Skip to main content

Full text of "Tilskueren Maanedsskrift Anden aargang 1885"

See other formats 


Go ugle 



Det hår år en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibliotekens hyllor innan Google omsorgsfullt skannade in 
den. Det år en del av ett projekt for att gora all vårldens bocker mojliga att upptåcka på nåtet. 

Den har overlevt så långe att upphovsråtten har utgått och boken har blivit allmån egendom. En bok i allmån egendom år en bok 
som aldrig har varit belagd med upphovsrått eller vars skyddstid har lopt ut. Huruvida en bok har blivit allmån egendom eller inte 
varierar från land till land. Sådana bocker år portar till det forflutna och representerar ett overflod av historia, kultur och kunskap 
som många gånger år svårt att upptåcka. 

Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken finns med i filen. Det år en påminnelse om bokens 
långa fård från forlaget till ett bibliotek och slutligen till dig. 



Rikt linjer for anvåndning 

Google år stolt over att digitalisera bocker som har blivit allmån egendom i samarbete med bibliotek och gora dem tillgångliga for 
alla. Dessa bocker tillhor månskligheten, och vi forvaltar bara kulturarvet. Men det hår arbetet kostar mycket pengar, så for att vi 
ska kunna fortsåtta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgårder for att forhindra kommersiella foretags missbruk. Vi har 
bland annat infort tekniska inskrånkningar for automatiserade frågor. 

Vi ber dig åven att: 

• Endast anvånda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke 

Vi har tagit fram Google boksokning for att det ska anvåndas av enskilda personer, och vi vill att du anvånder dessa filer for 
enskilt, ideellt bruk. 

• Avstå från automatiska frågor 

Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinoversåttning, textigenkånning eller andra 
områden dår det år intressant att få tillgång till stora mångder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gårna att material som år 
allmån egendom anvånds for dessa syften och kan kanske hjålpa till om du har ytterligare behov. 

• Bibehålla upphovsmårket 

Googles "vattenståmpel" som finns i varje fil år nodvåndig for att informera allmånheten om det hår projektet och att hjålpa 
dem att hitta ytterligare material på Google boksokning. Ta inte bort den. 

• Håll dig på rått sida om lagen 

Oavsett vad du gor ska du komma ihåg att du bår ansvaret for att se till att det du gor år lagligt. Forutsått inte att en bok har 
blivit allmån egendom i andra lånder bara for att vi tror att den har blivit det for låsare i USA. Huruvida en bok skyddas av 
upphovsrått skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det år tillåtet att anvånda en viss bok på ett 
sårskilt sått. Forutsått inte att en bok går att anvånda på vilket sått som helst var som helst i vårlden bara for att den dyker 
upp i Google boksokning. Skadest åndet for upphovsråttsbrott kan vara mycket hogt. 

Om Google boksokning 

Googles mål år att ordna vårldens information och gora den anvåndbar och tillgånglig overallt. Google boksokning hjålper låsare att 
upptåcka vårlde ns bocker och forfattare och for låggare att nå nya målgrupper. Du kan soka igenom all text i den hår boken på webben 



på foljande lånk |http : / /books . google . com/ 



Go ugle 



Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google 
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online. 

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog, 
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra 
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der 
ofte er vanskelig at opdage. 

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange 
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig. 



Retningslinjer for anvendelse 

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. 
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at 
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at 
kunne tilvejebringe denne kilde. 

Vi beder dig også om følgende: 

• Anvend kun disse filer til ikke-kommercielt brug 

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål. 

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler 

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af maski- 
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. 
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe. 

• Bevar tilegnelse 

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde 
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det. 

• Overhold reglerne 

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at det du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, 
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog 
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er 
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. 
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig. 

Om Google Bogsøgning 

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning 
hjælper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan 



søge gennem hele teksten i denne bog på internettet på http : //books . google . com 



Digitized by VjUU 



Digitized by VjOØg 1 



TILSKUEREN. 



MAANEDSSKRIFT 

FOR 

LITERATTJR, SAMFUNDSSPØRGSMÅL OG ALMENFATTELIGE 
VIDENSKABELIGE SKILDRINGER. 

UDGIVET AF 

N. NEERGAARD. 

ANDEN AARGANG. 




KJØBENHAVN 1885. 
P. G. PHILIPSENS FOBLAO. 



Digitized by Google 



1> I o li £) ti i 




Digitized by Google 



Indhold. 
Januar. 

Side. 

Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg 1 

Fru Erna Juel-Hansen: De tolv smaa Profeter..., 25 

Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika 31 

Paul Bourget: Brev fra Paris , , , 56 

Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I 75 

Cand. mag. H SchwanenflUgel: Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg 

Brandes 98 

Herman Bang: Teatrene. — Holbergforestillingerne 106 

Februar. 

Kammerherre C. St. A. Bille: Parlamentarisme 117 

Arkitekt E. Schiødte: Theophilus Hansens Tegninger 140 

Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatnings- 
kamp. I . . . . 144 

Cand. phil. F. Stuckenberg: Tre Digte 166 

Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. II 169 

E. Skram: Alex. Kiellands „Fortuna" og J. Lies „En Malstrøm" 182 

Herman Bang: Teatrene (Januar) . . 189 

Marts. 

K. Gjellerup: Fyrstegraven 195 

Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatnings- 
kamp. II 200 

Giosue Carducci: I en gotisk Kirke. Oversat af Dr. phil. S. Schandarph. . 223 
Pastor M. Mørk Hansen: Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønder- 
jylland..... 226 

Frk. M. Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. III 246 

Cand. mag. H. SchwanenflUgel: Ibsens „Vildanden" og dens Opførelse paa 

det kgl. Teater 260 



M766280 

Digitized by Google 



Side. 

Frk. Clara Bergsøe: Magdalene Thpce^n: ( ,£ra Midnatssolens Land" 266 

N. Neergaard: F. Oldenburg: Statscoup . 270 



April. 



Gand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme. . . . 275 

Dr phil. G. Brandes? Indtryk fra russisk Polen 294' 

Fru Anne Ch> Edgren-Leffler : Annie Besant i 333 

Kommunelærer P. Lauridsen: Brev til Hr. Pastor Mørk Hansen i Vons*ild. S52 ; 
Teairene. Af — n (Marts) 355 

Maj. ' ' . ' 

Fru Ina Lange: Smaafolk. I. Kajsa . . . *. . . 35? 1 

Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde" 375 

Cand. theol. Alfred Ipsen: Folket. — Efteraarsskov , 394. 

Pastor Henning Jensen: Er Kristendommen konservativ eller radikal?. /. . . 398 

Beregner A. Andresen: Hvad er et Pund?. . 4lé 

É. Skram: Foraarsliteratur ....... 431 

Teatrene: Af — n (A^ril)' ........ ; . 438 

Juni—Juli. 

E. Skram: Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen 441 

Docent Jul. Lange: Gorreggio. I i. 454 v 

Feodor Dostojewsky : En Fornægtelse. Oversat af Thor Lange . .... . . . 4761 

Dr* phil. G. Brandes: Martin Luther om Coelibal og Ægteskab .......... 482 

S: Xjetterup: Vort Værn 506 

Civilingeniør A. Foss: Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 513 
Figurmaler Karl Madsen: Kristian Zahrtnianns Leonora Ghristina-JBilleder 524 

Kommunelærer J 5 . Lauridsen: Russerne i Midtasien. . 544 . 

Folketingsmand 5f. Hansen (Ølstyjcl^e): Om Brugsforeninger. . . . T ...... .>i. • 563 

É. $kram: Literære Bemærkninger 568 

Teatrene. At — n (Sæsonens Slutning) . .. 571 

August. 

Fru Ina Lange: Smaafolk. II. En Martyr 573 

Docent Jul. Lange: Correggio. II 592 

Leo Tolstoy: I Kosakstationen. Oversat af Thor Ixinge 615 

Folketingsmand Frederik Bajer: Nevtralisering og Forsvar 617 

Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til 

Sibirien. 1 631 



Digitized by Google 



1 September. 1 4 

... .... ....«»;.,-,. 

G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. I..i 649 

Prof. Fr. Nielsen: Frelsens Hær 665 

Gand. mag. Kr. Prytz: Om Muligheden ' A aT at konstruere et Perpetuum- 

mobile ^> * -»i i /..j. m. t692 

Svar til Dr. phil. O. Brandes. Af Fort lij „Forholdet meUe« Jtfand ©gj 

Kvinde* , ... ,1 i ..... .u - * 696 

Et Par Ord i AnledniqgAf S. Mjetterup: „Yort, Vær«*. Af en Kaptejn i 1 

Fodfolket. .. . . . ..<..../.. *w.. 71$ 

Cand. phil. V. Stuckenberg: Et Sommerdigt ... 719 

Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til 

Sibirien. Il . 720 

Dr,; phil. S. Schandorph: Amalie Skram : Constanjcei Ring. ► . » r , .\. 732 1 

R Skram: Klviptqk ........ .... f . vv . 735, 

Prof. f£ Høffding : Frederik Christian Sibbero. I 1 .. f r , 747 , 

Frfc Clara Bergsøe: Teaterindtryk fra sidste Parisersæson v .^ ( 774 

Skotebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til 

Sibirien. III 786 

G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. II 799 

Ntvmber— Døcmber. 

Jsnas Lie: Carmen 815 i 

Almlde P.gdz: Guldfuglen k . . 818 

H. Høffding: Frederik Christian Sibbem. II * 840 i 

Cand. phil. Nitls Møller: Tennysons sidste Bog 8tø> 

Dr, med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum 866 s 

Cand. phil. L. Bruun: For go^! , 878 

Swlnburne: Hertha. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen 902 

Pa^or J. Bjerts: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet 909 

Pa*tor Henning Jensen: Randbemærkninger til Pastor Bjerre 930 

Cand. phil. V. Stuckenberg: Bethlehemsstjærnen 935 

R Skram: Efteraarsliteratur 9:*8 

* N. Neergaard: G. Brandes' „Berlin* 950 

Herman Bang: Teatrene (Efteraarssæsonen) 956 



Digitized by Google 



Digitized by 



Google 



Arne ftarborg. 



Han bruger, naar han skriver, med Forkærlighed Ordet 
intens; det maler hans Væsen. Der er noget anspændt, noget 
som anvender fuld Kraft, i alt hvad han foretager sig. Han er 
af Temperament en Polemiker, som tror — og i vekslende Former : 
forfægtende, forsvarende, angribende, fortællende, malende, skæmt- 
ende fremtræder han som en Forkynder og en Revser. Haft har 
allerede en Udvikling bag sig og staar nu ikke blot som en For- 
fatter, men som en Mand, noget, der i den norske Bogverden ikke 
i den Grad er en Abnormitet som i enkelte andre. Han er ævne- 
stærk — en dialektisk Tænker med Bondeblod og Kunstnerblod i 
sine Aarer — og ævnerig; ti foruden at være en Kritiker, hvis 
Væsen er Lidenskab for Klarhed, og hvis Stil er stridbar Logik, 
er han tillige en sand Poet, den grundige Kender af en lille Kreds 
af Menneskesjæle, som fremavles af Forholdene i hans Hjem, og 
han har baade levende Farver og en fin, godt dølgende og 
kraftigt virkende Ironi til sin Raadighed, naar han vil skildre. 
Hans Kunst er Karakterkunst og har hidtil haft sin Styrke deri. 



I. 

Medens Alexander Kiellarid, der er et Par Aar ældre end 
Garborg, som Skribent ganske bærer Præget af den højere Borger- 
stand i Norge, fra hvilken han er udgaaet, og som han med 
Virtuositet formaar at gengive, staar Arne Garborg som Repræ- 
sentant for det, Gambetta kaldte de nye Lag. Han er den fat- 
tige Bondes Søn, der efterhaanden har erobret hele Tidens mest 
fremskredne Kultur og nu findes i første Linje som sin egen 

Tilskueren. 1885. 1 



Digitized by Google 



5 



Arne Garborg. 



Stands mest fremragende Opdrager i Norge og samtidig som en 
af Hovedstadens betydeligste Aander, en dygtig Taler og endnu 
dygtigere Debattant i Studenterverdenen og Pressen, særlig oplagt 
til Kamp for moderne Synsmaader mod Teologien, paa en Gang 
Digter paa Landsmaalet og Kritiker paa det almindelige Sprog. 

Arne Garborg fødtes den 25de Januar 1851 paa Jæderen, 
en tre- fire Mil fra Stavanger. Det Landskab, hvori han kom til 
Verden, er et af de vildeste og ufrugtbareste Kystlandskaber i 
Norden, en sand Illustration til Dantes Helvede; Livet har tidligt 
vist ham sit barske Ansigt. 

Han gennemgik Seminarie- og Skolemester-Stadierne, op- 
traadte første Gang i 1870 med et dundrende Digt i en Provins- 
avis mod Preusserne og Bismarck — han holdt paa Napoleon III 
— , forsøgte sig i 1871 — 73 som Udgiver af et Par Smaablade i 
sin Provins det ene var en Slags Skoleblad — og kom saa i 
Februar 1873 til Christiania, hvor han skrev forskelligt i forskel- 
lige Aviser og i August 1875 blev Student med Udmærkelse. 

Ved denne Tid havde han, paavirket af de danske Roman- 
tikere og af de norske Nutidsdigteres romantiske Ungdomsværker, 
gennemgaaet en ganske intens romantisk Udvikling, der var endt 
normalt i fuldstændig Opløsning, Tro paa ingenting, Refleksions- 
syge, Æstetiseren, reaktionære Sværmerier, en Tilstand, som Gar- 
borg nu kun med Væmmelse tænker tilbage paa. Saa kom han 
under Paavirkning af Kierkegaardianisme og anden Teologi og 
troede at finde sin Frelse i, hvad man den Gang kaldte »en etisk- 
kristelig Livsanskuelse^ skønt han ikke kunde tro paa Dogmerne, 
det vil sige, han troede dem og troede dem ikke paa én Gang, 
var hvad man den Gang kaldte Tvivler. I et Par Aar arbejd- 
ede han paa at døde Tvivlene; egentlig lykkedes det ham ikke, „ 
men han hidsede sig alligevel op til en vis snart hed snart kold 
kristelig Fanatisme. Saaledes forfattede han i December 1876 til 
Aftenbladet nogle store og ret velskrevne Artikler, i hvilke han 
hævdede det som Ret ja Pligt for Christiania Universitets Pro- 
fessor-Kollegium at nægte en dansk Doktor, der var Forfatter af 
fritænkerske Skrifter, Tilladelse til at betræde et af Universitetets 
Katedre som Taler. 

I disse Aar (1775—77) skrev han mest om Teologi og 
Maalstræv, arbejdede sig tilbage igen til sin første Ungdoms 
politiske Demokratisme, og da han samtidigt læste den netop i 
hine Aar her i Norden frembrydende moderne Literatur, følte han 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



3 



sit allerede vaklende religiøse Standpunkt undergraves. Snart 
kom det til et Omslag i hans aandelige Liv. I Aarene 1877—82 
udgav han paa Landsmaalet Bladet Fedraheimen. Det be- 
gyndte »paa kristelig Grund«; da denne Grund tog til at svigte, 
blev det religiøst neutralt, og endelig gav nogle Artikler i 1879 
med Titlen Censur (i Anledning af det fuldstændigt molboagtige 
Skraal over et fra Berlin til det norske Dagblad sendt Referat af 
en vis Hellenbachs Skrift) Bladet Ord for at være fritænkersk. 
Men da havde allerede Garborg forfattet sin første Fortælling 
Ein Fritenkjar, der udkom særskilt 1881. 

Hans første store Skrift er en Bog om Maalstrævet fra 
1877 med den lange Titel: Den ny-norske Sprog- og Nationalitets- 
bevægelse. Et Forsøg paa en omfattende Redegørelse, formet som pole- 
miske Sendebreve til Modstræverne. Den er skreven med en meget 
»intens« Entusiasme. Den afviser med Overlegenhed og Fægterdygtig- 
hed en hel Del taabelige eller bornerte Indvendinger mod den norske 
Maalbevægelse, lader imidlertid en og anden mere grundet og 
mindre fordomsfuld Tvivl uberørt. Ingen Fornuftig vil bestride 
Maal vennernes Ret til at skrive, som de lyster, især hvis de der- 
ved indvinde et helt nyt Opland af Læsere, som kun med Møje 
fatte Bysproget. * Dersom derimod Bonden i Virkeligheden fatter 
dette fuldt saa godt som det dog altid kupstigt lavede Dialekt- 
maal, er Foretagendet øjensynlig mindre praktisk, ligesom rimelig- 
vis mindre fremtidsrigt. Ganske uden Bekymring vilde man heller 
ikke kunne se vort i Forvejen saa lille Bogrige yderligere ind- 
skrænket ved højtbegavede Forfatteres Overgang til Maalet. Fore- 
løbig maa man haabe, at de bedste Maalstrævere , som Garborg 
selv, ikke blot ville benytte snart det ene Sprog snart det andet 
alt efter det Publikum, de henvende sig til, men skrive paa 
begge Sprog samtidigt. 

Med megen Styrke gør Garborg i hint sit første Skrift 
gældende , at det saakaldte notske Sprog og den saakaldte 
Fællesliteratur i Virkeligheden er dansk Sprog og dansk Lileratur. 
Selv den nyeste Udvikling af den norske Poesi har efter hans 
Opfattelse ingen Forandring gjort heri. Bjørnson blev ikke Norges 
Holberg, o: Genføderen af sit Lands Sprog og Nationalitet, han 
blev blot dets Runeberg, o: han opdagede Landets folkelige Rig- 
dom og viste den frem for Verden i en skøn Form, men ikke i 
den sande, den oprindelige Form. Paa Spørgsmaalet , om dette 

1* 



Digitized by Google 



4 



Arne Garborg. 



er saaledes at forstaa, at Bjørnson ligefrem er en dansk Digter, 
svarer Garborg: Bjørnson er norsk, om man vil; men han er 
norsk i samme Forstand, i hvilken Steen Blicher er jysk; med 
andre Ord: hvis man i Almindelighed ved norsk forstaar noget 
nationalt , sideordnet med dansk og engelsk f. Eks., saa er 
Normændenes Literatur ikke norsk; hvis man derimod ved Ordet 
forstaar noget provinsielt, sideordnet med f. Eks jysk og skotsk 
(Walter Scott), saa kan Ordet norsk bruges om den. At han 
heri har Ret, turde være utvivlsomt, ligegyldigt om man af denne 
Forudsætning vil uddrage samme Slutning som han eller ikke. 

Hvor lidet populær Garborgs Tankegang allerede i hin Tid 
var hos de herskende Klasser i Norge, viste sig i, at han nødtes 
til at forære denne sin første større Bog til en ubekendt Bog- 
trykker i Bergen, da ingen Forlægger i Christiania vilde tage den. 
Maalsagen var i hin Tid noget, som kun fandtes paa Opposi- 
tionens Program; man var den Gang Maalmand, som man senere 
var Venstremand eller Fritænker, for at udtrykke sit Hjærtelag 
for det menige Folk og sin Afsky for Dannelsesfilisteriet med dets 
Hovmod og Hykleri. 

Dog fra Fritænkeriet og al dets Gerning var Garborg endnu 
da meget fjærn. I Overensstemmelse med den traditionelle Formel 
betragtede han den gfficielle Videnskabelighed som den upartiske 
og tendensfrie, den frifarvede derimod som personlig og tendentiøs. 
Han skrev netop samtidig: »Vantroen er en Livsretning, en Per- 
sonlighedstendens i Tiden , og mange Lærde ligge under for den, 
men den bliver ikke derved videnskabelig ..... i samme Øje- 
blik som Videnskabsmanden glemmer, at Videnskaben er det ob- 
jektive, saa snart han i sin Fremstilling af Videnskaben lader sin 
personlige Livsbetragtning stikke frem som Tendens og undlader, 
lidenskabsløst og objektivt, at fremstille Problemerne i fuld Be- 
lysning fra alle Sider, og give sine Tilhørere Adgang til at øve 
fri og selvstændig Kritik, saa synder han imod Videnskabens 
Aand, saa ophører han at være Videnskabsmand og forvandler 
sig til Prædikant og Agitator .... man kan da ganske vist, 
som Dagbladet glæder sig ved, ikke,naa ham juridisk, fordi hans 
Fejl ikke er af juridisk Art: men moralsk er han dømt.« 
(»Dr. G. Brandes.« II.). 

Nu fulgte med kun et Aars Mellemrum den mærkelige For- 
tælling Ein Fritenkjar, Garborgs første store digteriske Forsøg, en 
Novelle, som i Grunden er rent lyrisk, hans sent vakte Ungdoms 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



5 



Lyrik. Det er et Smerteskrig, en Klagesang, som ved Oprigtig- 
heden og Styrken af sin Patos røber, hvor meget af en ægte 
Digter Garborg er. Ti enhver, som læser denne Fortælling, der 
skildrer Fritænkerens Liv i Norge som en Lidelseshistorie, et 
gennemført Martyrium, maa faa det Indtryk, at der ligger mange- 
aarige, bitre Erfaringer bag ved, alt er saa følt, saa »oplevet«, — . 
og saa var der dog kun gaaet et Aar, siden denne Paulus var 
en Saul. 

Allerede Titlen og end mere Bogens angribende og an- 
klagende Karakter slog de norske Boghandlere med Forfærdelse, 
Garborg maatte udgive den paa eget Forlag. Det var ogsaa 
Synd at sige, at Tendensen her er dulgt. Den gør sig saa spændt 
og kraftigt gældende, at Karaktererne her i Grunden langt min- 
dre end Udfaldene i de vittige Repliker vække den kræsnere 
Læsers Interesse. 

Den unge Fritænker Eystein Hauk har været ubesindig 
nok lil at forelske sig i Præstedatteren Ragna Vangen og agter 
at fri. Hans Ven Breide, der gør Tjæneste som en Art Ghorus i 
Bogen, raader ham til , hvis han ikke kan komme over denne 
Kærlighed paa anden Maade, uden videre at skyde sig en Pistol- 
kugle for Panden: 

»Du finder Vilkaarene strænge? — Godt! Naar du kan 
være saa gal, at falde paa at forelske dig i en kongelig norsk 
Præstedatter, du, som vil være en Fremskridtsmand og det, en 

hél, — saa kan du ikke vente andre En Mand i dette 

Land, som ikke har den rette Tro, maa finde sig i at værfc 
hjemløs. Han er udstødt af Samfundet og har ikke Ret til at 
drage nogen med sig.. Men at gifte sig med en Præstedatter, — 
det er at drage hele det trangsynede Samfunds Had og Hidsig- 
hed og Forkætring og Inkvisition lige ind i sin egen Stue. Det 

er at gøre hele sit Liv til en eneste skærende Misklang 

Omvende hende? Stakkels Gut! Du kan lære en So at gaa paa 
to og en Bjørn at danse Halling; men lære et norsk Kvindfolk 
at tænke, det la'r du være. Vort kære Samfund har sørget der- 
for. Vore Kvindfolk forstaar sig ikke mere paa Logik, end Krab- 
berne gør. . . Deres Vid er lige saa underligt som de Chignon'er, 
de gaar med, og deres Tanker er som en tysk Polka. Den Mand, 
der kan faa sin Kone til at forstaa, at to og to er fire, han er 
en Mester; men længer naar han aldrig. Mindst med en Præste- 
datter.« 



Digitized by Google 



6 



Arne Garborg. 



Eystein er imidlertid vis nok paa, at Ragna er af anden 
Art end alle andre Kvinder; Vanskeligheden for ham er at faa 
den gamle Præst til at give ham hende: »Den, som bare kunde 
lyve!« Til sidst er han rede til at skrive den gamle til i den aller- 
kristeligste Tone. Hans Ræsonnement er det, at den, som lever 
i en Daarekiste, maa bruge de Midler, som frembyde sig, at 
naar én Mand staar mod hundrede tusende, saa har han Ret til at 
bruge Krigslist, og saa spørger han med Bitterhed sig selv, hvor- 
for han mere end andre Teologer har givet sig ind paa at tænke. 
Hvad skulde det til! Havde han nu været en sædvanlig teologisk 
Kandidat, saa havde han haft sin Livslykke sikret. Hvad det 
gjaldt om var jo desuden blot at være sikker i sin Sag, og det 
blev jo enhver, der helt kastede sig ind i en Tankekreds. 
Der var ingen Teolog, som savnede Tankens Frihed. Saa snart 
en først var kommen ind i den Troldring, saa fandt han sig vel 
der og forekom sig selv at tænke forskrækkeligt frit; det var 
ligesom med de bjærgtagne; naar de drikker af Troldhornet, saa 
føler de ingen Længsel mere efter Luft og Lys ... og saa gifter 
de sig og røger Tobak og er glade. 

Men da det kommer til Stykket, kan han hverken lyve 
eller komme ind i Troldringen; derimod tyr han i sin Fortvivl- 
else til Nattesvireri , til Adspredelser og Kvinde- Venskab. 

Her forekommer to smaa Episoder, der mere end noget 
andet røber den vordende Kunstner i Garborg. Der er her en 
ualmindelig Farve og Humor i Skildringen. Den første af de to 
Kvinder, Eystein kommer i Venskabsforhold til, er en gift Kone, 
køn og ufin, hvis Mand er paa Rejser. Fru Rosalie elsker ham 
paa sin Vis og siger ham det en skøn Aftenstund med Armene 
om hans Hals. Men i samme Aandedræt giver hun sig til at 
præke for ham. Hun kan ikke forstaa, at han kan være Fri- 
tænker; hun har længe tænkt paa at bede ham sanse sig og 
tænke sig bm, ti den Vej, han nu gaar ad, fører ikke til noget 
godt Sted. Den, som tror, kan vel ogsaa synde, des værre! men 
den værste Synd er Vantro o. s. v. Fru Rosalie afløses af Frøken 
Milla, en ung lattermild Dame f barnlig og skyldfri, der vil til 
Teatret. Men efter nogen Tids Forløb skifter ogsaa dette Ven- 
skab Karakter og antager for Frøkenens Vedkommende nær- 
mest Karakteren af en Forretning. En Dag maa han tilmed af 
sin Veninde høre, at naar hun tager sig det saa let med disse 
Ting, saa er det i Tillid til hans Livsanskuelse. Hun mener at 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



7 



kunne være tryg for Straf, naar der ingen Vorherre er, og der 
er ingen Vorherre, naar en Mand som Eystein ikke tror paa ham. 
Men nu er Tvivlen vaagnet i hende, om han ikke muligvis allige- 
vel er til, og hun trænger hver Dag paany til Trøst for at kunne 
synde sorgfrit. 

Men Eystein kan ikke glemme Ragna. En Dag, da han i 
sit dybe Mismod paa ny er tyet ind i en Kirke, staar det paa én 
Gang for ham som uendelig skønt at rive hendes fine Tanke og 
rene varme Sjæl ud af dette store Dødningehjem, Kirken. Hvad 
vil Folk her? Søge Trøst for deres Sorger og Synder. Det 
vil sige, de har ikke Mod til simpelt at se Livets Alvor i Øjet. 
De prøver paa at bedøve sig i hellig Bønne -Svii;, prøver at 
glemme deres Sjælesaar i en Rus af Salmesang og himmelske 
Drømme. »Var det ikke den kamme Umandighed og Blødagtig- 
hed, der havde drevet ham selv ud paa Sværm og Svir. Denne 
Tanke slog ham som en stærk Lysglans. Alt dette, som Folk 
havde fundet paa til Hjælp mod tunge Tanker, fra Opium til 
Andagt , fra Rangel til Religion , steg i dette Lys frem som en 
eneste lang Række af fejge Rømningsforsøg bort fra Livets Sand- 
hed.« Han ser paa Kirkegængernes ludende Hoveder og de fore- 
komme ham som syge Folk, der have givet sig Signekællinger i 
Vold. Det er besluttet, han vil frelse Ragna. 

Han vinder hendes Kærlighed og er salig. Hun er ham 
mere værd end al Verdens Tanker. Han føler sig i sin Elskov 
knyttet til det evige. »Det var Kvinden, som bar Livsens for- 
underlige Løndom, den store Livsgaade, Ophavet til al Glæde og 
al Sorg . . . Kvinden var Kærlighed, og Kærligheden var Gud, 
men Gud var Sandheden og Livet«. Forgæves spørger Breide 
ham, om han aldrig har hørt, at Huldren har Hale; om han ikke 
kan tænke sig, at det Kvindfolk, han nu forguder, om et halvt 
Aar vil synes ham en Gaas, om han ikke indser, at han ved 
Ægteskabet med tusind Reb surrer sig fast til den gamle, 
raadne Samfundsmaskine , der vil rive og slide i ham med sine 
Tænder. — Er dette Daarskab, saa vil han være en Daare; han 
elsker, elskes og holder Bryllup. 

Men hans Lykke er kort. Der er saa lidt, der forener, og 
saa meget, der skiller hende og ham. De se forskelligt paa alt; 
de føle sig fremmede over for hinanden; han fortier sine Men- 
inger eller gør halve Indrømmelser, men naar hun forstaar ham, 
føler hun nærmest Rædsel; han er gaaet ind i Ægteskabet med 



Digitized by Google 



8 



Arne Garborg. 



den hemmelige Tanke at vinde hende for sin Anskuelse, hun med 
den, at vinde ham for sin Tro, og det mislykkes for begge. Den 
Dreng, Ragna føder, forener først, skiller saa. Spørgsmaalet om 
hans Daab og hans Optugtelse, der efter nogen Kamp afgøres til 
Fordel for Ragna, henkaster Eystein i alle de Stemninger, Shelley 
i sin Tid i qn lignende Anledning gennemled. Fortællingen synes 
her næsten bygget over de Digte, Shelley skrev i Harmen over at 
se sin Søn sig fraranet. 

Katastrofen fremkaldes ved Eysteins journalistiske Virk- 
somhed. Han er som Skribent sandhedskærlig og vidtgaaende, 
men paa Grund af sine personlige Forhold anonym. Den samme 
Svaghed og af Skaansomhed betingede Halvhed, der har faaet 
ham til at dække saa meget som muligt af sine Meninger til 
over for sin Fader Provsten og sin Svigerfader Præsten, og som 
har . faaet ham til i sit Ægteskab Skridt for Skridt at vige tilbage 
for Ragnas Ønsker, har ladet ham optræde som navnløs Oppo- 
sitionspolitiker i fritænkerisk Retning. En Kapellan, der altid har 
misundt og hadet ham, den traditionelle gejstlige Skurk, bryder 
hans Anonymitet og bringer derved alle hans Forhojd i Hjemmet 
til at briste. Hans Fader forfærdes over ham og betragter ham 
som Antikristen, Ragnas syge Fader opfordrer hende til at vende 
tilbage til Fædrenehjemmet, og hun følger rystet Opfordringen; 
selv den Redaktør, i hvis Blad Eystein har skrevet og som for- 
nemmer den almindelige Uvilje imod ham, afskediger ham med 
det Raad, at rejse til Udlandet paa nogen Tid. 

Han forlader Norge og nedsætter sig i Paris, skriver »paa 
ulasteligt Fransk« en Roman, der møder Velvilje hos Kritiken, er- 
nærer sig som Korrespondent til engelske og tyske Aviser, og 
forbliver, da han fire Aar efter erfarer Ragnas Død, bosat i Ud- 
landet paa Livstid. Dette hele korte Afsnit er blot lavet, har 
som venteligt var hos en Forfatter, der aldrig har været udenfor 
sit Land, intet af det oplevedes Friskhed. Saa følger da ogsaa 
umiddelbart Eysteins Hjemvenden til Norge som Olding, hvor 
han genfinder sine kæres Grave og erfarer, at hans Søn er bleven 
Præst. Hans Liv er spildt; hans Livsglæde og Livsarbejde er 
ødelagt og hans Søn helt bunden til den Magt, i Strid med 
hvilken Faderen laa under. Han spørger sig selv, om Ulykken 
er den, at han har været for stiv og doktrinær eller omvendt 
den , at han ikke fra først af var fuldstændigt ærlig og hensyns- 
løs — og han svarer sig, at kun store Samfund skabe hele 



Digitized by Google 



Arne Garborg 



9 



Mænd. Han genser Sønnen og føler samme Skillemur mellem 
ham og sig som tilforn mellem sig og Ragna. Smerten dræber 
ham, og Sønnen holder en haard, fordømmende Tale ved Fader- 
ens Grav. 

Med denne Mislyd, til hvilken alting stiler, har Forfatteren 
villet slutte. 

I sin Egenskab af Tendens- og Læredigt har Bogen for 
Karakterernes Vedkommende store Svagheder. De staa blege og 
ædle, svage og abstrakte. Det har været Forfatteren mere om at 
gøre at levere et Indlæg i den aandelige Strid end at frembringe 
et Digterværk, som havde sit Liv og sin Interesse ved sig selv 
alene. Bogen fængsler mest, hvor den er personligst, hvor man 
direkte føler Forfatterens Livserfaring gennem det sagte. Han 
lægger her et ægte Frisind for Dagen, som hos en Bladudgiver 
og politisk Partimand er sjældent, og som han heller ikke siden 
hen har fornægtet. 

Der er, hvor Hauk vil være Journalist, en Samtale mellem 
Fader og Søn om Bladskriveriet, som er sund. Paa den gamles 
nedsættende Ytringer om Professionen svarer Sønnen med Ind- 
rømmen' og Hævden. Han indrømmer gærne, at Mængden af 
Bladfolket er baade luvslidt og træt, uden Tro paa Folket og 
uden Tro paa sig selv, bunden til Kærren, de drager, og til 
Partiet; men naar én har en Tanke og vil arbejde for den — 
saa bliver han ikke Bisp — hvad skal han da gøre andet end 
stride for den som .Journalist. Vel læse de fleste Bladet saaledes, 
at de lægge det bort uden at være blevne klogere deraf, men 
man faar de bedste med sig og de andre indsuge Tankerne uden 
ret at vide af det og komme saa efter med Tiden. 

Der findes ogsaa, hvor Hauk er bleven liberal Politiker, ét 
Replikskifte mellem Fader og Søn om de liberale, som røber 
Modenhed og Kækhed. Ogsaa her hævder Sønnen gennem Ind- 
rømmelser sit Standpunkt: »Du er haard mod vor Frihedsflok, 
men, kære Faer, du maa tro, at du ikke lærer mig noget nyt om 
den. Jeg kender den .... Den er for sit Flertals Vedkom- 
mende en sammenløben Flok af al Slags, som véd lidet og 

intet vil, men som er kommen paa Kant med det gamle 

Der er Malkontenter, Drømmere, fuskende Fiskere efter Folke- 
gunst, som tro, at det at opponere er at være selvstændig . . . 
Jeg véd alt dette, Fa'r! — Ja jeg véd mere. Jeg véd, at vi i 
Virkeligheden ikke have nogen frisindet Fylking .... og at de 



Digitized by Google 



10 



Arne Garborg. 



fleste af dem, der ærligt anse sig for Frihedsmænd, i Grunden er 
saa gode Bagstrævere som nogen kan ønske. Tag hele den 
Flok, som kalder sig liberal; giv den Magten — og den vil ikke 
reformere en kongelig Hestestald en Gang , mindre reformere 
Samfundet«. Men han slutter modigt og rigtigt, at naar der ikke 
findes nogen virkelig Frihedsflok i Landet, saa er der des mere 
Grund til at arbejde en op. Og dette turde være den melankolske 
Novelles bedste Moral. 

Paa dette Punkt ligger Garborgs Styrke og Garborgs Tro. 
Han er forud, langt forud for den frisindede Gruppes almindelige 
flade Optimister, idet han vel véd, hvilke dybe Brøst det, der i 
Norden kalder sig Frisindethed, lider af og endnu længe vil lam- 
mes ved. Han har ret vel sét, at den afgørende Modsætning ikke 
er- den, der bestandig stilles til Skue, den mellem Tilliden til 
Flertallet og Frygten for Flertallet, men den endnu paa alle 
Maader tilbagetrængte, tilhyllede, overplastrede og bortløjede Mod- 
sætning, frisindet eller kirkelig. Alligevel har han ikke deraf ladet 
sig narre bort fra Folkepartiets Lejr. Han deler ikke Kierke- 
gaards eller Ibsens Afsky for den liberale Majoritet Tvært 
imod. Han har indset, at hvis Samfundets bedste og "ypperste 
have Ret, saa vil dette sige, at deres Tanker skulle sejre; men 
sejre ville de jo kun derved, at de efterhaanden vinde Fler- 
tallet for sig. De fremmeligste kunne da umuligt bekæmpe Fler- 
tallet principielt, siden de selv appellere til Fremtidens Fler- 
tal. Derfor har heller ikke det stærke Indtryk af saakaldte fri- 
sindede Føreres Uvidenhed og Forfængelighed eller af det liberale 
Tilhængs indgroede Konservatisme kunnet bringe ham til at for- 
lade det frisindede Parti. Han vil ikke opgive, men reformere 
det. Han vil stræbe hen til at erstatte den gamle Form for Parti- 
dannelse med .frie Mænds frie Sammenslutning til Opnaaelse af 
fælles Formaal. 

Og han fortsætter derfor ogsaa Kampen efter at den i 
Norge tilsyneladende er endt med Sejr. Han véd, at Kærnen i 
det politiske ikke er politisk, men religiøs og social, at det er 
Oplysning og ikke Overtroens nødtvungne Tolereren af Sandheden, 
som det gælder om at opnaa. Derfor har han (ligesom Bjørn- 
son) ikke skaanet sig for eller holdt sig for god til en Forsvars- og 
Angrebs-Krig mod Teologerne, som i Danmark for Tiden kun 
føres indirekte. Hans to store Afhandlinger om Heuchs Van- 
troens Væsen og om Petersens Skabelsen turde være noget af 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



11 



det bedste, Norden har frembragt af antiteologisk Polemik. Der 
lader sig efter Sagens Natur paa dette Omraade ikke sige noget 
nyt, og dette holder i Reglen Aander, som ere optagne af inter- 
essantere Sysselsættelser, borte fra dette Felt. Men hvad der er 
muligt, det er det, Garborg har gjort, at give de fra Pierre Bay- 
les Tid til vore Dage gentagne og omformede Tanker en ny lako- 
nisk fyndig Form. Man læse f. Eks. disse Sætninger: »Gud 
straffer sig selv for Menneskenes Synder, ofrer sig selv til sig selv 
for at forsone sig. Derefter betragtes Menneskene — ved Hjælp 
af et Par meget juridiske Transportationer — som syndefrie, og 
kan blive frelste — under visse Betingelser. Menneskene har 
saaledes forsonet Gud, ikke blot uden nogen sin Fortjæneste, men 
endog uden at vide om det; ja hvad der er det mærkeligste 
af alt: Menneskene har sonet Guds Retfærdigheds Vrede over 
Synden ved en ny Synd, som formentlig er større end alle de 
andre tilsammen, ved en Synd, som i Følge Jesu Ord paa Korset 
selv i højeste Grad trængte til Tilgivelse — : ved den rædsels- 
fulde Handling at dræbe Gud«. 

Man maa ikke blot være i stræng Forstand folkeligt an- 
lagt for i vore Dage at ville føre den Art Kamp imod Folke- 
troens Teologi, men man maa være forholdsvis ny i sit religiøse 
Frisind. Den mere aristokratisk anlagte Natur vil holde sig til- 
bage ud fra en Tvivl om Nytten af med Forstandens Vaaben at 
bekæmpe hvad der søger sin Styrke i at være over al Forstand 
og hvad der grunder i ganske andre Sfærer end Forstandens. 
Den i den moderne Livsanskuelse indlevede Aand vil ikke gærne 
udtale sig offentligt, hvor den ikke gennem Udtalelsen udvikler 
og beriger sig selv. Arne Garborg derimod er som Politiker til- 
strækkeligt Demokrat til bestandig at have den rationalistisk an- 
lagte norske Menigmands aandelige Vækkelse for Øje, og han er 
som nyomvendt Fritænker frisk og uforsøgt nok til at føle sin 
Aand udvikle ny Kraft og ny Smidighed under dehne Bryde- 
kamp med Dogmetroen. Derfor er han som Polemiker i Øje- 
blikket i Norge maaské, lige saa fuldt som Hjalmar Stromer i 
Sverig en Situationens Mand. 

II. 

Sin tredje store Bog, Romanen Bondestudentar forærede 
Garborg til [en Boghandler i Bergen, da der ikke lod sig finde 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



nogen Forlægger i Christiania. »Bondestudentar« gør Epoke i 
hans Forfattervirksomhed, røber en stor og afgjort Ævne hos 
ham som Digter. Det er en tung, rig Bog, skærende sand i sin 
Karaktertegning, utvetydig i sit Formaal, som er det at ægge de 
norske Bønder til Mod og Manddom ved at gennempiske deres 
Usoliditet og Uselvstændighed. 1 sit Grundanlæg kan den kaldes 
statsøkonomisk, for saa vidt som den drejer sig om det økonom- 
iske Grundlag for Norges højere Kultur; men jævnere kan mqji 
sige saaledes : Dette or den dybe, alvorlige Bog om Norges Fattig- 
dom, dens Aarsag, dens Væsen og dens Følger med Hensyn til 
Karakterernes Forkrøbling og den aandelige Forsumpnings Herre- 
dømme. 

Det norske Samfund er spaltet, og spaltet dybere og ander- 
ledes end det danske i to adskilte Klasser: Bondestand og Embeds- 
klasse. Imellem dem strækker Kulturkløften sig gabende og bred. 
Der gives en Bonde, som officielt besynges, det er Odels bonden, 
som nutildags er paa Veje til at blive Myte. Den virkelige Bonde, det er 
den, hvisGaard er pantsat til Hypotekbanken og som ikke længer 
ejer den Jord, han sidder paa, men arbejder som en Træl for 
Banken, o: Pengemanden. Hvorfor som en Træl? Fordi han 
ikke arbejder med Lyst; ti han hader Arbejdet, og det at være 
Embedsmand, at leve trygt og godt og uproduktivt, er hans Ideal 
af Eksistens. Det fineste synes ham det, at leve af de Skillinger, de 
andre skrabe sammen til en, og saa bestandig at fordre hojere Løn. 
Det er, siger Bogen, Følgen, fordi en sørgelig Fortidshistorie har med- 
ført, at dette Land, der burde være en Arbejdsstat efter schweiz- 
isk eller belgisk Mønster, er blevet en Kancelli- eller Literatur- 
Stat efter tysk. Bonden ser, at naar en fattig Dreng vil læse til 
Præst, saa gribes han under Armene ovenfra og hjælpes frem, men 
gør én en nyttig Opfindelse, lades han i Stikken; ti det betragtes baade 
for Staten og den private som fint at faa sin Industri fra Udlandet. 
I Norges Fattigdom er Landet selv Skyld. Finland udfører Korn, 
Kød, Vildt og andet i Mængde, hvad udfører Norge? Emigranter. 
Schweiz har sin Industri, som sender sine Varer Verden rundt. 
Hvad fabrikerer Norge? Brændevin og 01. — Bønderne skove 
vildt og blindt uden Tanke for, at de øde Landets Kapital. De 
store Næringsveje, Skibsfart og Fiskeri, hvori Kystbefolkningen 
sætter alle sine Sparepenge, ere efter deres Natur det rene Lotteri- 
spil; de ødelægge al Viljeskraft i Folket, lære det at haabe og 
stole paa Slumpelykken. 



Digitized by Google 



Arne Garbor£. 



13 



Denne økonomiske Vildmandsagtighed fremmes ved Reli- 
gionen, der lærer Folket, at det skal lide paa Vorherre og ikke 
sørge for i Morgen, og Folket har indsuget Lærdommen, saa 
længe til det er blevet et Folk af letsindige Fantaster. Bonden 
gaar og slider for at holde Livet i sig, men længere kommer han 
ikke. Kan Gud ikke lade ham finde en Guldklump paa sin Mark 
en skøn Dag? 

?ogen begynder med Afsyngelsen af et Salmevers i en fat- 
tig Bondehytte Mandag Morgen. Dets sidste Linjer lyde: 

Ti Gud giver sine baade Klæder og Fød', 
Naar de monne sødelig so — ove. 

Den lille Daniel, Bondesønnen, kan ikke ret fatte, at han lige 
efter dette drives ud paa Arbejde. Han faar Lærerens Forklaring, 
at Arbejdet er Straf for Syndefaldet, og forstaar paa sin Vis 
dette saaledes, at Haandarbejdet er Straf og Vanære, men at der- 
imod de fines Arbejde, Stormandsarbejdet , giver Ære og gode 
Dage, og for Drengens Øjne højner der sig over hans og hans 
Liges lavtliggende Liv som et straalende Taarn af Magt og Glans, 
som bygger sig op i Landet fra Lensmand og Skolemester gen- 
nem Præst og Foged og Amtmand lige op til Kongen selv. Hvem 
der fik være inden for! Blot at se disse Kongens Tjænere er jo 
en Ære og en Ydmygelse. 

Allerede det første Indtryk af Præstegaarden er afgørende: 
»Der var saa rent og hvidt, at man skulde tro, de vaskede 
Gulvet hver Dag; og Stole og Borde var gjorte af Træ, der 
blinkede, og der var Blomster i Vinduerne, fagre som i Paradis, 
og Gardiner saa lette og hvide, som Aftenskyer paa Himmelen, 
og paa Væggen var der et Billede, som slet ikke lignede den 
Jomfru Maria og den Kejser Nicolaus, som hang hjemme o. s. v.«, 
nej, han maa ud af Trældommen og Træskoene og Vadmels- 
bukserne med Skindlapper for og bag, ud af den lave, mørke 
Bondestue og bort fra disse Bønder, som sidder der og snakker 
deres stygge Sprog i en kvælende Luft; men først og sidst han 
maa bort fra Arbejdet! 

Adgangen til en højere Dannelse aabner sig for ham. Der 
er Kapellanen Hirsch, som tror paa Bonden og véd at det er 
ham, som drømmer de Tanker, der skal rejse det nye Norge — 
han tager sig paa at lære Daniel at kende og elske Aand. 
Han véd, at hvad der nu ene kan frelse Landet, det er Manden 



Digitized by Google 



14 



Arne Garborg. 



med den naturstærke Gave til at tro, og den har Bonden. Han 
lærer Daniel at holde af Huldrefolket. Uden det er der ingen 
Poesi i Livet. Rationalisterne have gjort hvad, de kunde til at 
ødelægge Huldretroen, men tager man Huldren bort, er der ikke 
andet i Verden end Muld og Stene. Med Latinen gaar det smaat; 
men det er netop godt, at det romerske Væsen ikke bider paa 
den naturfriske Bondedreng; derimod lærer Hirsch ham til Gavns* 
at drømme; ti ingen bliver en Mand, som ikke har drømt 
i sin Ungdom. Undertiden kan Daniel slet ikke læse for bare 
Drømme. 

Han trives ikke mere hjemme. Blot den dumpe Luft i 
Bondestuen er ham en Gru, og Faderen bliver rasende, da Daniel 
en kold Foraarsdag vil slaa Vinduet op; at faa frisk Luft er for 
den gamle »at faa Ruskvejret ind«. Alligevel gør Faderen alt 
for at Sønnen kan blive Student og Præst; men han og Familien 
gaar til Grunde derved. Faderen maa laane Penge, kommer i 
Pengeforlegenhed, vil op i Højde med Sønnen, af hvem han be- 
gynder at føle sig stolt, sætter sig i nye Udgifter* slaar sig til 
Drik og dør i Armod. 

Daniel kommer til Christiania, der forekommer ham som 
det nye Jerusalem med Huse som Salomons Tempel og Træer 
som Gedrene paa Libanon, antager ny Dragt, nyt Navn, er 
blændet af den formentlige Herlighed, afhængig i sin Pengenød, 
uselvstændig i alle sine Meninger, usikker og middelmaadig i et 
og alt. Han kommer i Skole, saa paa gamle Heltbergs Studenter- 
fabrik (Ibsens, Bjørnsons, Vinjes og Lies Opdragelsesanstalt), der 
skildres med mesterligt Liv. Dér findes mange Skolemestre og Semi- 
narister, der har drømt om en Gang at blive Præster, lige fra de 
var smaa; nu gaa de her trætte og nervøse og slide for at naa 
denne Drøm. Der er endnu flere Bønderdrenge, som enten laane 
sig frem eller hjælpes frem af Godtfolk; de er mest vege og 
karakterløse, lade sig enten ganske binde af dem, de tage mod 
Penge af, eller de ere Plattenslagere, der gaa omkring og slaa 
Mynt, »lyve som Hestehandlere og bruge Pengene op til Rangel 
og Visvas«. 

Saa følger Eksamen og det bredt men uovertræffeligt ud-, 
malte Rusgilde, som det spejler sig og genlyder i Bondestudentens 
Sjæl, — med den filosofiske Professors Tale om Livet for Ideen, 
Aandslivet, Studentens aandelige Præsteskab og med Vinjes vel- 
talende Kapucinerpræken mod Madstrævet, det blot materielle 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



15 



Fremskridt, Læstedrægtigheden, Guanokratiet og den tyndblodige 
Kultur, hvad alt sammen Bondestudenten med sin Marv skal 
afskaffe eller opfriske og aandeliggøre. Daniel beslutter at være 
ideel Student, han vil arbejde for Aand og Tanker og Poesi, og 
Madstræ vet vil han alle Dage hade. Var han blot rig! Han 
ender med vild Begejstring og stærk Hikke. 

Staklen har gaaet i for mange Skoler og haft for mange 
Skolemestre; han har ikke kunnet tilegne sig den nye Kultur, og 
hans Kundskabsbygning er et usammenhængende Skur paa svigt- 
ende Grund. Det gaar daarligt ved Eksamen. Men værst af alt 
piner Pengenøden. De gamle have sagt, at Fattigdom er Synd; 
det var en hæslig Usandhed; men han føler, at Fattigdom er 
Ulykke, — den værste og tungeste Ulykke paa Jorden. Og dog, 
netop som han skal til at synke ned i sine Pengesorger, husker 
han, at en sand Student ikke bør tænke paa Penge. Det er 
jo poetisk at være fattig; en sand Student skal leve for Ideen, 
og lade Kræmmere og Bønder slide for Mønt og Mad. Drømme 
om sine Fremtids- Forhaabninger skal han. Det, der gør Stu- 
denterlivet ideelt, det er jo i Grunden de store Drømme. 

Og han vil trøste sig med sin Duskehue — men Bonde- 
studenten forstaar ikke at sætte den paa Hovedet med det rette 
Fjong — og han vil trøste sig med sin Byfrakke — men Frakken 
sidder ikke paa ham som paa de rette Standens Adelsmænd, By- 
herrerne. 

Daniel kedes snart . ved Forelæsningerne og slaar sig paa 
Romanlæsning. Hans Fattigdom er nu saa absolut, at han maa 
vælge mellem et af to : enten at sé sig om efter Arbejde eller at 
spare for Alvor, paa Middagsmaden. 

Han vælger at spare, at sulte sig 5 en Smule. Han er slet 
ikke bange for at lide lidt Nød, blot han kan slippe for at ar- 
bejde. To Dage om Ugen springer han Middagsmaden over og 
lever af »Hjemmemad.« Det er billigere og — mageligere. Han 
bliver stedse mere lad. En Sofa, en Pibe og en Roman om Kær- 
lighed — det er hans Eksistens. Over Romanen faar hans Drømme 
Liv, og Livet selv er jo kun en meningsløs, usund Drøm, som 
han helst glemmer. Bliver saa Sulten for stærk, er Dampkøk- 
kenet i Nærheden: 

»Stundom stjal han sig til Dampkøkkenet de Dage, da han 
efter sin Beregning skulde holde sig hjemme. Den stærke, stramme 
Madlugt kom over ham som en Forførelse og han luskede af Sted 



Digitized by Google 



16 



Arne Garborg. 



som Drankeren til Kroen, skønt Samvittigheden gnavede ham og 
mindede ham om, at han ikke havde Raad. Naar han saa 
naaede den livsalige Glug, som Maden blev langet ud igennem 

som fra et Rigdomsdyb, og naar han fik det rygende varme 

Fad mellem Hænderne, saa', at nu var. det ikke længer Drøm, 
men haandfast, paalidelig Sandhed — aa, da kastede han sig 
over Maden som et Dyr, krummede Ryg som Hunden over et 
stjaalent Kødben, og aad, aad, sukkede af Salighed, langede i sig 
grundigt og metodisk, saa hver enkelt Bid kom til sin Ret, gjorde 
rent Bord, og ønskede sig en Svanehals, for at denne Glæde 
kunde vare lidt længer. Men naar han vel kom hjem, var han 
sulten paa ny.c 

Den, der har skrevet dette, har visselig erfaret, hvad Sult 
vil sige. 

Han drømmer om at finde anonyme Pengebreve paa sit 
Bord, og om hvortil han vil anvende de saaledes erholdte Penge, 
han ser vel for en Forms Skyld efter Opslagene om Huslærer- 
pladser, men vil i Grunden ikke bort fra Hovedstaden; Gud kan 
da ikke ville, han skal grave sig ned paa Strilelandet. Desuden 
Heltene i* Digterværker fik altid Mad, for en saa ringe Ting kunde 
da ikke en Sjæl gaa under; det var raat at tænke saa meget 
paa sligt; Vorherre maatte da være lige saa god en Digter som 
de andre. Men snart er Daniel nær ved saa smaat at true Vor- 
herre med, at hjælper han ikke nu , saa tror han ikke mere' paa 
ham. Og nu udfinder han (ligesom til Vejledning for Vorherre) 
de hundrede Maader, som denne kunde hjælpe ham paa. Og han 
driver næsten bestandig om paa Gaden i en Slags Forestilling 
om, at han paa den Maade lettest kan slumpe ind i noget. 

Saa er det, han lærer Fram, o: O. J. Fjørtoft og hans Kreds 
at kende. Den tiltrækker ham, og han laaner Penge af Fram, 
skønt han vel har hørt, at han er en falsk Profet og allerede af 
sin Børnelærdom véd, at hvad han siger, er lutter Løgn og Forgift. 

Der er mange Slags unge Mænd samlede om Fram; for er 
der en Stakkel, som intet duer til og ingen har at holde sig til, 
saa kommer han til Fram og laaner hans fattige Skillinger af 
ham, og han kan ikke afvise nogen, som beder. Saaledes vandrer 
han om med en underlig Flok af forfejlede og skibbrudne Men- 
nesker etter sig, der følge ham som en lang Skygge. Dog disse 
udgør ikke Kliken; »Kliken, hedder det hos Garborg, var en 
liden Flok af ivrige Idealister, Bystudenter og Bondestudenter 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



17 



mellem hverandre, en stærk glad Fylking, som troede paa Tanken, 
elskede Fremtiden, havde Friheden til Religion, Bjørnson til Digter, 
Fram til Rydningsmand, det nye Norge til Hærraab; norsk-norske 
var de paa en Hals , og evropæiske paa en Hals — den bedste 
Ungdom i Norge.« 

Garborg har i disse veltalende Ord sat Fjørtoft og hans 
Kreds et smukt Minde. Selv har han imidlertid ikke kendt den 
Mand, han her skildrer, og muligvis er Karakteristiken af Aand 
og Stemning i hans Flok ikke helt nøjagtig. Det var egentlig i 
hin Tid ikke Bjørnson, men Wergeland, der var Flokkens Digter; 
det var Positivisme, ikke Idealisme, som var Kredsens Karakter- 
mærke. Fjørtoftsegen Originalitet laa jo ogsaa paa det logiske 
og matematiske Omraade. I et i hine Dage mig tilskrevet Brev 
fra en af Flokken, der siden 8a har gjort sig bekendt, hedder det 
bl. a. betegnende: »Vi ansé det ikke for at være uden Betyd- 
ning , at vort Folks største Geni Henrik Wergeland ikke tilhørte 
det nittende Aarhundredes tysk- romantiske Retning, men var i 
Slægt med det attende Aarhundredes Aand. Bjørnson har ikke 
arvet Wergelands Universalitet; hans Begavelse er eminent, men 
han har lært for lidet og véd for lidet til at forstaa en filosofisk 
Bevægelse osv.« Først langt senere er jo Bjørnson fuldt ud bleven 
Wergelands Arvetager. 

Blev end den stakkels Fjørtoft, der af Embedspartiet forfulgtes 
med anerkendelsesværdig Udholdenhed, tidlig reven bort, saa er 
han nu allerede bleven poetisk forherliget saa vel i Gunnar 
Heibergs Tante Ulrikke, som i Garborgs Bog. Det er med 
megen Finhed skildret , hvorledes Daniel snart føler sig 'saa ussel 
qg skamfuld overfor ham, at han aldrig mere lader sig se i 
hans Lejr. Og nu følger i hans Livshistorie den glubende Hungers 
Tid, skildret med fuld Sandhed og dog med Humor, Hungers- 
tiden med alle dens platte Savn og alle dens hundske Ydmygelser, 
i hvilken Barndomssalmen stadig summer i hans Øren: 

Ti Gud giver sine baade Klæder og Fød', 
Naar de monne sødelig so — ove. 

Saa tyr han til den gamle, almægtige teologiske Pro- 
fessor, der er bekendt for sin rene Tro og sit gode Hjærte. Pro- 
fessoren synes om Fyren: »Der var paany en af disse sunde, 
uskadte Bonde- og Barne-Naturer med den rige Gave til at tro og 
til at elske; her var paany en Mand af Folket, dreven af Aanden 

Tilskueren. 1885. ^ 



Digitized by Google 



18 



Arne Garborg. 



ud til Herrens Krig .... en sand Israelit, hvem der ikke var 
Svig i.c Og Daniel lader hos Professoren, som var han en staalsat 
troende, ligesom han hos Fram har ladet, som var han en af 
hans. Han bedrager ikke direkte, men han svigter og sviger, 
uselvstændig som han er indtil Marven i ^it Væsen. Tilsidst ind- 
sér han det selv; han véd, at saa snart han hører en Mening 
fremsat med Fynd, saa glemmer han over den det, han før 
troede. Og han danner sig da den Filosofi, at det er Tro, ikke 
Selvstændighed, hvorpaa det kommer an; det at være selvstændig 
nytter lidet, naar man skal dø; da gælder det at have den rette 
Tro, ti har man ikke den, saa gaar man til Helvede, hvor selv- 
stændig man end er. 

I Politiken véd han nu hverken ud eller ind; blot der 
gaves en Katekismus i den som i Troen, hvor det rette og sande 
en Gang for alle var fastslaaet. En saadan Katekismus vilde 
være en uvurderlig Ting for unge Mennesker. Og han spørger 
sig, om ikke Reaktionsaviserne have Ret, naar de med saadan 
Kraft afvise de folkelige; er ikke alt det, de skrige paa, Fri- 
hed og Folk og Aand og Ideer i Grunden Frase? Træffer han 
saa sine gamle bekendte, eller husker han paa sine gamle Venner, 
saa indser han, at disse Aviser have Uret, nogen Uret i det 
mindste. Den der kunde finde Middelvejen! Det gaar ikke an for 
en Karl paa 24 Aar, der endda er Kandidat i Filosofien, ikke 
selv at vide, hvad han mener. 

Og for dog paa den ene eller den anden Maade at føle 
sig som Mand, beslutter han at lade sit Skæg staa. Det gør 
han; det gør ham godt, — og saa slipper han desuden for den 
Umage at barbere sig. 

Som Huslærer ude paa Landet faar han ringere og ringere 
Tanker om Politiken og Friheden. Han ærgrer sig over dem, 
der skrive hjem fra Amerika om Friheden dér og Mangelen af 
Frihed i Norge. »Her er sgu Frihed nok i Norge med; den som 
bare havde Penge!« 

Han savner ingenlunde Frihed, men hvad han savner nu 
som før og stærkere end før, det er den formelle Dannelse. Det 
gaar langsomt for Bondestudenten med at erhverve sig den. Men 
én Ting karl han forskaffe sig straks, som altid hjælper lidt paa 
det formelle, og det er Briller. Han giver sig til at klage over 
daarlige Øjne, anskaffer sig Briller og ser nu med det kraftige 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



19 



Skæg og med Brillerne, der lægge en kold Glans over hans usikre 
Fysiognomi, helt stræng og mandig ud. 

Endelig er han da saa vidt, at han til fulde forstaar, hvad den 
for Materialisme udskregne Grosserer mener med sin Paastand; »Det 
første Bud i vor Folkekatekisme burde være det: Du skal ikke 
være fattig«. Men han forstaar ikke Sætningen, som Garborg vil 
have den forstaaet. Han forstaar den saaledes, at han opgiver 
Tanken paa en smuk lille fattig Pige, som han aldrig har kunnet 
lade være at drømme om, for at forlove sig med en halvgammel, 
grim og ubehagelig Person , . der bringer ham Penge. Hvor ser 
han nu ned paa de forkomne, holdningsløse Bondestudenter! og 
overhovedet paa det, som kaldes Troen paa Bonden. Han 
kender nok Bonden, kender ham, som han smudsig og sort graver 
i Jorden, bare tænkende paa det, som gi'r i Gryden, og fuld af 
Had og Mistro til al Autoritet og Dannelse, og han ser det klart 
som Sol: det er Embedsstanden, det gælder om at støtte. Den 
raa Hob vil, at alt skal være som den. Men noget maa der 
være, som er stort og ædelt og staar som højt og helligt 
for Folket. Embedsstanden er den eneste i Landet, som kan 
leve et Aandsliv; de akademisk dannede, det er Ideens Præsteskab. 
Om faa Aar vil han selv være inde i den Pyramide af Glans og 
Højhed, hvorom han allerede i sin Barndom har drømt, og han 
føler løftet, at han "har naaet sit Ideal. 

Men saa er det netop en Solskinsdag; han ser saa mange 
dejlige unge Piger paa Gaden . . . han maa trøste sig med de 
Penge, hans Forlovede bringer ham; men netop som han føler sig 
paany, ser han saa et åf sin Ungdoms beundrede Forbilleder, en 

af sine Velgørere komme imod sig han njaa hastigt og 

skulende svinge ind ad en Sidegade. 



III. 

Til sin sidste, i disse Dage udkomne Bog Forteljingar 
oy Sogur har Garborg, der fra 1883 af beklæder Stillingen som 
Statsrevisor, etidelig fundet Forlægger (Huseby & Olsen). Denne 
Samling , som bestaar åf syv mindre Fortællinger, viser hans Ta- 
lent fra en ny Side eller rettere sagt, viser os paa enkelte Steder 
næsten en ny Forfatter. 

• 2* 



Digitized by Google 



20 



Arne Garborg. 



Et Par af Novellerne, Av laak Æt og Seld til den 
Vonde fra Aarene 1878 og 79, ere prægede af større digterisk 
Ævne end den samtidige Fortælling Ein Fritenkjar; men de 
interessere mindre, fordi de mere nærme sig til Bondefortællingens 
almindelige Stil; der er et romantisk, næsten melodramatisk Ele- 
ment i dem; de ere fortalte som Dalsgaard i sin gode Tid malte. 
Opfattelsen er ikke meget forskellig fra den alvorsfuldt mørke, ab- 
strakt patetiske i Magdalene Thoresens første Noveller. Saa er der 
fra samme Tid en lille Fortælling Hemn, et Kunstværk, der i 
stilfuld Korthed kan maale sig med Bjørnsons tidligste, mest for- 
tættede Historier, kun at Udgangen er mørkere og vildere end 
i Reglen hos Bjørnson, og at Præstetypen ikke som hos Bjørn- 
son er ideal. 

'Den nydelige Novellette Stordaad, en Historie om en 
Student, der giver et Par fattige Børn sit sidste Tolvskillings- 
stykke efter at have ønsket dem og deres Sang, der forstyrrer 
hans Læsning, til Bloksbjærg, og om den Fristelse, hvori Penge- 
stykket sætter de udhungrede Smaabørn, idet Sulten drager dem 
magnetisk og uimodstaaeligt til Dampkøkkenet, medens den til 
sidst sejrende Pligt mod den syge Moder byder at bringe hende 
Pengene hjem — er særligt fortræffelig ved den lethumoristiske Form 
saa fjærn fra Rørelse og fra al hul Patos, som den er støbt i. 

Men de to smaa Noveller Ein Ungkar og Ungdom over- 
raske, skønt de tilfredsstille mindre end de pirre. Det undrer en at 
faa sligt ned fra Norge og tilmed paa Landsmaalet. Man tænke sig! 
der er Kaadhed, der er overgiven, sanselig Livsglæde heri. Man 
tænke sig! her er en som ikke præker! eller rettere, her er. 
en, som en Gang hvert sjette Aar i et Par smaa Noveller kan 
lade være at moralisere. Man skulde forsværge det. Men det 
tager sig livagtigt ud som om han lo — lo , ikke paa den strænge 
Sædeligheds Vegne af de usle usædelige Syndebukke, men som lo 
han — Himlen bevare min Tunge! — af visse store, som real- 
istiske Fritænkere forklædte, Lægprædikanter, der stedse mere 
synes at løbe sig fast i den Opgave at forbedre Boniteten af de 
ugiftes Coelibat. 

Det virker som mødte man en Guy de Maupassant midt inde 
iblandt de norske Fjælde og blev tiltalt af ham paa Landsmaal. 
Ein Ungkar er ikke ret bleven til noget : en lystig Begyndelse 
og Midte med et Par cyniske Slutningsord. Derimod er Ungdom 
et Stykke lattermild Kunst, ikke mere moralsk end »Julestuen«, 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



21 



men skrevet med et tindrende Lune. Det er Historien om Forst- 
assistenten Jens Carlstad, der ude paa Landet forliber sig i den 
kønne og skæmtsomme Bondepige Anne Malene, skønt han slet 
ikke vil Jenten nogen Ting, ti baade er han forlovet og har han 
Moral: »Og han heldt av Jenny, og sette Pris paa henne. Ho 
var eit Aandsmenneske; fin, bleik, interessant; god Upplæring, 
Pianoforte, tysk, engelsk, fransk, Kunstsans, Sans for Poesi og 
for Naturen; slik maatte den vera, som han skulde hat. Den 
anden, den landlige Vildkat, har ingen af disse store Egenskaber, 
men hun kan sætte ham i godt Humør. 

Og saa følger de bitre Selvanklagers Tid: han er en Kæl- 
tring, han har forført hende, han er uhyre grov mod sig selv 

og saa er han ligefuldt glad, glad fordi hun elsker ham, nej, han 
er ingen Kæltring alligevel. Men i Grunden er Jens Carlstad dog 
en moralsk Mand, og hver Gang han gaar til sit Stævnemøde, 
holder han en Tale til sig selv om, hvor galt dette er, og , snart 
forarges han en Smule, ja ikke saa lidt endda, over at Anne 
Malene slet ingen ond Samvittighed har: »Jens Carlstad forstod 
ikkje dette og fann det litt uhyggjelegt. At Folk gjorde Synd, det 
fikk so vera; Syndarar var me no; men gjera Synd utan vondt 
Sam vi t, det gjekk ikkje ane Saa giver han sig til at snakke 
Moral for Anne Malene, til han keder hende paa det grueligste 
og faar en god en paa Øret. 

Han er dybt krænket, han vil ikke se hende mere, men 
han længes gudsjammerligt. Han skriver og beder om godt 
Vejr, faar Absolution og en Undskyldning: »Han skulde ikkje 
bry seg um det som ho gjorde hin Kvelden; ho meinte ikkje 
nokot med det; ho berre var slik. J. T. Carlstad dansad heim. 
Han hugsad ikkje meir paa Æra si enn paa ein gamall ordotten 
Knapp, og han svor paa, at han aldri meir vilde gjera seg Uven- 
ner med hennec 

Men en Stund derefter kan han ikke lade være med paa 
ny at præke for hende: Hun maa ikke lyve. Hvordan skal hun 
da kunne komme ud til ham, naar hun ikke maa lyve? Ja hun 
maa finde paa andet Raad: »Tek du no paa med Bøneboki 
igjen?t spørger Anne Malene. »Og so kjeklad dei, til dess Jens 
fekk seg ein ny ein under Øyrat, og det ein god og varm ein, 
og Anne Malene sagde det til han, at han burde sjaa aa faa seg 
eit Prestekall og ikkje gaa her og preika Gudsord for henne; for 
det vart han ikkje feit av! Jens sagde, at hans Vyrdnad som 



Digitized by Google 



22 



Arne Garborg. 



Mann ikkje var *tent med, at han tok imot Øyredaskar av henne, 
og Enden vart nytt Uvenskap.« 

Men i de Dage hænder det, at Jens Carlstad faar en Bog 
i Korsbaand sendt fra Frøken Jenny og med Bogen et Brev. I 
Brevet staar, at Bogen skal han læse og saa prøve sig alvorligt 
selv og fortælle hende alt — alt! — hvad han da maatte have 
paa Hjærte. Men Bogen er En Hanske af B. Bjørnson. Og 
da han, som har nogen Mistanke om, at Frøken Jenny i den for- 
historiske Tid ikke har set umildt til en Pianist, tillader sig den 
Returvittighed at bede hende læse En Hanske endnu en Gang 
og saa paa sin Side efter alvorlig Selvprøvelse fortælle ham alt — 
alt! saa modtager han til Svar blot en yderst lakonisk Opslags- 
billet. — 

Længe, længe er det siden, at disse mærkværdige Be- 
givenheder hændtes. Nu er alle Parter længst forsørgede. Frøken 
Jenny er forlovet med en Ungkarl paa 38, der bander paa, at 
han aldrig har elsket før — »og det kan være sandt; thi han 
ser ud til allehaande«, — Anne Malene er gift med sin Reserve- 
Elsker, som truede hende med at tage Livet af sig, hvis hun ikke 
forbarmede sig over ham. Og Jens skal netop have Bryllup med 
en ung Enke, der har baade Samvittighed og Moral og 50,000 
Kroner. 

Der er heri et Glimt af den samme Reaktion som i Strind- 
bergs Dydens Løn. Meningen turde uden digterisk Indklædning 
være den: Der er intet som helst vundet ved stadig at spænde 
Kyskheds-Fordringen endnu og endnu en Grad højere. Den Kunst at 
fordre Kyskhed er ikke stor. Det er ikke af Kærlighed til Lasten, at 
modne Mænd ryste paa Hovedet deraf. Det er fordi de vid«, at 
skrøbelig Dyd altid er mangefold naturligere og sundere end 
unaturlig Last, og som Menneskeheden nu en Gang er udviklet, 
er det imellem disse to, at Valget staar. Lad Opdragelsen ved 
naturlig og utilsløret Fremstilling af Kønsforholdene gøre sit til 
at tvinge Drifterne inden for ijaturlige Grænser; men lad os ikke 
indbilde os, at de lade sig undertrykke eller udrydde, uden at 
Mennesket bliver defekt eller fordummet. Askesen, som den for 
Øjeblikket øves af det store Flertal blandt de højere Stænders 
ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, som 
mange Gange bringes en* værdiløs Fordom. Driftlivet er og bliver 
Jordbunden for Fantasiens og Skønhedens Blomst ikke mindre end 
for giftige og stinkende Vækster. Købes aandelige Fortrin stundom 



Digitized by Google 



Arne Garborg. 



23 



for dyrt med et Offer af Renhed og Uskyld, saa kan den virke- 
lige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa købes 
alt for dyrt, naar den medfører tærende Savn og al Goldhedens og 
de kvalte Længslers Bornerthed. 

Temaet er et saadant, som bedre egner sig til digterisk end 
til ligefrem Behandling ; ti enhver Forfatter vil helst undgaa direkte 
at udtale sig om et Spørgsmaal, hvis Behandling i anden Tone 
end den moraliserende let stempler den paagældende som en fri- 
toI og usædelig Person. Vil en Digter imidlertid tage det op, 
saa tør han ikke nøjes med som Garborg her blot at lege lidt 
med Æmnet og tjatte lidt ad de alt for selvsikre Moralister; han 
maa gribe om Livsproblemet med fuld og mandig Alvor, ikke 
le cynisk, men slaa et Slag, virke intenst. 

Forteljingar og Sogur er en uensartet Samling, ikke nogen 
Bog. Den aabenbarer, at Garborgs Forfatterskab endnu har 
Udviklingsspirer, som gør det umuligt at tegne et for Frem- 
tiden gyldigt Portræt af hans Fysiognomi. Han fortsætter Kri- 
stian Eister, han supplerer Jonas Lie og Alexander Kielland, det 
er hvad man med Lethed ser. Han har den Gave at finde be- 
tydningsfulde Synspunkter. Han har Øje for den væsentlige 
Væremaade hos Genstanden, han vælger. Alligevel har han endnu 
ikke vundet nogen afgørende kunstnerisk Sejr. »Ein Fritenkjar« 
indeholdt snarere gode og vittige Refleksioner over Æmnet end 
en dybere og mere gennemført Karakterfremstilling. »Bondé- 
studentar«, hvis Psykologi for Hovedpersonens og mange Bi- 
personers Vedkommende var ikke blot ulastelig, men dyb, havde 
endnu rundt omkring Taler, Foredrag, lange, halvt oratoriske 
Repliker som Endre Storr's f. Eks., hvor Menneskefremstilling 
ganske anderledes havde gjort digterisk Fyldest. Bogen var des- 
uden noget tung. og formløs i sin Bredde. De sidste smaa For- 
tællinger endelig have naaet en knap, kunstnerisk Form, men 
have til Gengæld ikke den foregaaende Romans ideelle Betydning. 

Heldigt for Garborg er det, at han ikke er kommen til at 
begynde som Digter, før han var klar over, hvad han som Men- 
neske skattede og kæmpede for. Derved vil han spares for 
uklædelige Omslag. Heldigt er det ogsaa for ham, at han be- 
gyndte med den udprægede Tendens, der gør hans første Bog 
mindre til en Skildring end til en Anklage. Denne umiddelbare, 
rent lyrisk udtalte Tendens er noget, en Fortæller ikke tidligt 
nok kan have bag sig. Vi have i vore Dage mod deres stærke 



Digitized by Google 



24 



Arne Garborg. 



aandelige Brydninger oplevet det snurrige, at en Forfatter som 
Jonas Lie, hvis første Række Skrifter, for saa vidt de ikke 
vare direkte konservative, iagttog en stræng, stundom lidt ængste- 
lig Neutralitet, i en modnere Alder antog Tendens og skadede en 
fortræffeligt anlagt Fortælling Livsslaven ved en i Slutningsordene 
alt for grovt og tydeligt udformet, næsten agitatorisk Anklage 
mod det abstrakte Samfund. Lie trak hurtigt Foden tilbage, da 
han skrev sin skønne og rige Roman Familien paa Gilje; men 
han har ikke ret endnu fundet den snævre Sti mellem det an- 
gribende Æmne og det vel lidet betydelige. Hos Garborg vil 
man efter hans hele Naturel aldrig være uklar over hvad det er r 
der har trykket ham Pennen i Haand. Men han vil i sit frem- 
tidige literære Liv aldrig mere komme til som i »Ein Fritenkjar« 
udtrykkelig at uddrage Moralen af sit Værk. 

Hvad han i dette Øjeblik først og fremmest behøver, er 
Udvidelse af sin Synskreds. Han maa lære alle Klasser i det 
norske Samfund at kende, og han maa til Sammenligning med 
egne Øjne se andre Landes Samfund. Han maa ikke indskrænkes 
til at være norsk Bondenovellist, selv om han erstatter den ældre 
Digterslægts Søndagsbøndei; med mere virkelighedstro , og han maa 
lige saa lidt indespærres som Iagttager af den lille fattige og 
halvfprfaldne Christiania-Zigeunerlejr. Han maa se meget, lære 
og læse megetj og han maa rejse meget, før hans Ungdom er 
forbi. Den Opmærksomhed og Anerkendelse, han som Forfatter 
længe har fortjænt, vil han ikke mere komme til at savne. 

Georg Brandes. 



Digitized by Google 



Ile tolv smaa Profeter. 

En Novellespøg. 



Paa langs ad den store Sal mellem Vinduerne og Døren 
ud til Gangen stod Pigebørnene i Frøken Boldts Institut opstil- 
lede i lange Rækker til Morgenandagt. De bitte smaa foran, de 
større i Midten, øverste Klasse langs Væggen i Baggrunden. Alle 
Hænder foldede, paa alle Ansigter det vedtagne Overtræk af 
Vanefromhed. 

Det var rent ualmindeligt, som Morgensangen lød godt 
den Dag. De store Piger, som ellers var noget kostbare med at 
bruge Stemmerne paa den Tid af Dagen — de var i Overgang, 
sagde de — , satte i af fulde Struber og drog Koret med sig. 
Der kom ordentlig Fart og Flugt i den træge Morgenpsalme, 
hvis Tekst og Melodi daglig tærskedes sammen til en jævn Bland- 
ing af meningsløse Lyd. 

Det Rygte var sluppet ind under Morgenandagten blandt 
Pigebørnene i øverste Klasse, at deres Religionslærer ikke kunde 
komme til Undervisningen i første Time, og nu, mens de sang i 
af alle Kræfter, havde Hænderne travlt med paa Fingersprog at 
telegrafere fra Nabo til Nabo det glade Budskab: ingen Religion 
i første Time, ingen k Religion i første Time I Et helt Akkom- 
pagnement af stumme Toner til Lovsangskoret rundt om. 

Under de tyve Par andægtig sænkede Øjenlaag lysnede det 
hvert Øjeblik med skælmske Blink, naar et lille Puf med Knæet 
averterede en ny telegrafisk Meddelelse fra Hovedstationen. 

Denne befandt , sig oppe ved Vinduet i Margrethe Holms 
Skikkelse. Hun var et langt, blondt Pigebarn med Opstoppernæse, 
fiffige Øjne og en Flottenheimer Mine. Hun gik »til Præsten« 



Digitized by Google 



De tolv smaa Profeter. 



hos Pastor Skov, Skolens Religionslærer, og havde den foregaaende 
Dag af ham faaet Paalæg om at bringe sin Klasse den Med- 
delelse, at han ved kirkelige Forretninger var hindret i at give 
dem deres sædvanlige Time. Hun holdt sig i\l Bogstaven i hans 
Ord, bragte Klassen Budet og sprang højere vedkommende over. 
Det var alt for rædsomt Grin at erobre en hel Times Frihed 
uden Opsyn, til at man kunde lade det gaa fra sig for de dumme 
Betænkeligheders Skyld, som Dydsmønstrene i Klassen kom frem 
med. Skulde det værste ske, at de blev opdagede, var det ikke 
første Gang, at hun ved en lille pyntelig Omskrivning havde red- 
det sig og andre ud af en kilden Situation. Og derved blev det. 
Det sidste Telegram lød peremptorisk : hold bare Mund og lad 
mig raade. 

Sangen endte. Frøken Boldt, en lille, forpjusket Dame, 
stivede sig af op ad Dørkarmen, hun stod ved, og trak en 
lille Bog i sort Bind med Guldsnit op af Lommen. Som 
paa Kommando sænkede alle Isserne sig, blonde og brune 
mellem hverandre. Med tør Halsstemme sendte Frøkenen 
den gamle Huspostilles snørklede Ord ud over Forsamling- 
en med samme Virkning som en Skalmejes Snærren over en 
Faareflok. 

Andagten var forbi. Overtrækket gled af, de skuttede sig 
i Rækkerne, en og anden gabede meget højt, og saa marscherede 
de ud i Tomands-Rækker, 

Øverste Klasses Værelse laa for sig ved Siden af For- 
samlingssalen. Pigebørnene maatte forbi Frøken Boldt for at 
komme derind. Margrethe Holm var i Spidsen. Nu kneb det. 
»Hvem skal I ha'e i første Time?« spurgte Frøkenen, da de alle- 
rede var i Døraabningen. Margrethe satte Næsen i Vejret, saa' 
hende lige i Øjnene, kniksede og sagde uforfærdet: »Pastor Skov, 
Frøken.« — Det sved dem lidt i Ørelapperne, da de luskede forbi 
hende ind i Klassen. 

Hun fulgte mod Sædvane med ind. De vekslede for- 
tvivlede Øjekast. Hun saa' paa Uret: fem Minutter over ni. 
Spænding, blev hun! eller gik hun? 

De stod endnu op i en Klynge indenfor Døren. Pastor 
Skov plejede at være saa sikker som Kuglen paa Nikolaj Taarn. 
Men hun kunde ikke vente, hun skulde selv læse i en anden 
Klasse. 



Digitized by Google 



De tolv smaa Profeter. 



27 



Hun gav et lille tjattet Klap i Hænderne og sagde vrip- 
pent: »paa Plads, Børn, hvorfor gaar I ikke paa Plads?« os 
føjede saa til med Salvelse: »og forbered jer saa kønt i Stil- 
hed paa jeres Religionslektie.« Med nogen Forbavselse iagt- 
tog hun, at hun blev adlydt med ualmindelig Punktlighed. 
Alle Hovederne var med ét som begravede i Katekismerne. 
Hun gik. 

Musestille sad de, saa længe hendes trippende Skridt hørtes 
ude i Gangen — og saa spruttede, klukkede, prustede de løs i en 
endeløs Fnisen, saa meget voldsommere, fordi ingen Lyd maatte 
høres udenfor Klassen. I et Overmaal af Henrykkelse kastede én 
en tykmavet Psalmebog i Vejret, en Plaskregn af Luthers Ka- 
tekismer og Psalmebøger fulgte. Saa op fra Sæderne og efter 
hverandre i den vildeste Tagfat — men uden Støj, paa Tæerne, 
tyssende paa hinandens halvkvalte Latterudbrud, med Grimacer 
og kaade Fagter, ud og ind mellem Tomands-Bordene. 

Men saa bliver én og anden knebet for haardt i Farten og sætter 
sig hen og muler, adskillige Kjoler gaar i Løbet og maa rimpes 
sammen, dér støder to Panderne mod hinanden, saa det gnistrer, 
de maa til Vaskerfadet og køle Bulerne. Vildskaben stilner af, 
Veninderne finder hinanden, og saa sladrer de, endnu hede og 
forpustede af Legen, paa Bordene, langs Væggene to og to eller 
fire, fem i en Klump. 

Paa Lærerbordet sidder Margrethe i dyb Passiar med sin 
allerintimeste Veninde, Ludovika, en smuk, mørkøjet Pige, men 
allerede dygtig fordanset. Hun fortæller Margrethe under Tavs- 
heds helligste Løfte om en ung Mand, der paa det sidste Bal 
har kuret voldsomt til hende og har — »Gud, hun kan ikke sige 
det . . . .« Men Margrethe er bristefærdig af Nysgerrighed og lover, 
>at hun aldrig, ved Gud i Himlen aldrig . . .« saa hvisker Ludo- 
vika tæt ind i hendes Øre »....(rykket hendes Fod under Bordet, 
mens de spiste Is.« Margrethe ser lidt dum • ud , den anden 
vrisser utaalmodig: du er et Fæ — saadan! Saa véd Margrethe 
hvordan, og Ludovika gaar videre i sine Beretninger. 

Rundt om dem stikkes Hovederne tættere og tættere sammen, 
der hviskes og tiskes med blussende Kinder og tindrende Øjne, der 
er Tønder under Veddet, om end endnu ingen Ild. Men der bliver 
Røre blandt de yngste, de er færdige med Passiaren, og én 
foreslaar at £aa Ludovika til at agere Judic. Ludovika gør sig 



Digitized by Google 



28 



De tolv smaa Profeter. 



ikke kostbar. Hun har været i Teatret, hver Aften, naar Judic 
sang, og hun gør hende efter med Virtuositet. Hendes Bravour- 
nuramer er »Ne me chåtouillez pas«-Visen. 

Da hun er midt i sidste Vers gaar Døren op — et For- 
færdelsens Udraab — og Hr. Petersen stikker Hovedet ind. Hr. 
Petersen er Regnelærer, en nær Slægtning af Frøken Boldt og 
Skolens egentlige Styrer. For ham har selv Pigebørnene i øverste 
Klasse Respekt. Endnu inden han har naaet de nærmeste Borde 
er hver paa sin Plads. Mens han gaar gennem Stuen hen til 
Lærerbordet, langes der ud efter de paa Gulvet spredte Bøger 
De er alle pludselig forkølede og hoster. 

Situationen er trykkende: har han hørt noget — hvad har 
han hørt? 

Da han har taget Sæde, samler Margrethe sit Mod og 
siger indsmigrende: »De tager vist fejl, Hr. Petersen, vi skal 
ikke have Dem — vi — vi venter paa Pastor Skov — « og saa 
falder Koret i »næ, det er ikke Dem, vi skal ha'e, ikke Dem 
— Pastor Skov« i Munden paa hverandre. 

»Naa, saa I venter — « siger han langtrukkent i stærk 
jysk Mundart. Han ser med en sveden Mine ud over dem og 
stryger sig om Hageskæget. Hver én af dem, hans Blik strejfer, 
har en Fornemmelse, som om hun blev taget paa en Gaffel og 
pillet ren. De tør dø paa, han véd det hele. 

»Hvad har I, da i Religion i Dag, bitte Piger?« 

Margrethe lægger Bøgerne til rette foran ham og ramser 
op, pegende i Bogen: derfra og dertil i Alterens Sakramente, de 
fire første Vers af Psalmen 336, andet Kapitel, 1ste til 21de af 
Matthæi Evangelium — « det kan De da virkelig ikke høre os i — « 
siger hun lidt spidst. 

»Hm! sæt Dem. Nu kunde vi jo først repetere en 
Smule« hans Øjne søger langs Rækkerne, og da Jian har udset 
sig Ofret, spørger han: »Nielsen, kan De nævne mig — de tolv 
smaa Profeter?« 

Nielsen er en lille tyk Pige med forviltrede Øjne og alt for 
mange Tænder. Hun har mest Lyst til at fnise, men hans 
Stemme er lige saa tør og sarkastisk, som naar han lader dem 
drage de ubarmhjærtigste Konsekvenser af deres Dumheder i 
Regnestykkerne, hun samler Munden sammen og begynder at 
hakke løs paa Profeterne: Hoseas, Joel — Hoseas, Joel — Haba- 
kuk og — og Nahum — og — — « 



Digitized by Google 



De tolv smaa Profeter. 



29 



De smaa hvasse Øjne, der borer sig ind i hendes Ansigt, 
synes at bore hendes Hjærne læns for hver Rest af Profeter, der 
muligvis kunde være derinde. Med en Kraftanstrængelse hitter 
hun endnu Malachias, der kommer dumpende uden Sammenhæng 
med de andre. Saa er der ikke flere. 

»Snavs,« siger Petersen lakonisk og gaar til en anden — 
og nok én — og nok én. Ingen kan de tolv smaa Profeter i 
Rækkefølge. 

»De ^kal læres,« siger Petersen, »og det lige paa Stedet — 
nu har I fem Minutter, og saa kan I dem.« Han lægger Uret 
paa Bordet foran sig, trækker en Bunke Hæfter frem og giver 
sig til at rette Regneopgaver. De er ra&nde fornærmede: be- 
handle dem som Børn — den gamle Remse — saadan noget 
Barnemad! gærer det i dem, men fra Petersens Domme er 
ingen Appel mulig. De stopper Fingrene i Ørerne og læser over 
med Forbitrelsens Iver. 

Fem Minutter efter hører han paany. 

De tolv smaa Profeter sidder strunkt paa Rad selv i de 
løseste Hoveder. 

Det glimter lunt bag Brillerne, da han igen slaar ned paa 
Nielsen og forlanger Profeterne i omvendt Orden. 

Samme ugunstige Resultat, ingen slipper helskindet bag 
fra gennem de ærværdige. 

Atter fem Minutters Repetition. Ved en ny Overhøring 
trækkes Profeterne baglænds som Perler paa en Snor. 

Men Hr. Petersen er endda ikke færdig. Han lægger rolig 
Regnehæfterne sammen og siger: »se, nu har jeg lært jer de 
tolv smaa Profeter bag fra og for fra, nu gad jeg ogsaa vide, 
hvem af dem der er den midterste naa, Holm — — ?« 

Margrethe gætter vildt: Habakuk — — en anden fore- 
slaar: Obadias — — Petersen fejer dem af Vejen med en for- 
agtelig Haandbevægelse. Saa er der pludselig et sorthaaret Pige- 
barn, der rækker Pegefingren i Vejret: 

»Maa jeg maa jeg?« 

»Naa, Isaksen, kom saa frem med Deres Visdom.« 
»Der er ingen.« 

»Rigtig, Isaksen, blind Høne kan ogsaa finde et Korn. 
Det er nok ellers smaat bevendt med Børnelærdommen her- 
inde, kan jeg mærke. Hvad mener I om den Tidsfordriv at 



Digitized by Google 



30 



De tolv smaa Profeter. 



repetere Divisionstabellen eller de tolv Apostle næste Gang I — 
hm! — venter paa Pastor Skov?« 

I det samme ringede Skoleklokken. Hr. Petersen bukkede 
dybt og gik. Røde i Hovederne saa' de paa hverandre. Han 
vidste bestemt det hele! 

Erna Juel-Hansen. 
(Arne Vendt). 



Digitized by Google 



Uævninge-Mter i ITordamerika. 



Det sjette Tillæg til de Forenede Staters Forfatning lyder 
saaledes: »I alle Strafferets-Sager skal den anklagede være be- 
rettiget til en hurtig og offentlig Rettergang ved en upartisk Jury 
»fra den Stat og det Distrikt, hvor Forbrydelsen er begaaet, 
»hvilket Distrikt forud skal være betegnet ved Lov, samt til at 
»blive underrettet om Anklagens Natur og Aarsag, at stilles lige 
»over for Vidnerne imod ham, at benytte de retslige Tvangs- 
»midler til at fremskaffe Vidner til hans Fordel og nyde Bistand 
»af Sagførere til sit Forsvar«. 

I saa godt som alle Staters særlige Forfatning gentages 
denne Regel om Nævningers Anvendelse i alle Misgernings-Sager. 
Det er ogsaa Staterne, som ved deres særlige Love ordne hele 
Retsplejen, den kriminelle som den civile, og i det enkelte udføre 
det almindelige forfatningsmæssige Bud; navnlig beror det paa 
dem, hvorledes Nævninge-Listerne skulle affattes, i hvilken Orden 
Navnene skulle paakaldes, hvad der skal anses for gyldig Und- 
skyldriingsgrund , hvor mange Nævninge der fra hver Side kan 
vrages, og hvorledes i Nødstilfælde Suppleanter skulle skaffes til 
Veje. Der er i djsse Henseender Forskel imellem Staterne; de 
store Træk ere de samme, men i Enkelthederne er der Afvigelser, 
og disse kunne praktisk faa en ikke saa ringe Betydning. De 
følgende Bemærkninger om den praktiske Virkning af Edsvorne- 
Systemet i kriminelle Sagei* kunne derfor ikke alle eller i deres 
fulde Udstrækning finde Anvendelse paa samtlige Stater, men det 
Resultat, hvortil de ville føre, gælder dog for hele Unionen. Dette 
Resultat er ikke gunstigt. Det vil meget bestemt lyde paa, at 
Nævningesystemet ikke i Nordamerika fører til Haandhævelse af 
Retfærdighed eller Beskyttelse af Retssikkerheden, men er blevet et 



Digitized by Google 



32 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



Vrængebillede af det, som tilsigtedes, og nu er sunket ned til at 
være et Vaaben i Demoralisationens og Forbrydelsens Haand imod 
Samfundet. Paavisningen heraf fører ind paa en af de mørkeste 
Sider af Nordamerikas offentlige Liv. Der er derfor nogen Grund 
til at minde om, at der ikke. fra disse grelle Billeder bør drages 
nogen Slutning til den øvrige — federale eller statlige — Rets- 
plejes Standpunkt, endnu mindre til Folkets Liv og Udvikling i 
det hele. Det vældige amerikanske Træ har sine raadne Grene, 
og Nævningevæsenet er blevet til en af de værste iblandt dem, 
men Stammen er sund, og Rødderne skyde dybt ned i en kraftig 
Jordbund. 

I. 

