Skip to main content

Full text of "Tidsskrift for Populære Fremstillinger af Naturvidenskaben"

See other formats 


1419 


TIDSSKRIFT 


for 


populære Fremstillinger 


af 


NATURVIDENSKABEN, 


udgivet af ! 


C. Fogh, Chr. Litken og Chr, Vaupell. 


djerde Bind. 


Med talrige Chemitypier og Træsnit. 


KJØBENHAVN. 
Paa P. G. Philipsens Forlag. 
Thieles Bogtrykkeri. 


1857. 


504 RT ø 
VRE mr Vt sy ht 


BIL. i " egt FE IOReE] 
" ” i w Å ly 
i Pr furkar Ds 20 ren] frandat: FG fg 
gg p i Så SSO SSARSN 
he mg 2 sc É Få 
Å IR på 


AR 


2 KL 
sÅ g R53 d 
Al 


Indhold af fjerde Bind. 


Side 
Plantegeographien og de vigtigste derunder henhørende Spørgsmaal 
(efter en Artikel af Ch. Martins i ,Revue des deux mondes'"). 
En SØE FT HODDER ENES ESEDEER SEE DERE SES SEEDEDE il 
Om Syner (en Bearbeidelse efter Brewster: Letters on natural 
magic). Ved S, W. Hoyberg, polyt. Fram tragt ASE 18 
Cosirommens AFC Foghs ske As kor error HET se 36 
Skildring af Naturen paa Jamaica. II. Ved Dr. Ørsted 180244] 
Om Parfumekulturen i Provence. Ved Chr. Vaupell ......- 107 
Om Biavlen og dens Standpunkt i Danmark. Af Jægermester 
EET re ER RE een nen de. N 125 
Naturen paa Slesvigs Vestkyst. Iagttagelser af Vandbygnings- 
director ER Grover sjanse te sn EN SSEREs rt 153 
Efterskrift til foranstaaende Afhandling. Af Chr. Vaupell . . . . 181 
Skildring af Naturen paa Jamaica. III. Ved Dr: Ørsted. …—….…… 184 
Den saakaldte Selvforbrænding af det menneskelige Legeme. Af 
Sad med JTS LODDE aNT si see Ge 770 eee 225 
Bree Ved CREEK ss RE 256 
Om Brugen af Thee, Kaffe og Chocolade som Fødemidler. Af 
prakt: Læge 0. TR Schjødt ss dare mare 275 
Nogle Bemærkninger om Hagel og deres Dannelse. Ved D. Monrad, 
i EEN ENE REE ERR VET NE NONOSEISELEK: 289 
Blandinger (Fiskefarigst ved tamme Oddere. Østersen og Ørnen) 296 
Om Fødemidlerne. Af Cand. med. L. W. Salomonsen .....- 207 
Om Grundplanen i Dyrenes Beenbygning. Et Indblik i den sam- 
menlignende Anatomi og Zoologi ved Chr. Litkon "HR. 52320 


Urtid og Overgangstid. Af C.. Fogh 00 se ke rer nr 345 


Om Emsmoserne… Ved"Chr' Vaupell . 55557 SEERE RREEERERE: 371 

Om Grundplanen i Dyrenes Beenbygning. Et Indblik i den sam- 
menlignende Anatomi og Zoologi ved Chr. Liutken. II. . 401 

Nogle elektriske Phænomener i de forenede Stater (efter Poggen- 
dorffs Annalen). Ved Adjunkt P. Freuchen ......... 429 


Saharas glimrende Fremtid (efter Zeitschr. f. allg, Erdkunde II, 1) 432 


Maal- og Vægtbestemmelser i dette Tidsskrift ere danske, Varme- 


angivelser efter det hundredeels Thermometer. 


2 & JUL 1935 


Plantegeographien og de vigtigste derunder 
henhørende Spørgsmaal. 


Efter en Artikel af Ch. Martins i ,,Revue des deux mondes? ved 
F. V. Galschiøt. 


Forst efterat man i Botaniken havde lært at kjende de 
mange forskjellige Plantearters ydre Udseende, deres Voxe- 
steder, deres indre Bygning og Liv; i Meteorologien 
Varmens Fordeling paa Jordoverflåden, de herskende Vindes 
Retninger og Regnmængdens Fordeling paa de fire Aars- 
tider i de forskjellige Lande; i Geologien og Minera- 
logien Jordens Dannelsesmaade og de forskjellige Jordlags 
physiske og chemiske Sammensætning; i den physiske 
" Geographie Landets og Vandets Fordeling påa Jorden, 
Sletternes og Bjergenes Højde, Udstrækning, Længde og 
Retning, først da kunde Plantegeographien udvikle sig 
som Videnskab. 
Plantegeographien lærer os Planternes Fordeling 
og geographiske Udbredelse paa Jorden; den viser os, 
hvorfor enkelte Planter ere kosmopolitiske, medens andre 
ufravigelig synes indskrænkede til bestemt begrændsede 
Voxesteder; hvilken Indflydelse Atmosphæren, Høiden af 
Planternes Voxesteder over Havet, dettes Nærhed og Fjern - 
hed, Jordbundens physiske og chemiske Beskaffenhed have 


paa Planterne i det Hele taget; den søger at bestemme 
1 


2 


Forholdet mellem vor Planets nuværende Flora og de i de 
forskjellige Jordperioder undergaaede, nu kun som for- 
stenede gjenfundne Planter; endelig beskjæftiger den sig 
ogsaa med et mere philosophisk Spørgsmaal, nemlig om 
de enkelte Individer af en og samme Planteart nedstamme 
fra et enkelt eller fra flere paa forskjellige Steder af Jord- 
overfladen skabte Individer. 

Hvormange Plantearter findes der paa Jor- 
den? Dette Spørgsmaal er naturligviis blevet meget for- 
skjelligt besvaret efter det forskjellige Udviklingstrin, hvor- 
påa Botaniken har staaet. Linné kjendte i Aaret 1753 
6,000 Arter, medens vi nu omtrent kjende 120,000. — 
Totalantallet af alle paa Jorden voxende Plantearter, som 
ikkun kan bestemmes tilnærmelsesviis efter Antallet af de 
kjendte Arter, angav De Candolle i Aaret 1820 at være 
110,000—120,000, medens man nu i 1857 ansætter det 
til 400,000—3500,000. 

Alle Planter kunne henregnes til to store Hoved- 
grupper: phanerogame Planter, som have tydelige 
Blomster og spire med Frøblade (de første fra Frøet ud- 
skydende, i Udseende fra de andre afvigende Blade), og 
cryptogame Planter, Acotyledoner, med skjulte 
Blomster og spirende uden Frøblade. De phanerogame 
Planter deles atter i to store Klasser: de, som spire med 
to Frøblade, Dicotyledoner, hvortil henhøre alle euro- 
pæiske Træer og Buske og største Delen af de urteagtige 
Planter, og Monocotyledoner, som spire med eet Frø- 
blad, hvortil henregnes Palmer, Løgvæxter, Græs- og 
Kornarterne, Rør og Siv 0.s.v. Bregnerne, Mosarterne, 
Lavarterne ere cryptogame Planter. Disse Klasser deles 
igjen i Familier, disse i Slægter, som ere sammensatte 


3 


af Arter. Arten bestaaer af en Såmling af indbyrdes lige 
Individer. 

I Aaret 1844 kjendte man ialt 95,000 Plantearter, 
hvoraf 65,000 vare Dicotyledoner, 15,000 Monocotyledoner 
og 15,000 Cryptogamer eller Acotyledoner. Jo høiere 
man kommer mod Nord, desto, mere tiltager de crypto- 
game Planters Antal, medens de phanerogames Antal til- 
tager i modsat Retning, henimod Troperne. I den kolde 
og tempererede Zone ere Cryptogamerne kun smaae Plan- 
ter, som neppe hæve sig over Jorden, medens de -mellem 
Vendekredsene som træagtige Brægner kappes med og 
undertiden overgaae Palmerne i Størrelse og Høide. 

Planterne ere som alle andre Naturgjenstande under- 
kastede physiske Indvirkninger, som Varme, Lys, Fugtighed 
0. S. Vv., der forøge, modificere eller ophæve hverandres 
Virkninger. 

Enhver Plante behøver for at kunne leve en bestemt 
Varme, saaledes at den upaatvivlelig maa døe, naar Ther- 
mometret stååer over en bestemt Varmegrad eller under 
en bestemt Kuldegrad. Plantens Liv corresponderer såa- 
ledes paa en Maade med et bestemt begrændset Stykke 
af Thermometerskalaen, som imidlertid er meget forskjel- 
ligt for de forskjellige Plantearter. Visse Planter i det 
høje Norden kunne saaledes udholde en Kulde af 329 R. 
under Nulpunktet, hvorved Qviksølvet fryser, medens 
mange Palmer, tropiske Orchideer og træagtige Bregner 
døe, naar Thermometret viser 8% Varme. 

Der er imidlertid en anden Varmegrad, som man vel 
maå lægge Mærke til, den nemlig, hvorved Planten begynder 
at voxe. En Plante kan nemlig godt taale 12% Kulde uden 
at døe, medens den først viser Tegn påa Liv 9: voxer, 


naar Thermometret viser 5? Varme. Medens der paa 
i bod 


4 i 


Alperne voxe Planter i det Vand, som flyder ned fra 
Gletscherne, og hvis Varmegrad kun ligger lidt over Fryse- 
punktet, omgivne af en Luft af 49—59 Varme, findes der 
påa den anden Side mange Planter i den hede Zone, som 
først kunne voxe, naar Luftens Varme ligger over 129-169. 

Naar en Plante er begyndt at spire, hvormegen Varme 
er der da nødvendig, for at den skal kunne udfolde sine 
Blade og sine Blomster og til Slutningen bære moden 
Frugt? Dette Spørgsmaal troede man tidligere at kunne 
besvare, ved at sammenligne. de forskjellige Landes Middel- 
varme for Foraaret, Sommeren og Efteraaret. Man antog 
saaledes, at den mexicanske Agave ikke kunde blomstre 
i det nordlige Frankrig, fordi Sommerens Middelvarme 
der var for ringe, og at Viinstokken af samme Åarsag 
ikke kunde bære fuldmodne Druer i det vestlige Frankrig, 
medens man erholder udmærkede Vine fra Khinegnene, 
hvis Vinter er langt strengere, men hvis Sommer paa den 
anden Side er langt varmere end Normandiets.  Tilnær- 
melsesviis kan denne Antagelse nok være sand, naar man 
nøjes med at betragte Vegetationen i det Hele taget i 
Lande med modsatte Klimater.  Nedenstaaende Exempel 
vil imidlertid vise, at den ikke kan gjælde overalt og 
navnlig ikke, naar man ikkun betragter en enkelt Plante 
med Hensyn til de forskjellige Temperaturforhold, hvor- 
under den forekommer. 

Bygget modnes paa Færøerne (62? N. Br.) ved en 
Sommermiddelvarme af + 109 og ved Alten i Lapland (70? 
N. Br.), hvor Sommerens Middeltemperatur er + 99%, me- 
dens det ikke modnes ved Jakutsk i Siberien, endskjøndt 
Sommermiddelvarmen her næsten er + 13%. Her slaaer An- 
tagelsen ikke til, og man har derfor, for at forklare dette 
Phænomen, i den nyere Tid benyttet en allerede af Reau- 


5 


mur angivet Beregningsmaade, som vi her skulle forsøge 
paa at fremstille. 

Bygget voxer ikkun påa de Dage, da Thermometret 
angiver en Varme af over 49%, Vi begynde vor Beregning 
fra den Dag, Bygget er nedlagt i Jorden, og vedblive 
dermed, indtil det er fuldkomment modent.  SAddere vi 
Tallene, som angive Middeltemperaturen for de Dage, paa 
hvilke Thermometret har ståaet over + 49%, erholde vi 
en Sum, som angiver den Varmemængde, som er 
nødvendig, forat Bygget kan gjennemløbe alle sine Væxt- 
perioder ligefra Spiringen indtil Frøets fuldkomne Mod- 
ning. Man behøver naturligviis ikke at tage Hensyn til 
de Dage, paa hvilke Thermometret staaer under + 4, 
da Bygget ikke voxer paa saadanne. Til Byggets Modning 
udfordres der saaledes en Varmemængde af 12009, hvor- 
ledes Foraarets, Sommerens og Efteraarets Middelvarme 
end er. 

Man vil nu kunne forstaae, hvorfor Bygget modnes 
påa Færøerne, men ikke ved Jakutsk; det er fordi Som- 
meren påa sidstnævnte Sted, om den end er noget 
varmere end påa Færøerne, dog er altfor kort, til at der 
kan udvikles en såa stor Varmemængde, som Bygget for- 
drer for at kunne modnes. i 

Hveden begynder at voxe ved 5? Varme; i middel- 
varme Åar indtræder denne Temperatur i Paris den 20de 
Marts, i Upsala den 20de April; for at Kornet kan modnes, 
udfordres en Varmemængde af 1600?, som i Paris naaes 
den iste August, i Upsala den 20de August. Maisen be- 
gynder at voxe ved 10? Varme og fordrer for at modnes 
en Varmemængde af 2000”. En Varmemængde paa 2320", 
beregnet fra den Dag da Thermometret viser + 8? i 
Skyggen, er nødvendig for at Viinstokken kan give drikkelig 


6 


Viin. Vi kjende endnu ikke Forholdet ved de tropiske 
Planter, men det er rimeligt, at Daddelpalmen fordrer 
4800? for at kunne give modne Frugter. Derimod be- 
høve mange Alpeplanter og Planter i Polaregnene ikkun 
en Varmemængde af 407—240? for at opnaae deres fulde 
Udvikling. 

Temperaturens Indvirkning paa Planterne er saa stor, 
at man kun kjender nogle faa kosmopolitiske a: overalt 
udbredte Plantearter. De fleste voxe kun i bestemt be- 
grændsede Zoner, påa begge Sider af hvilke de ikke 
kunne trives, idet Kulden standser deres Fremrykning 
mod Nord, medens den tiltagende Varme i Forening med 
Mangel paa Fugiighed bestemmer deres Grændse mød Syd. 

Ikke blot Varmen, men ogsaa Fugtigheden virker 
tilskyndende eller hemmende paa Planternes Væxt og Ud- 
bredelse. 

Vandet findes udbredt i Atmosphæren under flere for= 
skjellige Tilstandsformer, som usynlig Damp, som Taage, 
Dug, Regn eller Snee. Varm og fugtig Luft er i Al- 
mindelighed gunstig for Vegetationen, kold og tør Luft 
skadelig. Altfor hyppig Taage, som forhindrer Virkningen 
af Solens Lys og Varme, begunstiger Udviklingen af 
Snylteplanter og har i det Hele taget en skadelig Virk- 
ning. Det er imidlertid fornemmelig Regnmængden i de 
forskjellige Aarstider, som har saa stor en Indflydelse paa 
Planternes Fordeling i de forskjellige Zoner. 

Sneen skader næsten aldrig Planterne; tvertimod har 
den ofte en gavnlig indflydelse, idet den som en daarlig 
Varmeleder beskjærmer dem mod Frosten og desuden af- 
giver en velgjørende Fugtighed til Jordbunden. 

Ligesom Sneen i de nordlige Lande beskytter Plati- 
terne mod Kulden, saaledes skjærmer Duggen de sydlige 


i 


NA 


Landes. Planter, som uden dens vederkvægende og for- 
friskende Fugtighed vilde henvisne under den brændende 
Sommersols Straaler. 

De samme ÅAarsager, som standse Planternes Frem- 
trængen mod Nord, begrændse ligeledes deres Udbredelse 
op åd de høie Bjerges Sider, nemlig Temperaturens 
Aftagen og den taagede og skyfulde Luft. 

Bestiger en Reisende saaledes Pyrenæerne, vil han 
påå den korte Vei op ad Bjerget gjennemvandre de samme 
” Klimater og lignende Plantebælter, som naar han fra Foden 
af Bjerget reiste mod Nord op igjennem Europa. Medens 
Temperaturen omtrent aftager 1? for hver 580 Fod, vil 
han efterhaanden gjennemvandre Oliventræernes, Maisens, 
de immergrønne Eges og Viinstokkens Bælter. I en Høide 
af 1340 Fod forsvinder Oliventræet, ved 1750 Fod Viin- 
stokken, ved 2550 Fod Kastanien; i 4200 Fods Høide 
møder han de første Alpeurter, som vedblive indtil 9000 
Fods Højde; Fyrrens Bælte ligger mellem 5200 Fod og 
6200 Fod; forkrøbne Enebærbuske findes omtrent til 
8870 Fods Høide. Den Orden, hvori de forskjellige 
Planter følge efter hverandre langs op åd Bjergsiderne, 
og den Højde, hvortil de naae, er imidlertid ikke den 
samme overalt, men modificeres ved Bjergkjædens Ketning, 
Sidernes større eller mindre Steilhed, Sidekjædernes Stil- 
ling i Forhold til Hovedkjæden og de herskende Vinde. 
Paa det isolerede Bjerg Ventoux i Rhonedalen findes en- 
kelte Plantearter ikkun paa den sydlige, andre ikkun påa 
den nordlige Side; Bøgen og Enebærhbusken stige 780 Fod 
højere op paa den sydlige end paa den nordlige Bjerg- 
side... Paa Ætna er Forskjellen mellem Bøgens høieste 
Voxested paa den nordlige og sydlige Bjergskraaning 
1100 Fod. 


8 


Hvad der her er sagt om de vildtvoxende Planter kan 
ikke i Et og Alt overføres paa de dyrkede, som, foruden 
meteorologiske, tillige ere underkastede sociale og poli- 
tiske Indvirkninger. Paa de penninske Alper træffer man 
saaledes, tvertimod hvad man skulde vente, Kornmarker 
i større Højde påa den nordlige end paa den sydlige Side; 
men dette Forhold er begrundet i den Omstændighed, at 
Befolkningen i Schweiz er langt tættere end i Piemont, 
hvortil endnu kommer den større Driftighed hos den 
schweiziske Bonde. — Paa Sierra Nevada ophører al 
Dyrkning i 7960 Fods Højde, medens man paa de syd- 
americanske Andesbjerge endnu træffer dyrkede Planter i 
en Høide af 12700 Fod; først ved 15300 Fod ophører 
al Vegetation ved Grændsen af de evige Sneemarker. 

Endnu en vigtig Omstændighed maae vi tage Hensyn 
til ved Betragtningen af Planternes geographiske Fordeling, 
nemlig Jordbundens saavel chemiske som physiske Be- 
skaffenhed. Ligesom Atmosphæren virker påa Plantens 
øvre Dele ved sin Varme, paa samme Maade virker Jor- 
den paa Roden og den nederste Deel af Stængelen. Jord- 
arterne forholde sig meget forskjelligt med Hensyn til 
Varmen, idet nogle af dem let optage, men ogsaa let 
afgive den, medens andre kun langsomt opvarmes af Sol- 
straalerne, men tilbageholde ogsaa den optagne Varme 
saameget desto længere. Stiger man op ad et høit Bjerg, 
tiltager Jordbundens Varme, sammenlignet med Luftens. 
Paa Faulhorn i Canton Bern var saaledes Jordbundens 
Middeltemperatur paa en klar Sommerdag i en Dybde af 
7 Tommer under Overfladen og i en Høide af 8,500 Fod 
over Havfladen liig Lufttemperaturens Maximum 91: liig 
den højeste Thermometerstand i Løbet af Dagen, obser- 


9 


veret paa et Thermometer, som vår ophængt frit i Luften. 
Paa Sletten ved Foden af Bjerget angav derimod det 
Thermometer, som var nedsænket i samme Dybde under 
Jordoverfladen, stedse en lavere Temperatur end det, som 
var ophængt i Luften.  Aarsagen til denne Jordbundens 
stærkere Opvarming paa Bjergene, som i Forening med 
det kraftigere Søollys og den vedvarende Fugtighed frem- 
bringer de rene og livlige Farver hos Alpeplanterne, er let 
forklarlig. Solstraalerne afgive nemlig under deres Gjennem- 
gang gjennem Luften en Deel af deres Varme til denne, 
og det desto mere, jo tættere Luften er. De Solstraaler, 
som træffe Bjergsiden, virke langt mere opvarmende end 
de, som træffe den ved Foden af Bjerget liggende Slette, 
fordi disse sidste maae gjennemløbe de nedre, langt tættere 
Luftlag, til hvilke de afgive saa megen Varme. 

Foruden ved sin Varme virker Jordbunden ved sine 
øvrige physiske Egenskaber, Fastheden, den større eller 
mindre Porositet 0. s. v. Om det er disse, et Jordlags 
physiske Egenskaber, som alene bestemme, hvilke Planter 
der kunne voxe og trives deri, eller om der tillige eller 
udelukkende maa tages Hensyn til Jordens chemiske 
Sammensætning, det er et Spørgsmaal, som i den nyere 
Tid har deelt Botanikerne og Agronomerne i to modsatte 
Partier. Vi kunne imidlertid ikke her indlade os. påa 
dette Stridsspørgsmaal, som vilde føre os for meget ind 
i Enkeltheder. 

Nogle Planter er der imidlertid, hvis Voxesteder ene 
bestemmes ved Jordbundens chemiske Beskaffenhed, nemlig 
Kyst- og Havplanterne, som stedse fordre en med Salt- 
vand gjennémtrukken Jordbund. 

Vi have nu lært at kjende de Love, som bestemme 
Planternes geographiske Fordeling paa Jorden, og skulle 


10 


derfra gaae over til at betragte nogle af de vigtige Spørgs- 
maal, som Plantegeographien hjælper os til at løse. 

Ligesom Befolkningen i et Land deels bestaaer af 
Indfødte deels af indvandrede Fremmede , saaledes er 
Landets Flora ogsåa sammensat af indenlandske Planter, 
som have været kjendte i Landet i umindelige Tider, og 
fremmede, indførte og senere naturaliserede Planter. Det 
er Havstrømningerne, Floderne, Vindene, Fuglene og 
fornemmelig Menneskene, som føre Planterne fra det ene 
Land til det andet. Flere Ukrudsarter ere saaledes blevne 
førte over fra Europa til America mellem .de forskjellige 
Sædearter; en af de mest almindelige, vildtvoxende Planter 
i Frankrig er påa samme Maade bleven tilført det fra 
Canada. 

En fremmed Plante siges at være naturaliseret i 
et Land, naar den formerer sig frivilligt uden Menneskenes 
Hjælp, uden Dyrkning.  Haverne, fornemmelig de bota- 
niske, ere de egentlige Gentrer for Planternes Naturalisa- 
tion, idet de ofte herfra udbrede sig til de tilgrændsende 
Marker og saaledes blive vildtvoxende. I Nærheden af 
Montpellier findes der en lille Vig, hvor man udskiber 
den Uld, som bliver indført fra Levanten, Havnene ved 
det sorte Hav, Algier, Buenos-Ayres og andre Lande, og 
som ofte er sammenfiltret med en Mængde Plantefrø. 
Under Uldens Tilberedning falde Frøene ud, optages af 
den fugtige Jordbund og spire. Paa denne Maade er der 
indført og beskrevet 372 Plantearter, hvoraf imidlertid 
største Delen døe efter et eller to Aars Forløb; kun nogle 
enkelte vedblive at formere sig i Omegnen af Montpellier 
og ere altsaa blevne naturaliserede. I England findes der 
83 indvandrede Arter, hvoraf 10 ere komne fra America, 
de øvrige fra den gamle Verden. Siden Americas Op- 


14 


dagelse ere 64 americanske Plantearter indførte og naåtu- 
raliserede i Europa, medens Nordamericanerne kunne 
paavise 172 Arter, som ere indvandrede fra Europa til de 
forenede Stater og Canada. 

Største Delen af de fra fremmede Lande indførte 
Planter kunne imidlertid ikke naturaliseres, men kun voxe 
og formere sig ved Menneskenes Omsorg. = Saaledes ere 
de fleste af de Planter, som tjene til vor Næring, til in- 
dustrielt Brug og til Prydelse for vore Haver, indførte fra 
ofte fjerntliggende Lande og formere sig ikkun ved Dyrk- 
ning. I Frankrig ere saaledes alle Kornarterne med Und- 
fagelse af Rugen og Havren, alle Frugttræerne undtagen 
Pære- og Æbletræet indførte fra Central-Asien, medens 
America har leveret Maisen, Kartoflerne og Tobakken. 
Ingen af disse indførte Planter ere naturaliserede; de for- 
plante sig kun ved Dyrkning, og overladte til sig selv, 
udarte de snart og levere slette, ildesmagende Frugter 
eller gaae aldeles til Grunde. Der udfordres al Viden- 
skabens Hjælp og. hele Landmandens og Gartnerens Om- 
sorg for at bevare og forbedre disse kostbare Planter, 
hvorpaa alle europæiske Folkeslags Existents  beroer. 
Kartoffelsygen og Viinsygen .ere for os vigtige Paamindel- 
ser om, at hine vigtige Planteerobringer ikke ere sikkrede, 
men endnu kunne undslippe os. Maaskee er en gjennem 
Aarhundreder fortsat Dyrkning, anomale Formeringsmaader, 
en altfor stor Sammenhobning af samme Planteart i et 
Land de fornemste Aarsager til Planteepidemierne, lige- 
som de epidemiske Sygdomme, som hærge Menneske- 
slægten, i Almindelighed opstaae i store, tætbefolkede 
Stæder. 

Advarede ved Kartoffel- og Viinsygen, have Botanikeren 
og Landmanden i den nyere Tid stadig havt Opmærksom- 


12 


heden henvendt paa at finde nye Næringsplanter enten 
mellem de vildtvoxende eller mellem de af andre Folke- 
slag dyrkede Planter. 

Man maa vel vogte sig for at troe, at man kan ac- 
climaåtisere en Plante, at en Plante fra et varmt Land 
lidt efter lidt kan vænne sig til et andet Lands langt 
strengere Clima. Man har troet, at det Frø, som avledes 
paa en Plante i dens nye Fædreland, skulde frembringe 
kraftigere og mere haardføre Individer, men hele denne 
Antagelse er et Bedrag. Planten lever ikkun, saalænge 
som Thermometret og Hygrometret (Fugtighedsmaaleren) 
holde sig indenfor bestemte Grændser; overskrides disse, 
maa Planten døe. Enhver meer end almindelig streng 
Vinter bereder ofte Gartneren bittre Skuffelser; de Planter, 
som han hår troet. vare acclimatiserede, fordi de have 
gjennemlevet flere milde Vintre, -ere pludseligt døde. 

Hvad der her er sagt om Pianterne, gjælder ogsaa 
med Hensyn til Dyrene. Enhver Art fordrer en bestemt 
Temperatur og bestemte Næringsmidler, uden hvilke den 
ikke kan existere. Det er ikkun faa Dyr, der som He- 
sten og Hunden have kunnet ledsage Mennesket fra Africa's 
brændende Ørkener til Islands og Skandinaviens Snee- 
marker; men det er ikke Mennesket, som har omdannet 
disse Dyr eller forandret deres Constitution; Naturen har 
gjort alt, vi have ikkun draget Nytte deraf. Mennesket 
alene kan ustraffet trodse ethvert Clima, fordi det kan 
lempe sin Klædedragt, sm Bolig og sin Næring derefter, 
og navnlig fordi det kjender Brugen af Ild. Det er dets 
Intelligents og Industri, ikke dets Organisation, som have 
gjort det kosmopolitisk. 


13 


Hvorledes er Jorden bleven bedækket med 
sin nuværende Vegetation? Nedstammer den enkelte 
Plantearts Individer oprindeligt fra et enkelt eller fra flere 
paa forskjellige Steder af Jorden dannede Individer? Havde 
Jordoverfladen ved den nuværende Vegetations Fremkomst 
samme Udseende som nu? Det er disse mere videnskabe- 
lige Spørgsmaal, som Plantegeographien navnlig i den 
nyere Tid har forsøgt at løse ved Siden af de ovenfor 
berørte, mere praktiske. 

Jorden har ikke altid havt samme Udseende, ikke altid 
været befolket af samme Dyre- og Planteskabning som nu, 
men først efterat have gjennemgaaet en Række Dannelses- 
perioder, hvoraf hver enkelt har varet i Aartusinder, er 
den naaet til sit nuværende Udviklingstrin. 

I Begyndelsen dannede Jorden en stor, glødende 
Kugle, som rullede omkring Solen, omgiven af en tæt 
Atmosphære af Vanddampe. Først efterat den var saavidt 
afkjølet, at Dampene kunde fortætte sig paa dens Over- 
flade og danne et umaadelig stort Hav, viste de første 
Havplanter og Havdyr sig. Lidt efter lidt dukkede enkelte 
Øgrupper frem af Havet, og påa dem fremspirede de 
første Landplanter , store Træer uden Blomster, hen- 
hørende til Cryptogamernes Familie. Disse fandtes imid- 
lertid kun enkeltviis, spredte omkring paa Øerne, og først 
i den følgende Periode bedækkedes Jorden med store 
Skove, hvis bredbladede Træer beskyggede de store Mo- 
radser og Sumpe, hvori de første Amphibier viste sig. 
Det er af disse Skoves omstyrtede og i Aarhundreder over 
hverandre opdyngede Træer at vore Steenkullag ere dan- 
nede, idet de enten bleve liggende paa Stedet, hvor de 
vare faldne, og undergik en lignende Forandring som de 
Planter, der nu danne vore Tørv, eller bleve bortrevne 


14 


af Floderne for at danne Deltåer ved deres Mundinger, 
saaledes som det endnu skeer ved Americas store Floder. 

Fra Steenkulsperioden til Kridtperioden forblev Vege- 
tationens  Characteer tildeels den samme, men under de 
tre følgende, de saakaldte tertiære Perioder, forandredes 
Landskabernes Udseende aldeles, idet de oprindelige, 
blomsterløse og nøgenfrøede”) Planter lidt efter lidt vege 
Pladsen for Træer, som lignede vore Piil, Graner, Palme- 
træer, Acacier, Elmetræer og Popler. 

Det var Begyndelsen til den nuværende Vegetation, 
som skulde pryde Jorden ved Menneskets Skabelse. 

De Planter, som nu omringe os, ere ikke alle frem- 
komne paa een Gang. Det er gaaet med Jorden, som det 
endnu gaaer med Sydhavsøerne og gamle, forladte Byg- 
ninger.  Saasnart et Land hævede sig over Havets Over- 
flade, blev det bedækket med Lavarter, ved hvis Uddøen 
og Forraadnelse der dannedes et tyndt Jordlag, som næ- 
rede forskjellige Mosarter.,  Jordlaget blev saaledes Aar 
for Aar tykkere, saa at det tilsidst var istand til at er- 
nære etaarige Urter, dernæst fleeraarige og til Slutningen 
Buske og Træer. 

Ved den nuværende Vegetations Fremkomst havde 
Jordoverfladen et ganske andet Udseende end nu; Landets 
og Vandets Fordeling, de store Continenters Grændser, 
Antallet og Formen af Øerne vare ikke, hvad de nu ere. 
Alt leder os til at antage, at Landmasserne og Øerne 
have hævet sig op over Havfladen og ere blevne bedæk- 
kede med Planter til meget forskjellige Tider, saa at nogle 
Landes Flora er ældre end andres. Paa anden Maade 
kunne vi ikke forklare os Forskjellen f. Ex. mellem Floraen 


”) Naaletræer og Cycadeer. 


15 


paa Gallopagosøerne og Floraen påa den nærliggende Kyst 
af Chili; Øerne ere først senere dukkede frem af Havet, 
en Antagelse, som ogsaa bliver bestyrket ved deres geo- 
logiske Characteer. 

Paa den anden Side kunne vi paavise Lande, som 
have været forenede før den nuværende Vegetations Frem- 
komst, men som nu ere adskilte ved mellemliggende 
Have. I England træffer man saaledes ikke en eneste 
Plante, som ikke findes i Frankrig og Tydskland; Irland 
mangler flere af de engelske Planter, men har en Deel 
tilfælleds med det nordlige Spanien. Disse Omstændig- 
heder i Forening med Landenes geologiske Natur lede 
os til at antage, at England i en tidligere Tid har været 
landfast med Frankrig og maaskee Irland med Spanien. 

Vi kunne endnu anføre flere Exempler paa Planter 
med spredte Voxesteder, hvis Forekomst vi ikke kunne 
forklare paa anden Maade end ved at antage, at de Lande, 
hvori de nu findes, tidligere have været forenede. 

BDværgpalmen voxer saaledes i det sydlige Portugal; 
i det sydlige og vestlige Spanien; den findes ikke i Rous- 
sillon og Languedoc, påa Corsika og i det nordlige Sar- 
dinien, men viser sig atter ved Nizza og paa Øen Capraia 
i Nærheden af Livorno; den mangler i hele den øvrige 
Deel af Norditalien, men træffes atter ved Terracina, påa 
Øen Capri og paa Sicilien, ved Tarent og paa den dal- 
matiske Kyst, men ikke paa Zante og Corfu. Den er 
meget almindelig i Algier og Nubien, men findes ikke i 
Ægypten. En smuk ÅAlpeplante, Rhododendron ponticum, 
voxer i Caucasien langs det sorte Havs Kyster, ved Smyrna 
i Lilleasien, i Omegnen af Bjerget Olymp, paa Sierra Mon- 
chique i Spanien og i det sydlige Portugal, men ikke i 
noget af de mellemliggende Lande. 


16 


Gives der et eller flere Vegetationscentrer? Er det 
rimeligt, at den enkelte Planteart i Begyndelsen ikkun er 
skabt paa et enkelt Sted paa Jorden, hvorfra den har ud- 
bredt sig over alle de Lande, hvor vi nu træffe den, eller 
nedstammer den fra flere Individer, fremkomne påa flere 
Steder paa Jordoverfladen? Vi ville lade Kjendsgjernin- 
gerne selv besvare disse Spørgsmaal. Visse Plantearter 
findes baade i Lapland, påa Alperne, Carpatherne, de 
skotske Bjerge og Pyrenæerne; men ikke i de mellem- 
liggende Lavlande, hvor de ikke kunne voxe. Af 108 
Arter, som Lapland har tilfælleds med de helvetiske Alper 
og Pyrenæerne, findes 29 ikkun påa de tre nævnte Steder. 
18 Arter findes kun i Lapland og Skotland. 3 Arter alene 
i Irland og de Forenede Stater i Nordamerica. Det er 
os umuligt at forklare, hvorledes disse Planter kunne have 
forvildet sig fra det ene af disse Steder til det andet, 
hvorledes de kunne have gjennemreist saa uhyre Stræk- 
ninger tillands og tilsøes. Endnu mere forunderlig er den 
Kjendsgjerning, at nogle Planter påa den nordlige Halv- 
kugle ikkun findes i Lapland, paa den sydlige ikkun i 
Ildlandet og paa Ny-Zeeland. De kolde og tempererede 
Landes Planter kunne ikke leve under Ægqvator; en Van- 
dring af disse Planter fra Land til Land er altsaa umulig. 
At ville forklare dette Factum ved at antage, at der tid- 
ligere hår existeret store, mellemliggende, men nu under- 
gaaede Landmasser, er ligesaalidt gjørligt. n 

Der bliver derfor intet andet tilbage end at antage, 
at disse Arter have havt flere Skabelsescentrer, hvorfra 
de efterhaanden have udbredt sig. 

Videnskaben har, som vi see, bestræbt sig for at 
løfte en Flig af det Tæppe, som bedækker den nuværende 
Skabnings Mysterium. Vi kunne nu, takket være Astro- 


kr 


nomien, Jordklodens Physik, Geologien og Palæontologien, 
see Åartusinder tilbage, hvorledes Jordkuglen lidt efter 
lidt er bleven befolket med en Dyre- og Planteskabning, 
der imidlertid gik tilgrunde for at gjøre Plads for nye, 
fuldkomnere og skjønnere Organismer, indtil den efter 
mangfoldige Omvexlinger og tusindaarige Revolutioner 
endelig blev værdig til at modtage Mennesket, hvis aande- 
lige Overlegenhed hæver det over, alle andre Skabninger, 
og gjør det ålene istand til at begribe og beherske 
Verden. 


Om Syner, 


(en Bearbeidelse efter Brewster : Letters on natural magic) 
ved S. W. Håyberg, polyt. Exam. 


I gammel Tid, da Overtroen havde et betydelig større 
Herredømme i Verden end nu, vare Syner, eller i alt 
Fald Beretninger om Syner, som man kan tænke sig 
og veed af Erfaring, meget langt fra at være sjeldne. 
Det Samme var Tilfældet med andre lignende Aabenba- 
relser, saasom hemmelighedsfuldt udtalte Ord, Klang af 
musikalske Instrumenter, hvor der ingen var, Latter, 
Graad, forfærdelige Røster i Nattens Stilhed 0. s. v. Ved 
de Tilsætninger, der altid følge med mundtlig Overleve- 
ring, maatte fremdeles det Vidunderlige i slige Beret- 
ninger stadig stige. Men efterhaanden som man lærte 
at tilskrive enhver Fremtoning, saavel synlig som af an- 
den Art, en naturlig Grund, og søgte efter en saadan, 
saa ofte man stødte paa noget Usædvanligt , aftoge 
de vidunderlige Beretninger mærkeligt i Antal, idet de 
fleste af dem enten fandt en tilfredsstillende Forklaring, 
eller tilskreves forsætligt eller uforsætligt Bedrag. Og 
nu, da Folk ikke længere vare såa beredvillige til at tage 
dem for gode Varer, kunde heller ingen nye dukke frem, 
men de kvaltes i Almindelighed i Fødselen. Hvor en 
større Oplysning havde udbredt sin velgjørende Indfly- 


i 


delse, blev man altsaa nu som oftest tilbøielig til alde- 
les at forkaste enhver Tro påa Syner som noget 
Usandt, der ingensteds havde hjemme; men hvorvidt 
man heri havde Ret, er dog ingenlunde saa ganske af- 
gjort, og det kan vist næppe antages, at der aldrig 
skulde ligge noget Sandt til Grund for saadanne For- 
tællinger. Det, som det kommer an paa, er egentlig, 
hvorledes vi forstaae dette Udtryk »noget Sandt«; thi 
mener man dermed noget virkelig udvortes i Rummet 
Tilværende eller, med mere videnskabelige Udtryk, Noget, 
der har objectiv Gyldighed udenfor den, der troer at see 
Synet, saa hår man vistnok Ret i den Paastand, at Syner 
ere noget Usandt; men de kunne have en subjectiv 
Grund, ad: Aarsagen til, at de sees, ligger hos den 
Seende selv; men, at de sees, er ikke desto mindre 
virkelig sandt, og man kan altsaa ikke absolut nægte 
Sandheden af Synet. For at anskueliggjøre sig, hvor- 
ledes dette kan være Tilfældet, maa man erindre, hvad 
det vil sige, at see, forsaavidt det i det Hele taget har 
været Videnskaben muligt åt komme til Kundskab der- 
om; thi det er langt fra, at man er paa det Rene med 
alt Herhenhørende, og navnlig bliver der her, som i al 
Sandsning, Noget, som det vil være forgjæves for os at 
prøve vore aandelige Kræfter paa at forstaae, nemlig 
Forbindelsen mellem det Legemlige og det Aandelige, 
Spørgsmaalet om, hvorledes de i Rummet og Tiden med 
Nerverne foregaaende Virkninger blive til sjælelige Fore- 
stillinger. 

Naar man altsaa siger: »Jeg seer dette Huus!« da 
vil det maaskee ligge nær for den, der ikke før har 
havt sin Opmærksomhed henvendt paa denne Sag, at 
betragte dette som en af mig udøvet Virkning, som jeg 


9% 
7 


20 


lader udgaae over Huset, og Grunden hertil er endda 
ikke saa vanskelig at fatte; thi i de fleste. Tilfælde vil 
det være nødvendigt for mig, nåar jeg -skal see. paa 
Huset, at vende Øinene fra en anden Stilling hen i den 
rette; og her foretager jeg altsaa en Handling, som. jeg 
retter imod Huset; men man vil indsee, at den er ganske 
uvæsentlig og kun forudgaaende; det, at jeg seer Huset, 
er ikke det, at jeg dreier Øinene, men kan først.…finde 
Sted, nåar Øinene ere dreiede, hen i den rette Stilling. 
Hvad der foregaaer, idet jeg seer Huset, foregaaer alt- 
saa ingenlunde udad; tværtimod, Alt, hvad der med Hen- 
syn til Synet af Huset foregaaer udenfor mig selv, det 
foregaaer lige i den modsatte Retning. Fra hvert tæn- 
keligt Punkt påa den mod mig vendte Side af Huset 
(forudsat at ingen Deel deraf er kulsort) udgaae til alle 
Sider Lysstraaler, hvoraf altsaa endeel falde ind gjennem 
Aabningen i mit Øie. Øiet er et lille Camera. obscura, 
indrettet i det Væsentlige som Daguerreotypisternes, og 
gjør ganske den samme Virkning, nemlig at samle til et 
og samme Punkt Straaler, der ere adspredte, men dog 
komme fra et og samme Punkt. Hvert Punkt, som har 
sendt Straaler ind i Øiet, vil altsaa faae -dem alle sam- 
lede igjen i et tilsvarende Punkt inde i Øiet. Vi saae, 
at dette var Tilfældet med ethvert tænkeligt Punkt. paa 
Husets Overflade; de ville altsaa altid faae deres tilsva- 
rende inde i Øiet, og disse komme alle til at ligge paa 
Øiets Baggrund, hvor der følgelig danner sig et lille, 
meget formindsket, men aldeles tro Billede af Huset. 
Idet Lysstraalerne nu frembringe dette Billede, ud- 
øve de tillige en anden og væsentlig Virkning, og denne 
er det, der bliver Aarsag til, at vi see. De paavirke eller 
pirre nemlig paa en eiendommelig Maade Synsnervernes 


21 


= 


yderste Ender, der ligge udbredte som den saakaldte 
Nethinde paa Øiets indvendige Bagside. Denne Paavirk- 
ning eller Pirring forplantes nu gjennem Synsnerven. til 
Hjernen, hvor den vækker Forestillingen om et Huus, 
eller med andre Ord, vi see Huset. 

Hvergang der altsaa dannes saadanne Billeder i Øiet, 
vil man, nåar Sjæl og Legeme ere i sund Tilstand, see 
tilsvarende Gjenstande ude i Rummet. Men er Sjælen 
eller Legemet i en sygelig eller anden usædvanlig (ab- 
norm) Tilstand, da kan Synsnerven undertiden befinde 
sig i samme Pirringstilstand, som om et eller andet Bil- 
lede var frembragt i Øiet påa den før anførte Maade, 
uden åt der dog er noget saadant, og Følgen heraf vil 
være, at man seer Gjenstande, Personer 0. s. v., hvor 
der ingen saåadannne ere. Man har sagt, at Syner ere 
intet Andet end Forestillinger eller de i Sjælen opbe- 
varede Billeder, der i visse sygelige Tilstande blive mere 
levende end de virkelige Indtryk; eller med andre Ord, 
at Billederne i »Sjælens Øie« blive mere levende end 
Billederne i Legemets Øie. Men »Sjælens Øie« er vir- 
””kelig slet ikke Andet end Legemets Øie, og Nethinden, 
som er udbredt indvendig paa Øiets Baggrund, er den 
fælles Tavle, hvor begge Klasser af Billeder frembringes, 
og ved hvis Hjælp det bliver muligt at see dem ifølge de 
samme optiske Love. 

For at see paa sædvanlig Viis, altsaa see en virke- 
lig "tilstedeværende Gjenstand, udfordres hegge Slags 
Billeder af samme Gjenstand; dog er det sjælelige 'et 
umiddelbart Resultat af det legemlige”). Til at see Syner, 
”) Det Udtryk ,,legemligt Billede” er maaskee ikke heldigt, da Lyset 


og Farverne ikke have moget Legemligt ved sig, men vi beholde 
det dog i Modsætning til de sjælelige eller Sjælens Billeder, 


22 


derimod hører der kun en Pirring af Synsnerven, der 
ikke umiddelbart frembringes ved et legemligt Billede 
paa Nethinden, men derved, at et af Sjælens Billeder 
bliver mere levende og tydeligt end sædvanlig. Kunde 
man i første Tilfælde see ind i den Paagjældendes Øie, 
da vilde man der opdage det Billede, som han seer, i 
sidste Tilfælde derimod vilde man vel opdage Billeder”), 
men ikke dem, som han seer; thi han seer kun et 
sjæleligt Billede, der paa Grund af hans abnorme Til- 
stand er "blevet saa levende, at det faaer de andre til 
at træde i Baggrunden. 

Hvorfra komme da disse Forestillinger eller Sjælens 
Billeder, som saaledes pludselig blive saa levende, at de 
kunne fortrænge de legemlige? Deels opbevares de i en 
slumrende Tilstand af Hukommelsen, deels frembringes 
de af Indbildningskraften; men i begge Tilfælde maa det 
uden Tvivl antages, at de først have eller faae hver sin 
bestemte Plads i Hjernen, hvor de altsaa deels kunne 
ligge i Dvale, deels ved given Anledning vækkes til Liv, 
og at de derfra gjennem Øienerven forplantes til Øiets 
Nethinde. Men da ethvert Billede paa Nethinden op- " 
fattes som hidrørende fra en Gjenstand i Rummet,. seer 
man dem nu ganske paa samme Maade som de indtryk, 
der efterlades af Solen eller andre stærkt lysende Gjen- 
stande, efterat man har ophørt at see paa dem. I 
Overeensstemmelse hermed maa det vistnok ogsaa an- 
tages, at Hukommelsen paa bestemt Sted opbevarer 
en slumrende Efterklang af engang hørte Lyd, der 
ved given Leilighed erindres og i abnorme Tilstande 


£) Saafremt nemlig Øjet er aabent, maae jo Lysstraaler fra Gjen- 
stande i Rummet udenfor falde derind. 


23 


kunne blive saa levende, at de gjennem Ørenerven for- 
plantes ud til dennes peripheriske Deel, der nu atter sættes 
i de samme Svingninger, som då de første Gang hørtes; 
og at ligeledes Indbildningskraften her kan virke påa en 
Maade, der svarer til den ved Øiet omtalte. Der vil 
heller Intet være til Hinder for, naar man gaaer ind paa 
dette, at antage noget Lignende med Hensyn til Lug- 
ten, Smagen og den egentlige Følelse. 

I sædvanlig Tilstand (vaagne, med aabne, Øine og 
sunde påa Sjæl og Legeme) see vi altsaa kun j t, som 
virkelig er til udenfor os. De sjælelige Billeder ere da 
kun forbigaaende og meget svage i Sammenligning med 
de directe Billeder af de synlige Gjenstande, som de 
aldrig ville være i Stand til at fortrænge eller for- 
styrre. — Vi vilde ogsåa være slet tjente med = saa 
levende en Hukommelse og Indbildningskraft, at Ting 
fra gammel Tid eller vor Phantasies Produkter blandede 
sig mellem de Gjenstande, som vi skulde have vor 
Opmærksomhed henvendt paa. De blot sjælelige Billeder 
kunne ikke beskjæftige Sjælen paa samme Tid, som den 
beskjæftiger sig med de ydre Gjenstande; men heraf 
følger ikke, at man ikke kan tænke paa noget Forbi- 
gangent eller Fraværende og dog beholde Øinene aabne; 
thi om Øinene ere aabne, er da uvæsenligt; det kom- 
mer kun an paa, om jeg har min Opmærksomhed hen- 
vendt paa, hvad der viser sig for dem. Der udfordres 
kun et -Øiebliks Varighed, for at disse to Klasser af 
Indtryk paa Nethinden skulle kunne afløse hinanden. 
Staae vi f. Ex. foran Frederiksberg Slot og see op påa 
dets Altan, og nu uden at forandre Stilling fremkalde for 
Tanken Billedet af det forgyldte Kors paa Frue Kirkes 
Taarn, da træder for et Øieblik Frederiksberg Slots Altan 


24 


i Baggrunden, og imidlertid viser Kirketaarnet sig for 
os med sit forgyldte Kors, vel med en noget mat Farve 
og Forgyldning og noget ubestemte Konturer, men dog 
tydelig nok det bekjendte Taarn med sit Kors. Det for- 
svinder atter, naar det har vist sig, og Slottet indtager 
igjen sin Forrang i vort Øie. 

Vi kunne befinde os i forskjellige Tilstande, mere 
eller mindre abnorme, i hvilke Sjælens Billeder blive mere 
tydelige og levende end sædvanlig, naturligviis i forskjel- 
lig Grad. Lukker jeg Øinene, men har alligevel Op- 
mærksomheden fæstet påa Omgivelserne, da er jeg i 
denne Henseende ikke anderledes stillet, end om mine 
Øine vare aabne. Men -hvis jeg i længere Tid sidder 
med lukkede Øiue, svækkes efterhaanden de nylig mod- 
tagne Indtryk; tænker jeg nu tilmed påa andre Gjen- 
stande, kan jeg let reent glemme Omgivelserne, og da 
vil enten Indbildningskraften løbe af med mig, eller jeg 
vil falde i Søvn; hvis det, jeg tænker påa, har overor- 
dentlig stor Interesse for mig, vil jeg måaskee næppe 
kunne lade være at aabne Øinene, men jeg vil da 
fordybes i Tanker, I alle disse Tilfælde faae de af Bil- 
lederne i Sjælen, der beskjæftige mig, mere end almin- 
deligt Liv og Tydelighed. Paa samme Maade gaaer det 
i Ensomhed og Mørke; da er som bekjendt Indbildnings- 
kraften meget levende; og i Tilstanden mellem Søvn og 
Vaagen kunne disse Indtryk i Tydelighed nærme sig de 
synlige Gjenstandes. Lærde Folk have det Rygte paa 
sig, at de ere tilbøjelige til Distraction, og det vil ikke 
være vanskeligt åt see Grunden dertil, De ere vante til 
uden Afbrydelse i længere Tid at lade deres Sjæl arbeide 
påa egen Haand, og lade Tankerne frit Løb uden at for- 
styrres af Indtryk fra Omgivelserne. Dette begunstiger 


25 


rimelig nok Tydeligheden af de sjælelige Billeder, og 
midt i deres Tankeforfølgelse kan det endog ofte hæn- 
des, at de ydre Gjenstande aldeles ophøre at gjøre Ind- 
tryk paa Nethinden, såa at man kan komme og gaae, 
tage fra dem, hvad de have i Hænderne 0. s. v., uden at 
de mærke det. 

Her ville vi ikke gaae ind paa at afhandle, hvad det 
egentlig vil sige, at sove og drømme; men Enhver veed 
jo, at de sjælelige Billeder sees med fuldstændig samme 
Klarhed i Drømme som de ydre Gjenstande i vaagen 
Tilstand. Men hvad maaskee En og Anden ikke veed, 
er, at man undertiden, naar man vaagner efter en Drøm, 
endnu i nogen Tid i vaagen Tilstand kan blive ved at 
see det, man har drømt om, med samme Klarhed, som 
om det virkelig stod for En. 

Det, som vi forstaae ved Syner, er altsaa kun meget 
levende og tydelige, sjælelige Billeder, der producere 
sig paa Nethinden, hvis Følsomhed for dem kan forøges 
ved tilfældige Uordener i Livsfunctionerne. Navnlig er 
det ved Tryk paa Øienerven, at dette skeer; og man 
kan ved et Experiment tydeliggjøre sig dette. Seer man 
nemlig mod Solen, da vil dens stærke Lys efterlade et 
Billede i Øiet, som bestandig følger os i nogen Tid, 
hvor vi saa gaae hen, og ofte selv om vi lukke Øiet. 
Ved Tryk påa Øiet kunne vi nu faae dette Billede til at 
skifte Farver, netop fordi ved Trykket Følsomheden for- 
øges i den Deel af Nethinden, der er bleven paavirket af 
Søollyset. Et saadant Tryk kan nu tilvejebringes f. Ex., 
naar man har Hovedpine, og Blodet strømmer stærkt 
til Hovedet. Meget ofte opstaaer det paa Grund af en 
Uorden i Fordøielsesorganerne. Saaledes kan Forgift- 
ning have betydelig Indflydelse i denne Henseende. Brew- 


26 


ster har havt Leiligked til at gjøre Bekjendtskab med en 
Dame, der oftere var underkastet saadanne Skuffelser 
med Hensyn til Øiet og Øret. Da han traf hende, havde 
hun endnu ikke seet noget Syn, og kjendte kun til Sagen 
igjennem et Værk derom. Den interesserede hende, og hun 
talte derom uden at tænke paa, at hun selv senere skulde 
gjøre directe Erfaringer i denne Retning. Den her føl- 
gende Beretning om dette Tilfælde er med nøgle For- 
kortninger taget af Brewsters 3die Brev om »natural 
magic«. 

1. Det første Sandsebedrag, som Mrs. A. var un- 
derkastet, var et, som blot vedkom Hørelsen. Den 26de 
Decbr. 1830 omtrent Kl. 34 Eftermiddagen stod hun ved 
Kaminen i Salonen, og havde isinde at gaae ovenpaa 
for at gjøre sit Toilet, da hun troede at høre sin Mands 
Stemme kalde hende ved Navn: » — — Kom her! kom 
til mig!« Hun troede, at han stod ved Døren og kaldte 
for at faåae den aabnet; men da hun gik derhen og aab- 
nede Døren, overraskedes hun ved ingen at finde der. 
Efterat være vendt tilbage til Kaminen hørte hun igjen 
den samme Stemme udraabe meget tydeligt og høit: 
» — — Kom, kom her!« — Hun aabnede da to andre 
Døre i samme Værelse og vendte, da hun Ingen saae, 
tilbage til Kaminen. Faa Øieblikke efter hørte hun igjen 
den samme Stemme kalde: » — — Kom til mig, kom?! 
kom herhen!« i en høi, klagende og noget utaalmodig 
Tone. Hun svarede ligesaa høit: »Hvor er Du? jeg 
veed ikke, hvor Du er;« idet hun endnu antog, at han 
gik etsteds og søgte efter hende; men da hun intet 
Svar fik, gik hun ovenpaa. Da Mr. A. en. halv "Time 
efter kom hjem, spurgte hun ham, hvorfor hån havde 
kaldt paa hende saa ofte, og hvor han havde været; og 


27 


hun blev naturligvis meget overrasket ved at erfare, at 
han ikke havde været Huset nær paa den Tid. 

2. Den næste Skuffelse, som vederfaredes Mrs. A., 
var af en mere foruroligende Natur. Den 30te Decbr. 
omtrent Kl. 4 om Eftermiddagen kom hun fra anden 
Etage ned i Dagligstuen, som hun havde forladt blot 
nogle faa Minutter tidligere, og idet hun træder ind i 
Værelset, troer hun at see sin Mand staae med Ryggen 
"vendt imod Kaminen. Da han en halv Time iforveien 
var gaaet ud for at spadsere, blev hun overrasket ved 
see ham der og spurgte ham, hvorfor han allerede var 
vendt tilbage. Skikkelsen såae opmærksomt påa hende 
med et alvorligt og tankefuldt Udtryk i Ansigtet, men 
talte ikke. I den Tro, at han var fordybet i Tanker, 
satte hun sig i Lænestolen nærved Kaminen, i det Høieste 
i to Fods Afstand fra Skikkelsen, som hun endnu be- 
standig saae staaende for sig. Da dens Øine imidlertid 
vedblev at være fæstede paa hende, sagde hun efter 
nogle Minutters Forløb:  »Hvorfor tåler Du ikke —?« 
Skikkelsen bevægede sig nu henimod Vinduet i den an- 
den Ende af Værelset, stadig men Øinene fæstede paa 
hende, og passerede ved den Leilighed saa tæt forbi 
hende, at hun blev slaaet ved det Mærkelige i, at hun 
ikke hørte noget Fodtrin eller Lyd, og ikke følte sine 
Klæder berørte af den, og heller ikke mærkede nogen 
Bevægelse i Luften,  Endskjøndt hun nu var overtydet 
om, at Skikkelsen ikke var hendes Mand, stod hun dog 
ikke et eneste Øieblik i den Formening, at det var noget 
Overnaturligt, men var snart enig med sig selv, at det 
maatte være en Øienforblændelse eller et optisk Bedrag. 
Saasnart denne ØOverbevisning var bleven fast i hendes 
Sjæl, erindrede hun sig et Experiment, som Brewster 


28 


tidligere i en Samtale med hende'haåavde anbefalet hende 
at gjøre i paakommende Tilfælde af denne Art, nemlig 
ved et Tryk paa det ene eller påa begge Øinene at for- 
søge at fordobble den sete Gjenstand, idet den da kun vil 
vise sig dobbelt i det Tilfælde, at den virkelig existerer 
udenfor Øiet, i modsat Fald derimod vedblive at være 
enkelt. Men førend hun var i Stand til at faae dette 
udført med tilstrækkelig Tydelighed, havde Skikkelsen 
trukket sig tilbage til Vinduet, hvor den forsvandt. Hun 
fulgte øjeblikkelig efter den, rystede Gardinerne og un- 
dersøgte Vinduet, da Indtrykket havde været saa tydeligt 
og kraftigt, at hun næppe ret kunde overtale sig selv til 
at troe, at det ikke var Virkelighed. Imidlertid, da hun 
fandt, at Skikkelsen ikke var forsvunden påa nogen 
naturlig Maade, var hun overtydet om, at hun havde seet 
et Syn af den Art, som hun oftere havde læst og hørt 
om, og hvis naturlige Forklaring altsaa ikke var hende 
fremmed, hvorfor hun heller ikke følte nogen Skræk 
eller Uro derover. Synet fandt Sted ved høilys Dag og | 
varede fire eller fem Minutter. Da Skikkelsen stod tæt ved 
hende, skjulte den de virkelige Gjenstande bagved sig, 
og Synet var fuldt saa levende som Virkeligheden selv. 

3. I de to anførte Tilfælde var Mrs. A. alene; men 
da det næste Syn viste sig for hende, var hendes Mand 
tilstede. Dette fandt Sted den 4de Jan. 1831. Omtrent 
Kl. 10 om Aftenen, da de begge sad i Dagligstuen, tog 
Mr. Å. Ildrageren for at rage op i Ilden, og då han var 
i Færd med at gjøre dette, raabte Mrs. A.: »Aa, der har 
vi faaet Katten ind i Stuen!« — »Hvor?« spurgte han. 
— »Åa, der paa Tæppet mellem Dig og Kulkassen,« 
Mr. A., som endnu havde Ildrageren i Haanden, svingede 
den hen i den nævnte Retning; — »Tag Dig i Agt, Du 


29 


rammer den med Ildrageren!«  raabte hun. Han bad 
hende igjen åt udpege nøiagtig, hvor hun saae Katten. 
Hun svarede: »Ih, den sidder der, tæt ved dine Fødder 
paa 'Tæppet; den seer påa mig. Det er Kitty; —' kom 
her, Kitty!« — Der var to Katte i Huset, af hvilke den 
ene heed saaledes, og de kom sjelden eller aldrig i Dag- 
ligstuen. Endnu havde Mrs. Å. ingen Idee om, at Synet 
af Katten var en Skuffelse, Da hun blev: anmodet om 
at røre ved den, reiste hun sig i denne Hensigt, og det 
saae ud, som om hun udstrakte Haanden efter Noget, 
der veeg for hende. Hun fulgte efter nogle fåa Skridt 
og sagde saa: »Den er kommen ind under Stolen.« Han 
forsikkrede hende, at det var en Skuffelse; men hun vilde 
ikke troe det. Han løftede da Stolen op, og Mrs. A. 
saae Intet mere til den. Værelset blev da gjennemsøgt, 
og Intet fundet. Der laae en Hund ved Kaminen, som 
vistnok vilde have fundet sig betydelig foruroliget, hvis 
der havde været en Kati Værelset; men den laåe ganske 
rolig. For at være fuldkommen vis i Sagen ringede Mr. 
A. paa Klokken og sendte Bud efter de to Katte, som 
ogsaa begge fandtes i Huusholderskens Værelse. 

4. Omtrent en Maaned efter denne Begivenhed var 
Mrs. A. efter en noget anstrengende Kjøretur om Dagen 
ifærd med at gaae tilsengs omtrent Kl. 11 om Aftenen 
og sad just for sit Toiletspeil, beskjæftiget med at ordne 
sit Haar. Hun var i en noget slap og søvnig Sjælstil- 
stand, men fuldkommen vaagen. Hendes Fingre vare i 
virksom Bevægelse blandt Papirskrøllerne, da hun plud- 
selig blev forskrækket ved i Speilet at see Skikkelsen af 
en nær Slægtning, som dengang var i Skotland og fuld- 
kommen frisk. Synet viste sig over hendes venstre Skul- 
der, og dets Øine mødte hendes i Speilet.…, Det; var 


30 


indhyllet i Liigklæder, tæt sammenheftede, som det sæd- 
vanlig gjøres ved Liig, om Hovedet og under Hagen, og 
endskjøndt Øinene vare aabne, vare Trækkene høitidelige 
og strenge. Dragten var tydelig nok en Liigdragt; thi 
Mrs. Å. lagde endog Mærke til det broderede Mønster, 
der sædvanlig udarbeides paa en egen Maade rundt om 
Kanterne af denne Dragt. Hun beskriver sin egen Følelse 
i dette Øieblik som en Slags Fortryllelse, der tvang 
hende til en Tidlang at stirre paa dette uhyggelige Syn, 
der var ligesaa tydeligt og levende som noget Speilbil- 
lede af en virkelig Gjenstand kunde være, idet Skinnet 
af Lysene paa Toiletbordet syntes at falde lige påa dets 
Ansigt. Faa Minutter efter vendte hun sig for at see 
efter den til Speilbilledet svarende virkelige Skikkelse 
over hendes Skulder; men den var ikke åt see, og den 
var ogsaa forsvunden fra Speilet, da hun atter saae i 
den Retning. 

5. Den 17de Marts var Mrs. Å. ved at gaae til- 
sengs. Hun havde sendt sin Pige bort, og sad med 
Fødderne i varmt Vand. Da hun besad en særdeles god 
Hukommelse, havde hun just tænkt påa og gjentaget for 
sig selv en træffende Sætning i »Edinburg Review«, da 
hun ved at løfte Øinene saae Skikkelsen af en afdød 
Veninde, Mr. A.'s Søster, sidde ligeoverfor sig i den store 
Lænestol. Skikkelsen var klædt, som det sædvanlig havde 
været Tilfældet med hende, med megen Omhyggelighed, 
men i en Kjole af særegen Slågs, som Mrs. A. aldrig 
selv havde seet hende bære, men som var bleven hende 
nøjagtig beskreven af en fælles Veninde som en, Mr. A.'s 
Søster havde baaret under sit sidste Besøg i England. 
Hun lagde omhyggelig Mærke til Skikkelsens Dragt, Mine 
og Udseende; den sad i en fri Stilling i Stolen, hol- 


31 


dende et Lommetørklæde i den ene Haand. Hun prøvede 
paa at tale til den, men følte nogen Vanskelighed ved 
at gjøre dette, og efter omtrent tre Minutters Forløb 
forsvandt Skikkelsen. Omtrent et Minut efter kom hen- 
des Mand ind i Værelset og fandt hende lidt nervesvæk- 
ket, men fuldkommen paa det Rene med sig selv an- 
gaaende Synets bedrageriske Natur. Hun beskrev det 
som i Besiddelse af Livets hele friske Anstrøg, og 
sagde, at hun i nogle Timer forud for dette og an- 
dre Syner mærkede en særegen Fornemmelse i sine 
Øine, som syntes at høre op, naar Synet var forbi. 

6. Den 11te Oct., da hun sad i Dagligstuen ved 
Siden af Kaminen, saae hun Skikkelsen af en anden af- 
død Veninde bevæge sig henimod hende fra Vinduet i 
den anden Ende af Værelset. Den nærmede sig Kami- 
nen og satte sig ned i Stolen ligeoverfor. Da der den- 
gang var flere Personer i Værelset, fortæller hun, at den 
første Tanke i hendes Sjæl var en Frygt for, at de 
skulde blive forskrækkede over at see hende stirre saåaa- 
ledes ud i det tomme Rum, som hun følte, at hun 
gjorde, og troe, at hun havde mistet Forstanden. Be- 
væget af denne Frygt, og erindrende sig en Fortælling 
om en lignende Begivenhed i W. Scotts Værk om Åande- 
læren, som hun nylig havde læst, samlede hun den for- 
nødne Styrke for at gaae tværsover Pladsen foran Kami- 
nen og sætte sig i samme Lænestol som Skikkelsen. 
Synet af denne blev ved at være fuldkommen tydeligt, 
indtil hun satte sig ned, saa at sige, paa Skjødet af 
den, da den forsvandt. 

»Dette«, siger fremdeles Brewster, »er en kort Be- 
retning om de forskjellige Syner, som Mrs. A. har havt. 


32 


I deres Beskrivelse har jeg brugt de samme Ord, som 
hendes Mand har anvendt i sine Meddelelser til mig an- 
gaaende denne Sag; og Læseren kan være forsikkret 
om, at Beskrivelserne hverken ere overdrene ved Ind- 
bildningskraften eller forøgede ved -Opdigtelser: Damens 
hæderlige Karakteer og Forstand: og hendes: Mands Stil- 
ling i Samfundet som Lærd og Videnskabsmand vilde 
sætte den vidunderligste Fortælling udenfor al Tvivl og 
overtyde den meest Mistænksomme om, at dette Tilfælde 
er blevet baade videnskabelig og troværdig beskrevet. 
Naar vi berette Begivenheder, som vi betragte som over- 
naturlige, hår Sjælen en stærk Tendents til at overdrive 
det, som synes den det meest Vidunderlige; men af den 
samme Grund er Sjælen ved Beskrivelsen af usædvan- 
lige og uforklarlige Fremtoninger, som vi ansee for et 
Resultat af naturlige Grunde, tilbøielig til at afstumpe 
deres meest vidunderlige Punkter og bringe dem ned i 
Niveau med almindelige Begivenheder.  Ligefra Begyn- 
delsen af Mrs. A's Syner vare baade hun og hendes 
Mand fuldkommen paa det Rene med deres Natur og Op- 
rindelse, og begge lagde nøie Mærke til alle ledsagende 
Omstændigheder, ikke blot i den Hensigt at kaste Lys 
over såa interessant en Gjenstand, men ogsaa for at 
forvisse sig om, i hvad Forhold de stode til den Hel- 
bredstilstand, under hvilken de viste sig. 

»Da Nicolai's”) og Andres Syner havde deres Op- 
rindelse i legemligt Ildebefindende, bliver det af Interesse 
at kjende Mrs. A.'s Helbredstilstand, medens hun var 
disse Skuffelser underkastet. I de sex Uger, hvori de 


”) En anden Person, som Brewster omtaler, der ogsaa havde Syner 
og med Bevidsthed derom iagttog dem. 


33 


3 første Tilfælde falde, havde hun været betydeligt an- 
grebet og svækket ved en slem Hoste, og den Svaghed, 
som denne foraarsagede, blev forøget ved en Kur, som 
hun maatte underkaste sig for at standse en daglig. Stiv- 
krampe. Hendes Helbred overhovedet havde ikke været 
stærkt, og lang Erfaring hår gjort det utvilsomt, at hen- 
des Svaghed kommer af en Uorden i Fordøielsesorga- 
nerne. Hun har af Naturen en sygelig følsom Indbild- 
ningskraft, som endog bliver hende til legemlig Besvær, 
idet Fortællingen om, at en Person ved et Ulykkestilfælde 
eller anden Leilighed har lidt en stor Pine, frembringer 
stærk Smerte i de tilsvarende Dele af hendes Legeme. 
Beretningen om Amputationen af en Arm vil f. Ex. frem- 
bringe en øieblikkelig og stærk Pine i hendes egen Arm. 
Hun har den Vane at tale isøvne, og det meget flydende, 
at recitere lange Stykker Poesi, især naar hun ikke er 
rask, -0.s. V,« 

Med Hensyn til de særegne Omstændigheder ved 
den Maade, hvorpaa Syner vise sig, har man lagt Mærke 
til forskjellige Enkeltheder. Hvis vi vilde gjennemgaae 
alle de ledsagende Fremtoninger ved disse forskjellige 
Sandsebedrag, vilde vi træffe paa meget, der bekræftede 
de i det Foregaaende udtalte Anskuelser. Den før om- 
talte Nicolai saae altid Skikkelserne noget blegere end 
de virkelige Gjenstande, undertiden mere og mere utyde- 
lige og tilsidst ganske hvide; altid kunde han bestemt 
skjelne dem fra Virkeligheden. Han saae undertiden 
Synerne, naar hans Øine vare lukkede, undertiden for- 
svandt de, naar han lukkede dem --- ganske i Overens- 
stemmelse med, hvad der er Tilfældet med Indtryk af 
stærkt lysende Gjenstande. Undertiden forsvandt de ganske, 


til andre Tider blot Stykker af dem. Iblandt de særegne 
3 


34 


Omstændrgheder ved Syner er der en, som især fortjener 
Opmærksomhed, nemlig at de synes at bedække eller 
skjule de Gjenstande, der befinde sig lige bagved dem. 
Denne Omstændighed er det, der meer end nogen anden 
giver dem Virkelighedens- Charactieer, og kunde synes 
vanskelig at forklare. Tydeligheden af et hvilketsomhelst 
Indtryk paa Nethinden er ganske uafhængig af Øiets Til- 
lempning til tydeligt at see ydre Gjenstande. (Som bekjendt 
maa Øiet bringes ilave paa forskjellig Maade, eftersom 
det enten skal see Gjenstande, der ere langt borte eller 
nærved eller midt imellem begge). Naar Øiet er i Hvile 
og ikke er tillempet til at see Gjenstande i nogen be- 
stemt Afstand, da er det i en Tilstand, hvori det som 
oftest bedst vil kunne see fjerne Gjenstande. Naar nu 
et eller andet tydeligt Billede viser sig for det, saa ville 
alle andre Gjenstande i dettes Nabolag sees utydeligt; thi 
medens Øiet lemper sig efter den Afstand, hvori dette 
Billede viser sig, er det ikke rimeligt, at det ogsaa 
skulde være disponeret til tydeligt at see nogen anden 
Gjenstand i samme Retning. Overhovedet er det' værd 
at lægge Mærke til, at man ikke kan see skarpt paa to 
Ting påa eengang, selv om de" ligge meget nær ved 
hinanden. 

Disse Betragtninger oplyses ved et Tilfælde, der om- 
tales af Dr. Abercrombie, og som Brewster anfører efter 
ham. En Mand, som han havde under Kur, og som 
var af en pirrelig Natur og led af megen Uro i Hovedet, 
sad alene i sit Værelse i Tusmørket. Døren stod lidt 
aaben. Han saae tydeligt en kvindelig Skikkelse træde 
ind, indhyllet i en Kappe, med Ansigtet skjult af en sort 
Hætte. Hun syntes at nærme sig nogle faa Skridt og 
derpaa standse. Han var sig fuldkommen bevidst, at 


35 


det var et Sandsebedrag, og morede sig en Tidlang ved 
at iagttage det, idet han samtidig lagde Mærke til, at 
han, ved at lempe sit Øie til at see længere bort, kunde 
see igjennem Skikkelsen og bagved den iagttage Låasen 
paa Døren og andre Gjenstande. 

Dersom de her anstillede Betragtninger ere rigtige, 
vil nu alt det Rædselsfulde, som man tidligere har til- 
lagt dette Slags Fremtoninger, ganske falde bort, og 
Naturvidenskaben har her atter raåkt Mennesket en trøstende 
og beroligende Haand, idet den har hævet et af de Slør, 
som hindrede ham i at skjelne Skinnet fra Virkeligheden. 


ed 


Golfstrømmen. 


(Af C. Fogh.) 


SA Sen Hoveder have i den nyere Tid udtænkt en 
smuk Maade at opvarme Værelser paa, nemlig ved Hjelp 
af varmt Vand. Ovnen og Kjedelen opstilles da ofte i 
nogen Åfstand fra det Værelse, der skal opvarmes. 
Dette er f. Ex. Tilfældet i Observatoriet i Washington. 
Kjedelen er anbragt i et Rum under Inspektørens Bolig, 
og Vandet ledes derfra gjennem et hundrede Fod langt 
Kør hen i et Kammer i Observatoriets Kjælder. Røret 
udvider sig her til en stor Beholder, hvori Vanddampene 
afkjøles, og det afkjølede Vand flyder dernæst gjennem 
et andet Rør tilbage til Kjedelen. Fra det saaledes op- 
hedede Kammer stiger nu den varme Luft gjennem sær- 
egne Rør op gjennem hele Bygningen og fordeler sig til 
alle de enkelte Værelser. — Et saadant Varmeapparat er. 
Golfstrømmen. Den tropiske Zone er Ovnen, den mexi- 
kanske Havbugt Kjedlen, Golfstrømmen Varmerøret, og 
Europas Vestkyst den Bolig, der opvarmes”). » 

Men Naturens Formaal ere kæmpemæssige, medens 
Menneskenes ere smaae, og dens Midler svare derfor til dens 
Formaal. Medens vi opvarme Rum, opvarmer den, om ikke 


£) Maury: The Physical Geography of the Sea. Fnd ed. 47. 
phy 


37 


Verdensrum, saa dog Verdensdele. Golfstrømmen er intet 
almindeligt Varmerør; den er ikke engang som en Flod, thi 
tusinde Missisippifloder kunne ikke opveie dens Vand- 
masse; den er selv et Hav, et Middelhav midt i Verdens- 
havet, der fra Floridas Sydspidse med en Bjergstrøms 
Hastighed iler mod Nord og senere mod Nordost og Øst 
med tiltagende Brede og kun lidet aftagende Hastighed. 
I Egnen om Azorerne forsvinder den som selvstændig 
Strøm, idet den breder sig ud og oversvømmer sine lave 
Bredder, men dens mildnende Indflydelse: naaer 
fjerne polare Landes taageindhyllede og stormomtum- 
lede vestlige Kyster. Uden Ophør skeer denne Strøm- 
ning af Vand og denne Udbredelse af Varme, men næsten 
et halvt Aar gaaer hen, førend det varme Vand naaer fra 
Snævringerne ved Floridas Sydvestkyst til det Inderste af 
den biscaiske Havbugt, hvor man undertiden har bemær- 
ket, at den forhøjer Vandets Varme et Par Grader. 
Golfstrømmen er den først kjendte og bedst undersøgte 
af alle Havets Strømme. Den omtales allerede af Gilbert 
i det 16de Aarhundrede, men i lang Tid var det kun de 
dristige Søfarende fra de nordlige engelske Kolonier (fra 
Providence og Nantucket), der vidste at benytte sig af den 
paa deres Ind- og Udreiser. Då Franklin var i London 
i Aaret 1770, var der indkommen en Opfordring til den 
engelske Regjering fra Toldamtet i Boston til for Frem- 
tiden at lade Paketbaadene fra Falmouth anløbe Provi- 
dence og Rhode-Island istedetfor Boston, da det havde 
viist sig, at de i Almindelighed vare 14 Dage længere under- 
veis end Providence-Seilskibe, der fore paa London, uagtet 
disse sidste havde en saameget længere Vei at tilbage- 
lægge. Man spurgte Franklin, hvorledes dette kunde gaae 
til, men han var ikke istand til at forklare det, og hen- 


38 


vendte sig derfor til en amerikansk Hvalfanger, der den- 
gang befandt sig i London. »Det er meget simpelt,« 
svarede denne; »Kapitainerne fra Khode-Island kjende og 
undgaae Golfstrømmen, de engelske Paåketførere derimod 
seille ind i den og drives daglig mange Miil tilbage.« 
Efter Franklins Opfordring tegnede hån dernæst Strøm- 
men paa et Kort, som hiin lod stikke i Kobber og ud- 
dele til Kapitainerne , men som de ikke benyttede 
sig af. Paa sin Hjemreise anstillede han Undersøgelser 
' og opdagede Golfstrømmens høiere Varme, som han 
strax indsaae vilde kunne blive til stor Hjelp for de 
Søfarende. Hidtil var det ikke sjelden skeet, at Kaptai- 
nerne forregnede sig otte til ti Grader ved Længdebe- 
stemmelserne, og man troede at have været ret heldig, 
naar man paa Veien til Boston først fik Kysten ved Ny- 
York isigte. Paa Grund af det spændte Forhold mellem 
Kolonierne og Moderstaterne fortaug han imidlertid sin 
Opdagelse, og først i Aaret 1790 blev den bragt til al- 
mindelig Kundskab. 1 Slutningen af Aarhundredet kjendte 
de Søfarende Golfstrømmen omtrent lige saa godt som 
nutildags, og i Aaret 1799. udgav Oberst Williams sin 
»ThermometriskeNavigation « somAnviisning for Skibsførere. 

Golfstrømmen begynder mellem Tortugasbankerne ved 
Floridas Sydspidse og Nordvestkysten af Cuba, omtrent 
under den 24de Bredegrad. Den dannes her ved For- 
eningen af tvende Strømme, den uanseelige Yucatanstrøm, 
der fra Yucatanstrædet kniber sig langs Cubas Nordkyst, 
og den langt mægtigere mexikanske Havstrøm, der i en 
stor Bue strømmer langs Fristaternes Sydkyst og faaer 
en betydelig Tilvæxt ved Missisippiflodens Vande. Mellem 
Maternillobankerne ved Bahamaøernes Nordspidse og Cap 
Canaveral paa Fastlandet træder den ud i Atlanterhavet 


39 


efter et Løb af c. 90 Mile, har her først en nordlig Ret- 
ning, men forandrer denne ved Georgias Kyst til en 
nordostlig, som den bibeholder indtil Cap Hatteras, hvis 
Grunde den kommer 24 Miil nær. Ved Nantucket- og 
St. Georgbankerne vender den sig mod Øst og stryger 
tæt Sønden om Nyfoundlandsbanken indtil midt imellem 
Cheasapeakbugten og Cap Finisterre, hvorpaa den i Egnen 
om Corvo og Flores, to af Azorerne, bøjer mod Syd og 
Nord og taber sig i Havet. Ved sin Indtrædelse i 
Floridastrædet er den omtrent 9 Mile bred, indknibes 
mellem -Fowey - Klipperne og Beminirevet til 7 Mile (the 
Narrows, Snævringerne), er ved Maternillobankerne atter 
10 Mile, ved Charleston 12—13 Mile og ved Cap Hat- 
teras 15 Mile bred. Herfra mod Øst udvider den sig 
derimod betydeligt og er fra 40 til 150 Mile bred, Dens 
Udstrækning i Øst og Vest er c. 450 Mile, dens hele 
Længde over 800 Mile. 

Hastigheden er størst ved Sommertide, men forøvrigt 
forskjellig paa forskjellige Steder. I Floridastrædet, hvor 
Koralrev stige lodret op fra uhyre Dybder indtil Havets 
Overflade og hindre dens Vande i at udbrede sig til 
Siden, løber Strømmen med en Fart af omtrent 1 Miil i 
Timen; før den træder ind i Strædet er dens Hastighed 
omtrent 4 Miil, efterat den er traadt ud, 3 Miil, og denne 
Hastighed bibeholder den til den 31te Bredegrad, ja selv 
paa Høiden af Cheasapeak. Senere har den kun en 
Hastighed af 4 Miil i Timen og ved' Azorerne af 2—3 Miil 
i Døgnet: Sydost- og Østvinde skulle presse den ind 
mod Kysten, gjøre den smallere og derved forøge dens 
Hurtighed, medens vestlige Vinde have den modsatte 
Virkning. 


40 


Følgende Tabel viser, hvor langsomt Golfstrømmens 
Varme aftager fra dens Udspring i den mexikanske Hav- 
bugt indtil de azoriske Øer. 


Mexikanske Havbugt 26?R. Cap',Hattergsa fane LÆG 
Havanna: 1 BÆ? ING 
Canaveral SE 257 Syd for Sable Island 20? 
Gharleston SLS ER Midt "Oocene see 
Flores (Azorerne) . . 18? 


Hvilken Indflydelse denne Varmvandsstrøm har paa 
Middelvarmen af Havvandet i Atlanterhavet, sees bedst 
ved at sammenligne Havets Middelvarme ved Ny- York 
(127) med Corvo's (19%, 3) og Lissabon's (16%, 3). Den 
høie Havvarme ved Corvo hidrører nemlig fra denne 
Strøm. Forskjellen i Vintervarmen er dog endnu langt 
større, thi man har fundet, at den ved Cap Hatteras og 
selv nordligere kan beløbe sig til 9—13”. Om Somme- 
ren er Golfvandet i Reglen c. 4% varmere end Hav- 
vandet. 

Langs begge Goltstrømmens Rande gaae Strømme i 
modsat Retning. Den vestlige er en Koldvandsstrøm, 
der kommer ned fra Baffinsbugten, belæsset med lisbjerge, 
der undertiden træffes midt ude i Strømmen, og ved 
Sammenstødet med den frembringer de berygtede Taager 
og Storme, der ere saa betegnende for Bankerne Sydost 
for Nyfoundlands-Øen. Ja det er meget sandsynligt, 
at selve Bankerne, af hvilke den største er 120 Mile lang 
og 47 Mile bred, ere dannede af de Sand- og Jordmas- 
ser, som lisbjergene føre med sig og efterlade her ved 
deres Tøning. Maaskee gaaer en Green af denne arkti- 
ske Strøm under Golfstrømmen over mod Afrikas Kyst, 
hvor Kapitain Irminger troer at have iagttaget den ved 


41 


Madeira sætte V. S. V. i en Dybde af c. 2000" og med 
en Varme af 8,8””); vist er det imidlertid, at en Deel af 
den kniber sig langs med Fristaternes Kyst imod Syd 
med en Fart af 2—3 Miil i Døgnet, hvor den udbreder 
sin kuldegjørende Indflydelse indtil Floridas Kyst”). 

Den østlige Mod-Strøm er mindre betydelig og hid- 
rører fra den tilbageskridende Bevægelse, Vandet Syd for 
Golfstrømmen faaer ved dennes krummede Løb i Øst og 
tilsidst i Sydost, deels vel ogsaa fra Flodbølgen, der 
kommer op gjennem Atlanterhavet og træffer påa Golf- 
strømmen i en skraa Retning. 

Golfstrømmens Farve er under den klare Himmel i 
dens sydlige Løb dyb indigoblaa, længere Nordpåa der- 
imod lyseblaa. Dens Grændser ere såa skarpe, især paa 
den nordvestlige Side, at et Skib kan ligge med Forstav- 
nen i Strømmen og med Bagstavnen udenfor; ja den 
bryder sig mod sine Grændser som et Hav mod sine 
Bredder. Undertiden koger den ligesom op i Midten og 
skummer som et Vandfald, selv i blikstille Veir, til ikke 
ringe Forfærdelse for den uvante Reisende, der troer sig 
pludseligt mellem Skær og Grunde. I Midten er den 
noget ophøjet og skraaner derfra til begge Sider. Sætter 
man en Baad i Drift inde i Strømmen, driver den derfor 
af til Højre eller til Venstre. Ingen Gjenstand driver 
nogensinde tvers over Strømmen, og svømmende Tang 
(Sargassotang), der i lange Striber kanter dens Bredder, 
træffes aldrig inde i Midten. Dens klare blaa Vand skal 
ikke lyse om Natten. 

Golfstrømmen har en svaiende Bevægelse, ligesom 
en Vimpel, der er hæftet til Floridas Sydkyst, og hvis 


”) Nyt Archiv for Søvæsen. ?den Række. S8de B. 115—137. 
2%) See dette Tidsskrift, II. 356, 


42 


Spids svæver frit i Atlanterhavet. Om Sommeren, naar 
Solen opvarmer den nordlige Deel af Atlanterhavet, kunne 
dettes varmere og lettere Vande ikke modstaae Trykket 
af den stærke Strøm, og den svinger derfor Nordpaa, saa 
at dens Nordgrændse, Syd for Cap Race paa Nyfoundland, 
ligger under den 45—46de Bredegrad; om Vinteren 
presse derimod de kolde og tunge Vande i Nordatlanter- | 
havet som en Muur mod den, den svinger derfor Sydpaa, 
og dens Nordrand ligger da sammesteds under den 40- 
A1lde Bredegrad. 

Nyere Undersøgelser over Golfstrømmens Varme i 
forskjellig Dybde have godtgjort, at den ikke naaer Hav- 
bunden, men hviler paa et Underlag af koldt Vand, der 
skyder sig ind mellem den og Bunden. Berørte den den 
faste Jord paa hele sin Længde, vilde den paa Grund af 
Jordens større Varmeledningsevne tabe langt mere Varme 
paa sin Vei mod Nord; ligesom indpakket i slette Varme- 
ledere (Vand og Luft) fører den nu derimod et tropisk 
Havs varme Vand uden betydeligt Tab til nordlige Breder. 
Imidlertid er det naturligt, at det kolde og varme Vand 
stræbe efter at komme i Ligevægt, uagtet det kun kan 
skee ufuldstændigt paa Grund af Strømmens Hastighed, 
og paa denne Bestræbelse beroer en Eiendommelighed 
ved Golfstrømmen, som først er bleven iagttaget af den 
amerikanske Coast-Survey. Baand af koldt Vand strække 
sig gjennem Golfstrømmen parallelt med dens Retning og 
dele den i flere Belter af varmt Vand med mellemlig- 
gende Koldvandsstriber. Selv indtil en Dybde af 3000 
Fod har man iagttaget denne Afvexling, og det er rime- 
ligt at antage, at det er det kolde Vand paa Bunden, der 
presser sig op paa forskjellige Steder for at sætte sig i 
Ligevægt med den varme Strøm. 


43 


En såa mægtig Strøm som Golfstrømmen maa natur- 
ligviis udøve betydelig Indflydelse paa sine nærmeste Om- 
givelser. Vi have allerede anført, at den er et vigtigt 
Landmærke for den Søfarende, der nærmer sig den ame- 
rikanske Kyst, men den er tillige et Tilflugtssted for ham 
om Vinteren, hvor hån søger hen for at samle nye 
Kræfter, naar han i længere Tid forgjæves har kæmpet 
med Vinterstormene for at komme ind til Havnestæderne. 
Tidligere var det ikke sjeldent, at Skibsførerne tyede til 
Vestindien og ventede der, indtil Foraaret bragte gunsti- 
gere Leilighed. Den Varme, der frigjøres fra Golfstrøm- 
mens Overflade, forhøjier undertiden Varmen af den Luft, 
der staaer over den, indtil 10? over den omgivende Lufts. 
Østvinde føre denne varme Luft ind over Amerikas Kyst, 
hvor den midt om Vinteren fremkalder en pludselig 
Sommervarme, der ligesaa pludseligt ophører, naar Vinden 
slaaer om; men det er ogsaa Golfstrømmen, Østkysten 
har at takke for de tykke Taager, der udbrede sig indtil 
Bjergenes Fod. 

Men Golfstrømmen er tillige det nordlige Atlanter- 
havs »Uveirsskaber«. Dens Løb er betegnet ved frygte- 
lige Orkaner, der naae Azorerne, ja undertiden endog 
Europas vestlige Kyst, og betegne deres Vei ved Skibbrud 
og Ødelæggelser. Den Søfarende frygter en Orkan. i 
Golfstrømmen meer end nogetsteds ellers, ikke blot for 
dens hvirvlende Fremadskriden, men ogsaa paa Grund af den 
rasende Bevægelse, Havet kommer i ved Kampen mellem 
Strømmen og Bølgerne. Ja det er, som om den trak 
Stormene til sig fra fjerne Egne ved en usynlig dæmonisk 
Kraft. Storme, der begynde ved Afrikas Kyst, ile tvers 
over Havet mod Golfstrømmen, hvirvle rundt med den, 
overskride endnu engang Atlanterhavet og naae Europas 


44 


Kyst. En berygtet Orkan i Aaret 1848 begyndte over 
200 Mile Øst for Golfstrømmen, foer i lige Linie over 
de nordlige vestindiske Øer mod den og fulgte 
den mange Dage. Følgende Skildring af Maury giver en 
Forestilling om disse Orkaners Voldsomhed. 

»Vore nautiske Værker fortælle om en Storm, der 
trængte denne Strøm (Golfstrømmen) tilbage til dens Kilde 
og stemmede Vandet i den mexikanske Havbugt op til 
en Høide af 30 Fod. Skibet Ledbury Snow søgte at ride 
Stormen af for Ankeret. Då den hørte op, laåe det paa 
tørt Land med Ankeret udkastet mellem Trætoppene paa 
Elliots Key (et Koralrev i Floridastrædet). Havet stod 
nemlid mange Fod høit over Floridarevene. Det Skue- 
spil, det dengang frembød, skal have overtruffet alle 
Scener paa det aabne Hav i Storartethed. Det opstem- 
mede Vand styrtede siden til Trods for Stormens Raseri 
med utrolig Hastighed ud af Bugten igjen» og frem- 
bragte en Scene paa Havet, der overgik al Beskrivelse. « 

»Den store Orkan i Aaret 1780 begyndte ved Øen 
Barbados. Barken blev flaaet af Træerne og alle Frugter 
tilintetgjorte; Havets Dyb, ja selv dets Bund oprørtes, og 
Bølgerne stege til en saadan Høide, at Forter og Kasteller 
bleve bortskyllede og det sværeste Skyts slynget ud i 
Luften. Huse styrtede om, Skibe gik til Grunde og Men- 
nesker og Dyr hvirvledes op i Luften og knustes i Stor- 
men. ikke mindre end 20,000 Mennesker satte Livet til ved 
Kysterne af de vestindiske Øer, længere Nord paa lede 
Orlogsmændene »Sterling Castle« og »Dover Castle« Skib- 
brud, og påa Bermudasøerne strandede 50 Seilere, « 

Syd for Golfstrømmen, mellem den og den store at- 
lantiske Æquatorialstrøm, findes derimod et stille Hav 
midt i det stormbevægede Atlanterhav, Golfo de las Damas 


45 


kaldet, fordi selv Kvindehaand vil kunne føre Koret der. 
Stadige, milde Nordostvinde drive her den Reisende mod 
hans Ønskers Maal mellem grønnende Enge og svøm- 
mende Tangøer”). 

Naaer Golfstrømmen Europas Kyst og udøver den 
nogen Indflydelse paa dettes klimatiske Forhold? »Den 
naaer de britiske Øer,« siger Humboldt, »og sender een 
Green til Spitsbergen, en anden ned i den biscaiske 
Havbugt,« og Maury udtrykker sig ligesaa bestemt: »l 
den mexikanske Havbugt er dens Kilde, dens Munding 
ligger i det arktiske Hav.« Imidlertid vilde det være 
urigtigt at sige, at den bryder sig mod Europas vestlige 
Kyster, saaledes som man. ofte betegner det. Kun 
to Gange (Franklin i 1776 og Sabine i 1822) har man 
iagttaget, at Vandet i den biscaiske Havbugt og ved Por- 
tugals Kyst var 2—3 Grader varmere end sædvanligt, 
hvilket man har tilskrevet en Sidegreen af.denne Strøm, 
og Irminger har iagttaget en Varmvandsstrøm, der sætter 
op mellem Færøerne og Island med lignende Baand af 
koldt Vand, som Maury heskriver dem fra Golfstrømmen, 
og en anden, der gaaer Vest om Island til dettes nord- 
vestlige Hjørne. 

Ved det Tryk, den udøver, sésætter Golfstrømmen 
Vandet i Atlanterhavet Nord for den 40—45de Bredegrad 
i Bevægelse mod Nordost, den strømmer selv over sine 
Bredder, og det saaledes overstrømmende Vand deeltager 
i denne Bevægelse; - endelig kommer den Nord for den 
35dte Bredegrad herskende Sydvestvind (den tilbageven- 


+) Det er det bekjendte Sargassohav, i hvis østlige Deel den store 
Tangbanke, som Columbus krydsede, strækker sig fra Syd til 
Nørd op gjennem den østligste Ende af Golfstrømmen. 


46 


dende Passat) til, fremskynder denne Strømning af var- 
mere Vand mod Europa og frembringer saaledes endelig 
den store nordatlantiske Overfladestrøm, der i Forening 
med de milde Sydvestvinde giver Europas Kyst dens 
charakteristiske Klima. 

Den Varme, der daglig frigjøres fra Golfstrømmens 
Overflade, anseer Maury for tilstrækkelig til at holde 
Missisippifioden flydende, selv om den var af Jern. Den 
opvarmede Luft blandes med den tilbagevendende Passat 
og forøger dens naturlige Varme, ligesom det overstrøm- 
mende Golfvand forhøier den nordatlantiske Strøms Varme, 
og forsaavidt kunne vi give Maury Ret, naar hån siger, 
at det er Golfstrømmen, »der gjør Erin til Havets Sma- 
ragdø og klæder Albion i Grønt, medens Labrador ligger 
i Lænker.« 

Det er denne forenede Varmestrømning, der rykker 
Korn- og Skovgrændsen i det vestlige Europa op til den 
7T0de Bredegrad (ved Altenfjord), det nordligste Sted i 
Verden, hvor Skov kan trives og Korn modnes; det er 
den, der gjør, at et saa kjælent og sydligt Frugttræ som 
Kirsebærtræet kan bære moden Frugt i Egnen om Trond- 
hjem, og det er den, der tillader Myrten, Lauren og 
Orangen at staae i frit Land i Cornwall og det-sydvest- 
lige Irland og Fuchsien at overvintre i Haverne paa Øen 
Wight. Denne Strømning aabner alle Europas Vesthavne 
for Seiladsen det hele Aar rundt, saa at Havet aldrig 
fryser til, selv ved Nordcap, og lisbjerge først komme 
tilsyne 2—3 Grader nordligere. Naar Trondhjem Fjord 
eengang i Løbet af et Aarhundrede fryser til, ansees 
dette af den uvidende Deel af Befolkningen for et Varsel 
om mærkelige Ting, der skulle komme, og aldrig har 
man hørt om, at Liverpools Havn har været tilfrossen, 


r=: 


47 


medens St. Johns i Nyfoundland, der ligger 4? sydligere, 
undertiden er indelukket ved lis indtil Juni Maaned. 

Først nu kunne vi ogsaa forstaae, hvorledes Trond- 
hjem, der ligger under 634? nordlig Brede, kan have 
den samme Middelvarme af Aaret (34?), som Halifax i 
Nyskotland, der ligger under 444? Brede, altsaa 19? syd- 
ligere, og hvorledes Vinteren i Reikiavig (64? n. B.) kan 
være ligesaa mild, som i Byen Utica i Staten Ny- York 
HEDT B)) 

Med stor Sandsynlighed tør vi ogsaa påastaae, at 
det er den varme Atlanterhavsstrøm, der trænger Grænd- 
sen for den evige lis i Nord-Polarhavet op til Islands 
Nordkyst ved Vintertid og op til Spitsbergens nordligste 
Pynter ved Sommertid, saa at Islands Sydvesikyst næsten 
altid kan beseiles. En genial og ikke usandsynlig 
Tanke er den af Maury udtalte, at det er denne Strøm, 
der rykker den nordlige Kuldepol ned til den 80de Brede- 
grad og danner de store aabne Indhave midt i de evige 
lismasser, der have overrasket alle Deeltagerne i Nord- 
polexpeditionerne, og som ogsaa ere bekjendte fra det si- 
beriske lishav under Navnet »Polinjer«. 

Føjie vi endelig til, at Islands og Nordcaps evige 
Storme, Islands tykke, taagede Luft, Bergens og Coimbras 
tropiske Regnmængde (83” og 114”) ogsaa hidrøre fra 
denne Strømning af varmt Vand, have vi afsluttet An- 
givelserne af Golfstrømmens Indvirkning paa det nordlige 
Atlanterhav og dets østlige Kyster. 

Her er maaskee Stedet at omtale de Beviser, der 
anføres for at støtte Paastanden om en Strømning af det 
nordlige Atlanterhav mod Europas og Islands Kyster, Be- 
viser, der hentes fra de forskjellige Drivprodukter, der 
findes og i lang Tid have været fundne ved Kysterne af 


48 


Azorerne, Irland, Skotland og dets Øer, Norge og Island”). 
Først maae vi da fremhæve, at man ikke sjeldent har 
seet Folk, der utvivlsomt vare Nordamerikanere og sand- 
synligviis Eskimoer, ankomme til disse Kyster. Da Q. 
Metellus Celer — saaledes berettes efter Cornelius Nepos 
af Pomponius Mela og Plinius — var Proconsul i Gallien, 
strandede nogle mørktfarvede Mennesker ved de tydske 
Kyster, der af en af Bojernes eller Svevernes Konger 
bleve forærede til Proconsulen, og under Ottoerne og 
Frederik Rødskjæg saae man atter nogle af disse saa- 
kaldte Indiere. Liig af en egen Menneskerace med brede 
Ansigter,.Stammer af ubekjendte Naaletræer, Bambusrør 
og kunstigt udskaarne Træstykker, der dreve i Land paa 
de azoriske Øer, bestyrkede Columbus's Formodning om, 
at asiatiske Lande og Øer laae ikke fjernt mod Vest. 
Cardinal Bembo beretter i sin » Venedigs Historie «, 
at en lille Båad med syv Mennesker af fremmed Ud- 
seende i Aaret 1508 blev capret af en Franskmand under 
engelsk Kyst. Beskrivelsen af dem passer paa Eski- 
moerne; deres Klæder vare sammensyede af Fiskehuder, 
de aade raat Kjød og drak Blod, som vi drikke Viin, 
men Ingen forstod et Ord af deres Sprog. De sex døde 
inden de kom i Land, den syvende blev ført til Orleans 
og fremstillet for den franske Konge. Wallace fortæller 
i sim Beskrivelse af Ørkenøerne, at man i Aaret 1682 
havde seet en Grønlænder i en Baad ved Sydspidsen af 
Øen Eda, men at det ikke var lykkedes at faae fat paa 
ham, at en anden allerede i Aaret 1684 viste sig ved 


=) See Humboldt: Ansichten der Natur Iister B. 197—201. 3te Ausg. 
og Gumprecht: Zeitschrift får allgemeine Erdkunde Éter B. 
409-433. 


49 


Øen Westram, at der i Kirken paa Øen Burra hang en 
Eskimo-Baad, som Havet havde kastet i Land, og at Be- 
boerne kafdte disse fremmede Mennesker for Finmænd. 
Siden den Tid har man ikke truffet Eskimoer ved Euro- 
pas Kyster, »men det er ogsaa rimeligt nok,« siger Hum- 
boldt, »at de tidligere vare hyppigere end nu, eftersom vi 
vide af Kasks og Finn Magnussens Undersøgelser, at 
denne Menneskestamme i det 10de og 11te Aarhundrede 
var udbredt i stor Mængde under Navnet » Skrælinger « 
fra Labrador mod Syd til Gode Vinland, .det vil sige, til 
Kysten af Massachusetts og Connecticut. « 

De første Efterretninger om Drivprodukter af Plante- 
” riget findes maaskee i Peder Clausens Norges Beskrivelse 
(1632) og Lucas Debes's Faeroa reserrata (1673). I 
den første omtales en lille Steen, der svømmer ved 
Strandbredden, har Form som et Hjerte eller en Nyre 
og kaldes af Beboerne Vette-Nyre, og i den sidste til- 
føjes, at den er kastaniebruun, har en sød, fast Kjerne, 
og at den efter kyndige Personers Forsikkring egenlig er 
en molukkisk Bønne. Omtrent samtidig med dem be- 
skrev Rob. Sibbald i Edinburg Molukkabønner og indiske 
Nødder som Produkter af Havet ved Skotlands Kyster, og 
den ældre og yngre Wallace lignende fra Ørkenøerne. Den 
engelske Botaniker Sloane underkastede disse Frugter en 
omhyggelig Undersøgelse og paaviste, at de hidrørte fra 
tropiske Bælleplanter, der deels vare fælleds for Ost- og 
Vestindien, deels særegne for det tropiske Amerika, uden 
dog at kunne angive, hvorledes de bragtes til Europas 
Kyster. Det var forbeholdt den høit fortiente Naturforsker 
Thomas Pennant at udtale (i sit Værk om Skotland og 
Hebriderne, der udkom 1722), at Frugterne af tre ved 
Jamaica's steile Flodbredder voxende Bælleplanter, Mimosa 

4 


50 


scandens, Dolichos (Mucuna) urens og Guilandina Bonduc 
eller Bondicella, skylles af Flodvandet ud i den mexikan- 
ske Havbugt, at de ved Havstrømningen komme ud i ÅAt- 
lanterhavet, og endelig af de stadige Vestvinde føres til 
Hebriderne og Ørkenøerne. Det er ogsaa ham, vi skylde 
den Efterretning, at levende Skildpadder fra Amerika un- 
dertiden naae de samme Øer, og det siden såa ofte an- 
førte Factum, at nemlig Stormasten af det engelske Linie- 
skib Tillbury, der under Syvaarskrigen kom i Brand paa 
Kysten af Hayti, blev gjenfunden påa Skotlands Vestkyst. 

Lignende Frugter fandtes i stor Mængde paa Norges 
Vestkyst Nord for Bergen og blive af Beboerne benæv- 
nede Løsningsstene, Ovnestene og Buestene; men alle- 
rede Ole Worm erklærer dem i sine Breve (Epistolæ I.) 
for indiske Bønner; E. Pontoppidan kalder dem i sin 
»Første Forsøg paa Norges naturlige Historie 17524 Sø- 
bønner, og Gunnerus udtaler i en grundig Afhandling i 
»Det Throndhjemske Selskabs Skrifter, 1765. Bd. 3,« at de 
ere udenlandske Frugter, der af Havet skylles op påa 
Kysten. Blandt saadanne anføres af Gunnerus, Tønning 
(Amoenitates academ. VII.) og Strøm (Beskrivelse over 
Fogderiet Søndmør), foruden Mimosefrø, Kokosnødder, 
Kalebasser og Frugter af Anacardia occid. og Rørkassien. 
I Aarene 1835 og 36 fandt den franske Naturforsker 
Robert Mimosefrø ved Magerø, ja endogsaa ved Bredden 
af det hvide Hav; men den interessanteste Meddelelse om 
et Drivprodukt ved den norske Kyst skyldes Lieutn.-Col. 
Sabine af den engelske Marine. Da han var i Hammer- 
fest i Aaret 1823, fiskede man i det tilgrændsende Hav 
flere velmærkede Tønder med Palmeolie, der hidrørte fra 
et Handelsskib, der Aaret forud var strandet ved Cap 
Lopez paa Vestafrikas Kyst, netop medens Sabine, mærk- 


51 


værdigt nok, opholdt sig der. - Robert var ikke istand til 
at finde tropiske Frugter paa Island, Sartorius v. Walters- 
hausen angiver at have fundet dem mellem Ranfarhavn 
og Vapnafjord uden dog at anføre Navnene paa dem, 
men forøvrigt er det et mærkeligt Factum, at jo længere 
man kommer Nord paa, jo sjeldnere blive disse Frugter, 
men jo hyppigere derimod et andet Drivprodukt, Driv- 
tømmeret, der er ukjendt ved de engelske Kyster, nævnes 
af Irminger fra Kirkeboe paa Færøerne og af andre Forfattere 
påa Norges nordligste Kyster (Altenfjord, Tromsø og Øen 
Røst), men først påa Islands Nordkyst, Jan Mayen, Spits- 
bergen, Nowaja-Semlja og Øst-Grønland optræder i såa stor 
Mængde, at det danner formelige Oplag,- der faae prak- 
tisk Betydning for Beboerne eller for dem, der beseile 
Kysterne. Vore Kundskaber med Hensyn til dette Driv- 
tømmers Natur og Oprindelse ere endnu meget ufuld- 
stændige, men Gumprecht troer af de forskjellige Iagt- 
tagelser at kunne uddrage følgende Slutninger: 1) at det 
Drivtømmer, der forekommer Syd for en Linie fra Islands 
Sydkyst til Nordcap, næsten udelukkende er af tropisk 
Oprindelse; 2) 'at det grønlandske og nordislandske Driv- 
tømmer er af blandet og 3) Drivtømmeret fra Spitsbergen 
og Nowaja-Semlja af reen siberisk Oprindelse, medens 
man kjender for lidet til Drivprodukterne ved Jan Mayen 
til overhovedet at udtale nogen Mening om deres oprin- 
delige Hjem. Heraf slutte vi imidlertid igjen, at de i 
Nordoceanet og lishavet forekommende Drivprodukter an- 
tyde en Strømning fra det tropiske Atlanterhav, der idet- 
mindste naaer Nordcap, Islands Nordkyst og Grønlands 
Kyster, paa hvilke sidste Steder den møder en Strøm, 
der fører siberiske Produkter i vestsydvestlig Retning. 
4” 


52 


Hvorledes opstaaer denne mægtige Havstrøm med 
dens rivende Hastighed, dens flere hundrede Miles Længde, 
dens skarpt begrændsede Rande? Er det Missisippifloden, 
hvis Flodgebeet i Fladeindhold kun overgaaes af Ama- 
zonflodens, der fra den indelukkede mexikanske Havbugt 
bryder gjennem det snevre Floridastræde for at naaåe 
Oceanet? En såa stor Flod kan ikke være uden Ind- 
flydelse paa Strømmen, men er det den, der skaber den, 
maa den mexikanske Havbugt være en Ferskvandssø, og 
Golfstrømmen føre Vand af yderst ringe Saltmængde. 
Ingen af Delene er imidlertid Tilfældet. Først Franklin 
opstillede en Forklaring, der vandt almindelig Anerkjen- 
delse. »Golfstrømmen,« sagde han, »er Afløbet af de 
Vandmasser, som Nordost- og Sydostpassaten i Forening 
presse ind i den mexikanske Havbugt gjennem det ca- 
raibiske Hav. « 

Maury benegter Rigtigheden af denne Forklaring. 
Passaterne ere vel stadige Vinde, men tillige milde Vinde; 
de kruse Havets Overflade, men rulle det ikke frem i 
tunge Bølger, de frembringe vel en Overfladestrømning, 
men ingen Dybvandsstrøm, de kunne vel hæve Vandet 
ved de Kyster, de møde, nogle faa Fod over den nor- 
male Højde, men ikke stemme det op vel 100 Fod høit, 
saaledes som Tilfældet maatte være, hvis det udløbende 
Vand skulde naae Azorerne og undertiden endog Euro- 
pas Kyst, før det kom i Ligevægt. Og denne Strøm skal 
endda bryde den Modstand, sem et heelt Verdenshav, et 
dødt Hav, gjør imod dens Fremskridt, en Modstand, der 
maa være uhyre, thi Golfstrømmen finder ikke sin Seng 
beredt, saaledes som Fastlandels Floder, der følge Baner, 
som have været udgravede i Aarhundreder, men måa 
hvert Øieblik tilkæmpe sig sin Plads mellem modstridende 


53 


Bredder. Stod Vandet i den mexikanske Havbugt 160 
Fod højere end i det udenfor liggende Hav, en Formod- 
ning, hvorfor der ingen Erfaringer haves, men hvorimod 
al Fornuft taler, maatte Golfstrømmen skyde sig som en 
Vandryg hen over Havets Overflade, ikke uliig de Land- 
rygge, der løbe Hundreder af Mile hen over Fastlandenes 
store Sletter, og dens Høide maatte ved Udtrædelsen i 
Atlanterhavet være henved 100 Fod over Havet og aftage 
jevnt, skjøndt hurtigt, indtil den sank ned til dets Over- 
flade i Egnen om Azorerne. Åt dette ikke er Tilfældet, 
behøve vi neppe at tilføje. Hertil kommer endelig, at vi 
kjende andre Strømme end Golfstrømmen, der findes 
udenfor Passatvindenes Belte, bevæge sig uafhængigt af 
. de herskende Vinde, ja tildeels endog ere undersøiske 
og altsaa aldeles unddragne Vindenes Omraade. Saaledes 
gaaer der en Polarstrøm fra Baffinsbugten mod Syd langs 
Amerikas Østkyst, som vi allerede før have nævnet som 
en Strøm, der møder Golfstrømmen og kniber sig ind 
mellem den og Fastlandet. Den gaaer uden Passatvind, 
ja Vindene ere den endogsaa imod, og den bevæger sig 
tiltrods for Theorien om den høie Vandstand i den mexi- 
kanske Havbugt op ad Bakken til Sydspidsen af Florida. 

Vi kunne altsaa ikke blive staaende ved den Frank- 
linske Forklaring, men maae søge en mere almindelig 
virkende Aarsag. Følge vi Golfstrømmen tilbage forbi 
dens Udspring gjennem det mexikanske og caraibiske Hav, 
finde vi, at den egenlig kun er en Fortsættelse af den 
store Æqyvatorialstrøm, der sætter tvers over Atlanterhavet 
og deler sig ved Brasiliens Kyst efter først at have sendt 
en Årm i Nordvest ind i Golfo de las Damas, der er- 
statter det Vandtab, dette Hav lider ved den stærke For- 
dampning. Heller ikke denne Strøm kunne vi tilskrive 


54 


Passaten, skjøndt Nordost- og Sydostpassaten rigtignok 
ved deres Sammenstød maae frembringe en øst - vestlig 
Strømning, thi Ægqvatorialstrømmen begynder i Dybden 
af den guineiske Havbugt udenfor Passaternes Omraade, 
og den er ikke blot en Dybvands- men ogsaa en Kold- 
vandsstrøm, hvis Vand altid er 1—2 Grader under det 
omgivende Havs, og forraader saaledes tydeligt sin Op- 
rindelse fra høiere Breder. Virkelig finde vi ogsaa, at 
den kun er en Fortsættelse af en Strøm, der kommer 
op fra Afrikas Sydspidse; men denne kunne vi atter følge 
tilbage gjennem det indiske Hav til det stille Ocean, hvor 
den store Æqvatorialstrøm, Verdenshavenes største Strøm, 
sætter mellem 25? n. Brede og 25” s. Brede fra Ame- 
rikas veslige Kyst over mod Nyholland. 

