Skip to main content

Full text of "Tidsskrift for Populære Fremstillinger af Naturvidenskaben"

See other formats 


/%. 


i^t^' 


hl  s 


3 


TIDSSKRIFT 

for 

populære  Fremstillinger 

af 

NATURVIDENSKABEN, 

t 

udgivet  af 

€.  Fogh,  Chr.  Lntken  og  Chr«  Vaupell. 


Krcbic  Kiri5. 


Med  1  lithographeret  Tavle  og  flere  Træsnit 
og  Chemitypier. 


umum. 


Paa   P.   G.  Philipsens  Forlag. 

Thieles  Bogtrykkeri. 

1856. 


i  il] 


^1  "■«* 


(JvrwjTi^ 


.^ 


iru'-3 


Indhold  af  Iredie  Bind. 


Pag. 

Bidrag  til  den  anvendte  Zoologie.  II.  Det  keiserlige  franske 
Selskab  for  fremmede  Dyrs  Acclimatisation  og  dets  Fore- 
tagender i  1854  og  første  Halvaar  af  1855,  meddelt  efter 
„Bulletin  de  la  societé  zoologique  d'acclimatation",  T.  I  og  II, 
livr.  1—7,  ved  Chr.  Llitken 1 

Dyrisk    Instinkt    og   menneskelig    Fornuft,    en    sammenlignende 

Fremstilling,  af  Cand.  med.  Erik  Holst 35 

Havet,  en  physisk  Skildring,  af  Adjunct  Schoubye.     1 54 

Skildring  af  Naturen  paa  Jamaica,  ved  Dr.  phil.   A.  S.    Ørsted. 

I,*)     (^Hertil  et  lithographeret  geognostisk  Kort  af  Jamaica)      80 

Naturforholdene  paa  Himmellegemerne.     I.     (Indledning  —  Maa- 

nen).     Af  Adjunct  Freuchen 103 

Havet,  en  physisk  Skildring,  af  Adjunct  Schoubye.     II 126 

Nyopdagede  eller  lidet  bekj endte,    ved  deres  Anvendelse  vigtige 

Planter.  I.  Elfenbeensplanten ,  ved  Dr.  phil.  A.  S.  Ørsted  .  .     147 

Om  Forskjellen  mellem  de  organiske  og  uorganiske  Legemer,  af 

Cand.  med.  L.  W.  Salomonsen 161 

Om  Stepper  og  Ørkener,  oversat  efter  Humboldts  „Ansichten  der 

Natur,"  af  polyt.  Exam.  A.  Thomsen 174 

Om  Myrerne,  et  Foredrag,  holdt  i  Studenterforeningen  den  15de 

Marts,  af  V.  Bergs6,  Stud.  mag 196 

Sammenligning  af  Guldproductionen  i  Aaret  1855  med  samme  i 
Aarene  1800  og  1850,  efter  Gumprechts  „Zeitschrift  fur  all- 
gemeine  Erdkunde",  Nr.  2,  1856 226 

Naturforholdene    paa    Himmellegemerne.     II.     (Planeterne).     Af 

Adjunct  Freuchen 227 

*)  2den  Deel  folger  i  4de  Bind. 


Pag. 
Om  Kogning,  af  Adjunct  Carl  Lutken ii52 

Om  Dyrenes  Ernæring,  af  Cand.  med.  L.  W.  Salomonsen.  .  .  .     265 

Nyopdagede    eller   lidet   kjendte,    ved    deres  Anvendelse  nyttige 

Planter.     II.   Guttaperchatræet ,   ved    Dr.  phil.  A.  S.   Ørsted    287 

Om  Landtungen  mellem  Vesterhavet  og  Liimfjorden  fra  Agger 
til  Pælediget  (Ringkjøbing  Amt),  dens  Fortid  og  Nutid,  af 
Kammerraad  Andresen  i  Agger 313 

Om  Tobaksrygningens  Indflydelse  paa  det  menneskelige  Legeme, 

af  O.  T.  R.  Schjødt,  practiserende  Læge  i  Horsens 338 

Naturforholdene  paa  Himmellegemerne.  IH.  (Kometerne  —  So- 
len).    Af  Adjunct  Freuchen 353 

Om  exploderende  Forbindelser,  af  Stud.  med.  Storch 369 

Om  Menneskets   fonneentlige   legemlige  Fortrin,    af  Stud.   med. 

W.  Ingerslew 391, 

Ogsaa  et  Par  Ord  om  Instinkt  og  Fornuft!  Af  afdCde  Professor 

J.  Ch.  Liitkens  efterladte  Papirer 411 

De  engelske  videnskabelige  Luftreiser  i  Aaret  1852.  Efter  en 
Meddelelse  af  A.  Petermann  i  „Geographische  Mittheilun- 
gen"  1856,  9de  Hefte 425 


iur-'Mii  i;0 


16«  JUL  1935 


Bidrag  til  den  anvendte  Zoologi«    IL  *) 

Det  keiserlige  franske  Selskab  for  fremmede  Dyrs  Acclima- 
tisation  og  dets  Foretagender  i  1854  og  første  Halvaar  af  1855. 

Meddelt  efter  Bulletin  de  la  societé  zoologique  d'acclimatatioD , 
T.  I  og  II  livr.  1-7, 

ved    Chr.    Liitken. 


3.  1  første  Bind  af  dette  Tidsskrift  have  vi  anmeldt 
Stiftelsen  af  »la  societé  imperiale  zoologique  d'ac- 
climatation«  og  udtalt  os  om  dets  Forraaal  og  Be- 
stræbelser, for  saa  vidt  som  disse  fremgik  af  det  første 
Hefte  af  Selkabets  Tidsskrift  (Bulletin  de  la  soc.  zoolog, 
d'acclim.),  der  godhedsfuldt  var  bleven  Redactionen  tilstillet. 
Senere  have  vi  fra  Hr.  de  la  Roquette,  Medlem  af  Sel- 
skabet, gjennem  Hr.  Professor  Borring  modtaget  den  hele 
Suite  af  17  Hefter  af  Selskabets  Tidsskrift  og  see  os  derfor 
nu  i  Stand  til  at  meddele  vore  Læsere  Oplysning  om, 
hvad  der  paa  den  praktiske  Zoologies  Gebeet  er  gjort  i 
den  sidste  Tid,  og  hvad  der  i  den  næ.rmest  forestaaende 
synes  at  maatte  være  at  gjøre. 

Selskabet  har  i  den  korte  Tid,  det  har  bestaaet,  nemhg 
siden  den  10de  Februar  1854,  havt  en  betydelig  Fremgang ; 
dets  Medlemmers  Antal  er  over  800,  Regeringen  kommer 
det  imøde  paa  enhver  Maade,  og  Private  kappes  om  at 
komme  det  til  Hjelp  i  dets  Foretagender.     Det  har  delt 


*)  I.  1  og  2.    See  dette  Tidsskrift  Isie  Bind  S.  222. 

1 


2 


sig  i  4  Sectioner:  for  Pattedyr,  for  Fugle,  for  Insekter  og 
endelig  for  Krebs,  Bløddyr  og  Fiske;  desuden  er  der  et 
vedvarende  Udvalg  for  Algier  —  for  hvis  Fremtid  Accli- 
matisationsforsøg  med  Rette  ansees  for  at  være  af  stor 
Betydning,  ligesom  dette  Land  ogsaa  afgiver  en  god  Mellem- 
station for  Overførelsen  af  Dyr  fra  de  hede  Jordbelter  til 
Frankrig  —  et  for  Kolonierne  og  et  for  de  botaniske  An- 
liggender, der  maatte  komme  ind  under  Selskabets  Virk- 
somhed; det  har  endelig  sat  sig  i  nøie  Vexelvirkning 
med  andre  Selskaber  med  lignende  Formaal  og  med  de 
locale  Acclimatisationsselskaber  for  særegne  Dele  af  Frankrig, 
der  have  dannet  sig  med  det  parisiske  Selskab  til  For- 
billede. —  At  Selskabet  allerede  har  udrettet  en  Deel,  vil 
fremgaae  af  det  Følgende,  og  de  Forhaabninger ,  hvormed 
vi  hilste  dets  Stiftelse,  ere  ikke  blevne  skuffede;  men  slige 
Foretagender  som  Indførselen  af  nye  Husdyr  vise  først 
efter  lange  Aarrækkers  Forløb,  om  de  vare  hensigtsmæssige 
og  velbetænkte  eller  ikke.  Fremtiden  vil  fælde  Dommen, 
støttet  paa  Erfaringen ;  Nutiden  kan  kun  have  en  foreløbig 
Mening  om  det  mere  eller  mindre  sandsynlige  Udfald  af 
Forsøg,  der  saa  temmelig  maa  gjøres  i  Blinde,  men  dog 
med  største  Taalmodighed  og  Forsigtighed. 

Af  det  Foredrag,  hvormed  Præsidenten,  den  for  denne 
Sag  utrættelige  Isidore  Geoffroy  Saint-Hilaire,  aab- 
nede  Selskabet,  ville  vi  gjengive  et  Par  Steder,  der  vise, 
hvordan  Sagen  staaer:  »Den  fælleds  Tanke,  der  har  for- 
enet os«,  siger  den  berømte  Zoolog,  »er  at  stifte  en 
Association  af  Agerdyrkere ,  Naturforskere ,  Eiendomsbesid- 
dere  og  oplyste  Mænd  overhovedet  baade  i  Frankrig  og  i 
alle  civihserede  Lande  med  det  Formaal  at  befolke  vore 
Marker,  Skove  og  Floder  med  nye  Gæster,  at  forøge  An- 
tallet af  vore  Husdyr  og  Mangfoldigheden  af  vore  Fødemidler, 


at  skænke  Agerdyrkningen,  Handelen  og  Industrien  Pro- 
dukter, der  hidtil  have  været  oversete,  skjøndt  de  have 
samme  Betydning  som  dem,  vi  skylde  vore  Forfædre.  Vor 
Opgave  er  stor,  men  neppe  for  stor  for  et  Aarhundrede, 
der  mere  end  noget  andet  bestræber  sig  for  at  anvende 
Videnskabens  Resultater  til  Menneskehedens  Tarv.«  Men 
mellem  de  forskjellige  Grene  af  Naturvidenskaben,  der  have 
stillet  sig  til  den  materielle  Udviklings  Tjeneste,  og  som  i 
denne  Virkekreds  næsten  have  bevirket  Underværker,  er 
den  Videnskab,  som  Linné,  Pallas,  Buffon  og  Cuvier  have 
dyrket,  den,  der  indtager  den  ubetydehgste  Plads.  Zoolo- 
gien har  hidtil  været  overmaade  lidt  praktisk ,  og  Dyreriget 
den  Deel  af  Naturen ,  der  er  bleven  mindst  gjort  til  Gjen- 
stand  for  den  menneskehge  Opfmdelsesaand.  Det  er  dog 
ikke  Zoologernes  Skyld  alene;  thi  mange  af  dem  og  frem- 
for alle  Buffon  have  udtalt,  at  vor  Rigdom  paa  Husdyr 
langtfra  er  saa  stor,  som  den  burde  være,  hvor  talrige 
paa  Individer  vore  Husdyrracer  end  ere,  hvor  stort  et 
Herredømme  \i  end  have  over  dem,  saa  at  vi  kunne  ud- 
danne dem  næsten  til  hvad  Brug,  vi  ville.  Er  et  Husdyr 
først  tæmmet,  da  er  det  i  og  for  sig  en  evig  Rigdoms- 
kilde ,  der  ikke  engang  er  indskrænket  til  det  Klima ,  hvor 
Tæmningen  første  Gang  fandt  Sted,  men  kan  udbredes 
over  den  hele  Jord,  naar  man  gaaer  langsomt  og  forsigtigt 
tilværks.  Nu  i  det  19de  Aarhundrede  nyde  vi  Frugten  af, 
hvad  der  er  gjort  langt  herfra  og  i  en  forhistorisk  Tid  af 
Mænd,  hvis  Navne  Ingen  har  opbevaret,  men  som  til  evig 
Tid  ville  vedblive  at  være  Menneskeslægtens  største  Vel- 
gjørere.  Desværre  have  vi  ikke  fortsat  det  begyndte 
Arbeide;  jo  bedre  Leilighed  der  blev  dertil,  jo  mere  det 
civiUserede  Europas  Blik  og  Herredømme  blev  udvidet, 
desto    mindre  blev  der   gjort;   Hesten,    Æselet,    Hunden, 


Oxen,  Faaret,  Geden,  Svinet,  Hønen,  Duen  og  Silkeormen 
ere  blevne  tæmmede  før  Videnskaben  blev  til,  før  Folkene 
vare  forenede  til  Stater,  før  Forbindelsesmidler  existerede. ' 
Siden  Amerikas  Opdagelse  er  kun  et  ganske  enkelt  Dyr 
bleven  indført  i  vore  Hønsegaarde.  Af  de  nu  levende  over 
140,000  Dyrearter  have  vi  kun  tæmmet  43,  og  af  dem 
have  vi  i  det  vestlige  Europa  endda  kun  de  33;  af  Dyre- 
rigets 24  Klasser  have  kun  de  4  leveret  os  Husdyr! 
Hvor  meget  end  Hønsefuglene  og  Gnaverne  udmærke  sig 
ved  Frugtbarhed,  hurtig  Væxt  og  fortræffeligt  Kjød, 
have  vi  dog  kun  3-4  tamme  Hønsefugle  og  Kaninen  at 
prale  med.  Af  vore  33  Husdyr  komme  de  29  fra  Central- 
Asien,  Europa  og  Nord -Afrika,  4  fra  den  øvrige  Deel  af 
Jorden,  men  ingen  fra  Australien,  uagtet  dette  Land  be- 
sidder en  høist  eiendommelig  Dyreverden  og  et  næsten 
europæisk  Klima,  og  uagtet  det  allerede  er  Sædet  for  en 
europæisk  Civilisation.  Det  er  aabenbart,  at  der  maa  være 
meget  at  gjøre  endnu;  kun  den  halve  Jord  er  benyttet, 
den  anden  staaer  tilbage.  At  vænne  et  Dyr  eller  en  Plante 
til  et  aldeles  nyt  Klima,  kan  have  sin  Vanskelighed;  men 
der  er  Egne  nok  i  Asien  og  Amerika,  hvis  Klima  ikke  er 
meget  forskjelligt  fra  Europas.  Derfor  have  vi  fremmede 
Væxter  nok  i  vore  Haver  og  Skove  og  paa  vore  Marker, 
men  ingen  fremmede  Dyr !  *)  — 


O  For  Acclimatisationsspørgsmaalet  i  det  Hele  vil,  som  en  For- 
fatter i  „Revue  des  deux  mondes''  for  nylig  har  udviklet,  „de 
zoologiske  Haver"  d.  v.  s.  de  storre  Menagerier,  som  allerede 
findes  i  Paris,  Wien,  Gent,  Antwerpen,  Briissel,  London,  Berlin 
og  flere  Steder  i  England,  især  blive  af  Vigtighed.  Den  forste 
„Dyrehave^'  i  denne  Betydning  dannedes  ganske  tilfældigt  ved  et 
Dekret  i  Republikens  Dage,  der  befalede,  at  alle  omvankende  Frem- 
visere af  vilde  Dyr  skulde  afleveres  tilligemed  deres  Dyr  i  Jardin 
des    Plantes.      Der  stod  pludselig  en  heel  Forsamling   udenfor 


Naar  dette  Selskabets  almindelige  Formaal  skal  gjores 
til  Gjenstand  for  praktiske  Foranstaltninger,  fremstiller 
Spørgsmaalet  sig  i  en  doppelt  Skikkelse,  for  det  Første: 
Hvilke  Dyr  er  det  muligt  at  acclimatisere  i  Europa?  For 
det  Andet:  Hvilke  Dyr  vil  det  være  ønskeligt  at  acclima- 
tisere, d.  V.  s.  hvilke  ville  udfylde  et  Savn  eller  ville  være 
at  foretrække  for  vore  nuværende  Husdyr?  Hvad  det  første 
Spørgsmaai  angaaer,  foreligger  der  en  Liste  paa  115  uden- 
landske Arter  af  Pattedyr  og  c.  215  Fugle,  som  Bestyreren 
for  Menageriet  i  Paris,  Hr.  Prevost,  anseer  det  for  muligt 
at  acclimatisere  i  Frankrig  og  Algier.  Men  selv  om  Er- 
faringen vilde  stadfaste  Hr.  Prevosts  Spaadomme,  vilde  det 
praktiske  Udbytte  i  de  fleste  Tilfælde  kun  blive  ringe;  thi 
man  vil  dog  ikke,  naar  det  kommer  til  Stykket,  anvende 
store  Omkostninger  paa  at  acclimatisere  et  Dyr,  der  ikke 
gjør  en  bedre  eller  anden  Nytte  end  vore  gamle  Husdyr. 
—  løvrigt  har  Selskabet  gaaet  den  meget  rigtige  Vei  at 
støtte  sig  til  de  Erfaringer,  man  allerede  har  gjort  i  Spa- 
nien, hvor  der  tidligere  har  existeret  2  Acclimatisations- 
haver,  1  paa  de  kanariske  Øer  og  1  i  Andalusien,  samt 
i  England  og  Frankrig.  De  Dyr,  som  det  er  lykkedes  at 
faae  til  at  formere  sig  flere  Generationer  i  Træk  i  tam 
eller  halvvild  Tilstand,  kan  man  erklære  det  for  muligt 
at  acclimatisere  i  Europa.  Dertil  høre  for  Ex.  Lamaen, 
Gazellen,  Kænguruhen,  Dschiggetai-Æselet  og  Dromedaren. 
Hvilken  Betydning  Dromedaren  har  for  Nord- Afrikas  Be- 
boere, er  velbekjendt;  sandsynligvis  ville  de  algierske 
Nybyggere  lære  at  skjønne  paa  den,  den  algierske  Armee* 
vil  lære  at  indsee,  hvor  stor  Betydning  et  Rytteri  af  Dro- 


den  unge  Geoffroy  St.  Hilaires  Port,  uden  at  han  var  for- 
beredt derpaaj  men  han  benjuede  Oieblikket  og  grundede  deraf 
del  berømte  Menageri  i  Jardin  des  Plantes. 


.6 


medarer  kunde  have,  og  Bestyrelsen  vil  lære  at  benytte 
Hurtigløber -Dromedaren  (Mehari)  til  Forbindelsen  mellem 
Steder,  der  adskilles  ved  vidtstrakte  Ørkener.  Men  det 
var  ikke  rimeligt,  at  den  skulde  kunne  trives  i  Europa; 
her  er  for  koldt,  for  fugtigt,  for  snevert,  for  frodigt 
for  den;  og  dog  trives  den  godt  i  Madrid  og  i  Omegnen 
af  samme ;  den  forplanter  sig  der  og  benyttes  som  Arbeids- 
dyr.  —  Kæmpe -Kænguruhen  har  som  bekjendt  hjemme 
paa  Nyhollands  kratbevoxne  Stepper;  naar  den  sidder  paa 
Bagbenene  er  den  saa  høi  som  en  Mand;  dens  Kjød  er 
ganske  fortrinligt,  dens  Skind  meget  brugbart.  Det  har 
været  meget  let  at  acclimatisere  den  flere  Steder  i  England, 
Spanien  og  Frankrig,  hvor  der  nu  gives  smaa  Hjorde  af 
den.  Man  maa  dog  holde  dem  temmelig  frit,  i  store 
Parker,  da  de  ellers  let  brække  Benene  ved  at  forsøge  at 
sætte  over  Indhegningerne.  En  Grund  til,  at  de  let  staae 
sig,  er  at  deres  Pung  i  Forbindelse  med  deres  Dygtighed 
i  at  springe  og  de  kraftige  Spark,  som  de  kunne  give  med 
deres  Hove,  sætte  dem  bedre  i  Stand  til  at  forsvare  deres 
Afkom  end  andre  græsædende  Dyr. 

I  Bengalen  leve  to  smaa  Hjorte  (Cervus  Axis  og  por- 
cinus)  baade  i  vild  og  halvtæmmet  Tilstand ;  da  de  let  formere 
sig  i  Menagerierne,  vil  det  ikke  viære  vanskeligt  at  accli- 
matisere dem  i  Skove  og  Parker.  Det  samme  gjælder  om 
Agutierne,  sydamerikanske  Gnavere,  der  i  Legemsbygning 
ligne  smaa  Hjorte  og  anbefale  sig  ved  hurtig  Væxt,  stærk 
Formering  og  fortrinUgt  Kjød. 

*         Ogsaa  Dschiggetai-Hesten  (E.  Hemionus)  vil  man 
have*)  acclimatiseret  i  Menageriet  i  Paris.    De  af  Dussu- 


')  Vi  udtrykke  os  saa  tvivlsomt,  fordi  Andreas  Wagner  iMiinchen, 
en  af  Nutidens  dygtigste  Pattedyrkjendere,  pastaaer,  at  Pariser 
Menageriets    „Equus    hemionus"    ikke    er    den    ægte    Dschiggetai, 


mier  fra  Landskabet  Cutch  ved  Udløbet  af  Indus  hjem- 
bragte 3  Individer  have  formeret  sig  godt  og  trodset  de 
strengeste  Vintere.  Denne  Affedning  af  Østens  Stepper 
er  nærmest  beslægtet  med  Æselet,  hvis  Ører  og  Hale  den 
har;  men  den  slanke,  langstrakte  Krop,  det  høie  Kryds, 
den  lige  Hals  og  de  store  Næsebor  vidne  om,  at  den  er 
en  fortrinlig  Løber.  I  vild  Tilstand  er  den  saa  sky,  at 
man  yderst  sjeldent  faaer  den  at  see,  og  saa  hurtig,  at 
den  hurtigste  Hest  ikke  kan  indhente  den;  og  dog  have 
de  ladet  sig  afrette  til  at  ride  og  kjøre  med,  naar  man 
blot  behandler  dem  med  Mildhed.  Med  Æselet  og  Hesten 
vil  den  sandsynligvis  danne  fortrinlige  Bastarder.  —  Ogsaa 
med  de  sydafrikanske  Tigerheste  (Zebraen,  Qvaggaen 
og  Dauw-Hesten)  agter  man  at  anstille  Forsøg. 

Vi  have  allerede  tidligere  omtalt  Yak-Oxen  eller  den 
gryntende  Oxe  (Bos  grunniens),  det  thibetanske  Høilands 
vigtigste  Husdyr,  og  meddelt,  at  en  Hjord  paa  11  Stykker 
var  kommen  til  Frankrig,  hvor  den  dels  gjennem  Selskabet, 
dels  umiddelbart  af  Regeringen  er  bleven  fordelt  til  saa- 
danne  Punkter  af  Landet,  f.  Ex.  Doubs  og  Jura  Bjergene, 
hvis  Naturforhold  bedst  stemme  med  dens  Hjemstavns. 
Det  er  ikke,  som  man  før  har  troet,  en  Bøffel,  men  en 
virkelig  Oxe,  nær  beslægtet  med  vort  tamme  Hornqvæg 
og  med  Zebu-Oxen  i  Indien,  skjøndt  som  Art  forskjellig 
fra  dem  begge.  Den  udmærker  sig  -især  ved  sin  Haar- 
klædning;    Dækhaarene   ere   saa  lange,    at  de   naae   den 


(som  slet  ikke  forekommer  der,  hvor  Dussumier  hentede  sine  Exem- 
plarer,  men  i  Ørkenen  Gobi  i  Central -Asien),  men  herer  til  den 
vilde  Stamform  af  vort  almindelige  Æsel  (E.  Asinus).  I  saa  Fald 
er  det  just  ikke  saa  mærkværdigt,  at  det  er  lykkedes  at  tæmme  og 
afrette  den;  den  vilde  imidlertid  med  Fordeel  kunne  anvendes  til 
at  ophjælpe  det  tamme  Æsels  Race,  saaledes  som  det  er  Brug 
i  Orienten. 


-8 


lige  til  Knæene,  og  bruges  i  Tliibet  til  allehaande  grove 
Tøier.  Under  dem  sidder  en  meget  tæt  og  fin  Uld,  der 
kan  klippes  2  Gange  om  Aaret  og  skal  bruges  til  at  for- 
falske Kashemir-Ulden.  Desuden  benyttes  dens  Kjød,  Mælk 
og  Hud,  dens  Hale  som  Vifte  og  som  Standart  og  den 
selv  som  Last-,  Træk-  og  Ridedyr.  Den  har  nemlig  i  sin 
Ryg  og  sit  Kryds  meget  tilfælles  med  Hesten,  gaaer  fuldkom- 
men sikkert  paa  de  farligste  Steder  og  springer  som  Gem- 
sen fra  Skrænt  til  Skrænt.  Et  Dyr,  der  forener  saa  ud- 
mærkede Egenskaber  og  tillige  er  haardført  og  nøisomt, 
i  tam  Tilstand  godmodigt,  som  giver  gode  Rastarder  med 
den  almindelige  Oxe,  og  hvis  Gødning  endelig  synes  at 
være  særdeles  god,  var  det  unægtelig  ønskeligt  at  forvandle 
til  et  Husdyr,  i  det  Mindste  i  Europas  Bjergegne.  Uagtet 
Yak-Oxen  lever  i  et  ganske  anderledes  strængt  Klima  end 
Europas  og  kun  trives  i  de  Dele  af  Himalayah,  der  ligge 
10,000  Fod  eller  mere  over  Havet,  har  den  Montignyske 
Hjord  efter  4  Aars  Ophold  i  Ghina  og  paa  Reisen  hertil, 
under  hvilken  den  har  passeret  Linien  2  Gange,  dog  hidtil 
staaet  sig  og  befinder  sig  vel,  hvor  den  er  bleven  anbragt, 
f.  Ex.  i  Omegnen  af  Besan^on.  De  behøve  fint  aromatisk 
Bjerghø  og  klart  Vand,  men  foretrække  dog  Opholdet  i 
luftige  Stalde  for  at  være  i  det  frie.  Et  andet  Spørgsmaal 
er,  om  de  acclimatiserede  Grynteoxer  ville  beholde  deres 
fine  Uld;  de  til  Frankrig  ankomne  Exemplarer  synes,  saa 
vidt  jeg  kan  forstaae ,  ikke  at  have  særdeles  meget  af  den 
tilbage. 

Hvad  Yak-Oxen  og  Kamelen  ere  for  Høi-Asiens  Beboere, 
ere  Lamaerne  for  Andeskjedens  og  dens  Høisletters  i 
Peru,  Bolivia  og  Chile.  Det  er  som  bekjendt  en  Slags 
smaa  Kameler  uden  Pukler.  Der  gives  4  Afændringer 
eller  Arter  af  denne  Slægt:  Huanacoen  og  Vicugnaen, 


9 


den  sidste  berømt  for  sin  fortræfTelige  Cld,  begge  vild- 
levende, samt  Lamaen  og  Pakoen  eller  Alpacaen. 
Den  sidste  er  mindre  og  har  ikke  Kræfter  nok  til  at  være 
Lastdyr,  men  holdes  i  en  halvtam  Tilstand  for  Uldens 
Skyld;  man  lader  den  græsse  Aaret  rundt  paa  Hoisletterne 
og  fanger  den  kun,  naar  man  vil  have  fat  paa  den  for 
at  klippe  den.  Lamaen  er  maaskee  et  af  de  Husdyr, 
der  lider  allerhaardest  Medfart;  stønnende  under  Byrder, 
slet  fodret  og  slet  behandlet,  er  det  den,  der  tilveie- 
bringer  Forbindelsen  mellem  Vest-  og  Østsiden  af  Syd- 
Amerika  og  slæber  de  ædle  Metaller  fra  Bjergværkerne 
til  Havnestæderne,  hvor  lidet  den  end  som  ægte  Alpedyr 
er  skikket  til  at  udholde  det  hede  Klima  i  Gordillerernes 
Dale  eller  i  Lavlandet  ved  deres  Fod,  hvorfor  ogsaa  mang- 
foldige døe  af  Udmattelse  eller  blive  Offre  for  Epidemier. 
Da  baade  Lamaen  og  Alpacaen  have  faaet  Unger  i  euro- 
pæiske Menagerier,  havde  man  paatænkt  at  acclimatisere 
dem  i  Algiers  Bjerge,  i  Alperne  eller  i  Pyrenæerne,  men 
disse  Bestræbelser  ere  hidtil  strandede  paa  de  i  de  vestlige 
sydamerikanske  Stater  bestaaende  Forbud  mod  deres  Ud- 
førsel. 

Med  Angora-Geden  —  udmærket  ved  den  eiendom- 
melige  Omdannelse,  der  har  fundet  Sted  med  dens  Haar- 
klædning,  idet  baade  Dækhaarene  og  Uldhaarene  ere  blevne 
forvandlede  til  lange,  fine,  silkebløde,  glindsende  Krøller 
—  ere  Forsøgene  allerede  i  god  Gang,  da  Selskabet  har 
modtaget  2  Flokke.  Den  ene  paa  4  Bukke  og  11  Geder 
var  en  Present  fra  Abd-el-Kader  til  Krigsministeren,  der 
igjen  har  stillet  dem  til  Selskabets  Raadighed,  som  har 
anbragt  dem  paa  forskjellige  Steder  i  Alperne,  i  Omegnen 
af  Grenoble  og  i  Vogeser  Bjergene;  den  anden  paa  76 
Stykker  er  indkjøbt  af  den  franske  Consul  i  Brussa,    som 


10 


ogsaa  tilligemed  Hr.  Te hic hatchef,  der  er  berømt  ved 
sine  Keiser  og  Undersøgelser  i  Asien,  har  meddelt  Op- 
lysninger om  de  Naturforhold,  hvorunder  dette  i  Orienten 
saa  høit  ansete  Dyr  lever.  Det  hele  District,  hvor  denne 
Afændring  af  vor  Hus -Ged,  der  leverer  Stoffet  til  de  i 
Pariserverdenen  saa  betydningsfulde  Kashemirshawler,  fmdes 
i  et  Antal  af  ikke  mere  end  4-500,000  Stykker,  er  kun  Angoras 
nærmeste  Omegn ,  20-30  Mile  fra  denne  By,  en  Strækning 
af  Størrelse  som  Normandiet.  Det  er  et  Bjergland  paa 
3600  Fods  Middelhøide  uden  megen  Skov  og  med  stærkt 
udtalt  Fastlandsklima  d.  v.  s.  med  kolde  Vintre  (^  12-18o  C.) 
med  megen  Snee ,  men  med  kvælende  hede  og  tørre  Som- 
mere  og  et  smukt  klart  Efteraar.  Angora -Geden  kræver 
næsten  ingen  Pleie  og  gaaer  ude  hele  Aaret  med  Und- 
tagelse af  den  allerstrængeste  Deel  af  Vinteren;  derimod 
lider  den  ved  at  flyttes,  om  det  saa  er  nok  saa  kort  en 
Strækning,  og  alle  Forsøg  paa  at  overføre  den  til  Con- 
stantinopel  eller  andre  Steder  ere  hidtil  mislykkedes,  da 
den  efter  et  kort  Ophold  eller  i  al  Fald  i  et  Par  Generationer 
udarter  og  faaer  grove  Haar;  fra  andre  Sider  forsikkres  der 
rigtignok,  at  Angorageden  altid  faaer  grove  Haar  med  Al- 
deren, og  at  det  kun  er  de  Unge,  der  have  den  berømte 
fme  Uld.  —  Den  rette  Methode  vil  vist  være  at  parre  den 
med  den  almindelige  Ged  og  at  lade  disses  Afkom  i  flere 
Generationer  parre  sig  med  nylig  overførte  Angorabukke; 
saa  er  der  Rimelighed  for,  at  man  vil  faae  en  Race,  der 
vil  have  og  kunne  beholde  Angora-Racens  gode  Egenskaber. 
I  Spanien  —  Merino -Faarets  Hjem  —  er  iøvrigt  dens 
Acclimatisation  fuldkommen  lykkedes  baade  i  Escurial  og 
i  Huelva. 


11 


4.  Forsøg  med  nye  Arter  af  Silkeorme.  Be- 
stræbelser for  at  ophjælpe  Silkeavlen  have  været  Selskabet 
ganske  særdeles  magtpaaliggende.  Vi  have  tidligere  om- 
talt, at  den  franske  Silkeavl,  der  hidtil  havde  leveret  den 
allerbedste  Silke,  i  den  Grad  var  i  Forfald  paa  Grund  af 
Racernes  Udartning  og  de  Ødelæggelser,  som  epidemiske 
Sygdomme  havde  anrettet  mellem  Silkeormene,  at  man  i 
Frankrig  var  nødt  til  at  forskrive  næsten  alle  sine  Silke- 
ormeæg  fra  Italien,  hvis  Silke  tidligere  stod  langt  tilbage 
for  den  franske.  Det  er  ikke  alene  den  store  Industri, 
der  herved  lider  Tab ,  men  ogsaa  den  fattige  Almue  i  Syd- 
frankrig, i  hvis  Erhverv  Silkeavlen  er  af  stor  Betydning. 
Det  har  derfor  ikke  manglet  paa  Anstrængelser  for  at  bringe 
Silkeavlen  paa  Fode  igjen;  tre  Veie  stode  aabne:  den 
nærmeste  var  at  forskrive  Æg  af  gode  Racer  af  den  ægte 
Silkeorm*)  fra  China,  hvilket  man  tidligere  har  forsøgt, 
men  uden  Held.  Hvad  enten  nu  Æggene  havde  lidt  af 
Reisen ,  eller  man  var  bleven  narret  af  de  snue  Chinesere, 
nok  er  det,  man  kunde  kun  med  stor  Kunst  holde  Liv  i 
dem  og  fik  kun  daarlig  Silke  af  dem.  Selskabet  har  imid- 
lertid villet  gjentage  Forsøget;  gjennem  Hr.  Montigny  og 
Missionairerne  i  China  har  man  iaaet  tilsendt  Æg ,  men 
de  foreliggende  Hefter  af  Selskabets  Tidsskrift  indeholde 
endnu  ingen  Oplysninger  om,  hvordan  dette  Forsøg  frem- 
deles er  lykkedes.  En  anden  Udvei  var  at  stræbe  at  for- 
ædle, vedligeholde  og  formere,  hvad  der  endnu  var  tilbage 
af  gode  franske  Racer  for  paa  denne  Maade  at  kunne 
levere  Almuen  og  de  større  Anstalter  forædlede  Silke- 
orme æg.  Dette  har  i  en  lang  Aarrække  været  Gjenstand 
for  Dhrr.  Guerin-Menevilles  og  Roberts  Forsøg   ved  Insti- 


•)  Som  bekjendl  Larven   til  del  hvide  Morbærlræes   Spinder   (Bom- 
byx  mori). 


12 


tiltet  i  St.  Tulle;  men  jeg  skulde  næsten  troe,  at  de  ikke 
have  havt  Lykken  med  sig,  thi  ellers  vilde  man  neppe 
være  saa  ivrig  for  at  forsøge  den  tredie  Udvei,  nemlig  at 
opsøge  andre  Arter  af  silkespindende  Sommerfugle,  som 
maatte  yde  en  god  og  rigelig  Silke,  kunne  taale  det  euro- 
pæiske Klima  og  være  saa  lette  at  føde,  at  de  kunne 
concurrere  med  den  ægte  Silkeorm,  og  hvis  haardføre 
Natur  ikke  var  forkjælet  ved  et  unaturligt  Liv  i  mang- 
foldige Generationer,  saa  at  man  kunde  haabe,  at  de  ikke 
saa  let  vilde  bukke  under  for  Sygdomme.  Disse  Forsøg 
faae  saa  meget  større  Interesse  for  os,  som  der  er  flere 
Arter,  hvis  Cultur  efter  al  Sandsynlighed  vilde  kunne  trives 
Uge  saa  godt  hos  os  som  i  Frankrig.  Selv  om  der  ikke 
er  nogen  af  dem,  hvis  Silke  er  saa  god  som  den  ægte, 
var  det  dog  muligt,  at  den  kunde  haves  saa  billigt,  at  den 
alligevel  var  værd  at  avle.  Det  er  især  3  Arter,  paa  hvilke 
man  har  havt  sin  Opmærksomhed  henvendt,  nemhg  Bom- 
byx  (Saturnia)  Atlas,  der  lever  paa  det  chinesiske  Peber- 
træ, B.  (Sat.)  Per  ny  i  paa  Egetræer  i  China  og  B.  Cyn- 
thia paa  Christpalmen  i  Indien*). 


*)  Maaskee  vilde  det  ikke  være  uden  Interesse  at  opregne  de  andre 
Bo mbyx- Arter,  paa  hvilke  man  ogsaa  er  bleven  opmærksom,  men 
om  hvilke  man  har  mindre  neiagligc  Oplysninger,  eller  med  hvilke 
der  i  alt  Fald  endnu  ikke  er  gjort  de  fornødne  Forsog.  B.  My- 
litta  i  Ostindien  giver  10  Gange  saa  megen  Silke  som  B.  mori, 
men  fortærer  naturligvis  ogsaa  mere;  Silken  er  4-5  Gange  tykkere, 
6-7  Gange  stærkere,  har  god  Glands,  tager  godt  mod  Farve  og 
er  let  at  afhaspe,  da  den  horer  til  de  Arter,  hvis  Cocon  er  lukket 
i  begge  Ender  og  dannet  af  en  forilobende  Traad^  den  parrer  sig 
i  Fangenskab  og  ligger  i  Pupedvale  hele  Vinteren,  saa  at  det  ikke 
vil  have  Vanskelighed  at  overføre  den  i  denne  Tilstand  til  Europa. 
Den  giver  den  saakaldte  Tussah-Silke,  hvoraf  store  Mængder  aarlig 
indføres  i  Europa.  —  Med  B.  Aurota  Fb.  i  Brasilien  har  Dr. 
Chavannes  i  Lausanne  gjort  Forsøg  i  Orgelbjergene  i  Omegnen  af 
Rio5  den  lever  blandt  Andet  af  Chrislpalmens  Blade,  og  dens  Silke 


13 


Bombyx  Cynthia  kan  allerede  betragtes  som  accli- 
matiseret  i  Europa;  dens  Hjem  er  Skovene  i  Indien  og 
Bengalen,  hvor  den  paa  denne  Art  grundede  Silkeproduction 
er  ret  betydelig.  Det  lykkedes  først  at  forflytte  den  til 
Malta  og  derfra  til  Piemont,  hvorfra  der  blev  sendt  Æg 
og  Coconer  til  mange  Steder  i  ItaUen,  Frankrig  og 
Algier,  og  alle  Steder  trives  de  godt,  selv  i  Paris,  hvor 
de  bleve  udklækkede  i  det  naturhistoriske  Museum.  Da 
de  ikke  alene  æde  Bladene  af  Christpalmen  (Ricinus,  den 
samme  Plante,  hvis  Frø  giver  den  »amerikanske  Olie«), 
men  ogsaa  Salat-,  Cichorie-  og  Pileblade,  vil  denne  Silke- 
avl vist  kunne  lykkes  i  en  stor  Deel  af  Europa.  I  Turin 
lykkes  den  endog  under  aaben  Himmel,  naar  man  blot 
sørger  for  at  beskytte  Larverne  mod  alleslags  Rovdyr  f.  Ex. 
Edderkopper,  Myrer  osv.  —   De  vilde  Arter  fra  Brasilien, 


er  <i  Gange  saa  lyk,  3  Gange  saa  stærk  og  7  Gange  saa  rigelig  som 
den  sædvanlige.  I  de  sydlige  amerikanske  Frislater  leve  flere  Arter 
(B.  Cecropia,  Luna  og  polyphemus)  meget  almindeligt  i 
Skovene  paa  mange  forskjellige  Slags  Træerj  de  ere  slet  ikke 
kræsne  i  Valget  af  deres  Fede  og  ville  derfor  være  lette  at  opfede 
med  Ege-,  Elme-,  Pile-,  Lindeblade  og  desl.5  i  klimatisk  Henseende 
synes  der  heller  ikke  at  være  noget  til  Hinder.  Flere  af  dem  ere 
blevne  udklækkede  i  flere  Generalioner  efter  hinanden  i  Paris  af 
afdøde  Professor  Audouin.  Den  franske  Consul  i  New -Orleans 
har  tilsendt  Selskabet  en  Kasse  med  Cocons  med  Puper  i,  og  man 
kan  derfor  med  det  ferste  imedesee  bestemte  Erfariger  om ,  hvad 
Udbytte  deres  Cultur  vil  kunne  give.  B.  polyphemus  giver  doppelt 
saa  megen  Silke  som  B.  mori.  —  Paa  Madagaskar  findes  nogle 
Arter  (B.  Diego  og  B.  Radama),  der  leve  selskabeligt  paa 
Træerne  ligesom  B.  processionea  i  Europa,  og  hvis  Silke  benyttes 
af  de  Indfedte  j  paa  Træerne  seer  man  hænge,  ofte  lige  fra  Toppen 
til  Roden,  store,  gulbrune,  indtil  3-4  Fod  lange  Poser,  der  i  Af- 
stand see  ud  som  Frugter  eller  som  pungdannede  Fuglerederj 
disse  „Reder"  ere  omgivne  af  en  lyk  Hud,  der  er  dannet  af  40 
til  200  Orme  i  Fællesskab  j  indenfor  den  ligge  disses  særegne 
Coconer  i  en  fælles  Masse  af  Floksilke.  —  Lignende  Selskabs- 
reder  bygger  B.  Madruno  i  Mexico  og  Nygranada. 


14 


Fig.  1.    Christpalmens  Silkesommerfugl  samt  dens  Larve  og  Cocon. 

Nordamerika,  China  osv.  kan  man  kun  faae  til  at  parre 
sig  i  det  Frie;  man  slipper  derfor  Hannerne  løs,  men 
binder  Hunnerne  til  Tepper  og  hænger  dem  ud  om  Nat- 
ten, saa  komme  Hannerne  til  dem  der.  B.  Cynthia  derimod 
parrer  sig  ligesom  B.  mori  i  Værelset,  hvilket  tyder  paa, 
at  den  allerede  i  flere  Generationer  har  været  vant  til  det 
huslige  Liv.  I  Indien  avles  der  7  Kuld  om  Aaret  uden 
Afbrydelse;  hvis  det  samme  blev  Tilfældet  i  Europa,  vilde 
det  sandsynligvis  blive  for  dyrt  at  holde  dem  Vinteren  over 
paa  Drivhusplanter,  men  forhaabenlig  ville  de  vide  at  rette 
sig  efter  de  europæiske  Forhold  ligesom  Morbærtræets 
Silkesommerfugl,  der  i  Europa  kun  giver  1  Kuld,  men  i 
Indien  og  Brasilien  5-6  om  Aaret. 


15 


Et  andet  Spørgsmaal,  der  endmi  ikke  har  fundet  sin 
Afgjørelse,  er  om  den  Silke,  som  B.  Cynthia  leverer,  er 
saa  god,  at  det  kan  betale  sig  at  avle  den.  Lader  den 
sig  haspe  af  som  den  ægte  Silke,  naar  den  kommer  i 
kogende  Vand,  der  indeholder  en  ringe  Mængde  Alkalier 
opløste,  for  at  opløse  den  Gummi,  der  limer  Traadene 
sammen,  eller  kan  den  kun  kartes  og  spindes  som  Flok- 
silke? Hos  den  ægte  Silkeorm  er  Coconen  som  bekjendt 
ægformig  og  lukket  i  begge  Ender;  for  at  komme  ud,  ud- 
gyder Sommerfuglen  en  egen  Vædske  af  en  Beholder  paa 
Hovedet,  hvorved  Coconen  bliver  blødt  op,  saa  at  Traadene 
kunne  skydes  fra  hinanden  og  Sommerfuglen  saaledes 
slippe  ud.  Men  dette  har  til  Følge,  at  Silken  bliver  for- 
dærvet, og  man  maa  derfor  dræbe  dePuper,  hvis  Coconer 
man  vil  bruge,  og  spilde  Silken  af  de  Sommerfugle,  som 
man  maa  lade  blive  i  Live  for  Forplantningens  Skyld.  B. 
Cynthia  hører  derimod  til  de  Arter,  hvis  Cocon  er  aaben 
af  sig  selv  i  den  ene  Ende,  men  Aabningen  er  skjult  af 
Traadenderne ,  saa  at  Rovinsekterne  ikke  kunne  komme 
ind,  men  Sommerfuglen  selv  nok  komme  ud.  Dette  har 
den  gode  Følge,  at  man  kan  lade  alle  Puperne  leve  og 
lade  alle  Sommerfuglene  udklækkes  og  dog  benytte  alle 
Coconerne,  men  som  det  synes  tillige  den  slette  Følge, 
at  Coconen  ikke  kan  haspes,  fordi  Ormen  under  Spin- 
dingen stadig  bider  Traaden  over  ved  den  Ende,  hvor 
Aabningen  skal  være.  Imidlertid  forsikkres  der,  at  det 
kun  er  det  yderste  Lag  af  Coconen,  hvori  Aabningen 
bliver  dannet  ved  Overbidning  af  Traadene,  men  at  i  den 
indre,  fastere,  egenlige  Cocon  bliver  Aabningen  vævet 
under  Spindingen,  uden  at  Traaden  afbrydes.  I  saa  Fald 
maatte  Afhaspningen  kunne  lykkes,  og  den  sidste  Betænke- 
lighed ved  denne  Arts  Cultur  vilde  derved  være  fjernet. 


IB 


En  Art,  hvoraf  man  \enter  sig  meget,  er  B.  Atlas, 
den  største  af  den  hele  Gruppe,  der  lever  paa  det  saa  kaldte 
»chinesiske  Pebertræ«  (Fagara).  De  Efterretninger,  som 
man  har  om  dens  Ciiltur,  ere  omtrent  100  Aar  gamle  og 
meddelte  af  en  Missionair  ved  Navn  Incarville.  De  over- 
vintre iCoconer,  som  man  hænger  op  et  Sted  i  frisk  Luft, 
men  i  Læ  for  Sol,  Regn  og  Nordenvind;  naar  Sommer- 
fuglenes Udklækning  nærmer  sig,  sørger  man  for,  at  de  faae 
det  lidt  fugtigt.  Hannerne  lader  man  flyve,  men  Hunnerne 
binder  man  ved  en  Silketraad  gjennem  Vingen  til  et  Knippe 
tør  Siv,  hvor  Hannerne  da  indfinde  sig  om  Natten,  hvor- 
efter Hunnerne  saa  lægge  deres  4-500  Æg  i  Løbet  af  8-10 
Dage.  Naar  Larverne  i  Løbet  af  10-11  Dage  ere  blevne 
udklækkede,  hænger  man  Sivknippet  med  dem  paa  en  af- 
skaaren  Fagara  -  Green ,  som  man  sætter  i  Vand  for  at 
formene  andre  Insekter  Adgang,  eller  man  anbringer 
denne  deres  Vugge  paa  et  Træ,  som  man  i  samme  Øiemed 
omgiver  med  en  Vandgrøft.  Mod  Fuglene  beskytter  man 
dem  ved. at  omgive  hele  Træet  med  et  tæt  Net;  Hvepsene 
maa  man  lokke  bort  ved  Honning  eller  kvæle  ved  Røg  i 
deres  Reder.  Indtil  første  Hudskifte  leve  Larverne  sel- 
skabeligt, men  derefter  sprede  de  sig  over  hele  Træet, 
og  man  maa  nu  passe  paa  at  fordele  dem  i  passende  Antal 
paa  Træerne,  for  at  de  ikke  skulle  komme  til  at  mangle 
Føde  eller  Læ  ved  at  være  for  mange  paa  samme  Træ. 
Coconen  skal  være  saa  stor  som  et  Hønseæg  og  aaben  i 
den  ene  Ende  ligesom  hos  B.  Cynthia;  i  Ghina,  hvor  denne 
Silkeavl  drives  meget,  forstaaer  man  ikke  at  afhaspe  den, 
hvilket  dog  formodenlig  maa  kunne  lade  sig  gjøre.  Silken 
skal  være  dobbelt  saa  stærk  som  den  ægte  Silke,  smuk 
hørgraa  af  Farve ,  ikke  tage  mod  Pletter  og  kunne  vaskes, 
men  derimod  ikke  kunne  farves,  saa  at  det  kan  holde  sig; 


17 


men  det  var  maaskee  en  Vanskelighed,  som  den  europæiske 
Industri  kunde  overvinde.  —  Selskabet  har  forskrevet  Co- 
coner  og  Æg  af  denne  Art  fra  China,  men  endnu  ikke 
erholdt  dem. 

For  os  vil  maaskee  Egens  Silkeorm  {B.  Pernyi) 
blive  af  større  Vigtighed,  da  den  efter  al  Sandsynlighed 
maa  kunne  trives  godt  i  det  nordlige  Europa,  eftersom 
den  trives  i  Manschuriet  og  i  Su-Tschuen  i  Bjergegne,  hvor 
de  spæde,  nys  udklækkede  Orme  ofte  ere  udsatte  for  Frost  og 
Snee  uden  at  bukke  under.  Dens  Cultur  og  Naturhistorie 
ligner  iøvrigt  meget  den  foregaaende  Arts;  dens  Silke  skal 
vel  staae  tilbage  for  dennes,  men  dog  tjene  flere  MiUioner 
Mennesker  til  Klæder  og  bliver  ogsaa  ført  til  Europa.  — 
Gjennem  Hr.  Montigny  har  Selskabet  faaet  700  Goconer 
af  denne  Art;  man  har  allerede  havt  Larver,  der  trives  godt, 
og  udklækkede  Sommerfugle  i  Parring,  og  Forsøget  er 
altsaa  i  fuld  Gang;  med  hvad  Held,  haabe  vi  en  anden 
Gang  at  kunne  meddele. 


5.  Om  Bi- Avl  en  har  Baron  de  Montgaudry  meddelt 
en  lille  Afhandling,  der  synes  mig  i  enhver  Henseende 
at  fortjene  at  overføres  i  den  danske  Litteratur,  saa 
meget  mere  som  ogsaa  den  danske  Biavl  ikke  er  ubetydelig, 
men  dog  maaskee  kunde  og  burde  drives  i  en  større  Ud- 
strækning, end  Tilfældet  er.  Jeg  antager  derfor,  at  det 
vil  være  mange  af  vore  Læsere,  der  have  Bier  i  deres  Nærhed 
eller  maaskee  selv  eie  en  Bihave,  kjært  at  blive  bekjendt 
med  den  franske  »Apiculteurs«  Betragtninger  og  Anvisnin- 
ger, hvorfor  jeg  her  vil  meddele  et  Udtog  af  hans  Af- 
handling : 

Af  alle  de  Arbeidere,  som  Mennesket  har  i  sin  Tjeneste, 
er  Bien  udentvivl  den,  der  kræver  mindst  Omhu  og  giver 

2 


18 


det  største  Udbytte  og  det  næsten  uden  Udgifter ;  dens  Pro- 
dukter yndes  af  Alle,  og  man  kan  derfor  altid  være  sikker  paa 
at  kunne  afsætte  dem.  Agerdyrkeren  er  bange  for  Hagl,  Frost, 
Tørke  osv. ,  men  Bidyrkeren  behøver  hverken  at  frygte  for 
en  slet  Høst  eller  lave  Priser.  Hvad  Bien  indsamler,  vilde 
gaae  tabt  uden  den  og  skader  dog  ikke  de  Planter,  hvor- 
fra den  henter  sit  Forraad;  tvertimod  begunstiger  dens 
Besøg  ofte  Planternes  Befrugtning.  Det  er  derfor  baade 
interessant  og  fordelagtigt  at  studere  Biens  Natur  og  Vaner, 
forfølge  dens  Instinkter,  anbringe  den  paa  den  hensigts- 
mæssigste Maade,  hjelpe  den  ved  dens  Arbeider,  beskytte 
den  mod  dens  talrige  Fjender,  forebygge  eller  fjerne  dens 
Sygdomme  og  komme  den  i  Møde  ved  at  skaffe  den  de 
Blomster,  som  den  behøver. 

Naar  det  ikke  desto  mindre  er  en  Kjendsgjerning ,  at 
Biavlen  ikke  er,  hvad  den  burde  være,  hidrører  dette  i 
Reglen  fra,  at  man  anbringer  Bierne  under  uheldige  For- 
hold. Først  og  fremmest  maa  Kuben  være  stor  nok, 
anbringes  i  Nærheden  af  de  Planter,  hvor  Bierne  søge 
deres  Varer,  og  være  beskyttet  mod  Regn  og  Blæst.  At 
Kuben  er  rummelig,  er  et  Hovedpunkt;  den  bør  kunne 
rumme  35  —  40,000  Bier  foruden  Dronningens  Yngel  og 
den  indsamlede  Høst;  kun  en  tæt  befolket  Kube  giver  det 
Overskud,  som  kommer  Eieren  tilgode,  og  jo  større  Flokken 
er,  desto  større  bliver  Overskuddet.  Det  gaaer  med  Bier- 
nes som  med  vor  Høst,  der  skal  megen  Arbeidskraft  til 
for  at  faae  den  godt  i  Hus ;  det  gjælder  i  det  ene  Tilfælde 
som  i  det  andet  at  benytte  det  beleilige  Øieblik,  thi  det 
er  kun  kort,  og  bagefter  er  det  for  silde.  Biernes  Høst 
falder  to  Gange  om  Aaret,  nemlig  Foraar  og  Efteraar. 
Sommeren  yder  kun,  hvad  der  er  nødvendigt  til  Livets  dag- 
lige Ophold,  ja  naar  den  er  meget  vaad  eller  meget  tør, 


19 


ikke  engang  det,  saa  at  Bierne  nødsages  til  at  tage  til 
deres  opsamlede  Forraad,  hvilket  de  gjøre  meget  nødigt 
og  ikke  uden  forgjæves  at  have  sultet  og  ventet  paa  godt 
Veir.  Men  om  Foraaret  blomstre  Træerne,  Engene,  Korn- 
sorterne, de  dyrkede  Planter  osv.,  den  opstigende  Nærings- 
saft  siver  ud  gjennem  Træernes  Bark,  og  i  mange  Blom- 
ster afsondres  der  Ilonningvædsker  (Blomsternes  saakaldte 
»Taarer«);  Alt  dette  tilsammen  giver  Bierne  Leilighed  til 
en  rig  Høst,  men  den  gunstige  Tid  varer  kun  kort,  en 
20-30  Dage.  Om  Efteraaret  kommer  der  igjen  en  god 
Tid  for  Bierne ,  nemlig  Frugttiden ,  der  næsten  er  tilstræk- 
kelig til  deres  egen  Vinterforsyning;  man  kan  derfor 
ganske  rolig  i  Juli  eller  August  fratage  dem  hele  deres 
Vaarhøst.  I  Begyndelsen  ere  de  nok  urolige  over  det  Tab, 
de  have  lidt,  men  saa  snart  de  have  forvisset  sig  om,  at 
de  have  IVo  til  at  samle  igjen,  begynde  de  derpaa  med 
deres  gamle  Iver.  —  Dertil  kommer,  at  i  Juli  og  August 
er  Honningen  frisk,  aromatisk  og  ikke  gaaet  i  Gæring; 
hverken  om  Efteraaret  eller  om  Foraaret  er  den  saa  god. 
For  at  være  rummelig  nok  bør  Kuben  være  3  Fod 
høi  og  bestaae  af  3  særskilte  Rum  over  hinanden;  det 
nederste  eller  Forstuen  gives  en  Høide  af  9"  og  etTver- 
maal  af  20";  det  mellemste,  den  egentlige  Kube,  en 
Høide  af  18"  og  lige  saa  meget  i  Tvermaal;  det  øverste, 
Toppen,  gives  en  Høide  af  9"  og  et  Tvermaal  af  16". 
Kuben  forfærdiges  af  snoede  Halmbaand,  der  syes  sam- 
men med  Vidier  eller  flækkede  Brombærranker.  I  Skil- 
lerummet mellem  Kubens  2  nederste  Rum  er  der  en 
stor  rund  Aabning,  der  sætter  dem  i  Forbindelse  med 
hinanden,  men  er  afgittret  ved  Vidier  paa  Kryds.  I 
Skillerummet  mellem  den  egentlige  Kube  og  Toppen  er 
dor  derimod  kun  en  lille  Aabning  i  Midten  paa  circa  2"; 

2* 


20 


Fig.  2.  Et  Gjennemsnit  af  en 
Bikube  efter  Baron  de  Montgaudrys 
Indretning.  A  det  underste  Rum 
(Forstuen) ,  B  det  mellemste  Rum 
(den  egentlige  Kube)  og  C  det 
Overste  Rum  (Toppen),  b'  er  Skille- 
rummet mellem  A  og  B  med  sin 
Rist,  c'  Skillerummet  mellem  B  og 
C  med  sin  lille  Aabning.  Det  Hele 
er  udvendig  dækket  af  et  Halmtag 
(t),  i  Toppen  tillige  af  en  Hætte  (h) 
af  Træ  eller  Leer. 


selve  Toppen  har  Form  af  en  Kuppel.  For  at  beskyttes 
mod  Hede  og  Kulde  beklædes  Kuben  med  en  Blanding 
af  Kalk  og  fint  hakket  Hø;  mod  Regnen  beskyttes  den 
ved  et  Tag  af  Langhalm,  der  befæstes  foroven  og  paa 
Midten  ved  et  Baand  af  Vidier;  Spidsen  bør  igjen  være 
dækket  med  en  Hætte  af  Træ  eller  brændt  Leer. 

Det  nederste  Rum  i  Kuben  eller  Forstuen,  som  vi 
have  kaldt  det,  benyttes  ikke  af  Bierne  til  deres  Arbeider, 
men  tjener  til  at  holde  deres  talrige  Fjender  borte;  thi 
det  er  altid  en  Hindring  eller  en  Vanskelighed  for  dem 
at  komme  fra  Indgangen  til  Kubens  anden  Afdeling,  hvor 
Biernes  første  Arbeider  ere ;  og  da  Bierne  holde  god  Vagt, 
have  de  Tid  nok  til  at  opdage  og  dræbe  de  indtrængende 
Myrer  eller  andre  Insekter,  kaste  dem  udenfor  eller  bedække 
dem  med  Vox,  hvis  de  ere  saa  tunge,  at  de  ikke  formaae 
at  flytte  dem.  Saaledes  beskytter  denne  simple  Indretning 
Bierne  mod  de  fleste  af  deres  Fjender;  den  gjør  tilhge 
Nytte  ved  at  formilde  Forskj ellen  mellem  Lufttilstanden  og 
Varmegraden  i  og  udenfor  Kuben.     I  Kubens   anden   og 


2^1 


største  Afdeling  eller  i  den  egentlige  Kube  bygge  Bierne 
deres  Kager  af  Yoxceller;  der  boe  de,  der  lægger  Dronningen 
sine  Æg,  og  der  udkla'kkes  og  opfostres  de;  midt  i  det 
anbringer  man  et  Kors  af  2  Vidiegrene  til  Støtte.  —  Paa 
Grund  af  den  snevre  Indgang  til  det  tredie  Rum  eller  Toppen 
antage  Bierne,  at  der  vil  deres  Skat  være  godt  gjemt;  der 
anbringe  de  derfor  deres  Voxkager  med  Honning,  men  de 
boe  der  aldrig.  Derimod  holde  de  god  Vagt;  Nat  og  Dag 
ere  de  paa  Færde  der,  eftersee  Cellerne,  udbedre  dem, 
gjøre  rent  osv.  .  'lyjiti 

Lige  saa  meget  som  en  Kube  af  denne  Gonstruction 
falder  i  Biernes  Smag,  ligesaa  bekvem  er  den  for  Eieren. 
Enhver  Afdeling  kan  tages  fra  for  sig  og  sees  efter,  uden 
at  man  behøver  at  røre  ved  det  Øvrige,  og  for  at  tage 
Honningen  behøver  man  ikke  at  fortrædige  Bierne.  Ved  at 
banke  paa  det  nederste  af  Kuben,  henleder  man  hele 
Sværmens  Opmærksomhed  paa  dette  formentligt  truede  Punkt; 
den  forlader  Kubens  to  øverste  Afdelinger  for  at  forsvare 
den  nederste,  og  imedens  borttager  man  Toppen  med 
dons  Honning  og  sætter  en  anden  tom  Top  paa  i  Stedet. 
I  Førstningen  ere  Bierne  naturligvis  vrede  og  ærgerlige, 
men  det  varer  ikke  længe,  saa  tage  de  igjen  fat  paa  Ar- 
beidet  og  erstatte  snart  det  Tab,  de  have  lidt;  Eieren  har 
altsaa  gjort  en  god  Høst  af  Honning  uden  at  miste  en 
eneste  Bi. 

Sine  Bikuber  bør  man  saa  vidt  muligt  anbringe  i  Nær- 
heden af  Skove ,  dyrkede  Marker  eller  Enge  og  nær  ved  et 
Vandløb;  man  bør  fremdeles  sætte  dem  paa  Sandjord  og 
ikke  taale  nogen  som  helst  Plantevæxt  under  dem  eller  mel- 
lem dem,  thi  den  vil  kun  tjene  til  Skjul  for  deres  Fjender. 
Derimod  er  det  godt  at  anbringe  en  Bing  af  Grønsvær  paa 
15-18  Fods  Brede  i  en  Afstand  af  9-12  Fod  fra  den  yderste 


22 


Række  Kuber;  thi  der  kunne  Bierne  om  Morgenen  i  Dug- 
draaberne  fmde  det  Vand,  som  de  behøve,  og  have  ikke 
nødig  at  søge  det  længere  borte.  For  at  beskytte  dem 
mod  Blæst  og  Regn  anbringes  bagved  Kuberne  mod  Nord 
og  Vest  en  Hæk  paa  en  5  Fods  Høide ;  en  Hæk  er  nemlig 
at  foretrække  for  en  Mur,  da  den  ikke  forhindrer  Luft- 
skiftet, skjøndt  den  berøver  Vinden  dens  skadelige  Ind- 
flydelse; og  desuden  frembringe  Mure  ofte  ved  at  kaste 
Solvarmen  tilbage  en  Varmegrad  i  Bihaven,  hvoraf  hverken 
JBierne  eller  Honningen  have  godt. 

Naar  hver  Kube  har  sit  Halmtag  og  iøvrigt  er  solid 
gjort,  har  den  Intet  at  frygte  af  Vinterens  Strænghed. 
Paa  denne  Maade  lykkes  ogsaa  Biavlen  bedre  end  under 
Tag,  hvorved  man  kun  beskytter  Biernes  Fjender,  Musene, 
Edderkopperne ,  Møllene ,  Fuglene  osv.  og  letter  dem  deres 
Angreb.  —  Hver  Kube  sættes  paa  et  Fodstykke  af  Steen 
<eller  Egetræ  paa  11''  Høide  og  befæstes  dertil  ved  en 
Blanding  af  Kalk  og  hakket  Hø.  —  Endelig  maa  man  an- 
bringe sine  Kuber  mellem  Øst  og  Syd  saaledes,  at  Aab- 
ningen  vender  mod  Sydost.  Vender  den  mod  Øst,  mangle 
Bierne  Sol  en  Deel  af  Dagen ;  vender  den  mod  Syd,  lokker 
Solen  Bierne  for  tidlig  ud  om  Foraaret,  saa  at  de  omkomme 
af  Kulde. 


6.  Meddeleren  af  denne  Beretning  har,  siden  den 
kunstige  Befrugtning  og  Opdrætning  af  Fiskeæg 
-{Pisciculturen)  kom  op  i  Frankrig,  efter  Evne  fulgt  dens 
Udvikling  og  senest  i  en  lille  Artikel  i  1ste  Bind  af  dette 
Tidsskrift  bidraget  sit  til  at  gjøre  det  danske  Publikum 
bekjendt  med  de  forbedrede  Indretninger,  der  skyldes  Hr. 
Mil  let.  Inden  vi  fordybe  os  i  yderligere  praktiske  An- 
visninger til  Udøvelsen  af  denne  Kunst,  ville  vi  forsøge  at 


23 


orientere  vore  Læsere  i  denne  Gren  af  den  anvendte  Natur- 
videnskabs Historie  ved  en  kort  Udsigt  over  Fiskeopdræt- 
ningens  Opkomst  og  Udvikling.*) 

Skjøndt  Chineserne  og  Romerne  have  givet  sig  meget 
af  med  Fiskeopdrætning ,  kjendte  dog  ingen  af  dem  den 
kunstige  Befrugtning ;  dens  første  Opfinder  er  en  fransk  Munk, 
Dom  Pinchon,  hvis  Manuscript,  dateret  1420,  imidlertid 
aldrig  er  bleven  trykt;  han  fandt  paa  at  lade  Forellens  (Bæk- 
ørredens)  mandlige  og  kvindelige  Forplantningsstoffer  skifte- 
vis flyde  ud  i  Vand  ved  at  anvende  et  Tryk  paa  Fiskenes 
Bug,  hvorefter  han  rørte  om  i  Vandet  og  anbragte  Æggene 
i  rindende  Vand  i  en  Trækasse  med  fint  Sand  i  Bunden 
og  med  Laag  og  Endestykker  af  Vidiefletninger.  Men  da 
hans  Opdagelse  aldrig  blev  offentliggjort,  fik  den  ingen 
Anvendelse,  og  han  har  egentlig  ingen  Andeel  i  Kunstens 
videre  Udvikling.  En  Raadmand  i  Linkøping,  Carl 
Fredrik  Lund  (1761)  lod  gjøre  store  Trækasser  med 
Huller  i,  anbragte  Fyrregrene  deri  og  satte  i  Legetiden 
Brasen,  Aborrer  og  Rudskaller  af  begge  Kjøn  i  dem;  2-3 
Dage  efter  tog  han  Fiskene  ud  igjen,  efter  at  Æggene 
vare  blevne  afsatte  paa  Grenene.  En  14  Dage  efter  vare 
Fiskene  udklækkede;  af  250  Fiske  af  de  3  ovennævnte 
Arter  fik  han  over  10  Millioner  unge  Fiske.  —  Men  den 
egentlige  Opfinder  af  den  kunstige  Fiskebefrugtning  var 
omtrent  1750  en  Lieutenant  Jacobi  i  Lippe-Detmold, 
der  anvendte  16  Aar  paa  Forsøg  derover,  inden  han  kom 
til  et  Resultat.  Han  lagde  Mærke  til,  at  fra  Slutningen 
af  November  indtil  Begyndelsen  af  Februar  samlede  Fo- 
rellerne sig  i  Bækkene  og  gravede   sig  med   Bugen   ned  i 


*)  efter  en  Artikel  af  Jules  Haime  i  Reviie  de  deux  Mondes.    1854, 
t.  VI.  p.  1006. 


24 


Gruset,  saa  at  de  pløiede  Furer  deri;  paa  denne  Maade  skilte 
Hunnerne  sig  ved  deres  Æg,  over  hvilke  Hannerne  da 
udgjød  deres  Mælkevædske.  Han  lod  da  fiske  legedygtig« 
Dyr  af  begge  Kjøn,  trykkede  dem  lidt  paa  Bugen  over  et 
Kar  halv  fyldt  med  Vand,  rystede  Blandingen  lidt  for  at 
være  vis  paa,  at  Æggene  vare  befrugtede,  anbragte  dem 
derefter  i  en  Kasse  med  Grus  eller  Sand  i  Bunden  og  med 
et  Vindue  af  Staaltraadsnet  foroven  og  i  hver  Ende,  og 
satte  denne  Kasse  i  rindende  Vand  saaledes ,  at  Vandet 
strømmede  gjennem  den.  Det  lykkedes  ham  fuldkommen 
paa  denne  Maade  at  udklække  Forelyngel;  3  Uger  efter 
kunde  han  kjende  Fostrene  paa  Øinene ,  der  viste  sig  som 
to  sorte  Prikker,  og  efter  5  Ugers  Forløb  forlode  de  Æg- 
get, men  levede  endnu  i  en  heel  Maaned  af  deres  Blomme- 
sæk. Jacobis  Methode  blev  siden  den  Tid  ofte  anvendt 
ved  videnskabelige  Undersøgelser  over  Fiskenes  og  andre 
Vanddyrs  Udviklingshistorie ,  ogsaa  hist  og  her  i  det  Smaa 
i  Tydskland  og  England  for  at  ophjælpe  Vandenes  stærkt 
aftagne  Fiskerigdom.  Men  først  1848  tog  Sagen  et  pludse- 
ligt Opsving,  da  Quatrefages  leilighedsvis  kom  til  at 
omtale,  hvor  sandsynligt  det  var,  at  den  kunstige  Fiske- 
befrugtning vilde  kunne  faae  en  stor  industriel  og  national- 
oekonomisk  Betydning,  uden  at  vide  af,  at  en  Fisker  i 
Vogeserne,  Remy,  der  ikke  kjendte  det  mindste  til  Jacobis 
eller  Andres  Arbeider,  allerede  et  Par  Aar  før  var  fundet 
paa  at  udklække  og  opdrætte  Fiskeyngel  ved  kunstig  Be- 
frugtning og  allerede  havde  udført  den  flere  Steder  i  Om- 
egnen af  sin  Hjemstavn.  Remy  kom  til  sin  Opfindelse  ved 
lignende  Iagttagelser  som  dem ,  der  laae  til  Grund  for 
Jacobis,  og  han  bar  sig  ad  paa  en  meget  lignende  Maade, 
men  gik  noget  videre,  da  han  tillige  sørgede  for  at  have 
Frølæg    i    Beredskab    til    de    unge    Lax    og   Foreller    eller 


25 


udklækkede  planteædende  Smaafiske  til  Føde  for  dem.  Pro- 
fessor Milne -Edward s  fik  af  vedkommende  Minister  det 
Hverv  at  afgive  en  Beretning  om  disse  Forsøg;  et  Udtog 
af  denne  Beretning  vil  findes  i  5te  Bind  af  »»Dansk  Tids- 
skrift«. Den  bidrog  meget  til  at  vække  Interesse  for  Sagen^ 
og  siden  den  Tid  er  »»Fiskefabrikationen«  ogsaa  gaaet  over- 
ordentlig frem;  i  Frankrig  er  der  under  Prof.  C  ostes 
Auspicier  stiftet  et  Etablissement  i  Iluningen  for  at  forsyne 
de  franske  Ferskvande  med  Fiskeyngel ,  og  en  stor  Mængde 
Private  have  gjort  lignende  Indretninger  i  det  Mindre  paa 
deres  Godser.  De  Forbedringer,  som  Dhrr.  C  oste  og 
Mil  let,  der  aabenbart  er  den  talentfuldeste  »»pisciculteur« 
i  Frankrig,  have  indført,  have  vi  deels  allerede  tidligere 
omtalt,  deels  ville  de  blive  Gjenstand  for  Omtale  i  de^ 
Følgende.  Om  denne  Kunsts  nærværende  Standpunkt  viile 
vore  Læsere  bedst  faae  en  Forestilling  ved  nedenstaaende 
Uddrag  af  de  Anvisninger,  som  Selskabets  tre- 
die  Afdeling  har  udarbeidet  og  offentliggjort,  og 
som  vi  ville  haabe  maae  finde  rig  Anvendelse  ogsaa  her 
i  Danmark,  hvor  Pisciculturen  hidtil  kun  har  givet  svage 
Livstegn. 

De  allerfleste  Fiske  lægge  som  bekjendt  Æg,  som 
Hannen  derefter  overgyder  med  den  befrugtende  Vædske, 
Sæden  eller  Mælken,  under  hvis  Indvirkning  Kimen  ud- 
vikler sig  i  Ægget.  For  at  denne  Indvirkning  virkelig  skal 
finde  Sted,  maae  Æg  og  Sæd  være  modne  og  friske  og 
bringes  i  umiddelbar  Berøring  med  hinanden.  Modne  For- 
plantningsstoffer  skaff'er  man  sig  ved  at  fange  Fiskene  i 
Legetiden  paa  Legepladserne;  Hunnens  Udførselsaabning 
er  da  opsvulmet,  ligesom  inflameret,  og  Æggene  gaae  fra 
den  af  sig  selv,  naar  man  tager  paa  den  eller  trykker  den 
sagte  paa  Bugen;  naar  Æggene  ere  modne,  hænge  de  ikke 


26 


sammen,  ere  klare  og  gjennemsigtige  og  ligne  smaa  graa- 
grønne  eller  graagule  Glasperler  eller  som  hos  Laxen  og 
Ørreden  smukke  hvide  eller  røde  Ribs.  Naar  Æggene  ere 
dunkle  og  ugjennemsigtige  eller  flyde  ud  i  en  grød-  eller 
syrupagtig  Tilstand,  due  de  ikke  og  maae  kastes  bort. 
Hannens  Vædske  er  god,  naar  den  af  sig  selv  eller  ved 
et  let  Tryk  paa  Bugen  flyder  ud  i  Straaler  eller  Draaber, 
der  ligne  Mælk  eller  Fløde.  Gaae  Æggene  og  Mælken  ikke 
let  fra  Fisken,  eller  holde  de  op  at  flyde,  medens  man  er 
ifærd  med  at  iværksætte  Befrugtningen,  sætter  man  Fiskene 
ud  i  Vandet  igjen  for  at  benytte  dem  en  eller  et  Par  Dage 
efter.  Dog  bør  man  saa  meget  som  muligt  undgaae  at 
holde  Fiskene  i  Fangenskab ,  især  hvis  det  trækker  længere 
ud,  fordi  nogle  af  dem  ere  af  en  altfor  fm  Natur  til  at  taale 
det,  og  fordi  Æg  og  Mælke  kunne  fordærves  og  altsaa  gaae 
til  Spilde;  men  der  er  ogsaa  Arter,  hvis  Hanner  ikke  lide 
derved  og  kunne  blive  ved  flere  Dage  i  Træk  at  give  god 
Mælke.  I  alt  Fald  bør  man  sørge  for,  at  Fangenskabet 
ligner  Friheden  saa  meget  som  muligt;  man  anbringer  der- 
for Fisken  i  Vand  af  samme  Beskaffenhed,  Varmegrad  osv. 
som  det,  den  er  vant  til  at  leve  i,  og  man  maa  sørge  for, 
at  den  der  kan  finde  et  Skjul  at  hvile  sig  i;  man  tøirer 
den  enten  til  Bredden  ved  en  Snor  gjennem  Munden  og 
Gjællespalten  eller  putter  den  i  et  Net  eller  en  lille  Ruse, 
som  befæstes  til  en  Pæl. 

Fremgangsmaaden  ved  selve  Befrugtningen  er  for- 
skjellig,  eftersom  man  har  at  gjøre  med  Æg,  der  ikke 
hænge  fast,  f.  Ex.  af  Lax,  Foreller  og  andre  Arter  af 
samme  Familie,  eller  med  Æg,  der  strax  efter  Rognkast- 
ningen klæbe  sig  fast  til  de  Gjenstande,  som  de  komme 
til  at  røre  ved,  f.  Ex.  Karpens  og  Suderens  Æg.  I  første 
Tilfælde  tager  man  et  rent  Kar  (f.  Ex.  et  Fad  eller  en  Terrin, 


27 


hvis  man  ikke  vil  benytte  den  Side  29  Fig.  3  beskrevne  og 
afbildede  Indretning)  og  hælder  deri  saa  meget  klart  og  koldt 
Vand  fra  den  samme  Aa  eller  Sø,  hvori  Fiskene  lege,  at 
det  omtrent  staaer  en  Tomme  høit;  for  Fiskene  af  Laxe- 
familien  og  overhoved  for  dem,  der  lege  om  Vinteren, 
bør  Vandet  have  en  Varmegrad  af  3-10®.  Derpaa  tager 
man  Hunnen  op  og  holder  dens  Hug  saa  nær  som  mulig 
ved  Overfladen  af  Vandet  eller  endog  ned  i  dette,  for  at 
Æggene  ikke  skulle  komme  i  Berøring  med  Luften,  idet 
de  flyde  ud ;  men  man  tager  hver  Gang  kun  saa  mange,  at 
de  danne  et  enkelt  eller  dobbelt  Lag  paa  Bunden  af  Vandet 
uden  at  dynge  sig  op  ovenpaa  hinanden.  Hvis  de  ikke  ville 
flyde  ud  af  sig  selv,  anbringer  man  et  let  Tryk  paa  Bugen 
fra  Hovedet  mod  Halen  eller  krummer  Kroppen  lidt.  Skjøndt 
man  nok  kan  bruge  Æg  af  Fiske,  der  ere  døde  for  nylig 
og  saaledes  benytte  de  Fiske,  man  har  kjøbt  paa  Torvet, 
er  det  dog  bedst  kun  at  tage  dem  af  levende  Dyr.  Sam- 
tidig med  at  Hunnen  undergaaer  denne  Behandling,  tager 
man  ogsaa  Hannen  op,  og  efterhaanden  som  Æggene  falde 
i  Karret  eller  umiddelbart  efter  lader  man  nogle  Draaber 
af  iMælkevædsken  flyde  ud  i  Vandet,  saa  at  det  antager 
en  svag  hvidagtig  Farve,  og  ryster  Karret  lidt  for  at  bringe 
alle  Æggene  i  Berøring  med  det  befrugtende  Stof;  i  Praxis 
bør  Sæden  altid  tages  af  en  levende  Han,  ja  hvis  man 
har  flere  til  sin  Raadighed,  bør  man  tilsætte  nogle  Draaber 
af  2  -  3  Stykker  for  at  være  vis  paa  Udfaldet ,  da  det  let 
kan  hænde,  at  Sæden  hos  en  af  dem  ikke  er  kraftig  nok. 
Men  man  maa  tage  sig  iagt  for  at  udtømme  dem  for  at 
man  kan  have  tilstrækkelig  Mælke  til  alle  Hunnernes  Æg. 
4-5  Minuter  efter  vasker  man  Æggene  ved  at  lade  Vandet 
forsigtig  løbe  af  og  erstatte  det  ved  klart  Vand  af  samme 
Varmegrad,     For  de   Arters  Vedkommende,    der  pleie   at 


98 


begrave  eller  skjule  deres  Æg  f.  Ex.  Forellerne ,  maa  man 
undgaae  stærkt  Lys  og  fremfor  Alt  Solstraalerne.  Kolde 
og  tørre  Vinde  og  pludselige  Temperaturforandringer  maa 
man  altid  vogte  sig  for,  ligesom  ogsaa  for  at  lade  Æggene 
være  tørre,  om  det  end  er  nok  saa  kort. 

Har  man  derimod  at  gjøre  med  Æg,  der  klæbe  sig  fast, 
maa  man  komme  Vandplanter,  Pinde,  Traade  eller  deslige 
i  det  Kar,  hvori  Befrugtningen  skal  gaae  for  sig  for  at 
Æggene,  naar  de  falde  ned  deri,  kunne  blive  hængende  ved 
disse  Gjenstande ;  medens  de  flyde  ud,  ryster  man  Vandet  en 
Gang  imellem,  for  at  de  ikke  skulle  klumpe  sig  sammen 
og  derved  senere  hindre  hinandens  Udvikling.  For  at 
være  sikker  paa,  at  Rognen  og  Mælken  komme  i  umid- 
delbar Berøring  med  hinanden,  maa  man  være  to  om  det; 
den  ene  holder  Hunnen,  den  anden  Hannen.  Ved  Abor- 
ren, der  lægger  sine  Æg  i  Form  af  Baand,  behøver  man 
blot  at  lade  dem  falde  i  Vandet  og  dryppe  Mælken  derpaa. 
For  Karpens,  Suderens  og  andre  beslægtede  Arters  Ved- 
kommende maa  Vandet  næsten  være  lunket  (25*^),  og 
man  maa  overhovedet  aldrig  bruge  koldt  Kilde  -  eller 
Brøndvand. 

Et  vigtigt  Punkt  er,  at  Mælkevædsken  kommer  i 
umiddelbar  Berøring  med  Ægget  i  samme  Øieblik,  som 
den  falder  i  Vandet  ug  fordeler  sig  deri,  thi  dens  be- 
frugtende Kraft  varer  kun  1-2  Minuter,  hos  Laxefiskene 
endogsaa  kun  ^  Minut.  Det  er  derfor  aldeles  urigtigt  at 
blande  Mælken  og  Vandet,  førend  man  kommer  Æggene  deri. 

Det  bedste  og  simpleste  Redskab  til  at  iværksætte 
Befrugtningen  er  i  alle  Tilfælde  et  doppelt  Sold  af  Canvas 
eller  galvaniseret  Metaltraad;  det  er  let  at  tumle  med  og 
kan  holdes  flydende  i  hvilken  Dybde  det  skal  være  ved  et  Par 
Flydere.     Man  kan  benytte  det,  om  man  vil,  i  den  samme 


Figuronie  til  vensUo  forestille  det  af  Millet  opfundne  Redskab  lil 
al  befrugte  og  udklække  Fiskeæg  (A)  med  sit  Laag  (C)  og  sine  3  Fly- 
der (R) ,  som  her  hænge  nedad,  men  naar  del  sæltes  ud  i  Vandet, 
holde  sig  flydende  i  Overfladen  og  saaledes  bære  Apparatet  oppe. 
Det  er  sammensat  af  3  Sold  (1,  2,  3),  der  i  Figurerne  til  hoire  sees 
hver  for  sig.  Nr.  1  er  et  omvendt  Sold,  der  danner  et  Slags  Laag 
over  de  andre;  paa  Nr.  2  befrugtes  Æggene,  og  i  det  af  dem  begge 
tilsammen  dannede  Bur  udklækkes  de;  Urenligheder  osv.  gaae  gjen- 
nem  Soldet  Nr.  2  ned  i  Nr.  3*og  derfra  bort  gjennem  dettes  Bund. 

Aa  eller  Sø,  i  hvilken  man  vil  lade  Æggene  udklækkes,  og  hol- 
der det  blot  fast  ved  Bredden  saa  længe,  eller  man  kan  sætte 
det  i  en  Vandspand.  Gjennem  Maskerne  i  Bunden  gaae  Uren- 
ligheder, den  brugte  Mælkevædske  osv.  bort  af  sig  selv. 
Efter  Befrugtningen  lukker  man  det  til  med  et  Laag  og 
lader  det  flyde  i  Vandet,  hvis  Æggenes  og  de  unge  Fiskes 
Udvikling  skal  gaae  for  sig  der  paa  Stedet;  skulle  de 
flyttes,  men  ikke  langt,  anbringer  man  Soldet  i  en  Spand 
eller  Balle.  Rammen  omkring  Soldet  kan  være  af  Træ, 
Zink  eller  galvaniseret  Jern,  men  man  maa  tage  sig  iagt 
for  at  bruge  to  forskjellige  Metaller  f.  Ex.  Zink  og  Kobber, 
som  foranledige  galvaniske  Strømninger,  der  kunne  gjøre 
Yngelen  Skade  eller  endog  dræbe  dem  alle  tilhobe. 

Hvor  man  kan,  er  det  bedst  at  fljlte  Æggene  strax 
efter  Befrugtningen  i  selve  Soldet  paa  den  ovenfor  omtalte 
Maade ;  man  undgaaer  derved  at  bringe  Æggene  i  Berøring 


30 

med  Luften,  og  man  opholder  ikke  Fiskenes  Udvikling, 
der  hos  nogle  Arter  begynder  snart  efter  Befrugtningen. 
Men  en  længre  Forsendelse  paa  denne  Maade  bliver  altfor 
dyr  og  vanskelig;  man  maa  da  vide  at  hjælpe  sig.  Det, 
som  det  kommer  an  paa,  er  at  Æggene  have  Vand  og 
Luft;  fugtig  Luft  gjør  altsaa  samme  Gavn  som  frisk  Vand. 
iMan  anbringer  derfor  Æggene  mellem  Gjenstande,  der 
holde  paa  Fugtigheden  uden  at  gaae  i  Forraadnelse ,  f.Ex. 
lagvis  mellem  vaadt  Linned  eller  Papir  i  flade  Kasser; 
efter  Ankomsten  til  Bestemmelsesstedet,  aabner  man  Kas- 
sen og  skyller  Æggene  forsigtig  ud  i  Udklækningskummen. 
For  at  forebygge  Udtørring,  Stød  osv.  udforer  man  Kassen 
med  vel  vadsket  Mos,  som  man  gjør  fugtigt,  eller  med 
vaadt  Leer,  Gips  eller  Kul.  Frygter  man  Frost,  kan  man 
sætte  Kassen  i  en  Kurv  eller  Kasse ,  godt  indpakket,  i  Hø, 
Mos,  tørt  Løv  eller  desl.  De  Æg,  der  klæbe  sig  fast, 
maa  man  helst  forsende  uden  at  tage  dem  op  af  Vandet; 
kan  det  ikke  lade  sig  gjøre,  vikler  man  dem  med  de 
Gjenstande ,  hvorpaa  de  sidde ,  ind  i  vaadt  Linned  og  lægger 
dette  i  en  Kurv  med  Halm  eller  Græs  og  anvender  forresten 
den  nødvendige  Forsigtighed ,  for  at  det  ikke  skal  blive  tørt. 
Kan  man  lade  Udklækningen  begynde  paa  samme  Sted 
som  Befrugtningen  eller  kun  i  kort  Afstand  derfra,  er  det 
bedst  at  opsætte  Flytningen,  indtil  Halvdelen  eller  de  to 
Trediedele  af  Æggets  Udviklingsperiode  ere  forløbne,  d.v. 
s.  indtil  det  Tidspunkt,  da  Fosteret  tydeligt  sees  med 
blotte  Øine,  og  dets  Øine  vise  sig  som  to  tydelige 
sorte  Prikker.  Kan  det  ikke  skee,  bør  man  indpakke 
og  forsende  dem  jo  før  jo  hellere  efter  Befrugtningen; 
thi  er  Udviklingen  først  begyndt  —  og  naar  Vandet  er 
nogenlunde  varmt,  skeer  det  snart  —  er  Ægget  meget 
følsomt  mod  ydre  Indvirkninger. 


31 


Til  disse  almindelige  Anvisninger  ville  vi  knytte  nogle 
af  Dhrr.  Mi  Ilet  og  Pouchet,  Bestyrer  for  Museet  i 
Roiien,  meddelte  Bemærkninger  om  Fiskeyngelens 
Pleie  og  Opfodring. 

I  første  Bind  have  vi  allerede  omtalt  det  Redskab, 
hvoraf  man  kan  betjene  sig  for  at  udføre  Udklækningen 
linder  Tag,  f.  Ex.  i  sin  Stue,  nemlig  Kasser  med  Haner, 
saa  at  Vandet  kan  løbe  ud  og  ind,  hvori  der  anbringes 
mindre  Kasser  af  tæt  flettet  Staaltraad  med  en  Afstand 
af  en  halv  eller  heel  Tomme  mellem  Fletningen  og  den 
udvendige  Kasse.  —  Af  det  Støv,  der  falder  i  Vandet,  af 
Stumper  af  Føden,   som   de   unge  Fiske   ikke   have   slugt, 

Fig.  4. 


i 


Afbildningen  til  venstre  forestiller  det  Redskab  til  at  befrugte  og 
udklække  Fiskeæg  under  Tag,  som  Millet  har  opfundet.  K  ere  3 
Kasser,  ophængte  under  hinanden  paa  en  Væg.  R  Filtrerkarret,  hvor- 
fra Vandet  kommer,  c  de  Ror,  som  lede  Vandet  fra  det  ene  Kar  til 
det  andet,  v  Ror  lil  at  udskylle  Kassernes  Bund.  Af  Figurerne  til 
høire  forestiller  den  Overste  en  af  de  Staaltraadsfletninger,  der  anbringes 
inden  i  K,  og  ilen  underste  viser,  hvorledes  de  anbringes j  den  fore- 
stiller nemlig  el  Gjennemsnit  af  en  Kasse  med  den  mindre  Staaltraads- 
fletning  indeni. 


32 


af  traadagtige  Vandplanter  osv.  samler  der  sig  smaa  Klum- 
per, der  see  ud  som  Fnug;  ved  den  ældre  Fremgangs- 
maade,  ifølge  hvilken  man  opdrættede  sine  Fiske  i  Metalkar 
med  Huller  i  og  med  Smaasteen  i  Bunden,  bleve  disse 
Fnokmasser  let  liggende  mellem  Stenene,  og  der  var  der- 
for altid  mange  af  dem  trods  en  møisommelig  og  tid- 
spildende Rengjøring.  De  unge  Fiske  komme  let  til  at 
sluge  dem ,  faae  dem  ind  mellem  Gjællerne  og  kvæles, 
fordi  de  standse  Aandedrættet;  paa  denne  Maade  døer  en 
stor  Mængde  Fiskeyngel,  og  Pouchet  har  overbevist 
sig  om,  at  det  blot  skeer  ved  en  Kvælning,  og  ikke, 
som  man  kunde  havt  Grund  til  at  formode,  skyldes  en  Ud- 
vikling af  Snylteplanter  paa  Gjællerne.  Men  anvender  man 
i  dets  Sted  de  beskrevne  Kasser  med  Staaltraadsnet,  flyde 
disse  Fnokmasser,  Kjødstumper  osv.  bort  gjennem  Maskerne, 
og  den  hele  Rengjøring  tager  slet  ikke  nogen  Tid,  men 
besørges  saa  at  sige  af  sig  selv.  Derfor  kan  man  dog 
gjerne  bedække  Nettet,  der  danner  Bunden  i  den  indre 
Kasse,  med  et  Lag  Smaasten,  da  Lax-  og  Forelyngelen 
holder  saa  meget  deraf.  For  at  holde  Vandet  friskere, 
kan  man  lade  nogle  Vandplanter  f.  E.  Vandstjerner  (Calli- 
triche)  voxe  deri  og  rense  det  ved  deres  Aandedræt.  Ved 
denne  Indretning  opnaaer  man  ogsaa  den  Fordeel,  at  man 
kan  fodre  sine  Pleiebørn  saa  stærkt  man  vil  uden  at  be- 
høve at  frygte  for,  at  de  ubenyttede  Fødemidler  skulle 
bringe  Vandet  i  Forraad.nelse ;  thi  de  gaae  bort  gjennem 
Nettet.  Paa  denne  Maade  har  Pouchet  opfødt  200  unge 
Xax  i  2  Maaneder  uden  at  en  eneste  døde  for  ham.  For- 
resten undgaaer  man  bedst  al  Urenlighed  ved  at  dække 
sine  Udklækningskummer  med  et  Laag  og  ved  først  at 
filtrere  Vandet,  som  skal  flyde  gjennem  Apparatet,  ved 
Hjælp  af  Sand  og  Kul.     I  Begyndelsen  have  de  unge  Fiske 


33 


nemlig  mere  Skade  end  Gavn  af  Lyset;'  senere  11311'  måri 
let  give  Lyset  Adgang,  og  saa  bryde  de  sig  ogsaa  mindre 
om  fremmede  Smaadeles  Tilstedeværelse  i  Vandet  eller 
befrie  sig  let  fra  dem  ved  at  gnide  sig  mod  de  Vand- 
planter, som  man  lader  voxe  i  Vandet.  —  Det  fint 
bakkede  Kjød,  som  Fiskene  vrage  og  lade  gaae  gjennem 
Maskerne  i  Bunden  paa  deres  Fængsel,  kan  man  med  Held 
anvende  til  at  holde  Vandsnegle,  Amphipoder  osv.  paa  i  Rum- 
met under  dem;  de  formere  sig  der  ofte  i  den  Grad,  at  man 
med  Fordel. kan  benytte  dem  til  at  fodre  Fiskene  med  igjen. 
Vil  man  beholde  Fiskeyngelen  i  Hus,  efter  at  den  har 
forbrugt  sin  Blommesæk  og  hele  det  Forraad  af  Føde,  som 
derved  var  medgivet  den  fra  Ægget  af,  —  og  det  er 
først  Tilfældet  4-6  Uger  efter  Udklækningen  af  Ægget 
—  maa  man  fodre  dem.  Saa  længe  de  have  Føde  nok  i 
deres  egen  Blommemasse,  holde'  de  sig  skjult  eller  klumpe 
sig  sammen ;  men  naar  de  begynde  at  sulte,  sprede  de  sig  og 
lure  paa  Bunden  af  Vandet  i  en  Afstand  fra  hinanden  af  et  Par 
Tommer,  med  Brystfinnerne  og  Halen  parate,  paa  at  noget 
spiseligt  skal  vise  sig  for  at  fare  løs  paa  det  og  sluge 
det;  har  det  først  naaet  Bunden,  røre  de  det  ikke.  Det 
maa  ogsaa  have  nogen  Farve,  for  at  de  skulle  kunne  see 
det,  men  navnlig  er  det  af  Vigtighed,  at  det  Kjød,  hvor- 
med man  fodrer  dem,  hverken  er  for  fint  eller  for  grovt 
hakket;  Fiskene  sluge  nemlig  kun  de  Stykker,  der  passe  til 
deres  Mund,  men  vrage  de  smaae  og  kunne  ikke  magte  de 
store.  Derfor  sigter  man  d^t  hakkede  Kjød  gjennem  2 
Sold;  hvad  der  ikke  gaaer  igjennem  det  grovere  Sold,  er 
for  grovt  og  hakkes  om  igjen,  og  hvad  der  endogsaa  gaaer 
gjennem  det  finere,  er  for  fint  til  at  bruges.  Derimod  er  det 
uhensigtsmæssigt  at  anvende  fint  revet  Kjød.  Anvendelsen  af 
Frølæg  og  Haletudser  anseer  Pouchet  for  upraktisk,  da  Fiskene 

3 


34 


ikke  kunne  magte  dem ;  derimod  kan  man  godt  give  dem 
Fiskeæg  til  Føde.  Hakket  Fiskekjød  er  dyrere  end  Kjødet 
af  dræbte  Heste  og  desl.  Derimod  er  det  meget  heldigt, 
hvis  man  kan  forsyne  sin  Laxeyngel  med  en  tilstrækkelig 
Mængde  Smaakrebs  (Daphnia,  Cyclops,  Cypris  osv.),  smaa 
Myg-,  Døgnflue-  og  Guldsmedlarver  osv. ;  naar  de  ere  noget 
ældre,  holde  de  meget  af  Ferskvands-Amphipoder. 

Det  er  forresten  et  Spørgsmaal,  om  man  gjør  vel  i  at  beholde 
Fiskeyngelen  saa  længe  og  opføde  den  paa  denne  Maade,  om 
den  virkelig  derved  samler  Styrke  til  at  gaae  Fremtiden  imøde. 
Hr.  Pouchet  mener,  at  man  undertiden  kan  være  nødt  dertil, 
eller  til  at  anbringe  sine  unge  Fiske  i  Vand,  hvor  de  ikke  finde 
Næring  nok,  og  derfor  see  sig  nødsaget  til  at  sørge  for  dem 
paa  denne  Maade.  Men  Millet  indvender  med  Rette,  at  den 
Yngel,  som  er  bestemt  til  at  befolke  et  Vand,  maa  for  at  leve 
og  trives  være  saa  meget  som  muligt  i  Stand  til  selv  at 
finde  sine  Næringsmidler  og  til  at  undgaae  sine  talrige 
Fjender;  og  det  er  den  allerbedst  strax  efter,  at  Blomme- 
sækken er  forsvunden,  og  den  ikke  er  tykkere  end  et 
Halmstraa;  da  er  den  vever  og  livlig,  skjuler  sig  ved  den 
mindste  Fare  mellem  Rødderne  af  Vandplanterne,  Stenene 
osv. ;  ogsaa  Instinktet  til  at  søge  Næring  er  da  meget 
levende  hos  den.  Men  har  man  først  holdt  den  i  længere 
Tid  i  Fangenskab  og  fodret  den  uden  nogen  Uleihghed 
for  den  selv,  saa  har  man  ogsaa  berøvet  den  sin 
Livlighed  og  Bevægelighed,  dysset  Instinktet  i  Søvn  og 
gjort  den  langt  mere  uskikket  til  at  undslippe  sine 
Fiender  og  hjælpe  sig  selv  i  alle  Livets  Tilskikkelser.  I  alt 
Fald  er  det  bedre  at  opføde  den  med  Insekter,  Vandsnegle, 
Amphipoder ,  Smaafiske  osv. ,  som  man  let  kan  faae  til  at 
formere  sig  i  de  Vande ,  hvor  der  ikke  er  nok  af  dem 
iforveien,  end  ved  Kjød  eller  anden  død  Føde. 


'.■>n 


Dyrisk  Instinkt  og  menneskelig  Fornuft  ^ 

en  sammenlignende  Fremstilling 

af  Cand.  med.  Erik  Holst. 

£in  characteristisk  Egenskab  ved  al  Naturforskning  over- 
hovedet og  den  nyere  Tids  isærdeleshed  er  en  frem- 
herskende Tilbøjelighed  til  ikke  at  ansee  nogensomhelst 
Antagelse,  der  vedrører  Naturvidenskaben,  for  umiddelbart 
given  og  saaledes  ophøjet  over  eller  uværdig  til  viden- 
skabelig Undersøgelse.  Tvertimod  inddrages  bestandigen 
tiere  og  flere  saakaldte  selvindlysende  Sandheder  under 
Videnskabens  prøvende  Behandhng  og  blive  først  derefter 
udsendte  som  Sandheder  eller  afviste  som  Vildfarelser,  og 
i  denne  sin  Stræben  efter  Sandhed  kan  da  Videnskaben 
ingensomhelst  Hensyn  tage  til  forudfattede  Meninger  eller 
Fordomme,  om  de  end  ere  nok  saa  udbredte.  Det  er  og 
maa  være  Videnskaben  aldeles  uvedkommende  og  lige- 
gyldigt, om  de  af  den  udledte  og  opstillede  Resultater 
enten  umiddelbart  eller  i  deres  Konsekventser  stemme  med 
de  gjældende  Anskuelsen  eller  ikke,  eller  om  de  endog 
kunde  synes  at  true  med  at  vende  op  og  ned  paa  det  Be- 
staaende.  Og  Videnskabens  Dyrkere  kunne  ganske  roligen 
overlade  de  af  dem  vundne  Resultater  til  sig  selv,  thi  Er- 
faringen har  til  alle  Tider  tilstrækkeligen  viist ,  at  de 
efterhaanden  vide  at  arbejde  sig  gjennem  og  gjøre  sig 
gjældende,  om  end  Fordom  og  Uvidenhed  nok  saa  meget 

3* 


36 


staae  imod,  uden  at  behøve  Beskyttelse  og  Understøttelse. 
Et  lidet  Bidrag  til  en  Undersøgelse  af  en  saadan  som 
selvindlysende  almindelig  antaget  Sætning  meddeles  i  neden- 
staaende  Linier,  der  ere  byggede  paa  physiologiske  Facta, 
som  den  eneste  solid«  Grundvold,  hvorpaa  en  saadan 
Undersøgelse  kunde  baseres,  og  som  den  eneste,  hvorpaa 
den  burde  baseres,  da  en  reent  speculativ,  apriorisk  Be- 
handling af  Emner,  der  høre  under  Læren  om  Livets  Om- 
raade ,  formeentligen  ikke  bør  tilstedes  paa  Grund  af  den 
erfaringsmæssigen  deraf  let  flydende  Ligegyldighed  og  Ringe- 
agt for  de  factiske  Forhold.  Hensyn  til  dette  Tidsskrifts 
Læsere  har  imidlertid  nødvendiggjort  en  sammentrængt 
Korthed  i  Fremstillingen  og  maa  derfor  ogsaa  tjene  til 
Undskyldning  for  Mangelen  af  en  udtømmende  Behandling 
af  det  foreliggende  interessante  og  vigtige  Emne. 

Naar  man  vil  spørge  om  Forskj ellen  eller  Ligheden 
mellem  dyrisk  Instinkt  og  menneskelig  Fornuft,  er  det  selv- 
følgeligen  først  og  fremmest  nødvendigt  at  komme  paa  det 
Rene  med,  hvad  der  forstaaes  ved  hvert  afdisse  to  Begreber,  da 
enhver  Anskuelse  af  deres  Eensartethed  eller  Ueensartethed  " 
uden  en  skarp  Opfattelse  af  hvert  Begrebs  Særegenheder  * 
kun  kan  blive  en  Formening,  men  ingen  grundig  Indsigt, 
skikket  til  derpaa  at  bygge  videre  Slutninger.  Og  det  er 
i  Virkeligheden  ikke  saa  let,  som  det  strax  kunde  synes, 
at  komme  til  en  klar  Indsigt  i,  hvad  der  forstaaes  ved  Ud- 
trykkene menneskelig  Aand  og  dyrisk  Instinkt,  thi  afseet 
fra  den  menneskelige  Aand,  der  her  ikke  skal  nærmere 
defineres  som  et  Begreb,  om  hvilket  Kundskab  er  alminde- 
lig udbredt  eller  i  ethvert  Fald  let  tilgjængelig ,  er  Be- 
grebet Instinkt  af  ForskjeUige  blevet  opfattet  meget  for- 
skjelligt,  af  nogle  i  en  meget  snever,  af  andre  i  en  meget 
viid  Betydning.     Medens  saaledes  Nogle  ved  Udtrykket  In- 


37 


stinkt  betegne  en  Drift  hos  Dyret  til  at  gjøre  det,  der  er 
nødvendigt  til  dets  eget  eller  dets  Afkoms  Underhold- 
ning paa  en  vis  bestemt  Maade  ,  uden  derved  at  ledes 
af  noget  frit  Valg  og  uden  at  Handlingens  Resultat 
derved  forudsees,  hvorved  altsaa  en  stor  Mængde  Hand- 
linger af  Dyret  ikke  blive  instinktmæssige,  men  blive 
at  referere  til  en  vis  Intelligents,  forstaae  andre,  og  dette 
er  den  populære  Opfattelse,  ved  Udtrykket  Instinkt 
et  Indbegreb  af  Dyrets  aandelige  Liv  overhovedet,  idet 
man  da  tillige  ved  dette  Udtryk  antyder  en  skarp  Mod- 
sætning mellem  Dyrets  og  Menneskets  aandelige  Liv  og 
siger,  at  Dyret  har  Instinkt,  men  Mennesket  Fornuft.  Ved 
at  holde  sig  til  denne  sidste,  den  populære  Opfattelses- 
raaade,  skulde  denne  Afhandling  gaae  ud  paa  at  vise,  at 
denne  Antagelse  er  en  dobbelt  Overilelse,  idet  paa  den 
ene  Side  Mennesket  meget  ofte  ledes  af  Instinkt,  og  Dyret 
paa  den  anden  Side  meget  ofte  viser  utvivlsomme  Tegn 
paa  at  ledes  af  Fornuft. 

En  særegen  Vanskelighed  ved  at  definere  Instinktet 
ligger  i  Forklaringen  af  den  iøjnefaldende  Eensartethed 
i  Handlinger,  der  bemærkes  hos  samtlige  Individer  af 
samme  Art,  og  som  paa  ingen  Maade  kan  forklares  som 
en  Følge  af  Opdragelse  og  Efterligning,  eftersom  de  samme 
instinktmæssige  Handlinger  ofte  udøves  af  Individer,  der 
aldrig  have  seet  Dyr  af  samme  Art  som  de  selv  ere.  En 
saadan  Eensartethed  maa  nødvendigviis  forudsætte  en 
medfødt  Drift  hos  Dyret  til  at  handle  netop  saaledes  og 
ikke  anderledes;  men  paa  den  anden  Side  kan  det 
heller  ikke  benægtes,  at  ingenlunde  alle  instinktmæssige 
Handlinger  foregaae  med  den  samme  blinde  og  tvingende 
Nødvendighed ,  at  de  ofte  viste  en  vis  Frihed,  en  vis  Evne 


38 


til  at  rette  sig  efter  Omstændighederne,  hvorved  netop  In- 
stinktets mest  characteristiske  Egenskab,  dets  bestandige 
Uforanderlighed  og  Eensartethed  hos  alle  Individer,  op- 
hæves. Man  fandt,  at  den  Egenskab  hos  Planten  at 
dreje  sin  Blomst  efter  Lyset,  at  aabne  den  om  Dagen  og 
lukke  den  om  Natten  o.  s.  v. ,  aldeles  svarede  til  den 
Egenskab  hos  Dyret  at  lægge  sine  Æg  paa  et  saadant  Sted, 
at  Afkommet  der  strax  kunde  finde  Næring,  at  udvælge  af 
en  Mængde  forskjellige  Urter  netop  dem,  der  vare  det 
tjenlige  til  Næring;  man  kunde  derfor  ikke  forklare  dette 
uden  ved  en  blind  Naturdrift,  der  ledede  saavel  Planten 
som  Dyret  og  derfor  ikke  paa  nogen  Maade  kunde  antages 
at  komme  til  Bevidstheden. 

For  nu  at  forsøge  paa  at  rede  sig  ud  af  disse  Vanske- 
ligheder er  det  nødvendigt  at  komme  ret  til  Kundskab  om, 
hvad  Instinktet  egentlig  er.  Men  hvorledes  lærer  man 
dette  bedst  at  kjende?  Naarman  som  her  gaaer  naturviden- 
skabehgt,  frem  kan  alt  Aandeligt,  og  saaledes  altsaa  ogsaa 
Instinktet,  kun  forsaavidt  gjøres  til  Gjenstand  for  Under- 
søgelse, som  det  aabenbarer  sig  gjennem  de  materielle 
Redskaber;  man  kan  kun  komme  til  Kundskab  om  Dyrenes 
Aand  eller  Instinkt  gjennem  denne  Aands  ydre  Phænomener, 
ved  at  bedømme  disse  hver  for  sig,  ved  at  forbinde  dem 
til  et  ordnet  Hele  og  endelig  ved  at  jevnføre  dem  med  de 
menneskelige,  der  ere  os  bedst  bekjendt,  da  de  umiddel- 
bart kunne  gjøres  til  Gjenstand  for  vor  Undersøgelse,  hvad 
Dyrenes  af  let  begribelige  Grunde  ikke  kunne.  Denne  Vej 
ville  vi  altsaa  have  at  gaae,  og  vi  ville  vel  erindre  os ,  at 
den  eneste  Vej  til  at  lære  Dyrets  Aand  at  kjende  er  at 
analysere  dets  Handlinger. 

Ved  at  anstille  en  saadan  Vurderen  og  Analyseren 
af  Dyrets  Handlinger  vil  det  da  let  vise  sig,   at  disse  paa 


39 


ingen  Maade  alle  kunne  refereres  til  et  Instinkt,  men  nød- 
vendigen  forudsætte  en  anden  aandelig  Evne  hos  det  paa- 
gjældende  Dyr.  Man  kan  vel  forklare  det  som  Instinkt,  at 
Bæveren  altid  bygger  sin  konstige  Bolig  paa  samme  Maade, 
men  ikke  at  Hesten  igjen  kan  finde  den  Vej,  den  eengang 
har  været;  man  kan  kalde  det  Instinkt,  at  visse  Insekter, 
uagtet  de  selv  leve  af  Planteføde,  dog  lægge  deres  Æg  j 
dode  Pattedyr,  fordi  det  Afkom,  som  først  kommer  ud  af 
Æget  efter  Forældrenes  Død,  og  som  de  altsaa  aldrig  faae 
at  see ,  i  den  første  Tid  af  dets  Liv  lever  af  dyrisk  Føde 
og  siden  som  fuldtudviklet  af  Planteføde ;  men  man  kan 
ikke  kalde  det  Instinkt,  at  en  Hund  skjøndt  heftigt  sulten 
dog  ikke  rører  ved  sin  Æde,  før  den  har  erholdt  sin  Herres 
Tilladelse.  Man  kan  kalde  det  Instinkt,  at  Edderkoppen 
spinder  konstige  Væv  for  at  fange  sit  Bytte,  eller  at  Æl- 
lingen, der  er  udruget  af  en  Høne  og  aldrig  har  seet  en 
And,  trods  Plejemoderens  ynkelige  Klynken  og  Uro  søger 
ned  til  Gadekjæret,  men  ikke  at  Kyllingen  af  Hønens  Skrig 
meget  godt  forstaaer,  om  den  har  fundet  nogen  Æde  til 
den,  eller  den  har  seet  en  Høg  i  Luften.  Kort  sagt,  det 
bliver  nødvendigt  ved  Siden  af  Instinktet  hos  Dyrene  at 
anerkjende  en  Evne  til  at  erindre,  til  at  rette  sig  efter 
Omstændighederne,  til  at  slutte  fra  det  ene  til  det  andet, 
eller  med  andre  Ord:  ved  Siden  af  Instinktet  maa 
hos  Dyret  anerkjendes  en  vis  Intelligents.  Den 
væsentligste  Forskjel  mellem  Handhnger,  der  udgaae  fra 
Instinktet,  og  Handhnger,  der  udgaae  fra  Intelligentsen,  vil 
Vise  sig  at  bestaae  deri,  at  de  instinktmæssige  Handlinger 
ikke  ere  Resultater  af  nogen  Efterligning  eller  Erfaring,  og 
at  de  altid  udøves  paa  samme  Maade,  medens  de  intellec- 
tuelle  Handlinger  ikke  have  noget  saadant  Præg,  og  man 
vil  ved  nærmere   at  gjennemgaae  de   forskjellige   instinkt- 


40 


mæssige  Handlinger  see  ,  at  disse  samtlige  gaae  ud 
paa  at  fremme  Individets  Ernæring  og  Forplant- 
ning, medens  derimod  de  intellectuelle  Handlinger  be- 
stemmes af  de  forskjellige  Forhold  til  Omverdenen,  hvor- 
under Dyret  lever.  Instinktet  leder  Dyret  til  at  handle  paa 
en  bestemt  uforanderlig  Maade,  det  er  medfødt  og  ikke 
tillært;  men  Intelligentsen  leder  det  til  at  handle  forskjel- 
ligt  efter  de  forskjellige  forhaanden  værende  Omstændig- 
digheder,  den  er  alene  en  Følge  af  Efterligning  og  Er- 
faring. 

Vilde  vi  nu  søge  nærmere  at  bestemme  denne  Intelli- 
gents  hos  Dyret,  hvorom  dets  Handlinger  saa  aabenbart 
vidne,  bliver  det  som  anført  nødvendigt  at  jevnføre  den 
med  Menneskets,  da  Analogien  med  denne  er  den  eneste 
Vej  til  at  opfatte  hin,  og  Spørgsmaalet  bliver  da  nu,  om 
den  dyriske  og  den  menneskelige  Intelligents  ere  eens- 
artede  eller  uensartede,  eller  med  andre  Ord  om  der 
mellem  dem  er  en  specifiskForskjel,  saa  at  de  egent- 
ligen  aldeles  ikke  kunne ,  sammenlignes ,  eller  en  Grads - 
forskjel,  saa  at  den  menneskelige  Intelligents  kun  ud- 
mærker sig  ved  sin  større  Udvikling  og  Omfang.  Til  dette 
Spørgsmaals  Besvarelse  vil  det  da  atter  være  nødvendigt 
at  analysere  de  enkelte  Facta,  og  skulde  det  da  vise  sig, 
at  disse  Handhnger  paa  begge  Sider  maae  tydes  som  for- 
skjellige Virkninger  af  forskjellige  Aarsager,  saa  vil  man 
ogsaa  med  Sikkerhed  kunne  slutte ,  at  lignende  Virk- 
ninger paa  begge  Sider  maae  have  hgnende  Aarsager. 
Man  kan  saaledes  ikke  undgaae  at  kalde  det  Hukom- 
melse ,  at  en  Hest  kan  finde  igjen  den  Vej ,  den  een- 
gang  har  været,  eller  at  Hunden  kan  gjenkjende  et  Men- 
neske og  ved  sin  Adfærd  imod  ham  give  tilkjende,  om  han 
har  beviist  den   en  Velgjerning  eller  skadet  den.     Det  er 


41 


et  Tegn  paa  Dømmekraft  og  Evne  til  at  tænke  og  slutte 
logisk,  naar  Hunden,  der  seer  sin  Herre  tage  Hat  og  Stok 
for  at  gaae  ud,  gjør  sig  lækker  for  ham  for  at  faae  Lov 
til  at  gaae  med,  thi  dette  kan  den  kun  gjøre  ved  at  kom- 
binere flere  forskjellige  Forestillinger.  Den  maa  slutte,  at 
dens  Herre  vil  gaae  ud,  siden  han  laver  sig  til,  og  at  den 
lettere  erholder  en  forønsket  Tilladelse  ved  at  søge  at  ind- 
smigre sig,  og  endeUg  maa  den  kunne  erindre  tidligere 
Behageligheder  ved  Spadseretouren,  da  den  ellers  ikke  vilde 
kunne  ønske  igjen  at  komme  ud  at  spadsere.  Naar  en 
Hund  nedgraver  Resten  af  sin  Æde  til  den  igjen  bliver 
sulten,  viser  den,  at  den  veed  at  den  igjen  vil  komme  til 
at  trænge  til  Æde,  og  at  Føden  ikke  opbevares  sikkert  ved 
at  efterlades  liggende  ovenpaa  Jorden,  den  viser  altsaa 
Fremsynethed  i  høj  Grad.  Ved  i  Søvne  at  gjøe  og  bevæge 
Benene  som  til  Løb  viser  den,  at  den  drømmer  og  alt- 
saa ogsaa  maa  kunne  tænke  og  have  Indbildningskraft; 
det  er  utvivlsomt  en  fri  Villies  Valg,  naar  Hunden  skjøndt 
meget  sulten  ikke  rører  den  Æde,  som  dens  Herre  har 
forbudt  den  at  røre,  men  taalmodigen  sidder  og  afventer 
hans  Tilladelse,  eller  naar  den  i  Brunsttiden  skjøndt  op- 
hidset af  den  mægtige  Forplantelsesdrift  dog  følger  sin 
Herres  Kalden.  Hunden  adlyder  her  af  frit  Valg,  fordi 
den  vil  det,  og  gjør  den  det  ikke,  er  den  ulydig  mod  sin 
Herre,  saa  viser  den  ved  deres  Gjensyn  utvetydige  Prøver 
paa  en  ond  Samvittighed,  thi  den  veed  med  sig  selv,  at 
den  har  overtraadt  Pligt  og  Ret.  Dens  Hengivenhed  og 
Troskab  mod  dens  Herre  ere  bekjendte  nok,  disse  Egen- 
skaber have  gjort  den  til  Menneskets  stadige  Ledsager; 
dens  Højmodighed  forbyder  den  at  bide  en  mindre  Hund, 
hvem  den  hellere  lader  føle  sin  Overvægt  og  derpaa  be- 
handler   med    overmodig  Foragt,    thi  Hunden    har    saavel 


42 

slette  som  gode  Egenskaber.  Hvem  kan  f.  Ex.  nægte ,  at 
man  ofte  kan  see  en  Hund  æde  mere  end  der  egentligen 
anstaaer  den  blot  af  Misundelse,  blot  for  at  en  anden  Hund 
eller  en  Kat  ikke.  skulle  faae  de  Levninger,  den  nys  har 
forladt.  Af  Grusomhed  og  Blodtørst  myrder  Tigeren  ofte 
blot  for  8Lt  myrde,  og  Kattens  Lumskhed  er  bekjendt  nok. 
Et  mere  umiddelbart  Indblik  i  den  dyriske  Aand  giver 
os  Dyrets  Miner,  Blik  og  Gebærder  sammen  med  dets 
utvetydige  Spor  af  et  Lydsprog.  Ved  en  blot  overfladisk 
Ligttagelse  af  Dyret  vil  det  utvivlsomt  vise  sig,  at  ogsaa 
det  har  et  særeget  Sprog  i  Blik,  Miiier  og  Gebærder;  det 
forstaaer  ikke  blot  sine  Lige  igjennem  dette  stumme  Sprog, 
men  ogsaa  Mennesket  idetmindste  til  en  vis  Grad.  Hun- 
den formaaer  ikke  blot  nøje  at  adskille  alle  Afændringerne 
mellem  en  truende  og  en  kjælende  Tiltale  —  uagtet  den 
ikke  forstaaer  selve  Ordene  — ,  men  den  formaaer  nøje 
gjennem  sin  Herres  Minespil  og  Blik  at  aflæse  hans  indre 
Sindsstemning,  den  er  glad  ved  hans  Glæde  og  bedrøvet 
ved  hans  Sorg.  Det  glubende  Dyr  skjælver  og  viger  for 
Menneskets  faste  og  uforfærdede  Blik,  men  vel  at  mærke 
kun  naar  dette  Blik  er  en  tro  Afspejling  af  Sjælens  virke- 
hge  Tilstand ;  er  denne  Mine  kun  paataget  for  at  skjule  en 
indre  Uro  og  Bæven,  vil  Dyret  med  en  sjelden  Skarphed 
opdage  det  og  da  uden  Frygt  gjøre  sin  physiske  Over- 
legenhed gjeldende.  At  dette  udtryksfulde  skjøndt  stumme 
Sprog  hos  Dyret  hidtil  er  blevet  saa  lidet  paaagtet,  at  Mange 
ikke  ane  dets  Tilstedeværelse  og  Betydning,  har  sin  Grund 
i  den  almindelige  tankeløse  og  fordomsfulde  Opfattelse  af 
Dyrets  Natur.  Enhver  der  med  Forkjærlighed  for  Dyret 
hengiver  sig  til  en  uhildet  Betragtning  og  Iagttagelse  af 
det,  vil  me<l  Forbavselse  opdage  hvor  rigt  og  hvor  til- 
talende dette  Sprog  er,  og  hans  Kjærlighed  til  og  Agtelse 


43 


for  Dyret  vil  med  det  Samme  stige.  Han  vil  see,  at 
dette  stumme  Sprog  paa  ingen  Maade  er  eens  for  alle 
Dyr  eller  endog  for  alle  Dyr  af  samme  Art;  jo  mere  for- 
ædlet og  udviklet  Dyret  er  blevet  ved  Omgang  med  Men- 
nesket, desto  mere  udviklet  og  forædlet  er  ogsaa  dets 
stumme  Sprog  —  man  sammenligne  blot  den  kultiverede 
Stuehund  med  den  bundne,  sig  selv  overladte  Gaardhund 
—  og  det  vil  allerede  heraf  blive  klart,  at  den  gjængse 
Benævnelse  Instinktsprog  er  uheldig  og  vildledende.         - 

Med  Hensyn  til  Forekomsten  af  et  Lydsprog  hos  Dy- 
rene, da  har  jeg  tidligere  angivet  de  Grunde,  der  fore- 
komme mig  at  tale  for,  at  ogsaa  Dyrene  have  et  Sprog, 
aldeles  analogt  med  Menneskenes  og  kun  forskjelligt  ved 
dets  mindre  Udvikling*).  Det  vil  derfor  være  tilstrækkeligt 
her  at  tilføje,  at  ogsaa  dette  Lydsprog  hos  Dyrene  kan 
udvikles  og  forædles,  eftersom  Dyrene  selv  ved  Omgang 
med  Mennesket  forædles  og  udvikles,  men  paa  Grund  af 
sin  ringere  Udvikling  har  dette  Sprog  ikke  kunnet  indvirke 
forædlende  paa  Dyreslægterne,  medens  derimod  Sproget 
for  Menneskeslægten  har  været  den  mægtigste  Løftestang 
til  Udvikling,  et  Middel  uden  hvilket  Menneskeslægten  aldrig 
vilde  være  kommen  videre,  men  bestandigen  havde  maattet 
gjennemgaae  den  samme  Udviklingsrække  forfra,  hvad  Dy- 
rene idetmindste  i  deres  vilde  Tilstand  endnu  maae. 

En  særegen  Omtale  paa  Grund  af  de  deraf  flydende 
praktiske  Resultater  fortjener  den  for  Mennesket  og  Dyret 
fælles  Selskabelighedsdrift.  Denne  Drift,  der  naturligen 
henviser  Mennesket  til  Samliv  med  sine  Lige  og  ufejlbar- 
barligen  hævner  sig^'vedEensidighed  og  stivsindet  Dumhed 
hos  den,    der  under  sin  Udvikling  troer  sig  for  god  til  at 


•)''^fr.  detie  Tidsskrift  II,  Pag. '55-5P. 


44 


leve  sammen  med  Ligealdrende  „af  ringere  Herkomst," 
den  er  ogsaa  skjøndt  i  forskjellig  Grad  herskende  hos  Dy- 
rene. Den  leder  saaledes  ikke  blot  mange  Dyr,  som  Drøv- 
tyggere og  Heste,  til  bestandigen  at  leve  i  Hjorde  til 
gjensidig  Forsvar  og  Understøttelse,  men  ogsaa  mange  andre 
Dyr,  som  Rovdyrene,  der  paa  Grund  af  deres  Leveviis  ere 
nødte  til  at  leve  og  jage  enkeltviis  eller  parviis,  til  i  en- 
kelte Tilfælde  at  danne  et  Selskab  for  ved  forenede  Kræfter 
at  opnaae,  hvad  der  ikke  kan  lykkes  den  Enkelte.  Saa- 
ledes har  man  oftere  seet  en  Skare  Ulve  anfalde  den  Hjord, 
som  den  Enkelte  ikke  med  noget  Held  kunde  angribe,  og 
efter  Byttets  Deling  atter  skille  sig  ad  for  igjen  at  leve 
enkeltviis.  Denne  Sammenslutning  af  Dyr,  der  ellers  leve 
enkeltviis,  kan  ikke  tilskrives  Instinktet,  thi  dette  kan  ikke 
paa  eengang  lede  Rovdyrene  til  snart  at  leve  enkeltviis  og 
snart  i  Fællesskab,  naar  der  behøves  Anvendelse  af  for- 
enede Kræfter ;  det  Instinkt,  der  driver  Rovdyrene  hertil,  er 
ikke  saa  ganske  blindt.  Selskabelighedsdriftens  praktiske 
Betydning  ligger  deri,  at  Erfaringen  har  lært,  at  kun  de 
Dyr,  der  i  vild  Tilstand  danne  Hjorde,  kunne  gjøres  til 
Huusdyr  og  bruges  som  saadanne.  Det  synes  derfor, 
som  om  Huusdyret  anseer  Mennesket  for  et  Medlem  af 
dets  Hjord,  og  er  dette  først  skeet,  vil  Mennesket  paa  Grund 
af  sin  aandelige  Overlegenhed  let  vide  at  blive  den  her- 
skende, at  blive  af  Dyret  anseet  for  dets  Hjords  Anfører, 
hvem  det  da  lyder  desto  mere  ubetinget,  jo  mere  det  føler 
Anførerens  Overlegenhed.  Derfor  lyder  det  tamme  Huus- 
dyr Mennesket  saaledes,  som  Mennesket  forlanger  Lydighed 
af  et  Dyr.  De  Dyr,  der  almindelig  leve  enkeltviis  og  kun 
undtagelsesviis  danne  Selskaber,  kunne  i  det  Højeste  tæm- 
mes, men  aldrig  gjøres  til  Medlemmer  af  Menneskets  Huus- 
stand;    et  træffende  Exempel  i  saa  Henseende   er  Katten, 


45 


der  vel  kan  tæmmes  og  lære  at  holde  sig  til  Mennesket, 
fordi  den  mærker,  at  den  der  lettest  faaer  sin  Føde,  men 
aldrig  bliver  et  Huusdyr  i  den  Betydning  som  Hunden  eller 
Hesten. 

Efter  denne  Udvikling  og  Fremstilling,  hvor  kortfattet 
den  end  er  og  formeentligen  maatte  være,  vil  man  være 
istand  til  at  bedømme,  om  den  Intelligents ,  der  ikke  kan 
benægtes  at  være  hos  Dyret,  er  specifisk  eller  kun  i  Hen- 
seende til  Graden  forskjellig  fra  Menneskets  Intelligents. 
Man  vil  formeentligen  indrømme,  at  samtlige  Evner  og 
Lidenskaber,  der  tilkomme  den  menneskelige  Sjæl,  ogsaa 
maae  erkjendes  at  have  noget  tilsvarende  hos  Dyret;  kun 
at  det,  der  hos  Mennesket  har  sin  højeste  os  bekjendte 
Udvikling,  hos  Dyrene  kun  findes  som  en  Antydning ;  man  vil 
indsee,  at  Forestillingen  om  det  uhyre  Spring,  som  der  efter  den 
populære  Opfattelse  er  mellem  Mennesket  og  Dyret,  paa  ingen 
Maade  kan  understøttes  af  Naturvidenskaben,  men  at  denne 
meget  mere  nødvendiggjør  Anskuelsen  af  den  gradvise 
Overgang  mellem  begge,  der  ved  fordomsfri  Betragtning 
findes  mellem  alt  det  Skabte.  Man  vil  med  Kolighed 
kunne  høre  alle  den  spekulative,  aprioriske  Videnskabs 
Indvendinger  om  „Jeget"  om  „dets  rene  Væren",  om 
,,det  at  kunne  sige  Jeg  til  sig  selv"  som  Menneskets  Sær- 
kjende,  thi  den  Slags  Paastande,  i  hvor  uforstaaelige  Tale- 
maader  de  end  indsvøbes,  kan  Naturvidenskaben  ikke  ind- 
lade sig  paa,  den  kan  kun  lade  dem  henstaae,  men  hver- 
ken bekræfte  dem  eller  forkaste  dem.  Naturvidenskaben 
kan  kun  slutte  sig  til  det,  den  ikke  seer,  fra  det,  den 
seer;  men  fordi  den  ikke  hos  Dyrene  seer  „Reflexionen", 
derfor  kan  den  ikke  slutte,  at  den  heller  ikke  findes  der, 
eller  at  ,,Keflexionen"  er  Menneskets  Særkjende;  den  kan 
meget  mere  slutte  fra  lignende  Virkninger  til  lignende  Aar- 


46 


sager.  Den  kan  slutte,  at  hvis  de  aandelige  Handlinger 
hos  Mennesket  hidrøre  fra  en  immateriel  Sjæl,  saa  maa 
de  aldeles  tilsvarende  aandelige  Handlinger  hos  Dyret  og- 
saa  hidrøre  fra  en  immateriel  Sjæl,  eller  at  hvis  de  aande- 
lige Evner,  vi  ikke  kunne  benægte  at  være  hos  Dyret, 
alene  ere  begrundede  i  den  dyriske  Natur,  de  da  heller 
ikke  hos  Mennesket  have  nogen  anden  Grund.  Hvilken  af  disse 
to  Anskuelser  der  er  den  Rette,  skal  som  et  Spørgsmaal, 
der  er  det  foreliggende  Emne  uvedkommende,  her  ikke 
nærmere  drøftes;  her  skal  kun  bemærkes,  at  den  sidste 
Anskuelses  Tilhængere  især  blandt  Physiologerne  dagligen 
vinde  i  Antal  og  Dristighed. 

En  Sammenligning  mellem  dyrisk  Instinkt  og  men- 
neskelig Fornuft  vil  imidlertid  først  ret  kunne  anstilles, 
naar  det  Spørgsmaal,  om  Dyret  alene  har  Instinkt  eller 
om  dette  ogsaa  raader  over  Mennesket,  bliver  afgjort,  og 
som  tidligere  anført  skulde  denne  Afhandling  netop  gaae 
ud  paa  at  tydeliggjøre,  at  Instinktet  ogsaa  spiller  en  vigtig 
Rolle  i  Menneskelivet.  Der  behøves  hertil  ingen  Opregnen 
af  sælsomme  og  ubekjendte  Facta,  der  behøves  kun  en 
Udtydning  af  simple  velbekjendte  Forhold  for  utvivlsomt  at 
godtgjøre,  at  ethvert  Menneske  tusinde  og  atter  tusinde 
Gange  har  ladet  sig  lede  af  Instinktet ;  og  dog  have  de 
Færreste  sandsynligviis  nogensinde  givet  den  Tanke  Rum , 
at  det  frie  selvbestemmende  Menneske  i  denne  Henseende 
ganske  forholder  sig  ,,som  et  umælende  Dyr";  vi  ere  jo 
alle  opvoxede  under  Ledelsen  af  en  Lære,  der  forkynder, 
at  Fornuft  og  fri  Villie  ere  Menneskets  udelukkende  Ejen- 
dom. I  den  inderlige  Overbeviisning  herom  og  den  deraf 
følgende  mageløse  Selvfølelse  kunne  vi  vanskeligen  tænke 
os,  at  Menneskene,  Naturens  Herrer,  i  mindste  Maade 
kunne  bringes  i  Sammenligning  med  Dyrene,  eller  at  disse 


47 


kunne  have  anden  Bestemmelse  end  at  tjene  Mennesket 
og  være  ham  underdanig,  paa  hvad  iMaade  han  end  ønsker 
at  bruge  og  behandle  dem.  Kunde  det  lykkes  at  skaffe 
den  Lære,  at  der  kun  er  en  Gradsforskjel  imellem  Menne- 
sker og  Dyr ,  nogen  Indgang,  vilde  visseligen  dette  aande- 
lige  Hovmod  og  denne  Selvfølelse  tabe  sig  noget,  men 
Menneskeheden  vilde  dog  vinde  derved,  thi  den  vilde  lære 
at  betragte  Dyret  med  Agtelse  og  Kjærlighed.  Ved  at  op- 
stille og  fastholde  den  Sætning,  at  Mennesket  handler  af 
fri  ViUie,  men  Dyret  kun  af  Instinkt,  overvurderer  man 
imidlertid  i  høj  Grad  den  frie  Yillies  Omraade.  Det  er 
saaledes  ganske  vist,  at  vi  paa  ingen  Maade  kunne  sige  at 
have  ,, villet"  alle  vore  Handlinger,  thi  kun  den  Handling 
kan  kaldes  villet,  der  er  fremgaaet  af  en  klar  bevidst  Be- 
slutning, og  en  kun  meget  kort  Eftertænkning  vil  godt- 
gjøre,  at  mangfolge  Handlinger  ikke  have  noget  med  Ind- 
sigt eller  VilUe  at  gjøre.  Naar  saaledes  det  nyfødte  Barn 
griber  for  sig  ved  Faldet  eller  gjør  pattende  Bevægelser 
med  Munden,  inden  det  endnu  har  erfaret  Virkningen  af 
nogen  af  Delene,  saa  vil  man  ikke  kunne  forklare  disse 
Handlinger  som  udgaaede  af  Erfaring  eller  endnu  mindre 
af  Indsigt,  men  man  maa  indrømme,  at  de  ere  liesultater 
af  en  naturhg  Drift,  som  ubevidst  leder  Barnet  til  at  udøve 
Handlinger,  der  tjene  til  at  vedligeholde  eller  bevare  dets 
Existents,  eller  med  an13re  Ord  af  Instinktet.  Børn  have 
alle  Mennesker  været,  og  derfor  have  idetmindste  alle 
Mennesker  staaet  under  Instinktet;  thi  ingen  Fader  eller 
Moder  vil  indrømme,  at  deres  spæde  Barn  er  et  Dyr. 

Instinktet  raader  imidlertid  ikke  alene  over  det  spæde 
Barn;  det  udstrækker  sin  mægtige  og  heldbringende  Ind- 
flydelse ogsaa  til  den  Voxne,  og  ved  ret  at  gjøre  sig  dette 
klart  vil  man  kunne  hæve  sig  til  en  Theori  for  Instinktet. 


48 


Man  vil  ved  nøie  at  lægge  Mærke  til  sig  selv  opdage,  at 
vi  alle  ofte  lade  os  lede  af  Instinktet.  Naar  man  saaledes 
øjeblikkeligt  trækker  Haanden  til  sig,  fordi  man  uforvarende 
har  brændt  sig  paa  en  heed  Kakkelovn,  eller  naar  man 
om  Natten  under  Søvnen  tildækker  de  ved  en  tilfældig 
Blottelse  for  Kulden  udsatte  Lemmer,  saa  handler  man 
heri  ikke  efter  Beregning  eller  Indsigt,  thi  Bevidstheden 
faaer  i  ingen  af  Tilfældene  Lejlighed  til  at  virke ,  ja 
vi  ane  end  ikke  om  Morgenen,  at  vi  om  Natten  have  været 
fornuftige  nok  til  at  svøbe  os  bedre  ind  mod  Kulden,  men 
vi  handle  heri  af  Instinkt,  af  den  samme  Drift,  der  lader 
Ællingen  søge  til  sit  Element,  Gadekjæret,  trods  Hønse- 
moderens  advarende  Skrig.  Ingen  vil  kunne  forklare  Nyt- 
ten af  at  skrige  af  Smerte  eller  at  græde  af  Sorg,  disse 
Handlinger  skee  altsaa  uvilkaarligen ,  uden  Indflydelse  af 
Indsigt  eller  ViUie,  ja  det  er  neppe  muligt  fuldstændigen 
at  efterligne  dem  uden  den  tilsvarende  indre  Grund,  og 
de  til  Grund  for  dem  liggende  Sindsstemnninger  ere 
fælles  for  Mennesker  og  Dyr,  ja  tildeels  eens  for  begge, 
thi  den  kloge  paa  sin  Herre  opmærksomme  Hund  kan  af 
dennes  sørgmodige  eller  vrede  Udseende  slutte  sig  til  hans 
Sindsstemning  og  indrette  sin  Handlen  derefter. 

Klarest  vil  imidlertid  Instinktets  Herredømme  over 
Menneskets  Handlen  fremgaae,  naar  man  ikke  alene  hol- 
der sig  til  det  civiliserede  Menneske,  men  udvider  sin  Be- 
tragtning til  det  vilde  i  Naturtilstanden  endnu  levende 
Menneske,  thi  man  vil  da  med  Forbavselse  opdage,  hvor 
vigtig  en  Rolle  Instinktet  her  spiller.  Det  er  saaledes  en 
i  denne  Henseende  yderst  vigtig  og  mærkelig  Opdagelse, 
at  de  Steenoldsager,  der  findes  i  Gravhøje  hos  os,  ikke 
blot  i  Stof  og  Udseende,  men  tildeels  i  Form  og  Mængde 
aldeles  svare  til  de  Redskaber,    der  endnu  bruges  af  de 


49 


Vilde  paa  Sydhavets  Øer,  thi  dette  vil  man  dog  ikke  kunne 
forklare  som  udgaaet  fra  Overlevering  eller  Erfaring, 
men  man  vil  blive  nødt  til  at  anerkjende,  at  denne  Over- 
eensstemmelse  skyldes  den  samme  Grund,  der  gjør  at 
Svalen  bygger  sin  Hede  eens,  hvor  i  Verden  vi  saa  træffe 
den.  Man  vil  da  komme  til  at  indsee,  at  saalænge  Men- 
nesket ikke  har  hævet  sig  til  Kulturtilstanden,  saalænge 
lyder  han  Instinktet,  og  dette  tvinger  ham  da  til  at  ind- 
rette sine  Handlinger  med  den  samme  Uforanderlig- 
hed, som  vi  allerede  have  beundret  hos  Dyrene.  Man 
kan  finde  dette  Factum  nedværdigende  for  den  Menneske- 
natur, om  hvis  umaadelige  Overlegenhed  over  Dyret  vi  saa 
gjerne  ville  være  overbeviste,  eller  man  kan  finde  det  fuld- 
komment overeensstemmende  med  Menneskenaturens  Væ- 
sen, men  man  kan  i  intet  Tilfælde  unddrage  sig  fra  Aner- 
kjendelsen  af  Instinktets  Indflydelse,  thidenpaatrængersig  selv. 
Efter  hvad  her  er  udviklet  vil  meget  af  det  Ufor- 
klarlige og  Gaadefulde  ved  Instinktet  falde  bort,  man  vil, 
som  før  er  sagt,  nu  kunne  hæve  sig  til  en  Theori 
for  Instinktet.  Man  vil  have  seet,  at  Dyrene  ikke  alene 
have  Instinkt,  men  ogsaa  Intelligents ,  og  at  Menneskene 
ikke  alene  have  Intelligents,  men  ogsaa  Instinkt,  og  at 
dette  især  hersker  i  Barnealderen  og  i  Naturtilstanden. 
Det  hersker  altsaa  der,  hvor  Aanden  endnu  ikke  er  ud- 
viklet, og  trænges  tilbage  der,  hvor  Aanden  er  udviklet  nok, 
til  at  Fornuft  og  fri  Villie  kunne  lede.  Mellem  Instinkt 
og  Aand  er  altsaa  ingen  Modsætning,  men  Instinkt  er 
Aand  paa  et  særeget  Udviklingstrin.  Saalænge 
Aanden  ikke  er  udviklet  nok  til  at  herske  over  Naturen, 
saalænge  hersker  Naturen  over  Aanden  og  tvinger  den  til 
at  handle  stedse  paa  samme  uforanderlige  Maade ;  thi  Na- 
turen  bruger    til    Opnaaelsen    af    samme    Øjemed    stedse 

4.. 


50 


samme  Middel,  og  kun  det  civiliserede  Memieske,  kan  til- 
egne sig  den  stolte  Titel  at  være  Naturens  Herre.  Af  dette 
Forhold  mellem  Instinkt  og  Aand  vil  det  blive  klart,  hvor- 
for de  underfuldeste  Instinkter  herske  hos  de  lavere  Dyr  — 
man  erindre  blot  Biernes  og  Myrernes  mærkværdige  Arbejder 
—  og  hvorfor  kun  enkelte  findes  hos  de  højere  Dyr,  det  vil 
blive  klart  hvorfor  Instinktet  er  saa  mægtigt  hos  Barnet 
og  den  Vilde,  medens  det  hos  det  voxne  og  civilicerede 
Menneske  neppe  bemærkes.  Tilvisse  havde  Linné  Ret,  da 
han  stillede  Mennesket  øverst  i  Dyrerækken,  det  er  ved 
mange  tildeels  uopløsehge  Baand  knyttet  dertil. 

Ved  en  physiologisk  Behandling  af  et  Emne  som  det 
foreliggende  —  og  som  anført  kan  der  kun  indrømmes 
Naturvidenskaben  Ret  til  at  tale  med  herom  —  bliver  det 
imidlertid  en  uafvisehg  Fordring  at  angive,  om  og  hvorvidt 
den  her  udviklede  og  forsvarede  Anskuelse  af  Instinktets 
og  Aandens  gjensidige  Forhold  kan  anskueliggjøres  ved  et 
tilsvarende  Forhold  mellem  den  dyriske  og  menneskelige 
Organisation.  Dette  Spørgsmaal  skal  derfor  her  drøftes,  men 
kun  korteligen,  da  en  speciel  Indsigt  i  de  herhenhørende 
Forhold  maa  søges  i  vedkommende  let  tilgjængelige  Lære- 
bøger*). Naturligviis  vil  Opmærksomheden  her  være  at 
henvende  paa  Nervesystemets  Centraldele  og  da  især  Hjer- 
nen, thi  det  behøves  ikke  her  at  udvikles,  at  al  Intelligents 
og  Bevidsthed  der  have  deres  Sæde,  og  Spørgsmaalet  vil  da 
blive,  om  den  sammenlignende  Anatomi  har  efterviist  en 
til  det  forskjeUige  aandelige  Standpunkt  i  Dyrerækken 
svarende  Udviklingsgrad  af  Hjernen.  Svaret  herpaa  vil 
imidlertid  blive  absolut  benegtende;  thi  ikke  blot  har  den 
sammenlignende  Anatomi  været  ude  af  Stand  til  at  paa- 
pege  nogen  væsentlig  Særegenhed  for  den  menneskelige 


*)  cfr.  saaledes  Eschricht:  Tolv  Foredrag  af  Læren   om  Livet.     Pag. 
256-271. 