At udtages til Nævning er overalt i Amerika en stor Byrde. 
Paa sine Steder er det ikke til en enkelt Sag, at man kaldes til 
Juryen, men for en vis Tid, der kan stige til flere Maaneder. 
Selv hvor det kun drejer sig om en bestemt Proces, kan en saa- 
dan komme til at medtage megen lang Tid, og Tid er Penge, 
dér endnu mere end andensteds. Den dannede, oplyste og vel- 
staaende Samfundsklasse gør alt for at slippe for Tjæneste i 
Retten. En Købmand eller Fabrikant betaler gærne 25 eller 50 
Dollars for at slippe for Optagelse paa Listen, og har han i Tide 
forsømt dette, eller har han undtagelsesvis truffet paa en ube- 
stikkelig Listefører, giver han heller 100 Dollars i Bøde for Ude- 
blivelse, end han vil opofre flere Dage for at sidde til Doms over 
Medborgere. I Washington, hvor den store Skare af Embeds- 
mænd er helt fritagen for Indkaldelse, maa den udtagne edsvorne 
være i Retten hvert Møde omtrent tre Maaneder, og i dette Tids- 
rum maa han omtrent helt opgive sin private Virksomhed, me- 
dens han for sin Tjæneste kun oppebærer et tarveligt Vederlag 
af en eller et Par Dollars om Dagen. Saa galt er det nu vel ikke 
noget andet Sted, men overalt er det et meget besværligt og 
tidsrøvende Hverv at være Edsvoren, hvad enten dette er paa 
Grand Jury , Petty Jury eller paa en Special Jury. 

Naar de gode holde sig tilbage, og de daarlige tage deres 
Plads, bliver derved det Materiale, hvoraf Nævningerne skulle ud- 
låges, gennemsnitlig ringere. Ved Sammensætningen af Jury'en 
har baade Anklage og Forsvar Ret til at udskyde et vist Antal, 
uden Angivelse af Grund (peremptorily), og Indsigelserne for cause 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter f Nordamerika. 



33 



kunne være ubegrænsede. Iblandt disse Grunde er der én, som 
dels i Følge Lov og dels efter Praksis paa sine Steder drives til 
Yderligheden af det absurde, nemlig at den paagældende ikke er 
»upaa virket«. Har han læst Bladenes Beretninger om Forbryd- 
elsen og om de Beviser eller Indicier, som have ledet Mistanken 
hen paa den anklagede, og har han derefter foreløbig dannet 
sig en Mening eller et Indtryk, saa er han ikke længere »upaa- 
virket« og bliver kasseret, selv om man nok saa meget forsikrer, 
at han vil afgive sin Kendelse efter det mest samvittighedsfulde 
Skøn over de under Processen fremkommende Oplysninger. I 
Amerika, hvor Bladene kaste sig over Forbrydelser med større 
Iver end over Politik og Literatur, og hvor Alverden læser Avis- 
erne, bliver det paa denne Maade næsten umuligt åt faa dannede 
Mennesker til Nævninger i Sager, som have vakt nogen Opsigt. 
Sagførerne paa begge Sider udtømme deres Skarpsindighed for at 
benytte denne Udeliikkelsesgrund imod enhver, som de antage for 
ugunstig stemt imod deres Part, og der bliver da kun tilbage et 
Bundfald af uvidende, udannede, stundum rent idiotiske Personer 1 ). 
Det forekommer, at durkdrevne Prokuratorer for at sikre sig 
imod Personer paa Edsvorne-Listen, i hvom de formode Mod- 
standere af deres Klient, sende dem Aviser med indstregede Re- 
ferater og ledende Artikler om Forbrydelsen for saaledes at gøre 
dem »paavirkede« og altsaa inhabile. 

Hvis man naa'r Enden af Listen uden at have faaet det 
tilstrækkelige Antal af Nævninger, griber man paa nogle Steder 
til den Udvej at tage lige for Haanden. I Washington kan Dom- 
meren befale Retsbetjænten at kalde nogle af Tilhørerne frem 
eller at gaa ned paa Gaden, i nærmeste Butik, Værksted, Bank, 
Hotel eller Privatbolig og under Rettens Tvang der udtage et 
Antal af Talesmen, hvis Kvalifikationer til at sidde i Juryen saa 
undersøges paa samme Maade. Det er ikke blot i Teorien, at 
denne Myndighed eksisterer; den er brugt i Praksis, selv i store 
og vigtige Sager. 

Under Proceduren nyder den anklagede i nogle Henseender 
Privilegier, som ikke stemme med vore Retsbegreber, medens han 
i andre er stillet højst ugunstig. Efter amerikansk Praksis gaar 



») I Topsøes fortræffelige Bog „Fra Amerika*- fortælles, Pag. 152 og følg., 
en meget karakteristisk kriminel Sag fra New York, i hvilken navnlig 
denne Side af Jury- Væsenet er fyldig skildret. 

Tilskueren. 1885. 3 



Digitized by Google 



34 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



man meget vidt med . at modtage Borgen; en Morder eller Ind- 
brudstyv kan ganske vist ikke slippe for Arrest ved at stille 
Borgen, men indtil denne Grænse gaar ofte en velvillig Dommer. 
Denne Lemfældighed imod den anklagede kontrasterer stærkt 
imod den Strænghed, som vises imod Vidner. I Staten New York 
er det berettiget at tage et Vidne under Anholdelse, naar han 
ikke kan stille Sikkerhed for sin Tilstedekomst under Processen, 
og det kan saaledes hænde, det er faktisk hændt, at en rig For- 
bryder har gaaet frit omkring, medens et fattigt Vidne er blevet 
holdt indespærret, borte fra Hustru og Børn, som kun havde 
hans Erhverv at leve af. Dette er en af de Modifikationer, som 
den teoretiske »Lighed for Loven« undergaar i det virkelige Liv til 
bedste for Rigdommen. En anden fremkommer derved, at det 
offentlige ikke tager sig af den anklagedes Forsvar, det giver ham 
ingen Defensor, og det betaler ikke Omkostningerne ved hans 
Vidner. For begge Dele maa han sørge selv.' Den rige Misdæder 
har saaledes sin Frihed og kan uhindret aftale med sine Vidner, 
hvad de skulle forklare, han kan engagere et Sæt snedige Sag- 
førere med mangeaarig Øvelse i at krydsforhøre Vidner og gøre 
Indtryk paa Jury'er, medens den fattige anklagede maa gaa i Ar- 
rest og bliver ruineret ved Procesomkostninger, selv om det lykkes 
ham at bevise sin Uskyldighed. 

Processerne blive overalt længere og længere. Der spildes 
en Uendelighed af Tid med underordnede og ligegyldige Ting, 
Vidner indkaldes uden at vide noget om Sagen, eller de kryds- 
forhøres med en forsætlig Vidtløftighed, de tre eller fire Advo- 
kater paa hver Side skulle alle gøre noget for Salæret, og ofte 
kalde de endda til deres Hjælp specielt sagkyndige, hvis For- 
klaringer staa imod hinanden. Under slige Forhold kan man 
ikke gennemføre Nævningernes Afspærring fra Omverdenen, som 
er et væsentligt Led af Systemet. Det kan gaa for nogle Dage, 
højst for nogle Uger, men Maaneder igennem kan man ikke holde 
Nævningerne borte fra Hus og Hjem. I England gør man det, 
trods Urimeligheden, f. Eks. i de kolossale Tichborne-Processer, 
men i Amerika har man opgivet Afspærringen; der lader Dom- 
meren ofte i større Sager Jurymændene gaa hver til sit efter endt 
Retsmøde og medgiver dem blot en Advarsel om ikke at tale 
med uvedkommende om Sagen eller høre efter, hvad nogen maatte 
sige dem om den. Det er indlysende, at dette Paalæg ikke kan 
overholdes; Nævningerne se deres Slægtninge og Venner, de læse 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



35 



Aviserne, de kunne altsaa umulig undgaa Paavirkning. De ud- 
sættes paa denne Maade for ligefrem Efterstræbelse af den an- 
klagedes Venner, som ville søge at stemme dem gunstig og om 
muligt bestikke dem. Først naar s\J Vidneførsel er til Ende, naar 
Advokaterne have holdt deres Taler, naar Dommeren har resu- 
meret hele Sagen og paapeget, hvad det er, Juryen skal afgøre, og 
efter hvilke Lovforskrifter, først da afsondres den, og man bliver 
da lige saa pedantisk nøjeregnende med enhver Paavirkning ude 
fra, som man hidtil har været lax. 

Under disse Omstændigheder maa Chancen for Frifindelse 
altid bliver større end for Domfældelse. Selv om Kendelsen lyder 
paa »skyldig«, er ikke dermed alt Haåb ude for Forbryderen. 
Under den lange Procedure have hans Sagførere efterhaanden op- 
samlet et Reservefond af Exceptioner imod Dommerens Af- 
gørelse af forefaldende formelle Tvistigheder, og ud af dem lader 
sig saa ofte finde en saa stor error, at man ved Appel kan faa 
Dommen kasseret. Saa begynder det hele forfra med en andefi 
Jury, som man, belært af Erfaringen, søger at faa gjort mindre 
stræng end den forrige. 

II. 

Kriminalprocessen imod Guiteau, Præsident Garfields Morder, 
vil endnu være i frisk Erindring ogsaa her i Evropa. Umiddelbart 
efter Attentatet, som fandt Sted den 2den Juli 1881 paa Balti- 
more -Potomac Jærnbanestationen i Washington, blev Guiteau 
arresteret. Processen imod ham aabnedes dog ikke straks, man 
vilde afvente Udfaldet af Saaret, ti det maatte bero paa, om 
Garfield levede eller døde, hvorledes Aktionsordren (the indictment) 
skulde affattes. I Begyndelsen af September førtes den døende 
Præsident til Badestedet Elberon i Staten New Jersey, og her ud- 
aandede han den 19de September. Det Spørgsmaal opstod da, 
om Morderen skulde tiltales i District of Columbia, hvor For- 
brydelsen var begaaet, eller' i Staten New Jersey, hvor dens ende- 
lige Følge var indtraadt. I Henseende til Straffene vilde det 
ingen Forskel gøre, ti ingensteds findes nogen Bestemmelse om, 
at Mord af en Præsident eller anden høj Embedsmand, eller At- 
tentat derpaa, bliver at straffe anderledes, end om Handlingen 
var begaaet imod en hvilken som helst anden Person. Derimod 
vilde Valget imellem forum delicli og forum delicti perfecti, som 

3* 



Digitized by Google 



36 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



man udtrykte det, faa Indflydelse paa Procedurens Former. Man 
bestemte sig endelig for Washington, og det blev saaledes Retter- 
gangsformerne for District of Columbia, som fik Anvendelse. Disse 
ligesom Distriktets hele øvrige Lovgivning skrive sig for en over- 
vejende Del fra Statørne Virginia og Maryland, som i sin Tid af- 
gav Territorium til Unionens Hovedstad, og navnlig er den Lov- 
givning, som den 27de Febr. 1831 bestod for Maryland, gjort 
gældende for Distriktet. Man vil saaledes let forstaa, at Rets- 
tilstanden er noget antikveret , og desuden er den ved senere 
specielle Love for Distriktet bleven temmelig indviklet og uklar. 

Medens Guiteau som Varetægtsarrestant og Anklaget hen- 
sad i Fængslet, tilstodes der ham en meget udstrakt Frihed. 
Han læste med Graadighed Aviser og mættede sin bundløse For- 
fængelighed ved overalt at se sit Navn gentaget, han spiste og 
drak, som han vilde og modtog Besøg i den videste Udstrækning. 
Det amerikanske Publikum er barnagtigt efter alt, hvad der har 
gjort Opsigt, og der gik ingen Dag, uden at der kom Folk i store 
Skarer for at se Guiteau; snart udviklede sig heraf en formelig 
Forretning, idet Morderen solgte sit Autograf eller sit Fotografi 
med egenhændig Underskrift. Guiteau var fuldstændig forarmet 
og trykket af Gæld, da han fattede Planen til at myrde Præsi- 
denten, og medens hine Indtægtskilder strakte rundelig til for 
hans personlige Bekvemmeligheder, var der ingen Midler til at 
engagere Defensorer for ham eller afholde Udgifter ved Vidne- 
førsel; som det oven for er bemærket, sørger det offentlige ikke 
herfor. Hvis ikke hans Forbrydelse havde vakt en almindelig 
Afsky og været saa ganske uden undskyldende Omstændigheder, 
vilde private Sammenskud hurtig have klaret denne Vanskelighed, 
men nu indkom der kun nogle faa anonyme Beløb, Der var til 
sidst ikke andet for, end at Guiteaus Svoger Sco ville, en ube- 
tydelig og lidet kendt Sagfører i Chicago, maatte overtage Defen- 
sionen; han havde kun ringe Erfaring i kriminelle Sager og søgte 
derfor Bistand af et Par yngre Jurister i Washington , men disse 
skiltes snart fra ham, og han stod i Grunden alene imod de tre 
Anklagere. Han havde næsten sin værste Kamp at besta^ med 
Guiteau selv, som ikke vilde erkende ham for sin Forsvarer og 
uafladelig faldt ham i Talen med Rettelser og Indsigelser. Yder- 
ligere besværedes han af sin Hustru, Guiteaus Søster, som mødte 
daglig i Retten med sin ni- eller tiaarige Datter og tog Del i 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



37 



Forhandlingen paa en Maade, som vilde være utænkelig lige over 
for en evropæisk Domstol. 

Sagen imod Guiteau, der fulgtes af hele den civiliserede 
Verdens Opmærksomhed, foregik i et mørkt og snavset Lokale af 
Washingtons City Hall. En Tribune med et langt Bord, bag 
hvilket Dommeren havde sin Lænestol, medens der for Enden af 
det var en Slags Talerstol for Vidnerne , optog Salens ene Ende- 
væg. Til højre for den var de edsvornes Aflukke med to Bænke, 
hvor de tolv Mænd maatte trykke sig sammen for at faa Plads. 
Neden for Tribunen sad saa mange Referenter, som der kunde 
presses ind, derpaa Advokaterne og de for Dagen indkaldte Vidner. 
Et Par Rækker af Pladser vare reserverede for Honoratiores, 
Resten stod aaben for det store Publikum, og fra- den tidlige 
Morgenstund var der Trængsel uden for Døren; man gik derhen 
som til et gratis Skuespil, Mænd, Kvinder og Børn, de fleste med 
Proviant og Drikkevarer for at kunne holde ud til Enden. Ikke 
det allermindste var der gjort for at give Stedets Værdighed og 
Handlingens Højtidelighed et ydre Udtryk. Folk sad, indtil Dom- 
meren indtog sit Sæde, med Hat paa og Cigar i Munden; selv 
Rettens øverste Embedsmand, The District Marshall % gik rundt 
med sin bløde Hat paa tre Haar og den »brændende Cigar i 
Mundvigen; hvem der ikke røg, skraaede og spyttede, indtil Ad- 
vokater og Dommer inklusive; en modbydelig Stank af gammel 
og ny Tobak, af fedtede Klæder og svedende Negere fyldte den 
ikke ventilerede Sal. Lidt efter 10 aabnedes Retten ved Udraabet 
af Ordene Oyez, Oyez, Oyez x )\ De tolv edsvorne, alle tilhørende 
den lavere Middelstand og Arbejdsklassen, imellem dem et Par 
farvede, skubbede sig ind i deres Baas; Dommeren, klædt i Hver- 
dagsdragt og uden mindste Insignie, tog Plads i sin Stol, og ved 
ham eller omkring ham satte sig priviligerede Personer, især 
Gæster fra andre Retter. Den anklagede, som var ført fra Fængslet 
i en lukket Fangevogn, hilset med Hujen og Trusler fra Pøbelen 
ved Døren, bragtes ind, Haandjærnene toges af ham, og For- 
handlingerne begyndte. 



*) Disse normannisk - franske Formularer ere blevne hængende ogsaa i 
den amerikanske Retspleje. Oyer er den ældre Form for ouir, at høre, 
og visse Retter kaldes ogsaa i Amerika Courts of Oyer and Terminer. 
Udraabet Oyez lyder imidlertid for de fleste Øren, som om det blev 
sagt Oh yes! 



Digitized by Google 



38 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



. Processen varede fra November til Marts. Der var ikke 
mindste Grund til at hale den ud saa længe. Alle Kendsgerninger 
vare klare, Forbryderen afgav en uforbeholden Tilstaaelse, det 
var straks fra Begyndelsen utvivlsomt, at han havde handlet uden 
medskyldige, og det eneste Spørgsmaal, som forelaa, var saa- 
ledes det, om Guiteaus mentale Tilstand var saaledes, at han 
kunde anses for fuldt tilregnelig. Men unødig Vidtløftighed er 
bleven i den Grad Vane, at man vilde tro at forsynde sig, hvis 
man under en Sensations-Proces som denne undlod at medtage 
selv ganske irrelevante Omstændigheder, og hele Guiteaus Liv 
blev gennemgaaet med en Udførlighed, baade for og imod, som 
gik langt ud over Maalet. Netop fordi Forbrydelsen havde vakt 
saa almindelig Afsky, og fordi Gerningsmanden var saa dybt for- 
agtet, viste Dommeren en sygelig Ængstelighed for at gøre noget, 
der kunde se ud som et Indgreb i Forsvarets Frihed. Guiteau fik 
Lov til at begynde Dagen med Smædeord imod Aviser, der havde 
omtalt ham ilde, eller med Fortællinger om, hvad Folk havde 
skrevet til ham* Under Forhandlingerne hændtes det idelig, at 
han for op imod Scoville og skældte ham ud for »dumt Fæ«, 
»Idiot« osv. , eller at han insulterede Anklagere og Vidner, ja 
selv imod Dommeren tillod han sig ofte nærgaaende Udfald og 
Sigtelser, uden at denne tog sig videre af det. I Begyndelsen 
talte han det rasende Menneske skarpt til og truede med at lade 
ham føre ud af Salen, men da det ikke hjalp, lod han det blive 
derved. Vidneforhørene over sagkyndige, hvis Mening æskedes om 
den anklagedes mentale Tilstand, blev trukne ud i det uendelige og 
gav Anledning til ganske unyttige Digressioner; det tillodes endog 
Mrs. Scoville, som ikke havde nogen som helst locus standi i Pro- 
cessen, at interpellere de sagkyndige og udbede sig Forklaring 
over flere Punkter. Usømmeligheden kulminerede, i alt Fald for 
gammeldags Begreber, da der i Retten fremlagdes ikke blot den 
Pistol, hvormed Attentatet var udført — hvilket var i sin Orden — , 
men ogsaa den af Garfields Lig udskaarne Del af Rygraden, hvor 
Kuglen var trængt ind, og da disse corpora delicti blev givne 
Morderen i Hænde samt derpaa passerede Referenternes Række. 

Om Guiteau var gal eller ikke, er endnu et omtvistet 
Spørgsmaal, og det vil aldrig blive fuldt besvaret. Efter det Ind- 
tryk, jeg modtog ved en omhyggelig Gennemlæsning af alle Rets- 
forhandlingerne, er der for mig ikke Tvivl om, at han led af 
Højhedsvanvid , og at man vilde have været berettiget til at 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



39 



sende ham til et Galehus i Steden for til Galgen. Men det blev 
ikke godtgjort, at hans Afsindighed naaede et Punkt, som ude- 
lukkede Tilregnelighed, det maa snarere siges, at han var sig 
sin Handlings forbryderske Natur bevidst, men kun bildte sig 
ind, eller bag efter vilde bilde sig ind, at den dækkedes og op- 
hævedes ved en . ham særlig betroet politisk Mission. Forholdene 
krævede en Straf, naar denne paa nogen Maade kunde anvendes,, 
og der er efter min Mening ikke nogen beføjet Indsigelse at gøre 
imod, at Kendelsen lød paa »skyldig«. Men dette Resultat naaedes 
ogsaa kun, fordi Guiteau stod saa fuldstændig alene. Havde 'han 
haft medskyldige, havde han været Redskabet enten for Demo- 
kraterne eller for den Fraktion af Republikanerne, som ved hans 
Forbrydelse kom til Magten, saa er det efter Juryens Sammen- 
sætning og Retsforhandlingens hele Karakter overvejende sand- 
synligt, at han ikke var bleven dømt. 

Forsøgene paa at faa Dommen omstødt ved Appel vare 
haabløse fra Begyndelsen af. I Juni 1882 blev Guiteau hængt. 
Men de forargelige Optrin i Fængslet vedblev til hans sidste Time. 
Han modtog Besøg, solgte Autografer og Portræter, fik Blomster, 
læste Bladene, holdt Taler og skrev Breve, som om han var en 
Frihedens Martyr. Endnu ved Foden af Galgen fortsatte han denne 
forargelige Komedie og fik Lov til at holde en Afskedstale til Folket, 
væmmelig som alle hans Udtalelser. , Sit Lig testamenterede han 
til den Præst, som berettede ham. Høje Bud blev gjort paa 
Skelettet, især fra omrejsende »Museer« af Kuriositeter. Efter 
mange Fataliteter havnede det i den militær-kirurgiske Samling 
i Washington, som er anbragt i den Bygning, hvor Præsident 
Lincoln i 1865 blev skudt af Skuespilleren John Wilkes Booth. Det 
er ikke udstillet endnu, og der gaar Rygter om, at det er stjaalet. 

Til Processen imod Guiteau knytter sig en ejendommelig 
Episode. Forbitrelsen imod ham gav sig Luft i flere Attentater. 
En Dag blev Fangevognen forfulgt af en Rytter, som affyrede en 
Pistol ind igennem Gittervinduet, ved hvilket Guiteau stod; Kuglen, 
flængede hans Frakkeærme, og i de næste Retsmøder foreviste 
han pralende det sønderrevne Ærme. Gerningsmanden var vel 
kendt i Washington, han blev ogsaa anholdt, men imod hans 
Nægtelse kunde der ikke overbevises ham noget 1 ). Ikke længe 

') Efter at ovénstaaende var nedskrevet, mælde amerikanske Blade, at Pro- 
cessen er optagen i November 1884, men at den vedkommende er fri- 
kendt. Naturligvis! Det er derfor, at man har ventet tre Aar med Sagen. 



Digitized by Google 



40 



Nævninge-Retler i Nordamerika. 



efter hændte det , at en Sergent ved Navn Mason , der komman- 
derede den lille Styrke, som havde eskorteret Fangen tilbage til 
Arresten, tog sin Riffel og skød efter Guiteau oppe i hans Vindue, 
dog uden at træffe ham. Mason blev sat under Tiltale; der ind- 
kom Adresser med mange tusend Underskrifter om ikke at be- 
lægge denne »patriotiske Daad« med Straf, og en Indsamling til 
hans Kone og Barn sattes i Scene; Betty and the baby vare for 
nogle Uger de populæreste Personer i Unionen. Dommen lød 
paa otte Aars Strafifearbejde, men allerede i 1883 blev Mason 
benaadet, og for at benytte den Berømthed, som omgav ham, 
tog han tillige med »Betty and the baby« , som for Resten alt 
havde samlet en net lille Skilling, Engagement i et rejsende 
Museum. 

Guiteau-Processen er bevaret for Efterverdenen i et Kæmpe- 
værk, hvoraf der blev trykt nogle hundrede Eksemplarer. Den 
antages at have kostet det offentlige imellem en kvart og en halv 
Million Dollars. Man læser af og til i amerikanske Blade Ytringer 
om, at den er et lysende Eksempel paa den strængt retfærdige 
Retspleje og den store Hensyntagen til den anklagede, som ud- 
mærker den frie og oplyste Republik. De fleste have dog Øje 
for, at den hele Sag geraader de amerikanske Retsforhold til 
saare liden Ære, at det forargelige gaar igennem den fra Be- 
gyndelsen til Enden. Den evropæiske Iagttager kan ikke være i 
nogen Tvivl 

III. 

En Sag, som i mere end to Aar verserede for Retten i 
Washington, og hvis Ry ogsaa naaede til Evropa, var The Star 
Route Trial. Foruden den Postbesørgelse, som sker ad Jærn- 
baner og med Dampskibe, er der i de fjærnere Dele af Unionen 
mange Linjer, som besørges ved kørende eller ridende Post; paa 
•de aarlige Budgeter betegnes disse Ruter ved en Stjærne, deraf 
Navnet. Inden hvert Finansaar indkræves der Tilbud paa Over- 
tagelsen af disse Postruter, og naar ellers alt er i Orden under 
Garanti af sikker Kaution, modtages det laveste Bud, som ofte 
gaar under den virkelige Bekostning. Men et Par Maaneder efter 
indkommer der fra den vedkommende Egn Andragender om en 
hyppigere eller bedre Postforbindelse, disse støttes af Senatorer 
og Repræsentanter, og Postbestyrelsen gaar ind derpaa; naturlig- 



Digitized by Google 



Nævninge-Retler i Nordamerika. 



41 



vis maa Entreprenøren have højere Betaling, og nu er der ingen 
Konkurrenter paa Siden af ham, som kunne trykke Prisen. Under 
Præsident Hayes's Administration (1877—81) var den Embeds- 
mand i Postbestyrelsen, som forestod Ordningen af disse Sager, en ivrig 
Republikaner, General Brady. Han havde arrangeret sig med et 
Sæt af Entreprenører, af hvilke hver enkelt kunde have 20 eller 
50 Ruter, som de igen havde overdraget til Underkontrahenter, 
paa den Maade, at han bevilgede dem store Forhøjelser, ofte 
det mangedobbelte Beløb, imod at betale ham en vis Part af 
Tillæget. De utroligste Ting blev satte i Scene; paa øde Strøg 
af Ny-Mexiko eller Wyoming kunde en ugentlig Post blive for- 
andret til daglig og Prisen sat op fra 10,000 Dollars til 70 eller 
80,000, og Aaret rundt var der maaske ikke et Brev eller to 
Aviser om Dagen paa hele Ruten. En anden Metode var den, at 
ikendte Bøder for Forsømmelse blev eftergivne, men at vedkom- 
mende saa maatte udrede en betydelig Douceur til Brady. I 
Ledtog med ham vare flere Kongresmedlemmer, blandt andet 
Senator Dorsey, som under Garfields Valgkampagne var Sékretær 
ved den nationale Valgkomité og ved udstrakte Bestikkelser skaf- 
fede Republikanerne Sejer i Indiana og andre tvivlsomme Stater. 
Hvor meget Unionen er bleven bedraget for af denne Bande, har 
ikke kunnet helt oplyses; man anslaar Beløbet til henved 4 MUL 
Dollars i lige saa mange Aar. En rundelig Part heraf er naturlig- 
vis gaaet i Bedragernes Lomme, men Resten anvendtes i politiske 
Øjemed og afgav Grundfondet i den Krigskasse, hvormed Repu- 
blikanerne i 1876 førte deres Felttog. 

Skønt Præsident Garfield var dybt inde i de mangehaande 
tvivlsomme politiske Intriguer, og skønt han ved Valgkampagnens 
Begyndelse havde i et nu foreliggende Brev særlig appelleret til 
Brady s Assistance, var han ikke nogen bevidst Hæler med Be- 
dragerne. Han havde til sin Postmaster-General valgt Mr. Thomas 
L. James, der havde udmærket sig som Postmester i New York, 
og denne kom hurtig paa. Spor .-efter Mislighederne, hvilke han 
forelagde Præsidenten med Forlangende om en energisk Under- 
søgelse. Da Garfields Død førte til Ansættelsen af nye Mini- 
stre, blev den allerede optagne Sag fremmet med stor Kraft og- 
saa af hans Efterfølger, og hvor stor Betydning der tillagdes 
den, fremgik af, at Præsident Arthur til sin nye Attorney General 
valgte Mr. Benjamin H. Brewster, der havde været ledende Ad- 
vokat paa Anklagens Side og forestaaet Forundersøgelsen. Sag- 



Digitized by Google 



42 



Nævninge-Retler i Nordamerika. 



førelsen for det offentlige betroedes et Sæt erfarne Sagførere med 
rig Øvelse i kriminelle Sager, og de anklagede, som først ikke 
havde villet tro paa et Angreb fra deres Venner, sikrede sig flere 
af Skrankens største Talenter. Samtidig købte de det ledende 
republikanske Organ i Washington og brugte nu dette, ikke blot 
til at forsvare og besmykke deres egen Færd, men til de mest 
nærgaaende Angreb og Smædeord imod Præsident Arthur og 
hans Kabinet. 

Et første Forsøg paa at drage de skyldige til Ansvar var 
bristet paa nogle formelle Mangler, som med en Smule Omhu 
kunde været undgaaede, men Sagen optoges igen i Foraaret 1882. 
I mange Maaneder var den Dagens Sensation og fyldte Bladene 
med lange Referater af Vidneførsler og foreløbige Skærmysler imellem 
Sagførerne, indtil endelig sidst i September det uhyre Stof, gjort 
endnu udførligere ved den amerikanske Retsplejes Formalisme, 
var gennemgaaet, Sagen plæderet for alle Parters Vedkommende, 
og Dommerens summirig up afgiven til Nævningerne. Disse vare 
et yderst tarveligt Selskab, de fleste af dem Folk uden nogen 
som helst Dannelse eller Kundskab. Det varede flere Dage og 
krævede gentagen energisk Optræden fra Rettens Side, før end 
Juryen omsider fik tilendebragt sine Forhandlinger om Verdict'et. 
Spændingen var umaadelig, men de færreste troede paa en Dom- 
fældelse. Jury'en udtalte et »Skyldig« over to anklagede, ganske 
underordnede Personer, og frikendte en, som heller ingen Rolle 
havde spillet, men om Brady og Dorsey, de to Hovedmænd, var 
der ikke opnaaet Enighed; for den første stod der 10 Stemmer 
imod 2 paa »skyldig«, for den sidste 9 imod 3, og skønt Dom- 
meren, der øjensynlig ansaa Forbrydelsen (conspiracy) for bevist v 
flere Gange sendte Nævningerne tilbage til fornyet Overvejelse, 
kom man ikke videre. Resultatet var altsaa en Ikke -Dom- 
fældelse. 

En ny Anklage rejstes et Par Maaneder efter, og atter ud- 
viklede sig en Kæmpe-Proces, -en Gentagelse af den forrige, som 
paany medtog et halvt Aar. Juryen var denne Gang om muligt 
endnu slettere; et anset Blad i New York betegnede disse ed- 
svorne som »Mænd, hvis simple og lave Karakter, Uvidenhed, 
umiskendelige Brutalitet, lastefulde * Vaner og andre Skyggesider 
vare vitterlige for Alverden«; en af dem fik, medens Juryen var 
indelukket for at vedtage sin Kendelse, et Anfald af Dranker- 
galskab. For dette Selskab førtes nu Maaneder igennem en yderst 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



43 



indviklet, vidtløftig, ved en uafladelig Krydsild af Advokat-Spids- 
findigheder afbrudt Procedure, i hvilken faet og law vare slyngede 
sammen i den haardeste gordiske Knude. Vidnerne bleve pinte 
og plagede fra begge Sider, hver Part ansaa det for en Æressag 
at angribe og mistænkeliggøre Modpartens Vidner, Advokaterne 
skændtes indbyrdes og med Dommeren, hæftige Optrin og be- 
regnede sensations afbrød den ensformige Vidtløftighed og vare 
det eneste, som nogenlunde kunde huskes, sentimentale Appeller 
til de edsvornes Følelser vekslede med plumpe og smagløse Vittig- 
heder. Sagførernes Slutningstaler, der varede fem eller seks Dage 
for hver Side, vandrede atter over hele den tilbagelagte Vej, og 
endelig fulgte Dommerens Resumé, der under saadanne Om- 
stændigheder hverken kunde blive kort eller klart. Selv øvede og 
skærpede juridiske Hoveder vilde have ondt ved at skelne det 
væsentlige fra det uvæsentlige, at sondre Kærnen fra Skallerne i 
denne Sag, om hvilken et Blad sagde, at den i sine forviklede 
Enkeltheder var snart lige saa uforstaaelig som det berømte slesvig- 
hotstenske Spørgsmaal. Paa disse tolv Mænd af den menige 
Almue kunde Virkningen af alt dette kun være den to befog their 
minds, at gøre deres Tanke omtaaget. Juryen var atter længe 
om at naa sin Kendelse, men efter at et lille Mindretal havde 
bøjet sig, kom den til at lyde paa »ikke skyldig« for Dorsey og 
Brady, og med dem fulgte de underordnede Deltagere. Det var 
altsaa en ren Frifindelsesdom, som afskar enhver Genoptagelse af 
Processen. Der indtraf den Besynderlighed, at en af Hjælperne, 
der havde plæderet skyldig og var bleven brugt som Angiver og 
Vidne imod de øvrige, herefter stod som den eneste, der kunde 
idømmes Straf ; men efter Kendelsen, som erklærede, at ingen straf- 
bar Sammensværgelse havde fundet Sted, fik han Rettens Til- 
ladelse til at forandre sin pleading, og Anklagemyndigheden lod 
da Sagen imod ham falde ved en Erklæring om nolle prosequi. 

Bekostningen ved den saaledes tre Gange gentagne Sag 
har været ganske urimelig, i alt hen ved 1 Mill. Dollars, hvoraf 
Anklagen med Forundersøgelserne har taget 6 å 700,000, medens 
Resten falder paa Forsvaret. Den ledende Anklager, Mr. George 
Bliss, imod hvem der senere er rettet Beskyldninger for, at han 
har holdt sin beskyttende Haand over flere implicerede i højere 
Stillinger og derved forskyldt Udfaldet, havde et dagligt Salær af 
150 Doll. og har af Sagen haft i et Aar en Indtægt af 50,000 
Doll. (netop Præsidentens Gage), men ganske vist ogsaa et kolos- 



Digitized by Google 



44 Nævninge-Retler i Nordamerika. 

salt Arbejde. De to andre Advokater havde lOOTDoll. om Dagen. 
Forsvaret var delt imellem syv eller otte Advokater, blandt dem 
nogle af Skrankens store Navne, og deres Salær har staaet i For- 
hold hertil. Lønningsmaaden med et dagligt Beløb har næppe 
været uden Indflydelse paa Processens urimelige Længde. Der 
var indstævnet Vidner for og imod fra hele Unionen, og deres 
Rejseudgifter og Diæter løb op til store Summer. Stenografering 
og Trykning af Vidneforklaringerne kostede mange Tusender. 
Procesudgifterne vare ligesom Besvigelserne i stor Stil. Midt i 
Harmen over den hele Skandale fandt Amerikanerne lige som en 
Trøst i disse uhyre Tal: intet andet Folk i Verden kunde opvise 
noget saa storartet. 

Efter begge Processerne lød der højrøstede Beskyldninger 
imod Nævningerne, at de havde ladet sig bestikke. Der blev an- 
stillet Undersøgelser, som godtgjorde, at flere af dem havde været 
Genstand for hyppig Paavirkning, der jo ogsaa var let nok, da 
Juryens Medlemmer efter hvert Retsmøde vendte tilbage til deres 
Hjem og private Dont. Noget egentligt Bevis fremkom dog ikke, 
og de anklagede førte Krigen over i Fjendens Land ved at paa- 
staa, og det ikke ganske uden Indicier, at det var Regeringens 
Agenter, som havde søgt at stemme de edsvorne for en Dom- 
fældelse. I alt Fald lod man Sagen falde. 

Sigtelsen imod Juryen har imidlertid faaet en officiel Form 
ved en Indberetning til Kongressen fra Unionens AUorney General, 
Mr. Benj. H. Brewster, dateret den 3die December 1883. Det er 
et højst mærkeligt Aktstykke og har da ogsaa vakt stor Opmærk- 
somhed , angrebet af nogle , billiget af mange. De Forenede 
Staters højeste Justitsembedsmand retter heri et overordentlig 
skarpt Angreb paa det herskende System for Strafferetsplejen, 
dels i dennes Almindelighed og dels særlig for Washingtons og 
det dertil hørende Distrikts Vedkommende. Det kan sammen- 
fattes i den Sætning, at der under den bestaaende Lovgivning 
og den af Domstolene fulgte Tradition er en langt større Sand- 
synlighed for den skyldige til at slippe fri gennem en eller anden 
Bagdør end for den straffende Retfærdighed til at ramme For- 
bryderen. Han fremhæver i saa Henseende den pedantiske Om- 
stændelighed, hvormed Stævning, Anklageakt og andre Dokumenter 
skulle være affattede, og den Bogstavtrældom, hvormed enhver, 
selv den i og for sig ligegyldigste, Unøjagtighed ^benyttes af Sag- 
førere og anerkendes af Dommere som Formalitetsindsigelse. Der 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 45 

er ikke sat nogen Frist for de rent formelle Forsvars- eller Ind- 
sigelsesgrunde, og en Defensor kan saaledes vente med en eller 
anden error, indtil hele Processen er omtrent forbi, og derved 
mulig gøre det hele til spildt Arbejde. En kriminel Tiltale maa 
nu være affattet saaledes, at hverken anklagede eller jævne ed- 
svorne kunne forstaa den, og hertil kommer, at den altid skal 
lyde paa en bestemt Forbrydelse og ikke kan være eventuel efter 
Vidnesbyrdenes Natur, saasom for Mord eller Drab, for Mord- 
brand eller Brandstiftelse, for Tyveri eller Hæleri; den kan end 
ikke omfatte baade den fuldbyrdede Handling og et Attentat paa 
denne. Medskyldige i en Forbrydelse kunne, naar de sigtes for 
en foregaaende Meddelagtighed, ikke tiltales sammen med Hoved- 
manden, men først efter at denne er overbevist, hvilket altsaa 
kræver en helt ny Procedure. Vidneførslen er aldeles given i Sag- 
førernes Vold, og for mange af de Udenrets-Forklaringer, som af- 
gives, er der ingen Mulighed for at gøre Meneds-Ansvar gældende. 

Attorney Generals Udtalelser om Jurysystemets praktiske Re- 
sultater i de Forenede Stater danne egentlig Præmisserne til en stærk 
Fordømmelse af edsvornes Delagtighed i Retsplejen, men man vil 
ikke undre sig over, at en Amerikaner, der er opdrættet med 
angelsachsiske Retsbegreber, vægrer sig ved at uddrage Konklu- 
sionen. Efter at have paavist de oven for fremhævede Misligheder 
ved Affattelsen af Nævningelisten og Sammensætningen af Juryen 
fremsætter han uforbeholdent den Anklage, at de edsvorne, som 
faktisk sidde til Doms, lade sig paavirke i forskellig Retning, true 
eller bestikke, og at den Kunst at influere paa en Jury er bragt 
i formeligt System. »Det er troet og almindelig sagte — skriver 
han — »at den Forretning, som kaldes jury-firing, blomstrer i en 
foruroligende Grad her i Distriktet. Det paastaas, at der er Folk, 
som leve, ernære deres Familie og blive rige ved denne skændige 
Haandtering. En saadan Praksis eller Næringsvej bestaar til en 
vis Grad i næsten enhver større By (!), under selv de bedst ord- 
nede Jury-Systemer (!), og til Trods for al den Omhu og Forsigtig- 
hed , hvormed man har søgt at omgærde de edsvorne og at be- 
skytte dem imod Indflydelse ude fra. Det kan da under den nu- 
værende Ordning ikke forundre, at samvittighedsløse Personer kunne 
ustraffet drive en lukrativ Forretning i District of Columbia ved 
at forføre Juryerc Han skildrer, hvor let det er for denne Slags 
Mellemmænd at blive bekendte med et Par Stykker af de paa Termin- 
Listen opførte Personer, at udforske deres Liv, deres smaa Svag- 



Digitized by Google 



46 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



heder, deres ømme Sider, og har en snedig jury-fixer først faaet 
fat i to eller tre edsvorne, er det ham let at faa Haand i Hanke 
med de fleste andre. Under Henvisning til Star Rovte Sagerne påaviser 
han, at hvis det staar ilde til i Washinglon med de almindelige krimi- 
nelle Juryer, saa er det endnu værre med de specielle Juryer, der skulle 
give Kendelse i Sager for Bedragerier imod Unionen. »The National 
Treasury er Maalet for utallige forbryderiske Forsøg, fra alle Sider 
søge gridske Hænder at komme ned i Statskassen, Mened, Falsk og 
enhver Art af Forbrydelse anvendes for at komme til at plyndre den, 
og naar Unionsregeringen skrider ind imod dem, viser det sig 
kun alt for ofte, at saafremt Sagen føres i Washington, kan Retten 
ikke nyde sin Gænge. Planer til at besvige Regeringen eller be- 
stjæle Statskassen blive, hvor de end ere udklækkede, sædvanlig 
udførte i Washington, og hvis de skyldige arresteres her, maa 
deres Sag nødvendig føres for en i Distriktet udvalgt Jury. Naar 
da en saadan Bande anholdes, ydes der den Syriipati og aktiv 
Hjælp af alle andre, der ere indviklede i lignende Planer. Ere 
de anklagede rige, hvad der ofte hænder, sikre de sig ved rundelig 
Anvendelse af Penge, Venskab og Understøttelse af fremragende 
Mænd, der ere socialt anlagte (of a social disposition), og hvis 
offentlige, fortrolige Omgang og Kammeratskab med de sigtede 
allerede ere disse til væsentlig Nytte, Naar Sagen kommer for, 
staar Regeringen alene, med Sol og Vind imod sig, medens de 
anklagede, understøttede ej blot ved deres indflydelsesrige Venners 
Sympati, men tillige ved en vis Følelse af Ligegyldighed, som 
synes at herske i Washington lige over for saadanrie Forbrydelser, 
til sidst gaa ud fra Retssalen triumferende med en Frifindelsesdom 
og til Forargelse for Retfærdigheden undgaa enhver Straf. Saa- 
dant vil ske igen, saa længe Unionens Skatkammer ikke har anden 
Beskyttelse end lokale Juryer.« 

IV. 

I Byen Uniontown, Pennsylvania, levede en ung Mand ved 
Navn Dukes, ret begavet og med saa megen Anseelse, at han var 
bleven valgt til Statens Legislatur, men for øvrigt en udsvævende 
Person og demoraliseret. Han havde brugt nedsættende Ud- 
talelser om en ung Dame i Byen, Miss Nutt, og da hendes Fader 
krævede ham til Regnskab, skrev han et Brev, hvori han gentog 
sine Beskyldninger. Faderen opsøgte Æreskænderen i hans Hotel, 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



47 



trængte ind i hans Værelse, og efter et højrøstet Skænderi faldt 
der nogle Pistolskud. Tililende Folk fandt Mr. Nutt liggende død 
paa Gulvet, medens Dukes stod med en endnu rygende Pistol i 
Haanden. Der blev anlagt Sag imod ham, men han paastod, at 
han var bleven angreben først og kun havde brugt Nødværge; 
Juryen frikendte ham, men Stemningen var saa stærk imod ham, 
at de edsvorne, som havde afgivet denne Kendelse, blev insulterede 
og forulæmpede. 

Et halvt Aars Tid gik hen, og en Dag henimod Slutningen 
af 1883 gik det som en Løbeild over hele Unionen, at den myrd- 
ede Nutts yngste Søn, en noget svaghovedet ung Fyr paa knap 
tyve Aar, havde hævnet sin Fader og Søster ved at skyde Dukes 
ned paa aabenGade; Moderen havde ladet ham faa en af Faderens 
Pistoler, og med denne havde han i flere Dage gaaet paa Jagt 
efter Dukes, indtil han endelig saa' ham komme ud fra Posthuset 
og sendte ham et Par dræbende Skud. Da det blev betragtet 
som en afgjort Sag, at ingen i Uniontown nedsat Jury vilde 
dømme den unge Mand for hans Vendetta, blev Processen imod 
ham ved en change of venue forlagt til Byen Pittsburgh i samme 
Stat. Da han som Arrestant førtes derhen, var han langs hele 
Vejen Genstand for Ovationer, Mændene raabte Hurra for ham, 
og Damerne overvældede ham med Buketter og Kranse. Da 
Processen begyndte, blev der endog sendt Buketter ind til ham i 
Retssalen; Dommeren »vilde ikke vide af^aadant noget«, men 
den Buket, som var stillet foran den anklagedes Bænk, lod han 
blive staaende. Moderen og Søsteren vare begge tilstede i Retten 
under hele Sagen. U. S. Senator Vorhees fra Indiana, en af de 
ledende Mænd i det demokratiske Parti med et stort Ry som 
Taler, bekendt overalt under Hædersnavnet the tall Sycamore of 
Indiana, var af Familien og dens Venner antagen til ledende 
Defensor. I hans Forsvarstale forekom der bl. a. følgende Ytringer: 
»Ingen Sinde siden Kong Karl den Førstes Dage. har den Mand, 
som tog sin Families Ære i sin egen Haand og hævnede den, 
været ramt af Lovens Straf. . . Jeg vilde have sagt: Tag en 
Bøsse, lad den med fire Tommer Rendekugler, vent indtil du ser 
ham paa Gaden og skyd ham ned! Det vilde jeg selv have gjort. 
Gud være mit Vidne, det vilde jeg. . . . Det har forbavset mig at 
høre Angreb paa Mrs. Nutt, fordi hun lod Sønnen faa Pistolen. 
Hvorfor skulde han ikke have den? Han brugte den paa rette 
Maade, ingen kan dadle den Brug, han gjorde af den. Han be- 



Digitized by Google 



48 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



nyttede den aldrig, hvor han ikke skulde have benyttet den. Kun 
en eneste Gang har han affyret et Skydevaaben, og da befriede 
han Verden for et Uhyre!« Som man vel kan tænke sig, blev 
Nutt frifunden af Juryen, og Grunden angaves at være den, at 
han i Gerningens Øjeblik havde lidt af emotional insanity. Paa 
Grund af denne Kendelse, der modtoges med stormende Jubel i 
og uden for Retssalen, blev han holdt i Fængsel, for at det kunde 
undersøges, hvor vidt han vilde være at sætte under Forvaring i 
et Sindssyge-Hospital, men fire Doktorer mødte for Retten og be- 
vidnede, at Nutt, skønt han i det Øjeblik, han nedskød Dukes, 
havde været kriminelt utilregnelig, nu var fuldkomment normal. 
Han blev altsaa løsladt, og Hjemrejsen til Uniontown var atter et 
Triumftog. 

Som et lille Modstykke til Senator Vorhees's Ytringer skal 
der her anføres nogle Udtalelser til Fordel for Folkejustits. I 
Februar 1884 blev der i Avondale nær ved Cincinnati, Ohio, be- 
gaaet et afskyeligt Mord. To Banditer, som levede af at stjæle 
Lig for at sælge dem til anatomisk Brug, myrdede en Neger, ved 
Navn Beverly Taylor, selv en berygtet Remrrectionist , som disse 
Ligrøvere kaldes, tilligemed hans Kone og Barnebarn; de stak Ild 
paa deres Hus og solgte de tre Kadavere til Anatomikamret i 
Cincinnati. Forbrydelsen blev opdaget og vakte almindeligt Raseri. 
Ved de myrdedes Jordefærd samledes mere end 1000 Mennesker, 
en Fjærdedel af dem hvide; flere Neger-Præster talte, men ogsaa 
en hvid Præst, Rev. J. Emery, som i sin Tale ytrede, at en For- 
brydelse som denne »fortjænte summarisk Afstraffelse uden Paa- 
kaldelse af Domstolene og derved, at Borgerne tog Loven i deres 
egen Haand.c Disse Ord hilsedes med umaadeligt Bifald af baade 
hvide og farvede. En Menighedsforstander optog Tanken og sagde, 
at den bedste Kur for saadanne Uhyrer som Morderne var et for- 
svarligt Reb til hver af dem og den nærmeste Lygtepæl. 

Tocqueville siger i sit berømte Værk, hvor han omtaler 
Jury-Institutionen: »Jeg betvivler, at der er noget Land, hvor 
Forbryderen saa sjælden undgaar sin Straf. Grunden dertil er, 
at alle her føle sig interesserede i at fremskaffe Beviser for Brøden 
og paagribe Forbryderen. ... I Evropa er den anklagede en 
stakkels Djævel, som kæmper for sit Liv imod Magtens Udøvere, 
og Almenheden er kun en Slags Tilskuer ved Kampen. I Amerika 
derimod betragtes han som en Menneskehedens Fjende og har 
derved hele Menneskeheden imod sig.« Som saa mange andre 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



49 



Domme af denne Forfatter indeholde disse Ord kun en Del af 
Sandheden og give ikke det fulde Billede af Tilstanden, som den 
virkelig er. Det er rigtigt, at i mange Tilfælde forvandler hele 
Publikum sig til Opdagelsespoliti, men i mange andre, hvor Over- 
trædelsen af Loven er vitterlig, bliver det til Gengæld et Benaad- 
nings-Tribunal, som sætter sig op over Loven. Om det ene eller 
det andet skal indtræde, beror paa Stemninger, paa Impulser, 
ofte paa et rent Tilfælde. Har Indignationen Overtaget, saa vil 
man lynche Forbryderen. Er det Sympatien eller Medlidenheden, 
som raader, saa anvendes alle Midler for at frelse ham, og Juryen 
vover ikke at gaa imod den offentlige Menings Strøm ved at af- 
sige sit »Skyldig«. Under den ene og under den anden Even- 
tualitet mangler den Respekt for Loven og Tillid til Domstolene, 
som alene kunne afgive Grundlaget for en ordnet og sikker Rets- 
tilstand. 

V. 

I de sidste Dage af Marts 1884 var den store By Cincin- 
nati i Ohio Skuepladsen for Optøjer, der efterhaanden antog et 
meget alvorligt Præg. En Folkeskare satte sig i Bevægelse imod 
Domhuset for at lynche en Snes der hensiddende Mordere og 
grove Forbrydere, Politiet gjorde Modstand, og det kom til Blods- 
udgydelse paa begge Sider. Byens Milits blev kaldt under Vaaben, 
men var uøvet og manglede Ammunition. Folkeskaren, der op- 
rindelig havde bestaaet af ophidsede, men ellers ikke samfunds- 
fjendtlige Elementer, havde efterhaanden faaet en anarkisk Ka- 
rakter, og under Paavirkning af socialistiske Ledere, der hurtig 
havde faaet Overtaget, blev der stukket Ild paa Domhuset; for- 
uden Bygningen, der havde kostet en kvart Million Dollars, og 
Advokaternes Bibliotek til en Værdi af 150,000, ødelagdes store 
Partier af de der opbevarede Arkiver, Skøde- og Panteprotokoller, 
Ægteskabsregistre, alle Originaler af Testamenter, Akterne i 30,000 
Sager osv. Guvernøren maatte opbyde hele Statens Milits, be- 
staaende af 17 Regimenter og 5 Batterier, og først disse Troppers 
Ankopist til Cincinnati kvalte Opstanden. I de tre Dage, Urolig- 
hederne varede, var der dræbt 47 Mennesker og saaret c. 150. 

Aarsagen til disse Spektakler var Utilfredshed med den 
kriminelle Retspleje, saaledessom denne efterhaanden ved Advo- 
katernes samvittighedsløse Misbrug af Lovene og Nævningernes 

Tilskueren. 1885. 4; 



Digitized by Google 



50 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



Bestikkelighed var bleven. Den nærmeste Anledning var denne, 
at en éyttenaarig Forbryder ved Navn Bender, som sammen med 
en Neger Juleaften havde overfaldet sin Husbond Kirk, myrdet 
ham og plyndret Liget for en Sum af 350 Dollars, og som syv 
Gange efter hinanden havde tilstaaet Mordet, desuagtet af Juryen 
kun var kendt skyldig i Drab; Dommeren fandt Kendelsen outra- 
gious, men kunde efter den ikke sætte Straffen strængere end til 
tolv Aars strængt Straffearbejde. Det var efter et offentligt In- 
dignationsmøde, indvarslet af fremragende Mænd i Byen og be- 
tegnet ved meget stærke Angreb paa Retstilstanden i det hele, at 
Folkeskaren gik tøs paa Domhuset for selv at holde Justits over 
de der hensiddende Forbrydere, inden de ved Hjælp af snedige 
Prokuratorer og imbecile eller underkøbte Juryer slap fri til Spot 
for Retfærdigheden. Det blev uforbeholdent udtalt, at der i den 
Benderske Mordsag var anvendt jury-fixing ; det oplystes, at De- 
fensor havde sendt alle de paa Edsvorne-Listen staaende Mænd, 
hvis Votum han frygtede, Eksemplarer af Blade med indstregede 
Referater af Mordet og ledende Artikler derom, han havde da, 
efterhaanden som de opraabtes, protesteret imod dem som ikke 
upaa virkede og derved faaet tilbage et Sæt af Nævninger, med 
hvem han kunde tumle efter Behag. 

Samtidig med Optøjerne i Cincinnati , men altsaa ikke 
foranlediget ved disse, fremkom der i det ansete Maanedsskrift 
The Century en yderst skarp Artikel om den kriminelle Retspleje, 
et meget nærgaaende Angreb paa det hele System. Det oplyses 
her, at der 1883 blev begaaet i de Forenede Stater, eller dog 
blev offentlig bekendt, 1517 Mord. medens der Aaret i Forvejen 
var 1266; i 1883 fandt der kun 93 Henrettelser Sted, nogle af 
disse eller vel endog de fleste for Mord, begaaede i tidligere Aar, 
men Forholdstallet kan dog nok benyttes, og det vil da sige, at 
højt anslaaet henrettedes der af 14 eller 15 Mordere 1. Imod de 
93 Henrettelser i 1883 stod der 118 bekendte Tilfælde atlynching, 
eller med andre Ord : i Straf ved Selvtægt var hyppigere end 
Straf ved Dom«. Vel maa Tidsskriftet udbryde: »Ingen Amerikaner 
skal prale af sit Fædreland, dets Frihed og Orden, saa længe slige 
Vidnesbyrd kunne paakaldes om, hvorledes de til Beskyttelse af 
Menneskeliv givne Love skamløst trædes under Fødder.« Hoved- 
grunden til denne beklagelige Tilstand søger det i de overdrevne 
og misforstaaede Ideer om Individets Rettigheder lige over for 
Samfundets Krav. »Derfra kommer den kriminelle Retspraksis* 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



51 



som vanærer vore Domstole, og i Kraft af hvilken uværdige Sag- 
førere kunne tillade sig at bruge alle Slags latterlige Udflugter og 
formalistiske Indsigelser for at bringe Retfærdigheden til at strande. 
At den amerikanske Sagførerstand er berømt for sin frugtbare 
Opfindelsesævne i Retning af disse Krogveje, hvorved Sagerne for- 
hales i det uendelige, Proceduren hildes og ledes paa Vildspor, 
medens de edsvorne drages ind i en haabløs Forvirring, er en 
Kendsgerning, som ikke taler til vor Fordel, men som kaster et 
klart Lys over Sammenhængen med de nys anførte Tal. Pro- 
cessen imod Guiteau og imod Sftar-ifamte-Bedragerne afgive frem- 
ragende Eksempler paa, hvorledes den krimihelle Retspleje jævn- 
lig skøttes her i Landet.« 



VI. 

Naar man taler med amerikanske Jurister om Jury-Systemet, 
saaledes som det bestaar baade i kriminelle og civile Sager,, vise 
de allerfleste sig at være Modstandere af det. Nogle enkelte tro 
det muligt at komme bort fra det og pege i saa Henseende hen 
til den Kendsgerning, at i saadanne Sager, hvor Parterne ved ind- 
byrdes Aftale kunne undgaa Jury, bliver det hyppigere og hyp- 
pigere, at denne Ret benyttes. Andre sige med et Suk, at nu 
har man Jury, og saa maa man tage Tingene, som de ere, kun 
søge at faa det bedst mulige ud af dem. Jeg har ikke talt med nogen, 
som ikke var paa det rene med, at et Land, der var saa lykke- 
ligt ikke at have Nævninger, burde se sig vel for, inden det an- 
tog Systemet. 

I den offentlige Debat om juridiske Materier, som for øvrigt 
ikke har stort Omfang eller meget Værd 1 , ere Meningerne noget 
mere delte. Der optræder her ogsaa Forsvarere for Nævninge- Prin- 
cipet, og disse støtte sig da, idet de for øvrigt anerkende mange 
praktiske Mangler og Misligheder ved Systemets Anvendelse, 
væsentlig paa den fra Fædrene nedarvede Tradition om Folkets 
Delagtighed i den dømmende Myndighed og paa den opdragende 
Virkning, den Løftelse af Borgersindet, som skal følge heraf. 
Modstanderne blive dem imidlertid ikke Svar skyldige. En af de 
mest uforbeholdne Fordømmelser af Jury-Væsenet, som jeg har 
set, er kommen mig i Hænde ganske nylig; det er en Artikel af 
Dommer Robert Y. Haine i Oktober-Hæftet af North American 

4* 



Digitized by Google 



52 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



Review, og ligesom der i det foregaaende væsentlig er benyttet 
amerikanske Domme om Systemets praktiske Virknihger, saa- 
ledes skal jeg her til Slutning kort referere Dommer Haines Ud- 
talelser. % v 

Efter at have mindet om, at Domstolenes Formaal er at 
skifte Ret, ikke at opdrage Borgerne eller at løfte deres Selv- 
bevidsthed, viser han, at den Sondring imellem faet og lau\ 
hvorpaa Systemet egentlig hviler, i en stor Mængde Tilfælde ikke 
lader sig gennemføre, og at de edsvorne næsten altid ville være 
ude af Stand til fuldt at opfatte og rettelig at anvende den In- 
struktion om Loven, som Dommeren giver. Upartiskheden vil i 
Længden være bedre varetagen af en enkelt eller nogle faa Dom- 
mere, som bære hele Ansvaret, medens de edsvorne ere saa 
mange, at den enkeltes Ansvar bliver borte. Systemet er be- 
kosteligt for Parterne og bliver det end mere, fordi det medfører 
forøget Fristelse til at forlænge Processerne. »Det fører til hyp- 
pige miscarriages of justice ved at lade Tusender af notoriske 
Forbrydere slippe fri og ved at afgøre vigtige Retstvister, ikke i 
Overensstemmelse med Loven, men efter Fordomme og Sym- 
patier hos forholdsvis uvidende Personer, og berøver saaledes 
Retsplejen et af dens væsentligste Fortrin , nemlig Sikkerheden . . . 
En Jury-Kendelse er bleven næsten enstydig med Tilfældighed«. 
Der anføres til Bevis herfor flere af de oven for fortalte Rets- 
sager. »Sandt er det, at Institutionen er af en ærværdig Ælde, 
og dette taler til dens Fordel; men ligesom mange andre gamle 
Ting har den overlevet sin Nytte. Menneskene ere tilbøjelige til 
at nære Ærefrygt for deres Fædres Skikke og klynge sig ofte til 
tomme Former, efter at Indholdet er borte. Naar Juryen har 
bestaaet saa længe og er bleven saa kær for det angelsachsiske 
Hjærte, saa er det, fordi den en Gang passede til Tiden og da 
gav gode Resultater. Men nu ere Tiderne forandrede, og Resul- 
taterne ere ligesaa. Hvad der navnlig blev skattet saa højt af 
det engelske Folk, var dens Uafhængighed, dens Ævne til at 
modstaa Regeringens og de højere klassers Undertrykkelser. 
Kongemagten var stærk i hine Dage og udførte sin Vilje med en 
haard Haand, medens de højere Klasser endnu sad inde med en 
god Del af Lenstidens Magt og Herredømme; det var da natur- 
ligt, at en Institution, som værgede imod Undertrykkelse fra 
oven, blev kær for Folket, og at denne gode Side forsonede med 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



53 



dens Mangler. Men dette er forbi , der eksisterer ikke længere 
privilegerede- Klasser, og Regeringens Myndighed frembyder ingen 
Fare for Individets Ret. Samtidig er Tidens Aand bleven en 
anden. Vi ere ikke længere staalsatte Naturer, som kræve Øje 
for Øje og Tand for Tand; Følsomhed og Filantropi ere blevne 
Magter, hos mange er der Samvittigheds-Skrupler imod Døds- 
straf, og de ville ikke have Blod paa deres Hænder; snilde Ad- 
vokater appellere til disse Stemninger, og Udfaldet er højst be- 
klageligt. I det halve Antal Tilfælde gaar Brøden fri for Straf 
eller straffes utilstrækkelig. Følgen er, at de slette ikke af- 
skrækkes fra Forbrydelser; de have lige saa stor Udsigt til at 
slippe som til at dømmes, og saa løbe de Risikoen. Og Individer, 
som ikke ere slette, tage Loven i deres egen Haand; de tvivle 
om, at Loven vil beskytte dem, og saa tage de sig selv Ret. 
Herfra skrive sig de mange Mord og Drab, som ere en mørk 
Plet paa Amerikas Civilisation. I civile Sager er Hovedindvend- 
ingen imod Juryen denne, at de nu til Dags opstaaende Rets- 
spørgsmaal sædvanlig ere for indviklede og sammensatte til at 
kunne forstaas af uøvede *). For halvhundrede Aar siden varede 



') Med Nævninger i civile Sager har denne Fremstilling ikke beskæftiget 
sig. For Fuldstændigheds Skyld skal dog her anføres en amerikansk 
Udtalelse om Nævningers Paalidelighed og Upartiskhed i Sager, der 
ligge paa Grænsen imellem civile og kriminelle, nemlig Injurie-Søgsmaal. 

Under den sidste Valgkampagne blev efter Sædvane begge Kandidater 
til Præsidentværdigheden Genstand for de mest ærerørige Sigtelser, og selv 
deres rent private Forhold dragne frem paa ærekrænkende Maade. Imod 
Blaine fremkom der den Beskyldning, at han havde forført sin nuværende 
Hustru før deres Ægteskab og kun med Pistolen for Brystet var gaaet ind 
paa at give hende Oprejsning ved at lade sig vie til hende. Blaine anlagde 
Sag imod et ledende demokratisk Blad i Indiana, der havde kolporteret 
denne Beskyldning, men gav for Resten Oplysninger, der i ethvert andet 
Land vilde være blevet modtagne som en fyldestgørende Forklaring af 
de foregivne Data, hvortil Sigtelsen støttede sig. Ved forskellige Ind- 
sigelser undgik Bladet Processens Foretagelse før Valgdagen i November. 
Nu har Blaine ladet Sagen falde, og han motiverer dette Skridt ved 
Umuligheden af i Indiana at faa en upartisk Jury. Han fremhæver, 
hvorledes Beskyldningen ikke blot er gentagen af hele den demokratiske 
Presse, men ogsaa benyttet af alle Partiets Agitatorer, saa at den demo- 
kratiske Befolkning i Staten er saa at sige bleven solidarisk med den. 
„Under disse Omstændigheder" — skriver Mr. Blaine i et Brev af 
10de Dec. 1884 til sine Sagførere — „er det ligefrem umuligt for mig 
at, opnaa a fair trial. Jeg kan ikke vente noget andet Resultat end 



Digitized by Google 



54 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



en ordinær civil Procedure en Time eller to; i vore Dage tager 
en Sag sædvanlig flere Dage, ofte Uger og Maaneder. Nævning- 
erne, som de ere flest, kunne ikke holde Sagens Hovedpunkter fast, 
og de afgive derfor deres Kendelse efter Sympatier eller Fordomme. 
Den afgørende Indvending imod Juryen er dens Uvid- 
enhed. Naar Borgeren raader sig selv, tyr han ellers ikke 
til den uvidende eller usagkyndige; han vil gaa til Lægen, naar han 
er syg, til en erfaren Sagfører, naar han skal have en Proces, til 
Bageren for Brød og til Slagteren for Kød; men Loven og Rets- 
plejen vælger, hvor indviklet og vanskelig end Sagen er, sine 
Redskaber uden Hensyn til Kundskab. Af disse Grunde er det 
vor Anskuelse, at det vilde være et stort Fremskridt at afskaffe 
Jury-Systemet og lade Dommeren faa Afgørelsen saa vel af faet 
som af lair*. 



Det vil være klart for enhver, at der i den oven for givne 
Fremstilling af amerikanske Retstilstande er omtalt meget, som 
er ganske ejendommeligt for Amerika, og som ikke kan siges at 
høre med til Juryens Væsen. Det er indlysende, at meget af det, 
som har ført til saa beklagelige Resultater, er Misbrug, Ud- 
vækster, som man kan søge at und gaa og forhindre ved Over- 
førelse af Principet. Fra disse Forhold, som det vil være unød- 
vendigt at opregne, vilde det derfor være ubeføjet at drage en 
Slutning. Men der er andre Sider, som maa erkendes at være 
uadskillelige fra Nævninge-Systemet, og som man ikke ved nogen 
som helst Anstrængelse kunde udelukke. Og der er endelig 



det, som uundgaaeligt indtræder i enhver politisk Injuriesag efter en 
stærkt bevæget Valgkampagne. Hvis jeg var ubillig nok til at ønske en 
Jury, sammensat af mine Meningsfæller, kunde jeg ikke opnaa dette. 
En Jury maatte i gunstigste Tilfælde bestaa af lige mange Medlemmer 
fra begge Sider, og jeg har al Grund til at tro sagkyndiges gentagne For- 
sikringer om, at der ikke i Indiana kan findes seks Demokrater, som i en 
politisk Proces vilde afgive en Kendelse imod deres Partis ledende Organ. 
Heri ligger ikke nødvendig nogen Sigtelse imod deres personlige Hæder- 
lighed som Borgere (!), men kun dette, at Partiforblindelsen og Parti- 
fordommen vilde være en absolut Hindring for en upartisk Bedømmelse 
af de fremlagte Bevisligheder." 



Digitized by Google 



Nævninge-Retter i Nordamerika. 



55 



yisse Følger, der vel kun ligge som Muligheder i det, men som i 
en passende Jordbund og under i øvrigt gunstige Forhold hurtig 
vil vokse op til haandgribelige Virkeligheder. Springet til ed- 
svorne i Steden for øvede og permanente Dommere er stort og 
vanskeligt at gøre; naar det først er gjort, er der ingen Vej 
tilbage. 

Et Hovedpunkt er der Grund til at fremhæve. Juryens 
Tilhængere kunne ikke længere paastaa at repræsentere et Frem- 
skridt. Dens Modstandere kunne med Føje gøre gældende imod 
dem, at Nævninge-Institutionen er en overlevet Form for Retslivet 
og at de, der nu ville indføre den, hvor den ikke hidtil har be- 
slaaet, i Virkeligheden ville skrue Tiden tilbage. 

C. St. A. Bille. 



Digitized by Google 



Brev fra Paris, 



Et Overblik over den franske Litøratur i Aaret 1884. 



Paris. December 1884. 

Ved et Tilfælde skrives det første -af de Breve, jeg fra 
Paris sender »Tilskueren« , og i hvilke jeg skal forsøge at skildre 
de vigtigste Træk af den literære Bevægelse, der for Øjeblikket 
foregaar i Frankrig, i den sidste Maaned af Aaret 1884. Denne 
Omstændighed giver mig Anledning til at holde en Mønstring 
over de forskellige literære Ydelser, det Aar, der nu ender, har 
bragt. Dog tør jeg ikke indlade mig paa at meddele en fuld- 
stændig Navnefortegnelse over de Værker, der i de forløbne tolv 
Maaneder ere blevne forelagt Publikum. Jeg skal kun, i Anled- 
ning af de værdifuldeste af disse Værker, angive nogle af de Be- 
stræbelser, der for Øjeblikket synes at beherske de mest frem* 
trædende Forfatteres Tankegang og benytte denne Lejlighed til 
at fremhæve det ejendommelige ved flere af de Skribenter, hvis 
Navne jeg senere vil komme tilbage til i mere indgaaende Ar- 
tikler, og til løselig at angive Teorier, som jeg senere vil komme 
til at drøfte mere fyldigt. 

L 

Romanen. 

Enhver Oversigt over Aarets literære Begivenheder i Frankrig 
maa nødvendigvis begynde med Romanen, ti det er af alle Kunst- 
arter den, hvis Trivsel og Frugtbarhed for nærværende Tid aaben- 
bart er størst. Der er to sikre Kendetegn paa en literær Kunst- 
arts Levedygtighed: Publikums Yndest og Antallet af de talentfulde 
Forfattere, der dyrke den. Begge disse Tegn vise sig straks ved 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



57 



første Øjekast for enhver Iagttager af Samtidens Romandigtning i 
Frankrig. Paa den ene Side vidne nemlig de mange Oplag, en 
Bog af Zola eller Daudet udkommer i, om de Masser af Læsere,, 
der begejstres af den, paa den anden Side er det let at vise, at 
af ti unge Forfattere, der begynde deres Skribentvirksomhed, give 
mindst de ni sig til at skrive Romaner. Denne Kunstart er i den 
Grad i Vælten, at endog Boulevard-Bladene, som man i Pariser- 
Sproget kalder dem, har forsøgt at banke sig op ved i Stedet 
for Artikler vedrørende Øjeblikkets Begivenheder at meddele deres 
Læsere ganske smaa Noveller. For kun at nævne et enkelt Eks- 
empel, er det paa denne Maade, ved at optage Smaahistorier, for 
Størstedelen af bekendte Forfattere, at Gil Bias i Løbet af knap 
seks Aar er naaet op til at blive et af de Blade i Paris, der 
trykkes i det største Oplag. Dette vidner ikke blot om en forbi- 
gaaende Forkærlighed, men det er et Tegn, man maa agte paa r 
naar man vil forstaa det nuværende Aandsliv i Frankrig. 

Aarsagen til at man saaledes for Øjeblikket i Frankrig 
giver Romanen Fortrin fremfor alle andre literære Kunstarter 
forekommer mig at være den, at Romanen i højere Grad end de 
andre egner sig til i Kunsten at. indføre Bestanddele, der er 
Kunsten selv uvedkommende, og det træffer sig netop saa, at 
næsten hele den franske Kritik siden Romantikens Dage har ledet 
Forfatternes og Publikums Tankegang hen imod en ny og mere 
sammensat Opfattelse af Begrebet Literatur. Siden den Tid, da 
Victor Hugo og hans Skole, hvis hele Æstetik var lagt an paa 
at opnaa en vis Skønhedsvirkning , beherskede Smagen, har der 
vist sig en Stræben i modsat .Retning , der gaar ud paa at for- 
herlige ikke Skønheden, men Sandheden i Kunsten. Da Folk be- 
gyndte at forbavses over Videnskabens Fremskridt, og da man 
paa den anden Side mærkede Farerne ved de romantiske Udskej- 
elser, følte mange sig forvissede om, at Aarhundredets Opgave 
fremfor alt var af videnskabelig Art, og at følgelig den Vej, den 
nyere Literatur egentlig burde gaa, var Analysens, den eksakte 
Iagttagelse af Virkeligheden. Det er den Lære, der ligger til 
Grund for hele Taines kritiske Virksomhed, det er den, der har 
dikteret den yngre Dumas hans Dramer, Gustave Flaubert hans 
Romaner, den aldrende Sainte-Beuve de Artikler, der høre til han& 
anden Manér. Men ingen anden Kunstart egnede sig i samme Grad 
som Romanen for denne fremherskende Tilbøjelighed til Iagttagelse^ 
derfor har Romanen lidt efter lidt trængt sig i Forgrunden, ogf 



Digitized by Google 



58 



Brev fra Paris. 



som man let vil kunne se af Navnene paa de Romanforfattere, 
der for nærværende Tid er paa Moden, er det Skildringen af 
Sæder, der lidt efter lidt har bemægtiget sig hele Arten saa ude- 
lukkende, at man endog i de senere Aar har skabt et nyt Navn 
til at betegne denne Slags Bøger og den Skole af Forfattere, der 
skrive dem. Man har kaldt de iagttagende Romanforfattere Na- 
turalister og Teorien om Iagttagelsens udelukkende Anvend- 
else som literær Fremgangsmaade, Naturalisme. Dette Ord har, 
taget i denne Betydning, gjort Lykke, og Kritiken maa optage 
det, skønt det anvendes paa Forfattere af saare forskelligt Tem- 
perament, og skønt deres Iagttagelser ere indbyrdes meget af- 
vigende. 

Det er altsaa Naturalismen, der gør sig gældende i det 
største Antal fremragende Værker i Frankrigs Bogavl i Aaret 
1884. Edmond Goncourt har skrevet Chérie; Alplionse Daudet, 
Sapho; Guy de Maupassant har udgivet flere Bind Noveller, Miss 
Harriet, Les Sæurs Rondoli, Yvette; J. K. Huysmans A Rebours 
(stik imod). Emile Zola offentliggør i et Blad en ny Roman: 
Germinal (Spiremaaned). Jeg lader for denne Gang sidstnævnte 
Værk uomtalt, da det endnu ikke er fuldført, ligesom jeg ogsaa 
opsætter Omtalen af dets Forfatter, indtil det foreligger som Bog. 
Foreløbig vil jeg kun beskæftige mig med de. fire Skribenter, hvis 
Navne jeg ovenfor har anført. 

Edmond de Goncourt har haft en underlig Skæbne. 
I en lang Aarrække udgav han sammen med sin Broder en 
Række historiske Studier! af første Rang og Romaner, der 
baade med Hensyn til Stil og Analyse frembød den største Inter- 
esse, uden dog at faa Publikum i Tale. Han var kendt og skattet 
af Kunstnere og Forskere, men næsten ukendt af almindelige 
Læsere. Hans Broder Jules de Goncourt, med hvem han arbejd- 
ede sammen paa en Maade, der allerede i og for sig er et uløse- 
ligt Problem, døde for tretten Aar siden, rimeligvis overbevist om, 
at det fælles Værk aldrig vilde faa Bugt med den almindelige 
Ligegyldighed. Og dog har Brødrene Goncourt i Løbet af de 
sidste ti Aar erobret Publikums Gunst, saa at den efterlevende 
ser Oplagene af de ældre Bøger vokse, medens de Bøger, han 
forfatter alene, med Forventning imødeses og rives bort med 
største Utaalmodighed. Hele den yngre Slægt betragter ham som 
en Fører, hans Stils Ejendommeligheder er blevne Genstand for 
Begynderes Efterligning, Forlæggerne kappes om at optrykke 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



59 



hans mest glemte Værker som for Eksempel : I attenhundrede 
og — . Odéon Teatret er i Færd med at genoptage et Stykke, 
Henriette Maréchal, som han omtrent 1863 skrev sammen med 
sin Broder, og som da blev saa hæftigt angrebet. Kort sagt, 
denne Forfatter, der nu er over 60 Aar gammel, bliver ved en 
uventet Lykke belønnet for Publikums langvarige Uretfærdighed. 

Det, der forklarer, hvorfor Brødrene Goncourts Romaner 
har brugt saa lang Tid om at blive paaskønnede af Læse- 
verdenen, er deres Stils særlige Ejendommelighed. I den Over- 
bevisning, at Kunsten at skrive især bestaar i at optegne For- 
nemmelser og Sansninger, er de ikke bange for at opfinde nye 
Ord, naar disse synes dem mere udtryksfulde, anvende en sær- 
egen Ordføjningslære, bruge ualmindelige Ordstillinger i Sætnings- 
bygningen. Denne Fremgangsmaade giver deres Prosa et ene- 
staaende Præg og vildleder den almindelige Læser, medens der- 
imod Folk af Faget har et rigt Udbytte af disse sproglige Be- 
stræbelser, saa meget mere som Brødrene Goncourt er Æste- 
tikere, der nøje ve^e hvert Ord, og hvis Dristighed altid er fuldt 
overlagt. 

Den Roman, den efterlevende Broder i Aar har udgivet, hed- 
der Chérie. Den indholder blot en paa Begivenheder fattig Historie 
om en ung Pige af den fornemme Verden i Paris og foregaar hen- 
imod Slutningen af Kejserdømmet. Jeg siger udtrykkelig: fat- 
tig paa Begivenheder, ti det ideale Forbillede for en Roman, saa- 
ledes som Goncourt opfatter den, vilde være en Bog, der var fri 
for ethvert Spor af dramatisk Anlæg. Han slutter nemlig saa- 
ledes: det, der udgør Grundlaget for en Karakter, er Vanerne, 
men Vanerne fremkommer som et Udslag af det daglige Indtryk 
af de samme Kendsgerninger, der tilsyneladende er uvæsentlige, 
men i Virkeligheden at' største Vigtighed. Romanen maa derfor 
skildre disse samme Kendsgerninger, hvis den vil gøre det muligt 
at opfatte Vanerne, og den maa systematisk holde al Intrige, en- 
hver usædvanlig Begivenhed, kort sagt alt, hvad der ikke ligger 
i en Tilværelses rent daglige og almindelige Forudsætninger, borte. 
Saaledes bliver »Chérie« slet og ret en Protokol over en ung Piges Timer 
lige fra hendes spædeste Barndom til hendes tyvende Aar, da hun 
bortrives af en kortvarig Sygdom. Bogen har alle »de Fejl og, alle de 
gode Egenskaber, en saadan Plan nødvendig maa medføre. Den 
har ikke. den dybe Enhed, der gør et Kunstværk til en Helhed, 
man kunde næsten sige en Skabning, af hvilken man ikke kan 



Digitized by Google 



60 



Brev fra Paris. 



bortskære noget uden at lemlæste den, men den vrimler til Gen- 
gæld af udsøgte Enkeltheder og Indtryk, der ere fulde af sitrende 
Liv. Den eneste Bebrejdelse, man ud fra Forfatterens eget Syns- 
punkt kan rette imod ham, er den,- at han netop lægger an paa 
Undtagelsen. En Roman, der tilsigter en Skildring af Sæder, 
maatte netop for at blive sit Program tro skildre Gennemsnittet 
af en Samfundsklasse. Men mimoseagtig og nervøs, som Goncourt 
er, svælger han i Analysen af sjældne og ejendommelige Person- 
ligheder, og derfor kan »Chérie« kun betragtes som en meget 
interessant Enkeltskildring af et enestaaende Tilfælde. 

Naar Kritiken næst efter Goncourt nævner Alphonse 
D au det, er det fordi den samstemmer med en Udtalelse af den 
yngste af disse to Mestre. Han har nemlig et Sted ved at om- 
tale Brødrene Goncourt selv sagt: »Hvis min Baad skyder Fart, 
er det, fordi den har noget af deres Vindpust i sine SejLc Ikke 
saaledes at forstaa, at Daudet skulde kunne betragtes som en 
Discipel af dem. Han har sin egen Ejendommelighed og sit 
meget personlige Præg, medens han til Gengæld ganske sikkert 
hos Brødrene Goncourt har laant en vis stilistik Metode. Ogsaa 
hos ham finder man en Tilbøjelighed til, under Bestræbelsen for 
at gengive hele Sansningens rent legemlige Sandhed, at fylde 
Sætningerne med nye Ord, men særegent for ham er det Præg 
af Blødhed, der væsentlig udmærker hans Talent. Han besidder 
en Ævne til at blive rørt og et Drag af menneskelig Medfølelse, 
der til Tider minder om Charles Dickens og sikrer ham en Plads 
for sig selv i den iagttagende Literatur, saaledes som den for 
nærværende Tid aabenbarer sig i Frankrig. Alphonse Daudet drages 
som alle vore naturalistiske Forfattere hen imod en pessimistisk 
Løsning af Menneskelivets Problem, men hans Pessimisme er lige 
som Turgenjevs mild og har et Stænk af Medlidenhed, medens 
derimod for Eksempel Emile Zolas Pessimisme næsten glæder sig 
over Menneskets Fornedrelse. Det mærkes især i den Roman, 
Sapho, Daudet i Aar har udgivet, og som har gjort stor Lykke, 
skønt det maaske er den bitreste Bog, denne Forfatter nogen 
Sinde har skrevet. Den skildrer et Forhold mellem en ung Mand 
ude fra Provinserne, der kommer til Paris for at bane sig en 
Vej, og et Fruentimmer, der gennem sine Forbindelser med be- 
rømte Kunstnere har skabt sig et Slags Ry. Forfatteren har 
med stor Kunst, om end stundom med en vis Grusomhed, be- 
handlet den Skændsel og det Smuds, dette Æmne gjorde det 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



61 



nødvendigt at rode op i, og dog bliver Hovedindtrykket af Ro- 
manen en Følelse af noget rørende. 

Dette forklarer til Dels den store Yndest, Alphonse Daudet 
nyder hos Publikum, men der kommer hertil endnu en Aarsag. 
Daudet forstaar ypperlig den Kunst at komponere sine Bøger. 
Medens han ikke gaar saa vidt som Brødrene Gonctfurt i Analyse 
af Enkelthederne, besidder han i højere Grad end de, Ævnen til 
at skabe en Helhed og paa en Gang føre et stort Antal Personer 
ind paa Scenen. Det var i lahg Tid hatis Ærgerrighed at skrive 
Stykker for Teatret, og det er med slige Forsøg, han har begyndt 
sin Optræden sojn Forfatter. Først efter at være strandet under 
disse Tilløb har han for Alvor vendt sig til Romanen. Men han 
har fra sine dramatiske Arbejder bevaret en Sans for Fart i 
Fremstillingen og for Gengivelsen af Personernes Samtaler, der 
giver hans Fortællinger noget let og frit, ligesom han fra sine 
digteriske Forsøg har bevaret en Ævne til at idealisere og en 
Ynde i Stilen, der forøger det bedaarende ved hans Værker. 
Hvad der mangler ham er snarest Ævnen til egentlig Sjæleskildring. 
Han er en Mester i at vise Personernes Fagter, Stillinger og hele 
deres Livs Kulør, men han er mindre fortrolig med Studiet af 
Sjælerørelser. Hvis Læseren finder Behag i den Slags Sammen- 
ligninger, vil Beviset for denne Paastands Rigtighed kunne findes 
ved at stille Daudets Sapho jævnsides med Balzacs Esther i: 
Splendeurs et miséres des courtisanes. Begge Forfattere har sat 
sig et Æmne til Opgave, som allerede var behandlet romantisk 
af Victor Hugo i Marion Deforme, nemlig: Kærlighedens Ud- 
vikling i en Glædespiges Sjæl. Men medens Balzacs Analyse 
strækker sig til Kvindesjælens inderste Dyb, spiller den hos Daudet 
snarere paa Overfladen. Dog maa man paa den anden Side ind- 
rømme, at Formen hos Romanforfatteren fra 1884 er den hos 
Forfatteren fra 1840 langt overlegen. 

De Maupassant og J. K. Huysmans slutte sig til den 
Gruppe, hvis Førere er Goncourt og Daudet. Ingen af dem har 
endnu naaet Fyrretyveaars- Alderen. De begyndte deres Forfatter- 
virksomhed med i Fællesskab at udgive en Samling Noveller, som 
udkom paa Charpen tiers Forlag under Titlen: Les Soirées de Médan. 
Médan er en lille Landsby tæt ved Paris, hvor Emile Zola ejer et 
Landsted. Siden den Tid er de Maupassant bleven helt berømt 
som Forfatter til en stor Mængde korte Noveller i de mest be- 
kendte parisiske Blade. J. K. Huysmans har udgivet nogle Ro- 



Digitized by Google 



62 



Brev fra Paris. 



maner, der udmærke sig ved sammentrængt Form, og nogle Kunst- 
kritiker, hvis Fortrin er et personligt Syn paa Sagen. Disse to 
Forfattere ere de dygtigste af den Gruppe, der i Løbet af de 
sidste fem seks Aar har skabt sig et Navn i den naturalistiske 
Skole. De fortjæne at omtales nærmere, eftersom visse ejen- 
dommelige Bestræbelser hos denne Skole genfindes hos dem. 

De ere begge ligesom deres Lærere Pessimister, men med 
meget fremtrædende Forskelligheder i Temperament. Guy de 
Maupassant er en lystig Pessimist, hvis man ellers kan stille 
disse to Begreber sammen. Han er en sund og kraftig ung 
Mand, i hvem man ved første Øjekast genkender de gamle gal- 
liske Fortælleres sædvanlig overstadig lystige Aandslivlighed. I 
de to Bind smaa Noveller, han i Aar har udgivet under Titlen 
Yvette og Les Sæurs Rondoli, genfinder man det samme gode 
Humør som i de første Fortællinger, der gjorde hans Navn be- 
kendt: Boule de suif (Tælleklump) og MademoiseUe Fifi. Han 
fortæller som en Mand, der har set mange Ting og mange Men- 
nesker, der ikke længer tror paa begejstrede Udbrud eller paa et 
følsomt Gemyts Drømme, men i hvis Øjne Livet viser sig som en 
ækel Komedie, der undertiden er uhyggelig men for det meste 
pudserlig. Maupassant har sin Styrke i at vise den Tilbøjelighed, 
Smaafolk af Borger- og Bondestanden har til at lade deres Sam- 
vittighed gaa paa Akkord, de Løgne, hvormed Egenkærligheden 
pynter [sig, de Ubehageligheder, Sanseligheden udsætter en for, 
men han har bevaret Ævnen til midt under alt det at le paa 
den hjærtelige og frejdige Maade, man kender fra Rabelais eller 
La Fontaine i hans Fortællinger vel at mærke. Fremfor alt 
har han bevaret en Kærnesundhed i Stilen, der anviser ham en 
ganske særlig Plads blandt sine samtidige. Opdraget af Flau- 
bert, der behandlede ham som sin aandelige Søn, har han af sin 
Mester lært Smagen og Sansen for en klassisk og let gennem- 
skuelig Form. Han minder mere om det sekstende Aarhundredes 
end om vor Tids Mennesker. Hans eneste Fejl er, at han ikke 
tilstrækkelig samler sig, og at han i en stor Mængde Smaa- 
fort ællinger spreder et Talent, der vilde være mere fuldstændigt, 
hvis det var sammentrængt i nogle mere omhyggelig udarbejdede 
og fuldendte Værker end de Historier paa nogle Sider, som den 
unge Romanforfatter spreder hist og her. 

J. K. Huysmans danner baade ved Beskaffenheden af 
sine Ydelser og ved sit Talents særegne Art en bestemt Mod- 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



63 



sætning til Maupassant. Han skriver kun lidt og da Bøger, som 
er umaadelig sammentrængte. Han har været tre Aar om at 
udarbejde sin sidste Roman: A Bebours. Det er en meget be- 
synderlig Skildring af en ung Pariser, der, ked af alt og træt af 
det, Flaubert kaldte Ja bétise da soleil", sætter som sit højeste 
Maal at leve »stik imod« Naturen, og kun skaffe sig kunstige 
Sanseindtryk. Til den Ende lukker han sig inde paa et lille 
Landsted mellem Bøger, Fisk og Møbler, som han særlig 
har udvalgt sig, og Huysmans's Roman gaar helt og holdent ud 
paa at analysere den sjælelige Forrykthed, en slig Levemaade 
kan fremkalde. Alene denne Plan betegner det Synspunkt, ud 
fra hvilket Forfatteren bedømmer Livet: han lider i den Grad 
under Virkeligheden, at han næsten ender i Mysticisme, men da 
han tillige er blottet for al dybere Idealisme, søger han »den 
anden Verden« i Sanseindtryk i Steden for at søge den i en for- 
nyet Tro, og han henfalder til Smag for det kunstige, fordi han 
ikke kan naa det overnaturlige. Hertil kommer, at Stilen svarer 
til hans Ideer. Den udmærker sig ved noget højst ejendomme- 
ligt, men vansires ofte ved alt for beregnede og vilkaarlige Sær- 
heder. Dog røber A Rebours, med dette Forbehold, hvad man i 
Forvejen vidste Huysmans i Besiddelse af: et ægte Kunstner- 
temperament af en sygelig men meget fin Natur, tilbøjeligt til at 
fortabe sig i Enkeltheder, men ganske ejendommeligt, og denne 
Roman har fortjænt den Lykke, den har gjort hos literært dan- 
nede Folk. 

Der paatrænger sig mig en Bemærkning med Hensyn til 
de forskellige Arbejder, jeg her snarere har løselig omtalt end 
egentlig analyseret, det er at ingen blandt Romanforfatterne af 
den iagttagende Skole nøjagtig skildrer det franske Samfund saa.- 
ledes som det for nærværende Tid virkelig er. Det er Und- 
tagelsen, Goncourt og Huysmans med fuldt Overlæg holde sig til, 
og skønt Daudet og Maupassant forsøge at skildre flere Personer og 
Karakterer af en anden Natur, lykkes det dog ingen af dem at 
frembringe Bøger, der kan tjæne som almindelige Aktstykker 
med Hensyn til de franske Sæder. Saaledes kan man af disse 
Bøger hverken se, hvilket overordentlig regelmæssigt Liv der 
føres ude i vore Provinser, eller hvor strængt sparsommeligt vort 
Husvæsen er indrettet, eller hvor fast knyttede vore Familie- 
baand ere, noget som nødvendig maa falde enhver Iagttager af 
det nuværende Frankrig i Øjne, og det samme gælder om de 



Digitized by Google 



64 



Brev fra Paris. 



Forfattere, der er mindre særlig knyttede til Naturalismen, saa 
som Jules Claretie, hvem vi i Aar har at takke for en inter- 
essant Roman, hvori Scenen er henlagt til Udlandet, og som 
hedder: Le Prince Zilah, eller Elémir Bo ur ges, der i sin 
Crépuscule des Dieux (Gudedæmring) har meddelt den salig Her- 
tug af Brunsvigs tragikomiske Skæbne. Det ser ud, som om der 
i Frankrig var en Verden af Literater for sig og en af alminde- 
lige Mennesker for sig, og denne Adskillelse, som mange Ud- 
lændinge ikke gøre, er et Hovedpunkt for enhver, der ønsker at 
opfatte den Maade, hvorpaa vore Romanforfattere skrive deres 
Bøger. — 

En fransk Forfatter finder sig nemlig hyppigst, i Følge 
Omstændighedernes Magt, afskaaret fra enhver anden Bestilling 
end den at skrive, eller har han en Stilling i Samfundet, som 
det hedder, er det en lille Ansættelse ved et eller andet Kontor, 
der skaffer ham det daglige Brød men ikke giver ham Lejlighed 
til at gøre Erfaringer. Han lever sædvanlig i Paris midt iblandt 
andre Literater, saa at hans Iagttagelse af sit Lands Sæder er 
meget begrænset. Som man ser af Gustave Flauberts Brev- 
veksling, der er bleven udgivet netop i Aar, betragter han 
Flertallet af sine Medborgere som Filistre, det vil sige Fjender, i 
hvis Midte det er ham utaaleligt at færdes. Han bringes saa- 
ledes ved sine Forbindelser og Studier i en Tilstand af literær For- 
bitrelse. Han bliver selv som Person en Undtagelse, hans Sensi- 
bilitet forfines i en overdreven Grad, hans Tanker tilspidses, og 
han mister Sansen for det almindelige Liv som det udfolder sig 
omkring ham. Man vilde kun kunne anføre meget faa Bøger af 
opdigtet Indhold, der ikke er denne Lov underkastede, den maa 
derfor haves for Øje af enhver, der vil dømme rigtig om den 
Retning, den franske Roman mere og mere tager hen imod det 
at blive et Værk af Dilettantisme og Særhed, med en kunst- 
nerisk Form og med en ofte saare sindrig Sjælelære, men et 
Værk for sig selv, der vel kan bestikke Publikum ved sin Stræben 
efter Analyse og Positivisme, men ikke paa nogen Maade ud- 
trykker dette Publikums indre Liv og Følelser. 

II. 

Poesien. 

Den samme Sondring mellem Forfattere og Samfund, der 
som en Lov behersker det literære Liv i Frankrig og frem- 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



65 



bringer den nuværende Roman, viser sig endvidere i den Kends- 
gerning, at der ikke siden Victor Hugos og Alfred de Mussets 
Dage er udkommet noget Digterværk , der i Sandhed kunde 
kaldes populært. Vi har for Øjeblikket en Mængde Digtere. 
Nogle iblandt dem, som Leconte de Lisle og Sully Prudhomme, 
er Digtere af første Rang, mange besidde fremragende Talent, 
ingen har endnu erobret sig en saadan Plads i Folkets Bevidst- 
hed, at deres Vers, saaledes som de store romantiske Digteres, 
er blevne dets aandelige Ejendom og sjælelige Føde. Deres Son- 
netter og Stancer er en Lækkerbidsken for kræsne Ganer, men 
udtrykke kun Følelser og Sansninger af en rent individuel Art. 
Anderledes kan man ikke forklare sig den tydelig udprægede 
Ugunst, hvormed de Bestræbelser blev modtagne, der i Kejser- 
dømmets sidste Aar udfoldedes af den kunstnerisk ejendom- 
melige og samvittighedsfulde Digterskole, der kaldes »Par- 
nassetc Paa den anden Side viser den skarpe Forskel mel- 
lem hint Tidsrum og det, vi nu leve i, hvor stærkt For- 
fatternes Individualisme yderligere er bleven udviklet i Løbet af 
de sidste tyve Aar. »ParnasseUs Digtere udgjorde et Lav, de 
støttede gensidig hverandre. Nuomstunder arbejder enhver for 
sig. Der udkommer fra Tid til anden et Bind, der vækker mere 
eller mindre Opsigt af Grunde, som for det meste intet har at 
gøre med Bogens digteriske Værd- men der er ikke længer nogen 
Enhed i Digternes Afbejder, ligesom det stærkt optagne Publikum 
heller ikke længere imødeser noget Digterværk med almindelig 
Forventning. 