Havet har altsaa sit Kredsløb; fra dets store Æqva- 
torialaarer strømmer Vandet til dets fjerneste Lemmer og 
vender atter tilbage ad andre Veie, og disse Strømninger 
ere af ligesaa stor Betydning for den nuværende Tingenes 
Orden, som Blodomløbet er det for den enkelte Orga- 
nismes Bestaaen. Istedetfor Spørgsmaalet: »Hvorledes 
opstaaer Golfstrømmen?« hedder det derfor nu: »Hvad 
fremkalder Havets evige Strømninger i bestemt udprægede 
Baner ?« 

Lad os et Øieblik forestille os, at hele Jordens 
Overflade var bedækket med et Ferskvandshav, at ingen 
Solvarme virkede paa dette Hav, og at Jorden selv ingen 
Omdreining havde. Der vilde da være fuldkommen Ro, 
fordi der var fuldkommen Ligevægt. Men tænke vi os 
nu den hele Vandmasse mellem Vendekredsene forvandlet 
til Olie indtil en Dybde af f. Ex. 100 Favne, er der strax 
bragt Forstyrrelse tilveie, thi Olie er meget lettere end 
Vand, og Strømninger ville begynde. Fra begge Sider 


55 


vil det tungere Vand strømme mod Æqvator og fortrænge 
den lettere Olie, og denne vil glide over Havets Over- 
flade mod Polerne og indtage det bortstrømmede Vands 
Plads. Der opstaae altsaa undersøiske Strømninger fra 
Polerne til Æqvator og oversøiske fra denne mod hine, 
og de ville vedblive, indtil der er bragt Ligevægt tilveie 
eller nye Forstyrrelser indtræde. Og omvendt, hvis det 
hele Polarhav blev forandret til en lettere Vædske; thi 
da vilde der indtræffe Strømninger i Dybet mod Polerne 
og Overfladestrømninger mod Ægqyvator. 

Begynder nu Jorden at dreie sig om sin Axe, skeer 
der en Forandring i disse Strømmes Retning. Ethvert 
Punkt i det Hav, vi have tænkt os bedække hele Jordens 
Overflade, faaer ved denne Omdreining en Bevægelse 
mod Øst, en Omdreiningshastighed, der er desto større, 
jo nærmere ved Æqvator Punktet ligger. Ved Pøolerne er 
den liig 0, under den 60de Bredegrad er den 2700 Mile, 
under Ægvator 5400 Mile i 24 Timer. De Havstrømme, 
der glide fra Æqvator mod Polerne, komme altsaa til 
Dele af Verdenshavet, der have en mindre Omdreinings- 
hastighed, de ile derfor forud for dem mod Øst, og af 
denne østlige Retning i Forening med den oprindelige 
nordlige eller sydlige opstaaer nu en Nordost- og Syd- 
ost-Retning. Omvendt forholder det sig med de Strømme, 
der gaaé fra Polerne mod Æquator; påa Grund af deres 
mindre Omdreiningshastighed blive de mere og mere til- 
bage, jo mere de nærme sig Æqvator, og antage altsaa 
en syd- eller nordvestlig Retning. Om vi nu ogsaa tænke 
os Fastlande, som vore nuværende, hæve sig op over 
Havet, og Telegraphplateauer , Banker og Rev afbryde 
Havbundens Eensformighed, ville disse Hovedretninger 
døg bibeholdes, trods alle Modificationer og Standsninger, 


56 


i de Verdenshave, der strække sig fra Pol til Pol, saa- 
længe der er en virkende Aarsag tilstede, som forstyrrer 
Ligevægten i Havet under Troperne og omkring Polerne. 

Denne virkende Aarsag er Solvarmen, der opheder Havene 
mellem Vendekredsene stærkere, hvorved Vandet bliver 
lettere og flyder af mod Nord, medens det koldere og 
tungere Vand strømmer til og indtager dets Plads. Disse 
Strømninger vilde imidlertid være svagere og af ringere 
Betydning, hvis de ikke understøttedes ved særegne For- 
hold, der deels beroe paa Vandets Egenskaber i Almin- 
delighed , deels paa Havvandets særegne Beskaffenhed. 
Ved Opvarming fordamper Vand nemlig, og det desto 
stærkere, jo større Varmen er. Ved det indiske Havs Kyster, 
hvor man har anstillet omhyggelige Maalinger, fordamper 
daglig 3 Tommer Vand; antage vi med Maury, at For- 
dampningen i Passatregionen i Atlanterhavet kun er 
1 Tomme, giver dette dog en aarlig Forsvinden af et 
Vandlag af 15 Fods Tykkelse. Kun en Deel af denne 
Vandmængde falder atter som Regn ned over Tropeegnen; 
et aarligt Overskud føres gjennem de øverste Luftlag til 
højere Breder, hvor det som Taage, Regn, Snee eller 
lis gjengives Havet. Tropehavene skjænke altsaa Polar- 
havene aarlige Nedslag, som de faae tilbage i Form af 
Havstrømme. 

Men Havwvandet er salt; det indeholder i Gjennem- 
snit 31 pCt. faste Dele i opløst Tilstand, der blive tilbage 
ved Vandets Fordunstning. Maury beregner, at den Salt- 
mængde, der bliver tilbage ved Fordampning af Havvand 
i Atlanterhavets Nordostpassatregion, vilde være tilstræk- 
kelig til at dække de britiske Øer med et 14 Fod tykt 
Lag. Denne Saltmængde opløses bestandig af det dybere 
liggende Vand, som derved faaer en større 'Tyngde, 


57 


medens det rene Vand, der tilføres Polarhavene, for- 

mindsker disses Saltmængde og dermed ogsaa deres 

Vægtfylde. De uhyre lismasser, der opfylde Egnen om 

begge Poler, ere evige Ferskvandssilder, og de mægtige 
Floder, der saavel i Siberien som i Nordamerika udtømme 

sig i det nordlige lishav, forøge endnu mere den alle- 

rede saa stærkt forstyrrede Ligevægt. 

Solen frembringer altsaa Havets Strømme, ligesom 
den er Kilden til Luftens og Fastlandets, til Vindene og 
Floderne, og vi have tillige seet, at disse sidste, især 
Passatvindene og de store arktiske Floder igjen have 
Indflydelse påa Havets Bevægelse. Vende vi nu til Slut- 
ningen igjen tilbage til Golfstrømmen, fra hvilken vi gik 
ud, see vi, at den netop har den Retning, som tilkommer 
den som en Strøm fra Æqvator mod Polerne, nemlig en 
nordostlig, om det ogsaa er unægteligt, at Amerikas Fast- 
land modificerer dens Form ikke ubetydeligt. Den gåaer 
derfor ogsaa med hele den Voldsomhed, der tilkommer den 
ifølge dens Vandes større Omdreiningshastighed, og er 
derved istand til at bane sig sin Vei, endog til Europas 
Kyster. Den er fremdeles en varm Strøm, der tager sin 
Begyndelse i Jordens varmeste Hav (Havets Varmeæqva- 
tor eller den Linie, der angiver de Steder i Havet, der 
have den høieste Middelvarme, gaaer nemlig gjennem 
dette Hav, uagtet det tildeels ligger udenfor den nordlige 
Vendekreds), og man skulde troe, ogsaa en meget salt 
Strøm. Maury antager dette, men Forchhammers om- 
hyggelige Undersøgelser af Saltmængden i Verdenshavet, 
gjøre det idetmindste tvivlsomt. Følgende Angivelser af 
Saltmængden i Atlanterhavet vise tydeligt en'Aftagen mod 
Polerne, men tillige en Aftagen mod den mexikanske 
Havbugt, i hvilken altsaa Tilstrømningen af fersk Vand 


58 
gjennem Missisippi og andre Floder overgaaer den ved 


-den høie Varme fremkaldte Fordampning. 


Saltmængde i Atlanterhavet under forskjellige 


Breder: 
Under Troperne langt Nordlige Atlanterhav 3,54 3 
fas kank ts ss sas 3,67.3 3,56 » 
Nær de vestind. Øer 3,61 » Nørdsøen, …. -… 3,45 » 
Mexikanske Havbugt . — — Polarstr. fra Baffinsb. 
Golfstrømmen Sydost f. Nyfoundl. ST 
Florida beregnet til [3,49]»” … N. f. Golfstrømmen 3,41 , 
Cheasapeak . .- + - 3,59 » 3,45 » 


Syd for Nyfoundland 3,64 » Davisstrædet . . 13,32 » 
Und. Heklas Længde 3,62 » (3 56 ”» 


Hvad enten nu Golfstrømmen er en mindre salt 
Strøm, saaledes som Forchhammer antager (det vigtigste 
Tal i ovenanførte Tabel er imidlertid knn en beregnet, ikke 
en virkelig iagttagen Saltmængde), eller den er en saltrig 
Strøm, som Maury formoder, og altsaa i begge Tilfælde 
afviger fra det omgivende Hav, såa kunne vi dog ikke 
med Nogen af dem tilskrive Forskjellen i Saltmængde og 
Varme Golfstrømmens store Hastighed, om vi ogsåd ind- 
rømme, at denne Forskjel har Indflydelse, især maaskee 
paa dens skarpe Begrændsning mod Havet påa begge Sider; 
thi den egenlige drivende Kraft ligger, som Vi allerede 
bestemt have fremhævet, i dens tropiske Udspring 08 dens 
deraf følgende større Omdreiningshastighed. 

Vi have seet, hvorledes Forstyrrelser i Havets Lige- 
vægt under Jordens Omdreining fra Vest mod Øst frem- 
bringe Strømninger i skraa Retning fra og til Ægqvator, 
.… men hvorledes opståaer Havkredsløbets egenlige Puls- 


59 


aarestamme, det stille Oceans mægtige Æqyvatorialstrøm, 
der fra: Galopagosøerne naaer Formosa og gjennem- 
strømmer med en Brede af indtil 750 Miil 150 Længde- 
grader i øst-vestlig Retning? Naar de fra Polerne til- 
bagevendende undersøiske Strømme nærme sig Æqvator, 
forandre de mere og mere deres syd- og nordvestlige 
Retning til en reen vestlig og kunne maaskee, naar de 
støde sammen, presse hinanden tilveirs og træde frem 
påa Overfladen som østvestlige Æqvatorialstrømme, men 
vi tør ikke uden Overdrivelse tilskrive dem en Strøm af 
det Omfang, som den nysnævnte, om de ogsaa give deres 
Bidrag til den. 

Vi kjende ingen Kraft påa Jorden, der er istand til 
at sætte en saadan Vandmasse i Bevægelse fra Øst mod 
Vest, men ihukommende, at vi allerede have tilskrevet 
et af Himmellegemerne, nemlig den varmebringende Sol, 
den væsenligste Indflydelse paa Havets Bevægelse, søge 
vi nu ikke uden Grund hos den nærmeste Planet, Jordens 
tro Slave, der aldrig vender sit Ansigt bort fra sin Herre, 
og skjøndt ofte usynlig, dog altid er virksom, Forklaring 
af denne sidste Gaade. Paa Grund af sin Tiltrækning 
(men dog ikke uden Understøttelse af Solen) løfter Maanen 
tvende Gange i Døgnet Havet i store Flodbølger, der 
skride frem fra Øst til Vest, og hvor de møde Modstand 
af Fastlande eller indknibes i Bugter, undertiden hæve 
sig indtil 60—70" over Middelhavstand. Kan ikke denne 
Bølgning af Havet, der har varet ved paa samme Maade, 
lige siden vore nuværende Have dannedes, tilsidst have 
tvunget den hele Vandmasse under Æqvator, hvor den 
er stærkest, til at følge med i den angivne Retning; 
ligesom en stadig Vind, der bringer Håvet til at stige i. 


60 


højere og høiere Bølger, endelig sætter det hele Hav i 
Bevægelse og frembringer en tydelig Strømning mod og 
en højere Vandstand ved de modliggende Landes Kyster? 
— Vi udtale Formodningen men overlade Afgjørelsen 
til kyndigere Dommere. 


Uk SERENE "UGES ERIG 
"større Frodighed; colossale Silkebomulds 
ng g å É 


Ziclsskr for pørut Fremstill. af Natirwitenskaben FÉ Bind 


Planteredioner VØ 


Skildring af Naturen paa Jamaica 
Ved Dr. Ørsted. 


IL. 


J amaica er i Besiddelse af alle de Betingelser, som frem- 
kalde den største Afvexling og Mangfoldighed i Plante- 
væxten. Den tropiske Sol nedsender her sine lodrette 
Straaler; det omgivende Hav fylder Atmosphæren med Fug- 
tighed; her findes en høi Bjergkjæde, der ved sin Ret- 
ning i Forhold til Passatvinden deler Øen i to Halvparter 
med forskjelligt Klima; Jordbunden frembyder den største 
Forskjellighed i sin geognostiske Sammensætning: fladt 
Alluvialland , bølgede Kalkbjerge , ældre Bjerglag , som 
hæve sig i steile Skrænter op i et tempereret Klima. Alle 
disse Forhold i Forening bevirke en såa stor Rigdom paa 
Planteformer, en saadan Afvexling i Plantevæxtens Cha- 
rakteer, at man i den tempererte Zone ikke finder noget Til- 
svarende uden i Lande af mereend 20 Gange saa stort Omfang. 
Naar man lander paa Sydkysten ved Kingston og gjør 
Udflugter i Omegnen, bliver man meget skuffet i sine For- 
ventninger om en tropisk Naturs Yppighed; kun forkrøb- 
lede Acacier og tornede Cactusplanter møde Øiet. Men 
allerede de tilgrændsende lave Bjergstrøg frembyde en 
større Frodighed; colossale Silkebomuldstræer overfyldte 


62 


med Orchideer og en Skare af andre halvparasitiske Plan- 
ter, der udfolde en sjelden Blomsterpragt, afløses i en 
større Høide af Myrter, Laurbærtræer og Melastomer. 
Dog er det først i den fugtige Bjergregion, hvor Kaffe- 
plantager omsluttes af en Skov af 30—60 Fod høie Breg- 
netræer, i hvis Skygge »Bjergpryden”, Begonier, Lobelier, 
Gesnerier 0. m. a. udfolde deres. skjønne Blomster, at 
Plantevæxten opnaaer sin største Fylde. En steil Bjergsti 
fører os endelig til Toppen af Bjergene gjennem en tæt 
og mørk Skov af Podocarpus (Fyrretræernes Repræsentant 
paa de tropiske Øer). Vi benytte her den tidligste Mor- 
genstund — thi snart begynder den daglige Skydannelse, 
og alle Bjergtoppe ere da omsluttede af et Taagehav — 
til at kaste et Blik ud over Øen, der til alle Sider om- 
givet af det blaa Hav, udbreder sig som et Landkort 
for vore Fødder med sine Skove, Marker og Byer. Stige 
vi nu herfra ned til Kysten påa den anden Side af Øen, 
(Nordsiden), overraskes vi ved her at finde en Plantevæxt 
af en ganske anden Charakteer, end den vi have lært at kjende 
paa Sydsiden: den yppigste Urskov, hvor Bjerggujavaen 
kappes med Kaalpalmen i Højde, hvor slyngende Marc- 
gravier og Bignonier udfolde deres Blomster i Toppen af 
de højeste Træer, hvor luftige Bambuser speile sig i den 
klare Bjergstrøm, og hvor den forunderlige blodrøde Bala- 
anophora påa Svampenes Viis skyder frem af den mørke 
Muldjord mellem Heliconier og Alpinier — erstatter her 
Sydsidens tornede Acacier og stive Cactusplanter. Den 
vestlige Deel af Øen frembyder atter andre Forhold, saa 
at man efter de i de forskjellige Egne fremherskende 
Planteformer kan inddele Jamaica i 8 Regioner og Gebe- 
ter. Da Temperaturen er det ydre Moment, som især 
bestemmer Plantens Stedforhold, lægges den til Grund for 


63 


Hovedinddelingen (Regionerne), medens der ved Gebe- 
terne tages Hensyn til de Forskjelligheder, som betinges 
af en ulige Fugtighed og Jordbundens Beskaffenhed. 

1. Den tropiske Region fra 0—2000'. a) Kyst- 
gebetet. b) Acaciernes og Cacteernes Gebet. c) Silke- 
bomuldstræernes Gebet. d) Urskovgebetet. e) Allehaande- 
træets Gebet. 

2. Den subtropiske Region fra 2000—6000'. 
a) Lavere subtropiske Region fra 2000—4000". b) Øvre 
subtropiske Region (Bregnetræernes Region) fra 4000— 


6000". 
3. Den tempererte Region fra 6000—8000'. 


Podocarpeernes Region. 


477 2 SULTER RS] 
ER NLER RR Å 
eo yt gg 


vi) 


Denne Kortskizze skal tjene til at anskueliggjøre Regionernes og 
Gebeternes Udbredning. 4 Podocarpeernes Region. 2 Bregnetræ- 
ernes Region. 3 den lavere subtropiske Region. 4 Allehaandetræets 
Gebet. 5 Urskovgebetet. 6 Silkebomuldstræernes G. 7 Acacier- 
nes og Cacteernes G. 8—9 Kystgebetet (8 Cocospalmeskove, 9—10 
Rodtræskove). 

Uagtet Plantevæxten paa de vestindiske Oer, og navnlig paa Ja- 
maica, baade i en tidligere og i den nyeste Tid er bleven gjørt til 
Gjenstand for néiagtige Efterforskninger, saa savner man dog endnu 
en almindelig Oversigt over Vegetationsforholdene især paa de større 
Oer. Det var mig derfor kjært paa min Udreise til Centralamerika at 
kunne benytte et Ophold af 5 a 6 Uger paa Jamaica (afventende Skibs- 
lejlighed til Mosquitokysten) til at foretage Excursioner deels over do 
højeste Bjerge tvers igjernem Oen og deels paa Sydsiden til Spanish 
Town og Morantbay, da jeg derved blev istand til at kunne bestemme 
Grændserne for Regionerne og Gebeterne i den Deel af Ven, som 
frembyder størst Interesse for Botanikeren. Foruden de ældre Skrif- 
ler af Hans Sloane, Patrick Browne og Olaf Swariz have vi fra den 


64 


senere Tid vigtige botaniske Bidrag af Maciadyan og Purdi.  Gosse 
og Hill have meddeelt mange nåiaglige Iagttagelser over Dyrverdenen 
paa Jamaica, som ofte ere benyttede i det Fålgende. 


Kystgebetet. 


En eiendommelig Kystvegetation forekommer kun paa 
det Lavland, som indtager en stor Deel af Sydsiden. 
Begynde vi her vor Vandring ved den østlige Ende af Øen, 
komme vi først til en stor Skov af Cocospalmer , som 
omfatter hele Kysten ved Holland Bay ved Enden af Plan- 
tain Garden River. De tynde, ranke Stammer hæve sig 
lodret iveiret til en Højde af 50--60 Fod, inddeelte fra 
Øverst til Nederst i regelmæssige Tverafdelinger ved Årrene 
af de affaldne Blade; Kronen bestaaer af store finnede 
Blade, som alle udgaae fra et Punkt; ingen Plante 
smykker den nøgne Jordbund, og Stilbeden afbrydes kun 
ved den eensformige Raslen af de stive Blade, som sættes 
i Bevægelse af Vinden. Hertil kommer den store Eens- 
formighed i Væxten, som udmærker alle træagtige Tretals- 
planter: alle Stammer have samme Tykkelse hos «de yngste 
og ældste Træer, ved Roden og ved Toppen; Kronen 
har samme Omfang hos det Træ, der nylig er kommet 
frem af Jorden, som hos det, der har en Høide af 60 
Fod — og man vil let indsee, at Palmeskoven maa have 
et eiendommeligt monotont Præg. Men Cocospalmen be- 
tragtes altid med Taknemmelighed og Kjærlighed; thi det 
er en af de nøisomste og nyttigste Planter paa alle tro- 
piske Øer, som i den magreste Jordbund, der forsmaaes 
af andre Planter, finder Næring nok til hele Aaret igjen- 
nem at fylde sine store Frugter med en velsmagende 
Kjerne og en kølende Vædske. i 

Cocosskovens Skygge afløses af den nøgne flade Kyst, 
hvor de i regelmæssige Mellemrum frem og tilbage rullende 


65 


Bølger efterlade Sandet opfyldt med utallige smaa afblegede 
Conchylier, Goraller og Svampe. Gangen er besværlig i den 
dybe løse Sand, som ophedes af de brændende Solstraaler, og 
Øiet hlændes af det tilbagekastede skinnende hvide Lys; men 
den: stadige Søbrise gjør Heden mindre trykkende, og 
Blikket vederqvæges paa den ene Side ved den mørke 
blaa Havflade, paa den anden ved de skovklædte Bjerge, 
hvis Toppe altid ere indhyllede i Skyer. Paa nogle Steder 
udsenderStrandsnerlen(Convolvulus maritimus) sine lange 
Kanker i alle Retninger og pryder Bunden med talrige store 
røde og violette Blomster, og noget fjernere fra Kysten 
findes et lavt Skovbælte, som især bestaaer af Sødruen 
(Coccoloba uvifera) med runde læderagtige Blade og Klaser 
af røde eller blaa syrlige Bær, Jamaica Cinnamon 
(Canella alba) med smaa lysegrønne glindsende Blade og 
rosenrøde Blomster, Mancinillen”) (Hippomane Manci- 
nilla), Jumpie-chereese (Malpighia urens), der påa Un- 
dersiden af Bladene er tæt besat med stive stikkende Haar, 
Nickar (Guilandina bonduc) med store steenhaarde ovale 
og glatte Frø. Denne sidste danner et uigjennemtrænge- 
ligt Krat, da ikke blot Grenene, men ogsåa Bladribberne 
og den store læderagtige Bælle ere tæt besatte med 
meget spidse krogformede Torne. I fugtige Fordybninger 
sees den smukke Strandlilie (Pancratium) i tætte Masser, 

Efterhaanden som vi nærme os til Lagunen, bliver 
Bunden mere sumpig og saltholdig; Buske og Træer for- 
svinde og urteagtige Planter med kjødede saftige Blade 
(Cakile, Gomphrena, Atriplex) træde i deres Sted; Batis 
maritima, hvis agurklignende Frugtstand anvendes. til 
Pickles, danner tætte Masser i alle Saltsumpene og meddeler 


+) See dette Tidsskr. 3die B. p. 296. 


66 


dem en livlig grøn Farve.  Vipstjerter (Motacilla nove- 
boracencis) trippe hurtig omkring småa Vandpytter, be- 
standig vippende med Halen, opsamlende smaa Vandin- 
secter — ganske paa Sneppernes Viis. Utallige røde, 
violette eller næsten sorte Landkrabber”) trække sig bag- 
lends tilbage med Klosaxen løftet iveiret ligesom til For- 
svar og forsvinde gjennem Huller, som føre ned til deres 
underjordiske "Gange, der her overalt underminere Jorden. 


Srarraerere 


Rodtræ. 


Omkring Lagunen danner Rodtræet (Mangrove, Rhizo- 
phora Mangle) — den mest charakteristiske af alle tro- 


") De foretage Vandringer til Havet i Marts og April for at lægge 
deres Æg. I Juli og August udfore de Gangene med Græs, 
lukke dem til og forblive der under Hudskiftningen. De komme 
især frem om Natten for at opsøge Frugter og anden Planteføde 


og fanges da ofte i Mængde af Negrene og bringes til Torvs i Byerne. 


67 


piske Kystplanter — et lysegrønt Skovbælte af et høist eien- 
dømmeligt Udseende. Rodtræets Stamme er nemlig ligesom 
løftet iveiret ved talrige, 4—8 Fod lange, tynde, bue- 
bøjede Luftrødder, fra hvilke der atter under en ret Vin- 
kel udgaae lignende mindre Rødder, saa at hele den underste 
Deel af Skoven bestaaer af et uigjennemtrængeligt Væv af 
Luftrødder. Desuden skyder der ogsaa endnu længere Luft- 
rødder næsten lodret ned fra Grenene, og fra Smaagre- 
nene hænge utallige næsten fodlange køiledannede Le- 
gemer; det er Luft-Rodspirer, som udsendes af Kim- 
planterne. Her viser sig nemlig det fra alle andre Planter 
afvigende Forhold, at Kimplanten allerede begynder at 

Fis. 4. spire, endnu medens Frugterne hænge paa Gre- 
nene. Tendentsen til Roddannelse er her saa 
stor, at Kodspiren ikke saaledes som i Almin- 
delighed først skyder frem, efterat Frøet har 
ligget i nogen Tid i Jorden, men stråx spræn- 
ger Frøskallen og Frøgjemmet og danner en 
fritsvævende Luftrod, der staaer i et mærkeligt 
Misforhold til den øvrige Deel af Kimplanten, 
da den overgaaer denne flere hundrede Gange 
i Størrelse. Hos dette Træ er det ikke alene 
som hos andre Planter Birødder, der blive til 
Luftrødder, men ogsaa Hovedroden. Naar 
Frugten er moden, falder den spirende Kim- 
plante ned i Mudderet og udsender da snart det 
Væv af buebøiede Luftrødder som ovenfor er 


beskrevet. Kun faa 'Præer voxe i Selskab med 


2 Rodtræet; blandt disse ere især at mærke: Cono- 
rugt af 
Rodtræet. carpus erecta og racemosa (White mangrove), 


a. Bæger. H $ 2 . 
b. Frogjem- der i Væxt have Lighed med vor El, Avicen- 


me. c. Luft- & ø rar c Ps joe i "4 
j i raa læderagtige Blade o 
Rdl piké: niå tomentosa med graa lå agtig i: g 


5" 


68 


vidtforgreuede Rødder, hvorfra aspargeslignende Skud stige 
iveiret, og Anona alustris (Alligator Apple), tæt behængt 
med store gule Frugter, en velkommen Føde for Krabber, 
Svin og — såa siges — ogsaa for Crocodilen. Rodtræet 
bidrager paa mange Steder meget til at forøge Landet, 
især ved sumpige Flodmundinger, idet alle de organiske 
og uorganiske Bestanddele, som Floderne ellers føre ud 
i Havet, samle sig mellem Luftrøddernes vidtudbredte 
Væv. Derfor seer man ogsaa her bestandigen stinkende 
Luftartér i Bobler stige op fra Bunden, hvorved Atmos- 
phæren fyldes med giftige Miasmer , saa at Rodtræsko- 
vene henhøre til de usundeste Egne i Tropelandene. De 
skyes derfor af Menneskene, og en trist Stilhed hersker 
over disse Kystegne. De høie klagende Toner, som ud- 
sendes af Turtelduen (Turtur leucopterus) i den stille Morgen- 
stund eller om Aftenen, naar Søbrisen gradviis luller sig 
selv til Hvile, staae i en forunderlig Samklang med 
den omgivende Natur og forøge end mere den melan- 
cholske Stemning. Den hæslige Crocodil (Crocodilus acu- 
tus), der paa Jamaica i Almindelighed — men urigtig — 
benævnes Alligator, har her sit egentlige Hjem. Om Dagen 
opholder den sig som oftest i Vandet, hvor man kan 
see den ligge hele Timer ubevægelig, blot med Næsebo- 
rene op over Vandet, eller den glider langsomt hen langs 
med Overfladen og antages da let i Frastand for en drivende 
Træstamme. Hunnen nedgraver sine Æg i Sandet, hvor 
de udruges ved Solvarmen; den besøger da ofte dette 
Sted, og naar det nærmer sig den Tid, da Ungerne skulle 
komme frem, kan man her høre den udstøde uhyggelige 
Toner, ikke ulig den klagende Hunds Tuden, hvormed 
den ligesom søger at fremskynde sine Unger til at krybe 
ud af Skallen. Den leder dem derpaa til Vandet, mader 


69 


dem og beskytter dem mod Hannen, som med Graadighed 
opæder de ubevogtede Unger.  Crocodilen er om Dagen 
kun farlig for Menneskene, naar disse falde i Vandet; 
men om Natten er det voveligt at nærme sig de Laguner 
eller Floder, hvor den har sit Tilhold. Nogle Aar førend 
mit Ophold paa Jamaica blev en Negerpige, som om 
Aftenen vaskede ved Bredden af-Black River, grebet af 
en Crocodil. Hendes Lig blev fundet Dagen efter i en 
betydelig Afstand, hvor det af Crocodilen var opbevaret 
for at gaae i Forraadnelse, uden hvilken ingen Føde til- 
fredsstiller dens Gane. Slige Hændelser indtræffe dog nu 
kun sjeldent påa Jamaica, hvor disse farlige Dyr for en 
stor Deel ere udryddede. 

Lagunerne have en heelt ejendommelig Fauna af Bløddyr, 
Krebsdyr, Orme og andre Havdyr, saadanne Former nemlig, 
som ynde et roligt og mindre saltholdigt Vand. Naturfor- 
skeren glemmer her de pestagtige Uddunstninger og de bræn- 
dende Søolstraaler, naar Baaden glider hen langs med Udkanten 
af Rodtræskoven, hvor der frembyder sig det mærkelige Syn 
af en heel undersøisk Skov tæt besat med Havdyr; hvor 
den øverste Deel af Rodtræet med sine lysegrønne læder- 
agtige Blade, gule Blomster og nedhængende Frugter 
staaer i en forunderlig Modsætning til den nederste Deel 
med en broget Vrimmel af Svampe (blaa, grønne, røde,) 
blomsterlignende Actinier, Rørorme, Østers o. m.a. Disse 
sidstnævnte — en lille Art (Ostrea parasitica), med meget 
flade Skaller, — sidde mange hundrede tæt sammen- 
pakkede i store Masser paa Enden af de i Vandet nedhæn- 
gende Luftrødder, og da Lagunerne staae i Forbindelse 
med Havet, svæve de frit i Luften under Ebbetiden 
(»Østers, som voxe paa Træer«). Man seer her den 
smukke violette Fladkrabbe (Goniopsis ruricola), der skinner 


70 


med de prægtigste Farver i Sollyset, i Tusindviis kravle 
om mellem Rødderne, bestandig førende sine to Klosaxe 
let hen over Mudderet og hvert Øieblik bringende et lille 
Stykke Føde til Munden. De høibenede Vadefugle finde 
rigelig Næring i Lagunens Mudder.  Stilheden afbrydes 
af et gjennemtrængende »Qvak«, som udsendes af den 
frygtsomme Krabbefanger (Nycticorax americanus), der 
allerede i stor Afstand mærker den sig nærmende Baad og 
løfter sine store Vinger for at forlade sit skjulte Hvilested 
mellem Rodtræets Grene. Mangrove-Hønen (Rallus 
longirostris) løber omkring mellem Røddernes Væv med 
den korte Hale rettet iveiret, idet den opsamler smaa 
Krebsdyr, dens Yndlingsføde. Smaa Flokke af Bekka- 
siner (Gallinago Wilsoni) trippe let hen over den bløde 
Bund og ere saa fordybede i at undersøge dennes Indhold 
med deres lange følsomme Næb, at de først flygte, naar 
man er midt imellem dem. Ceryle Alcyon (»Belted King- 
fisher«) sidder paa en fremspringende Green, taalmodig 
ventende til en lille Fisk nærmer sig, hvorpaa den styrter 
sig lodret ned i Vandet og vender strax tilbage til Grenen 
med sit Bytte i det kraftige spidse Næb. Den smukke 
lille Parula americana hopper muntert omkring mellem 
Grenene, opsnappende Insekter, og udbreder i Vintermaane- 
derne — om Sommeren gaaer den til Nordamerika — 
lidt mere Liv over de øde Mangroveskove. De spinkle 
Styltegængere (Himantopus nigricollis) med sorte Vinger 
og overordentlig lange røde Been, den grønne Heire 
(Herodias virescens), sjeldnere den røde Ibis, høre ogsaa 
til Lagunens vingede Gjæster. | 
Veien langs med Kysten imod Vest til Morant Bay 
fører øver flere smaa Aaer, som ved deres Munding have 
afsat paa begge Sider et bredt Bælte af Leer og Sand; 


mdr 


der er ubedækket i Ebbetiden. Man seer da utallige 
smaa Krabber (Gelasimus vocans), blandt hvilke nogle 
(Hannerne) holde deres umaadelig store Klosax iveiret 
ligesom til Forsvar, i travl Virksomhed; men saasnart 
man nærmer sig, forsvinder pludselig den hele Skare i 
smaa Huller, som føre ned til dybe underjordiske Gange. 
Den vestlige Deel af det fremspringende Land, som 
begrændser Oid Harbour mod Øst, indtages af et stort 
Salt-Morads, som er gjennemskaaret af utallige Kanaler, 
der krydse hinanden under rette Vinkler, saa regelmæssigt 
som om de vare dannede ved Konst. Brændingen, som 
føres op igjennem dem ved Søbrisen, og den hyppige 
Fart af Baade forhindrer Rodtræet fra at udbrede sine 
Rødder her, og Jægeren kan altid gjøre Regning paa 
at træffe store Flokke af Ænder (Cyanopterus inornatus), 
som ofte bringes til Torvs i: Spanish Town. 

Saaledes vexler hele den flade Deel af Sydkysten; i 
de moradsige Egne omkring Laguner og ved Flodmun- 
dinger ere Rodtræerne fremherskende;. påa Enge, som 
tildeels overskylles af Havet, og omkring de saakaldte 
Saltponds voxe Salturter, og paa den mere høit- 
liggende, tørre, sandede Kyst finde vi Lunde af Cocos- 
palmer eller et lavt Skovbælte, Coccolober og andre Kyst- 
træer. Men paa nogle Steder er Lavlandet afbrudt af 
Partier af bjergigt Land, som strække sig lige ud til 
Havet; paa saadanne Steder har Vegetationen samme Cha- 
rakteer, som vi skulle lære at kjende i det Indre af Lan- 
det. Det er her forbunden med Vanskelighed og Fare at 
trænge frem langs med de steile Skrænter; Foden glider 
paa de slibrige Klippeblokke og Bølgerne sprøite høit 
iveiret; men vor Vandring lønnes med et rigt Udbytte af 
mærkelige Dyrformer, om vi ogsaa vende tilbage med 


al 
bø 


vaade Klæder. En forunderlig Krabbe (Grapsus tenuicru- 
status) med en meget flad Krop, ovenpaa graalig med sorte 
Zikzaklinier, og meget flade Fødder mere flyver end løber 
hen over Klipperne, skydende fra Høire til Venstre, med 
samme Lethed over den lodrette Flade — ja endog med 
Ryggen ned ad — som over den vandrette. I smaa Bas- 
sins, som vedblive at være fyldte med Vand, naar Havet 
viger tilbage i Ebbetiden, udfolder sig under det klare 
gjennemsigtige Vand et rigt dyrisk Liv for vort Blik, som 
vi ikke kunne blive trætte af at betragte. Brogede ÅActi- 
nier, der, naar deres Fangearme ere udfoldede, ligne de 
smukkeste Blomster, men ved den ringeste Berøring trække 
sig sammen til en uformelig slimet Masse, ståae tæt ved 
Siden af hverandre blandede med Holothurier og Rørorme; 
store grønlige dorske Aplysier slæbe sig langsomt frem 
og Ophiurer bevæge deres lange tynde skællede Arme 
slangeformigt mellem grønne Coralliner; store sorte Chi- 
toner (Chilton piceus) trykke sig saa fast ned i småa For- 
dybninger, at man ikke kan rykke dem løs uden at en 
Deel af Foden bliver tilbage paa Klippen. Utallige Litto- 
riner (L. muricata) og den store Turbo Pica sidde høit oppe 
paa Klipperne og synes at tilbringe den meste Tid over 
Vandet. 

Disse Strandskrænter ere ofte foroven ligesom over- 
strøgne med en hvid kalkagtig Masse, og paa Toppen, 
hvor anselige Figentræer udbrede deres Grene tilligemed 
Bursera, Bombax og Plumeria, dækker den Jorden i større 
Mængde, blandet med Fuglefjeder og Been, og udsender 
en ubehagelig Lugt af Fisk. Her har en talrig Skare Sø- 
fugle: Pelekaner, Fregatfugle og Suler, deres Hvileplads, 
her tilbringe de Natten paa Grenene af de højeste Træer. 
Ved Daggry flyve Pelekanerne (Pelecanus fuscus)i smaa Floøkke 


73 


påa et Dusin Stykker ud påa Havet, hvor man snart seer 
dem sidde gyngende paa Bølgerne — ligesom en Flaade 
i Miniatur — snart svævende i Cirkler mellem hverandre. 
Pludselig kaster en sig med halvt sammentrukne Vinger 
ned mod Overfladen, forsvinder et Øieblik under Bølgerne 
og vender strax tilbage med en Fisk, som snart glider 
ned i den store Pose. Smaa Silde- og Anchovis-Årter 
(Engraulis Brownii, Clupea lamprotaenia), som ofte sees 
i saa tætte Masser, at de ligesom mørke Skyer bevæge 
sig henover den lyse Sandbund, er det som især maa 
holde for ved Pelekanens Maaltid. Medens denne efter- 
stræber de smaa Fisk, bliver den selv igjen jaget af 
de større; thi ikke sjeldent sees en Hai med den trekan- 
tede Rygfinne over Vandet bringe en Flok Pelekaner til 
ilsom Flugt. Henimod Kl. 8 vende Pelekanerne tilbage til 
Træerne og udhvile til henimod Kl. 11. Om Aftenen 
vende de atter tilbage fra deres Fiskerier i en lang Række 
med den lange Hals bøiet tilbage, saa at det seer ud 
som om Næbet gik ud fra Brystet, og det er da mærke- 
ligt at see, hvorledes den hele Linie i Bevægelsen af deres 
Vinger mnøiagtig retter sig efter Anføreren; neppe har 
denne forandret de hurtige Vingeslag til em svævende 
Bevægelse, førend de alle gjør det samme. De graa- 
brune Boobies (Sula fusca), som især opholde sig i talløse 
Flokke paa de smaa nøgne Klippeholme (Kays), sees ogsaa, 
men mindre stadigt, paa ovennævnte Træer, hvor de sidde 
i smaa Grupper saa tæt op til hverandre, at den ene ikke 
kan røre sig uden at ålle komme i Bevægelse. Derimod 
sees de sorte Fregatfugle (Tachypetes Aquilus) i Mængde 
næsten til alle Tider paa Dagen, snart hvilende i Toppen 
af de højeste Træer, snart svævende 5—6 sammen i en 
umaadelig Høide, let kjendelige ved deres overordentlig 


74 


lange spidse Vinger, hvis Underarm danner en Vinkel med 
Haanden, og lange spidse kløftede Hale, som snart aabner, 
snart lukker sig ligesom en Sax. Deres mørke Farve 
træder i skarp Modsætning til den blaa Himmel, og man 
kan ikké noksom beundre deres lette og kraftige Bevæ- 
gelser, nåar de efter faa Vingeslag i store Buer hæve 
sig til en saadan Høide, at de forsvinde som smaa 
sorte Punkter. — Den lille Hulesvale (Hirundo poeciloma) 
flyver langs med Strandskrænterne og forsvinder i de Huler, 
som ere hyppige i Kalkstenen, hvor den har sin Rede. 

Den Blanding af Ro og Liv, af Hvile og fornyet Virk- 
somhed, som overalt gjør Opholdet i Kystegne, paa Grænd- 
sen af Land og det stedse vexlende Hav, såa tiltrækkende, 
er endnu langt skarpere udtalt paa Jamaica og de fleste 
tropiske Øer, hvor alle de atmosphæriske Forandringer 
indtræde med saa megen Regelmæssighed. Denne Vexel i 
Landskabets Charakteer paa Jamaicas Kyster er anskueligt 
gjengivet i nogle Linier af Richard Hill, den mangeaarige 
kyndige lIagttager af Naturen (især det dyriske Liv) paa 
denne Ø. »Det er i Marts, da mange Træer have mistet 
deres Blade, og Græsset og alle urteagtige Planter ere 
visne. Et svagt Dagskjær viser sig i Østen bag de høie 
Bjerge og disses mørke blaalige Masse træder skarpt frem 
og danner en smuk Modsætning til den klare lyserøde 
Himmelhvælving. Ved Kysten trække Fiskerne i Stilhed 
deres Garn, der paa den med Kork behængte Line er 
spændt tvers over Bugten og nu, strygende over den flade 
Bund, fra begge Sider bringes ind imod Midten. Travle 
Mænd og Qvinder ere i Begreb med at hale Canoerne-fra 
Land og lade dem med Frugter og Grønsåger, som skulle 
sælges paa Torvet i Byen; andre heise allerede Seil, og 
de plumpe Canoer glide som Træklodse. sagte hen over 


ml 
(ur | 


den speilklare Vandflade. Sagte balsamiske Luftninge, den 
hendøende natlige Landvind, bringe Kølighed fra Bjergene. 
En behagelig sørgmodig Tone høres fra Krattet; det er 
Skovduens Morgenhilsen, der gjentages og besvares fra 
alle Sider, medens Crotophagerne forsamle sig flokkeviis 
mellem Sivene. En anden Lyd høres over vort Hoved 
som af Pilen, der farer gjennem Luften. Det er en Flok 
Vildænder,… som flyve over til Lagunen påa den anden 
Side af Bugten. " Atter en anden Lyd, næsten som bob- 
lende Vand. Det er en Flok glindsende »Tinklings « (Quis- 
calus crassirostris), som forlade deres Reder for at op- 
søge Føde i Moradset. De høie skovklædte Bjergtoppe 
beskinnes mu af Solens fulde Blus og træde frem som 
Øer i et Hav af Skyer, der kaste en mørk Skygge ned 
over Bjergskraaningen. Nu har Søbrisen indfundet sig; 
den kommer som ingen anden Vind og føles som ingen 
anden Vind. Først sees to eller tre smaa Pust, som frem- 
bringe mørkere Pletter paa den glindsende speilklaåre Vand- 
flade. De voxe hurtig, og smaa Krusninger indtage snart 
en stor Flade og nærme sig Kysten meer og meer. To 
Minutter efter pladsker en Linie af smaa Bølger mod 
Strandbredden. Stadig voxende indtil Middag vedbliver 
Søbrisen nu at udbrede sin velgjørende Kølighed over den 
brændende hede tropiske Kystegn.»  Søbrisen aftager grad- 
viis fra Middag til Kl. 4; Solen nedsender nu uhindret 
sine brændende Straaler; Stilhed hersker overalt. Det er 
som om Naturen hvilede i disse hedeste Timer; Træernes 
Blade hænge ubevægede ; Fugle”) sidde dorske med udslagne 
Vinger og opspilet Næb og føle ligesom Menneskene Trang 
til »Siesta«. Fra Kl. 4 begynder den forfriskends Søbrise 


”) Fornemmelig Cathartes aura og Crotophaga ani. 


76 


igjen at vække til fornyet Virksomhed indtil Kl. 8, da 
den afløses af Landvinden.  Derpaa følger den herlige 
tropiske Nat med sin uendelig dybe blaa Himmelhvælving, 
hvor Øiet ikke kan finde Grændse, og hvor Sydkorset og 
Himlens andre Lys straale og tindre. Duggen har her 
en forhøjet Friskhed ved Modsætningen til den brændende 
Dag, og Maanen kaster en Strøm af sølvglindsende Lys 
over Hav og Land, som er ukjendt i Norden. Saaledes 
er den regelmæssige Vexel i den tørre Aarstid; men ogsaa 
i Regntiden hersker samme Regelmæssighed. Om Mor- 
genen og Formiddagen er Himmelen reen og skyfri; hen- 
imod Middag sees smaa Skyer i Nord, som gradviis voxe 
og blive mørkere, og Torden høres i det Fjerne. Endnu 
er en stor Deel af Himmelen blåa, men snart indhylles 
Bjergtoppene i mørke tykke Skyer, som hurtig føres ned 
over Sletten. Nu hører man i Frastand Regnen falde paa 
Træerne, såa tungt at det næsten lyder som Skud. Strax 
kommer den over os, ikke i Draaber, men i hele Strømme 
under frygtelige Tordenbrag, medens Lyneue glimte til alle 
Sider. Efter en eller to Timers Forløb er Himlen ligesåa 
klar som den var om Morgenen; Aftenen er nu kølig og 
Luften opfyldt med Blomsterduft. Om Natten sees regel- 
mæssigt i denne Aarstid stærke Lynglimt i den vestlige 
Horizont. Man seer her en mørk Sky, som hver 2den 
eller 3die Sekund forvandles til en lysende Masse; eller 
Lynene komme frem bagved, og den mørke Sky viser sig 
i hele sit Omrids paa en lys Grund. 


Acaciernes og Cacteernes .Gebet. 


Under dette Navn indbefatte vi Alluvialsletten (Plain of 
Ligunea), som med enkelte Afbrydelser strækker sig 
langs med Sydkysten fra Kingston mod Vest til Black 


1 
<1 


River, og hvor ovennævnte Planteformer især ere frem- 
herskende. Ved at gaae paa Jernbanen fra Kingston, 
hvor man efter Behag kan standse paa de forskjellige Sta- 
tioner, har man en beqvem Leilighed til at lære dette 
Gebet at kjende. &Acacier, lave stærkt forgrenede Træer, 
høie stive støtteformede Cereer, alle tæt besatte fra Øverst 
til Nederst med spidse Torne, tilligemed forskjellige for- 
krøblede Træformer give hele denne Deel af Landet et 
meget eensformigt, tørt og ufrugtbart Anstrøg; kun meget 
smaa Partier ere indtagne til Dyrkning og omgivne med 
stive Hegn, som bestaae af Bromelia Pingvin, der plantes 
paåa en 3—4' høi Jordvold, udenom - hvilken der atter 
kommer en Række af Cereus (peruvianus og repandus) i 
Forbindelse med Agave Keratto. Acacia tortuosa (Popa- 
nax), der udsveder en Gummi meget lig Gummi arabicum, 
Prosopis juliflora (Cashaw) med et meget haardt og 
seit Ved, Guajacum officinale”) med himmelblåa 
Blomster, som danne en smuk Modsætning. til de mørke- 
grønne glindsende Blade (Vedet bekjendt i Handlen under 
Navn af Pokkenholt) afløses paa nogle Steder af Campe- 
chetræet (Haematoxylon campechianum), der i Væxt har 
en paafaldende Lighed med Hvidtornen og paa Jamaica ofte 
benyttes til Hegn. Disse Træers Grene ere ofte tæt besatte med 
Tillandsier og smaa Orchideer (Limodorum filiforme, Onci- 
dium pumilum, Janthe pallida) og omslyngede af Convolv- 
ler (Evolvulus nummularius) eller den saakaldte vilde 
Lakrits (Abrus precatorius), hvis røde sortplettede Frø 
glindse som Perler i det tæt sammenhobede halvaabne 


+) Den er især hyppig paa den tørre Slette øst for Black River (Pedro 
Plain), hvor den fattige Befolkning indsamler en Harpix, som den 
udsveder i smaa Draaber (Resina Guajaci.) 


78 


Bæller. Den nyttige »Bastard Cedar« (Gvazuma ulmi- 
folia), »Mangoen« (Mangifera indica), hvis Stamme strax 
deler sig i 3—4 tykke Grene, og hvis store tætte Krone 
er overfyldt med Blomster og rødgule Frugter og »Jamaica 
Ebony« (vestindisk Ibenholz, Brya Ebenus), et lille 14—15' 
højt Træ med en tynd Stamme og oversaaet med gule 
Blomster, frembringe hist og her lidt mere Liv og Afvex- 
ling. Dette gjelder endnu mere om de anselige Acacie- 
former: Inga Samman med en lang fladtrykt brun Bælle, 
bvori Frøene ere omgivne af en sukkerholdig blød Masse 
og Inga cyclocarpa med en forunderlig Bælle i Form af 
et Øre, der begge have en stor smuk skyggefuld Krone 
af lysegrønne finnede Blade, og som tilligemed Morus 
tinctoria (Fustic) og den smukke Caesalpinia bijuga, allerede 
i Frastand kjendelig ved sine mørke Blade og smukke 
gule Blomster, især ere hyppige i Omegnen af Spanish 
Town. 

I den lange regnløse Tid, som her undertiden ind- 
befatter den største Deel af Aaret, indtørrer Leerjorden til 
en steenhaard Masse, alle urteagtige Planter visne. de 
fleste Træer staae ligesaa bladløse som hos os om Vinteren, 
og Solen mnedsender uhindret sine brændende Straaler. 
Køer og Stude gaae udmagrede omkring og friste Livet ved 
Frugterne af Bastardcederen, Mangoen og Inga Saåman, 
og de omkomme ofte i Mængde af Hede, Tørke og 
plagende Insekter. Dette viser de afblegede Been, som 
ligge spredte i Mængde ved Veiene, eller det mærkes af 
den Aadselstank, som forpester Luften. Ikke' sjeldent seer 
man disse Dyr ligge henstraktle paa Jorden, endnu døende 
omgivne af en Flok af den hæslig stinkende »John-Crow« 
(Cathartes aura), som allerede ere i Begreb med at udhugge 
Øinene og flænge Kjødet af Kroppen — men uden denne 


79 


nyttige Fugl vilde mange Tropegne være ubeboelige, da 
den hurtigere, end Menneskene vilde være istand der, 
til, tilintetgjør de skadelige Virkninger af talrige Aadsler. 
Neppe ere de første Regnbyger faldne i Slutningen af 
April, og den hele Plantevæxt kaldes pludselig — ligesom 
ved et Trylleri — tilbage fra sin lange Slummer til for- 
nyet Liv. Åcacierne udfolde deres fine lysegrønne Blade, 
og deres utallige smaa lysegule Blomsterhoveder opfylde 
Luften med Vellugt. Disse Skove tilfredsstille vel heller 
ikke påa denne Tid vore medbragte Forventninger om 
tropisk Yppighed, men de overgaae dem i en anden Retning: 
ved den herligste Fuglesang, som høres fra den 
tidligste Morgen til den sildigste Aften og ved 
talrige vellugtende Blomster; begge "Dele skulle 
nemlig — saa læses der ofte — savnes i Tropelandenes 
Skove. Det er en af de halv sande Sætninger, som man 
har tillagt en meget for stor Almindelighed og som er 
udtalt saa ofte, at den tilsidst er blevet til en Troes- 
artikel. Jeg havde derfor neppe sat min Fod iland paa 
Jamaica — hvilket heldigvis skete i Begyndelsen af For- 
aarsregntiden — førend jeg saae mig skuffet paae dobbelt 
Maade: af tropisk Yppighed som jeg havde ventet, var 
der Intet, af Fuglesang og Blomsterduft, som jeg ikke 
havde ventet — og som jeg efter de gængse Forestillinger 
ikke kunde have ventet — var der Overflødighed. Der 
er især en Fugl udbredt i Mængde i disse Lavlandsskove, 
som hele Aaret opliver dem med sin Sang, der ikke 
blot er ligesaa velklingende som Nattergalens, men tillige saa 
afvexlende, at den gjengiver et heelt Chor af de forskjelligste 
Fuglestemmer. Det er den transatlantiske Nattergal (Mimus 
polyglottus) — ogsaa kaldet Spottefuglen, fordi den skuffende 
efterligner andre Fugles Sang. Naar Morgensolen kaster 


80 


et rødligt Skjær over Skovtoppene, hører man først en 
enkelt fra den øverste Green af en Acacie eller Mango 
udsende en Strøm af de klareste Toner; strax svares den 
af en anden, flere falde ind, og snart gjenlyder Skoven 
af et rigttonende Chor. Om Dagen er deres Sang meget 
afvexlende, da der ikke gives en Fugl, hvis Sang den 
ikke gjentager, men i fuldere og renere Toner; om Aftenen, 
naar Fuldmaanen spreder sit hvide Lys over Sletten, og 
ligeledes ved Midnatstid hører man kun dens egen Sang, 
blide melodiøse Toner, kun lidet forskjellige fra dem, vi 
saa gjerne lytte til hos vor Nattergal. Fra Frugttræerne 
lyde Bananafuglens (Icterus leucopteryx) klare Toner som 
af en Clarionet, medens den hopper om fra Green til 
Green, hvor dens rene gule, hvide og sorte Farver skinne 
frem mellem de mørkegrønne Blade, og den bløde quiddrende 
Sang af Euphonia Jamaica. Den vevre »Tinkling» (Quiscalus 
crassirostris) tiltrækker sig vor Opmærksomhed ved sin 
Størrelse og glindsende Fjeder, hvad enten den løber 
hurtig omkring ophakkende Jorden efter Larver, vendende 
Hovedet i alle Retninger, holdende skarpt Udkig med sit 
store kloge Øie, eller den sidder i et Træ med Halen 
slaaet vifteformigt iveiret og Hovedet bøiet tilbage, idet 
den med vidtopspærret Næb udsender forunderlige høit- 
klingende Toner, der lyde omtrent som naar to tynde Metal- 
plader slaaes mod hinanden (deraf Navnet Tinkling). Duernes 
(Columba rufina) sørgmodige klagende Toner lyde med 
regelmæssige Mellemrum fra Krattet, og Svalen (Hirundo 
posiloma) skyder quiddrende i store Buer over Sletten, 
eller den udstøder stærkere mere melodiøse Toner fra 
Toppen af et Træ. Ogsaa den lille metalgrønne Golibri 
(Mellisuga humilis), der hører til de mindste af alle Fugle 
og ligesom Bierne sværmer omkring Blomsterne (især af 


81 


(Stachytarpheta), for at; suge deres” Honningsaft,. kan man 
see i den tidlige, Morgen i de højeste Grene af et Mango- 
eller Appelsintræ,, hvor den undertiden i 10 Minutter sidder 
qviddrende af. fuld. Hals med. høitopspilet Næb, …som som 
den. skulde udaande sin lille Sjæl,» 

Fiirbeen sees her overalt: i Mængde. Den smukke 
Ameiva… dorsalis. glindser med sine;,.skjønne,; Farver, 
enten krybende. langsomt frem med Bugen slæbende hen 
over Jorden eller skydende afsted .i pilsnar Fart; .den-store 
Leguan”) (Cyclura lophoma) med en. Kam -af <opstaaende 
Skjæl. nedad Ryggen. ligger: hen over;:Trægrenene. eller 
kigger «ud af et Hul isen hul. Træstamme, og den .vevre 
Zebra=Anolis (Anølis maculatus) med regelmæssige bleggule 
og mørkebrune Tverbaand og en orangefarvet .Strubepøse 
farer legende omkring med. en utrolig Lethed ;og skifter 
Farve ligesom. ,Kamæleonen… Imellem Acaciernes Grene . og 
Cactusplanternes Torne "have. Ædderkopperne:; «udspændt 
deres. fine; Væv.. De. fleste. (Gasteracantha) have en flad- 
trykt, 6kantet, meget haard, skinnende blank Bagkrop, snart 
hvid, snart rødlig, og Kanterne forlængede i; spidse Torne; 
men en Årt, ;Nephila clavipes, almindelig. udbredt 
over. hele…det tropiske. Amerika , udmærker. sig ved sin 
Størrelse og Skjønhed:  Forkroppen er skinnende sort, 
bedækket med. sølvglindsende Dun, … Bagkroppen . grønlig 
brun med hvide runde Pletter, omgivne af en sort Rand, 
og de lange Been,… som; brede sig over et Rum af 5 
Tommer, i. Gjennemsnit, ere… ved, Grunden af første og 
andet Led forsynede; med et Bundt lange, sorte Haar. En 
stor, gul, Sommerfugl:,(Callidryas, Eubule), flyver «omkring 


”) Den bliver undertiden spiist, og dens Kjod, der har Lighed med 
Hønsekjød, ansees af Nogle for en Delicalesse, 
6 


82 


Opuntiernes svovlgule Blomster, og man frapperes ved 
den fuldkomne- Overensstemmelse mellem Blomstens og 
Insektets Farve. Påa meget tørre Steder, hvor Bunden 
bestaaer af løst Sand, seer man undertiden talrige, smaa, 
tragtformige Fordybninger. I Bunden af disse ligger Larven 
af Myreløven (Myrmeleon Leachii) skjult; kun to store, 
udspilede, syldannede Kindbaåkker rage frem. Saasnart en 
Myre eller et andet lille Insekt er kommet indenfor Tragten, 
vil det forgjæves søge at undslippe; thi det rammes af 
en' Sandstraale, som den behændige Myreløve udsender 
med saa megen Sikkerhed, at den ufeilbarlig vil rive det 
undvigende Insekt ned med sig til Bunden af Tragten, 
hvor det gribes og udsuges af denne forunderlige Larves 
spidse, hule Kindbakker. 

Fra den nordligste Deel af Kingston-Bugten, øst for 
Rio Cobri, strækker sig omtrent midt imellem Spanish 
Town og Kingston et stort Morads tversover Alluvialsletten 
i nordvestlig Retning. Det deles ved Jernbanen — hvis Anlæg 
herigjennem har været forbundet med store Vanskeligheder 
og umaadelige Udgifter — i to Dele, af hvilke den sydligste 
(som i en ikke fjern Tid endnu var en Bugt af Havet) 
indeholder brakt Vand og forstørstedelen er overgroet med 
Rodtræer, medens den nordligste Deel snart udvider sig 
til en stor Ferskvandslagun, som strækker sig lige op til 
Foden af Liguanabjergene og her begrændses af steile 
indtil 600 Fod høie Skrænter. Jeg foretog i Forening med 
Dr. Mac Nab fra Kingston en Excursion til denne Lagun, 
fornemmelig for at lære en af de smukkeste og mærkeligste 
af alle Vandplanter (Nelumbium jamaicense) at kjende. Den 
var netop nu pludselig igjen kommen tilsyne, efterat Bota- 
nikerne i henved 100 Aar forgjæves havde søgt den i 
denne Lagun, det eneste Sted, hvorfra den var kjendt, 


83 


og hvor den først blev funden af Patrick Browne, .der opholdt 
sig i lang Tid påa Jamaica som Læge og Botaniker i den 
første Halvdeel af det 18de Aarhundrede”). Man gaaer paa 
Jernbanen til Ferry og kjører derfra til Caymanas, en stor 
Sukkerplantage, hvis lysegrønne Sukkermarker, ligesom 
en Qase i Ørkenen, dånne en skarp Modsætning til den 
omgivende tørre Slette og støde op til Lagunen. Vi over- 
raskes her ved en mærkelig Blanding af tropiske og nordiske 
Planteformer. Vor velbekjendte Dunhammer (Typha lati- 
folia) bedækker store Strækninger. som ere gjennem- 
skaarne af Kanaler, der tjene til at lede Vandet bort for at 
forhindre Oversvømmelse i Regntiden. Baaden stages ved 
Hjælp af lange Bambusstænger ikke uden Vanskelighed 
frem gjennem disse Kanaler, som ere opfyldte med Pota- 
mogetoner og Myriophyller, og Heden er her utaalelig, 
da de tætte Sivmasser forhindre al Omskiftning af Luften. 
Ved Bredderne rager den smukke Nelumbium frem imellem 
den lille, skjoldbladede Hydrocotyle (H. vulgaris), Sagittaria 
sagittifolia med hvide Blomster, Alisma cordifolia og 
den høie Cyperus giganteus med en stor, skjermformig 
Blomsterstand. Fra den horizontale Rodstok, som kun er 
bedækket med faa Tommer Vand, stige de 4—5 Fod høie 
Blad- og Blomsterstilke lodret iveiret, og man veed ikke, 
hvad man mest skal beundre, de store, lysegrønne, skjold- 
dannede Bladflader, de yndige, tulipanagtige Blomster eller 
den mærkelige, omvendtkegledannede Frugtbund, hvor 
de nødagtige Frugter titte frem af Celler, ligesom Ungerne 
påa Pipatudsens Ryg. Den lange Forsvinden af denne 
Plante har vistook havt sin Grund i en forøget Vand- 


+) Frugterne af hans mangeaarige Undersøgelser ere opbevarede i hans 
» Civil and matural history af Jamaica" 1756. 


(il 


84 


mængde i Lagunen; thi den trives kun i meget lavt, Vand 
og kom atter tilsyne, da man havde begyndt at lede Vandet 
bort... Lignende "Forhold har man ogsaa iagttaget. hos 
andre Vandplanter; det er saaledes bekjendt, at; Bodstokken 
af Littorella lacustris kan ligge skjult i mere end 10 Aar, 
naar Vandmængden forøges, og at den atter skyder nye 
Skud efter. dette lange. Tidsrum, saasnart. den: for dens 
Væxt gunstige Vandstand igjen indtræder. — Talrige Vand- 
fugle have deres Tilhold i denne Lagun. ; Foruden Ænder 
(Anas boschas og. Querpuedula carolinensis) og Snepper 
(Scolopax ;vocifera) sees den rødbrune Engsnarre .(Rallus 
concolor) løbe hen over Bladene af. den store .Aakande 
(Nymphaea ampla) og den snehvide Heire (Egretta nivea) 
vade mellem Sivene eller udhvile. sig i Grenene af Grege- 
ry'en (Bucida buceras), der ligesom Canella alba (Jamaica re 
namon) voxer i Nærheden af Søen. Paa smaa Grene, som 
flyde paa Vandet, og mellem de lysegrønne, rosetstillede Blade 
af Pistia Stratiotis ligge Sumpskildpadder (Emys decussata og 
E. rugosa) og glæde sig ved de brændende. Solstraaler, 
men passe nøie paa med langt fremstrakt Hoved og. dukke 
under, såasnart mamw nærmer sig. 

Foruden det. alluviale Lavland høre ogsaa til dette 
Gebet de. Partier af Kalkbjerge , som begrændse Sletten 
mod Syd mellem Indløbet til Havnen ved Kingston og 
Bugten ved Old. Harbour (Healthshire High Land), -øg som 
træde frem paa.den anden Side af denne i Portland Ridge 
(43). Det er den ødeste og goldeste Egn paa hele Øen. 
Klipperne rage nøgne frem eller ere kun bedækkede med 
et tyndt Jordlag, og der hengaaer undertiden 9 Maaneder 
uden en Draabe Regn. Kun Planter, som næsten udelukkende 
hente deres Næring fra Atmosphæren, kunne trives under 
saadanne Forhold ; kun Cactusplanternes nøgne, stive Former 


85 x 


møde Øiet og udbrede en trist og monoton Charakteer 
over Egnen. Dog frembyde de en ikke ringe Interesse 
for den, som første Gang seéer disse kjødede Kolosser 
hæve sig til en Højde af 20—30 Fod og danne tætte, 
skyggeløse Skove, hvor man kun vanskelig baner sig Vei 
med den skarpe Skovsabel (cutlass). Overalt træde spidse 
Torne frem for at standse vor Gang; forgjæves søger 
Foden en tornfri Plads mellem de smaa, slangeformige 
Cereer, som krybe henover Jorden mellem Opuntier med 
fladtrykte Grene og røde, pæreformede, syrlige Frugter, 
tæt besatte med fine Torne (deraf Navnet Prikly peår), og 
den kugelformede Melocactus (M. communis, Popes Head), 
i Toppen forsynet med en uldhaaret, fintornet Cylinder, 
oversaaet med smaa Blomster og røde Bær; foroven 
udstrække de store Cactustræer (Cereus paniculatus, repandus 
og peruvianus) deres tornede Arme og see os kjækt ind i 
Øinene med deres store Blomster, og vor ledsågende, 
hbarfodede Neger. udtømmer sit hele Forraad af Skjældsord 
over saa »unyttige Planter, som kun ere skabte for at plage 
Mennesket.« — De faa Græsser og andre Planter, som 
voxe her, ere visne den største Deel af Aaret; kun 
Bomuldsplanten (Gossypium barbadense) - forekommer i 
Mængde og synes at trives vel i denne mågre Bund; naar 
Kapslerne aaåbne sig, spreder Vinden Frøene til alle Sider, 
tæt indhyllede i det fine Bomuldsvæv. Foruden nogle elen- 
dige Faar, næsten uden Uld, som ikke have anden Næring 
end de kjødede Cactusstammer, er der endnu to Dyr, som, 
oprindelig. indførte, nu forekomme som vilde i denne, øde, 
næsten ubeboede Egn. Vilde Geder, som antages at 
stamme fra de canariske Øer, sees ofte her og påa den 
nærliggende lille Ø, Goat Island (men ikke noget andet 
Sted paa Jamaica). Undertiden vise de sig ligesom opstil- 


86 


lede i en Række paa Toppen af de høieste Klipper, ,og 
forsvinde pludselig paa et givet Signal af en af Troppen, 
flyvende afsted i Spring. Perlehønen (Numida meleagris), 
der, som dens Navn blandt Creolerne (Guinea- Fowl) an- 
tyder, er indført her fra Guinea og allerede for 150 
Aar siden var udbredt som vild over hele Øen, yder et 
velkomment Vildt for Jægeren. 

Dette Plantegebet afgiver et mærkeligt Exempel påa, 
hvorledes Vegetationen i en stor Landstrækning uden Menne- 
skets directe Indvirkning i kort Tid kan undergaae meget store 
Forandringer; thi det kan historisk paavises, at alle de Træer 
— med faa Undtagelser — der nu voxe som vilde og 
give Alluvialsletten dens eiendommelige Charakteer, vare 
ukjendte paa Jamaica, da Spanierne for noget over halv- 
fjerde Aarhundrede siden toge denne Ø i Besiddelse. 
Alle disse Træer ere indførte enten fra Amerikas Fastland 
— som Inga Saman”), Inga cyclocarpa , Haematoxylon 
campechianum, Acacia tortuosa, Prosopis juliflora, ligesom 
ogsaa flere af de træagtige Cactusformer — eller fra 
Indien — som Mangifera indica”) og Guilandina Bondue, 
hvortil endnu kunne føjes Tamarindus indica og Flemingia 
strobilifera.. Ogsaa andre Lande frembyde lignende Exempler 
paa, at den oprindelige Plantevæxt er bleven fortrængt af 
fremmede Planter — paa Tahiti har saaledes Guajavaen 
(Psidium Guajava) i den Gråd udbredt sig i de sidste 20 
Aar, at den truer med at qvæle al anden Vegetation ””); 


+) Om denne veed man, at den er bleven indført ved Hornqyæg, 

som blev fødret med dens nærende Bælle paa Reisen fra Sydamerika. 

=%) Dette Træ blev først indført paa Jamaica 1782, da et fransk Skib 

blev kapret paa Veien fra Indien til St. Domingo med Frugtplanter, 

£5%) Steen Bille: Beretning om Corvetten Galatheas Reise omkring 
Jorden, 3die Deel p. 233. 


87 


men dette Forhold fremtræder neppe noget andet Sted i 
en saa storartet Maalestok som paa Pampassletterne i 
Sydamerika , hvor nogle tidselagtige indførte Planter, især 
Kardonen (Cynara Cardunculus), nu bedække mange hun- 
drede Qvadratmile, medens den oprindelige  Plantevæxt 
forstørstedelen er gaaet tilgrunde. Alle saadanne Foran- 
dringer og Omskiftninger i Vegetationens Charakteer stemme 
i det Væsentlige overens med dem, som ere foregaaede 
og endnu stadigen gjentage sig i Europa — Danmark har 
saaledes ifølge Steenstrups Undersøgelser af vore Tørve- 
møser i en ikke meget fjern Tid været overvoxet med 
Fyrre- og Birketræer, medens der i 'Tydskland paa mange 
Steder nu voxe Naaleskove, hvor der tidligere har været 

Ege- og Bøgeskove, en Vexel som efter de tydske Forst- 
" mænds Vidnesbyrd endnu stadigen fortsættes og maa for- 
klares som Følge af en naturlig Vexeldrift, da de 
samme Plantearter, hvad enten det er Skovtræer eller 
Kulturplanter, naar de i lang Tid voxe paa samme Sted, 
efterhaanden berøve Jordbunden alle de Bestanddele, som 
begunstige deres Væxt, og derfor let fortrænges af andre, 
som netop her finde de Betingelser, der ere dem tjenlige. 
En saadan Vexel: bliver kun ved Menneskets Indvirkning 
fremskyndet eller modificeret, naar Skovene fældes og 
fremmede Planter "indføres; men den vilde ogsaa efter 
længere eller kortere Tid foregaae ved Naturens egen 
Foranstaltning. 


Silkebomuldstræernes Gebet. 


Vi forlade nu den flade, eensformige Slette for at lære 
et Plantegebet at kjende, hvor der vel i det Hele hersker 
samme klimatiske Forhold, men hvor Jordbunden overalt 
vexlende hæver og sænker sig i Bjerge og Dale, hvor 3 


88 


Sukkerplantagerne' med deres venlige lysegrønne Sukker- 
marker, småa Negerbyer, der ligge som begråvede i 
en Skov af yppige, tropiske Frugttræer og herlige Alleer 
af 'kneisende Palmer og duftende Oranger vexle med de 
parklignende »Pens« -eller »grazing farms«, hvor Flokke 
af Hornkvæg græsse i Skyggen af tætkronede Frugttræer, 
eller med skovklædte Bjerge og Dale, hvor kæmpestore 
Træer ére overfyldte: af Snylteplanter og Lianer. Dette 
Gebét indbefatter den sydlige Heldning indtil én Høide 
af c. 2000 Fod og en Deel af Nordsiden, nemlig fra Ora 
Cabessa til Vestenden, men gaaer her i en Høide af 
1000—1500 Fod over i Allehåandetræets Gebet. Det har 
en større Udstrækning end noget af' de andre Gebeter, 
men det meste herhenhørende Land er dyrket eller har 
tidligere været det, saa åt Vegetationen kun har vedligeholdt 
sin oprindelige Charakteer paa Toppen af Bjergene og i 
de dybe Dale, medéns der paa de Steder, hvor Dyrk- 
ningen er opgivet, vel atter er fremstaået en ny Skovvæxt, 
men som bestaaer af andre Arter ' (second-growth). 

For den; som kun” kjender den" tempererede Zones 
Vegetation og 'første Gang besøger disse 'Skove, er det 
især paafaldende at finde en mærkelig Blanding af de for- 
skjelligste Træformer, hver med sin eiendommelige Væxt, 
og mange henhørende til Plantefamilier, som vi kun ere 
vante til aft see som smaa uanseelige Urter. De colossale 
Silkebomuldstræer, Mahognitræet (Swietenia' Ma- 
hagoni) med store femrummede Kapsler, hvor de smukke 
vingede Frøe ligge saa tæt sammenpakkede og saa regel- 
mæssigt ordnede, at''de vække vor "Beundring, det nær 
beslægtedeCedertræ (Cedrela odoråta), hvis Ved i en stor 
Deel af Amerika erstatter Nordens Fyrretræ (hos os bekjendt 
under Navn af Sukkerkistetræ), voxe sammen med Ter= 


89 


pentintræet (Bursera gummiferå), der opnaåer en anselig 
Størrelse, har en glat, glindsende Stamme, tykke, nøgne 
bugtede Grene og en i tynde Lag affaldende Bark" lige- 
som Birken (hvorfor det ogsaa kaldes Tropic-Birch), Sæbe- 
træet (Sapindus saponaria), hvis kugelrunde Frugter have 
et brunt gjennemsigtigt Ydre- og Mellemlag, som danner et 
fortrinligt Surrogat for Sæbe, Bastardcederen (Guazuma 
ulmifolia), Eaurus leucoxylan (Sweetwood) med glatte 
glindsende Blade, Xanthoxylon clava-Herculis, hvis 
Stamme er besat med Bundter af umaadelige Torne, den 
vilde Tamarinde (Acacia arborea) med en tæt Krone af 
fine finnede Blade, Piscidia Erythrina”) (Dogwood), 
hvis Bælle er forsynet med 4 store korsstillede Vinger, og 
Andira inermis (Cabbage Bark) med talrige, rosenrøde 
Blomster og en steenfrugtagtig Bælle, begge ansete Gavn- 
træer; herimellem skyder den stive, mælkrige Pansipan 
(Plumeria alba og rubra) sine nøgne Grene iveiret, der i 
Enden bære store hvide eller røde Blomster, tilligemed 
Citharexylon caudatum (Fidile-wood), Kniplings- 
træet (Lagetta lentearia)"") Bignonia leucoxylon 
(White-cedar eller Yoke-wood), Pisonia aculeata (Cock- 
spur) med lange nedhængende Grene, den tornede Ebby- 
palme (Acrocomia horrida), Tækkepalmen (Thrinax 
parviflora)””"),. den "høje Muccapalme (Acrocomia. fusi- 


”) Basten af dette Træ anvendes til Fiskefangst. Naar den har 
ligget nogen Tid i Vandet, udøver den en bedøvende Virkning 
paåa Fisk, som komme i Nærheden, saa at disse let kunne tages 
med Hænderne. 

+) Barken af, dette Træ er let at sondre i" méger fine Lag, som 
danne et zirligt Netværk, der af Negrene bleges og benyttes til 
Kniplinger. 

7%%) Den har vifteformede Blade ligesom Dværgpalmen og er den al- 
mindeligste af alle "Palmer paa denne 0, hvor den endog paa 


90 


formis) o. m.a, Der er især et af disse Træer, som over- 
alt i dette Gebet tiltrækker sig vor Opmærksomhed. ved 
sin Størrelse og ejendommelige Form, - Det er Silke- 
bomuldstræet (Eriodendron anfractuosum). Det unge Træ 
har en paa Midten opsvulmet Stamme med en glat grøn 
Bark, der ligesom Grenene er tæt besat med umaadelig 
store kegleformede Barktorne; men snart antager det en 
ganske anden Form. Den colossale Stamme, som først 


a. ungt, b. udvoxet 


Silkebomuldstræ. 


udsender Grene i en Høide af 50—80 Fod, er ikke mere 
udvidet paa Midten og har mistet sine Torne forneden, 
men udsender her til alle Sider 12—15 Fod høie flade 
(6—8 Tommer tykke) Forlængelser, der forneden have en 
Brede af 5—6 Fod, saa at det seer ud som om den 
hvilede paa Støtter, der straaleformigt sprede sig ud til 


nogie Steder (ved Crabpond Morass, Morant Point, sydfor Moore 
Town) udelukkende danner sammenhængende Skove. 


91 


alle Sider og indtage et Rum af 100—150 Fod i Om- 
kreds.… Kronen. er ikke mindre colossal end Stammen. 
Hovedgrenene, der ere ligesåa tykke som vore anseligste 
Skovtræer, gaae i forskjellig Højde, 3—4 i samme Plan, 
horizontalt ud til alle Sider og ere som oftest snoede og 
uregelmæssigt bugtede. Bladene ere 7-koblede og falde. 
af i den tørre Aarstid, men i denne Tid er Kronen tæt 
besat med rosenrøde Blomster og store, ovale Kapsler. 
Frøene ligge indhyllede i bløde, glindsende Uldhaar, der 
ere for skjøre til at kunne benyttes til Vævning, men 
anvendes til Udstopning og leverer Colibrie og andre 
smaa Fugle et. velkomment Materiale til deres Reder. 
Dette Træ, hvis Stamme over de støtteformede Forlæn- 
gelser kan have et Omfang af 40 Fod, og som har en 
Høide af 150 Fod, afgiver et af de væsentligste Træk i 
det tropiske Landskab paa Jamaica. Fremragende Exem- 
plarer i Nærheden af Kysten benyttes ofte af de Søfarende 
som Landemærke, og fra Kingston har jeg seet. Stammen 
af et udgaaet Træ paa en fjerntliggende Bjergskråaning 
rage frem som et Taarn. ”) 


”) Silkebomuldstræet har ikke alene en meget eiendommelig Form, 
+. men frembyder ogsaa flere mærkelige Forhold i sin Væxt, hvori 
det synes at afvige fra Træerne i Almindelighed. Stammen voxer 
ikke blot i Toppen, som hos andre dicotyledone Træer, men ogsaa 
den nedre Deel vedbliver at forlænge sig, saa at et Navn, som 
skjæres i Stammen, efter nogle Aars Forløb vil være løftet flere 
Fod iveiret, og ligeledes ville de oprindelige Hoyedgrene under 
Træets Væxt fjernes mere og mere fra Jorden. Kun i Begyndel=- 
sen «afsættes concentriske Lag af ligelig Tykkelse over hele Stam- 
men, men senere synes den nedstigende lagdannende Saft ligesom 
at være fordeelt i Strømme, der udgaae fra Hovedgrenene, og 
herved foregaaer en meget uregelmæssig Afsætning af nye Lag, 
som viser sig i de til alle Sider fremspringende flade støtteformige 
Forlængelser, der ere omtalte i det Foregaaende. Med denne 
Uregelmæssighed i Saftbevægelsen synes et andet mærkeligt For- 


92 


)gsåa i en anden Henseende ere disse Skove væ- 
sentlig forskjellige fra vore, idet Mosser og Lichener her 
erstattes ved en Skare af fuldkomnere Planter, ofte pry- 
dede med de skjønneste Blomster, som bedække Stam- 
mer og Grene. Et eneste Silkebomuldstræ er ofte i den 
Grad overlæsset med Snyltéplanter, at disse ville kunne 
udfylde flere Drivhuse. Herhen høre især mange Årter 
af Ananasfamilien (Bromeliaceæ), der næsten alle have 
mere eller mindre graalige Blade men f rresten frem- 
. træde under de forskjelligste Skikkelser; medens Tilland- 
sia' usneoides hænger ned fra Grenene i lange, tråad- 
formige Festons, der svæve hid og did for Vinden, ganske 
ligesom Nordens Usneer, er Tillandsia bulbosa løgformig 
opsvulmet ved Grunden og har trinde, spidse, tilbagebøiede 
Blade; dens Blomster, der have lange, fremragende, røde 
Støvtraade, danne et Ax og”ere omgivne af store rød- 
lige Blomsterblade; " men især 'er Tillandsia" lingulata 
iønefaldende ved sime Blade, der ligesom hos Ananas= 
planten kræmmerhusformigt omslutte hverandre ved Grun- 
den, og ved sine røde Blomster. De omskedende Blade 
danne hos mange af disse Planter naturlige Vandbehol- 
dere, hvori Regn og Dug opsamles, såå at ikke blot 


hold at staae i Forbindelse; man scer nemlig ikke sjeldent et 
Træ, hvoraf den ene Halvdeel eller visse Partier have Blade paa 
den Tid, da den evrige Deel alene bærer Blomster og Frugter. 
Hertil maa endnu føjes den Eijendommelighed, åt kun de ydre 
.Vedlag ere haarde, medens de indre ere meget bløde, ja næsten 
svampagtige, Saa af mån med Lethed kan skjære dem Tgjennem 
med en Kniv. En anden Art Silkebomuldstræ (Bombax Ceiba) 
er ligesåa almindelig og har omtrent! samme Væxt. Grenene ere 
mere oprette og Bladene 5koblede. Negrene betragte begge disse 
Træer med overtroisk Ærefrygt og have rimeligvis medbragt 


denne fra Afrika, hvor nærbeslægtede Træformer ligeledes opnaae 


en meget anselig Størrelse. 


EG Er 


93 


Planten. selv, men. ogsaa mange Fugle,' Krybdyr og In- 
sekter her finde den fornødne Vandforsyning i den lange 
Tørke. 

Ligesaa hyppige og formrige, men endnu meget. mere 
tiltrækkende ved deres Blomsters Skjønhed..og.Vellugt ere 
Orchideerne;. talrige Oncidier, Epidendrer,.; Maxillarier. med 
grønne, «overjordiske Knoller sprede deres Luftrødder ud 
over Grenene; .som… de. tilsidst: omslutte med et tæt 
sammenhængende Hylster; blandt disse udmærke sig især 
Broughtonia sangvinea med Klaser af smukke, røde Blom- 
ster, som i Mængde hænge ned. fra de højeste. Grene, 
og Oncidium carthaginense med en,6—8:;Fod lang, ned- 
hængende, vidtudbredt Blomsterstand af hvid-gule Blomster 
med røde og brune Pletter. Hertil komme. endnu talrige 
Bregner,. Anthurier, Piperomier, -og Cacteer,-. De, lange, 
tynde, ledede Grene af Rhipsalis. hænge ned fra, Træerne 
i tætte, lysegrønne Masser,. og. Cereus grandiflorus, snoer 
sine kantede, tornede Stængler mellem hverandre. Kun 
ved Midnatstid aabner den sin pragtfulde Blomst, der har 
6 Tommer i Diameter (de ydre Kronblade ere gulbrune, 
de indre sneehvide) og fylder Luften med en stærk, be- 
hagelig nellikeagtig Lugt; men allerede den følgende Mor- 
gen er den, visnet.  Saadanne Snylteplanter, der udfolde 
den. største Rigdom i Former og en sjelden Farvepragt i 
deres Blomster, bedække undertiden Træerne fra Øverst 
til. Nederst, saa- at;disse see ud som om de vare prydede 
ved Konst, og udbrede et høist ejendommeligt, smukt og 
livligt Præg over. Skovene. De henhøre alle til de saa- 
kaldte uegentlige Snylteplanter, det .vil sige saa- 
danne, for, hvilke; Træerne kun tjene til Fasthæftning, 
men ikke stil Ernæring; denne erholde de alene af At- 
mosphæren.… De ndøve saaledes i Reglen ikke nogen 


94 


' 
ødelæggende Indvirkning påa de Træer, som tjene dem 


til Befæstning. Dog er der nogle uegentlige Snylteplanter, 
som i denne Henseende gjøre en Undtagelse, og som 
udbrede deres Luftrødder over Træerne i en saa tæt 
sammenhængende Masse, at disse aldeles hæmmes i 
deres Væxt og tilsidst gaae ud. Herhen hører en Figen- 
art (Ficus americana), som er almindelig i dette Gebet 
påa Jamaica, og som gjerne forevises den Fremmede som 
en Mærkelighed og spøgende benævnes som »The Creole 
in the embrace of the Scotchman.« Ved Fugle, som 
ynde den lille, røde, kugelrunde Figenfrugt, blive Frøene 
overførte paa Grenene af andre Træer; nu hændes det 
ikke sjeldent, at et Frø kommer til at ligge paa den 
øverste Deel af Stammen af et eller andet stort Træ (ofte 
et: Silkebomuldstræ), hvor dette udsender sine Hoved- 
grene; netop her finder det i Fordybninger de fornødne 
Betingelser for at kunne spire, og snart begynder det at 

sende sine lange 


Fig. 4. 


Luftrødder nedover 
Stammen, indtil de 
naae Jorden.  Efter- 
haanden som Figen- 
træet"|"voxer, 1% tage 
disse Luftrødder til 
i Antal og Størrelse; 
de brede sig over 
hele Stammen, ud- 
sendeSidegrene, som 
voxe sammen, og 
aut NENS danne ligesom et 
Sug sæts URET heelt Netværk; til- 
Fogeitræs sidst er Sammen- 


15 SE CSE 


95 


voxningen af alle Rødderne saa fuldstændig, at de danne 
et glat, ved en fælleds Bark forenet, umaadelig stort og 
tykt Rodhylster, som tæt indeslutter hele Stammen af det 
Træ, der tjente som Grundlag for det lille Figenfrø. 
Herved standser Saftstrømningen i den indesluttede Stamme, 
og Træet gaaer ud. Efter længere Tids Forløb vil Stam- 
men og Grenene af det dræbte Træ være hensmuldrede, 
og man seer nu påa det samme Sted, hvor der nogle Aar 
tidligere stod et kjæmpestort Silkebomuldstræ, et ligesaa 
mægtigt Figentræ af et højst ejendommeligt Udseende. 
Indtil en Højde af 20—30 Fod bestaaer det af et hult 
Luftrodhylster, der forneden, hvor det ved Aabninger er 
deelt i 3—4 store Støtter, tilsteder Adgang til et indre 
Rum af 6—8 Fod i Gjennemsnit, og foroven bærer en 
mægtig Stamme; som stiger lodret iveiret og i Toppen 
spreder sine horizontale Grene til alle Sider. Vi have 
saaledes et Exempel påa en Plante, som i Begyndelsen 
er parasitisk, men senere, efterat have dræbt det Træ, 
der tjente det som Underlag, voxer i Jorden. 

Ogsaa egentlige Snylteplanter eller saadanne, som 
skyde deres Rødder ind i de Planter, hvorpaa de voxe, 
og optage deres Næring "af disse, forekomme her langt 
hyppigere end i de nordlige Lande.  Fuglelimsplanten 
(Loranthus: pauciflorus) findes undertiden i Hundredvis af 
alle mulige Størrelser påa samme Træ (især paa Anona 
muricata), som omsider bukker under for dens udtærende 
Indvirkning, og Hørsilken (Cuscuta americana) voxer 
her ikke som hos os alene påa de urteagtige Planter, 
men udbreder sine traadformige Grene over Buske og Træer, 
saa at de see ud som om de vare indhyllede i et umaade- 
ligt Spindelvæv. Den forvexles let med den traadformige, 


/ 


96 


bladløse Cassyta (C. filiformis) ,.… der voxer "ganske; paa 
samme Maade. 

En uendelig Mængde Slyngplanter (Lianer). afgive: ikke 
mindre end Snylteplanterne, et: væsentligt Træk. i disse 
Skøves;Charakteer. "Nogle slynge sig -ssom armtykke, snoede 
Touge omkring Træstammerne, andre ere udspændte som 
Guirlander fra Træ til Træ, :;og atter andre hænge ned i 
Festons. eller, som lange, bladløse Strænge; næsten. alle 
udmærke, sig ved Rigdom paa Blomster af de: forskjelligste 
Farver. : Her sees de smukke, violette Blomster af Securi- 
daca virgata, som i tætte Masser bedække store Flader, 
de røde Klaser af Mucunna allissima, som hænge ned. påa 
lange, traadformede Blomsterstilke, de lange, tynde Ax af 
den -vilde Jams (Dioscorea. sativa) og de hvide Blomster af 
Cardiospermum Halicacabum og grandiflorum ;. især frem- 
byde talrige Convolvuler. og.,Ipomæer”) en sjelden Farve- 
pragt, naar de i den tidlige Morgen udfolde. deres violette, 
røde, blaa, hvide eller gule, zarte Kroner, der som. et 
broget Tæppe bedække hele Træer; men allerede, faa 
Timer efter Solens Opgang ere alle de fine Kroner. vis- 
nede, ””) 

Il disse Skove høres ofte de høie Skrig af Træpikkeren 
(Centurus radiolatus), naar den flyver fra en, Træstamme 
til en anden, eller. af Papagøier. (Psittacus. agilis; og Pr 
leucocephalus), som. flokkeviis forlade de høie Trækroner 
og glimre i Solen med røde og grønne Farver.,. Dompapen 


£) Førnemmelig den prægtige Ipomæa. violacea (Hogmeat) med, store 
violette Blomster. É 

££) Blandt Slyngplanterne fortjene endnu at nævnes: Tragia urens, 
Dalechampia scandens, Cissus acida, Heteropterys. laurifolius, 
Stigmatophyllum emarginatum, Tetrapterys buxifolius. 


97 


(Pyrrhula violacea) viser sig ved: Indgangen til en stor 
Rede, opført af Straa og Qviste paa Silkebømuldstræets 
Grene, og fra de tætte Trækroner lyder »John-to-whit«, 
hvorved den lille Viriosylvia olivacea giver sig tilkjende, 
men den kommer sjeldent tilsyne, medens den langhalede 
Regnfugl (Piaya pluvialis) med hæse Skrig forlader sit 
Skjul i Buskene. Den sorte Snog”) (Natrix atra) ligger 
ubevægelig og soler sig paa Trægrenene, eller man seer 
den med Lethed glide opad de glatteste Træstammer. 
Det livlige Zebra-Fiirbeen (Anolis maculatus) er hyppigt i 
den østlige Deel af dette Gebet, men erstattes i den 
vestlige af andre Arter (ÅA. opalinus og jodurus), og om 
Natten høres uafbrudt Gekkoen (Thecadactylus lævis, »Croa- 
king Lizard«) qvække ligesom en Frø i hule Træstam- 
mer. Man hører her ikke sjeldent en raslende Lyd mellem 
Stene og visne Blade og overraskes ved at finde, at den 
hidrører fra Krabber, som have en Deel af Kroppen skjult 
i store Sneglehuse (Helix jamaicensis, Meleagris Picus), 
som de slæbe efter sig. Det er de mærkelige Eremit- 
krebs (GCoenobita Diogenes), der kun som smaa Unger 
leve i Havet. Snart opsøge; de tomme Sneglehuse' paa 


”) Denne Snog er hidtil bleven forvexlet med Coluber constrictor Linn.: 
først i den seneste Tid har Gosse viist, at den er en egen Art. 
Jamaicas Reptilfauna er i det Hele meget ejendommelig; thi med 
Undtagelse af nogle Skildpadder og Crocodilen har denne 9 kun een 
Ari, en lille Slange (Boa eller Ungalia pardalis), fælles med Cuba. 
Det er urigtigt, som det ofte angives og fremstilles paa Tegnin- 
ger, at Slangerne bestige Træer ved at snoe sig spiralformigt. 
De stige tilveirs i en lige Linie, med Kroppen noget fladtrykt, 
ved Hjælp af Ribbenenes Tryk paa de store Bugskjæl. Den sorte 
Snog viser i en paafaldende Grad Slangernes Evne til paa denne 
Maade at holde fast; thi man seer den ikke sjeldent med den 
største Deel af Kroppen frit svævende i Luften og kun med lide! 
mere end Halen, lige udstrakt (ikke snoet), trykket fast til en 
Green. (Gosse Søjourn etc. p. 230). 


98 


Havbunden, der tjene til åt skjule den bløde, sækformige 
Hale, og krybe nu i Mængde op paa Land. Jeg hår paa 
Jamaica truffet dem 2—3 Mile fra Kysten og høit oppe 
paa Bjergene, og paa St. Croix har jeg engang ved North- 
star seet en heel Sværm i Begreb med at krybe op i et 
stort Tamarindetræ — et højst mærkeligt og uvant Syn: 
Krabber med Havsneglehuse paa Ryggen i Mængde klattre 
opad den ru Stamme eller henad de tynde Grene.  Saa- 
snart de mærke Fare, slaae de Benene, som ere meget 
stærkere udviklede påa den ene Side, i en Halvcirkel 
over Hovedet og trykker den store Klosax, der slutter tæt 
som et Laag, saa fast til, at man ikke kan faae dem 
udaf Skallen uden at slaae denne istykker. De have 
megen Styrke i den store Klosax og ere istand til at 
klemme et Stykke Kjød af Fingeren, naar man vil gribe 
dem. Negrene kalde dem »Soldiers« deels paa Grund af 
deres røde Farve, deels fordi Snegleskallerne tjene dem 
ligesom Skilderhuse. Naar de Skaller af Havsnegle, som 
de bringe med sig fra Havet, ere blevne for smaa, om- 
bytte de dem, alt som de voxe, med større Skaller af 
Landsnegle; men fra deres periodiske Vandringer til Havet, 
hvor de lægge deres Æg, vende de atter tilbage med 
større Skaller af Havsnegle. 

Det er påa de utilgjængelige Bjerge og i de dybe 
Floddale at Naturforskeren helst dvæler under sit Ophold 
påa de vestindiske Øer; thi kun der kan han vente at 
træffe Plantevæxten i sin oprindelige Skikkelse, uforandret 
ved Menneskets Indvirkning. | mange af Floddalene paa 
Jamaica har Naturen desuden en meget smuk romantisk 
Charakteer. Dette gjælder saaledes om den dybe Bjerg- 
kløft, gjennem hvilken Rio Cobre fra den til alle Sider 
indesluttede Dal St. Thomas in-the-Vale baner sig Vei til 


99 


Havet. Floden slynger sig i mange Bugtninger gjennem 
dette snævre Pas: (Bogwalk, Bocagua 9: en Sluse), der 
har en Længde af en Mil og påa begge Sider er omgiven 
af steille Skrænter, Snart er det saa snævert, at Veien 
gaaer igjennem Floden, som gjentagne Gange krydses, 
snart udvider det sig, og Floden er opfyldt med smaa 
Klippeholme, af hvilke nogle rage nøgne og mørke iveiret, 
medens andre ere prydede med den yndige, nedhængende 
Bambus. Hvor Bjergskrænterne hæve sig mindre brat, 
voxe kjæmpestore Cedertræer, og Klipperne ere bedæk- ” 
kede med Bregner, Orchideer, Tillandsier og Gesneria 
acaulis. Et lille, isoleret Kalkbjerg, som paa den vest- 
lige Side hæver sig steilt iveiret til en Højde af 5— 
600 Fod og bærer Navn af Gibraltar, er fra Foden til 
Toppen bedækket med en Skov -af Viftepalmer (Thrinax 
parviflora) og frembyder i Regntiden et imposant Skue, 
naar Strømme af Vand styrte ned mellem Palmerne, der 
voxe ligesom paa Terrasser, saa at Kronen af de lavere 
berører Foden af dem, som staae over disse. 

Naar mange Maaneders Tørke har givet hele den lavere 
Deel af Landet et tørt og vissent Anstrøg, træde Floddalene, 
hvor Plantevæxten vedligeholder sin Yppighed, frem som 
et mørkegrønt Bælte, der slynger sig fra Bjergene ned til 
Havet. I de dybe og snævre Dale voxe de anselige Skov- 
træer undertiden saa tæt, at næsten intet Lys kan trænge 
igjennem. Fra Veiene, som gaae langs med den steile 
Skraaning, seer man ned paa en sammenhængende Blad- 
masse af de mørkegrønne Trætoppe.  Høitidelig Stilhed 
hersker påa saadanne Steder; den ensformige, sagte Ris- 
len af Floderne, dybt nede i Bunden, afbrydes kun af 
Regnfuglens hæse Skrig eller de uhyggelige klagende 


i 


100 


Toner af Bjergduen (Geotryon montåna), der lyde som 
om de kom fra en Døende. Ingen Underskov kan trives 
i dette Mørke; man seer kun de tykke nøgne Stammer af 
Maghognitræet, Gedertræet 0. d. l.; kun den vilde Vin- 
ranke”) (Vitis caribaca) omslynger Stammerne som tykke 
Touge og udbreder over Trækronerne sine talrige Klaser 
af smaa sure Druer. Næsten alt dyrisk Liv synes ud- 
slukket her, kun en stor Natsværmer (Erebus odora), der 
med udslagne Vinger maaler 6—7 Tommer, flagrer hyp- 
pigt frem ligesom en Flaggermus af sit mørke Skjul i et 


hult Træ eller fra en Green, hvor den hviler med ud- 


slagne Vinger, og hvor den er skjult ved den fuldkomne 
Overensstemmelse mellem sin egen og Grenens: graa- 
brune Farve. 

De aabne lyse Floddele have en munter og venlig 
Charakteer. Det krystalklare Vand, som udbreder sig i 
smaa Bassiner eller glider i tynde gjennemsigtige Lag 
over smaa Terrasser, er snart overskygget af ludende 
Bambuser og Peberbuske (Artanthe geniculata) eller om- 
krandset af Xånthosoma sagittifolium, Potomorphe um- 
bellata og peltata med store lysegrønne Blade, hvorimellem 
sees de smukke hvide Blomster af Isøotoma longiflora ”), 
hvis Krone rager frem som et langt tyndt Rør. "Her 
høres den tidlige Morgensang (0p-pp-q) af Tyrannus : cau- 


”), Den vilde Vinranke benyttes af den Reisende som en Kilde, 
naar intet Vand findes i Nærheden. Af et afhugget Stammestykke 
paa 3 Fods Længde udflyder en halv Pot af en reen, kold og 
kølig Vædske. 


+&) Den kaldes af Negrene Horsepoison. og er en. af de giftigste 
Planter i Vestindien. Dens Safi ser saa skarp, at den. trækker 
Blærer paa Huden, og naar den spises af Heste, foraarsager den 
en Opsvulmen af Maven, saa at deenn brister. 


101 


difasciatus, hvormed den synes utaalmodig at kalde paa 
den opgaaende Sol. 

I disse Floder leve flere Fisk og Krebsdyr. - En stor 
Mulle (Mugil irretitus) fanges undertiden af Negrene med 
Hænderne ved at stikke Armene ned i de mørke Huller, 
som Floden skjærer ind under Bredden, og dens Kjød 
ansees for meget velsmagende. En smuk lille Fisk (Poe- 
cilia melapleura), som Negrene paa Grund af dens stik- 
kende Gatfinne kalde »Tickiticki«, sees i smaa Floøkke i 
Nærheden af Bredden imellem Sivarter og glimrer i Sol- 
lyset med en rig Vexel af Farver. En meget stor Reie 
(Palæmon jamaicensis), hvis Krop har en Længde af 7 
Tommer foruden Klosaxene, hvoraf den ene undertiden 
har en uhyre Størrelse, øg en mindre Art (P. Procles) 
sees ofte i pilsnar Fart skyde fra een Steen til en anden 
for at søge Skjul. De ere en yndet Spise og fanges i 
Mængde af Negrene, som bringe dem til Salg paa Torvet 
i Byerne. 

Ben største: Deel af dette Gebet er, som alt forhen 
bemærket, indtaget til Dyrkning, og Sukkerplantagerne 
med deres Vaaningshuse , med Dampmøllen — som nu 
næsten overalt er traadt istedetfor Vindmøllen — med den 
høie, fremragende 'Skorsteen, søm udsender tætte Røg- 
masser, med Haver, Marker m. m. afgive her et væsent- 
ligt Træk i Landskabets Charakteer. Luidas Vale (13) og 
især St, Thomas in-the-Vale”) (12) og den Dal, som stræk- 
ker sig fra Bath til Mundingen af Plantain Garden River, 
henhøre til de rigeste Sukkerdistricter. — Den tropiske 


”) Klimaet er her mindre sundt, da der hyer Morgen danner sig en 
kold Taage, og da de omgivende Bjerge udelukke den velgjørende 
Søbrise.  Negrene skulle desuden her, mere end andre Steder, 
være forfaldne til. den fordærvelige Skik at spise Kalk. 


102 


Frugtbarhed fremtræder paa sidstnævnte Sted i sin største 
Fylde. Dalen er påa begge Sider omgiven af lave Bjerge, 
beklædte med en yppig Skovvæxt, hvor især den smukke 
Cabbage Bark (Andira inermis) er fremherskende. Den 
lille By Bath, som ofte besøges påa Grund af sine varme, 
svovlholdige Kilder (see dette Tidsskr. 3. B. pag. 29), be- 
staaer af smukke luftige Vaaningshuse, som ligge langs 
med en Allee, hvor Malaiæbletræet (Jambosa Malaccensis) 
med sin yppige Krone og røde Frugter er blandet med 
den støtteformede Kaalpalme (Oreodoxa oleracea). Pisan- 
gen og Bananen med deres store, lysegrønne Blade danne 
et tæt Bælte paa begge Sider af Floden, og herimellem 
sees Costus spicatus, Pancratium speciosum og Cyperus 
elegans. Marker med armtykke Sukkerrør, som opnaaåe 
en Høide af 12 Fod, strække sig herfra til Foden af 
Bjergene. 

Sukkerplantagerne have et lykkeligt, smilende Præg, 
og den Reisende dvæler gjerne ved Erindringen om de 
Dage, han har tilbragt under Plantageeierens gjestfri Tag. 
Det smukke Vaaningshuus har som oftest en høi og fri 
Beliggenhed; Værelserne ere store og luftige, til alle Sider 
aabne for den kølige Søbrise og omgivne af Gallerier, 
hvor storblomstrede Convolvuler, Hoya carnosa, Jasminen, 
Bignonier, Passiflorer”) og andre Slyngplanter udfolde 
deres skjøntfarvede, vellugtende Blomster. I Haven kan 
man beundre de smukkeste og nyttigste af alle de Zir- 
planter og Frugttræer, som den tropiske Zone har frem- 
bragt i de forskjelligste Verdensdele, Foruden de almin- 


”) Passiflora laurifolia (Bellaple) med gule Frugter af et lille Æbles 
Størrelse, Passiflora quadrangularis (Grenadillen) med Frugter af 
Størrelse som en lille Melon; begges Frugter ere meget vel- 
smagende. 


103 


delige vestindiske Frugttræer: Sapoten (Achras Sapota), 
Aguacatepæretræet (Persea gratissima), Mamai'en 
(Mammea americana), Soursop'en (ÅAnnona muricata), 
Sukkeræbletræet (Annona squamosa), Lemontræet 
(Citrus Limonum), Appelsintræet, Shadock'en (Citrus 
decumana), som ogsaa kaldes »forbidden fruit«, med Frug- 
ter af Størrelse som et Barnehoved, Mango'en (Mangi- 
fera indica), Cashew'en (Anacardium occidentale), der 
har en lille, nyreformet, nødagtig Frugt, som er uspiselig, 
medens Frugtstilken er pæreformet, kjødet og velsmagende, 
Papaw'en eller Melontræet (Carica Papaya) o. fl. ax — 
kan man her see: Mangostanen (Garcinia Mangostana), 
Longanen (Euphoria Longana) Durionen (Durio zebe- 
thinus), der alle have meget velsmagende Frugter, der 
hos den sidste ere af Størrelse som et Menneskehoved, 
Boababen (Adansonia digitata), Inocarpus edulis 
(Otaheiti Chestnut), Adenanthera pavonia, i Væxt lig 
Acacien men med store, røde, koralagtige Frø, den gui- 
neiske Oliepalme (Elais guineensis), Betelpalmen 
(Areca Catechu), Kaneeltræet (Cinnamomum verum) 
o. m, a. Nerier, høie som Æbletræer og overfyldte med 
Blomster, China-Rosen (Hibiscus rosa-sinensis), cactus- 
lignende Euphorbier, Lagerstroemia Reginae, bedækket 
med yndige, røde Blomster, og mange andre Zirplanter, 
som vi kun kjende fra Drivhuse, voxe her uden nogen 
Pleie i den største Yppighed. Den lille Bananafugl (Cer- 
thia flaveola) hopper fra Green til Green og undersøger 
omhyggelig hver Blomst, som huser smaa Insekter i sit 
Indre.… Smaa Colibrier (Lampornis Mango) svæve sum- 
mende omkring Blomsterne af Malayæbletræet og sees 
ofte, nåar to nærme sig samme Blomst, kæmpende hvirvle 
om i Luften, indtil den ene falder til Jorden og den an- 


104 


den vender tilbage og sætter sig qviddrende påa en Green, 
som triumferende. 

Omkring Plantagen hersker Liv og Travlhed. I Møllen 
knage Sukkerrørene under Hjulene, og Saften løber i 
Strømme til Kogehuset, hvor Ilden knittrer under de støre 
Pander. Her sees Mulæsler belæssede med Bundter af 
skinnende, gule, grønne eller rødlige Sukkerrør, som dri- 
ves frem af syngende Negerdrenge, hist bringes de af- 
pressede, tørrede Rør fra den foregaaende Høst (Megass) 
som Brændsel ind i Ovnen, hvori der fyres udvendig fra. 
Ved den nærliggende Åa sees- høit opkiltede Negerkoner 
under Spøg og Latter beskjæftigede med at vaske, medens 
deres Børn med glindsende sorte og brune Ansigter ligge 
i Græsset øg lege eller suge den nærende Saft af et Stykke 
Sukkerrør. 

Smilende Sukkermarker, en uendelig Rigdom af de 
pragtfuldeste Blomster og herligste Frugter, evigt Solskin, 
blaa Himmel, let, duftende Atmosphære, uafbrudt Virk- 
somhed og Tilfredshed hos en Befolkning, hvis egen 
Elendighed og. hvis Herrers Grusomhed man ikke har 
kunnet skildre med Farver, der vare sorte nok, efterlade 
et velgjørende Indtryk hos den Fremmede, som aflægger 
et Besøg påa Jamaicas Sukkerplantager. 

Den vestindiske Husfauna fortjener her at berøres; 
thi det er især i Boliger paa Landet at Leddyr og Kryb- 
dyr, ofte til stor Plage for Beboerne, findes i saadan 
Mængde, at man sjeldent savner Leilighed til at anstille 
zoologiske Iagttagelser. I Værelserne møder Øiet overalt 
Firbeen, vævre, smaa Skabninger (Anolis iodurus og opa- 
linus), der løbe som tamme omkring uden at nære nogen 
Frygt for Beboerne. Snart seer man dem løbe op og ned 
ad Væggene paa Jagt efter Myrer, snart springende fra 


105 


det ene Møbel i Stuen til det andet, snart legende, be- 
standig skiftende Farve, saa at man neppe troer, at det 
er det samme Dyr, som nylig var gulgrønt, der pludselig 
har faaet en smudsig brun Farve. I alle mørke Kroge 
seer man hyppigt et lille gekkolignende Firbeen (Sphaerio- 
dactylus argus), kun to Tommer langt. Undertiden træffes 
i Stuemme, ja endog i Sengene, en gul Slange med 
uregelmæssige, sorte Pletter og Baand (Chilabotrys inor- 
natus), en Art Boa, som i Almindelighed hår en Længde 
af 8—10 Fod, men undertiden skal kunne blive henved 
20 Fod lang. Den frygtes meget af Negrene, men uden 
Grund.”) Foruden talrige Rotter, Mus,”) Myrer, Termiter, 


£) Der findes, som bekjendt, ingen giftige Slanger paa nogen af de 
store Antiller — et mærkeligt Forhold i disse Dyrs Udbredning, 
da hele den tilgrændsende Deel af Fastlandet er meget rig paa 
Giftslanger. Følgende Iagttagelser af Gosse med Hensyn til oven- 
staaende Slange fortjene her en Plads. Pen lægger sine Æg, 
6—12 i Tallet, i Huler i Jorden, som den synes selv at danne 
eller i det mindste at forstørre og som den udforer med vissent 
Løv 0, desi. 'Den ligger paa Æggene for at udruge dem, men 
undertiden føder den ogsaa levende Unger. Under Par- 
ringen finder man 10—12 enten blot med Halerne eller med hele 
Kroppen viklet ind imellem hverandre, saa at de danne store 
sammenviklede Hobe. Naar den angribes, reiser den Kroppen 
næsten lodret iveiret og kaster sig i Spring, undertiden paa 20 
Fods Længde eller mere, mod den Angribende. Den hjemsøger 
især Hønsehusene og sluger talrige Æg hele. Efter mange påa- 
lidelige Øienvidner stadfæster den det bekjendte Udsagn om Slan- 
gernes fortryllende Evne, da man ofte har iagttaget, at en Høne 
der sidder i et Træ, forbliver aldeles ubevægelig, naar Slangen 
langsomt bugtende nærmer sig med hvislende Tunge og fasthæftet 
Øie. Den repræsenteres paa Cuba ved en nærstaaende Form 
(Epicrates angulifer). 

+%) Mus rattus, decumanus, indicus og musculus, alle indførte fra 
den gamle Verden. Den første af disse eller den sorte Rotte er 
her ligesom andre Steder næsten bleven fortrængt af den anden, 
den brune Rotte. Denne gjør megen Skade i Sukkermarkerne, 
hvor den undertiden findes i saadan Mængde, at man paa een 


106 


Kakerlakker, Moskiter (Culex pungens), Skorpioner, Tusind- 
been”) .og Sandlopper, »Chigoe eller Jigger« (Pulex pene- 
trans), som bore sig ind under Neglene paa Tæerne”) — 
en Plage især for de barbenede Negre — ere Husene om 
Aftenen, saasnart Lysene blive tændte, Forsamlingsplads 
for en Skare af Insekter (Tiniadae, Pyralidae, Geometradae, 
Noctuadae), saa meget mere da Vinduerne altid maa hol- 
des aabne. Entomologen kan her gjøre rigt Udbytte, ved 
hvilken Leilighed det ofte hændes, at Flaggermuséne gjøre 
ham Selskab, naar de i lydløs Flugt fortsætte deres Jagt 
efter Insekter gjennem de aabne Vinduer. ””) 


Plantage, hvor der var udsat en Præmie for dens Udryddelse, 
aarlig i flere Aar dræbte 12,000. 

=) Jeg har oplevet det pudsige Tilfælde i Vestindien, at en Herre, 
som en Aften i et Selskab, da der var Tale om Tusindbeen, 
forsikkrede, at de aldrig foraarsagede ham nogen Géne, pludselig 
med et Skrig kastede et stort Tusindbeen fra sig, som var krøbet 
op i hans Kjoleærme. 

=5) Bagkroppen af den befrugtede Hun svulmer under Huden i Løbet 
af 8—14 Dage op til en Ærts Størrelse.  Negrene have megen 
Færdighed i at tage dem ud, saa at den opsvulmede Bagkrop ikke 
brister, thi skeer det, opstaaer der let en smertefuld og farlig 
Betændelse. 