51 


Hjerne  i  Modsætning  til  Pattedyrenes,  uagtet  den  for- 
skjellige  Udviklingsgrad  i  de  aandelige  Evner  er  saa  be- 
tydelig, men  den  har,  hvad  formeentligen  er  meget  vig- 
tigere, maattet  indrømme,  at  de  hvirvelløse  Dyr,  hvis 
Instinkter  ovenfor  ere  skildrede  som  de  mærkværdigste, 
i  Henseende  til  Nervesystemets  Bygning  ikke  blot  ikke 
nærme  sig  Hvirveldyrene,  men  endog  bestemt  sondre  sig 
fra  dem  ved  at  have  Nervesystemet  dannet  efter  en  aldeles 
modsat  Typus.  Denne  Tilstaaelse,  der,  lejlighedsviis  be- 
mærket, er  tilstrækkelig  til  at  man  alene  deraf  kan  be- 
dømme den  Sammenblanding  af  ubeviislige  Hypotheser  og 
beviislige  Usandheder,  der  benævnes  Phrænologi  eller 
Cranioskopi,  er  det  ubehageligt  for  Physiologien  at  gjøre, 
men  det  er  nødvendigt,  thi  den  er  factisk.  Tilstaaelsen  er 
ubehagelig,  fordi  den  nødvendigen  maa  føre  til  Indrømmelse 
af,  enten  at  vi  endnu  ikke  kjende  det  ret  Væsentlige  ved 
Hjernens  Bygning,  eller  at  de  aandelige  Evner  i  det  Hele 
ikke  have  noget  med  Hjernens  Form  og  Dannelse  at  gjøre, 
undtagen  forsaavidt  de  benytte  den  som  et  Redskab.  Hvor 
ubehagelig  end  den  første  Indrømmelse  er,  efter  at  netop 
Hjernens  Physiologi  har  været  gjort  til  Gjenstand  for  de 
ivrigste  og  meest  udholdende  Undersøgelser,  ville  dog  de 
nyere  Physiologer  lettere  gjøre  denne  end  den  anden,  thi 
det  at  antage  Organet  for  eet  og  dets  Function  for  noget 
andet,  Organet  i  og  for  sig  uvedkommende,  strider  ikke 
blot  mod  al  Physiologi  i  det  Hele ,  men  som  det  synes 
mod  al  sund  Fornuft.  En  Oplysning  af  dette  Forhold,  der 
selvfølgeligen  vil  være  af  den  meest  indgribende  Betydning 
for  Menneskets  hele  Leven  og  Tragten,  maa  derfor  for- 
beholdes Fremtiden. 

Nytten  af  en  Undersøgelse   som  den  foreliggende  vil 
formeentligen   være  selvindlysende   og  behover  derfor  ikke 

4* 


52 


særligen  at  fremhæves.  Afseet  fra  den  Interesse  og  Ny- 
delse, som  enhver  saadan  Undersøgelse  kan  yde  i  theore- 
tisk  Henseende,  har  denne  ogsaa  en  betydelig  praktisk, 
hvad  der  især  har  bestemt  mig  til  at  behandle  dette  Spørgs- 
maal  populært.  Det  vil  nemlig  være  indlysende,  at  hvis 
denne  Anskuelse  af  Forholdet  mellem  Mennesker  og  Dyr 
gik  igjennem,  maatte  Menneskets  Betragtning  af  Dyret  blive 
en  ganske  anden.  Var  man  først  bleven  enig  om,  at  Dy- 
rene havde  en  vis  Intelligents,  vilde  man  ogsaa  mere  end 
nu  forsøge  paa  at  drage  Nytte  deraf;  man  vilde  indsee, 
at  vi  i  Dyret  have  noget  langt  mere  end  en  Maskine,  hvis 
udviklede  Arbejdskraft  vi  paa  forskjellig  Maade  kunne  be- 
nytte, idet  vi  i  det  have  et  med  en  vis  Grad  af  Fornuft 
begavet  Væsen.  Dyret  er  paa  sin  Side  ligesaavel  som 
Mennesket  begavet  med  Perfectibilitet  eller  Evne  til  at  ud- 
dannes, og  Forsøg,  der  vare  anstillede  i  denne  Retning, 
vilde  formeentligen  snart  lære  Dyrets  Herre,  at  forøget  In- 
telligents hos  dette  medfører  en  i  høi  Grad  forøget  Brug- 
barhed. Man  anvender  jo  dog  i  vore  Dage  de  meest  utro- 
lige Anstrengelser  paa  idiote  Børns  Opdragelse,  og  Moden 
driver  baade  Læg  og  Lærd  til  med  Henrykkelse  at  juble 
over  det  opnaaede  Resultat,  naar  et  idiotisk  Barn  efter  et 
heelt  Aars  vedholdende  Anstrængelser  lærer  at  holde  paa 
en  Blyant.  Tilvisse  er  det  ikke  min  Agt  at  ville  svække 
Virkningen  af  denne  i  vore  Dage  saa  heftigt  vaagnende 
Menneskekjærlighed,  tvertimod  vilde  jeg,  om  jeg  saa  maa 
sige ,  bidrage  mit  til  at  give  denne  en  forøget  Udvikling  i 
beslægtet  Retning;  og  det  er  min  Overbeviisning,  at  Men- 
neskeheden i  det  Hele  vilde  vinde  uendelig  meget,  hvis 
blot  en  Andeel  af  den  mageløse  Udholdenhed  og  Selv- 
opoffrelse,  der  anvendes  —  og  desværre  meget  ofte  spil- 
des —  paa  Idioters  Opdragelse,  blev  anvendt  paa  de  meest 


53 


intelligente  Dyrs  som  Abers,  Hundes  eller  Hestes  Uddannelse 
og  Forædling.  Hidtil  har  denne  imidlertid  desværre  kun 
været  anvendt  i  Retning  af  Hundekonster  og  Trampolin- 
spring. Vilde  man  end  ikke  ansee  det  for  Umagen  værdt 
at  gjøre  et  saadant  Forsøg,  vilde  der  dog  i  ethvert  Fald 
vindes  det  ved  at  tilegne  sig  den  her  udviklede  Anskuelse 
af. Dyrets  aandelige  Væsen ,  at  man  kunde  betragte  og  be- 
handle Dyret  med  Agtelse  og  Kjærlighed;  man  vilde  vel 
tillade  sig  at  bruge  Dyret  men  aldrig  at  misbruge  det,  og 
de  oprørende  Tilfælde  af  Dyrplageri ,  der  dagligen  foregaae 
for  vore  Øjne,  vilde  blive  færre  —  tilvisse  et  saa  stort 
Resultat,  at  jeg  vilde  føle  mig  lykkelig,  om  jeg  ved  disse 
Linier  kunde  bidrage  blot  Lidet  dertil. 


Havet. 

En  physisk  Skildring 

af 

Adjunkt  Schoubye. 

I. 

Vor  Jord  synes,  i  Sammenligning  med  de  nærmeste  Him- 
mellegemer, fortrinsviis  at  være  et  Hjem  for  Vandet  og 
dets  Beboere,  forsaavidt  det  har  været  muligt  at  anstille 
de  til  en  saadan  Sammenligning  nødvendige  Iagttagelser, 
navnlig  af  Maanen,  Venus  og  maaskee  ogsaa  Mercur,  der 
alle  synes  at  mangle  Vand  eller  ialfald  større  Vandmasser, 
medens  næsten  tre  Fjerdedele  af  Jordens  Overflade  under 
dens  nuværende  Tilstand  ere  bedækkede  med  Vand,  og  det 
allermeste  af  den  sidste  Fjerdedeel  bærer  tydelige  Spor  af, 
at  den  engang  ligeledes  har  været  Havbund.  Forholdet 
mellem  det  faste  Lands  og  Havets  Fladeindhold  er  nøi- 
agtigere  som  1  til  2f,  eller  efter  Rigeaud  som  10  til  27, 
saa  at  af  Jordoverfladens  c.  9{  Mill.  Qvadratmile  ere  om- 
trent 61  Mill.  bedækkede  med  Vand,  medens  kun  2|  Mill. 
Qvadratmile  rage  op  over  Vandspeilet  som  Fastlandsmasse 
og  Øer. 

Hovedmassen  af  Vandet  paa  Jorden  dannes  af  de  tre 
store  Have:  det  stille,  det  atlantiske  og  det  indiske 
Hav,  tilligemed  de  to  saakaldte  lishave.    Det  første  kaldes 


55 


med  Rette  fortrinsviis  det  store  Ocean;  thi  med  en  Ud- 
strækning af  2000  Mile  fra  Nord  til  Syd  gjennem  alle  Jor- 
dens Zoner  og  af  indtil  2500  Mile  fra  Øst  til  Vest  næsten 
over  Jordens  halve  Omkreds,  udgjør  det  henved  Halvdelen 
af  hele  Vandfladen  paa  Jorden  og  ved  sin  store  Dybde 
vistnok  langt  mere  end  Halvdelen  af  hele  Vandmassen ;  og 
det  er  fornemlig  her,  at  Havets  Eiendommeligheder,  især 
dets  forskjellige  Bevægelser,  tydeligst  vise  sig.  Det  at- 
lantiske Ocean  strækker  sig  ligesom  det  store  Ocean  fra 
det  ene  lishav  til  det  andet;  men  dets  Brede  fra  Øst  til 
Vest  er  kun  i  det  Høieste  950  Mile,  i  Gjennemsnit  700 
Mile.  Endnu  mindre  er  det  indiske.  Hav,  hvis  største  Ud- 
strækning fra  det  gode  Haabs  Forbjerg  til  Cap.  Leeuvin, 
fra  Sydost  til  Nordvest,  er  c.  1200  Mile  med  en  Brede 
af  henimod  800  Mile  i  Gjennemsnit.  Det  sydlige  og  nord- 
lige lishavs  Begrændsning  henimod  Polerne  er  for  ubestemt 
til  at  deres  Udstrækning  kan  angives. 

Fordelingen  af  Fastlandet  over  hele  Jordkuglen  er 
ligesaa  uregelmæssig  som  dets  Former.  Den  nordlige 
Halvkugle  har  tre  Gange  saa  meget  land  som  den  sydlige, 
da  Havet  paa  hiin  kun  bedækker  f  af  Overfladen,  paa 
denne  derimod  ^;  til  de  vandrigeste  Dele  af  Jorden  høre 
Æqvatorialegnene,  af  hvilke  f  optages  af  Havet.  Ikke 
mindre  skarpt  fremtræde  Modsætningerne  ,  naar  vi  dele 
Jordkuglen  i  en  østlig  og  vestlig  Halvdeel;  i  hiin  finde  vi 
den  gamle  Verdens  tre  Continenter,  der  danne  en  sluttet, 
af  Havet  kun  lidet  afbrudt  Masse,  hvis  Hovedretning  er  fra 
Vest  til  Øst;  i  denne  see  vi  to  Continenter,  der  kun 
ved  en  smal  Tange  hænge  sammen  med  hinanden  og  danne 
en  af  Havet  næsten  .  gjennemskaaren  lang  Fastlandsmasse, 
der  strækker  sig  fra  Nord  til  Syd  gjennem  alle  Jordens 
Zoner  uden   dog  at  indeholde  mere   end  halv  saa  meget 


56 


Land  som  den  østlige  Halvkugle.  Der  synes  næsten  at 
kunne  paavises  et  Modsætningsforhold  mellem  Land  og 
Vand  paa  de  diametralt  modsatte  Punkter  af  Jorden,  saa- 
ledes  at  en  Fastlandsmasse  som  oftest  har  en  tilsvarende 
Vandmasse  ligesom  til  Antipode.  Saaledes  findes  under 
den  østUge  Halvkugles  tre  Continenter,  Europa,  Asien  og 
Afrika,  en  rigtignok  dobbelt  saa  stor  Vandmasse  paa  den 
modsatte  Side  af  Jorden,  nemlig  det  stille  Hav;  ligeover- 
for det  atlantiske  Hav  staaer  Australiens  Fastland  med  de 
hosliggende  Øer,  og  Nordamerikas  Antipodepunkter  falde  i 
det  indiske  Hav.  Dog  er  det  langtfra  at  dette  Forhold 
viser  sig  gjennemførl  overalt.  Under  al  den  Uregelmæs- 
sighed og  tilsyneladende  Formløshed,  hvormed  Fastlandet 
optræder,  søge  vi  forgjæves  at  opdage  en  Grundform  for 
dets  Skikkelse.  Man  kan  ved  enhver  Steen,  der  fremtræder 
af  sine  Bestanddeles  formløse  Tilstand,  paavise  den  be- 
stemte Lov,  som  dens  Begrændsningsllader  og  Kanter  ere 
underkastede,  og  man  kan  derfor  ikke  let  blive  staaende  ved 
den  Forestilling  om  Regelløshed  og  tilfældig  Forvirring, 
som  i  Modsætning  hertil  ved  første  Øiekast  fremgaaer  af 
Betragtningen  af  de  store  Fastlandsmassers  Omrids  og 
Fordeling.  Men  hidtil  maa  ethvert  Forsøg  paa  at  komme 
ud  over  denne  Forestilling  ansees  for  mislykket. 

Om  Havets  Udstrækning  i  Dybde  maa  vor  Kund- 
skab bestandig  være  ufuldstændig.  De  tleste  Iagttagelser  her- 
over ere  anstillede  i  Nærheden  af  de  europæiske  Kyster  og  vise 
der  en  Dybde,  der  kun  sjelden  overstiger  1000  Fod.  Saaledes 
er  Nordsøens  Dybde  mellem  England  og  Fastlandet  næsten 
overalt  mindre  end  500  Fod ;  kun  i  den  nordlige  Deel ,  f.  Ex. 
henimod  Norges  Kyster  ved  Bergen ,.  finder  man  Dybder 
af  800  Fod.  I  Østersøen  vilde  et  nogenlunde  høit  Kirke- 
taarn    af    180    til   250  Fods  Høide  næsten    overalt  kunne 


57 


naae  fra  Bunden  op  over  Havfladen,  og  kun  paa  faae  Ste- 
der stiger  Dybden  her  til  800  Fad.  Middelhavet  er  noget 
dybere,  og  man  finder  der  ikke  sjelden  Bunden  1000  ¥06 
fra  Overfladen.  Det  sorte  llav  har  endog  paa  enkelte  Ste- 
der 3000  Fods  Dybde.  Længere  ude  fra  Kysterne  bliver 
vor  Kundskab  om  Havets  Dybde  endnu  ringere,  og  und- 
tagen i  Atlanterhavets  nordlige  Deel,  overalt  indskrænket 
til  faae  enkeltstaaende  Iagttagelser,  der  give  høist  for- 
skjellige  Resultater  og  kun  gjøre  det  utvivlsomt,  at  der 
paa  Havbunden  i  Almindelighed  findes  en  ligesaa  stor 
og  uregelmæssig  Afvexling  af  Høider  og  Dybder  som 
paa  det  faste  Land  af  Bjerge  og  Dale.  Indtil  for  tyve 
Aar  siden  var  7000  Fod  den  største  Havdybde  man 
kjendte.  Senere  fandt  J.  Ross  under  37"  v.  Lgd.  mellem 
Brasilien  og  St.  Helena  endnu  ingen  Bund  i  en  Dybde  af 
27000  Fod.  Capt.  Denham  fandt  i  1852  under  37'^  s. 
Br.  og  37*^  V.  Lgd.  en  Dybde  af  46000  Fod,  og  Lieutn. 
•Parker  vil  kort  efter  i  Nærheden  af  samme  Sted  endog 
have  fundet  5  00  00  Fods  Dybde,  eller  over  2  Mile,  hvor 
altsaa  Dawalaghiri,  lagt  ovenpaa  Himalaya,  neppe  vilde 
kunne  rage  op  over  Havet,  hvis  de  bleve  nedsænkede  deri. 
Dog  ere  disse  Maalninger  af  store  Dybder  meget  usikre, 
selv  i  de  sjeldne  Tilfælde,  da  Vindstille  tilligemed  alle  øv- 
rige heldige  Omstændigheder  støde  sammen  for  at  begun- 
stige  det  møisommelige  Arbeide,  der  allerede  ved  Maalning 
af  10000  Fods  Dybde  kræver  2  eller  3  Timers  Tid,  og 
hvis  Resultat  imidlertid  let  kan  forstyrres  ved  mangeslags 
Indvirkninger.  Hvad  navnlig  de  to  sidstanførte  liøie  An- 
givelser angaaer,  da  har  den  nordamerikanske  Lieutenant 
Maury,  Nutidens  vægtigste  Autoritet  i  slige  Spørgsmaal, 
ved  nærmere  Prøvelse  af  disse  Maalninger  fundet,  at  deres 
Resultater    maae    nedsættes    til    resp.    24000    og    30000 


58 


Fod,  altsaa  dog  endnu  en  Dybde,  der  overgaaer  den  største 
Udstrækning  i  Høide,  som  vi  kjende  paa  Fastlandet.  I  At- 
lanterhavets nordlige  Deel,  hvor  der  i  de  senere  Aar  er 
foretaget  talrige  Maalninger ,  finder  man  kun  paa  enkelte 
Strøg  Dybder  af  18—24000  Fod;  den  almindeligste  Dybde 
er  10 — 15000  Fod,  og  mellem  Newfoundland  og  Irland 
findes  et  sammenhængende  Strøg,  hvor  Dybden  rimeligviis 
overalt  er  under  10000  Fod.  I  det  Hele  kjender  man  alt- 
for hdt  til  Dybden  af  Havet  for  blot  tilnærmelsesviis  at 
kunne  angive  Gjennemsnitsdybden,  saaledes  at  man  deraf 
kunde  f.  Ex.  beregne  Cubikindholdet  af  den  hele  Vand- 
masse i  Havet.  Humboldt  antager  900  Fod,  Laplace  3000 
Fod  som  Gjennemsnitsdybden,  men  begge  disse  Størrelser 
synes  at  være  for  lave. 

Naar  Humboldt  siger,  at  Alt  hvad  der  angaaer  Havets 
Farve  er  høist problematisk,  da  gjælder  dette  vistnok  alene 
Farvens  Oprindelse  og  ikke  Angivelsen  af  den  særegne* 
Farvetone,  Vandet  i  Havet  har.  Denne  kan  uden  Vanske- 
lighed erkjendes  som  blaahg  ude  paa  det  frie  Ocean,  me- 
dens en  grøn  Farvetone  er  fremherskende  i  Nærheden  af 
Kysterne,  hvor  den  endog  undertiden  kan  gaae  over  i  den 
reent  lysegrønne  Farve,  der  er  bekjendt  under  Navn  af 
Havgrønt.  Hvoraf  disse  Farver  komme,  er  derimod  mindre 
afgjort.  Davy  antog,  at  den  blaa  Farve  var  eiendommelig 
for  alt  Havvand,  naar  det  var  tilstede  reent  og  i  betydelig 
Mængde ;  den  grønne  Farve  skulde  da  komme  af  gule 
Levninger  af  organiske  Stoffer,  der  fandtes  i  Vandet.  Men 
at  Havvandet  i  og  for  sig  er  farveløst,  derom  overbeviser 
irian  sig  let  ved  at  betragte  det  i  gjennemgaaende  Lys ;  og 
at  det  skulde  kunne  faae  nogen  Farve  blot  ved  at  samles 
i  store  Masser,    svnes   aldeles  urimeligt.     Sandsynligst  er 


59 


det,  at  Havets  Farve  skyldes  deels  den  blaa  Himmel,  der 
afspeiler  sig  i  det,  deels  Havbunden  der  skinner  igjennem 
det  ovenfor  staaende  Vand  og  giver  dette  en  grønlig  Farve- 
tone. Hvor  begge  disse  Aarsager  virke,  maa  Havets  Farve 
være  en  af  begge  Farver  sammensat  Blanding;  fjerner  man 
sig  saalangt  fra  Kysten,  at  Dybden  bliver  meget  betydelig, 
saa  bliver  alene  Gjenskinnet  fra  Himlen  Aarsag  til  Havets 
Farve,  og  denne  nærmer  sig  da  efterhaanden  mere  og 
mere  til  et  reent  Blaa.  Saaledes  er  Vandet  i  Canalen 
mellem  Frankrig  og  England  afgjort  grønligt,  paa  nogle 
Steder,  hvor  den  hvide  Kalkbund  skinner  stærkt  igjennem, 
endog  ligefrem  lysegrønt;  kommer  man  derfra  ud  i  At- 
lanterhavet, bliver  Farven  med  tiltagende  Dybde  ikke  blot 
mørkere,  men  afgjort  blaalig,  indtil  den  rene  blaa  Farve 
endelig  viser  sig  naar  man  kommer  et  godt  Stykke  hiin- 
sides  en  Linie  mellem  Bretagne  og  Landsend,  hvor  Dyb- 
den pludselig  stiger  fra  3  til  600  og  derefter  til  3000  Fod. 
Vistnok  finder  man  hos  Mange,  der  beskrive  deres  Reiser 
over  Verdenshavet,  at  de  kalde  Havets  Farve  grøn  eller 
blaaliggrøn ;  men  det  beroer  ^el  ofte  paa  en  Skuffelse,  der 
let  frembringes,  naar  Skibet  hurtig  gjennemskjærer  Vandet 
og  derved  danner  hvide  Skumblærer,  der  virke  ligesom  en 
lysfarvet  Grund.  Det  er  ifølge  den  her  antagne  Forklaring 
let  forstaaeligt ,  at  Middelhavet  er  mere  blaat  end  Nord- 
søen,  fordi  Himlen  der  har  en  mørkere  blaa  Farve,  end 
her  i  Norden.  Det  Samme  gjælder  om  Verdenshavets  til- 
tagende mørke  Blaa  i  Nærheden  af  Æqvator.  Havfarvens 
directe  Afhængighed  af  Himlens  Blaa  erkjendes  iøvrigt 
bedst,  naar  tætte  Skyer  formorke  Himlen;  fJavet  bliver  da 
\el  aldrig  saa  graat  som  Skyerne,  men  det  faaer  en  mørk, 
graablaa  Tone,  der  i  sine  Nuancer  ganske  retter  sig  efter 
Skyernes  lysere  eller  mørkere  Farve.     Naar  Regnen  falder 


60 


pua  et  Sted  af  Havet,  saaledes  at  Skibet  betinder  sig  midt 
i  en  over  hele  Florizonten  udbredt  Regnregion,  viser  Havet 
sig  ikke  mere  blaat,  men  graat.  Imidlertid  gives  der 
mange  Naturkyndige,  der  ikke  antage  den  her  givne  For- 
klaring for  rigtig;  de  ansee  ikke  Himlens  Farve  som  Aar- 
sag  til  Havets,  men  udlede  begge  af  samme  Kilde;  Him- 
lens Blaa  betragtes  som  det  mørke  Verdensrum,  seet  gjen- 
uem  et  ved  Vanddampe  mindre  gjennemsigtigt  Medium, 
nemlig  Atmosphæren;  det  Rum,  Verdenshavet  indtager,  er 
ligeledes  mørkt  og  sees  gjennem  Vand  som  et  endnu 
mindre  gjennemsigtigt  Medium  end  Luften,  derfor  viser 
dette  sig  ogsaa  endnu  mørkere  blaat  end  Himlen.  Uden 
at  opholde  os  videre  ved  disse  forskjellige  theoretiske  An- 
skuelser, skulle  vi  med  Hensyn  til  Havets  Farve  endnu  kuu 
anføre,  at  den  i  enkelte  Tilfælde  kan  hidrøre  fra  Dyr  eller 
Planter,  hvorom  vi  henvise  til  dette  Tidsskrifts  2det  Bind 
Pag.  285. 

Som  bekjendt  adskiller  Vandet  i  Havet  og  nogle  større 
Indsøer  sig  som  salt  Vand  væsenlig  fra  det  øvrige,  ferske 
Vand.  I  Almindelighed  har  Vandet  i  det  frie  Hav  overalt 
omtrent  samme  Sammensætning,  medens  der  i  afsondrede 
Havbækkener  ved  forskjellige  stedhge  Aarsager  kan  frem- 
bringes en  ikke  ubetydelig  Forskjel  i  denne  Henseende. 
Verdenshavet  kan  nemlig  antages  at  indeholde  i  1000 
Vægtdele  Vand  omtrent  37  Vægtdele  faste  Substantser  i 
opløst  Tilstand,  hvoraf  30  Dele  ere  Kogsalt,  saa  at  der  om- 
trent findes  1  Lod  Kogsalt  i  hvert  Pund  Søvand;  for  Nord- 
søen maae  disse  Tal  forandres  til  resp.  35  og  25,  for 
Østersøen  til  17|  og  13,  for  det  s^rte  Hav  til  17^  og  14 
og  for  Middelhavet  til  40^  og  27.  Den  største  Deel  af 
de  faste  Bestanddele,  der  findes  opløste  i  Havvandet,  er 
altsaa  overalt  Kogsalt;  de  øvrige  ere  fornemhg  Forbindel- 


61 


ser  af  Chlor  med  Alkalimetallerne  og  især  med  Magnesia- 
metallet;  og  det  er  fornemlig  disse  sidste  Forbindelser, 
der  give  Havvandet  dets  væmmelige,  bitre  Smag.  Des- 
uden findes  i  Havvandet  Spor  af  Kiseljord,  Bruunsteen, 
Bly,  Kobber  o.  s.  v. ,  kort  sagt:  næsten  af  alle  mulige 
Stoffer.  Og  dette  er  rimeligt  nok ;  thi  Flavet  er  den  store 
Beholder,  hvori  alle  opløselige  Stoffer  udskylles  af  Regn- 
strømme og  Floder;  deri  maae  derfor  findes  Alt,  hvad 
der  overhoved  kan  befinde  sig  sammen,  opløst  i  samme 
Vædske.  Om  denne  Masse  af  faste  Dele ,  som  nu  findes 
i  Havvandet,  i  det  Hele  er  constant,  eller  om  den  i  Aarenes 
Løb  undergaaer  periodiske  elier  vedvarende  Forandringer,  kan 
endnu  ikke  paavises,  de  paaUdelige  ældre  Iagttagelser  mangle; 
men  at  den  strax  fra  Begyndelsen  af  skulde  have  været 
i  Havet,  er  ikke  rimeligt;  det  fra  Urverdenens  tætte  At- 
mosphære  nedstyrtende  Vand  kan  ikke  have  udvasket  og 
opløst  saa  umaadelige  Saltmasser  førend  det  samlede  sig 
i  Havene.  Men  medens  alle  de  faste  Stofi'er,  som  det  i 
Havet  udstrømmende  Vand  fører  med  sig,  blive  deri,  ud- 
dunster derimod  det  Vand,  der  førte  dem  med,  uophørlig 
igjen,  falder  som  Regn  ned  paa  Fastlandet  og  opløser  nye 
Mineralstoffer,  som  det  atter  fører  med  ud  i  Havet.  Paa 
denne  Maade  har  Saltet  efterhaanden  opdynget  sig  saa- 
ledes  i  Verdenshavet,  at  dette  har  faaet  sin  nuværende 
salte  og  bitre  Smag.  Herved  bliver  det  let  forklarligt ,  at 
Middelhavet  har  en  saa  betydelig  Saltmængde;  det  mod- 
tager fra  de  nærliggende  Saltleier  i  Spanien  og  Atlas- 
bjergene betydelige  Tilførsler,  som  det  ikke  kan  skille  sig 
ved  gjennem  dets  snevre  Forbindelse  med  Verdenshavet. 
I  det  sorte  Hav  er  den  ringe  Saltholdighed  en  Følge  af, 
at  det  modtager  langt  mere  fersk  Vand  fra  de  store  Flo- 
der, der  udmunde  deri,  end  det  uddunster.    At  Saltholdig- 


62 


heden  heller  ikke  i  det  store,  frie  Verdenshav  overalt  er  ganske 
den  samme,  er  fornemlig  en  Følge  deels  af  den  forskjel- 
lige  Lufttemperatur,  der  frembringer  forskjellig  Fordunst- 
ning,  deels  af  Strømningernes  Indflydelse.  Det  atlantiske 
Hav  har  mindre  Saltholdighed  i  Nærheden  af  Europas  og 
Amerikas  Kyster  end  længere  ude  og  synes  i  det  Hele, 
efter Lenz's  Iagttagelser,  at  have  mindre  Saltholdighed  end 
det  stille  Hav.  I  begge  Have  findes  en  nordlig  og  sydlig 
Linie  for  den  største  Saltholdighed,  hvilke  ikke  falde  sam- 
men med  Linierne  for  den  største  Varme,  saaledes  som 
man  kunde  troe,  naar  man  ikke  erindrede,  at  disse  Linier 
ligge  i  de  vindstille  Regioner,  hvor  Solvarmen  ikke  i  høi 
Grad  kan  befordre  Uddunstningen,  da  det  over  Vandet 
hvilende  Luftlag  kun  langsomt  fornyes.  I  det  stille  Hav 
fandt  Lenz  Maximum  af  Saltholdighed  ved  22-^  nordl.  og 
17"  sydl.  Bredde  og  faae  Grader  Syd  derfor  laae  Linien 
for  den  mindste  Saltholdighed. 

Det  er  ikke  uden  praktisk  Nytte  for  Skibsfarten 
at  kjende  de  betydeligere  Forskjelligheder  i  de  for- 
skjellige  Haves  Saltholdighed.  Paa  denne  beroer  nemlig 
Vandets  forskjellige  Vægtfylde,  og  jo  vægtfuldere  Vandet 
er,  desto  flere  Seil  kan  man  f.  Ex.  føre  for  at  seile 
under  Vinden ,  desto  mere  Kraft  maa  et  Dampskib 
anvende  for  at  arbeide  sig  igjennem,  og  desto  mindre 
dybt  vil  Skibet  stikke  i  Vandet.  Hvis  man  saaledes  i  en 
af  det  meget  salte  Middelhavs  vestlige  Havne  ladede  et 
Skib  meget  stærkt,  saa  at  det  netop  der  kunde  bære  sin 
Ladning,  saa  vilde  det  med  denne  synke  tilbunds  i  det 
sorte  Havs  kun  lidet  saltholdige  og  derfor  lette  Vand. —  At 
Søvandet  paa  Grund  af  sin  Saltholdighed  er  udrikkeligt,  er 
bekjendt  nok  og  let  at  forstaae.  Men  man  skulde  troe, 
at  det  ved  Destillation  maatte   kunne  befries  fra  alle   de 


63 


faste  Dele,  der  ere  opløste  deri  og  derved  blive  skikket 
til  at  drikkes.  Dette  er  dog  ikke  ganske  Tilfældet;  Hav- 
vandet vedbliver  efter  Destillationen  at  være  ildesmagende 
og,  som  det  synes,  ogsaa  usundt  at  nyde,  og  den  Opgave,  at 
gjøre  det  drikkeligt,  er  endnu,  uagtet  alle  de  dermed  an- 
stillede Forsøg,  ikke  tilfredsstillende  løst  af  Videnskaben. 
i\Ien  paa  den  anden  Side  er  det  netop  Saltholdigheden, 
der  gjør  Havvandets  ydre  Paavirkning  saa  velgjørende  for 
det -menneskelige  Legeme,  og  Søbadenes  Fortrinlighed 
staaer  næsten  i  ligefrem  Forhold  til  deres  Saltholdighed. 
De  svageste  Bade  ere  Østersøens  med  IJ  Procent  Salte; 
dwefter  komme  Nordsøens  med  3 — 34- Procent  og  endelig 
de  høit  priste  Middelhavsbade  med  4 — 4^  Procent  Salte. 

-  r;.  Havets  Varmeforhold  ere  i  mange  Henseender 
høist  forskjellige  fra  Fastlandets.  I  Almindelighed  har 
Havet  ligesom  overhoved  alt  Vand  i  Floder,  Søer,  o.  s.  v. 
en  Stræben  efter  at  bevare  sin  Overflades  Varme  ufor- 
andret, hvilket  i  den  varme  Zone  især  imellom  10°  nord- 
lig og  sydlig  Bredde,  paa  de  Steder,  hvor  ingen  kolde  eller 
varme  Havstrømninger  træde  forstyrrende  til,  opnaaes  næsten 
fuldstændig,  saa  at  Havet  her  viser  en  saa  beundrings- 
værdig eensformig  Temperatur,  at  Humboldt  anseer  Iagt- 
tagelser af  denne  for  et  langt  bedre  Middel  til  at  afgjøre 
det  længe  omtvistede  Spørgsmoal  angaaende  Jordklodens 
constante  Temperatur,  end  de  omstændeligere  Iagttagelser 
af  Middeltemperaturerne  paa  Fastlandet.  Under  høiere 
Bredegrader  ere  Afvigelser  fra  den  aarlige  Middeltempera- 
tur ude  paa  det  frie  Hav  neppe  nogetsteds  3"",  medens 
Forskjellen  mellem  Sommerens  og  Vinterens  Middeltem- 
peratur paa  Fastlandet  kan  stige  til  henved  30°,  ja  endog 
til  Qver  50""  paa  enkelte  Steder,   og  endnu  større  er  For- 


64 


skjellen  mellem  de  høieste  og  laveste  iagttagne  Varme- 
grader for  et  Sted.  De  daglige  Temperaturafvexlingers 
Spillerum  paa  Havet  er  endnu  mindre  end  de  aarlige,  me- 
dens det  paa  Fastlandet  er  ikke  ubetydeligt,  i  Paris  f.  Ex. 
12 — 15".  T)enne  Bestandighed  i  Havfladens  Temperatur 
er  let  forklarlig.  Vandet  bliver  ikke  saa  stærkt  paavirket 
af  Sommerens  eller  Middagens .  stigende  Varme  som  den 
faste  Jord,  fordi  det  behøver  4  Gange  saa  megen  Varme 
som  denne,  naar  samme  Vægt  af  begge  Stoffer  skal  op- 
varmes et  lige  Antal  Grader;  eller  Vandets  Varmefylde  er 
4  Gange  saa  stor  som  Jordbundens.  Fremdeles  er  Sol- 
straalernes  Virkning  paa  Vandet  mindre  af  den  Grund, »at 
de  trænge  temmelig  dybt  ned  i  dette,  førend  de  fuldstæn- 
dig optages  deraf  og  frembringe  hele  deres  følelige  Varme, 
som  derved  bliver  fordeelt  over  en  større  Vandmasse;  paa 
samme  Maade,  som  dette  i  endnu  høiere  Grad  skeer  i 
Luften,  hvis  øvre  Lag  lade  Solstraalerne  gaae  næsten  al- 
deles virkningsløst  igjennem  sig.  Og  endelig  har  Hav- 
fladen den  samme  Beskyttelse  mod  stærk  Temperaturfor- 
høielse,  som  det  menneskelige  Legeme:  jo  mere  Varme 
der  tilføres  det,  en  desto  større  Deel  deraf  forbruges  til 
Fordampning  af  Vand,  ved  hvilken  en  betydelig  Deel  Varme 
berøves  Vandets  Overflade  for  at  bindes  i  Vanddampene, 
paa  samme  Maade  som  Svedens  Bortdampning,  især  naar 
den  befordres  ved  rask  Bevægelse  af  den  omgivende  Luft, 
i  følelig  Grad  formindsker  vort  Legemes  Varme.  Og  paa 
den  anden  Side  bliver  Vandets  Overflade  ikke  saa  let,  som 
Jordbundens,  koldere  under  Vinterens  eller  Nattens  af- 
tagende Temperatur,  fordi  de  øverste  Vanddele  strax  synke 
ned,  saasnart  de  ere  lidt  afkjølede ,  og  give  Plads  for  de 
nærmeste  under  dem,  der  atter  ikke  give  sig  Tid  til  at  blive 
meget  koldere,    førend  de   synke.     Desuden  aftager  For- 


65 


dampningen,  følgelig  ogsaa  dens  Varmeforbrug,  med  Tem- 
peraturen og  opliører  endog  aldeles  under  visse  Betingelser. 
Det  er  bekjendt  nok,  hvorledes  denne  Havets  Varme- 
bestandighed indvirker  paa  det  tilgrændsende  Lands  usta- 
digere Temperalur,  formilder  Kystlandes  og  Øers  Sommer- 
og  [Middagshede  saavelsom  deres  Vinter  og  Nattekulde  og 
saaledes  gjør  Øklimaet  væsenlig  forskjellig  fra  Fastlands- 
klimaet. Men  hvor  Fastlandets  Masse  er  meget  betydelig, 
faaer  dette  paa  sin  Side  en  overveiende  Indflydelse ,  saa  at 
Havets  Temperatur  i  Nærheden  af  Kysterne  og  i  inde- 
sluttede Havbækkener  bliver  mere  eller  mindre  forander- 
ligt i  Forhold  til  det  nærliggende  Fastlands.  Saaledes  er 
Østersøens  Middeltemperatur  om  Sommeren  15 — 17°,  paa 
enkelte  Sommerdage  vel  endog  20 — 25°,  medens  store 
Strækninger  deraf  fryse  til  om  Vinteren.  Dog  har  f.  Ex. 
Nordsøen  ved  Holsteens  Kyst  i  den  koldeste  Tid  af  Aaret 
endnu  samme  Temperatur,  som  Luften  i  Palermo  i  Januar. 

Havfladens  Varmeforhold  vise  sig  ogsaa  noget  for- 
skjellige  fra  Fastlandets  med  Hensyn  til  hele  Aarets  Gjen- 
nemsnitstemperatur.  Denne  er  nemlig,  idetmindste  mellem 
48°  nordlig  og  sydlig  Bredde,  noget  høiere  end  Fastlandets 
paa  samme  Bredde,  især  i  det  store  Ocean,  hvis  Middel- 
temperatur synes  at  være  noget  høiere  end  det  atlantiske 
og  indiske  Havs  paa  samme  Breder.  Man  har  ogsaa  an- 
stillet Lagttagelser  over  Forholdet  mellem  Havfladens  og 
det  derpaa  hvilende  Luftlags  Temperatur  og  i  det  Hele 
fundet  denne  lidt  lavere  end  hiin,  skjøndt  det  Omvendte 
som  oftest  finder  Sted  paa  den  varmeste  Tid  af  Dagen  i 
Tropeegnene. 

Vi  betragte  dernæst  Havets  Temperatur  i  forskjellige 
Dybder  og  finde  her  ikke  blot  en  Afvigelse  fra  Fastlandets 

5 


66 

Forhold,  men  en  ligefrem  Modsætning  dertil.  JVfedens 
nemlig  Varmen  i  Jorden  tiltager  regelmæssig,  jo  dybere 
man  trænger  ned  i  den,  aftager  Varmen  i  Havet  uregel- 
mæssig fra  Overfladen  nedad,  først  hurtigere,  derpaa  lang- 
sommere, indtil  den  naaer  en  Varmegrad,  hvorved  den 
synes  at  bhve  staaende  uforanderlig,  og  som  overalt  er 
saa  nær  ved  Vandets  Frysepunkt,  at  der  i  Havets  Dybder 
synes  at  herske  den  samme  bestandige  Vinter,  som  i  de 
høieste  Bjergregioner  paa  Fastlandet,  kun  uden  deres  Snee 
og  lis.  I  Tropehavene ,  hvis  Overflade  aldrig  har  mindre 
end  25  Graders  Varme,  synker  denne,  6000  Fod  under 
Overfladen  (den  største  Dybde,  hvori  man  overhoved  har 
kunnet  anstille  Varmeiagttagelser),  ned  til  -f-  3°,  og  i  den 
tempererede  Zone  synker  Temperaturen  allerede  i  mindre 
Dybder  ned  til  +  2^  eller  3°.  Den  laveste  Temperatur, 
man  overhoved  har  iagttaget  i  Havet,  er  -f-  21"  (i  Polar- 
havet). En  lignende  Aftagen  af  Temperaturen  i  Dybden 
finder  Sted  i  ahe  Vande,  i  Indsøer  ligesaavel  som  i  Havet, 
og  er  for  største  Delen  begrundet  i  den  almindehge  Egen- 
skab, som  Vandet  har  tilfælles  med  alle  Legemer,  at  sam- 
mentrækkes og  blive  vægtfuldere  ved  Afkjøling,  saa  at  det 
koldeste  Vand  maa  synke  dybest  ned,  fordi  det  er  det 
tungeste.  Men  det  ferske  Vand  har  den  overordenlig 
vigtige  Eiendommelighed,  at  dets  Sammentrækning  kun 
finder  Sted,  indtil  dets  Temperatur  naaer  ned  til  -j-  4^, 
hvor  det  har  den  største  Tæthed  og  Tyngde;  over  og 
under  denne  Varmegrad  er  det  lettere.  Heraf  følger,  at  i 
alle  Vandbækkener,  hvis  Overflade  i  Aarets  Løb  nogensinde 
bliver  afkjølet  til  4°  eller  derunder,  vil  der  altid  paa  Bun- 
den findes  Vand  af  omtrent  denne  Varmegrad,  der  som 
det  tungeste  ikke  mere  lader  sig  fortrænge  af  noget  var- 


67 


mere  eller  koldere  Vand.  Havvandet  deler  ikke  denne 
Eiendommelighed ;  dets  Saltholdighed  bevirker  ikke  blot,  at 
dets  Frysepunkt  synker  dybere,  nemlig  til  -r-  2^^",  men 
gjør  det  ogsaa  bestandig  tungere,  jo  mere  det  afkjøles, 
indtil  det  ved  at  blive  til  lis  udskiller  næsten  alt  sit  Salt 
og  da  bliver  næsten  hgesaa  let  som  lis  af  fersk  Vand; 
hindres  det  derimod  i  at  stivne  til  lis,  medens  Tempera- 
turen synker  endnu  dybere,  saa  vedbliver  ogsaa  Tætheden 
at  tiltage,  indtil  den,  efter  Despretz's  Angivelse,  naaer  sit 
Maximum  ved  3|°.  Herved  bliver  det  forstaaeligt,  ikke  blot 
at  det  koldeste  Vand  findes  i  Havets  Dybder,  men  ogsaa, 
at  dets  Temperatur  der  kan  synke  betydeligt  under  O'', 
medens  det  paa  Bunden  af  Indsøer  aldrig  naaer  under  + 
4';  dertil  behøves  nemlig  ikke  Andet,  end  at  en  saadan 
Afkjøling  kun  eengang  er  bleven  tilveiebragt  paa  Over- 
fladen. Naar  der  ogsaa  i  Dybet  af  Tropehavene  findes  en 
Temperatur  af  3  til  4°,  uagtet  Overfladen  aldrig  afkjøles 
saameget,  da  maa  dette  være  en  Følge  af  Havstrømninger, 
der  i  Dybet  fører  Polernes  kolde  Vand  hen  mod  Æqva- 
tor.  Hvor  slige  Strømninger  ikke  kunne  finde  Sted,  f.  Ex. 
i  Middelhavet,  gjennem  hvis  snævre  Forbindelse  med  Ver- 
denshavet en  stærk  Strøm  i  Dybet  fra  Øst  til  Vest  hindrer 
Polarstrømmens  Indtrængen,  der  finder  man  heller  ikke 
nogen  lavere  Temperatur  i  Dybet,  end  der  kan  finde  Sted 
paa  Overfladen ;  i  Middelhavet  er  Temperaturen  i  en  Dybde 
af  under  1000  Fod  12—13",  medens  Overfladens  Middel- 
temperatur er  17 — 20*^.  Polarhavene  have  vi  her  ikke  taget 
noget  Hensyn  til,  fordi  de  Iagttagelser,  man  har  over  deres. 
Varme  i  forskjellige  Dybder,  vise  en  indbyrdes  Modsigelse,, 
som  endnu  ikke  lader  sig  forklare.  Medens  saaledes 
Beechey  har  fundet  en  Temperatur  af  -r-  2°  i  Dybet  og  i 

5* 


68 


det  Hele  fundet  den  sædvanlige  Lov  for  Varmens  .Aftagen 
i  Dybet  bekræftet  i  det  nordlige  Polarhav,  have  de  tleste 
andre  Iagttagere,  Scoresby,  Ross  o.  fl. ,  fundet  Tempera- 
turen stigende  med  Dybden  indtil  -1-  2  eller  3^,  medens 
den  paa  Overfladen  var  under  0^.  Maaskee  kan  Forklaringen 
heraf  søges  i  den  indre  Jordvarme,  der  kan  forhøie  den 
lave  Temperatur  af  Vandet  paa  Bunden  nogle  Grader,  hvilket 
opvarmede  og  derved  lettere  Vand  dog  ikke  kan  følge  sin 
Tilbøielighed  til  at  stige  op  mod  Overfladen  uden  at  blive 
afkjølet  paa  Veien.  Noget  Lignende  antages  at  ligge  til 
Grund  for,  at  man  i  Indsøer,  f.  Ex.  i  Schweiz,  finder  Van- 
det paa  Bunden  henved  5^  varmt  istedetfor  4^,  som  det 
ifølge  det  ferske  Vands  eiendommelige  Sammentræknings- 
forhold  skulde  være. 


fi    ^»^■n^v 


Skildring  af  Naturen  paa  Jamaiea*). 

Ved  A^  s.  Orsiftd.  ,.        ....... 

(Hertil  et  geognostisk  Kort  over  Jajitaica.) 

Jamaica  henhører  til  den  Række  større  og  mindre  Øer, 
som  hegrændse  det  caraihiske  IJav  imod  Øst  og  Nord,  idet 
de  danne  en  næsten  sammenhængende  Kjæde,  som  strækker 
sig  fra  Orinocoflodens  Munding  til  den  nordostlige  For- 
længelse af  Centralamerika  i  Yucatan.  Alle  disse  Øer 
stemme  saa  nøie  overeens  i  deres  physisk-geographiske 
op:  naturhistoriske  Forhold,  at  de  danne  et  fra  Nord-  og 
Sydamerika  vel  sondret  Hele ,  et  eget  selvstændigt  natur- 
historisk Rige ;  medens  de  paa  den  anden  Side  udgjøre  et 
væsentligt  —  ja  man  kan  gjerne  sige  —  nødvendigt  Led 
af  de  samtlige  Landmasser,  som  i  nøieste  Forening  med 
hverandre  danne  den  Verdensdeel,  der  af  alle  optræder 
med  den  største  Selvstændighed  og  alene  for  sig  danner 
den  ,, vestlige  Verden"  i  Modsætning  til  alle  de  andre  store 
Fastlandsmasser    i   Forening    som    den    østlige.      Amerika 


*)  Folgende  Udsigt  over  Naturforholdene   paa   en   af  de   sterre   vesl- 

.   indiske  Oer  er  fornemmelig  grundet   paa   egne  lagtagelser  under 

et  6  Ugers  Ophold  paa  Jamaica  i  1846.     Af  de  trykte  Kilder,  jeg 

har  benyttet,  ville  de  vigtigste  blive  angivne  i  det  Folgende.      :  u 


70 


Tiser  meget  tydeligere  end  nogen  anden  Verdensdeel,  at 
alle  Landene  ere  paa  en  indre  næsten  organisk  Maade 
knyttede  til  hverandre;  det  træder  her  langt  klarere  frem 
end  noget  andet  Sted  paa  Jorden,  at  Landenes  Form, 
Fordeling  af  Høiland  og  Lavland  o.  s.  v.  ikke  —  saaledes 
som  det  let  kunde  synes  for  en  mere  overfladisk  Betragt- 
ning —  ere  noget  Tilfældigt,  men  at  der  heri  hersker  den 
største  Lovmæssighed;  idet  disse  Forhold  ere  Udtryk  af  de 
vulkanske  Kræfter,  der  røre  sig  i  Jordens  Indre,  og  som 
have  hævet  Bjerge  og  Lande  iveiret.  For  da  ret  at  for- 
staae  Jamaicas  og  de  andre  Antillers  geographiske  Stilling, 
deres  Plads  og  Betydning  i  Forhold  til  de  andre  Lande, 
som  sammensætte  Amerika,  vil  det  være  nødvendigt  at 
kaste  et  Blik  ud  over  denne  Verdensdeel  og  see,  hvorledes 
Vulkanernes  Fordeling  her  staaer  i  den  nøieste  Forbindelse 
med  de  physisk-geographiske  Forhold. 


Denne  Korlskizze  skal  tjene  til  at  an- 
skueliggjore  det  Forhold, hvori  Vulkanernes 
og  de  vulkanske  Fremtoningers  Udbreding 
i  Amerika  staae  til  denne  Verdensdeels 
Configuration.  a  den  chileniske  Vulkan- 
række, b  den  bolivianske,  c  den  peruan- 
ske ,  d  den  centralamerikanske,  e  den 
mexikanske,  f  den  antilliske,  g  den  cali- 
forniske, h  den  arctiske.  De  punkterte 
Linier  angive  de  Steder,  hvor  de  vulkan- 
ske Kræfter  give  deres  Tilstedeværelse  i 
en  storre  Dybde  tilkjende  uden  at  træde 
frem  paa  Overfladen  som  Vulkaner. 


Gjennem  hele  Amerikas  Fastland  ligger  der  langs  med 
Vestsiden  en  næsten  sammenhængende  Hække  Vulkaner. 
Den  hele  Cordillere,  „der  meridianagtig  gjennemskjærer 
den  halve  Deel  af  vor  Planet"  fra  Klippeøen  Diego  Ra- 
mirez  paa  56  ^  s.  Br.  til  de  aleutiske  Øer  paa  60^  n.  Br., 


71 


er  saa  at. sige  gjennemskudt  med  Vulkaner;  den  hviler 
paa  en  vulkansk  Spalte;  thi  paa  de  Steder,  hvor  der  ikke 
findes  Vulkaner,  giver  Tilstedeværelsen  af  de  vulkanske 
Kræfter  i  en  større  Dybde  sig  tilkjende  ved  voldsomme 
Jordrystelser,  og  netop  disse  vulkanløse  Partier  af  Cordille- 
ren  ere  mest  hjemsøgte  af  ødelæggende  Jordskjælv  (t.  Ex. 
Callao  i  Æqvador),  fordi  de  spændende  Dampe  her  ikke 
kunne  fmde  nogen  Udvei.  Medens  Vulkanerne  i  Nord-  og 
Sydamerika  ere  indskrænkede  til  Vestsiden,  findes  de  der- 
imod i  Mellemamerika  tillige  paa  Østsiden,  ja  ved  forskjel- 
lige  vulkanske  Fremtoninger  paa  de  store  Antiller  bliver 
det  indlysende,  at  hele  det  caraibiske  Hav  er  omgivet  af 
en  vulkansk  Spalte ,  som  paa  de  smaa  Antiller  fra  Granada 
(12«,  15'  n.  Br.)  til  St.  Eustaz  (17^,19')  træder  frem  gjen- 
nem  en  heel  Række  Vulkaner*),  men  herfra  mod  Vest 
strækker  sig  ind  under  Portorico,  St.  Domingo,  Jamaica  og 
den  sydligste  Deel  af  Cuba,  hvor  dens  Tilstedeværelse  i 
en  større  Dybde  er  aldeles  utvivlsom.  Vi  finde  saaledes 
her  paa  flere  Steder  udslukte  Vulkaner  eller  de  saakaldte 
Pseudo  -  Vulkaner.     Øen  Lille -Saba  J  Miil  sydvest  for  St. 


*)  Af  Samtidigheden  og  Forbindelsen  mellem  J6rdskjælvene  paa  de 
forskjellige  Oer  synes  at  fremgaae,  at  her  egentlig  maa  være  to 
Spalter,  som  løbe  parallelt  med  hinanden,  og  som  i  det  mindste 
til  en  vis  Grad  ere  sondrede  fra  hinanden.  Medens  St.  Thomas 
danner  Vestenden  af  den  esllige  Spalte,  er  St.  Croii  det  vestligste 
Punkt  af  den  inderste  eller  vestlige  Spalte,  ogJordskjælvene  paa  denne 
sidste  O  vise,  at  denstaaeri  inderligere  underjordisk  Forbindelse  med 
den  fjerne  St.  Eustaz  end  den  meget  nærmere  liggende  St.  Tho- 
mas, der  horer  til  den  estlige  Spalte.  Som  henhørende  til  denne 
kunne  regnes:  Trinidad,  Tabago,  Barbadoes,  Marie  Galante,  Gua- 
deloupe (Grande  Terre),  Antigua,  Barbuda,  St.  Barthelemy,  de  vir- 
giniske  Oerj  til  den  vestlige  høre:  Granada,  St.  Vincent,  St.  Lu- 
cia, Martinique,  Donienica,  Guadeloupe  (Basse-Terre),  Montserrat, 
Newis,  St.  Eustaz   og  St.  Croix. 


.72 


Thomas  er  et  Krater  dannet  af  Lava.  Paa  St.  Domingo 
strækker  sig  vest  for  Byen  Gonaives  en  anselig  Landtunge 
mod  Vest,  som  er  gjennemskudt  af  en  c.  800'  høi  Bjerg- 
kjæde ,  der  besta^er  af  Kalk  og  paa  Toppen  er  blottet  for 
Vegetation.  Her  seer  man  hvert  Aar  paa  mange  forskjel- 
iige  Steder  Røg-  og  Dampsøiler  stige  iveiret,  og  om  Nat- 
ten vise  de  sig  som  Flammer*).  Paa  Jamaica  er  Black 
Hill,  som  ligger  paa  Nordsiden  lidt  øst  for  Buff  Bay  River, 
ifølge  De  la  Beches  Undersøgelser  en  udslukt  Vulkan. 
Ligeledes  ere  de  store  Antiller  med  Undtagelse  af  Cuba 
hjemsøgte  af  Jordrystelser,  der  fremtræde  ganske  paa 
samme  Maade  som  i  Cordilleren:  deels  som  meget  svage 
Bevægelser  af  Jordskorpen,  der  indtræffe  periodisk,  nemlig 
ved  Begyndelsen  af  Regntiden,  deels  som  meget  vold- 
somme Rystelser,  der  i  enkelte  Tilfælde  have  været  ledsagede 
af  en  pludselig  Sænkning  af  Landet.  Saaledes  sank  Port 
Royal  1692  ganske  pludselig  henved  50  Fod  under  Havet 
og  under  de  ødelæggende  Jordskjælv,  gom  paa  St.  Do- 
mingo satte  Jorden  i  Bevægelse  fra  den  15de  Septbr.  til 
den  21de  Novbr.  1851,  sank  Kysten  paa  Sydsiden  i  en 
Udstrækning  af  flere  Mile  og  blev  forvandlet  til  en  Bugt. 
At  hele  denne  mellemste  Deel  af  Amerika  ligesom  hviler 
paa  en  umaadelig  stor  vulkansk  Hvælving,  og  at  Vulkanerne 
i  Cordilleren  paa  Vestsiden  af  Amerikas  Fastland  staae  i 
Forbindelse  med  dem  paa  Antillerne,  har  nu  viist  sig  paa 
forskjellige  Maader.  Medens  Vulkanerne  —  som  ovenfor 
bemærket  —  gjennem  Sydamerika  i  det  Hele  udelukkende 


♦)  Baumgartens  og  Ettinghausens  Zeitschrifl*  fiir  Phys.  u.  Mathem. 
1830.  Bd.  7.  p.  283.  Dette  Bjerg  svarer  saaledes  nærmest  til  de 
saakaldte  rygende  Hoie  (smoking  hills)  i  Kridtformalionen  ved 
Ovre-Missouri. 


73 


holde  sig  til  Vestsiden,  viser  der  sig  i  Columbien  en 
Tendenfs  til  ogsaa  at  træde  frem  paa  Østsiden,  idet  Cor^  ., 
dilleren  ved  Pasto  udsender  en  Arm  imod  Nordost,  paa 
hvilken  Vulkanen  Fragå  ligger.  At  der  gjennem  denne 
Arm  og  Venezuelas  Kystkjæde  finder  en  underjordisk  For- 
bindelse Sted  imellem  Vulkanerne  i  den  vestlige  Cordillere  . 
og  de  fjerne  østlige  Vulkaner  paa  Antillerne,  viste  sig 
1797.  I  Begyndelsen  af  dette  Aar  havde  Vulkanen  Pasto, 
nord  for  Quito,  i  lang  Tid  udsendt  en  tyk  mørk  Røgsøile; 
men  den  4de  Februar  forsvandt  denne  pludselig,  og  netop 
paa  samme  Tid  begyndte  60  Mile  sydligere  ved  Riobamba 
en  af  de  frygteligste  Jordrystelser  som  nogensinde  har 
fundet  Sted,  og  hvorved  40,000  Mennesker  omkom.  Men 
neppe  var  denne  rædsomme  Catastrophe  ved  Riobamba 
forbi,  førend  Beboerne  af  de  østlige  Antiller  begyndte  at 
foruroliges  ved  heftige  Jordrystelser.  Disse  varede  i  8 
Maaneder  og  hørte  ikke  op,  førend  Vulkanen  paa  Guade- 
loupe, som  længe  ikke  havde  viist  noget  Tegn  til 
Virksomhed,  igjen  havde  et  Udbrud  (den  27de  Septbr.). 
Da  den  atter  var  kommet  til  Ro,  begyndte  paany  Jord- 
rystelser paa  Amerikas  Fastland,  som  først  endte  d.  14de 
December  med  Cumanas  Ødelæggelse.  En  lignende  For- 
bindelse viste  sig  1812,  da  de  voldsomme  Jordrystelser, 
som  ødelagde  Caracas ,  pludselig  standsede ,  efter  at  der 
havde  fundet  et  Udbrud  Sted  af  Vulkanen  paa  St.  Vincent. 
Ikke  mindre  mærkelig  i  denne  Henseende  ere  de  Detona- 
tioner, som  ledsagede  Udbruddet  af  St.  Vincent  1812,  og 
det  endnu  mærkeligere  Udbrud  af  Vulkanen  ('.oseguina  i 
Nicaragua,  som  fandt  Sted  1835;  thi  de  hørtes  i  en 
umaadelig  Udstrækning  over  en  stor  Deel  af  Fastlandet  og 
paa  mange  af  de  vestindiske  Øer  og  overalt  lige  tyde- 


74 


ligt;  overalt  troede  man  at  høre  en  fjern  Kanonade; 
hvoraf  man  kan  sUitte,  at  Lyden  ikke  har  havt  sit  Udspring 
fra  et  enkelt  Punkt  og  derfra  forplantet  sig  gjennem  Jor- 
dens Overflade  —  thi  da  kunde  man  ikke  have  hørt  den 
lige  tydeligt  overalt  — ,  men  den  vulkanske  Virksomhed, 
hvorved  Detonationerne  frembragtes,  maa  have  strakt  sig 
under  hele  denne  underjordiske  Hvælving. 

Vi  have  seet,  at  der  i  den  nordlige  Deel  af  Sydamerikas 
store  Vulkankjæde ,  Cordilleren,  viser  sig  en  tydelig  Tendents 
til  at  træde  i  Forbindelse  med  den  østlige  Vulkanrække  i 
Vestindien;  men  et  ganske  lignende  Forhold  finder  ogsaa 
Sted  i  de  Vulkankjæder,  som  gjennemskjære  Centralamerika 
og  Mexico ;  thi  medens  Vulkankjæderne  i  Reglen  løbe  pa- 
rallelt med  de  Landes  Hovedretninger,  som  de  gjennem- 
skjære, saa  er  det  siden  Humboldts  Keise  i  Mexico  be- 
kjendt,  at  Vulkankjæden  her  har  en  øst -vestlig  Retning, 
hvilket  ogsaa  finder  Sted  med  den  sydlige  Deel  af  den 
centralamerikanske  Vulkankjæde,  som  i  Costa  Rica  gaaer 
tvers  igjennem  Landet*).  Der  er  nu  neppe  nogen  Tvivl 
om,  at  man  i  denne  afvigende  Retning  maa  see  en  Be- 
stræbelse af  de  vulkanske  Kræfter  til  at  træde  i  Forbindelse 
med  Antillernes  Vulkankjæde.  Ifølge  Alt  dette  er  man 
vistnok  berettiget  til  at  antage,  at  hele  denne  mellemste 
Deel  af  Amerika  hviler  paa  en  stor  vulkansk  Hvælving, 
men  at  de  vulkanske  Kræfter  dog  fornemmelig  træde  frem 


*)  Ogsaa  i  den  sydlige  Deel  af  Nordamerika  findes  en  lignende  vulkansk 
Tverspaite,  som  antydes  ved  en  Række  af  udslukte  Vulkaner,  der  stræk- 
ker sig  tvers  over  Heisletten  fra  Ratan  Pass  i  Østkjæden  over 
Mount  Taylor  ved  Santa  Fé  til  Gila  og  Colorado  (See  dette  Tids- 
skrifts 2.  B.  p.  347). 


75 


gjennem  en  kredsformig  Spalte,  som  omslutter  det  carai- 
biske Hav.*) 

Vi  kunne  nu  forstaae,  hvorfor  denne  Deel  af  Amerika 
indtages  af  Hav,  medens  i  Nord-  og  Sydamerika  Vest- 
sidens Cordillere  er  forbunden  med  de  østlige  Bjerg- 
masser ved  store   mellemliggende  Strækninger  af  Lavland, 

—  i  Nordamerika  Missisippidalen ,  i  Sydamerika  Apures 
Græsstepper,  der  staae  i  Forbindelse  med  Amazonflodens 
umaadelige  Gebeet,  bedækket  med  uigjennemtrængelig  Urskov, 
som  igjen  ved  en  stor  Længdedal ,  der  strækker  sig  gjennem 
Provindsen  Chiquitos,  er  forenet  med  Buenos  Ayres  Pampas. 
Den  senere  Tids  geologiske  Undersøgelser  —  som  for- 
nemmelig skyldes  den  geniale  engelske  Naturforsker  Darvsin 

—  lære  os ,  at  ogsaa  disse  umaadelige  Strækninger  af 
næsten  horizontalt  Land  i  en  i  geologisk  Forstand  ikke 
meget  Qern  Tid  have  været  bedækkede  af  Havet;  at 
der  altsaa  dengang  ogsaa  i  Nord-  og  Sydamerika  har 
fundet  et  lignende  Forhold  Sted  som  den  Dag  idag  i 
Mellemamerika,  at  ogsaa  her  de  vestlige  og  østlige  Bjerg- 
partier have  været  adskilte  fra  hinanden  ved  et  mellem- 
liggende Hav;    at  Amerika  altsaa  paa  den  Tid  bestod  af 


Fra  Anlillerne  fortsætter  denne  Spalte  sig  mod  Nord  op  under 
Bahamaeerne  og  en  Deel  af  Nordamerika.  Dette  viste  sig  for- 
nemmelig i  Aarene  1811 — 13,  mærkelige  Aar  ved  den  umaade- 
lige Udstrækning  af  samtidige  vulkanske  Phænomener,  der  paa  den 
ene  Side  strakte  sig  fra  Ny  Granadas  Cordillere  til  Ohiodalen,  paa 
den  anden  Side  fra  Azorerne  til  Antillerne.  Fra  den  Ilte  Dec. 
1811  fulgte  der  Stod  paa  Sted  i  Dalene  ved  Missisippi,  Arkansas 
og  Ohio,  sladigen  rykkende  frem  mod  Nord.  Paa  nogle  Steder 
mellem  Ny-Madrid  og  Liltle-Prairie  sporedes  i  hele  tre  Maaneder 
Stød  næslen  i  hver  Time  paa  Dagen,  mange  Spalter  dannede  sig 
i  Jorden  og  Eulalieseen  blev  forvandlet  til  tort  Land,  medens  en  stor 
Landstrækning  undergik  en  Sænkning  af  20—30  Fod. 


76 


flere  vestlige  og  østlige  høie  og  bjergige  Lande,  adskilte 
fra  hverandre  og  uden  noget  fladt  Land.  Men  nu  begyndte 
de  vulkanske  Kræfter  at  røre  sig  i  Jordens  Indre,  de 
spændende  Dampe  trykkede  paa  Jordskorpen  og  løftede 
den  iveiret;  derved  opstode  umaadelige  Spalter,  hvor- 
jgjennem  de,  smeltede  Masser  brøde  frem  og  dannede  \  ul- 
kankjæderne,  og  netop  paa  de  Steder,  hvor  den  faste 
Skorpe  saaledes  blev  løsnet  i  sin  Forbindelse,  hvor  den 
paa  den  ene  Side  blev  hævet  iveiret,  medens  den  paa  den 
anden  Side  sank,  altsaa  paa  Grændsen  mellem  Hav  og 
Land,  kunne  der  bedst  danne  sig  en  stadig  Communica- 
tion  mellem  Atmosphæren  og  Jordens  Indre.  Dette  frem- 
træder ikke  noget  Sted  paa  Jorden  tydeligere  end  i  Ame- 
rika, hvor  Vulkankjæderne  nøiagtig  følge  hele  den  vestlige 
Kystlinie;  men  der  er  heller  ikke  noget  andet  Sted,  hvor 
det  saa  klart  træder  for  Dagen,  at  det  er  den  samme  Kraft, 
hvormed  Vulkankjæderne  ere  dannede,  som  ogsaa  har  hævet 
de  store  Landmasser  iveiret  og  altsaa  bestemt  hele  Ver- 
densdelens Gonfiguration;  thi  den  nysnævnte  engelske  Geo- 
log har  paa  sin  Reise  i  Sydamerika  paavist  Kjendsgjer- 
ninger,  som  gjøre  det  aldeles  indlysende,  at  den  umaade- 
lige Strækning  af  Lavland,  der  hgger  øst  for  Cordilleren 
fra  Sydenden  af  Amerika  næsten  til  Plataflodens  Kilder 
(den  patagoniske  Slette  og  Buenos  Ayres  Pampas),  grad- 
viis  er  hævet  iveiret  samtidig  med  Cordilleren,  saa  at  man 
kan  forfølge  den  trinvise  Hævning  af  hele  denne  Land- 
masse gjennem  en  Række  af  Terrasser,  som  baade  paa 
Vestsiden  og  Østsiden  have  samme  Charakteer,  men  kun 
forskjellig  Brede,  —  et  Beviis  paa  den  umaadelige  Ud- 
strækning, i  hvilken  den  hævende  Kraft  har  virket  aldeles 
eensformigt  —  og  at  den  hele  Jordflade  kun  maa  betragtes 
som   en  tynd  Skorpe ,   der  hviler  paa  et  underjordisk  Hav 


77 


af  ildflydende  Masser.  Et  lignende  Forhold  har  ogsaa 
fundet  Sted  i  Nordamerika,  og  disse  to  store  Landmasser 
have  derved  antaget  den  Form,  som  de  nu  have,  idet  den 
flade  Havbund  mellem  Øst-  og  Vestsidens  Bjerge  er  bleven 
løftet  iveiret  og  forvandlet  til  Sletteland. 

Men  hvorfor  er  da  ikke  det  samme  skeet  i  Mellem^ 
amerika?  Hvorfor  er  ikke  ogsaa  her  Havbunden  bleven 
løftet  iveiret  for  at  danne  et  de  østlige  og  vestlige  Bjerge 
forenende  Lavland? 

Det  er  nu  ikkg  vanskeligt  at  besvare  dette  Spørgs- 
maal;  thi  da  vi  i  det  Foregaaende  have  seet,  at  det  er  de 
i  Jordens  Indre  spændende  Dampe,  som  hæve  Havbunden  iveiret 
og  derved  »danne  Continenter,  saa  er  det  naturligt,  at  dette 
ikke  kan  finde  Sted,  hvor  der  findes  talrige  Aabninger, 
gjennem  hvilke  disse  Dampe  og  de  ildflydende  Masser 
kunne  finde  Ldvei.  Men  det  er  netop  Tilfældet  i  Mellem- 
amerika, hvor  Vulkanerne  ere  langt  talrigere  end  i  Nord- 
og  Sydamerika,  og  hvor  de  fremtræde  baade  paaVest-  og 
Østsiden.  Omtrent  50  meer  eller  mindre  virksomme  Vul- 
kaner omspænde  det  amerikanske  Middelhav,  saa  at  der 
neppe  er  noget  andet  Sted  paa  Jorden  med  Undtagelse  af 
Java,  hvor  Jordskorpen  har  viist  mii^dre  lieaction  mod  de 
vulkanske  Kræfter,  hvor  saa  at  sige  den  hele  Jordbund  er 
vulkansk,  hvor  der  stadig  danner  sig  nye  Vulkaner  — 
—  saaledes  i  den  seneste  Tid  (1852)  i  Nicaragua  i  Nær- 
heden af  Leon  —  og  hvor  endog  en  af  disse  nydannede 
Vulkaner  (Isalco,  som  først  fremstod  i  Slutningen  af  det 
forrige  Aarhundrede)  er  i  uafbrudt  Virksomhed  og  med 
Mellemrum  af  kun  5 — 10  Minutter  udkaster  glødende  Masser, 
saa  at  den  danner  et  naturligt  Blinkfyr  for  en  Deel  af 
Kysten.  Vulkanerne  i  en  Deel  af  Centralamerika,  for- 
nemmelig i  Nicaragua,  og  paa  de  vestindiske  Øer  ere  og- 


78 


saa  deri  forskjellige  fra  dem  i  den  øvrige  Deel  af  Amerika, 
at  de  ikke  ligge  paa  Ryggen  af  høie  Bjergkjæder,  men 
træde  umiddelbart  frem  af  det  lave  Land,  som  kun  er  lidet 
hævet  over  Havets  Niveau,  og  ofte  kun  have  en  meget 
ringe  Høide  —  Vulkanen  IVlasaya,  der  er  en  af  de  virksomste 
Vulkaner  og  til  forskjellige  Tider  har  udgydt  umaadelige 
Lavastrømme ,  er  neppe  mere  end  2000  Fod  høi  —  For- 
hold, som  staae  i  den  neieste  Forbindelse  med  den  ringe 
Modstand,  som  Jordskorpen  her  har  gjort  mod  de  gjennem- 
brydende  vulkanske  Masser.  Det  caraibiske  Hav  og  den 
mexicanske  Bugt  ere  det  samme  i  Amerika,  som  Middel- 
havet, der  beskyller  Sydeuropas  Kyster,  og  det  malaiske 
Hav  ere  i  den  østlige  Halvkugle;  ogsaa  disse-  skylde  de 
talrige  vulkanske  Gjennembrud,  som  der  ere  tæt  sammen- 
bobede,  deres  Oprindelse  —  ogsaa  disse  adskille  hver  for 
sig  et  stort  nordligt  og  sydligt  Continent  fra  hinanden,  det 
ene  Europa  og  Africa,  det  andet  Asien  og  Australien,  ja 
Analogien  mellem  disse  tre  store  Middelhave  lader  sig  endog 
paavise  i  det  Enkelte,  men  det  ligger  udenfor  Gjenstanden 
for  nærværende  Betragtninger.  Paa  den  anden  Side  gjen- 
give  hver  af  disse  Have  det  samme  Forhold,  som  efter  en 
langt  større  Maalestok  fremtræder  ved  det  store  Sydhavs- 
bækken,  der  er  omgivet  af  en  næsten  sammenhængende 
Kreds  afVulkankjæder  — Cordilleren,  de  Aleutiske  Øer,  Kam- 
schatka,  Kurilerne,  Japan,  Philippinerne,  den  vestaustraUske 
Ørække  fra  Ny  Guinea  til  Ny  Zeeland  —  og  hvor  de  tal- 
rige Øer  ifølge  Darwins  skarpsindige  Undersøgelser  kun  ere 
de  høieste  Toppe  af  et  stort  Continent,  som  gradviis  er 
sunket,  da  ogsaa  her  den  hævende  Kraft  er  bleven  svækket 
ved  de  talrige  Aabninger,  gjennem  hvilke  de  spændende 
Dampe  have   fundet  Udvei  (foruden  de  nævnte   hele  Syd- 


79 


havet  omspændende  Vulkankjæder  desuden  talrige  vulkanske 
Øer:    Hawaii,  Tahiti,  Galopagos  o.  m.  a.). 

Jeg  har  i  det  Foregaaende  søgt  at  paavise  den  Øes 
geographiske  Stilling,  hvis  Natur  i  det  Følgende  skal  gjøres 
til  Gjenstand  for  nærmere  Beskrivelse,  og  det  Forhold  hvori 
den  staaer  til  de  andre  Lande  i  den  Verdensdeel,  hvor- 
under den  hører;  vi  have  seet,  at  det  ikke  er  Tilfældets 
Magt,  at  der  i  denne  Deel  af  Amerika  findes  Øer,  medens 
der  i  Nord-  og  Sydamerika  er  store  Fastlandsmasser, 
men  at  det  har  en  indre  og  dybere  Grund  —  et  Forhold, 
der  faaer  saa  meget  desto  større  Betydning  for  os,  fordi 
det  gjentager  sig  paa  to  Steder  i  den  tilsvarende  Deel  af 
den  østlige  Hemisphære;  vi  have  seet,  at  den  Kjæde 
af  Øer,  hvoraf  Jamaica  udgjør  et  Led,  fornemmelig  har 
en  af  sine  største  Eiendommeligheder  deri,  at  de  vul- 
kanske Kræfter  gjennem  den  ogsaa  træde  frem  paa  en 
Deel  af  den  østlige  Side  af  Amerika.  Dette  gjelder  for  de 
vestindiske  Øer  i  Almindelighed;  jeg  skal  nu  søge  at  ud- 
kaste et  Billede  af  Naturforholdene  paa  en  af  de  største 
og  i  flere  Henseender  mærkeligste  af  disse  Øer. 

Jeg  har  allerede  bemærket,  at  der  er  meget  som  taler 
for  at  antage ,  at  den  vulkanske  Spalte ,  som  paa  de  saa- 
kaldte  smaa  Antiller  træder  frem  igjennera  en  Række  af 
Vulkaner,  fortsætter  sig  i  en  større  Dybde  deels  ind  under 
Bahamaøerne  og  tillige  mere  vestlig  ind  under  de  store 
Antiller.  De  fire  større  Øer,  Portorico,  St.  Domingo,  Cuba 
og  Jamaica  ligge  saaledes  paa  samme  Hævningslinie,  slutte 
sig  i  mange  Henseender  nøie  sammen,  ja  have  maaskee  i 
en  tidligere  Tid  været  forenede  til  een  større  Øe,  og  danne 
en  naturlig  Underafdeling  af  det  mellemamerikanske  Ar- 
^hipelag.     Jamaica  synes  at  være   en  Fortsættelse  af  den 


80 


sydligste  af  de  to  Arme,  hvori  Hovedkjædeii  paa  St.  Do- 
mingo deier  sig,  medens  Cuba  træder  frem  som  en  For- 
længelse af  den  nordlige  Arm.  Jamaica  stemmer  i  Form 
og  Retning  ganske  overeens  med  den  lille  dansk-vest- 
indiske 0,  St.  Croix  —  begge  have  en  meget  overveiende 
østvestlig  Længdeudstrækning,  ere  gjennemskaarne  af  en 
Bjergkjæde,  som  ligger  nærmest  Nordsiden  og  have  derfor 
det  meste  flade  Land  i  Nærheden  af  Sydkysten  — ,  men 
Jamaica  er  omtrent  80  Gange  saa  stor  (280  □  Mile)  som 
St.  Croix  (3^^  □Mile),  derimod  7 — 8  Gange  mindre  end 
Cuba,  eller  —  for  at  have  et  Sammenligningspunkt ,  der 
ligger  os  nærmere  —  noget  større  end  de  danske  Øer  til- 
sammen, men  ikke  fuldt  saa  stor  som  det  Halve  af  den 
jydske  Halvø. 

Den  største  Deel  af  Øen  er  Bjergland,  kun  paa  Syd- 
siden forekomme  nogle  forholdsmæssig  smaa  Partier  af 
Lavland  (paa  Kortet  betegnet  med  brun  Farve). 

Paa  Nordsiden  hæver  Landet  sig  næsten  overalt  i  Nær- 
heden af  Kysten  til  en  temmelig  betydelig  Høide,  men  paa 
Sydsiden  gjælder  det  kun  om  en  Deel ,  hvor  nemlig  Tver- 
kjæder  udgaae  fra  Hovedkjæden  og  ligesom  Forbjerge  ad- 
skille de  forskjellige  Partier  af  Lavland;  saaledes  hæver 
Yallah  Hill  (10)*)  og  Mnt.  Charles  (11)  sig  hertil  en 
Høide  af  henved  3000  Fod. 

I  den  nordostlige  Deel  have  Bjergene  en  vild  roman- 
tisk Charakteer;  høie  Bjergskrænter  vexle  med  dybe  Dale 
og  frembyde  i  Forbindelse  med  den  store  Yppighed  af  den 
tropiske- Plante væxt  en  ualmindelig  Rigdom  paa  Naturskjøn- 
heder. 


*)  Paa  Kortet  ere  Navnene  tildeels  erstattede  ved  Tal. 


air 


Det  er  vel  ikke  urigtigt,  naar  det  i  Almindelighed  an- 
gives, at  her  findes  en  Hovedbjergkjæde,  som  strækker  sig 
omtrent  midt  igjennem  Øen  fra  Øst  til  Vest,  men  en  nær- 
mere Undersøgelse  har  vist,  at  denne  Kjæde  henhører  tiltofor- 
skjellige  Bjergsystemer,  som  ere  adskilte  fra  hinanden  vedAgua 
Alta  eller  Wag  Water,  og  at  de  have  forskjellig  Ilævningstid, 
forskjellig  geognostisk  Sammensætning  og  i  alle  Henseender 
ere  forskjellige  fra  hinanden.  Vi  ville  først  betragte  den 
østlige  Kjæde,  som  henhører  til  de  høieste  Bjerge  i  Vest- 
indien, de  saa  kaldte  Blaa  Bjerge  (Blue  Mountains),  der  be- 
staae  af  to  parallele  Kjæder.  Den  nordligste  er  Hoved- 
kjæden,  som  løber  fra  Mundingen  af  Plantain  Garden  River, 
idet  den  beskriver  en  svag  -Bue,  til  Agua  Alta,  og  ud- 
sender Tverkjæder  til  begge  Sider,  af  hvilke  de,  som  gaae 
imod  Nord  løbe  heelt  ud  til  Kysten  og  ende  i  stelle  For- 
bjerge. I  den  midterste  af  disse  Tverkjæder  findes  i  Nær- 
heden af  Hovedkjæden  tre  omtrent  lige  høie  Toppe,  Cold- 
ridge  (2),  som  ere  de  høieste  Punkter  paa  Øen  og  hæve 
sig  til  henved  8000  Fod.  Imod  Øst  er  Gunhacunha  (1) 
og  mod  Vest  Catherine  Hill  (4)  de  høieste  Bjergtoppe 
(5000').  Den  anden  lavere  Kjæde  løber  langs  med  Syd- 
kysten og  er  paa  to  Steder  gjennembrudt  af  Floder,  nem- 
lig af  Yallahs-River  og  Morant  R.  Den  vestlige  Deel  mel- 
lem Hope  R.  og  Yallahs  R.  kaldes  Port  Royal  Mountain, 
hvor  Flamstead  House  ligger  paa  3800',  den  midterste  Deel 
(10)  Yallah  Hill  (2700')  og  den  østhgste  (11)  Mt.  Charles 
(3000'),  som  begrændser  den  Dal  imod  Syd,  gjennem 
hvilken  Plantain  Garden  R.  flyder. 

I  hele  den  vestlige  |  Deel  af  Øen  — med  Undtagelse  afTrap- 
bjergene  i  St.  Johns  (40),  der  træde  frem  som  enØ  i  denomgi- 
vendeKalkforraation,  og  hvor  skarpe  Bjergkamme  krydse  hver- 
andre i  forskjellige  Retninger,  medens  Dalene  pludselig  blive 


82 


dybe  strax  ved  deres  Begyndelse,  —  have  Bjergene  en  ganske 
anden  Charakteer.  Her  gaaer  vel  ogsaa  nærmest  Nordsiden  en 
FTovedkjæde,  men  ved  flere  parallele  Bikjæder  og  de  samme 
krydsende  Tverkjæder  dannes  kjedelformige  Dalbækkener, 
som,  da  de  til  alle  Sider  ere  omsluttede  af  Bjerge,  tildeels 
have  deres  eget  Flodsystem,  og  i  tidligere  Tid  alle  vilde 
have  indesluttet  Søer  !)y  hvis  ikke  Vandet  her  paa  Grund 
af  disse  Bjerges  eiendommelige  geognostiske  Beskaffenhed 
havde  fundet  et  underjordisk  Afløb.  Den  østligste,  og  til- 
lige den  største  af  disse  Høidale  er  St.  Thomas  in  the 
Vale  (12),  der  mod  Nord  er  begrændset  af  Mt.  Diabolo, 
mod  Øst  og  Vest  af  to  fra  samme  udgaaende  Tverkjæder 
og  mod  Syd  af  en  med  Hovedkjæden  parallelt  løbende  Bi- 
kjæde.  Lemans  Mt.  (6).  Venlige  Sukkermarker  indtage 
nu  denne  frugtbare  flade  Dal,  som  tidligere  dannede  Bun- 
den i  en  Sø,  der  endnu  vilde  opfylde  den,  hvis  ikke  Van- 
det havde  fundet  Afløb  gjennem  det  snævre  Pas,  hvor  Rio 
Cobre  har  banet  sig  Vei.  Et  ganske  lignende  Bækken  er 
den  yndige  Dal,  som  bærer  Navnet  Luidas  Vale  (13),  hvor 
den  vilde  Natur  af  de  omgivende  mørke  skovklædte  Bjerge 
staaer  i  en  smuk  Modsætning  til  den  venlige  Charakteer 
af  Dalen,  hvor  smukke  Vaaningshuse  og  smaa  Negerbyer 
omsluttes  af  lysegrønne  Sukkermarker.  Denne  Dal  er  saa 
fuldstændig    indesluttet,    at  Vandet   kun    kan    finde    Afløb 


*)  Saadanne  Høidale,  der  i  tidligere  Tid  have  indesluttet  Søer,  fore- 
komme i  alle  Bjerglande,  men  i  Reglen  har  Vandet  fundet  Afløb 
ved  senere  dannede  Spalter,  saaledes  at  den  forrige  Søbund  nu 
fremtræder  som  en  horizontal  Slette,  der  i  Midten  er  gjennem- 
slrømmet  af  en  Flod.  Jeg  skal  ved  en  anden  Leilighed  søge  at 
vise,  at  denne  eiendommelige  Dalform  ikke  alene  er  meget  charak- 
teristisk  for  hele  Amerika,  men  at  den  har  en  langt  større  Ud- 
bredning  over  hele  Jorden,  end  man  i  Almindelighed  antager. 


83 


gjennem  underjordiske  Fordybninger.  Hele  den  vestlige 
Deel  af  Øen  indtages  af  saadanne  til  alle  Sider  mere  eller 
mindre  fuldstændigt  indesluttede  Dale,  af  hvilke  de  to 
ovennævnte  dog  ere  de  største*).  De  høieste  Punkter  i 
det  vestlige  Bjergsystem  ere:  BuU  Head  (3140')  som 
ligger  næsten  lige  i  Centrum  af  Øen  (7),  Dolphin  Head 
(3445')  i  Nærheden  af  Vestenden  (9),  dernæst  Lemans 
Mt.  (2280)  næsten  lige  nord  for  Spanish  Town  (6)  og 
Stony  Hill  (1300'),  hvor  Kasernerne  for  en  Deel  af  Ja- 
maicas Garnison  ligge. 

Med  Hensyn  til  Flodernes  og  Aaernes  Mængde  og 
Beskaffenhed  viser  der  sig  en  mærkelig  Forskjel  imellem 
de  to  Bjergsystemer.  I  den  østlige  Deel  af  Øen,  hvor  de 
høie  Bjerge  altid  ere  indhyllede  af  Skyer,  hvor  det  er  en 
stor  Sjeldenhed,  at  der  gaaer  en  Dag  hen,  uden  at  der 
falder  Regn  i  de  høiere  Bjergregioner,  er  der  neppe  nogen 
Dal  eller  Bjergkløft,   som  ikke  gjennemstrømmes  af  Aaer. 

Ganske  anderledes  er  det  i  den  meget  større  vestlige  Deel, 
>7uH  I^ij  nh  is  imiH,  Aii^\H  u-  n/i 


♦)  De  vigtigste  af  disse  Dale  ere,  naar  man  gaaer  fra  Ost  mod  Vest, 
følgende:  den  (41),  som  ligger  nord  for  den  Bjergkjæde,  der  ad- 
skiller St.  Thomas  in  the  Vale  fra  Luidas  Vale,  og  vestfor  Luidas  Vale 
den  Dal,  som  omslutter  Ca ve  River  (15),  syd  for  samme  en  lille 
Dal,  hvori  Grofts  River  (14).  Den  store  Dal,  som  ligger  mel- 
lem Bull  Head  (7)  og  Mocho  Mt.  (8),  og  som  gjennemslremmes  af 
Rio  Minho,  og  ligeledes  den  maleriske  Dal,  Mile  Gully  (33),  der 
mod  Sydvest  begrændses  af  Figuereros  Mt.  (^34),  ere  mindre  fuld- 
stændig indesluttede^  derimod  er  det  lille  Bækken  (16),  hvori 
Plantagen  Whitney  ligger,  heelt  omringet  af  Bjerge,  saa  at  Milk 
River,  der  har  sit  Udspring  her,  kun  kan  flnde  Afleb  gjennem 
underjordiske  Fordybninger.  Det  samme  gjelder  om  de  Dalbække- 
ner, som  omslutte  folgende  Aaer:  Pot  Gully  (17),  One  Eye  R. 
(42),  Hectors  og  Cocoa  R.  (36),  Quashies  R.  (18),  Mouth  R.  (19), 
Roaring  R.  (37),  Sinks  (38),  Springvale  (39),  Chesier  R.  (22), 
Niagara  R.  (21),  Black  R.  (20),  Cut  Grås  Spots  (23),  Plantagen 
Content  (24)  og  en  lille  Dal  nord  for  Dolphin  Head  (25). 

6- 


84 


hvor  Bjergene  sjeldent  hæve  sig  over  1000 — 2000',  hvor 
der  ofte  gaaer  halve  Aar  og  mere,  uden  at  der  falder  en 
fcraabe  Regn;  her  finde  vi  en  paafaldende  Mangel  paa 
rindende  Vand.  Dog  har  denne  iMangel  fornemmelig  sin 
Grund  i  Jordbundens  eiendommelige  Beskaffenhed,  idet  den  her 
fremherskende  Kalkformation  er  ligesom  undermineret  af 
underjordiske  Huler  og  Gange,  hvorigjennem  Floder  og  Aaer 
forsvinde  for  da  enten  atter  at  komme  tilsyne  efter  et  længere 
underjordisk  Løb,  hvilket  undertiden  gjentager  sig  flere  Gange, 
eller  at  tabe  sig  uden  senere  at  have  noget  synligt  Afløb, 
saa  at  Floderne  her  maaskee  i  det  Hele  have  et  større 
underjordisk  end  overjordisk  Løb.  Luidas  Vale  (13)  frem- 
byder flere  Exempler  paa  dette  Forhold ;  saaledes  ved  Worthy 
Park  hvor  Aaen,  som  tjener  til  at  drive  en  Vandmølle, 
pludselig  forsvinder  i  en  underjordisk  Hule,  og  øst  for 
Plantagen  Thatford,  hvor  Floden  løber  under  den  høie 
Bjergkjæde,  som  adskiller  Luidas  Vale  fra  St.  Thomas  in 
the  Vale,  og  kommer  tilsyne  igjen  i  denne  sidste  Dal,  hvor 
den  under  Navn  af  Black  River  er  en  af  Hovedarmene  for 
Rio  Cobre.  iMilk  Fiiver,  som  udspringer  i  den  Dal,  hvor 
Plantagen  Whitney  til  alle  Sider  er  omringet  af  Bjerge  (16), 
forsvinder  ligeledes  under  et  Bjerg  for  at  komme  tilsyne 
paa  den  anden  Side  af  samme.  Ved  Plantagen  Mount 
Olive  i  St.  Thomas  in  the  Vale  seer  man  paa  to  Steder 
Exempler  paa,  hvor  let  den  porøse  Kalksteen  udhules  ved 
Aaernes  Løb.  En  lille  Aa  løber  her  i  en  dyb  Kløft,  som 
er  spærret  ved  en  Klippemasse,  der  ganske  vilde  opdæmme 
Vandet  og  derved  danne  en  Sø,  da  lodrette  Klippevægge 
hæve  sig  høit  iveiret  til  begge  Sider,  hvis  Aaen  ikke  havde 
udhulet  sig  et  Gjennemløb  ved  Grunden  af  den  spærrende 
Klippe,  som  saaledes  danner  en  naturlig  Bro,  over  hvilken 


85 


der  er  anlagt  en  Kjørevei.  Det  samme  sees  af  den  Maade , 
hvorpaa  man  har  skaffet  sig  Vand  til  at  drive  en  Vand- 
mølle. En  lille  Aa  løber  paa  den  modsatte  Side  af  den 
Kalkbakke,  ved  hvilken  Værket  ligger.  Forat  faae  Vand 
har  man  kun  behøvet  at  dæmme  Aaen  op,  og  den  har  da 
banet  sig  Vei  gjennem  Klippen  og  kommer  tilsyne  paa 
den  anden  Side  af  samme  gjennem  et  Hul,  hvorfra  Van- 
det ledes  hen  til  Vandmøllen.  Paa  flere  Steder  benyttes 
disse  underjordiske  Vandbeholdninger  som  naturlige  Cister- 
ner ganske  paa  samme  Maade  som  i  Yucatan,  hvorom 
Stephens  i  sin  Reise  har  meddeelt  mange  interessante 
Oplysninger.  Et  Blik  paa  Kortet  vil  vise  det  høist  Eien- 
dommelige  i  Flodernes  Løb  paa  denne  Deel  af  Øen,  idet 
de  fleste  meget  snart  forsvinde  uden  igjen  at  komme  til- 
syne. Dette  gjelder  saaledes  om  Gave  River  (15),  Hoe 
R.  (41)  RoaringR.  (37),  Quashies  R.  (18),  Mouth.  R.  (19), 
Cocoa  R.  (37),  Niagara  R.  (21)  Chester  R.  (22)  o.  fl.  a. 
Dog  findes  der  ogsaa  paa  denne  Deel  af  Øen,  nemlig  paa 
Sydsiden,  hvor  det  flade  Diluvialland  er  fremherskende, 
nogle  større  Floder;  saaledes  i  Nærheden  af  Vestenden 
R.  Cabaritta,  som  har  sine  Kilder  paa  Dolphin  Head  (9), 
Black  R.,  som  er  seilbar  for  fladbundede  Baade  og  Canoer 
i  en  Afstand  af  7  Mile  fra  Mundingen.  Begge  disse  Flo- 
der oversvømme  i  Regntiden  det  flade  Land  og  danne 
store  Moradser,  hvorfor  der  her  er  et  meget  usundt  Klima. 
Foruden  disse  er  der  paa  Sydsiden  endnu  at  mærke  R. 
Minho  eller  Dry  R. ,  der  har  sine  Kilder  paa  Bull  Head 
(7),  løber  først  i  sydosthg  Retning  gjennem  den  Dal,  som 
danner  den  største  Deel  afClarendon  og  indesluttes  af  St.  Johns 
Trapbjerge  og  Mochobjergene  (8),  og  senere  lige  imod  Syd. 
R.Cobrehar  sit  Udspring  fra  St.  Thomas  in  the  Vale  og  mod- 


86 


tager  en  Arm,  Black  R.,  der  kommer  fra  Luidas  Vale  og  løber 
under  den  begge  Dalene  adskillende  Bjergkjæde,  forbi 
Spanish  Tovn  og  derpaa  gjennem  Liguaneas  Diluvialslette, 
hvor  den  paa  nogle  Steder  danner  Sumpe.  Y all  ah  s  R. 
og  Morant  R.  udspringe  paa  den  høie  Centralkjæde  og 
gjennemskjære  derpaa  Kystkjæden.  Den  første  af  disse 
frembyder,  hvor  den  optager  Green  R.,  et  lignende  Forhold 
som  Rhone  og  Arno  i  Nærheden  af  Genf,  hvor  det  klare 
blaa  Vand  af  den  første  og  det  mudrede  Gletschervand  af 
den  sidste  i  en  Strækning  løbe  ved  Siden  af  hinanden  uden 
at  blandes;  thi  medens  alle  de  Smaastene,  som  Green  R. 
fører  med  sig,  bestaae  af  Kalksteen  og  Skifere,  som  have 
en  blaahg  Farve,  have  derimod  alle  de,  som  findes  i  Yallah 
R.  en  rødlig  Farve  (af  den  røde  Sandsteen  og  Conglomerat). 
Paa  den  nordostlige  Side  hører  man  overalt  Flodernes 
Brusen  i  de  dybe  Dale,  og  talrige  Cascader  og  Vandfald 
bidrage  meget  til  at  forøge  den  romantiske  Skjønhed  i 
dette  vilde  Bjergland.  Roaring  River  deler  sig  paa  et 
Sted  i  mange  Arme,  der  danne  smaa  Cascader,  som  løbe 
imellem  Palmer,  Myrter  og  andre  Træer;  Vandet  er  nemlig 
her  saa  kalkholdigt,  at  Kalken  afsætter  sig  omkring  Rødderne 
og  de  nedfaldne  Grene  og  Blade  som  en  fast  Gement.  Her 
glider  Vandet  henover  som  et  tyndt  Lag  af  den  klareste 
Krystal,  og  idet  Solstraalerne  falde  ned  mellem  Træernes 
Grene  paa  den  skinnende  hurtigt  vexlende  Vandflade,  frem- 
bringes en  vidunderlig  Lysvirkning  og  en  Mangfoldighed  af 
Farver  i  de  smaa  Vandpartikler,  som  kastes  iveiret.  Kalk- 
incru stationerne  ere  paa  nogle  Steder  tykke  nok  til  at  bære 
en  Mand,  og  Vandet  i  de  smaaBasins  er  saa  klart,  at  man 
uagtet  de  have  en  Dybde  af  6—7  Fod,  dog  tydeligt  kan 
see  den  mindste  Steen  paa  Bunden.  Det  største  Vandfald 
dannes  her  afV^hite  River  i  en  Afstand  af  3  Mile  fra  dens 


87 


Kilder.  Den  styrter  sig  her  ned  over  en  300  Fod  høi, 
næsten  lodret  Klippevæg  med  umaadelig  Larm,  der  mærkes 
i  lang  Afstand  som  en  fjern  Torden.  Især  i  Regntiden 
frembyder  dette  Vandfald,  efter  det  store  Tilløb  af  Vand, 
et  meget  smukt  og  storartet  Skue.  Den  hele  Vandmasse 
opløser  sig,  naar  den  med  Voldsomhed  styrter  mod  de  i 
regelmæssige  Afstande  fremstaaende  Afsatser,  til  en  Stribe  af 
Skum,  hvori  man  seer  alle  Regnbuens  Farver,  og  Larmen 
gjentoner  mellem  de  næriiggende  Fjelde;  den  mørkegrønne 
Skov,  som  med  den  skjønneste  Blanding  af  Træformer  be- 
klæder Klipperne  til  alle  Sider,  den  rene  azurblaa  Himmel 
foroven.  Fuglene,  som  i  høi  Flugt  svæve  over  Toppen  af 
Bjergene,  den  rolige ,  blanke  Vandflade  som  udbreder  sig 
ved  Foden  af  Vandfaldet,  hvor  to  Palmetræer  (Kaal- 
palmer)  ere  saa  regelmæssig  stillede,  at  man  i  deres  lige 
graa  Stammer  troer  at  see  Steensøiler,  som  ere  opførte 
ved  Konst  —  Alt  dette  i  Forening  frembringer  et  blandet 
Billede  af  en  vild  og  fredelig  Natur. 

Vi  have  i  det  Foregaaende  seet,  at  Bjergene  i  den 
østlige  (c.  \)  Deel  af  Jamaica  have  en  ganske  anden  Cha- 
rakteer  end  i  den  vestlige  (c.  |)  Deel  af  samme.  Et  Blik 
paa  Kortet*)  vil  vise,  at  denne  Forskjel  staaer  i  den  nøieste 
Forbindelse  med  de  geognostiske  Forhold;  thi  medens  den 
østUge  Deel  næsten  udelukkende  bestaaer  af  Graavakke, 
Rød  Sandsteen  og  porphyritiske  Bjergarter,  som  alle  ere 
ældre  Dannelser,  henhører  derimod  hele  den  vestlige  Deel 
til  en  Kalkdannelse,  som  først  er  hævet  op  over  Havet 
i  en  Tid,  der  gik  umiddelbart  forud  for  den  nuværende 
Periode**). 


♦)  See  Forklaring  til  Kortet  p.  102. 
*•)  On  ihe  Geology  of  Jamaica  by  De  la  Beche. 


S8 


Urbjerg  forekommer  aldeles  ikke  paa  Jamaica. 

Overgangsformationen  indtager  med  Undtagelse 
af  et  smalt  Parti  langs  med  Kysten  hele  den  nordostlige 
Deel  af  Øen  fra  Ora  Cabessa  til  Cunhacunha  (1)  og  be- 
staaer  fornemmelig  afGraavakke,  der  her  frembyder  alle 
Forskjelligheder  i  Structur,  som  ligge  imellem  fiinkornet 
Sandsteen  og  Conglomerat*),  medens  Overgangskalken 
ogGraavakke-Skiferen  kun  forekomme  i  underordnede 
Lag**).  Den  sydlige  Skraaning  af  den  samme  Bjergkjæde, 
hvor  Graavakke  er  fremherskende  paa  Nordsiden,  bestaaer 
af  rød  Sandsteen,  Sandsteen-Conglomerat,  Por- 
phyr  -  Gonglomerat  og  Traparter.  Underordnede 
Steenkullag  forekomme  vedBotanical  Garden  nord  for  King- 
ton og  ved  Fort  Antonio.  Da  Forsteninger  —  den 
Skrift,  som  lærer  os  Jordlagenes  Historie  —  her  ganske 
mangle,  har  det  ikke  endnu  været  muligt  at  bestemme 
med  Nøiagtighed,  til  hvilken  geologisk  Tidsalder  disse 
sidste  Lag  henhøre.  Maaskee  de  tildeels  udgjøre  de  yngste 
Led  af  Overgangsformationen,  medens  andre  Dele  heraf 
nærmest  synes  at  svare  til  den  røde  Stansteen-  og  Steenkul- 
formationen.  Gjennem  alle  disse  Lag  forekomme  Trap- 
arter:    Syenit,    Grønsteen    og    Leer  -  Po  rphyr***) 


*)  Graavakke-CoDglomerat  i  vexlende  Lag  med  Graavakke-Skifer  fore- 
kommer paa  det  høieste  Punkt  af  Cunhacunha,  og  som  en  fiin- 
kornet tæt  Sandsteen  optræder  Graavakken  ved  Plantagen  Albion  i 
Nærheden  af  Port  Maria. 
*•)  Overgangskalk  ved  Buff  Bay  River,  paa  Sydsiden  af  Blue-Montain- 
kjæden  fra  Yallahs  River  til  Nærheden  af  Bath  og  paa  Sydsiden  af 
Coldridge  i  en  Heide  af  4200'  og  herfra  til  Toppen  i  Forbindelse 
Hied  Syenit 5  Graavakke-Skifer  mest  paa  Nordsiden  i  Omegnen  af 
Port  Maria. 
***)  Disse  tre  Bjergarter  gaae  her  paa  mange  Steder  over  i  hverandre 
og  danne  en  Mængde  Varieteter  af  Trap. 


89 


som  Gjennembrudsmasser.  Trap  indtager  desuden  hele 
den  lavere  Deel  af  Blue-Montainkjædens  Sydside  og  danner 
saaledes  de  steile  Fjeldaase,  som  mod  Nordost  begrændse 
den  horizontale  AUuvialslette ,  hvorpaa  Kingston  ligger. 
Ligeledes  fremtræder  Trap  som  et  isoleret  Bjergpartie  i  den 
tertiære  Kalksteendannelse ,  indtagende  St.  Johns  og  en 
Deel  af  Clarendon.  Den  danner  her  steile  skarpe  Bjerg- 
kamme, som  i  Bull-Head  hæve  sig  til  en  Høide  af  3140'. 
Den  største  Deel  af  Jamaica  indtages  af  en  tertiær 
Kalksteen-Dannelse ,  hvis  Hovedmasse  bestaaer  af  en  com- 
pact  hvid  Kalksteen,  og  hvori  Mergel  og  Sandsteen  fremtræde 
i  underordnede  Lag.  Denne  Dannelse,  der  er  meget  cha- 
rakteristisk  for  alle  de  vestindiske  Øer,  synes  paa  nogle 
Steder  at  have  en  Mægtighed  af  2 — 3000',  og  ifølge  de 
talrige  Forsteninger*),  som  her  forekomme,  maa  man  an- 
tage, at  den  henhører  til  den  ældste  tertiære  Tid  (den 
eocene  Periode),  og  at  den  er  samtidig  med  Pariser-  og 
Londonner-Bækkenet.  Vi  have  i-  det  Foregaaende  seet,  at 
denne  Formation  udmærker  sig  ved  sine  kjedelformede, 
af  Bjerge  til  alle  Sider  omsluttede  Dale  og  ved  utallige 
underjordiske  Huler  (heraf  Benævnelsen  Honey-comb  rock), 
hvorved  denne  Deel  af  Jamaica  er  ligesom  undermineret, 
hvilke  Forhold  begge  have  en  væsenthg  Indflydelse  paa 
Flodernes  Løb;  jeg  skal  her  endnu  meddele  en  kort  Be- 
skrivelse af  to  af  disse  underjordiske  Grotter,  som  ved 
deres  Størrelse  og  Rigdom  paa  Drypsteendannelser  især 
have  tiltrukket  sig  Opmærksomhed  og  regnes  blandt  denne 


*)  Af  Slægterne:  Nautilus,  Nummulites,  Serpula,  Conus,  Buccinum, 
Plcuroloma,  Cerithiuin,  Turbo,  Naiica,  Mja,  Astarie,  Cardita,  Arca, 
Pcclen,  Astræa,  Anomia,  Tercbratula,  Spatangus,  Cidaris  o.  fl.  a. 
Af  disse  fortjener  især  at  udhæves  en  gigantisk  Cerithium,  6" 
lang. 


90 

Øes  største  Naturundere.  Den  ene  ligger  ved  Plantagen 
Swansea  i  Luidas  Vale.  Indgangen  til  denne  Grotte  er 
meget  malerisk  og  næsten  skjult  ved  en  yppig  Plantevæxt. 
Den  første  Deel,  der  med  en  vexlende  Høide  har  en  Længde 
af  76  Skridt  og  er  fuld  af  store  Stalactitsøiler,  ender  med 
en  aaben  Plads,  som  af  Negrene  benyttes  til  Plantning, 
og  som  synes  at  være  opstaaet  ved  at  Loftet  her  er  styrtet 
ned.  Man  kommer  derpaa  til  et  Kammer,  ligeledes  heelt 
bedækket  med  Stalactiter  og  Stalagmiter,  som  med  sine 
Bugtninger  har  en  Længde  af  omtrent  89  Skridt;  en  lav 
Gang  fører  herfra  til  et  lignende  Kammer,  men  som  kun 
er  34  Skridt  langt.  Fra  dette  maa  man  krybe  paa  Hænder 
og  Knæ  for  at  komme  til  et  høit  Kammer  54  Skridt  langt, 
hvor  Loftet  er  tæt  besat  med  Flaggermuus.  Derpaa 
følger  et  mindre  (21  Skridt),  ved  Enden  af  hvilket  Loftet 
er  faldet  sammen  i  en  Længde  af  60  Skridt.  Efter  endnu 
at  have  gjennemgaaet  to  Kamre  adskilte  fra  hinanden  ved 
en  lav  Gang,  er  man  ikke  istand  til  at  trænge  længere 
frem.  I  Nærheden  af  denne  Grotte,  som  bestaaer  af  8 
Kamre,  der  i  Forbindelse  med  de  dem  adskillende  Gange 
have  tilsammen  en  Længde  af  henved  400  Skridt,  ligger 
en  anden  noget  dybere,  som  altid  indeholder  fortrinhgt 
klart  og  køligt  Vand  (efter  Aarstiden  i  forskjellig  Mængde), 
og  som  derfor  af  Beboerne  i  Omegnen  benyttes  som  en 
naturlig  Cisterne,  ganske  paa  samme  Maade  som  de  be- 
rømte Grotter  i  Yucatan.  Undertiden,  naar  der  er  falden 
stærk  Regn  i  visse  Dele  af  Omegnen,  med  hvilke  denne 
Grotte  maa  staae  i  Forbindelse,  styrter  Vandet  ud  af  samme 
med  stor  Larm,  men  forsvinder  snart  gjennem  de  mange 
Huller  i  Kalkstenen  (sink-  holes).  Den  anden  Grotte,  Port- 
land Gave,  ligger  paa  Nordsiden  af  Portland  Ridge  (43),  der 
i  Distriktet  Vere  sydvest  for  Kingston  træder  frem  som  et 


91 


isoleret  Kalkbjerg  i  AUuvialsletten  og  danner  en  Landtunge. 
Denne  Grotte  bestaaer  af  fire  Kamre,  af  hvilke  kun  eet 
er  meget  stort  og  høit  og  prydet  med  de  skjønneste  Sta- 
lactitsøiler. 

Disse  Grotter  blive  ofte  besøgte,  som  man  seer  af  de 
talrige  Navne  skrevne  med  Kul  paa  Væggene.  Man  bliver 
da  ledsaget  af  Negere ,  som  bære  brændende  Fakler. 
Stalactitsøilerne ,  der  ofte  frembyde  de  meest  phanta- 
stiske  Former  og  i  Faklernes  Skin  glimre  som  Krystal  og 
Sølv,  de  nøgne  Negeres  mørke  Skikkelser,  Flaggermusene, 
&om  opskræmmede  fra  deres  mørke  Hvilesteder  lydløse 
svæve  omkring,  frembringe  i  Forening  et  høist  eiendomme- 
ligt  Indtryk,  og  man  troer  sig  hensat  i  en  underjordisk  Fee- 
verden. 

Til  det  yngste  (pliocene)  Afsnit  af  den  tertiære  Pe- 
riode eller  den  saakaldte  Diluvialdannelse,  ved  Slut- 
ningen af  hvilken  den  sidste  store  Jordomvæltning  fandt 
Sted,  hvorved  Landene  antoge  den  Form,  som  de  nu  have, 
henhører  det  Lavland,  som  strækker  sig  langs  med  den 
største  Deel  af  Sydkysten,  men  som  især  fremtræder  i 
4 — 5  større  sondrede  Partier,  af  hvilke  det  østligste  erLi- 
guanea-Sletten  nord  for  Kingston,  ligeledes  i  det  Indre  en 
stor  Deel  af  Luidas  Vale  og  St.  Thomas  in  the  Vaie  og 
paa  Nordsiden  et  lille  Parti  mellem  Buff  Bay  og  Agua  Alta. 
Det  er  aldeles  fladt  Land,  bestaaende  af  Leer,  Sand,  Gruus 
og  Rullestene,  som  hidrøre  fra  de  nærliggende  Bjerge  og 
derfor  især  bestaae  af  Porphyr,  Syenit  og  Grønsteen,  me- 
dens Kalksteen  er  sjelden,  da  den  ikke  har  kunnet  mod- 
staae  de  mekaniske  Virkninger,  som  disse  Masser  have 
været  underkastede.  De  Gjennemsnit,  som  her  overalt 
blottes  ved  Flodernes  Løb  gjennem  de  løse  Lag,  have  paa 


92 


nogle  Steder  en  anselig  Høide,  saaledes  ved  Hope  River 
i  Nærheden  af  Hope  Tawern  2—300  Fod. 

Denne  Dannelse  svarer  ganske  til  Diluvialdannelserne 
paa  Østsiden  af  Nord-  og  Sydamerika  (den  saakaldte  at- 
lantiske Slette  øst  for  AUeghany-Bjergene,  den  patagoniske 
Slette  og  Plataflodens  Pampas),  og  ligesom  det  ved  Darwins 
og  Lyells  Undersøgelser  er  bevist,  at  disse  engang  have 
indtaget  en  meget  større  Landmasse  og  strakt  sig  meget 
længere  mod  Øst,  saaledes  er  det  ogsaa  sandsynligt,  at 
dette  yngste  Led  af  den  tertiære  Dannelse  i  en  tidligere 
Tid  har  havt  en  meget  større  Udbredning  paa  Jamaica  og 
de  andre  Antiller.  Humboldt  har  allerede  for  længe  siden 
vist,  at  der  er  Meget  som  taler  for  at  antage,  at  Antillerne 
have  været  forenede  og  dannet  en  eller  flere  større  Øer.  Den 
€atastrophe,  som  adskilte  Øerne  fra  hverandre,  har  rimehgviis 
ogsaa  bragt  en  Deel  af  Diluviallandet  under  Havets  TNiveau. 

Medens  Diluvialdannelsen  paa  Jamaica  i  alle  andre 
Forhold  stemmer  saa  nøie  overeens  med  de  tilsvarende 
Dannelser  paa  Amerikas  Fastland,  at  man  ikke  kan  tvivle 
om,  at  den  er  samtidig  med  disse,-  saa  er  den  meget 
forskjellig  ved  sin  fuldkomne  Mangel  paa  Levninger  af 
de  talrige  Pattedyr,  som  ere  saa  charakteristiske  for  hin 
Tids .  Fauna.  Dette  kunde  synes  saa  meget  mere  paa- 
faidende  ,  da  der  netop  paa  Jamaica  findes  saa  mange 
af  de  store  Drypsteens-Grotter,  der  ere  saa  gunstige  for 
Opbevaringen  af  disse  Dyrelevninger,  at  de  paa  mange  Ste- 
der (i  Europa,  Sydamerika,  Ny-Holland)  betegnes  som 
Knoglehuler;  men  naar  vi  betænke,  at  der  i  den  yngre 
tertiære  Periode  herskede  de  samme  Love  for  Pattedyrenes 
Fordeling  som  i  den  nuværende  Tid  —  hvilket  især  er 
godtgjort  ved  Dr.  Lunds  Undersøgelser  over  BrasiUens 
Knoglehuler  —  og  at  Antillerne  ogsaa  for  Tiden  saa  godt 


93 


som  ganske  mangle  oprindelige  Pattedyr,  saa  kan  det  ikke 
undre  os  at  gjenfinde  denne  Mangel  i  den  diluviale  Tid, 
ja  vi  see  endog  heri  en  Bestyrkelse  af  nysnævnte  Lov. 

De  alluviale  Dannelser,  hvorunder  man  ind- 
befatter alle  de  Forandringer,  som  tilhøre  den  nuværende 
Jordperiode,  fremtræde  fornemmelig  paa  den  flade  Sydkyst. 
Medens  Floderne  gjøre  dybe  Indsnit  i  de  løse  Masser,  som 
ere  afsatte  i  den  tertiære  Tid,  og  føre  disse  ud  i  Havet, 
bliver  Landet  paa  niange  Steder  forøget  ved  Havstokdannelser, 
ved  Banker  af  Sand,  Grus  og  Stene,  som  opkastes  ved 
Bølgeslaget,  især  ved  stærke  sydostlige  Storme.  Den  to 
Mile  lange  smalle  Landtunge,  paa  Enden  af  hvilken  Port 
Royal  ligger,  er  en  saadan  Havstokdannelse.  Den  bestaaer 
af  Sand  og  ligger  kun  faa  Fod  over  Havfladen.  Den  lange 
smalle  Bugt,  som  herved  dannes,  har  i  sin  østlige  Deel 
mere  Charakteren  af  en  Lagun,  og  de  flade  Kyster  ere 
her  overgroede  med  Rodtræet,  medens  den  vestlige  Deel 
danher  en  af  de  fortrinligste  Havne  i  Vestindien.  Som 
oftest  afskjærer  Havstokken  næsten  al  Forbindelse  med 
Havet,  saaledes  at  der  kun  er  en  ganske  smal  Aabning. 
Der  dannes  da  en  Lagun,  som  indeholder  brakt  Vand  og 
er  omkredset  med  et  Bælte  af  Rodtræer ;  saaledes 
Moats  Lagoon  paa  den  østhgste  Deel  af  Øen  ved  Morant 
Point,  den  store  Lagun  vest  for  Milk  River  (28)  o.  fl.  a. 
Er  Afspærringen  endnu  fuldstændigere,  saa  at  Havet  kun 
til  enkelte  Tider  skyller  over  Havstokken,  og  finder  der 
tillige  lidt  Tilløb  af  ferskt  Vand  Sted,  da  opstaae  de 
saakaldte  „Saltponds",  Saltsumpe,  hvor  Vandet  i  den 
tørre  Aarstid  for  en  stor  Deel  fordamper,  og  der  afsætter 
sig  en  Saltskorpe,  som  undertiden  indsamles  til  Forbrug. 
Saadanne    „Saltponds"  findes  paa  begge  Sider  af  Yallahs 


94 


River  (26,  27)  og  vest  for  Black  River  (29).  Opkastes 
Banker  foran  de  med  Rodtræer  overgroede  lave  Flod- 
mundinger, da  forøges  herved  disse  Træers  dynd  samlende 
Virksomhed,  og  der  opstaaer  store  Moradser,  berygtede 
ved  deres  dræbende  Klima;  saaledes  især  ved  Black  River 
(30)  og  Carabitta  River  (31). 

Vi  have  i  det  Foregaaende  seet,  at  Jamaica  maa  an- 
tages at  hvile  paa  en  vulkansk  Spalte,  som  strækker  sig 
under  Portorico,  den  sydUge  Deel  af  St.  Domingo  og  Ja- 
maica og  danner  en  underjordisk  Forbindelse  mellem  An- 
tillerne og  den  centralamerikanske  Vulkankjæde.  Rigtig- 
heden af  denne  Betragtning  viser  sig  tydeligere  ved  de 
forskjellige  vulkanske  Fremtoninger  paa  Jamaica  end  ved 
nogen  af  de  andre  større  Øer,  da  den  underjordiske  Ild 
her  til  forskjellige  Tider  har  vist  en  saadan  Virksomhed, 
at  man  deri  maa  see  ligesom  Forsøg  paa  at  frembringe  en 
permanent  Forbindelse  mellem  Jordens  Indre  og  Atmo- 
sphæren  eller  at  danne  en  Vulkan.  Black  Hill,  et  lille  kegle- 
formet Bjerg  paa  Nordsiden  i  Nærheden  af  Buff  Bay,  skal 
saaledes  ifølge  De  la  Beche  bestaae  af  en  lavaagtig  Bjerg- 
masse, som  især  ved  Toppen  gaaer  over  i  en  Bjergart, 
der  staaer  mellem  Obsidian  og  Pimpsteen;  og  denne  be- 
rømte Geolog,  som  i  1825  besøgte  Jamaica,  seer  i  dette 
Bjerg  en  udslukt  Vulkan.  Ogsaa  i  den  nuværende  Tid  give 
de  vulkanske  Kræfter  deres  Tilstedeværelse  i  en  større 
Dybde  tilkjende  paa  forskjeUige  Maader.  Det  er  en  al- 
mindelig Erfaring  i  hele  den  vestlige  Deel  af  Amerikas 
Fastland,  som  indtages  af  Cordillerens  Vulkanrækker,  at 
Jordskorpen,  kort  efter  at  Regntiden  er  begyndt,  viser  sin 
Reaction  mod  de  indre  spændende  Dampe  ved  ganske 
svage  Zittringer,  som  saaledes  regelmæssig  indtræffe  hvert 
Aar  omtrent  paa  samme  Tid.     Ganske  det  samme  Forhold 


95 


gjenfinde  vi  paa  Jamaica,  og  der  gaaer  sjeldent  noget  Aar 
hen,  uden  at  man  jo  har  Leilighed  til  at  iagttage  denne 
mærkelige  Forbindelse  mellem  Jordens  Indre  og  Atmo- 
sphæren.  Men  foruden  disse  periodiske  svage  Bevægelser 
af  Jordskorpen  har  denne  0  ogsaa  ofte  været  hjemsøgt  af 
meget  voldsomme  Jordrystelser,  som  ofte  have  foraarsaget 
store  Ødelæggelser,  saaledes  især  i  Aarene  1688,  1692, 
1750,  1780,  1812.  Af  disse  overgik  det  i  1692  alle  de 
andre  langt  i  Voldsomhed.  Efter  at  det  i  flere  Dage  havde 
været  et  ualmindeligt  stille  og  varmt  Veir  —  hvilket  her 
paastaaes  altid  at  gaae  forud  for  heftige  Jordrystelser  — 
mærkede  man  den  7de  Juni  mellem  Kl.  11 — 12  først  to 
meget  svage  Rystelser,  som  vare  ledsagede  af  en  eien- 
dommelig  underjordisk  Rumlen*),  hvorpaa  der  ganske 
kort  efter  fulgte  et  meget  stærkt  Stød,  og  Jorden  syntes 
at  være  i  bølgeformig  Bevægelse  over  hele  Øen.  I  samme 
Øieblik  trak  Havet  sig  tilbage  fra  Kysten;  man  saae,  saa 
langt  Øiet  kunde  række,  den  nøgne  Havbund,  og  |  af  Port 
Royal,  hvis  Beliggenhed  paa  Enden  af  en  flad  Landtunge 
forud  er  omtalt,  og  som  paa  den  Tid  var  den  anseligste 
By  i  Vestindiei^,  hvor  Flibustierne  havde  samlet  de  Skatte, 
som  de  havde  erhvervet  sig  ved  Røvertog  mod  de  spanske 
Colonier,  sank  pludselig  20 — 40  Fod  under  Havet. 
Dette,  som  var  veget  tilbage,  rullede  nu  i  en  umaadelig 
Bølge  hen  over  Kysten  og  den  tilbageblevne  Deel  af  Byen, 


*)  Den  underjordiske  Torden,  som  ledsager  Jordskjælv,  og  som  altifl 
fremkalder  en  af  de  uhyggeligste  Fornemmelser,  man  kan  tænke 
sig,  har  jeg  selv  oftere  havt  Leilighed  til  at  here  i  Centralmerika. 
Den  har  altid  noget  Eiendommeligt,  som  er  vanskeligt  at  beskrive, 
men  kan  dog  som  oftest  sammenlignes  med  den  Lyd,  som  frem- 
bringes, naar  man  sætter  Tungen  mod  den  everste  Deel  af  Mun- 
den og  udtaler  bur'rrrrrr  i  en  huul  Tone. 


96 


hvorved  de  talrige  Skibe,  som  laae  i  Havnen,  bleve  løsrevne, 
knuste  ved  at  støde  mod  hverandre  og  kastede  paa  Land.  De  Faa, 
som  overlevede  denne  frygtelige  Catastrophe,  vare  nu  Vid- 
ner til  en  af  de  rædsomste  Ødelæggelser,  som  nogensinde 
har  fundet  Sted.  Hvor  prægtige  Vaaningshuse  og  store 
Oplagssteder  for  Handelsvarer  havde  staaet,  saae  man  nu 
kun  Skorstene  og  Skibsmaster  af  sunkne  Huse  og  Skibe 
og  herimellem  Dynger  af  Lig  eller  Døende,  som  opfyldte 
Luften  med  deres  Jammerskrig.  I  den  Deel,  som  ikke 
var  bleven  bedækket  af  Havet,  havde  Jorden  paa  mange 
Steder  aabnet  sig  og  opslugt  Huse  og  Mennesker.  Her 
saaes  Arme  og  Been  rage  frem  af  Sandet,  hist  Mennesker 
begravne  til  xMidten  eller  til  Halsen,  halvdøde  eller  endnu 
anraabende  om  Hjælp.  Der  levede  endnu  mange  Aar  efter 
denne  Begivenhed  i  Kingston  en  Mand,  som  først  var 
bleven  slugt  af  Jorden,  derpaa  kastet  høit  op  i  Luften, 
og  efter  at  være  falden  ned  i  Havet,  blev  reddet  paa  et  Skib. 
Denne  Sænkning  af  Port  Royal  maa  have  været  meget 
eensformig,  thi  mange  Aar  efter  kunde  man  see  Huse  og 
Skibe  paa  Havets  Bund  og  endnu  i  1846,  da  jeg  besøgte 
Jamaica,  kunde  man  i  stille  Ve  ir  skimte  enkelte  Ruiner. 
Men  det  var  ikke  blot  ved  Port  Royal,  at  dette  Jordskjælv 
havde  saa  ødelæggende  Virkninger,  men  Jorden  blev  over 
hele  Øen  paa  een  Gang  sat  i  saa  voldsom  Bevægelse,  at 
ikke  et  Huus  blev  ubeskadiget;  ,,det  var,  som  et  Øien- 
vidne  udtrykker  sig,  som  om  de  underjordiske  Magter  vilde 
bringe  Øen  tilbage  i  sin  oprindelige  chaotiske  Tilstand  eller 
idetmindste  give  den  en  heel  ny  Skikkelse."  Paa  nogle 
Steder  bleve  Bjergene  spaltede,  saa  at  der  af  eet  Bjerg 
opstod  to  eller  tre,  adskilte  fra  hinanden  ved  dybe  Dale; 
paa  andre  Steder  bleve  Bjergene  forenede,  idet  Dalene  ud- 
fyldtes ved   de  nedstyrtede  Masser,    som   begravede    hele 


97 


Plantager  med  Mennesker  og  Dyr,  hvorved  Floderne  ofte 
standsedes  i  deres  Løb,  saa  at  de  maatte  bane  sig  en  ny 
Vei.  Ved  Port  Morant  sank  et  Bjerg,  og  i  dets  Sted 
dannede  der  sig  en  Sø,  og  hele  Bjergskraaninger  med  der- 
paa  liggende  Plantager  bleve  i  den  Grad  forrykkede,  at 
Folk  ofte  havde  Vanskelighed  ved  at  gjenkjende  deres 
Eiendomme.  Den  underjordiske  Torden  og  den  ødelæggende 
Kraft  syntes  at  have  sit  Sæde  under  den  høieste  Bjerg- 
kjæde,  og  her  vare  Forstyrrelserne  ogsaa  meget  større  end 
noget  andet  Sted.  Dette  er  endnu  den  Dag  idag  meget 
iøinefaldende  ved  de  høieste  Toppe  i  Blue  Mountain  Kjæ- 
den,  som  ere  meget  vanskelige  at  bestige,  da  de  be- 
staae  af  sammenhobede  Klippeblokke,  der  ligge  i  en  cha- 
otisk  Uorden,  som  om  den  hele  Bjergmasse  ved  en  vold- 
som Rystelse  var  bleven  løsnet  i  sm  Forbindelse.  Store 
Partier  af  disse  Bjerge,  som  tidligere  havde  været  be- 
dækkede med  den  frodigste  Skov,  stode  i  lang  Tid  nøgne, 
og  Træerne  af  de  tilintetgjorte  Skove  opfyldte  Floderne  og 
førtes  i  umaadelige  Masser  ud  i  Havet.  Det  varede  længe, 
inden  de  vulkanske  Kræfter  kunde  komme  til  Ro,  og  endnu 
i  to  Maaneder  vedbleve  svage  Jordrystelser,  undertiden 
2 — 3  i  Timen,  at  sætte  Befolkningen,  som  desuden  i  denne 
Tid  decimeredes  ved  pestagtige  Sygdomme  —  saadanne 
Ødelæggelsers  stadige  Ledsagere  —  i  Skræk  og  Ængstelse. 
Til  de  vulkanske  Fremtoninger  maae  ogsaa  henregnes 
flere  varme  svovlholdige  Kilder.  Afdisse  bliver  især  den 
ved  Bath  i  Nærheden  af  Østenden  i  Districtet  St.  Thomas 
meget  besøgt  paa  Grund  af  dens  helbredende  Virkninger. 
Det  svovlholdige  Vand  strømmer  her  ud  gjennem  mange 
smaa  Aabninger  fra  en  klippefuld  Kløft  og  har  ved  sit 
Udspring    en  Temperatur    af  53"   C.     En    lignende   Kilde 


98 


kommer  frem  ved  Foden  af  Round  Hill  omtrent  midt  paa 
Sydsiden. 

Af  Jamaicas  Beliggenhed,  kun  18  Grader  fjernet  fra 
Æqvator  og  paa  alle  Sider  omgiven  af  Havet,  vil  man 
kunne  slutte  sig  til,  at  her  maa  herske  et  tropisk  Øklima 
ligesom  paa  de  øvrige  Antiller;  men  Bjergenes  betydelige 
Høide  bevirker,  at  her  findes  en  langt  større  Afvexling  i 
KUma  end  paa  de  mindre  Øer,  og  Jamaica  har  et  stort 
Fortrin  for  disse  derved,  at  Tørken  her  virker  mindre  for- 
dærveligt, idet  Floderne  bestandig  forsyne  de  lavere  Egne 
med  Vand,  og  Heden  er  mindre  trykkende,  da  den  om 
Natten  herskende  Landvind  bringer  den  kølige  Luft  fra 
Bjergene.  Da  Jamaica  ligger  i  Nordostpassatens  Bælte, 
saa  har  ikke  blot  Bjergenes  Høide,  men  ogsaa  deres  Ret- 
ning en  betydelig  Indflydelse  i  klimatisk  Henseende,  idet 
den  nordostlige  Skraaning  af  Bjergene  standser  de  regn- 
bringende Skyer,  saa  at  Sydsiden  derved  faaer  et  meget 
tørrere  Klima. 

Vi  skulle  først  betragte  Klimaet  saaledes  som  det 
viser  sig  i  Lavlandet  paa  den  sydlige  og  vestlige  Deel  af 
Øen.  Varmen  er  her  næsten  uforandret  den  samme  saa 
vel  i  alle  Døgnets  Timer  som  gjennem  alle  Aarets  Maa- 
neder,  saa  at  der  kun  er  et  Par  Graders  Forskjel  i  Middel- 
temperaturen af  den  koldeste  og  varmeste  Maaned  og  af  den 
koldeste  (Kl.  4  om  Morgenen)  og  varmeste  Tid  (Kl.  3 — 4  om 
Eftermiddagen)  af  Døgnet.  Den  aarhge  Middeltemperatur  er 
20— 2r  R.  (=  25—26°  C.).  Det  er  saaledes  her  ligesom 
i  alle  tropiske  Lande  ikke  Forskjelligheden  i  Temperatur, 
men  kun  Regnmængdens  Fordeling,  som  bestemmer  en 
Inddeling  i  forskjellige  Aarstider.     Medens  St.  Croix  og  de 


99 


fleste  smaa  Antiller  kun  have  een  Regntid,  som  varer  fra 
Begyndelsen  af  Mai  til  Udgangen  af  November ,  har 
derimod  Jamaica  to  Regntider,  og^vi  faae  herved  en  Ind- 
deling af  Aaret,  som  nogenledes  svarer  til  vore  fire  Aars- 
tider.  Omtrent  midt  i  April  afbrydes  den  lange  tørre  Tid 
ved  Regnbyger,  som  regelmæssig  gjentage  sig  hver  Efter- 
middag og  ledsages  af  Torden  og  Lynild,  men  kun  vare 
1 — 2  Timer.  Træerne,  som  ved  den  6  Maaneder  lange 
Tørke  for  en  stor  Deel  have  mistet  deres  Blade  ligesom 
hos  os  om  Vinteren,  begynde  nu  at  vise  samme  Tegn  til 
fornyet  Livsvirksomhed  som  om  Foraaret  i  den  tempererte 
Zones  Lande;  nogle  blive  heelt  oversaaede  med  Blomster 
og  faae  først  senere  Blade ;  paa  andre  danne  de  nye  lyse- 
grønne Skud  en  smuk  Modsætning  til  det  gamle  mørke- 
grønne Bladdække.  Dette  er  den  saakaldte  lille  Regntid, 
som  varer  gjennem  den  største  Deel  af  Mai  og  kan  sam- 
menUgnes  med  vort  Foraar.  Til  Sommeren  svarer  Maa- 
nederne  Juni,  Juli  og  den  halve  August,  der  er  den  be- 
hageligste Aarstid,  da  Luften  om  Dagen  forfriskes  ved  den 
indtrædende  Søbrise  og  om  Natten  ved  Landvinden,  som 
bringer  den  kølige  Luft  fra  Bjergene.  Der  falder  nu  ingen 
Regn;  kun  lette  Skyer  føres  hen  over  den  mørkeblaa 
Himmel.  Da  Luften  er  meget  klar  og  gjennemsigtig,  ere 
Maaneskinsnætterne  i  denne  Tid  overordentlig  skjønne,  og 
Stjernerne  skinne  med  en  Glands,  som  man  ikke  kjender 
i  Norden. 

Midt  i  August  begynder  Søbrisen  at  høre  op,  det 
bliver  meget  stille  Veir  og  Luften  meget  lummer  og  tryk- 
kende. Himmelen  overtrækkes  med  mørke  rødlige  Skyer, 
og  fra  Bjergene  gjenlyder  Tordenen.  Midt  i  October  be- 
gynder Regnen  at  styrte  ned  i  Strømme,  og  Regnbyger 
vedblive  at  være  hyppige  gjennem  hele  November:     Dette 


100 


er  den  egentlige  Regntid,  som  kan  sammenlignes  med 
vort  Efteraar,  og  som  ikke  blot  er  den  ubehageligste  Tid 
ved  den  trykkende  Hede  og  de  talrige  plagende  Insecter, 
men  ogsaa  den  usundeste.  Gul  Feber  og  andre  epide- 
miske Sygdomme  kræve  hvert  Aar  i  disse  Maaneder  tal- 
rige Offere  især  iblandt  de  nys  ankomne  Europæere.  Hertil 
kommer  endnu  en  anden  Plage,  da  det  er  i  denne  Tid 
(fra  25de  Juli  til  25de  October)  at  Orkanerne  rase. 

Disse  frygtelige  Hvirvelvinde  have  ofte  foraarsaget 
store  Ødelæggelser  paa  Jamaica;  dog  allermest  i  1780, 
da  Savannah  la  Mar,  en  vigtig  lille  Udskibningshavn  paa 
Sydsiden  i  Nærheden  af  Vestenden,  blev  aldeles  bortskyllet 
af  Havet,  og  da  den  største  Deel  af  Aarets  Høst  blev  til- 
intetgjort over  hele  Øen.  Flere  Tusind  Mennesker  omkom 
deels  ved  Orkanen,  deels  under  en  Epidemie,  som  den 
havde  tilfølge. 

Fra  December  tilApril  er  den  tørre  Tid;  Him- 
len er  altid  klar,  og  der  falder  ikke  en  Draabe  Regn.  En 
saa  langvarig  Tørke  foraarsager  en  Standsning  i  Planternes 
Livsvirksomhed,  og  der  indtræder  en  Hvile  i  Væxten,  som 
kan  sammenlignes  med  den,  som  hos  os  om  Vinteren  be- 
virkes ved  en  lav  Temperatur. 

Saaledes  er  Fordelingen  af  Regntiden  i  Lavlandet  paa 
den  sydlige  og  vestlige  Deel  "lif  Jamaica;  men  i  den  senere 
Tid  er  Regnmængden  meget  aftaget,  saa  at  der  undertiden 
hengaaer  Aar,  i  hvilke  der  kun  falder  enkelte  Regnbyger. 
Det  var  saaledes  Tilfældet  med  de  to  Aar,  som  laae  imellem 
mit  første  Ophold  paa  denne  0  i  1846,  og  da  jeg  igjen 
paa  Tilbagereisen  til  Europa  besøgte  den  i  1848.  Træerne 
stode  bladløse  og  Markerne  visne,  saa  at  Sukkerhøsten 
kun  gav  meget  ringe  Udbytte,  og  mange  Plantage -Eiere 
lede   betydeligt  Tab.     Da  Regnmængden  hører  til   de  kli- 


101 


maliske  Forhold,  som  mest  afhænge  af  et  Lands  særegne 
Beskaffenhed,  idet  Overfladen  udøver  en  stor  Indflydelse 
paa  Skyerne,  saa  har  Skovenes  Rydning  overalt,  men  især 
i  de  tropiske  Lande,  bevirket  en  mærkelig  Aftagen  af  Regn- 
mængden. Det  er  nemlig  en  almindelig  Erfaring,  at 
Skovene  trække  Skyerne  til  sig,  fordi  Luften  over  dem  af- 
køles og  trækker  sig  sammen,  medens  der  fra  de  nøgne 
Sletter  stiger  en  varm  Luftstrøm  iveiret,  som  driver  Skyerne 
bort. 

Den  aarlige  Regnmængde  i  denne  Deel  af  Jamaica 
er  ikke  mere  end  46".  Det  er  vel  over  dobbelt  saa  meget 
som  i  Danmark  (21");  men  Fordampningen  er  i  den  tro- 
piske Zone  mange  Gange  større.  For  Sammenlignings 
Skyld  skal  jeg  endnu  bemærke,  at  den  aarlige  Regnmængde 
paa  St.  Croix  er  43"  og  paa  Havannah  85". 

Paa  Nordsiden  af  Jamaica  er  paa  Grund  af  de  i  No- 
vember og  December  herskende  heftige  nordlige  Yinde 
den  aarlige  Middeltemperatur  omtrent  1  Grad  lavere  end 
paa  Sydsiden.  Regnmængden  er  især  paa  Nordostsiden 
meget  større  og  mere  ligelig  fordeelt  over  hele  Aaret.  Her 
falder  saaledes  ogsaa  megen  Regn  i  December  og  Januar, 
der  paa  Sydsiden  høre  til  den  tørre  Tid.  Den  Deel  af 
Bjergene,  som  ligger  over  4000'*),  har  endnu  meget  større 
Regnmængde,  da  her  regelmæssigt  finder  en  Skydannelse 
Sted.  Om  Morgenen  er  Himmelen  i  Almindelighed  klar , 
men  saasnart  Jorden  i  Lavlandet  begynder  at  opvarmes  af 
Solen,  stiger  den  med  Vanddampe  mættede  Luft  iveiret, 
og  allerede  Kl.  9  har  der  dannet  sig  en  tynd  Skystribe, 
som  nu  efterhaanden  tager  til,  og  Kl.  1 — 2  er  hele  den 
Deel  af  Bjerget,  som  ligger  over  4000' ,  indhyllet  i  et  tæt 


)  Den  aarlige  Middelvarme  er  paa  4000'  kun  10^  R.  (12,5  C). 


102 


Skydække.  Der  falder  saaledes  her  hver  Dag  Regn  i  6  — 12 
Timer,  men  altid  i  Form  afRus^.  Nøiagtige  Observationer 
over  Regnmængden  ere  mig  ikke  bekj endte  hverken  fra 
denne  Høide  eller  fra  Nordsiden. 


Forklaring  til  Kortet. 

Den  rode  Farve  betegner  ældre  Dannelser,  som  ligge  mellem 
Overgangsformalionen  og  Sleenkulsformalionen.  Ved  Linier  og  Punkter 
ere  de  paa  de  forskjellige  Steder  fremtrædende  Bjergarter  antydede. 
Skraa  parallele  Linier  betegne  Graavakke,  lignende  men  med  vexlende 
Tykkelse  betegne  Graavakke  og  Trap  ,  Punkter  Rød  Sandsteen  og 
Coraglomerat,  Bølgelinier  Trap.  De  smalle  sorte  Striber  syd  for  Port 
Antonio  og  nord  for  Kingston  betegne  underordhede  Steenkulslag. 

Uden  Farve  er  den  Deel  afOen,  som  indtages  af  en  tertiær  Kalk- 
dannelse. 

Den  brune  Farve  betegner  alluviale  og  diluviale  Dannelser. 


Naturforholdene  paa  Diiuiuellegeinerne. 

■: ... ;  i 

Af  Adjunkt  Freuchen. 
I. 

Af  alt  storartet  er  intet  større  end  det  Skue,  der  frem- 
byder sig  for  Blikket  i  de  Nætter,  hvor  intet  Skydække 
omhyller  Jorden:  Himlen  med  dens  Stjernevrimmel;  den 
gjør  Indtryk  paa  enhver,  selv  om  han  er  sløv  og  ligegyldig 
for  al  anden  Skjønhed.  Det  er  da  intet  Under,  at  Tanken 
saa  ofte  vender  sig  mod  disse  Stjerner,  at  ikke  blot  Viden- 
skabsmanden lige  fra  Oldtiden  har  forsket  for  at  lære 
dem  nøjere  at  kjende,  men  at  ogsaa  Folkets  Opmærksom- 
hed stedse  har  været  henvendt  paa  dem.  TidHgere  vidste 
selv  Videnskabsmændene  kun  lidet  om  dem ;  en  lang  Række 
af  Iagttagelser  havde  vel  vist  Regelmæssigheden  i  deres 
tilsyneladende  Bevægelser  og  gjort  det  muligt  at  forud- 
beregne deres  Sted  paa  Himlen;  men  hvad  de  vare,  derom 
herskede  der  de  forunderiigste  Meninger.  Og  Folkene  be- 
tragtede dem  paa  en  Maade  som  mægtige  Væsener,  der 
ved  deres  indbyrdes  Stilling  havde  Indflydelse  paa  det 
enkelte  Menneskes  Liv,  som  paa  de  store  Begivenheders 
Gang  her  paa  Jorden. 

Det  er  nu  anderledes;  enhver  ved,  at  disse  lysende 
Prikker  ere  Kloder,  at  de  fleste  ere  Sole  som  vor  Sol,  at 
andre  Hgesom  Jorden  bestandig  bevæge  sig  omkring  Solen, 


104 


medens  atter  andre  følge  med  disse  større  Planeter,  idet 
de  beskrive  Kredse  omkring  dem.  Videbegjerligheden  er 
nu  især  rettet  paa  Beskaffenheden  af  disse  Kloder;  man 
\il  have  Besked  om,  hvorledes  der  ser  ud  paa  dem,  om 
de  ligne  Jorden  i  et  og  andet,  om  der  er  Planter  og  Dyr, 
men  især  om  der  er  Mennesker  eller  lignende  Væsner. 
Desværre  er  det  kun  faa  af  disse  Spørgsmaal,  paa  hvilke 
Videnskaben  er  istand  til  at  give  et  fylde stgj ørende  Svar. 
Det  vigtigste  af  hvad  man  ved  i  denne  Retning,  er  det 
de  følgende  Blades  Opgave  at  fremstille. 

Næsten  alle  de  Oplysninger,  vi  skulle  have  om  Natur- 
forholdene paa  Himmellegemerne,  maae  vi  hente  igjen- 
nem  Øjet  ved  Kikkertens  Hjælp;  ingen  Lyd,  selv  ikke 
den  stærkeste,  vilde  være  istand  til  at  trænge  til  vore  Øren 
igjennem  det  lufttomme  Verdensrum.  Men  Øjets  Seevne 
er  begrændset.  For  at  kunne  ses  tydelig  maa  enhver 
Gjenstand  have  en  Størrelse,  som  ikke  er  altfor  ringe  i 
Sammenligning  med  dens  Afstand,  dens  Synsvinkel  maa 
ikke  være  for  lille.  Maanens  Afstand  fra  Jorden  er  funden  at 
være  51800  Mile;  selv  om  vi  anvendte  en  Kikkert,  der 
forstørrede  1000  Gange,  vilde  dog  Gjenstandene  paaMaanen 
ligge  for  os,  som  om  vi  med  blotte  Øjne  saae  paa  dem  i 
en  Afstand  af  omtrent  50  Mile.  Antage  vi  nu,  at  kolossale 
Bygninger  af  Størrelse  som  Peterskirken  eller  de  ægyptiske 
Pyramider  eller  Byer  som  London  vilde  vise  sig  for  os, 
saa  vilde  det  dog  kun  være  et  saa  lille  Billede,  vi  fik  af 
dem,  at  vi  ikke  vilde  faae  mindste  Begreb  om,  hvad  det 
var  vi  saae.  For  at  en  Gjenstand  paa  Maanen  skal  kunne 
skjelnes  bestemt,  maa  den  have  en  Udstrækning  af  5000 
Fod,  og  vi  maae  derfor  opgive  Haabet  om  at  gjøre  nær- 
mere Bekjendtskab  med  vore  Venner  hinsides  Lufthavet, 


105 


Venner,    hvis  Existens  iøvrigt  -er  temmelig  problematisk, 
saaledes  som  det  følgende  vil  vise. 