Dog har Aaret 1884 set to Digtsamlinger af sjælden 
Originalitet udkomme: Poémes tragiques af Leconte de Lisle og 
Blasphémes af Richepin. Skønt den sidst nævnte har vakt langt 
mere Opsigt end den første, kan hans Digte dog hverken med 
Hensyn til Formens eller Tankens Fuldéndthed stilles ved Siden 
af den førstes, og en Kritik, der vil lade den franske Aand i Nu- 
tiden ske Fyldest, maa derfor begynde med Leconte de Lisle. 

Leconte de Lisle er en Mand paa omtrent 65 Aar. 
Hans første Digtsamling , • Poémes antiques , udkom for 30 Aar 
siden. Siden den Tid har han, inden han skrev Poémes tragiques, 
kun udgivet en eneste Samling Digte , Poémes barbares. Paa 
Odéon-Teatret har han ladet opføre et versificeret Drama i 2 
Akter, Les Erinnyes{ Furierne), desuden har han leveret en 
Prosa-Oversættelse af nogle græske og latinske Digtere. Skønt 

Tilskueren. 1885. 5 



Digitized by Google 



66 



Brev fra Paris. 



Leconte de Lisles digteriske Virksomhed indskrænker sig hertil, 
betragtes han ikke des mindre af den unge Digterskole som en 
Mester og af alle Kendere af franske Vers som en af det nittende 
Aarhundredes største Digtere. For ret at forstaa hans Poesi 
maa man betragte den som havende sin Rod ikke i Sansninger 
og Følelser men i Tanker. Leconte de Lisle er af Tempera- 
ment en Filosof, der har den skønneste digteriske Indbildnings- 
kraft til sin Raadighed, men Filosofen er bestandig nærværende. 

Fra Ende til anden strømmer der gennem hans Digte r 
hvad enten de rent vilkaarlig kaldes antike, barbariske eller 
tragiske, kun to Ideer, der helt igennem beherske den digt- 
eriske Indskydelse og Stilens Enkeltheder. Den ene af disse 
Ideer er laant fra de nyere Teorier om Religionernes Historie, 
den anden fra den Filosofi, der hviler paa Udviklingshypotesen. 
Den første gaar ud paa at antage, at enhver Religion til sin Tid 
var sand, for saa vidt som den aabenbarede den Længsel mod 
det guddommelige, der mest stemmede med Tidens Fordringer. 
Den anden er blot en Bekræftelse af Enheden i Naturen 
og bestaar i at forestille sig alle Livsformer som frembragte og 
vedligeholdte af et og samme Princip, saa at Planteriget, Dyré- 
riget og Menneskeverdenen kun er successive Ytringer af en og 
samme alt omfattende Sjæls Virksomhed, der søger at kende sig 
selv gennem de mer og mer indviklede, mer og mer bevidste 
Organismer. Kun ser Digteren disse to Ideer som Digter, det vil 
sige: i Steden for at blive abstrakte Begreber for ham, frem- 
bringe de Billeder, og det er disse Billeder, der fremkalde 
hans Vers. 

Ved Hjælp af den første af disse to Ideer har Leconte de 
Lisle kunnet skrive et Slags himmelsk Heltedigt og vekselvis be- 
sunget Oldtidens mytologiske Mysterier, Indiens uformelige Verdens- 
dannelses System, det græske Olymps klare Syner, Jødedommens 
ængstende Sansebedrag, Middelalderens dunkle Glød, de nordiske 
Sagns barske og vilde Lidenskab. Det er især de to sidst nævnte 
Kilder til Drømmerier, han har ladet sprudle. Han har, paa 
Grund af sin ejendommelige Opfattelse af Religionen, vekselvis 
kunnet omskabe sig til Brahmin og Hedning, Hebræer og Skan- 
dinav, Kristen fra Korstogenes Tid og spansk Katolik og saa- 
ledes virkeliggjort den Slags Indbildningskraftens Sjælevandring, 
som Goethe først havde givet et Forbillede for. Samtidig har hans 
af Udviklingstanken befrugtede Fantasi genfødt den digteriske 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



67 



Landskabsskildring. Hans berømteste Vers er viet Dyreskildringer. 
Hvis det nemlig er sandt, at Livet er ét, saa er de Ævner, der 
røre sig i os, ikke forskellige fra dem, der mere dunkle og ube- 
vidste sitre i lavere Væsner. Det er os derfor muligt igennem 
vor Indbildningskraft at forestille os de uklare Sansefornemmelser, 
de ubestemte Længsler, den ufærdige Sjæl, der bor i de Skab- 
ninger, i hvilke Tanken sitrer og bæver som naar en slumrende 
Kvinde drager et Suk efter at være vaagnet, som en Psyche, der 
attraar det fulde Dagslyses Klarhed. Det er i Udviklingslovens 
Lys, Forfatteren til de »tragiske Digte« bestræber sig for at 
fremstille og i Strofer med mesterlig Rytme gengive den ube- 
stemte, dybe Drøm, som behersker Elefanterne, der trave om i 
Sandet, Løven, der strejfer ud paa Jagt i Maaneskinnet , Hajen, 
der hungrer paa Havets Bund, Kondoren, der flyver for Vinden, 
Panteren, der slæber det blodige Stykke af sit Offer hen over 
Græsset, Oksen, der tygger Drøv under Sydens glødende Sol. 
Der er i alt dette en paa en Gang naturalistisk og sanselig Poesi, 
der minder om Lukrets, men med en Tilsætning af Pessimisme, 
der er vidt forskellig fra den glade dybe Tro, der bragte den 
gamle Epikurs begejstrede Discipel til at rykke t Marken mod 
Overtroen. 

Dette sidste Træk giver Leconte de Lisle et fuldstændigt 
Nutidspræg. Som næsten alle Samtidens franske Forfattere 
munder hans Filosofi ud i en Slags Fortvivlelse overfor Livet, 
raen da han er en i Ordets fuldeste Betydning intellektuel Natur, 
iklæder hans Fortvivlse sig Tankens ædle Form i Steden for at 
blive som hos Huysmans til en Nervesygdom eller som hos Mau- 
passant til en haanende Skoggerlatter. Hvis man nemlig be- 
tragter Naturen som en Kæde af efter hverandre følgende Former, 
der i det uendelige udslettes og hverken har Begyndelse eller 
Ende, hvis man kort sagt er ren Fænomenist, saa er det vanske- 
ligt at lade være at forfærdes overfor denne evindelige og unyt- 
tige Strømmen af alt værende. Men nu er Leconte de Lisle en 
ren Fænomist. Han betragter Religionerne som en Drøm, Na- 
turen som en umættelig, alt opslugende Afgrund, Menneskenes 
Bestræbelser som en paa Forhaand besejret Ærgerrigheds for- 
gæves Tøjlesløshed, cg hans skønneste Digte er de, hvori han 
har udtrykt den Sørgmodighed, der rejser sig af et sligt Syn. 
Der findes i disse »tragiske Digte« et og andet Stykke, som be- 
handler Erindringer fra Digterens Barndom, der hengled paa Øen 

5* 



Digitized by Google 



68 



Brev fra Paris. 



Bourbon, og som indeholder Strofer af lige saa stor Skønhed 
som de, Leopardi har skrevet. Men de kan kun føles af den, 
der har gennemgaaet en lignende Aandens Krisis og kendt Hjærtets 
Oprør overfor Naturens pragtfulde Fyrværkeri af forgængelige 
Fremtoninger, der forsvinde i den uendelige Tomhed lige saa hurtig 
som de komme til Syne. 

Leconte de Lisles Fejl er den, at hans majestætiske og 
langsomme Poesi savner Bevægelse. Den synes derfor noget 
kold og overlegen i deres Øjne, der sætte megen Pris paa Digtere 
med ligefrem og uvilkaarlig Lidenskab. Saadanne Læsere vil føle 
sig tilfredsstillede ved Jean Richepins „Blasphémes". Denne 
endnu temmelig unge Digter — han er kun 35 Aar gammel — 
er allerede ligesom Lord Byron omgivet af en Sagnkreds, der gør 
ethvert nyt Arbejde af ham til en Begivenhed, som lægger Be- 
slag paa den offentlige Opmærksomhed. Han har gennemgaaet 
VÉcole Nortndle *) , hvor han var en af de første Elever og hvor 
han har lagt en sikker Grundvold af klassiske Studier. Derfor er 
hans Stil i høj Grad kunstfuld. Hans første Digtsamling, la Chan- 
son des Gueux (de forskudtes Kvad), var en Række Vers, der 
vidnede om en sindrig Paavirkning af vore gamle Digtere, saa- 
som Villon og Régnier, men paa samme Tid var indblæste en 
ganske moderne Aand. Richepin er fremfor alt Oprørets og • 
Uafhængighedens Digter. Han forherligede vor Tids outlaw, le 
gueux (Udskuddet), som han kaldte ham, men en Gøjser, der 
hører vor Civilisation til, Pariserdrengen, Tiggeren fra Lande- 
vejen, de unge Literater, der stræbe at finde en Vej udenfor alle 
banede Stier. Digtsamlingen skaffede ved sin ildfulde Kraft For- 
fatteren en Maaneds Fængsel paa Halsen, hvilket gjorde hans 
Berømthed fuldstændig. Han udgav dernæst en Samling Elskovs- 
digte, der havde Titelen Les Caresses , ' og bar Præg af den mest 
glødende men ogsaa rent sanselige Elskov. Derpaa gjorde han 
stor Lykke med de Romaner og Noveller, han skrev, og i denne 
Vinter er han fremtraadt som dramatisk Digter med sin Nana 
Sahib, ligesom han paany har vist sig som stor og djærv Lyriker 
ved sine Blasphémes. 

Denne Samling plettes hist og her af voldsomme Udtryk, 
der har bragt mange Læsere i Vilderede, og som jeg for min 



') hvor Lærere for højere Undervisningsanstalter uddannes. 

O. A. 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 69 

Del beklager, fordi de tildække den fulde Oprigtighed, der gaar 
gennem Bogens Plan. 

Richepin indtager overfor Religionerne en anden Stilling 
end Musset, der var bedrøvet over sin Vantro, og har ikke 
heller den sympatetiske Følelse af Vantro, der er egen for 
Leconte de Lisle. I hans Øjne er Forestillingen om en Gud 
absolut skæbnesvanger for Menneskeheden, og det ikke blot Fore- 
stillingen om en personlig Gud, men om en Lov, en Verdens- 
orden, en logisk Nødvendighed, der behersker Universet. »Guds- 
bespottelsernes« Digter er rustet mod alt, hvad der i Naturen kan 
forestille noget andet Begreb end Tilfældet, og hans Digte gaa 
alle ud paa at forherlige dette Tilfælde, der virkelig betragtes 
som Tingenes sidste Grund. Han genoptager Oldtidens atomi- 
stiske Teori, men hvad der stiller ham paa en ejendommelig 
Plads i vor Tidsalder, er, at denne Teori om en Verden uden 
Aarsager, i Stedet for at gøre ham bedrøvet, begejstrer ham, i 
Stedet for at nedtrykke ham, løfter ham, saa at han, langt fra at 
fremhæve det pessimistiske ved en saadan Antagelse, deraf tvært 
imod udleder en Slags lyrisk Optimisme. Man indser deraf, hvor 
sand den Paastand er, at vore Læresætninger om Verdens Godhed 
eller Usselhed fremfor alt er et Udtryk for vor Modtagelighed 
for Indtryk. 

Hvad Værd nu end den Lære maatte have, som Richepin 
besynger, vist er det, at han har besunget den i meget smukke 
Vers med sikker Bygning, i et kunstfuldt Sprog og med en glød- 
ende Veltalenhed. Ved dette sidste Træk slutter han sig til den 
klassiske Tradition. I lange Tider har vor franske Poesi meget 
mere stræbt efter Veltalenhed end efter Sværmeri, mere sigtet 
paa Tanken end paa Billedet, mere lagt an paa den retoriske 
Udvikling end paa det digteriske Syn. Det stemmer ganske over- 
ens med hele vor Races Aand, og det er kun ved at granske 
den nordiske Indbildningskraft, at vi har tillæmpet os i Retning 
af en sværmerisk og inspireret snarere end demonstrativ Poesi. 
Richepin, der er revolutionær i sin digteriske Begejstring, er det 
ikke i sin Form. Der er det Lighedspunkt mellem ham og Mau- 
passant, at de begge slutte sig til Overleveringen fra vore gamle 
Skribenter. Richepin er fremfor nogen Visedigter noget, man 
ikke i lang Tid har kendt i Frankrig. Der findes i det omtalte 
Bind Digte en Række Sange, der bære Overskriften: Blodets 
Sange, og hvis Rytme, Bygning og Fart gøre dem til Mesterværker. 



Digitized by Google 



70 



Brev fra Paris. 



III. 

Teater. — Kritik. — Historie. 

Richepin kan tjæne os som Overgang til Teatret, eftersom 
han foruden det nys omtalte Digt tillige har skrevet Nana-Sahib, 
et kraftigt men ufuldstændigt Drama, ved hvis Opførelse Digteren 
selv har spillet en af Rollerne. Trods sine Mangler er dette 
versificerede Drama, der behandler en Episode af en berømt Op- 
stand i Ostindien mod Englænderne, dog det eneste interessante 
Forsøg, der i Aar har været gjort i dramatisk Kunst. Jeg regner 
ikke blandt literære Værker Ohnets borgerlige Drama le Maitre 
de Forges (Fabrikanten), hvis glimrende Lykke paa Gymnase-Teatret 
især kommer af <et godt Greb paa at bruge Scenen og af en ulastelig 
Moral. Sandt at sige hører man almindelige Beklagelser over de nye 
Slægtleds Goldhed i Retning af Teatret. Dumas, Augier, Sardou, der 
vedvarende gaa i Spidsen for den dramatiske Literatur, har i Aar 
forholdt sig tavse, og der er derfor virkelig en fuldstændig Mangel 
paa Ydelser, der give ringeste Grund til at haabe paa en ny Ud- 
vikling. Der gives for dem, der tænke over den franske Literaturs 
nærværende Vilkaar, en iøjnefaldende Grund hertil, og denne 
Grund ligger netop i den ovenfor berørte Adskillelse mellem 
Forfatterne og Publikum. Dette Publikum kommer i Teatret med 
Forestillinger, der ere ganske stridende imod dem, der røre sig i 
de literære Kredse. Deraf bliver Følgen, at det overfor Stykker, 
skrevne af de mest talentfulde blandt disse Literater , bliver 
staaende forbavset uden at kunne forstaa og oftest fyldes med 
Harme. Saaledes har Gustave Flaubert, Goncourt og Alphonse 
Daudet forgæves forsøgt at skrive for Scenen. Endogsaa Emile 
Zola har haft Uheld med sig hver Gang han har været ene om 
Arbejdet og kun gjort Lykke, naar han overlod en Medarbejder, 
William Busnach, hvis Teori stred ganske imod hans egen, at 
sætte hans Romaner i Scene. Følgen af denne Tilstand er, at 
næsten alle Forfattere af Betydning opgive at fremsætte deres 
Tanker i dramatisk Form. De søge Tilflugt i Romanen, fordi de 
dér i det mindste kan udfolde sig frit. Hertil kommer, at i de 
sidste 50 Aar har de dramatiske Vedtægter, som Scribe indførte, 
ikke ophørt at gøre deres Indflydelse gældende. Det Publikum, 
der følger Forestillingerne, fordrer af et Drama eller et Lystspil, 



Digitized by Google 



Brev fra Paris. 



71 



at det skal være bygget efter en særegen snævert begrænset 
Formel, og hvis denne Formel udebliver, er Tilskuerne straks paa 
Vildspor og hverken kan eller tør give deres Bifald til Kendfe. 

For at tjæne som Mægler mellem dette Publikum og For- 
fatterne, maatte Kritiken sætte sig* i Bevægelse, men atter her 
gælder det samme, som er sagt om den dramatiske Kunst, det 
foregaaende Slægtleds Mestre har ikke fundet deres Afløsere, og 
Arven efter Sainte-Beuve er endnu ledig. Dermed skal ikke være 
nægtet, at der jo findes meget gode Smagsdommere i Frankrig, ♦ 
men ingen af dem har naaet denne absolute Myndighed, som 
Forfatteren til »Mandags-Feuilletonerne« besad, og som baade be- 
hersker de skrivende Forfattere og det nydende Publikum. Ed- 
mond Scherer er alt for negativ, og hans Fordom mod nogle 
af Ungdommens Mestre, Baudelaire for Eksempel hindrer ham 
i at have en fuld og afgørende Indflydelse. Francisque Sarcey, 
hvis store Aabenhjærtighed og vidunderlige Deltagelse overfor de 
unge Talenter har gjort ham afholdt af alle, der kende ham, har 
ikke noget tilstrækkeligt klart Princip til at befrugte Aanderne. 
Han indskrænker sig til paa bedste Maade at gøre de af de 
unge, der særlig tiltale ham, bekendte. En anden Kritiker af 
stort Værd, Ferdinand Brunetiére, der i »Revue des deux 
mondes« har genoptaget Studiet af vore Klassikere; har ikke op- 
naaet at faa den Indflydelse paa det ny Slægtled, som han paa 
Grund af sine mange fortræffelige Egenskaber kunde fortjæne, 
fordi han ikke har tilstrækkelig Sympati for vort Slægtled og 
vægrer sig ved en Gang imellem at stille sig paa dets Standpunkt. 
Andre Skribenter, som for Eksempel J. J. Weisz, der i to Aar 
saa glimrende har besørget Feuilletonen i »Journal des Débats*, 
ere komne for sent til Arbejdet til at kunne bemægtige sig Herre- 
dømmet over Anskuelserne. Atter andre , som for Eksempel 
Taine, har fordybet sig i historiske Studier, og Følgen er bleven, 
at Kritiken i Frankrig for Øjeblikket nøjes med Enkeltskildringer, 
der snarere gør den til en Protokolfører over Kendsgerninger end 
til Herre over Smagen. 

Det bedste af de Værker, der i Aar ere udkomne i denne 
særlige Retning, er sikkert Catulle Mendés's Bog: la légende du 
Pamasse contemporain. Den indeholder i anekdotisk Form en 
Skildring af den poetiske Genfødelse, der udviklede sig omkring 
1860 under Théophile Gautiers Indflydelse, og er skreven i en 
kvik og fortræffelig Stil. Catulle Mendés, der er en af den 



Digitized by Google 



72 



Brev fra Paris. 



ny Skoles bedste Forfattere, tog virksom Del i denne Bevægelse, 
Skønt han endnu er temmelig ung, er det allerede 25 Aar siden 
han traadte frem for Offentligheden. Han har afvekslende ud- 
givet Digte, der i høj Grad bære Inspirationens Præg, Dramer 
i romantisk Form, Romaner ^ Artikler af forskelligt Indhold og 
endelig i Løbet af de sidste Aar yndefuldt formede Fortællinger 
i en meget ejendommelig og koket Stil. Hans Bog om »Par- 
nasset« er en Samling Foredrag i den lettere Form, som kaldes 
causeries, oprindelig holdte i Foredrags-Salen paa Boulevard des 
Capucines. Læseren vil deri finde en livlig og træffende, om end 
skitseret , Redegørelse for de vigtigste literære Personligheders 
Ejendommeligheder, der høre til den Gruppe, som blandt sine 
berømteste Tilhængere tæller Sully Prudhomme og Fran<jois 
Coppée, for kun at nævne to af de mest bekendte Navne. Denne 
Skole, »Parnasset«, har øvet stor Indflydelse paa den samtidige 
Poesi ved at indføre en mere samvittighedsfuld Omhu for Formen, et 
nøjagtigere Kendskab til fremmede Literaturer. — Som en Bog r 
der indeholder oplysende Aktstykker om franske Journalisters Liv 
under det andet Kejserdømme, maa nævnes Francisque 
Sarcey's Souvenirs de jeunesse. Den berømte Feuilletonist fortæller 
deri om sin første Virksomhed i Paris, og hvorledes han begyndte 
sit Arbejde i Pressens Tjæneste. Som man ser, nærme disse to 
Skrifter sig til Arten: Bekendelser og fortrolige Meddelelser, men 
det er dog de eneste kritiske Værker, som der i Aar er Grund til 
at henlede Læserens Opmærksomhed paa. 

Er der saaledes end ikke Tale om nogen Genfødelse af 
den literære Kritik, saa vedbliver paa den anden Side den histo- 
riske Kritik at lade høre fra sig, rigtignok ikke gennem ny Mestre, 
men gennem to af de første blandt de ældre, nemlig Renan og 
Taine. Den første har udgivet en Række Artikler under Titlen: 
NouveUes Etudes d'histoire religieuse, den sidste har fortsat sit Ar- 
bejde om Revolutionen og føjet et fjærde Bind til Origines de Id 
France contemporaine. Ren ans Bog viser ham som den, han 
altid har været, en vidunderlig Dilettant paa den religiøse Følelses 
Omraade, i Stand til i et fortryllende Sprog og med en sjælden 
harmonisk Periodebygning at udtrykke Tanker, som han ikke 
længer tror paa. I hans ny Bog er Artiklen om »Sankt Fran- 
ciskus fra Assisi« et af de mest fuldendte Mønstre paa denne 
Manér. Renan har i Kritiken indført noget nyt, som man kunde 
kalde Vantroens Epikureisme. Han har midt under alle Nega- 



Digitized by Google 



@ Brev fra Paris. 73 

tioner af Eksegesen bevaret en udsøgt Sans for det skønne i de 
Trossætninger, ban en Gang hyldede, og han er en Mester i at 
gengive denne Skønhed. Derimod fordyber Taine sig mer og 
mer i en inderlig Tro paa Videnskaben, hvis Metode han med 
den yderste Skarphed anvender paa hele Sagnet om 1789. Hans 
fjærde Bind af >Origines« er egentlig Rædselsperiodens Historie. 
Det er en Bog med en skarp Sjælelære, kløgtig Udlægning af Be- 
givenhederne , vidunderlig sikkert Anlæg, i hvilken alle Periodens 
store og smaa Bødler staa med levende og kraftig fremhævede 
Træk. Det er meget underholdende at lægge Mærke til den 
Stilling, den offentlige Mening for Øjeblikket anviser Forfatteren. 
Da Revolutionen vedvarénde i Frankrig er et Tvistens Æble, har 
ingen villet gaa ind paa Taines rent videnskabelige Upartiskhed. 
Nogle, der hænger ved den gamle Statsforfatning, .har bemægtiget 
sig hans Bog for dermed at gøre et rasende Anfald paa Revolu- 
tionen, andre, der ere Tilhængere af det demokratiske Samfund, 
har betragtet Forfatteren som en Slags frafalden. Det sande er r 
at Taine, hildet i sit System, ser og bedømmer Bevægelsen i 1789 
med den samme naturalistiske Pessimisme, hvormed han har 
fældet sin Dom over den engelske Literatur, Italien og .det franske 
Samfund, som han i 1865 skildrede i sin Tholnas Graindorge 
(Pariser-Skildringer). 

Til samme Gruppe af psykologiske Kritikere maa nødvendig 
henføres et efter Forfatterens Død udgivet Arbejde af en Skribent, 
der ved en Dagbog nylig har opnaaet Berømmelse hinsides Graven. 
Det er Frédéric Amiel, der i levende Live var Professor i 
Geneve. Han havde udgivet flere Bind Digte, der ikke havde 
vakt nogen -Opmærksomhed, men er nu næsten bleven berømt 
ved en Samling af hans rent individuelle Tanker, kradsede op 
uden Hensyn til en senere Offentliggørelse paa Bladene i hans 
Kollegiehæfter. Amiel var bleven opdragen paa tysk og var aldrig 
naaet til fuldt Herredømme over den franske Form; hans Stil 
strutter af Ord, som kun kan forstaas af den, der er hjemme i 
den hegelske Metafysik, og vrimler af svejtsiske Vendinger, som 
en Pariser har ondt ved at gaa ind paa. Men Analysen i denne 
Dagbog er saa indtrængende, at den sejerrig bestaar Kampen med 
den ufyldestgørende Form. Amiel har paa en fortræffelig Maade 
gjort Rede for en Sjælstilstand, der ganske hører Samtiden til og 
er det avlende Princip for al sentimental Pessimisme, nemlig det 
Indtryk, der fremkaldes af Spliden mellem Menneskets Fuld- 



Digitized by Google 



74 



Brev fra Paris. 



kommenhedsdrøm og hans skabende Ævne. Amiel havde en op- 
højet Forestilling om Poesi, men kunde ikke skrive skønne Vers. 
Han havde en glødende Trang til religiøs Tro, men Filosofien i 
ham modsatte sig Troen. Han havde Attraa efter kraftig Ind- 
griben i Udviklingen, men han var en Slags Hamlet, der bestandig 
havde Tilbøjelighed til at prøve i Stedet for at handle. Kort 
sagt, han led af et Tilfælde, som man kunde kalde en uhelbrede- 
lig Sygdom i Viljen. Han har forstaaet paa Bladene i sin Dag- 
bog at overføre hele det Oprør, der herskede i hans Sind, og 
hvorunder han led, og han har ved en forunderlig Modsigelse været 
en mægtig Skildrer af sin egen Afmagt. Han vil derfor indtage 
én særlig Plads paa Listen over vore Memoire-Forfattere, og hans 
Bog har sikkert været en af Aarets literære Begivenheder. 

IV. 
Slutning. 

I denne alt for korte Oversigt, der skal tjæne som Fortale 
til vidtløftigere Skildringer, har jeg faaet Anledning til at nævne 
mange Navne og Værker. Det almindelige Indtryk, jeg kunde 
ønske, Læseren vilde udlede deraf, er det, at den literære Pro- 
duktion i Frankrig ikke for Øjeblikket beherskes af nogen stor 
ledende Strømning. Mellem Romantiken, der fra nu af har ud- 
spillet sin Rolle, og Realismen, der er ude af Stand til at lægge 
alt ind under sit Herredømme, mellem en gammel Kunsts Over- 
leveringer og en ny Kunst Bestræbelser søger enhver Forfatter at. 
bane sig sin Vej. Han indskrænkes til en Ensomhed, der er saa 
meget større som Mængden, optaget af alle Slags Spørgsmaal 
vedrørende det daglige Liv, kun skænker Literaturen en flygtig 
Opmærksomhed. Denne Ensomhed, dér er frugtbar paa Melankoli, 
har den Fordel at tillade enhver bedre at lægge sit Temperament 
for Dagen. Jeg skal i det ny Aar, efterhaanden som de literære 
Ydelser foreligge, prøve paa at angive det særlig ejendommelige 
ved dette Temperament. 

Paul Bourget. 

[Oversat af Carl Michelsen]. 



Digitized by Google 



/ 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



1 Begyndelsen af dette Aarhundrede opvoksede i England 
en ung Pige, som, dels paa Grund af hendes særegne Stilling, der 
gjorde at hun som Arving til Kronen gik foran alle de Prinser, 
som det engelske Kongehus mylrede af, dels paa Grund af de 
sørgelige og unaturlige Forhold, under hvilke hun levede og ende- 
lig paa Grund af udprægede personlige Egenskaber, var Genstand 
for det engelske Folks varme Deltagelse og forhaabningsfulde 
Hengivenhed. Hendes Liv blev gaa tidlig afbrudt at hun, saa 
vel som Folket, ikke kom til at berede hinanden nogen Skuffelse, 
og hun døde i et Øjeblik, da Lykke og Fred, hvortil hun havde 
kendt saa lidt i sin Barndom og tidligste Ungdom , i rigeste Maal 
var bleven hende til Del. Dertil gik hun bort paa en Tid, da det 
engelske Kongehué frembød et Billede af forskyldt og- uforskyldt 
Ulykke, Sindsforvirring, Fordærvelse, ja Foragtelighed. Den Sorg, 
som Prinsesse Charlottes Død fremkaldte, skildres derfor ogsaa 
af samtlige Historieskrivere som enestaaende. Den var for nøg- 
terne Tilskuere, af hvilke der i det første Øjeblik kun gaves faa, 
overdreven og ugrundet, men tager man de Forhold i Betragtning, 
under hvilke dette Dødsfald indtraadte, bliver den forstaaelig og 
naturlig. Og skønt man maa sige, at Prinsesse Charlotte ingen 
blivende Spor har efterladt i Englands Historie, saa har hun i 
sin korte Tilværelse haft en saa stor Betydning for det engelske 
Folks Følelsesliv, været det Lyspunkt, hvorhen de Øjne søgte, der 
med Væmmelse vendte sig bort fra Prinsen af Wales' og hans 
Brødres tilsølede Skikkelser, at hun alene derigennem ikke er 
uden historisk Betydning; og naar man dertil føjer, at hun virke- 
lig synes at have været i Besiddelse af Egenskaber, der retfærdig- 
gjorde Englændernes Forhaabninger om at hendes Tronbestigelse 



Digitized by Google 



76 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



paa ny vilde fremkalde naturlige og velordnede politiske Forhold, 
og dertil Egenskaber, som i høj Grad maatte tiltale et frit og 
uafhængigt Folk som det engelske, tør man maaske forudsætte, 
at et Forsøg paa at skildre hende ikke vil være uden Interesse. 

Charlotte Augusta fødtes den 7de Januar 1776 i Carlton- 
House i London. Hun var eneste Barn af Prinsen af Wales, den 
senere Konge Georg den fjærde, i hans Ægteskab med hans 
Slægtning Karoline af Brunsvig. Denne Forbindelse havde været 
i høj Grad ulykkelig og blev kort efter Charlottes Fødsel faktisk 
ophævet. Nogen lovformelig Skilsmisse kom dog aldrig i Stand. 
Allerede i April eller Maj flyttede Prinsessen til en Villa i Charlton 
nær, ved Blackheath. Hendes Barn forblev derimod i sin Faders 
Slot i London. 

Charlottes Moder er en af de Kvinder i den nyere Tid, 
hvis Rygte haardest er blevet medtaget. Som Dronning Karoline 
af England fremkalder hendes blotte Navn hos de fleste Fore- 
stillingen om vidtdreven Usædelighed i Forbindelse med en høj 
Grad af Frækhed, og blander der sig end i denne Forestilling hos 
mange Følelsen af Medynk med en forfulgt og mishandlet Kvinde, 
saa har dog hos de allerfleste den Overbevisning slaaet Rod, at 
hendes Liv i en sjælden Grad var plettet gennem letfærdige 
Elskovsforbindelser. Det hører ikke herhen nærmere at gaa ind 
paa disse Forhold, men enhver, der ønsker at danne sig en Men- 
ing om Sandheden af de Anklager, der i sin Tid bleve rejste mod 
Dronning Karoline, bør ikke oversé et Vidnesbyrd, der sent er 
kommet frem, men som næppe kunde være vægtigere. I sine 
efterladte Erindringer, som først udkom i 1871, har Lord Henry 
Brougham paa den mest utvetydig« Maade erklæret, at han 
Livet igennem har fastholdt den Overbevisning, han allerede under 
den forargelige Proces, som Georg den fjærde anlagde mod sin 
Hustru, højtidelig havde vedkendt sig, nemlig, at de Beskyld- 
ninger, der vare rettede mod Dronningen, hans Klient, i et og alt 
vare falske. Hvad enten Brougham her tager fejl eller sér rigtigt, 
saa vil enhver, der har søgt at gøre sig Rede for de to Ægte- 
fællers Karakter, hurtig have følt, hvorledes Karoline af Brunsvig 
med al sin Mangel paa Finhed, Takt og Sømmelighedsfølelse ejede 
en i flere Retninger højsindet Tænkemaade, medens Prinsen af 
Wales* formfuldendte Væsen og bestikkende ydre Optræden dæk- 
kede over en slap Æresfølelse, tom Forfængelighed og hjærteløs 
Egenkærlighed. 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



77 



Ikke faa have vistnok undret sig over, at denne Prins 
moralsk var mislykket saa fuldstændigt, skønt han i visse Maader 
havde været lykkeligere stillet end de fleste Kongebørn paa den 
Tid, idet hans Forældres huslige Liv maatte kaldes mønster- 
værdigt og hans Opdragelse, selv om den var for stræng, dog 
synes at have været ledet efter en ret fornuftig Plan. Horace 
Walpole 1 ) siger med sin sædvanlige Bitterhed, at da Prinsen af 
Wales traadte ud i Livet, teede han sig, som om han var bleven 
opdragen i en Knejpe. Mellem en saadan og det Hjem, af hvilket 
han var udgaaet, var der end ikke den fjærneste Lighed. Og 
Walpoles Ytring .er, trods den Kærne af Sandhed, den inde- 
holder, idet Prinsen tidlig forfaldt til Spil, Drik og Udsvævelser, 
alligevel vildledende; ti ganske vist var den Fernis, der dækkede 
over det simple Stof, af hvilket han var formet, tynd og uhold- 
bar nok; ganske vist brød over for hans nærmeste hans Raahed 
nu og da frem paa en oprørende Maade, men hans Optræden 
over for Verden i Almindelighed var en saadan, at den erhverv- 
ede ham det Tilnavn, han satte saa megen Pris paa: »den første 
Gentleman i Evropa.« 

Men kan hans tidlige Fordærvelse saaledes paa ingen 
Maade forklares gennem det Eksempel, han havde modtaget i sit 
Hjem, saa er det paa den anden Side vistnok med Rette blevet 
fremhævet, at den dræbende Kedsommelighed, der herskede ved 
Georg den tredjes og Dronning Charlottes Hof, har bidraget til, 
at deres mange Sønner artede saa slet. Det nytter lidt, at Luften 
man indaander er ren, naar den dertil er baade kold og tør. 
En dansk Forfatter*) har omtalt den Lighed, der findes mellem 
Georg den tredje og hans Søstersøn Fredrik den sjette. Den er 
vistnok umiskendelig. Men hvad enten det kom af, at den danske 
Konge fra Ungdommen af ejede den Magt over for sit Folk, som 
den engelske haabløst men brændende længtes efter Livet igennem, 
eller af en Forskellighed i deres Natur, nok er det, Georg den 
tredje teede sig, trods de hæmmende Baand, med hvilke den eng- 
elske Forfatning havde bundet hans stædige Vilje, atter og atter 
som en Pespot, medens Frederik den sjettes Regering kun har 
faa tyrranniske Handlinger at opvise. Som Bevis paa, hvor ilde 

') Søn af Georg den førstes navnkundige Hinister og ?elv bekendt som en 

ypperlig, men skarp og satirisk Brev- og Memoireskribent. 
') G. Brandes: Hovedstrømninger. Naturalismen i England. 



Digitized by Google 



78 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



til Pas Georg den tredje følte sig som indskrænket Hersker, kan 
anføres, hvad han har sagt om den engelske Forfatning. Hans 
Mening om denne gik ud paa, »at den var det skønneste System i 
Verden. Havde den en Fejl var det den, at den ikke passede 
for en Konge. Han var den eneste Slave«. I Redelighed og 
kortsynet Selvtillid vare han og Fredrik den sjette vistnok hin- 
andens Lige, men Georg den tredje var stærkere, lidenskabeligere 
anlagt, og naar den danske Konge sagde: »Vi alene vide, hvad 
der tjæner til vort Folks bedste«, sagde hans Morbroder: »Jeg 
vil kun det gode, derfor er enhver, der ikke holder med mig, en 
Forræder eller en Skurk.« 

Intet Under at en Mand, der var anlagt saaledes paa det 
eneste Punkt, hvor hans Magt var uindskrænket, øvede denne til 
de yderste Grænser. En saadan Magt besad han, eller tiltvang 
han sig, over for den øvrige kongelige Familie. Ingen fik dette 
haardere at føle end Prinsen af Wales. Han synes tidligt at 
have paadraget sig sin Faders Uvilje. »Min Fader har hadet 
mig fra jeg var syv Aar«, saaledes har Prinsen udtalt sig til 
Lord Malmesbury. Med Georg den tredjes aandelige Nærsynethed 
fulgte en vis skarp Iagttagelsesævne over for det, der kom i hans 
umiddelbare Nærhed, og han skal hurtig have gennemskuet sin 
ældste Søns løse og upaalidelige Karakter. Men for Resten var 
Kongen ofte meget vilkaarlig i Fordelingen af sin Gunst og sin 
Ugunst. Han havde i en ung Alder det første Anfald af den 
Sindssyge, der de ti sidste Aar af hans Liv fuldstændig fik Magten 
over ham, ©g ligesom det er oprørende for Tanken, at derfne 
Mand, i hvis Sjæl der fra Ungdommen af lurede en saadan 
Dæmon, var den, til hvem de engelske Statsmænd i halvtresinds- 
tyve Aar maatte tagé' de pinligste Hensyn, Hensyn, der voksede, 
jo mere Frygten for at fremkalde hans usalige Sygdom tiltog, 
lige saa sørgeligt er det at vide, at et saadant Menneske gjorde 
Brug af den Magt, hans Stilling gav ham, til at gribe afgørende 
ind i sine Børns Livsskæbne. 

I Aaret 1772 tvang Kongen en Lov igennem, i Følge 
hvilken intet Ægteskab maatte indgaas i den kongelige Familie 
uden hans Samtykke. Hans tvende Brødres Gittermaal med ikke- 
kongelige Personer havde givet Anledning hertil. Kongen op- 
naaede ikke, hvad han havde tilsigtet, ti tretten Aar senere, den 
21de December 1785, lod hans ældste Søn sig hemmelig vie til 
Mrs. Fitzherbert, en smuk og elskværdig Dame, men som var en 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



79 



Del ældre end Prinsen og dertil allerede Enke for anden Gang. Da hun 
tilhørte den katolske Kirke havde Prinsen, i Følge de engelske Love t 
ved dette Ægteskab forspildt sin Arveret til Tronen. Medens det 
undrer én, i en Natur som hans at sé en Lidenskab være saa 
stærk/ at den driver ham til et saa voveligt Skridt, forstaar man 
kun alt for godt, at Skridtet ikke bliver taget helt ud, og at han 
hele sit Liv søgte at holde Verden i Uvished om den sande Be- 
skaffenhed af dette Forhold. 

Den Kulde, der herskede mellem Fader og Søn, tiltog i en 
væsentlig Grad efter at Prinsens økonomiske Forlegenheder havde 
tvunget ham til at ty til Parlamentet om Hjælp. Georg den 
tredje vaandede sig, da Staten maatte betale, hvad Prinsen havde 
bortødslet i et vildt, uregelmæssigt Liv. Den Undskyldning, som 
dennes Ungdom og de utallige Fristelser, af hvilke han var om- 
given, upaatvivlelig indeholdt, var Kongen enten ude af Stand til 
at fatte eller for haard til at lade gælde. Rygtet om Prinsens 
hemmelige Giftermaal kunde ikke andet end fjærne Georg den 
tredje end mere fra ham, og naar hertil føjes, at Prinsen var 
hensynsløs og meget ulig en Gentleman i sin Opførsel over for 
Faderen, er det ikke til at undres over, at Kløften, der adskilte 
dem , blev dybere og dybere. Des værre valgte Kongen en 
Fremgangsmaade over for sin Søn, der udelukkede enhver Mulig- 
hed til en virkelig Forsoning, og som ganske vist ikke skulde 
hjælpe Prinsen til en forandret og forbedret Levevis. Han holdt 
ham borte fra enhver Virksomhed i Statens Tjæneste og tvang 
ham derved end mere ind paa det ørkesløse Liv, i hvilket han 
til sidst gik fuldstændig til Grunde. Hans yngre Brødre beklædte 
høje militære Stillinger, medens Prinsen af Wales maatte nøjes 
med at være Oberst. Ja, da man i 1804 frygtede, at Napoleon 
vilde gøre Landgang paa den engelske Kyst og hele Landet med 
Begejstring beredte sig paa at tage imod Fjenden, afslog Kongen 
koldt og bestemt Sønnens Anmodning om at maatte beklæde en 
Stilling, der sikrede ogsaa ham en fremtrædende Plads blandt 
Landets Forsvarere. Ved at læse de gentagne og indtrængende 
Anmodninger, som Prinsen i den Anledning rettede saa vel til 
Kongen som til Førsteministeren, og den haanlige Ligegyldighed 
og isneade Kulde, med hvilken de bleve afviste, føler man en vis 
Medlidenhed med ham. Ganske vist havde han i Aarenes Løb 
intet gjort, der kunde bøde paa hans første Vildfarelser. Tvært 



Digitized by Google 



80 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



imod; syv Aar efter at han havde maattet døje den Ydmygelse 
at sé sine private Forhold gjort til Genstand for offentlige For- 
handlinger i Parlamentet, havde hans mange kostbare Laster og 
grænseløse Ødselhed paa ny styrtet ham i en Gæld, der gjorde, at 
han følte sig som bundet paa Hænder og Fødder. Trykket og 
pint til det yderste, i Splid med sin Familie og berøvet den 
Støtte, som han i den første Ungdom havde fundet i det eng- 
elske Folks Overbærenhed og Sympati,, samtykkede han i *et for- 
tvivlet Øjeblik i at indgaa et andet Ægteskab, der passede for 
hans Stand og som kunde sikre Tronfølgen i lige Linje, 
idet han haabede, at Parlamentet til Tak herfor vilde betale 
hans Gæld. 

Det var ganske vist et skændigt Middel, som Prinsen greb 
til, men i Retfærdighedens Navn bør det fastholdes, at ikke han 
selv men hans Omgivelser bragte det i Forslag, og at Prinsen 
stred imod til det sidste. Faderen blev den egentlige Stifter af 
Sønnens usalige Ægteskab, og dette er saa meget mærkeligere, 
som han skal have fæstet Lid til Rygtet om Prinsens Giftermaal 
med Mrs. Fitzherbert. Georg den tredjes Gudsfrygt, der var op- 
rigtig, og hans dybe Ærefrygt for alt, hvad Kirken foreskrev, var 
altsaa ikke stærk nok til at forhindre hans Meddelagtighed i en 
Handling, der gjorde hans Søn, den tilkommende Konge, skyldig 
i Bigami. Hvad havde været naturligere, end at man stiltiende 
havde agtet Lovligheden af Prinsens første Giftermaal, saa meget 
mere som Tilstedeværelsen af de mange yngre Brødre foreløbig 
fjærnede enhver Frygt for at Kongefamilien skulde uddø. Om 
Prinsens hemmelige Ægteskab, som om s^a meget andet, har 
Karoline af Brunsvig aabent og ærligt udtalt sin Mening. Hun 
har ved given Lejlighed sagt omtrent følgende: »Mrs. Fitzherbert 
'er Prinsens egentlige Hustru. Hun er en fortræffelig Dame, og 
det har været til stor Skade for ham, at han nogen Sinde har 
brudt med hende.« 

Kongen har ved denne Lejlighed som vistnok altid »villet 
det gode«, hvor slette end hans Midler vare. Han har været 
uklog nok til at tro, at et saadant standsmæssigt Ægteskab af 
Prinsen skulde føles som en Forpligtelse til at forandre sit Liv 
og har ikke kunnet indse, hvor ringe Sandsynlighed der v var for, 
at den Forbindelse, der nu blev ham paatvungen, kunde føre til 
anderend Skam og Ulykke. Kun Maaden, paa hvilken Kongen 
iværksatte sit Forehavende, kan siges i Taabelighed at overgaa 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



81 



den hele F*lan. Han besluttede at vælge for sin Søn, og hans 
husfaderlige Omsorg og en vis øm Familiefølelse, som var ham 
egen, gjorde, at han bestemte sig til ved samme Lejlighed at for- 
sørge en ugift Søsterdatter. Han valgte altsaa Karoline af Brunsvig 
til sin Søns Brud og sendte i Huj og Hast Bud efter den 
unge Pige. 

Lord Malmesbury, hvem det blev overdraget at afhente 
Prinsessen, blev med Rette forbavset, da han lærte sit Lands til- 
kommende Dronning at kende, og med mørke Anelser førte han 
denne varmtfølende og livlige, men letsindige og slet opdragne 
unge Pige sin sørgelige Skæbne i Møde. Forgæves anvendte han 
de to Maaneder, som Rejsen fra Brunsvig til England paa Grund 
af Krigsurolighederne medtog , til at modarbejde hendes mest 
iøjnefaldende Fejl og Mangler. Hans Vink og Hentydninger førte 
muligvis til, at hun vaskede sig grundigere og rettede paa sin 
sjuskede Paaklædning, men de alvorlige Onder, den Taktløshed, 
Ubesindighed og glimtvise Raahed, som hun lagde for Dagen, 
vare for rodfæstede til, at han kunde udrydde dem. Trods alt 
dette var hun i Besiddelse af en ikke ringe personlig Elskværdig- 
hed, der navnlig viste sig i Maaden, paa hvilken hun optog 
Malmesburys idelige Formaninger; og naar han saa\ hvorledes 
hun ved Lejligheder, hvor Forholdenes Alvor eller Højtidelighed 
greb hende, optraadte med al ønskelig Værdighed og Ynde, hen- 
gav han sig nu og da til Haabet om, at hun vilde kunne udfylde 
den vanskelige Stilling, der ventede hende. Han behøvede imid- 
lertid kun at mindes, i hvilke Hænder det var, han om kort Tid 
skulde overgive hende, for at forstaa, paa hvor løs en Grund 
dette Haab var bygget. Hvad der videre fulgte er bekendt nok. 
Da Prinsessen satte Foden paa engelsk Grund, blev hun mod- 
tagen af sin tilkommende Hofstat. Den ene af hendes to Æres- 
damer var Lady Jersey, Prinsens Elskerinde. Kun med- Møje for- 
hindrede Malmesbury, at denne frække Kvinde satte sig ved 
Prinsessens Side, da hun skulde holde sit Indtog i London. An- 
kommen til Slottet St. James forestillede Gesandten hende for 
Prinsen. Ingen andre vare tilstede. Idet hun fulgte Malmesburys 
Anvisning, forsøgte Prinsessen at knæle for sin Brudgom. Han 
løftede hende op og omfavnede hende. Derpaa gik han hen i 
deo anden Ende af Værelset og sagde til det forlegne Vidne ved 
dette pinlige Optrin: »Jeg faar ondt Harris? Vil De skaffe mig 
et Glas Brændevin?« Da Malmesbury foreslog hellere at bringe 

TiUkueren i38s 



Digitized by Google 



82 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



et Glas Vand, fo'r Prinsen med en Ed og det Udraab: »Nej, 
jeg vil gaa hen til min Moder« , ud af Døren. I de tre Dage, 
der forløb før Bryllupet, gjorde Prinsessen intet for at ud- 
slette det uheldige Indtryk, hun ved første Øjekast uden egen 
Skyld havde gjort paa sin Brudgom. Krænket over at man i 
hendes Nærhed havde anbragt en Person som Lady Jersey, hvis 
Forhold til Prinsen hun øjeblikkelig havde gennemskuet, gjorde 
hun i den kongelige Families Nærværelse spottende Hentydninger 
til sin Medbejlerinde og slog ind i den pjankede og letfærdige 
Tone, som Malmesbury mest af alt havde advaret imod. Den 
Lede, som Prinsen trods hendes smukke Ydre straks havde fattet 
for hende, tiltog, og ved Vielsen, der fandt Sted den 8de April 
1795, var det tydeligt, at Prinsen havde søgt at drukne sin For- 
tvivlelse i Vin, medens Bruden i Kraft af den Dobbelthed, der 
var i hendes Væsen, roligt og værdigt spillede sin sørgelige Rolle. 

Som vi oven for have sét, opløstes denne Forbindelse efter 
næppe et Aars Forløb. I den korte Tid hendes Ægtefælle taalte 
hende under sit Tag, var Prinsessen bleven uværdigt, i visse 
Maader endog skammeligt behandlet. Breve, hun havde skrevet 
til sit Hjem, i hvilke hun hensynsløst karakteriserede den engelske 
Kongefamilie, naaede aldrig deres Bestemmelsessted, og Prinsessen 
havde efter al Sandsynlighed Ret, da hun højt og lydeligt be- 
skyldte Lady Jersey for at have brudt dem. Folket tog Parti for 
den forurettede Hustru, og da det rygtede sig, at Prinsen uden 
skellig Grund havde forskudt hende, opkastede det sig til hendes 
Ridder. Havde Prinsen sat sig til Maal at ødelægge sin Hustrus 
Liv, saa naaede han det; ti paa mere end én Maade jog han 
hende ud i Fordærvelse; men i sin hadefulde Lidenskabelighed 
har han næppe, før det var for sent, opdaget, at den Foragt, 
med hvilken Efterverdenen har brændemærket Georg den fjærdes 
Minde, samtidig begyndte at spire og vokse omkring ham. 

At det Barn var sørgeligt stillet, der var Frugten af en 
Forbindelse som den omtalte, behøver næppe nogen Antydning. 
Havde den engelske Arvefølgelov ikke indeholdt den Bestemmelse, 
at Prinsen af Wales' Datter har Forret til Kronen fremfor hans 
Brødre, havde Prinsen rimeligvis givet Afkald paa sine faderlige 
Rettigheder, ti der findes faa eller ingen Spor af, at ban har 
næret nogen Kærlighed til sit Barn. Men som det nu en Gang 
var, maatte han sige sig selv, at der vilde komme et Øjeblik, da 
denne Datter saaledes vilde træde i Forgrunden, at det vilde være 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



83 



i høj Grad uklogt at lade hende opvokse under den forhadte 
Moders Indflydelse. Der er da heller ikke i Aarenes Løb blevet 
sparet noget for at fjærne de to fra hinanden. Vi have allerede 
set, at Prinsessen maatte lade sit Barn forblive i Carlton-House, 
da hun selv forlod Slottet. Dog havde hun i de første Aar Lov 
til at besøge den lille Pige saa ofte som hun vilde, ligesom hun 
vedblivende beholdt sine Værelser i Carlton-House. Hun gjorde 
udstrakt Brug af den givne Tilladelse og kom to til tre Gange 
om Ugen til London. Hun var en stor Børneven og selvfølgelig, 
meget indtaget i Charlotte. Miss Haymann, der blev ansat som 
Guvernante hos denne, da hun kun var halvandet Aar gammel, 
skildrer hende som et meget smukt, livligt og heftigt Barn, der 
stampede i Gulvet, naar man sagde hende imod, men hvis Graad 
i et Nu forvandlede sig til Latter. Hun fortæller, hvorledes Char- 
lotte rev sine smaa Huer itu for at vise Miss Haymann, hvor- 
ledes Canning tog Hatten af for hende, naar han red forbi i 
Parken, og hun giver en pudsig Skildring af Barnets tidlige Ind- 
øvelse i at give den populære. Miss Haymann maatte nemlig 
den 4de Juni 1797, paa Kongens Fødselsdag, bringe den lille 
Pige til Buckingham Paladset. Vognen maatte to Gange køre 
frem og tilbage i Parken, for at den dér forsamlede Mængde 
kunde faa Barnet at sé, og Charlotte raabte uafbrudt Hurra og 
kyssede paa Fingeren, og »Folk saa' meget fornøjede ud og løb 
bestandig med Vognen«. Om Aftenen gentog hun samme Idræt 
en hel Time igennem fra et Vindue i Carlton-House, uden for 
hvilket en Menneskestimmel var forsamlet, medens Brevpostens , 
Vogne kørte forbi i Procession. Det var nemlig paa den Tid 
Skik, at de nævnte Vogne om Aftenen paa Kongens Fødselsdag 
kørte gennem Londons Gader for at fremvise deres nye For- 
spand og Postfolkenes nye Uniformer. 

Den Maade, paa hvilken Miss Haymann blev behandlet af 
Charlottes Forældre, er betegnende for dem begge. Prinsen ud- 
foldede hele sin Elskværdighed ved deres første Møde. Han for- 
sikrede hende om den store Tillid, han nærede til hendes Dyg- 
tighed, hvor lykkelig han var ved, at hun skulde yære hos hans 
Barn osv. osv. Den gode Miss Haymann blev saa fortryllet, at 
hun i et Brev fra de Dage udbryder: »Aldrig har nogen haft 
mere indtagende Manerer. Jeg kunde have sat mig hen og grædt 
over, at han ikke i alt er, som han burde være. Undertiden er 
det umuligt at tro, at hans Hjærte ikke af Naturen er godt.« 

6* 



Digitized by Google 



84 Prinsesse Charlotte af Wales. 

Tre Maaneder efter denne lovende Begyndelse afskedigede Prinsen 
hende, fordi hun var kommen paa en fortrolig Fod med Prins- 
essen. Denne havde straks modtaget Miss Haymann med stor 
Venlighed og Ligefremhed, og idet hun gav efter for en, vistnok 
elskværdig, men i hendes Stilling og med hendes Taktløshed 
farlig Tilbøjelighed, nedbrød hun øjeblikkelig de Skranker, Som 
Etiketten rejste mellem hende og hendes Barns Guvernante og 
gjorde fra første Færd af Miss Haymann til sin fortrolige. Prinsen, 
der dels af Frygt for at træffe Moderen, dels af Ligegyldighed 
sjælden eller aldrig betraadte sit Barns Enemærker, var desuagtet 
vel underrettet om, hvad der foregik. Allerede den Gang var han 
begyndt at omgive sin Hustru med Spejdere, hvis aarvaagne 
Blikke bogstavelig fulgte hende til hendes Død. Hendes Samtaler 
med Miss Haymann forbleve ham derfor ikke ubekendte, og paa 
Grundlag af andres upaalidelige Beretning om, hvad der kun 
burde betragtes som uskadelig Fruentimmersnak, gav han Miss 
Haymann sin Afeked. Prinsessen tog hende øjeblikkelig i sin 
Tjæneste, i hvilken hun forblev i mange Aar. 

Lady Elgin, der havde Overopsynet med Charlotte og 
hendes Omgivelser, forstod bedre at hævde sin Stilling, der ogsaa 
for saa vidt var friere , som hun ikke boede paa Slqttet , men 
daglig saa' til Barnet, overværede dets Maaltider og traf alle af- 
gørende Bestemmelser. Hun følte alligevel ofte det pinlige i at 
skulle forhandle med to hinanden fjendtlige Forældre; tnen ved 
en fast og taktfuld Optræden vandt hun begge Parter og fort- 
satte i en Aarrække sine Bestræbelser for at udfylde den Plads 
hos Barnet, som man havde frataget dets Moder. Hvor oprørende 
det end er at sé, hvorledes denne mere og mere blev gennet bort 
fra sin Datter, maa man indrømme, at hun kun daarligt havde 
egnet sig til at vejléde hende. ' Selv led Prinsessen af Wales 
Livet igennem under Følgerne af en elendig Opdragelse, og 
hendes lette, overfladiske Natur vilde have ladet hende begaa mange 
Misgreb. Hertuginden, senere Dronningen af Wyrtemberg, Prinsen 
af Wales' ældste Søster, bevarede en trofast Kærlighed til den lille 
Broderdatter,, hun havde efterladt i England, og hun har fra 
sit fjærne Hjem til Lady Elgin skrevet Brev paa Brev, som ud- 
trykker den mest ængstelige Bekymring for Charlotte, og som 
indeholder mange fornuftige Raad angaaende hendes Opdragelse. 
Af disse Breve fremgaar det blandt andet, at Prinsessen af Wales 
i Lighed med tusende andre forfængelige Mødre lod Barnet, da 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



85 



det voksede til og tidlig røbede sin kloge, opvakte Natur, glimre 
med sine smaa Værdigheder, naar fremmede vare tilstede og paa 
mange Maader nærede den Forfængelighed, hun burde have mod- 
arbejdet. Ingen af den lille Piges Fejl eller Lyder forblive skjulle 
for den ængstelige Faster, og i et af sine Breve taler hun om, 
hvorledes Lady Elgin bedst vil kunne faa Bugt med den Gerrig- 
hed, hun mener at have opdaget hos den endnu ikke seksaarige 
Charlotte. Hun raader til, naar de ere tagne paa Landet, da en 
Dag at gaa ind i et fattigt Hus, hvor Børnene ere forsultne og 
pjaltede og sé, om det ingen Indtryk gør paa hende. Bedst 
vilde det være, om Lady Elgin samtidig lod forfærdige nogle 
Klæder til Børnene, »og saa nogle Dage efter lod Charlotte sé 
dem rene og lykkelige«. Om Lady Elgin fulgte dette Raad vides 
ikke, men Charlottes Regnskabsbog fra hendes syvende og ottende 
Aar, som til Dels er ført- af hende selv, gør Rede for saa mange 
fattige, blinde og lamme, der have modtaget Gaver af hende, at 
man ligefrem glædes ved at sé, at hun dog har anvendt nogle 
faa Shillings paa Pensler, Billeder o. s. v. Forhaabentlig var 
denne pludselige Godgørenhed frivillig, hvad Lady Elgins forstand- 
ige Maade at omgaas Barnet paa gør sandsynlig. At hun som 
voksen var gavmild og ædelmodig er vist , og Gerrighed var 
ganske sikkert ogsaa en Last, hun ikke kunde have arvet efter 
sine Forældre. Lady Elgin fattede megen Godhed for den lille 
Pige, om hun end følte, at hun var vanskelig at opdrage. Hun 
var et højhjærtet, men et lidenskabeligt Barn. Hun var opvakt, 
men hun vidste det og ønskede ogsaa, at andre skulde vide det. 
Hun var kærlig, men gav uden Modstand efter for enhver Føl- 
else, der rørte sig i hende. Hun havde med ét Ord arvet langt 
mere af sin Moders end af sin Faders Natur. Havde det mod- 
satte været Tilfældet, vilde de mange Taarer ikke være flydt ved 
hendes Død og hendes Minde ikke indtil vore Dage være blevet 
bevaret og elsket. 

I Aaret 1804 tog Lady Elgin sin Afsked, og der skete for- 
skellige Forandringer i Charlottes Forhold. Prinsen af Wales og 
hans Fader vare efterhaanden blevne næsten fuldstændig frem- 
mede for hinanden. Kongen følte en rettænkende Mands Harme 
ved at sé, hvorledes hans Søn havde løst sig fra alle Forpligt- 
elser over for sin Hustru, og han oplraadte ved enhver Lejlighed 
som hendes Beskytter. Den Omstændighed, at Georg den tredje 
vedblivende besøgte sin Svigerdatter, var Prinsen i høj Grad 



Digitized by Google 



86 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



imod. Kongen havde længe ønsket at overtage Ledelsen af 
Barnets Opdragelse, idet han vedblivende forsikrede, at han hver- 
ken vilde gøre Indgreb i Faderens eller Moderens Rettigheder. 
Forsikringen om det sidste var netop det der gjorde, at Prinsen 
intet vilde høre om Kongens Forslag. Førstnævnte havde alt 
længe bevaret en haardnakket Tavshed, hver Gang Prinsessen 
henvendte sig til ham med Bøn om at maatte faa sit Barn til 
sig. I 1804 søgte Prinsen at faa en Udsoning i Stand med Fa- 
deren, rimeligvis dreven dertil af Ønsket om at opnaa en højere 
Post i Hæren, noget som vi vide ikke lykkedes ham. En af de 
Indrømmelser, han vilde gøre Kongen, var den at overgive sin 
Datter i hans Varetægt. Underhandlingerne herom trak i Lang- 
drag og vare paa. et hængende Haar strandede, da Mangel paa 
Ordholdenhed gik Haand i Haand med Prinsens Mangel paa 
Sanddruhed og næsten umuliggjorde enhver Forhandling med 
ham. Omsider kom det til en Afgørelse, og Kongen gik af med 
Sejeren. Charlotte blev i 1805 forflyttet til Windsor, hvor hendes 
Bedstefader tilbragte en stor Del af Aaret, og hvor han for Frem- 
tiden selv vilde vaage over hendes Opdragelse. Denne. Forandring 
kunde ved første Øjekast synes en stor Forbedring i -den lille 
Piges Stilling. Hendes Bedstefader elskede hende og knyttede 
tidlig store Forhaabninger til hende. Han traf de efter hans 
Skøn bedste Foranstaltninger til hendes Opdragelse og Under- 
visning og glædede sig ved Tanken om alle de Fordele, hans 
Barnebarn skulde drage af Opholdet i Windsor. Men fra det 
Øjeblik, Charlotte blev overgivet til sin Bedstefader, kom hun 
samtidig til at leve i den isnende Kulde, som tøendes Bedste- 
moder udbredte omkring sig. Dronning Charlotte var, trods sit 
ubetydelige Ydre og sin temmelig tarvelige Begavelse, en ret 
mærkelig Kvinde. Hendes Ægteskab, der blev stiftet paa samme 
Maade som Karoline af Brunsvigs, uden at de paagældende havde 
fjærneste Kendskab til hinanden, 'forløb fredeligt ja endog lykke- 
ligt, og Kongeparrets Dyd og ægteskabelige Troskab var hævet 
over enhver Tvivl. At Dronningen ønskede, at Hoffet skulde 
følge det Eksempel, hun og Kongen gav, var naturligt. Men 
denne i og for sig saa agtværdige Stilling som Dydens Repræ- 
sentant og Vogter har som bekendt ogsaa sine Farer og Fristelser, 
og Dronning Charlotte strandede paa de samme Skær som mange 
agtbare Kvinder før og efter hende. Hun blev haard, stræng og 
selvgod, og hendes Sømmelighedsfølelse udartede til en utaalelig 



Digitized by Google 



Priusesse Charlotte af Wales. 



87 



Fordring om den strængeste Iagttagelse af de ydre Former. Be- 
tegnende for hende er det Svar, hun gav en fornem Dame, der 
var højt anskreven ved Hoffet, og som bønfaldt Dronningen om 
ved det forestaaende Drawingroom at modtage hendes Niece, om 
hvis Opførsel der uden Grund havde gaaet ærerørige Rygter. 
Damen endte med de Ord: »Hvad maa jeg saa sige min stakkels 
Niece fra Deres Majestæt ?c hvortil Dronningen svarede: »Sig, at 
De ikke en Gang vovede at komme med en saadan Anmodning 
til Dronningen af England.c Hvorledes hun maatte betragte sin 
Svigerdatters Opførsel, er indlysende. Da hendes strænge For- 
dringer kun synes at have strakt sig til hendes eget Køn, var 
hun blind for, at Prinsen af Wales mindst af alle turde gaa i 
Rette med sin Hustru. Den Tankegang, der har ledet Bjørnson 
til at skrive »En Hanskec , var vistnok fremmed for den Tid. I 
hvert Fald vilde Dronning Charlotte have haft ondt ved at fatte 
den. Hun var indtaget i sin smukke ældste Søn -og stillede sig 
ogsaa fra første Færd paa hans Side, afbrød meget tidlig alt 
Samkvem med sin Svigerdatter og overførte des værre sit Mishag 
mod denne paa hendes Datter. Hvad Prinsessen af Wales an- 
gaar, saa hengav hun sig mere og mere til den sorgløse Lige- 
gyldighed for Verdens Dom, som blev en af Hovedaarsagerne til 
hendes Ulykke, søgte i Selskabelighed og Forlystelser Erstatning 
for alt, hvad man havde berøvet hende og gav, alt som Tiden 
gik, sine Fjender flere og flere Vaaben i Hænde. I Aaret 1806 
anklagede Prinsen af Wales hende for Kongen, og den første 
Undersøgelse af hendes Opførsel blev foretaget. En Komité be- 
staaende af fire Lorder gennemlæste de af Prinsens Hjælpere op- 
satte Papirer, der indeholdt Beskyldninger mod Prinsessen for 
Ægteskabsbrud. Hun opførte sig ved denne Lejlighed med stor 
Værdighed, og Udfaldet af Undersøgelsen blev, at hun frikendtes, 
— men idet de ædle Lorder afgav deres Kendelse, erklærede de, 
at hun havde vist Uforsigtighed i sin ydre Optræden og »Let- 
sindigbed over for visse Personer c Man vil forstaa, at hun fra 
nu af var kompromitteret. Prinsen havde ganske vist ikke naaet, 
hvad han ønskede; han kunde ikke paa Grundlag af den afgivne 
Erklæring fordre Skilsmisse, men han kunde med en vis Ret for- 
byde, at Prinsessen frit og uhindret skulde have Adgang til sin 
Datter. Kongen stod fast paa sin Svigerdatters Side. Han er- 
klærede, at idet hun var bleven renset for Skyld, skulde der gives 
hende Oprejsning. Han anviste Prinsessen Værelser i Kensington 



Digitized by Google 



88 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



og befalede, at hun skulde modtages ved Hoffet med særlig Ud- 
mærkelse. Hun kom ogsaa paa Kongéns Fødselsdag, og da hun 
gik gennem den paa Slottet forsamlede Mængde, hilstes hun med 
lydelige Haandklap. Udad til kunde Kongen støtte hende, og 
han vedblev dermed til det sidste, men ligesom han var ude af . 
Stand til at værge hende mod hendes egen Ubesindighed, lige saa lidt 
kunde han beskytte hende mod Prinsen af Wales' lave Hævnger- 
righed og ondskabsfulde Forfølgelseslyst. Gennem deres Barn kunde 
Prinsen ramme hende føleligst, og det var ganske vist ikke Omhu 
for Charlotte, der laa til Grund for hans Fremgangsmaade, naar 
han haardnakket nægtede Prinsessen at faa sit Barn til sig. Om- 
sider slog den stakkels Moder sig til Taals og fandt sig i en 
Ordning af Forholdene, der tillod hende én Gang om Ugen at sé 
Charlotte. Deres Møde fandt foreløbig Sted hos Prinsessens 
Moder, Hertuginden af Brunsvig, der, efter at hendes Mand i 

1806 var falden i Slaget ved .Jena, flyttede til England og bosatte 
sig i Nærheden af sin Datter. I et Brev til Miss Haymann fra 

1807 beskriver Prinsessen disse Møder saaledes: »Om Lørdagen 
kommer min Datter Kl. 3 til min Moder for at spise hos hende. 
Der er altid i den Anledning Selskab, som bestaar af gamle, 
satte Personer. Kl. 4 kommer jeg, Kl. 6 forlader Charlotte os, 
og jeg bliver hos min Moder til Kl. 8.« 

Disse to Timer om Ugen var altsaa den knapt tilmaalte 
Tid, Prinsen tillod Moder og Datter at være sammen. Men de 
vare Lyspunkter i Charlottes ensformige Liv, og man forstaar, at 
hun længtes efter det korte Møde med en Moder, der elskede og 
kærtegnede hende, og i hvis livlige Natur Barnet fandt saa 
mange Tilknytningspunkter. »Det er fortryllende,« skriver Kong 
Georg i 1805, »at sé Prinsessen og hendes Barn sammen«. For 
Prinsen, der Livet igennem undgik dette Syn, vilde det have 
været alt andet end tiltrækkende, ti jo ældre Charlotte blev, jo 
mere voksede hans tjvilje imod hende, og det var tydeligt, at 
den hang sammen med Hadet til hendes Moder. For saa vidt 
var det ham maaske ligegyldigt, at hans Barns Hjærte tidlig 
vendte sig fra ham, men det laa uden for hans Beregning af 
Charlotte at skabe en Partigænger for hans forskudte Hustru. 
Men saaledes blev det. I sin Blindhed knyttede han det Baand, 
som han havde ønsket at løse, og Barnet klyngede sig til den 
Moder, som man kun stræbte at fjærne hende fra, og forstod 
tidlig, at den Fader, der var kold og ligegyldig mod hende, var 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



den samme, der havde mishandlet og krænket hendes Moder. 
Alt som hun blev ældre, kom et nyt Moment ind i Forholdet 
mellem Charlotte og hendes Fader. Hos Prinsen vaagnede Skin- 
sygen mod den, der efter al Sandsynlighed en Gang skulde arve 
hans Rige, og som rimeligvis længe forinden vilde erobre den 
Plads i Folkets Hjærte, som han daarlig havde forstaaet at be- 
vare. Deraf kom den planmæssige Afspærring fra Yderverden r 
for hvilken Charlotte var Genstand, og som bidrog til at gøre 
hendes unge Aar end mere glædeløse. 

Efter at Lady Elgin havde fratraadt Pladsen som Char- 
lottes Hovmesterinde, blev denne beklædt med Lady de Cliff ord. 
Dr. Fischer, Biskop af Salisbury, blev hendes Lærer, og under 
ham arbejdede forskellige andre. Biskoppens Ansættelse var en 
Formsag, og han fik aldrig nogen Indflydelse paa sin Elev. Lady 
de Clifford omtales af Charlottes Biograf, Lady Weigall, som en 
ikke uværdig Efterfølgerske af den gode Lady Elgin. Men paa 
intet Punkt i den unge Prinsesses Liv faar man Indtrykket af, at 
der har bestaaet noget inderligt Forhold mellem hende og hendes 
Hovmesterinde, ihvor vel de enedes godt og nødig skiltes fra 
hinanden. Blandt hendes nærmeste Omgivelser var en Kammer- 
jomfru, Mrs. Gagarin, der fra Charlottes spæde Barndom havde 
været ansat hos hende, den eneste, hun varmt og inderligt slut- 
tede sig til. Havde hendes forskellige Lærere og Lærerinder haft 
det rette Greb paa at undervise, og havde de forstaaet det Barns 
ejendommelige Natur, som var blevet dem betroet, kunde der 
tidligt være opnaaet store Resultater, ti hun var opvakt, livlig 
og forud for sin Alder; men efter Lady Weigalls Sigende var 
dette ikke Tilfældet og Udbyttet kun ringe af det Arbejde, der 
iværksattes med saa stort et Apparat. Men lykkedes det ikke 
hendes Lærere at bibringe hende nogen stor Kundskabsmasse r 
saa lykkedes det heldigvis hende selv at bevare sin Naturs hele 
Ejendommelighed. I 1808 skriver Prinsessen af Wales til Miss 
Haymann om sin den Gang tolvaarige Datter: »Jeg maa for- 
tælle Dem om min Datters Kløgt og Elskværdighed. Hun har i 
to Maaneder været i Bognor (et Badested ved Kysten), og hun 
skrev to Gange om Ugen til mig, uden Hjælp af Biskop, Lærer 
eller Guvernante; og hun skrev netop som hun følte og tænkte, 
ud af sit Hjærtes Fylde; og hvis hun vedbliver at være saa 
naturlig i sine Tanker og Følelser, vil hun blive til megen Glæde, 
baade i det private og i det offentlige Liv.« — Skønt man vel 



Digitized by Google 



90 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



nok maa forudsætte, at de omtalte Breve bleve læste gennem 
moderlige Briller, kunne vi alligevel i dette Tilfælde fæste Lid til 
Prinsessens Ord, ti hendes Udtalelser om Datterens Naturlighed 
falder ganske sammen med, hvad der ellers foreligger om hende. 
Saaledes skriver to Aar senere en af Prinsessens Hofdamer, der 
just ikke var partisk for Charlotte, følgende om hende: »Saa 
snart hun bliver fortrolig med nogen og giver efter for sine 
naturlige Følelser, taler hun med en Oprigtighed og Aabenhed, 
der er meget indtagende.« Det synes at have været et Særkende * 
ved hende, at hun var uimodtagelig for Dressur, men i aller- 
højeste Grad modtagelig for Indtryk. Den førstnævnte Egenskab 
umuliggjorde et godt Forhold til hendes Bedstemoder, der i sit 
heftige og varmtfølende Barnebarn kun saa' en ulykkelig Gen- 
tagelse af Moderen. Charlotte hørte til dem, hos hvem Haard- 
hed og Mistillid fremkalder Trods, og hendes ydre Væsen, navnlig 
over for Bedstemoderen, var længe et saadant, at det maatte 
vække Forundring, og hos forud indtagne Vidner Forargelse. 
Endnu da hun var atten Aar gammel har den hollandske Gesant, 
van der Duyn, sagt om hende, at hun lignede »en oprørsk Dreng 
i Skørter«. Rigtignok havde denne Mand, som vi senere skulle 
sé ; paa sit Fyrstehus' Vegne Grund til at beklage sig over hendes 
Oprørskhed, hvorfor han ikke kan betragtes som et ganske 
upartisk Vidne, men alligevel maa det indrømmes, at Charlottes 
Opdragelse først er bleven fuldendt i hendes Ægteskab. Men 
hendes Mangler vare lette at afhjælpe. Hun har sjælden for- 
syndet sig mod andet end mod de rent ydre Former, som det 
gode Selskab kræver , hvorimod en sjælden Grad af medfødt 
Pligtfølelse i Forbindelse med stærke og højsindede Følelser gjorde, 
at hun under de vanskeligste Forhold og overladt, som hun var, 
til sig selv alene næsten altid greb det rette. Som vi vide, hørte 
hun ikke til de lykkelige Børn, som i deres nærmeste Slægt finde 
det naturlige Forbillede at danne sig efter. Den ulykkelige 
Georg den tredje, som trods alle sine Mangler virkelig havde 
Egenskaber, der maatte indgyde Ærefrygt, blev, da Charlotte var 
fjorten Aar gammel, afsindig for Resten af sit Liv. Hvor fjærn 
og kold Dronningen stod for hende, vide vi allerede, og det er 
mere til at undres over, at der kom et Øjeblik, da Charlotte viste 
sin Bedstemoder Retfærdighed, end at hun længe nærede den 
bitreste Uvilje imod hende. Over for Prinsen af Wales synes 
Foragten efterhaanden at være bleven den fremherskende Følelse 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



91 



hos Datteren, og skønt der har været Øjeblikke, hvor det unatur- 
lige i at staa paa en saa fjendtlig Fod med sin Fader har pint 
en varm og fintfølende Natur som Charlottes, hvorfor hun nu og 
da har gjort Forsøg paa at nærme sig ham, er der ikke op- 
bevaret en eneste Ytring af hende, der tyder paa, at hun har 
næret nogen Kærlighed til ham. Derimod sés det, at der har 
været Tider, hvor hun hår talt om ham uden Skaansel og iklædt 
sine Ord den spottende Form, der faldt hende saa let, naar For- 
agt eller Vrede havde Overhaand i hendes Sind; som naar hun, 
efter at have sét ham drukken, fortalte, at der havde været »for 
megen Olje paa Lampen c, og saa fremdeles. Forholdet til Mo- 
deren var, som vi alt have sagt, kærligt, navnlig i Barneaarene, 
og Charlotte har til det sidste stillet sig paa hendes Side; men 
nogen Støtte var ikke at finde hos den, der selv holdningsløst 
svajede hid og did, og Agtelsen tabte sig, alt som Aarene gik. 
En Dame, der har staaet Prinsessen af Wales nær, har i sin 
Dagbog karakteriseret hende paa følgende Maade. »Et mere 
forunderligt Menneske end Prinsessen har jeg aldrig kendt. 
Undertiden er der saa megen ophøjet Følelse i, hvad hun siger, 
som gør, at det helt forbavser mig, saa jeg maa gnide mine 
Øjne og aabne mine Øren for at komme efter, om det virkelig er 
den samme Person, der til andre Tider nedværdiger sig til at 
føre simpel Sladder, ja nu og da grov utugtig Snak. Én Dag 
synes jeg, hun er lutter Fuldkommenhed, en anden Dag véd jeg ikke, 
hvad jeg skal tænke. Hendes Indre er af en mere ujævn Væv- 
ning end noget andet Menneskes, jeg kender. Én Dag er det 
Flitter og Stads, en anden er det Vadmel, saa Atlask og Silke, 
saa Guld og Juveler, saa Smuds og Snavs.t — Hvad skulde et 
Barn holde sig til hos en saa blandet Natur, som den skildrede, 
og hvilken Natur var mindre egnet til at bære de Mishandlinger, 
som Prinsessen af Wales var udsat for, uden at tage ubodelig Skade. 
Ogsaa i ydre Henseende forværredes den ulykkelige Kvindes Forhold 
betydeligt, ti da Georg den tredje i 1810 blev uheldbredelig sinds- 
syg, gled Magten fra hans over i Prinsen af Wales 1 smudsige 
Hænder, og fra det Øjeblik af var saa vel Moder som Datter 
værgeløst prisgivne til hans Vilkaarlighed. En af de første Følger 
var den, at Charlotte sjældnere og sjældnere fik Lov til at sé sin 
Moder. Samtidig forsvandt mange af de ansete Mænd , der jævn- 
lig havde været Prinsessen af Wales' Gæster, fra hendes Synskreds. 
Intet var nemlig farligere for dem, der vilde opnaa noget hos 



Digitized by Google 



92 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



Prins-Regenten, end at have Samkvem med hans Hustru. Blandt 
Torierne havde mange hidtil ingen Skrupler gjort sig i saa Hen- 
seende, da de ingen Forhaabninger nærede om at kunne bevare 
den Indflydelse, de næsten uafbrudt havde været i Besiddelse af 
under Georg den tredje, i det Øjeblik Prinsen af Wales overtog 
Styrelsen. Prinsen havde nemlig bestandig søgt sine Omgangs- 
venner blandt Oppositionens Medlemmer, og det konservative 
Parti mente intet at have at tabe ved at gøre Prinsessen deres 
Opvartning. Hendes Hus øvede en ikke ringe Tiltrækning paa 
mange, og der var en Tid, da man om hendes Bord fandt samlet 
ikke faa af de betydeligste og aandrigste Mænd i Landet. Saa- 
ledes var Canning en af hendes stadige Gæster, og hun har dg- 
saa kunnet tælle Byron iblandt dem. Den Ringeagt, som mange 
nærede for Prinsen, har maaske ogsaa ladet dem føle en vis 
Tilfredsstillelse ved paa den Maade at krænke ham. Men deres 
Beregninger vare for saa vidt fejlagtige, som Prins-Regenten blev 
en anden end Prinsen af Wales. Dennes Frisind varede nemlig 
netop den for Tronfølgere reglementerede Tid, saa længe indtil han 
selv kom til Magten. I Aaret 1806 ble ve saa vel Torierne som 
Whiggerne ved Døden berøvede deres berømte Førete Pitt og Fox; og 
medens den førstes stolte Personlighed og den haanlige Kulde, med 
hvilken han altid havde behandlet Prinsen af Wales, muligvis 
vilde have skræmmet denne fra en Overgang til det konservative 
Parti, medens paa den anden Side Fox's overlegne Begavelse og 
alt besejrende Elskværdighed maaske havde bundet ham til Whig- 
gerne, var der nu intet, der gjorde ham Svingningen vanskelig, 
og han beholdt uden videre sin Faders Tory-Ministerium. Selv 
om man ikke havde fortalt Prinsessen af Wales dette, vilde hun, 
blot ved at. kaste Blikket hen over alle de tomme Sæder ved sit 
Bord, have forstaaet, hvad der var skét. Men samtidig med at 
Torierne forlod hende, tog Whiggerne Hævn over den troløse 
Prins-Regent ved at gøre Prinsessens Sag til deres. Hun havde 
alt forinden blandt dette Partis Medlemmer fundet trofaste Til- 
hængere, og allerede i 1809 havde hun gjort den ansete Jurist 
Broughams Bekendtskab, hvilket to Aar senere, da Regentskabet 
var blevet ordnet, og det store Frafald af Prinsessens Venner 
havde fundet Sted, førte til, at han blev saa vel hendes som 
hendes Datters Raadgiver og fortrolige. 

Hos Charlotte, der nu var femten Aar gammel, begyndte 
nemlig Bevidstheden at vaagne om den betydelige Rolle, hun var 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



93 



kaldet til i Fremtiden at skulle spille, og naar hun sammen- 
lignede den med de pinlige Forhold, under hvilke hun levede og 
den smaalige Tvang, hun var underkastet, spurgte hun sig selv, 
om hun blev behandlet, som det sømmede sig for den tilkom- 
mende Dronning af England. Gennem sin Moder har hun flere 
Gange hos Brougham indhentet Oplysninger om sin retslige Stil- 
ling, og han har mere end én Gang maattet minde hende om den 
sørgelige Kendsgerning, at saa længe hun var umyndig, var al 
Modstand over for Faderen frugtesløs. Dennes ivrigste Ønske 
Charlotte angaaenjle var saa længe som muligt at lade hende 
gaa og gælde for et Barn, en lille Skolepige, der burde holdes 
under Laas og Lukke. Den Skinsyge, han nærede over for sin 
Datter, tiltog *bestandig og forenede sig med Frygten for, ^t jo 
mere Folket saa' til den unge Pige med det uskyldige Ansigt og 
indtagende Smil, jo stærkere vilde ikke alene Sympatien blive for 
hende, men ogsaa for hendes Moder, medens Had og Vrede mod ham 
selv i samme Grad vilde tiltage. Den Tanke, at Karoline af Brunsvigs 
Datter rimeligvis skulde blive hans Efterfølger, nagede ham be- 
standig, og i Ønsket om at blive sin Hustru kvit blandede sig 
Haabet om at kunne komme til at indgaa et tredje Ægteskab, 
der muligvis kunde blive velsignet med en Søn, hvis Fødsel, vilde 
berøve Charlotte hendes Arveret til Tronen. Der er bleven sagt om 
Prinsen af Wales, »han hader uden Grund og han tilgiver aldrig«. 
Det Menneske har kendt ham godt, hvem denne Ytring skyldes. 
Hos Charlotte fremkaldte den unaturlige Tvang, hun var under- 
kastet, en dobbelt Længsel efter at komme ud i den Verden, man 
vilde afspærre hende fra, og der findes fra 1811 et Brev, hun 
har skrevet til Miss Haymann, som viser, hvor forurettet hun har 
følt sig ogsaa ved Lejligheder, hvor hun næppe med Billighed 
kunde gøre Fordring paa at komme i Betragtning. Vi hidsætte 
et Brudstykke af denne Skrivelse. »Min kære Hamy! Kun nogle 
faa Linjer — da jeg senere vil skrive vidtløftigere — for at for- 
tælle Dem, at Prins-Regenten giver et prægtigt Bal den 5te Juni. 
Jeg er ikke bleven indbudt , heller ikke véd jeg , om jeg vil blive 
det. Skér det ikke, vil det vække megen Opsigt blandt Folk, da 
det, som de af mine Venner, jeg har talt med, atter og atter 
have gjentaget for mig, er min Pligt at gaa der. Det hører sig 
til, at jeg er der. Jeg vil virkelig ogsaa finde det meget haardt, 
om jeg ikke bliver bedt.« — Ballet blev givet, men der kom selv- 
følgelig ingen Indbydelse til Charlotte. Derimod sendte man 



Digitized by Google 



94 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



hende fra London, hvor hun den Gang opholdt sig, til Windsor 
for saaledes at faa hende af Vejen. Hendes Liv vedblev åt gaa 
paa den samme ensformige Vis som altid, kun afbrudt af de 
sparsomme Besøg hos Moderen, der dog nu fandt Sted i dennes 
Hjem, eller af de kedsommelige Familiesammenkomster hos Dron- 
ningen og hendes Børn. En stor Begivenhed var det derfor, da 
Charlotte i 1812 fik Lov til at tage hen i Operahuset. Hun 
fulgtes med .sin Tante, Hertuginden af York, og tiltrak sig alles 
Opmærksomhed ved den indtagende og naturlige, men ukongelige 
Maade, paa hvilken hun lagde sin Interesse og Glæde for Dagen, 
en Glæde, der navnlig viste sig, naar hun blandt Tilskuerne op- 
dagede en eller anden af sine Venner, som da blev hilset med 
Nik og Smil. Charlotte, der i sin korte Levetid synes at have 
lét og grædt overordentlig meget, skal ogsaa denne Aften, før 
hun begav sig hen i Teatret, have udgydt Taarer, og skønt de 
maaske havde en mindre alvorlig Grund end mange, der senere 
have gjort hendes Kinder vaade, ere de for saa vidt blevne mærk- 
værdige, som en Digter har foreviget dem. Grunden til hendes 
Bevægelse angives forskelligt. Den sande Forklaring er rimeligvis 
den, at Charlotte, som den omtalte Dag spiste til Middag i 
Carlton-House, ved Bordet blev paa det pinligste berørt ved at 
høre den Tale, hendes Fader efter at have drukket for meget 
hengav sig til. Hun siges at have rejst sig grædende og paa sin 
heftige Maade have erklæret, hvor ulykkelig hun var ved at 
skulle være Ørevidne til sligt. Dette rygtede sig og kom, rime- 
ligvis i en forvansket Gengivelse, til Byrons Kundskab, som i den 
Anledning skrev de bekendte Linjer: 

Weep daughter of a royal line, 
A Sires disgrace, a realms decay. 
Ah happy if each tear of thine 
Gould wash a fathers fault away! 

Weep — for thy tears are vertue's tears — 
Auspicious to these suffering isles; 
And be each drop in future years t 
Repaid thee by the peoples smiles! 

(Begræd, Datter af en Kongeslægt, en Faders Vanære og et Riges For- 
fald, og gid dine Taarer kunde udviske din Faders Skyld! 

Græd, ti dine Taarer ere Dydens, som spaa Lykke for disse lidende Øer, 
og gid hver Draabe i kommende Aar maa blive gengældt dig af Folkets 
Smil). 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



95 



Charlotte, der var uvidende om, at man lagde Mærke til, 
hvem hun sendte sine Nik og Smil, og at man afhandlede Grunden 
til hendes Taarer, lagde ingen Baand paa sig, naar hun en 
sjælden Gang fik Lov til at vise sig offentlig og gav derved sin 
Faders slette Omgivelser rigeligt Stof til Sladder og Bagvaskelse, 
som end mere vakte Prins-Regentens Harme imod hende. Da 
han i 1812 kørte hen til Westminster Hall for at aabne Parla- 
mentet, var der ikke en Haand, der rørte sig for ham, og 
Mængden bevarede en talende Tavshed, hvor hans Vogn kom 
frem. Men da man i hans Følge opdagede Charlotte, brød 
Mængden ud i Jubel og Hurraraab. Under selve Højtideligheden 
sad Charlotte med to af sine Fastere paa Uldsækken lige for 
Tronen. Hun morede sig som et Barn over det uvante Skuespil, 
lo, snakkede og nikkede saa til én saa til en anden uden at ane, 
at Efterverdenen skulde blive belært om, hvilke Lorder og Lad i er 
hun havde hilst paa, og at der heri skulde lægges en politisk 
Betydning, eller at man studerede Udtrykket i hendes Ansigt, 
medens hendes Fader holdt sin Tale og fandt, at hun vel ofte 
vendte Ryggen til ham o. s. v. o. s. v. Om Prins-Regenten hed 
det, at han havde været nervøs og urolig, og at han senere 
havde udtalt megen Misfornøjelse med Charlottes Opførsel. Det 
sidste er sandsynligt. Mistænksom som enhver Bedrager er, har 
han vogtet paa hende, og Bevidstheden om, at hendes klare Øjne * 
hvilede paa ham, og at hun for længst havde sét gennem det 
Slør af tilløjet Finhed og forloren Værdighed, i hvilket han saa 
godt forstod at hylle sig, har gjort ham det vanskeligt at spille 
sin Rolle med saa megen Virkning som ellers. Dette Optrin, og 
navnlig de Leveraab for Charlotte, der naaede hans Øren, da 
han begav sig til og fra Parlamentet, har maaske været bestem- 
mende for den Maade, paa hvilken han kort efter optog Datterens 
Anmodning om ikke længere at blive v behandlet som et Barn. 
Anledningen hertil var den, at Lady de Clifford i December 1812 
paa Grund af et svækket Helbred søgte sin Afsked som Hov- 
mesterinde eller Guvernante hos Charlotte. Denne, som nu var henved 
sytten Aar gammel, fandt med Rette, at Øjeblikket var kommet 
til at foretage en Forandring i hendes ydre Forhold, hvorfor 
hun skrev et Brev til sin Fader, i hvilket hun i ærbødige Ud- 
tryk bad ham om ikke at ansætte flere Guvernanter hos 
hende, men derimod give hende en Hofdame. Det Øjeblik, 
Prins-Regenten længe havde gyst for, nærmede sig ubønhørligt, 



Digitized by Google 



96 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



Øjeblikket, da Charlotte vilde træde frem i Forgrunden og blive 
den, som det engelske Folks loyale Følelser vilde samle sig om, 
og han var for klog til ikke at forstaa, at sjældent havde en 
Tronarving haft en* mørkere Baggrund at lyse imod end netop 
hans Datter. Den, der bar Kongenavnet, vandrede blind og af- 
sindig omkring i de lange Gange inden for Slottet Windsors Mure. 
Folket saa' ham aldrig, og selv de mest trofaste af hans Under- 
saatter havde kun Medynk tilbage for den ulykkelige Konge. Den, 
der havde indtaget hans Plads, havde ikke opfyldt en eneste af 
de Forhaabninger, man havde knyttet til ham. Han havde for- 
raadt sine Venner, sveget sit Parti og forsømte nu efter at være 
bleven Regent de simpleste Pligter, hans Stilling paalagde ham, 
for at forøde sin Tid mellem løsagtige Kvinder og uværdige Svire- 
brødre. Hvad manglede vel mere for at gøre hans Upopularitet 
fuldstændig end netop det ene, at Folket skulde £aa Lejlighed, til 
at lære hans Datter at kende. Han havde sikkert lovet sig selv, 
at han ikke vilde anerkende hende som voksen blot en Time før 
den haarde Nødvendighed bød det; og nu vovede hun selv at 
komme med et Forslag, der vilde sprænge de Baand, hun hidtil 
var bleven bundet med, og nedrive den kunstige Mur, han havde 
søgt at rejse mellem hende og Omverdenen. Optændt af Vrede 
tog Prins-Regenten efter at have læst sin Datters Brev ud til 
Windsor. Han var ledsaget af Lordkansleren, Lord Eldon. I 
Dronningens, Prinsessernes og Lady de Cliffords Nærværelse 
overøste han Charlotte med de haardeste Bebrejdelser og befalede 
Lord Eldon at forklare hende den afhængige Stilling, hun i Følge 
Loven indtog, saa længe hun var umyndig. Dronningen stemte 
i med, og som om dette ikke var nok vendte den opbragte 
Fader sig atter til Lordkansleren med det højst overflødige Spørgs- 
maal, hvad han vilde have gjort, hvis hans Datter havde til- 
skrevet ham et saadanUBrev ; hvortil denne, der altid var til- 
bøjelig til at krybe for Magthaveren, svarede, at havde hun været 
hans Datter, havde han spærret hende inde. Charlotte betvang 
sig og bevarede en værdig Tavshed under alt dette, men da det 
var forbi, styrtede hun ind til en af sine Fastere, og idet hun 
brast i Graad, beklagede hun sig over den Behandling, man bød 
hende, og udbrød blandt andet i -de Ord: »Hvad vilde min 
Bedstefader sige, naar han vidste, at jeg bliver sammenlignet med 
en Kulgravers Barnebarn!« Dette havde Hentydning til at Lord 
Eldons Fader havde arbejdet ved en Kulmine. Charlotte var 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



97 



som hun skrev til sin Moder, i første Øjeblik bestemt paa ikke 
at give efter,^men da hun vitterligt var aldeles magtesløs over for 
Faderen, der havde Loven paa sin Side, havde hendes Modstand 
intet at betyde, og faa Dage efter Prins-Regentens Besøg i Wind- 
sor blev Enkehertuginden af Leeds Lady de Cliffords Efterfølgerske. 
Ogsaa Underguvernanten skulde erstattes med en ny, og hertil 
udnævntes Miss Cornelia Knight, en ældre Dame, der havde givet 
sig af med literære Sysler. Hendes Udnævnelse kom først i 
Stand efter adskillige Stridigheder, idet Dronningen, i hvis Tjæn- 
este hun ha,vde været i otte Aar, ikke vilde give Slip paa hende. 
Men da hele den øvrige kongelige Familie, rigtignok af højst for- 
skellige Grunde, ønskede, at hun skulde være hos Charlotte, 
maatte Dronningen give efter, og Miss Knight modtog under 
almindelig Tilslutning ogsaa fra Charlottes og hendes Moders 
Side den besynderlige Stilling som Underguvernante hos en 
voksen Pige. Charlotte fortalte sin Moder om al den Strid, der 
havde været i den Anledning, og Prinsessen af Wales var hen* 
rykt over, at den gamle »Tiggernonne« , saaledes kaldte hun sin 
Svigermoder, var bip ven nødt til at give efter, ligesom den Om- 
stændighed, at Dronningen var syg af Ærgrelse, og at Lægen 
havde sagt, at hendes Konstitution var nedbrudt, vakte alt andet 
end Sorg hos Moder og Datter. Prinsessen af Wales lagde heller 
aldrig Skjul paa, at hun ønskede sin Ægtefælle ud af Verden. 
Og dog var hun et Menneske, for hvis oprindelige Natur Had og 
Ufordragelighed vare fuldstændig fremmede. Medens Prinsen af 
Wales mærkede sig enhver, der havde gjort hans Hustru deres 
Opvartning, og indskrev deres Navne paa den sorte Tavle, har 
Prinsessen aldrig baaret Nag til dem, der svigtede hende for at 
slutte sig til hendes Dødsfjende. Men i høj Grad betegnende for 
hendes raa og besynderlige Væsen er den Maade, paa hvilken hun 
gav sit Ønske om at blive Enke Luft. Hun brugte nemlig, naar 
hun efter Bordet sad ved Kaminen med sine Damer, af Voks at 
forme en lille Figur, som de alle uden Forklaring forstod skulde 
forestille Prins-Regenten. Denne prikkede hun da først igennem 
med Naale og lagde den saa paa Kammen for saaledes langsomt 
at smelte den. Var hun i sit kaadeste Lune, gav hun Voksdukken 
et Par Horn i Panden, før hun overgav den til Ødelæggelse. 