25) Den vestindiske Pattedyrfauna er som bekjendt næsten indskrænket 
til Flaggermus, som forekomme i temmelig stort Antal. Foruden 
Artebius jamaicensis, Chilonycteris grisea og Macrotus Water- 
housei (med umaadelig store Øren), som ofte om Aftenen svæve 
lydløst- omkring i Værelserne, findes endnu påa Jamaica: Lasiu- 
rus rufus, som ogsaa forekommer i Nordamerika, Molossus fu- 
marius, af hvilken man ofte træffer 50—60 sammen i et hult 
Træ, og som tillige har bjemme i Sydamerika, og Molossus rufus, 
af hvilke man om Afienen kan see den ene efter den anden i en 
lang Række komme frem fra Tagskægget. 


Om Parfumekulturen i Provence. 
Ved Chr. Vaupell. 


I Bøger læser man ofte, at Arabien, Indien, Mexico 
og Peru producere Parfumerier, og maaskee komme ogsaa 
de kostbareste og sjeldneste Sager derfra, men det Gebet, 
som spiller Hovedrollen i denne Produktion, og som for- 
syner næsten hele den civiliserede Verden dermed, er det 
østlige Provence.  Naturforholdene ere nemlig her af 
den Beskaffenhed, at de i høj Grad begunstige Ud- 
viklingen af de flygtige vellugtende Olier i Planterne. 
Allerede her hjemme kunne vi gjøre den Erfaring, at de 
lugtende Planter elske en tør for Solen udsat Jord- 
bund, hvorimod næsten alle Engplanter og især alle 
Vandplanter ere uden Lugt. Schouw bemærker om Ålpe- 
planternes Blomster, der jo leve i en fugtig Luft, at de 
ere uden Lugt. Det østlige Provence derimod har en tør 
Sommer med klår Himmel, og næsten hele Terrainet er dannet 
af Klipper, der falde ned mod Middelhavet; Plantedækket 
bliver derfor i høj Grad udsat for Solens Varme og Lys, 
hvilket bevirker, at de flygtige Olier udvikle sig her i en 
Mængde som paa faa andre Steder i Verden. 

Uagtet det er saa let ved Lugtesandsen at erfare de 
vellugtende flygtige Oliers Tilstedeværelse, er det dog ofte 
vanskeligt at opsamle dem. Ved den blotte Presning lade 


108 


de vellugtende Olier sig i Reglen ikke udskille, navnlig 
aldrig af Blomsterne; kun af nogle kan Olien vindes ved 
Destillering, i de fleste Tilfælde maa man anvende 
Maceration, som bestaaer deri, at Blomsterne ka- 
stes i smeltet Fidt eller vårm Olie, hvorved de afgive 
deres lugtende Partikler; herved erholder man dog ikke 
Blomsterolien reen,” men stedse blandet med fremmede 
Bestanddele. Mærkelig er den Forskjel, som her viser 
sig imellem de forskjellige Egne; det synes, at de 
flygtige Olier lettere . udskilles, jo varmere det Klima, 
hvori Planterne ere opvoxede, er. Et Exempel vil let 
oplyse dette: Af Pomerantsen vindes i Provence (og 
Ligurien) Olien alene ved Destillering, hvorimod den påa 
Sicilien ogsaa kan vindes ved at presses med den blotte 
Haand. 

De Parfumeplanter, som dyrkes i Provence, ere: 
Rosen, Appelsin- og Pommerantstræet, Cassis, 
Jasminen, Violen, Tuberosen, hvortil endnu kom- 
mer Jonquillen (og Kirsebærlaurbærtræet). 

De fleste af de nævnte Planter ere Træer; ogsaa i 
vort Fædreland kunne vi gjøre den Erfaring, at Træernes 
Biomster, forsaavidt som disse have Kronblade, oftere 
ere lugtende end Urternes, og blandt disse overgaae de 
fleeraarige i denne Henseende de eenaarige. 


Rosen. 


Det gaaer med Rosen i Parfumerierne ligesom i 
Blomsternes Rige, dens Adel ældes ikke, og den er 
endnu idag ligesom paa Salomons Tid Blomsternes Dron- 
ning. De gamle Digtere have besunget den, Religio- 
nerne "have helliget den ved at anvende den til at indvie 


109 


Templerne”) og til at pryde de Dødes Boliger. - Det østlige 
Provence er som Italien Rosernes Land; i Oktober Maaned ere 
Haverne ligesaa rige paa Roser som i Juli Maaned hos 
os; og ved Juletid kan man paa Gjærderne ved Nizza 
samle store Bouquetter af Rosenknopper og udsprungne 
Roser. Saaledes var det ogsaa i det gamle Rom, og da 
Ægypterne derfor troede ved en Foræring af Roser midt 
om Vinteren at overbringe Keiseren en herlig Gave, 
bleve de udleede; »send os blot Korn, Ægyptere,« 
sagde Romerne, »og vi skulle til Gjengjæld sende 
Eder Roser«””). Den Rosenart, som kan holde ud at 
blomstre hele Vinteren under den italienske Himmel, er den 
stedsegrønne Rose (Rosa sempervirens), hvorimod den 
dyrkede er Rosa centifolia provincialis. Hovedsædet for dens 
Dyrkning er Grasse. Denne By er beliggende i det øst- 
lige Provence, 2 Miil fra Søstaden Cannes, der ligger nede 
ved Middelhavet, fra hvilket den er afsondret ved en bred Dal 
og en Samling af Granithøie. Bakkeskrænterne, som falde 
ned mød Dalen, ere dækkede af en tæt Olivenskov, me- 
dens der nede paa Sletten dyrkes. Viin og Hvede. I 
Dalens: Baggrund ligger Grasse; bagved dem hæver det 
steile- Bjerg, paa hvis. Skrænter den amphitheatralsk. er 
anlagt, sig flere: hundrede Fod op over den. Fra Byens 
Terrasser overseer man hele Dalen lige ned. til Middel- 
havet; til den anden Side er Udsigten spærret af Bjerget, 
men dette bevirker ogsaa, at de kølde Vinde holdes borte, 
og at den varme Luftning fra Middelhavet herved standses 


£) Da Saladin 1128 havde tilbageerobret Jerusalem, vilde har ikke 
betræde den af de Kristne vanhelligede Moske, før denne var 
renset ved Rosenvand; uagtet man dertil anvendte 500 Kameel- 
ladninger, var dette neppe tilstrækkeligt 

"£) Martial VI, 80. 


110 


og kommer Roserne, Jasminerne og Oliventræerne tilgode. 
Landeveien fra Cannes til Grasse passerér gjennem den 
omtalte Dal; men idet man fra denne stiger ad Bjerget 
op til Byen, passerer man de store Rosenhaver, der 
ligge paa Terrasser lige under Byen. Da jeg besøgte 
denne Egn i de sidste Dage af Marts, vare Roserne endnu 
ikke udsprungne. Den, som derimod i den gode Tid be- 
søger Grasse, træffer Masser af blomstrende Roser og 
hele Dalen opfyldt af Rosenduft. Her produceres aarlig 
4 Millioner Pund Rosenblade, og der er en enkelt Fabrik, 
som aarlig deraf forbruger 54,000 Pund. Af disse Rosen- 
blade laves Rosenparfume, sandsynligvis efter samme Methode, 
som følges ved Tillavning af Cassis- og Jasminparfumen 
(hvilken bliver omtalt i det Følgende), samt Rosenvand”). 

Derimod anvendes Provences Roser ikke til For- 
færdigelsen af Rosenessents eller af ægte Rosenolie ; 
denne laves i Tyrkiet, i Persien og i Indien. Store 
Kosenhaver findes saaledes Syd for Balkanbjergene, 
i Egnen Nord for Philippopel; her er et enkelt Di- 
strikt, som aarlig kan producere imellem 20 og 75,000 
Unzer (1700—6300 Pund) Rosenolie, hvilket er en uhyre 
Produktion, naar man betænker, at der udfordres 2000 
Roser for at levere 1 Drachme Rosenolie, altsaa omtrent 
6000 Roser til et Lod og 200,000 til et Pund Rosenolie. 
Den ægte Rosenolie, der gaaer under Navn af Attar eller 
Otto, er saa stærk, at naar en Naalespids dermed vædes, 
er dette tilstrækkeligt til at bibringe et Lommetørklæde 
Duften deraf i 2 å 3 Dage. Den ægte Rosenolie er i 
Reglen tyk som Smør og bliver alene flydende i varmt Veir. 


”) Desværre har jeg forsømt at indhente nøjagtige Oplysninger an- 
gaaendesRosenbladenes Behandling og Anvendelse i Parfumerierne. 


Ha 0 


I Kashemirdalen forfærdiges Rosenolie paa føl- 
gende Maade: KRosenbladene lægges i Truge med reent 
Vand og udsættes nu flere Dage for Solheden. Paavirkede 
af denne . udskille Oliedelene sig og flyde paa Vandet. 
Olien optages nu med fiin tør Bomuld; derfra presses 
den ud i smaa Flasker, hvilke umiddelbart derefter her- 
metisk forsegles.. Med Hensyn til den Mængde af Rosen- 
olie, som paa denne Maade erhøoldes, paastaaes det”), at 
man her af 60 Pund Rosenblade sjelden faaer mere end 
i Drachme Rosenolie. 

I Indien blev Rosenolien opdaget i Aaret 1612”). 
De Fleste angive, at det er Moschusrosen (Rosa mo- 
schata), som anvendes dertil. 


Orangerne. 


Medens Provences Roser ikke egne sig til Frem- 
stilling af Essentsen eller den ægte Olie, udskilles denne 
derimod med Lethed af Orangerne og det ikke alene af 
Blomsterne, men ogsaa af Bladene og Frugterne. Til 
Orangeslægten henhøre som bekjendt Citronen, Pomme- 
rantsen og Appelsinen, desuden Cedraten, Pompel- 
mussen, Bergamotten og mange andre; af disse ere 
Appelsinen og Pommerantsen af stor Vigtighed for Par- 
fumekulturen. Af den første anvendes Bladene og Blom- 
sterne, af den sidste Bladene, Blomsterne og Frug- 
terne. Ved Grasse og Cannes dyrkes Appelsinen mere for 


”) London arboretum Britanicum Vol. II, S. 789. 

"”) Efter et Sted i Mogulernes Historie skal det være skeet derved, 
at den-berømte Prindsesse Naurmahal fyldte en Kanal med Rosen- 
vand, paa hvilken hun seilede med Stormøogulen. Ved Solens 
Paavirkning udskilte Olien sig fra Rosenvandet og viste sig flydende 
påa Vandet. 


112 


Blomstens end: for Frugtens Skyld, og Eieren lader af Blom- 
sterne kun nogle faa blive til Frugter, der ere bestemte 
for ham og. hans Familie. Selv i Nizza”), hvor Træet 
mere dyrkes for Frugtens Skyld, tager man sædvanlig 
først en Blomsterhøst, da Træet ellers vilde blive altfor 
overlæsset med Frugter. Der er vel Intet, der er saaledes 
egnet til at give os et varigt Indtryk af Plantelivet i Syden, 
som Åppelsintræerne, naar disse staae ved Vintertid be- 
hængte med Frugter; Stammen er rank, Grenene ere 
korte, Kronen tæt, smukt afrundet og dækket af de stedse- 
grønne blanke Blade; paa denne mørkegrønne Grund hæve 
sig de gyldne kuglerunde Frugter. Træet fremtræder saa- 
ledes som en regelmæssig Skjønhed og overtræffer i denne 
Henseende maaskee ethvert andet Træ, som er vildtvoxende 
eller dyrkes i Europa. hk Blomstringstiden frembyder det 
en anden Årt Skjønhed; vi finde da det grønne Løv dæk- 
ket af et Tæppe af de- yndigste Blomster, hvorfra der 
udstrømmer en behagelig Duft. Blomstringen indtræffer i 
Mai Maaned og ofte igjen i September. Blomsterne af- 
plukkes ikke, men Træet rystes, hvorved de falde til Jor- 
den; det er en Selvfølge, at man ikke maa ryste Blom- 
ster efter Regn. Af Appelsinblomsterne laves ved De- 
stillation med VandNeroli-Olien, der har en uhyre An- 
vendelse, idet den er den vigtigste Bestanddeel af Eau de 
Cologne. — Ved at blande Appelsinblomsterne med fede 
Olier faaer man Pomaden, og ved at udtrække denne med 
Viinaand faaes en Extract, der har aldeles samme Lugt 
som Appelsinblomsten. 


>) Nizza (eller rettere Nice) regnes her til Provence, hvortil den, 
naan Hensyn tages til Naturen, Sproget, Sympathierne, ogsaa maa 
henregnes; det var først ved Midten af det 14de Aarhundrede 
at den i politisk Henseende blev forenet med Savoien.: 


113 


Det er især i April Maaned, at Appelsintræets Blade 
ere rige paa Olier; forresten er den Neroli-Olie, som deraf 
kan faaes, mindre god end den af Blomsterne. Uagtet 
Appelsinskallen er rig paa Olie, anvendes den ikke i Pro- 
vence til Parfume; men i andre Lande- bliver denne. Olie 
destilleret og danner Hovedbestanddelen af det saakaldte 
Lissabonvand. 

Pommerantsens Blomster anvendes ligesom Appel- 
sinens; men den Neroliolie, som heraf vindes, er af rin- 
gere Qvalitet. — Det er ganske mærkeligt,' at denne Anven- 
delse af de nævnte Ørangers Blomster ikke er indskrænket 
til de Egne, hvor Træerne dyrkes i Friland, men ogsaa kan 
drives i Orangerierne, Nu er Orangeriernes Tid forbi; de 
florerede i det 17de og 18de Aarhundrede. - Meest berømt 
er Ludvig den Fjortendes Orangeri i Versailles, og del 
var en af de skjønneste Prydelser, hvormed denne Konge 
udstyrede Versailles Slot. Træernes Antal er saa stort, at 
vistnok næsten hele den store Versailleshave kan forsynes der- 
med, naar de stilles i Alleer, og som Følge af den Omhu, 
hvormed: det: moderne Frankrig freder om alt det, som 
vidner om Fortidens Idrætter og Interesser, ere disse Træer 
blevne bevarede lige til vor Tid. Om Vinteren staae de 
inde, og om Sommeren er der kun faa, der anbringes i 
Haven; dé fleste forblive paa den store indhegnede Plads 
udenfor Orangeriet. Uagtet Træerne før have baaret mange 
Frugter, ere disse, som modnede i et lukket Rum, natur- 
ligviis af en slet Qvalitet; derfor foretrækker man nu 
Blomsterhøsten, og, efter hvåd man hår sagt mig, ere 
Indtægterne heraf betydelige. 

Der er maaskee ingen Plante, hvoraf man saa let 
kan udtrække den vellugtende Olie, som af Pommerants- 


frugten. Til dette Brug dyrkes Pommeranistræet meget ved 
8 


114 


Mentone, der ligger 4 Miil øst for Nizza. Den store af 
Napoleon anlagde Vei (la corniche), der løber hen åd Sø- 
alpernes Skrænter og forener Frankrig med Italien, sænker 
sig her ned til Havet, hvor den igjennem Olivenskove og 
Orangelunde fører ind til Mentone. Ved Vintertid seer 
man Træerne dækkede af Pommerantser, og i de klare, 
jeg kunde fristes til at sige varme Sommerdage i Februar Maa- 
ned traf jeg Grupper af de overgivne Mentonensiske Piger, 
der sad paa den tørre brede Landevei og skrællede Pomme- 
rantser. De fortalte mig, foruden meget Andet, at de fik 
en Sou (12 Skilling dansk) for at skrælle 100 Pomme- 
rantser; Skallen blev derefter udbredt paa Kanten. af 
Landeveien for åt tørres af Solen, medens den øvrige Frugt 
blev liggende som unyttig”). Pommerantsskallerne lægges 
nu i en Retorte med kogende Vand, hvilket er tilstræk- 
keligt til at lade Olien destillere over i en Beholder. 
Saaledes forsendes den til Fabrikken, hvor den befries fra 
Vanddelene og renses. 

"I Sicilien kjender man en endnu simplere Methode, 
idet man der blot behøver at trykke Pommerantsskallen med 
Haanden paa en bestemt Maade for at uddrive Olien”). 


Cassis. 
(Acacia Farnesiana Wsilld). 


Det amerikanske Træ, som under Navn af ÅAcacie 
dyrkes i vore Haver, er som bekjendt ikke nogen ÅAcacie 
men en Robinie. De ægte Acacier have hjemme i den 
tropiske og subtropiske Zone. Hertil henhører Acacia 


”) Forresten har jeg ogsaa hørt, at man skulde bruge den til Gjed- 
ning og til at føde Dyr med, men dette var ikke kjendt i Mentone. 
"+) Dette er mig godhedsfuldt meddeelt af Hr. Apotheker Benzon. 


115 


Farnesiana, som har slanke tornede Grene, dobbelt finnede 
Blade, smaa Blomster samlede i smaa Hoveder og til 
Frugt en Ledbælg. Blomsterne besidde den kosteligste 
Vellugt, og det er vel især derfor, at Træet dyrkes saa- 
meget i alle Verdensdele. 


En Green af Acacia Farnesiana med Blomster og Frugter. h et 
Blomsterhoved, b en enkelt Blomst (fortørret). 


I Nizza blev almindelig fortalt som Beviis paa, hvor 
meddelende denne Lugt er, at et Blomsterhoved var nok 
til at parfumere en stor Mængde Linned. Vist er det, at 
Blomstens Vellugt skattes høit saavel af Blomsteryndere 


som af Parfumeurer, og at Plantens Dyrkning stedse griber 
8t 


116 


mere om sig. Den dyrkes ikke i Grasse, thi her er for 
koldt for den, derimod ved Nizza og især ved Cannes. 
Uagtet Grasse har et saa mildt Klima, at Orangerne 
der kunne voxe i Friland, og åt Daddelpalmerne kunne 
blomstre i Haverne mellem Husene, er Solvaårmen dog 
ikke stærk nok til, at Cassis, saaledes benævnes her 
Acacia Farnesiana, kan fuldstændigt udvikle sine Blomster. 
Anderledes ere Forholdene nede ved Cannes”); denne By 
er som et Fiskerleie henkastet påa Stranden; bagved den 
hæve sig temmelig bratte Granitskrænter, der dog her ved 
Kysten ikke nåae nogen synderlig Højde. Den nedre Deel 
af Bjerget er dækket af Olivenskove; høiere oppe ere 
Skrænterne benyttede til Cassis'ens Dyrkning, medens 
den øverste Deel er dækket af Fyrretræer. Paa disse 
Skrænter, der ere udsatte for den afrikanske Sols Straaler, 
kan Cassis'en faae al den Varme, som er nødvendig, for 
at de flygtige Olier i Blomsten kunne modnes. De fleste 
Plantninger synes at tilhøre Smaafolk, som have stor Lyst 
til denne Kultur, da ingen anden Plante kan give dem et 
saa hurtigt og saa sikkert Udbytte; thi medens Oliventræet 
altid er sygt, og medens den skrækkelige Viinsygdom saåa- 
godtsom aldeles har tilintetgjort Viinavlen, er Cassis altid 
ved godt Helbred, og giver et godt Udbytte, som altid er i høi 
Priis. Dette ansporer den fattige Provencaler til stadig 
at anlægge nye Plantninger; men det er ikke uden Møie, 
at den haarde Granitklippe omdannes til Terrasser. Om 


”) Mange fornemme Englændere foretrække Cannes for Nice som 
Vinteropholdsted; den blev som saadan opdaget af Lord Brougham, 
der, da han ikke vilde underkaste sig Mestres catholske Politi i 
Nizza, her anlagde sin pragtfulde Villa med en stor Have, Mange 
Englændere og Franskmænd have efter hans Exempel bygget sig 
Villaer paa begge Sider af Byen langs Havet. 


117 


Morgenen drager hele Familien op i Bjergskoven med 
deres Æsel, som bærer de store Hammere og Spaderne. 
… Hele Dagen kan man da høre Lyden af Hammerslagene, 
hvormed Klippeblokkene sønderslaaes til Stene, der an- 
vendes til at støtte de smaa Terrasser. Paa den bare 
Klippe vilde Cassis ikke voxe, derfor måa man bringe lidt 
Jord, som samles i Klipperifterne og i Kløfterne, op påa 
Terrassen; denne er i Almindelighed kun 5 Fod bred, og 
Træerne ere plantede i en Afstånd af omtrent 8 Fod fra hver- 
andre. — Hvor Cassis ikke afkappes, udvoxer den til et Træ, 
der er såa høit som et af vore almindelige Frugttræer; 
men, hvor den dyrkes som Parfumeplante, afskjæres den 
i Reglen tæt over Jorden, hvorpaa. der fremskyde bue- 
formige Grene, fra hvis Bladhjørner de smaa Blomster- 
stande udgaae. Træet har saaledes Noget tilfælles med 
Bukketorn og med Fuchsia, saaledes at det er noget min- 
dre end den første og noget større end den sidste.  Par- 
fumen i Blomsten udtrækkes ved Maceration; selve 
Essentsen eller Olien er nemlig endnu aldrig bleven frem- 
stillet.  Olivenolien saavelsom andre Fidtarter have i høi 
Grad Evne til at trække Blomstens flygtige Olier til sig, 
hvorved de blive parfumerede, hvorimod Blomsterne blive 
aldeles: lugteløse, idet de nemlig have afgivet deres 
vellugtende Bestanddele. Den derved erholdte Pomade 
sies igjennem et Stykke Tøi for at befries fra de udtrukne 
Blomster, og hermed bliver man ved, indtil Pomaden har 
faaet den nødvendige Styrke. Af Pomaden udtrækkes 
med Viinaand Cassisextrakten; der behøves til 6 Pund 
Pomade en Gallon (5 Potter) Vinaand; dette henstaaer 
en Maaned i Solvarmen, og Extracten har da en prægtig 
grøn Farve og aldeles samme Lugt som Cassisblomsten. 


118 


Dette Træ, der spiller en saa vigtig Rolle i Par- 
fumerierne, har faaet Navnet Farnesiana efter Farnese's 
Have i Rom, hvor det første Gang blomstrede i Europa 
opelsket af Frø, som var sendt fra St. Domingo. Træet 
hører nemlig hjemme i det tropiske Amerika, hvor det er 
almindeligt, navnlig i Vestindien”). Blomsterne anvendes 
her af Creolerinderne til åt parfumere Linnecd og til 
Forfærdigelse af Lugtepuder. For nærværende Tid er 
Træet ogsåa almindeligt i det tropiske Asien, og Nogle 
— Roxburgh — mene, at det her oprindelig er vildt- 
voxende, ja Kunth troer endog at have gjenkjendt det 
i de Blomster, som Jomard bragte ham fra de gamle 
ægyptiske Grave. 


Den spanske Jasmin ”) 
(Jasminum grandiflorum) 


er ikke som den foregaaende en moderne Parfume- 
plante, men var. allerede kjendt af Araberne, der 
kaldte den Yasmin, og er ligesaa vigtig for Parfu- 
meuren som Cassis, om ikke vigtigere. Strax efter 
min Ankomst til Cannes saae jeg de første Jasminer 
i en lille Have ved Veien lige udenfor Byen; det er smaa, 
kun 14 Fod høie, næsten ugrenede Træer med stedse- 
grønne, fjerntsiddende, finnede Blade; i Toppen bære de 
faa, udvendig rødlige og indvendig hvide, Kroner, der i 
deres Form have meget tilfælleds med Blomsterne af Vinca 
major. Jasminen blomstrer fra Juli Maaned til hen i Vinteren. 


”) Ogsaa paa St. Croix. Bergsø's Statistik, 4de Bind Side 586. 
"”) Det Træ, der under Navnet af Jasmin dyrkes i Haver hertillands, 
har som bekjendt Intet tilfælleds med den virkelige Jasmin. 


119 


Ved Nizza dyrker mån den paa den Maade, at man 
først planter den vilde Jasmin (Jasminum. fruticans?) 
og paa denne poder den spanske Jasmin. Jeg har der 
seet den staae i Blomst endnu i Januar Maaned, men 
Planterne vare i de kolde Dage dækkede, for at Blomsterne 
ikke skulde beskadiges af Kulden. Men hverken ved Cannes 
eller ved Nizza er Jasminkulturen almindelig, derimod 
ved Grasse, der er ligesaa stolt af sine Jasminer som 
af sine Roser.  Jasminhaverne ligge lige tæt inde under 
Byen påa Terrasser, der ere bredere end de, hvorpaa 
Cassis dyrkes; men intetsteds seer man Terrasser, der 
ere satte med en saadan Omhu som ved Blomsterbyen 
Grasse. Da Jasminerne holdes temmelig fjerntstaaende 
(deres indbyrdes Afstand er omtrent 8 Fod), plantes om 
Vintren Blomkaal imellem dem. Jasminhaverne ere omgivne 
af smaa Vandrender med Sluser, som enten skulle vande 
Jorden eller bevirke en fugtig Atmosphære. Den Rigdom 
påa Vand, ;som udmærker Haverne ved Grasse, havde 
allerede i, Marts Maaned. langs Grøftekanterne nedenfor 
Haverne bevirket den frodigste Græsvæxt, og Græsset var 
pyntet i Overflod med en Blomsterflor, dannet af Paaske- 
lilien, 'Hyacinthen, Muskathyacinthen, Tusindfryd, Løve- 
tand, Anemone pavonina med fyldte Blomster,… en hvid- 
blomstret Potentil 0. s. v. 

Jasminblomsterne behandles næsten paa samme Maade 
som Acacieblomsten. Jeg har vel læst om Jasminessents 
eller ægte Jasminolie, men denne er sikke kjendt i 
Grasse og existerer maaskee endnu ikke. Foruden Jas- 
minum grandiflorum dyrkes ogsaa, efter hvad jeg "har 
læst, Jasminum Sambac, men jeg 'erindrer ikke at have 
seet den. 


1.20 


Martsviolen. 
(Viola odorata.) 


Vi stige nu fra Træerne ned til Urterne og træffe her 
en gammel Bekjendt i Martsviolen; den er i Provence 
ligesaa afholdt som i Norden, ja finder måaskee endnu 
flere Tilbedere påa Grund af den Fortjeneste, som den 
skaffer Mange. Et af de skjønneste Steder ved Nizza er 
den lille Fiskerby St. Jean; Veien derhen gaaer over en 
frugtbar Halvø, der er dækket af Olivenskove og Citron- 
haver. Naar man i Februar og Marts Maaned passerer 
Fodstierne igjennem Haverne, bemærker man den aller- 
stærkeste Violduft, der stiger op fra Jorden og fylder Luf- 
ten under Citrontræets Kroner. Under disse dyrkes Vio- 
lerne som en Bikultur, ligesom Hveden dyrkes under 
Oliventræerne; men denne giver vist langtfra det sikkre 
Udbytte som Violen. — Istedetfor at Cassis'en elsker de 
solaabne Klippeskrænter, foretrækker Violen den løse 
Muldjord og kan godt taåale nogen Skygge; den voxer 
altsaa der i det Væsenlige under samme Forhold som her 
hjemme, hvor ogsaa Violerne holde af at voxe under 
Træer paa en muldrig Jordbund, somt. Ex. under Buskene 
paa Kjøbenhavns Glaci og i Frugthaverne. Den første 
blomstrende Viol har jeg seet den 15de Januar i Haven 
ved Villa Arson; men det er egenlig først i Februar, at 
man mærker til Violerne; da begynder den egenlige Ind- 
samling af Blomsterne, som vedvarer til Emden af Marts 
Maaned. " I Bermonds Have erindrer jeg at have seet paa 
udbredte Tæpper Dynger af Violer, saa store som smaa 
Høstakke; de fleste Violer som dyrkes i Haverne, ere 
fyldte. — I Marts Maaned har jeg seet Børn samle store 
Kurve af Violer, der voxede imellem Græsset i en af de 


121 


yndige Skovdale, som gjennemskjære Terrainet tæt vest 
for Nizza. 

En Mand i St. Jean har i 1855 solgt for 2500 Daler 
Violer:… Prisen paa et Pund Violer -pleier at være 3 Mark; 
men i de sidste Aar ere de blevne betalte med 3 Frances 
(1 Daler 8 Skilling) Pundet. En fransk Parfumefabrik 
forbruger aarlig 32,000 Pund Violer.  —… Det Qvanium 
Violer, der i Danmark anvendes til Violsyrup, og som 
sandsynligvis "ikke beløber sig til 50 Pund, betales med 
15 Mark Pundet. 

Medens Violen ved Kjøbenhavn kan blomstre ved en 
Temperatur af 5? C., nyder den i Nizza under Blomstrin- 
gen en Temperatur af 8—11? C. 

Ligesom af Jasminen kan man heller ikke af Violen 
fremstille den rene Olie, men alene af Violpomaåaden uddrage 
Violextrakten; men selv denne er saa søgt, at den Mængde, 
som deraf tilvirkes, langtfra tilfredsstiller Efterspørgslen. 


Tuberosen. 
(Polyanthemos. tuberosa.) 


En meget anseet Parfumeplante er endnu Tube - 
rosen. Den Begeistring, hvormed alle Gartnere og Par- 
fumeurer omtale denne Plante — hvilken Begeistring giver 
sig tilkjende baade i Ord og i Betoning — lader mig 
formode, at den er en udmærket Parfumeplante. Den 
dyrkes almindelig i smaa Partier; jeg har kun seet 
nøgle Blomsterbedde i en Have ved Cannes og i Nizza 
nøgle afskaarne Bouquetter, som vare temmelig dyre. 

Tuberosen er en anseelig, 3 Fod høi, lilieagtig 
Plante. Dens Blomster sidde i en axformig Blomster- 
stand, støttede af store skælagtige Dækblade, og ere" 


122 


hvide af Farve, indeni noget rødlige. Blomsterne kunne 
ikke taale Macerationen, hvorfor de maae underkastes 
Absorptionen, som væsentlig afviger fra den først- 
nævnte Proces derved, at der ikke anvendes varm men 
kold Olie. - Tuberoseextrakten er meget søgt, men det 
Qvantum, som aarlig leveres, er ikke betydeligt. 
Jonquillen spiller ingen stor Rolle i Parfumekulturen 
og optager kun enkelte Bedde i Smaafolks Haver i Grasse. 
Som en dyrket Parfumeplante nævnes ogsaa Prunus 
Laurocerasus; af hvis Blade der destilleres Olie og 
lugtende Vand; dette Træ er meget almindeligt i Haverne 
ved Nizza. ; 


Vi have hermed endt Oversigten over de Plan- 
ter, der dyrkes for deres Vellugt; men foruden disse 
forbruge Fabrikkerne endnu en stor Deel af de vildt- 
voxende vellugtende Planter. De fleste af disse ere Læbe- 
blomster, t. Ex. Lavendel, Rosmarin, Have-Thimian og 
Salvie. 

I faa Lande ere disse Planter saa fremherskende som 
i Provence; herom vidner blandt Andet den Omstændig- 
hed, at de bekjendte hieriske Øer hos de Gamle kaldtes de 
stechadiske Øer, fordi de vare bevoxede med Stechas 
(a: Lavendel). Det er ikke alene om Sommeren, åt man 
mærker . disse Planter, men selv i Januar Maaned bliver 
man overrasket ved Duften af Thimian- og Lavendel, 
naar man passerer over de haarde Klipper, der ere blot- 
tede for Skov; dette er ogsaa saa anerkjendt, at i alle 
Bøger, hvori Fremmede opfordres til at tilbringe Vin- 
teren i Nizza eller i Hieres, omtales det som et Fortrin, 
»at de svækkede Lunger her kunne styrkes (?) ved at ind- 


123 


aande den med Blomsternes Duft krydrede Luft").« Af de 
nysomtalte Planter indsamles naturligviis store Masser til 
Fabrikkerne, men de ere i ringe Priis, og det er vanske- 
ligt at faae nogen Oplysning om, … hvad Vigtighed de 
egenlig have. 

Da jeg mod Slutningen af Marts Maaned spiste paa 
Hotellet i Cannes, var der just en Parfumefabrikant tilstede 
fra Grasse. Conversationen, der næsten altid i Provence 
er: meget livlig, naar der ikke er for mange Englændere til- 
stede, dreiede sig først om Politikken, men derefter kom Talen 
påa Parfumerierne, hvorom Fabrikanten gav alle mulige 
tekniske og statistiske Oplysninger, men hvad der især 
vakte min Interesse, var den Begeistring, han følte for sin 
Kunst; blandt Andet yttrede han: »Af alle Jordens Goder 
»er Intet saa behageligt som Duften af Blomsterne, men 
»den er tillige uhyre flygtig og kortvarig. Duften af de 
»yndige Orangeblomster vilde kun vare saa længe, som 
»Kronbladene blive siddende, dersom ikke vor Kunst var 
»istand til at opfange og bevare dette kostbare Fluidum, 
»og det er ved vor Fortjeneste, at dette Gode ikke er 
»indskrænket til Syden alene, men meddeles saavel det 
»taagede London som det kolde St. Petersborg.»  Frem- 
deles yttrede han, »at Grasse endnu vilde fortjene meget 
»Mere ved sine Parfumerier, dersom Cassis og Violen 
»vilde voxe der; for den første Plante var der for koldt, men 
»hvad Violen angaaer, var det vanskeligt at indsee, hvorfor alle 
»Forsøg paa at dyrke den ved Grasse have været forgjæves. « 

I Anledning af de stigende Priser paa Parfume- 
produkterne rettede jeg følgende Spørgsmaal til ham: 


t) ,,Des malades de tous les pays viennent å Nice, pour y respirer 
un air pur et embaumé du parfum des fleurs.” 


124 


»Det er Dem sandsynligvis bekjendt, min Herre! at man i 
»den nyere Tid har søgt kemisk at forfærdige flere af de 
»flygtige Olier, idet man efterat have analyseret dem har 
»søgt at fremstille dem overeensstemmende med deres ke- 
»miske Sammensætning; frygter De ikke for, at dette en- 
»gang vil øve en stor Indflydelse paa Priserne af de na- 
»turlige Fabrikata?« Men dette var, som fremgaaer af hans 
Svar, ham aldeles ubekjendt. Han betragtede den kemiske 
Fremstilling som en Forfalskning og sagde i denne An- 
ledning: »Jo mere vi uddanne vor Kunst, destobedre lære 
»vi at fremstille vore Produkter rene og at befrie dem fra 
»alle fremmede Bestanddele, og vi have indseet, at der er 
»Intet, der saameget bidrager til at. forøge vor Velstand, 
»som den Grundsætning, åt man skal gjøre Alt ægte og 
»ikke skuffe Publikum (il faut bien faire et non tromper le 
. »monde). Den sidste Industriudstilling har tydelig viist, at 
»Englænderne trods alle deres Anstrængelser i denne Retning 
»langtfra kunne konkurrere med os. Dette hidrører hoved- 
»sagelig derfra, at de savne Provences Himmel og Pro- 
»vences Blomster; og selv om de kunne forskaffe sig disse, 
»ville deres Fabrikata lide af andre Mangler, idet de nemlig 
»af Mangel paa den fine Olivenolie ere henviste til Dyrefidt 
»og istedetfor Viinaand af Druer bruge Kornbrændeviin, 
»hvilke Bestanddele for den fine Lugtesands ere uendelig 
»forskjellige. « 


Om Biavlen og dens Standpunkt i Danmark. 


Af Jægermester A. Brun. 


D. hidtil brugelige Methoder at drive. denne Green af 
Agerbruget påa ere nu i Begreb med at vige for en 
nyere, som lover åt føre til et mere tilfredsstillende Re- 
sultat, og som er mere begrundet påa, hvad der bør 
være Basis for' enhver praktisk Beskjæftigelse, ved hvilken 
Intelligentsen spiller en betydelig Rolle, nemlig Theorien: 
her Indsigten i Biernes ejendommelige Naturhistorie og i 
Forholdene ved deres mærkværdige Selskabsliv. 

Disse Fremskridt ere især foranledigede derved, at 
det endeligen er lykkedes lærde Naturforskere i Forening 
med udmærket dygtige og intelligente Biavlere at ud- 
bredé Lys over visse Punkter af Biernes hidtil dunkle 
Naturhistorie og over deres hemmelighedsfulde- Færden 
— Hemmeligheder, som man alt fra den fjerneste. Oldtid 
har søgt at udforske, og som det dog, efter åt senere 
Mange uden stort Held have anstrængt deres Skarpsindighed 
derpaa, først i de seneste Tider er lykkedes at fremdrage 
for Lyset. 

Dersom dét ikke var en såa bekjendt Sag, skulde 
man troe, at det var en Umulighed eller i alt Fald næsten 
et Vidunder, at den som Æren af at have givet Impulsen 


126 i 

til disse Opdagelser, nemlig Francois Huber, var al- 
deles blind; men det er endog for lidet sagt, at han 
har givet Impulsen dertil, thi nogle af de vigtigste Spørgs- 
maal har han klart beviist, andre fremstillede han som 
beviislige og betegnede Maaden, hvorpaa Beviset skulde 
føres, — ja han har selv ved sine Rammestader givet 
Grundtanken til Dzierzons Opfindelse af sit fortræffelige 
Bistade. I hvilken Grad Huber anstrængte sig for at naae 
sit Maal, kan sees deraf, at han engang, for at afgjøre et 
vist Spørgsmaal, med Fingrene udtog og undersøgte alle 
Bierne af to Stader, een for een, vel omtrent 20,000, uden 
forud at bedøve dem. løvrigt maa bemærkes, at Huber i 
sin Tjener, Franz Burnens, havde en udmærket dygtig og 
trofast Medhjælper, uden hvem han i sin hjælpeløse Til- 
stand vel ikke vilde have udrettet meget. 

Desværre er man ofte tilbøjelig til at ansee Biavlen 
for en Gjenstand af saa ringe Vigtighed, og den Nytte 
som deraf kunde flyde for saa ubetydelig, at man har 
meent, at det ikke var Umagen værd at anvende Tid og 
Flid derpaa; Andre derimod have opstillet overdrevne 
Beregninger for at udtrykke i Talstørrelser de Summer, 
som kunde indvindes i Landet, naar en rationel Biavls- 
methode blev indført og almindelig udbredt. Paa begge 
Sider er man gaaet til Yderligheder og har altsaa skadet 
den gode Sag, hvis Værd alt maa være indlysende af den 
Mængde Skrifter og Anviisninger, som i Aarhundreder 
og i alle mulige Sprog ere udkomne over denne Gjen- 
stand, som, dersom den ikke fortjente denne vedholdende 
Interesse og Anstrengelse, dog sikkerligen omsider vilde 
have ophørt at beskjæftige saa skarpsindige Mænds Op- 
mærksomhed, som mange af disse Forfattere ere; — og 
aldrig har man med en saadan Iver antaget sig Biavlen 


127 


som i Løbet af de sidste 10 Aar; en Iver, som især i de 
tydske Lande, i England og Frankrig endnu stadigen til- 
tager. Derved viste det sig klart, ikke blot i hvor høi 
en Grad Biavlen byder Stof til et yderst interessant 
Studium, men at den ogsaa kan blive til en betydelig 
Indtægtskilde. 

Man indvende ikke, som jeg ofte har hørt yttre, at 
vort Klima eller Jordbund er en Hindring for Biavlen; thi 
dette røber kun Tankeløshed. Det er bekjendt, at Vin- 
teren i det meste af Tydskland er langt strengere end 
her, hvilket allerede føles meget stærkt i Hamborg. Det 
polske Klima er bekjendt nok, og dog produceres vel 
intet Sted mere Honning end i Polen, og den Lyneborger 
vandrende Biavl er bekjendt. Men ogsaa vor Vegetation 
er riig paa Næring for Bierne. Hvor Jorden er frugtbar 
byde Marker, Haver og Skove en Riigdom af Blomster; 
Piil, Lind, Ahorn 0. s. v. findes ofte i stor Mængde; 
hvid Kløver findes næsten overalt, Raps mangfoldige 
Steder, og Ukrudt, især Agerkaal og den blaa Korn- 
blomst, er der ingen Mangel paa. Er derimod Egnen 
mager, saa skulde man troe, at Nøden var stor! — men 
der dyrkes især Boghvede, medens vore Heder ere 
dækkede med Lyng, og disse to Planter ere uudtømme- 
lige Riigdomskilder for Bierne. 

Biernes Naturhistorie frembyder navnligen med Hensyn 
til deres Forplantningsforhold såa store Mærkværdigheder, 
at der vel neppe findes nogen Naturkyndig, som ikke med 
Opmærksomhed har fulgt de Undersøgelser, som i de 
senere Aar ere anstillede for at udbrede Lys over dem, 
meest af praktiske Biavlere. Men selv enhver, som be- 
sidder almindelig Dannelse, vil med Interesse og Be- 
undring for Naturens Undere kunne beskjæftige sig med 


128 


dette Studium, som desuden i albindelig naturhistorisk 
Henseende har givet meget vigtige Oplysninger”). 

Hvad iøvrigt den Indtægt angaaer, som kan flyde af 
Biavlen, saa skål her anføres, at Hr. Pastor Dzierzon”) i 
Schlesien — (den egentlige Opfinder af den mye Methode, 
hvem Forfatteren besøgte i Sommeren 1856, og som har 
300 Bistader fordeelte i sit Nabolag) — har sagt mig, 
at han havde en aarlig Indtægt af mellem 1000 og 1300 RAdir. 
Preuss. (1330 å 1730 Rd. R. M.) af sin Biavl; sog han ser 
en Mand, hvis Sanddruhed Ingen, som kjender ham, vover 
at drage i Tvivl: — Den udmærkede Biavler v. Berlepsch, 
om hvem senere vil blive Tåle, har i Sommeren 1855 
avlet”) omtrent 5100 4 Biværk af sine 100 Stader; 
hvilket efter. dette Aars høie Priser (3 $.8 / pr. Æ) repre- 
senterer sen Værdi af 2975 Rd. R. M. 

Herved maa nåturligviis ikke glemmes, at der behøves 
Udlæg til en stor Biavl, men Renterne, som ved den rette 
Behandling: flyde deraf, ere såa store, at neppe nogen 
anden Deel af Agerbruget kan give dem. En Vanskelighed 
som ikke måå oversees, og hvorved» Enkelte, men dog 
kun saadanne, som ikke føle den rette Interesse for Sagen, 
jo vel ville skræmmes, er den meget fortrolige Omgang 
med Bierne, som finder Sted ved den Dzierzonske Me- 
thode, hvoraf følger, at et Stik eller to undertiden, skjøndt 
sjældent, ikke kan undgaaes. Herved måa dog bemærkes, 
at Bierne, især de italienske, om hvilke der senere vil 
blive Tale, ved stadig Omgang og Behandling blive sær- 


") See ,Wahre Parthenogenesis bei Bienen und Schmetterlingen, 
von C. Th. v. Siebold£, Leipzig, 1856. 

"”) Udtales Schierson. i; 

£:£) Berlepsch lader sine Bier bygge i Rammer, som senere ville 

blive beskrevne; han avlede i 1855 1700 Rammer å 3 G, altsaa 

5100 &. 


129 


deles godmodige ; at man ved usædvanlige Operationer kan 
forsyne sig med Bihætte og Handsker — og endelig, at et 
Bistik kun er og bliver et Bistik og ikke andet. Hos 
mange, især magre Personer paafølger ingen Svulst, 
hvorimod andre, til hvilke Forfatteren tilstaaer ogsaa at 
høre, svulme stærkt op. I dette Tilfælde tilraades det 
som det bedste Middel at stille sig for et Speil, da Be- 
drøvelsen sikkert vil blive til Munterhed. Det er iøvrigt 
mærkeligt, at Legemet kan vænne sig til Bistik, saa at 
Svulst omsider udebliver. 

Det er ikke min Hensigt her at give en udførlig 
Fremstilling af Biernes Naturhistorie og Behandling; dette 
haaber jeg senere at kunne gjøre i et eget Skrift. Her 
vil jeg blot berøre nogle Hovedmomenter for som muligen 
at vække og udbrede Interesse for Sagen. i 

Det er kun fåae Aar siden, at Biavlerne i Tydskland 
bleve opmærksomme paa, at der foruden de almindelige 
Bier af graa Farve endnu findes en Varietet i det sydlige 
Europa, hos hvilken den gule Farve er fremherskende. 
At dette kun er en Varietet, men ingen egen Art, bevises 
derved, at de parres med de graae Bier, og at Bastarderne 
ere frugtbare”). Ligeledes er deres Kunstfærdighed og hele 
Levemaade eens, såa at de i største Enighed arbeide 
sammen, naar man blander dem med hverandre i et 
Stade. Men foruden den store Forskjel i Farven ere 
næsten alle, som have anskaffet sig den italienske Race, 
enige i, at den udmærker sig ved at være paafaldende 
godmodig, og derfor langt sjældnere bruger Braadden 
end vore Bier, samt at den er endnu flittigere, modigere 


£) Endskjøndt de altsaa egentligt ikke kunne kaldes Bastarder, 
beholder jeg. døg, for Kortheds og Tydeligheds Skyld, denne Be- 
nævnelse. 


9 


130 


i Kamp mod Rovbier og hurtigere i alle sine Bevægelser. 

Allerede af disse Grunde fortjener den at indføres her i 

Landet, som det nu ogsaa skeer i Tydskland, Frankrig, 

England, ja selv i Norge, hvor Regjeringen interesserer 

sig for Sagen og understøtter den ved en aarlig Sum. 

Men "af største Vigtighed er den italienske Race dog 
bleven derved, at en Deel bestridte Hypotheser i Biernes 

Naturhistorie ere blevne opklarede ved dens Hjelp, nemlig 

ved at blande den med den graa Race, hvorved der frem- 

kommer kjendelige Bastarder. Vi ville her forbigaae de 
vidtløftige og ofte møisommelige Undersøgelser, der have 
ført til de nedenstaaende Sætninger, i hvilke den største 

Deel af vore nærværende Kundskaber om Biernes For- 

plantningsforhold ere sammenfattede, men kun bemærke, 

at Beviset for disse Sætninger er ført med al den Streng- 
hed, som kan forlanges. 

a) Dronningen er det eneste Individ i Stadet, som kan 
frembringe Yngel af begge Kjøn; derimod 

b) findes undertiden Arbeidsbier, som kunne lægge 
Æg; dog udvikles af disse kun Hanbier”). 

c) Dronningens Parring med Hanbien (Dronen) foregaaer 
altid udenfor Stadet, i Luften, 

d) Dronningen bliver kun een Gang i sit Liv befrugtet, 
hvilken Befrugtning vedbliver at virke, indtil Dron- 
ningens Livskraft aftager betydeligt, eller indtil dens 
Død, i 3 å 4 Aar. 

e) Dronningens Æggestok bliver ved Parringen ikke be- 
frugtet, ligesaa lidt som de enkelte Æg, men 


£) Dette finder undertiden Sted i viserløse Stader og maa ansees 
som den sidste fortvivlede Bestræbelse af Bierne for" at frelse 
Colonien fra Undergang. 


131 


Hanbiens Sæd bliver optaget i em Sædbeholder, som 
i Form af en liden krystalklar Blære findes hos Dron- 
ningen mellem Æggestokken og Udførselsaabningen, 
og som ved en liden Kanal hænger sammen med 
Æggelederen. 

fy) Dronningen synes at have det i sin Magt vilkaar- 
ligen at aabne Sædbeholderen og saaledes at befrugte 
hvert enkelt Æg, som gaaer gjennem Æggelederen, 
ved at bringe det i Berøring med Sæden — eller 
tvertimod at lade Ægget forblive ubefrugtet. 

9) Alle Æg, af hvilke der udvikles Dronninger eller 
Arbeidsbier, befrugtes paa denne Maade, hvorimod 

h) Alle Æg, af hvilke der udvikles Hanbier (Droner), 
ere og forblive ubefrugtede”). 

z): Dronningen og Dronen kunne ved Parringsudflugten 
finde hinanden i en Afstand af omtrent en halv 
Miil””). 

k) Arbeidsbiernes Levetid er i den travle Tid 6 å8 Uger, 
i den uvirksomme Tid omtrent 8 Maaneder. 

lp De unge Bier forblive i de første 8 å 14 Dage i 
Kuben for at pleie Yngelen 0. s. v. og begynde 
først senere at flyve ud efter Næring. 


”) Uagtet denne Sætning strider mod den ellers almindelig antagne 
physiologiske Grundsætning, at det ægte Æg for at udvikle 
Foster maa befrugtes af Hannens Sæd, er dog, som det vil 
sees af det følgende, den berømte Physiolog v. Siebold ved sine 
Undersøgelser over Biernes Æg kommet til det Resultat, at en 
Befrugtning ikke finder Sted ved de til Hanner bestemte Æg. 
Han betegner denne Forplantningsmaade ved ubefrugtede Æg med 

” Navnet ,,Parthenogenesis.” Det maa forbeholdes Fremtiden at løse 
de hermed forbundne Gaader og at opklare den Uvished, som 
denne Antagelse bringer ind i den videnskabelige Opfattelse af 
Forplantningen. (Anmærkning af Redactionen), 

&k) Dette er vigtigt at vide for at kunne forebygge Racernes Blanding. 

gt: 


132 


At meddele Beviset for hver enkelt af disse Sætninger 
vilde her føre for vidt; jeg vil derfor indskrænke mig til 
de efter min Mening interessanteste, nemlig Sætningerne 
g og h. ,: 

Naar man har et Bistade med almindelige graae Bier, og 
paa en passende Aarstid, d. v. s. paa en Tid, da Bierne have 
det i deres Magt at erstatte Tabet, borttager deres gamle 
Dronning”), og i dens Sted indbringer en italiensk ube- 
frugtet Dronning, saa tvinges denne til at parre sig med 
en almindelig graa Drone. Dersom nu de Æg, som den 
derefter lægger, alle bleve befrugtede, saa maatte baade 
de deraf fremkommende Droner, Dronninger og Arbeids- 
bier være Bastarder af den italienske og den almindelige 
Race, men dette er kun Tilfældet med Dronningerne 
og Arbeidsbierne, (som ere Dronninger, "der ere 
hæmmede i deres Udvikling), hvorimod Dronerne blive 
ægte italienske; altsaa kunne Æggene, af hvilke 
disse frembringes, ikke have været befrugtede. 

Naar man endvidere forhindrer en saadan Dronning i 
at parre sig ved at afklippe en af dens Vinger, hvorved 
den forhindres i at foretage sin Parringsudflugt, saa vil 
den enten, — og dette skeer hyppigst — forblive aldeles 
ufrugtbar, eller ogsaa vil hele dens Afkom blive allene 
Droner og det af ægte italiensk Race; hvoraf atter 
følger, at disse udvikles uden Befrugtning, thi denne 
foregaaer aldrig i Stadet. 

Netop det omvendte Resultat fremkommer, naar man 


« 


") Det turde ikke være overflødigt at bemærke, at Farveforskjællen 
viser sig tydeligst hos Dronningerne. Jeg har hos Dzierzon seet 
Dronninger saa gule, som om de vare forgyldte. 


133 


bringer en almindelig Dronning ind i et Bistade af italiensk 
Race”). 

Enhver vil tilstaae, at dette Beviis er afgjørende. 
Det har ogsaa vakt Naturforskernes Opmærksomhed, og 
følgende dets Spor have de søgt at gjøre det end mere 
fuldstændigt. Jeg skal her anføre Resultatet. af de Under- 
søgelser, som ere gjorte af den berømte Professor i 
Zoologien v. Siebold; men jeg maa forudskikke nogle 
Bemærkninger, for at disse Undersøgelser kunne forstaaes 
af dem, som ere ubekjendte med visse Forhold. 

I enhver mandlig Befrugtningsvædske (Sperma) op- 
dages ved Hjælp af Mikroskopet en Mængde smaae Sæddyr 
eller Sædfim (Spermatozoider), som vise livlige Bevægelser 
og maae betragtes som det egentlige befrugtende Stof. 
Disse findes altsaa ogsaa i Dronens Sæd og efter Parringen 
i Dronningens Sædbeholder.  Skjøndt indesluttede i en 
meget lille Draabe er deres Antal saa stort, at de kunne 
anslaaes til Millioner, og under Mikroskopet frembyde de 
et Syn, som kan sammenlignes med en for Vinden bøl- 
gende Rugmark. Man kan heraf slutte, hvor overordentlig 
smaae de maae være, og at Undersøgelsen derfor maåa 
blive meget vanskelig. 

Paa Bi- Ægget som overhovedet vel paa alle Insekt- 
Æg findes mikroskopiske Aabninger, Mikropyle kaldet, 
som have den Bestemmelse at tjene til Gjennemgang for 
Sæddyrene, af hvilke dog eet eneste maa ansees for til- 
strækkeligt til Befrugtningen. Denne foregaaer nemlig, 
naar Sæddyret gjennem Mikropylen trænger ind til Ægge- 


”) Ved disse Forsøg har dog en enkelt Gang viist sig en Uovereens- 
stemmelse, hvorved det imidlertid ikke har været vanskeligt at 
paapege Sandsynligheden af en begaaet Feiltagelse. Man læse: 
Siebolds Parthenogenesis Pag. 95 0. s. v. 


134 


blommen, af hvilken den optages, og hvori den for- 
svinder. Men Sæddyrets Fremtrængen til Blommen maa 
nødvendigviis medtage nogen Tid; det maatte derfor synes 
muligt ved Hjælp af Mikroskopet at opdage det paa sin 
Vandring mellem Mikropylen og Æggeblommen eller end- 
ogsaa i denne sidste. 

Dette gjorde Siebold til sin Opgave, idet han ind- 
saae, at det kun kunde lykkes, naar Ægget blev under- 
søgt kort' Tid efter, at Dronningen havde lagt det. Der- 
som Undersøgelsen nu viiste, at de Æg, som vare lagte 
for at frembringe Hunbier eller Arbeidsbier, indeholdt Sæd- 
dyr, men at derimod de, som skulde frembringe Droner, 
manglede dem, såa vilde det ovenomtalte, ved Hjælp af 
Bastardbier førte Beviis, paa en overmaade interessant og 
smuk Maade blive end yderligere styrket, 

Det tør vel forudsættes som bekjendt, at Dronningen 
lægger de Æg, af hvilke Dronninger og Arbeidsbier skulle 
fremkomme, i Voxceller, som i Størrelse ere meget for- 
skjællige fra dem, hvori Æggene til Droner lægges. End- 
MEE der paa selve Æggene aldeles ingen Forskjæl er at 

,; kunne dog herved de Æg, af hvilke Hunkjønnet skal 
ner let adskilles fra dem, som skulle frembringe Droner. 
Som ovenfor antydet, er nemlig enhver Arbeidsbi en 
ufuldkommen Dronning (altsaa en Hunbi), som ved den 
indskrænkede Plads i den mindre Celle, som den fik 
til Vugge, og tillige ved den forskjællige og mindre 
rigelige Føde, som blev den tildeelt, er bleven forhindret 
i at udvikle sig til en fuldkommen Dronning. Altsaa kan 
ingen Forskjæl finde Sted mellem de Æg, som skulle blive 
til Arbeidsbier, og dem som skulle frembringe Dronninger, 
hvilket her ogsaa er ligegyldigt. 


135 


Professor Siebold henvendte sig til en af de berømteste 
Biavlere som findes, og som altid vil nævnes som staaende 
ved Siden af Dzierzon, nemlig Friherre August v. Berlepsch, 
påa Seebach ved Gotha, for ved hans Hjælp at forsynes 
med de fornødne Materialier”). Med største Beredvillighed 
stillede Berlepsch hele sin Bistand "til Siebolds Disposition 
og var desmere spændt paa Udfaldet af hans Under- 
søgelser, som Professor Leuckart tidligere ganske uden 
Resultat havde anstillet lignende: hos ham. Hertil var 
Grunden rimeligviis, at Leuckart ikke anvendte den meget 
omliyggelige Forberedelse og behændige Maade at præ- 
parere Æggene paa som Siebold. Resultatet af dennes 
Undersøgelser gjengives her med hans egne Ord: ”) 

— »Naar jeg sammenfatter de omtalte Undersøgelser 
under Eet, da frembyde de paa Grund af deres Vanske- 
lighed i det Hele taget et meget gunstigt Resultat; thi 


") Forf. besøgte v. Berlepsch i Sommeren 1856 og skal visselig 
aldrig glemme de interressante Dage, som tilbragtes i denne Fa- 
milies gjæstfrie Huus. v. Berlepsch's Bistand bestod af 100 Sta- 
der, naturligviis alle efter Dzierzons Methode, men udstyrede med 
en Pragt, som gjorde dette Syn høist indtagende. Bistaderne vare 
samlede i Kasser, som lignede smaae Pavillons og vare fordeelte 
i Haven, saa at det Hele havde et Udseende som en liden By for 
et Dværgfolk — hvilket det da i Virkeligheden ogsaa var. Fra 6 
til 28 Kolonier boede i hver Kasse. 

Vel er Dzierzon Opfinderen af den nye Methode, men Ber- 
lepsch har betydeligt forbedret den. Begge ere Mestere i Biernes 
Bchandling, skarpsindige Iagttagere og utrættelige i at anstille 
praktiske Forsøg. Endskjøndt de ere Rivaler og modsatte Anskuelser 
ofte ikke kunne undgaaes, staae de dog i det venskabeligste For- 
hold til hinanden. Hvad der meget forhøjer Interessen -ved at 
gjøre sig bekjendt med disse Mænds Biavl er, at Dzierzon tager 
særdeles Hensyn til Økonomi ved sin Drivt, hvorimod Berlepsch 
viser, hvor overordentlig smukt Alt kan indrettes af den, som ikke 
behøver at tage strenge Hensyn til Økonomien. 

”) Siebolds Parthenogenesis Pag. 117 0. s. v. 


136 


ogsaa jeg har overbeviist mig om, at disse Undersøgelser 
af Bi- Ægget af alle lignende Undersøgelser høre til de 
allervanskeligste. 

Blandt de 52 af mig med den største Omhyggelighed 
og Samvittighedsfuldhed undersøgte qvindelige Bi-Æg 
leverede 30 et positivt Resultet, d. v. s. jeg kunde i 30 
Æg constatere Nærværelsen af Sæddyr, hos hvilke der i 
3 Æg endogsaa endnu kunde sees Bevægelser. Af de 
øvrige 22 Æg vare 12 forulykkede ved Præpareringen. « 

Hos de 10 kunde. han altsaa ingen Sæddyr opdage, 
hvilket imidlertid ikke: kan tjene som Modbeviis.… Der- 
næst undersøgte han 27 Æg til Droner og fandt ikke 
ved et eneste af dem, hverken udvendig eller 
indvendig, noget Sæddyr. 

Ved denne Undersøgelse blev den Sætning altsaa 
yderligere bekræftet, at Æggene til Hanbier ikke be- 
frugtes”). 

Jeg har udbredt mig noget vidtløftigt over dette ene 
Spørgsmaal for at give et Begreb om, deels hvor meget 
Stof til Grandskning Biens Naturhistorie frembyder, deels 
om de utrættelige Bestræbelser og den Taalmodighed og 
Opoffrelse, hvormed Undersøgelserne ere gjennemførte. 
v. Berlepsch's Bistand er i Videnskabens Interesse ofte 
bleven svækket betydeligt””). 


”) Smign. Anmærkningen S. 131. 

+%) For ret grundigen at drøfte de svævende Spørgsmaal udkommer 
allerede i Løbet af 12 Aar en Tidende (Bienenzeitung, Orgån des 
Vereins deutscher Bienenwirthe, v. Doctor Carl Barth und Andreas 
Schmidt, at faae hos Høst i Kjøbenhavn), som ikke noksom kan 
anbefales til at holdes af enhver, som er det tydske Sprog mægtig 
og interesserer sig for Sagen. > Den er riig paa interessante For- 
søg og Deliberationer og udmærker sig ved sin Upartiskhed, idet 


137 


Jeg skal nu søge at give en kort Fremstilling af Bi- 
avlens nuværende Forhold og Standpunkt i Dan- 
mark samt en muligst kort og tydelig Beskrivelse af 
det Dzierzonske Bistades fortrinlige Indretning og 
slutte med nogle statistiske Opgivelser og Bemærkninger. 
Den danske Litteratur er meget fattig paa Skrifter om Bi- 
avlen, og nåar undtages en Afhandling af Callisen, maa 
alt øvrigt ansees for forældet og høist ufuldkomment. 

Som bekjendt findes Bierne endnu hos os i vild Til- 
stand, og de boe da som oftest i hule Træer. Rimelig- 
viis er det gaaet her som andet Steds, at man i Be- 
gyndelsen plyndrede disse vilde Bier, hvor man fandt dem, 
hvorved da Bistadet gik til Grunde. Senere huggede man 
store Huller i Træerne og lukkede dem med et Brædt, 
som man derpaa aarligen tog ud forat høste en Deel af 
Honningen. Det næste Skridt var at afsauge Hulningen 
foroven og forneden og hjembringe Klodsen med dens 
Beboere. 'Saadanne Stader ere ingenlunde slette. De 
have tykke Vægge og beskytte derfor om Vinteren mod 
Kulden og om Sommeren mod Heden, samt ere rumme- 


den optager Artikler, saavel af Modstanderne som af Forsvarerne 
af de stillede Paastande. At deri stundom findes Artikler, som 
mangle Gedigenhed eller cre skrevne med Bitterhed, ja selv med 
ond Villie, er beklageligt men sagtens uundgaaeligt. 

For ogsaa at have Leilighed til mundtligen at udtale sig, 
samt for at slutte nærmere indbyrdes Forbindelser, foranstaltes 
aarlig en Sammenkomst af tydske Biavlere og Naturforskere, blandt 
hvilke Udlændinge med" Forekommenhed optages, og hvis For- 
samlingssted varierer, hvorfor Selskabet kalder sig: ,,wandernder 
Bienenverein.” Den fandt i afvigte Sommer 1856 Sted i 
Gistrow, hvor Forfatteren bivaanede den. Medlemmernes Antal 
beløb sig til over 160, og Forhandlingerne frembøde særdeles 
meget Interessant, Det blev besluttet, at næste Aars Forsamling 
skal finde Sted i Dresden til en Tid, som nærmere vil blive be- 
stemt og bekjendtgjort i ,Bienenzeitung?. 


138 


lige, men uhaandteerlige. De bruges endnu påa mange 
Steder i Tydskland, hvorimod jeg ikke hår seet dem her 
i Danmark, For at gjøre dem beqvemmere opfandt man 
dernæst de bekjendte og desværre her almindelige Straa- 
kuber, som i Grunden ikke ere et Fremskridt, men et 
Tilbageskridt i Biavlen; thi vel ere de lette, ja desværre 
som oftest for lette at haandtere, men de ere paa 
Grund af de tynde Vægge for kolde om Vinteren og 
for hede om Sommeren. Følgen deraf er, at Bierne, der- 
som de ikke fryse ibjel, bruge for megen Honning for at 
holde Varmen om Vinteren, og om Sommeren for ikke at 
qvæles af Hede i Ørkesløshed hænge sig udenfor Stadet 
i store Klumper, (de »pose« eller »sætte ud«), som ofte i 
14 og flere Dage frembyde dette ærgerlige Syn, inden de 
komme saa vidt, at Stadet er modent til at sværme. Men 
i Almindelighed forvolder dette Syn den ukyndige Eier 
Glæde, thi han betragter det som et Tegn til nær fore- 
staaende Sværmning. . 

Kuberne ere endvidere næsten altid for småae, hvoraf 
følger, at de give mange Sværme, af hvilke den første som 
oftest er god, men de følgende saa svage og sene, at de, 
naar Efteraaret kommer, ikke have kunnet forsyne sig med til- 
strækkeligt Vinterforraad ; de myrdes da, for at man kan høste 
en Ubetydelighed af Honning, eller de sulte ihjel om Vin- 
teren, og da gaaer det for det meste det gamle Stade ligedan ; 
thi det har svækket sig for meget ved at anvende sit hele 
Honningforraad til at frembringe talrig Yngel, — det har 
sværmet sig ihjel”). Da desværre Leiligheden til at gjøre 


+) Heraf sees, hvor uhensigtsmæssigt, ja skadeligt det vilde være, 
om Staten vilde søge at fremme Biavlen ved at uddele Præmier 
lil dem, som kunde opvise et vist stort Antal Bistader, med 


139 


denne Erfaring er hyppig nok, synes det neppe troligt, 
hvad dog er Tilfældet, at jo flere Sværme der komme, 
desto gladere er i Almindelighed Biavleren — thi en lang 
Række Kuber tager sig jo heelt statelig ud! Vel sandt, 
at naar nogle Aar med særdeles heldigt Veirlig følge paa 
hverandre, kan Bistanden saaledes hurtig vinde en anselig 
Størrelse; men det vil snart gaae hurtigere -tilbage, end 
det er gaaet frem, thi dertil er eet daarligt Aar nok. 
Saa klages der da overUheld, men der burde kun klages 
over Uforstand. 

De almindeligt brugte Kuber løbe endvidere sammen 
foroven i en mere eller mindre stump Spids. Det er 
derfor yderst besværligt, ja umuligt, at fratage Bierne den 
overfiødige Honning, selv om man er kommet saa vidt, 
at man har ophørt med at »slagte« Bierne (en baade bar- 
barisk og uklog Fremgangsmaade, som desværre er al- 
mindelig i Danmark og passende kan sammenlignes med 
den Daarskab at omhugge Træet for at plukke 
Frugterne), men blot ønsker at fratage dem, hvad de 
kunne undvære. Det er derfor en Forbedring, men som 
sjeldent forekommer hos os, naar Kuberne gjøres valse- 
formige og bedækkes med et løst Laag. Ligeledes findes 
påa enkelte Steder, især i Jylland, liggende Kuber med 
Laaget bagved, hvilket, da Bierne i saadanne Kuber just 
bringe deres Honningforraad baåaghen, meget letter Beskjæ- 
ringen. Ofte seer man vel, at der sættes Kasser under 
Kuberne, naar Bierne mangle Plads, men dette skeer da 
som oftest uden ret Eftertanke, nemlig enten for tidligt, 
hvorved Sværmningen ganske forhindres, eller for seent, 


mindre det skulde være velovervintrede Stader. Men om et 
Stade er veloveryintret, kan kun bedømmes af Sagkyndige og hos 
os ikke førend i Slutningen af Mai Maaned. 


140 


efterat de posende Bier have spildt en lang og kostbar Tid 
og nu ikke mere kunne naae at fuldbygge "Kassen, hvor- 
for de om Vinteren sidde koldt. Bugløb og Fare for at 
fryse ihjel ere Følgerne heraf. Desuden ere Kasserne saa 
uhensigtsmæssigt construerede, at det er meget vanskeligt 
at høste Honningen' af dem, hvilket derfor næsten altid 
opsættes til det Aar, da Stadet skal »slagtes«. 

En hæderlig Bestræbelse for at forbedre den alminde- 
lige Methode har Hr. Doct. Medic., nu Proprietair, Callisen 
gjort, og hvem der har fulgt de Forskrifter, som han har 
offeritliggjort i sit Skrift »Om Biavlen«, har gjort Frem- 
skridt. Iøvrigt er jeg overbeviist om, at Callisen nu maa 
have gjort den Erfaring, at den Maade, hvorpaa han for- 
ener Bierne af forskjællige Stader for at undgaae at dræbe 
dem, har sine store Misligheder; der maa ofte opstaae 
fortvivlede Kampe mellem dem, og Viserløshed”) maa 
ikke sjældent være Følgen deraf. Men Hovedhindringen 
for et ret heldigt Resultat ligger i Stadets Form og Con- 
struction. Jeg glæder mig alt forud til at see Callisen 
indtræde i deres Rækker, som drive Biavlen efter Dzier- 
zons Methode, og jeg er overbeviist om, at han ikke vil 
betænke sig efter at have seet det første Dzierzonske 
Stade i fuld Activitet”). 

Bedre end den almindelige Kube, endskjøndt meget 
sjældent anvendt i Danmark, er det Christske””) Stade, 


>) Den Tro er meget almindelig, men feilagtig, at Dronningen er 
den første, som ved Sværmningen flyver ud og viser Sværmen, 
hvor den skal sætte sig. Dronningen kaldes derfor som oftest 
Viseren, og mangler den, saa er Stadet viserløst. 

2%) Jeg sender herved Dr. Callisen min venskabeligste Hilsen og 
haaber, at vi snart mødes igjen — denne Gang paa Biavlens Ene- 
mærker. i 

8%) En Tilhænger heraf er Jacob Libum, see hans ,,Anviisning til 
Biavlf 10de Oplag. Kjøbenhavn 1851. 


141 


som er sammensat af Kasser eller Straa-Cylindre, som 
sættes ovenpaa hverandre, og af hvilke man borttager den 
øverste, naar der skal høstes Honning, og sætter en 
tom under for atter at give Bierne Plads, Imidlertid bliver 
deres indre Huusholdningsvæsen derved ideligt forstyrret, 
og af Grunde, som det her vilde blive for vidtløftigt at 
udvikle, bliver hyppigt en overdreven Droneproduction 
Følgen heraf. Nogle Former og Constructioner, som ere 
hidbragte fra Udlandet, især fra England, ere hist og her 
som Forsøg blevne optagne, dog uden at kunne finde al- 
mindelig Indgang. Grunden dertil er deels deres Uhen- 
sigtsmæssighed, deels deres Bekostelighed. Blandt disse 
kan jeg dog ikke undlade at nævne det Nuttske Stade, 
forbedret af Mussehl”). Jeg har været en ivrig Til- 
hænger af denne smukke Methøde, som jeg ogsaa har 
at takke for, at Lysten til Biavlen er bleven vakt hos 
mig. Jeg har saa meget som muligt søgt at udbrede 
den, hvilket ogsåa er skeef paa flere Steder, saavel i 
Jylland som paa Sjælland. Men Stadet er for dyrt og for- 
drer desuden at behandles med en Sagkundskab, der 
endnu som oftest mangler”). Det bestaaer iøvrigt af 3 


7) Dette kan man finde godt beskrevet i ,,Vollståndige Anweisung 
zur Bienenzucht nach der Nuttschen Luftungsmethode von W. Ch. 
S. Mussebl, 3te Auflage, Neubrandenburg 1844.€ 


%%) Man har fra flere Sider anmodet mig om at udgive en Anviisning 
til at behandle dette Stade i Modersmaalet; dette har ogsaa været 
min Hensigt, men da jeg ideligt har maattet forandre Opholds- 
sted og derfor bestandigt er bleven forstyrret i Biavlen, saa har 
jeg hidtil opsat det, da jeg øn;kede at kunne meddele Noget, som 
var grundet paa egne Erfaringer. Jeg skylder imidlertid Vedkom- 
mende at udtale, at jeg nu har opgivet dette Forsæt, thi det 
mindre gode maa vige for det bedre, og jeg Lilstaaer, at jeg efter 
første Gang at have seet et Dzierzonstade ikke betænkte mig paa 
at opgive selv Nults Stade. 


142 


Kasser, som staae jevnsides og have indbyrdes Com- 
munication, som dog kan forhindres efter Behag. Bierne 
beholde altid fri Raadighed over Mellemkassen, men den 
Honning, som henbringes i Sidekasserne, høstes paa en 
meget nem Maade uden at dræbe Bierne. Disse Side- 
kasser ere forsynede med et Ventilationsapparat for ved 
Lufttræk at forhindre, at der yngles i dem, da Honningens 
Reenhed lider derved. En såadan aftagen Sidekasse, op- 
fyldt af tunge, reent hvide eller lysegule Voxtavler, frem- 
byder i Sandhed et yndigt Syn. 

Dette Stade som alle øvrige”) lider imidlertid af en 
væsentlig Mangel, som kun kan rettes ved den Construc- 
tion, som Dzierzon har lært os, men hvortil Huber dog 
har givet Ideen ved sine Rammestader. Man har nemlig, 
da alle Voxtavlerne ere fastbyggede efter Biernes eget 
Forgodtbefindende, ingen Magt over dem, — men Bierne 
blive først til virkelige Huusdyr, naar Mennesket 
har faaet dem fuldkommen i sin Magt og kan 
tvinge dem til at udføre deres Arbeide efter sin 
Villie og ikke efter eget Behag. 

Det er, som sagt, ikke min Hensigt her at give en 
fuldstændig Anviisning til Biavl efter Dzierzons Methode, 
men, blot at henlede Opmærksomheden paa den, og i 
korte Omrids at gjøre dens utvivilsomme Fortrin ind- 
lysende. 

Mange, som løseligen have gjort sig bekjendt dermed, 
frygte vel for, at Dzierzons fortrolige Behandling af Bierne 
er upraktisk, ja umulig, — hvilket er en stor Feiltågelse ; 


”) Blandt disse kan endnu nævnes det i dette Tidskrifts 3die Bind 
Pag. 20 afbildede Bistade af Baron de Montgaudry. Da det er 
umuligt at hindre Bierne i at bygge i den saakaldte ,,Forstue,”” 
falder alt hermed hans Theorie. 


143 


men jeg tilstader, åt denne Tanke i Førstningen ogsaa 
opstod hos mig, indtil jeg paa selve Stedet overbeviste mig 
om det Modsatte. Man anseer nemlig Bien i Alminde- 
lighed for et grumme arrigt eller endogsaa farligt Insekt, 
hvilket den ingenlunde er, men ved feilagtig Behandling 
vel kan blive. 

For nu at anskueliggjøre os et Stade efter Dzierzon, 
forbedret af Berlepsch, ville vi tænke os 3 ligestore Cigar- 
Kasser af langagtig Form stillede ovenpaa hverandre, 
saaledes at de passe til hverandre, og at deres lange 
Sider vende fra os. De tre Endebrædder, som nu vende 
mod os, maae tænkes .borttagne. Dernæst tænke vi os 
dem fra øverst til nederst paatværs gjennemskaarne i 1 
Tomme brede, parallele Skiver, hvorved der altsaa ved et- 
hvert Snit fremkommer 3 Rammer. Alle disse Rammer 
tænkes nu flyttede 4 Tomme fra hverandre for at Bierne 
kunne bevæge sig imellem dem, og hele Ramme - Op- 
stillingen omgiven af tætte Bræddevægge paa de tre fra 
os vendte Sider; fremdeles en løs Dør anbragt i den aabne 
Ende af den herved fremkomne Kasse, som vender mod 
os, og et Flyvehul nederst i den modsatte Ende, — saa 
troer jeg, at Enhver kan tydeliggjøre sig Dzierzons Bi- 
stades Beskaffenhed, thi i denne Sammensætning bestaaer 
hele Hemmeligheden. Dette Stade har 3 Etager, men 
det kan have flere eller færre efter Behag”). 

For at de enkelte Rammer kunne beholde . deres 
Stilling i Kåssen maa deres øverste 1 Tomme brede 
Brædt være lidt forlænget i begge Ender, saa at Ram- 
merne paa disse Forlængelser kunne hænges ind i Faltse, 
som derfor skjæres ind i den omgivende IKasses to Side- 


+) See Afbildningen paa næste Side, 


144 


Bistade efter Dzierzon, forbedret af Berlepsch, til 3 Sværme 
(A,… B 08.0): 


RES BERLST RL NREN. HO 30 


Taget sidder løst og kan afløftes. De 3 Dørre ere aftlagne, 
Tomt Rum for at kunne føre Haanden ind over Rammerne. 
Løst Brædt for at hindre Bierne i at gaae op i a. 

Faltse, hvori Rammerne bænge. 

Rammens øverste Deel med sine Forlængelser ud til Siderne. 
Rammer i 3 Elager. 

Tyndt løst Brædt, som kan borttages efter Behag. 

Flyvehul for Stadet A. 


ma ASB NS 


Flyvehullerne for B og C sees ikke i Tegningen, da de vende 
bagud og til højre Side. Stadets Dybde er 18-20 Tommer. Maale- 
stokken paa Stadels Fod er i Tommer 


145 


vægge. Da disse Rammer imidlertid fordyre Stadet, såa an- 
vender Dzierzon dem ikke, men indskyder blot 1 Tomme 
brede Smaabrædder + Tomme fra hverandre i de oven- 
nævnte Faltse. Dog bør Enhver, som har Raad dertil, 
foretrække Rammerne, da de betydeligt lette ethvert Fore- 
tagende med Bierne og gjøre Arbeidet særdeles til- 
trækkende. 

Naar nu Bierne skulle bygge disse Rammer eller 
Pinde fulde, maa der gives dem Anviisning til, i hvilken 
Retning de skulle bygge Voxtavlerne, da de ellers ville 


" bygge saaledes, åt alt hænger sammen. Dette skeer 


derved, at man klæber en smal Voxstrimmel, skaaren af 
en tom Voxtavle, (som det jo aldrig vil være vanskeligt 
at skaffe sig, hvor Biavl drives) langs nedenunder hver 
Rammes Overdeel. Bierne fortsætte da Voxtavlen villigen 
og nøiagtigen i den angivne Retning, fylde Rammerne, og 
naar Stadet er fuldbygget, (vi ville antage, at Cigar-Kas- 
serne ere skaarne hver i 10 Skiver, hvorved der fremkommer 
30 Rammer), saa have vi 30 Rammer i 3 Etager, fyldte med 
Biværk, som ligesom Bladene i en Bog kunne skilles fra 
hverandre, tages ud og benyttes eller forsendes i hvilken- 
somhelst Afstand, hænges ind i andre Stader, som mangle 
Forraad osv. — Senere bebøves ikke denne Paaklæben af 
Voxstrimler, da man altid kan lade en Strimmel sidde, 
naar man borttager Honningen. 

Der vil nu sagtens stilles det Spørgsmaal, hvorledes 
man kan gjøre alt dette uden at blive stukket fordærvet? 
— Hertil svares, at man først og fremmest maa omgååes 
fornuftigt med Bierne, d. v. s. alle Bevægelser maae ud- 
føres langsomt, sindigt og roligt, uden Voldsomhed 
og uden at støde stærkt an nogetsteds; man maa altsaa 


forjage al Ængstelighed. Naar dernæst Tobaksrygere 
10 


146 


traktere Bierne med en eller to Mundfulde Tobaksrøg, 
strax, naar Stadet aabnes, og dette gjentages. hvergang de 
ved deres Uro skulde. tilkjendegive, at de have glemt Ad- 
varselen, saa vil man meget sjældent faae et Stik, "selv 
om man tager alle 30 Rammer ud tilligemed Dronningen 
og, alle Bierne. Hvem der ikke ryger Tobak kan, som 
Mester Dzierzon gjør, blæse Røg paa dem fra en Lunte 
af Trødske, linnede Klude eller andet lignende. 
Fordelene ved denne Indretning ere, som alt berørt, 
let fattelige; man kan saaledes naar som helst og uden 


at dræbe Bierne høste af deres Oyerflødighed, — for- 
stærke svage Stader baade med Yngel og Honning ved 
at tage fra de stærke, — forhindre at Bierne ødsle Hon- 


ning paa overflødig Drone-Yngel, ved at borttage Vox- 
tavler med Droneceller") — nøiagtigt undersøge et Stade, 
som viser mistænkelige Symptomer, f. Ex. til Viserløshed, 
— i dette Tilfælde give dem en ny Dronning, som man 
tager ud af et andet Stade, der har Evne til at skaffe sig 
en ny, — benytte alle tomme Voxtavler””) ved at hænge 
dem ind for at fyldes med Honning”), — ja hvad der 
er noget af det Vigtigste, man kan efter Behag danne 
nye Syærme ved at tage Voxtavler, fyldte med Yngel 
og noget Honning, samt alle de paasiddende Bier 


”) Det bør være en Grundsætning og er meget fordeelagtigt at bort- 
fjærne alt det Dronevox, som Bierne bygge. Der fremkommer 
alligevel altid Droner nok til Dronningens Befrugtning. 

”) Det er beviist, at Bierne bruge mellem 10 og 20 Honning 
for at producere 1 & Vox. Heraf følger, at man aldrig bør 
indsmelte tomme Voxtavler, men først lade Bierne fylde dem 
med Honning. 


”) Det giver saaledes en Sværm et utroligt Forspring, naar man 


giver den nogle tomme Voxtavler med i det Stade, hvori den fattes. 
En sildig Sværm kan kun derved blive stærk nok til Overvintring. 


147 


fra forskjællige kraftige Stader, flytte dem i en vis Af- 
stand fra deres forrige Sted og der hænge dem ind i et 
tomt Stade osv. 

Det vilde være for vidtløftigt her at opregne de mange 
andre Opgaver, som ved denne Indretning med Lethed kunne 
løses, men jeg vil blot endnu gjøre opmærksom paa, at 
de store Fremskridt, som ere gjorte i Kjendskabet til Bi- 
ernes Naturhistorie, i høi Grad skyldes den, fordi den til 
enhver Tid tillader et fuldkomment Indblik i deres skjulte 
Færd”). 


Hvor stort et Antal Bistader der for Øieblikket findes 
i Kongeriget, har jeg ikke kunnet erfare; dog har jeg i 
»Statistisk Tabelværk« fundet, at deres Antal i Aaret 1838 
udgjorde 86,036, hvilket fordeelt paa hele Landets Areal 
viser et Middelforhold af 13 Bistader paa hver 1000 Tdr. 
Land. Ved Siden af denne Opgivelse læses: »I det 
hele er saaledes Biavlen meget forsømt« — ja 
visseligen! thi det Firedobbelte vilde endda kun være lidt. 

Hvilke Dele af Landet der lægge meest Vind paa Bi- 
avlen, vil sees af følgende Fortegnelse: 

For hvert 1000 Tdr. Land fandtes i Aaret 1838: 

paa Møen hat JA TE 3 30 Bistader. 


"2 


+) Jeg har med stor Tilfredsstillelse seet Berlepsch og Dzierzon fore- 
tage en Deel af disse Manipulationer, i hvilke jeg selv deeltog, 
og haaber ad Aare at kunne berede ret Mange et lignende Skue, 
da jeg paa min Eiendom ved Humlebek i Nærheden af Hel- 
singør har begyndt at anlægge en Biavl i større Maalestok 
efter denne Methøde, hvortil jeg alt har Stader i Arbeide til 30 å 
40 Sværme, Om jeg hurtigt kan faae den i Gang vil afhænge af, 
om jeg kan faae de nødvendige Sværme tilkjøbs i det kommende Foraar. 
10% 


i, Fyen, …434747: sabel PSVIGEE 
paa Falster 446, 2% Sek sg 5 
pia: kaaland 2 rese FOER 
igSjællande 457. fuiftebhions 1Sys= 
påa Bornholm .......- 1202 
i Nørrejylland ......… 9) — 


Specielt i Jylland; 


Aar IBIUuSr ÅNDE sa Sen HEE 15 Bistader 
Veile Und et Ree SSR 14 — 
Randers 200 =—"rmsrgte sr 13 . — 
ise das SyE NG Saule 12 — 
Ribe Dent > SME EN care AS sd [ÆF — 
Skanderborg al ale 10 — 
Viborg open Segr pg" O = 
Aalborg De ER IS NSA GAS e 8. — 
Hjørring DST SENKE SSR Are N EGE DE AES 
Bunskjøbine 552. sø 2 AA. — 


Altsaa findes forholdsviis de færreste Stader i Jylland, 
og dog tilbyde just her de udstrakte Lyngheder og de 
mange Boghvedemarker et rigt Forraadskammer for Bierne. 
Imidlertid følger ikke heraf, at Biavlen forsømm es meest 
i Jylland; det er tværtimod sandsynligt, at Bistadernes 
Antal i Forhold til Arnestedernes Antal er størst 
sammesteds. | 

I Aaret 1837 bleve i Kongeriget optagne og »slagtede« 
49,545 Stader — d. v. s. dræbte og plyndrede circa 
495,450,000 flittige Arbeidere. 

Jeg har ikke kunnet finde senere Angivelser, men da 
Biavlen siden 1838 neppe kan siges at have forbedret 
sig, kan Forholdet for Øieblikket antages at være omtrent 
et lignende. 


149 


Indførselen og Udførselen af Biavlsproducter stille sig, 
ifølge velvillige Meddelelser fra det statistiske Bureau, for 
hele Monarkiet som følger: 


Indførsel til Udførsel fra 
Monarkiet, indbefattet Hertugdømmerne 
af 
Vox i tg Boot Bistele: GF dan ked, Bistader 


1844 (14.185 25.480 Fie nn" "UI SEgB Eg 23787 55,904  , 
1845 12,696 6,438 512 , | 70,914 48,034 55,568 , 
1846 15,198 9,025 322  , | 57,064 146,102 112,536 , 


1847 35,198 — 4,534 224 — , | 164,828 172,074 141,448 , 


1852. 42,592 3,700 80 ,… | 150,995 105,548 61,168 52 
1853 34,539 9,316 360 891 125,968. 26,359 44,024 , 

1854 25,638 17,664 72 165 / 125,440 84,830 42,432 281 
1855 39,221 20,132 16 185| 157,600 61,906 46,208 140 


Før 1844 findes ingen lignende Oplysninger for det 
samlede Monarki. 


Heraf sees, at Indførselen af Honning i eet Aar, nemlig 
1844, var større end Udførselen; derimod oversteeg i alle 
de følgende Aar Udførselen Indførselen med et Beløb, som 
vil sees af følgende Tabel: 


Vox. Honning. Mjød. 


(74 7 Ø Potter. 
1844 med 88,874. (1,702) — 
1845. » 58,218 41,596 55,056 


18465" 41866. 137,077 - 11%214 
1847 »  129,630  167,540  141,224 
1852 »  108,403  101,848 — 61,088 
1853 »—… 91,429 — 17,043 — 43,464 
1854 » 99,802 67,166 42,360 
1855 » 118,379 41,774 46,192 


for 7 Aar 


Summa for 8 Aar 736,601  572,342  501,598. 


150 


Da, som heraf sees, Indtægten af Biavlen paa Grund 
af Aargangenes store Forskjællighed varierer meget stærkt, 
bliver det nødvendigt at uddrage et Mellemtal for at faae 
det aarlige Gjennemsnits - Overskud. Dette vil stille sig 


saaledes: 
Vox: 92075 åd 4 Y- pr: 47 7) 61,385 =D 
Homning: 71354342 1148 Bd 17,885 » 4,8» 


Mjød: 71,657 Pott. 214% 4 pr. Pot. 14,928 » 3» 4» 
Altsaa er det Beløb, hvormed den 
aarlige Udførsel overstiger Ind- 
førselen, anslaaet i Penge:..... 94,197Rd. 3412 
For nogenlunde at kunne beregne hele Produc- 


tionen 'maa der imidlertid tages særdeles Hensyn til For- 
bruget i Landet selv, som er meget stort. Det er saa- 
ledes meget almindeligt, at Bønderne spise Honning 
påa Brødet i Stedet for Smør eller bruge det i Huus- 
holdningen i Stedet for Sukker, — at de smelte Voxet 
sammen med Talg til Lys, hvorved disse blive meget 
»drøiere«, samt især i Jyllands Hedeegne, at veifarende 
Bønder i Kroen forlange et Glas Mjød, som derfor con- 
sumeres i store Qvantiteter. Jeg måa her bemærke, at i 
Jylland er i Almindelighed Maaden, hvorpaa man høster 
Honningen, saa slet, at den neppe kan benyttes til andet 
end maadelig Mjød, som ikke er tjenlig til Udførsel. 
Honningpriserne ere derfor ogsaa meget for lave imod hvad 
de burde være. Naar Bierne ere vel svovlede, pleier Bonden 
nemlig at kaste dem tilligemed Kubens hele Indhold, — 
Honning, Bilarver, Vox og Smuds, i en Kjeddel, mase denne 
Uhumskhed godt sammen, koge Massen dygtigt og der- 


+) Disse Priser ere satte saaledes, som Middelprisen skjønnes at være; 
imidlertid er Honningprisen i de sidste 2 Aar 3 å 4 K pr. &, 
altsaa dobbelt saa høi, som her er beregnet. 


151 


næst lade det Flydende løbe fra det Faste.  Productet 
stivner meget hurtigt, hvilket reen Honning ikke gjør saa 
snart, seer ud som afsiet, tyk, smudsig Ærtesuppe — og. 
betales endda for dyrt med 20 / Potten eller 10 /8 Pundet!”) 
Derimod er Prisen for god reen Honning for Øieblikket 
34% 8 å 4 4 Pundet. 

Da nu desuden Urtekræmmere, Apotheker, Dyrlæger 
osv. bruge en Mængde Honning og Vox, regnes vistnok 
endda for lidet, naar man fordobler ovenstaaende Tal. 
Saaledes vilde da den aarlige Production i hele Mo- 
narkiet i det mindste beløbe sig til: 


Vox: 184,150 Æ å4 4 pr. ZZ. . 122,766Rd.44% -f 
Honning: 143,086Æ å148/ ... 33,771 » 3»-» 
Mjød: 143,314 Pot.å 1448 -.. 29,857 » -»8» 


Summa .. 188,395Rd.14% 85 

Men dersom det Firedobbelte af Bistader blev holdt, 
hvorved der vilde komme 52 Stader pr. 1000 Tdr. Land, 
vilde det endda kun kunne ansees som en god Begyn- 
delse til at benytte den Honning- (eller Sukker-; Rigdom, 
som Naturen byder, og naar desuden en god Drivts- 
maade og en bedre Behandling af Productet blev al- 
mindelig, er det indlysende, at Landet aarligen kunde 
beriges med mange, hundrede Tusinder, som nu 
gaae tabte. 

Lader os altsaa, fordi vore Arbeidere ere småae som 
Fluer, ikke betragte deres vidunderlige Arbeide som en 


”) I Ribe Stift alene sættes Capitelstaxt paa Honning, og denne over- 
stiger sjældent 22 / pr. Pot eller omtrent 11 / pr. &. Jeg maa her 
anføre en besynderlig Overtro, som er temmelig almindelig blandt 
Almuen. Det hedder sig som oftest, naar man spørger Bøon- 
derne, at det ikke er Manden, men Konen og Børnene, som eie 
Bistaderne. Hvert Barn eier et af dem, men naar det gaaer ud 
(døer), da ansees det som et Varsel for det vedkommende Barns 
nær forestaaende Død. 


152 


Bagatel, thi intet Sted kan vel Ordsproget bedre anvendes 


end her, at: 
Mange Kilder smaae 


Gjør' tilsidst en Aa. 

Hvad angaaer Lovgivningen med Hensyn til Bier, da 
gjælde endnu Bestemmelserne i Christian V's Danske Lov, 
hvor det XIllde Cap. komisk nok handler ,,0m Bier og 
vilde Dyr"; men enhver som gjør sig bekjendt med 
dem, vil vistnok finde, at de ere meget mangelfulde. 

Ifølge Lov af 8de Januar 1810 svares en Tiende af 
8 8 af hvert Bistade, som om Efteraaret optages eller i 
kraftig Stand hensættes til Overvintring; dog vides ikke, at 
denne Tiende noget Steds opkræves mere. 


Forfatteren, som har Grund til at formode, at han 
er den første, som praktisk indfører Dzierzons Methode 
her i Landet, maa selvfølgeligt finde det meget ønskeligt, 
om der skulde vise sig Tegn til betydelig Interesse for 
Sagen. Det skulde derfor være ham kjært, om Sag- 
kyndige, saasom Formænd for landøkonomiske Foreninger 
'0. Å., vilde yttre sig om, hvilken Grad af Vigtighed de 
tillægge Biavlen og dens forbedrede Drivt. Det synes 
uheldigviis, og er kun lidet opmuntrende, som om Bi- 
avlens Betydning hidtil, selv af de højeste Autoriteter ikke 
er bleven seet i det rette Lys. Idetmindste vides ikke, at 
der hidtil af Regjeringen er ydet den nogen speciel Op- 
muntring eller nogen Understøttelse, som i Realiteten 
kunde have gavnet eller hævet den. 

Derimod maa enhver Tiende, som kræves af Bistader, 
virke afgjort skadeligt paa Biavlen, idetmindste saalænge 
den, som nu er Tilfældet, drives uhensigtsmæssigt og 
derfor kun giver et ringe Udbytte. 

Kjøbenhavn den 4de Februar 1857. 


Naturen paa Slesvigs Vestkyst. 


Iagttagelser af Vandbygningsdirecteur, E. R. Grove. 


De findes vistnok ikke nogen Egn i Landet, der ved sine 
særegne Forhold, i Fortid som i Nutid, har vakt større 
Interesse end Slesvigs Vestkyst, og der gives sikkerlig 
ingen Egn, der frembyder større Kræfter for en agronomisk 
Virksomhed end denne Kyst. Alligevel ere Naturforholdene 
saa lidet undersøgte og Landets Kræfter saa lidet benyt- 
tede, at det turde være paa høie Tid at henlede Opmærk- 
somheden påa disse Forhold, 

Da jeg for 6 Aar siden kom til denne Kyst, havde 
jeg det samme Begreb om Kysten som Folk i Alminde- 
lighed; jeg troede paa en Sænkning af Nordsøbasinet 
efter Tørvedannelsen , paa Tilslikning ved en simpel 
Slemning, paa Marskens store Frugtbarhed hovedsagelig 
ved dens Rigdom paa Glimmer, … paa de farlige Farvande 
og de fabelagtige Stormfloder, og disse Forestillinger søgte 
jeg at anvende ved mine første Forsøg paa at blive be- 
kjendt med. Forholdene; men mine lagttagelser stemte 
saa godt som aldrig med Theorierne, saa at jeg førs tefter 
at have samlet mange Erfaringer kom til en klar An- 
skuelse af Forholdene og kjendte dem saaledes, som de 
maae kjendes af Hydrotechnikeren, naar han ikke blindt 
skal efterligne Andres Arbeider. 

11 


154 


Jeg har oprindelig nedskrevet mine Iagttagelser for at 
have dem til Afbenyttelse ved de Arbeider, som jeg haa- 
bede at komme til at udføre; uagtet jeg ikke er Geognost, 
har jeg dog ikke villet undlade at forelægge Offentligheden 
dem, deels fordi jeg troer, at de kunne bidrage til en rig- 
tigere Anskuelse af Forholdene paa denne Kyst, og deels 
fordi jeg derved forhaabentlig vil blive oplyst om, hvorvidt 
væsentlige Feil skulde have indblandet sig i mine Ån- 


skuelser om saa vigtig en Sag. 


Det særegne ved Naturen paa Slesvigs Vestkyst ligger 
i den stærke Ebbe og Flod, der daglig lægger Havbunden 
blot mange Mile ud fra Land; de adspredte Halliger med 
deres Millioner af Fugle, der ofte antages for Skyer i 
Horizonten og undertiden, naar de flyve op i % Miils Af- 
stand, give et Lydindtryk, som om Vesterhavet med Eet 
skulde vælte ind over den lave Strand, hvorpaa man be- 
finder sig; de mange Bugter og Strømme, der for en Deel 
ere tørre ved Ebbetid, og hvori Sælhunden, Støren,” Tum- 
leren og Springeren forekomme hyppigt; og dette Øde af 
blanke Slikflader, der selv paa en klar' Dag kunne. være 
saa uendelig stygge, men dog ofte ved Solnedgang frem- 
byde et Farvespil, hvorunder. Jord og Luft gaae i Eet for 
Øiet, saa at den hele Omgivelse forekommer En kun at 
være grandiose Farveforandringer. Men hvor øde og død 
endog Naturen forekommer Beskueren, er den hele Slikflade 
dog saa at sige een levende Masse; de enkelte Skyer, man 
troer at see, ere Sværme af Søfugle, og alle de smaae 
Vandløb ere fulde af Dyr, saa at baade Jorden, Luften og 
Vandet ere mere opfyldte med levende Væsener end noget 
andet Sted, jeg før har betraadt. At denne Natur har 


155 


havt saa faae Undersøgere, ligger vel for en Deel deri, at 
Excursionerne her ere meget besværlige, men for største 
Delen dog i, at det storartede Liv i Regelen er skjult for 
vore Sandser; det er et lydløst Liv, og Dyrene ere såa 
eensfarvede med Slikken og bevæge sig saa lidt paa Over- 
fladen, at en enkelt Musling, der tilfældigviis er ka- 
stet op fra et Vandløb, i flere hundrede Skridts Omfang 
ofte er den eneste Gjenstand, der kan kaste en Skygge. 
Over denne hele Flade gaaer Havet to Gange i Døgnet 
og i Stormveir med en saadan Kraft, at det undertiden 
fører det indenfor liggende Land ud med sig. Den hele 
Strækning har jo været Land, og ofte træffer man en 
lille Ophøining af Murbrokker, hvor der for flere hundrede 
Aar siden har staaet et Huus eller en By. Den brændte 
Muursteen er den eneste Steen man finder milevidt om- 
kring sig. Man finder snart denne Egn interessantere end 
de fleste andre, og heri synes Opfordring nok, til at 
Vidénskaben ogsaa pløiede denne Mark; men den største 
Opfordring til at søge et nærmere Kjendskab til den, lig- 
ger dog i dens store økonomiske Vigtighed. 

Det bedste Land i Kongens Riger vindes af disse 
Slikflader, Land der betales med indtil 1000 Rbd. pr. 
Tønde Land; de bedste Havnepladser kunne her dannes, 
bedre beliggende for en transatlantisk Forbindelse end 
nogen af Østersøens Havne og af største Vigtighed for 
den hele rige Kyststrækning, der for en Deel ligger øde eller 
kun halvt benyttet paa Grund af Mangel paa Communica- 
tionsmidler. Det Land, der aarlig kan indvindes ved en 
fornuftig Administration, kan ikke anslaaes til under 
Million RØbd. Salgsværdi, og for at nævne en bestemt 
Havneplads, saa er Pladsen ved List ubetinget den bedste 

Ty fg 


156 


fra Skagen til Calais, og der gives paa den hele østlige 
Icyst af England ingen Havn med såa god en Indseiling som i 
Listerdyb og Heveren. Grunden til, åt disse Rigdomskilder 
ere saa lidet benyttede, ligger i Ubekjendtskabet til dem, 
tildeels foranlediget ved Regeringens Princip at overlade 
Bønderne ÅArbeiderne og Mænd uden særegen natur- 
videnskabelig eller praktisk Uddannelse Kontrollen med 
alle disse Arbeider. Derfor veed man sjeldent, hvad 
man arbeider med, og man kjender ikke Grundene til de 
almindeligste Phænomener her påa Kysten, der ofte ere 
saa særegne, at man betvivler deres Rigtighed, indtil.man 
selv har forvisset sig derom. 

Ved en Betragtning af denne Kyst maa man vel 
skjelne imellem Slikkysten, der ligger nærmest Land, 
og Sandkysten, der ligger længere ude og for en Deel 
kun er Kyst ved Ebbetid; de ere saa forskjellige, at jeg 
maa omtale hver af disse Dannelser for sig. 


I. Slikstranden. 


Det har hidindtil været antaget, at Slikdannelsen her paa 
Kysten beroede paa en simpelSlemnin g, d. v. s. at Floderne 
og Havbunden afgave det. Stof, som, hvor Vandet blev 
roligt, afsatte sig i Vadder; naar disse Slikvadder, som de 
her kaldes, naaede daglig Flodhøide, begyndte der at voxe 
Qveller (Salicornia herbacea) paa dem, imellem Qvelleren 
afsatte Leret sig atter lettere, og naar det havde naaef 
en tilstrækkelig Høide, voxede der Græs paa det; der var 
da et Forland, som var »modent« til at blive inddiget. 
Denne Theori har jeg fundet urigtig. Ved en Slemning 
afsætter Bundfaldet sig jo i Regelen i horizontale Lag eller 
rettere med horizontal Overflade, og de fineste Partikler 
maae i Regelen, hvor der ikke er Tale om en stillestaaende 


157 


Vandmasse, følge med. det sidste Vand, der løber af en 
" saadan tilslemmet Flade. I Modsætning hertil iagttog jeg: 
1) at de mindre Vandløb (Prilene) i Regelen havde 
ganske steile Kanter og ofte vare lige saa dybe som brede, 
hvilket ikke vilde være Tilfældet, naar der ikke var en egen 
Forbindelse imellem den løse Grunds enkelte Partikler; 

2) at det fra Vadderne sidst afløbende Vand var 
ganske klart; 

3) at Vandet ved paalands Vind indtil omtrent en 
Bramseilskuling og deraf bevirket Søgang kom lige saa 
klart ind over Vadderne som ved Vindstille; og efter en saa- 
dan Blæst fandt jeg flere Gange, at Slikfladen var presset 
ind imod Diget og stod med en afrundet, indtil 6 Tom- 
mer høi Kant, op imod Digefoden. Efter stærkere Storme 
fandt jeg sammenhængende Stykker løs Slik kastede op 
paa Digets Dossering, hvor de laae som en fast Masse, 
der først ved stærkere Berøring løb ud fra hinanden. Og 
dog var al denne Slik saa blød, at man sank heelt igjen- 
nem den, der i indeværende Aar havde samlet sig. At 
der var et særeget Sammenhold i denne Masse, var mig 
saaledes tydeligt, hvilket ogsaa senere paa mange andre 
Maader bekræftede sig. Jeg fandt nemlig fremdeles: 

4) hele den øvre Slikflade fuld af smaae tragtformige Hul- 
ler, hvorigjennem det overliggende Vand blev indsuget 
og atter udstødt, og ved at tage noget deraf op og under- 
søge det nøjere fandt jeg en stor Mængde smaae Krebsdyr 
(Corophium), der bevægede sig frem i Slikken ved 2 For- 
lemmer”), men i Regelen laae stille og omgivne af Slik, saa 
at man maatte passe meget nøie paa den ringesie Be- 
vægelse for at finde dem. Leermassen var saa slimet, 


”) Vistnok de mægtige Følehorn (Antenner), hvormed dette Krebs- 
dyr er udstyrer. (Red. Anm.) 


158 


at jeg ikke med nok saa meget Vand kunde skylle Leret 
fra Dyrene igjennem det groveste Bobinet uden at rive 
dem itu. Dette Forhold hår jeg fundet gjentage sig 
overalt, hvor der er Tilslikning her i Egnen. Endelig 
fandt jeg efter en stadig Østenvind og deraf bevirkede 
lave Flodtider i et udtørret Slikvad, hvori Dyrene dog endnu 
levede, Slikmassen af en såadan Fasthed, at Dyrenes Huus 
tydeligt kunde sees. Et frisk afbrækket Stykke lignede et 
Stykke af en Koralblok; det havde 50—100 lodrette Hul- 
ler paa Qvadrat-Tommen, og i disse Huller bevægede det 
omtalte Krebsdyr sig hurtigt. Det var mig saaledes tyde- 
ligt, at Slikdannelsen her ikke vilde være som den er 
uden dette Dyr, der samler og sammenholder den hele Masse. 

Jeg bragte nu nogle af disse Dyr med lidt Slik hjem 
i et Glas og iagttog da, efterat de atter havde indrettet 
sig en Hule, at de stadig lode Vandet circulere ned igjen- 
nem Gangene i Slikmassen ved at bevæge Fødderne under 
Bugen. Kastede jeg Sand eller ny Slik i Glasset, såa kom 
Dyrene strax op, og med Forlemmerne blev da alt det Til- 
bragte hurtigt skrabet sammen og bragt ned under Over- 
fladen. At det var disse Dyr, der fastholdt Slikken 
og befordrede Dannelsen af Slikvadderne paa dertil eg- 
nede Steder, var mig saaledes tydeligt”), og at det er 
dem, som afgive den Sliimmasse, der sammenholdersqlik- 
ken, synes i al Fald rimeligt, deels fordi Sliimafsondring 
ofte findes hos denne Slags Dyr””), og deels fordi Slikken, 


>) Jeg forstaaer overhovedet ikke, hvorledes man har kunnet skjelne 
Lagene i den daglig ved Slemning afsatte Leer; thi efter min 
Erfaring existerer en saadan Lagdeling slet ikke. 

”%) Man har efterhaanden lært adskillige Arter af amphipode Krebs- 
dyr at kjende, der boe i Slimrør eller i Rør af Dynd, Sand, 
Smaasten osv., som ere sammenkittede ved en Slimafsondring, 
ganske som mange Rørorme. (Red. Anm.) 


159 


hvor dette Dyr findes, altid er slimet og danner en jevn, 
lige blød Masse indtil en bestemt Dybde, hvor den plud- 
selig bliver fast. 

Hvert Aar danner sig et saadant nyt Lag af Slik, og 
i den hele Marsk af denne Art findes derfor Lagene tyde- 
ligt adskilte ved Striber, der mulig komme til at træde 
stærkere frem ved Levninger af disse Dyrs Skaller, der 
hovedsagelig bestaae af phosphorsur Kalk og saaledes 
endnu mere end Glimmeren ere Aarsag til Marskens store 
Frugtbarhed. Den Egenskab ved Slikken, åt den taaler 
at bevæges uden at blande sig med Vandet, er Hoved- 
grunden til, at Slikmassen' kan tiltage i en saadan Grad, 
at nyt Land i en mærkelig kort Tid kan danne sig påa 
ethvert Sted, hvor der tilveiebringes Læ, hvilket ingen Be- 
tydning vilde have, naar ikke Slikmassen selv havde dette 
særegne Bindemiddel. 

Af mange forskjellige lagttagelser, der have bestyrket 
mig i denne Theori, skal jeg kun anføre endnu et Par 
for at vise dens praktiske Anvendelse i en enkelt Retning. 

For at afspærre den tidligere Husum-Aa tæt ved den 
indre Havn opførte jeg en Dæmning ved at kaste fast 
Slik ind, indtil jeg havde Løbet stoppet. Vandet strømmede 
da en Tid stærkt igjennem en snæver Aabning og skyllede 
med Lethed den faste Slik fra hinanden og førte den bort; 
men ved Paafyldningen havde løs Slik skudt sig op, og 
selv da Vandet styrtede løs paa den med rigelig 1 Fods 
Fald, kunde det endda ikke angribe den løse Slik. — Man 
seer heraf, hvilken Sammenhængskraft denne har i Sam- 
menligning med den ældre faste Slik. 

De større seilbare Vandløb imellem Slikfladerne have 
altid en jevnt hældende flad og blød Slikkant, der er i 
Tiltagende, og en steil Kant af haard Slik, der skylles 


m 


160 


bort, efterhaanden som den bløde Kant voxer paa den 
modsatte Side, og det er ikke som ellers Tilfældet, at 
den concave Sde afskjæres af Strømmen, og den convexe 
tiltager ifølge Bestræbelsen for at følge den rette Linie. 
Slikløbene ere saaledes heelt forskjellige fra Sandløbene 
og fra alle andre Løb; ja Sandløbene ere endog undertiden 
steilest paa den tiltagende Side. En såadan blød tiltagende 
Side af et Slikløb ved Husum har jeg faaet til at blive 
aftagende ved at, tage saameget bort, at den faste 
Slik blev blottet, uagtet den laae paa den mindste Krum- 
nings Side. Det synes saaledes, som om Strømregulering 
her kan iværksættes alene ved at blotte den Side, man 
ønsker indskaaren, og afskrabe og dække den modsatte. 
Jeg har for denne Theori havt flere Erfaringer , og be- 
kræfter dette sig yderligere, er denne lagttagelse af stor 
praktisk Vigtighed. 

Jeg har i det foregaaende kun omtalt lagttagelser, der 
ere anstillede i Maanederne fra Marts og indtil September, 
fordi dette er Tiden, paa hvilken Slikken dannes. Fra Sep- 
tember Maaned og indtil Foraaret har jeg aldrig bemær- 
ket nogen kjendelig Tilslikning; dette tilskrives i Alminde- 
lighed det urolige Veir, hvilket jeg dog ikke kan antage for 
Grunden. [September forsvinder nemlig det nævnte Krebsdyr 
af Slikken og gaaer ned i det underliggende aargamle Lag, 
og i dets Sted indfinder sig en Orm (Nereis) i stor Mængde. 
Slikken er samtidig pludselig bleven saa fast, at den be- 
kvemt ligger paa Spaden, hvorimod den tidligere maatte 
flyttes med Hulskovlen, og den tiltager nu i Fasthed Vin- 
teren over indtil Foraaret, da den nye Dannelse atter be- 
gynder. Det synes saaledes, som om ogsaa dette Dyr 
har en bestemt Indflydelse paa Slikdannelsen, skjøndt 
underordnet det førstnævntes. Foruden disse Dyr fore- 


161 


kommer endnu en lang traadagtig Orm i den løse Slik. 
Derimod gåae hverken Krabben eller den almindelige Reie 
ned i den. I den aargamle underliggende Slik findes meget 
hyppigt den almindelige Sandmusling (Mya arenaria) ofte 
i stor Mængde og over en Fod under den løse Slikmasses 
Overflade, dragende Vandet ind til sig gjennem sine lange 
Aanderør, der stikke op gjennem et stort Hul. Mere 
eller mindre bidrage vistnok de fleste af disse Dyr til 
Slikkens Frugtbarhed, navnlig ved Dannelsen af phosphorsur 
Kalk, og rimeligviis kan man ogsaa tilskrive dem den 
mærkelige Egenskab ved Slikken, at den phosphorescerer 
i høj Grad, naar man om Natten ved Ebbetid gaaer over 
et Vad. 