Medens  Maanens  Afstand  dog  kun  maales  ved  Tusin- 
der af  Mile,  er  Solen  omtrent  21  Millioner  Mile  fjernet 
fra  os;  de  fleste  Planeters  Afstande  ere  endnu  større,  og 
for  Fixstjernernes  Vedkommende  blive  Afstandene  saa  store, 
at  alle  de  Maal,  vi  have  til  vor  Raadighed,  endogsaa  Jord- 
banens 42  Millioner  Mile  lange  Gjennemsnitslinie,  forsvinde 
ved  Siden  af  dem.  Med  Hensyn  til  Solen  og  Planeterne 
kunne  vi  saaledes  kun  vente  at  komme  til  Kundskab  om 
de  større  Forhold ;  Fixstjernerne  forblive,  selv  for  de  stærkeste 
Forstørrelser,  kun  lysende  Punkter. 
'''  Et  af  de  Spørgsmaal,  som  ligge- nærmest,  er  det: 
hvoraf  bestaae  Verdenskloderne?  kunne  vi  vente  i  dem  at 
finde  de  samme  Grundstoffer,  som  den  chemiske  Under- 
søgelse viser  os  her  paa  Jorden,  eller  ere  de  af  en  ganske 
anden  Natur?  og  efter  hvilke  Love  indgaae  disse  Grund- 
stoffer deres  Forbindelser  med  hverandre?  —  Det  vil  ved 
første  Øjekast  synes,  som  om  det  var  noget,  hvorpaa  der 
umuligt  kunde  gives  noget  Svar;  thi  hvorledes  skal  man 
faae  Stykker  af  Kloderne  til  den  chemiske  Undersøgelse, 
som  her  fordres?  Vi  kunne  vel  heller  ikke  give  noget  ud- 
tømmende, noget  for  alle  Kloder  gjældende  Svar,  men  vi 
ere  dog  i  Besiddelse  af  høist  mærkelige  Bidrag  dertil.  I 
klare  Nætter  se  vi  Himlen  gjennemkrydset  af  større  eller 
mindre  lysende  Legemer ,  der  med  en  stor  Hastighed 
fare  hen  over  os;  vi  kalde  dem  Stjerneskud  eller  Ild- 
kugler efter  deres  forskjellige  Størrelse.*)  Til  forskjellige 
Tider  har  der  hersket  højst  ulige  Meninger  om  disse  lysende 


♦)  Smlgn.  Etatsraad  Forchhammers  Afhandling  om  Meteoriterne  i  dette 
Tidsskrifts  2det  Bind.  S.  258. 


106 


Legemers  Natur  og  Opriij^else,  idet  man  dels  har  an- 
taget, at  de  dannede  sig  i  Atmosphæren,  dels  har  troet, 
at  de  vare  udslyngede  af  Vulkaner  paaMaanen.  De  nyere 
Tiders  Undersøgelser  have  imidlertid  gjort  det  i  høj  Grad 
sandsynligt,  at  det  er  smaa  Legemer,  der  ligesom  Pla- 
neterne bevæge  sig  omkring  Solen  i  bestemte  Baner,  som 
skjære  Jordbanen  paa  forskjellige  Steder;  træffer  Jorden 
nu  paa  sin  Vei  saadanne  Smaaplaneter,  saa  trækker  den 
dem  til  sig,  og  de  maae,  naar  de  ikke  have  en  overordent- 
lig stor  Hastighed,  falde  ned  paa  den.  I  mange  Tilfælde 
har  man  set  saadanne  Ildkugler  springe  med  Knald,  der 
skildres  som  Torden;  som  Raketter  kastes  Stumperne  til 
alle  Sider  og  falde  derpaa  ned  paa  Jorden  som  en  Regn 
af  glødende  eller  dog  stærkt  ophedede  Stene,  de  saakaldte 
Meteorstene.  Om  saadanne  Stenregn  have  vi  baade 
fra  Oldtiden  og  fra  den  nyere  Tid  historiske  Beretninger; 
men  vi  ville  ikke  opholde  os  med  at  opregne  disse  Sten- 
fald, der  ville  være  vore  Læsere  bekjendte  fra  en  tidligere 
Artikel  i  dette. Tidsskrift.  Foruden  de  Stene,  man  har  set 
falde ,  har  man  fundet  mange ,  som  ved  deres  hele 
Udseende  vidnede  om,  at  de  hørte  til  Meteorstenene ; 
saaledes  den ,  der  veiede  1400  Pund ,  og  som  Pallas 
fandt  i  Siberien ,  hvor  den  af  Tartarerne  blev  be- 
tragtet som  en  fra  Himlen  nedfalden  Helligdom.  Me- 
teorstenene ere  altsaa  materielle  Sendebud  fra  Ver- 
densrummet; den  chemiske  Undersøgelse  af  dem  kan 
give  os  Materialet  til  Besvarelsen  af  de  ovenfor  opkastede 
Spørgsmaal.  En  saadan  Undersøgelse  af  Meteorstenene 
har^  da  for  det  første  givet  det  mærkelige  Resultat,  at  der 
i  alle  de  Meteorstene,  der  ere  undersøgte,  endnu 
ikke  er  fundet  noget  Grundstof,  som  man  ikke 
allerede  kj endte  her  paa  Jorden.     Vel  synes  der  ikke 


107 


at  finde  det  samme  Forhold  Sted  imellem  de  tilstede- 
værende Mængder  af  de  forskjellige  Stoffer,  idet  enkelte, 
som  ere  temmelig  sjeldne  her  paa  Jiorden,  f.  Ex.  Nikkel, 
findes  i  alle  Meteorstene  uden  Undtagelse  ;  men  dels  vil 
en  saadan  Uoverensstemmelse  ikke  kunne  undre  os,  hvis 
den  virkelig,  finder  Sted,  dels  maae  vi  erindre,  at  vi  her 
paa  Jorden  kun  kjende  den  yderste  Jordskal  og  ikke  kunne 
vide,  hvorledes  Stofferne  ere  fordelte  i  det  indre.  Lige- 
som her  paa  Jorden  saaledes  have  ogsaa  i  Meteorstenene 
Grundstofferne  indgaaet  Forbindelser  med  hverandre,  og 
Lovene  for  Forbindelserne  ere  de  selvsamme 
som  paa  Jorden.  Vi  finde  Syrer  og  Baser,  der  have 
dannet  Salte;  og  disse  Syrer,  Baser  og  Salte  indeholde 
Grundstofferne  i  aamme  Mængdeforhold  som  her,  saaledes 
at  der  f.  Ex.  ogsaa  i  Meteorstenene  findes  et  Jernforilte 
og  et  Jerntveilte,  af  hvilke  der  i  det  første  paa  701  Pund 
Jern  findes  200  Pund  Ilt,  i  det  sidste  'derimod  300  Pund. 
Endelig  finde  vi  ogsaa  i  Meteorstenene  en  stor  Del  af  de 
samme  Mineraller  som  i  Jordskorpen,  f.  Ex.  Feldspath- 
arter;  men  Meteorstenene  have  ogsaa  deres  særegne  Mine- 
raller. Saaledes  er  det  temmelig  sikkert,  at  man  endnu 
ikke  paa  Jorden  har  fundet  rent  metallisk  Jern,  hvilket  har 
sin  Grund  deri,  at  der  her  altid  har  været  saa  megen  Ilt 
tilstede,  at  alt  Jernet  har  kunnet  ilte  sig;  i  Meteorstenene 
er  det  metalliske  Jern  derimod  overordentlig  hyppigt,  navnlig 
forenet  med  større  eller  mindre  Kvantiteter  af  metallisk 
Nikkel,  saaledes  at  det  endogsaa  i  enkelte  af  dem,  f.  Ex. 
i  den  fra  Hradschina  og  i  den  pallasiske,  udgjør  Hoved- 
massen. 

Skjøndt  vi  vel  ikke  uden  videre  tør  slutte  fra  Meteor- 
stenenes Sammensætning  til  Planeternes  og  alle  de  andre 
Himmellegemers,  skjøndt  den  Mangfoldighed  i  Former,  vi 


108 


allerede  fmde  her  paa  Jorden,  gjør  det  sandsynligt,  at  der 
findes  en  tilsvarende  Rigdom  i  Former  paa  Verdenskloderne 
i  Almindelighed,  og  skjøndt  det  er  rimeligt,  at  Verden sstoffet 
kan  indordnes  under  ganske  andre  Former  end  dem,  hvor- 
under vi  finde  det  i  vore  Grundstoffer;  saa  se  vi  dog  med 
Sikkerhed,  at  de  Love,  der  vise  sig  gjældende  for  Stoffernes 
Forbindelser  paa  Jorden,  ikke  ere  bundne  til  den,  men  at 
de  ogsaa  have  Gyldighed  udenfor  den,  saavidt  som  vor 
Kundskab  i  den  Retning  kan  række ;  vi  faae  en  Anelse  om, 
at  de  chemiske  Grundlove  ere  almindelige  Na- 
turlove ligesom  Tyngdeloven. 

I  vore  Undersøgelser  af  de  enkelte  Himmellegemers 
Naturforhold  ville  vi  begynde  med  det,  der  er  os  nærmest, 
og  som  derfor  ogsaa  er  bedst  kjendt  af  os,  nemlig  med 

Maan  en. 

Vi  ville  beskrive  de  Phænomener,  der  vise  sig  paa 
dens  Overflade,  og  forsøge  at  forklare  os  dem,  for  saa  vidt 
de  frembyde  Sammenhgningspunkter  med  Forhold,  vi 
kjende  her  fra  Jorden;  er  det  ikke  Tilfældet,  saa  nødsages 
man  til  at  lade  dem  henstaae  uforklarede.  Tomme  grund- 
løse Gisninger  kunne  kun  skade,  hvor  sindrige  de  end 
kunne  se  ud. 

Da  Maanen  samtidig  med  sin  Vandring  omkring  Jor- 
den dreier  sig  netop  en  Gang  omkring  sin  Axe,  vender 
den  altid  den  samme  Halvdel  mod  Jorden,  saaledes  at 
aldrig  noget  menneskeligt  Øie  har  set  eller  nogensinde 
vil  komme  til  at  se  den  anden  Halvdel.  Om  denne  vide 
vi  altsaa  intet  ad  Erfaringens  Vei,  men  i  de  fleste  Hen- 
seender tør  vi  vel  anvende,  hvad  vi  vide  om  den  synlige 
Halvdel,  paa  den  usynlige. 


109 


Hvis  man  vil  besvare  det  Spørgsmaal,  om  der  paa 
Maanen  kan  findes  levende  Væsner,  som  i  nogen  Maade 
ligne  Jordens  Organismer,  bliver  det  nødvendigt  at  efter- 
forske, om  der  paa  Maanen  findes  de  absolut  nødvendige 
Betingelser  for  et  Plante-  eller  Dyreliv,  og  da  nærmest, 
om  Maanen  er  omgiven  med  et  Lufthav  som  vor 
Atmosphære,  og  om  der  findes  Vand.  Det  første  af 
disse  Spørgsmaal  maa  synes  vanskeligt  at  besvare ;  vi  kunne 
jo  ikke  engang  se  den  Luft,  som  omgiver  Jorden;  hvor- 
ledes da  faae  Øie  paa  den,  der  omhyller  Maanen?  Og  dog 
kunde  vi  vel  udfinde  en  eller  anden  Virkning,  som  et 
Lufthav  nødvendigvis  jnaatte  frembringe,  og  deraf  slutte 
til  dets  Tilværelse  eller  Mangel;  en  saadan  Virkning  er 
Lysets  Brydning  i  Atmosphæren.  Lyset  udgaaer,  som  be- 
kjendt,  fra  ethvert  lysende  Legeme  efter  rette  Linier  og 
afviger  ikke  fra  sin  Retning,  saalænge  det  bevæger  sig  frem 
igjennem  et  Stof,  der  helt  igjennem  er  ensartet.  Træff'er 
det  derimod  et  Stof  af  anden  Beskaffenhed  end  det,  hvor- 
igjennem  det  tidligere  har  bevæget  sig,  saa  vil  en  Del  af 
Lysstraalerne  kastes  tilbage  paa  Grændsen  imellem  de  to 
Stoff'er,  ligesom  Bolden  fra  en  Væg,  medens  de  øvrige 
^aae  videre,  men  brydes,  d.  v.  s.  bøjes  ud  af  deres  Vej. 


Til  al  oplyse  ovenstaaeride  Fremstilling  tjener  et  meget  simpelt 
ForsOg,  nemlig  at  lægge  en  Mont  eller  en  anden  blank  Gjenstand  paa 
Bunden  af  et  Fad  og  derpaa  skyde  dette  fra  sig,  indtil  dets  Rand  fuld- 
stændig skjuler  Monten  forOjet;  heldes  der  da  Vand  i  Fadet,  vil  Men- 
ten igjen  blive  synlig.      Forestiller    nemlig  M  Randen  af  Monten,  ville 

de  fra  denne  udgaaende 
Lysstraaler ,  som  netop 
strejfe  Fadets  Rand.  saa- 
længe Fadet  er  tomt,  gaae 
i  Retningen  MN,  altsaa 
ovenover  Ojet,  naar  dette 
befinder  sig  i  O.     Ojet  vil 


110 


Da  Atmosphæren  omkring  vor  Jord  kun  strækker  sig 
nogle  Mile  iid  fra  dens  Overflade,  maa  Lyset  fra  Solen 
saavelsoni  fra  de  andre  Himmellegemer  lide  en  Brydning, 
idet  det  trænger  ind  i  den,  og  da  fremdeles  Strømninger 
i  dette  Lufthav  idelig  føre  Luftmasser  af  ulige  Tæthed 
imellem  hverandre ,  maa  der  ogsaa  i  selve  Atmosphæren 
finde  en  Utallighed  af  Brydninger  og  Tilbagekastninger  af  Lyset 
Sted.  Derfor  forsvinder  Sollyset  ikke  ganske  i  samme  Øjeblik, 
som  Solen  synker  under  Horizonten,  dens  lysende  Straaler 
naae  endnu  en  Tidlang,  brudte  og  tilbagekastede  i  de 
højere  Luftregioner,  ned  til  Jorden,  der  først  efterhaanden 
kommer  til  at  ligge  i  fuldstændigt  Mørke  ;  et  Tusmørke 
danner  Overgangen  fra  Dag  til  Nat  ligesom  Morgenrøden  fra 
Nat  til  Dag.  Hvis  Maanen  havde  en  Atmosphære,  maatte 
denne  frembringe  lignende  Belysningsforhold;  fra  den 
stærkt  oplyste  Del  af  den  aftagende  eller  tiltagende  Maane 
som  vi  se,  maatte  der  være  en  jevn  Overgang  til  den 
aldeles  mørke  Del,  og  iraellem  dem  maatte  ligge  den  Del 
af  Maanen,  der  havde  Tusmørke.  Men  vi  finde  ikke  Spor 
til  nogen  saadan  Overgang,  ikke  Spor  af  noget  Tusmørke ;  den 
skinnende  Del  af  Maanefladen  er  aldeles  skarpt  begrændset. 
Idet  Maanen  bevæger  sig  omkring  Jorden  og  der- 
ved kommer  til  at  forandre  sin  Stilling  til  Stjernerne, 
hændes  det  ikke  saa  sjeldent,  at  den  passerer  en  og  anden 
af  disse  og  skjuler  den  for  vort  Blik.  Et  Lufthav  omkring 
Maanen  vilde  bevirke,  at  Lysstraalerne  fra  den  bag  Maane- 


altsaa  ikke  se  Monlen  Heides  der  derimod  Vand  i  Karret  indtil  en 
Hojde  AB,  ville  Lysstraalerne  vel  i  Vandet  gaae  efter  rette  lianer, 
saaledes  som  MP,  men  idet  denne  Straale  trænger  ind  i  Luften,  for- 
andres dens  Retning,  saa  at  den  folger  Linien  PO  og  saaledes  naaer 
Ojet,  der  vil  se  Monlen,  men  se  den  forskudt,  som  om  den  havde 
ligget  ved  S,  nemlig  i  Fortsættelsen  af  Linion  OP. 


111 


pkiven  indtrædende  Stjerne  vilde  brydes,  saaledes  at  vi 
vilde  se  den  endnu  en  kort  Tid  efter,  at  den  i  Virkelig- 
heden var  bagved  Maanen,  og  ligeledes  en  kort  Tid  førend 
den  atter  kom  frem  paa  den  anden  Side.  Da  man  til 
Fuldkommenhed  kjender  baade  Maanens  og  Stjernernes 
Bevægelser,  kan  man  med  største  Nøjagtighed  beregne  i 
hvilket  Øjeblik  en  bestemt  Stjerne  vil  træde  ind  bag  Maa- 
nens Rand;  iagttager  man  den  i  dette  Øjeblik,  saa  ser 
man,  at  den  forsvinder  med  det  samme.  Den  Lysbrydning, 
som  maatte  være  en  nødvendig  Følge  af  en  Atmosphære 
omkring  Maanen,  finder  altsaa  ikke  Sted,  da  Beregningen 
ellers  ikke  vilde  være  slaaet  til.  Vi  tør  da  med  Vished 
slutte  saavel  heraf  som  af  Mangelen  paa  Tusmørke,  at 
der  ikke  existerer  nogen  Maaneatmosphære. 

Det  andet  Spørgsmaal  var,  om  der  fandtes  Vand 
paa  Maanen.  Ogsaa  her  maae  vi  se  at  udfinde,  hvilke 
Phænomener  Vandets  Tilstedeværelse  vilde  frembringe,  idet 
vi  gaae  ud  fra  Vandets  Forhold  her  paa  Jorden.  Vandet 
stræber  bestandig  at  gaae  over  fra  den  flydende  Tilstand 
til  den  luftformige,  det  fordamper  under  Indvirkning  af 
Varmen;  ja  selv  i  fast  Tilstand  som  Is  udvikler  Vandet 
Dampe  ved  de  laveste  Temperaturer,  man  kjender.  En 
større  eller  mindre  Vandmasse  paa  Maanen  maatte  da, 
idetmindste  i  den  Tid  da  Solen  beskinnede  den,  give  An- 
ledning til  Dannelsen  af  Vanddamp,  der  vilde  udbrede  sig 
over  hele  Maanen  og  omgive  den  med  en  Dampatmosphære, 
der  atter  nødvendigvis  maatte  fremkalde  de  ovenfor  om- 
talte Lysbrydninger.  Da  disse  ikke  findes,  kan  der  altsaa 
heller  ikke  være  Vanddampe    og  heller  intet  Vand. 

For  Dampdannelsen  gjælder  den  Lov,  at  der  i  et  Rum  af  en 
bestemt  Størrelse  kun  kan  være  en  for  hver  Varmegrad 
bestemt,  med  Varmegraden  stigende  Mængde  Vanddamp, 


112 


som  er  fuldkommen  uafhængig  af,  om  Rummet  iøvrigt  er 
fyldt  med  Luft  eller  er  fuldkommen  lufttomt.  Er  et  Rum 
saa  fyldt  med  Vanddamp,  som  det  kan  \ære  ved  den  i 
Rummet  herskende  Temperatur,  og  der  indtræder  en  Af- 
kjøling,  vil  der  altsaa  efter  Afkjølingen  være  mere  Vanddamp, 
end  den  forringede  Temperatur  tillader.  Dette  Damp- 
overskud vender  da  tilbage  til  den  draabeflydende  Tilstand, 
det  samler  sig  først  i  utallige  Smaablærer,  som,  saalænge 
de  ere  smaa  og  lette  nok  dertil,  holde  sig  svævende  og 
danne  Skyer  eller  Taage,  men  som,  naar  de  blive  for  tunge, 
falde  ned  som  Regn.  Af  slige  Skydannelser  se  vi  ikke 
det  mindste  Spor  paa  Maanen;  dens  Skive  skinner  altid 
lige  klar,  de  forskjellige  Pletter,  som  man  alt  med  blotte 
Øjne,  men  da  især  ved  Kikkertens  Hjælp,  opdager  paa  den, 
staae  stedse  ufordunklede  af  noget  Skyslør.  Og  dog  kan 
der  ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  der  maatte  vise  sig 
Skyer  paa  Maanen,  hvis  der  var  Vand;  den  betydelige 
Varmemængde  Maanen  modtager  fra  Solen  i  den  lange 
Maanedag,  der  omfatter  hele  fjorten  af  vore  Døgn,  maatte 
nødvendig  jage  betydelige  Dampmasser  op  fra  Maane- 
havenes  Overflade;  og  disse  maatte,  naar  de  kom  op  i 
de  højere  Regioner,  afkjøles  og  danne  Skyer.  Maanen 
har  altsaa  ligesaalidt  Vand  som  Luft. 

Et  Blik  paa  den  Rolle  Xuften  og  Vandet  spille  her 
paa  Jorden  vil  bedst  give  os  et  Begreb  om,  hvorledes  For- 
holdene ere  paa  Maanen,  der  mangler  begge  Dele.  Alt 
levende  fra  Mennesket  til  det  laveste  Dyr,  fra  den  tropiske 
Plante  med  det  farverigeste  Blomsterflor  til  Mosset,  der 
kommer  frem  paa  de  nøgne  Klipper,  fordrer  for  at  kunne 
leve  baade  Luft  og  Vand  i  større  eller  mindre  Mængde; 
mangler  det  ene  eller  det  andet  fuldstændig,  udslukkes  alt 
Liv.     Det  er  da  en  Selvfølge,  at  der  paa  Maanen  ikke  kan 


113 


være  nogetsomhelst  levende  Væsen,  hverken  højere  eller 
lavere,  hverken  Planter  eller  Dyr,  der  i  nogen  Maade 
ligner  Planterne  og  Dyrene  paa  Jorden ;  det  hele  Liv,  den 
Afvexling  og  Skjønhed,  , som  Plante-  og  Dyreverdenens 
uendelig  vexlende  Skikkelser  give  Jordens  Overflade,  kan 
der  ikke  være  Spor  af  paa  Maanen,  saalidt  som  denne 
kan  være  underkastet  den  mægtige  omformende  Indflydelse, 
som  Planterne  og  Dyrene  have  udøvet  og  tildels  endnu 
udøve  paa  Jorden,  især  ved  Dannelsen  af  de  store  Kul-  og 
Kalklag. 

Det  vil  sikkert  for  adskillige  være  en  forunderlig  næsten 
sørgelig  Tanke,  at  denne  store  Klode  saaledes  vandrer  om 
i  Verdensrummet  uden  levende  Væseners  Medfølge,  de 
kunne  ikke  ret  begribe,  hvad  den  da  er  til.  Uden  nærmere 
at  gaae  ind  paa  alt ,  hvad  der  kan  siges  herom,  skal  det 
blot  bemærkes,  at  det  ikke  er  mere  mærkeligt,  at  Maanen 
staaer  som  en  tom  Klode  i  den  umaadeHge  Vrimmel  af 
Verdenskloder,  end  at  enkelte  Dele  af  Jorden  ere  aldeles 
ubeboehge  ;  Maanen  er  ligeover  for  det  uendelige  Univer- 
sum  et  forsvindende  Punkt.  Og  med  Hensyn  til  det  Spørgs- 
maal,  hvad  Maanen  da  er  til,  hvorfor  den  er  der,  kan  der 
kun  siges,  at  den  er  der,  fordi  den  ifølge  Materiens  evige 
Love  har  maattet  udsondre  sig  fra  Jordmassen.  —  Des- 
uden er  den  jo  dog  til  for  at  vi  kunne  have  Maaneskinnet 
med  de  mange  mystiske  Virkninger! 

At  Maanen  er  ubeboelig  for  Organismer,  er  ikke  den 
eneste  Følge  af,  at  den  mangler  Luft  og  Vand;  ogsaa  for 
den  døde  Maaneklode  vil  denne  Mangel  blive  af  Betydning. 

Atmosphæren,  som  omgiver  Jorden,  og  Vandet,  som 
dækker  den  største  Del  af  dens  Overflade,  ere  aldrig 
fuldkommen  rolige.  Ulige  Opvarmning  paa  de  forskjellige 
Steder  sætter  Luften    i  idelig  Bevægelse,    der   kan   være 

8 


114 


stærkere  eller  svagere  fra  den  sagte  Brise ,  der  netop  er 
istand  til  at  kruse  Havets  Overflade,  til  Orkanen,  der  rejser 
det  i  mægtige  Bølger.  Ved  Landets  Kyst  brydes  Bølgerne; 
er  den  stejl,  slaaer  Vandet  med  Voldsomhed,  imod  den  og 
udhuler  den  lidt  efter  lidt,  idet  det  hver  Gang  sliber  lidt 
selv  af  den  haardeste  Stenmasse.  Er  Kysten  derimod 
flad,  rulle  Bølgerne  op  over  den,  opbløde  den  og  føre  de 
fine  Jorddele  med  sig,  idet  de  rulle  tilbage ;  de  slikke  saa- 
ledes  Landet  bort  og  føre  dets  Bestanddele  ud  i  Dybet, 
hvor  de  i  paafølgende  Stille  synke  tilbunds  og  omdanne 
Havbundens  Skikkelse. 

Fra  Havene  fordamper  Vandet  ved  Solvarmens  Ind- 
virkning, Luftstrømninger  føre  den  damprige  Luft  ind  over 
Landet;  den  møder  koldere  Luftstrømninger  eller  kolde 
Bjergmasser,  afkjøles,  og  dens  Vanddampe  falde  fortættede 
ned  som  Regn  eller  Sne.  Vandet  siver  ind  i  Klippernes 
fine  Revner,  fryser  der,  sprænger  Stenmasserne  fra  hver- 
andre og  omdanner  dem  til  Grus.  Fryser  Vandet  ikke, 
søger  det  under  Tyngdens  Indvirkning  ned  i  Lavningerne, 
bryder  igjennem  forskjellige  Jordlag,  opløser  deres  opløse- 
lige Bestanddele,  fører  dem  med  sig  eller  afsætter  dem 
igjen,  naar  det  som  en  Kilde  atter  træder  frem  for  Luf- 
tens Indvirkning.  De  høje  Bjerge  ere  dækkede  med 
umaadelige  Masser  af  Sne  og  Is ;  som  Gletschere  skyde  disse 
sig  ned  i  Dalene  mellem  Fjeldene,  idet  de  skride  lang- 
somt men  mægtigt  fremad,  trykkede  ved  de  ovenfor  lig- 
gende bestandig  fornyede  Masser;  Klippen  kan  ikke  mod- 
staae  deres  Magt,  store  Stykker  af  den  rives  med.  Ved 
Gletscherens  Fod,  hvor  Temperaturen  idetmindste  en  stor 
Del  af  Aaret  er  over  Frysepunktet,  smelte  disse  Masser, 
og  de  nedrevne  Stenblokke  afsættes.  Fra  de  mægtige 
blaaliggrønne  Isstykker  driver  Vandet  uafladelig,  umiddel- 


115 


bart  ved  Gletscherens  Fod  danner  det  en  vild  rivende 
Bjergstrøm,  der  bryder  igjennem  Dalen,  idet  den  river  Ler 
og  Sand  med  sig  og  bestandig  afsliber  Klipperne,  mellem 
hvilke  den  baner  sig  Vej.  Bækkene  forene  sig  til  Floder, 
hvis  Vand  næsten  altid  er  farvet  stygt  gult  af  en  umaade- 
lig  Mængde  Ler  eller  andre  Jordarter,  som  det  har  taget 
med  sig  paa  sin  Vej,  og  som  det  afsætter  der,  hvor  det 
løber  roligere,  om  ikke  før  saa  i  det  store  Verdenshav, 
hvor  der  da  dannes  de  store  bekjendte  Sandbanker,  som 
findes  ved  Udløbet  af  enhver  Flod. 

Slige  Omdannelser  kjender  Maanens  Overflade  ikke, 
den  har  ingen  Storme  og  intet  Hav,  der  kunde  oprøres 
ved  dem.  Den  Forvittring,  der  lidt  efter  lidt  omdanner 
vore  Fjeldes  Overflade  og  gjør  den  skikket  til  Vegetation, 
kan  ikke  finde  Sted  der.  Kun  indenfra  kunne  Omvælt- 
ningerne komme ,  men  da  komme  de  lydløse  uden  det 
Bulder,  der  ledsager  vore  vulkanske  Phænomener,  thi  ingen 
Lyd  kan  opstaae  i  Maanens  lufttomme  Omgivelser,  Døds- 
stilhed hersker  over  den. 

Det  blev  tidligere  omtalt,  at  Tusmørket  hidrørte  fra  en 
uendelig  Brydning  og  Tilbagekastning  af  Lysstraalerne  i 
Atmosphæren.  Det  er  dog  naturligvis  ikke  blot,  naar  Solen 
er  under  et  Steds  Horizont,  at  dens  Straaler  saaledes  ad 
Omveie  naae  derhentil;  den  samme  Brydning  og  Tilbage- 
kastning finder  Sted  under  hele  dens  Gang  over  Himme- 
len; og  alene  derved  bliver  det  muUgt  for  dens  Straaler 
at  finde  Vej  til  Steder,  hvor  de  ellers  aldrig  kunde  komme. 
Uden  det  vilde  der  være  det  fuldkomneste  Mørke  i  vore 
Værelser,  naar  ikke  det  direkte  Sollys  faldt  ind  i  dem;  i 
Skovene,  i  dybe  Dale,  ja  i  Byernes  Gader  vilde  der  herske 
den  dybeste  Nat;  thi  det  er  kun  brudte  og  tilbagekastede 
Solstraaler,  der  oplyse  dem. 

8* 


116 


Det  er  nu  let  at  se,  hvorledes  Lysforholdene  stille 
sig  paa  Maanen ;  hvor  Solstraalerne  umiddelbart  træffe 
den,  er  den  stærkt  oplyst,  hvor  det  ikke  er  Tilfældet,  er 
det  bælmørkt;  ikke  blot  Tusmørket,  men  enhver  jevn  Over- 
gang fra  Lys  til  Mørke  mangler  ganske,  enhver  Skygge  er 
afgrændset  med  skarpe  Linier. 

Hvad  vi  se,  se  vi  kun,  fordi  det  sender  Lysstraaler 
til  vort  Øje;  er  Gjenstanden  ikke  selvlysende,  da  ses  den 
kun,  forsaavidt  den  fra  den  Uendelighed  af  Smaaflader ,  der 
begrændse  den,  kaster  det  Lys  tilbage,  som  falder  paa  den 
fra  et  andet  lysende  Legeme ;  det  er  da  egenthg  en  Uende- 
lighed af  smaa  i  hinanden  indgribende  Billeder  eller  rettere 
Billedfragmenter ,  som  vi  se,  og  vi  se  dem  med  den 
Farve  eller  den  Farveblanding,  som  den  oplyste  Gjenstand 
er  istand  til  at  kaste  tilbage.  Et  Rum,  hvorfra  aldeles 
ingen  Lysstraaler  naae  Øjet,  kalde  vi  sort.  Luftens  enkelte 
Smaapartikler  vise  sig  for  os  oplyste  af  Solen  med  en 
blaalig  Farve,  der  mere  eller  mindre  modificeres  ved  en 
større  eller  mindre  Mængde  Vanddamp  eller  ved  stærkere 
eller  svagere'  Skydannelser;  derfor  har  vor  Himmel  sin 
smukke  blaa  Farve.  Maanen  har  intet  hgnende,  thi  den 
har  ingen  Atmosphære,  der  kan  oplyses  af  Solen;  dens 
Himmel  er  absolut  sort,  og  paa  denne  sorte  Grund  staaer 
Solen  som  en  glødende  blændende  Skive,  medens  Stjer- 
nerne skinne  uafladelig,  forsaavidt  de  ikke  i  Solens  umiddel- 
bare Nærhed  fordunkles  af  denne. 

Det  er  allerede  omtalt,  at  den  Tid  Maanen  bruger  til 
en  Omdrejning  om  sin  Axe ,  netop  er  hgesaa  stor  som 
den,  den  bruger  til  et  Omløb  omkring  Jorden,  omtrent  29^- 
Dag.  Der  gives  altsaa  for  ethvert  Sted  paa  Maanen  den 
samme  Forskjel  mellem  Dag  og  Nat  som  her  paa  Jorden, 
men  saaledes  at  Dagene  og  Nætterne   ere   meget  længere 


117 


end  her.  Ethvert  Sted  i  Maanens  Ækvator  (den  Linie  paa 
Maanens  Overflade,  der  overalt  er  lige  langt  fjernet  fra 
Endepunkterne  for  Omdrejningsaxen,  Polerne)  vil  bestandig 
have  lige  lang  Dag  og  Nat,  hver  af  dem  paa  354  Timer 
eller  14J  af  vore  Dage.  Hvis  Maanens  Omdrejningsaxe 
stod  lodret  paa  det  Plan,  hvori  Maanens  Bane  omkring 
Solen  ligger,  vilde  det  samme  være  Tilfældet  paa  ethvert 
andet  Sted  af  Maanen  med  Undtagelse  af  Polerne,  der 
bestandig  vilde  have  Solen  i  Horizonten.  Men  Omdrej- 
ningsaxen er  ikke  lodret  paa  Maanebanens  Plan,  Maanens 
Ækvator  staaer  skraat  mod  dette  Plan,  hvoraf  følger  at 
Steder  paa  Maanen,  der  ikke  ligge  nær  ved  Ækvator,  faae 
Aarstider,  en  Sommer  hvor  Dagene  ere  længere  end 
Nætterne,  en  Vinter  med  længere  Nætter,  og  paa  Over- 
gangene Efteraar  og  Foraar.  Imidlertid  maa  man  ikke 
tænke  sig  disse  Aarstider  saa  skarpt  udprægede  som  paa 
Jorden;  dels  er  nemlig  Ækvators  Heldning  mod  Maanens 
Bane  om  Solen  langt  mindre  end  Jordækvators  Heldning 
mod  Jordbanen ,  dels  er  Forskjellen  mellem  Dagenes 
Længde  forsvindende  ved  de  lange  Dage  ,  af  hvilke  der 
kun  findes  imellem  12  og  13  i  hele  Aaret,  der  naturlig- 
vis falder  sammen  med  Jordens  Aar. 

Forskjellen  mellem  Dag  og  Nat  er  saameget  desto 
større  netop  paa  Grund  af  deres  Længde.  Den  lange  Dag, 
hvor  Solen  sender  sine  Straaler,  ikke  dæmpede  ved  nogen 
Atmosphære,  ikke  svalede  ved  nogen  kjølig  Luftstrømning, 
ikke  hindrede  af  nogen  Sky,  maa  bevirke  en  meget  be- 
tydelig Opvarmning,  medens  den  uhindrede  Varmeudstraa- 
ling  til  Verdensrummet  i  den  lange  Nat  maa  bevirke  en 
meget  stærk  Afkjøling.  I  Henseende  til  Lysforholdene  er 
der  en  ikke  ringe  Forskjel  paa  de  to  Halvdele  af  Maanen. 
Om  Dagen  er  vel  Forholdet  ens,  men  den  Del,  der  ven- 


118 


der  bort  fra  Jorden,  har  sin  lange  Nat  næsten  fuld- 
kommen mørk,  kun  oplyst  af  Stjernernes  svage  Lys,  da 
intet  større  Himmellegeme  er  over  Horizonten.  Den  mod 
Jorden  vendte  Del  har  derimod  aldrig  fuldstændigt  Mørke, 
thi  saasnart  Solen  synker  under  Horizonten,  skinner  den  af 
Solen  oplyste  Jord  for  det,  ligesom  Maanen  skinner  for  os, 
men  14  Gange  stærkere  paa  Grund  af  Jordens  større  Flade. 
Det  ses  let,  at  Jorden  fra  ethvert  Sted  paa  Maanen  be- 
standig maa  ses  paa  samme  Sted  af  Himlen,  saaledes 
at  Midten  af  den  mod  os  vendte  Maaneflade  bestandig  har 
Jorden  i  sit  Zenith,  medens  den  altid  staaer  i  Horizonten 
for  ethvert  Sted  i  Maaneranden.    Af  hosstaaende  Figur  vil 

man  kunne  danne  sig  en 
Forestilling  om  Jordskin- 
net paa  Maanen.  T  be- 
tegnerJorden,  Solen  tæn- 
kes at  staae  i  Retningen 
TS,  medens  Maanen  un- 
der et  Omløb  om  Jorden 
efterhaanden  indtagerStil- 


lingerne    M,,    Mg,    xMg , 
M4  saaledes  at  bestandig 
det  samme  Punkt  a  ven- 
der lige  mod  Jorden.     I 
Stillingen    M^    er    dette 
Punkt  a  fuldkommen  vendt 
bort   fra    Solen    og   har 
altsaa  Midnat,    men  til  Gjengjæld  ser  det  hele   den  op- 
lyste Del  af  Jorden,    det  har  Fuldjord.       Medens  Maanen 
gaaer  fraMj  til  Mg,  har  a  bestandig  Nat;  den  oplyste  Del 


af  Jorden,  der  vender  mod  Maanen 
mindre,  men  endnu  i  Stillingen  M 


2  j 


bliver  vel  bestandig 
hvor  Solen  netop  er 


119 


i  Begreb  med  at  stige  over  «'s  Horizont,  er  det  dog  Halv- 
jord for  dette  Sted.  Stedet  «'s  Dag  varer,  medens  Maanen 
gaaer  fra  M  2  til  M 4.  I  Stillingen  M3,  hvor  det  har  Mid- 
dag, vender  Jorden  netop  hele  sin  mørke  Side  imod  det. 
I  Stillingen  M4,  hvor  dets  Nat  begynder,  har  det  atter 
Halvjord,  -og  Jordlyset  tiltager  da  indtil  Midnat,  saaledes  at 
dette  Sted  altid  er  stærkt  oplyst.  Jordlyset  er  i  Maane- 
natten  saa  stærkt,  at  vi  endog  kunne  se  dets  Virkning 
her  fra  selve  Jorden,  idet  Maanen  kort  før  og  kort  efter 
Nymaane  bliver  synlig  med  et  svagt  askegraat  Lys,  der 
er  frembragt  ved  Jordlyset. 

Det  vil  af  alt,  hvad  der  er  fortalt  om  Maanen,  være 
indlysende ,  at  ingen  Iagttager  af  Himlen  kunde  ønske 
sig  et  bedre  Observatorium,  naar  han  blot  kunde  leve  der. 
Ogsaa  over  de  store  geographiske  Forhold  paa  Jorden  vilde 
man  fra  Maanen  have  et  Overblik,  som  vi  maaske  aldrig 
opnaae  at  faae,  om  end  nok  saa  mange  Undersøgelses- 
rejser  blive  foretagne.  I  de  Qorten  Døgn  Maanenatten 
Tarer,  vil  man  fra  et  Sted  i  den  mod  os  vendte  Maane- 
skive  stedse  paa  engang  overse  mere  end  en  Fjerdedel 
af  Jorden,  og  da  denne  i  Løbet  af  Maanenatten,  drejer  sig 
14  Gange  om  sin  Axe,  vil  man  paa  Maanen  have  god  Lej- 
lighed til  at  se  den  fuldstændig.  De  store  Continenter 
maae  staae  skarpt  tegnede  i  de  vidtstrakte  Have ;  større  Øer 
som  de  brittiske  Øer,  Sardinien,  ja  selv  de  danske  Øer, 
Indsøer  som  de  store  amerikanske,  de  russiske  og  de 
større  europæiske ,  Floder  som  Amazonfloden  maae  træde 
frem  med  bestemte  Omrids.  Om  det  indre  Afrika  og  Au- 
straUen,  der  indtil  dette  Øieblik  have  været  lukkede  for  os, 
vilde  man  faae  værdifulde  Oplysninger  ved  at  se  dem  fra 
Maanen.  Landstrækningernes  forskjellige  Beskaffenhed  maa 
give    dem    et   forskjelligt  Præg.     Asiens    og  Afrikas    store 


120 


Ørkener  maae  være  kjendelige  ligeoverfor  Egne  med  en 
frodig  Vegetation  og  ligeoverfor  de  høje  Bjergkjeder  og 
Polarlandene  med  deres  evige  Is  og  Sne.  Den  store 
Forskjel  imellem  Vinter  og  Sommer  maa  vise  sig  ved  de 
Landes  forskjellige  Udseende,  der  ligge  længere  borte  fra 
Ækvator ;  selv  de  store  atmosphæriske  Forandringer,  hvor- 
ved betydehge  Dele  af  Jorden  ofte  indhylles  i  tykke  Sky- 
lag, maae  nødvendigvis  ogsaa  kunne  iagttages.  For  en 
Iagttager  paa  Maanen  frembyder  Jorden  altsaa  en  rig  Af- 
vexling  af  Phænomener ,  der  imidlertid  for  en  stor  Del 
maae  være  uforklarlige  for  den  muligvis  existerende  tæn- 
kende Maanebeboer ,  da  han  mangler  Analogier  dertil  paa 
sin  Klode.  Om  Menneskene  og  deres  Værker  vil  han  intet 
kunne  vide,  de  ere  næsten  forsvindende  i  slige  Afstande, 
eller  vise  sig  saa  smaa,  at  de  ikke  kunne  skjelnes. 

I  en  tidligere  Afhandling  i  dette  Tidsskrift  (1ste  Bind 
Pag.  136  o.  f.)  er  det  vist,  at  ethv-ert  Legeme ,  altsaa  og- 
saa enhver  Verdensklode,  udøver  en  Tiltrækning  paa  andre 
Legemer,  som  voxer  med  dens  Masse.  Maanen  udøver 
naturligvis  ogsaa  denne  Tiltrækning,  dels  paa  de  andre 
Himmellegemer,  dels  paa  alt,  hvad  der  befinder  sig  paa 
dens  Overflade.  Tiltrækningen  paa  de  andre  Kloder  ville 
vi  her  ikke  nærmere  omtale,  men  kun  nævne,  at  Ebben  og 
Floden  i  vore  Have  ere  en  Følge  deraf.  Da  Maanen  har 
en  betydelig  mindre  Masse  end  Jorden,  medens  Overfla- 
dens Afstand  fra  dens  Midtpunkt  forholdsvis  ikke  er  saa 
lille,  er  Tyngden  paa  Maanens  Overflade  kun  omtrent  en 
Femtedel  af  Tyngden  paa  Jordens  Overflade ,  saaledes  at 
den,  der  her  paa  Jorden  kan  bære  en  Byrde  af  10  Lpd., 
vilde  paa  Maanen  kunne  bære  54  Lpd.,  og  at  et  Fald  paa 
Maanen  fra  en  Højde  af  54  Alen  ikke  vilde  være  farligere 
end  et  Fald  her  paa  Jorden  fra  en  Højde  af  10  Alen.    Til 


121 


dette  Forhold,  saavelsora  til  de  mange  andre,  der  ere  for- 
skjellige  fra  Forholdene  paa  Jorden,  f.  Ex.  Mangelen  af 
Vand,  af  Atmosphære  og  altsaa  af  Lufttryk,  maa  den  nød- 
vendigvis tage  Hensyn,  som  endelig  vil  danne  sig  et 
Phantasibillede  af  en  Maanebeboer. 

Allerede  med  ubevæbnet  Øje  ser  man  Pletter  i  Maa- 
nen,  som  give  den  en  vis  Lighed  med  et  Ansigt,  men  af 
denne  Iagttagelse  ere  vi  ikke  istand  til  at  drage  nogen 
videre  Slutning  med  Hensyn  til  Overfladens  Beskaffenhed. 
Kikkerten  har  imidlertid  her,  som  saa  ofte,  hjulpet  os.  Iagttager 
man  ved  Hjælp  af  en  blot  nogenlunde  god  Kikkert  Maanen 
nogle  Dage  efter  Nyet,  saa  ser  man  i  dens  oplyste  segl- 
formige  Del  en  Mængde  større  og  mindre  ganske  mørke 
Pletter  omgivne  af  stærkt  lysende  Egne,  og  udenfor  den 
oplyste  Del  ser  man  enkelte  lysende  Pletter,  der  ligge 
som  Øer  i  den  endnu  mørke  Skive.  Alt  som  Maanen  til- 
tager, bliver  det  lyst  omkring  disse  isolerede  Pletter, 
medens  andre  lignende  komme  tilsyne,  de  mørke  Afteg- 
ninger blive  mindre  og  mmdre,  og  naar  Maanen  endelig 
staaer  fuldt  belyst  for  os,  forsvinde  de  ganske,  og  vi  se 
kun  de  forskjellige  Dele  noget  stærkere  eller  noget  svagere 
oplyste,  skinnende  med  et  hvidt  eller  et  noget  graaagtigt 
Lys.  Spørgsmaalet  er  da  nu:  hvad  er  Aarsagen  til  disse 
mørke  Pletter  i  den  lyse  Del,  og  til  de  stærkt  lysende  i 
det  mørke  af  Maanen?  Det  kan  ikke  være  andet  end 
Bjerge,  der  kaste  deres  Skygger,  og  hvis  Tinder  op- 
lyses tidligere  af  Solstraalerne  end  det  omliggende 
lavere  Land.  Maanen  liar  altsaa  Bjerge  og  Dale. 
Disse  Bjerge  have  været  Gjenstand  for  omhyggelige  Under- 
søgelser, man  har  dannet  sig  Maanekort,  paa  hvilke  de  ere 
afsatte,  og  de  have  faaet  Navne  efter  berømte  Videnskabs- 
mænd;   nøjagtige  Udmaalinger  af  Længden  af  deres  Slag- 


122 


skygger  i  Forbindelse  med  Kjendskab  til  Solens  Højde  over 
deres  Horizont  har  gjort  det  muligt  at  beregne  deres  Højde 
over  det  nærmest  liggende  Lavland.  Stærkt  forstørrende 
Kikkerter  have  givet  os  Oplysning  om  deres  Former,  som 
i  det  hele  afvige  meget  fra  dem  vi  finde  her  paa  Jorden, 
hvor  isolerede  Bjerge  ere  en  Sjeldenhed,  medens  de  paa 
Maanen  ere  det  sædvanlige. 

Sædvanligvis  danner  Maanebjerget  en  lukket  Kreds, 
der  indeslutter  en  flad  Slette.  Det  er  denne  Slette,  der, 
naar  Solen  staaer  lavt,  ligger  i  fuldkomment  Mørke  og  viser 
sig  som  en  sort  Plet,  medens  Bjergranden  straaler  i  Sol- 
glandsen.  Efter  Kredsens  større  eller  mindre  Udstrækning 
har  man  givet  Bjergene  forskjellige  Benævnelser;  de  større, 
hvor  den  indre  Slette  træder  fuldkommen  tydelig  frem, 
kaldes  Voldsletter,  de  af  Middelstørrelse  Ringbjerge, 
de  mindre  Kratere  og  de  mindste  Gruber.  Vi  ville  her 
kun  omtale  det  mest  characteristiske  ved  disse  forskjellige 
Bjergformer;  den  der  ønsker  en  Opregning  over  de  vig- 
tigste af  dem  med  Angivelse  af  det  Sted  paa  Maanen, 
hvor  de  ligge ,  vil  kunne  fmde  en  saadan  i  Hr.  Observator 
Schjelderups  populære  Astronomi. 

Navnet  Voldslette  bruges,  naar  Kredsens  Gjennemsnits- 
linie  er  større  end  10  Mile.  Hipparch  ogPtolemæus,  begge 
beliggende  omtrent  i  Midten  af  Maanefladen,  høre  til  de 
smukkeste  af  denne  Klasse  af  mægtige  Bjerge.  Undersøger 
man  Voldsletterne  nøjere,  saa  viser  det  sig,  at  de  ikke  have 
beholdt  den  Regelmæssighed  i  Formen,  som  Ringbjergene 
have.  Volden  er  paa  mange  Steder  afbrudt  ved  Ring- 
bjerge  og  Kratere;  hist  og  her  er  den  gjennembrudt  af 
dybe  Dale  og  undertiden  næsten  ganske  tilintetgjort,  hvilke 
Forhold  tyde  paa,  at  Voldsletterne  ere  ældre  Bjergdannelser, 
der   have    været   udsatte  for    senere  Omvæltninger.     Den 


123 


indre  Slette,  der  ved  en  svag  Forstørrelse  synes  ganske 
jevn,  frembyder  ved  stærkere  Forstørrelser  en  Mangfoldig- 
hed af  Smaahøje,  brede  Højderygge  og  kraterlignende  For- 
dybninger. : 

Uden  Sammenligning  hyppigere  end  Voldsletterne  ere 
Ringbjergene,  hvis  Antal,  naar  man  dertil  regner  Bjerge 
med  et  Gjennemsnit  af  fra  10  til  2  Mile,  beløber  sig  til 
mere  end  1000.  De  findes  spredte  over  hele  Maanefladen, 
men  findes  dog  i  størst  Mængde  i  den  sydvestlige  Fjerde- 
del, et  fuldstændigt  Bjergland,  hvor  de  ofte  staae  saa  tæt, 
at  de  ligesom  trykke  hverandre,  og  derfor  ikke  have  kun- 
net udvikle  deres  Form  fuldkommen  regelmæssigt.  Kreds- 
formen fremtræder  ved  Ringbjergene  mere  fuldendt  end 
ved  Voldsletterne;  Bjergets  Højde  er  i  hele  Kredsen  for- 
detmeste  den  samme,  kun  sjelden  hæve  enkelte  Spidser 
sig  over  den  øvrige  Ring,  eller  gjennembrydes  denne  af  en 
dalformig  Indskjæring.  Saavel  udad  som  mod  den  indre 
Fordybning  sænker  Bjerget  sig  oft,e  terrasseformig.  Ring- 
bjerget indeslutter  en  Slette,  som  i  de  fleste  Tilfælde  ligger 
laver«  end  den  nærmeste  udenfor  Bjerget  liggende  Del  af 
Maanen ;  i  Midten  af  denne  Slette  hæver  sig  et  eller  under- 
tiden flere  kegleformige  Centralbjerge ,  hvis  Toppe  da 
skinne  i  Sollyset,    medens    den    omliggende  Slette  endnu 


lU 


ligger  indhyllet  i  det  dybeste  Mørke.  Højden  af  disse  Cen- 
tralbjerge  er  meget  forskjellig,  dog  saaledes  at  de  aldrig 
rage  højere  op  end  selve  Ringen;  de  højeste  hæve  sig 
5000  Fod  over  Sletten,  medens  Ringens  Højde  over  samme 
omtrent  er  10000  Fod. 

Kraterne  ere  kun  i  Størrelse  forskjellige  fra  Ring- 
bjergene. De  findes  i  et  umaadeligt  stort  Antal,  over 
20000,  spredte  over  hele  Maanefladen.  Man  har  kaldet 
dem  Kratere  alene  paa  Grund  af  en  vis  Formlighed  med 
vore  Vulkaners  Kratere,  ikke  fordi  der  er  nogensomhelst 
Anledning  til  at  antage  dem  for  virkelige  Vulkaner,  om 
hvis  Tilstedeværelse  paa  Maanen  vi  aldeles  intet  vide. 
Gruberne  ere  de  mindre  Kratere,  hvor  Volden  omkring 
Fordybningen  ikke  træder  saa  skarpt  frem,  at  man  med 
fuldkommen  Sikkerhed  kan  afgjøre,  om  den  existerer 
eller  ikke. 

Et  meget  mærkeligt Phænomen  ere  de  saakaldte  Ril- 
ler, dybe,  smalle  Kløfter,  som  i  næsten  lige  Linier  stryge 
igjennem  Maanesletterne  og  gjennembryde  Kraternes  Volde 
og  indvendige  Hulhed,  og  altsaa  ere  yngre  Dannelser  end 
Kraterne.  Skjøndt  det  ingenlunde  har  manglet  paa  Hy- 
potheser  om  disse  Rillers  Natur,  idet  man  har  antaget  i 
dem  at  finde  Floder  eller  dog  gamle  Flodlejer,  ja  endog 
konstige  Kanaler  eller  Landeveje,  saa  er  dog  ingen 
af  de  mange  Forklaringer  nogenlunde  tilfredsstillende. 
Floder  vide  vi  at  der  ikke  kan  existere  paa  Maanen, 
og  selv  om  de  engang  havde  været  der,  saa  vilde  det 
ikke  være  meget  sandsynligt,  at  de  havde  banet  sig  Vej 
tvers  igjennem  Bjergene  istedetfor  at  løbe  udenom 
dem;  desuden  ligge  Enderne  af  Rillerne  sædvanhg  lige 
højt,  saa  at  der  intet  Fald  havde  været.  At  de  ikke  kunne 
være  Kanaler    indses    ogsaa  let,    og  Landeveje    med    en 


125 


Drede  af  flere  tusinde  Fod  kan  man  dog  neppe  antage, 
at  Maanebeboerne  skulde  anlægge.  Det  rimeligste  er  vel, 
at  de  ere  store  mægtige  Revner,  som  vi  ikke  have  Mage 
til  her  paa  Jorden. 

Uagtet  den  almindelige  Bjergform  paa  Maanen  i  høj 
Grad  afviger  fra,  hvad  vi  pleje  at  se  paa  Jorden,  findes 
der  dog  ogsaa  Bjergkjæder  paa  Maanen,  men  i  meget 
ringe  Antal  og  med  Udstrækninger,  som  ikke  kunne  sammen- 
lignes med  dem,  vore  større  Bjergkjæder  have. 

Foruden  det  at  vi  se  Bjergene  skinne  stærkt  i  Sol- 
lyset og  kaste  kortere  eller  længere  Skygger,  eftersom  Solen 
fitaaer  højere  eller  lavere  over  deres  Horizont,  viser  der 
sig  en  betydelig  Forskjel  i  Udseendet  af  de  forskjellige 
Dele  af  Maanefladen ,  idet  nogle  ere  lysere,  andre  ere 
mere  mørke.  Tidligere  troede  man,  at  de  mørkere  Par- 
tier vare  Have ,  de  lysere  fast  Land ,  og  man  gav  derfor 
de  mørkere  Navnene  mare  (Hav)  eller  lacu  s  (Sø).  At  denne 
Forklaringsmaade  ikke  var  den  rette,  behøve  vi  nu  ikke  at 
sige.  Sandsynligvis  ligger  Forskj ellen  i  Overfladens  Be- 
skafl'enhed,  idet  de  mørke  Partier  ere  af  en  mere  løs  Bygning, 
mere  ujevne,  medens  de,  som  i  stærkere  Grad  kaste  Sol- 
lyset tilbage,  ere  haardere  og  glattere.  Farven  af  de  for- 
sjeHige  Stenmasser  kan  vel  ogsaa  spille  en  betydelig  Rolle 
i  denne  Henseende.  Mærkværdige  ere  nogle  stærkt  lysende, 
flere  Mile  lange  Striber,  der  danne  et  helt  Straalesystem 
om  enkelte  Ringbjerge,  og  som  gaae  igjennem  Dale  og 
Sletter  op  over  Bjergene  uden  i  mindste  Maade  at  for- 
andre Retning  eller  Form.  Hvad  det  er,  ved  man  ikke; 
Bjergkjeder  kan  det  ikke  være,  da  de  slet  ingen  Skygge 
kaste,  selv  naar  Solen  staaer  ganske  lavt.  Det  var  vel 
muUgt,  at  det  kunde  være  Gange  af  stærkt  lystilbage- 
kastende  Bjergarter,  der  have  gjennembrudt  Overfladen. 


Havet. 

En  physisk  Skildring 

af 

Adjunkt  Schoubye. 

ir.  .J  -n|s;<,-f 

Med  Rette  tillægger  man  Havet  som  charakteristisk 
Egenskab  en  aldrig  ophørende  Urolighed;  dets  Ligevægt 
forstyrres  idelig  saavel  paa  Overfladen  som  i  Dybet.  For- 
styrrelserne ere  enten  uregelmæssige  og  forbigaaende,  som 
den  af  Vindene  afhængige  Bølgebevægelse;  eller  regel- 
mæssige og  periodisk  tilbagevendende,  som  den  af  Solens 
og  Maanens  Stilling  følgende  Ebbe  og  Flod;  eller  endelig 
vedvarende,  om  end  med  forskjellig  Styrke,  saaledes  som 
de  forskjellige  Havstrømninger.  Vi  skulle  nærmere  be- 
tragte disse  Forstyrrelser  af  Havets  Ligevægt  hver  for  sig. 

Bølgebevægelsen  mangler  neppe  nogensinde  al- 
deles paa  noget  Sted  af  det  frie  Verdenshav,  end  ikke  i  det 
vindstille  Æqvatorbælte ;  selv  om  ingen  føleUg  Vind  rører 
sig,  der  kan  forstyrre  Havfladens  Ligevægt,  er  denne  dog 
enten  endnu  ikke  kommen  i  Ro  efter  foregaaende  Storme 
eller  paavirkes  forstyrrende  af  fjerne  Storme,  hvis  Virk- 
ninger kunne  strække  sig  længere  gjennem  Vandet  end 
gjennem  Luften.  En  svag  Vind  med  en  Hastighed  af  kun 
1 — 3  Fod  i  Secundet  frembringer  kun  en  let  Krusning  af 
Vandfladen,  ofte  kun  paa  enkelte  korte  Strøg.  Bliver  Luf- 
tens Bevægelse  til  en  Vind  af  over  4  Fods  Hastighed,  saa 


127 


hæve  sig  smaa  Vandbjerge  over  Vandfladen.  Luftstrøm- 
men trykker  nemlig  paa  Vandet;  dette  giver,  let  bevæge- 
ligt, efter  for  Trykket  og  søger  at  undvige  det ;  nedad  kan 
Vandet  ikke  undvige,  det  har  kun  den  Udvei  at  hæve  sig 
op  omkring  det  af  Luften  trykkede  Sted.  Trykket  ved- 
bliver og  driver  bestandig  flere  Vanddele  samme  Vei,  ind- 
til deres  samlede  Vægt  bliver  saa  stor,  at  de  ved  Tyng- 
den drages  stærkere  nedad,  end  Lufttrykket  tvinger  dem 
opad;  da  synke  de  tilbage  i  deres  forrige  Stilling,  og  Vin- 
den begynder  derefter  paany  at  hæve  en  anden  Vandmasse 
iVeiret,  indtil  dennes  Vægt  ligeledes  overstiger  Lufttrykket, 
og  den  falder  tilbage.  Denne  bestandige  Afvexling  af  op- 
stigende og  tilbage  faldende  Vanddele  er  det,  som  frem- 
bringer den  tilsyneladende  fremadskridende  Bølgebevægelse. 
Tilsyneladende:  thi  de  Vanddele,  som  danne  Bølgerne, 
skride  i  Virkeligheden  ikke  fremad,  men  bevæge  sig  kun 
op  og  ned,  sædvanlig  i  en  krumlinet  Bane,  der  fører  dem 
tilbage  omtrent  til  det  samme  Punkt,  hvorfra  de  gik  ud» 
Omhyggelige  Undersøgelser  angaaende  Bølgedannelsen,  som 
navnlig  ere  anstillede  af  Professorerne  Weber,  have  sat 
dette  udenfor  al  Tvivl,  og  flere  simple  Iagttagelser  kunne 
overbevise  Enhver  om,-  at  Vandet  ved  Bølgebevægelsen 
ligesaalidt  skrider  fremad,  som  Kornmarkens  Ax,  hvis 
bølgeformige  Bevægelse  vilde  frembringe  samme  Skufl'else  som 
Vandets,  hvis  vi  ikke  tydeligt  saae  dem  blive  paa  deres  Plads. 
Saaledes  forudsætter  de  Søfarendes  bekjendte  Anvendelse  af 
Loglinien,  at  dennes  udkastede  Brætbliver  liggende  paa  samme 
Sted  som  et  fast  Udgangspunkt,  hvorfra  den  af  Skibet  i  en 
vis  Tid  tilbagelagte  Vei  kan  maales  ved  den  i  samme  Tid 
udløbne  Deel  af  Loglinien.  Man  seer  ogsaa  tydeligt  Bøl- 
gerne gaae  hen  under  Logbrættet,  der  snart  er  paa  Top- 
pen af  et  Bølgebjerg,  snart  nede  i  en  Bølgedal ;  thi  Bølge- 


128 


dannelsen  selv  skrider  fremad,  men  griber  bestandig  nye 
Vanddele.  Den  skummende  Kam,  som  af  en  stærk  Vind 
dannes  paa  Toppen  af  Bølgerne,  kunde  endnu  synes  at 
gjøre  en  Undtagelse  herfra;  man  seer  tydeligt,  hvorledes 
den  svulmende  Rand  kastes  ud  over  Bølgebjergets  Top  i 
den  foran  liggende  Bølgedal;  men  i  samme  Øieblik  styrter 
ogsaa  Bølgebjerget  sammen.  Skummet  udbreder  sig  paa 
dets  synkende  Flade  og  følger  med  det  ned  i  den  bagved 
liggende  Bølgedal.  Dog  naae  ikke  alle  Dele  af  den  saa- 
ledes  overstyrtede  Bølgerand  heelt  tilbage  til  deres  Ud- 
gangspunkt, og  derfor  er  ogsaa  en  Stedforandring,  en 
Fremadskriden  af  Vandet,  ved  en  stærk  Vind  umiskjende- 
lig;  den  viser  sig  navnlig  ved  Vandets  Stigen  i  indesluttede 
Havbækkener,  naar  en  stærk,  vedholdende  Vind  har  ført 
Vandet  fra  det  store  Hav  ind  i  dem. 
;  ;  Hvad  vi  her  have  bemærket  angaaende  Bølgebevægelsen 
gjælder  ligesaavel  for  indesluttede  Have  og  Indsøer,  som  for  det 
frie  Verdenshav,  Dettes  Bølgebevægelse  har  imidlertid  flere 
Eiendommeligheder,  som  kun  iagttages,  naar  man  har 
fjernet  sig  langt  bort  fra  Kysterne.  Naar  man  fra  Land  seer 
Bølgerne  rulle  frem ,  vise  de  sig  som  lange  Rækker ,  der 
med  nogenlunde  regelmæssige  Mellemrum  følge  paa  hin- 
anden, og  hvis  øverste  Rand,  betegnet  ved  en  hvid  Skum- 
kant, let  iagttages  som  en  sammenhængende  Linie.  Det 
er  den  nære  Havbund ,  henad  hvilken  Bølgerne  rulle  sig, 
der  lægger  Tømme  paa  dem  og  tvinger  dem  til  at  holde 
Trop.  Men  paa  det  vide  Hav  seer  man  ikke  disse  lange 
sammenhængende  Bølgerækker;  her  styrte  de  store  Bølger 
vildere  mellem  hinanden  og  hæve  sig  i  afvexlende  høie, 
krummede,  kegleformige  Kamme  med  spidse,  brydende 
Toppe.  Ved  Siden  af  og  langs  op  ad  Hovedbølgerne  danne 
sig  mindre  Bølger,    der    tilligemed  endnu   andre  Uregel- 


129 


mæssigheder  forøge  det  oceaniske  Virvar,  hvori  den,  der 
kun  kjender  Havet  ved  Kysterne,  ikke  saa  let  finder  sig 
tilrette,  og  som  man  selv  maa  have  seet  forat  kunne  be- 
skrive det,  saavelsom  forat  kunne  forstaae  en  Beskrivelse 
deraf. 

Med  Hensyn  til  Hø  id  en  overgaae  det  frie  Havs 
Bølger  ikke  dem,  man  seer  ved  dets  Kyster,  men  ere 
endog  betydelig  mindre.  Ved  almindelig  jevn  Vind  over- 
stiger Bølgernes  Høide  nemlig  ikke  6  Fod;  om  den  Høide, 
hvortil  de  kunne  stige  ved  Storm,  har  man  mange  over- 
drevne Angivelser,  hvortil  vistnok  ogsaa  d'Urvilles  hører, 
naar  han  siger,  at  han  har  maalt  Bølger  af  80  Fods  Høide. 
Derimod  er  det  ved  omhygelige  Iagttagelser  i  den  seneste 
Tid,  navnlig  af  W.  Scoresby,  sat  udenfor  al  Tvivl,  at  der 
paa  det  frie  Hav  kan  dannes  Bølger,  der  ere  over  30  Fod 
fra  Bølgebjergets  Top  til  Dalens  dybeste  Punkt,  medens 
enkelte  Bølgetoppe  naae  over  40  Fod.  Denne  Høide  er 
dog  langt  mindre  end  den,  der  kan  iagttages  ved  steile 
Kyster,  hvor  man  (efter  Findlays  Angivelse)  f.  Ex.  ved 
Cornwalhs  har  seet  Søen  hæve  sig  til  næsten  300  Fod, 
eller,  som  ved  Warberg  i  Norge,  endog  til  henved  400 
Fod.  Af  Bølgens  Høide  afhænger  dens  Længde  eller  Af- 
standen fra  en  Bølgetop  til  den  nærmest  følgende,  skjøndt 
der  ikke  altid  finder  samme  Forhold  Sted  mellem  dem. 
I  Almindelighed  er  Bølgens  Længde  15 — 20  Gange  saa 
stor  som  Høiden.  Saaledes  gav  Scoresbys  Iagttagelser  en 
Middel-Længde  af  550  Fod  for  Bølger  af  30—40  Fods 
Høide,  saa  at  det  længste  Skib,  der  nogensinde  har  beseilet 
Havet,  kunde  aldeles  begraves  i  en  saadan  Bølgedal.  Med 
Størrelsen  holder  Bølgernes  Hastighed  under  deres  fremad- 
skridende Dannelse  omtrent  Uge  Skridt;  den  er  i  det  Hele 
meget   betydelig   og   er   for  Bølger  af  600  Fods  Længde 

9 


130 


fundet  over  17000  Fod  i  Timen,  hvorved  deres  uhyre 
Kraft  er  let  forklarlig.  Med  denne  Hastighed  gjennemløbe 
Bølgerne  uhyre  Strækninger,  naar  de  først  engang  ere  sat 
i  Bevægelse,  saa  at  de  ofte  naae  mange  hundrede  Mile 
længere  end  den  Stormvind,  der  har  frembragt  dem,  eller 
vedblive  paa  et  Sted  længe  efter,  at  Stormen  der  er  op- 
hørt ,  og  det  er  ikke  umuligt ,  at  endog  de  tropiske 
Orkaner  sende  Stormbølger  lige  op  til  vore  Kyster.  Der- 
ved opstaaer  den  for  Verdenshavet  charakteristiske  Dynning 
eller  ,,hule  Sø",  der  ruller  sine  mægtige,  langstrakte  Bøl- 
ger uafhængig  af  Vindens  Retning  og  Styrke  paa  Stedet 
selv  eller  af  de  ved  den  dannede  Bølger,  enten  som 
Efterveer  efter  et  foregaaende  Stormveir,  der  i  det  dybe 
Vand,  hvor  ingen  Grunde  eller  Kyster  standse  Bevægelsen, 
kun  langsomt  forsvinde,  eller  som  Virkninger  af  en  endnu 
Qern  Storm,  hvis  Bølger  ere  ilede  forud  for  den.  Dynningen 
hindrer  saaledes  Havfladen  i  at  blive  aldeles  rolig,  selv 
ved  fuldkommen  Vindstille,  eller  forøger  det  ved  Vinden 
frembragte  oceaniske  Virvar  ved  sine  ofte  i  modsatte  Ret- 
ninger gaaende   Bølger. 

Endelig  skulle  vi  endnu  nævne  Bølgebevægelsens 
Udstrækning  i  Dybden.  Herom  har  man  kun  faa 
paalidelige  Iagttagelser,  der  kun  vise,  at  Bølgegangen 
strækker  sig  idetmindste  dybere  end  50  Fod;  i  denne 
Afstand  fra  Overfladen  har  man  iagttaget,  at  Dykker- 
klokken slyngedes  4 — 5  Fod  frem  og  tilbage  af  Dynningen. 
Men  de  ovenfor  omtalte  Undersøgelser  af  Brødrene  Weber, 
anstillede  i  det  Mindre  med  Vandet  i  en  Glasrende,  gave 
det  Resultat,  at  Vandets  Bevægelse  strakte  sig  til  en  Dybde 
af  350  Bølgehøider,  altsaa  for  Bølger  af  30  Fods  Høide 
indtil  en  Dybde  af  over  10,000  Fod.  Dette  er  neppe  rimeligt, 
skjøndt  paa  den  anden  Side  flere  Grunde  tale  for,  at  Bølge- 


131 


bevægelsen  naaer  betydeligt  dybere  ned,  end  man  har  kunnet 
undersøge  med  Dykkerklokken. 

Den  anden  af  de  ovenfor  nævnte  Forstyrrelser  af  Havets 
Ligevægt,  nemlig  Ebbe  og  Flod,  har  ikke  sin  Grund  i 
den  snævre  Kreds  af  terrestriske  Kræfters  Vexelvirk- 
ninger,  og  derfor  passer  heller  ikke  det  Billede,  man  har 
brugt  derfor,  nemlig  „Jordens  vældige  Pulsslag";  denne 
Bevægelse  er  nemlig  ikke  nogen  Livsyttring  af  Jorden,  men  en 
Følge  af  Jord-Planetens  kosmiske  Forhold,  navnlig  til  Solen 
og  Maanen.  Den  bestaaer  i  en  regelmæssig,  to  Gange  i 
hvert  Døgn  gjentagen  Synken  og  Stigen  af  Havet  overalt 
undtagen  i  meget  afsondrede  Havbækkener.  I  sex  Timer 
stiger  Vandet  og  trænger  bestandig  længere  op  paa  Kysterne, 
i  Begyndelsen  langsomt  og  neppe  mærkeligt,  derpaa  hur- 
tigere og  tilsidst  atter  langsommere ,  indtil  det  har  naaet 
sit  høieste  Punkt,  hvorved  det  en  kort  Tid  bliver  staaende 
for  derefter  i  de  næste  6  Timer  at  synke  tilbage  igjen  paa 
samme  Maade.  Saaledes  hæves  og  sænkes  Havet  to  Gange 
i  næsten  25  Timer  eller  i  den  Tid,  Maanen  bruger  til  at 
tilbagelægge  sin  tilsyneladende  Bane  omkring  Jorden,  saa  at 
Ebbe  og  Flod  indtræffe  paa  et  Sted  næsten  en  Time  sil- 
digere fra  den  ene  Dag  til  den  anden.  Denne  Sammen- 
hæng mellem  Maanens  Stilling  og  Ebbe  og  Flod  viser  sig 
ikke  blot  ved  Tiden  for  disse  Bevægelsers  Indtræffen,  men 
ogsaa  ved  deres  Størrelse,  og  er  altfor  iøinefaldende,  til 
at  den  nogensinde  skulde  have  været  aldeles  ubekjendt; 
men  først  ved  Newtons  Naturlære  og  især  ved  Laplaces 
Anvendelse  deraf  er  denne  Sammenhæng  bleven  fuldstændig 
forklaret  og  dens  Theori  saaledes  udviklet  og  forenet  med 
Erfaringens  Resultater,  at  man  i  Almindelighed  længe 
iforveien  kan  med  Bestemthed  angive  Tiden  og  Størrelsen 

9* 


132 


for  Ebbe  og  Flod  for  et  givet  Sted.     Grundlaget  for  denne 
Theorl  er  i  Korthed  følgende. 

Da  den  Tiltrækning,  et  Himmellegeme  ifølge  Newtons 
Tyngdelov  udøver  paa  et  andet,  bliver  mindre  jo  større 
Afstanden  mellem  dem  er,  saa  vil  Maanen  ikke  blot  til- 
trække Jorden,  tvinge  den  noget  ud  af  dens  Vei  omkring 
Solen,  forat  lade  den  beskrive  en  Bane  omkring  Jordens 
og  Maanens  fælles  Tyngdepunkt,  men  den  vil  tiltrække  de 
forskjellige  Dele  af  Jorden  med  ulige  Styrke ;  de  nærmest- 
liggende  Dele  af  Jorden,  der  kun  ere  i  en  Afstand  af  59 
Jordradier  fra  Maanen,  ville  tiltrækkes  stærkere  end  Jor- 
dens Midtpunkt,  der  er  60  Jordradier  borte,  og  dette  atter 
stærkere  end  de  fjerneste  Dele  paa  den  modsatte  Side  af 
Jorden,  der  ere  61  Jordradier  fra  Maanen.  Antage  vi,  til 
lettere  Oversigt,  Jorden  aldeles  bedækket  af  Vand,  der  som 
et  flydende  Stof  let  føier  sig  efter  de  paa  forskjellige  Punkter 
virkende  ulige  Kræfter,  saa  ville  dets  ved  Maanen  nærmeste 
Dele  tiltrækkes  stærkere  af  denne  og  nærme  sig  mere  til 
den  end  den  fjernere  Jordkjærne,  og  denne  vil  atter  nærme 
sig  mere  til  Maanen  end  de  endnu  fjernere  Dele  af  Vand- 
fladen ;  eller  Maanen  vil  hæve  Vandet  lige  under  sig  op , 
og  lade  det  paa  den  modsatte  Side  af  Jorden  vige  længere 
bort  fra  denne,  og  den  derved  dannede  Flod  vil  paa  to  mod- 
satte Sider  af  Jorden  som  to  mægtige  Flodbølger  følge 
Maanen  paa  dens  daglige  Gang  omkring  Jorden  i  henved 
25  Timer,  medens  der  paa  de  to  andre  mellemliggende 
Sider  af  Jorden  fremkommer  Ebbe  ved  Vandets  Hen- 
strømning til  Flodbølgerne.  Uafhængig  af  denne  ved  Maa- 
nen frembragte  Bevægelse  dannes  paa  samme  Maade  en 
Jildeles  lignende  Afvexling  af  Ebbe  og  Flod  ved  Solens 
Tiltrækning;  kun  er  denne  Virkning  mindre  end  hiin,  ikke 
fordi  den  Tiltrækning,  Solen  udøver  paa  Jorden,  er  mindre 


133 


end  Maanens,  den  er  tverlimod  ved  Solens  uhyre  Masse 
160  Gange  saa  stor,  men  fordi  Solens  Afstand  fra  Jorden 
er  c.  400  Gange  større  end  Maanens.  Det  er  nemlig 
ikke  disse  Himmellegemers  tiltrækkende  Kræfter  selv,  der 
frembringe  Ebbe  og  Flod,  men  det  er  Forskjellen 
mellem  disse  Kræfters  Virkninger  paa  modsatte  Punkter  af 
Jordens  Overflade  og  paa  dens  Midtpunkt,  og  denne  For- 
skjel  maa,  som  man  let  seer,  være  ligesaa  stor  en  Deel 
af  hele  Tiltrækningskraften,  som  Jordens  Diameter  er  af 
de  tiltrækkende  Himmellegemers  Afstand  fra  den.  Nu  er 
Solens  Afstand  fra  Jorden  12000  Gange  saa  stor  som  dennes 
Diameter,  Maanens  kun  30  Gange  saa  stor;  til  at  frem- 
bringe Ebbe  og  Flod  kan  Maanen  altsaa  anvende  ^'^  af 
sin  hele  Tiltrækningskraft,  Solen  kun  yirini)  ^^  sin  160 
Gange  større  Kraft  eller  y^  af  en  ligesaastor  Kraft  som 
hele  Maanens,  saa  at  Maanens  og  Solens  flodfrembringende 
Kræfter  forholde  sig  som  ^'^  til  ^V  ^Uer  som  5  til  2. 
Antage  vi  f.  Ex.  at  den  af  Solen  hævede  Flodbølge  for  et 
Sted  af  Jorden  er  2Fodhøi,  saa  vil  Maanens  Flodbølge  være 
5  Fod.  Staaer  Solen,  Jorden  og  Maanen  i  een  Linie,  alt- 
saa ved  Ny-  og  Fuldmaane,  saa  træffe  begge  disse  Flod- 
bølger sammen  til  den  saakaldte  Springflod,  hvis  Høide  er 
liig  Summen  af  begge  Flodbølgers  Høide,  eller  her  7  Fod. 
Danne  derimod  Linierne  mellem  disse  tre  Himmellegemer 
en  ret  Vinkel,  i  hvis  Toppunkt  Jorden  staaer,  saaledes  som 
ved  Maanens  Qvarteerskifter,  da  stræber  Solen  at  frem- 
bringe Ebbe,  hvor  Maanen  vil  danne  Flod;  den  sidste  faaer 
Overvægt,  men  bliver  kun  liig  Forskjellen  mellem  begge 
Bevægelser,  eller  her  3  Fod.  Maanens  Indflydelse  vil  saa- 
ledes i  Almindelighed  være  den  alene  gjældende  med  Hen- 
syn til  Tiden  for  Indtrædelsen  af  Ebbe  og  Flod;  Solen 
indvirker  fornemlig  kun  paa  Størrelsen  deraf,  skjøndt  den 


134 


ogsaa  under  visse  Omstændigheder  kan  have  nogen  Ind- 
flydelse paa  Tiden.  Ved  en  nøiagtig  Bestemmelse  af  Tiden 
for  og  Størrelsen  af  Ebbe  og  Flod  maa  der  endnu  tages 
Hensyn  til  mange  andre  mindre  betydende  Omstændigheder, 
hvoriblandt  vi  kun  skulle  nævne  Maanens  og  Solens  for- 
skjellige  Afstande  fra  Jorden,  der  kunne  formindske  eller  forøge 
Flodbølgens  Høide  med  indtil  ^,  og  begge  disse  Himmel- 
legemers større  eller  mindre  Afvigelse  fra  Æquator,  hvis 
Indflydelse  sees  af  de  meget  høie  Springfloder,  som  pleie 
at  indtræff'e  ved  Jevndøgnstider,  naar  Solen  og  Maanen  til 
samme  Tid  staae  over  Æqvator. 

Vi  forlade  nu  den  antagne  Forestilling,  at  hele  Jor- 
den var  bedækket  med  Vand,  og  ville  da  see,  hvor  be- 
tydeligt de  af  Havet  fremtræ.dende  Landmasser  modificere 
den  regelmæssige  Dannelse  og  Bevægelse  af  Flodbølgen. 
Det  er  da  for  det  Første  klart,  at  en  Flodbølge  kun  kan 
dannes  paa  en  Havflade,  der  strækker  sig  over  saa  stor 
en  Deel  af  den  krumme  Jordoverflade,  at  der  kan  være 
en  betydelig  Forskjel  mellem  Afstanden  (og  den  deraf  af- 
hængige Tiltrækning)  fra  Maanen  til  forskjellige  Punkter  af 
denne  Havflade.  Denne  Betingelse  opfylder  alene  det 
store  Ocean,  og  der  alene  dannes  de  Flodbølger,  hvis 
Virkninger  udbrede  sig  lige  op  til  vore  Kyster.  Flodbølgen 
naaer  i  det  stille  Hav  kun  en  ringe  Høide ,  neppe  2 
Fod;  men  selv  denne  Høide  er  forbausende,  naar  manveed, 
hvor  ringe  den  Kraft  er,  som  ifølge  den  foregaaende  Frem- 
stilling alene  virker  til  at  danne  Ebbe  og  Flod,  nemlig 
Forskjellen  mellem  Maanens  saavelsom  Solens  tiltrækkende 
Kræfter  paa  forskjellige  Dele  af  Jorden.  Denne  Forskjel 
er  for  Solens  Tiltrækning  af  Jordens  Midtpunkt  og  et 
Punkt  af  dens  Overflade  neppe  'Aooooooo  af  den  Kraft,  hvor- 
med Jorden   trækker  Legemer   ved   sin  Overflade    til  sig, 


135 


saa  at  de  bevæge  sig  henimod  den  (falde)  med  en  Hastighed 
af  15  Fod  i  det  første  Secund;  Solens  flodfrembringende 
Kraft  vil  altsaa  ikke  engang  kunne  hæve  Vandet  Vioooooo 
Fod  i  det  første  Secund.  Men  hver  enkelt  lille  Deel  af 
Havet  paavirkes  længe  af  denne  Kraft  og  de  mange  smaa  Aar- 
sager  sammenhobes  til  storartede  Virkninger.  Den  i  det 
store  Ocean  saaledes  dannede  Flodbølge  ankommer  til  Øst- 
kysten af  Australiens  Fastland  og  møder  der  de  første  alvorlige 
Hindringer,  som  det  faste  Land  stiller  i  Veien  for  dens  Gang. 
Istedetfor  at  følge  Maanen  paa  dens  tilsyneladende  Bane  om- 
kring Jorden,  hvorved  Flodbølgen  10  Timer  efter  skulde  være 
naaet  forbi  det  gode  Haabs  FoTbjerg,  kommer  den  først 
efter  13  Timers  Forløb  dertil;  og  Cap  Horn,  hvis  Meri- 
dian Maanen  naaer  16  Timer  senere  end  Øst-Australiens, 
naaer  Flodbølgen  først  efter.  20  Timer.  I  de  mellem- 
liggende Have,  det  indiske  og  atlantiske,  ophører  Flod- 
bølgen aldeles  at  følge  Maanen ;  dens  Bevægelse  skeer  ikke 
mere  fra  Øst  til  Vest,  men  fra  Syd  trænger  den  mod  Nord 
op  i  disse  Haves  store  og  smaa  Bugter.  Men  det  er  heller 
ikke  Maanen,  som  under  sin  fortsatte  Gang  danner  eller 
trækker  med  sig  disse  mod  Nord  gaaende  Flodbølger;  de 
ere  kun  Fortsættelser  af  den  i  det  store  Ocean  dannede 
Flodbølge,  dens  Dynninger,  og  staae  ikke  mere  under  Maa- 
nens  Indflydelse,  men  kun  under  Landmassernes  og  Hav- 
bundens. Hine  bevirke  ikke  blot  en  Standsning  i  Flod- 
bølgernes Gang,  hvor  de  enten  tvinge  disse  til  at  gjøre  en 
Omvei  uden  om  dem,  som  Afrikas  Sydost-Kyst,  eller 
sammentrænge  dem  i  en  snævrere  Gjennemgang,  som 
mellem  Sydamerika  og  Afrika;  men  de  opstemme  ogsaa 
Flodbølgernes  Vand  til  en  langt  større  Høide,  end  det  har 
paa  det  store  Ocean,  og  endnu  høiere  stige  Flodbølgerne 
i  snevre  Stræder  og  Bugter,  hvor  Vandet  ligefrem  presses 


136 


ind  og  sammendynges.  Havbunden  virker  desto  mere 
standsende  paa  Flodbølgens  Gang,  jo  nærmere  den  er  ved 
Overfladen,  saa  at  Flodbølgens  Hastighed,  der  ved  20000 
Fods  Dybde  kan  antages  at  være  100  Mile  i  Timen,  ved 
5000  Fod  kun  er  50  Mile,  ved  600  Fod  20  Mile, 
ved  200  Fod  10  Mile  og  ved  6  Fods  Dybde  kun  2 
Mile.  Heraf  vil  man  for  det  Første  i  Hovedsagen  kunne 
forklare  sig  den  meget  forskjellige  Høide,  hvortil  Floden 
stiger  ved  Kysterne;  denne  er  ved  Otahaiti  neppe  2  Fod, 
ved  St.  Helena  3  Fod,  ved  de  vestindiske  Øer  ikke  over 
4  Fod;  derimod  sammenhobes  Flodbølgernes  Vandmasser 
f.  Ex.  i  Baggrunden  af  Fandybugten  mellem  Nyskotland 
og  Nybrunsvig  til  en  Høide,  der  undertiden  skal  kunne 
naae  over  60  Fod,  medens  den  til  samme  Tid  ved  Bug- 
tens Indløb  kun  er  9  Fod.  yed  Europas  Kyster  ere  især 
Bristolcanalen  og  Bugten  ved  St.  Malo  bekjendte  for  høie 
Floder,  der  paa  det  sidste  Sted  naae  indtil  50  Fod,  medens 
de  ved  den  aabne  Vestkyst  af  Europa  i  Almindelighed  ikke 
overstige  4 — 6  Fod;  i  Canalen  naae  de  18 — 20  Fod,  ved 
Vestkysten  af  Danmark  10  Fod.  Forskjellen  mellem 
Springflod  og  den  laveste  Flod  paa  et  Sted  findes  over- 
eensstemmende  med  det  ovenfor  angivne  Forhold  mellem 
Solens  og  Maanens  flodfrembringende  Kraft;  den  høieste 
Flod  er  f.  Ex.  ved  Brest  19  Fod,  den  laveste  8  Fod, 
hvoraf  man  kan  beregne,  at  de  to  samvirkende  eller  hin- 
anden modvirkende  Kræfter  hver  for  sig  bevirke  en  Flod- 
høide af  respective  5^  og  13i  Fod,  svarende  til  det  bekjendte 
Forhold  2  til  5.  I  Østersøen  mærkes  ingen  regelmæssig 
Ebbe  og  Flod;  Vandets  Stigen  og  Synken  er  der  saagodt- 
som  alene  afhængig  af  Vindens  Hæftighed  og  Retning.  Der- 
imod kan  man  endnu  i  Kattegattet  iagttage  en  Flodbølge,  derved 
Hals  (og Middelfart?)  naaer  enMiddelhøide  af  1  Fod.  IMiddel- 


137 


138 


havets  vestlige  Deel  erFlodhøiden  neppe  IFod,  men  T  de 
snævre  Bugter  mod  Øst,  f.  Ex.  ved  Venedig  og  Triest, 
stiger  den  til  4  Fod.  Fremdeles  vil  man  i  Landmassernes 
Form  og  Fordeling  samt  i  Havets  forskjellige  Dybde  kunne 
finde  Grunde  til  de  meget  forskjellige  Tider  for  Ind- 
trædelsen af  Ebbe  og  Flod.  Hosstaaende  Kort  (efter  Dr. 
Verhåghe)  anskueliggjør  uden  videre  Forklaring  den  i  det 
stille  Hav  dannede  Flodbølges  Gang  fra  Australiens  Øst- 
kyst mod  Vest  og  Nord,  ved  at  forbinde  alle  de  Punkter, 
hvor  Ebbe  og  Flod  indtræffe  til  samme  Tid,  med  Linier 
(Isorachier),  hvorpaa  det  tilsvarende  Klokkeslet,  regnet 
fra  Udgangspunktet  ved  Australien,  er  anført. 
tS:  Naar  vi  see  Beboerne  af  mange  Kyster  truede  af  Fare 
for,  at  Havet  ved  en  af  Stormveir  understøttet  ualmindelig 
høi  Flod  skal  trænge  op  paa  Land  og  angribe  deres  Liv 
og  Eiendom,  saa  kunde  der  spørges,  om  der  ikke  er  Fare 
for,  at  disse  voldsomme  Bevægelser  af  Havet  engang  kunne 
overskride  alle  Grændser  og  lade  en  betydelig  Deel  af  det 
faste  Land  blive  oversvømmet  for  bestandig.  Eller  med 
andre  Ord:  Er  Havet  i  stadig  Ligevægt,  saa  at  de  For- 
styrrelser, det  er  underkastet,  kun  kunne  bevirke  smaa 
Bevægelser  indenfor  en  vis  Grændse,  hvorfra  det  atter 
vender  tilbage  til  sin  oprindelige  Stilling,  ligesom  et  Æg,. 
der  ligger  paa  sin  korteste  Diameter,  bestandig  vender  til- 
bage til  denne  sin  stadige  Ligevægtsstilling,  naar  det  bringes 
til  at  vakle;  eller  er  Havets  Ligevægt  ustadig,  saaledes  at 
en  Forstyrrelse  heraf  kan  fremkalde  en  aldeles  forandret 
Stilling  som  blivende  Tilstand?  Ved  et  simpelt  Tanke- 
experiment  kan  man  anskueliggjøre  sig  en  saadan  ustadig 
Ligevægt.  Tænke  vi  os  hele  Jordkloden  bestaaende  af 
Vand  og  en  Korkkugle  nedsænket  deri,  saa  vilde  denne 
som   det  lettere  Legeme    strax  stige  op  til  Overfladen  af 


139 


Vandet,  medmindre  den  befandt  sig  netop  i  Jordklodens 
Midtpunkt;  der  vilde  dog  den  mindste  Forrykning  af  dens 
Stilling  være  nok  til  at  lade  den  stige  op  og  svømme 
ovenpaa  Vandet.  Korkkuglens  Størrelse  forandrer  Intet 
heri;  vi  kunne  altsaa  tænke  os  den  saa  stor,  at  den  ikke 
lod  mere  Plads  tilovers  for  Vandet,  end  den  faste  Jord  nu 
gjør,  og  vi  kunne  ogsaa,  uden  at  foranledige  synderlig 
Forandring  i  Resultatet,  lade  denne  store  Korkkugle  have 
en  ligesaa  ujevn  Overflade,  som  Jorden,  saa  at  en  Deel 
deraf  ragede  op  over  den  tynde  Vandflade;  endnu  vilde 
Stillingen  blive  den  samme,  som  da  den  lille  Kugle  laae 
i  Midtpunktet  af  den  store  Vandklode:  der  vilde  være 
ustadig  Ligevægt,  saaledes  at  den  mindste  Forstyrrelse 
kunde  bringe  de  faste  Dele,  hvor  stor  deres  Masse  end 
var,  til  at  stige  op  fra  Midtpunktet  af  Kloden  saalangt  de 
kunne,  hvilket  er  det  Samme,  som  vi  paa  en  for  vor  til- 
vante Forestilling  naturligere  Maade  kunne  udtrykke  ved, 
at  alt  Vand  vilde  løbe  til  den  ene  Side  og  lade  det  faste 
Land  ligge  paa  den  anden.  1  denne  Betragtning  af  en 
ustadig  Ligevægtstilstand  ligger  allerede  Svaret  paa  vort 
Spørgsmaal,  om  Havet  er  i  en  saadan  Tilstand,  at  det 
var  mueligt,  at  det  nogensinde  under  sine  voldsomme  Be- 
vægelser kunde  komme  til  at  antage  en  heel  anden  blivende 
Stilling,  at  alle  Vande  kunde  styrte  hen  til  een  Side  af 
Jorden  og  saaledes  oversvømme  de  høieste  Bjerge.  Vi  see 
at  dette  kun  var  mueligt,  naar  den  faste  Jord  deelte  Kork- 
kuglens Egenskab,  at  være  lettere  end  Vand;  men  vi  vide, 
at  Jordens  Middellæthed  eller  Vægtfylde  er  5  Gang  større 
end  Vandets,  og  den  Beroligelse,  der  indeholdes  heri,  be- 
styrkes ved  Laplaces  skarpsindige  mathematiske  Behand- 
ling af  det  her  omtalte  Spørgsmaal,  hvorved  han,  under 
en  Betingelse,  som  heldigviis  virkelig  finder  Sted,  nemlig 


140 


at  Havets  Dybde  ikke  er  betydelig  i  Sammenligning  med 
Jordens  Gjennemsnit,  har  fundet,  at  der  til  Havets  stadige 
Ligevægt  udfordres,  at  dets  Tæthed  skal  være  mindre,  end 
Jordens  Middeltæthed. 

Som  den  tredie  Forstyrrelse  i  Havets  Ligevægt  have 
vi  endelig  nævnet  Hav  strømningerne,  disse  Verdens- 
havets Floder,  der  i  forskjeUige  Retninger  gjennemkrydse 
det,  snart  som  uhyre  brede  vandrende  Vandmasser,  snart 
som  småle  Strømme,  ofte  med  skarpt  begrændsede  Bre- 
der, dannede  af  det  stillestaaende  Vand.  De  vigtigste  af 
disse  Strømninger  kunne  sammenfattes  i  to  Hovedsystemer: 
en  almindelig  Bevægelse  af  Verdenshavet  mellem  Vende- 
kredsene fra  Øst  til  Vest,  eller  de  saakaldte  Æquat  or  i  al- 
strømme,  og  Polarstrømmene,  der  føre  Polernes 
Vand  hen  til  lavere  Bredegrader  eller  til  Æquator  selv. 
Aarsagerne  til  disse  Strømninger  ere  langtfra  ikke  fuld- 
stændig bekjendte,  hvorvel  man  let  kan  angive  flere,  som 
maae  antages  væsenlig  at  medvirke  dertil.  Som  saadanne 
kunne  vi  nævne  Jordens  Omdreining  fra  Vest  til  Øst;  ved 
denne  fremkommer  nemhg  ikke  blot,  som  vi  ovenfor  have 
seet,  den  i  modsat  Retning  fremskridende  Flodbølge,  men 
ogsaa  Passatvindene;  og  begge  disse  Bevægelser  maae 
medvirke  til  Dannelsen  af  Æquatorialstrømme.  Disse  paa- 
virkes vistnok  ogsaa,  som  Humboldt  mener,  af  de  i  Trope- 
egnene stedfindende  regelmæssige  daglige  Variationer  af 
Lufttrykket,  hvilke  ligeledes  skride  frem  fra  Øst  til  Vest. 
Hvad  Polarstrømmene  angaaer,  da  forklares  de  mere  til- 
strækkelig ved  den  Forskjel  i  Havvandets  Vægtfylde,  som 
betinges  ved  Temperaturen  under  de  forskjeUige  Brede- 
grader; Polaregnenes  koldere  og  følgelig  tungere  Vand  vil 
nemlig  uophørlig  stræbe  at  udgyde  sig  i  det  varmere  Vand 


141 


under   lavere  Breder  indtil  Æquator  selv,    hvor  vi  i  be- 
tydelig Dybde   finde   iiskoldt  Vand,    der  noksom  viser  sin' 
Oprindelse.     En  anden  Grund  til  Forskjel  i  Vandets  Vægt- 
fylde kan  søges  i  dets  forskjellige  Saltholdighed,    som  da 
ogsaa  kan  medvirke  til  Strømdannelsen. 

Vi  skulle  nærmere  forfølge  Havets  vigtigste  Strøm- 
ninger*), saaledes  som  de  vise  sig  modificerede  ved  de 
mødende  Landmasser,  ved  Sammenstød  og  Krydsning  ind- 
byrdes, ved  herskende  Vinde  og  andre  mindre  bekjendte 
Indvirkninger,  og  betragte  da  først  Æquatorialstrøm- 
mene.  Fra  Amerikas  Vestkyst  gjennemløber  en  mægtig, 
indtil  800  Mile  bred  Strøm  det  stille  Hav  paa  begge  Sider 
af  Æquator  med  en  Hastighed  af  indtil  8  Mile  i  Døgnet, 
indtil  den  naaer  Ørækken  mellem  Asien  og  Australiens 
Fastland,  hvor  den  ved  Landets  og  Monsunvindenes  Ind- 
flydelse tildeels  forandrer  sin  Retning  eller  standses.  Dog 
fortsættes  den  sydlige  Deel  af  Æquatorialstrømmen  videre 
mod  Vest;  understøttet  af  Sydostpassaten  gaaer  den  med 
en  Temperatur,  der  er  3 — 6  Grader  høiere  end  det  om- 
givende Vands,  igjennem  del  indiske  Hav,  nord  om  Mada- 
gaskar, igjennem  Mozambique-Canalen  med  en  Fart  af 
1 — 1-^  Miil  i  Timen  og  omkring  det  gode  Haabs  Forbjerg. 
Her  indsnævres  Strømmen  betydelig  og  en  Deel  af  dens 
Vand  optages  af  en  her  forbipasserende  Strøm  i  modsat 
Retning,  hvis  Oprindelse  vi  siden  skulle  see,  og  som  fører 
en  Deel  af  Æquatorialstrømmens  Vand  tilbage  til  det  in- 
diske Hav;    den  øvrige  Deel  gaaer  mod  Nord  langs  med 


*)  Flere  nyere  Udgivere  af  Skolekort  have  endelig  erkjendi,  at  Havets 
Floder  ikke  ere  af  meget  mindre  praktisk  Betydning  end  Fastlan- 
dets, og  derfor  givet  et  Omrids  af  de  vigtigste  af  disse.  Vi 
kunne  saaledes  her  henvise  til  det  af  Friedenreich  og  Jantzen  ud- 
arbeidede  Skoleatlas. 


142 


Afrikas  Vestkyst,  indtil  den  i  Guineabugten  bøier  mod  Vest 
og  atter  som  Æqvatorialstrøm  gaaer  over  Atlanterhavet 
med  en  Fart  af  c.  2^  Mile  i  Døgnet  og  med  en  indtil 
300  Mile  tiltagende  Brede.  Paa  Halvveien  sender  den 
en  Arm  mod  Nordvest,  der  efterhaanden  taber  sig  hen- 
imod  den  20de  Bredegrad.  Ankommen  til  det  østlige 
fremspringende  Hjørne  af  Sydamerika  deler  Æqvatorial- 
strømmen  sig  i  to  Arme;  den  ene  gaaer  mod  Syd  langs 
med  Brasiliens  Kyst  og  vender  sig  derfra  mod  Sydost  og 
Øst  henimod  det  gode  Haabs  Forbjerg,  hvor  den,  som 
nylig  blev  omtalt,  optager  en  Deel  af  den  mod  Vest 
gaaende  Strøms  Vand  og  fører  det  med  sig  tilbage  til  det 
indiske  Hav,  hvor  den  efterhaanden  taber  sig.  Den  anden 
Arm  af  den  atlantiske  Æquatorialstrøm  gaaer  langs  med 
Sydamerikas  Nordkyst  ind  i  det  caraibiske  Hav  med  en 
meget  forøget  Hastighed  af  c.  20  Mile  i  Døgnet.  Under 
dens  videre  Løb  gjennem  den  mexicanske  Havbugt  bliver 
dens  Vand  stærkt  ophedet,  indtil  det  gjennem  det  snævre 
Stræde  mellem  Florida  og  Cuba  atter  træder  ud  i  Atlanter- 
havet som  den  allerede  i  tre  Åarhundreder  bekjendte  Golf- 
strøm. Ved  Floridas  Kyst,  hvor  Golfstrømmen  er  c.  30 
Mile  bred,  har  den  en  rivende  Bæks  Hastighed,  der  til 
visse  Tider  af  Aaret  kan  stige  til  4 — 5  Mile  i  Timen; 
dens  Temperatur  er  her  henved  28  Grader.  Ved  Amerikas 
Østkyst,  som  den  derefter  følger  indtil  32"^  n.  Br.,  aftager 
Hastigheden  til  2  Mile  i  Timen,  altsaa  dog  endnu  som 
Rhinens  eller  Donaus  i  deres  øvre  Løb  og  tilstrækkelig  til 
alene  at  gjøre  Golfstrømmen  iøinefaldende ,  selv  om  ikke 
dens  høie  Temperatur  (7 — 10''  over  det  omgivende  Vands) 
og  dens  lyseblaa  Farve  røbede  den.  Idet  Strømmen  forlader 
Amerikas  Kyst  i  nordostlig  Retning,  støder  den  Sydost 
for  Newfoundland   paa  en  nordhg  Polarstrøm,    der  giver 


143 


den  en  reen  østlig  Retning  og  tillige  en  større  Brede 
(100 — 250  Mile),  idet  Polarstrømmens  kolde  Vand  tildeels 
gaaer  under  Golfstrømmen  og  presser  den  op  mod  Over- 
fladen. I  denne  Retning  fortsætter  den  sit  Løb  henover 
Atlanterhavet  med  aftagende  Hastighed,  men  med  en  Tem- 
peratur, som  i  en  Afstand  fra  den  mexicanske  Bugt,  der 
først  naaes  af  Strømmen  efter  5 — 6  Ugers  Forløb,  dog 
endnu  er  4 — 5°  høiere  end  det  omgivende  Vands  og  ved 
Azorerne  endnu  er  23°.  Efterhaanden  udbreder  den  sig 
i  flere  Arme,  af  hvilke  nogle  tabe  sig  i  Havet,  andre  kunne, 
fremdrevne  af  de  herskende  Sydvestvinde,  spores  indtil 
Europas  nordhgste  Kyster. 

Polarstrømmene  ere  af  mindre  Udstrækning 
end  Æquatorialstrømmene  med  deres  umiddelbare  Fort- 
sættelser. Fra  det  nordlige  lishav  mellem  Spitzber- 
gen  og  Nowaja  Semlia  gaaer  den  arktiske  Strøm  med 
sine  lisbjerge  mod  Sydvest  mellem  Island  og  Grønland, 
idet  den  varme  Strøm,  som  i  modsat  Retning  trænger 
frem  mod  Europas  Vestkyst,  hindrer  den  i  at  følge  denne 
Kyst  mod  Syd.  Ud  for  Baffinsbugten  forener  den  sig  med 
en  derfra  kommende  Strøm  og  løber  nu  langs  med  La- 
bradors Kyst  og  forbi  Newfoundland  med  en  7°  lavere  Tem- 
paratur  end  det  omgivende  Vand.  Men  her  støder  den 
paa  den  varme  Golfstrøm  og  lider  derved  en  saadan  For- 
styrrelse ,  at  dens  videre  Gang  bliver  vanskelig  at  forfølge. 
En  Deel  af  den  arktiske  Strøms  Vand  forener  sig  med 
Golfstrømmen,  der  smelter  den  største  Deel  af  dens  lis- 
bjerge  med  et  Varmetab  af  over  10°,  medens  den  øvrige 
Driviis  trænger  sig  ind  mellem  Golfstrømmen  og  Amerikas 
Kyst  indtil  40*^  n.  Br.  Af  en  anden  Deel  af  den  arktiske 
Strøm  udvikler  sig  en  Fortsættelse  i  næsten  modsat  Ret- 
ning,   nemlig  den  nordatlantiske   Strøm,    der  gaaer 


144 


parallel  med  Golfstrømmen  henimod  Europas  Kyster  indtil 
Irland;  og  et  tredie  Afløb  af  den  arktiske  Strøm  gaaer 
deels  under,  deels  Nordost  omkring  Golfstrømmen  og  op- 
træder først  tydelig  Øst  for  Azorerne,  hvorfra  den  som 
den  saakaldte  nordafrikanske  Strøm  gaaer  forbi  de 
canariske  Øer  langs  med  Afrikas  Vestkyst,  indtil  den  for- 
ener sig  med  den  atlantiske  Æquatorial strøm  og  afkjøler 
denne  ved  sit  kolde  Vand,  der  beviser  dens  Oprindelse 
fra  Polarstrømmen,  medens  man  af  dens  Løb  kunde  for- 
ledes til  at  antage  den  for  en  Fortsættelse  af  Golfstrømmen. 
Fra  Sydpol-Havet  Øst  for  Victorialand  trænger  den  ant- 
arktiske Strøm  frem  mod  Nord  og  fører  derfra  sit 
kolde  Vand  i  en  stor  Bue  mod  Nordost  hen  til  Kysten  af 
Chili.  Her  sender  den  mod  Syd  omkring  Gap  Horn  en 
mindre  Arm,  der  snart  taber  sig  i  Atlanterhavet;  den 
større  Arm  gaaer  mod  Nord  langs  med  Chilis  og  Perus 
Kyster,  dreier  i  Nærheden  af  Æquator  pludselig  mod  Vest 
og  danner  Begyndelsen  til  det  store  Oceans  Æquatorial- 
strøm.  Midt  i  Tropeegnene  har  denne  kolde  Polarstrøm 
neppe  16  Graders  Varme,  medens  det  stillestaaende  Vand 
ved  dens  Bredder  har  28°;  derfor  er  ogsaa  Æqualorial- 
strømmen  her,  ligesom  i  Atlanterhavet,  i  sit  første  Løb 
koldere  end  det  omgivende  Vand  og  naaer  først  langt  ude 
i  Oceanet  den  tropiske  Varme. 

Foruden  disse  Hovedstrømninger  fmdes  endnu  flere 
mindre  Strømme,  som  oftest  afvexlende  i  Retning  og 
Styrke  ligesom  de  locale  Aarsager,  der  fremkalde  dem. 
Blandt  disse  skulle  vi  her  nævne  den  Deel  af  det  stille 
Havs  Æquatorialstrøm,  som  ved  Syd-China  og  de  indiske  Øer 
kommer  under  de  der  herskende  Monsuners  Indflydelse ;  den 
drives  fra  April  til  October  i  nordostlig,  i  den  øvrige  Halv- 
deel  af  Aaret  i  sydvestlig  Retning.     Gjennem  Strædet  ved 


145 


Gibraltar  fører  en  stadig  Strøm  fra  Atlanterhavet  ind  i 
Middelhavet,  der  fordunster  mere  Vand,  end  det  modtager 
fra  Floderne  og  fra  det  sorte  Hav,  hvorfra  ligeledes  en 
Strøm  gaaer  gjennem  Dardanelleme.  Langs  med  den 
syriske  Kyst  iagttager  man  endnu  den  samme  Strøm  fra 
Syd,  der  for  mange  Aarhundreder  siden  har  tilsandet  Phø- 
niciens  gamle  berømte  Havne.  Den  saakaldte  Kennels 
Strøm  gaaer  fra  Spaniens  Nordvestkyst  gjennem  det  bis- 
cayiske  Hav  mod  Nordvest  ud  i  Atlanterhavet,  hvor  den 
snart  standses  af  den  nordatlantiske  Strøm.  Endelig  gaaer 
fra  Østersøen  som  oftest  en  Strøm  gjennem  Sundet  og 
Belterne  ud  i  Kattegattet  og  Nordsøen. 

Havstrømningerne  ere  af  stor  Betydning  for  Skibsfart, 
klimatiske  og  andre  Forhold.  Den  atlantiske  Æquatorial- 
strøm  og  den  hurtige  Golfstrøm  benyttes  af  Tusinder  af 
Skibe  til  at  fremskynde  Reisen  til  og  fra  Amerika;  og 
langs  Perus  og  Chilis  Kyster  er  den  antarktiske  Strøm  saa 
stærk,  at  Seiladsen  mod  Nord  ikke  varer  flere  Dage,  end 
den  i  modsat  Retning  medtager  Uger.  De  samme  Kyster 
give  et  paafaldende  Exempel  paa  de  kolde  Havstrømningers 
nedstemmende  Indflydelse  paa  Lufttemperaturen ;  denne  er 
i  Lima,  under  11°  s.  Br. ,  6  Grader  lavere  end  i  Rio  Ja- 
neiro, der  ligger  dobbelt  saa  langt  fra  Æquator,  og  over- 
hoved har  hele  Chilis  og  Perus  Kyststrækning  et  forholds- 
viis  meget  kjøligt  Klima,  saa  at  f.  Ex.  Palmen  ikke  naaer 
længere  end  til  30°  s.  Br.  Den  samme  Modsætning,  som 
den  antarktiske  Strøm  frembringer  i  Sydamerikas  klimatiske  ^ 
Forhold  paa  den  østlige  og  vestlige  Kyst,  gjenfinde  vi 
mellem  Nordamerikas  Nordostkyst  og  Europas  Vestkyst: 
hiin  beskylles  af  den  kolde  arktiske  Strøm,  hvis  her  smel- 
tende lisbjerge  forbruge  megen  Varme,  denne  opvarmes 
af  Golfstrømmen,    deels  umiddelbart,    deels  ved  de  frem- 

10 


146 


herskende  Vestenvinde,  der  bringe  os  dens  varme  Dampe. 
Medeqs  saaledes  Nain  paa  Labradors  Kyst  om  Vintren  har 
18   Graders    Kulde   og    om   Somren    kun   8"  Varme,    har 
Edinburgh,    der  kun  hgger   P  sydligere,    om  Vintren  en 
Temperatur  af+3i°,  om  Somren  af  145".     Trægrændsen 
naaer  i  Europa  over  10°  længere  mod  Nord  end  i  Amerika, 
og  niedens  Labrador  er  bedækket  med  lis  og  Snee,  dyrker 
man   i  Norge   endnu   10°  nordligere  JVug  og  Byg  næsten 
lige   til  Nordcap.     Hvis  Landtangen  ved  Panama,   der  nu 
danner  en  Formuur  mod  den  atlantiske   Æquatorialstrøm 
og  tvinger  den  til  at  vende  sig  i  nordostlig  Retning,  ikke 
mere  fandtes  der ,  saa  vilde  Europas  Kyster  rimeligviis  blive 
ligesaa  kolde  som  Nordamerikas;  lishavet  vilde  da,  istedetfor 
Tropehavet,  sende  sit  Afløb  og  sin  fis  ned  til  vore  Kyster 
og  en  Seilads  til  Nordcap  vilde  være  forbunden  med  lige- 
saamange  Farer  og  Kampe  mod  lis  og  Kulde,  som  Nord- 
polexpeditionerne   gjennem  Barrowstrædet.     Den  hele   eu- 
ropæiske   Cultur  vilde   forsvinde    og   vor   Opfindelse saand 
vilde  fornemlig   have  at    øve  sig  paa  Fangsten  af  Ræve , 
Efjarne  og  Sælhunde.     Af  saamegen  Vigtighed  kan  en  til- 
syneladende tilfældig  Beliggenhed   af  en  ringe   Fastlands- 
masse  være  for   en  heel  Verdensdeel,  og  der  behøves  vel 
ikke  Mere  for  at  modbevise  den  Tro,  at  den  uregelmæssige 
Fordeling  af   det  Faste  og  Flydende    paa  Jordoverfladen, 
Iwori  vi  ikke  have  kunnet  opdage  nogen  E enhed  eller  Lov, 
dog  ikke  er  et  tilfældigt  Resultat  af  de  hertil  virkende  Na- 
turl^r«fters  ubundne  Spil. 


Ol 


Nyopdagede  eller  lidet  bekjendte,    Ted   deres  An- 
vendelse Tigtige  Planter. 

Ved  A.  S.  Ørsted. 


I  il  alle  Tider  har  der  hersket  Uvished  om  Oprindelsen 
af  mange  Producter,  som  bragtes  til  Europa  fra  Qerne 
Lande.  Hvor  længe  var  ikke  Cochenillen  kjendt  i  Europa 
som  Farvestof,  førend  man  kom  paa  det  Rene  om  dens 
egentlige  Natur;  endnu  1725,  altsaa  over  200  Aar  efter 
Mexicos  Erobring,  gav  dens  tvivlsomme  Oprindelse  An- 
ledning til  en  mærkelig  Proces,  som  kostede  den  ene  af 
Parterne  hele  hans  Formue.  Intet  Under  at  Sligt  kuade 
finde  Sted  paa  en  Tid,  da  hine  fjerne  Egnes  naturhistoriske 
Skatte  vare  saa  lidet  kjendte,  da  der  endog  i  vore  Dage 
ere  Producter,  hvis  Oprindelse  er  tvivlsom,  og  mange,  om 
hvilke  man  først  i  den  seneste  Tid  har  faaet  nøiagtige  Op- 
lysninger. Det  er  saaledes  kun  faa  Aar  tilbage,  at  man 
har  lært  den  Plante  at  kjende,  som  leverer  den  alt  i  Aar- 
hundreder  meget  anvendte  Peru-Balsam.  Det  samme 
gjelder  om  den  Plante,  hvoraf  Chineserne  tilberede  det 
bekjendte  Silkepapir,  om  den,  som  giver  det  eiéndomme- 
lige  Lugtestof  Patchouly,  som  i  lang  Tid  udgjorde  et  Sær- 
kjende  for  de  ægte  ostindiske  Shavler  og  den  ægte  chine- 

10 


148 


siske  Tusk,  om  den,  hvoraf  det  persiske  Insectpulver  til- 
beredes, o.  fl.  a.  Da  de  fleste  af  disse  Planter,  hvis  An- 
vendelse i  det  daglige  Liv  bestandig  træder  os  for  Øie  og 
som  derfor  især  fortjene  vor  Opmærksomhed,  endnu  kun 
ere  lidet  kjendte,  vil  en  Oversigt  over  den  nyere  Tids 
Opdagelser  i  denne  Retning  maaske  ikke  være  uden 
Interesse. 


Elfenbensplanten. 

Uagtet  det  dyriske  Elfenben  har  en  saa  eiendommelig 
Natur,  at  man  ikke  skulde  formode,  at  der  gaves  nogenPlante- 
substants,  hvormed  det  kunde  forvexles,  saa  har  man  dog 
i  den  senere  Tid  lært  en  Plante  at  kjende,  som  leverer  et 
Product,  der  i  alle  Henseender  stemmer  saa  nøie  overens 
med  Elfenben,  at  kun  et  meget  øvet  Øie  er  istand  til  at 
adskille  det  fra  samme,  og  de  fleste  smaa  Gjenstande,  der 
for  Tiden  gaae  i  Handelen  som  forarbeidede  af  Elfenben, 
hidrøre  fra  de  store  elfenbenagtige  Frø  af  den  i  saa 
mange  Henseender  mærkelige  Elfenbensplante  (Phyte- 
lephas*)  macrocarpa  Ruiz  et  Pav.).  Denne  Plante  har  i 
Væxt  saa  megen  Lighed  med  Palmerne,  at  man  ogsaa  i 
Begyndelsen  henregnede  den  til  disse,  indtil  et  nøiagtigere 
Kjendskab  til  Blomsterne  har  vist,  at  den  maa  begrunde 
en  egen  Plantefamilie  (Phytelephanteæ)  der  —  som  vi  i 
det   Følgende    skulle    see    —    er   nær  beslægtet  med  to 


*3  Af  ^vTOv,  Plante  og  eXe^ag,  Elfenben. 


149 

Planter,   som  ere  velbekjendte  fra  vore  Tørvemoser  nem- 
lig   Dunhammeren    og  Pindsvinknoppen.     Stammen,    som 

Fig.   1. 


^0;i)ll   ;  . 
Elfenbensplanten.     a  Hanplante,     b  Hunplante. 

har  en  Længde  af  10—20  Fod,  ligger  henad  Jorden,  til 
hvilken  den  er  fasthæftet  ved  talrige  Luftrødder,  som  ud- 
gaae  fra  den  nedadvendte  Side.  Kun  den  yderste  Del 
hæver  sig  skraat  iveiret  og  har  i  Toppen  ligesom  Palmerne 
en  enkelt  Endeknop,  omgiven  af  12 — 20  finnede  Blade  der 
have  en  Længde  af  18—20  Fod.  Denne  Plante  er  tvebo 
(dioecistisk) ;  det  vil  sige,  nogle  Individer  bære  kun  Han- 
blomster og  andre  kun  Hunblomster;  og  mærkeligt  nok  ere 
Hanplanterne  høiere,  i  det  Hele  af  en  stærkere  Væxt  og 
mere  oprette  end  Hunplanterne.  Denne  Egenhed  synes 
paaden  ene  Side  at  kunne  forklares  i  Overeensstemmelse  med 
det  Vexelforhold  mellem  Stængel-  og  Frugtdannelsen,  sompaa 


150 


forskjelUgMaade  gjørsiggjeldende  —  naarsaaledesden  senere 
Tids  Forsøg  have  vist,  at  hybride  og  som  saadanne  ufrugtbare 
Træer  voxe  hurtigere  og  opnaae  en  anseligere  Væxt  end 
den  frugtbare  Moder-  eller  Faderplante,  og  naar  man  har 
fundet,  at  enaarige  urteagtige  Planter  (t.  Ex.  Resedaen) 
lade  sig  omdanne  til  fleraarige  med  en  træagtig  Stængel 
ved  at  borttage  Blomsterne ,  inden  de  sætte  Frugt ,  saa 
skulde  man  mene,  at  det  ogsaa  hosElfenbenstræets  Hanplante 
var  det  Næringsstof,  der  skulde  have  tjent  til  Dannelsen  af  Frugt 
og  Frø,  som  kommer  Stammen  til  Gode  og  giver  den  en 
anseligere  Væxt  end  den  ellers  vilde  have  faaet  --  men 
paa  den  anden  Side  staaer  denne  Forklaring  i  Modstrid 
med  den  relative  Størrelse  hos  andre  Tveboplanter,  hvor 
nemlig  Hunplanten  er  større  end  Hanplanten  (Hunplanten 
af  Araucaria  imbricata  skal  saaledes  opnaa  en  Høide  af 
150',  medens  Hanplanten  kun  bliver  40 — 50').  De 
utallige  smaa  Hanblomster  danne  en  kjødet  trind  Kolbe, 
som  sidder  paa  en  kort  Stilk,  der  er  omgiven  af  3—4 
store  hylsteragtige  Blomsterblade ;  3 — 4  Kolber  komme  frem 
paa  samme  Tid  og  hænge  ned  fra  Midten  af  den  anselige 
Krone.  De  ligne  Dunhammerens  Kolbe,  men  ere  meget 
Fig-  2.  større,  3'  lange  og  4"  tykke;  desuden  er  der 
I  den  Forskjel,    at   hos  Dunhammerne  dannes 

*  største    Delen    af   Kolben    af  Hunblomsterne. 

éHver  lille  Hanblomst  er  forsynet  med  et  lille 
Blomsterblad  (Fig.  2  a)  og  har  et  3bladetBlom- 
\     o  /o 

sterdække,  Støvdragerne  ere  tilstede  i  stort 
Antal  (30),  og  den  smalle  Støvknap  er  ved 
Grunden  befæstet  til  en  lang  Støvtraad.    Hun- 

Fig.  2.     En  Hanblomst  {^—\   nat.  Storr.) ,   hvor   alle  Sløvdragerne 
paa  en  nær  ere  afskaarne  lidt  nedenfor  Midten. 


151 


blomsterne  danne  en  Blomsterstand  af  et  ganske  andet 
Udseende,  da  der  kun  sidde  6 — 7  Blomster  sammen  i  et 
Knippe.  De  have  ikke  noget  Blomsterdække,  men  ere  om- 
givne af  talrige  snehvide  Blomsterblade.  Her  findes  ogsaa 
talrige  Støvdragere,  men  de  ere  golde.  Frugtknuden  er  6—9 
Fig.  4.  rummet    (Fig.   4).      Hvert 

Rum  har  kun  et  siddende 
opret  Æg.  Griffelen  er 
lang  og  foroven  delt  i 
6—9  lange  Ar  (Fig.  3). 
Naar  Frugtknuden  er  ud- 
voxen ,  danner  den  et 
Slags  Stenfrugt,  som  inde- 
slutter 6 — 9,  (som  oftest  7)  store  Frø  og  udvendig 
er  besat  med  træagtige  kegleformede  Knuder.  Saadanne 
6 — 7  Frugter  sidde  tæt  sammen  i  en  stor  kugelformet 
Frugtstand  (Fig.  Ib)  af  Størrelse  som  et  Menneskehoved 
og  med  en  Vægt  af  25  Pund,  og  danne  hvad  Botanikerne 
kalde  en  Samfrugt.     Frøet  er  saa  stort  som  et  lille  Æble, 


Fig.  5. 


b  d  e  g 


næsten  kuglerundt,  noget  sammen- 
trykt forneden.  Her  sees  en  frem- 
springende Knude  (Fig.  5b),  som 
kaldes  Navlen  og  betegner  det  Sted, 
hvor  Frøet  har  været  befæstet  til 
^  Frøstolen.  Frøet  frembyder  flere 
fra  de  fleste  andre  Planter  meget 
afvigende  F'orhold.  Det  ydre  Lag 
af  Frøskallen,    den  saakaldte  Skal- 


Fig.  3.     St&weien  {|— ^  nat.  Storr.) 
Fig.  4.     Tversnit  af  Frugtknuden  i  nat.  Storrelse. 
Fig.  5.     Et   Frø  (omtrent  \  nat.  Storr.)   gjennemskaaret.     a   Skal- 
huden,     b  Navlen,     c.  Kjernehuclen.     d  indre  Kimlaag.     e  ydre  Kim- 
laag.     f  Frohvide,     g  Kimplante. 


152 


hud  (a),  er  saaledes  meget  tyk,  benhaard,  bestaaer  af  tre 
ved  Farve  og  Bygning  tydelig  sondrede  Lag  og  løsner  sig 
fra  Frøskallens  indre  Lag,  den  saakatdte  Kjernehud  (c), 
saa  at  der  opstaaer  et  tomt  Rum  mellem  dem.  Paa  Kjerne- 
huden  sees  i  Nærheden  af  Navlen  en  lille  vorteformig  Op- 
høining  (d),  der  under  Spiringen  løsner  sig  som  et  lille 
Laag.  Skalhuden  er  paa  dette  Sted  ogsaa  tyndere  og  fal- 
der af  som  et  Laag  (e),  saa  at  der  som  oftest  findes  et. 
Hul  paa  de  Frø,  som  gaae  i  Handelen.  Kun  Planter  med  en 
meget  haard  Frøskal,  især  mange  Palmer,  ere  forsynede 
med  et  saadant  Laag  (Kimlaag).  Frøets  Kjerne  bestaaer 
af  et  meget  stort  snehvidt  og  benhaardt  Frøhvidelegeme  (f) 
og  en  ganske  lille  Kimplante  (g),  som  ligger  i  Nærheden 
af  det  Sted,  hvor  Frøet  er  hæftet  til  Frøstolen.  —  Vi  skulle 
ret  strax  nærmere  betragte  Frøet,  da  det  er  det,  som  le- 
verer det  elfenbenagtige  Stof;  men  vi  ville  først  gjøre  os 
Rede  for  denne  mærkelige  Plantes  Stilling  i  det  naturlige 
System  og  dens  geographiske  Udbredning. 

Dens  palmeagtige  Væxt  og  ufuldkomne  Blomster  vise, 
at  den  maa  henføres  til  Tretalsplanternes  store  Afdeling. 
Af  disse  ere  især  fire  store  Grupper  at  mærke:  de  Græs- 
agtige, de  Liheagtige,  de  Kolbeblomstrede  og  Palmerne. 
Til  disse  sidste  kan  vor  Plante  ikke  høre;  thi  Palmerne 
have  meget  fuldkomnere  Blomster  med  et  regelmæssigt 
6delt  eller  6bladet  Blomsterdække  og  6  Støvdragere; 
endnu  mindre  vil  den  kunne  henføres  til  de  to  førstnævnte 
Grupper.  Der  bliver  saaledes  kun  de  Kolbeblomstrede 
tilbage,  med  hvilke  ogsaa  Elfenbensplanten  stemmer  nøie 
overens  i  alle  de  væsentligste  Charakterer.  De  Kolbe- 
blomstrede udmærke  sig  nemlig  alle  ved  smaa  ufuldkomne 
som  oftest  nøgne  Blomster  (o:  uden  Blomsterdække),  som 
sidde  paa  en  tyk  kjødet  Axe  og  danne  den  Blomsterstand, 


153 


som  bærer  Navn  af  en  Kolbe.  De  tilhøre  fornemmelig 
den  tropiske  Zone;  saaledes  Aroideerne,  som  hos  os 
især  ere  bekj endte  ved  den  almindelig  dyrkede  capske 
Galla  (Richardia  aethiopica),  og  hvoraf  kun  et  Par 
Arter  have  hjemme  i  Danmark*),  men  som  i  Landene 
mellem  Vendekredsene  høre  til  de  Planter ,  som  aller- 
mest bidrage  til  at  give  -Urskoven  dens  eiendommelige 
Charakter,  da  de  der  overalt  voxe  i  Mængde  paa  Træerne 
som  uægte  Snylteplanter  (Epiphyter).  Dog  slutter  Elfen- 
bensplanten  sig  meget  nærmere  til  to  andre  Familier 
blandt  de  Kolbeblomstrede,  nemlig  dels  til  Dunhammerne, 
men  især  til  Pandaneerne,  træagtige  Planter,  charak- 
teristiske  for  det  tropiske  Asiens  Kystegne,  af  en  meget 
eiendommelig  Væxt,  med  en  forgrenet  Stamme,  som  for- 
neden udsender  talrige  Luftrødder.  Den  nordlige  Zones 
uanselige  Former  af  denne  Plantegruppe  have  saaledes 
træagtige  Repræsentanter  i  begge  Hemisphærer,  men  me- 
dens de  i  den  østlige,  efter  Væxten  at  dømme,  nærmest 
slutte  sig  til  Bromelierne  —  Pandaneerne  have  Udseende 
af  kæmpemæssige  Bromelier  med  Pindsvinknoppens  Blomst 
—  saa  træde  de  derimod  i  den  vestlige  op  under  Pal- 
mernes Skikkelse. 

I  den  nordligste  Del  af  Ny  Granada,  i  de  varme  fug- 
tige Dale,  som  omslutte  Magdalenafloden  i  Nærheden  af 
dens  Udløb  i  Havet,  har  Elfenbensplanten  sit  Hjem**). 
Her  voxer  den  fra  Kysten  indtil  en  Høide  af  3000'   paa 


*)  Kjær  Myssen  (Calla  palustris),  Arum  og  Kalmus. 
**)  Den  blev  i  1847  ogsaa  funden  af  Dr.  Seemann  paa  flere  Steder  i 
den  nyoprettede  Republik  Panama ,  men  nordligere  gaaer  den 
ikke 5  thi  i  Costa  Rica  har  jeg  ikke  trufl'et  den.  Derimod  fore- 
kommer den  sydligere  (i  Peru),  saa  at  dens  Voiekreds  ligger 
mellem  9°  n.  og  8^  s.  Br.  og  70^  —  79«  v,  L. 


154 


saadanne  Steder,  hvor  Jorden  holdes  fugtig  ved  Aaer  og 
Bække,  og  danner  udelukkende  —  idet  den  imod  de  tro- 
piske Planters  Sædvane  ikke  ynder  andre  Væxters  Selskab 
—  smaa  Grupper,  der,  som  man  let  vil  tænke  sig,  frem- 
byde et  høist  eiendommeligt  Udseende,  da  den  store 
Palmekrone,  som  pleier  at  pryde  Toppen  af  en  høi  rank 
Stamme,  her  synes  at  dukke  frem  af  Jorden  og  ved  Grun- 
den er  omgiven  af  4 — 5  store  Frugter,  der  tæt  besatte 
med  Levninger  af  Griffeler  og  Blomsterblade  have  Lighed 
med  en  Negers  Krushoved,  hvorfor  de  ogsaa  af  Landets 
spanske  Beboere  have  faaet  Navnet  Cabeza  de  Negro  eller 
Negerhoved*).  I  Blomstringstiden  (April — Mai)  opfylder 
den  Luften  med  den  herligste  Vellugt,  og  da  omsværmes 
den  af  Myriader  af  Insecter;  senere  (i  October)  afgive  de 
umodne  Frugter,  medens  Frøhviden  endnu  er  en  blød 
Masse,  en  yndet  Føde  baade  for  Indianerne  og  Skovens 
vilde  Dyr.  Men  det  er  fornemmelig  de  modne  Frø,  hvoraf 
der  i  de  sidste  Decennier  udføres  hele  Skibsladninger  fra 
Magdalenafloden  til  Europa  og  Nordamerika,  som  ved  deres 
eiendommelige  Beskaffenhed  og  Anvendelse  fortjene  vor 
Opmærksomhed. 

Den  væsentlige  Del  i  Frøet  er  Kimen,  en  lille  Plante 
som  opstaaer  eftei  Befrugtningen  af  en  enkelt  Celle  (Kim- 
blæren)  i  Ægget,  og  som  ved  Væxten  udvikles  til  en  Plante 
ganske  lig  Moderplanten.  Hos  mange  Planter  udfylder 
Kimen  hele  Frøets  Kjærne  (t.  Ex.  de  Korsblomstrede,  de 
Ærteblomstrede),    og  da  ere  Frøbladene   store,    og  deres 


*)  Planten  selv  kaldes  Palma  de  Marfil  og  Freene  Marfil  vegetal  (ve- 
getabilsk Elfenben).  Blandt  Indianerne  ved  Magdalenafloden  bærer 
den  Navn  af  Tagua  og  i  Panama  af  Anlå,  medens  Peruanerne 
kalde  den  Pulllpunta  eller  Homero. 


155 


Celler  fyldte  med  Melstof,  der  tjener  til  Næring  for  den 
spæde  Plante  under  Spiringen,  inden  den  er  istand  til  at 
optage  de  raa  Næringsstoffer  af  Jorden.  Men  hos  andre 
Planter  udgjer  Kimen  kun  en  lille  D^l  af  Kjemen,  og 
den  allerstørste  Del  indtages  af  Frøhvidelegemet,  der  da 
spiller  samme  Rolle  under  Spiringen,  som  Frøbladene  i  det 
foregaaende  Tilfælde,  hvorfor  ogsaa  dets  Celler  ere  fyldte 
med  Melstof,  som  hos  Kornsorterne,  eller  dette  erstattes 
af  en  fed  Olie  som  hos  Palmerne  og  i  Hørfrø.  Saaledes 
er  Frøhvidens  BeskafTenhed  hos  de  fleste  Planter,  hvor  den 
danner  et  blødt,  melholdigt  eller  oheholdigt  Legeme.  Men 
ganske  anderledes  forholder  det  sig  hos  Elfenbensplanten. 
Her  er  det  store  Frøhvidelegeme  benhaardt,  og  lægge  vi  en 
tynd  Skive  under  Miejroscopet,  da  ville  vi  finde,  at  Cellerne, 
pj„  (j.  hvoraf  det  bestaaer,  have 

en  meget  eiendommehg 
Bygning  (Fig.  6).  Istedetfor 
den  tynde  Cellehinde  viser 
her  et  Gjennemsnit  af  Cel- 
lens Væg  et  tykt  Lag  af 
et  meget  zirhgt  Udseende 
med  talrige  Kanaler,  som 
gaae  straaleformigt  ud  til 
alle  Sider,  snart  udelte 
snart  forgrenede,  altid  en- 
dende med  en  flad  Ud- 
vidning.  Saadanne  for- 
tykkede Cellevægge  forekomme  almindeligt   i  Plantedele, 


Fig.  6.  Celler  afFrOhviden  mefiel  stærkt  forstOrrede.  Kun  i  den 
ene  Celle  sees  Foriykningslageiie.  saaledes  som  de  vise  sig  efter  Kog- 
ning med  caustisk  Kali. 


156 


som  have  en  stor  Fasthed,  og  derved  blive  istand  til  i 
meget  lang  Tid  at  kunne  modstaae  de  ydre  Omgivelsers 
Indvirkning  (saaledes  især  i  Vedet),  og  de  opstaae  derved 
at  nye  Lag  afleire  sig  paa  den  indvendige  Side  af  den  op- 
rindelig tynde  Cellehinde.  Hos  Elfenbensplanten  ere  de 
fortykkende  Lag  saa  nøie  forenede,  at  man  ikke  kan  see 
nogen  Adskillelse  imellem  dem.  Kanalerne  fremkomme 
derved,  at  Fortykningslagene  ikke  afsætte  sig  paa  de  Steder, 
hvor  den  oprindelige  Cellevæg  har  været  forsynet  med  Porer 
eller  Fordybninger,  og  idet  2—3  Kanaler  nærme  sig  hin- 
anden og  tilsidst  forenes,  blive  de  færre  i  Tal  i  de  ind- 
vendige Lag.  Det  er  ikke  blot  Fortykningslagene,  som  ere 
saa  nøie  sammensmeltede,  men  ogsaa  Cellevæggene  ind- 
byrdes, saa  at  Adskillelsen  mellem  dem  først  bliver  tyde- 
lig ved  Behandling  med  Kali. 

Da  der  saaledes  ikke  findes  det  ringeste  Mellemrum 
mellem  Cellerne  —  hvilket  ellers  meget  sjeldent  er  Til- 
fældet*) —  saa  danner  den  hele  Frøhvide  en  tæt 
haard  Masse ,  hvor  de  talrige  Kanaler ,  som  i  Nabo- 
cellerne altid  vende  mod  hinanden,  saa  at  Vædskerne  her- 
igjennem  let  kunne  bane  sig  Vei  fra  den  ene  Celle  til  den 
anden,  sørge  for  at  ikke  ved  Fortykningen  den  til  Ved- 
ligeholdelsen af  Cellernes  Livsvirksomhed  fornødne  Om- 
skiftning af  Vædskerne  standses.  Vi  kunne  nu  forstaae, 
hvorledes  den  ellers  bløde  Frøhvide  hos  denne  Plante  er- 
holder saa  stor  Fasthed,  Tæthed  og  Haardhed,  at  den 
derved  kommer  til  at  ligne  Elfenben.  Dog  maa  man  vel 
vogte  sig  for  at  antage,  at  denne  ydre  Lighed  mellem 
vegetabilsk  og  dyrisk  Elfenben  ogsaa  er   forbunden  med 


*)  Intercellulargange  findes  med  meget  faa  Undtagelser  i  alle  Planters 
Cellevæv. 


157 


Overensstemmelse  i  den  indre  Bygning.  Heri  viser  der 
sig  den  største  Forskjel,  som  man  vil  fmde  ved  at  be- 
tragte en  meget  tynd  Plade  af  en  Tand  under  Microscopet. 
Tandsubstantsen  viser  sig  da  som  sammensat  af  utallige 
yderst  tynde  svagt  forgrenede  Kalkrør,  som  løbe  parallelt 
med  hverandre  i  svage  bølgeformede  Bugtninger. 

En  Fortykning  dS  Cellehinden  er  —  som  alt  bemærket 
—  almindelig  i  saadanne  Plantedele,  som  skulle  have  en 
lang  Varighed ,  og  som  i  lang  Tid  skulle  taale  Om- 
givelsernes Paavirkning.  Uden  den  vilde  Træernes  Ved 
ikke  have  den  fornødne  Fasthed  og  Haarhed,  uden  den 
vilde  Wellingtonsfyrren*)  ikke  have  været  istand  til  at 
hæve  sig  til  en  Høide,  der  er  meget  over  dobbelt  saa 
stor  som  Rundetaarns,  og  ikke  kunnet  modstaae  Aartusin- 
ders  Storme.  Her  indsee  vi  let,  at  et  saadant  Forhold  i 
Cellens  Bygning  er  paa  sin  Plads;  men  hvorledes  bringe 
vi  det  i  Samklang  med  Frøhvidens  forbigaaende  Rolle  som 
Næringsmiddel  for  den  spæde  Plante?  Er  det  ogsaa  muligt 
at  denne  haarde  benagtige  Substants  ligesom  Melstoffet 
under  Spiringen  igjen  kan  opløses  og  forvandles  til  Sukker 
og  Stivelsegummi  (Dextrin)?  Lader  os  da  see,  hvad  der 
foregaaer  ved  Spiringen  af  Elfenbensplantens  Frø.  Naar 
Frøet  har  ligget  nogen  Tid  i  Jorden,  begynder  den  lille 
Kimplante  at  vaagne  af  den  Dvaletilstand,  i  hvilken  alle 
dens  Livsvirksomheder  have  været  standsede.  Den  Del 
af  Frøskallen,  som  ligger  lige  ud  for  Kimen,  løsner  sig  og 
falder  af  som  et  Laag.     Herved  opstaaer  en  lille  Aabning 


*)  Wellingtonia  gigantea,    det  høieste  af  alle  bekjendie  Træer   (over 
300  Fod),  Yoxer  paa  Californiens  Bjerge. 


158 


(Fig.  7d),  gjennem  hvilken  Rodspiren  træder  ud  og  for- 
Fig-  7«  længer  sig  ned  i  Jorden.     Nu  begynder 

ogsaa  Stængelspiren  og  Frøbladet  at  ud- 
vikles; flere  Smaarødder  skyde  ud  fra 
Stængelens  Grund  og  erstatte  her  lige- 
som hos  alle  enfrøbladede  Planter  den 
snart  henvisnende  Rodspire.  Hele  den 
lille  Plante  er  nu  udenfor  Frøskallen, 
men  vedbliver  at  staae  i  Forbindelse 
med  Frøhviden  ved  Frøbladet,  som  har 
en  fra  de  andre  Blade  meget  afvigende 
Bygning.  Det  danner  nemlig  en  lang 
trind  bugtet  Stilk  (Fig.  7  b) ,  som  kun  ved  Grunden 
er  skedeformig  udviet  (a)  og  omslutter  Stængelen, 
medens  den  yderste  Del,  der  er  kugelformig  opsvulmet, 
forbliver  indenfor  Frøskallen  og  tjener  til  at  optage  Næring 
af  Frøhviden.  Efterhaanden  løftes  Frøet  ved  dette  Frøblad 
op  over  Jorden,  og  undersøger  man  det  da,  vil  man  finde, 
at  den  forhen  benhaarde  Frøhvide  er  bleven  forvandlet 
til  en  blød  Masse.  Saaledes  vedbliver  den  unge  Plante  i 
hele  det  første  Aar  at  staae  i  Forbindelse  med  Frøhviden ; 
efter  denne  Tid  vil  man  finde  Frøskallen  tom.  Altsaa 
bliver  ogsaa  her  Frøhviden  under  Spiringen,  uagtet  dens 
store  Haardhed  og  Cellernes  afvigende  Bygning,  opløst  og 
forvandlet  til  Næringsstof  for  den  unge  Plante ;  ganske  paa 
samme  Maade,  som  naar  den  bestaaer  af  tyndvæggede  Celler 
fyldte    med   Melstof,    hvilket    er   Tilfældet   hos    de    fleste 


Fig.  7,  Spirende  Elfenbensplante,  meget  formindsket,  a  den  ne- 
derste skedeformede  Deel  afFrObladei.  b  den  midterste  trinde  Deel  af 
samme.  c  det  Hul,  gjennem  hvilket  Frøbladet  staaer  i  Forbindelse 
med  Frohviden,     d  Navlen. 


159 


Planter.  Man  maa  derfor  antage,  at  de  i  den  oprindelig 
tyndvæggede  Celle  senere  afsatte  Lag  (Fortykningslagene) 
uagtet  deres  store  ydre  Lighed  med  tilsvarende  Dannelser 
i  Vedcellerne  hos  andre  Planter  dog  i  deres  indre  (phy- 
siske  og  chemiske)  Forhold  ere  meget  forskjellige  fra  disse , 
og  fornemmelig  at  de  besidde  en  langt  større  Opløse- 
lighed*). 

Uagtet  Elfenbensplanten  har  været  kjendt  siden  Slut- 
ningen af  det  forrige  Aarhundrede,  da  den  blev  opdaget 
af  de  spanske  Botanikere  Ruiz  og  Pavon  og  beskreven  i 
det  af  dem  i  Madrid  1798  udgivne  store  og  for  sin  Tid 
fortrinlige  Værk:  Systema  vegetabilium  Floræ  peruanæ  et 
chilensis,  uagtet  den  blev  gjenfunden  afHumboldt  ogBon- 
pland  under  deres  berømte  Reise  i  Sydamerika,  og  uagtet 
Frøene  (under  Navn  af  Elfenbensnødder,  Bennødder  eller 
Stennødder)  i  de  sidste  20 — 30  Aar  have  udgjort  en  al- 
mindelig udbredt  Handelsartikel,  saa  er  det  dog  først  i  den 
allerseneste  Tid  at  man  er  kommet  paa  det  Rene  med  denne 
Plantes  egentlige  Natur,  efterat  Purdie,  der  reiste  som 
botanisk  Samler  for  Haveselskabet  i  London,  havde  hjemsendt 
levende  Planter,   af  hvilke   flere  Exemplarer  allerede  have 


•)  Dette  bestyrkes  ogsaa  ved  den  chemiske  Undersegelse  af  Frehviden 
hos  denne  Plante,  som  er  foretaget  af  Mulder.  Han  fandt  nemlig, 
at  Cellerne  her  bestaae  af  et  Stof,  som  kun  er  lidet  forskjelligt 
fra  Cellestoffet  (Cellulose)  og  har  samme  chemiske  Sammensætning 
som  dette.  Naar  man  nu  veed,  at  den  unge  Celles  tynde,  til  Om- 
dannelse skikkede.  Hinde  netop  adskiller  sig  fra  den  ældre  stive 
fortykkede  Cellehinde  derved,  at  den  bestaaer  af  Cellulose,  medens 
den  ældre  Cellehinde  bestaaer  af  Træstof  (Xylogen),  saa  kan  man 
ogsaa  lettere  forstaae  at  Cellerne  i  Elfenbensplantens  Frøhvide 
uagtet  deres  Tykkelse  og  Haardhed  kunne  omdannes  til  Nærings- 
stof for  den  spirende  Plante. 


160 


blomstret,  saaledes  en  Hanplante  i  1852  iSchonbrunn  ved 
Wien  og  en  Hunplante  forrige  Aar  i  den  botaniske  Have 
i  Kew  ved  London.  Hvorvidt  der  gives  flere  Arter  af 
denne  Slægt,  som  man  har  troet,  eller  om  disse  kun  ere 
Varieteter  af  samme  Art,  er  endnu  et  uafgjort  Spørgsmaal. 