Sluttes. 

Marie Pingel. 

Tilskueren. 1885. . 7 



Digitized by Google 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 

(Gyldendalske Boghandel). 



nogen skønne Forskellen mellem det Standpunkt, hvor- 
paa den danske literære Historieskrivning stod før Georg Branden 
og nu, han sammenligne C. W. Smiths »Holbergs Liv og popu- 
lære Skrifter« med det foreliggende Festskrift, og han skal mærke 
Afstanden. 

Smiths Skrift fra 1858 gjaldt virkelig i sin Tid med Rette 
for noget særdeles. Det var herigennem, den Slægt«, som nu be- 
finder sig i Manddomsaarene, for første Gang blev orienteret med 
Hensyn til Holbergs Forfatterpersonlighed og Kulturværk. Det 
var skrevet med megen Varme, og om end C. W. Smith altid 
koketterede lidt med sin Beundring for Holberg, som naar han 
ikke en Gang i sin Oversættelse af Nestors oldrussiske Krønike 
kan lade være, at citere ham, saa var dog hans Sympati for 
den .dansk-norske moderne Literaturs Fader af virkelig Gehalt. 
Dertil kom, at hans Bog var meget læselig: Sproget pletfrit, 
Periodebygningen simpel og klar og Fremstillingen den kyndige 
og dannede Mands; kort sagt, man læste Smiths Skrift baade 
med Fornøjelse og Udbytte, og det vil altid hævde sin Plads i 
Holbergsliteraturen. Men, naar en af vore Dages Læsere vil 
klare sig, hvad Holberg var for en Mand og i hvilket Forhold 
han stod til sin Tid, vil han ikke vende tilbage til Smiths Bog; 
han vil læse Georg Brandes', og deri gør han ret; ti den Vej- 
ledning, som her bydes ham, er langt dygtigere og langt mere 
dybtgaaende. Blot Brandes' Prosastil besidder, som noget af det 
ypperste i sin Slags, en stærk Tiltrækningskraft; men dernæst er 
hans Ævne til literær Karakteristik saa meget større end hans 



Digitized by Google 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



99 



Forgængers paa dette Gebet, og endelig staar han i et Forhold til 
sit Æmne, som denne ikke gjorde. 

Smiths Forhold til sit Æmne er Disciplens, Beundrerens og 
Fortællerens. Georg Brandes beundrer vel Holberg; men medens 
dennes ældre Biograf holdt sig paa Afstand og ser paa ham, som 
en opvakt Student paa den store Forfatters Tid kunde have be- 
tragtet håm, saa ønsker hans ny. Biograf først og fremmest at 
lære Mennesket i ham at kende, for derigennem at forstaa hans 
Skrifter, at begribe hans Tid, for derigennem at opfatte hans 
Satire. Det er jo i det hele taget Georg Brandes's store For- 
tjæneste af den literære og historiske Kritik her hjemme, at han 
forlanger, at Stoffet skal ordnes og grupperes saaledes, at et 
aldeles bestemt Billede derigennem kan træde os i Møde. I saa 
Henseende er han en god Pædagog for sine Landsmand; han 
véd, at kun det, der kan anskues, huskes; Stoffet i sin Spredt- 
hed kan ikke bevares i Erindringen. Hans Metode har tit mindet 
mig om det smukke fysiske Eksperiment: Chladnis Klangfigurer. 
Naar Heksemelet ligger strøet over Glasplanet, vil et vilkaarligt 
Strøg med en Violinbue paa Fladens Kant blot bringe Bevægelse 
deri, men ingen Orden. Men træffer man det rette Strygepunkt, 
ville Melatomerne straks samles til de smukkeste Linjer og symme- 
triske Figurer. Georg Brandes er den eneste her hjemme (og én 
af de meget faa i hele Evropa), der forstaa at føre en saa- 
dan Bue. 

Det er korrekt, at Georg Brandes først begynder med at 
besvare Spørgsmaalet : var Holbergs intellektuelle Opdragelse 
norsk, dansk eller evropæisk? — Svaret bliver: det sidste. 
Uheldigt, at dette Ord i Øjeblikket har faaet Partistemplet at 
trækkes med; og de, der ikke vil Georg Brandes det vel, ville 
maaske hviske mellem sig: »Ah, nu sammenligner han sig med 
Holberg. Skriftet skal være et Æreskrift for ham selv.« Om 
slig Tale siden.. Hvad Paastariden om Holbergs evropæiske Op- 
dragelse angaar, saa faar man virkelig akkviescere ved, hvad Georg 
Brandes hævder: Holberg er født og opdragen til sit 18de Aar 
i Nordens kosmopolitiske By Bergen 1 ); og den Kendsgerning, at 
han ingen Skole danner, er begrundet i, at hans Uddannelse først 



') Man hører ikke saa sjælden en Bergenser svare i Udlandet paa Spørgs- 
maalet: om han er Normand? — „Nej, jeg er en Bergenser." 

7* 



Digitized by Google 



100 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



og fremmest er vundet ved Rejser og Studier i Datidens store evropæiske 
Kulturlande. I hvert Tilfælde lader hint Fænotaen sig kun forklare 
paa denne Maade. Holberg staar da fra først af som en fremmed 
i sit Folk. Men, da han dog sidder in4e med, hvad Nationen trænger 
til, og den efterhaanden mere og mere drager en væsentlig Del af 
sin aandelige Næring af hans Skrifter, ender det tilsidst med at 
han i vore Dage bliver én af de mest nationale Forfattere. 

Andet Kapitel, der behandler Holbergs Samtid, forekommer 
os at være det mindst heldige i Festskriftet. Paa Grund af vor 
Memoireliteraturs Fattigdom har det været vanskeligt for For- 
fatteren at tilvejebringe et Antal typiske Skikkelser fra de for- 
skellige Stænder paa hin Tid, der kunde bringe os til at forstaa 
Holbergs Figurer og det Publikum, han kunde gøre Regning paa. 
Forfatteren har da i saa Henseende taget, hvad han kunde faa. 
Men en Mand som Etatsraad Johan Monrad, hvis første Ungdom 
falder sammen med Suverænitetens Indførelse, og hvis Biografi i 
saa meget minder om Renaissancen , burde ikke være valgt, og 
en saa ægte Pedanttype, som Bircherod i Aalborg vraget. Naar 
Bircherod skriver i sin Dagbog den 8de Dcbr. 1703: Ȯoli furor, 
hvilken hos os in Gradu positivo, men hos australiores 'Daniae 
incolas in Gradu comparativo grasserede, den vaar apud exteros 
in superlativo afskyelig. Vi maa takke Gud, at bemeldte Uvejr 
hos os var intet at regne imod calamitosissimam illam vento- 
rum rabiem , hvilken man in remotioribus^ provinciis maatte for- 
nemme« — saa kan man ikke forlange bedre Stygotiusstil. 

Ypperlig er derimod Brandes' Paavisning af, hvorledes Sa- 
tiren og Spotten vækkes hos Holberg ved Fejden med Højer og 
Nødvendigheden af hans Overtagelse af den metafysiske Lærestol 
ved Universitetet. »Der staar han da, den stakkels Professor i 
Metafysik mod sin Vilje og docerer, for at tjæne Livets Ophold, 
Ting, hvorpaa han ikke tror, og hvorved hari intet kan tænke, 
medens foran ham nogle faa sortkjolede Studiosi skrive Vis- 
dommen ned og lære den udenad, og medens i Høresalene rundt 
om det lærde Korps med hellig Alvorlighed forfægter", demon- 
strerer, skiller og beviser det rene intet. Er Situationen ikke 
ironisk, mefistofelisk eller tragikomisk? Er det et Under, om 
Ironien nu bliver Grundstemningen i denne Sjæl, et Under om 
Smilet, det tilbagetrængte Smil, thI frem og lejre sig om disse 
Læber, eller er det ikke fuldt naturligt, at den ny Professor faar 
et eget Syn paa dette Lærdomstempel, det Land, hvori det er et 



Digitized by Google 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



101 



aandeligt Midtpunkt og denne hele Verden. Den er komisk, er 
den, denne Verden, det ser han nu. . . . Han ser den for første 
Gang under det latterliges Synsvinkel . . . Om Formiddagen maa 
han paa Embedsvegne med højtidelige Miner overvære en Disputa- 
tion mellem Studenter og Magistre. Men næppe hjemkommen 
hævner han sig ved at gribe et Blad Papir og lette sit Hjærte.« 
Holberg skriver »Peder Paars«. Og her er det nu Brandes efter- 
gaar bint komiske Heltedigt og viser, hvorledes Rudimenterne til 
Størstedelen af Hovedpersonerne i Komedierne allerede ere inde- 
holdte i dette (Pernille, Herman v. Bremen, Gert Westfaler, Per 
Degn, Didrik Menschenskræk og Filemon); ja hvorledes en Situa- 
tion, der minder om Jeppes Dødsscene, allerede forekommer her. 
Straks efter »Peder Paars« udarbejder lian et latinsk Universitets- 
program, hvor han i højkomisk Stil driver Spot med Beklagelsen 
over det metafysiske Studiums Forfald. Det undertrykkes, som 
det hedder sig, paa Grund af sin videnskabelige Værdiløshed, men 
i Virkeligheden for at undgaa Skandale. 

Saaledes optræder da Holberg ung og dristig for sine Tanker 
og Ideer, uskræmmet af, at »Peder Paars« nær var bleven brændt 
af Bødlen og urørt af den Indignation , ' hans kaade Færd med 
Programmet havde vakt. Han vil Pedanteriet til Livs, det viden- 
skabelige Vigtigmageri og den akademiske Smaalighed. Overalt 
i alle Stænder ser han, hvorledes man tager det uvæsentlige for 
væsentligt og dyrker den hule Form. Han vil hævde det almen- 
menneskeliges Ret, humanisere, polere og moralisere for sine 
Landsmand; han vil skaffe dem af med deres Unoder, ved at 
vise dem deres Latterligheder i Komikens Spejl. 

Brandes skildrer i IV Kap. Holbergs Aandspræg som 
Komediedigter. Han gør os det forstaaeligt, hvorfor »den Vægel- 
sindede« ikke er lykkedes for ham. Allerede i »Skæmtedigtene« 
se vi Holberg studse ved den underlige Blanding af højst mod- 
sigende Egenskaber., der kan findes hos et Menneske; men at 
skildre et saadant Individ ligger uden for hansÆvne; at sammen- 
smelte alle disse Modsigelser til en Enhed mægter han ikke. 
Hans logiske, klassiske Aand kan ikke tumle med al denne Uens- 
artethed. Sligt iiører under Goethes og Shakespeares Dominium. 
Holbergs Fremgangsmaad§ bestaar i, at han griber »en enkelt 
Hovedegenskab som Stundesløshed , Snaksomhed eller Praleri, 
former hele den iagttagne Karakter om denne Egenskab og derpaa 
stiller Skikkelsen i en Krydsild af Ræsonnementer over dens paa- 



Digitized by Google 



102 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



faldende Ejendommelighed.« Hans komiske Hovedpersoner blive 
da Arts- og Standstyper, og »sjældnere faar han Livets hele spil- 
lende Mangfoldighed i Individet med.« Men fterved sker det og- 
saa at »Pralhansens eller Spradebassens Type af og til træder 
frem som et Kranie under Huden; og at det væsentlige og al- 
mene i Hovedfiguren betones for drøjt«. 

Denne Sans for det almenmenneskelige og humane driver 
da ogsaa Holberg til blot at se Historien gennem Klassicismens 
forstandsklare Briller: han hverken ævner eller attraar at »leve sig 
ind i fjærne Landes og Tiders Følemaade og gøre sit eget Sjæle- 
liv til et med fremmede Folkeslags og Personligheders. Han er 
som Historiker forbavsende lidt Psycholog og Digter.« Hans 
historiske Stil er flydende, og han fortæller behageligt; liden- 
skabsløst og omhyggeligt gør han sig Rede og giver Grunde for 
Begivenhedernes Følge; men hvad der fattes ham er -paa den ene 
Side Sanselighed paa den anden Side Sjæl; hvad han meddeler 
er klart, men aldrig anskueligt, giver intet Billede. Man ser ikke 
det for sig, som siges at ske; Fortælleren er ingen Maler. Og 
paa den anden Side: da han jo kun fordi Begivenhederne ere 
ham Hovedsagen saa væsentlig bliver Fortæller og pragmatisk 
Forklarer, saa optræde Personlighederne i hans Historie kun for 
Begivenhedernes Skyld, og er der end Liv og Handling nok, saa 
er der i Grunden ingen Sjæle. Stilens Beskaffenhed medfører, at 
den aldrig har et af de Ord, der pludselig, blinkvis aabne én 
Indblikket i en Menneskesjæl.« Stærkest fremtræder maaske denne 
Mangel i hans »Heltehistorier«, hvor han forskellig fra Plutark, 
hvem han dog beundrer og efterligner, ikke sammenstiller Person- 
ligheder, udsprungne af nærbeslægtede Nationer (Romere med 
Grækere); men de mest uensartede Stormænd: Akbar med Czar 
Peter, Muhamed med Zoroaster o. s. v. Hos Holberg tage de 
sig alle ens ud »som i den samtidige franske Tragedie, hvor 
Persere og Mexikanere ganske vare klædte som det Publikum, der 
saa paa dem og ræssonerede ganske som det.« » 

Men en Gang imellem afkaster Holberg det romansk-klas- 
siske Panser , hvori han ellers bevæger sig saa let ; »hans Race- 
tilbøjelighed reagerer i ham, Nederlænderen i ham fra den halv 
nederlandske Hansestad der oppe i Norge kommer op i ham, saa 
skriver han et Stykke som »Jeppe paa Bjærget«; og her naar 
han højest. Her har han med Geniets Myndighed og Kraft — 
uden selv ret at føle eller vide det — sprængt den klassiske 



Digitized by Google 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



103 



Aandslorm, forstaaet og fremstillet Menneskekarakteren uden Ab- 
straktion. Her er det han overtræffer sit store romantiske For- 
billede Moliére.c 

Med Hensyn til de »Kildere Holberg har benyttet tit at producere 
sine komiske Hovedpersoner er Brandes den første, der gør op- 
mærksom paa, at Holberg saa langt fra at undtage sig selv fra 
at være komisk Æmne, tvært imod i Fortalen til Skæmtedigtene 
erklærer, at han »finder hos sig selv adskillige solide Fejl, som 
man kunde gøre smukke Comoedier over. c At han bar sigtet 
til sig selv i >Filemonc er bekendt; »men, c siger Brandes, »Skik- 
kelsen bliver saa overrost, at den af lutter Fejlfrihed mangler 
Live. Langt virkningsfuldere er det, naar han inkarnerer sig som 
Henrik i »Maskeradene Her »har Holberg selv trukket i Liberiet 
for til Gavns at ruske i de gamle Parykkerc Mindre korrekt 
turde det være, naar Brandes søger at faa konstateret, at der 
findes Lighedsglimt mellem »Jean de Francec's og Holbergs 
Sympatier. 

Rigtigt og med særlig Interesse har derimod Brandes, som 
var den første her i Landet, der rejste Kvindespørgsmaalet, frem- 
draget og belyst Holbergs Opfattelse af Kvindens naturlige 
Stilling i Samfundet. Ti her viser den store Forfatter sig at 
holde Jævnmaal med vor Tids betydeligste Kvindeemancipator, 
Stuart Mill, og være hævet over Legouvés marvløse Kvinde- 
romantik. Netop fordi Holberg er saa blottet for Romantik som 
muligt, finder han, at Galanteriet er en Fornærmelse mod Kvinden. 
Men han drager til Gengæld heller ikke i Tvivl, at hendes Ævner, 
saa snart de beskinnes af heldigere Vilkaars Sol vil kunne naa 
op i Højde med Mandens, ja endogsaa i visse Retninger overgaa 
dem. 1 Mønsterstaten Potu er en ung Jomfru Rettens Præsident 
og berømt for sine vise Domme, og Niels Klim kommer til det 
Resultat: »Hvad om Byfogdens Kone i Bergen sad i Retten i 
Stedet for hendes Mand? . . Vor Lovkyndighed vilde vinde der- 
ved, og Retfærdigheden maaske ikke saa ofte blive slaaet i An- 
sigtet c 

Stor Ævne til at fremhæve det karakteristiske viser Brandes 
i Skildringen af de Omgivelsers Latterligheder, Mangler og Daar- 
skaber, som Holbergs Komedier gengive med et »Camera obscurasc 
Nøjagtighed. Og her har Forfatteren ikke skyet det Besvær, det 
maa have kostet ham, som ikke hidtil har gjort Specialstudier i 
hin Periode, at oplede hvad der i vor trykte historiske Literatur 



Digitized by Google 



104 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



kunde bidrage til at dokumentere Tilstedeværelsen af det taabelige* 
Rangvæsen, Undervisningsvæsenets Barbarismer, det obscurante- 
Lægevæsen, Bondens miserable Tilstand o. s. v. Med Hensyn til det 
sidste støtter han sig til Sorterups »Præstigiæ etc«, og dertil er 
intet at sige; men det vilde dog ikke bave været af Vejen,' om 
han havde vidst , hvad der for øvrigt heller ikke ,var Skriftets 
Udgiver, afd. Engeltoft, bekendt, at dette ligefrem er møntet paa 
en bestemt Mand, med hvem Sorterup havde et personligt Ude- 
staaende. 

Hvad det for første Gang paa vor Nationalscene efter 
mange Aars forløb opførte Skuespil »Ulysses von Ithacien« an- 
gaar, sætter Brandes det, trods paaviselige Laan fra den italienske 
Maskekomedie, i Linje med Aristofanes , bedste Komedier og lader 
det indtage samme Plads i Holbergs Produktion sbnT »Skær- 
sommernatsdrømmen« i Shakespeares. »Ulysses« er Holbergs 
eneste Lyrik, en Komikens Lyrik, en Dityrambe af deri vildeste 
Overgivenhed til sund Fornuft i Ære«. — Men »Erasmus Montanus«, 
for hvis morsomste Scene Brandes viser, der ligger en personlig „ 
Oplevelse til Grund, erklærer han »for vort dybeste Skuespil, 
fordi Holberg her ubevidst kom til at afsløre sin hele rige*, indre 
Erfaring om, hvorledes, hvor tragikomisk paa Dannelsens Om- 
raade Slægt staar mod Slægt.« 

Hvad der ganske særlig maa anbefale Forfatteren til at 
behandle det foreliggende Æmne, og hvad der giver ham For- 
trinet for de ældre Holbergbiografer lige fra Scheibe op til 
C. W. Smith og N. M. Petersen er den Omstændighed, som synes 
ikke vel at kunne nægtes, at ingen som han har haftÆvne til at 
begribe Holberg som banebrydende Aand i vor Kultur, efter som 
han selv indtager en lignende Stilling. Jeg véd vel, at dette 
endnu er en omdebatteret Paastand; men saa meget ville dog 
vel endog Dr. Brandes bitreste Modstandere indrømme, at det 
Choc, hans Optræden i Efteraaret 1871 gav Literaturen, og som 
paa Grund af hans virksomme Produktion vedvarer endnu, har 
ydet den danske Videnskabelighed nye Synspunkter og skabt nye 
Digtningsformer for den danske Bellettristik. Og naar ingen af 
de yngre Forfattere har mødt den Modstand som han, saa er det 
begrundet i den Kendsgerning, at han har større Sag end dem 
alle tilsammen; ti 



Digitized by Google 



Ludvig Holberg, et Festskrift af Georg Brandes. 



105 



Jo større Sag 
des tyngre Tag!" 

Man kan som Regel slutte fra det sidste til det første. Men selv 
om en saadan Opposition altsaa er forstaaelig efter Forholdenes 
Natur, saa er der sikkert ingen Grund til, ej heller nyder hans 
Modstanderes Sag nogen Fremme, ved at man er ubillig, ja uret- 
færdig mod hans rige og mangesidige Talent, og dette har man 
som oftest været. Den Anerkendelse af eminent literær Dygtig- 
hed, som man vel kunde yde ham, uden derfor at erklære sig 
enig med ham i religiøse og filosofiske Spørgsmaal, er i alt for 
ringe Maal bleven tildelt ham her hjemme. Tvært imod har man 
iit med skadefro Tilfredshed set til, naar en pedantisk-pinde- 
huggende eller ondvillig-insinuerende Kritik gav sig i Lag med 
hans Arbejder; disse Arbejder, som jo dog altid ville have et 
betydningsfuldt og højt Værd i den danske Literatur, hvor mange 
Mangler man end anstrænger sig for at paavise ved dem. Med 
dette Festskrift er Georg Brandes naaet op til sit fjortende Opus t 
og blandt hans Værker indtage de, han har skrevet om særlig 
danske Forfattere en ikke ringe Plads. Hvem tør nægte, at netop 
disse bære Spor af en Forstaaelse* af historiske og samtidige For- 
hold og en Kærlighed til Landet og Sproget, som er mere ægte 
end mangens, der gør Kapital ud af sin Patriotisme. Men hvor- 
til da dette Raab paa Antinationalisme? Mig forekommer det 
hæsligt og hdet passende for den, der vil hævde sig Ret til at 
kaldes gentleman, at han ikke kan yde selv sin principielle Mod- 
stander skyldig Retfærdighed. 

H. SCHWANENFLUGEL. 



Digitized by Google 



HolbBrgforestillingeme. 



Holbergs Jubilæet er forbi. Og Teatrene har skyldigst feiret den, som 
skabte den danske Skueplads; et halvt hundrede Mennesker har talt for ham; 
Foreninger har hædret ham ; vi har haft nok af Kantater og sindrigt slyngede 
Tolkninger og omkransede Buster og Festudgaver prydede med Laurbær. Men 
det Ord, som skulde tænde, lød ikke; intet Lyn slog ned og satte Nøgternhed 
i Brand. Det blev en Fest, hvori ingen Festklokker klang. 

Maaske ejede Holbergdagene et Moment, der var Mesteren værdt. 
Phister skabte det. Ellers var alting kun graat. Et eget Halvmørke omgiver 
Dage, som vor Taknemmelighed skulde have skænket varmende Lys. 

Rent kunstnerisk var Holbergfesten næppe rig. Den gav ikke megen 
stor Kunst, og den tjente som Undskyldning for adskilligt, kun den gode Men- 
ing gjorde tilladeligt. I en Krans af Kantater, Festspil, Tableauer og Prologer 
fortolkede enkelte, udvidskede mange, lemlæstede nogle den gamle Mester. Men 
med alt dette var Holbergforestillingerne lærerige. De var en Sejr for den 
kunstneriske Stil, og deres Resultat viste klart den store Traditions frels- 
ende Ævne. 

Det kongelige Teater gav et Par idéforladte Forestillinger, men Tradi- 
tionen boldt dog de bristende Rammer fra at løses. Der — paa Dagmarteatret 
og i Kasino — hvor ingen Tradilion tvang Kræfterne sammen til sit Billede, 
blev man Vidne ttl det absurde. Man saa Mesteren, man hædrede, blive dum 
og meningsløs. Hans Værker blev Farcer, der strejfede Pantomimen. Saa 
meget betyder kunstnerisk Stil. Og den betyder endnu mer. Ti der, hvor 
den ved de Holbergske Forestillinger herskede, gav den de Kunstnere, som 
lod sig lydigst bære af den, et Relief, som de aldrig før havde haft. 
Den viste sejrrigt sin hemmeligste Evne, denne: at den bærer Individuali- 
terne frem. 

Men hvad er da Traditionen, og hvad er det, som skænker den denne 
bærende Magt? 

Hvor en Scene har levet sammen med sit Folk, er dens hele Tradition 
intet mindre end det gennem hele Folkets Udvikling aflagrede Udtryk for dets 
Liv. Det er selve Folkets Udvikling gennem et halvandet Hundredaar, som 
er Grunden under den traditionsfyldte Skueplads. Den, som bøjer sig for 
Traditionen, forsøger at tilegne sig det foregaaende, fordi han forstaar sig 



Digitized by Google 



Holbergforestillingerne. 



107 



selv som Led i Udviklingen; og idet han tilegner sig Traditionen for paa den 
at bygge sit eget, er han fjernt fra det traditionelle, som kun efteraber de 
andre. Det traditionelle er Traditionens Regnepenge, som giver stakket Ophold 
i Kunstens mange Kipper; Traditionen er en Skat, som kun de kaldede løfter: 
den forstaaende Tilegnelse af en Udvikling er ikke hver Mands Virke. 

Naar nu ved Holbergfesten Sejren blev hjemført af de to Scener, som 
helt bar Præg af Traditionen, mens de to andre beredte sig et Nederlag, der 
førte dem i Armene paa det ridikule — skete det, fordi den Holbergske Tradi- 
tion i Følge sit Væsen indeholder den historiske Forklaring af Kome- 
dierne, som de ikke kan undvære, og som gør dem til Kulturbilleder af dette 
Folks Liv. 

Den nedarvede Opfattelse af Rollerne, de hundrede Enkelttræk, som er 
overleveret fra Fremstiller til Fremstiller, de Indfald, som Rollehaver i et halv- 
andet hundrede Aar har modtaget fra Rollehaver, alt dette, som er Tradi- 
tionen og som førtes ned gennem Slægterne fra de første Fremstillere, er i 
Virkeligheden * en Slags levende Kulturhistorie , som bestandig leder de nye 
Kræfter i Armene paa den svundne Tids Følelsessæt og Udtryksmaade. Hvert, 
selv det mindste Indfald, leder den kyndige paa kulturhistorisk Spor, og hans 
Aand ifører sig ved Hjælp at Traditionen et Slags sjæleligt Tidskostyme, der 
lader hans „Sentiments" og 'deres Udtryk forklæde sig og hans Hjærne anlægge 
Allongeparyks Ideer ganske paa samme Maade som hans ydre Person anlægger 
Leanders og Henriks Skrud. 

Og har Kunstneren først ladet Traditionen forklare sig det fremmede i 
Udtrykket; har han først fuldstændig gennemskuet det aandelige Kostyme og 
er trængt ind til de almene Følølser bag Periodens sjælelige Dragt — da vil 
han finde, at Traditionen har bærende Kraft, fordi denne Tradition, der mod- 
tog Slægt efter Slægt, til Gengæld fik sit Mærke af hvert Slægtled, som den rum- 
mede — og saaledes overgav til os, i bestandig større Klarhed, fuldkommen Fast- 
hed en Række Typer, hvori Folket genfinder sig selv, og hvori den enkelte 
Kunstner kan give sig selv, optagende i sig lige som alt det foregaaende. 

Langt fra at være en Spændetrøje for Personligbeden bliver Traditionen 
tvært imod en frugtbar og hjemlig Jord, hvor hver Individualitet finder vidt 
Rum. Hver virkelig kunstnerisk formaaende Periode udfylder med sit Liv de 
store Typer og lægger sin ejendommelige Forklaring til alle de foregaaende 
Perioders. Saaledes bliver Fortolkningen evindelig rigere; Overlevering, der 
følger efter Overlevering, danner et Skatkammer, som rummer hele Nationens 
Følelsesmaade og Udtryk. 

yor Tid har paa sit Felt beriget Holberg-Fortolkningen. Vi har lagt 
Ild i Leanders Blik og bly Elskovsrødme over Jomfru Leonoras Kinder. Det 
maatle blive os, som gav disse Komediernes forhenværende Stedbørn deres 
Plads. Det laa i Sagens Natur, at Romantiken maatte overse dem. Kærlig- 
heden havde den Gang alt for mange Ord, Elskoven for mange Pragtbilleder 
til at ikke den stakkels Leanders Faamælthed skulde blive anset for Ube- 
hjælpsomhed, og at ikke Leonora skulde næsten blive latterlig i sin Fattigdom 
paa Lignelser. Romantikens Ordstrøm skyllede medlidende dette Elskerpar til 
en Side. Der stod han saa Monsieur Leander med Leonora — en fattig Per 
Eriksen, der ikke vidste, at den sande Kærlighed rakte man den Elskede ind- 
pakket i Jamber og en Flig af Stjærnehimlen. 



Digitized by Google 



108 



Holbergforestillingerne. 



Men en mer nøgtern Tid skulde komme, der saa mer forstaaende paa 
Leanders Elskov. Man spurgte sig selv, om den Kolbergske Kærligheds Faa- 
mælthed ikke ret beset stemte langt mere med Folkets Xarakter end alle de 
skinnende Billeder, Romantiken slog om jævne Følelser. Efter alt for længe 
at have stirret paa Romantikens Mælkevej vendte man med Sympati sit Blik 
mod Leander og Leonora, som for troskyldig Elskov fandt troskyldige Ord. 

Man saa, at disse Ord, der var blevet blege under de romantiske Troper, 
de var ikke saa kolde, at de jo kunde faa Varme paa elskovshede Læber; at 
disse Kælenavne var ikke latterligere, end at de bleve søde for Øret, naar de 
kom fra bevægede Sjæle; og rundt om i Holberg fandt man i et Par hastige 
Ord; der i et sart Billede; i en bly og jomfruelig Sætning paa Leonoras Læber 
den samme dybe Gætten af Kærligheden som af saa mange andre menneske- 
lige Lidenskaber og „Daarskab*. 

Og ved at skænke de to Elskende al deres Sjæls Varme i Stedet for som 
før at spidse dem af med medlidende Smil , gjorde vor Tids Skuespillere Leo- 
nora og Leander fra en Kolumbine og Harlekin, der sagde noget, til to Men- 
nesker, som elsker hinanden. Og vi, som før havde betragtet dem med Lige- 
gyldighed, lyttede med ejendommelig Nyden til de naive Ord, der lød i deres 
Mund lige som en fin og klar Duet af Fa'er Haydn. Saaledes fornyer hvert 
Slægtled sit i de gamle Mesterværker. 

Og mon vi ikke kunde gøre endnu mere end at genskabe Elskerparret 
hos Holberg? Det var muligt, at vi. som lever i psykologiske Analyser, ved 
et fornyet Eftersyn af de Holbergske Typer fandt, at i Tidernes Løb en Maske 
var blevet lagt over flere menneskelige Ansigter. Vi kunde maaske ved at 
individualisere Hovedtyperne bringe hver enkelt Skikkelse Livet og os nærmere, 
og vi vilde formaa det, ikke ved at paatvinge den gamle Mester noget fremmed, 
men kun ved dybere og mere personligt at tilegne os alle Enkeltheder i 
hans Værk. 

F. Eks. Jeronimus. Ikke sandt, naar han nævnes, viser sig for Dem et 
Billede? Stor Paryk, Guldknapsstok og gnaven, Saadan ser Jeronimus ud. 
Tænk Dem om og indrøm, Vejen er kort til Kassander i Pantomimen. Men 
Skylden er ikke Holbergs. Han har aldrig skabt en Jeronimus, han har malet 
os en halv Snes, der er forskellige i alt; et alene er fælles: Navnet. Eller 
hvad Lighed er der mellem Jeronimus i „ Kildereisen tt og Jeronimus i „Maske- 
raden*? Slet ingen. Den sidste er den interessanteste Figur: maaske den 
vanskeligste, sikkert den indholdsrigeste af samtlige Gammelmænd hos Holberg. 
Hr. Jeronimus er en fornem og fin gammel Mand. Hvert Ord, han siger, 
bærer Vidne om, hvor højt han agter Formen i Skikkelse af god og gammel 
Skik. Hans Søns Forvildelse smærter ham, fordi han er ærekær og holder 
paa sin Families Renomé. At irettesætte ham for disse Forvildelser gør ham 
ondt. Han siger selv med nobel Finfølelse, at han nødigt ønsker, at tale 
Sønnen saaledes Hl. Men han maa det. 

Scenen mellem Jeronimus og Leonard spilles nu burlesk. Man kunde 
tænke sig Optrinet mellem de togamie bragt fjernere fra Farcen, langt nærmere 
til den ægte Komedie. Det kunde ske, hvis Leonard blev mindre maske- 
mæssig. Leonard hører til de Figurer hos Holberg, som man i Tidernes Løb 
har gjort færdige ved Hjælp af en Paryk og et Par Spændesko. Det var en 
Tredje-Rolle — intet mer. Men Digterens Tredjeroller ere ikke saa sjælden 



Digitized by Google 



Holbergforestillingerne. 



109 



Karakterer, hvis eneste Fejl er, at de kun indtage et mindre Rum. i Komedien. 
Saaledes just med Leonard i , Maskeraden*. Han vilde blive et levende 
Menneske den Dag, Fremstilleren gjorde ham til det, han er: en jovial Bon- 
homme med et blødt Hjærte, til daglig genegen til at „leve* Livet og se det 
rosa — helst naar han er udenfor Fru Leonards Skudvidde, for forstaar sig, 
Manden er ingen Helt; — men overvældes han af Sorg, er Smerten voldsom 
og rystende, selv om den maaske kun vil rase kort. Jeg ser ikke rettere, 
end at Leonard er en konsekvent set Karakter, som det maatte være tak- 
nemmeligt at give Kød og Blod. Fremstilleren har imidlertid ikke andet at 
undvære for ham end Masken og det traditionelle Kostyme. Det er en Slags- 
OTerkalkning af Figuren, der oftere finder Sted. Men det er paa Tiden, at en 
nøjere psykologisk Forskning afkalker det holbergske Galleri ligesom de mo- 
derne Kirke-Fornyelser kalder de gamle Helgenansigter frem paany bag Prote- 
stantismens Hvidtning. 

Det er vor Pligt at frede om vor Komedies Skaber baade ved at holde 
i stræng Hævd alt af hans Værk, som vi modtog i rene og klare Linier, og 
Ted nøje Undersøgen at opfriske alt, hvad den rindende Tid udvidskede. Tradi- 
tionen stivner og dør. hvis den ikke faar til Indhold Slægtleds Liv efter 
Slægtleds. Den lever af det Liv, som den giver os beriget tilbage. 

Der — paa Nationalteatret og Folketeatret — hvor Traditionen blev iagttaget 
og saaledes skænkede sin historiske Forklaring, blev Holberg-Forestillingerne i 
al Fald lærerige. Dagmarteatret og Kasino havde opgivet alt Ævre og spillede 
sig ud i det urimelige. Direktør Rasmussen bør undskyldes. En Skuespillers 
Sygdom tvang ham til at opgive sit egentlige Program, og han fejrede saa 
Holberg, som kan kunde bedst, ved at lade sit Personale synge og danse. Han 
burde kun have befriet Mesteren fra i „Et Solglimt* personlig at være til Stede 
ved Festen. 

Til at undskylde Dagmarteatrets besynderlige Forestilling ved jeg ingen 
formildende Omstændighed. Direktør Andersen havde selv valgt „Didrich 
Menschenskræk* , som spilledes, saa man troede sig hensat til Nykøbing paa 
Mors, og Erik Bøghs „Efterkommer-Besøg*, der er kedsommeligt som en Di- 
sputats og vidløst som en Beneficiant-Epilog. Et Fakkeltog tjente kun til at 
belyse Elendigheden. Det eneste, der forsonede med denne fuldkomne Stil- 
løshed, var Fru Oda Nielsen. Henrivende som en af de smilende Kvinde- 
skikkelser fra Regentens Tid fremsagde hun en Prolog, og sang hun et Par 
Viser med en snirklet og kælentvrippen Ynde. Hun var uforlignelig, men bar 
sig ad som Feerne: hun kom blot for at forsvinde. 

Folketeatret havde taget sig Feslens Opgave alvorligere. Direktør Abra- 
hams gav en literær Forestilling, der skænkede os en Buket af komisk Skuespil- 
digtning i dygtig Kunst Ved en Kraftanstrængelse var Personalet fort frelst i 
Stilens Havn. Med en gammel Akadeniikus som Zinek i Spidsen spillede man 
trøstigt løs paa Plautus, Moliére og Holberg og vandt en Sejr, der var Teatret 
til største Hæder. 

Forskellige Omstændigheder har hjulpet til at hidføre Resultatet. Hos 
adskillige af Herrepersonalet gjaldt det overfor Holberg-Traditionen kun om 
at kalde gamle akademiske og sceniske Erindringer til Live; en enkelt, som 
ikke havde dette Hjælpemiddel, viste sig som født Holberg-Fremstiller; hele 
mist tn-eehu af Moliére havde Direktør Abrahams i frisk Minde fra Paris. 



Digitized by Google 



110 



Holbergforestillingerne. 



Alt dette hjalp til at skænke os en Forestilling, der hører til de inter- 
essanteste, jeg nogensinde har overværet. Højst af det meget fortræffelige 
stod Fru Julie Hansens Magdalone og Hr. Berggrens Arv i „Julestuen 14 . Fru 
Julie Hansen lo under Julelegene med et lystent Fjotteri, talte med en forhippet 
Kælenskab , gebærdede sig med overgemt Barnagtighed , bevægede sig i vrik- 
kende Trippen og havde visse fjottede Smaaslag med Armene, — der ufor- 
lignelig livagtigt stillede Pebermøen fra Æbeltoft hen for vore Øjne. 

Det er Kunst af Art, som den, hvormed Julie Hansen takkede for Bog- 
binderens Kys med et „Tak Monster* — der lader os vredes over den sceniske 
Kunsts Forgængelighed. 

Ved Siden af Julie Hansen stod Hr. Berggren som Arv. Hans Latter, 
der lød halvt som et fjollet Bræg, havde faaet sin Klang i Stalden blandt 
Stude og Faar. Den var paa samme Tid dyrisk og godmodig. Man sagde 
uvilkaarlig til sig selv, atsaaledes, saa uudviklet ler ingen fornuftig Hjærne mere. 
Denne Latter var — for at bruge et Udtryk, som bliver Vittighedsbladenes Bytte — 
fra et svundet Aarhundrede. Kun en eneste Gang har jeg modtaget et beslægtet 
Indtryk af lignende Styrke: da Goquelin som Gringoire gjorde et af de gamle 
Gobelins levende og Ulene ved sin Tilsynekomst førte os Aarhundreder bort 
i Tiden. 

Hr. Berggren er født til at spille Holberg. Efter at han har spillet Arv, 
tør han ikke forblive ved Folketeatret. Hans Plads er ene ved National- 
scenen. 

Fn anden af Teatrets unge, Hr. Marer, fik i Moliéres „Indbildte Syge* 
Lejlighed til at vise et ægte Talent. Det var den fuldkomne Stilfuldhed, som 
her overraskede. Hr. Marer kunde, behørig emballeret, være ankommen lige 
fra Téåtre frangais. Diktion og Maske gled sammen til en virtuosmæssig Mo- 
liére- Illustration , som man syntes at erindre fra et gammelt Billedværk, man 
huskede ikke ret hvor. Saa fuldkommen Moliére-præget var i Stykket, 
intet andet. 

Hr. Zink var dog en indbildt Syg, der kun fattedes lidet for at naa den 
virkelig betydende Kunst. Hans første Enetale var fint udarbejdet, et Stykke 
gedigent og ægte Spil; hele Rollen rig paa Humor uden Overdrivelse. Maaske 
er der Grund til fremfor nogen at takke Hr. Zink, som vistnok har staaet 
Hr. Abrahams virksom bi for at opnaa et saa nævneværdigt Resultat af den 
klassiske Forestilling 

Nationalteatret lod i et Øjeblik ved Ægteparret Phister den store Kunst 
gaa os lysende forbi for siden at efterlade os i Halvmørke. Man rejste et højt 
Maal, der for det meste af det øvrige, man bød paa, blev en Gabestok. Bedst 
gik vel „Maskeraden" ; Ulysses morede mest. 

En ny Iscenesætning illustrerede „Maskeradenes Indhold, Kampen mellem 
nyt og gammelt. Vi ser selv i det ydre, at to Slægtled strides. Hvis Udførelsen 
fuldstændig havde understøttet denne lykketige Idé, vilde Komedien have op- 
naaet en overordenlig Succes. Nu blev Sejren kun halvvejs vunden, fordi Je- 
ronimus fik en teatermæssig og blot rutineret Udførelse. Konflikten, der kunde 
være blevet dyb og overbevisende, blev overfladisk og gled ud i Sand. Elsk- 
eren — og ikke Sønnen — Leander blev Hovedpersonen og fandt i Fru Hen- 
nings' Leonora en medspillende, der gjorde Stævnemødet i tredje Akt til et 
scenisk Billede fyldt med gamle Akvarellers klare og urørlige Skønhed. En 



Digitized by Google 



Holbergforestillingerne. 



111 



enkelt Scene kan imidlertid ikke redde Helheden, som udviskes ved Hr. Schrams 
altfor ringe individualiserede Jeronimus. Repræsentanten for det gamle skygger 
ved sin Ubetydelighed for hele Stykkets Ide. 

Midtpunktet for de Holbergske Forestillinger paa Nationalscenen dannede 
som naturligt Hr. Olaf Poulsen. Han var Kilian, Henrik, Kandestøberdreng. 
Som den sidste fejrer han sin største Triumf. Jeg fattes den Sans for komisk 
Kunst, der her ene kunde lægge mig de rammende Ord paa Tungen, og en 
banal Adjektiver paaklæbende Lovtale finder jeg for ringe, uværdig, baade den, 
overfor hvem den anvendes og den, som anvender den. Olaf Poulsens Kunst er 
frodig, strømmende fra Naturellet selv, frit-født; overmodig i Følelse af egen 
Sundhed. Den k væger os, fordi den ikke kender til Anstrængelse. Den lever 
i Smil og Kaadhed og Latter. Men den bliver stor, fordi den respekterer 
Traditionen og giver eget Liv i de slore Mønstres Billede. 

Kilian i 9 Llysses* var fremfor alle et Bevis paa, at selv det frodigste 
Lune fuldkommen kan bøje sig for Traditionens Fordringer. Af Olaf Poulsens 
bandrede Paahit i denne kaade Rolle var der ikke det ringeste Paafund, som 
ikke var udsprunget af selve Stykkets Aand, var vokset i dette Parodispils 
egen Luft. Poulsen strøede Munterhed ud i de Kedsomhedens Furer, som 
Uforstaaelighed og Fjærnhed drager gennem del Holbergske Stykke. Han og 
Kostymieren, der havde overgaaet sig selv med vittige Udstafferinger af saavel 
Guder som Mennesker, førte Ulysses' Trojanerhær baaret af Latterbølger til 
Sacces'ens Havn, — hvor Kransene ventede Henrik og Magdalone, de to, som 
under hele Holbergfesten .holdt Idéens Fane højt*. Fru Phister og Olaf 
Poulsen gjorde Honnørs for Nationalteatret, og de bør modtage alles Tak. 



Saaledes er Holbergdagene forløbne og har efterladt deres Skrift for 
hver den, som forstaar at læse: Bevar ubrødeligt den sceniske Tradition, som 
er Folkets egen levende Historie. 

Herman Bang. 



Teatrene. 

(Efter Holbergforestillingerne). 



Samtlige Privatteatre har omtrent ved Nytaar skiftet Program — uden 
ved de nye Stykker at have forandret Sæsouens Fysiognomi. Istedenfor gamle 
Farcer har vi faaet nye Farcer: „Den forbudne Frugt* for „Froken Nitouehe*; 
,En Brud bag Kulisserne* for „De røde Dominoer-; et Udstyrsstykke med 
megen Sang for et Sangspil med stort Udstyr. Yuilå tout. Man synes virke- 
lig naar man sér tilbage paa hvad denne Sæson har bragt — med Undtagelse 
af Holberg — , at sé alle vore tre Teaterpersonaler med hverandre i Hænderne 
i en lang Kæde snurre vildt rundt i Farcernes uendelige Dumheds-Kankan. 



Digitized by Google 



112 



Teatrene. 



Det forekommer mig, jeg ikke nogen Sinde har oplevet en lignende 
dramatisk Laisser-aUer. Privatteatrenes Repertoire har ofte været broget; først 
nu er det blevet fuldstændig meningsløst. Man har omgivet Holbergforestil- 
lingerne med et Einerlei af Kling-Klang, der, selv om Publikum endnu føler 
sig oplagt til at more sig, sætter Kritikerens Taalmodighed paa den haardeste 
Prøve. 

Farcen, hvis Væsen er en Fac/m, har som sine Dyrkeres Maal den bra- 
vourmæssige Virtuositet. Den tvinger som ingen anden Genre til at blive Vir- 
tuos i alt Skuespilkunstens Ydre. Ingen maa kunne anlægge saa mange Stem- 
mer, ingen saa mange Masker som en l^arceur. Han maa have det samme 
fuldkomne Herredømme over sin Strube som over sin Sminkeplade: Han maa 
kende sit Legeme som ingen; ti ligesom Tragikeren maa være en Mester i 
Plastik, maa Farceuren være fuldkommen i Manglen af Plastik, hvad der maa- 
ske er endnu meget vanskeligere. 

Man kan maaske sige, at Farcespilleren studerer det menneskelige Liv, 
men hans Metier tvinger ham til stadig at sé det i Dumhedens og de fikse 
Idéers Forkortning. Han fremstiller — hvis han er betydelig — ofte Men- 
nesker, men han hænger altid en lille Abehale under deres Frakkeskød. Det 
er denne lille Abnormitet, som fører fra Komedien til Farcen. 

Sé en stor Farceur. Han kan ofte komme ind med sit eget Ansigt — 
et meget kønt Ansigt, som man betragter uden Latter — indtil man kommer til 
at sé en Vorte paa hans Næse. en rød, fugtig og udfordrende Vorte, og man ler 
ustandseligt. Eller man opdager med ét, at han har Kineserøjenbryn, og man 
vrider sig af Latter, skønt ellers alting er dig og mig ganske ligt og ikke det 
mindste latterligt, slet ikke det mindste. 

Men hele Farcens Hemmelighed er gemt i dette kinesiske Øjenbryn i et 
ellers saa „aastændigt" Ansigt. 

En af Evropas berømteste Portrætmalere sagde om den Kunst at male 
Portrætter: „Vælg Dem, naar De skal male et Portræt, et bestemt Træk hos 
Modellen, efterlign det sanddru, ja slavisk — saa kan De gærne forandre alle 
de andre Træk, De vil dog faa et Portræt, der ligner/ Farceuren gaar den 
modsatte Vej. 

Den store Farcespiller giver ofte et Portræt — kun det eneste lille Træk 
forvrænger han — sætter det kinesiske Bryn — og Mennesket ligner ikke 
mer: han er gaaet over i Farcen. De ægte Farcespillere véd, at dette med 
det ene Træk er den gode Farces Hemmelighed. Farcemenneskene er lige saa 
nær ved at være Mennesker som mange sindssyge er ved at være fuldkom- 
ment kloge; der er bare én lille fiks Idé, den ene lille Mangel paa Begreb — 
som dømmer til Hospitalet og til . . . Farcen. 

Paa Grund af den Virtuositet, som Farcen udvikler, tror jeg, den kan 
have sin Nytte som Uddannelsesmiddel for den unge. Det gælder for ham 
kun at vogte sig for ikke at faa den Farcesplint i Øjet, der til evig Tid fæster 
hans Syn paa den latterlige Vorte. Ti med Splinten i Øjet vil han gaa tabt 
for Kunsten; det store Klowneri vil have faaet en Dyrker til ... . 

Det store Klowneri, som for Øjeblikket breder sig paa vore Teatre. Jeg 
maa tilstaa, at jeg aldrig har sét noget Teaterstykke, som har saa lidt med 
Teatret at gøre som Kasinos nyeste Triumf: ,Djæ velens Datter". Efter 
forgæves at have forsogt at besejre Hovedstadens Kulde som Teaterleder, har 



Digitized by Google 



Teatrene. 



113 



August Rasmussen resolut gjort sig til Cirkus-Entreprenør. Han har t;i*jrel 
nogle flere Heste paa Stald, og han har hængt sin Primadonna op i en Trapez. 
København har ladet sig forvirre af denne Scenens definitive Omdannelse til 
en Manege, og Beriderdirektøren har opnaaet, hvad Teaterstyreren ikke kunde 
oaa: Mængden fylde* Huset. Vox papuli — rox det. Thalia skal i alt Fald 
ikke græde; hun har intet mer med denne Sag at skaffe — skulde der etsteds 
findes en Halvgudinde for Revuer, maa Direktør Rasmussen se at affinde sig 
med hende i Mindelighed. Teatermaleren kan gaa i Forbøn for ham. 

Jeg har aldrig set noget Stykke, hvori man forklæder sig saa meget 
som i „ Djævelens Datter*, aldrig noget, hvori man under disse Forklædninger 
spiller saa lidt Komedie. Frøken Louise Brock udfører Titelpartiet. Hun 
begynder i rødt Svøb og ender i elektrisk Belysning. Hvor Kostymet frem- 
hæver hendes aristokratiske og fine, men noget fordringsfulde Fremtoning, 
bærer man, besnæret, over med Spillets — dog ved Rollens Indholdsløshed 
andskyldte Tomhed. En enkelt Gang synger den unge Primadonna med Bravur. 

Folketeatret spiller „En Brud bag Kulisserne*. Stykket er fransk og 
umoralsk. Det indeholder en Figur, den altid lystne „Greve* Escarbonnier, 
som, hvis en Forfatter vovede at præsentere ham i et alvorligt Stykke, alene 
vilde være tilstrækkelig til at hidføre Udhysning og Skandale. Nu føres denne 
Hr. Greve i en mesterlig Farce-Fremstilling af Hr. Kolling lige til det muliges 
Grænse og afgør Stykkets Succes. 

Der er noget i denne dobbelte Moral: én for Farcen, som tillader alt, 
én for det alvorlige Drama, der tager Forargelse af næsten alt — som jeg 
ikke forstaar. Jeg forstaar ikke, at den Lastefuldhed, man fremstiller sandt, 
ojr som man ofte straffer, stilles os for Øje med større Fare for vor Dyd end 
den Last, som vi forvrænge en Smule men tilgiver. Jeg taler ikke imod Far- 
cerne, men til Fordel for Dramerne. Man skriger op mod et moderne Drama, 
men man jubler over Niniche. I „De røde Dominoer* gaar man ud og ind 
i særskilte Kabinetter; i „Lysttur til Monaco* gør man Selskab med en Kokotte 
og et længselsfuldt nygift Par* der febrilsk venter Bryllupsrejsens første Sta- 
tion; i „En Brud bag Kulisserne* er man i Stue med Grev Escarbonnier 
men de fleste af Augiers og Dumas Dramer tør man ikke opføre af Frygt for 
en snærpet Moral hos Publikum. 

Det hele er et dobbelt Hykleri. Hykleri hos Publikum, som ikke føler 
sin Moral stødt undtagen, naar alvorlige Dramer hindrer det i at fordøje 
Middagsmaden ; Hykleri hos Teaterlederne, som paaberaaber sig Moralen som 
Undskyldning for udelukkende at dyrke Genrer, om hvilke de tror, at de be- 
taler sig bedst. 

Jeg for mit Vedkommende er fuldkommen overbevist om, at det vovede 
ikke , drukner i Latteren*. Man ler og undskylder. Den evindelige Farce er 
farligere for Moralen end noget som helst seriøst Skuespil kunde være det. 

Folketeatrets Skuespillere give sig hen i Genren med munter Tforfærdet- 
hed. Blandt Herrerne fører Hr. Kolling, blandt Damerne Fru Rosenbaum an. 
Fru Rosenbaum har en frisk og hjærtelig Latter, som bortskyller alle Betænke- 
ligheder. Hendes Smil er forvovent uden nogensinde at blive frækt. Hele 
hendes Person bæres af et godmodigt Humør. Fru Rosenbaum er som Subrette 
mindre talentfuld og mindre raffineret end afdøde Fru Holst — men hun har 
mindst lige saa meget Gemyt .... 

8 

nUkucrcp. 1885. 



Digitized by Google 



114 



Teatrene. 



Hele det øvrige Personale følger Hr. Kolling og Fru Rosenbaum med 
løse Tøjler. Julie Hansen og Hr. Zinck, Julie Secher — hvis Kunst dog 
trænger til strængere og mere disciplinerende Opgaver — og Hr. Reumert, de 
Herrer Hellemann, Dorph-Petersen og Marer og hele Resten svinger troligt ind 
i Farcekarusellen og pidsker aandeløse Lystighedens Top, lige til Tæppet 
falder. 

Dagmarteatret har mindre Verve. „Den forbudne Frugt" — hvormed 
der burde iles som med en hastig Melodi af Fahrbach, saa ".vildsomt skal 'det 
gaa — spilledes for største Delen i et Lystspil-Tempo, der traadte Lystigheden 
sejg og flad. Kun Hr. Wulff vakte bestandig Latteren paany ved evigt det 
samme Smil, som vi hundrede Gange sværge paa ikke skal fange os mere, og 
som dog altid fanger os igen. Hr. Wulffs Blik og Smil er dog ikke hans 
eneste Vaaben. En fuldkommen Naturlighed tillader ham at skænke sin Dik- 
tion en Nonchalence, som maaske er Hemmeligheden ved hans usvækkede 
Charme. 

Ved Siden af „Den forbudne Frugt" har Direktør Andersen spillet et 
Par alvorligere Stykker. Det ene, „Borgruinen*, er faldet uden at fortjæne 
lykkeligere Skæbne; det andet, Anne Charlotte Edgrens „Frelsende Engel*, var 
nær ved at falde og havde fortjænt bedre. 

„Borgruinen" har i Tyskland skænket sin Forfatter et Navn. Os synes 
det, at dets Slutningsreplik er dets eneste Vittighed, dets Følelse kun den 
vamleste Følsomhed. De komiske Figurer har saa megen Sandhed som en 
Karikatur fra „Floh", de seriøse Skikkelser er skaaret ud af et Par Olietryk. 
Frøken Albrechts lyserøde Uskyldighed formaar ikke at forsone med et saadant 
„Lystspil "s Mangler. Hun gør dets Romantik blegsotig, dets Kærlighedslykke 
brystsyg-hysterisk. 

Det er ingen Behagelighed for en Kritiker at maatte sige sligt, men 
Frøken Albrecht maa ophøre med at forfølge Publikum gennem et helt Re- 
pertoire, som hendes sygelige Smil gør trist, mens hendes spinkle Stemme gør 
alle Elskovsord spæde og klangløse. Den unge Dame har maaske Talent. 
Hendes Ydre ejer den blonde Kvindelighed, Duftvaudevillen fordrede af sin 
æteriske Elskerinde. Hun vil vel altsaa kunne benyttes. Men man bør ikke 
give Publikum alt for rig Lejlighed til — at gennemskue hendes Ubetydelighed. 

„En frelsende Engel* burde være blevet Sæsonens vigtigste hidtidige 
Begivenhed. Det synes mig, som om ingen ret har begrebet Vovestykket, her 
er gjort: Fru Edgren har her skrevet et Stykke, som bryder de dramatiske 
Love. Man har accepteret dette Stykke, fordi det var i én Akt. Ja — man 
har endog slet ikke lagt Mærke til, at der var noget, man kunde undlade at 
acceptere. Hvis Stykket havde , været blot i to Akter, vilde man have be- 
mærket det, og man vilde ikke overfor dette Drama med en halv Snes Per- 
soner have ladet sig dysse i Søvn med, at man jo havde sét saa mange Pro- 
verber, hvori der ingen Handling var. 

Nu sejler „En frelsende Engel" i Havn som Proverbe, og Publikum be- 
tænker ikke, at det har set og tilklappet noget dramatisk oprørsk: kun en lille 
Stump Liv, ført uden Ramme frem for dets Øjne. Ti her er slet ingen In- 
trige til at indramme Arlas Kærlighed; intet, der blot ligner Spænding, intet, 
som nogen Moders Sjæl tør kalde for dramatisk Stigning. 



Digitized by Google 



Teatrene. 



115 



En ung Pige elsker for første Gang; han kysser hende paa Armen paa 
et Bal; skælvende fornemmer hun det første Kærtegns hede Lykke og drøm- 
mer i en Time hundrede Drømme, indtil hun vækkes af en lille Søster, hvem 
den, som har hidset hendes unge Behag, har sågt de samme Ting, villet give 
samme Kærtegn. 

Det er alt. Og det er rammet ind af et borgerligt Bal, kvor Kotillonens 
Ture er ene om at drive Handlingens Hjul, hvor Helten forsvinder midt i 
Stykket, og hvor den dramatiske Økonomi tilsteder et halvt Dusin Personer, 
som intet som helst har med selve Fablen — Arlas Forelskelse — at gøre. 

„En frelsende Engel" er da intet Drama. Det er et Interiør, som for- 
tæller os en ringe Historie om en eneste lille Følelse. Denne dramatiske 
„Situation** vilde henrykke den Skare unge franske Kritikere, som fordrer ét 
og kun et af Teatret: Sanddruhed og Simpelhed, som vil sé en Lidenskab 
oprullet, uden Apparat, uden anden Spænding end den, som ligger i enhver 
Lidenskabs Historie, som fortælles sandt og er gættet lige til Hjærtets Dyb. 

Disse unge Kritikere — er de maaske alt for entusiastiske? — tror, at 
et saadant Drama vilde holde vaagent ved sin Sandheds Kraft, vilde interessere 
ved at stille Menneske Ansigt til Ansigt med Menneske. De tror, at dette 
Drama vilde blive Fremtidens kæreste, fordi det var det mest menneskelige. 

I dette Drama er „En frelsende Engel" et maaske halvt ubevidst 
Forsøg. 

Hvad der fængsler i Fru Edgrens Drama K er dets fuldkomne Liv. Alt 
leve* i dette Interiør. Alt er saa klart, at vi øjeblikkelig gætter hundrede 
Ting, ingen har fortalt os. Vi kender hele Statsraadens Ægteskab, vi har 
Rede paa hele hans Karriere, paa hele hendes Resignation. De faa Typer, 
vi ser, er nok til at male os hele deres Kreds. Vi indflætter villigt, hvad der 
fattes, og vi ser Statsraadens Hus med alle de Venner, som er i Færd med at 
forlade det — Fortidens — alle de Gæster, som er paa Vej ti} at drage ind og 
befolke det i Fremtiden. 

Alting lever omkring den stakkels Arla. Og hendes egen Følelse er fin 
og sand. Der er noget som Violinklager over hendes Længsler og Ord. Noget 
jomfrueligt, inderligt og rent. Sligt som hører den første Vaar til, og som 
forsvinder en smuk Dag, naar Arla er blevet en Cecilie. Ti Livet udvikler og 
giver intet evigt Foraar .... Men Tæppet falder, inden Arla naa'r saa vidt. 
Endnu sidder hun bodfærdig ved Moderens Fødder, og en Huspostil luller hende 
til Ro. 

Fru Edgren har villet standse her. 

Ved de svenske Kunstneres Udførelse af „En frelsende Engel * blev Styk- 
ket en fuldkommen Succes. Det var ' intet Under, ti man kunde vanskelig 
tænke sig en mere sanddru og en mere levende Fortolkning. Man var i en 
Salon og i en Salon i S ver i g. De kongelige svenske Kunstnere kunde ikke 
faa nogen mere glimrende Lejlighed til at vise alle deres Scenes Fortrin 
end denne. 

Og den mesterlige Helhed rummede to Enkelt- Ydelser af første Rang. 
Maaske var Olga Bjørkegrens Statsraadinde størst. Man læste hele Statsraad- 
indens Historie ved et eneste Blik paa hendes Ansigt. Saaledes fortæller den 
store Kunst ved den blotte Tilsynekomst alt det foregaaende. Den lader os 



Digitized by Google 



Teatrene. 



læse en hel Skæbne i et Ansigts Træk, i den smertelige Lukkethed af et 
Par Læber. 

Og dobbelt beundringsværdigt blev alt dette, naar man betænkte, at 
denne blege, forsørgede Hustru 1 ', denne stilfærdige og tavse lidende, Billedet paa 
en mat Resignation — det var Antigones stolte og skønne Tolkerske, det var 
den æggende Skønhed, der som Suzanne betvang os med et Blik , og som i 
Odette betog ved som i Druknings Angst at bede og tigge. 

Op ved Siden af en saadan Kunst naa'r den danske Statsraadinde ikke. 
Hun vil heller ikke fordre det. Jævnt, som altid naturligt, gør Frøken Lerche 
Honnørs ved Statsraadindens Bal. Ikke kan man forlange, at hun som Olga 
'Bjørkegren skal fortælle os en uforglemmelig Historie. 

Som Frøken Lerche ikke tør sammenlignes med Frøken Bjørkegren, 
taaler Fru Oda Nielsen ingen Sammenligning med Fru Ellen Hartmann. Men 
alligevel synes mig Kritiken — som vel endnu i sit Øre har haft Fru Ellen 
Hartmanns henrivende friske Røst — mod Sædvane at have gjort Fru Nielsen 
Uret. Hun naa*r ikke Fru Hartmann — hvor mange kunde vel ogsaa naa saa 
spillende et Lune, saa sprudlende en Friskhed, saa fuldkomment levende Ud- 
tryk for Sorgløshed dg Vaar? Men Fru Nielsen har, al Sammenligning ladet 
ude, aldrig spillet med saa stærkt Naturstudium, aldrig givet i saa ringe Grad 
efter for sin Manér som her. Man burde have paaskønnet dette. Ethvert 
Skridt mod Naturlighed er her en dyr Sejer, og man maa forstaaende op- 
muntre det af al Magt. Ikke ved Dadel eller blot ved Tavshed genne Skue- 
spillerinden tilbage til sin Nitouch e-Manér, hvorhen Publikums blinde Begejst- 
ring staar Fare nok for bestandig at føre hende. 

Som Helhed spilledes „En frelsende Engel tt en Smule ufint. Man var 
ikke fuldstændig paa det rene med, at man befandt sig i det fornemste Sel- 
skab i et formfuldt Land , og enkelte plumpe Detailler rev ubarmhjærtigt helt 

ud af Blusionen Hr. Martinius Nielsen var ene om at virke fuldstændig 

gentlemanlike og harmonisk. 

Herman Bang. 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



I Anledning af Overretssagfører Ludvig Holbergs: „Engelsk 
Parlamentarisme" . 




•politiske Arbejdei 



)v som det, hvori Overrets- 



sagfører Ludvig Holberg har behandlet nogle Hovedsider af 
det engelske Forfatningsliv, høre til Sjældenhederne i vor Literatur. 
Vi ere tilbøjelige nok til at anføre fremmede Præcedenser til 
Støtte for vore Meninger og til at beraabe os paa andre Landes 
Eksempel, men som oftest bero disse Henvisninger paa en rent 
overfladisk Bedømmelse af den enkelte Begivenhed , der mangler 
baade Kundskab og Tåalmodighed til en grundig Undersøgelse af 
dens Forudsætninger, af dens Sammenhæng med andre Forhold, 
af dens historiske Fremvækst. Dette er nu heller ikke at undres 
over. En virkelig Forstaaelse af et andet Lands politiske Liv er 
ikke at løbe til, den lader sig ikke opnaa ved en flygtig Avis- 
læsning, men kræver et Studium, som ikke just er Politikernes 
Sag, .selv om de havde Tid dertil. Intetsteds er Politiken saa 
sammensat som i England, hvorfra alle Partier helst hente deres 
Argumenter. Der er her ingen skreven Forfatning, ikke en Gang 
noget Kompleks af Love at holde sig til som det afgørende; for 
at forstaa, hvad der sker, og hvorfor det sker, maa man kende 
en lang historisk Udvikling og være fortrolig med en Mangfoldig- 
hed af økonomiske, religiøse, sociale Forhold, der alle medvirke 
til de fremkommende Resultater. Dette indholdsrige og tiltalende 
Tema har ikke savnet Bearbejdere ogsaa udenfor England, og 
med al Agtelse for de udmærkede engelske Forfattere, der dels 
ad mere historisk Vej og dels fra et fortrinsvis statsretligt Stand- 
punkt have behandlet deres Fædrelands Forfatningsliv, tør det 
vel næsten paastaas, at det grundigste, klareste og mest udtøm- 

Tilskueren. 1885. 9 



Digitized by 



Google 



118 



Parlamentarisme. 



mende Arbejde paa dette Omraade ikke skyldes dem, men en 
Udlænding. Heller ikke er dette saa forunderligt, ti netop for at 
faa det fulde Overblik over en Ting udkræves der en vis Afstand 
fra den; il faut beaucoup de philosophie pour ebserver les choses 
qui sont trop prés de nous, siger J. J. Rousseau. Dr. Gneist, den 
bekendte tyske Professor og Politiker, har helliget et helt Liv til 
Studiet af alle Grene af Englands Forfatning lige fra Samfundets 
Basis til det Top, og hans Bøger derom ere Mesterværker i deres 
Art, hver ny Udgave ved fornyet Arbejde bragt fuldstændig 
å jour. Uden hans Hjælp vilde selv saa udmærkede Værker som 
Hallams, Hobhouses, Sir Th. Erskine Mays, Todds, Bagehots osv. 
ikke være fuldstændige eller fuldt forstaaelige. Men Dr. Gneist 
er som de fleste af hans Landsmænd tung at læse; han er for- 
træffelig at raadspørge, men kun en meget energisk Vilje magter 
hans Bog paa en Gang. 

Den unge danske Forfatter, som her debuterer i Litera- 
turen, har paa Grundlag af de rige Hjælpemidler, som stod til 
hans Raadighed, udført et særdeles respektabelt og påaskønnelses- 
værdigt Arbejde. Det Billede, han paa sin Bogs 300 Sider giver 
af Englands Forfatningsliv, er baade fyldigt og korrekt, han har 
faaet alt det væsentlige med og undgaaet Fristelsen til at tabe 
sig i Sidebetragtninger, som vilde have svækket Opmærksom- 
heden for Hovedsagen. Proportionerne ere gode i hans Frem- 
stilling. Maaske vil en og anden finde, at det historiske har 
bredet sig noget vel meget og optager for meget af Begyndelsen; 
men denne Anke er i Virkeligheden ganske ubeføjet, ti uden 
denne historiske Indledning, som Forfatteren netop har holdt 
indenfor knappe Grænser, vilde alt det følgende savne sit sikre 
Grundlag. At Bogen er bleven let og tiltrækkende Lekture, tør 
ikke paastaas; den staar over Gneist med hans tørre og skema- 
tiske Behandling, men den er alligevel besværlig og har for meget 
af en Lærebogs Karakter. Det er sandt, at Klarheden og Over- 
skueligheden vinder ved Inddelingen i Kapitler og Paragrafer, og 
at Systemet lettes for juridiske Fagmænd her i Landet ved at 
holde sig til Skelettet fra Prof. Holcks danske Statsret, men 
disse Fordele købes maaske for dyrt, især da Bogen egentlig 
mindre skulde søge sin Læsekreds imellem Jurister end imel- 
lem Politikere. Men selv med denne Form given, vilde en 
livligere, kraftigere, mere accentueret Stil ikke have været af 
Vejen. Den unge Slægts Stil synes i det hele, paa de enkelte 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. . 119 

virtuosmæssige Undtagelser nær, at lade en Del tilbage at ønske; 
enten bliver den saa febrilsk og nervøs, at den kun kan bevæge 
sig fremad i halsbrækkende Spring og Saltomortaler, eller den 
lunter saa jævnt af Sted, at den kommer til at mangle Karakter » 
og selvstændigt Præg, og i begge Tilfælde er der over den gram- 
matikalske Behandling af Sproget et Sjuskeri eller en Nonchalance, 
som understøttes ved vor Retskrivnings anarkiske Tilstand og den 
stadig voksende Ligegyldighed for korrekt Interpunktion. Navnlig 
i denne sidste Henseende er Hr. Ludvig Holberg en stor Synder 
uden at have sin berømte Navnefælles Undskyldning, og den bi- 
drager mere, end man skulde tro, til at besværliggøre Læsningen. 
Han er heldigvis endnu ene om en aldeles overdreven archai- 
stisk Kærlighed for Ordet »at« ; han hæfter det samvittighedsfuldt 
til en Mængde Konjunktioner, som nu gennem mange literære 
Slægtled have kunnet staa paa deres egne Ben, og som se helt 
forvirrede ud efter igen at have faaet den forlængst aflagte Krykke 
skudt ind under Armen. Dog, dette lille Hjærtesuk over en af 
Tidens Skødesynder maa ikke bringe til at undervurdere det 
solide og ihærdige Arbejde, som er nedlagt i Hr. Holbergs Bog. 



I. 

Det forholder sig rigtigt, at der paa Fastlandet har hersket 
mange urigtige Fremstillinger om den engelske Statsforfatning, og 
at man selv i England har været paa det uklare med et og andet 
i den, Montesquieu gik i Spidsen med en rent doktrinær og 
systematisk Opfattelse, som holdt sig paa Overfladen og ikke 
trængte ned til den historiske Grund; andre tog for givet, hvad 
han havde poneret. Men ligesom den store Franskmand dog med 
Geniets intuitive Blik i mange Stykker fandt Sandheden og, selv 
hvor han forlod Virkelighedens faste Grund, ligesom forudsaa den 
kommende Udvikling, saaledes har ogsaa den engelske Forskning 
forlængst klaret væsentlige Punkter. Det er en Overdrivelse, 
naar man taler, som om Konstitutionens sande Natur først var 
bleven aabenbaret for Verden ved Alpheus Todds Værk fra Aarene 
kort før 1870. Han har bedre og fyldigere end sine Forgængere 
behandlet det omfattende Tema og redet dets indviklede Traade 
ud fra hinanden, men egentlig ny Jord har han ikke opdaget. 
Dette gælder saaledes om »Kabinettet«, denne helt udenfor Lov- 

9* 



Digitized by Google 



120 



Parlamentarisme. 



givningen, alene ved Forholdenes Magt fremvoksede Institution; 
der nu er bleven et Hovedhjul i det hele Maskineri. Jeg mindes 
at have læst, længe før end Todds Bog udkom, Artikler i engelske 
Blade, navnlig i Times, som Ineget tydelig paaviste Kabinettets 
illegale Natur, eller rettere dets Mangel paa legal og konstitutionel 
Hjemmel, og dette blev allerede den Gang ikke behandlet som 
nogen ny Opdagelse, men som noget, der var publici juris. 

En Misforstaaelse er det sikkert ogsaa, naar der siges om 
den amerikanske Unionsforfatning af 1787, at den var tilsigtet at 
skulle saa vidt muligt være en nøje Kopi af den engelske Kon- 
stitution, men at den, »Koncipisteme uafvidende«, blev noget helt 
andet. Den danske Forfatter er formodentlig her bleven ledet 
paa Vildspor af sine engelske Kilder. Den britiske Selvfølelse 
ynder denne Illusion og vender gærne tilbage til den; en læse- 
værdig Afhandling i Qmrterly Review for Januar 1885, der for 
øvrigt roser det amerikanske System paa det engelskes Bekost- 
ning, gaar ud fra denne Lighed som noget givet. Men Lovgiv- 
erne af 1787 havde ikke den Hensigt, som tillægges dem. 
Unionsforfatningen blev til, fordi den Konfederation af Staterne, 
som overlevede Uafhængighedskrigen, viste sig mere og mere ude 
af Stand til at bevare Enheden, fordi den øverste Myndighed 
savnede ethvert Middel til at tvinge de afvigende Viljer til Under- 
kastelse. Den tog Sigte alene paa at rette denne Grundfejl i 
Organisationen, men tog for øvrigt det fuldeste Hensyn til saa vel 
Staternes som Individernes alt bestaaende Frihed. I denne Hen- 
seende gjorde Koncipisteme en Dyd af Nødvendighed, ti det var 
ikke nogen let Sag at faa de mange stridige Hoveder under en 
Hat, at overvinde al den Mistænksomhed, Mistillid og Selvraadig- 
hed, der dannede Skyggesiden til Frihedsfølelsen og den vundne 
ydre Uafhængighed. Nu tales der om »Fædrenes store Værk«, 
som om det var en Inspiration fra oven, hilset velkommen af et 
jublende og taknemmeligt Folk, men Sandheden er, at den ameri- 
kanske Unionsforfatning har haft trange Fødselsveer trods nogen 
og mere end en Gang. var lige paa Nippet til at blive en Abort. 
Mange Ofre af det i og for sig fornuftige maatte gøres for at for- 
sone den specifikt amerikanske Følelse, og enhver Bestræbelse for 
at efterligne en britisk Model vilde have vakt en lidenskabelig 
Modstand. Vel lader det sig ikke nægte, at Forfatningens egent- 
lige Skabere: Alexander Hamilton, Jay, Madison og den hele 
Skole af »Federalister«, som Partinavnet den Gang var — i Mod- 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



121 



sætning til Datidens »Republikanere« , som nærmest svare til de 
senere »Demokrater« — havde, ligesom Washington selv, væsent- 
lig hentet .deres statsretlige Ideer om Frihed og Magtens Fordeling 
fra England: det var jo den Gang det eneste Land, hvor der be- 
stod et uindskrænket Monarki, ellers var alt i Verden Enevoldsr 
magt, og endnu havde ikke den franske Revolution sprængt Lænk- 
erne. Men det er en Kendsgerning, at Rousseaus, Montesquieus 
og Encyklopædisternes Ideer, der ikke kunne kaldes engelske, 
havde en fuld saa stor Indflydelse paa deres hele Tankegang, og 
om nogle af de i forreste Række ledende Mænd fra hin Tid, som 
Thomas Jefferson (der rigtignok ikke var med i selve Affattelsen 
af Forfatningen, skønt han indirekte udøvede stor Indflydelse paa 
den) og Benjamin Franklin, er det sikkert, at de hyldede franske 
Anskuelser mere. end engelske. Man vil ogsaa forgæves i Hoved- 
kilden til Unionsforfatningens Forstaaelse, den i The Føderalist 
indeholdte Samling af Afhandlinger , hvori de tre ovenfor nævnte 
Statsmænd gennemgik den Punkt for Punkt og søgte at bekæmpe 
de fremsatte Indvendinger, søge noget Spor af, at man vilde 
efterligne det engelske Mønster, medens just Forskellen og Mod- 
sætningen hyppig fremhæves. 

En nærmere Betragtning vil ogsaa hurtig vise, at en saa- 
dan Lighed ikke kan være tilsigtet. Kærnepunktet i den engelske 
Forfatning er og bliver Parlamentarismen; selv om man vil sige, 
at denne i sin nuværende Skikkelse er forholdsvis ung og kun 
daterer sig fra William IV's eller Dronning Viktorias Regerings- 
tiltrædelse — en noget vovet Paastand — saa gaar dog selve 
Systemet meget længere tilbage, i Grunden til William og Mary, 
og Forskellen mellem nu og da er egentlig kun denne, at tid- 
ligere, særlig i det 18de Aarhundrede, skabte Regeringen sig et 
Parlament, der var enigt med den, medens det nu er Parlamentet, 
som skaber Regeringen i sit Billede. Overensstemmelse mellem 
disse to Statsmagter var den nødvendige Forudsætning baade før 
og elter 1787. Men i den amerikanske Forfatning — af hvilken 
der siden er skabt 38 Miniaturudgaver for Staterne — er Kærne- 
punktet Folkets Suverænitet. Denne behersker alt og staar ube- 
tinget over Fordringen om Overensstemmelse. Præsidenten kan 
være af én Farve, Kongressen af den modsatte; Senatet og Huset 
kunne have Flertal, der staa stik imod hinanden. En saadan 
Modstand kan bevirke en delvis Standsning af Lovgivningen, men 
enhver af Parterne er uangribelig i sin Sfære, Præsidenten er 



Digitized by Google 



122 



Parlamentarisme. 



uafsættelig, hans Ministre kunne ikke røres af Kongressen, hverken 
Senatet eller Huset kan opløses, og Konflikten kan kun afgøres 
*af en eneste Magt, nemlig det suveræne Folk ved næste Valg. 
Hele det konstitutionelle Apparat af demonstrative Lovforkast- 
elser, af Bevillingsnægtelser, af Mistillidserklæringer, som holder 
Parlamentarismen oppe i England, er ganske uforeneligt med det 
amerikanske System og har vitterlig for alle været dette fra den 
første Dag. Der forekommer i Amerikas politiske Historie Rigsrets- 
anklager og Finanslovnægtelser, men med disse har det altid haft 
et særeget Sammenhæng, og Kongressen eller den oppositionelle 
Part af den har ikke derved villet sætte sin Vilje i Stedet for 
Folkets Vilje. Unionen er til sin Lykke bleven forskaanet for den 
yderst farlige Kombination af Republik og Parlamentarisme. 

Et andet Kærnepunkt i den engelske Forfatning er Kron- 
ens Delagtighed i den lovgivende Magt; det er Regeringen, 
som udarbejder og forelægger Lovforslagene, som forsvarer dem 
i begge Huse, bekæmper og modtager Ændringer til dem og 
endelig giver dem sin Stadfæstelse, som vel nu i Følge Tradition 
ikke længere nægtes, men som den dog formelt har Ret til at 
unddrage de af Parlamentet vedtagne Forslag *), og som i alt Fald 



*) Hr. Holberg omtaler Side 96 i sin Bog. at Alph. Todd anfører et Til- 
fælde fra 1858, hvor der blev truet med at anvende Veto imod et Lov- 
forslag, og li vor denne Trusel førte til, at det ændredes. Paa min Fore- 
spørgsel har han haft den Godhed al oplyse mig nærmere om, hvori 
dette Tilfælde bestod, og da det forekommer mig interessant nok til at 
kendes, skal jeg her referere det. Der forelaa i 1858 for Parlamentet 
en Victoria Station ' and Pimlico Railway Bill , som greb ind i visse af 
Kronens Ejendomsrettigheder. Ministeren for de offentlige Arbejder, 
Sir Benj. Hall var gaaet ind paa Loven, men under dens Behandling i 
Parlamentet skete der et Ministerskifte, idet Lord Derby afløste Lord 
Palmerston, og den nye Arbejdsminister, Lord John Manners, krævede 
en vis* Ændring i Loven , som Indbringerne af den modsatte sig. Over- 
huset, hvor Lovforslaget da var. tillod Ministeren at lade sig repræsen- 
tere ved Sagfører for det Udvalg, til hvilket BuTen som alle private 
Bills var henvist, og da det blev tilkendegivet (intimated), at Reger- 
ingen vilde tilraade Kronen at bruge sit Veto imod Loven, med mindre 
den ændredes, blev denne af Udvalget rettet i Overensstemmelse med 
Ministerens Forlangende og fik derefter kongelig Stadfæstelse. Som man 
vil se, er dette Præcedens ikke rent. Først var det en private BiU y om 
hvilken der altid føres en næsten processuel Forhandling for Udvalg- 
ene. Dernæst angik Tvisten en prætenderet Ejendomsret for Kronen, 
og Ministeren var derfor in casu mindre en politisk Repræsentant end 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



123 



behøves for at give dem Lovskraft. . Men i de Forenede Stater 
er Præsidenten kun Chef for den eksekutive Myndighed, han og 
hans Ministre have slet ingen Del i den lovgivende Magt. Dette 
er ikke gaaet op endnu for mange, som blot holde sig til, at 
Præsidenten jo har et suspensivt Veto, og at han altsaa ogsaa 
har en Part, om end kun en ringe og betinget Part, i Lovgivningen. 
Men dette er alligevel en Misforstaaelse. Unionens Regering kan 
ikke bringe noget som helst positivt Forslag frem for Kongressen 
eller kræve dens Afstemning derover; Initiativet, som dog er den 
første og væsentligste Del af Lovgivnings- og Bevillingsmagt, er 
den fuldstændig berøvet. Kun et Medlem — og i Følge Forfat- 
ningens Art. 1, Sekt. VI kan ingen Person, som beklæder noget 
Embede under de Forenede Stater, være Medlem af Senatet eller 
Huset, saa længe han i saadant Embede forbliver — kan ind- 
bringe Forslag eller foreslaa Ændringer, og dette gælder selv de 
aarlige Bevillinger. Præsidenten kan i sine Budskaber gøre Hen- 
stillinger til Kongressen, hans Ministre kunne gøre Udkast eller 
oversende Overslag, men en bitt, hvoraf der kan vorde en Aet of 
Congress, eksisterer der først, naar et Medlem paa egne eller et 
Udvalgs Vegne har optaget Sagen. Under dens Gang kan Re- 
geringen lige saa lidt gribe direkte ini eller stille Forslag til 
Ændringer, den er afhængig af sine Venners Bistand. Og naar 
en Lov er vedtagen af Kongressen, saa har Præsidenteh vel Ret 
til at nægte sin Sanktion, men dette Veto er ikke en Gang 
suspensivt i egentlig statsretlig Forstand, det er kun en Henvis- 
ning til fornyet Overvejelse af den samme Forsamling, som nys 
har afstemt, og har kun den Virkning, at der til ny Vedtagelse 
kræves kvalificeret Majoritet af to Tredjedele i hvert Hus. Op- 
naas denne , er BilPen dermed Lov uden Præsidentens Sanktion, 
som slet ikke behøves i dette Tilfælde. Ogsaa paa en anden 
Maade kan en vedtagen Bill blive til gyldig Lov uden hans Stad- 
fæstelse, nemlig naar han lader ti Dage gaa hen uden at sende 
den tilbage til Kongressen. Der er saaledes nogle Acts of Con- 
gress med, andre uden Præsidentens Underskrift, men begge Slags 



Værge for Krongodset, og dette accentueres igennem hans Møde for Ud- 
valget ved Sagfører ligesom en anden privat Part. Alligével bliver det 
dog et Faktum af en vis, Betydning, at der saa langt ned i Tiden som 
1858 har været Tale om Anvendelse af kongeligt Veto imod en af Par- 
lamentet vedtagen Lov. 



Digitized by Google 



124 



Parlamentarisme. 



ere af lige Gyldighed *). Dette Hovedprincip er saa klart som 
muligt udtrykt i selve Forfatningen, hvis første Artikel overgiver 
al den Lovgivningsmagt, som den omfatter, til »en Kongres af de 
Forenede Stater, som skal bestaa af et Senat og et Repræsen- 
tanternes Huse, uden med et Ord at nævne Præsidenten, der saa 
til Gengæld faar hele den udøvende Magt Koncipisterne kunne 
umulig have været sig ubevidste, hvilken principiel Ulighed der 
herved skabtes med England, hvor Regeringens Deltagelse i Lov- 
givningsmagten gaar fra det første Trin til det sidste, og hvor 
Ministrenes Møde for Parlamentet er Livsbetingelsen for det hele, 
ja hvor de slet ikke kunne være Ministre uden tillige at være 
Parlamentsmedlemmer^ De kunde ikke tage fejl heri, men der- 
imod have de amerikanske Politikere fejlet og miskendt deres 
eget Lands politiske System, som senere have stillet Forslag om 
at give Præsidentens Ministre Adgang til at deltage i Kongressens 
Forhandlinger, en Reform, som da heller ikke nogensinde har 
kunnet vinde Stemningen for sig, hvor megen praktisk Nytte den 
end vilde kunne stifte til Fremme af det nu planløst prisgivne 
Lovgivningsarbejde. 

„ n. 

Forfatteren bruger et stærkt Sprog og uforbeholdne Ud- 
tryk, hvor han skildrer Parlamentarismens Natur og Væsen. Den 
parlamentariske Regeringsforms første og nødvendigste Forud- 
sætning er, siger han, at Statsmagten flyttes fra Kronen til Par- 
lamentet eller til et af dets Huse, saaledes at det nu egentlig er 



*) I Norge skulle de Love, som vedtages trods det kongelige Veto, heller 
ikke have Kongens Sanktion, og deres Intimation er forskellig fra den 
almindelige. Men det kongelige Veto overstemmes der kun, naar en Be- 
slutning er bleven uforandret antagen af tre ordentlige Storting, sammensatte 
efter tre forskellige, efter hinanden følgende Valg og indbyrdes adskilte 
ved mindst to mellemliggende ordentlige Storting uden nogen mellem- 
kommende afvigende Beslutning. Heller ikke kunne Stortingsbeslutninger 
blive til Lov derved, at Kongen undlader at tilkendegive sin Vilje. Den 
norske Konge og hans Regering have fuldt Initiativ. Skønt nogle af de 
almindelige Sætninger i den norske Grundlov se ud, som om de direkte 
eller ad en Omvej vare tagne fra den amerikanske Forfatning af 1787, 
er der ikke Tvivl derom, at Lovgivningsmagten i Norge som Regel 
tilkommer Kronen og Stortinget i Forening. 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



125 



dette, der bærer Statsstyreisens Princip, medens Kongens Opgave 
højst kan være til en vis Grad at optræde modererende og kon- 
trollerende. Dette kan dog næppe siges med saa kategorisk Be- 
stemtbed. Sætningen er skarpere udtrykt, end det behøvedes, og 
giver et for blegt og mat Billede af Kongemagten i en parlamentarisk 
Stat. Til Nød kan den passe paa en Stat som Grækenland, hvor 
en nyvalgt Monark uden Støtte i en historisk Tradition og uden 
sociale allierede er stillet lige overfor et paa bredeste Basis valgt 
Etkammer, hvis Flertal, hvor lille og hvor vekslende det end er, 
er afgørende for et Ministeriums Liv eller Død. Den giver derimod ikke 
noget korrekt Billede af Tilstanden i England, hvor den nedarvede 
Kongemagt er omgiven af Ærbødighed og baaren oppe af den 
nationale Stolthed, hvor Forfatningen endnu, trods alle Aar- 
hundredets radikale Reformer, hviler paa et aristokratisk Grund- 
lag, og hvor de historiske Partier, lige i Styrke og jævnbyrdige i 
social Henseende, ere dannede ikke om flygtige Stemninger eller 
om rivaliserende Ærgerrigheder, men paa Modsætninger, der ere 
dybt begrundede i selve den menneskelige Natur. Statsstyreisens 
Princip bæres her utvivlsomt endnu, baade formelt og reelt, af 
Kronen. Baade dens Initiativ og dens Modstandskraft under- 
vurderes, fordi der til dagligt Brug, under Tingenes rolige Ud- 
vikling ikke er Brug for dem, men skulde det komme til en Kon- 
flikt, vilde det snart vise sig, at Kronen tormaar mere, end den 
abstrakte Teori har udregnet. 

Jævnlig vender hos Forfatteren det Udtryk tilbage, at Mi- 
nisteriet kun er et »Udvalg at Underhuset«. Det fremhæves, at 
teoretisk er Kongens Ret til at udnævne og afskedige Ministre 
aldeles ubegrænset, men at efter en Del Vaklen og efter megen 
Modstand fra Kongemagtens Side har Praksis omsider taget den 
Form, at Kongens Ret ogsaa paa dette Punkt er væsentlig begrænset, 
»ja næsten svunden ind til en ren Formalitet«. Dette kan vel i 
en vis Forstand siges at være sandt, men ogsaa denne Sætning er 
dog langt mere kategorisk, end det virkelige Forhold hjemler, og 
den bliver let vildledende for dem, som ikke ere fortrolige med 
Englands politiske Liv. • Man maa i denne Henseende ikke ube- 
tinget fra det, som er sket i den sidste Generation eller to, drage 
Slutninger ti), hvad der kunde ske under visse givne Forudsæt- 
ninger, ikke fra Rettens faktiske Ikke-Benyttelse slutte til dens 
Opgivelse eller Ikke-Eksistens. At et Ministeriums Afgang kan 
fremtvinges af Underhuset, er uimodsigeligt. Ingen engelsk Re- 



Digitized by Google 



126 Parlamentarisme. 

gering kan nu let tænkes at ville fortsætte sin Styrelse udover 
en bestemt Viljeserklæring af Underhuset imod den, udover et 
med et nogenlunde rimeligt Flertal vedtaget Mistillidsvotum for 
Eksempel. Den kan skønne, at en Appel til Vælgerne gennem 
Opløsning af Underhuset og nye Valg kan skaffe den Flertallet, 
men brister Forsøget, saa vil den ikke gentage det, den vil træde 
af. Kun under ganske særlige Omstændigheder vil Kronen af- 
slaa at modtage Demissionen og kræve Ministeriets Vedbliven i nogen 
Tid ; saadanne Tilfælde ere indtrufne, ogsaa under Dronning Viktoria, 
men i Længden er en Regering med ikkun et Mindretal i Under- 
huset utænkeligt i England. Alle ere enige med Macaulay — saa 
vel dette som et senere Citat er laant fra Hr. Holbergs Bog — 
deri, »at det er bedre for Landet at have et daarligt Ministerium 
end slet intet, og der vilde virkelig intet Ministerium være, hvis 
den udøvende Magts forskellige Grene vare i Hænderne paa Mænd, 
som Folkets Repræsentanter greb enhver Lejlighed til at haane 
og fornærme«. I den negative Del af Processen maa det derfor 
indrømmes, at Underhuset er den stærkeste Part. Anderledes 
stiller det sig med den positive Del, Dannelsen af det nye Mini- 
sterium. Selvfølgelig maa dette være beregnet paa at kunne 
samle det Flertal, uden hvilket det legislative og parlamentariske 
Maskineri ikke kan gaa, og det naturlige er derfor, at Opgaven læg- 
ges i Hænderne paa den sejrende Oppositions Førere. Dette sker 
ogsaa i Reglen, og det frembyder sjælden nogen Vanskelighed, baade 
fordi jævnbyrdige personlige Kræfter saa godt som altid findes 
hos begge Hovedpartierne, og fordi Oppositionen, i fuld Bevidst- 
hed om det parlamentariske Systems Krav, altid er yderst om- 
hyggelig for i sin Kamp at holde sig indenfor Lovens og Tradi- 
tionens Grænser, ikke at forskertse den oplyste offentlige Menings 
Sympati og ikke at gøre større Fordringer, ikke opstille noget andet 
Program, end den føler sig i Stand til selv at gennemføre som 
Regering. Det er jo netop i denne Side af Sagen, at Parlamen- 
tarismen har sin Betryggelse. Men Kronen staar dog ikke ganske 
magtesløs, indskrænket til en enkelt Personlighed. Det kan hænde, 
at en Politiker i den Grad staar som sit Partis Bærér og Fører, 
at han er selvskreven til Hvervet, men ikke sjældent ere Høv- 
dingerne flere i Tallet, og Kronen har da et Valg, som igen faar 
Indflydelse paa Ministeriets videre Sammensætning. Den Politiker, 
hvem det overdrages at danne den nye Regering, maa selvfølgelig 
have en vis Frihed til at vælge sine Kolleger, men det vil dog 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



127 



være en Fejltagelse, om man tror, at Kronen slet intet har at 
sige i denne Retning; det er tvært imod en almindelig Antagelse, 
at der ved flere Lejligheder er gjort Indsigelse imod Personer, 
som bragtes i Forslag, og at den nye Premierminister har rettet 
sig derefter, naar han kunde gøre det uden væsentlig Fare for sit 
Ministerium. Endelig kommer jo endnu hertil, at en væsentlig 
Bestanddel af Regeringen, ofte Halvdelen af det egentlige Kabinet, 
undertiden endog dets betydeligste Mænd, tages fra Lordernes 
Hus. Ganske vist, de maa være i politisk Overensstemmelse med 
Underhusets Flertal, men de ere dog hverken udgaaede fra eller 
udpegede af dette. Forhandlinger med selve Partiet finde ikke 
Sted ved nye Ministeriers Dannelse; den, som Kongen har kaldet, 
raadfører sig maaske med sine nærmeste Delingsførere, men selve 
Valget af sine fremtidige Kolleger giver han ikke ud af sin Haand, 
han vil være Herre og ikke Tjæner. v Mindst af alt kan man 
sige, at han lader sig sine Kolleger »designere« af Underhuset. 