Naar Slikken har naaet Høiden af daglig Flodtid, be- 
voxes den, som ovenfor er bemærket, med Qveller, og 
Slikken bliver ved at samle sig imellem disse Planter. Un- 
der denne Vegetation findes endnu i den første Tid det 
førnævnte Krebsdyr, skjøndt i aftagende Mængde. Dette 
er et nyt Stadium af Tilslikningen, som især er mærkeligt 
ved den stærke Udvikling af Svovlbrinte eller Phosphor- 
brinte og samtidig dermed Ansamling af Jerntveilte langs 
Rødderne af Qvellerne. Har et saadant Vad i nogle Dage 
staaet tørt paa Grund af Østenvind, saa er ogsaa hele 
Overfladen overtrukket med Jernilte og Vandet i Hullerne 
tilsyneladende mere eller mindre mættet med Jernsalte. 
Udviklingen af Svovlbrinte eller Phosphorbrinte er ofte 
meget tydelig at lugte; gaaer man med. østlig Vind 
ud til et Vad med Qvellervæxt, vil man see Blypapiir 
blive sort, efter at man har gaaet 100 Skridt ud deri, uagtet 
det ikke forandrede sig ved at bringes en lang Vei til 
Stranden. 


162 


Herefter blive Vaddene altid skikkede til Dyrkning; for- 
skjellige Planter af mindre Betydning komme nu frem; men 
hovedsagelig to Græsarter, som have en særegen Vigtighed 
her påa Stedet, ikke alene fordi de afgive det meest nærende 
Græs, saa at et Læs Hø heraf betales dobbelt saa høit som den 
bedste Hø af anden Oprindelse, men hovedsagelig formedelst 
deres Anvendelse ved Digebygning. Disse Græsarter have 
nemlig et kort, stivt og tæt Straa, der ikke let lægger sig 
eller raåadner, naar Søen gaaer over det; de dække Over- 
fladen fuldstændigt og have et 4 til 6” dybt tæt Net af 
Rødder, som let lade sig skjære med stor Nøiagtighed i 
Tørv med Vinkler af 452, der taale Transport. Denne 
Græstørv er paa Grund af disse Egenskaber Fundamentet 
for al vor Digebygning; istedetfor at man i Holland, hvor 
jeg ikke har fundet disse Græsarter, maa belægge Diget 
med Steenlag, der koste 100 å 200 Rdl. pr. Qvadrat-Rode, 
koster Belægningen med disse Græstørv 1 å 2 Ødl. pr. 
Rode, og den samme Soliditet erholdes ved at give Diget 
en fladere Dossering”). 

Med Græsvegetationen er Slikdannelsen egentlig slut- 
tet; men for at give et nogenlunde fuldstændigt Be- 


=) Saagodtsom alle disse Forhold ved Slikdannelsen har jeg efter- 
søgt ved Rhinens Mundinger for at gjøre en Sammenligning. 
Jeg har der fundet Vandet langt mere leerholdigt og Tilsliknin- 
gen desuagtet langt ubetydeligere; jeg har der fundet Ansamlin- 
gen af Slik med alle de Eiendommeligheder, som jeg fra først 
af ventede mig af en Aflagring ved Slemning, og jeg fandt hver- 
ken Slikken slimet, sammenhængende eller indeholdende det 
nævnte Krebsdyr; Qvellervæxten var høist ubetydelig, Græsterven 
løs og kun brugelig nær ved Digets Krone; det var en aldeles 
forskjellig Natur, der ogsaa blev benyttet eller modarbeidet ved 
Midler heelt forskjellige fra dem, der passe hos os. 


163 


greb om den maa jeg endnu omtale nogle Forandringer, 
som den Tid efter anden undergaaer foruden Tilvæxten. 
De pludselige Forandringer tilskrives i Regelen Stormene, 
der deels medbringe noget Sand, deels afskjære de steile 
Kanter af det gamle Forland og tildeels angribe de egent- 
lige Slikvadder, skjøndt i en paafaldende ringe Grad, hvilket 
har sin Grund i, at de ere ledsagede af saa høi en Vandstand, 
at Bølgebevægelsen ligger høiere end Vadderne. Prilene ligge 
atter saa meget dybere, at jeg ikke i dem har fundet 
nogen Forandring ved Stormene, det skulde da være, at 
den forøgede Vandmængde, der vender tilbage med Ebben, 
kunde forstørre et saadant Vandløb for en Tid.  Vand- 
løbene undergaae imidlertid meget væsentlige Forandringer, 
ikke alene efterhaanden, derved at den daglige Strøm ud- 
skjærer den ene Side, men ogsaa pludselige. Jeg fandt 
saaledes Husum Aa heelt ude ved Dybet i en Tid af 
een Maaned blive 2 Fod mindre dyb, saa at Bunden kom 
over laveste Ebbe, og det ved stadigt stille Veir. Det var 
en Banke af .de almindelige sorte Muslinger, der i een 
Maaned havde dannet sig, voxet op til denne Høide og 
befordret en Tilslemning og tildeels en Slikdannelse inden- 
for; den var let bortryddet, og jeg tænkte ikke dengang 
påa at plante den hen et andet Sted, »hvor den kunde 
være til Nytte. Jeg har senere ofte seet disse Musling- 
banker; Dyrene synes helst at bygge tvers over Yder- 
enderne af Løbene, og Slikken samler sig hurtigt omkring 
dem; de komme omtrent op til 2 å 3 Fod over dagligt 
Lavvande og indeholde en Mængde Skaller af andre Sø- 
dyr, som hænge fast ved de Trevler, hvormed Muslingerne 
befæste sig. Da disse Banker ikke kunne angribes af 
Strømmen, maa jeg antage, at de i Regelen ere Anled- 


164 


ningen til de pludselige Forandringer i Vandløbene, og det 
vil muligen være hensigtsmæssigt at anvende dem til en 
billig Regulering af de for Forlandet ofte saa skadelige 
Løb. Jeg har iagttaget et Tilfælde, hvor Forandringen var 
saa stor, at et 8 Fods Dyb, som jeg havde besøgt Aaret 
i Forveien, var forsvundet aldeles, og Qvellervexten havde 


in 


tiltaget med circa 50 Roders Brede paa henved 4 Miil 
Længde. 

Disse Muslinger saavelsom selve Slikken ere særdeles 
fortrinlige Gjødningsmidler, der i mange Skibsladninger 
føres herfra ind ad Elben; navnlig er dette Tilfældet med 
Muslingen. 

I Regelen er alt, hvad der ikke er Slikbund, en al- 
deles gold Sandbund med saagodtsom ingen Slik, Sliim, 
Leer eller deslige; dog findes der hyppigt en Overgang 
dertil. I dette Tilfælde bliver der ofte i lave Huulheder 
et tyndt Lag Vand tilbage, og undersøger man Bunden 
her, saa finder man ingen af de slikdannende Krebsdyr, men 
en stor Mængde Snegle (Rissoa) med smaae spidse Huse, der 
bevæge sig paa Overfladen og skrue sig op og ned i 
Sandet. Det særegne Liv påa denne Flade, der kan lignes 
med det påa en stor Myretue, er ikke ålene interessant, 
fordi man finder"det i saa stor en Udstrækning, men især 
fordi. Dyrenes Bevægelser — snart i Skruegang og snart 
krybende — ere meget paafaldende. Den Mængde af disse 
Dyr, som maån paa een Gang seer påa Overfladen, kan 
anslaaes til indtil 20 paa Qvadrattommen.  Hvergang et 
Dyr kommer op — hvilket skeer med den brede Aabning 
først og ganske lodret — synes den at skyde op foran 
sig en lille Portion Slik eller rettere Leer, der strax fly- 
der fra hinanden i Vandet. 


165 


Den særegne Virksomhed, som denne Snegl udfolder 
paa enhver sandig Bund, og den Omstændighed, at jeg altid, 
naar jeg sank i den bløde Slik, fandt Krebsdyret, hvorimod 
jeg, naar den var sandig og fast, altid fandt dette Snegle- 
huus, foranledigede mig til nøie at efterspore disse Dyrs 
Betydning for Kysten, navnlig med Hensyn påa dennes 
Tilvæxt og den heraf følgende Indvinding af Land. Min 
første Tanke var, at det maatte være muligt hos såa 
forskjellige Dyr at udfinde forskjellige Fordringer for deres 
Livsvirksomhed. Jeg satte dem i Glas sammen, og de 
dræbie ikke hverandre saaledes som Nereiden og Krebs- 
dyret; undertiden fandt. jeg långs Kysten hele Dynger af 
tomme Sneglehuse,: og det var øjensynligt, at dette Neder- 
lag blandt disse Dyr ikke var afhængigt af Aarstiden. 
Endelig lagde jeg Mærke til, at der altid, selv paa meget ud- 
strakt Sandbund, forblev Vand, hvor Sneglen levede, under- 
tiden kun i et tyndt Lag over Grunden ved Ebbetid, men 
at; dette ikke var Tilfældet, hvor Krebsdyret levede. Det 
første Dyr døer nemlig i Luften, det andet ikke alene 
taaler Luften, men det findes saa godt som slet ikke paa 
de Strækninger, der ikke daglig løbe tørre. Her havde 
jeg saaledes Forklaringen over Virkningen af et alminde- 
ligt Arbeide her paa Kysten, den saakaldte » Vadgrupling«, 
der bestaaer i Afgravning af Vaddene i Agere forat be- 
fordre Slikdannelsen, hvorved flere Phænomener hidtil vare 
mig uforstaaelige, idet denne Afgravning af Vandet ofte 
var uden den tilsigtede Virkning, og heri havde jeg til- 
lige Forklaringen af Grunden, hvorfor Vadder hyppigt tæt 
foran Digerne holde sig dybe, ikke ville slikke til og saa- 
ledes foranledige betydelige Bekostninger paa Digerne; thi 
jeg har altid seet Krebsdyret og med det Tilslikningen 


166 


komme frem, hvor Vandet blev afledet fuldstændigt, og jeg 
har omvendt overalt fundet en Aftagen -af Havbundens 
Højde samt Sneglen, hvor Vandet blev staaende. 

At disse Erfaringer anvendte paa de mange Qvadrat- 
mile Land, der daglig overskylles af Floden, kunne berettige 
til at vente store Forbedringer af Vestkystens Vadder, vil 
være indlysende; og ligeledes at man deels ved Af- 
gravning af det staaende Vand og deels ved Opførelse 
af lave Jordvolde omkring et Vad kan fremkalde en Til- 
væxt af Landet med forholdsviis høist ubetydelig Udgift, 
ligesom en Standsning i Tilslikningen, hvor denne af 
hydrotechniske Grunde ikke ønskes. — Mærkeligt er det, 
at afdæmmede Bugter, saaledes som Dove-Elb ved Ham- 
borg, der tjener som Skyllebasin, i Åarhundreder ikke er 
slikket til, uagtet Afdæmningen af denne Bugt, der tid- 
ligere dannede en Arm af Elben, er saa gammel, at 
Danckwerth 1650 ikke kunde angive, naar den havde fundet 
Sted; men ogsaa dette Phænomen kan, som det sees, let 
forklares derved, at Tilslikningen kun skeer der, hvor 
Vandet løber fuldstændigt af, og vi have saaledes en vig- 
tig Erfaring for, at eengang dannede Skyllebasiner, saaledes 
som et saadant af mig er projecteret for Husum Havn, 
ogsaa ville holde sig i Tidens Løb. 


2. Sandkysten. 


Udenfor disse Overgangsflader, der aldrig ere af ret 
stor Udstrækning, findes de uhyre Sandbanker, der danne 
den nærmeste Havbund. Store Vandløb skjære sig imel- 
lem disse Banker, der deels ligge saa Javt, at Smaaskibe 
ved Flodtid seile over dem, deels ligge i Høide med eller 
4—6 Fod over daglig Flod. Sandet paa disse Flader er 


167 


løst, men let åt gaåae paa, naar det har regnet, eller Søen 
nylig har forladt det.” Saasnart det bliver tørt, fyger det 
imidlertid saa stærkt, at det næsten øieblikkelig tildækker en 
nedlagt Stang, og man gjør sjeldent en saadan Tour uden 
at faae Ørene fyldte med Sand. Løber Strømmen kun 
1 Fod derover, og man sætter en Stage derpaa, saa synes 
Grunden i Øieblikket fast; men Stagen synker med en 
Hastighed af over 4 'Fod i Secundet, alene paa Grund af 
Sandets Bevægelighed i den ringe Strømkobling, som Sta- 
gen foraarsager, og et Skib der kommer paa et saadant 
»Flak« og krænger i Retning med Strømmen, bliver ofte 
undergravet i kort Tid, saa at det pludselig falder om til 
den modsatte Side. 

At disse Grunde stadig forandre Plads eller Form, er 
en Selvfølge, og af forskjellige Aarsager er det af Vigtig- 
hed at efterspore de Regler, Naturen følger ved disse For- 
andringer, men da jeg selv kun sjeldnere har havt Leilighed 
til at gjøre Iagttagelser herover, skal jeg kun fremstille de 
Hovedforandringer ved de større Løb, hvorpaa Opmærk- 
somheden især bør henvendes. En Selvfølge er det, at 
ethvert Hovedløb maa beholde sin Capacitet af Tværprofil”) 
i Forhold til den Vandmasse, der med hver Tid passerer 
ud og ind deraf; men denne Capacitet er mere eller min- 
dre nyttig for Skibsfarten, eftersom Profilet faaer mere 
eller mindre Dybde, og da den yderste Ende af Løbet er 
mindst sammenknebet af Landet, er Profilet her ufordeel- 
agtigst, saa at der i Regelen findes en Høining eller Barre 
udenfor hvert Løb. — Sandflugten følger den hyppigste 
Vind, Nordvest, og derved erholde de udadgaaende Grunde 


+) et Tverprofils Capacitet er Productet af dets Højde og Dybde. 


168 


altid en stadig Forøgelse paa Syd- eller Østsiden, og der- 
for finder man, at alle de Løb, dew have været kjendte i 
en Række af Aar, nu gaae i Sydvest, ja næsten i Syd, 
hvorimod de nye, der have dannet sig i de senere Aar, 
gaae lige i-Vest. Naar Løbet har vendt sig saameget 
mod Syd, at Bøiningen og den forøgede Veilængde gjøre 
Ebbestrømmen stærkere Modstand end den flade Yder- 
grund, saa vender Strømmen sig nemlig over Grundene, 
tværs over det hidtil værende Løb og udskjærer nye nord- 
ligere Løb, lige i Vest, hvor de tidligere have gaaet. 

Støttende sig paa denne Theori kan man i Regelen 
vise alle de ældre Søkorts nuværende Feil, og da en Deel 
af Løbene netop nu ere i Begreb med at vende sig, og 
jeg isærdeleshed ved Hr. Premierlieutenant Hammers utræt- 
telige Virksomhed er bleven gjort opmærksom paa meget 
herhen hørende, skal jeg korteligen characterisere Hoved- 
løbenes Retning for Øieblikket. 

1) Eideren har trukket sig saa langt mod Syd, at 
en Deel af den gaaer i ret Syd, ja endog i Sydost, og 
Strømmen har derfor forladt Løbet og gaaer nu lige i 
Vest, saa at der har dannet sig et Løb ved Sandloch, der 
nu optager Hovedmassen af Vandet; dette Løb har imidler- 
tid saa ringe en Dybde i Mundingen, at det kun kan an- 
sees. som et meget slet Farvand, medens ogsaa det gamle 
Løb næsten er upraktikabelt for Seilskibe, nåar Vinden 
ikke er særdeles gunstig. 

2) Heverens hidtil meest brugte Farvand aftager 
og forandrer sig, såa at der nu er 6 Fod, hvor der tidli- 
gere var fra 12 til 16; Strømmen har tildeels forladt dette 
Løb, taget sin Vei i ret Vest og dannet flere paral- 
lelle Løb, hvoraf eet er saa stort og bredt, at en Fre- 
gat til enhver Tid kan seile ind til 1/4 Miil fra Husum 


169 


Skibsbro; paa Steder, som påa ældre Kort ere bemærkede 
»tørt ved 3 Flod«, findes nu 6 å 8 Favne Vand. 

3) Smaldyb er i stadig Flytning sydost efter, men 
beholder endnu Strømmen, og 

4) Listerdyb har heelt mistet sit gamle nordlige Løb. 

5) Graadyb er i de sidste 10 Aar rykket 1000 Alen 
længere mod Sydost, men Strømmen har nu forladt dette 
Løb og gaaer lige i Vest ud gjennem det tidligere Fisker- 
dyb, der nu er lige saa dybt og bredere end Graadyb. — 
Navnlig for Heverens Vedkommende har jeg selv oftere 
havt Leilighed til at tage disse Forandringer i Øiesyn; de 
foregaae saa hurtigt, skjøndt gradeviis, at Sandbevægelsen 
ved den daglige Strøm maa ansees for meget betydelig. 

Smaldyb, men især Fartrapdyb og Rytterdybet ere 
forsaavidt forskjellige fra de øvrige nævnte Dyb, at de ydre 
Grunde komme saa høit op, at de i Regelen ligge tørre 
selv med et Par Fod over daglig Flod. Sandet, der fra 
disse Grunde falder ned i Løbet, føres for en Deel strax 
ud igjen med Ebbestrømmen, og Løbene ere allerede 
knebne saa langt ind imod Land, at de ikke kunne komme 
meget nærmere, hvorimod Ydergrunden er bleven saa høi, 
at Gjennembrudet ikke kan komme igang. Disse Grunde 
yde allerede nu en betydelig Beskytttelse baade for Kysten 
og for Løbene, der under almindelige Omstændigheder 
alle ere Nødhayne. 

I Sommeren 1852 byggede jeg et Sømærke paa See- 
sand, der danner en saadan Ydergrund for Smaldybet; 
men da Søen i Stormfloder kan skylle temmelig høit over 
Grunden, aftalte jeg med Premierlieutenant Hammer at 
prøve påa at forandre det flade Sand til en Dyne”), der 


”) en ,,Dyne£ er rund, hvorimod ,,Klitten” er brat afskaaret mod 
Havet. 


12 


170 


yderligere kunde beskytte dette Arbeide. Med en ube- 
tydelig Udgivt lykkedes dette Forsøg; påa en Længde af 
5 å 6000 Fod fik vi en Sandbanke ved at opsætte Rør- 
skjærme, og da der plantedes Mare-Halm derpaa, groede 
denne, saa at Dynen naaede en betydelig Højde. Foruden 
den store Fordeel, at saadanne Dyner kunne sees langt ud 
i Havet, og at de give Læ for Løbet selv under Stormflod, er 
det en Selvfølge, at saafremt de opførtes paa større Stræk- 
ninger, vilde de "væsentlig forøge den Beskyttelse imod 
Stormfloden, som Ydergrundene i det Hele give Kysten. 
Den stærke Stormflod i Januar 1855 sløifede. imidlertid 
dette Værk, der ikke endnu havde havt Tid til at erholde 
den nødvendige Fasthed. 


3. Tørvegrunden. 


Overalt paa Kysten og i Marsken finder man meget 
betydelige Lag af Tørv; sjeldent ligge de i Jordens Over- 
flade, som oftest findes der et Lag af Slik over dem; 
under dem findes i Regelen Sand, men ogsaa ofte Leerjord 
eller Slik. Lagene ligge sjeldent horizontalt, men gjennem- 
skjærer man Grunden med en Canal, saa finder man, at de 
Regelen følge Grundens Ujævnhederuden at forandre Tykkelse. 

Tørvens Masse er Engmose med en Deel Træstam- 
mer især af Birk og Eeg, og jeg har i en saadan Mose, end- 
ogsaa under dagligt Lavvande, fundet Flintekiler og en rund 
skiveformig Steen, men ellers aldrig nogen anden Steen. 
I et Sliklag under en Mose paa Nordstrand er fundet 
et Hundekranium, som neppe er mange hundrede Aar 
gammelt. Tørvemassen viser endogsaa ofte tydeilge Spor 
af at have været regelmæssig gjennemgravet med Grøvter. 
Tykkelsen af disse Tørvelag varierer indtil 20 Fod, der er 
det tykkeste, jeg har seet. Hvor Landet længe har væ- 
ret inddiget, findes Tørven hyppigst i Overfladen, men un- 


171 


dertiden finder man den først efter at have boret 10 Fod 
dybt under daglig Flodhøide. Man har villet forklare denne 
Tørvens lave Beliggenhed ved en Sænkning af Havbunden 
i Nordsøen og af Landet langs dermed; men om endog 
en saadan Sænkning i sin Tid har fundet Sted, saa kan 
denne Tørv dog ikke afgive noget Beviis derfor. Allerede 
i det Ovenanførte vil man finde flere Forhold, der van- 
skelig stemme med en regelmæssig Sænkning af Landet, 
og naar man ofte seer disse Tørvemasser, faaer man det 
Indtryk, at det nuværende Leie er bevirket ved en mere 
pludselig og ueensformig Virksomhed. For at komme til 
et Resultat i denne Henseende udsøgte jeg af Krønniker, 
hvad jeg kunde finde om Tørven påa denne Vestkyst. 

Et mærkeligt Indlæg i denne Sag er Johannes Meyers 
Kort over Kysten, hvis Ægthed har været bestridt meget, 
fordi man fandt det urimeligt, at et Moseland havde strakt 
sig heelt ud til Helgoland; jeg vil ikke her yttre nogen 
Mening i denne Henseende, men kun gjøre den Bemærk- 
ning, at Johannes Meyer var Landmaaler, »Geometer«, som 
han kalder sig, og at han ogsaa efter sine omfattende År- 
beider til Danckwerths Krønike beskjæftigede sig med Ei- 
derstedts Historie, hvorom et af ham 1638 afskrevet Exem- 
plar af Peter Sachs's Eidersteds Krønike, som findes paa 
Husums Skolebibliothek, bærer Vidne. Hvad enten nu 
Meyers Kort er mere eller mindre correct, saa synes det 
utvivlsomt, at der tidligere har existeret store Møsestræk- 
ninger paa de Steder, hvor Landet nu er bortskyllet. 

Saaledes anfører Tacitus, at Frisernes Land var saale- 
des beskaffet, at Floden bortførte store Stykker Land, der 
ligesom seilede paa Havet med de derpaa staaende Træer, 
og at Folkets Brændsel-var i Sol og Vind. tørret Tørv, der 
opgravedes af Moserne; Peter Sachs anfører om Stormfloden 

12" 


172 


1570, at den i Grevskabet Oldenburg flyttede en Skov 
med mange Egetræer, Broer, Qvæg og Jordsmon en Fjer- 
dingvei og satte den ned i Barnsfeldten, hvor den endnu 
i hans Dage kunde sees. Lignende fortælles om Bort- 
skyldninger af Landet i Vestfriisland, hvor nu Dollarten 
er, under Stormfloden i Aaret 1277, og endelig at i Storm- 
floden Aar 1300 flyttede en Mose sig fra Holmerfehre 
nord for Pohns Hallig til Eiderstedt, hvor den afsatte sig 
påa det dengang ligeledes oversvømmede Land imellem 
Witzworth og Ulvesbull, saa at der kom Strid om, hvem 
… Grunden tilhørte. — Disse Beretninger synes at vise, 
at Moserne, naar Landet oversvømmedes, fløde paa det 
salte og. derfor vægtfyldigere Søvand og saaledes ved 
Stormflod forandrede Plads. i 
Størstedelen af dette Moseland er nu forsvundet 
paa Slesvigs Vestkyst, men det findes dog endnu ved Guds- 
koog, der ved sin Beliggenhed indenfor Digerne hår været 
mere beskyttet end den Mose, der låae udenfor dem; det er en 
Hængemose, der hæver sig og synker med Vandet i Koogen. 
Danckwerth angiver endvidere, at det gamle Nordstrand 
i 1581 bestod af 14,235 Demath Kleiland”) og 21,789 De- 
math Moseland foruden Hogemoor, der var en ubeboet 
Lyngmose. Heraf er endnu tilbage 269 Demath paa Pel- 
worm og 5098 paa Nordstrand; regnes hertil de uind- 
digede Halliger, Hooge, Pohns, Hamborger, etc., såa sees 
at ode nævnte circa 14,235 Demath Kleiland endnu exi- 
stere. efter over 200 Aars Forløb, og at det kun er Mose- 
landet, der 1634 gik aldeles tabt. Hvem der har seet en 
Stormflod her paa Kysten og har iagttaget Søens Indvirk- 
ning paa Slikmassen, vil heller ikke paa anden Maade 


”) 9: Marskland. 


173 


finde nogen rimelig Forklaring for store Landstrækningers 
pludselige Bortskylning end den, at det har været Mose- 
land, der er bleven løftet og flyttet og siden kan være 
sunket ned paa sin nuhavende Plads, idet Digemassen er 
skyllet ind over den, eller er flydt hen påa andre Steder, 
hvor den, betynget med den Masse Leer og Sand, som 
enhver Stormflod bringer med sig, har afsat sig ved Ebbe- 
tid paa den lavtliggende Sand eller Slikbund, hvorpaa den 
nu ligger. 

Kun påa denne Maade har jeg fundet en rimelig 
Forklaring for Tørvejordens Forekomst påa Vestkysten af 
Slesvig. 


4. Almindelige Bemærkninger om Tilstanden af 
Slesvigs Vestkyst i Fortid og Nutid. 


Det er vitterligt nok, at denne Kyst ofte har foran- 
dret Form, og at den i al Fald indtil 1634 har aftaget 
meget betydeligt. Den ældste Skitse af dette Land er 
som ovem nævnt Johannes Meyers berømte Kort hos Danck- 
werth, der fremstiller Landet, som det antages at have 
været i det 13de Aarhundrede. Danckwerth anfører, at Kortet 
er tegnet af Meier, efterat paalidelige og bekjendte Mænd 
paa Stederne havde viist ham Resterne af Byer og Land 
øg opgivet ham Navnene; dette kunde vel synes at være 
en upaalidelig Maade at optage Kort paa, men der maa 
hertil bemærkes, at deslige Steder endnu ofte ere meget 
tydelige, hvor ingen Tilsætning af nye Lag har fundet 
Sted. Der sees nemlig påa saadanne Steder ved Ebbetid 
Samlinger af Teglsteensbrokker, gamle Glasstumper, Been, 
Potteskaar etc. i Hobe af et Omfang, der vel kunde svare 
til Husenes Størrelse; særdeles kjendelige ere navnlig Re- 
sterne af Brøndene, der danne sorte Kredse i Sandet, 


174 


fordi de have været murede op af Græstørv”). — Det 
staaer saaledes i vor Magt endnu at controllere Meyers 
Kort, da selv Steder, som Wendingstedt vestlig for'Sylt, 
der gik under Anno 1300, endnu skal være meget tyde- 
lig ved lav Ebbe med østlig Vind, og vi for det Land, 
der er gaaet under efter 1654, omtrent have Normen for, hvor 
tydeligt Meyer har seet de Steder, der vare gaaede under 
i de 2 eller 3 Aarhundreder førend han gjorde sine Observa- 
tioner. Der kan saaledes formeentlig ikke være noget 
væsentligt imod at benytte dette Kort som en Skitse, der 
temmelig tydelig angiver os Landets Udseende paa den 
Tid; utvivlsomt er det, at der har existeret et meget ud- 
strakt Land, hovedsagelig Moseland, rigt paa Skove og be- 
skyttet imod Havet paa lignende Maade, som endnu Pro- 
vindserne Nord- og Syd-Hoiland ere det, ved et Bælte af 
mægtige Dyner. Paa enkelte Steder har Geesten hævet 
sig frem over Landet, saaledes som endnu paa Sylt, Føhbr, 
Romøe, Pahn og Nordstrandischmoor, og store Stræknin- 
ger have som paa alle disse Øer og Halliger bestaaet af 
Slik eller Sand. Da Klitterne ikke bleve beskyttede saa- 
ledes som i Holland ved Menneskehænder, saa har den 
samme Indvirkning af Søen, som endnu daglig sees paa 
vore Klitter ved Ording, Amrum, Sylt osv. havt sin ufor- 
hindrede Fremgang. Klitterne ere nemlig mere eller min- 
dre regelmæssigt blevne skyllede bort eller førte ind efter 
af Vinden, og Havet har ved hver ny Stormflod mødt 
nye Gab, hvorigjennem det har brudt sig Vei ind over 
Moselandet, der da er bortskyllet eller beladt med Sand, 


=) Af slige Brønde er det lykkedes mig at komme i Besiddelse af 
en gammel Broncegryde, omtrent af Form som en Jydepotte, samt 
af en Vindepind, som dog ved al blive udsat for Luften tørrede 
ind og blev ganske flad. 


175 


saa at det er sunket ned til den faste Bund; de påa denne 
Maade dannede "Søer, som forbleve i Forbindelse med 
Havet, ere ved Ebbe og Flod to Gange daglig blevne 
fyldte og atter tømte; store Vandløb ere derved holdte 
vedlige, og med forøget Kraft har Havet stedse kun- 
net virke, indtil det 1634 borttog den sidste Rest af 
Tørvelandet, circa 20,000 Tønder Land. Efter den 
Tid, i over 200 Aar, har Havet ligesom tidligere i man- 
gen rasende Storm væltet sig ind over vore Diger, over- 
svømmet Landet og lidt efter lidt afbrudt mangen Kant af 
Halligerne og Fastlandet; men stort Tab af Land er der ikke 
"skeet, .der er tvertimod fremstaaet en ny Virksomhed, 
et nyt Liv, som producerer nyt Land, herligere end det, 
som Søen har bortrevet, frugtbart som intet andet Land 
i Verden, fast, saa at det ligger roligt, om saa hundrede 
Storme jagede en vild Sø over dets'Flader, og produce- 
rende den Græstørv, som rigtig benyttet, nu giver os et 
Dige til at byde Søen Trods, der vel tør ansees for langt 
stærkere, ligesom det ogsaa er langt billigere, end Hollæn- 
dernes Steendiger. 

20,000 Tønder Land skylledes bort 1634, men om- 
trent 20,000 Tønder Land er der efter den Tid ogsaa atter 
vundet ind, og naar der i de sidste 50 Aar ikke er ind- 
vundet noget, saa ligger Skylden herfor vistnok alene hos 
Regeringen, der hverken selv lader foretage noget eller 
tillader andre at benytte den bedste Deel af Landet. 

Det kan ikke nægtes, at det Princip, hvorefter denne 
Strand betragtes som en Domaine, turde være det rig- 
tigste, forsaavidt denne udstrakte Domaine påa mangfol- 
dige Qvadratmile ogsaa virkelig blev administreret; men 
det nytter intet, naar ikke den hele Administration for- 
andres saaledes, at den saavel er i Besiddelse af de fulde 


176 


Kræfter til enhver videnskabelig Undersøgelse som af prak- 
tisk Dygtighed til vanskelige Arbeiders fornuftige Udførelse. 
Og det nytter intet at sammensætte en Bestyrelse af 
Bønder, Huusfogder 0. s. v., der ikke engang kunne 
følge Reglerne for, hvorledes hvert enkelt af alle de 
nødvendige og særegne Arbeider skal udføres ; kun det 
aabne Øie for Naturforholdene i Forbindelse med grun- 
dige Kundskaber bør give Adkomst til at lede disse Ar- 
beider. 

En heldigere Tid end den nuværende til at begynde 
en Virksomhed paa denne Kyst kan aldrig ventes. Rige 
Landstrækninger, omtrent 6000 Tdr. Land, ligge fær- 
dige til Inddigning, det indvundne Land kan strax sælges 
til tidligere uhørte Priser, og der er Lyst og Drift hos 
Befolkningen til at udvide sin Virksomhed, efterat hel- 
dige Conjuncturer ogsaa have givet Bonden Smag paa 
Fremskridt. Men kun ved at de Overskud, som såadanne 
fordeelagtige Inddigninger ville give, ogsaa for en stor 
Deel anvendes fornuftig til de ovenfor paapegede Arbeider, 
vil et stort Resultat ogsaa i pecuniair Henseende kunne 
opnaaes. Først ved at fremkalde og beskytte Tilsliknin- 
gen, ved at regulere Vandløbene, ved at vedligeholde Di- 
gerne og de yderste Halliger osv., vil man tvinge Havet 
til at betale sin Gjæld. 

I de sidste 50 Aaar have vi ikke engang taget det i 
Besiddelse, som Havet har betalt tilbage. Og alle Inddig- 
ningsarbeider, som ere udførte siden 1634, ere anlagte 
saaledes, at alle andre Interesser end Øieblikkets Penge- 
indtægt af den enkelte Plet ere tabte af Syne. Derfor 
ligger nu den hele Marsk i et planløst Chaos af Vand og 
Sump, derfor ere alle Havne og med dem Byerne øde- 
lagte, og derfor er al Velstand paa Kysten kun en tem- 


177 


porair, afhængig alene af GConjuncturerne paa en enkelt 
Vare, nemlig Kjød. : 

Vi have vel ofte i den senere Tid jamret over, at 
Havet nu vil bryde igjennem Amrum, at det vil skylle 
Enden af List, at det har svækket Klitterne ved Ording, 
saa at de ikke kunne holde en stor Vandflod ude, og at 
det vil tage de sidste Rester af vore Halliger; men der 
er ogsaa nævnt Alt, hvad vi have gjort, naar der siges, at 
vi have skreget derover. 

Grunden, hvorfor der intet er gjort i saa lang en 
Aarrække ved denne Strand, maa jeg antage er den, at 
man ikke har kjendt de factiske Naturforhold; at bidrage 
til at oplyse disse, har været mim Hovedhensigt med 
disse Linier, der have søgt at vise, at Naturen kan 
paavirkes saaledes, at de nyttige Virksomheder 
befordres og de skadelige formindskes, og at 
den tidligere Fare for Ødelæggelse ikke længer 
er tilstede. Da der imidlertid endnu staaer et Punkt til- 
bage, hvorom jeg veed, at feilagtige Anskuelser ere gjæl- 
dende, skal jeg ogsaa søge at oplyse dette. 

Man danner sig i Regelen et overdrevet Begreb om 
Voldsomheden af Havets Bevægelser under en Stormflod 
paa Vestkysten; dette Begreb er hentet fra Beskrivelser, 
som for største Delen hidrøre fra beængstede Øienvidner, 
ja selv Beskrivelser affattede af Technikere ere saa fabel- 
agtige, at jeg kun kunde forklare mig dem ved, at de 
ogsaa i Regelen bemærke: »Saaledes berettede Øienvid- 
nerne.« Da nu disse i Regelen ere de Folk, der have mistet 
deres Eiendom og saaledes vel i Regelen tør ansees for 
at have været exalterede i Øieblikket, benyttede jeg 
Leiligheden Natten imellem i1ste og anden Januar 1855 


178 
dl 
til selv at iagttage Søen. Med Pikør Bruun, en sjelden 


koldblodig Mand med et sikkert Øie for Bedømmelsen af 
Maalforhold, begav jeg mig, forsynet med en lang Stok til 
Støtte imod Blæsten, ud paa det meest udsatte Punkt af 
Digerne ved Husum, hvor Diget tillige løber ud i en af- 
rundet Spids, saa at jeg kunde see Søen falde ind imod 
Diget under enhver Vinkel. Stormen var som bekjendt 
stærkere end nogen i Mands Minde, og uagtet al tænke- 
"lig Anstrængelse anvendtes, naaede vi først efter 11 Times 
Kamp imod Vinden ud til det bestemte Sted. Diget var 
14 Fod høit over dagligt Høivande, omtrent 20 Fod høiere 
end" Grunden udenfor og indenfor; netop som vi vare 
komne heelt ud, slog Vandet første Gang over Diget 8 
å 10 Tommer høit, såa at vi trak os tilbage til et min- 
dre udsat Sted tæt ved, hvor vi kunde iagttage Alt. Det 
var klart Maaneskin; i en halv Time forblev Veiret og 
Vandhøiden uforandret; der var eet Sted tæt ved, aldeles 
frit for Bølgeslag, hvor den sande Vandstand blev mærket, 
og jeg havde Maalet for Bølgeslagets Højde derved, at 
Diget var af forskjellig Højde paa forskjellige Steder, saa 
at Stederne, hvor Vandet gik over, nøie angav mig Bøl- 
gens Højde. 

Den fulde runde Bølgeryg fandt jeg saaledes kun 
ubetydeligt over 3 Fod højere end den sande Vandhøijide; 
»die thurmhohen Wellen« vare altsaa 6 Fod høie! Der 
er bleven sagt, at Vandet under en Stormflod forme- 
lig kogte; men Bølgen var såa lang, at det tog circa 10 
Secunder for et Bølgebjerg at komme over Diget paa det 
Sted, hvor det faldt lodret ind, og Bølgens hele Høide 
var påa det nærmeste 4 af Vandets Dybde udenfor Di- 
get. At der ikke er noget overordentligt ved Storm- 
floderne her paa Kysten, er saaledes aldeles klart, men 


179 


den nævnte Flod havde dog anrettet betydelig Skade paa Di- 
get, saa at der paa flere Steder kun var 2 Fods Kron- 
brede tilbage, med en næsten lodret Nedskjæring paa 
Ydersiden af 8 Fods Dybde, og kun Jordmassens store 
Fasthed og Vandets Falden i det farligste Øieblik reddede 
fra et Gjennembrud. 

Åt Søgangen ikke kan være særdeles voldsom, er 
iøvrigt en ligefrem Følge af den mange Mile udbredte, 
flade, men højtliggende Strand, saa at Søen hverken 
kan komme til at danne Brændinger eller høie Bølger. 
Krønnikerne nævne ogsaa mange Tilfælde, der vise Søens 
sande Natur; saaledes siger Peter Sachs om Stormfloden 
1187:' »und es geschah ein grøsses Gotteszeichen, die 
lebendigen Kinder in den Wiegen, Mulden und Fåszlein, 
und Månner auf Hausbalken flossen, und sind in fremden 
Gegenden zulande gekommen«, ligesom Præsten i Tøn- 
ning. i en saadan Storm kom til Risum i Holsteen i et 
Bryggerkar. 

Der foreligger saaledes i de factiske Forhold Intet, 
der fornuftigviis kan afskrække fra at offre Arbeide paa 
denne Kyst, Arbeider, som i deres Heelhed, baade strax 
og senere, ville give Staten store Fordele; men der ligger 
endogsaa en særlig Opfordring dertil i Retfærdigheds- 
hensyn til Befolkningen. 

Det maa nemlig erindres, at det kun er et smalt 
Belte af Land, der nu udgjør Marsken, og saaledes 
kun et ringe Antal Grundeiere, der have at vedlige- 
holde den uhyre Strækning af kostbare Diger, og det er 
navnlig i de 2de sidste Decenniéer, at disse have bragt 
Digerne i en Stand, som, navnlig hvad den nordlige Halv- 
deel angaaer, kan opstilles som et Mønster paa gode 
Diger. Men dette er kun skeet ved uhyre Omkostninger; 


180 


Vedligeholdelsen koster aarlig store Summer, og man maa 
antage, at det vilde have været Befolkningen umuligt at 
bære Byrden af større Forbedringer; men alt, hvad der 
ligger indenfor Diget, ligger ligesom Alt udenfor ogsaa 
i den ynkeligste Tilstand. Hver Vinter og selv midt om 
Sommeren staaer det meste af Landet indenfor Digerne 
under Vand. 0Veiene ere hele Vinteren ufremkommelige 
for Vogne, og Vandløbene saavelsom Sluserne ere an- 
lagte eller- henligge i en saadan Tilstand, at selv Commu- 
nicationen med Baade eller Skibe er uanvendelig, og det 
vil ikke nytte meget, at en enkelt Mand, saaledes som 
Diggreve Nissen gjør det, saa at sige offrer sit Liv for at 
bekjæmpe Vandet indenfor Digerne. Her ér det hoved- 
sagelig, at vi allerede for 50 Aar siden burde have fulgt 
Hollændernes Exempel og gjort alt muligt for Jordens For- 
bedring; det bedste Land, der nu er sikkret imod Søen, 
har ofte langt fra ikke dets halve Værdi, og slettest af 
alt ligge Regeringens store Strækninger i Gotteskoog og 
andre Steder, der burde tjene til Mønster for en Marsk- 
bedrift. Iøvrigt synes det nu at være Regeringens Hen- 
sigt at anlægge den første egentlige Kunstvei, der nogen- 
sinde har existeret i den slesvigske Marsk, fra Husum til 
Tønder, efter at disse stærkt beskattede Districter have 
bidraget til, at alle Landets øvrige Dele have Chausseer. 
Men denne Strækning Land og denne Befolkning, den 
sidste Rest af Friserne, har vistnok ikke hidtil seet meget 
til .den Art Foranstaltninger af Regeringen, der befordre 
dens materielle Interesser, saa at det vel ogsaa tør tale 
for Kystens fremtidige techniske Behandling, at der ved 
ethvert Arbeide til-Indvinding af Land eller til Øernes og 
Halligernes Beskyttelse vil vindes en Lettelse i Arbeiderne 
ved Digernes Vedligeholdelse. 


181 


Men er Marskbonden saaledes trykket af Udgivten til 
Digerne,. ved de forestaaende Arbeider imod Geestvandet 
og ved selve Landets tidligere Forsømmelse, såa er Ø- og 
Halligboeren dette i endnu langt højere Grad. Der er 
den heldigst stillede nødt til at bruge ait sit. Straa til 
sine Diger, al sin Gjødning til Brændsel; men i Regelen 
ligger af Mangel paa Penge og af Mangel påa Steen enhver 
Kyst frit udsat for den daglige Udvaskning af Havet, saa 
at der selv ikke ved Kirkegaarden kan gjøres det mindste 
for at forhindre, at det ene Been efter det andet dandser 
bort med Søen. 


Efterskrift til foranstaaende Afhandling. 
Af Chr. Vaupell. 


Danmarks Naturhistorie har unægtelig draget den Fordeel 
af den slesvigske Krig, at videnskabelig dannede Technikere 
have afløst de Praktikere, der før havde Opsyn med Slesvigs 
Diger og Havne. En Afhandling over den slesvigske Marsk, 
som jeg leverede i det første Bind af dette Tidsskrift, inde- 
holder saaledes Meget, som jeg alene skylder Capitain Carsten- 
sens og Directeur Groves godhedsfulde Meddelelser. — I den 
foreliggende Afhandling af Herr Grove findes en Theori om 
Tilslikningen, der hovedsagelig skulde udføres ved 
amphipode Krebsdyr, som vel neppe let vil kunne skaffe 
sig Anerkjendelse i Videnskaben, hvorimod de lagttagel- 
ser, hvorved Forfatteren søger at begrunde sin Mening, 
ville have en mere blivende Værd, især da der her er en 
Deel, som hidtil har undgaaet Opmærksomheden. 


182 


Dette gjælder derimod efter min Mening ikke om 
det, som Forfatteren anfører om de submarine Moser. 
Disse ansees i Reglen for at være Vidnesbyrd om en 
Sænkning af Havbunden. Herr Grove henhører til dem, 
der forkaste Sænkningen uden dog at anføre, hvilke de 
virkelige Grunde ere, der ikke tilstede at antage en saa- 
dan. Istedetfor Theorien om Sænkningen sætter Forfatte- 
ren en Mening, som jeg antager for urigtig, idet jeg 
anseer det næsten for umuligt, at »Moserne fløde paa det 
salte og derfor vægtfyldigere Søvand«, og at de saaledes 
bleve løftede og flyttede”). Forfatteren til foranstaaende 
Afhandling har heller ikke været istand til at anføre natur- 
historiske Kjendsgjerninger som Beviser for sin Theori, 
men udsøger af Krønikerne (og af romerske Forfattere), 
hvad han kunde finde om Tørven påa »denne ,Vestkyst«. 
I Krønikerne findes Noget, der kan tjene til at give en 
fyldigere Forestilling om en Naturbegivenhed; men det 
gaaer ikke an derpaa at grunde naturhistoriske Slutnin- 
ger, da Meget af det aldeles ikke lader sig forene med en for- 
nuftig Naturbetragtning. Hvad de romerske Forfatteres Ud- 
sagn om de nordiske Lande angaaer, da have de oftest kun 
Værdi som Vidnesbyrd om Romernes Meninger om disse 
Lande og ikke som Vidnesbyrd om disse Landes virkelige 
Natur og Beskaffenhed. Det er derfor formeentligt urigtigt 
herfra at hente Beviser for at forklare et Phænomen, der længe 


”) Jeg har hidtil kun fundet denne Forklaring hos den tydske Rei- 
sende Kohl, der paa en ganske lignende Maade forklarer Tørve- 
møserneés Tilblivelse ved Kysten af Ditmarsken, I hans Bog 
(Die Marschen und Insein der Herzogthimer Schleswig und 
Holstein) findes et Kapitel med Overskrift ,,Versetzung der Moor- 
strecken, Schwimmende Møordårfer” (!) i 


183 


har været Gjenstand for en videnskabelig Discussion, eller 
med saadanne Vaaben at bekæmpe en Mening, der vistnok 
hyldes af de fleste Geologer”). 

Hvad endelig Meyers og Danckwerths Kaart fra 1240 
angaaer, da er det beviist, at disse Forfattere, bevægede 
af en falsk Patriotisme, have afsat det gamle Nordfries- 
land meget større end det nogensinde hår været. Det 
maa derfor benyttes med største Forsigtighed, og Oplys- 
ningerne kunne kun finde Tiltro, nåar de bekræftes eller 
i al Fald ikke modsiges af de paalidelige Vidnesbyrd, som 
haves fra det 13de, 14de og 15de Aarhundrede, blandt 
hvilke Valdemars Jordebog indtager den fornemste Plads. 
Mere udførligt herom findes i afdøde Schmidts Afhandling, 
»Undersøgelse angaaende Troværdigheden af Johan Meyers 
Kort over Nordfriesland, 1240, og Landets Tilstand i ældre 
Tid« i Annaler for nordisk Oldkyndighed 1851. 

Imidlertid tvivle vi ikke om, at dette Tidsskrifts Læ- 
sere ligesom dets Udgivere ville yde Hr. Grove Tak, fordi 
han atter har henledt Opmærksomheden paa disse For- 
hold, der ikke alene i naturhistorisk Henseende ere af 
største Interesse, men tillige i pråktisk Henseende kunne 
blive af uhyre Vigtighed for vort Fædreland. 


=) Ligesom Herr Grove endnu 1853 var af samme Mening og 
sendte til Professor Forchhammer ,,Bidrag til Forklaring af mu- 
lige Sænkninger af Marskstrækninger paa den slesvigske Vest- 
kyst, som findes i Oversigt over Videnskabernes Selskabs For- 
handlinger 1853—54. 


Skildring af Naturen paa Jamaica 
Ved Dr. Ørsted. 


II. 


|| sen af Sukkerrøret er i de senere Aar, navnlig 
efter Slavernes Emancipation (1833), meget aftagen, saa at 
Naturen er i Begreb med at tage store Strækninger igjen 
i Besiddelse, som tidligere vare dyrkede. Mange Sukker- 
plantager ere nedlagte, og i deres Sted findes »Pens« 
eller »grazing Farms«, hvor kun en ringe Deel af Jorden 
benyttes til Dyrkning af Guineagræs; men den allerstørste 
Deel er overladt til sig selv og -overgroet med et Vildnis af 
Buske og Træer (second growth). Guineagræsset (Panicum 
jumentorum) er en af de mange Planter, som ved et Tilfælde 
ere blevne indførte her,. og som nu spille en meget vigtig 
Rolle. En Sæk med Frø af dette Græs blev sendt til en Plan- 
tage fra Africa tilligemed nogle Fugle. DaFuglene snart døde, 
bleve de faa Frø, som vare tilbage, kastede bort. Det heraf 
fremspirede Græs blev med Begjerlighed søgt af Heste og 
Qvæg; siden den Tid udgjør Guineagræsset den vigtigste 
Foderplante over hele Øen og forekommer desuden i Mængde 
forvildet, saa at det paa mange Steder udgjør en væsent- 
lig Bestanddeel af de naturlige Græsgange. Dette kunde 
saa meget desto lettere blive Tilfældet, da Frøene af dette 
Græs har den mærkelige Egenskab at kunne modstaae 


v 


185 


Ildens ødelæggende Indvirkning, naar Græsgångene her lige- 
som overalt i det tropiske Amerika afbrændes for at til- 
intetgjøre de unyttige eller skadelige Planter og tilveie- 
bringe større Frugtbarhed; saasnart den. første Regn er 
falden, staaer Guineagræsset som en Phoenix op af Asken 
og overklæder Marken med sine lysegrønne Tuer”). 

Disse Marker ere indhegnede med Gjerder' af store 
løse Steen, der altid ere tæt overklædte med slyngende 
og halvparasitiske Planter: <Orchideer, Bregner, Cereer, 
Åroideer, den giftige Echites med smukke gule og hvide 
Blomster, Convolvulus umbellatus med Skjerme af skin- 
nende gule Blomster, Aristolochier, Passiflorer 0. m. a. Tal- 
rige Buske og Halvbuske skyde frem ved Siden: tornede 
Solaneer, Eupatorium NDalea, sneehvid af Blomster, som 
fylde Luften med Vanillelugt, Lantaner, Cleome pentaphylla 
(Massambé), hvis Blade Negrene anvende som Spinat, 
Asclepias curassavica (Wild Ipecacuanha) med skinnende 
røde Blomster, berygtet for sin Gift 0. m. a.  Hæslige 
lysskye Dyr huse i Mængde mellem Gjerdets Stene. Store 
bidende Myrer, Tusindbeen, Skorpioner og Ædderkopper 
komme tilsyne under hver Steen, som løftes iveiret. Blandt 
de sidste er især en stor Lycosa almindelig; Hunnen sees 
næsten altid med en stor rund Æggesæk af mere end en 
Tomme i Diameter opfyldt med. gule Æg, som den fører 
omkring med sig under Kroppen. Firbeen (Mabouya agilis), 
der glimre i Solen med deres metalglindsende Skjæl, ligge 
stille som om de $ov, men forsvinde pludselig mellem 
Stenene, saasnart man nærmer sig. De efterstræbes meget 
af den sorte Snog (Natrix atra), som her ofte sees med 


£) Hermed maa ikke forvexles det saakaldte Guinea Corn (Sorzhum 
vulgare) eller Dourra, den vigtigste Sædart i Africa, som ogsaa 
dyrkes meget påa Jamaica og de andre vestindiske Øer. 
13 


186 


den halve Deel af Kroppen hængende ud mellem Stenene, 
ubevægelig ventende paa sit Bytte. 

De fleste- »Pens« have en parklignende Charakteer, 
der ofte minder om nordligere Egne, naar Efteraars- 
regnen hår kaldet Græssene og mange blomstrende 
Planter tilbage til nyt Liv, og Qvæget græsser i Skyg- 
gen af løvrige Træer, som snart staåe enkelte, snart 
samlede i smaa Grupper. En nærmere Betragtning viser 
os døg snart, at vi vandre under den tropiske Sol. Det 
tætte friske Grønsvær, som i de nordlige Lande virker saa 
velgjørende paa Øiet, finde vi ikke her, da Græssene, 
som danne de naturlige Græsgange"), gjerne voxe i Tuer. 
Herimellem sees Argemone mexicana (Hornpoppy), Stachy- 
tarpheta jamaicencis (Vervain), Hyptis pectinata og H. capi- 
tata, Indigofera Anil og I. tinctoria, Waltheria' americana, 
Melochia pyramidata, Sida althaeifolia og desuden mange 
andre Planter, især henhørende til de Kurvblomstredes og 
Bælgplanternes Familier. De Træer, som fremstaae her, 
hvor Skoven er bleven fældet, og Jordbunden har under- 
gaaet Forandring ved Dyrkning, ere aldeles forskjellige fra 
dem, som have dannet den oprindelige Skovvæxt; det er 
næsten udelukkende Frugttræer, deels saadanne som have 
- hjemme i Vestindien, men ogsaa mange som ere indførte 
i Haverne fra andre Lande og nu voxe som vilde." Blandt 
disse gjør Guldbladet (Chrysophyllum Cainito, Starapple; 
see dette Tidsskr. 3die B. p. 293), et anseligt Træ med 
en tæt mørk Krone, en fortrinlig Virkning, naar Bladene 
sættes i Bevægelse af Vinden, saa at man påa tusinde 
Punkter seer det vexlende Spil af den mørkegrønne blanke 


gras) og flere Arter Panicum. 


187 


Brødfrugttræet (Artocarpus incisa) med store fligede 
Blade er især paafaldende ved sine Frugter (flere Frugter 
forenede til en Samfrugt) af Størrelse som et Menneske- 
hoved, der udgaae fra Stammen eller de tykke Grene”. 
-Af alle Træer her er det fornemmelig Kalabastræet 
(Crescentia Cujete), som især tiltrækker sig vor Opmærk- 
somhed ved sin høist ejendommelige Væxt. Det er et 


Fig 775? 


Kalabastræet. 


lavt Træ med næsten horizontale Hovedgrene; fra disse 
stige mindre udeelte Grene lodret iveiret og ere tæt 
besatte med Blade”). Blomsterne og altsaa ogsaa Frug- 
terne ,"der" ere meget store ovale grønne og glindsende, 


”) Medens Frugterne af dette Træ, som har hjemme paa Sydhavs- 
øerne, udgjøre det væsentligste Næringsmiddel for disses Beboere, 
blive de i Vestindien ikke meget anvendte uden som Føde for 
Sviin. 

”%) Kalabastræets eiendommelige Præg beroer for en stor Deel paa 
dét store Spring i Tykkelse mellem Hovedgrenene og de frå disse 
udgaaende mindre Grene, 

i3% 


188 


udgaae ikke som hos Træerne i Almindelighed fra de 
yngste Grene, men fra Stammen og Hovedgrenene. Den 
ydre. meget haarde Skål af de udhulede Frugter "leverer 
Negrene alle de Kar, de bruge i deres Huusholdning. En 
Skare parasitiske Planter, Orchideer og Tillandsier, bidrage 
til at give dette Træ et endnu mere fremmed Udseende. 
Blandt de første er især Angræcum funale (Fig. 6) meget 
mærkelig ved (tilsyneladende) Mangel påa Stængel og 
Blade”). Blomsterstilkene med store hvidlige Blomster 


komme frem fra Midten af et Bundt store tykke grøn. 
lige Luftrødder, som hos denné Plante. have over- 
taget baade Stængelens og Bladenes Functioner.  Guja- 
vaen (Psidium Guayava) en Busk med velsmagende Frug- 


=) Egentlige Blade findes her ikke, og Stængelen er saa lille, at den 
ikke kommer tilsyne mellem de smaa Skjæl, som erstatte Bla- 
dene. Paa ovenstaaende Figur ere kun to af Luftrødderne teg- 
nede i deres hele Længde. 


189 


ter, som hos een Varietet mest har Lighed i Form med 
Æbler, hos en anden med Pærer, bedækker ofte store 
Strækninger især - paa lave Steder, som oversvømmes i 
Regntiden. Ogsaa den forhen omtalte Mango er her et 
af de almindeligste Træer; det bærer næsten hele Aaret 
en uendelig Mængde Frugter, som afgive en yndet Føde 
baade for Heste og Køer, der i dets tætte Skygge søge 
Beskyttelse mod de brændende Solstraaler. Foruden Anno- 
nen, Ågvacatepæretræet, Sapoten og flere andre Frugt- 
træer høre ogsaa Peberbusken (Artanthe geniculata) 
og Trompettræet (Cecropia peltata) til de Planter, som 
især danne den secundære Skovvæxt”). Det sidstnævnte 
Træ giver ved sin palmeagtige Væxt Landskabet her en 
mere tropisk Charakteer, end det ellers vilde have. Det 
har en tynd, 40—50 Fod høi, grønlighvid næsten lige 
Stamme, der er regelmæssig afdeelt i Led og huul. Kun fra 
Toppen af Stammen udgaae faa tynde Grene med lang- 
stilkede Blade omtrent af samme Form som Christpal- 
mens, men meget større og graa påa Undersiden. 
Fuglene bidrage, som næsten overalt paa Jamaica, til 
at udbrede Liv over de parklignende »Pens«. De sorte 
Ani'er (Crotophaga Ani) savnes aldrig hvor Qvæget græsser. 
Snart sees de i Selskab med den høitskrigende Tinkling 
(Quiscalus crassirostris) paa Ryggen af Køer, som ligge 
drøvtyggende i Skyggen af en Mango, og som gjerne lade 
sig skille ved de plagende Insekter og blodsugende Mider 
(Ixodes), 'snart flyve de i Flokke og udstøde eiendomme- 


+) Blandt de Træer, som her ere almindelige, kunne endnu ud- 
hæves: Calophyllum Calaba, Byrsonima Berteroana, B. spicala, 
Cordia platyphylla, Erythrina vetutina, Piseidia Erythrina, Bumelia 
salicifolia og Brosimum Alicastrum, hvis Blade i den tørre Aars- 
tid spises af Qvæget. 


190 


lige Skrig, som have givet Anledning til deres Navn (Ani); 
eller mån seer dem især i den varmeste Tid paa Dagen 
sidde flokkeviis paa Gjerder med udspændte Vinger og 
opspærret Næb. Den vævre lille Fluesnapper (Setophaga 
ruticilla) hopper med utrolig Hurtighed fra Green til Green 
og viser sine. prægtige Farver eller farer henover Jorden 
med Halen rettet iveiret ligesom. Vipstjerten. Pechary- 
fuglene (Tyrannus dominicensis) anstille flokkeviis Jagt 
paa Insektsværme, som fylde Luften. Turtelduer (Turtur 
leucopterus) opsamle de nedfaldne Frø af Kicinus og 
Jatropha.. Brokfugle (ÅAegialites vociferus) flyve pludse- 
lig frem fra Græstuer ligeved vore Fødder, og vende un- 
der gjennemtrængende Skrig i en stor Bue tilbage til 
samme Sted. I Luften høres de »quiddrende Ænder« 
(Dendrocygna arborea), som i tætte Masser (især i klare 
Maaneskinsnætter) kaste sig ned over Marker med Guinea 
Corn. Af Insekter sees her især hyppig et smukt rød- 
vinget Møl (Deiopeia bella) flagre om imellem Tuerne af 
Guineagræsset. Under Stene træffes den mærkelige lille 
Ormslange (Typhlops lumbricalis), som borer sig med ;Hur- 
tighed ned i Jorden"). 

Paa Nordsiden af Jamaica har Vegetationen i dette 
Gebet væsentlig samme Charakteer, men frembyder dog i 
det Hele noget større Yppighed, da der her ogsaa i Maa- 
nederne December og Januar, som påa Sydsiden høre til 
den tørre Tid, falde regelmæssige Regnbyger hver For- 
middag. Et lille gekkoagtigt Firbeen (Sphaerodactylus 
Richardsonii), udmærket ved sine skjønne Farver (blegrød 


2?) Den har ved første Betragtning megen Lighed med en stor Regn- 
orm, er meget glat og glindsende og viser intet Spor til Øine. 
Da den med samme Lethed bevæger sig forlends som baglends, 
har den af Negrene faaet Navn af den tohovede Slange. 


191 


med gule, brune og sorte Tverhåand), er kun kjendt frå 
denne Deel af Øen. 

Paa Sydsiden i en Høide af c. 1500 Fod begynde 
flere af de Træformer, som især ere fremherskende i 
Lavlandet, at blive sjeldnere, og andre, der kun sees spo- 
radisk i Lavlandet, faae her Overvægt, eller ogsaa er det 
andre nærstaaende Arter, som optræde her. Hibiscus 
elatus (Mountain Mahoe), et anseligt Træ med store gule 
eller røde Blomster og en Høide af 60 Fod, erstatter saa- 
ledes her Hibiscus tiliaceus (Mahoe eller Bark-Tree), som 
er hyppigt ved. Floder i Nærheden af Havet og sjeldent 
bliver højere end 16 Fod. Den seige Bast af begge, dog 
især af den sidste, anvendes meget til Touge. Portlandia 
grandiflora pryder de tørreste Klipper med sine smukke 
glindsende Blade og store hvide tragtdannede vellugtende 
Blomster. Den opnaaer her en Høide af 20 Fod. Silke- 
bomuldstræet repræsenteres her tildeels af det mær- 
kelige Duuntræ (Down-tree, Ochroma Lagopus), be- 
slægtet med det mexicanske Haandtræ (Chirostemon); det 
har meget store 7-kantede Blade og 7 Tommer lange 
Blomster; det store læderagtige Bæger er tragtdannet og 
de sammenvoxne Støvdragere foroven haandformig deelte. 
Den fodlange 10- kantede Kapsel indeslutter talrige Frø, 
som ere tæt indhyllede i meget fine og bløde duunagtige 
Haar. Det opnaaer som de fleste Træer af Silkebomulds- 
træernes Familie i kort Tid en anselig Størrelse og er 
maaskee af alle Træer det, som har det letteste Ved”). 
Ogsaa det anselige Bredblad (Broad-leaf, Terminalia 
latifolia) sees her, men er dog hyppigere i en større 
Højde; det er et af de største Træer påa Jamaica (over 


£) Det flyder ligesaa let paa Vandet som Kork og anvendes ofte i 
dennes Sted. 


192 


1007, og Vedet, som er meget haardt, afgiver fortrinligt 
Gavntømmer; de overordentlig store omvendt-ægdannede 
Blade sidde tæt samlede i Enden af Grenene. Frugten er 
en Steenfrugt med en mandelagtig velsmagende Kjerne. 

Det er især i den øverste Deel af dette Gebet, paa Grænd- 
sen af den tropiske og subtropiske Region (1500'—2500”), 
at man, dog kun paa visse Localiteter, finder stor Rig- 
dom paa Insekter og Landsnegle. Begge disse Dyreklas- 
ser optræde i det Hele i langt ringere Mængde paa Ja- 
maica og de andre vestindiske Øer, end man skulde vente, 
og man seer her langt færre Planter, som ere angrebne 
af Insektlarver, end i den tempererte Zone. Især er her 
en paafaldende. Mangel paa Fluer (Diptera). Enkelte Egne 
fornemmelig i denne Høide, ofte med en ”skarp og snæver 
Begrændsning — som det synes begunstigede ved egne 
Forhold i Jordbund og Vegetation — gjøre en Undtagelse 
fra den almindelige Fattigdom i ovennævnte Henseende, 
og man finder paa disse Localiteter, dog kun i Mai og 
Juni, Biller") i Mængde paa Buske og Træer, og Luften er 
"opfyldt med Sommerfugle og Hymenopterer. Lysende St. 
Hansbiller (Lampyridæ) ere her saa talrige, at Buskene 
om Natten see ud, som om de vare illuminerede med 
smaa gule og grønne Lamper, medens lysende Smeldere 
(Pyrophorus noctilucus”) fare omkring i Luften som store 
røde Ildgnister. Det er, mærkeligt nok, ganske paa de 
samme Steder og i samme Maaneder, at Landsneglene ere 


") Især Longicornes, Lampyridæ, Buprestidæ, Cassididæ og Chryso- 
melidæ. 

?£) I Hvile udstraaler gult Lys fra to ovale Knuder paa Overfladen 
af Brystet, men naar den flyver, seer man kun et stærkt rødt 
Lys, som kommer fra et ovalt Tyerrum- mellem den forreste Deel 
af Baglivet og Brystet. 


193 


meget talrige, Buske og Træer ere opfyldte med Helices”), 


Heliciner”), Cyclostomer””), Cylindreller som næsten 


3 se) 


altid mangle de øverste Vindinger, og de smukke Acha- 
tiner-). 


Allehaandetræets Gebet. 


Paa Nordsiden fra Ora Cabessa til Vestenden og her- 
fra ligeledes paa Sydsiden til Bluefields, som ligger lidt 
øst for Savanna La Mar, er Allehaandetræet (Pimenta 
aromatica) fremherskende i en Høide af 1500" til noget 
over 2000', men gaaer ogsaa undertiden næsten ned til 
Havet. Det er et smukt lille Træ med en tynd glat 
Stamme og en tæt Krone; i Bladene og Blomsterne har 
det megen Lighed med den almindelige Myrte, saa at 
man strax seer, at det hører til samme Familie. Enhver 
Deel af dette Træ er aromatisk; Vedet, Barken, Blom- 
sterne, men dog mest Bladene og de smaa bæragtige 
Frugter, som ere velbekjendte under Navn af Allehaande 
(All-spice, Jamaicapeber). Det er i den ovennævnte Deel 
af Øen ikke alene et af de almindeligste vildtvoxende 
Træer — ofte i smaa Grupper adskilte fra hverandre ved 
græsklædte Partier, de saakaldte Pimento-pens y— men er 
ogsaa her den vigtigste Kulturplante og dyrkes i egne 
Plantager (Pimento groves) +). Allehaandetræerne plantes i 
lange Rækker (Pimento-walk) og begynde allerede at bære i 


”) Helix sinuata, picturata, soror, og den sjeidne K. Spengleriana. 
+) Helicina pulchella, neritella, aureola. É 
245) Cyclostoma xanthostoma, mirabile. 

2865) Cylindrella Maugeri, gracilis, sangvinea, cylindrus. 
ER Achatina Philippiana, venusta, Philipsii. 
T) Den meste Allehaande, som gaaer i Handelen, kummer fra Ja- 
maica. I 1829 indførtes til England 3,600,000 Pund, hvoraf 
Størstedelen fra denne 0. 


194 


det 3die Aar, men sætte først rigelig Frugt i det” Yde. 
I Begyndelsen lader man flere vildtvoxende Buske blive 
staaende, forat de kunne give de unge Planter den fornødne 
Skygge; de omhugges senere med Undtagelse af den 
smukke Tetrazygia Fadyeni, som ofte skaanes påa Grund af 
dens zirlige Blade og smukke rosenrøde Blomster. Bærrene 
indsamles umodne og tørres i Solen; naar de modnes, 
tabe de Størstedelen af deres Aroma og have da nogen 
Lighed i Smag med Enebær. 

Naar Allehaandebærrene modnes i September, lokke 
de mange Fugle hid, som da ikke skaanes af Jægeren; 
thi Pecharyfuglene og Duerne høre til dem, som Kreolen 
gjerne seer paa sit Bord. Den aarvaagne Columba leucoce- 
phala forlader i tung larmende Flugt sit sikkre Skjul i de 
tætte Kroner, længe førend Jægeren har faaet-den isigte. 
Ogsaa den smukke Zenaida amabilis sees hyppigt her, 
parvis paa Jorden mellem Græsset. De listige Papagøier 
(Psittacus agilis), der opfylde Luften med gjennemtræn- 
gende Skrig under Flugten, anstille deres gråadige Maal- 
tider saa lydløst i Træerne, hvor ogsaa deres grønne 
Farve bidrager til at holde dem skjulte, at man ofte ved 
Foden af et Træ ikke aner deres Tilstedeværelse i Top- 
pen. Finker (Spermophila anoxantha) skinne frem mellem 
Bladene med deres sorte Hoved og gule Ryg tilligemed 
- den kjække Pecharyfugl (Tyrannus dominicensis). 


Urskovgebetet 


har en forholdsmæssig ringe Udstrækning paa Jamaica og 
indtager kun den Deel, som ligger nord for den høie 
Blue - Mountain - kjæde mellem Ora Cabessa og Østenden. 
Naturen har her en vild romantisk Charakteer; høie util- 
gængelige Bjerge vexle med dybe Dale, hvor Bjergstrømme 


195 


skummende og brusende bane sig Vei til Havet. Da 
Skyerne, som af den nordostlige Passat føres ind over 
Landet, standses af den høie Bjergkjæde, er Regnmæng- 
den her stor og temmelig ligelig fordeelt over hele Aaret. 
Det kan derfor ikke undre os her at gjenfinde væsentlig 
de samme Forhold i Plantevæxten, som udmærke alle 
Egne i det tropiske Amerika, der have et lignende Klima, 
eller saadanne som ere ejendommelige for Urskoven: Over- 
ordentlig Yppighed og Fylde i Træernes grønne 
Bladsmykke, som vedligeholder sig uforandret 
hele Aaret, stor Rigdom paa Slyngplanter og 
Snylteplanter, ogtalrige Palmer, træagtige Græs- 
ser (Bambus'er), Bregner og Scitamineer. De an- 
seligste Træer i Jamaicas Urskov ere Bjerggujavaen 
(Psidium montaåanum), der opnaaer en Høide af 100" og ra- 
ger frem med sin colossale lige hvidgraa glatte Stamme 
blandt de omgivende Planter som en stor Marmor- 
støtte, og Voxtræet (Moronobea cossinea) med røde Blom- 
ster, der hænge som Koraller mellem de mørkegrønne 
læderagtige Blade. Ved Indsnit i Barken udflyder en 
Mælkesaft, der indtørret af Negrene benyttes som Vox. 

Fig. 7. Omkring  stillestaaende 
! Vande voxer i tætte Grup- 
per et Træ, som hår en 
saa eiendommelig Byg- 
ning, at Botanikerne ikke 
ere enige om dets Plads 
i Systemet. Det er An- 
sjostræet (Grias cau- 
liffora). Det har sen 


. tynd lige Stamme med 
Ansjostræ. en Høide af" 30—50", 


196 


som oftest uden nogen Forgrening, og er i Toppen for- 
synet med 3 Fod lange smalle nedhængende Blade. 
Blomsterne sidde i Mængde paa Stammen lidt neden 
for' Bladene. De store spiselige Steenfrugter håve no- 
gen Lighed med Sapoten. Blandt Palmerne udmærker 
Kaalpalmen (Oreodoxa oleracea) sig ved sin 'anse- 
lige Væxt og smukke Form. Den unge snehvide Blad- 
knop benyttes som Salat. Bregnetræerne, som næsten 
udelukkende danne Skoven i en højere Region, forekomme 
her enkeltvis endog i en Høide af kun 3—400" over Ha- 
vet. Blandt alle Planter ere Bambus”'erne maaskee dem, 
som mest bidrage til at give disse Egne en eiendomme- 
lig tropisk Skjønhed, enten de hænge ud over Floderne 
og speile deres fine luftige Grene i Vandet, eller de voxe 
i smaa isolerede Grupper, tæt sammenhøbede, i regelmæs- 
sige Buer ludende til alle Sider, som en gigantisk Fjeder- 
busk, der sættes i Bevægelse ved den svageste Luftning. 
Stammen har en Høide af 30—40 Fod og 4—5 Tommer 
i Gjennemsnit. De ved Knæ adskilte lige lange Led, der 
ere saa regelmæssige som om de vare dreiede, de brune 
laadne Skeder, som sidde ved Grunden af Leddene og 
danne en skarp Modsætning til disses skinnende blanke 
grønne Farve, de fine krandsstillede Grene, der udgaae 
fra Grunden af hvert Led, give disse Kæmper blandt Græs- 
sene en Zirlighed og Ynde, som næppe hos møgen anden . 
Planteform findes saaledes forenet med Udtrykket af en 
kraftig og anselig Væxt. Denne er især paafåldende hos 
unge Skud, som, knap et Aar gamle, hæve sig til en Høide 
af 20—26 Fod med et Gjennemsnit af mere end 3 Tom- 
mer og adskille sig fra de ældre Stammer ved deres Nø- 
genhed, da de ganske mangle Sidegrene. Disse komme 
først frem; naar Bambusrøret næsten har opnaact sin fulde 


197 


Højde, og kun herved kan man forklare sig, hvorledes 
det er muligt, at disse Planter, om de ogsaa staae nok 
saa "tæt sammen, dog med den største Regelmæssighed 
kunne udsende alle deres horizontale Sideskud; thi disse 
maatte ufeilbarlig, naar de. udvikledes samtidig med den 
hurtig opskydende Stamme, ved de - mange omgivende 
Stammer og Grene blive enten afbrukne eller hæmmede 
i deres Væxt, men kunne derimod, nåar Stammen først 
er skudt iveiret, let bane sig Vei i horizontal Retning. 
Slyngplanterne danne påa mange Steder et tæt sam- 
menhængende Væv, som næsten ganske skjuler Træerne; 
forneden seer man kun en forvirret Masse af snoede og 
bugtede Stængler, foroven en broget Blanding af Blade og 
Blomster, hvor det er vanskeligt at sondre de forskjellige 
Planter fra hverandre. Jamaica-Vedbenden (Marcgravia 
umbellata) udmærker sig blandt disse ved et saa vexlende 
Udseende baade af Blade og Blomster, at man i den ofte 
troer at see flere Planter. —Stængelen klattrer til Toppen 
af de højeste Træer, som den undertiden beklæder i saa- 
dan Mængde, at de dræbes, ved Hæfterødder, som udgaae 
Fig. 8. i Bundter fra Grunden af smaa 
5 "næsten  kredsrunde Blade med 
Kjertler i Randen. De fra Top- 
pen nedhængende frit svævende 
Grene have større og aflange 
Blade uden Kjertler og bære i 
Enden Blomsterskjerme. I disse 
have de yderste Blomsterstilke 
frugtbare Blomster, hvis iKron- 


blade ere sammenvoxne i en 
Marcgravia. Hætte, som snart falder af, medens 
de indre bære Blomster, som ere omdannede til kølleformede 


198 


hule læderagtige Legemer. En anden Slyngplante er her 
paafaldende ved sine Blomsters overordentlige Størrelse og 
mærkelige Form. Det er den storblomstrede Slange- 
rod”) (Aristolochia grandiflora). Blomsterdækkets Kør min- 
der ved sin eiendommelige Form om et stort tyrkisk Pibe- 
hoved og udbreder 'sig i en stor flad Krave (af Størrelse 
som en Talerken). der påa den ene Side er forlænget i 
en baandformig Flig af meer end 1 Fods Længde. Denne 
Blomst har em meget ubehagelig Lugt og besidder lige- 
som hele Planten giftige Egenskaber. 

Blandt Halvparasiterne ere fornemmelig Brég- 
nerne meget fremherskende og pryde alle Træstammer og 
Grene med deres zirlige fine saftiggrønne Blade. Snart slynge 
de sig opad Træstammerne (Polypodium repens), snart 
hænge de ned fra Grenene (Aspidium, Asplenium), snart 
udbrede de sig paa Lichenernes Viis (Hymenophyllum), og 
de frembyde en saa rig Afvexling, at der neppe gives 
nogen Bladform, som ikke her finder sit Udtryk, ligefra 
de store udeelte: elliptiske pothoslignende golde Blade hos 
Acrostichum crinitum til de haarfine Blåde hos Trichomanes 
trichodeum. Herimellem sees Orchideer med smukke vel- 
lugtende Blomster (Epidendrum fragrans, Maxillaria discolor) 
tilligemed Anthurier og Tillandsier. En tæt Underskov 
opfylder Rummet mellem Træstammerne og bestaaer især 
af buskagtige Rubiaceer (Psychotria, Hamelia), Piperaceer 
og Solaneer (Cestrum), mellem hvilke Lisianthus latifolius, 
Scitamineer (Costus spicatus og Alpinia occidentalis) og 
den smukke Heliconia Bihai udbrede deres store lyse- 
grønne Blade. Denne sidste har megen Lighed med den 


”) Paa Jamaica kaldes den påa Grund af Blomstens Form ,Pelican- 
flower" og formedelst dens giftige Egenskaber ,,Poisenet Hogmeat”. 


199 


nærbeslægtede Pisang (Musa), men er mindre og har en 
opret Blomsterstand med tveradede Blomster, omsluttede 
af store røde baadformede Blomsterblade.  Tovaria pen- 
dula med utallige Klaser af svovlgule Blomster, der fylde 
Luften med den herligste Vellugt, voxer paa skyggefulde 
Steder i den fugtige Jordbund. Her sees ogsaa hyppigt 
den mærkelige Balanophora (Cynomorium) jamaicensis, der 
af Negrene kaldes John Crow's Nose. Den voxer parasi- 
tisk paa Trærødder, hvorfra den skyder frem som en kølle- 
formet kjødet Masse ganske ligesom en Svamp”) og dan- 
ner ved sin røde Farve en skarp Modsætning til den om- 
givende mørke Jord. "Det samme gjelder om den forun- 
derlige røde Gittersvamp (Clathrus cancellatus), som ogsaa 
har hjemme i disse fugtige Skove. Den bestaaer af en 
tynd Hinde, der danner ligesom en oval Ballon og er ud- 
skaaret i et regelmæssigt Gitterværk. 

Stor Stilhed hersker i disse øde ubeboede Skove, som 
kun afbrydes af den uhyggelige Tuden, hvormed den over- 
troiske Neger (ved Hjælp af en stor Conchylie, Strombus 
gigas) påa sin eensomme Vandring søger at bortskræmme 
de Spøgelser og Aander, som vise sig for hans barnlige 
Phantasi i Skovens Mørke, af Moskiternes””) Summen eller 


") Den hører til de forunderlige Rhizantheer, Rodparasiter af en 
meget ufuldkommen Bygning, som vel have Blomster, men ellers 
vise mere Lighed med Syampene, De fremkomme kun i den tro- 
piske Urskovs fugtige varme Skygge. Hvert Tropeland har sine eien- 
dommelige Former; blandt disse er især Rafflesia fra Java be- 
rømt ved sin umaadelige Størrelse. 

££) Moøskiterne (Culex pungens, C. fasciatus), ere til stor Plage for 
Beboerne af Urskoven ; ligeledes ere Termiterne hyppigere her end 
noget andet Sted paa Øen. "Man seer her ofte deres Rede som 
en stør sort oval eller næsten kugelformet Masse, der undertiden 
har flere Fod i Gjennemsnit, fasthæftet til Træstammer eller 
Grene, Den er overtruken med en skjør papaglig Masse og be- 


200 


paa en mere behagelig Maade af Eremitfuglens klare høi- 
tidelige Toner. Denne mærkelige Fugl (Ptilogonys armil- 
latus) holder sig altid skjult i Trætoppene og udsender herfra 
lange klare Toner, der lyde som om de kom af en Harmonica 
eller Fløjte, og som følge paa hinanden, gradvis stigende eller 
synkende, med regelmæssige Mellemrum, saa at de have en 
påafaldende Lighed med Psalmemusik og forøge den høitide- 
lige Virkning af Skovens Eensomhed. Det er især i den tid- 
lige Morgenstund, naar store Dugdraaber hænge paa alle 
Bladene, og Solen neppe har kastet et svagt Skjær over 
Skovtoppene, at man fjernt og nær hører disse forunder- 
lige blide sørgmodige Toner, hvormed Eremitfuglen hilser 


staae indvendig af utallige Gange, såa brede som en lille Finger, 
der krydse hverandre i alle Retninger, og ere dannede af tynde 
Lag af en meget haard træagtig Substants. En smal Gang, der 
bestaaer af den samme papagtige Masse, som omslutter hele Ter- 
mitreden, fører fra denne nedad Træstammen og henover Jor- 
den, hvor den snart deler sig i flere Grene, der -gaae i forskjel- 
lige Retninger. Gjennem disse Gange foretager den store Vrim- 
mel af disse smaa vingeløse lysskye og blinde Insekter deres 
Udflugter til Omegnen og ere her til ligesaa megen Nytte ved i 
kort Tid at tilintetgjøre de forraadnende Plantesubstantser, som 
de blive til Skade, naar de angribe Menneskets Boliger.  Slaaer 
man Hul paa en Rede eller en Gang, komme strax de saakaldte 
Soldater, som ere større end de andre og have- et umaadelig 
stort gult Hoved (ligesaa stort som den øvrige Deel af Kroppen), 
frem og stille sig omkring Hullet til Forsvar, idet de søge at 
bore deres store spidse Kjæber i Alt, hvad man holder imod dem, 
medens en talrig Flok ,,Arbeidere” med smaa sorte Hoveder 
strax begynde at bringe Materiale forat udbedre Skaden; og dette 
udføre de med saadan Hurtighed, at Gange, der ødelægges om 
Dagen, naar de føre over Veje som befares, atter den følgende 
Morgen ere opførte paany. I Foraarsmaanederne finder man 
ofte om Morgenen i Værelserne i stør Mængde et lille insekt, som 
kryber uhjelpsomt omkring paa Gulve og Møbler, medens dets 
Vinger ligge afkastede, spredte omkring. I disse brune med 
Vinger og Øiné forsynede Insekter, som minde om vore Døgn- 
fluer, vil man ikke let finde mogen Lighed med de meget mindre 


201 


Dagens Komme, og som ofte falde sammen til smukke 
Accorder. Baade Sang og Udtryk hos denne Fugl staae i 
mærkelig Samklang med" den omgivende Natur; thi naar 
stundom en enkelt eller et Par kommer tilsyne, sidde de 
ligesom hensunkne i Melancholie og betragte Tilskueren 
uden noget Tegn til Frygt. Foruden Eremitfuglen iagt- 
tages i Urskoven ingen andre Fugle end Papagøier og 
Glasøiet (Merula jamaicensis), som under sin stødvise 
Flugt mellem Træerne lader høre sit eensformige »Quank«. 

Den største Deel af Urskovsgebetet er endnu udyrket 
og ubeboet; det hører ligesom hele den østlige Heldning 
af Centralamerika til de Egne, hvor Mennesket forgjæves 
søger at gjøre sig til Herre over Naturen. Den vedhol- 
dende Fugtighed”), den Haardnakkethed, hvormed den 


hvide vinge- og øienløse Skabninger, vi have lært at kjende som 
Termitredens Beboere. De ere dog alle fødte af samme Moder, 
men indtage kun en højere Plads i dette mærkelige Samfund. 
Det er Hanner og Hunner, som holde sig for gode til at tjene 
som Årbeidere eller Soldater og foretrække at concurrere til den 
ophøjede Stilling af Konge eller Dronning. Men hvor slette ere 
ikke deres Udsigter!, thi af Millioner er der kun et Par Stykker, 
som det lykkes Årbeiderne at bringe gjennem de bedækkede 
Gange til et Sted, hvor de som Konge og Dronning blive forsy- 
nede med en passende Bolig og saaledes: grundlægge en ny Ko- 
loni. Termitreder, som ere blevne forladte af deres oprindelige 
Beboere, blive ofte benyttede af den gulbugede Papagøie (Conu- 
rus flaviventer), efterat den har udhulet dem med sit stærke 
Næb; men ikke sjeldent hændes det, at den kun i kort Tid ny- 
der Godt af sit Arbeide, og man seer den store gule Boa (Chi- 
labothrus inornatus) komme ud af den samme Rede, hvor Pa- 
pagøien iforveien rugede sine Æg. Det graadige Krybdyr finder 
nu en begvem Bolig i denne Rede efter at have tilfredstillet sin 
Hunger paa Papagøien og dens Æg. 

+) Dette fugtige og varme Klimas decomponerende Virkning, endog 
påa de haardeste Klippemasser, er her paafaldende. Porphyren 
er ofte indtil en Dybde af 10—15" paa sit oprindelige Leirings- 
sted (in situ) forvandlet til løs Leer. 

14 


202 


yppige Skovvæxt hævder sit Herredømme over Jordbunden, 
saa at den neppe er fældet, førend den igjen tager Jorden 
i Besiddelse”), det usunde Klimå og de talrige plagende 
og ødelæggende Insekter lægge her paa mange Steder 
uovervindelige Hindringer iveien for Landets  Opdyrkning 
og Beboelse. Den By (Sevilla d'Oro), som Diego Columbus, 
en Søn af den store Verdensopdager, søgte at grundlægge 
her med umaadelige Bekostninger, kort efterat Spanierne 
havde taget Jamaica i Besiddelse (1509), var saaledes 
allerede 1554 gaaet tilgrunde,; mere ved Klimaets skade- 
lige Indvirkning og Termiternes Ødelæggelser end som 
Følge af Flibustiernes Plyndringer, og allerede 1688, da 
Sloane undersøgte Jamaica, var den næsten sporløst for- 
svunden, og de faa Levninger af Ruiner, som vare til- 
bage, bedækkede med en Skov af 70 Fod høie Træer. Ogsaa 
i den seneste Tid har man forsøgt at anlægge en Colonie 
ved Rio Grande, omtrent to Mile syd for Port Antonio; 
men allerede efter faa Åars Forløb stode alle de nyop- 
byggede Huse forladte, og et tæt Krat af Gujavaen og 
Melastomer bedækkede de Jorder, man havde forsøgt at 
opdyrke. 


Den lavere subtropiske Region 


indtager i den vestlige Deel af Øen Toppen af Bjergene og i 
den østlige den sydlige og nordlige Heldning mellem 2000 og 
4000 Fod. Det er disse Høider af Bjergene, som i det tro- 


=) Nordboeren gjør sig ikke let den rette Forestilling om den korte 
Tid, i hvilken tropiske Planter kunne opnaae en anselig Stør- 
relse. Man har saaledes Exempel paa Bambuser som i 30 Dage 
voxe 24". 


203 


piske. Amerika ere saa berømte ved deres: paradisiske Klima, 
hvor man hele Aaret har en sydeuropæisk Sommervarme, som 
i Forbindelse med en meget fugtig Atmosphære frembringer 
en næsten tropisk Yppighed i Plantevæxten. Denne Deel 
af Jamaica overgaaer desuden de fleste Egne i malerisk 
Skjønhed, da der her næsten overalt aabne sig de her- 
ligste, bestandig. vexlende Udsigter over den lavere Deel 
af Landet til det mørkeblaa Hav.  sVeiene snoe sig ofte 
langs med Siden af Bjergene, og herfra seer man ned i 
de lysegrønne smilende Dale eller over lavere skovklædte 
Bjergpartier, hvoraf den halve Deel straaler i Sollyset, me- 
dens den anden halve Deel hviler i dyb Skygge. I den 
vestlige Deel af Øen, hvor de høieste Bjerge kun hæve 
sig til 3—4000", er det alene den øverste Top, som naaer 
op i denne Region; den. er næsten heelt indhyllet i tæt 
Skov, som kun paa enkelte Steder er afbrudt af Negernes 
Bjerghaver. I den østlige Deel-derimod, hvor den høie 
Blue-Mountain-kjæde paa Sydsiden hæver sig mere jævnt 
iveiret, er en større Deel af Landet i denne Høide ind- 
taget til Dyrkning deels af Sukkerrøret (indtil c. 3000" 
deels af Kaffetræet, der — som vi senere skulle see — 
opnaaer sin største Fuldkommenhed i en Høide af 4000 
Fod. Vi gjenfinde her Urskovens Yppighed, men desuden 
frembyder Underskoven en langt større Rigdom paa Buske 
øg Halvbuske, som næsten alle udmærke sig ved de zir- 
ligste Former og de skjønneste Blomster. De anseligste 
Skovtræer ere her foruden Hibiscus elatus, Ochroma 
Lagopus og Terminalia latifolia, som ogsaa voxe i 
den øvre Deel af den tropiske Region og ere omtalte i 
det Foregaaende, fornemmelig Laurbærtræer, let kjen- 
delige ved deres læderagtige skinnende Blade, navnlig 
[4" 


204 


Oreodaphne exaltata (Timber-Sweetwood)”), som leverer for- 
trinligt Gavntømmer og har en meget høi lige Stamme 
med en glat brun Bark, Myrter med en glat hvidgraa 
Stamme og smaa læderagtige modsatte Blade med gjen- 
nemskinnende Punkter — blandt hvilke «især ere at mærke 
Cinnamomum montanum, AÅmomis acris (Bayberry- 
tree, Wild Cinnamom) med meget aromatiske Blade og 
Frugter, som anvendes til Bay-Rum, Eugenia fragrans 
med meget vellugtende Blomster og Calyptranthes Chy- 
traculia (Bastard Green - Heart) — gigantiske Figen- 
træer (Urostigma laevigatum), Melastomer (Conostegia 
procera, Miconia elata, Diplochita Swartziana, som alle op- 
naae en Høide af c. 50 Fod), Calophyllnm Calaba 
(Santa - Maria), et meget anseligt Træ, der allerede ved 
Jorden udsender Grene, med læderagtige glindsende Blade 
og en olieholdig Steenfrugt, Sloanea jamaicensis af 
Lindetræernes Familie, Kaalpalmen, som stiger lodret 
iveiret til en Høide af 100 Fod og Clethra arborea 
(Bloodwood) udmærket ved sit smukke røde Ved.… Kun i 
den romantiske Bjergegn ved Dunrobin Castle paa Sydost- 
siden af Blue-Mountain-kjæden bestaaer Skoven i en Høide 
af 2500—3000 Fod næsten udelukkende af Podocarpus 
Purdiena, der henhører til en Slægt, som nærmere vil 
blive omtalt i det Følgende. Det er et af de anseligste 
Træer påa Øen; den lige Stamme, som ved Grunden har 
5—6' i Gjennemsnit, udsender først Grene i en Høide af 
40—60 Fod, og den tætte mørke Krone har omtrent 
samme .Høide. Blandt de lavere Træer udmærker Bjerg- 


>) Foruden ovennævnte, der er det eneste af alle Jamaicas Laur- 
bærtræer, der benyttes til Gavntømmer, ere endnu at ,mærke: 
Oreodaphne coøriacea med meget vellugtende Blomster, O. parvi- 
flora, Hufelandia pendula (Slogwood), Phoebe membranacea, P. 
patens, Acrodiclidium jamaicense, Persea alpigena. 


205 


pryden (Spathelia simplex) sig ved sin Skjønhed og eien- 
dommelige palmeagtige Væxt. Fra Toppen af den tynde 

Fig. 8. lige, 12—15” høie Stamme, 
der er uden Forgreninger, 
bøie store finnede Blade sig 
regelmæssig ud til alle Si- 
der; herfra stiger ogsaa 
Blomsterstanden lødret ivei- 
ret. med utallige livligrøde 
Blomster som en tæt Pyra- 
mide af flere Fods Høide. 
Blandt Underskoøvens Buske 
spille Melastomerne, let 


kjendelige ved deres Blom- 

Bjergpryden. ster med 10 Støvdragere og 
store Støvknapper, der aabne sig i Enden ved Porer, og 
ved deres læderagtige Blade med 3—5 stærkt fremtrædende 
parallele Længdenerver, en vigtig Rolle. "Over 30 Arter 
voxe her, som næsten alle udmærke sig ved deres zirlige 
Blade og Rigdom paa smukke røde og hvide Blomster, 
saasom: Meriania leucantha, et 20—30' høit Træ med 
skinnende Blade og store hvide eller blegrøde Blomster, 
Conostegia montana med hætteformig sammenvoxne 
affaldende Bægerblade, Miconia trinervia, M. elata, M. pra- 
sina 0. m. a. Begonierne, af hvilke nogle stige halvt 
slyngende op imellem Træernes Grene til en Høide af 
20 Fød, pryde her overalt Skoven med deres gjen- 
nemsigtige Stængler, saftiggrønne silkeglindsende Blade 
og utallige Blomster (Begonia acuminata, en velbekjendt 
Zirplante, B. nitida med glindsende Blade og store rød- 
lige Blomster og Gireaudia macrophylla med fodlange 
Blade og smaa hvide Blomster). Buskagtige Myrter 


206 


(Eugenia), Andromeda jamaicensis og fasciculata, 
Brombærbuske (Rubus jamaicensis), Freziera theoi- 
des, der baade i Blade og Blomst har stor Lighed med 
den chinesiske Theebusk”), Urena lobata, en smuk 
Malvacee med talrige røde Blomster, Lisianthus exser- 
tus og longifolius, værdige Repræsentanter for Alpe- 
regionens Gentianeer, Bocconia frutescens med store 
halvfinnede Blade, der ligesom den anselige topformige 
Blomsterstand udgaae fra Enden af en tynd, 5—6' høi, 
Stamme, buskagtige Solaneer (Cestrum) og Rubiaceer 
(Psychotria, Tetramerium odoratissimum) danne i Forening 
med Bregnetræer, Bambuser””), Cannaåa occidentalis og den 
vilde Pisang (Heliconia Bihai), den yppige Underskov, der 
udgjør et saa fremragende Træk i den subtropiske Bjerg- 
regions Plantevæxt””). — Medens Slyngplanternes Antal 
er mindre her end i Urskoven, såa finde vi derimod 
endnu større Rigdom paa uegentlige Snylteplanter. — Det 
er som om den tætte Underskov havde fortrængt disse 
Planter fra Jorden og tvunget dem til at føre et Luftliv og 
optage al deres Næring af den fugtige Atmosphære. Hver 
Stamme og hver Green er her prydet med Orchideernes, 
Tillandsiernes og Gesneraceernes pragtfulde Blomster og 
Bregnernes yndige fine Blade. Phlebodium åaureum 


”) Bladene skulle ifølge Mac Fadyan kunne tjene som Surrogat for 
Thee. 

£5) De plantes hyppigt paa Toppen af de smaa kegleformede Kalk- 
bjerge, som indtage en stor Deel af Øen, og have saaledes en 
væsentlig Indflydelse paa Landskabets Charakteer. 

s%%) Blandt de mange Planter, som have fundet et nyt Hjem paa Ja- 
maica hører, mærkeligt nok, ogsaa den pragtfulde chinesiske 
Jordorchidee: Phajus Tankervilliae, som forvildet fra Haverne paa 
flere Steder (Bluefields Peak) har fundet Vei til denne fugtige 
Bjergregions mest afsides liggende Skove. 


207 


spreder sine fine brune Rødder som et: Spindelvæv om 
Barken og hænger med sime støre regelmæssigt finnede 
Blade, hvis Stilke forneden -ere bedækkede med fine Haar og 
glindse som Guld, i Buer ud over Grenene: - Maxillaria 
Barringtoniae sender 'sine kjødede gulgrønne Blomster 
frem fra Grunden af de store rynkede Knoller. Epiden- 
drum ciliare med store hvide zirligt udskaarne Blomster, 
Brassavola nodosa, der fra en tynd krybende Rodstok 
opsender korte Stængler, bedækkede med hvide hindeag- 
tige Skeder, fra Toppen af hvilke der udgaaer et" langt 
mørkegrønt halvtrindt Blad og en Blomsterstilk med 10 
til 12 grønlige Blomster, der kun lugte om Natten, Bras- 
sia cCaudata med en stor Klase af grønlige brunplettede 
Blomster, der have et mærkeligt Udseende ved de 6 Tom- 
mer lange nedhængende ydre Sideflige, Epidendrum 
fragrans med. 3—5 vellugtende hvidlige Blomster, Ryti- 
dophyllum tomentosum med  laadne Blade og: grøn- 
lige Blomster, Columnea hirsuta med smukke røde 
Blomster, Hillia longifloraåa, en halvparasitisk Rubiacee 
med meget lange tynde hvide vellugtende Blomster — alle 
disse, der henhøre til vore Drivhuses .skjønneste Prydelser, 
ere her Træernes almindeligste Beboere. 

Det er ikke blot i Blomsterpragt, at disse Egne over- 
gaae Urskoven, men Fuglene udbrede desuden her et Liv, 
som savnes i denne. Den livlige »Hopping Dick« (Merula 
leucogenys) — i sine Bevægelser ganske lig Solsorten — 
hopper påa Jorden med Halen lodret iveiret, eller dens 
sorte Krop og orangefarvede Næb komme tilsyne, naar 
den drikker af Vandet, der opbevares mellem Tillandsier- 
nes Blade, eller man hører om Morgenen fra et Træ dens 
bløde behagelige Qviddren. Den kjække Tityra leuconotus 
udstøder i Flugten melodiøse Toner, eller den sorte Han 


208 


(Judy) og den brune Hun (Mountain Dick”) svare hinanden 
i Trætoppene. — Yndige smaa Sangere sees i Vintermaa- 
nederne — Sommeren tilbringe de i Nordamerika — 
ofte, 3—4 sammen, legende. hvirvle sig omkring (Syl- 
vicola canadensis) eller hoppe om imellem Grenene (Sylvi- 
cola pharetra) for at opsøge Insekter. Høie Kluk høres om 
Aftenen, naar den: brune Aramus. scolopaceus (Cluching 
Hen), gaaer til Hvile i et Træ, eller om Morgenen, førend 
den begiver sig paa Fangst efter Snegle, Frøer og Firbeen. 
Den vågtsomme: kloge Krages (Corvus jamaicensis) Plud- 
dren lyder fra Buskene, saa forunderlig articuleret og saf- 
vexlende, at man troer at høre Mennesker, som tale et 
fremmed Sprog”). Duer ere meget hyppige i disse Skove, 
hvor man ofte hører deres uhyggelige klagende Toner. 
Den smukke Geotrygon sylvatica (Bjerghexen), glimrende 
med Regnbuens Farver, og G. montanå sees parvis mellem 
Buskene. Columba caribea: kommer” frem fra sit Skjul 
i de tætteste. Skovpartier, naar Jægeren antænder et Baal 
for at fordrive Moskiterne fra sit Hvilested, da ogsaa den 
— såa mener man — søger Beskyttelse i Røgen mod de 


59. 


plagende Insekter Men af alle Fugle er der ingen 


”) Negrene have i deres Benævnelse af denne Fugl forvexlet Han 
og Hun. 
=:), Dén er maaskee af alle Fugle den, som uden at være tæmmet 
mest skuffende efterligner Menneskets Stemme. Følgende Sæt- 
ning kan tjene som Exempel paa Negrenes Opfattelse af dens 
vexlende Pluddren: ,,walk fast Krab! do buckra work, Cuttacoo 
(o: en Haandkury) better than wallet&. Som Bevis paa dens 
List kan anføres, at det skal være almindelig, at en af dem sæt- 
ter sig i et Træ og udstøder høie Skrig for at aflede Opmærk- 
sømheden fra andre, som imidlertid lydlest plyndre i Nærheden 
(Gosse. Birds etc. p. 212). 
”=e) Den bliver herved et let Bytte for Jægeren, thi der kommer be- 
standig andre til, uagtet de første blive skudte. Den er ofte saa 


209 


saa almindelig her som den lille krigerske langhalede 
Coølibri (Prochilus polytmus) — »Juvelen blandt Jamaicas 
Fugle« — der her overalt fryder Øiet ved sine livlige Be- 
vægelser, naar den flagrer om Blomsterne og glimrer i 
Solen med sin smaragdlignende Halskrave, Fløiels Top og 
lange Halefjeder. 

Om Natten gjenlyde disse Skove af en forunderlig 
Blanding af de forskjelligste Toner: de monotone Skrig af 
den. hvide Ugle (Strix pratincola), de gjennemtrængende 
Klagetoner af den mørkebrune Ugle (Ephialtes grammicus), 
de; gjentagne »Piramidig« af Nathøgen (Chordeiles virgi- 
nianus, »Piramidig«), "den hujende Lyd af den hvidhovede 
»Potoo« (Nyctibius pallidus); men især er det Træfrøerne, 
som her opfylde Luften med eiendommelige, snart snor- 
kende eller stønnende, snart meget klare gjennemtræn- 
gende Toner. De leve: om Dagen imellem Tillandsiernes 
(Tillandsia lingulata) "store kræmmerhusformede - Blade, 
hvor de altid finde Fugtighed, og komme kun sjeldent til- 
syne. Den store grønne Træfrø (Trachycephalus lichena- 
tus) har et meget stort Høved med uregelmæssige skarpe 
fremspringende Beenkamme, der mangle hos en mindre 
bleggul Art (Litoria luteola). 

Firbeen ere her meget sjeldnere end i Lavlandet. 
Det smukke gulgrønne Venus-Firbeen (Dactyloa Edwardsii) 
med orangefarvet Strubepose tilhører dog  fornemme- 
lig denne Region”). Det samme gjælder om Jamaicas 


fed, at den brister i Faldet, og udgjør. tilligemed Ferskvands- 
mullen og den sorte Landkrabbe Jamaicas (re største Delica- 
tesser. 

+) Ifølge Beretninger af mange paalidelige Øievidner maa man an- 
tage, at der baade paa Jamaica og St. Domingo i denne Region 
lever et meget eiendommeligt Krybdyr, uden at det endnu er 
lykkedes Naturforskerne at komme i Besiddelse af et eneste Exyem- 


210 


eneste oprindelige Pattedyr”) udenfor Flaggermusenes Orden, 
en lille Gnaver (Utia eller indian Cony, Capromys bra- 
chyurus), som er hyppig i de Bjergegne, hvor de underjor- 
diske Kalksteenshuler tilbyde dem beqvemme Smuthuller 
— den tilbringer her den største Deel af Dagen — og hvor 
der tillige er en yppig Plantevæxt. 

Foruden de smaa Haver med tropiske Frugttræer, 
som Negrene have umiddelbart omkring deres Boliger, 
bliver der ogsaa ofte af Plantageeierne indrømmet dem 
smaa Jordlodder paa de skovbegroede Bjergskrænter i en 
Højde af 3—4000: Fod.' Her indrette de smaa Bjerg- 
haver, hvor saadanne Planter dyrkes, som bedst trives i 
et fugtigt og køligt Klima. 'Veiene snoe sig i Zikzak op 
til disse Højider, og Bambusrørene blive her benyttede paa 
en ganske eiendommelig Maade, saa at de baade danne 
et fast Underlag, hvor man ellers overalt vilde synke i 
Mudderhuller, og tillige en Allee langs med Siderne”). 


plar. Det skildres som en meget tyk Slange paa 4 Fods Længde, 
med en Kam paa Hovedet og røde Lapper nedhængende fra Si- 
den af dette. Det lever i Kalkhuler og skal undertiden besøge 
Hønsestier, hvor det lokker Kyllinger til sig ved at kagle som 
en Hene. 

”) Dog har Gosse nylig opdaget en Rotteart (Mus sacchariyorus), 
som kun er kjendt fra Jamaica. Den er meget stor (9—10”), 
rødbrun, med meget smaa Øren og skal ofte gjøre megen Skade 
paa Sukkerrørene. Da Columbus opdagede de store Antiller, traf 
han ikke andre Pattedyr, som tiltrak sig hans Opmærksomhed, 
end det ovennævnte Dyr og en Hund af en ejendommelig Race 
(den saakaldte Alco). Hill har først i den seneste Tid viist at 
den jamaicanske Capromys er forskjellig fra de 3 Arter, som have 
hjemme paa Cuba, og som ere egne for denne Ø. Paa St. Do- 
mingo er Capromys repræsenteret ved en nærstaaende Slægt 
(Plagiodontia). i 

+) Afskaarne Stykker Rør lægges i ringe Afstand fra hverandre tvers 
over Vejen; snart begynde de at spire; fra alle Knæene udgaae 
Rødder og talrige unge Skud skyde iveiret. Rødderne holde Jor- 


211 


Paa de Steder, som skulle. tjene til Haver (provision- 
grounds), blive Træerne fældede og afbrændte, og allerede 
faa Maaneder efter seer man en frodig Væxt af Coco'en 
(Caladium esculentum) med store lysegrønne callalignende 
Blade imellem de sorte forkullede Træstubbe tilligemed 
Bataten (Sweet potato, Convolvulus Batatas) og Jamsen 
(Dioscorea alata), der slynger sig opad høie Stænger og 
minder om Humlen.  Knollerne af. disse tre Planter er- 
statte i Vestindien Kartofler. Her dyrkes ogsaa Cassa- 
daå'en, Ingefær- og Salepplanten, Jordnødden 
(Pindar, Arachis hypogæa); Pisangen og Bananen, der 
alle: levere Producter, som ere uundværlige i den vest- 
indiske Husholdning og af Negrene bringes til Torvs i 
Byerne. En Plante som hverken er til Nytte eller Prydelse, 
savnes sjeldent her, men blandt de overtroiske Negere har 
den den vigtige Egenskab at kunne forhindre den skade- 
lige Virkning af »onde Øine«. Det er Dolichos ensiformis 
(Horse-eye bean) med en stor sværdlignende Bælle”). 
Ved at grave i disse Haver kommer ofte en eien- 
dommelig Rede, som beboes af en stor Ædderkop (Cteniza 
nidulans) med skinnende sort Forkrop og meget korte 
Fødder, tilsyne. Denne Rede bestaaer af et 4—10 Tom- 
mer langt Rør, omtrent 1 Tomme i Gjennemsnit, dannet 
af et fint silkeagtigt Væv og foroven forsynet med et be- 
vægeligt Laag, som falder i af sig selv. Røret er Udfo- 


den sammen, som ellers vilde glide til Siden, medens de høie 
Stængler hænge i Buer over Veien. Saadanne Bamhbusalleer 
(Bamboo walks) kunne sees i meget lang Afstand og give mange 
steille Bjergheldninger et ejendommeligt Præg. 

”) If any somebody iIook into de groun', hin make dat him no 
cut him eye'f ere de Ord, hvormed Negrene udtrykke deres over- 
troiske Forestilling om denne Plantes Virkning (formodentlig 
grundet paa Bællens Sværdform.) 


212 


ringen af et ligedannet Hul, som Ædderkoppen graver i 
Jorden, i hvis Overflade Laaget ligger. Ædderkoppens 
Bid foraarsager smertefuld Hævelse og undertiden Feber. 


Den øvre subtropiske Region. 


" indtager den Deel af Blue-Mountain-kjæden, som ligger 
imellem 4000 og 6000 Fød, og bestaaer næsten alene af 
steile Bjergskraaninger. Her hersker et tempereret Klima”), 
og Fugtigheden er endnu større end i den foregaaende 
Region; vi befinde os nemlig her i den Høide af Bjer- 
gene, hvor den regelmæssige daglige Skydannelse finder 
Sted (mellem 5—7000 Fod). I de tidligste Morgentimer 
er Himmelen klar, men saasnart Solen har opvarmet Jor- 
den i Lavlandet, stiger den med Vanddampe mættede Luft 
iveiret, og Skydannelsen begynder; snart ligger den hele 
Egn ligesom nedsænket i et Hav af Skyer, hvor kun de 
højeste Bjergtoppe rage frem som Øer. Skovene ere her 
saaledes næsten "hele Dagen indhyllede i tætte Taage- 
masser, medens der om Eftermiddagen falder Regn fra 
Kl. 3 til Kl. 6. Om Aftenen og Natten er Himmelen 
atter klar. 

En tæt Skov overklæder disse Bjerghøider med Und- 
tagelse af de smaa Partier, som ere indtagne til Dyrk- 
ning af Kaffe eller de almindelige europæiske Grønsager. 
Skoven bestaaer her, navnlig i en Høide af 5—6000 Fod, 
næsten udelukkende afBregnetræer af Slægterne Cyathea, 


”) Temperaturen er over 4000 Fod saa lav, at man i de faa Boli- 
ger, som ligge øver denne Høide, endog undertiden skal benytte 
Ovne til at opvarme Værelserne. Herved maa dog bemærkes, at 
Beboerne af den tropiske Zone, som ere vante til at leve under 
20—26? Varme, allerede finde det koldt under 16—189, der var 
Middeltemperaturen i denne Høide i de faa Dage, jeg opholdt 
mig der (i April). 


213 


Hemitelia og' Alsophila”), blandt hvilke flere opnaae en 
Højde af 50—60 Fod. Bregnetræerne have vel i deres 
hele Væxt en Deel Lighed med Palmerne, da alle Bladene 
udgaae fra een Endeknop i Toppen af en tynd ugrenet, som 
oftest temmelig lige Stamme, men en nærmere Betragt- 
ning viser snart, at de ellers i enhver Henseende ere væ- 
sentlig forskjellige fra disse. Stammen har et ganske 
eiendommeligt Udseende ved rhomboidale Ar af de affaåldne 
Blade, hvor de afrevne Karbundter' træde frem som regel- 
mæssige Rækker af ophøjede Punkter. Foroven staae disse 
Bladar tæt sammen, men efterhaanden som Stammen for- 
længes, rykke de længere fra hverandre, og Bladpuderne 
træde nu frem som ophøjede Partier, der fra Bladarrene 
løbe ned ad Stammen. Komme nu hertil de unge Blade, 
som, tæt indhyllede i brune Skjæl, ere spiralformigt ind- 
rullede og danne ligesom en mindre Krone for sig oven- 
påa den store Krone af zirligt udskaarne Blade, der lige- 
som hos vore Bregner paa Undersiden ere besatte med 
smaa Frugthobe øg i Buer hænge ud til alle Sider, da 
vil man let indsee, at Bregnetræerne have noget høist Eien- 
dommeligt, hvorved de ikke blot adskille sig fra Palmerne, 
men ogsaa fra alle andre Træer”) De faa Træer og Buske 


”) Cyatlhea arborea, Serra, Imrayana, aspera, Grevilliana; Hemitelia 
obtusa, grandifolia, horrida, multiflora; Alsophila aspera, armata, 
pruinata. 

") Skjærer man en Stamme over, viser den ogsaa i sin indre Byg- 
ning ganske egne Forhold. Marven optager den største Deel; 
Vedet derimod bestaaer kun af et tyndt Rør, som i regelmæs- 
sige Mellemrum er gjennembrudt af Marven, der saaledes staaer 
i Forbindelse med Barken. Den bøjede Form, som viser sig 
i de særskilte Partier af Vedet, opstaaer ved Karbundterne, 
som gaae ud til Bladstilkene, Vedlegemet er skedeagtig omgivet 
af et mørkt haardt Lag af Cellevæv. Her findes ingen Aarringe, 
da Stammen ikke voxer i Tykkelse, men kun i Høide. 


214 


som voxe sammen med Bregnetræerne og dog kun påa 
nogle Steder forekomme i større Mængde, ere. fornemme- 
lig: Podocarpus coriaceus, som allerede begynder at 
vise sig her i enkelte Exemplarer, men udelukkende dan- 
ner Skoven i en større Højde, Garrya Fadyena”), der i 
Væxt ligner Pilen, men har modsatte Blade, nogle Mela- 
stomer (Melastoma rigida, Cremanium glandulosum), Vi- 
burnum villosum, Vaccinium meridionale, over- 
fyldt med Frugter, der have Lighed med vore Blaåabær, 
men ere større og mere velsmagende, Clethra arborea 
(Bloodwood), et anseligt Træ med blodrødt Ved, som be- 
nyttes til Meubler, Juniperus bermudiana med lyse- 
brunt stærktlugtende Ved, bekjendt under Navn af bermu- 
disk Ceder. 