Om  Forskjellen  mellem  de  organiske  og  uorganiske 
Legemer. 

Af  Cand.  med.  L.  W.  Salomonsen. 


J\aturvidenskaben  er  vel  en  interessant  og  nyttig,  men  og 
en  farlig  Videnskab;  den  Kundskab,  hvormed  den  forlener 
Menneskene  angaaen^e  de  i  Naturen  forefundne  Gjenstande, 
Phænomener  og  Processer,  og  hvorved  de  faae  en  ofte 
dyb  Indsigt  i  hele  Naturens  Huusholdning ,  forleder  dem 
let  til  at  glemme,  at  der  endnu  staaer  saa  Meget  tilbage, 
som  er  og  altid  vil  blive  uforklarligt,  som  det  ei  er  tilladt 
Menneskets  Aand  at  gjennemskue,  og  bevirker  let,  at,  de 
oversee,  at  der  er  Noget,  en  styrende  Kraft,  et  Princip, 
hvis  Yttringer  vi  vel  kunne  erkjende,  men  ei  dets  Væsen, 
at  der  er  et  Ophav  til  Alt,  en  Gud.  Denne  Bebreidelse, 
som  med  Rette  træffer  flere  af  den  nyere  Tids  Videnskabs- 
mænd, kan  gjøres  gjældende  mod  dem  i  flere  Retninger. 
For  de  physiske  Videnskabers  Vedkommende  er  det  let  at 
vise ;  Undersøgelsen  af  og  Kundskaben  om  de  uforanderlige 
Naturlove,  Beviserne  for,  at  de  samstemme  med  Fornuft- 
lovene, Geologiens  store  Fremskridt,  den  stedse  dybere 
Indsigt  i  Jordens  Udviklingshistorie,  Opdagelsen  af  de 
Keplerske  Love  for  Himmellegemernes  Bevægelse  og  de 
andre  store  astronomiske  Opdagelser,  Alt  dette  har  forledet 
Mange  til  at  sammenblande  Kraft  og  Materie,  til  at  glemme 


162 


det,  som  staaer  skabende  og  styrende  over  Alt  i  Verden, 
til  at  kaste  sig  i  Armene  paa  Atheismen;  at  imødegaae 
denne  Vildfarelse  skal  imidlertid  ikke  her  være  vor  Opgave. 
Derimod  have  de  chemiske  Videnskabers  store  Fremskridt 
væsentlig  bidraget  til  en  anden  Udskeielse,  hvori  flere  af 
Videnskabens  Heroer  i  den  nyere  Tid  have  gjort  sig  skyl- 
dige, nemlig  den  at  paastaae,  at  der  ikke  bestaaer  nogen 
Grundforskjel  mellem  den  organiske  og  uorganiske  Verden, 
og  det  er  denne  Anskuelse,  som  vi  efter  bedste  Evne  her 
ville  søge  at  bekæmpe.  Vi  ville  derfor  søge  først  at  gjøre 
Rede  for,  hvorpaa  de  støtte  deres  Paastand,  og  hvorvidt 
man  maa  give  dem  Ret  deri,  men  dernæst  bestemt  frem- 
hæve de  Punktér,  hvori  der  efter  vor  Overbeviisning  ei 
kan  gives  dem  Medhold ;  men  vi  ville,  dog,  inden  vi  skride 
til  denne  Undersøgelse,  ikke  undlade  den  personlige  Be- 
mærkning, at  vor  lille  Artikel  aldeles  ikke  gjør  Fordring 
paa  Originalitet,  men  væsentlig  er  en  Gjengivelse  af  an- 
detsteds samlede  Bemærkninger. 

For  at  klare  denne  Undersøgelse  er  det  da  nødvendigt 
at  gjøre  sig  Rede  for,  hvad  der  forstaaes  ved  et  organisk 
og  hvad  ved  et  uorganisk  Legeme.  Til  det  uorganiske 
Riges  Omraade  henhøre  alle  de  livløse  Gjenstande,  Minera- 
lierne,  til  det  organiske  Riges  alt  Levende,  altsaa  Planter  og 
Dyr.  Spørgsmaalet  bliver  altsaa,  er  der  nogen  Grundforskjel 
mellem  disse  to  Klasser,  er  der  Noget,  som  ret  egentlig 
er  charakteristisk  for  »Liv« ,  og  Tanken  føres  da  herfra 
uvilkaarligt  hen  til  det  Spørgsmaal:  Existerer  der  en 
»Livskraft?«  De  Gamle  bekræftede  dette  absolut ;  skjøndt 
de  vel  søgte  at  udforske  saamange  Forhold  som  muligt, 
gik  de  dog  stadigt  ud  fra  den  Forudsætning,  at  der  exi- 
sterede  en  Livskraft;  de  ansaae  den  som  noget  Givet, 
hvorom   der   ikke    kunde    reises   nogen   velgrundet  Tvivl, 


163 


og  brugte  den  derfor  stadig  til  Forklaringen  af  de  for  dem 
ufattelige  Phænomener  og  Processer.  Den  nyere  Tids 
Kritik  har  ikke  tilladt  denne  Nødhjælp;  dens  Videnskabs- 
mænd have  ved  utrættelig  Flid  arbeidet  hen  til  mere  og 
mere  at  komme  til  Erkjendelse  af  de  Forhold,  som  angaae 
de  levende  Væsner  og  have  oplyst  utallige  af  dem,  ja 
saamange,  at  flere  af  de  største  Chemikere  endog  aldeles 
benægte  en  Livskrafts  Existents  og  spotte  dens  Antagelse ; 
men  Pluraliteten  kan  dog  ei,  og  det  efter  vor  Mening  med 
Rette,  frigjøre  sig  for  endnu  at  holde  fast  derved,  og 
Grundene  herfor  er  det,  vi  her,  efter  at  have  omtalt  Lig- 
hederne mellem  begge  Rigers  Legemer  ^  skulle  søge  at 
fremstille. 

Er  der  altsaa  Noget,  der  er  charakteristisk  for  »Liv«? 
See  vi  hen  til  de  physiske  Egenskaber,  da  er  det  fra  mange 
Sider  beviist,  at  Physikens  Love  ligefuldt,  om  end  noget 
modificerede,  finde  deres  Anvendelse  og  have  deres  Gyl- 
dighed i  begge  Rigers  Legemer;  Tyngden,  Varmen,  Gal- 
vanismen,  Electriciteten  yttre  deres  Virkninger  paa  en 
analog  Maade  hos  begge;  ligesom  Mineralierne  snart  ere 
haardej  snart  bløde,  saaledes  er  det  Samme  Tilfældet 
med  de  organiske  Legemer,  kun  at  de  som  Følge  af 
deres  Sammensætning  sædvanlig  ere  blødere;  et  uor- 
ganisk Legemes,  f.  Ex.  Kridtets,  Porositet  o:  dets  Gjen- 
nemtrængelighed  for  Vædsker  og  Luftarter,  gjenfinde  vi 
ligeledes  hos  de  organiske  Dele,  og  det  ved  alle,  og 
den  er  endog  en  nødvendig  Betingelse  for  deres  Livs 
Vedbliven.  I  alle  disse  Henseender  finder  Ligheden  altsaa 
Sted,  og  her  er  altsaa  idetmindste  ingen  Grundforskjel. 
Det  Samme  kan  siges  i  chemisk  Henseende ;  thi  vel  lærer 
Chemien  os,  at  der  existerer  Stoffer,  som  kun  findes  i  de 
organiske  Legemer,  og  som  netop  derfor  kaldes  organiske; 

11 


164 


men  for  det  Første  findes  der  desuden  i  de  levende  Væsner 
flere,  og  det  netop  meget  vigtige  Stoffer,  som  ogsaa  ere 
almindelig  udbredte  i  den  uorganiske  Natur,  f.  Ex.  Vand, 
og  for  det  Andet  bestaae  de  organiske  Stoffer  hovedsage- 
ligen  kun  af  saadanne  Grundstoffer,  som  ogsaa  ere  meget 
almindelige  i  det  andet  Rige,  nemlig  Kulstof,  Brint,  Ilt 
og  Qvælstof;  det  er  kun  Maaden,  hvorpaa  de  ere  traadte 
i  Forbindelse  indbyrdes,  som  i  de  to  Riger  er  noget  for- 
skjellig,  men  dog  ei  mere,  end  at  vi  allerede  nu  have 
lært  at  efterligne  den,  idetmindste  hvad  eet  organisk  Stof 
angaaer,  nemlig  Urinstoffet,  som  vi  kunstigt  kunne  danne 
af  uorganiske  Legemer;  og,  er  først  dette  ene  Exempel 
givet,  da  tillader  Analogien  os  at  slutte,  at  det  ikke  vil 
være  umuligt  om  kortere  eller  længere  Tid  kunstigt  at 
fremstille  alle  de  Stoffer,  som  findes  i  Planter  og  Dyr. 

Ogsaa  med  Hensyn  til  Bygningen  og  Dannelsesmaaden 
af  begge  Rigers  Legemer  kan  Ligheden  siges  at  finde  Sted. 
De  uorganiske  Legemer  ere  enten  amorphe  o:  uden  be- 
stemt Form,  eller  krystaUiserede  o:  med  en  saadan,  men 
altid  ere  deres  Atomer  o :  de  mindste  Dele,  hvori  de  kunne 
tænkes  deelte,  ordnede  paa  en  vis  bestemt,  for  de  for- 
skjeUige  Stoffer  forskjellig,  Maade.  Naar  vi  imidlertid  i 
det  Følgende  nærmest  holde  os  til  Krystallerne,  skeer 
det  derfor  kun,  fordi  de  som  det  høieste  Udviklingstrin 
af  det  Uorganiske  bedst  egne  sig  til  at  fremstilles  som  dets 
Repræsentanter.  —  De  organiske  Stoffer  ere  vel  byggede 
paa  en  anden  Maade,  efter  en  anden  Grundform,  men 
Forskjellen  er  dog  her,  som  vi  strax  skulle  vise,  ikke 
større,  end  at  den  kan  betragtes  som  en  Gradsforskjel. 
Og  netop  det  Samme  kan  siges  at  gjælde  med  Hensyn 
til  deres  Dannelsesmaade ;  thi  vel  vise  Vanskelighederne 
ved  kunstigt  at  danne  et  uorganisk  Stof  sig  ikke  saa  store 


165 

som  ved  at  danne  et  organisk,  eller  Betingelserne  for  deres 
Dannelse  saa  væsentlige,  men  ogsaa  dette  vil  ved  en  nær- 
mere Betragtning  vise  sig  kun  at  være  en  Gradsforskjel. 
Grundformen  for  alle  organiske  Legemer  eller  deres 
Dele  er  nemlig,  hvor  forskjellig  de  end  kunne  vise  sig  i 
udviklet  Tilstand,  fra  Begyndelsen  af  altid  en  tilnærmelsesviis 
rund  Celle,  som  bestaaer  af  en  Cellehinde,  et  flydende 
Indhold  og  en  Kjærue,  og  skjøndt  denne  Skikkelse  vel  ved 
første  Betragtning  synes  heelt  forskjellig  fra  f.  Ex.  Kalkens 
elier  Sandkornets  Form,  saa  er  der  dog  Intet  iveien  for, 
ogsaa  for  dem  at  antage,  at  deres  enkelte  mindste  Dele 
lidt  efter  lidt  have  ordnet  sig  om  den  inderste,  førstdannede, 
mindste  Deel,  altsaa  Kjærnen,  som  Grundlag,  ligesom  det 
endvidere  for  mange  uorganiske  Legemer  er  en  nødvendig 
Betingelse  for  deres  Dannelse  og  Existents,  at  de  mellem 
disse  Dele  optage  en  vis  Mængde  Vand,  altsaa  Noget  al- 
deles svarende  til  Celleindholdet.  Vel  er  det  nu  saa,  at 
vi  lettere  kunne  danne  et  uorganisk  Stof  end  et  organisk, 
og  sædvanlig  maa  den  Forestilling  opstaae  hos  os,  at  de 
uorganiske  Legemers  Dannelse  ene  betinges  af  de  dem 
sammensættende  Stoffers  egen  Kralt  og  Væsen,  og  at  der 
ingen  anden  Betingelse  behøver  at  være  tilstede,  saa  at 
f.  Ex.  Svovlsyre  og  JSatron  altid  give  Glaubersalt,  naar  de 
ere  istand  til  at  virke  paa  hinanden;  men  dog  kan  denne 
Anskuelse  ved  nærmere  Betragtning  ikke  gives  Medhold; 
thi  Luftens  Fugtighedstilstand,  Temperaturen,  andre  Stoflers 
Tilstedeværelse  etc.  have  ofte  stor  og  væsentlig  Indflydelse 
paa,  om  det  ene  eller  andet  Legeme  dannes  af  de  samme 
to  Stoffer.  Desuden  gives  der  ogsaa  flere  uorganiske  Le- 
gemer, som  vi  ikke  kunstigt  kunne  danne.  Dette  falder 
allerklarest  i  Øinene,  naar  vi  see  hen  til  selve  Grund- 
stofferne,  som   vi  jo  ikke   kunne  frembringe  uden  ved  at 


166 

uddrive  dem  af  deres  Forbindelser,  ligesom  vi  i  denne 
Henseende  kun  behøve  at  henvise  til  den  Feiltagelse,  som 
laae  til  Grund  for  hele  det  alchemistiske  Rasede  i  det 
15de  og  16de  Aarhundrede,  nemlig  at  søge  at  danne  Guld 
af  andre  Stoffer.  Og  gaae  vi  nu  herfra  over  til  de  orga- 
niske Legemer,  da  er  det  vel  meget  faa,  vi  endnu  have 
opnaaet  at  danne  kunstigt,  som  f.  Ex.  Urinstoffet,  og  selv 
dette  er  ingen  integrerende  Deel  af  et  levende  Væsen; 
det  udføres  tværtimod  snart  efter  sin  Dannelse  for  at  gjen- 
gives  den  uorganiske  Natur;  de  fleste  organiske  Stoffer 
kunne  vi  derimod  ei  fremstille  kunstigt,  og  Betingelserne 
for  deres  Dannelse  synes  kun  at  være  tilstede  i  det  levende 
Legeme;  men  en  kunstig  Celle  kunne  vi  dog  nok  danne, 
ved  nemlig  f.  Ex.  at  ryste  Olie  sammen  med  Æggehvide, 
hvorved  nemlig  hver  Oliedraabe  overdrages  med  et  Lag 
Æggehvide.  Men,  bliver  da  Spørgsmaalet,  naar  vi  kunne 
danne  Cellen,  og  der  ovenfor  er  sagt,  at  den  er  Grund- 
typen for  alle  organiske  Legemer,  er  saa  ikke  Skillevæggen 
mellem  de  to  Riger  reven  ned,  have  saa  ikke  de,  som 
benægte  Forskjellen,  Ret?  Nei,  bliver  Svaret;  i  alle  de 
ovenanførte  Henseender  kunne  vi  give  dem  Medhold;  men, 
naar  de  sige,  at  de  kunne  danne  en  Celle,  saa  benægte 
vi  det  bestemt,  og  derfor  brugte  vi  ovenfor  Udtrykket  »en 
kunstig  Celle«;  vor  Paastand  er  nemlig,  at  de  vel  kunne 
frembringe  et  Legeme,  som  i  Form,  Bygning  og  maaskee 
Sammensætning  ligner  en  Celle,  men  en  virkelig  Celle  er 
det  derfor  alligevel  ikke.  Denne  Paastand  er  det  vor  Pligt 
at  bevise;  thi  her  staaer  Græ.ndseskjellet  mellem  begge 
Rigerne,  heraf  komme  alle  de  øvrige  Forskjelligheder. 
Vi  ville  derfor  bede  vore  Læsere  følge  os,  naar  vi  nu 
forsøge  i  almindelige  Træk  at  give  en  kort  Udvikling  af, 
hvad  der  bør  forstaaes  ved  »en  virkelig  Celle«,   og   ville 


167 


til  dette  Øiemed   give  en  Beskrivelse  af  dens  Dannelses- 
maade. 

Undersøge  vi  under  Mikroskopet  en  organisk  Dannelses- 
vædske,  f.  Ex.  den  i  Planterne  circulerende  Næringssaft 
eller  den  Vædske,  der  udsiver  paa  et  sin  Overhud  be- 
røvet Sted  af  Legemet,  som  eftervirkningen  af  et  Spansk- 
flueplaster,  for  at  see,  hvilke  Forandringer  der  foregaae 
i  denne  fra  først  af  vandklare  Vædske,  da  finde  vi,  at  der 
snart  danner  sig  mange  smaae  faste  Punkter,  som  lidt 
efter  lidt  ordne  sig  flere  ved  Siden  af  hinanden  til  en 
Klump,  og  noget  efter  see  vi  udenom  denne  en  lille  Hinde 
hvælve  sig  frem,  saaledes  at  Klumpen  dog  fra  Begyndelsen 
af  sidder  fast  etsteds  paa  denne  blæreformede  Hindes  Ind- 
side.  Dog  gjælder  denne  Kjærnens  —  thi  saaledes  kaldes 
Klumpen  —  Fastsidden  i  Almindelighed  kun  til  en  vis  Tid, 
og  saalænge  passer  da  den  almindelig  brugte  Sammenlig- 
ning, at  Cellehinden  —  saaledes  kaldes  den  ydre  Hinde 
—  hvælver  sig  om  Kjærnen  ligesom  Uhrglasset  om  Ski- 
ven; i  mange  Tilfælde  løsner  nemlig  Kjærnen  sig  snart 
aldeles  fra  Hinden,  og  kommer  til  at  ligge  i  Midten  af 
den  af  denne  dannede  Blære,  og  Rummet  mellem  disse  to 
Dele  er  opfyldt  af  en  tyndere  eller  tykkere  Vædske.  Nu 
først  er  Cellen  færdig,  det  vil  sige,  den  har  gjennemgaaet 
sin  Dannelse;  men  dens  Liv  er  ei  dermed  forbi.  Ikke  at 
tale  om,  at  der  stadig  foregaaer  Forandringer  mellem  den 
og  Yderverdenens  Stoffer  derved,  at  nogle  af  de  i  dens 
Vædske  opløste  Stoffer  træde  ud  gjennem  Cellehinden, 
medens  andre  udenfra  trænge  ind,  eller  derved,  at  der 
kan  afsættes  nogle  af  de  i  Vædsken  opløste  Stoffer  paa 
dens  Cellehindes  Indside  og  derved  stadig  fortykke  den 
og  forandre  dens  Sammensætning;  der  er  endnu  en  meget 
vigtigere    og    betydningsfuldere    Forandring    tilbage,    den 


108 


nemlig,  at  den  selv  bliver  Grundlaget  for  andre  Celler, 
derved,  at  den  deler  sig  i  to  eller  flere  Dele,  som  hver 
for  sig  bliver  til  en  Celle;  den  bliver  » Modercelle «  for 
andre  »Døttreceller«.  Paa  dette  Stadium,  som  Celler, 
blive  flere  organiske  Legemer  staaende,  f.  Ex.  nogle  Alger, 
flere  Infusionsdyr,  Blodkornene  etc,  men  de  fleste  ud- 
vikles videre  ved  Cellernes  Forlængelse,  Ordning  mod  hin- 
anden, Sammensmeltning  til  Traade  etc,  og  saaledes  op- 
staae  alle  de  forskjellige  Væv,  som  findes  i  Planter  og 
Dyr;  alle  dannes  oprindeligt  af  Celler.  Men,  da  disse  For- 
andringers Beskrivelse  vilde  føre  os  for  vidt,  og  ei  er 
nødvendig  til  vor  Hensigts  Opnaaelse,  ville  vi  nu  søge 
at  bevise  vor  ovenfor  fremsatte  Paastand,  at  Cellen  er  nok 
til  at  begrunde  den  skarpe  Adskillelse  mellem  de  to  Pager. 
Spørge  vi  altsaa  nu:  Er  der  en  Grundforskjel  mellem 
en  Celle  og  en  Krystal,  de  to  Repræsentanter  for  det  or- 
ganiske og  uorganiske  Rige,  saa  maae  vi  ubetinget  be- 
svare det  med:  Ja;  ikke,  fordi  Krystallen  sædvanlig  dan- 
nes hurtigere,  har  en  anden  Form,  bestaaer  af  andre  Be- 
standdele etc,  men  ene  og  alene,  fordi  Krystallen,  naar  vi 
engang  have  den  fuldstændig  dannet,  fra  den  Tid  af  ikke 
forandres  uden  ydre  Indvirkninger,  af  sig  selv  er  uforanderlig, 
medens  Cellen  derimod  ei  kan  standses  i  sin  Udvikling 
eller  i  sin  Formerelse  uden  at  tilintetgjøres ;  thi  den  inde- 
holder i  sig  selv  Foranderligheden,  Udviklingen,  Forplant- 
ningen. Det  er  denne  Ægenskab ,  som  er  Livskraftens 
Yttringsmaade ,  og  spørge  vi,  hvoraf  da  denne  Egenskab 
kommer,  hvad  der  er  Betingelsen  for  den,  saa  svares  der: 
Det  er  den  samme,  som  er  Betingelsen  for  og  det  Grund- 
charakteristiske  ved  »Liv«  overhovedet;  det  er  den,  vi  be- 
tegne ved  Ordet  »Ernæring«.  Og  hvad  forstaaes  der  da 
ved  dette  Ord?  Derved  forstaaes   den   Egenskab,    at  ud- 


169 


vikles  og  vedligeholdes  under  en  uafbrudt  Foranderlighed 
i  eller  Fornyelse  af  Stofblanding,  Form  og  Bygning.  Kjende 
vi  da  ei  Lovene  derfor?  Jo,  idetmindste  tildeels;  men  dog 
ville  vi  see,  at  der  bliver  Anledning  nok  tilbage  for  os 
til  bestemt  at  hævde  Antagelsen  af  en  Livskraft  sin  Gyl- 
dighed, saaledes  som  vi  i  Indledningen  hentydede  til.  Det 
være  os  da  tilladt  i  korte  Træk  at  angive  vore  Grunde  der- 
for; det  mere  Specielle  ved  Ernæringen  haabe  vi  en  anden 
Gang  at  kunne  faae  Leilighed  til  at  beskrive. 

Krystallerne,  Mineralierne ,  kunne  holde  sig  stadigt 
uforandrede ,  saalænge  ei  skadelige  Indvirkninger  træffe 
dem;  vi  finde  jo  saaledes  endnu  i  mange  Lande  Feld- 
spathen.  Kalkstenen  eller  andre  Bjergarter  aldeles  af  samme 
Beskaffenhed,  som  vore  Forfædre  for  Hundreder  afAar  til- 
bage fandt  dem ,  skjøndt  de ,  vi  nu  finde ,  allerede  den- 
gang vare  dannede.  For  Planters  eller  Dyrs  Bestaaen 
er  det  derimod  ei  nok,  at  denne  negative  Betingelse  finder 
Sted;  her  maae  visse  positive  Betingelser  være  tilstede, 
for  at  de  skulle  kunne  vedblive  at  existere,  at  leve;  for 
dem  er  der  visse  »Livsbetingelser«.  For  begge  ere  disse 
omtrent  de  samme,  nemlig  Næringsmidler,  Luft,  Varme, 
kun  for  Planterne  maa  der  endnu  tilføies  Lys ;  mangler  en 
af  disse  Potentser  i  nogen  Tid,  saa  udslukkes  deres  Liv, 
skjøndt  ingen  directe  skadelig  Indvirkning  har  fundet  Sted. 
Og  disse  Betingelser  gjælde  ei  alene  for  de  høieste  For- 
mer, hvor  det  er  Enhver  let  iøinefaldende ;  thi  af  det  dag- 
lige Liv  vide  vi,  at  den  fuldkomne  Plante  ikke  udvikler  sig 
af  det  nedlagte  Frø,  med  mindre  dette  forefinder  gunstige 
Forhold  for  sin  Udvikling ;  de  gjælde  derimod  ogsaa  for  de 
allerlaveste,  netop  dem,  hvorfra  man  er  gaaet  ud  for  at 
bevise  Adskillelsens  Lberettigelse.  Saadanne  lave  Former 
findes  baade  i  Plante-  og  Dyreriget;  vi  have  Alger  ligesaa 


170 


vel  som  Infusionsdyr,  der  kun  bestaae  af  en  eneste  Celle ; 
men  hiin  Alge  maa  ligesaa  vel  som  de  høieste  Planter  er- 
næres for  ei  at  gaae  tilgrunde.  Planterne  indaande  Kul- 
syre, udstøde  Ilt,  de  indsuge  af  Jorden  Vandet  med  dets 
opløste  Stoffer,  de  optage  nogle  af  dem,  udstøde  andre; 
Alt  dette  gjør  ogsaa  Algen;  den  udvikles  som  enhver  an- 
den Celle,  og  den  selv  giver  ved  at  dele  sig  Anledning  til 
nye  Individers  Fremkomst.  See  —  hverken  det  |]ne  eller 
det  Andet  af  dette  gjør  den  kunstig  lavede  Celle ;  maaskee 
vi  engang  i  Tiden  kunne  opnaae  ogsaa  at  sammensætte 
den  saaledes,  at  den  i  sit  Indre  indeholder  Noget,  derligner 
en  Kjærne,  udenom  hvilken  da  Indholdet  og  Cellehinden 
findes ;  maaskee  vi  kunne  drive  vor  Færdighed  saavidt,  at 
vi  faae  et  Legeme,  som,  naar  det  lægges  under  Mikro- 
skopet ved  Siden  af  en  af  en  levende  Deel  udtagen  Celle, 
ikke  kan  skjelnes  fra  den;  men  aldrig  ville  vi  kunne  opnaae, 
at  dette  Produkt  som  den  absolute  Betingelse  for  sin  Ved- 
ligeholdelse fordrer  at  ernæres,  og  aldrig,  at  det  af  egen 
Kraft  giver  Anledning  til  nye  Cellers  Dannelse.  Maaskee 
vi  ved  at  sønderdele  det  i  flere  Dele  kunne  af  den  ene 
Celle  frembringe  flere  mindre,  ligesom  vi  ved  at  sønder- 
knuse en  Krystal  kunne  dele  den  i  flere  Dele,  men  af  sig 
selv,  ifølge  en  den  iboende  Kraft,  vil  den  aldrig  kunne 
gjøre  det.  Kunde  den  det  —  ja,  saa  var  Forskjellen 
hævet;  thi  kunde  man  først  danne  en  eneste  virkehg  Celle, 
saa  er  det  intet  Spring  at'  antage,  at  man  med  Tiden  vilde 
kunne  opnaae  at  danne  alt  andet  Levende  kunstigt; 
—  thi  Alt  skylder  Cellen  sin  Oprindelse.  Altsaa  har 
•selv  den  laveste  Planteorganisme  noget  Charakteristisk, 
hvorved  den  staaer  i  skarp  Modsætning  til  selv  det  høieste 
Uorganiske;  Yttringerne  af  og  Lovene  for  denne  charak- 
teristiske  Egenskabs  Virkemaade    kjende    vi,    endog   i  de 


171 


mindste  Details,    men  den  selv  kjende  vi  ei,    og   ville  vi 
aldrig  komme  til  at  kjende;  —  det  er  Livskraften. 

Gaae  vi  nu  herfra  over  til  Dyrene,  da  behøve  vi 
vel  ikke  her  at  komme  tilbage  til  Forskjellen  mellem  det 
af  en  eneste  Celle  bestaaende  Infusionsdyr  og  Krystallen, 
—  thi  her  gjælder  aldeles  det  Samme  som  om  hiin  Alge, 
men  vi  ville  dog  ikke  undlade,  inden  vi  gaae  over  til  at 
omtale  Dyrenes  Ernæring,  at  henlede  Opmærksomheden 
paa,  at  netop  Infusionsdyrenes  Navn  skylder  Bestræbelsen 
for  at  nedrive  Grændseskjellet  mellem  de  to  Riger  sin 
Oprindelse.  Det  kommer  nemlig  af  at  »infundere«  o:  paa- 
gyde, og  at  denne  Benævnelse  ansaaes  passende,  hidrørte 
derfra,  at  man  troede  selv  at  kun*e  lave  disse  Dyr  blot 
ved  Paagydning  af  uorganiske  Legemer,  f.  Ex.  Feldspath, 
med  destilleret  Vand,  altsaa,  at  man  ligefrem  kunde  skabe 
levende  Dyr  af  uorganiske  Bestanddele;  denne  Feiltagelse 
er  nu  vel  ved  stringente  Forsøg  hævet,  men  Navnet  har 
holdt  sig.  Lad  os  da  altsaa  see,  hvorfor  ogsaa  hos  Dy- 
rene, og  da  navnlig  hos  Mennesket,  Livskrafténs  Antagelse 
er  en  Nødvendighed,  skjøndt  alle  Forholdene  ved  deres 
Ernæring  kjendes  ligesaa  godt,  om  ei  bedre,  end  hos 
Planterne.  Fra  det  chemiske  Synspunkt  viser  Ernæringen 
sig  nemlig  analog ,  skjøndt  staaende  i  Modsætning  til 
Planternes.  Vi  indaande  Ilt,  udaande  Kulsyre,  og  netop 
ved  dette  Vexelforhold  mellem  Planter  og  Dyr  betinges  den 
for  alle  levende  Væsner  nødvendige  Atmosphæres  Eens- 
formighed  og  constante  Sammensætning;  vi  optage  Føde, 
bruge  visse  Dele  af  den,  naar  de  ved  Fordøielsen  ere  be- 
arbeidede,  til  Nydannelse  af  vore  Organers  Elementer,  og 
udskille  Resten,  og  derpaa  beroer  vort  Liv  ligesom  Plan- 
ternes. Vi  vide  godt,  hvorledes  den  gjennem  Munden  op- 
tagne  Føde    fordøies;    vi    kunne    endog    kunstigt   udenfor 


172 


Legemet  frembringe  en  Vædske,  der  har  samme  Virkning 
paa  Næringsmidlerne  som  Mave  saften ;  vi  lære  af  Anato- 
mien de  Redskabers  Bygning  at  kjende ,  hvorved  de  til- 
beredte Fødemidler  ligesom  gjennem  Haarrør  opsuges  fra 
Tarmens  Hule  og  bringes  over  i  Blodet,  af  Ghemien, 
hvilke  Forandringer  de  endvidere  maae  undergaae  for 
deels  at  danne  nye  Bestanddele  af  vort  Legeme,  deels 
atter  at  udskilles  enten  som  Kulsyre  af  Lungerne  eller 
som  Urin  og  Excrementer;  vi  kunne  fuldtvel  indsee  Alt 
dette,  ja  maaskee  vi  i  Tiden  endog  ville  kunne  opnaae 
kunstigt  at  danne  alle  de  i  Menneskets  Legeme  forefundne 
Stoffer;  —  men  dog  kunne  vi  ikke  udenfor  selve  Legemet 
bevirke,  at,  naar  de  vfd  den  kunstige  Fordøielse  dannede. 
Stoffer,  som  i  enhver  chemisk  Henseende  ere  eens  med 
dem,  som  dannes  i  Menneskets  Tarme,  absorberes  i  Haar- 
rør og  blandes  med  Blod,  de  da  danne  nye  Elementer  af 
vort  Legeme,  gaae  over  til  at  blive  Formdele  af  det. 
Hvoraf  afhænger  da  denne  Forandring?  Er  der  maaskee 
endnu  Forhold  ved  disse  Processer,  som  vi  ikke  have  op- 
daget? Det  er  vel  muligt,  endog  sandsynligt;  men  sæt  og, 
at  vi  engang  i  Tiden  opdagede  alle  de  herhenhørende  For- 
hold, og  kunde  tilveiebringe  alle  de.  nødvendige  ydre  Be- 
tingelser og  Indvirkninger  i  vore  Laboratorier  eller  i  en 
Automat  aldeles  som  i  et  levende  Menneske,  vi  ville  dog 
ikke  paa  denne  Maade  kunne  frembringe  en  eneste  nok 
saa  ubetydelig  Formdeel  af  et  Menneske,  en  eneste  Celle. 
Dertil  hører  der  noget  Andet  —  dertil  hører  Livskraften. 
Og  gaae  vi  nu  hdt  videre,  spørge  vi,  hvorledes  det 
gaaer  til,  og  hvoraf  det  afhænger,  at  Cellen  saavel  i  Plan- 
terne som  i  Dyrene  snart  holder  sig  som  Celle  hele  sit 
Liv  igjennem,    snart  bliver  til  Plantefibre,   Blomsterblade, 


173 


Frø,  snart  til  Hud,  Bindevæv,  Lunge,  Hjerte,  snart,  i 
Ægget,  bliver  Grundlag  for  en  heel  ny  Organisme,  uden 
at  det  er  os  muligt  at  opdage  nogensomhelst  væsentlig 
Forskjel  mellem  disse  forskjellige  Arter  af  Cellen ,  da 
kjende  vi  heller  ikke  her  det  til  Grund  Liggende;  kun 
det  vide  vi ,  at  det  aldrig  skeer  uden  i  det  levende 
Legeme,  at  der  hører  Livskraft  dertil. 


Om  Stepper  og  Ørkener. 

Oversat  efter  Humboldts:  Ansichten  der  Natur. 
Af  A.  Thomsen,  Exani.  polyt. 


fed  Foden  af  den  høie  Granitryg,  som  i  vor  Planets 
Ungdomstid,  dengang  den  antilliske  Havbugt  blev  dannet, 
har  trodset  Vandets  Indbrud,  begynder  en  viid,  uoverskuelig 
Slette.  Naar  man  forlader  Bjergdalene  ved  Caracas  og 
den  ørige  Sø  Tacarigua,  i  hvilken  Pisangstammerne  *)  speile 
sig ;  naar  man  forlader  Markerne ,  som  prange  med  det 
thaitiske**)  Sukkerrørs  fine  og  lyse  Grønt  eller  Cacao- 
buskenes***)  alvorsfulde  Skygge,  da  hviler  Blikket  i  Syd 
paa  Stepper,  der  tilsyneladende  hæve  sig  og  begrændse 
Horizonten  i  det  forsvindende  Fjerne. 

Kommende  fra  det  organiske  Livs  yppige  Fylde  be- 
træder Vandringsmanden  forbauset  en  skovløs  og  plante- 
fattig Ørkens  øde  Rand.  Ingen  Høi,  ingen  Klippe  hæver 
sig  i  det  umaalelige  Rum.  Kun  hist  og  her  ligge  afbrudte 
Skiferlag  af  tohundrede  Quadratmiles  Udstrækning,  synligt 
høiere    end    de  tilgrændsende  Dele.     »Banker«   kalde    de 


*)  Musa  sapientum. 
**)  Saccharum  officinarum  otaheitense. 
***)  Theobroma  Cacao. 


175 


Indfødte  dette  Phænomen,  som  om  de  ved  Benævnelsen 
anende  vilde  betegne  Tingenes  gamle  Tilstand,  da  hine 
Høide  strækninger  vare  Grundene,  Stepperne  selv  Bunden 
af  et  stort  Middelhav. 

Endnu  kalder  ofte  en  natlig  Skuffelse  disse  Fortidens 
Billeder  tilbage.  Thi  naar  Stjernerne  i  deres  raske  Op- 
og  Nedgang  belyse  Slettens  Rand,  eller  naar  de  zittrende 
fordobble  deres  Billed  i  et  lavere  Lag  af  bølgende  Dunster, 
troer  man  at  see  det  ubegrændsede  Ocean  for  sig.  Lige- 
som dette,  opfylder  Steppen  Gemyttet  med  en  Følelse  af 
det  Uendelige,  og  igjennem  denne  Følelse  ligesom  løsriver 
det  sig  fra  de  sandselige  Indtryk  af  Rummet  og  paavirkes 
af  høiere  aandelige.  Men  Skuet  af  det  klare  Havspeil, 
hvori  den  letbevægelige,  blidt  skummende  Bølge  kruser  sig, 
er  tillige  venligt.  Død  og  ubevægeUg  ligger  derimod  Step- 
pen udstrakt,  ligesom  en  øde  Planets  nøgne  Klippeskorpe. 

I  alle  Zoner  bærer  Naturen  det  samme  Phænomen, 
disse  store  Sletter,  tilskue;  men  i  enhver  have  de  en 
eiendommelig  Charakteer,  et  Physiognomi,  som  betinges 
af  Jordbundens  Forskjellighed^  af  Klimaet  og  Beliggenheden 
over  Havets  Overflade. 

I  det  nordlige  Europa  kan  man  betragte  de  Hede- 
strækninger, som,  bedækkede  af  en  og  samme,  alt  andet 
fortrængende  Plantevæxt,  strække  sig  fra  Jyllands  Spids  til 
JScheldes  Udløb,  som  sande  Stepper;  men  som  Stepper  af 
ringe  Udstrækning  og  med  stærktbakket  Overflade  i  Sammen- 
ligning med  Sydamerika^  Llanos  og  Pampas,  og  med  Mis- 
souris og  Kobberflodens  Græsmarker,  paa  hvilke  den  kruus- 
haarede  Bison  og  den  lille  Moskusoxe  sværme  omkring. 

Et  mere  storartet  og  alvorligt  Skue  frembyde  Sletterne 
i  det  indre  Afrika.  Lig  det  stille  Oceans  udstrakte  Flade 
har  man  først  i  nyere  Tider  forsøgt  at  gjennemforske  dem : 


176 


de  ere  Dele  af  et  Sandhav,  som  mod  Østen  adskiller  frugt- 
bare Landstrækninger  eller  indeslutter  dem  som  Øer,  saa- 
ledes  som  Ørkenen  ved  Basaltbjerget  Harudsch,  hvor  Am- 
montemplets  Ruiner  i  den  daddelrige  Oase  Siwah  betegne 
en  tidligere  Menneskeculturs  ærværdige  Sæde.  Ingen  Dug^ 
ingen  Regn  befugter  disse  øde  Flader,  eller  udvikler  i  Jor- 
dens brændende  Skjød  Spiren  til  et  Planteliv.  Thi  hede 
Luftsøiler  stige  overalt  tilveirs,  opløse  Dunsterne  og  bort- 
skræmme  den  forbiilende  Sky. 

Hvor  Ørkenen  nærmer  sig  det  atlantiske  Ocean,  som 
imellem  Wadi  Nun  og  det  hvide  Forbjerg,  strømmer  den 
fugtige  Havluft  til  for  at  udfylde  det  tomme  Rum,  som 
frembringes  ved  hine  lodrette  Vinde.  Selv  naar  Skipperen 
gjennem  et  Hav,  der  saa  jevnt  som  en  Eng  er  bedækket 
med  Søtang*),  styrer  henimod  Gambias  Munding,  aner  han, 
naar  pludselig  den  tropiske  Østenvind  forlader  ham,  det 
vidtstrakte,  varmestraalende  Sands  Nærhed. 

Hjorde  af  Gazeller  og  fodrappe  Strudse  gjennemile 
dette  umaadelige  Rum.  Fraregner  man  de  i  Sandhavet 
nyopdagede  Grupper  af  kilderige  Øer,  ved  hvis  grønne 
Bredder  den  nomadiske  Tibbo  og  Tuarik  sværmer,  saa 
er  den  øvrige  Deel  af  den  afrikanske  Ørken  at  be- 
tragte som  ubeboelig  for  Mennesket.  De  tilgrændsende 
civiUserede  Folkeslag  vove  ogsaa  kun  periodisk  at  betræde 


)  Hermed  menes  Sargasso-Havet  eller  de  saakaldte  Fucusbanker,  store 
Strækninger  i  Havet,  bedækkede  afSargasso  eller  svømmende  Tang 
(fucus  natans).  Man  skjelner  mellem  to  Fucusbariker,  den  ene  lang- 
agtige strækker  sig  fra  de  kapoverdiske  Oer  til  Azorerne  mellem 
den  25  og  31°  n.  B. ,  den  anden  mere  afrundede  findes  mellem 
Bermudas-  og  Bahamaøerne.  Et  Transversalbaand  fra  Vest  mod 
Ost  mellem  25  og  30«  Brede  forener  dem.  Samtlige  disse  Stræk- 
ninger indtage  et  Fladerum,  der  er  6—7  Gange  saa  stort  som 
Tydskland. 


177 


den.  Paa  Veie,  som  Aartusinders  Handelssamqvem  ufor- 
anderlig har  bestemt,  gaaer  det  lange  Tog  fra  Tafilet  til 
Tombuktu,  eller  fra  Mourzouk  til  Bornou;  dristige  Fore- 
tagender, hvis  Mulighed  beroer  paa  Kamelens  Tilværelse, 
dette  Ørkenens  Skib,   som  Østens  gamle  Sagn  kalde  det! 

Disse  afrikanske  Sletter  udfylde  et  Rum ,  som  er 
næsten  tre  Gange  saa  stort  som  det  nære  Middelhav;  de 
ligge  deels  under  selve  Vendekredsen,  deels  nær  ved 
den;  og  denne  Beliggenhed  begrunder  deres  særegne 
Naturcharakteer.  Derimod  er  i  den  østlige  Halvdeel  af 
det  gamle  Continent  det  samme  geognostiske  Phænomen 
mere  eiendommeligt  for  den  tempererede  Zone. 

Paa  xMellemasiens  Bjergryg  mellem  Guldbjerget  eller 
Altai  og  Kuen-lyn,  fra  den  chinesiske  Muur  indtil  hinsides 
Himmelbjerget  og  henimod  Aral  Søen,  i  en  Længde  af 
1000  Mile,  udbrede  sig  om  ikke  Verdens  høieste,  saa  dog 
dens  største  Stepper.  En  Deel  af  dem,  Kalmukernes  og 
Kirgisernes  Stepper  imellem  Don,  Wolga,  det  caspiske  Hav 
og  den  chinesiske  Dsaisang-Sø,  altsaa  af  en  Udstrækning 
af  henved  700  geographiske  Mile,  har  jeg  selv  havt  Lei- 
lighed  til  at  see ,  fulde  30  Aar  efter  min  sydamerikanske 
Reise.  Vegetationen  paa  de  asiatiske,  undertiden  bakkede 
og  af  Granskove  afbrudte  Stepper  er  gruppeviis  langt  mang- 
foldigere end  den,  der  findes  paa  Llanos  og  Pampas  ved 
Caracas  og  Buenos  Aires.  Den  skjønneste  Deel  af  Step- 
perne, som  beboes  af  asiatiske  Hyrdefolk,  er  smykket  med 
yppigt  hvidtblomstrende  Rosaceer,  med  Keiserkroner  (Fri- 
tillarier),  Tulipaner  og  Cypripedier.  Ligesom  den  hede 
Zone  i  det  Hele  taget  udmærker  sig  ved ,  at  alt  Vegetativt 
stræber  at  blive  træagtigt,  saaledes  charakteriseres  nogle 
Stepper  i  den  asiatiske  tempererede  Zone  ved  den  vid- 
underlige Høide,  hvortil  blomstrende  Urter  hæve  sig,   saa- 


178 


som  Saussureer  og  andre  Kurvblomster ,  Bælleplanter,  især 
en  Hær  af  Astragalusarter.  Naar  man  i  de  lave  tatariske 
Kjøretøier  bevæger  sig  gjennem  uvéibare  Dele  af  disse 
med  Urter  overvoxede  Stepper,  kan  man  kun  orientere  sig 
i  opreist  Stilling,  og  man  seer  de  skovagtig  tæt  sammen- 
trængte Planter  bøie  sig  for  Hjulene.  Nogle  af  disse  asia- 
tiske Stepper  ere  Græssletter;  andre  ere  smykkede  med 
saftige,  immergrønne,  leddede  Kali-Planter*);  andre  skinne 
i  det  Fjerne  af  knippeformigt  opblomstrende  Salt,  der,  lige- 
som nyfalden  Snee,  ujevnt  bedækker  den  leerede  Jordbund. 

Disse  mongolske  og  tatariske  Stepper,  som  ere  af- 
brudte ved  mangfoldige  Bjergstrøg,  adskille  den  urgamle, 
alt  i  lang  Tid  civiliserede  Menneskehed  i  Tibet  og  Hindo- 
stan  fra  de  raae  nordasiatiske  Folkeslag.  Deres  Tilværelse 
har  ogsaa  været  af  mangfoldig  Indflydelse  paa  Menneske- 
slægtens vexlende  Skjæbne.  De  have  sammentrængt  Be- 
folkningen mod  Syden,  forstyrret  Nationernes  Samqvem 
mere  end  Himmalayah  og  Sneebjerget  Serinagur  og  Gorka, 
og  i  Norden  sat  uoverskridelige  Grændser  for  Udbredelsen 
af  mildere  Sæder  og  skabende  Kunstsands. 

Men  ikke  som  hindrende  Formuur  alene  tør  Hi- 
storien betragte  Indreasiens  Steppe.  Ulykke  og  Øde- 
læggelse har  den  mangengang  bragt  over  Jordkredsen. 
Hyrdefolk  fra  denne  Steppe,  Mongoler,  Geter,  Alaner  og 
Ustiner,  have  rystet  Verden.  Er  i  Aarhundreders  Løb  tid- 
lig Aandsdannelse ,  lig  det  vederqvægende  Sollys,  vandret 
fra  Øst  mod  Vest,  saa  har  ogsaa  senere  hen  sammesteds- 
fra Barbari  og  sædelig  Raahed  truet  med  at  overtrække 
Europa  med  sin  Taage.  Hiognuerne,  en  bruun  Hyrde- 
stamme  af  tukiuisk  d.  e.  tyrkisk  Oprindelse,  boede  i  Læder- 


*)  Især  Slægterne  Chenopodium,  Salsola  og  Salicornia. 


179 


tælte  paa  Gobis  høie  Slette.  Længe  frygtelig  for  den 
chinesiske  Magt,  blev  endelig  en  Deel  af  Stammen  trængt 
mod  Syd  henimod  Indreasien.  Dette  Folkestød  forplantede 
sig  uopholdelig  videre  til  det  gamle  Finnerland  ved  Ural. 
Derfra  brøde  Hunner,  Avarer,  Chasarer  og  en  mangfoldig 
Blanding  af  asiatiske  Menneskeracer  frem.  Hunniske  Krigs- 
hære viste  sig  først  ved  Wolga,  derpaa  i  Pannonien,  ende- 
lig ved  Marne  og  Po's  Bredder,  ødelæggende  de  smukt 
beplantede  Egne,  hvor  den  skabende  Menneskehed  fra 
Antenors  Tider  havde  ophobet  Mindesmærke  paa  Mindes- 
mærke. Saaledes  blæste  fra  de  mongolske  Ørkener  et 
forpestet  Vindpust,  som  qvalte  Kunstens  fine,  længe  pleiede 
Blomst  paa  den  cisalpinske  Jordbund. 

Fra  Asiens  Saltstepper,  fra  de  europæiske  Hedelande, 
der  om  Sommeren  prange  med  honningrige,  rødlige  Blom- 
ster, og  fra  Afrikas  plantetomme  Ørkener  vende  vi  tilbage 
til  Sydamerikas  Stepper,  af  hvilke  jeg  allerede  med  flygtige 
Træk  har  begyndt  at  opridse  et  Billed. 

Den  Interesse,  som  dette  Billed  kan  yde  Iagttageren, 
er  en  reen  Naturinteresse.  Ingen  Oase  minder  her  om 
tidlige  Beboere ,  ingen  beskreven  Steen ,  intet  forvildet 
Frugttræ  om  forgangne  Slægters  Flid.  Ligesom  fremmed 
for  Menneskeslægtens  Skjæbne,  alene  fængslende  til  Nu- 
tiden, ligger  denne  Afkrog  af  Jorden  som  en  vild  Skue- 
plads for  det  frie  Dyre-  og  Planteliv. 

Steppen  strækker  sig  fra  Caracas's  Kystkjæde  indtil 
Guayanas  Skove,  fra  Méridas  Sneebjerge,  ved  hvis  Afifald 
Natron -Søen  Urao  er  en  Gjenstand  for  de  Indfødtes  reli- 
giøse Overtro,  indtil  det  store  Delta,  som  Orinoco  danner 
ved  sin  Munding.  Sydvestlig  trækker  den  sig  ligesom  en 
Havarm  hinsides  Meta's  og  Vichada's  Bredder  til  Guaviares 
ubesøgte  Kilder,    eller  til  den  eensomme  Bjergkolos,    som 

12 


180 

spanske  Krigsfolk  i  deres  livlige  Phantasispil  kaldte  Pa~ 
ramo  de  la  summa  Paz,  eller  den  evige  Freds  skjønne 
Sæde. 

Denne  Steppe  indtager  et  Fladerum  af  16000  Quadrat- 
mile.  Af  geographisk  Uvidenhed  har  man  ofte  skildret 
den  som  strækkende  sig  uden  Afbrydelse  og  med  uforandret 
Brede  indtil  Magellans  Strædet,  uden  at  tænke  paa  Amazon- 
flodens  skovrige  Slette,  som  mod  Nord  og  Syd  begrændses 
af  Apures  og  La  Plata-Strømmens  Græstæpper.  Andes- 
kjeden  Cochabamba  og  den  brasilianske  Bjerggruppe  sende, 
imellem  Provindsen  Chiquitos  og  Landstrækningen  ved 
Villabella,  hinanden  enkelte  Bjergrygge  imøde.  En  smal 
Slette  forener  Amazonflodens  Hylæa  med  Buenos  Aires 
Pampas.  Disse  ere  mere  end  3  Gange  saa  store  som 
Venezuelas  Llanos.  Ja  deres  Udstrækning  er  saa  vid- 
underiig  stor,  at  de  paa  den  nordlige  Side  ere  begrændsede 
af  Palmekrat  og  paa  den  sydlige  Side  næsten  bedækkede 
med  evig  lis.  Den  casuarlignende  Tuyu  (Struthio  Rhea) 
er  eiendommelig  for  disse  Pampas,  saavelsom  de  Golonier 
af  forvildede  Hunde,  der  leve  selskabeligt  i  underjordiske 
Huler,  men  ofte  blodgjærrigt  anfalde  Menneskene,  for  hvis 
Forsvar  deres  Stamfædre  kæmpede. 

Ligesom  Zaharas  Ørken  ligge  Llanos,  eller  Sydamerikas 
nordligste  Slette,  i  det  hede  Jordbælte.  Desuagtet  vise  de 
sig  i  hver  Halvdeel  af  Aaret  i  forskjelUg  Skikkelse;  snart 
øde,  ligesom  det  libyske  Sandhav,  snart  som  en  Græsmark, 
ligesom  saa  mange  af  Mellemasiens  Stepper. 

Det  er  et  belønnende,  om  ogsaa  vanskeligt  Arbeide 
for  den  almindehge  Geographi  at  sammenligne  forskjelligt 
beliggende  Jordstrøg  med  hinanden,  og  at  fremstille  Re- 
sultatet af  denne  Sammenligning  i  faa  Træk.     Mangfoldige 


181 


tildeels  endnu  lidet  udviklede  Aarsager  formindske  den  nye 
Verdensdeels  Tørhed  og  Varme. 

Det  stærkt  indskaarne  Continents  ringe  Brede  i  den 
nordlige  Tropeegn,  hvor  en  flydende  Grundflade  frembyder 
Atmosphæren  en  mindre  varm,  opstigende  Luftstrøm;  dets 
store  Udstrækning  mod  de  iisklædte  Poler;  et  frit  Ocean, 
henover  hvilket  de  tropiske  Vinde  blæse ;  de  østlige  Kysters 
Fladhed,  Strømme  af  koldt  Havvand  fra  Sydpolarregionen, 
som,  i  Begyndelsen  med  en  Retning  fra  Sydvest  til  Nord- 
ost, ende  ved  Chiles  Kyst  under  db^  sydlig  Brede,  og 
trænge  nordlig  frem  langsmed  Perus  Kyster  indtil  Cap  Pa- 
rinna,  hvorfra  de  pludselig  vende  sig  mod  Vest;  det  store 
Antal  af  kilderige  Bjergkjeder,  hvis  sneedækte  Toppe  rage 
høit  op  over  alle  Skylag  og  paa  deres  Skraaning  foranledige 
nedstigende  Luftstrømninger;  den  store  Rigdom  paa  Strømme 
af  uhyre  Brede,  som  efter  mange  Vindinger  altid  søge  de 
fjerneste  Kyster;  sandløse  Stepper,  som  derfor  mindre  let 
lade  sig  ophede ;  uigjennemtrængelige  Skove,  som,  idet  de 
beskytte  Jordbunden  mod  Solstraalerne  eller  udstraale  Var- 
men fra  deres  Blade,  udfylde  den  flodrige  Slette  ved 
Æquator,  medens  de  i  det  Indre  af  Landet,  hvor  Bjerge  og 
Ocean  ere  fjernest,  uddunste  uhyre  Masser  af  deels  indsuget 
deels  selvdannet  Vand  —  alle  disse  Forhold  skaffe  den 
flade  Deel  af  Amerika  et  Klima,  som  ved  sin  Fugtighed  og 
Kølighed  staaer  i  en  vidunderlig  Modsætning  til  det  afri- 
kanske. I  dem  alene  ligger  Grunden  til  hiin  yppige,  af 
Saft  svulmende  Plantevæxt,  hiin  Løvrigdom,  som  udgjør 
det  nye  Continents  eiendommelige  Charakteer. 

Bliver  derfor  den  ene  Side  af  vor  Planet  kaldet  mere 
luftfugtig  end  den  anden,  saa  er  en  Betragtning  af  Tinge- 
nes nuværende  Tilstand  tilstrækkelig  til  at  forklare  denne 
IJlighed.    Physikeren  behøver  ikke  at  indhylle  Forklaringen 

12* 


182 


af  saadanne  Naturphænomener  i  de  geologiske  Mythers 
Slør.  Han  behøver  ikke  at  antage,  at  Elementernes  for- 
dærvelige Kamp  har  udj evnet  sig  til  forskjellige  Tider  i 
den  østlige  og  vestlige  Halvdeel  af  vor  urgamle  Klode, 
eller  at  Amerika  har  hævet  sig  op  af  den  chaotiske  Vand- 
beklædning senere  end  de  øvrige  Verdensdele,  som  et 
sumpet,  af  Krokodiler  og  Slanger  beboet  Øland. 

Vel  har  Amerika  i  sit  ydre  Omrids  og  Retningen  af 
sine  Kyster  en  paafaldende  Lighed  med  det  gamle  Conti- 
nents  sydvestlige  Halvø.  Men  Jordbundens  indre  Structur 
og  de  tilgrændsende  Landmassers  relative  Beliggenhed 
frembringer  i  Afrika  hin  vidunderlige  Tørhed,  som  i  en 
umaadelig  Udstrækning  er  til  Hinder  for  det  organiske  Livs 
Udvikling.  Fire  Femtedele  af  Sydamerika  ligge  hinsides 
Æquator,  altsaa  i  en  Hemisphære,  som  paa  Grund  af  den 
større  Vandmængde  og  af  mangfoldige  andre  Aarsager  er 
køligere  og  fugtigere  end  vor  nordligere  Halvkugle.  Til 
denne  sidste  hører  derimod  den  langt  overveiende  Deel 
af  Afrika.  De  sydamerikanske  Stepper  eller  Llanos  have 
fra  Øst  til  Vest  en  tre  Gange  saa  ringe  Udstrækning  som 
de  afrikanske  Ørkener.  Hine  modtage  den  tropiske  Sø- 
vind, disse,  beliggende  under  samme  Bredecirkel  som  Ara- 
bien og  det  sydlige  Persien,  blive  berørte  af  Luftlag,  som 
blæse  hen  over  hede,  varmestraalende  Gontinenter.  Ogsaa 
har  allerede  Historiens  Fader,  den  ærværdige ,  længe  mis- 
kjendte  Herodot,  i  ægte  Samklang  med  en  storartet  Natur- 
anskuelse, skildret  alle  Ørkener  i  Nordafrika,  Yemen,  Ker- 
man  og  Mekran  (Grækernes  Gedrosia)  ja  indtil  Multan  i 
Forindien,  som  et  eneste  sammenhængende  Sandhav. 

Til  Virkningen  af  de  hede  Landvinde  i  Afrika  kommer 
endnu,  forsaavidt  vi  kjende  det.  Mangelen  paa  store  Flo- 
der, paa  Vanddampe  udaandende  og  Kulde  frembringende 


183 


Skove  og  bøie  Bjerge.  Bedækket  med  evig  lis  er  kun 
den  vestlige  Deel  af  Atlas,  hvis  smalle  Bjergaas,  seet  fra 
Siden,  forekom  de  gamle  Kystfarere  som  en  eneste  luftig 
Himmelstøtte.  Østlig  løber  Bjergkjeden  henimod  Dakul, 
hvor  det  havbeherskende  Carthago  laae,  som  nu  er  sunket 
i  Gruus.  Som  langstrakt  Kyslkjede,  som  gætulisk  Formuur 
tilbageholder  den  de  kølige  Nordenvinde,  og  med  dem  de 
fra  Middelhavet  opstigende  Dampe. 

Som  fremragende  over  den  nedre  Sneegrændse  tænkte 
man  sig  engang  Maanebjergene,  Al  Komri,  om  hvilke  man 
fortalte,  at  de  dannede  en  Bjergparalel  mellem  det  afri- 
kanske Quito,  Høisletten  ved  Habesch,  og  Senegals  Kilder. 
Selv  Lupatabjergene,  der  strække  sig  langsmed  den  østlige 
Kyst  af  Mosambique  og  Monomotapa,  ligesom  Andeskjeden 
paa  Perus  vestlige  Kyst,  ere  i  det  guldrige  Machinga  og 
Mocanga  bedækkede  med  evig  lis.  Men  disse  vandrige 
Bjerge  ligge  vidt  fjernede  fra  den  uhyre  Ørken,  som 
strækker  sig  fra  Atlas  sydlige  Affald  til  den  østlig  flydende 
Niger. 

Maaskee  vilde  alle  disse  optalte  Aarsager  til  Tørhed 
og  Varme  ikke  have  formaaet  at  forvandle  hine  afrikanske 
Sletter  til  et  frygteligt  Sandhav,  havde  ikke  en  eller  anden 
Naturrevolution,  f.  Ex.  Oceanets  Indbrud,  engang  i  fordums 
Tid  berøvet  denne  flade  Egn  sit  Plantedække  og  sin  næ- 
rende Muldjord.  Naar  dette  Phænomen  tildrog  sig,  hvilken 
Kraft  der  bestemte  Indbruddet,  er  dybt  indhyllet  i  For- 
tidens Mørke.  Maaskee  var  det  en  Følge  af  den  store 
Hvirvel,  som  driver  de  varmere  mexikanske  Vande  hen 
over  Newfoundlands  Bank  mod  det  gamle  Continent,  og  med 
hvilken  vestindiske  Cocosnødder  og  andre  Tropefrugter 
naae  til  Irland  og  Norge.  Idetmindste  har  endnu  den  Dag 
idag  en  Arm  af  denne  Havstrøm  fra  Azorerne  af  en  syd- 


184 


østlig  Retning  og  andiiver,  uheldbringende  for  Skipperen, 
Afrikas  med  Sandbanker  dækkede  Vestkyst.  Tillige  vise 
alle  Havkyster  (jeg  tænker  paa  de  peruanske  imellem  Amo- 
tapa  og  Coquimbo),  hvorledes  Aarhundreder ,  ja  maaskee 
Aartusinder  kunne  gaae  hen,  førend  det  bevægelige  Sand 
i  hede  regnløse  Jordstrøg,  hvor  hverken  Lecideer  eller 
andre  Lavarter  spire,  formaaer  at  yde  Planternes  Rødder 
et  sikkert  Rodfæste. 

Disse  Betragtninger  strække  til,  for  at  forklare,  hvor- 
for Afrika  og  Sydamerika,  trods  ydre  Lighed  i  Landenes 
Form,  dog  frembyde  de  meest  afvigende  klimatiske  For- 
hold, den  meest  forskjellige  Vegetationscharakteer.  Men 
uagtet  deu  sydamerikanske  Steppe  er  bedækket  med  en 
tynd  Skorpe  af  frugtbar  Jord,  uagtet  den  periodisk  bliver 
vandet  af  Regnstrømme  og  smykket  med  yppigt  fremspirende 
Græs,  har  den  dog  ikke  kunnet  lokke  de  tilgrændsende 
Folkestammer  til  at  forlade  Caracas  skjønne  Bjergdale , 
Havkysten  og  Orinocos  Flodverden,  for  at  fortabe  sig  i 
denne  for  Træer  og  Kilder  blottede  Ørken.  Derfor  fandt 
de  europæiske  og  afrikanske  Eneboere  ved  deres  An- 
komst Steppen  saagodtsom  mennesketom. 

Vel  ere  Llanos  egnede  til  Qvægavl;  men  Opdrætningen 
af  melkydende  Dyr  var  ukjendt  hos  de  oprindelige  Be- 
boere af  det  nye  Continent.  Ingen  af  de  amerikanske 
Folkestammer  vidste  at  benytte  de  Fordele,  som  Naturen 
ogsaa  i  denne  Henseende  havde  tilbudt  dem.  Den  ameri- 
kanske Menneskerace  (een  og  samme  fra  65"  nordlig  ind- 
til 55°  sydlig  Brede,  dog  Eskimoerne  fraregnede)  gik  fra 
Jagtlivet  ikke  gjennem  Hyrdelivet,  som  Mellemtrin,  over  til 
Agerbrug.  To  Arter  indenlandsk  Hornkvæg  græsse  paa 
Vestcanadas  Græsmarker ,  i  Quivira ,  saavelsom  om  de 
kolossale    Ruiner    af   Aztekernes    Borg,    der    (ligesom    et 


185 


amerikansk  Palmyra)  hæver  sig  eensomt  i  Ørkenen  om 
Gilafloden.  En  langhornet  Mouflon ,  som  ligner  Faarets 
saakaldte  Stamfader ,  sværmer  omkring  paa  Californiens 
tørre  og  nøgne  Kalkklipper.  Charakteristiske  for  den  syd- 
lige Halvø  ere  Vicunaeme,  Huanacoerne,  Alpacaerne  og 
Lamaerne.  Men  alle  disse  nyttige  Dyr,  med  Undtagelse 
af  Lamaen ,  have  i  Aartusinder  bevaret  deres  naturlige 
Frihed.  Nydelsen  af  Melk  og  Ost  saavelsom  Besiddelsen 
og  Culturen  af  meelrige  Græsarter  er  et  charakteristisk 
Kjendetegn  paa  den  gamle  Verdens  Nationer. 

Ere  derfor  enkelte  Stammer  af  disse  sidste  vandrede 
igjennem  det  nordlige  Asien  over  paa  Amerikas  Vestkyst, 
og  have  de,  af  Forkjærlighed  for  Kulden,  fulgt  den  høie 
Andesryg  mod  Syd,  saa  maa  denne  Vandring  være  skeet 
ad  Veie,  paa  hvilke  hverken  Hjorde  eller  Kornsorter  kunde 
ledsage  Nybyggerne.  Skulde  maaskee,  dengang  Hiognuernes 
længe  rystede  Rige  faldt  sammen,  denne  mægtige  Stammes 
Fremvælten  ogsaa  i  Nordost  have  foranlediget  Folkevan- 
dringer fra  China  og  Korea,  ved  hvilke  cultiverede  Asiater 
droge  over  til  det  nye  Continent?  Havde  disse  Nybyggere 
været  Beboere  af  Stepper ,  paa  hvilke  intet  Agerbrug  blev 
drevet,  saa  vilde  denne  vovelige,  ved  Sprogsammenligning 
hidtil  kun  lidet  begunstigede  Hypothese  idetmindste  for- 
klare den  paafaldende  Mangel  paa  Kornsorter  i  Amerika. 
Maaskee  landede  paa  Ny-Californiens  Kyster,  fordreven  af 
Storme,  een  af  de  Præstecolonier,  som  mystiske  ideer 
foranledigede  til  Søfarter,  og  paa  hvilke  Japans  Befolknings- 
historie  paa  Thsinschi-huang-tis  Tider  leverer  et  minde- 
værdigt Exempel*). 


*)  Man  har  historisk  Vished  for,  at  Bonzer  og  andre  Eventyrere  be- 
seilede  det  estlige  chinesiske  Hav  for  at  finde  et  Lægemiddel,  der 


186 


Blev  derfor  Hyrdelivet,  dette  velgjørende  Mellemtrin, 
som  fængsler  nomadiske  Jægerhorder  til  den  græsrige 
Jordbund  og  ligesom  forbereder  dem  til  Agerbruget,  ube- 
kjendt  for  Amerikas  Urindvaanere ;  saa  er  selve  dette 
Ubekjendtskab  Grunden  til  den  sydamerikanske  Steppes 
Mennesketomhed.  Desto  friere  have  Naturkræfterne  ud- 
viklet sig  paa  den  i  mangfoldige  Dyreskikkelser;  frit  og 
kun  indskrænkede  ved  sig  selv,  ligesom  Plantelivet  i  Sko- 
vene ved  Orinoco,  hvor  Hymenæaen  og  Laurbærtræet  med 
sin  kæmpemæssige  Stamme  aldrig  trues  af  Menneskets 
ødelæggende  Haand,  men  kun  af  det  yppige  Paahæng  af 
slyngende  Planter.  Agutier,  smaa  brogetplettede  Hjorte*), 
bepandsrede  Armadillaer,  der  ligesom  Rotter  opskrække 
den  underjordiske  Hare  i  sin  Hule,  Hjorde  af  langsomme 
Chiguirer**),  smukt  stribede  Viverrer,  som  forpeste  Luften, 
den  store  umankede  Løve***),  brogetplettede  Jaguarer****), 
(her  kaldet  Tigere),  som  formaae  at  slæbe  den  unge  af 
dem  selv  dræbte  Tyr  op  paa  en  Høi  —  disse  og  mange 
andre  Dyreskikkelser  gjennemile  den  skovløse  Slette. 

Næsten  kun  beboelig  for  disse,  havde  den  maaskee 
ikke  kunnet  fængsle  nogen  af  de  nomadiske  Folkehorder, 
som  desuden  (efter  asiatisk-indisk  Viis)  foretrække  vegeta- 
bilsk Næring,  stod  ikke  Viftepalmen,  Mauritia,  spredt  om- 
kring hist  og  her.  Vidt  berømte  ere  dette  velgjørende 
Livstræes  Fortrin.  Det  alene  ernærer  Guaraunernes  ube- 
tvungne Nation    ved  Orinocos  Udløb  Nord  for  Sierra   de 


gjorde  Mennesket  udødeligt.     En  saadan  Coloni  paa  300  Par  unge 
Mænd  og  Qvinder  nedsatte  sig  Aar  209  f.  Chr.  paa  Nipon. 
*)  Cervus  mexicanus. 
•*)  Cavia  capybara. 
***)  Felis  concolor  eller  Cuguaren. 
♦***)  Felis  On^a,  en  Panierart. 


187 


Imataca.  Da  de  bleve  mere  talrige  og  sammentrængte, 
reiste  de  ikke  blot  deres  Hytter  paa  afhugne  Palmestammer 
der  bare  en  horizontal  Fletning  som  Gulv ;  men  de  spændte 
ogsaa  (saaledes  fortæller  Sagnet)  Hængemaatter,  vævede  af 
Mauritiaens  Bladstilke,  kunstigt  fra  Stamme  til  Stamme, 
for  i  Regntiden,  naar  Deltaet  er  oversvømmet,  paa  Abernes 
Viis  at  leve  paa  Træerne.  Disse  svævende  Hytter  bleve 
tildeels  bedækkede  med  Dyndjord.  Paa  det  fugtige  Under- 
lag gjorde  Qvinderne  Ild  paa  til  huuslig  Brug.  Naar  man 
om  Natten  seilede  forbi  paa  Floden,  kunde  man  see  Flam- 
merne rækkeviis  blusse  høit  iveiret  uden  Forbindelse  med 
Jorden.  Guaraunerne  skylde  Bevarelsen  af  deres  physiske 
og  maaskee  selv  af  deres  moralske  Uafhængighed  til  den 
løse,  halvflydende  Mosegrund,  over  hvilken  de  løbe  let- 
fodede hen,  og  til  deres  Ophold  paa  Træerne,  et  ophøiet 
Fristed,  til  hvilket  vel  aldrig  religieus  Begeistring  vil  drive 
nogen  amerikansk  Stylit. 

Men  Mauritiaen  yder  ikke  blot  sikker  Bolig,  men  og- 
saa mangfoldig  Næring.  Førend  det  fine  Blomsterdække 
springer  ud  paa  den  mandlige  Palme,  og  kun  i  denne 
Periode  af  Plantemetamorphosen ,  indeholder  Stammens 
Marv  et  sagoagtigt  Meel ,  der  ligesom  Jatropha-Rodens 
bliver  tørret  i  tynde  brødlignende  Skiver.  Træets  gjærede 
Saft  er  Guaraunernes  søde,  berusende  Palmeviin.  De  tæt- 
skællede  Frugter,  der  ligne  rødlige  Grankogler,  give  lige- 
som Pisang  og  saagodtsom  alle  Tropeverdenens  Frugter, 
en  forskjelligartet  Næring,  eftersom  man  nyder  dem  efter 
den  fuldstændige  Udvikling  af  deres  Sukkerstof,  eller  tid- 
ligere i  meelagtig  Tilstand.  Saaledes  finde  vi  paa  det 
nederste  Trin  af  menneskelig  Aandsdannelse  en  heel  Folke- 
stammes Existents  knyttet  til  et  enkelt  Træ,  ligesom  In- 
sectet  er  indskrænket  til  enkelte  Blomsterdele. 


188 


Siden  det  nye  Continents  Opdagelse  ere  Sletterne 
(Llanos)  blevne  beboelige  for  Mennesker.  For  at  lette 
Saraqvemmet  mellem  Kysten  og  Guayana  (Orinoco-Landet), 
er  der  hist  og  her  bygget  Stæder  ved  Steppefloderne. 
Overalt  i  det  umaadelige  Rum  er  Qvægavl  begyndt.  Dag- 
reiser  fjernede  fra  hinanden  ligge  enkelte  med  Huder  dæk- 
kede og  af  Siv  og  Remme  flettede  Hytter.  Talløse  Skarer 
af  forvildede  Tyre,  Heste  og  Muuldyr  sværme  omkring  paa 
Steppen.  Den  uhyre  Formerelse  af  disse  Dyr  fra  den 
gamle  Verden  er  desto  beundringsværdigere,  jo  mangfol- 
digere de  Farer  ere,  med  hvilke  de  have  at  kæmpe  i  disse 
Jordstrøg. 

Naar  det  forkullede  Græsdække  er  henfaldet  til  Støv 
under  den  aldrig  overskyggede  Sols  lodrette  Straaler,  rev- 
ner den  hærdnede  Jordskorpe,  som  om  den  var  rystet  af 
mægtige  Jordstød.  Rliver  den  da  berørt  af  modsatte  Luft- 
strømme, hvis  Strid  udjevner  sig  i  en  kredsende  Bevægelse, 
yder  Sletten  et  sælsomt  Skue.  Som  tragtformige  Skyer, 
der  med  deres  Spidser  glide  langs  henad  Jorden,  stiger 
Sandet  ligesom  Dampen  op  igjennem  den  luftfortyndede , 
elektrisk-ladte  Midte  af  Hvirvlen  —  ligesom  de  susenc^e 
Vandhoser,  der  frygtes  af  den  erfarne  Skipper.  Den  nu 
tilsyneladende  lavere  Himmelhvælving  kaster  et  uklart , 
straafarvet  Lys  paa  den  øde  Egn.  Horizonten  træder 
pludselig  nærmere.  Den  indskrænker  Steppen  og  ned- 
trykker Vandringsmandens  Gemyt.  Det  hede  Støv,  som 
svæver  i  den  taageagtig  tilslørede  Atmosphære,  forøger  den 
qvælende  Luftvarme.  Istedetfor  Køling  fører  Østenvinden 
ny  Hede  med  sig,  naar  den  blæser  henover  den  længe  op- 
varmede Jordbund. 

Efterhaanden  forsvinde  ogsaa  de  Vandpytter,  som  den 
guulblegede    Viftepalme    beskyttede     imod    Fordampning. 


189 


Ligesom  Dyrene  i  det  iisbedækkede  Norden  tabe  Bevidst- 
heden ved  Kulden,  saaledes  slumre  her  Krokodillen  og 
IJoaslangen  ubevægelige,  dybt  begravne  i  det  indtørrede 
Mudder.  Overalt  forkynder  Tørke  Døden,  og  dog  forfølges 
den  Tørstende  overalt,  paa  Grund  af  den  bøiede  Lysstraales 
Spil,  af  det  skuffende  Billed  af  et  bølgende  Vandspeil.  En 
smal  Luftstribe  adskiller  det  fjerne  Palmekrat  fra  Jorden. 
Paa  Grund  af  Lysbrydning  bliver  det  hævet  iveiret  som  en 
Følge  af,  at  ulige  opvarmede  og  derfor  ulige  tætte  Luftlag 
berøre  hverandre.  Indhyllede  i  tætte  Støvskyer  og  æng- 
stede af  Hunger  og  brændende  Tørst  jage  Heste  og  Horn- 
qvæg  omkring;  disse  under  dæmpede  Brøl,  hine  snøftende 
med  udstrakt  Hals  mod  Vinden,  for  ved  Hjelp  af  Luft- 
strømmens Fugtighed  at  opdage  Nærheden  af  en  endnu 
ikke  ganske  fordampet  Vandpyt. 

Mere  betænksom  og  snu  søger  Muldyret  at  lindre 
sin  Tørst  paa  anden  Maade.  Meloncactussen*),  en  kugel- 
formig  og  dertil  mangeribbet  Plante,  indeslutter  under  sit 
piggede  Hylster  en  saftig  Marv.  Med  Forfoden  slaaer  Mul- 
dyret Piggene  tilside,  og  først  da  vover  det  forsigtig  at 
nærme  Læberne  og  drikke  den  kølige  Tidselsaft.  Men  at 
øse  af  denne  levende,  vegetabilske  Kilde  er  ikke  altid 
uden  Fare;  ofte  seer  man  Dyr,  hvis  Hove  ere  lammede  af 
Cactuspigge. 

Følger  nu  den  ligelange  Nats  Kølighed  ovenpaa  Da- 
gens brændende  Hede,  kunne  Hornqvæg  og  Heste  ikke 
engang  da  nyde  Ro.  Uhyre  Flagermuus  udsuge  lige- 
som Vampyrer  deres  Blod  under  Søvnen,  eller  hænge  sig 
fast  i  Ryggen  paa  dem,  hvor  de  fremkalde  bolnende  Saar, 
i  hvilke  Mosquitoer,  Hippoboscus'er  og  en  Skare  afstikkende 


*)  Caclus  melocacius. 


190 


Insecter  samle  sig.  Saaledes  føre  Dyrene  et  smertefuldt 
Liv,  naar  Vandet  paa  Jordens  Overflade  forsvinder  for  So- 
lens Lue. 

Indtræder  endelig  efter  lang  Tørke  den  velgjørende 
Regntid,  forandres  pludselig  Scenen  paa  Steppen.  Den 
hidtil  aldrig  overtrukne  Himmels  dybe  Blaa  bliver  lysere. 
Næppe  kan  man  om  Natten  skjelne  det  mørke  Rum  i  det 
sydlige  Korses  Billede.  De  Magellaniske  Skyers  blide, 
phosphoragtige  Lysning  udviskes.  Selv  Ørnens  og  Slange- 
holderens lodrette  Stjernebilleder  lyse  med  et  zittrende, 
mindre  planetarisk  Lys.  Som  et  fjernt  Bjerg  stiger  en 
enkelt  Sky  lodret  op  over  den  sydlige  Horizont.  Taage- 
agtig  brede  de  forøgede  Dunstmasser  sig  ud  over  Zenith. 
En  fjern  Torden  forkynder  den  oplivende  Regn. 

Næppe  er  Jordens  Overflade  befugtet,  førend  den  duf- 
tende Steppe  overtrækkes  med  Kyllingier,  med  den  klase- 
rige Paspalum  og  med  mangfoldige  Græsarter.  Pirrede  af 
Lyset  udfolde  de  urteagtige  Mimoser  deres  sænkede  slum- 
rende Blade  og  hilse  den  opgaaende  Sol,  ligesom  Fuglenes 
Morgensang  og  Vandplanternes  sig  udfoldende  Blomster. 
Heste*  og  Hornkvæg  græsse  nu  under  glad  Livsnydelse.  I 
det  høitstaaende  Græs  skjuler  den  smukt  plettede  Jaguar 
sig.  Paa  Luur  i  sit  sikkre  Skjul  maaler  den  forsigtig 
Længden  af  sit  enkelte  Spring  og  snapper  de  forbivandrende 
Dyr  med  det  samme  katteagtige  Spring,  som  den  asiatiske 
Tiger, 

Undertiden  seer  man  (efter  de  Indfødtes  Fortælling) 
den  befugtede  Dyndjord  ved  Bredderne  af  Sumpene  hæve 
sig  langsomt  og  pletviis.  Med  heftig  Larm,  ligesom  ved 
Udbruddet  af  en  Dyndvulkan,  bliver  den  opskudte  Jord 
slynget  op  i  Luften.  Hvo  der  kjender  dette  Syn,  flygter 
for  hvad  der  vil  vise  sig;  thi  en  kæmpemæssig  Vandslange 


191 


eller  en  bepandsret  Krokodil  stiger  frem  af  Fordybningen, 
vækket  af  sin  skindøde  Tilstand   ved  det  første  Regnskyl. 

Svulme  nu  efterhaanden  Floderne,  som  begrændse 
Sletten  mod  Syd,  Araucu,  Apure  og  Payara,  da  tvinger 
Naturen  de  selvsamme  Dyr,  som  i  den  første  Halvdeel  af 
Aaret  vansmægtede  af  Tørst  paa  den  for  Vand  blottede, 
støvede  Jordbund,  til  at  leve  som  Amphibier.  En  Deel  af 
Steppen  viser  sig  nu  som  en  umaadelig  Indsø.  Hopperne 
trække  sig  tilligemed  deres  Føl  tilbage  til  de  høiere  Ban- 
ker, som  øformigt  rage  frem  over  Søens  Speil. 

Med  hver  Dag  indskrænkes  det  tørre  Rum.  Af  Mangel 
paa  Græsning  svømme  Flokke  af  Dyr  hele  Timer  omkring, 
og  ernære  sig  kummerligt  af  de  blomstrende  Græstoppe, 
der  hæve  sig  op  over  det  bruunfarvede ,  gjærende  Vand. 
Mange  Føl  drukne,  mange  blive  snappede  af  Krokodilerne, 
knuste  af  deres  takkede  Hale  og  slugte.  Ikke  sjældent 
seer  man  Heste  og  Hornkvæg,  som  ere  undslupne  disse 
blodgjærrige  Krybdyrs  Gab,  men  paa  deres  Been  endnu 
vise  Sporet  af  den  takkede  Tand. 

Dette  Skue  minder  uvilkaarligt  den  alvorlige  Iagttager 
om  den  Seighed,  hvormed  Naturen  har  udrustet  visse  Dyr 
og  Planter.  Ligesom  Geres  meelrige  Frugter,  saaledes  ere 
Oxen  og  Hesten  fulgte  Mennesket  over  den  hele  Jordklode, 
ligefra  Ganges  til  Platastrømmen,  fra  den  afrikanske  Hav- 
kyst til  Antisanas  Bjergslette,  som  ligger  høiere  end  Te- 
neriffas  Keglebjerg.  Hist  beskytter  den  nordiske  Birk,  her 
Daddelpalmen  den  trætte  Oxe  mod  Middagssolens  Straaler. 
Den  samme  Dyreart,  som  i  det  østlige  Europa  kjæmper 
med  Bjørne  og  Ulve,  bliver  under  et  andet  Himmelstrøg 
truet  af  Tigerens  og  Krokodilens  Angreb.  . 

Men  ikke  Krokodilen  og  Jaguaren  alene  efterstræbe 
de  sydamerikanske  Heste;    ogsaa  blandt  Fiskene  have  de 


192 


en  farlig  Fjende.  Sumpene  ved  Bera  og  Rastro  ere  fyldte 
med  talløse  elektriske  Barrygge*),  der  vilkaarligt  udsende 
det  elektriske  Stød  fra  enhver  Deel  af  deres  slimede  guul- 
plettede  Krop.  Disse  Gymnoter  have  en  Længde  af  5—6 
Fod.  De  ere  mægtige  nok  til  at  dræbe  de  største  Dyr, 
naar  de  paa  eengang  udlade  deres  nerverige  Organer  i 
en  gunstig  Stilling.  Steppe veien  fra  Uritucu  maatte  en- 
gang forandres,  fordi  de  havde  samlet  sig  i  en  saadan 
Mængde  i  en  lille  Flod,  at  mange  Heste  hvert  Aar 
bedøvedes  og  druknede  i  Vadestedet.  Ogsaa  undflye  alle 
andre  Fisk  disse  frygtelige  Dyrs  Nærhed.  Selv  den,  der 
angler  ved  den  høie  Bred,  bliver  forskrækket,  naar  den  fug- 
tige Snor  leder  Stødet  til  ham  fra  det  Fjerne.  Saaledes 
bryder  elektrisk  Ild  frem  af  Vandenes  dybe  Skjød. 

Fangsten  af  disse  Gymnoter  frembyder  et  malerisk 
Skuespil.  Man  jager  Muldyr  og  Heste  ud  i  en  Sump, 
som  Indianerne  omringe  tæt,  indtil  den  usædvanlige  Larm 
ansporer  de  modige  Fisk  til  Angreb.  Slangeagtigt  seer 
man  dem  svømme  omkring  paa  Vandet  og  lumskt  at 
trænge  sig  hen  under  Hestenes  Bug.  Mange  af  disse 
ligge  under  for  Styrken  af  de  usynlige  Slag.  Snøftende, 
med  flyvende  Manke  og  vild  Angest  malet  i  det  funklende 
Øie  søge  andre  at  undflye  det  larmende  Uveir.  Men  In- 
dianerne, som  ere  bevæbnede  med  lange  Bambusstænger, 
drive  dem  atter  midt  ud  i  Sumpen. 

Efterhaanden  sagtnes  den  ulige  Kamps  Raseri.  Som 
udladte  Skyer  adsprede  de  udmattede  Gymnoter  sig.  De 
behøve  lang  Hvile  og  rigelig  Næring  for  igjen  at  samle, 
hvad  de  have  bortødslet  af  galvanisk  Kraft.  Deres  Slag 
blive  efterhaanden  svagere  og  svagere.    Forskrækkede  over 


*)  Gjmnolus  electricus. 


t 


193 


Larmen  fra  de  stampende  Heste  nærme  de  sig  frygtsomt 
Bredden,  hvor  de  blive  saarede  med  Harpuner  og  trukne 
op  paa  Steppen  med  tørt,  slet  ledende  Træ. 

Dette  er  Hestenes  og  Fiskenes  vidunderlige  Kamp. 
Hvad  der  usynlig  er  disse  Vandbeboeres  levende  Vaaben, 
hvad  der  fremkaldes  ved  Berøring  af  fugtige  og  ueens- 
artede  Dele  og  er  tilstede  i  alle  Dyrets  og  Plantens  Or- 
ganer, hvad  der  tordnende  tænder  den  udstrakte  Himmel- 
hvælving i  Flammer,  hvad  der  binder  Jern  til  Jern  og 
styrer  den  ledende  Naals  stille  Svingninger  frem  og  til- 
bage —  alt  dette  flyder,  ligesom  den  brudte  Lysstraales 
Farve,  af  een  Kilde ;  alt  smelter  sammen  til  en  evig,  alle- 
stedsnærværende Kraft. 

Her  kunde  jeg  slutte  dette  dristige  Forsøg  paa  et 
Naturmaleri  af  Steppen.  Men  ligesom  Phanfasien  paa 
Oceanet  gjerne  beskjæftiger  sig  med  Billederne  af  fjerne 
Kyster,  saaledes  kaste  ogsaa  vi,  førend  Sletten  forsvinder 
for  vort  Øie,  et  flygtigt  Blik  paa  de  Jordstrøg,  som  be- 
grændse  Steppen. 

Afrikas  nordlige  Ørken  adskiller  de  to  Menneskeracer, 
som  oprindelig  tilhøre  den  samme  Verdensdeel,  og  hvis 
ujevnede  Strid  synes  ligesaa  gammel  som  Mythen  om 
Osiris  og  Typhon.  Nord  for  Atlas  boe  glat-  og  lang- 
haarede  Folkestammer  af  guul  Farve  og  kaukasisk  Ansigts- 
form. Derimod  leve  Syd  for  Senegal,  henimod  Sudan, 
Negerhorder,  som  ere  befundne  paa  mangfoldige  Trin  af 
Civilisation.  1  Mellemasien  har  den  mongoliske  Steppe  ad- 
skilt det  sibiriske  Barbari  fra  den  urgamle  Menneskecultur 
paa  Hindostans  Halvø. 

Ogsaa  de  sydamerikanske  Sletter  begrændse  en  euro- 
pæisk Halvculturs  Hjem.  Imod  Nord,  imellem  Venezuelas 
Bjergkjede    og    det   antilliske  Hav,    ligge    driftige  Stæder, 


194 


reenlige  Landsbyer  og  omhyggeligt  dyrkede  Marker  sam- 
menhobede tæt  ved  hverandre.  Selv  Kunstsands,  viden- 
skabehg  Dannelse  og  den  ædle  Kjærlighed  til  Borgerfrihed 
ere  forlængst  vaagnede  der. 

Imod  Syd  omgives  Steppen  af  et  rædselsfuldt  Vildnis. 
Tusindaarige  Skove,  en  uigjennemtrængelig  Tykning  op- 
fylder det  fugtige  Jordstrøg  mellem  Orinoco  og  Amazon- 
strømmen;  mægtige,  blyfarvede  Granitmasser  indsnevre  de 
skummende  Floders  Leie.  Bjerg  og  Skov  gjenlyde  af  de 
styrtende  Vandes  Torden ,  af  Jaguarens  Brøl  og  den  skæg- 
gede Abes  dumpe,  regnbebudende  Hyl. 

Hvor  den  side  Strøm  giver  Plads  for  en  Sandbanke, 
ligger  med  aabent  Svælg ,  ubevægeligt  henstrakt  lige- 
som et  Klippestykke,  ofte  bedækket  med  Fugle,  Kroko- 
dilens  hæslige  Legeme.  Sammenrullet,  med  Halen  be- 
fæstet om  en  Trægreen,  lurer  den  skakbrætplettede  Boa 
ved  Bredden,  sikker  paa  sit  Bytte.  Hurtigt  retter  den  sig 
ud,  kaster  sig  frem  og  griber  i  Vadestedet  den  unge  Tyr 
eller  det  svagere  Vildt,  og  tvinger  sit  Rov,  indhyllet  i 
Fraade,  møisommeligt  ned  i  den  svulmende  Hals. 

1  denne  ophøiede  og  vilde  Natur  leve  mangfoldige 
Menneskestammer.  Afsondrede  ved  en  vidunderlig  Forskjel- 
lighed  i  Sprog,  leve  nogle  som  Nomader,  fremmede  for 
Agerbrug,  nydende  Myrer,  Gummi  og  Jord,  et  Udskud  af 
Menneskeheden  (saasom  Otomakerne  og  Jarurerne);  andre 
have  faste  Bopæle,  ernære  sig  af  selvdyrkede  Frugter,  ere 
forstandige  og  have  blidere  Sæder  (som  Maquiritarer  og 
Makos).  Store  Strækninger  mellem  Gassiquiare  og  Atabapo 
ere  kun  beboede  af  Tapiren  og  selskabelige  Aber,  men 
ikke  af  Mennesker.  Billeder,  indhugne  i  Klipperne,  bevise, 
at  denne  Ørken  engang  var  Sædet  for  høiere  Gultur.  De 
vidne   om  Folkenes    vexlende   Skjæbne,    ligesom   de   ulige 


195 


udviklede  bøielige  Sprog ,  der  høre  til  Menneskehedens 
ældste  og  meest  uforgængelige  historiske  Mindesmærker. 

Men  medens  paa  Steppen  Tiger  og  Krokodil  kæmpe 
med  Heste  og  Hornkvæg,  see  vi  derimod  paa  dens  skov- 
groede  Bred  ,  i  Guayanas  Skovfletninger ,  Mennesket 
evigt  rustet  med  Mennesket.  Med  unaturlig  Begjer- 
iighod  drikke  her  hele  Folkeslag  deres  Fjendes  ud- 
sugede Blod ;  andre  dræbe  dem,  tilsyneladende  vaabenløse, 
med  den  forgiftede  Tommelnegl.  De  svagere  Horder  for- 
styrre omhyggeligt  med  Hænderne  Sporet  af  deres  frygt- 
somme Trin,  naar  de  forlade  den  sandede  Bred. 

Saaledes  bereder  Mennesket,  saavel  paa  det  laveste 
Trin  af  dyrisk  Raahed,  som  og  i  Glandsen  af  sin  høiere 
Dannelse,  sig  altid  et  møiefuldt  Liv.  Saaledes  forfølges 
Vandreren  over  den  vide  Jordkreds,  over  Hav  og  Land, 
ligesom  Historiegranskeren  igjennem  alle  Aarhundreder,  af 
det  eensformige ,  trøstesløse  Billed  af  den  splidagtige 
Menneskeslægt. 

Den,  som  midt  under  Folkenes  ujevnede  Strid  stræber 
efter  Sjælero,  fordyber  derfor  gjerne  sit  Blik  i  Planternes 
stille  Liv  eller  den  hellige  Naturkrafts  indre  Virken;  eller 
ogsaa  skuer  han,  følgende  den  medfødte  Drift,  der  i  Aar- 
tusinder  har  gjennemglødet  Menneskets  Bryst,  anelsesfuld 
opad  mod  de  høie  Stjerner,  som  i  uforstyrret  Harmoni 
fuldende  deres  urgamle,  evige  Baner. 


13 


Om  Myrerne. 


Et  Foredray,  holdt  i  Studenterforeningen  den  l5de  Marts, 
(af  V.  Bergsøe,  Stud.  mag.) 


Iblandt  Insecternes  store,  paa  Arter  saa  talrige  Ordener 
indtage  »de  Aarevingede«  en  fremragende  Plads.  Ved 
deres  fastere  Hudskelet ,  deres  fine ,  hindede ,  i  regel- 
mæssige Celler  inddeelte  Vinger,  og  især  ved  deres  Mund- 
deles eiendommelige  Bygning  adskille  de  sig  let  fra  Fluerne, 
med  hvilke  de  i  det  daglige  Liv  maaskee  lettest  kunde 
forvexles.  Kunne  de  end  ikke  i  bizarre,  stundom  endogsaa 
eventyrlige  Former  rivahsere  med  Tægerne,  i  pragtfulde 
Former  og  afstikkende  Tegninger  med  Billerne  og  Sommer- 
fuglene, saa  have  de  dog  det  forud  for  disse,  at  de  føre 
et  Liv,  saa  rigt  paa  forunderlige  Phænomener,  saa  af- 
vexlende  og  dog  saa  regelbundet  for  hver  enkelt  Art,  at 
man  snarere  skulde  troe  dem  i  Besiddelse  af  en  vis  For- 
nuft, end  styrede  af  Instinktets  uforanderlige  Love.  For- 
merne gjennemløbe  alle  Nuancer  fra  den  korte  og  plumpe 
til  den  slankeste  og  letteste.  Snart  seer  man  dem  som 
tunge,  langsomme  Snyltedyr  (Snyltehumlerne),  iførte  mørke 
Farver,  at  snige  sig  ind  i  andres  Reder  for  at  gjøre  sig 
tilgode  med  disses  flittigt  opsamlede  Forraad;  snart  som 
hurtige,    kraftige  Flyvere   med  livlige  Farver  at  tumle  sig 


197 


i  Solskinnet  for  at  søge  deres  Føde,  eller  en  bekvem  Plads 
til  at  aflægge  deres  Æg;  snart  parviis  beskjæftigede  med 
at  bygge  deres  kunstige,  høist  forskjelligartede,  ja  under- 
tiden endog  med  Blomsterblade  udfodrede  Boliger;  snart 
Myriader  forenede  til  eet  Selskab,  med  fælles  Byrder  og 
fælles  Rettigheder,  hvor  der  hersker  en  saadan  Flid,  en 
saadan  Orden  og  en  saadan  Patriotisme,  om  jeg  tør  bruge 
dette  Ord,  at  Menneskestatens  Ideal  er  repræsenteret  ved 
dem.  Til  disse  sidste  høre  Bierne,  Hvesperne  og  Myrerne ; 
—  det  er  i  de  sidstnævntes  hele  Færd  og  selskabelige  Liv, 
at  jeg  skal  have  den  Ære  at  føre  Dem  lidt  Nøiere  ind. 

I  deres  Ydre  udmærke  Myrerne  sig  derved,  at  deres 
Følehorn,  eller  Antenner,  som  man  hellere  maa  kalde 
dem  for  at  undgaae  hiint  ildebetegnede  Navn,  ere  bræk- 
kede o:  det  tredie  Led  er  indleddet  paa  det  andet,  der 
næsten  er  ligesaa  stort  som  de  andre  tilsammen,  under  en 
mere  eller  mindre  stump  Vinkel.  Farven  er  fordetmeste 
bruunlig  og  kun  sjelden  forekommer  en  plettet  Tegning. 
En  Deel  af  Myrerne,  de  saakaldte  »stikkende  Myrer« 
(Myrmicæ),  ere  ligesom  mange  andre  Aare vingede  for- 
synede med  en  Værgebraad,  der  tillige  tjener  som  Ud- 
førselskanal  for  en  Giftsæk,  medens  en  anden  Afdeling 
(Formicæ)  ere  berøvede  Braaden,  men  have  beholdt  Gift- 
sækken tilbage  tilligemed  Evne  til  at  kunne  sprøite  Giften 
ind  i  det  med  deres  stærke  Kjæber  anbragte  Saar;  denne 
Gift,  der  har  en  stærk  svovlagtig  Lugt  og  virker  meget 
irriterende  paa  Huden,  er  almindelig  bekjendt  under  Navn 
af  Myresyre  og  anvendes  til  Bade;  at  det  er  en  Syre  kan 
man  let  see  deraf,  at  blaa  Blomster,  hvorover  Myrerne  have 
løbet  eller  hvormed  man  har  irriteret  dem,  blive  rød- 
sprængte, som  en  Følge  af  Syrens  Indvirkning.  I  Troperne 
lindes  især  de  stikkende  Myrer  og  opnaae  der  den  betyde- 

13* 


198 


lige  Størrelse  af  indtil  halvanden  Tomme;  de  findes  der 
i  utroligt  Antal  og  erstatte  Løberne,  Aadselgraverne  og 
andre  Insekter  ved  at  bortskaffe  døde  animalske  og  vege- 
tabilske Stoffer. 

Efter  denne  korte  og  naturligviis  temmelig  ufuldstæn- 
dige Beskrivelse  af  Myrernes  Ydre,  ville  vi  gaae  over  til 
deres  Boliger.  Disse  ere  meget  forskjelligt  byggede; 
snart  ere  de  gravede  i  Træ,  snart  anlagte  under  Steen, 
snart  over  Jorden  og  faae  da  Navn  af  Tuer.  Blandt  dem, 
der  anlægge  deres  Bolig  paa  sidstnævnte  Maade ,  skal 
jeg  først  omtale  en  Art,  der  paa  Grund >  af  sin  Størrelse, 
sin  hyppige  Forekomst  i  Skovene  omkring  Kjøbenhavn, 
f.  Ex.  Aldershvile,  Ruderhegn,  Ravneholmene  etc,  vist 
har  tiltrukket  sig  Deres  Opmærksomhed;  det  er  den 
røde    Skovmyre    (Formica  rufa). 

Det  er  den  af  vore  indenlandske  Myrer,  som  bygger 
de  største  Tuer,  (jeg  har  saaledes  i  Almindingen  paa  Born- 
holm truffet  dem  af  en  Høide  indtil  2^  Alen),  og  da  den 
tillige  arbeider  i  store  Skarer  i  fri  Luft  og  ivrigere  jo 
høiere  Temperaturen  er,  er  den  ikke  vanskelig  at  iagttage. 
Boligen,  der  anlægges  i  Form  af  en  afstumpet,  afrundet 
Kegle,  er  opført  af  sammenhobede  Grannaale,  Jord- 
klumper, Græsstraa  etc,  o:  den  overjordiske  Deel  af  samme, 
thi  ogsaa  under  Jorden  bygge  disse  Myrer  i  en  Dybde,  der 
staaer  i  Forhold  til  Tuens  Høide.  Paa  Boligens  Yderside 
seer  man  en  Mængde  Aabninger,  som  ikke  ere  stillede 
i  nogen  bestemt  Orden,  dog  findes  der  gjerne  paa  Toppen 
af  Tuen  en  større,  der  synes  at  tjene  som  Hovedindgang. 
Man  kunde  maaskee  troe,  at  Vandet  under  heftige  Regn- 
skyl kunde  løbe  ind  af  disse  Aabninger,  fylde  Tuen  med 
Vand,  og  drukne  Beboerne,  eller  at  Qendtlige  Insecter  om 
Natten    kunde    trænge   derind   for  at   opæde  Larverne  og 


199 


Pupperne.  Dette  er  imidlertid  ikke  Tilfældet.  Kommer 
man  nemlig  før  Solopgang  til  en  saadan  Tue,  vil  man 
finde  dens  Ydre  betydelig  forandret.  Istedetfor  de  Tusin- 
der af  Individer,'  som  om  Dagen  passerede  ud  og  ind  af 
Aabningerne,  vil  man  kun  finde  meget  faa,  medens  Aab- 
ningerne  selv  ere  forsvundne.  Ved  Dagens  Frembrud  be- 
gynder Livet  imidlertid  atter;  man  seer  flere  og  flere  Myrer 
komme  frem,  som  med  megen  Iver  bortskaffe  de  Materia- 
lier,  hvormed  Portene  have  været  lukkede,  og  som  sprede 
disse  rundt  om  paa  Tuen.  Dette  skeer  dog  kun ,  naar 
Veiret  er  smukt ;  truer  det  med  Regn,  aabnes  kun  en  Deel 
af  Portene,  og  naar  Regnen  begynder,  tillukkes  de  atter 
og  holdes  lukkede,  saalænge  denne  varer.  Ved  Solned- 
gang seer  man  Hullerne  blive  mindre  og  mindre;  til- 
sidst  forsvinde  de  aldeles,  og  kun  enkelte  Myrer  forblive 
tilbage ,  posterede  foran  de  tillukkede  Aahninger  som 
Vagter. 

Tuernes  Størrelse  varierer  overordentligt  meget,  og 
undertiden  seer  man  dem  saa  smaa,  at  de  næppe  rage 
frem  over  Jorden.  Dette  er  de  nylig  anlagte  Tuer  og  til- 
høre ikke ,  som  man  af  deres  Beboere  let  kan  overbevise 
sig  om,  nogen  anden  Art.  Naar  de  ville  opføre  en  Bolig, 
anlægge  de  den  paa  følgende  Maade.  I  en,  som  oftest 
tilfældig  Fordybning  i  Jorden  sammenslæbe  de  deres  Byg- 
ningsmateriale, og  naar  dette  ved  Regnvandets  og  Solens 
afvexlende  Paavirkning  har  erholdt  en  vis  Fasthed,  udhule 
de  deri  deres  Gange  og  Celler;  det  Materiale,  som  de  der- 
ved faae  som  Overskud,  bliver  ophobet  over  denne  nederste 
Etage  og  danner  i  Forening  med  det,  som  de  stadigt 
slæbe  til,  snart  et  temmeligt  tykt,  hvælvet  Loft,  hvori  de 
saa  atter  minere  sig  Celler  og  nye  Gange,  og  saa  fremdeles. 
Saaledes  opstaaer.den  ene  Etage  over  den  anden,  og  deres 


200 


Antal  kan  naae  op  til  15  å  20.  Gulvene  i  disse  Etager 
ere  imidlertid  ikke  vandrette,  men  mere  eller  mindre  skraa, 
og  hver  Etage  indeholder  en  Mængde  temmelig  store ,  men 
uregelmæssige  Celler,  som  dog  alle  ligne  hverandre  deri, 
at  de  ere  støttede  af  solide  Piller,  som  ere  smallest  paa 
Midten,  og  bredest,  der  hvor  de  støde  til  Etagens  Loft  og 
Gulv.  Indbyrdes  staae  de  i  Forbindelse  ved  Gange  og 
udadtil  ved  de  omtalte  Aabninger. 

De  ville  let ,  m.  H. ,  indsee ,  hvilke  Fordele  Myrerne 
have  af  denne  Byggemaade.  Tuens  Kegleform  bevirker,  at 
Regnvandet  ikke  kan  samle  sig  paa  den,  og  man  finder 
derfor,  at  Vandet,  selv  efter  hæftige  Regnskyl,  kun  er  trængt 
omtrent  J  Tomme  ned  i  den;  Byggematerialet,  der  meest 
bestaaer  af  Plantedele,  frembringer  ved  at  gaae  i  Gjæring 
en  Temperatur,  der  er  meget  vigtig  for  Larverne  og  Pup- 
perne, og  endelig  kunne  de  ved  Hjælp  af  de  mange  Etager 
moderere  Temperaturen,  idet  de  i  koldt  og  raat  Veir  bringe 
Larverne  ned  i  de  underste  Etager,  hvor  den  ved  Gjæringen 
frembragte  Varme  er  stærkest,  medens  de  i  Solskin  bære 
dem  op  i  de  øverste  Etager,  saa  nær  Ydersiden  som 
muligt. 

For  ret  at  vise,  hvor  afvigende  de  forskjellige  Arter 
bygge,  skal  jeg  her  kortelig  omtale  en  anden  Art,  nemlig 
den  brune  Myre.  Denne  lille  Art,  hvis  Længde  kun 
beløber  sig  til  Noget  over  en  Linie,  bygger  sine  af  talrige 
Etager  bestaaende  Tuer  meest  paa  fri  Mark  mellem  tørt 
Græs.  Medens  vi  saae,  at  den  røde  Skovmyre  byggede  af 
ueensartet  Materiale  og  kun  arbeidede  i  smukt  Veir,  ja 
endog  lukkede  Tuerne  i  daarligt,  anvender  denne  kun  eet 
Slags  Materiale,  nemlig  Leerjord,  og  bygger  kun  i  Regn- 
veir,  hvorimod  den  ellers  holder  sig  inde,  Saasnart  et 
B  egnskyl  indtræ.ffer,  mylre  de  ud  af  Tuens  Aabninger ;  en- 


201 


hver  medbringer  i  Munden  en  Smule  Leerjord,  som  de 
have  i  Forraad  fra  de  Gange,  som  de  have  mineret  under 
Jorden,  og  med  disse  uendeHg  smaa  Partikler  opmure  de, 
saalænge  det  regner,  nye  Etager.  Hver  af  disse  Etager  be- 
staaer  af  Celler,  som  omtrent  ere  en  4 — 5'"  i  Høiden, 
medens  Skillevæggene  kun  ere  en  ■^'"  tykke.  Man  kunde 
maaskee  let  troe,  at  Regndraaberne  kunde  gjennembryde 
disse  skrøbelige  Mure,  der  ere  opførte  med  saamegen 
Kunst  og  Flid,  men  der  skeer  netop  det  Modsatte ;  Regnen 
gjennemtrænger  Leret,  gjør  det  klæbrigt  og  bringer  det 
derved  til  at  binde  sammen,  hvilket  ikke  vilde  skee,'  hvis 
det  var  tørt.  Da  disse  Myrer  ikke,  saaledes  som  Hvespene, 
afsondre  ån.  egen  Saft,  som  de  kunne  bruge  til  Binde- 
middel, ere  de  henviste  til  Regnvandets  Indvirkning,  som 
de  ogsaa  vide  at  benytte;  siden  tørres  Leerjorden  af  Sol- 
varmen og  bages  derved  sammen  til  en  temmelig  haard 
og  solid  Masse,  hvis  Yderflader  paa  Grund  af  de  Partiklers 
Fiinhed,  som  Myrerne  benytte,  ere  saa  jævne  og  glatte, 
at  de  næsten  see  ud,  som  om  de  vare  polerede.  Frem- 
bringer man  en  kunstig  Regn  f.  Ex.  ved  at  vande  Tuen 
med  en  Vandkande,  faaer  man  de  samme  Resultater ;  My- 
rerne styrte  iilsomt  ud,  opføre  Yægge,  danne  Lofter  ved 
at  lukke  Væggene  foroven  med  Buer,  og  paa  en  6  til  7 
Timer  have  de  opført  en  ny  Etage.  Vedbliver  man  med 
Vandingen,  begynde  de  atter  paa  en  ny,  men  det  Mærke- 
ligste er,  at  hvis  man  nu  pludseligt  hører  op  med  den 
kunstigt  frembragte  Regn,  nedrive  Myrerne,  saasnart  Jor- 
den begynder  at  blive  tør,  deres  eget  ufuldendte  Værk  og 
trække  sig  tilbage  til  deres  underjordiske  Gange;  kun  naar 
de  have  faaet  Etagen  heel  færdig,  lade  de  den  blive  staaeude. 
Det  er  især  om  Foraaret,  at  denne  Art  udvider  sine  Tuer, 
og  den  bygger  da  med  megen  Iver,  saasnart  Veiret  tillader 


202 


den  det;    selv  om  Natten,    naar  »Skovmyren«    har  lukket 
sine  Boliger,  ophører  den  ikke  med  sit  Arbeide. 

Under  disse  deres  Arbeider  er  det  mærkeligt  at  see, 
hvorledes  de  vide  at  benytte  enhver  gunstig  Betingelse, 
som  Terrainet  frembyder  dem,  og  hvorledes  de  hjælpe 
og  understøtte  hverandre.  Saaledes  fortæller  den  franske 
Naturforsker  P.  Huber ,  hvem  man  skylder  saa  mange  for- 
trinlige Iagttagelser  over  Myrernes  Liv,  følgende  inter- 
essante Træk.  Ved  en  Dag  at  iagttage  de  sorteMyrers 
(Formica  fusca;  le  fourmi  noir  cendrée  Huber) 
Byggemaade,  som  meget  ligner  den  brune  Myres,  saae  han 
en  enkelt  Arbeider,  som  var  ifærd  med  at  opføre  en  Celle. 
Den  ene  Muur  var  allerede  reist,  og  den  var  nti  i  Begreb 
med  at  bygge  den  anden,  for  derpaa,  som  sædvanligt,  at 
dække  Aabningen  med  et  hvælvet  Loft.  Denne  Muur  var 
imidlertid  ikke  bleven  paralel  med  den  første,  men  saa 
skjæv,  at  den  vilde  støde  sammen  med  den  første  under 
en  spids  Vinkel.  Arbeidermyren  lod  imidlertid  ikke  til  at 
bemærke  dette  Misforhold ,  thi  den  arbeidede  ivrigt  videre, 
indtil  der  kom  en  anden  Myre,  som  syntes  at  blive  for- 
undret over  dens  Byggemaade ;  thi  efter  at  have  undersøgt 
den  skjæve  Muur  et  Øieblik,  nedrev  den  den  fuldstændigt 
og  opbyggede  en  anden,  som  var  parallel  med  den  første, 
og  forenede  dem  derpaa  ved  et  hvælvet  Loft. 

Andre  Arter  bygge  igjen  paa  forskjellig  Maade,  f.  Ex. 
under  Steen,  mellem  Græsrødder,  ved  at  minere  i  Træ 
o.  s.  V.,  men  i  Begelen  er  det  de  braadløse  Myrer, 
som  opføre  Tuer,  medens  de  stikkende  danne  sig  sim- 
plere Bohger. 

Efter  saaledes  løseligt  at  have  betragtet  Myrernes  Tuer 
og  den  Maade,  hvorpaa  de  bygges,  skulle  vi  gaae  over  til 
at  betragte   deres  Beboere.       Af  disse  findes   der  tre 


203 


Former,  nemlig  Hanner  og  Hunner,  som  idetmindste  i  en 
vis  Periode  af  deres  Liv  ere  vingede,  og  Arbeidere,  som 
aitid  ere  uvingede.  Den  4de  Form,  Soldaterne,  som  hos 
Termiterae  er  saa  stærkt  udpræget,  mangler  her;  men  der 
gjøres  dog  ligesom  en  Overgang  til  den,  idet  en  Deel  af 
Arbeiderne  have  større  Hoveder,  men  denne  Form  er  ikke 
constant ,  tvertimod  varierer  Hovedets  Størrelse  hos  Ar- 
beiderne overmaade  meget. 

Hannerne  og  Hunnerne  ere  den  mindst  talrige 
Deel  af  Tuens  Befolkning;  de  ere  større  end  Arbeiderne 
og  forsynede  med  4  hindede,  tynde  og  let  affaldende  Vinger, 
der  ligesom  hos  de  andre  Aarevingede  kunne  hægtes  sam- 
men, naar  de  ville  flyve,  og  derved  Irembyde  Luften  en 
større  Modstandsflade.  Hannerne  ere  i  Regelen  af  samme 
Størrelse  som  Hunnerne,  men  afvige  fra  disse  derved,  at 
deres  Munddele  ere  ufuldkomne,  og  at  de  ere  berøvede  et- 
hvert Forsvarsmiddel ,  saavel  Braadden  som  Giftsækken. 
Deres  eneste  Forretning  er  at  befrugte  Hunnen,  for  kort 
Tid  derefter  aldeles  at  gaae  til  Grunde,  uden  at  det  dog 
her,  saaledes  som  hos  Bierne,  er  Arbeiderne,  der  myrde  dem. 
Allerede  det,  at  man  i  Tuerne  finde  Former,  som  ere  ud- 
rustede med  Flyveredskaber,  tyder  paa,  at  disse,  idetmindste 
i  en  vis  Periode  af  deres  Liv,  ere  bestemte  til  at  forlade 
Tuens  mørke  og  snævre  Gange;  dette  finder  da  ogsaa 
Sted,  men  kun  i  Parringstiden. 

Paa  smukke,  rolige  Sommerdage ,  naar  Thermometret 
i  Skyggen  viser  idetmindste  15 — 16°  R. ,  kan  man  ofte 
især  hen  ad  Eftermiddagen  iagttage  de  vingede  Myrers 
Sværmen.  Der  hersker  da  et  usædvanligt  Liv  og  Røre  i 
og  udenpaa  Tuerne ;  man  seer  Hannerne  og  Hunnerne  iil- 
somt  at  løbe  omkring,  hver  enkelt  efterfulgt  af  et  stort 
Følge  af  Arbeidsmyrer,  som  snart  give  dem  at  spise,  snart 


204 


kjertegne  dem  med  Antennerne ,  snart  søge  at  holde  dem 
tilbage  eller  atter  føre  dem  ind  i  Tuerne.  Snart  for- 
lade de  imidlertid  disse  og  stige  op  paa  Buske  og  Blom- 
ster, stadigt  fulgte  af  en  Mængde  Arbeidsmyrer.  De  store 
Masser,  der  ere  i  Bevægelse,  de  vingede  Formers  Størrelse, 
hvorved  de  saa  paafaldende  afvige  fra  Arbeiderne,  deres 
Vinger,  der  i  Solen  spille  i  alle  Regnbuens  Farver,  gjør,  i 
Forening  med  den  Iver  og  Uro  der  allevegne  hersker, 
dette  Skuespil  meget  tiltrækkende.  Pludsehg  forlade  alle 
Hannerne ,  ligesom  paa  et  givet  Signal  deres  Plads  og  stige  i 
store.  Sværme  op  i  Luften.  Kort  efter  følge  Hunnerne 
ligeledes  i  store  Sværme,  medens  Arbeiderne,  idet  de  over- 
lade disse,  som  de  med  saa  stor  Omhu  og  Flid  have  op- 
klækket i  Tuerne,  til  deres  Bestemmelse,  vende  tilbage  til 
deres  Boliger,  hvor  de  med  megen  Omhyggelighed  lukke 
de  extraordinaire  Aabninger,  som  de  have  anbragt  paa 
Tuen  for  at  lette  Hannerne   og  Hunnerne  Udgangen. 

Imidlertid  vedbHve  disse  at  sværme  ;  Hunnerne  flyve 
langsommere  og  roligere,  ja  staae  undertiden  næsten  ganske 
stille  i  Luften  eller  bevæge  sig  kun  langsomt  opad  og 
nedad,  medens  derimod  Hannernes  Bevægelse  ere  hurtige 
og  zigzagformede.  Saasnart  Parringen  er  forbi,  styrte  de 
ned  paa  Jorden,  og  det  i  en  saadan  Mængde,  at  det  synes 
som  om  de  regnede  ned;  da  de  ved  Vinden,  hvis  en  saa- 
dan reiser  sig  under  Parringen ,  kunne  føres  langt  bort, 
bidrager  denne  meget  til  Myrernes  Udbredelse. 

Med  Parringen  er  Hannens  Liv,  som  alt  bemærket, 
tilende,  medens  Hunnens  Virksomhed  nu  først  ret 
begynder;  den  bærer  Spirerne  til  en  ny  Coloni,  den  skal 
sørge  for  en  Bolig  og  for  sine  Ungers  Udklækning,  men 
til  alt  dette  behøver  den  ikke  længere  Vingerne,  den 
mister  dem  derfor;  vi  skulle  strax  see,  paa  hvilken  Maade. 


205 


Angaaende  Tabet  af  Vingerne  herskede  der  i  ældre 
Tid  forskjellige  Meninger;  Svammerdam,  der  har  været  en 
af  de  første  til  at  omtale  Myrernes  Naturhistorie ,  havde 
aldrig  selv  seet  vingede  Hunner,  —  GeofTroy  havde  vel 
seet  dem,  men  han  nægter  bestemt,  at  de  nogensinde  tabe 
Vingerne,  Linné  og  de  Geer  fortælle,  at  Hunmyrerne  have 
Vinger  før  Parringen,  men  at  man  senere  seer  dem  uden 
disse;  —  det  er  først  Huber,  der  ved  ligefremme  Experi- 
menter  har  iagttaget  og  beskrevet  dette  mærkværdige  For- 
hold. Han  bragte  nemlig  endeel  befrugtede  Hunner  ind 
under  en  Glasklokke,  der  stod  i  en  Kasse  med  fugtig 
Jord,  og  saae  nu,  at  Hunnerne  selv  afreve  Vingerne,  uden 
at  denne  unaturlige  Lemlæstelse  syntes  at  genere  dem  i 
mindste  xMaade.  De  lagde  sig  plat  ned  paa  Bugen,  spi- 
lede Vingerne  krampagtig  ud  til  Siden,  satte  Bagbenene 
paa  dem,  og  ved  derpaa  rask  at  hæve  sig  i  Veiret  afreve 
de  alle  4  Vinger  paa  eengang.  Derpaa  pudsede  de  sig, 
spiste  af  den  Honning,  som  var  sat  ind  til  dem,  og  gave 
sig  derpaa  til  at  grave  en  Hule  i  Jorden,  hvor  de  lagde 
deres  første  Æg  og  opklækkede  de  første  Larver.  Disse 
Larver,  der  bleve  fodrede  ogpleiede  af  Hunnen  med  samme 
Omsorg,  som  de  ellers  i  de  store  Tuer  blive  det  af  Ar- 
beiderne,  bleve,  efter  at  have  gjennemgaaet  deres  For- 
vandling, til  Arbeidsmyrer  og  hjalp  derpaa  Moderen  med 
at  fodre  og  pleie  det  næste  Hold.  —  Mærkeligt  er  det, 
at  naar  man  sætter  de  befrugtede  Hunner  i  Beholdere,  der 
ikke  have  Jord  til  Grundlag,  de  da  ikke  afrive  Vingerne, 
rimeligviis  fordi  de  instinktmæssig  mærke,  at  de  ere  uden- 
for deres  vante  Omgivelser,  og  derfor  stadigt  stole  paa 
Vingernes  Hjælp  for  at  komme  bort  derfra.  Saadanne 
eenlige  Hunner  med  enkelte  Larver  eller  Arbeidere  kan 
man    ofte    træffe    paa  forskjellige  Steder,    især  hvor  Jor- 


206 


den  er  let  at  arbeide  i,  f.  Ex.  paa  opkastede  Diger,  Grøfte- 
rande etc;  det  er  Spiren  til  den  nye  Tue,  og  tilintetgjør 
man  Hunnen,  tilintetgjør  man  tillige  den  kommende  Be- 
folkning. 

Et  andet  Spørgsmaal  er,  om  Hunnerne,  hvis  de  ikke 
blive  befrugtede,  alligevel  afrive  Vingerne.  Ogsaa  dette 
har  Huber  besvaret  ved  at  indespærre  Hunner,  som  ikke 
vare  befrugtede,  sammen  med  Arbeidsmyrer  i  store  Glas- 
apparater;  det  viste  sig  da,  at  de  beholdt  Vingerne  saa- 
længe  de  levede,  hvilket  varede  flere  Maaneder,  men  at 
Arbeiderne  tillige  aldeles  ikke  viste  dem  den  Omhu  og 
Opmærksomhed,  som  de  yde  de  befrugtede  Hunner.  Flere 
andre  Experimenter  afgave  det  samme  Resultat,  og  det 
fremgaaer  altsaa  af  disse,  at  Vingernes  Tab  er  fri- 
villigt og  først  finderSted,  naarHunnerne  skulle 
sørge  for  deres  Afkom. 

Vi  have  nu  fulgt  Hunnerne  fra  det  Øieblik  af,  at  de 
forlede  Modertuen  for  at  sværme,  og  seet,  at  de  ikke  vende 
tilbage  til  denne,  men  derimod,  forudsat  at  Uheld  ikke 
tilstøder  dem,  anlægge  nye  Colonier  fjernt  fra  denne ;  der 
reiser  sig  altsaa  ganske  naturligt  det  Spørgsmaal,  hvorledes 
faaer  Modertuen  da  nye  Individer  for  at  erstatte  dem,  der  enten 
af  Alderdom  eller  paa  anden  Maade  berøves  den?  Her 
viser  sig  atter  et  Exempel  paa  Myrernes  vidunderlige  In- 
stinkt; naar  Sværmene  hæve  sig,  er  det  nemlig  ikke  alle, 
der  faae  Tilladelse  til  at  drage  bort;  en  Deel  bliver  holdt 
tilbage  af  det  talrige  Følge,  der  ledsager  dem,  og  parrer  sig 
da,  enten  paa  selve  Tuen  eller  paa  Planter  i  Nærheden  af 
denne.  Saasnart  Parringen  er  forbi,  styrte  Arbeiderne  til,  og 
bemægtige  sig  disse  for  Tuens  Befolkning  saa  kostbare 
Individer;  gjør  nogen  Hun  Forsøg  paa  at  flyve  bort,  afrive  de 
Vingerne  paa  den,  og  føre  den  med  Magt  ned  i  det  Indre 


207 


af  Tuen.  Her  bliver  den  i  Begyndelsen  stadigt  ledsaget 
af  en  10—12  Arbeidere,  som  følge  enhver  af  dens  Be- 
vægelser og  vise  megen  Uro,  naar  den  nærmer  sig  et  af 
Udgangshullerne;  lidt  efter  lidt  bliver  den  vant  til  sit  F'an- 
genskab,  og  dens  talrige  Følge  formindskes  nu,  saa  at  den 
tilsidst  kun  beholder  en  Arbeider  tilbage,  der  paa  en  Maade 
fungerer  som  Skildvagt  og  af  og  til  bliver  afløst  af  en 
anden.  Staaer  Hunmyren  stille,  indtager  dens  Vogter  en 
eiendommelig  Stilling,  idet  den  hviler  med  sine  4  forreste 
Been  paa  Hunnens  Bagkrop ,  medens  de  bageste  staae  paa 
Jorden;  det  er  saaledes  umuligt  for  Hunnen  at  gjøre  den 
ringeste  Bevægelse,  uden  at  dens  Vogter  mærker  det.  Lidt 
efter  lidt  begynder  dens  Bagkrop  at  svulme  op,  og  Tiden 
nærmer  sig,  da  den  skal  til  at  lægge  Æg.  Nu  tiltager 
Myrernes  Kjærlighed  og  Omsorg  for  den,  og  med  denne 
tillige  Vagterne.  En  Skare  af  Arbeidere,  større  end  den 
første,  omgiver  den,  og  alle  vise  den  den  største  Omhu. 
Nogle  bringe  den  Føde,  andre  stryge  den  med  deres  An- 
tenner, og  undertiden  bære  de  den  fra  den  ene  Etage  til 
den  anden,  især  naar  Solen  beskinner  Tuen;  saaledes  kan 
man  i  een  Tue  finde  flere  Dronninger,  om  man  saa  maa 
kalde  dem,  hver  ledsaget  af  sit  eget  Følge,  uden  at  der 
dog  er  Spoer  af  et  saadant  Fjendskab  imellem  dem,  som 
man  bemærker  hos  Bierne,  hvor  kun  een  Dronning  taales 
i  Boligerne.  —  EndeHg  kommer  Æglægningen,  og  nu  be- 
gynder Arbeidernes  Virksomhed,  o:  de  Functioner,  de 
have  med  Hensyn  til  Yngelens  Pleie. 

Arbeiderne  ere  den  talrigeste  Deel  af  Tuens  Be- 
folkning; det  er  dem,  hvem  alle  Byrder  paahvile,  de  skulle 
sørge  for  Tuens  Opbyggelse  og  for  dens  Vedligeholdelse, 
for  Ynglens  Pleie  og  Føde  og  endelig  for  Tuens  Forsvar; 
de  repræsentere   saaledes   paa  eengang  Tuens  Bygmestre, 


208 


dens  Soldater,  og  de  ere  desforuden  Ammer,  om  man  saa 
maa  kalde  dem,  for  den  kommende  Yngel.  Som  Tuens 
Forsvarere  ere  de  forsynede  enten  med  en  Braad,  ligesom 
Bierne,  eller  i  al  Fald  med  en  Gift  (Myresyren),  som  de 
vide  at  indsprøite  i  det  med  deres  spidse  Kjæber  bibragte 
Saar.  Hvad  deres  Kjøn  angaaer,  saa  ere  de  ikke,  som 
man  i  ældre  Tider  troede,  kjønsløse,  men  derimod  Hunner, 
hvis  Æggestokke  ere  hæmmede  i  deres  Udvikling;  til  dette 
Resultat  er  man  kommen  af  den  anatomiske  Vei,  ligesom 
man  ogsaa  har  iagttaget,  at  Hannerne  undertiden  parrede 
sig  med  Arbeiderne,  hvilket  altid  havde  de  sidstes  Død  til 
Følge.  I  deres  Ydre  adskille  de  sig  let  fra  de  andre  ved 
en  langt  ringere  Størrelse  og  Mangel  af  Vinger. 

Myrernes  Æjg  (hvorved  dog  ikke  maa  forstaaes  det, 
som  Menigmand  i  Regelen  kalder  Myreæg,  da  dette  er 
Myrernes  Larver  og  Pupper)  ere  meget  smaa,  hvide  og 
uigjennemsigtige ,  naar  Hunnerne  lægger  dem.  De  blive 
strax  opsamlede  af  Hunnens  Følge,  og  disse  bringe  dem 
til  deres  bestemte  Sted,  idet  de  af  og  til  vende  og  dreie 
dem  i  Munden  og  befugte  dem  med  deres  Tunge.  Det 
lader  til  at  denne  Arbeidernes  Behandling  af  Ægget  har 
megen  Indflydelse  paa  dets  fremtidige  Udvikling;  thi  paa- 
virket af  Fugtigheden  voxer  Ægget,  og  paa  den  tiende  til 
tolvte  Dag  efter  at  det  er  lagt,  har  det  næsten  opnaaet 
den  dobbelte  Størrelse  og  er  bleven  halv  gjennemsigtigt; 
tager  man  Æggene  bort  fra  Myrerne,  saa  at  disse  ikke 
kunde  indvirke  paa  det  paa  den  omtalte  Maade,  tørre  de 
ind  og  udvikles  ikke. 

Paa  den  14de  Dag  kommer  Larven  ud  af  Ægget; 
den  er  hvid  eller  guulagtig,  halv  gjennemsigtig  og  mangler 
Been;  den  er  saaledes  aldeles  afhængig  af  Arbeiderne  og 
kan   kun   subsistere  ved  deres  Hjælp.       Denne    udebliver 


209 


heller  ikke ;  med  en  mageløs  Udholdenhed  sørge  Arbeiderne 
for  dem;  nogle  bevogte  dem,  andre  holde  dem  rene  ved 
at  slikke  dem  med  Tungen,  og  atter  andre  hente  Næring 
til  dem  udenfor  Tuen;  naar  disse  komme  ind  i  Tuen, 
reise  Larverne  sig  instinktmæssigt  i  Veiret,  og  de  meddele 
da  enhver  af  dem  Noget,  idet  de  gylpe  den  opløste  Føde 
op  til  dem,  ligesom  f.  Ex.  Duerne  gjøre  det  ved  deres 
Unger;  ogsaa  Hunnerne,  ligesom  de  Arbeidere,  der  ikke 
forlade  Tuen,  faae  deres  Andeel  af  Byttet.  Hvor  kjære  Lar- 
verne og  Pupperne  ere  Myrerne  ,  seer  man  tydeligt  alene 
af  den  Omstændighed,  at  de  ere  de  første,  som  Myrerne 
stræbe  at  sætte  i  Sikkerhed,  naar  man  gjør  et  Angreb  paa 
Tuen.  De  have  vist  ofte  selv,  m.  H.,  seet  med  hvilken  Iver 
og  Hurtighed  Myrerne  søge  at  bringe  deres  Larver  og 
Pupper,  disse  saakaldte  Myreæg,  i  Sikkerhed,  naar  man 
rodede  op  i  deres  Tuer;  —  ja  man  har  iagttaget,  at  My- 
rer, hvis  Bagkrop  var  afrevet,  endnu,  saalænge  Kræfterne 
sloge  til,  søgte  at  tage  Deel  i  dette  vigtige  Arbeide.  For- 
uden at  sørge  J'or  Larvernes  Næring,  maa  Arbeiderne  og- 
saa sørge  for,  at  de  faae  en  passende  Temperatur;  Lar- 
verne blive  derfor  daglig  omflyttede;  naar  Solen  beskinner 
Tuen,  bringes  de  op  i  de  øverste  Etager,  og  naar  Natten 
falder  paa,  atter  ned  i  de  nederste,  et  Arbeide,  der  ikke 
er  saa  ganske  ubetydeligt  for  Myrerne,  da  Larverne,  idet- 
mindste  i  deres  sidste  Stadium,  næsten  have  samme  Stør- 
relse som  deres  Vogtere,  og  da  deres  Antal  ikke  er  saa 
ringe  endda. 

Efter  at  den  sidste  Hudskiftning  har  fundet  Sted,  gaae 
Larverne  over  til  deres  Puppetilstand,  men  selv  i  denne 
gjøre  de  Fordring  paa  Arbeidemes  Bistand.  En  stor  Deel 
af  Myrerne,  nemlig  alle  de,  der  ingen  Braad  have,  spinde 
sig  ind  i  et  silkeagtigt  Hylster,  som  i  Begyndelsen  er  hvidt 


210 


men  senere  bliver  rødligt  eller  bruunt.  Dette  Hylster  er 
spundet  saa  stærkt,  at  Larverne  ikke  selv  formaae  at  gjen- 
nembryde  det,  og  man  seer  derfor  nogle  Dage  efter  For- 
vandlingen Arbeiderne  beskjæftigede  med  at  befrie  de  nu 
fuldkomne  Insekter  for  det  Svøb,  hvori  de  have  været  ind- 
hyllede. Med  deres  Kjæber  ligesom  klippe  de  et  Hul  for- 
oven, og  ved  herfra  at  gjøre  et  Snit  nedefter,  frembringe  de 
en  Aabning,  stor  nok  til  at  de  deraf  kunne  drage  Insektet 
ud.  Det  udkrøbne  Insekt  er  i  Begyndelsen,  ligesom  andre 
Insekter  lige  efter  deres  Forvandling,  blødt  og  farveløst 
og  faaer  først  efter  nogle  Dage  sit  rette  Udseende.  Ogsaa 
ved  denne  Forretning  fornægter  Myrernes  Instinkt  sig  ikke ; 
thi  det  træffer  sig  aldrig,  at  de  aabne  Puppehylsterne  for 
tidligt  eller  for  seent;  de  vide  altid  at  træffe  den  rette  Tid, 
Noget  som,  selv  om  man  beregner  det  nok  saa  nøiagtigt, 
er  meget  vanskeligt  at  gjøre,  naar  man  tager  Pupperne  ud 
af  Tuen  og  selv  vil  aabne  dem. 

Vise  Myrerne  den  største  Omhu  og  Kjærlighed  for 
deres  Yngel,  saa  er  Arbeidernes  Forhold  indbyrdes 
ikke  mindre  venskabeligt;  det  vil  da  sige  mellem  Arbeidere 
af  samme  Tue;  thi  imod  andre  Arter,  ja  selv  mod  andre 
Tuer  af  deres  egen  Art  føre  de  tidt  de  voldsomste  Krige. 
Saaledes  har  den  berømte,  franske  Naturforsker  Latreille 
iagttaget,  at  nogle  Arbeidsmyrer ,  som  han  havde  berøvet 
Antennerne ,  bleve  pleiede  af  de  andre  Myrer ,  derved  at 
disse  over  de  saarede  Steder  udgjøde  en  Saft,  som  om  de 
derved  vilde  lindre  den  Smerte,  som  deres  Saar  foraar- 
sagede  dem.  Ligesaa  interessant  er  en  anden  Beretning, 
som  Huber  fortæller.  For  at  befolke  et  af  sine  kunstige 
Glasapparater,  hvori  han  med  Lethed  og  Sikkerhed  kunde 
iagttage  Myrernes  Liv  ,  havde  han  i  April  Maaned  ladet 
hjembringe  en  Myretue;    Apparatet   var  imidlertid  for  lille 


211 


til  at  kunne  optage  hele  dens  Befolkning,  og  Resten  lod 
han  derfor  bringe  ud  i  sin  Have  under  et  Morbærtræ. 
Den  kunstige  Myretue  beholdt  han  i  4  Maaneder  i  sit 
Værelse  for  der  at  anstille  sine  Undersøgelser.  I  Slut- 
ningen af  Juli  lod  han  den  bringe  ud  i  det  Frie  for  at 
iagttage  dem  der;  ved  en  Forsømmelse  bleve  imidlertid  de 
Skaaler  med  Vand,  hvori  Apparatets  Fødder  stode,  ikke  fyldte, 
da  Vandet  var  fordampet,  og  Myrerne  kunde  saaledes  for- 
lade deres  Fængsel.  I  Haven  traf  de  sammen  med  de 
andre  Myrer,  som  havde  deres  Tue  under  Morbærtræet,  og 
uagtet  de  i  4  Maaneder  ikke  havde  været  i  Berøring  med 
hverandre,  kjendte  de  dog  strax  hverandre.  De  kjærtegnede 
hverandre,  gjorde  Signaler  med  deres  Antenner,  der  tjene 
dem  som  et  Slags  Tegnsprog,  og  snart  efter  begyndte  de 
en  fuldstændig  Udvandring.  Myrerne  fra  den  naturlige  Tue 
trængte  ind  i  den  kunstige  og  bare  derpaa  med  megen 
Forsigtighed  deres  Kammerater  fra  den  kunstige  til  den 
naturlige  Tue,  og  faa  Timer  efter  var  den  første  aldeles 
blottet  for  sine  Beboere.  —  Saadanne  Udvandringer,  som 
den  omtalte,  finder  man  ogsaa  i  Naturen,  enten  naar  My- 
rerne ere  utilfredse  med  deres  Boligs  Beliggenhed,  eller 
naar  den  bliver  overbefolket.  En  Myretue  opstaaer  saa- 
ledes ikke  alene  ved  at  en  enkelt  befrugtet  Hun  anlægger 
den,  men  ogsaa  derved  at  en  større  Tue  spalter  sig  og 
anlægger  nye  Colonier,  der  saa  atter  anlægge  andre  o.  s.  v. 
Som  et  Modstykke  til  dette  venskabelige  Forhold 
mellem  Beboerne  af  samme  Tue  staae  Myrernes  Kampe, 
der  ere  bekjendte  allerede  fra  gammel  Tid.  Saaledes  for- 
tæller Aeneas  Sylvius  om  en  Kamp  mellem  to  Arter  Myrer 
paa  Stammen  af  et  Pæretræ,  og  tilføier  tilsidst,  efter  at 
have  givet  en  meget  vidtløftig  Beretning  derom:  »Denne 
Kamp  fandt  Sted,  da  Eugenius  den  4de  var  Pave  og  i  Nær- 

14 


212 


værelse  af  Nicolaus  Pistoriensis,  en  meget  lærdJurist,  som 
har  nedskrevet  hele  Kampens  Historie  med  den  største 
Upartiskhed.))  Svenskeren  Olaus  Magnus  giver  en  lignende 
Beretning  og  tilføier:  « Denne  mærkelige  Begivenhed  tildrog 
sig  kort  førend  Tyrannen,  Christian  den  Andens,  Fordrivelse 
fra  Sverrig.« 

Aarsagen  til  disse  Kampe  er  ligesaa  forskjellig,  som 
selve  Myrernes  Maade  at  kjæmpe  paa;  snart  er  det  en 
Hjord  af  Bladluus,  hvis  Betydning  for  Myrerne  jeg  senere 
skal  oplyse  Dem  om,  der  opvækker  to  Tuers  Misundelse, 
snart  et  imellem  begge  Tuer  liggende  Bytte,  snart,  og  det 
maaskee  i  de  fleste  Tilfælde,  ligesom  Uro  over  at  have 
seet  en  Nabotue  i  Nærheden,  hvis  altfor  tiltagende  Be- 
folkning kunde  blive  dem  farlig;  Det  er  især  hos  Skov- 
myren, at  man  lettest  og  hyppigst  kan  iagttage  disse 
Kampe.  Ad  de  Veie,  som  Myrerne  have  anlagt  fra  deres 
Bolig,  og  som  udgaae  straaleformige  fra  Tuen  som  Cen- 
trum, ligesom  Radierne  i  en  Cirkel,  seer  man  de  to  Tuers 
Beboere  at  marschere  frem  indtil  de  støde  sammen.  Saa- 
snart  det  er  kommet  til  et  Sammenstød,  begynder  Kampen 
med  utrolig  Hæftighed;  de  reise  sig  stivt  op  paa  Benene, 
omfatte  hinanden  parviis  og  stræbe  derpaa  at  bide  hin- 
anden og  at  udsprøite  deres  Gift  i  Saaret.  Nogle  Steder 
slæbe  to  eller  flere  afsted  med  en  tredie,  som  de  have 
gjort  til  Fange,  andre  Steder  seer  man  dem  kjæmpe  klynge- 
viis,  medens  atter  andre  danne  lange  Kjæder  og  stræbe 
at  drage  hverandre  hver  til  sin  Side.  Valpladsen,  der  ofte  er  en 
3  til  4  Fod  i  Qvadrat ,  og  har  en  gjennemtrængende 
Lugt  paa  Grund  af  den  udsprøitede  Myresyre,  er  bestrøet 
med  døde  Myrer,  oversprøitede  med  Gift,  med  afrevne  Been 
og  Antenner;  undertiden  seer  man  Myrer,  der  have  ondt 
ved  at  komme  afsted,  fordi  den  overvundne  Fjendes  Hoved 


213 


eller  hele  dens  Legeme  sidder  hæftet  ved  et  af  dens  Been, 
hvor  den  med  sin  sidste  Kraft  krampagtigt  har  fastbidt 
sig,  medens  andre,  trods  at  de  have  mistet  et  eller  flere 
af  deres  Been,  med  samme  Voldsomhed  fortsætte  Kampen. 
Saalænge  denne  staaer  paa,  kan  man,  uden  selv  at  befrygte 
Angreb,  rolig  iagttage  dem ;  selv  naar  man  lægger  sin  Haand 
paa  Jorden,  bide  de  sig  ikke  fast  i  den.  Noget  som  de 
ellers  altid  gjøre.  Imidlertid  gaae  Forretningerne  i  Tuerne 
deres  rolige  Gang.  Larvene  blive  fodrede ,  Arbeiderne 
hente  Føde,  og  kun  naar  et  af  Partierne  er  ifærd  med  at 
blive  overvundet,  afsendes  der  nye  Colonner  for  at  komme 
de  Betrængte  til  Hjælp.  Saadanne  Kampe  kunne  vare  flere 
Dage;  henimod  Aften  drage  de  Stridende  lidt  efter  lidt 
sig  tilbage  til  deres  Tuer,  men  den  næste  Morgen  ved 
Solopgang  begynder  Kampen  paa  ny  og  med  samme  Hæf- 
tighed ;  det  Eneste  der  afskrækker  de  Stridende  er  en  dygtig 
Pladskregn,  et  Middel,  som  jo  ogsaa  har  viist  sig  virksomt 
i  Menneskenes  Kampe. 

Som  oftest  er  det  Myrer  af  forskjellig  Art,  der  be- 
kjæmpe  hinanden,  men  ofte,  som  her  med  Skovmyren,  er 
det  samme  Art,  men  fra  forskjellige  Tuer.  Man  skulde 
troe,  at  da  alle  Individerne  omtrent  ere  af  samme  Størrelse, 
samme  Farve  og  omtrent  af  samme  Udseende,  at  det  saa 
vilde  falde  dem  vanskeligt  at  gjenkjende  hverandre  ;  men 
dette  er  dog  ikke  Tilfældet.  Undertiden  seer  man  rigtig- 
nok, at  der  ligesom  finder  en  Forvexling  Sted,  idet  at  et 
Par  angribe  hinanden ,  men  derpaa  pludselig  give  slip, 
kjærtegne  hinanden  og  derpaa  med  forenede  Kræfter  gaae 
løs  paa  en  tredie  virkelig  Fjende ;  hvilke  Midler  eller  hvilke 
Kjendetegn  de  have  for  saaledes  at  skjælne  mellem  hver- 
andre, er  meget  vanskeligt  at  afgjøre,  og  hidindtil  er  det 

14* 


214 


ikke  lykkedes  at  give  nogensomhelst  Oplysning  om  dette 
Forhold. 

Medens  disse  Kampe,  som  nylig  ere  omtalte,  kun 
periodeviis  finde  Sted  og  ikke  synes  at  have  andet  Maal, 
end  at  holde  de  enkelte  Tuers  Befolkning  indenfor  visse 
Grændser,  gives  der  en  anden  Art,  hvis  hele  Liv  hengaaer 
under  stadige  Kampe  ;  hvis  eneste  Maal  er  at  skaffe  sig 
Slaver  af  en  anden  Myreart,  der  kunne  passe  alle  dens 
Forretninger,  medens  den  selv  alene  hengiver  sig  til  Kriger- 
haandværket;  den  repræsenterer  saaledes  Piraterne  blandt 
Myrerne.  Denne  ved  sin  Levemaade  saa  udmærkede  Art 
kalder  Huber,  der  først  har  iagttaget  dette  forunderlige 
Phænomen ,  Amazonmyren  (Formica  rufescens). 
Allerede  ved  sit  Ydre  er  denne  Art  paafaldende;  den  lig- 
ner de  braadløse  Myrer,  men  den  har  tiUige  de  stikkende 
Myrers  Braad,  og  danner  derved  et  Overgangsled  mellem 
disse  to  store  Grupper;  dens  Øine  ere  meget  smaa,  Kjæ- 
berne  tynde,  fine  og  næsten  uden  Tænder;  Farven  er  hos 
Hunnen  og  Arbeiderne  lys  rødlig,  hvorimod  Hannen  er 
sort;  det  er  en  sydeuropæisk  Art,  som  ikke  forekommer 
hos  os. 