Med lignende Indskrænkninger maa ogsaa den Sætning 
forstaas, at Underhuset har tilegnet sig ikke blot den lovgivende 
Magt, men ogsaa »gennem sit Udvalg«, Ministeriet, er bleven Inde- 
haver af den udøvende Myndighed. Vel anføres dette kun som 
en af enkelte Statsretslærere (Bagehot) udtalt Anskuelse, der be- 
kæmpes af andre (Cox), men man træffer den jævnlig, og den 
vilde ogsaa være i Harmoni med den gængse Doktrin om Under- 
husets Almagt. Sandheden er imidlertid, at den engelske Re- 
gering udøver en meget udstrakt Raadighed over det rent ekse- 
kutive, og at den altid staar bestemt paa Administrationens Ret, 
som Underhuset for øvrigt ogsaa, naar en Strid opstaar, er langt 
villigere til at respektere end mangen en Repræsentation i Fast- 
landets Stater. Tendensen til Overgreb ind paa det administra- 
tive ligger i alle folkevalgte Forsamlingers Natur, og alt som Tid- 
erne skride frem, bliver Grænsen vanskeligere og vanskeligere at 
drage, men i Principet er endnu i England den udøvende Magt 
hos Regeringen, som holder fast paa den. ' 

Forfatteren har skrevet eller i alt Fald fuldendt sin Bog 
under Indtrykket af den heftige Kamp, som førtes om den nyeste, 
endnu kun halvt færdige Valgreform. Dette Indtryk har gjort 
ham tilbøjelig til at godkende den fra adskillige Sider opstillede 
Doktrin, at ligesom Kongemagten faktisk er skudt til Side og 
bleven et Skin (»en Republik med monarkiske Former«), saaledes 
har ogsaa Overhuset nu mistet sin reelle Betydning. Havde han 



Digitized by Google 



128 



Parlamentarisme. 



kunnet vente nogle Maaneder, vilde dette Forhold vistnok have 
stillet sig for ham i et andet Lys, ti Udfaldet af hin Kamp har 
netop igennem Kendsgerninger bevist, at Overhuset har bevaret 
sin modererende og kontrollerende Indflydelse, at Tokammer- 
systemet endnu i England er meget mere end en Form. Det vil 
erindres, at "Overhusets Forkastelse at' Bill'en om at give Valg- 
retten i Landkredse den samme Udstrækning som i Byerne og 
dets Fordring om at ville kende Grundtrækkene i den- bebudede 
Omlæggelse af Valgkredsene, før end det vilde tiltræde hin Reform, 
fremkaldte en Række af meget heftige Angreb paa det konserva- 
tive Flertal i Huset og paa dettes forfatningsmæssige Stilling i det 
hele. De radikale, lige fra John Bright og Chamberlain ned til 
Labouchére og Bradlaugh, greb med Begærlighed denne Lejlighed 
til atter at komme frem med deres gamle Fordring om Overhusets 
fuldstændige Afskaffelse, og paa talrige Folkemøder udgødes der 
Strømme af Haan og Spot over Lorderne. Selv Gladstone, hos 
hvem Demagogen altid kæmper om Forrangen med Statsmanden, 
lod sig af sin Harme over den rejste Modstand henrive til det, 
som en engelsk Premierminister aldrig burde gøre sig skyldig i, 
et Angreb paa den bestaaende Statsforfatning; han nøjedes ikke 
som Lord Grey i Trediverne med at bebude nye Pairsudnævnelser, 
men gik løs paa Overhuset som konstitutionel Institution og truede 
dets Tilværelse. Bevægelsen imod det arvelige Hus, som teore- 
tisk set er en Absurditet, fandt en saa meget villigere Jordbund, 
som det maa erkendes, at Lorderne for Tiden indeholde et mindre 
Gennemsnit af Dygtighed og navnlig færre lysende Stjærner end 
for et Decennium eller .to siden , og at deres Debatter ere blevne 
mattere og mindre frugtbare end i fordums Dage. Men just som 
Bevægelsen var paa sit Højdepunkt, fandt Gladstone det rigtigt 
at slutte et Forlig med den Modstand, som ikke havde villet lade 
sig bøje ved Trusler, og at indgaa en Overenskomst med Lord 
Salisbury, i Følge hvilken Overhusets Forlangende om at kende 
noget til Redistribution, før end det indrømmede Udvidelsen af 
Valgretten, i det væsentlige blev opfyldt. Denne Indrømmelse var 
langt mere end en Formsag. Vel er Loven om de nye Valgr 
kredse ikke bleven forelagt eller vedtagen sammen med den anden, 
men der er underhaanden truffet Aftaler imellem de to Førere, 
hvorved den af Torierne frygtede Fare, nemlig at Lejligheden 
kunde blive benyttet til en Undergravning af deres Partis Styrke, 
blev forebygget. Overhuset har saaledes i Gerningen vist sin 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 129 

konstitutionelle Magt. Det har ikke givet efter for den Paastand, 
at Underhusets Omdannelse var noget, som alene kom Under- 
huset ved, men tvært imod hævdet sin gode Ret til at tale et 
afgørende Ord med orn en Reform, som var af stor Betydning 
for hele Statslivet. Gladstone er bleven dadlet og angreben af 
sine yderliggaaende Meningsfæller, fordi han saaledes gik paa 
Akkord. Historiens Dom vil dog vistnok blive, at han herved 
mere har vist sig som Statsmand end ved sin Deltagelse i An- 
grebene paa Overhusets konstitutionelle Stilling, og at han derved 
har holdt sin Reform paa den det sindige Fremskridts og den 
gensidige Overenskomsts Bane, ad hvilken der alene kan vindes 
Fasthed og Varighed for det nye. Ubestrideligt er det, at han 
har givet en Anerkendelse af Overhusets retlige og faktiske Stil- 
ling som fuld Parthaver i Lovgivningsmagten. 

Hvad Virkningen vil blive af den nye Valgreform, som har 
forøget Vælgernes Tal fra 3 til 5 Millioner, og af dens endnu 
ikke færdige Supplement om de nye Valgkredse, er det næppe 
muligt for nogen nu at forudsige/ Et Skøn kan det vel være 
tilladt enhver at have, og mit gaar ud paa, at den ikke vil blive 
saa stor, som mange forudsætte, og at den ikke i nogen væsentlig 
Grad vil forrykke Styrkeforholdet imellem de to store Partier, 
der kæmpe om Magten og skiftevis erobre den. At Reformen 
skulde oprive det konservative Parti og for evigt slynge det fra 
Styrelsen, stiller sig for mig som yderst usandsynligt. Hvis den 
nye Lov første Gang skulde komme til at virke paa et Tidspunkt 
af stærk Misstemning imod Gladstones Ministerium, f. Eks. for 
dets Synder i den udenrigske Politik, vilde sandsynligvis et kon- 
servativt Flertal blive Resultatet af den som af den forrige Reform- 
lov. I det hele og store tror jeg ikke ret paa, at Forøgelsen af 
Landvælgernes Tal vil i den nærmeste Fremtid gøre nogen stor 
Forandring i Valgenes Resultat. Noget andet er det, at den Om- 
dannelse af Partierne, som længe har dæmret, herved mulig kan 
faa et afgørende Stød fremad, at Sammensmeltningen af Torierne 
og de aristokratiske Whigger til ét Parti i Modsætning til et radikalt 
Dissenter- og Arbejderparti derved vil blive fremskyndet. Skulde 
jeg imidlertid tage fejl i denne Anskuelse, som ikke udgiver sig 
for mere end et Skøn, og skulde Reformen virkelig faa de ind- 
gribende, oprivende Følger, som mange vente, saa at Radikalismen 
mælder sig med en knusende Overvægt, saa vil dermed ogsaa 
selve Parlamentarismen i England, der nu er en Kendsgerning og 



Digitized by Google 



130 



Parlamentarisme. 



en fra alle Sider godkendt Tradition, gaa -over til at blive politisk 
Problem. Ligesom den nemlig hviler paa en Mangfoldighed af 
historiske, municipale, økonomiske og sociale Forudsætninger, der 
ikke kunne forandres uden at svække dens Fundamenter, saaledes 
er den betinget af en Kræfternes Ligevægt i det politiske Sam- 
fund. Forstyrres denne i sin Grund, vil man faa at se, at ogsaa 
selve det parlamentariske Mønsterland vil faa anti-parlamentariske 
Krampetrækninger. En lignende Tilstand vil da indtræde som i 
»Anarkiets« Periode i Begyndelsen af det attende Aarhundrede, 
hvorom Macauley siger, at Underhuset blev aldeles ustyrligt, 
misbrugte sin uhyre Magt med uretfærdig og uforskammet Lune- 
fuldhed, trodsede Konge og Lorder, Domstole og Valgene, krænkede 
Rettighederne i Følge Magna Charta og »tilsidst gjorde sig saa 
forhadt, at Folket var glad ved at søge Ly under Kronens og det 
arvelige Aristokratis Beskyttelse imod det Tyranni, der udøvedes 
af den Forsamling, det selv havde valgt«. 



III. 

Der er meget at lære i Retning af praktisk Statsret hos 
det engelske Samfund. Mange fæste altfor ensidig deres Blik 
alene paa Parlamentarismen, som de gærne ville have overflyttet 
fuldt færdig til deres eget Land, hvad enten Betingelserne ere til- 
stede eller ikke, men lukke Øjnene for andre Lærdomme. Et 
sandt konstitutionelt Liv fødes ikke paa én Nat, det skabes ikke 
ved en skreven Forfatning, ved »et Blad Papir«, men kræver en 
organisk Vækst , en Opdragelse. Særlig vi danske bør ikke 
glemme, at vi endnu gaa i Skole, at vi — ikke dette eller hint 
Parti, ikke Folket alene eller Regeringen alene, men vi alle — 
først ganske nylig ere komne ind under Friheden,' og at vi trænge 
haardt til den Opdragelse, som alene Erfaringen kan give. Tiden 
fra 1848 til 1864 tæller ikke fuldt med; i denne Periode var 
Hovedinteressen optagen af det store Spørgsmaal om Monarkiets 
Bevarelse, af Kampen med Tyskland om Slesvig, og det indre 
Forfatningsliv maatte træde i Skygge herfor. Først fra 1866 
kunne vi datere den virkelige, af intet ydre Hensyn trykkede 
konstitutionelle Tilstand. Det er mindre end tyve Aar, et kort 
Afsnit af et Folks Liv, og det begyndte endda under en stærk 
Dønning af de Landet overgaaede Ulykker, som længe hvilede — 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



131 



og til Dels endnu hviler — knugende ;over Sindene. Vi have der- 
for ikke Lov til allerede at være utaalmodige, fordi Maskineriet 
ikke ret vil arbejde, eller til at tabe Modet og Tilliden til Frem- 
tiden, fordi vi til en Begyndelse ere kørte fast. Det er sørgeligt, 
at det er saa, og det burde ikke være, det er vort Land baade 
til Skam og til Skade. Men nu er en Gang denne haarde Prøv- 
else beskikket os, og alle vi, som mene det ærligt med Frihed 
og Fremskridt, bør være rede til at lade os belære om, hvori 
vore Synder bestaa, for at kunne rette dem og bane Vejen for en 
bedre Tilstand. 

Det Afsnit af Hr. Holbergs Bog, som handler om de aar- 
lige Budgetforhandlinger i England, er godt at faa Forstand af. 
Saa tidlig som i 1706 har Underhuset vedtaget en Resolution, der 
forbyder at modtage Andragender om Pengebevillinger eller Lov- 
forslag om saadanne uden Kronens Samtykke, og denne Regel, 
at alle Forlangender om Udgifter maa udgaa fra Regeringen, er 
siden strængt fastholdt. Her er et Punkt, paa hvilket vi, Aar 
for Aar i stigende Grad, stærkt forsynde os her hjemme. I Be- 
gyndelsen af vort Rigsdagsliv hørte man af og til den Sætning, 
at ingen Bevilling burde gives uden efter Ministeriets Anmodning, 
og som oftest virkede Formaningen. Men i Tidens Løb er dette 
forstandige Princip mere og mere skudt til Side, og jævnsides 
med stærke Beskæringer af de forlangte Summer har Rigsdagen 
taget Initiativet til Bevillinger. I Begyndelsen var det Bagateller, 
et lille Beløb til et populært Foretagende, et Æreshonorar til 
nogle fortjænte Mænd, men derfra er man kommen over til større 
Ting, til helt nye Poster af principiel Betydning; Tilskudene til 
Højskoler, Lønningstillæg af Statskassen til Kommunernes Skole- 
lærere, Understøttelserne til ældre Personer, som ville gaa til Univer- 
sitetet, og flere andre lignende Udgifter skyldes et i Rigsdagen taget 
Initiativ. Den gamle Regel er nu helt glemt, den nye er sat i 
System. Finansudvalget — der eksisterer intet Finansudvalg i 
Parlamentet! — nøjes ikke med at udtale Ønsker om nye Fore- 
tagender, overladende til Regeringen at optage Tanken, men 
stiller selv Forslag baade om Udgiftsforøgelser og om helt nye 
Poster; det er blevet et helt Naades-Sekretariat, til hvilket enhver 
tyr, naar Administrationen efter de gældende Regler har givet 
et Afslag. Regeringen finder sig som oftest deri, ja den arbejder 
i Grunden denne nye Tendens i Hænderne; det er en Ytring, 
som man mange Gange kan høre baade af Ministre og af Embeds- 



Digitized by Google 



132 



Parlamentarisme. 



mænd i Kontorerne: »Vi kunne ikke opfylde Deres Anmodning 
eller stille Forslag om denne Bevilling, men De kan jo gaa til 
Rigsdagen, og hvis De kan formaa Finansudvalget til at gøre 
Indstilling derom, saa skal der ikke herfra blive gjort Modstand, c 
Denne Métode er ikke heldig, den virker demoraliserende paa alle 
Parter, og den kan ikke finde tilstrækkelig Undskyldning i de 
abnorme Tilstande, under hvilke vi i de sidste Aar have levet. 
— Det Spørgsmaal, som her hjémme oftere er kommet frem, og 
som netop nu er brændende, nemlig om en Minister er forpligtet 
til at gøre en bevilget Udgift, kan saaledes efter Sagens Natur 
ikke let opstaa i England, men for øvrigt er der ingen Tvivl om, 
at det maatte besvares benægtende. 

Finanslovnægtelser, denne teoretiske tdtima ratio, kunne 
nu til Dags ikke tænkes i England. Det, der skulde opnaas ved 
dem, nemlig Regeringens Fratræden, kræver jo under det der 
anerkendte parlamentariske System langt mindre heroiske Midler. 
Men selv om en Konflikt skulde indtræde, vilde man næppe gribe 
til dette Vaaben. I 1784, da der var stor Misfornøjelse med 
visse ukonstitutionelle Skridt af Kronen, vilde man prøve, ikke 
just at nægte, men dog at udsætte Bevillingerne, men det mis- 
lykkedes, og »Eksperimentet« er ikke siden gentaget. Det er i 
England slaaet urokkelig fast, at den aarlige Finansbevilling er 
underordnet de gældende Love, at der altsaa ikke kan være 
Tale om paa Finansloven at nægte eller forandre Poster, der 
have Lovhjemmel. Det anerkendes, at der til den Bevillingsret, 
som Parlamentet besidder, ogsaa svarer en Bevillingspligt, baade 
tor Helheden og de enkelte Dele. Skulde der finde en Nægtelse 
Sted af lovhjemlede Ucjgifter, saa vil Ministeriet ikke derved være 
fritaget for at opfylde sin Embedspligt og efterkomme Loven. I 
England kendes der ikke til foreløbige Love, altsaa heller ikke til 
provisoriske Finanslove, men selv dette Mønsterland kan ikke 
slippe for de midlertidige Bevillinger til foreløbig Afholdelse af de 
løbende Udgifter. Dette er altid en mislig Udvej, og det burde 
under regelmæssige Forhold, naar Finansloven er forelagt i god 
Tid, ikke blive nødvendigt at tye til den; Misligheden vokser, 
naar Formen for den midlertidige Bevilling er uklar og avler ny 
Strid. Men man skal dog betænke sig to Gange, før end man 
fraskriver sig Friheden til at bruge denne Nødhjælp; »man skal 
aldrig sige aldrig«, mindst under en politisk Kamp, hvor den 
Sten, Bygmestrene forskød, stundum kan blive til en Hoved- 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



133 



hjørnesten. De engelske Budgetter lægge ikke an paa nogen 
stærk Specialisering af Summerne; de enkelte Ministre have inden- 
for Hovedposterne temmelig frie Hænder, og Parlamentet er selv 
utilbøjeligt til at komme for langt ned i Detail'en, da dette vilde 
gøre Arbejdet uoverkommeligt og desuden tage et Ansvar bort 
fra Regeringen, som man netop ønsker, at den i Statstjænestens 
Interesse skal have. Overskridelser af Bevillingerne ere meget 
hyppige; kunne de ikke dækkes ved Besparelser paa andre Konti 
— en revirement, som anses for fuldkomment beføjet og konsti- 
tutionel — begæres der Efterbevilling (indemnity bill eller supple- 
mentary grant), og i Kraft af det imellem Regeringen og Parla- 
mentet bestaaende Tillidsforhold vil denne ikke blive nægtet, men 
skulde dette alligevel en Gang ske, vilde der dog ikke let heraf 
opstaa nogen Anklage, ti en saadan betragtes som upraktisk, og 
i det hele er i England Ministrenes juridiske Ansvar saa godt 
som forsvundet og afløst af det politiske eller moralske. Efter 
engelsk Opfattelse er Finansloven ikke nogen heldig politisk Val- 
plads, i Statens og det almenes Interesse foretrækker man, naar 
man kan, at gøre den aarlige Bevilling til et neutralt Gebet. 
Hos os er Finansloven nu bleven ikke blot det vigtigste Æmne 
for Kampen imellem Regeringen og Folketing, men det eneste — 
alt andet »slaas for Panden«. Det er en unaturlig og en uhold- 
bar Tilstand. 

Den 'længe som uantastelig betragtede Regel, at enhver 
repræsentativ Forsamling selv afgør Gyldigheden af sine Medlem- 
mers Valg, er man forlængst kommen bort fra i England. Man 
har prøvet at lade hele Underhuset prøve Valgene og at lade 
særlige Udvalg træffe Afgørelsen, men bestandig viste det sig, at 
ikke Ret og Retfærdighed, men Partihensyn blev eneraadende. 
Dette er en Skavank, som synes at hæfte ved alle Repræsenta- 
tioner, og den fremtræder desto grellere, jo hidsigere Partiliden- 
skaben og jo mere demokratisk Valgretten er. I den nordameri- 
kanske Kongres og i Staternes Legislaturer har man lagt alt 
»Hykleri« i den Retning til Side og vedgaar ganske aabent, at 
man bruger sin Magt til at holde paa Vennerne og kassere Mod- 
standerne. Vi ere hos os komne ganske godt med paa den 
samme Vej. Valgprøvelserne i Folketinget ere lidet opbyggelige, 
og den Ugenerthed, hvormed man — herved stundum assisteret 
af en beklagelig administrativ Langsomhed — forhaler disse Sager 

Tilskueren. 1885. 10 



Digitized by Google 



134 



Parlamentarisme. 



for at lade en Valgkreds »svale sig af«, er forargelig i høj Grad; 
flere af de sidste Valg til Folketinget have henstaaet uafgjorte i mere 
end et halvt Aar, og uden Nødvendighed har man berøvet de 
paagældende Valgkredse al Repræsentation i over en Sjettedel af 
den Tid, for hvilket Valget gælder. Det er et Misbrug af Magten, 
naar man, i Steden for at afgøre Valget efter visse Regler, indretter 
disse efter Omstændighederne, saa at man følger én Fortolkning, 
naar den kan fjærne en Modstander, en anden, naar den kan 
sikre en Stemme, og et Parti taber i Virkeligheden herved mere 
end det vinder; jo stærkere det er, desto bedre Raad har det til 
at vise højsindet Liberalitet. I England har man siden 1868 over- 
ladt til Domstolene at afgøre, om det Medlem, hvis Valg be- 
strides, er gyldig valgt, eller om Pladsen tilkommer en anden, 
eller om endelig hele Valget maa kasseres. Kun om de person- 
lige Kvalifikationer dømmer Huset selv. Ellers er der i de en- 
gelske Valgforhold ikke noget at anbefale til Efterligning. Trods 
alle Lovbestemmelser blomstrer Bestikkelsesvæsenet frodig endnu 
den Dag i Dag; det er ikke saa brutalt, ikke saa skamløst som i 
gamle Dage, men under allehaande Forklædninger gør det sig 
fremdeles gældende; det regnes, at Udgifterne ved de sidste Valg 
til Underhuset i 1880 have udgjort halvtredje Million Pd. Sterl., 
hvilket er nærved 70,000 Kroner i Gennemsnit for hvert af de 
658 Valg, og de legale Udgifter udgøre kun en Tyvendedel heraf. 
I Forening med Diætløsheden virker denne Kostbarhed af Valgene 
som en meget høj Valgbarhedscensus , men rigtignok under den 
uheldigste Form. I Danmark have vi paa dette Punkt en god 
Samvittighed; Bestikkelse og Køb af Stemmer er her til Lands en 
meget sjælden Undtagelse. Fra det engelske Valgsystem have vi 
i sin Tid laant den personlige Fremstilling af Kandidaterne til 
Folketingsvalg, Kaaringen og aaben skriftlig Afstemning; vi vilde 
handle klogt i ogsaa at følge Englands Eksempel ved at forlade 
disse Former, som allerede medføre væsentlige Ulæmper, og gaa 
over til den rolige hemmelige Afstemning. 

I England er det en vedtaget Maksime, at Opløsningsretten 
maa benyttes med Varsomhed, at den navnlig ikke maa bruges 
blot for at bevare et Ministerium, naar ikke et stort Realitets- 
Spørgsmaal ligger for, ligesom Regeringen heller ikke bør fore- 
tage en Opløsning, naar den ikke har en rimelig Udsigt til at 
finde Medhold hos Vælgerne. 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



135 



IV. 

Biskop Monrad har en Gang i Rigsdagen fremhævet, at vi 
her i Danmark ikke have haft en parlamentarisk Regeringsform, 
og at dette har været vor Lykke. Hvis jeg skulde blive krævet 
til Regnskab for, hvor dette staar at læse i Tidenden, maa jeg 
bekende, at jeg ikke kan angive Stedet; jeg har flere Gange søgt 
efter det, men forgæves. At Ytringen er fremsat af ham, føler 
jeg mig aldeles sikker paa, og hvis jeg ikke fejler meget, var det 
under Forhandlingerne om Grundlovsforandringerne efter Freden i 
1864. Og den var ogsaa, da den fremsattes, ganske stemmende 
med den historiske Virkelighed. Skiftet fra Martsministeriet til 
Novemberministeriet i 1848 var aldeles ikke parlamentarisk, det 
var væsentlig fremkaldt ved Meningsforskel mellem Kongen og 
hans Raadgivere om Slesvigs Deling. De successive Ændringer i 
Novemberministeriet, af hvilke den væsentligste fandt Sted i Juli 
1851, havde ingen parlamentarisk Foranledning, og den afgørende 
Systemforandring den 28de Januar 1852 gik stik imod Rigsdagens 
Ønsker. Hvad der ser mest parlamentarisk ud, er Minister- 
skiftet i December 1854 , da Ørsted - Hansen - Sponneék - Carl 
Moltke maatte gaa af; unægtelig stemte dette Skridt med Ting- 
enes Adresser fra Oktober s. A. og med Udfaldet af Valgene, men 
det var dog Kong Frederik VII, som uden at afvente Rigsdagens 
fornyede Sammentræden tog Initiativet, og naar man erindrer, 
hvilken Rolle L. N. Scheele spillede herved og i det nye Mini- 
sterium, som han dannede med Hall og Andræ, saa forstaar man 
let, hvilke andre Faktorer der gjorde sig gældende. Ministeriet 
Halls Afskedigelse i December 1859 og Udnævnelsen af Rotwitt- 
Blixen - Finecke - Westenholtz - Jessen var et Udslag af Hof- 
indflydelser og Kongens personlige Stemninger. Denne Episode 
sluttede allerede i Februar 1860, og Hall vendte tilbage til Styret. 
Hans Afgang i December 1863 efter Tronskiftet og Biskop Mon- 
rads Kaldelse var saa lidt parlamentarisk som vel muligt, og det 
samme gælder om Ministeriet Bluhme-David i Juli 1864. Sagen 
var jo den, at i hele hint Tidsrum var der en Indflydelse, som 
ragede højt op over baade Rigsdags og Rigsraads Afstemninger 
nemlig Monarkiets Forhold til det tyske Forbund, Preussen-Øster- 
rig og Udlandet, og under den Splittelse af Repræsentationen og 
dens konstitutionelle Kompetence, som var uundgaaelig efter de 

10* 



Digitized by Google 



136 



Parlamentarisme. 



givne statsretlige Forudsætninger, kunde ingen enkelt Forsamlings 
Votum eller Partifarve blive at' afgørende Virkning. 

Spørgsmaalet om Parlamentarisme kunde egentlig først op- 
staa efter 1866, da det, der var tilbage af Monarkiet og af Dan- 
marks Rige, havde faaet én Forfatning og én Repræsentation. 
Og det er ganske interessant at se, hvorledes Forholdenes Magt 
straks gør sig gældende i parlamentarisk Retning. Allerede Mini- 
steriet Frijs, der var kommet til Roret i Tillid til, at det vilde 
formaa at samle Flertal i baade Rigsraad og Rigsdag, altsaa i hele 
fire Forsamlinger, for den nødvendige Grundlovsforandring , en 
Forventning, som det ogsaa retfærdiggjorde — allerede dette Mini- 
sterium stillede Kabinetsspørgsmaalet og gjorde det i Folketinget 
alene; det erklærede at ville fratræde, saafremt dette Ting nægt- 
ede en Bevilling til Forstærkningens Indkaldelse, og da det allige- 
vel skete, indgav det sin Demission. Det er sandt, at der hertil 
knyttede sig den ejendommelige Omstændighed, at Grev Frijs 
bebudede sin nærforestaaende Afgang, selv om Bevillingen gaves, 
men dette ophæver dog ikke det Præcedens, at dette Ministerium, 
det første efter Grundlovens Unifikation, traadte fra Scenen paa 
parlamentarisk Maade. Heri saa* ingen den Gang nogen »Folketings- 
Parlamentarisme«. Nogen Tid i Forvejen havde det stillet Kabinets- 
spørgsmaalet lige overfor Landstinget alene, nemlig i Anledning 
af Valgmenighedsloven ; det var paa et hængende Haar, at Lands- 
tinget havde som Kronos fortæret sit eget Barn — ti Ministeriet 
Frijs var i ikke mindre Grad end det nuværende Estrupske et 
Landstingsministerium — og kun en uventet Vending af Stem- 
ningen lige i det allersidste Øjeblik frelste Situationen. Var Ka- 
binettet Frijs gaaet af paa en ugunstig Afstemning over Valg- 
menighedsloven , vilde ingen deri have set en særlig »Landstings- 
Parlamentarisme«. Ministeriet Holstein, som fulgte efter, var 
ikke særlig baseret paa det ene eller det andet Tings Flertal — 
det maa for øvrigt erindres, at endnu i 1870 var Forskellen 
imellem de to Hovedpartiers Styrke i Folketinget ikke mere end 
et Par Stemmer — men det var dannet med det umiskendelige 
Formaal for Øje at kunne arbejde sammen med begge Ting, og 
det kunde denne Regering, ih vor vel allerede den var Genstand 
for de første parlamentariske Angreb. Finansminister Fenger gik 
af, # da Folketinget med en meget ringe Stemmeforskel nægtede 
ham en Skattelov, og hele Kabinettet Holstein traadte af i 1874, 
da denne Samarbejden glippede, og dets Efterfølger, Ministeriet 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



137 



Fonnesbech, blev et Aar senere slaaet ihjel af Fællesudvalget; om 
det mere eller mindre berettigede i dette Drab eller Snigmord 
kan man have sin aparte Mening, men det er klart, at dets Af- 
gang var en Indrømmelse til Rigsdags - Parlamentarismen , en 
Given efter for et af begge Ting udtalt Ønske. 

Naar man sammenholder denne Udviklingsgang med den 
Kendsgerning, at i de vekslende Regeringer ere de enkelte Mi- 
nistre saa godt som udelukkende blevne tagne fra det ene eller 
det andet Ting, i alt Fald paa de militære Fagportefeuiller nær, 
saa synes det uimodsigeligt, at vi vare ganske godt paa Vej til 
at udvikle et parlamentarisk System, voksende naturligt frem af 
Forholdene og stemmende med vore Vilkaar. Denne rolige og 
jævne Udvikling blev forstyrret, da Parlamentarismen blev pro- 
klameret som en bestemt forfatningsmæssig Ret, og da den 
blev defineret som et særligt Privilegium for Folketinget. I 
det store Venstre-Program fra 1870 hedder det: »Folketinget har 
nbeskaaret bevaret sin Hovedindflydelse paa den for Regeringens 
Førelse aldeles nødvendige Lov, Finansloven, med tilhørende Be- 
villingslove; denne grundlovmæssige Forret giver Folketinget 
Magt til at umuliggøre enhver Regerings Bestaaen.« Det er i 
Virkeligheden om denne Doktrin, at hele det sidste Decenniums 
Kamp drejer sig. Den er det, som fødte Finanslovnægtelsen i 
1873, de gentagne Adresser fra Folketinget med de tilhørende 
Protest- Adresser fra Landstinget; den skylde vi Krigserklæringen 
paa Finansloven af 31te Marts 1877 og Svaret derpaa, den provi- 
soriske Finanslov af 12te April; til dens Ære har Visnepolitiken 
spredt sin kolde og klamme Taage over alle vort Lands helligste 
og vigtigste Interesser, forgæves mødt med en Række af Opløs- 
ninger; i dens Navn sidder nu Folketinget og prøver, hvor nær 
det uden Risiko kan gaa alle ordinære og ekstraordinære Bevil- 
linger, medens der fra modsat Side spejdes efter Berettigelse eller 
rimelig Anledning til at indgive Patienten en ny Dosis Provisorium ; 
i Kraft af den er alt andet druknet i det ene Raab: »Væk med 
Estrup!«, men for dens Skyld er det ogsaa, at Ministeriet bliver 
siddende paa Trods, stærkt midt i sin Magtesløshed. Fiat doc- 
trina, pereat Dania! 

Det er altid en stor Ulykke, naar der opstaar Strid om 
rent abstrakte Teorier. Baade paa Religionens og Politikens Om- 
rude ophidses herved Lidenskaberne, og jo højere man kommer 
op i Skyerne, desto vildere gaar det til. Jo mere man kan drage 



Digitized by Google 



138 



Parlamentarisme. 



Sindene ned til Jorden, til det jævne, til det enkelte konkrete Til- 
fælde, desto mere Haab bliver der om at faa Fornuften til at 
gælde i Steden for Føleisen og Lidenskaben. Des værre ere vi nu 
en Gang komne saa højt op i Skyerne, og hvem der saa sejrer, 
vil han rimeligvis favne nubem pro Junone. At raade til Maade- 
hold og Besindighed er at prædike for døve Øren og vække begge 
Parters Mishag. Maaske er det bragt dertil, at kun en akut Kon- 
flikt, en afgørende Krisis kan gøre en Ende paa Sygdommen. 
Men muligt er det dog ogsaa, at man kan betænke sig, inden 
man lader det komme til det yderste, og at man vil komme til 
bedre Indsigt om, hvad Parlamentarisme virkelig er, og at dette vil 
dæmpe Ilterheden hos den ene Part, formindske Skrækken og Af- 
skyen noget hos den anden. 

Parlamentarismen er ikke blot det negative at kunne for- 
trænge et Ministerium. Det er ikke nogen saa stor Kunst, naar 
det tages fornuftig. Ethvert lille Hjul i et Urværk kan bringe 
det hele istaa* men derfor er det ikke det herskende. Parlamen- 
tarismen er tillige det positive, at kunne sætte det nye, som man 
har Tro til, i Steden for det gamle, som man har gjort umuligt. 
Der menes hermed ikke just Personlighederne, men Retningen, 
Tendensen, kun at man ikke glemmer, at der hører Individer til 
at repræsentere og hævde den. Baade Folketinget og Landstinget 
kan styrte en Regering ved at sige nej , Finansloven er slet ikke 
mere egnet til Rettersted end hele den øvrige Lovgivning, snarere 
mindre, og den højeste Form af parlamentarisk Liv vilde netop 
undtage den aarlige Bevilling fra egentlige Kampe. Det ene Ting 
kunde vedblive i en Uendelighed at sige nej til det andet Tings 
Ministerium, det vilde ikke hjælpe os. Det positive maa være, at 
den nye Regering skal kunne komme ud af det med begge Ting, 
faa ja fra dem begge, mediere deres afvigende Viljer op i en 
højere Enhed. Hos os, efter Indholdet af vor Grundlov, maa vi 
altsaa stræbe efter en Rigsdags-Parlamentarisme. Men dernæst 
maa det positive ogsaa finde sit Udtryk deri , at man attraar 
Ministerskiftet ikke blot for at faa en Personalforandring , ikke 
blot for at skaffe Plads for sig selv, men i Kraft af noget, som 
man vil udrette, en Reform, et Fremskridt, en Foranstaltning, 
som man har den Overbevisning, at Almenvellet kræver. Det er 
fuldkommen sa,ndt, at Udlandet ikke kan forstaa, hvorledes det 
gaar til, at et Ministerium, som i andet Kammer har fire Femte- 
dele af Stemmerne imod sig, bliver siddende og nu paa tiende Aar 



Digitized by Google 



Parlamentarisme. 



139 



lader Afstemning paa Afstemning gaa hen over sit Hoved. Men 
det er ikke mindre vist, at det intelligente Udland faar et andet 
Blik paa Sagen, skønt det ikke gør Tilstanden her hjemme mere 
forklarlig eller forsvarlig, naar det hører, at Oppositionens hele 
Program, det eneste, hvorom den er eller kan blive indbyrdes 
enig, er at sige nej og nej og atter nej. 

Alt dette er jo Trivialiter. Det er tænkt og sagt hundrede 
Gange forud. Hvem har overhovedet noget nyt at bringe om 
denne Stagnationens Demoralisation, hvori vi leve? — Men det 
maa alligevel siges igen og igen. Parlamentarismen er ingen 
brutal Pistol, der kan sættes den konstitutionelle Konge for 
Brystet. Den ér ingen Panteforskrivning, efter hvilken der kan 
begæres Nams-Dom og Eksekution. Den er ingen Paragraf i 
Grundloven. Den er det konstitutionelle Livs fineste Blomst og 
ædleste Frugt. Men den maa vokse langsomt og efter Naturens 
egne Love for at faa sin Modenhed. Den drives ikke frem ved 
Vold, den lader sig ikke ryste ned af Træet. Parlamentarismen 
forholder sig til det konstitutionelle Liv som Dannelse forholder 
sig til Kundskaben. Den ligger i Forstaaelsen, Tilegnelsen, Livet, 
Traditionen. Kommer den for tidlig, før end de fulde Betingelser 
ere der, bliver den en Karrikatur og en Fordærvelse. Vokser den 
naturlig frem i et oplyst, patriotisk Folk, som besidder Maadehold, 
Taalmodighed og Selvbeherskelse, bliver den til Velsignelse. 

C. St. A. Bille. 



Digitized by Google 



Theophilus Hansens Tegninger, 



»Illustreret Tidende« for Søndag d. 1ste Februar bragte 
et Par perspektiviske Fremstillinger af Theophilus Hansens 
Projekter til Kristiansborg Slots Genopførelse og til den nye 
Rigsdagsbygning. Redaktionen ledsagede Tegningerne med nogle 
meget fornuftige og midt i al den herskende Fanatisme højst 
ædruelige og glædelige Bemærkninger, til hvilke man i Hoved- 
sagen ganske bør slutte sig. Jeg føler Trang til at udtale mig 
om den samme Sag fra et lidt andet Synspunkt og mener ikke, 
det er for tidligt allerede nu at optage Spørgsmaalet til Diskussion, 
skønt jeg som Arkitekt fuldt vel ved, at et Projekt ingenlunde 
kan bedømmes efter en saadan populær Fa<jadegengivelse , hvor 
Planer og Snit, Projektets nødvendige Forklaring og Udfyldning, 
endnu ikke foreligger. Men paa den anden Side er der givet saa 
meget, at man derigennem kan danne sig en nogenlunde klar 
Forestilling om Bygningernes Ydre, og jeg skal derfor blot holde 
mig hertil i de følgende Bemærkninger, som forhaabentlig ikke i 
nogen Maade vil overskride den Grænse, Respekten for en an- 
set, ældre Kunstners Arbejde altid bør sætte for en yngres Ud- 
talelser. 

For straks at sige det fuldt ud: efter min Mening beror 
hele Løsningen paa en komplet Misforstaaelse af Opgaven, og det 
fortrinsvis i to Henseender: Stilen og Materialet. 

Altsaa først angaaende Stilen. Som bekendt er Theo- 
philus Hansen og hans afdøde Broder Christian Hansen 
uddannede i Grækenland i dette Aarhundredes første Halvdel, i 
den Periode, hvor man over hele Evropa salte Arkitekturens 
Hovedopgave i at genindføre den antike, rene græske Stil overalt. 
Denne antikiserende Bevægelse, som her hjemme havde haft Re- 
præsentanter i vor største Bygmester Harsdorff (Kolonnaden 
ved Amalienborg) og G. Hansen (Raadhuset, Frue Kirkes Portal 



Digitized by Google 



Theophilus Hansens Tegninger. 



141 



og Kristiansborg Slot), naaede i Brødrene Hansen sit Kulmina- 
tionspunkt. Christian Hansen, hvis Universitet i Athen blev et 
berømt Forbillede for talløse Efterligninger, særlig i Tyskland r 
naaede aldrig ud over dette Standpunkt og betragtede egentlig 
hele sit Liv igennem al anden Kunst end den antike med en vis 
Foragt; den yngre Broder derimod, med sin rigere Begavelse, sin 
Virken under langt større Forhold og sit smidigere og ungdomme- 
ligere Naturel, ændrede efterhaanden sine Bygningers Karakter 
noget efter de Fordringer, den senere opdukkende og for Øjeblikket 
i Tyskland og Østrig næsten eneraadende italienske Renaissance- 
Bevægelse stillede til moderne Bygningskunst. 

Og alligevel vover jeg at paastaa, at han, trods alle Re- 
naissancemomenter i hans Arbejder, egentlig aldrig er vokset helt 
ud af sin Ungdoms Syn paa Antiken — se f. Eks. de mange af 
ham komponerede kunstindustrielle Genstande — og nu, da denne 
antikiserende Kunstretning omtrent har udspillet sin Rolle i det 
øvrige Evropa, har man vel nok Lov til at mene, at det vilde 
være lidt post festum, om vi atter indførte den her hjemme for 
at føje en enkelt Mands personlige, for os helt fremmede Syn 
paa Kunsten, og da især i Arbejder, der er af en saa gennem- 
gribende Betydning for hele Landet. Der er ingen Tvivl om, at 
disse glimrende udstyrede Pragtbygninger med Søjlehaller og Fi- 
gurer, med rige plastiske og maleriske Dekorationer, gør en im- 
ponerende og virkelig kunstnerisk Virkning i Østrig og andre 
sydligere Lande, hvor Klima og Sollys er af lignende Art som i 
Fædrelandet for Oldtidens Kunst, men Forholdet er et ganske 
andet her hjemme hos os, her i København med dens Regn og 
Slud, Sne og Taage, Røg og Sod. 

Vi har ganske sikkert ikke nogen national Bygningskunst, 
hvis Tradition forhindrer os i at tage fra Udlandets Kunst alt, 
hvad vi har Brug for, men vi bør absolut kun tage, hvad der 
passer for os, og det gør nu en Gang græske Tempelbygninger 
ikke. Om selve det arkitektoniske Værd af de foreliggende Pro- 
jekter skal jeg ikke udtale mig, men hvor fortræffelige de end 
kan være, saa vil de dog, selv om de for en kort Tid kan skinne 
os i Øjnene, aldrig blive os kære og hjemlige, ti de ere ikke Kød af 
vort Kød eller Blod af vort Blod. De vil være som en Sydens 
Plante med store, fremmede Pragtblomster, der kun vil leve et 
kunstigt Liv en stakket Tid og snarligt dø uden at kunne fæste 
Rod i vor Jordbund. 



Digitized by Google 



142 



Theophilus Hansens Tegninger. 



Der er en Retning i vor moderne Bygningskunst, som har 
haft et klart Blik herfor, og som da selvstændigt og klogt har 
valgt at gaa en anden Vej, og denne Vej vil sikkert følges mere 
og mere af de yngre, ti Vejen er den rigtige, og enhver har jo 
Lov til at gaa ad den paa den Maade, der passer for hans Ejen- 
dommelighed. Vi staar her lige overfor Spørgsmaalet om Ma- 
terialet. 

Hvoraf skal Theophilus Hansens Bygninger opføres? Da 
man af let forstaaelige Grunde vel næppe har tænkt sig at an- 
vende Marmor, maa man efter Tegningernes Karakter at dømme 
antage, at de skal opføres af Mursten, dækkede med en Skal af 
Puds eller Plader af Kalksten eller Sandsten. Der er for Rigsdags- 
bygningens Vedkommende ingen Grund til at formode andet, og 
hvad Slottet angaar, kan der ikke godt tænkes andet, da det jo 
er Meningen at benytte de forhaandenværende Mure, en forøvrigt 
temmelig problematisk Idé. Nu er imidlertid en af Bygnings- 
kunstens Hovedfordringer den, at Materialet skal rette sig efter 
det Klima, hvor det skal befinde sig, og Spørgsmaalet bliver da, 
om denne Fordring paa denne Maade bliver tilfredsstillet. Jeg 
mener det ikke. 

Hvem husker ikke det gamle Kristiansborg Slot evig og 
altid hehængt med Stilladser for at reparere den altid afifaldende 
Puds? Hvem har ikke med Beklagelse iagttaget, hvorledes de 
smukke Kalkstens-Portpartier ved Ørsteds-Parken Dag for Dag 
bliver mere og mere snavsede, sorte og uskønne? Hvem har ikke 
inderlig ærgret sig over at se det nye kongelige Teaters fine og 
noble Facade skæmmet af den modbydelige Smudsfarve, Beklæd- 
ningsstenene efterhaanden har modtaget? Og netop alt dette er 
Eksempler paa de omtalte Byggeæmner. 

Nej, der er kun to Materialier, vi med Held kan anvende: 
den brændte Sten og Graniten; og netop dem producerer vort 
Land selv, og netop de taaler vort Klima. Og dem har den 
Retning blandt vore moderne Arkitekter anvendt, hvortil jeg før 
hentydede og det med Rette, ti ligeoverfor dem har vi Aar- 
hundreders Erfaring med Hensyn til deres Holdbarhed og andre 
gode Egenskaber. Her skal ikke nævnes Navne paa Personer, 
men kun paa Bygninger; se blot paa Nationalbanken og Univer- 
sitetsbiblioteket, paa Diakonissestiftelsen og Blindeinstitutet , paa 
Kommunehospitalet og Grøns Pakhus, paa St. Pauls Kirken og 
St. Jakobs Kirken , paa Nørrevoldgades Hjørnebygninger ved 



Digitized by Google 



Theophilus Hansens Tegninger. 



143 



Vendersgade og Frederiksborggade, for at tage nogle bestemte 
illustrerende Eksempler, og De har netop, hvad vi trænger til : an- 
selige, solide Bygninger, som vil staa og staa med Ære, naar 
Størstedelen af det moderne København er faldet sammen og 
forsvundet. Og det vil de gøre, ikke mindre i Kraft af det for- 
nuftmæssige Materiale end i Kraft af deres kunstneriske Værd. 

Her er ikke Tale om nogen »dansk Bevægelse« — en saa- 
dan er efter min Opfattelse overhovedet meningsløs baade i Lite- 
raturen og i Kunsten — , men her er kun Tale om, hvad vi 
har Brug for i et Land som Danmark og i en By som Køben- 
havn, naar vi vil være sunde og ærlige og ikke forsluge os paa 
ufordøjelig kunstnerisk Kost. 

Man vil formodentlig indvende, at et Slot ikke er et Pak- 
hus og en Rigsdagsbygning ikke et Blindeinstitut, og at, hvad 
der passer for det ene, ikke passer for det andet. Dette er selv- 
følgeligt, og Indvendingen beror kun paa en Mangel paa Kend- 
skab til de nævnte Materialier. Granit og Mursten er nemlig 
ingenlunde tarvelige Byggeæmner, tvært imod, de kan benyttes 
med en Skønhed og en Farvepragt , der ikke staar tilbage for 
noget andet Materiale. Husk paa Viborg Domkirkes Ydre, som 
trods sine arkitektoniske Mangler virker saa betagende ved Granit- 
kvadernes forunderlig harmoniske Farvespil. Husk paa alle de 
moderne Majolikagenstande med deres Guld og Glans og deres 
utrolige Farvepragt; og Majolika er slet ikke andet end brændt 
Ler med farvet Glassur. Se en Gang paa Frisen paa teknisk 
Selskabs Skole i Ahlefeldtsgade; hvor vilde den ikke virke rigt 
og glimrende, hvis den havde det manglende Relief. 

Det er altsaa indlysende, at man ogsaa ad denne Vej kan 
frembringe Bygningsværker, som i Rigdom og Kunstværd kan 
maale sig med andre. Hvorfor da ikke gøre det? Hvorfor ind- 
forskrive en Kunst, som er og bliver os fremmed i sit inderste 
Væsen, naar vi slet ikke behøver det? Lad os lære af Udlandets 
Kunst det bedste, den formaar at lære os, lad os gaa til Nord- 
tyskland med sin i teknisk Henseende saa glimrende udviklede 
Murstensarkitektur, lad os gaa til Syden for at lære Formernes 
mest udviklede Skønhed og Finesse, men lad os ikke indlade os 
paa noget, vi hundrede Gange kommer til at fortryde. 

Erik Schiødte. 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



1 Uskuerens Udgiver har bedet mig levere en Oversigt 
over den Forfatningskamp, Norge har gennemgaaet i disse 4—5 
sidste Aar. Naar jeg herved imødekommer Anmodningen, maa 
jeg udtrykkelig erklære, at jeg har intet nyt at fremføre, intet, 
som ikke vi Nordmænd i senere Aar har hørt gentage mange 
Gange, ofte til det ligefrem trættende; jeg har ingen nye Syns- 
punkter at se det hele fra, ingen originale Tanker at gøre mig 
til af, hvad der bl. a. skriver sig fra, at det hele allerede fore- 
ligger — forholdsvis — saa spejlklart og saa gennemarbejdet. Hvad 
jeg har at sige, maa kun opfattes som en Fremstilling til Brug 
for danske Læsere , som ønsker en sammenhængende Rede- 
gørelse for det, de hidtil kun har kendt gennem løsrevne Avis- 
referater. 

Det falder af sig selv, at Synspunktet, Højre ser hele Striden 
fra, er dette, at den er sat i Gang af nogle urolige, ærgerrige 
Agitatorer med Johan Sverdrup i Spidsen. »Vi havde det saa 
godt,« der var for 20 Aar tilbage ikke Tale om højre og venstre, 
men i Stortinget græssede Ulven og Lammet, Embedsmand og 
Bonde til Hobe, og bedes de af og til, saa var det om meget 
uskyldige Ting, og snart var Freden igen oprettet. Det er rigtigt, 
der var vel den Gang kun en eneste Mand paa Stortinget, som 
virkelig havde et gennemført Program, en helstøbt Livsanskuelse 
at kæmpe for, og det var den Mand, der nu staar som den norske 
Folkehøvding, hævet etter mange Aars utrættelige Kamp i »Savn 
og Sygdom og Foragt« til den højeste Stilling, nogen Mand kan 
indtage i Norge næst Kongen. Men foruden ham egentlig ingen. 
Der var noget, som kaldtes Bondepartiet, med O. G. Ueland i 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



145 



Spidsen, men det var saa godt som udelukkende Standsinteresser, 
det kæmpede for. En ganske kort Tid prøvede det paa at sætte 
op et samlende Formaal af almen Art. Under den Arbejder- 
bevægelse, som 1848 fremkaldte, foreslog Ueland og nogle andre, 
at Stemmeretten skulde udvides, — det var jo Gaardmændene, 
som næsten alene sad inde med den paa Landet, — samtidig 
med at de ved et Mistillidsforslag mod Regeringen søgte at frem- 
tvinge en mere liberal Regering. Men det hele gjorde fuldstændig 
Fiasko. Mistillidsadressen blev begravet og Stemmeretsforslaget 
truede med at sprænge hele Bondepartiet , idet de større Gaard- 
brugere kom i dødelig Angst for, at Husmændene og Arbejd- 
erne skulde overstemme dem hjemme i Bygden og rokke ved 
deres gamle, grundmurede Enevoldsmagt der hjemme. Det var 
næsten udelukkende det negative, som samlede Bønderne den Gang, 
Frygten for og Oppositionen mod Embedsvældet, og hvad der paa 
en Maade hang sammen dermed, Sparsommeligheden med Statens 
Midler, Modstand mod alle Reformer, som krævede noget mere 
betydelige Udtællinger. Ueland blev derfor ogsaa i 60 Aarene 
mere og mere fortrængt fra Førerstillingen af Jaabæk med hans 
til det yderste konsekvente Sparetanke. Og naar man kender 
Jaabæk, som han nu er, da maa man le ved Tanken om, at den 
Mand en Gang har forsvaret Kongens absolute Veto, som et Værn 
for Bønderne mod Embedmændenes Paagaaenhed, og at han har 
stemt mod Jury og aarlige Storting. 

Embedspartiet var den Gang snarest det, der vilde have 
fremmet de mere betydelige Reformer, især paa Statsforfatningens 
Omraade. Det var Embedsmændene, som kæmpede for Stats- 
raadernes Adgang til Stortingets Forhandlinger, og Forslaget om 
aarlige Storting i Stedet for treaarlige blev optaget af Regeringen 
og støttet af flere af Embedspartiets betydeligste Mænd. Men 
ellers var Forholdet til Bønderne ret idyllisk, og der var ikke 
mange Amter, hvor man ikke valgte Embedsmænd sammen med 
Bønder. Man tænke sig i vore Dage, at det samme Valgmands- 
Kollegium vilde sende to Højremænd og to Venstremænd ind paa 
Stortinget! Nej, nu gælder det: »Venstremænd til alle Ombud,« 
undtagen hvor højre raader, for der lyder ikke Programmet ganske 
ligedan. 

Saa havde man en tredje Gruppe, som gærne kaldtes 
> Sagførerpartiet« , og hvortil hørte saadanne Mænd, som de nu- 
værende Statsraader Richter, Daae og Sørensen. Det var den 



Digitized by Google 



146 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



intelligente Opposition, den evropæiske Liberalisme. Disse Mænd 
var vel egentlig de klareste og mest fremskredne inden Stortinget. 
For mange den Gang stod de som radikale, Tiden har imidlertid 
vist, at det ikke var saa farlig bevendt med Radikalismen. 

Den fjærde og sidste Gruppe var Johan Sverdrup, en Høv- 
ding uden Hær, en Partileder uden Parti. Stundum lykkedes det 
ham at samle et Flertal om sig, stundum brast det, stundum 
stod han sammen med Bønderne, stundum og det ikke sjælden 
med Sagførerpartiet, ja, han kunde ogsaa, f. Eks. naar det gjaldt 
Statsraadsagen , staa sammen med den bureaukratiske Regering 
og dens Forsvarere i Stortinget. Og dog var han maaske den 
eneste den Gang, som fuldt ud vidste, hvad han vilde. 

Norge og Norskheden var den faste Grundvold, han stod 
paa. Hvilken Nordmand kender ikke Historien om det første 
Sammentræf mellem Henrik Vergeland og Johan Sverdrup, hvor- 
ledes Studenterne en Gang skulde ud og hilse paa Ejdsvolds- 
manden Georg Sverdrup. Det var i de Dage, da Vergeland var 
stemplet som Kongetilbeder og Fædrelandsforræder. Han elskede 
Georg Sverdrup og vilde gærne slutte sig til Hyldningstoget for 
ham, men hvor han kom hen, lukkede Studenterne deres Rækker 
for ham, han maatte ikke faa være med. Da stillede han sig 
med Armene korslagte i sin store, blaa Kappe paa den anden 
Side Gaden og saa' med dybeste Sorg paa Ungdomsskaren , som 
ikke vilde vide noget af ham, og hvor han dog hørte hjemme. 
Men da kommer hen til ham en liden, sortsmudsket, væver Stu- 
dent, stryger Huen af og spørger, om han maa have den Ære at 
gaa med Hr. Vergeland. Saa gaar de to Arm i Arm bag efter 
Toget — Henrik Vergeland og Johan Sverdrup. 

Historien er ofte fortalt, men den fortjæner det, for den 
kaster som et Lynglimt over det inderste i Sverdrups Sjæledyb, 
hvorfra hele hans Livsgerning er vældet ud. Er det saa — og 
det er det — at i H. Vergeland og i hans Virken ligger Spirerne 
til alt det, som det unge Norge nu arbejder for, da er det mere 
end noget andet betegnende for J. Sverdrup, at han fra Ung- 
dommen af stillede sig i Discipel forholdet til H. Vergeland. Det 
var dette, som lærte ham, at det norske Demokrati maa bygges 
paa Bonden. Derfor har han altid staaet som den varme Tals- 
mand for de nationale Tanker, som har grebet Bønderne og fra 
Bondelivet af virket befrugtende paa hele vor Dannelse. Det unge 
Norges Hovedformaal, Rejsningen af vort nedarvede gamle Sprog, 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 147 



det, der tales af fire Femtedel af Norges Befolkning, har 
Sverdrup ikke blot saadan i Afstand sværmet for, nej, alle de 
praktiske Hjælpemidler, der ad Lovgivningens Vej kunde befordre 
Arbejdet, har han talt og stemt for, og saa har han endelig til- 
sidst for faa Maaneder siden fremlagt sit Skoleforslag eller rettere 
sine Antydninger til en Skolereform, og bliver dette til Virkelig- 
hed — og det gør det — da vil om to-tre Menneskealdre det 
herskende Sprog i Norge være et andet end nu, ikke fordi en 
Lov kan skabe et Sprog, men fordi den kan borttage de kunstige 
Hindringer, som stiller sig i Vejen for, at det store Flertals Sprog 
kan fortrænge det lille Mindretals. Fordi Sverdrup saaledes har 
forstaaet sit Folks inderste Krav, derfor staar han blandt os, som 
han nu gør. Han skulde blot have stillet sig omvendt, han 
skulde blot med en norsk Æstetikers blaserede Fornemhed have 
set ned paa »Almuesprogets« Krav paa Ligestilling med »Kultur- 
sproget«, og vi skulde have set Forskellen. Jeg tvivler ikke paa, 
der er mange inden Højre, som erklærer hans Stilling til Maal- 
sagen for et listigt Skaktræk, beregnet paa at skaffe ham Folke- 
gunst. Men som Sverdrup staar nu, da Maalsagen sejrende gaar 
fremad, saa stod han ogsaa den Gang, da det var alt andet end 
Laurbær at hente ved at være dens Talsmand, udlét som den 
blev og overdænget med daarlige Vittigheder. Og man hører 
ikke sjælden nu inden Højrelejren Udtalelser om, at det var dumt, 
at Partiet ikke i Tide sluttede sig til den nationale Bevægelse. 
Ja vist var det dumt, men Sagen er, de Folk kunde ikke andet, 
hele deres Standpunkt drev dem med ubønhørlig Nødvendighed 
over paa den modsatte Side. Men omvendt var det med Sver- 
drup. Naar man har faaet hans Ungdomsindtryk og med hans 
Viljesstyrke holder fast ved disse Indtryk , da kommer man med 
Nødvendighed did, hvor han nu staar. 

Men paa den anden Side var Sverdrup andensteds fra 
værnet mod at gaa op i nogen saadan Bondeforgudelse, at han 
skulde følge den samme snævre Standspolitik, som Bondepartiet 
paa Stortinget holdt fast ved i 50- og 60-Aarene. Han var egent- 
lig kommet ind paa Stortinget i 1851 som Arbejdernes Kandidat 
fra Byen Laurvik. I god Overensstemmelse med hele den Paa- 
virkning, Vergeland havde øvet paa ham, var det Deltagelsen for 
Smaafolks Sag, saaledes som den særlig efter 1848 var blevet 
levende i manges Sind, der først drev ham ind i det offentlige 
Liv. Og dette satte sit Mærke paa ham, frelste ham fra at følge 



Digitized by Google 



148 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



den Storbondepolitik, hvis Særkende var Rædsel for alt, som 
kunde bryde Bondemagten i snævreste Forstand, den Politik, hvis 
Tilhængere har endt som Højrepartiets Kærnetropper ud over 
Landsbygden, og hjalp ham til at staa fast blandt de Bønder, 
som mere og mere lærte at se paa det hele Folks Tarv og ikke 
blot paa Bondestandens særskilte egoistiske. Og Smaafolk i vort 
Land har forstaaet dette. Hvad Henrik Vergelands Navn en Gang 
var for dem, det er nu Johan Sverdrups, mangt rørende og mangt 
løjerligt Vidnesbyrd har han modtaget derom. Begynder Hus- 
mændene at røre paa sig for at faa sine jammerlige Kaar for- 
bedret, ind med deres Klager til Sverdrup, vil Lofotens Fiskere 
have Lov til saa godt som alle vi andre at udtale sin Mening 
om det absolute Veto, til Sverdrup med Udtalelsen. Der kom en 
Gang en gammel Mand til mig og bad mig hjælpe ham med en 
Klageskrivelse til Sverdrup, fordi han var blevet forbigaaet, jeg 
tror det var med Præmie for god Behandling af Husdyr. Jeg 
havde min store Nød med at faa Manden til at forstaa, at Sver- 
drup kunde intet gøre ved den Sag; jeg har en Mistanke om, at 
han gik bort med den Mening, at det hele var Vrangvilje fra 
min Side: havde bare Sverdrup faaet fat i Sagen, saa — 

Men hjalp saaledes hans Deltagelse for de smaa ham over 
den Fare, der stadig er den mest fremtrædende ved Bondepolitiken, 
saa gav hans Dannelse og hans forbavsende mange Kundskaber 
ham et Overblik og et Storsyn , som i endnu ^højere Grad fjærn- 
ede ham fra al snæversynet Bygde- og Standspolitik. Der for- 
tælles, at en meget højtstaaende Dame, som i Fjor for første Gang 
lærte Sverdrup at kende, skal have sagt, at han var den mest 
dannede Nordmand, hun nogensinde havde truffet. Og det er 
vist sandt; det er vistnok i alt Fald i Højrekredse ikke let at 
finde hans Lige i den Sag. Hvad hans Kundskaber angaar, ind- 
rømmer selv hans Modstandere, at de ere ligefrem forbavsende. 
Han kan sidde i en Militærkommission og til de tilstedeværende 
Officerers maalløse Forundring tale om Militærsager saa godt 
som nogen Militær-Sagkyndig. Og han har været Formand i 
Jærnbanekomiteen , og han er en af vore kyndigste Bankmænd, 
og han leverer Skoleforslag , og han holder Taler om Retsvæsen 
og om Jury, der bliver bestemmende for hele Sagens Udfald. 
Da han skulde blive Statsminister, gættede man paa, hvilket De- 
partement han skulde overtage; nogle mente Finansdepartementet, 
andre Justits-, andre Indenrigsdepartementet; han tog Marine- og 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



149 



Postdepartementet. Om hans Ævne til at sætte sig ind i Sager, 
har jeg hørt en af hans tidligere Kollegaer paa Stortinget for- 
tælle et betegnende Træk. Der var fremme, væsentlig fra det 
yngre Præsteskab, et Forslag om Statsbevilgning til et kirkeligt. 
Landsmøde, som skulde forberede et Forslag til en Kirkeforfatning. 
Strømmen gik den Gang, jeg tror, det var i 1869, adskillig med 
disse Bestræbelser, og det var kun faa, som paa Stortinget talte 
mod Forslaget og paaviste dets overordentlige Rækkevidde, hvor- 
ledes det vilde forrykke Stortingets Magt og skabe et trykkende 
Præstevælde. Sverdrup, som hidtil havde været temmelig lige- 
gyldig for Sagen, bjev opmærksom, kom hen til sin Hjemmels- 
mand og sagde: »Men dette er jo en stor Sag!« »Ja vist er det 
en stor Sag,« svarede den anden. Man havde tænkt, at Sagen 
skulde være afgjort den Formiddag, men Sverdrup foreslog den 
udsat til om Eftermiddagen, og da mødte han frem med en af 
disse sine glimrende Taler og knuste Forslaget i den Grad, at vi 
siden ikke har hørt noget til en Kirkeforfatning, før det nu i de 
sidste Dage er kommet op igen som en Genganger fra forsvundne 
Tider, men derfor aabenbart ogsaa tyve Aar for sent. 

Skulde man tro Højre , er der to Slagord , som betegner 
den ledende Tanke i Sverdrups Virksomhed: »Magtfordelingen er 
Vrøvl« og »al Magt skal samles i denne Sal« (Stortingssalen). 
Sverdrup har aldrig sagt nogen af Delene, Ordene ere forvrængte, 
men alligevel bidrager de til at forklare hans ledende Tanke, om- 
trent som en Karikatur kan give Indtrykket af, hvorledes et Men- 
neske ser ud. 

Under Embedsmands- og Kontorherredømmet hos os, var 
det blevet den ledende Tanke, og det nok omtrent over hele 
Linjen, at Statens Velfærd og rolige Udvikling beroede paa, at 
de to Statsmagter, Kongemagten og Stortinget, stadig holdt hin- 
anden Stangen, saa den ene aldrig fik Overtaget fremfor den 
anden. Billedet af en fuldkommen Stat var en Vægt, hvor Kongen 
stod paa den ene Vægtskaal, Folket gennem sine kaarne Mænd # 
paa den anden, og begge Vægtskaale saa stod fuldstændig i Ba- 
lance. Eller udtrykt paa en anden Maade. Man tager en Slæde, 
og spænder en Hest foran og en anden bagtil og lader dem saa 
trække hver sin Vej ; paa den Maade kan Slæden "blive staaende 
saa dejlig stille. Det var med andre Ord Ligevægtsteorien fra 
Ilte Bog i Montesquieus Esprit des lois, som hele Tankegangen 
hvilede paa, men netop derfor var ogsaa Tankegangen forældet, 

Tilskueren. 1885. H 



Digitized by Google 



150 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



stridende mod den ledende Grundtanke i vort Aarhundrede. Ti 
Montesquieus Bog kom frem i en Tid, da man endnu ikke havde 
Forstaaelse af Livet som en Udvikling , men omgav det med alle 
mulige Stængsler, for at det kunde bevares netop saadan, som 
det for Øjeblikket var. Derfor maatte ogsaa de, som holdt paa 
Ligevægtsteorien blive Stilstandsmænd, og naar Livet saa alligevel 
vilde fremover, blive mere end Stilstandsmænd, blive Bagstrævere, 
som sank mere og mere tilbage i Tankegangen før den Tid, da 
Mirabeau brød med Ligevægtsteorien ved at kalde den en tom 
Talemaade, og Folkesuveræniteten blev stillet op som Grund- 
tanken i de frie Forfatninger. Men omvendt maatte Sverdrup 
som Vergelands Discipel staa paa Udviklingstankens Grund 1 ) og 
derfor fra første Færd af være en bestemt Modstander af den 
Ligevægtsteori, hvorunder Livet stod bomstille 2 ). Ved Magt- 
fordelingen mellem Regeringen og Stortinget, forstod han noget 
ganske andet end de andre. Han forstod derved, at de to Stats- 
magter havde forskellige Omraader af Statslivet at tage sig af, 
men ikke for at modarbejde hinanden, for at holde hinanden 
Stangen som fødte Fjender, men for at arbejde i Fællesskab paa 
Udviklingen, paa det at sætte Tidens ledende Tanker ud i Livet 
ved Lov. Det, de andre kaldte Magtfordeling, det var for ham 
Stilstanden, men den er umulig, et Blændværk, og derfor stemp- 
lede han hele Tankegangen som »Vrøvl« 3 ), og Tiden har vist r 
han havde Ret. Ligevægtsteoriens gamle Tilhængere * maa nu 
efter 26 Juni indrømme, at den kommer aldrig til Magten mere 
i Norges Land. Men hvor dybt den for 20—30 Aar siden sad 
fast i Sindene, det kan vi forstaa deraf, at selv Mænd som Ueland 
og Jaabæk holdt paa den. 

»Samarbejde mellem Statsmagterne« var den Indskrift* 
Sverdrup satte paa sit Mærke i Stedet fpr den golde Ligevægts- 



l ) „(Embedsmands)styrets Dage vare talte, da Folket forstod Frem- 
skridtstanken u (Sverdups Taler S. 742. 

•) „Den hele Tanke var forfejlet« (Sverdrups Taler S. 23). 

3 ) „Man taler om en Samvirken mellem Statsmagterne, men hvis derved be- 
tegnes, at begge skal virke med den samme Selvstændighed, saa siger 
jeg, at en saadan Samvirken ikke er andet end Vrøvl." (Sverdrups 
Taler, S. 28, fra Aaret 1860). „Efter Grundlovens egen Magtfordeling er 
den ene Statsmagt overvejende paa det ene Felt, den anden paa det 
andet; enhver har sit sidste Ord paa sit Omraade. Det er Meningen 
af hele det berømte Vrøvlecitat " (smst. S. 110). 



Digitized by Google 



Johan Sverdmp og den norske Forfatningskamp. 151 



teori. Men Samarbejde mellem Statsmagterne faldt i hans Tanker 
sammen med Parlamentarismen, og denne igen med gennem- 
gribende Forandringer i vor Grundlov, særlig Statsraadernes Ad- 
gang til Stortinget, aarlige Storting og Stemmerettens Udvidelse. 
Han ser det klart fra første Stund af, ban træder ind i det offent- 
lige Liv, kun er han ikke enig med sig selv om, hvor vidt man 
tør og bør gaa til disse store Forandringer; han staar endnu paa 
den daværende Bondepolitiks Standpunkt, at Grundloven maa ikke 
røres ved. Ved Statsraadssagen, mener han i 1851, vil der komme 
noget helt nyt ind i vor Grundlov, noget, Ejdsvoldsmændene ikke 
tænkte at lægge derind, Parlamentarismen nemlig; det var ingen- 
lunde saaledes, som Statsraadssagens Forsvarere paastod, at denne 
Sag var en Slutsten paa den gamle Bygning, nej, det var et nyt, 
livskraftigt Element, man førte ind, med meget vidtrækkende 
Følger, et helt andet Statsliv, der ogsaa vilde medføre flere For- 
andringer i Grundloven. Det er ikke hans Mening at ville be- 
stride Berettigelsen af, at alt dette kommer i Stand. »Jeg tror, 
at naar en Nation er politisk myndig, saa er det fuldkommen 
rigtigt, at man har en parlamentarisk Regering. Men jeg mener, 
at naar vi fraviger det System, hvormed vi hidtil har befundet 
os vel, saa maa dette ikke ske ved Flikværk. Man maa ikke 
binde sig til enkelte Bestemmelser, før man har fundet det ende- 
lige hele. Saaledes tror jeg, at denne Bestemmelse maa staa i 
Forbindelse med gennemgribende Forandringer i vort bele Valg- 
system og i flere andre af Grundlovens specielle Bestemmelser. 
Jeg for min Del i alt Fald drister mig ikke til at stemme for en 
Grandlovsforandring, før end man kan se, hvorhen den vil føre, og 
jeg tror, at man med et saa godt sammensat Værk som Grund- 
loven 6kal være forsigtig, før man binder sig ved en Forandring, 
hvorom man ikke ved, hvorhen den vil føre. Det har forundret 
mig, at Forsvarerne af dette Forslag er de, som siger, at man 
skal holde paa det bestaaende i det allerlængste, og jeg paastaar, 
at de, som stemmer for denne Grundlovsforandring, de aabner en 
Vej for Forandringer i Grundloven i det almindelige, havde jeg 
nær sagt, de vil gøre vor Statsforfatning til en ganske anden, 
end den nu er i sit System c *). 

Disse Ord er overordentlig betegnende. Han vil i Grunden 
8*rne have Parlamentarismen, men han bæver tilbage for den 



l ) STerdnipe Taler, S. 15—18. 

11* 



Digitized by Google 



152 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



svære Kamp, det vil føre med sig at slaa ind paa den Bane. 
Men skal man først ind paa den, da skal man tage Skridtet helt 
ud og lukke begge sine Øjne op, ikke staa som Embedsmændene, 
der forsvarer Statsraadsagen ud fra det snævre Syn % at den ikke 
er mere end en Forbedring i Forretningsførselen, nej forstaa, at 
med den har vi noget helt nyt, har vi Parlamentarismen 1 ). Det 
# er betegnende for Sverdrups Klarhed, at lige fra Begyndelsen 
af har han set saaledes paa Statsraadssagen, medens selv Mænd 
af »Sagførerpartiet« stod paa det gamle Standpunkt, Forretnings- 
forbedringen. Udfaldet har vist, hvem der havde Ret, og naar 
det >var Sverdrups Modstandere, som forsvarede denne Sag, der 
skulde kaste deres eget Regeringssystem over Ende, da er -det 
ikke hans Skyld, at de ikke brød af, før det var for sent; ti da 
de i 1872 stillede sig imod den Sag, de havde ofret sin Mand- 
doms bedste Kræfter paa at faa igennem, da var det for sent t 
da var Folket blevet »politisk myndigt«, fordi det »forstod Frem- 
skridtstanken«. 

»Det System, hvorunder vi hidtil have befundet os vel.« 
Det skulde undre mig, om det ikke er her, Hunden ligger be- 
gravet. Det var i 1851 første Gang, Sverdrup var paa Stortinget, 
at han udtalte disse Ord. Han var baaret ind i det offentlige 
Liv af den mægtige Bevægelse , som 1848 havde skabt, og der 
havde begyndt at røre sig Kræfter her hjemme, som gav store 
Forhaabninger for Fremtiden. Under saadanne Forhold kunde 
nok den nye Tids Forkæmpere se lyst paa Forholdene. Dertil 
kom endvidere, at som Sverdrup saa' paa Sagen — og hans Syn 
var vistnok rigtigt — saa var det, der den Gang laa bag Stats- 
raadssagen, alt andet, end hvad han vilde have frem; de, der 
kæmpede for den, arbejdede ud af en Tankegang, der skrev sig 
fra en begravet Tid, og sigtede bevidst eller ubevidst hen paa et 
Maal, der ikke kunde forliges med det, han vilde. Han havde 
kikket dem i Kortene. »Jeg tror, at dette Forslag ikke oprindelig 
er udgaaet fra Regeringen, men fra et yngre konservativt Parti, 



') Dog ikke netop Parlamentarismen i specifik engelsk eller specifik fransk 
Form, nej i norsk Form. Ti ved parlamentarisk Styre forstaar Sverdrup 
„hverken mere eller mindre end fuld Udøvelse af de Pligter og Rettig- 
heder, Grundloven har givet vort Folk, under muligst nøje institutionel 
Samvirken med Regeringen, med Kongen i hans Raad* (Sverdrups Taler , 
S. 141), altsaa anderledes udtrykt: „ Samarbejde mellem Statsmagterne.* 



Digitized by Google 



Johan SYerdrup og den norske Forfatningskamp. 153 



og at det er udsprunget fra en Tid, da man nærede en stærk 
Beundring for alt, hvad der kom fra Frankrig; jeg tænker, at 
det skriver sig fra, at man var forarget over, at Ministerposter 
betragtedes tit som Avancementsposter , noget, der heller aldrig 
vilde have sket, hvis vi ikke havde haft et saa daarligt Regerings- 
maskineri , som vi havde her i den første Tid , ' hvor man tog 
Mænd til at gaa i Spidsen for Nationen, som man ikke kendte 
uden fra Embedskontorerne« l ). 

Her har han vist truffet Hovedet paa Sømmet. Naar det 
Stang-Schweigaardske Parti havde kæmpet for Statsraadssagen, da 
var det visselig, fordi disse Mænd havde forelsket sig i Juli- 
kongedømmet. Naar Guizot og Thiers kæmpede sine parlamen- 
tariske Kampe, ikke fordi nogen af dem havde et skabende Gran 
af en Tanke, en Reform, de vilde have ud i Livet, men fordi de 
begge vilde være Ministre'), og naar disse Tyrefægtninger støt- 
tedes og tiljubledes paa begge Sider af Koterier af velhavende, 
fastboende Folk, de eneste, der havde Stemmeret og Valgbarhed, 
medens »ProletariateU fornemt holdtes til Side, da var dette Til- 
stande, som den yngre konservative Slægt af Embedsmænd, Vel- 
havens-Gruppen fra 30 Aarene, efter fattig Lejlighed gærne vilde 
have overført paa Norge. Her var ogsaa Æmner til parlamentar- 
iske Fægtninger å la Guizot — Thiers, men skulde der blive noget 
af det, maatte Ministrene ind i Nationalforsamlingen og Statsraads- 
posterne ikke længere besættes med gamle Departementsmænd, 
men med de unge, veltalende Stortingsmænd af Embedsklassen. 
Og at de delte Juli kongedømmets Syn paa Smaafolk, det havde 
jo Sverdrup Anledning til at erfare straks i 1851, da Forslaget 
om Stemmerettens Udvidelse forelaa. Ti da sagde Professor 
Schweigaard, Lederen af det nye Embedsparti, de berømte Ord: 
»Det er sandt for Dyden bedre at give Husmanden og Arbejderen 
en Skæppe Poteter end Stemmeret.* Og efter det Ord blev der 
ogsaa handlet. Kunde saa Sverdrup i 1851 stille sig anderledes 
overfor Statsraadssagen, end han gjorde? Nej, vilde han være 
tro mod sine egne Tanker og Formaal, maatte han stille sig, som 
han gjorde. Overfor den Tilstand, disse Mænd vilde have frem, 
maatte han, Bøndernes Ven fra Vergelands-Dagene, Arbejdernes 



') Sverdrups Taler, S. 29. 

*) ,Skinparlanientarisk Regeringssystem" kalder Sverdrup det. (Taler S. 26). 



Digitized by Google 



154 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Ven fra 1848 Aars Gennembrud finde, at vi havde* begyndt at 
udvikle os i det rette Spor og skulde ikke nu slaa ind i en 
ganske anden Gade, den, der førte bag over til de Tilstande, som 
184$ havde styrtet over Ende. 

Men saa kom Reaktionsaarene efter 1851, og med dem 
visselig mange bitre Erfaringer for Sverdrup. Efter som han 
nøjere kom ind i Forholdene, maatte det gaa op for ham, at det 
gamle System var lige saa umuligt som det nye, det Stang- 
Schweigaardske Parti vilde have frem. Hvad han savnede var det, 
som kraftige Personligheder altid higer efter, den samlende En- 
héd, det faste, stærke Fællesskab, der lægger Kræfterne sammen 
og løser Opgaverne i Samarbejde. Og saa var der tillige »i den 
senere Tid forefalden Begivenheder, som havde gjort stærkt Ind- 
tryk paa ham« 1 ). Han havde set Forsøg gjort fra Kongemagtens 
Side paa at virke ved Underhaandsmidler for sine Formaal, og 
det lader ikke til, at denne Virken havde været forgæves. Konge- 
magten begyndte at brede sig paa en truende Maade, og samtidig 
tabte Stortinget. Der maatte tages et afgørende Skridt; Arbejdet 
lægges til et bestemt Maal, og Sverdrup var ikke den Mand, der 
var bange for at sige det: »Staten raaa være én, der maa være 
én Styrelse. Magten er i Virkeligheden aldrig delt; enten er den 
én, eller den er ikke tilstede; den kan for Øjeblikket være splittet, 
saa at der indtræder en magtløs Tilstand, men i Tidernes Længde 
kan der aldrig være Tale om en delt Magt. — Et af to maa ske: 
enten maa den monarkiske Styrelse underhaanden se til at faa 
Indflydelse paa Nationalforsamlingerne, — eller ogsaa maa Mo- 
narkens ansvarlige Ministre komme i Forsamlingen for der at blive 
paavirkede af Nationalforsamlingen, det er med andre Ord, Na- 
tionalforsamlingen kommer i Virkeligheden til at styre Landet. 
Landets Styrelse bliver et sandt Udtryk for de Meninger, der 
komme frem i Nationalforsamlingen« *). 

Her har vi Sverdrups politiske Grundtanke, Maalet, han 
arbejdede til, Maalet, som naaedes den 26de Juni 1884. »Magt- 
fordelingen er Vrøvl«, fra Nationalforsamlingens enige kraftige 
Flertal skal de Impulser gaa ud, som sætter det offentlige Liv i 
Bevægelse, her mødes hele Summen af det levedygtige i Folke- 
livet og indforlives i det bestaaende som en Del af dette: »al 
Magt skal samles i denne Sal«, eller, om vi hellere vil bruge et 



') Sverdrups Taler, S. 29. — ») Sammesteds S. 24. 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



155 



virkeligt Ord af Sverdrup, det, som det kommer an paa, er »Na- 
tionens Selvvirksomhed og Selvudvikling.« Saa optraadte han da 
i 4860 som Statsraadssagens Forsvarer. 

Men Sagen faldt ; Tiden var endnu ikke kommet for Bønd- 
erne til at forstaa og følge Sverdrup, og noget virkeligt liberalt 
enigt Parti under hans Ledelse var ^er endnu ikke Tale om 
Sverdrup forstod, at skulde et saadant Parti skabes, maatte Stor- 
tingene blive aarlige. *Saa længe man kun traadte sammen hvert 
tredje Aar, kunde ikke Forfatningens Tyngdepunkt komme til at 
ligge i Stortinget. Man tænke blot paa de Overskridelser af de 
bevilgede Midler , som Kongemagten næsten maatte gøre sig 
skyldig i, naar Budgetterminen var tre Aar, og paa den Mængde 
provisoriske Anordninger, der maatte udstedes af Regeringen. 
Men Hovedsagen var, at det blev umuligt at faa den politiske 
Interesse vakt i Landet, naar det varede saa længe mellem hver 
Gang Stortinget traadte sammen, umuligt at faa det vaagne Folk 
med Selvstændighedens Æresfølelse over sig, som stadig stod 
Sverdrup for Øje. Allerede fra sin første Stortingstid havde han 
haft sin Opmærksomhed henvendt paa denne Sag, og da han nu 
i 1860 for anden Gang fremsatte Forslaget, indledede han det 
med de faa, men betegnende Ord, at »det vil bidrage væsentligt 
til en kraftig og heldbringende Udvikling af vort konstitutionelle 
Liv.« Paa denne Sag lagde han da i de følgende ni Aar sit 
hovedsagelige Arbejde, og det er det pudsige ved aarlige Stortings 
Historie, at Sverdrup i denne Sag blev understøttet af det Stangske 
Ministerium, som her ikke fik Øjnene op, før det var for sent. 
Men fra dem, man nærmest skulde have ventet Hjælp, kom der 
ingen ; Bønderne var for en stor Del bange for Omkostningerne 
ved det nye, bange for de stakkels 68,000 Kroner, det vilde koste. 
Længere vare vi ikke komne. Imidlertid fik dog Sagen i 1£63 et 
knapt Flertal af to Stemmer for sig, men jsaa sagdes der rigtig- 
nok ogsaa om dette Udfald, at det var ikke let at vide, hvem der 
blev mest overrasket enten Tinget eller de, som stod udenfor. 

Da Beslutningen forelagdes Kongen, nægtede han den 
Sanktion, men det erklæredes udtrykkelig, at Sanktionsnægtelser* 
kun havde sin Grund i formelle Mangler ved Affattelsen af For- 
slaget, og Regeringen forelagde derfor Stortinget et bedre redi- 
geret Forslag, der altsaa skulde hvile som kongeligt Grundlovs- 
forslag til næste Stortings Afgørelse. 



Digitized by Google 



156 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp, 



Det er et Spørgsmaal, om det fuldt ud var med Reger- 
ingens gode Vilje, den optraadte saa frisindet. Snarest var det 
vel Tidsforholdene, der nødte den til det. Det var første Gang, 
det Stangske Ministerium stod overfor et Storting, og det var, 
som vi siden skal se, blevet valgt af Kongen paa et Program, 
der i Sandhed trængte til et regeringsvenligt Storting for at blive 
sat igennem. Hertil kom vel ogsaa Paavirkningen fra den svenske 
Regering, som i disse Aar arbejdede paa den store Forfatnings- 
forandring, der gik igennem den 7de December 1865. Hvilken 
Indflydelse dette øvede paa Regeringspartiet i Norge, kan skønnes 
deraf, at da aarlige Storting kom for i 1866, erklærede flere 
Højremænd, fornemmelig Schweigaard, at forrige Gang havde de 
stemt mod, men nu vilde de, af Hensyn til at Sverige havde 
faaet aarlige Rigsdage, stemme for Forslaget. 

Men naar da Regeringen af disse Grunde gik med paa 
Sagen, såa forsømte den ikke paa det bestemteste at fremhæve, 
at dette skulde ogsaa være den eneste Forandring ved Grund- 
loven, den vilde finde sig i. Men her kom den rigtignok paa 
Kant med Sverdrup, der saa' for klart paa det hele til ikke at 
forstaa og hævde, at en saa gennemgribende Forandring som 
denne kunde blot være Begyndelsen til. en Række andre Forbed- 
ringer i vor Grundlov. Ejendommeligt er det ellers at lægge 
Mærke til, at nu, efter at det Stangske Parti var. kommet fuld- 
stændig til Magten, vilde det ikke længere have noget med Stats- 
raadssagen at gøre. Partiet trængte den ikke længere. For 
knapt tre Aar siden havde Stang staaet paa Stortinget og for- 
svaret den paa det ivrigste, nu erklærer han, at aarlige Storting 
er den sidste Indrømmelse , Regeringen gør med Hensyn til 
Grundlovsforandringer. Mon ikke det Stangske' Parti allerede 
føler, at overfor en Mand som Sverdrup og den lille Kreds, der 
begyndte at slutte sig om ham, gik det ikke an at lege Guizot- 
Thiers? Derfor kommer nu Magtfordelingstanken »Bismerteorien«, 
frem i hele sin Skarphed; Regeringen skal danne en Erstatning 
for det Overhus, vi — des værre — mangler i vor Forfatning, den 
skal være Ballasten i Statsskuden, Minoritetens Beskyttelse. Al- 
drig' kunde man i disse Aar blive træt af at gentage, at Sverdrup 
havde sagt, Magtfordelingen var Vrøvl. Der kunde man rigtig 
se, hvad han var for en Karl. 

Da Forslaget om aarlige Storting kom for i 1866 fik det 
lige saa mange Stemmer for sig som sidst, men havde 3 flere 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



157 



imod sig, idet der sidste Gang var 3 fraværende. Forslaget var 
altsaa forkastet; men et Fremskridt var dog gjort, idet flere 
Bønder end sidst havde stillet sig venlig overfor det. Regeringen 
fremsatte Forslaget paany, og for sidste Gang kom det saa fore 
i 1869. Da saa' man et underligt Syn: Regeringen modarbejdede 
af alle Kræfter sit eget Forslag, dets Organ indeholdt milelange 
Artikler om al den Fordærvelse, Forslagets Vedtagelse vilde føre 
til, og intet Middel blev uforsøgt for at knéekke det; saaledes blev 
en af dets varmeste Forsvarere, Dr. O. J. Broch, udnævnt til 
Statsraad fire Dage før det skulde frem , og den Mening var al- 
mindelig, at saa var gjort for at berøve Forslaget en af dets 
dygtigste Forsvarere og lade Dr. Brochs Suppleant, Forslagets 
afgjorte Modstander, Højesteretsassessor Lambrechts, komme ind 
i Stedet. Det var da heller ikke længe, Dr. Broch kunde komme 
overens med det Stangske System. 

Grunden til denne Ministeriets Svingning er klar. For- 
holdene var ikke blevet lidet forandrede siden 1866. Jaabæk- 
bevægelsen havde i disse Aar naaet sit Højdepunkt, og den havde 
med sin Leder i Spidsen gledet ind i den politiske Tankegang, 
Sverdrup førte Ordet for. Et fast, enigt Venstreparti holdt paa 
at danne sig, Sverdrup var ikke længere Høvdingen uden Hær. 

Listerbonden Søren Pedersen Jaabæk, jævngammel med vor 
frie Forfatning, er vel en af de mærkeligste Skikkelser, vort Land 
har fostret i dette Aarhundrede. Hans Modstandere skældte ham 
ud for en grov Materialist, nu forstaar alle og enhver, at større 
Idealist skal man have vanskeligt for at træffe paa. Men et Men- 
neskes Idealer bliver naturligvis kun saa store, som hån har haft 
Lejlighed til at møde dem i Livet. Og hvad Jaabæk mødte i 
Livet, den Gang han 30 Aar gammel kom ind i det offentlige 
Liv, han siden uden Afbrydelse skulde tage Del i, det var de 
fortrykte, forpinte økonomiske Vilkaar, vort Landsfolk levede under. 
Nu, saa tog han fat der og arbejdede med en mageløs Ihærdig- 
hed. Rundt omkring over det hele Land rejste der sig Bonde- 
venforeninger, hvori der ivrigt drøftedes, hvorledes man skulde 
forbedre sine Kaar, I Begyndelsen stillede Embedsmændene sig 
saare venlig til disse Foreninger og mødte hyppig op der; den 
økonomiske Sans har altid været vore Embedsmænds stærkeste 
Side, »en Bonde paa hans Mødding« det skønneste Syn, de kunde 
have. Men Herligheden varede ikke længe; det begyndte at gaa 
op for Jaabæk, at en af Hovedgrundene til vore trange økonomiske 



Digitized by Google 



158 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Forhold var det raadendé Embedsmandspartis Flothed paa Stor- 
tinget, og fremfor alt syntes det ham, at der fandtes , en uforholds- 
mæssig Mængde unødvendige Embeder i Landet, og at Embeds- 
lønningerne Vare for store. Tanken blev grebet med Begærlighed 
af Bondevenforeningerne, men saa var det ogsaa forbi med 
Broderskabet mellem dem og Embedsmændene. Saaledes som da 
Jaabæk blev udskældt! Men det. havde en gavnlig Virkning paa 
ham, hans Syn udvidedes, han forstod, hvor Fejlen laa, at Bønd- 
erne ikke brugte den Magt, Forfatningen gav dem, ikke havde 
Oplysning og Selvfølelse nok, ikke fulgte med sin Tid. Rastløs 
gav han sig til at læse og gruble, og saa blev han den Mand, 
han nu er, i Frisind og vidt Blik jævnsides med de forreste i, 
Tiden. Og lige ihærdig, lige konsekvent arbejdende mod sine 
nye Maal som før mod sine gamle; Statskirkens Ophævelse, Ind- 
førelse af Parlamentarismen, Kvindernes Ligestilling med Manden, 
Tankens og Aandslivets Frihed har i ham fundet lige saa djærv 
og uforfærdet en Forsvarer som før en Pensionsnedsættelse fra 
1600 til 1400 Kroner. 

Det maatte falde af sig selv, at denne nye Jaabæk stillede 
sig i et helt andet Forhold til Sverdrups Bestræbelser end frir, 
og det tydeligste Vidnesbyrd derom var, at han, som hidtil havde 
stemt mod aarlige Storting, nu stillede sig paa Reformens Side 
og arbejdede for den i sit Blad. »Alliancen mellem Sverdrup og 
Jaabækc, som Højrebladene nu utrættelig begyndte at male paa, 
var fuldbyrdet. Og det viste sig straks, at der var kommet en 
hel anden Kraft og Paagaaenhed ind i de liberale Rækker. Ma- 
rineministeren havde gjort sig skyldig i store Overskridelser af 
det bevilgede; før vilde man have strøet Sand paa sligt, nu fore- 
slog Sverdrup og vedtog Stortingsflertallet et Mistillidsvotum saa 
skarpt, at Marineministeren gik af. Og om end knebent nok, gik 
et Forslag om Stemmerettens Udvidelse igennem; havde ikke 
Kongen haft sit Veto, kunde »Proletariatet« være sluppet ind. I 
Sandhed, der var Fare for de gamle Guder, om Hovedstaden nu 
hvert Aar skulde se dette Storting i sin Midte! 

Jndførelsen af aarlige Storting kunde uden Vanskelighed 
have yæret hindret, . dersom vi den Gang havde haft et Højre- 
parti som nu. Men det havde endnu ikke lært at lystre Parolen 
fra Hovedkvarteret. »Morgenbladet« skrev og græd, og det græd 
og skrev, men lige lidet nyttede det, Folk forstod ikke, hvad det 
var for en Fare, der var paa Færde, og ikke et eneste Blad i 



Digitized by Google 



Johan Syerdrup og den. norske Forfatningskamp. 



159 



hele Landet støttede Morgenbladet.- Det var jo heller ikke saa 
let at forstaa. Her havde Regeringen to Gange fremsat et For- 
slag, og saa skulde Regeringens egne Tilhængere modarbejde 
dens Forslag. Det var ogsaa dette Forhold, som tog Brodden 
fra Modstandmie mod Forslaget og gav dets Forsvarere de bedste 
Vaaben i Hænderne. Saa gik da Forslaget igennem med 81 mod 
30 Stemmer, og Regeringen kunde jo ikke andet end sanktionere 
sit eget Forslag. 

Denne Sag havde bidraget betydelig til at skabe og fæstne 
et liberalt Fremskridtsparti, og hvor anerkendt Sverdrup var dets 
Fører, viste sig deraf, at han fra nu af blev valgt til Stortingets 
Præsident. Hvad der endnu manglede i Fasthed og Enighed 
skulde komme, og højres Partiformaal var det, som her skulde 
hjælpe mere end noget andet. Ti nu kom det Tidspunkt, da 
højre utilsløret maatte træde frem med sine Planer, og en vældig 
national Forargelse samlede venstres Rækker. Det var Unions- 
forslaget, som skulde under Behandling. 

Statholderstriden i 1860 var som bekendt Oprindelsen til 
det Stortinget havde vedtaget Ophævelsen af en Grundlovs- 
paragraf, der tillod Kongen at indsætte baade svensk og norsk 
Mand til Statholder i Norge, men da rejste der sig et sandt Ra- 
seri i den svenske Rigsdag; man paastod, denne Sag kunde ikke 
drives igennem uden svensk Samtykke, at Norge var et af Sver- 
rige erobret Land, og at nu maatte der foretages en saadan Re- 
vission af Unionsvilkaarene, at det kunde blive klart for alle og 
enhver, at Norge var en Provins. Den svenske Regering stemte 
i med, Kongen lod sig skræmme, nægtede Statholdersagen sin 
Sanktion, skønt han før havde lovet den, og lod sig af det svenske 
Statsraad diktere de Udtalelser om en Revision, dette ønskede. 
Stortinget mødte dette Angreb med overlegen Ro og erklærede, 
at Unionen skulde vedblive at være, hvad den for Tiden var, 
»lagen norsk Mand, der agter sit Fædrelands Rettigheder og sin 
egen Ære,« kunde gaa det mindste Fnug ind paa de svenske 
Fordringer. Og hvad Stortinget udtalte, det genlød over hele 
Landet; der var kun én Vilje, én Tanke. I dette Aar var det, 
at der for første Gang kom ordentlig Liv i Skyttesagen i Norge; 
men paa den svenske Rigsdag var det jo ogsaa blevet udtalt, at 
man burde »piske sturskhedenc ud af Nordmændene. 