Et meget fremragende Træk i disse Skoves Charak- 
teer bestaaer i en mærkelig RigdompaauegentligeSnylte- 
planter, som her ikke blot bedække Stammer og Grene, 
men ogsaa Bladene, der især ere overvoxede med 
Halvmosser. Orchideerne repræsenteres her fornem- 
melig ved de smaa zirlige Stelis og Lepanthes Arter, 
der have saa smaa Blomster og af en saa afvigende 
Form, at man neppe aner deres Slægtskab med Brough- 
tonia og de andre Orchideer, vi have lært at kjende i 
det Foregaaende. Men det er især Bregnerne, som her 
ere fremherskende, tilligemed Lycopodier, Mosser og Halv- 
mosser ”). 


”) Henhører til en egen lille Familie (Garryaccæ), som vel i det 
Hele slutter sig nær til de Raklebærende, men dog især er me- 
get afvigende fra disse i Stammens Bygning, da der ikke findes 
noget Spor til Aarringe,. Foruden ovennævnte kjender man 
endnu kun een Art, som har hjemme i Californien. ; 

4%) Marattia alata med store smukke Blade og vingede Bladstilke, 
Acrostichum peltatum, der har smaa nyreformede langstilkede 


215 


Stor Stilhed hersker i disse mørke fugtige Bregne- 
skove, som næsten ere blottede for alt dyrisk Liv... Kun 
stundom høres den vexlende Pluddren af Jamaica-Kragen, 
eller de højtidelige Toner af Eremitfuglen, der om Som- 
meren forlader de lavere Bjergegne, eller Duen (Columba 
caribea), der skræmmes op fra sit mørke Skjul. Undertiden 
træffes her smaa Flokke af vilde Svin, der stamme fra 
en Race, som af Spanierne blev indført fra de canariske 
Øer”). 

Bregneskovene have især ved deres Mangel paa Blom- 
ster og den ringe Indblanding af andre Planteformer en 
trist og eensformig: Charakteer, som ellers er fremmed 


frugtbare Blade, som komme frem af den krybende Rodstok, regel- 
mæssigt vexlende med ufrugtbare Blade af en ganske anden Form, 
nemlig tvedeelte og dybtfligede, Hymenophyllum axillare, Gleichenia 
immersa, Polypodium trichomanoides, Lindsaea stricta og mange 
andre Bregner bedække alle Stammer og Grene tilligemed Lyco- 
podium taxifolium med Blade lig Taxtræets, og utallige Halv- 
mosser, især de zirlige Plagiochiler med gjennemsigtige toradede 
Blade og de traadfine mangedeelte brune Frullanier, og Mosser, 
bløde silkeglindsende Neckerer og den smukke Phyllogonium ful- 
gens med lange nedhængende grenede Stængler og store tora- 
dede glindsende Blade. 

£) Disse Dyr udgjorde, saalænge Spanierne vare i Besiddelse af Ja- 
maica, en af denne Øes vigtigste Indtægtskilder. 80,000 benyt- 
tedes aarlig alene til Udsmeltning af Fedlet, som især blev bragt 
til Salg i Carthagena. Det var fornemmelig paa Nordsiden, at 
der fandtes de fleste Svin ligesom ogsaa Heste og Qvæg. Mon- 
tego Bay var det vigtigste Udskibningssted, som ogsaa Navnet 
antyder, da det oprindelig skreves Manteca Bay eller Fedtbugten. 
Da Spanierne 1655 bleve fordrevne fra Jamaica af Englænderne, 
bleve de spanske Negerslaver, som vare flygtede til Bjergene, 
anerkjendte af den engelske Regjering som et frit og uafhæn- 
gigt Folk under Navn af Maroons (af det spanske Cimarron 
oa: wild). Indtil Emancipationen bestod disse frie Negeres vig- 
tigste Erhverv i Jagt paa vilde Svin. De saaes da regelmæssigt 
i Byerne faldbydende det saltede og røgede Flesk, let kjendelige 
fra de andre Negere ved deres Dragt og uafhængige Væsen. 


216 i 


for de tropiske Skove. Der er maaskee intet andet Sted 
paa Jorden, hvor Bregnetræerne opnåae en saa anselig 
Højde, hvor de udelukkende danne saa store sammen- 
hængende Skovpartier, og hvor overhovedet Bregnerne i 
den Grad have fortrængt al anden Plantevæxt som i denne 
Høide af Jamaicas Bjerge”). Disse Skove staae som Lev- 
ninger fra en længst forsvunden Tidsalders (Steenkul- 
periodens) Plantevæxt og gjengive Billedet af Skovene, 
saaledes som de talrige Plantelevninger vise os, at de maa 
have været i hin Tid. De mørke Stammer med deres 
ejendommelige ligesom architectoniske Forziringer give 
Bregnetræerne et fremmed Udseende; overalt møder Øiet 
Planter, som vel udfolde en sjelden Formrigdom og Skjøn- 
hed i deres Blade, men alle bære samme Præg, alle høre 
til samme Plantegruppe; Bregneløv danner et tæt Tag for- 
oven i 40-—50 Fods Højde, Bregner voxe paa Jorden, 
Bregner paa hver en Green; kun sjeldent trænge Solstraa- 
lerne gjennem de tætte Skymasser, som indhylle disse 
Skove, hvor Træerne næsten altid dryppe af Regn; en 
gjennemtrængende Bregnerne egen Lugt opfylder Luften; 
ingen Blomster fryder Øiet, ingen Fuglesang afbryder den 
uhyggelige Stilhed — alle disse Forhold i Forening frem- 
bringe en eiendommelig Virkning, og man troer sig hen- 
sat i Jordens Barndomsalder, da Bregnerne vare de fuld- 


”) Bregnerne udgjøre i den tempererte Zone kun ;% af alle ufuldkomne 
Planter, men paa Jamaica 1, og tager man alene denne Region 
paa Jamaica i Betragtning, da feiler man neppe meget, nåar 
Bregnernes Antal her anslaaes til 3. Det er ifølge Ovenstaaende 
urigtigt som det ofte angives (t. Ex. i Burmeisters Geschichte 
der Schåpfung p. 442), at Bregnetræerne i den nuværende Pe- 
riode altid voxe spredte og aldrig danne sammenhængende Skov- 
partier. Bregnetræernes Region ligger paa Jamaica noget høiere 
end paa Fastlandet, nemlig i Mexico paa 3000—5000"”, i Peru 
paa 18007—4800" og i Brasilien paa 1500—3000". 


sine ei 


217 


komneéste Planter og ingen Fugl eller Pattedyr. endnu var 
fremtraadt paa Jorden. 

Paa de Partier af denne Region, hvor Bjergene ikke 
ere altfor steile, have Bregneskovene maattet vige Pladsen 
for Kaffeplantager. Kaffetræet dyrkes paa Jamaica mellem 
3000” og 50007”; dog 'er det især paa c. 4000” at det op- 
naaer sin største Fuldkommenhed. I denne Høide ligger 
Plantagen Radnor, hvor jeg ved Eierens”) Forekommen- 
hed fåndt gjestfri Modtagelse for nogle Dage, for der- 
fra at gjøre en Excursion til Toppen af det høieste 
Bjerg påa Jamaica. Hele Egnen her er overvoxet med 
de altid grønne Kaffebuske — Kaffetræet bliver her holdt 
som en 4—5" høi Busk for lettere at kunne afplukke Bær- 
rene — der under Blomstringen see ud som om de vare 
bedækkede med Snee, såa tæt sidde de hvide vellugtende 
Blomster. Frugterne, der ligne smaa høirøde Kirsebær, 
indsamles hele Aaret, men dog fornemmelig fra Marts til 
Juni. I en Mølle, som her drives ved Vand, befries de 
for den ydre kjødede Deel af Frøgjemmet. Derpaa spre- 
des de i Luften paa murede Terrasser, som ere beklædte 
med Cement. Efter saaledes at være tørrede, bringes -de 
til en anden Mølle, hvor de befries for det åndre haarde 
Frøgjemme. "En sidste Tørring bringer endelig Frøene i 
den Tilstand, hvori de gaae i Handelen som Kaffebønner. 
Kaffetræet begynder ållerede at bære i sit 3die Aar, men 
først idet 8de Aar giver det rigeligt Udbytte. 


Den tempererte Region eller Podocarpeernes 
R. (6000—8000”) 

har kun en ringe Udstrækning, da det kun er nogle enkelte 

Toppe af Blue-Mountain-kjæden, som hæve sig op over 

") Dr. med. Mac Fadyan, der var bosat som practiserende Læge i 


Kingston og har store Fortjenester af Jamaicas Flora. 
15 


218 


6000 Fod... En tæt mørk Skov af Podocarpus overklæder 
disse utilgængelige Bjergegne, hvor intet Spor. sees: til 
Menneskets Virksomhed, der ellers -hår «omdannet den 
største Deel af Øen. Øiet vil her forgjæves speide efter 
en Bolig eller en dyrket Plet; thi kun Vildsvinejagten eller 
den herlige Udsigt fra Toppen driver stundom Creolen 
eller den Reisende til at foretage den besværlige Vandring 
gjennem dette vildsomme Skovbælte. En kort. Skildring 
af en saadan Udflugt, som jeg foretog den 15de Mai 1846 
fra; Plantagen Radnor i Selskab med en anden Reisende, 
meddeelt i et Brev til Hjemmet, hidsættes her for at give 
en Forestilling om Naturen i denne Region. 

»Maanen stod endnu påa Himmelen, da vi om Mor- 
genen Kl. 5, ledsagede af tre Negere, som bare. de til 
Indsamling af naturhistoriske Gjenstande fornødne Appa- 
rater og nogle Levnetsmidler, begave os påa Vandring til 
Toppen af Jamaicas høieste Bjerg. Veien fører i Begyn- 
delsen gjennem «dyrket Land, Kaffeplantager og Haver, 
som forsyne Kingston med Kartofler, Løg, Salat, Gule- 
"rødder, Jordbær og overhovedet de fleste europæiske Grøn- 
sager. «Uagtet Thermometret viste 14? C, og Luften var 
meget stillee følte vi det dog saa koldt, at vi gjerne havde 
ombyttet den lette vestindiske Dragt med en varm Vinter- 
klædning. Snart begyndte den frembrydende Sol at kaste 
et rødligt Skjær over alle Bjergtoppene, saa at de dannede 
den herligste Mødsætning til den mørkeblaa Himmel; store 
Dugdraaber skinnede fra hvert Blad som Diamanter, og 
Luften var saa reen og forfriskende, at vi neppe mærkede, 
at Veien hævede sig brat iveiret. Blandt de første Plan- 
ter, som Morgendæmringen satte mig istand til at skjelne, 
overraskedes jeg ved at finde adskillige gamle Venner fra 
Hjemmet: Veibred (Plantago lancolata), Galtetand (Stachys 


219 


arvensis), Fuglegræs (Stellåria media), Rapgræs (Poa annua), 
Haremad (Lapsana communis) og især mange Jordbær- 
planter, der voxe som vilde langs med Veiene. I en 
Højde af 5000 Fod begynder en tæt Skov af Podocarpus, 
Vaccinium, Garrya og 50—60' høie Bregnetræer.… Det 
bliver bestandig besværligere at bane sig Vei. — Stien er 
alt forsvunden — og man maa klattre mellem store løse 
Klippeblokke, glatte og slibrige af den bestandige Fug- 
tighed, og mellem hensmuldrende Træstammer. Det er 
allerede høit op paa Formiddagen; kun langsomt stige vi 
iveiret, glidende og snublende næsten ved hvert Skridt; og 
endnu. ere vi fjernt fra vort Maal. 

Der er noget forunderlig Chaotisk og Trist: udbredt 
over Naturen i disse Bjerghøider. Det er som Bjergene 
vare løsnede i deres Sammensætning; imellem de store 
Klippeblokke sees Bregnetræernes sorte Stammer og 
den mørke Podocarpus, hvorfra Mosser og Halvmos- 
ser hænge ned under de mest phantastiske Former; 
de tætte Skyer, som indhylle Bjerget baade foroven og 
forneden og til alle; Sider, udelukke enhver Solstraale; 
alt dyrisk Liv ex her forsvundet. Alle disse Omgivelser 
frembragte en høist ejendommelig Virkning, der end mere 
forøgedes ved Synet af de ledsagende Negere, der tæt 
indhyllede i store Bregneblade og andre indsamlede Plan- 
ter, saa at kun det sorte Ansigt med de skinnende hvide 
Tænder kom tilsyne, såae ud som levende Plantemasser, 
der bevægede sig hen over Klipperne. 

Endelig naaede vi i højeste Grad udmattede en lille 
Flade, som frembød en beqvem Plads til at udhvile og 
samle nye Kræfter, saa meget mere da her fandtes en 
Kilde iskoldt krystalklart Vand. Negrene havde snart an- 


tændt et Baal; der blev kogt. Kaffe, og vi havde. et for- 
15" 


220 


træffeligt Maaltid.  Podocarpus”) coriaceus (Yacca), som 
allerede; fra en Høide af c. 6000 Fod er et af de almin- 
deligste Træer, danner her (paa 7000 Fod) næsten udeluk- 
kende Skoven. Dette Træ opnaaer en Høide af c.'50 
Fod og har ikke megen Lighed med de Årter af samme 
Familie (Naaletræerne), som voxe i vore Lande, da Bla- 
dene ere meget større, elliptisk-lancetdannede, og Koglen 
kun bestaaer af et lille kjødet Skjæl, som er voxet tæt 
omkring et enkelt Frø, saa at den har Lighed med en 
Steenfrugt. … Underskoven bestaaer fornemmelig af Bjerg- 
myrten (Eugenia alpina) en 10—15 Fod høi Busk med 
meget smaa tætte stive Blade, ikke ulig Taxtræet, Lo- 
belia assurgens,… henved 20 Fod høi og: med; talrige 
Blomster, Vaccinium meridionale, Bambusa verti- 
cillata, som danner uigjennemtrængelige Krat og ofte er 
omslynget:af Manettia Lygustum. 

Jeg benyttede dette korte Ophold til at lægge de ind- 
samlede! Planter: mellem graat Papir og lod dem strax — 
for at undgaae Regnen, der, som vi vidste, ikke vilde 
udeblive — ved en af Negrene bringe tilbåge til Radnor. 
Vi begave os da atter paa Vandring til Toppen, som vi 
først naaede efter to Timers højst møisommelige Klattren. 
Det var, imidlertid begyndt at regne, og Skyerne berøvede 
os enhver Udsigt. "Da det var vor Hensigt at overnatte 
her, bleve Negrene strax satte til at opføre en Hytte, hvor- 
til de fornemmelig benyttede Grene af Yacca'en og Blade 
af Bregnetræer. Her voxe de samme Planter, som paa 
7000', men efterhaanden, som man nærmer sig Toppen, 
blive Træerne mindre og buskagtige; Yacca'en er her kun 


”)y Denne Slægt tæller omtrent 40 Arter, som næsten udelukkende 
høre hjemme i den sydlige Hemisphære, navnlig i Sydamerika, 
Ny Zeland, Ny Holland, Java, Japan og paa Cap. 


(3 ; 


221 


15” høj. . En Clethra med store laadne Blade opnaaer 
samme Høide og forekommer ikke udenfor Toppen. Hen- 
imod Aften blev Himmelen klar, og vi havde nu en af 
de. herligste og mest storartede Udsigter, man kan tænke 
sig.… Den størte Deel af Øen udfoldede sig for vore Fød- 
der som paa et Landkort; mod Øst og Vest seer man, 
saa langt Øiet kan række, Bjerg og Dal overklædt med 
tæt Skovvæxt; mod Nord den mørke Urskov, som strækker 
sig lige til Kysten, hvor de smaa Søhavne, Port Antonio, 
Buff Bay og "Arnotto, vise sig som smaa Pletter, mod 
Sydost Port Royal-Bjergene med talrige Plantager og Byg- 
ninger og mod Sydvest først Yallahfloden bugtende sig 
gjennem sit brede Leie, dernæst Alluvialsletten, Kingston, 
Havnen opfyldt med Skibe og i Baggrunden det blaa 
Hav... Thermometret, som Kl. 2 viste 16? C., sank om 
Natten ned til 6Y C. Da vi kun slet vare forsynede med 
Tæpper og vore Klæder tildeels vare. vaade af Regnen, 
maatte vi vedligeholde et Baal midt i Hytten hele Natten 
for at kunne udholde en såa ringe Varmegrad. Vi fandt 
saaledes kun ringe Søvn og Hvile og vare glade, da Da- 
gen brød frem, og vi kunde begynde vor Nedstigen i de 
varmere Regioner. « 

Saaledes endte min første Bjergvandring i det tropiske 
Amerika, og den henhører uagtet sine mange Besværlig- 
heder ligesom, alle dem,.jeg senere foretog i Central- 
amerika, til mine lyseste og kjæreste Reiseminder. 


Idet jeg slutter denne Skildring af Jamaica, føler jeg 
vel at det kun er et meget ufuldkomment Billede af den 
rige og herlige tropiske Natur, jeg har kunnet give, men 
det vil dog maaskee være tilstrækkeligt til at vise, at denne 


222 


Ø henhører til de af Naturen mest begunstigede Lande, 
at der neppe er nogen anden Plet paa Jorden af samme 
Udstrækning, som frembyder større Mangfoldighed og skar- 
pere Modsætninger i Plantevæxten end dem, vi have lært 
at kjende i den af Skyer altid indhyllede mørke Podocarpus- 
skov, de forunderlige Bregneskove, de lavere Bjergegnes 
Liv og Farvepragt, den tause Urskovs Yppighed, Sydsidens 
altid smilende Sukkermarker og det stedse vexlende Kyst- 
bælte, og at der neppe er noget andet Sted, hvor Befolk- 
ning, Plante- og Dyreverden i kortere Tid have været 
underkastede større Omvæltninger og Forandringer. 

Da Columbus første Gang anløb Jamaica i den smukke 
Bugt, opfyldt med smaa Øer, påa Sydsiden (Old Harbour), 
omringedes hans Skib af talrige Canoer med Indianere, 
smukke godmodige Mennesker, prydede med Fjeder og 
Blomster, og han blev modtaget med Gjestfrihed af deres 
ædle og høisindede Casike. Denne førte et mildt patri- 
archalsk Herredømme over en talrig Befolkning, der" til- 
bragte et sorgfrit Liv under den altid klare Himmel, hvor 
de uden Arbeide modtoge af en yppig Natur deres faa 
Fornødenheder i rigelig Mængde. Deres luftige Boliger 
vare omgivne af Haver med Annoner, Cashew'en, Mammeer, 
Agvacaten, Cainitoen, Kålabastræet 0. m. a., men næsten 
hele Øen vår overvoxet med Mahogni- og Cederskove. 
Maisen var den eneste dyrkede. Plante og en lille Hund”) 
deres eneste Husdyr. 


) Den saakaldte Alco med en spids Snude og bløde silkeglindsende 
Haar. Den var stum ligesom den mexikanske og spillede (en 
vigtig Rolle i deres Husliv. Tro og aarvaagen behandledes den 
med megen Kjærlighed og vav Indianerens stadige Ledsager. Paa 
St. Domingo findes dens Knogler sammen med Indianernes i' de 
Huler, hvor disse have foretrukket Hungersdøden for spansk 
Trældom. 


223 


Hele denne oprindelige »Befolkning af flere Millioner 


Indianere, der udmærkede sig ved samme barnlige og 
blide Charakteer”) som flere af Sydhavsøernes Beboere, 


maatte snart. bukke under for de spanske Erobreres 


smudsige Begjerlighed og Grusomhed; den er nu paa 


Jamaica som paa de andre Øer sporløst forsvunden; 


Mahogni- og Cederskøvene maatte give Plads for Suk- 


kermarker, og talrige indførte Planter og Dyr”) udøve nu 


overalt et ligesaa udbredt Herredømme som i deres fjerne 


Hjem. 


— 


si) 


Dette gjaldt dog kun om Beboerne af de, store Antiller og Ba- 
hamaøerne. Paa de smaa Antiller derimod, der vel i det Hele 
stemme overeens med de store Øer, men dog ved deres virk- 
somme Vulkaner og (flere andre Naturforhold, sondre sig fra 
disse, boede en ganske anden Race, de tappre men vilde Carai- 
ber, der have en meget mørkere Hudfarve og af Edwards anta- 
ges at stamme fra Africa. De gjorde længe en fortvivlet Mod- 
stand, såa at de først bleve ganske overvundne efter en lang- 
varig og blodig Krig. De sidste Levyninger lod man overføre 
til Øerne Røatan og Bonacco wed Nordkysten af Honduras, hvor- 
fra de senere have udbredt sig til Centralamerika. 

Foruden de Dyr, som ere nævnte i det Foregaaende (Geder, 
Svin, Guineahønen), ere endnu følgende at mærke, der have fun- 
det et nyt Hjem paa Jamaica, hvor de forekomme som vilde: 
en lille brunrød Hjorteart med hvide Pletter (Cervus mexicanus) 
i Bjergskovene ved Kaymanas Plain, Kaniner, der altid ere 
sorte — en Farve, som alle Husdyr, (Faar, Geder, Køer) synes 
tilbøjelige til at antage i Vestindien, Colinhønen (Ortyx virgi- 
niana), indført fra Nordamerika for omtrent 100 Aar siden og 
nu en af Jamaicas almindeligste Fugle, Canarifuglen (Critha- 
gra brasiliensis) almindelig i parklignende Egne i den vest- 
lige Deel af Øen. Hertil kan endnu føies et Par Dyr, som man 
har indført i den gode Mening, at de skulde tjene til at udrydde 
andre skadelige Dyr, men som nu selv have udbredt sig saa me- 
get, at de ere blevne til en Plage, nemlig en gigantisk Frø fra 
Sydamerika (Bufo Agua) og en Myre (Formica omnivora), som 
Thomas Raffles indførte 1762 fra Cuba. 


Forklaring til Profilet af Planteregionerne. 


Til Høire det højeste Bjerg (Blue-Mountain) paa Nordostsiden af 
Jamaica; foran dette det 3000 Fod høie Bjerg paa Sydostsiden ved 
Dunrobin Castle, paa Toppen beklædt med en Skov af Podocarpus 
Purdiena (see p. 221). Til Venstre seer man hen over Sydsiden og 
i Baggrunden det høieste Bjerg i den vestlige Deel af Øen. Den lyse- 
brune Farve (kun paa Sydsiden) betegner Kystgebetet, Acaciernes 
og Cacteernes Gebet, den gule Silkebomuldstræets Gebet, den mørke- 
grønne (kun paa Nordsiden) Urskoyvgebetet, det smalle blaagraa Bælte 
(kun paa Vestenden) Allehaandetræets Gebet, den lysegrønne Farve 
den lavere subtropiske Region, den mørkebrune den øvre subtropiske 


eller Bregnetræernes Region, den blaa den tempererte eller Podocar- 
peernes Region. 


FR Na 


Den saakaldte Selvforbrænding af det menneske- 
lige Legeme, 


Af stud. med. Julius Lehmann. 


De er en. gammel Erfaring, at den nøgne Sandhed i 
Almindelighed ikke modtages med synderlig Velvillie eller 
Interesse; har Tiden og en levende Indbildningskraft der- 
imod udsmykket den og iført den en eller anden forføre- 
risk Klædning, da forhøjes Opmærksomheden for den, og 
den modtages med langt større Begjærlighed. Jeg vil 
haabe, at det maa lykkes mig at vise, at denne Erfarings- 
sætning ogsaa finder sin fuldstændige Anvendelse paa det 
i disse Blade omhandlede Phænomen, den saa mystiske og 
meget omtvistede Selvforbrænding af menneskelige Indivi- 
der, et Phænomen, som lykkeligvis kun sjældent berettes 
at skulle have fundet Sted, saa sjældent, at der efter en 
Beregning af Dr. Graff i de 187 Aar, siden det første 
Tilfælde omtales, og til det Aar, han skrev sin Afhand- 
ling, kun er forekommet 1 Tilfælde paa hver 144 Mil- 
lion af de Mennesker, der have levet i dette Tidsrum. 
Ihvorvel den altsaa i en temmelig lang Tid kun nu og da 
har vist sig, er det dog af den største Vigtighed, at det 
Mørke, der hidtil har hvilet over den, bliver spredt, og 


det ikke alene for Lægen og Physiologen paa Viden- 
16 


226 


skabens, men ogsaa for Criminaldomstolene paa Menne- 
skehedens Vegne, idet man har Exempler paa, at Mordere 
under denne Kappe have søgt at skjule deres Udaad, 
ligesom ogsaa idetmindste i eet Tilfælde en Hændelse 
af denne Årt bestemt vides at have bragt Lovens Streng- 
hed over en Uskyldig. 

Vi tør vel forudsætte, at de fleste af vore Læsere ved 
en eller anden Lejlighed have hørt Tale om Begivenheder 
af denne Årt og derfra vide, at de bestaae i, at man har 
fundet Mennesker og navnlig gamle, corpulente Fruen- 
timmer, som havde Tilbøjelighed til at udfylde et ørkes- 
løst Livs ledige Timer med umaadelig Nydelse af spiri- 
tuøse Drikke, i en mere eller mindre forbrændt Tilstand, 
hvis Forklaring man mente ikke kunde søges i Indvirk- 
ningen af en ydre Ild, da de almindelige Beretninger der- 
om løde paa, at der enten slet ingen brændbare Stoffer 
havde været tilstede eller ialfald for lidet af saadanne til 
at frembringe de iagttagne Virkninger. Man beskyldte 
gjerne de paagjældende Individer for at have gjort sig 
skyldige i en Exces i Nydelsen af Spiritus umiddelbart før 
Katastropherne fandt Sted, og hvad disse selv angaaer, da 
er man enig om, at de fleste fandt Sted i kolde Vinter- 
nætter i Løbet af nogle faa Minutter, ja nogle sige endog 
Secunder. Man hørte aldrig Raab om Hjælp fra de ulykke- 
lige Offre, men naar et Tilfælde førte Folk ind paa Skue- 
pladsen for disse Rædselsbegivenheder, saae de en ufor- 
melig Masse ligge udstrakt paa Gulvet, omgiven af en blaa, 
letbevægelig Flamme, knap 1 Tomme høj; hældte man 
Vand paa den for at slukke den, blev den sædvanligvis stær- 
kere, de eneste Slukningsmidler vare Vievand eller Gjød- 
ningevand; de omkringstaaende Gjenstande vare som oftest 
urørte af Ilden. Undersøgtes denne Masse nøjere, fand- 


BY 


tes den at bestaae af det af Flammen ilde medhandlede 
Lig, påa hvilket næsten altid Hoved og Extremiteter vare 
skaanede, medens Kroppen var forvandlet til en Hob Aske 
og porøse Kul, som ved den ringeste Berørelse faldt 
sammen til Støv og vare gjennemtrængte af en gul, 
olieagtig, klæbrig Vædske, der flød ud over Gulvet og 
havde en meget stærk, branket Lugt. Hele Værelset var 
fyldt med Røg, og dets Vægge ligesom de i det værende 
Meubler bedækkede med en sortagtig Sod og med den 
samme fedtede Vædske. Kun i en halv Snes Tilfælde 
havde Forbrændingen været mere partiel som af en Haand 
eller Finger, og i Halvdelen af disse havde Personerne 
overlevet den. 

At de første af disse formentlige Selvforbrændings- 
tilfælde datere sig fra en meget gammel Tid er højst 
sandsynligt; flere Forfattere fra Korstogenes Tid omtale 
saadanne og tillegge dem Prædikat af »den hellige Ild«, 
men de første sikkre Beretninger skrive sig fra en langt 
senere Tid, og vort Land har da den Ære at gaae for- 
rest i Rækken af dem, der have leveret sørgelige Bidrag 
til Selvforbrændingens Historie. I sine Acta medica et 
philosophica Hafniensia fortæller vor berømte Thomas 
Bartholin, at en fattig Kone en Nat i Aaret 1663 fand- 
tes opbrændt, påa en Del af Hovedet og Fingrenes yderste 
Led nær, siddende i sin Straastol, efterat hun i 3 Aar 
ikke havde drukket andet end Spiritus. Denne vistnok 
meget mangelfulde Beretning efterfulgtes i Løbet af de 
næste 180 Aar, navnlig fra Frankrig, England og Italien, 
af 50”) lignende mere eller mindre fuldstændige, af hvilke 


”") De vare saaledes fordelte paa disse Aar, at det 17de Aarhun- 
drede har 2, det 18de Aarhundredes første Halvdeel 4, anden 
167 


228 


de + lyde fra dette Aarhundredes forløbne Halvdel; man 
kan derfor ikke være enig med en Forfatter, der udtaler 
den Paastand, at den stigende Oplysning skulde have for- 
mindsket Antallet af deslige Historier. 

Istedetfor at man nu enten skulde have anstillet om- 
hyggelige Undersøgelser over den Maade, hvorpaa Ved- 
kommende virkelig vare komne af Dage, eller ogsåa have 
indrømmet sin Uvidenhed i denne Henseende, søgte mån 
at slippe fra Forklaringen påa en Maade, hvortil man 
aabenbart var aldeles uberettiget, . idet man sagde: da vi 
ikke i ydre Momenter kunne finde nogen tilstrækkelig For- 
klaring af denne Forbrænding, maae vi antage, at den er 
foregaaet uden Medvirkning af saadanne, ganske af sig 
selv, — uden at man dog havde nogetsomhelst klart Be- 
greb om, hvad man skulde tænke sig herved. Ethvert 
nyt Tilfælde af samme Art, behandlede man ganske paa 
samme Maade; istedetfor at man skulde have benyttet 
Lejligheden til at indhente det, der tidligere var blevet 
forsømt, lod man sig nøje med at slutte fra Analogien 
med de foregaaende Tilfælde til, at det nærværende ogsaa 
maatte være et saadant, og saaledes kom da denne Lære 
om Selvforbrændingen ind i Videnskaben uden i mindste 
Maade at være begrundet i videnskabelig Forskning, men 
tvertimod i Skjødesløshed og Uvidenhed, og uden at nogen 
Stemme løftede sig imod den, da tvertimod den Tids 
overtroiske Aand og Videnskabens fremherskende specu- 
lative Retning fandt en fortrinlig Næring i den. Medens 
saaledes Menigmand betragtede disse Begivenheder med 
Overtroens frygtsomme Blik og holdt dem for Straffe fra 


Halvdel 10; det 19de Aarhundredes første Decennium har 7, det 
andet 6, det tredie 10, det fjerde 12. 


229 


Himlen og Varsler om onde Tider, fordybede de Lærde 
sig i spidsfindige, theoretiske Undersøgelser over dette 
selvlavede Phænomens mulige Natur og Ophav, uden at 
de dog i ringeste Maade vare i Besiddelse af de i denne 
Retning fornødne Forkundskaber. Ingen af dem havde 
nemlig nogensinde været Øjevidne til en slig Begiven- 
hed eller blot saameget som bagefter anstillet Undersøgel- 
ser paa Stedet, hvor den foregik, men hvad de modtoge 
ved Tradition fra Fortid eller Samtid som Bidrag til denne 
Lære, antoge de med alle dets Udsmykkelser for noget 
fuldkomment Paalideligt uden at underkaste det en nøjere 
Prøvelse.  Saagodtsom Ingen af dem havde forsøgt at 
finde Nøglen til disse gaadefulde Begivenheder ved prak- 
tiske Forsøg udenfor Studerekammeret, og de fleste af 
dem vare endelig opfyldte af den phlogistiske: Theories 
falske Forestillinger om Forbrændingens sande Væsen. 
Saaledes udrustede byggede de nu paa dette Grundlag en 
Mængde forskjellige Theorier, som ikke have andet til- 
fælles, end at de alle søge Oprindelsen til dette tilsyne- 
ladende såa gaadefulde Phænomen meget længere borte 
end fornødent, medens de iøvrigt alle forkjættre hveran- 
dre, Vi finde endog mellem Selvforbrændingens Forsvarere 
Mænd af den mest udmærkede Berømmelse, Mænd som 
Kopp, Kuehn, Lecat, Marc, Sédillot, Joseph Frank, 
Nasse, Treviranus, Proschaska, Rudolphi, Hine- 
feld, Dupuytren, Breschet, Dévergie, Orfila osv., 
der alle med deres Anseelse bidroge betydeligt til at ud- 
brede og befæste Troen paa Selvforbrændingsphænomenet. 

Saaledes havde denne gjennem en stadig og navnlig 
i det 19de Aarhundredes 4 første Decennier stigende Ud- 
vikling naaet sin Culmination, da den i dettes 5te Decen- 
nium pludselig rystedes i sin Grundvold. Aaret 1847 gjorde 


230 


Epoke i Selvforbrændingens Historie. Den 14de Juni dette 
Aar fandtes i Darmstadt en Grevinde Gorlitz indelukket i sit 
Værelse som Lig, stærkt forbrændt paa Hoved og Krop, 
midt imellem brændende Meubler. Af gammel Vane 
føjede man i Begyndelsen ogsåa denne Hændelse til Ræk- 
ken af Selvforbrændingstilfældene, og af denne Grund kom 
man først sent til at tænke påa, at der muligvis kunde 
ligge en Forbrydelse til Grund for den; under den ind- 
ledte Indersøgelse opkom der imidlertid stærk Mistanke 
mod en af hendes Tjenere ved Navn Stauff, mod hvem 
nu Sagens Forfølgelse rettedes. Der nedsattes en Jury 
af bekjendte Sagkyndige, der efter en Række af Under- 
søgelser og Forsøg, anstillede med den mest exemplariske 
Grundighed og Omhyggelighed, ansaae sig forpligtede til 
at erklære Stauff skyldig i ved Brandstiftelse at have for- 
søgt paa at skjule Sporene af et paa hans Herskerinde 
udøvet Mord, hvilken Forbrydelse han ogsaa senere har 
vedgaaet. — Denne Begivenhed begyndte at vække Mis- 
tanke mod den saakaldte Selvforbrænding; stort var vist- 
nok Antallet af dem, hvem det Spørgsmaal dengang paa- 
trængte sig, om den her vundne Erfaring ikke ogsaa 
kunde anvendes paa alle de andre saakaldte Selvforbræn- 
dingstilfælde, og næppe færre vare sikkerligen de, som 
ikke vilde tage i Betænkning at besvare dette Spørgsmaal 
bekræftende. Den blev Signalet til en Fornyelse af Kam- 
pen mellem Overtro og Tradition paa den ene Side og 
Overbevisningen om Naturlovenes Sandhed og Uforander- 
lighed paa den anden; men Tiden var ikke længere hine 
saa gunstig som før, medens denne derimod i Natur- 
videnskabernes store Fremskridt havde vundet en mægtig 
Allieret, der her som ved saamange andre Lejligheder 
førte den sejerrig ud af Kampen. Det var vel ikke mange, 


231 


hvis Overbevisning var saa stærk, at den kunde give dem 
Mod til at træde aabent i Kampen mod Troen paa Selv- 
forbrændingen, men hvad de manglede i Tallet, gav deres 
Indsigt og Anseelse dem i fuldt Maal, og blandt denne 
Kamps talentfulde Ledere var det da navnlig tvende af de 
Edsvorne, Professorerne Justus v. Liebig og Th. Bi- 
schoff i Giessen, som væbnede med Lærdommens og 
Viddets skarpe Vaaben bidroge til at give den hele Lære 
det Banesaar, efter hvilket den formodentlig aldrig mere 
vil rejse sig. 


Hvilken Værdi skulle vi da egentlig tillægge 
de Begivenheder, der udgjøre Grundlaget for 
Selvforbrændingslæren? 

Det falder af sig selv, at vi ikke uden videre maae 
nægte de til Historien hjemfaldne Beretninger al Værdi 
og erklære dem for lutter Opspind, men vi maae paa den 
anden Side ogsaa vel vogte os for at anvende dem uden 
Kritik og sige, som saamange have sagt: nåar man nu 
i saa lang en Tid hår antaget disse Beretninger for sande, 
maae de vel. ogsaa være det; nej vi maae gjennem en 
saa grundig og upartisk Undersøgelse som muligt see at 
komme paa det rene med, hvormeget af dem, der kan 
beholdes, og hvormeget, der maa skrives paa Indbild- 
ningskraftens Regning. Spørge vi da først og fremmest, 
om den Maade, hvorpaa de ere opstaaede, giver os nogen 
Borgen for deres Paalidelighed, da maae vi allerede be- 
svare dette bestemt benægtende. Kun 5 af alle halvhun- 
drede Tilfælde iagttoges under selve Katastrophen, alle 
de øvrige ere først iagttagne kortere eller længere Tid 
efter, at denne har fundet Sted, og i ingen af disse 5 
Tilfælde (af hvilke de 2 ovenikjøbet kun vare simple For- 


232 


brændinger af en Finger) vare Iagttagerne Mænd af viden- 
skabelig Dannelse, men tvertimod uvidende Bønder og 
Tjenestefolk... Herimod. indvende Selvforbrændingens Til- 
hængere meget almindeligt, at der bebøves jo heller slet 
ikke anden Autoritet end de Personer, der have iagttaget 
Tilfældene, om disse ogsaa for største Delen vare mindre 
dannede Folk, thi hvad udfordres der vel mere end sund 
Sands og almindelig Menneskeforstand, forbunden med 
Sandfærdighed, til at gjengive, hvad man har seet? Deri 
ere vi ganske enige med dem; vi ville just ikke tvivle 
paa, at de jo i Hovedsagen virkelig fortælle, hvad de have 
seet, om deres Beretninger end i Enkelthederne kunne 
være betydeligt overdrevne; men hvad have de da seet? De 
have seet, at en Forbrænding har fundet Sted, at et 
menneskeligt Legeme påa en eller anden Maade helt eller 
tildels er forvandlet til Kul og Aske. Hvad de derimod 
ikke have seet, det er, hvorledes denne Forbrænding 
er gaaet for sig, og hvad der har fremkaldt den. Til af 
de forefundne Forhold at kunne uddrage rigtige Slutnin- 
ger fordres der Mænd, som ere fortrolige med Videnska- 
bens Resultater og forstaae: at anvende dem uden at lade 
sig lede af Fordom og overtroiske Traditioner, og deraf 
at disse Fordringer aldrig have været opfyldte, kommer 
det, at vor Kundskab om hine Begivenheder ogsaa i sig 
selv bærer Præget af at være saa uendelig rig paa Ud- 
pyntninger og Forvanskninger, til hvilke vi senere skulle 
vende tilbage. Men naar man saaledes kan trække fra og 
lægge til, hvad man vil, og forandre det tiloversblevne 
efter eget Forgodtbefindende, da er det sandelig ikke 
vanskeligt at komme til de Resultater, man ønsker. 

Vi skulle til Bevis for det her sagte hidsætte nogle 
af disse Beretninger med den Bemærkning, at vi langtfra 


SELE ce 


233 


have villet støtte vor Sag ved at udvælge dem, der bære 
det mindste Præg af Troværdighed, men at vort Valg 
tvertimod snarere er gaaet i en modsat Retning. 

En Gjæstgiver Millet iRheims havde enKone, der sæd- 
vanligvis hele Dagen igjennem var beskjænket, af hvilken 
Grund han til at bestyre sit Hus havde antaget en ung Pige, 
der var meget smuk. Den 19de Februar 1725 om Aftenen 
Ki. 8 var han efter sin egen Forklaring gaaet tilsengs med 
sin Kone; denne, der som sædvanlig var beruset, kunde 
ikke sove, hvorfor hun stod op og gik ud i Kjøkkenet. 
Noget efter vaagnede Millet ved en stærk brændt Lugt, 
der kom fra Kjøkkenet; han stod da op, gik derud og fandt 
Konen liggende 11 Fod fra Skorstenen, forbrændt, påa 
Hoved, Lemmer og en Deel af Ryggen nær. Den smukke 
Husholderske blev nu hans Ulykke; han blev anklaget for 
selv at have taget sin Kone af Dage i den Hensigt at gifte sig 
med den unge Pige og dømt fra Livet. En højere Dom- 
stol, for hvilken han indankede Sagen, frikjendte ham vel, 
idet den erklærede Begivenheden for et Tilfælde af Selv- 
forbrænding, men Sorg og Ærgrelse havde saaledes hen- 
tæret ham, at han noget efter endte sine Dage i et 
Hospital. 

'En fransk Præst Boineau fortæller, at en gammel 
Dame paa 80 Aar, som slet ikke drak andet end Brænde- 
vin, en Dag i Aaret 1749 blev fundet siddende brændende 
i sin Lænestol paa sin sædvanlige Plads tæt ved Kami- 
nen. Man overøste hende strax med Vand, men jo 
mere man hældte paa, desto stærkere blev Ilden, der ikke 
slukkedes, førend den havde fortæret hele Legemet paa Ske- 
lettet nær, der urørt blev siddende i den kun lidet svedne 
Stol. Man kan vel ikke andet end af ganske Hjerte være 
enig med Liebig, naar han siger om dette Tilfælde, at 


234 


man deri ikke kan miskjende Præstens gode Hensigt at 
ville indjage sine Skriftebørn en nyttig Skræk for Brænde- 
vinsdrikningen; Stolen, som ingen Synd havde begaaet, 
var ikke brændt. 

En italiensk Barber ved Navn Battaglia beretter -føl- 
gende: . En vis Præst Bertholi, som ikke var hengiven 
til stærke Drikke, men som en hed Sommerdag (1786) 
havde gaaet meget langt, vilde om Aftenen som sædvan- 
ligt holde Bøn, inden han gik tilsengs, og lukkede sig der- 
for inde i sit Værelse. Nogen Tid efter hørte man Raab 
om Hjælp fra dette, og da man aabnede Døren, fandt 
man ham liggende paa Gulvet, omgiven af en let Flamme, 
som snart slukkedes; påa alle de Steder, hvor Klæderne 
vare forbrændte, var Huden ogsaa stærkt beskadiget af 
Ilden og løsnet i store Lapper, derimod ikke paa de 
Steder, hvor Klæderne vare ubeskadigede. Lampen var 
væltet, og Vægen aldeles forvandlet til Aske. Efter 4 
Dages Forløb døde han af Koldbrand, men inden han 
døde forklarede han, at han havde følt et Slag ligesom 
af en Kølle paa den ene Arm, hvor han derpaa havde 
set en Flamme, der udbredte sig videre. Det forekom- 
mer mig rigtignok, at den rette Forklaring ikke ligger 
langt borte; det er dog ikke urimeligt at antage, at Præ- 
stens Træthed har overvundet hans Interesse for Bønne- 
bogen og, maåaaskee endog med Understøttelse af denne, 
har dysset ham i Søvn; under denne har han da væltet 
Lampen, som er faldet over paa hans Arm og har an- 
tændt Klæderne, ved hvis Forbrænding den rent over- 
fladiske Brandskade er frembragt. 

En 90 Aar gammel Fru P. i Nevers havde den for- 
underlige Passion at drikke store Qvantiteter Eau de Co- 
logne, hvorimod hendes 70aarige Tjenestepige foretrak at 


lænede nederen 4 


235 


nyde god Gammelvin, ligeledes i temmelig rigelig Mængde. 
En Morgen i Januar 4820 fandt man det Værelse, hvori 
begge sov, opfyldt af Røg og Fruens Seng aldeles for- 
brændt; den havde vel endnu sin Form, men saåasnart 
man rørte ved den, faldt den sammen til Aske; Pigens 
Seng, der stod noget fra den anden, var uskadt. Ved 
nøjere Undersøgelse af Askebunken bragtes for Dagen 
den nederste Del af et Ben endnu med Strømpe paa, 
hvilket blev erkjendt for at være Pigens højre Ben; Fruens 
Hjerneskal uden Hud og Haar paa blev fundet paa det 
Sted, hvor hun plejede at lægge sit Hoved til Hvile. 
Endelig fandt man en Lysestage med et næsten aldeles 
smeltet Lys i. Den foregaaende Aften havde været usæd- 
vanlig kold, i hvilken Anledning de hyppigere end sæd- 
vanligt havde søgt Flasken. 

En kraftig, maadeholden, 40 Aar gammel Smed ved 
Navn Reynateau spadserede en varm Sommerdag påa 
Vejen til Bordeaux, da han lige med et bemærkede en 
blaalig Flamme paa den højre Pegefinger, fra hvilken den 
øjeblikkelig meddelte sig til de andre Fingre, som kom 
i Berørelse med den; denne Flamme kunde hverken sluk- 
kes i Vand eller Sand men kun i Vievand ! 

I December 1829 bragte man Professor Dévergie i 
Paris det stærkt forbrændte Lig af en i høj Grad fordruk- 
ken Vadskerkone, der var fundet paa Kaminen i hendes 
Værelse, med Armen af en forresten opbrændt Lænestol 
ved Siden af hende. Paa Kaminen havde der været 
Ild, og under Stolen havde der staaet et Kulbækken med 
Gløder; men dette var dog ikke tilstrækkeligt til at forhin- 
dre, at Dévergie, efterat have ,beseet hendes Bolig, 
alligevel erklærede, at hun var omkommen ved Selyfor- 


236 


brænding og offentliggjorde Begivenheden som et Til- 
fælde heraf. 

En Læge i Tenessee ved Navn Overton beretter, at 
en mathematisk Professor i Nordamerika, som var meget 
maadeholden, midt paa en Januardag i 1835 følte en stik- 
kende Smerte i det venstre Been, paa hvilket han da be- 
mærkede en tør og mørktfarvet Brandplet $ Tomme bred 
og 3 T. lang. Liebig”s Bemærkning, at saadanne Til- 
fælde især maåae være hyppige hos Tobaksrygere, er vist- 
nok meget berettiget. 

Efter disse Prøver haabe vi, at vore Læsere med os 
sande Berzelius's Ord, at man vilde have gjort bedst i 
ikke at tænke paa en Forklaring af dette Phænomen, førend 
man havde overbevist sig om, at dets Virkelighed var 
ganske uimodsigelig. Der er imidlertid, som ovenfor be- 
mærket, gjort en Mængde Forsøg paa at forklare det, og 
det er til dem, vi nu skulle vende os, idet vi gaae over 
til at undersøge, hvorvidt det er muligt, at det menne- 
skeligeLegeme saaledes kan forbrænde selvstæn- 
digt uden Medvirkning af Ild udenfra, som det 
paastaaes at have gjort i de saakaldte Selvforbrændingstilfælde. 

Ogsaa i denne Henseende ville vi see, at Forholdene 
stille sig i højeste Grad ugunstigt for Selvforbrændings- 
læren, thi Evnen hertil tilhører nemlig kun de 
Stoffer, vi kalde brændbare; har man antændt et 
saadant, vil den ved den først forbrændende Del udviklede 
Varme (om ydre Indvirkninger ej gribe forstyrrende ind) 
altid være tilstrækkelig til at frembringe den Varmegrad, 
hvorved de nærmest derved liggende Dele antændes o.s.fr., 
o: engang antændt vedbliver det at brænde uden fortsat 
Hjælp af en ydre lid. Men saaledes er det langtfra 


237 


med det menneskelige Legeme; skulde dette kunne for- 
brænde påa denne Maade, da maatte det naturligvis 
ogsaa være brændbart, men dette hverken er eller kan 
det blive. 

Åt det menneskelige Legeme ikke er brænd- 
bart, men tvertimod temmelig tungforbrændeligt, ihvorvel 
de fleste af dets Bestanddele i tør Tilstand forbrænde 
uden stor Vanskelighed (som tørt Kjød, Horn osv.), bid- 
rører fra, at det indeholder saa stor en Mængde Vand, 
dels mechanisk indesluttet, dels chemisk bundet, at dette 
udgjør de + af dets Vægt. Da Vandet, som bekjendt; i 
Luften ikke kan opvarmes over 80?, og de Stoffer, der 
indeholde Vand som en Følge heraf heller ikke kunne 
naae en højere "Varmegrad, saalænge dette endnu er i 
dem, ville altsaa det menneskelige Legemes Bestanddele, 
hvis Antændelsestemperatur ligger langt over 80?, selv om 
den stærkeste Ild indvirker paa dem, ikke kunne antæn- 
des, førend det i dem indeholdte Vand er fordampet. Har 
man faaet antændt en Del af Legemet, da vil af samme 
Grund den ved dennes Forbrænding udviklede Varme 
langtfra være tilstrækkelig til at antænde de omgivende 
Dele, saaledes som Tilfældet er ved de brændbare Lege- 
mer, og følgelig vil Forbrændingen ophøre af sig selv. 
Til det menneskelige Legemes Forbrænding hører altsaa 
ikke alene, at det antændes, men der hører endvidere en 
fortsat Indvirkning af Ild udenfra, og en »Selvforbrænding « 
af det er saaledes umulig. 

Nu have Selvforbrændingens Forsvarere ment, at, 
hvad Legemet ikke havde af Brændbarhed, maatte det 
kunne opnaae i en eller anden sygelig Tilstand, 
men at ogsaa dette er en Umulighed, skal jeg i det føl- 
gende forsøge paa at vise. 


238 


Herved er nu straåx åt bemærke, åt det fremgaaer af Be- 
retningerne, at ingen af de ved Selvforbrænding omkomne 
Personer led af nogensomhelst Sygdom, men at tvertimod 
den største Del af dem våre sunde og kraftige Folk, og 
heri maa vel ogsaa søges Grunden til, at der til alle 
Tider har hersket den største Uenighed mellem de Lærde 
om, hvori denne sygelige Tilstand skulde have bestaaet. 
Kun i et Punkt ere alle enige, nemlig deri, at da saa- 
godtsom alle Offre for den saakaldte Selvforbrænding i 
større eller mindre Grad vare hengivne til Nydelsen af 
spirituøse Drikke, maa Aarsagen til den være at søge i en 
eller anden Indvirkning af den i disse indeholdte Alkohol 
påa Legemet. 

Vi skulle naturligvis ikke besvære vore Læsere med 
alle de til Offentligheden overgivne Forsøg påa nærmere 
at bestemme denne sygelige Tilstands Natur (saavidt vi 
vide ikke færre end 15); kun nogle ganske enkelte af 
dem, som have vundet en mere almindelig Udbredelse, 
skulle vi gjøre til Gjenstand for en nøjere Prøvelse. 

Nogle lode saaledes den sygelige Proces bevirke en 
Forandring af den chemiske Sammensætning af Lege- 
mets Bestanddele, hvorved disse skulde opnåaåe en ganske 
usædvanlig Brændbarhed. Men det menneskelige Lege- 
mes chemiske Stoffer indeholde en ikke ringe Mængde 
Kvælstof, som altid gjør de Forbindelser, hvori det ind- 
gaaer, mindre brændbare, end de vilde været uden det, 
og da dette Kvælstof som en meget væsentlig Bestanddel 
af de dyriske Stoffer ikke kan tænkes udstødt af dem, ere 
de altsaa ikke eller kunne ved nogensomhelst Omsætning 
eller forandret Anordning af de dem sammensættende Ele- 
menter blive mere brændbare end de mest brændbare af 
disse: Brinten. og Kulstoffet, som dog altid behøve Rød- 


æde 


RR RE NE VT 


239 


glødhede til "deres Antændelse og altsaa af de ovenfor 
udviklede Grunde ikke kunne antændes og forbrænde i 
Legemet uden ved Hjælp af ydre Ild. 

Andre antoge, at Legemet i en eller anden sygelig 
Tilstand kunde blive fyldt med brændbare Stoffer og der- 
ved opnaae en større Brændbarhed, end det har i normal 
Tilstand, idet hine ligesom meddelte det noget af deres 
overflødige Brændbarhed. 

Nogle mente saaledes, at Alkoholen selv, naar den 
indførtes i Legemet i stor Mængde, skulde kunne gjennem- 
trænge og fylde det ligesom en Svamp, og naar det da 
blev udsat for Paavirkning af Ild, skulde det antændes og 
brænde som en Spirituslampe. Men en stor Mængde 
Forsøg paa Dyr og Mennesker af Magendie, Rayer, 
Orfila og navnlig af Bouchardat og Sandras bevise, 
at selv meget betydelige Kvantiteter Alkohol langtfra at 
kunne ophobes paa ovenanførte Maade i den levende Or- 
ganisme i en paafaldende kort Tid sporløst, forsvinde af 
den gjennem Blodløbet og Aandedrættet i Form af Kul- 
syre og Vanddampe; og selv om dette ikke var Tilfældet, 
hvorledes skulde man da kunne tænke sig" Vinaand saaledes 
ophobet i det levende Legeme uden her saavel selv at 
undergaae meget betydelige Forandringer, hvorved den 
vilde miste sin Brændbarhed, som ogsaa at afstedkomme 
saa store Forstyrrelser i hele Livsprocessen (ved at coagu- 
lere Vædskerne, standse Blodløbet osv.), at denne maatte 
aldeles ophøre? Og dog paastaae Mænd, hvis Vidnes- 
byrd vi ikke tør forkaste, at de ofte ved at obducere 
Ligene af Drankere have fundet disse aldeles gjennem- 
trængte af Alkohol, ja en fransk Læge ved Navn Noél 
siger endog, at han har kunnet antænde de af en saadan 
Persons Hjerne udviklede Vinaanddampe ved at nærme 


240 


et brændende Lys til den. Men denne tilsyneladende Mod- 
sigelse svinder strax bort, saasnart vi høre, at alle disse 
Individer vare døde pludseligt, umiddelbart efter, at de 
havde taget betydelige Kvanta Spiritus til sig, og det er 
dog virkelig formeget at. forlange af det døde Legeme, i 
hvilket hele Stofskiftet er ophørt, at det skulde kunne ud- 
føre det levende Legemes Functioner og frigjøre sig for 
den i det indeholdte Alkohol. Heraf har den berømte 
Kuehn ladet sig forlede til at opstille Døden som en nød- 
vendig Betingelse for, at en Selvforbrænding skal kunne 
finde.Sted, men hvorledes mon han da vilde forklare de 
Tilfælde, i hvilke Personerne have overlevet Forbrændin- 
gen? — Ved intetsomhelst af de saakaldte Selvyforbræn- 
dingstilfælde har man fundet Legemet saaledes gjennem- 
trængt af Alkohol, ja, hvad mere er, om de 6 af de 51 
Offre for Selvforbrændingen vides det med Bestemthed, at 
de aldeles ikke nøde Spiritus. 

Andre have troet i den hos Drankere saa almindelige 
Fedme at finde Forklaringen til den formodede usædvanlige 
Brændbarhed af Legemet hos hine Individer; men nu træffer 
det sig for det første saa uheldigt for dem, at endskjøndt 
det ikke kan nægtes, at Fedme virkelig er hyppig hos 
Drankere, saa skal dog efter Beretningerne kun 4 af de 
ved Selvforbrænding omkomne Personer have været meget 
fede, ja om en. stor Del af de øvrige 4 siges det mod- 
satte endog udtrykkeligen. Det er vel dernæst sandt, at 
Fedtstoffet i og for sig er meget brændbart, men ligesaa 
vist er det, at i det dyriske Legeme, hvor det optræder 
paa det nøjeste blandet med og omgivet af de øvrige saa 
vandholdige Stoffer, deler det Skjæbne med disse og bliver 
ligesaa tungtforbrændeligt som de, idet det heller ikke vil 
kunne ophedes øver 80?, saalænge der endnu er Vand 


Fate ler 


241 


tilstede, og altsaa ikke antændes, da det hertil behøver 
flere: hundrede Graders Varme”). — Hvor mange fede 
Mennesker er der endelig ikke, som komme til at brænde 
sig, uden derfor at antændes som Tællelys? 

Atter andre troede, at der gaves en særegen sygelig 
Tilstand af det menneskelige Legeme, i hvilken der som 
Følge af Svækkelse og Forandring i Ernæringsproces- 
sen -skulde kunne udvikle sig brændbare Gasarter i dets 
Væv, hvorved da disse selv skulde opnaae en større 
Brændbarhed; men en saadan Tilstand existerer ikke. Til 
Bevis for dens Existens anføre de vel en hel Del gamle 
Beretninger fra forskjellige Personer om, at de flere Gange 
ved at aabne Lig, der havde ligget i nogen Tid og vare 
stærkt opsvulmede, have iagttaget, at de vare opfyldte af 
Gas, som lod sig antænde og brændte, men det er dog 
let at se, at dette aldeles ikke beviser det, som det skulde 
bevise. Gasudviklingen hidrørte i disse -Tilfælde naturlig- 
vis ikke fra nogen sygelig Proces i det levende Legeme, 
men ene og alene fra den i Ligene indtrædende Forraad- 
nelse, der meget almindeligt giver Anledning til Dannelsen 
af endog meget store Mængder brændbare Gasarter. — En 
saadan Ophobning af Gas i Legemet maa ogsaa nød- 
vendigvis medføre en opsvulmet Tilstand af dette, som 
aldrig er iagttaget hos nogen af de af Selvforbrænding 
angrebne Personer, og endnu mindre har man nogensinde 
i Levningerne af disses Lig bemærket Tilstedeværelsen 
af Gas. 


”) Da Fedtets Smeltepunkt ligger under 809, vil det jo nok kunne 
smelte og flyde ud af Legemet, naar en Ild udvendigfra i længere 
Tid indvirker paa dette, og derved bidrage til at forstærke den, 
men i dette Tilfælde ér der da ikke længer Tale om nogen 
»Selvforbrænding””. 

17 


242 


Det var ikke i alle Tilfælde, at man mente, at Åar- 
sagen til Antændelsen af det saaledes præpare- 
rede Legeme kunde søges i en Paavirkning af Iid 
udenfra; i disse gjorde man da Udvej for den paa for- 
skjellig Maade, idet nogle forklarede den af en- Frigjørelse 
af Legemets Varme eller Elektricitet i Form af en elek- 
trisk Gnist, andre af Tilstedeværelsen af selvantændelige 
Forbindelser og da navnlig af den selvantændelige Phosphor- 
"brinteluft i Legemet. Det første antyde vi blot, idet vi 
formene, at det Urimelige deri er saw iøjnefaldende, at 
vi ikke behøve at opholde os ved at paavise det. Hvad 
Udviklingen af selvantændelig Phosphorbrinteluft i Legemet 
angaaer, da er den umulig, fordi den kun dannes af Phos- 
phor-Forbindelser, som ikke findes i dette, og ved Proces- 
ser, som ikke kunne tænkes at foregaae hverken i .det 
levende eller døde Legeme, ligesom den ogsaa er saa 
overordentlig giftig, at den øjeblikkelig vilde dræbe enhver 
Organisme, hvori den fandtes. 

Selv om Legemet ogsaa paa en af dé angivne eller 
hvilkensomhelst anden Maade kunde blive fyldt med brænd- 
bare Stoffer, vilde vi dog ikke være komne Forklaringen 
af Selvforbrændingsphænomenet et eneste: Skridt nær- 
mere, thi Legemet vilde herved ikke være blevet 
en Smule mere brændbart, end det var iforvejen. 
Brændbarheden er ikke en Egenskab, der saaledes kan 
overføres fra et Stof til et andet, at man skulde kunne 
gjøre en tungforbrændelig Substans mere brændbar ved at 
blande den med andre af større Brændbarhed. 

En tungforbrændelig Gjenstand kan kun opnaaåe en 
større Brændbarhed ved, at 'Aarsagen til dens 'Tungfor- 
brændelighed fjernes, eller ved at dens Overflade forstørres, 
og .den saaledes gjøres mere tilgjængelig for den til For- 


243 


brændingen saa uundværlige Luft. Skulde det menneske- 
lige Legeme altsaa kunne opnaae en for dets normale 
Tilstand usædvanlig Brændbarhed, da maatte det være ved, 
at det befriedes for det deri indeholdte Vand, der jo, som 
vi ovenfor have vist, er Åarsagen til dets Tungforbrænde- 
lighed. — Men kunde vi da ikke med nogle af Selvfor- 
brændingens Tilhængere antage netop dette for den Rolle, 
som de i Legemet ophobede brændbare Stoffer havde at 
spille, idet de vare bestemte til først at antændes og der- 
efter ved den under deres Forbrænding frembragte Varme 
at udtørre og antænde Legemet? Nej, thi hvorledes skulde 
det nu for det første være muligt, at selv nok såa brænd- 
hare Stoffer skulde kunne antændes og brænde indeni 
Legemet, hvor der jo saagodtsom intet findes i fri 
Tilstand af det ildnærende Element, Ilten, uden hvilket 
selv det mest brændbare Stof ikke undergaaer nogen For- 
brænding? Og selv om vi vilde tilsidesætte dette Hensyn, 
hvorledes skulde da den ringe Mængde Alkohol og Gas, der 
kunde rummes i Legemets Væv, være tilstrækkelig til ved 
sin Forbrænding at frembringe den Varme, der vilde med- 
gaae til at fordampe det i dem indeholdte Vand, hvilket vi 
have set at være en nødvendig Betingelse for Antændel- 
sen, og derefter meddele dem den til denne fornødne 
Varmegrad? 

Selv om det menneskelige Legeme var fyldt 
med brændbare Stoffer, vilde det altsaa allige- 
vel ikke kunne antændes og forbrænde uden 
Medvirkning af Ild udenfra, og en Selvforbrænding 
af det vilde ogsaa i denne Tilstand være umulig. De faa, 
der have ulejliget sig med at anstille Forsøg i denne Ret- 
ning, have ogsaa i disse fundet den fuldstændigste Be- 


kræftelse heraf. Baade Hanefeld og Fontanelle have 
17% 


244 


fyldt Stumper af menneskelige Lig med forskjellige brænd- 
bare Vædsker (Alkohol, Æther, Terpentinolie) og Gasarter 
ved at lade dem henligge deri i flere Maaneder og" der- 
paa forsøgt at antænde dem; de brændbare Stoffer brændte 
vel paa Overfladen af Stykkerne, hvor Luften kunde komme 
til, men disse selv angrebes aldeles ikke. Bischoff ind- 
sprøjtede 92gradig Vinaand i alle Pulsaaarerne påa en 
død Hund og forsøgte nu forgjæves at antænde den ved 
at lægge den paa glødende Kul; den sydede og forkul- 
ledes vel paa Overfladen, saalænge den laa paa Ilden, men 
saasnart han bortfjernede den fra denne, holdt den op 
at brænde. Selv de ovenfor anførte Iagttagelser (pp. 239 
og 241), som skulde bevise Muligheden af Legemets Selvfor- 
brænding ved Tilstedeværelsen af brændbare Stoffer indeni 
det, kunne vi benytte som Bevis derimod, thi det berettes 
vel, at de af Ligene udstrømmende Vinaanddampe og Gasarter 
lode sig antænde og -brændte, men at Ligene selv an- 
tændtes og brændte, omtales ikke, og det vilde man dog 
vist ikke have glemt at udbasune, hvis det virkelig havde 
været Tilfældet. Endelig maa jo den daglige Erfaring 
vise os, at Sammenligningen mellem det med Alkohol fyldte 
Legemes Forbrænding og Forbrændingen i en Spiritus- 
lampe er aldeles falsk, thi Vægen i denne, der jo her 
vilde være repræsenteret af Legemets Væv, brænder som 
bekjendt ikke under Alkoholens Forbrænding. 

Skulde det menneskelige Legeme paa nogen Maade 
kunne blive saa brændbart, at det kunde forbrænde selv- 
stændigt uden Medvirkning af Ild udenfra, maatte det, 
som vi alt have antydet, ene og alene være derved, at 
dets Vandmængde som Aarsag til dets Tungforbrændelig- 
hed først bortfjernedes. Ogsaa dette have nogle troet en 
eller anden sygelig Proces istand til at bevirke, ligesaa- 


245 


godt som andre sygelige Tilstande (Vattersot) kunne for- 
øge Vandet i Legemet. Formindskes kan det menneske- 
lige Legemes Vandmængde vel nok; vi finde virkelig i flere 
Sygdomme Blodet endog flere Procent fattigere paa Vand 
end i normal Tilstand, men det skulde da just ikke kunne 
forøge Legemets Brændbarhed synderligt; for at kunne 
blive saa brændbart, at det kunde forbrænde selvstændigt 
uden Indvirkning af Ild udenfra, maatte først hele Lege- 
mets Vandmængde være bortfjernet. Men åt en sygelig 
Tilstand, hvori Legemet skulde kunne opnaåaåe en saadan 
Klipfisketørhed, er aldeles utænkelig, er vel noget vi ikke 
engang behøve at antyde. 

Man vil da indsee, at Ideen om, at det menneskelige 
Legeme ved en sygelig Proces skulde kunne opnaae en større 
Brændbarhed, end det har i normal Tilstand, er 'et aldeles 
ubegrundet og mod Naturens Love stridende Paafund”), 
og då, som vi ovenfor have vist, en selvstændig Forbræn- 
ding af det normale menneskelige Legeme uden Medvirk- 
ning af åId udenfra er umulig, vil det altsaa heller ikke i 
nogen sygelig Tilstand kunne opnaae Evnen hertil; en 
»Selvforbrænding« afLegemet er såaledes umulig. 


”) En Mænde Omstændigheder ved disse saakaldte Selvforbrændings- 
tilfælde maa dog virkelig ogsaa vække Mistanke mod en saadan 
sygelig Prædisposition af Legemet hos den, der blot med nogen- 
lunde Opmærksomhed gjennemlæser Beretningerne om dem. Vi 
skulle saaledes tilbagekalde i Erindringen, at største Delen af 
dem, der skulle have været Gjenstand derfor, vare raske og 
sunde Mennesker, En anden ikke mindre mistænkelig Omstæn- 
dighed er, at vi have 2 forskjellige Beretninger om, at tvende 
Individer i een Nat ere opbrændte i eet og samme Værelse; vi 
nødes altsaa til at antage, at der i begge Tilfælde har hersket en 
saa inderlig Sympathie imellem de 2 Personer, at de nøjagligen 
til samme Tid ere blevne færdige fra en saadan prædispone- 
rende sygelig Proces — en smuk men dog virkelig dristig Tanke! 


246 


Der er da kun een Vej tilbage for os at gaae for at 
finde Forklaringen til disse saakaldte Selvforbrændinger, og 
det er mærkeligt nok den korteste og mest ligefremme, 
som man nu i næsten 200 Aar har skyet for paa møj- 
sommelige Omveje at søge ikke en mere tilfredstillende, 
men en mere tiltrækkende Forklaring; det er nemlig den 
Vej, som Liebig og Bischoff have vist os, idet de i 
1850 erklærede alle hine Tilfælde af saakaldet Selvfor- 
brænding for at være intet andet end — simple For- 
brændinger ved en udvortes Ild”), hvad enten de 
saa iøvrigt ere at tilskrive Uforsigtighed, Uheld eller For- 
brydelse osv.”). Der staaer da altsaa kun tilbage for os 
at undersøge denne Paastands Berettigelse. 

Man har for det første indvendt imod denne Forkla- 
ringsmaade, at i de fleste Beretninger om Begivenheder 
af denne Art omtales enten slet ikke Tilstedeværelsen af 
Ild paa Stedet, hvor de foregik, eller ogsaa siges udtrykke- 
lig det modsatte. Men det er ikke Tilfældet; i næsten 
alle Beretninger siges udtrykkelig, at der enten var Ild i 
en Kamin, påa en Skorsten, i Kulbækkener, eller at der 
var brændende Lys tilstede osv. Kun i 2 af de 51 Til- 
fælde kan Tilstedeværelsen af Ild ikke bestemt paavises, 
og af dem er det ene det Reynateau'ske, det andet det 
af Overton meddelte; det vil da være indlysende, at denne 
Indvending er aldeles uden Vægt. 


=) Ogsaa Pelouze og Regnault have i Breve til Liebig udtalt 
sig for denne hans Anskuelse. 

”=) Endnu en Aarsag turde maaskee søges i Epilepsien, der, som 
bekjendt, langtfra er sjelden hos Drankere Man har mange 
rædsomme Exempler paa, at epileptiske Individer under den med 
Anfaldene følgende ofte aldeles fuldstændige Følesløshed ere 
faldne ind i Ilden og her have faaet hele Lemmer forkullede, uden 
at de have mærket det mindste til det. 


247 


Man har dernæst indvendt:-ja,; om der ogsaa … har 
været Ild tilstede, saa har det dog været saa ubetydeligt, 
at man ikke af den alene kan forklare de som oftest 
meget store Læsioner af Legemet; enhver veed jo dog, 
hvormeget Brændemateriale, der gaaer smed til at fortære 
et menneskeligt Legeme. For en Sikkerheds Skyld har 
en af Selvforbrændingens Forgvarere (Filleau) endog taget 
Bøddelen med paa Raad i sine Undersøgelser og af ham 
faaet den Oplysning, at han til sat: forbrænde et voxent 
Menneske fuldstændigt plejede at bruge 2 Favne Brænde. 
Dette kunne vi dog naturligvis ikke rette os efter, da' for 
det' første denne! værdige Personlighed naturligvis ikke har 
fraregnet, hvad der af det angivne Kvantum gik til hans 
eget personlige Brug, og da for det andet Forholdene ved 
en saadan Henrettelse jo ere saa ulige; dem ved vore saa- 
kaldte Selvforbrændinger, som de vel kunne være. Det 
er jo nemlig aabenbart, at der ingen "Sammenligning kan 
være imellem det Kvantum Brænde, der medgaaer til un- 
der aaben Himmel, hvor såa megen Varme gaaer tilspilde, 
fuldstændigt. at opbrænde.et helt Legeme, og det, der be- 
høves: til i et lukket Rum at forkulle en ;Del af Legemet, 
som vel i Gjennemsnit af alle 51 Forbrændinger ved hver 
enkelt kan regnes at håve været +. — Det er virkelig og- 
saa en aldeles uberettiget Paastand, at om der ogsaa har 
været noget Brændemateriale, saa har der dog aldrig kun- 
net være tilstrækkeligt til at fortære saameget af Lege- 
met. Vi have hørt, at saagodtsom ingen. af Katastropherne 
have havt Tilskuere, altsaa kan' heller Ingen vide, hvor- 
meget Brænde der har været tilstede under disse, thi 
deraf, at der 'efter dem intet fandtes, kan man natur- 
ligvis ikke slutte, at der under dem heller intet har 
været, da Brænde, som bekjendt, forsvinder efterhaanden, 


248 


som det forbrænder. — Det er heller ikke nogen saa 
overordentlig stor Mængde Brændemateriale, der udkræves 
til at frembringe Virkninger paa Legemet lig de beskrevne. 
Antage. vi, at de fleste af de ved saakaldet Selvforbrænding 
omkomne Personer have været aldrende Fruentimmer, kunne 
vi sætte Middelvægten af et saadant Individs Legeme til 
115 Æ; 'antage vi fremdeles, at i Gjennemsnit kun 4: af 
disse 115, Æ") er fortæret af Ilden, da kunne vi' beregne 
omtrentlig, hvor'stor en Mængde af de almindeligsteBrænde- 
materialier, der har været fornøden hertil. I disse 19 Æ 
af Legemet har der: været ca. 15 Æ Vand, som først 
maae have været fordampede, og hertil har den ved For- 
brændingen af ca. 7 Æ Brænde eller 8 Tørv eller 3 2 
Stenkul udviklede Varme været tilstrækkelig.… Da nu imid- 
lertid nogen af den her udviklede Varme nåturligvis er 
gaaet tilspilde, maae vi sætte disse Talstørrelser noget 
højere; lad os endogsaa sætte dem til det dobbelte, det 
vil endda ikke bringe os i Forlegenhed. Da 1 Favn Brænde 
vejer 1800 Æ, og'1 Tønde Stenkul 300 Æ, vil altsaa vor 
Berettigelse til at antage de saakaldte Selvforbrændings- 
tilfælde for simple Forbrændinger ved slige Midler være 
tilstrækkelig begrundet, naar vi kunne bevise, at der i 
Gjennéemsnit har været.+14 Favn Brænde eller +, Tønde 
Stenkul tilstede paa Brandstedet. Beviset for dette kan 
naturligvis ligesaalidt bestemt gives som Beviset derimod, 


”) Der er ingen Spørgsmaal om, at Angivelserne om Forbrændinger- 
nes Udstrækning: paa Legemerne ere meget overdrevne. Der siges 
jo endog udirykkelig, at der som oftest fandtes store forkullede, 
altsaa ikke fuldstændigt forbrændte, Levninger af de beskadigede 
Partier af Legemet; ligeledes maae de Rester af Knoklerne, For- 
brændingen havde levnet, ogsaa have været større, end det lader 
efter Beretningerne, idet den allerstørste Del af dem (over 60%.) 
jo, som bekjendt, ere uforbrændelige uorganiske Salte. , 


249 


men at der dog er en meget høj Grad af Sandsynlighed der- 
for, vil vist Ingen nægte, som erindrer, åt Offrene for 
disse Forbrændinger saagodtsom altid ere fundne ved et 
eller andet Ildsted, ved hvilke der jo dog som oftest fin- 
des ét Kvantum af disse "Brændematerialier, som langt 
overskrider det ovenanførte, og det navnlig i de Lande, 
hvor man bruger aabne. Kaminer, i hvilke ogsaa 
det langt overvejende Antal af disse Begiven- 
heder have fundet Sted. I et Par Tilfælde berettes 
det endog udtrykkelig, at de forbrændte Legemer låae 
paa hele Bunker af tildels forbrændt Brænde. 

Denne Rimelighed for, at en forholdsvis ringe Mængde 
Brændemateriale har været tilstrækkelig til at frembringe 
de saakaldte Selvforbrændingstilfælde, kan ikke andet end 
blive overordentlig bestyrket ved flere praktiske Erfaringer 
i.denne Retning, som den nyere Tid har bragt os. 'Saa- 
ledes er det blevet beregnet, at der til Forbrændingen af 
det Gørlitz'ske Lig, som strakte sig over + af dette, var 
medgaaet i det hele 66 Æ Træ navnlig af en i Værel- 
set staaende Secretær; dette kunde vel synes at være be- 
tydeligt: mere end den Mængde, vi før angave som til- 
strækkelig, men det er det i Virkeligheden ikke; thi her 
var Liget ikke i umiddelbar Berørelse med Ilden, men 
laae paa Gulvet 2 Fod fjernet fra denne, saa at 
altsaa en overordentlig stor Varmemængde maa være gaaet 
tilspilde, hvilket ogsaa er indlysende deraf, at Straalevarmen 
fra den samme Ild havde antændt flere Stole rundt om i 
Værelset, smeltet Stearinlys, som støde 27Fod bortfjernede fra 
den, og ophedet et Spejl, der hang 16 Fod borte, saa stærkt, 
at man ikke kunde holde paa det. — Bischoff har ved 
Forsøg end yderligere overbevist sig om, at en saadan 
ringe Brændemængde var tilstrækkelig til at frembringe 


250 


lignende Virkninger paa et Lig, der var stillet ganske un- 
der samme Forhold som Grevinde Gørlitz's. — Medi- 
cinaldirector Dr. Graff i Darmstadt har i denne Anled- 
ning ogsaa anstillet Forsøg paa Lig af Dyr og Mennesker, 
der ligeledes vise, at man med en meget ringe Mængde 
Brændemateriale er istand til at destruere store Partier 
af Legemet. 

Vi kunne saaledes rolig vise ogsaa denne anden Ind- 
vending fra os, men vi have endda ikke Fred for de ivrige 
Tilhængere af Selvforbrændingslæren. Blottede for: enhver 
anden Udvej udbryde de da gjerne: »ja men man kan dog 
ikke nægte, at der ved de af os som Selvforbrændinger 
karakteriserede Tilfælde er saamange Ejendommeligheder, 
at de allerede derved betegne sig som Forbrændinger af 
ganske særegen Oprindelse og Natur!« Undersøge vi nøjere 
disse »Ejendommeligheder«, + ville vi see, at dette er 
deres allerdaarligste Indvending. De sige saaledes, at det 
nødvendig maa vække vor Opmærksomhed, at næsten alle 
ved Selvforbrænding omkomne Personer våre mere eller 
mindre hengivne til umaadelig Nydelse af spirituøse Drikke. 
Ganske vist, det maa det ogsåa, men vi måae blot ikke 
lade os forlede af vor Opmærksomhed for denne Omstæn- 
dighed til at tillægge den en ganske anden Betydning, end 
den i Virkeligheden har.  Istedetfor at lave helt, nye 
og fabelagtige Virkninger af Alkoholen hos disse Personer 
kunne vi meget godt lade os nøje med dem, vi alt i Aar- 
hundreder, have kjendt; istedetfor at antage, at den »har 
gjennemtrængt Legemet eller har givet Anledning til Dan- 
nelsen af brændbare Luftarter i det« osv., kunne og maae 
vi simpelthen antage, at dens Virksomhed ved disse Lej- 
ligheder ene og alene har indskrænket sig til at frem- 
bringe, hvad vi i daglig Tale kalde en god Rus hos ved- 


251 


kommende Individer. I den hermed saa ofte følgende Dis- 
traction har han da af en Fejltagelse kunnet være kommen 
sin Seng for nær med et Lys, Varmebækken osv., eller 
fuldstændig bedøvet være falden ind i Kaminen, om paa 
et: Kulbækken eller kort sagt paa en eller anden Maade 
givet sig til Pris for en eller anden ydre Ilds Paavirkning, 
ved hvilken nu en større eller mindre Del af hans Legeme 
er bleven fortæret, uden at. han har mærket det eller havt 
Kraft til at sætte sig til Modværge, eller i de betydeligere 
Tilfælde efterat en hurtig Død har afsjælet Legemet. — 
En anden stor Mærkværdighed ved Selvforbrændingen. for- 
klares da tillige let, den nemlig, at de af en saadan an- 
grebne aldrig raabte om Hjælp. Det modsatte anføres 
dog forresten udtrykkelig om Bertholi, men han var, 
som vi have hørt, ikke beruset, da Ulykken traf ham. 
Ligesaa let kunne vi forklare os den »Ejendommelighed«, 
at de fleste Forbrændinger tildroge sig i kolde Vinterdage 
eller Nætter, i hvilke Trangen til Ild og andre varmende 
Midler er størst, ligesom ogsaa Faren for deres Misbrug. — 
Hvad det angaaer, at disse Forbrændinger skulde foregaae 
i en meget kort Tid, efter Frank endog i nogle faa Se- 
cunder, da er dette rent Opspind; Ingen har, som sagt, 
nogensinde været tilstede under en saadan Forbrænding, 
og følgelig kan Ingen give den ringeste Oplysning om det 
Tidsrum, i hvilket den er foregaaet. — Man har ligeledes 
anført det som noget ejendommeligt ved de saakaldte 
Selvforbrændinger, at i de allerfleste Tilfælde skulde det 
kun være Kroppen, der var forbrændt, medens derimod 
Hoved og Extremiteter vare skaanede; det er ingen Sag 
at opstille slige Paastande, men turde blive vanskeligere 
at bevise dem, thi efter vore "Optegnelser er Forholdet 
kun i 14 Tilfælde saaledes, medens det i ligesaa mange 


232 


betegnes som akkurat det modsatte, og i de øvrige enten 
slet ikke angives, eller angives som ganske andre, min- 
dre Beskadigelser. At Tilfældet altsaa alene har raadet 
her er indlysende. — Det allermest karakteristiske for 
Selvforbrændingerne , det Middel, som naar alle andre 
sloge fejl, ene skulde kunne afgjøre, hvorvidt man havde 
en saadan eller kun en almindelig Forbrænding for sig, 
antoges dog at være de ovenfor omtalte Forbrændingsproduk- 
ter, bestaaende i en tyk, gul, branket Vædske og en sort 
fedtet Sod. Men langtfra at være noget Bevis for, at en 
egentlig selvstændig Forbrænding af Legemets Masse har 
fundet Sted, ere de et uomstødeligt Bevis for, at en saa- 
dan ikke har fundet Sted. . Det er jo dog efter de nøj- 
agtige Beskrivelser af dem, der gives, aabenbart, at de 
langtfra at være noget for disse Tilfælde af saakaldet Selv- 
forbrænding eget, ikke håve været andet end den almin- 
delige Tjære og Sod, som i Dampform udvikles af de ikke 
flygtige organiske Stoffer, der undergaae en ufuldstændig 
Forbrænding, og som i sig selv ere meget brændbare, men 
alene fordi Betingelserne for deres Forbrænding — Varme 
og Ilt — ikke have været tilstede i tilstrækkelig Mængde, 
bortgaae og fortætte sig paa de kolde Gjenstande, de træffe 
paa. Er Varmen derimod saa stærk, at den kan bevirke 
deres Antændelse og fuldstændige Forbrænding, då faae 
vi de sædvanlige Forbrændingsprodukter, Kulsyre og Vand- 
dampe (noget Ammoniak kan maaskee ogsaa udvikles 
derved), men hverken Tjære eller Sod, og vi tør da altsaa 
slutte, at den Forbrænding af Legemets Masse, der har 
fundet Sted i de omtvistede Tilfælde, har været meget 
ufuldstændig, egentlig kun at'betragte som en »tør Destilla- 
tion« deraf i Rum, hvor Luften ikke har kunnet fornye 
sig tilstrækkelig, og ved Indvirkniug af en ydre Ild, der 


253 


har været for svag til antænde Destillationsprodukterne, 
som da have fortættet sig paa Væggene og Meublerne, 
hvilket jo ogsaa meget godt passer med, at Flammen i 
Selvforbrændingstilfældene altid beskrives som " ganske 
ubetydelig, knap 1 Tomme høj og blaalig. Heraf kunne: vi 
da igjen forklare os, hvorledes det hår kunnet gaae- til, 
at selv meget nære og brændbare Gjenstande saa ofte ere 
blevne skaanede af Flammen, om de end ikke ere blevne 
det i den Grad, som Selvforbrændingens Forsvarere an- 
tage, men som ofte bærer Præget af at være meget over- 
dreven, idet den nemlig simpelthen hår været altfor ube- 
tydelig til at antænde dem. 

Det vilde være unyttigt at føre Undersøgelsen. af disse 
»ejendommelige Særkjender« påa de saakaldte Selvfor- 
brændinger videre; det alt anførte vil forhaabentlig være 
mere end tilstrækkeligt til at retfærdiggjøre den i'det fore- 
gaaende ofte udtalte Paastand, at alle de som Selvfor- 
brændinger opstillede Tilfælde uden Undtagelse' 
kunne og maae reduceres til simple Forbræn- 
dingstilfælde, og da vi saaledes haabe at have naaet 
vort Maal, skulle vi ikke længere friste vore Læseres Taal- 
modighed; men inden vi nedlægge Pennen, kunne vi dog 
ikke nægte os endnu blot med et Par Ord at omtale et 
i sim Natur Selvforbrændingerne meget ligt Phænomen, 
nemlig de saakaldte brændende Opstød. Hos en 
Mængde navnlig russiske og polske Forfattere findes slige 
Beretninger om Personer, der efterat have drukket enorme 
Kvantiteter Brændevin, pludselig skulle have udaandet en 
brændende Flamme, som kun kunde slukkes ved Gjødninge- 
vand, og som i de fleste Tilfælde medførte Døden for 
Individet. De have naturligvis aldrig selv set disse Be- 
givenheder, men berette dem som noget, de have hørt 


254 


påa anden, tredie, fjerde Haand; kun Dr. Ebers i Bres- 
lau forsikkrer, at han selv har overværet en saadan — 
men som Barn. Forresten ere disse Beretninger meget 
forskjellige; nogle sige, at Flammen opstod aldeles af sig» 
selv, efter andre frembragtes den ved, at Personen i en 
eller anden Hensigt nærmede sig et brændende Lys. eller 
anden Ild, som for at tænde en Pibe 0. desl. Nogle have 
ved at undersøge Ligene troet at finde Luftvejene helt 
igjennem forbrændte og antage, støttende sig herpaa, at 
Spiritussen efter at være gaaet over i Blodet er udaandet 
gjennem Lungerne i Dampform og nu er bleven antændt 
ved at komme i Berøring med Ilå i Mundaabningen; 
dette er imidlertid, hvor plausibelt det end kunde synes, 
aldeles falsk. Allerede Bouchardat og Sandras fandt, at 
den Del af selv meget store Indgifter Alkohol, der ud- 
skiltes udecomponeret i Dampform gjennem Lungerne, var 
overordentlig ringe, næsten ikke efterviselig,og senere ere 
Liebig og Bischoff komne til det samme Resultat ved 
Forsøg påa Dyr; de have indsprøjtet 92gradig Alkohol i 
Blodaarerne paa en levende Hund og forsøgt at antænde 
den umiddelbart derefter udaandede Luft, men forgjæves; 
ved at indsprøjte Æther lykkedes Forsøget vel forsaavidt, 
som der ved, at de nærmede en brændende Fidibus til 
Hundens Næse, øjeblikkelig opstod en Flamme ved Ud- 
aandingen, men den slukkedes atter, saasnart Dyret igjen 
indaandede, og frembragte ingensomhelst Forbrændinger 
i det. Andre have antaget, at det var selvantændelig 
Phosphorbrinte, der udaandedes gjennem Lungerne og her 
antændtes, hvilket vi imidlertid have set at være ligesaa 
umuligt. Atter andre mene at have fundet Spiserøret og 
Maven forbrændte og slutte heraf, at Alkoholen umiddel- 
bart efterat være nydt er stegen op igjen i Munden og 


255 


nu antændt, idet den paa en eller anden Maade her har 
mødt en brændende Gjenstand; skjøndt ikke umuligt er 
det dog langtfra sandsynligt, og ialfald vilde Forbrændin- 
gen ikke kunde have forplantet sig ned gjennem Spise- 
røret til Maven, paa Grund af at den derværende Iltmængde, 
som bekjendt, er meget ringe. Hvad de have antaget for 
en overfladisk Forbrænding af Spiserørets og Mavens Slim- 
hinde har upaatvivlelig ikke været andet end den Rødme, 
der altid opstaaer i den som en Følge af en større Til- 
strømning af Blod til dens Kar, naar noget nedsynkes, og 
som især er stærkt fremtrædende, naar det nedsunkne 
er et irriterende Stof som Brændevin. 

Det rimeligste er, at disse Fortællinger ligesom Selv- 
forbrændingshistorierne for største Delen ere Fostre af 
en overspændt Phantasie, maaskee, som Liebig og efter 
ham Bischoff gjøre opmærksom paa, for en stor Del 
hidrørende fra en Forvexling af de 2 Betydninger, Ordet 
»brænde» har, idet man baade siger, at Brændevinen bræn- 
der med Flamme (objectivt), og at den efter at være 
nedsunken brænder i Munden og Maven (subjectivt). 
Er en Dranker død pludseligt efter at have nydt et stort 
Kvantum Spiritus, hvilken Dødsmaade ingenlunde er 
… sjælden, og hans sidste Ord vare Klager over, at »han 
havde saadan en Brænden i Livet«, da turde det ikke 
være umuligt, at en levende Indbildningskraft, maaskee 
ovenikjøbet begavet med en fictiv Tendens, har kunnet 
tage hans Ord i deres objective Betydning og derved givet 
Anledning til hele Historien. 


Oldenborren”). 


Ved Chr. Lutken. 


De er ikke den Interesse, som man saa gjerne skjenker 
det formentlig sjeldne eller usædvånlige i Naturen, der 
er Grunden til, at vi føre dette af Alle kjendte og af Alle 
forfulgte Dyr frem for vore Læsere. Det er netop dets 
Almindelighed og dets velbekjendte Skadelighed, der inde- 
holder en Opfordring for enhver Skoveier, Gartner eller 
Landmand til at søge at blive lidt fortrolig med denne 
hans tilsyneladende såa uanselige, men dog næsten uover- 
vindelige Fjende, til at lære dens Livs Historie saa vidt 
muligt at kjende for at see, om der dog ikke skulde være 
et eller andet Tidspunkt, da man kunde komme den til 
Livs og saaledes gjøre Ende paa dens Ødelæggelser, der 
berøve Gartneren mangen en Yndlingsplante , forspilde 
Forstmanden al den Umage, som han har anvendt paa 
sin Udsæd eller sine Plantager, og mangen Gang betyde- 
lig forringe det Udbytte, som Landmanden gjorde Regning 
påa at faae af sin Eng eller Kornmark. Og de af vore Læsere, 


+) At Stoffet til denne Artikel er for en Deel øst af Ratzeburgs 
»Forstinsekten””, vil jeg ikke undlade at bemærke, skjøndt det ved 
slige Forseg paa at udbrede i en videre Kreds, hvad der er Folk 
af Faget vel bekjendt, vistnok er unødvendigt at anføre sine 
Kilder. Da dette Emne ogsaa er behandlet i Prof. Eschrichts 
»»folkelige Foredrag”, vil jeg ogsaa tilføje, at denne Artikel har 
været udarbeidet, førend Prof. Eschrichts udkom, men ikke været 
indrykket af Mangel paa Plads. 


ekte rcag 


257 


hvem ingen slig umiddelbar Interesse knytter til Oldenbor- 
ren, have dog enten mangen en Gang ærgret sig over den, 
naar den ødelagde den friske grønne Skov, eller naar den 
om ÅAftenén fløj os i Øjnene og forskrækkede Hestene for 
Vognen ved sin Nærgaaenhed — eller maaskee lyttet til den 
stærke Summen, som de i tusindvis forsamlede Olden- 
borrer foraarsagede i Udkanten af en Skov en varm For- 
aarsaften — eller de ville dog maaskee skjænke dette Insekt 
lidt Interesse, naar de erfare, hvor stor en oekonomisk 
Betydning det har. 

Vi have egenlig at gjøre med 2 Arter af Oldenborrer, 
som ligne hinanden meget baade i Udseende og Levemaade; 
den ene, der er lidt større, fører Navn af den alminde- 
lige Oldenborre, medens den mindre Art har faaet 
Navn af Hestekastaniens Oldenborre. Vi behøve 
imidlertid her ikke at skjelne mellem dem, thi hvad der 
gjælder den ene, gjælder i det hele ogsaa den anden. 
Disse Insekter høre til den Afdeling eller Orden, som 
benævnes Billerne eller de Vingedækkede. Naar 
Oldenborren sidder stille, synes dens Legeme at være 
deelt i tre ved dybe Tyerfurer adskilte Partier ; påa det 
forreste og mindste iagttage vi to.Øine og to Følehorn, 
der ligne en Vifte paa en Stilk; under det mellemste Parti 
see vi et Par Been stikke frem, under det bageste og 
længste derimod to Par. Men laver Oldenborren sig til 
at flyve, see vi den pludselig brede 4 Vinger ud og 
opdage, at hvad vi ved den første løselige Betragtning 
havde taget for Bagkroppen, er et Par Vingedækker eller 
Dækvinger, d. v. s. et Par haarde stive hornagtige og 
brune Vinger, som Dyret kan brede stivt ud til Siden, 
men som det ogsaa kan lægge fladt hen over sit Bagliv, 
i hvilket Tilfælde de da slutte sig ganske møie til hinan- 

18 


258 


den og danne et Laag over Baglivet og Bagvingerne eller 
de egentlige Vinger, som have et ganske andet Udseende; 
de ere klåre og hindeagtige ligesom Vingerne paa en Bi 
eller Flue og gjennemløbne af nogle store Ribber eller 
»ÅAarer«, som man ogsaa, skjøndt mindre rigtigt, kalder 
dem. Naar Oldenborren flyver, ere de strakte lige ud til 
Siderne ligesom Forvingerne, som de overgaae i Længde; 
naar den sætter sig igjen, bøies først Vingespidsen ind, 
hvorefter hele Vingen foldes såaledes sammen, at den 
faaer Plads under Dækvingen. Fremdeles lægge vi Mærke 
til, at Baglivet ovenpaa kun beskyttes af en tynd Hud, men 
underneden af en håardere Hud; denne er sort, men har 
en Række af hvide Pletter påa hver Side tæt nedenfor 
den af Dækvingerne skjulte Deel; Baglivet ender bagtil 
med en Spids, der vender nedad og rager udenfor Dæk- 
vingerne. — De to forreste Ringe høre dog egenlig ikke til 
Baglivet, men ere de to bageste Ringe af Brystet; det er 
paa Rygsiden af dem, at de to Vingepar sidde, medens 
Mellem- og Bagbenene ere indleddede paa Undersiden af 
disse samme to Led. - Thi hos Oldenborren bestaaer Le- 
gemet ligesom hos alle andre Insekter af tre Partier: Ho- 
vedet med Munden, Øinene og Følehornene; Brystet, 
bestaaende af 3 Ringe: Forbrystet, der bærer Forbenene, 
Mellembrystet med Forvingerne og Mellembenene og 
Bagbrystet, hvorpaa Bagvingerne og Bagbenene sidde; 
endelig Baglivet, sammensat af 9 lemmeløse Ringe. 
Det ejendommelige for Billerne er netop, at Forbrystet er 
overordenlig udviklet og skarpt afsondret fra de følgende 
Led og derfor tilsyneladende ene udgjør Legemets mid- 
terste Parti, da de 2 andre mindre anselige Ringe have 
sluttet sig til Baglivet og kun komme tilsyne naar 
Vingerne bredes ud. En saadan selvstændig Udvikling 


279 


af Forbrystet ledsages, mærkelig nok, stedse af en sær- 
egen Udvikling af det første Vingepar; saa snart dette 
afviger mere eller mindre fra det andet ved større Stiv- 
hed og Haardhed, som f. Ex. hos Tæger og Græshop- 
per, forholder ogsaa Forbrystet sig som hos Billerne, 
hvorimod Sommerfugle, Hvepse osv., hos hvilke For- og 
Bagvingerne ere væsenlig eens, have et fra Baglivet skarpt 
afsondret Brystparti, som er dannet ved en Sammensmelt- 
ning af alle 3 Brystringe. 

Oldenborrens Øine ere ligesom hos de fleste andre 
Insekter tavlede (facetterede), d. v. s. den fine Hud, 
der hvælver sig over dem, er afdeelt i mangfoldige smaae 
sexkantede Tavler. Det er nemlig ikke et enkelt Øie, 
men egenlig en heel Hob af mangfoldige tæt samlede 
Smaaøine. Munden er ligesom hos andre bidende In- 
sekter sammensat af 6 Stykker; foran Munden sidder en 
hornagtig Overlæbe og bag ved Munden en Underlæbe, ud- 
styret med 2 smaae Følehorn (Palper); mellem disse »Læ- 
ber« sidder paa hver Side af Munden, forrest et haardt 
krumt hornagtigt og takket Stykke, den saakaldte Kindbakke 
eller Overkjæbe, der indvendig har en stor furet Knude til at 
søndergnave de afbidte Bladstumper, og bagved denne Kind- 
bakke en ligeledes hornagtig og takket, men med et lille Føle- 
horn udrustet Kjæbe (Underkjæbe) Kindbakkerne og Kjæ- 
berne ere de egentlige Bideredskaber, medens Kjæbepalperne 
og Underlæbepalperne mere benyttes til at fastholde Føden, 
bringe den ind mellem Kindbakkerne, beføle den, rense den, 
stoppe den ind i Munden osv. Medens Oldenborren æder, 
see vi de beskrevne Munddele i livlig Bevægelse mod 
hinanden; men hos Insekterne bevæges ikke som hos 


Hvirveldyrene Underkjæben mod Overkjæben, men Kind- 
18+ 


260 


bakkerne bevæges mod hinanden og Underkjæberne lige- 
ledes indbyrdes fra Side til Side. 

Oldenborrens Been ere ligesom andre Insektbeen 
sammensatte af flere hornagtige Led; hvert af disse har 
hos Insekterne sin bestemte Benævnelse, som dog her ikke 
interesserer os. Foden eller det yderste og bevægeligste 
Parti af Benet bestaaer af 5 Led; i Spidsen af det yderste 
Led ere 2 Kløer befæstede — vi føle dem strax, naar vi 
lade en Oldenborre krybe i vor Haand; det er ved dem, 
at Oldenborren holder sig fast, naar den kryber om påa 
Bladene eller hænger sig saa fast til disse, at- man ikke 
kan ryste dem af og med Nød og Neppe rive dem af. 

Paa Baglivet ville vi endelig lægge Mærke til Aande- 
hullerne; der findes 7 Par i alt, 1 paa hver Side af de 
7 forreste Led. Desuden have de et Par under hver af 
de forreste to Brystringe. Fra dem forgrene Luftrørene 
sig dybt om i Oldenborrens Indre. Holde vi en Olden- 
borre i Haanden og give den Frihed til at flyve, ville vi 
see, at den først belaver sig derpaa ved ejendommelige 
Bevægelser af sin Bagkrop, den skyder Ringene ud og 
ind og pumper synligen Luft ind i sit Bagliv, som svulmer 
op under denne Indaandingsproses, ligesom Fuglen åaander 
dybt og fylder sine Lunger og Luftsække, inden den giver 
sig til at flyve. 

Vi omtalte ovenfor den eiendommelige Form, som 
Oldenborrens Følehorn have, nemlig som en Vifte paa 
en Stilk; ellers pleie Insekternes Følehorn at ligne en 
knudret Traad eller et lige Børstehaar, eftersom deres Led 
ere mere eller mindre tydelige. Men her have kun de 
inderste Led (Stilken) den sædvanlige Form; de yderste faae 
deres Lighed med en Vifte derved, at hvert Led paa den 
indvendige Side er forlænget til en lang smal Plade. At 


261 


kalde dem Følehorn er imidlertid ikke meget passende; thi 
er der end Insekter, som virkelig føle sig for med disse 
Redskaber, saa hører Oldenborren dog ikke til dem; ved at 
betragte dem under Mikroskopet, finder man dem derimod 
tæt besatte med fine Gruber, hvis Bund dannes af en blød 
Hud, og der er ingen Tvivl om, at de ere Lugtered- 
skaber. — Lugt og Syn har Oldenborren altsaa, men kan 
den høre? Et Øre har man mærkelig nok hidtil hverken 
kunnet paavise med Sikkerhed hos Oldenborren eller hos 
noget andet Insekt. 

Følehornenes mærkelige Form er forresten ikke sær- 
egen for Oldenborren; tvertimod den findes hos den hele 
Familie, hvortil Oldenborren hører, den saakaldte Skarn- 
bassefamilie. Hertil hører vor velbekjendte sorteblaa 
Torbist (Geotrupes stercorarius), som vi træffe flyvende 
eller krybende paa Landeveien om Aftenen eller beskjæf- 
tiget med at anbringe sine Æg i Ko- og Hesteskarn, 
hvori dens Unger skulle tilbringe deres Larveliv; de be- 
rømte Pillebiller (Ateuchus), der lægge deres Æg i smaae 
Kugler af Gødning, som de med Bagbenene trille ned i 
Huller og Sprækker i Jorden; den smukke metalgrønne 
glindsende Guldbasse (Cetonia aurata) træffes paa Blom- 
ster og bliver ofte forvexlet med den spanske Flue, der 
dog er meget længere og smållere og har lange tynde 
Følehorn; dens Larve træffes ofte i Myretuer”). Fremdeles 
Eghjorten, et af vore anseligste Insekter, udmærket ved 
sin Størrelse øg ved Hannens lange og mægtige Kind- 
bakker; Hannerne kæmpe heftigt med hinanden om Hun- 
nerne ligesom Hjortene, med hvis Horn man hår sammen- 


£) Da den ligner Oldenborrelarverne en Deel, have Myrerne uden 
Grund faaet Skyld for at huse og pleéie Oldenborrelarverne om 
Vinteren. 


262 


lignet deres Kindbakker; Larven lever i trøsket Egetræ. 
Endelig de kæmpestore tropiske Arter med de eiendom- 
melige Udvæxter fra Hovedet og Brystet, der have faaet 
Navn af Herkulesbiller, Aktæon osv. Afrika er især 
rigt paa Skarnbasser, hvis Larver finde Ly og Føde i. de 
talrige Hovpattedyrs Gødning. Den store Lighed, som 
der er mellem Larverne af alle disse Slægter, er ogsaa 
et væsenligt Familietræk. De ligne ålle Oldenborrelarven, 
og det er derfor ikke let at kjende dem fra hinanden. 
De Larver, som leve i Gødning, Svampe og lignende 
hurtigt forraadnende Gjenstande, maae naturligvis tilende- 
bringe deres Udvikling meget hurtigt for ikke pludselig 
at være uden Ly og uden Føde. Oldenborrens Udvikling er 
derimod overmaade langsom. Strax efter at Oldenborrerne 
ere komne frem i de varme Foraarsdage, begynder Parrin- 
gen”). Naar den er forbi, have Hannerne udtømt deres 
Kræfter og udspilt deres Rolle; de døe snart, hvis de 
ikke forinden blive et Bytte for deres mange Fjender. 
Hunnerne derimod skulle først anbringe deres Æg paa 
rette Sted, inden de afslutte deres jordiske Båne; den 
vilde kun være kort, hvis den var indskrænket til Livet 
som Oldenborre alene, men tage vi de tidligere Livstil- 
stande med, bliver den langvarigere end de fleste andre 
Insekters. Paa et fleeraarigt Ophold i Mulm og Mørke, i 
den kolde Jord følger et kort og muntert Liv mellem de 
grønne Blade, i Solskinnet, i Luften; det ender med Til- 
fredsstillelsen af Forplantningsdriften, som paa een Gang 
er Dyrelivets Maal og høieste Nydelse, men dermed er 
det ogsaa forbi; de skulle aldrig see den Yngel, som de 


£) De to Kjøn kunne kjendes fra hinanden derved, at Hunnerne 
ere tykkere bredere 6g mere tykbugede, Bagbenene kortere og 
Bladyiften i Enden af Følehornene mindre end hos Hannerne. 


263 


sætte i Verden, de faae ikke en Gang Lov til at nyde 
Livet lidt ovenpaa deres langvarige Indespærring. 
Oldenborreæggene ere omtrent saa store som 
Hampefrø, gulhvide og bløde; hver Hun lægger 60—80 
saadanne Æg. Til dette Øiemed graver den et 4—8 
Tommer dybt Hul i Jorden og lægger deri 20—30 Æg i 
en Klump; at den ikke lægger dem alle paa et Sted, fin- 
der sin Forklaring i Moderens naturlige Frygt for, at Un- 
gerne skulde komme til at savne Føde ved at være altfor 
tæt pakkede paa hinanden. Hun begiver sig derfor igjen 
op af Hullet og graver et nyt, hvori hun lægger nok et 
Sæt Æg, eller hun graver sig videre gjennem Jorden, hvis 
den er løs nok, og lægger sine øvrige Æg et andet Sted. 
I Sammenligning med andre Insekter lægger Oldenborren 
just ikke mange Æg, men dens store Frugtbårhed hidrø- 
rer fra, at de næsten alle komme til Udvikling, da de i 
Jorden ikke ere udsatte for saa megen Fare som de In- 
sektæg, der lægges over Jorden. Den lægger helst sine 
Æg i en løs tør og solbeskinnet Jord, men er der ikke andet 
at faae, formaaer den ogsaa at bore sig ned gjennem den 
haardeste Jordbund eller gjennem et tæt Grønsvær eller Løv- 
dække ved Hjelp af den haarde Spids, hvormed Baglivet ender. 
4—6 Uger efter at Æggene ere lagte, komme de 
spæde Larver frem. De fleste af vore Læsere have for- 
modenlig oftere seet disse Larver, da de ved Gravning 
i Haver eller Pløining paa Marker ofte komme frem for 
Lyset og begærligt snappes af Krager og Maager, men 
vi ville dog beskrive dem lidt nærmere. Den fuldvosne 
Oldenborrelarve (Fig. 2) er næsten to Tommer lang, 
tyk hvidgul og blød; skjøndt den har 6 Been, og disse 
just ikke ere korte, kan den dog ikke krybe paa Jorden 
som en Kaalorm eller som de sorte hurtige Larver af 


264 


Løbebiller, som vi saa ofte træffe ifærd med at dræbe 
Regnorme, men ligger halv sammenrullet paa Siden eller 
søger i denne Stilling at skuppe sig lidt frem eller at 
grave sig ned i Jorden. Hovedet er stort gulbrunt og 
haardt og stikker derved af mod de nøvrige bløde, utyde- 
ligt leddede, næsten farveløse, behaarede Krop. Paa Ho- 
vedet falde de store krumme og sorte Kindbakker især i 
Øinene; tæt ved dem sidder et Par korte og tynde Føle- 
horn, derimod er der ingen Øine! Oldenborrelarven er 
blind, men den har jo heller ingen Brug for Synssandsen, 
Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. 


den fuldkomne Oldenborrelarven. Pupen. 
Oldenborre. 

da den lever i et bestandigt Mørke. Foruden Hovedet 
tæller Legemet 12 Led, 3 Bryst- og 9 Baglivsled, der 
dog ikke ere dybt adskilte, men kun begrændsede ved 
Folder af Huden. De have, som alt bemærket, 3 Par 
Been, der i Sammenligning med den fuldkomne Olden- 
borres ere ubetydelige, men for en Larve dog ere tem- 
melig vel udviklede. Det sidste Baglivsled er overmaade 
stort opsvulmet og som oftest sort, da det i Endetarmen 
opsamlede Skarn skinner igjennem. Paa hvert af de an- 
dre Baglivsled saavelsom paa den forreste Brystring sees 
påa hver Side en rød Plet: et Aandehul. 


Eee En 


så 


265 


Det her beskrevne Udseende og Bygning have ogsaa de 
spæde nys udklækkede Larver, men i deres første Leveaar 
naae de kun en Længde af %”; tillige ere de tyndere end 
senere og Farverne mindre tydelige. I det første Aar for- 
blive de samlede, i det andet sprede de sig, og i det tredie 
og fjerde vandre de ud til alle Sider, gravende sig gjen- 
nem Jorden og søgende Planterødder til Føde, dog natur- 
ligvis uden at fjerne sig meget langt fra deres Fødested, 
da deres Bevægelsesmidler kun ere ufuldkomne. Ved at 
grave sig gjennem Jorden danne de Kanaler, som man 
kan forfølge med Fingeren, naar Jorden ikke er alt for 
løs. Mod Vinteren begive de sig flere Fod ned i Jorden; 
øgsaa naar de skulle skifte Hud, hvilket dog kun skeer 
en Gang om Åaret, grave de sig dybere ned og indrette 
sig en rund indvendig glat Hule; efter 4—6 Dages For- 
løb forlade de den igjen og vende med fordobblet Apetit 
tilbage til den øverste Deel af Jordskorpen. Ogsaa om 
Sommeren træffer man dem snart højere oppe, snart dy- 
bere nede; naar det er meget hedt, og Jorden tørrer ind, 
gaae de dybere ned, men komme op igjen, naar der er 
faldet Regn. Dette maa man vel lægge Mærke til, naar 
det gælder om at udrydde dem; thi vil man grave dem op, 
maa man ikke opsætte det til den hedeste Tid af Aaret. 

Sidst i det fjerde Aar stunder Forvandlingen til; for 
at være i Sikkerhed under Forpupningen gåae de nu dy- 
bere, 1—3 Fod, ned i Jorden og indrette sig der en 
aflang Hule af regelmæssig Form og med glatte faste 
Vægge. Forpupningen gaaer for sig i August, Sep- 
tember eller October; istedetfor Larverne træffer man nu 
en Pupe, saaledes som den er afbildet i Fig 3. Den ind- 
tørrede og afskudte Larvehud ligger ved Siden af eller 
.Sidder endnu paa Spidsen af Baglivet. Pupen ligner slet 


266 


ikke Larven og ved første Øiekast heller ikke den fuld- 
komne Oldenborre; den har nok omtrent Form af en 
Oldenborrekrop, men uden Oldenborrens Farver, Behaa- 
ring og eiendommelige Ydre; seet fra oven viser den en 
tydelig Inddeling i Hovedet, de 3 Brystringe og de 9 Baglivs- 
ringe, i Kanten af hvilke Aandehullerne ere synlige. Seet fra 
Undersiden vise sig tillige 2 Følehorn, 6 Been og 4 Vin- 
ger, men alle foldede tæt sammen ”og trykkede fast ind 
til Bugsiden og altsammen i en plump uformelig Skikkelse, 
som var det kun halvt færdigt, og omgivet af det fælles 
gulladne Huddække. = Oldenborrens Lemmer, Vinger osv. 
ere nemlig allerede nu uddannede i deres eiendommelige 
Form, men skjulte af et Huddække, som skal sprænges 
og afkastes, for at Oldenborren kan vise sig i sin endelige 
Skikkelse; saalænge den endnu er omsluttet af dette Dække, 
saalænge Vinger, Been og Følehorn indtage den beskrevne 
Stilling, ligger Pupen i Dvale, rører sig ikke og tager 
ikke Føde til sig, men afventer Fuldendelsen af de Om- 
dannelser i dens Indre, der skulle sætte den i Stand til 
at føre det med dens nye Legemsbygning stemmende 
Liv som et bevinget bladædende Luftdyr. Disse indre 
Omdannelser optage en 4—8 Uger, og Oldenborrerne 
komme altsaa endnu i deres 4de Aar frem af Pupehuden; 
i Begyndelsen ere de blege og bløde, men efterhaanden 
blive de haardere og faae stærkere Farver. Det er imid- 
lertid en reen Undtagelse, naar de give sig til at flyve 
om Efteraaret; i Regelen opsætte de det til næste Foraar 
og blive altsaa hele Vinteren igjennem siddende skjulte i 
Jorden. Naar det i Februar”) er Tøveir, begynde de at 


+) Disse Tidsangivelser ere fra Tydskland; for Danmark maae de 
formodenlig alle rykkes lidt frem i Tiden. a 


ren 


267 


arbeide sig opad; allerede i Marts ere de kun 6—8" fra 
Overfladen, og i April og Mai flyve de ud; man kan da i 
enhver Skov og Have faae at see, hvorledes de møisom- 
meligt grave sig op af Jorden og efterlade Huller, der see 
ud, som om de vare stukne med en Stok. De sidde da 
lidt stille, pumpe sig fulde af Luft og flyve endelig afsted; 
om Dagen forholde de sig rolige, men om Aftenen ere 
de i Bevægelse for at søge Føde og for at søge sig en 
Mage; om Natten falder der igjen Hvile paa dem, og om 
Morgenen sidde de stive af Morgenkulden og Duggen 
eller optagne af Parringen paa Træerne, men saa løst, at 
man let kan ryste dem af. Bliver det ved at være godt 
Veir, er Mai-Maaned deres rette Sværmetid, men inden den 
er til Ende, ere de næsten forsvundne; indtræder derimod 
slet Veir, Nattefrost, Storm, kold Regn osv., krybe de i 
Skjul, formodenlig i Jorden, og komme først frem igjen, 
naar det atter bliver varmt i Veiret. 