Det  er  fortrinsviis  den  sorte  Myre  (Formica fusca), 
som  er  udsat  for  Amazonmyrernes  Efterstræbelser ;  vi 
skulle  nu  see,  hvorledes  de  forskaffe  sig  dem.  Paa  smukke 
Sommerdage,  naar  Luften  er  varm,  seer  man  henad  Efter- 
middagen omtrent  mellem  2 '  og  5,  at  Amazonmyrerne 
komme  frem  paa  Overfladen  af  deres  Tuer,  hvor  de  have 
været  skjulte  hele  Dagen.  Vrimmelen  tiltager  med  hvert 
Øieblik  uden  at  de  dog  fjerne  sig  fra  Tuen;  endehg  give 
nogle  et  Signal  til  Afmarschen,  ved  at  støde  med  deres 
Antenner  og  Hoved  mod  den  forreste  Deel  af  de  andres 
Bryststykke;  dette  Tegn  forplanter   sig  hurtig  fra  den  ene 


215 


til  den  anden,  og  umiddelbart  derpaa  sætte  de  sig  i  Bevæ- 
gelse. Alle  Amazonmyrerne,  paa  Hunnerne  og  Hannerne  nær, 
have  nu  forladt  deres  Tue;  Marschen  gaaer  for  sig  med 
forbausende  Orden,  og  uden  at  Veiens  Ujevnheder  for- 
styrrer deres  Colonne,  skrider  denne  lige  fremad  ofte  flere 
100  Skridt,  indtil  de  have  naaet  en  Tue,  som  indeholder 
de  sorte  Myrer.  Saasnart  disse  øine  Amazonmyrerne,  op- 
staaer  der  stor  Bevægelse  i  deres  Tue,  man  seer  dem 
løbe  forvirrede  omkring  og  endelig  i  stor  Mængde  besætte 
Aabningerne  til  Tuen,  som  om  de  kjendte  den  Fare,  der 
truede  dem.  Det  hjælper  dem  imidlertid  ikke  meget; 
Amazonmyrerne  styrte,  trods  deres  langt  ringere  Antal; 
imod  dem  med  et  utroligt  Raseri,  og  da  de  foruden  deres 
anseelige  Størrelse  tillige  ere  forsynede  med  en  Braad, 
splittes  efter  en  kort,  men  hæftig  Kamp  de  sorte  Myrer 
til  alle  Sider,  og  Amazonmyrerne  forsvinde  gjennem  Aab- 
ningerne i  det  Indre  af  Tuen.  —  Et  Par  Minutter  efter 
komme  de  atter  frem,  og  hver  bærer  da  i  Munden  enten 
en  Puppe  eller  en  Larve,  men  aldrig,  som  Huber  udtrykke- 
ligt bemærker,  nogen  Arbeidsmyre.  Nu  begynder  Tilbage- 
toget, og  ved  dette  er  der  det  Mærkværdige,  at  medens 
de  marscherede  colonneviis  ud,  saa  skeer  dette  ikke  her; 
enhver  søger  blot  at  komme  saa  hurtigt  tilbage  til  Tuen 
med  sit  Bytte  som  muhgt.  Her  vente  de  sorte  Myrer,  som 
de  alt  tidligere  have  gjort  til  Fanger,  dem  og  modtage 
Larverne  og  Pupperne  for  at  bringe  dem  ned  i  deres 
underjordiske  Galerier.  Amazonmyrerne  lade  sig  villigt  skille 
ved  deres  Bytte,  ordne  sig  paa  ny  og  marschere  nu  atter 
mod  den  alt  engang  plyndrede  Tue.  Her  have  Arbeideme 
imidlertid  gjort  Aft  for  at  tage  imod  dem;  deres  Larver 
og  Pupper  ere  bragte  saa  dybt  ned  i  Jorden,  som  muligt; 
Tuens    Indgange    ere    barrikaderede    med   Træsplinter   og 


216 


Jordklumper,  og  talrige  Vagter  ere  udsatte.  Men  heller 
ikke  dennegang  ere  de  heldigere;  Amazonmyrerne  kaste 
dem  atter  tilbage,  bortslæbe  de  Ting,  hvormed  de  have 
barrikaderet  Tuen,  trænge  ned  i  deres  dybeste  Galerier  og 
bortføre  atter  hver  enten  en  Larve  eller  en  Puppe.  Der- 
paa  begive  de  sig  igjen  paa  Hjemveien,  uden,  ligesaalidt 
som  første  Gang,  at  blive  forfulgte  af  de  plyndrede  Myrer. 
Naar  de  atter  have  afgivet  deres  Bytte  til  deres  Slaver  i 
Tuen,  foretage  de  endnu  ofte  et  tredie  Plyndringstog,  men 
naar  de  da  vende  tilbage,  have  de  i  Regelen  kun  et  lille 
Antal  Fanger,  og  de  overgive  dem  da  ikke  til  de  andre, 
men  bringe  dem  selv  ned  i  Tuen  og  gaae  nu  ikke  mere 
ud  den  Dag.  Den  næste  Eftermiddag  gjentage  sig,  hvis 
Veiret  er  smukt,  de  samme  Expeditioner,  og  disse  vedvare 
ofte  henimod  en  10  Uger. 

Lader  os  engang  efter  et  saadan  Røvertog  følge 
Amazonmyrerne  ned  i  deres  Tuer,  for  at  see,  hvad  der 
gaaer  for  sig,  og  hvorledes  Forholdet  er  mellem  Herrerne 
og  deres  Slaver.  Man  finder  af  Amazonmyrerne  de  tre 
Former  Hanner,  Hunner  og  Arbeidere,  eller  som  de  her 
maa  kaldes  Soldater,  da  de,  som  vi  ret  strax  skulle  see, 
aldeles  ikke  deeltage  i  Arbeidet.  Blandet  mellem  de  røde 
Amazonmyrer  see  vi  Tuens  talrigste  Befolkning,  nemlig  de 
sorte,  men  af  disse  finder  man  kun  Arbeidere,  aldrig 
Hanner  og  Hunner;  Amazonmyrerne  s  Slaver  ere  nu  i  fuld 
Activitet  med  Ordningen  af  Dagens  Bytte.  Nogle  bære 
Pupperne  til  de  varmeste  Steder  af  Tuen,  andre  børste 
Larverne  og  give  dem  at  spise,  nogle  ere  ifærd  med  at 
bygge  nye  Galerier,  andre  med  at  lukke  Tuen  og  udstille 
Poster,  medens  atter  andre  vende  hjem  med  Bugen  ud- 
spilet af  den  Føde,  de  bringe.  De  indtage  altsaa  fuld- 
komment Arbeidernes  Plads,  de  sørge  ikke  blot  for  deres 


217 

egne  Larver  og  Pupper,  men  endog  for  Amazonmyremes, 
og  det  med  samme  Omhu,  som  for  deres  egne.  Amazon- 
soldaterne,  som  man  i  Kampen  saae  saa  raske  og  ufor- 
færdede, hengive  sig  i  Tuen  til  den  fuldkomneste  Ørkes- 
løshed. De  arbeide  ikke,  bevæge  sig  kun  langsomt  og 
blive  da  ofte  baarne  af  deres  Slaver  fra  det  ene  Sted  til 
det  andet;  de  ere  fuldkommen  i  de  sorte  Myrers  Magt; 
thi  de  ere  ikke  engang  selv  istand  til  at  søge  deres  Føde. 
Naar  de  ere  sultne,  nærme  de  sig  en  eller  anden  af  de 
sorte  Myrer,  som  er  vendt  hjfem  med  Føde,  berøre  den 
med  Antennerne  og  modtage  da  strax  af  denne  den  Føde, 
som  de  trænge  til;  de  leve  i  den  bedste  Forstaaelse 
med  hverandre;  man  seer  dem  ofte  gjensidigt  at  kjærtegne 
hverandre  med  Antennerne,  ligesom  de  sorte  aldrig  nægte 
deres  Herrer  Noget.  Amazonmyremes  Hanner  og  Hunner 
blive  pleiede  paa  samme  Maade  som  Soldaterne. 

For  at  prøve,  om  dog  ikke  Amazonmyrerne ,  naar  de 
aldeles  bleve  overladte  til  deres  egne  Kræfter,  skulde  kunne 
være  i  Stand  til  at  hjælpe  sig  selv,  satte  Huber  30  Ama- 
zonmyrer  under  en  Glasklokke ;  i  en  Krog  af  deres  Fængsel 
satte  han  en  Skaal  med  Honning,  Myrernes  kj ære ste  Føde, 
og  desforuden  forsynede  han  dem  med  Larver  og  Pupper, 
saavel  af  deres  egen  Art,  som  af  de  sorte  Myrers.  I  Be- 
gyndelsen viste  de  vel  nogen  Omhu  for  disse;  de  bare 
dem  frem  og  tilbage,  men  vare  meget  raadvilde  i  deres 
Bevægelser,  tilsidst  lode  de  dem  skjøtte  sig  selv.  Saa 
utroligt  det  synes,  rørte  de  ikke  ved  den  Føde,  der  var 
sat  til  dem,  og  inden  to  Dage  vare  de  fleste  døde  af  Sult. 
Nu  bragte  han  nogle  af  deres  Slaver  ind  til  dem,  og  disse 
bragte  inden  kort  Tid  alt  paa  Fode  igjen.  De  gravede  et 
Hul  i  Jorden,  hvori  de  samlede  Larverne  og  Pupperne, 
der  liiae  spredte  rundtomkring;  derpaa  fodrede  de  dem  med 


218 


Honning,  skilte  Pupperne  ved  deres  Hylstere,  og  de  af 
Amazonmyrerne,  som  endnu  ikke  vare  døde  af  Sult,  bragte 
de  ved  deres  utrættelige  Pleie  snart  til  Kræfter  igjen.  Det 
Samme  finder  Sted  i  Naturen;  naar  de  nemlig  fra  Moder- 
colonien  ved  Udvandring  ville  begrunde  en  ny  Goloni,  er 
det  altid  de  sorte  som  give  Signal  dertil.  De  røde  ,  som 
selv  ikke  kunne  finde  Vei,  undtagen  naar  det  er  til 
Plyndring  af  en  Tue,  blive  da  baarne  af  deres  Slaver  fra 
den  gamle  Tue  til  den  nye  Bolig,  som  de  sorte  have  ind- 
rettet for  dem. 

Efter  disse  Par  Træk  vil  man  see,  at  Amazonmyrernes 
Existents  ligefrem  er  betinget  af  de  sorte  Myrers,  der 
fuldkommen  træde  dem  i  Arbeidernes  Sted,  som  ingen 
Coloni  kan  undvære.  —  Det  kunde  maaskee  synes  under- 
ligt, at  disse  Myrer,  der  daglig  forrette  Arbeide  for  Ama- 
zonmyrerne, ikke  gjøre  Forsøg  paa  at  flygte  og  vende  til- 
bage til  den  Tue,  hvor  de  ere  fødte ;  men  ogsaa  her  see 
vi  et  Beviis  paa  Myrernes  Instinkt.  Amazonmyrerne  røve 
nemlig  aldrig  andre  end  Larver  og  Pupper ,  og  idet  disse 
nu  vel  blive  udklækkede  i  Amazonmyrernes  Tuer,  men  dog 
pleiede  og  fodrede  af  Individer,  der  tilhøre  deres  egen 
Art,  saa  er  deraf  Følgen,  at  de  nye  Individer  stadigt  betragte 
de  Andres  Tue  som  deres  egen,  uden  at  de  have  nogen 
Idee  om,  at  de  i  en  tidligere  Periode  af  deres  Liv  ere 
førte  derhen.  Man  seer  derfor,  at  de  ikke  blot  føle  sig 
aldeles  som  hjemme^,  men  ogsaa  undertiden  tiltage  sig  en 
vis  Myndighedsret  ligeoverfor  Amazonmyrerne.  Saaledes 
faae  disse  sidste  ikke  Lov  til  at  gaae  ud  paa  deres  Plyn- 
dringstog førend  om  Eftermiddagen  mellem  2  og  5,  men 
blive  haardnakket  holdt  tilbage,  hvis  de  ville  forlade  Tuen 
tidhgere;  ja  Huber  har  endog  iagttaget,  at  da  Amazon- 
myrerne engang  vendte  tilbage  fra  et  uheldigt  Tog,  *hvor 


219 


de  saa  godt  som  Intet  havde  faaet,  angrebe  de  sorte  dem 
og  kastede  dem  udenfor  Tuen. 

Foruden  den  her  omtalte  Amazonmyre  er  der  endnu 
en  anden  europæisk  Art,  der  omtrent  har  samme  Leveviis. 
Det  er  den  blodrøde  Myre  (Formica  sangvinea), 
men  da  den  i  det  Væsentligste  stemmer  overeens  med 
Amazonmyren,  skal  jeg  ikke  trætte  Deres  Taalmodighed 
med  Gjentagelser;  kun  skal  jeg  endnu  bemærke,  at  i  alle 
Myrernes  Kampe  er  det  blot  Arbeiderne,  der  ere  i  Activitet; 
Hunnerne  derimod  tage,  skjøndt  de  ere  ligesaagodt  be- 
væbnede som  Arbeiderne,  aldrig  Deel  hverken  i  Angreb 
paa  andre  Tuer,  eller  i  Forsvar  af  deres  egen. 

Er  det  allerede  forunderligt  at  see  Dyrearter,  der,  selv 
uskikkede  til  Arbeide,  tvinge  andre  Arter  til  at  arbeide  for 
sig,  saa  besidder  Myrernes  Familie,  hvis  Liv  er  saa  rigt 
paa  fremragende  Phænomener,  endnu  en  anden  Eien- 
dommelighed,  som  ikke  er  mindre  mærkværdig.  Myrerne 
ere  nemlig  i  Besiddelse  af  Huusdyr,  naar  man  nemlig  ved 
Huusdyrikke  forstaaer  Dyr,  der  leve  i  Huse,  men  Dyr,  som, 
pleiede  og  fodrede  af  andre,  frembringe  Stoffer,  der  kunne 
være  hine  nyttige  i  deres  huuslige  Økonomi. 

De  have  vist,  m.  H.,  lagt  Mærke  til,  at  der  af  og  til 
paa  forskjellige  Træers  Blade,  f.  Ex.  Lind,  Ahorn,  Eg  etc, 
findes  en  honningagtig,  sød  Vædske,  som  Almuen  i  Al- 
mindelighed kalder  Honningdug,  og  om  hvilken  allerede 
Plinius  for  Alvor  har  yttret  Tvivl,  om  det  maaskee  ikke 
var  »Himmelens  Sved,  Stjernernes  Spyt  eller  maaskee  en 
ved  Rensning  af  Atmosphæren  opstaaet  Vædske.«  Man 
behøver  imidlertid  ikke  at  gaae  saa  vidt  for  at  finde  Op-^ 
rindeisen  til  denne  Vædske,  som  ikke  er  andet  end  Af- 
sondring af  Bladlusene. 


220 


Bladlusene  (Aphis  L.)  høre  til  Tægernes  Orden  og 
nære  sig  af  Plantesafter,  som  de  opsuge  af  Planternes 
Blade  og  Stængler;  paa  deres  Bagkrop  finder  man  i  Re- 
gelen 2  rørformede  Fremragninger ,  hvoraf  der  af  og  til 
fremvælder  en  Draabe  honningsød  Saft,  som  ved  at 
falde  paa  Bladene  danner  den  omtalte  Honningdug.  Denne 
udgjør  en  vigtig  Deel  af  Myrernes  Føde  ;  naar  man  seer 
Planter,  som  ere  besatte  med  Bladluus,  kan  man  ogsaa 
være  temmelig  vis  paa  at  finde  Myrer ,  som  bestige  Planterne, 
ikke  for  at  æde  Bladlusene,  men  blot  for  at  erholde  deres 
Saft.  De  afvente  imidlertid  ikke  det  Tidspunkt,  da  Blad- 
lusene selv  udtømme  den ,  hvilket  kun  skeer  med  lange 
Mellemrum,  men  de  anvende  en  egen  Fremgangsmaade 
for  at  faae  dette  for  dem  saa  vigtige  Næringsmiddel.  Med 
deres  Antenner,  der  her  ligesom  træde  dem  i  Fingres  Sted, 
malke  de  nemlig  Bladlusene ,  idet  de  afvexlende  slaae  paa 
de  to  Fremragninger  paa  Bagkroppen,  som  man  her  kunde 
fristes  til  at  sammenligne  med  Køernes  Yvere.  Strax 
fremtræder  der  af  disse  den  omtalte  honningsøde  Saft, 
som  Myrerne  med  stor  Begjærlighed  indsuge,  og  som  de 
derpaa,  naar  de  have  forsynet  sig  tilstrækkeligt,  bringe 
hjem  til  deres  Tuer,  for  der  at  meddele  Noget  af  den  til 
Larverne  og  til  de  Arbeidere,  der  paa  Grund  af  deres 
Forretninger  i  Tuen  ikke  kunne  forlade  denne.  Træer, 
der  ere  angrebne  af  Bladluus,  seer  man  ofte  overfyldte  af 
Myrer,  og  man  vil  da  let  bemærke,  at  de  Myrer,  der  stige 
opad,  løbe  hurtigt  og  let,  medens  de,  der  stige  nedad 
Træernes  Stammer,  gaae  langsomt  og  besværligt,  fordi  deres 
Bug  er  udspilet  af  den  Føde,  som  de  have  erhvervet  sig. 

Bladlusene  ere  en  af  de  hyppigste  Aarsager  til  My- 
rernes Kampe;  ligesaa  vigtige  som  Qvæghjordene  ere  for 
omstreifende  Nomadefolk,    ligesaa  uundværlige   ere  Blad- 


221 


lusene,  disse  Myrernes  Malkekøer,  som  allerede  Linné 
kalder  dem,  for  Myrerne.  Undertiden  bygger  en  Tues  Befolk- 
ning egne  Boliger  for  deres  Bladluus ,  i  Form  af  Rør,  som  de 
befæste  paa  Planternes  Stængel,  saaledes  at  denne  danner 
Axen ;  undertiden  træffer  man  ogsaa  deres  Æg  i  Myrernes 
Tuer.  Disse  Æg,  der  ikke  som  Myrernes  ere  hvide,  men 
af  mørkere  Farver  og  undertiden  ibenholtsorte,  ere  Gjen- 
stand  for  stor  Omhyggelighed  fra  Myrernes  Side.  De  bære 
dem  rundtomkring  i  Tuen,  rulle  dem  i  Munden,  ligesom 
de  gjøre  ved  deres  egne,  og  ere  yderst  bekymrede  for  dem, 
naar  Tuen  angribes ;  det  var  som  de  vidste,  at  der  af  disse 
Æg  ville  fremkomme  de  Dyr,  der  bidrage  meest  til  deres 
Ophold. 

Iblandt  Myrerne  findes  der  flere  Arter,  der  saa  godt 
som  aldrig  forlade  deres  Bohger;  saaledes  fører  f.  Ex.  den 
gule  Myre  (F.  flava)  næsten  et  underjordisk  Liv.  Hvor- 
ledes faae  da  disse  deres  Føde  af  Bladlusene,  som  jo  leve 
paa  Planternes  Blade  og  Stængler?  Men  ogsaa  herfor  er 
der  sørget.  Nogle  Slægter  af  Bladlusene  *)  angribe  nemlig 
kun  Planters,  især  Græs£frters  Rødder,  og  da  disse  Myrer 
anlægge  deres  Colonier  under  Jorden  mellem  Græssets 
Rødder,  have  de  ikke  megen  Besvær  med  at  forskaffe  sig 
de  nødvendige  Bladluus,  og  man  finder  dem  ogsaa  meget 
hyppigt  og  i  stort  Antal  i  deres  Tuer. 

I  BrasiUen,  der  som  alle  tropiske  Lande  er  saa  riig 
paa  Myrer,  saavel  i  Arter  som  Exemplarer,  mangle  Blad- 
lusene aldeles,  naar  man  ikke  \\i  henregne  de  i  Omegnen 
af  Rio  Janeiro  levende,  og  med  europæiske  Planter  ind- 
førte Bladluus  til  Brasiliens  Fauna.  Her  skulde  man  da 
synes,  at  Myrerne  maatte  mangle  en  vigtig  Kilde  til  deres 


*)  Rhizobius  Burm.  Paracletus,  Forda  og  Trama  v.  Heiden. 


222 


'  Subsistents;  men  der  optræder  da  her  nogle  andre  Dyr, 
som  erstatte  dem  Bladlusene.  Dette  er  nemlig  Cicaderne, 
der  ligesom  Bladlusene  høre  til  Tægernes  Orden  og  især 
som  Larver  og  Nympher  føre  et  Liv,  der  noget  ligner 
hines.  Ligesom  Bladlusene  leve  de  paa  Planternes  Stængler 
og  Blade,  hvoraf  de  opsuge  Saften,  og  ligesom  disse  frem- 
bringe de  paa  Planterne  galæblelignende  Svulster.  Det  er 
især  Cicadeslægten  Membracis,  hvis  Arter  her  tjene 
Myrerne  som  Malkekøer;  og  Fremgangsmaaden  er  ogsaa 
her  næsten  den  samme.  Myrerne  stryge  Cicadernes  Lar- 
ver og  Pupper  med  deres  Antenner;  disse  hæve  da  Bag- 
kroppen i  Veiret  og  lade  udgaae  en  klar,  honningsød 
Draabe,  som  Myrerne  med  Begjærlighed  indsuge.  Medens 
i  Europa  næsten  alle  Myrearter  søge  deres  vigtigste  Føde 
hos  Bladlusene ,  er  det  i  Brasilien  derimod  et  sjeld- 
nere  Phænomen,  idet,  efter  Naturforskeren  M.  Lunds  Be- 
retning, kun  een  Myreart,  nemlig  Formica  attelaboides, 
søger  Cicadernes  Selskab. 

Tægernes  Orden  er  imidlertid  ikke  den  eneste,  der 
forsyner  Myrerne  med  Næringsihidler;  kunne  Bladlusene 
og  Cicaderne  maaskee  kun  uegentligt  kaldes  Huusdyr  hos 
Myrerne,  saa  finde  vi  hos  Billerne  en  Slægt,  nemlig  Cla- 
viger,  der  i  Ordets  strengeste  Forstand  maa  kaldes  My- 
rernes Huusdyr. 

Slægten  Claviger,  Køllebæreren,  har  faaet  sit 
Navn  af  de  korte,  tykke  Antenner,  hvormed  den  er  for- 
synet, derimod  mangler  den  Øine  og  Vinger,  og  dens  Mund- 
dele ere  saa  ufuldstændige,  at  den  ikke  selv  kan  sørge 
for  sin  Næring.  Det  er  smaa  Dyr  med  brune  Farver ; 
vor  almindeligste  indenlandske  Art,  Claviger  foveolatus,  er 
omtrent  1  Lin.  lang  og  lever  især  hos  den  gule  Myre  (F. 
flava).     Paa  Ryggen   af  disse   Biller  finder  man    en  Deel 


223 


Børster,  som  Myrerne  af  og  til  tage  i  Munden  og  med 
stor  Begjærlighed  udsuge,  saa  at  der  ikke  kan  være  Tvivl 
em,  at  de  afsondre  en  for  Myrerne  behagelig  Vædske. 
Disse  blinde,  dorske  Dyr  forlade,  som  allerede  deres  Or- 
ganisation antyder,  aldrig  Tuen;  de  ere  aldeles  priisgivne 
Myrerne,  som  ogsaa  sørge  for  dem  i  Alt.  De  fodre  dem, 
holde  dem  rene  for^  Støv  ved  at  stryge  dem  med  Anten- 
nerne, føre  dem  med  sig,  naar  de  udvandre  til  nye  Colo- 
nier,  og  bringe  dem  i  Sikkerhed,  naar  Tuen, angribes,  —  kort 
sagt,  de  gjør  Alt  det  for  dem,  som  Mennesket  gjør  for 
sine  Huusdyr,  idet  de  tilfulde  vide  at  vurdere  det  Produkt, 
som  de  yde  dem.  Spærrer  man  en  Claviger  inde  og  for- 
syner den  tilstrækkeligt  med  Honning  eller  opløst  Sukker, 
saa  rører  den  det  dog  ikke,  men  døer  af  Sult;  det  bedste 
Beviis  for,  at  den  ikke  kan  leve  uden  Myrernes  Hjælp. 

Foruden  Bladlusene  og  Slægten  Claviger  beboe  ogsaa 
andre  Insekter  Myrernes  Tuer;  talrige  andre,  de  saa- 
kaldte  »Myrevenner«  (Myrmicophiler),  have  der  enten 
et  Hjem  eller  dog  et  Tilhold.  Af  Biller  alene  finder  man 
saaledes  af  een  Familie,  nemlig  Rovbillerne  (Staphy- 
lini),  ikke  mindre  end  omtrent  halvandethundrede  Arter, 
fordeelte  paa  næsten  20  Slægter;  ligeledes  finder  man 
Tæger  og  Fluer,  men  langtfra  ikke  i  et  saa  stort  Antal  Arter. 
Det  er  meget  vanskelig  at  oplyse,  hvorvidt  alle  disse 
staae  i  Forhold  til  Myrerne  og  da  i  hvilket.  Saaledes  spiller 
en  Slægt  af  Rovbillerne,  nemlig  Lomechusa,  maaskee 
samme  Rolle  hos  Skovmyren,  som  Claviger  hos  den  gule 
Myre,  andre  ere  maaskee  kun  tiltrukne  af  den  i  Tuen 
herskende  høie  Temperatur,  medens  andre  maaskee  leve 
af  Myrernes  Excrementer. 

Angaaende  Myrernes  Liv  om  Vinteren  har  der, 
ligesom    i    mange    andre  Puncter   af   deres  Naturhistorie, 


224 


hersket  stor  Uovereensstemmelse.  Man  har  saaledes  paa- 
staaet,  at  de  samlede  Vinterforraad ,  ja  at  de  endog  sam- 
lede Korn,  som  de  forhindrede  fra  at  spire  ved  at  afbide 
Enderne  paa  det.  Vel  kan  man  undertiden  finde  enkelte 
Korn  ved  eller  i  Myrernes  Tuer,  men  de  have  da  slæbt 
det  derhen,  ikke  for  at  spise  det,  men  blot  som  Bygge- 
materiale, ligesom  de  sammenslæbe  Grannaale,  Jordklumper, 
Smaakviste  o.  fl.  Om  de  europæiske  Myrearter  er  det  til- 
strækkeligt bleve^  godtgjort,  at  de  ikke  samle  Vinterforraad, 
men  at  de  tilbringe  Vinteren  i  Dvale,  men  dog  kun  naar 
Thermometret  falder  til  2  Grader  R.  under  Frysepunktet; 
man  træffer  dem  da  i  Tuerne,  hvor  de  ligge  sammen- 
hobede i  store  Klumper,  maaskee  for  at  frembringe  eller 
for  at  vedligeholde  nogen  Varme,  som  i  al  Fald  maa  være 
meget  ringe,  da  man  ikke  med  et  sædvanligt  Thermometer 
kan  paavise  nogen  Varmeudvikling.  Naar  Thermometret 
stiger,  komme  Myrerne  til  Live  igjen,  og  man  kan  under- 
tiden see  dem  gaae  omkring,  selv  naar  der  ligger  Snee 
paa  Jorden.  Men  hvoraf  nære  de  sig  da,  naar  de  intet 
Forraad  samle?,  turde  man  maaskee  spørge;  —  det  er 
her  atter  Bladlusene,  der  komme  dem  til  Hjælp.  Ved  en 
mærkelig  Overeensstemmelse  i  Myrernes  og  Bladlusenes 
Liv,  der  end  mere  synes  at  vise,  hvor  nøie  disse  Dyr  ere 
bundne  til  hverandre,  overvintre  Bladlusene  ogsaa  og  falde 
ogsaa  først  i  Dvale  ved  2  Graders  Kulde.  Myrerne  opsøge 
dem  i  deres  Vinterkvarteer,  som  meest  er  i  Revner  og 
Ridser  paa  Træer,  og  modtage  der  deres  Saft,  som  vel  er 
tilstede  i  ringe  Mængde,  men  under  Vinterlivet  behøve 
Myrerne  ogsaa  kun  meget  hdet  deraf. 

Den  direkte  Nytte  som  Myrerne  yde  Mennesket,  er 
meget  ubetydelig;  hos  os  indsamles  Larverne  og  Pupperne 
og  forhandles  til  Føde   for  insektædende  Sangfugle  under 


225 


Navn  afMyreæg;  Skovmyren  benyttes  i  Medicinen  til  Bade; 
enkelte  vilde  Stammer  spise  dem,  ligesom  Indianerne  vide 
at  lukke  Snitsaar  ved  Hjælp  af  en  amerikansk  Art,  som  de 
lade  bide  over  Saarlæberne  og  derpaa  afrive  Kroppen. 
Langt  større  er  derimod  deres  indirekte  Nytte,  idet  de 
sætte  en  Grændse  for  andre  Insekters ,  f.  Ex.  Termiternes, 
altfor  store  Udbredelse ,  og  fortære  døde  animalske  og 
vegetabilske  Stoffer,  hvorfor  ogsaa  i  Brasilien  f.  Ex.  de 
aadselædende  Biller  saagodtsom  mangle  og  ere  erstattede 
af  Myrerne,  der  der  ere  tilstede  i  utrolige  Masser,  og  ofte 
paa  Grund  deraf  blive  besværlige  for  Beboerne. 


Sammenligning  af  Guldproductionen  i  Aaret   1853 
med  samme  i  Aarene  1800  og  1850. 

(Efter  Gumprecht:  Zeitschrift  f.  allg.  Erdkunde  VI.  2,  1856.) 


1800. 
1,440  J' 
engl. 

3,500 


Det  russiske  Rige  .  . 

Østerrig 1 

Det  øvrige  Europa  j 

Syd-Asien 10,000 

Afrika 660 

Australien 

Chile 7,500 

Bolivia 1,600 

Peru .     2,400 

Ny-Granada 12,600 

Brasilien 10,000 

Mexico 4,300 

Californien 

Forenede  Fristater 


54,000  M 


1850. 
65,600  M 

5,600 

100 

25,000 

4,000 


34,000 


181,400 
2,950 


318,650^ 


1853. 
64,000^ 

5,700 

100 

25,000 

4,000 

210,000 


34,000 


252,000 
2,200 


597,000  M 


Productionen  er  altsaa  i  dette  Aarhundrede  mindst 
steget  med  det  Tidobbelte.  I  Begyndelsen  skyldtes  denne 
Forøgelse  til  de  russiske  Guldværkers  store  Opsving;  i  de 
sidste  10  Aar  har  deres  Production  derimod  holdt  sig 
mellem  60  og  70000  M  (henved  11  pCt.  af  den  hele 
Guldmængde),  medens  Californien  og  Australien  i  1853 
leverede  77  pCt.  og  i  1852  endog  85  pCt.  af  Verdens- 
productionen.  


Naturforholdene  paa  Himinellegeinerne. 

(Af  Adjunkt  Freuchen.) 

II. 

Planeterne. 

Ifledens  Maanens  Afstand  fra  Jorden  kun  var  omtrent 
52,000  Mile,  er  der  Millioner  af  Mile  endog  til  den  af 
Planeterne,  der  kan  komme  os  nærmest.  Det  er  derfor 
ikke  meget,  \i  gjennem  Kikkerten  kunne  haabe  at  erfare 
om  Planeternes  naturlige  Beskaffenhed,  og  det  er  kun  de 
større  af  dem,  om  hvilke  vi  vide  noget.  Næsten  hele 
den  store  Skare  af  Planeter,  som  i  de  sidste  Aar  ere 
fundne  mellem  Mars's  og  Jupiters  Baner,  ere  saa  smaa, 
at  man  aldeles  ikke  kan  bestemme  andet  om  dem  end 
deres  Baner  og  Omløbstider. 

Da  det  kun  er  ganske  enkelte  Forhold  paa  Plane- 
terne, om  hvilke  vi  kunne  faa  noget  at  vide,  og  da  disse 
Forhold  ville  gjenfmdes  paa  alle  Planeter ,  kun  mere 
eller  mindre  modificerede,  ville  vi  betragte  alle  Planeterne 
samlede  fra  de  forskjellige  Synspunkter,  istedetfor  at 'tage 
hver  enkelt  Planet  for  os ,  om  end  Billedet  af  den  enkelte 
Planet  derved  vil  tabe  i  Klarhed.  Det  Lidet,  vi  vide,  er 
dog  alligevel  utilstrækkeligt  til  at  danne  et  fuldstændigt 
Billede  af  hver  enkelt  Planet. 

15 


228 

Besvarelsen  af  det  vigtige  Spørgsmaal,  om  Plane- 
terne have  Atmosphære,  vil  naturligvis  afhænge  af 
lignende  Iagttagelser  som  de,  der  have  vist  os,  at  Maa- 
nen  ikke  havde  nogen,  altsaa  af  Iagttagelser  over  Tus- 
mørke og  Skydannelser.  Dog  maa  man  her  være  noget 
forsigtigere  med  at  nægte  dens  Tilstedeværelse ,  da 
Virkningen  af  en  noget  svag  Atmosphære  let  vilde  und- 
gaa  vor  Opmærksomhed  i  de  betydelige  Afstande.  Da 
Tusmørkeregionen  danner  Overgangen  mellem  den  af  Solen 
fuldstændig  oplyste  og  den  aldeles  mørke  Del  af  Planeten, 
vil  det  kun  være  muligt  for  os  at  iagttage  Tusmørket  paa 
de  Planeter ,  der  kunne  komme  i  en  saadan  Stilling 
til  Jorden  og  Solen,  at  vi  kunne  se  en  større  Del  af 
deres  mørke  Halvpart.  Dette  er  Tilfældet  med  de  to 
indre  Planeter,  Merkur  og  Venus,  og,  skjøndt  i  ringere 
Grad,  med  Mars.  Og  virkelig  synes  der  paa  disse  Pla- 
neter ikke  at  være  nogen  skarp  Grændse  mellem  Lys  og 
Mørke,  de  synes  altsaa  at  have  Atmosphære.  Jupiters 
Bane  omkring  Solen  ligger  saa  langt  udenfor  Jordbanen, 
at  vi  fra  Jorden  bestandig  se  næsten  hele  den  oplyste 
Halvdel,  og  der  kan  derfor  ikke  blive  Tale  om  at  iagttage 
noget  Tusmørke  paa  Jupiter,  selv  om  det  ogsaa  findes. 
Derimod  se  vi  paa  Jupiterskiven  flere  mørke  Striber,  der 
næsten  indbyrdes  parallele  og  parallele  med  Ækvator  om- 
give Planeten.  Disse  Striber  ere  ikke  uforanderhge ,  saa- 
ledes  som  vi  finde  Pletterne  paa  Maanen  og  paa  flere  af 
de  andre  Planeter,  de  forandre  sig  fra  Tid  til  anden,  og 
man  har  endog  troet  at  se  dem  opløse  sig  i  enkelte  ad- 
skilte Pletter.  De  kunne  altsaa  ikke  tyde  paa  en  Forskjel 
mellem  Land  og  Hav,  men  maa  snarere  antages  at  hid- 
røre fra  en  med  mægtige  Skymasser  opfyldt  Atmosphære. 
Enkelte  Iagttagere  have   endog  set  en  Bevægelse   i  disse 


229 

Striber,  der  ikke  kunde  hidrøre  fra  Jupiters  Omdrejning 
om  Axen,  og  de  have  antaget,  at  denne  Bevægelse  hid- 
rørte fra  Vinde,  der  drev  Skymasserne  med  sig;  i  nogle 
Tilfælde  var  Hastigheden  ikke  større,  end  at  det  vel  kunde 
være  rimeligt ,  at  denne  Hypothese  var  rigtig ,  i  andre  der- 
imod maatte  Vinden  have  en  mere  end  100  Gange  saa 
stor  Hurtighed,  som  de  voldsomste  Orkaner  paa  Jorden. 
Om  Saturn,  Uranus  og  Neptun  have  Atmophærer,  vide  vi 
aldeles  ikke. 

Tyngden  paa  Overfladen  af  en  Planet  vil,  som  man 
let  vil  kunne  indse,  være  afhængig  dels  af  den  Mængde 
Stof,  der  er  i  Planeten,  altsaa  af  dens  Masse,  dels  af 
Overfladens  Afstand  fra  Planetens  Midtpunkt,  fra  hvilket 
den  hele  Tiltrækning  kan  betragtes  som  udgaaende.  Jo 
større  Massen  er,  desto  stærkere  er  Tiltrækningen,  men 
jo  større  Afstanden  fra  Midtpunktet  er ,  desto  mindre 
bliver  den,  saaledes  at  den  ved  den  doppelte  Afstand  kun 
er  en  Fjerdedel,  ved  den  tredoppelte -kun  en  Niendedel 
o.  s.  V.  Tænke  vi  os  saaledes  en  Klode,  hvis  Masse 
(Vægt)  er  3  Gange  saa  stor  som  Jordens,  og  hvor  Af- 
standen fra  Midtpunktet  til  Overfladen  er  2  Gange  saa 
stor  som  i  Jorden,  saa  vil  Tyngden  paa  dens  Overflade 
være  2~G"alii~2  ^^^^^  i  ^^^8®  ^^i^  stor  som  her  paa  Jorden. 
Medens  et  Legeme  her  falder  15|  Fod  i  første  Sekund, 
vilde  det  paa  en  saadan  Klode  falde  |  deraf  eller  llf  Fod 
i  første  Sekund. 

Afstanden  fra  Planeternes  Midtpunkter  til  deres  Over- 
flader kunne  bestemmes,  da  man  kan  beregne,  hvor  langt 
Planeten  er  fra  Jorden,  og  man  desuden  kan  maale,  i  hvil- 
ken Afstand  et  lille  Legeme,  hvis  Giennemsnit  man  kien- 
der,    maa   holdes    for  at    dække   Planetskiven;    i    samme 

15* 


230 

Forhold  som  Planetens  Afstand  er  større,  vil  ogsaa  dens 
Gjennemsnit  være  større,  og  den  forlangte  Afstand  fra 
Midtpunktet  til  Overfladen  er  netop  det  halve  af  Gjennem- 
snitslinien.  Men  hvorledes  skal  man  bestemme  Plane- 
ternes Masser,  hvorledes  skal  man  veje  disse  umaadelige 
Legemer?  Det  er  aabenbart,  at  det  her  just  ikke  kommer 
an  paa  at  kjende  Masserne  i  Pund  eller  Centnere ,  men  at 
det  vil  være  tilstrækkeligt  at  vide,  i  hvilket  Forhold  de 
staa  til  Jordens  Masse ,  hvor  stor  en  Del  de  ere  af  denne, 
eller  hvor  mange  Gange  den  indeholdes  i  dem.  En  Del 
af  Planeterne  have  Maaner,  som  i  Kredsbaner  bevæge  sig 
omkring  dem,  bundne  til  Planeten  ved  Tyngdens  Baand, 
uden  hvilket  de  vilde  fjerne  sig  fra  deres  Baner  og 
gaa  ud  i  den  vide  Verden.  Man  kan  af  Iagttagelserne 
over  disse  Maaners  Bevægelse  udregne,  hvor  langt  de  uden 
Tyngdens  Indvirkning  i  et  Minut  vilde  fjerne  sig  fra  Pla- 
neten ,  altsaa  hvor  langt  Planeten  ved  sin  Masse  i  et  Minut 
trækker  dem  ind  til  sig.  Da  man  kj ender  Jordens  Til- 
trækning, vilde  man  kunne  udregne,  hvorlangt  den,  stillet 
i  Planetens  Sted,  vilde  trække  den  samme  Maane  i  et 
Minut;  Forholdet  mellem  disse  Tiltrækninger  er  da  det 
samme  som  mellem  Planetens  og  Jordens  Masser.  Ved 
de  Planeter,  som  ingen  Maaner  have  (Merkur,  Venus, 
Mars  og  Asteroiderne  samt  Maanerne),  maa  man  tage  sin 
Tilflugt  til  Størrelsen  af  de  Forstyrrelser,  de  paa  Grund 
af  deres  Tiltrækninger  paa  andre  Planeter  frembringe  i 
disses  Baner,  og  sammenligne  dem  med  de  Forstyrrelser, 
Jorden,  sat  paa  deres  Plads,  vilde  have  frembragt. 

Saaledes  har  man  fundet  de  Størrelser,  der  ere  frem- 
satte i  efterstaaende  Tavle. 


231 

Afstand  fra  Cen-  „  , , 

Masse,     trum  til  Over-    Tynirde.    . /.g  iXU 
nåden  i  Mile.  ^^^"^  Sekund. 

Merkur jUj,  335^  ^Va      7,^  Fod. 

Venus   ......     ^jPj,  857i  A      14^    -^^'- 

Jorden 1  859i  1       15i%   — 

Mars ^%  442  yVn       Vg   - 

Jupiter 339  10,009.        2-^-^    38t\y    — 

Saturn 101^        8,152^        ItStj    17yV   — 

Uranus 14J^  3,933  ^jk     11 A    ~ 

Neptun 25A  3,650  li%%    21i%    — 

Disse  Talværdier  ere  imidlertid  kun  Middelværdier, 
naturligvis  med  Undtagelse  af  iMasserne;  Planeterne  ere 
ikke  fuldkomne  Kugler ,  Afstanden  fra  Midtpunktet  til  Over- 
fladen er  altsaa  ikke  den  samme  overalt,  Tyngden  og 
Faldrummet  i  1  ste  Sekund  variere  ogsaa  mere  eller  mindre 
betydeligt.  Lad  os  undersøge,  hvilken  Aarsagen  hertil  kan 
være,  og  hvor  store  deres  Virkninger  ere  ved  de  enkelte 
Planeter. 

Naar  et  Legeme  svinger  omkring  et  Punkt,  vil  der  ved 
Omdrejningen  frembringes  en  Stræben  i  Legemet  efter  at 
fjerne  sig  fra  dette  Punkt,  og  denne  Stræben  er  desto 
stærkere  jo  større  Afstanden  er  fra  Punktet  til  Legemets 
Bane  og  jo  kortere  den  Tid  er,  i  hvilken  Banen  bliver 
gjennemløbet  af  Legemet. 

Af  Bevægelsen  af  Pletter,  som  ere  iagttagne  paa  de 
fleste  større  Planeter,  kan  man  slutte  sig  til,  at  de  lige- 
som Jorden  dreje  sig  omkring  Axer,  og  selv  for  de  Pla- 
neters Vedkommende,  ved  hvilke  Iagttagelserne  ikke  be- 
stemt have  paavist  en  saadan  Omdrejning,  ere  vi  dog 
berettigede  til  at  antage,  at  den  finder  Sted.  Heraf  følger 
da  ligefrem ,  at  en  midtpunktflyende  Kraft  maa  paavirke 
alle  en  Planets    enkelte  Dele,    og   at   denne  Paavirkning 


232 

maa  være  størst  paa  de  Steder  af  Planeten,  der  have  den 
største  Afstand  fra  Omdrejningsaxen,  altsaa  under  Plane- 
tens Ækvator,  medens  den  aldeles  forsvinder  ved  Polerne. 
Sandsynligvis  have  alle  Planeter  i  en  tidligere  Tid  været 
i  en  flydende  Tilstand;  og  som  Følge  af  den  midtpunkt- 
flyende Kraft  maa  de  paa  Grund  af  den  Lethed,  hvormed 
alle  flydende  Legemer  bevæges  og  omformes,  være  blevne 
ophøjede  under  Ækvator  og  fladtrykte  ved  Polerne,  og 
det  i  desto  højere  Grad,  jo  større  Planeten  er  og  jo  min- 
dre Tid  den  bruger  til  en  Omdrejning  om  Axen.  Heraf 
følger  da,  at  paa  alle  Planeter  Afstanden  fra  Midtpunktet 
til  Overfladen  maa  aftage  fra  Ækvator  til  Polerne,  og  at 
allerede  af  denne  Grund  Tyngden  maa  være  større  her 
end  der,  at  den  midtpunktflyende  Kraft  altsaa  ved  sin 
Indvirkning  paa  Planeternes  Figur  ogsaa  paavirker  deres 
Tyngdeforhoid.  Men  ogsaa  umiddelbart  gjør  den  dette. 
Idet  den  stræber  at  tjerne  ethvert  Legeme  paa  Planetens 
Overflade  fra  Omdrejningsaxen,  modvirker  den  nemlig 
Tyngden ,  som  drager  Legemerne  ind  mod  Planetens 
Midtpunkt,  saaledes  at  Legemernes  Faldbestræbelse  og 
altsaa  ogsaa  det  Tryk,  de  paa  Grund  af  denne  udøve  paa 
deres  Understøtning,  deres  Vægt,  bliver  mindre  end  den 
vilde  have  været,  dersom  Planeten  ikke  drejede  sig,  og 
Tyngden  altsaa  virkede  alene.  Denne  Formindskelse  i 
Tyngden  er  naturligvis  paa  hver  enkelt  Planet  størst,  hvor 
den  midtpunktflyende  Kraft  er  stærkest,  ved  Ækvator,  og 
aftager  derfra  henimod  begge  Poler,  hvor  den  forsvinder 
med  Omdrejningen.  Ligeledes  er  det  indlysende,  at  denne 
Indflydelse  af  Centrifugalkraften  maa  voxe  i  samme  For- 
hold, som  Planeterne  ere  større  og  have  hurtigere  Om- 
drejning. 


233 

De  fire  Planeter,  der  ere  nærmest  ved  Solen,  Mer- 
kur, Venus,  Jorden  og  Mars,  ere  i  denne  Henseende 
næsten  ens  stillede ;  den  Tid ,  de  bruge  til  en  Omdrejning 
omkring  deres  Axer,  er  paa  det  allernærmeste  den  samme. 
Det  kan  da  være  tilstrækkelgt  for  deres  Vedkommende  at 
undersøge  Forholdet  paa  Jorden.  Ved  nøjagtige  Udmaa- 
linger  af  Jordens  Størrelse  har  man  fundet,  at  Ækvators 
Gjennemsnitslinie  er  1719  Mile,  medens  Jordaxens  Længde 
er  1713,  en  Forskjel,  som  er  saa  ringe,  at  den  ikke  faaer 
nogen  betydelig  Indflydelse  paa  Tyngden.  Heller  ikke  den 
midtpunktflyende  Kraft  under  Ækvator  er  stor  i  Forhold 
til  Tyngden,  ikke  større  end  at  et  Legeme,  der  ved  Polen 
trykker  med  en  Kraft  af  194y%  M  ^  taber  1  M  ved  at 
flyttes  til  Ækvator,  og  at  det  Rum,  der  ved  Faldet  gjennem- 
løbes  i  et  Sekund,  er  omtrent  I  Tomme  større  ved  Po- 
lerne end  ved  Ækvator.  Det  er  kun  ved  nøjagtige  Maa- 
linger,  at  man  paa  Jorden  er  istand  til  at  paavise  en 
Aftagen  af  Tyngden,  alt  som  man  nærmer  sig  Ækvator;  i 
det  daglige  Liv  er  den  aldeles  uden  Indflydelse.  Gaa'vi 
derimod  over  til  de  fjernere  Planeter,  stiller  Sagen  sig 
ganske  anderledes.  Her  kjende  vi  rigtignok  kun  for  Ju- 
piters og  Saturns  Vedkommende  Omdrejningstiderne ,  som 
ere  betydelig  mindre  end  ved  Jorden;  men  man  tør  an- 
tage, at  det  samme  gjælder  for  Uranus  og  Neptun. 

Medens  Jordens  Omdrejning  om  Axen  foregaaer  i 
24  Timer,  bruger  Jupiter  kun  9  Timer  55^  Minut;  ethvert 
Sted  i  dens  Ækvator  gjennemløber  i  den  Tid  62,888  Mile, 
altsaa  i  hvert  Sekund  l^y^y  Mil,  medens  et  Sted  i  Jord- 
ækvatoren  kun  gjennemløber  lidt  over  jg^  Mil  i  Sekundet. 
Hastigheden  og  dermed  Centrifugalkraften  er  altsaa  langt 
større  paa  Jupiter,    og    den    maa   derfor   i    en    betydelig 


234 

Grad  have  indvirket  paa  Jupiters  Figur  og  maa  bestandig 
indvirke  paa  dens  Tyngdeforhold.  Medens  vi  derfor  ved 
Merkur,  Venus  og  Mars  ikke  finde  noget  Spor  til  Flad- 
trykthed  ved  Polerne,  finde  vi  den  meget  stærk  paa  Ju- 
piter, og  en  Maaling  af  dens  to  Gjennemsnitslinier  har 
vist,  at  Ækvatorialgjennemsnittet  er  20,018  Mile,  medens 
Polargjennemsnitslinien  eller  Axen  kun  er  18,524  Mile, 
en  Forskjel,  som  allerede  paa  en  kjendelig  Maade  maa 
indvirke  paa  Tyngden.  Endnu  stærkere  er  den  umiddel- 
bare Indvirkning  af  Centrifugalkraften,  saaledes  at  Tyng- 
den ved  Jupiters  Poler  bliver  ikke  ubetydelig  større  end 
ved  dens  Ækvator.  Et  Legeme,  der  paa  Jorden  vejer 
100  Pund,  vilde,  forflyttet  til  Jupiters  Ækvatorialegne,  trykke 
med  en  Kraft  af  217  Pund,  medens  det  ved  en  af  dens 
Poler  vilde  trykke  saa  stærkt  som  283  Pund  her  paa  Jor- 
den, og  medens  Faldrummet  i  første  Sekund  ved  Æk\a- 
tor  er  imellem  32  og  33  Fod,  er  det  ved  Polerne  noget 
over  42.  Denne  Forskjel  i  Tyngdens  Virkning  i  de  for- 
skjellige  Jupitersegne  er  saa  betydelig,  at  den  maa  spille 
en  gjennemgribende  Rolle  endog  i  det  borgerlige  Liv, 
om  man  vil  tænke  sig  et  saadant  paa  Jupiter.  Den 
Slags  Væsener,  der  skulde  bebo  Jupiter,  maatte  vi,  idet 
vi  tage  Hensyn  til  Tyngdens  Virkning,  tænke  os  betydelig 
stærkere  end  Væ.sener  her  paa  Jorden  eller  ogsaa  lettere 
med  uforandret  Muskelkraft  og  Styrke  i  Benbygningen; 
en  Krop,  som  her  tynger  paa  Knoglerne  med  en  Kraft  af 
8  Lpd. ,  vilde  ved  Jupiters  Ækvator  fordre  en  Styrke  i 
Benene,  som  om  der  her  paa  Jorden  skulde  bæres  18  Lpd., 
og  ved  Jupiterspolerne,  som  om  de  skulde  bære  22  Lpd. 
Det  er  let  at  se,  at  der  i  mange  af  Livets  Forhold,  ved 
Bygninger  og  meget  andet  maatte  tages  Hensyn  dertil,  og 
at   dette  Hensyn   maatte    modificeres    efter  det  Sted  paa 


235 

Jupiter,  hvor  man  befandt  sig.  Det  er  bekjendt,  atUhre- 
nes  Gang  meget  ofte  reguleres  ved  Penduler;  denne  Re- 
gulering beroer  derpaa,  at  Pendulet,  paavirket  af  Tyngden, 
svinger  saaledes,  at  Svingningerne  altid  vare  lige  lang  Tid, 
hvilken  Tid  er  afhængig  af  Pendulets  Længde  og  af  Tyngde- 
kraftens Størreise.  Er  et  Uhr  altsaa  reguleret,  saa  vil  det, 
naar  det  bringes  til  et  Sted,  hvor  Tyngden  er  stærkere,  komme 
til  at  gaa  for  hurtigt,  er  den  svagere,  vil  det  komme  til  at 
gaa  for  langsomt ;  for  nu  atter  at  faa  det  til  at  gaa  rigtigt, 
maa  Pendulet  i  første  Tilfælde  gjøres  længere  ,  i  det 
andet  gjøres  kortere.  Paa  Jorden  vil  Uligheden  i  Tyng- 
dens Styrke  kun,  hvor  Forskjellen  i  Stedernes  Beliggenhed 
er  nogenlunde  betydelig,  faa  en  Inflydelse  paa  Uhrenes 
Gang,  som  vilde  blive  mærkelig  ved  almindelige  Uhre; 
Forskjellen  i  Længden  af  Penduler,  der  ved  Ækvator  og 
og  ved  Polerne  skulde  fuldbyrde  en  Svingning  i  et  Sekund, 
\ilde  ikke  blive  mere  end  2  å  3  Linier.  Pua  Jupiter  er 
Forskjellen  paa  Sekundpendulet  ved  Ækvator  og  ved  Pol 
langt  større,  hint  er  6' 10"!'"  medens  dette  er  8' 4"  10'"; 
allerede  en  Flytning  af  et  Penduluhr  nogle  faa  Mile  nær- 
mere mod  Ækvator  eller  længere  bort  fra  den  vilde  be- 
virke en  endogsaa  i  det  daglige  Liv  let  mærkelig  Tåben 
eller  Vinden  af  Uhret. 

Saturn  drejer  sig  om  sin  Axe  i  10  Timer  29  Minuter 
17  Sekunder.  Den  har  altsaa  en  næsten  ligesaa  stor  Ha- 
stighed som  Jupiter,  saa  at  Tyngdeforholdene  paa  den 
ville  modificeres  af  den  midtpunktflyende  Kraft  omtrent  i 
samme  Grad.  Ækvatorialgjennemsnitslinien  er  16,305  Mile 
medens  Axen  kun  er  14,696  Mile.  Faldrummet  ved  Ækvator 
er  i  første  Sekund  11'  4"  11'",  ved  Polerne  20'  8"  10"'. 
Den  Vægt,  vi  paa  Jorden  kalde  100  Pund,  vilde  ved 
Saturnsækvatoren    trykke  med  en  Kraft  af  kun  75  Pund, 


236 

ved  Polerne  af  137  Pund.  Forskjellen  paa  de  forskjellige 
Steder  er  altsaa  forholdsvis  endnu  større  end  paa  Jupiter. 
Medens  vi  ikke  kjende  noget  til  de  Stoffer,  hvoraf 
de  andre  Planeter  bestaa,  og  ikke  kunne  vente  nogensinde 
at  komme  til  Kundskab  om  dem,  saa  kiende  vi  dog  meget 
godt  til  deres  Vægtforhold.  Det  er  allerede  ovenfor  vist, 
hvorledes  man  er  istand  til  at  bestemme  Planeternes 
Masser  i  Sammenligning  med  Jordens.  Da  man  nu  ved 
astronomiske  Iagttagelser  er  istand  til  at  bestemme  deres 
Rumfang  i  Sammenligning  med  Jordens ,  saa  kan  man 
ogsaa  angive,  hvor  stor  Massen  vilde  være  af  en  Klode  med 
Jordens  Størrelse,  dannet  af  enhver  af  Planeternes  Stof; 
man  kan  altsaa  bestemme  Planetens  Vægtfylde  i  Sammen- 
ligning med  Jorden.  Tage  vi  saaledes  Saturn  for  os,  saa 
finde  vi,  at  dens  Masse  er  omtrent  100  Gange  saa  stor 
som  Jordens,  medens  dens  Rumfang  derimod  er  772 
Gange  saa  stort;  tænker  man  sig  da  en  Klode  af  Jor- 
dens Størrelse  dannet  ud  af  Saturn ,  saa  vilde  dens 
Vægt  blive  |^^  eller  j^^\  af  Jordens  Vægt;  Saturns 
Vægtfylde  er  altsaa  yi^%  af  Jordens.  Af  andre  Undersø- 
gelser kjender  man  Jordens  Vægtfylde  i  Sammenligning 
med  Vand,  og  ved,  at  den  er  SyuVj  Saturns  Vægtfylde 
sammenlignet  med  Vandets  bliver  da  j^j^\  Gange  SyV^y 
eller  1?^%;  den  er  altsaa  lettere  end  Vandet.  Om  denne 
ringe  Vægtfylde  har  sin  Grund  i,  at  Saturn  bestaaer  af 
ganske  andre  Stoffer  end  dem,  vi  finde  her  paa  Jorden, 
eller  om  den  maaske  kunde  hidrøre  fra,  at  den  faste 
Saturnsmasse  er  omgiven  af  en  meget  tæt  og  meget  stor 
Åtmosphære,  vide  vi  ikke.  Restemme  vi  paa  lignende 
Maade  Vægtfylderne  for  de  andre  Planeter,  finde  vi  at 
Merkur,  Venus  og  Mars  i  denne  Henseende  som  i  flere 
andre  staa  meget  nær  ved  Jorden,  medens  de  ydre  Pia- 


237 

neter  Jupiter,  Uranus  og  Neptun  mere  nærme  sig  til  Sa- 
turn. Merkur  er  den  Planet,  der  har  den  største  Vægt- 
fylde, omtrent  som  Jernets;  Uranus  er  ligesom  Saturn 
lettere  end  Vandet. 

Ligesom  Jorden  modtage  samtlige  andre  Planeter  Lys 
og  Varme  fra  Solen,  og  kun  ved  det  af  deres  Overflader 
tilbagekastede  Sollys  blive  de  synlige  for  os.  Vi  ville  nu 
først  se,  om  det  er  muligt  overhovedet  at  bestemme  noget 
om  Solens  lysende  og  varmende  Indflydelse  paa  de  for- 
skjellige  Planeter,  og  dernæst  ville  vi  undersøge,  hvorledes 
Lys  og  Varme  ere  fordelte  efter  Tid  og  Sted  paa  hver 
enkelt  Planet. 

Idet  Lyset  og  Varmen  straale  ud  fra  Solen  til  Verdens- 
rummet, spredes  Straalerne  mere  og  mere,  saaledes  at 
Solens  lysende  og  varmende  Indflydelse  aftager  med  Af- 
standen. Loven  for  denne  Aftagen  er  den  samme  som 
for  Tyngdens,  saaledes  at  Lysstyrken  og  Varmevirkningen 
i  den  doppelte  Afstand  formindskes  til  en  Fjerdedel,  i  den 
tredobbelte  til  en  Niendedel  o.  s.  v.  Sollysets  Styrke  er 
altsaa  størst  paa  Mekur,  hvor  det  i  Gjennemsnit  er  6f 
Gange  saa  stærkt  som  paa  Jorden,  dog  med  en  ikke 
ringe  Forskjel  i  Styrken,  eftersom  Planeten  er  nærmest 
ved  Solen  eller  længst  fjernet  fra  den,  idet  det  i  første 
Tilfælde  er  lOf,  i  sidste  kun  4^  Gange  saa  stærkt  som 
her.  For  samtlige  større  Planeter  findes  Lysstyrken  an- 
givet i  følgende  Tavle  i  Forhold  til  hvad  den  er  paa 
Jorden. 

Merkur  6J  Saturn  tjV 

Venus    lj%%  Uranus  sis 

Mars       ^  Neptun  ^J^ 

Jupiter  ^j. 


238 

Der  er  altsaa  en  meget  betydelig  Forskjel  mellem  Lys- 
forholdene paa  de  forskjellige  Planeter,  en  Forskjel,  som 
vi  maa  erindre  at  tage  i  Betragtning  ved  Tanken  om  Or- 
ganismer, hvis  Udvikling,  saavidt  vi  kjende  den  her  paa 
Jorden,  i  høj  Grad  afhænger  af  Lyset,  saaledes  at  de 
blive  blege  i  Farverne  og  svage,  hvor  de  mangle  Lys, 
medens  den  største  Kraft  og  den  største  Farverigdom 
udvikle  sig,  hvor  Lyset  er  stærkest.  De  ovenfor  staaende 
Tal  synes  at  antyde  en  meget  svag  Belysning  paa  de  ydre 
Planeter,  men  vi  maa  vel  erindre,  at  den  kun  er  svag  i 
Forhold  til  det  meget  stærke  Sollys  her  paa  Jorden,  om 
hvis  Styrke  man  vel  faar  det  bedste  Begreb,  naar  det 
siges,  at  det  er  omtrent  800,000  Gange  saa  stærkt  som 
det,  der  frembringes  ved  den  klare  Fuldrhaane;  Sollyset 
paa  Neptun  er  altsaa  henimod  900  Gange  saa  stærkt  som 
det  stærkeste  Maaneskin  hos  os,  det  er  som  Tusmørket 
nogen  Tid  efter  Solens  Nedgang. 

Med  Hensyn  til  den  Varmemængde,  der  fra  Solen 
kommer  til  Planeterne ,  vil  Forholdet  til  den  varmende 
Indvirkning  paa  Jorden  være  det  samme  som  for  Lyset. 
Meri  deraf  ere  vi  ingenlunde  istand  til  at  slutte  til  Tem- 
peraturen paa  de  forskjeUige  Planeter.  Dels  kjende  vi 
intet  til  deres  egen  Varme,  dels  kjende  vi  ikke  deres 
naturlige  Beskaffenhed,  som  har  en  væsenlig  hidflydelse 
paa  den  Temperatur  de  kunne  antage.  Undersøgelser 
over  de  forskjellige  Legemer  her  paa  Jorden  have  nemlig 
vist  os,  at  den  Varmemængde,  der  fordres  til  at  frem- 
bringe den  samme  Temperaturforhøjelse,  er  forskjellig  for 
de  forskjellige  Legemer;  disse  have  ulige  Varmefylde, 
saaledes  at  man  f.  Ex.  bruger  lige  saa  megen  Varme  for 
at  opvarme  1  Pund  Vand  fra  0^  til  10^  som  for  at  op- 
varme 30  Pund  Guld  hgesaameget. 


239 

Jordens  Omdrejning  om  dens  Axe  frembringer  For- 
skjellen  mellem  Nat  og  Dag;  den  Bevægelse  omkring 
Solen,  under  hvilken  Omdrejningsaxen  bestandig  peger 
mod  det  samme  Punkt  af  Himmelen ,  idet  den  staar  skjævt 
paa  det  Plan,  hvori  Banen  ligger,  bevirker  en  regel- 
mæssig Vexlen  mellem  længere  Dage  med  kortere  Nætter 
og  omvendt  kortere  Dage  med  længere  Nætter  paa  ethvert 
Sted  paa  Jorden  undtagen  paa  de  Steder,  der  ligge  i 
Ækvator ,  ^  hvor  Nat  og  Dag  stedse  ere  lige  lange.  Lig- 
nende Forhold  maa  findes  paa  de  andre  Planeter,  for- 
saavidt  de  have  en  Axeomdrejning ,  saaledes  som  vi  vide 
det  om  de  større  af  dem  -med  Undtagelse  af  Uranus  og 
Neptun. 

Længden  af  Døgnet  er  meget  forskjellig;  den  be- 
stemmes ved  Iagttagelsen  af  Pletter  paa  Planeternes  Ski- 
ver. Paa  Merkur  er  den  angivet  at  være  omtrent  som 
paa  Jorden.  For  Venus's  Vedkommende  støder  Bestem- 
melsen af  Omdrejningstiden  paa  overordentlige  Vanskelig- 
heder. Vel  har  man  fra  ældre  Tider  Beretning  om  svage 
Pletter,  som  man  havde  seet  paa  Venusskiven,  og  man 
har  Bestemmelser  af  Omdrejningstiden  efter  disse  Pletters 
Bevægelse;  men  dels  afvige  disse  Bestemmelser  saameget 
fra  hverandre,  at  den  ene  giver  omtrent  24  Timer,  me- 
dens den  anden  giver  24  af  vore  Dage,  dels  har  det 
aldrig  senere  været  muligt  at  opdage  lignende  Pletter, 
uagtet  Kikkerterne  ere  blevne  langt  bedre.  Man  kan 
altsaa  neppe  bygge  paa  disse  gamle  Iagttagelser.  Den 
tydske  Astronom  Mådler  har  i  den  senere  Tid  anstil  It 
nøjagtige  Undersøgelser  over  Venus,  naar  den  viser  sig 
halvmaaneformig ,  og  har  af  svage  Afvexlinger  i  Hornenes 
Skikkelse  sluttet  sig  til  en  Axeomdrejning ,  der  skulde 
foregaa  i  omtrent  24  Timer;    en  Slutning,   der  ogsaa  har 


240 

Analogien  med  Merkur,  Jorden  og  Mars  for  sig,  disse 
Planeter,  der  i  det  hele  have  saa  meget  tilfælles.  Det  er 
alt  tidligere  omtalt,  at  Jupiter  og  Saturn  have  langt  kor- 
tere Omdrejningstider ,  og  at  der  er  en  vis  Grad  af  Sand- 
synlighed for,  at  det  samme  gjælder  for  Uranus  og  Neptun. 

Dersom  Planeternes  Axer  netop  stode  lodrette  paa 
det  Plan,  i  hvilket  de  bevæge  sig  omkring  Solen,  saa 
vilde  Dag  og  Nat  blive  lige  lange  paa  ethvert  Sted  og  til 
enhver  Tid.  Dette  er  nu  ingenlunde  Tilfældet;  Axerne 
afvige  ved  alle  de  Planeter,  for  hvilke  vi  kjende  deres 
Stilling,  mere  eller  mindre  fra  den  lodrette.  Erindre  vi 
tillige,  at  enhver  Planets  Axe  under  hele  Omløbet  omkring 
Solen  bestandig  peger  mod  det  samme  Punkt  paa  Him- 
melen, saa  vil  det  være  klart,  at  Solen  under  den  ene 
Del  af  Omløbstiden  maa  staa  paa  den  ene  Side,  den  øv- 
rige Tid  paa  den  anden  Side  af  Planetens  Ækvator.  Det 
er  fremdeles  klart,  at  Dagene  maa  være  længere  end 
Nætterne  paa  den  Side  af  Ækvator,  hvor  Solen  staar,  og 
omvendt,  samt  at  Forskjellen  mellem  Nætternes  og  Da- 
genes Længde  maa  voxe  med  Solens  Afstand  fra  Ækvator 
og  med  Stedets  Brede,  saaledes  at  Steder,  der  ligge  i  en 
vis  Afstand  fra  Polerne ,  endog  kunne  have  Dage  og  Nætter, 
der  vare  et  af  Planetens  Døgn  eller  flere,  ja  at  selve  Polerne 
under  hele  Omløbet  om  Solen  kun  have  en  Dag  og  en 
Nat.  Jo  mere  Planetens  Axe  afviger  fra  den  lodrette 
Stilling  mod  Banens  Plan ,  desto  længere  kan  Solen  komme 
paa  hver  Side  af  Ækvator,  og  desto  større  bliver  den 
største  Forskjel  mellem  Nat  og  Dag  paa  samme  Brede. 

For  Merkurs  og  Venus's  Vedkommende  vide  vi  al- 
deles ikke  noget  om  Axens  Stilling  mod  Solbanens  Plan; 
paa  Mars  er  Stillingen  saadan,  at  Solen  kan  komme  til  at 
staa  29  Grader  nordlig  og  sydlig  for  dens  Ækvator,  paa 


Jorden 

15''    0"" 

Mars 

16M3°^ 

Jupiter 

5''    6"  26« 

Saturn 

61.  43m  148 

18'' 50" 

51.  49« 

23'"    2"^ 

31.    gm 

5M5"' 

478 

4h39m 

478 

gh  5im 

13« 

1''  38- 

4' 

241 

Jupiter  kommer  Solen  aldrig  mere  end  omtrent  3  Grader 
fra  Ækvator  og  paa  Saturn  27,  medens  denne  Størrelse 
paa  Jorden  er  noget  mere  end  23  Grader.  Paa  Mars  og 
Saturn  vil  altsaa  Forskj ellen  mellem  Længden  af  Dagen 
og  Natten  blive  forholdvis  større  end  paa  Jorden,  medens 
den  paa  Jupiter  bliver  overmaade  ringe,  saaledes  som 
hosstaaende  Tabel  udviser. 

40  Graders  Brede.  60  Graders  Brede, 

længste  Dag      korteste  Dag      længste  Dag       korteste  Dag 

8'' 44™ 
4h  49m  14« 

3h4gm      3s*) 

For  Uranus  og  Neptun  har  det  hidtil  ikke  været  mu- 
ligt at  b.estemme  Axens  Stilling  ved  directe  Iagttagelse  af 
Omdrejningen.  Imidlertid  ere  vi  dog  istand  til  med  tem- 
melig Sandsynlighed  at  slutte  os  til  den.  Jupiters  og  Sa- 
turns Maaner  bevæge  sig  nemlig  omkring  Hovedplaneterne 
i  Baner,  hvjs  Planer  paa  det  nærmeste  falde  sammen 
med  disses  Ækvatorialplaner;  forsaavidt  man  tør  antage, 
at  det  samme  er  Tilfældet  med  Saturns  og  Neptuns  Maaner, 
vil  altsaa  en  Bestemmelse  af  disses  Baners  Stilling  mod 
Planetens  Bane  omkring  Solen  give  os  Planetaxens  Stil- 
ling. Ifølge  denne  Antagelse  vilde  paa  Neptun  Solen 
kunne  komme  27  Grader  paa  begge  Sider  af  Ækvator; 
Forholdet  imellem  de  længste  og  de  korteste  Dage  vilde 
altsaa  her  stille  sig  ligesom  paa  Saturn.  Uranus  vilde 
derimod  frembyde  det  Særsyn,  at  Solen  fjernede  sig  indtil 
80  Grader  fra  Ækvator;  der  vilde  altsaa  endog  meget  nær 
ved  Ækvator  være  en  betydelig  Forskjel  paa  den  længste 


*)  3h  46m38  læses:  3  Timer  46  Minuter  3  Sekunder. 


242 

og  den  korteste  Dag,  og  medens  man  paa  Jorden  maa 
gaa  til  den  67de,  paa  Mars  til  den  61de,  paa  Jupiter  til 
87de  Dredegrad  for  at  kunne  have  en  Dag,  der  varer 
hele  Døgnet,  vilde  dette  paa  Uranus  allerede  være  Til- 
fældet ved  den  I  Ode  Bredegrad. 

Ligesom  Planetaxernes  skjæve  Stilling  mod  de  Planer, 
i  hvilke  Bevægelserne  omkring  Solen  foregaa,  indvirker 
paa  Fordelingen  af  Lyset,  saaledes  maa  den  ogsaa  paa- 
virke Varmefordelingen.  Planeterne  maa  have  Aarstider 
ligesom  Jorden:  Sommer,  naar  der  i  de  lange  Dage  til- 
føres dem  mere  Varme,  end  der  udstraaler  i  de  korte 
Nætter;  Vinter,  naar  det  omvendte  finder  Sted.  Og  det  er 
klart,  at  denne  Forskjel  mellem  Aarstiderne  maa  frem- 
træde desto  skarpere,  jo  mere  Axen  afviger  fra  den  lod- 
rette StiUing  og  jo  nærmere  Planeten  er  ved  Solen. 

Paa  Merkur  og  Venus  kunne  vi  aldeles  intet  vide  om 
Aarstiderne ,  da  vi  ikke  kjende  Axernes  Stilling.  Paa  Ju- 
piter er  Axens  Stilling  mod  Banen  saa  nær  lodret,  For- 
skjellen  mellem  Dagenes  og  Nætternes  Længde  saa  ringe, 
at  der  ikke  kan  være  nogen  betydelig  Forskjel  mellem 
Sommer  og  Vinter  undtagen  i  de  yderste  Polaregne,  saa- 
meget  mere  som  Solens  varmende  Indflydelse  paa  Jupiter 
er  forholdvis  ringe.  Dette  sidste  gjælder  endnu  mere  om 
Saturn,  Uranus  og  Neptun,  som,  hvis  de  stode  nærmere 
ved  Solen,  vilde  have  meget  stærkt  udprægede  Aarstider. 
Mars  bliver  da  den  eneste  af  de  fremmede  Planeter,  ved 
hvilken  en  nøjere  Undersøgelse  over  Aarstiderne  vil  være 
lønnende;  men  her  føres  vi  ogsaa  til  en  meget  mær- 
kelig Overensstemmelse  imellem  de  Resultater,  vi  vinde 
ad  Tænkningens  Vei,  og  visse  Phænomener  paa  Mars- 
skiven,  som  Kikkerten  viser  os. 


243 

Mars's  Aar,  den  Tid  den  bruger  til  el  Omløb  om- 
kring Solen,  er  668^  Marsdage.  DaAxen  afviger  29  Gra- 
der fra  den  lodrette  Stilling  mod  Solbanen,  ville  Mars's 
Vendekredse ,  som  begrændse  den  hede  Zone ,  den  Deel 
af  Planeten,  der  kan  faa  Solen  i  Zenith,  falde  29  Grader 
paa  begge  Sider  af  Ækvator,  medens  Polarcirklerne,  der 
omslutte  de  kolde  Zoner,  falde  29  Grader  fra  begge  Poler. 
De  tempererede  Zoner  ere  her  altsaa  forholdsvis  mindre 
end  paa  Jorden.  • 

Paa  Jorden  ere  Aarstiderne  paa  det  nærmeste  lige 
lange;  paa  Mars  stiller  Forholdet  sig  noget  anderledes, 
fordi  dens  Bane  omkring  Solen  er  betydelig  aflang,  saa 
at  dens  Afstand  fra  Solen  varierer  en  hel  Del,  og  fordi 
den,  saavel  som  alle  de  andre  Planeter,  hurtigst  gjennem- 
løber  den  Del  af  Banen ,  i  hvilken  den  er  nærmest  ved 
Solen.  Denne  Del  af  Banen  gjennemløbes  nu  i  den  Tid, 
da  den  nordlige  ^Halvdel  har  Vinter,  medens  den  sydlige 
har  Sommer.  Tænke  vi  os  forsatte  til  et  Sted  paa  den 
nordlige  Marshalvkugle ,  saa  vil  der  forløbe  191  Dage  fra 
Foraarsjevndøgn  til  Sommersolhverv  og  181  Dage  fra  denne 
Dag  til  Efteraarsjevndøgn,  saa  at  Sommerhalvaaret  bliver 
372  Dage,  medens  Vinterhalvaaret  kun  bliver  292^  Dag. 
Den  nordlige  Halvkugle  har  altsaa  en  lang  Sommer  og  en 
kort  Vinter;  paa  den  sydlige  er  Forholdet  naturligvis  det 
omvendte.  Hertil  kommer  endnu ,  at  der  er  en  betydelig 
Forskjel  mellem  Solens  varmemie  Indflydelse  paa  Grund 
af  dens  ulige  Afstand,  saaledes  at  Mars  modtager  mest 
Varme  i  den  Tid,  da  den  nordlige  Halvkugle  har  Vinter. 
Det  indses  da  let,  at  den  nordlige  Halvkugle  maa  have 
en  lang,  tempereret  Sommer  og  en  kort,  mild  Vinter, 
medens  den  sydlige  har  en  kort,  forholdsvis  hed  Sommer 
og  en  lang,  meget  streng  Vinter. 

16 


244 

Allerede  i  Aaret  1716  blev  der  paa  Mars  opdaget  to 
hvide  Pletter,  som  havde  en  saa  stærk  Glands,  at  de 
skinnede  igjennem  Skyer,  der  gjorde  det  umuligt  at  se 
den  øvrige  Del  af  Planeten.  Disse  Pletter  ere  senere 
mangfoldige  Gange  iagttagne,  og  navnlig  have  Astrono- 
merne Mådler  og  Beer  underkastet  dem  en  nøjagtig  Under- 
søgelse. Ved  denne  viste  det  sig,  at  de  omgive  begge 
Marspolerne  og  strække  sig  fra  dem  omtrent  lige  langt 
til  ralle  Sider.  Denne  deres  Udstrækning  er  imidlertid 
ingenlunde  altid  den  samme;  hvorledes  den  forandrer  sig 
med  Aarstiderne  ses  af  hosstaaende  Tavle: 


Aarslid  paa  Mars 

16de  December 
23de       — 
26de       — 

7de  Januar 

9de      — 
19de      — 

4de  Mai 

4de  Juni 
17de    — 

4  de  Juli 
12te    — 
20de  — 


Halvkugle 
sydlige 


nordlige 


Pletlens  Udstrækning 
fra  Polen 


13"  46'*) 

ir  30' 

7°  10' 

^  6^^  20' 

5"  46' 

8"     2'. 

32"  24' 

28'' 

22°  54' 
18°  24' 
15°  20' 
18° 


I  Slutningen  af  December  har  den  sydlige  Halvkugle 
Midsommer,  i  Juni  er  dette  Tilfældet  med  den  nordlige. 
Af  de  i  Tavlen  angivne  Udstrækninger  af  Pletterne  ses 
det  strax,  at  disse  blive  mindre  og  mindre,  jo  nærmere 
det  rykker  mod  Midsommer,    og   at  de   endnu   aftage  en 


O  13«  46'  læses  13  Grader  46  Minuter. 


245 

Maaned  efter  den  Tid,  indtil  det  Tidspunkt,  der  efter 
Analogi  med  Jorden  maa  være  det  varmeste.  Hvor  et 
Phænomen  saa  bestemt  følger  med  de  vexlende  Varme- 
forhold, kan  man  ikke  andet  end  antage,  at  det  maa  staa 
i  et  Afhængighedsforhold  til  Varmen,  og  intet  ligger  da 
nærmere,  end  at  antage  disse  skinnende  Pletter  omkring 
Polerne  for  Polaris  og  Sne,  ganske  som  vi  have  den  her 
paa  Jorden. 

Desværre  kunne  vi  aldrig  komme  til  at  se  nogen  af 
Polerne  i  deres  haardeste  Vintertid,  saa  at  vi  ikke  med 
Sikkerhed  kunne  angive,  hvor  langt  fra  Polerne  de  hvide 
Pletter  kunne  strække  sig.  Imidlertid  har  man  dog  paa 
en  Tid,  da  den  sydlige  Halvkugle  havde  Vinter,  set  eij 
smal,  hvid,  glindsende  Stribe  længst  mod  Syd  i  den  op- 
lyste Del  af  Mars,  som  syntes  at  være  det  yderste  af 
Pletten ;  var  dette  Tilfældet,  saa  har  denne  strakt  sig  indtil 
den  55de  Bredegrad.  Paa  den  nordlige  Halvkugle  har 
man  derimod  aldrig  i  dens  Vintertid  kunnet  opdage  mindste 
Spor  til  Pletten  i  den  mod  os  vendte  Del;  den  synes  alt- 
saa  ikke  at  strække  sig  saa  langt  fra  Polen  som  i  den 
sydlige. 

Dette,  saavelsom  den  Omstændighed,  at  den  hvide 
Plet  i  Sommertiden  indskrænkes  til  langt  snævrere  Grænd- 
ser  omkring  den  sydlige  Pol,  end  om  den  nordlige ,  stemr 
mer,  under  Forudsætning  af  at  Pletterne  ere  Is  og  Sne, 
fortrinlig  med  det  tidligere  omtalte  Forhold,  der  nødven- 
digvis maa  finde  Sted  imellem  Sommer  og  Vinter  i  de  to 
Marshalvkugler ;  og  vi  blive  yderligere  bestyrkede  i  vor 
Formodning  om  at  Mars  har  Sne,  der  ved  Vintertid  dæk- 
ker Landene,  og  som  i  Polaregnene  findes  i  saa  store 
Masser,  at  selv  Sommervarmen  ikke  kan  smelte  dem. 
Men  hvor  der  er  Sne,  som  smelter,  maa  der  ogsaa  være 
■     .  16* 


246 

Vand ,  og  da  der  ifølge  det  Foregaaende  ogsaa  er  Luft 
paa  Mars,  saa  ere  Forholdene  i  det  hele  saadanne,  at  der 
er  Muhghed  for  et  Plante-  og  Dyreliv  i  Lighed  med  Livet 
her  paa  Jorden,  om  end  med  en  mindre  kraftig  Udvikling, 
paa  Grund  af  at  Solens  Lys  og  Varme  der  virke  noget 
svagere  end  her.  Dog  tør  man  naturligvis  ikke  deraf,  at 
enkelte  Livsbetingelser  findes  paa  en  Klode,  slutte  med 
Sikkerhed,  at  Livet  ogsaa  findes;  ligesaa  lidt  som  man 
fra  Umuligheden  af  et  Liv,  som  det  paa  Jorden,  tør  slutte 
til  Umulighed  af  Liv  og  Organisme  overhovedet,  hvilket 
vilde  være  ligesaa  urimeligt,  som  om  den,  der  aldrig 
havde  set  en  Fisk,  vilde  paastaa,  at  der  umulig  kunde 
\ære  levende  Væsener  i  Vandet. 

Inden  vi  forlade  Varme-  og  Lysforholdene  paa  Pla- 
neterne, maa  vi  endnu  omtale  Maanernes  Indflydelse  i 
denne  Henseende.  Denne  kan  man  let  forestille  sig  for 
de  andre* Planeters  Vedkommende.  Naar  vi  blot  tage 
Hensyn  til,  at  deres  Maanerne  ere  svagere  belyste  af 
Solen  end  Jordens  Maane,  saa  ville  de  forøvrigt  have 
deres  Maaneskin,  Maane-  og  Solformørkelser,  ligesom 
Jorden. 

Saturn  gjør  dog  en  Undtagelse  i  denne  Henseende; 
den  har  Maaneskinsforhold  og  Formørkelser,  som  ere 
enestaaende  i  Solsystemet,  saavidt  vi  kjende  det;  og 
Grunden  til  det  særegne  ved  Saturn  er,  at  nogle  af  dens 
Maaner  ikke  have  dannet  sig  til  runde  Kloder,  men  der- 
imod som  flade,  brede  Ringe  omgive  Planeten  i  en  tem- 
mehg  lille  Afstand. 

Ligesom  Maanebanernes  Planer  falder  Ringsystemets 
Plan  sammen  med  Saturns  Ækvatorialplan.  I  en  nogen- 
lunde god  Kikkert  viser  det  sig  som  to  Ringe,  af  hvilke 
imidlertid    den    ydre    ved    en    stærk   Forstørrelse    opløser 


247 

sig  i  flere.  Den  indre  Rings  Afstand  fra  Saturn  er  4122 
Mile,  dens  Brede  3708  Mile;  Mellemrummet  imellem  denne 
og  den  udvendige  Ilinggruppe  387  Mile  og  denne  Grup- 
pes Brede  2283  Mile.  Paa  Grund  af  Ringenes  Nærhed 
vil  ikke  engang  deres  yderste  Grændse  være  synlig  fra 
alle  Steder  paa  Saturn ;  i  Polaregnene  er  den  under  Hori- 
zonten  og  viser  sig  først  omtrent  ved  den  66de  Brede- 
grad. Den  inderste  Grændse  er  usynlig  for  ethvert  Sted, 
hvis  Brede  er  større  end  53  Grader.  Under  Ækvator  ses 
Ringene  som  en  tynd  Stribe,  der  igjennem  Zenith  stræk- 
ker sig  over  hele  Himlen.  Bredest  viser  det  hele  Ring- 
system sig  i  en  Afstand  af  37  Grader  fra  Ækvator,  hvor 
det  ses  som  en  umaadelig  Bue,  der  strækker  sig  fra  Vest 
til  Øst,  og  hvis  Brede  er  5  Gange  saa  stor,  som  Breden 
af  en  Regnbue.  Med  Hensyn  til  den  Indflydelse  Ring- 
systemet faar  paa  Belysningen  af  et  Sted  paa  Saturn,  da 
er  denne  aldeles  forskjellig,  eftersom  Stedet  har  Sommer 
eller  Vinter.  Er  det  Sommer,  saa  staar  Solen  paa  den 
Side  af  Ækvator,  hvor  Stedet  ligger,  dens  Straaler' falde 
altsaa  paa  den  mod  Stedet  vendte  Side  af  Ringsystemet, 
saa  at  dette  vil  være  synligt  baade  Dag  og  Nat;  dog  saa- 
ledes  at  om  Natten  et  Stykke  deraf  falder  i  Skyggen  af 
Saturn  og  altsaa  bliver  formørket.  Dette  formørkede  Stykke 
ligger  ved  Nattens  Frembrud  længst  mod  Øst,  ved  Midnat 
indtager  det  Midten  af  Buen  og  om  Morgenen  ligger  det 
mod  Vest.  Saturns  Sommernætter  oplyses  altsaa  bestandig 
af  Ringene,  de  ere  alle  lyse  Nætter  ligefra  Foraarsjevn- 
døgn  til  Efteraarsjevndøgn  eller  i  14  j  af  vore  Aar. 

Men  ved  Efteraarsjevndøgn  træder  Solen  over  paa 
den  anden  Side  af  Ækvator,  og  næsten  pludselig  forsvinde 
Ringene,  som  nu  en  Tid  lang  ikkun  kunne  mærkes  der- 
paa,  at  de  dække  en  stor  Mængde  Stjerner.     Solen  kom- 


248 

mer  imidlertid  bestandig  lavere  over  Stedets  Horizont,  og 
endelig  synker  den,  naar  Stedet,  hvor  vi  tænke  os  hen- 
satte, ikke  ligger  altfor  langt  fra  Ækvator,  ned  bag  Rin- 
gens yderste  Rand,  saa  at  den  end  ikke  viser  sig  paa 
den  Tid,  da  Stedet  skulde  have  Middag.  Der  begynder 
da  en  Solformørkelse ,  der  for  en  stor  Del  af  Saturn  varer 
mange  Aar,  og  som  kun  afbrydes  en  kort  Tid,  i  hvilken 
Solens  Lys  kan  stjæle  sig  ind  igjennem  Mellemrummene 
mellem  Ringene.  I  de  Egne,  der  ligge  nærmere  ved 
Ækvator,  vil  Solen  dog,  naar  den  staar  længst  hinsides 
Ækvator,  kunne  komme  frem  under  Ringsystemets  nederste 
Rand,  saa  at  Formørkelsen  netop  midt  i  Vintertiden  af- 
brydes ved  et  Mellemrum,  der  er  størst  umiddelbart  i 
Ækvators  Nærhed.  Hosstaaende  Tavle  vil  bedst  kunne 
give  en  Forestilling  om  Formørkelsens  Varighed  under  de 
forskjellige  Bredegrader. 


Stedets  Brede 

Formerkelsens  Varighed 
i  Jorddage   fra  Be- 
gyndelsen til  Enden 

Afbrydelse  ved 
Mellemrum  mel- 
lem Ringene 

Afbrydelse  i 
Midten  af 
Vinteren 

5« 

406 

18 

4,633 

10" 

968 

48 

3,708 

15° 

1,512 

60 

2,829 

W 

2,282 

84 

1,691 

25" 

3,640 

106  ^ 

ao° 

3,3j2      - 

136 

35° 

3,037 

168  I 

40° 

2,714 

210  [ 

Ingen 

45° 
50"        ' 

2,451 
2,230 

288  ) 
364 

Afbrydelse. 

55" 

2,051 

534 

60" 

1,955 

740 

65". 

1,871 

Ingen  ' 

249 

Det  Sted,  hvor  Formørkelsen  har  den  største  Varig- 
hed, er  under  23"  27'  Brede,  hvor  den  begynder  med 
188  Dages  Formørkelse,  afbrydes  derpaa  i  52  Dage  paa 
Grund  af  det  største  Ringmellemrum  og  saa  atter  varer 
3,^61  Dage  (næsten  9  af  vore  Aar);  derpaa  følger  atter 
en  Afbrydelse  paa  52  Dage  og  endelig  igjen  188  Dages 
Formørkelse,  frembragt  af  den  yderste  Ring.  For  de 
Steder,  der  ligge  Qernere  fra  Ækvator  end  den  66de  Brede- 
grad, ere  Ringene,  som  det  ovenfor  er  sagt,  ikke  synlige 
og  kunne  altsaa  heller  ikke  bevirke  nogen  Formørkelse. 

Det  er  nu  let  at  indse,  at  Ringene  maa  have  en 
ganske  overordentlig  Indflydelse  paa  Vinterens  Beskaffenhed, 
idet  de  hele  Aar  igjennem  forhindre  al  directe  Varme- 
meddelelse fra  Solen  til  store  Strækninger  af  Planeten, 
og  det  er  aabenbart,  at  Livet  paa  Saturn,  forsaavidt  et 
saadant  gives,  maa  være  indrettet  i  Overeensstemmelse 
med  disse  mærkelige  Lys-  og  Varmeforhold. 

Endnu  staar  der  en  Ting  tilbage  at  omtale  ved  Pla- 
neterne: det  er  deres  Overfladers  Beskaffenhed. 
Her  lægge  imidlertid  de  store  Afstande  saamange  Vanske- 
ligheder ivejen  for  os,  at  det  kun  bliver  meget  sparsomme 
Oplysninger,  Kikkerten  kan  give  os.  Paa  Merkurs  og 
Venus's  Overflader  ere  de  iagttagne  Pletter  saa  ubestemte, 
at  der  intet  kan  siges  om  dem.  Paa  Mars  træde  mørke 
Pletter  tydeligt  frem ;  de  ere  fremstillede  lyse  paa  omstaaende 
Kort  over  de  to  JVlarshalvkugler.  Midten  af  hvert  Kort  er 
Polen,  Begrændsningen  Ækvator;  de  to  Cirkler  ere  den 
30te  og  den  60de  Bredecirkel.  De  punkterede  Cirkler  i 
den  sydlige  Halvkugle  antyde  den  største  og  den  mindste 
Udstrækning  af  Polarisen,  som  paa  den  nordhge  Halv- 
kugle er  tilstrækkelig  begrændset  af  de  omgivende  lyse 
Pletter. 


250 


Om  disse  mørke  Pletter  kunne  vi  ikke  med  Sikkerhed 
sige  andet,    end  at  de  ere  Dele  af  Overfladen,    der  paa 

Planeten  Mars. 

a.     Nordlige    Halvkugle. 


b.     Sydlige  Halvkugle. 


idb  iB 


Grund  af  en  særegen  Beskaffenhed  have   en  svagere  Lys- 
tilbagekastningsevne  end  de  øvrige;    men  da  vi  ifølge  det 


251 

tidligere  anførte  maa  antage  ikke  ubetydelige  Vandmassers 
Tilstedeværelse  paa  Mars,  saa  turde  det  vel  ikke  være  for 
dristigt  at  antage  de  mørke  Dele  af  Overfladen  for  Vand. 
Iagttager  man  Venus's  Skikkelse,  naar  kun  en  Del  af 
den  mod  Jorden  vendte  Side  er  oplyst,  saa  viser  det  sig, 
at  Grændsen  imellem  den  lyse  og  den  mørke  Del  er  tem- 
melig ujevn,  og  at  denne  Ujevnhed  forandrer  sig  næsten 
fra  Time  til  anden.  Paa  Merkur  er  det  kun  paa  et  en- 
kelt Sted,  at  en  saadan  Ujevnhed  har  vist  sig,  nemlig  lige 
i  Spidsen  af  det  ene  Horn,  som  man  ser,  naar  kun  en 
lille  Del  af  den  oplyste  Merkurskive  vender  imod  os; 
dette  Horn  er  afrundet,  medens  det  andet  er  fuldkommen 
spidst.  Disse  Afvigelser  fra  den  Form,  disse  Planeters 
Skiver  maatte  have ,  dersom  de  vare  fuldkomne  Kug- 
ler, kunne  ikke  forklares  paa  anden  Maade,  end  ved  at 
antage  betydelige  Overfiadeujevnheder,  Bjerge  og  Dale. 
For  Venus's  Vedkommende  har  man  udregnet,  at  den 
maa  have  Bjerge  med  en  Højde  af  omtrent  140,000  Fod 
eller  henved  6  Mile.  Paa  Merkur  maa  det  Bjerg ,  der 
kaster  sin  Skygge  over  Spidsen  af  det  ene  Horn ,  have  en 
Højde  af  omtrent  64,000  Fod  eller  2|  Mile.  Disse  Pla- 
neter have  altsaa  Bjerge,  der  i  Højde  langt  overgaa  de 
højeste  Bjerge,  vi  kjende  paa  Jorden,  og  som  vidne  om 
at  umaadelige  Kræfter  have  været  og  maaske  endnu  ere 
virksomme  i  Planeternes  Indre. 


Om  Kogning.  :\^i^,  j{,,-| 

(Af  Adjunkt  Carl  Liitken.) 


|jn  erfaren  Husmoder  gjorde  mig  engang  et  Spørgsmaal, 
som  sikkert  oftere  er  fremsat  uden  at  blive  tilfredsstillende 
besvaret;  dette  Spørgsmaal,  der  har  givet  mig  Anledning 
til  de  efterfølgende  Betragtninger  over  Kogningen ,  var : 
»Hvorfor  bliver  salt  Kjød  mindre  salt  ved  at 
koges  i  temmelig  salt  Vand,  end  ved  Kogning  i 
ferskt  Vand?«  1  første  Øieblik  fristes  man  til  at  tro, 
at  det  er  en  urigtigt  opfattet  Erfaring;  men  ved  nærmere 
Undersøgelse  af  Sagen  viser  det  sig,  at  Saltet,  naar  en 
passende  JMængde  kommes  i  Vandet,  virkelig  vil  bidrage 
til,  at  det  kogte  Kjød  bliver  mindre  salt. 

Hvad  er  egentlig  det  Ejendommelige  ved  Kogningen? 
Det  er  bekjendt  nok,  at  Vædsker  ved  Kogning  forvandles 
til  Damp,  men  er  det  nødvendigt,  at  en  Vædske  skal 
koge  for  at  forvandles  til  Damp?  Sikkert  ikke;  thi  naar  en 
Skaal  med  Vand  sættes  i  Solen ,  vil  Vandet  i  Skaalen 
eflerhaanden  forsvinde;  det  vil  forvandles  til  Damp  uden 
at  koge,  uagtet  vi  ikke  kunne  see  de  opstigende  Vand- 
dampe. Vil  man  see,  at  Dampene  stige  op  fra  Vandet, 
behøver  man  kun  at  bringe  en  Skaal  med  lunkent  Vand 


253 

ind  i  et  koldt  Værelse;  men  sætter  man  Skaalen  i  et  op- 
varmet Værelse,  seer  man,  ligesom  naar  Vandet  staaer  i 
Solen,  ingen  opstigende  Vanddampe,  uagtet  Vandmængden 
i  Skaalen  efterhaanden  formindskes. 

De  Dampe,  som  stige  op  fra  Vandet,  ere  altsaa  kun 
synlige,  naar  Luften  er  koldere  end  Vandet,  og,  at  de 
blive  synlige,  hidrører  kun  derfra,  at  de  afkjøles  saa 
meget,  at  en  Deel  af  dem  blive  til  Vand  igjen;  dette  Vand, 
der  er  fordeelt  i  meget  fine  Blærer,  danner  den  synlige 
Taage.  Dampe  ere  altsaa  altid  usynlige,  saalænge  de  ere 
tilstede  som  Dampe,  og  blive  kun  synlige,  naar  en  Deel 
af  dem  atter  forvandles  til  Vand.  Saadanne  usynlige  Vand- 
dampe opstige  altid  fra  Vandet,  hvad  enten  det  er  varmt 
eller  koldt,  naar  Luften  er  tør;  ja  man  har  endogsaa  fun- 
det, at  Isen  opsender  Vanddampe  selv  ved  flere  Graders 
Kulde.  Vai\det  kan  altsaa  forvandles  til  Damp  ved  alle 
Varmegrader,  men  ved  lavere  Varmegrader  fordamper  det 
kun  fra  Overfladen.  Naar  Vandet  koger,  seer  man 
derimod  Dampbobler  stige  op  fra  dets  Indre,  eller  i  Reg- 
len fra  Bunden  af  Kogekarret,  og  kun,  naar  Dampene  ud- 
vikles paa  denne  Maade,  siger  man,  at  Vandet  koger.  For 
at  koge  maa Vandet  opvarmes  til  en  visGrad,  i  hvilken 
Henseende  vi  foreløbig  ville  nøjes  med  den  bekjendte  Er- 
faring, at  Vandet  begynder  at  koge,  naar  det  har  naaet  en 
Varme  af  omtrent  80"  Reaumur. 

For  at  finde  Grunden  til,  at  Vandet  ikke  kan  koge  o: 
udsende  Dampbobler  fra  sit  Indre,  førend  det  bliver  op- 
varmet til  denne  Varmegrad,  men  vil  fordampe  fra  Over- 
fladen ved  lavere  Varmegrader,  maa  man  først  vide,  om 
de  Dampe,  der  opstige  fra  Vandet  ved  forskjellige  Varme- 
grader, ere  af  sammeNatur,  om  de  have  de  samme  Egen- 
skaber i  Uge  høj  Grad.   Naar  Vanddampe  af  en  høj  Varme- 


254 

grad  ere  indesluttede  i  et  tillukket  Kar,  trykke  de  som 
bekjendt  stærkt  imod  Karrets  Vægge,  og  det  desto  stærkere, 
jo  stærkere  de  opvarmes,  saa  at  de  endog  kunne  sprænge 
Karret,  naar  Varmen  bliver  for  stærk.  Meget  varme  Dampe 
stræbe  altsaa  at  udvide  sig  med  en  betydelig  Kraft,  de 
have  en  stor  Udvidelseskraft,  som  voxer  med  deres 
Varmegrad.  Det  er  da  rimeligt,  at  selv  de  Dampe,  der 
opstige  fra  Overfladen  af  koldt  Vand,  ogsaa  kunne  udøve 
et  vist  Tryk,  eller  besidde  en  vis  Udvidekraft,  samt  at 
denne  Kraft,  som  man  ogsaa  kalder  Dampenes  Spænding 
eller  Tryk,  er  desto  mindre,  jo  lavere  Dampenes  Varme- 
grad er.  Mangfoldige  Forsøg  have  ogsaa  viist,  at  det 
virkelig  forholder  sig  saaledes,  eller  at  Dampenes  Tryk 
voxer  og  aftager  med  deres  Varmegrad,  samt  at 
de  ved  en  bestemt  Varmegrad  udøve  et  bestemt,  ufor- 
anderligt Tryk  imod  Omgivelserne.  Indretter  man  det 
saaledes,  at  Dampe,  hvis  Varmegrad  er  80^  Reaumur, 
komme  til  at  udøve  deres  Tryk  imod  Quiksølvoverfladen  i 
et  sædvanligt  Barometers  Kapsel  (Kugle),  vil  dette  Tryk 
bringe  Quiksølvet  i  det  lukkede  Rør  til  at  staa  næsten  29 
danske  Tommer  højere,  end  det  staaer  i  Kapselen.  Da 
Luftens  sædvanlige  Tryk  (Middeltryk)  netop  bringer  Quik- 
sølvet i  Barometret  til  at  staa  ved  den  samme  Højde,  er 
Dampenes  Tryk  ved  en  Varmegrad  af  80""  Reaumur  altsaa 
netop  lige  saa  stort,  som  Luftens  sædvanlige  Tryk. 

Luftens  Tryk  virker  lige  stærkt  fra  alle  Sider  paa  de 
Legemer,  som  den  omgiver,  og  bliver  netop  derfor  i  de 
fleste  Tilfælde  umærkeligt ,  idet  alle  Legemer  altid  maa 
bære  dette  Tryk.  De  faste  Legemer  ere  saa  lidet  sammen- 
trykkelige,  at  de  kun  i  en  aldeles  umærkelig  Grad  blive 
paavirkede  af  Lufttrykket,  naar  dette  virker  paa  dem  fra 
alle  Sider.    Selv  om  et  fast  Legeme  er  huult,  og  har  tynde 


255 

og  bøjelige  Vægge,  vil  Lufttrykket  ligesaavel  virke  paa  den 
indvendige  Overflade  af  Væggene,  som  paa  den  udvendige, 
og  dets  Form  kan  altsaa  ikke  forandres  ved  Luftens  Tryk. 
Naar  saaledes  en  tør  Svineblære  er  fyldt  med  Luft,  vil  den 
vedligeholde  sin  Form,  om  end  dens  Aabning  ikke  er  til- 
bunden; men  suger  man  efterhaanden  Luften  ud  af  den, 
vil  den  sammentrykkes,  og  puster  man  blot  lempeligt  Luft 
ind  i  den,  vil  den  atter  udvide  sig.  Skal  en  Blære  ved- 
ligeholde sin  Form ,  maa  dens  Vægge  altsaa  modtage  det 
samme  Lufttryk  indvendig  fra,  som  de  modtage  udvendig 
fra.  En  Luftboble  eller  en  Dampboble,  der  er  omgivet  af 
Vand,  er  ganske  under  samme  Vilkaar  som  Blæren;  thi 
den  Vandhinde,  der  omgiver  den,  modtager  det  samme 
Tryk  af  de  øvrige  Vanddele,  som  disse  modtage  af  Luften. 
Var  Vandet  indesluttet  i  en  almindelig  Blære,  er  det  let 
at  see.  at  Lufttrykket  maatte  virke  paa  det  fra  alle  Sider; 
men  selv  om  Vandet  befinder  sig  i  et  almindeligt  Kar, 
hvor  Luften  kun  kan  trykke  paa  Vandets  Overflade,  vil 
Forholdet  dog  være  det  samme;  thi  Vandet  meddeler  det 
Tryk,  som  dets  Overflade  faaer,  til  Karrets  Yægge,  og 
modtager  af  disse  et  lige  saa  stort  Modtryk,  saa  at  det 
altsaa  fra  alle  Sider  modtager  et  Tryk,  der  er  liig  Luft- 
trykket. Det  er  altsaa  klart,  at  Dampbobler  aldeles  ikke 
kunne  dannes  i  Vandet,  naar  de  Dampe,  de  indeholde,  ikke' 
have  et  Tryk,  der  idetmindste  er  lige  saa  stort  som  Luf- 
tens Tryk.  Er  Lufttrykket  29  Tommer,  det  vil  sige,  bringer 
det  et  sædvanligt  Barometer  til  at  staa  paa  29  Tommer, 
maa  Vandet  og  de  udviklede  Vanddampe,  ifølge  det  oven- 
for anførte,  have  en  Varmegrad  af  80°  Reaumur,  for  at 
Kogningen  kan  begynde.  Naar  Kogekarret  er  meget  fladt, 
og  Vandet  er  reent,  destilleret  Vand,  vil  Kogningen  ogsaa 
begynde ,    saasnart  Vandet  har  opnaaet   en  Varmegrad   af 


256 

80"  Reaumur,  dersom  Luften  har  sit  sædvanlige  Tryk. 
Men  vil  Varmegraden  ikke  stige,  naar  Ilden  under  Koge- 
karret forstærkes?  Erfaringen  viser,  at  Kogningen  fore- 
gaaer  livligere ,  naar  Ilden  forstærkes ,  men  at  Van- 
dets Varmegrad  ikke  bliver  højere  end  ved  Kogningens 
Begyndelse,  saalænge  de  udviklede  Vanddampe  frit  kunne 
udbrede  sig  i  Luften,  altsaa  saalænge  som  Karret  ikke  til- 
lukkes med  et  Laag.  At  Vandet  vedligeholder  den  samme 
Varmegrad ,  uagtet  Ilden  bestandig  meddeler  det  mere 
Varme,  har  iøvrigt  sin  Grund  deri,  at  der  forbruges  en 
stor  Mængde  Vfirme  til  at  forvandle  Vandet  til  Damp,  og 
at  denne  Varme  derved  bliver  bunden  Varme;  det  nær- 
mere herom  vil  findes  i  Afhandlingen  om  den  bundne 
Varme  i  dette  Tidsskrifts  2det  Bind  S.  289. 

Naar  Lufttrykket  forandres,  vil  den  Varmegrad,  hvor- 
ved Vandet  koger,  ogsaa  forandre  sig,  og,  naar  Foran- 
dringen ikke  er  meget  stor,  vil  Kogepunktet  stige  eller 
falde  omtrent  1*^,  for  hver  Tomme  Quiksøivet  stiger  eller 
synker  i  Barometret.  Ved  større  Forandringer  i  Luft- 
trykket vil  Kogepunktet  altsaa  forandre  sig  meget  kjende- 
ligt;  falder  Barometeret  f.  Ex.  2  Tommer,  vil  Vandet 
allerede  koge  ved  78f "  R.,  og  saameget  kan  Barometret 
ofte  synke  under  sin  Middelstand.  Jo  højere  et  Sted 
ligger  over  Havets  Overflade,  desto  lavere  staaer  Barome- 
teret, saaledes  er  Barometerets  sædvanlige  Stand  i  Hospi- 
tiet  paa  St.  Bernhard,  der  ligger  7700  Fod  over  Havet, 
omtrent  21^  Tomme,  og  Vandet  koger  her  allerede  ved 
74°  R.  Under  Klokken  paa  en  god  Luftpumpe  kan  Luften 
fortyndes  saa  stærkt,  at  dens  Tryk  ikke  er  mere  end  1 
Tomme  Quiksølvtryk,  og  Vandet  koger  her  ved  22**  Reau- 
mur, en  Varmegrad,  der  er  næsten  7°  lavere  end  det 
menneskelige    Legemes    Varme.       Naar    Lufttrykket    paa 


257 

Vædskens  Overflade  forøges  betydeligt,  eller  naar  de 
udviklede  Dampe  indesluttes  og  først  kunne  slippe  ud  ved 
højt  Tryk,  vil  Varmegraden  ogsaa  stige,  man  i  desto  rin- 
gere Forhold,  jo  højere  den  er.  Dersom  Kogepunktet 
forhøjedes  J''  for  hver  Tomme  Lufttrykket  eller  Damp- 
trykket forøgedes,  vilde  Vand  under  et  Tryk,  der  var  dob- 
belt saa  stort  som  det  sædvanlige  Lufttryk,  først  koge  ved 
130",  men  det  koger  allerede  ved  97",  og  man  seer  heraf, 
at  Kogepunktet  ikke  vedbliver  at  forhøjes  |°,  for  hver 
Tomme  Lufttrykket  stiger. 

Det  blev  ovenfor  sagt,  at  Kogekarret  maatte  være 
meget  fladt,  dersom  Vandet  ikke  skulde  være  varmere  end 
80",  naar  det  kogte  ved  sædvanligt  Lufttryk.  Dampboblerne 
dannes  nemlig  i  et  sædvanligt  Kogekar  ved  Bunden, 
som  opvarmes  af  Ilden,  og  de  maa  altsaa  foruden  Luft- 
trykket endnu  bære  Trykket  af  det  Vand,  der  staaer  over 
dem.  Dette  vil  ligesom  Lufttrykket  udøves  fra  alle  Sider 
paa  den  Vandhinde,  der  omgiver  Dampboblerne,  og  de 
Dampe,  som  disse  indeholde,  maa  altsaa  have  desto  stærkere 
Spænding,  jo  længere  de  ere  fra  Vandets  Overflade,  og  til 
den  forøgede  Spænding  hører  en  højere  Varmegrad.  Da 
en  Vandsøjle  af  15  Tommers  Højde  udøver  det  samme 
Tryk,  som  en  Quiksølvsøjle  paa  1  Tomme,  maa  Damp- 
boblerne ,  naar  de  befinde  sig  1 5  Tommer  under  Over- 
fladen af  Vandet,  være  f"  varmere  end  ved  selve  Over- 
fladen ;  ere  de  30  Tommer  under  Overfladen  maa  de  være 
1§°  varmere,  og  saa  fremdeles.  Jo  dybere  Kogekarret  er, 
desto  varmere  maa  altsaa  Vandet  være ,  før  det  kan 
koge;  var  det  f.  Ex.  33  Fod  dybt,  vilde  det  Tryk,  Damp- 
boblerne ved  Bunden  maatte  bære,  netop  være  dobbelt 
saa  stort,  som  det  sædvanlige  Lufttryk,  thi  33  Fod  Vand 
udøve   det  samme  Tryk,    som   29  Tommer  Quiksølv,    og 


258 

Luftens  Tryk  paa  Vandets  Overflade  er  ligeledes  =  29 
Tommer  Quiksølvtryk ;  de  maatte  for  at  dannes  ved  dette 
Tryk,  have  en  Varmegrad  af  97°  R.  Efterhaanden  som 
Dampboblerne  nærme  sig  til  Overfladen,  aftager  Trykket; 
de  udvide  sig  og  afkjøles*)  i  et  tilsvarende  Forhold,  saa 
at  de,  idet  de  naa  Overfladen,  have  en  Varme  af  80"". 
Uagtet  Vandet  saaledes  maa  være  varmere,  naar  det  koger 
i  et  meget  dybt  Kar,  ville  de  udviklede  Vanddampe  dog 
kun  have  en  Varmegrad  af  80°  ved  sædvanligt  Lufttryk. 

Foruden  det  Tryk,  som  Dampboblerne  maa  have.  for 
at  dannes,  kunne  andre  Omstændigheder  ogsaa  have 
Indflydelse  paa  den  kogende  Vædskes  Varmegrad;  thi 
Dampboblerne  skulle  ikke  blot  dannes,  men  ogsaa  løs- 
rive sig  fra  Kogekarrets  Bund,  naar  Vædsken  skal 
koge.  Saaledes  har  det  Materiale,  hvoraf  Kogekarret  er 
forfærdiget,  nogen  Indflydelse  paa  den  Varmegrad ,  ved 
hvilken  Kogningen  foregaaer.  I  en  blank  Sølvskaal,  eller 
en  blank  Blikkjedel,  koger  Vandet  ved  en  lavere  Varme- 
grad end  i  en  Jerngryde,  fordi  Dampblærerne  lettere  løs- 
rive sig  fra  den  blanke  Overflade.  I  en  fuldkommen  reen 
Gryde  koger  det  lettere,  end  i  en  Gryde,  som  ikke  er 
ganske  reen  indvendig.  Lægger  man  faste  Legemer,  der 
ere  gode  Varmeledere  (Steenarter  og  Metaller) ,  i  Koge- 
karret, ville  Dampboblerne  ikke  blot  danne  sig  ved  Bun- 
den, men  ogsaa  ved  Overfladen  af  disse  Legemer,  og  Kog- 
ningen vil  foregaa  hurtigere  og  regelmæssigere ,  idet 
Dampene  danne  sig,  deels  paa  flere  Steder,  og  deels 
nærmere  ved  Overfladen.     Da  saadanne  Legemer  udbrede 


*)  Naar  et  Legeme  udvider  sig,  afkjøles  det  tillige,  idet  det  i  den 
udvidede  Tilstand  indeholder  en  større  Mængde  bunden  Varme 
end  forhen. 


259 


Ildens  Varme  til  det  Indre  af  Vandet,  optages  denne  hur- 
tigere end  ellers,  og  man  vil  spare  nogen  Varme,  som 
ellers  ubenyttet  vilde  stige  op  i  Skorstenen,  dersom  Ilden 
brænder  raskt.  Undertiden  danner  der  sig  en  Hinde  paa 
Overfladen  af  Vædsken  (f.  Ex.  paa  Mælk),  der  hindrer 
Dampene  i  at  slippe  bort;  Varmen  vil  da  stige,  indtil  Hin- 
den brister,  og  nu  ville  saa  mange  Dampbobler  stige  op 
paa  eengang,  at  Vædsken  let  koger  over,  idet  Kogningen 
begynder. 

Det  rene,  destillerede  Vand,  og  Vand,  som  indeholder 
flere  eller  færre  opløste  eller  indblandede  Bestanddele, 
have  det  fælleds  ved  Kogningen ,  at  de  udviklede  Dampe 
ved  sædvanligt  Lufttryk  altid  have  en  Varmegrad  af  80^, 
idet  de  gjennembryde  Overfladen,  men  kun  det  rene,  de- 
stillerede Vand  har  samme  Varmegrad ,  som  Dampen. 
Indeholder  Vandet  opløste  Stoft'er,  skulle  disse  adskilles 
fra  Vandet,  idet  det  forvandles  til  Damp,  og  hertil  ud- 
fordres en  højere  Varmegrad,  end  til  at  forvandle  reent 
Vand  til  Damp;  Vædsken  vil  derfor  blive  varmere  end  de 
udviklede  Dampe  ere,  idet  de  forlade  den.  Dampboblerne 
maa  vel  være  varmere  end  sædvanligt,  idet  de  dannes, 
men,  naar  de  ere  dannede,  ville  de  udvide  sig  og  derved 
afkjøles,  saa  at  deres  Varmegrad  kommer  til  at  rette  sig 
efter  Lufttrykket.  Naar  Vand  indeholder  en  Deel  Kogsalt, 
kan  den  Varmegrad,  hvormed  det  koger,  blive  flere  Gra- 
der højere  end  det  rene  Vands;  kommer  man  f.  Ex.  1 
Pund  Kogsalt  i  H  Pot  Vand,  hvilket  er  den  største  Mængde 
Vandet  kan  opløse,  har  Vædsken  en  Varmegrad  af  86 — 87*^, 
naar  den  koger  ved  sædvanligt  Lufttryk.  Andre  Salte,  som 
opløses  i  Vandet,  f.  Ex.  Salpeter,  bringe  Varmegraden  i 
den  kogende  Vædske  til  at  stige  endnu  mere. 

17 


260 


Medens  Vanddampene  ved  80  ^  opnaaede  en  Spæn- 
ding, der  var  liig  det  sædvanlige  Lufttryk,  ere  de  Varme- 
grader meget  forskjellige ,  ved  hvilke  Dampene  af  andre 
Vædsker,  der  kunne  forvandles  til  Damp  uden  at  forandre 
deres  chemiske  Sammensætning,  opnaa  den  samme  Spæn- 
ding. Deres  Kogepunkter  ere  deels  lavere  deels  højere 
end  Vandets;  saaledes  kogerÆther  ved  28^*^  R.,  Alko- 
hol (vandfri  Spiritus)  ved '63^,  Terpentinolie  ved  124^, 
og  Svovlsyre  ved  261^,  naar  Lufttrykket  har  sin  sæd- 
vanlige Størrelse. 

Kogning  med  Vand  eller  andre  Vædsker,  hvis  væsent- 
lige Bestanddeel  er  Vand,  anvendes  ved  Tilberedning  af 
mange  Næringsmidler,  for  at  gjøre  dem  mere  letfordøje- 
lige. I  mange  Tilfælde  er  det  egentlig  ikke  nødvendigt,  at 
Vædsken  opnaaer  en  Varmegrad  af  80^,  da  de  Omdan- 
nelser, man  vil  tilvejebringe  ved  Kogningen,  allerede 
gaa  for  sig  ved  en  lavere  Varmegrad.  Det  er  der- 
for ofte  tilstrækkeligt  at  overgyde  Næringsmidlet  med 
kogende  Vand,  f.  Ex.  ved  Tilberedning  af  Salep  eller 
andre  Stivelsearter.  Imidlertid  gjør  en  kortvarig  Kogning 
ingen  Skade  ved  Tilberedning  af  Meelspiser,  og  er  ofte 
nødvendig,  f.  Ex.,  naar  Meelstoffet  har  Form  af  Gryn,  idet 
der  da  vil  medgaa  nogen  Tid,  før  Varmen  kan  trænge 
ind  i  Grynene.  For  at  koge  Æg  behøver  man  kun  en 
Varme  af  56 — 64^,  og  har  Ægget  faaet  denne  Varmegrad 
heelt  igjennem,  vil  det  blive  stivt  eller  haardkogt,  naar 
den  vedvarer  en  kort  Tid,  men  blødkogt,  naar  Varmen 
kun  et  Øieblik  har  været  saa  høj.  I  de  almindelige  Ægge- 
maskiner  bør  det  kogende  Vand,  der  paagydes,  saasnart 
det  har  meddelt  denne  Varmegrad  til  Ægget  og  Maskinen, 
netop  selv  være  afkjølet  til  64^.  Naar  Æg  kommes  i  kogende 
Vand,  og  dette  vedbliver  at  koge,  vil  det  være  en  passende 


261 


Tid  at  lade  det  blive  i  Vandet  i  2  Minutter,  da  Ægget 
derved  omtrent  vil  opnaa  en  Varme  af  56 — 64'*.  I  andre 
Tilfælde  er  derimod  en  Varmegrad  af  80^  neppe  til- 
strækkelig til  at  bevirke  de  tilsigtede  Omdan- 
nelser, og  Næringsmidlet  maa  derfor  koge  i  længere  Tid, 
for  at  blive  letfordøjeligt.  Undertiden  stiger  Varmegraden 
noget  ved  en  langvarig  Kogning,  fordi  en  Deel  af  Nærings- 
midlet opløses  i  Vandet  ved  F{ogningen.  Til  Kogning  af 
Oxekjød  fordres,  som  bekjendt,  en  langvarig  Kogning,  og 
dersom  Vandet  koger  ved  en  Varmegrad,  der  er  noget 
lavere  end  80° ,  kan  Oxekjød  slet  ikke  blive  mørt,  hvor- 
længe  det  end  koges."  Paa  høje  Bjerge  er  dette  Tilfældet; 
og  i  det  ovenfor  nævnte  Hospitium  paa  St.  Bernhard,  hvor 
Vandet  koger  ved  74°,  blev  man  først  opmærksom  paa,  at 
Oxekjødet  ikke  kunde  blive  mørt  ved  denne  Varmegrad. 
Man  trænger  altsaa  her  til  Midler,  hvorved  det  kogende 
Vands  Varmegrad  kan  blive  højere,  og  selv  naar  Vandet 
koger  ved  80°,  var  man  ofte  vel  tjent  med  at  faa 
Varmegraden  forhøjet  nogle  Grader.  Knogler  inde- 
holde en  betydelig  Mængde  Næringsstof,  der  først  kan 
vindes  i  større  Mængde,  naar  de  koges  ved  en  Varme- 
grad, der  er  højere  end  den  sædvanlige. 

Det  er  allerede  anført,  at  man  kan  bringe  Varme- 
graden i  den  kogende  Vædske  til  at  stige  nogle  Grader, 
ved  at  komme  Salt  deri;  men  man  kan  ikke  komme  Salt 
i,  dersom  Suppen,  der  vindes  ved  Kogningen,  skal  bruges, 
thi  en  ringe  Mængde  Salt  vil  ikke  forhøje  Varmegraden 
kjendeligt.  Paa  den  anden  Side  maa  man  heller  ikke 
komme  saameget  Salt  i,  som  Vandet  formaaer  at  opløse, 
thi  da  vil  Kjødet,  som  man  koger,  optage  noget  af  Saltet 
under  Kogningen.  Men  dersom  man  kommer  omtrent 
halv  saa  meget  Salt  i  Vandet,  som  dette  kan  opløse,  eller 

17* 


262 


omtrent  ^  Pund  Salt  i  1^  Pot  Vand,  vil  Varmegraden  blive 
3—4  Grader  forhøjet  under  Kogningen,  og  koger  man 
salt  Kjød  i  saadant  Vand,  kan  det  være  meget  rimeligt, 
at  det  efter  Kogningen  vil  være  ferskere,  end  dersom  intet 
Salt  var  kommet  i  Vandet.  Thi  Vandet  kan  optage  langt 
mere  Salt,  end  det  indeholder,  og  Kjødet  vil  blive  bedre 
gjennemkogt,  aitsaa  vil  Saltet  ogsaa  blive  bedre  uddraget 
af  det  end  ellers.  Der  ^ves  imidlertid  et  andet  hensigts- 
mæssigere Middel  til  at  forhøje  det  kogende  Vands  Varme- 
grad, som  vi  nu  skulle  omtale. 

Naar  man  tillukker  Gryden,  hvori  man  koger,  ved  et 
velsluttende  Laag,  kunne  Dampene  ikke  slippe  bort.  Me- 
dens de,  naar  Gryden  er  aaben,  altid  have  en  Spænding, 
der  er  liig  Lufttrykket ,  ville  de ,  naar  de  indesluttes,  opnaa 
en  højere  Spænding,  og  derved  frembringe  et  stærkere 
Tryk  paa  det  kogende  Vands  Overflade ,  saa  at  dette  nu 
behøver  en  højere  Varmegrad  for  at  koge.  Varmegraden 
vil  vedblive  at  stige  med  Trykket,  indtil  Dampene  faa  en 
saa  stor  Spænding,  at  de  kunne  løfte  Laaget;  eller,  hvis 
dette  er  skruet  fast  og  Ophedningen  fortsættes,  vil  Spæn- 
dingen tilsidst  blive  saa  stor,  at  Gryden  sprænges  med 
stor  Kraft.  Lader  Laaget  sig  løfte,  vil  Vædsken  let  koge 
over,  i  det  Øjeblik  det  løftes,  hvilket  man  ikke  er  tjent 
med;  man  maa  aitsaa  skrue  det  fast,  eller  trykke  det  saa 
fast  imod  Randen  af  Gryden,  at  det  ikke  kan  løftes,  ved 
en  Skrue,  der  anbringes  i  en  Bøjle,  som  gaaer  tvers  over 
Gryden.  For  nu  at  sikkre  sig  imod  en  Sprængning,  og 
for  tillige  at  bevirke,  at  Vædsken  koger  ved  en  bestemt 
Varmegrad,  anbringer  man  en  saakaldet  Sikkerheds- 
ventil i  Laaget.  Det  vil  sige,  man  anbringer  en  rund 
Aabning  i  Laaget,  der  er  smallere  forneden  end  foroven, 
og  over  denne  Aabning  lægger  man  en  kegleformet  Prop, 


263 


som  slutter  meget  nøje  og  holdes  nede  ved  Trykket  af 
en  Vægt,  som  lægges  ovenpaa  den.  Dersom  denne  Vægt 
er  saa  stor,  at  den  vejer  15  Pund  for  hver  Qvadrattomme, 
Aabningens  Gjennemsnitsflade  indeholder,  maa  Dampene 
have  et  Tryk,  der  udgjør  15  Pund  paa  hver  Qvadrattomme 
af  Omgivelserne,  for  at  løfte  Klappen,  foruden  det,  de  maa 
have  for  at  holde  Ligevægt  imod  Lufttrykket,  hvilket  netop 
er  lige  saa  stort.  Ved  dette  Tryk,  der  er  dobbelt  saa 
stort,  som  det  sædvanlige  Lufttryk,  vil  deres  og  Vandets 
Varmegrad  være  97^  R.,  og  saasnart  Varmegraden  og  der- 
ved Trykket  forøges,  ville  de  løfte  Klappen.  Ved  at  lægge 
en  mindre  Vægt  paa  Klappen  kan  man  naturligviis  koge 
ved  lavere  Varmegrader,  og  man  kan  altsaa  netop  koge 
ved  den  Varmegrad,  man  ønker,  naar  man  lægger  en  der- 
til passende  Vægt  paa  Sikkerhedsventilen.  Dette  nyttige 
Husgeraad  kaldes  sædvanligt  efter  Opfinderen  »Papins 
Gryde«,  og  gaaer  i  Handelen  under  Navnet  »Dig  es  tor.« 
Til  Slutning  ville  vi  endnu  kortelig  omtale  Kogning 
ved  Damp,  som  i  den  senere  Tid  har  fundet  alminde- 
Hgere  Anvendelse  ved  Tilberedning  af  Næringsmidler. 
Lagtet  Dampenes  Varmegrad  kun  er  80°,  kunne  Dampene 
af  1  Pund  Vand  dog,  ved  at  ledes  i  koldt  Vand,  som  har 
en  Varmegrad  af  0^,  bringe  5^  Pund  af  dette  Vand  op 
til  en  Varmegrad  af  80",  fordi  de  indeholde  en  stor  Mængde 
bunden  Varme,  som  bliver  frigjort,  naar  Dampene  for- 
tættes til  Vand  ved  at  ledes  i  koldt  Vand.  Man  kan  alt- 
saa med  stor  Fordeel  benytte  Dampe  til  Kogning  af  saa- 
danne  Sager ,  som  let  forbrændes  over  Ilden.  Fra  en 
Dampkjedel  leder  man  Dampene  igjennem  Rør  til  de  for- 
skjellige  Kogekar,  og  man  kan  enten  have  dobbelte  Koge- 
kar, og  lede  Dampene  ind  imellem  den  indre  og  ydre  Be- 
klædning ,    eller    man    kan    lede    Dampene    ned    i    selve 


264 


Vædsken,  der  skal  opvarmes,  ved  et  krumt  Rør.  I  sidste 
Tilfælde  faaer  man  naturligviis  den  kogende  Vædske  for- 
tyndet ved  det  Vand,  der  dannes  ved  Dampenes  Fortæt- 
ning. Hvor  man  ikke  iforvejen  har  Brug  for  en  Damp- 
kjedel,  er  det  dog  for  kostbart  at  gjøre  den  Indretning, 
der  udfordres  til  Dampkogning,  for  en  enkelt  Husholdning 
alene.  Man  kan,  dersom  man  frygter  for  at  koge  over 
aaben  Ild  i  et  enkelt  Tilfælde,  hjælpe  sig  ved  at  sætte 
Kogekarret  indeni  et  større,  der  er  halv  fyldt  med  Vand, 
som  bringes  i  Kog. 


Om  Dyrenes  Ernæring. 

Af  Cand.  med.  L.  W.  Salomonsen 


I  en  foregaaende  Artikel  have  vi  søgt  at  paavise  Nødven- 
digheden af  Livskraftens  Antagelse  hos  de  levende  Væsner, 
navnlig  ved  at  betragte  Ernæringen  fra  dens  mere  physio- 
logiske  Side;  vi  ville  nu  gjennemgaae  Dyrenes  Ernæring 
fra  dens  mere  chemiske  Side  og  kortelig  betragte  de  øv- 
rige med  den  i  Forbindelse  staaende  Forhold,  men  forbi- 
gaae  Planterne,  hvis  Livschemisme  findes  populairt  frem- 
stillet paa  mange  andre  Steder  i  den  danske  Litteratur. 

Vi  ville  til  dette  Øiemed  kortelig  gjennemgaae  et  Dyrs 
Livshistorie  og  følge  det  lige  fra  dets  Oprindelse.  De 
fleste  Dyr  lægge  Æg,  kun  faa  føde  levende  Un^er. 
-L  Hvad  den  førstnævnte  Klasse  angaaer,  da  finde  vi  vel 
Ægget  hos  de  forskjellige  Dyrearter  at  være  meget  for- 
skjelligt  i  Form,  Udseende,  Størrelse  og  andre  Egenskaber, 
men  Fremgangen,  hvorved  Fostret  udvikles  deraf,  er  dog 
i  dem  alle  væsentlig  den  samme,  idetmindste  hvad  den 
chemiske  Side  angaaer,  og  vi  kunne  derfor  for  at  frem- 
stille den  i  sin  Almindelighed  holde  os  til  en  bestemt 
Typus,  og  vælge  da  dertil  Hønseægget.  Undersøge  vi  alt- 
saa  dette,  lige  efterat  det  er  lagt,  da  finde  vi  deri  de  be- 


266 


kjendte  Bestanddele,  Æggeskallen,  Hviden  og  Blommen,  og 
desuden  en  ganske  lille,  dog  endnu  for  det  blotte  Øie 
kjendelig  hvid  Plet,  den  saakaldte  Kime,  som  altid,  hvor- 
ledes end  Ægget  dreies,  formedelst  sin  Lethed  vender 
opad  og  derfor  let  kan  findes.  Det  er  denne  Hlle  Deel, 
hvoraf  Fostret  udvikler  sig  derved,  at  de  øvrige  af  Æggets 
Bestanddele  optages  i  dets  Masse  og  blive  til  Dele  af  dets 
Legeme;  naar  Fostret  er  færdigt  dannet,  er  derfor  baade 
Blommen  og  Hviden  forsvunden,  og  kun  en  svag,  tynd 
Rest  af  Skallen  er  endnu  tilbage.  Ved  det  første  Øiekast 
maa  det  nødvendigviis  forekomme  Enhver  ufatteligt ,  at 
noget  Saadant  kan  finde  Sted;  Blommen,  Hviden  og  Skallen 
vise  sig  for  den  ydre  Betragtning  saa  grundforskjellige  fra 
en  Kyllings  Muskler  eller  Indvolde,  at  det  neppe  kan  tænkes, 
at  de  skulle  kunne  omdannes  dertil,  og  dog  vide  vi,  at  det  er  saa, 
og  hvorledes  det  skeer.  Naar  vi  nemlig  undersøge  alle  de  for- 
skjellige  Væv,  som  findes  i  Dyrene ,  da  vise  de  sig  forstørste- 
delen at  bestaae  af  Vand,  af  quælstofholdige  Stoffer,  f.  Ex. 
Albumin  og  Fibrin,  af  qvælstoffrie  Stoffer,  hvortil  navnlig 
Fedtet  hører,  og  af  de  overalt  i  Naturen  udbredte  uorganiske 
Salte,  navnlig  Kalksalte,  som  især  udgjøre  Grundlaget  for 
hele  Skelettet.  Men  netop  de  samme  Bestanddele  findes 
i  Ægget;  saavel  dets  Hvide  som  dets  Blomme  bestaae 
hovedsagehg  af  Vand  og  det  ovenfor  nævnte  Stof,  Albu^ 
min,  og  Blommens  gule  Farve  og  øvrige  Forskjellighed  fra 
Hviden  hidrører  væsentlig  kun  fra  deri  indeholdt  Fedt,  hvis 
Tilstedeværelse  i  ethvert  Dyrlegeme  ogsaa  er  nødvendig; 
de  fornødne  Salte  endelig  findes  ogsaa  deels  i  begge  disse 
to  af  Æggets  Dele,  deels  og  fornemmelig  i  Skallen,  som 
Enhver  veed  er  en  Kalkforbindelse.  Naar  nu  altsaa  disse 
Stoff'er  kunne  blive  optagne  i  Kimen,  saa  kunne  de,  om 
de  end  maa  forandres  lidt  i  deres  Sammensætning,    tjene 


267 


til  dennes  o:  til  Fostrets  Udvikling,  blive  til  Dele  af  dets 
Legeme.  Baade  Optagelsen  og  Omdannelsen  af  dem  kjende 
vi  nu;  de  foregaae  nemlig  paa  følgende  Maade.  Ifølge 
den  Kimen  iboende  Livskraft,  som  lige  fra  Æggets  første 
Oprindelse  maa  være  tilstede  i  det,  for  at  det  skal  kunne 
udvikle  sig,  danner  der  sig  nemlig  i  Kimen  under  Rug- 
ningen et  Karsystem,  det  vil  sige,  en  Samling  af  Rør,  som 
ere  fyldte  med  Vædske,  og  hvis  Yægge  let  tillade  andre 
Stotfer  at  gaae  igjennem  sig  ind  til  den  i  dem 
indeholdte  Vædske.  Disse  Rør  gaae  gjennem  Kimen  ud 
til  dens  Omkreds,  der  hvor  den  støder  til  Blommen  og 
Hviden,  og  disse  Dele  gaae  da  gjennem  Væggene  ind  til 
Vædsken,  følge  med  denne  ved  dens  Gjennemgang  gjen- 
nem hele  Kimen,  blive  altsaa  Dele  af  den,  og  forme  sig 
omsider,  efter  atter  at  være  udtraadt  af  Karrene,  ved  Livs- 
kraftens Indvirkning  til  Celler,  og  derfra  videre  til  Rør, 
Traade  etc,  til  alle  de  forskjellige  Væv,  som  findes  i  Dy- 
rets Organer.  Herved  voxer  Kimen  og  udvider  sig;  dens 
Kar  naae  som  Følge  heraf  ogsaa  videre  ud ;  det  varer  ikke 
længe,  inden  de  gaae  heelt  ud  til  Æggets  Omfang,  Dele 
af  Skallen  optages  nu  ogsaa  hdt  efter  lidt,  og  endelig  ved 
Udrugningens  Slutning  er  Æggets  oprindelige  Indhold 
ganske  forsvundet,  og  Fostret  udfylder  hele  Æggets  Hule. 
Men  undersøge  vi  nu  Æggets  Vægt  før  Udrugningens  Be- 
gyndelse, under  denne  og  ved  dens  Slutning,  saa  ville  vi 
finde,  at  den  ikke,  saaledes  som  man  saavel  a  priori  som 
ogsaa  efter  det  her  Udviklede  skulde  vente  sig,  er  een  og 
den  samme  hele  Tiden  igjennem,  men  at  den  under  hele 
Udrugningen  gradviis  aftager ,  saa  at  den  ved  dens  Slutning 
er  omtrent  ^  mindre  end  ved  dens  Begyndelse.  Det  Spørgs- 
maal  maa  altsaa  opstaae:  Hvorfra  hidrører  denne  Vægt- 
formindskelse?   Den  kommer  deraf,    at  Stofferne   i  Ægget 


268 


ikke  alle  ligefrem  uden  at  forandres  optages  i  Fostret, 
men  at  de  fleste  af  dem,  som  vi  ovenfor  allerede  have 
gjort  opmærksom  paa,  omdannes  lidt.  Denne  Omdannelse 
skyldes  det  allerede  i  Ægget  stedfindende  Aandedræt; 
gjennem  Æggeskallens  Porer,  som  Enhver  kjender  som 
de  smaae  Fordybninger,  der  findes  paa  Skallens  noget 
ujevne  Overflade,  gaaer  der  nemlig  Ilt  fra  den  omgivende 
Atmosphære  ind  til  den  i  Karrene  indeholdte  Vædske, 
Blodet ,  paavirker  dettes  Bestanddele ,  og  forbinder  sig 
navnlig  med  noget  af  dets  Kulstof  og  Brint  til  Kulsyre  og 
Vand  ,  som  da  fra  Blodet  atter  samme  Vei  gaaer  ud  til 
Atmosphæren.  Disse  Stoffers  Vægt  overstiger  nu  den  ind- 
sugede Ilts,  og  som  en  nødvendig  Følge  heraf  maa  altsaa 
hele  Æggets  Vægt  formindskes.  Allerede  her  finder  aUsaa 
aldeles  den  samme  Indvirkning  Sted  paa  Blodet  og  dets  Be- 
standdele, som  vi  senere  ville  see  Betydningen  og  Nødven- 
vendigheden  af  for  ethvert  Dyr. 

I  Modsætning  til  de  æglæggende  staae  de  levende- 
fødende Dyr.  I  denne  Klasse  maae  vi  imidlertid  skarpt 
skjelne  mellem  2  Afdelinger,  den  ene  indbefattende  de  Dyr, 
hos  hvilke  hele  Forskjellen  fra  de  egentlig  æglæggende 
bestaaer  deri,  at  Ægget  med  dets  forud  opsamlede  JNæ- 
ringsstof  udruges  i  Moderlegemet  istedetfor  som  ellers 
udenfor  dette,  medens  den  hele  øvrige  Fremgang  ved 
Fostrets  Udvikling  er  den  samme  som  ovenfor  beskreven, 
f.  Ex.  Giftslangerne,  og  den  anden  indbefattende  de  Dyr,  som 
i  Ordets  egentlige  Forstand  ere  levendefødende ,  nemlig 
Pattedyrene.  Hos  disse  er  Fremgangen  heel  anderledes; 
her  er  ikke  det  Næringsstof,  hvoraf  Kimen  ernæres,  indtil 
Fostret  er  fuldt  udviklet,  forud  opsamlet  i  Ægget,  men 
det  bliver  først  lidt  efter  lidt  tilført  Kimens  Kar  fra  Moder- 
legemets Kar,    og  Aandedrættet  foregaaer  her  heller  ikke 


269 


umiddelbart,  men  kuD  middelbart,  idet  ogsaa  Udvexling  af 
Luftarter  finder  Sted  mellem  Fostrets  og  Moderlegemets  Kar. 

ISaar  Fostret  er  født,  maa  det  tage  Næring  til  sig  for 
at  vedligeholdes,  men  denne  Næring  er  ikke  som  i  Ægget 
forud  tilberedt  saaledes,  at  den  kun  med  en  ringe  Foran- 
dring kan  optages  i  og  blive  til  Dele  af  dets  Legeme ;  den 
bestaaer  vel  af  lignende,  men  tillige  af  mange  andre  Stoffer, 
som  deels  først  maa  forandres,  deels  aldeles  ikke  kunne 
benyttes;  derfor  kunne  de  heller  ikke  nu  som  i  Ægget 
strax  optages  i  Blodet,  men  maae  tilberedes  og  gjøres 
skikkede  dertil  ved  i  bestemte  Hedskaber  at  undergaae  be- 
stemte Indvirkninger  og  Forandringer.  Disse  Redskaber 
ere  alle  Fordøielsesorganerne;  de  Indvirkninger  og  Foran- 
dringer, som  de  heri  undergaae,  udgjøre  det,  som  ind- 
befattes under  Begrebet  Fordøielse.  Fordøielsesorganerne 
ere  derfor  ogsaa  nogle  af  de  Organer,  som  stadigt  lindes 
hos  Dyrene,  og  der  kan  ikke  existere  noget  nok  saa  lavt- 
staaende  Dyr,   uden  at  der  idetmindste  findes  Spor  dertil. 

Vi  kunne  imidlertid  ikke  gaae  videre  i  denne  Fremstilling, 
førend  vi  have  besvaret  det  Spørgsmaal,  som  her  vistnok 
uvilkaarligt  maa  paatrænge  sig  Enhver,  det  nemlig:  Hvoraf 
kommer  det  overhovedet,  at  det  er  absolut  nødvendigt  at 
indtage  Føde,  hvad  er  den  egentlige  Grund  til,  at  ethvert 
Liv  udslukkes  ved  dennes  Unddragelse,  om  end  alle  de 
øvrige  Betingelser  for  dets  Vedbliven,  f.  Ex.  tilstrækkelig 
Luftadgang  og  passende  Temperatur,  forefindes?  Og  Svaret 
herpaa  bliver:  Grunden  dertil  er  netop  den  Eiendomme- 
lighed  hos  den  levende  Organisme,  at  den  kun  kan  be- 
staae  under  en  uafbrudt  Foranderlighed  i  Stofblanding,  Form 
og  Bygning.  Den  engang  dannede  Celle  eller  Traad  ved- 
bliver ikke  at  leve  uafbrudt,  men  døer  bort  og  erstattes  af 
en   ny,   ligedannet.     Denne  Vexlen  af  Delene  maa  stadigt 


270 


gaae  for  sig,  saalænge  der  overhovedet  skal  kunne  være 
Tale  om  noget  Liv;  den  finder  derfor  Sted  allerede  i 
Ægget  og  vedbliver  lige  indtil  Døden,  men  behøver  derfor 
ikke  at  give  sig  tilkjende  for  Synet.  Alle  de  Form- 
dele, som  f.  Ex.  idag  findes  i  et  Menneskes  Legeme,  ville 
altsaa  inden  en  vis  Tid  være  aldeles  forsvundne  og  er- 
stattede af  andre  ligedannede ;  han  er  i  legemlig  Henseende 
et  nyt  Menneske,  skjøndt  han  for  Øiet  kan  synes  uforandret. 
Dette  Forhold  er  i  det  Smaae  det  samme  som  den  ene 
Generations  Vexlen  med  den  anden  er  i  det  Større.  Til 
at  erstatte  de  uddøde  og  bortgaaende  Dele  er  det  nu,  at 
Fødemidlerne  skulle  tjene  ;  hvorledes  dette  er  muhgt,  ville  vi 
søge  at  fremstille  ved  i  Korthed  at  omtale  saavel  deres 
Sammensætning,  som  de  Processer,  hvorved  de  paavirkes 
og  omsider  omdannes  til  levende  Dele. 