Trods det norske Stortings bestemte Udtalelse vedblev 
imidlertid det svenske Statsraad at drive paa med sine Fordringer 



Digitized by Google 



160 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



om Revision af Unionsakten paa Grundlag af sammensat svensk- 
norsk Statsraad, og et Unionsparlament, sammensat efter Folke- 
tallet, altsaa i et Forhold som fire til en og en halv, — den 
fuldstændigste Forhaanelse mod norsk Selvstændighedsfølelse, man 
vel kunde tænke sig. Det norske Justits-Departement svarede 
klart og værdigt og fremhævede bl. a. den Kendsgerning, at den 
svenske Regering tidligere baade offentlig og privat havde er- 
klæret sig enig i, at Statholdersagen var en udelukkende norsk 
Sag. Da kom der Besked fra den norske Minister i Stokholm, at 
disse Udfald mod den svenske Regering skulde slettes; det blev 
nægtet, og Følgen var en Ministerkrise, som endte med, at tre 
Statsraader gik af, og Stang kom ind i Stedet. Men vel at 
mærke: først blev Justitsdepartementets Foredrag rettet, paany 
vedtaget og underskrevet af Regeringen, og saa først blev Stang 
udnævnt, med andre Ord, han var ikke udnævnt paa det Pro- 
gram, at Revision skulde nægtes, og det vilde her sige det samme, 
som at han lod sig udnævne paa det Program, at Revisionen 
skulde fremmes; ti nu var den norske Regering bleven »med- 
gørlige', og derfor maatte for det første de Medlemmer fjærnes, 
der stod paa det gamle Stade og ingen Revision vilde have, saa 
længe Svenskerne tænkte, som de gjorde, og for det andet 
maatte man faa nye Medlemmer, hvis »Medgørlighed* man kunde 
stole paa. 

Saaledes begyndte det Stangske Ministerium, og Begynd- 
elsen varslede ikke godt. I Stortinget var der heller ikke den 
Enighed og Kraft som før; Stangs Tilhængere prøvede paa at faa 
frem en Udtalelse, der i Grunden intet sagde; det lykkedes ikke, 
Stortinget fastholdt sit gamle Standpunkt, men dets Udtalelse var 
unægtelig ikke saa ren og klar som forrige Gang. Samtidig 
drejede Morgenbladet mere og mere, indtil det gennem en Række 
halsbrækkende Manøvrer og Fortolkninger havde faaet det derhen, 
at Revision burde foretages, og at det i Grunden var Stortingets 
Mening, at saa burde ske. En Unionskomite blev besluttet ned- 
sat, den norske Regering havde ikke haft det mindste at sige 
derimod, og det gjaldt nu blot om at finde villige norske Red- 
skaber. Dette var imidlertid ikke saa let. Men saa kom det 
skæbnesvangre Aar 1864 og dermed Vendingen. 

Vi véd alle, hvad 1864 har været for de gamle national- 
liberale, en Gravlægning af hele deres Ungdom, en Opgivelse af 
alt, hvad de før havde troet paa. Det, der blev tilbage af hele 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



161 



den skandinaviske Rus, var netop den daarligste Side ved hele 
Bevægelsen, Indbildningen om, at hvert af de tre Folk for sig 
var for svagt til at kunne leve paa egen Haand. Skønt det 
jo væsentlig var fra Danmark og for Danmarks Skyld, at hele 
Bevægelsen var opstaaet, saa var der efter 1864 blandt de norske 
Skandinaver ikke længere Tale om Danmark, det blev med et 
Par pyntelige Talemaader skubbet til Side, og hele Arbejdet i det 
skandinaviske Selskab blev lagt paa »Unionens Befæstelse og 
videre Udvikling.« Jeg skal ikke indlade mig nøjere paa dette, 
et af de mørkeste Punkter i vor nyeste Historie; kun saa meget, 
at denne nye Rus greb saa raskt om sig, at det snart ingen 
Vanskelighed længere var for at finde norske Medlemmer til 
Unionskomiteen. Og dertil kom saa ogsaa, at man havde faaet 
gamle Ueland med. Først havde man tænkt paa Sverdrup, og 
det havde jo været den bedste Fangst; men der kunde det ikke 
nytte at komme. Saa lagde man sig om Ueland; han vægrede 
sig længe, men saa forstod man klogt at benytte sig af den 
gamle Mands svage Sider, hans personlige Forfængelighed og hans 
gammeldags Ærbødighed for Kongedømmet. Heldigvis skulde han 
ikke komme til at opleve den Dag, da Forslaget kom for; da 
dette skete, var Sverdrup, ikke længere Ueland, Bondepartiets 
Fører. 

Det var paa langt nær ikke hele Højrepartiet, som sluttede 
sig om Unionsforslaget; tvært imod, det var kun en liden Klik 
— paa Stortinget i 1871 kun 17 — men denne Klik var det saa, 
der siden blev den dominerende, og som lidt efter lidt drog hele 
den øvrige Del af Partiet med sig. Sine Ønsker om en Forand- 
ring af Unionen maatte Partiet snart opgive, dertil var Unions- 
forslagets Nederlag for afgjort, men desto ivrigere holdt de fast 
ved selve den Grundtankegang, hvorfra Forslaget udgik, og den 
er Tvivlen om, at det kan blive noget ud af vort lille Land og 
Folk, naar det staar paa egne Ben. Det eneste taalelige Vilkaar 
maa da være det, at »den højere Dannelsec , »de besindigec, faar 
Lov til at styre i Fred, ti Demokratiet, det er Raaheden, Tøjles- 
løsheden, Anarkiet. I 1864 og 1871 mistede disse Mennesker alle 
sine Idealer, al sin Tro paa at Fremtiden havde noget godt at 
bringe; Aristokrater havde de altid været, hvad i Verden kunde 
saa blive Resultatet af dette uden det, som det blev, en Række 
fortvivlede Forsøg paa at klamre sig fast til en Magt, der ikke 
længere havde den eneste Autoritet, som duer noget, Folkets 



Digitized by Google 



162 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Tilslutning. Det er næppe muligt at finde et konservativt Parti 
med saa trangt Syn og saa uigennemtrængelige Rækker, som det 
norske; ti der er ikke en af dem, som kan sige, hvad de dog 
egentlig vil i Verden, hvorfor de staar, som de staar. En Gang 
troede de dog, de var Intelligensen i Landet; nu véd de saa godt 
som nogen af os andre, at de i' den Sag langt og for længst ere 
overfløjede af venstre. 

Ejendommeligt er ogsaa det Forhold, hvori dette Parti 
staar til Kongemagten; ogsaa dette er en Arv fra den gamle 
skandinaviske Bevægelse. Dennes Maal var det jo Meningen at 
gennemføre ved Hjælp af Kongen; de tre Rigers Krone paa et 
Hoved, det var Maalet. Om det store, almindelige Folk var med 
eller ikke, det kom ikke Sagen ved, blot de havde Kongemagten 
til sin Raadighed, kunde benytte den til Gennemførelse af sine 
Planer. Dette er det, som ogsaa følger dem over i Forfatnings- 
striden, de slaar en Ring om Kongen, lader ikke et Ord, ikke en 
Oplysning fra andre Kanter end deres egne komme indenfor 
Ringen, og naar saa Folkemagten bliver altfor ubehagelig nær- 
gaaende,. saa skyder de ansvarlige Ministre den uansvarlige Konge 
frem foran sig, og saadan Overtro har de selv levet sig ind i 
overfor Kongemagten, at de ikke kan tænke andet, end at det 
maa imponere andre lige saa meget, som det imponerer dem 
selv. Allerede i 1869 forsøgte det Stangske Ministerium at gaa 
denne Vej. Da Stortinget, som før nævnt, i dette Aar tvang 
Marineministeren til at gaa af, kom der et kongeligt Protokol- 
diktamen, som protesterede mod saadan Adfærd fra Stortingets 
Side. Det skulde ikke blive sidste Gang, Kongen saaledes per- 
sonlig blandedes op i Striden, tvært imod, [den skulde snart faa 
Udseende af en Strid mellem Kongen og Folket. Men man leger 
ikke ustraffe t med Ilden. 

Der var ved Kampen for aarlige Storting og for Bevar- 
elsen af vor selvstændige Stilling overfor Sverige kommet Kraft 
og Enighed i Venstre. Det var til Dels ogsaa nye Mænd, som 
mødte paa det første aarlige Storting i 1871. Gamle Ueland var 
gaaet bort, og den Skare var ikke stor blandt hans Partifæller fra 
gamle Dage, der nu havde samme Standpunkt, som han i 1869, 
da han sagde, at aarlige Storting var den sidste Forandring, som 
maatte foretages i Grundloven. Tvært imod, Sverdrups politiske 
Program blev nu såa godt forstaaet, at Statsraadssagen fik et 
stort Flertal for sig, og da den saa nægtedes Sanktion, brød For- 



Digitized by Google 



Johan Sverdrap og den norske Forfatningskamp. 



163 



bitreisen løs mod Regeringen, som ogsaa ellers havde tirret Stor- 
tinget i høj Grad ved at ville nægte det at sidde sammen til det 
rar blevet færdigt. Saaledes fremkom Mistillidsvotumet mod det 
Stangske Ministerium, et naturligt Udtryk for Stemningen den 
Gang, men ellers hørende til den Slags Politik, som i Længden 
mere end noget andet skader et Flertal, Ord uden Handling. 
Heldigvis blev det da første og eneste Gang, Venstre fulgte den 
Politik. Udfaldet blev, som man kunde vente, Ministrene skød 
sig ind under Kongen, og fra denne kom der en Udtalelse, hvis 
Mening omtrent var denne, at han var fornøjet med sine Ministre, 
og saa kom den Sag ikke nogen anden ved. Man knurrede hist 
og her, Venstrebladene havde nogle dundrende Artikler, men der- 
ved blev det ogsaa, ti saa kom Reaktionen, den sidste korte 
Eftersommer af det gamle konservative Partis Gyldenaar. 

Det var de saakaldte gode Tider, som førte den med sig, 
Guldstrømmen fra de franske Milliarder, og med den Spekulations- 
raseriet og Jærnbanefeberen. Det ligger nær at tro, at denne 
blev fremhjulpet med Flid af Regeringen, for at Folks Tanker 
skulde vende sig bort fra det politiske, og tænkte den noget saa- 
dant, saa lykkedes det godt. Der blev bevilget, og der blev bygget 
Jernbaner, indtil vi havde paadraget os en Statsgæld, som Højre 
og Venstre siden kunde kævles om, hvem af dem der havde mest 
Skyld i, uden at det var godt at faa afgjort dette Skyldigheds- 
spørgsmaal. I disse Aar førtes den politiske Kamp mat, og det 
var tydeligt, at fornemmelig Østlandets Storbønder paa Tinget' 
begyndte at hælde stærkt over til Højre. Angreb paa Sverdrup 
som hemmelig Republikaner med skjulte, underfundige Planer 
børtes fra mange Sider, man mindst skulde have ventet saadant 
fra, og Morgenbladet, der nogle Aar i Forvejen havde trøstet sit 
Publikum med, at de politiske Bølger havde gaaet lige saa højt 
i tidligere Dage, men dog atter lagt sig, kunde nu slaa sig t il- 
taais; det saa ud til politisk Magsvejr. Statsraadssagen gik imid- 
lertid igennem for anden Gang — eller da Formen for Forslaget 
var en noget anden, for saa vidt for første Gang — men med 
knappere Stemmetal end sidst. Naturligvis blev den nægtet 
Sanktion. 

Men saa kom Pengekrisen, og med den vaagnede Folk til 
Alvor igen, og nu var det, som om man rigtig til Gavns vilde 
gøre godt igen, hvad man forrige Gang havde forsømt. 

Da Sverdrup under Behandlingen af Mistillidsadressen i 
1872 skildrede den Slaphed og den Mangel paa Initiativ, som 



Digitized by Google 



164 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



var betegnende for det Stangske Ministerium, nævnte han som 
en af de Sager, Stortinget (i 1869) havde vist, det ønskede fremmet, 
men som Regeringen bare havde stillet sig imod, Stemmerettens 
Udvidelse. Men bag efter kom saa en af hans Medrepræsentanter 
fra Akershus Amt, en Bonde, og erklærede, at ganske vist vilde 
han stemme for Mistillidsadressen, men ingenlunde paa Sverdrups 
Præmisser om Stemmeretssagen; der var han fuldstændig uenig. 
Denne Udtalelse er betegnende, ti Frygten for Stemmeretssagen 
var det mere end noget andet, der gav Reaktionstiden fra 1873 
—77 sit Præg. Da Sagen første Gang kom for i 1873, fik den 
ikke mere end 57 Stemmer for sig, og det var fornemmelig de 
store Bønders Skyld. Da saa Reaktionspustet lagde sig igen, 
maatte naturlig denne Sag træde noget nær forrest frem. Det 
forstaar sig, Statsraadssagen var jo egentlig Programssagen , men 
den var man nu bleven saa nogenlunde tryg paa. Det gjaldt 
blot at vente nogle Aar, mente man; naar Stortinget tre Gange 
havde vedtaget den uforandret, saa var den jo Lov — det ab- 
solute Veto var ikke kendt den Gang endnu. Men med Stemme- 
retssagen var det noget andet, mente man, der maatte Folket 
selv gribe ind, for Udvidelsen havde jo ikke endnu det grundlovs- 
bestemte 2 /8 Flertal paa langt nær for sig i Tinget. Og saa gav 
man sig til ved Valgene i 1877 og 1880 at rydde grundig op 
blandt de gamle Bonderepræsentanter og sætte nye ind i Stedet. 
Noget sligt havde de gamle Herrer ikke anet en Gang, og deres 
Forbitrelse var umaadelig. Men lige meget hjalp det, i Amt efter. 
Amt ryddedes Bænken. Da gik de kastede i Flok og Følge over 
til Højre og dannede den saakaldte Novemberforening med det 
ædle Formaal at bevare Forfatningen og Kristendommen »i Grund- 
lovens Aand.« Det gamle Højreparti af Embedsmænd og Gros- 
serere vidste først ikke rigtig, hvad de skulde tænke om denne 
nye Fremtoning; der var jo en hel Del af »Novembermændene«, 
som de for meget faa Aar siden havde været alt andet end høflige 
imod, kaldt baade raabarkede og radikale, og Novembermændene 
havde ikke været for høflige mod dem heller. Men snart forstod 
man, at det var virkeligt Alvor med Tilbudet om Alliance, og 
Supplikanterne blev som forlorne Sønner modtagne med aabne 
Arme og fremstilledes fra nu af som de egentlige, selvstændige 
Bønder i Modsætning til de opagiterede, forvildede. Særlig blev 
de brugt til mod eller uden Nationaldragt at modtage Kongen 
paa Jærnbanestationerne og holde Tale til ham. 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



165 



Dannelsen af Novemberforeningen og hvad dermed hang 
sammen, var det heldigste, som kunde hænde Venstre. Ganske 
vist fik det paa den Maade mange flere Modstandere at bekæmpe, 
Modstandere af Storbønder med mange afhængige Folk i sin 
Lomme, men saa blev til Gengæld Stillingen klar og Venstre selv 
stærkt og fast. Med alle de senere Novemberbønder i sin Midte 
havde aldrig Venstre kunnet enes den 9de Juni 1880. Dertil kom, 
at ved denne Adskillelse fik Venstre en anden stor Fordel: det 
mistede det sidste Skin af Standspolitik, af at være et udelukkende 
Bondeparti med dettes Standsinteresser. Det skyldes ikke mindst 
denne Ting, at saadan en Mængde Mennesker af alle mulige Sam- 
fundsklasser har kunnet slutte sig til dette oprindelig saa godt 
som udelukkende Bondeparti. Venstre kunde have gennemført 
Statsraadssagen, som det havde gennemført aarlige Storting, men 
havde det ikke ved sin Kamp for Stemmerettens Udvidelse aabnet 
sine Rækker for høje og lave udenfor Bøndernes Kreds, saa havde 
ganske vist ikke Kampen mod det blevet saa haard, men saa 
havde det maaske allerede nu med Sejren i Hænde staaet der 
som det nye konservative Regeringsparti, for hvem det gjaldt at 
holde alle andre ude, paa samme Maade som det * gamle konserva- 
tive Parti før det stod. Og saa havde Historiens Nemesis rammet 
det paa samme Maade. Som det nu er, er det blevet til 
det store Fremskridtsparti med vidtrækkende Reformer paa sit 
Program. 

Paa den anden Side maatte Novemberforeningen gaa videre 
og videre. Dens Ledere havde før paa Stortinget kæmpet for, at 
Tyngdepunktet i vort offentlige Liv skulde ligge i Nationalforsaml- 
ingen, men hvorledes kunde de nu gøre det længere, naar det 
gjaldt at hindre Stemmeretssagens Fremme? Derfor kom ogsaa 
Paastandene om det absolute Veto dem rigtig til Pas. Kunde 
Vetoet hævdes, saa var de sikre for Stemmerettens Udvidelse; 
men Vetoet var jo oprindelig rettet mod Statsraadssagen, og saa 
var der ikke Bøn for, Novemberbønderne maatte stille sig mod 
Statsraadssagen, den, de saa mange Gange havde talt og kæmpet 
for, aldeles paa samme Maade som det Stangske Parti før 
dem havde maattet gøre. I Sandhed, ogsaa Politikere habént 
sua fata. (Sluttes). 

V. Ullmann. 



Tilskueren. 1885. »12 



Digitized by Google 



Efteraarsblæst. 



Blæsten har travlt, det er Rengøringstid, 

der skal fejes og luftes og skylles, 

hvad Sommeren bød t har vi tæret forlængst, 

de slikkede, Krybber maa fyldes ! 

i dvaskende Solskin og sødladen Duft 

har vi længe til Overmaal fraadset 

og dovnet og drømt, — nu er Duften forbi, 

og for Drømmenes Gøgl er der laaset. 

Solen er borte; en piskende Regn 

slaar sin rappe Appel imod Ruden 

og skræmmer hver sommersløv Trællekrop, der 

sin Moppesøvn snorker paa Puden; 

en rygende Efteraarsblæst trækker op 

og hviner sit vilde: til Vaaben! 

af Vejen med Sommerens falmede Løv, 

nu holdes det ny over Daaben! 

Det buldrer mod Skodden, det kalder til Hjælp, 

det er sejlivet alt dette gamle, 

Storm maa der til, en forrygende Storm, 

før ret det begynder at ramle! 

hver Bladstump maa ned, der maa Plads for det ny, 

Plads for alt det, der gærer og bryder, 

en Plads for de Kræfter, der skriger paa Luft 

og skuldertæt Kæmpevækst skyder! 



Digitized by Google 



Skattegraveren. 



167 



Og Skykaaben hænger saa graasort og klam 

og knuger og tynger og trykker, — 

du Efteraarsblæst, tag et hvinende Tag 

og flæng den i flagrende Stykker! 

en luvslidt og overgemt Sommer har sat 

paa alt sit forkludrende Stempel, 

det Stempel maa bort, og hvis ikke det vil, 

saa følger vi Blæstens Eksempel! 

Det er Efteraar nu, det er Rengøringstid , 
der maa ryddes paa tusende Steder, 
hvad nytter det os, vi er Folk fra i Dag, 
naar vi gaar i vor Oldefa'ers Klæder? 
skal falmede Drømme og slukkede Smil 
da gøre én gammel og skaldet? — 
Rap dig, du Blæst! vi er Fostbrødre til 
den sidste Stump Bladstilk er faldet! 



Skattegraveren. 

Jeg stod der ved Dag, og jeg stod der ved Nat, 
jeg krøb ej for Vejret i Skjul, 
man havde fortalt mig et Sagn om en Skat, 
jeg gravede Guld. 

Jeg graved og graved, jeg blev ikke træt, 
guldblanke Metaller jeg fandt, 
men hver Gang jeg nærmed min Prøvestik let, 
det blanke forsvandt. 



Digitized by Google 



Høststemning. 

I Aar har jeg gravet og graver endnu, 
i Sneslud og Storm har jeg slidt, 
jeg graver til Spaden en Dag gaar itu, 
jeg finder vel lidt. 



Høststemni n g. 



Havens Blomster har pyntet sig ud 
med Dug paa de knopløse Stilke, 
sølvblankt flimrer den kølige Rim 
i Spindelvævenes Silke. 

Perler sidde i pynteligt Sæt 
om Træernes gulnede Blade, 
funkle — og svinde med sporløst Fald 
for Solens Straalekaskade. 

Vinden kommer og aander saa koldt 
paa det sidste tøvende grønne, — 

der falder en Dugdraabe tungt paa min Haand, 

Græder du, falmede Skønne? 

Viggo Stuckenberg. 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 

(Forisat). 



Samtidig med Ansættelsen af de nye Guvernanter blev 
der anvist Charlotte Bolig i Warwick-House i London, en gam- 
mel, forfalden Bygning, der laa tæt op til hendes Faders Slot. 
Her skulde hun opholde sig hver anden Uge, hver anden i Wind- 
sor. Foruden den unge Prinsesse og Miss Knight var det nød- 
vendige Tyende de eneste Beboere af denne Bygning, som med 
sit skumle Ydre, sine Gitterporte og Skildvagter, der bevogtede 
Indgangen, har mindet om det fortryllede Æventyrslot, i hvilket 
Kongedatteren holdtes indespærret. Hvor trist dette Opholdssted 
end var, foretrak Charlotte det dog langt for Windsor, da hun 
her følte sig mere som sin egen Herre. Miss Knight var besjælet 
af de bedste Hensigter og havde paataget sig den vanskelige Post 
i Haab om at kunne gavne den unge Pige, hvis forladte Stilling 
og den ukærlige Behandling, hun var Genstand for, havde vakt 
hendes Deltagelse. Men hun indsaa' snart, hvor vanskeligt det 
var at hjælpé her. og med et ikke stærkt Helbred og en vis tung 
Maade at tage Verden paa kom hun kun til ogsaa'selv at lide 
under de Storme, der snart brød løs mellem Fader og Datter, og 
som hun var ude af Stand til at besværge. — I sine efterladte 
Erindringer har hun beskrevet det ensformige Liv, hun og Char- 
lotte førte, »ganske som en Bonne og et Barn«. Kl. 11 om For- 
middagen kom en engelsk Gejstlig, Dr. Short, der underviste Prins- 
essen i hendes Modersmaal. Efter ham indfandt sig en schweiz- 
isk Præst, der læste Fransk med hende. Begge faa et tarveligt 
Skudsmaal af Miss Knight. Den første betegnes som en skikkelig 
Mand med nogen klassisk Dannelse, men meget ringe Smag, over- 
dreven forsigtig og bange for at støde an. Schweizeren, Mr. 



Digitized by Google 



170 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



Sterkey, var en fuldendt Hofmand, bøjelig, smidig og rede til at 
gøre alt, »hvad der ikke var ligefrem slet«. Hvad hendes tyske 
Lærer, en Mr. Kyper, angaar, saa nægtede Charlotte ligefrem at 
fortsætte sine Timer med ham, da hun ansaa ham for en Spion. 
Miss Knight mener, at denne Mistanke ikke var uden Gnind, 
men beklager, at Charlotte ikke vilde drage Fordel af hans Lær- 
dom, der var betydelig. Tre til fire Gange om Ugen kom Bi- 
skoppen af Salisbury for at udføre sit vigtige Hverv som Char- 
lottes officielle Lærer og Opdrager. Han ansaa det for sin Hoved- 
opgave at væbne hende mod Papismens og mod Whiggernes 
Grundsætninger, to Onder, han lod til at finde lige store. Hans 
bedste Egenskab var hans Kunstsans, og han . var aldrig lykke- 
ligere, end naar han fik Lov til at ledsage sin kongelige Elev 
paa en eller anden Udstilling. Charlotte kunde ikke lide ham, 
men fandt sig godmodigt i at trække om med ham som Cicerone. 
Det var Georg dén tredje, der havde udnævnt ham til at lede 
hendes Opdragelse, meget mod Prinsens Vilje, som paa den Tid 
holdt sig til Whiggerne. Men havde Kongen været uheldig i 
Valget af Lærere, saa maa man sige, at hans Plan for Under- 
visningen havde været forstandig, idet han havde udtalt, at Char- 
lotte trængte mere til de Kundskaber, der fordres af en Mand 
end af en Kvinde, og at med dette Maal for Øje skulde der 
arbejdes. Idet Prinsen gik ind herpaa, havde han af egen Drift 
bestemt, at hans Datter skulde lære Politik efter Fox's Grund- 
sætninger, samt modtage Undervisning i de engelske Love, af 
hvilke hun skulde gøre et Udtog. Men da Prinsen skiftede Parti, 
ophørte disse Timer, netop da Charlotte var bleven gammel nok 
til at drive de nævnte Studier med Forstand og Udbytte. 

Hendes nye Bolig laa i Nærheden af Carlton-House, og 
hun spiste jævnlig til Middag hos Prins-Regenten, ligesom det 
blev hende tilladt nu og da at deltage i et Bal eller en Fest, 
som af ham blev givet. Charlotte var nu sytten Aar gammel og 
af Ydre en fuldstændig voksen og udviklet Kvinde. Hun var 
noget over Middelhøjde, havde en smuk Hals og Skuldre, men 
Tilbøjelighed til Fedme som begge hendes Forældre. Hoved, 
Hænder og Fødder vare fint formede, og Ansigtstrækkene, der 
bare stor Lighed med Faderens, vare smukke og regelmæssige. 
Hvad der manglede var Farve og Skygger. Bryn og Øjenhaar 
vare hvide, Huden ligeledes, og det svære, yppige Haar var hør- 
gult. Men dette farveløse Ansigt var bevægeligt og udtryksfuldt i 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



171 



en sjælden Grad, og alle Mangler forsvandt i det blændende 
Solskinssmil , der lige hastig kom og gik, uden nogensinde at 
forstyrre det Udtryk af Aabenhed og Renhed, der var ejendomme- 
ligt for Charlotte. Ung, livlig og straalende, som hun saa' ud 
ved festlige Lejligheder, var der kun faa, som tænkte paa, hvor 
meget der nagede hende, og hvor mange Bekymringer og, pinlige 
Angster hun havde at gennemgaa.. En haard Prøvelse ramte . 
hende kort efter at Miss Knight var bleven ansat hos hende: 
Prinsessen af Wales lod nemlig paa den Tid i »Morning Chronicle«, 
et Brev offentliggøre som var forfattet af Brougham, men stilet 
fra Prinsessen til hendes Ægtefælle. Det var blevet tilstillet Prins- 
Regenten, der havde sendt det uaabnet tilbage. Brevet indeholdt 
Klager over det afsondrede Liv, Prinsesse Charlotte førte, det 
ringe Samkvem, man tillcvd hende at have -med sin Moder, og 
endelig den paafaldende Kendsgerning, at hendes Konfirmation 
bestandig blev udsat. Den første Følge af» dette Skridt var, at 
det blev befalet Miss Knight at underrette Prinsessen om, at 
hendes Datter ikke vilde kunne aflægge hende det sædvanlige 
Besøg, der ellers fandt Sted hver fjortende Dag. Men Prinsen 
udfandt værre Midler til at hævne sig. Herom fortæller Miss 
Knight følgende: En Morgen, kort efter at den omtalte Offentlig- 
gørelse havde fundet Sted, indfandt Prins-Regenten, ledsaget af 
Førsteministeren, Lord Liverpool, sig hos sin Datter. Han bad 
Miss Knight gaa ned til Ministeren, der opholdt sig i Stueetagen, 
medens han talte med Prinsesse Charlotte. Ikke længe efter kom 
en Page ned og mældte, at Prins-Regenten ønskede begges Nær- 
værelse. Da de traadte ind i Værelset, stod Fader og Datter 
henne ved Kaminen. Charlotte saa' i høj Grad ulykkelig ud. 
Prinsen sagde, at han ønskede, at Lord Liverpool som hans be- 
troede Tjæner og Miss Knight som hans Datters Veninde skulde 
høre ham gentage, hvad han nylig havde sagt til hende selv, 
nemlig at en Undersøgelse vilde blive foretaget angaaende hendes 
Moders Opførsel, af hvis Udfald det vilde afhænge, hvor vidt hun 
nogensinde mere fik Lov til at have Samkvem med hende, og 
at i Mellemtiden maatte de sædvanlige Besøg ophøre. Han til- 
føjede, at det var en meget alvorlig Undersøgelse, der muligvis 
vilde ende paa en meget pinlig Maade, men hvordan den end 
endte, vilde hans Behandling af Chartotte vedblive at være lige 
venlig og hensynsfuld, da han ikke vilde betragte hende som 
ansvarlig for sin Moders Fejl! — Charlotte var forfærdelig be- 



Digitized by Google 



172 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



tagen, medens hendes Fader paa denne Maade henvendte sig til 
Lord Liverpool og Miss Knight og viste lydelig, hvor skamfuld 
hun følte sig ved, at Familieanliggender af en saadan Beskaffen- 
hed blev drøftet over for uvedkommende. Da Ministeren kort 
efter gik, saa' Miss Knight, hvorledes Charlotte var nær ved at 
synke sammen, hvorfor hun bad Prins-Regenten tillade, at hans 
Datter lagde sig ned. Øjeblikkelig betvang Charlotte sin Svaghed 
og erklærede, at hun intet fejlede. Kort efter tog hendes Fader 
Afsked, men bad Miss Knight følge sig. Da de vare alene, ud- 
talte Prinsen sin Forbavselse over Datterens Opførsel, idet han 
forsikrede, at hun i det første Øjeblik havde taget det hele 
ganske roligt. Miss Knight forsøgte nu at gøre denne Gentleman 
klog paa Forskellen imellem at høre sligt i Enrum med sin Fader 
og at faa det draget frem for uvedkommende og undergivne. 
Prinsen forsikrede, at han havde ondt af sin Datter, men det var' 
bedre ikke at bedrage hende. Han tilføjede, at han havde lovet 
Charlotte , at hun skulde faa Udfaldet af Undersøgelsen at vide, 
og idet han gik, meddelte han Miss Knight, at han vilde komme 
igen den følgende eller næstfølgende Dag. 

Der gik mange Dage, men Prins-Regenten lod sig ikke sé. 
% Han sendte et Par Gange Bud for at undskylde sig, og samtidig 
erfarede Warwich-House's ensomme Beboere, at Alverden talte 
om, hvad der var i Gære. Tilsidst kunde den ulykkelige Char- 
lotte ikke udholde denne Uvished længere, men skrev et kærligt 
Brev til sin Fader, i hvilket hun bønfaldt ham om at komme. 
Han svarede i meget venlige Udtryk, at det var bedre, de ikke 
for Øjeblikket saa's, naar alt var ordnet, kunde de saa i Frem- 
tiden mødes med bestandig Tilfredshed. Der gik endnu mange 
Dage, og Charlotte forlod under alt dette ikke sine Værelser. 
Dette vakte Uro i Carlton-House og Windsor. Blandt andre ind- 
fandt Lady Liverpool sig og talte ivrigt om, at Prinsesse Char- 
lotte burde adspredes, deltage i selskabelige Sammenkomster hos 
Prins-Regenten eller gaa i Teatret. Charlotte svarede bestandig, 
at det vilde passe sig daarligt for hende at vise sig offentlig, 
medens hendes Moder levede under saa truende Forhold som for 
Tiden. Forgæves gjorde Sir Henry Halford, Regentens Livlæge, 
gældende, at det var en Nødvendighed, at Prinsessen trak frisk 
Luft, da hendes Helbred ellers vilde lide. Ogsaa han blev afvist. 
Nu vare gode Raad dyre, ti ud skulde hun, før Folket fik Øjnene 
op for, hvor afgjort hun havde taget Parti for sin Moder. Man 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



173 



fandt da paa et Middel, der er betegnende for den Moral, efter 
hvilken man levede ved Prins-Regentens Hof. Et Par unge 
Damer besøgte en Morgen Prinsessen, og idet de vistnok handlede 
i god Tro, sagde de til hende, at hvis hun ikke viste sig offentlig, 
vilde hendes Rygte være ødelagt, da de mest ærerørige Historier 
vare i Omløb om hende og hendes Fætter Kapitain Fitzclarence, 
en af Hertugen af Clarence's uægte Sønner. Det hjalp; fra nu 
af kørte Charlotte daglig en Tur i Parken. Endelig en Dag, da 
hun og Miss Knight vendte hjem fra en af disse Køreture, fik de 
at vide, at Hertuginden af Leeds var bleven afhentet til Carlton- 
House. Da hun kom tilbage, sagde hun til Miss Knight, at Prins- 
essen af Wales' Sag var endt skrækkelig, og at om Aftenen Kl. 8 
vilde Beretningen herom blive dem tilstillet, for at den kunde 
blive oplæst for Prinsesse Charlotte. 

Denne udtalte derpaa det Ønske, at hun og de to Damer 
paa den nævnte Tid maatte være ene og anmodede Hertuginden, 
der ikke boede i Warwich-House, om at være tilstede Kl. 8, idet 
hun erklærede, at hvis Lord Liverpool eller Kansleren kom for at 
læse Papiret højt, vilde hun ikke høre derpaa, fordi i hendes 
Øjne maatte hendes Moder være uskyldig. Kl. 8 kom Skrivelsen 
forseglet og stilet til Hertuginden af Leeds. Denne lagde den 
uaabnet i Charlottes Hænder, en Finhed, som sidtnævnte aldrig 
glemte hende. Charlotte gennemløb Papiret og sagde derpaa, at 
hun intet havde imod at andre hørte, hvad der stod. Derpaa 
oplæste hun Skrivelsen, der kun indeholdt en Gengivelse af Ud- 
faldet af den tidligere Undersøgelse i 1806 og en Gentagelse af 
det Raad, Lorderne den Gang havde tilladt sig at give, og som 
gik ud paa, at Prinsesse Charlotte kun med visse Indskrænk- 
ninger burde have Lov til at besøge sin Moder. Denne tamme 
Slutning efter alt, hvad der var blevet truet med, var højst be- 
synderlig, men lettede en Sten fra Charlottes Hjærte. Den sand- 
synlige Forklaring er den, at Prins -Regenten har begyndt en 
Undersøgelse i Haab om at kunne bringe nye Beviser til Veje 
mod sin Hustru'; dette er glippet, og han har da været nødt til 
at fremdrage det gamle Aktstykke. Det hele faldt ved denne 
Lejlighed uheldigt ud for ham, ti der strømmede Adresser ind til 
Prinsessen af Wales. Mr. Whitbread, en af de mest fremragende 
Whigger, talte hendes Sag i Underhuset, og hun blev i høj Grad 
populær. Miss Knight siger, at denne Historie forøgede ikke 
Charlottes Kærligbed til hendes Fader. Hun, der var nervøs, og 



Digitized by Google 



174 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



hvis Helbred aldrig havde været stærkt, led meget under disse 
idelige Sindsbevægelser, som end mere forøgedes ved hendes 
usikre Følelse overfor Moderen, om hvis Skyld eHer Uskyld hun 
ikke har været i Stand til at danne sig nogen Mening. Hvor 
megen Tvivl taler ikke ud af den Ytring, vi ovenfor anførte: 
»I mine Øjne maa min Moder være uskyldig.t Naar man dertil 
føjer, at hun næppe har været uvidende om, at saafremt hendes 
Moder blev overbevist om ægteskabelig Utroskab, da vilde hendes 
Dom komme til at lyde paa Henrettelse, en Dom, der rigtignok 
aldrig vilde være bleven udført, saa er det ikke til at undres 
over, at hun trods sin Ungdom og stærke Livslyst tit hang med 
Vingerne og talte om Livet, som ellers kun den ældre og prøvede 
plejer at gøre. I et Brev fra hin Tid til en fordums Legesøster, 
der stod i Begreb med paa ubestemt Tid at forlade England, 
forekommer følgende sørgmodige Ytring: »Jeg føler megen Be- 
drøvelse ved at Du forlader Landet, da jeg ikke kan andet end 
tænke over alle Tings Ubestandighed og hvad min Skæbne 
muligvis er bleven, før vi atter mødes.« — Og hun ender saa- 
ledes: »Beder jeg om alt for meget, naar jeg gentager Ønsket 
om ofte at høre Ira Dig?« I Sandhed et beskedent og ydmygt 
fremsat Ønske, naar man betænker, at det var Arvingen til Stor- 
britannien, der udtalte det. Ganske vist var hun heller aldrig 
bleven forvænt med at faa sine Ønsker opfyldt. Alle andre 
Hensyn gik foran det Hensyn at glæde hende.. Saaledes ogsaa 
nu, da Charlotte for at kunne tage Afsked med sin bortrejsende 
Veninde bad Dronningen om Lov til at følge med hende fra 
Windsor, hvor hun den Gang opholdt sig, til London. Hendes 
Bedstemoder svarede, at »det stred mod fyrstelig Værdighed at 
opsøge nogen«; men hun vilde beære den unge Dame med en 
Indbydelse til Windsor. Dette var ikke, hvad den stakkels Char- 
lotte havde ment. Hvad Glæde var der ved at være sammen 
paa det forhadte Sted, hvor Stivhed og Etikette herskede, og 
hvor Luften ligesom snørede ens Strube sammen, saa at det Ord, 
der ethvert andet Sted vilde have flydt frit og let, ligesom døde 
paa ens Læber. Besøget kom imidlertid i Stand, men blev til 
ringe Glæde. Det var en uhyggelig Aften, den unge Pige til- 
bragte sammen med Charlotte og hendes Bedstemoder. Først- 
nævnte trak sin Veninde til Side og begyndte en hviskende Sam- 
tale med hende, gjorde Nar af Dronningen og fik med ét Ord 
Uretten paa sin Side. 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



175 



Paa denne Tid døde Prinsessen af Wales' Moder, den 
gamle Hertuginde af Brunsvig, og faa Dage efter denne Begiven- 
hed indfandt Prins-Regenten sig og foreslog Charlotte at besøge 
sin Moder, hvad hun naturligvis øjeblikkelig gjorde. Der plejede 
gærne at stikke noget under, naar hendes Fader var venlig, saa- 
ledes ogsaa denne Gang. Kort efter kom nemlig Miss Mercer 
Elphinstone til Byen. Hun var en halv Snes Aar ældre end 
Charlotte, havde altid været en af hendes meget gode Venner, 
ejede hendes Fortrolighed og øvede en ikke ringe Indflydelse paa 
hende. Miss Mercer fik straks Adgang til Warwich-House, og 
Miss Knight saa' snart, hvorledes hendes Ankomst hang sammen 
med Prins-Regentens pludselige Venlighed, der havde til Hensigt 
at stemme Charlotte blidere og derved gøre hende mere tilbøjelig 
til at høre paa, hvad Miss Mercer havde at forebringe. Denne 
var nemlig bleven anmodet om at aabne Charlottes Øjne for alt 
det meget, der var at udsætte paa hendes Moders Opførsel og 
derved søge at forhindre den store Fortrolighed, der herskede 
imellem dem. Der har været Tider, hvor Charlotte daglig 
skrev til sin Moder, og hun var paa en Maade meddelagtig i flere 
af de Skridt, Prinsessen tog over for Prins-Regenten, idet Mo- 
deren gærne forinden rtieddelte hende, hvad hun havde i Sinde, 
og af Broughams efterladte Breve fra hin Tid, ses det, at han 
undertiden har haft ondt nok ved at styre de to Prinsesser, der 
tit vare lige iltre, naar det gjaldt at ramme deres fælles Tyran. 
Miss Mercer udførte sit Hverv, og Charlotte maa have følt sig 
slaaet af et eller andet, hun har sagt, ti hun blev, i det mindste 
for en Tid, køligere overfor sin Moder, hvad denne med Be- 
drøvelse lagde Mærke til. Prins-Regenten synes virkelig et Øje- 
blik at have lagt an paa at vinde sin Datter. Saaledes om- 
taler Miss Knight en Dag, de spiste til Middag hos ham i 
Carlton-House. Han var i det bedste Lune og forærede Charlotte 
en Safir, der havde siddet i Karl den førstes Krone, og som han 
sammen med de nu uddøde Stuarters Papirer havde modtaget fra 
Rom. Det var kort efter at man havde opdaget den henrettede 
Konges Begravelse i det underjordiske Kapel i Windsor. Prins- 
Regenten havde været tilstede ved Kistens Aabning, ved hvilken 
Lejlighed det afhuggede Hoved var bleven taget op og undersøgt. 
Heraf tog han Anledning til paa Miss Knights Hals at vise, hvor- 
ledes en saadan Henrettelse foregaar. Hans Besøg ved Konge- 
gravene i Windsor er blevet mærkeligt derved, at Byron, der 



Digitized by Google 



176 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



som en Hævnens Aand har forfulgt denne usalige Fyrste, blev 
inspireret, da han erfarede, at Prins-Regenten havde staaet mellem 
Karl den førstes og Henrik den ottendes Kister og skrev følgende 
Linjer: 

Famed for contemptuous breach of sacred ties, 
By headless Charles see heartless Henry ^lies; 
Between them stands another sceptred thing — 
It moves, it reigns — in all but name a king. 

Charles to his people, Henry to his wife, 

— In him the double tyrant starts to life: 

Justice and death have mix'd their dust in vain, 

Each royal vampire wakes to life again. 

Ah, what can tombs avail! — since these disgorge 

The blood and dust of both — to mould a George. 

(Berygtet ved foragtelige Brud paa hellige Baand, ligger den hjærteløse 
Henrik nær ved den hovedløse Karl; imellem begge staar et andet scepter- 
bærende Væsen — han bevæger sig, han hersker — han er i alt, undtagen af 
Navn, en Konge. 

I ham, der er en Karl mod sit Folk og en Henrik inod sin Hustru, er 
den dobbelte Tyran bleven levendegjort. Forgæves har Retfærdigheden og 
Døden blandet deres Støv, begge de kongelige Vampyrer vaagne alter til Liv. 
Ak, hvad nytter Grave, siden disse to have udspyet deres Blod og Støv — for 
deraf at forme en Georg). 

I Sommeren 1813 begyndte flere Personer blajidt Char- 
lottes Omgivelser, navnlig blandt Medlemmerne af den kongelige 
Familie, at gøre Hentydninger til, at Øjeblikket snart var for 
Haanden, da hun burde tænke paa at gifte sig, og da dette 
efter hendes Faders eget Udsagn var det eneste, der vilde gøre 
hende uafhængig af ham, saa' hun hen til et Ægteskab som til 
en Befrielse. Men samtidig følte hun en stor Ængstelse ved 
Tanken ojn, at man rimeligvis vilde tage lige saa ringe Hensyn 
til hendes Ønsker i Valget af hendes tilkommende Ægtefælle, som 
man ved alle andre Lejligheder gjorde, og da hun begyndte at 
spore, at den kongelige Families Planer gik i en bestemt Ret- 
ning, besluttede hun at foregribe alle Muligheder ved selv at 
foreslaa et Parti, som hun mente vilde sikre hende en fredelig 
og forholdsvis lykkelig Tilværelse. Det var efter en lang Sam- 
tale med Sir Henry Halford, der ofte var Mellemmand mellem 
Prins-Regenten og hans Datter, at Charlotte meddelte den for- 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



177 



bavsede og forskrækkede Miss Knight, at hun havde foreslaaet at 
ægte sin Faders Fætter, Hertugen af Gloucester, og at Sir Henry 
havde lovet at underrette Prins-Regenten derom. Da Miss Knight 
talte om den store Forskel i deres Alder, og at hun aldrig havde 
mærket, at Prinsessen nærede nogen Tilbøjelighed for ham, svar- 
ede hun, at alt det var fuldkommen sandt, men at hun aldrig 
kunde vente at komme til at indgaa et Ægteskab af Kærlighed, 
og at Hertugens Karakter var saa god, at hun med Grund kunde 
haabe paa at blive behandlet med Mildhed og sé sin Ægtefælle 
agtet af Folket. Sir Halford røgtede virkelig sit Ærinde, og 
Prins-Regenten, der i lang Tid ikke havde sét til sin Datter, som 
igen var falden stærkt i Unaade, kom til Windsor, hvor hun paa 
den Tid opholdt sig, og gjorde en brat Ende paa Charlottes Plan 
ved at erklære, at han aldrig vilde give sit Samtykke til denne 
Forbindelse. Han talte i Begyndelsen med Vrede og Bitterhed, 
men erklærede dog, at han aldrig, vilde tvinge hende mod hendes 
Tilbøjelighed. »Selv havde han lidt for meget ved et daarligt 
Ægteskab til at han vilde ønske nogen anden, mindst sit eget 
Barn, at opleve det samme«. Han vilde indbyde mange Prinser 
fra Fastlandet, saa kunde hun selv vælge iblandt dem. Hvad 
Prinsen af Oranien angik,- som det lod til, hun frygtede, man 
vilde paatvinge hende, havde han netop undgaaet at bringe dem 
sammen, for at hun ikke skulde tro, at han ønskede at anbefale 
ham; medens han dog ikke undlod i Forbigaaende at rose ham, 
og han endte med at sige, at Charlottes Lykke og Ære var det 
af alt, som laa ham mest paa Hjærte. Saaledes lød hans Ord. 
Som sædvanlig gav de en meget vrang Forestilling om hans 
Tanker. Hvad han ønskede og arbejdede henimod, var netop at 
faa sin Datter gift med Prinsen af Oranien, hvis Stilling som 
Arving til Jlolland umuliggjorde hans Ophold i England, hvilket 
atter vilde have til Følge, at Charlotte vilde blive nødt til at for- 
lade sit Fædreland, en Udsigt, der var saa lokkende for den 
skinsyge Fader, at han besluttede at gøre alt for at bringe det 
nævnte Ægteskab i Stand; men han forstod, at for at naa sit 
Maal maatte han gaa varligt til Værks. Det hele Spørgsmaal 
blev foreløbigt stillet i Bero, og Charlottes Tanker vare snart op- 
tagne af, hvilke Forandringer der muligvis vilde ské, naar hun 
om ikke lang Tid fyldte sit attende Aar. Hun havde Grund til 
at tro, at denne Begivenhed vilde føre til, at hun fik egen Hof- 
stat, men levede som altid i den dybeste Uvidenhed om, hvad 



Digitized by Google 



178 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



man egentlig havde i Sinde med hende. Og medens hendes 
Tanker gaaledes vare optagne af vage Forestillinger om, hvad 
Fremtiden vilde bringe, spandt man hende umærkeligt ind i et 
Net og pludselig, uden at hun selv ret vidste, hvordan det var 
gaaet til, var hun en fangen Fugl. 

Det var ikke alene Prins-Regenten, men ogsaa den øvrige 
kongelige Familie, der ønskede hendes Giftermaal med Prinsen af 
Oranien, og der var unægtelig ogsaa adskilligt, der talte til Grund 
herfor. Prins Vilhelm var opdragen i England, tjænte i den 
engelske Hær under Wellington, i hvis Stab han var optagen og 
havde deltaget i Felttoget paa den spanske Halvø. Charlotte 
kendte ham ikke og anede ikke den Grund, der gjorde Partiet 
saa ønskværdigt i hendes Faders* Øjne; men ledet af en berettiget 
Mistro overfor sine nærmeste, vilde hun intet høre derom. Imid- 
lertid fandt Prins-Regenten Folk, der villigt gik hans Ærinde, og 
Charlotte blev tidlig og sildig bearbejdet af formentlige eller 
virkelige Venner, der søgte at udrydde den Fordom, hun nærede 
mod Prinsen af Oranien, hvis Navn hun i Begyndelsen næppe 
vilde høre nævne. Kort efter, at hun hen ad Vinteren var flyttet 
/ fra Windsor til Warwich-House, mærkede Miss Knight et Omslag 
hos hende. Hun begyndte at tale om, hvor elsket den unge 
Prins var i Hæren, baade af høje og lave; og da Miss Knight 
samtidig erfarede, at Prins Vilhelm i Følge Depecher fra. Wel- 
lington snart vilde afrejse fra Hæren, forstod hun, hvad der var 
i Gære, Charlotte blev nervøs og urolig, undgik at tale med 
Miss Knight om det, som begge tænkte paa og saa' bleg og ulykke- 
lig ud. Ikke længe efter ankom Prinsen af Oranien til London. 
Charlotte traf to Gange sammen med ham i Carlton-House, og 
efter det andet Møde betroede hun Miss Knight, der sad oppe og 
ventede paa hendes Komme, at nu vare de forlovede. Da den 
ærlige Miss Knight hertil ikke vidste at sige andet, end at Prins- 
essen vistnok havde vunden en stor Sejer over sig selv, svarede 
hun: »Nej, det vilde De ikke sige, naar De saa' ham; han er 
paa ingen Maade saa ubehagelig, som jeg havde ventet.« Hun 
lod nogle Ord falde om, at han havde talt meget smukt om de 
Friheder, Hollænderne ejede fra gammel Tid af, og hun meddelte 
endvidere, at Prins-Regenten om Aftenen havde taget dem ind i et 
Værelse, hvor de gik op og ned ad Gulvet i nogen Tid, hvorpaa 
han havde ført hende afsides og sagt: »Naa, det kan vel ikke 
blive til noget?« hvortil hun havde svaret: »Det er ikke saa vist. 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



179 



Jeg kan meget godt Ude hans Væsen, efter hvad jeg hidtil har 
set til ham.« Hvorpaa Prins-Regenten, overvældet af Glæde, 
havde føjet deres Hænder sammen. Den unge Prins gjorde nu 
gentagne Besøg i Warwich-House. Miss Knight fandt ham meget 
styg, men hans Væsen var aabent og ligefremt, rigtignok noget 
drengeagtigt, men ret passende for en ung Soldat. Hans Ærlig- 
bed afstedkom, at det allerede ved hans andet Besøg kom til en 
Scene mellem ham og Charlotte, idet han fortalte hende, at han 
ikke, som de andre, vilde skjule for hende, at hun hvert Aar maatte 
bo nogen Tid med ham i Holland og maaske endogsaa følge ham til 
Hæren. Da den Mulighed at skulle forlade England første Gang 
fremstillede sig for hende, brast Charlotte i Graad. Kort Tid efter 
sagde han hende Farvel for at rejse til Fastlandet, hvorhen hans 
Pligter kaldte ham, men Aftalen var, at han skulde komme til- 
bage om Foraaret, hvorpaa deres Bryllup skulde fejres. Fore- 
løbig skulde Forlovelsen ikke offentliggøres og det blev Charlotte 
forbudt at fortælle om den til sin Moder, uden Tvivl af Frygt for 
at denne skulde gøre Datteren opmærksom paa de Misligheder, 
som hendes Giftermaal vilde føre med sig. 

Efter Prinsens Afrejse fik Charlotte Tid til at tænke over 
Fremtiden, saa meget mere som hendes afsondrede Liv vedblev, 
og hendes attende Fødselsdag gik hen uden at frembringe nogen 
Forandring. I Brevene til hendes Veninde faar man et Indblik 
i, hvorledes hendes Syn paa det tilstundende Giftermaal efter- 
haanden udviklede sig. Hun ønsker meget at kunne faa at vide, 
hvad det engelske Folk egentlig synes om hendes Forlovelse, men 
kan aldrig stole paa, hvad der bliver hende fortalt. Hun venter, 
at Sagen vil fremkalde mange Forhandlinger i Parlamentet, naar 
dette træder sammen, da hendes Ophold udenfor England vist 
ikke vil behage Folket. Hun gaar saa vidt, at hun tænker sig 
Muligheden af, at Parlamentet vil nægte sit Samtykke til hendes Bort- 
rejse, hvad der atter synes hende meget ængsteligt, >da der jo kan 
komme den Tid, da jeg holder meget mere af ham, end jeg gør 
ou, da han næsten er mig en Fremmed, som naturligvis tilmed 
var ved at dø af Forlegenhed og Frygt de faa Gange, han besøgte 
mig.t Hun taler videre om, at hun aldrig har set nogen være 
saa ivrig for at faa noget afgjort som hendes Fader er for at faa 
dette Ægteskab i Stand. Hun vil ikke prøve paa at faa sin 
Veninde til at tro, at det er et frivilligt Valg, hun har gjort 
Nej, man var saa ivrig for at faa hendes Samtykke, saa angst 



Digitized by Google 



180 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



for at der skulde komme noget imellem, at da man øjnede en 
Mulighed for at opnaa det, pressede man para for at hindre 
Betænkeligheder og forlangte »Ja eller Nej.« Men med den sørge- 
lige Resignation, som hendes mange og tidlige Genvordigheder 
havde lært hende, mener hun at have handlet klogt ved at give 
sit Samtykke. Forbudet mod at meddele sin Moder, hvad der 
var sket, har huix overtraadt, da hun ikke kunde udholde, »at 
hun skulde være den sidste, der fik at høre, hvad der saa nøje 
angik hendes Barn.« Moderen var fra første Færd af mod Par- 
tiet, men blandede sig ikke deri og svarede venligt paa Datterens 
Meddelelse. Men længere hen, da Misfornøjelsen hos Charlotte 
voksede, og hendes Forbindelse offentlig blev afhandlet, undlod 
Prinsessen af Wales ikke at sige til hende, at hendes Forlovelse 
blev meget misbilliget og ilde omtalt. 1 Begyndelsen af Marts 
ankom en overordentlig Gesandt, Baron van der Duyn de Maasdam 
fra Holland, for højtideligt at anholde om Prinsessens Haand for 
Arveprinsen. Han medtjragte hans Billede samt en Anvisning 
paa 15,000 Pund, for hvilke Charlotte skulde anskaffe Juveler. 
Men jo nærmere Afgørelsen kom, jo større blev hendes Betænke- 
ligheder, og Hovedaarsagen hertil, var den Omstændighed, at hun, 
trods alt hvad hun derom skriftlig havde forhandlet med Prins 
Vilhelm, ingen Tilberedelser saa' til at skaffe hende nogen Bolig 
i England og samtidig sporede hun et saa feberagtigt Hastværk 
hos hendes Fader, for snarest muligt at faa det hele ordnet, at 
hun begyndte at forstaa, at dette Parti nærmest var blevet stiftet 
i Haab om saaledes at blive af med hende. Charlottes høje Stil- 
ling havde hidtil kun bragt hende ringe Lykke. Etikette og Ty- 
ranni havde grebet forstyrrende ind, hver Gang hun med sin 
utilfredsstillede Tørst efter Kærlighed og Sympati havde fundet 
Venner, til hvem hun ønskede at slutte sig. En langvarig slet 
Behandling fra Faderens Side havde bragt det saa vidt, at hendes 
Ønsker, om egen personlig Lykke indskrænkede sig til at faa 
Lov til at leve i Fred, uden idelige Fortrædigelser. Men et For- 
hold var der, som hun havde anset for uangribeligt og hvis 
Blomstring og Udvikling hun mente skulde holde hende skadesløs 
for mange andre Savn, hun maatte lide. Det var Forholdet til det 
engelske Folk. Netop al den Kulde og Mistro, hun havde mødt 
hos sine nærmeste, havde ladet hende føle som en Modsætning 
den Kærlighed, Folket bar til hende. Altfor stolt og fin til at 
søge at drage Opmærksomheden hen paa sig, behøvede hun kun 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



181 



at vise sig, for at blive Genstand for den varmeste Hyldest, og 
Miss Knight fortæller, at ved festlige Lejligheder kunde hendes 
Vogn næppe trænge sig gennem den jublende Folkemængde. 
Med den Alvor, der var blevet saa tidlig udviklet, følte Charlotte 
et stort Ansvar overfor det Folk , der forud gav hende sin Kær- 
lighed, og hun søgte bestandig at udfylde de Mangler, hendes 
daarlige Opdragelse havde efterladt og at sætte sig ind i , hvad 
der kunde gøre hende bedst skikket til den Stilling, hun en Gang 
skulde indtage. Man tænke sig da med hvilke Følelser hun op- 
dagede den Snare, hun var faldet i. Og Haand i Haand med 
denne Opdagelse gik et gradvis tiltagende Kendskab til den 
Mands Karakter, hun stod i Begreb med at ægte. Dette Kend- 
skab havde ikke styrket hendes Haab om en Gang at komme til 
at holde af ham. Hg.ns Natur var ufin, og naar man undtager 
en vis godmodig Ligefremhed, som i første Øjeblik kunde være 
ret tiltalende, havde han intet, der kunde fængsle en Kvinde som 
Gharlotte. I et Brev af 12te Marts skriver hun til sin Veninde, 
hvis Hjemkomst til England var nær forestaaende: »Jeg vil 
blive henrykt ved at sé Dig igen, — og da Begivenheden (hendes 
Giftermaal) er langt fra at være, hvad jeg kunde ønske, saa vil 
Dit Komme være mig en ikke ringe Trøst. Naar alt kommer 
til alt, kære, er Du for klog til ikke at forstaa, at dette kun er 
et Konvenience-Ægteskab, og at det saa godt som noget er bragt 
til Veje ved Tvang og med Bedrag og Ilfærdighed; skønt jeg vil 
indrømme Dig, at hvis en saadan Ting er nødvendig, kan man 
ikke finde nogen, der er mindre at indvende imod end ham. Jeg 
er meget mere bedrøvet, end jeg nogensinde har villet skrive; og 
kan det undre Dig? Et fire og tyve Timers Bekendtskab og hvor 
og hvorledes?« 

»Hvis en saadan Ting er nødvendig«, skriver hun. Tvivlen 
herom begyndte altsaa at dæmre i hendes Sind. 

(Sluttes). 

Marie Pingel. 



Trykfejl: S. 76, L. 5 f. o.: 1776, læs 1796. 

Tilskueren. 1885. 13 



Digitized by Google 



»Fortuna«, Roman af Alexander L. Kielland. »En Halstrøm« 
Fortælling af Jonas Lie. 

(Gyldendalske Boghandels Forlag). 



Begge disse Bøger har efter Forfatternes Sædvane faaet . 
deres Stof fra norske Provinsforhold, og begge handler de om 
ansete Familiers Fallit og Undergang. Hos Lie er det en Pro- 
prietærslægt, som gaar til Grunde, hos Kielland den fra »Gift« 
kendte Løvdahlske Stamme. I begge Fortællinger omtales Handels- 
livet i de sydnorske Kystbyer, uden at det dog gøres til Genstand 
for nogen indgaaende Beskrivelse, og at det er Spekulations- 
foretagender, som fører Ødelæggelsen med sig, synes at falde 
Fortællerne omtrent lige saa naturlig, som det for en Krønike- 
skriver fra Middelalderen vilde være at meddele, at det var Krig 
og Hærværk, som havde bragt Folk til Bettelstaven* Det er ikke 
Begivenhedernes udvortes Forløb, som skal lægge Beslag paa vor 
Opmærksomhed, Fortællingerne bærer den ransagende Kunsts 
Mærke. Ingen af dem vil imidlertid i Eftertiden blive fremhævet 
som Vidnesbyrd om sin Forfatters Dygtighed: »Fortuna« ikke, 
fordi Kielland har skrevet betydeligere Bøger før, og »En Mal- 
strøm« ikke, fordi Lie i denne Bog er vegen ud fra sit Talents 
lige Spor. 

Lie er Fortæller, og i »En Malstrøm« har han villet gøre 
Kunststykket fuldendt. Han sætter sig paa Læsernes Standpunkt 
for ved en Slags kunstig Uvidenhed om sit Æmne at give sine 
Meddelelser Præget af saa frisk en Iagttagelse som mulig. Han 
gaar ud fra, at alt, hvad vi overhovedet véd, erfarer vi stykkevis; 
vi ejer en Mangfoldighed af kraftige Indtryk blandede sammen 
nfled utydelige Forestillinger, og det er da Livets eget Virvar, han 
vil skabe om igen paa Papiret, selve de enkelte Oplevelsers 



Digitized by Google 



„Fortuna", af Alex. L. Kielland. „En Malstrøm", af Jonas Lie. 183 

Flygtighed, Overraskelserne, ikke de forberedte Ting. Paa denne 
Impressionisme sætter han alt ind, han ofrer Sammenhængen i 
sin Bog, Karaktererne, Udviklingen, for at vi bestandig skal se 
og se, og for at vi, naar vi ere færdige med »En Malstrøm«, 
skal staa halvt bedøvede, som var det os selv, der i Forbifarten 
havde været Vidner til Fossegaardsfamiliens Fald. 

For Lie har Hovedopgaven været at gøre sin Bog levende, 
han foredrager den for os, stykker den ud i Optrin, og ved sin 
glimrende Fortællekunst opnaar han jævnlig en Virkning, der i 
Uro og Kraft kommer Livets egne Indtryk meget nær. Man saa 
at sige hører, lugter, ser og smager Fossegaarden; men han 
synes noget at have forvekslet den blotte Sansning af en Ting 
med Anskueligheden af den. Hans Maade at fortælle paa 
hører efterhaanden op at skabe livagtige Forestillinger, fordi 
vi bliver holdt i for stor Uvidenhed. Vi faar ikke Ro til at 
samle vore Indtryk, Stilen bliver aldrig dvælende. I Virkelig- 
heden vilde vi ikke lade os nøje med den Besked om Fossegaards- 
familien, som Lie giver, der er meget mere Hjærnearbejde i vor 
daglige stykkevise Erfaring, end »En Malstrøm« gør efter. Vi 
forstaar for lidt i Forhold til, hvad vi ser i denne Bog, dens Im- 
pressionisme er ufyldestgørende , fordi <kn lader Livets Mang- 
foldighed tage sig endnu utydeligere ud, end den er. 

Der er bogstavelig ikke en af Personerne i Bogen, som vi 
lærer nøjagtig at kende. Der er en evig Toddydrikken og Gæste- 
rering paa Fossegaarden, og lidt efter lidt sniger den Fornem- 
melse sig paa os, at vi ved Lies Hjælp ikke kan drive det længer 
end til at blive en af disse tilfældige Gæster paa Stedet, som vel 
¥ed Toddyernes Hjælp kan faa det livligt nok, men som dog 
ikke derfor, kommer i et intimt Forhold til Familien. Og det var 
ikke Meningen, da vi gav os ham i Vold; vi havdé ventet at gøre 
virkelige Bekendtskaber. 

De kommer som sagt ikke, vi er ved Slutningen af Histo- 
rien ikke stort videre end den afskedigede Toldassistent, der gaar 
omkring med en stadig Mistanke om, at ikke alt forholder sig, 
som det tager sig ud. En Kærlighedshistorie har vi vel en Smule 
mere Kundskab om end han, men utilstrækkelig forklaret, som 
den vedbliver at være, interesserer den ikke, fordi den tilsyne- 
ladende blot omhandler en Sygelighedstilstand hos en kraftig, ung 
Kvinde, som vi tilmed kun kender ufuldstændig som alle de andre. 
Selve Mads Foss, Fortællingens Midtpunkt, er en Gaade. Vi be- 

13* 



Digitized by Google 



184 * Fortuna 14 , af Alex. L. Kielland, „En Malstrøm", af Jonas Lie. 

griber ikke, hvad det er for Egenskaber hos Manden, der har 
omgivet ham med den Taage af Respekt , hvorigennem alle ser 
ham, hans Børn ikke mindre end fremmede, nu er han kun en 
halv stædig, halv føjelig gammel Drukkenbolt, som den ældste 
Søn løber med og de andré gaar af Vejen for. Ikke ved nogen 
Lejlighed optræder han som Repræsentant for den bestandig om- 
talte Familiestorhed. Og denne Storhed, hvori bestaar den egent- 
lig? Ligger den alene i de rummelige Værelser og de velbesatte 
Borde? Skulde den ikke vise sig ved en særegen Tone i Huset, 
ved en bestemt Form for den villige Gæstfrihed, ved de enkelte 
Medlemmers Overlegenhed over deres Omgangsfæller, ved Hand- 
linger af lidt storstilet Art, ved Iværksættelsen af Foretagender, 
som laa over andre velhavende Folks Ævner, eller lignende? Vi 
erfarer intet om sligt. Der breder sig kun et Sagn i Bogen om, 
at Fossegaardbfamilien er en Race for sig, og vi mærker, at Med- 
lemmerne af Familien nærer denne Forestilling, men for os er 
det løs Tale. Da Kielland skrev sin Roman »Garmann & Worse«, 
behøvede ingen at gøre os opmærksom paa, at vi blev indført 
hos virkelige Provinsaristokrater, her i »En Malstrøm« taler alle 
om Tingen, men selv ser vi den ikke. 

Det er ved Udmalingen af de enkelte Scener, at »En Mal- 
strøm« glimrer. En bedre udført Skildring finder man saaledes 
næppe i norsk Literatur end Beretningen om, hvorledes Mads 
Foss kommer fuld hjem fra Tinge, hvor han ved en tilfældig Be- 
givenhed har faaet Lugten af de raadne Familieplanker i Næsen. 
Han har alt rammet Dram paa Dram over Lugten og skyllet 
efter med Toddy paa Toddy, nu gaar han i Sæng med en Flaske 
Kognak bag sig og en Flaske Rum under Sængen, og han drik- 
ker for at faa Lugten væk, indtil han mærker, hvorledes »Øren 
og Næse og Øjnene begynder at gaa løse hver for sig«. Hele 
den følgende Dag ligger han bag laaset Dør og brummer og 
snakker med sig selv, saa lister han sig om Aftenen ned til 
Skænken i Spisestuen, narrer Sønnen, som vil passe paa ham, og 
gaar skyndsomt tilbage med en Flaske i hver Baglomme, og i 
Løbet af Natten drikker han sig saa en rasende Delirium til. I 
dette som i meget andet er der et sandt Mesterskab i Stilen, kun 
at Lie i en enkelt Retning pludselig har optaget et Misbrug af 
Sproget, som der er ål Anledning til at protestere imod. Han 
slaar paa urimelig Maade de forskelligste Betegnelser sammen til 
ét Udtryk. Naar f. Eks. Læseren skal have et Billede af, at 



Digitized by Google 



»Fortuna*, af Alex. L. Kielland, „En Malstrøm", af Jonas Lio. 



185 



Madam Thorbjørnsen — det er Egnens Faktotum i Jordemoder- 
faget — trækker sine Vanter paa, medens hun er i Færd med at 
tage Afsked med en af Døtrene paa Fossegaarden, gøres det saa- 
ledes: »»Men ellers kan De tro, Fru Borg!« — smøg hun Puls- 
vanterne om Haandleddene, — »én, som jeg o. s. v.««, eller naar 
det er Sønnen Johnnys Forskrækkelse over sin lille Drengs Sygdom, 
der skal udtrykkes samtidig med hans Fart i den Anledning, faar 
det følgende Form: »»Vi maa have fat i Doktoren straks . . . . 
gaar ikke an at vente længere!« kastede ban Overfrakken paa 
sig og for ud af Gangdøren . . .« og paa samme Maade, da 
Jordemoderen under sin Snak skal i Overtøjet: »»Men« — kastede 
hun Olftkappen over Kaaben o. s. v.« Og det kommer igen 
næsten paa hver Side af Bogen. Da Datteren Marianne bliver 
uhyggelig til Mode over at være Genstand for Folkesnak, skildres 
det i disse Udtryk: »Folkesnakket — Rygterne — krummede det 
sig sammen indeni hende — holdt, altsaa paa o. s. v.« Og et af 
Toldassistentens Udbrud har dette Udseende: »» — og Robarth 
gør Ve-hers!« — harkede, han for Latteren. »Ja mæn gør han 
Vers! . . . he . . . he og — drømmer!« jog han Stokken ind i 
Luften.« Dette er i Længden irriterende. En saadan Afvigelse 
fra Talesproget er utilladelig, simpelthen fordi Sproget ikke ejer 
denne postulerede Ævne til at gengive med ét Ord, hvad der be- 
ror paa to eller tre eller flere Sansninger. Et er den samlede 
Opfattelse, som følger af Indtrykkenes Samtidighed, et andet er 
Meddelelsen derom. Skal man ikke forvride Sproget, maa man 
smukt lade sig nøje med at give hver Sansning sit Ord. Manéren 
er bleven forsøgt før, men rigtignok aldrig af en Stilist som 
Jonas Lie. 

Den omtalte Deliriumsscene er et Hovedsted i Bogen. For- 
fatteren mener nemlig at have paa vist, at den egentlige og sidste 
Grund til Fossegaardsfamiliens Undergang maa søges i de gamles 
uafladelige Drikken og Turen. Men denne Formodning hænger 
tast i Luften. Det er umuligt af Fortællingen at udlede Forbind- 
elsen mellem Sønnen Johnnys ufornuftige Handelsforetagender og 
de slette Vaner, han kan have indsuget paa Familieejendonimen. 
Han er en letsindig Spekulant, et samvittighedsløst-elskværdigt 
Menneske, men af dem kan der fostres Tusender, af Ætter, som 
aldrig har været forfaldne til Nydelsen af Alkohol op til Kortspil 
langt ud paa Natten. Det Faktum, at Johnny selv gaar saa 
sniaat og pimper Portvin om Formiddagen, spiller ingen Rolle, 



Digitized by Google 



186 „Fortuna", af Alex. L. Kielland, „En Malstrøm", af Jonas Lie. 

der er Koldblodighed og Orden nok i hans Vidtløftighed som 
Handelsmand og i hans mange hele og halve Kæltringestreger. 

Der rammer her »En Malstrøm«, om end i stærkere Grad, 
den samme Anke, som maa føres imod »Fortuna«, at de skjulte 
Traade mellem Aarsag og Virkning, som Forfatteren ser i For- 
tællingen, næppe lader sig øjne af Læseren. Abraham Løvdahl 
bliver ikke en Pjalt , fordi han langsomt svækkes af den Gift, der 
af en hykkelsk Samfundsmoral dryppes ham i Ørene under Form 
af Faderens fint værdige Ord — saa lidt som det er Mads Foss' 
Brændevin, der leder Johnny til daarlige Foretagender. Abraham 
er fra Fortgellingens Begyndelse en svag Person. 

Hans Studenterliv er ikke fortalt, og det er en væsentlig 
Mangel ved Kompositionen, Virkningen af de Aars Indtryk plejer 
at være kraftig og at vare længe. Men saa meget er i alt Fald 
meddelt, at vi véd, at Abraham under den første Del af sit Kri- 
stianialiv er en fri Mand, fri for Faderens umiddelbare Paavirk- 
ning og fri for den mest nærgaaende Del af Samfundsjustitsen. 
Han bliver tilmed en af de »overlegne« Aander i det akademiske 
Kompani, bliver »selvsikker« og »blaseret« — »plukket«, kalder 
Kielland det — inden han gaar over i Selskabslivet og bliver 
»forlovet med en Datter af Assessor Meinhardt«. 

For et ungt Menneske med saa megen moralsk Substans i 
sig, at han havde Udsigt til under almindelige Forhold at blive 
en Personlighed, vilde der i disse Studenteraar have ligget Be- 
tingelserne til at helbredes fra Barndommens pnderkastelse paa 
Skolen, Løgn paa Kirkegulvet og Forhutling i Hjemmet. Han 
lærer jo at se bag om Tingene. Var der noget ved hans op- 
rindelige Ærlighed, vilde den her paany være kommen til Kræfter. 
Men hvad viser Kielland os? En ynkelig Fyr, der forlover sig 
uden at have én virkelig Fordring at stille, og som derefter 
trasker som en Puddel i Svigermoderens Kølvand. Det er saa 
langt fra, at det alene er Faderens forløjede Overlegenhed, som 
lærer Abraham at lyve for sig selv, han har overhovedet aldrig 
haft Mod til at nære en helt ud ærlig Følelse eller Vilje. Han 
er et lille Menneske, og Romanen om hans aandelige Undergang 
har derved mistet sin Braad. 

Og en Brod vil Kielland give sine Bøger. Er Lie en For- 
tæller, er Kielland en Revser. 

Men heldigvis er Kielland fremfor alt en Kunstner. Selv 
om han mister Fodfæstet i sit Hovedstød, bliver der en Rigdom 
♦ 



Digitized by Google 



„Fortuna", af Alex. L. Kielland, „En Malstrøm", af Jonas Lie. 187 



tilbage af ypperlige Greb. Man læser »Fortuna« med større Be- 
undring for Stilens gennemførte Renhed, end Tilfældet er med 
»En Malstrøm«. Den Spot, der til Slutning samler sig mod hele 
den officielt bestaaende Samfundstilstand i den gement fallerede 
Professors faderlige Ord til Præsten: »Jeg vil bede Jesus, at han 
vil hjælpe Dem,« er ført med virkelig Finhed. Naar Samfundet 
vender det døve Øre til, kan det være klogt gjort af det, men 
det forringer ikke Værdien af den Kunst, hvori Spotten er svøbt. 

Bogen er ikke overlegent skreven, Bipersonerne er som 
Regel udmærket vittig behandlede, men de er ikke tilforladelige. 
.Der mangler t. Eks. hos Fru Clara det Sæt af Egenskaber, som 
overhovedet gør det muligt, at Abraham Løvdahl kan være gift 
med hende. Som hun nu er, er hun lige til at kaste ud af Vin- 
duet. Præsten, den fede Morten Kruse, og hans sure Kone er 
ypperlige Maskefigurer, det samme gælder om Bankchef Christen- 
sen, der, da Katastrofen nærmer sig, rejser og tager sin Næse 
med sig, gamle Jørgen Kruse hører ogsaa til Arten, der er 
anvendt nok af Aand paa disse Skikkelser, men de er kun 
sete under én Synsvinkel, de er færdige med det samme de viser 
sig paa Scenen og gør i Bogen ikke Indtryk af virkelige Indi- 
vidualiteter. Paa en anden Maade taber den blinde Grete sig i 
Taage for vore Øjne. Forfatteren bliver forblommet, naar han 
taler om hende. Det er et grovt opdraget Pigebarn med et fint 
udviklet Nerveliv, hvorfor gør Kielland hende da til en Roman- 
figur? Det er et kunstnerisk Syndefald, som raaber mod Parnas, 
vi har jo ikke en Begynder for os, som ikke tør sige, hvad han 
véd. Og stakkels Abraham Løvdahl, som i det hele ikke er sik- 
ker i Sammenføjningerne, bliver helt gebræklig, naar han piler af 
Sted til Grete. Hidtil har han ikke vist Spor af Følsomhed, han 
gaar nynnende fra et Hjem som det, Clara bereder ham! Men 
hos Grete bliver han sentimental indtil aabenbar Løgnagtighed. 
Sagen er maaske ikke umulig, men her i Bogen er den ikke gjort 
rimelig. Den fineste af de Figurer, der staar L anden Række, er 
Madam Kruse. Kielland har anlagt dette Billede med stor Omhu, 
det er studeret i Stue, stærke Farvevirkninger er undgaaet, der 
staar ligesom en hengemt Lavendelduft omkring det, Karakteren 
er ægte, kun trænges der her og der til Sporene af en krassere 
Pensel, Farverne er ved at blive for bløde i Skyggerne. Men Gangen 
i en honnet, fattig født Kones Tanker og Anfægtelser kan trygt 
aflæses paa denne Skikkelse. 



Digitized by Google 



188 „Fortuna" , af Alex. L. Kielland, „En Malstrøm 8 , af Jonas Lie. 

Forrest i Bogen og klarest for Mindet staar Professoren; 
han er en fuldbaaren Søn af Kiellands spodske Musa. Det synes 
et noget tilfældigt Valg, at han netop skal gaa til Grunde i en 
Spekulationsforretning, men det gør meget lidt til Sagen, han er 
en Skabning uden Lyde: saa mange Dele Løgn, saa mange Dele 
Sandhed hører der til saa nobel en Blanding, saa elendig en Karl ; 
her bør intet tages fra, intet lægges til. Da han ved sin store 
Middag, hvor han behændig faar fjærnet alle Ubehageligheder fra 
Sønnens Side , skilles fra denne med det hjærtelige Udbrud : . 
»Hils dine Folk fra mig!« saa klinger der i den smukke Stemme 
det ædle Tænkesæt , som senere efter den forbryderske Fallit 
holder ham oppe, da han »med Hatten i Haanden, det hvide 
Hoved lidt til Siden og et Smil, der bad alle om Forladelse«, 
træder ind under Domkirkens Buer i sin lille Fødestad. Han er 
en Hykler, som kan Kunsten at hykle for sig selv i sit Bede- 
kammer! 

Har Lie i »En Malstrøm« grebet fejl, fordi han er bleven 
forelsket i sin egen Livlighed, synes Kielland at have svigtet Op- 
gaver i »Fortuna«, fordi han ikke har haft tilstrækkelig Tillid til . 
sine Ævner. 

E. Skram. 



Digitized by Google 



Teatrene. 



Januar. 



Medens Nationalscenen i nye fire Uger har holdt Abonnenterne hen med 
at ansætte og aflyse Prøver paa „Hvorhen", har „ Dagmarteatret " spillet „Diana 
de Lys" og „Et Besøg*. Det er Bevis paa, at intet Monopol formaar at skærme 
den fuldstændige Udygtighed, og at Udviklingen altid finder sin Vej, trods alle 
Hindringer. Opførelsen af „Et Besøg" paa et Privatteater er lykkedes. Det er 
er nu at haabe, at Direktør Andersen vil forfølge sin Sejr, og at Fremførelsen 
af „Diana de Lys" og „Et Besøg" maa vise sig at have været ikke blind 
Slumpegerning, men de første Led af en kæk PJan; en uforfærdet Beslutning 
om at drage sig Nationalscenens Impotens til Nytte og ved at gøre Greb i den 
moderne originale Produktion naa rigere kunstneriske Maal. 

Det vilde vistnok være en Beslutning fattet i en lykkelig Stund. Hermed 
skal ikke siges, at Forsøget paa at skabe et literært Privatteater vilde blive 
uden Vanskeligheder. De følger med enhver Begyndelse og vilde her navnlig 
skabes af Publikums Vane. Vanen installerer det alvorlige og betydningsfulde 
Skuespil paa Kongens Nytorv og tillader kun at skænke Privatteatrenes Forsøg 
— selv de samvittighedsfuldeste — en rent efemer Interesse. Et virkelig 
kunstnerisk ledet Privatteater vilde i den første Tid tabe en Del af sin hid- 
tidige Tilskuerkreds uden straks at vinde nogen tilsvarende ny. For at Ind- 
tægterne ikke skulde synke, blev det derfor nødvendigt at variere Programmet 
hyppigere. Man maatte arbejde stærkere. 

Men jeg tror, dette lod sig gøre. Skuespillerne, der som Regel er et 
ømtaaligt og vanskelig omgængeligt Folk, er sjældent uvillige til at spille meget 
og mange Roller. Saa snart de virker i et Repertoire, som interesserer dem, 
ved et Teater, der beskæftiger Kritiken og Bladenes Notitsafdeling, fængsler og 
fastholder det gode Publikums Interesse, gaar de gærne og offervilligt i Ilden. 
Skuespillerne vil derfor næppe unddrage sig det forøgede Arbejde. 

Men, vil man spørge, hvormed skal Programmet varieres? Med andre 
Ord : hvor finder man, i alt Fald saa længe Monopoler hænger Laas og Slaa for 
saa meget af det bedste og betydningsfuldeste, det Repertoire, hvormed et saa- 
dant Teater skal arbejde? Til at begynde med, har en saadan Scene, vil jeg 
svare, en betydelig Række uspillede franske Dramer; og siden, naar man har 
vist ægte Vilje til at spille et literært Repertoire, vil — det er min sikre Over- 
bevisning — Tilbudet stige med Efterspørgslen, og der vil (ti vor Literatur- 
periode er ung og har alle Ungdommens smidige Muligheder) opstaa dramatiske 



Digitized by Google 



190 



Teatrene. 



Forfattere.* Den lette Adgang til at blive spillet, den betydelige Indlægt, 
Teatret byder, det store og hurtige Renomée, som Scenen skænker, vil hastigt 
føre de unge mod Scenen. 

At saa vel ældre som yngre i den nye Literatur hidtil har holdt sig 
fjærnere fra Teatret er naturligt. Nationalscenens Forretningsgang kunde lægge 
dødende Haand selv paa en teater-hidsigere Forfattergeneration end vort Slægtleds, 
hvis Hovedform er Romanen. En Nationalscene, styret som vor, maa jo holde 
Literaturens Mænd borte fra dramatisk Produition. De enkelte udmærkede 
Arbejder, som er fremkomne, er enten blevet forkastede eller antagne efter 
mange Betænkeligheder, mer end halvt som af Naade. Naar et Drama endelig 
har naaet den Lykke at blive antaget, skydes dets Opførelse ud og ud, 
ofte fra Aar til Aar, og vinder man endelig frem til Indstuderingen af det 
ulykkelige Stykke, er dets Ophavsmand fuldkommen hjælpeløs overfor den 
Udførelse, der bliver hans Skuespil til Del: under Prøverne staar han uden- 
for som en fremmed og først ved Generalprøven, Dagen før Forestillingen, 
lukkes han af Barmhjærtighed ind ad en Bagdør for fra en sort Loge at se 
sit Værk spillet — uden at turde kny ad det misforstaaede, uden Ret til at 
korrigere; hjælpeløs overfor enhver Mishandling. 

Denne Behandling af Forfatteren var maaske tilgivelig i en Tid, hvor 
Scenen raadede over en Kunstnerskare af første Rang, en Række Skuespillere, 
som, baarne og begejstrede af samme Romantikens Aand, som beherskede 
Literaturen, udaf denne fælles Aand genskabte og levendegjorde alt, hvad Digt- 
erne bragte dem. Fremgangsmaaden er urimelig nu. Opførelsen af „Et Besøg* 
har yderligere styrket min Overbevisning derom. 

Fremstillingen af Edvard Brandes Drama var ikke mislykket. Der havde 
siddet megen Omhu ved Styret under Indstuderingen, og den enkelte havde 
anvendt megen Flid. Men trods al Umag var Udførelsens Rytme ikke bleven den, 
hvori Stykket er skrevet. Et Værks Rytme er Bølgeslaget af selve det Tempera- 
ment, som har skabt det; en vis uvilkaarlig fremsprungen Melodi, mod hvis Takt 
ingen Fremstilling tør synde, og som maa gennemstrømme det hele Drama for 
at give til hvert Ord sin Plads og sin Tone. 

Just fordi Rytmen i et Værk er det uvilkaarlige og første Udslag af den 
Aand og det Temperament, som har skabt det, er det i Virkeligheden først og 
fremmest Rytmen, som adskiller et ældre og et nyere Værk. Den moderne 
Rytme er uens; snart hastig, febrilsk snaksom som et irriterende telegrafisk 
Apparat; eller den vugger sig i en blød og sentimental Smægt en,' som enBaad, 
ført sagte skvulpet, langs en mild Strøm. Eller den sætter frem i Spring, 
sættende i Smertens Voldsomhed ligesom fra Klippestykke til Klippestykke i 
feberspændt Energi. Den kender til at slæbe sig kraftløst som med slatne Knæ 
ad sandtung Vej; den véd om Revoltens hidsige Ryk; den kender pludselig 
Pladskregn over hastige Baal. Dens Rødme er snel til at komme som Feber- 
pletter over Bleghed. 

Saajedes er den moderne Digtnings Rytme. Saaledes er ogsaa Rytmen 
i „Et Besøg*. Den lader kun egal. Denne saa fuldkomment klare, saa gennem- 
sigtige Stils Krystal synes ikke at forvirres af nogen Uro. Den ejer det fuld- 
endtes Hvilen i sig selv. Men giv Dem denne Stil i Vold. Lad den bære 
Deres Stemning fremad som strømmende Vande et smidigt Legeme — og De 
vil mærke, at dens Slag er uens, dens Gang urolig: hastig slap, hurtig spændt. 



Digitized by Google 



Teatrene. 



191 



Den fuldkomne Kunst har gjort Udtrykket fast og skænket Uroen kunst- 
nerisk Ro. Den har ikke forandret Temperamentet og den Rytme, det giver. 

Men netop denne Rytme i Edvard Brandes 1 Værk fik Udførelsen paa 
Dagmarteatret ikke frem. Derfor var det — ti to forskellige Perioders Melo- 
dier er ligesaa forskellig den ene fra den anden som to Sprogs skarpt ad- 
skilte Tonefald — som om Stykket spilledes i et andet Sprog end det, hvori 
det var skrevet. I alt Fald de to Herrer talte en hel anden Aands, et helt 
andet Følelseslivs Tungemaal. 

Som nu f. Eks. Hr. Stigaard. Hvert af hans Ord staar støt paa sine to 
Ben, vandrer godlidende frem i jævn Marseh; og gik det selv mod Døden, 
byder Hr. Stigaard et bredt Bryst frem for Smertens Staal. Hr. Stigaard traver 
i lange Støvler mandigt hen ad Livets Vej. Hvor kan han forliges med Kai 
Neergaard, som faar moralske Kuldegysninger hvert andet Minut, og hvis Tale 
snart strækker sig i. Slaphed i den bløde Stol, snart i forfrosne Ryk kryber 
sammen under Vindpust fra det Liv, han gaar af Vejen for. 

Hvordan kan vel Hr. Stigaard tale som Kai Neergaard? Taler en tro- 
ende og en vantro samme Maal. En Romantikers Tonefald kommer til at for- 
vanske en Overgangsiuands kuldskære Ord. De bliver varme for lunkne, faste 
for bruskede; de vender kun den røde Side af Æblet til, saa vi ser ikke Pletten, 
hvor Ormen nager. 

Eller sig mig, om det ikke var Rytmen hos Hr. Wulffs Repholt, som ud- 
plattede Figuren. Denne Repholt havde gemytlig Breden sig paa Ordene; 
Forfatterens Repholt sætter Ordene spidse og spinkle som Knappenaale op ved 
Siden af hinanden. Hans Lidenskab er Stød, efter den følger — hvis Hr. 
Repholt vilde være oprigtig, fortalte han os det Tilbageslag, som er be- 
vidstløs Døs. Hr. Wulff har Humør og Smil, Repholt har Satire og en Grimasse. 
En gammel Lannersk Wienervals ligner i sin livskraftige Kaadbed akkurat en 
forvredet Fahrbacher saa meget — som Hr. Wulff ligner Hr. Repholt. Og det 
er Rytmen, som skiller L anner og Fahrbach. 

Disse' Menneskers Temperament er forskelligt fra Temperamentet i deres 
Roller. Det er Tingen. Overalt i Livet og i al øvrig Kunst hersker en ny Tid 
og ændret Anskuelse. Teatret aleneste skærmer endnu en Flok sidste „Roman- 
tikere* som den slumrende Skov Prinsessen. Paa Teatret sidder endnu det 
ncstforrige Slægtled i gemytlig Ro og Mag og taler deres Sprog og dyrker deres 
Sæd og Skik. 

Familien sidder for lukkede Døre med Laas og Smæklaas for, og naar 
den en Gang imellem faar ind gennem en Glug i Døren et Værk fra den Tid 
som lever udenfor — oversætter den det straks paa sit eget Sprog, og er den 
færdig med det Stykke Arbejde, beder den venligt Forfatteren og de Mennesker, 
om hvilke han skrev, komme at sé paa deres Oversættelse. 

Jeg gentager: en Oversættelse. Ti det og kun det maa have været Edvard 
Brandes' Fornemmelse, da han saa 1 sit Stykke — hvis Indstudering han ikke 
har ledet — : man har oversat mig. Som en Overførelse til et fremmed Sprog 
tilhyller en Original, saaledes tilsløredes her „Et Besøg*. 

Og saaledes tilslører næsten alle vore Skuespillere moderne Opgaver. 
Og de vil vedblive dermed, Himlen véd, hvor længe — hvis de ikke ved en 
*Udig Berøring med Forfatteren paavirkes af disses Tankegang, tvinges 
ind i deres Rytme, opsluges af deres og Tidens Temperament. 



Digitized by Google 



192 



Teatrene. 



De vil vedblive dermed til evig Tid maaske, hvis Forfatterne skal forblive 
fremmede for deres egne Værkers Fremførelse. 

Hele denne Forretningsgang ved Nationalteatret — som for Ind- 
studeringens Vedkommende har smittet de andre Scener — holder ældre og 
yngre borte fra Teatret. Det er kun naturligt. Vanskeligt er det at opnaa at 
blive spillet, og naa'r man denne Udmærkelse, udføres éns Værk af Skuespil- 
lere, hvis Væsen er forskelligt fra den Opgave, der gives dem. 

Trods alt dette, som maa skræmme, spores imidlertid hos de helt unge 
Forfattere et tydeligt Hang mod Teatret. Teaterdirektørerne vil indrømme det 
De modtager i de sidste Aar fra helt unge Folk adskillige Stykker, som inde- 
holder „adskilligt godt 1 *. Men alligevel „mangler der Arbejderne noget*. 

Men om nu dette noget, som fattes, kun var scenisk Erfaring? den 
Støbekunst, som er nødvendig for at forme for Scenen baade Dramaet selv og 
dets enkelte* Person? Og, hvis dette er saaledes, fordres der da andet for at 
give den dramatiske Produktion ny Spire-Ævne end — et Teater, som ved at 
opføre de unges Forsøg kan udvide deres svigtende Erfaring, hærde deres 
dramatiske Støbning i Rampens Ild og saaledes paany skænke Scenen sin Plads 
i vor Kunsts Liv? Maaske er det hele, som fattes os, for paany at se en 
frodig Teaterdigtning, kun en Skueplads, som vil give denne Digtning tilstræk- 
kelig Plads. Som til en Begyndelse vil have Mod til at vove og forsøge meget 
i den Hensigt at opdrage baade Forfatterne og Publikum. Som ved at arbejde 
intensivt og uafladeligt vilde binde til sig en fast og interesseret Tilskuerkreds. 

Den Teaterleder, som vilde tage dette Program, vilde maaske give Af- 
kald paa den Rigdom. Udstyrsstykkernes Risiko kan skænke. Men han vilde til 
Gengæld indlægge sig uvurderlig Fortjæneste af vor Udvikling, og en gennem Tiden 
sikret Velhavenhed vilde være fuldt saa behagelig som en altid truet Rigdom. 
Ti Udstyrsstykkernes store Kort truer i Virkeligheden altid den Formue, de 
muligvis selv har skabt, med Fald. 

Det skulde synes, som om Folketeatrets og Dagmarteatrets Ledere var 
lige nær til at vove det saa stolte og for ærekære Mænd fristende Forsøg. 

Selv om Direktør Andersen har Fortrin fremfor „Nørregades" Leder — 
han raader over et smukkere Teater, og han ejer en Primadonna, hvis Magt 
over Publikum synes ubegrænset — har ogsaa Hr. Abrahams Stik paa Haanden, 
som kunde føre ham Spillet hjem: hans Teater er populært, indlevet i Publi- 
kums Bevidsthed, til hvis kære Vaner det hører; han har fremdeles til sin 
Raadighed et Personale, hvor det ældre Element lykkeligt er blandet med det 
yngre og unge. Han vilde kunne løse den store og lykkelige Opgave at lade 
unge Mænds Dramer spille af jævnaldrende Skuespillere — den nys afdøde 
de la Rounats uforglemmelige Fortjæneste. 

Lydia Sørensen og Julie Secher brænder kun efter Opgaver, som kan 
give dem kunstnerisk Vækst og lade dem erobre den Autoritet over Publikum, 
de endnu fattes. Hr. Reumert er draget ud af Aages Ellehøj og er ved Livets 
Salve blevet seende overfor Realitet og Natur. Et Par betydende Opgaver, og 
han vil staa som en dygtig Forkæmper for Virkelighedsstudiet paa Scenen. 
Hr. Helleman forbavser Gang efter Gang ved sin Ævne til at give Konturerne 
til en Karakter — Konturer tegnet op af intet ; Hr. Benjamin Petersen er rede 
til at understøtte det nye Ensemble, hvori ogsaa Hr. Marer talentfuldt vil ud- 
fylde en Plads. Hr. Berggren endelig yder i „Posten fra Lyon* paany et 



Digitized by Google 



Teatrene. 



1 93 



Stykke gediegen Kunst, som tænder Virkelighedens klare Lys midt i Folke- 
komediens triste Tusmørke. 