Medens der i visse Aar ikke er saa mange Olden- 
borrer, at de volde nogen betydelig Skade, kan der som 
bekjendt være andre, hvor enten Larverne ere saa hyp- 
pige i Jorden, at Marker og Skovplantninger lide meget 
derved, eller selve Oldenborresværmene ere saa uhyre, at 
Træernes Blade afgnaves for Fode. Efter lagttagelser i 
Nordtydskland er hvert 4de Aar et Oldenborreaar, 
og dette Forhold finder jo ogsaa sin naturlige Forklaring 
i Oldenborrens firaarige Livshistorie. Er der f. Ex. i 
Aaret 1840 en usædvanlig Mængde Oldenborrer paa et 
eller andet Sted, saa vil der i dette Aar ogsaa lægges en 
usædvanlig Mængde Æg, som fire Aar efter ville vise sig 
som usædvanlig store Oldenborresværme; er der derimod 
i 1842 kun faae Oldenborrer, maa ogsaa 1846 komme til 
at staae tilbage for 1844. Men det maa herved erindres, 


268 


at fordi en Egn iaar har mange Oldenborrer, behøver det 
samme ikke at være Tilfældet med hele Danmark, end sige 
med hele Europa; om der er mange eller faae, er noget alde- 
les lokalt, hvilket hår sin Grund i, at Oldenborrerne ikke 
ere meget bevægelige og ikke flyve vidt omkring, men 
holde sig til Nabolaget af det Sted, der saa dem fødes. 
Dernæst måa man, nåar man anstiller Iagttagelser over 
dette Forhold, vel skjelne mellem de to hinanden meget 
lignende Arter af Oldenborrer. Det er naturligvis af stor 
praktisk Betydning at vide: »nu ere de fleste Oldenborre- 
larver i min Skov eller Mark i deres iste, andet, 3die 
eller 4de Aar«, naar det gælder om at være belavet paa 
at standse dem i at gjøre Skade. I Aarenes Løb kan vel 
den naturlige Orden forrykkes, ved at en Række af Kuld 
bliver hæmmet i sin Udvikling eller maaskee gåaer næsten 
til Grunde, medens en anden Række tilfældigvis begun- 
stiges mere og mere og omsider foranlediger et Olden- 
borreaar udenfor den sædvanlige Tour. 

At Oldenborrerne gjøre stor Skade, naar de optræde i 
store Masser, er bekjendt nok; det gaaer ud over alle Slags 
Løvtræer, baade Birk, Eg, Poppel, Ask, Ahorn og Bøg, 
saavelsom over Frugttræerne i Haverne. Af Naaletræerne 
æde de derimod kun Hanblomsterne; Fyrrenaale eller 
Lærkenaale fortære de kun, naar de ikke have andet; 
ogsaa ved Pile- og Rosenbuskene ere de slemme, men 
kun i skovløse Egne har man gjort den Erfaring, at de 
ødelagde Rapsen. Den Skade, som Oldenborrerne gjøre 
påa Træerne, kan være slem nok, da den sætter dem til- 
bage i Væxten og hindrer dem i at sætte Frugt og såaa- 
ledes standser Skovens Selvbesaaning, men Larverne 
ere dog meget værre, ja mange Steder det allerskadeligste 
Insekt. I det første Aar gjøre de ikke megen Fortræd, 


EG Te  EEEEE AE EO E EEE 


269 


thi da leve de, som det synes, meest af raadne halv op- 
"løste Plantedele eller af den i Jorden indblandede Gød- 
ning, hvorfor Oldenborrerne ogsaa allerhelst lægge deres 
Æg i gødet Jord. Det er først i 3die og Ade Aar, at de 
egenlig gjøre Skade; da er ingen Planterod dem for haard, 
de gnave den af lige til dens Udspring. De angrebne 
Planter blive blege og faae et sygeligt Udseende og falde 
tilsidst om; griber man ned under en saadan Plante, faaer 
man let fat paa Røveren. I Haverne angribe de Salat, 
Kaal, Ærter, "Jordbær, Svibelplanter, paa Markerne Korn, 
Hamp, Raps, Kløver, Runkelroer, Kartoffler og Græsrødder. 
Ofte har man fundet Grønsværet saa undermineret af dem, 
at Foden sank i ved hvert Trin, og at man kunde samle 
over et Dusin Larver paa hver Kvadratfod. Unge Træer 
gaaer det ikke bedre; undertiden har man kunnet samle 
en heel Spand fuld af Oldenborrelarver ved Roden af et 
ungt Træ, og hele Fyrre- og Egeplantager ere blevne 
ødelagte af dem. 

Der er mange Dyr, som vilde. være Mennesket til 
meget Besvær, eller som ved at tilfredsstille deres egne 
Fornødenheder vilde gribe saaledes ind i andre Væseners 
Existens, at Naturens Physionomi vilde blive aldeles for- 
andret, hvis de uhindret fik Lov til at leve, forplante sig 
og æde, det ene Kuld efter det andet. Men heldigvis 
er der andre Dyr, som sørge for, at deres Mængde holdes 
indenfor de rette Skranker. Hvor vilde ikke Myggene plage 
os, hvis der ingen Svaler var! hvor ofte har det ikke 
hævnet sig at udrydde Rævene, naar Markmusene til 
Gjengæld toge Overhaand! Saadan gaaer det ogsaa med 
Oldenborrerne; var Naturen overladt til sig selv, vilde 
den uden Tvivl holde sig selv i Ligevægt, og Oldenborrens 
talrige Fjender vilde forhindre de Ødelæggelser, hvormed 


270 


de nu saa ofte true Mark og Skov. Men Menneskets ÅAr- 
beider begunstige ofte Oldenborrens Udvikling, nåar han 
mindst aner eller ønsker det; han gjør Jorden blød med 
sin Plov eller sin Spåde, hvor den ellers vilde være næ- 
sten uigjennemtrængelig; han saaer mange Planter, hvis 
unge Rødder give Oldenborrelarven en kjærkommen Føde, 
og naar han spreder Gødningen, gjør han maaskee Olden- 
borren den allerstørste Tjeneste, han formaaer. Desuden 
fordriver han de insektædende Fugle og Pattedyr, som 
ellers kunde hjælpe til at skaffe ham Fred. Da vi saa- 
ledes paa mange Maader fremme Oldenborrens Udvikling, 
kunne vi ikke overlade Naturen selv at holde den i Ave, 
såa meget mere som den Hjelp, Naturen kan yde, her 
synes at være mindre kraftig end ved mange andre Leilig- 
heder. Thi da Larven lever i Jorden, er den kun udsat 
for Muldvarpens og Løbebillelarvernes Angreb; Snylte- 
hvepsene, hvis Larver ellers dræbe saa mange Insekter ved 
at æde dem op indvendig fra, angribe slet ikke Olden- 
borrelarven i dens underjordiske Bo. Krager, Stære, Lær- 
ker, Vipstjerter osv. kunne kun komme dem til Livs, naar 
de ere nær ved Overfladen. Spurve, Tornskader, Spetter, 
Natravne, Musvaager, Glenter, Ugler, Maager, Sangere, 
Meiser, Flagermus, Ræven, Maaren, Grævlingen, Pind- 
svinet, Svin, Høns, Ænder, Frøer og Snoge fortære rig- 
tignok Oldenborrer i stor Mængde, men de færreste af 
dem kunne faae fat paa Larverne; de fleste, der blive 
deres Bytte, ere de halvdøde Hanner eller Hunnerne, 
efter at Parringen er forbi og Æggene bragte i Sikkerhed, 
og Oldenborrerne ville altsaa trives og formere sig lige 
godt for det. — Heller ikke Veiret, der dræber saa mange 
andre Insekter, gjør dem stor Skade; naar Nattefrosten 
er forbi, see vi Oldenborrerne komme frem igjen.  For- 


EA EET EE E 


FS RER 


>tår 


ATA 


gæves haabede man, at de store Oversvømmelser, som 
visse Egne lide af, skulde drukne Oldenborrelarverne ; 
hverken det eller langvarig Tørke dræber dem. Det er 
derfor langtfra altid, at en meget streng Vinter eller en 
meget tør Sommer befrier os fra disse Plageaander; sand- 
synligvis virke saadanne ugunstige Forhold stærkest paa 
de spæde Larver i deres første Aar, medens de endnu 
opholde sig høit oppe i Jordskorpen. 

Det eneste virksomme Middel til at forhindre Olden- 
borrerne fra at tage Overhaand, er at samle dem ind i 
i den Tid, de. sværme. Kun paa denne Maade kan man 
forhindre dem i at legge Æg, men ere Æggene først lagte 
og udklækkede, saa ere Larverne næsten uangribelige. 
I Egnen om Qvedlingburg dannede der sig 1836 en For- 
ening af Landmænd, Gartnere og Forstmænd, som ved 
Børn og andre ubeskjæftigede Mennesker lod indsamle 
over 33 Millioner Oldenborrer med en Udgift af 3—4 Sgr. 
for hver Skjæppe. Saa kraftige Forholdsregler maae nød- 
vendigvis standse dette Onde i en meget betydelig Grad. 
Til Indsamlingen skal man vælge Morgenstunden, fordi 
Oldenborrerne da let lade sig ryste af og, saa længe det 
endnu er koldt, holde sig til de lavere Grene, som man 
kan naae med en Stok; er det en meget vaad og kold 
Morgen, sidde de altfor fast, og paa en varm Middag ja- 
ger man flere op, end man ryster af. Man maa begynde 

”dermed strax, saa snart Oldenborrerne vise sig, og ikke 
vente, til der er flest af dem, thi saa er der allerede mange, 
der have lagt Æg, og man maa blive ved saa længe, der 
er ØOldenborrer at see. I Naaleskove er det godt at have 
enkelte Løvtræer, især Birketræer; thi paa dem samle 
Oldenborrerne. sig, og man kan da let ryste eller plukke 
dem af. De indsamlede Oldenborrer gjør man bedst i at 
knuse med Pleiler; de give desuden en god Gødning. 


272 


At træde dem ihjel mislykkes let, og ved at grave dem 
ned faaer man: dem heller ikke dræbte. — Vanskeligere er 
det at udrydde Larverne.  Landmanden og Gartneren 
maa især være forsigtig, naar han gøder, thi hvad 
enten Oldenborren — som vi ovenfor have antaget — 
gjærne lægger sine Æg i Gødninghobene, eller det er 
de unge Larver, som samle sig om dem, bliver Re- 
sultatet, at naar man spreder sin Gødning, saåaer man til- 
lige Larverne omkring paa Marken; men foretages Spred- 
ningen om Vinteren, saa komme Larverne til at ligge 
blottede og fryse ihjel. At dække Jorden med Mergel, 
Rendestensskarn, Dynd eller andet sligt, som kan forhin- 
dre Oldenborrerne fra at lægge Æg deri, men som man 
senere pløier eller graver ned, eller at anvende Aske, det 
skarpe Spildevand fra forskjellige Fabriker, Lud, Gødning- 
vand, Sod osv., eller at sætte Engene under Vand paa 
den farlige Aarstid, kan naturligvis kun lade sig gjøre i 
det smaa. Mærker man, at en Kornmark er slemt plaget 
deraf, er det eneste Raad at pløje den om og sanke Lar- 
verne af for dog i det mindste at redde det næste Åars 
Sæd, eller at lade den gjennemrode af Svin. Enge kan 
man skalle af og lægge Grønsværet paa igjen, naar man 
har renset Jorden for de skadelige Insekter. I Haver kan 
man indrette smaae Huler i Jorden, i hvilke de da samle 
sig om Vinteren og kunne tages op og dræbes eller gives 
Hønsene til Føde. — Forstmanden maa fremfor alt lade 
plukke saa rent som muligt for Oldenborrer i Nærheden 
af de Strækninger, hvor han har eller vil have sine Plan- 
tager; thi der er der Føde for Larverne og god Leilighed 
til at lægge Æggene i den ved Dyrkningen og Plantningen 
skørnede Jordbund. Har han forsømt det, eller kommer 
der alligevel Larver i hans Bede med spæde Træer, er 
det kun tildeels muligt at afhjælpe Ulykken. Lægger man 


SEE Te RE INN me 


EN NE ET 


273 


Mærke til,: at Planterne blive gule og visne, kan man let 
fange Krabaten med Haanden, og ofte faaer man Ro, maar 
man påa denne Maade har samlet nogle hundrede Larver 
af et Bed; men ofte gælder her det samme som om 
Kornmarkerne, åt man hellere maa bryde Plantagen op og 
samle Larverne af, ellers spilder man kun et Aar til. 
Ogsaa i Skovene har man ofte med Fordeel anvendt Svin 
til at rode Oldenborrelarverne op, men kun om Sommeren, 
naar de ere nær ved Overfladen. 

Der er ingen anden Bille, der saa grundigt som Ol- 
denborren angriber Træerne baade i Rod og Top; Spansk- 
fluen (Lytta vesicatoria) fortærer rigtignok Træernes Blade 
og kan undertiden være saa hyppig, at Asketræerne lide 
derunder; men den koster det ikke Noget at blive af 
med, da det lønner Umagen at plukke den af og sælge 
den til Apothekerne. De saakaldte Guldbiller (Chry- 
somela) angribe jo Træernes Løv baade som Larver og som 
Biller, men ere sjeldent saa talrige, at de gjøre stor Skade, 
og' ere desuden kun smaae. Vi ville dog benytte denne 
Leilighed til at omtale dem med et Par Ord, da vi saa 
have omhandlet alle de Biller, der paa denne Maade 
have nogen oekonomisk Betydning. Guldbillerne eller 
Guldhønsene ere smaae korte stærkt hvælvede Biller, 
ofte prydede med smukke Metalfarver; de ligne meget 
Mariehønsene, men ere sjeldent plettede som disse, der 
ogsaa udfolde en ganske anden Virksomhed; thi medens 
Guldhønsene angribe Planternes Blade, forfølge Mariehøn- 
sene lige saa ivrigt Bladlusene og gjøre derved overmaade 
stor Nytte, baade som Biller og især som Larver”). En 
af vore almindeligste Guldbille-Arter har et sort Forbryst og 
rødbrune Vingedækker, andre ere metalblaae eller grønne. 


Det er dem, der som Biller og Larver ofte skelettere Poppel- 
19 


274 


og Ellebladene saa rene for alt Bladkjød, at kun Ribbernes 
Næt er tilbage. De korte tykke knudrede sexbenede 
mørke smaaøiede Larver leve nemlig ogsåa paa Bla- 
dene”). Den skadeligste Art af denne Familie er dog 
Jordloppen, saakaldet fordi den springer ligesom en 
Loppe, hvilken for en Bille usædvanlige Bevægelsesmaade 
den skylder sine tykke Baglaar; den er. c. 2'” lang, blaa- 
grøn og lever baade af Haslens og Egens og af forskjel- 
lige dyrkede Planters f. Ex. Rapsens og: Runkelroens 
Blade; da den angriber disse Planter, medens de endnu 
ere ganske spæde, blive dens Ødelæggelser saa meget 
desto større”). Da dejere saa springske, lade de sig ikke 
samle som "andre Plantebiller ; og de Midler man har 
anbefalet mød dem, nemlig Malurt- eller Tobaksafkog, 
Landeveisstøv og Hyldegrene, lade sig desværre ikke an- 
vende i det sore. Déres Larver leve inde i Bladkjødet, 
i hvilket de æde Gange. Stærk Hede fremmer deres For- 
mering; de. trives derfor. ikke godt i skyggefulde Haver, 
og Regnen dræber dem. I Haver. er det bedste Middel 
mod dem at holde réent for alle Slags tørret Løv, Kviste 
osv., under hvilke de overvintre; tager man dette bort, 
ødelægger man dem derfor med det samme. 


+) Det er saa meget vigtigere at gjøre opmærksom paa deriné Cocci- 
nellernes Levemaade, som de ofte have faaet Skyld for, hvad 
Bladlusene havde gjort. 
+%) Der sidde i Regeleu ogsaa Puperne, befæstede ved den indter- 
rede Larvehud; visse Arter leve dog som Puper i Jorden. 
++%) I Foraaret 1837 bleve Vinstokkene i Omegnen af Montpellier saa 
voldsomt angrebne af Jordlopperne, at man tog sin Tilflygt til 
religiøse Processioner for at faae Kirkens Hjelp mod dem. Med 
hvad Held, berettes ikke. ; 


RE EN 


Om Værdien af Thee, Kaffe og Chocolade som 
Fødemidler. 


Af pract. Læge O. T. R. Schjødt i Horsens. 


de det ikke sundt at drikke Chocolade? Er det ikke 
svækkende at drikke Thee?  Hidser Kaffe ikke meget?« 
Alle disse Spørgsmaal, varierede paa forskjellig Viis, hører 
man daglig blive opkastede og besvarede paa ligesaa 
mange hinanden modstridende Maader. Folk synes imid- 
lertid, og det ikke med Urette, at alle disse Varer ere 
nu engang blevne indførte og nydes næsten af Alle, der 
maa dog altsaa være noget Godt ved dem; men uagtet 
den lange Vane har forskaffet de omtalte Artikler et 
Slags Hævd paa at ansees for uundværlige for Folk, kan 
man dog ikke fortænke dem i, at de ville forskaffe sig 
nogen Vished, om hine Stoffers Krav paa Anerkjendelse 
er begrundet paa mere end gammel Slendrian, Det 
falder neppe nogen ind at spørge: »Er Mælk skadelig for 
Børn? Er Kjød gavnligt for den Voxne?« Mennesket har 
det som af Instinkt, at Kjød og Mælk ere Nødvendigheds- 
artikler, ere uundværlige til Livets Vedligeholdelse; derfor 
spørges der ikke, om disse Sager ere skadelige, uden 
under Sygdomstilfælde, men om dem er her ikke Talen, 


vi beskjæftige os kun med de Sunde. Der gives Mange, 
19% 


276 


for hvem Kaffe og Thee ogsaa synes at være Nødvendig- 
hedsartikler: »Gud, jeg vil aldrig for nogen Deel af Ver- 
den undvære min Kop Thee om Aftenen,« hører man 
Adskillige udbryde, naar man vil'rokke ved det Funda- 
ment, hvorpaa de troe, at deres Legemes Velfærd beroer; 
men gjør Forsøg med slige Folk, lad dem komme under 
Forhold, hvor det er aldeles umuligt for dem at erholde 
deres Gudedrik, og man vil see, at Vedkommende kunne 
trives ogsaa uden den; men tag Mælk, Kjød og Brød fra 
dem, da vil Sagen tage en anden Vending. Kaffe, Thee, 
Chocolade og mange andre Artikler, saasom Spiri- 
tus, Kryderier 0. s. v. betragtes derfor ikke som Nød- 
vendighedsartikler, men som Fødemidler, der ere til 
Nytte og Behagelighed og snarere burde kaldes Ny- 
delsesmidler; vel kan Vanen have en betydelig Magt, 
men den er dog ikke saa stor en Autoritet, at den jo 
maa kunne bøies for en højere, nemlig Nødvendigheden. 
Folk af enhver Dannelse kunne falde påa at spørge: 
»Hvorfor ere da Thee og Kafle saa nyttige?« At de ere be- 
hagelige, det siger vor egen Smag os. Svaret ligger nær 
for Haanden: »Ja, det maae vi spørge Lægen om.« Andre 
gaae videre i deres Spørgsmaal og ville bave at vide, 
hvad de skulle nyde, enten Thee, Kaffe eller Chocolade. 
Men kom nu til Lægerne, og man vil faae ligesaa mange 
forskjellige Svar, som man adspørger Læger, og det atter 
af ligesaa forskjellige Grunde. 

En af Hovedgrundene, hvorfor der gives saa for- 
skjellige Svar paa dette i det daglige Liv saa tidt gjen- 
tagne Spørgsmaal er, at Lægerne i Almindelighed ikke 
see det sunde, friske Menneske i Spørgeren, men en 
Patient, som de engang have behandlet, eller som nu 
lider af en eller anden Skrøbelighed, og såa speculere 


277 


de paa, hvilken af disse Drikke der kunde være meest 
hensigtssvarende for hans Sundhed. Her tage vi imid- 
lertid intet Hensyn til Patienten, thi vi tale her ikke om 
Lægemidler, men om Fødemidler i egentlig Forstand, og 
ville søge at besvare det Spørgsmaal: 

Ere Kaffe, Thee og Chocolade nyttige 
Fødemidler, og hvad er vel Grunden dertil? 

For at kunne besvare dette Spørgsmaal maae vi gaae 
physiologisk tilværks. Da vi imidlertid ikke have i Sinde 
at give en heel physiologisk Afhandling om Livet, om Mid- 
lerne til dets Vedligeholdelse og om de Veie, ad hvilke 
Ernæringen skeer, saa ville vi i saa Henseende fatte os 
kort for at kunne gaae over til vor Opgaves egentlige 
Maal, nemlig de omtalte Stoffers chemiske Beskaffenhed 
og deres Indflydelse paa Organismen. 

Naar Legemet er uddannet og fuldvoxet, udfordres 
til dets Vedligeholdelse ligesaa mange chemiske" Stoffer i 
Erstatning, som det taber ved sine Udsondringer. Dette 
er i al -Korthed Betingelsen for Legemets Ernæring; hvad 
det faaer mere, er til Overflod, faaer det for lidt, kom- 
mer der et Deficit i Ernæringens Regnskab, og Legemet 
svinder hen liig en Plante, der mangler sin Næring. For 
at imidlertid et Stof skal være et Fødemiddel, maa det, 
om ikke i sin Heelhed, saa dog tildeels kunne gjøres 
ligt (assimileres) med Legemet, danne saa at sige Kjød 
og Blod i os og afgive de nødvendige Grundbestanddele 
til Legemets Sammensætning ; hvad der ikke kan bruges 
eller er forbrugt og trænger til Fornyelse, udskilles af 
Legemet i de forskjellige Afsondringer som Excrementer, 
Urin, Sved 0. s. v.; derfor kan Sand og Leer ikke være 
Fødemidler, thi de omdannes og assimileres ikke, men 
gaae ud af Legemet i samme Stand, som de kom ind. 


278 


Fødemidlerne maåae ogsaa nydes under en bestemt 
Form, som Legemet kan være tjent med uden at lide 
Skade; de maåae være tildannede iforveien påaen pas- 
sende Maade. Vel trænger Legemet f. Ex. for at ved- 
ligeholdes baade til Kulstof, Qvælstof og Brint, men den 
Maade, hvorpaa disse Stoffer ere ordnede i deres For- 
bindelse med hinanden, er ikke ligegyldig; thi bibringe 
vi Organismen kun nogle faae Draaber af en vis Kul-Qvæl- 
stof-Brinte Forbindelse t. Ex. Blaasyre, såa vide vi Alle, 
hvad der vil hændes: Blaasyren virker dræbende, og dog 
indeholde et Par Draaber af den langt fra saameget af 
de 3 nævnte Elementer som en Mundfuld Brød. 

Ville vi søge en Typus for et Fødemiddel, som 
indeholder de Stoffer, der ere nødvendige til Livets 
Underhold, saa kunne vi tye til Mælken, hvor vi finde 
Sukker, Fedt, Æggehvide under Form af Ostestof, ad- 
skillige Salte og Vand; naar vi kunne erholde alle disse 
Stoffer, saa have vi nok, og da alt dette indeholdes 
i Mælken, kunne vi ansee den for en Normalføde. Ville 
vi nu vide, om Thee, Kaffe og Chocolade ere Føde- 
midler, saa have vi at undersøge, om der i dem findes 
Stoffer, som ogsaa indeholdes i Mælken eller idetmindste 
kunne erstatte dem. Vi pleie at inddele Næringsstofferne 
i Almindelighed i dem, der indeholde Qvælstof d. e. de 
qvælstofholdige, og dem, der ikke ere i Besiddelse af 
dette Grundstof, de qvælstoffrie. Jo mere qvælstof- 
holdige Legemerne ere, desto mere nærende ansees de 
for at være, dog er dette saaledes at forstaae, at de ikke 
alene ere istand til at vedligeholde Legemet, men maae 
blandes med de andre, de qvælstoffrie, i passende Forhold. 

For altsaa at bedømme vore 3 Artiklers Værdi, er 
det nødvendigt at undersøge dem chemisk og at betragte 
de Forsøg, som man i physiologisk Henseende har fore- 


SETE TT ej FT 


EEN ODIN DPE 


>a. Fan 


279 


taget med dem. Der gives vist ikke Mange, som have 
nogen Anelse om, at der i de tre omtalte Artikler kan 
findes saa meget, der er værd at omtale, og hvad der 
tillige er interessant, saa meget Overeensstemmende; dette 
sidste Punkt er netop Grunden til, at vi have valgt dem 
til Gjenstand for vor Betragtning fremfor andre Stoffer. 
Det er dog virkelig mærkeligt, at netop de 3 Nydelses- 
midler, der fra deres respective Hjemstavne næsten paa 
samme Tid, idetmindste i samme Aarhundrede, nemlig i 
det 16de, bleve indførte i Europa, og som i over- 300 
Aar ikke blot have holdt sig i Anseelse, men endog stadig 
have vundet mere og mere Udbredelse, indeholde saa 
meget Fælleds, at de i det daglige Liv tidt kunne erstatte 
hinanden. Folk have instinktmæssigen valgt dem og be- 
fundet sig vel ved dem; de have ikke undersøgt Stofferne 
chemisk, det var først forbeholdt den senere Tid. 

Theen er de tørrede Blade af en Busk, som voxer 
vildt og dyrkes i China, Japan og Ostindien. Plantens 
systematiske Navn er Thea chinensis. Der gives mange Va- 
rieteter af den. Man adskiller isærdeleshed to Sorter Thee- 
blade, de grønne og de brune, hvilken Forskjel dog alene 
beroer paa Fremgangsmaåaden ved Tørringen, hvorved den 
oprindelige grønne Farve kan gaae over i den brune. 

Kaffebønnerne ere Kjernerne af Kaffetræets Frugt. 
Denne Væxt, Coffea arabica, har hjemme i Arabien og 
Abyssinien og dyrkes i Vestindien, Brasilien og paa Java; 
dens Frø indførtes noget senere end Theen i Europa, 
hvor Tyrkerne benyttede dem i hundrede Aar, inden de 
fandt Anvendelse i de øvrige Lande. 

Chocoladen er et sammensat Product, hvis Hoved- 
bestanddeel er Cacaobønnen, som ogsaa er Frøet af et 
lille Træ, Theobroma cacao, hvis oprindelige Hjem er 


280 


Sydamerica, men som derfra forplantedes til Antillerne, 
Centralamerica og Mexico. 

Foruden Stoffer, der ere fælleds for alle Planter, såa- 
som Sukker, Stivelse, Gummi, Vand o0.s.v. finde vi saavel 
i Theens Blade, som i Kaffe- og Cacaobønnerne to ganske 
ejendommelige Substanser, som for os ere af en ganske 
særegen Betydning og en nøiere Omtale værd. 

1. Det ene Stof er en chrystallinsk, meget qvælstof- 
holdig Substans, sammensat af Kul, Brint, Qvælstof og Ilt. 
I Almindelighed indeholder Thee dobbelt såa meget af 
dette Legeme som Kaffe, naar Vægten er den "samme; 
Theen indeholder nemlig 2 pCt., medens Kaffen kun har 
1 pCt. deraf; dog variere disse Procentmængder undtagen 
i Cacaoen, hvor de ere mere stabile og holde sig paa 
eirca 2 pCt. Da det bliver flygtigt ved stærk Hede, er 
det ikke hensigtsmæssigt at anvende en altfor stærk Rist- 
ning ved Kaffebønnernes Tilberedning, en Fremgangs- 
maade, der snarere burde kaldes en Forkulning, og 
hvorved man for en stor Deéel vil gaae glip af denne 
Substans. Man har flere Navne til den, eftersom den er 
fremstillet af den ene eller den anden af vore 3 Artikler. 
Det Stof, som man erholder af Theebladene, kaldes i 
Chemien for Thein; uddrages det af Kaffebønnerne, 
hedder det Caffein; vindes det af Cacaoen, faaer det 
Navn af Theobromin. De 2 første ere aldeles iden- 
tiske, det sidste er, om ikke identisk, saa dog af en 
meget lignende Beskaffenhed som de 2 foregaaende. 
Alle tre høre de til en Klasse af Legemer, som Chemi- 
kerne kalde Alkaloider, og med dette Fælledsnavn ville vi 
for Kortheds Skyld benævne dem. Da de ere opløselige 
i kogende Vand, meddele de sig ogsaa til Vandet, naar 
vi påa sædvanlig Viis -tillave vor Thee og Kafle ved at 


EA .  E 


== 1 SURE sne RMER LO 


be mr 


Sd 


ve 


ære 


281 


hælde kogende Vand paa de respective Blade eller Bønner. 
Vil man fremstille Alkaloidet i reen Tilstand, koges den 
påagjældende Artikel med Vand, de iblandede fremmede 
Bestanddele bundfældes med et Blysalt, det i Vædsken 
tilbageblevne Bly bundfældes f. Ex. med Svovlsyre, den 
frafiltrerede Vædske, afdampes og de derved vundne Chry- 
staller renses gjentågne Gange paa sædvanlig Maade. 
Caffein og Thein danne hvide Chrystaller, saa tynde som 
de fineste Haar, der sete under et Forstørrelsesglas danne 
aflange Prismer af Udseende som opflosset Silke; de ere 
uden Lugt, men have en bitter Smag, flyde ikke hen i 
Luften, derimod smelte de ved at lægges paa et Platin- 
blik og holdes over en Spirituslampe; efterat være 
smeltede til en vandklar Masse, forflygtige de; Dampen 
lader sig tænde og brænder med en violet Flamme, efter- 
ladende sig en bruun kullet Masse. 

Theobromin danner et chrystallinsk Pulver og inde- 
holder en større Procentmængde Qvælstof end de 2 andre 
Alkaloider.”) 

2. Det andet Stof er en flygtig, såakaldet ætherisk 
Olie af en aromatisk Smag og Lugt. Det er eiendomme- 
ligt for denne Bestanddeel, at den hverken findes i de 
friske Theeblade eller i Kaffe- og Cacaobønnerne, men 
først danner sig ved disses Tørring og Ristning. Den 
findes ikke i lige Maal fordeelt i alle tre Artikler; i 
størst Mængde er den tilstede i Theebladene, omtrent 
1 pCt., dernæst i Kaffe og i ringest Mængde i Cacao. 
Den, der erholdes af Kaffe, har en noget anden Lugt end 
Theens og Cacaoens tilsvarende Olie; hiin nærmer sig mere 


”) Medens der i disse gaae 4 Dele Qvælstof paa 8 Dele Kul, 10 
Dele Brint og 2 Dele Ilt, indeholder Theobromin 6 Dele Qyælstof 
til 9 Dele Kul, 10 Dele Brint og 2 Dele Ilt. 


282 


til den Slags Olier, som vi kalde for empyreumatiske, 
d. v. s. brankede, hvilket vi ogsaa let kunne forklare 
os, naar vi huske påa, at Olien først har dannet sig 
under Bønnernes Ristning, som, naar den fortsættes til 
Forkulning, aldeles berøver Bønnerne deres ejendommelige 
aromatiske Lugt, som netop hidrører fra denne Olie. 
Iøvrigt har hver af disse Olier sin ejendommelige Lugt; 
saaledes lugter Theens Bouqvet' anderledes end Cacao- 
bønnerne. Nogle betragte Kaffeens brankede Olie som 


en Decomposition af Kaffesyren eller af den fede Olie, - 


som findes i de ubrændte Bønner. Ved den Maade, som 
vi benytte til Theens og Kaffens Tilberedning til Drik, er 
den ætheriske Olie det første Stof, der udskiller sig og 
meddeler sig til Vandet; de andre Stoffer behøve længere 
Henstand til deres Opløsning. Theen maa ikke gjerne 
bruges, førend den er et Aar gammel, da de frisk til- 
beredte Blade have en stærk bedøvende Virkning, rimelig- 
viis paa Grund af den ætheriske Olies Mængde og Styrke, 
en Omstændighed, som ogsaa Chineserne iagttage ved 
Valget af Theebladene. 

Disse to Substanser er det, som ere af saa over- 
ordentlig Betydning for os, og som give os det Maal, 
hvormed vi senere skulle vurdere Theens, Kaffens og 
Chocoladens Værdi som Fødemidler. 

Førend vi gaae videre, tør vi dog ikke forbigaae 
endnu et Stof, som de 3 Artikler have tilfælleds med hin- 
anden, og som under visse Omstændigheder kunde blive 
af en større Betydning, end det nu har. Dette Stof er 
nemlig meget qvælstofholdigt og findes i størst Mængde 
i Theens Blade, hvor det endog kan udgjøre en Fjerde- 
deel af hele Blådmassen. Det er Planteæggehviden, 
som vi kunne finde Analoga til i mange dyriske og vege- 


ir ff Skat fr ae ER ESS ede. see en eN 


283 


tabilske Dele; i Kjødet og Blodet kjende vi det under 
Navn af Fibrin eller Trævlestof, i Æggene kaldes det 
Æggehvidestof, i Ost findes det som Ostestof eller Ca- 
sein og i Planterne i Almindelighed. som Planteæggehvide 
(Glutin).. Alle disse Stoffer ere, skjøndt forskjellige i deres 
Sammensætningsforhold, dog af en analog Beskaffenhed 
og have omtrent samme Indflydelse paa Organismen. 

Foruden de nævnte Stoffer ere vi, for at give en 
nogenlunde klar Forestilling om vore Midlers Riigholdig- 
hed, nødsagede til endnu at berøre nogle andre faa Le- 
gemer, som deels ikke findes i dem alle tre, deels ere 
af mere underordnet Betydning. I Kaffebønnerne og Thee- 
bladene, saavel de friske som de præparerede, inde- 
holdes en ejendommelig sammensnerpende Syre, der 
gaaer under Navn af Garvestof eller Garvesyre (Tan- 
nin); den, der findes i Kaffen, kaldes specielt for Kaffe- 
syre og er tillige noget aromatisk.  Theens Garvesyre 
adskiller sig fra Kaffesyren derved, at en Tilsætning. af 
opløst Jernvitriol danner med hiin en sort Vædske d.v.s. 
Blæk, medens den med denne danner en Opløsning af 
en grøn Farve. Disse Stoffer udtrækkes ved Paagydning 
af kogende Vand, men allerlettest og i størst Mængde 
ved Kogning; dog er denne Omstændighed just ikke til 
Fordeel for Smagen, thi Thee, der har staaet og hvad 
man kalder »trukket« længe over Gløder, modtager af 
Garvesyren en bitter, sammensnærpende Smag, Theen 
mere end Kaffe, thi hiin indeholder omtrent 3 Gange saa 
meget deraf som denne. 

Omtrent Halvdelen af Cacaobønnerne udgjøres af en 
fed Olie, men den findes kun i ringe Mængde i de to 
andre Stoffer, ja i Theen mærker man den neppe; den, der 
findes i Kaffen, bliver efter Nogle ved Ristningen tildeels for- 


284 


vandlet til en branket Olie, men kan dog fornemmes som 
en Fedtighed, naar Bønnerne gnides mellem Fingrene, 
eller bliver synlig, naar de henligge en Stund indpakkede 
i Trækpapiir. Men af størst Betydning er den, der findes 
i Cacaobønnerne, og som paa Grund af sin faste Con- 
sistens og bleggule Farve faaer Navn af Cacaosmør. 
— Tvende Farvestoffer, Cacaorødt og Cacaobruunt, 
meddele Chocoladen den bekjendte Farve. 

Forat undersøge Virkningen af Theen og Kaffen have 
i de senere Aar Videnskabsmænd gjort Forsøg deels påa 
sig selv, deels med Andre og ere komne til det Re- 
sultat, at Afgangen af Urinens, Svedens og Excremen- 
ternes Bestanddele formindskedes under Nydelsen af Thee 
eller Kaffe som Drik istedetfor koldt Vand, d.v.s. at Le- 
gemet, naar man ved Siden af Dagens sædvanlige Maal- 
tider istedetfor anden Drik benytter Thee eller Kaffe, 
trives og ernæres bedre end ellers, hvoraf følger, at vi, 
naar vionyderdisse!tvende Sorter Drikke, be= 
høve for ligefrem at ernæres mindre af andre 
kostbare Fødemidler, som Kjød, Brød og Mælk. 

Et andet Resultat er det, at begge … Slags Drikke 
sætte baade Aare- og Nervesystemet i en forøget 
Virksomhed; en større Følelse af Velvære i Alminde- 
lighed, større Munterhed i Sindet, mindre Tilbøielighed 
til at blive paavirket af nedtrykkende Omstændigheder have 
udgjort en af Thee- og Kaffenydelsens gode Frugter. 

For at opnaåae disse skjønne Resultater er det imid- 
lertid ogsaa nødvendigt at holde en vis Maade, thi nydte 
i Overmaal frembringer Alkaloidet i Forbindelse med den 
ætheriske Olie en formelig Berusning; Hovedpine, Søvn- 
løshed, Abnormiteter i Tankegangen, Rysten med Hæn- 
derne, universel Uro, større Sved- og Urinafsondring, ja 


285 


selv Raseri kan være Følge af en saadan Thee- eller Kaffe- 
forgiftning. Nu stiller sig det Spørgsmaal: »Naar kan man 
sige, at man nyder for meget? Hvor er Grændsen?« Med 
Nøiagtighed at ville afstikke den, er umuligt, thi det ene 
Menneskes Natur er forskjellig fra det andets, og den Ene 
taaler' mere eller mindre end den Anden. Man har i 
Grunden sin egen Maalestok i sig selv, Ens Natur kan 
nok besvare Spørgsmaalet, det vil da sige, naar man ikke 
er aldeles døv for dennes Røst; er man det, saa kunne 
heller ikke skrevne Tabeller holde Styr påa Ens Ud- 
skeielser. — Da Styrken af Drikkene ikke findes anført i 
Beretningerne om hine Forsøg, kan man slutte, at de 
have været af den almindelige Beskaffenhed, som enhver 
erfaren Huusmøoder kjender og anvender, i sin Huus- 
holdning. 

Naar vi sammenligne disse Resultater med de i 
Midlerne indeholdte Bestanddele, ville vi ved en Smule 
Eftertanke snart kunne indsee, hvilke af Stofferne man 
har at takke for disse herlige Virkninger. Det kan 
hverken være Stivelsens, Gummiens, Sukkerets, den fede 
Olies, Plantefibrenes, Saltenes eller Æggehvidens Ind- 
virkninger, thi disse Stoffer nyde vi i tilstrækkeligt 
Maal i andre Fødevarer uden at spore saadanne Følger 
som de ovenfor anførte. Det er heller ikke Garve- 
syren, der virker paa denne Maade, thi dens Indflydelse 
påa ØOrganismen er os meget vel bekjendt fra andre 
Leiligheder, den er sammensnerpende i Smag og Virk- 
ning, er bitter og virker vel hemmende påa Udsondrin- 
gerne, men besidder ellers ingen af de anførte Egenska- 
ber. Der blive altsaa kun to Stoffer tilbage , hvilke alene 
Æren for hine gode Resultater kan tilkomme, nemlig 
Theinet og Kaffeinet i Forbindelse med den ætheriske 


286 


Olie; hvorom man ogsaa ligefrem har overbeviist sig, 
nemlig ved chemisk at uddrage disse Substanser og nyde 
dem særskilt, opløste i Vand. At Qvælstoffet i Alkaloiderne 
herved spiller en betydelig Rolle er udenfor al Tvivl, og 
derfor har Chemien allerede længe, førend der gjordes 
ligefremme Forsøg med disse Stoffer, anbefalet dem af 
theoretiske Grunde. 

Der bliver endnu et tredie Stof tilbage, som vi ikke 
aldeles tør forbigaae, nemlig Æggehviden, hvoraf der ikke 
findes saalidt baade i Thee og Kaffe, men meest i hiin. 
Denne Substans opløses ikke saa let. som de andre; 
men da den i det Hele taget hører med til vore nød- 
vendige Fødemidlers Bestanddele, var dette jo fordeelagtigt 
for os at faae den fortæret med; da dette imidlertid ikke 
kan skee ved de Maader, som vi hos os anvende til 
disse Drikkes Tilberedning, burde man bære sig ad, som 
nogle mongolske Stammer, der nyde Theevandet tillige- 
med Bladene, hvoraf der ved Tilsætning af Mælk, Smør 
og Soda tillaves en egen Ret. En lille Tilsætning af Soda 
(kulsuurt Natron) eller Salt er virkelig ikke at foragte; 
den virker opløsende paa Æggehviden og skaffer os mere 
Gavn af Theen, end naar vi spilde Bladene uden at have 
berøvet dem alt det Næringsstof, som de ere i Besiddelse 
af. I Østerlandene nydes endog Bundfaldet, Grumset, af 
Kaffen tilligemed Afkoget, thi paa denne Maade gaaer intet 
spildt. 

Hvad Chocoladen angaaer, da staaer den i nogle 
Henseender de andre Drikke meget nær, i andre Hen- 
seender derimod fjernere. Man har meent, at Procent- 
mængden af Theobrominet i Cacaoen skulde være mindre 
end af det tilsvarende Alkaloid i Thee og Kaffe; men 
man kan ikke-sige, at den er absolut mindre, naar man 


== SALES 


287 


ikke vil sammenligne Cacaoen med Kaffe- og Theesorter, 
der indeholde den størst mulige Procentmængde Alkaloid; 
man hår nemlig slige Varer med en Mængde af indtil 
5 pCt., men disse ere en Sjeldenhed, medens Theobro- 
minet, som tidligere bemærket, gjerne holder sig paa 
2 pCt. Skulde Forrangen gives til nogen af Siderne, hvad 
Alkaloidet angaaer, saa burde den tildeles Cacaoen, thi 
denne indeholder langt mere Qvælstof end baade Thein 
og Kaffein, omtrent en halv Gang saa meget til; men 
hvad der i en anden Retning forringer Chocoladens Værdi 
som Føddemiddel, er — paa Grund af dens Tilberedelses- 
maade — dens uforholdsmæssig høie Priis i Sammen- 
ligning med Kaffe og Thee og den Masse, som maa 
bruges af Chocoladen fremfor af de andre Varer, da der 
ved Chocoladekagernes Tilberedning anvendes baade dyre 
Stoffer, som Kryderier og Sukker, og en heel Deel Ulei- 
lighed og Arbeidskræfter, som skulle betales. 

En saadan Priis kan ikke opveies af den Nytte, de 
iblandede Substanser yde, thi Fedt, Stivelse og Sukker 
kunne erholdes billigere end ved at nyde Chocolade. Me- 
dens altsaa Kaffe og Thee og i Særdeleshed Kaffen, — der 
af alle de 3 Gjenstande dog er det meest Økonomiske, 
endskjønt man påa Grund af den ringere Mængde Alka- 
loid, den indeholder, maa bruge dobbelt saa meget af 
den, som af Theen, — ifølge det her Fremsatte ere af 
overordentlig Betydning deels med Hensyn til Besparelsen 
af andre Fødemidler, naar disse nydes tillige, deels for- 
medelst deres sindsoplivende Virkning, og saaledes burde 
nydes baade af gamle Folk, hvis Fordøielse for det Meste 
er noget svækket, af Fattige og af den arbeidende Klasse, 
— er Chocoladen derimod kun at anbefale til mere 
Velhavende og til svagelige Personer, hos hvem de i Cho- 


288 


coladen iblandede Stoffer tilligemed Mælken ville have en 
gavnlig Indflydelse. 

Førend vi slutte, ville vi gjøre opmærksom paa et 
Par fortrinlige Surrogater, som allerede i længere Tid ere 
blevne benyttede i deres Hjem, men endnu ikke have 
faaet rigtig Indpas i vor Verdensdeel, nemlig Bladene af 
Sumatra-Kaffetræet, den saakaldte Kaffethee, og Bladene 
af Ilex paåaraguensis, den saakaldte Paraguaithee, 
hvoraf en betydelig Deel forbruges i Sydamerica. Ifølge 
Undersøgelserne ere begge Slags Blade langt riigholdigere 
påa Alkaloidet end Kaffebønnerne, dog mindre kraftige 


end ægte god chinesisk Thee. Kunde disse "Varer er- | 


holdes til en passende Priis, vare de at foretrække for 
Kaffen, ja selv for den Thee, der i Handelen gaaer under 
Navn af god Thee. 

Et andet, meget bekjendt Surrogat, Cichorien, er ikke 
Omtalen værd, da den, om den ogsåa nogle Gange svarer 
til sit Navn, dog påa Grund af sine aldeles unyttige Be- 
standdele ikke kan svare til sin Hensigt. Folk, som bruge 
Cichorie istedetfor Kaffe forat spare, ere paa Vildspor og 
have større Udgifter, end de troe. 

Hermed være da vore Betragtninger over disse Gjen- 
stande sluttede; vor Hensigt har været at meddele et kort 
Overblik over de chemiske og physiologiske Erfaringer, 
man med Hensyn til disse Stoffer har høstet. — Maaskee 
En eller Anden har troet paa disse Blade at finde »et 
godt Raad« og har følt sig skuffet; men jeg er bleven 
min Opgave tro, idet jeg kun har taget Hensyn til disse 
Stoffers Anvendelse »som Fødemidler. « 


Nogle Bemærkninger om Ilagel og deres Dannelse. 


Ved D. Monrad, stud. polyt. 


sø 


hiver, som med Opmærksomhed har betragtet et Hagel- 
korn og et Snefnug, maa nødvendigviis være bleven op- 
mærksom paa deres Forskjellighed i Udseende og Form 
og kan derved let være bleven foranlediget til at opkaste 
det Spørgsmaal, hvad Grunden vel kan være til denne 
Forskjel; de ere dog begge frosset Vand og begge frosne 
i Luften. Dette Spørgsmaal har naturligviis ogsaa ofte paa- 
trængt sig Naturforskeren; for Sneefnuggets Vedkommende 
er det ikke faldet ham vanskeligt at forklare Dannelses- 
maaden, derimod have Hagelkornenes særegne Form og ofte 
betydelige Størrelse givet Anledning til flere Hypotheser, 
som det maa være os tilladt at gjøre vore Læsere op- 
mærksomme paa, og navnlig ville vi meddele en nyere 
Forklaring, der er bleven fremsat af Naturforskeren Fr. 
Vogel i Frankfurt. Dog maae vi først forudskikke nogle 
almindelige Bemærkninger om Hagelveiret og de Phæno- 
mener, der ledsage det, og tillige fremhæve det Væsent- 
lige i Formforskjellen mellem et Sneefnug og et Hagelkorn. 

Enhver vil have bemærket, at Hagelveir hyppigt 
indtræffe om Sommeren, sjeldent eller aldrig derimod 
.om Vinteren, og at de altid ere ledsagede af electriske 
Phænomener, der ofte vise sig som Tordenveir; men selv 
om et saadant ikke følger med, have dog lagttagelser, 
foretagne med Instrumenter, der paavise 'Tilstædeværelsen 

20 


290 


af Electricitet, godtgjort, at Luften under et Hagelveir er 
i Besiddelse af en overordentlig stærk Electricitet. Det 
maa ogsaa være bekjendt, at et Hagelveir sjeldent varer 
længe, i det Højeste kun et Qvarteer, men tillige, at 
den lismasse, der i denne Tid falder ned, kan være såa 
stor, at 'Jorden kan blive bedækket deraf i en Tommes 
Højde; og dog kan et saadant Uveir strække sig temmelig 
langt og gaae med en stor Hastighed. Saaledes trak der 
den 13de Juni 1738 et Hagelveir henover en Deel af 
Frankrig og Holland, som dannede to parallele Striber, 
hvis Retning var SV—NO; den østligste af disse Striber 
havde en Brede af 3Z/,;—3, den vestligste af 2—3 geo- 
graphiske Miil; imellem dem laae et Bælte af 3'/, Miles 
Brede, hvor det kun regnede. En Linie trukken fra Am- 
boise til Mecheln dannede omtrent Midtlinien for den øst- 
ligste Stribe, medens en Linie fra Loires Munding til 
Gent dannede Midtlinien for den vestligste. Paa hele 
denne Strækning, der har en Længde af omtrent 200 
Miil, rasede Uveiret uafbrudt og tilbagelagde omtrent 16 
Miil i Timen. Hagelkornene vare af forskjellig Størrelse 
og faldt hvert Sted i omtrent 7—8 Minutter; ikke desto- 
mindre have de offentlige Beretninger anslaaet den Skade, 
dette Uveir foraarsagede i Frankrig, til 24 Mill. Francs. 

Hagelkornenes Form er i Almindelighed rund, dog 
kan den ogsaa undertiden være kantet, og naar man tager 
et saadant Korn nøiere i Øiesyn, bemærker man, at det 
inderst bestaaer af en uigjennemsigtig lismasse, uden om 
hvilken der er dannet concentriske Lag af gjennemsigtig 
lis; dog kan der blandt disse ogsaa findes Lag, som ere 
uklare. Deres Størrelse kan, som allerede" ovenfor er 
bemærket, være forskjellig; hos gamle Forfattere læses 
saaledes om ”Hagel af en Elephants Størrelse, hvilket dog 


0 ET RE NE NEN 


Meal cell 


291 


er en aabenbar Overdrivelse; men vi have andre mere 
paalidelige Angivelser. Saaledes anfører Hallay, at der 
den Øde April 1697 faldt Hagel, der veiede 10 Lod, Ro- 
bert Tayler har maalt Hagelkorn, hvis Gjennemsnit var 
4 Tommer, Volta har i Como seet Hagel, der veiede 18 
Lod, og i Bonn er der endogsaa faldet Hagel af 24—26 
Lods Vægt. 

Den væsentligste Forskjel mellem et Sneefnug og et 
Hagelkorn er deres Form; ved i et ikke altfor stærkt Snee- 
veir at lade Snee falde påa en sort Tavle, vil man see, 
at hvert enkelt Sneefnug har en tydelig rhomboedrisk 
Krystalform, i Almindelighed dannende en Stjerne, hvis 
Straaler ere smaae Prismer.  Krystalformen er altsaa her 
fremherskende, hvilket derimod slet ikke er Tilfældet med 
Haglen; dette er ikke uvæsentligt, thi overalt, hvor vi i 
Naturen finde Krystaller dannede, er dette skeet under 
en langsom og rolig Afkjøling, og det maa altsaa ogsaa 
have været Tilfældet ved Dannelsen af Snee; ved Hagel- 
dannelsen derimod maa Afkjølingen have været pludselig 
og afbrudt, for at Krystallisationen kan være bleven for- 
hindret. 

Ved Forklaringen af Hagelkornenes Dannelse møder 
der især to Vanskeligheder, nemlig: hvorfra kommer den 
stærke Kulde? — da Hagelveir ere hyppigst om Sommeren, 
og hvorledes have Hagelkornene, naar de vare dannede 
og altsaa havde en betydelig større Vægt end den dem 
omgivende Luft, dog kunnet blive ved at svæve i denne 
saalænge, indtil de opnaaede en saadan Størrelse, som 
de undertiden have, naar de falde ned? 

Naturforskeren Volta har søgt at forklare disse For- 
hold paa en meget genial, men desværre ei fuldkommen 


tilfredsstillende Maade. Han antog nemlig, at det øverste 
2o+ 


292 


af den Sky, hvori Hageldannelsen skeer, optager den hele 
fra Solen tilførte Varmemængde og derved, især dersom den 
ovenforliggende Luft er meget tør, bringes til hurtigt 
at fordampe; men ved. al Fordampning bliver der bundet 
Varme,”) og altsaa i selve Skyen frembragt saa stærk en 
Afkjøling, at de i den nedre Deel af den værende Vanddele 
skulde kunne fryse. Men herimod kan indvendes, at det 
aldeles ikke er nødvendigt, at der ved Fordampningen 
af Skyen bindes mere Varme, end der tilføres af Sol- 
varmen. Den anden Vanskelighed søgte Volta at faae 
forklaret ved Electricitet; han antog nemlig, støttende sig 
påa, at der med Hagelveir altid følger electriske Phæno- 
mener, at to store Skyer ladede med modsat Electricitet 
svævede over hinanden. Naar der da i den øverste Sky 
havde dannet sig et lille Hagelkorn, og dette faldt ned i 
den nederste, maatte det ifølge sin Tyngde trænge et 
Stykke ind i denne og blive omgivet med et Lag lis, 
altsaa voxe. Men paa samme Tid maatte det ogsaa blive 
ladet med Electricitet af samme Art, som den Skyen er 
i Besiddelse af; men da eensartede-Electriciteter frastøde 
hinanden, blev Hagelkornet børtstødt af den underste 
Sky, medens det, da ueensartede Electriciter tiltrække 
hinanden, blev tiltrukket af den øverste. Det skulde 
altsaa trods sin Tyngde stige tilveirs op i den øverste 
Sky, hvor det paany blev omgivet med et Lag lis og 
atter ladet med Electricitet, eensartet med Skyens, altsaa 
igjen frastødt ned i den nedre. Saaledes tænkte han sig 
Hagelkornet dandse op og ned mellem de to Skyer, indtil 
det banede sig Vei gjennem den nederste, enten fordi det 
var blevet såa tungt, at den øverste Skyes Eléctricitet 


”") See dette Tidsskrift, 2det Bind Pag. 289. 


RR REE de 


293 


ikke mere var i Stand til at hæve det, eller fordi begge 
Skyer havde mistet deres Electricitet. Herimod kan atter 
indvendes, at det ikke er tænkeligt, at Skyer, ladede med 
saa stor' en Mængde Electricitet, at de kunne bringe lis- 
masser af undertiden 10 Lods Vægt eller derover. til at 
flyve tilveirs, ei skulde udlade sig, især da de mellem 
dem flyvende lismasser tilbyde Ledning. 

Uagtet de Naturkyndige vel indsaae det Uholdbare 
ved Voltas Theori, lode de den dog gjælde; idetmindste 
er der ingen anden bedre bleven offentliggjort, førend 
Fr. Vogel i Aaret 1849 meddeelte Dr. Joh. Muller en 
ny Forklaringsmaade, idet han henviste til et allerede længe 
kjendt Phænomen, nemlig at stillestaaende Vand kan af- 
kjøles til langt under 0” uden at stivne, og først enten 
ved Kystelse eller ved at komme i Berøring med et fast 
Legeme pludselig fryser gjennem hele Massen. Man kan 
nemlig bringe Vand ned til + 15? og derunder, uden 
at det stivner, og derpaa ved blot at ryste det lidt faae 
det heelt forvandlet til lis; mån vil da, dersom man i 
Vandet har anbragt et Thermometer, see at dette, idet 
Vandet stivner, stiger fra — 15 eller fra den Kuldegrad, 
hvortil Vandet er afkjølet, til lidt over 0? (her bliver alt- 
saa bunden Varme frigjort), derpaa atter synker til 0” 
og bliver da staaende herved, indtil Smeltning indtræder. 
Vogel mener nu, at ligesaavel som Vand kan afkjølés 
under 0” uden at stivne, saaledes kunde ogsaa de i en 
Sky værende Vanddampe afkjøles under 0” og først brin- 
ges til at stivne, naar Skyen blev sat i Bevægelse, ved 
at der f. Ex. fra en høiere liggende Sky faldt Snee eller 
Hagel ned igjennem den. Isen vil da samle sig om disse 
Snee- eller Haglkorn, og en stærk Hageldannelse vil kunne 
gaae for sig i overmaade kort Tid. 


294 


Dersom denne Theori skal have noget for sig, kom- 
mer det an påa at kunne godtgjøre, at Vanddampe nogen- 
sinde have været eller kunne blive afkjølede under Fryse- 
punktet uden at blive til lis. Dr. Joh. Miller troede 
muligen at kunne godtgjøre dette ved et Phænomen, hån 
i Aaret 1845 havde iagttaget, men som han dengang 
ikke videre havde lagt Vægt paa. I Januar faldt der 
nemlig en Regn, som, uagtet Thermometret efter Dr. 
Millers Paastand i flere Dage havde staaet over 0?, dog 
bedækkede Jorden med et lislag, som altsaa ikke kunde 
hidrøre fra, at Jorden var saa stærkt afkjølet, at den ned- 
faldende Regn derved bragtes til at fryse, hvilket ellers er 
Grunden til det saakaldte lisslag; ja Dr. Muller paastaaer 
endogsaa, at Parapluier, hentede lige ud fra et varmt Værelse, 
"bleve af Regnen bedækkede med lis. Han antog nu, efter 
at have modtaget hin Meddelelse fra Vogel, at det muligen 
kunne hidrøre fra, at Regnen i Virkeligheden havde været 
afkjølet under 0”, men først var stivnet ved Berøring med 
Jorden. Dog dette var endnu ikke noget tilfredsstillende 
Beviis for Vogels Hypothese; navnlig syntes det ikke 
rimeligt, at dersom Regnen virkelig havde været afkjølet 
under 0”, den da ikke skulde være bleven til lis under 
Faldet, som dog maa have frembragt tilstrækkelig Rystelse. 

Dog senere, nemlig i Aaret 1850, blev det fuldkom- 
ment beviist, at Regnskyer kunne blive: afkjølede under 
Frysepunktet.. I det nævnte Aar den 27de Juli foretog 
Barral og Biscio i Paris en Luftreise; Klokken 1 om 
Middagen, just som de havde faaet Ballonen fyldt, blev 
Himlen stærkt overtrukken og en overordentlig hæftig 
Regn hindrede dem i at begynde deres Reise; "først 


Klokken 3 kunde de stige tilveirs; men endnu var Himlen, 


overtrukken. 


295 


Under deres Opstigning foretoge de Thermometer- 
lagttagelser i forskjellige Høider, nemlig 
Nr. 1 i en Højde af 2,300 Par. Fod viste Therm. + 16? C. 


RRS FE UDE TES RES GEE SERE 
== Rs FROSSEN EH VED AGERE 
Bl SND BEG EEN SEE VSSE NE 
in SATT svn” brad horsens 7 
Bøg inn oboer se Al vageb arie man BE ng 
ENE NNE DRE et ene SGD 


Allerede strax under Opstigningen bleve de indhyllede i 
en let Taage, og ved Iagttagelsen Nr. 2, altsaa i en 
Høide af 6,000 Fod, blev den saa tæt, at de ikke kunde 
see noget af Paris; ved Nr. 4, altsaa i en Høide af 15,360 
Fod, var Jorden fuldkommen skjult for deres Øine; ved 
Nr. 5 blev Taagen noget lettere, såa at de kunde skimte 
Solen, og tillige saae de sig omgivne af meget fine lis- 
naale, der faldt nedad. Kort derpaa hævede de sig over 
Taagen, og Thermometret faldt da meget pludseligt ned 
til — 23,8"; ved Iagttagelserne 6 og 7 var Himlen fuld- 
stændig klar. Af disse Optegnelser fremgaaer altsaa, at 
uagtet Thermometret allerede ved en Høide af 11,000 Fod 
viste under Frysepunktet, gik dog først Vanddampene i 
Skylaget ved en Høide af omtrent 18,000 Fod og en 
Temperatur af + 10? over til lis; altsaa have vi heri el 
Beviis for, at Vogels Hypothese om Hageldannelsen ikke 
.er grundet paa Usandsynligheder; kun vilde Beviset have 
været mere slaaende, hvis det i det ovenanførte Tilfælde 
havde haglet og ikke regnet, men dette kan forklares af 
den temmelig høie Temperatur (nemlig + 97), der her- 
skede i de nærmest Jorden værende Skylag; den mulig 
dannede Hagel er altsaa atter forvandlet til Regn ved at 
falde gjennem de sidste 6,000 Fod. 


Blandinger. 


Fiskefangst ved tamme Oddere. Capt. Tytler fortæller, at 
i Dakka i Ostindien holder enhver Familie flere Oddere, som med 
stor Omhu blive opdragne til at fange Fiske. Enten afrettes de til 
at drive Fiskene ind i opstillede Fiskenet, eller man binder en lille 
Baad, hvis Ræling kun rager nogle Tommer op af Vandet, fast i en 
Afstand af et Par Alen fra Bredden; Odderne springe nu ud i Vandet, 
svømme omkring Baaden, fange Fiskene og smidde dem op i den. — 
I China benytter man paa lignende Maade Skarver (Aalekrager) 
til Fiskefangst. Fuglene dykke under -og indfinde sig derpaa i Baaden 
med deres Bytte eller sætte sig paa en Skovl, som Fiskeren rækker 
ud til dem, og hvormed han haler dem til sig igjen; efterat have af- 
leveret deres Bytte, dykke de atter efter nyt, og saa fremdeles. 

Østersen og Ørnen. Lyell fortæller i Beretningen om sin 
anden Reise i Nord-Amerika, at en hvidhovedet Ørn (Aquila 
leucocephala), der er en Fugl med 6 Fods Vingestrækning, blev seet 
at slaae ned paa en Østers (Ostrea virginica), der i Ebbetiden laae 
i Vandfladen og solede sig med halvaabne Skaller; men netop som 
Ørnen vilde sætte sig til Rette paa den for i Ro og Mag at fortære 
dens bløde Dele, forstod Østersen Uret og lukkede pludselig sine 
Skaller sammen om Ørnens Kløer og holdt fast: paa dem trods alle 
dennes Anstrængelser for at slippe bort. Enden paa Legen vilde blevet, 
at Ørnen vilde være druknet, naar Floden kom Østersen til Und- 
sætning, hvis ikke en Tilskuer havde gjort Ende paa denne Strid 
mellem Luftens og Yandets Repræsentanter ved at fange Ørnen. — 
Naar vore Fiskeørne slaae ned paa Sælhunde eller store Fiske, 
f Ex. Karper, Lax og Gedder, slaae de ofte Kløerne saa dybt i dem, 
at de ikke kunne faae dem ud igjen, og hvis Sælen eller Fisken nu 
er dem før stærk, trækker den dem med sig under Vandet, saa al de 
drukne. Det er derfor ikke sjeldent at see en Fiskeørn slaae ned 
efter en Fisk, men forsvinde med det samme, eller at fange Gedder, 
Lax 0. s. V., i hvis Ryg der sidder et Ørneskelet eller et Par Ørne- 
kløer. Undertiden ere begge Parter lige stærke og holde hinanden 
Stangen, indtil de begge fanges af en tililende Fisker. 


anis 


ES EINE FR FEE ERE 


Om Fødemidlerne. 


Af Cand. med, L. W. Salomonsen. 


ie dens vi i vor foregaaende Artikel »om Dyrenes Er- 
næring«”) have bestræbt os for at give et kort Billede af 
Stofvexlen hos disse Skabninger, og at vise den deraf 
følgende Nødvendighed, at de for at existere maa ind- 
tage Fødemidler, have vi kun ganske løseligt antydet 
disses Beskaffenhed og chemiske Sammensætning, og al- 
deles forbigaaet den store Forskjel, der som Følge heraf 
maa finde Sted, og som den daglige Erfaring lærer finder 
Sted med Hensyn til deres nærende Kraft. Det er denne 
Opgaves Løsning, vi i det Efterfølgende ville forsøge. 
For dem, som have læst vor forrige Artikel, og som 
en Fortsættelse af den maa denne betragtes, vil Be- 
svarelsen af det Spørgsmaal, hvad der bør forstaaes ved 
et Fødemiddels nærende Kraft eller Nærsomhed ikke være 
vanskelig. Da Fødemidlerne nemlig væsentligst tjene til 
at erstatte de fra Legemet hbortgaaende uddøde Stoffer, 
saa maa deres større eller mindre Nærsomhed afhænge 
af de flere eller færre i dem indeholdte Substantser, søm 


%) See 3die Bind 4de Hefte. 
21 


298 


ere istand til at blive til Dele af Legemet. Ethvert Dyr- 
legemes mange forskjellige Væv, Hud, Muskler, Kar, Nerver, 
Indvolde etc. ere nu vel for den ydre Betragtning meget 
forskjellige; men det gaaer hermed som i saamange andre 
Forhold paa Naturvidenskabernes Gebeet; det er ikke Øiet, 
som skal være det Afgjørende; den chemiske Analyse er 
ene og alene den, hvis Dom i denne Henseende giver os 
den paalidelige Oplysning, og den viser os, at de tilsyne- 
ladende Forskjelligheder i Vævenes Sammensætning kun 
ere betingede af smaa Modificationer, at de i Hovedsagen 
næsten alle ere eens sammensatte, at der nemlig i det 
langt overveiende Fleertal af dem findes Vand og een og 
den samme Forbindelse af bestemte Mængder af de 4 i 
Naturen almindelig udbredte Grundstoffer, Qvælstof, Brint, 
Ilt og Kulstof. Eftersom denne Forbindelse, som kaldes 
Protein, nemlig forenes med større eller mindre Mængder 
af andre Stoffer, navnlig Svovl og Phosphor, dannes Albu- 
minet, Fibrinet, Caseinet og de andre qvælstofholdige Sub- 
stantser, hvoraf næsten alle Vævene bestaae. Det vil heraf 
være indlysende, at et Fødemiddels Nærsomhed nu maa 
bestemmes saaledes, at den afhænger af, hvor store Mængder 
proteinholdige Stoffer der findes i det, og denne Bestem- 
melse maa gjælde, hvad enten der er Tale om Nærings- 
midler, hentede fra Dyre - eller fra Planteriget; thi de 
proteinholdige Stoffer, f. Ex. Albuminet og Fibrinet, findes, 
som allerede i vor forrige Artikel angivet, i begge Riger, 
og ere i begge af den samme Sammensætning. 

Imidlertid er det i de fleste Tilfælde ikke nok, at et 
Legeme indeholder saadanne Stoffer, for at det skal kunne 
ernære Dyrene; vi vide nemlig, at der til disses Bestaaen 
udfordres ikke alene en Mængde forskjellige uorganiske Salte, 
som altsaa ogsaa maa findes i Føden, men tillige en vis 


RT" 


als smadiketene steen 


Sl ask nen nen ms 


KR SS 


i mer 


? men 


299 


Varmegrad, som tilveiebringes ved Aandedrættet, navnlig 
ved Forbrænding af Kulstof og Brint med Ilt til Kulsyre 
og Vand. Nu er det sædvanlig kun en ringe Deel af de 
uddøde Legemsdele, som gaaer bort ad denne Vei, ved 
Lunge- og Hududdunstning; thi en stor Deel af det i 
dem indeholdte Kulstof og Brint udføres af Legemet i 
Forbindelse med Qvælstoffet og Ilten i Urinen, og den 
tilbageblevne Deel af deres Kulstof og Brint er i de aller- 
fleste Tilfælde langtfra tilstrækkelig til sammen med de faa 
uddøde qvælstoffrie Legemsdele at underholde Aande- 
drættet. Til at vedligeholde denne aldeles nødvendige 
Proces maa altsaa i Almindelighed det meste Kulstof 
og Brint hentes fra Fødemidlerne; der maa altsaa i disse 
ogsaa indeholdes Forbindelser, som kunne levere disse to 
Grundstoffer til Organismens Blod, og som adskille sig 
fra de øvrige ved ikke at indeholde Qvælstof, men derimod 
bestaae enten blot af de to ovennævnte Stoffer, eller, som 
det for den overvejende Mængde af dem er Tilfældet, til- 
lige af Ilt.  Saadanne Legemer findes nu virkelig ogsaa, 
navnlig i Planteriget; Stivelse, Sukker, Gummi og mange 
andre Stoffer høre saaledes til denne Klasse; i Dyreriget 
er det derimod væsentlig kun Fedtarterne, som ere saa- 
ledes sammensatte. Fødemidlerne kunne derfor efter den 
forskjellige Tjeneste, de udføre i Organismen, deles i 
to store Klasser, dem nemlig, i hvis Sammensætning 
Qvælstof findes, og som tjene til at erstatte de uddøde 
Legemsdele, de saakaldte »plastiske eller bloddannende 
Fødemidler«, og dem, som mangle dette Grundstof, og 
hvis Rolle er den, at tjene til Vedligeholdelse af Aande- 
drættet, de saakaldte »Respirationsfødemidler«. Med Hensyn 
til deres absolute Nødvendighed for Livets Vedligeholdelse 


finder der, naar vi see bort fra Kjødæderne, ingen Forskjel 
2ir 


300 


- 


Sted; begge ere lige uundværlige; thi Livet maa, naar 
en af de Processer, som de give Anledning til, ikke kan 
gaae for sig, med Nødvendighed udslukkes; kun med 
Hensyn til deres Anvendelse i Organismen er der, som 
ovenfor udviklet, en væsentlig Forskjel, og, hvad Bestem- 
melsen af deres Nærsomhed angaaer, da er det kun de 
protein-, altsaa gvælstofholdige, som i denne Henseende 
kunne komme i Betragtning. 

Et Fødemiddel maa, for at det med Rette skal kunne 
bære dette Navn, altsaa indeholde begge Klasser Stoffer; 
at dette nu virkelig ogsaa finder Sted med de Substantser, 
som Dyrene af Instinkt og Mennesket af Vane eller fra 
Begyndelsen af vel ligeledes af Instinkt har udsøgt og 
stadigt benytter til sin Føde, vil af det Følgende blive 
klart, nåar vi nu gaae over til at give en Udsigt over den 
chemiske Sammensætning af" nogle af de almindeligste 
Næringsmidler. 

Som en almindelig Bemærkning ville vi imidlertid 
først allerede her gjøre opmærksom paa, at der med Hen- 
syn til Fødemidlernes Bestanddele i det Hele taget finder 
den væsentlige Forskjel Sted, at der i dem, der hentes 
fra Dyreriget, findes en overveiende Mængde qvælstof- 
holdige Stoffer i Forhold til de qvælstoffrie, hvis Antal og 
Mængde kun er yderst ringe, medens det Omvendte er 
Tilfældet i de Næringsmidler, som Planteriget leverer”). 

Som et af de vigtigste eller som en Typus for dem 
måa Mælken naturligviis betragtes, da den for det spæde 
Pattedyr og Menneske i lang Tid udgjør den eneste Føde. 
Den er imidlertid ikke, som man ved første Øiekast skulde 


”) Den paafølgende Analyse af Fødemidlerne er for endeel efter Jul. 
Thomsen: Almeenfattelig Fremstilling af Chemiens vigtigste Resultater. 


BESES: 2- 


301 


troe, en ganske enkelt Vædske, men den bestaaer af 
mange forskjellige Dele. Dens Hovedbestanddeel er Vand, 
som har opløst 3 forskjellige Slags Stoffer, nemlig et qvæl- 
stofholdigt, det saakaldte Casein, et qvælstoffrit, Mælke- 
sukkeret, og nogle uorganiske Salte, navnlig Kalkforbindelser. 
Men desforuden findes der svømmende i denne Vædske 
uden at være opløst deri et andet qvælstoffrit Legeme, 
nemlig en Fedtart, som under Mikroscopet viser sig som 
utallige smaa Celler, og som Enhver kjender som Fløden. 
Da Cellerne nemlig ere lettere end den øvrige Vædske, 
skille de sig ved Henstand derfra og samle sig som et 
sammenhængende Lag ovenpaa den, ligesom Olie ovenpaa 
Vand. Vi finde altsaa heri begge Klasser af Stoffer; 
Mælken kan altsaa afgive saavel Bestanddele, som kunne 
blive til Legemsdele, som Stoffer, der kunne underholde 
Aandedrættet, og endelig de uorganiske Dele, som ere 
nødvendige til visse Organers, navnlig Beendelenes, Er- 
næring. I det indbyrdes Forhold mellem disse Stoffer 
finder der nu i de forskjellige Dyrs Mælk nogen For- 
skjellighed Sted, ligesom ogsaa de af det diegivende Dyr 
eller Menneske nydte Fødemidler have Indflydelse derpaa, 
saaledes som det f. Ex. er almindelig bekjendt, at Moder- 
mælken efter Nydelsen af meget Øl bliver federe, ved 
megen Kjødspise derimod mere nærende; men i alle 
Dyreklasser er Sammensætningen af denne Vædske dog i 
Hovedsagen een og den samme, og det er derfor, at et 
Barn, naar dets Moder er død eller har for lidt Mælk, 
ypperlig kan trives ved Dyremælk, navnlig Æsels- og Ko= 
mælk, (som i Begyndelsen dog maa fortyndes noget med 
Vand), medens derimod ikke nogetsomhelst andet Nærings- 
middel ene for sig er istand til at erstatte Mælken. 


302 


Af Mælk tilberedes som bekjendt 2 andre overalt i 


Verden og fra ældgammel Tid almindelige Fødemidler, 


nemlig Smørret og Osten, men ingen af dem indeholder 
alle dens Bestanddele. Smørret tilberedes som bekjendt 
ved en Rystning eller anden hurtig og stærk Bevægelse af 
Fløden, og bestaaer altsaa ene af Fedt, hvortil altid en 
Deel Salt tilsættes, kun at det sædvanlig har en ringe Til- 
blanding af Gasein. Osten derimod tilberedes af Caseinet, 
som man paa en eller anden Maade bringer fra den op- 
løste Tilstand, hvori det forefindes i Mælken, til en uop- 
løst, uden at der derved skeer nogen Forandring i dets 
Sammensætning. Dette kan skee enten ved at lade Mælken 
staae og blive suur, da nemlig Mælkesukkeret herved for- 
andres til Mælkesyre, som træder i Forbindelse med det 
Natron, der hidtil har holdt Caseinet opløst, eller ved i 
en noget forhøjet Varmegrad at tilsætte lidt af en Kalve- 
maåves Sliimhinde, den saakaldte Løbe, til Mælken, da 
dette Legeme besidder den mærkværdige Egenskab alene 
ved sin Nærværelse i meget ringe Mængde at bundfælde 
Caseinet. Osten bestaaer altsaa hovedsagelig af Casein, 
og kun for en ringe Deel følge andre af Mælkens Dele 
med eller tilsættes der lidt Salt. Den maa altsaa væsent- 
ligst være nærende, medens Smørret især maa tjene til 
Respirationens Vedligeholdelse, men intet af disse to 
Stoffer kan ene for sig.saa godt svare til Menneskets 
Tarv som Mælken, intet af dem opfylder paa eengang 
begge Fødemidlets Bestemmelser, og i Virkeligheden see 
vi da ogsaa, at intet af dem nydes for sig alene, men 
altid sammen med andre Substantser. 

Endnu findes der i Mælken Mælkesukkeret, som er 
qvælstoffrit ligesom Fedtet, men dog af en anden Sammen- 
sætning; begge bestaae nemlig af Kulstof, Brint og Ilt, 


COYeeneiie anken 


Fe RØN 


303 


men medens der i Fedtet kun findes en meget ringe 
Mængde Ilt i Forhold til Brint, findes der i Sukkeret en 
langt større Mængde. Forøvrigt faaes det af Mælkevallen, 
som er den fra Casein og Fedt befriede Mælk, ved at lade 
Vandet fordampe ved Opvarmning, er vel sammensat af 
næsten de samme Mængder af de ovennævnte Grund- 
stoffer som de andre Sukkerarter, Gummien og Stivelsen, 
men er tungt opløseligt i Vand, har ingen sød Smag, og 
kan derfor ikke træde istedetfor det almindelige Rørsukker 
i Huusholdningen. 

Vor Typus for et Fødemiddel, Mælken, indeholder 
altsaa Vand med opløste uorganiske Salte og af organiske 
Stoffer et proteinholdigt, bloddannende, Legeme (Caseinet) 
og 2 qvælstoffrie Stoffer, nemlig en Fedtart (Fløden) og 
en Sukkerart (Mælkesukkeret). Vilde vi altsaa herefter be- 
stemme, hvorledes et Fødemiddel, som kunde svare ligesaa 
godt til Individets Behov som Mælken, skulde være sam- 
mensat, saa maatte vi af organiske Stoffer fordre indeholdt 
deri ligesom i Mælken et Proteinstof, et olie- eller fedtagtigt 
og et sukkerholdigt Legeme.  Virkeligt have ogsaa En- 
kelte villet inddele alle Fødemidler i saadanne tre Klasser; 
men, da der kun gives faa, der saaledes som det rene 
Smør eller Osten kun indeholde et enkelt af disse Stoffer, 
da i Virkeligheden næsten ethvert Fødemiddel er en 
Blanding af Stoffer, idetmindste henhørende til to af disse 
tre Afdelinger, saa har denne Inddeling i Praxis og med 
Hensyn til vor Synsmaåaade ingen videre Betydning. 

Brødet tilberedes som bekjendt af Melet, derved at det 
æltes med Vand, tilsættes lidt Gjær eller gjæret Deig, det 
saakaldte Suurdeig, hvorved en Gjæring tilvejebringes i hele 
Massen, og udsættes for en høi Varme (c. 200?). Melet be- 
staaer væsentligst af Planteliim, som er et proteinholdigt Stof, 


304 


Stivelse, Gummi og lidt Fedt; alle de 3 sidstnævnte ere 
qvælstoffrie; Stivelsen og Gummien høre til de sukker- 
agtige, Fedtet naturligviis til de olieagtige Stoffer; men 
dette sidste er kun tilstede i en meget ringe Mængde, og 
som Følge deraf er det meget hensigtsmæssigt, at man 
” som oftest nyder Smør paa sit Brød, da Fedtmængden 
derved jo forøges; nydes der Ost tillige, da forøges des- 
uden Nærsomheden. 

I mange, navnlig fattige Lande, træder Kartoflen til 
en vis Grad istedetfor Brødet. Den bestaaer væsentligst 
af Stivelse og Cellestof, begge qvælstoffrie, kun lidt Plante- 
æggehvide og aldeles intet Fedt.  Formedelst sin ringe 
Gehalt af Æggehvide kan den kun være lidet nærende; der 
udfordres derfor store Qvantiteter af den for at tilfredsstille 
Menneskets Fornødenhed, og i Længden vil den ikke ene 
for sig kunne være tilstrækkelig. Den maa for at nydes 
først koges, fordi Stivelsen derved fra uopløselig bliver 
opløselig og altsaa let fordøielig; det Samme bevirkes i 
Brødet ved dets Bagning. 

[ Modsætning hertil staaer Kjødet, som væsentligst 
bestaaer af Fibrin og kun for en ringe Deel af Fedt, 
Gummi, Sukker og andre qvælstoffrie Stoffer. Uagtet det 
derfor er meget nærende og i denne Henseende endog 
overgaaer Mælken, såa kan dog heller ikke herved alene 
Livet vedligeholdes, undtagen hos de kjødædende Dyr, da 
Respirationsfødemidler komme til at mangle; for at bøde 
herpaa nydes det jo ogsaa sædvanlig sammen med Brød, 
Kartofler eller vegetabilske Retter, som f. Ex. Kaal, Spinat 
etc., hvori der findes store Mængder af qvælstoffrie For- 
bindelser. Dets nærende Kraft forandres ikke synderligt, 
hvad enten det nydes som stegt, røget eller saltet; thi 
Fibrinet gaaer ved Varmen og de andre Indvirkninger 


305 


ikke bort; men dets Letopløselighed og som Følge deraf 
dets Fordøielighed forringes kjendeligt ved disse Pro- - 
cesser, da det formedelst det indeholdte Vaånds For- 
dampning bliver tættere og fastere og for endeel ogsaa 
forkulles. 

Heller ikke ved at koge Suppe paa det forringes dets 
nærende Kraft i nogen væsentlig Grad; thi Vandet, hvoraf 
Suppen tilberedes ,.kan ikke opløse Fibrinet, men berøver 
Kjødet blot noget af dets Stivelse, Gummi, Fedt, uorganiske 
Salte og endelig Liimstoffet. Det er altsaa væsentligst 
Kjødets Respirationsbestanddele, som findes i Suppen, og 
kun Liimstoffet er qvælstof-, skjøndt ikke proteinholdigt. 
Dog er det vistnok dette Stof, som Suppen skylder sin 
utvivlsomt let nærende Egenskab, idet det vistnok ved 
Fardøielsen forandres til Proteinstoffer og derved til Be=- 
standdele af Legemet. Sikkert beviist ad chemisk Vei er 
dette imidlertid ikke, men den iøinefaldende styrkende og 
nærende Virkning, som Kjødsuppen har, navnlig hos af- 
magrede og svækkede Reconvalescenter, er allerede fra 
gammel Tid af altfor bekjendt til at kunne benægtes, og 
kan sikkerlig ei hidrøre fra nogen af dens andre Be- 
standdele. 

Æg bestaaer hovedsagelig af Æggehvide, Fedt og 
uorganiske Salte, og er formedelst sin Rigdom paa det 
første Stof meget nærende, hvorfor det jo og ganske 
almindeligt gives Reconvalescenter. ) 

Om Kaffe, Thee og Chocolade, hvoraf navnlig den 
førstnævnte allerede i flere Aarhundreder er benyttet ikke 
blot som en Luxusartikel for Velsmagens Skyld, men ogsaa 
af den Fattige sammen med Brød, som et egentligt Føde- 
middel istedetfor Kjød, findes der i dette Tidsskrifts 4de 
Binds 4de Hefte en udførligere Artikel, hvortil vi her ville 


306 


henvise. Kun en enkelt Bemærkning sknlle vi tillade os at 
tilføje, og det er den, at Åarsagen, hvorfor en Kop Kaffe, 
som Enhver veed, er mere nærende end en Kop Thee, 
er den, at der til den førstnævnte bruges omtrent 1 Lod 
Bønner, til den sidstnævnte derimod kun c. 2 Qvintin 
Theeblade, og der som Følge heraf kommer til at inde- 
holdes en større Mængde af Alkaloidet i Kaffen end i 
Theen, skjøndt, hvad Proteinmængden af Alkaloidet an- 
gaaer, Theen staaer øverst. 

Aldeles ikke nærende, men kun tjenende som Respi- 
rationsfødemiddel ere endelig alle Viin- og Ølsorter; thi de 
bestaae hovedsagelig af Vand, Viinaand og Kulsyre, altsaa 
qvælstoffrie Substantser. At deres Brug i maadelig Mængde 
ikke skader, men tvertimod ofte er nyttig, kommer væsentlig 
af deres pirrende Egenskaber, hvorved Fordøjelsen be- 
fordres, men at de, nydte i altfor store Qvantiteter, vel 
bevirke Fedme, men ikke destomindre undergrave Sund- 
heden, er en ligesaa nødvendig Følge af deres Indvirkning 
påa Nervesystemet. 

I alle Fødemidler dannes en meget væsentlig Bestand- 
deel af Vandet, som jo ogsaa nydes for sig alene tilligemed 
de i det opløste Salte. Medmindre Vandet nemlig er 
destilleret, indeholder det altid endeel Kulsyre og forskjel- 
lige Mængder uorganiske Salte, og omendskjøndt godt Vand 
sædvanlig siges at være smagløst, saa er der dog saa- 
megen Smag som Følge af Saltenes Iblanding tilstede 
ved det, at vi aldeles ikke synes om destilleret Vand. I 
vort Legeme udgjør det den allerstørste Deel af alle Væv; 
dets Nydelse er derfor en absolut Nødvendighed, da det 
ikke undtagen ved Aandedrættet, altsaa for strax atter at 
udskilles, kan dannes umiddelbart af sine Bestanddele i 
Legemet. 


st dd 


307 


» Uorganiske Stoffer, navnlig Kalksalte, udfordres ende- 
lig ogsaa til Legemets Behov, men de tilføres os deels gjen- 
nem Vandet, deels gjennem de fra det organiske Rige hentede 
Fødemidler i en saa rigelig Mængde, at ogsaa deres Stofskifte 
i den levende Organisme fuldkomment kan forstaaes og for- 
klares, saaledes som vi nedenfor ville forsøge at paavise. 

Ved saaledes at fortsætte Analysen af alle de Legemer, 
som tjene til Føde, har man altsaa opnaaet, baade at kunne 
bestemme de forskjellige Stoffers forskjellige Nærsomhed, 
og de Roller, som de i Organismen maa spille. Da det 
imidlertid kun lidet vilde kunne interessere Pluraliteten 
af vore Læsere at følge disse Analyser, og de anførte 
Exempler ville være tilstrækkelige til vort Øiemeds Op- 
naaelse, ville vi nu gaåae over til åt betragte en anden 
Side af Sagen, nemlig den Forskjel, som finder Sted mellem 
de forskjellige Dyrs Stofskifte, betinget af deres forskjel- 
lige Næring. 

Simplest maåa i denne Henseende Kjødæderne fore- 
komme Enhver; thi de spise jo færdigt dannet Kjød og 
Blod, som er eens sammensat med deres eget, og Ind- 
lemmelsen deraf i deres Legeme kan da ikke være van- 
skelig at forstaae. Og dog fremtræder. Forholdet ikke saa 
simpelt, som man ved første Øiekast skulde troe. Afseet 
nemlig fra, at jo al Føden ogsaa hos dem først maa op- 
løses, fordøies og atter gjennem Celler udvikle sig til nye 
Væv, såa vil det allerede efter det Udviklede være klart, 
at med Hensyn til Vævsdannelsen kommer det aldeles ud 
påa Eet, om det er Plante- eller Dyrdele, som benyites 
til Føde; thi det er altid kun de proteinholdige Dele, og 
de ere jo i begge Riger de samme, som benyttes til at 
gjendanne Vævene. For disse Dyr finde vi altsaa strax 
ved første Betragtning tilstrækkeligt Materiale til Vævenes 


308 


Dannelse, men, naar derefter det Spørgsmaal opstaaer, 
hvorfra det Kulstof og Brint kommer, som udfordres til deres 
Respiration, da de i deres Føde kun indtage faa. qvælstoffrie 
Stoffer, saa maa den nøjagtige chemiske Undersøgelse til for 
at kunne besvare det. Et voxent Dyrs Vægt, have vi i vor 
forrige Artikel sagt, forandres ikke kjendeligt fra Dag til 
Dag; Mængden af de i et vist Tidsrum indtagne og de i 
det samme udskilte Atomer Kulstof, Brint, Qvælstof og 
Ilt har Ghemien fremdeles godtgjort er een og den samme, 
denne Sætning staaer fast og maa altsaa ogsaa gjælde 
for disse Dyrs Vedkommende. Alligevel nyde de med 
Undtagelse af Vandet, som her ikke kan komme i Be- 
tragtning, og den forholdsviis ringe Qvantitet Fedt og andre 
qvælstoffrie Stoffer, som findes i det nydte Dyrs Kjød, 
ingen anden qvælstoffri Føde; men ikke destomindre finde 
de ovenfor anførte Love ogsaa hos dem deres fulde An- 
vendelse. De uddøde Organdele, have vi fremdeles sagt, 
udskilles væsentligst gjennem Urinen; undersøge vi altsaa 
denne, saa finde vi virkelig ogsaa, at der i den udskilte 
Mængde Urinstof og Urinsyre findes en Qvælstofmængde, 
som er lig den, som fandtes i den indtagne Føde; men 
af disse Stoffers bekjendte Sammensætning fremgaaer det 
tillige,” at der sammen med denne Qvælstofmængde er 
forbunden en meget ringere Mængde Kulstof og Brint 
end i Proteinstofferne, og altsaa maa, som ovenfor antydet, 
noget af disse Grundstoffer hos alle Dyr herved være 
blevet frit og kunne tjene til Respirationens og Varmens 
Vedligeholdelse,  Hvormeget af disse Stoffer, der paa 
denne Maade i en vis Tid afgives af uddøde Legemsdele, 
maa imidlertid være afhængig af, hvormange Legemsdele, 
der gaae tilgrunde, altsaa hvor rask Stofskiftet er. Den 
eneste sikkre Maalestok for dettes Livlighed afgiver Uri- 


309 


nens Qvælstofgehalt, thi det er saagodtsom den eneste 
Vædske, hvorigjennem Qvælstofforbindelser udskilles. Ved 
nu at udregne denne er det da ogsaa blevet beviist, at 
det intetsteds er saa livligt som hos disse Dyr; hverken 
hos Planteæderne eller hos de Altædende kan der altsaa 
påa denne Maade blive forholdsviis saameget Kulstof og 
Brint frit fra deres Forbindelse med Qvælstof i de uddøde 
Legemsdele som hos Kjødæderne, og det gjælder da nu 
blot om at eftervise, at denne Mængde virkelig er tilstræk- 
kelig til i Forbindelse med de nydte qvælstoffrie Stoffer 
hos dem at vedligeholde Aandedrættet. Men ogsaa dette 
er beviist. Ved nemlig af den i 24 Timer ved Aande- 
drættet udskilte Mængde Kulsyre og Vanddampe at be- 
regne, hvormeget Kulstof og Brint, der udfordres til deres 
Dannelse, er det blevet godtgjort, at netop den hertil ud- 
fordrede Mængde bliver der i den samme Tid frigjort fra 
de uddøde Legemsdele; føje vi nu Qvantiteterne af disse 
to Stoffer, som påa denne Maade udskilles, til de Mængder 
Kulstof, Brint, Qvælstof og Ilt, som udskilles gjennem 
Urinen, saa faåae vi, som det endvidere er godtgjort, en 
Sum, som netop er lig den Mængde af disse 4 Grund- 
stoffer, som indeholdtes i den i samme Tidsrum indtagne 
Føde.  Stofskiftet hos disse Dyr er altsaa nu klart for 
Enhver; de nydte Proteinstoffer ere tilstrækkelige saavel 
til Vævenes Gjendannelse som til Aandedrættets Vedlige- 
holdelse, og den ubetydelige Mængde Fedt og andre qvæl- 
stoffrie Stoffer, som. findes i deres Fødemidler, have i 
Sammenligning hermed ingen Betydning; de bidrage enten 
ligeledes til Respirationen, eller de afleires atter i Dyrets 
Legeme som Fedt. Og disse Love for Stofskiftet staae 
fast og ere aldeles de samme, hvad enten der er Tale 
om den dorske Slange, som sluger et heelt Dyr paa een- 


310 


gang og derved i eet Maaltid baade faaer bloddannende 
og Respirationsfødemidler for en lang Tid, men hos hvilken 
ogsåa saavel Vævenes Gjendannelse som Aandedrættet ikke 
er meget livligt, da den af Naturen er dorsk, altsaa ud- 
fører faa Bevægelser, og det jo er Bevægelsernes Livlighed, 
som betinger Stofskiftets, — eller Talen er om den raske, 
men derfor ogsaa glubske og graadige Løve eller Tiger. 
Kun følger det af sig selv, at, da-naturligviis Fødemidlerne 
ikke umiddelbart efter deres Nydelse atter udføres af Le- 
gemet, er det ikke dem, men en ligestor Qvantitet af ud- 
døde Organdele, som jo bestaae af de samme Bestanddele, 
og hvis Erstattelse netop er Fødens Øiemed, som vi gjen- 
finde i de nævnte Udskillelsesformer. De dele sig altsaa 
i 2 Dele: alt Qvælstof forbundet med noget Kulstof og 
Brint gaaer til Urinen, men den overveiende Mængde 
Kulstof og Brint til Lunge- og Hududdunstning. 

Modsat dem staae Planteæderne, og dog ere og maa 
Lovene for begge disse Klasser være de samme. Medens 
Vanskeligheden nemlig for Kjødædernes Vedkommende 
ved første Betragtning maatte synes at være den, at for- 
klare, hvorfra Materialet til Aandedrættets Vedligeholdelse 
kom, måa netop det Omvendte her finde Sted: thi i Plan- 
terne findes der, som vi ovenfor anførte, en overvejende 
Mængde qvælstoffrie i Forhold til qvælstofholdige Stoffer ; 
de første forholde sig ofte til de sidste som 10: 1. Nu 
er det vel ogsaa ved Urinanalyse godtgjort, at den ad 
denne Vei udskilte Qvælstofmængde hos disse Dyr forholdsviis 
er mindre end hos Kjødæderne, at en Planteæder altsaa 
har et mindre livligt Stofskifte og i 24 Timer udskiller 
færre uddøde Organdele end en Kjødæder af samme Vægt; 
men Mængden er dog i ethvert Tilfælde temmelig bety- 
delig, og Erstatningen maa dog ogsaa hos dem svare til 


311 


Forbruget, dersom Sundheden skal bevares. Men Natu- 
rens Viisdom er ogsaa her indlysende; Qvantiteten kommer 
nemlig her paa en Maade til at spille samme Kolle som 
Qvaliteten hos Kjødæderne. Medens disse nemlig kun 
spise, naarSulten driver dem dertil, men såa ogsaa spise 
Legemer, som ere rige påa Proteinstoffer, spise Plante- 
æderne ofte, næsten uafladeligt, ;og, skjøndt der i hvert 
Pund Føde findes meget færre Proteinstoffer end i Kjød- 
ædernes, saa bliver den hele nydte Qvantitet af disse 
Stoffer dog tilstrækkelig til Dyrets Behov, netop fordi deres 
hele Organisation tillader dem at spise saa mange Pund. 
Beregne vi nu den Mængde Proteinstoffer, som findes i 
hele den store nydte Fødemængde, saa finde vi virkelig 
ogsåa deri en Qvælstofmængde, som er lig den, der ud- 
skilles gjennem Urinen; men derimod finde vi ikke her 
som hos Kjødæderne, at de fra disse uddøde Legemsdele 
friblevne Mængder Kulstof og Brint ere tilstrækkelige til 
det kraftige Aandedræts Vedligeholdelse; dertil udfordres 
der nemlig større Mængder af disse to Stoffer. Det Mang- 
lende levere da de samtidig nydte qvælstoffrie Forbindelser: 
Stivelsen, Gummien, Sukkeret, Fedtet, etc.; alle disse Le 
gemer kunne gaae bort fra Organismen som Kulsyre og 
Vand, og gjøre det, saasnart de nydes i rette Forhold til 
de qvælstofholdige. Men som oftest er dette ikke Til- 
fældet; som oftest nydes der nemlig i Fodret meget mere 
af disse Stoffer end der behøves; en Deel af dem maa 
altsaa blive ubenyttet til dette Øjiemed; denne Deel bliver 
da tilbage i Legemet, og der gjenfinde vi den da ogsaa 
som dyrisk Fedt, der bestaaer af de samme 3 Grund- 
stoffer, aldeles eller næsten i ganske det samme Forhold 
indbyrdes som i alle de ovenfor nævnte Plantestoffer. 
Deraf kommer det, at vi saa ofte see disse Dyr blive 


312 


meget fede, især hvis der ikke tilstaaes dem den frie Be- 
vægelse. Naar Koen saaledes fodres paa Stald, bliver den 
fed, og dens Mælk rig paaFløde og Mælkesukker, medens den, 
naar den gaaer frit paa Marken, leverer en Mælk, som er 
rigere paa Casein. Lever Hunden eller Katten frit, ere 
de kjødædende og blive ikke fede; blive de til Huusdyr 
og faae foruden dyrisk ogsåa Planteføde , afleires der 
let Fedt i deres Legeme. Hjorten og Haren ere blot 
planteædende, men alligevel aldrig fede, netop fordi de 
bevæge sig saameget. 

Midt imellem disse to Klasser staaer Mennesket, som 
ernærer sig af Fødemidler fra begge Riger. For hans 
Vedkommende maa altsaa den første Betragtning vise, at 
der tilbyder sig tilstrækkeligt Stof af”begge Arter Føde- 
midler, og at han har tilstrækkeligt Udvalg til ikke at 
komme til at mangle noget af dem, En anden Sag er 
det imidlertid, om han i sine sædvanlige Fødemidler nyder 
dem i rette Forhold til hinanden, og hvilket dette For- 
hold er. Ved Beregning, anstillet paa samme Maade som 
for Dyrene, nemlig af det Qvælstof, som udskilles gjennem 
Urinen, og det Kulstof og Brint, som gaaer bort deels ad 
denne Vei deels. gjennem Aandedrættet, hos et sundt, 
voxent Menneske, har det da viist sig, at der af de sidst- 
nævnte to Stoffer bortgaaer omtrent 4—5 Gange såameget 
i Løbet af 24 Timer som af det førstnævnte, og altsaa 
udfordres der ogsaa 4—5 Gange saamange qvælstoffrie som 
qvælstofholdige Forbindelser i Fødemidierne, for at de 
aldeles skulle kunne opfylde deres dobbelte Bestemmelse. 
See vi imidlertid hen til nedenstaaende Tabel, som viser 
Forholdet mellem disse to forskjellige Slags Bestanddele at 
være i: 


' 313 


Qvælstofholdige.  Qvælstoffrie. 


Kjød, uanseet af hvilket Dyr 1 79 
Mælk 1 14 
Ærter, Bønner og Lindser 1 VÆ 
Hvedemeel 1 45 
Rugmeel 1 570 
Byg og Mais 1 547 —6 
Riis 1 127% 
Boghvede 1 9—13 
Kartofler 1 1075 


saa see vi, at Kornsorternes Meel, altsaa Brødet, er det 
eneste Næringsmiddel, som udviser det nævnte Forhold 
mellem sine Bestanddele, medens de andre Stoffer enten 
have for mange eller for faa qvælstotffrie Forbindelser, hvorfor 
vi ogsaa, som Enhver veed, sædvanlig nyde dem blan- 
dede. Men hvorledes kan det da forklares, kunde man 
spørge, at Barnet kan trives ved Mælk alene? Det kommer 
af, at det angivne Forhold kun gjælder for voxne, rask 
arbejdende Mennesker. Barnet derimod, og navnlig det 
spæde Barn, skal jo udvikles og voxe; det maa stadig 
indtage flere Proteinstoffer end det udskiller, for at dets 
Ørganers Masse kan forøges derved, at de blive til Dele 
af dets Legeme, og omvendt behøver det langt færre qvæl- 
stoffrie Stoffer, fordi dets Bevægelser altid ere faa og 
lidet kraftige, og den hyppige og langvarige Søvn for- 
mindsker Kraftforbruget og derved Respirationens Hyp- 
pighed og Styrke. Imidlertid, alt eftersom det voxér og 
faaer fri Brug af sine Lemmer, blive dets Bevægelser 
kraftigere, Stofvexlen altsaa livligere, og i en senere Alder 
vil det derfor heller ikke kunne trives ved Mælk alene, 
Overhovedet vil Nydelsen af eet eneste Fødemiddel i læn- 
gere Tid, selv Brødet iberegnet, ikke kunne skee uden 
eg 


314 » 


Skade, undtagen netop hos det spæde Barn med Hensyn 
til Mælken; en vis Afvexling i Føden er for den Voxne 
ahsolut nødvendig; men langt farligere end dette er dog 
det, at søge at ernære et Menneske eller Dyr udelukkende 
ved et Fødemiddel, som ikke er en Blanding af Stoffer, 
henhørende til de ovenfor nævnte 3 Afdelinger, men kun 
indeholder et Stof, som hører til den ene af dem. Man 
har saaledes i tidligere Tider forsøgt at friste Hundes 
eller Kaniners Liv ved alene at give dem Sukker eller 
Æggehvide til Føde, men i begge Tilfælde har mån snart 
seet dem lide Hungersdøden. Hvorfor dette skete, skjøndt 
f. Ex. Æggehvidens store Nærsomhed var utvivlsom, var 
paa den Tid, Forsøgene foretoges, ufatteligt; den nyere 
Videnskab har oplyst os derom, og har viist os, at det 
med Nødvendighed maatte skee ved ethvert lignende For- 
søg, som man maatte ville anstille. 

Endnu have vi tilbage at omtåle Vandets og de uor- 
ganiske Stoffers Rolle ved Ernæringen, som vi have opsat 
indtil nu, fordi med Hensyn til dem det Samme gjælder 
baade for alle Dyrene og for Mennesket. Hvad Vandet angaaer, 
da udgjør det, som ovenfor berørt, Hovedbestanddelen i 
alle Væv som i alle Fødemidler; selv i dem, i hvilke man 
uden den chemiske Analyses Paaviisning ikke vilde falde 
påa at antage dets Tilstædeværelse i betydelig Mængde, 
som f. Ex. i Kjødet eller Kartoflen, udgjør det 70—808, 
, medens de faste Dele altsaa kun beløbe sig til 30—20g. 
Gjennem denne Kilde tilføres der imidlertid Organismen 
kun chemisk reent Vand, og heri har den ikke nok; det 
er desuden nødvendigt, at den faaer Vand, hvori nogle, 
vel endog de fleste, af de for dens Bestaaen nødvendige 
uorganiske Salte ere opløste, og af denne Beskaffenhed 
er ogsaa det almindelige Drikkevand, hvori endeel Salte, 


315 


navnlig af Kalk, findes, sædvanlig vel kun i en forholdsviis 
ringe Mængde, ofte kun —%—54 9%, men dog i en tilstræk- 
kelig til formedelst den store Qvantitet Vand, som nydes, at 
komme til at tage en væsentlig og uundværlig Deel i de 
uorganiske Stoffers Skifte i Organismen. Det saaledes 
saavel gjennem Spiserne som gjennem Drikkene i -stor 
Mængde indførte Vand, som deels er reent, deels blandet 
med Salte, gjenfinde vi nu atter i Legemet i begge disse 
Tilstande; thi Vandet udgjør ikke alene Hovedbestanddelen 
i alle vore forskjellige Væv, hvad enten Talen er om 
Muskler, Hud eller Indvolde, men ogsaa saavel af alle de 
i Legemet circulerende Vædsker, f. Ex. Blodet, som af 
alle Legemets Afsondringer, f. Ex. Mælk, Urin, Taarer. 
Derfor, da den i den faste Føde indeholdte Vandmængde 
ikke er tilstrækkelig, er det absolut nødvendigt baade for 
Dyr og Mennesker at drikke Vand, og det tilmed ikke 
destilleret eller saltfrit Vand, men Vand, hvori de nød- 
vendige Salte ere tilstede i et passende Forhold.  Orga- 
niske Stoffer maa derimod helst mangle deri, skjøndt 
Vandet som oftest ogsaa indeholder lidt af dem, fordi 
det, idet det flyder gjennem Jorden, let opløser nogle af 
de utallige, levende eller navnlig døde, Plante- og Dyr- 
dele, hvormed det kommer i Berøring. Som et slaaende 
Beviis paa Vandets Uundværlighed fortjener det endelig at 
fremhæves, at ethvert Dyr eller Menneske hurtigere døer 
af Tørst end af Sult, 

Foruden gjennem Drikkevandet optages ogsaa de uor- 
ganiske Salte, som, om end i meget smaa Mængder, 
findes i alle vore Vædsker, Afsondringer og Væv, og som 
ligesaa fuldt som de organiske Stoffer undergaae Stof- 
vexlen, gjennem Føden. Vi ville imidlertid for at belyse 


dette tage et enkelt Exempel, og saaledes prøve paa at 
ogs 


316 


paavise Kilden til nogle af de vigtigste uorganiske Stoffer 
hos Mennesket. Blandt disse frembyder der sig da først 
Kalksaltene, navnlig det phosphorsure og kulsure Kalk, 
da disse, især det førstnævnte, udgjøre Hovedbestanddelen 
af vort hele Skelet. Foruden i Vandet have vi en vigtig 
Kilde til disse Stoffer i Brødet og Kornsorternes Meel 
overhovedet, da det ved Beregning ligefrem er godtgjort, 
at disse Fødemidler, skjøndt de kun indeholde 1 eller ganske 
faa Procent af disse Salte, dog, da de nydes i saa stor 
Mængde, levere tilstrækkeligt Materiale til at erstatte de 
uddøde Dele af dem, som vi kunne bestemme ved at be- 
regne deres Mængde i Urinen, den ogsaa for dem væsent- 
ligste Udsondring; og hvad Barnet angaaer, hos hvem 
Beendelene ligesaa vel som alle Legemets andre Organer 
skulle have større Erstatning, end de ved Stofskiftet 
forbruge, er det ligeledes blevet efterviist, at Mælken 
ogsaa i denne Henseende gjør Fyldest som det fortrin- 
ligste Fødemiddel. En anden vigtig Kilde til de kulsure 
Kalksalte ligesom til de kulsure 'Salte overhovedet ere 
mange Plantefrugter, da den i dem, f. Ex. i Jordbær, Viin- 
druer, Appelsiner, Citroner, Ribs etc., indeholdte Plante- 
syre i sin Sammensætning nærmer sig til og i Legemet 
virkelig forandres til Kulsyre, som forener sig med Kalken 
eller de andre Baser, som Plantesyren hidtil var forbunden 
med. Clornatriet, Kogsaltet, findes i ringe Mængde i alt 
Flod-, Kilde- eller Regnvand og bringes altsaa paa denne 
Maade ind i Organismen. Jern, som navnlig er en nød- 
vendig Bestanddeel af Blodlegemerne, tilføres ogsaa deels 
gjennem Vandet, deels gjennem Planteføden, da de fleste 
Planter indeholde smaa Qvantiteter deraf. Det Samme 
er endelig ogsaa paaviist at være Tilfældet med de andre 
i Legemet almindelig forekommende Salte; deres Oprin- 


317 


delse er for hvert enkelt især let at paavise; der behøves 
ligesaa lidt for dem som for nogensomhelst anden af Le- 
gemets Bestanddele Antagelsen af en Livskraft, som skulde 
kunne skabe Noget af Intet; der bliver overhovedet ikke, 
haabe vi at have viist, nogetsomhelst Mystisk tilbage ved 
Ernæringen og Stofvexlen, naar vi kun holde os til Sagens 
chemiske Side; men derfor bliver der alligevel, som vi i 
vor første Artikel søgte at godtgjøre, uendeligt Meget til- 
bage ved Livet, som vi hverken kunne eller nogensinde 
ville komme til at gjennemskue.  Forskjellem mellem den 
ældre og vor Tids Videnskab fremtræder ikke destomindre 
fydelig nok; de Gamle forsøgte ikke engang at udforske 
Livets Chemisme; de nøjedes med at søge de Love, hvor- 
efter de forskjellige Bevægelser i Organismen, f. Ex. Blod- 
løbet og Respirationen, foregik, og at udforske Hensigten 
med og Virkningen af disse Processer; men at anvende 
de almindelige ogsaa udenfor Organismen gjældende che- 
miske Love for Forbindelser og Adskillelser påa Proces- 
serne i det levende Legeme, det antoge de ikke for mu- 
ligt, det er den nyeste Tids store Fortjeneste, og hvilke 
støre Resultater disse Bestræbelser allerede nu have med- 
ført, det haabe vi at have givet vore Læsere et Begreb om. 