Hvad  nu  først  Sammensætningen  angaaer,  maae  vi 
bemærke,  at  Vandet  med  dets  opløste  Stoffer  er  det  eneste 
Stof  blandt  Næringsmidlerne,  som  kan  henregnes  til  det 
Uorganiske ;  alle  de  andre  ere  tagne  fra  det  organiske  Rige, 
ere  eller  have  været  Dele  af  Planter  eller  Dyr.  Planterne 
selv  hente  deres  Næring  fra  det  uorganiske  Rige;  i  dem 
dannes  af  Kulsyre,  Ammoniak  og  Vand  med  dets  opløste 
Stoffer  alle  de  organiske  og  uorganiske  Forbindelser,  som 
findes  i  dem;  Dyrene  derimod  have  ei  denne  Evne  til  af 
uorganiske  Forbindelser  at  sammensætte  organiske  Stoffer; 
de  kunne  kun  enten  optage  dem  uforandrede  eller  i  det 
Høieste  omdanne  det  ene  af  disse  Stoffer  til  det  andet, 
naar  det  forud  i  deres  Værksted,  Planterne,  er  tilberedt 
for  dem;  de  maae  derfor  leve  enten  af  Plante-  eller  af 
Dyrføde,  men  kunne  ei  trives  ved  uorganiske  Stoffer  alene. 
Plantelivet  er  og  har  derfor  altid  været  en  nødvendig  Be- 
tingelse for  Dyrenes  Liv;  Planterne  maae  derfor  have  været 


r 


271 


tilstede  paa  Jorden  før  Dyrene,  og  i  Virkeligheden  påa- 
viser Geologien  os  ogsaa  Levninger  af  Planter  blandt  de 
første  Spor  af  Organismer  paa  Jorden.  Nu  finder  vel 
indenfor  selve  disse  i  det  organiske  Rige  forekommende 
Stoffers  Omraade  mange  Forskjelliglieder  med  Hensyn  til 
Sammensætning  Sted,  men  i  det  Hele  taget  ere  dog  Be- 
standdelene af  et  Dyr  og  af  en  Plante  i  chemisk  Hen- 
seende analoge,  skjøndt  ikke  aldeles  de  samme.  I  Plan- 
terne saavel  som  i  Dyrene  findes  Albumin,  Fibrin  og  andre 
quælstofholdige  Stoffer,  i  begge  findes  Fedt,  og  i  begge 
de  samme  uorganiske  Salte,  omendskjøndt  de  ydre  iagt- 
tagelige  Former,  som  de  i  disse  to  Rigers  Skabninger 
have  antaget,  ere  saa  høist  forskjellige.  Fra  nu  af  vil  det 
derfor  ikke,  saaledes  som  det  ved  den  første  Betragtning 
maa  være  Tilfældet,  synes  ubegribeligt,  at  nogle  Dyr  kunne 
leve  af  Plante-,  andre  af  Dyrføde,  og  atter  andre  ligesom 
Mennesket  af  blandet  Kost,  eller  at  et  og  samme  Dyr  til 
en  Tid  kan  ernæres  ved  Føde,  hentet  fra  Planteriget,  til 
en  anden  Tid  ved  dyrisk  Kost;  thi  det  finder  jo  sin  natur- 
lige Forklaring  deri,  at  vi  vide,  at  de  samme  eller  idet- 
mindste  omtrent  de  samme,  saavel  organiske  som  uorga- 
niske. Stoffer  forefindes  i  begge  Riger.  En  ganske  anden 
Sag  er  det  naturligviis ,  at  vi  derfor  alligevel  ikke  indsee 
Grunden  til,  at  visse  Dyr  udelukkende  leve  af  Plante-,  andre 
af  Dyrføde,  ja,  at  nogle  Dyr  kun  holde  sig  til  eet  bestemt 
Fødemiddel,  som  f.  Ex.  Dovendyret,  der  hellere  døer  af 
Sult,  end  det  nyder  Andet  end  Bladene  af  Trompettræet; 
kun  saavidt  strækker  i  denne  Henseende  vor  Indsigt  sig, 
at  vi  vide,  at  denne  Forskjellighed  væsentlig  betinges  af 
Pyrenes  forskjellige  Opholdssted,  ligesom  den  selv  betinger 
ikke  ubetydelige  ForskjelUgheder  i  deres  Fordøielsesorganers 
Bygning.  ,.  .,^...„,  ...  .,.;^, 


272 


Af  det  ovenfor  Udviklede  vil  det  fremdeles  frem- 
gaae,  at  Fordøielsen  af  alle  Stoffer  i  sit  Grundvæsen  maa 
være  een  og  den  samme  Proces,  om  end  med  enkelte 
Modiflcationer  for  de  forskjellige  Forbindelser;  naar  vi  alt- 
saa  nu  gaae  over  til  at  give  et  Omrids  af  den  i  sin  Al- 
mindelighed, og  kun  gjøre  opmærksom  paa  de  enkelte 
betydeligere  Forskjelligheder,  som  betinges  af  de  forskjel- 
lige Fødemidlers  noget  særegne  Sammensætning,  saa  vil  derved 
Grundtypen  for  denne  Proces  i  hele  Dyreriget  være  given. 

Fordøielsen  foregaaer  i  Fordøielsesorganerne ,  som 
altid  danne  et  eller  flere  Rør,  Tarmkanalen.  Denne  er 
sædvanlig  paa  flere  Steder  forsynet  med  Udvidninger,  hvoraf 
Maven  navnlig  er  den  vigtigste,  og  har  som  oftest  en  Ind- 
gangs- og  en  Udgangsaabning ,  Mund  og  Gatbor,  i  Al- 
mindelighed ogsaa  flere  Tilhængsler,  nemlig  Kjertier,  hvis 
afsondrede  Saft  udgydes  i  dens  Hule  og  er  nødvendig  for 
dens  Functions  Udøvelse.  Hos  de  forskjellige  Dyr  findes 
der  naturhgviis  store  Forslijelligheder  i  denne  Henseende, 
betingede  af  den  Næring,  de  tage  til  sig,  og  saaledes  have 
navnlig  de  planteædende  Dyr ,  f.  Ex.  Drøvtyggerne,  et 
ganske  anderledes  sammensat  Fordøielsesapparat  end  de 
kjødædende,  men  Grundformen,  et  eller  flere  Rør,  lader 
sig  i  sine  Hovedtræk  altid  eftervise. 

I  dette  Rør  foregaaer  altsaa  Fordøielsen,  som  vi  nu 
ville  gjennemgaae  f.  Ex.  hos  et  Menneske  for  et  Stykke 
Kjød.  Allerede  i  Munden  bliver  det  ved  Tygningen  bragt 
i  en  mere  fiintdeelt  Tilstand,  og  ved  Spyttet,  som  afson- 
dres af  de  i  stor  Mængde  tilstedeværende  Spytkjertler, 
hvoraf  den  største  er  bekjendt  under  Navnet  Ørespytkjertlen, 
men  hvoraf  utallige  mindre  findes  spredte  rundt  om  paa 
Tungen,  Kinden  og  Svælget,  formet  til  en  rundagtig  Masse, 
som  ved  Tygge-  og  Svælgmusklernes  Virkning  presses  ned 


273 


gjennem  Svælget  i  Spiserøret  og  derfra  ned  i  Maven. 
Spyttets  Virkning  er  imidlertid  ei  alene  den,  at  det  sam- 
menklæber de  enkelte  mindre  Dele,  hvori  Føden  er  bleven 
deelt,  og  deraf  danner  en  større  Masse,  hvorpaa  Musklerne 
virke  med  mere  Kraft;  det  har  tillige  en  chemisk  Virkning, 
og  indleder  den  Proces,  som  udvikles  videre  i  Maven; 
idetmindste  er  det  afgjort,  at  det  yttrer  en  bestemt  che- 
misk Virkning  paa  nogle  Stoffer,  hvis  Repræsentant  Sti- 
velsen er,  idet  det  omdanner  dem  til  Sukker;  og  netop 
disse  Stoffer  forekomme  overordentlig  hyppigt  i  vore  Næ- 
ringsmidler, danne  nemlig  en  af  Hovedbestanddelene  i  alle 
Kornarterne  og  i  Kartoflerne.  Denne  Virkning  skyldes 
væsentligst  en  af  Spyttets  Bestanddele,  det  saakaldte  Ptya- 
lin,  som  vel  kun  findes  deri  i  en  meget  ringe,  men  dog 
i  en  tilstrækkelig  Mængde  til  ved  sin  Nærværelse  at  kunne 
fremkalde  en  Proces,  som,  skjøndt  vel  ei  absolut  nødvendig 
for  Menneskets  Livs  Bestaaen,  —  thi  Erfaringer,  som  vi 
senere  ville  komme  til  lidt  nærmere  at  omtale,  have  godt- 
gjort, at  Fordøielsen  kan  finde  Sted,  uden  at  Spyttet  kan 
have  nogen  Indflydelse  derpaa,  —  dog  er  af  en  ikke  uvæ- 
sentlig Betydning. 

Fra  det  daglige  Liv  veed  Enhver ,  at  der  f.  Ex. 
ved  Øllets  eller  Vinens  Tilberedning  er  Tale  om  Gjæring, 
og  Enhver  veed,  at  der  til  Maltets  Afkog  maa  tilsættes  et 
Stof,  det  saakaldte  Gjær,  for  at  den  kan  komme  istand; 
men  hvad  dette  Gjær  er,  og  hvad  den  chemiske  Betydning 
af  selve  Gjæringen  er,  er  maaskee  mindre  bekjendt.  Gjæret 
er  et  af  Planteverdenen  fremgaaet  quælstofholdigt  Legeme, 
som  væsentlig  bestaaer  af  Celler,  og  som  udmærker  sig 
ved  den  Egenskab,  at  dets  Nærværelse,  selv  i  ringe 
Mængde,  sammen  med  andre  Stoffer  under  Luftens  Adgang 
og  passende  Temperatur  bevirker,   at  disse  andre  Stoffers 


274 


Elementer    forbinde    sig    paa  en    ny   Maade ,     forsaavidt 
de  overhovedet  ere  istand  til  at  lide  nogen  Forandring,  og 
derved  danne  nye  Forbindelser,  som  bestaae  af  de  samme 
Grundstoffer,  men  forbundne  paa  en  anden  Maade.    Denne 
Virkning  maa  man  tænke  sig  at  afhænge  deraf,  at  Gjærets 
mindste  Dele   befinde   sig  i  en  bestandig  Forandring,    og 
at  denne   deres  Virksomhed  eller  Bevægelse  forplantes  til 
de  Stoffer,    hvormed  Gjæret  kommer  i  Berøring,  og  der- 
ved bevirker  deres  Adskillelse;  i  Øllet  f.  Ex.  er  dets  Virk- 
ning saaledes  den,  at  det  i  Maltet  indeholdte  Sukker  om- 
dannes til  Kulsyre,    som  for  endeel  gaaer  frit  ud  i  Atmo- 
sphæren,  og  Viinaand,  som  er  den  vigtigste  Bestanddeel  i 
Øllet,  paa  hvilken  dets  berusende  Egenskab  som  bekjendt 
beroer.     Disse  to  Stoffer  ere   nu  vel  i  alle   deres  Egen- 
skaber vidt  forskjellige  fra  Sukkeret;   men  analyserer  man 
dem,    saa  vil  man   finde,    at  Summen  af   de   i   den  ud- 
viklede Mængde   Kulsyre    og   Viinaand    indeholdte  Grund- 
stoffer er  aldeles  lig  den  Mængde  af  dem,  som  oprindehg 
findes   i  Sukkeret.     Denne   Eiendommelighed ,    at   et  Stof 
ve(J   sin  blotte  Nærværelse  virker  omdannende  paa  andre, 
tilhører  nu  ikke   alene  Gjæret,    men  det  deler  den    med 
mange  andre  Stoffer;    de   derved  frembragte  Forandringer 
ere  forskjellige,  men  stemme  alle  overeens  deri,  at  de  ny- 
dannede Forbindelser  altid  ere  dannede  af  de  samme  Ele- 
menter som  de  før  tilstedeværende   eller  ialtfald  kun  ere 
yderst  lidt  forskjellige  fra  dem.     Et  saadant  Stof   er    nu 
Ptyalinet,  og  derfor  forandres  Stivelsen  ved  dets  Virkning 
til  Sukker,  som  kun  adskiller  sig  fra  Stivelsen  ved  at  inde- 
holde lidt  mere  Vand,  og  et  saadant  er  fremdeles  det  Stof, 
som  spiller  den  vigtigste  Rolle   i  hele  Fordøielsen,   Pep- 
sinet nemlig,  som  findes  i  Mavesaften,  hvis  Indflydelse  paa 
Fødemidlerne  vi  nu  skulle  betragte. 


275 


I  Spiserøret  undergaae  Fødemidlerne  ingen  synderlig 
Forandring,  men  glide  temmelig  hurtigt  gjennem  dette  ned 
i  Maven,  som  er  en  Huulhed,  hvis  Vægges  inderste  Lag 
dannes  af  en  Sliimhinde  o:  en  I J inde,  paa  hvis  Overflade 
flere  eller  færre  Kjertier  udgyde  det  af  dem  afsondrede 
Produkt,  som  meer  eller  mindre  nærmer  sig  det,  Enhver 
kjender  under  Navnet  Sliim.  Mavens  Sliimhinde  er  nu 
overordentlig  rig  paa  disse  Kjertier,  dens  Overflade  er  fuld 
af  deres  Udføringscanaler  og  seer  derfor  under  Mikroskopet 
ligesom  hullet  ud ;  det  er  fra  dem,  at  Mavesaften  afsondres. 
Denne  bestaaer  hovedsagelig  af  Vand,  Eddikesyre,  Salt- 
syre, og  desuden  af  Pepsin,  og  dens  Bestemmelse  er  den, 
at  forandre  Fødemidlerne  saaledes,  at  de  fra  den  uopløste 
Form,  hvori  mange  af  dem  nydes,  forandres  til  opløselige 
og  for  Organismen  tjenlige  Forbindelser,  ligesom  den  og- 
saa,  skjøndt  sædvanlig  i  mindre  Grad,  paavirker  de  Stofl'er, 
som  nydes  i  opløst  Tilstand;  for  at  kunne  opsuges  i  Kar- 
rene og  blive  Bestanddele  af  Blodet,  saaledes  som  det  er 
deres  Bestemmelse,  maae  de  nemlig  være  i  opløst  Tilstand. 
Denne  dens  opløsende  Egenskab  skyldes  netop  Pepsinet, 
hvis  Virkning  vel  er  aldeles  chemisk,  men  dog  saaledes, 
at  den  nærmest  kan  sættes  lig  med  en  Gjæring;  thi  lige- 
frem opløse  de  nydte  Fødemidler  gjør  det  ikke;  det  for- 
andrer deres  Sammensætning,  og  bringer  dem  ved  Syrernes 
Hjælp  i  en  opløst  Tilstand.  Syrerne  ere  nemlig  ligesaa 
nødvendige  til  Fordøielsen  som  selve  Pepsinet,  —  og  der- 
for er  blandt  Andet  Kogsaltet  et  uundværligt  Fødemiddel 
for  ethvert  Dyr,  da  af  det  navnlig  Saltsyren  i  Mavesaften 
dannes,  —  men  ere  dog  ei,  som  Mange  før  troede,  det 
egentlig  Virksomme  derved.  Kort  efter  at  man  havde  be- 
gyndt at  udforske  de  dyriske  Vædskers  og  Vævs  Sammen- 
sætning, opdagede  man  nemlig  disse  to  almindelig  udbredte 

18 


276 


Syrer  i  Mavesaften,  men  fandt  ikke  endnu  Pepsinet.  Ved 
dem  maatte  altsaa  Fordøielsen  af  ethvertsomhelst  Stof  kunne 
bevirkes  iigesaavel  udenfor  Legemet  som  i  dette,  naar  blot 
den  i  Legemet  tilstedeværende  Temperatur  ogsaa  udenfor 
det  vedligeholdtes,  hvis  man  skulde  være  berettiget  til  at 
betragte  Fordøielsen  som  en  blot  chemisk  Proces,  til  hvis 
Forklaring  man  ikke  behøvede  at  tye  til  den  mystiske  Livs- 
krafts Hjælp.  Man  forsøgte  altsaa,  om  alle  Stoffer  kunde 
opløses  i  Vand,  blandet  med  disse  Syrer  og  holdt  i  en 
Temperatur  af  c.  30*^  R. ,  og  opnaaede  virkelig  ogsaa  at 
faae  de  fleste  Stoffer  opløste,  men  dog  ei  alle,  og  navnlig 
de  albumin-  og  fibrinholdige,  f.  Ex.  Kjød,  kunde  man  lige- 
saalidt  paa  denne  som  paa  nogen  anden  Maade  opløse; 
denne  Vædske  kunde  altsaa  ikke  sættes  Ug  med  Mave- 
saften, og  der  maatte  derfor  enten  findes  Noget  endnu, 
som  man  hidtil  havde  overseet,  i  denne,  eller  For- 
døielsen kunde  ikke  være  en  reen  chemisk  Proces. 
I  denne  Uvished  forblev  man  imidlertid  ikke  længe;  thi 
snart  fandt  man,  at  man  ved  at  overgyde  et  nok  saa  lille 
Stykke  af  et  dræbt  Dyrs  Mavesliimhinde  med  Vand  kunde 
erholde  en  Vædske,  som  ogsaa  kunde  opløse  disse  Stoffer, 
og  som  altsaa  i  enhver  Henseende  svarede  til  den  i  Le- 
gemet tilstedeværende  Mavesaft,  og  ved  nu  nøie  at  under- 
søge denne  Vædske  fandt  man  deri  det  kun  i  ringe 
Mængde  tilstedeværende  Pepsin,  og  overbeviste  sig  altsaa 
om,  baade  at  det  ei  kan  undværes  til  Fordøielsen  af  visse 
Stoffer,  medens  mange  andre  Stoffers  Fordøielse  godt  kan 
foregaae  alene  ved  Syrernes  Indvirkning,  og  at  denne  er 
en  reen  chemisk  Proces.  Den  saaledes  sammensatte  Mave- 
safts Virkning  paa  de  forskjellige  Stoffer  maa  naturligviis 
være  forskjellig,  skjøndt  den  altid  som  Enderesultat  har 
det,  at  gjøre  de  Stoffer,   som  ere  tjenlige  for  Dyret,    op- 


277 


løselige.  Kjødet  og  lignende  Substantser  blive  først  gelee- 
agtige,  senere  ganske  opløste;  Mælken  størkner  først  for- 
medelst Syrernes  Indvirkning  til  større  eller  mindre  Masser, 
saaledes  som  det  og  skeer  udenfor  Legemet  ved  disse 
Syrer,  og  som  er  et  fra  det  daglige  Liv  kjendt  Phænomen, 
naar  den  nemlig,  navnlig  i  varme  Dage,  bliver  suur  ved 
Henstand;  Stivelsen  fortsætter  og  tilendebringer  her  sin 
Omdannelse  til  Sukker,  inden  den  opløses;  de  uorganiske 
Salte  forandres  forstørstedelen  af  de  tilstedeværende  Syrer, 
—  og  kun  ganske  faa  ere  de  Stoffer,  som  ei  kunne  op- 
løses; hertil  høre  navnlig  Haar,  Negle,  Frugtstene  etc,  i 
det  Hele  de  Dele  af  Fødemidlerne,  som  Dyret  eller  Men- 
nesket ligesom  af  Instinkt  i  Almindelighed  ei  nyder.  Men 
disse  Resultater  ere  uddragne  af  Forsøg,  anstillede  uden- 
for Legemet  i  en  kunstig  erholdt  Mavesaft,  og  den  Indven- 
ding vilde  derfor  med  fuld  Gyldighed  kunne  reises  mod 
deres  Beviiskraft,  at,  fordi  det  er  muligt  ved  denne  Vædske 
at  faae  en  Proces  bragt  istand,  som  ligner  en  Fordøielse, 
behøver  denne  ikke  at  foregaae  paa  samme  Maade  i  et 
levende  Dyr,  hvis  ikke  Forsøg,  anstillede  netop  for  at  hæve 
denne  berettigede  Tvivl,  havde  godtgjort,  at  den  virkelig 
foregaaer  paa  een  og  samme  Maade  i  og  udenfor  Legemet. 
Paa  Dyr  har  man  nemlig  kunstigt  udvendigfra  aabnet  Maven 
og  derved  kunnet  forfølge  Fordøielsen  i  dette  Organ  lige 
fra  dens  Begyndelse  til  dens  Slutning,  og  man  har  da 
overbeviist  sig  om,  at  Fremgangen  ved  og  Resultaterne  af 
den  ligesom  den  dertil  anvendte  Tid  ere  aldeles  lilg  dem , 
som  Enhver  kan  opnaae  i  sit  Laboratorium  ved  den  kun- 
stige Mavesaft.  Det  er  paa  saadanne  Dyr,  at  man  ogsaa 
har  undersøgt ,  hvilken  Betydning  Spyttet  har  for  For- 
døielsen, idet  man  gjennem  den  ydre  Aabning  har  bragt 
de  forskjellige  Stofl'er  ind  i  Maven,   og  disse  Forsøg  have 

18* 


278 


da  viist,  at  alle  Stoffer  vel  fordøies,  om  de  end  mangle 
Spyttets  Indvirkning,  men  at  Fordøielsen  af  dem,  og  da 
navnlig  af  Stivelsen,  derved  bliver  meget  langsommere  end 
i  den  naturlige  Tilstand. 

Fra  Maven  glider  Føden  ind  i  Tarmene,  og  bliver  her 
paavirket  af  Tarmsaften,  der  meget  ligner  Mavesaften,  og 
af  Galden,  et  af  Leveren  afsondret  Produkt,  hvis  Rolle  ved 
Fordøielsen  af  visse  Stoffer,  f.  Ex.  Fedtarterne,  vistnok 
ei  er  uvigtig,  men  ei  tilfulde  kjendes  endnu.  Størstedelen 
af  den  bliver  nu  tillige  under  hele  dens  Gjennemgang 
saavel  gjennem  Maven  som  gjennem  den  ofte  meget  lange 
Tarmkanal  lidt  efter  lidt  optaget  af  de  indsugende  Kar  for 
at  blandes  med  den  i  disses  Hule  indeholdte  Vædske, 
medens  Resten,  de  uopløselige  eller  ubrugbare  Stoffer, 
blandet  med  en  Deel  af  de  afsondrede  Vædsker,  udføres 
gjennem  Gatboret  som  Excrementer.  Disse  indsugende 
Kar,  som  deels  ere  Biodaarer,  deels  et  eget  System  af 
Kaj,  hvis  Hovedstamme  udmunder  i  en  stor  Blodaare,  ere 
i  stor  Mængde  tilstede  i  Fordøielsesveienes  Sliimhinde  og 
ere  kun  ved  et  tyndt  Lag  af  denne  fjernede  fra  deres 
Hule,  hvorigjennem  jo  Fødemidlerne  i  opløst  Tilstand  pas- 
sere. Nu  er  det  en  Lov,  som  finder  sin  Anvendelse  saa- 
vel i  som  udenfor  Legemet,  at  naar  to  Vædsker  eller  Luft- 
arter, som  have  Tilbøielighed  til  at  blande  sig  indbyrdes, 
ere  adskilte  fra  hinanden  ved  en  mellemværende  organisk 
Flinde,  saa  hindrer  denne  ikke  dette  deres  Slæ.gtskab  i  at 
yttre  sig,  med  andre  Ord,  saa  skeer  der  en  Gjennemgang 
gjennem  denne  Hinde,  og  Følgen  deraf  er,  at  Vædskerne 
eller  Luftarterne  blandes.  Bedst  seer  man  dette  ved  at 
fylde  en  Blære  med  atmosphærisk  Luft  og  henlægge  den  i  et 
Rum,  fyldt  med  Kulsyre;  thi  efter  kort  Tids  Forløb  vil 
Blæren  staae  meget  hvælvet  og  spændt,  og  snart  efter  vil 


279 


den  briste,  hvilket  hidrører  fra  den  indtramgte  Kulsyi'e. 
Denne  Lov  finder  nu  ogsaa  her  Anvendelse ;  de  i  Tarmene 
opløste  Stoffer  have  Slægtskab  til  den  i  Karrene  indeholdte 
Vædske,  gaae  derfor  gjennem  deres  \u'{ige  og  blande  sig 
med  den;  Karrene  udmunde  nu  alle  i  den  høire  Halvdeel 
af  Hjertet,  som  udsender  det  indeholdte  Blod  til  Lungerne, 
hvor  det  først  omdannes  til  egentlig  nærende  Blod,  som 
indeholder  Dele,  der  ere  istand  til  at  erstatte  de  bort- 
gaaende.  Den  af  Lungerne  forestaaede  Function,  Aande- 
drættet,  er  nemlig  det  egentlig  Livsopvækkende,  og  en  af 
dem,  hvis  Ophævelse  eller  Tilintetgjørelse  kun  taales  i  den 
korteste  Tid.  Ved  Aandedrættet  tilveiebringes  nemlig- Næ- 
ringsvædskens  Vexelvirkning  med  Atmosphæren ;  gjennem 
Lungens  tyndvæggede  Celler  gaaer  Atmosphærens  Ilt  ind 
gjennem  de  udenpaa  Cellerne  liggende  Kars  Vægge  til 
Blodet,  og  fra  dette  gaaer  Kulsyre  og  Vanddampe  samme 
Vel  udad  til  Atmosphæren;  det  herved  forandrede  Blod 
gaaer  nu  fra  Lungerne  til  venstre  Halvdeel  af  Hjertet,  og 
derfra  gjennem  Pulsaarerne  ud  til  alle  Legemets  Dele. 
Men  hvad  er  Betydningen  af  denne  Proces,  hvortil  tjener 
den  indsugede  Ilt,  og  hvorfra  stammer  den  udstødte  Kul- 
syre og  Vanddampene?  Ilten  virker  deels  omdannende  paa 
de  fra  Fødemidlerne  optagne  Bestanddele  af  Blodet,  enten 
ved  at  bevirke  saadanne  Forandringer  i  deres  Sammen- 
sætning og  Egenskaber,  at  de  blive  istand  til  at  blive  Dele 
af  Legemet,  eller  saaledes,  at  de  forandres  til  Kulsyre  og 
Vand,  somudaandes,  deels  føres  den  med  Blodet  frit  omkring  i 
Legemet  for  overalt  paa  sin  Vei  at  kunne  indvirke  paa  de 
af  Organernes  Dele,  som  ikke  længer  ere  tjenlige  for  Orga- 
nismen, og  som  altsaa  maae  tilintetgjøres  for  atter  at  er- 
stattes af  nye.  Saalænge  disse  Dele  endnu  ere  tjenlige  for 
Organismen  og  livsdygtige,  saa  har  den  dem  iboende  Livs- 


280 


kraft  Overvægt  over  de  deii  modstridende  chemiske  Kræfter, 
eller  med  andre  Ord  over  den  i  Dlodet  circulerende  Ilts 
Tiltrækning  til  dem,  som  derfor  ei  kan  virke  saaledes,  som 
den  udenfor  Legemet  vilde  gjøre  ved  de  paagjældende 
Stoffer;  men,  naar  de  ere  blevne  ubrugbare  til  Livets  Ved- 
ligeholdelse, vinde  de  chemiske  Kræfter  gradviis  Overhaand 
over  Livskraften,  og  de  chemiske  Indvirkninger  foregaae 
da  i  Legemet-  som  udenfor  dette.  Det  vil  heraf  paa  den 
ene  Side  fremgaae,  at  Ilten,  som  ved  Pulsaarene  føres  om- 
kring til  alle  Legemets  Dele,  til  en  given  Tid  ikke  kan 
paavirke  dem  alle  ligeligt,  at  den  navnlig  kun  kan  paa- 
virke dem,  som  ei  længere  ere  livsdygtige,  og  paa  den 
anden  Side,  at  den  ved  at  paavirke  dem  maa  af  dem  danne 
de  samme  Forbindelser,  som  vi  udenfor  Legemet  kunne 
danne  ved  at  udsætte  de  forskjellige  Organdele  for  Iltens 
Paavirkning.  I  alle  Organdeles  Sammensætning  udgjør  nu 
Kulstoffet  en  væsentlig  Bestanddeel,  og  ved  dettes  For- 
brænding med  Ilt  opstaaer  Kulsyren,  som  altsaa  gjennem 
Blodaarerne  tilføres  Lungerne  for  der  at  udskilles.  Men 
Kulstoffet  er  som  bekjendt  ikke  den  eneste  Bestanddeel; 
der  fmdes  desuden  i  alle  de  organiske  Stoffer  Brint,  Ilt, 
Qvælstof  og  flere  andre  Stoffer;  ogsaa  disse  maa  natur- 
ligviis  paavirkes  af  Ilten.  Musklernes  vigtigste  Bestanddeel, 
Fibrinen,  er  saaledes  en  Forbindelse  af  de  nævnte  fire 
Grundstoffer  og  indeholder  desuden  noget  Svovl  og  Phos- 
phor;  naar  vi  altsaa  tænke  os,  at  et  Atom  af  en  bestemt 
Muskel  er  bleven  uskikket  til  længer  at  fortsætte  Livet, 
saa  er  det  en  Forbindelse  af  alle  disse  Stoffer,  som  paa- 
virkes af  Ilten,  og  Kulsyren  kan  da  ikke  være  det  eneste 
Produkt,  men  der  maa  tillige  dannes  flere  andre.  Dette 
finder  nu  virkelig  ogsaa  Sted;  men  ingen  af  disse  Stoffer 
udskilles   som    Kulsyren   ene    gjennem  Lungerne;    Brinten 


281 


danner  Vand,  som  deels  udføres  gjennem  Lungerne  som 
Damp,  deels  gjennem  Huden  ved  den  altid  tilstedeværende, 
om  end  ofte  usynlige,  Hududdunstning;  Qvælstolfet,  Ilten, 
Svovlet  og  Phosphoret  danne  Forbindelser,  der  udføres  fra 
Legemet  som  Urin,  tiideels  vist  ogsaa  som  Galde.  Gjen- 
nem Lunge-  og  Hududdunstningen,  Urinen  og  Galden  er 
det  altsaa,  at  alle  de  engang  levende,  men  nu  ei  længer 
brugbare  Stoller  udføres  fra  Organismen,  og  ad  disse  4 
Veie  lider  denne  altsaa  et  Tab,  som  den  ikke  vilde  kunne 
taale,   hvis  den  ikke  i  Fødemidlerne  fik  Erstatning  derfor. 

I  Pulsaarernes  fineste  F'orgreninger,  hvor  de  gaae  over 
i  Blodaarerne,  er  det  nu  navnlig,  at  Stofskiftet  foregaaer; 
her  optages  altsaa  de  uddøde  Orgaudele,  som  fra  Organerne 
gaae  gjennem  Karvæggene  ind  til  Blodet,  paa  samme  Tid 
som  de  nærende  Dele  fra  Blodet  gjennem  Karvæggene 
gaae  ud  til  Organerne.  Deres  Omdannelse  her  til  Organ- 
dele kunne  vi,  som  vi  allerede  i  vor  forrige  Artikel  an- 
tydede, ikke  forklare  ved  Chemiens  Hjælp;  den  hører  ind 
under  Livskraftens  Omraade.  Blodaarernes  Blod ,  som 
gaaer  tilbage  til  Hjertet  og  Lungerne,  maa  altsaa,  naar  vi 
her  see  bort  fra  Tarmens  Blodkar  og  holde  os  til  dem 
fra  det  øvrige  Legeme,  være  forskjelligt  fra  Pulsaarernes, 
og  Forskjellen  maa  bestaae  deri,  at  det  paa  den  ene  Side 
mangler  de  Stoffer,  som  skulle  blive  til  nye  Organdele,  og 
paa  den  anden  Side  indeholder  de  Stoffer,  som  ere  frem- 
komne ved  de  uddøde  Deles  Forbindelse  med  Ilt,  og  hvor- 
iblandt navnlig  Kulsyren  og  Vanddampene  med  Hensyn  til 
Aandedrættet  særligt  ere  af  Vigtighed. 

Men  samtidig  med  og  som  en  nødvendig  Folge  af 
den  her  fremstillede  Virkning  af  den  i  Blodet  optagne  Ilt, 
er  denne  tillige  Aarsagen  til  en  af  de  for  Dyrene  eiendomme- 
lige  Egenskaber,   nemlig  den,    i  deres  Legeme  at  udvikle 


282 


en  Varme ,  som  for  endeel  idetmindste  gjør  dem  uafhæn- 
gige af  den  ydre  Temperatur;  de  besidde  en  Egenvarme. 
Derved  nemlig,  at  Ilten  forbinder  sig  baade  med  Føde- 
midlerne og  med  de  uddøde  Legemsdeles  Elementer,  og 
navnlig  med  deres  Kulstof  og  Brint  frembringer  Kulsyre  og 
Vand,  vil  der  i  Legemet  som  udenfor  dette  finde  en  Ud- 
vikling af  Varme  Sted;  det  er  en  virkelig  Forbrænding, 
aldeles  analog  med,  at  vi  i  vore  Ovne  ved  at  forbrænde 
Kul  til  Kulsyre  udvikle  Varme,  og  det  er  dette,  vi  allerede 
ovenfor  ved  at  benytte  Udtrykket  »forbrænde«  have  villet 
antyde.  Denne  Egenskab  er  Aarsagen  til,  at  ethvert  Dyr, 
og  da  navnhg  de ,  hos  hvilke  Stofskiftet  og  Aandedrættet  ere 
stærkest,  have  en  næsten  altid  stadig  Legemsvarme,  hvad 
enten  det  er  Vinter  eller  Sommer.  Menneskets  Varme  er 
saaledes  altid  c.  30^  R.,  en  Temperatur,  som  sædvanlig 
er  betydeligt  høiere  end  den  omgivende  Atmosphæres,  og 
som  gjør  det  muligt  for  Mennesket  at  leve  selv  i  det 
koldeste  Klima,  altsaa  til  en  vis  Grad  gjør  det  uafhængigt 
af  de  ydre  Forhold. 

Vi  have  nu  fulgt  Fødemidlerne  paa  deres  Vei  lige  fra 
deres  Optagelse  i  Munden,  indtil  de  gaae  over  til  at  blive 
levende  Organdele,  og  vi  ere  derved  komne  til  paa  flere 
Steder  at  omhandle  Stofskiftet  i  Organismen;  vi  have  seet, 
at  enhver  Celle  eller  anden  Formdeel  har  sin  nødvendige 
og  naturlige  Død,  og  efter  at  have  levet  i  nogen  Tid  maa 
erstattes  af  en  ny;  at  det  er  gjennem  Fødemidlerne,  at 
det  nye  Stof  tilegnes ,  som  ved  Iltens  Paavirkning  kan 
træde  istedetfor  det  bortgaaende,  og  at  endelig  dette  sidste 
gaaer  bort  fra  Organismen  ad  forskjellige  Veie  og  i  for- 
skjellige  chemiske  Forbindelser.  Der  staaer  imidlertid  endnu 
et  herhenhørende  Spørgsmaal  tilbage  for  os  at  besvare, 
det  nemlig:  I  hvilket  Mængdeforhold  staaer  det  Bortgaaende 


283 


til  det  Optagne,  erstatte  de  hinanden,  har  det  Første  eller 
det  Sidste  Overvægt,  og  dette  vigtige  Spergsmaal  tør  \i  i 
denne  Artikel  ikke  lade  ubesvaret.  Organismen  kan  i  denne 
Henseende  sammenlignes  med  en  Maskine,  som,  saalænge 
den  skal  vedblive  at  virke  med  fuld  Kraft ,  stadigt  maa  have 
fuld  Erstatning  for  det  Forbrug  af  Kraft,  som  medgaaer 
til  dens  Forretnings  Udførelse ;  en  Dampmaskine  kan  jo 
f.  Ex.  ikke  holdes  i  Gang,  med  mindre  der  stadigt  fyres 
saa  stærkt  under  Kjedlen,  at  der  i  en  given  Tid  tilføres 
den  ligesaamegen  Kraft ,  som  den  i  samme  Tid  taber. 
Ligesom  der  nu  til  enhver  af  de  ved  Dampmaskinen  frem- 
bragte Bevægelser  medgaaer  Kraft,  saaledes  er  det  Samme 
Tilfældet  med  Organismen ;  enhver  Bevægelse,  saavel  af  de 
vilkaarlige  som  af  de  uvilkaarlige  Muskler,  forbruger  en 
vis  Mængde  Kraft,  og  Forbruget,  der  ved  Dampmaskinen 
viser  sig  sora  den  bortgaaende  Damp,  viser  sig  her  som 
Uddøen  af  de  engang  levende  Dele  og  deres  Bortgang  i 
forskjellige  Forbindelser.  Erstatningen,  for  Dampmaskinen 
Mængden  af  Brændmaterialet,  for  Organismen  Mængden  af 
de  opsugede  Dele  af  Fødemidlerne,  maa  naturligviis  staae 
i  Forhold  til  og  rette  sig  efter  Forbruget,  og,  skal  Kraften 
vedligeholdes  usvækket,  maae  disse  to  Potentser  holde  hin- 
anden i  Ligevægt;  der  maa  altsaa  f.  Ex.  i  Løbet  af  24 
Timer  finde  ligesaastor  Tilførsel  af  Næringsstof  Sted,  som 
der  i  samme  Tid  er  bortgaaet  Stof  fra  Organismen.  Er- 
faringen lærer  os  nu,  at  dette  finder  Sted  for  en  vis  Pe- 
riode af  ethvert  Dyrs  eller  Menneskes  Liv;  thi  prøve  vi 
f.  Ex.  en  fuldvoxen  Mands  Vægt,  saa  ville  vi  fra  den 
ene  Dag  til  den  anden  under  Sundhedsforhold  ikke  finde 
nogen  kjendelig  Forandring ;  til  et  videnskabeligt,  stringent 
Beviis  udfordres  der  imidlertid,  at  vi  ligefrem  ved  Bereg- 
ning kunne  godtgjøre,    at   det  maa  være  saa;    men  ogsaa 


284 


dette  er  os  muligt.  Ved  nøie  at  bestemme  den  Mængde 
Kulstof,  Brint,  Qvælstof,  Ilt  og  andre  Stoffer,  som  ad  de 
forskjellige  Veie  udføres  fra  Organismen  i  Løbet  af  24  Ti- 
mer, og  dermed  at  sammenligne  de  Mængder  af  de  samme 
Stoffer,  som  i  denne  Tid  tilføres  den  gjennem  Føde- 
midlerne, er  det  nemlig  bestemt  godtgjort,  at  disse  Mæng- 
der under  de  givne  Forhold  ere  hinanden  aldeles  lige,  og 
Videnskaben  har  saaledes  her  som  i  saamange  andre  For- 
hold paaviist  Rigtigheden  af  og  Aarsagen  til  det,  som  den 
daglige  Erfaring  lærer  Enhver.  Men  vi  gaae  lidt  videre; 
Erfaringen  lærer  fremdeles,  at  der  med  Hensyn  til  Mæng- 
den af  de  forskjellige  Fødemidler  finder  store  Forskjellig- 
heder  Sted,  at  den  haardføre  Arbeider  saaledes  maa  have 
mere  og  stærkere  nærende  Kost  end  den  jevnaldrende, 
stillesiddende  Dame  ,  Nordboen  mere  end  Sydlænderen; 
hvoraf  kommer  det?  Det  kommer  naturligviis  deraf,  at  de 
Førstnævnte  have  flere  Anstrengelser,  forbruge  mere  Kraft 
og  altsaa  have  et  raskere  Stofskifte  end  de  sidstnævnte,  og 
atter  som  Følge  heraf  maae  have  større  Erstatning ;  derfor 
maae  de  Førstnævnte  baade  have  mere  Føde  og  mere  Luft 
end  de  sidstnævnte ,  og  virkelig  er  Luften  ogsaa  tættere  i 
Norden  end  i  Syden,  saa  at  der  ved  hvert  Aandedrag  ind- 
aandes  mere  Ilt  i  samme  Maal  atmosphærisk  Luft  i  de 
nordlige  end  i  de  sydlige  Lande.  See  vi  derimod  hen  til 
andre  Forhold,  saa  svarer  Erstatningen  ikke  til  Forbruget. 
Fraadseren  bliver  feed,  hans  Vægt  forøges  fra  Dag  til  Dag, 
men  han  bliver  tillige  dorsk  og  uskikket  til  Anstrengelser, 
netop  fordi  der  i  et  givet  Tidsrum  tilføres  ham  mere,  end 
der  i  samme  er  gaaet  bort  fra  ham,  mere  altsaa  end  han 
har  Behov  for,  og  fordi  den  til  Fordøielsen  o :  til  de  uvil- 
kaarlige  Muskler  anvendte  Kraft  er  saa  stor,  at  der  kun 
bliver    ringe  Kraft    tilbage    for   de   vilkaarlige  Bevægelses- 


285 


muskler  at  forbruge.  Barnets  Vægt  tiltager  ogsaa  fra  Dag 
til  Dag;  men  her  er  det  ikke  som  hos  Fraadseren  noget 
Abnormt,  som  finder  Sted.  Da  nemlig  alle  Organer  hos 
Barnet  skulle  udvikles  videre,  maa  der  være  et  Overskud 
af  Erstatning  tilstede;  derfor  spiser  det  saameget,  —  ofte 
mere  end  den  Voxne,  —  men  derfor  sover  det  ogsaa  saa- 
meget; thi  under  Søvnen  udføres  der  jo  ingen  vilkaarlige 
Bevægelser,  og  selv  de  uvilkaarlige  ere  svagere;  der  med- 
gaaer  altsaa  meget  mindre  Kraft  i  et  givet  Tidspunkt  under 
Søvnen  end  i  den  samme  Tid  i  vaagen  Tilstand.  Den  i 
det  Hele  forbrugte  Kraft  er  altsaa  ikke  betydelig,  og  det  i 
rigelig  Mængde  indtagne  Næringsstof  er  da  ikke  alene  til- 
strækkeligt til  at  erstatte  de  bortgaaende  Dele,  men  over- 
gaaer  dem  endog  i  Mængde;  Organerne  tiltage  derfor  i 
Størrelse,  Barnet  voxer,  og  dets  Vægt  forøges.  Denne  Til- 
tagen er  atter,  som  Enhver  veed,  stærkere,  jo  yngre  Bar- 
net er,  og  allerstærkest  hos  den  Nyfødte  fra  den  ene  Dag 
til  den  anden ;  derfor  see  vi  ogsaa  det  nyfødte  Barn  stadigt 
patte,  naar  det  ikke  sover;  den  meste  Tid  i  de  første  Dage 
af  dets  Liv  tilbringer  det  sovende,  vistnok  de  23  af  de  24 
Timer.  Ogsaa  for  den  Voxne  er  Søvnen  nødvendig,  og 
det  desto  mere,  jo  flere  Anstrængelser  Dagen  har  med- 
ført; kun  ved  et  i  denne  Henseende  efter  de  forskjellige 
Individualiteter  vel  noget  forskjelligt,  men  altid  passende 
Forhold  mellem  Søvn  og  Vaagen  kan  Sundheden  bevares, 
og  derfor  see  vi  paa  den  ene  Side,  at  Nattevaageren  ud- 
magres og  bliver  kraftesløs,  og  paa  den  anden  Side,  at 
den,  som  sover  for  meget,  bUver  feed  og  lad. 

Erstatningen  er  imidlertid  ikke  altid  enten  lig  med 
eller  større  end  Forbruget;  Naturens  Orden  fører  det  med 
sig,  at  den  i  en  vis  Livsperiode  maa  blive  mindre  end 
dette,    og    dette    finder    Sted    hos    Oldingen.       Jo    ældre 


286 


Mennesket  bliver,  desto  mere  svækkes  han ;  de  bortgaaende 
Stoffers  Mængde  overgaaer  deres,  som  han  føler  Trang  til 
at  indtage,  og  som  Fordøielsesorganerne  ere  istand  til  at 
bearbeide;  derfor  kan  han  ei  længer  taale  de  Anstrængelser, 
som  Manden  kunde  underkaste  sig;  derfor  sover  han  vel 
ofte,  men  sjeldent  fast  eller  længe  ad  Gangen;  derfor  af- 
tager hans  Huld  ligesom  hans  Vægt,  og  derfor  maa  der 
nødvendigviis  komme  et  Tidspunkt,  da  alle  Organerne  lidt 
efter  lidt  ere  blevne  saaledes  svækkede  og  have  mistet 
saameget  af  deres  Kraft,  at  de  ikke  længer  ere  istand  til 
at  udføre  deres  Functioner,  at  deres  Liv  altsaa  maa  op- 
høre ;  derfor  gaaer  han  altid  en  naturlig  Død  imøde,  som 
omsider  med  Nødvendighed  maa  indtræde.  Det  selvsamme 
Forhold,  at  Erstatningen  ikke  svarer  til  Forbruget,  er  Aar- 
sagen  til,  at  vi  i  hæftige  Sygdomme,  naar  Patienterne  kun 
kunne  nyde  meget  lidt,  see  dem  afmagre  stærkt,  og  en 
nødvendig  Følge  heraf  er  det  atter,  at  Reconvalescenter, 
som  Enhver  veed,  baade  af  sig  selv  forlange  og  af  deres 
Omgivelser  maae  tilstaaes  rigelig  og  nærende  Føde. 


Nyopdagede    eller    lidet   kjendte,    ved    deres 
Anvendelse  vigtige  Planter. 

Ved  Dr.  Ørsted. 

2. 
Guttaperchatræet. 
Otore  Skalte  af  ukjendte  Planter  bringes  hvert  Aar  ved 
utrættelige  Arbeidere  i  Floras  Tjeneste  fra  fjerne  kun  lidet 
udforskede  Lande;  men  blandt  disse  nyopdagede  Plante- 
former ere  der  kun  faa,  som  ved  deres  Anvendelse  blive 
af  Betydning  for  Mennesket;  og  det  er  da  intet  Under, 
naar  man  betænker,  hvor  lille  en  Quotient  af  samtlige  be- 
kjendte  Plantearter  det  er,  som  tjener  Menneskene  til 
umiddelbar  Nytte  —  efter  Zuccarinis  Beregning  skal  der 
af  mere  end  100,000  Arter  neppe  være  2000,  som  have 
practisk  Værd.  Men  hertil  kommer  endnu  en  anden  mær- 
kelig Kjendsgjerning:  at  endog  de  Folkefærd,  som  staae 
paa  det  laveste  Udviklingstrin  ligesom  ved  Instinct  ere 
blevne  ledede  til  Opdagelsen  og  Anvendelsen  af  de  vig- 
tigste af  de  for  deres  Lande  eiendommelige  Brugsplanter, 
og  da  Samfærselen  alt  i  Aarhundreder  har  omfattet  Jor- 
dens fjerneste  Egne,  ere  i  en  tidlig  Tid  mangfoldige  Pro- 
ducter  blevne  bragte  til  Europa  fra  Lande,  som  ellers  i 
mange    Henseender    forbleve    ukjendte.       Herpaa   afgiver 


288 


Amerika  det  bedste  Exempel;  thi  alle  de  vigtigste  for 
denne  Verdensdeel  eiendommelige  Producter  af  Planteriget : 
Mais,  Kartofler,  Tobak,  Gacao,  Orlean,  Perubalsam  o.  rn.  a. 
vare  allerede  bragte  i  Anvendelse  af  de  Indfødte  og  bleve 
ikke  længe  efter  Amerikas  Opdagelse  overførte  til  Europa. 
Men  om  vi  ogsaa  skylde  Autochthonerne  Opdagelsen  og  An- 
vendelsen af  de  vigtigste  Brugsplanter,  saa  er  det  dog  vist, 
at  disse,  udgaaede  fra  en  oprindelig  lille  Afbenyttelseskreds 
hos  næsten  ukjendte  Folkefærd,  først  i  en  stor  Afstand  fra 
deres  Moderland  have  baaret  de  rigeste  Frugter  for  dette 
selv  og  ofte  i  en  uendelig  Grad  befordret  dets  Frem- 
blomstring  ved  den  større  og  hensigtsmæssigere  Anvendelse, 
de  have  faaet  i  Lande  med  en  høiere  Civilisation.  Jeg 
behøver  her  kun  at  minde  om  den  gavnhge  Tilbagevirk- 
ning, som  den  udvidede  Forbrug  af  Kaffe,  Thee,  Sukker, 
Tobak  o.  fl.  a.  har  havt  paa  disse  Planters  fjerne  Moder- 
lande, eller  paa  de  Lande,  hvor  de  have  fundet  et  nyt  Hjem. 
Om  vi  nu  ikke  kunne  vente,  at  der  vil  blive  opdaget  Brugs- 
planter af  en  saa  stor  Betydning  som  de  nysnævnte,  saa 
lære  vi  dog  af  Erfaringer  fra  den  allernyeste  Tid,  at  Men- 
neskets Kløgt  efterhaanden  udfinder  Midler  til  at  give  for- 
hen lidet  skattede  Producter  en  saa  mangesidig  Anvendelse, 
at  de  komme  til  at  spille  en  vigtig  Rolle  i  Civilisationens 
Tjeneste  ved  deres  Tilbagevirkning  paa  de  Lande,  hvor 
disse  Producter  have  deres  Hjem.  Som  Exempler  paa 
Planteproducter,  der  i  den  seneste  Tid  have  faaet  en  i 
Sandhed  overraskende  stor  Anvendelse,  kunne  vi  foruden 
Guttapercha  og  Kautschuk  endnu  nævne  Palmeolie  og 
Jordnødolie.  Oliepalmen  (Elæis  guineensis)  danner  især 
store  Skove  i  Nigerens  Deltagebet,  som  gjennemstrømmes 
af  de  saakaldte  Oliefloder:  Benin,  Nun,  Ny-Calabar,  Banny, 
Gammel-Calabar  og  Camerun,  og  som  man  har  foreslaaet 


289 


ilt  kalde  Palmeoliekysten.  Palmeolie  handelen  har  kun  fun- 
det Sted  i  en  forholdsmæssig  kort  Tid;  thi  i  1821  ind- 
førtes der  kun  3200  Tønder  til  England,  men  1845  var 
Indførselen  steget  til  25,285  Tønder  og  1854  til  32,000 
Tønder,  der  repræsentere  en  Værdi  af  over  10  Millioner 
Rd.  Den  store  Betydning  af  denne  stedse  stigende  For- 
brug af  Palmeolie  bliver  indlysende,  naar  vi  erfare,  at 
Handelen  med  denne  Olie,  som  næsten  udelukkende  drives 
af  Liverpool,  paa  mange  Steder  næsten  har  fortrængt  Slave- 
handelen, saa  at  de  forhenværende  Slavehandlere  nu  ere 
blevne  Palmeoliehandlere*),  og  vi  kunne  ikke  tvivle  om, 
at  denne  Handel  snart  vil  udbrede  sine  velgjørende  Følger 
over  en  stor  Deel  af  Africa,  naar  vi  betænke,  at  det  først 
er  i  de  allersidste  Aar,  at  Barths  Reise  og  den  saakaldte 
Tschadda-Expeditionen  have  ledet  til  Opdagelsen  afBinue- 
ttoden,  hvorved  der  er  bleven  aabnet  en  hidtil  ukjendt  Vei 
til  de  Lande,  hvor  Oliepalmen  har  sit  Hjem.  Om  en  anden 
afrikansk  Plante,  som  hidtil  kun  havde  fundet  en  meget 
indskrænket  Anvendelse,  nemlig  den  saakaldte  Jordnød 
(Arachis  hypogæa) ,  der  besidder  den  Egenhed,  at  dens 
Frugter  modnes  under  Jorden,  hedder  det  i  en  Beretning 
fra  den  engelske  GouvernøriGampia:  »Den  tiltagende  Forbrug 
af  Jordnødder  har  ledet  til  Opdyrkningen  af  store  Landstræk- 
ninger, og  hvis  Handelen  hermed  vil  vedblive  at  voxe  i 
samme  Forhold  som  i  de  sidste  10  Aar  —  i  1837  ud- 
førtes kun  43  Tons,  men  1847  ikke  mindre  end  8,636 
Tons  . — ,  saa  vil  om  kort  Tid  store  Landstrækninger,  som 
henligge  udyrkede  eller  kun  yde  den  spredte  Befolkning 
et  tarveligt  Udkomme,  blive  forvandlede  til  smilende  Ager- 


*}  Pelermaiins  geogr.  Miitheihingen  1855  p.  206. 


290 


land,  og  Velstand  og  Civilisation  ville  afløse  Fattigdom  og 
vilde  Sæder*).« 

En  lignende  Indflydelse  synes  de  Planter,  som  levere 
Kautschuk  og  Guttapercha,  at  ville  udøve  paa  en  stor 
Deel  af  Sydamerika  og  paa  nogle  af  de  indiske  Øer.  Den 
store  Forbrug  af  Kautschuk,  som  især  siden  1844  er  til- 
tagen overordentlig  efter  det  Opsving  i  Fabrikationen  af  de 
saakaldte  India- Rubber  Varer,  som  skyldes  Nordameri- 
kaneren Goodyear ,  har  bragt  et  nyt  Liv  blandt  Befolk- 
ningen ved  en  stor  Deel  af  Amazonfloden  og  dens  Bi- 
floder. Alene  i  Provindsen  Para,  som  kun  udgjør  en  lille 
Deel  af  Amazonens  Flodgebet,  vare  i  1854  25000  Men- 
nesker beskjæftigede  med  den  saakaldte  Seringafabrication**). 
Medens  dette  Product  har  været  kjendt  lige  siden  Con- 
damines  berømte  Reise  i  Sydamerika  (1736),  saa  er  det 
kun  faa  Aar  siden,  at  vi  erholdt  Kundskab  om  et  mærkeligt, 
fra  alle  hidtil  kjendte  meget  forskjelligt,  Plantestof,  der  for 
Borneo  og  flere  af  de  indiske  Øer  vil  komme  til  at  spille 
samme  Rolle  som  hint  for  Sydamerika.  Der  gives  neppe 
noget  andet  Product,  hvis  Opdagelse  skyldes  den  nyere  Tid, 
som  saa  hurtigen  har  faaet  en  almindelig  Anvendelse  som 
Guttapercha,  ja  der  er  næsten  ikke  nogen  Industrigreen, 
uden  at  den  jo  deraf  paa  een  eller  anden  Maade  har  draget 
Nytte. 

Hvilken  er  da  den  Plante,  som  leverer  dette  Pro- 
duct, der  i  saa  lang  Tid  er  forbleven  ukjendt  ikke  blot  for 
Naturforskeren  men  ogsaa  for  de  Indfødte,  som  boe  under 
dens  Skygge?  Hvorledes  kan  den  frembringe  et  Stof,  som 
besidder  saa  mærkelige  Egenskaber,  at  den  paa  en  Gang 
kan  erstatte  Træ,    Læder,    Horn  o.  m.  a.?    Disse  Spørgs- 


*)  The  West  Indies  by  John  Davy  p.  535. 
**)  Petermann  1.  c.  p.  330. 


291 


maal  er  det,    som   vi  i  det  Følgende   skulle   søge   at  be- 
svare. 

Guttaperchaplanten  (Isonandra  gutta)  høre  til  en  Fa- 
milie (Sapotaceae),  som  kun  tæller  faa  Arter  — .  omtrent  200 
ere  kjendte  — ,  men  som  næsten  uden  Undtagelse  ere  an- 

Fig.  i. 


Fig.  1.     En  blomsterbærentle  Greei)  af  GuUaperchatræet,  lidt  for- 
mindsket. 

19 


292 


Ficr.  å. 


selige  Træer,  der  i  alle  Lande  mellem  Vendekredsene  spille 
en  vigtig  Rolle  og  yde  Beboerne  nogle  af  de  mest  vel- 
smagende og  sundeste  Frugter.  Kun  faa  Arter  voxe  uden- 
for Tropezonen  i  Ny-Holland,  Nordamerika  og  paa  Cap. 
Ogsaa  den  Art,  som  her  skal  beskrives,  er  et  Træ  af  an- 
selig Væxt,  med  en  Høide  af  50—70  Fod  og  med  en 
Stamme,  der  har  4—6  Fod  i  Gjennemsnit.  Det  har  en 
smuk  tæt  Krone,  og  de  udeelte,  læderagtige,  heelrandede, 
omvendt-  ægformig-aflange  Blade  ere  ovenpaa  bleggrønne 
glatte,  paa  Underfladen  beklædte  med  guldglindsende  Haar 
og  have  lange  Bladstilke.  Blomsterne  ere  smaa  og  sidde 
samlede  i  Knipper  i  Hjørnet  af 
Bladene.  Bægeret  er  læderagtigt, 
6deelt  og  besat  med  glindsende  Haar. 
Kronen  er  næsten  hjuldannet,  lige- 
ledes Gdeelt,  med  et  kort  Rør  og 
en  udbredt  Krave.  12  Støvdragere 
ere  fasthæftede  paa  Svælget.    Frugt-  H^ 

knuden   er  6rummet  og  har   en  lang   traadformet  Griffel. 
Frugten    er    et   næsten    kugelformet    haardt        y     3 
Bær  med  6  Rum  (Fig.  3).    Medens  der  findes 
et  Æg  i  hvert   af  Frugtknudens  Rum,    saa 
blive  —   saaledes   som   ofte   er  Tilfældet   — 
kun   to  udviklede   til  modne  Frø  i  Frugten, 
saa  at  altsaa  de  4  Rum  ere  tomme.    Frøene  indeholde  en 
feed  Olie,   der  af  de  Indfødte  udpresses   og   anvendes    til 
Føde. 

Naar  man   kjender  denne  ene  Art,   vil  man  let  gjen- 
kjende  alle  de  Planter,  som  høre  til  Sapotaceernes  Familie; 


Fig.  2.     En   Blomst,  forstørret. 

Fig.   3.     Frugtknuden  gjennemskaaren ,   forstørret. 


293 


thi  den  er  blandt  dem,  der  af  Botanikerne  fortrinsvis  be- 
tegnes som  »naturligere,«  det  vil  sige  saadanne,  hvor  alle 
Arter  ikke  blot  vise  stor  Overeensstemmelse  i  Blomstens  og 
Frugtens  Bygning,  men  hvor  de  tillige  have  et  vist  eien- 
dommeligt  Præg  ved  Lighed  i  Bladene  og  Blomsterstanden. 
Vi  gjenfmde  saaledes  hos  alle  de  udeelte,  heelrandede. 
Blade  (uden  Axelblade),  der  paa  Overfladen  ere  glatte,  men 
paa  Underfladen  forsynede  med  guldglindsende  Haar  — 
som  især  hos  Guldbladet  (Chrysophyllum)  ere  meget  smukke 
og  give  Underfladen  den  skjønneste  Guldglands;  alle  have 
de  smaa,  ofte  meget  vellugtende  Blomster  —  hos  Elengi- 
træet  (Mimusops  Elengi)  vedblive  de  endog  tørrede  at  have 
en  stærk  behagelig  Lugt  — ,  som  danne  Knipper  i  Blad- 
hjørnerne. Kun  i  Støvdragerne  er  Isonandra  forskjellig 
fra  de  fleste  andre  Slægter,  da  hos  disse  i  Beglen  hver- 
anden  Støvdrager  mangler  Støvknap.  Som  oftest  findes 
der  ogsaa  kun  4 — 8  Støvdragere  og  kun  4 — 8  Bæger- 
og  Kronflige.  Sapotaceerne  høre  til  den  store  Afdeling  af 
Femtal splanter,  som  have  en  sambladet  Krone;  men  alle 
med  den  nærmest  beslægtede  Familier  have  hjemme  i  den 
hede  Zone  med  Undtagelse  af  Primulaceerne ,  der  i  Al- 
mindelighed henregnes  til  samme  Klasse  (Petalanthae). 

Ligesom  alle  Planter  af  Guttaperchatræets  Familie  have 
stor  indbyrdes  Lighed  i  deres  ydre  Form,  saaledes  vise  de 
ogsaa  en  mærkelig  Overeensstemmelse  i  de  Stoffer,  de 
indeholde.  Hos  alle  finde  vi  i  større  eller  mindre  Mængde 
en  eiendommelig  Mælkesaft.  De  velsmagende  Frugter  af 
Zapoten  (Achras  Sapota)  eller  Cainitoen  (Grysophyllum 
Cainito)  udgyde,  naar  man  gjennemskjærer  dem,  saa  megen 
tyk  hvid  Mælkesaft,  at  de  næsten  blive  afskrækkende  for 
den  dermed  uvante  Europæer ,  og  et  af  Spruce  for  faa  Aar 

19* 


294 


siden  ved  Amazonfloden  opdaget  Kotræ*)  (Masseranduba 
kaldet  af  de  Indfødte,  Bumelia  sp.?)  afgiver  ved  Indsnit  i 
Stammen  en  Mælk,  der  yder  et  velsmagende  Nærings- 
middel. En  lignende  Mælkesaft  er  det,  der,  naar  den  ind- 
tørres ,  giver  Guttapercha.  Sapotaceernes  Familie  tjener 
saaledes  som  Exempel  paa  den  Regel:  at  de  Planter,  som 
have  ydre  Formlighed,  ogsaa  ofte  stemme  overeens  i 
indre  Kræfter  —  de  Læbeblomstrede  indeholde  flygtig  Olie, 
de  Korsblomstrede  skarpe  Stoffer  i  Forbindelse  med  Svovl, 
Entsianerne  bittre  Stoffer  o.  s.  v.  Dog  maa  denne  Kegel 
ikke  opfattes  saaledes,  at  ikke  de  samme  —  eller  idet- 
mindste  væsentlig  de  samme  —  Stoffer  ikke  skulde  kunne 
findes  hos  Familier,  der  i  botanisk  Henseende  endog  ere 
meget  forskjellige.  Herpaa  afgiver  Mælkesaftens  L'dbred- 
ning  i  Planteriget  det  bedste  Bevis.  Da  den  og  de  Stoffer, 
den  indeholder,  ikke  alene  levere  nogle  af  de  vigtigste 
Lægemidler,  men  i  de  senere  Aar  ogsaa  have  faaet  en  tid- 
ligere ikke  anet  Betydning  i  de  forskjelligste  Industrigrene, 
skulle  vi,  inden  vi  gaae  over  til  at  betragte  dens  specielle 
Forhold  hos  Guttap erchatræ et,  meddele  en  Oversigt  over 
de  vigtigste  Planter,  som  indeholde  Mælkesaft,  uden  dog, 
som  vi  haabe,  at  trætte  Læseren  med  overflødig  Vidt- 
løftighed. 

Det  er  Enhver  bekjendt,  at  der,  naar  man  overskjærer 
Stængelen  af  Vorteurten,  et  almindeligt  Lkrud  i  Haver  og 
paa  Marker,  udflyder  en  tyk,  skarp,  mælkeagtig  Saft,  som 
undertiden  anvendes  til  at  borttage  Vorter;  ogsaa  Løve- 
tanden og  Laktuken  give  en  lignende  Vædske  og  ligeledes 
Svaleurten,  men  hos  denne  er  den  gul  og  stærkt  farvende. 
Disse  Planter  henhøre  til  tre  forskjellige  Familier,  men  jo 

')  Hookers  Journal  af  Botany.     Vol.  t  p.  74. 


mere  vi  nærme  os  til  Æqiiator,  desto  større  bliver  ikke 
blot  Antallet  af  de  Planter,  som  indeholde  Mælkesaft,  men 
det  er  kun  under  Indvirkning?  af  den  tropiske  Sol,  at  den 
udvikles  i  rigelig  Mængde  og  frembyder  den  største  Mang- 
foldighed i  sin  Sammensætning.  Dog  er  der  især  tre  store 
Familier,  hvor  Mælkesaften  spiller  en  meget  vigtig  Rolle, 
nemlig:  Vortemælks-,  Nelde- og  Oleander-Familien.  I  alle 
Lande  imellem  Vendekredsene  trætfe  vi  Arter  af  den  første 
af  disse  Familier  (Euphorbiaceæ),  hvis  Mælkesaft  paa  en 
eller  anden  Maade  benyttes  af  de  Indfødte.  I  de  umaade- 
lige  Urskove,  som  omgive  Aniazonttoden  og  dens  Bifloder, 
har  den  engelske  Naturforsker  Spruce  foruden  det  tidligst 
bekjendte  Viskelædertræ  (Siphonia  elastica)  i  den  seneste 
Tid  fundet  5 — 6  Arter,  der  benyttes  paa  samme  Maade 
som  dette ;  saaledes  ved  Rio  Negro  og  Casiquiare 
Siphonia  tulea  og  brevifolia,  der  opnaae  en  Høide 
af  1 00  Fod  og  have  gule ,  ikke  som  de  andre  Arter  røde 
Blomster.  Om  Morgenen  begiver  Indianeren  sig  til  Skoven 
forsynet  med  en  Øxe,  nogle  Calabasser  (de  udhulede  haard- 
skallede  Frugter  af  Calabastræet,  Crescentia  Cujete)  og 
noget  udblødt  Leer.  Naar  han  har  fundet  et  Sted,  hvor 
Viskelædertræerne  voxe  i  større  Mængde,  anbringer  han  en 
Leermasse,  formet  omtrent  som  vore  Svalereder,  paa  de 
glatte  Stammer  og  gjør  derpaa  et  dybt  Indsnit  i  Barken 
lige  oven  over  disse  Leerbeholdere.  Den  heri  opsamlede 
Mælkesaft  heldes  i  Calabasserne,  og  af  20  Træer  skal  man 
i  Gjennemsnit  faae  omtrent  1  Pot  om  Dagen  i  Løbet  af 
flere  Maaneder.  Den  yderligere  Tilberedning  af  Mælke- 
saften, som  Indianeren  foretager  i  sit  Hjem,  bestaaer  deri, 
at  en  Leermasse,  ofte  i  Form  af  en  Flaske,  fasthæftet 
paa  Enden  af  en  Pind,  dyppes  i  Mælkesaften  og  holdes 
over  Uden,    hvorved  Kautschuken  indtørres  og  antager  en 


296 


brunlig  eller  sort  Farve.  Dette  gjentages  saa  længe,  indtil 
der  om  Formen  har  afsat  sig  en  Masse  af  den  tilbørlige 
Tykkelse.  Indsamlingen  af  denne  Mælkesaft  kan  kun  skee 
i  de  Maaneder,  da  Træet  ikke  selv  benytter  denne  Vædske 
til  Dannelsen  af  Blomst  og  Frugt;  thi  i  Blomstrings-  og 
Frugtmodningstiden  udflyder  næsten  ingen  Mælkesaft  ved 
Indsnit  i  Stammen. 

Hos  de  fleste  Vortemælksurter  indeholder  Mælkesaften 
giftige  Stoff'er,  der  endog  hos  nogle  Arter  ere  saa  dræ- 
bende, at  den  af  de  vilde  Folkestammer  benyttes  til  Til- 
beredning af  den  berygtede  Pilegift.  Beboerne  i  Sydafrica 
anvende  hertil  Euphorbia  Caput  Medusae,  i  andre  Lande  af 
denne  Verdensdeel  benyttes  Euphorbia  heptagona,  E.  virosa, 
E.  cereiformis  og  i  Sydamerika  E.  cotonifolia.  Ved  Rysterne 
af  Vestindien  og  de  tilgrændsende  Dele  af  Fastlandet  finder 
man  ofte  Strækninger,  som  ere  bedækkede  med  et  smukt 
Træ,  der  ved  sin  løvrige  Krone  indbyder  til  at  søge  Skygge 
under  dets  Grene.  Men  mangen  Matros,  som  er  bleven 
sendt  i  Land  forat  fælde  Træer  til  Brændsel,  kan  fortælle 
os  af  en  egen  Erfaring,  at  det  let  kan  bhve  farligt  at  følge 
denne  Indbydelse,  og  at  man  helst  maa  undgaae  at  komme 
i  Berøring  med  det  berygtede  Mancinilletræ  (Hippomane 
Mancinilla) ;  thi  dets  Mælkesaft  er  saa  giftig,  at  endog  den 
Dug,  som  falder  af  Bladene,  kan  frembringe  smertefulde 
Saar;  ikke  at  tale  om  de  farlige  Følger,  det  kan  have  for 
den,  som  lader  sig  forlede  til  at  spise  af  Frugten,  hvilket 
saa  meget  desto  lettere  kan  skee,  da  den  har  Lighed  med 
et  lille  Æble.  Men  for  de  røde  og  blaa  Landkrabber  (Ge- 
garcinus  ruricola)  ere  disse  Frugter  en  uskadelig  Spise; 
ja  under  Mancinillen  finder  man  Jorden  mere  end  noget 
andet  Sted  undermineret  af  deres  talløse  underjordiske  Gange, 
hvor  de   hurtigen  søge  Skjul ,    saasnart  man  nærmer  sig. 


297 


Neppe  have  vi  forladt  Kysten,  førend  et  andet  Træ  af 
denne  Familie  tiltrækker  sig  vor  Opmærksomhed  og  det  paa 
en  ganske  eiendommelig  Maade.  Vi  hore  et  Knald  som 
et  Jille  Pistolskud  og  overraskes  ved  at  see,  at  dette  hid- 
rører fra  de  om  en  fælles  Axe  forenede  Smaafrugter  af 
Sandhustræet  (Hura  crepitans),  som  ved  Modenheden  aabne 
sig  elastisk  med  et  Knald  og  udslynge  de  store  giftige  Frø 
til  alle  Sider.  Fører  vor  Vei  forbi  Negerens  lille  Bolig 
eller  paa  Fastlandet  forbi  Indianerens  Hytte,  ville  vi  ofte 
finde  Beboerne  beskjæftigede  med  at  rive  eller  støde  den 
store  knoUede  Rod  af  Manjoc-  eller  Cassavaplanten 
(Manihot  utihssima),  der  er  gjennemtrængt  af  en  meget  giftig 
Mælkesaft  og  dog  udgjør  et  af  de  vigtigste  Næringsmidler 
for  den  indfødte  Befolkning  i  mange  Tropelande.  Her 
viser  sig  nemlig  det  eiendommelige  Forhold,  at  det  giftige 
Stof  er  af  en  meget  flygtig  Natur  og  ganske  forsvinder 
deels  ved  Udskylning  med  Vand  og  deels  ved  den  paa- 
følgende Bagning.  —  Forlade  vi  Sydamerikas  skyggefulde 
Urskove  og  Vestindiens  hede  Kyster  og  hensætte  os  til  de 
fjerne  Canariske  Øer,  da  træffe  vi  atter  to  mærkelige  Planter 
af  denne  Familie,  som  især  voxe  i  Mængde  i  den  hede 
(saakaldte  afrikanske)  Region  i  den  sydvestlige  Deel  af 
Lancerote,  og  som  begge  udmærke  sig  ved  en  saadan  Rig- 
dom paa  Mælkesaft,  at  denne  ved  det  ringeste  Indsnit  i 
Stammen  bryder  frem  ligesom  i  en  Straale.  Cardonen 
(Euphorbia  canariensis)  har  megen  Lighed  med  Cacteerne, 
da  dens  Grene,  som  alle  udgaae  fra  eet  Punkt  i  Nærheden 
af  Roden,  ere  bladløse,  mørkegrønne,  kjødede,  4 — 5-kantede 
og  i  Randen  besatte  med  Torne ;  de  bøie  sig  til  alle  Sider 
halvcirkelformigt  ned  imod  Jorden  og  hæve  sig  herfra  atter 
lodret  iveiret  til  en  Høide  af  8—12  Fod.  Da  de  mørke- 
røde Blomster  sidde  i  Enden  af  Grenene,  faaer   den  hele 

20 


298 


Plante  i  Frastand  Lighed  med  en  stor  Candelaber  med 
antændte  Lys.  Tabayba'en  (Euphorbia  balsamifera), 
som  opnaaer  en  Høide  af  15  Fod,  har  smaa  tornede  Blade 
i  Enden  af  de  til  alle  Sider  udstaaende  Smaagrene.  Medens 
Mælkesaften  af  den  første  af  disse  Planter  er  bleven  an- 
vendt som  et  meget  virksomt  Lægemiddel  (Gummi  eller 
resina  Euphorbii),  der  endog  indtaget  i  større  Mængde  er 
dræbende,  saa  bliver  den  derimod  af  den  sidste  udkogt 
til  en  Gelée,  der  benyttes  som  en  uskadelig  og  velsmagende 
Spise  *). 

Den  anden  store  Familie  (Urticaceæ),  som  viber  skulle 
omtale,  indbefatter  mange  af  de  vigtigste  Brugsplanter: 
Brødfrugttræerne  (Artocarpus  integrifolia  og  incisa),  hvis 
nærende  Frugter  paa  Sydhavsøerne  tjene  som  Brød,  de 
gigantiske  Figentræer,  der  henhøre  til  Urskovens  mest  cha- 
rakteristiske  Planteformer,  Morbærtræ erne,  Hampen,  Humlen 
og  mange  andre  Planter,  tilsyneladende  saa  forskjellige,  men 
som  dog  alle  stemme  nøie  overeens  ikke  alene  i  de  væsent- 
ligste Forhold  af  Blomsten. og  Frugten,  men  ogsaa  i  den 
indre  Bygning,  da  Bastcellerne  hos  dem  alle  opnaae  en 
ualmindelig  Længde,  Seihed  og  Styrke,  saa  at  de  kunne  an- 
vendes til  Tougværk  og  Tøier.  Dette  gjælder  især  om 
Hampen,  flere  Neldearter  (Netteldug  af  Lrtica  cannabina) 
og  Papirmorbærtræet  (Broussonettia  papyrifera),  af  hvis 
Bark  Tahitierne  tilberede  de  fineste  Tøier.  1  de  store  Ur- 
skove, som  beklæde  hele  Østsiden  af  Centralamerika,  fandt 
jeg  et  hidtil  ukjendt  Træ  af  denne  Familie  (Scenedendron 
utile  Ørd.,  Palo  de  Mastate) ,  af  hvis  Bast  de  derboende 
vilde  Indianere  paa  en  meget  simpel  Maade  tilberede  alle 


*)  Physicalische    Beschreibung   der   canarischen   Inseln   von   Leopold 
V.  Buch  p.  115. 


299 


de  Tøier,  der  tjene  dem  til  Klæder.  Den  tykke  Bark,  som 
med  Lethed  afskalles  i  Stykker  paa  flere  Fods  Længde  og 
Brede,  befries  for  det  yderste  grønne  Lag  og  bringes  der- 
paa  til  en  Aa,  hvor  den  bankes  saa  længe  under  Vandet 
med  en  Steen,  til  den  har  faaet  den  tilbørlige  Blødhed. 
Dog  det  er  ikke  alene  de  almindelige  Bastceller,  men  ogsaa 
de,  der  —  som  det  nærmere  vil  blive  forklaret  i  det 
Følgende  —  indeholde  Mælkesaft,  som  i  Neldefamilien  spille 
en  vigtig  Rolle.  Til  denne  Familie  hører  saaledes  et  af 
Humboldt  i  Sydamerika  opdaget  Træ,  som  ved  Indsnit  i 
Barken  giver  i  rigelig  Mængde  en  vellugtende  og  vel- 
smagende, med  den  dyriske  i  alle  Henseender  saa  over- 
eensstemmende  Mælk,  at  man  har  givet  det  Navn  af 
Ko-  eller  Mælketræet  (Palo  de  Vacca  eller  Arbol  de 
Leche,  Galactodendron  utile).  Hos  andre  Arter  er  denne 
Mælkesaft  meget  rig  paa  Kautschuk,  som  i  den  sydlige 
Deel  af  Mexico,  fornemmelig  i  Tabasco,  erholdes  af  et 
gigantisk  Træ  (Palo  de  Ule,  Castilloa  elastica)  og  i  Central- 
amerika af  en  nærstaaende  Art  (Castilloa  costaricana),  som 
først  er  bragt  til  Botanikernes  Kundskab  ved  min  Reise  i 
dette  Land.  Derimod  erholdes  det  meste  af  den  Kaut- 
schuk, som  kommer  i  Handelen  fra  Asien,  af  F  igentræer, 
der  frembyde  et  høist  eiendommeligt  Udseende,  idet  den 
colossale  løvrige  Krone  hviler  paa  en  uendelig  Mængde 
Luftrødder,  der  danne  ligesom  Bistammer,  og  som  tilsidst 
ved  nye  tilkommende  Rødder,  der  flette  sig  mellem  hver- 
andre og  voxe  sammen,  danne  en  umaadelig  stor  sammen- 
sat Stamme  af  20,  50,  ja  undertiden  over  100  Fod  i 
Gjennemsnit.  En  saadan  sammensat  Stammeform  ud- 
mærker i  fortrinlig  Grad  en  Art  (Ficus  elastica),  hos 
hvilken  de  smaa  Exemplarer,  som  i  de  senere  Aar  hos 
os  sees  i  Potte,  —  da  den  paa  Grund  af  sit  smukke  Blad  er 

20* 


300 


bleven  en  yndet  Zirplante,  —  ikke  lade  formode  en  saa  eien- 
dommelig  Væxt.  Dette  Træ  antager  med  Alderen  et  saa 
forandret  Udseende,  at  man  ikke  skulde  troe,  at  det  var 
den  samme  Plante.  I  Begyndelsen  hviler  Kronen,  som 
kan   have   et  Gjennemsnit  af   500    Fod    eller    mere,    paa 

Fig.  4  a. 


Tusinder  af  støtteformede 
Luftrødder,  der  forbinde 
Jorden  med  de  horizon- 
tale  Grene  i  en  Høide 
af  50  Fod,  og  mellem 
hvilke  der  er  Plads  nok 
til  at  gaae.  Men  naar 
denne  Figenart  er  ud- 
voxen,opnaaer  den  samme 
Høide  (160—180  Fod) 
som  Rassamalatræet  (Li- 
quidambar  styraciflua),  og 
da  seer  Stammen  ud  som 
en  umaadelig  stor  spids 
Kegle,  der  foroven  bærer 
en    stor    tæt    Krone    og 


Fig.   4  b. 


Fig.   4.  a  Ficus  elaslica  i  don  yngre  Alder.     1)  samme  udvoxen. 


301 


forneden  bestaaer  af  de  oprindelig  lodrette  og  fjerntstaaende, 
men  nu  ligesom  uhyre  Touge  sammenflettede  Luftrodsøiler. 
Disse  bære  overalt  til  en  vis  Høide  Spor  af  talrige  Indsnit 
i  Barken^  thi  sjeldent  gaae  de  Indfødte  forbi  uden  at  for- 
syne sig  med  et  lille  Forraad  af  Kautschuk,  enten  til  eget 
Forbrug  eller  for  at  sælge  det  i  den  nærmeste  By.  Den 
tykke  Mælkesaft  udflyder,  som  om  det  kunde  pjg  5 
være  af  en  Kilde,  og  stivner  snart  til  en  rød- 
brun Masse.  Paa  Java  dannes  heraf  Fakler, 
som  benyttes  til  at  opsøge  Svalerederne  i  de  store 
Kalkhuler*).  Mælkesaften  af  en  anden  Figenart 
(Ficus  ceriflua),  som  voxer  i  stor  Mængde 
i  den  vestlige  Deel  af  Java,  giver  ved  Indkog- 
ning  et  fortrmhgt  Slags  Vox,  som  benyttes 
meget  paa  denne  0. 

Medens  Mælkesaften  hos  de  fleste  Arter  af 
denne  Familie  er  uskadelig,  saa  gives  der  dog 
ogsaa  dem,  hvor  den  indeholder  meget  giftige 
Stoffer.  Allerede  hos  vor  Brændenelde 
finde  vi  Spor  hertil.  Det  brændende  Haar  be- 
staaer af  en  meget  fin  sylformig  Celle,  som 
forneden  er  udvidet  og  indeholder  en  giftig 
Vædske.  Ved  den  mindste  Berøring  afbrydes 
den  yderste  skjæve  Spids  **),  som  i  Enden  har 
en  lille  kugelformig  Udvidning,  der  er  bøiet 
lidt    til   Siden.      Haaret   bliver  herved    til    et 


i 


Fig.  5.  E^l  Bræodhaar  af  Urlica  dioeca,  stærkt  forsiorrei. 
*)  Java,  seine  Gestalt  eic.  von  Franz  Junghuhn,  I.  259. 
**}  Den  yderste  Spids  af  Haaret  (Fig.  5,  til  x)  har  optaget  i  sin  Væg 
et  haardt  glasagtigt  Stof,  hvorved  den  bliver  meget  stiv  og  lel 
brækkelig,  medens  hele  den  ovrige  Deel  af  Haaret  er  bled  og 
boielig.  Heraf  vil  det  kunne  forstaaes,  hvorfor  man  brænder  sig 
mindre  paa  en  Nelde  ved   at  tage  fast  paa  den  end  ved  at  berere 


302 


aabent  Rør,  som  trænger  ind  igjennem  Huden  og  bringer 
en  Deel  af  Giftsaften  i  Berøring  med  Blodet.  Hos  nogle 
asiatiske  Neldearter  —  især  hos  den  af  de  Indfødte  saakaldte 
Dj  æv  eisblad  (Daoun  Setan,  Urtica  urentissima),  der  voxer 
paa  Timor  —  er  denne  Vædske  saa  giftig,  at  Bladene  ved 
den  ringeste  Berøring  foraarsage  de  voldsomste  Smerter, 
som  endog  vedvare  flere  Maaneder,  og  dog  er  det  maaskee 
neppe  en  150,000  Deel  af  et  Gran  af  Giften,  som  bringes 
ind  i  Blodet.  Hvo  kjender  ikke  de  vidunderlige  Beretninger 
om  det  berygtede  Gifttræ,  Poøn  Upas  eller  Antjar  (Ante- 
aris  toxicaria),  som  lige  siden  Javas  Opdagelse  bleve  bragte 
til  Europa,  den  ene  mere  fabelagtig  end  den  anden.  Dog 
de  staae  nu  kun  som  Minder  om  Lettroenhed  og  Uviden- 
hed, efterat  indsigtsfulde  Botanikere  (Blume,  Horsfield) 
have  vist,  at  Antjaren  i  giftige  Egenskaber  neppe  er  for- 
skjellig  fra  Mancinillen.  Poøn  Upas*)  er  et  af  de  største 
Træer  i  Javas  Skove,  hvis  Stamme  hæver  sig  lodret  iveiret, 
blottet  for  alle  Grene,  som  en  regelmæssig  Cylinder  til  en 
Høide  af  60— 80  Fod.  Først  her  udsender  den  tykke,  næsten 
horizontale  Grene  og  har  en  halvkugelformet  noget  uregel- 
mæssig Krone.  Forneden  har  Stammen,  ligesom  saa  mange 
andre  Træer  i  de  tropiske  Skove,  flade  Forlængelser,  som 
udgaae  til  alle  Sider.  Barken  er  hvidlig  og  giver  ved  Ind- 
snit en  stor  Mængde  Mælkesaft,  som  af  unge  Træer  er 
hvid,  men  af  gamle  mere  gulagtig.  Den  indeholdes  kun 
i  Barkens  ydre  Lag  —  den  saakaldte  grønne  Bark  — , 
medens  det  indre  Lag  (Basten)  har  samme  Beskaffenhed 
som    hos    Papirmorbærtræet   og    anvendes    af   den  fattige 


den    leselrgl;    thi   i   fersie    Tilfælde  beie  Haarene    sig,    uden    at 
Spidsen  afbrækkes. 
*)  Poen  Upas  er  den  malaiske  Benævnelse  (Poen:  Træ,  Upas:   Gift) 
og  Atjar  den  javanesiske. 


303 


Befolkning,  eflerat  være  tilbørlig  renset,  paa  samme  Maade 
til  Tøi,  som  ovenfor  er  berettet  om  Scenedendron  utile. 
Kort  førend  Blomstringstiden  (i  Begyndelsen  af  Juli)  falde 
Bladene  af,  og  naar  Befrugtningen  er  foregaaet,  komme 
atter  nye  frem.  Det  er  urigtigt,  som  man  har  berettet,  at 
dets  Uddunstning  skulde  virke  skadeligt  ikke  blot  paa 
Menneskene,  men  ogsaa  paa  andre  Planter ;  thi  det  er  ofte 
tæt  omgivet  af  Slyngplanter  og  Træer,  og  kun  naar  store 
Stammer  fældes,  foraarsager  Uddunstningen  en  lignende 
Affection  af  Huden  som  den,  der  frembringes  af  Rhus 
vernix  i  Japan  eller  af  Rhus  radicans  i  Nordamerika.  Ved 
Forsøg,  man  har  anstillet  med  Hunde,  har  det  vist  sig,  at 
Giften,  naar  den  indbringes  i  Blodkarrene,  i  Reglen  virker 
dræbende  i  Løbet  af  10  IMinuter*). 

I  den  tredie  af  de  ovennævnte  Familier,  Apocy- 
neerne  ,  spiller  Mælkesaften  idetmindste  en  ligesaa 
vigtig  Rolle  som  i  nogen  af  de  foregaaende ,  men 
vi  have  allerede  ført  Læserne  saa  langt  bort  fra  vor 
egentlige  Gjenstand,  at  vi  her  maa  fatte  os  i  Korthed. 
Ogsaa  denne  Familie  har  sine  Ko-  eller  Mælketræer 
—  saaledes  »Hya-Hya«  (Tabernæmontana  utilis),  der 
voxer  i  Guianas  Urskove,  og  det  Ceylonske  Kotræ,  Kiriag- 
huma  (Gymneura  lactiferum)  —  og  i  alle  Tropelande  for- 
skjellige  Arter,  som  levere  Kautschuk  —  i  Ostindien  Wil- 
lughbeia  edulis  og  Cynanchum  ovalifoHum,  paa  Sumatra 
Urceola  elastica,  paa  Madagascar  Vahea  gummifera  og  i 
Brasilien  Callophora  utilis  og  Hancornia  speciosa.  Lige- 
ledes finde  vi  i  Mælkesaften  af  andre  Arter  de  giftigste  af 
alle  Plantestoffer:  Strychnin  og  Brucin  (af  Strychnos  nux 
vomica  o.  fl.  A.),  som  især  virke  paa  Hjernen  og  Nerve- 
systemet, medens  Antjargiften  fornemmelig  viser  sin  skade- 


*")  Horsfield:  Pianiæ  javanicæ  rariones,  p.  52. 


304 


lige  Virkning  paa  Blodomløbets  Organer.  Den  frygtelige 
Woorareegift ,  som  benyttes  af  Indianerne  i  Sydamerika, 
tilberedes  af  herhenhørende  Planter  (Echites  suberecta, 
Strychnos  guianensis,  S.  toxifera),  og  paa  Madagascar  an- 
vendes Frøene  af  Tanghinia  venenifera  til  den  saakaldte 
Tanghiniaprøve  for  at  undersøge,  om  den  Anklagede  er 
skyldig.  1  en  offentlig  Forsamling  under  Forsæde  af  Præster 
maa  den  Ulykkelige  nedsluge  de  dræbende  Frø  af  denne 
Plante,  og  kun  den,  som  kan  undgaae  den  dødbringende 
Virkning  —  hvilket  sjeldent  skal  være  Tilfældet,  naar  Giften 
nemlig  foraarsager  Opkastning  —  bliver  frifunden.  Denne 
afskyelige  Skik  har  vedligeholdt  sig  paa  Madagascar,  hvor 
Beboerne  i  andre  Henseender  have  været  modtagelige  for 
Civilisation,  fordi  den  giver  Regjeringen  en  af  dens  vigtigste 
Indtægter,  da  den  Dræbtes  Eiendom  tilfalder  Staten. 

Vi  slutte  hermed  denne  Udsigt  over  de  nævnte  Planter 
af  de  tre  store  Familier,  som  især  udmærke  sig  ved  en  over- 
ordentlig Rigdom  paa  Mælkesaft,  og  gaae  over  til  at  betragte 
denne  eiendommelige  Vædskes  Natur  og  de  Dele  af  Planten, 
i  hvilke  den  dannes. 

Den  samme  Lighed  med  den  dyriske  Mælk,  som  viser 
sig  for  den  umiddelbare  Betragtning  —  dog  er  Mælke- 
saften undertiden  gul,  rød  eller  ganske  farveløs  —  gjen- 
finde  vi  ogsaa  ved  at  see  den  under  Mikroskopet.  Ogsaa 
Mælkesaften  bestaaer  af  en  vandklar  Vædske,  opfyldt  med 
utallige  smaa  Kugler ,  som  foraarsage  den  mælkehvide 
Farve,  men  istedetfor  Mælkens  Smørkugler  er  det  her  Kaut- 
schukkugler.  Ligesom  ved  Mælken,  naar  den  henstaaer, 
Kuglerne  samle  sig  paa  Overfladen  og  danne  Fløde,  saa- 
ledes  stige  ogsaa  Kautschukkuglerne  til  Overfladen  og 
danne  et  sammenhængende  Lag ;  og  i  begge  Tilfælde  kunne 
disse  Kugler,  som  i  Begyndelsen  ved  Tilstedeværelsen  af  et 


305 


æggehvideholdigt  Stof  forhindres  fra  at  løbe  sammen, 
naar  de  engang  ere  forenede,  ikke  mere  sondres  fra  hver- 
andre. Mælkesaften  indeholder  altid  i  større  eller  mindre 
Mængde  Kautschiik,  men  er,  som  vi  have  seet,  for  Resten 
meget  forskjellig  i  sin  chemiske  Sammensætning.  I  nogle 
Planters  Mælkesaft  er  Kautschuken  aldeles  overveiende,  og 
den  tjener  da  til  Tilberedning  af  dette  Stof  (hos  Kaut- 
schukplanterne ) ;  hos  andre  ere  de  nærende  Plante  - 
stoffer  (Sukker,  Æggehvide  o.  a.)  fremherskende,  og  da 
benyttes  Mælkesaften  som  Næringsmiddel  (især  hos  de 
saakaldte  Ko-  eller  Mælketræer)  ;  sjeldnere  forekomme 
Stivelsekorn,  som  hos  Vortemælken,  hvor  de  udmærke  sig 
ved  deres  eiendommelige  Knogleform  (Fig.  6  ee) ;  hos  andre 
igjen  er  det  meget  virksomme  giftige,  undertiden  narcotiske 
Stoffer  (t.  Ex.  Opium),  som  forekomme  i  størst  Mængde 
(hos  mange  Gift-  og  Lægeplanter). 

Overskjærer  man  Stængelen  af  den  ved  Grøfter  og 
Gjærder  almindelig  vildtvoxende  Svaleurt  (Ghelidonium 
majus),  vil  man  finde,  at  den  gule  Mælkesaft  kommer  frem 
fra  8  Punkter,  der  i  et  Længdesnit  vise  sig  som  to  gule 
Striber  i  Nærheden  af  Barken.  Netop  paa  dette  Sted  finde 
vi  8  Bastbundter ,  hvoraf  vi  altsaa  kunne  indsee,  at  Mælke- 
saften her  har  sit  Sæde  i  Basten.  Men  dette  gjælder  — 
hvad  vi  ogsaa  kunne  slutte  af  den  Maade,  hvorpaa  Kaut- 
schuken vindes  —  ikke  blot  om  denne  Plante,  men  ogsaa 
om  alle  andre.  Det  er  saaledes  en  almindelig  Regel,  at 
Mælkesaften  forekommer  især  i  Basten,  og  om  den  ogsaa 
er  tilstede  i  andre  Plantedele  (Bladene,  Blomsten,  Frugten), 
saa  er  det  dog  kun,  forsaavidt  der  i  disse  forefindes  et 
eiendommeligt  Slags  Bastceller,  de  saakaldte  Mælkekar 
—  thi  kun  disse  ere  istand  til  at  frembringe 
Mælkesaft.     Lader   os  da  kaste   et  Blik   paa  Basten  og 


306 


dens  Bygning.  Naar  en  meget  tynd  Gjennemsnitsflade  af 
Barken  betragtes  under  en  stærk  Forstørrelse,  viser  der 
sig  en  stor  Forskjel  i  Bygningen  af  den  yderste  Deel  (Over- 
huden, Korken  og  den  grønne  Bark),  og  den  inderste 
(Basten),  idet  hin  udelukkende  bestaaer  af  korte,  runde 
eller  kantede  Celler,  medens  denne  fornemmelig  er  sammen- 
sat af  meget  lange,  tilspidsede,  tykvæggede  Geller,  de  saa- 
kaldte  Bastceller  eller  Bastrør  (Fig.  6  c),  som  ere  samlede 
i  Bundter,  indbyrdes  ad-  y'hx  6. 

skilte  ved  Fortsættelser 
af  Marvstraalerne.  Bast- 
cellerne ere  i  Begyn- 
delsen tyndvæggede  og 
staae  da  i  physiologisk 
Henseende  nærmest  de 
korte  Celler ,  da  de 
ligesom  disse  indeholde 
Cellesaft  og  Stoffer,  som 
benyttes  afPlanten  under 
dens  Udvikling  og  Væxt; 
men  efterhaanden  op- 
naae  deres  \ægge  en 
betydelig  Tykkelse  (Fig.  6  d),  idet  der  indvendig  afsætte 
sig  Lag  (Fortykningslag),  ofte  gjennembrudte  af  Porekanaler, 
ganske  ligesom  i  Vedcellerne;  ligesom  disse  indeholde  de 
da  kun  Luft  og  ere  som  døde  for  Planten.  Bastcellerne 
have  en  mærkelig  Seihed,  Bøielighed  og  Styrke,  hvorved 
de    faae    en   overordentlig   technisk  Betydning    ved   deres 


Fig.  6  a  Mælkekar  af  Euphorbia  trigona;  b  samme  af  E.  palu- 
stris ;  c  en  Deel  af  en  Bastcelie  af  Hampplanlen;  cl  Tversnlt  af  samme 
for  al  vise  Fortykningslagene ;  ee  knogleformede  Stivelsekorn  i  Mælke- 
saften af  Euphorbia  antiquorura. 


307 


Anvendelse  til  Tøier,  Tougværk  og  Papir.  De  adskille  sig 
fra  alle  andre  Celler  derved,  at  de  ofte  vedblive  at  voxe  paa 
det  omgivende  Cellevævs  Bekostning,  endog  efterat  de 
Plantedele,  hvori  de  ere  dannede,  ere  hørte  op  at  voxe, 
og  de  synes  ogsaa  i  Begyndelsen  at  forestaae  en  egen  Art 
Saftbevægelse,  da  der  altid  i  de  Celler,  som  ligge  i  deres 
umiddelbare  Nærhed,  findes  en  stor  Mængde  Salte  ud- 
krystalliserede. 

Hos  nogle  Asclepiadeer  (Høya  carnosa)  og  Apocyneer 
findes  enkelte  Bastceller  af  en  noget  afvigende  Form,  med 
uregelmæssige  Udvidninger ,  noget  forgrenede  og  tildeels 
fyldte  med  Mælkesaft.  Ere  de  endnu  mere  forgrenede, 
tyndvæggede*)  og  altid  fyldte  med  Mælkesaft,  da  have  vi 
den  Form  af  Bastceller,  som  forekommer  hos  alle  Planter 
med  Mælkesaft,  og  som  er  bekjendt  under  Navn  af  Mælke- 
kar. Disse  maae  altsaa  ikke,  som  saa  hyppigen  er  skeet, 
betragtes  som  et  eget  Slags  Kar,  men  kun  som  en  Af- 
ændring  af  Bastcellerne;  mellem  begge  findes  mangfoldige 
Overgangsformer,  og  begge  have  samme  Oprindelse.  Det 
er  ligeledes  urigtigt,  naar  man  henregner  Mælkesaften  til 
de  saakaldte  Afsondringsproducter  (Gummi,  Harpix),  da  den 
staaer  i  nøieste  Forbindelse  med  hele  Plantens  Udviklings- 
og  Ernæringsproces,  hvilket  tydeligt  nok  fremgaaer  deraf, 
at  den  til  visse  Tider  næsten  ganske  forsvinder  paa  samme 
Maade  som  Meelstof  og  lignende  Stoffer,  der  tjene  Planten 
til  Ernæring,  naar  den  nemlig  begynder  eji  ny  Livscyclus**). 

Den  anatomiske  Undersegelse  af  Mælkekarrene  frembyder  store 
Vanskeligheder.  Der  har  derfor  hersket  meget  forskjejliize  Anskuelser 
om  deres  Bygning.    En  af  disse  fortjener  her  at  berercs,  da  den  i  sin 


*)  Dog  afsætter  der  sig  ofte  fortykkende  Lag  i  Mælkekarrene  ligesom 

i  Bastcellerne. 
'*)  SmI.  hvad  der  i  det  Foregaaende  er  bemærket  om  Siphonia  elastica. 


308 


Tid  vakte  megen  Opsigt.  Schnliz-Schultzenstein  mente,  at  have  gjort 
den  Opdagelse,  at  Mælkekarrene,  som  han  kaldte  Livskar,  dannede 
ligesom  et  sanimenhænt;ende  Aarenet,  og  at  der  heri  cirkulerede  en 
Vædske  (Livssaft),  som  for  Planten  skulde  have  samme  Betydning  som 
Blodet  for  Dyrene.  Denne  Theorie,  som  vidtlefligen  blev  udviklet  i 
en  Afhandling,  der  af  det  franske  Academie  blev  hædret  med  den 
Monihynnske  Præmie,  fremkaldte  en  Mængde  Modskrifter  og  er  nu  al- 
deles forkastet  som  grundet  paa  urigtige  Iagttagelser  og  falske  Slut- 
ninger. Dog  er  det  forst  i  den  seneste  Tid,  at  man  er  kommet  til  de 
Resultater  om  Mælkekarrenes  Bygning,  som  ere  meddeelte  i  det  Fore- 
gaaende. 

Da  Mælkesaften  —  især  under  Form  af  Kaiitschuk  og 
Guttapercha  —  i  de  senere  Aar  har  faaet  en  saa  gjennem- 
gribende  Betydning,  have  vi  troet  at  burde  dvæle  noget 
længere  ved  Betragtningen  af  denne  eiendommelige  Vædske 
i  Almindelighed. 

Vi  vende  nu  atter  tilbage  til  Guttap  er chaplanten. 
Indtil  1822  var  Guttapercha  kun  kjendt  blandt  den  indfødte 
Befolkning  i  en  meget  lille  Deel  af  Indien  (Singapore)  og 
havde  her  kun  en  meget  indskrænket  Anvendelse.  Dr. 
Montgomerie  var  den  første,  som  blev  opmærksom  paa,  at 
Malayerne  ved  Singapore  undertiden  istedetfor  Træ  be- 
nyttede til  Øxeskafter  en  eiendommelig  Plantesubstants, 
hvoraf  der  gaves  tre  Varieteter,  Gutta  Girek,  Gutta  Tuban 
og  Gutta  Percha*),  og  som  besad  den  mærkelige  Egenskab, 
at  den  ved  at  bringes  i  kogende  Vand  blev  blød  og  kunde 
formes  som  Leer,  men  atter  ved  Afkølingen  antog  sin 
forrige  Fasthed  og  Seihed.  Han  forsøgte  at  benytte  Gutta- 
percha til  saadanne  Dele  af  chirurgiske  Instrumenter,  hvor- 
til man  tidligere  havde  anvendt  Kautschuk,  og  denne  An- 
vendelse fandtes  saa  hensigtsmæssig,    at  den  af  Selskabet 


•)  Det  Produkt,  som  nu  gaaer  i  Handelen  under  Navn  af  Guttapercha, 
skal  egentlig  være  Gutta  Tuban  og  hidrøre  fra  en  anden  Plante 
(^dog  rimeligviis  af  samme  Slægt). 


309 


for  Konstens  Fremme  i  London  blev  belønnet  med  en 
Præmie.  Eflerat  Opmærksomheden  herved  var  bleven  hen- 
ledet paa  Guttapercha,  og  efterat  den  var  kommet  i  euro- 
pæiske Fabricanters  Hænder,  viste  det  sig  snart,  at  den 
besad  Egenskaber,  som  vilde  stille  den  i  Række  med  de  i 
technisk  Henseende  vigtigste  Planteproducter.  Guttapercha- 
træet,  som  først  blev  bragt  til  Botanikernes  Kundskab  1847 
ved  tørrede  Exemplarer  sendte  af  Lobb ,  der  i  1842—43 
bereiste  Ostindien  som  Botaniker,  fra  Singapore  til  Sir 
William  Hooker,  Directeur  for  den  botaniske  Have  i  Kew 
ved  London,  forekommer  hyppigt  i  Skovene  i  den  sydlige 
Deel  af  Halvøen  Malacca  og  paa  flere  af  de  tilgrændsende 
Øer,  især  i  stor  Mængde  paa  Borneo.  Guttaperchaen  vindes 
ganske  paa  samme  Maade  som  Kautschuk  ved  Indsnit  i 
Barken.  Mælkesaften  indsamles  i  Cocosskaller  og  heldes 
derfra  i  Kar  af  Bambusrør.  Heri  bringe  Malayerne  den 
hjem  for  at  indkoge  den ;  hvorpaa  den  formes  i  halvkugel- 
formede  eller  firkantede  Kager  og  kommer  saaledes  i 
Handelen.  Den  danner  da  en  næsten  træagtig,  bladet, 
brunlig,  kun  lidet  elastisk  Masse,  der  har  samme  Lugt  som 
Kautschuk,  med  hvilken  den  ogsaa  stemmer  væsentlig 
overeens  i  chemisk  Sammensætning.  Det  er  ikke  altid  at 
Mælkesaften  indsamles  paa  denne  Maade,  men  især  tid- 
ligere, da  Guttaperchaen  begyndte  at  blive  meget  efter- 
spurgt paa  det  europæiske  Marked,  var  det  meget  al- 
mindeligt, at  Malayerne  fældede  Træerne  og  afskallede 
Barken  for  saaledes  paa  en  Gang  at  indsamle  al  den  deri 
indeholdte  Mælkesaft.  Men  saaledes  ødelagdes  50—100 
Aar  gamle  Træer  forat  faae  omtrent  30  Pund  Guttapercha, 
og  der  var  megen  Grund  til  at  befrygte,  at  Guttapercha- 
træet  paa  denne  Maade  snart  vilde  blive  aldeles  udryddet, 
hvilket  allerede   skal    være   Tilfældet  paa  Singapore.      En 


310 


mere  skaansom  Behandling  af  Træerne  vil  være  saa  meget 
mere  nødvendig,  som  Forbrugen  er  saa  overordentlig 
i  Tiltagende.  I  1844  indførtes  i  England  kun  1  Picul 
(=  133V4  engl.  Pund),  i  1846  derimod  5364  P.,  i  1847 
9296  P.,  i  1848  14000  P.  For  de  senere  Aar  er  Ind- 
førselen os  ikke  bekjendt. 

Den  udbredte  Anvendelse,  Guttapercha  og  Kautschuk 
have  faaet  i  de  senere  Aar,  er  almindelig  bekjendt,  men 
var  især  iøinefaldende  ved  de  store  Industriudstillinger  i 
London  og  Paris,  hvor  det  først  blev  ret  indlysende,  i  hvilken 
Grad  disse  to  Stoffer  kunne  erstatte  Træ ,  Horn ,  Lægder, 
Fiskebeen,  Been,  Tøier,  Papir,  ja  endog  Steen  og  Metaller. 
Det  er  især  to  Fabrikanter,  nemhg  Hancock  i  London  og 
Charles  Goodyear  i  Nordamerika  (New -Haven  i  Connec- 
ticut), som  ved  en  Forbindelse  af  Kautschuk  og  Svovl  (det 
saa  kaldte  vulkaniserede  Kautschuk)  siden  1 844  have  bragt 
denne  Industrigreen  til  en  mærkelig  Høide.  Værdien  af 
de  i  Nordamerika  fabrikerede  »India- Rubber  Varer«  an- 
slaaes  til  20  Millioner  Rdlr.  aarlig  (altsaa  næsten  hgesaa 
meget  som  hele  Danmarks  Statsindtægt),  og  Godyear,  som 
i  lang  Tid  »var  Dagens  Helt  over  hele  Unionen«  —  især  paa 
Grund  af  hans  storartede  Proces  med  Day,  der  vilde  gjøre 
ham  hans  Monopol  stridigt,  en  Proces,  hvori  de  mest  an- 
sete Advocater  (blandt  andre  den  berømte  Politiker  David 
Webster)  plaiderte  —  synes  herved  at  ville  erhverve  sig 
en  Formue  endnu  mere  colossal  end  Jacob  Astors. 

Denne  Industri  er  endnu  i  sin  Barndom  og  har  dog  alle- 
rede ved  mange  Forbedringer  i  Fabricationen  og  nyopfundne 
Compositioner  —  blandt  hvilke  især  fortjener  at  mærkes 
den  saakaldte  haarde  Kautschuk  (en  Blanding  af  Kautschuk, 
Svovl  og  Asphalt)  —  naaet  et  saadan  Omfang,  at  den 
har  deelt  sig  i  mange  Grene,   som  hver  beskæftige   sær- 


311 


egne  Fabriker.  Frankrig  synes  i  denne  Henseende  at  ind- 
tage den  ypperste  Plads.  Huets  Fabrik  i  Rouen,  som  be- 
skæftiger 350  Arbeidere,  leverer  aarlig  144,000  Dusin  Par 
elastiske  Seler,  Perontels  Fabrik  i  Paris  27,000  Par  af 
de  saakaldte  Gummisko;  et  Fabrik  i  Beaumont  beskæftiger 
400  Arbeidere  alene  med  Fabricationen  af  Kamme,  medens 
et  andet  kun  forfærdiger  Daaser  til  Opbevaring  af  de  saa- 
kaldte præserverede  Gjenstande,  et  3die  kun  Børster,  et 
4de  kun  Indfatning  til  optiske  Instrumenter,  et  5te  kun 
Ballons,  et  6te  kun  vandtætte  Tøier  o.  s.  v. 

Menneskets  Tilværelse  er  begrundet  paa  Planterne, 
som  i  deres  stille  Virksomhed  tilberede  og  danne  —  ofte 
i  Løbet  af  Aarhundreder  —  den  store  Mangfoldighed  af 
Stoffer,  der  tjene  Mennesket  til  Bolig,  Føde,  Klæder  og 
meget  andet.  De  forskjellige  saakaldte  Elementardele,  som 
sammensætte  Plantens  tilsyneladende  saa  eensartede  Væv, 
og  som  alle  kun  ere  Modificationer  af  Cellen,  spille  i 
denne  Henseende  en  meget  forskjellig  Rolle.  Medens  de 
korte  Celler  (Parenchym),  som  udgjøre  den  største  Deel 
af  Frugter,  Frø,  Knolier,  Blade,  Marv  m.  m.,  frembringe 
de  Stoffer,  der  tjene  Menneskene  til  Næring,  blandt  hvilke 
Meelstoffet  er  det  vigtigste,  saa  er  det  de  lange  spidse 
tykvæggede  Celler  (Vedceller),  der  danne  Størstedelen  af 
Træernes  Ved,  som  udgjøre  den  væsentligste  Bestanddeel 
af  alle  Slags  Gavntømmer,  og  endelig  de  lange  seie  Bast- 
rør, der  —  som  vi  i  det  Foregaaende  have  seet  —  for- 
nemmelig danne  det  inderste  Lag  af  Barken  (Basten),  som 
levere  det  vigtigste  Materiale  til  Tøier,  Papir,  Tougværk 
o.  desl.  Saalænge  Menneskene  staae  paa  det  laveste  Ud- 
viklingstrin, benytte  de  kun  saadanne  Stoffer,  som  umiddel- 
bart kunne  bringes  til  Anvendelse:  Pisangens  nærende 
Frugt,   som   kun  behøver  at  plukkes,   er  deres   Føde,   de 


312 


sammenbundne  Rør  og  Palmeblade  danne  deres  Bolig"  den 
af  Træerne  afskallede  Bark  anvendes  til  Klæder  og  saa 
fremdeles. 

Alierede  Anvendelsen  af  Kornsorternes  smaa  Frugter 
som  Næringsmiddel,  Hørrens  og  Hampens  fine  Bastceller 
til  Klæder,  store  Træstammer  til  Gavntømmer,  hvilket  forud- 
sætter Agerdyrkning,  Vævning  og  andre  Kunstfærdigheder, 
betegne  et  meget  stort  P>emskridt  i  Civilisation. 

Vi  have  her  betragtet  endnu  et  fjerde  Slags  Plante- 
væv: Mælkekarrene  og  den  af  disse  dannede  Mælkesaft, 
fornemmelig  Kautschuk  og  Guttapercha.  Af  disse  Plante- 
stoffer have  Mennesket  draget  liden  eller  ingen  Nytte  ind- 
til de  seneste  Decennier;  thi  deres  hensigtsmæssige  An- 
vendelse forudsætte  Nutidens  udviklede  Industri  og  Fabrik- 
væsen. Turde  vi  da  ikke  af  den  store  techniske  Betydning, 
hvortil  disse  for  saa  kort  Tid  siden  ringeagtede  Plante- 
stoffer nu  have  hævet  sig,  slutte,  at  Planteverdenen  endnu 
gjemmer  Meget  i  sit  Skjød,  som  kun  venter  paa  et 
endnu  høiere  Stadium  i  Naturvidenskabernes  praktiske  An- 
vendelse for  at  bringes  Menneskene  til  Nytte? 


Om  Landtungen  mellem  Vesterhavet  og  Liimijorden 

fra  Agger  til  Pælediget  (Ringkjobing  Amt),  dens 

Fortid  og  iVutid. 

(Af  Kammerraad  Andresen  i  Agger.) 


liele  denne  Landtunge  tilligemed  en  Strækning  Klit  mod 
Nord  hører  til  Agger  Sogn  og  udgjorde  fordum  dets 
Herlighed.  Den  er  omtrent  IV2  Miil  lang,  men  kun 
1—2000  Alen  bred.  Indtil  for  omtrent  200  Aar  siden 
0671)  bestod  den  deels  af  Agerland,  deels  af  herlige 
Enge  langs  Liimfjordens  vestlige  Bredder,  begrændsede  mod 
Vest  af  en  smal  Klitrække,  der  tjente  til  Beskyttelse  for 
de  indenfor  liggende  Byer  med  dertil  hørende  Ager  og 
Eng  mod  Vesterhavets  Indtrængen  og  ødelæggende  Over- 
svømmelser. 

Paa  denne  smalle  Landstrimmel  fandtes  der  engang 
otte  Byer,  som  tilsammen  udgjorde  Agger  Sogn,  nemlig 
Nørre  Aalum  (den  nordligste),  Sønder  Aalum ,  Vester  Agger, 
Øster  Agger  (hvilke  dog  egentlig  ikke  ligge  paa  selve 
Landtungen,  men  Nord  for  den),  Nabe,  Bollum,  Toft  og 
Thybo  Røn  (den  sydligste).  Sognet  skal  paa  hin  Tid 
have  havt  50  Tdr.  Hartkorn  og  ikke  mindre  end  28  Plove. 
Men  i  den  nærmeste  Tid  derefter  blev  det  saaledes  øde- 
lagt af  Sandflugt,  at  det  efter  gamle  Beretninger  allerede 
1683  hverken  havde  Plov  eller  Harve  og  1688  ikke  kunde 
ansættes  i  Matrikel. 

21 


314 


Uagtet  hele  Vestkysten  af  Jylland  dengang  leed  og  se- 
nere har  lidt  særdeles  meget  af  Sandflugt,  er  der  maa- 
skee  dog  neppe  noget  Sogn,  der  har  lidt  mere  end  Ag^er, 
hvorom  det  blandt  andet  i  en  gammel  Beretning  hedder, 
at  Husene  bleve  nedtyngede,  Ind-  og  Udgangene  tilspær- 
rede  og  Jorden  belagt  med  mange  Alen  tykt  Sand. 

Men  det  er  ikke  alene  ved  Sandflugt,  at  Agger  er 
bleven  ødelagt,  ogsaa  Oversvømmelser  fra  Vesterhavet 
have  hyppigt  hjemsøgt  det,  ligesom  Bortskyllinger  af 
Kysten  altid  have  fundet  Sted  og  røvet  betydeUgt  fra  Landet; 
hvad  ikke  saaledes  kunde  ødelægges  ved  Vindens  Magt, 
har  Vandet  gjort  Sit  til  at  tilintetgjøre,  forat  Ødelæggelsen 
kunde  blive  fuldstændig.  Ja  Sagnet  siger  endog,  at  Fjende- 
haand  skal  have  hjulpet  til,  idet  der  paastaaes,  at  Sven- 
skerne i  Aaret  1657  leirede  sig  ved  Nabe,  indtoge  Bøn- 
dernes Skandser,  vadede  over  Liimfjorden,  dræbte  endeel 
Mennesker  og  ødelagde  Skoven  ved  Aalum,  hvoraf  de 
borthuggede  eller  opbrændte  den  sidste  Rest. 

Man  seer  heraf,  at  der  ogsaa  engang  har  været  Skov, 
hvilket  desuden  fremgaaer  af  et  gammelt  Dokument  af 
1530,  hvori  Kong  Frederik  den  1ste  ved  Forleningen 
af  Vestervig  Kloster  forbinder  Provst  Svend  Mogensen 
til  ikke  at  forhugge  Skovene  til  Upligt.  Man  fortæller  og- 
saa, at  Tømmeret  i  den  gamle  Rirke  ved  Agger  skal  være 
taget  af  Aalum  Skov,  og  i  en  fordums  Tørvemose  ved 
Aalum,  som  nu  tildeels  ligger  under  Havet  og  tildeels  er 
dækket  med  8 — 10  Fod  Sand  eller  Klit,  fmdes  ogsaa  endeel 
Træstammer  og  andre  Levninger  af  Skov,  f.  Ex.  Hassel- 
nødder. Træstammerne  bestaae  meest  af  Eeg  og  Birk. 
Man  seer  endnu  i  Underlaget,  som  er  en  stenet  blaaagtig 
Leer  uden  Indblanding  af  Kalk,  Trærødderne  udbrede  sig, 
og  finder  undertiden,    naar  det  i  Forstranden  lægges  blot 


315 


af  Havet,  som  bortskyller  det  overliggende  Sand  og  Gruus, 
endeel  afhuggede  Træstød  i  deres  oprindelige  Stilling  og 
Leié.  Iblandt  dis§e,  som  meest  ere  Ege,  har  jeg  fundet 
en  af  2  Fods  Diameter,  men  i  Almindelighed  ere  de  mindre, 
fra  Riiseges  Tykkelse  til  1  eller  IV2  Fod. 

Tørvlaget  er  af  et  Par  Fods  Mægtighed  og  benyttes 
af  Aggerboerne  til  Brændsel,  men  Massen  er  ikke  saa  god 
som  paa  andre  Steder  af  Kysten,  hvor  Skovtørv  findes. 
Tørven  kan  kun  graves  i  Forstranden,  hvor  dog  først  et 
tre  til  fire  Fod  tykt  Lag  Sand  og  Gruus  maa  bortføres, 
forinden  den  kan  faaes. 

Til  alle  Tider  have  Aggerboerne  vistnok  tildeels  er- 
næret sig  ved  Fiskeri,  men  dette  maatte  især  blive 
Tilfældet,  efterhaanden  som  deres  Jorder  ødelagdes,  og  de 
ere  ogsaa  i  denne  Henseende  særdeles  begunstigede;  thi 
ikke  alene  have  de  Havet  som  det  store  Forraadskammer, 
hvoraf  de  kunde  vinde  Rigdom  og  Velstand,  naar  de 
havde  Indsigt  til  at  benytte  det  paa  rette  Maade,  men 
umiddelbart  ved  dem  ligge  endnu  Fladesøen  Nord  og  Liim- 
fjorden  Syd  for  dem.  Fladesøen  er  en  Ferskvandssø,  som 
mod  Øst  begrændser  den  Deel  af  Agger  Eiendom ,  som 
ligger  Nord  for  Landtungen,  og  hvorpaa  de  ovenfor  tre 
førstnævnte  Byer  ligge.  Saaledes  udgjør  da  hele  Agger 
Sogn  en  smal  Landstrimmel  af  1000 — 3000  Alens  Bredde, 
mod  Vest  begrændset  af  Havet  og  mod  Øst  af  Fladesø  og 
Liimfjorden,  med  Undtagelse  af  en  lille  Strækning  mellem 
Søen  og  Fjorden  ligefor  Øster  Agger,  hvor  det  er  landfast 
mod  Øst. 

LiimfjordsQskeriet  har  tidligere  været  af  stor  Vigtighed 
og  udgjort  mange  Familiers  eneste  Erhvervskilde;  men 
flere  Gange  have  disse  Familier  lidt  store  Tab  véd  Vester- 
havets   Indbrud    i    Fjorden,    idet  det    salte    Vand    dræbte 

21* 


316 


Fersk-  og  Brakvandsfiskene ,  der  fandtes  i  stor  Mængde  i 
Fjorden;  derved  tilintetgjordes  dette  Fiskeri  for  lang  Tid, 
ligesom  Fiskeriet  i  det  Hele  blev  forstyrret.  Paa  denne 
Maade  lede  vel  Aggerboerne  ogsaa  noget  Afbræk,  men 
betydeligt  har  det  dog  ikke  været,  idet  Fiskeriet  i  Fjor- 
den aldrig  har  været  af  nogen  Betydning  for  dem  eller 
været  betragtet  som  Hovederhverv. 

Paa  Grund  af  Fjordfiskeriets  store  Vigtighed  for  Be- 
boerne længere  nede  langs  med  Fjorden,  have  vi  adskil- 
lige ældre  Optegnelser  om  Havets  Indtrængen  fra  Vesten, 
uden  hvilke  vi  aldeles  ingen  Kundskab  vilde  have  havt 
om  den  Medvirkning,  det  har  havt  i  saa  aldeles  at  om- 
danne Landtungen  til  det,  den  nu  er. 


Efter  disse  almindelige  Bemærkninger  om  Land- 
tungens  tidligste  Beskaffenhed  og  Tilstand  vil 
jeg  gaae  over  til  at  skildre  de  Forandringer,  den 
efterhaanden  har  undergaaet,  og  de  Naturbe- 
givenheder, hvorved  dette   er  bevirket. 

Den  tidligste  bekjendte  Oversvømmelse  skriver  sig 
fra  det  Ilte  Aarhundrede,  men  hvad  Virkning  den  havde 
paa  Landtungen,  er  aldeles  ubekjendt;  Sagnet  fortæller 
kun,  at  der  paa  den  Tid  var  en  Kanal,  som  forbandt 
Liimfjorden  med  Vesterhavet.  Dog  skal  denne  Kanal  ikke 
have  gaaet  igjennem  den  Deel  af  Landtungen,  som  her 
beskrives,  men  igjennem  dens  Fortsættelse  mod  Syd,  der 
hører  under  Harboøre  Sogn.  Det  skal  nemlig  have  været 
ved  Ferring  Sø,  der  nu  ligger  ganske  tæt  ved  Havet,  at 
Gjennembrudet  er  skeet  og  derfra  fortsat  igjennem  det  Aaløb 
til  Liimfjorden,  som  nu  forbinder  denne  med  Søen.  Det 
er  denne  Landtunge,    som  tidUgere  kaldtes   Haralds   Eid, 


317 


og  det  var  sandsynligviis  igjennem  denne  Kanal,  at  Kong 
Harald  Haardraade  fra  Norge  gik  med  sin  Flaade,  da  den 
var  indespærret  i  Liimfjorden  af  Svend  Estridsens.  Saxo 
beretter  ogsaa  om  en  Kanal  paa  den  Tid,  og  Peder  Syv 
siger,  at  Knud  den  Helliges  Flaade  laae  i  den  vestlige 
Side  af  Liimfjorden.  Muligen  har  der  paa  den  Tid  været 
en  Havn,  hvor  Skibe  fra  Havet  kunde  tye  til,  og  den 
vilde  da  rimeligst  have  været  ved  Harboøre,  som  man 
ogsaa  mener  skulde  have  sit  Navn  af  det  engelske  Harbor 
eller  Harbour  (en  Havn).  Senere  skal  man  have  lukket 
Kanalen,  hvad  enten  det  saa  er  skeet  af  Frygt  for  Fjen- 
der eller  for  Havet,  og  Lukningen  skal  være  bevirket  ved 
nedsænkede  Skibe. 

Efter  en  Beretning  fra  det  17de  Aarhundrede  skal 
Fiskeriet  til  Vestervig  Kloster  have  indbragt  to  tusinde 
Rigsdaler  aarligt,  men  er  nu  1769,  siger  »Danske  Atlas« 
af  Pontoppidan,  derimod  intet  at  ligne,  og  Fangsten  har 
i  mange  Aar  kun  været  maadelig.  Dette  tilskrives  Havets 
Overskylling  over  Landtungen,  hvorved  Liimfjordens  Vand 
bliver  salt  og  dræber  Fiskene.  Det  samme  beretter  Arent 
Berntsen,  og  han  fortæller,  at  der  ved  et  Indbrud  i  Liim- 
fjorden blev  dræbt  saamange  Ferskvandsfisk,  som  laae 
opdrevne  paa  Fjordbredderne,  at  de  ikke  kunde  bortføres 
paa  nogle  hundrede  Vogne.  Dette  Gjennembrud  er  dog 
ikke  det  samme,  som  Pontoppidan  omtaler,  men  for- 
modentlig et  fra  1624,  sam  omtrent  har  været  ligefor 
Harboøre,  men  som,  uagtet  det  var  temmelig  betydeligt, 
dog  snart  lukkede  sig,  uden  at  Regeringen  behøvede  at 
gjøre  noget  dertil,  hvilket  iøvrigt  var  paatænkt.  Derimod 
maa  det  Gjennembrud,  som  Pontoppidan  omtaler,  have 
været  langt  senere,  eller  ogsaa  flere  have  fulgt  efter  hin- 
anden, hvilket  iøvrigt  ofte  har  fundet  Sted,  uden  at  noget 


318 


videre  er  bekjendt  om  dem  eller  nogen  Foranstaltning 
truffet  til  deres  Lukning. 

Muligen  er  det  Gjennembrud,  som  Pontoppidan  om- 
taler, skeet  kort  før  Svenskernes  Overfald  ved  Nabe,  d;i 
det  derom  hedder,  at  de  gik  over  Liimfjorden,  hvilket  de 
ikke  havde  havt  Behov,  naar  Skandserne  vare  indtagne, 
og  intet  Gjennembrud  havde  været.  Sagnet  taler  iøvrigt 
ogsaa  om  et  saadant  paa  den  Tid  og  tilføier,  at  de  Sven- 
ske vadede  derover  i  Havmundingen.  Imidlertid  gjør  dog 
et  ældre  Dokument  dette  usandsynligt,  da  det  der  hedder, 
at  Fiskerirettigheden  i  Gaardhus  Mølleaa  (Udløbet  af  Flade- 
søen til  Liimfjorden)  blev  af  Kong  Frederik  den  Tredie 
1663  solgt  til  Vestervig  Kloster  for  5000  Rd.  Havde 
Fjorden  paa  d^n  Tid  staaet  i  Forbindelse  med  Havet,  vilde 
man  sandsynligviis  ikke  have  givet  saa  stor  en  Sum  for 
Fiskeriet;  thi  vel  er  Aalefiskeriet  fra  Fladesø  ikke  ubety- 
deligt, men  Ferskvandsfiskeriet  fra  Fjorden  er  ogsaa  af 
stor  Vigtighed,  og  det  bliver  ved  en  saadan  Forbindelse 
tilintetgjort.  Det  er  derfor  mere  sandsynUgt,  at  Kanalen 
paa  Svenskernes  Tid  kun  har  været  en  ubetydelig  Rende, 
som  kort  efter  er  lukket,  og  at  der  senere  er  dannet  en 
ny  Kanal,  som  er  den  Pontoppidan  omtaler. 

løvrigt  har  Landtilngen  vistnok  saavel  før  den  Tid 
som  senere  været  udsat  for  idelige  Gjennembrud  og  Over- 
svømmelser, men  Beretninger  derom  haves  ikke  og  om 
Landtungens  Beskaffenhed  ligesaalidt.  Kun  veed  man, 
at  der  langs  med  dens  Vestside,  parallel  med  Havet,  laae 
en  smal  og  lav  Klitrække,  som  beskyttede  de  bagved  lig- 
gende Enge  og  Byer;  men  da  den  blev  daarligt  behandlet 
som  Følge  af,  at  Klitbestyrelsen  hverken  havde  Begreb 
om  Klitvæsenet  i  Almindehghed  eller  om  Klittens  Behandling  i 
Særdeleshed,  og  Overbestyrelsen,  som  var  Amtet  underlagt, 


dt9 


nalurligviis  havde  om  muligt  endnu  mindre  Kjendskab  der- 
til, saa  blev  den  ikke  sat  istand  til  at  modstaae  de  høiere 
Stormfloder,  men  gjenuembr«des  snart  paa  et  Sted,  snart 
paa  et  andet.  Dog  holdt  den  sig  indtil  Februar-Floden 
1825  saavidt,  at  den  kunde  beskytte  mod  sædvanligt  Høi- 
vande,  saa  at  Landeveien  mellem  Thisted  og  Ringkjøbing 
igjennem  Agger  —  som  dengang  blev  meget  befærdet,  da 
ikke  alene  alle  de  Stude,  som  kom  nordfra  og  skulde  til 
Husum,  men  ogsaa  meget  Handelsgocjs  og  anden  Færdsel 
gik  den  Vei  —  var  nogenlunde  betrygget  og  indtil  da 
kunde  benyttes,  hvilket  den  ogsaa  blev. 

Men  ved  denne  store  Stormflod,  om  hvis  Høide  man 
aldeles  ingen  Beretning  har ,  bleve  Klitterne  særdeles 
meget  medtagne  og  en  Kanal  igjennem  Landtungen  dannet, 
som  hindrede  Passagen  ad  den  Vei.  Den  var  i  de  første 
Par  Aar  dog  kun  af  ringe  Udstrækning,  og  man  kunde 
endog  i  godt  Veir  passere  over  den  i  Havmundingen; 
men  efterhaanden  udvidede  og  fordybede  den  sig  mere 
og  mere,  skjøndt  langsomt,  saa  at  den  i  1834  tilnød  blev 
seilbar ,  da  det  første  Skib  passerede  igjennem  den. 
Skjøndt  Seiladsen  de  første  Aaringer  var  vaivskelig,  for- 
dobblede  dog  Gjennemseilingerne  sig  aarligt,  indtil  de  for 
endeel  Aar  tilbage  naaede  op  til  omtrent  tusinde  om  Aar. 
Siden  tiltog  Seiladsen  ikke  i  samme  Forhold,  men  for- 
øgedes dog  aarligt  og  udgjør  nu  omtrent  14  —  1500 
Gjennemseilinger  om  Aaret. 

Den  Kanal,  som  dannedes  1825  ved  en  Stormflod, 
som  udbredte  Skræk  og  Elendighed  paa  mange  Steder, 
medens  den  hos  os  føltes  mindre,  er  saaledes  den  samme, 
som  endnu  existerer,  og  som  man  nu  saa  nødigt  vilde  af. 
med,  medens  man  dengang  kun  ønskede  dens  Indergang 
hvert  Øieblik.      Den   er  beliggende  omtrent  midt  imellem 


320 


Agger  og  Thybo  Røn,  men  har  siden  dens  Oprindelse 
ofte  forandret  sit  Lob  indad  mod  Fjorden,  medens  åen 
imod  Havet  har  holdt  sig  mere  konstant,  skjøndt  Seildybet 
ogsaa  her  hyppigt  forandres.  Dens  Brede  varierer  meget,' 
i  1841  var  den  800  Alen,  i  1849  henimod  1400  Alen, 
nu  er  den  igjen  kun  omtrent  1000  Alen.  Skjøndt  den 
nu  har  holdt  sig  i  30  Aar,  er  der  dog  mere  end  Sand- 
synhghed  for,  at  den  om  kortere  eller  længere  Tid  igjen 
lukker  sig.  Man  bilager  meget  denne  Udsigt,  dog  vilde 
dette  Tilfælde  blive  mindre  føleligt  og  maaskee  ganske 
opveies,  naar  der  over  Løgstørs  Grunde  blev  gravet  en 
tilstrækkelig  dyb  Kanal,  saa  at  større  Skibe  kunde  passere 
derigjennem  og  ud  ved  Hals;  thi  medens  Seiladsen  ved 
Agger  Kanal  altid  er  meget  usikker  og  ofte  bliver  hemmet 
ved  stormfuldt  Veier,  stærk  Strømning  o.s.v.,  saa  vilde  den 
anden  Vei  altid  være  sikker;  igjennem  Agger  Kanalen  kan 
der  kun  passere  Skibe  af  meget  ringe  Dybgaaende,  som  der- 
for ikke  ere  saa  vel  skikkede  til  at  gaae  til  Søes ;  den  anden 
Vei  vilde  derimod  større  Skibe,  af  større  Dybgaaende  og  der- 
for bedre  Søskibe,  kunne  passere,  og  dette  i  Forbindelse 
med  deres  siørre  Drægtighed  og  regelmæssigere  Fart,  vilde 
for  en  stor  Deel  eller  maaskee  ganske  opveie  Savnet  af  den 
nærmere  Vei  gjennem  Agger  Kanal.  Naar  Landtungen 
ved  en  ny  Klitrække  blev  sikkret  mod  Overskyllinger  og 
Fjorden  mod  Oversvømmelser ,  vilde  sandsynligviis  det 
fordums  store  og  vigtige  Sildefiskeri  igjen  indtræde,  idet 
Vandvexlen  blev  mindre  stærk  og  Fjordbunden  efterhaan- 
den  blev  mere  bevoxet,  ligesom  ogsaa  Ferskvandsfiskeriet 
da  sikkert  igjen  vilde  blive  af  Vigtighed.  iMen  uagtet 
disse  og  flere  andre  store  Fordele  og  uagtet  Muligheden  af 
en  ny  Dæmnings  eller  Klitrækkes  Dannelse  i  det  Tilfælde  at 
lianalen    lukkes,    vil    dette    Arbeide    dog    være    forbundet 


321 


med  den  store  Ulempe,  at  en  saadan  Kiilrække  kun  kan 
staae  i  forholdsviis  kort  Tid  paa  Grund  af  Landtungens 
stærke  Bortskylling,  hvorved  den  nødvendigviis  med  Tiden 
maa  blive  undergravet. 

Paa  samme  Tid  som  denne  saakaldte  store  Kanal 
dannedes ,  dannede  der  sig  et  Par  mindre ,  men  de  vare 
uden  Betydning  og  lukkedes  snart  igjen. 

Efterat  man  nu  i  14Aar  var  fri  for  Stormfloder,  ind- 
traf der  atter  en  i  Januar  1839.  Hvad  den  forrige  havde 
skaanet  af  den  lille  Klitrække ,  blev  nu  aldeles  raseret,  og 
Landtungen  selv  blev  betydeligt  affladet  paa  en  Strækning 
af  omtrent  I  Miil,  saa  at  der  kun  blev  nogle  gjennembrudte 
Stumper  af  Klitrækken  tilbage  nærmest  Agger  og  Røn, 
medens  den  mellemliggende  Strækning  udgjorde  en  al- 
deles nøgen  Grus-Flade,  bedækket  af  et  Lag  smaa  Rulle- 
stene (Strandstene),  som  fra  Havet  var  styrtet  over  den  og 
havde  udbredt  sig  fra  Havstokken  ned  mod  Fjorden,  saa- 
ledes  at  de  største  Stene  laae  opad  mod  Havstokken,  de 
mindste  forneden  ved  Fjorden.  Der  var  ikke  en  Plante, 
ikke  et  Græsstraa  paa  denne  nøgne  Flade,  som  for  Øiet 
kun  frembød  en  eensformig  udstrakt  Ørken  af  et  trist  og 
melankolsk  Udseende  og  var  saa  lav,  at  den  ved  ethvert 
ubetydeligt  Høivande  overskylledes,  hvorved  der  dannedes 
mange  Qvægsandshuller,  som  gjorde  den  usikker  at  befare. 

Qvægsand  eller  Qviksand  kaldes  saadanne  Steder  i 
Sandbund,  som  ere  stærkt  gjennemtrængte  med  Vand  og 
saa  bløde,  at  man  synker  i,  naar  man  kommer  paa  dem. 
Overfladen  ligner  den  faste  Bund,  saa  at  man  kun  ved 
Øvelse  kan  skjelne  den  derfra  og  det  ikke  engang  altid, 
men  Undergrunden  er  fuld  af  Vand,  som  strax  vælder  op 
og  udbreder  sig  paa  Overfladen,  naar  et  saadant  Sted 
betrædes ,    men    strax    synker    igjen ,    naar    man    træder 


322 


tilbage.  Qvægsandet  er  nemlig  endeel  elastisk  paa  Grund 
af  Vandets  Elasticitet  og  den  Luft,  som  det  indeholder. 
Det  dannes,  naar  der  f.  Ex.  ved  Overskyllinger  af  Havet 
bliver  et  Hul  i  Landtungen,  som  fyldes  med  Vand  og  til- 
lige pludseligt  eller  dog  hurtigt  opfyldes  med  Sand ,  enten 
ved  Sandflugt  eller  paa  anden  Maade,  f.  Ex.  af  Havet; 
de  enkelte  Sandkorn  faae  da  ikke  Tid  til  at  ordne  sig 
og  synke  tilbunds ,  men  blive  liggende  opstemmede  i 
Vandet,  hvormed  de  danne  en  tynd  velUngagtig  eller  tyk 
grødagtig  Masse,  som  bedækkes  af  et  nogle  Tommer  tykt 
Lag  Sand ,  der  ved  Haarrørskraften  holdes  fugtigt  af  Van- 
det forneden  og  leirer  sig  fast,  fordi  der  ikke  er  Vand 
nok  til  at  holde  det  svævende,  men  netop  saa. meget  som 
behøves  for  at  holde  det  sammen.  Ved  den  hurtige  Ned- 
styrtning føres  en  større  Mængde  Luft  med,  som  ikke 
faaer  Tid  til  at  undvige,  og  som  senere  ikke  kan  und- 
vige, eller  ialtfald  kun  langsomt,  igjennem  det  fastere 
Lag,  som  lægger  sig  derover.  Hertil  kommer  endnu  et 
Vandtryk  fra  neden,  som  deels  hindrer  Overvandet  i  at 
synke,  deels  trykker  det  op  mod  Overfladen.  Paa  denne 
Maade  danner  det  forresten  tunge  Sand  et  Hængedynd, 
som  undertiden  kun  har  en  ringe  Dybde  af  1  eller  2 
Fod,  men  ogsaa  kan  have  en  større  Dybde  og  da  bliver 
farligt  at  passere. 

Man  har  flere  Exempler  paa,  at  Heste  og  Vogne  ere 
sunkne  saa  dybt  i,  at  de  kun  med  Møie  kunde  reddes, 
og  man  skal  ogsaa  have  Exempel  paa,  at  de  ere  sunkne 
heelt  under.  Kommer  man  i  et  saadant  Hul,  gjør  man 
klogest  i  at  blive  staaende  ganske  stille  eller  bedre  at 
lægge  sig  ned,  for  at  frembyde  en  større  Overflade  til 
Modstand,  hvis  man  er  kommen  saa  dybt  i,   at  man  ikke 


323 


kan  løbe;  thi  kan  man  det,  bør  man  skynde  sig  med  at 
komme  tilbage,  da  man  ellers  kun  synker  dybere.  Men 
kan  man  ikke  løbe  og  er  sunken  i  over  Knæerne,  vilde 
man  kun  arbeide  sig  dybere  ned  ved  at  forsøge  paa  at 
flytte  Benene;  thi  idet  man  trækker  det  ene  Been  op, 
kan  man  ikke  undgaae  at  bøie  det,  og  Knæets  Overflade 
vil  derved  trykke  imod  det  Sand,  som  ligger  derover;  ved 
den  Modstand,  som  det  derved  lider,  eller  ved  det  Tryk, 
man  derved  maa  anvende  opad  for  at  gjennembryde  det 
overliggende  Sandlag,  trykkes  det  andet  Been  dybere  i, 
og  saaledes  kommer  man  for  hvert  Skridt  man  tager  dy- 
bere og  dybere  ned,  indtil  man  omsider  bliver  siddende. 
Derimod  kan  man  bedre  slippe  derfra  ved  at  krybe  paa 
alle  Fire. 

Den  sidstnævnte  Stormflod  dannede  tillige  den  saakaldte 
lille  Kanal,  der  var  beliggende  omtrent  V4  Miil  Nord 
for  den  store  og  havde  en  Brede  af  omtrent  300  Alen.  Den 
gik  hvert  Aar  mod  Syd  og  havde  efter  nogle  Aars  Forløb, 
da  den  igjen  lukkede  sig,  gaaet  hele  sin  Brede  eller  300 
Alen  sydefter,  saa  at  den  nordre  Bred  endte  der,  hvor 
den  søndre  oprindelig  var.  Denne  Tendents  til  at  gaae 
imod  Syd,  som  ogsaa  den  store  synes  at  have,  og  som 
ligeledes  viser, sig  ved  Mundingen  af  Floder  og  Kanaler 
paa  andre  Steder  af  Kysten,  f.  Ex.  ved  Ringkjøbing  Fjord, 
hvor  Udløbet  er  rykket  meget  betydeligt  mod  Syd ,  kan  kun 
tilskrives  Havets  Strømning.  Her  ved  Kysten  gaaer  nemlig 
Flodstrømmen  mod  Nord,  Ebbestrømmen  mod  Syd.  Naar 
Vandet  fra  Havet  løber  ind  i  Kanalen  i  Flodtiden,  kommer 
det  fra  Syd,  og  det  løb  saaledes  langs  med  den  0,  der 
var  dannet  mellem   begge  Kanaler,   hvorved  det  trængte 

é 

mindre  haardt  ind  imod  Nordsiden  end  mod  Sydsiden; 
naar   det   i  Ebbetiden    løb    ud  igjen,    gik   det   mod  Syd 


324 


og  fulgte  saaledes  stærkere  Sydbredden,  især  i  Mun- 
dingen, end  Nordbredden,  altsaa  ogsaa  her  paa  den 
sydlige  Breds  Bekostning.  Ved  Kanalers  Dannelse  af- 
rundes altid  Mundingerne  til  begge  Sider,  og  da  Øen  var 
smal,  gik  Afrundingen  fra  begge  Kanaler,  der  især  var 
betydelig  fra  den  store,  sammen,  hvorved  Øen  blev  af- 
skaaren  mere  mod  Vest  end  Landet  Nord  for,  hvilket 
derfor  skjød  sig  længere  ud  end  hin.  Deels  som  Følge 
heraf,  deels  som  Følgp  af,  at  Strømmen  fra  Kanalen 
mødte  Modstand  af  Bølgerne  i  Havet,  hvorved  der  op- 
stod en  Stilstand  i  Vandet  paa  dette  Sted,  som  tillod  det 
opstemmede  Sand  at  bundfælde  sig,  dannedes  der  fra 
Nordsiden  en  Revle  i  Kanalmundingen,  som  efterhaanden 
strakte  sig  længere  mod  Syd,  indtil  den  endelig  rakte 
heelt  frem  foran  Øens  Nordende  og  hindrede  Strømløbet 
over  hele  Kanalen,  undtagen  i  Sydsiden,  indtil  den  gan- 
ske lukkedes.  Paa  denne  Maade  forklares  dens  betyde- 
lige Fremrykken. 