Paa Kvindesiden venter Fru Rosenbaum og Anna West og endnu flere 
kun paa Lejligheden for uforfærdet at give sig et frisk Talent i Vold og spille 
paa Livet løs . . . Men Teatrets Leder følger Nørregades Tradition, som sige« 
at være Farcen og Folkekomedien. Han, hvis egen store Virkelighedssans, 
udmærkede Skole og grundige kunstneriske Udvikling bedre end nogen anden 
kunde styre og sætte Skik paa og forme al denne hidsigt ventende Ungdom, 
der omgiver ham — tager med .Posten til Lyon* for at lægge sit kunstneriske 
og literære Renonée paa Bødlens Blok. 

Og Publikums Ligegyldighed berøver ham oven i Købet den Gevinst, han 
rejste for at hente. Ti den, som vil spekulere i Mængdens Instinkter, kan for 
Øjeblikket ikke lade sig nøje med en stakkels Nordbakke for en Karet. Han 
maa rise større Mod. Han maa hænge sin Primadonnas dyre Uv op i en 
Sving-Trapez og lade sine Maskinfolk trække Træheste i bevægelige Haler. Har 
han ikke et saadant Mod, kunde Folketeatrets Direktør maaske for Kassens 
Skyld lige aaa godt drage sig til Minde, at det var paa Folketeatret, Skuespiller 
Abrahams* store Laurer, Høedt, kæmpede — om end anonymt — for Beret- 
tigelsen af et betydningsfuldt Repertoire og pletfri Indstudering af værdifulde 
Stykker. 

Nu overlader Direktør Abrahams Hr. Andersen Valpladsen. Dagmar- 
teatrets Styrer har ikke været sén til at 4age den. Fru Oda Nielsen haj- 
gjort ham Sejren let i det Øjeblik, han saa', hvilke store Muligheder det konge- 
lige Teaters tragi-komiske Ævneløshed aabner et af vore Privatteatre. 

Sejren for .Diane de Lys* som Sejren for ,Et Besøg" var Sejr for Fru 
Nielsen. Oda Nielsen er evig Tryllerske af Publikum. Som „Frøken Nitouche*, 
som .Diane*, som 9 Florizel* — altid samme Sejr, af samme Grund. 

Der er en Scene i „Et Besøg*, som giver Nøglen til den Fortryllelse, 
under hvilken Oda Nielsen holder Publikum fangen. Det er Scenen, hvor 
Neergaard spørger, om Florizel kender Repholt. Her bliver Fru Oda Nielsen 
straks hjælpeløst forfjamsket som et skræmt Barn; der kommer over hende en 
sitrende Dødsangst som over en Spurveunge, vi holder mellem vore Hænder, 
hun bliver i et eneste Nu Billedet af den yderste Svaghed, den rent rednings- 
løse Hjælpeløshed . . . 

Fru Nielsen spiller altid saaledes. Hun spiller den svage Kvinde. 
Gennem gaa alle hendes store Roller, og man vil møde det samme. Den klyng- 
ende Hjælpeløshed, Trangen til al støtte sig til * Manden, til at bæres op af 
hans Styrke, til at gemme sig ind ved hans Bryst Og hun gemmer sig ind 
med en kælen Ynde; en blodfattig men hed Sensualisme, som ikke just af 
Uskyld men mer af træt Raffinement er tilfreds med blot at ligge der saa lunt, 
i Mandens Arm, Hovedet mod en stærk Skulder. 

Der fly'r Florizel ind under Regn og Rusk. I Solskin kvidrer og flagrer 
hun som en fin og graciøs Sirfugl i sit Bur; og hun har Smil og Nynnen og 
Sang tfl mange, Koketteri til ikke faa. Men i hendes Spillen om er intet 
Gemyt, som hendes Lidenskab er uden Dyb. 

Overfor Skæbnens Ansigt ryster Oda Nielsen som et Espeløv. Med taare- 
bbendede Qjne siger hun skælvende sil: Nej — nej, Kai — og bøjer sit Hoved 
som i Skræk for korporlige Slag. Men denne fuldstændige Raadløshed, Hjælpe- 



Digitized by Google 



194 



Teatrene. 



løshed og Viljesvaghed betager Publikum, fordi vi her i en Kvindes Skik- 
kelse se for os noget centralt i hele vor Tids Karakter. 

Selve del besynderlige Skær af det demitnondaine, der hviler over Oda 
Nielsens Kunst som et let Lag af Rosapudder over en Kind — fortryller vort 
Publikum. Mig er det trist at se Florizel gennem visse ulidelige Smaamanerer, 
som „Damen" undgaar, saa at sige blive viet til Neergaard ved venstre 
Haand. Men den enkelte formaar intet der, hvor Publikum fortrylles uimod- 
staaeligt ... 

Om „Et Besøg" som Drama er her ikke Plads til at tale. Det 

er det kunstnerisk fuldendte Udtryk for sin Forfatters Retning og Aand. Det 
ejer vidunderlig Klarhed, og dets dramatiske Bygning er hævet over Dadel. 

Pladsen tillader ikke at dvæle ved „Diane de Lys". Fru Oda 

Nielsen spillede sin store Rolle med Bravour. Kun under Diademet segnede 
hun. Forestillingens Lyspunkt var og blev dog Hr. Martinius Nielsens Grev de Lys. 
For første Gang slog den unge Skuespiller fuldstændig igennem. Ligesom med 
ét Tag var alt blevet lagt til Rette hos ham: Diktionens vildsomme Traade 
fanget til fast og tæt Væv; Ansigts-Bevægelserne gjort til lydige Budbringere 
om Stemning og Lidenskab. Hele Apparitionen — en Smule „tysk" maaske — 
virkede ved Autoritet og Ro ... En lykkelig Sejr — Bud om en lykkelig Fremtid. 

Herman Bang. 



Digitized by Google 



Fyrstegrayen. 



(janske vist kom jeg til Goethes By fra Elverkongens 
Land, »hvor Nat og Vind og Ellefolk og Gysen har hjemme«, 
men jeg fik des værre ikke Lejlighed til at sande Oehlenschlågers 
Ord i den unge Goethes Stambog »In Weimar weht es schon 
mehr gelind«. Da jeg om Morgenen kiggede ud ad mit Vindu i 
den gode Gæstgivergaard, Elefanten, var det ikke længer det 
straalende Foraars vejr, hvormed den læmpelige Vinter syntes at 
ville takke tidlig af. En raa vaad Kulde slog mig i Møde, og den 
løse storfnuggede Tøsne hvirvlede tæt over det lille Torv med 
Lucas Cranachs ærværdige Hus. 

Altsaa Vinter igen! Men lige meget: vel mødt ogsaa saa- 
ledes, i din vaade Snedragt, du Tysklands beskedne søjleløse 
Athen! Skulde jeg ikke finde Lys og Varme her trods Graavejr 
og SludP 

Weimar! Der var en Tid, da dette Navn havde en større 
Klang i Tyskland end Berlin. Der er dem, for hvem det endnu 
har det. 

Jeg tænker ikke herved paa Weimars nulevende Storhed 
Franz Liszt, der paany har fyldt den lille By med Berømmelsens 
Glans, med Klavermusik og med Latteren af den hysteriske Geni- 
dyrkelses Komedie — til Gengæld fordi det før manglede Kome- 
dien. Jeg vilde ikke have haft nogen Adkomst til Klaverkongens 
Hof, og desuden var Abbeden paa denne Tid bortrejst, saa for 
mig var Weimar kun Enkessfedet for Germaniens Muse, som Heine 
kalder det. 

Et beskedent, net Enkesæde. Minderne og Relikvier ere 
dets eneste Skatte. Byen har intet som helst arkitektonisk Præg, 
den er ganske stilløs; man finder ikke her som i Nordtysklands 

Tilskueren. 1885. 14 



Digitized by Google 



196 



Fyrstegraven. 



Hansestæder eller i Rhinlandets mindste Huller disse morsomme 
Gavle, de fremspringende Stokværk og Karnapper, Stentrapperne 
foran Husene, som hører med til Begrebet en tysk By, ingen af 
Gothikens fængslende Snirkler og stemningsfulde Snurrepiberier; 
i det højeste støder man paa et eller andet gammelt Bindings- 
værkshus med lidt udskaaret Træværk, ligesom disse »Apostel- 
huse«, der ogsaa hist og her ere blevne staaende i vore Køb- 
stæder. Overhovedet minder Weimar noget om en større dansk 
Købstad, naar man undtager Slottet og dets Omgivelser. Af 
Byens Beliggenhed i Ilmdalen fik jeg des værre paa Grund af 
Vejret aldeles intet Indtryk; Lewes kalder den fortryllende. Den 
berømte Slotspark, som gennemstrømmes af Hm, minder paa- 
faldende om Frederiksberg Have. 

Naar man kommer til et saadant Enkesæde og er en god 
Bekendt af Fruen, er det naturligt, at man snarest muligt i hendes 
Selskab aflægger et Besøg ved Gemalens — eller Gemalernes — 
Hvilested. Jeg søgte da ogsaa ud paa Kirkegaarden, saa snart jeg 
havde beset Biblioteket med den interessante Samling af Portræt- 
buster og de mange Relikvier fra kirkelige og literære Reforma- 
tionsperioder : Luthers Munkekutte og Gustav Adolfs blodige 
Køllert og Wallensteins Horoskop ved Siden af Goethes Minister- 
kjole og Slobrok. 

Der udenfor Byen raser Vinterblæsten for Alvor; ned 
gennem hele Ilmdalen jager den tung og klam af denne uhygge- 
lige Tøsne, hvis fjærne Tykning næsten skjuler den mørke Masse 
af Thuringerwald , medens de graa Hvirvler vælde ned over den 
sølede Kirkegaard. Her ser man for Enden af en lang Cypres- 
allé et lille hvidt Tempel, over hvilket et Par smaa russiske Guld- 
kupler hæve sig. Denne arkitektonisk umulige Sammenstilling er 
til Ære for Storhertuginden - Storfyrstinden Maria Paulo wna, hvis 
Ankomst til Weimar Schiller fejrede med sit Festspil »Die Heil- 
igung der Kunste«, denne Fyrstinde, om hvem Karl Hase siger: 
»Et halvt Aarhundrede efter at Schillers Festspil havde hilst den 
unge Fyrstinde, kunde det endnu en Gang spilles for den høje 
Frue ved hendes alvorlige Jubelfest, uden Rødmen over noget 
tabt Ideal, — kun at til det skønne Tar endnu det gode kommet, 
et halvt Aarhundrede af denne velsignede Virksomhed, som Thu- 
ringen har personificeret i sin hellige Elisabeth.« 

En Graver lukker op, og efter et Par Skridt ned ad en 
mørk Vindeltrappe, staar man i »Fyrstegravene«. Lige ? For- 



Digitized by Google 



Fyrstegraven. 



197 



grunden ser man et Par blanke Egetræskister uden Forsiring, 
men dækkede af visnede Kranse, hvis lange Baand med Votiv- 
Indskrifter hænge helt ned til Gulvet, og hver med sin Glaspult 
ved Hovedgærdet,* hvori en Sølvkrans og en Guldkrans glimte i 
de matte Straaler fra en Lygte, som Graveren har hængt paa en 
Pille ved Døren. 

Der var en Tid, da en Konge ikke regnedes for noget 
stort i Sachsen; det var den Gang, da Napoleon mødtes med den 
russiske Kejser i Erfurt, et Par Mil herfra, og lod Talma komme 
fra Paris »for at spille for et Parterre af Konger«. Om Aftenen, 
da de fyrstelige Vogne kørte frem , blev en Skildvagt blændet af 
et pragtfuldt Liberi og gav Ordre til at hilse med tre Tromme- 
hvirvler. Men Officeren raabte barsk: »Taisez-vous ! ce n'est qu'un 
roi!« Denne Anekdote faldt mig ind, da jeg stod ved disse to 
Egetræskister og saa' Baggrunden af Hvælvingen opfyldt af 
Fløjelskister og Marmorsarkofager. De andre er kun Hertuger i 
det lille Sachsen-Weimar; man standser ved disse Fyrster i et 
Rige, som er større end det tyske. Na&r man ogsaa dvæler ved 
Carl Augusts Grav, saa er det nærmest fordi han var Digterparrets 
Ven, og for saa vidt som man bøjer sig for Hertugen, er det for 
den Hertug, der undertiden pantsatte sine Juveler for at skaffe 
en Kunstner Understøttelse. Men det er Digterfyrsterne, man 
siden tænker paa ved den mægtige Beethovenske Klang i Navnet 
»Fyrstegraven.« 

Fyrstegraven, — ofte har jeg tænkt mig dette Navn som 
Titel paa et Digt, et enkelt Brudstykke har jeg ogsaa formet; 
men jeg vilde ikke vove uden under Rytmernes Højtryk at lade 
Sproget forsøge at naa den Stemning, som jeg fandt her, da jeg 
for første og eneste Gang stod ved de jordiske Lævninger af en 
Aandsvirksomhed , uden hvilken jeg ikke kan forestille mig min 
egen. Jeg mener ikke blot hermed, at den tyske og dermed og- 
saa den danske Literatur er saa dybt præget af Goethes og 
Schillers Digtning, at det er umuligt for nogen dødelig at sige, 
hvad den vilde være bleven uden disse Heroer. Jeg tænker ikke 
paa denne almindelige Gæld, hvori vi alle staa til dem. Men 
min aandelige Udvikling er saaledes knyttet til deres Værker, at 
den er umulig uden dem. Andre Digtere kan jeg skylde dette og 
hint, uden dem er jeg mig selv utænkelig. Denne Følelse af kær 
Gældbundethed, hævet til Andagt ved den Trolddom, der om- 
svæver Gravene. Ti vor Tænkemaade være saa spiritualistisk, 

14* 



Digitized by Google 



198 



Fyrstegraven. 



den være vil, ethvert naturligt Menneske har dog Relikviesansen 
i Blodet, lige fra Elskeren, der faar Taarer i Øjet ved at se paa 
en Stump Silkebaand, og til Pilgrimmen, hvis Hjærte banker mod 
en Splint af Kristi Kors. Og den hellige Grav har altid været 
den største Relikvie. Det kommer over én paa forskellig Maade, 
men det kommer sikkert. Det kom paa mig som et Stød, da 
jeg paa den protestantiske Kirkegaard i Rom længe havde søgt 
efter Shelleys Gravsten og pludselig paa en lav Gravsten saa' 
Ordene »Cor Cordium«, just som jeg var ved at opgive Fundet. 
Men det kan ogsaa, som i denne* Gravhvælving, komme saa sagte 
og lidt efter lidt, at man ikke mærker det. Man undrer sig 
maaske i Begyndelsen over, at man ikke føler mere, men er 
halvvejs skuffet og ærgerlig over sin Kulde. Saa kigger man paa 
Enkelthederne, læser Indskriften paa Guldkransen til Goethe fra 
tyske Kvinder, tager et af Silkebaandene i Haanden: »Til Schil- 
lers Manes«, og tilsidst er man saa fangen, at man ikke kan rive 
sig løs, men synes at Verden udenfor er forsvunden, og at man 
maa blive staaende her bestandig som en Votivstatue til Diosku- 
rernes Manes. 

Det er unægtelig, at Ægtheden af disse Relikvier ikke er 
hævet over enhver Tvivl — for det ene Skrins Vedkommende. 
Ekscellencen og Gehejmeraaden blev i Ro og Værdighed befordret 
til sit fyrstelige Hvilested, hvor hans Digterkollega Hofraaden 
allerede var bisat. Men dette fattige Djævel af et Geni var ikke 
kommen saa let til en saadan Værdighed. Puttet i en navnløs 
Kiste til et Par Thaier og sænket ved Midnatstid ned i en 
fugtig Kassehvælving af nogle Venner, som havde frataget Skrædder- 
lauget denne Ære, skjulte hans Legeme sig som en Forbryders, 
hvis Hvilested ingen vil opsøge. Hans blev dog opsøgt en Snes 
Aar efter; skønt Overkonsistoriet brummede forarget over Brud 
paa Gravfreden, ryddede man op mellem dé møre Kister, der 
faldt fra hinanden ved første Berøring; Borgmesteren gik hjem 
med tre og tyve Hjærneskaller i en Sæk, maalte og fandt endelig 
dette »hemmelighedsfulde Kar for Orakelsprog«, som Goethe straks 
skrev Vers over. Saa kom Anatomerne i Bevægelse for at kon- 
struere „ex tingve leonem" og fik ogsaa tilsidst reddet det meste 
af Skelettet ud fra den almindelige Dynge. Nu er det jo nok 
muligt, at et og andet med Urette har sneget sig ind i disse 
„disjecta membra poetæ"; maaske et Ribben af en Skomager, der 
intet Hans-Sachsisk havde ved sig, og et Fingerled af en Brille- 



Digitized by Google 



Fyrstegraven. 



199 



sliber, der aldrig havde hørt om Spinoza, er kommet ind imellem 
Relikvierne og blevet bekranset og tilbedt af de andægtige, — 
ganske ligesom hos de levende Poeter mangen Gang et eller 
andet Led synes at maatte tilhøre en almindelig Prosaiker og dog 
tager sin Del af hans Hyldest. Naa, og hvad stor Ulykke er der 
saa i det? Eller er det maaske bedre at raabe med de smaa 
kritiske Pindehuggere: »Fordi det og det er kommet med ved 
en Fejltagelse, da den store Anatom Naturen samlede sammen 
til sin Poet, saa er hele Karlen uægte, og Fanden skal ta'e os, 
om vi lader os narre til at tage Hatten af.« — Nej, lad os ikke 
være altfor strænge heller! det er bedre, at der er et Par om- 
tvistelige Ben i Relikvierne, end at der slet ingen Relikvier er. 

Karl Gjellerup. 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 

(Sluttet). 

Alle de Smaakampe, som i Aarene mellem 1877 og 1880 
førtes mellem Regering og Storting, skal jeg forbigaa, de var kun 
som en Slags Opøvelse til det store Hovedslag. Det følte alle, at 
paa Statsraadssagen kom det hele an, Jo nærmere man rykkede 
Afgørelsen, desto mere dukkede Rygterne frem om det absolute 
Veto. I Begyndelsen vilde ikke Folk tro noget paa det hele, i 
den Grad var Tanken dem ny og ukendt. Det skal indrømmes, 
at for saa vidt var man uklar over det hele, som den almindelige 
Mening gik i Retning af, at det udsættende Veto i almindelige 
Lovsager ogsaa gjaldt for Grundlovsforandringer; det var kun 
faa, som den Gang forstod, hvad der siden klarede sig, at vor 
Grundlov, saaledes som den er bygget paa Folkesuverænitets- 
tanken, har lagt Forandringer udelukkende i Folkets egen Haand, 
idet den bestemmer, at et Grundlovsforslag først maa foretages 
efter nyt Valg, det vil altsaa sige, at det suveræne Folk gennem 
Valget af sine Repræsentanter skal erklære, om det vil have 
Grundlovsforandringen eller ikke. Men en saadan Erklæring skal 
være Frugten af en lutret og renset, klar og udpræget Folke- 
mening, derfor skal der 8 /a Stemmers Flertal til. Og Forand- 
ringen skal fremdeles kun gælde Modifikationer af de enkelte Be- 
stemmelser og ikke stride mod Grundlovens Principer, det vil da 
altsaa sige, at helt radikale Forandringer, der omstyrter Grund- 
sætningerne for vort nærværende Forfatningsliv , kan kun komme 
i Stand ved en ny konstituerende Forsamling, der giver en hel 
ny Grundlov, altsaa atter ud af det suveræne Folks Vilje, men 
under saadanne Forhold, som altid bliver de store Undtagelser. 

Denne klare Mening af Grundlovens egne Ord var man 
imidlertid ude i Folket og lige saa ogsaa i Praksis kommet bort 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



201 



fra. Teoretisk havde den imidlertid altid været hævdet af Stor- 
tinget, idet Grundlovsforandringer altid hayde været oversendt til 
Regeringen uden Anmodning om Sanktion, medens man derimod 
ved alle andre vedtagne Lovforslag anmodede Kongen om denne, 
og naar uerfarne Tingmænd havde været Formænd for den De- 
putation, der overbragte Beslutninger om Grundlovsforandringer, 
havde de altid faaet Paalæg af Præsidenten om ikke at bede om 
Sanktion. Men hævde Grundlovens Ord i hele sin Renhed havde 
Stortinget ikke haft Kraft til, og saa gik det som i alle saadanne 
Tilfælde, at Børnene kom til at lide for Fædrenes Svaghed. 

Men aldrig havde Stortinget udtalt sig for et absolut Veto 
i Grundlovssager, — en enkelt Stortingsmand kunde en sjælden 
Gang have erklæret sig for det, men aldrig Stortinget som Hel- 
hed. Selv ikke i 1824, saa meget end Højre brugte at ride paa 
den Udtalelse, som da fremkom. Ti ganske vist fandtes i en 
Adresse, som Stortinget da vedtog for lukkede Døre, de Ord, at 
Kongen efter Sagens Natur har absolut Veto i Grundlovssager. 
Men da det samme Udtryk kom frem i en Komite-Indstilling om 
Karl Johans reaktionære Grundlovsforslag det Aar, blev der prote- 
steret mod Udtrykket, og det vedtoges saa, at Stemmegivningen 
kun .skulde gælde Komiteens Konklusion, ikke dens Præmisser. 
Det ligger derfor nær at antage, at de Par Linjer, der taler om 
Vetoet, i den meget lange Adresse, har undgaaet Stortingets Op- 
mærksomhed Heller ikke har, lige til Vetostriden kom op, noget 
Menneske tænkt paa Adressen af 1824; Grundlovsfortolkerne, selv 
Stang i sin Fortolkning af 1833, nævner den ikke. 

Men var den hele Tanke om et absolut Veto saaledes al- 
deles ukendt for Folket i Almindelighed, saa var Sagen vel for- 
beredt indenfor Embedsstanden, i alt Fald indenfor den juridiske 
Del af den. Ti Vetoet havde allerede i flere Aar været doceret 
ved Universitetet. De juridiske Professorer hørte næsten alle til 
det yderste Højre og havde øst sin meste Tankegang om Statsret 
fra tyske Professorers Værker, og for de Herrer var det noget 
fuldstændig abderitisk at tænke sig en Stat uden absolut Veto 
hos Regenten. Derfor maatte ogsaa vore Professorer solch ein 
Ding haben. At vor Forfatning ligger forud for den Tid, da man 
stod i Frankfurt eller Berlin og lavede Forfatninger ud af Pro- 
fessorers indre Bevidsthed, forud ogsaa for den Tid, da en Grund- 
lov var blevet til en Kongegave, det forstod man ikke. Vor 
Grundlov er et Barn af Revolutionstiden, af den Tid da man 



Digitized by Google 



202 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 

raabte: paa Lygtepælen med Hr. Veto! Den er ligefrem ud- 
arbejdet over den franske Grundlov af 1791 og den spanske af 
1812, og ingen af disse Grundlove kender noget absolut Veto. 
Men det historiske Forhold har Højre heller aldrig villet ind paa 
under Vetostriden; det har i alt Fald altid foretrukket at svømme 
om paa Fortolkningernes- Hav. Skulde man endelig ind paa det 
historiske, da løb det altid saa uheldig af, at man skyndsomst 
trak Følehørnene til sig igen. Saaledes skulde Novemberforen- 
ingens Organ prøve paa en populær Udredning af Grundlovens 
Tilblivelseshistorie og kom saa i Skade- for at stille baade den og 
os paa Kielertraktatens Grund, s^a vi altsaa retmæssig var et af 
Danmarks .Konge til Sveriges Konge afstaaet Folk og vor Grund- 
lov følgelig en »Pagt« mellem Erobreren Karl Johan og del over- 
vundne norske Folk. Dette var jo det samme, som Svenskerne 
havde sagt i 1860, og som den Gang vakte en saa uhyre For- 
bitrelse i Norge. Og Usandhed er det fra først til sidst; ti aldrig 
har Nordmændene anerkendt Kielertraktaten, . og det var saa langt 
fra, at Karl Johan havde erobret Norge, at han nok var glad til,, 
han kunde faa Fred snarest muligt paa Vilkaar af fuld suveræn 
Uafhængighed for" Nordmændene. Men at det nu var Nordmænd,, 
der kunde udtale sligt, det forargede dybest ind i Sjælen, og 
»vor nationale Skam« var det Navn, Novemherforeningen fra nu 
maatte bære. Intet bidrog vel mere til, at den sank ned i Glemsel 
og efterhaanden blev afløst af andre Organisationer. 

Men heller ikke udenfor Novemberforeningen var Højre 
synderligt heldigt, naar det skulde ind paa det historiske. . Saa- 
ledes den berømte Udtalelse, hvormed Rigsretsdebatten aabnedes r 
at vor Forfatning var et »modificeret Enevælde«. Hvad der ud- 
trykkelig var tillagt Folkemagten, det tilkom den som en Modi- 
fikation af Enevælden, men hvad der ikke udtrykkelig nævntes, 
det havde Kongemagten forbeholdt sig selv — den Kongemagt,, 
som slet ikke fandtes — og nu nævnes ikke det absolute Veto i 
Grundloven, altsaa bar Kongemagten det absolute Veto. Man 
kunde ogsaa sige; det nævnes ikke i Grundloven, at Kongen bar 
Ret til at slaa Folk ihjd, altsaa har han det. 

Det Standpunkt, Regeringen fra først af indtog overfor det 
absolute Veto , havde et Skær af det komiske over sig , men var 
for øvrigt ikke saa ueffent. I den Indstilling, hvori Regeringen 
raadede Kongen til at nægte den tredje Gang uforandret ved- 
tagne Statsraadssag sin Sanktion, hed det kort og godt: »Det 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



20S 



er ophøjet over Tvivl, at Deres Majestæt har det absolute Veto i 
Grundlovssager.« Standpunktet var klart, men naar man be- 
tænker, at allerede i et halvt Aar var der næsten ikke blevet 
drøftet andet Landet igennem end Vetosagen og paa Møderne* 
var fremkommet de mest modsigende Udtalelser, meji at Flertals - 
stemningen utvivlsomt og ubetinget var imod det absolute Veto, 
ja, saa blev det unægtelig noget komisk, at dette Veto skulde- 
være ophøjet over Tvivl. Men Sagen havde ogsaa sin alvorlige 
Side. Et Ministerium, der kunde komme- med en saadan Ud- 
talelse, maatte enten staa fuldstændig udenfor det virkelige Liv, 
ikke ane, hvad der foregik lige for dets Øjne, ja, ikke læse Aviser 
engang, eller ogsaa maatte det systematisk lægge an paa at 
føre Kongen bag Lyset, for at han uden at have noget Begrel> 
om Stemningen i Landet blindt skulde gaa i sine Ministres Lede- 
baand. Og der maatte virkelig noget saadant som en af disse^ 
Ting til for at vove et saa dristigt Skridt. Men saa er det vel 
ogsaa sikkert nok, at med Statsraadernes Ubekendtskab til Folket 
havde de ingen Anelse om den Forvandling, der var foregaaet 
med det. De havde ventet at finde et Storting f som det i 1872 r 
der tog sin Tilflugt til tomme Ord i en Mistillidsadresse, og et 
Folk, der nu som før knurrede lidt, men for Resten lod det hele- 
gaa sin skæve Gang. 

Saa begik de da »den største politiske Daarskab i Landet sider* 
1814« og nægtede med Hævdelse af det absolute Veto Statsraadssagen 
Sanktion. De, der var levende med i det, som nu paafulgte, de 
vil sit Liv igennem mindes disse Dage som nogle af de stolteste, 
de har oplevet. Paa alle Kanter af Landet holdtes der Møder r 
og fra alle Landsdele indløb der Adresser til Stortinget om dogr 
endelig her at staa fast og vide, at det havde Folkets Flertal med 
sig. Hvad der skulde gøres, det vidste man ikke, men saa meget 
mere havde alle sine Øjne rettet paa den ene Mand, som nu 
alene kunde greje det: svigtede alt og alle, Johan Sverdrup kunde- 
ikke svigte, det følte man. Aldrig har Folkets Hjærte banket for 
ham som i disse Dage, men aldrig heller har Folkets Aand været 
saadan over ham som da. Derfor gik der et Lettelsens Suk over 
Landet, da Budskabet kom om, at nu havde Høvdingen gjort, 
hvad Folket ventede af ham: 

»Stortinget erklærer og bestemmer som følger: 
Stortinget har under Tilslutning til gentagne Beslutninger 
af Folkets Repræsentanter og i Overensstemmelse med Grund- 



Digitized by Google 



201 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



lovens § 112 vedtaget en Grundlovsbestemmelse angaaende Stats- 
raadernes Deltagelse i Stortingets Forhandlinger saa lydende: — 
Ti er denne Bestemmelse gældende Grundlov for Konge- 
riget Norge.« 

Det var dette Forslag, der behandledes i Dagene den 7de, 
8Je og 9de Juni. Det var »9de Juni-Bedutningen.« 

I Begyndelsen var der Vaklen nok i Stortingets Rækker, 
og uden en Leder som Sverdrup havde vel ogsaa det hele gaaet 
i Stykker. Fremfor alt gjaldt det at lodse Skuden sikkert frem 
gennem Mellemforslagenes Skær, og de var mange og fristende. 
Statsraadssagen havde jo denne sidste Gang haft 93 Stemmer 
for sig og kun 20 mod sig, saa overtydede var selv mange Højre- 
mænd blevne om Nødvendigheden af dens Gennemførelse. Det 
havde ingen Vanskelighed været ved at faa alle Højremændene 
blandt de 93 med paa en protesterende Mistillidsadresse mod 
Regeringen, og et saadant Stemmetal havde jo taget sig helt 
imponerende ud. Tænke sig, man havde baade Biskopper og 
Skoledirektører med paa den, skulde ikke saa Regeringen blive 
ræd og skyndsomst tage Flugten? Aa nej, Regeringen havde 
gnedet sig i Hænderne af Fryd og sagt: »Var det ikke det, vi 
vidste? Akkurat som i 1872! Kryber under Bordet og knibser 
i Fingrene.« Nej det maatte være det første og fornemmeligste: 
ingen Alliance med Højre enten de saa kaldes moderate eller 
ikke. Men der var flere Skær end dette at undgaa. Ti ogsaa 
inden Venstre var der dem, som vilde, at man skulde tale og 
ikke handle, at man derfor skulde nøje sig med at overdrage til 
Stortingets Præsidentskab at meddele Regeringen, at Stortinget 
ansaa Statsraadssagen for at være Grundlov. Havde det Forslag 
gaaet igennem, var der vel vanskelig blevet noget ud af alt det, 
som siden kom. Hvordan kunde man have nedsat Rigsret paa 
det Grundlag, at Stortinget havde én Mening, Regeringen havde 
en anden? »Dette betyder ikke andet, end at nu vil vi bringe 
en ny Diskussion i Stand med den anden Statsmagt. Jo, den 
skulde have dejlige Udsigter! Har vi ikke nu forhandlet med 
den anden Statsmagt? Er det tænkeligt, at paa den Vej noget 
længere skulde vindes? Nej, der sker ingen Forandring, før den 
anden Statsmagt ser, at vi er Mænd for at kunne handle, og 
før den ser, at idet vi handler, har vi det aldeles overvejende 
Flertal af det norske Folk med os. Det paabyder Agtelse, det 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



205 



paabyder Respekt; ti da har man vist, at det er Alvor, og da 
har man Løfte om en Ende paa Tingene 1 ). 

Regeringen havde begaaet Grundlovsbrud, det var det, som 
var Sagen, og det maatte der ikke pyntes paa, det maatte der 
ikke dækkes over; eller rettere sagt, den havde endnu ikke be- 
gaaet Grundlovsbruddet, men den havde ved sin Udtalelse om 
det absolute Veto stillet det i Udsigt Hvad der da maatte gøres, 
var at hævde, at naar Stortinget tre Gange uforandret har ved- 
taget et Forslag, »saa vorder det Lov, om end Kongens Sanktion 
ikke paafølger. c Saa fik Regeringen gøre, hvad den vilde, men 
nægtede den at anerkende Sagen som Lov, da var Grundlovs- 
bruddet sket, og da vildé Følgerne komme. Stortinget kunde 
være taalmodigt og se Tiden an, om ikke Regeringen vilde komme 
til en bedre Erkendelse og i Tide give efter; men vedblev det at 
trodse, da maatte Grundlovsbruddets uundgaaelige Følger komme, 
saa sandt Folket i Valg gav Stortinget Ret. 

Men Regeringen mente jo ikke, det var Grundlovsbrud, 
den fik jo — i alt Fald bag efter 9de Juni — ved Fortolkningen 
den Paastand frem, at det hele var grundlovsmæssigt. Hvem 
skulde saa afgøre det hele? Det skulde Folket, det suveræne 
Folk, det, som ejer Landet. Folket, ja hvad vil det sige, hvor- 
ledes skal det afgøre en saadan Ting? Ved Valgene, som er 
Folkeviljens Udtryk, og det Udtryk skal respekteres, ellers er det 
ingenting andet end tomme Talemaader med Folkefriheden i et 
Land. Og derfor var det dette, som det den 9de Juni drejede 
sig om: Skal 'de Nordmænd raade i Norge? 9de Juni kunde 
endnu ikke sætte dette ud i Livets Virkelighed, det kunde først 
Folkets senere Svar gennem det følgende Valg paa 9de Juni-Be- 
slutningen gøre, og saa længe fik man derfor vente med Af- 
gørelsen, ti vi har jo ikke Opløsningsret for Kongen; men saa 
meget bedre for Regeringen, saa kunde den i Tide bøje af, og 
det hele have faaet et fredeligt Udfald. 

Derfor kan heller ingen Paastand være urimeligere end den, 
man saa ofte har hørt, at Stortinget skulde nedsat Rigsret, 
straks det viste sig, at Regeringen ikke trods 9de Juni tog Stats- 
raadssagen til Følge. Intet viser klarere end denne Paastand , 
hvor lidet man forstaar Folkesuverænitetstanken , hvor langt man 
er kommet bort fra den, og hvor den Opfatning dog har sneget 

•) Sverdrups Taler, S. 175. 



Digitized by Google 



206 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



sig ind i Sindene, at Folket er til for Statsmagternes Skyld, ikke 
omvendt; Folket maa vi have — saa bliver Tanken — for at vi, 
Folkerepræsentanterne, kan blive valgte, men for Resten har I 
Karnaljer at tie stille. Højre var senere foran Valget i 1882 
naivt nok til ligefrem at sige dette; i dets Opraab til Vælgerné 
hed det: eders Valg er ingen Folkedora, ingen Afgørelse paa 
Striden. Men Højre gavnede ikke sin Sag ved den Udtalelse. 
Nej , Sagen er den , siger man , at Venstre turde ikke nedsætte 
Rigsret i 1880, for det vidste ikke, om Regeringen vilde blive 
dømt. Nu, om saa var? Rigsretten er en politisk Dorastol, og 
dens Hensigt er , idet den for sit Flertals Vedkommende besættes 
gennem Valg, at tvinge en lovlig Flertalsbeslutning igennem, naar 
Mindretallet ikke vil bøje sig for det lovlige, tvinge Regeringen 
ind i Lovligheden, naar den ikke vil gaa ind i den paa anden 
Maade, og samtidig med at den saaledes er en politisk Domstol, 
er den tillige en kriminel, den maa kunne dømme i Straf for 
Ulovlighederne, ellers bliver det hele ikke til noget. Men at den 
saaledes besættes ved Valg og har dette politiske Øjemed, det 
forudsætter, at Folket faar Lejlighed til at vælge paa Grundlag 
af en vordende Rigsretsanklage, ellers bliver det atter igen ikke 
Folket, som gennem sit lovlige Organ Stortinget blir det af- 
gørende, men Stortinget uden Hensyn til Folket staar der og 
handler af egen Magtfuldkommenhed 1 ). I 1879 valgtes der kun 
paa det Spørgsmaal: skal Statsraadssagen gaa igennem eller ikke, 
men ingenlunde paa det: hvem har Ret i Vetostriden, Stortinget 
eller Regeringen. Det Spørgsmaal var det, som blev -besvaret 
ved Valget i 1882, og havde saa Regeringen forstaaet en fri For- 
fatnings Grundtanke, saa kunde den have gaaet, og der var 
ikke blevet et Haar krummet paa dens Hoved i Anledning af 
Vetosagen. Men den vilde ikke respektere Folkets Afgørelse af 
et Forhold i Folkets eget Hus, og saa maatte det gaa, som det 
gik. I sine unge Dage, da Stang endnu kæmpede for Parla- 
mentarismen, havde han opstillet den Grundsætning, at den 
lutrede Almenvilje, saaledes som den fremkommer gennem de 
lovlige Former, skal være det bevægende og det bestemmende i 
det offentlige Liv. Denne Grundsætning havde han og hans Ven- 



l ) Derfor er der heller ikke hos os ved Rigsretten som ved de øvrige 
Domstole nogen Termin, inden hvilken en Anklage skal være fremsat 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 207 



ner paa det dybeste forsyndet sig imod; det tilkom då Sver- 
drup og hans Venner at hævde den i hele dens Renhed. 

Ellers er det ikke Tilfældet dette, at Stortingsflertallet i 
1880 ikke vovede at sætte Rigsret. Da det kom sammen dette 
Aar, var der Tale blandt det om at besætte Lagtinget udeluk- 
kende med Venstremænd, hvad godt kunde været gjort, uden at 
Odelstinget havde mistet sit Venstreflertal. Det blev med Flid 
ikke gjort, Lagtinget blev besat som før; ti Folkéts Afgørelse 
gennnem Valgene skulde fra nu af hævdes som det afgørende. 
Ja, selv efter 9de Juni 1880 kunde godt Rigsret været nedsat, 
hvis der ikke havde været andet i Vejen end Frygten for en 
fældende Dom; Stemningen blandt det moderate Højre var den 
Gang afgjort mod Regeringen, der var endnu en Mulighed for et 
Mellemparti, hvad der senere ikke blev. 

Under de tre Dages Debatter fra 7de til 9de Juni lykkedes 
det altsaa Sverdrup, skønt syg og overanstrængt, at knytte Ven- 
stre sammen med et Baand, som endnu ikke er brustet, og som 
trods alle Meningsforskelligheder ellers ikke vil briste, saa længe 
Kampens Maal er dette: Folkeviljen som det bestemmende i Stats- 
livet. Under aandeløs Tavshed gik Afstemningen for sig Kl. 11 
om Aftenen den 9de Juiri; 40 svarede nej, 74 ja, alle Mellem- 
forslag fra Venstres Side var tagne tilbage, ren og klar faldt Af- 
gørelsen. Og Jubelen ude i Folket var derefter. I denne Aften- 
stund var der blevet et Folk i Norge, nu var Grundloven ikke 
længere et Blad Papir, den var blevet Kød af vort Kød, Folke- 
friheden var tilegnet i Bévidstheden, vi havde faaet et klart Maal 
at kæmpe for, og over os suste »Begejstrings-Ørnen paa de brede 
Vinger«. Det er saadant, man ikke oplever mere end én Gang i 
sit Liv, Nogle Aar i Forvejen, under Virkningerne af den midler- 
tidige Reaktion i Midten af 70 Aarene, sagde Bjørnson i Mismod: 
»Naar Bonden vaagner, vaagner han til Reaktion«. Nu tog han 
offentlig dette Ord tilbage; Bonden var vaagnet, men til Frem- 
gang. Det store Folketog, 10,000 Mand stærkt, som drog ud til 
Sverdrup i. hans Hjem for at takke ham for 9de Juni, var et af 
Tegnene derpaa, men meget langt fra det eneste. 

Slaget faldt i Begyndelsen bedøvende over Højre. »Det 
havde jeg ikke ventet!« skal en af Statsraaderne have raabt. 
Men snart begyndte man gensidig at hidse hinanden op; aldrig 
havde man lidt noget Nederlag før, det var umuligt nu ogsaa, 
bare hold ud. Regeringen nægtede at efterkomme Beslutningen i 



Digitized by Google 



208, 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Statsraadssagen og indankede Vetosagen for det juridiske Fakul- 
tets Domstol. Fakultetet granskede og skrev i Maaneder og kom 
saa med en tyk,- tyk Bog; læste man den igennem, saa skulde 
man blive overbevist. Pudsigt altsammen fra Ende til anden. 
Den samme Regering, som for en Maaneds Tid siden havde er- 
klæret det absolute Veto for ophøjet over Tvivl, maa nu hen og 
spørge de juridiske Professorer, om Vetoet findes i Grundloven 
eller ikke. Og Professorerne maa anvende flere Ris Papir -for at 
faa godtgjort, at den vigtigste, mest indgribende af alle Konge- 
dømmets Rettigheder, den, sojn alle andre Grundlove, der har 
(Jen, udtale med de tydeligste Ord, den ligger ogsaa latent i vor 
Grundlov, naar man bare fortolker den rigtig, naar Paragraf x 
stilles op mod Paragraf y, cfr. Paragraf z. Og hvad der saa 
drev det komiske ud paa Spidsen — efter at Fakultetets Flertal 
svedende og pustende gennem mange Bøger Papir har faaet sin 
Mening frem, saa kommer* dets Mindretal og godtgør med et Par 
raske Pennestrøg, at det er Misforstaaelser og Umuligheder alt 
sammen, det absolute Veto nævnes ikke med et Ord i Grund- 
loven, men naar Kongen alligevel har det, saa følger det af 
»Sagens Natur«. Og saa sluger Højre hele Historien, baade Fler- 
tal og Mindretal, og docerer i sine Blade og paa Folkemøderne, 
at Kongen har det absolute Veto 1) i Følge § x sammenholdt 
med § y, og 2) efter Sagens Natur, eller med andre Ord: 1) fordi 
det absolute Veto staar i Grundloven, 2) fordi det ikke staar i 
Grundloven. 

Da Fakultetsbetænkningen kom, hørtes det fra hele Højre: 
nu maa de give sig, nu har Videnskaben talt. Men det norske 
Folk er et forstokket, uvidende Bondefolk; Fakultetsbetænkningen 
havde gjort det endnu mere stædigt end før, og det bl. a. af 
den Grund, at Fakultetet havde tænkt som saa: skal det være 
Svir, saa lad det være Svir, og saa havde det som en Slags 
Dessert ovenpaa »bevist«, at Kongen havde absolut Veto i Be- 
vilgningssager ogsaa. Det skulde nu Fakultetet egentlig ikke have 
gjort, for det var at jage alle dem, som endnu stod vaklende, 
over i Venstres Rækker; men det kunde ikke andet; saaledes 
som det søgte at bevise det absolute Veto i Grundlovssager, 
maatte det med Nødvendighed ogsaa komme til Vetoet i Be- 
vilgningssager. 

Grundlovens § 79 bestemmer, at naar Stortinget tre Gange 
uforandret har vedtaget ep Beslutning, saa vorder den Lov, om 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



209 



end Kongeifc Sanktion ikke paafølger, inden Stortinget adskilles. 
Derefter bestemmer § 60 bl. a., at alle de Beslutninger, han ikke 
udtrykkelig antager, anses som af ham forkastede. Saa følger 
§ 81 med Regel om, i hvilket Sprog og hvorledes Love skal ud- 
færdiges, og endelig bestemmer § 82, at Kongens Sanktion ikke 
er nødvendig i en Del mindre betydelige Tilfælde og i Tilfælde, 
hvor det vilde være meningsløst at have den. Man skulde tro, 
Sammenhængen her maatte være klar nok: § 79 er Hovedreglen 
for det, der vedkommer almindelige Love, dertil føjer §§ 80 og 81 
nærmere Bestemmelser, og endelig opregner § 82 Undtagelserne 
fra § 79. Men det juridiske Fakultet fik noget andet ud. I Følge 
det var den Del af § 80, der ovenfor er nævnet, Hovedreglen, og 
den gik ud paa, at i alt, hvad Stortinget bestemte, havde Kongen 
ubetinget Forkastelsesret ; fra denne Hovedregel var saa § 79 og 
dernæst § 82 Undtagelser. Saaledes skulde altsaa Grundloven 
være bygget: først kommer en Undtagelse, § 79, saa Hoved- 
reglen, staaende blandt en Del Sidebestemmelser i § 80, dernæst 
en Del nye Sidebestemmelser i § 81 og saa tilsidst Undtagelse 
No. 2 i § 82. Man kan vanskelig tænke sig en mere fortvivlet 
Paastand end denne. Men dens fuldstændige Mangel paa sund 
Menneskeforstand var endda ikke det værste ved den; værre var 
de Konsekvenser, den førte til. Ti skulde den gælde, saa var 
alt undtagen almindelige Love efter § 79 og de Smaating, som 
nævnes i § 82, underkastet Kongens ubegrænsede Veto, først og 
fremst Bevilgninger og dermed i Grunden ogsaa almindelige Love ; 
ti næsten alle disse kræver Pengebevilgninger for at kunne sættes 
ud i Livet, og kunde saa Kongen sætte Veto mod Bevilgningerne, 
var det umuligt at sætte dem ud i Livet, og da var det sandelig 
en snau Trøst i, at de stod paa Papiret som Love. 

Med nogle Pennestrøg vilde saaledes »Videnskabene be- 
røve os hele vor Frihed, alt, hvad vi i mange Aar havde været 
stolte af og glade ved. Og Regeringen var ikke sen med at 
sætte Teorien over i Praksis. Kunde den faa Vetoet i Be- 
vilgningssager sat igennem, da havde den Spillet vundet, da 
kunde den ikke blot holde Udviklingen tilbage, men den kunde 
endogsaa have Haab om at sætte sit eget, allerede helt eller 
halvt opgivne Program igennem. Med absolut Veto i Grundlovs- 
sager og Bevilgningssager kunde den med største Lethed tvinge 
Stortinget ind paa Forhandlingspolitiken , paa Købslagning og 
Kompromisser; den kunde sige: I skal faa Statsraadssagen mod 



Digitized by Google 



510 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



at indføre Tokammersystemet, Udvidelse af Stemmeretten, gærne 
almindelig Stemmeret mod at gaa ind paa Unionsforslaget o. s. v. 
Saa havde hele Statsmaskineriet staaet stille, og i heldigste Til- 
fælde Visnepolitiken blevet Følgen. 

Derfor blev ogsaa den første Lejlighed grebet til at for- 
søge Bevilgningsvetoet. I 1879 var de saakaldte Folkevæbnings- 
samlag blevne stiftede. Der var ud over Landsbygderne en al- 
mindelig Misnøje med den Maade, Skyttersagen blev drevet paa. 
I Spidsen for den stod den saakaldte Centralforening, hvis Be- 
styrelse efter Lovene kun skulde bestaa af Mænd i og i Nær- 
heden af Kristiania; ud over det hele øvrige Land var man fuld- 
stændig udelukket, maatte uden Knur lyde en Bestyrelse, der om- 
trent havde Enevoldsmagt, og som for hvert Aar sørgede slettere 
for at opfylde sit Hverv. Den bestod udelukkende af Reaktionens 
Tilhængere og gik frem dérefter. Dette var saa Grunden til, at 
man dannede nye Foreninger paa Grundlag af Selvstyre. Disse 
nye Foreninger søgte Stortinget om Bevilgning og fik den en- 
stemmig. Men saa fik Piben en anden Lyd. Det viste sig, at i 
Folkevæbningssamlagene stod udelukkende Venstremænd, og det 
viste sig fremdeles, at denne riflebevæbnede Ungdom vilde tale et 
Ord med i Laget, dersom det skulde blive til Virkelighed, hvad 
Højrebladene nu i klarere eller dunklere Ord truede med, at gav 
Stortinget sig med det gode, saa skulde der bruges Magt. Svaret 
kom fra »Rifleringen« : Forsøg I kun at bruge Magt! To-tre 
Dage efter staar 20,000 Skyttere i Kristiania. Og saadanne Svar 
havde saa meget større Klem, som en af Folkevæbningssamlagenes 
Hovedgrundsætninger var og er, at hver Skytter skal have sin 
-egen Rifle, medens Centralforeningen altid havde holdt paa In- 
ventarie-Systemet, at hvert Skytterlag i Fællesskab har en to4re 
Rifler. 

Da nu Bevilgningen til Skyttersagen kom fore igen i 1881, 
stemte Højre mod alt Bidrag til Folkevæbningssamlagene, og da 
det alligevel med stort Flertal gik igennem, nægtede Regeringen 
Sanktion. Det var en Bombe, man dog ikke havde ventet; var 
det noget i Verden, det norske Folk var overbevist om, saa var 
det den Ting, at det havde hel, ubeskaaren Bevilgningsret. Det 
havde ogsaa Højres Fører, Professor Aschehoug, sagt i 1869, 
men det forstaar sig, det var jo længe siden 1869 nu. Ogsaa i 
denne Sag kom Højre daarlig fra det historiske. Det havde efter 
megen Møje fundet ud, at to Gange tidligere havde Veto været 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 211 



anvendt i Bevilgningssager. Ved den ene Lejlighed havde Stor- 
tinget bevilget en Sum til Indkøb af Faar i England, men saa 
var der kammet Sygdom blandt Faarene, og Regeringen havde 
da ladet være at købe de skabede Faar. Og Stortinget havde ikke 
sagt et ondt Ord om det. Kan saa nogen tvivle paa, at Kongen 
hos os har Veto i Bevilgningssager? Den anden Gang havde 
Stortinget bestemt, at Kongsberg Sølwærk skulde sælges, fordi 
det ikke lønnede sig, men saa fandt man en rig Sølvaare, og 
Regeringen lod da være at sælge og bragte Sagen ind for Stor- 
tinget igen. Ikke sandt, Vetoet er klart? Især da en Beslutning 
om Salg af en Statsejendom utvivlsomt er det samme som en 
Bevilgning — »bare det omvendte«, som det hedder. For Stats- 
minister Stang selv var imidlertid dette for meget. Han gik af, 
og i hans Sted kom Selmer, Æventyrpolitikereri par excellence, 
skikket til at være Norges Estrup, men rigtignok ikke i Besid- 
delse af Estrups Magtmidler. Og saa kom der rigtig Vind i 
Sejlene; Regeringen havde det, skulde man næsten tro, som Pro- 
fessor Løvdal i »Fortuna« før Falitten. Ti nu gjorde den ogsaa 
Angreb paa Stortingets almindelige Lovgivningsmyndighed. Stor- 
tinget vedtog i 1882 en Jærnbanelov. Regeringen kunde have 
nægtet den Sanktion, det havde den fuld juridisk Ret til. Men i 
Stedet derfor gik den hen og sanktionerede den Del af Loven, 
den syntes om, og nægtede Resten af den Sanktion. Her var 
<Jet selv for de mest historiekyndige Højremænd umuligt at finde 
nogen Præcedens. Og dette blev oven i Købet gjort lige før 
Valgene skulde begynde. 

Saaledes havde da Regeringen i tilstrækkelig Grad sørget 
for et Valgprogram. Ti nu gjaldt det paa den ene Side For- 
nægtelsen af, paa den anden Side Forsvaret for vor lovgivende 
og bevilgende Myndighed, og det over hele Linjen. Og hvad 
havde saa Regeringen at stille op overfor det forbitrede Vælger- 
flertal, der nu rustede sig til Valgkampen? Jo, baade Linje- 
tropper og Reserve, og Linjetropperne hed Kongemagten og 
Unionen, og Reserven hed Kristendommen, og det skulde være 
underligt, mente formodentlig Regeringen, om ikke det vilde 
hjælpe. 

Først blev den personlige Kongemagt stillet frem, idet der 
ved Stortingets Opløsning 1882 holdtes en Trontale, som søger 
sin Lige i konstitutionelle Landes Historie. Her stilledes Kongens 
personlige Mening om det absolute Veto frem som en urokkelig 

Tilskueren. 1885. 15 



Digitized by Google 



212 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Overbevisning, og Folket opfordredes til at stille sig paa Kongens 
Side. Højre jublede, »Kongemagten havde brændt sine Skibet, 
nu gjaldt altsaa Kampen, hed det, Kongemagtens Bevarelse eller 
Afskaffelse. Trontalen tryktes i 50,000 Eksemplarer og spredtes 
gennem Administrationen ud over Landet. Hvor man gik og 
stod, saa man den, selv nede i Kongsberg Gruber blev den slaaet 
op paa Væggen. Det er betegnende for Regeringens Ubekendt- 
skab med Folket og Folkestemningen, dette: man troede for 
ramme Alvor, at man skulde skræmme Folk med Kongens Navn r 
og opdagede ikke, at man i Stedet gjorde Folk til Republikanere. 
Og man nedlod sig endnu dybere: man vilde prøve at skræmme 
os med Sverige og Svenskerne. I den svenske Højrepresse frem- 
kom de afskyligste Ting, Udtalelser, som mindede om Statholder- 
stridens værste Dage, og vore Højreblade aftrykte Artiklerne of 
fremstillede dem som Udtryk for den svenske Folkestemning. Det 
var ikke langt fra, det lykkedes at faa den samme bitre Stem- 
ning op mod Sverige som den, der allerede var raadende overfor 
Kongedømmet, og det skyldtes kun bestemte Indsigelser fra Svensk- 
ernes egen Side, at det ikke blev til Virkelighed, hvad Højre 
nu falskelig brugte som Agitationsmiddel , at venstre vilde Union- 
ens Opløsning. Men saadanne Udtalelser som hin bekendte af en 
gammel svensk Rigsdagsmand gik som en Løbeild gennem Landet 
og bragte Stemningen i det rette Spor igen. Han blev spurgt 
om, hvad Svenskerne vilde gøre, dersom de blev ført mod Norge. 
»Skyde Bøsserne af i Luften, kaste sig i Nordmændenes Arme op 
udraabe Republiken,« svarede han. 

Ad disse Veje kunde Højre altsaa ikke udrette noget, det 
højeste, som opnaaedes, var, at nogle gamle Kærringer skræmtes 
fra Vid og Sans. Et mere solidt Middel var Anvendelsen af 
»Myrmandsvæsenetc, at skaffe Folk Stemmeret paa fingeret Hand- 
elsborgerskab eller paa en værdiløs Jordlap. Opfindelsen heraf 
har Højre Æren af; det blev første Gang anvendt af Højrepartiet 
i Kragjerø under Valgkampen i 1873. Men da saa Venstre tog* 
efter, blev Højre sittlich entrustet og forstod fortræffelig at mynte 
sin Dyd ud, saa meget mere som det hele Væsen var af yderst 
tvivlsom Beskaffenhed. Men saa gik Naturen over Optugtelsen. 
Det gjaldt at kaste Johan Sverdrup i Akershus Amt, og for den 
Pris fik saa selv Dyden gaa fløjten. Da det viste sig umuligt at 
vinde Flertallet af Bønderne, lavede et Par store Driftsherrer 
Myrmænd i hundredevis af sine Arbejdere og sendte dem af Sted 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



213 



med Højrestemmesedler. Paa et hængende Haar var Akershus 
blevet tabt. Men da rejste en resolut Venstremand op til Tele- 
marken, fik sig der en Gaard udleveret, delte den i flere hundrede 
Dele, opsatte Skøde paa hver Del, fik Skøderne tinglæst, rejste 
sporenstregs til Akershus og strøede Stemmeretsbetingelser om- 
kring sig i Grams til alle de Venstremænd, som ingen havde. 
Saa blev da Højre slaaet af Marken. Men nu kom naturligvis de 
to Stakler, som havde begyndt det hele, til at føle hele Vægten 
af sit Partis moralske Harme. Verden har den Fejl, den døm- 
mer altid efter Udfaldet, og dette var her egentlig ikke heldigt. 

Hele den voldsomme Valgkamp endte da Landet rundt 
med en glimrende Sejer for Venstre. Kun i to Amter holdt 
Højre sig, i Finmarken, hvor den indfødte Befolkning liden Del 
tager i det offentlige Liv, og i Jarlsberg og Laurviks Amt, hvor 
det pudsige Tilfælde indtraf, at naar man talte de Urvælgere 
sammen, som havde mødt frem, var Flertallet Venstre, men ikke 
desto mindre var højre overlegent i Valgmandsforsamlingen. Og- 
saa i Byerne var Venstre kommet stærkt frem; næsten alle Vest- 
landets Købsteder viste et stærkt liberalt Flertal, og i det hele 
kunde man sige, at udenfor Kristiania og Trondhjem var Højre 
kun overlegent der, hvor Befolkningen væsentlig var Søfolk og 
derfor mere fremmed for hele Bevægelsen i de sidste Aar. 

Saaledes var da Linjetropperne slagne, og saa maatte da 
Reserven ud. Man havde god Brug for den, ti den sidste, for- 
mentlig uindtagelige Skanse skulde forsvares — Kongen skulde 
fremdeles holdes i Uvidenhed om Sagernes sande Stilling, og saa 
længe bare han holdt ud, var der egentlig ingen Fare paa Færde, 
mente Højre. Saa kom den gamle Garde. Ganske kort Tid før 
Kongen i Begyndelsen af 1883 skulde komme til Kristiania for at 
aabne Stortinget, overraskedes man ved at se »Opraabet til Kristen- 
dommens Venner i vort Lande En stor Skare Mennesker, med 
og uden Præstekrave — tillige mildest talt en noget blandet 
Skare — erklærede, at hidtil havde de siddet stille og sét paa 
den politiske Kamp uden at tage Del i den, men nu var de 
blevet forfærdede, vort arme Land holdt jo paa at gaa Fordærv- 
elsen i Vold, og der var blevet en Vantro, saa Gud sig maatte 
forbarme, og derfor maatte nu alle »Kristendommens Venner« 
forsage al denne gyselige Politik og vende tilbage til de gamle 
idylliske Tilstande, før Herrens Straffedom rammede det ulykke- 
lige Land. Saa talte de stille i Landet, der ikke havde taget 

15* 



Digitized by Google 



214 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Del i Politiken før; ti at en og anden af dem havde været 
Stortingsmænd, men var blevet kastede, er for stor en Bagatel 
til at nævnes. Det var ogsaa paa Tide at bede Folk om at for- 
sage Politiken; ti Ministeriet gjorde ikke Mine til at ville gaa, og 
det trak slemt op til Rigsret. Der havde ikke under hele 
Forfatningskampen været noget, som havde vakt saadan For- 
bitrelse som »Kristendomsopraabetc ; ti trods de enkelte oprigtige 
Sjæle, som var med paa det, struttede det formelig af Hykleri. 
Det Ord »Kristendomsopraaberc blev nu Kendemærket for en 
egen Art Højremænd, saadan de mest ondartede af Racen, og 
det var og blev forgæves, alt hvad de i hundrede-tusendvis af 
Smaabøger bad og besvor Folk om i Anledning af Kristen- 
dommen og det radikale Parti, Kristendommen og Rigsretten, 
Kristendommen og Myrmandsvæsenet , Kristendommen og det ab- 
solute Veto. 

Saa var da den Trumf spillet ud. Havde nu Højre flere 
paa Haanden? Der lød nogle højst uhyggelige Ord om Statskup; 
og Fremtiden synes just ikke at modbevise Muligheden af, at der 
var dem, som tænkte sig dette som den sidste Trumf. 

Man skal ikke kunne sige andet, end at Stortinget gik 
frem med den største Besindighed og gav Regeringen det ene 
Varsko efter det andet om, at endnu var det Tid til at ende 
Striden paa fredelig Maade derved, at Regeringen gik af. Men 
alt var forgæves. Stortinget besatte hele Lagtinget med Venstre- 
mænd — Regeringen blev; det satte begge sine Præsidenter, Sver- 
drup og Steen, ind i Protokolkomiteen, det Udvalg, der har at 
gennemgaa Regeringsprotokollerne , med andre Ord, det samlede 
Hovedsummen af Stortingets Styrke om Rigsretssagen, — for- 
gæves, Regeringen rørte sig ikke; Rigsretsdebatterne begyndte, 
og ingen kunde tvivle paa, hvor det vilde bære hen, men midt 
under Debatterne kom der fra Stortinget til Regeringen .Forslag 
om Kompromis paa Vilkaar af et Ministerskifte, — Regeringen 
afslog Kompromiset, og der gik et Lettelsens Suk gennem det 
hele Land, ti nu syntes man, Stortinget havde gaaet endog vel 
vidt i Medgørlighed. Formodentlig har vel Regeringen opfattet 
Kompromistilbudet som et Udtryk for ond Samvittighed hos 
Venstre; naar man inden Højre kunde sammenligne Statsminister 
Selmer med Jesus Kristus og Rigsretten med Pilatus's Domstol, 
saa kunde man unægtelig præstere det utrolige i Retning af 
Misforstaaelser. Saa havde da ikke Odelstinget andet at gøre; 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



215 



efter fjorten Dages Debat, et fuldstændig historisk Opgør mellem 
de to Partier, blev med stort Flertal Ministeriet Selmer sat under 
Rigsretstiltale for sin Optræden overfor Statsraadssagen, Bevilg- 
ningen til Folkevæbningssamlagene og Jærnbaneloven. 

Der havde nu været Anledning for Ministeriet til at op- 
træde paa en Maade, som havde skaffet det Agtelse i den al- 
mindelige Mening. Det kunde i Tillid til sin Sags formentlige 
Retfærdighed have erklæret, at det vilde ikke benytte sig af sin 
Udskydelsesret, men efter et Forsvar straks ladet Sagen gaa til 
Doms. I Stedet herfor udskød den ikke blot alle de tolv Med- 
lemmer af Lagtinget,- den havde Ret til, og valgte dertil de mest 
ansete og fremfor alt de mest bestemte Venstremænd, men den 
indlod sig ogsaa i den mest smaalige Procedure om, at den 
skulde have Ret til at udskyde en trettende. Da dette blev den 
nægtet, halede den Tiden ud med en Inhabilitetsprocedure, hvori 
den endelige Paastand løb ud i en saadan Latterlighed, at det 
hele fik det mest fuldendte komiske Skær. Dens Defensor paa- 
stod nemlig, at alle, som havde deltaget i 9de Juni* Afgørelsen, 
skulde erklæres for inhabile Dommere, men vel at mærke kun, 
naar de den Dag havde staaet paa venstre Side: at en af Højeste- 
rets Medlemmer som Stortingsmand havde stemt mod 9de Juni- 
Beslutningen, gjorde ham efter Defensors Mening ikke inhabil. 
Men skulde alle 9de Juni-Mænd udskydes, fik ikke Rigsretten det 
grundlovsmæssige Minimums- Antal, 15 Medlemmer. Dog, Defensor 
vidste Raad. Man skulde gaa alfabetisk frem; de, hvis Navne 
begyndte paa A, B, C o. s. v M skulde væk, og kun de, hvis 
Fædre havde været uforsigtige nok til at efterlade dem et Navn, 
som begyndte paa S, T o. s. v., skulde blive siddende igen med 
samt sine Samvittighedskvaler over, skønt egentlig inhabile, dog 
at skulle være Dommere. Og alt dette fremførte Defensor uden 
at trække paa Smilebaandet engang. 

Men Sagen havde ogsaa sin alvorlige Side. Allerede flere 
Dage før Afgørelsen arbejdede Højres Presse i aldeles utilslørede 
Ord paa at faa Højesteret til at sprænge hele Rigsretten ved at 
gøre Strike. Minen var godt lagt; ti fulgte Højesteret Raadet, 
havde Rigsrettens Præsident ikke haft andet at gøre end at er- 
klære Forfatningen for sprængt og Anarkiet indført i Landet af 
dettes højeste Domstol; Folket fik da selv tage sig af sin Sag. 
Saa havde Følgen været Uroligheder, der var blevet givet en 
Anledning til at gribe ind med Vaabenmagt, med fremmede 



Digitized by Google 



216 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Vaaben maaske. Og Opfordringerne vare ikke blot vilde Avis- 
Fantasier. Regeringens Defensor endte sin Inhabilitets-Procedure 
med en Række Knaldsatser, som han rigtignok siden har villet 
bortforklare, men som den Gang alle Mennesker opfattede som 
en Opfordring til Højesteret om at forlade Rigsretten og en Trusel 
overfor denne, at »den eksekutive Magte vilde gribe ind, dersom 
det ikke gik efter hans Paastand. Det begyndte saaledes at blive 
helt uhyggeligt her hjemme; men saa var Folket ogsaa forberedt 
paa alt, rustet til alt, ingen Mulighed var længere fremmed for 
det og særlig ikke for vor Ungdom, den, som dannede »Rifle- 
ringen.« 

Hvad der foregik i det hemmelige Rigsretsmøde , hvori 
Inhabilitets-Spørgsmaalet blev afgjort, er der ingen andre end de 
tilstedeværende — i alt Fald officielt — som véd noget pm; 
bliver Forhandlingerne en Gang offentliggjorte, kommer der 
maaske værdifulde Oplysninger frem om, hvad der i disse be- 
vægede Dage foregik bag Kulisserne. Udfaldet blev, at Inhabili- 
tets-Paastanden blev afvist, og Højesteret gjorde ingen som helst 
Mine til at følge Opfordringerne om Lovbrud. Saa var der intet 
andet for, Realitets-Proceduren begyndte, og da alle Ting en 
Ende faar, selv Hr. Jespers Præken forleden Formiddag, saa 
var der i Slutningen af Februar intet mere at tale om, selv ikke 
for »vor Grundlovs talentfulde Defensorc, som Højre kaldte Re- 
geringens Advokat, og saa kom da Dommen og lød paa Embeds- 
fortabelse for Selmer, den første af de anklagede. 

Dommen blev inden Venstre modtaget med Glæde, men 
med Ro og Alvor. Jo nærmere man kom til Sagens Afslutning, 
desto uhyggeligere Rygter kom der op, og med Rette havde der- 
for Venstres Presse hele Landet over opfordret sine Meningsfæller 
til ikke at fremkomme med nogensomhelst Demonstration, der 
kunde give Paaskud til forbryderske Handlinger, om der var 
nogen, som omgikkes med Planer til saadanne. Raadet blev 
fulgt. I den Tid, Rigsretsproceduren stod paa, var der forefaldet 
Ting, som havde manet Venstre om at være forsigtig til det 
yderste; ti Højre spejdede med Argusøjne efter alt, som kunde 
give det Udseende af, at Venstre, der efter sigende selv ikke 
skulde tro paa Muligheden af en fældende Rigsretsdom, agtede 
at gøre Revolution. Hvem mindes ikke Lemmen i Overhalden 
og den gale Skomager, som sendte Truselsbrev til Kongen? og 
paa disse Pølsepinde blev der lavet saare kraftige Retter, og det 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



217 



«ndog paa en Tid, da der foregik Ting inden de ledende. Højre- 
kredse, som vanskelig kan forklares paa anden Maade, end at 
man omgikkes med Planer om Statskup og inderlig gærne vilde 
have en Lejlighed, fremkaldt af Venstre til at gribe ind med 
Vaabenmagt. Det var imidlertid endnu kun de færreste, som 
vidste noget om alt dette. Men hvad man saa for sine Øjne, og 
hvad der vakte stigende Forbavselse, Uro og Harme, det var, at 
Højres Blade i mest utilslørede Udtryk, ustraffet opfordrede til, 
at man skulde sætte sig ud over Rigsretsdommen , altsaa begaa 
det grovest mulige Forfatningsbrud. Og det skete samtidig med 
at Venstremænd blev sat under Tiltale, fordi de opfordrede Folket 
til at modsætte sig alle Forfatningsbrud, dersom de skulde ind- 
træffe; blandt disse Venstremænd var endog Bjørnson, — jo det 
skulde have blevet til noget, at slæbe vor største, mest folkekære 
Digter for Retten, fordi han havde sagt et Ord, der gav Genklang 
i hver brav Nordmands Hjærte! Men hvad der var allerværst, 
det var, at den ene Dag gik hen efter den anden, uden at der 
blev gjort Mine til at tage Dommen til Følge; man fortalte hin- 
anden, at Selmer vedblev at være tilstede i Statsraadsmøderae, 
som om ingenting var paa Færde, og mere og mere alvorlige 
spurgte Folk hinanden, hvad dog alt dette skulde betyde. Her 
maatte handles. Den liberalere Del af Kristiania, som hidtil noget 
fornemt havde holdt sig tilbage, traadte nu aabent og kraftigt 
frem — det var jo heller ikke mindst Kristiania, det hele vedkom 
— og paa Stortingets Dagsorden blev vedtaget et Forslag om 
Indkaldelse af en af Ministrene for Stortingets Skranke, for at 
han skulde give Oplysninger om, hvad alt dette havde at betyde. 
Hvad nu end Regeringen tænkte paa, overfor denne faste Hold- 
ning, som i disse uhyggelige Dage blev indtaget det hele Land 
over, vovede den ikke længere at gøre Modstand, Selmer gik af, 
og at saa den tilbagestaaende Del af Regeringen greb til den 
gamle, forslidte Udvej med et kongeligt protesterende Protokol- 
diktamen 1 ), havde ikke mere at betyde, end at Regeringens De- 
fensor i den næste Rigsretssag vilde begynde paa den gamle In- 
habilitetsprocedure igen, og da den blev afvist, forlod Salen med 
sin Part skændende og smældende som et uartigt Barn, der ikke 

») .Amen, gut! 

du var og blev dig selv til Slut.* 



Digitized by Google 



218 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



faar sin Vilje; alt dette virkede kun befriende, idet man oven- 
paa den stærke Spænding fik sig en hjærtelig Latter. 

Nu gik da Rigsretssagerne — eller »Rigsretsguilliotinen« r 
som Højrebladene sagde — sin Gang, indtil alle de Statsraader^ 
som havde deltaget i alle de paaklagede Sager, var dømte fra 
Embedet, og de tre, som kun havde deltaget i en enkelt, havde 
faaet en klækkelig Mulkt. 

Saa gjaldt det da om det nye Ministerium. Det faldt 
naturligvis ingen ind, at dette skulde blive af Venstre, man 
tænkte sig, at der endnu vilde komme mangen en haard Tørn,, 
før det gamle Løsen »Ministeriet Sverdrup« vilde blive til Virke- 
lighed. Derimod havde man jo nok Tanke om et Overgangs- 
ministerium, saa meget mere som det var sikkert nok, at Højres 
mest fremragende Mænd havde sagt nej til Tilbudet om at træde 
ind. Det var ikke hyggeligt at tage Arven efter Ministeriet 
Selmer, særlig ikke, naar man fik nej til det Vilkaar, at de 
Højreblade, der havde opfordret til Forfatningsbrud, skulde lige 
saa vel sættes under Tiltale som Bjørnson og de andre Venstre- 
mænd. Og tillige havde Mængden af de ledende Højremænd, 
især de paa Stortinget, endelig en Gang lært at indse, at Venstre 
var mere end Talemaadernes Mænd, og at det ikke vilde vise 
Naade og Barmhjærtighed, saa længe ikke i Følge Rigsretsdommen 
Statsraadssagen var taget til. Følge, Folkevæbningssamlagene havde 
faaet sine Penge, og Jærnbaneloven var anerkendt. Og i Bag- 
grunden stod Rigsretten, og om den var der sagt i Stortinget, 
at heller skulde den blive permanent, end at Venstre vilde op- 
give sin Ret; saa vidste ogsaa alle og enhver, at næste Gang lød 
ikke Dommen paa Embedsfortabelse, men paa Afsættelse, altsaa 
Tab af alle borgerlige Rettigheder. Under disse Forhold skulde 
der Mod til at træde ind i det nye Højreministerium, som endelig 
efter lange Fødselsveer kom for Dagens Lys. Det var den mest 
forunderlige Sammensætning af Mennesker, man kunde tænke sig, 
først de tre af det gamle Ministerium, som ikke netop var dømte 
fra Embedet, og dernæst af de nye Opfinderen af vor Grundlov 
som et modificeret Enevælde, endvidere en Del Mennesker, hvis 
Tilværelse man næppe før havde anet, og som man vistnok 
heller aldrig kommer ud over Anelsens Standpunkt overfor. Den 
ledende Tankegang inden Ministeriet turde maaske mest træffende 
være udtrykt af den ene af dets Statsministre, en forhenværende 
Søløjtnant, som paa et Folkemøde kort Tid i Forvejen havde 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



219 



fortalt, at naar der paa Søen kom Uvejr, trak Søfolk to Par 
Bukser paa, og saa vilde han ogsaa nu gøre i Venstreuvejret. 
Man fandt nu, da han var blevet Minister, at baade han og de 
andre for sandt og vist trængte mindst til to Par Bukser hver, 
dersom de skulde ride den Storm af, som nu blæste. Den mest 
eller rettere eneste fremragende af Ministeriet var den juridiske 
Professor Aubert, for hvem Venstre visselig stod som antikristen, 
og for hvem det derfor var en ren Samvittighedssag at ofre sig 
til dets Bekæmpelse. Han sammenkaldte derfor ogsaa efter sin 
Udnævnelse Studenterne og talte stærkt bevæget om, hvorledes 
hans Pligtfølelse overfor Fædrelandet kaldte ham til at ofre sig 
for Politiken, skønt det altid havde været hans Lyst som hans 
Haab, at han skulde kunne vie sit Liv til Videnskaben. 

Tre Maaneder efter havde Videnskaben ham igen. Ti med 
den Slags Politik vilde det ikke gaa. Det nye Ministerium kunde 
vise Maadehold og Eftergivenhed i Yderpunkterne, som ved at 
ophæve Sagsanlæget mod Bjørnson og de andre anklagede Venstre- 
mænd, men i selve Hovedsagen, der, hvor de netop skulde frelse, 
var de magtesløse. Og saa kom der to slemme Ting til, og det 
knækkede dem, før end de endnu havde prøvet at tage nogen 
Tørn. En vakker Dag fik man pludselig i Aviserne læse en 
officiel Skrivelse fra den svenske Statsminister Thyselius til 
Kongen, et Svar paa en Henvendelse, denne havde gjort til sit 
svenske Ministerium med Spørgsmaal om dettes Stilling i den 
norske Forfatningskamp; Ministeriets Svar var en Gentagelse af 
de sædvanlige norske Højrepaastande. Denne Henvendelse var 
ligesom Svaret fremkommet, uden at det norske Ministerium 
havde haft Anelse derom, og det maatte derfor føle sig dybt 
krænket, samtidig med at denne Indblanding fra svensk Side 
maatte vække den dybeste Harme i det norske Folk. Men ogsaa 
i Sverige vakte Udtalelsen Vrede og stærke Indsigelser. Mere og 
mere tydelig traadte det frem, hvorledes den rent overvejende 
Stemning i Sverige, baade paa Rigsdagen og i Folket, var paa 
Venstres Side, og dette maatte naturligvis øve stærk Indflydelse 
baade paa Kongen personlig og paa det norske Højre, som altid 
havde pukket paa Sverige og stolet paa at have det i Ryggen, 
men som nu til sin Forskrækkelse opdagede, at Forholdet var et 
ganske andet. Og midt i den Raadvildhed, som nu herskede 
inden Partiet, kom saa som en Bombe Afsløringen af alt det, der 
havde været foretaget i Tiden omkring Rigsretsdommens Af- 



Digitized by Google 



220 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



sigelse. En af Stortingets yngre Mænd, Konow, foreslog, at 
Krigsministeren skulde indkaldes for Stortinget for at svare paa, 
om de Rygter medførte Sandhed, der sagde, at i den nævnte 
Tid var der fra Akershus Fæstning blevet rettet Kanoner mod 
Kristiania Gader, at Sprænggranater var holdte i Beredskab i 
Nærheden, og at Tusender af Geværlaase var blevne skruede af 
Riflerne paa Arsenalerne omkring i Landet. Højre lo ad For- 
slaget og fandt det barnagtigt, men mente dog, man gærne 
kunde stemme for det for at faa alle disse taabelige Rygter 
.slaaede til Jorden, og saa gik da Forslaget enstemmig igennem. 
Men hvad der hændte denne første og, efter Statsraadssagens 
Ordning, sidste Gang en Minister har været indkaldt for Stor- 
tingets Skranke, det skal sent glemmes i Norges Saga. Under 
aandeløs Tavshed i Sal og paa Galleri, medens Ansigterne blev 
blegere og blegere, kom det ene Ja efter det andet fra Stats- 
raadens Mund, ledsagede af Forklaringer, der var oplysende nok 
for selve Kendsgerningernes Vedkommende, men svage og und- 
vigende, naar det gjaldt at forklare Grundene til disse Kends- 
gerninger. 

Dermed styrtede hele den møjsommelig opførte Højre- 
bygning sammen. Der var kun en eneste Udvej til at hindre 
Stortinget fra at trænge til Bunds i denne Sag, og det var at 
give efter, helt og fuldstændig at give efter. Hele Ministeriet 
indgav da sin Afskedsansøgning, og Sverdrup anviste det selv en 
Udvej til at klare Stillingen, nemlig ved at faa Dr. O. J. Broch 
til at danne et Kompromisministerium; blev saa en Del af de 
moderateste 9de Juni-Mænd optagne i dette, antog Sverdrup det 
for givet, at hele Striden vilde kunne ordnes med Læmpe. Og 
dette er den Sverdrup, om hvem hans Modstandere de tusende 
Gange har sagt, at hans eneste Maal har været at blive Minister, 
han, som nu er villig til at lade en konservativ, men strængt 
forfatningstro Mand træde ind i den Stilling, hvortil han selv 
skulde være selvkaldet, og tilsiger ham sin Hjælp og Støtte i 
Stortinget. Det forekommer mig, at Sverdrup aldrig har været 
større end i denne Stund. 

Med denne værdifulde Støtte i Ryggen gik saa Professor 
Broch med Iver og Alvor til sit Hverv, men det glap for ham. 
Ikke fordi den fanatiske Morgenblads-Klike raste og arbejdede for 
at faa et Ministerium af Kvintessensen af alle de Æventyr- 
politikere, Højre havde inden sine Rækker, Mænd, der ikke vilde 



Digitized by Google 



Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



221 



vige tilbage for noget som helst, men fordi Broch havde været for 
længe borte fra Landet og troede, det endnu var det samme 
Land som før. I hans Tid havde Præsterne været en Magt i 
Norge, og det indbildte han sig, overmaade fejlagtig, at de endnu 
var, og derfor havde han sat sig i Hovedet, at der vilde ingen 
Fasthed og Styrke blive i det nye Ministerium, med mindre det 
fik en af de højkirkelige Præster til Kirkeminister. Dette lurede 
Præsterne ham af, og da de »for Kirkens Skylde dejlig kunde 
samstemme med Morgenbladets Tanker og Planer, lagde de sig 
om hver eneste Præst, som Broch henvendte sig til, og be- 
arbejdede dem saaledes, at den ene følte sig for gammel, den 
anden for svag og den tredje jeg ved ikke hvad. Og dette skal 
Præsterne have Tak for, ti saa længe arbejdede de, til Ministeriet 
Sverdrup blev en Nødvendighed, og det norske Folk fik sin fulde 
Vilje frem. Men »Morgenbladetc jublede og mente, at nu var 
det forbi med alle Tanker paa de »Vanvidets Dagec, da Venstre- 
mænd skulde kaldes til Roret. Og der arbejdedes, og der lavedes 
Ministerlister, og der intrigeredes. 

Men det var altsammen forgæves. Kongen havde indset, 
at der var ham intet Valg aabent, han afviste al Indblanding fra 
Højres Side og sendte to af sine Statsraader ned til Sverdrup i 
Stortingets Præsidentværelse med Anmodning om at danne et 
nyt Ministerium. »Vanvidets Dagec var komne. Og den klare 
Sommermorgen, da Budskabet derom gik over Land og Strand 
og Dalene rødnede af de norske Flag, da var der mangen norsk 
Mand og Kvinde, som sang, slig som de aldrig havde sunget 
Ordene før: 

Alt, hvad Fædrene har kæmpet, 
alt, hvad Mødrene har grædt, 
har den Herre stille læmpet, 
saa vi vandt vor Ret 

Ja, aldrig har vi set med saadan Glæde paa vort trefarvede 
Flag med »Hjærtebladet det mørkeblaac som den Dag. Nu 
raaded de Nordmænd i Norge. 

Og saa fuldbyrdedes i Løbet af nogle faa Dage alt det. 
som der i Menneskealdre var kæmpet for. Alle »urokkelige 
Overbevisningerc om det absolute Veto fik Lov til at staa 
□krænkede, kun det blev sørget for, at de aldrig mere mod det 
norske Folks Vilje faar Lejlighed til at træde ud i Handling. 



Digitized by Google 



222 Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. 



Statsraaderne mødte i Stortinget, og et mærkelig gribende Øje- 
blik var det, da de med Sverdrup i Spidsen traadte ind; der 
var nok mangt et Øje vaadt ved den Lejlighed. Og Stemme- 
retten blev udvidet, og Folke væbningssamlagene fik sine Penge, 
og det utrolige hændte, at Jaabæk talte for den Bevilgning paa 
50,000 Kroner til Kronprinsen, som den gamle Regering Aar efter 
Aar havde faaet Afslag paa, men som nu den nye fik paa første v 
Ord. Ja, det var underlige Dage: Kong Oskar og Johan Sverdrup 
Arm i Arm paa Karl Johans Gade, den første Bonde, Baard 
Haugland, bænket ved Kongens Raadsbord, en anden Bonde, Si- 
vert Nielsen, hævet op paa Stortingets Præsidentstol — mon 
ikke nu Programmet fra Sverdrups unge Dage var ført igennem? 

Højre siger, det skyldes altsammen de dristige Agitatorer 
med Sverdrup i Spidsen. Aa ja, eller anderledes udtrykt: det 
skyldes et ihærdigt, enigt Folkearbejde, der havde sat sine Idealer 
foran sig, ikke havde dem bag sig, og som var saa lykkeligt at 
have til sin første Arbejder en Mand, der med usvækket Tro og 
Vilje holdt Maalet fast, saa han kunde give flere og flere Ild af 
sin Ild. Og det skal nok Historien slaa fast som det egentlig 
største ved Johan Sverdrup: han var trofast. Stor er hans Vel- 
talenhed, store hans Kundskaber, stor hans Statsmandsdygtighed, 
men størst hans Trofasthed; og det er ikke gamle, blegnede Ide- 
aler, han er trofast mod, nej, det er Troen paa Livets Fremgang, 
formidlet ved en stedse voksende Frihed og Lighed, som har 
været det bevægende i al hans Gerning. 

Derfor kan heller ikke det Parti , som r\u med ham har . 
faaet Magten, blive til et Stilstandsparti , hvem det at eje Magten 
er nok. Det maa videre, bruge Magten til Fremskridt og Re- 
former, splitte sig maaske i mange Aandsretninger, men alle med 
det fælles Præg over sig, at Stilstand er Død, at, for at bruge et 
Udtryk af Sverdrup, det ikke er nok at have Ballast i Skuden, 
Sejlene maa være hejsede, og der maa være Vind i Sejlene. 

V. Ullmann. 



Digitized by Google 



I en gotisk Kirke. 

Af Giosué Carducci ved S. Schandorph. 



Rankt de sig rejse og spredes i Traade 
de stejle, mægtige Marmorstammer, 
og ligne gennem den hellige Dæmring 
en opstillet Jættehær, 

rustet til Kamp imod det Usynlige. 
Buerne stige roligt, men slynge sig 
pludselig ud i en Fart, til de favnes 
bøjende sig mod hverandre i Højden. 

Saalunde hige fra Menneskekampens 
barbariske Bulder ensomme Sjæles 
Sukke mod Gud, til de naa at forenes 
i ham til et Hymnekor. 

I Marmorpiller! I luftige Buer! 
Jeg vil ikke bede." Jeg bæver, mens vagtsom 
jeg lytter til Skridt, som jeg kender. De vække 
højtidsfuldt Ekko i Marmorskoven. 

Ja det er min Elskte! — Hun vender sig. — Langsomt 
tegner det skinnende Guldhaars Form sig; 
langsomt det blege Ansigt bag Sløret 
fremtvinger Kærligheds tindrende Smil. 



Digitized by Google 



994 



I en gotisk Kirke. 



Gamle Dante har søgt med Bæven 
gennem Gotikens mystiske Skumring 
Billed af Gud i et Kvindeaasyn 
skinnende blegt i Perlernes Farve. 

I Løftelsens Stunder straaled den klare 
Pande frem under Jomfrusløret, 
medens igennem Røgelsens dæmpende 
Skyer Litanierne bævende klang. 

Først med den blødeste Summen de dirred 
glade som Vinger paa Turtelduer, 
derpaa lød Hyl fra fortvivlede Skarer, 
som aandeløst breder Favnen mod Himlen. 

Ud i det hule Rum sendte Orgelet 
Sukke og Brusen. Fra hvide Buer 
syntes beslægtede Sjæle at svare; 
det klinger fra Gravene! 

Tværs gennem Fiesoles mytiske Himle, 
gennem de sagnfyldte farvede Ruder 
borer Apollons Blik sig, saa Højaltrets 
Vokskærter blegne. 

Det ser, hvor Dante løftes mod Englene 
med den forklarede Jomfru fra Florens. 
Hymnerne klang. Under Fødderne braged 
blodrøde Flammer i Helveddybet. 

Jeg ser ej himmelske Magter, ej Djævle; 
jeg ser kun et Glimt, som flimrer igennem 
den fugtige Luft; og Tusmørkets Kulde 
binder Sjælen med Livsledens Kval. 



Digitized by Google 



I en gotisk Kirke. 



225 



Farvel du semitiske Guddom: Døden 
er evig Gæst i din Helligdoms Dæmring! 
Du Aandernes Drot, som Ingen kan gribe, 
fra dine Templer udspærres Solen! 

En korsfæstet Martyr korsfæster Sjælene, 
forpester Luften med Sorg og Rædsel. 
Se Himlene straale, se Markerne tindre! 
Af Elskoven funkler 

min Elskedes Øje! Helst saa jeg dig, Kære, 
med i de hvide Jomfruers Kordans, 
som fletter en Krans om Apollons Alter 
i Aftnens rosenrødmende Luft, 

og gyde paa Paros's tindrende Marmor 
Laurbærgrene og Anemoner; 
helst hørte jeg højt fra de tonende Læber 
lyde Paianens helleniske Klang. 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 

Bemærkninger til Hr. P. Lauridsens Afhandling: „Efter 20 Aars 
Fremmedherredømme" . 



Det er saare glædeligt, at Hr. Lauridsens Undersøgelse af 
de sproglige og nationale Forhold i Sønderjyllands blandede 
Bælte øjensynlig er bleven læst med Opmærksomhed og Del- 
tagelse rundt om i Landet. Det beviser yderligere, hvad de 
tvende sønderjyske Tog i Sommer allerede have godtgjort, at 
vort Folk i sin Helhed trods alle bitre og ildevarslende Split- 
telser endnu har Hjærte for de Landsmænds Lidelser og 
Farer, som for 20 Aar siden bleve revne ud af Moderens 
Favn , og at i alt Fald den bedre og mere oplyste Del af Na- 
tionen godt kan forstaa og føle, at deres Nød og Trængsel 
ikke blot er os alle i høj Grad vedkommende, men i Virkelig- 
heden er vor egen, fordi et Lem af Folkelegemet ikke kan saares, 
pines eller visne, uden at det hele Legeme lider. Denne alminde- 
lige Deltagelse kan saa formentlig være et tydeligt Svar paa den 
umandige Tale, man desværre under Tiden faar at høre, som 
gaar ud paa, at det var Daarskab af det danske Folk at ofre 
saa meget af Blod og Penge for at møde den store Overmagt, 
der tog Sønderjylland fra os, og at det vilde være endnu større 
Daarskab, om vi beredte os til at bringe lige saa store eller 
endnu langt større Ofre for at bevare, hvad vi have tilbage. 

Det er dog ikke blot den dyrebare Genstand for Hr« Lau- 
ridsens Afhandling, den store Sag, han behandler, der fremkalder 
levende Medfølelse og gør Hjær terne varme; det er lige saa meget 
den heldige Maade, paa hvilken han behandler sin Genstand, den 
Sagkundskab og umiskendelige Sandhedskærlighed, som aander 
gennem hans Ord, og den dybe Følelse af Harme over Under- 
trykkelsen og Kærlighed til de undertrykte, som bevinger hans 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 227 

Pen og river Læserne med sig. Derfor finder jeg det glædeligt, 
at den lille Afhandling i »Tilskueren« har gjort Opsigt; ti det 
er altid glædeligt, naar Sandheden bliver hørt, og Løgnen stemplet 
som Løgn. 