Til -Slutning, og for ligesom at anstille en Prøve paa 
Rigtigheden af de her fremsatte Anskuelser om Føde- 
midlernes Rolle, ville vi endelig undersøge, hvilke Virk- 
ninger det medfører, naar et Dyr i længere Tid unddrages 
Føden, hvilke Phænomener der altsaa indtræde, naar det 
gaaer Hungersdøden imøde. Saadanne Exempler ere ikke 
sjeldne; thi alle de vintersovende Dyr maa jo i længere 
Tid undvære Føde, og vi ville derfor undersøge, hvad der 
skeer og maa skee med dem under deres lange Hvile. 
Det er da almindeligt bekjendt, at et saadant Dyr, inden 


318 .- 


den kolde Aarstid indtræder, er blevet meget fedt, men 
under Søvnen gradviis afmagres, og efter denne er meget 
magert. Hvad er nu Åarsagen hertil? Dets vilkaarlige 
Bevægelser ere aldeles ophævede, dets uvilkaarlige ere 
kun svage, og af Proteinstofferne kan og maa Forbruget 
altsaa kun være ubetydeligt, ”hvilket vi ogsaa see Beviset 
for i den ringe Mængde Urin, som afsondres i denne 
Tid. Derimod maa Aandedrættet vedblive, om end med 
ringere Styrke end sædvanlig, under hele Søvnen, for at 
Dyret skal kunne beholde den Egenvarme, som gjør dets 
Liv muligt, skjøndt denne ogsaa er ringere end ellers; 
men mu udfordres der jo til Aandedrættet Kulstof og 
Brint, og disse Grundstoffer, som ellers for endeel leveres 
af Fødemidlerne, maa nu ene og alene leveres af Lege- 
mets egne Væv. Da nu de qvælstoffrie Væv ere de, som 
lettest indgaae denne Forbindelse, og Fedtet er saagodtsom 
det eneste Væv i Dyrelegemet, som henhører til denne 
Klasse, saa maa det atter optages i Blodet for i Lungerne 
at paavirkes af Ilten og udskilles af Legemet, og altsaa 
maa Dyret afmagres. For de vintersovende Dyr standser 
Forbruget imidlertid herved; thi Naturen har forud sørget 
for, at der netop er saameget Fedt afleiret, at det er til- 
strækkeligt til dette Øiemed; men i de fleste. Tilfælde 
medgaaer ogsaa hele Forraadet deraf, og ved Opvaag- 
ningen er Dyret aldeles magert. Men et Skridt videre gaae de 
samme Phænomener ved den analoge Proces, som finder 
Sted hos Dyr eller Mennesker, som af Naturen ikke ere 
bestemte til i længere Tid at undvære Føde, men” som 
med eller mod deres Villie udhungres. Ogsaa hos dem 
vil nemlig først det tilstedeværende, sædvanlig ikke bety- 
delige, Fedtforraad forbruges til Aandedrættet, men, naar 
dette er opbrugt, saa maa de qvælstofholdige Stoffer af- 


BJ 


319 


give Kulstof og Brint hertil; thi Iltens Indvirkning ved- 
varer, saalænge der er Liv, og kan ikke hæmmes. Efterat 
altsaa alt Fedtet er gaaet bort, måa de andre Væv, 
Muskler, Indvolde, Hjerne, Nerver etc., successivt, det ene 
efter det andet, hjemfalde til denne ødelæggende Ind- 
virkning; Proteinstofferne maa altsaa optages i Blodet, 
deres Uddøen gaaer altsaa rask for sig, uden at nogen- 
somhelst Erstatning gives, og Grændsen derfor bliver kun 
sat ved Døden, som indtræder efter den yderste Grad. af 
Afmagring og Afkræftelse under Sindsforvirring, Krampe 
og andre sygelige Tilstande. Det gaaer altsaa her med 
det levende Legeme som med et Lys; det vedbliver at 
bestaae, saalænge det kan afgive Brændmateriale til den 
fortærende Kraft, Ilten, men maa udslukkes, saasnart dets 
Forraad deraf er forbrugt, og i begge Tilfælde er det et 
og det samme Stof, nemlig Ilten, som bevirker Virksom- 
hedens Ophør. 


Om Grundplanen i Dyrenes Beenbygning. 


Et Indblik i den sammenlignende Anatomi og Zoologi 


ved Chr. Luitken. 


I,. Lemmerne. 


År vilkaarlig dyrisk Bevægelse forudsætter 3 Ting: Musk- 
ler, Knogler eller andre faste Skeletdele og Nerver. Skelet- 
delene maae være forbundne med hinanden, saaledes at 
de hænge sammen, men denne Forbindelse maa tillige 
være af en saadan Natur, at deres indbyrdes Stilling kan 
forandres; thi al Bevægelse bestaaer i at formindske eller 
forstørre den Vinkel, som to Knogler danne med hinanden. 
Naar vi gaae f. Ex., ændre vi idelig de Vinkler, som Laaret 
danner med Benet og med Kroppen. Disse Forandringer 
af Skeletdelenes indbyrdes Stilling udføres ved Hjælp af 
Musklerne, der besidde den eiendommelige Evne at kunne 
forkorte sig under visse Omstændigheder, navnlig naar 

Fig. 4. vor Villie byder det. Lad CA 
og CB forestille de to Been af en 
Passer, saa at Punktet C svarer til 
Passerens Led eller Hoved; lad os 
dernæst tænke os, at der mellem 


disse 2 Passerbeen er anbragt to 
Traade, af hvilke den ene (&) har taget den kortest 
mulige Vei indvendig i Vinkelen, medens den anden (f) 


321 


gaaer udenom Vinkelspidsen C; og lad os endelig tænke 
os disse Traade forfærdigede af et Stof, som under visse 
Omstændigheder trækker sig sammen, under andre slap- 
pes og giver efter, — 'saa vil jo, naar & trækker sig 
sammen, de to Vinkelbeen nærme sig til hinanden med 
deres frie Ender A og B, hvorimod naar Ø forkortes, 
og & giver efter, disse samme Punkter ville trækkes ud 
fra hinanden. Det er netop dette vi gjøre, naar vi f. Ex. 
bøie eller strække vor Arm; C er da Albuen, CA Over- 
armen, CB Underarmen, & Armens indvendige Muskler 
eller dens Bøiemuskler, Ø de udvendige eller Strække- 
musklerne. Og efter selvsamme Princip foregaaer enhver 
Bevægelse i det dyriske Legeme. 


Skelettet i Armen med to af dens vigtigste Bøie- og; Strække- 

muskler; a er Armens saakaldte tvehovede Muskel (biceps 

brachii), der udspringer paa Skulderbladet og gaaer til Spole- 

benet, og '& den trehovede Muskel (triceps brachii), der 

deels udspringer fra Skulderbladet. deels fra Overarmen, og 
hæfter sig med sin anden Ende paa Albuen. 


Det tredie, som betinger Bevægelsens Indtræden, 
er Nerverne; det er nemlig dem, som meddele Musk- 
lerne Tilskyndelsen til at forkorte sig. Denne Tilskyn- 
delse udgaaer sædvanligvis fra Hjernen som Viiliens Sæde, 
men kan ogsåa tilvejebringes kunstig, f. Ex. ved en 
elektrisk Strøm ellér véd en anden stærk Pirring af 
Nerverne. 


322 


Da nu Evne til at udføre vilkaarlige Bevægelser ikke 
alene er Dyrenes vigtigste Særkjende lige overfor Plan- 
terne, men er noget, uden hvilket Dyret ikke kan tæn- 
kes, er det en Selvfølge, at hine 3 Betingelser for Be- 
vægelsen: Skelet, Muskler og Nerver ikke savnes hos 
noget Dyr”), saa lidt som de findes hos nogen -Plante. 
De vare, saa at sige, det Bygningsmateriale, der var 
anvist Naturen til Benyttelse, da den skulde construere 
sine mangfoldige Dyreformer; de komme igjen hos den 
geleeagtige Meduse, der villieløst lader -sig- bortføre af 
Strømmen — Skelettet repræsenteres her rigtignok kun 
af den ikke meget faste.Hud — hos Koraldyret, der vel 
har mistet Evnen til at flytte sig, men ikke Brugen af 
sine Fangarme, hos Hvalen, der kan gjennenskjære Ha- 
vets Bølger med en Fart af næsten 500 Favne i Minutet, 
og hos Luftens lette bevingede Beboer. 

Der viser sig imidlertid strax ved Betragtningen af 
Dyreformerne en i Øine faldende Forskjel i, hvad vi kunde 
kalde deres Bygningsstil eller den til Grund for deres 
Sammensætning liggende Plan. Uagtet Musklerne altid 
maae befæstes saaledes paa Skelettet, at deres ene Ende 
sidder fast paa den ene af de to ved Led forbundne 
Skeletdele, den anden paa den anden af disse, er dog 
en forskjellig Anordning af de samvirkende bløde og 
faste Dele mulig. Enten kan Skelettet anbringes ind- 
vendig, og Musklerne befæstes udenpaa det, saaledes 
som det f. Ex. er Tilfældet i vort eget Legeme (sammen- 


”) Vi tage her ikke Hensyn til visse lavere Dyreformer, hvor Nerve- 
systemet endnu ikke er paavist, hvor ægte Muskler erstattes af 
et contractilt Væv, og hvor Huden, skjøndt den ikke er 
meget fastere end Legemetis øvrige Væv, maa erstalte et egen- 
ligt Skelet som Støttepunkt for Musklerne. 


od 


323 


lign Fig. 2); eller Skelettet kan danne et Rør, til hvis 
indvendige Side Musklerne ere fæstede; saaledes er Byg- 
ningen f. Ex. i alle Insektbeen, saasom i det her afbildede 
Been af en Sommerfuglelarve (Fig. 3). I første Tilfælde 
udfordres et System af Knogler Fiske) 

indvendig i Krop og Lemmer; i 
sidste Tilfælde bespares derimod disse 
særegne Skeletdele, og det er Hu- 
den, der bliver haard og fast som 
Been og benyttes til Befæstelse af de 
af den omsluttede Muskler. Ligesom 
vort indre Skelet er sammenleddet 


af mange Stykker, maa ogsaa Hud- Musklerne i Benet af en 
skelettet i Insekternes Krop og = Sommerfuglelarve. 
Lemmer være afdelt i ringformige Stykker, som ere 
sammenføiede ved Led, i hvilke Huden er tynd og blød 
og derfor tilsteder den fornødne Krumning og Strækning 
af Kroppen og Lemmerne. 

Denne Forskjellighed i Anbringelsen af de faste og 
de sammentrækkelige Dele udgjør det væsenlige i Mod- 
sætningen mellem de to store Afdelinger af Dyreriget, 
som benævnes Leddyr- og Beendyrrækken. Hver 
af disse faaer derved sin særegne Architektur; de have 
i Grunden ikke andet til fælles, end hvad alle Dyr nød- 
vendigvis maae have til fælles. Enhver af vore Læsere, 
hvor ubekjendt med Zoologien han maaskee end ellers 
er, har været opmærksom paa denne Forskjel; vi vide 
alle, at hos Fiske, Pattedyr, Fugle 0. s. v. ligge Knog- 
lerne indvendig, Kjødet udenpåa dem og Huden aller- 
yderst, hvorimod der hos Krebs, Insekter, Tusindbeen 
0. 8. v. yderst ligger en haard Skal, der er afdelt i 
Ringe, og indenfor den kun bløde Dele. Man sammen- 


324 


ligne f. Ex. Halen af en Fisk og af en Reie; begge 
kunne siges at have en leddet Bygning, og begge inde- 
holde Skeletdele og Muskler, men i omvendt Stilling. 
Hos Reien er Leddelingen derfor tydeligst udvendig, 
hvorimod den hos Fisken først viser sig indvendig, i 
Rygradens Sammensætning af saakaldte Hvirvler. 

Det er allerede heraf tydeligt, at den Inddeling i 
Led, som vi f. Ex. iagttage paa Benet af en Oldenborre, 
er noget ganske andet end den, vi finde i Foden af en 
Spurv, og at Inddelingen af Tusindbenets Krop ikke 
kan sammenlignes med Slangerygradens Sammensætning 
af Hvirvler. Ethvert Forsøg paa nærmere at sammenligne 
Stykkerne i Insektbenet og i Pattedyrfoden maa derfor 
nødvendigvis mislykkes; man kan ikke påaapege nogen 
Deel hos Oldenborren, der svarer til vort. Laar, Skinne- 
been 0. s. v. Imidlertid bruger man endnu den Dag i 
Dag Udtrykkene »Hofte«, »Skinnebeen«, »Laarbeen«, 
»Fod« (tarsus) om de forskjellige Afdelinger af Insekt- 
benet, men" det er egenlig en Misbrug af disse fra 
Hvirveldyrenes Skelet laante Benævnelser, der helst burde 
undgaaes. Maatte vi end altsaa, i det mindste foreløbig, 
opgive at finde nogen højere Enhed i Grundplanen for 
Leddyrenes og Beendyrenes Legemsbygning, vår det dog 
påa den anden Side tænkeligt, at der indenfor hver en- 
kelt af disse Rækker kunde paapeges en såadan Over- 
ensstemmelse, saa at man f. Ex. hos Gedden og Skild- 
padden fandt de samme Knogler paa det samme Sted og 
hverken flere eller færre. Man vil ikke strax a priori 
kunne benægte Muligheden af, at det kan forholde sig 
saa, fordi Skildpadden og Gedden i andre Henseender 
ere saa høist forskjellige; men om det end skulde føre- 
komme os åt være en smuk og nåturlig Tanke, vil det 


Sr 


325 


vel dog, påa dette Trin af vore Betragtninger, neppe 
synes meget rimeligt, at en slig (Overensstemmelse 
skulde finde Sted. « Thi en streng Overholdelse af en 
fælles Grundplan synes meget snårere at maatte være en 
Hindring for Naturen i at naae sit Maal end en Lettelse, 
naar man betænker, hvor yderst forskjellige de Formaal 
ere, som Naturen paa forskjellige Steder har sat sig, og 
naar man tillige sammenligner Dyrene med de Maskiner 
med lignende mechaniske Øiemed, der skylde det men- 
neskelige Snille deres Tilblivelse. Naturen hår frembragt 
Beendyr, der uden Anstrængelse seile gjennem Luften, 
og andre, der gjennemfare Vandet. hurtigere end den 
bedste Damper, eller som med vidunderlig Hurtighed til- 
bagelægge de umaadelige Afstande, som vidtstrakte Sletter 
tilbyde dem, — ja endogsaa Former, som med større 
Lethed grave sig gjennem den bløde Jord, end andre 
arbeide sig gjennem Vandet. Ogsaa vi have construeret 
Maskiner med lignende Formaal, Luftballoner, Damp- 
skibe, Locomotiver 0. s. v., men ingen Lov har forplig- 
tiget Mechanikeren til i Valget af Maskinens Materiale 
eller i den Maade, hvorpaa dens enkelte Dele føjes sam- 
men, at holde sig indenfor visse Grændser, end mindre 
til at hine Maskiner kun maatte være Modificationer af 
en fælles Typus; havde man paalagt ham slige Betin- 
gelser, vilde han sikkert have vist Arbeidet fra sig som 
uudførligt. Men Naturen da! Skulde den lade sig binde 
ved slige Vanskeligheder? See vi da ikke tvertimod, at 
den aliid gaaer den korteste Vei til Maalet, at de sim- 
pleste Midler tillige ere den de bedste? Og skjøndt vi 
derfor nok have Ret til at vente, at Flagermusevingen 
og Muldvarpefoden begge ere byggede af Knogler og 
Muskler, vilde det dog aabenbart være for meget forlangt, 


326 


at Naturen smaaligen skulde have paaseet, netop at an- 
vende de samme Knogler og ikke andre; meget snarere 
maae vi vente at finde Knoglernes Antal og Beliggenhed 
bestemt alene af det Hensyn, hvorledes et Grave- eller 
Flyveredskab hensigtsmæsigst kunde indrettes. 

Og dog er Naturen såa smaalig — nei, vi ville hel- 
lere sige, saa consekvent, saa tro mød sig selv! — For 
at vise, at dette er saa, behøve vi blot at sammenligne 
Beenbygningen i Forlemmerne af 4 Pattedyr, som ikke 
i denne Henseende, for en løselig Betragtning, frembyde 
nogen videre Lighed i det Ydre, og som ogsaa ere ind- 
rettede til meget forskjellige mechaniske Øiemed, f. Ex. 
Muldvarpen, Flagermusen, Dygongen og Hesten. Thi 
hvad Lighed er der vel mellem den korte og brede Skovl 
med skarpe Takker i Kanten, som Muldvarpen har paa 
hver Side af Hovedet, rede til at bortskuffe Muldjorden, 
og den store og lette Skjerm, udspilet af tynde Ribber 
ligesom en Paraply, hvormed Flagermusen sværmer om 
i Luften? eller mellem dem og Hestens slanke, bøielige, 
som et System af Staalfjere byggede Been? — eller en- 
delig mellem dem og Hvalens Luffe — en flad Lap eller 
Lalle uden Spor til Bøielighed i Leddene, til Fingre eller 
til Kløer! Hvis det skulde være muligt at bevise, at disse 
4 Lemmer uagtet alle deres Forskjelligheder dog kun ere 
Modificationer af-et og det samme, at de samme Grund- 
bestanddele ere benyttede i dem alle, at der med andre 
Ord gaaer en fælles Grundplan gjennem dem alle, 
vil denne Sætning aabenbart med det samme være bevist 
for alle Pattedyrs Forlemmer. i 

Vi ville gaae ud fra Muldvarpens Forlemmer og 
begynde med det Sted, hvor den omtalte Skovl er fæstet 
i Skulderleddet. Fra dette Punkt udgaaer der opad 


mn ae MR GAA RR 


327 


og bagtil en langstrakt, kantet Knogle, som benævnes 


Skulderbladet (paa Figuren mærket a), indad til 
Fig. 4. j 


> i 
V IV TIT IT I 

Forkrop og Hoved af en Muldvarp, saaledes at Skelettet er tegnet 
ind i Dyrets Omrids. 


Brystbenet derimod en kort og tyk Knogle, det saa- 
kaldte Nøglebeen (b). Skulderbladet er kun ved Kjød 
(Muskler) forbundet med Rygraden, hvorimod Nøglebenet 
er urokkelig sammenføiet med Enden af Brystbenet; til- 
sammen danne de paa hver Side en Bue, i det hele 
altsaa en Ring omkring Forkroppen, paa Grændsen mel- 
lem Halsen og Brystet; i denne Ring, eller med andre 
Ord: i Skulderbæltet, er det at Armen hænger. 
Dennes inderste Stykke, Overarmsbenet (d), ud- 
mærker sig ved at være overmaade bredt og kort; det 
blive Knoglerne rigtignok altid, naar stærke Muskler 
skulle befæstes paa dem, og hvilken Armstyrke Muld- 
varpen besidder, det veed Enhver, der har forsøgt at 
hindre den i at grave sig ned i Jorden. Derefter følge 
ved Siden af hinanden 2 Knogler: den bageste af dem, 
der foroven staaer ud som »Albuen«, kalde vi Albu- 
benet (e), den forreste Spolebenet (f). Tilsammen 
danne de Underarmen, og Over- og Underarmen i 
Forening udgjøre Armen. — Den yderste Trediedeel af 


328 


Muldvarpens. Forlem, der danner det egenlige Gravered- 
skab, er: Haanden; den bestaaer inderst af en doppelt 
Række smaae Been, Haandledsbenene (8); derefter 
følge 4 Tverrækker af Knøgler, 5 i hver, som altsaa 
danne 5 Fingre (1-V), hver paa 4 Led, kun den inderste (1) 
påa 3; man benævner dem dog ikke alle som Fingerled, 
men hår vedtaget at kalde det øverste Led af hver Finger 
(h') Mellemhaandsbenet. Skovlens ovenfor omtalte 
5 Takker dannes, som man nu let vil see, af det 
yderste Led af hver Finger og dettes flade skarpkan- 
tede Klo. 

Efterat have oplyst Muldvarpefodens Bygning, vil det 
ikke være vanskeligt at gjenfinde de tilsvarende Knogler 


En Flagermusevinge. Bogstaver og Tal have samme Betydning 


som Fig. 4. 


i Flagermuse-Vingen. Skulderbladet (a) er her mere 
kort og bredt, Nøglebenet (b). derimod mere langt .…og 


329 


tyndt; Armknoglerne ere forlængede i en overordenlig 
Grad og ere tillige blevne overmaade tynde. Haandleds- 
benene (g) ere saa ubetydelige, at vi næsten have Møie 
med at skjelne dem; at de lange og tynde Ribber eller 
Stiver, der udspile Skjærmen, ere de stærkt forlængede 
Mellemhaandsbeen og Fingerled af de 4 Fingre, kan heller 
ikke betvivles. — Vi finde altsaa ganske de samme Ske- 
letdele, ordnede paa selvsamme Maade hos Flagermusen 
og hos Muldvarpen, uagtet disse Dyr, betragtede som 
Maskiner, ere saa forskjellige, som de vel kunne være. 

Borttage vi Hudewepf Dygongens Luffe saaledes, 
at Beenbygningem kommer til Syne, faae vi et nyt Bevis 


Fig. 6. 


Hoved og Forkrop af et Dygonskølet. 


paa, at den førmødede Enhed i Planen for Pattedyrenes 
Beenbygning virkelig holder Stik. Vi behøve kun at 
henvise til Afbildningen og til.de Bogstaver, hvormed 
de enkelte Knøgler ere mærkede, og som henvise til de 
tilsvarende Knogler i de andre Figurer, for at lade Over- 
ensstemmelsen træde tydeligt frem. De eneste Afvigelser, 


som vi opdage, er at Nøglebenet mangler, og at Tommel- 
23 


330 


fingeren kun bestaaer: af et Led i Stedet for af 3. Vi 
lære heraf, at Knogler kunne forsvinde, naar der ikke 
er Brug for: dem, og vi. ville af Hestens Beenbygning 
lære, at Knogler kunne voxe sammen, naar der derved kan 
opnaaes nogen Fordeel for det: hele Lems Mechanik — 
men det-er ogsaa al den Vilkaarlighed, som Naturen til- 
lader sig med. Skelettets Dele. Kun i ganske enkelte 
Tilfælde drister den sig til at skabe en heel ny Knogle, 
som f. Ex. i Svinets Tryne — hvilket man da heller ikke 
undlader at føre til Bogs som en stor Mærkelighed! 
Hestens Førbeen (sammes "an Fig. 7 og 8) viser 
os i det hele de samme Dele, men «med den Forskjel, 
at for at skaffe Benet al den Styrke, som lod sig forene 
Fig. 7. med en høi…Grad af Bøielighed, ere visse 
Sæt Knogler helt forsvundne, og andre lige- 
som kun antydede, medens atter andre til 
Gjengjæld ere blevne desto større og stær- 
. kere. At Nøglebenet mangler, har sin be- 
stemte Grund; den store Muskelkraft, som 
Muldvarpens og Flagermusens Forlemmer 
skulle udfolde, saavelsom Retningen, hvori 
de skulle bevæges, gjøre det nødvendigt, 
at det Punkt, hvorom Armens Bevægelse 
finder Sted, ligger fuldkommen fast, og 
— 3, denne Fasthed opnaaes netop ved Nøgle- 
benets Befæstelse til Brystbenet. Hesten 


Bor hegn afen ; derimod svinger ikke sit Forbeen ud: til 
est, seet fra 

Siden. Siden, den flytter det kun fremad, og 
det er derfor ikke uhensigtsmæssigt, at ogsaa Skulder- 
bladet kan flyttes lidt; Nøglebenet blev altsaa overflødigt 
eller til Hinder, og derfor mangler det. Derimod gjenfinde 


vi som sædvanligt Skulderbladet (a), Overarmen (d), Under- 


Hud me 


331 


armens 2 Been (e, f), de 2 sidste rigtignok sammenvoxne, 
og Haandledsknoglerne (g). Men den øvrige Deel af Haan- 
den er bragt ned til kun at bestaae af 4 Knogler: 1 Mellem- 
haandsbeen og 3 Fingerled, af hvilke det sidste omsluttes 
af Hovens Hornsko. "Da det jo ellers synes — Fig. 8. 

" at ligge i Planen for Pattedyrenes Beenbyg-” / 
ning at have 5 Fingre, vil det med Rette Ww ft 


forekomme os meget paafaldende, at Hesten Ed eld 
kun har en, og det Spørgsmaal frembyder H 
sig meget naturligt, om der slet ikke skulde 
være Spor til de manglende 4 Fingre? Jo det 
er der rigtignok, i det Mindste til 2 af dem; 
der sidder nemlig øverst paa hver Side af 
Hestens store- Mellemhaandsknogle en smal 
Beensplint, aabenbart den sidste Levning af 
2 forresten forsvundne Fingre. Hos visse ud- 
døde Arter af Hestens Familie — de saakaldte 
Hippotherier — vare ikke alene hine Been- 
splinter forholdsvis større, men de synes 


ogsaa at have baaret hver sin lille Finger, ran 
Forfod af en 
Hest, seet 
Tæer, 1 stor og 2 smaae Bitæer, der rimelig- forfra. 


saa at der altsaa har existeret Heste med 3 


vis ikke naaede Jorden ligesom Bitæerne hos Drøv- 
tyggerne. Endnu større bleve disse Bitæer hos de ud- 
døde Tapirformer, søm man har kaldt Palæotherier”), 
og som fordum kjølede deres tykke Hud i de Moradser, 
der i den ældre Tertiærtid laae paa de Steder, hvor nu 
Paris og London ere byggede; tænke vi os dem endelig 
endnu mere udviklede, blive alle 3 Tæer omtrent lige 
store, og vi have da Foden hos Næshornet (ØRhinoceros). 


”) See dette Tidsskr. iste Bind S. 14. 
23% 


332 


Saaledes see vi, at de i Hestefoden manglende Knogler 
ikke ere forsvundne brat, men kun lidt efter lidt, gjen- 
nem en lang Række af Mellemformer og Overgange. 
Det kunde maaskee være af Interesse at vide, om 
Hestens eneste Finger kan paavises at svare til en be- 
stemt Finger af vore eller ikke. Der er allerede en vis 
Sandsynlighed. for, at det kunde være vor Mellemfinger 
eller Langfinger, da denne hos os er den største og 
saaledes lettest kunde tænkes at fortrænge de andre; 
desuden seer man af Mellemhaandens Bygning, at det 
hverken kan være Tommel- eller Lillefingeren, da der 
er Spor til en Finger påa hver Side af den. Men hvil- 
ken af de 3 andre er det? Hertil lader sig sige, at det 
er en almindelig Regel, at. naar Fingrenes "Antal synker 
under 5, forsvinder først Tommelfingeren, hvilket alle- 
rede ere Tilfældet hos adskillige Aber, og dernæst Lille- 
fingeren. Vi slutte heraf, at Hestens udviklede Taa 
eller Finger svarer til vor Langfinger og dens to uud- 
viklede Bitæer til Ring- og Pegefingeren. j 
Inden vi gaae videre, ville vi samle de vundne Er- 
faringer til et Overblik. Vi fandt, at Forlemmernes Been- 
bygning gjennemgaaende bestod af 3 Sæt Knogler, Skulder- 
bæltet, Armen og Haanden; at Skulderbæltet igjen var 
sammensat af en øvre Deel, Skulderbladet, og en nedre 
Deel, Nøglebenet; hvor de stødte sammen, laa Skulder- 
skaalen, og der var Armen befæstet. Armen bestod af 
3 Knogler, et øverste og to nederste parallele Stykker, 
der efter Dyrets særlige Behov enten kunde være sammen- 
voxne for at give Armen Styrke eller frie for at tilstede 
en vis Bevægelighed og saaledes gjøre det muligt at dreie 
Haanden. Denne var sammensat paa følgende Maade: 
øverst 2 Rækker Smaaknøgler, 4 i hver, skjøndt ogsaa 


333 


ofte færre, naar nogle af dem voxede sammen; derefter 
1-5 Fingre, hver påa 4 Led med Undtagelse af den 
inderste, som kun talte 3. ; 

Det vilde ikke være vanskeligt at udvide denne Be- 
tragtning til Krybdyr og Padder og at vise, at Been- 
bygningen i en Frøs eller Firbeens Forlemmer er sammen- 
sat af de selvsamme Knogler. Vi ville dog ikke opholde os 
derved, for ikke at trætte vore Læsere; kun ville vi lægge 
Mærke til, at det Pattedyrene tildelte Antal af Fingerled 
hyppigen overskrides, og at Skulderbæltet hos alle Hvirvel- 
dyr, ene med Undtagelse af Pattedyrene, bestaaer af 3, 
og ikke af 2 Knogler paa hver Side; der er altsaå her 
kommet en ny Knogle til foruden de to, vi allerede kjende 
fra Pattedyrskelettet; — bedre er det maaskee at vende 
Udtrykket om og sige: der er planmæsig hos Hvirvel- 
dyrene 3 Knogler i hver- Side af Skulderbæltet, men 
hos Pattedyrene inddrages altid den ene, ikke sjeldent 
ogsaa den anden af disse 3 Knogler, saa at kun Skulder- 
bladet er ene tilbage. , 

Derimod vil det maaskee have nogen Interesse at 
see denne Betragtningsmaade gjennemført ogsaa for Fug- 
lenes og Fiskenes Vedkommende. »Ogsaa for Fuglenes?« 
udbryder maaskee studsende en og anden af mine Læsere. 
»Men have da Fuglene ogsaa Forlemmer? de håve jo kun 
2 Been — foruden Vingerne?« — Ja, men Vingerne ere 
netop Forlemmerne, og disse ere ikke engang saa meget 
omdannede som Flagermusens. Et løseligt Blik påa en 
siddende eller sig bevægende Fugl lader rigtignok ikke 
dette Forhold træde klart frem, i alt Fald er det ikke ad 
denne Vei gaaet over i den almindelige Bevidsthed, thi 
ellers maatte det støde vort Øie mere i billedlige Frem- 
stillinger at see Menneskeskikkelser udstyrede påa en 


334 


Gang med Vinger og Arme. … Det er først naar vi: have 
plukket Fjérene af Fuglevingen og skeletteret den, at dens 
gjennemgaaende Overeensstemmelse med vore egne For- 


lemmer træder frem. At de 3 Knogler, hvoraf den ene (a) 
Fig. 9. 


og ——— 
EN SE 


Figuren .fremsuller et Forlem af en Due; den sorte Grund antyder 
Hudens og Musklernes Udstrækning. Lidt af Vingens Fjerbeklædning 
er øgsåa antydet. 


lægger sig hen over Brystkassen langs med Rygraden, 
og de to andre (b, c) befæste sig paa Brystbenet, medens 
de alle 3 mødes i Skulderskaalen, svare til Skulderbæltet, 
er aabenbart; at de 3 Knogler, som ere mærkede d, e og f, 
ere Overarms-, Albu- og Spolebenet, er tydeligt nok; af 
Haandleddet er der rigtignok kun 2 Knogler(g,g) tilbage, af 
Fingrene (h) kun de tre inderste, og det endogsaa i en 
meget mangelfuld Udvikling, men ingen væsenlig Deel 
mangler dog, og vi maae erindre, at Haanden her hos 


335 


Fuglene ikke umiddelbart skal afgive Støtte, Gribehaand, 
Flyveflade eller deslige, men- kun Befæstelsespunkter for 
Svingfjerene. — Naturen naaer ofte det samme Maal ad 
højst forskjellige Veie; Flagermusens Haand skal selv 
ved Hjelp af den mellem Fingrene udspilede tynde Hud 
afgive det fornødne Redskab til at virke paa Luften; i 
Fuglevingen derimod tilvejebringes dette af Dele, som 
hos Flagermusen end ikke have noget tilsvarende; thi 
Haarene, som jo ellers i flere Henseender ere for Patte- 
dyrene, hvad Fjerene ere for Fuglene, mangle ganske 
påa Flagermusens lette og tynde Flyvehud. — Vi maåaaåe 
endnu tilføje, at af Skulderbæltets 3 Knogler er den 
øverste smalle og buede (a) naturligvis Skulderbladet, 
og af de to, der vende nedad, svarer den forreste (b) til 
Nøglebenet; den bageste(c), som vi give Navn af Krage - 
benet”), er netop den Knogle, om hvilken vi ovenfor 
bemærkede, at den manglede hos Pattedyrene. Her ville 
vi imidlertid berigtige denne Bemærkning dertil, at den 
rigtignok findes der, men kun som en lille Tap paa 
Skulderbladet (see Fig. 7, c), ikke som noget selvstændigt 
Beén — netop ligesom Hestens 2den og 4de Finger strængt 
taget ikke mangle, men kun ere tilstede som to med 
Mellemfingerens øverste Led sammenvoxne Beensplinter. 

Endog Fiskenes Forlemmer lade sig føre tilbage 
til hin fælles Grundform. "Vi adskille ogsaa her 3 Sæt 
Knogler: Skulterbæltet, Armensog Finnen, hvilken sidste 


4) Denne mindre heldige Benævnelse hidrører fra, at de ældre 
Anatomer fandt, åt den Tap paa Pattedyrenes Skulderblad, der 
svarer til hint. Béen hos Fuglene, lignede et Kragenæb, og de 
kaldte den derfor Kragenæbstappen (processus coracoideus). De 
dertil svarende selvstændige Been hos andre Hvirveldyr fik altsaa 
Navn af Kragebenet (os coracoideum). 


336 


træder i Stedet for Haanden. I Skulderbæltet skjelne vi 
igjen Skulderbladet (a) — der rigtignok i Regelen er 


Fig. 10. 


Brystfinne og Forlem af en Aborre. 


befæstet til Hovedskallen og ligesom hos Krybdyr og 
Padder delt i 2 Stykker, det øvre og nedre Skulder- 
blad — Nøglebenet (b) og Kragebenet (c). At Ar- 
men er såa kort, kunde maaskee forbause os, hvis vi 
ikke fra Muldvarpe, Sæler og andre Pattedyr, af hvis 
Forlemmer ligesom her kun Haanden rager udenfor Krop- 
pen, vare forberedte derpaa; denne Korthed bevirker 
ogsaa, at Overarmen er aldeles forsvunden, hvorimod 
vore gamle Bekjendte, Albubenet (e) og Spolebenet 
(f), møde vort Øie igjen. — Dernæst see vi en Række 
Haandledsknogler (g) og endelig Finnen (h). Men 
svarer da denne saakaldte Brystfinne virkelig til vor 


Haand? Den bestaaer af talrige fine og bløde Been- 


337 


straaler, som udgaae vifteformigt fra Haandledsknoglernes 
Tverrække; hver Straale er ikke alene delt paa tvers i 
mangfoldige Smaaled, men ogsaa i Spidsen kløvet gjen- 
tagne Gange påa langs. Hvis denne Finne virkelig svarer 
til vor Haand, maa ikke alene Fingerleddenes Antal være 
forøget langt ud over, hvad der i de andre Hvirveldyr- 
klasser er sat som deres 'Grændse, men Fingrene. tillige 
tænkes kløvede flere Gange efter Længden; endelig er 
Fingrenes Antal langt over 5, hvilket Tal ellers aldrig over- 
skrides. " De to sidstnævnte "Omstændigheder maae især 
vække vor Tvivl, om Brystfinnen virkelig svarer: til vor 
Haand, især naar vi lægge Mærke til, at aldeles den 
samme" Bygning som de formentlige Fingre i Fiskens 
Haand have ogsaa Straalerne i Ryg- og Halefinnen, altsaa 
. i Dele, som aabenbart aldeles ikke have noget tilsvarende 
i de andre Hvirveldyrs Skelet. Snarere end at sige: 
»Fiskenes Haand er uddannet i Lighed med deres øvrige 
Finner«, kunde man maaskee sige: »Fiskenes Haand 
mangler nedenfor Haandleddet, men erstattes af en 
Finne.« Indtil videre lade vi det henstaae uafgjort, hvil- 
ket af disse Udtryk der kommef Sandheden nærmest; 
senere kunne vi maaskee tilveiebringe et Forlig mellem 
begge Anskuelser. 

Den Overensstemmelse, som vi nu have paavist at 
gaae gjennem alle Hvirveldyrs Forlemmer, lod sig ogsaa 
med største Lethed gjennemføre for Baglemmernes 
Vedkommende. Det vilde kun koste mig lidt Tid og 
Plads, men ikke megen Møie at overtyde mine Læsere 
om, at de samme Skeletdele, hvoraf Hestens Bagbeen 
ere opbyggede, komme igjen hos Frøen og hos Fuglen; 
men jeg tænker, at man vil skænke mig Beviset, nåar 


338 


man først har overbevist sig; om, hvorledes det i denne 
Henseende forholder sig med Forlemmerne. Men man 
kan gaae endnu et Skridt videre og vise, at denne Over- 
ensstemmelse, denne »Homologi«, som. man har kaldt 
det, er den samme i Forlemmerne og i Baglemmerne og 
altsaa gjælder om alle høiere Dyrs Lemmer i det 
Hele. ;— Hvis man netop skulde have en Fugl eller en 
Flagermus for Øie, eller hvis man dvæler ved Tanken 
om, hvor forskjellige vore 2 Sæt Lemmer ere baade i 
deres Uddannelse og i deres Betydning for" vort. hele 
Legeme, vil man maaskee ikke, være. tilbøielig til at gaae 
ind paa denne Sætning; men hvis man paa den anden 
Side har lagt Mærke til, hvormeget For- og Baglemmerne 
hos en Kat, en' Hest -eller et Firbeen ligne hinanden, vil 
den maaskee forekomme mindre urimelig. "Sagen lader . 


Fig. 11. 


Bag- og Forbeen af en Hest. 
sig altsaa ikke afgjøre ved umiddelbar Opfattelse eller 
ved et løseligt Skjøn; vi maae gaae lidt grundigere 


339 


tilværks og prøve Homologien ved at udfinde og paapege 
de tilsvarende Dele. Ingen vil vel betvivle, at Knæ og 
Albu svare til hinanden, at Overarmsbenet (d) og Laar- 
benet (m) ere homologe, og at”det samme er Tilfældet 
med Albu- og Spolebenet (e, f) paa den ene Side Tog 
Lægge- og Skinnebenet (n, 0) påa den anden; at frem- 
deles Fod og Haand svare til hinanden, de "Been i 


Vristen (p) til de 8 i Haandleddet (g), Mellemfoden (q") -+- 


til Mellemhaanden (hy, Tæerne til Fingrene. Følgelig maa 
ogsaa den brede og stærke Ring, som vi kalde Bæk- 
kenet (i, k, 1), og hvori Baglemmerne hænge, svare 
til Skulderbæltet (a, c). Vel er der den Forskjel, at 
Bækkenet er meget fast sammenføiet med Rygraden, 
hvilket jo ikke er Tilfældet med Skulderpartiet; men 
naar vi betænke, at det maatte være saa af den Grund, 
at Baglemmerne langt mere end Førlemmerne skulle 
bære Legemets Vægt og skaffe det frem under Løb eller 
Spring, og at vi have et oplysende Modstykke dertil i 
Fiskene, hvor Bækkenet ligger lige saa løst i Kjødet, som 
Skulderbladet hos Dygongen og Hesten, hvorimod Skulder- 
bladet er urokkelig befæstet om'ikke til Kroppen, saa 
dog til Hovedets Beenbygning, saa bortfalder aabenbart 
denne Vanskelighed. En anden Indvending kunde hentes 
derfra, at Skulderbæltet jo er vist planmæsigen at være 
sammensat af 3 i Skulderskaalen sammenstødende StykK- 
ker, og at vi i Lighed dermed maatte vente at finde 
Bækkenpartiet sammensat af 3 særskilte, i Hofteskaalen 
sammenstødende Knogler; men denne formentlige Ind- 
vending forvandles til et øjensynligt Bevis for Bækkenets 
og Skulderpartiets Homologi, saa snart vi betragte Bæk- 
kenet af et yngre Dyr; vi finde da virkelig 3 i Hofte- 
skaalen sammenstødende Bækkenbeen, af hvilke de to 


Skelettet af en Svanehalsågle (Plesiosaurus) forstenet, liggende i Steen- 
massen. Bogstaverne have samme Betydning soin i de forrige Figurer, 


341 


ligesom i Skulderbæltet vende nedad og det tredie opad; 
dette sidste, Hoftebenet (i), svarer aabenbart til Skulder- 
bladet, de to andre, der kaldes Sæde- (1) og Skambenet 
(k), til Nøgle- og Kragebenet. 

Skulde disse Sammenstillinger mod Forventning ikke 
have været tilstrækkelig overtydende, vil man maaskee 
lade sig overbevise ved at kaste et Blik paa hostrykte 
Afbildning af Skelettet af en Plesiosaurus”), et med 
Krokodilerne beslægtet Krybdyr fra Fortidens Have. At 
det er et uddød Dyr, som kun kjendes i forstenet Til- 
stand, svækker naturligvis ikke dets Beviskraft. Der gives 
ikke noget nulevende Dyr, hvis For- og Baglemmer ere 
saa troe Copier, såa nøiagtige Gjentagelser af hinanden. 
Armen og Haanden vare nærmest uddannede efter samme 
Mønster og aabenbart ogsaa i et lignende Øiemed som 
Hvalernes. Fingrene og Tæerne vare ligesom hos disse 
sammensatte af talrige Led, der dannede en Luffe; 
Haandled og Vrist synes ogsaa at have været byggede 
eens. At Albubenet (e) svarer til Lægbenet (n), Spole- 
benet (f) til Skinnebenet (0), Laaret (m) til Overarmen (d), 
vil vel heller ikke blive betvivlet. Følgelig maa man ogsaa 
udstrække Homologien til de store Beenplader, der danne 
ligesom et Pantser under. en stor Deel af Dyrets Bug; 
at i saa Fald Sædebenene (e) svare til Kragebenene (c) 
og Skambenene (k) til Nøglebenene (b), er i Øine faldende. 
De opstigende Dele, Hofte- og Skulderbladet, svare na- 


”) Dette Exempel og denne Afbildning er ligesom adskillige af de 
øvrige i det foregaaende meddelle Afbildninger og meget i denne 
Afhandlings hele Tankegang laant af den berømte engelske Ana- 
tom Owens Afhandling ,,0n the nature of limbs.'” 


342 


turligvis ogsaa til hinanden, men sees ikke tydelig i.den 
Stilling, hvori Dyret her er fremstillet. 

Der er dog endnu et Punkt i Forholdet mellem For- 
og Baglemmerne, for hvilket vi ikke tilfulde have gjort 
os Regnskab. De svare til hinanden, Stykke for Stykke, 
derom ere vi enige, men er dette paa samme Maade som 
f. Ex. højre og venstre Arm eller som de 2 Halvdele af 
en Port svare til hinanden, eller ere de Gjentagelser af 
hinanden påa samme Maade som f. Ex. begge Masterne 
paa; et Skib? Med andre Ord: ere For- og Baglemmerne 
anbragte symmetrisk paa begge Sider af et Punkt midt 
imellem dem — eller ere de stillede parallelt efter 
hinanden? Besvarelsen af dette Spørgsmaal er ikke uvig- 
tigt paa Grund af den Opfattelse af hele Beenbygningen, 
som consekvent vil følge dermed. For at oplyse dette 
Punkt, kunne vi tage Fig. 11, der forestiller et Forbeen 
og et Bagbeen af en Hest, for os igjen. I de Afsnit 
af Lemmerne, som kun dannes af en enkelt Knogle, er 
Homologien simpel nok, men i de Partier af Skelettet, 
hvor der er to parallele Knogler, f. Ex. i Bækkenpartiet og 
Skulderbæltet, i Underarfåen og Underbenet, har man Valget 
imellem at antage, at Skambenet (k) svarer til Nøglebenet, 
Sædebenet (1) til Kragebenet(c), Skinnebenet (0) til Spølebenet 
(f), Lægbenet (n) til Albubenet (e), såa at alle Dele, der 
vende fortil i Forlemmerne, ogsaa vende fortil 
i Baglemmerne, eller at antage, at Nøglebentt svarer 
til Sædebenet, Kragebenet til Skambenet 0o.s.v. 0. s. v., 
saa at de Dele, der vende fortil i Baglemmerne, vende 
bagtil i Forlemmerne og omvendt. Mod den første An- 
skuelse taler jo vistnok den Omstændighed, at Laaret er 
rettet ligesaa meget fortil, som Overarmen er rettet bag=- 


343 


til, og at Knæet "derfor vender fortil og. Albuen bagtil, 
saa at For- og Baglemmerne bøies' og strækkes i modsat 
Retning. Men denne Indvending maa vige for stærkere 
Grunde. En af disse er, at Lægbenet og Albubenet hos 
forskjellige Pattedyr vise en slåaende Overeensstemmelse 
i deres Uddannelse; ligesom Spolebenet og  Haanden 
med den hos Mennesket og Aberne kan dreies om Albu- 
benet, saaledes kan Skinnebenet hos adskillige klattrende 
Pungdyr dreies om Lægbenet, som ogsaa har en til Al- 
buen svarende Udvæxt; og hos Hovdyrene, hvor Albu- 
benet svinder ind til næsten kun åt være en blot Udvæxt 
paa Spolebenet, er det samme Tilfældet med Lægbenet 
i dets Forhold til Skinnebenet. Men et endnu mere 
slaaende Bevis finde vi deri, at Pattedyrenes Hænder og 
Fødder jo alle vende fortil og ikke hver sin Vei, som 
de jo maatte, hvis Lemmerne våre ophængte symmetrisk 
paa begge Sider af et Punkt imellem dem. Desuden 
vilde denne Anskuelse jo ogsaa i sin Consekvens føre 
til at antage Hoved og Hale for at svare til hinanden; 
hvor urimelig en slig Antagelse vilde være, behøver ikke 
at oplyses nærmere; vi finde tvertimod, at Skeletbyg- 
ningen udvikler sig mere og mere forskjelligt, jo mere 
vi fjerne os fra Hovedet til Halespidsen. Udviklingen 
divergerer i Stedet for at convergere. 

For det uøvede Øie viser Dyrenes Beenbygning sig 
som en vildsom Knoglelabyrinth; snart anerkjender man 
dog, at alle Knogler paa højre Side ere Gjentagelser af 
dem paa venstre og omvendt; Anerkjendelsen af, at For- 
og Baglemmerne ere Gjentagelser af hinanden, baner 
Veien til at ane en endnu større Simpelhed i hele Been- 
bygningen. Det skal i en følgende Afhandling være vor 


344 


Opgave at vise, at der baade er en Gjentagelse af eens- 
artede Dele efter Legemets Axe, og at der kan paavises 
en lignende Modsætning mellem Ryg og Bug, som mel- 
lem høire og venstre; men noget Midtpunkt i Legemet, 
fra hvilket Udviklingen vender sig i to forskjellige Ret- 
ninger, fortil og bagtil, gives der ikke — det skulde da 
være, at Grændsen mellem Hals og Hoved skulde kunne 
gjælde derfor. 


Urtid og Overgangstid. 


Af C. Fogh. 


øanida; siger J. Ross i en Skildring af sin Kamp 
mod de flydende lismasser i Sydpolarhavet under en plud- 
selig Storm fra Nord i en tyk Taage, »stege hurtigt til 
en frygtelig Høide og brøde sig over de mægtigste lis- 
bjerge. Vi vare ikke istand til at modstaae dem, men 
dreve ned i Læ i den tætte Pakiis. Kort efter Midnat 
vare vore Skibe indviklede i et Ocean af rullende lIis- 
stykker, haarde som flydende Granitklipper, der bleve 
slyngede mod dem med saadan Voldsomhed, at Masterne 
bævede, som om de vilde gaae overbord ved hvert Sam- 
menstød, og Skibenes Undergang syntes uundgaaelig påa 
Grund af de frygtelige Stød, de modtoge. — Kl. 2 om 
Eftermiddagen var Stormen påa det Højeste. Skjøndt vi 
vare drevne flere Miil ind i Pakisen, kunde vi dog ikke 
mærke, at Søgangen i mindste Maade var formindsket, 
thi Skibene rullede endnu bestandigt sukkende mellem de 
bragende lismassers tunge Brudstykker, og Havet brød i 
bjerghøie Bølger over Isen, idet det snart skruede uhyre 
Masser over hverandre, snart begravede dem dybt i sine 
brusende Vande og knuste og malede dem med fryg- 
telig Voldsomhed. « 

24 


346 


Naar man læser denne Beskrivelse af lisgangen i det 
sydlige Polarhav, faaer man en svag Forestilling om, hvor- 
ledes det maa have seet ud, da den ildflydende Jordkugle 
begyndte at størkne påa sin Overflade, og de flydende 
Slagger tørnede og bragede mod hverandre; men Havet 
var et Ildhav, og Skummet var Ildbiærer, og Isen var sorte 
eller halvtglødende Steenmasser, og over det Hele hvilede 
en Åtmosphære, blytung og mørk, gjennem hvilken ingen 
Solstraale fandt sin Vei til den dengang selvlysende Jord. 

Efterhaanden blev der dog Ro, og der dannedes til- 
sidst en sammenhængende Skorpe over Ildsøen, den 
første Lænke paa de vilde Masser, Grundvolden for den 
senere Verdensbygning. Maaskee gik denne Jordens let- 
tere Urskorpe til Grunde igjen under den smeltede Masses 
Kamp for at bryde de Baand, der vare lagte paa den, 
og Jorden har atter fortæret sin Førstefødte, ligesom Kro- 
nos fortærede sine Børn; maaskee ligger den nu saa dybt 
under de senere Jordperioders dækkende Steenlag, at den 
aldrig er bleven seet og aldrig vil blive seet af noget 
menneskeligt Øie; men maaskee have de Geognoster Ret, 
som tror i de krystalliniske, skifrede eller lagdeelte Steen- 
arter, der møde os overalt, hvor vi trænge tilstrækkelig 
dybt ned i Jorden, som troe i disse gaadefulde Steen- 
arter, hvis Dannelsesmaade endnu denne Dag splitte Natur- 
forskerne i modsatte Partier, at see Levningerne af den 
oprindelige Jordskorpe, af den faste Befæstning mellem de 
ildflydende Masser forneden og Vandet og de af Vandet 
afsatte Steenarter foroven. Vist er det imidlertid, at en 
saadan Skorpe maa have været til, thi uden den som et 
Grundlag kunde de sidstnævnte Steenarter slet ikke dannes. 
Enhver af Havets afsat Steenart forudsætter en Havbund, en 
allerede dannet ældre Steenart, paa hvilken den kan hvile. 


347 


Denne Urformation, som man har kaldt den, dan- 
ner Kjernen af mange af vore Bjerge og træder ofte til 
Overfladen med bløde og afrundede Former. Til den høre 
Skandinaviens kullede Bjergrygge, Finlands og Nordame- 
rikas Steensletter og Auvergnes flade Plateau. Ved Ky- 
sterne og i de dybtindskaarne Dale optræder den derimod 
med vilde og imponerende Former. »Som eventyrlige Skik- 
kelser rage Norges Vestøer op af Havet; i de dybe Fjorde 
styrter Gneusen flere tusinde Fod ned med næsten lodrette 
Vægge, og Troldtindernes kølle- og obeliskformede Klippe- 
spidser hænge svimlende over Romsdalens tre tusind Fod 
dybe Afgrunde.«!) Endnu mere afskrækkende og bizarre 
Dannelser vise Lofodens Øer og den nærmeste Kyst af 
Fastlandet, men skjøndt de Steenarter, hvoraf de bestaae, 
aldeles ligne Urformationens, ere de dog leirede paa en 
saadan Maade til den, at man er tilbøjelig til at ansee 
dem for yngre Masser, der senere ere brudte frem og 
som en Vold omgive Urformationen mod, Nord. 

Urformationen bestaaer væsenlig af tre Steenarter, 
Gneus, Glimmerskifer og Urskifer. Dens Lag ere under- 
tiden eensformigt udbredte, hyppigst ere de imidlertid 
reiste paa Kant eller snoede såa forvirret mellem hver- 
andre, at de neppe lade sig tegne, end sige beskrive. 
I Egnen om Kongsberg, ved Brevig og Flekkefjord ligne 
Gneusvæggene Tegningerne paa marmoreret Papir, og påa 
Vestkysten mellem Bergen og Throndhjem ere Lagene bøl- 
gede saaledes mellem hverandre, at de see ud, som om 
Steenmassen var kogt og bruust op og dernæst var stivnet 
i det samme Øieblik. 


1) Naumann, Lehrbuch der Geognosie. 
24% 


348 


Afseet imidlertid fra den Interesse, Urformationen 
maa afvinde os ved at være det ældste Led i Jordskorpens 
Udvikling, hvortil Mennesket er trængt ned uden nogen- 
sinde at trænge gjennem det, har den faaet en stor tech- 
nisk Betydning ved de værdifulde Metaller, den indeslutter. 
De aflange lindseformige Klumper eller uregelmæssige Mas- 
ser og Lag af Magnetjernsteen, denne ægte skandinaviske 
Malm, der ligge indskudte mellem Urformationens Lag 
ved Arendal som ved Dannemora, ved Gellivara som ved 
Taberg; de sølvvirkede Baand af forskjellige Mineralier, 
der stryge fra Vest til Øst gjennem Kongsbergs Urgneus, 
de med sølvholdig Blyglands isprængte, grønlig - hvide, 
indtil ti tusind Fod mægtige Kalksteenslag ved Sala, såa- 
velsom de kobberrige Malme, som en djerv Bjergbefolk- 
ning drog frem under den evige Snees Dække ved Aar- 
dale, ligge alle i denne Formation. I de indleirede Kalk- 
lag saavel i Skandinavien som i Finland, men især dog i 
de nordøstlige amerikanske Fristater, har Naturen med 
ødsel Haand udstrøet sine kostbareste Mineralier og sine 
pragtfuldeste Krystaller”); i de møre, bruunrøde Skifre i 
Brasilien er Guldet indsprængt i fine Korn og i de bøie- 
lige Qvartsskifre sammesteds lykkedes det i 1827 at efter- 
vise Diamantens oprindelige Findested. Ikke nok hermed; 
thi de Granitgange, som i smeltet Tilstand have gjennem- 
brudt Urformationen, ere uudtømmelige Gruber for nye og 
sjeldne Mineralier, værdige en Berzelius's og en Schee- 
rers omhyggelige Analyser. 

Forlade vi imidlertid de tvende dybest liggende Led 
af denne Formation, Gneusen og Glimmerskiferen, og be- 


") Spinelkrystaller af 16 Tommers Gjennemsnit; Apatiter af ecn 
Fods Længde og atten Punds Vægt. 


349 


give os til det øverste, Urskiferen, forsvinder denne Mi- 
neralrigdom efterhaanden som vi stige op. Kalksteens- 
lagene blive fattigere paa Mineralier, mere smudsige og 
farvede af Kuldele, Skiferne blive sorte og indeholde ikke 
sjeldent tynde Lag af Kulstof i Form af Blyant, og vi 
mærke nu, at vi staae paa Grændsen imellem Død og Liv, 
at vi nærme os det organiske Riges Begyndelse. Disse 
Skifre bære ofte saa tydelige Præg af, at Vandet har været 
virksomt ved deres Dannelse, at vi med Grund betragte 
dem som Overgangsled, der knytte Urtiden til den nyere 
Tid, de uorganiske Kræfters Tid til de organiske, og vi 
kunne her bemærke, at mange Geognoster af vægtige 
Grunde ansee den hele saakaldte Urformation for kun at 
være de ældste, stærkt forandrede Led af de i Jordklodens 
ældste Have afsatte Steenarter. 

Hidtil havde Jordens Overflade været en nøgen og 
vistnok vild og sønderreven Klippeørken, ei uliig de ufrugt- 
bare og gyselige Lavastrømme, der ved mange af Vulka- 
nerne forfærde os ved Modsætning til den ofte smilende 
Natur, der omgiver dem. Den fugtig-hede Luft havde 
vel angrebet Overfladen af Klipperne, og løse Blokke laae 
vel henkastede i Fordybninger eller spredte uden Orden 
over Steenmarkerne, men ingen Floder fandt Næring i 
de højere liggende Egne og intet Hav udfyldte de store 
Indsænkninger. Intet Muldlag, intet Leer- eller Sandlag 
dækkede Fordybningerne, overalt kun nøgen gold Klippe- 
bund. Endelig indtraadte det Vendepunkt, da Atmosphæ- 
ren påa Grund af den tiltagende Afkøling ikke længere 
var. istand til at holde paa al sin Fugtighed; Jordklodens 
Bedugningspunkt indtraadte, og fra alle fremragende Klip- 
per og Bjergspidser begyndte Vandet at strømme ned mod 
Fordybningerne, Smaabække gjennemrislede Dalene og sam- 


350 


lede sig i de større Indsænkninger, Indvande voxede til 
Indhave, flere af disse fløde sammen til Verdenshave, 
og tilsidst var Jorden dækket af en udbredt om ikke meget 
dyb Vandmasse, hvoraf kun enkelte større og mindre Øer 
ragede op. 28; 

Ophedet af den indre smeltende Masse, fra hvilken 
det kun adskiltes ved den tynde Jordskorpe, hvorpaa det 
hvilede, og forhindret fra at komme i Kog ved Trykket 
af den mægtige Atmosphære, der hvilede paa det, udøvede 
dette halvglødende Urhav en Indvirkning paa Urformatio- 
nens Steenarter, der blev af højeste Betydning for alle 
senere Jorddannelser, ja for det hele Planteliv overhovedet. 
Gneusen saavelsom Graniten, en plutonisk Steenart, der 
i uformelige Masser eller i regelmæssige Gange var brudt 
gjennem Urformationens Steenarter, indeholde nemlig som 
deres. væsenligste Bestanddeel et Mineral, Feldspath, der 
synes ligesom at have været bestemt til at afgive Materiale 
til de vigtigste senere Jordlag. Forchhammer har viist, 
at naar Feldspath kommer i Berøring med ophedet Vand, 
adskilles det i sine chemiske Bestanddele, og en af disse 
er Leret, der, skjøndt selv aldeles ufrugtbart, er blevet 
den vigtigste Bærer af Planteverdenen gjennem alle senere 
Jordperioder, påa Grund af den Fasthed hvormed det hol- 
der paa indblandede frugtbargjørende Bestanddele. Men 
idet disse Steenarter saaledes gave Anledning til en stor- 
artet Leerdannelse, ophævedes tillige den mechaniske Sam- 
menhæng mellem deres enkelte Mineralier. Qvartsen og 
Glimmeren, der hidtil havde været fast sammenkittede ved 
Feldspathmassens Deig, løslodes af deres Fængsel og over- 
gaves ligesom Leret til Havets evigt skiftende Bølgebevæ- 
gelser, indtil de endelig fandt Ro hver efter sin Natur 
paa forskjellige Steder og i forskjellige Dybder. 


351 


Hidtil havde nemlig især de chemiske Kræfter været 
virksomne paa Jordens Overflade som i dens Indre til at 
forme og omforme de givne Stoffer; nu traadte Havets 
mechaniske Kraft til, nedbrydende men netop derved be- 
standig omskabende, og Organismer, Havets Børn, be- 
gyndte deres mindre larmende men virksomme Liv, idet 
de opbyggede Huse for sig selv og Mindesmærker for 
Jorden. Understøttede af de chemiske Kræfter arbeidede 
saaledes Havet og Organismerne sammen til Dannelsen af de 
Steenarter, som vi benævne: Overgangsformationen. 

Det saaledes dannede Urhav var ikke en rolig Vand- 
masse. Den tynde Jordskorpe gav hyppig efter for 'Tryk- 
ket af det ildflydende Indre, Ebbe og Flod begyndte deres 
Virkninger, saasnart der var Vandmasse nok til at sætte 
i Bevægelse, Jordens Omdreining fremkaldte Strømninger, 
de hyppige Nedslag af Fugtighed forstyrrede Atmosphærens 
Ligevægt og Storme pidskede Havet. Det nedbrød derfor 
ligesom nu sine Kyster og oppløiede sin egen Bund. Her 
løsreves ved Havets voldsomme Bevægelse støre Klippe- 
blokke fra Kysterne og sammenkittedes til Conglomerater, 
og man kan ofte endnu den Dag idag paavise Stedet, 
hvorfra det tog dem; hist sammenskylledes mindre Stene 
og Sand paa Havbunden, som de chemiske Kræfter bandt 
til Sandstene, og i det dybe Hav eller i rolige Bugter af- 
satte de finere opslemmede Dele sig som Leermasser. 
Den vexlende Ebbe og Flod og det evigt skiftende Bølgeslag 
afsatte disse Steenarters Bestanddele i Lag over hverandre, 
øg Lagdeling er derfor et characteristisk Mærke for de af 
Havet dannede Steenarter, skjøndt ingenlunde et nødven- 
digt, thi Ebbe og Flod virke ikke i alle Have (f. Ex. ikke 
i Østersøen), og Bølgebevægelsen naaer selv i det aabne 
Verdenshav neppe under 500' Dybde og i mindre Have, 
som Østersøen, kun til c. 20". I mange Tilfælde giver 


352 


denne Mangel paa Lagdeling os saaledes vigtige Oplys- 
ninger om de Forhold, under hvilke Steenarterne maae 
tænkes dannede. 

Men disse Sand- og Leermasser, der bundfældedes i 
Forverdenens Have, ligge ikke uforandrede som dengang, 
de bleve sammenskyllede. Den indre Jordvarme, Trykket 
af de Steenarter, der i senere Jordperioder bleve dyngede 
over dem, Vandet, der siver ned til ukjendte Dybder og 
atter bringer op talrige Stoffer, og endelig chemiske Virk- 
ninger i Masserne selv, som ubetydelige og umærkelige i 
Døgn eller Aar, vinde Betydning gjennem Tidsrum, der 
maa maales i Jordperioder, alle disse Virkninger tilsam- 
men have omskabt Masserne og forvandlet det løse Sand 
til haarde Sandsteen og de lagdeelte Leermasser til faste 
Leerskifre. Derfor studser Geognosten ogsaa, naar han i 
Overgangsformationen, i Jordlivets første Dage, finder 
Sandet saa løst og fiint som ved vore nuværende Kyster 
og Leret saa uforandret og formeligt som i vore stille 
Bugter. Saaledes benytte Beboerne omkring St. Petersborg 
det blaa plastiske Leer, som danner Underlaget for Over- 
gangsformationen sammesteds, til Fabrikation af Muursteen 
og Leervare, hvortil vi anvende de nyeste Leerarter, og 
Sandet der er løst og flyvende som ved Vesterhavets Kyst. 

Til disse tvende Steenarter kommer imidlertid en tre= 
die, Kalkstenen, der især skylder Dyrenes Virksomhed sin 
Tilblivelse. Den i Havet opløste svovlsure Kalk eller Gips 
forstaae disse nemlig at omdanne til kulsuur Kalk i deres 
Skaller og Huse, der ved Dyrenes Død samles påa Hav- 
bunden i mægtige Lag og bindes sammen til forstenings- 
førende Kalkstene, der ofte farves graalige af Levninger 
af Dyrenes Kroppe, ofte ogsaa rødlige af Jern, men under- 
tiden prange med brogede og smukke Farver, der gjøre 


kJ 


dem yndede i Bygningskonsten. 


353 


Af Konglomerater og Sandstene, af Leer og Leerskifre 
og af forskjellige Slags Kalkstene ere alle Formationernes 
Steenarter opbyggede, og kun nu og da optræde Planterne 
i saadan Mængde, at deres Levninger danne Lag af Bety- 
denhed, som i Kulformationen. 

Overgangsformaåtionens store Mægtighed — i Syd- 
Wales 12 - 15000", i Alleghanybjergene mindst 30000" — 
saavelsom dens mærkelige Dyreforsteninger maatte tidligt 
vække Opmærksomheden for den; det var imidlertid dog 
først, da en åandrig engelsk Geognost, Murchison, be- 
gyndte en Række af omhyggelige Undersøgelser af den 
engelske Overgangsformation, åt der blev bragt Orden i 
det herskende Virvar. Resultatet af disse Undersøgelser 
var, at den blev deelt i tvende store Afdelinger. Den 
ældste kaldte Murchison efter Silurerne, et Folk, der i 
sin Tid med stor Tapperhed havde modstaaet Romernes 
indfald i det østlige Wales, den siluriske, medens den 
yngste, der især er udviklet i Skotland og Devonshire, 
fik Navnet den devoniske, og senere Undersøgelser paa 
Europas Fastland og i Nordamerika have stadfæstet denne 
Inddeling. Murchison gjennemreiste Skandinavien og Rus- 
land og efterviste her den ældste, medens han i Øhin- 
egnene og Harzen gjenfandt den yngste Afdeling, men vi 
ville her ikke videre fastholde denne Adskillelse, der er be- 
grundet i Leiringsforholdene og de indesluttede Forsteninger. 

Her i Landet er Overgangsformationen kun udviklet 
påa Bornholm, hvor den indtager den sydlige Deel fra 
Nexø til om imod Rønne. Underst ligger en Sandsteen, 
der er betydelig nok til at man derpaa har kunnet ind- 
rette et Steenbrud (Frederiks Steenbrud ved Nexø), hvor- 
fra blandt andet Stenene til Frihedsståtten ere tagne. Paa 
den følger en sort kulriig Skifer med Kalknyrer, en 
saakaldet Alunskifer, hvis Riigdom paa Potaske i sin Tid 


354 


gav Anledning til Anlæggelsen af Limensgade Alunværk, 
der imidlertid ikke har været saa heldigt som lignende i 
Naboriget, og over og i den ligger en graa Kalksteen, der 
nærer Cementovnene i Rønne og paa andre Steder. En Leer- 
skifer ligger øverst, men den er saa forvirret og sønder- 
splittet, at den ikke viser sig saa tydeligt som i Kinne- 


kullen, et eenligt staaende Overgangsbjerg af 900' Høide, 


, DID DØD 2 SAD JEEDPEEESZE 
Hønsæter. 


Husaby. 


Kinnekullen i Vestgothland. 
å Gneus; a Sandsteen; b Alunskifer; c Kalksteen; d Leerskifer; 
e Trap. 


der ved senere voldsomme Vandstrømme er løsrevet fra 
sine Brødre, Billingen, Møsseberg, Huneberg og Halle- 
berg. De ere nemlig Levninger af et stort Overgangs- 
parti, der har bedækket Vestergothland og kun er blevet 
frelst fra fuldkommen Ødelæggelse ved det Dække af en 


ildflydende Steenart — »Trap« kalde Omegnens Beboere 
den — som til forskjellige Tider brød ud af nu ukjendte 


Spalter eller Kratere og i lavalignende Strømme flød ud 
over den hele Formation. 

Det var fra Steenbrudene i disse lave Bjerge, at vi 
en Tidlang hentede Fliserne til vore Fortouge, indtil man 
atter opgav dem paa Grund af deres Haardhed og Glat- 
hed; Harzens Skifer er derimod berømt som Tagskifer, 
medens Thyringerwald leverer Tavleskiferen. Denne deres 
støre techniske Anvendelse beroer paa en Egenskab, de 
besidde fremfor alle andre af Havet afsatte Steenarter, 
nemlig at kløve i tynde store Plader, skjøndt af en hidtil 
ukjendt Aarsag i en Retning, modsat de Lag, - bvori de 


355 


ere afsatte. Skifre, der kløve i Stængler istedetfor i Pla- 
der, benyttes til Grifler, og enkelte kulrige bløde Skifre 
danne hvad vi i daglig Tale kalde Sortkridt. 

Sandsteen danner ogsaa det underste Lag i Nord- 
amerika, England og Tydskland, hvorfra en lokal Benæv- 
nelse påa en jordagtig Sandsteen, Graavakke, er bleven 
overført i det engelske og franske Sprog; men den er 
ikke nødvendigviis det ældste Led. Ligesom Havet nutil- 
dag paa eet Sted sammendynger Stene og Sand, .medens 
det paa et andet og roligere Sted afsætter de finere Dele 
som Leer, f. Ex. i de rolige Ferskvande og i vore stille 
Fjorde, saaledes ogsaa i sine Tider, og vi see derfor 
Overgangsformationen i Rusland begynde med et tykt 
Leerlag, som vi allerede have nævnt og som forudsætter 
fuldkommen Ro i Vandet, hvorpaa der først senere følger 
fint Sand og Sandsteen. 

Overgangsformåtionens ældste Steenarter indeslutte 
ingen eller kun faa organiske Levninger; først senere, 
da Kalkstenene som Resultatet af Organismernes Virksom- 
hed kom til fuldkommen Udvikling, optraadte ogsaa Dyre- 
verdenen med større Fylde.  Muligviis indeholdt Havet 
endnu ikke de Kalksalte i tilstrækkelig Mængde, hvoraf 
de skulde bygge deres Huse, muligviis var den iltfattige 
Atmøosphære endnu kun istand til at vedligeholde Aande- 
drættet hos faa og lavtstaaende Former; imidlertid er selv 
den Omstændighed, at Dyrelivet kræver en vis Tid til sin 
Udvikling, tilstrækkelig til at forklare dets senere Optræ- 
den, medens derimod den mechaniske og chemiske Sønder- 
deling af Klipperne og altsaa Dannelsen af Sand, Sand- 
steen og Leer tog sin Begyndelse, saasnart der var et 
Hav, der kunde sønderdele. 


356 


Hvor paa Jorden begyndte da det organiske Liv, og 
under hvilke Former optraadte det? — I det blaa, pla- 
stiske Leer, hvorpaa St. Petersborg staaer, der mere lig- 
ner de Blaaleerlag, der danner sig under vore Øine i ro- 
lige Havbugter, end de ofte stærkt forandrede "Steenarter 
fra de ældste Jordperioder, finde vi de første Plantelev- 
ninger i utydelige Tangarter. Ogsaa i Sandstenen, der 
danner det nederste Trappetrin i Kinnekullens terrasse- 
formige Pyramide, har man efterviist utydelige Tangstilke, 
ligesom i Potsdamersandstenen i New- Yorks Overgangs- 
formation og de i sorte Skifre fra Skiddaw i Cumberland. 
Planterne synes saaledes at. have været de første organiske 
Skabninger påa Jordens Overflade, og vi kunne heller ikke 
ved theoretiske Slutninger komme til andet Resultat, end 
at de maae have været det, thi Plantelivet stiller sig for 
os som en nødvendig Forudbetingelse for Dyrelivet. 

Neppe have imidlertid Planterne viist sig, og vi maae 
ogsaa antage, at de som luftrensende Organismer have 
forberedt Veien for Dyreverdenen, før det vrimler med 
Dyr i de tangbevoxede Have. En 
Krebsdyrfamilie, Trilobiterne (Fig. 2, 
3, 4, 5), om hvis Plads i Systemet 
Zoologerne endnn ere uenige, hørte 
til Overgangshavets første Beboere. 
Deres Legeme bestod af et stort Ho- 
ved (Fig. 2), en Krop med et meget 
forskjelligt Antal af Ringe, og en 
Hale, som undertiden dannede et 
Skjold (Fig. 4), og var beklædt af et 


Calymene Blumenbachii tyndt, ofte kornet Kalk- eller Horn- 
uden det kornede Pandser. 


pandser. Med bladagtige Gjællefødder, 
af hvilke der i de Steenarter, hvori de ligge begravede, 
ikke er blevet Spor tilbage, roede de sig om mellem 


357 


Tangbuskene; mod Farer beskyttede nogle sig ved at 
rulle sig sammen (Fig. 3), ligesom vore nulevende Bænke- 
bidere og Tusindbeen, medens andre 
sloge Halen ind under Kroppen, lige- 
som Tanglopperne, og søgte Frelse i 
hovedkuls Spring. Føden fandt de 
ved Hjælp af to ubevægelige, halv- 


kugleformige,tavlede Øine, der endnu 
ere såa vel bevarede, at man hos 
nogle har kunnet beregne Tavlernes Calymene Blumenbachii 
Antahuis et-venkelt: Øie 5000. met formet Banker, 
Øine af samme Bygning som de, LEA EDN 
hvormed Nutidens Insecter og Krebs ere forsynede, vidne 
om, at Solens Straaler vare trængte gjennem den tætte 
Taageatmosphære, der hidtil havde indhyllet Jorden, at 
Natten var forsvunden, og at Filter 

det oprørte Hav var kommet 
saameget til Ro og blevet saa 
gjennemsigtigt, at Dyrene kunde 
bruge deres Øine til at finde 
deres Vei og deres Føde. De 
meest forunderlige Former følge 
påa hverandre i Overgangs- 
formationens forskjellige Led; 
snart kuglede, snart flade Dyr 
(Fig. 4), snart atter langstrakte 
piggede Uhyrer (Fig. 5). Her 


er Kalkstenen ligesom grynet 
af Millioner af Smaadyr af et Phacops arachnoides. 

Hirsekorns Størrelse, hist finder mån i Kalkbruddene 
Kæmpedyr af to Fods Længde, der mere ligne store 
Skildpadder end Krebsdyr; ja alle Alder ligge endog be- 
gravede i samme Steen, fra den lille Unge, der nys er 


358 


undsluppet Ægget, Nogle sige endog Æggene med, til 
bedagede Individer, der blinde famle om i Mørket, saa at 


Årges armatus. 
man har kunnet forfølge hele deres Udvikling og eftervise, 
hvorledes Krop- og Haleleddene efterhaanden voxede ud 
paa- Hovedpartiet. 

Men ved Siden af denne 
mærkelige Krebsdyrfamile, der 
uddøde kort efter Overgangs- 
tiden, optraadte andre ligesaa 
eiendommelige  Dyreformer. 
De korallignende men lige- 
ledes længst forsvundne Ko- 
lonidyr (Fig. 6), hvis efter- 
ladte Kalkstokke opfylde, ja 
tildeels danne Kalkstenene paa 
Gothland, henregnes af nyere 
Zoologer til Rørormene, og: 
sammesteds stiller man de 
saakaldte Terebrauer, mus- 


linglignende Dyr med toklap- 

Cyathophyllum cæspitosum. — pede Huse, af hvilke Nutiden 
besidder omtrent 70 Arter, medens man kjender henved 
500 alene fra Overgangstiden. Ægte Muslinger saavelsom 


359 


Snegle have imidlertid ogsaa bidraget væsenligt til Dan- 
nelsen af Overgangsformationens Kalkstene. Særdeles 
mærkelige ere ogsaa de æggerunde, kortstilkede og arm- 
løse Søtulipaner og Steenæbler (Fig. 7), Fi 
der kun forekomme i Overgangsforma- 
tionens ældste Led og nærmest slutte 
sig til de nulevende Sølilier, der først 
optræde i dens yngre Led; men maa- 
skee danne de rigtigst en egen Orden 


mg 
= 
2 


i de Pighudedes Classe. 

Større Betydning havde imidlertid 
Bløddyrenes høieste Klasse, Blæksprut- 
terne; de mangekamrede, undertiden Hemicosmites pyri- 
fodlange, stavdannede Skaller af disse SA 
Dyr, som vi sev i vore Fortougfliser, og som hidrøre fra 
den ældste Overgangsformation, afvige imidlertid mere i 
Formen fra det spiraldreiede Huus, som Nautilus'en, den 
eneste nulevende Repræsentant for denne Blæksprutørden, 
besidder, end Tilfældet er med andre Huse, man har fun- 
det i de yngste Led af Overgangsformationen. 

Selv Hvirveldyrene nølede ikke længe med åt indfinde 
sig. Vel har man kun fundet Rygpigge af Haier i de si- 


Pterichtys cornutus. 


luriske Have, men med desto større Rigdom af høist sæl- 
somme Former optræde Fiskene i de devoniske. Med 


360 


Undtagelse af nogle faa Haier høre de alle til de saakaldte 
Ganoider, pantsrede (Fig. 8) eller med Emailleskæl (Fig. 9) 


Dipterus (restaureret), 


forsynede Fisk, der staae paa Overgangen mellem Been- og 
Bruskfiskene og nu kun have faa Repræsentanter i de tro- 
piske Floder. Den her afbildede Pterichtys, der en Tid- 
lang blev anseet for en Bille og siden for en Skildpadde, 
forekommer i saa stor Mængde i den skotske røde Sand- 
steen af den devoniske Overgangsformation, at man hår 
kunnet kjøre hele Vognlæs bort af den. 

Videre formåaede imidlertid Dyrelivet ikke at udvikle 
sig i Overgangstiden. Enkelte Klippeøer ragede vel op af 
Havet, men Betingelserne for Livet i Luften vare endnu 
kun sparsomt tilstede. Fodspor af en Land- eller Flod- 
skildpadde omtales allerede fra den ældste siluriske Tid; 
endelig optræder i Slutningen af den devoniske, i den 
nysnævnte røde Sandsteen, det første tydelige luftaandende 
Hvirveldyr, en Mellemform mellem Krybdyr og Padde 
men nærmest vel en Slags Salamander, og samtidig der- 
med have Luftplanter bidraget til Dannelsen af de første 
Kullag. Men disse vare kun ringe og forsvindende, og 
det var først efterat en mægtig Kalksteen med talrige 
Havforsteninger var afleiret over den devoniske Overgangs- 
formation, at Landplanter optraadte i en saadan Fylde af 
Individer, at vi måae antage, at der havde dannet sig 


361 


større Fastlande, i hvis bækkenformige Fordybninger og 
Flodmundinger og ved hvis Kyster den hendøende Plante- 
væxt opsamledes og bevaredes for den kommende Men- 
neskeslægts Brug i den store Kulformation. 


Kaåste vi et Blik paa Dyrelivet i vore nuværende Have, 
forvisse vi os letteligen om, at det er forskjelligt paa for- 
skjellige Steder og i forskjellige Dybder. Skjøndt saaledes 
Middelhavet og det røde Hav kun ere adskilte ved en smal 
Landtange, ere Korallerne, Bløddyrene og Fiskene i det 
første dog væsenligt forskjellige fra dem i det sidste. Af 
120 Arter Koraller, som Ehrenberg fandt i det røde Hav, 
vare kun to, og det endda usikkert, fælleds for dem begge. 
Ved Sydamerikas Kyster leve 362 Arter af Mollusker, af 
hvilke 156 findes paa Østkysten, 205 paa Vestkysten, men 
kun een eneste er fælleds, og Falklandsøerne, der ere 
adskilte fra Østkysten ved en kold Sydstrøm, have atter 
en fra begge forskjellig Bløddyrverden. Og dog stiller sig 
tilsyneladende ingen Umulighed i Veien for disse Dyrs Ud- 
bredelse over hele Verdenshavet, thi de Strømninger, der 
gjennemfure Havene, rive Millioner af Æg med sig og 
føre dem til fjerne Steder, og alle Bløddyrenes Unger ere 
frie, selv om de senere blive fastsiddende, og ofte forsy- 
nede med en Svømmekappe til frivillig Bevægelse. 

Men selv med højere og friere Havformer er det 
samme Tilfældet, skjøndt ikke i saa høi en Grad. Det 
nordlige Atlanterhavs Sild og Torsk sees aldrig i dets syd- 
lige Deel, og den grønlandske Hval streifer påa sine Van- 
dringer aldrig ud over Linien i Syd, saalidet som Syd- 
havets Bardehval vover sig ud over samme Grændse i 
Nord. Med andre Ord: vi have i Nutiden en geographisk 
Fordeling af Havdyrene i større og mindre " Distrikter, 

2å 


362 


betinget af disse Dyrs Natur og de Fordringer, de gjøre 
til Klimatet, men maaskee ogsaa af en høiere apriorisk 
Naturlov, skjøndt enkelte vise, at de kunne taale de meest 
forskjellige klimatiske Forhold. Grønland skal saaledes 
have 6 Arter af Mollusker tilfælleds med Middelhavet, og 
Nyhollands Kyst 10 (af 260). 

Men selv påa det samme Sted viser Dyreverdenen i 
Havet sig forskjellig, eftersom vi fra Overfladen stige ned 
til større og større Dybder. Ligesom Planterne paa Fast- 
landet ere bundne til bestemte Høider, og vi derfor 
gjennemvandre forskjellige Planteregioner, jo høiere vi 
stige op over Havets Niveau, saaledes vise ogsaa Hav- 
dyrene, især de lavere, sig begrændsede med Hensyn til 
deres Udbredning i Dybden, saa at de fleste Slægter en- 
dog have deres bestemte Dybderegion, i hvilken de især 
komme til Udvikling, baade hvad Størrelse og Antal af 
Arter angaaer, medens de oven- eller nedenfor denne 
kun føre en kummerlig Tilværelse eller slet ikke formåaae 
at vedligeholde sig. Det er saaledes en bekjendt Kjends- 
gjerning, at de øbyggende Koraller, der spille såa stor en 
Rolle ved Dannelsen af Land i de tropiske Have, ikke 
blot ere bundne til Troperne med Hensyn til deres Ud- 
bredning i Nord og Syd, men ogsaa til et meget ringe 
og varmt Vandlag i Dybden, idet de nemlig ikke formaae 
at bygge dybere end c. 100 Fod. I Nordsøen følger paa 
Kystverdenen i 2-10 Favnes Dybde et Bælte for bredbla- 
dede Tangarter, mellem hvilke mange nøgne Bløddyr søge 
Skjul, og i 20-40 Favnes Dybde de store Østersbanker 
med talrige Krebsdyr og Koraller. I Middelhavet har 
Forbes, hvem man især skylder disse Undersøgelser, 
paaviist otte paa hverandre følgende Faunaer indtil 230 
Favnes Dybde. 


363 


I en vis Dybde (maaskee allerede ved 2000”) forsvin- 
der alt Dyre- og Planteliv, og kun de døde Legemer af 
Overfladens Dyreverden bringer Loddet op fra den dybt- 
liggende Havbund. Naar man betænker, at for hver 30 
Fod trykker Havet med en forøget Vægt af c. 2000 Fod 
påa Qvadratfoden, fremdeles at Havvandets Varme aftager 
nedadtil, indtil den nærmer sig Frysepunktet, og at Lyset 
formindskes i store Dybder, indtil der endelig hersker 
fuldkomment Mørke, såa vil man indsee, baade at det 
organiske Liv maa være forskjelligt i forskjellige Dybder, 
og at der tilsidst sættes en Grændse for al organisk Liv. 

Da Havdyrene nu tillige ikke kunne maale sig med 
Landdyrene i Bevægelighed, men mange af dem sidde 
fastgroede til Havbunden med deres Skaller, medens andre 
krybe langsomt om påa Havbunden eller 'Tangbuskene, 
eller rode i Dyndet og Sandet, saa maae de fortriinsviis 
ophølde sig paa lave Steder, enten ved Kysterne eller paa 
Grundene og Bankerne, og de drage da atter andre Hav- 
dyr til sig, der behøve dem til Næring. I det aabne 
Verdenshavs øverste Vandlag færdes derfor kun faa Dyr. 
Sværme af smaae Krebsdyr, Vandmænd og nøgne eller 
tyndskallede Snegle svømme eller flyde med Strømningerne 
gjennem Havet og tjene til Føde for de store Hvaler og 
Blæksprutter, og det er kun faa Fisk, som Flyvefiskene 
og enkelte Makrelfisk, der fortjene Navn af Høisøfisk. 

De store Verdenshave have imidlertid ingen Banker, 
højtliggende nok til, at et Dyreliv der kan udvikle sig. 
De omhyggelige Undersøgelser af Atlanterhavet, der ere 
anstillede af talrige Søfarende og først samlede; af den 
bekjendte Amerikaner, Maury, have givet det Resultat, sat 
denne Indsænkning mellem de tvende. store Fastlands- 
masser har en Middeldybde, der langt overgaaer den nylig 


RS t 


364 


angivne Grændse nedadtil for Dyrelivet i Havet. Selv det 
saakaldte »Telegraphplateau«, en stor undersøisk Høislette 
mellem Ny-Foundland og Irland, ligger endnu ca. 10000 
Fods under Havets Niveau, og først nåar man nærmer sig 
Continenterne til begge Sider, aftager Dybden pludseligt, 
ligesom sætviis. Paa disse lavere Strækninger langs Fast- 
landsmasserne ere derfor først Betingelserne for et ud- 
viklet Dyreliv tilstede, og vi ere derfor berettigede til at 
paåastaae, at Dyrelivet i Havet væsenligt er et Kystliv, og 
at det fra Øerne og Kysterne aftager mod det aabne 
Verdenshav. 

Imidlertid ville vi finde, at selv ved de stærkt befol- 
kede Havkyster er Dyrelivet forskjelligt i samme Dybde 
og påa nærliggende Steder efter Jordbundens forskjellige 
Beskaffenhed. Paa fast Klippegrund leve saaledes andre 
Dyr end paa det løse Strandsand, og det er atter andre 
Former, der livligt rode omkring i det lerede eller kal- 
kede Dynd i de stille Bugter, 


Vende vi os fra disse Betragtninger over Dyrelivet i 
Nutiden til Overgangsformationen, af hvilken vi have givet 
en kort Skildring, maae vi indrømme, at der er Meget, 
der slaaer os ved det første Øiekast, men vi ville dog 
være meget forsigtige med at udtale nogen bestemt An- 
skuelse om det gjensidige Forhold mellem disse det or- 
ganiske Livs tvende Ydregrændser. 

Vi kjende Overgangsformationens Steenarter fra Wales 
og Moscou-Egnen saavelsom fra Spanien og Årchangel, 
fra Nord- og "Sydamerika saavelsom fra Ostindien, Ny- 
holland og Kap, men de Punkter, hvis Forsteninger ere 
saaledes undersøgte, at man kan gjøre nogen sikker Slut- 
ning med Hensyn til deres gjensidige Overeensstemmelse 


365 


eller Ikke - Overeensstemmelse, ere kun meget faa og be- 
liggende omtrent i samme Varmebelte, nemlig i Europa 
og Nordamerika. Betænke vi, at Asiens og Afrikas geo- 
gnostiske Forhold endnu ere næsten aldeles ikke, og Syd- 
amerikas og den største Deel af Nordamerikas kun løseligt 
undersøgte, ville vi være forsigtige med at drage Slutninger 
fra det Lidet, vi kjende, til det Meget, vi ikke kjende. 
Man har hidtil været tilbøjelig til at betragte hiin Tid 
som den, der var udmærket ved en ikke blot eensformig 
men ogsaa eensartet Dyreverden, og man har villet drage 
Slutninger fra denne Eensartethed til et eensartet Klima. 
Eensformig var den vel, sammenlignet med Nutidens Dyre- 
verden, men denne Eensformighed var en naturlig Følge 
af de bestaaende physiske Forhold. Jordens Overflade var 
dengang eet Verdenshav. Fastlandet, og med det den 
hele Dyreverden, hvis Tilværelse er betinget af Opholdet 
i Luften, Fuglenes brogede Flokke, Insekternes talløse 
Vrimmel, saåavelsom Pattedyr og Krybdyr manglede aldeles. 
Med Mangel paa Fastlande fulgte ogsaa Mangel paa alle 
de Dyr, der færdes i ferske Vande, rindende eller stille- 
staaende. Der fandtes dengang kun saadanne Dyr, som 
vare istand til at optage den atmosphæriske Luft gjennem 
Havvandet. Først mod Slutningen af Overgangsformationen 
røbe Spor af en Skildpadde og et luftaandénde Krybdyr, 
at Land havde begyndt at. vise sig over Havets Overflade. 
Hvorvidt Dyrelivet derimod var i den Betydning eens- 
artet, at talrige Arter optraadte under alle Breder, altsaa 
uden Hensyn til den nubestaaende Varmefordeling paa 
Jordens Overflade, derom tør vi ikke udtale os, saalænge 
en omhyggelig sammenlignende Bearbeidelse af Forstenin- 
gerne fra alle hidtil kjendte Lokaliteter ikke foreligger, og 
saalænge disse Undersøgelser ikke udvides til de polare 


366 


og tropiske Egne. Selv.i Europa ere kun faa Punkter 
undersøgte paa en tilfredsstillede Maade, men de vundne 
Erfaringer tale snarere mod end for den almindelig antagne 
Mening. Barrandes Undersøgelser af den bøhmiske: Over- 
gangsformation have viist, at den i Bøhmen begravne 
Dyreverden er forskjellig ikke blot med Hensyn til Arter, 
men ogsaa til Slægter fra den nærmeste og bedste kjendte 
i Europa (Sverrig og Frankrig). De Årter, den har tilfæl- 
leds med nogen af disse, ere kun faa, skjøndt der ofte 
gives analoge Former. Den samme Eiendommelighed i 
Dyreformer er efterviist med Hensyn til de svenske Over- 
gangsformationer, og vore Zoologer ere tilbøielige til at 
betragte denne Forskjel som ikke ringere end den, der 
finder Sted mellem Faunaerne i forskjellige af Nutidens 
Have i samme Jordbelte. 

Skjøndt saaledes intet Beviis kan hentes fra Datidens 
Dyreliv for det dengang herskende Klimas Eensformighed 
over hele Jorden, kunne de paapegede Forskjelligheder i 
det organiske Livs Udvikling dog heller ikke med Rette 
benyttes som Beviis for, at Klimaet har viist de Modsæt- 
ninger, som nu optræde. Den store Forskjel mellem 
Dyrelivet i saa nærliggende Lokaliteter, som; Bøhmen, 
Sverrig og Frankrig, kan ikke vel tænkes afhængig af 
Klimaet, men maa have beroet paa Forskjel i Havets 
Dybde og Bevægelse, Havbundens Beskaffenhed og andre 
saadanne Aarsager, som vi før have efterviist endnu den 
Dag i Dag udøve deres Indflydelse paa Udviklingen af det 
dyriske Liv under væsenlig eensartede Klimater, eller, 
hvad der vel er endnu. sandsynligere,' paa at der allerede 
dengang gaves en geographisk Fordeling, uafhængigt af 
klimatiske Forhold, at der fandtes lokale Faunaer, lige- 
som nutildags. 


367 


Den i dette Tidsskrift tidligere fremstillede Theori 
om Jordens Udvikling fra en ildflydende Masse gjør det 
ikke desto mindre sandsynligt, at Klimaet har været eens- 
formigt varmt, og det udstrakte Hav tilsteder desuden ikke 
de store klimatiske Modsætninger, som nu optræde paa 
Grund af Fastlandsmassernes Fordeling; men for at styrke 
denne Antagelse behøve vi ikke at- tage vor Tilflugt til 
dristige Slutninger af lidet bekjendte Forhold. 

Der paatrænger sig os nu et andet Spørgsmaal. Var 
Dyrelivet rigt i hiin fjerne Tid? Var det rigt paa Arter, 
rigt paa Individer? 

Man har opstillet og beskrevet omtrent 3000 Arter 
af Dyr fra Overgangsformationens Have. Sammenlignet 
med den nuværende Dyreverden, hvis Artsantal anslaaes 
til ca. 250000, er dette jo rigtignok ikke meget, og man 
kunde derfor let fristes til at kalde Dyrelivet i hine Tider 
fattigt, ja endog meget fattigt; men vi maae da for det 
Første erindre, at i disse 250000 Arter er indbefattet den 
hele Land- og Luftverden, der dengang naturligviis ikke 
kunde være repræsenteret, da Land manglede, og det er 
den overveiende Deel af det Hele (Insekter alene circa 
80000 Arter). Hertil kommer for det Andet, at alle de 
Vanddyr, der ikke danne faste Kalkskaller eller Huse, ikke 
have kunnet efterlade sikkre Spor af deres Tilværelse. 
Goplernes hele Klasse, de nøgne Søanemoner og Sæk- 
dyrene, de nøgne Blæksprutter og Havsnegle, mange af 
Ledormene kunne have havt talrige Repræsentanter i hine 
Tider, uden at det er os muligt at afgjøre noget derom. 
De mægtige sortfarvede og kulrige Skifre, der forekomme 
i hele Overgangsformationen, knnne ligesaagodt skylde 
saadanne Dyrs henraadnede Legemer deres  Kulrigdom, 
som Tangarter, saaledes som man tidligere har antaget. 


368 


Endelig kunne vi tilføje, at omhyggelige Undersøgelser af 
Overgangsformationens Dyr, anstillede af dygtige Zoologer, 
først for nylig kunne siges at være begyndte, og at hvert 
Aar bringer os nye Slægter og talrige nye Årter fra længe 
kjendte Lokaliteter, medens hiint Tal — 250000 — an- 
giver det sandsynlige Antal af nulevende Arter og ikke 
det virkelig kjendte, der neppe beløber sig til mere 
end Halvdelen. 

Kun i een Henseende synes Overgangsformationen 
at staae tilbage for Nutiden, og det er i sin Fiskeverden. 
Fra den siluriske Tid kjendes kun meget faa Fisk, og 
først i den devoniske optræde de med et nogenlunde be- 
tydeligt Artsantal. Og dog staaer det hele Antal af kjendte 
Arter (ca. 120) saa langt tilbage for det for Nutiden an- 
slaaede (ca. 10000), at vi vel maae kjendes berettigede 
til at sige, at Hvirveldyrenes eneste i den Tid repræsen- 
terede Klasse selv i Slutningen af Overgangsformationen 
endnu ikke havde naaret en saadan Fylde søm i Nutiden. 

Saa usikkre vore Slutninger altsaa ere med Hensyn 
til Overgangsverdenens Eensartethed og Fattigdom over 
hele Jorden, såa sikkre ere de derimod i andre Hen- 
seender, nemlig saavelsom med Hensyn til det store Antal 
af Individer, der levede, som til det daværende Dyrelivs 
hele typiske Forskjellighed fra Nutidens. Betydelige Kalk- 
lag og Skifre bestaae næsten kun af Forsteninger, og da 
ofte kun af nogle fåa Arter, saa at man har kunnet be- 
nævne Steenarten efter den fremherskende Forstening, 
som f. Ex. Orthoceratitkalk, Graptolithskifer 0. s. v.  Me- 
dens Spørgsmaalet om Eensartethed og Fattigdom først 
vil kunne afgjøres efter langvarige og omhyggelige samme- 
lignende Undersøgelser, falder det Afvigende i Datidens 
Dyreformer derimod let i Øie, og man kan derfor næsten 


369 


undskylde de Mænd, der, skjøndt ikke for mange ÅAar- 
hundreder siden, antoge, at de overhovedet ikke vare Lev- 
ninger af Dyr men et lunefuldt Spil af Naturen, et For- 
søg paa at danne Dyreformer. De før afbildede Forste- 
ninger ville imidlertid overtyde Læseren om, at man her 
virkelig har med en ejendommelig Dyreverden at gjøre, 
der har levet i den fjerne Overgangstids Have og er ble- 
ven begravet paa deres Bund, ligesom Nutidens Havdyr 
ved deres Død danne Lag i vore Have. 

Den Tids rørboende og skalbyggende Leddyr (Cyatho- 
phyller og Bracchiopoder) regnes endnu af mange Zoolo- 
loger til Bløddyrene og betragtes, de første som” en Under- 
gruppe af koralbyggende Straaldyr, de sidste som en 
Underklasse af Muslinger; dens første Fisk vare halvt 
Krybdyr og halvt Fisk at see til, og have endnu ingen 
sikker Plads i Systemet; dens Blæksprutter afvege i Hu- 
sets Form fra den eneste nulevende tilsvarende Form; 
dens pighudede Straaldyr vare stilk- og armløse Sølilier, 
og dens højeste Leddyr, Trilobiterne, danne en egen Fa- 
milie blandt Smaakrebsene. Ja nogle høist characteristiske 
Forsteninger ") fra de underste Skifre i den siluriske Over- 
gangsformation ere efterhaanden blevne tydede som Planter, 
Vandmænd, Blæksprutter og Koraldyr. Alle ere de imid- 
lertid sporløst forsvundne; andre derimod, som Muslinger 
og Snegle, vise mere Overeensstemmelse med Nutiden. 

Som et almindeligt Resultat af Betragtningen af det 
organiske Liv i Overgangstiden kunne vi altsaa anføre, at 
det begyndte med lignende lave Planter som dem, vi nu 
finde i vore Have (Tangarter), og at Dyrelivet fulgte umid- 
delbart efter med sine tre store Rækker, Bløddyr, Leddyr 


1) Graptolitherne. 


370 


og Hvirveldyr, skjøndt disse sidste først mod Slutningen 
optraadte med et nogenlunde betydeligt Artsantal; at den 
fuldkomne Mangel påa luftaandende Dyr saavelsom paa 
talrige nulevende Familier vel medførte en større Eens- . 
formighed i Dyrelivet i Havet, forsaavidt som vi overhove- 
det kunne dømme om dette efter det, der har kunnet 
bevares; men at de faa Undersøgelser, der ere anstillede 
med den: fornødne Omhu, ikke støtte den Mening, at 
Dyrelivet dengang var mere eensartet over hele Verdens- 
havet end det nu er eller forholdsviis fattigere paa Arter, 
maaskee alene med Undtagelse af Fiskene; at derimod 
en bestemt geographisk Fordeling af Havdyrene allerede 
dengang existerede, at Individernes Antal var uhyre stort, 
og at endelig det hele Dyreliv optraadte med saa eien- 
dommelige fra det nuherskende afvigende Former, at disse 
ofte kun med Møie have fundet deres Plads i Zooioger- 
nes System. 


Emsmoserne. 


Ved Chr. Vaupell. 


Indledning. 


Me samar Marsk og Tørv sammensætte Kysterne 
imod Vesterhavet i Holland ligesom hos os. Disse For- 
mationer ere saaledes ordnede, at Klitterne ligge yderst og 
Tørven inderst; dog kan dette forandres noget derved, at 
de af Flyvesand dannede Klitter kunne bortføres af Havet, 
hvorved Marsken bliver udsat for dettes Anfald, samt der- 
ved at Tørven og Marsken i forskjellig Grad ere udvik- 
lede. Tørven optræder, om end ikke overalt, saa dog næ- 
sten overalt som en Lagundannelse, der opstaaer i Mun- 
dingerne af Floderne eller Havarmene; saaledes finde vi 
uhyre Tørvemoser afleirede i Mundingerne af Rhinen og 
Emsen, ligesom den store Vildmose er afsat i en af de 
Havarme, som fordum forenede Liimfjorden med Vester- 
havet. Emsmoserne og Rhinmøoserne ere altsaa Lagun- 
dannelser; efterat der ved Havets og Flodens Sammen- 
stød havde dannet sig en Dæmning af Sandrevler dækkede 
med Klitter, blev Flodmundingen omdannet til en Lagune. 
I de smule Vande afsatte Leret og Tørven sig, saaledes 
at Leret fik sin Plads nærmere Havet, Tørven længere 


inde, hvor Ebbe og Flod øvede den mindste Virkning; det 
26 


372 


er saaledes de samme Forhold, der have foranlediget Ems- 
mosernes og Øhinmosernes Tilblivelse. Alligevel er Tør- 
ven fra disse tvende Lokaliteter meget forskjellig, og denne 
Forskjel existerer ikke blot i Videnskaben men ogsaa i 
Praxis; enhver Hollænder kjender Forskjel mellem den 
Tørv, der kommer fra »/aay Veen«, og den, der kommer 
fra »hoog Veen«. Da Veen betyder Tørvemose, ville disse 
Benævnelser kunne gjengives påa Dansk med LZavmoser og 
Høimoser. Den sidste Benævnelse er os ikke fremmed, 
thi vore Hedemoser kaldes ogsaa Høimoser, og /aag Veen 
er det samme som vi kalde Kjærmoser. Emsmoserne ere 
Høimoser, Øhinmoserne Kjærmoser. Tørvene fra disse 
to Slags Moser ere som sagt meget forskjellige. Tørven 
fra Højimoserne indeholder en ringe Askemængde, som er 
hvid af Farve, og under Forbrændingen udvikler den ingen 
Svovllugt. Fra Kjærmoserne kommer den sorte Tørv, 
denne er noget tung, fordi den indeslutter saamange uor- 
ganiske Dele, den har nemlig en Askemængde fra 10 
til 40 Procent, medens Høimosetørven kun giver fra 1 til 
3 Procent Aske. Den sorte Tørvs Aske er sædvanlig lidt 
rødlig paa Grund af de Jerndele, som findes i den; under 
Forbrændingen foraarsager den ofte megen Svovllugt, idet 
Svovldelene, som findes deri, forflygtiges og hæfte sig paa 
de omgivende Gjenstande. Ja Svovlen mærkes allerede af 
det hvide Overtræk (af Gips), som danner sig paa Tørvene 
under Tørringen. Betragte vi endelig Plantedækkerne paa 
disse to Slags Moser, finde vi, at Kjærmoserne heri ligne 
Enge, idet de ere bevoxede med Halvgræs og Græs, 
med hvilke der ved Midtsommertid blander sig en broget 
Blomsterflor, som skjuler Mosset. Paa Høimoserne finde 
vi derimod, foruden Halvgræs og Tørvemos, Hedelyng, 
Klokkelyng, Tranebær og nogle andre Plantearter, som ere 


ejendommelige for Hedeegnene. Endnu ere vi ikke komne 
til at indsee, hvad der berettiger Hollænderne til at kalde 
Kjærmoserne de lave Moser i Modsætning til Høimoserne. 
Denne Benævnelse sigter til den Stilling, Tørvemosen indtager 
til Vandfladen. Naar man graver en Kanal gjennem Høimo- 
sen i Holland, er Vandhøiden, ved middel Sommer-Vand- 
stand, under Tørven eller næsten under Tørven, hvorimod 
i en Kjærmose Vandhøiden i Kanalen skal staae over 
Tørven”); det er ogsaa derfor, at Lesquereuz i sin Beskri- 
velse af Juramoserne kalder Kjærmoserne »/es marais 
sousaguatiques« og Høimoserne »/es marais supraagua- 
tiques«. Han mener, at Tørven i Høimoserne er dannet 
over Vandet og i Kjærmoserne under Vandet. Vist er 
det, at de Eiendommeligheder, som udmærke Kjærmoserne, 
maae tilskrives Vandets Indvirkning. 

De Leerlag, som kunne dække Kjærmoserne, ere af- 
satte af de gjennemstrømmende Aaer; de Jorddele eller 
andre uorganiske Bestanddele, der foraarsage den store 
Askemængde, som den sorte Tørv kan have, er tildeels 
af Vandet indblandet imellem Plantedelene. Det er ogsaa 
Vandet, der har bevirket, at Plantedelene i Kjærmoserne ere 
meget mere ukjendelige og opløste end i Højmoserne, idet 
navnlig Humussyrens Dannelse og Udskillelse her, påa 
Grund af den større Modtagelighed for Frostens Indvirk- 
ning, maa gaae for sig med større Lethed end i Høi- 
moserne, Her foregaaer denne Forandring meget lang- 
sommere, hvorfor ogsaa de Plantedele, som sammensætte 
Høimosetørven, meget længere kunne bevare deres Form”) 


”) Denne Forskjel er angivet som Norm for Accisen paa Tørv i Holland. 

”$) Men ogsaa i Høimosetørven forsvinder Plantestrukturen efter- 
haanden, naar en lang Tid er hengaaet; derfor er Høimosetørven 
i Emsmøserne meget mere amorf end i vore Moser. 


26" 


374 


og kunne være kjendelige enten for det blotte Øie eller 
under Mikroskopet”). Denne Anskuelse angaaende For- 
skjellen mellem Kjærmoser og Høimoser vinder Bestyrkelse, 
naar vi see hen til, hvorledes Rhinen og Emsen have 
forholdt sig til de Moser, som dannede sig i deres Flod- 
gebeter.  BRhinmoserne have altid i høj Grad været ud- 
satte for Paavirkninger af Strømmene. Før Digerne 
bleve til, og de ere-ikke 800 Aar gamle, bleve ØRhin- 
moserne oversvømmede ved enhver betydelig Vandflod 
og snart dækkede af Flodvandet snart af Havvandet”); 
hertil kommer, at Øhinmundingen stadig skiftede Plads og 
stedse vendte sig mere mod Syd, hvilket havde til Følge, at 
mange Tørvemoser bleve forvandlede til Søer og senere 
atter kunde voxe op og danne nye Moser. 

Anderledes var det med Emsfloden; den respekterede 
stedse Mosernes Enemærker og kunde aldrig stige op 
over disse, ikke fordi dens Løb var uforandret det samme, 
thi det er tvertimod meget foranderligt, men, med Undtagelse 
af ude i Dollartbugten, skeer denne Flytning ikke i en be- 


%) Man kunde spørge, hvorledes de sjællandske Skovmoser forholde 
sig til disse to Slags Moser. De ere i Grunden Høimøoser; som 
en Eiendommelighed ved disse Moser anføres, at de indeholde en 
Mængde Træer; men det er ikke noget, som vedkommer Tørven, 
men er betinget af den tilfældige Omstændighed, at Moserne have 
værer beliggende mellem Skovbakker, hvorved de ere blevne Gjem- 
mesteder for Skovenes Affald. Sammenligne vi Tørvelagene, som 
fylde Moserne, da findes påa Bunden af Skovmoserne næsten 
altid et Moslag sammensat af tæt sammenvævede Mosstængler 
henhørende til Hypnumslægten. Dette, Lag mangler i Reglen i 
Høimoser, men det kommer deraf, at Hypnum, der er en Vand- 
plante og fra Randen af bredte sig som et Mostæppe over Mo- 
sen, da denne endnu var en Sø, let kan dække de smaa Skov- 
moser, derimod ikke de store Høimoser. 

++) Det er en Kjendsgjerning, at Havvandet i høi Grad befordrer 
Plantedelenes Opløsning. 


375 


stemt Retning, hvorimod de Forandringer, dens Løb er 
underkastet, gjensidig kunne udjevne bverandre. 

Medens de andre nordtydske Floder strømme igjen- 
nem frugtbare Lavlande, er Emsens Flodleie indfattet 
imellem ufrugtbare Klitter. Med ringe Fald strømmer 
Floden langsomt, bugtende sig snart til Højre og snart 
til Venstre igjennem Flyvesandet.  Stormene sløife Klit- 
terne paa et Sted og opkaste dem igjen paa et andet. 
Da Flodens Bredder ere dannede af et saa løst Materiale, 
der stadig skifter Form, er denne betydelige Flod næsten 
lige til Papenburg useilbar for større Fartøier. En 5 Miil 
lang Kanal, der skulde regulere Flodens Gang, kostede 
Staten en Million, uden at noget Synderligt opnaaedes 
derved; derfor har man i de sidste Aar anlagt en Jern- 
bane, der løber langs Emsen og saaledes forener 'Em- 
den og Leer med Westphalen. 

Det er klart, at Emsens Floddal maa ligge lavere 
end Moserne, da Floden ellers, naar den afdæmmedes af 
Flyvesand, vilde bøie sig til Siden og bane sig en Vei 
igjennem Moserne. Floden har ikke dannet Klitterne, 
men den forefandt Flyvesandet paa sin Vei og banede 
sig en Vei derigjennem, da det var lettere at gjennem- 
bryde. end Tørven; Klitterne danne en naturlig Skranke 
" meliem Floden og Moserne, hvilket bevirker, at disse ikke 
have Afløb til Emsen, hvorimod Bækkene fra Arenberg 
Mose flyde ud i Ledaen, fra Bourtanger Mosen til Dol- 
lart- og Zuidersøen. Hvor naturligt det forresten vilde 
være for Moserne at have Afløb til Floden kan skjønnes 
deraf, at Kanalerne ved Ruetenbrock og Papenburg, efter at 
have gjennemskaaret Tørvemoserne, flyde ned i Emsen, 
idet Klitkjæderne her ere gjennemgravede. 


376 


Paa Klitkjæden voxer, ligesom paa de jydske Klitter, 
Hjelmrør; påa sine Steder er den skovbevoxet, men Træerne 
have lidt meget af Flyvesandet, og påa mange Steder ere 
de overføgne. Under Sandet ligge ofte Tørvelag, der 
enten fremtræde som Martørv eller, især paa de af- 
skaarne Skrænter, som smaa sandblandede Tørvelag, der 
have det samme Udseende, som Ahlen i Jylland ofte frem- 
byder. 

Paa begge Sider af Emsfloden indtager Tørven en 
Strækning, der i Størrelse langt overgaaer alt, hvad der 
af den Art findes i vort Fædreland, hvor de naturlige For- 
hold dog synes i høi Grad at begunstige Tørvedannelsen. 
Thi medens den store Vildmose i Vendsyssel kun har 
et Fladeindhold af noget over 1 [] Miil, anslaaes Ems- 
moserne til 50 til 60 (] Mile, naar vi betragte Arenberger 
og Bourtanger Mosen som een Mose. Den Første ligger 
Øst for Ems påa oldenborgsk og hannoveransk Gebeet og har 
et Fladeindhold af 28 [] Mile; den Sidste, der tildeels ligger 
påa hannoveransk tildeels paa hollandsk Grund, er 25 CJ Mile 
stor. Sjælland er rig påa Tørvemoser, og dog kan Størrelsen 
af alle Sjællands Tørvemoser tilsammen ikke anslaaes til 
mere end 3 Qvadratmile. Men vi maae ogsaa betænke, at 
de fleste Tørvemoser, som findes mellem Kjøbenhavn og 
Helsingør, ikke opnaae en Størrelse af 2 Tønder Land, 
og at der altsaa vilde medgaae idetmindste 250,000 saa- 
danne for at danne Emsmosen. Imidlertid måa man ikke 
vente, at med Størrelsen ogsaa Udbyttet skulde stige, som 
disse uhyre Moser kunne give Videnskaben; tvertimod er 
det, "som giver Skovmøserne en saa stor Interesse for 
Landets Naturhistorie, nemlig de talrige Vidnesbyrd, som 
de indeholde om Fortidens Flora (og Fauna), kun i 
ringe Grad tilstede i Emsmoserne. Grunden dertil .er let 


377 


at indsee, thi det er netop vore Skovmosers ringe Ud- 
strækning , der i saa høi Grad har gjort dem skikkede til 
at være Gjemmesteder for Skovenes Affald. Alt som Mo- 
serne bleve større, maatte det ogsaa blive vanskeligere 
for Tørven at modtage Affald fra Skovene. Hvad Over- 
fladen af Mosen angaaer, da er den i Reglen dækket af 
Lyng og frembyder derved samme Udseende som en 
Hede; men over store Strækninger er dette naturlige 
Plantedække forstyrret og bortryddet ved Kulturen, og 
herved ere vi komne til at berøre den Side af Naturen 
paa Emsmoserne, som vistnok fortjener den største Op- 
mærksomhed. Vi finde her nemlig et Agerbrug, der er 
ejendommeligt for Tørvebunden, der ikke lader sig dyrke 
som Sand- og Leerjorde. For mere end 200 Aar siden 
have Hollænderne ved Kanaler og ved Gjødning fra 
Groningen forvandlet et Stykke af Mosen til et frugtbart 
Kornland. I Ostfriesland, Øst for Emsen, efterlignede 
man Hollænderne, idet man mod Slutningen af det 18de 
Aarhundrede grundede Kolonien Papenburg, med hvis 
Herligheder vi senere skulle gjøre Bekjendtskab, og i dette 
Aarhundrede fremvoxer af Moserne Kolonien Rauder- 
fehn”). Da Arbeiderne, navnlig i de hollandske Mosekolonier, 
for en Deel ere afsluttede, ere de ikke mere saa be- 
qvemme som Rauderfehn, for at forstaae den Fremgangs- 
maade, man har fulgt for at opdyrke Tørvemoserne. 