I  Liimfjorden  laae  en  liden  Klitholm,  som  skjøndt 
den  vel  egentlig  ikke  udgjorde  en  Deel  af  Landtungen, 
dog  heller  ikke  var  ganske  uden  Forbindelse  med  den, 
idet  man  før  Kanalbrudet  af  1825  undertiden  ved  lavt 
Vande  kunde  gaae  ud  til  den  fra  Landtyngen.  Denne 
lille  Klit,  kaldet  Flegbusken,  laae  omtrent  lige  i  Gabet 
af  Kanalen,  hvor  denne  nu  udmunder  i  Fjorden,  eller  var 
idetmindste  Nabo  til  den,  idet  den  maaskee  laae  paa  Ka- 
nalens nordre  Bred.  -Men  dette  Naboskab  geraadede  den 
lille  venhge  0  med  sine  fredelige  Beboere  kun  til  liden 
Baade,  thi  jevnligt  slugte  dens  gridske  Nabo  en  Stump 
af  den,  og  neppe  var  denne  passeret  igjennem  dens  graa- 
dige  Svælg,  før  den  med  lige  Begjærlighed  saae  efter  en 
ny  Stump.      Paa   denne  Maade  blev  dens  Omfang  mindre 


325 


og  mindre,  og  da  jeg  besøgte  den  i  Aaret  1845,  var  deu 
kun  V2  Td.  Land  stor;  Aaret  efter  forsvandt  den  i  Naboens 
umættelige  Bug.  Denne  0  havde  tidligere  tjent  til  Høslet 
og  til  at  græsse  Kreaturer  paa,  men  mod  Slutningen  af 
dens  Dage  tjente  den  kun  Terner  til  Opholdssted  og 
leverede  endeel  Æg  til  nogle  Folk,  som  havde  forpagtet 
den  for  disses  Skyld. 

Da  jeg  var  der,  fandtes  den  bevoxet  med  Sand- 
s vingel  (Festuca  arenaria),  Qvikhvede  (Agropyrum  re- 
pens). Strand  Hvede  (Agropyrum  littoreum),  som  hver 
for  sig  bedækkede  en  liden  Flade;  desuden  fandt  jeg  al- 
mindelig Rør,  alm.  Røllike,  tykbladet  Strand- 
arve (Cakile  maritima)  og  GaasePotentil  (Potentilla 
anserina).  Alle  disse  Planter  stode  meget  frodigt.  Paa 
O'en  opholdt  sig  en  stor  Mængde  kentiske  Terner 
(Sterna  cantiaca),  som  aarligt  afgave  en  betydelig  Deel 
Æg;  selv  da  den  indskrænkede  sig  til  V2  Td.  Land,  leve- 
rede den  hver  3die  Dag  fra  sidst  i  iMai  til  omtrent  St. 
Hans  Dag  30  Snese ,  men  de  laae  ogsaa  saa  tætte ,  at  man 
skulde  gaae  med  Forsigtighed  for  ikke  at  træde  paa  dem. 


Efter  at  have  skildret  Landtungens  Omdannelse  ved 
Stormfloder  og  Sandflugt  gaae  vi  over  til  at  omtale  de 
Forandringer,  den  har  undergaaet  ved  Bort- 
skyllinger. 

Saavel  af  Sagn  som  af  alle  gamle  Beretninger  er- 
farer man,  at  Havet,  saa  langt  tilbage  som  man  endnu 
har  Kundskab  derom,  har  bortskyllet  betydeligt  af  Kysten 
yeå  Agger,  men  hvormeget,  har  man  ligesaalidt  nogen 
Kundskab  om,  som  om  Stormflodernes  Høide.  Ikke  en- 
gang den   sidste  Stormflods  Høide   af  1839   kjender  man, 


326 


men  efter  hvad  jeg  har  kunnet  skjønne,  har  Havet  den- 
gang naaet  en  Høide  af  omtrent  6  Fod  over  dets  daghge 
Stand. 

Efter  mine  Iagttagelser  i  en  temmehg  lang  Række  af 
Aar  bortskyller  Havet  i  Gjennemsnit  aarligt  omtrent  1 0  Alen. 
Enkelte  Aar  kan  det  paa  sine  Steder  bortskylle  over  et 
halvt  Hundrede  Alen,  medens  det  til  andre  Tider  kan 
lægge  ligesaameget  til,  men  det  er  Forandringer,  som 
man  i  Almindelighed  ikke  kan  tage  videre  Hensyn  til.  Om 
Kysten  ogsaa  paa  andre  Steder  lider  af  saadan  Bort- 
skjæring,  er  mig  ubekjendt.  Mod  Syd  skal  dette  ikke  være 
Tilfældet  længere  end  til  Bovbjerg,  mod  Nord  har  jeg 
kun  iagttaget  det  indtil  omtrent  Va  Miil  Nord  for  Agger, 
da  den  saa  ganske  ophører  indtil  1  Miil  nordligere,  men 
længer  mod  Nord  gaae  mine  Iagttagelser  ikke,  og  hvor- 
ledes det  forholder  sig  paa  den  øvrige  Deel  af  Kysten 
indtil  Skagen ,   er  mig  ubekjendt. 

Det  er  sandsynligt,  at  en  saadan  Bortskjæring  ikke 
har  fundet  Sted  til  alle  Tider,  men  at  den  forst  har  taget 
sin  Begyndelse  ved  den  engelske  Kanals  Dannelse;  men 
vist  er  det,  at  Agger  har  lidt  overordentlig  meget  derved, 
og  antager  man,  uden  just  at  gaae  tilbage  til  den  Tid,  da 
man  mener  at  den  engelske  Kanal  er  bleven  til,  at  den 
ogsaa  tidligere  har  fundet  Sted  i  samme  Forhold  som  nu, 
skjøndt  der  er  mere  Sandsynlighed  for,  at  den  har  været 
større,  saa  vilde  der  i  de  sidste  1000  Aar  være  bort- 
skyllet en  Strimmel  Land  af  10,000  Alens  Brede.  Da  nu 
Agger  Sogn  er  omtrent  2  Mile  langt,  vilde  det  altsaa  i 
den  Tid  være  formindsket  med  240,000,000  Q  Alen  o: 
omtrent  17,000  Tdr.  Land  eller  over  IV2  D  Mile.  I 
det  sidste  Aarhundrede  er  der  altsaa  alene  bortskyllet 
1700  Tdr.  Land,   og   det  er  derfor  ingen  Urimelighed,  at 


327 


(ler  endnu  for  et  Par  hundrede  Aar  siden  har  hørt  50 
Tdr.  Hartkorn  og  28  Plove  til  dette  Sogn,  uagtet  natur- 
ligviis  en  stor  Deel  af  Arealet  var  Forstrand  og  Klit. 
Efter  samme  Beregning  bortskylles  der  hvert  Aarli  170 
Tdr.  Land  eller  17  Tdr.  Land  aarligt,  og  det  flnder  virkelig 
Sted  for  Øieblikket. 

Denne  frygtelige  Bortskylling  har  ogsaa  tvunget  Be- 
folkningen deels  af  hele  Byer,  deels  af  enkelte  Huse  til 
efterhaanden  enten  ganske  at  fortrække  eller  at  flytte  deres 
Boliger  længere  tilbage.  Den  Plet,  som  før  tjente  Menne- 
skene til  Grundvold  for  deres  Boliger,  ligger  nu  fjernt  fra 
Land  og  befares  af  de  største  Skibe ;  det  Sted,  hvor  de  før 
trygt  udhvilede  deres  trætte  Lemmer  efter  Dagens  Arbeide 
og  Besværligheder  paa  det  vilde  Hav,  er  nu  selv  en  Deel 
af  det  samme  Hav  og  tjener  de  Dyr  til  Opholdssted,  hvoraf 
deres  Efterkommere  faae  deres  Næring.  Der,  hvor  den 
ene  Generation  fandt  sin  Vugge  og  sin  natiirlige  Død  høit 
over  Havets  Bølger,  der  finder  en  anden  Generation  sin 
Død  dybt  under  Havets  Overflade. 

Den  første  By,  som  blev  et  Bytte  for  Havets  Gridsk- 
hed,  eller  hvis  Beboere  maatte  fortrække  for  ikke  at  falde 
i  dets  glubende  Svælg,  var  Bo  Hum.  Den  laae  lidt  norden 
for  Agger  Kanal,  men  naar  den  ophørte  at  existere,  er 
aldeles  ubekjendt;  man  veed  kun  af  Sagnet,  at  den  en- 
gang har  været  der. 

Den  anden  By,  der  fulgte  efter,  var  Nabe,  som  laae 
omtrent  Vi  Miil  Syd  for  Øster  Agger.  Den  stod  indtil  1775, 
og  man  har  senere  fundet  Spor  af  dens  Brønde  i  Hav- 
stokken, men  det  er  alt  mange  Aar  tilbage.  Efter  Storm- 
floden i  1825,  da  Kysten,  som  ved  ethvert  Høivande,  leed 
meget,  og  Klitten,  der  tjente  til  Beskyttelse  for  Byerne, 
tildeels  bortskylledes,  flyttedes  Toft  By,  der  laae  omtrent 


328 


midt  imellem  Thybo  Røn  og  Agger  Kanal.  Da  der  ikke 
var  Byggeplads  for  Beboerne  i  deres  eget  Sogn,  nedsatte 
de  sig  paa  Thyholm.  Deres  Kirke  maatte  Aggerboerne 
flytte  i  1838,  men  allerede  nogle  faae  Aar  forud  var  den 
saa  nær  Havet,  at  man  ikke  godt  turde  besøge  den, 
skjøndt  den  sidste  Rest  dog  ikke  forsvandt  før  i  1839, 
og  endnu  et  Aarstid  eller  to  efter  saae  man  Ligkisterne 
og  de  Dødes  Hjerneskaller  og  Been  fra  Kirkegaarden  stikke 
frem  af  den  høie  Bakke,  hvori  de  hvilede.  Det  var  en 
underlig  Følelse  der  greb  En,  naar  man  om  Aftenen  i 
Skumringen  gik  paa  Stranden  under  den  høie  Bakke,  med 
det  buldrende  aldrig  rolige  Hav  paa  sin  ene  Side  og  disse 
hvide  Been  over  sit  Hoved  stikkende  frem  af  Bakken  paa  sin 
anden  Side,  hvor  de  engang  bleve  henlagte  for  at  finde, 
som  man  siger,  deres  sidste  Hvile,  men  hvorfra  de  endnu 
maatte  gjøre  en  Vandring  til  det  Element,  hvoraf  mange 
af  dem  maaskee  vare  opfiskede  som  et  Bytte  for  dets  Graa- 
dighed,  og  for  hvis  Rovbegjærlighed  de  nu  igjen  skulle 
gives  til  Priis  for  aldrig  mere  at  finde  den  Hvile,  de  i  deres 
stille  Leie  havde  søgt.  løvrigt  fortæller  Sagnet,  at  den 
nysomtalte  saakaldte  gamle  Agger  Kirke  allerede 
engang  tidligere  er  flyttet,  og  efter  hvad  ovenfor  er  anført 
om  Havets  Bortskyllinger,  er  det  ikke  usandsynligt.  Mu- 
ligen  kan  Flytningen  ogsaa  være  foranlediget  ved  Sand- 
flugt i  en  langt  tidligere  Periode,  Ugesom  man  har  Ex- 
empel  paa,  at  flere  andre  Kirker  ere  flyttede  af  den  Grund 
i  en  langt  senere  Tid,  f.  Ex.  Tolbiøl  eller  Lodberg  Kirke. 
Af  de  andre  Byer  ere  nogle  af  Thybo  Røns  Beboere 
flyttede  til  Thyholm,  og  i  Vester  Agger  og  begge  Aalum 
Byer  ere  mange  Huse  flyttede  længere  tilbage,  hvilket  endnu 
jevnligen  skeer. 


329 


Grunden  til,  at  Agger  lider  saameget  ved  Dortskylling, 
ligger  ikke  i  Søgangen,  thi  den  er  ligesaa  stærk  paa 
andre  Steder  af  Kysten  som  der,  heller  ikke  i  Bundens 
Beskaffenhed,  thi  den  er  ogsaa  eens;  men  maa  alene 
søges  i  Flodstrømmens  Retning,  som  kommer  fra  den 
engelske  Kanal  og  ved  Agger  støder  stærkere  an  mod 
Kysten  end  paa  den  øvrige  Kyststrækning.  Det  er  derfor 
ogsaa  fornemmeligt  med  Sydvest  Storm,  at  Kysten  lider 
saa  stærkt,  medens  den  i  Reglen  med  Nordvest  Vind,  da 
Strømmen  bliver  nordlig  og  altsaa  søger  fra  Landet,  ikke 
alene  ikke  lider,  men  ofte  tilsættes  og  forhøies  betydeligt. 


Vi  have  nu  faaet  et  Billede  af  Landtungens  Overflade 
og  af  de  Forandringer,  den  har  undergaaet;  det  kunde  maa- 
skee  ogsaa  have  Interesse  at  blive  lidt  nøiere  bekjendt 
med  dens  øvrige  Beskaffenhed. 

Ved  Fjorden  nordenfor  Røn  bestaaer  den  øverst  af  et  1 
Fod  mægtigt  Sandlag ;  derunder  findes  et  4  Tommer  mægtigt 
Lag  af  sandet  Blaaleerkleg,  derunder  et  1-2  Tommer  tykt 
Sandlag,  under  dette  et  V/i  Fod  mægtigt  Kleglag,  det  vil 
sige  en  kalkholdig  Blaaleer,  isprængt  med  Muslingskaller 
og  Bændeltang  og  undertiden  et  enkelt  Stykke  Rav.  Under 
dette  findes  kun  Sand.  Overfladen  er  bevoxet  med  Græs 
og  udgjør  endeel  af  Rønboernes  Eng.  Muslingelaget  be- 
nyttes til  at  kline  med  og  til  raae  Mursteen.  Det  ligger 
omtrent  1  Fod  under  Fjordens  daglige  Vandstand ,  men  dets 
Udstrækning  kjendes  ikke,  kun  veed  man,  at  det  strækker 
sig  imod  Vest  ind  under  Landtungen  til  Havet,  hvor  det 
undertiden  sees  i  Havstokken.  Man  har  ogsaa  engang 
tidligere  fundet  det  ved  Langer  mod  Syd,  men  finder  det 
nu  ikke  mere;    formodentlig    er    det   dækket  dybere   med 

22 


330 


Sand.  I  den  øvrige  Deel  af  Landtungen  findes  hverken 
dette  eller  noget  andet  Leerlag  indtil  en  Dybde  af  18 — 20 
Fod;  den  béstaaér  kun  af  et  eerisformigt'Grlislag,  med  Und- 
tagelse af  Overfladen  paa  den  høiere  Deel,  der  indtil  en 
'Dybde  af  4 — 6  Fod  bestaaer  afvexlende  af  gamle  forraad- 
néde  Gl^æssvaerlag  og  Sand  eller  Grus.  Saadanne  Lag  findes 
overalt,  men  ikke  ligemangé;  paa  sine  Steder  finder  man 
indtil  4  Lag,  der  hidrøre  fra,  at  deels  Sandflugt,  deels 
Oversvømmelser  have  dækket  den  fordums  Eng.  Ved  at 
Henligge  uforstyrret  i  nogen  Tid  har  der  atter  dannet 
sig  en  Grønsvær,  der  senere  ogsaa  er  overføget  eller 
oversvømmet  og  saaledes  fremdeles.  Det  samme  vil  blive 
Tilfældet  med  den  nuværende  Overflade  paa  den  lavere 
Deel  imod  Fjorden,  nåar  den  engang  bliver  bevoxet,  da 
"sikkert  den  samme  Skjebne  vil  ramme  den.  I  Havstokken 
^blottes  undertiden  Græssværlagene  meget  tydeligt,  og  man 
seer  da  det  nederste  Lag  undertiden  ligge  lige  med  Hav- 
fladen eller  endog  1  Fod  derunder. 

Siden  1839  har  man  forsøgt  at  anlægge  Dæmninger 
^paa  Landtuhgen  for  at  beskytte  Liimfjordens  Kyster  mod 
'Oversvømmelser.  Skjøndt  et  saadant  Foretagende  har 
mange  Vanskeligheder  at  kæmt)e  imod,  -kan  det  dog  lyk- 
kes, som  Erfaring  har  lært,  og  naar  Kysten  ikke  bort- 
skylledes, vilde  man  være  istand  tilat  danne  en  ny  Klit- 
række, sotii  vilde  v^re  fuldkommen  betryggende;  men 
'ved  den  stærke  Bortskylling  undergraves  omsider  Dæm- 
pningen, og  paa  denne  Maade  ere  allerede  et  Par  Rækker 
blevtie  et  *Bytte  f6r  Havet,  der  ogsaa  stærkt  truer  de  til- 
^bagéstaaende. 

I  en  af  Dættmingsgravene  (o:  Grave,  som  ete  dannede 
ved  deraf  at  tage  Materiale  til  Dæmningerne)  lidt  Syd  for 
Agger  viste  sig  et  meget  interessant  og  mærkeligt  Forhold. 


331 


Kort  efter  dens  Gravning  udviklede  der  sig  nemlig  i  den 
en  stærk  Plante væxt,  hvormed  den  ganske  blev  dækket,  og 
som  især  bestod  af  Potomageton  (Vandax)  og  Chara  Arter,  Siv 
og  Rør.  Jordbunden,  som  her  ligger  omtrent  6  Fod  over 
Havet,  bestaaer  øverst  af  9 — 12  Tommer  løs  Grønsvær  af 
Graaris-Piil ,  Græs  og  andre  Urter,  hvorunder  ligger  et  2 
Fod  mægtigt  Lag  Sand ,  derunder  et  noget  mudret  4  Tom- 
mer tykt  Lag  Sand,  sparsomt  gjennemflettet  af  forraadnede 
Plantedele  og  Rødder,  og  under  dette  et  2 — 3  Tommer 
tykt  Lag  tørvagtig  Svær,  bestaaende  af  Vandax  og  Chara 
Arter  samt  Rør;  derpaa  kommer  et  2  Tommer  tykt  Lag 
Sand,  hvorunder  ligger  et  1 — 2  Tommer  tykt  Lag  sand- 
blandet  Svær,  som  dog  ikke  alletider  er  lige  kjendeligt  og 
maaskee  deelviis  mangler;  herunder  findes  kun  Sand. 

•Hvorfra  ere  nu  disse  Planter  komne?  De  findes  med 
Undtagelse  af  Rørene  ikke  der  omkring.  Fladesøen  er 
det  nærmeste  Sted,  hvor  de  findes,  og  den  ligger  1 — 2000 
Alen  derfra  uden  at  staae  i  nogensomhelst  Forbindelse 
dermed.  Der  ligger  desuden  Khtter  imellem  den  og  Gra- 
den, og  den  ligger  Nordost  derfor.  Vinden  blæser  sjelden 
fra  den  Kant  og  vilde  neppe  kunne  føre  Frø  med  sig  af 
de  nævnte  Plantearter,  der  tilmed  kom  frem  i  altfor  stor 
Mængde  til  at  være  fremkomne  af  et  tilfældigt  henkastet 
Frø.  Gaaden  kan  kun  løses  derved,  at  Fladesøen  tid- 
ligere har  havt  sit  Udløb  igjennem  Agger,  idet  den  fra  sit 
sydvestlige  Hjørne  eller  lidt  østligere  er  gaaet  i  en  Bue  mod 
Vest  henimod  Klitten,  lidt  Syd  for  Øster  Agger,  og  derfra 
har  fortsat  sit  Løb  i  sydøstlig  Retning  og  udmundet  i  den 
Jille  Vig  af  Liimfjorden,  som  kaldes  Skiver  og  er  l)eliggende 
Syd  for  Øster  Agger  i  det  nordvestlige  Hjørne  af  Fjorden, 
hvortil  der  endnu  løber  en  bile  Bæk,  som  optager  og 
bortfører    det    overflødige  Vand   fra    den  Byen   nærmest- 

22  ♦ 


332 


liggende  Jord  mod  Syd.  Muligen  har  Udløbet  ogsaa  paa 
det  nævnte  Sted  dannet  en  liden  Udvidelse  som  en  Mose- 
strækning. Herfra  maae  hine  Planter  forskrive  sig.  Søen 
med  sit  Udløb  og  mulige  Udvidelse  har  ligesom  nu  været 
bevoxet  dermed;  Planterne  have  kastet  Frø,  men  dette 
saavelsom  da  selv  ere  blevne  overføgne  med  Sand  og  Ud- 
løbet maaske  ganske  eller  tildeels  stoppet.  Det  lille  tørv- 
agtige Sværlag,  som  jeg  kalder  det,  med  sine  Vandax 
og  Chara  Arter  blev  derved  tilintetgjort  af  det  over- 
liggende mudrede  4  Tommer  tykke  Sandlag.  Hverken 
disses  Frøe  eller  Rødder  kunde  gjennembore  det,  der- 
imod vare  Rørrødderne  stærke  nok  til  at  bryde  igjennem 
og  fortsætte  deres  Væxt  i  den  nye  Bund ;  men  ogsaa  disse 
bleve  dog  senere  dækkede  og  tilintetgjorte  ved  nye  Lag 
af  Sand,  der  tiUige  udslettede  ethvert  Spor  af  Aaløbet. 

Som  Følge  af  denne  tidligere  Plantevæxt  og  dens  suc- 
cessive Overleiring,  finder  man  nu  kun  Rør  og  Siv  spire 
frem  i  Graven  der,  hvor  man  kun  er  naaet  ned  til  det 
mudrede  Lag,  men  Vandax  og  Chara,  hvor  ogsaa  dette 
Lag  er  gjennemgravet  og  man  er  naaet  ned  til  det  tørv- 
agtige Sværlag.  Fra  Rødderne  af  den  fordums  Plante- 
væxt kan  den  nuværende  naturhgviis  ikke  komme,  da  de 
forlængst  ere  forraadnede,  men  det  afkastede  Frø  har, 
udelukket  fra  Luften,  kunnet  vedligeholde  sin  Spireevne, 
og  herfra  er  det  at  Gravene  nu  fyldes  med  Planter. 

Det  var  interessant  at  vide,  hvorlænge  Frøet  saaledes 
har  ligget  og  opbevaret  sin  Evne  til  at  spire,  men  herom 
kan  man  ingen  Kundskab  faae;  kun  veed  man  af  Sag- 
net, at  Fladesø  engang  har  havt  sit  Udløb  igjennem  Agger, 
hvilket  ogsaa  synes  at  bekræftes  af  Stedforholdene  og  af 
det  ovenfor  omtalte  gamle  Dokument,  ifølge  hvilket  Fiskeri- 


333 


rettigheden  i  Gaardhus  Mølleaa  blev  solgt  1663,  til  hvilken 
Tid  Fladesøens  Udløb  altsaa  maa  have  været  der;  det  er 
følgelig  maaskee  henimod  200  Aar,  at  Frøene  have  be- 
varet deres  Spireevne. 

Paa  Overfladen  af  Landtungen  langs  Fjordsiden  af- 
sætter der  sig  undertiden  et  tyndt  Sliklag,  som  efter  at 
være  tørt  danner  en  meget  tynd  Skorpe,  der  bruser  stærkt 
med  Syre  og  altsaa  indeholder  kulsuur  Kalk,  men  hvis 
Hovedbestanddeel  er  Leer  med  en  Ubetydelighed  af  or- 
ganisk Stof.  Det  vilde  Tid  efter  anden  meget  bidrage 
til  at  fremme  Plantevæxten ,  naar  ikke  begge  ved  storm- 
fuldt Høivande  bleve  forstyrrede  af  Havet.  Forresten 
dannes  Overfladen,  især  mod  Havet,  af  Gruus ,  Steen, 
hvoraf  Størstedelen  er  Flint,  Qvartssand  og  undertiden 
Titan  -  Jern  -  Sand ;  tillige  opkaster  Havet  hyppigt  Brud- 
stykker af  en  Sandsteen ,  som  deels  er  finere ,  deels 
grovere  og  deels  næsten  udelukkende  sammenkittet  af 
Smaasteen.  Bindemiddelet  er  Kalk,  og  man  finder  hyppigt 
Skaller  af  Hjertemuslingen  (Cardium  edule),  den  alminde- 
lige Musling  og  Strandsneglen  (Littorina  littorea)  indkit- 
tede deri. 

Skjøndt  der  efter  Stormfloden  af  1839  ikke  var  Spor 
afPlantevæxt  paa  den  stærkt  oversvømmede  Deel  af  Land- 
tungen, og  skjøndt  den  ofte  forstyrres  ved  Fjordens  For- 
bindelse med  Havet,  har  den  dog  begyndt  at  vise  sig  igjen 
og  vilde  snart,  naar  denne  Forbindelse  ophørte,  dække 
hele  Overfladen.  Den  Plante,  som  først  indfinder  sig  paa 
de  lavere  Dele,  er  Salturt  (Salicomia  herbacea),  men 
foruden  denne  forekommer  her  paa  den  øvrige  Deel 
ogsaa  Melde,  Fioringræs,  Sødgræs  (Glyceria  di- 
stans).  Klittag,  Sodaurt  (Salsola  Kali),  Sand  Star  (Ca- 
rex  arenaria),  Graaris  Piil  (Salix  arenaria),  Strandarve 


334 


(Halianthns  peploides) ,  Gaase  Potentil  (Potentilla  anse- 
rkia)t  og  almindelig  Padderokke  (Eqvisetum  arvense). 
Paa  den  bevoxede  Deel  af  Landtungen,  som  ikke  har 
været  oversvømmet  11839,  forekomme  endnu  mange  andre. 
Det  er  mærkeligt,  hvilken  Længde  Tagrøret  (Phragmites 
communis)  kan  opnaae  paa  fugtige  Steder.  Jordbunden 
er  for  ufrugtbar  til  at  frembringe  en  kraftfuld  opret  Væxt, 
ogsaa  mangler  der  Vand  hertil,  men  istedetfor  at  gaae  i 
Veiret  løbe  Rørene  langs  henad  Overfladen  og  kunne  paa 
denne  Maade  opnaae  en  Længde  af  10 — 13  Alen  og  der- 
over. Fra  Leddene  skyde  de  ofte  smaae  Redder  ned  i 
Sandet  og  opsende  hist  og  her  smaae  Straa  af  et  Par 
Fods  Høide.  Paa  Dæmningerne  og  de  smaae  tilbageblevne 
Klitbakker  findes  foruden  nogle  af  de  nævnte  Planter 
desuden  Marehalm  af  en  særdeles  kraftfuld  Væxt.  Man 
kan  finde  Blade  af  V2  Tommes  Brede,  Straa  af  indtil  3  Alens 
Høide  og  Ax  af  indtil  12 — 13  Tommers  Længde.  Endvidere 
Strandsennep  (Cakile  maritima)  ,  som  kan  udbrede 
sig  rosetformigt  indtil  2  Fods  Diameter,  Strand  Mands- 
tro  (Eryngium  maritimum).  Sand  Svingel  (Festuca  are- 
naria),  blodrød  Storkenæb  (Geranium  sangvineum),  al- 
mindelig Kongepen  (Hypochæris  radicata),  haarig 
Høgeurt  (Hieracium  Pilosella),  smalbladet  Høgeurt 
(Hieracium  umbellatum),  Blaa  Munke  (Jasione  montana), 
nøgenstænglet  Flipkrave  (Teesdalia  nudicaulis),  al- 
mindelig Kjellingetand  (Lotus  corniculatus) ,  Strand 
Ært  (Lathyrus  maritimus),  bitter  Steenurt  (Sedum  acre), 
sivbladet  Qvikgræs  (Agropyrum  junceum),  Hare  Klø- 
ve r  (Trifolium  arvense),  Stedmodersblomst  (Viola trico- 
lor),  graa  Sandskjæg  (Corynephorus  canescens),  gul 
Run  db  æ  Ile  (Anthyllis  vulneraria),  gul  Snerre  (Galium 
verum) ,    hørbladet    Torskemund    (Linaria    vulgaris), 


almindelig   Røllike    (Achillea    mjHefolium)    og    nmd- 
bladet  Klokke  (Gampanula  rotundifolia). 

Ligesom  Plantevæxt^a  er  sparson),,  saaledes  ere  ogr 
saa  de  Dyr,  som  opholde  s|g  paa;  Lapdtungefl ,  kun  faae 
og  det  endog  af  So-  og  Sumpfugle,  iiaglet  den  ^r  qvfir 
givet  af  Vand  næsten  paa  alle  Kaa/,er.  Af  Pattedyr  op- 
holjdt  der  sig  for  nogle  Aar  tilbage  en  Ræv,  men  den 
blev  snart  fordrevep  og  har  senere,  ikke  indfundet  sig; 
derimod  h*jLf  der  v^ret  en  stor.  ]VI,æi^gde  Harer,  men  og- 
saa  de  ere.  tagne  betydeligt  af;  forresten  veed  jeg  ikk,e,  at 
der  opholde  sig  andre  Pattedyr  end,  Mus,  som  findes 
overalt  i  Klitten.  Af  Fugle,  ere  den  lille  Præ  s  te - 
krave  (CharadriuS; biaticula),  af  Aggerboejne  kaldet  Strand- 
sker eller  Toller,  den  kentsl^e  Terne  (Sjterna  cantiaca), 
der  dog  siden  Flegbuakens  Forsvinden  niere  træl^l^er 
over  Landtungen  end  opholder,  sig  paa  den,  den  nor,- 
diske  Terne  (St.  arctica),  og  den  lille  Terne  (St.  miniita) 
de  almindeligste.  Desuden  finder  man  forskjellige  Maa- 
ger, Brokfuglen  (Cliara^ri,us pluvialis),  Strandskaden 
(Hæmatopus  ostralegus).  Regnspoven  (Numenius  ar- 
cuatus),  Skovsneppen  (Scolopa^ rustjcola,  sjelden  og  kun 
en  enkelt),  den  alm  in  deligs  (lyl,^,(i;ringa  alpina),  fto^- 
been  (Totanus  Calidris),  af  AggerJ;)oerne  kaldet,  Blie, 
Klyden  (Skomagersyl,  ^ejcurvirosti^s^  A.rvocetta)  og  Kragen 
(Corvus  Cornix)  (sjelden  og  kun  om  Vinteren.  Det  paa- 
staaes,  at  om  Foraaret  rei^e  Kragerne  til  Norge  for  at  yngle, 
og  at  Skibe  i  oijidt  Xeir  skille  vaere  bjevft^  heelt  besJ^t^q 
med  dem  icjet  de,  ere  bl§^n^  trætte  pja^  Reisen ;  man  siger 
ogsaa,  at  man  undertiden  seer  store  Flokke  vende  tilbage, 
skjøndt  Veiret  er  godt,  men  der  er  da  Uveir  ivente,  S091 
de  ikke  ville  udsætte  sig  for.  Formodentlig  trække  de 
ogsaa  til  Skovegne  her  i  Danmark;    t^\   \}^\  ^r   det,    at 


336 


man  aldrig  seer  en  Krage  her  i  Egnen  om  Sommeren). 
Fremdeles  findes  Solsorten  (Turdus  merula),  Snekokken 
(Emberiza  nivalis),  undertiden  i  store  Flokke,  Sanglærken 
(Alauda  arvensis),  undertiden  i  temmelig  Mængde  for  at  søge 
Klittagfrø  paa  Dæmningerne,  og  Agerhøns  (Perdix  cinerea), 
tidligere  ikke  faae ,  men  nu  i  Aftagende.  Ternerne,  Strand- 
skaden og  Præstekraven  lægge  deres  Æg  paa  den  nøgne, 
grusede  Landtunge  i  en  liden  af  dem  selv  dannet  For- 
dybning, uden  nogensomhelst  anden  Redebygning. 

Efter  den  varme  Sommer  i  1846  traf  jeg  om  Efteraa- 
ret  adskillige  Vandregræshopper  (Gryllus  migratorius). 
Før  den  Tid  vare  de  ikke  sete  her,  og  de  have  heller  ikke 
været  at  see  i  de  sidste  tre  Aar.  En  temmelig  streng  Vinter 
synes  at  have  tilintetgjort  dem.  De  fandtes  kun  i  August, 
September  og  de  første  Dage  af  October  og,  med  en  en- 
kelt Undtagelse,  kun  paa  Dæmningerne  ved  Agger. 


Denne  Skildring  viser  den  sørgelige  Skjebne,  som 
Agger  Sogn  har  undergaaet;  der  er  neppe  nogen  Deel 
af  Danmark,  der  har  Hdt  saa  uafbrudte  og  voldsomme 
Forandringer  som  denne  lille  Plet.  Fra  frugtbart  Ager- 
land med  dertil  hørende  Byer,  en  stor  og  udstrakt  Eng- 
strækning med  fortrinligt  nærende  Græs  langs  Liimfjor- 
dens  stille  Bredder  og  en  beskyttende  Klitrække  mod  det 
brusende  Havs  Bølger,  er  det  forvandlet  til  en  vid  og  øde 
Gruusslette  næsten  uden  Ager  og  Eng,  uden  beskyttende 
Klitter,  kun  med  Halvdelen  af  dens  Byer  og  uden  Udsigt 
til  at  turde  haabe  en  bedre  Fremtid.  Men  neppe  have 
Naturkræfterne  heller  paa  noget  Sted  virket  saa  uafbrudt 
og  uhindrede  for  at  fuldbyrde  et  saadant  Ødelæggelsens 
Værk.     Stormen  driver  Havet  over  sine  Bredder,   og  vildt 


337 


tumle  dets  Bølger  sig  for  at  sløife  Alt,  hvad  der  møder 
dem ,  Strøm  og  Bølge  arbeide  uafbrudt  for  at  baue  sig  Vel 
dybere  ind  i  Landet,  Vinden  hvirvler  Sandet  frem  for  at 
dække  og  tilintetgjøre ,  hvad  Vandet  ikke  kunde  naae; 
saaledes  har  Naturen  virket  i  Aarhundreder,  og  saaledes 
virker  den  endnu  og  vil  stedse  virke.  Fremtiden  er  saa- 
ledes ikke  lysere  end  Fortiden,  men  Beboerne  see  den 
med  Rolighed  imøde  og  elske  deres  lille  Plet  høiere  end 
Kongen  sine  gyldne  Sale. 

Dersom  Sibylles  Spaadom  skal  gaae  i  Opfyldelse, 
skal  der  engang  fiskes  Torsk,  hvor  Vestervig  Kirkegaard 
nu  hgger,  og  vist  er  det,  at  bliver  Havet  ved  at  bortskylle 
af  Landet  —  og  der  er  for  Tiden  ikke  nogen  Kjendsgjerning 
forhaanden,  hvoraf  man  kan  slutte,  at  det  vil  ophøre  her- 
med —  saa  maa  det  engang  skee,  men  naar,  maa  man 
lade  henstaae  til  en  uvis  og  fjern  Fremtid;  derimod  kan 
man  med  stor  Rimelighed,  næsten  Vished,  slutte,  at 
Agger  om  100  Aar  ikke  mere  existerer. 


iia-HiMw 


Om  Tobaksrogningens  Indflydelse  paa  det  menneske- 
lige Legeme, 

(A.f  O.  T.  R.  Schjodt,  practiserende  Læge  i  Horsens.) 


Ilet  Æmne,  med  hvis  Behandling  vi  paa  disse  Blade  ville 
beskjæftige  o&,  er  en  Betragtning  af,  hvorvidt  en  nur 
omstunder  af  de  fleste  Mænd  antagen  Vane,  neiiptUg 
Tobaksrøgningen ,  kan  ansees  for  at  være  skadelig  eller 
ikke.  Vi  kunne  her  ikke  behandle  den  forelagte  Op- 
gave med  den  Videnskabelighed  som  ligeoverfor  Læsere, 
der  alle  ere  fortrolige  med  Lægevidenskabens  og  Che- 
miens  Grundsætninger  og  Resultater ,  men  vi  ville 
bestræbe  os  for  at  gaae  ind  paa  Undersøgelsen  af  dette 
Thema  paa  en  saadan  Maade,  at  det  Videnskabelige  kom- 
mer til  at  staae  i  et  mindre  skarpt  Modsætningsforhold  til 
det  Almeenforstaalige ,  og  at  begge  kunne  understøtte 
hinanden,  for  at  vi  saavidt  muligt  kunne  komme  til  en 
nogenledes  klar  Kundskab  om ,  hvorvidt  vi  i  Gjenstanden 
for  vor  Betragtning  kunne  see  det  Behagelige  forenet  med 
det  Gavnlige.  Jeg  har  tænkt  mig  først  i  Korthed  at  ville  med- 
dele Tobaksplantens  Udbredelse  og  Skjæbne  i  Europa,  og 
dernæst  at  omtale  dens  Bestanddele,  for  derpaa  efter  Viden- 
skabens nuværende  Standpunkt  paa  en  populær  Maade  at 
fremstille  dens  Indflydelse  paa  det  levende  Legeme. 


339 


Den  almindelige  Tobak  er  de  tørrede  Blade  af  en 
Plante,  sombenævnesTobaksplanten.  Dens  i  Plantelæren 
anførte  systematiske  Slægtsnavn  erNicotiana;  idetnatur-^ 
lige  System  har  den  sin  Plads  i  Kartoffel  familien,  So-^ 
laneae,  og  i  detLinnéske  System  hører  den  til  Klassen  med  de 
5  Støvdragere,  Pentandria.  Den  har  sit  egentlige  Hjem  i 
America;  paa  nogle  Steder  staaer  Nordamerica,  paa  andre 
Sydamerica  anført  som  dens  Fædreland.  Senere  er 
den  funden  i  Asien  og  dyrkes  nu  paa  flere  Steder  I  Europa. 
Den  Tobak,  der  flndes  her  i  Landet,  er  den  saakaldte  aK 
mindelige  Tobak  (Nicotiana  tabacum),  Bondetobak  (N.  rus-^ 
tica),  Jomfrutobak  (N.  panniculata)  og  Soldatertobak  (N. 
glutinosa).  I  Begyndelsen  af  den  sidste  Halvdeel  af  det 
16de  Aarhundrede,  fortælles  der,  er  den  bleven  ført  til 
Spanien  og  Portugal  fra  Provindsen  Tab  ae  a  paa  Øen  Haiti, 
hvorfra  den  ogsaa  skal  have  faaet  sit  Navn;  dog  er  man 
angaaende  dette  sidste  Punkt,  nemlig  Navnets  Herkomst, 
ikke  ganske  paa  det  Rene,  thi  Andre  sige,  at  Spanierne 
have  opkaldt  Tobakken  efter  en  Væxt,  som  findes  i  Arabien, 
hvor  den  kaldes  Tab  o,  og  som  skal  have  Lighed  med  To- 
baksplanten, men  til  hvilken  Slægt  og  Art  hin  Plante  selv 
maa  henføres,  derom  er  man  atter  uvis.  Man  seer  altsaa, 
at  Oprindelsen  til  Navnet  er  dunkel,  men  ligesom  enhver 
Plante  har  sit  Navn  baade  af  det  Folk,  i  hvia  Land  dea 
^oxer,  og  &m  Benævnelse  af  Botanikeren,  saaledes  gaaer 
det  ogsaa  med  den  Plante,  vi  her  beskjæftige  os  med. 
Om  Oprindelsen  til  dens  botaniske  Navn,  Nicotiana, 
ere  vi  derimod  ikke  i  Tvivl,  thi  Aaret  efter  at  den  var 
sendt  til  Spanien,  indførtes  den  ogsaa  i  Frankrig  af  den 
franske  Gesandt  i  Lissabon,  ved  Navn  Jean  Nicot,  hvoraf 
Plantens  Navn.  Endskjøndt  den  ikke  paa  andre  Steder 
blev  modtagen  med  samme  Naade  af  Regj e ringe rne ,   som 


340 


i  Spanien,  Portugal  og  Frankrig,  udbredtes  dens  Anven- 
delse dog  efterhaanden  mere  og  mere,  først  til  Snusning 
og  senere  til  Røgning;  og  hvor  findes  nu  et  Sted  i  Eu- 
ropa, som  ikke  tæller  Tobaksrøgere  blandt  dets  ikke  blot 
mandlige,  men  endog  qvindelige  Befolkning,  ja  selv  Børn? 
I  Schweiz,  Rusland ,  Italien ,  i  Tyrkiet  endog  var  i  sin  Tid 
Planten  forbudt,  og  haarde,  selv  infamerende.  Straffe  vare 
fastsatte  for  Brugen  af  den;  ja  i  sidstnævnte  Land,  Tyr- 
kiet, hvor  den  nuomstunder  hører  til  en  af  Folkets  Nød- 
vendighedsartikler, var  der  ved  Lov  bestemt  Dødsstraf  for 
al  Tobaksrøgning.  Saa  skadelig  ansaaes  Planten  tidligere 
at  være,  men  hvorledes  have  dog  ikke  Tiderne  forandret 
sig,  thi  i  Østerrig  driver  nu  Regenten  Monopol  med  To- 
baksbladene, og  paa  andre  Steder  blive  selv  de,  der  fra- 
raade  Andre  Brugen  af  dem,  straffede.  Saameget,  hvad 
Plantens  Herkomst  og  Skjæbne  angaaer;  vi  ville  nu 
gaae  over  til  et  andet  Punkt,  nemlig  densBestanddele. 
Foruden  Stoffer  som  Gummi,  Stivelse,  Æggehvide, 
nogle  Syrer  og  Salte  m.  m.  findes  2  væsentlige  Bestand- 
dele i  Tobakken,  som  meddele  den  dens  fremragende  Egen- 
skaber. Det  ene  Stof  kalde  Chemikerne  Nicotianin,  det 
andet  Nicotin;  begge  vindes  de  ved  Tobaksbladenes  De- 
stillation. Nicotianin  har  skarpe  og  meget  bedøvende 
Egenskaber ,  dets  Farve  er  hvid ,  og  det  seer  ud 
som  smaa  Chrystaller;  det  andet  Stof,  Nicotin,  er  af  en 
olieagtig  Beskaff'enhed  og  uhyre  skarpt.  Ved  at  høre  Nav- 
net Nicotin  ville  vist  mange  af  Læserne  ihukomme  et  Cri- 
minaltilfælde,  som  for  nogle  Aar  tilbage  har  afgivet  et 
levende  Conversationsthema  i  hele  Europa,  nemlig  Mordet 
paa  Svogeren  af  den  senere  henrettede  belgiske  Greve 
Bocarmé.  Den  franske  Læge  og  Chemiker  Orfila  har,  for- 
anlediget af  det  omtalte  Mord,  som  netop  fandt  Sted  med 


341 


Giften  Nicotin,  foretaget  en  Deel  Experimenter  med  dette 
Stof  paa  levende  Dyr.  Her  er  ikke  Stedet  at  berette  denne 
berømte  Mands  Resultater,  som  han  selv  har  forelæst  i  en 
Afhandling  for  det  franske  Academie  nationale  de  medi- 
cine,  men  vi  ville  kun  anføre  saa  meget,  som  der  er  nød- 
vendigt til  vor  Opgaves  Behandling.  Nicotin  vindes  ved 
at  lede  Tobaksrøg  gjennem  Vand,  helst  et  saadant,  der 
iforveien  er  gjort  suurt  ved  Hjælp  af  Svovlsyre;  herved 
dannes  svovlsuurt  Nicotin,  hvoraf  det  rene  Nicotin  ad 
chemisk  Vei  kan  uddrages.  Denne  Substans  er  olie- 
agtig, klar  og  hvid,  opløselig  i  Æther,  fede  Olier,  Viin- 
aand  og  Vand;  den  er  brændbar  og  udstøder  ved  For- 
brændingen skarpe  Dampe ,  der  lugte  af  Tobak.  Den  er 
sammensat  afQvælstof,  Kul  og  Brint  paa  en  saadanMaade, 
at  Grundstofferne  kunne  ordnes  til  Ammoniak  og  en  Kul- 
l)rinteforbindelse. 

Orfila  har  tillige  foretaget  en  Analyse  af  forskjellige 
Tobaksorter,  nærmest  med  Hensyn  til  Nicotinets  Procent- 
mængde ,  som  ikke  er  uinteressant ,  og  som  stiller  sig 
paa  følgende  Maade: 

Havanna   ...  2,0  pCt.  Nicotin 

Maryland  ...  2,3  —       — 

Pas  de  Caiais   4,9  —       — 

Du  Nord  ...  6,6  —       — 

Virginia    ...  6,9  —       — 

Du  Lot  ...  8,0  —  — 
Vi  anførte,  at  Nicotin  kan  betragtes  som  indeholdende 
Ammoniak,  det  samme  Stof,  som  man  fornemmer  ved 
at  lugte  til  en  Flaske  med  Salmiakspiritus,  der  ikke  er 
Andet  end  Vand ,  hvori  der  er  opløst  Ammoniak. 
Denne   Luftart  udvikler  sig   ogsaa  virkelig,    naar  Tobaks- 


342 


bladene,  efterat  de  iforveien  ere  blevne  samlede  i  Bundter, 
skulle  til  at  gjære,  hvad  der  i  det  techniske  Sprog  kaldes 
at  svede,  men  da  derved  en  stor  Deel  af  Tobakkens 
«karpe  Egenskaber  gaaer  tabt,  sørge  altid  Tobaksfabrican- 
teme  for,  at  en  saadan  Gjæring  ikke  skeer  for  hurtigt. 

Den  anden  Substans,  der  har  meget  stærkt  bedøvende 
Egenskaber,  nemlig  Nicotianin,  erholdes  som  anført  ligeledes 
ved  Tobakkens  Forbrænding,  men  kan  saavelsom  Nicotin 
vindes  baade  ved  den  tørre  og  vaade  Udskillelse.  Til- 
beredes den  ved  Bladenes  Destillation  med  Vand,  saa  maa 
den  uklare  overdestillerede  Vædske  fra  Tobakken  henstaae 
i  flere  Dage,  førend  Nicotianin  afsætter  sig  som  hvide 
Chry staller  i  Forlaget. 

Vort  egentlige  Formaal  var  at  eftervise  Tobaksrøg- 
ningens  Indflydelse  paa  den  menneskelige  Orga- 
nisme. For  nu  at  fremstille  denne  Deel  af  vor  Betragtning  i 
et  saa  klart  Lys  som  muligt,  troer  jeg,  at  jeg  gjør  rettest  i 
først  at  fortælle ,  ad  hvilke  Veie  Tobaksrøgen  kommer  til  at 
virke  ,  altsaa  dens  Virkningsroaade ,  og  dernæst  at  gaae 
over  til  dens  Virkningsphænomener,  d.  v.  s.  Følgerne  af 
dens  Tilstedeværelse  og  Indflydelse  paa  den  levende  Or- 
ganisme. 

Tobaksbladene  høre  til  den  Slags  Stoffer,  som  vi  i 
vort  store Medicamentforraad  kalde  »bedøvende«.  Alle  be- 
døvende Midler  have  imidlertid  ikke  een  og  den  samme 
Egenskab,  men  denne  retter  sig  ogsaa  efter  de  andre 
Stoffer,  hvormed  det  bedøvende  er  blandet.  Da  vi  i  To- 
bakken foruden  en  skarp  ogsaa  finde  en  bedøvende  Sub- 
stants,  henføre  vi  den  til  de  skarptbedøvende  Midler,  og 
forsynet  med  disse  Egenskaber  kan  Planten  i  forskjellige 
Former  gjøre  sin  Indflydelse  paa  Organismen  gjældende. 
En  af  de   mange  Former,    hvori  Tobakken  kan  bibringes 


343 


l^fégemet,  ag  den,  som  'ér  den  meest  udbredte,  er  Røgen, 
'elfer  med  andre  Ord:  deh  tørre  Destillation  af  Bladene, 
liVorved  hine  ovenfor  OMalte  Substantser  udvikles,  gaaer 
forud  for  Nydelsen  af  samme.  Ogsaa  i  Lægevidenskaben 
attvendes  Tobaksrøgen  som  Medicament  i  visse  Sygdomme, 
'fifiéfn  da  vor  Opgave  kun  er  at  oplyse  Tobaksrøgningens 
1hdvii*kning  paa  Forbrugeren ,  men  ikke  alle  de  andre 
Maader,  hvorpaa  Stoffet  kan  bibringes  Organismen, 
saa  indskrænke  vi  os  til  at  undersøge  de  Veie,  ad 
hvilke  Tobaksrøgningen  gjør  sin  Indflydelse  gjældende. 
Disse  Veie  ere  Munden  og  Maven  paa  den  ene  Side,  og 
Aandédrætsorganet  (Lungerne)  paa  den  anden.  Vi  ville 
først  betragte  Munden  og  Maven  som  Giftenes  Leder. 
Disse  2  nævnte  Dele  af  det  menneskelige  Legeme  ere  paa 
héle  deres  indvendige  Overflade  overtrukne  med  en  Hinde, 
'S'Om  vi'kalde  Sliimhinden,  og  som  har  den  Egenskab  formedelst 
'én  utallig  Mængde  smaa  mikroskopiske  Kjertier,  der  afsondre 
eh  slimet  Vædske,  at  holde  sig  glat  og  fugtig.  Sliimhinden 
er  endvidere  forsynet  med  et  mikroskopisk  Net  af  ligesaa 
'Utallige  Aarer,  som  paa  Grund  af  deres  særegne  Bygning 
'ere  istand  til  at  optage  Stoffer,  der  kunne  opløses  i  Mun- 
dens og  Mavens  Vædsker,  for  derfra  at  føre  dem  videre, 
indtil  de  undergaae  deres  Forvandlinger  og  Udskillelse ; 
disse  Aarer  ere  et  Slags  Sugeaarer ,  et  Navn  der 
'imidlertid  kun  ér  brugt  i  billedlig  Forstand,  thi  Sugningen 
gEtaer  her  ikke  for  sig  paa  den  mechaniske  Maade,  vi  i 
Physiken  lære,  nemlig  derved,  at  den  ydre  Luft  presser 
det  Legeme,  hvorpaa  Sugningen  gaaer  ud,  ind  i  et  andet 
Rum,  hvor  Luften  er  bleven  fortyndet,  som  f.  Ex.  ved  at 
sætte  en  med  fortyndet  Luft  forsynet  Kop  i  et  Kar  med 
Vand ,  hvor\ed  dette  stiger  op  i  Koppen.  Ganske 
anderledes  forholder  det  sig  med  Aaremes  Sugning ;    her 


344 


er  det  Aarevægenes  Gjennemtrængelighed  og  Haarrørs- 
kraften,  der  gjør  sig  gjældende,  og  Virkningen  skeer 
igjennem  Rør  eller  Canaler,  saa  fine,  at  intet  Menneske  kan 
gjøre  dem  efter,  thi  deres  Vidde  ligger  imellem  0,001  og 
0,005  Pariser  Tomme;  de  ere  saaledes  af  en  Dimension, 
der  kun  er  at  opdage  ved  Hjælp  af  Mikroskopets  mangfoldige 
Forstørrelse.  Ved  at  Tobaksrøgen  pirrer  Sliimhinden  i  Mundens 
Huulhed,  sættes  baade  de  store  Spytkjertler  og  de  omtalte  smaa 
Rjertler  i  en  forøget  Virksomhed;  der  skeer  et  større  Blodtilløb, 
og  Sliim-  samt  Spytafsondringen  befordres.  I  denne  frem- 
kaldte Vædske  finder  nu  Røgen  et  Legeme,  hvori  den 
kan  faae  de  skarpe  og  bedøvende  ^Substanser,  som  den 
indeholder,  afsat  og  opløst;  Tobakspiben  er  saaledes  Retorten, 
og  Mundhulen  Forlaget  til  de  avlede  Stoff'er.  Ad  hvilken 
Vei  nu  disse  komme  ind  i  Organismen,  vil  af  det  Fore- 
gaaende  være  Læserne  klart;  saavel  det  skarpe  som  det 
bedøvende  Stof,  der  saaledes  ad  chemisk  Vei  har  afsat 
sig  i  Spyttet,  vil  derpaa  af  Mundens  Blod-  eller  Sugeaarer 
føres  videre  omkring  i  Legemet.  Der  gives  Nogle,  som 
synke  den  afsondrede  Vædske,  Andre,  som  fjerne  den  ud 
af  Munden  o:  de  spytte.  De  Første  bringe  altsaa  det  med 
de  omtalte  Stoffer  forsynede  Spyt  ned  i  Maven,  men  dermed 
ere  de  ikke  hjulpne,  thi  ogsaa  herfra  optages  Bestand- 
delene paa  samme  Maade  som  i  Munden  af  de  utallige 
Aarer,  som  findes  udbredte  paa  Mavens  Sliimhinde ,  for  at 
føres  til  Legemets  andre  Organer;  de  derimod,  der  skille 
sig  ved  Spyttet  og  spytte  ud,  befries  tillige  for  en  stor 
Deel  af  den  producerede  Gift,  og  efterlade  kun  saameget 
til  Aarernes  Opsugning  i  Mundens  Huulhed,  som  dennes 
Sliimhinde,  der  stadig  holder  sig  fugtig,  kan  opløse. 

Den  anden  Maade,  paa  hvilken  Røgen  kommer  til  at 
virke  paa  det  menneskelige  Legeme ,    er  ved  Indaanding 


345 


gjennem  Lungerne;  her  skeer  en  lignende  Proces  som 
den,  der  fandt  Sted  i  Munden,  men  desuden  har  Røgen 
endnu  en  ganske  anden  Indvirkning,  som  efter  min  Me- 
ning er  langt  vigtigere  og  af  en  langt  større  Betydning 
end  den  gjennem  Sliimhindens  Aaresystem;  dog  en  nølere 
Betragtning  heraf  ville  vi  gjemme  til  siden,  naar  vi  tale 
om  Tobaksrøgens  videre  Indflydelse  paa  Organismen.  Man 
vil  af  det  Foregaaende  have  seet,  at  vi  i  Grunden  ikke 
saa  strengt  have  adskilt  Virkemaaden  fra  selve  Virkningens 
Tegn,  uden  for  saa  vidt  det  var  nødvendig  for  at  gjøre 
Virkemaaden  gjennem  Blodet  forstaaelig. 

Idet  vi  nu  gaae  over  til  at  fremstille  den  Indflydelse, 
Tobaksrøgen  har  paa  vort  Legeme,  kunne  vi  begynde  med  de 
bedøvende  Legemers  og  navnlig  de  skarpe  bedøvende 
Midlers  Virkning  anbragt  paa  hvilketsomhelst  Sted  paa 
Organismen,  fordi  vi  deraf  kunne  forklare  os  Røgningens 
Indflydelse.  De  bedøvende  Stoffers  Egenskaber  henføre  vi 
til  to  Virkninger,  som  de  udøve  paa  Legemet;  den  første 
umiddelbare  Yttring  bestaaer  i  en  Ophidselse,  den  derpaa 
følgende  i  en  Bedøvelse  og  Slappelse  liig  med  de  viin- 
aandholdige  Drikkes  Virkning.  Den  bedøvende  Gift,  og 
hvad  nu  i  Særdeleshed  Tobakken  angaaer,  tillige  det 
skarpe  Stof,  der  er  kommen  ind  i  Blodet  ad.  den  Vei,  vi 
før  betragtede,  fremkalde  paa  Grund  af  deres  Egenskaber 
saa  at  sige  en  Anstrængelse ,  en  Reaction,  fra  Legemets 
Side  til  atter  at  fjerne  de  Substanser,  som  Organismen 
ikke  kan  bruge,  da  de  ikke  tjene  til  dens  Ernæring;  de 
Organer  altsaa,  hvis  Forretning  det  er  at  udskille  alt  det 
Ubrugbare  af  Legemet,  sættes  i  forøget  Virksomhed,  og 
Nyrerne,  Huden,  Maven  og  Tarmkanalen  stimuleres  til 
kraftige  Functioner.     Ogsaa  Hjertet  arbeider  stærkere,  Blo- 

23 


346 


det  vil  komme  til  at  strømme  hurtigere  og  stærkere  til 
Hjernen  og  Rygmarven,  hvoraf  «n  større  Livlighed  og  Mun- 
terhed kan  opstaae,  men  ovenpaa  den  ophidsede  Tilstand 
kommer  den  svækkede  med  Døs,  Søvnighed  og  Svindel; 
ja  fuldkommen  Lamhed  kan  indfinde  sig  efter  store  Indgifter 
af  bedøvende  Stoffer.  Kun  i  visse  Sygdomstilfælde,  hvor 
et  eller  andet  Verksted  i  vor  umaadelig  store  og  skjønne 
Fabrik  er  kommen  i  Uorden,  hvor  der  enten  arbeides  for 
meget  eller  for  lidt  eller  paa  en  for  Sundheden  forkeert 
Maade,  der  ikke  duer  til  det  Heles  Vedligeholdelse,  kan 
der  være  Tale  om  slige  Legemers  nyttige  og  nødvendige 
Anvendelse,  og  paa  Grund  heraf  erholde  de  ogsaa  Navn 
af  Lægemidler;  Sygdommens  Grad,  Sæde  og  Beskaffenhed, 
Vedkommendes  egen  Individualitet  o.  s.  v.  bestemmer 
i  det  enkelte  Tilfælde  Indgiftens  Størrelse  og  Form.  I 
modsat  Tilfælde,  hvor  deres  Anvendelse  er  unødvendig, 
kunne  de  tillige  blive  skadehge  og  fordærvelige.  Lægen 
og  Ghemikeren  Orfila,  den  samme  vi  før  nævnte,  har  gjort 
nogle  Forsøg  med  Hunde  ved  at  dryppe  dem  Nicotin  i 
Øinene,  eller  bibringe  dem  Giften  paa  anden  Maade,  og 
deraf  fundet,  at  de  Dyr,  som  døde  derefter  og  bleve  ob- 
ducerede, viste  tydelige  Spor  af  et  stærkt  Blodtilløb  til 
Hjernen  og  Maven. 

Jeg  har  nu  herved  søgt  at  gjøre  opmærksom  paa  To- 
baksgiftens  Indflydelse  paa  den  menneskelige  Organisme  i 
Almindelighed,  men  foruden  disse  almindelige  Virkninger 
vil  jeg  nu  omtale  Røgens  eiendommelige  Indflydelse  paa 
Sundhedstilstanden. 

At  røge  og  spytte  Mundvædsken  ud  med  det  samme  synes 
jo  ikke  at  være  skadeligt,  men  paa  den  anden  Side  er  det 
heller  ikke  gavnligt,  da  det  Spyt,  der  skulde  synkes  og 
tjene  til  Fordøielsens  Fremme,  jo  derved  fjernes.     Herved 


347 


er  at  mærke,  at  jo  mere  Spytkjertlerne  irriteres  af  Røgen, 
desmere  sættes  de  i  forøget  Virksomhed,  og  det  Skadelige 
vil  ligge  deri,  at  man  ved  bestandigt  at  spytte  sætter  visse 
Redskaber  i  forhøiet  Activitet,  hvilket  kun  kan  skee  paa 
andre  Organers  Bekostning,  en  Omstændighed,  der  virker 
skadeligt  tilbage  paa  det  hele  Legeme.  Rigtignok  bliver 
altid  saa  meget  af  den  afsondrede  Vædske  tilbage,  som 
udfordres  til  Vædningen  af  Munden  og  Svælget,  der  under 
Røgningen  kunne  faae  en  Fornemmelse  af  Tørhed,  men 
da  denne  Mængde  ikke  er  tilstrækkelig  til  Fordøielsens 
Befordring,  virker  denne  Omstændighed  ikke  gavnlig  ind 
paa  det  Hele.  Et  Gode  og  navnligt  et  vigtigt  Gode  er  det, 
at  derved  den  største  Deel  af  Giften  fjernes  og  ikke  op- 
tages i  Legemet,  og  sikkerligen  opveier  dette  Gode  den 
Skade,  som  en  for  hyppig  Spytning  ved  sin  Tilbagevirkning 
paa  Organismen  kan  komme  til  at  anrette.  Herved  tages 
naturligviis,  foruden  hvad  baade  Styrken  samt  Mængden  af 
den  consumerede  Tobak  angaaer,  ogsaa  Hensyn  til  Ved- 
kommendes Individualitet,  thi  et  Menneske  taaler  mere 
eller  mindre  end  et  andet;  den  Enes  Sundhedstilstand 
er  i  en  bedre  Forfatning  end  den  Andens ,  og  Nogle 
kunne  lettere  vænnes  til  en  saadan  extraordinær  Nydelse 
end  Andre.  Dog  ansee  vi  det  for  afgjort,  at  i  Alminde- 
lighed er  en  vedvarende  hyppig  Nydelse ,  saa  at  sige  en 
uafladelig  Røgen  fra  Morgen  til  Aften,  kun  afbrudt  af 
korte  Mellemrum,  der  tjene  til  Fødens  Indtagelse,  og  til- 
lige Anvendelse  af  en  stærk  Tobak,  beregnet  efter  Giftenes 
Procentmængde,  paa  Grund  af  det  ovenfor  Fremsatte  ab- 
solut skadelig;  et  almindeligt  IldebeGndende,  slet  Fordeielse, 
Hjertebanken ,  alle  mulige  Fornemmelser  i  Hovedet  have  tidt 
deres  Rod  i  denne  Uskik,  som  engang  tidligere  eller  sildigere 
hævner  sig  paa  det  legemlige  Velbefindendes  Bekostning.   Det 


348 


er  udenfor  al  Tvivl ,  at  der  findes  Individer,  paa  hvem  To- 
bakken ligesom  nogle  andre  Gifte  i  passende  Mængde  paa 
Grund  af  den  lange  Vane  ikke  længer  kan  gjøre  nogen  Virk- 
ning, men  at  ville  undergrave  sin  Sundhed  i  den  Tanke,  at 
man  nok  kan  vænnes  dertil,  er  i  høieste  Grad  uforsvarligt ; 
kun  en  maadelig  Brug  deraf  og  af  de  lettere  Tobaksorter 
er  for  Den,  der  ikke  uden  den  allerstørste  Vanskelighed 
aldeles  kan  rive  sig  løs  fra  Brugen  af  denne  Plante,  til- 
raadelig;  for  Begynderne  er  det  det  Sikkreste  ikke  at 
vænne  sit  Legeme  til  at  være  et  Værksted  for  Giftenes  Av- 
ling og  videre  Omsætning.  Vi  ville  hertil  knytte  den  Be- 
mærkning, at  den  Tilbøielighed  til  Opkastning,  ja  stundom 
denne  selv,  der  tidt  indtræder  hos  vante  Tobaksrøgere  midt 
i  deres  Nydelse,  naar  ingen  anden  Aarsag  er  tilstede,  har 
en  reen  mechanisk  Oprindelse  og  hidrører  fra  den  tørre 
Røgs  Pirring  paa  Ganen  og  Svælget,  hvorved  de  samme 
krampeagtige  Bevægelser  opstaae,  som  naar  man  kildrer  En 
bag  i  Halsen  med  en  Pennefjer  eller  deslige. 

En  anden  for  Tobaksrøgen  eiendommehg  Indvirkning 
er  den  paa  Lungerne.  Her  er  et  Punkt,  som  vi  i  Særdeles- 
hed ville  gjøre  Enhver  opmærksom  paa,  da  vi  maae  ansee 
baade  denne  Virkemaade  og  selve  Virkningen  for  hos 
Mange  at  have  en  ganske  overordentlig  Betydning.  Det 
maa  nemlig  ansees  for  en  uhyre  stor  Forskjel,  om  Tobaks- 
røgen nydes  i  fri  Luft  eller  i  et  indesluttet  Rum,  hvor 
Luften  ikke  idelig  kan  fornyes,  men  stedse,  saalænge  Røg- 
ningen fortsættes  og  længe  derefter,  bliver  opfyldt  med 
Røgen.  At  Røg  i  Almindelighed  ikke  kan  indaandes  uden 
Fare  for  Vedkommende,  er  en  bekjendt  Sag,  og  det  er 
kun  dels  paa  Grund  af  Moden,  dels  formedelst  To- 
bakkens mindre  ubehagelige  Lugt,  at  den  fremfor  nogen 
anden  Røg    har  Privilegium    paa    at   trænge    ind    i  Folks 


349 


Lunger.  Hvilken  Virkning  Tobaksrøgen  i  el  Værelse  har 
paa  den  Uvante,  der  pludselig  træder  ind  fra  en  renere  Luft, 
kjender  Enhver,  hans  Lunger  irriteres,  der  opstaaer  en 
tør- Hoste,  Følelse  af  Qvælning  og  Hæshed.  Man  maa 
fristes  til  at  troe,  at  det  er  en  Omstændighed,  som  de 
Fleste  aldeles  oversee.  Folk  sige  tidt:  det  gjør  ingen  Ting, 
vi  sluge  og  synke  jo  ikke  Røgen;  deri  have  de  Ret,  naar 
de  under  Synkning  forstaae  Røgens  umiddelbare  Ned- 
gang i  Maven,  men  at  de  dog  ikke  have  saa  fuldkommen 
Ret,  vil  man  indsee  af  det  Foregaaende,  thi  om  ikke  Røgen 
umiddelbar  kan  synkes,  saa  kunne  dog  de  afsatte  giftige 
Stoffer  synkes  med  Spyttet.  Hvad  det  imidlertid  her 
kommer  meest  an  paa,  det  er,  at  disse  Folk  glemme,  at 
de  befinde  dem  omgiven  af  en  Atmosphære,  der  foruden 
den  til  Aandedrættets  Vedligeholdelse  og  Blodets  Forandring 
aldeles  uundværlige  Livsluft,  nemlig  Ilt,  indeholder  høist 
farlige  Gifte,  der  udøve  en  ødelæggende  Indflydelse  paa 
Lungerne  som  Aandedrættets  Organer.  Man  betragte  et 
Værelse,  hvori  der  stadig  røges  Tobak,  samt  de  deri  op- 
stillede Sager ;  Enhver  veed  vist ,  hvorledes  saadanne 
Meubler,  Vægge,  Gardiner,  Bøger  o.  s.  v.  see  ud,  hvor- 
ledes de  ere  overtrukne  med  et  sort,  klæbrigt.  Støv. 
Jeg  vil  troe,  at,  omendskjøndt  Enhver  har  seet  saadant 
før,  han  maaskee  dog  ikke  har  gjort  sig  selv  det  Spørgs- 
maal:  Mon  det  dog  ikke  skulde  være  skadeligt  for  mig 
at  opholde  mig  i  et  saadant  Rum,  der  stadig  opfyldes 
af  det  hæslige  Stof,  som  successive ,  om  end  i  smaa  Por- 
tioner ,  saa  dog  uafbrudt  afsættes  rundt  omkring  og 
danner  hint  sorte  Betræk  paa  Loftet  og  Vægene?  Skulde 
tilfældigviis  Nogen  være  gaaet  i  Rette  med  sig  selv ,  da 
har  maaskee  han  eller  en  Anden,  hvem  han  har  med- 
delt sine  Tanker,  svaret :  Det  gjør  ingen  Ting,  man  hoster 


350 


og  spytter  det  op  igjen.  Men  troe  ikke,  at  Alles  Lunger, 
hvori  selv  i  deres  alleryderste  og  fineste  Forgreninger 
den  røgblandede  Luft  optages,  ere  istand  til  at  taale  det 
idelige  Irritament,  som  denne  Sod  bevirker.  Lungerne 
ere  meget  sensible  og  ikke  indrettede  til  Andet,  end  til  at 
optage  den  Luft,  der  er  skikket  til  Indaanding,  idet 
den  igjennem  dem  afgiver  den  for  hele  Organismen 
nødvendige  Ilt.  Lungerne  angribes  letteligen  selv  af 
den  svageste  Indvirking  af  et  fjendtligt  Legeme.  Ikke 
blot  de,  der  ere  i  Besiddelse  af,  hvad  man  kalder,  et 
Par  stærke  Lunger ,  skulde  lægge  sig  dette  paa  Hjerte , 
thi  selv  et  tilsyneladende  stærkt  Organ  kan  ikke  altid 
taale  meget ,  men  i  Særdeleshed  de ,  der  bære  Mu- 
ligheden til  en  Lungesvindsots  videre  Udvikling  i  sig; 
thi  for  disse ,  og  det  lærer  Erfaringen  hver  Dag ,  er 
Tobaksrøgningen  i  indesluttet  Rum  en  sand  Drive- 
Qæder  til  en  hurtigere  Død  end  ellers.  De  Bryst- 
svages Blod,  der  ikke  har  det  sunde  Blods  naturlige  Blan- 
dingsforhold, men  afsætter  et  baade  Lungerne  og  andre 
Organer  ødelæggende  Stof,  de  saakaldte  Tuberkler,  vil 
ved  det  nye  unaturlige  Irritament  strømme  saa  meget 
stærkere  til  Lungerne,  som  disse  irriteres;  Brystsygen  vil 
dessnarere  udvikle  sig  og  gjøre  Mennesket  til  et  vandrende 
Liig  blandt  de  Levende,  eller  dersom  Sygdommen  allerede 
er  videre  fremskreden,  da  vil  Pirringen  fra  Røgens  Side 
paa  den  ømfindtlige  Lunge  endnu  mere  fremskynde  de 
Ødelæggelser,  som  uden  fremmed  Hjælp  det  Sygdommen 
fremkaldende  Stof  desværre  alene  nok  saa  godt  formaaer. 
Det  er  i  Grunden  sørgeligt  at  see  unge  Mennesker,  hvad- 
enten de  ere  Haandværkere ,  Kunstnere  eller  Studerende, 
der  ere  anviste  til  deres  Bestilling  i  et  lille  Rum,  leve  i 
denne  hæslige  Atmosphære;   mange  af  dem  bære  allerede 


351 


Spiren  til  en  om  faa  Aar  om  sig  gribende  Sygdom  i  sig, 
og  desuagtet  søge  de,  om  ikke  med  god  Villie,  saa  dog 
frivilligen  og  uafvidende  at  bidrage  til  deres  fremtidige 
Lidelser.  Det  kunde  maaskee  ikke  være  afveien,  ifald  der 
i  Analogi  med  andre  Maadeholds-Selskaber  dannede  sig 
lignende,  hvad  Tobakkens  Forbrug  angaaer,  for  at  standse 
eller  idetmindste  hemme  den  Nydelse ,  som  de  fleste 
Mandfolk  næsten  ligefra  det  Øieblik,  de  have  traadt  Børne- 
skoene, hengive  sig  til. 

Man  seer  altsaa,  at  jeg  herved  har  udtalt  min  Me- 
ning om  Tobaksrøgens  Nydelse ,  men  man  maa  derfor 
aldeles  ikke  troe,  at  jeg  vil  banlyse  den  aldeles  og  drage 
tilfelts  baade  imod  Tobaksrøgere  og  Tobaksfabrikanter. 
Røgningen  af  et  Par  Piber  eller  Cigarer  om  Dagen  er 
ligesaa  uskadelig  som  at  nyde  et  Glas  Brændeviin,  naar 
det  kun  skeer  under  Omstændigheder,  der  ere  uskadelige 
for  Sundheden,  som  jeg  nylig  søgte  at  gjøre  indlysende. 
At  sørge  for  Luftens  Fornyelse  under  Røgningen  i  et  inde- 
sluttet  Rum  er  uundgaaeUgt  nødvendigt,  thi  kun  derved 
er  man  istand  til  at  forebygge  Tobaksrøgens  skadelige 
Indflydelse  paa  Lungerne.  Rigtignok  vil  man  høre  Ad- 
skillige sige:  Tobaksrøg  skader  aldeles  ikke,  fordi  den  og 
den  er  bleven  saa  og  saa  gammel  og  var  saa  og  saa  rask,  uagtet 
han  røg  saa  og  saa  mange  Piber  og  Cigarer  om  Dagen.  Man 
kan  da  sige,  at  det  er  gaaet  dem  maaskee,  som  det  gaaer 
gamle  Drankere,  de  bilde  sig  ind,  at  de  ikke  vare  blevpe 
saa  gamle,  naar  de  ikke  havde  drukket  saa  meget.  Imod 
slige  Yttringer  er  der  kun  eet  at  indvende,  og  det  er, 
at  Constitutionerne  ere  forskjellige ,  og  at  man  ved  at 
give  Regler  ikkun  tager  Hensyn  til  et  almindeligt  For- 
billede af  Menneskene  og  ikke  til  Undtagelserne;  der 
gives  jo  ogsaa  dem,  der  f.  Ex.  kunne  nyde  Spiser  langt 


352 


hedere  end  Andre  ere  istand  til  o.  s.  v. ;  men  som  sagt, 
de  ere  Undtagelser  fra  Normen. 

Det  kunde  være  interessant  at  vide,  om  ikke  den 
samme  Fremgangsmaade ,  som  Indianerne  anvende  ved 
Opiumets  Tilberedelse,  førend  det  forbruges  til  Røgning, 
eller  i  det  mindste  en  lignende  kunde  bruges  ved  Be- 
handlingen af  Tobakken  for  at  berøve  den  en  Deel  af 
dens  skadelige  Egenskaber.  Opium  indeholder,  som  be- 
kjendt,  en  Deel  bedøvende  Substanser,  der  have  en  eien- 
dommelig  Indflydelse  paa  Forbrugerne  af  samme.  For  at 
modificere  denne  koge  Indianerne  et  vist  Qvantum  Opium 
med  Vand  i  et  Kobberkar  og  tørre  den  tiloversblevne 
Masse  over  Ilden,  indtil  den  bliver  ganske  skjør  og  lader 
sig  søndergnide  mellem  Fingrene.  Endskjøndt  denne  Be- 
handlingsmaade  ved  første  Øiekast  synes  at  maatte  aldeles 
ødelægge  Opiumets  virksomme  Bestanddele ,  er  det  dog 
i  en  anden  Henseende  ikke  tænkeligt,  at  de  Indianere, 
som  ere  hengivne  til  Opiumsrøgningen,  ville  nyde  et  Stof, 
som   var  aldeles   kraftløst. 

Maaskee  vil  denne  Fremstilling  af  Sagen  ikke  finde 
megen  Gjenklang  i  Veteranernes  Øren ;  men  jeg  ønsker 
netop,  at  mine  Ord  maatte  tages  i  Betragtning  af  Yngre 
og  Begyndere  og  navnlig  af  saadanne ,  der  mærke 
med  sig  selv,  at  de  just  ikke  ere  i  Besiddelse  af  det 
stærkeste  Bryst. 


Naturforholdene  paa  Ilimiuellegemerne* 

(Af  Adjunkt  Freuchen.) 

III. 

Kometerne. 

r  oruden  Planeterne  med  deres  Maaner  hører  endnu  til 
Solsystemet  en  talrig  Klasse  af  gaadefulde  Kloder.  Uventede 
komme  de  ofte  tilsyne  snart  paa  et  snart  paa  et  andet 
Sted  af  Himmelen,  nærme  sig  med  meget  stor  Hastighed 
til  Solen,  omkring  hvilken  deres  Baner  altid  bøje  sig,  og 
fjerne  sig  da  atter,  for  snart  at  blive  usynlige,  uden  at 
man  for  mere  end  nogle  ganske  enkelte  af  dem  har  været 
istand  til  at  afgjøre  med  Sikkerhed,  om  de  tidligere  have 
vist  sig,  eller  om  og  naar  de  igjen  ville  komme  tilsyne. 
De  fleste  Kometer  ere  saa  smaa,  at  Astronomerne  kun  ved 
Kikkertens  Hjælp  kunne  se  dem,  men  ikke  faa  have  dog 
været  saa  klare  som  de  klareste  Stjerner,  og  deres  lysende 
Haler  have  spændt  over  den  største  Del  af  Himmelen. 
Saa  langt  som  Historien  gaar  tilbage  have  Kometerne 
været  Gjenstand  for  den  største  Opmærksomhed,  og  indtil 
de  sidste  Tider  have  de  vakt  Frygt  for  kommende  llykker 
og  faaet  Skyld  for  alt,  hvad  der  indtraf  samtidig  med  dem; 
der  er  tilskrevet  dem  de  allervidunderligste  Virkninger  i 
alle  mulige  Retninger.     Nu  er  man  dog  kommet  saa  vidt, 


354 


at  Frygten  for  Kometerne  idetmindste  er  tavs,  om  den  end 
ikke  ganske  er  udryddet.  Det  er  først  i  de  sidste  Aar- 
huridreder,  at  Astronomerne  ret  med  Iver  og  med  nogen- 
lunde Held  have  forsøgt  at  løse  de  Gaader,  som  Kometerne 
opstille  for  dem.  I  en  tidligere  Tid  troede  man,  at  de 
vare  Meteorer,  der  hørte  med  til  Jordens  Atmosphære, 
indtil  Maalingen  af  deres  store  Afstande  viste,  at  man 
maatte  anvise  dem  en  ganske  anden  Plads. 

De  største  for  det  blotte  Øje  synlige  Kometer  bestaa 
som  oftest  af  en  indre  stærkt  skinnende  Kjerne,  der  om- 
gives af  en  svagere  lysende  Dunstkugle,  fra  hvilken  en 
længere  eller  kortere  Hale  strækker  sig  ud.  Ved  de 
mindre  mangler  som  oftest  baade  Kjernen  og  Halen,  de 
vise  sig  da  kun  som  lysende  Taagemasser  omtrent  som  de 
fjerne  Stjernetaager. 

Iagttagelserne  af  de  Kometer,  der  haveKjerner,  have 
ført  til  et  meget  mærkehgt  Resultat  med  Hensyn  til  disses 
Beskaffenhed.  Man  har  nemlig  enkelte  Gange  set  en  saa- 
dan  Komet  passere  imellem  en  Stjerne  og  Jorden  uden  at 
skjule  Stjernen  for  Iagttagerens  Øje;  den  kunde  altsaa 
hverken  være  fast  eller  flydende,  da  man  ikke  ret  vel  kan 
tænke  sig  saa  store  faste  eller  flydende  Masser  med  en 
fuldkommen  Gjennemsigtighed.  Der  er  da  intet  andet  til- 
bage end  at  antage  Kjernen  for  at  være  luftformig.  —  Den 
ligger  sjelden  midt  i  den  omgivende  Taagemasse,  men 
sædvanlig  noget  henimod  den  mod  Solen  vendte  Side. 

Den  omgivende  Taagemasse  er  sædvanlig  fuld- 
kommen kredsrund  med  en  meget  betydelig  Udstrækning ;  saa 
ledes  var  Halleys  Komet,  som  viste  sig  1835  og  kommer 
igjen  hvert  75de  Aar,  75,830  Mile  i  Gjennemsnit.  Ved  nøj- 
agtige Iagttagelser  af  Stjerner,  der  ere  sete  bag  Kome- 
ternes Taagemasser,  har  det  vist  sig,  at  disse  ikke  virkede 


355 


lysbrydende,  saaledes  som  de  maatte  gjøre  det,  dersom 
de  vare  Luftmasser.  I  hvilken  Form  Stoffet  findes  fordelt 
i  dem,  er  os  derfor  en  fuldstændig  Gaade.  Komettaagen 
er  imidlertid  meget  foranderlig  i  Henseende  til  sin  Stør- 
relse, navnlig  aftager  den,  jo  nærmere  Kometen  kommer 
til  Solen,  uden  at  man  er  istand  til  at  angive  Grunden 
dertil.  Og  ikke  blot  Størrelsen,  men  ogsaa  Formen  er 
underkastet  betydelige  Forandringer,  saaledes  som  det  især 
viste  sig  ved  den  ovenfor  omtalte  halleyske  Komet.  Den 
15de  October  1835  saa  Arago  i  Paris  i  Taagemassen  to 
stærkt  lysende  Linier,  der  begrændsede  et  Ldsnit  af  den 
runde  Masse ;  den  næste  Aften  vare  disse  forsvundne,  me- 
dens to  andre  af  lignende  Beskaffenhed  vare  fremkomne 
paa  et  andet  Sted.  Disse  bleve  staaende  længere  Tid, 
deres  Glands  tiltog,  og  de  antoge  en  krum  Form,  medens 
tre  andre  lignende  Linier  efterhaanden  dannede  sig.  Men 
hvad  det  var  for  Forhold,  der  bevirkede  disse  underlige 
Phænomener,  vide  vi  aldeles  ikke. 

Den  mærkeligste  Formforandring,  man  har  set  ved 
nogen  Komet,  og  overhovedet  en  af  de  mærkeligste  Verdens- 
begivenheder, indtraf  imidlertid  ved  Gambarts  (Bielas)  tele- 
skopiske Komet  i  Slutningen  af  1845,  idet  Kometen  delte  sig 
i  to  mindre  Kometer,  der  senere  have  fulgt  hverandre,  skjøndt 
med  bestandig  voxende  Afstand,  og  atter  bleve  iagttagne  1852. 
Om  en  saadan  Deling  af  en  Komet  har  man  vel  ældre  Be- 
retninger, men  Muligheden  var  dog  underkastet  Tvivl,  der  nu 
fuldkommen  ere  hævede.  Atter  her  er  det  os  en  uopløst  Gaade, 
hvilke  de  Kræfter  ere,  der  have  bevirket  Dehngen,  men 
selve  Kjendsgjerningen  er  højst  mærkelig  saavel  i  og  for 
sig,  som  fordi  den  synes  at  give  en  antagelig  Forklaring 
af   den  Vrimmel    af  Smaaplaneter,    hvis   Baner   paa   den 


356 


mærkeligste  Maade  krydse  hverandre  imellem  Mars-  og 
Jupitersbanen. 

Kometernes  Haler  ere  kegle- eller  valseformige  ly- 
sende Masser,  der  strække  sig  ud  fra  Kometen,  sædvanlig 
i  modsat  Retning  af  den ,  hvor  Solen  staar.  De  ere  ligesaa 
eller  endnu  mere  gjennemsigtige  end  Taagemassen ,  der 
omgiver  Kjernen,  og  bryde  heller  ikke  de  Lysstraaler,  der 
passere  igjennem  dem  til  vort  Øje.  Halernes  yderste 
Rande  ere  altid  langt  stærkere  lysende  end  deres  Midte, 
hvilket  tvinger  os  til  at  antage,  at  de  ere  hule  Kegler  eller 
Valser.  Deres  Størrelse  er  meget  forskjellig;  ved  no^iile 
Kometer  findes  de  slet  ikke,  medens  de  ved  andre  have 
strakt  sig  over  den  største  Del  af  Himmelen  med  en 
Længde  af  mange  Millioner  Mile.  Ikke  sjelden  har  man 
iagttaget  flere  Haler  ved  den  samme  Komet. 

For  at  lære  Kometernes  Masser  at  kjende  maa  man 
gaa  den  samme  Vej,  som  tidligere  er  antydet  ved  de  Pla- 
neter, der  ingen  Maaner  have :  man  maa  søge  at  udfinde 
den  forstyrrende  Indflydelse,  som  de  udøve  paa  andre  Klo- 
ders Baner.  Lejligheden  til  at  foretage  saadanne  Bestem- 
melser har  oftere  tilbudt  sig,  idet  flere  Kometer  paa  deres 
Vej  imellem  Planeterne  ere  komne  disse  meget  nær,  saa- 
ledes  at  en  af  dem  endog  er  passeret  imellem  Jupiters 
Maaner.  Men  den  paavirkede  dem  ikke  saameget,  at  det 
var  muligt  at  iagttage  det,  medens  den  selv  blev  saaledes 
paavirket  af  Jupiters  store  Masse,  at  dens  Omløbstid  om 
Solen  først  blev  formindsket  fra  en  meget  lang  (forresten 
ubekjendt)  Tid  til  nogle  faa  Aar,  og  at  den  derpaa  igjen  blev 
slynget  ud  i  en  ny  umaadelig  lang  Bane.  Denne  samme 
Komet  kom  1770  saa  nær  ved  Jorden,  som  kun  faa  andre 
ere  komne;  dens  mindste  Afstand  var  omtrent  318000  Mile. 
Hvis  dens  Masse  (Vægt)  havde  været  saa  stor  som  Jordens, 


357 


vilde  den  efter  fuldkommen  sikkre  Beregninger  have  for- 
sinket Jorden  saameget  i  dens  Omløb  om  Solen,  at  Aarel 
1770  var  blevet  2  Timer  53  Minutter  længere  end  sæd- 
vanlig. Men  Aaret  blev  ikke  forlænget  saa  meget  som  et 
Sekund;  den  Antagelse,  at  Kometens  Masse  skulde  være 
være  lige  saa  stor  som  Jordens,  var  altsaa  overdreven,  den 
kunde  ikke  engang  være  en  Femtusindedel  deraf.  Gjennem- 
snitslinien  af  denne  Komet  var  43,300  Mile,  medens  Jor- 
dens Gjennemsnitslinie  kun  er  1719  Mile;  dens  Rumfang 
bliver  da  mere  end  15000  Gange  saa  stort  som  Jordens. 
Den  ringe  Masse  maa  altsaa  være  uendelig  fint  fordelt, 
thi  dens  Vægtfylde  bliver  langt  mindre  end  Vægtfylden  af 
den  letteste  Luftart,   vi  kjende. 

Under  saadanne  Forhold  kan  man  være  fuldkommen 
beroliget  i  Henseende  til  Følgerne  af  et  Sammenstød  imellem 
Jorden  og  en  eller  anden  af  disse  omvankende  Verdensklode^. 
Muligheden  af  et  saadant  Sammentræf  kan  vel  ikke  absolut 
benægtes,  men  Sandsynligheden  er  ikke  større,  end  den  er  for 
iblinde  at  træffe  en  enkelt  hvid  Kugle  imellem  mange  Millioner 
sorte.  Og  selv  om  Sammenstødet  indtraf,  saa  vilde  den  gaa  for 
sig,  uden  at  nogen  Anden  mærkede  det  end  Astronomerne,  der 
vilde  kunne  kjende  det  paa  en  lille  Uregelmæssighed  i 
Jordens  Bevægelse ,  —  det  skulde  da  være  det  Tilfælde,  at 
en  Del  af  Kometens  Stof  ved  at  optages  i  Atmosphæren  skulde 
kunne  udøve  en  skadelig  eller  endog  ødelæggende  Indflydelse. 

I  Aarene  1783  og  1831  vare  store  Dele  af  Jor- 
den hjemsøgte  af  en  mærkelig  tørTaage,  der  varede  flere 
Maaneder  og  var  saa  tæt,  at  man  kunde  taale  med  ube- 
skyttede Øjne  at  se  Solen  igjennem  den.  Man  kunde  ikke 
forklare  sig  dette  besynderlige  Phænomen,  og  det  blev  da 
tilskrevet  Kometer;  man  antog,  at  Taagen  hidrørte  fra,  at 
Jorden  var  kommet  ind  i  Halen  af  en  saadan.     Imidlertid 


358 


saa  man  ingen  Komet,  uagtet  Himmelen  ofte  var  saa  klar, 
at  man  tydelig  kunde  se  Stjernerne.  Og  at  Kometen  selv 
gjennem  flere  Maaneder  skulde  staa  lige  i  Nærheden  af 
Solen  og  saaledes  i  Solstraalernes  Glands  være  usynlig 
for  os,  det  er  en  fuldkommen  Umulighed,  naar  man  be- 
tænker, at  Kometerne  altid  bevæge  sig  med  størst  Hastig- 
hed, naar  de  ere  i  Nærheden  af  Solen.  Langt  rimeligere 
er  det,  at  disse  Taager,  idetmindste  1783,  have  staaet  i 
Forbindelse  med  vulkanske  Urohgheder  i  Jordens  Indre,  at 
Taagen  frembragtes  af  Dampe,  der  fremkom  derfra;  idet- 
mindste var  Aaret  1783  meget  uroligt  i  denne  Henseende, 
voldsomme  Jordskjælv  hjemsøgte  det  sydlige  Italien,  Hekla 
havde  et  af  sine  stærkeste  Udbrud,  og  nye  Vulkaner  dan- 
nede sig  flere  Steder  i  Havet  omkring  Island.  Medens  vi 
saaledes  i  de  to  omtalte  Tilfælde  ikke  synes  at  have  med 
Kometer  at  gjøre,  er  der  stor  Sandsynlighed  for,  at  Jorden 
til  andre  Tider  f.  Ex.  1819  og  1823  er  passeret  igjennem 
Komethaler,  uden  at  man  har  mærket  det  mindste  dertil. 
Et  Spørgsmaal,  som  det  har  betydelig  Interesse  at  faa 
besvaret,  er  det:  om  Kometerne  ere  selvlysende,  eller  om 
de  ligesom  Planeterne  og  Maanerne  faa  deres  Lys  fra 
Solen.  Deres  stærke  Glands  synes  næsten  at  tale  for  den 
første  Antagelse ;  thi  det  er  os  noget  vanskeligt  at  be- 
gribe ,  at  Masser  med  en  saa  umaadelig  ringe  Tæthed 
kunne  have  en  saa  stærk  Evne  til  at  tilbagekaste  Lyset. 
Paa  den  anden  Side  maa  man  erindre,  at  det  Indtryk,  et 
lysende  Legeme  gjør  paa  vort  Øje,  ikke  taber  i  Klarhed, 
derved  at  det  lysende  Legeme  fjernes  fra  os,  naar  blot 
dets  Lysevne  bliver  uforandret;  men  Kometerne  tabe 
meget  hurtig  deres  Glands,  naar  de  fjerne  sig  fra  Jorden; 
de  ses  aldrig,  naar  de  først  ere  komne  udenfor  Ju- 
piters Bane;  deres   Lysevne   aftager  altsaa  med  Afstanden 


359 


fra  Jorden  eller,  hvad  der  her  er  det  samme,  fra  Solen; 
og  dette  Forhold  passer  kun  med  den  Antagelse,  at  de 
ikke  ere  selvlysende,  men  kun  tilbagekaste  Sollyset.  Den 
Indvending,  der  er  gjort  herimod,  at  de,  navnlig  Halerne, 
undertiden  have  havt  særegne  Farver,  medens  Sollyset  er 
rent  hvidt,  har  intet  at  betyde,  da  vi  kjende  Luftarter,  der 
kun  tilbagekaste  enkelte  af  de  Sollyset  sammensættende 
Farver,  saasom  Chlor,  der  er  grønt.  Joddampene,  der  ere 
violette  o.  fl.  a. 

At  der  maa  være  en  ganske  overordentlig  Forskjel 
paa  den  Varmemængde,  som  en  Komet  modtager  fra  Solen, 
eftersom  den  er  paa  det  ene  eller  paa  det  andet  Sted  af 
sin  Bane,  er  indlysende,  naar  vi  betænke,  at  Banerne  altid 
ere  i  høj  Grad  aflange,  og  at  enkelte  Kometer  kunne 
komme  Solen  nærmere  end  Merkur,  medens  de  paa  den 
anden  Side  Ijerne  sig  til  Afstande,  der  ere  langt  større 
end  Neptuns. 

Det  er,  som  man  vil  se,  ikke  meget,  man  ved  med 
Sikkerhed  om  Kometerne.  Det  er  forbeholdt  de  kommende 
Tider  at  udforske  Naturen  af  det  Stof,  hvoraf  de  ere 
dannede.  Meget  er  dog  alt  vundet  derved,  at  man  er 
kommet  til  Erkjendelse  af,  at  de  ere  Kloder,  der  ere  bundne 
til  de  samme  Bevægelseslove,  som  gjælde  for  Planeterne 
og  idethele  mere  og  mere  vise  sig  som  almengyldige 
Naturlove. 

S  olen. 

Idet  vi  i  Fremstillingen  af  Naturforholdene  paa  de 
fremmede  Kloder  nødsages  til  at  standse  indenfor  Grænd- 
serne  af  vort  Solsystem,  ville  vi  slutte  med  nogle  Betragt- 
ninger over  Hovedlegemet  i  dette  System,  selve  Solen.  I 
en  ældre  Tid  regnede  man,  skuffet  af  dens  tilsyneladende 


360 


aarlige  Bevægelse  omkring  Jorden ,  Solen  med  iblandt 
Planeterne.  Skjøndt  vi  i  Oldtiden  finde  Spor  til,  at  Pytha- 
goras  har  anet  Sagens  rigtige  Sammenhæng,  saa  er  det 
dog  Copernicus,  hvem  vi  skylde  den  Opfattelsesmaade  af 
Solens  og  alle  Planeternes  tilsyneladende  Bevægelse,  som 
senere  paa  saa  mange  Maader  har  vist  sig  at  være  den 
ene  rigtige.  Solen  er  Centrallegemet,  omkring  hvilket 
Planeterne  bevæge  sig.  For  Copernicus  og  K  ep  ler  stod 
denne  Forklaringsmaade  endnu  kun  som  den,  der  passede 
bedst  med  alle  Iagttagelser,  uden  at  de  kunde  angive  nogen 
Grund  til,  at  det  netop  var  om  Solen  og  ikke  ligesaagodt 
omkring  ethvert  af  de  andre  Legemer,  at  Bevægelsen  fore- 
gik. Men  Newton  viste  den  store  Masses  Magt,  dens 
Herredømme  over  den  mindre,  idet  han  udviklede  Tiltræk- 
ningens Love,  ifølge  hvilke  alle  Bevægelserne  i  Sol- 
systemet maa  være  netop,  som  de  vare  antagne  af  Co- 
pernicus  og  Kepler*). 

Ligesom  man  af  Maanernes  Omløbstid  omkring  deres 
Hovedplaneter,  i  Forbindelse  med  deres  Afstande  fra  dem, 
kan  slutte  sig  til  den  Tiltrækning,  Hovedplaneterne  udøve 
i  disse  Afstande,  og  derfra  ogsaa  til  deres  Massers  Stør- 
relse i  Forhold  til  Jordens  Masse,  til  deres  Vægtfylde  og 
til  Tyngden  paa  deres  Overflader;  saaledes  kan  man  og- 
saa for  Solens  Vedkommende  bestemme  disse  Størrelser  af 
Planeternes  Omløbstid  omkring  Solen  i  Forbindelse  med 
deres  Afstande.  Man  har  saaledes  udfundet,  at  Solens 
Masse  er  355,499  Gange  saa  stor  som  Jordens  og  omtrent 


*)  Nicolaus  Copernicus  fedt  i  Thorn  1473,  ded  1543  samme 
Aar,  som  hans  Værk  over  Solsystemet  udkom.  Johannes  Kep- 
ler  født  i  Wiirtemberg  1571,  død  i  Fattigdom  og  Elendighed 
1G31.  Isak  Newton  født  lG4e,  død  1726;  hans  Hovedværk, 
Principia  philosophiæ  naturalis,  udkom  1686. 


361 


738  Gange  saa  stor  som  alle  Planeternes  tilsammen.  Der- 
imod er  dens  Vægtfylde  kun  \  af  Jordens,  altsaa  1  i\^o  af 
Vandets,  omtrent  som  Vægtfylden  af  Steenkul.  Tyngden 
paa  dens  Overflade  er  28^  Gang  saa  stor  som  paa  Jor- 
den, saa  at  et  Legeme  paa  Solen  vilde  falde  443  Fod  i 
første  Sekund,  medens  det  her  paa  Jorden  kun  falder  15f 
Fod.  Hvilken  Indflydelse  denne  umaadelige  Tiltrækning 
maa  udøve  paa  alle  Forhold  paa  Solen,  er  det  let  at  indse, 
efter  hvad  der  tidligere  er  sagt  om  Tyngdens  Betydning 
for  Planeterne. 

Bevægelsen  af  de  Pletter,  der  undertiden  ses  paa 
Solens  Overflade,  og  som  senere  skulle  blive  nærmere 
omtalte,  viser  os,  at  Solen  har  en  Omdrejning  om 
en  Axe  ligesom  Planeterne;  den  foregaar  i  25^  af  vore 
Dage,  er  altsaa  temmelig  langsom,  navnlig  i  Sammenligning 
med  Jupiters  og  Saturns  Omdrejninger.  Uagtet  Solens 
Gjennemsnitslinie  endogsaa  er  meget  større  end  Jupiters,  be- 
virker den  langsomme  Omdrejning  dog  en  langt  svagere 
midtpunktflyende  Kraft  ved  Solens  Ækvator  end  ved  Ju- 
piters, saa  at  Omdrejningen  kun  faar  en  meget  ringe  Ind- 
flydelse paa  Tyngdens  Størrelse  paa  de  forskjellige  Punkter 
af  Solen,  og  aldeles  ingen  for  Iagttagelsen  mærkelig  Ind- 
flydelse paa  Solens  Figur. 

Den  overordentlig  vigtige  Rolle  Solen  spiller  som 
Kilde  til  alt  Liv  her  paa  Jorden  ,  idet  det  er  fra  den  Livets 
vigtigste  Betingelser,  Lys  og  Varme,  strømme  til  os,  har 
naturhgvis  fra  de  fjerneste  Tider  bragt  Menneskene  til  at 
tænke  over  dens  naturlige  Beskafl'enhed.  Den  var  for  Old- 
tidens Philosopher  en  brændende  Ild ;  men  af  hvilken  Natur 
denne  Ild  var,  om  det  var  en  glødende  Sten,  om  det  var 
en  Flamme,  der  bestandig  fordrede  Næring  for  at  vedlige- 
holdes ligesom  vore  Baal   her  paa  Jorden,    derom  kunde 

24 


362 


man  ikke  blive  enig.  Den  hele  Tænkning  maatte  blive 
staaende  ved  løse  Gisninger,  om  nogen  egentlig  Under- 
søgelse deraf  var  der  ikke  Tale.  Det  er  atter  her  Kik- 
kerten, der  har  ledet  paa  det  rigtige  Spor.  Naar  man  retter 
en  Kikkert,  foran  hvisOcular  (d.  v.  s.  det  Glas,  der  er  nærmest 
ved  Øjet)  der  er  anbragt  et  farvet  Glas,  som  dæmper  Sol- 
straalerne  og  gjør  det  muligt  at  se  paa  Solen,  imod  dette 
Himmellegeme,  saa  viser  der  sig  ofte  dels  mørke  Pletter 
af  større  og  mindre  Udstrækning,  dels  Pletter,  der  straale 
med  stærkere  Giands  end  den  øvrige  Del  af  Solfladen;  de 
første  kaldes  Solpletter,  de  andre  Solfakler.  I 
Solpletterne  er  den  inderste  Del,  Kjernen,  sædvanlig  mør- 
kest og  synes  i  Sammenligning  med  den  stærkt  lysende 
Solskive  at  være  næsten  sort,  medens  den  dog  sammen- 
lignet med  den  mørke  Merkurskive,  naar  denne  passerer 
forbi  Solen,  kun  er  lys  brungraa.  Kjernen  er  sædvanligen 
omgivet  af  en  lysere  Del,  Halvskyggen.  Undertiden  mangler 
denne,  undertiden  Kjernen,  og  kun  Halvskyggen  viser  sig. 
Solpletternes  Form  er  meget  forskjellig,  men  næsten  altid 
i  høj  Grad  uregelmæssig  med  fremspringende  Takker  og 
Kanter.  De  ere  ingenlunde  faste  saaledes  som  Pletterne 
paa  Maanen,  der  bestandig  vise  sig  ens,  tværtimod  er  det 
kun  sjelden,  at  de  holde  sig  saa  længe,  at  man  ser  dem 
komme  tilsyne  igjen,  efter  at  de  paa  Grund  af  Solens 
Axeomdrejning  ere  forsvundne. 

Det  er  disse  Pletter  og  de  forskjellige  Phænomener, 
de  frembyde,  som  have  ledet  til  den  Mening  om  Sol- 
legemets physiske  Beskaffenhed,  der  nu  er  den  almindelig 
antagne,  og  som  ogsaa  synes  at  have  bekræftet  sig  ved 
temmelig  directe  Forsøg. 

Man  antager  nemlig,  at  selve  det  egentlige  faste 
Sollegeme  er  mørkt  ligesom  Planeterne,  men  at 


363 


det  er  omgivet  af  en  tæt,  Lyset  tilbagekastende 
Atmosphære,  udenom  hvilken  atter  findes  en 
anden  Atmosphære,  et  Lyshav,  en  Photosphære 
fra  hvilken  den  hele  lysende  og  varmende  Indflydelse  ud- 
gaar.  Gjennembrydes  Atmosphærerne  ved  at  der  kom- 
mer Forstyrrelse  i  deres  Ligevægt,  saa  fremkomme  Sol- 
pletterne. Gaar  Giennembrudet  igjennem  dem  begge, 
maa  det  mørke  Sollegeme  vise  sig  paa  Bunden  af  disse 
Lufthave;  det  er  det,  der  danner  Pletternes  Kjerne.  Er 
Aabningen  størst  i  den  yderste  Atmosphære,  Lyshavet,  saa 
blottes  tillige  en  Del  af  den  indre,  som  vi  derfor  se,  idet 
den  tilbagekaster  Lyshavets  Straaler;  saaledes  opstaar  den 
saakaldte  Halvskygge,  der  altsaa  med  Lrette  har  faaet  dette 
Navn.  Er  Aabningen  betydelig  større  i  den  indre  Atmo- 
sphære end  i  den  ydre,  saa  se  vi  intet  af  den  indre.,  men 
kun  Kjernen.  Er  det  endelig  kun  Lyshavet,  der  er  gjen- 
nembrudt,  medens  den  indre  Atmosphære  er  hel,  saa  se 
vi  kun  denne,  altsaa  en  Solplet  med  Halvskygge  uden  Kjerne. 
Denne  Antagelse  forklarer  fuldkommen  alle  Phæno- 
menerne  ved  Solpletterne;  ogsaa  deres  Forsvinden,  som 
nødvendigvis  maa  indtræde ,  naar  Forstyrrelsen  i  Atmo- 
sphærernes  Ligevægt  igjen  ophæves.  Men  det  er  dog 
endnu  kun  en  Hypothese,  som  i  høj  Grad  trænger  til  Stad- 
fæstelse ved  directe  Forsøg.  En  saadan  Stadfæstelse  ere 
vi  ogsaa  saa  heldige  at  have  for  den  ene  Del  af  Hypo- 
thesen,  idet  vi  ere  istand  til  at  bevise,  at  den  lysende 
Soloverflade  er  glødende  Luft  og  hverkenj  kan  være 
fast  eller  draabeflydende. 

'  Ifølge  den  Antagelse  om  Lysets  Natur,  som  nu  er 
den  almmdelige,  forplante  Lysstraalerne  sig  gjennem  Ver- 
densrummet og  gjennem  de  gjennemsigtige  Legemer  der- 
ved, at  et  uendelig  fint  Stof,  Ætheren,  som  fylder  saavel 
det  hele  Verdensrum  som  alle  Legemer,  sættes  i,  svingende 

i»  9A* 


364 


Bevægelse,  saaledes  at  Ætherdelene  svinge  frem  og  tilbage 
i  Retninger,  der  ere  lodrette  paa  den  Vej  Lysstraalen 
gaar.  Dette  var  oprindelig  en  genial  Hypothese,  der  havde 
det  for  sig,  at  den  bedre  end  nogen  anden  forklarede 
de  da  bekjendte  Lysphænomener.  Senere  ere  andre  Phæ- 
nomener  opdagede,  paa  hvilke  den  passer  lige  saa  for- 
trinlig ;  ja  man  har  endog,  støttende  sig  paa  den,  forud  be- 
regnet Forhold,  som  man  aldrig  havde  anet,  og  ved  at 
anstille  Forsøg  fundet,  at  disse  Forhold  indtraf  netop  som 
man  havde  beregnet  dem.  Uagtet  man  aldrig  har  kunnet 
paavise  selve  disse  uendelig  smaa  Svingninger,  er  der  dog 
altsaa  en  til  Vished  grændsende  Sandsynlighed  for,  at  de 
virkelig  foregaa,  og  at  hele  Lysvirkningen  beror  paa  dem. 
lalmindehghed  foregaa  Svingningerne  i  alle  mulige  Ret- 
ninger rundt  omkring  Lysstraalens  Vej;  men  ved  forskjel- 
lige  Indvirkninger  kunne  de  tvinges  til  alle  at  fore- 
gaa i  en  bestemt  Retning.  Lader  man  saaledes  Lys- 
straalerne  fra  et  Lys  eller  en  Lampe  falde  paa  en  Glas- 
plade, saa  ville  de,  inden  de  træffe  Pladen,  svinge  i  alle 
mulige  Retninger;  idet  de  træffe  Pladen,  dele  de  sig  i  to 
Dele,  hvoraf  den  ene  kastes  tilbage,  medens  den  anden 
trænger  igjennem  Pladen.  Danne  nu  Lysstraalerne,  inden  de 
træffe  Pladen,  en  Vinkel,  der  nøjagtig  er  35  Grader  25 
Minutter,  saa  ville  alle  Svingninger  i  de  tilbagekastede  Lys- 
straaler  foregaa  i  en  Retning,  der  er  parallel  med  Glas- 
pladen. Lysstraaler,  hvis  Svingninger  saaledes  alle  foregaa 
i  en  bestemt  Retning,  siges  at  være  polariserede. 

Det  polariserede  Lys  frembyder  en  Mængde  højst 
interessante  Phænomener,  der  sætte  os  istand  til  med  stor 
Sikkerhed  at  adskille  det  fra  det  almindelige  Lys.  Vi  ville  her 
kun  omtale  et  enkelt.  Det  er  alt  oftere  omtalt,  at  Lyset  brydes 
ved  at  gaa  over  fra  et  Stof  til  et  andet;  der  gives  enkelte 


365 


krystalliserede  Mineralier ,  som  besidde  den  mærkelige 
Egenskab,  at  Lysstraalerne  ved  Indtrædelsen  i  Krystallen 
deles  i  to  Dele,  der  hver  i  sin  Retning  gaa  igjennem 
Krystallen.  Kalkspathen  eller,  som  den  ogsaa  kaldes,  den 
islandske  Spath,  er  det  Mineral,  der  tydeligst  viser  denne 
Egenskab.  Ser  man  igjennem  en  saadan  Kalkspathkrystal 
paa  Solen,  saa  vil  der  altsaa  vise  sig  to  Solbilleder.  Stiller 
man  nu  et  Lys  i  en  saadan  Stilling  til  en  Glasplade ,  at  de 
Lysstraaler,  der  efter  Tilbagekastningen  træfife  Øiet  og 
frembringe  Speilbilledet,  ere  polariserede,  saa  vil  der  ikke 
vise  sig  noget  videre  mærkeligt,  naar  man  betragter  Speil- 
billedet af  Lyset  igjennem  en  Kalkspathkrystal,  man  vil 
kun  se  to  Billeder  istedetfor  et.  Lader  man  derimod 
Straalerne  passere  igjennem  en  Plade  af  Bjergkrystal,  der 
har  parallelt  afslebne  Flader,  saa  ville  de  to  Billeder  vise 
sig  forskjellig  farvede,  saaledes  at  deres  Farver  blandede 
med  hverandre  vilde  give  en  hvid  Farve;  er  det  ene  Bil- 
lede rødt,  saa  vil  det  andet  være  grønt.  Betragter  man 
paa  samme  Maade  Lysbilleder,  hvis  Straaler  ikke  ere  po- 
lariserede, saa  viser  der  sig  slet  ingen  Farvning.  Danner 
man  sig  nu  en  Slags  Kikkert,  hvor  der  istedetfor  det  ene 
Glas  er  sat  en  Bjergkrystalplade,  medens  det  andet  er  er- 
stattet ved  en  Kalkspathplade,  saa  vil  man  ved  Hjælp  af  et 
saadant  Instrument  kunne  afgjøre,  om  alle  eller  dog  nogle 
af  de  Lysstraaler,  et  Legeme  udsender,  ere  polariserede. 
Ved  Hjælp  af  dette  har  man  saaledes  paavist,  at  det  Lys, 
der  strømmer  til  os  fra  Planeterne,  er  polariseret,  og 
man  har  deraf  sluttet,  at  det  er  tilbagekastet  Lys.  Tid- 
ligere imtog  man,  at  alt  directe  udstrømmende  Lys  var  al- 
mindeligt, ikke  polariseret;  men  ved  nærmere  Undersøgelse 
har  det  vist  sig,  at  det  Lys  der  fra  faste  eller  dra abe- 
fly den  de   selvlysende   Legemer  udstrømmer    under    en 


366 


lille  Vinkel,  f.  Ex.  fra  Randene  af  en  Kugle,  er 
polariseret  og  giver  forskjellig  farvede  Billeder, 
medens  der  aldeles  ikke  viser  sig  Spor  til  Polarisation, 
naar  det  selvlysende  Legeme  er  luftformigt  saaledes 
som  den  brændende  Luft  i  vore  smukke  Gasblus.  Det  er 
nu  let  at  se  Anvendelsen  af  det  omtalte  Instrument  paa 
Bestemmelsen  af  Soloverfladens  Natur;  er  denne  fast  eller 
draabeflydende,  ville  nemlig  de  fra  Solrandene  udgaaende 
Straaler  være  polariserede,  medens  dette  ikke  er  Tilfældet 
med  de  Straaler,  der  udgaa  fra  Midten ;  Randene  ville  alt- 
saa  igjennem  Instrumentet  vise  sig  farvede,  medens  Midten 
er  hvid.  Er  Soloverfladen  derimod  luftformig,  de  udsendte 
Lysstraaler  altsaa  ikke  polariserede,  saa  vil  der  heller  ikke 
være  Spor  af  Farvning,  naar  vi  betragte  Solen  gjennem 
Instrumentet,  begge  Solbilleder  ville  være  ganske  hvide. 
Det  er  dette,  som  virkelig  viser  sig  at  være  Tilfældet;  der 
er  altsaa  ikke  Spor  til  Polarisation  i  det  fra  Solen  ud- 
strømmende Lys,  den  lysende  Masse  er  altsaa  luft- 
formig. 

Det  vilde  være  interessant,  om  man  for  de  andre 
Soles,  Stjernernes,  Vedkommende  kunde  anstille  en  lignende 
Undersøgelse  og  bestemme,  af  hvilken  Art  det  lysende  Stof 
i  dem  er.  Dette  kan  idetmindste  ikke  i  Almindehghed  ske, 
da  Stjernerne  uden  Undtagelse  ere  saa  fjerne,  at  de  for 
os,  selv  i  den  stærkeste  Forstørrelse,  ikkun  blive  Punkter, 
hvor  man  ikke  kan  skjelne  Randene  fra  Midten.  Imidler- 
tid gives  der  Stjerner,  hvis  Glands  er  underkastet  regel- 
mæssige periodiske  Forandringer,  der  enten  maa  hidrøre 
derfra,  at  de  have  en  lys  og  en  mørk  eller  dog  mørkere 
Side,  og  at  de  ved  en  Axeomdrejning  snart  vende  den  ene, 
snart  den  anden  imod  os,  —  eller  derfra,  at  de  ere  om- 
kredsede af  mørke  Legemer,  der  dække  dem  for  os.    I  begge 


367 


Tilfælde  maa  vi,  naar  Glandsen  er  svagest,  se  Randene  og 
ikke  Midten  af  Stjernens  lysende  Flade,  og  vi  kunne  alt- 
saa  anvende  den  omtalte  Undersøgelsesmaade  paa  dem. 
Dette  har  man  gjort  ved  et  ikke  ringe  Antal  Stjerner,  og 
Resultatet  af  Undersøgelserne  har  bestandig  været  det 
samme  som  ved  Solen,  saa  at  man  vel  tør  sige,  at  alle 
Solenes  lysende  Virkning  udgaar  fra  et  dem  om- 
givende Lufthav.  Men  hvorfor  dette  Lufthav  lyser  — 
derom  vide  vi  aldeles  intet. 

Solfaklerne,  de  stærkere  lysende  Pletter  i  Solen,  for- 
klares nu  let,  naar  vi  tænke  os  en  Forstyrrelse  i  Lyshavets 
Ligevægt,  hvorved  Overfladen  bliver  ujevn.  Ved  Forsøg, 
der  ere  anstillede  med  de  almindelig  brugte  vifteformige 
Gasflammer,  har  man  nemlig  fundet,  at  de  udsende  lige 
meget  Lys  i  alle  Retninger;  men  heraf  følger,  at  de  selv 
maa  synes  mere  klartskinnende,  naar  man  betragter  deres 
smalle  Side,  end  naar  den  brede  Side  vender  mod  Iagt- 
tageren, idet  den  samme  Lysmængde  i  første  Tilfælde  er 
sammentrængt  i  en  mindre  Udstrækning  end  i  sidste.  Paa 
samme  Maade  ville  Skraaningerne  af  Ujevnheder  i  Solens 
Lyshav  forekomme  os  klarere  end  dets  jevne  Flade. 

Udenom  den  egentlige  Photosphære,  der,  som  det  er 
vist,  maa  antages  at  omgive  Solen,  synes  der  endnu  at  være 
en  tredie  Atmosphære,  der  enten  er  svagt  selvlysende 
eller  oplyses  af  Lyshavet.  Under  sædvanlige  Omstændig- 
heder ser  man  ikke  noget  til  den,  da  den  overstraales  af 
Lyshavets  langt  stærkere  Lys;  men  naar  dette  tildækkes 
for  os  af  Maaneskiven,  saaledes  som  det  sker  ved  de 
totale  Solformørkelser,  saa  viser  der  sig  om  den  mørke 
Maane  en  skinnende  Straalekrone ,  der  ikke  ret  vel  kan 
forklares  paa  anden  Maade  end  ved  at  antage  en  saadan 
tredie  Solatmosphære. 


368 


Spørges  der  nu,  om  der  findes  levende  Væsener  paa 
Solen,  saa  maa  Svaret  blive  det  samme  som  for  alle  de 
andre  Kloders  Vedkommende,  at  der  ikke  vides  noget 
derom,  og  at  man  aldrig  ad  Erfaringens  Vej  vil  kunne 
faa  noget  at  vide  derom.  Umuligt  kan  det  neppe  være; 
thi  den  værste  Indvending  derimod,  at  der  vilde  være  en 
for  alt  levende  absolut  ødelæggende  Varme  selv  paa  So- 
lens inderste  mørke  Kjerne,  kunde  maaske  falde  bort,  naar 
vi  antage,  at  den  inderste  Atmosphære  virkede  saa  stærkt 
tilbagekastende  paa  Lys-  og  Varmestraalerne ,  at  kun  for- 
holdsvis faa  af  dem  kunde  trænge  igjennem  den. 

Spørgsmaalet  om,  hvorvidt  de  fremmede  Kloder  ere 
beboede,  er  saa  gammelt;  det  er  af  den  Slags  Spørgsmaal, 
som  aldrig  kunne  blive  besvarede,  men  som  netop  derfor 
ere  velkomme  for  en  stor  Klasse  af  Mennesker,  der  her 
have  en  Tumleplads  for  en  ubunden  Phantasi.  Det  eneste, 
man  kan  sige  er,  at  det  vilde  synes  underligt,  om  netop 
Jorden,  som  er  en  af  de  mindste  af  alle  de  Kloder,  vi 
kjende,  og  som  aldeles  ikke  har  noget  ved  sig,  der  gjør 
den  bedre  eller  værdigere  end  alle  de  andre,  skulde  være 
den  eneste,  hvor  et  Liv  kunde  trives,  og  at  det  er  en  i 
højeste  Grad  indskrænket  Anskuelse,  at  Mennesket,  saa 
ufuldkomment  i  al  sin  Fuldkommenhed,  skulde  staa  paa 
Skabningens  højeste  Trin,  en  Mening  som  ikke  er  bedre  end 
Barnets,  der  tror,  at  intet  er  saa  stort  og  herligt  som  de 
Omgivelser,  hvori  det  lever,  selv  om  disse  ere  nok  saa 
smaa. 


Om  exploderende  Forbindelser. 

Af  Slud.  med.  O.  Siorch. 


lirxplosion  kaldes  enhver  voldsom  Udvidning  af  Luftarter 
eller  Dampe,  som  ledsages  af  mechaniske  Virkninger.  Disse 
Luftarter  eller  Dampe  blive  enten  dannede  i  Explosionens 
Øieblik  eller  existerede  i  Forveien,  og  med  Hensyn  til 
denne  Omstændighed  kunne  alle  Explosioner  inddeles  i  to 
Hovedklasser.  Alt  eftersom  der  samtidigen  høres  et  Knald 
eller  kun  et  sagte  Puf,  har  man  ogsaa  troet  at  burde 
skjelne  mellem  en  Explosion  og  en  Forpufning.  Denne 
Forskjel  er  dog  overflødig,  thi  det  beroer  som  oftest  kun 
paa  tilfældige  Omstændigheder,  om  den  samme  Mængde 
af  det  exploderende  Stof  skal  forpuffe  med  eller  uden 
Knald.  Vi  bibeholde  altsaa  kun  den  først  omtalte  Ind- 
deling og  afliandle  først: 

1.  Explosioner,  frembragte  ved  Stoffer,  som 
ikke  først  skulle  dannes  i  Detonationens  Øie- 
blik. Ere  disse  Substanser  Vædsker,  saa  maae  de  ved 
en  Opvarmning  udenfra  overføres  i  Dampform  og  Dampenes 
Spændkraft  forøges,  indtil  de  blive  i  Stand  til  at  over- 
vinde den   Modstand,    som  de    omgivende  faste  Legemer 

26 


370 


udøve.  Luftarter  opnaae  denne  Spændkraft  hyppigst  ved 
Tryk.  Betingelserne  for  saadanne  Explosioner  ere  givne, 
naar  en  Dampkjedels  Sikkerhedsventil  er  overlæsset  —  den 
sædsvanlige  Grund  til  de  fariige  Sprængninger  af  Dampma- 
skiner —  eller  naar  man  udsætter  Luftarter  for  et  meget 
betydeligt  Tryk.  Explosioner  af  den  sidsto  Art  ere  sjeldne; 
det  var  en  saadan,  som  dræbte  Che mikeren  Hervy,  da 
han  i  en  Støbejernscylinder  ved  stærkt  Tryk  søgte  at  for- 
tætte Kulsyre  til  et  draabeflydende  Legeme. 

2.  Explosioner,  frembragte  ved  Dampe  eller 
Luftarter,  som  dannes  i  Detonationens  Øieblik 
(som  oftest  ved  en  Forbrænding).  Virkningerne  ere  desto 
kraftigere,  jo  ringere  Rumfang  den  detonerende  Substans 
indtager,  jo  flere  Dampe  og  Luftarter,  der  udvikles  i  den 
kortest  mulige  Tid,  og  jo  større  Spændkraft  disse  opnaae 
paa  Grund  af  den  frigjorte  Varme. 

Den  detonerende  Substans  kan  være  fast,  flydende 
eller  luftformig;  den  kan  være  en  simpel  Blanding  eller 
en  chemisk  Forbindelse. 

Af  exploderende  Luftblandinger  kjendes  flere.  En 
af  de  bedst  kjendte,  den  saakaldte  Knaldgas,  dannes  ved 
at  sammenblande  Ilt  med  et  dobbelt  saa  stort  Rumfang 
Brint.  Den  forpuffer  ved  den  elektriske  Gnist  eller  ved 
Berøring  med  et  glødende  Legeme.  Idet  Brint  og  Ilt  for- 
brænde til  Vand,  udvikles  der  saa  megen  Varme,  at  de 
dannede  Vanddampe  opnaae  en  meget  høi  Spændkraft. 

Der  kan  ogsaa  dannes  Knaldgas,  naar  Kulbrinte  (Steen- 
kulsgas)  blandes  med  Ilt  eller  atmosphærisk  Luft.  Dette 
skeer  undertiden  i  Værelser,  som  oplyses  med  Gas,  naar 
Ledningsrørene  ikke  ere  tætte.  Knaldgassen  exploderer 
da  ved  Berøring  med  et  brændende  Lys  og  har  ved  enkelte 


371 


Leiligheder  frembragt  ikke  ubetydelige  Ødelæggelser.  Be- 
kjendte  ere  de  frygtelige  Ulykker,  som  af  og  til  foraar- 
sages  i  de  engelske  Kulgruber  ved  de  samme  Omstændig- 
heder. 

De  exploderende  Væd  s  ker  ere  meget  faa  og  kunne 
repræsenteres  ved  Chlorqvælstoffet,  som  vil  blive  om- 
talt i  det  Følgende. 

De  fleste  exploderende  Stoffer  ere  faste  Legemer 
og  kunne  med  Hensyn  til  deres  Sammensætning  inddeles 
i  to  Grupper:  de  mechaniske  Blandinger  og  de 
chemiske  Forbindelser. 

Den  første  Gruppe,  hvortil  Krudtet  hører,  indeholder 
brændbare  Legemer  (Kul ,  Svovl)  og  et  Stof,  som  kan  af- 
give Ilt  (Salpeter  eller  chlorsurt  Kali). 

Til  den  anden  Gruppe  høre  deels  organiske,  deels 
uorganiske  chemiske  Forbindelser.  I  dem  findes  de  enkelte 
Grundstoffer  ikke  i  simple  Forbindelser,  som  svare  til  deres 
chemiske  Tiltrækning,  men  i  Forbindelser,  som  saa  at  sige 
ere  dem  paatvungne.  Et  Par  Exempler  ville  bedst  kunne 
oplyse  det  sagte:  Berthollets  Knaldsølv  bestaaer  af 
Sølvilte  og  Ammoniak.  Sølvet  har  som  ædelt  Metal  meget 
ringe  Tiltrækning  til  Ilten ,  Ammoniaken  derimod  skiller 
sig  mindre  let  i  sine  Bestanddele,  uden  for  saa  vidt  Brinten 
kan  finde  et  andet  Gryndstof,  hvortil  den  har  større  Tiltræk- 
ning end  til  Kvælstof,  og  et  saadant  er  netop  Ilten.  Det 
hele  befinder  sig  altsaa  i  en  vis  Spænding:  Kvælstof  og 
Sølv  ere  meget  tilbøielige  til  at  slippe  deres  Ilt  og  Brint, 
disse  to  Grundstoffer  stræbe  efter  at  indgaae  en  Forbindelse, 
og  en  ringe  Foranledning,  en  Gnidning  eller  et  Stød,  er 
tilstrækkelig  til  at  fremkalde  en  Forpufning.  Noget  Lignende 
gjælder  om  Skydebomuldens  Sammensætning. 

25* 


372 


De  fleste  Explosioner  ledsages  af  et  Knald,  som  op- 
staaer  ved  Sammenstødet  mellem  den  omgivende  Luft  og 
de  udviklede  Dampe  og  Luftarter.  Disse  have  en  meget 
høi  Varme  og  som  en  Følge  deraf  en  betydelig  Spænd- 
kraft. Spændkraften  tabes  ved  Afkjølning  og  samtidigen 
den  Evne  at  kunne  modstaae  Luften,  som  stræber  efter 
at  indtage  sin  gamle  Plads.  Heri  forhindres  den  dog  deel- 
viis  ved  Forpufningsprodukterne,  som  nu  indtage  et  Rum- 
fang, som  svarer  til  deres  Mængde  og  Temperatur,  og  der 
skeer  et  nyt  Sammenstød.  Begge  Sammenstød  skee  saa 
hurtigt  efter  hinanden ,  at  Øret  kun  opfatter  den  opstaaede 
Rystelse  af  Luften  som  et  enkelt  Knald.  Indesluttes 
den  exploderende  Substans  af  faste  Legemer,  saa  forstærke 
de  Knaldet,  idet  de  udviklede  Gasarter  i  en  vis  Grad 
holdes  samlede  og  tvinges  til  at  virke  indenfor  en  kortere 
Tid  og  med  mere  samlede  Kræfter.  Det  er  bekjendt,  at 
den  samme  Mængde  Krudt  knalder  mere  eller  mindre 
stærkt,  eftersom  en  Bøsse  lades  med  eller  uden  Kugle, 
og  at  vi  slet  ikke  høre  noget  Knald,  naar  vi  afbrænde 
Krudtet  løst. 

1.     Salpeterkrudtet 

har  meget  længe  været  kjendt,  og  neppe  m'ange  Opfindelser 
have  udøvet  en  saa  gjennemgribende  Indflydelse  paa  Verdens- 
begivenhedernes Gang  som  Krudtets,  efterat  man  havde 
begyndt  at  anvende  det  i  Krigen. 

Det  tilberedes  som  bekjendt  af  Salpeter,  Svovl  og  Kul. 
Salpeteret  underkastes  en  omhyggelig  Rensning  og  Om- 
krystallisering,  navnhgen  for  at  bortskaffe  Kogsaltet,  som 
altid  findes  indblandet  i  det  raa  Salpeter,  og  som  meget 
betydeligt  vilde  formindske  dets  Virkning. 

Som  Kul  anvendes  glødet  Lindetræ. 


373 


Det  sædvanlige  Forhold  er  75  Dele  Salpeter,  12  Dele 
Svovl  og  13  Dele  Kul. 

Disse  Bestanddele  pulveriseres  flint  og  fyldes,  for  at 
blandes  nøiagtigen,  i  roterende  Tønder ,  der  indeholde 
Metalkugler.  Derefter  befugtes  Massen,  presses  i  Tavle- 
form og  tørres  svagt.  Den  halvtørrede  Masse  formes  til 
Korn  af  en  bestemt  Størrelse,  idet  den  trykkes  gjennem  et 
Sold;  Kornene  underkastes  en  Polering,  befries  for  det 
iblandede  Støv,  og  Krudtet  er  færdigt. 

Den  chemiske  Proces,  som  ledsager  Krudtets  For- 
brænding, er  let  at  følge :  det  salpetersure  Kali  (Salpeteret) 
mister  i  Berøring  med  Kulstoffet  sin  hele  Iltmængde,  og 
der  dannes  Kulsyre,  som  bliver  fri  tilligemed  Kvælstoff'et; 
Kalium  forbinder  sig  med  Svovlet  til  Svovlkalium.  Af  100 
Vægtdele  Krudt  udvikles  der  59  Dele  Luftarter  og  41  Dele 
blive  tilbage  som  Krudtslam.  Kulsyren  og  Qvælstoff'et  vilde 
ved  sædvanlig  Temperatur  indtage  et  Rumfang,  som  var 
288  Gange  større  end  det.  Krudtet  indtager,  men  paa 
Grund  af  den  høie  Varme  udvides  disse  2  Luftarter  endnu 
mange  Gange  til. 

Der  blev  sagt,  at  en  Explosions  Virkninger  ere  desto 
stærkere,  i  jo  kortere  Tid  den  hele  Luftmængde  udvikles. 
Med  Hensyn  dertil  er  det  ikke  uvigtigt,  hvad  Form  Krudtet 
har.  Anvendes  det  som  Korn,  saa  kan  Fængkrudtets  Flamme 
trænge  ind  imellem  Kornene  og  antænde  den  hele  Masse 
paa  een  Gang.  Danner  Krudtet  derimod  et  fiint  Pulver, 
saa  findes  ingen  eller  yderst  faa  Mellemrum  mellem 
Smaadelene,  og  den  Tid,  som  medgaaer  til  Antændingen, 
forlænges  betydeligt. 

Efterretningerne  om  Krudtets  Oprindelse  og  første  An- 
vendelse ere  noget  dunkle.  Man  antager  almindeligen,  at 
det  blev  opdaget  1354  af  Berchthold  Schwarz,  en  tydsk 


374 


Munk  og  Alchymist,  som  levede  i  Freiburg  i  Breisgau.  Da 
han  en  Gang  sammenblandede  Kul,  Salpeter  og  Svovl  og 
opvarmede  Blandingen,  skete  der  en  Explosion,  som  nær 
havde  kostet  ham  Livet. 

I  og  for  sig  er  denne  FortgpUing  ikke  usandsynlig, 
thi  Intet  er  rimeligere,  end  at  en  Alchymist  ved  planløst 
at  sammenblande  de  meest  forskjellige  Stoffer  ogsaa  kunde 
komme  til  at  sammenblande  Krudtets  Bestanddele;  men 
Enhver  maa  indrømme,  at  fra  den  tilfældige  Opdagelse  af 
en  saadan  Blanding  til  dens  techniske  Anvendelse  er  et 
stort  Spring.  Og  da  det  nu  er  vist,  at  Venetianerne  alle- 
rede 1384  ved  Ghioggias  Beleiring  anvendte  Kanoner,  og 
da  der  er  god  Grund  til  at  antage,  at  de  ikke  en  Gang 
vare  de  første,  der  gjorde  Brug  af  dette  Vaaben,  saa  bliver 
det  mere  end  tvivlsomt,  om  Æren  for  at  have  opdaget 
Krudtet  virkelig  tilkommer  Berchthold  Schwarz,  hvis  han 
overhovedet  har  existeret. 

Mere  Tiltro  fortjener  en  anden  Fortælling,  som  angiver, 
at  Krudtet  skulde  være  kommet  til  Europa  fra  Chineserne, 
som  allerede  ved  Begyndelsen  af  vor  Tidsregning,  og  maa- 
skee  endnu  tidligere,  vare  i  Besidelse  af  Kanoner.  Men 
ad  hvilken   Vei  dette  skete,   staaer  nu  tilbage   at  afgjøre. 

Allerede  i  Oldtiden  anvendtes  Ild  i  Krigen.  Snart  var 
det  fra  beleirede  Byer,  at  man  udkastede  brændende  Stoffer 
far  at  tilintetgjøre  de  Qendtlige  Angrebstaarne ;  snart  søgte 
det  angribende  Parti  at  antænde  Modstanderens  Forsvars- 
værker. Midlerne  vare  simple  og  bestode  som  oftest  i 
Pile,  hvis  Spidser  omgaves  med  Blaar,  dyppet  i  Svovl  og  Har- 
pix,  og  som  antændtes,  førend  man  afskjød  dem.  Saa 
simpel  denne  Fremgangsmaade  var,  saa  let  var  det  i  Reglen 
med   den  fornødne   Aarvaagenhed   at  gjøre  den  uskadelig. 


375 


Farligere  var  den  saakaldte  græske  Ild,  som  fra 
Midten  af  den  sidste  Halvdeel  af  det  7de  Aarhundrede 
indtil  Skydevaabnenes  mere  almindelige  Indførelse  spillede 
en  betydelig  Rolle  i  de  Krige,  der  førtes  i  Orienten. 

Opfindelsen  meddeltes  668  af  Kallinikos  fra  Heliopolis 
til  den  græske  Keiser  Konstantin  IV ,  og  ved  dens  Hjælp 
blev  en  arabisk  Flaade,  som  skulde  angribe  Konstantinopel, 
brændt.  Grækerne,  som  godt  indsaae  den  vigtige  Tjeneste, 
et  saadant  Vaaben  formaaede  at  yde  dem,  gjorde  dens  Til- 
beredning til  en  Statshemmelighed,  og  det  lykkedes  dem 
i  lang  Tid  ene  at  være  i  Besiddelse  af  den.  Først  i  det 
1 3de  Aarhundrede  forraadtes  Hemmeligheden  til  Sarazenerne, 
som  saa  anvendte  den  græske  Ild  imod  Korsfarerne,  og 
det  er  formodentlig  efter  hjemvendende  Korsfareres  Fortæl- 
ling, at  hiin  Tids  Historieskrivere  udmalede  dens  Virk- 
ninger, ved  hvilken  Leilighed  de  gjorde  dem  skyldige  i 
mange  Overdrivelser:  »Den  græske  Ild  brænder  under 
»Vandet,  fortærer  Alt,  hvad  der  kommer  i  Berøring  med 
»den,  selv  Jern  og  Stene;  den  farer  lynende  og  tordnende 
»igjennem  Luften  og  kan  ikke  slukkes  ved  Vand,  men  kun 
„ved  Urin,  Sand,  Eddike«  o.  s.  v.  Efter  senere  Beretninger 
skal  Tilberedningen  være  gaaet  tabt. 

I  Besiddelse  af  et  saadant  Vaaben  kunde  man  vente 
at  see  Grækerne,  Datidens  største  Taktikere,  kjæmpe  med 
Held  mod  deres  Fjender.  Men  alligevel  tabte  de  den  ene 
Provinds  efter  den  anden  til  deres  raa,  men  tappre  Na- 
boer. Vi  have  allerede  af  denne  Aarsag  Grund  til  at  an- 
tage, at  den  citerede  Beskrivelse  er  usand,  og  at  der  til- 
lægges den  græske  Ild  Egenskaber,  som  den  ikke  kunde 
være  i  Besiddelse  af;  især  maa  den  Egenskab ,  at  kunne 
brænde  i  Vandet,  vække  vor  Mistillid,  thi  tiltrods  for  Che- 
miens    store   Fremskridt  i  det   sidste   halve    Aarhundrede, 


376 


kjendes  intet  saadant  Stof.  En  Undtagelse  danner  dog 
Metallet  Kalium,  som  kastet  paa  Vand  antændes  og  for- 
brænder med  en  smuk  violetrød  Farve.  Dette  Metals 
Fremstilling  (opdaget  1807  af  H.  Davy)  er  saa  vanskelig, 
at  1  Lod  omtrent  koster  5  Rdlr.,  endskjøndt  Materialierne 
til  dets  Fremstilling  (Potaske  og  Trækul)  ikke  staae  i  nogen 
høi  Priis.  Det  er  heller  ikke  rimeligt,  at  Grækerne  til  en 
Tid,  hvor  Chemien  som  Videnskab  aldeles  ikke  existerede, 
skulde  have  kjendt  dette  Metals  Tilberedning  og  Existens. 

Grunden  til,  at  Kalium  brænder  paa  Vandet,  er  at 
dette  Metal,  som  paa  Grund  af  sin  ringe  Vægtfylde  svømmer 
ovenpaa,  tilegner  sig  Vandets  Ilt  under  saa  kraftig  en  Varme- 
udvikling, at  den  udviklede  Brint  antændes. 

Kalium  er  det  eneste  bekjendte  Stof,  som  er  i  Be- 
siddelse af  denne  Egenskab;  alle  andre  brændende  Stof- 
fer afkjøles  ved  Paagydning  af  Vand,  og  Ilden  slukkes, 
naar  der  kun  anvendes  den  tilstrækkelige  Mængde. 

For  at  komme  Sandheden  noget  nærmere  staaer  endnu 
tilbage  at  høre,  hvorledes  selve  de  byzantinske  Forfattere 
udtale  sig  om  den  græske  Ilds  sande  Natur  og  Virkninger. 
Derved  stiller  Sagen  sig  noget  anderledes.  Keiser  Leo  VI 
siger  i  sin  Bog  om  Krigskunsten  (Leonis  imperatoris  tac- 
tica):  »Der  gives  flere  Maader  at  bekjæmpe  sine  Fjender 
„paa.  Dertil  hører  den  kunstige  Ild,  som  indesluttet  i  Siv 
»udslynges  af  Metalrør,  eller  som  Soldaterne  med  Hænderne 
»kunne  slynge  i  Ansigtet  paa  deres  Fjender;  endelig  kan 
»man  kaste  Kar,  fyldte  med  Ild,  paa  de  fjendtlige  Skibe; 
»idet  de  gaae  itu,  sættes  Skibene  i  Brand.«  flos  en  anden 
Forfatter  fortælles,  »at  de  græske  Krigsskibe  vare  forsynede 
»med  Dyrehoveder,  som  af  deres  aabne  Gab  udspyede 
»Ild,  men  at  et  Uveir  forhindrede  den  fjendthge  Flaades 
»Tilintetgjørelse.«     En  anden   Gang  vare   Grækerne  mere 


377 


heldige,  »thi  Gud  beroHgede  Hav  og  Lufl,  medens  det 
»Modsatte  vilde  have  været  høist  uheldigt  for  Ildens  An- 
»vendelse.« 

Vi  see  af  disse  Citater,  at  den  græske  Ild  brugtes 
meest  til  Søes;  den  omtales  kun  nogle  faa  Gange  ved 
Beleiringer.  Saaledes  berettes  der,  »at  Indbyggerne  af  en 
»beleiret  By  sloge  deres  Fjender  paa  Flugt,  idet  de  for- 
»brændte  deres  Ansigt  og  Skjæg.« 

Temmelig  overeenstemmende  med  disse  Beretninger 
er  den,  som  findes  i  Joinvilles  Ludvig  den  Helliges  Hi- 
storie. Ludvig  beleirede  paa  sit  første  Korstog  Damiette; 
Sarazenerne,  som  forsvarede  Byen,  søgte  at  brænde  de 
franske  Angrebstaarne ;  det  lykkedes  dem  ogsaa,  »efterat 
»Ilden  tiere  Gange  var  bleven  slukket.  Ved  et  Angreb  paa 
»Byen  blev  en  af  de  franske  Riddere  næsten  heelt  be- 
ndækket med  Ild,  og  det  lykkedes  kun  meget  vanskeligt, 
»at  slukke  Ilden.« 

Disse  simple  Beretninger  passe  kun  daarligt  til  vore 
tidligere  Forestillinger.  Der  siges  udtrykkeUgt,  at  Ilden 
kunde  slukkes,  og  hverken  den  franske  eller  de  græske 
Historieskrivere  fortælle,  at  noget  Menneske  mistede  Livet 
ved  den. 

Angaaende  den  græske  Ilds  Sammensætning  ville  vi 
neppe  kunne  vente  Oplysninger  fra  den  Kant.  Der  siges 
et  Sted,  at  man  brugte  Harpix,  Svovl  og  Naphtha,  altsaa 
de  sædvanlige  Stoller,  som  udmærke  sig  ved  deres  store 
Brændbarhed.  Vigtigere  ere  de  2  Notitser  i  Keiser  Leos  før 
omtalte  Værk:  »at  man  kunde  bekjæmpe  sine  Fjender,  idet 
»man  af  Metalrør  udslyngede  Siv,  fyldte  med  græsk  Ild«, 
og,  »at  man  tændte  Ild  i  den  ene  Ende  af  Rørene,  hvor- 
» efter  de  ved  deres  egen  Kraft  under  Røg  og  Knald  hævede 


378 


»sig  i  Luften  og  faldt  paa  det  Punkt,  mod  hvilket  de 
»vare  rettede.« 

Med  disse  Angivelser  for  Øie  ville  vi  let  kunne  ind- 
see,  at  disse  Hørs  Indhold  maa  have  været  af  en  dohbelt 
Natur.  Det  bestod  deels  af  et  Stof,  som  formaaede  at 
drive  dem  gjennem  Luften,  deels  af  et  Stof,  som  paa 
det  Sted,  mod  hvilket  det  kastedes,  skulde  virke  i  Analogi 
med  Brandpilene,  og  dertil  kunde  Naphtha,  Harpix  og  Svovl 
være  meget  passende.  Skulde  vi  sammenligne  disse  Rør 
med  noget  Bekjendt,  saa  maatte  det  vel  være  med  Brand- 
raketterne. 

iMen  hvad  var  det  drivende  Princip  i  disse  Oldtidens 
Raketter?  Vi  ville  neppe  fjerne  os  meget  fra  Sandheden, 
naar  vi  paastaae,  at  det  var  Krudt.  Flandelsforbindelsen 
mellem  C  hina  og  det  østromerske  Rige  var  idet  7  de  Aar- 
hundrede  meget  levende ,  og  det  er  meget  rimeligt ,  at 
Kallinikos  i  China  lærte   Krudtets  Tilberedning   at  kjende. 

Det  kunde  synes  forunderligt,  at  Grækerne  ikke  vidste 
at  drage  større  Fordeel  af  Krudtet;  men  vi  maae  ikke  glemme, 
hvor  omhyggeligen  den  græske  Ilds  Tilberedning  hemme- 
ligholdtes. En  saadan  Fremgangsmaade  har  endnu  aldrig 
ført  til  at  opnaae  større  Fordele  af  en  ny  Opfindelse. 

De  første  Kanoner  synes  efter  arabiske  Kilder  at  være 
bleven  brugte  i  Spanien,  da  Kongen  af  Granada  1323  be- 
leirede  Byen  Baza.  Fra  Spanien  udbredte  de  sig  til  det 
øvrige  Europa. 

Krudtet  er,  som  vi  have  seet  af  det  Foregaaende,  en 
Opdagelse,  der  tilhører  den  fjerne  Oldtid  og  skete  uden 
Chemiens  Medvirken.  Al  den  Hjælp,  denne  har  ydet,  ind- 
skrænkede sig  til  at  finde  det  gunstigste  Blandingsforhold 
for  at  opnaae  den  størst  mulige  Virkning. 