4) Det hollandske ,,Veen”” skrives paa Tydsk Fehn, og betyder der 
opdyrket Tørvemose; i den danske Marsk betyder Fanne Græs- 
gang. Den oprindelige Betydning findes i Islandsk og er bevaret 
i det Engelske, hvor Fen betyder en Sump. 


378 


Rauderfehn 
er allerede nu en betydelig Landsby med over 2000 Ind- 
byggere, der ligger nogle Miil sydost for Byen Leer og 
en Miil syd for Ledafloden, som har stor Vigtighed 
for Rauderfehn, forsaavidt som dens Kanaler deri ud- 
munde.  Marsken, der danner Terrainet nærmest Havet, 
strækker sig her ikke lige til de mægtige Tørvelag, men 
imellem Marsken og Tørven findes et Bælte af Kjærenge, 
hvor Jordbunden er en Blanding af Marsk og Tørv, og 
som påa Grund af sin Fugtighed aldrig dyrkes men altid 
ligger i Græs. Veiene gjennem dette Gebeet ere førte 
over Digerne, der undertiden løbe langs med Kanalerne. 
Da jeg passerede denne Egn, vare Bønderne just ifærd 
med Høbjergningen; de gik i Vand til Knæerne, og dog 
var det den tørre Aarstid, thi naar Høhøsten er tilende, 
ledes Vandet fra Kanalerne ned over Engene, som stadig 
frugtbargjøres ved denne Overrisling.  Plantedækket dan- 
nes af Græsarter, blandt hvilke Mosebunke (Aira cæspi- 
tosa) er fremherskende, samt Halvgræs (Carex panicea) og 
Sivarter, desforuden påa sine Steder en stor Mængde 
Skjaller (Rhinanthus crista galli). Man regnede omtrent 7 
Læs Hø pr. Tønde Land, men undertiden maatte man 
lade sig nøje med et Læs. Kornavl er her umulig, al 
Agerbrug bestaaer i Qvægavl. Efter disse Kjærenge fulgte 
en Strækning, . hvor Jordbunden betegnes som Sandmarsk; 
dette Gebeet var veldyrket og gjennemskaaret af høie 
Hegn. Langs Kanalen naaede jeg Rauderfehn. Af Tørv 
bemærkede jeg her ingen, den var aldeles afløst af Korn- 
marker og Haver. For at gjøre Bekjendtskab med Tørven 
maatte jeg forlade Hovedkanalen og følge en af de mange 
Sidekanaler, som kun med Mellemrum af 1000 til 2000 
Skridt udgaae fra Hovedkanalen. Det varede ikke længe, 


Tørv som endnu ikke 


er bortgravet. 


379 


før jeg fik Øie paa Tørven, hvis brat afskaarne 5 Fod 
høie mørke Væg hævede sig op over de gule Kornmarker, 
der bredte sig ved dens Fod, og hvis Plads ogsaa før har 
været dækket af Tørv. Naar man betragter den høie Mose- 
væg, der som en Høi hæver sig over de dyrkede Marker, 
bliver det først indlysende, hvorfor Friserne og Hollæn- 
derne have betegnet denne Slags Moser Højimoser. 


Muld med Lyng Høimosens oprindelige Overflade 


lys Tørv BT 


bruun Tørv i 
Kornmarker K h v v h K Kornmarker 
sort Tørv |Unztej lat leønbs ae] inkl bene 
Tørv blandet med Sand é 
Sand 
Sand Sand Sand 
C Kanalen 
K — Håve 
h — Huus 
v — Vei 


B T bortryddet Tørv. 

Naar Tørven skal opdyrkes, forlænges Kanalen ind i 
Tørvemassen; den opgravede Tørv føres paa Trillebøre 
ned til de smaa Flodskibe. For det, som Tørven ind- 
bringer, kjøbes Gjødning og Agerdyrkningsredskaber, Ka- 
nålen er saaledes baade nyttig, fordi den skaffer Tørven 
bort, og fordi ved den Driftskapitalen skaffes tilveje, 
hvorved det bliver muligt at forvandle Tørven til frodige 
Korn- og Græsmarker. 

Tørveskibene seile ad Kanalerne ned til Ledafloden 
og derfra ind i Emsen. Sælge de ikke Tørven i Léer 
eller Emden, gaae de dermed over Nordsøen til Hamborg, 
Husum eller Helgoland, og som Retourfragt bringe de da 


"10AB13)10q 19 
oyy nupua Wos Ale, 


380 


Gjødning fra Byerne eller Havleer med Muslinger, som de 
under Ebben have taget ude i Nordsøen. Brugerne af 
dette Tørveland ere Arvefæstere. Landet tilhører det saa- 
kaldte Fehn-Kompagni, der har kjøbt det af Regjeringen. 
Kompagniet regulerer Kanalerne, som Fæsterne selv grave. 
Den aarlige Afgift af omtrent en Tønde Land er en Daler. 
Eiendommene ere i Reglen ikke større end en 30 til 40 
Tønder Land. Naar Fæsteren ankommer, er han i Keg- 
len uden anden Kapital end sine og Familiens Kræfter. 
Han begynder nu at bygge en Hytte ofte af Tørv med et 
Røghul; derefter giver han sig ifærd med at skjære Tør- 
ven, som Børnene læsse paa Trillebøren, medens Konen 
fører denne ned til Skibet. Ikke al Tørven tages bort; 
saameget som en Fod bliver staaende; denne tiloversblevne 
Tørv blandes med det Sand, som tages op af Kanalen, 
samt med det øverste Tørvelag, som påa Grund af sin 
hensmuldrende Tilstand ikke egner sig til 'Brændsel men 
derimod til Dyrkning. Denne Jord gjødes meget stærkt, 
hvorpaa den bearbeides med Spaden. Det første Aar 
saaes Havre, derefter 2 Gange Rug, hvorpaa Jorden atter 
gjødes. Naar Sæden er høstet, bringes den ved Haands- 
kraft ned i Skibet. Af Heste findes meget faa i hele 
Kolonien, og alle Smaafolk udføre hele deres Agerbrug 
alene ved Haandskraft, hvilket imidlertid alene bliver mu- 
ligt ved de mange Kanaler, der ere til langt større Nytte 
for Transporten end de bedste Sogne- og Landeveie i 
vort Fædreland. 

Medens vi saaledes ved Siden af Kanalerne kunne 
finde Kolonister, der ere beskjæftigede med at bortrydde 
Tørven, hvorfor Ålt her har et raat Udseende, fremtræde 
Forholdene ganske anderledes udviklede langs Hoved- 
kanalen. Her ligge hyggelige hollandske Bønderhuse, om- 


381 


trent 200 Skridt fjernede fra hinanden, afsondrede fra 
Veien ved levende Hækker og smaa Blomsterhaver. Bag 
ved Huset ligger Kjøkkenhaven, hvorfra jeg erindrer de 
mageløse Kaalhoveder og Bønnerne, hvilke voxe med stor 
Frodighed paa den sorte Tørvejord under Frugttræerne. 
Byen har saaledes Udseende af Velstand og Hyggelighed 
og er aldeles bygget paa hollandsk Maneer. 

Ligesaa lidet som Sidekanalen er Hovedkanalen af- 
sluttet; jeg naaede Kanalens blinde Ende 1 Miil fra Rau- 
derfehns Kirke. En halv Snees Arbeidere vare beskjæf- 
tigede med at forlænge Hovedkanalen, der er baade bre- 
dere og dybere end Sidekanalerne; Koner og Børn 
med Trillebøre skaffede Tørven bort. I Kanalens yderste 
Ende laae et Flodskib beredt til at gaae ind i den under 
Arbeide værende Deel af Kanalen og indtage den til begge 
Sider opstablede Tørv. Der hvor Kanalen ender, ende 
ogsaa Byen, Kornmarkerne, Græsgangene og Haverne; det 
er Kanalen som er Skaberen af alt dette, og uden 
den kunne de ikke existere. Her ved Kanalens Ende hæver 
sig ogsaa den mørke Tørv; ude i den vestlige Horizont 
kan man utydelig skimte nogle Trætoppe. Det er Moder- 
kolonien Papenburg; men imellem den og Rauderfehn 
dannes Jordbunden af Høimosen, som her har et trist, øde 
og næsten hæsligt Udseende; noget af den er endnu be- 
voxet med Hedelyng, Klokkelyng og andre Moseplanter, 
og det er aabenbart de smukkeste Pletter, thii Reglen er 
det naturlige Plantedække forstyrret af Brandkulturen. 
Ved denne afskrabes Jordskorpen og brændes, hvorpaa der 
saaes i Asken, og dette gjentages nogle Aar, indtil Jorden 
er udtæret, hvorefter den bliver liggende øde og ubruge- 
lig i mange Aar. 


382 


Til Brandkulturen”) behøves ingen kostbare Kanalanlæg, 
men simple Render ere tilstrækkelige for at tørre de 
øverste Tørvelag, naar de have Afløb til større Aflednings- 
grøfter, enten saa disse ere lukkede og uden Afløb, eller, 
hvad der er bedre, blive optagne af en Bæk eller en Aa; thi 
ibegge Tilfælde fylde Kenderne sig med Vand af de nær- 
meste Omgivelser i samme Forhold, som deres egne Vand- 
masser ved Afløb eller den stærke Bortdunstning forsvinde. 
Er Overfladen ved Hjælp af disse Grøfter bleven mere 
tør, saa bliver den ved mekaniske Arbeider forberedet til 
at optage Boghvedesæden. Man afskraber Lyngtuerne, 
sædvanligviis om Efteraaret, saavelsom Kjæruldbuskene med 
simple Haandredskaber; det følgende Foraar blive de for- 
styrrede Plantedele udspredte over Tørvebunden. 


De tørre Dage, som i Reglen begynde i Mai, til- 
intetgjøre den Fugtighed, som endnu er tilovers, og 
det i den Grad, at de øverste Tørvelag blive brænd- 
bare. Nu er Tidspunktet til at antænde den tørre Mose; 
Ilden forplanter sig ved Vinden- og forvandler Ågerens 
Overflade til 'Tørveaske. Er der Mangel paa Trækvind, 
saa frembringer den brændende Flade den selv, da den 
koldere Luft fra alle Sider strømmer til. Ved gunstigt 
Veirlig udbreder Flammen sig stærkt rygende meget snart 
over Mosens Overflade fra en Grøft til en anden. Naar 
den slukkes, har den efterladt paa det fugtige og ube- 
rørte Underlag et Askelag af en Tommes Tykkelse; 
neppe er dette afkjølet, før man deri saaer Boghvede- 
kornene, men ved fugtigt Veir kan Udsæden længe blive 


- 


”) Efter Grisebach: Ueber den Anbau des Bourtanger Hochmoors. 


383 


forhalet, da en eneste Regnbyge afbryder hele Forbrændin- 
gen. Derved opsættes Arbeidet ofte til ind i Juni; bliver 
Veiret ikke bedre ved Enden af Juni, da maa man hellere 
give Afkald paa Afgrøden end vove at saae i en sildigere 
Aarstid. Thi Boghvedens Vegetationstid varer 3 Maaneder, 
og September er den sidste til Høst passende Maaned, 
fordi man ikke sildigere kan haabe at bevare Markerne 
for Fugtighed og Oversvømmelser. 

I det næste Aar gjentage sig de samme Mark- 
arbeider. En Mængde Aske er det følgende Foraar, 
deels ved Vegetationen deels ved atmosphæriske Paavirk- 
ninger, forsvunden. Ved de mekaniske Arbeider bliver 
et nyt Lag brændbar Tørv udbredt paa Overfladen og 
paåany forvandlet til Aske. 

Asken er Gjødningen, hvoraf Planterne ernære sig. 
Men de første Aars Høst lønner sig rigeligst paa den op- 
dyrkede Hedemose, senere aftager det høstede Korn regel- 
mæssigt, sandsynligviis fordi de for Vegetationen ubrugbare 
Bestanddele af Asken efterhaanden samles paa Agerens 
Overflade. Efter 5 eller 6 Aar forsøge endnu Nogle, dog 
uden sikkert Udfald, at dyrke Havre eller Rug, da disse 
Planter behøve andre Næringsmidler end Boghveden; i 
det heldigste Tilfælde give de dog kun en tarvelig Af- 
grøde. Hermed er Brandkulturen sluttet, og nu begynder 
den 30aarige Brak, under hvilken Mosen vender tilbage 
til en Tilstand, som meget ligner Urmosen 9: Hedemosen, 
som endnu ei har været dyrket. 

Brandkulturen er altsaa et Agerbrug uden dyrisk 
Gjødning, og derfor baade besværet med en uforholds- 
mæssig lang Brak og tillige berøvet alle de Fordele, som 
den gjensidige Produktion af animalske og vegetabilske 
Substantser kan yde. Næsten det eneste Produkt, som 


384 


Brandkulturen frembringer, er Boghveden, en Plante der som 
Næringsmiddel er den ringeste Sort Korn. Regner man 6 
Aar som Middeltallet for den fortsatte Boghvededyrkning, 
saa indeholder en Hedemose, som er dreven ved Brand- 
kultur, 2 Areal af Brak og 1 besaaet Land. Af den. saaede 
Boghvede pleier endnu endeel at gaae tilgrunde ved Fug- 
tighed, i ugunstige Tider endogsaa det Hele. I et gunstigt Aar 
kan man vel ogsaa forsøge en Spergelhøst, men denne 
vil kun der, hvor der er Qvægavl, give nogen Erstatning. 
Ved den rene Brandkultur kan man overhovedet ikke 
holde Qvæg, fordi Boghveden ikke tilbyder tilstrækkelig 
Næring for samme. Enge og Græsgange findes ligesaa 
lidt her som i Urmosen, og af Foderurter kan ingen tri- 
ves uden Spergelen.. Af animalske Frembringelser, 
som staae i Forbindelse med Brandkulturen, maåae næv- 
nes Vox og Honning, idet Bierne ernære sig af Bog- 
hvedens Blomster eller af Lyngen og Mosens Planter. 
Boghvedeblomsterne give meest Honning, naar Luften er 
varm og fugtig, især ved Sydvestvind. == Kolde og frem- 
for Alt nordlige Vinde ansees for meget skadelige for Hon- 
ningudbyttet. I Reglen give Boghvedeblomsterne Honning 
indtil Kl. 11; efter den Tid er Heden for stærk, og Bierne 
opsøge da Hedelyngen, hvis Blomster ere istand til at give 
Honning selv i tør Hede. Klokkelyngen, der blomstrer tid- 
ligere, fordrer mere Varme men kån ogsåa give mere 
Honning”). 

Den Røg, som ved Brandkulturen stiger op i Åtmosphæ- 
ren, kan være saa betydelig, at den bliver besværlig for 
Nabolandene, navnlig for Holland og det nordvestlige Tydsk- 


£) Efter Venema De Hooge Veenen. 


385 


land. Man siger, at den er istand til at formørke Solen 
og dække Jorden med en ubehagelig sort Damp. 

Den Jord, der har været hærget af Brandkulturen, har 
ikke Kraft til at dække sig; den sorte Tørv er saa godt 
som nøgen, hist og her hæve sig nogle Græsstraa af al- 
mindelig Hvene (Agrostis vulgaris) og nogle enkelte Mos- 
planter. Af Blomster er der kun faa, henhørende til Slæg- 
terne So/dug, Potentil, Rødknæ og Liinknop"), men disse 
staae altfor spredte til, at de formaae at mildne det hæs- 
lige og uhyggelige Udseende, som den øde, sorte Tørv 
frembyder. Faa ere de Pletter, der endnu ere dækkede 
af Lyng eller dyrkede med Boghvede. Af Rugmarker 
saae jeg en enkelt. Ude påa Mosen traf jeg en fattig 
Huusmand, der bitterlig klagede over sin usle Stilling; 
hans Tørvejord havde længe vægret sig ved at give Korn. 
Tørv havde han nok af, men at transportere den paa 
Trillebøre til Kanalen, der er 1: Miil borte, lod sig ikke 
gjøre. Da jeg trøstede ham med, at Kanalen nok ogsaa 
engang vilde nåae ham, spurgte han med stor Iver, om 
jeg vidste, at Kompagniet vilde forlænge den til hans Lod. 
Kanalen er saaledes den frelsende Engel, det er den 
Magt, der giver Tørven Værdi, gjør Jordbunden frugt- 
bar og saaledes bringer Velstand til Mosens fattige Be- 
boere. Ogsaa Fuglene skye dette øde Strøg; Lyden af 
Hedefaarenes Klokke naaede mit Øre, men de vare for 
langt borte til at jeg kunde faae Øie paa dem. 


”) Drosera rotundifolia, Potentilla Tormentilla, Rumex Acetosella, Ra- 
diola millegrana. 


386 


Papenburg. 


Ved Middagstid ankom jeg til Papenburg, det vil 
sige, til den nyeste Deel af Kolonien, som er næsten 2 
Miil fjernet fra den gamle By. Saaledes som Rauderfehn 
ender, saaledes begynder Papenburg; mange Arbeidere grave 
Hovedkanalen, og paa Siderne ere Familierne beskjeftigede med 
at bortskaffe Tørven og gjøre Underlaget dyrkeligt. Familie- 
faderen er udstyret med de samme Kapitaler som i Rauder- 
fehn, gode Legemskræfter, en arbeidsom Kone, en talrig 
Børneflok og, hvad det Vigtigste er, et uopslideligt Mod 
og Udholdenhed, der voxer i Styrke ved Tanken om, at 
han med sin Familie skal nyde Frugten af Arbeidet, og at 
den Grund, som han bearbeider, skal tilhøre ham selv og 
ingen Ånden. 


Tilfældigviis vare de afskaarne Tørvevægge her meget 
bedre skikkede til at faae en Oversigt over Tørvens Sam- 
mensætning end ved Rauderfehn. De forskjellige Lag 
fremtraadte tillige her meget tydeligt. 


Muld (dækket af Lyng) 
lys Tørv 
bruun Tørv (som kaldes Splint) 


13 Fod (——— 
mørkebruun Tørv (som kaldes Hager) 


sort Tørv 


sort Sand 


es 


er REN 


387 


Grisebach, som ogsaa har havt Leilighed til at see 
Gjennemsnittene ved Papenburg, angiver Lagene noget 
anderledes. 


. ; Muld 


bruun Tørv 


20—24 Fod( sort amorf Tørv 


Mostørv 


sort Sand 


Det er ganske mærkeligt, at det Lag af »Mostørv«, 
dannet af Sphagnum acutifolium, som Grisebach angiver, 
findes nederst. Dette Lag, der skal 'have en Mægtighed 
af 3 til 4 Tommer og bestaae af vel- vedligeholdte kjende- 
lige Musplanter, svarer til de Lag af uforanderlig Hypnum- 
Mos, der ligger under Svampen i de sjællandske Skov- 
moser, og det maa antages, at det ikke er saameget disse 
Mosstænglers Beskaffenhed som den særegne Stilling, som 
det af dem dannede Lag indtager i Forhold til den øvrige 
Tørvemasse, der har sikkret det mod Opløsning. Jeg kunde 
imidlertid ikke gjenfinde den af Grisebach angivne Mos- 
tørv, hvorfor jeg antager, at, dens Forekomst, i Ems- 
moserne er sporadisk. 

Tørvelagene hvile påa Sandet, men ogsaa der kunne vi ad- 
skille flere Lag. Det sorte Sand, der har optaget Humus- 
syren fra den paaleirede Tørv og derved er blevet sortfarvet, 
ligner noget den jydske Ahl, som jo ogsaa er Sand forenet 
med Plantestof. Under det sorte Sandlag ligger et andet 
af guult Sand, der er nyttigt for Agerbruget, hvorfor det, 
efter at være optaget af Kanalerne, blandes med Tørven. 
Derunder ligger det hvide Sand, om hvilket blev sagt mig, 

27 


388 


at det var aldeles ufrugtbart og alene brugeligt til at 
danne Veiene og Stierne langs Kanalen. 

Tæt derved, hvor man var beskjæftiget med at for- 
længe Kanalen, var for Arbeiderne etableret en Kro. Jeg 
erfarede der, at jeg herfra ned til Gjæstgivergaarden, der 
ligger nede ved den gamle By i Nærheden af Jernbanen, 
havde omtrent 2 Miil at gaae. Hvad der gjør en Van- 
dring besværlig, er ikke altid Veiens Længde, men næst 
vor egen Disposition især Veiens Beskaffenhed. Lige- 
som jeg fjernede mig fra Mosen, blev Veien stedse 
mere behagelig,. Fodstien gaaer gjennem en Allee, der 
ved Landeveien er afsondret fra Kanalen; påa den anden 
Side ligge Husene og Haverne. Ligesom i Kauderfehn ligger 
Marken imellem Husene. Husene ere her ogsaa byggede 
paa hollandsk Maneer med Gavlen og i Reglen Skor- 
stenen ud imod Veien. Ligesom man passerer de ældre 
Dele af Kolonien, seer man, at Tiden har forøget Vel- 
standen og givet Bygningerne et hyggeligere Udseende. 
Væggene vare dækkede af rankende Viinstokke, foran hvilke 
bredte sig Græsplainer med Blomsterpartier. Bøndernes 
Vaaninger ligne mere, hvad vi kalde Landsteder end de 
Bøndergaarde, som vi kjende "selv fra de frugtbareste Egne 
af Sjælland. Paa Kanalen færdedes en Mængde Flod- 
skibe. — Disse, der kunne indtage 50—60 Læs Tørv, 
trækkes af en Hest og styres af en Mand og en Dreng; 
den sidste er navnlig nødvendig for at aabne Gang- 
broerne, som her og der gaae over Kanalen.  Læn- 
gere nede passerede jeg Skibsværfterne, hvilke ere høist 
betydelige, thi Papenburgs Rhederi er det største i Han- 
mover. Man var ifærd med paa Koloniens 10 Værfter at 
bygge 20 Skibe, hvoraf flere vare mere end 100 Læster 
drægtige. Meget større kunne ikke bygges, da de ellers ikke 


389 


kunne passere Kanalens Sluser, der føre ud til Emsfloden. 
Den ældste Deel af Kolonien hår antaget Udseende af en 
almindelig By. Vejene ere forandrede til brolagte Gader, 
og Husene ere rykkede tæt sammen. 

Papenburg, der nu tæller 6000 Indvaanere, var imod 
Slutningen af det 17de Aarhundrede kun en stor Sump, 
hvor der, foruden nogle usle Hytter og en forfalden Borg, 
ikke fandtes Spor af menneskelig Virksomhed. Da be- 
sluttede en Godseier efter Hollændernes Exempel at op- 
dyrke -og befolke. de øde Moser. Tidligere havde den 
hollandske Provinds Groningen ved Hjælp af Kanaler og 
Gjødning opdyrket store Mosestrækninger og der anlagt 
Kolonier, der allerede dengang vare i en blomstrende 
Tilstand.  Tydskerne fulgte nu i Et og Alt Hollændernes | 
Exempel, og anlagde en seilbar Kanal, der nedenfor 
Papenburg hår en Brede af 24 Fod. Alt, lige til Husenes 
Bygning og Indretning, blev paa hollandsk Maneer. 

I nyere Tider blev man ikke staaende ved Ager- og 
Havedyrkning, men Kanalen og den lette Forbindelse med 
Havet bragte de driftige Indvaanere til at forsøge sig i 
Skibsbyggeri, og Byen eier nu omtrent 150 Skibe. 

Den Glæde, som vi føle ved at see, hvorledes Menne- 
skene ved deres Anstrengelse og Driftighed kunne erhverve sig 
Velstand og de Beqvemmeligheder, som Civilisationen med- 
fører, bliver ved et Anlæg som Papenburg endnu forøget 
derved, at vi kunne forfølge Udviklingen ligefra sin første 
Begyndelse. Afstanden er forholdsmæssig ringe mellem 
de forskjellige Stadier i Udviklingen ligefra den raa udyr- 
kede Mose indtil Skibsværfterne. 

Dog ogsaa Papenburg har sine Skyggesider; det er i 
Reglen kun i Nærheden af Kanalerne, at Jorden er saa 
vel dyrket. Saasnart man fjerner sig fra den, støder man 


27% 


390 


til begge Sider paa et øde ufrugtbart Terrain, som enten 
er dækket af Hedeplanter, nemlig, foruden Lyngarterne, 
Katteskjæg (Nardus stricta) og Tormentil. Paa sine Steder 
finder Brandkulturen Sted, hvilken, som vi vide, ikke bi- 
drager til at forskjønne de hvilende Jorders Udseende. 
Vi see heri et nyt Beviis paa, at Kanalerne ere en nød- 
vendig Betingelse for Emsmosernes Opdyrkning. 


Efter at have besøgt Høimosen omkring de hanover- 
ske Tørvekolonier, påsserede jeg Emsfloden og bereiste 
en stor Deel af Højmosen, som ligger vest for denne Flod. 
Paa nogle Stéder fremtræder Overfladen her i Form af 
Tuer; her findes ogsaa Pletter, hvor Tørvemosset endnu 
er fremherskende, navnlig omkring de smaa Søer. Dog 
er ogsaa her Lyngen den fremherskende Plante paa den 
uopdyrkede Mose.  Brandkulturen finder her Sted i stort 
Omfang, men maa sandsynligviis engang vige for det regu- 
lære Agerbrug, der er basseret paa Kanaler og Gjødning. 
Dette har sit Hovedsæde i Tørvekolonierne, der ligge syd 
for Groningen, hvor det har udviklet sig til en Fuldkom- 
menhed som intet andetsteds. Det var ogsaa i disse Egne, 
at man 1818 opdagede de gamle Træbroer, som Mange 
troe at være anlagte af de romerske Hærførere, men som 
i ethvert Tilfælde vidne om, at disse Moser i en tidlig 
Fortid have været befaret i en Grad, som man aldrig 
havde anet. Uagtet jeg vel kunde have Lyst til udførligere 
at skildre, hvad jeg saae paa Høimosen vesten for Ems, 
troer jeg dog, at dette Tidsskrifts Plan og Omfang maae 
afholde mig fra at fordybe mig i Enkeltheder, som for 
mange Læsere vilde synes at være rene Gjentagelser, 


391 


hvorfor jeg troer, at det, jeg endnu har at meddele oni 
Emsmøserne, bedst kan skee ved Betragtning af Ems- 
moserne i deres Heelhed. 


Emsmosernes Overflade, Sammensætning og Dannelse. 


Høimosens Overflade er ikke aldeles plan, men Mid- 
ten er noget højere end Kanterne; selve den midterste 
Deel er maaskee flad, men denne hæver sig over Kan- 
.terne. Høimosen har saaledes Form af et Uhrglas; 
Andre have sammenlignet dens Form med en kuppel- 
formig Høi. Grisebach mener at kunne forklare. dette 
Phænomen saaledes: Tørvemassen forhindrer Vandets Bort- 
flyden; disse Hindringer ere ved Randen af Mosen tilstede 
i langt mindre Grad end paa Midten. Ved Randen vil 
Vandet kunde skaffe sig Afløb, forudsat at Jordbunden 
ikke er Leer men Sand, i Midten bliver Vandet derimod 
staaende og danner Indsøer, omkring hvilke Tørvemassen 
ophobes. É 

Plantedækket bringer ogsaa Ujævnheder tilveie paa 
Mosens Overflade, denne er nemlig overalt, hvor Fugtig- 
heden ikke er stor, og hvor den ikke er dyrket, be- 
dækket af Tuer.  Tuerne skylde Halvgræssene , navnlig 
Kjæruld (Eriophorum  vaginatum), deres Oprindelse. 
Disse Planter ere meget cespitøse oa: deres Mellem- 
stok forgrener sig meget, men Grenene ere korte, saa at 
der derved opstaaer ligesom en lille Græsbusk. Naar 
Vandet løber bort, sætter Jordbunden sig noget imellem 
dem. Halvgræsset kommer til at staae frem. Efter Halv- 
græssene indfinde sig A/okkelyng, Hedelyng og under- 
tiden Pors. Disse voxe ogsaa i Kolonier, og ved deres 
Affald voxe Tuerne. Afstanden mellem disse er forskjellig ; 


392 


Nivellement af Højmosen og den derunder liggende Sandgrund. 
kisrele Fig. 2. 


dl 


Længdemaalestok for Profilen 
1:100,000 
Høide 1: 400 
Fig. 1: Højimosen mellem Leda 
og Søste (2 Miil). 
T Tørv. 
S Sandgrund. 
a Vandheiden i Leda véd 
ord. Flod. 
b Vandhøiden i Leda ved 
Ebbe. 
AB 23 Fod. 
deraf Tørv 13  — 


Fig. 2: Højmosen mellem Sø0- 
ste og die Vehne+) (2 Miil). 
Mosen er højest ved n, Føryen 
her 22 Fod mægtig. 
CD 28, Fod. 
deraf Tørv 18 — 


Denne Nivellering er udført 
i Anledning åf en pååtænkt 
Kanal gjennem den Oldenburg- 
ske Andeel af Emsmoserne. 
Polyteknisk Kandidat Fr. Holm, | 
der hår bereist disse Egne, har Å 
godhedsfuldt tilladt mig at be- 
nytte dette Profil. 


+) Søste og die Vehne ere to Aaer, Ål 
hvis Vande flyde til Ledafloden. 


Pa 


393 


den optages enten af sort amorf Tørv, af Halvgræs eller 
af Stararter blandede med Mos. Tuerne ere størst ved 
Kanten og her kunne de rage indtil 2 Fod op over Over- 
fladen. Midt i Tørvemosen ere de mindre, og forsvinde 
aldeles i Dammenes Omkreds, hvor Plantedækket dannes 
udelukkende af Tørvemosset. 


"2 


Skov eller Krat er nu sjelden paa Høimosen ; at der imidlertid 
tidligere har været megen Skov, derom vidne de mange 
Træer, der ere begravede i Tørven. Disse ere saa 
talrige, at der ere og have været dem, som troe, at Høi- 
moserne hovedsageligen ere dannede af Træer, eller at de 
skulle være opstaaede af forsumpede Skove. Det er be- 
kjendt, hvorledes ogsaa danske Forfattere”) paa Grund af 
de mange Træer, der optræde i Tørven, have troet, at 
ogsaa vore Tørvemoser vare dannede af undergaaede 
Skove. Men imedens grundige Undersøgelser af Moserne 
høs os allerede længe have lært os at skjelne imellem den 
egentlige Tørvemasse og de i den begravede Trælevninger, 
finde vi, at hollandske Forfattere endnu stadig paastaae, 
at Høimoserne ere dannede af undergaåaaede Skove. For at 
bevise dette benytte mange Forfattere "kun almindelige hi- 
storiske Angivelser, som berette, at der, hvor der nu fin- 
des Tørv, var i gamle Dage Skov; tillige beraaber man 
sig paa Erfaringer, som man har havt Leilighed til at 
gjøre i enkelte Egne. 


+) Danmarks og Norges oekonomiske Mag., 1762 6. B. S. 320. ,,Mon 
ikke disse ovenmeldte Omstændigheder gjør det ganske troligt, at 
saadanne Tørvmosers Grund have fordums Tid været høiere og 
frit Land bevoxet med Skov; men er siden nedsunket, hvorved 
der er fremkommet Sø. En lignende Anskuelse af Skoymosernes 
Tilblivelse findes hos Dau. 


394 W 


De Træer, som ere meest almindelige, ere Fyr, 
undertiden Æg, mange E//e- og Birketræer; Fyrrene ligge 
dybest, højere oppe Ægene og højest Birk og EY/, 
hvilke” sidste endnu kunne voxe paa Mosen. Nogle Dele 
af Højmosen ere især rige paa Træer. Alt det Træ, som 
opgraves af Mosen, benævnes af Bønderne med et fælleds 
Navn Aeer eller Azenhout, hvilket betyder Træ, som inde- 
holder Harpix; altsaa menes hermed nærmest Fyrre- 
træerne, navnlig den harpixrige Mosefyr”), og dette Navn er 
overført paa alle Træer, der opgraves af Mosen. 

Næsten alle hollandske (og frisiske) Naturfor- 
skere, der have skrevet om Emsmoserne, ere enige 
i at. betragte disse opgravede Træer som tilforladelige 
Vidnesbyrd om, at der en Gang har existeret Skove der, 
hvor nu de store Emsmoser findes. Grunden til at 
disse Skove ere tilintetgjorte, og at Træerne nu findes 
under Tørven, søges i selve Tørvedannelsen. " Denne 
blev begunstiget ved den Fugtighed, der opsamledes 
under Træerne. Den vedholdende Fugtighed gjorde Jord- 
bunden suur og moradsig, hvilket bevirkede, at Træerne 
hensygnede, Forraadnelse og Svamp tærede paa Stammerne 
og Rødderne. Fyrrene, der havde dannet de ældste Skove, 
gik først tilgrunde, derefter fulgte Egene, der bleve afløste 
af Birk og Eg. Imidlertid tiltog Tørvemassen stadig, thi 
det er bekjendt, at Mos med stor Frodighed udvikler sig 
paa kuldkastede Træer. 

En hollandsk Forfatter, Staring”), fortæller, at 4er 


”) Den anvendes i Holland til Belysning ligesom i Jylland, hvor den 
benævnes Lysetræ eller Tyrepinde o: Tjærepinde (efter Steen- 
strup). 


25) De Bodem van Nederland S. 107. 


395 


grøte Almelosehe veen, der er beliggende sydvest for Ems- 
moserne, i en ikke fjern Tid har været dækket af Skov eller 
rettere Buskads, men senere er bleven forvandlet til Tørve- 
mose, derved at Træerne hensygnede og bleve under- 
trykte af sædvanlige Moseplanter. Ja der paastaaes, at 
Terrainet først har været Hede før det blevSkov, og aft 
en Deel af Egnen endnu befinder sig paa dette Stadium, 
medens en anden er bevoxet med Træer, og atter en an- 
den er Tørvemose. 


»Fremdeles fortælles der, at man endnu i 1844 har 
fældet Træer, hvis Bortførelse ved Mosens moradsige Be- 
skaffenhed er bleven forhindret, hvorfor de ere blevne lig- 
" gende, Det følgende Aar vare disse næsten begravede i 
Mosen og saaledes ifærd med om faa Aar at forøge den nedre 
Tørvemasse. Træerne have oprindelig været rodfæstede i 
Sandet, men omsider blev Tørvemassen saa tyk, at Træets 
Rødder ikke længere kunde trænge derigjennem, hvorfor de 
gik ud, idet de bleve overvældede og qvalte af Lyng og 
Tørvemos. « 


Hvad Ordenen for Træernes Optræden angaaer, da paa- 
staaer den nævnteForfatter, »at Heden førstbevoxesmedPors 
(Myrica Gale), derefter indfinder sig, hvad der forresten er 
ganske mærkeligt, Christtorn (Ilex aquifolium), nu kommer 
Rødellerne; blandt disse vise sig senere unge Ege af Agern, 
som sandsynligviis af Skovskaden og andre Fugle. ere bragte 
derhen. Naar Egene skyde op, fortrænges Ellerne. Under 
Buskene samler Fugtigheden sig, der fremkalder en fro- 
dig Vegetation af Skavgræs og Lyng, som omsider saa- 
ledes ophobes omkring Træerne, at disse gaae tilgrunde. « 


»Tørvegraverne benytte især de øverste Lag og trænge 
ikke ned til Underlagene, hvor Træerne findes; derfor er 


396 


det ikke saa forunderligt, at kun Faa have tænkt paa i 
Forfædrenes Skove at søge den første Aarsag til Høi- 
moserne”).« 

Staring synes at forudsætte, at Skov øver en uheldig 
Indflydelse paa Jordbundens Fugtighed, og, fordi den 
gjør Skovbunden stedse mere fugtig, derved frembringer 
sin egen Undergang. Dette er som bekjendt urigtig; 
Skoven er, som vi alle vide, den bedste Regulator for 
Fugtigheden, og hvis denne tiltager, er det ikke Skovens Skyld 
men Terrainets Form; naar vore Bøgetræer staae ved 
Søer, som begynde at mangle Afløb, og hver Vinter over- 
svømmes, gaae de ud og give Plads for Eller, og under- 
tiden kan Vandmængden saaledes tiltage, at ogsaa disse 
omkomme, og nu bliver hele den sure Jordbund dækket af 
Tørveplanter, Men dette er et aldeles lokalt Phænomen, der 
er saameget sjeldnere, som den almindelige Interesse i alle 
beboede Lande fordrer, at Vandbeholdningerne ikke savne 
Afløb. Fremdeles har der aldrig existeret egentlig Høiskov 
påa Høimoserne eller deres Plads, men kun Buskads af 
Fyr, Birk, Eg, El og Christtorn; men det samme kan 
iagttages paa vore Høimoser og Skovmoser, uden at vi 
derfor ville indrømme saadanne Buske og Buskadser stor 
Indflydelse paa Tørvedannelsen.  Gjør blot en Vandring 
ud i den for Botanikere saa interessante Lyngby Mose, 
saa vil man der træffe en Opvæxt af Birk, Fyr, Piil og El. 
Hvorfra ere disse Træarter komne?  Naturligviis fra de 
omliggende Skove. 

Naar det kommer an paa Selvbesaaning af Træarter, 


”) Geen wonder alzoo, dat weinigen ap de gedachten gekamen zijn, 
om aan de wouden onzer voorvaderen de eerste oorzaak der 
hooge veenen toe te schrijven. 


397 


er der mange Træer, der have stor Forkjærlighed for Moser, 
ja den dyrkede Fyr, der næsten aldrig saaer sig selv paa 
den tørre Jordbund, tyer ogsaa ud paa Mosen, hvor dens 
Frø spirer af sig selv. Deraf kunne vi forklare Mose- 
fyrrens hyppige Optræden i -Tørvemoserne, og vi kunne 
saaledes forfølge den lige fra Sjælland til Holland. Disse 
Træer, der voxe paa Mosen, ville ende deres Tilværelse, 
nåar de overvoxes og begraves af Tørvemosset, og naar 
Tørven engang gjennemgraves, staae Træerne lagviis af- 
sondrede ved mellemliggende Tørvelag. Enhver vil vist- 
nok give mig Medhold i, at de Træer, som findes i de 
hollandske Tørvemoser, ikke maae tillægges større Betyd- 
ning end dem, som findes i vore. 

Hovedgrunden til at de hollandske Forfattere”) ere 
komne til et formeentligt urigtigt Resultat med Hensyn til 
Tørvens Tilblivelse, hidrører fra den Fremgangsmaade de 
følge. For at komme til Kundskab om de Planter, der 
have dannet Høimosens Tørv, søger man deels Oplysning i 
Historien”), deels betragter man Plantedækket paa de Ste- 
der, hvor (efter deres Mening) Høimosen er ifærd med at 
danne sig; istedetfor at den rigtige Methode vilde være 
at underkaste de Plantedele, der findes i Tørvemosens for- 


”) Næsten alle nyere hollandske Forfattere ere enige med Staring; 
alene Borgesius, der er Borgermester i en By påa Høimosen, siger 
i sin Afhandling om Agerdyrkningen i Tørvekolonierne, zoo als 
bekendis bestaat het veen uit overblifselen van mos, heide 
(Lyng) en andere Planten. 

2%) I England ere de gamle romerske Veie, der oprindelig ere gaaede 
igjennem Skove, nu bedækkede med flere Fods Tørv (ved Kin- 
kardine 8 Fod), under Tørven findes Levninger af Skovene. Af 
saadanne Exempler, der ere mere interessante end bevisende, fin- 
des ikke faa hos Rennie Essays on the natural history and ori 
gin of peatmos, en Bog, som jeg kun kjender af Citater hos Dau 
og hos andre. 


! 


398 


skjellige Lag en mikroskopisk Undersøgelse. Denne Frem- 


gangsmaade har Grisebach i Gøttingen fulgt i sine Under- 


søgelser. 


De kjendelige Plantefragmenter, som findes i Tørve- 


lagene, har -Grisebach henført til følgende Planter: 


1) 


Det øverste Lag bestaaer, efter ham, af Rodtrævler 


"af Klokkelyngen, af Stængelfragmenter " saavelsom 


2) 


3) 


4) 


5) 


6) 


Bladfragmenter af den samme Plante, samt Lev- 
ninger af Kjæruld og af Sphagnum Mos (Tørve- 
mos). 

Den tætte brune Tørv, 2 Fod under Overfladen, 
bestaaer af vel vedligeholdte Stængler af A/okke- 
lyngen (Erica Tetralix), brune, glindsende sam- 
mentrykte Masser af trævlede Stængler som henhøre 
til Ajærulden, Stængelfragmenter af en Sivart (Iurcus 
conglomeratus). i 
Tæt, bruun Tørv, 3 Fod under Overfladen, be- 
staaer af Rod- og Stængellevninger af A/okkelyngen, 
trævlede Masser af Kjærulden, forkullede Stykker af 
Naaletræ. 

Tæt, bruun Tørv, 6 til 8 Fod under Overfladen, 
fra Papenburg, bestaaer af Barken og Roden af A/okke- 
lyngen samt brune Grene af Hedelyngen, tætte glind- 
sende, brune Bundter af baandformige Masser af 
Kjærulden, enkelte Levninger af 7uwesiv (Scirpus 
caespitosus). 

Sort Tørv, mére end 10 Fod under Overfladen, er 
næsten aldeles amorf, dog findes deri Levninger af 
Klokkelyng og Kjæruld. 

Det nederste Lag, som hviler paa Bunden, be- 
staaer af Sphagnum-Mos, der er omtalt ved Papen- 
burgkanalen. 


FR IRON 


se ens ulk 


399 


Grisebach uddrager heraf den Slutning, at Lyng- 
arterne have været Hovedplanterne, at de mere end nogen 
anden Plante have bidraget til Tørvens Tilblivelse. Han 
troer, at Høimosen oprindelig har været en med Lyng 
bevoxet Hede, som enten paa Grund af Regn eller Fugtig- 
hed var i en opløst Tilstand. Imellem Lyngplanterne op- 
voxede Tørvemosset, men senere skal Plantedækket være 
dannet udelukkende af Lyngen, som har undertrykket 
Tørvemosset. Forfatteren fremhæver, at det har været 
Lyngvegationen, som, efter at den i en uafbrudt Række 
»af Generationer har paafulgt Tørvemosset, næsten ude- 
»lukkende har dannet Tørvemosen i sin Heelhed”); men 
»hvormegen Tørvesubstants enhver Generation har frem- 
»bragt, hvormegen Tid der medgaaer for at danne en Fods 
»mægtig Lag, er ikke bekjendt. « 

Hvad der især berettiger Grisebach til at ansee Lyn- 
gen som Hovedplanten for Tørvens Tilblivelse, er den 
Omstændighed, at han har fundet flest Levninger af denne 
Plante”). Men det kommer vistøøok alene deraf, at denne 
Plante er træagtig, hvorfor dens Dele lettere kunne mod- 
staae Opløsningen end Tørvemosset. Den sidste Plante 
anseer jeg for at være den, der har spillet Hovedrollen 
ved Tørvens Tilblivelse igjennem alle Aldere af Mosens 
Udvikling, indtil at denne omsider blev såa tør, at Tørve- 
mosset ikke kunde voxe paa den, hvorpaa Mosens Udvikling 
blev afsluttet af Hedelyngen, der iforveien kun har existeret 


”) Fast ausschliesslich den Koerper des Moors gebildet hat. 
"") Paafaldende er forresten den hyppige Forekomst af brune Lyng- 
grene i de nedre Tørvelag, der udenpaa ere besatte med runde 
Ar (Mærkerne af de affaldne Grene); deres Vedceller vise sig 
under Mikroskopet at være fyldte med et bruunt harpixagtigt 
Indhold. 


400: 


paa Tuerne, hvor Jordbunden var mere tør end paa Tørve— 
mosset; thi, som vi vide, er denne ikke nogen intolerant 
Plante, tvertimod det af den dannede vaade Moslag er en 
Jordbund”), hvorpaa ikke faa Urter og Træer kunne udvikle 
sig; saaledes Mosslægterne Hypnum og Polytrichum, 
Halvgræs og Siv, Birketræer og Fyrretræer samt Planter 
af Lyngfamilien.  Levninger af disse kunne derfor findes. 
mere eller mindre velbevarede i Tørven, til hvis Tilblivelse 
de saaledes have bidraget deres Andeel, men alle i min- 
dre Grad end Tørvemosset. 


=) Mere udførligt er dette Forhold udviklet i min Afhandling om de 
nordsjellandske Skoymoser S. 21. 


Om Grundplanen i Dyrenes Beenbygning. 


Et Indblik i dem sammenlignende Anatomi og Zoologi 


ved Chr. Lutken. 


I Hvirvelen. 


I en tidligere Afhandling har jeg søgt at vise, at der 
gaaer en fælles Plan gjennem Dyrenes Beenbygning, og 
at der navnlig er en aldrig manglende Overeensstemmelse 
i denne Henseende mellem For- og Baglemmerne; ja 
denne er gjennemført i den Grad, at man f. Ex. endog 
kan paavise, hvorledes enhver af de smaae Knogler i 
Haandleddet har sin tilsvarende i Fodleddet. Vi fattede 
derved det Haab, at der maatte kunne paavises en vis 
Simpelhed i Beenbygningen, selv om den i mange Tilfælde 
var skjult af Naturens omdannende Haand, og at det maatte 
kunne lykkes at fremstille den Grunddeel, hvoraf den hele 
Beenbygning såa at sige kun er en Gjentagelse — ikke 
just en slavisk Efterligning, men en mere fri, efter Sted 
og Anvendelse lempet Gjengivelse. 

Dette Haab maa vinde i Styrke ved Betragtningen af 
den Række af Knogler, som vi med et fælles Navn -kalde 
Rygraden. Den begynder, som vi vide, tæt bagved Ho- 
vedet og strækker sig derfra tæt under Ryghuden, idet den 
danner Legemets faste Axe; hos de Dyr, som have Hale, fort- 
sætter den sig gjennem dennes hele Længde og forholder sig 
til dens Muskler paa en lignende Maade, som Knoglerne 


402 


i Lemmerne. Hos mange Dyr er Halen et uvæsenligt eller 
næsten unyttigt Vedhæng, hos andre derimod et femte 
overmaade vigtigt Lem, som f. Ex. hos Bæveren, Kængu- 
ruhen, mange Åber 0. s. v., men den er dog kun at be- 
tragte som en omdannet Forlængelse af Kroppen, som et 
Kropparti, der er blevet tilbage i sin Udvikling og anvendt 
til et andet, lavere Øjemed. Hos Fiskene (Smlgn. Fig. 24) 
ligger Rygraden derimod dybere, mere midt i Dyret, og 
Halen er en ligefrem Fortsættelse af Kroppen, ikke meget 
forskjellig fra denne i Form og Bygning, uden for saa vidt 
den, som indviet til Bevægelsens Tjeneste alene, kun be- 
staaer af Knogler og Muskler, medens Kroppen derimod 
tillige huser Indvoldene. — Saavel i Kroppen som i Halen 
dannes Rygraden af en sammenhængende Række af Knog- 
ler,:de saakaldte Hvirveler; at disse alle ere af samme 
Art, at de ere Gjentagelser af hinanden, Modificationer. af 
en typisk Grunddeel, Hvirvelen, derom har "der aldrig 
hersket nogen Tvivl, og derom kan der heller ikke være 
nogen Tvivl. Naar man efter deres Plads og forskjellige 
Uddannelse taler om Hals-, Bryst-, Lænde-, Bækken- og 
Halehvirveler, har man dog derved aldrig tænkt paa andet 
end at søge Udtryk for de vigtigste Forskjelligheder, hvor- 
med Hvirvelen trædder op. Og dog ere disse Forskjellig- 
heder ikke ubetydelige; man sammenligne for Exempel 
vor første Halshvirvel (See Fig. 13, A.), der "har Form 
af en bred Ring, med vor sidste Halehvirvel (Fig. 13, 
F. c.), der seer ud som en lille Knort; alligevel er Intet 
vissere end, at de kun ere Omdannelser af eet og det 
samme. Dette gjælder ogsaa om de lange Knogler, der 
f. Ex. sammensætte Kattens Hale og mere ligne Lemmeknog- 
ler end Hvirveler, og om de saakaldte Bækkenhvirveler, der 
ere sammenvoxne til eet Stykke (Korsbenet, Krydset) for åt 


403 


afgive et fast Støttepunkt for Baglemmerne, med hvis Op- 
hængningsbælte (Bækkenet) de tillige ere såa godt som 
sammenvoxne. Hvirvelernes store Antal gjør os det let at 
forfølge Forandringerne fra den ene til den anden; de 
indtræde ganske jevnt, uden Spring, de meest afvigende 
Former ere forbundne ved alle mulige Overgange. Ne- 
denstaaende Skizzer — efter den engelske Anatom Maclise 
— af enkelte af vore Rygradshvirveler ville tjene til yder- 
ligere at oplyse, hvorledes de alle ere Omdannelser af den 
typiske Grundhvirvel, der bedst repræsenteres af Fig. 13 C, 
som forestiller en af de første Brysthvirveler med tilhørende 
Ribbeen og Stykke af Brystbenet. 


Fig. 43. Skizze af Hvirvelerne i Menneskets Rygrad. 


A forestiller den første Halshvirvel, B en af de andre Halshvirveler, 
C en Brysthvirvel, D en Lændehvirvel, E en Bækkenhvirvel og F en 


Halehvirvel. I Fig. B, D og F ere de manglende Dele af den, fuld- 
stændige (typiske) Hvirvel tilføjede i Omrids. De øvrige Bogstaver have 
samme Betydning som i de følgende Figurer og udpege de tilsvarende 


Dele af Hvirvelerne. 


e8s 


Hvorledes denne 
ideale Grundhvirvel 
er beskaffen og sam- 
mensat, derom ville vi 
idet mindste tilnær- 
melsesvis komme til 
Erkjendelse ved at 
forfølge dens vex- 
lende Indklædninger 
f. Ex. hos en Kro- 
kodil. Vi kunne be- 
gynde med dette Dyrs 
2den Halshvirvel 
(Fig. 15, A); den har 
1) en solid Kjerne, 
Hvirvelaxen eller 
Hvirvellegemet 
(Cc); oven over denne 
er der ligesom en 
Hvælving eller et Loft 
(n), der hæver sig op 
i en lille Spids eller 
Kam (s); iForbindelse 
med == Hvirvelaxens 
øvre Flade danner 
denne Hvælving en 
Hulhed, hvori Ryg- 
marven hviler, og 
idet den hele Række 
af Hvirveler. slutter 
sig sammen, danner 


Summen af deres 


glemmerne er kun 


eladte, og af Ba 


; Forlemmerne ere heelt ud 
velaxerne (c) holdt hvide 


nedre Buer 


ne antyde Hvirvlérnes Numm 


Beenbygning hos en Krokodil 


af Kroppens 


Fig. 44. Skizze 
Bækkenet fremstillet. 


shatterede r 


Brystbeen 


(n) og Torntappen (s) 


, de øvre Buer 


(r, h) og disses Tornt 


er fra første Halshvirvel a 


gesom i de følgende Figurer ere Hvir 


Li 


)» f. Ex. Ribbeen, 


appe (stå 


ele, der henhøre til de 


reger og de D 


Tverst 


ækkenbeen, punkterede. 


i regne. 


N 


Talle 


) 


405 


Legemer en fast Axe gjennem Dyrets Krop, og Summen 
af Hvælvingerne et Rør eller en Kanal, som omslutter og 
beskytter Rygmarven. — Oprindelig ere. ikke alene »Axen« 
og »Hvælvingen« adskilte, men denne sidste bestaaer ogsaa 
af 3 Stykker, en saakaldet Bue (n) paa hver Side. og den 
ovennævnte Spids eller Kam (s), der udfylder Mellemrum- 
met mellem dem foroven. Foruden disse 4 Stykker, 
Hvirvelaxen (c), Rygbuerne (n) og Rygtornen (s), 
er der endnu ophængt et lille Ribbeen (r) paa hver 
Side til Hvirvelaxen. Vor skematiske Figur 15 A, gjælder 
i øvrigt ogsaa for 
de følgende Hals- 
"hvirveler,kun blive 
ånibbenene stedse 
større. == Allerede 
den 10de Hvirvel 
har en mere såam- 
mensat Bygning, 


Ideal Skizze af Krokodilens Hals- (A), Bryst- (B) der fornemmelig 
og Halehvirveler (C)- skyldes Ribbene- 


nes stærkere Udvikling; de ere hver delte i 3 Stykker 
(hos andre Dyr kun i 2), der paa Fig. 15B ere betegnede 
r', mr" og h, og det øverste har endog ligesom hos Fuglene 
en lille Udvæxt bagud; forneden ere de forbundne med 
Brystbenet (st), der ligger midt under Bughulens forreste 
Deel i en Stilling, der modsvarer den, som Rygraden 
indtager paa Rygsiden. Vi lære heraf, at ogsaa Rib- 
benene høre med til Hvirvelens væsenlige Dele, 
og faae i det mindste en Formodning om, at det samme 
kunde være Tilfældet med Brystbenet. Fra Krokodilens 
Skelet, som vi her nærmest have for Øie, kunde man 
rigtignok hente den Indvending, at. Brystbenet ikke er 
28 4 


406 


regelmæsig afdelt i mindre Stykker, men svarer til flere 
Par Ribbeen, altsaa til flere Hvirvler; men denne Indven- 
ding falder blot, naar vi i Stedet for at holde os til et Krybdyr 
ellerenFugl, betragte 
Forholdet hos Patte- 
dyrene (Fig. 16), hvor 
Brystbenet er afdelt 
i Stykker eller Led”), 
et for hvert Par af de 
ægte Ribbeen; hos 
Krybdyr og Fugle 
blive disse Afdelinger 
derimod ukjendelige 
ved Sammenvoxning. 


Det vil måaaskee 


Brystbenet og de tilstådende Dele af et Bælte- i 
dyr og af en Krokodil. allerede nu være ind- 


=£ Noglebenene. % Bækkenbeen. lysende, at den hele 


Ring, som dannes af Ribbenene og Brystbenet under 
Hvirvelaxen, er et Modstykke til den, som dannes af Ryg- 
buerne og Rygtornene ovenover samme; at den store 
Hulhed, som omslutter AÅandedrætsredskaberne, Hjertet, de 
store Aarestammer, alle Ernærings - og Forplantnings- 
redskaberne, kort sagt alle Organerne for det saakaldte 
vegetative, ubevidste Liv, har sit tilsvarende i den mindre 
rummelige Hulhed, der omslutter Nervesystemets Axe eller 


”) At Brystbenets Afdelinger ligge mellem 2 Par Ribbeen og altsaa 
ikke efter deres Beliggenhed svare til Ribbenene, men til Mellem- 
rummene mellem dem, forhindrer ikke, at de kunne betragtes som 
det underste Stykke af den fuldstændige Hvirvel. Thi ogsaa andre 
Steder træffe vi en Forskydelse af Hviryelens Dele, saa at de 
komme til at ligge skjævt for hinanden, f. Ex. mellem Rygbuerne 
og Hvirvelaxen i Fuglenes Bækken og Skildpaddernes Ryg, mellem 
Bugbuerne og Hvirvelaxen i Krybdyrenes og Hvalernes Hale. 


407 


Rygmarven, Centralorganet for -det bevidste, animale Liv, 
Bevægelsen og Følelsen, Til »Rygbuerne« ovenpaa 
Hvirvelaxen svare Ribbenene som »Bugbuer« under den, 
til-»Rygtornen« svare Brystbenets Afdelinger som »Bug- 
torne«, Der er altsaa, som vi allerede antydede i Slut- 
ningen af forrige Afsnit, i Hvirveldyret "ikke alene en 
Gjentagelse efter Længden af eensartede Dele, ikke ålene 
en Modsætning imellem for og bag, mellem Hoved og 
Hale, men ogsaa en Modsætning mellem Ryg og Bug og 
en Gjentagelse af modsvarende, til en vis, Grad eensartede 
Dele, oven- og nedenfor Legemets Axelinie. 

Vi optage imidlertid igjen den afbrudte Traad og for- 
følge den videre Omdannelse af Krokodilens Rygrad læn- 
gere bagtil. Vi have seet, hvorledes de forreste Bryst- 
hvirveler forholde sig; ide bageste forandre Ryghuerne 
og Rygtornene sig ikke; derimod forsvinder Brystbenet, 
men Ribbenene naae desuagtet endnu sammen forneden; 
snart.forsvinder ogsaa Ribbenets midterste Stykke (r”), men 
dets øverste (r') og nederste Stykke (h) findes endnu, 
uden dog at naae sammen; det øverste Stykke bliver 
mindre og mindre og forsvinder endelig førend. det-nederste 
imod den almindelige Regel, at »Rygribbenene« holde sig 
længere end »Bugribbenene«. Vi overspringe Bækken- 
hvirvelerne (25-26), hvor Ribbenene atter træde op, men 
hvor vi komme i en Collision med Baglemmerne, som vi 
for Tiden helst ville undgaae. Derimod ville vi skjænke 
.de forreste Halehvirveler vor Opmærksomhed; Ryg- 
buerne og Rygtornene forholde sig som hidtil, men under 
Hvirvelaxen iagttage vi et System af aldeles lignende nedad- 
vendte Dele, 2 Bugbuer (h) og en Bugtorn (st), saaledes 
som Figur 15 C antyder det. Disse Bugbuer omslutte to 
store Aarestammer, en Arterie og en Vene, der mellem 


408 


hvert Par Hvirveler afgive et Par Grene til Halemusklerne, 
ganske ligesom Rygmarven ovenover Hvirvelaxen mellem 
hvert Hvirvelpar afgiver to Nervegrene til Musklerne og 
Huden. Den af Bugbuerne begrændsede Hulhed eller Kanal 
under Rygradens Axe svarer altsaa paa den ene Side til 
Rygmarvskanalen, men er paa den anden Side ogsaa en 
Fortsættelse af den, især af Kroppens Ribbeen dannede, 
rummelige Bughule, hvori alle Ernærings- og Forplantnings- 
redskaberne ligge; men her i Halen, i hvilken intet af 
disse Organer forlænger sig ud med Undtagelse af de 
ovennævnte Aarestammer, er Bughulen indkneben til lige 
Vidde med Rygmarvskanalen. Bughbuerne svare derfor heller 
ikke til Ribbenene, men kun til- disses nederste Trediedel; 
det ægte Rygribbeen (r”) mangler dog ikke, men optræder 
som en fri Beentap paa hver Side af Hvirvelaxen.… Om 
dette Forhold, der er fremstillet idealt i Fig. 15 C, og 
hvor vi altsaa have Ribbenet som en fri Sideforlængelse 
og foroven et System af Rygbuer og Rygtorne, forneden 
et tilsvarende af Bugbuer og Bugtorne, nærmest gjengiver 
os den ideelle Hvirveltypus, — eller om vi hellere skulle 
søge denne i det i Fig. 15 B fremstillede Forhold, hvor de 
egenlige Bugbuer (h) have opgivet deres Forbindelse med 
Hvirvelaxen, og Ribbenene (r) have kilet sig ind imellem 
dem for at bidrage til at danne den stærkt udspilede nedre 
Hvirvelring, — er vanskeligt at afgjøre, men ogsåa mindre 
vigtigt, da vi jo i begge Fremstillinger gjenfinde de samme 
typiske Dele. -— Længere ude paa Krokodilens Hale blive 
alle disse Dele mindre og mindre, og tilsidst forsvinde de, 
saa at Hvirvelaxerne ligesom i Pattedyrenes Hale ere de 
eneste tilbageværende Dele. 

Resultatet.af denne Undersøgelse er da, at med Und- 
tagelse af Lemmerne, som vi hidtil ikke have draget med 


EN 


409 


ind under vore Betragtninger, kunne alle andre Dele at 
Kroppens Beenbygning paavises kun at være Dele af 
Hvirveler; Gjentagelsens Lov er her gjennemført med 
én saadan Strenghed, at det ligger nær at vove den For- 
modning: skulde ikke ogsaa de øvrige Dele af Beenbyg- 
ningen kunne tolkes som dannede af Hvirveler og Hvirvel- 
dele? Skulde navnligen ikke Hovedskallen, der jo er 
en umiddelbar Fortsættelse af Rygraden, kunne føres til- 
bage til: Hvirvelen og vise sig at være sammensat af en 
Række Hvirveler, hvis rigtignok betydelige Omdannelse 
kunde finde sin Forklaring i deres højere Bestemmelse og 
forskjellige: Anvendelse? Skulde den ikke kunne opfattes 
som en »Metamorphose« af Rygraden med samme Ret, som 
Blomsten siges åt være dannet ved en Bye Reee) af 
den øvrige Plantes Dele? 

Denne Tanke ligger virkelig saa nær, at den magte 
paatrænge sig enhver tænkende Anatom og Zoolog. De 
dygtigste Forskere og genialeste Hoveder have bestræbt sig 
for at udfinde, paa hvilken Maade Hovedskallens Knogler 
kunde føres tilbage til Hvirvelen' og dens Dele. Jo mere 
det viste sig, at det hele Hvirveldyrrækken igjennem er 
de samme Knogler, som sammensætte Hovedskallen ; 
at der vel hist og her kan optræde en ellers ubekjendt 
Knogle eller en af de normalt tilstedeværende forsvinde, 
især hos Rækkens højere Former, men at der dog er en 
fælles Grundplan i Hovedskallens Bygning, der ikke kan 
forklares af det enkelte Dyrs særlige Behov, men tvertimod 
findes trods denne; — desto mindre lod, trods alle uhel- 
dige Forsøg paa dens Gjennemførelse, den Tanke sig af- 
vise: Hovedskallens enkelte Knogler maae ligesom Krop- 
pens kunne føres tilbage til een Grunddeel! Der maa 
være Hovedhvirvler, ligesom der f. Ex. er Bækkenhvirvler ! 


410 


— Og denne Tanke ville vi: heller ikke slippe trods den 
Foragt, hvormed den store Cuvier behandlede: den, trods 
alle: hine; frugtesløse Forsøg paa at gjennemføre den rigtigt 
i det enkelte, og trods det, — vi nægte det. ikke"— at 
man heller ikke nu er fuldkommen i Stand dertil. 

Lad os et Øieblik betragte Hovedskallens Be- 
"tydning i Legemet. En. Deel af dens Knogler bidrage 
til at danne en lignende Kasse om Hjernen som den, 
Hvirvelernes øvre Dele danne om Rygmarven, og hvor 
Hjernen hører op fortil, fortsætter Hjerneskallen sig dog 
som Næsekapselen, der omslutter Lugteredskaberne og 
hos alle luftaandende: Hvirveldyr. tillige Luftveiens Munding. 
Disse Dele af Hovedskallen fortsætte altsaa BRygradens 
Hvirvelaxer, Rygbuer og Rygtorne og kunne formødes at 
være tilsvarende Dele. Men hertil kommer endnu:et Sy- 
stem af nedadvendte Dele, der omslutte Mundhulen 
og Luftveien, nemlig 1) alle til Overkjæben og Ganen hen- 
hørende Knogler, 2)» Underkjæben og de Knogler, ved 
hvilke denne er ophængt til Hovedskallen, 3) Tungebenets 
Buer, som hos de luftaandende Hvirveldyr spille en mere 
underordnet Rolle som Bærere af Strubehovedet, men hos 
Fiskene faae en stor Betydning som Bærere af det hele 
Aandedrætsapparat. I Underkjæbens og Tungebeensbuernes 
Form og Beliggenhed er der en umiskjendelig Lighed 
med Ribbeen og Bugbuer, som lader os ane en dybere 
Sammenhæng. 

Det vilde ikke være muligt i det enkelte at forklare 
mine: Læsere påa en tilfredsstillende Maade, hvilke Hoved- 
skallens enkelte Knogler ere, hvorledes de ligge for hinan- 
den, og hvorledes de træde sammen for at danne de 
ovenfor omtalte større Knoglegrupper, eller at vise, til 
hvilken Deel af Hovedets Hvirveler hver enkelt Knogle 


411 


svarer. Det er et eget Studium, og» just ikke et af de 
letteste, selv uden Hensyn til de Tvivl, der endnu kunne 
være” tilbage om. enkelte Knoglers Tydning. For dog at 
komme til et foreløbigt Resultat i denne Sag skal jeg kor- 
telig fremsætte, hvorledes en af de "berømteste nulevende 
Anatomer, Professor R. Owen i London, opfatter For- 
holdet. Efter hans Anskuelse er Hjerne- og Næsekapselen 
sammensat af de øvre Dele samt Axedelene af 4 Hovedhvirve- 
ler, som han betegner som Nakke-, Isse-, Pande- og 
Næsehvirvelen; for hver af disse Hvirveler paaviser han 
en Knogle førneden, der danner en Deel af Hovedets Axe, 
altsaa er en Hvirvelaxe, et 'Sidestykke eller en Ryg- 
bue paa hver Side og et 
øverstepladeformigtStykke, 
der kan betragtes som en 
Omdannelse af Rygtor- 
nen. Hosstaaende Træsnit, 
af hvilke det ene (Fig. 18) 
forestiller Nakkehvirvelen 
af en Krokodil, seet bagfra, 
Nakkehvirvelen af en Krokodil — det andet (Fig. 19) efter 

(efter Owen,) Oken — den berømte 


tydske Naturførsker og Philosoph, som er en af dem, der 


med størst Genialitet har behandlet dette Emne — gjen- 


Fig. 19. 


Hovedhvirvelerne af en Raa 'efter Oken). 


412 


giver os de her omhandlede Dele af en ung Raabuk, 
og paa hvilke Bogstaverne og Tallene angive Hvirvlernes 
Nummer og deres enkelte Dele, ville bedre end mange 
Ord give en tilfredsstillende Forestilling om, med hvad 
Ret Hjerneskallen kan siges at være sammensat af Hvir- 
veldele ”). Opfattelsen af Hjerneskallen: som  sammen- 
sat af 4 Hvirveler vinder aabenbart i Styrke 
ved at sammenholdes med "Hjernens Sam- 
mensætning af 4 Partier (Fig. 20): den lille 
Hjerne (I), Sehøiene (II), den store Hjerne (II) 
og Lugteknuderne (IV). — Som de tilsvarende 
nedre Buer (Ribbeen, Bugbuer og Bugtorne) 
anviser Owen Næsehvirvelen de Knogler, 
som danne Overkjæbe- og Ganepartiet, 


Hjernen af en + Pandehvirvelen Underkjæben og dens 
Fisk ” (Lepido- 
steus). 


Ophængningsdele, og Issehvirvelen Tun- 
gebeensbuerne. SomNakkehvirvelens 
Bugbue opfatter han + Skulderbuen! 

Dette sidste forekommer maaskee mere end een af 
vore Læsere at være vel stærkt. Men gaae vi ud fra 
Fiskene, er der virkelig ikke lidet, som taler for, at denne 
Idee er lige såa sand, som den er sindrig; thi hos Fiskene 
sidder virkelig Skulderbuen paa Nakkehvirvelen. De mangle 
nemlig Hals, og deres Forlemmer sidde derfor ikke alene 
tæt bagved Hovedet, men ere ophængte til Hovedets Nakke- 


”) Til nærmere Oplysning hidsættes dette Skema: 
I. ll. III. | Fv: 


Nakkehvirvelen.| Issehvirvelen. | Pandehvirvelen, | Næsehvirvelen, 


s Rygtornen. Nakkebenets Issebenet. | Pandebenet. | Næsebenet. 
| Pladedel. | 
n Rygbuen. | Nakkebenets |De bageste Kile-'De forreste Kile-. Sibenet. 
| Sidedel. | beensvinger. | beensvinger. 
c Hvirvelaxen. | Nakkebenets Det bageste Kile- Det forreste Kile-- Plovskjærbenet. 
Grunddel. been. been. 


EET EET OOS 


413 


hvirvel.  Skulderbæltets Bygning er os bekjendt fra en 
tidligere Afhandling (Fig. 10, S. 336); øverst ligger et 
gaffelformigt Stykke (a”), der paa to forskjellige Steder er 
befæstet paa Nakkehvirvelen og derved minder om, at 
Ribbenene i Regelen paa en ganske lignende Maade ere 
befæstede til to forskjellige Punkter af de Hvirveler, hvortil 
de høre. Derefter følger endnu et”kort Stykke (a”) og saa 
en lang og stærk Beenbue (b), der forneden, under Ho- 
vedet, støder sammen med den tilsvarende Knogle frå den 
modsatte Side, eftersom "Brystbenet, der ellers pleier at 
skyde sig ind imellem dem, her mangler. Det er jo 
aabenbart, at hele Skulderbæltet, naar vi foreløbig ikke tage 
Hensyn til Kragebenet (c), i alle Maader svarer til en af 
de tredelte Beenbuer, der sammensætte Krokodilens Bryst- 
kurv; "de 2 Skulderbladsstykker (a”, a”) svare til Ribbenets 
2 øverste Stykker (r' og r", det egenlige Ribbeen) og 
Nøglebenet (b) til dets nederste Stykke (h, Bugbuen)”). 
Kragebenet (c) tyder Owen som Bugbuen af en anden 
Hvirvel, sandsynligvis af 1ste Halshvirvel, som træder til 
for at styrke Skulderbuen. 

Hvis man nødes til at indrømme, at saaledes er Sam- 
menhængen virkelig hos Fiskene, maa man ogsaa indrømme, 
at Forholdet er saaledes hos alle Hvirveldyr, uanseet den 
Afstand, som der hos de høiere Former er mellem Nakke- 
hvirvelens øvre Dele og Skulderbæltet. Denne Afstand er 
i øvrigt ikke altid lige stor; hos de fleste Krybdyr og hos 
Hvalerne er den kun kort, da Halsen er kort, men hos 
Fuglene og Skildpadderne og mange Pattedyr er den lang, 


+) Af Hvirvelens væsenlige Dele mangler i Fiskenes Skulderbue altsaa 
kun Brystbenet, men det kommer til hos de andre Hvirveldyr- 
klasser. Hos de højere Hvirveldyr ere hverken Skulderbladet 
eller Rygribbenene tvedelte, og Skulderbuen er. der ligesom Rib- 
benene kun sammensat af et øvre og et nedre Stykke. 


414 


hvilket rigtignok ofte mere skyldes Halshvirvelernes Længde 
end deres Antal, Desuden svækkes Afstandens Betydning 
ved to Omstændigheder: vi kunne deels paavise en bestemt 
Grund til denne Forrykkelse, nemlig at Nakkehvirvelens 
nedre Bue skulde bære Lemmerne, og at disse Legemets 
Støtter ikke kunde sidde- saa langt fremme; deels kunne 
vi med Owen gjøre opmærksom paa, at tidlig i Fosterlivet 
ligger Skulderbæltet meget nærmere ved Nakkehvirvelen ; 
og endelig kunne vi paavise lige saa paafaldende Exempler 
påa Forskydelse af Baglemmerne og Bækkenet. Hos 
Tudsefiskene f.Ex. (Fig. 21) sidde disse endog foran For- 
lemmerne, hos Aborrerne (Fig. 24) imellem dem. 


Fig. 21. En Tudsefisk. 


De smaae poteagtige Finner, der sidde forrest, ere i Virkeligheden Bag- 
lemmerne (Bugfinnerne) og de bageste stårre Forlemmerne (Brystfinnerne). 

Er Skulderbæltet en omdannet Hvirvelbue, da er 
Bækkenbæltet det aabenbart ogsaa. Lad os derfor 
ogsaa prøve denne Anskuelse paa Krokodilskelettet (Fig. 14). 
Her findes 2 Bækkenhvirvler (25-26); de have hver foruden 
Rygbuer og Rygtorn sit Stykke Ribbeen (r') paa hver Side; 
men dette svarer jo kun til de foranliggende Ribbeens 
øverste Stykke (r'), og der er altsaa Intet til Hinder for at 
tolke Hoftebenet som det mellemste Stykke (r”) af et af 
Bækkenribbenene og Skam- og Sædebenet som den nederste 
Trediedel (h) af den samme og den efterfølgende Hvirvel”). 


£) I Lighed hermed kunde man ogsaa tyde Skulderbæltet som hørende 
f. Ex. til sidste Halshvirvel, naar det ikke, som vi have seet, hos 


415 


Men hvad er da den øvrige Deel af vore Lemmer, 
Arm og Been, Haand og Fod? Ja ogsaa paa dette Spørgs- 
maal veed Owen at finde et Svar, men jeg veed just 
ikke, om jeg tør raade mine Læsere at følge ham saa 
langt. 1 al Fald troer jeg dog at maatte give ham Ret i, 
at det snarere er ved at undersøge de Dyr, hvis Lemmer 
kun ere lidet udviklede, end ved Betragtningen af de fuld- 
komneste Dyreformer, at vi skulle "kunne haabe at løse 
Gaaden. Fig. 22 viser os Nakkehvirvelen af den saakaldte 


Nakkehvirvelen med Forlemmerne (x) af en. Lepidosiren (efter Owen). 


Lungefisk (Lepidosiren), et i flere Henseender mærkeligt 
Dyr; Skulderbuen bestaaer af de sædvanlige Dele (r, h); 
men derfra udgaaer kun en leddet Brusktraad (x), som er hele 
det øvrige Forlem, Arm og Haand,,i sin simpleste Skik- 
kelse; Baglemmerne have selvsamme Beskaffenhed. — Hos 
den i de krainske Drypsteenshuler levende, blinde og 
blege Hulesalamander eller Proteus har Udviklingen 
gjort et Skridt videre. Allerede hos Lepidosiren vare 
Lemmerne leddede; her optræde deres Led i bestemt 
Antal og med bestemte Eiendommeligheder, saa at vi 


mange Hvirveldyr bestod af 3 Stykker, og naar det ikke hos Fi- 
skene var befæstet til selve Nakkebenene. 


Bækkenhvirvel af en Proteus (efter Owen). > 


kunne udpege Laar- (d), Lægge - og Skinnebeen (e, f), 
5 Fodledsknogler (g) og 2 Tæer (k), hver paa 3 Led. 
Paa den ene Side have vi nu let ved åt tænke os denne 
Udvikling skruet tilbage, saa at det hele Lem kun blev til 
en simpel Række af Led som hos Lungefisken, eller maa- 
skee endnu et Skridt længere tilbage, til det kun var et 
uleddet Stykke, der enten kunde tænkes at rage frem 
af Kroppen som de smaae Fodstumler hos visse uden- 
landske Staalormeformer eller endog at ligge skjult indenfor 
Huden, som hos andre slangeagtige Krybdyr. Og paa den 
anden Side kunne vi let tænke os Lemmerne, naar de 
først have naaet det Standpunkt, som de indtage hos Hule- 
salamanderen, gjennemløbe alle høiere Uddannelsestrin 
indtil det fuldkomneste, som overhoved findes hos Hvirvel- 
dyrene. I deres simpleste Skikkelse vilde de altsaa blot være 
uleddede Udvæxter fra visse Hvirvelers Ribbeen, og Spørgs- 
maalet, om Lemmerne kunne føres tilbage til Hvirvelen 
som Dele af denne, bliver altsaa at omskrive saaledes: 
kjende vi Dyr, paa hvis Ribbeen der findes slige 
Udvæxter? Vi behøve kun at henpege paa Krokodilernes 
(Fig. 14) og Fuglenes Skelet for at finde dem og for at 
vise, at i en saa simpel Skikkelse ere Lemmerne ikke 
nogen for den typiske Hvirvel fremmed Deel. 


- 417 


Saaledes blev da Hvirveldyrets Beenbygning, nærmere 
beseet, langt simplere end et løseligt Billede lod formode. 
Den viser sig blot at være en Gjentagelse af en og samme 
Grunddeel, Hvirvelen; i Fiskenes eller Krybdyrenes Hale 
f. Ex. optræder denne i sin største Simpelhed, dannende 
deels Beenbygningens faste Axe, deels øvre Buer, som 
omslutte Nerveaxen, deels nedre Buer, som omfatte 
Blodkarsystemets Hovedbaner, deels Sideforlængelser 
(Ribbeen) til Befæstelse for Musklerne; endnu overholdes 
strengt Ligheden mellem de Dele, der ligge oven- og 
nedenfor Axen (Fig. 15, C). Men Legemet skrider frem 
til en højere Udvikling bagfra fortil; ligesom Halespidsen 
er Grændsen for dets tilbageskridende Omdannelse, er 
Hovedet Maalet for den fremadskridende Udvikling, Ryg- 
siden af Hvirvelerne holder sig rigtignok endnu et langt 
Stykke temmelig uforandret, efterdi Nerveaxen først i Ho- 
vedet opnaaer en højere Uddannelse; derimod undergaae 
Hvirvelernes nedadvendte Dele en betydelig Omdannelse og 
Udvidelse (Fig. 15, B) for at omfatte Indvoldshulen. Foran 
denne er der i Regelen — skjøndt ikke altid, f. Ex. ikke 
hos Fiskene — en Strækning (Halsen), hvor den ind- 
skrænkes til en snever Kanal, som blot indeholder For- 
bindelsesrørene mellem Aandedræts- og Fordøielsesredska- 
berne og disses ydre Aabninger påa Hovedet, og i dette 
Afsnit af Legemet ere de nedre Buer altid meget ufuld- 
stændigt udviklede (Fig. 15, A). I Hovedet antager den 
af Hvirvelernes nedre Buer omspændte Indvoldshule særegne 
Former for at tilvejebringe en hensigtmæssig Afslutning af 
Fordøielses- og Aandedrætsredskaberne, hvis Veie hos alle 
luftaandende Dyr endogsaa krydses, saa at Næseborene 
komme over Munden, skjøndt Luftrøret ligger under Spise- 
røret, Men tillige undergaae Nervesystemets Axedele en 


418 


gjennemgribende Foråndring for at kunne tjene de” højere 
Virksomheder, Sandsning, Bevidsthed, Tænkning osv., hvori 
Rygmarven ikke har Deel. Denne Nerveaxens Metamor- 
phose har igjen en indgribende Indflydelse påa de til- 
svarende Hvirvelers Rygdele, og Hovedskallen bliver derved, 
uagtet den kan antages kun at være dannet af 4 Hvirveler, 
et saa sammensat og indviklet Complex af: Knogler,- at 
Paavisningen af hine 4 Hvirvelers Dele i det enkelte — vi 
maååe "desværre tilstaae' det —"' endnu ikke er lykkedes 
fuldkommen. Den bageste Hovedhvirvels (Nakkehvirvelens) 
nedre Buer og dennes Udvæxter er .det, som ere om- 
dannede til Forlemmer, men som hos alle højere Hvirvel- 
dyr rykke mere eller mindre; långt bort fra den Hvirvel, 
hvortil de høre. Ogsaa påa de efterfølgende Hvirvelbuer 
kan der findes saadanne Udvæxter, altsaa de Grunddele, 
hvoraf der kan uddannes Lemmer; men, naar de findes, 
ere de yderst smaae, og i Reglen mangle de ganske. Kun 
en af Hvirvelerne, ubestemt hvilken i Tallet fra Hovedet at 
regne, men beliggende paa Grændsen mellem Bughulen 
og Halen, gjør i denne Henseende en Undtagelse; dens 
Udvæster udvikles til Baglemmer i streng Homologi med 
Forlemmerne ”). — Det vil neppe være undgaaet Læseren, 
at den Dyreform, hvis Beenbygning renest gjengiver Hvir- 
veldyrets Urform eller  »Archetyp«, er Fisken. Intet 
Under, da Fisken er den simpleste Form for Hvirveldyret 
og den, som først traadte op paa Jordkloden med en 
Mangfoldighed af Arter længe førend nogen af de høiere 
Former! — For tilfulde at opfatte denne Hvirveldyrets 


+) Som bekjendt er der dog ikke faae Dyr, hvor Baglemmerne aldeles 
mangle, i hvilket. Tilfælde f. Ex. hos Slangerne ogsaa Forlemmerne 
ofte mangle. Her bortfalder altsaa det hele Spørgsmaal om Lem- 
mernes Homologi med visse Hvirveldele. 


419 


Grundform, maa det endnu tilføjes, at den ikke er bunden 
af bestemte Talforhold uden netop i Henseende til Hovedets 
Hvirveltal; Totalantallet af de øvrige Hvirveler i Hals, Krop 
og Hale vexler fra 15 til 500, og lige saa forskjelligt er 
det i hver af hine 3 Afsnit. Noget lignende gjentager sig 
hos Leddyrene; endogsaa indenfor en snever Kreds af 
Slægtninge, f. Ex. Tusindbenene, varierer Ledtallet fra lidt 
over 10 til over 150. — | 

I denne Fremstilling er det forudsat, at Armen og 
Haanden ere videre Udviklinger af Dannelser, der ere ho- 
mologe med Ribbeensudvæxterne hos Fuglene og Kroko- 
dilerne; men Beviset for denne. Owenske Hypothese 
forekommer mig at være temmelig svagt, ligesom ogsaa 
de Forhold, som Fiskenes Finner frembyde, ikke ret ville 
stemme dermed”). 

Hosstaaende Træsnit, der forestiller Skelettet af en 
Aborre, vil vel kunne orientere i Fiskenes Beenbygning, 
som vore Læsere forresten ofte i det daglige Liv ville have 


£) Heller ikke Fiskenes Gjællebuer lade sig godt bringe i Sam- 
klang med ovenstaaende Fremstilling; det er 5 Buer, som hver ere 
sammensatte af 4 Stykker paa hver Side ligesom, Tungebenet: 
forneden støde de enten sammen eller ere forenede med hinanden 
og med Tungebenet ved umage Stykker i Midtlinien; det Hele 
erindrer fuldkommen om Ribbenenes Forbindelse med hinanden 
ved Hjelp af Brystbenets Stykker. Foroven ere de sammenvoxne 
med hinanden, men ikke heftede til nogen Hvirvel. Deres Lighed 
med Tungebeensbuen og nøie Tilslutning til dette Knogleparu 
synes at vise, at de ligesom dette og Skulderbuen ere nedre Hvir- 
velbuer, men deres Plads mellem Isse- og Nakkehvirvelens Buer 
gjør det tvivlsomt, til hvilke Hvirvler de høre. Man kan ikke godt 
antage, at de høre til de forreste Krophvirvler, der alle ere for- 
synede med Ribbeen. En Udvei vilde være at antage, at de høre 
til Hvirvler, der forresten ikke ere komne til Udvikling, en anden 
at de ere Aandedrættets Skelet og altsaa ikke høre med til det 
egenlige Hvirvelskelet, der blot vedkommer Nervesystemet. 


29 


420 


421 


Leilighed til at studere. Foruden Hovedet samt Bryst- 
finnerne (Forlemmerne, h) og Bugfinnerne (Baglemmerne, g), 
der hos Aborren have deres Plads under hine, bestaaer 
Beenbygningen i Kroppen og Halen, som gaae ganske 
jevnt over i hinanden, af Hvirvelerne med de fra dem 
udgaaende Dele (a, b, r). Men desuden er der i en stor 
Deel af Legemets Omrids anbragt Finner (c, d, e, f), som 
rigtignok hos Aborren ere adskilte ved Mellemrum, hvor de 
mangle; men deels kunne vi let tænke os disse udfyldte, deels 
ere de det virkelig hos mange Former f. Ex. hos Aalen eller 
Aalekvabben, og vi have da en sammenhængende Finne- 
bræmme, strækkende sig fra det Sted, hvor Bughulen 
hører op, omkring Halespidsen og langs henad Ryggen 
indtil Hovedet, hos enkelte endog ud paa dette, men 
manglende under den egenlige Fig. 25. 

Bug, fra Hovedet til Tårmaab- 
ningen. Denne Finnebræmme 
er en af tynde Knogler, Fin- 


f Rygfinnestraale. 


b Rygfinnestraale- 


nestraalerne, understøttet bærer. 
Hudfold, hvilke Finnestraaler 
ef z s Rygtorn. 
igjen ereindleddede paaandre 
Knogler (c", d', f'), der håve n Rygbue. 


Form af Dolke og med deres 
Spidser gribe ind imellem En- 
derne af Ryg- og Bugtornene 
og støtte sig til disse. Det 


c Hvirvelaxe. 
h Bugbue. 


st Bugtorn. 
ligger i Grundplanen for Fiske- 
i É b' Gatfi z 
nes Beenbygning, at der i det SPAS VEG EEEE 
É Ø bærer. 
mindste for hver Halehvirvel 


er een Finnestraale og een fY. Gatfnnestraale 


Straalebærer foroven og 
Skizze af en fuldstændig Fiske- 
hvirvel (efter Cwen). 

eg” 


forneden, og en fuldstæn- 


422 


dig Hvirvel af én Fiskehale frembyder derfor den i om- 
staaende Træsnit (Fig. 25) antydede Beskaffenhed og Sam-" 
mensætning ”). — Det er imidlertid kun hos Fiskene, at 
de til Finnen henhørende Hvirveldele komme til Udvikling ; 
andre Hvirveldyr f. Ex. Delfiner og Paddelarver kunne vel 
have Ryg- og Halefinne, men mangle altid Knogler i dem. 
Hos Fiskene ere de derimod altid anlagte i den hele Stræk- 
ning fra Nakken indtil Tarmaabningen, om de end i Re- 
gelen kun komme til Udvikling paa visse Steder og saaledes 
danne de særskilte Finner, der f. Ex. hos Aborren føre 
Navn af første (c) og 2den Rygfinne (d), Gatfinnen (f) og 
Halefinnen (e). 

Men foruden disse i Legemets Midtlinie anbragte 
Finner, der låde sig tolke som Dele af Hvirvelskelettet, 
besidde Fiskene i Regelen endnu 4 Knipper af Finne- 
straaler, som ere anbragte parvis paa hver Side af Lege- 
met; det ene Par, Brystfinnerne (h), er anbragt paa 
Forlemmernes Plads, tæt bagved Gjællespalten og befæstet 
til Skulderbuen; det andet, Bugfinnerne (2), sidder tæt 
sammen under Bugen, snart længere bagtil, snart påa 
Baglemmernes sædvanlige Plads tæt foran Halen, befæstet 
til en lille Beenplade (g'), der ansees for at svare til Bæk- 
kenet. Sædvanligvis tyder man disse 4 Finner som sva- 
rende til vore 4 Lemmer; jeg har imidlertid allerede i 
Slutningen af det foregaaende Afsnit af denne Afhandling 
gjort opmærksom paa, hvor betydelig en Forskjel der er 
mellem en saadan Finne og Haanden eller Foden hos de 
højere Hvirveldyr; nu stiller Forskjellen sig som endnu 


£) I den egenlize Krop forstyrres Forholdet af Bughulens Udvidelse 
for at huse Indvoldene, og de omtalte Finneknogler findes derfor 
der vel foroven, men mangle forneden. 


423 


større, da det staaer klart for os, at Bryst- og Bugfinnerne 
ere byggede aldeles paa samme Maade som Ryg- og Gat- 
finnen. Man kan derfor ikke tvivle om, at alle Fiskens 
Finner, baade mage og umage, ere Dele af et og samme 
System. De mage Finner maae aabenbart være Omdan- 
nelser af det manglende Parti af Finnebræmmen, der skulde 
ligge mellem Hovedet og Gatfinnen; det eneste væsenlige 
ved denne Omdannelse er Fordopplingen; hvorledes 
bliver denne vel mulig? Ganske simpelt ved en Kløvning”). 
Betragtningen af de Tilfælde, hvor Bugfinnerne voxe sam- 
men til een f.Ex. hos Kutlingen eller Kvabsoen, eller hvor 
Gatfinnen, som det ofte er Tilfældet hos Guldfisken, sygeligt 
kløver sig i to, frembyder en saa fuldkommen Overgangs- 
række mellem den enkelte og-den doppelte Form af Finnen, 
at denne Tolkning ikke bør forekomme os usandsynlig”). 

Naar Fiskenes formentlige »Hænder og Fødder« kun 
ere Dele af den almindelige Finnebræmme, kunde da ikke 
det samme ogsaa være Tilfældet med vore Hænder og 
Fødder, selv om de vare de eneste Dele i de høiere 
Hvirveldyrs Legeme, der havde denne Oprindelse? At vore 
Hænder ere omdannede Fiskefinner, er ikke saa urimeligt, 
som det maaskee fra først af synes; som Naturen hævede 
sig op paa et høiere Udviklingstrin, gav den Slip paa, hvad 
der af Fiskebygningen ikke længere passede, men beholdt, 
hvad den havde Brug for og tiltænkte en højere Uddan- 
nelse. Og det er, vel at mærke, ikke blot en Talemaade, 


4) Mange i Legemets Midtlinie anbragte Hvirveldele have denne Ten- 
dens til Kløvning. Saaledes findes Isse-, Pande-, Næse=, Plovskjær- 
benet at optræde snart som enkelte (umage), snart, ved Kløvning, 
som dobbelte. 


+) Fiskenes Gjællehud med dens Straaler er vistnok et tredie for- 
reste kløvet Finneparti. 


424 


naar vi sige, at Naturen- hævede sig op påa et høiere 
Trin; det er et virkeligt Factum, en verdenshistorisk Be- 
givenhed saa at sige, for hvilken vi have alle mulige 
Bevisligheder, skjøndt det. rigtignok endnu ikke er givet 
os at fatte, hvorledes det gik til dermed. Fiskene ere 
det historiske Grundlag for den hele Hvirveldyrskåbning, 
thi denne Klasse var længe, i Jordklodens Barndomstid, 
den eneste existerende Hvirveldyrform. — Men hvis de 
højere Dyrs Hænder og Fødder virkelig skulle kunne føres 
tilbage til Fiskefinnen, maatte der da ikke endnu kunne 
paavises Overgangsformer dertil? Dette er virkelig ogsaa 
Tilfældet. Hvad Formen angaaer, da nærmer Sælens Fod 
sig allerede lige saa meget til Fiskefinnen, som Tudsefiskens 
Finne nærmer sig til Svømmepoten hos et Pattedyr. Men 
den væsenligste Forskjel ligger, som allerede tidligere er 
udhævet, deri, at Finnen i Sammenligning med Haåanden 
har flere Fingre (Straaler) og flere Led i disse. Hertil 
bemærke vi, at Hvalens og Plesiosaurens (see Fig. 12, S.340) 
Luffer have ligesaa mange Fingerled som mangen en 
Fiskefinne; og hos mange Fiske er der aldrig mere end 6 
Straaler i Bugfinnen, altsaa kun 1 mere end i de høiere 
Dyrs Fødder, ikke at tale om de rudimentære Finner, hvor 
Tallet synker til 5, 4, 3, 2 eller 1. Fiskenes Finner be- 
høve altsaa blot at underkastes en Formindskelse i Antallet 
af deres Dele, i hvilke jo overhoved intet bestemt Tal- 
forhold gjør sig gjældende, for at omskabes saaledes, at 
de i Et og Alt blive væsenligen af samme Beskaffenhed 
som de højere Dyrs Fødder og Hænder. 

Paa denne Maade blive disse altsaa Dele af et System, 
som, naar vi undtage Fiskene, hvor det planmæsigen er 
anlagt gjennem hele Legemet, ikke andre Steder kommer 
til Udvikling. Om nu det mellem dem og Skulder-- og 


425 


Bækkenbuen indskudte Stykke — Armen og Benet — skal 
opfattes som en Omdannelse af Straalebærerne eller tolkes 
påa den Owenske Maade som omdannede Ribbeens- 
udvæxter,. vil det være for vidtløftigt her at afhandle og 
er heller ikke videre vigtigt. , 


Betragtninger af lignende Indhold som de, jeg påa 
disse Blade har søgt at gjengive, ere ofte blevne fordømte 
som Hjernespind og Misbrug af Philosophi og Videnskab; 
men de komme desuagtet idelig frem igjen i nye Skik- 
kelser, de lade sig ikke kue, dertil paatrænge de Spørgs- 
maal, som de drøfte, sig Menneskeaanden for stærkt. 
Uden derfor at ville nægte, at den hele Theori kan trænge 
betydeligt til Forbedringer i det Enkelte, kan jeg dog ikke 
fragaae min Overbevisning, at i det Hele vil Grundtanken 
deri vise sig at være rigtig, og jeg har ikke taget i Be- 
tænkning at arbeide for en videre Udbredelse af Ideer, 
der forekomme mig at gjøre den Videnskab Ære, som de 
beaande. — Det er i Grunden Spørgsmaal af høi viden- 
skabelig og philosophisk Betydning, som her ere afhand- 
lede; de gribe dybt ind i hele vor Opfattelse af Naturen, 
og de lede til en dybere og høiere Erkjendelse af denne, 
hævet over de enkelte Dyreformers særlige Eiendommelig- 
heder. Vi ville dog ikke glemme, at det kun er paa 
smaalige og omhyggelige, ofte møisommelige Undersøgelser, 
at en slig højere Erkjendelse med Sikkerhed kan bygges; 
kun naar Theorien passer i alle enkelte Tilfælde, naar alle 
tilsyneladende Modsigelser og Undtagelser have fundet deres 
naturlige Forklaring, kan den siges at være bevist. Jeg 
smigrer mig imidlertid med, at de af vore Læsere, hvem disse 
Betragtninger hidtil have været fremmede, ikke have fulgt 
dem uden at modtage en høiere Agtelse og en varmere 


426 


Interese for den Videnskab, der beskjæftiger sig med at 
løse Problemer af denne Natur og stræber at vise Enheden 
i Naturens Mangfoldighed — den samme Videnskab, 
som det skyldes, at man har kunnet udforske Jordens 
Historie i dens hele Udviklingsgang. Thi inden Zoologien 
og den sammenlignende Anatomi i Cuviers, Lamarcks 
og andre Samtidiges Hænder havde nærmet sig sit nær- 
værende Udviklingstrin, våre Forsteningerne, disse Jord- 
historiens Skrifttegn, en ligesaa død Kundskabskilde som 
i sm Tid Hieroglypherne og Kileskriften. Og det Frem- 
skridt, Menneskeaanden her gjorde i sin Opfattelse af 
Tilværelsens Love, var uhyre; fra det Øieblik, at det 
blev klart, ikke alene for Videnskabsmanden, men for 
hele den dannede Deel af Folket, at Jorden har havt 
en lang og langsom Udviklingshistorie, at 
talløse Dyre- og Planteformer efter hinanden ere komne 
til Live, have befolket den og igjen ere uddøde til det 
sidste, førend den Tid, da Mennesket viste sig blandt 
Jordens andre Dyr; at Jordens hele nærværende Befolk- 
ning af Mennesker, Dyr og Planter trods al sin Fuldkom- 
menhed og Mangfoldighed dog kun udgjør en lige -saa 
ubetydelig Deel af det hele organiske Liv, der i Tidens 
Længde har rørt sig påa Jorden, som Menneskets Herre- 
dømme over Jorderiget er kortvarigt i Sammenligning med 
den lange Tid, siden den første Alge voxede paa Urhavets 
Klipper, og den første Sølilie udfoldede sine fine Arme. — 
Det er langt fra, at jeg vil paastaae, at det vil gjøre lige 
saa meget Epoke i Menneskeaandens Udvikling, naar den 
har gjort det store Skridt frem mod Opfattelsen af »En- 
heden i Mangfoldigheden«, at Hvirveldyrets Grundform 
er paavist i sin fulde Klarhed, saa at den fælleds Grund- 
plan for denne Dyrerække, det en Geoffroi, en Oken 


427 


og en Owen have anet og tildeels paavist, skal staae for 
os i sm hele Anskuelighed og være til at tage og føle 
påa; — men vel tør jeg paastaae, at det vil være et stort 
og betydningsfuldt Fremskridt i Menneskeaandens Udviklings- 
historie, et lignende som det, vi skylde Læren om »Plan- 
tens Metamorphose«. 


Naar først Grundplanen i Hvirveldyrenes Beenbygning 
er paavist, er derved ogsaa gjort et stort Skridt fremad til 
Opfattelsen af Grundplanen i de andre Organsystemer; thi 
disse staae i et meget tydeligt Afhængighedsforhold af hin. 
Det er allerede i det foregaaende leilighedsvis omtalt, at 
Hjernens 4 Knudepar svare til de 4 Hovedhvirveler, og at 
der mellem hvert Par Hvirveler udgåae 2 Nervestammer; 
og. at i den mindst omdannede Deel af Legemet de store 
Aarestammer eré omsluttede af Hvirvelbuer ligesom Ryg- 
marven, og udsende deres Grene lige såa regelmæssigt som 
denne. Det er fremdeles en Selvfølge, at hele Muskel- 
systemets Anordning maa rette sig efter Beenbygningens ; 
Fiskenes Muskulatur bestaaer derfor ogsaa af en lige saa 
eensformig Gjentagelse af en vis Grunddel som deres 
Beenbygning. — Denne hos Hvirveldyrene såa udprægede 
Gjentagelse af eensartede Dele efter hinanden giver deres 
Architektur en vis Lighed med Leddyrenes; Legemet er 
i Grunden hos Leddyret ligesom hos Hvirveldyret afdelt 
i Led, kun med den Forskjel, at Sondringen mellem 
Leddene bliver indadtil stedse tydeligere hos Hvirveldyrene, 
udadtil stedse skarpere hos Leddyrene. Dog er der ogsaa 
adskillige Hvirveldyr, hvor det Ydre i denne Henseende er en 
tro Afspeiling af det Indre; maaskee skal jeg en anden Gang 
oplyse, hvorledes vi hos Skildpadderne for hvert Ribbeen og 
hver Hvirvel have et tilsvarende Hudskjold af Been, Men 


g 428 


tydeligere vil det maaskee træde frem ved hostrykte Skizze 
af et leddet ormagtigt Dyr, en saakaldet Ormpadde eller 


Fig. 26. En Cæcilia 


Cæcilia; det er ikke noget med BRegnormene beslægtet 
Dyr, som man maaskee kunde falde paa at troe, men et 
Hvirveldyr, en Slags slangeagtig Salamander. De Ringe, 
hvori dens Hud er deelt, svare til Muskelpartierne. under 
denne, disse igjen til Hvirvelerne og såa fremdeles. Her 
er altsaa Leddelingen, d. V. S. Gjentagelsen af eensartede 
Partier, lige saa tydelig i det Ydre, som i det Indre. 


Nogle elektriske Phænomener i de forenede Stater. 


Efter Poggendorffs Annalen, ved Adjunct P. Freuchen. 


HL uttetertriciteten er overordentlig stærk i de forenede 
Stater, og frembringer ofte mærkelige Phænomener, som 
vi for en Deel ikke kjende noget til i Europa, og som 
ikke ere indskrænkede til en enkelt Aarstid, men kun om 
Sommeren have en anden Charakteer end om Vinteren. 

I Sommermaanederne viser den frie Elektricitet sig 
især som Lyn, såa stærke som faa andre Steder i Verden. 
Telegraphtraadene ere meget følsomme for et optrækkende 
Tordenveir, der ofte elektriserer dem, selv om det er saa 
langt borte, at man hverken seer Lynene eller hører Tor- 
denen. Naar man under saadanne Forhold bringer sit 
Legeme ind i Telegraphledningen, faaer man ofte et smerte- 
fuldt, stikkende Stød igjennem Armen eller endog ind i 
Brystet. Er Tordenskyen nær, blive slige Forsøg farlige. 
Bliver selve Telegraphapparatet i Forbindelse med de lange 
Ledningstraade, medens Tordenveiret trækker forbi, saa 
ødelægges det sædvanlig, idet de tynde Traade, hvormed 
Elektromagneterne ere beviklede, smelte. 

Ofte frembringe forbitrækkende Tordenveir elektriske 
Strømninger i Telegraphtraadene, der virke ligesom de, 
der frembringes af Telegraphens galvaniske Apparat; Tor- 
denskyerne blande sig i Telegrapheringen og frembringe 
i Almindelighed en saa gruelig Forvirring, at det ikke er 
muligt at arbeide. 


430 


Om Vinteren er Tordenveir en Sjeldenhed i de for- 
enede Stater. Dog indtræffer det undertiden, at der midt 
om Vinteren efter en Række af usædvanlig varme Dage 
pludselig viser sig en stærk Vestenvind, ledsaget af Regn- 
skyl, Lynild og Torden. Efter et saadant Regnskyl falder 
Thermometret altid stærkt og pludseligt. 

Medens Lyn ere sjelåne om Vinteren, vise elektriske 
Lysninger sig næsten daglig paa alle fritstaaende, godt 
isolerede Legemer; især kunne de iagttages paa Menneske- 
nes Haar og Klæder. Haaret viser sig i Regelen elektrisk 
i de kolde Vintermaaneder, især naar det bliver redet med 
en tæt Kam. Man seer da de smaa Haar reise sig, og 
jo mere man søger at glatte dem, desto mere gjenstridige 
blive de.  Nærmer man en Finger til dem, vende de sig 
henimod den ligesom "en Haarlok, der er sat fast paa 
Conductoren af en Elektriseermaskine. Der er kun eet 
Middel til at betvinge Oprørerne; man maa gjøre dem 
ganske vaade, saa blive de paa deres Plads. 

I den samme Aarstid blive alle uldne Klæder stærkt 
ladede med Elektricitet. Især finder man, at Beenklæ- 
derne nede ved Fødderne tiltrække de i Luften svævende 
Støvdele, Smaahaar osv., og det er vanskeligt at børste 
dem rene; jo mere man børster, desto mere elektriske og 
desto mere støvede blive de; kun en våad Svamp kan tage 
Støvet af dem. Naar man om Aftenen tager Beenklæderne 
af, hører man tydelig en Knittren, og i et mørkt Værelse 
seer man en Mængde Smaalyn. Det samme er Tilfældet, 
naar man med Haanden stryger ned ad Beenklæderne. 
Ligesaa stærkt og endnu mere vedholdende knittrer det, 
naar man tager et Tæppe af sin Seng, holder det i den 
ene Haand og stryger det med den anden; Haanden synes 
da omgiven med en lysende Glorie. - 


431 


Ogsaa Dyrene paavirkes stærkt af de for Elektricitets- 
udviklingen såa gunstige Forhold. Naar man en kold 
Frostnat stryger Haanden henad Ryggen paa en Kat, hører 
man en stærk Knittren, medens Katten viser umiskjendelige 
Tegn paa sin Misfornøielse over saaledes at gjøre Tjeneste 
som Elektriseermaskine. "Rider man om Natten i en Snee- 
storm, seer man undertiden svage Flammer paa Hestens 
Ørespidser. 

Om Sommeren vise disse Phænomener sig slet ikke 
eller dog kun meget svagt. 

Endnu mærkværdigere elektriske Phænomener kan man 
om Vinteren iagttage i Værelser, der blive stærkt ophedede 
og hvis Gulve ere belagte med tykke Tepper. Gaaer man 
paa et saadant Teppe med en glidende Bevægelse og 
nærmer derpaa Fingeren til en metallisk Leder, f. Ex. et 
Dørgreb, såa seer man en elektrisk Gnist, ledsaget af den 
sædvanlige Knittren. Gaaer man flere Gange frem og til- 
bage, kan Gnisten blive 3 Tomme lang. Slige Phæno- 
mener ere ikke bundne til enkelte: Huse eller en egen 
Sort Tepper; de kunne i de kolde Maaneder iagttages i 
ethvert Huus i Newyork, hvor der er et uldent Teppe og 
hvor Værelserne blive stærkt ophedede. I enkelte Huse 
ere de saa vidunderlige, at den, der ikke har seet dem 
selv, næsten maa finde dem utrolige. 

Professor Loomis, der har givet disse Meddelelser til 
Poggendorføfs Annaler, giver følgende Fremstilling af et 
Besøg i et saadant Huus: »Vi sad i Dagligstuen, paa hvis 
Gulv der var et tykt Fløielsteppe og fra hvis Loft der hang 
en Lysekrone af Metal. Fru C. reiste sig fra Stolen, gik 
et eller to korte Skridt fremad og hoppede derpaa op mod 
Lysekronen, som hun ikke kunde naae fra Gulvet.  Saa- 
snart hendes Fingre nærmede sig til Metallet, saae jeg en 


432 


skinnende Gnist og hørte et Knald, som sikkert maatte 
kunne høres i det tilstødende Værelse. Gnisten var klarere 
end den, en stærkt gneden Elektrophor vilde have givet, 
men var ikke saa lang. Faa Skridt vare tilstrækkelige til 
at fornye den elektriske Ladning, og Gnisten viste sig, saa 
ofte Fru C. berørte en eller anden metallisk Gjenstand. 
Naar Fru C. nærmede sig til et af Talerørene for at give 
en Befaling til sit Tjenerskab, fik hun flere Gange et ube- 
hageligt elekrisk Stød i Munden, indtil hun lærte at udlade 
Electriciteten af sig paa en mindre ubehagelig Maade ved 
først at tage fat paa Talerøret med Haanden. Naar hun 
gik fra det ene Værelse til det andet, fik hun et ubehage- 
ligt Stød i Foden, hver Gang hun kom til at røre ved 
Messingpladen, der tjente som Dørtærskel. Naar man 
traadte ind i Værelset og gav Fruen Haanden, fik man et 
kjendeligt, ingenlunde behageligt Stød. Prøvede en Dame 
paa at kysse hende, gik det hende ligesaa. Børnene 
morede sig ofte med at rutsche paa Teppet og derpaa 
trække Gnister af hverandre. « É 

Grunden til denne stærke Elektricitetsudvikling i Nord- 
amerika ligger naturligviis ikke i noget for Amerikanerne 
særegent elektrisk Apparat; de ere i saa Henseende ikke 
anderledes byggede end alle andre Mennesker. Overalt 
hvor Læder og Uld gnides mod hverandre, frembringes 
der Elektricitet, altsaa ogsaa naar man gaaer paa et uldent 
Teppe. Men for at den frembragte Elektricitet ikke skal 
tabes ligesaa rask som den udvikles, maa Luften, Teppet 
og Saalerne i Fodtøiet være saa gjennemtørrede som det 
kun er Tilfældet i Værelser, der, saaledes som det er 
almindeligt i Nordamerika, uafbrudt ophedes ved varm 
tør Luft lige fra Efteraarets Begyndelse til hen i Foraaret. 


Saharas glimrende Fremtid. 


Efter Zeitschrift f. allg. Erdkunde IIL 1. 1857. 


Rimetigviis begeistret af de Forsøg, som den franske 
Regjering for nylig har gjort paa ved artesiske Brønd- 
boringer at skaffe det manglende Vand tilveie i de algierske 
Stepper og saaledes binde den omflakkende og urolige 
Befolkning til faste Opholdssteder, har en af Albions entre- 
prenante Sønner, Charles Boyd i Surrey, i sit Studere- 
kammer undfanget den Idee at stifte en nordafrikansk 
Kolonisationsforening, der ikke skal have noget Mindre til 
Formaal end at opdyrke den 100009 O Mile store Sahara, 
et Landstrøg, der, som han forsikkrer, »i kort Tid kan 
omskabes til en af Jordens yndigste Egne, der kan give 
Verdenshandlen et ubegrændset Tilskud af Korn, Bomuld, 
Thee, Kaffe, Sukker, Tobak, Riis, Kryderi og Frugter, og 
tillige i sine Rigdomme paa Jern, Kobber, Guldstøv, Soda 
og Salt indeholder en uudtømmelig Velstandskilde.« — 
»Har,« siger han, og man kan ikke modsige ham i dette 
Punkt, »Sahara først Floder og en passende Vegetation, 
vil den ikke længere være en nøgen Ørken.« Og det skal 
nu med største Lethed kunne udføres paa følgende Maade. 
Man skal rykke frem fra Randen mod det Indre, først 
beplante Ørkengrændsen, vande den ved Overrisling, be- 
skytte den ved Volde mod Flyvesandet, og dernæst føre 


434 


en rigelig Vandmængde gjennem Kanaler og Aqvæducter 
ind i det Indre; lidt efter lidt vil Klimaet blive bedre, 
Luften fugtigere, og istedetfor. periodiske Regnskyl, der 
efterfølges af en udpinende Tørhed, vil der tilsidst indtræde 
regelmæssige Nedslag. »Spørger man, hvor man skal tage 
Vandet fra, svarer jeg: fra Tsad-Søen, ved Hjelp af en 
Kanal eller en Aqvæduct, fra Bilma, hvor der existerer en a 
Kilde af underskjønt, klart Vand, der vander et Gebeet af 
450 Fods Omkreds — altsaa en betydelig Deel af de 
100000 O Mile —, fra Senegalfloden, fra Kilderne i Oasen 
Tuat, 0.s.v.« Er der først dannet et Muldlag, er Klimaet 
forbedret og Regn og Sol bragte til Raison, »have vi 
stiftet et Rige, der overgaaer alle nu existerende, der ved 
sin ringe Afstand fra England og sin Mangfoldighed af 
Produkter vil stille Indien, Amerika, China og Brasilien i 
Skygge, og gjøre England med Hensyn til dets Forbrug 
uafhængig af hele Verden. « 


i: 
i 
i 


eg tå 
NU. 
vis R 


UNE