^n 


Man  har  i  den  nyere  Tid  gjort  mangfoldige  Forsøg 
paa  at  erstatte  enkelte  af  Krudtets  Bestanddele  ved  andre 
Stolfer.  Man  har  anvendt  andre  brændbare  Substanser 
istedetfor  Kul  og  Svovl  uden  at  opnaae  heldige  Resul- 
tater. Derimod  udmærker  det  Krudt,  som  efter  Berthollets 
Forslag  tilberedes  med  chlorsurt  Kali  istedetfor  med  Sal- 
peter, sig  ved  sine  kraftige  Virkninger.  Granater,  som 
fyides  dermed,  sprænges  i  langt  flere  Stykke,  end  naar  de 
fyldes  med  Krudt.  Der  tale  kun  to  slemme  Omstændig- 
heder imod  dets  Anvendelse:  det  virker  for  voldsomt  paa 
Skytset,  og  dets  Fabrikation  er  forbunden  med  betydelig 
Fare.  Det  er  i  Besiddelse  af  den  mærkelige  Egenskab 
at  detonere,  naar  man  slaaer  derpaa  med  et  haardt  Legeme 
(det  kaldes  derfor  ogsaa  Perkussionskrudt).  Det  gav  først 
Anledning  til  at  forsøge  at  ombytte  Skydegeværenes  Steen- 
laase  med  Perkussionslaase ,  men  fortrængtes  snart  af 
Knaldkviksølvet,  da  det  ved  Forpufningen  efterlader  temme- 
lig megen  Slam  og  angriber  Jernet.  Begge  disse  Ulemper 
findes  ikke  hos 

2.     Knaldkviksølvet, 

som  opdagedes  af  Howard  1800.  Det  er  iblandt  den  nyere 
Chemies  Opdagelser  en  af  de  interessanteste,  men  tilUge 
farligste  Forbindelser.  Det  bestaaer  af  Kviksølvilte  og 
Knaldsyre  og  fremstilles  ved  at  opløse  1  Deel  Kviksølv  i 
12  Dele  Salpetersyre  og  til  denne  Opløsning  at  sætte  10 
Dele  Alkohol  under  svag  Opvarmning.  Saasnart  Blandingen 
bliver  uklar,  tages  den  fra  Ilden  og  afkjøles  ved  smaa 
Kvantiteter  Alkohol.  De  udskilte  graagule  Krystalnaale 
samles  med  Forsigtighed  paa  e**  Filter  og  vadskes  nogle 
Gange  med  koldt  Vand. 


380 


Dette  Stofs  Detonation,  som  ledsages  af  et  rødligt 
Lys  og  et  stærkt  Knald,  fremkaldes  ved  Slag  af  et  haardt 
Legeme,  ved  Gnidning,  ved  Opvarmning  over  187*^0  og 
ved  den  elektriske  Gnist.  Dekompositionsprodukterne  be- 
staae  foruden  noget  Kul  i  Kulsyre,  Kvælstof  og  Kviksølv- 
damp. 

Knaldkviksølvets  Virkninger  overgaae  langt  Krudtets; 
denne  Omstændighed  forbyder  dets  Anvendelse  i  Skyde- 
vaaben  istedetfor  Krudt;  thi  allerede  med  en  Ladning  af 
34  Gran  sprænges  Løbet  af  et  sædvanligt  Gevær  paa 
samme  Tid,  som  Kuglen  sættes  i  Bevægelse. 

For  at  faae  et  rigtignok  noget  overfladisk  Skjøn  om 
den  relative  Kraft  har  man  afbrændt  lige  store  Kvantiteter 
Krudt  og  Knaldqviksølv  under  en  udhulet  Kobberplade  og 
fundet,  at  Knaldqviksølvet  kastede  den  15 — 30  Gange 
høiere  i  Veiret  end  Krudtet. 

Saa  kraftigt  som  Knaldqviksølvet  virker  i  sin  nærmeste 
Nærhed,  lige  saa  svagt  virker  det  paa  større  Afstande. 
Dette  sees  paa  en  meget  iøinefaldende  Maade  af  følgende 
to  Tildragelser:  Til  Brug  ved  en  chemisk  Forelæsning 
havde  man  taget  100 — 150  Gran  paa  et  Stykke  Papir  og 
tildækket  Papiret  med  en  Glasklokke.  Paa  samme  Bord 
stode  flere  Glas  og  chemiske  Apparater.  Tilsyneladende 
uden  nogen  Foranledning  exploderede  Knaldkviksølvet  med 
et  frygteligt  Knald  og  slog  et  stort  Hul  gjennem  Bord- 
pladen. Glasklokken  løftedes  kun  svagt  i  Veiret  og  fik 
en  Revne  ved  igjen  at  falde  tilbage  paa  Bordet;  de  ved 
Siden  staaeude  Apparater  bleve  ikke  engang  flyttede  fra 
deres  Plads.  Endnu  mærkeligere  er  følgende  Tilfælde: 
En  Taskenspiller  havde  med  Posten  ladet  sig  tilsende  en 
Æske  med  Knaldkviksølv,  som  han  maatte  aabne  paa  Post- 
kontoiret  for  at  vise  dens  Indhold.    Idet  han  igjen  lukkede 


381 


Æsken,  exploderede  den  i  hans  Haand,  knuste  denne,  saa 
at  Knokkelstumper  fandtes  under  et  nærstaaende  Bord, 
slog  et  stort  Hul  gjennem  Bordpladen  og  kvæstede  ham 
forøvrigt  saa  betydeligt,  at  han  døde  efter  11  Dages  For- 
løb. Postbetjentene,  som  stode  i  Nærheden,  slap  med 
Skrækken  og  nogle  Dages  Døvhed ;  Vinduesruderne  i  Værelset 
bleve  ikke  beskadigede. 

Forklaringen  af  disse  tilsyneladende  Modsigelser  maa 
søges  deri,  at  Knaldkviksølvet  kun  udvikler  halv  saa  megen 
Luft,  som  den  samme  Mængde  Krudt  vilde  have  udviklet, 
men  i  en  overordentlig  kort  Tid  og  af  en  meget  høi 
Varmegrad  og  en  betydelig  Spændkraft.  Saalænge  nu  De- 
kompositionsprodukterne  ikke  have  lidt  nogen  Afkjølning, 
ere  Virkningerne  kraftige;  men  Afkjølingen  indtræder  hur- 
tigt, da  Dampenes  og  Luftarternes  Mængde  kun  er  ringe; 
med  Varmen  tabes  den  høie  Spændkraft  og  dermed  Evnen 
til  at  »virke  i  større  Afstand. 

I  hvor  kort  en  Tid  Explosionen  foregaaer,  og  Af- 
kjølingen indtræder,  beviser  følgende  Forsøg:  Nogle 
Gran  Knaldkviksølv  lægges  paa  et  Stykke  Papir  i  ringe 
Frastand  fra  en  lige  stor  Mængde  Krudt  og  antændes: 
Krudtet  antændes  ikke.  Lægges  Krudtet  paa  Knaldkvik- 
sølvet og  antændes  dette,  saa  bliver  det  kastet  til  Siderne 
uden  at  vise  Spor  til  Forbrænding.  Antændes  derimod 
Krudtet,  forplanter  det  Forbrændingen  til  Knaldkviksølvet, 
som  detonerer  saa  hurtigt,  at  det  endnu  faaer  Leilighed 
til  at  kaste  noget  Krudt  i  uforbrændt  Tilstand  omkring  paa 
Papiret. 

Den  samme  Aarsag,  som  forhindrer  Knaldkviksølvet  i 
at  virke  i  større  Frastand,  fremkalder  det  stærke  Knald, 
idet  de  hurtigt  afkjølede  Luftarter  og  Dampe  efter  en  forud- 
gaaende  stærk  Udvidning  kun  sætte  ringe  Modstand  mod 


382 


Luften,  som  stræber  at  indtage  sin  forrige  Plads.  Et  halvt 
Gran,  kastet  paa  Gløder,  knalder  saa  stærkt  som  et  Pi- 
stolskud. 

Knaldkviksølvet  anvendes  til  F'orfærdigelse  af  Knald- 
bonbons, Knaldærter  o.  s.  v.,  som  ere  et  temmelig  farligt 
Legetøi,  da  dette  Stof,  afseet  fra  dets  exploderende  Egen- 
skab, i  meget  høi  Grad  virker  giftigt.  Den  vigtigste  An- 
vendelse finder  det  som  bekjendt  i  Fabrikationen  af  Fæng- 
hætterne,  i  hvilket  Øiemed  10  Dele  Knaldkviksølv  blandes 
med  7  Dele  Krudt;  man  opnaaer  ved  denne  Blanding 
baade  at  gjøre  Knaldhætten  mindre  let  fængelig  og  med 
større  Sikkerhed  at  forplante  Antændingen  til  Krudtlad- 
ningen. 

De  Fordele ,  som  man  har  opnaaet  ved  Perkussions- 
laasenes  Indførelse,  ere  meget  betydelige.  Saalænge  de 
gamle  Steenlaase  vare  almindelige,  kunde  man  antage,  at 
Geværet  i  Gjennemsnit  vilde  klikke  hver  tiende  Gang  og 
i  fugtigt  Veir  endnu  oftere ;  nu  skeer  dette  neppe  een  Gang 
af  hundrede,  og  Veirligets  Beskaffenhed  er  uden  Indflydelse. 
Omkostningerne  ved  Fænghætternes  Fabrikation  dækkes  ved 
en  ikke  ubetydelig  Besparelse  af  Krudt,  thi  deels  bruges 
intet  Fængkrudt,  deels  kan  Ladningen  formindskes  med  en 
Tiendedeel,  uden  at  Kuglen  taber  i  Kraft,  fordi  tidligere 
en  Deel  af  Krudtgassen  fandt  en  Udvei  gjennem  Fæng- 
hullet,  som  paa  Perkussionsgeværerne  lukkes  ved  den  ned- 
faldende Hane. 

Det  følger  af  sig  selv,  at  Tilberedningen  af  en  saa 
farlig  Substans  maa  skee  med  den  størst  mulige  For- 
sigtighed. Knaldkviksølvet  maa  opbevares  under  Vand; 
man  arbeider  kun  med  nogle  Gran  ad  Gangen;  det  maa 
ikke  pulveriseres  i  tør  Tilstand,  men  kun  blandet  med 
Vand;     Pulveriseringen     foretages    paa    en    Marmorplade 


383 


med  et  Træstempel.  Endnu  medens  det  er  fugtigt,  blandes 
det  med  Krudt  eller  istedetfor  dette  med  Salpeter,  Svovl 
og  en  Opløsning  af  Benzoeharpix  i  Viinaand.  Denne  Masse 
forvandles  til  Korn  af  en  saadan  Størrelse,  at  hver  enkelt 
Fænghætte  kommer  til  at  indeholde  omtrent  V?  Gran 
Knaldkviksølv. 

Man  har  til  forskjellige  Tider  været  betænkt  paa  at 
finde  Forbindelser,  som  uden  at  udsætte  Arbeiderne  for  de 
samme  Farer  vare  i  Besiddelse  af  de  Egenskaber,  som 
gjøre  Knaldkviksølvets  Anvendelse  ønskelig. 

Et  saadant  Stof  synes  Ni  trom  anniten  at  være;  den 
exploderer  ikke  ved  en  let  Gnidning,  men  forpulTer  med 
et  stærkt  Knald,  naar  man  giver  den  et  stærkt  Slag  med 
en  Hammer.  Den  fremstilles  ved  at  behandle  Mannit  (et 
sukkerlignende  Stof,  som  udtrækkes  ved  kogende  Alkohol 
af  Manna)  med  en  Blanding  af  stærk  Salpetersyre  og  Svovl- 
syre. Den  danner  i  reen  Tilstand  smaa,  fine,  silkeglindsende 
Krystalnaale.  Om  den  med  Tiden  vil  finde  nogen  udbredt 
Anvendelse,  er  et  Spørgsmaal;  thi  deels  er  dens  Frem- 
stilling bekostelig,  deels  synes  den  ikke  at  taale  længere 
Opbevaring,  men  at  dekomponeres  ved  Henstand  under 
Udvikling  af  røde  Dampe.  Kan  Dekompositionen  gaae  for 
sig  i  et  lukket  Glas,  vil  det  Samme  kunne  skee,  naar  den 
fandtes  indesluttet  i  Kobberfænghætterne;  som  en  Følge 
deraf  maatte  man  give  Afkald  paa  den  Fordeel,  bestandig 
at  være  sikker  paa,  at  Skuddet  gaaer  af.  Da  man  iøvrigt 
ved  at  iagttage  de  ovenfor  omtalte  Forsigtighedsregler,  kan 
gjøre  Fænghætternes  Fabrikation  om  ikke  fareløs,  saa  dog 
mindre  farlig  end  Krudtets  Tilberedning,  (baade  for  Ar- 
beiderne og  Bygningerne),  saa  vil  Knaldkviksølvet  neppe 
saa  snart  blive  fortrængt  fra  den  Plads,  det  nu  indtager. 


384 


3.     Pyroxyl  eller  Skydebomuld. 

Dette  Stofs  Opdagelse  tilhører  den  nyeste  Tid,  og 
dette  Tidsskrifts  Læsere  ville  formodentlig  endnu  kunne 
erindre,  hvilken  stor  Opsigt  det  gjorde,  da  Aviserne  for 
netop  10  Aar  siden  bragte  den  Efterretning,  at  det  var 
lykkedes  Professor  Schønbein  i  Basel  at  forvandle  sæd- 
vanligt Bomuld  til  et  Stof,  der  ikke  alene  exploderede  som 
Krudt,  men  endogsaa  med  en  tre  Gange  større  Kraft. 
Hvorledes  Bomuld  kunde  undergaae  en  saadan  Forvandling, 
vidste  man  ikke,  thi  Schønbein  var  netop  i  Færd  med 
imod  en  Pengegodtgjørelse  at  tilbyde  den  engelske  Re- 
gjering  sin  Opdagelse  og  hemmeligholdt  derfor  Maaden, 
hvorpaa  det  nye  Krudt  kunde  fremstilles. 

Schønbein  fik  snart  at  vide,  at  den  Tid,  da  en  saa- 
dan Opdagelse  kunde  hemmeligholdes,  var  forbi;  endnu 
førend  Aaret  var  til  Ende,  paastode  flere  Chemikere  at 
have  gjort  den  samme  Opdagelse  som  Schønbein.  Den 
første  af  hans  Rivaler,  Professor  Bøttger  i  Mainz,  for- 
enede sig  med  ham,  og  begge  i  Forening  tilbøde  nu  deres 
Opfindelse  til  den  engelske  Regjering  og  det  tydske  For- 
bund; men  ingen  af  disse  to  Regjeringer  viste  sig  villig 
til  ved  Kjøb  at  bhve  Eier  af  samme. 

Efter  Bøttger  optraadte  Professor  Otto  i  Brunsvig  og 
erklærede,  at  han  støttet  paa  chemiske  Undersøgelser  af 
Pelouze  i  Paris  og  uafhængig  af  Schønbein  og  Bøttger 
havde  fremstillet  Skydebomulden.  Det  var  hans  Over- 
beviisning,  at  Pyroxylet  kunde  vente  en  udbredt  Anvendelse, 
hvis  man  saa  hurtigt  som  muligt  lærte  dets  Egenskaber 
at  kjende.  Dette  kunde  ikke  skee,  hvis  det  forblev  i  enkelte 
Videnskabsmænds  Eie,  og  han  bekjendtgjorde  derfor  offent- 
ligt  sin  Fremgangsmaade.      Bomulden   dyppes  nogle  Mi- 


385 


nutter  i  rygende  Salpetersyre,  hvorefter  den  vadskes  og 
tørres  omhyggeligt. 

Nu  tog  ogsaa  Pe  louze  til  Orde  og  viste ,  at  han  alle- 
rede flere  Aar  tidligere  end  Schønbein  havde  fremstillet 
den  exploderende  Bomuld,  men  han  havde  ikke  tænkt  paa 
at  anvende  Pyroxylet  som  Krudt,  og  denne  Idee  er  Schøn- 
beins  Eiendom.  Otto  er  ogsaa  den,  som  gjorde  os  be- 
kjendt  med  Fremstillingsmaaden,  og  det  netop  paa  en  Tid, 
hvor  den  almindelige  Opmærksomhed  var  henvendt  paa 
dette  Stof,  saa  at  Chemikerne  og  Technikerne  med  største 
iver  gave  sig  til  at  fremstille  det  og  til  at  undersøge  dets 
Egenskaber.  Alene  Otto  tilkommer  derfor  ogsaa  Æren  for 
at  have  foranlediget  den  ikke  ubetydelige  Anvendelse,  som 
Skydebomulden  allerede  nu  efter  kun  10  Aars  Forløb  har 
fundet  i  de  meest  forskjellige  Retninger. 

Det  danske  Navn  Skydebomuld  er  mindre  heldigt,  thi 
foruden  Bomuld  kunne  Hør,  Hamp,  ulimet  Papir  og  Saug- 
spaaner  ved  Salpetersyrens  Indvirkning  gjøres  exploderende. 
Alle  disse  Stoffer  bestaae  nemlig  for  største  Delen  af 
Cellestof,  som  der  danner  Plantens  Skelet  og  findes  i 
større  eller  ringere  Reenhed   i  de  nævnte  Stoffer. 

Vi  ville  nu  see ,  hvad  Indflydelse''  Salpetersyren  har 
paa  de  organiske  Stoffer,  og  hvad  Rolle  den  spiller  i  Pyr- 
oxylet. Salpetersyren  udmærker  sig  ved  sin  store  Rigdom 
paa  Ilt  og  ved  den  Lethed,  hvormed  den  afgiver  samme. 
Paa  Grund  af  disse  Egenskaber  har  den  allerede  i  længere 
Tid  været  benyttet  til  at  ilte  baade  organiske  og  uorganiske 
Stoffer.  I  dette  Tilfælde  skeer  der  dog  ingen  Iltning, 
men  Salpetersyren  træder  i  Forbindelse  med  Cellestoffet  ^ 
uden  at  dette  forandrer     sit  ydre  Udseende. 

Hovedforskj  ellen  imellem  Krudt  og  Pyroxyl  ere,  at 
Krudtet  er  en  mechanisk  Blanding,  Pyroxylet  en  che- 

26 


386 


misk  Forbindelse,  og  at  Krudtet  efterlader  41  pCt. 
faste  Stoffer ,  medens  Pyroxylet  ved  Forpiifningen  kun 
giver  luftformige  Produkter.  Netop  ved  disse  to  Egen- 
skaber udmærker  Pyroxylet  sig  meget  fordelagtigt  fremfor 
Krudtet. 

Fabrikationen  kan  foretages  efter  to  Hovedmethoder: 
Efter  Otto  dypper  man  Bomulden  i  rygende  Salpetersyre ; 
Resultatet  er  meget  tilfredsstillende,  men  denne  Fremgangs- 
maade  er  ikke  lidet  bekostelig.  En  betydelig  Besparelse 
tillader  en  anden  Methode ,  hvor  man  istedetfor  rygende 
Salpetersyre  anvender  den  meget  billigere  ufarvede  Syre 
blandet  med  concentreret  Svovlsyre.  Svovlsyren  tilsættes 
for  at  binde  Salpetersyrens  Vand.  Jo  stærkere  iøvrigt  Sal- 
peter- og  Svovlsyren  ere,  desto  mere  Salpeterundersyre  op- 
tages af  Bomulden,  og  desto  mere  exploderende  bliver  Pro- 
duktet. 

Ved  Bomuldens  Dypning  i  Salpetersyre  maa  man 
strengt  iagttage  den  Forsigtighedsregel  ikke  at  lade  nogen 
Deel  af  Bomulden  rage  op  over  Syren,  da  der  ellers  let 
gaaer  Bd  i  den.  tiar  Bomulden  i  nogle  Minutter  været 
underkastet  Syrens  Paavirkning,  udpresses  den,  kastes  i 
et  Kar  med  Vand  og  vadskes  saa  længe  med  Vand,  indtil 
dette  ikke  mere  er  surt,  og  tørres  forsigtigt  ved  en  Varme, 
der  ikke  maa  overstige  100  ^  C. 

Pyroxylet  kan  næsten  ikke  skjelnes  fra  almindelig  Bom- 
uld ,  og  de  enkelte  Fibre  vise  sig  selv  under  Mikroskopet 
aldeles  uforandrede;  dog  er  det  noget  stridt  at  føle  paa. 
Da  en  Forvexling  af  Pyroxyl  og  Bomuld  let  kunde  have 
ubehagelige  Følger,  vilde  det  være  rigtigst  at  farve  det 
svagt  rosenrødt,  hvortil  Sandeltræets  Farvestof  vilde  være 
særdeles  skikket.    Den  exploderende  Kraft  formindskes  ikke 


387 


derved.  Det  taaler  Fugtigheden  meget  godt  og  kan  uden 
at  tabe  i  Kraft  opbevares  under  Vand.  Ved  Svovlbrinte- 
Svovlkalium  forvandles  det  atter  til  sædvanligt  Cellestof. 
Det  opløses  af  Kali,  stærk  Svovlsyre  og  Eddikeæther.  De 
Pyroxylsorter ,  som  ere  mere  fattige  paa  Salpeterunder- 
syre,  opløses  tillige  af  Æther,  og  det  er  denne  Opløsning, 
der  er  bekjendt  under  Navn  af  Kollodium.  Paa  Grund 
af  denne  Opløselighed  kan  Pyroxylet  fremstilles  under 
forskjellige  Skikkelser.  Stryger  man  f.  Ex.  Kollodium  paa 
en  Glasflade  og  lader  Ætheren  fordampe .  kan  Pyroxylet 
trækkes  af  som  en  ganske  fiin,  halv  gjennemsigtig  Hinde. 
Paa  lignende  Maade  kan  man  konstruere  smaa  Luftballoner, 
som  udmærke  sig  ved  overordentlig  Lethed. 

Man  kunde  føle  sig  fristet  til  at  spørge:  hvad  var 
Grunden,  til  at  Pyroxylet  i  den  første  Tid  efter  dets  Op- 
dagelse vakte  en  saa  overordentlig  Opmærksomhed,  og 
hvorfor  tabte  det  saa  hurtigt  sin  Anseelse?  Det  første 
Spørgsmaal  er  det  ikke  vanskeligt  at  svare  paa.  En  Krudt- 
sort i  Skikkelse  af  Bomuld  maatte  allerede  i  og  for  sig 
tildrage  sig  den  almindelige  Opmærkmærksomhed,  saa 
meget  mere ,  som  man  i  Begyndelsen  overdrev  Pyroxylets 
Virkninger.  Dertil  kom,  at  dets  Tilberedning  er  meget 
simpel  og  let  at  foretage.  I  de  første  Maaneder  efter 
Ottos  Bekjendtgjørelse  skal  Forbruget  af  Salpetersyre  have 
været  ganske  overordentlig,  idet  Enhver,  som  havde  lidt 
Kjendskab  til  chemiske  Fremgangsmaader ,  vilde  fremstille 
den  exploderende  Bomuld,  og  Aviserne  bidroge  ikke  Lidet 
til  at  vedligeholde  dette  Baseri.  Senere  maatte  man  er- 
kjende ,  at  Pyroxylets  Anvendelse  var  forbunden  med 
Llemper,  som  ikke  kunde  afhjælpes  uden  ved  længere  Tids 
Erfaring,   og   at  i   Særdeleshed   vore  Skydegeværer  maatte 

2G* 


388 


undergaae  forskjellige  Forandringer.  Fra  dette  Øieblik  be- 
gyndte den  almindelige  Interesse,  man  havde  næret  for 
Pyroxylet,  at  tabe  sig.  Sandsynligviis  har  den  for  hele  Eu- 
ropa saa  urolige  Periode,  der  begyndte  med  Aaret  1848, 
heller  ikke  været  uden  Indflydelse. 

Pyroxylet  har  dog  ogsaa  store  Fordele  fremfor  Krudtet : 
dets  Fremstilling  er  let,  simpel  og  hurtig,  saa  at  man  i  Løbet 
af  nogle  Maaneder  vilde  kunne  tilberede  store  Mængder 
deraf;  den  er  mindre  farefuld  end  for  Krudtets  Ved- 
kommende, thi  man  behøver  ikke  at  frygte  for  Explosioner, 
saalænge  man  har  Pyroxylet  i  fugtig  Tilstand;  skulle  store 
Mængder  opbevares  i  længere  Tid,  kan  dette  uden  Skade 
skee  under  Vand,  og  man  tørrer  da  efterhaanden  saa  meget, 
som  man  behøver.  Exploderer  det  i  tør  Tilstand,  ere  Virk- 
ningerne rigtignok  ødelæggende,  men  det  antænder  dog 
ikke  saa  let  brændbare  Gjenstande,  som  Tilfældet  er  med 
Krudtet.  Man  kan  uden  Fare  for  at  brænde  sig,  antænde 
det  paa  Haanden.  Det  virker  idet  mindste  dobbelt  saa 
stærkt  som  en  lige  stor  Mængde  Krudt  og  efterlader  ingen 
Slam;  man  spilder  altsaa  ingen  Tid  med  Skydegeværenes 
Rensning,  og  det  sidste  Skud  er  lige  saa  sikkert  som  det 
første.  Det  forbrænder  uden  Røg,  hvilket  især  til  Søes 
vilde  være  en  stor  Fordeel,  da  i  saa  Tilfælde  Røgen  hverken 
vilde  kunne  genere  Mandskabet  eller  hindre  den  frie  Ud- 
sigt. Pyroxylet  har  ingen  skadelig  Indflydelse  paa  det 
Materiale,  hvoraf  Skydevaabenet  er  forfærdiget  (Jern,  Kanon- 
metal). Rigtignok  maa  den  bageste  Deel  af  Røret  gjøres 
stærkere  for  at  kunne  modstaae  den  meget  pludselige  Ex- 
plosion,  men  denne  Ulempe  udjævnes  atter  derved,  at 
Røret  kan  gjøres  kortere.  Et  Geværløbs  Længde  maa  nem- 
lig staae  i  Forhold  til  den  Hurtighed ,  hvormed  Krudt- 
ladningen   forbrænder,    thi   hvis  ikke    en  Deel  af  Kraften 


389 


skal  gaae  tabt,  maa  Kuglen  ikke  forlade  Mundiogen,  førend 
alt  Krudt  er  forbrændt.  Jo  hurtigere  altsaa  en  Krudtsort 
exploderer,  desto  kortere  kan  Løbet  være. 

Har  Pyroxylet  hidtil  ikke  kunnet  tilkjæmpe  sig  den 
Plads  i  Artillerividenskaben  og  i  flere  andre  Retninger,  som 
man  oprindeligen  troede,  at  det  var  skikket  til  at  indtage, 
saa  har  det  dog  i  nogle  andre  Retninger  kunnet  glæde 
sig  ved  megen  Anerkjendelse.  Strax  efter  dets  Opdagelse 
foreslog  man  at  anvende  det  istedetfor  Knaldkviksølv  i 
Knaldhætterne ,  som  bevægende  Princip  istedetfor  Damp, 
som  kvæl  stof  holdigt  Næringsmiddel  o.  s.  v.  Alle  disse 
Projekter  ere  dog  ikke  blevne  realiserede.  Det  anvendes  nu 
især  som  Kollodium  i  Photographien  og  i  Lægevidenskaben. 

Photographen  tilveiebringer  nemlig  ved  Kollodium  paa 
en  poleret  Glasplade  et  flint,  meget  glat,  mælkehvidt 
Overtræk,  som  bedre  end  Papir  egner  sig  til  at  opfange 
Billedet. 

I  Lægevidenskaben  bruges  Kollodiet  til  lufttæt  at  lukke 
mindre  Saar;  stryger  man  det  over  et  saadant,  for- 
damper Ætheren,  og  Pyroxylet  bliver  tilbage  som  en  seig, 
tynd  Hinde,  som  trækker  sig  stærkt  sammen  og  betydeligt 
bidrager  til  Saarrandenes  nøiagtige  Forening. 

4.     Chlorkvælstof 

er  en  i  det  mindste  lige  saa  farlig  Forbindelse  som  Knald- 
kviksølvet, men  har  aldrig  fundet  nogen  praktisk  An- 
vendelse. Det  fremstilledes  først  1812  af  den  franske  Che- 
miker  Dulong,  som  ikke  anede,  hvilken  farlig  Opdagelse 
han  havde  gjort,  førend  han  ved  en  uventet  Explosion 
mistede  sit  ene  Øie  og  fik  Haanden  meget  slemt  beskadiget. 
Davy,    som  fortsatte  hans    Undersøgelser,    gik    det   ikke 


390 


meget  bedre,  skjøndt  han  var  bleven  advaret  ved  Dulongs 
Skjæbne. 

Chlorkvælstof  dannes,  naar  man  leder  Ghlorluft  til 
en  Salmiakopløsning,  som  er  opvarmet  til  28^  C.  Der  ud- 
skilles da  efterhaanden  olieagtige  Draaber,  som  først  svømme 
ovenpaa  og  senere  samle  sig  paa  Bunden  af  Karret.  Den 
olieagtige  Vædske  er  Chlorkvælstof,  som  man  for  at  und- 
gaae  farlige  Explosioner  aldrig  maa  fremstille  i  større 
Mængde.  Det  kan  destilleres  ved  en  Varme,  som  ligger 
noget  under  71^ G;  opvarmet  over  93^ C  forpuffer  det; 
det  samme  skeer,  naar  det  berøres  med  en  fedtagtig  Sub- 
stans, og  det  er  især  denne  Omstændighed,  som  gjør  dets 
Tilberedning  saa  overordentlig  farlig,  thi  for  at  fremkalde 
Forpufningen ,  behøves  ikke  Andet,  end  at  Karret  ikke  er 
ganske  reent,  og  man  bør  derfor  iforveien  rense  det  med 
Kahlud  og  destilleret  Vand. 

Explosionen  ledsages  af  Lysudvikling  og  et  overordent- 
lig heftigt  Knald ;  1  Va  Gran  knalde  stærkere  end  et  Bøsse- 
skud. De  mechaniske  Virkninger  ere  meget  stærke;  selv 
et  aabent  Kar  brydes  i  mange  Stykker.  Lader  man  et 
Stykke  ulimet  Papir  opsuge  nogle  Gran  og  lægger  det 
paa  et  Potteskaar,  der  hviler  paa  et  Bræt,  saa  exploderer 
Ghlorkvælstoffet  ved  Tilnærmelsen  af  et  glødende  Jern  med 
et  meget  stærkt  Knald,  og  Stykker  af  Skaaret  trænge  dybt 
ind  i  Brædtet.  Vi  see  altsaa,  at  dette  Stofs  Virkninger 
ingenlunde  staae  tilbage  for  nogen  af  de  Forbindelser,  vi 
tidligere  lærte  at  kjende. 


Der  gives  visse  Avisberetninger,  som  bestandig 
blive  gjentagne.  Snart  berettes  der,  at  man  har  kon- 
strueret en  Luftballon,  der  kan  styres  imod  Vinden; 
snart  har  man  lavet  Diamanter;   snart  er  det  lykkedes  en 


391 


berømt  Chemiker,  hvis  Navn  dog  aldrig  nævnes,  at  frem- 
stille en  exploderende  Substans,  som  overgaaer  Alt,  hvad 
man  tidligere  har  kunnet  præstere  i  denne  Retning.  Nu, 
da  vi  have  gjennemgaaet  de  forskjellige  exploderende  For- 
bindelser og  Blandinger,  ville  vi  ligesaalidt  fæste  Lid  til 
den  sidste  som  til  de  første  Fortællinger,  thi  det  vil  vel 
neppe  være  muligt,  at  fremstille  Forbindelser,  som  i  deres 
Virkningei*  skulde  kunne  maale  sig  med  Knaldkviksølvet 
eller  Chlorkvælstoffet ;  og  skulde  dette  skee  tvertimod  vor 
Forventning,  saa  kunne  vi  være  forvissede  om,  at  dette 
Stof  vil  være  farligere  for  den,  som  tilbereder  det,  end 
for  den,  imod  hvem  det  muligen  skulde  anvendes. 


Om  Menneskets  formeentlige  legemlige  Fortrin  for 
Dyrene. 


(Af  Stud.  med.  W.  Ingerslev.) 


Ilet  er  en  ganske  almindelig  Forestilling,  som  man  ofte 
hører  udtalt,  en  Sætning,  man  seer  opstillet  i  de  fleste 
ældre  —  og  maaskee  ogsaa  i  nyere  —  Naturhistorier,  at 
det  menneskelige  Legeme  er  langt  fortrinligere  bygget 
end  Dyrenes ;  men  undersøger  man  Forholdet  aldeles  upar- 
tisk, kommer  man  snart  til  den  Overbeviisning,  at  man 
med  langt  større  Ret  kan  opstille  den  Paastand,  at  Menne- 
sket i  legemlig  Henseende  ikke  har  nogetsomhelst,  hvori 
det  ikke  overgaaes  af  et  eller  andet  Dyr.  Hermed  er 
Meningen  naturligviis  ikke ,  at  Mennesket  derfor  skulde 
stilles  lige  med  Dyret  eller  endog  under  det;  tvertimod, 
selv  det  usleste,  i  alle  Retninger  mindst  udviklede  Menneske 
staaer  paa  et  Standpunkt,  som  intet  Dyr,  selv  det  aller- 
fortrinligst udviklede,  det  allerklogeste,  nogensinde  kan 
hæves  til.  Selv  Idioten,  dette  paa  det  lavest  mulige  Trin 
af  menneskelig  Udvikling  staaende  Væsen,  er  og  bliver 
dog  et  Menneske  og  er  som  saadant  hævet  over  Dyrene; 
thi  hvad  Nutidens  Philanthroper  have  viist  os,  at  et  saadant 
Individ  ved  en  fornuftig  Opdragelse  og  Behandling  kan 
lære,  vil  intet  Dyr  nogensinde  kunne  afrettes  til.     Men  er 


393 


det  nu  i  det  Legemlige,  at  Mennesket  har  dette  uomtviste- 
lige Fortrin?  —  Nei,  det  er  ene  og  alene  i  det  Aandelige. 

Naar  man  har  opstillet  en  Mængde  formeentlige  legem- 
lige Fortrin,  hvormed  Mennesket  skulde  være  begavet  frem- 
for Dyrene,  da  er  der  i  Grunden,  bevidst  eller  ubevidst,  en  vis 
Forfængelighed  med  i  Spillet,  og  —  som  det  altid  gaaer  den 
Forfængelige  —  man  har  seet  bort  fra  det  Væsentlige  og  lagt 
Vægt  paa  det  Uvæsentlige.  At  der  findes  store  Forskjellig- 
heder  mellem  Menneekets  og  Dyrenes  Legemsbygning,  vil 
Ingen  nægte ;  men  at  opstille  enhver  Forskjel  som  et  For- 
trin, det  gaaer  naturligviis  ikke  an,  og  dog  er  det  i  Grunden 
saaledes  man  er  gaaet  frem.  Man  har  derfor  opstillet 
som  Fortrin  aldeles  uvæsentlige  Ting,  ja  endog  Momenter, 
som  i  og  for  sig  paa  det  Aabenbareste  maae  betragtes  som 
Mangler  i  Modsætning  til,  hvad  der  findes  hos  Dyrene. 
En  anden  Feil,  man  jævnlig  har  gjort  sig  skyldig  i,  er  at 
man  ei  har  sondret  tilbørligt  mellem,  hvad  der  hører  til 
det  Aandeliges  og  til  det  LegemUges  Gebeet,  og  man  har 
derfor  opstillet  som  legemlige  Fortrin,  hvad  der  i  Virkelig- 
heden hører  ind  under  det  reent  Aandelige. 

Hvad  man  alleralmindeligst  seer  opstillet  som  et  For- 
trin, er  den  opreiste  Gang;  den  er  et  Særkjende  for 
Mennesket  og  falder  derfor  let  i  Øinene;  hvad  Under  da, 
at  den  af  dem,  som  søge  Fortrin  i  Legemsbygningen ,  er 
sat  som  et  af  de  ypperste?  Om  det  er  med  Rette,  ville 
vi  nu  undersøge. 

At  den  opreiste  Gang  er  den  naturlige  for  Mennesket, 
har  imidlertid  ikke  været  saa  almindelig  anerkjendt,  som 
man  skulde  troe.  Nogle  Naturforskere  have  virkelig  tvert- 
imod  paastaaet,  at  i  Grunden  var  Stillingen  »paa  aUe  Fire«« 
den  naturlige  for  Mennesket  som  for  Pattedyret;  men  at 
denne  Paastand  er  falsk,  er  let  at  bevise. 


394 


Hos  Dyrene,  hvis  naturlige  Stilling  er  paa  alle  Fire, 
finde  vi,  at  der  fra  Baghovedbenet  gaaer  en  meget  stærk 
senet  Streng  bagtil  og  hæfter  sig  paa  nogle  Fremstaaen- 
heder  paa  Brysthvirvlerne;  ved  dette  »Nakkebaand«  holdes 
deres  Hoved  oppe,  uden  at  de  behøve  at  anvende  nogen 
Muskelkraft  dertil.  Det  mangler  derimod  hos  Mennesket, 
og  ville  vi  derfor  indtage  denne  Stilling  paa  alle  Fire,  som 
efter  Hines  Mening  sktdde  være  den  naturlige,  da  vil  det 
tunge  Hoved  snart  synke  nedad,  fordi  vi  maae  lade  Nakke- 
musklerne virke  forat  holde  det  op,  og  denne  Muskelkraft 
kunne  vi  ei  holde  ud  at  anvende  ret  længe.  Naar  Hovedet 
nu  synker  ned ,  kommer  det  ikke  alene  til  at  indtage  en 
meget  unaturlig  og  for  Øinenes  Brug  saare  ugunstig  Stil- 
ling; men  der  vil  tillige  opstaae  et  Blodtilløb  til  Hovedet, 
som  Ingen  ret  længe  vil  kunne  taale. 

Kunde  imidlertid  disse  Ulemper  end  fjernes  eller  taales, 
vilde  man  dog  derfor  ikke  være  bedre  faren,  og  hvor  lidt 
naturlig  Stillingen  virkelig  er,  vilde  snart  vise  sig,  naar 
man  begyndte  at  bevæge  sig.  Ville  vi  støtte  paa  Haand- 
fladerne  og  Fodsaalerne,  komme  vi  til  at  indtage  en  Stil- 
ling, som  frembyder  megen  Vanskelighed  for  Bevægelsen, 
og  ville  vi  støtte  paa  Haandfladerne  og  Tæerne  eller  paa 
Fodsaalerne  og  Fingrene  eller  paa  Tæerne  og  Fingrenej 
da  bliver  Resultatet  det  samme;  i  alle  Tilfælde  viser  Stil- 
lingen sig  aldeles  unaturlig  for  Mennesket. 

Som  et  Slags  Beviis  for,  at  denne  Gang  paa  Fire 
skulde  være  den  naturlige,  har  man  anført,  at  smaa  Børn, 
»som  endnu  ikke  have  lært  at  gaae  opreist«,  vælge  denne 
Bevægelsesmaade  ;  men  det  er  ikke  sandt;  thi  Barnet  gaaer 
i  Virkeligheden  ikke  paa  Fire;  det  kryber  paa  Hænder  og 
Knæer  eller  alene  paa  Hænderne,  idet  det  slæber  Kroppen 


395 


efter  sig,  og  dette  vil  man  dog  neppe  kalde  en  for  Menne-*' 
sket  naturlig  Bevægeisesmaade. 

Ogsaa  hele  den  anatomiske  Bygning  af  vort  Legeme 
viser  tydeligt,  at  Mennesket  virkelig  er  bestemt  til  at  gaae 
opreist.  Bækkenet  danner  hos  Mennesket  en  bred  Skaal, 
som  i  den  opreiste  Stilling  bærer  Underlivets  ludvolde,  hvilke 
derimod,  naar  vi  skulde  gaae  paa  Fire,  vilde  trykke  mod 
den  bløde  Underlivsvæg,  som  dannes  af  de  forreste  Bug- 
muskler. Paa  det  med  sin  bredeste  Ende  opadvendende, 
kileformede  Korsbeen,  der  danner  Bækkenets  Bagvæg,  er 
Hvirvelstøtten  opstillet,  og  med  dennes  øverste  Hvirvel  er 
Hovedet  tilleddet  ved  2  langagtige  Ledknopper.  Det  er 
saaledes  anbragt,  at  det  i  Legemets  opreiste  Stilling  be- 
finder sig  i  Ligevægt,  hvorimod  det  ved  Stillingen  paa  alle, 
Fire  vil  falde  forover.  Ogsaa  af  Lemmernes  Bygning  bliver 
det  os  tydeligt,  at  den  opreiste  Stilling  er  den  for  Menne- 
sket naturlige.  Paa  Grund  af  Laarbenets  overordentlige 
Længde,  der  i  Regelen  udgjør  y^  af  hele  Legemets,  vil 
dets  nederste  Ende,  altsaa  Knæet,  under  Stillingen  paa 
alle  Fire  komme  heelt  op  under  Brystet,  hvorved  altsaa 
Bevægelsen  i  høi  Grad  generes.  Hos  Pattedyrene  er  der- 
for Laarbenet  altid  kortere  i  Forhold  til  Legemet.  Under- 
søge vi  dets  Ledforbindelse  med  Bækkenet,  da  see  vi  denne 
i  Modsætning  til  Overarmens  Forbindelse  med  Skulder- 
bladet mere  at  være  beregnet  paa  Fasthed  end  paa  Be- 
vægelighed, medens  denne  dog  ved  Øvelse  kan  udvikles  i 
en  betydelig  Grad.  Af  de  Muskler,  der  bevæge  Laaret, 
ere  navnlig  Strækkemusklerne  stærkt  udviklede,  og  det 
Samme  er  Tilfældet  med  Underbenets,  hvilket  naturligviis 
er  beregnet  paa,  at  vi  skulle  kunne  holde  Benet  strakt  i 
længere  Tid  og  lade  det  bære  hele  Kroppens  Tryk.  Ende- 
lig er  Fodens  Skelet  bygget  som  en  Hvælving,  der  med  3 


396 


Punkter  berører  Jorden,  nemlig  med  det  tykke  Hælebeen, 
den  yderste  Ende  af  den  lille  Taas  Mellemfodsbeen  og 
den  inderste  Ende  af  Tommeltaaens  første  Led.  Den  største 
Deel  af  Legemets  Vægt  hviler  imidlertid  paa  Hælen,  som 
ogsaa  er  det  stærkeste  af  de  nævnte  Punkter,  og  heri  see 
y\  strax  en  Modsætning  til  Pattedyrene,  hvoraf  egentlig 
ingen,  selv  ikke  de  saakaldte  Saalegængere ,  træde  paa 
Hælen;  den  største  Deel  af  Pattedyrene  ere  endog  Taa- 
gængere,  og  hos  dem  er  Hælen  løftet  høit  over  Jorden. 
At  den  opreiste  Gang  er  den  eneste  naturlige  for 
Mennesket,  er  altsaa  sikkert  nok,  og  ligesaa  vist  er  det, 
at  dette  er  den  alene  for  Mennesket,  at  den  altsaa  er  et 
Særkjende  for  os.  At  den  Gang  paa  2  Been,  som  dand- 
sende  Bjørne  og  afrettede  Hunde  eller  Heste  stille  op,  er 
aldeles  unaturlig,  behøver  vel  ikke  engang  at  omtales ;  men 
om  visse  Aber  synes  det  derimod  at  være  en  temmelig  al- 
mindelig Forestilling,  at  den  opreiste  Stilling  er  dem  na- 
turlig, og  at  de  altsaa  i  Bevægelsesmaaden  staae  ved  Siden 
af  Mennesket.  Men  Abernes  Stilling  paa  Bagbenene  alene 
kan  ikke  lignes  med  vor;  thi  de  staae  hverken  paa  hele 
Fodsaalen,  ei  heller  paa  de  3  ovenfor  nævnte  Støttepunkter, 
hvormed  Menneskets  Fod  berører  Jorden;  men  de  træde 
paa  Fodens  ydre  Rand,  medens  Fodsaalerne  vende  mere 
eller  mindre  indad  mod  hverandre.  Bevæge  de  sig  nu 
fremad  i  denne  Stilling,  da  er  deres  Bevægelse  omtrent 
ligesaa  slet  paa  To,  som  Menneskets  paa  alle  Fire,  og  de 
søge  derfor  at  hjælpe  derpaa  ved  at  støtte  sig  til  en  Stav, 
eller  de  kunne  i  Almindelighed  paa  Grund  af  deres  For- 
lemmers uforholdsmæssige  Længde  i  den  opreiste  Stilling 
naae  til  Jorden  med  Fingerenderne.  Seer  man*  dem  der- 
imod løbe  paa  alle  Fire  eller  især  klattre  i  Træerne,  hvor 
de  med  en  ganske  overordentlig  Færdighed  svinge  sig  fra 


397 


Green  til  Green,  da  kan  man  ikke  tvivle  om ,  at  de  lige- 
som andre  Dyr  ere  bestemte  til  at  bruge  alle  fire  Lemmer 
i  Bevægelsens  Tjeneste.  Nogle  Gnavere,  f.  Ex.  Egernet, 
kunne  sidde  paa  Bagbenene  og  anvende  Forpoterne  som  et 
Slags  Hænder  til  at  holde  Foden  med;  men  skulle  de  be- 
nytte Baglemmerne  alene  til  at  gaae  med,  da  bliver  det 
ialfald  en  yderst  slet  Gang  og  ikke  nogen  ret  opreist  Stil- 
ling. Kænguruhen  benytter  ogsaa  sine  lange  Bagbeen  til 
at  sidde  paa  i  en  opreist  Stilling;  men  den  anvender  da  sin 
særdeles  stærke  Hale  som  tredie  Støtte,  og  at  gaae  paa  Bag- 
lemmerne alene  formaaer  den  egentlig  ikke,  hvorimod  den 
ved  deres  Hjælp  kan  gjøre  uhyre  Spring. 

At  den  opreiste  Gang  er  Mennesket  egen  og  naturlig, 
tør  vel  altsaa  ansees  for  at  være  hævet  over  enhver  Tvivl; 
men  kan  den  derfor  betragtes  som  el  Fortrin?  Ingenlunde. 
Man  siger  i  Almindelighed:  »Ved  den  opreiste  Stilling 
hæver  Mennesket  sig  over  Dyrene;  han  staaer  som  en 
Konge  iblandt  dem  og  løfter  sit  Blik  og  sin  Pande  stolt 
imod  Himlen,  medens  Dyret  med  sit  Hoved  luder  mod 
Jorden ! «  Det  er  store  Ord,  som  klinge  godt  i  et  forfænge- 
ligt Øre;  men  det  er  ikke  sandt.  Denne  Luden  med 
Hovedet  mod  Jorden  ansees  forat  være  langt  alminde- 
ligere hos  Dyrene,  end  den  i  Virkeligheden  er.  Ingen  vil 
dog  sige  om  Giraffen,  Gemsen  og  i  det  Hele  de  fleste  Dyr 
af  Hjorteslægten,  som  netop  gjerne  have  en  særdeles  rank 
Hals,  at  de  lude  med  Hovedet;  om  Fuglene  kan  man  da 
ialfald  paa  ingen  Maade  sige  det.  Ligesaa  urigtigt  er 
det,  naar  man  taler  om,  at  Mennesket  i  Modsætning  til 
Dyret  hæver  sit  Blik  eller  sin  Pande  mod  Himlen ;  thi  den 
nederste  Deel  af  Himmelhvælvingen  seer  naturligviis  ethvert 
Dyr  ligesaa  godt,  som  Mennesket,  og  ville  vi  see  mod  Ze- 
nith, maae  vi  sandelig  saa  godt  som  noget  Dyr  bøie  Hovedet 


398 


endog  stærkt  tilbage  og  indtage  en  Stilling,  der  hverken 
er  naturlig  eller  længe  udholdelig.  Skulde  det  desuden 
være  et  Fortrin  i  den  naturlige  Stilling  at  see  lodret  iveiret, 
da  vilde  Flynderne,  som  bestandig  svømme  med  begge  Øine 
paa  den  opadvendte  Side,  være  langt  gunstigere  stillede 
end  baade  andre  Dyr  og  Mennesket;  men  det  vilde  dog 
vistnok  ikke  falde  Nogen  ind  af  den  Grund  at  stille  dem 
høiere. 

Tvertimod  at  være  et  Fortrin  maa  den  opreiste  Gang 
i  og  for  sig  betragtes  som  en  Mangel,  da  det  er  en  be~ 
kjendt  Sag,  at  et  Legeme  staaer  desto  fastere  og  sikkrere, 
jo  større  dets  Understøttelsesflade  er,  og  denne  Flade 
jo  aabenbart  er  langt  større  hos  Dyrene,  der  støtte 
paa  fire  Been,  end  hos  Mennesket,  som  kun  har  to.  De 
fiirbenede  Dyr  staae  derfor  i  Virkeligheden  ogsaa  langt 
sikkrere  end  Mennesket,  og  at  vi  heller  ikke  kunne  maale 
os  med  dem  i  Bevægelsens  Hurtighed,  har  Enhver  Leilig- 
hed  nok  til  at  overtyde  sig  om.  Den  opreiste  Gang  blev 
sikkerlig  kun  givet  Mennesket,  fordi  hans  Forlemmer  skulde 
frigjøres;  skulde  vi  ikke  havt  Haanden,  hvis  store  Betyd- 
ning og  Værd  siden  skal  omtales,  vilde  den  Fordeel,  som 
Bevægelsen  paa  alle  Fire  yder,  heller  ikke  være 'bleven 
opgivet. 

Et  Organ,  hvor  man  med  større  Grund  kunde  vente 
at  finde  Forskjelligheder,  der  tiUige  maatte  betragtes  som 
Fortria,  er  Hjernen,  og  virkelig  har  man  ogsaa  her  søgt 
saadanne.  Man  kunde  med  mere  Grund  vente  at  finde 
væsentlige  Forskjelligheder  her,  fordi  Hjernen  er  an- 
erkjendt  for  at  være  det  Organ,  hvorAanden  har  sit  Sæde; 
men  man  har  desuagtet  ikke  fundet  noget  Saadant,  som 
man  med  Føie  kunde  opstille  som  Fortrin  fremfor  Dyrene. 
Hjernens  Anatomie,   som  man   har  beskjæftiget  sig    sær- 


399 


deles  meget  med,   har  lært  os  at  kjende  en  iMængde  for- 
skjellige    Dele,    hvis   Betydning   man   dog   langtfra  kjender 
tilfulde ;    men  den  sammenlignende  Anatomie   viser  os  til- 
lige,  at  Pattedyrenes    Hjerner    ere   byggede  ganske   efter 
samme   Norm,   som   Menneskets.      Ikke  desto  mindre  har 
man  søgt  at  paavise  visse  Eiendommeligheder,  som  skulde 
være   Fortrin,    og  vi  ville   derfor  undersøge,   hvorvidt   de 
virkelig  findes,  og  hvorvidt  det  er  berettiget  at  betragte  dem 
som  Fortrin.     Saasnart  man   har  blottet  en   Hjerne,   seer 
man,  at  dens  Overflade  bestaaer  af  en  Mængde  paa  en  egen 
Maade    snoede    Dele,    som    adskilles   ved   mellemliggende 
smaa    Furer;    man    har    kaldet    dem    Hjernevindinger 
(Gyri),  og  man  siger  nu,  at  Mennesket  har  flere  saadanne 
end  Dyrene,  og  at  dette  er  et  Fortrin.    At  Mennesket  har 
flere  Hjernevindinger  end  Dyrene  i  Almindelighed,  er  maa- 
skee   sandt;    men   det  er  ialfald   ofte    kun  en  meget  ube- 
tydelig Forskjel,   thi   det  er  vanskeligt  nok  i  denne  Hen- 
seende at  skjelne  en  Menneskehjerne  fra  en  Orangutangs, 
og   Hvalernes   Hjerne   udmærker   sig   netop   ogsaa  ved   sit 
store  Antal  Vindinger;    findes  der  ikke  flere,    er  der  vist- 
nok idetmindste  ligesaa  mange   som   hos  Mennesket;    na- 
turligviis   maa   man  tage   Hensyn  til   den   ulige    Størrelse. 
Hvor  lidt  imidlertid   disse  Hjernevindinger  have  at  betyde, 
bliver  indlysende  derved,  at  man  ved  Brud  af  Hjernekassens 
Been  og  deraf  følgende  Udtræden  af  Hjernemassen  er  bleven 
nødt  til   at  bortskjære  flere  af  dem,   og   denne   Operation 
er  bleven  foretagen  uden  at  have  skadelige  Følger  for  Pati- 
enten, hverken  i  physisk  eller  psychisk  Henseende.     Her- 
med er  det  altsaa  viist,  at  Hjernevindingernes  større  Antal 
ikke  er  noget  Fortrin. 

Naar  man  dernæst  har  sagt,  at  Mennesket  udmærkede 
sig  ved  sin  Hjernes  Størrelse,  da  er  heller  ikke  dette 


400 


rigtigt,  enten  man  saa  har  meent  den  absolute  eller  rela- 
tive Størrelse,  og  navnlig  have  vi  med  Hensyn  til  den  ab- 
solute Størrelse  et  slaaende  Exempel  i  Hvalens  Hjerne, 
som  er  mange  Gange  større  end  den  største  Menneske- 
hjerne. »Ja,«  siger  man  maaskee  da,  »det  var  naturlig- 
viis  heller  ikke  saaledes  meent,  vi  tænkte  kun  paa  den 
relative  Størrelse,  altsaa  paa  Hjernens  Størrelse  i  Forhold 
til  Legemet."  —  Men  denne  Udflugt  hjælper  intet;  thi 
Mennesket  har  heller  ikke  i  Forhold  til  Legemet  den  største 
Hjerne.  Vi  finde  nemlig,  at  jo  større  et  Dyr  vi  tage  for 
os,  desto  mindre  er  dets  Hjerne  i  Forhold  til  dets  Legeme, 
medens  omvendt  hos  de  smaa  Dyr  Hjernen  er  langt 
større  i  Forhold,  saa  at  altsaa  f.  Ex.  en  Muus  vil  have  en 
relativt  større  Hjerne  end  Hvalen  eller  Elephanten  og 
ligeledes  en  i  Forhold  større  Hjerne  end  Mennesket. 

Opkaste  vi  nu  det  Spørgsmaal,  om  man  da  overhovedet 
var  berettiget  til,  som  man  har  gjort,  at  opstille  det  som 
et  Fortrin,  om  Mennesket  nu  virkelig  havde  —  relativt 
eller  absolut  —  den  største  Hjerne,  da  maae  vi  besvare 
det  med  et  ubetinget  Nei;  vil  man  tage  Hjernens  Størrelse 
til  Maalestok  for  at  bedømme  et  Dyrs  høiere  eller  lavere 
Standpunkt,  da  kommer  man  til  de  besynderligste  Resul- 
tater. Paa  hin  Anskuelse  beroer  tildeels  Constructionen  og 
Anvendelsen  af  den  Camperske  Ansigtsvinkel,  hvor 
man  tillige  gik  ud  fra  den  Forudsætning,  at  Kjæbernes 
Udvikling  stod  i  omvendt  Forhold  til  Hjernens  Størrelse, 
og  at  de,  saa  at  sige,  vare  Udtrykket  for  den  reent  dyriske 
Characteer,  saa  at  de  skulde  være  desto  stærkere  udviklede, 
jo  lavere  et  Menneske  eller  Dyr  stod,  og  omvendt.  Man 
construerede  denne  Vinkel  ved  fra  det  Punkt  paa  Over- 
kjæben,  der  svarer  til  Mellemrummet  mellem  de  to  midterste 
Fortænder,  at  trække  en  ret  Linie  til  den  ydre  Øreaabning 


401 


og  en  anden  ret  Linie  til  det  meest  fremragende  Punkt 
af  Panden;  jo  mere  den  derved  dannede  Vinkel  nærmede 
sig  90",  desto  høiere  stod  da  vedkommende  Dyr,  meente 
man ;  men  hvor  urigtig  denne  Mening  er,  bliver  snart  ind- 
lysende. Hos  Fosteret  er,  navnlig  i  en  tidligere  Periode, 
Hjernen  meget  stærkt  udviklet,  medens  Kjæberne  kun  ere 
samdeles  svagt  uddannede,  og  Ansigtsvinkelen  vil  altsaa  her 
være  langt  fordeelagtigere,  end  den  bliver  hos  den  Voxne, 
hvor  Kjæberne  ere  blevne  mere  udviklede  og  stærkere 
fremspringende;  vi  ville  altsaa  ved  at  beregne  det  høiere 
og  lavere  Standpunkt  efter  Gampers  Ansigtsvinkel  komme 
til  det  Resultat,  at  Fosteret  stod  høiere  end  den  Voxne, 
og  paa  samme  Maade  maatte  Qvinden,  hos  hvem  Kjæberne 
ere  svagere  udviklede,  stilles  over  Manden;  men  hvor 
urigtige  disse  Resultater  ere,  behøver  ingen  videre  Ud- 
vikling. 

Vil  man  regne  efter  Hjernens  Størrelse,  kommer  man 
overhovedet  til,  som  ovenfor  antydet,  at  stille  alle  store 
Dyr  særdeles  høit,  hvis  man  regner  efter  den  absolute 
Størrelse,  men  særdeles  lavt,  hvis  man  tager  Hensyn  til 
den  relative  Størrelse;  i  begge  Tilfælde  kommer  man  til 
at  begaae  de  største  Uretfærdigheder. 

Er  det  nu  paaviist,  at  Mennesket  hverken  i  den  op- 
reiste  Gang  eller  i  Hjernens  Bygning  og  Størrelse  har 
noget  Fortrin  for  Dyret,  saa  sige  dog  Nogle:  »Lad  nu  saa 
være;  men  det  vil  dog  vel  Ingen  nægte,  at  Sproget  er 
et  væsentUgt  Fortrin,  som  Mennesket  har  fremfor  ethvert 
Dyr«.  Hertil  maa  dog  svares,  at  et  Sprog  have  Dyrene 
dog  egentlig  ogsaa;  de  vide  meget  godt  at  gjøre  sig  for- 
staaelige  for  hverandre,  de  have  visse  Lyd  forat  udtrykke 
deres  øieblikkelige  Sindstilstand,  deres  Lyster,  Attraa  o.  s.  v., 
de  have  altsaa  unægtelig  et  Slags  Sprog;  men  det  er  kun, 

27 


402 


hvad  man  kan  kalde  et  Instinctsprog,  medens  et  For- 
nuftsprog kun  findes  hos  Mennesket.  Men  naar  man 
vil  opstille  dette  som  et  legemligt  Fortrin,  da  farer  man 
meget  vild;  thi  Fortrinet  ligger  ene  og  alene  i  detAande- 
lige,  havde  Mennesket  ikke  Fornuften,  kunde  det  heller 
ikke  have  et  Fornuft-Sprog.  Vor  Evne  til  at  tale  er  ingen- 
lunde beroende  paa  noget  Legemligt;  thi  vore  Stemme- 
organer  ere  langtfra  fuldkomnere  uddannede  end  Dyrenes; 
Prof.  Eschricht  har  endog  hos  en  langarmet  Abe  fundet 
5  Muskler  flere  ved  Stemmeorganerne  end  hos  Mennesket; 
men  derfor  kunde  Aben  ikke  tale.  Naar  vi  høre  en  Papa- 
gøie  snakke,  have  vi  jo  ogsaa  heri  et  Beviis  for,  at  Tale- 
evnen  ei  ligger  alene  i  Legemsbygningen,  da  den  legem- 
lige Betingelse  for  Talen  jo  aabenbart  er  tilstede  hos  Fuglen; 
men  den  siger  bestandig  kun  de  Ord,  man  har  lært  den, 
i  den  samme  Orden  og  Sammenhæng,  hvori  den  har  lært 
dem;  den  formaaer  ikke  selv  at  danne  Sætninger,  hvori 
den  kunde  udtale  sine  Tanker;  thi  den  har  ingen  Tanker, 
den  mangler  Fornuften ;  den  legemlige  Betingelse  for  Talen 
er  tilstede;  men  det  væsentligste  Moment,  den  aandelige 
Betingelse  mangler. 

Vi  sagde  ovenfor,  at  Fordelen  ved  at  have  fire  Be- 
vægelsesredskaber  var  hos  Mennesket  opgivet  forHaandens 
Skyld,  som  maatte  frigjøres  forat  kunne  anvendes  efter 
sin  Bestemmelse.  Det  ligger  allerede  heri,  at  Haanden 
maa  være  et  ganske  fortrinligt  Redskab,  siden  det  var 
værdt  at  offre  en  saadan  Fordeel  derfor,  og  saaledes  er 
det  i  Virkeligheden  ogsaa;  men  vil  man  opstille  det  som 
et  legemligt  Fortrin,  maae  vi  dog  protestere  derimod.  Al- 
lerede en  af  Oldtidens  berømteste  Mænd,  den  bekjendte  Læge 
Galenus,  som  levede  i  det  2det  Aarhundrede  efter  Christi 
Fødsel,  bemærkede  Haandens  hensigtsmæssige  Bygning  og 


403 


har  i  et  af  sine  Værker  leveret  en  smuk  Beskrivelse  af 
den  menneskelige  Haand,  hvori  han  udtaler  sin  Beundring 
over  dens  Bygnings  Hensigtsmæssighed  og  skatter  dens 
Værd  særdeles  høit;  men  allerede  han  har  erkjendt,  at 
den  egentlig  ikke  kan  betragtes  som  et  reent  legemligt 
Fortrin  fremfor  Dyrene. 

For  ret  at  erkjende  Haandens  Fortrinlighed  maae  vi 
tillige  betragte  Armens  Bygning ;  men  her  at  gaae  ind  paa 
en  detailleret  Beskrivelse  af  dens  og  Haandens  Anatomie 
vilde  dog  føre  os  for  vidt,  og  vi  ville  derfor  kun  betragte 
de  for  Haandens  Brug  væsentligste  Momenter.  Armen  er 
i  sin  Forbindelse  med  Kroppen  i  Skulderleddet  saa  løst 
tilhæftet,  at  den  størst  mulige  Bevægelighed  i  alle  mulige 
Retninger  er  tilladt,  men  tillige  saa  fast,  at  den  kan  mod- 
staae  en  temmelig  betydelig  Indvirkning  udenfra  og  navnlig 
yde  tilstrækkelig  Modstand  ved  Løftning  af  svære  Byrder  og 
deslige.  Tillige  er  Armen  ved  Albueleddet  gjort  saa  bøielig, 
at  vi  ved  Combination  af  de  to  nævnte  Led  blive  istand 
til  at  føre  Haanden  hen  til  ethvert  Sted  paa  vort  Legeme, 
som  Armens  Længde  tillader  os  at  naae.  Idet  Forarmen 
bestaaer  af  to  Been,  hvoraf  det  ene,  som  paa  sin  nederste 
Ende  bærer  Haanden,  kan  dreie  sig  om  det  andet,  bliver 
det  muligt,  at  Haanden  ogsaa  kan  udføre  denne  Bevægelse, 
og  ved  at  staae  i  Forbindelse  med  Forarmen  kan  den 
tillige  udføre  Bevægelser  i  andre  Retninger.  Endelig 
ere  Fingrene,  som  bekjendt,  deelte  i  flere  Led,  hvorved 
de;  kunne  bøies  sammen  og  ligesom  optages  i  Haanden 
selv,  naar  vi  »knytte«  den.  Til  at  udføre  de  mange  for- 
skjellige  Bevægelser  ere  Armen  og  Haanden  forsynede  med 
en  Mængde  stærke  Muskler,  som  kunne  bevirke  Bøining, 
Strækning  og  Dreining  i  mangfoldige  Retninger. 

27* 


404 


Ved  de  forskjellige  Ledforbindelser  paa  Armen  og  i 
Haanden  og  ved  den  dertil  svarende  temmelig  complicerede 
Muskulatur,  hvormed  Lemmet  er  forsynet,  blive  vi  istand 
til  at  udføre  de  forskjelligste  Bevægelser  i  de  mangfoldigste 
Retninger.  De  stærke  Muskler,  hvormed  Armen  er  for- 
synet, sætte  os  istand  til  at  løfte  svære  Byrder,  ligesom 
vi,  naar  vi  knytte  Haanden,  kunne  lade  Armen  virke  som 
en  Kølle  og  bibringe  Slag  af  en  overordentlig  Kraft.  Paa 
den  anden  Side  kunne  vi  lade  Haanden  glide  med  en 
næsten  utrolig  Lethed  hen  over  en  Gjenstand  og  med  en 
vidunderlig  Færdighed  modificere  det  Tryk,  vi  ville  udøve 
derpaa,  forat  udforske  dens  Egenskab,  om  den  er  ru  eller 
glat,  haard  eller  blød.  Vi  kunne,  navnlig  naar  vi  benytte 
begge  Hænder,  fatte  om  Gjenstande  af  betydeligt  Omfang, 
holde  dem  fast  og  løfte  dem  iveiret,  medens  vi  paa  den 
anden  Side  kunne  med  to  Fingerspidser,  og  da  navnhg 
Tommelfingerens  og  Pegefingerens,  gribe  smaa,  ubetydelige 
Gjenstande  med  en  mærkværdig  Sikkerhed.  Det  viser  sig 
altsaa,  at  vi  kunne  bruge  vore  Hænder  i  aldeles  modsatte 
Øiemeed,  og  altid  ere  de  de  meest  hensigtsmæssige  Red- 
skaber, Naturen  kunde  skjænke  os.  Fingerspidserne  ere 
desuden  forsynede  med  en  overordentlig  Mængde  Føle- 
nerver, som  her  udbrede  sig  i  en  blød,  elastisk  Pude, 
hvorved  de  blive  til  fortrinlige  Føleredskaber,  og  herved, 
ligesom  naar  vi  ville  udøve  et  Tryk  med  Fingerspidserne, 
bliver  Neglen  af  ikke  ubetydelig  Nytte,  idet  den  afgiver  en 
passende  Modstand  mod  Sammentrykningen  af  den  elastiske 
Pude.  Med  hvilken  Hurtighed  Fingrene  kunne  bevæges, 
og  med  hvilken  Grad  af  Nøiagtighed  de  tillige  kunne  ind- 
tage de  forskjelligste  Stillinger  mod  hverandre,  see  vi  de 
bedste  Exempler  paa,  naar  vi  lægge  Mærke  til  Fingrene 
paa  en  Claveerspiller.      Men  hvilken  næsten  utrohg  Hur- 


405 


lighed  kan  ikke  undertiden  en  Virtuos  lade  sine  Fingre  fare 
fra  den  ene  Ende  af  Instrumentet  til  den  anden,  og  med 
hvilken  Præcision  veed  han  ikke  paa  samme  Tid  at  berøre 
netop  de  Tangenter,  som  svare  til  de  Toner,  han  vil  frem- 
bringe, og  at  udøve  netop  det  Tryk,  som  er  nødvendigt 
for  at  fremkalde  de  Modulationer,  som  just  udkræves  i  det 
concrete  Tilfælde.  Ogsaa  hos  Taskenspilleren  see  vi  Fin- 
grene bruges  med  en  overordentlig  Hurtighed,  eller  retttere 
vi  see  det  ikke ,  netop  fordi  de  bevæges  med  saa  stor 
Hurtighed,  at  vi  ei  kunne  følge  dem  med  Øinene,  og  at 
der  ogsaa  her  udkræves  en  overordentlig  Grad  af  Nøiag- 
tighed  i  Bevægelserne,  er  jo  indlysende  nok. 

At  Menneskets  Haand  kan  bruges  (il  de  forskjelligste 
Ting  og  er  et  saare  fortrinligt  Redskab,  er  derfor  vel  ind- 
lysende nok;  men  man  kunde  opstille  det  Spørgsmaal,  om 
den  da  er  noget  saa  Særegent  for  Mennesket?  thi  Aberne 
have  jo  dog  ogsaa  Hænder?  Hertil  kan  da  svares,  at  Men- 
nesket har  i  Haanddannelsen  ligesaa  meget  forud  for  Aben, 
som  i  den  opreiste  Gang,  der  jo  ogsaa  paa  en  Maade 
findes  hos  nogle  Aber.  Abernes  Haand  er  nemlig  i 
Grunden  alene  dannet  i  Overeensstemmelse  med  den  Leve- 
maade,  de  skulle  fore;  den  er  givet  dem  som  det  fortrin- 
ligste Redskab,  de  kunde  have  til  dermed  at  holde  sig 
fast  om  Grenene,  og  hvor  ypperligt  Abehaanden  er  skikket 
dertil,  falder  strax  i  Øinene,  naar  man  har  Leilighed  til 
at  betragte,  med  hvilken  forbausende  Hurtighed  og  Sikker- 
hed Aberne  svinge  sig  fra  en  Green  til  en  anden,  fra  et 
Træ  til  et  andet  nærstaaende.  Seer  man  derimod  en  Abe 
holde  sin  Føde  eller  noget  Lignende  i  Haanden,  da  seer 
man  ligesaa  let,  at  den  aldrig  er  istand  til  at  gribe  med 
den  Sikkerhed  og  Nøiagtighed,   hvormed  vi  gjøre  det,  t'l- 


406 


deels  vel  fordi  Tommelen  paa  Abens  Forhænder  aldrig  er 
saa  modsættelig  mod  de  andre  som  hos  Mennesket. 

Naar  vi  nu  see,  at  Haanden  virkelig  er  noget  Sær- 
eget for  Mennesket  og  et  saare  udmærket  Redskab,  en 
Gave  af  Naturen,  som  med  sin  Brugbarhed  i  saa  mang- 
foldige Retninger  neppe  har  sin  Mage  hos  noget  Dyr,  kan 
man  neppe  undre  sig  over,  at  den  for  dem,  som  absolut 
ville  tilskrive  Mennesket  legemlige  Fortrin  for  Dyrene,  har 
været  »ein  gefundenes  Fressen«  og  er  bleven  opstillet  som 
et  af  de  ypperste  Fortrin;  men  derimod  maae  vi,  som 
ovenfor  sagt,  protestere.  Galen  siger  saa  smukt,  at  lige- 
som Mennesket  fik  Fornuften  som  Evnernes  Evne,  saaledes 
fik  det  ogsaa  Haanden  som  Redskabernes  Redskab;  han 
har  her  allerede  erkjendt  det  Forhold,  hvori  Haanden 
staaer  til  det  Aandelige,  og  denne  Forbindelse  er  i  Virke- 
ligheden større,  end  man  maaskee  i  første  Øieblik  falder 
paa.  At  Haanden  er  saa  ypperligt  indrettet,  at  den  kan 
tjene  os  til  saa  forskjelligt  Brug  og  paa  saa  mangfoldige 
Maader,  vilde  dog  i  Sandhed  aldeles  ikke  nytte  os,  naar 
vi  ikke  havde  faaet  en  høiere  Gave,  Fornuften,  i  hvis 
Tjeneste  vi  kunde  benytte  Haanden;  thi  det  er  dog  ind- 
lysende, at  Jnstinct  og  Kunstdrift,  som  findes  hos  mange 
Dyr,  her  ikke  forslaae  til  at  benytte  Haanden  paa  alle  de 
Maader,  hvortil  den  aabenbart  er  bestemt.  Hvor  lidet 
Mennesket  formaaer  med  Haanden  uden  Fornuftens  Hjælp, 
det  vise  Idioterne  os  noksom,  for  hvem  Haanden  ofte  ikke 
er  til  saa  megen  Nytte,  som  Poterne  for  et  eller  andet 
Dyr;  men  hvor  meget  paa  den  anden  Side  Mennesket  for- 
maaer at  udføre  uden  Hænderne,  hvor  godt  det  ved  For- 
nuftens Hjælp  forstaaer  at  finde  et  andet  Redskab,  som 
det  kan  betjene  sig  af  for  at  udføre  Aandens  Bud,  derpaa 
have  vi  et  af  de  bedste  Exempler  i  en  fransk  Maler,  Ducornet, 


407 


som  var  født  uden  Arme,  men  som  snart  lærte  sig  til  at 
føre  Penselen  med  Tæerne,  og  han  førte  den  saa  godt, 
at  han  maa  regnes  blandt  de  første  Malere.  Man  har 
ligeledes  Exempler  paa  Folk,  der  kunde  afskyde  Pistoler 
og  foretage  andre  lignende  Ting  med  Tæerne,  og  der  er 
ingen  Spørgsmaal  om,  at  om  et  Menneske  var  født  uden 
Arme  og  Been,  vilde  han  dog  vide  at  linde  paa  en  eller 
anden  Maade,  hvorpaa  han  kunde  udføre,  hvad  Aanden 
bød  ham.  De  nævnte  Exempler  vise  os  noksom,  hvorledes 
det  Værd,  vi  maae  tillægge  Haanden,  er  nøie  forbundet 
med  Fornuften,  og  hvorledes  det  egentlig  kun  er  ved  den, 
at  vi  blive  istand  til  at  benytte  Haanden  paa  de  mangfol- 
dige Maader,  som  dens  Bygning  tillader  os.  Kunde  man 
derfor  tænke  sig  en  Abe  eller  et  andet  Dyr  forsynet  med 
Menneskehænder,  vilde  den  i  Virkeligheden  være  ilde  faren 
og  langtfra  have  den  Nytte  deraf,  som  af  de  Hænder  eller 
Poter,  Naturen  ellers  har  skjænket  den.  Hos  ethvert  Dyr 
finde  vi  den  Form  af  Lemmer,  som  Dyret  ifølge  sin  hele 
Bestemmelse  er  bedst  tjent  med,  og  en  menneskelig 
Haand  alene  vilde  aldrig  kunne  erstatte  en  saadan  Fod- 
form.  Hvorledes  vilde  Muldvarpen  være  tjent  med  at  faae 
en  menneskelig  Haand  istedetfor  sin  til  Gravning  saa  for- 
trinligt skikkede  Fod,  eller  hvorledes  vilde  en  Menneske- 
haand  kunne  erstatte  et  Dyr  af  Katteslægten  dets  stærke 
Tæer  med  de  skarpe,  spidse  Kløer,  bestemte  til  at  hugges 
ind  i  Byttet  for  ret  at  holde  det  fast?  Enhver  indseer  let, 
at  et  saadant  Bytte  vilde  være  saare  ufordeelagtigt,  og  dog 
skulde  den  menneskelige  Haand,  naar  den  i  og  for  sig 
var  et  legemligt  Fortrin,  naturligviis  kunne  erstatte  ethvert 
andet  tilsvarende  Organ.  Men  den  har  i  Virkeligheden 
kun  et  saa  uberegneligt  Værd  for  Mennesket,  fordi  den 
hos  ham  er  forbundet  med  Fornuften,  som  ei  kan  erstattes 


408 


ved  Kunstdrift  og  Instinct,  der  ere  for  eensidige.  Det 
tør  vel  altsaa  nu  antages  at  være  tilstrækkelig  boviist,  at 
Haanden  paa  Grund  af  det  P'orhold  til  Fornuften,  hvorpaa 
dens  store  Værdi  egentlig  beroer,  ikke  med  Rette  kan  op- 
stilles som  noget  legemligt  Fortrin,  som  Mennesket  skulde 
have  fremfor  Dyrene;  det  viser  sig  mere  og  mere,  at  noget 
Saadant  ikke  existerer. 

Naar  man  fremdeles  har  nævnet  den  nøgne  Hud 
blandt  Menneskets  formeenllige  legemlige  Fortrin,  da  er 
det  i  Grunden  vanskeligt  at  indsee,  hvori  Fordelen  her 
skulde  bestaae';  thi  man  skulde  snarere  være  tilbøielig  til 
at  ansee  det  som  en  Mangel,  da  det  dog  aabenbart  maa 
betragtes  som  en  Fordeel  af  Naturen  at  være  beskyttet 
mod  et  ublidt  Glimas  Indvirkning,  saaledes  som  mange  Dyr 
ere  det  ved  deres  lodne  Pels.  Man  har  sagt,  at  Mennesket 
derved  blev  skikket  til  at  leve  under  ethvert  Clima;  men 
det  Samme  formaaer  i  det  mindste  en  stor  Deel  haar- 
beklædle  Dyr,  og  man  har  derpaa  et  slaaende  Exempel 
lige  ved  Haanden  i  Hunden,  som  har  fulgt  Mennesket 
overalt  og  befinder  sig  særdeles  godt  under  alle  Climater. 
Ligesaa  urigtigt  er  det,  naar  man  har  sagt,  at  Huden  blev 
mere  følsom  ved  at  mangle  Haarbedækning ;  thi  Hudens 
Følsomhed  beroer  naturligviis  ikke  paa,  om  den  er  haar- 
klædt  eller  nøgen,  men  paa  den  større  eller  mindre  Ud- 
bredning  af  Nerver  deri.  løvrigt  er  Hudens  Haarløshed 
heller  ikke  noget  ganske  Sæ.reget  for  Mennesket,  som 
Enhver  veed,  der  har  seet  en  Tudse  eller  en  Frø,  og 
ogsaa  blandt  Pattedyrene  findes  Arter,  der  ere  saa  godt 
som  nøgne,  navnlig  blandt  de  Tykhudede,  hvor  det  er 
noksom  bekjendt,  at  Næshornet  og  Elephanten  kun  ere 
meget  sparsomt  forsynede  med  Haar. 

Ogsaa  Mangelen  af  Hale  er  bleven  opstillet  som 
et  Fortrin;  men  hvor  megen  Betydning,  der  skal  tillægges 


409 


denne  Omstændighed,  behøver  næsten  ingen  videre  Ud- 
vikling. Halen  er  et  for  Dyrene  meget  nyttigt  Organ,  som 
man  let  indseer,  naar  man  lægger  Mærke  til,  hvorledes 
f.  Ex.  Hesten  og  Koen  benytte  den  til  at  bortjage  Insecter 
med;  Kænguruhen  bruger  den  som  Støttepunkt,  Egernet 
har  i  sin  Hale  en  fortræft'eiig  Balancestang,  Fuglene  bruge 
den  som  Styreredskab,  Hvalerne  og  Fiskene  kunne  ikke 
undvære  den  som  Bevægelsesredskab  o.  s.  v. ;  men  til  hvad 
Nytte  skulde  den  være  for  Mennesket?  Den  vilde  aabenbart 
være  et  aldeles  unødvendigt  Paahæng,  og  Naturen  giver 
ganske  bestemt  iiitet  Væsen  et  Organ,  uden  at  det  kan 
tjene  til  Nytte ;  man  vilde  med  samme  Ret  kunne  paastaae, 
at  det  er  et  Fortrin  for  ]\Jennesket,  at  det  ikke  har  en 
saadan  Lap  over  Næsen  som  Kalkunen  eller  et  Horn  som 
Rhinoceros  o.  s.  v. 

Endnu  mere  intetsigende  er  det,  naar  man  betragter 
det  som  et  Fortrin,  at  Menneskets  Ryg  er  saa  bred,  at 
Rygleiet  bliver  det  naturlige  for  ham  under  Hvilen,,  og 
da  navnlig  under  Søvnen.  At  det  er  en  aldeles  uvæsentlig 
Omstændighed,  om  Ryggen  er  bred  eller  smal,  behøver 
naturligviis  intet  Beviis;  men  det  maa  dog  bemærkes,  at 
det  neppe  engang  er  rigtigt,  at  Rygleiet  er  det  naturligste 
for  Mennesket;  thi  tvertimod  vælge  idetmindste  de  fleste 
Mennesker  under  Søvnen  Sideleiet,  som  man  tidt  nok  har 
Leilighed  til  at  overbevise  sig  om. 

Vi  have  nu  betragtet  de  i  Menneskets  Legemsbygning 
i  Modsætning  til  Dyrets  tilstedeværende  Forskjelligheder, 
som  i  Almindelighed  opstilles  som  Fortrin  af  Forfægterne 
for  den  Mening,  at  Mennesket  i  sin  Legemsbygning  skulde 
være  udmærket  fremfor  Dyret,  vi  have  undersøgt,  hvorvidt 
det  er  berettiget  at  betragte  disse  Forskjelligheder  paa 
denne  Maade,  og  vi  ere  da  komne  til  samme  Resultat  ved 
dem  alle.     Legemlige  Fortrin  har  Mennesket  ikke  faaet  af 


410 


Naturen;  men  vi  have  faaet  en  langt  kosteligere  Gave,  idet 
Fornuften  blev  skjænket  os  som  en  Deel  af  vort  aandelige 
A^æsen,  og  ved  Aanden  er  det,  og  ene  og  alene  ved  den, 
at  Mennesket  er  Skabningens  Herre.  I  legemlig  Henseende 
derimod  staae  vi  ikke  høiere  end  Dyrene,  men  overgaaes 
endog  i  nogle  Retninger  af  dem;  thi  hvilket  Menneske 
har  nogensinde  opnaaet  en  saadan  Skarphed  i  sine  Sandser, 
som  vi  finde  hos  mangfoldige  Dyr,  Hvo  har  havt  saa  stærke 
og  skarpe  Tænder,  saa  kraftige  Griberedskaber,  som  dem, 
hvormed  navnlig  Rovdyrene  ere  udrustede?  Men  troer 
man,  at  en  saadan  Tilstaaelse  er  ydmygende  for  os,  saa 
at  vi  derved  tabe  Noget  af  vor  Værdighed,  da  tager  man 
høilig  feil;  thi,  som  vi  i  Begyndelsen  af  denne  Afhandling 
have  bemærket,  der  er  mellem  det  usleste  Menneske  og 
det  fuldkomnest  udviklede  Dyr  en  Kløft,  som  aldrig  er 
bleven  udfyldt,  og  som  aldrig  vil  forsvinde.  Mennesket 
staaer  paa  et  Standpunkt,  som  intet  Dyr  nogensinde  vil 
kunne  hæves  til.  Hvert  Dyr  har  faaet  den  Legemsbygning 
og  de  Redskaber,  som  bedst  svare  til  dets  Bestemmelse, 
og  ligesaa  er  det  med  Mennesket.  Forsaavidt  nu  Men- 
nesket har  en  høiere  Bestemmelse  end  Dyret  —  hvad 
der  ogsaa  beroer  paa  hans  aandelige  Væsen  —  kunde 
det  jo  vistnok  synes  rimeligt,  at  ogsaa  hans  Legemsbyg- 
ning maatte  være  dannet  efter  en  høiere  Plan;  men  det 
maatte  da  ligge  i  hele  Legemsbygningen  som  et  Hele 
og  ikke  i  Noget,  vi  bestemt  kunne  paapege  og  sige  om: 
her  er  det  eller  der  er  det;  thi  saadanne  enkelte  le- 
gemlige Fortrin  har  Mennesket  ganske  bestemt  ikke.  Ville 
vi  da  være  stolte  af  Noget,  da  lader  os  gjøre  Aanden 
til  Gjenstand  derfor;  thi  den  er  i  Sandhed  et  Prærogativ 
for  Mennesket;  men  ville  vi  ogsaa  være  stolte  af  legemlige 
Fortrin,   da  bliver  det  kun  tom  Forfængelighed  og  Praleri. 


Ogsaa  et  Par  Ord  om  Instinkt  og  Fornuft. 

•(Af  afdøde  Professor  J.  Ch.   Liitkens   efterladte  Papirer.*) 

Ha  jeg  modtog  Tidsskriftets  3die  Binds  1ste  Hefte,  greeb 
jeg  strax  med  Begjærlighed  til  Hr.  Holsts  Afhandling  om 
dyrisk  Instinkt  og  menneskelig  Fornuft,  i  det  Haab  deri 
at  faae  nogen  sikker  Besked  om  dette  Anliggende.  Dy- 
renes Instinkt  har  været  Gjenstand  for  min  Eftertanke  næ- 
sten saalænge,  som  jeg  kan  huske ;  men  jeg  kan  ikke  just 
sige,  at  jeg  har  gjort  Fremgang  i  at  have  en  bestemt 
Overbeviisning  derom,  uagtet  jeg  har  læst,  hvad  der  faldt 
mig  i  Haanden  om  denne  Sag,  og  jævnligt  har  grublet 
derover  paa  bedste  Maade.  Min  første  Theorie  var  meget 
mere  kategorisk  eller  dogmatisk  end  min  nuværende.  Jeg 
meente    nemlig    dengang ,    at   hvad    man    kalder    Instinkt 


*}  Disse  Bemærkninger,  som  Forfatteren  kun  havde  beiegnet  som 
„nogle  forclebige  Tanker"  om  delte  Emne,  vare  ikke,  trods 
den  Form ,  hvori  de  ere  affattede ,  bestemte  til  Offentliggje- 
relse.  Jeg  har  dog  troet  at  burde  meddele  dem  her,  da  de 
forekomme  mig  at  bidrage  væsenligt  (il  Opklaringen  af  det  i  dette 
Bind  af  Tidsskriftet  S.  35  og  folgende  behandlede  Emne.  Det  er 
iøvrigt  mod  Tidsskriftets  Princip  at  tilstede  Polemik  indenfor  sine 
Spalter,  men  deels  have  disse  Bemærkninger  ingen  egentlig  po- 
lemisk Charakteer,  deels  bortfalder  i  dette  Tilfælde  en  mulig  Fort- 
sættelse af  Diskussionen  af  sig  selv. 

Chr.   Liilken  jun. 


412 


egentligt  slet  ikke  existerer,  men  at  Dyrene  have  en  meget 
udviklet  Tænkning  og  et  fuldstændigt  Sprog,  ved  hvilkes 
Hjælp  de  formaae  at  uddanne  deres  aandelige  Væsen 
og  besørge  alle  deres  Forretninger,  omtrent  paa  samme 
Maade  som  vi,  kun  at  der  derved  indtræder  adskillige 
Sandsemaader  og  Yttringsformer,  som  ere  aldeles  frem- 
mede og  ufornæmmelige  for  os.  Nu  er  jeg  kommen  til- 
bage fra  denne  Overdrivelse  og  er  i  mange  Aar  bleven 
staaende  ved  den  Mening,  at  ved  enhver  instinktmæssig 
Livsyttring  har  Dyret  en  Forestilling  om  noget  Forønske- 
ligt eller  Tillokkende  ved  Handlingen  selv  uden  Hensyn 
til  dens  Følger;  og  denne  Forestilling  om  det  Forønske- 
lige eller  Tillokkende  i  visse  Handlinger  har  jeg  villet 
forklare  mig  af  Dyrets  Forfædres  Historie,  saa  at  In- 
stinktet skulde  beroe  paa  et  i  Hjernen  indgroet  Billede  af 
de  Livshandlinger ,  der  have  gjort  god  Tjeneste  for  de 
bemeldte  Forfædre,  altsaa  være  et  Slags  arvelige  fixe 
Ideer.  Læseren  seer  nok,  at  denne  Theorie  hænger  sam- 
men med  en  anden  Hypothese  om  Dyrearternes  succes- 
sive Forandring  ifølge  de  Omstændigheder,  under  hvilke 
de  levede,  og  jeg  seer  nok,  at  samme  Theorie  med  til- 
hørende Hypothese  har  sine  betydelige  Misligheder. 

Hvad  nu  den  omtalte  Afhandling  angaaer,  da  seer 
og  siger  Hr.  Holst  meget  rigtigt,  at  man  først  og  frem- 
mest skulde  vide,  hvad  Instinkt  egentligt  er,  men  jeg 
seer  ikke,  at  han  kommer  til  nogen  Besvarelse  af  dette 
Spørgsmaal,  ikke  engang  der,  hvor  han  (Side  49)  frem- 
hæver, »at  Instinktet  er  Aand  paa  et  særeget  Udviklings- 
trin,« samt  tilføier,  »at  i  Instinktet  er  det  Naturen,  der 
hersker  over  Aanden.«  Vare  begge  disse  Sætninger  end- 
ogsaa  rigtige,  saa  sagde  de  os  dog  ikke,  hvad  Instinktet 
egentligt    er,    men    kun    i   hvilke   Forhold  det   forefindes 


413 


iblandt  de  andre  aandelige  Evner.  Hvad  der  er  Instinkt, 
o:  hvorpaa  Instinktet  kjendes,  angiver  han  meget  rigtigt 
(Side  37),  nemlig  »hensigtsmæssig  Handling  uden  at  Hand- 
lingens Resultat  derved  forudsees;a  men  hvad  Instinktet 
egentligt  er,  kommer  han  slet  ikke  til  at  undersøge; 
thi  at  det  er  »Naturens  Herredømme  over  Aanden,«  gjør 
ikke  Tingen  klarere,  saalænge  som  vi  slet  ikke  begribe, 
hvorledes  Naturen  udover  dette  Herredømme;  og  at  det 
er  •>  Aanden  paa  et  særeget  (lavere)  Standpunkt , «  kan 
heller  ikke  være  os  nok,  naar  det  ikke  derved  tydeligt 
vises,  hvori  Forskjellen  har  sin  Grund.  At  de  instinkt- 
mæssige Handlinger  »altid  udøves  paa  een  og  samme 
Maade«  (Side  39  og  40)  er  for  det  første  ikke  ubetinget 
rigtigt  (f.  Ex.  Skaden  bygger  i  Norge  inde  i  Husene);  og 
dernæst  er  dermed  kun  sagt  det  samme ,  som  man  pleier 
at  udtrykke  ved  at  skjelne  imellem  de  indeterminerede 
(indefinite)  og  de  determinerede  (defmite)  Drifter;  en  Di- 
stinktion som,  i  Forbigaaende  sagt,  har  syntes  Mange  at 
være  en  tilstrækkelig  Forklaring,  men  som  i  Grunden  dog 
aldeles  ikke  forklarer,  men  kun  beskriver  med  andre  Ord, 
kun  siger  os,  at  Instinktet  ikke  gaaer  ud  paa'Gjenstanden 
(f.  Ex.  Næring  i  Almindelighed) ,  men  paa  Handlingen  selv 
(f.  Ex.  at  pille  i  Træernes  Bark  eller  skrabe  i  Jorden).  — 
Men  forresten  er  Hr.  Holsts  Tanke,  at  Instinktet  er  Aand 
paa  et  særeget  lavere  Udviklingstrin,  vistnok  meget  in- 
geniøs,  ifald  den  er  rigtig.  Jeg  forstaaer  ham  nemlig 
saaledes,  at  det  Oprindelige  i  det  dyriske  Liv  er  Instink- 
tet, o:  en  umiddelbar  Drift  til  visse  Handlinger,  uden  at 
kjende  deres  Følger;  senere  derimod,  naar  Dyret  (eller 
Mennesket)  ved  Erfaring  lærer  at  kjende  disse  Handlingers 
Nytte,  forandrer  Driften  til  Handlingen  sig  til  en  Drift 
til  Gjenstanden,    til  hvis  Besiddelse  Dyret   saa  søger 


414 


de  rette  Midler,  og  da  nærmest  beholder  de  allerede 
prøvede,  men  ogsaa  opsøger  og  opdager  nye,  hvorved 
saa  efterhaanden  Instinktet  forsvinder,  idet  det  gaaer  over 
til  »Aand«  o:  forstandig,  motiveret  Handling.  Jeg  vilde 
raabe  ivQijxa  over  denne  Sætning,  hvis  jeg  var  istand  til 
at  fatte,  hvorledes  en  saadan  Drift  kan  være  oprindehg, 
hvorledes  Naturen  her  kunde  herske  over  Aanden  ander- 
ledes end  ved  Dyrets  Forestillinger  om  de  vedkommende 
Handlingers  Hensigtsmæssighed  til  at  tilfredsstille  Dyrets 
Fornødenheder  eller  Begjæringer.  Men  hvorledes  bringer 
Naturen  disse  Forestillinger  ind  i  Dyret?  Det  er  Knuden  1 
og  til  dens  Løsning  seer  jeg  ingen  Udvei  her,  men  staaer 
altsaa  endnu  stedse  ved  Problemet  med  Spørgsmaalet: 
Hvad  er  Instinktet  egentligt?  —  eller:  hvorledes  kan  jeg 
handle  rigtigt  af  mig  ubekjendte  Grunde? 

For  nu  at  forklare  mine  egne  Betænkninger  i  saadan 
Henseende,  maa  jeg  fremsætte  en  Theorie  om  levende 
Væseners  Handlinger  i  det  Hele,  navnligt  disse  Handlin- 
gers forskjellige  Hovedarter. 

De  Livsyttringer,  som  vi  kalde  Handlinger  i  videre  Betyd- 
ning ere  nu  først  af  to  Hovedarter,  nemlig  de  uvilkaarlige 
(automatiske  eller  mechaniske),  hvor  den  virkende  Villie  er 
i  en  vis  Grad  skjult  for  det  handlende  Subject  selv,  og  de 
vilkaarlige,  (voluntariske  eller  spontane),  hvor  Subjectet  er 
sig  sin  Villie  bevidst.  —  Til  de  uvilkaarlige  Hand- 
linger (egentligt  kun  Gjerninger)  henhøre  adskillige  endnu 
ikke  nokspm  undersøgte  eller  classificerede  Livsyttringer, 
som  f.  Ex.  de  følgende,  der  tillige  synes  mig  nogenledes 
at  betegne  særegne  Underafdelinger:  a)  naar  man  i  Søvne 
vender  sig,  bedækker  sig  o.  s.  v.  uden  at  vide  deraf; 
b)  naar  den,  der  brænder  sig  paa  en  varm  Kakkelovn^ 
hurtigt  trækker  Haanden    til    sig    uden  at  vide   deraf  før 


415 


bagefter;  og  c)  naar  man  taler  og  derved  frembringer 
Lyden  af  de  forskjellige  Bogstaver  uden  at  kjende  De- 
taillen  af  denne  Operation  (ligeledes  ved  at  synge, 
balancere,  svømme  o.  s.  v.).  Ved  alle  saadanne  Tilfælde, 
hvor  Villien  ikke  er  med  ved  de  Bevægelser,  ved  hvilke 
Gjerningen  udføres,  burde  Benævnelsen  »Handling«  egent- 
ligt aldeles  ikke  bruges.  Naar  man  alligevel,  efter  min 
JVlening  feilagtigt,  omtaler  dem  som  Producter  af  et  In- 
stinkt, troer  jeg,  at  man  har  ladet  sig  vildlede  ved  den 
jævnlige  Anvendelse  af  Udtrykket  »at  handle  instinkt- 
mæssig« (eller  »mechanisk«)  ved  mange  Leiligheder,  hvor 
disse  Ord  aabenbart  kun  bruges  i  en  figurlig  Betydning, 
hvilket  da  ogsaa  paa  en  vis  Maade  indrømmes  ved  just  at 
bruge  Formen  »instinktmæssigt,«  o:  saaledes  som 
om  det  skete  ved  et  Instinkts  Kraft.  Ved  at  agte  herpaa 
vil  man  let  overtyde  sig  om,  at  der  er  nogen  Overdri- 
velse i  Hr.  Holsts  Ord  (Side  46),  »at  ethvert  Menneske 
tusinde  og  atter  tusinde  Gange  har  ladet  sig  lede  af  In- 
stinktet.« Jeg  for  min  Part  anseer  det  for  meget  tvivl- 
somt, om  de  fleste  Mennesker  have  ladet  sig  lede  af  In- 
stinktet ved  nogen  anden  Leilighed,  end  ved  at  lære. at 
patte  og  spise.  løvrigt  tilkommer  det  Physiologien  og 
Psycliologien,  saa  godt  de  kunne,  at  forklare  de  her  om- 
talte uvilkaarlige  Bevægelser,  der  ikke  vedkomme  os  videre 
i  denne  Undersøgelse. 

Derimod  have  vi  her  at  tale  om  de  vilkaarlige 
Handlinger,  som  ere  tvende  Slags:  de  fornuftmæs- 
sige, intellectuelle ,  motiverede  Handlinger,  hvor  Subjectet 
veed  hvorfor  det  vil,  o:  hvad  det  egenthgt  vil,  kjender 
sin  Handlings  Gj  ens  tand  eller  Form  aal;  og  de  instinc- 
tive,  saakaldte  instinktmæssige.  Handlinger,  hvor  Sub- 
jectet rigtignok  vil,  vel  ogsaa  veed,  at  det  vil,  men  ikke 


416 


ve  ed,  hvorfor  det  vil,  o:  hvad  det  egentligt  vil,  hvad 
enten  det  saa  ikke  kjender  Handlingens  egentlige  Hen- 
sigt, eller  ikke  veed,  hvorfor  det  just  vælger  dette  Middel 
til  dennes  Opnaaelse,  men  kun  veed,  at  det  vil  Hand- 
lingen selv,  nøiagtigt  taget,  kun  den  Bevægelse,  hvor- 
ved Handlingen  udføres. 

Eller  med  andre  Ord  og  kortere:  Bevægelser  uden 
Vi  11  i e  ere  i  det  høieste  Gjerninger.  Bevægelser  med 
Villie  ere  Handlinger,  og  foretages  disse  (vilkaarlige) 
Handlinger  for  Virkningens  Skyld,  da  vil  og  handler 
Subjectet  efter  Overlæg  (consilium);  er  det  derimod  for 
Bevægelsens  Skyld,  under  Forudsætning  af  at  en  pas- 
sende Virkning  opnaaes  derved  uden  Subjectets  Vidende, 
om  end  ikke  just  imod  dets  Vilhe,  da  vil  og  handler  det 
efter  Instinkt. 

Sammenligne  vi  nu,  med  Hensyn  til  disse  Handlin- 
gens Arter,  det  menneskelige  Liv  med  det  dyriske,  saa 
ville  vi  vel  komme  til  den  Antagelse,  at  de  uvilkaarlige 
Handlinger,  saavidt  vi  kunne  vide  Besked  derom,  findes 
i  nogenlunde  lige  Maal  paa  begge  Sider.  Anderledes  for- 
holder det  sig  med  de  to  Arter  af  de  vilkaarlige  Hand- 
linger. —  Vi  forudsætte  her  som  givet,  at  i  det  normale 
Liv  paa  alle  Trin  er  der  kun  een  Grundfølelse:  at  have 
det  godt  (eller  ondt),  og  kun  een  Grunddrift:  at  faae 
det  godt  (ikke  ondt). 

Den  vilkaarlige  Handling  motiveres  i  det  normale 
menneskelige  Liv  ved  to  sammentrædende  Momenter,  som 
ere  1)  Handlingens  Efficacitet  o:  dens  Brugbarhed 
til  at  frembringe  eller  afværge  en  vis  Gjenstand  eller  Til- 
stand, og  2)  Gjenstandens  Qualitet  o:  dens  Forhold 
til  Subjectets  Følelse. 


417 


De  menneskelige  Handlingers  normale  Gang  og  Or- 
den er  derfor:  først  Drift  til  under  de  tilstedeværende 
Forhold  at  fremskaffe,  hvad  der  har  den  behørige  Qualitet 
for  Subjectets  Følelse;  dernæst  Er kj endelsen  af  Mid- 
delets Efficacitet;  og  saa  slutteligt  disse  tvende  Factorers 
Product,  som  er  Villien  til  den  forestaaende  Handling. 
Det  er  da  med  andre  Ord:  Mennesket  handler  alminde- 
ligviis  med  Overlæg. 

I  det  dyriske  Liv  derimod  mangler  som  oftest  Noget 
af,  hvad  der  henhører  til  og  gaaer  foran  for  den  overlagte 
Handling.  Snart  mangler  Erkjendelsen  af  Handlingens 
Efficacitet,  snart  Følelsen  af  Gjenstandens  Qualitet,  snart 
og  som  oftest  begge  Momenter;  men  der  fremtræder  dog 
en  Villie  i  Handlingen.  Den  vilkaarlige  Handling  er  derfor 
i  det  dyriske  Liv  ikke  motiveret  paa  den  for  det  menne- 
skelige Liv  gjældende  Maade,  men  denne  erstattes  ved  det 
indtrædende  Forhold,  at  Handlingen  motiveres  ved  Hand- 
lingens egen  Qualitet  o:  Forhold  til  Subjectets  Følelse. 

De  dyriske  Handlingers  normale  Gang  er  derfor: 
først  Handlingens  Qvalitet  for  Følelsen;  dernæst  Vil  lien 
til  den  forestaaende  Handling;  og  tilsidst,  efter  Handlingen, 
muligviis  Erkjendelsen  af  Handlingens  Efficacitet.  Det 
er  det,  som  vi  udtrykke  ved  at  sige:  Dyret  handler  al- 
mindehgviis  efter  Instinkt. 

Hvorledes  Instinctet  nu  skal  lade  sig  forklare  o: 
hvorledes  vi  skulle  beskrive  den  deri  sig  visende  Natur- 
virksomhed, skal  jeg  ikke  kunne  sige  med  megen  Be- 
stemthed. At  lade  alle  instinktmæssige  Handlinger  være 
reent  physiologiske  Phænomener  ligesom  en  Deel 
af  de  omtalte  uvilkaarlige ,  gaaer  ikke  an,  skjøndt  man 
jo  vel  har  forsøgt  det;  »alle  Dyr  ere  Maskiner«  sagde 
Cartesius.     Snarere  kan  man  forklare  det  ved  visse  sær- 

28 


418 


egne  os  ubekjendte  Sandsefornemmelser.  Man 
kan  da  enten  lade  disse  anvise  Handlingens  Gjen- 
standj  f.  Ex.  forklare  Trækfuglenes  Vandringer  af  en 
forstærket  Sands  for  Varmen  i  det  Fjerne;  men  herved 
vil  da  Phænomenet  egentligt  falde  ud  af  Instinktets  Sphære 
og  gaae  over  i  Intelligentsens ;  eller  ogsaa  man  kan  an- 
tage, at  der  i  selve  Handlingens  Actus  er  noget 
primitivt  Indbydende,  der  strax  leder  Dyret  paa  det 
rette  Spor,  f.  Ex.  naar  Myreløven  graver  sin  Kule;  men 
hvorfra  faaer  denne  Actus  dette  Indbydende  her  og  ikke 
ellers?  Jeg  indrømmer  derfor  aldeles,  at  ingen  af  disse 
Forklaringer  slaaer  til  i  alle  Tilfælde,  og  at  man  derfor 
ikke  vel  kan  undgaae  at  tye  til  Hypothesen  om  med- 
givne  Indsigter.  At  disse  Indsigter  skulde  strække 
sig  saavidt,  at  Dyret  derved  forud  kjendte  Gjenstandenes 
Qualitet  og  Midlernes  Efficacitet,  maatte  man  have  megen 
Forkjærlighed  for  overnaturlige  Kundskaber  (Inspirationer) 
for  at  troe.  Vi  lade  det,  som  man  har  seet,  være 
nok  med  at  antage,  at  Dyret  endnu  før  Prøven  kjender 
visse  Handlingers  Qualitet.  Hvorledes  denne  Indsigt 
kommer  ind  i  Dyret  er  ikke  til  at  afgjøre;  men 
vel  maae  \i  antage  Eet  af  To,  enten  at  de  materielle 
Betingelser  (i  Hjærnen  eller  deslige)  for  enhver  saadan 
Forestilling  høre  med  til  det  specielle  Dyrelivs 
Grundform,  eller  at  de  efterhaanden  ere  uddan- 
nede ved  Artens  historiske  Medfart,  o:  at  de  Livs- 
handlinger,  ved  hvilke  Dyret,  under  Tilfældets  og  Nød- 
vendighedens Indflydelse  ,  skaffede  sig  Behageligheder 
eller  reddede  sig  eller  sin  Afkom  fra  Undergang,  have 
indgravet  sig  saa  fast  i  dets  Tænkeorganer,  at  de  efter- 
haanden ere  blevne  Slægtens  uafhændelige  Arvegods.  — 
Jeg  veed  ingen  bedre  Forklaring  end  denne   sidste,    men 


419 


vil  gjerne  atter  erklære  det  Hele  for  en  endnu  uløselig  Gaadc. 
Jeg  kan  her  kun  gjentage,  at  jeg  holder  mig  for  over- 
bevilst  om,  at  der  er  en  nær  Forbindelse  imellem  det  ene 
Spørgsmaal  om  Instinktets  Væsen  og  Oprindelse 
og  det  andet  Spørgsmaal  om  Arternes  og  Slægter- 
nes Oprindelse  og  reale  Sammenhæng.  Jeg  ind- 
rømmer aldeles,  hvad  man  kan  sige  om  det  Ufuldstændige 
i  mine  Forestillinger  om  disse  Ting;  men  ligemeget!  jeg 
peger  paa  Stedet,  hvor  Yiisdommens  Skat,  denne  Sag 
angaaende,  maa  ligge.  Lad  saa  hvem  der  kan  grave,  til 
de  finde  den! 

Hvad  nu  Skilsmissen  imellem  menneskelig  Forstand 
og  dyrisk  Instinkt  angaaer,  da  kan  jeg  ingenlunde  holde 
denne  Adskillelse  for  saa  ganske  vilkaarlig  som  Hr.  Holst 
synes  at  mene,  for  saavidt  derved  tales  om  de  derved 
betegnede  Virkemaader.  Imellem  Forstand  (o:  hen- 
sigtsmæssig Handling  med  Bevidsthed  om  Hensigtsmæssig- 
heden, Evne  til  at  handle  rigtigt  af  mig  bekjendte  Grunde) 
og  Instinkt  (o:  hensigtsmæssig  Handling  uden  Bevidsthed 
om  Hensigtsmæssigheden,  Evne  til  at  handle  rigtigt  af 
mig  ubekjendte  Grunde)  er  der  sikkert  en  bestemt  og 
meget  skarp  Grændse.  Enhver  enkelt  Handling  er  fore- 
gaaet  ifølge  Forstand  eller  ifølge  Instinkt,  aldrig  ifølge 
dem  begge.  —  Derimod  er  Skilsmissen  vilkaarlig  og  Grænd- 
sen  ubestemt,  naar  derved  tænkes  paa  Forholdet  imel- 
lem de  med  Forstand  og  de  med  Instinkt  be- 
gavede Skabninger.  Her  har  Hr.  Holst  upaatvivleligt 
Ret,  naar  han  (Side  45)  fremhæver,  at  der  herved  kun 
forefindes  en  gradeviis  Overgang.  Hos  Dyrene  findes 
upaatvivleligt  mangfoldige  Antydninger  af  Forstand  eller 
endogsaa  meget  betydelige  Fremskridt  i  denne  Retning, 
og  det  i  saamange  bekjendte  Tilfælde,    at  det  vel  i  vore 

28* 


420 


Dage  maa  være  overflødigt  at  anvende  et  eneste  Ord  paa 
at  forsvare  denne  Sætning;  hos  Mennesket  derimod  fore- 
findes endnu  adskillige  Levninger  af  Instinktet.  — 
En  anden  Sag  er  det,  at  flere  af  vore  Tiders  Naturkyndige 
synes  mig  tilbøielige  til  at  henregne  mange  ganske  for- 
nuftige menneskelige  Handlinger  og  adskillige  Phænomener, 
der  slet  ikke  ere  Handlinger,  til  Instinktets  Producter, 
ligesom  ogsaa  at  være  noget  lettroende  hvad  Dyrenes 
Viisdom  angaaer.  I  denne  Henseende  hersker  der,  som 
bekjendt,  en  uhyre  ForskjelHghed;  kun  at  den  Lov  maa 
ansees  som  sikkert  gjældende  den  hele  Dyrerække  igjen- 
nem,  at  paa  de  lavere  Trin  findes  mere  Instinkt  og 
mindre  Forstand,  paa  de  høiere  mere  Forstand  og  min- 
dre Instinkt,  saa  at  Forstand  og  Instinkt  for  saavidt  i  det 
Hele  taget  allevegne  staae  i  omvendt  Forhold,  skjøndt 
de  begge  findes  allevegne. 

Hvad  det  Spørgsmaal  angaaer,  om  Fornuft  og  For- 
stand kunne  tænkes  at  have  forskjellige  Grader,  og  om 
vi  altsaa  kunne  tillægge  Dyrene  disse  samme  høiere  Evner 
i  en  mere  begrændset  Sphære,  end  de  forefindes  hos 
Mennesket,  da  har  Besvarelsen  heraf  vistnok  sin  Vanske- 
lighed, forsaavidt  som  disse  Ord  snart  bruges  iflæng, 
snart  i  en  mere  bestemt,  men  dog  af  Forskjellige  meget 
forskjelligt  bestemt  Betydning.  Imidlertid  vil  Enhver  af 
sin  Erfaring  vide,  at  Fornuften  og  Forstanden,  tagne 
iflæng  (o:  Tænkning),  findes  i  en  meget  forskjeUig 
Styrke  hos  forskjellige  Personer,  ligesom  vi  ogsaa  hver 
anden  Dag  træffe  paa,  hvad  vi  kalde  bornerede  Mennesker, 
uden  at  vi  derfor  frakjende  disse  Fornuft  og  Forstand, 
med  mindre  deres  Svaghed  viser  sig  som  meget  decideret 
Idiotisme  eller  Vanvid  og  knapt  endda;  og  der  er  saa- 
ledes  Intet  iveien  for  at  tænke   os   de   samme  Evner  med 


^m 


visse  Begrændsninger  hos  Dyrene.  —  Dernæst,  tage  vi 
disse  Ord  i  den  gangbareste  specielle  Betydning,  saaledes 
at  vi  ved  Fornuft  forstaae  en  Evne  til  at  vide  Noget 
aldeles  umiddelbart,  uden  at  have  erfaret  det  eller 
sluttet  os  dertil  eller  faaet  det  at  vide  af  Andre,  og  der- 
næst ogsaa  til  ved  Sammenligning  med  saadan  Fornuft- 
indsigt  at  bedømme,  hvad  der  forresten  synes  eller  siges 
os,  altsaa  for  saavidt  en  Sands  for  Sandheden,  men  ved 
Forstand  derimod  forstaae  en  Evne  til  af  det,  vi  vide, 
at  skaffe  os  Mere  at  vide,  altsaa  et  Middel  til  at 
forøge  vor  Erkjendelse  uden  ydre  Hjælp,  —  saa  er  der 
heller  ikke  Noget,  der  gjør  det  nødvendigt  at  give  For- 
nuften et  bestemt  exclusivt  Indhold,  eller  at  paastaae,  at 
enhver  Forstand  ligegodt  skal  kunne  foretage  enhver  pro- 
gressiv Function  med  den  tilstedeværende  Kundskab,  eller 
ligegodt  benytte  ethvert  Slags  allerede  tilstedeværende 
Kundskab  paa  saadan  Maade.  —  Og  saaledes  bør  den 
Paastand  aldeles  ikke  være  noget  Paradox,  at  Dyrene 
kunne  have  Fornuft  i  visse  Ting,  skjøndt  ikke  i  andre, 
og  Forstand  paa  Noget,  skjøndt  ikke  paa  Alt,  hvad  Men- 
nesket har  Forstand  paa.  En  anden  Ting  er  det,  at  det 
vistnok  er  meget  vanskeligt,  med  den  hidtil  disponible 
Analyse  at  paavise  Grændserne  for  de  forskjellige  Evner, 
og  endnu  vanskeligere  at  angive  Grundene  til  disse  Be- 
grændsninger; men  hvad  herhen  hører,  er  just  det,  der 
skal  udgjøre  Indholdet  af  en  tilkommende  psychologisk 
Zoologie  eller  comparativ  Psychologie.  Her  er  Nok  at 
gjøre  for  Eder,  I  Herrer  Zoologer,  naar  I  blive  færdige 
med  Resten  og  engang  igjen  kunne  komme  til  at  studere 
de  levende  Dyr! 

Som  Sagen  nu   staaer,    maa    det    ansees   for  en   al- 
mindeligt anerkjendt  Sandhed,   at  Mennesket  maa  frafalde 


4^2 


sin  Paastand  paa  at  være  aldeles  forskjelligt  fra 
Dyrene,  hvad  Besiddelsen  af  Fornuft  og  Forstand  an- 
gaaer,  medens  det  vistnok  kan  og  bør  fastholde  sin  Vær- 
dighed som  udmærket  og  ophøiet  over  alle  (andre) 
Dyr  ved  denne  Besiddelses  særegne  Udstyrelse  med  høiere 
Tænkningselementer  og  Tænkemethoder;  og  det  er  maa- 
skee  ikke  overflødigt  at  tilføie,  at  Menneskets  Fortrin  i 
disse  Stykker  ere  store  nok  til  at  give  tilstrækkelige  Ud- 
gangspunkter for  de  uundgaaelige  reUgiøse  eller  meta- 
physiske  Betragtninger. 

Men  derimod  troer  jeg  vistnok,  at  det  er  en  Mis- 
forstaaelse,  naar  Nogen  mener,  at  det  Maal  af  Forstand 
eller  Instinkt,  der  er  enhver  Dyreart,  altsaa  ogsaa  Menne- 
sket tildeelt,  kan  rykkes  i  noget  betydeligt  Maal.  Menne- 
sket har,  Barndommen  og  visse  Sygdomstilfælde  frareg- 
nede, mistet  alle  Instinkter,  om  det  nogensinde  har 
havt  flere,  og  hvert  enkelt  Dyrs  Forstand  synes  kun 
perfectibel  i  en  meget  ringe  Grad. 

Man  skulde  rigtignok  mene  og  vil  derfor  vel  indvende 
imod  mig,  at  den  saa  tidt  paaberaabte  Perfectibilitet  til- 
sidst  ikke  er  Andet  end  Evnen  til  fra  den  Kundskab,  man 
har  erhvervet,  at  uddanne  en  ny  og  høiere,  altsaa  igrun- 
den  er  det  samme  som  Forstanden,  og  at  vi  altsaa,  naar 
vi  tilstaae  Dyrene  nogen  Forstand,  med  det  samme  til- 
lægge dem  Muligheden  af  at  udvide  og  forhøie  denne. 
Derpaa  svarer  jeg  først,  at  der  maa  skjelnes  imellem  at 
forhøie  Tænkningens  Indhold  og  dens  Energie.  Det 
første  er  Forstandens  almindelige  Bestilling,  den  være  nu 
liden  eller  stor.  Det  Andet,  Energien,  er  just  det  der 
bestemmer  dens  Størrelse,  og  Tænkningens  Energie  kan 
lige  godt  være  uforanderlig,  medens  Kundskaben  forøges 
ved  dens  Hjælp.      Men    dernæst  staaer  strax  her  al  Er- 


428  • 

faring  den  omhandlede  Speculation  saa  haardt  imod,  at 
vi  maatte  finde  det  raadeligst  at  opgive  den.  Jeg  mener 
virkeligt,  at  de  Anstrængelser,  som  Hr.  Holst  vil  have  an- 
vendte paa  at  benytte  Dyrenes  Perfectibilitet,  ere  fra  Old- 
tiden og  indtil  denne  Dag  gjorte  tidt  og  stadigt  nok  til 
at  overbevise  os  om,  at  det  ikke  er  Mennesket  muligt  at 
bringe  et  Dyr,  hvad  Forstand  og  Fornuft  angaaer,  stort 
videre  end  det  er,  som  det  k  »m  fra  Naturens  llaand.  Vi 
kunne  f.  Ex.  lære  Dyrene  at  forstaae  Ord  (egentligt  vel 
kun  at  fatte  dem  som  Signaler),  ogsaa  at  udtale  dem; 
men  endnu  har  aldrig  Nogen  bragt  et  Dyr  til  at  bruge  et 
Ord  rigtigt.  Vi  kunne  afrette  Dyrene  paa  mange  Maader, 
og  for  saa  vidt  kunde  det  have  Nytte  at  gjøre  flere  For- 
søg for  at  faae  flere  Dyrs  Kræfter  gjorte  anvendelige  til  vor 
Nytte  og  Fornøielse;  men  for  Dyrenes  Skyld  ønsker  jeg 
sandeligt  ikke,  at  vi  skulle  gaae  for  vidt  dermed.  Al 
Afrettelse  er  for  Dyret  kun  en  Plage,  i  alle  Fald  ikke 
nogen  Glæde  for  det;  og  hvad  de  aandelige  Fremskridt 
angaaer,  som  det  derved  skulde  gjøre,  saa  anseer  jeg  det 
for  meget  problematisk,  om  det  tæmmede  og  afrettede 
Dyr  virkeligt  er  kommet  paa  et  høiere  Trin.  Snarere 
troer  jeg,  at  f  Ex.  den  civiliserede  Gaardhund  og  den 
høitkultiverede  Skjødehund  er  baade  dummere  og  mindre 
veltilfredse  (afseet  fra  den  gode  Kost)  end  den  vilde  eller 
end  deres  Fættere,  Hæven  og  Ulven  i  Skoven.  Saaledes 
tør  jeg  ikke  af  min  »KjærUghed  til  og  Agtelse  for  Dy- 
rene« lade  mig  forlede  til  at  anbefale  den  ærede  For- 
fatters Forslag  om  at  oprette  høiere  Dannelsesanstalter 
for  velbegavede  Dyr,  da  jeg  ikke  kan  haabe,  at  man  her 
vilde  være  heldigere  end  hist,  idet  man  kun  vilde  opnaae 
meget  ubetydelige  Resultater  efter  uhyre  Anstrængelser  og 
Opoffrelser.      Det  kan   gjerne   være,    at  man  kunde  lære 


424 


f.  Ex.  en  Gaas  at  afpille  og  samle  de  løse  Fjær,  eller  en 
Abe  at  spille  fiirhændigt  paa  Klaveer  eller  paa  eengang  at 
spille  paa  Klarinet  med  P'orhænderne  og  paa  Violin  med 
Baghænderne;  men  jeg  befrygter  desværre,  at  det  ligefuldt 
vilde  have  sit  ForbUvende  ved  den  almindelige  Gaasefor- 
stand  og  Abekattefornuft»  Imidlertid,  vil  Nogen  privatim 
gjøre  Forsøg,  saa  skulde  det  interessere  og  glæde  os, 
ifald  de  maatte  faae  et  tilfredsstillende  Udfald,  og  derved 
vilde  da  hele  Sagen  muligviis  blive  heelt  anderledes  stillet. 

Men  aldeles  uden  Hensyn  hertil  kan  Hr.  Holsts  Idee 
derimod  fortjene  megen  Opmærksomhed  fra  det  ego- 
istisk-menneskelige  Standpunkt,  og  jeg  haaber,  at 
den  vil  finde  den.  Dyrenes  Nyttighed  for  Mennesket  kan 
derved  muligviis  formeres,  og  Zoologien  kunde  ved  saa- 
danne  Bestræbelser,  ligesom  ved  de  allerede  fremtraadte 
lignende  for  Acclimatisation ,  kunstig  Fiskeformering  o.s.v. 
forhverve  sig  noget  af  den  Popularitet,  som  den  hidtil 
synes  at  mangle  i  Sammenligning  med  andre  naturviden- 
skabelige Discipliner.  Men  allerhelst  vil  Hr.  Holst  og  vi 
andre  ønske  nogle  saadanne  Foretagender  satte  i  Gang 
for  Videnskabens  Skyld,  eftersom  det  maa  ansees  for  vist, 
at  om  end  i  saadanne  Skoler  Dyrene  just  ikke  lærte  ret 
Meget,  saa  vilde  Zoologerne  der  lære  desto  Mere,  saa  at 
Ordsproget  »docendo  discimus«  her  vilde  vise  sin  Sandhed 
paa  en  ganske  ny  Maade.  —  Det  skee ! 

Jeg  slutter  med  at  bevidne,  at  jeg  har  læst  den  ærede 
Forfatters  Afhandling  med  megen  Interesse ,  Fornøielse  og 
Belærelse,    og    med  at  yttre   det  Haab,    at  mange  Andre 
ville  have  været  i  samme  Tilfælde. 
Den  13de  April  1856. 


De  engelske  yidenskabelige  Luftreiser  i  Aaret  IS52. 

,    .  Efter  en  Meddelelse  afA.  Pelermann   i  n^^u^raphische 
Mitlheilungep"  1856.     ^de  Helte. 


»Afseet  fra  deres  øvrige  mangfoldige  Interesse,«  siger 
Meddeleren  i  ovennævnte  Tidsskrift,  »afgive  Luftreiserne 
et  fortrinligt  Middel  til  Løsningen  af  mange  endnu  uaf- 
gjorte Spørgsmaal  i  Meteorologien.  Iagttageren  hæves 
hurtigt  til  en  betydelig  Høide,  hvor  han  bekvemt  kan 
anvende  sine  Instrumenter,  og  er  saaledes  istand  til  at 
anstille  fuldstændigere  og  paalideUgere  Iagttagelser,  end 
hvis  han  først  skal  bestige  høie  Bjerge.  Gangen  i  Var- 
mens Aftagen,  Magnetnaalens  Forhold,  Luftens  Fugtighed 
og  Sammensætning,  Lysets  Styrke  i  forskjellige  Høider 
ere  alle  vigtige  Spørgsmaal,  til  hvis  Besvarelse  hyppige 
videnskabelige  Luftreiser  vilde  bidrage  væsentligt.  Ikke- 
destomindre  har  der  dog  siden  den  5te  Juni  1783,  da 
Brødrene  Montgolfier  første  Gang  stege  tilveirs  i  en  af 
dem  selv  bygget  Ballon,  kun  fundet  faa  videnskabelige 
Luftreiser  Sted,  uagtet  Aeronautiken  siden  den  Tid  har 
naaet  en  stor  Fuldkommenhed,  og  tahrige  Luftfarter  ere 
blevne  foranstaltede,  blandt  andre  af  Green,  der  alene 
har  gjort  over  500.  Kun  Gay-Lussac's  have  bragt  noget 
væsentligt  Udbytte  for  Videnskaben.  Den  23de  August 
1804  steg  han  i  Forening  med  Biot  første  Gang  op  fra 
Paris,  naaede  en  Høide  af  12,624  danske  Fod  og  landede 
efter  3  V2  Times  Forløb  ved  Landsbyen  Mereville  i  Departe- 
mentet Loire,  10  danske  Miil  fra  Paris.    Paa  sin  anden  Heise, 


426 


der  fandt  Sted  den  15de  Septbr.  samme  Aar  ligeledes  fra 
Paris,  steg  han  til  den  forbausende  Høide  af  22,340 
Fod  og  naaede  atter  Jorden  ved  St.  Gourgon,  omtrent 
3  Miil  Nordvest  for  Rouen.  Han  henvendte  især  sin  Op- 
mærksomhed paa  Magnetnaalens  Forhold,  men  undersøgte 
dog  ogsaa  Luftens  Varme,  Fugtighed  og  Sammensætning; 
derimod  lod  han  mange  andre  Punkter  uberørte,  som 
f.  Ex.  Himlens  Farve,  Lysstyrke  o.  s.  v.« 

Af  desto  større  Vigtighed  vare  derfor  de  i  Aaret 
1852  i  England  foretagne  videnskabelige  Reiser,  der  fandt 
Sted  fra  den  bekjendte  Lysthave  Vauxhall  i  London  under 
Greens  egen  Ledelse  i  hans  berømte  store  Ralion  »Royal 
Nassau.«  Ideen  til  disse  Reiser  udgik  fra  Komiteen  for 
Observatoriet  i  Kew.  Hensigten  var  at  anstille  Under- 
søgelser over  saadanne  meteorologiske  og  physiske  Phæ- 
nomener,  der  fordre  Iagttagerens  Nærværelse  i  en  be- 
tydehg  Høide  over  Jordens  Overflade,  især  over  Luftens 
Varme  og  Fugtighed  i  forskjellig  Høide,  men  tillige  skulde 
Iagttagerne  samle  Luftprøver  til  chemiske  Analyser  og 
undersøge,  hvorvidt  det  Lys,  der  kastes  tilbage  fra  Skyer- 
nes underste  Flade,  er  polariseret  eller  ikke.*) 

De  videnskabelige  Undersøgelser  bleve  anstillede  af 
John  W^elsh,  paa  de  to  første  Reiser  i  Forening  med 
R.  Nicklin  fra  Observatoriet  i  Kew.  Resultaterne  af  Rei- 
serne  ere  bekjendtgjorte  i  »Philosophical  Transactions  of 
the  Royal  Society  of  London,  for  the  year  1853«  og  for- 
tjene sikkerlig  større  Udbredelse ,  end  de  hidtil  have  faaet, 
hvorfor  et  kort  Udtog  her  meddeles. 


")  Polariseret  Lys  er  forskjelligt  fra  almindeligt  Lys  derved,  at  det 
kun  lader  sig  kaste  tilbage  i  en  bestemt  Retning,  medens  det 
sidste  kan  kastes  tilbage  i  alle  Retninger.  See  dette  Bind  af  dette 
Tidsskrift  S.  304-65. 


427 


Den  første  Reise  fandt  Sted  den  17de  Auj^st  1852 
og  varede  1  Time  og  31  Minutter;  Ballonen  steg  til  eii 
Høide  af  18,947  Fod  og  naaede  Jorden  ved  Swavesey  om- 
trent 12  Miil  Nord  for  London.  Den  anden  fandt  Sted 
den  26de  August  s.  A.  og  varede  2  Timer  og  52  Minutter. 
Efter  at  være  stegne  til  18,549  Fods  Høide  landede  de 
Reisende  ved  Chesham  5  Miil  V.  N.  V.  for  London.  Paa 
den  tredie  Reise,  der  fandt  Sted  den  21de  Decbr.  s.  A., 
naaede  man  kun  en  Høide  af  12,275  Fod  og  landede 
efter  en  Time  og  35  Minutters  Seilads  paa  Nordkysten  af 
Themsmundingen  omtrent  6  Miil  Øst  for  London.  Den 
jQerde  og  sidste  Reise  varede  kun  1  Time  og  24  Minutter. 
Ballonen  naaede  den  betydelige  Høide  af  22,268  Fod  og 
faldt  ved  Acryse  i  Nærheden  af  Kanalen,  omtrent  12  Miil 
S.  O.  for  London.  Alle  Reiser  løbe  af  uden  mindste 
Uheld  for  Deeltagerne;  kun  bleve  paa  den  sidste  endeel 
Instrumenter  ituslagne,  da  Ballonen  naaede  Jorden  med 
et  heftigt  Stød.  Petermann  gjør  med  Rette  opmærksom 
paa,  at  hvor  betydelig  ogsaa  den  Hurtighed  er,  hvormed 
en  Ballon  stiger  tilveirs,  staaer  den  dog  langt  tilbage  for 
den  Hastighed,  hvormed  den  bevæger  sig  til  Siden.  1  Or- 
dets egentlige  Forstand  suser  den  hen  over  Jordens 
Overflade.  Vil  man  derfor  naae  en  større  Høide  end 
hidtil,  uden  at  udsætte  sig  for  den  Fare  at  dale  ned  paa 
Havet,  maa  man  vælge  sit  Udgangspunkt  udenfor  Stor- 
britanien.  Den  største  bekjendte  Høide,  26,363  Fod, 
naaede  Charles  Green,  men  Sykes  og  Sabine,  hvis  mange- 
sidige Interesse  for  Videnskabens  Fremme  man  skylder 
de  her  omtalte  Luflreiser,  tænke  paa  at  foranstalte  en 
Reise  fra  et  Sted  i  Mellemtydskland ,  hvorved  de  haabe 
at  naae  en  Høide  af  mindst  40,000  Fod. 

Sammenligner  man  nu  de  ved  disse  fire  Reiser  vundne 


428 


Resultater  med  Hensyn  til  Luftvarraens  Aftagen  i  Høi- 
den,  viser  det  sig,  at  denne  Aftagen  er  saa  langt  fra  at 
være  saa  regelmæssig,  som  man  formodede,  at  den  tvert- 
imod  er  yderst  uregelmæssig,  og  saa  forskjellig  paa  de 
forskjellige  Reiser,  at  det  endog  er  vanskeligt  at  eftervise 
meer  end  en  ganske  almindelig  Overeensstemmelse.  I 
een  Henseende  stemme  alle  Iagttagelserne  imidlertid 
overeens.  I  en  vis  Høide,  der  forøvrigt  paa  de  forskjel- 
lige Reiser  viste  sig  meget  forskjellig  (fra  2500  til  6000 
Fod),  ophørte  Varmen  at  aftage,  og  der  indtraadte  en 
Stilstand  eller  idetmindste  en  meget  svag  Aftagen ,  men  da 
man  var  kommen  gjennem  denne  Region  for  den 
stadige  Luft  varme,  begyndte  den  mere  regelmæssige 
Aftagen  igjen.  Paa  Reisen  den  21de  October  fandt  denne 
Afbrydelse  Sted,  medens  Ballonen  passerede  et  tykt  Sky- 
lag, og  vedvarede,  indtil  den  var  kommen  omtrent  600 
Fod  over  dette.*)  Det  synes  altsaa,  som  om  denne  Re- 
gion for  den  stadige  Luftvarme  falder  sammen  med  Sky- 
regionen, og  at  den  pludselige  Standsning  i  Luftvarmens 
Aftagen  skyldes  den  Varmeudvikling,  der  finder  Sted  ved 
Skydannelsen. 

Lader  man  nu  denne  Region  ude  af  Beregningen  og  be- 
tragter den  ovenfor  og  nedenfor  liggende  Region  hver  for 
sig,  faaer  man  følgende  Gjennemsnitstal,   der  angive  den 


*)  Gay-Lussac  iagttog  noget  Lignende,  skjendt  i  en  meget  betyde- 
ligere Afstand  fra  Jordens  0\  erflade.  Mellem  1-  ,000  og  14,000 
Fods  Høide  steg  Therniometret  over  tre  Grader  og  begyndte  der- 
paa  igjen  sin  regelmæssige  Aftagen.  Barral  ug  Bixio,  der  den 
27de  August  1850  naaede  næsten  samme  Hoide  som  Gay-Lussac, 
traf  i  en  Fleide  af  6000  Fod  paa  et  Skylag,  hvis  everste  Grændse 
de  ferst  naaede,  da  de  havde  hævet  sig  til  en  Heide  af  20,000 
Fod.  Paa  denne  Grændse  viste  Thermometret  —  8«,  men  umid- 
delbart over  den  sank  det  til  —  18o,4. 


429 

Høide,  som  svarer  til  Luftvarmens  Aftagen  med  een  Grad  R. 
1.  Reise.  2.  Reise.  3.  Reise.  4.  Rcise. 
Den  underste  Region  607  Fd.  616  Fd.  610  Fd.  579  Fd. 
Den  øverste  Region  647  —  651  —  647  —  717  — 
eller  med  andre  Ord:  Varmen  aftager  i  den  underste 
Region  i  Gjennemsnit  1  Grad  R.  for  hver  600  Fod,  man 
stiger  tilveirs,  i  den  øverste  derimod  i  Gjennemsnit  I  Grad 
for  hver  665  Fod,  saa  at  dens  Aftagen  altsaa  er  større  i 
den  nederste  Region  end  i  den  øverste. 

Man  havde  imidlertid  paa  disse  Reiser  Leilighed  til 
at  gjøre  en  anden  endnu  mere  paafaldende  Iagttagelse, 
nemlig  den,  at  Varmen  er  langt  mere  constant  til  de 
forskjellige  Aarstider  i  de  høiere  Luftlag  end 
i  de  lavere,  saaledes  at  Modsætningen  mellem  Sommer- 
og  Vintervarmen  fremtræder  mindre  skarpt,  jo  høiere  man 
stiger.  Saaledes  var  Forskjellen  mellem  Varmen  paa  den 
Dag  (t7de  August),  da  den  første,  og  den  (I Ode  Novbr.),  paa 
hvilken  den  fjerde  Reise  blev  foretaget,  92/3®  ved  Jordens 
Overflade,  men  i  en  Høide  af  19,500'  var  den  kun  V/2^, 
Den  17de  Aug.  viste  Thermometret  7®  i  en  Høide  af  8,450', 
den  10de  Novbr.  allerede  i  en  Høide  af  547  Fod;  For- 
skjellen var  altsaa  i  denne  lavere  Region  7,903  Fod;  der- 
imod viste  det  paa  de  samme  Reiser  en  Varme  af — 9^/3® 
i  respective  18,846  og  16,503  Fods  Høide,  og  Forskjellen 
mellem  de  Høider,  i  hvilke  Varmen  var  eens  i  denne 
høiere  Region,  var  altsaa  kun  2,343  Fod.  Dette  er, 
slutter  Petermann,  et  af  de  interessanteste  Resultater  af 
dette  fortjenstfulde  Foretagende. 

Vi  kunne  ikke  nægte  os  den  Fornøielse  til  Slutning 
at  meddele  et  Udtog  af  en  Beskrivelse  af  en  Luftreise 
fra  Vauxhall  i  London,  som  Petermann  tilføier  i  en  An- 
mærkning efter  H.  Mayhews  »The  Great  World  of  London«. 


430 


»Neppe  lød  Signalskuddet  (nemlig  som  Tegn  til  at 
løsne  de  Toiige,  der  holdt  Ballonen  fast),  før  alle  de  Folk> 
der  hidtil  i  Grupper  havde  omringet  Gondolen,  ligesom 
med  Eet  sank  ned  i  Dybet,  og  i  samme  Øieblik  saae  vi 
nede  i  Haven  en  Mængde  flade  opadvendte  Ansigter,  en 
tæt  Skov  af  udstrakte  Arme,  der  saae  ud  som  spanske 
Ryttere,   og  talrige  Hænder,   der  tilvinkede  os  et  Levvel. 

I  næste  Øieblik  svævede  Ballonen  hen  over  Træerne. 
Veien  udenfor  Haven  var  besat  med  Hobe  af  smaae  sorte 
Lilliputter,  medens  Tummelen  af  Stemmer  og  Drenge- 
nes Raab:  En  Ballon!  En  Ballon!  naaede  vore  Øren 
som  Larmen  af  en  Flok  Skolebørn,  der  styrter  ud  paa 
Legepladsen. 

Nu  begyndte  den  eiendommelige  panoramiske  Virk- 
ning, der  er  betegnende  for  Udsigten  fra  en  Ballon,  og 
som  opstaaer  derved,  at  man  aldeles  ikke  mærker  Bal- 
lonens Bevægelse  og  derfor  overfører  Bevægelsen  paa  den 
nedenfor  liggende  Jord.  Medens  Luftskibet  gled  hen  over 
Jorden,  syntes  det  i  Virkeligheden,  som  om  denne  be- 
stod af  en  Række  Billeder,  der  bleve  trukne  hen  under 
os,  og  vi  fik  et  Indtryk,  som  om  Jorden  var  et  uendeligt 
Landskab ,  der  for  vor  Fornøielse  blev  rullet  forbi  af  usyn- 
lige Aander. 

Medens  vi  saaledes  seilede  parallelt  med  Themsen 
over  Markerne  henimod  Richmond  og  saae  ud  over  Gon- 
dolens Rand  (der  i  Forbigaaende  sagt  ikke  var  meget 
forskjellig  fra  en  Vaskekurv),  nøde  vi  et  hidtil  ukjendt 
Skuespil.  Husene  under  os  saae  ud  som  Legetøi  og 
Gaderne  som  Vognspor,  og  vi  kunde  fornemme  Lar- 
men af  Stemmer  fra  de  Steder,  hvorover  vi  fore  hen, 
som  en  urolig  Bisværms  Summen.  Dybt  nede  udbredte 
Markerne   i  Byens   Omegn   sig    med  deres  Bakker,    Dale 


431 


og  Floder  som  smaae  farvede  Gipsmodeller  af  Lande ;  som 
smalle  brune  Baand  laae  Veiene  hen  over  Landet,  og  som 
en  lang  graalig  metalglindsende  Slange  snoede  Floden 
sig  i  Bugtninger  gjennem  Markerne.  Broerne  over  Them- 
sen lignede  Brædder,  og  de  smaae  sorte  Barker  giede  frem 
og  tilbage  paa  Floden  som  ligesaa  mange  Vandinsekter. 
Selv  de  største  Enge  lignede  grønne  uldne  Bordtepper, 
og  tvers  over  dem  kunde  vi  med  Øiet  følge  Skinnerne 
paa  den  store  Sydvestbane  og  skjelne  de  smaae  hvide 
Dampskyer,  som  de  forbifarende  Locomotiver  udstødte, 
ikke  større  end  Smaaskyerne  fra  en  almindelig  Thekjedel. 
Paa  en  saadan  Luftreise  har  man  Leilighed  til  at 
gjøre  nogle  Iagttagelser,  der  fortjene  nærmere  Omtale. 
Da  man  med  enkelte  Undtagelser  mangler  alt  Maal  for 
sin  Hastighed,  har  man  en  Følelse,  som  om  Gondolen  er 
aldeles  ubevægelig.  Den  Modstand,  Luften  ellers  gjør, 
naar  man  bevæger  sig  fremad,  finder  ikke  Sted,  da  Bal- 
lonen gaaer  med  Vinden.  Skyerne,  der  drive  i  samme 
Retning  og  med  samme  Hurtighed,  staae  saa  ubevæge- 
lige som  Klipper.  Det  er  derfor  umuligt  at  afgjøre,  om 
man  synker  eller  stiger,  med  mindre  man  kaster  Papir- 
stykker ud  fra  Gondolen,  thi  de  ville  tilsyneladende  falde 
eller  stige,  eftersom  man  selv  stiger  eller  falder.  Da  den 
Ballon,  hvori  Albert  Smith  steg  op  fra  Vauxhall,  brast, 
saa  at  han  og  hans  Ledsagere  styrtede  til  Jorden  med  en 
faldende  Steens  Hastighed ,  vare  de  kun  istand  til  at 
skjønne  om  den  Fart,  hvormed  de  faldt,  ved  Hjælp  af 
de  udkastede  Papirstrimler.  Paa  en  af  sine  mange  Reiser 
blev  Green  greben  af  en  Storm,  der  løb  sine  15  Miil  i 
Timen,  og  dog  forsikkrede  han,  at  han  hverken  kunde 
mærke  Stormens  Voldsomhed  eller  den  Hastighed,  hvor- 
med han  saa  at  sige  blev  slynget  hen  igjennem  Luften. 


432 


Tvertimod  havde  han  den  samme  behagelige  Følelse  af 
Ro,  som  naar  han  sad  i  sin  Lænestol  foran  Kaminen,  og 
det  var  først,  da  han  naaede  Jorden,  og  Ankeret  standsede 
Ballonen,  at  han  mærkede,  hvor  voldsom  Stormen  var. 
Der  er  derfor  heller  ikke  større  Fare  forbunden  med  en 
Luftreise  i  den  frie  Luft  end  med  en  Søreise  paa  det 
aabne  Hav,  men  er  Ballonen  først  fængslet  til  Jorden, 
ligner  den  et  strandet  Skib  og  bliver  en  Boldt  for  Vin- 
den ,    ligesom    Skibet    i    samme    Tilfælde    for    Bølgerne. 

Da  vi  naaede  vor  største  Høide ,  viste  Jorden  sig  huul, 
saa  at  den  snarere  saae  ud  som  en  uhyre  mørk  Skaal 
end  som  et  hvælvet  Legeme,  saaledes  som  vi  natur- 
ligt havde  ventet.  Dette  høist  interessante  Phænomen  be- 
roer paa  en  perspectivisk  Virkning;  det  er  nemlig  en 
bekjendt  Lov,  at  Horizonten  altid  viser  sig  i  lige  Linie 
med  Øiet,  og  jo  høiere  man  stiger  tilveirs,  jo  høiere 
stiger  den  derfor  med,  indtil  Jorden  har  faaet  det  for- 
underlige skaalformige  Udseende. 

En  anden  mærkværdig  Virkning,  men  paa  et  andet 
Sandseorgan,  var  det  overordentlige  og  yderst  piinlige 
Tryk  for  Ørene,  som  vi  fornam  i  den  største  Høide.  Det 
er  ganske  den  samme  Fornemmelse,  som  man  har,  naar 
man  gaaer  ned  i  en  Dykkerklokke,  og  det  synes  altsaa, 
som  om  modsatte  Aarsager  her  frembragte  samme  Virk- 
ninger. I  VirkeHgheden  er  det  imidlertid  en  og  samme 
Aarsag.  I  sidste  Tilfælde  udøver  nemlig  den  stærkt 
sammenpressede  Luft  i  Dykkerklokken  et  Tryk  paa  det 
indre  Øre,  der  i  Længden  bliver  piinligt;  i  første  Tilfælde 
fremkalder  derimod  den  store  Fortynding  af  den  om- 
givende Luft  en  forøget  Spænding  i  det  indre  Øre,  der 
har  samme  Virknin^^^fr^^^  ,-^ 


#.-^^ 


1^5«=^ 


?-f^