Forfatterens Skildring af de nye Magthaveres Fremfærd 
imod den danske Befolkning i Modsætning til den milde og ret- 
færdige danske Regerings hensynsfulde Omsorg for at bevare det 
levende danske Folkesprog uden paa nogen Maade at krænke 
eller forurette den tysktalende Del af Slesvigs Befolkning er (med 
en enkelt Undtagelse) baade klar og kraftig, og jeg vilde ønske, 
at den ej blot maatte blive læst af alle danske Folk, men at den 
ogsaa kunde finde Ørenlyd i Tyskland. Dette er vel kun »et 
fromt Ønske«, og desværre, alt, hvad vi hidtil have erfaret fra 
den Side, taler for, at det aldrig bliver mere. Vi bør derfor ikke 
lade os skuffe af den Kendsgerning, at der i den alier seneste 
Tid i . nogle tyske Blade (»Vossische Zeitung« , ja endog »Kieler 
Zeit.«) lader sig høre Stemmer, som hviske til den preussiske Re- 
gering, at den dog muligt gaar for vidt, naar den uden Barm- 
hjærtighed udjager ej blot saadanne danske Undersaatter (o: ind- 
fødte Slesvigere, der have opteret for deres gamle Fædreland), 
som virkelig have lagt deres danske Sindelag for Dagen, men 
ogsaa en Mængde, der slet intet have gjort, men have Slægtninge, 
der have taget Del i Rejserne til Danmark. Ti disse advarende 
Røster gaa jo dog alle ud fra den Forudsætning, at det danske 
Folk i Slesvig saa snart som muligt skal gøres tysk. Regeringen 
har i en officiel »Berigtigelse« udtalt, at Rejserne til Danmark ere 
»agitatoriske og offentlig demonstrative Handlinger, som vidne 
om et rigsfjendtligt Sindelag« , og Regeringspræsidenten har er- 
klæret, at man ikke længere vil »pille med en Pennekniv, men 
slaa til med Øksen«, og kun fordi hine mere moderate Blade 
frygte for, at Øksehuggene ville vække Evropas Opmærksomhed 
og bidrage til at holde de danske Slesvigere vaagne, foretrække de 
Pennekniven. Hr. Lauridsen har derfor Ret, naar han med Hen- 
visning til Nældebladet, som er føjet til Ørnen paa Flensborg 
Raadhus, siger: »Foruden at være et prægtigt og farligt Rov- 
dyr, er den preussiske Ørn tillige en bureaukratisk-smaalig Ørn, 
der nedlader sig til at fange Fluer, og Slesvigholstenerne pille 
Benene af disse Fluer.« 

Ja, Hr. Lauridsen har Ret i det alier meste af, hvad han 
siger, og det er en Fristelse for mig, som jeg dog maa modstaa, 

Tilskueren. 1885. 16 



Digitized by Google 



228 Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 

at gentage mange af hans Skildringer. Han har lykkeligvis ogsaa 
Ret, naar han efter at have besøgt Folkesprogets Grænseegne 
kommer til det Resultat, at Danskheden endnu efter 20 Aars 
Fremmedherredømme, 20 Aars ihærdige og hensynsløse Udryd- 
delses-Arbejde fra de haarde, ubarmhjærtige Magthaveres Side 
»har Livskraft i store Dele af den Trekant mellem Flensborg 
Fjord og Flensborg-Læk-Vejen mod Nord og Slien og Vejen til 
Husum mod Syd, hvor Kampen har staaet i 3—400 Aar, og at 
det trods alle Nederlag endnu holder nogle af vore vigtigste 
Grænsestillinger besat med Elitetropper af den sønderjyske 
Grænsehær. c 

Forf. har uden Tvivl ogsaa Ret, naar han efter en nøjagtig 
Undersøgelse paa selve Stederne har fundet, at Dansk endnu 
tales ved Siden af Plattysk lige ned til Fjolde, og at det sejrrigt 
hævder sin Overvægt som Omgangssprog i alle Sogne Vest og 
Sydvest for Flensborg indtil den frisiske Sproggrænse. Hvor vidt 
han har Ret i, at det gamle Modersmaal nu maa betragtes som 
døende i hele Angel med Undtagelse af en smal Strimmel langs 
med Flensborg Fjord indtil Gjelting Bugt, altsaa i Sogne som 
Oversø, Store og Lille Solt, Hyrup, Rylskov, Grumtoft, Kværn, 
Stenbjærg, tør jeg ikke bestemt modsige, da jeg ikke har besøgt 
disse Sogne siden 1863, men det forekommer mig efter alt, hvad 
jeg den Gang kendte til Forholdene, højst tvivlsomt. Hr. L. har 
dog næppe dvælet længe nok i disse Egne til at faa rigtig fat 
paa, at hvad der tales til daglig Brug i Hjemmene, er vidt for- 
skelligt fra, hvad Fremmede faa at høre. Jeg har en stærk For- 
modning om, at det endnu stadfæster sig, hvad den tyske For- 
fatter og holstenske Præst Dr. Kruse udtalte i Kieler Blåtter 
1817, idet han erklærede, at Dansk var Familiesprog i Flensborg 
og Gottorp Amter: »Eine schnelle Verwandlung der Volkssprache 
oder der des Umgangs und des gemeinen Lebens in eine andere 
ist gar nicht denkbar 1 ). Dazu werden Jahrhunderte ge- 
fordert, und dennoch wird die Verwandlung, wenn nicht ganz be- 
sondere Umstånde sich vereinigen, vorzuglich wenn nicht ein 
sehr betråchtlicher Theil der alten Einwohner ausgerottet wird 
oder anderswo hin sich zerstreuet, fast nie vollendet.c — »Darob 
muss man sich wundern , dass ungeachtet des Zusammentreffens 
so vieler der dånischen Sprache nachtheiligen Umstånde (deutsche 



*) Udhævelserne ere i Regelen af mig. 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 229 

Schul-, Kirchen- und Gerichtssprache), die Mitglieder der Familien 
auf dem Lande sich noch in derselben Sprache unterh alten, in 
welcher ihre Vorfahren in mehr wie Tausend Jahren zu einander 
ond ihren Oberhåuptern redeten.t Denne fornuftige tyske Dom, 
som flere senere Forfattere have tiltraadt, skal nu efter Hr. Lau- 
ridsens Paastand den historiske Virkelighed aldeles have omstødt. 
Ti en saadan Udryddelse eller Bortførelse af det danske Folk i 
Angel, som Dr. Kruse omtaler, har dog ikke fundet Sted. Rig- 
tignok kunde man i Aaret 1817 ikke drømme om, at den Tid 
vilde komme, da de danske Angelboere af politisk Had til Dan- 
mark, eller rettere: ved politisk slesvigholstensk Ophidselse, plan- 
mæssig søgte at skjule det danske Modersmaal. Men saa maa 
det paa den anden Side komme i Betragtning, at hele den op- 
voksende Ungdom i 13 Aar (1851—64) fik Undervisning paa 
Modersmaalet og med største Lethed tilegnede sig den danske 
Dannelse. Sporene heraf kunne umuligt allerede være helt ud- 
slettede. Dette indrømmer Hr. L. ogsaa, idet han siger, at Dansk 
tales og kan tales over hele Mellem- og Nordangel af Slægten 
fra 30 Aars Alderen og opad«; men desuagtet paastaar han, at 
»det næste Slægtled vil næppe kende noget til vort Sprog eller 
have umiddelbar Adgang til vor Dannelse«. Det er som sagt 
vanskeligt at modsige ham, om man end nødig vil tiltræde hans 
Spaadom. For at faa et paalideligt Svar fra selve Stedet har 
jeg nylig (i Decbr.) henvendt mig til en gammel Ven i den mel- 
lemste Del af Vest-Angel. Han skriver bl. a.: »Først vil jeg 
sige min Mening om Fortiden. Der er vel næppe af nogen Re- 
gering i Verden gaaet retfærdigere og læmpeligere frem ved Gen- 
indførelsen af Modersmaalet i Skole og Kirke, end som det skete 
efter den treaarige Krig. Modersmaalet var Dansk i de paagæld- 
ende Sogne til 1848, og kun Løgnen, som var importeret og ind- 
banket fra Kiel, gjorde, at Befolkningen fornægtede dette. Dette 
er Fakta, som for de allerfleste Sogne let vil kunne bevidnes 
endnu den Dag idag af Folk paa Stedet. Vel at mærke: Beviset 
søges og faas bedst under fire Øjne i et lystigt Øjeblik, i det 
hele, naar Naturen gaar over Optugtelsen. Der er endnu Folk, 
som selv de unge næppe tør tale til uden paa godt gammelt 
Jysk. Jeg har kendt to gode Naboer, gamle Folk, der kom tidt 
sammen om Dagen. Om Morgenen var Sproget altid Dansk (den 
ene var fra Farensted Sogn ved den sydlige Sproggrænse); om 
Middagen for det meste Plattysk, om Aftenen Dansk. Om Mor- 

16* 



Digitized by Google 



230 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 



genen var man ædru, om Middagen havde man faaet et Par 
Snapse; men om Aftenen saa mange, at Naturen gik over Op- 
tugtelsen, og saa talte man altid Dansk. For en Fremmed, en 
Tilrejsende, vil det være svært at faa et rigtigt Begreb om de 
sproglige Tilstande; man er sky over for saadan en; har man 
løjet én Gang, maa man lyve igen for at dække sig; eller ogsaa 
generer man sig. Det er let tænkeligt, at Hr. L. i et Øjeblik har 
hørt Folk tale Plattysk, men ved hans Bortgang er det rimeligt, 
at Vedkommende have begyndt paa deres danske Modersmaal. I 
det hele tales her paa Egnen Sprogene lige let, og man ved 
mangen Gang ikke, hvad man taler, eller hvilket Sprog man 
gaar over til. »Snakked æ Dansk, eller saa æ et aa Tysk?« Det 
er Spørgsmaal, der ofte komme frem. Med de Unge taler man 
desværre Plattysk, men der er dog ogsaa Undtagelser endog fra 
sydligere Egne; der har jeg hørt baade Forældre og Børn tale 
Dansk, vel at mærke, naar ingen Uvedkommende var til Stede; 
ja endog Omgivelserne til Trods har jeg flere Gange hørt Familier 
tale Dansk. Nu kan min mangeaarige Erfaring stilles ved Siden 
af den rejsendes, og saa kan hver tro, hvad ham synes. 

Nu Futurum, der vokser paa Piæsens, da er jeg nær ved 
at være overbevist om, at Hr. L. vil om 100 Aar kunne rejse til 
Ejderen og forstaas lige saa godt som nu, selv om han kun kan 
tale Dansk. For mig er det ganske klart, at havde de mange 
Bajonnetter ikke støttet Løgnen, var Sproget her rent Jysk, og 
jeg har endnu det Haab, at det vil leve længe endnu.« 

Samtidig skrev jeg ogsaa til en gammel Bekendt, en Bonde 
i det østlige Angel, som jeg for 30 Aar siden har besøgt, og 
som jeg vidste var dansksindet. Jeg fik saa lige før Jul Brev fra 
en Søn af ham, som mælder den brave Faders Død. Hans Dom 
om det gamle Modersmaals Udsigter er ikke lys, men han 
skriver dog: 

»Naar en Dansker rejser her i Angel , vil han i en meget 
stor Del af Angel ikke alene kunne forstaas, men ogsaa erholde 
danske Svar af Folk, der har naaet en Alder af 30 — 40 Aar. 
Hvad de yngre angaar, ser det derimod mere sort ud, disse kan 
mindre godt forstaa Dansk, sjælden tale det. Omgangssproget 
maa nu siges at være Plattysk; alt hvad der ligger øst herfor 
absolut; muligvis vil enkelte ældre Folk, naar de komme sammen, 
endnu betjene sig af det danske Sprog; dog er denne Generation 
ved at uddø. Naar det saaledes ikke ser lysteligt ud med det 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 231 

danske Sprog, saa er den danskfjendtlige Stemning ingenlunde 
tiltaget; tværtimod er den næsten helt forsvunden. De tyske 
Ledere sige, at det er begrundet paa, at Danmark nu er fremmed, 
aldrig mere vil komme i Berøring med os, og at vi derfor (?) 
helst maa være gode Venner. Jeg tror dog, at det navnlig er 
Erkendelsen af, at Danmark er et sundt og livskraftigt Land, 
hvortil vor Skæbne havde været bedre knyttet end til det store 
Fædreland«. 

Dette sidste Vidnesbyrd stadfæster jo til Dels Hr. Laurid- 
sens Udtalelse, dog kun for det østlige Angels Vedkommende, 
og i ethvert Fald tror jeg, det er godtgjort, at Grænsen for 
»Plattysk Omgangssprog , Danst døende« paa hans lille Sprog- 
kaart burde være draget et godt Stykke østligere . og sydligere. 
Dette stadfæstes ved et tredje Vidnesbyrd, som jeg nylig (i Ja- 
nuar 85) har modtaget fra den bekendte og paalidelige Forfatter 
»Karl Hede«, som i Sommeren 1884 opholdt sig en halv Snes 
Dage i Angel og Dannevirke-Egnen for at studere Sprogforholdene. 
Han har velvillig tilladt mig at benytte følgende: 

»Det var helt undtagelsesvis, at jeg hørte dansksindede 
Folk udtale sig imod de bekendte Sprogreskripter. Disse be- 
tragtedes i Almindelighed som hensynsfulde og fuldt ud retfær- 
dige. De danske Præsters og Læreres Færd rostes næsten af 
alle, og det var kun ganske enkelte, man ikke havde været hel 
tilfreds med. Overalt i det nordlige Angel, langs Flensborg Fjord 
og helt ud imod Østersøen, hævder vort Modersmaal endnu sin 
gamle Plads som Omgangssprog for alle ældre Folk. Med Tjæ- 
nestefolkene , der for en stor Del ere indvandrede fra Tyskland, 
tale Husbond og Madmoder derimod i Regelen Plattysk, og det 
samme Sprog benytte Forældrene oftest i Tiltale til Børnene 1 ), 
der almindeligvis først efter Konfirmationen lære Dansk. 
Dette sker af Hensyn til Skolen, men der gives dog glædelige 
Undtagelser fra denne Regel, saa man ogsaa i Angel kan træffe 
paa Børn, der baade kunne forstaa og tale Dansk. Jeg var en 
Dagstid sammen med en Haandværker fra Ekernførde, hvis For- 



*) Dette, at Forældrene efter Evne tale Tysk til Børnene, er en meget 
gammel Uskik, som efter E. Hagerups Mening („Om det danske Sprog 
i Angel") skriver sig fra den Tid, da Børnene fik Prygl af Læreren, 
naar de talte Dansk indbyrdes. Nu straffes de undertiden paa andre 
Maader. * 



Digitized by Google 



232 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 



retning førte med sig, at han rejste meget i Østangel, og hans 
Hustru var fra Midten af Angel. Efter hans Dom om Sprog- 
forholdene vil Hr. P. Lauridsens Sprogkaart i »Tilskueren« langt 
fra stemme med Virkeligheden. I en Samtale med en tysk Handels- 
rejsende erklærede han ligefrem, at i over Halvdelen af Angel 
forstod alle Ældre Dansk, og at dette ogsaa blev benyttet som 
Omgangssprog mellem ældre Folk. Dette stemmer ogsaa overens 
med de Erfaringer, jeg gjorde paa Rejsen dernede. Men for en 
fremmed er det ikke altid saa lige en Sag at faa Angelboen til 
at tale Dansk. Man kan høre dem tale Dansk indbyrdes inden- 
for Gærdet, men saa snart man lader sig se, glemme de ikke 
sjælden deres Modersmaal. Dette gælder dog kun den slesvig- 
holstensksindede Angelboer. Den dansksindede vil derimod gærne 
tale Dansk, og han læser endnu med Glæde danske Bøger. 
A. D. Jørgensens 40 Fortællinger ere saaledes blevne læste 
med stor Interesse i det nordlige Angel. Naar det paa Laurid- 
sens Sprogkaart hedder, at Dansk er uddød i et bredt Bælte 
langs Slien, da er dette heller ikke ganske korrekt. Netop i dette 
Bælte har jeg med Glæde erfaret den Modstandskraft, vort Moders- 
maal er i Besiddelse af. Selv i Egne, hvor Sprogreskripterne ikke 
gjaldt, er vort Modersmaal endnu bevaret paa de ældres Tunge; 
det kan maaske der kaldes »døende«, men uddød er det 
ikke.« 

Men skulde ogsaa Hr. L., hvad disse Egnes nuværende 
og tilkommende Sprogforhold angaar, have set klarere baade 
end andre Danske og end flere af vore gamle Modstandere, saa 
er der i det mindste ét Punkt i hans Fremstilling, hvori han 
efter min Overbevisning har taget mærkelig fejl, og det er især 
derom, at jeg efter Redaktionens imødekommende Opfordring vil 
udtale mig lidt udførligere, fordi det er af Vigtighed, at gamle 
Vildfarelser, gamle af Danmarks og Danskhedens Fjender ofte 
fremsatte og lige saa ofte gendrevne Beskyldninger ikke paa ny 
Omgang faa Lov til at sætte sig fast i den offentlige Mening her 
i Landet og hos vore bedste Venner. 

Medens Hr. Lauridsens Undersøgelse af Hedeegnene .syd- * 
vest for Flensborg (Hanved, N. Hagsted, Store Vi, Vanderup, 
Joldelund, Fjolde, Jørl, Egebæk og Enge) øjensynligt har været 
omhyggelig og grundig, saa at han er i Stand til at give højst 
interessante Oplysninger, der paa en glædelig Maade støtte Haabet 
om, at det her vil gaa langsomt med Fortyskningen, synes hans 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 233 

Kendskab til Sprogforholdene i Angel, som overfor antydet, at 
hvile paa en mere flygtig og overfladisk Undersøgelse, hvorfor det 
trøstesløse Resultat, hvortil han kommer, i alt Fald foreløbig maa 
kaldes tvivlsomt, men sikkert og bevisligt er det Faktum, at hans 
Dom om Regeringens Sprogordning af 1851 — 54 er forhastet og 
uretfærdig. Og, hvad der er det ærgerlige derved, desuagtet 
fremtræder den med en saa afgørende Sikkerhed, som om den 
ærede Forfatter havde vejet og prøvet alle Grunde og Mod- 
grunde. 

Hr. L. kalder det »Daarskab, ikke at ville erkende, at disse 
Reskripter for Angels Vedkommende havde en uheldig Virkning, 
og at vor nationale Styrelse ingensinde har begaaet en mere 
upolitisk Handling.« Dog vil han paa ingen Maade forsvare 
Biskop Martensens bekendte eller berygtede Angreb paa disse 
Reskripter, ti han erkender fuldstændig, at det var Regeringens 
Ret og Pligt at værne om det danske Modersmaal, »og ingen 
Steder traadte denne Pligt frem med en saa bydende Nødvendighed 
som i de blandede Distrikter, hvor fremmed Sprog og Væsen 
truede med at kvæle det oprindelige«. — »Det er dog kun en 
rodløs Aandighed, der kan paastaa, at Folkets Modersmaal i 
Guds Hus kan saare dette Folks berettigede Følelser, og han 
(Biskop M.) skyder langt ud over de reale Forhold og gør sig 
paa den mest uheldige Maade til Talerør for en længst glemt 
fraserig Agitation, naar han siger, at den danske Gudstjeneste i 
Angel hæmmede Folkets kirkelige og religiøse Udvikling, hvad 
Højtysk vilde have gjort og den Dag i Dag gør i langt stærkere 
Grad.« 

Men alligevel paastaar Hr. L., at den angelske Befolknings 
Ret blev krænket, fordi dette Folkefærd nu en Gang var »biling- 
vis«, magtede baade Dansk og Plattysk og derfor havde Ret til 
at kræve baade Dansk og Tysk i lige Grad hævdet og plejet i 
Skolerne, ligesom begge Sprog delte Kirkerne og Administrationen. 
Som bekendt bleve Skolerne danske, kun med indtil 4 ugentlige 
Timers Undervisning i Tysk. Dette var efter Forf.s Mening en 
stor og uklog Uretfærdighed. »Jeg indsér ikke,« siger han (S. 831), 
»ved hvilke Argumenter den danske Regering kan renses for den 
Beskyldning: paa Skolens Omraade at have forsøgt Angels Dani- 
sering. I ethvert Fald klinger alt, hvad der i Sprogkampens 
Dage fremførtes til Forsvar for dette Punkt uden Beviskraft i vore 
Øren«. Og nu Sproggrænsen for det blandede Distrikt; den 



Digitized by Google 



234 Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 

var efter Hr. L.s Paastand, saaledes som den blev trukken tværs 
igennem Angel, »tilfældig, et administrativt Lune, et 
arbitrært Indfald, der savnede enhver Støtte i de givne For- 
hold. Der kunde have været nogen Mening i at føre Sproglinien 
ned til Slien og Dannevirke, hvor Dansk endnu levede paa gamle 
Folks Læber, eller at lade den følge Amtsskellet mellem Flensborg 
og Gottorp Amter, den gamle historiske Grænse for den konge- 
rigske Del af Angel, men Oksebækken nede i Gottorp Amt betød 
intet som helst.« 

Vi ville nu først omtale denne sidste Paastand, at Sprog- 
grænsen mod Syd var aldeles vilkaarlig, efter Indfald og Lune, 
uden at Ophavsmændene havde nogen som helst fornuftig Grund 
at beraabe sig paa. Dette er saa langt fra at være nogen ny 
Beskyldning, at den tværtimod er baade gentagen og gendreven 
utallige Gange, saa at jeg ved nu at læse den paany er kommen 
til at tænke paa et Udraab i Dr. Schandorphs Holberg-Kantate: 

„O Drøvtyggerhjord, som gumler 
Paa længst fortyggede Ting!" 

Hr. L. er dog for saa vidt uskyldig, som han uden Tvivl 
slet ikke véd, hvor ofte disse Ting ere blevne drøvtyggede af 
Danskhedens Fjender og falske Venner, da han i saa Fald vilde 
have faaet Afsmag for dem, især da det er vanskeligt at se, 
hvad Nytte slige Paastande nu skulde gøre os, selv om vi maatte 
indrømme deres relative Sandhed. Men vi, som have gennem- 
levet hine Tiders Kampe, kunne ikke gøre en saadan Indrøm- 
melse. 

Det er nu 28 Aar siden, at jeg første Gang maatte tage 
Ordet i denne Sag, navnlig i et Skrift imod den tyske Præst 
Fr. Petersen i Saarbrucken, tidligere i Notmark (»Bidrag til Be- 
dømmelsen af Sønderjyllands Sprogforhold«), der ogsaa udkom 
paa Tysk 1857. Senere har jeg ofte baade i Stændersalen i 
Flensborg og især i en Afhandling i Dr. Steenstrups »Dansk 
Maanedsskrift« , VII. Bd. 1858 (imod Dr. Ernst Friedlieb i Kiel) 
udførligere behandlet Spørgsmaalet. Jeg forlanger dog ikke, at 
man skal kende disse Smaaskrifter, som jeg selv næsten har glemt, 
men jeg vil hellere henvise til de klare og grundige Vidnesbyrd 
af Allen, Prof. H. N. Clausen, Past. E. Hagerup, Prof. P. 
Hjort (især »Fredningen om det danske Modersmaal i Mellem- 
Slesvig« , 1860) og fornemmelig til et efter min Mening særdeles 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 235 



overbevisende Indlæg: »Schles wigsche Beleuchtung einer 
Preussischen angeblich officiellen Denkschrift, schleswigsche 
Verhåltnisse betreffend«, 1862, hvis Forf. vel ikke har navngivet 
sig, men den Gang var vel kendt som den Mand, der blandt de 
indfødte Sønderjyder havde det klareste Overblik over Forholdene 
og den væsentligste Andel i Sprogordningen, saa at han bedre 
end nogen anden vidste, hvad der var gjort, og hvorfor det var 
gjort saaledes, en Mand, hvis Indsigt, Sandhedskærlighed og Ret- 
færdighed ingen Dansk nogensinde har vovet at angribe. Jeg 
tror, at hvis Hr. L. med Opmærksomhed havde gjort sig bekendt 
med dette Skrift, da vilde han ikke have sagt, at der blev handlet 
efter arbitrært Indfald, Lune og uden mindste Støtte i de virke- 
lige Forhold. 

Spørgsmaalet er jo slet ikke om, hvad Regeringen vilde 
eller burde have gjort efter den treaarige Oprørskrig, dersom 
den havde vidst, at dens Foranstaltninger for at bevare det danske 
Modersmaal efter 13 Aars Forløb skulde brat afbrydes ved de 
tyske Stormagters Indbrud, der saa uventet førte til hele Sønder- 
jyllands voldelige Indlemmelse i det tyske Rige. Den danske Re- 
gering maatte jo gaa ud fra, at Slesvig efter Oprøret atter var 
indlemmet i Kronen Danmark, og at det nu gjaldt om at gøre 
et nyt Oprør umuligt. Ej heller drejer det sig om, hvad der nu 
— efter 20 Aars Fremmedherredømme — tales i Angel, men 
om hvad der taltes 1850 — 51, da der skulde tages en Bestem- 
melse for at frede om det levende, gamle Modersmaal. At Folke- 
sproget i hele Angel ved Aaret 1811 var Dansk, vil jo ingen 
nægte, som kender- Justitiarjus C. Jaspersens Indberetning. Det 
samme udtaler 1817 den førnævnte lærde Holstener Dr. Kruse, 
der erklærer, at det danske Sprog taltes overalt paa Landet i 
Angel som det egentlige Familiesprog, og det stadfæstes af Præsten 
N. Outzen (1819), medens Firmenich, en Tysker, der boede 
midt i Angel, 1843 erklærer, at den Gang blev Dansk vel forstaaet 
i hele Angel, men kun talt i den nordlige Halvdel undtagen af 
ældre Folk (»ole Lude«), og en anden tysk Forfatter Elvers 
vidner (1845), at Angelboerne endnu ere blevne deres Fædres 
Sprog tro, og at Omgangssproget »ist meistens Alt-Dånisch ge- 
blieben«. Det samme vidnede Provst Otzen (Præsident i Stænder- 
forsamlingen i Flensborg) i et Skrift 1850, uagtet han i Sprog- 
sagen var Regeringens Modstander. Han erkender, at 2 /s af 
Slesvigs Beboere endnu talte Dansk, og at dette Sprog hørtes 



Digitized by Google 



236 Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 

lige ned til Husumegnen, hvor han selv var Præst (i Olderup 
til 1848). 

Regeringen maatte i Aaret 1850 — 51 gaa ud fra, hvad der 
let lod sig bevise, at det oprindelige Modersmaal vel endnu 
kendtes og brugtes lige ned til Slien, men at det dog i de syd- 
ligste Sogne maatte betragtes som døende. Den paalidelige og 
kyndige Dr. Jensen, Præst i Gjelting, senere i Borne (f 1850) 
havde i sin bekendte kirkelige Statistik (1841 l ) erklæret (I. Bd. 
S. 21. 22), at man »langs med Slien næppe endnu kunde faa 
Dansk at høre«. Ligeledes havde den højt ansete Prof. Chr. 
Paulsen 1837 udtalt, »at Dansken var fortrængt i hele Sli- 
Egnen. Da det nu var let at forudse, at Regeringens Foranstalt- 
ninger til Fredningen af Modersmaalet vilde blive Genstand for 
de hæftigste og voldsomste Angreb fra tyske Regeringer og For- 
fattere, handlede man uden Tvivl klogt i ikke at gaa videre, end 
det med klare og gyldige Grunde kunde forsvares. Derfor lagde 
man væsentlig de Sprogkaart til Grund, som tyske Autoriteter, 
der i selve Tyskland erkendtes for sagkyndige, nylig havde ud- 
givet. Det er da navnlig de af Geertz, Biernatzki og Rut- 
sche it tegnede Sprogkaart, som lagdes til Grund. Den første, 
som udgav sit Kaart 1838, blev senere Generalkvartermester i den 
slesvigholstenske Hær. Biernatzkis Kaart af 1849 var tilegnet den 
tyske Nationalforsamling i Frankfurt. Af Kutscheits Kaart udkom 
andet Oplag i Berlin 1848. De to førstnævnte, som næsten 
ganske stemmede overens, vare begge rene Tendenskaart, saa at 
det ikke var at vente, at de skulde være nogenlunde upartiske, 
og dog var hele Forskellen den, at medens Geertz henregner 26 
Sogne af Flensborg og Gottorp Amter til de blandede, har Reger- 
ingen 81, altsaa 5 flere (nemlig Gjelting, N. Brarup, Bøl, Tumby 
og Strukstorp). Paa den anden Side er der 14 Sogne i Tønder, 
Flensborg og Bredsted Amter, som Regeringen gav blandet Kirke- 
sprog, medens Geertz regner dem for helt danske, hvad de fleste 
af dem ogsaa i Sandhed vare (nemlig Udbjærg, S. Løgum, Hum- 
trup, Klægsbøl, Brarup, Karlum, Ladelund, Bov, Medelby, Valsbøl, 
N. Hagsted, Han ved, Vanderup og Joldelund). Man kunde med 



J ) Udgivet i dansk Bearbejdelse 1863 —64 af Mørk Hansen og G. L. Nielsen. 

. I Indledningerne til de forskellige Provstier, som ere affattede af Under- 
tegnede, findes temmelig fuldstændige Oplysninger om Sprogforholdene 
med Henvisninger til de historiske Vidnesbyrd. 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 237 

god Grund have givet disse Sogne udelukkende dansk Kirke- og 
Skolesprog 1 ), men da de saa længe vare blevne behandlede som 
tystkalende, frygtede man for, at Overgangen skulde blive for 
brat, et Vinesbyrd om, med hvilken samvittighedsfuld Ængste- 
lighed man søgte at undgaa al Vilkaarlighed. Det er imid- 
lertid ikke her — i de vestlige Hede- og Marskegne — at 
Hr. Lauridsen finder den store Vilkaarlighed i Regeringens Be- 
stemmelser, men netop med Hensyn til de nævnte 5 Sogne i 
Sydangel, eller rettere til de 4 sidstnævnte af disse samt 5 andre 
af Gottorp Amt (Treja, Ulvsby, Farensted, Havetoft og Satrup), 
idet han (S. 832), som ovenfor anført, vilde lade Sproggrænsen 
følge Amtskellet mellem Flensborg og Gottorp Amter, »den gamle 
historiske Grænse for den kongerigske Del af Angel«. At nu 
Regeringen ingen Vægt lagde paa »den gamle historiske Grænse« 
eller med andre Ord ikke paany vilde skabe et gottorpsk Fyrsten- 
dømme, efter at det gamle, som havde voldt Landet saa usige- 
lige Ulykker, lykkelig var inkorporeret i Kronen for 130 Aar 
siden, kan vist ikke undre nogen Dansk. Men naar det nu var 
givet, at en Del af Gottorp Amt havde blandet Folkesprog, havde 
den med Hensyn til de 5 af Sognene Geertz's og Bjernatzkis Auto- 
ritet, og af de øvrige 4 Sogne betegner det tredje af de anførte 
tyske Sprogkaart, nemlig J. V. Kutscheits, de 3 (Bøl, Tumby 
og Strukstorp) tilligemed Gjelting Sogn som talende »anglisch«, 
d. v. s. Dansk. Der bliver altsaa i Virkeligheden kun det ene 
Nørre Brarup Sogn tilbage; alle de andre omtvistede Sogne 
have de. tyske og tysksindede Autoriteter erkendt for blandede. 
At N. Brarup ogsaa var det, vil formentlig fremgaa af det følg- 
ende. Naar en dansk Regering under de givne Forhold (efter et 
troløst og grusomt Oprør, som gik ud paa at rive Sønderjylland 
fra Danmark) ved Fastsættelsen af Sproggrænsen saa nøje følger 
tyske og fanatisk slesvigholstenske Mænds Opgivelser, saa kan 
dette dog umuligt kaldes »vilkaarligt« og efter et »tilfældigt 
Lune« , allermindst i Retning af at gaa det tyske Folkesprog for 
nær, men maa snarere kaldes i høj Grad hensynsfuldt til begge 
Sider, idet man, som ovenfor paavist, havde gode danske Autori- 
teter for at opgive Sognene langs med Slien. Ganske vist har 
det senere vist sig, at der ogsaa i disse Sogne fandtes en Del 
dansktalende Folk , hvorfor ogsaa Allen betragter det som en Fejl, 



l ) Dette forlangte ogsaa den danske Minoritet i Stændersalen 1853—54. 
Se Anhang til Tidenden, II. Afdeling, Sp. 180. 



Digitized by Google 



238 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 



at de ikke fik blandet Kirkesprog ; men det kunde Regeringen efter 
de foreliggende Oplysninger ikke gaa ud fra 1851, og da Re- 
skriptet af 4de .Marts 1851 , som fastslog Grænselinjen gennem 
Gottorp Amt, blev optaget i Forfatningsloven af 15de Febr. 1854, 
var det let at Ibrstaa, at man ikke vilde rokke ved dénne 
Landets Grundlov. Endnu i 1852 siger den kyndige og loyale 
J. N. Schmidt, Lærer ved Slesvig Domskole (»Slesvigs Land og 
Folk«, Aabenraa 1852, S. 87), at det oprindelige danske Sprog 
var »aldeles fortrængt« fra Strøget sydfor »en Linje fra Gjelting 
til Bol, Vedeldækken, Lang-Sø, Helligbæk, Trenen og Husum 
Aa« , altsaa en Kænde nordligere end Regeringens Grænselinje, 
hvis Rigtighed han i det hele stadfæster. 

Hr. Lauridsen mener altsaa, at Regeringen ved denne 
meningsløse Grænselinje gennem Gottorp Amt »traadte Tysk- 
heden for nær«. Det samme blev selvfølgelig den Gang og i de 
følgende Aar udtalt, gjentaget og drøvtygget af en Hærskare af 
tyske og slesvigholstenske Forfattere, og deres arrige Skraal fandt 
desværre mere eller mindre Medhold hos flere Danske, blandt 
hvilke endog et Par forhenværende Ministre. Saaledes fremkom 
der 1855 i Berlingske Tid. (af 8de Decbr.) under Mærket R. et 
Angreb, der gik ud paa, at Regeringen »ved en Fejltagelse« 
havde regnet 5 å 6 smaa Sogne til det blandede Distrikt, uagtet 
Tysk var Befolkningens eneste Sprog. Men nu optraadte da- 
værende Premierlieutenant (nu Oberst) O. Westengaard i 
samme Blad (af Ilte Decbr.) med den Erklæring, at han med 80 
danske Soldater i længere Tid i 1851 og 52 havde ligget i Kvarter 
i disse Sogne, og at Beboerne efter alle hans Folks Vidnesbyrd 
og hans egen Erfaring i Almindelighed kunde baade forstaa og 
tale Dansk; endog Børn forstode det, og kun l /io (»ikke en 
Tiendedel«) havde man truffet, som ej forstod det. Lignende 
Vidnesbyrd offentliggjordes senere af Major C. W. Dau, Lieuten. 
C. M. Gorm og H. N. Becher, (Adjutant hos Oberstlieuten., 
senere General Wilster) og Kaptejn Thura. Becher fortæller 
bl. a. fra Nørre Brarup Sogn, hvor de fleste ligesom i Bol, 
Gjelting, Thumby og Strukstorp talte meget ordentlig Dansk, der 
aabenbart »faldt dem meget naturligt«, at en Husmand inviterede 
Oberstl. Wilster og hans Adjutanter til Faddere. »Denne Invita- 
tion skaffede os den Glæde, at høre en god dansk Samtale mellem 
Manden, Konen, Børnene og nogle indbudne beslægtede«. (Allen, 
II. S. 577). Kapt. Thura havde bl. a. overværet en Provste- 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 239 

visitats i N. Brarup; Katekisationen paa Dansk med den ukonfir- 
merede Ungdom gik flydende, uden at Sproget viste sig at være 
til Hinder for Tankeudvekslingen«. Ligesaa klare Vidnesbyrd 
fremfører Premierlieut. Knudsen fra Sogne sydfor Sproggrænsen, 
og om Store og Lille Solt, Hyrup og Rylskov siger han, at Tysk- 
heden her »er en komplet Affektation«, d. v. s. noget af politiske 
Grunde paataget, saa at det »ikke en Gang faldt Officerer eller 
Mandskab ind, at noget andet Sprog end Dansk var nødvendigt 
for at omgaas baade Voksne og Børn«. 

Et andet paalideligt Vidnesbyrd om Folkesproget i disse 
Grænseegne afgive de officielle Kriminaltabeller. Det var 
Prof. Allen, som fik den lyse Idé at gennemgaa dem, og han har 
som bekendt i sit Værk (2det Bd. XXII) meddelt de højst paa- 
faldende Resultater. De tyskdannede og tysksindede Embedsmænd 
have paa Grundlag af Forhørene i Protokollen indført samtlige 
Tiltaltes Sprog. Og nu findes der om de fleste Angelboer saa- 
danne Oplysninger som: »Spricht Dånisch und Plattdeutsch«, 
»spricht Dånisch im Angler Dialekt« o. s. v. Her forekommer 
da mange Gange disse Meddelelser om Personer fra samtlige de 
5 omhandlede Sogne, som udgjorde den sydligste Del af det 
blandede Distrikt, endog om unge Karle paa 18 Aar, f. Eks. fra 
Bøl hedder det, at de talte Dansk i Egnens Dialekt. Det syd- 
ligste, meget omtvistede Nørre Brarup Sogn forekommer da 
ogsaa ikke én, men flere Gange 1 ). Disse Oplysninger faa natur- 
ligvis deres uimodsigelige Beviskraft derved, at de vare udgivne 



*) I Sagen: Biskop Martensen contra det danske Modersmaal i Angel 
fremkom, som det vil erindres, Pastor Klausen i Tømmerby med den 
Erklæring (i D. Kirketid.), at han som meget ung Huslærer i N. Brarup 
Sogn i 1857 — 59 ikke havde truffet nogen, som „kunde eller vilde" tale 
Dansk. Han blev straks imødegaaet (i D. Kirketid. Nr. 6 og 7 for 1884) 
baade af Lærer M. G. Jensen i Taarup, der 1860 — 61 var Skolelærer i 
N. Brarup, af Pastor Beck i Tranebjærg og af Gand. Boye (Nationaltid.). 
Den sidste oplyste, at alle Husmændene i S. Brarup Sogn (der ligger 
tæt sydfor N. Brarup og ^Sproggrænsen) 1860—61 kunde tale Dansk, 
hvilket var Tilfældet med samtlige Arbejdere der fra Egnen, som be- 
nyttedes ved de berømte Udgravninger i Thorsbjærg Mose. Sammen- 
holdes disse Vidnesbyrd med Kriminaltabellernes Oplysninger og l med 
Officerernes ovenfor anførte Erklæringer (hos Allen)], saa er der ikke 
mindste Tvivl om, at jo Befolkningen i det hele kunde tale Dansk 1851, 
og at den ældre Del rimeligvis kan det endnu. Om den vil det, er en 
anden Sag. 



Digitized by Google 



240 Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 

af tyskdannnede og tysksindede Domroere, som holdt Forhørene 
paa Tysk og som ingen Grund havde til at meddele, at ved- 
kommende tiltalte Personer talte Dansk, uden netop i det Tilfælde, 
at de vanskeligt forstode og talte Højtysk, hvorfor det havde 
været nødvendigt at lade deres Udsagn oversætte. »Naar det 
blot bemærkes, at den Anklagede »taler Tysk«, er det ingenlunde 
sagt, at han ikke tillige kunde Dansk« (Allen S. 520). 

Jeg kan ikke tro, at Hr. Lauridsen med tilbørlig Opmærk- 
somhed har gennemlæst dette Afsnit hos Allen. Men indrømmes 
maa det, at Resultatet af Tabellernes Oplysninger bliver, tft Dansk 
kunde tales af mange lige indtil Slien, ja endog af Folk, der 
boede sydfor Slien. Hvad det her kommer an paa, og som de 
bevise, er kun dette, at Regeringen ikke har lagt Sproggrænsen 
for langt mod Syd. At den ikke blev lagt ved Slien, men netop 
der, hvor den blev lagt, tværs igennem Gottorp Amt, var, som 
ovenfor paa vist, paa de omhandlede tyske Sprogkaarts og de 
nævnte slesvigske Lærdes (Dr. Jensen, Dr. Prof. Paulsen og fl.) 
Autoritet. Senere |kunde man let (fordi bagklog er lettere end 
forklog) rokke ved disse Autoriteter, men man havde den 
Gang ingen bedre. Det er derfor aldeles uberettiget at tale 
om »et tilfældigt, administrativt Lune«, »et arbitrært Indfald«, 
»der savnede enhver Støtte« osv. Ingen Beskyldning kan være 
mere ugrundet. 

Af det her udviklede vil det formentlig ogsaa kunne skønnes, 
hvilken Ret Forfatteren har til at anke over, at Almueskolen 
i Angel væsentlig blev dansk. Hr. Lauridsen kalder Folket »bi- 
lingvis« og paastaar af den Grund, at begge Sprog, Dansk og 
Højtysk, burde have delt Skolerne, som de delte Kirke og Ad- 
ministration. Nu kan Regeringen efter Forf.s Mening ikke renses 
for den Beskyldning: »paa Skolens Omraade at have forsøgt 
Angels Danisering«. Denne Beskyldning, som vore Fjender have 
gentaget i det uendelige, skulde Forf. dog nødig komme frem 
med paany. Ti man kan ikke danisere, hvad der i Forvejen er 
og altid har været dansk. Angelboerne vare ikke i den Betyd- 
ning bilingves, at begge Sprog skulde være deres Modersmaal. 
Aldeles ikke: Dansk var Modersmaalet , som de allerfleste endnu 
kunde tale, og som faldt dem alle naturligt. Tysk var indbragt 
ved kunstige Midler og i en forbryderisk Hensigt, og vel at mærke : 
ikke Højtysk, men Angelbo-Plattysk , og denne Dialekt, der 
ikke — som det gamle Plattysk (Nedersachsisk) — nogensinde 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 241 

har haft noget Skriftsprog, stod efter alle kyndiges Dom Dansken 
lige saa nær eller nærmere end Højtysk. 

Den af Pastor L. R. Tuxen i Tumby-Strukstorp 1857 
udgivne Bog orn »det plattyske Folkesprog i Angel« godtgør saa 
klart som muligt, at det angelske Plattysk væsentlig er en Blan- 
ding af det jydske Folkesprog og det tillærte Tysk, en Blanding, 
som baade med Hensyn til Udtale, Ordstilling, Ordbøjning og 
Tusender af Ord røber sit nære Slægtskab med Dansk. »Sagen«, 
siger Tuxen, »stiller sig saaledes. Folkesproget var Dansk, Kirke-, 
Skole- og Forretningssproget Højtysk, og noget Plattysk kom ind 
sydfra, noget hørtes i Landet selv, paa Godserne. Ved dette det 
Danskes Sammenstød med Plattysk og Højtysk opstod der et 
ganske nyt Sprog, som paa Grund af den ringe Tilsætning af 
Tysk er aldeles uberettiget til at hedde Tysk, hvilket ogsaa de 
besindigere og oplyste i Folket selv fuldkommen indrømme.« 
Sandheden deraf godtgør Forf. ved en Mængde Sprogprøver og 
Ordsprog , . som han sammenstiller med tilsvarende paa holstensk 
og sydslesvigsk Plattysk. Han tilføjer dog, at dette Blandings- 
sprog i de senere Aar havde udviklet sig en Del i tysk Retning, 
men dette var jo ikke Tilfældet 1851. 

Angelboen kunde altsaa, som Hr. Lauridsen siger, nok 
magte to Sprog, men intet af dem var Højtysk, og da den danske 
Regering først og fornemmelig havde den Pligt at bevare det 
oprindelige, endnu levende danske Modersmaal, var det, saa vidt 
jeg skønner, en Selvfølge, at Skolesproget i Almueskolen, der med 
den ringe Skolegang *) umuligt kan have to ligeberettigede Sprog, 
væsentligt maatte være dansk 8 ). Ligeledes var det en Selvfølge, 
at Regeringen efter Oprørets lykkelige Undertrykkelse paa Grund 
af Stormagternes højtidelige Garantier og Sagens egen Retfærdig- 
hed maatte arbejde i det sikre Haab, at Sønderjylland herefter 
uden Modstand vilde blive ved Danmark. Men saa var det ikke 
Angels Danisering, men Folkets Bevaring som Led af det danske 
Folk, Regeringen satte som sit Maal. At dette Arbejde, denne 
gode og priselige Gerning vilde have ført til et godt og for Folket 
gavnligt Resultat, hvis Tysklands Rovbegærlighed havde givet 
Danmark nogle flere Aars Ro til at ordne sine Sager, er jeg for 
mit Vedkommende overbevist om, uagtet jeg jo ikke kan bevise 

*) I Sommerhal vaaret, da Børnene over 10 Aar kun gik i Skole 1 Dag 

om Ugen, var 4 Timer i Tysk ikke lidet. 
a ) Endog Biskop Martensen bifalder (2. Afd. S. 161), at Skolerne bleve danske. 



Digitized by Google 



242 Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 



det. Jeg skal her endnu tillade mig at henvise til H. N. Clau- 
sens vægtige Røst, der stadfæster, hvad *jeg har anført. Han 
siger i sit Skrift: »Danmark og de venskabelige Magter« 1861, 
S. 31: »Hvad Skolesproget angaar, da vilde Spørgsmaalet fra 
først af være forrykket, dersom man for Angels Vedkommende 
tænkte sig Valget stillet imellem dansk og tysk Folkesprog til 
Indførelse i Skolerne. For saa vidt nemlig som Folkesproget ikke 
er Dansk, er det ikke Højtysk, men Angler-Plattysk.« — »Valget 
staar kun imellem Dansk og Højtysk, og Dansk har ikke blot 
Oprindelighedens Ret, men ogsaa Nemhedens og Letfattelighedens 
Fortrin, efter som Angelboens Plattysk ligger Dansk ulige nær- 
mere end Højtysken. »Dat Dåniske stekt in de Kinder« er selv 
Angelboens Udtryk.« 

Hertil kan endnu føjes, hvad en særdeles sagkyndig An- 
mælder af Hr. L.s Skrift har udtalt i »Dagbladet« (for 28. Novbr.), 
at det virkelig var under Overvejelse, om man ikke kunde have 
oprettet dobbelte Skoler , danske og tyske , som Befolkningen 
kunde vælge imellem, men at Regeringen — der ikke, som den 
nuværende, forstod at skære brede Remme af Folkets Hud — 
lod sig afskrække af den enorme Bekostning. Men desuden er 
det jo klart, hvad der ogsaa gælder om den grundtvigske Tanke 
om en tysk og dansk Præst i hvert Sogn til behageligt frit Valg, 
at den tyske Terrorisme selvfølgelig vilde have gjort et frit Valg, 
navnlig af Smaafolk, aldeles illusorisk, og Regeringens Opgave: 
at bevare Folkets Modersmaal , vilde med det samme være 
opgiven. 

Endnu maa jeg kortelig omtale en Anke, som hos Forf. 
fremtræder paa en særegen hvas og bitter Maade, nemlig Beklag- 
elsen over, at Byen Flensborg 1851 beholdt sit højtyske Kirke-, 
Skole- og Forretningssprog i Stedet for at henregnes til de blan- 
dede Distrikter. Hr. L. kalder det en »højst mærkelig Belønning«, 
at Byen for sit udprægede loyale Sindelags Skyld skulde gøres 
»bundtysk« , medens det illoyale, ja oprørske Angel skulde »dani- 
seres«. »Som en uduelig General opgav den (Regeringen) Fæst- 
ningen og holdt Glacis'et« osv. »Det er denne Regerings Skyld, 
at Flensborg sproglig talt er vor værste Fjende«. »Et 
danskdannet og tildels dansktalende Flensborg vilde 'have standset 
Preussernes Germaniseringsforsøg i Menneskealdre«. Saaledes 
bliver Forf. ved, og det fejler ikke, at mange Læsere have givet 
og give ham Medhold; ti det tager sig saa højst rimeligt ud, 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blundede Egne af Sønderjylland. 



243 



især naar han kan beraabe sig paa de nuværende dansksindede 
Flensborgeres Tilslutning. 

Alligevel tror jeg, at Forf. her for en Del gør sig skyldig 
i den samme Fejl, som han med Føje bebrejder Biskop Martensen : 
han skyder betydelig over Maalet. For det første er det nu ikke 
sandt, at Flensborg behandledes som en fuldstændig tysk By, 
gjordes »bund tysk« , »udleveredes uden Kamp til Germanise- 
ringen« osv. Hr. Lauridsen glemmer ganske, at der i Flensborg 
var og bevaredes en fri dansk Menighed, som under sin dyg- 
tige Præsts Ledelse og ved Regeringens Pleje opnaaede en blom- 
strende Tilværelse, og at der i Forbindelse dermed oprettedes 
danske Borger- og Almueskoler, som efterhaanden talte 
omtrent 550 Børn. Han glemmer ligeledes, at der i Flensborg 
byggedes en blomstrende Latin- og Realskole (Reskript 23de 
Sept. 1851) med baade dansk og tysk Undervisningssprog og 
danskdannede, dygtige Lærere. Fremdeles, at den frie danske 
Menighed (600 Familier) i Henhold til Reskr. 14de Maj 1840 
havde dansk Forretningssprog. Endelig glemmer han, at en be- 
tydelig Del af Nabosognene Adelby og Hanved, navnlig St. Jør- 
gensby, Sønder og Nørre Hulvej og Duborg, indlemmedes i Staden, 
medens de med Hensyn til Kirke og Skole beholdt deres blan- 
dede Sprog. I Skolen i St. Jørgen var der over 100 Børn, i 
Hulvejen med Bredebjærg 220 Børn og paa Duborg 60, som 
havde dansk Skolesprog. Det er altsaa ganske urigtigt at paa- 
staa, at Flensborg gjordes bundtysk; tværtimod! man stræbte ad 
Frivillighedens Vej at bringe det oprindelige danske Sprog frem, 
og dette lykkedes i det hele fortræffeligt. Derimod vilde de 
loyale, plattysktalende Flensborgere ingenlunde have været til- 
fredse, hvis man med Tvang vilde have berøvet dem deres høj- 
tyske Kirkesprog. I den Henseende er jeg enig med Anmælderen 
i »Dagbladett, som med Styrke fremhæver, at »det vilde have 
været det uklogeste af Verden« , hvis Regeringen ved et Magt- 
sprog havde brudt med det tilvante i den plattysktalende By og 
have vakt en Storm, som den nedarvede Loyalitet vanskelig havde 
staaet sig imod. c Undertegnede kan da ogsaa tale om Flensborg 
af egen Erfaring, da Byen i 13 — 14 Aar var min Købstad, hvor 
jeg desuden i Stændertiden boede i Maaneder og i den Tid dag- 
lig kom sammen med de ledende loyale Mænd. Jeg er overbevist 
ora, at de fleste af disse bifaldt, at Regeringen skaanede Borg- 
ernes tilvante Sympatier og Fordomme paa Sprogets Omraade, 

Tilskueren. 1885. 17 



Digitized by Google 



244 Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 



og at denne Skaansel netop tjænte til at fremme Danskhedens 
stille Udbredelse i Flensborg. Da den danske Minoritet i Stænder- 
samlingen 1853—54 havde foreslaaet, at Flensborg skulde op- 
tages i de blandede Distrikter, optraadte den brave og loyale 
Agent Jensen med største Hæftighed derimod. Han kaldte For- 
slaget ligesaa »fabelhaftc, som om den tyske Menighed i Køben- 
havn vilde fordre hele Staden København optagen blandt de 
blandede Distrikter, og han erklærede, at alle Byens ind- 
fødte Borgere fra Ungdommen af havde brugt Plattysk som 
Omgangssprog. Han beraabte sig bl. a. paa en Petition fra 
767 Borgere, som »paa det indstændigste og bestemteste fra- 
raadede Mindretallets Forslag.« Det er muligt, at Hr. Laurid- 
sen har Ret i, hvad han (S. 833) siger om Stemningen blandt 
Flensborgs dansksindede Borgere i 1884; men jeg er vis paa, at 
Agent Jensen den Gang (10de Febr. 1854) havde Flertallet paa 
sin Side. Hr. L. stiller efter min Mening det virkelige Forhold 
saa temmelig paa Hovedet, naar han taler om, at det loyale 
Flensborg til Løn for sin Troskab blev straffet med Tysk og der- 
ved sproglig talt blev vor værste Fjende. Snarere har Rege- 
ringens Hensynsfuldhed lige overfor de tro Borgeres Ønsker 
hjulpet til, at Flensborg ogsaa sproglig blev Danmarks og Dansk- 
hedens Ven, idet der nu, som Hr. L. bemærker, er mange Fa- 
milier, som frivillig have indført Dansk som Hussprog, ligesom 
jeg ogsaa ved, at Handelsbetjænte og andre unge Mænd, som 
fra Berlin og andre tyske Stæder komme til Flensborg, efter et 
Par Aars Forløb lære at tale Dansk. 



Naar jeg saaledes har maattet tage Ordet imod den efter 
min Overbevisning ubillige og ubegrundede Dom, som Hr. Lau- 
ridsen har fældet over Regeringens Sprogordning i Sydangel og 
Flensborg for 33 Aar siden, en Dom, der endnu kan benyttes til 
vor Skadé, saa skal dette dog ikke svække min Taknemmelighed 
for det meget fortræffelige, som Afhandlingen i det hele har bragt 
frem. Det var at ønske, at mange dannede unge Mænd og Kvinder 1 ) 
vilde følge Eksemplet og gæste vore Landsmænd i Udlændigheden. 



*) Efter mine Erfaringer er det ikke mindst Kvinderne, som ere i Stand 
til med udelt Hjærte at være med i denne Sag. 



Digitized by Google 



Om Sprogforholdene i de blandede Egne af Sønderjylland. 245 

Det er dog endnu ikke forbudt, og det kan i høj Grad tjæne til 
Bestyrkelse paa begge Sider, at sige, naar man kommer med et saa 
aabent Øje og et saa varmt Hjærte, som Hr. L. har bragt med 
paa sin Rejse. Sønderjyderne faa Følelsen af, at enhver Krænk- 
else, enhver Forhaanelse, som tilføjes deres gode, menneskelige 
Ret til at tale og leve som danske Folk, ogsaa gør ondt og 
bringer Harme i det øvrige gamle Fædreland; og vi lære af dem, 
at >den sindige, seje Modstande, som Hr. L. omtaler, og som er 
det eneste, de have at sætte imod den voldsomme og bjærteløse 
Overmagt, ogsaa kan bære Sejrshaabet i sig, naar der er Enighed 
i fælles Tro og Kærlighed, 

Af hele mit Hjærte underskriver jeg den Formaning, som 
Hr. L. til Slutning henvender til vort Folk og dets Førere, idet 
han minder om, at vi ikke kunne haabe at bevare Sønderjylland, 
hvis vi i vort offentlige Liv glemme at tage omhyggeligt Hensyn 
til, at vort Land i Sønderjydernes Øjne er >det forjættede Land, 
der flyder med Frihedens Mælk og Kærlighedens Honning, me- 
dens de selv sidde indeklemte i Jærnharnisket og fryse. c 

Hvor smukt og trøstefuldt vilde det ikke være, dersom 
vore danske Landsmænds Trængsler, der jo dog kun ere bestemte 
til at >vare en Tid« (fordi >hver Djævel regerer i sin Tid«) 
kande hos den bedre Del af det danske Folk vække en saadan 
Deltagelsens Smerte, en saadan Kærlighedens Længsel, at begge 
Dele i Forening bleve et Baand, der var stærkere end alt Parti- 
had, stærkt nok til at smelte Døgnstridens »evindelige Snesjap«, 
saa at vi i denne ene Sag alle følte os som Medlemmer af et 
virkeligt Dansk Samfund! 

Vonsild, den 9de Januar 1885. 

M. Mørk Hansen. 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 

(Sluttet). 



Gennem Prinsessen af Wales' Hofdame, Lady Lindsay , aab- 
nede Charlotte paa denne Tid en Forhandling med Brougham 
om sin fortvivlede Stilling og fik Bekræftelse paa, at denne Gang 
stod hun med Loven paa sin Side. Da Prins-Regenten og hans 
Ministre, af hvilke de sidste af politiske Grunde i høj Grad ønsk- 
ede Partiet, med Forskrækkelse saa, at Charlotte besluttede at 
gøre haardnakket Modstand overfor ethvert Forsøg paa at fjærne 
hende fra hendes Fædreland, lod de intet Middel uforsøgt for at 
omstemme hende; men da hverken hendes Faders Vrede eller 
hendes Yndlings Farbroder, Hertugen af Yorks og Kansleren 
Mr. Adams baade skriftlige og mundtlige Argumentationer rok- 
kede hende en Tomme, sendte man Bud efter Prinsen af Oranien, 
idet man haabede, at hans Nærværelse vilde udjævne alle Vanske- 
ligheder. Han ankom den 30te April og indfandt sig inkognito -i 
Warwick-House, hvor Charlotte blev alt andet end glad ved hans 
Komme. Hun modtog ham dog venligt og gav ham den hele 
Brevveksling at læse, som hun havde ført med Lord Liverpool, 
angaaende sit fremtidige Opholdssted; men hun nægtede at se 
ham igen før alt dette var ordnet efter hendes Ønske. Prins- 
Regenten indsaa nu, at hvis han ikke vilde tabe hele Spillet, 
maatte han komme sin ubøjelige Datter i Møde. I den Forhandl- 
ing, han aabnede med hende og som atter førtes af Liverpool, 
viste Charlotte lige saa megen Fasthed som Klogskab, og Brougham 
blev ikke lidt forbavset, da han lærte nærmere at kende til den 
unge Pige, hvis Sag han kun af politiske Grunde havde antaget 
sig. Forhandlingerne endte med hendes fuldstændige Sejr, og en 
Bestemmelse, der sikrede Charlotte ubetinget Frihed i Valget af 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



247 



hendes fremtidige Opholdssted, blev endelig fastslaaet. Dette 
fandt Sted i Begyndelsen af Juni. Fra nu af modtog hun daglig Prins 
Vilhelm i Miss Knights Nærværelse. Men har hun følt nogen 
Tryghed ved saaledes at have sat sin Vilje igennem, da er denne 
hurtigt forsvundet, idet hun trods sine daglige Forespørgsler, intet 
saa' til at man i London eller Omegn indrettede nogen Bolig til 
hende. Og da hun mærkede, at Bryllupet var nær forestaaende, 
saa' at Dronningen købte Brudedragt til hende, medens hun sam- 
tidigt raadede Charlotte til kun at købe én Hofdragt, da de 
brugte et andet Snit i Holland, blev hun angst og besluttede at 
tale alvorligt med Prins Vilhelm, naar han kom tilbage fra et 
Ophold i Oxford. Kort forinden havde hun erfaret, at hendes 
Moder vilde blive udelukket fra det forestaaende Drawingroom, 
og hun saa* med Misbilligelse, hvorledes Prins Vilhelm helt stod 
paa Prins-Regentens Side og end ikke havde aflagt Prinsessen af 
Wales et Besøg. Hvor meget end Aarene fjærnede Charlotte fra 
hendes Moder, hun vedblev at føle de Krænkelser, man tilføjede 
hende, som vare de tilføjede hende selv. Og havde hun end 
været i Stand til at glemme sin Moders Forurettelser, Folket 
vilde have mindet hende om dem. Hun har fortalt, hvorledes 
man raabte til hende, naar hun kørte gennem Londons Gader: 
»Gud velsigne Dig, men forlad aldrig Din Moder.t Prins Vilhelm, 
der var af et let Stof og hvis Hovedøjemed var at faa den mest 
mulige Fornøjelse ud af Livet, ønskede kun at holde sig borte fra 
de pinlige Forviklinger, der fandt Sted i Charlottes Familie, og 
da det i alle Maader var fordelagtigst at staa sig godt med sin 
tilkommende Svigerfader, var hans Stilling overfor Prinsessen af 
Wales forud givet. Aldrig havde Forholdet mellem de to Ægte- 
fæller været mere spændt end nu, efter at Prinsessen, der var et 
Redskab i Whiggernes Haand, gennem Pressen var begyndt at 
gaa angrebsvis til Værks; og aldrig havde Prins-Regenten fundet 
en bedre Lejlighed til at krænke hende end netop i dette Øjeblik, 
da de allierede Fyrster kom til London, og ikke en af dem, i 
Følge hans udtrykkelige Ønske, satte sin Fod i hendes Hus. Og- 
så a Charlotte saa' kun lidt til alle de Festligheder, som i London 
beredtes de fremmede Fyrster. Saa vidt muligt fortsattes det 
^amle Afsprærringssystem af Faderen, og det harmede Charlotte 
ikke lidt at se, hvorledes hendes Forlovede var en munter Del- 
tager i alle de Festligheder, fra hvilke hun var udelukket. Det 
kom til en Udtalelse imellem dem. Prinsen af Oranien havde 



Digitized by Google 



248 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



ventet, at hun efter Bryllupet frivilligt vilde have fulgt ham til 
Holland og være forblevet der i nogen Tid. Charlotle stod paa 
at hendes første Bekendtskaber, efter at hun endelig frit kunde 
røre sig, skulde stiftes i England, at det engelske Samfund var 
det, hun tilhørte, og at det var umuligt for hende i dette Øjeblik 
at forlade sin Moder, for hvem hendes Hus altid burde staa 
aabent. Prins Vilhelm fandt, at han var gaaet vidt nok i sine 
Indrømmelser og kunde med Rette gøre gældende, at ogsaa han 
havde Forpligtelser over for sit tilkommende Rige. Mindre Strids- 
punkter bleve fremdragne, og man skiltes i Uenighed. Samme 
Aften, den 16de Juni, sendte Charlotte ham et Brev, i hvilket hun 
erklærede, at hun hævede deres Forbindelse »fuldstændig og for 
bestandig.« Naar man har søgt at klare de forskellige Aarsager, 
der fremkaldte dette Brud, er der endnu en Omstændighed, som 
ikke kan forbigaa's, og paa hvilken flere af hin Tids Memoire- 
forfattere have lagt en ikke ringe Vægt, som om den netop var 
Draaben, der fik Bægeret til at flyde over. Ni Dage før Char- 
lotte hævede sin Forlovelse, kom de allierede Fyrster til London. 
I Kejseren af Ruslands Følge var Prins Leopold af Sachsen-Co- 
burg. Han var ikke alene smuk, men han ragede i Begavelse 
højt op over de fleste af sine Standsfæller, og hans personlige 
Elskværdighed gjorde det stærkeste Indtryk paa alle, der kom i 
hans Nærhed; og da han netop var den, som Charlotte to Aar 
senere ægtede, laa den Gisning nær, at Synet af ham havde 
gjort den med saa ringe Glæde imødesete Forbindelse uudholdelig 
for hende. Dog er der adskilligt, der taler for, at denne For- 
modning er grundløs. 

Prinsen af Oranien havde ikke ventet saa brat at faa sin 
Afsked. Men det hele havde for ham været en blot og bar For- 
retningssag , og medens den stakkels Charlotte mere og mere 
følte det unaturlige i en Forbindelse, der sluttedes uden Tilbøje- 
lighed fra nogen af Siderne, synes denne Omstændighed intet 
Øjeblik at have forstyrret hans Sindsro, saa lidt som det ende- 
lige Brud bragte ham ud af Ligevægt. Den, der i Sandhed led 
en Skuffelse, var Prins-Regenten. Og da det blev ham klart, at 
her var en Modstand, han ikke kunde bryde, besluttede han, 
samtidigt med at han tilfredsstillede sin Hævnfølelse, at træffe 
Forholdsregler, der i Fremtiden kunde sikre ham en større Lydig- 
hed hos Datteren. Men den Fremgangsmaade, han valgte, ud- 
sprang af en Misforstaaelse af Charlottes Karakter. Han gik ud 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



249 



fra, at hun i høj Grad lod sig paavirke af andre og mente ved 
at fjærne de Mtennesker, som havde hendes Fortrolighed og ved 
at omgive hende med Personer, der i et og alt vare ham hen- 
givne, at opnaa en Indflydelse paa hendes Handlinger, som han 
hidtil forgæves havde stræbt efter. Det var ikke underligt, om 
han bedømte hende fejlagtigt, ti han saa' hende altid i en nervøs 
ængstelig Tilstand, som hans Nærværelse fremkaldte. MissKnight 
fortæller, at naar Prins-Regenten var i Vente, eller Charlotte nylig 
havde talt med ham, stammede hun stærkt, hvad der aldrig var 
Tilfældet, uden naar hun var i Sindsbevægelse. Hendes medfødte 
Nervøsitet, som hendes ulykkelige Forhold nærede, gjorde, at hun 
undertiden lod sig overtale til et og andet, der egentlig var hende 
imod, for derved at faa Ro, men i alt væsentlig fulgte hun kun, 
hvad hendes Tilbøjelighed eller bendes Pligtfølelse tilsagde hende. 
Efter at hun havde hævet sin Forlovelse og modtaget nogle vrede 
Linjer fra sin Fader, gik der Uger uden at Charlotte saa' eller 
hørte noget til ham eller sin øvrige fortørnede Slægt. I Begynd- 
elsen af Juli naaede det Rygte hendes Øre, at der, hvis hun ikke 
Tilde ydmyge sig for sin Fader, vilde blive foretaget Omordninger, 
som i høj Grad vilde være hende imod. Da Lægerne samtidig 
erklærede, at det var nødvendigt for hendes Sundhed, at hun tog 
ud til Kysten og forblev der nogle Maaneder, skrev hun til sin 
Fader, bad om Lov hertil og udtalte sin dybe Beklagelse over 
hans Mishag og sit inderlige Ønske om, at Forholdet atter maatte 
blive godt imellem dem. Et Par Dage efter befalede Prins Re- 
genten, at hans Datler skulde komme til Carlton-House. Da hun 
var syg og angrebet, bad hun, om han hellere vilde komme til 
hende. Dette lovede han, og samme Dag, den 12te Juli, El. 6 
om Eftermiddagen kom han, ledsaget af Biskoppen af Salisbury, 
der ved denne Lejlighed havde været Mellemmand. Prins-Regenten 
gik ind til sin Datter, bad Miss Knight fjærne sig og var i læng- 
ere Tid alene med hende. Derpaa tilkaldtes Biskoppen, og nogen 
Tid efter kom Charlotte ud i et Anfald af Fortvivlelse, idet hun 
sagde, at nu var alt forbi. Miss Knight skulde afskediges, Tjæn- 
estefolkene ligeledes. Hun selv bringes til Cranbourne Lodge i 
Windsor Park, hvor hun ingen maatte se uden Dronningen. 
Miss Knight talte beroligende til hende, men Charlotte faldt paa 
Knæ og udbrød i den stærkeste Sindsbevægelse: >Almægtige 
God, giv mig Taalmodighed.« Hun bad Miss Knight gaa ind til 
Prins-Regenten, hvad hun ogsaa gjorde, og medens hun her førte 



Digitized by Google 



.250 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



saa vel sit eget som den unge Prinsesses Forsvar, tog Charlotte 
sin Hat, løb ned ad Trappen, kastede sig i en Droske, og idet 
hun stak en Guiné i Haanden paa den forbavsede Kusk, bad hun 
ham køre hende til Connaught-Place, hendes Moders Hus. 

Prinsessen af Wales var ikke hjemme, men en Rideknægt 
blev afsendt for at mælde hende Charlottes uventede Ankomst. 
Hendes første Indskydelse var at sikre sig Bistand af en af sine 
politiske Raadgivere, og før hun ankom til Connaught-Place, 
havde hun allerede sendt Bud efter Brougham. Denne har 
skildret, hvorledes han, da han kom ind i Prinsessens Dagligstue, 
blev grebet om begge Hænder af en ung Pige, i hvem han til 
sin Forbavselse genkendte Charlotte, der med faa Ord fortalte 
ham, at hun var løbet bort. Hun tvang ham til at følge med 
ind til Middagsbordet og teede sig som en Fugl, der er sluppet 
ud af et Bur. Under Maaltidet mældtes den ene Standsperson 
efter den anden, som var blevet afsendt af Prins-Regenten for at 
føre Charlotte tilbage. De fik alle Lov at vente i Stueetagen. 
Nogle maatte endog forblive i deres Vogne, og hverken Moder 
eller Datter forhastede sig med at tage imod dem. Efter Bordet 
forklarede Charlotte Brougham Aarsagerne til sin Flugt: Den 
vilkaarlige Skiften om af hendes Damer, de Hindringer der lagdes 
i Vejen for hendes Omgang med Moderen og med Miss Mercer 
og endelig Frygten for, at man paany vilde forsøge at bringe 
hendes Giftermaal med Prinsen af Oranien i Stand; og skønt 
Brougham gentog, hvad han ofte havde sagt, at uden hendes 
Samtykke kunde det ikke finde Sted, svarede hun: »De kunne 
pine mig ved slet Behandling og fremstille det, som om jeg har 
skiftet Sind og samtykket.« Det var hendes Agt, efter nu at 
have givet sig under sin Moders Beskyttelse, bestandig at forblive 
hos hende, men i Følelsen af sin usikre Stilling spurgte hun 
alligevel Brougham, hvad han raadede hende at gøre. »Vende 
tilbage til Warwick- eller Carlton-House og paa ingen Maade til- 
bringe en Nat uden for Deres eget Hjem.« Brougham siger, at 
han har maattet forkynde mangen en Klient hans Dom, men 
aldrig set en Bestyrtelse som den, der greb Charlotte. Hun græd 
og hengav sig til Fortvivlelse, idet hun spurgte, om ogsaa han 
vilde forlade hende. Alle de øvrige tilstedeværende, ogsaa Prins- 
essen af Wales, tiltraadte imidlertid hans Udtalelse. Dagen be- 
gyndte allerede at gry, og Brougham tog hende hen til Vinduet. 
Et Parlamentsvalg skulde foregaa samme Dag, og med Hentydning 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



251 



herpaa sagde han: »Om faa Timer vil Gaderne og Parken være 
fyldt med Tusender af Mennesker. Jeg behøver kun at føre Dem 
hen til dette Vindu, vise Dem for Mængden, fortælle om Deres 
Genvordigheder, og de ville alle rejse sig som én Mand. c — Hun 
svarede noget som: »og hvorfor skulde de ikke det?€ — Han 
vedblev: »Bevægelsen vil blive umaadelig. Carlton-House vil 
blive angrebet, maaske nedrevet, Soldater udkommanderede; der 
vil flyde Blod; og om Deres kgl. Højhed saa levede i hundrede 
Aar, vil det aldrig blive glemt, at det, at De løb bort fra Deres 
Faders Hus, var Grund til Ulykken; og De kan være vis paa, ti 
saa stor er det engelske Folks Rædsel for Blodsudgydelse, at 
man aldrig vil tilgive Dem det.« Brougham havde klogelig an- 
slaaet den rette Stræng. Charlotte var i for stærk en Sinds- 
bevægelse til at forstaa, at han udmalede en Scene, som aldrig 
behøvede at finde Sted. Medens paa den anden Side Brougham 
var paa det rene med, at hun kun havde Valget imellem god- 
villigt at vende tilbage eller med Magt blive tvungen dertil. Hun 
faldt altsaa til Føje og samtykkede i at se sin Farbroder, Her- 
tugen af York, der ogsaa havde indfundet sig som Afsending fra 
hendes Fader. Hun søgte at stille nogle Betingelser i Retning af 
at faa Lov til at medtage Miss Knight, modtage Besøg af Miss 
Mercer o. s. v. Men Prins-Regenten forlangte ubetinget Under- 
kastelse, og med et tungt Hjærte kørte Charlotte Kl. 3 om Morg- 
enen med sin Farbroder til Carlton-House. 

Fra nu af blev hun saa at sige en Fange. Hun blev ført 
til Cranbourne Lodge, en Bygning i Windsor Park. Hendes Om- 
givelser bleve fuldstændigt fornyede, ingen af hendes Venner fik 
Lov at besøge hende. Hendes Breve bleve opsnappede, ligesom 
alle hendes Papirer forinden vare blevne beslaglagte; hendes 
Lommepenge bleve hende berøvede, og hun blev i et og alt be- 
handlet som den, der grovt har forset sig. Paaskuddet hertil var 
ikke alene hendes Brud med Prinsen af Oranien, men løgnagtige 
Rygter, der vare blevne udspredte om, at hun i Warwick-House 
havde modtaget jævnlige Besøg af de forskellige unge Prinser, 
som i de allierede Fyrsters Følge havde gæstet London. Miss 
Knight havde, trods sin ubetingede Tillid til Charlotte, alligevel 
tidlig og sildig vaaget over hende. Ti hun vidste hvor megen 
løgnagtig Bagvaskelse den unge Pige var udsat for, og mere end 
en Gang havde hun søgt at gendrive den grundløse Snak, som 
førtes om hende ved Prins-Regentens Hof. Men et Hof, hvis 



Digitized by Google 



252 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



Midtpunkt var en Løgnens Mester, havde tabt, først Lysten, saa 
Ævnen til at skelne mellem sandt og usandt, og det Liv, der 
førtes i Carlton-House, udelukkede paa en Maade Troen paa 
andres Uskyldighed. Charlotte var vidende om de Historier, der 
fortaltes om hende, og Dagen før sin Flugt havde hun i et harm- 
fuldt og veltalende Brev til Biskoppen af Salisbury forsvaret saa 
vel sig selv som Miss Knight, der bar Ansvaret for hendes Op- 
førsel. Hun erklærer, hvad der fortælles om hende, for skændig 
Løgn, og hun fordrer at blive troet, »ti indtil nu har ingen draget 
hendes Ord i Tvivl.« Det har været en Lettelse saaledes at give 
sin Vrede Luft overfor en Mand, der i Nødens Stund havde svigtet 
hende, men hendes Skæbne blev den samme, og værgeløs, som 
hun i dette Øjeblik var, gik hun mistænkt og bagvasket ud af 
sin Faders Hus for i endnu langt større Ensomhed end den, hun 
hidtil havde levet i, at græmme sig over sin sørgelige Lod. Og 
blandt alle de Skuffelser, hun havde lidt, var maaske den bitreste 
den, at hendes Moder saa villigt havde opgivet hende. Prinsessen 
af Wales var omsider bleven træt af den haabløse Kamp, hun 
Aar ud og Aar ind havde maattet føre mod sin samvittighedsløse 
Ægtefælle. Hun var bestemt paa, i det mindste for en Tid, at 
forlade England og stod af den Grund i Underhandling med 
Regeringen, og ikke uden Frygt for, hvilke Forviklinger Char- 
lottes Flugt kunde bringe hende ind i, havde hun ønsket, at 
hendes Datter godvilligt vilde vende tilbage til sin Fader. Char- 
lotte, der følte at Hensynet til hendes Moder havde været en 
medvirkende Aarsag til den Kamp, hun nylig havde bestaaet, har 
næppe tænkt sig Muligheden af ikke at blive modtaget med 
aabne Arme, saa lidt som at blive opgivet uden Modstand; og 
aldrig har vistnok Følelsen af Hjemløshed været større hos hende 
end hin Sommermorgen, da hun i Fortvivlelse maatte forlade 
Connaught-Place. I Slutningen af Maaneden tiltraadte Prinsessen 
af Wales sin Udenlandsrejse, om hvilken Charlotte saa længe som 
muligt blev holdt i Uvidenhed. Da hun fik Efterretning om, hvad 
der forestod, blev hun til det yderste betaget; man gav hende 
imidlertid Lov til at tage Afsked med sin Moder Aftenen før, hun 
gik ombord paa det Krigskib, med hvilket hun begyndte sin 
æventyrlige Rejse. Det var sidste Gang Moder og Datter saa 1 
hinanden. 

Af det sørgelige Liv Charlotte nu førte, faar man atter et 
klart Billede i de Breve, hun skrev til sin tidligere Korrespondent, 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



253 



og af hvilke i hvert Fald nogle naaede deres Bestemmelsessted *). 
De ere prægede af Tungsindighed, og der forekommer i dem 
Ytringer som følgende: >Hvad der vil ske eller ikke ske, véd 
alene Gud. For de lykkelige er det at se frem en lykkelig Beskæftig- 
else, de ulykkelige bringer den kun Sorg og Uvished.« I Efteraars- 
maanederne blev hun sendt til Kysten for at bruge Søbade og 
styrke sit svækkede Helbred, men uvist af hvad Grund, forøgedes 
den Strænghed, med hvilken hun blev behandlet, saa at f. Eks. 
hendes Brevveksling blev undertrykt. Vinteren 1815 slæbte sig 
sørgeligt hen, og da hun om Foraaret kom til Byen, var en af 
de faa Adspredelser, man tillod hende, et eller to ugentlige Besøg 
i Teatret, og dette rimeligvis kun for ikke at røbe for Om- 
verdenen, hvorledes hun blev behandlet. Hun var omgivet af 
Mennesker, som enten vare hende ligegyldige eller ligefrem imod, 
og hendes af Naturen lyse og muntre Sind blev efterhaanden 
- mørkt og mistænksomt. Under hvilken Tvang hun levede frem- 
gaar bl. a. af, at da hendes Morbroder, Hertugen af Brunsvig, 
var faldet ved Quatrebras, hører man, at hun i den Anledning 
har faaet Lov til at skrive til sin Moder. Trods de strænge For- 
holdsregler kom i Juli atter et af hendes Venindes Breve hende i 
Hænde. I sit Svar skriver hun, at hendes Stilling er saa sørgelig 
usikker og pinlig som vel muligt. »Ingen Forandring til det 
bedre. Jeg sér intet til ham (hendes Fader), skønt vi bo Dør 

om Dør Jeg har endnu de samme Damer; der er ikke 

mange af dem, som ere mig behagelige, nogle er det endogsaa 
langt fra, men et Onde, man kender, er bedre end et ubekendt. . 
Min Familie er meget venlig imod mig, for saa vidt de kunne 
være det, men Du véd, de kunne hverken sige eller gøre noget, 
men alligevel holder man af at se og føle Godhed. . . . Jeg er 
bleven mager, sover daarligt og spiser lidt. Baily (Lægen) siger, 
at alt, hvad jeg fejler, er nervøst, og at det at bade mig og være 
paa Søen vil helbrede mig. Men jeg siger, jq vist! Intet kan 
hjælpe saa længe ens Tanker bestandig ligge paa Pinebænken og 
ens Stemning er til en vis Grad ophidset. Jeg tænker altid, naar 



') De Brudstykker af Breve fra Charlotte til hendes Veninde, som ere an- 
førte i denne Skildring, findes i Lady Rose Weigalls „Memoir of the 
Princess Charlotte of Wales" , der udkom i London 1874. Brevene ere 
stilede til Lady Weigalls Moder, men hvem denne Dame var, ser jeg 
mig ikke i Stand til at meddele. 



Digitized by Google 



254 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



seks Maaneder er gaaet af det elendige Liv, jeg fører, at det er 
saa meget vundet; men naar Tiden kommer, at jeg skal flytte 
fra et Sted til et andet, gør jeg det modstræbende, da jeg aldrig 
ved, hvad min Lod næste Gang bliver, eller hvad der nu kan 
hænde mig. »Esperance et Constance« er mit Valgsprog, og det 
alene holder mig oppe.« Og hendes Mismod naar sit Højdepunkt, 
da hun under sit Efteraarsophold ved Kysten skriver: »Det gør 
mig tungsindig at tænke paa den Tid, der er gaaet, og den, der 
skal komme; jeg véd ikke, hvad der er værst, Fortiden eller 
Fremtiden.« Frygten for at blive tvunget ind i et Ægteskab imod 
sin Villie synes tidligt og sildigt at have forfulgt hende, og det 
er efter disse Udtalelser vanskeligt at tro, at der, som nogle paa- 
staa, allerede bestod en Aftale for Fremtiden mellem hende og 
Prins Leopold. At denne, da han erfarede, at Charlotte atter var 
fri, har fattet den Beslutning om muligt at blive Prinsen af Ora- 
niens Stedfortræder, er næppe tvivlsomt; og Charlottes Veninde, 
Miss Mercer, hvem han kendte nøje, begunstigede denne Plan 
efter bedste Ævne. Men Charlottes afsondrede Liv og den Om- 
stændighed, at hendes Breve bleve aabnede, har ligefrem umulig- 
gjort, at Prinsen kunde træde i nogen nærmere Forbindelse med 
hende. Imidlertid skal det være lykkedes ham at vinde flere af 
Kongefamiliens Medlemmer for sig, og der fortælles, at Hertugen 
af Kent nu og da bragte sin Broderdatter en Hilsen fra den fra- 
værende og modtog opmuntrende Ord til Gengæld. Men forholder 
det sig virkelig saa, at Charlottes Tilbøjelighed for Leopold alle- 
rede var vaagnet, da han første Gang gæstede London, saa frem- 
gaar det i hvert Fald tydeligt af de anførte Breve, at det har 
været med ringe Haab, hun har givet sig hen til de Følelser, hun 
nærede for ham. Det Tryk, under hvilket hun levede, var saa 
stærkt, at hun havde ondt ved at fatte Muligheden af, at Lykke 
og Frihed nogensinde skulde falde i hendes Lod. Hun var for 
ung til at kunne overskue sin Stilling og til at forstaa, at den 
Haand , der nu hvilede saa tungt paa hende, var baade slap og 
svag. Hendes Faders Upopularitet var efterhaanden stegen til en 
forfærdelig Grad. Det var ikke længe siden, at Mængden hys- 
sende og hujende havde fulgt hans Vogn lige til Kirkedøren, ad 
hvilken kun han og hans Følge blev indladt, og hvor Prinsen 
nød Alterens Sakramente, medens Kirken blev bevogtet af Sol- 
dater. I Overhuset bebudede man Forespørgsler om, hvorledes 
Prinsesse Charlotte blev behandlet. Det var tydeligt, at Prins- 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



255 



Regenten gik paa en gyngende Jordskorpe, som let vilde være 
bristet, havde han vovet at drive Tyranniet mod sin Datter videre, 
end han gjorde. Om det var denne Frygt eller Træthed ved at 
øve Tvang, som intet frugtede, der fik ham til at forandre sin 
Fremgangsmaade, nok er det, Charlotte blev omsider behandlet 
som hendes Alder og Stilling fordrede det. 

Ikke længe efter, det var i Begyndelsen af 1816, indfandt 
Prins Leopold sig for anden Gang i London, nogle sige efter 
Prins-Regentens Opfordring. Han var den Gang seks og tyve 
Aar gammel, men havde allerede sét og oplevet meget. Kort før 
Slaget ved Austerlitz var han, femten Aar gammel, traadt ind i 
den russiske Hær. I 1807 havde han besøgt Napoleon i Paris 
og Aaret efter bivaanet Kongressen i Erfurt. T 1813 mældte han 
sig atter til Tjæneste og deltog med stor Hæder i Slaget ved 
Culm. Han havde været en heldig Underhandler paa sin ældste 
Broders Vegne baade ved Kongressen i Wien og senere i Paris 
1815. Hans ydre Fortrin vare forsvindende ved Siden af hans 
udmærkede Ævner og hans sjældne Karakter. Hans Læge og 
fortrolige Ven, Friherre v. Stockmar, har kaldt ham »denne men- 
neskelige Fyrste og dette fyrstelige Menneske«. Hvad der atter 
havde draget ham til England, forblev ikke længe nogen Hemme- 
lighed. Han kom for at anholde om Charlottes Haand. Til- 
trukket, som han var, ikke alene af hendes glimrende Udsigter, 
men ogsaa af hendes ejendommelige Natur blev det, der fra først 
af havde været et Anliggende, i hvilket Forstand og Beregning 
havde været Raadgiverne, snart til et Spørgsmaal af højeste Be- 
tydning for hans egen personlige Lykke. Der synes ikke at være 
gaaet lang Tid efter hans Ankomst til England, før enhver Hin- 
dring var ryddet til Side og saa vel Charlottes som Prins-Re- 
gentens Samtykke erhvervet; og de Maaneder, der forløb før 
deres Bryllup, bragte Charlotte Visheden om, at den Lykke, hun 
ved sin Stilling troede at være udelukket fra, netop var bleven 
hende til Del. Hendes Bryllup fejredes den anden Maj 1816, og 
da hun paa denne Dag under Mængdens ustandselige Jubel kørte 
fra Buckingham-Paladset til Carlton-House, hvor hendes Vielse 
skulde finde Sted, laa den Fremtid, hun havde gruet for, i straal- 
ende Sollys for hende. 

Modsætningen mellem hendes hidtidige Liv og det, hun 
som Leopolds Hustru kom til at føre, kunde ikke være større. 
Medens hendes Fader Aar efter Aar havde vanskeliggjort hvert 



Digitized by Google 



256 Prinsesse Charlotte af Wales. 

Skridt, hun vilde tage, saa' hun med lykkelig Undren, hvorledes 
hendes Vej blev jævnet, hendes Ønsker gættede og enhver Byrde, 
der tyngede, løftet af hendes Skuldere. Paa Slottet Claremont, 
seksten engelske Mile fra London, tilbragte hun og Leopold Største- 
delen af deres Tid. Her samlede Charlotte sine gamle Venner 
om sig, og i dette lykkelige Hjem vare de Vidne til, hvorledes 
alt det bedste i hendes rige Natur tiltog i Vækst under Samlivet 
med hendes Ægtefælle, hvorledes hendes Mangler forsvandt og 
hvorledes Ønsket om at tækkes ham inden føje Tid havde ud- 
slettet ethvert Spor af de sørgelige Forhold, under hvilke hun 
var opvokset. De faa Breve, der ere bevarede fra Charlottes 
Haand efter hendes Giftermaal, danne en Modsætning til de tid- 
ligere som Dag til Nat. Hun er »den lykkeligste blandt de lykke- 
lige«. Men ligesom hendes Ungdoms mørke Bekymringer aldrig 
havde gjort hende ligegyldig over for andres Lidelser, saaledes 
var det som om Lykken netop skærpede hendes Deltagelse for 
dem, der led Sorg eller Uret, en Deltagelse som efter deres Sig- 
ende, der have kendt hende bedst, overgik enhver Beskrivelse. 
Og medens hun trofast vedblev at pleje Venskab med dem, hun 
havde elsket fra sin Barndom af, udslettede hun saa vidt muligt 
af Erindringen den Uret, hun havde lidt, og søgte at vise i sin 
Adfærd, at intet Nag fik Lov til at gro i hendes Hjærte. De 
Rettigheder, hun havde vaaget over med saa megen Ængstelse, 
var der ingen længere, der tænkte paa at krænke, og hun følte Glæde 
ved* at vise Leopold, at hun satte større Pris paa at være hans 
Hustru end paa at være Arving til England. Hun skrev sig 
Prinsesse af Sachsen - Coburg og lod sine Tjænere bære det 
coburgske ikke det engelske Livré. Stockmar, der boede under 
Tag med de unge Ægtefolk, har skildret det Indtryk, Charlotte 
gjorde paa ham. Han mødte hende med en klog Mands Mistro 
over for en fyrstelig Person, tilmed Barn af saa tvivlsomme For- 
ældre, og hendes ujævne Væsen, der over for Folk, hun ikke 
kunde lide, undertiden antog stødende Former, virkede uheldigt 
paa ham. Men det varede ikke længe før han mærkede, hvor 
ægte denne Natur var, og han forbavsedes tillige ved at sé den 
Ro og Selvbeherskelse, der efterhaanden udbredte sig over hendes 
Væsen. Der fortælles, at naar hun kom med sine alt for vold« 
somme Udtalelser, plejede Leopold at dæmpe paa hendes Heftig- 
hed ved at sige: »Doucement, ma chére, doucement,« hvorfor 
hun spøgende kaldte ham Doucement. I Oktober 1816 skriver 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



257 



Stockmar: »I dette Hus hersker Samdrægtighed, Ro, Kærlighed r 
kort alt hvad der kan befordre huslig Lykke. Min Herre er den 
bedste Ægtemand i alle fem Verdensdele og hans Gemalinde 
nærer for ham en Sum af Kærlighed, som i Størrelse kun kan 
sammenlignes med den engelske Statsgæld.« London med sin 
Selskabelighed og sine Fester havde tabt al Tillokkelse for Char- 
lotte og sjældent saas hun der, undtagen naar hun og Leopold 
gæstede Teatret eller Operahuset. Musik var deres fælles Liden- 
skab, og Charlotte havde selv en ikke ringe musikalsk Begavelse. 
At hun havde bevaret sin ejendommelige Maade at være paa r 
fremgaar blandt andet af nogle Breve, Tyskeren Bollmann, der 
paa hin Tid levede i London, har skrevet til Varnhagen. Heri 
forekommer følgende: »Prins Coburg og hans Prinsesse ere ganske 
borgerligt forelskede i hinanden. De ulykkelige Forhold, under 
hvilke denne er opvokset, har haft en lykkelig Virkning paa 
-hende, — det vil sige de have forhindret den hofmæssige Af- 
stumpning og Forkrøbling, som er saa almindelig i det fornemme 
Liv. Hun føler stærkt og hun vil stærkt. Ved et Sørgespil ud- 
gyder hun Strømme af Taarer og lér af et Lystspil, saa hun 
ryster. I Teatret nikker hun ogsaa uden Omstændighed til dem t 
hun kan lide — en besynderlig Prinsesse, men en interessant 
Skabning.« 

I Claremont forstod Leopold snart at samle om sig en 
Kreds af Landets bedste og betydeligste Mænd, og Charlottes 
Ord: »Jo mere Folket lærer ham at kende, jo mere vil det fatte 
Tillid til ham,« viste sig at gaa i Opfyldelse. Selv Prins-Regenten 
følte sig dragen hen til denne overlegne Natur, som med saa 
megen Takt og Forstand bevægede sig i de vanskeligste Forhold, 
og Samkvemmet mellem Fader og Datter antog fra nu af sømme- 
lige Former. Der var kun ét, som endnu af og til kastede 
Skygge over Charlottes Liv. Det var Tanken paa hendes Moder. 
Mellem dem var Baandet saa godt som bristet. Prinsessen af 
Wales søgte Glemsel i det vilde og omflakkende Liv, hun førte 
paa Fastlandet, og det synes virkelig, at hun undertiden opnaaede 
at glemme alt, lige indtil sit eget Barn. Hun viste liden eller 
ingen Deltagelse ved hendes Giftermaal, men mente dog at for 
det kølige og fjærne Forhold, de vare komne i til hinanden, bar 
Charlotte Skylden. Denne har til Stockmar, der efterhaanden 
vandt saa vel hendes som Leopolds Fortrolighed, udtalt en haard 



Digitized by Google 



258 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



Dom over sin Moder, men samtidig sagt, at hendes Fader havde 
ved sin Slethed ødelagt hende. At hendes Tanker alligevel be- 
standig fulgte hende med ængstelig Bekymring, fremgaar af nogle 
Breve, hun har skrevet til en> Dame, der paa samme Tid som 
Prinsessen af Wales opholdt sig i Italien. De vise tilfulde, hvor 
meget hendes Moders Skæbne tyngede paa hende og hvor ivrigt 
hun klyngede sig til Haabet om, at der vilde komme en bedre og 
lykkeligere Tid ogsaa for hende. 

Men Afslutningen var nær, saa vel paa Charlottes Bekym- 
ringer som paa hendes Lykke. Den Efterretning, at der var 
Haab om at hun skulde føde en Arving, der vilde gøre hende til 
Stammoder for den fremtidige Kongeslægt og udelukke Prins- 
Regentens mer eller mindre forhadte Brødre fra Tronen, var af Folket 
bleven modtaget med den oprigtigste Glæde. Som bekendt havde 
den med saa megen Forventning imødesete Begivenhed den sørge- 
ligste Udgang, idet Charlotte om Aftenen den 5te November 1817. 
efter langvarige Lidelser bragte en dødfødt Søn til Verden. Hun 
var for ødelagt til at kunne sørge over Tabet af sit Barn, men 
Tanken paa Leopold og den Skuffelse, han havde lidt, var vaagen 
hos hende, og for at mildne hans Sorg gentog hun for ham, 
hvad han ofte havde hørt, »at hun var den lykkeligste Hustru i 
England«. — Fem Timer efter var hun død. 

Aldrig, siger hin Tids Historieskrivere, er et Folk blevet 
nedsænket i en dybere og almindeligere Sorg end det engelske 
blev ved denne Begivenhed. Det var som om enhver Familie i 
Landet havde mistet et elsket Barn. Utallige Træk ere blevne 
bevarede, der vise, at den Fortvivlelse, der greb hendes Ægte- 
fælle, fandt Genklang hos det hele Folk. En Tjæner, der blev 
afsendt fra Claremont for at mælde en af Prinserne hendes Død, 
forstummede, da man spurgte ham om Grunden til hans ilfærdige 
Komme, og faldt besvimet af Hesten. Overalt saa' man kun for- 
grædte og sorgfulde Ansigter; og Smerten skærpedes, da det 
Rygte udbredte sig, at hun kunde have været frelst. Mod Sæd- 
vane synes Rygtet denne Gang at have talt Sandhed, og den 
ulykkelige Læge, paa hvem Ansvaret hvilede, aflivede sig ikke 
længe efter hendes Død. Byron gav Sorgen sit smukkeste Ud- 
tryk i sidste Sang af »Childe Harold«. Men mange Aar efter, 
da de Ulykker, man havde frygtet hendes Død vilde fremkalde, 
forlængst vare afværgede, og da Sorgen ved hendes tidlige Bort- 



Digitized by Google 



Prinsesse Charlotte af Wales. 



259 



gang var et vemodigt Minde, som de gamle fremdrog for deres 
Børn og Børnebørn, skrev Harriet Martineau i sin Englands Hi- 
storie de vistnok sandeste Ord, der er blevet udtalt om Charlotte. 
»Hævet op over Størsteparten af Samfundet, følte hun dybt sit 
Slægtskab med den fælles Familie, der befolker den hele Jord; 
og medens hun søgte at rense sig for menneskelige Daarskaber 
og Svagheder, var det hendes Lyst at dele sine Medmenneskers 
Sympatier, at mildne deres Ulykker og at fortjæne ved sin God- 
hed den Hyldest, man ydede hendes Rang«. 

Marie Pingel. 



Tilskueren. 1885. 



18 



Digitized by Google 



Ibsens »Vildanden« og dens Fremstilling paa 
Nationalteatret. 



„Denn mit Gftttern 
soli sich nicht messen 
irgend ein Mensch. 
Hebt er sich aufwårts 
und beruhrt 

mit dem Scheitel die Sterne, 
nirgends haften dann 
die unsichern Sohlen, 
und mit ihm spielen 



Wolken und Winde. 
Steht er mit festen 
markigen Knoenen 



auf der wohlgegrundeten 
dauernden Erde, 



reicht er nicht auf 
mir mit der Eiche 
oder der Rebe 



sich zu vergleichen." 



Disse Strofer af Goethes »Grånzen der Menschheit« faldt 
mig ind, da jeg forleden saa Gregers Werle, Idealismen fra Tred- 
serne, og Relling, Realismen fra Firserne, paa den kgl. Scene. 

Ibsen, der i sine Ungdomsarbejder yndede at fremstille 
marvfuld Idealisme eller vild Energi, eller der (som i Præstens 
Ligtale i >Per Gynt«) fremholdt Billedet af en eksistensmodig, be- 
skeden Tilværelse, i den Hensigt at udskamme et flagrende, upaa- 
lideligt Æventyrliv; Ibsen, der endnu for kort Tid siden i »en 
Folkefjende« stillede et ærligt Sandhedsvidne lige overfor et blindt 
og forløjet Samfund, saaledes at det gamle Ord: opposita juxta se 
posita magis elucescunt, kom til sin Ret, han lader i sit sidste Skue- 
eller Sørgespil — ti det ender med, at et stakkels Barn falder 
som Offer for andres Skyld — en Gruppe lutter tarvelige Hver- 
dagsmennesker træde op paa Scenen. Ikke én af dem hæver sig 
over Gennemsnitsniveauet. Det er første Gang, Ipsen har ladet 
dette ske. Han ser altid mørkt og bittert paa Tilstandene; men 
(som Georg Brandes i sin fortræffelige Karakteristik af Digteren har 
paavist); han forventer bestandig bedre Tider, naar Menneskene 
blot ville mande sig op. I alle de tunge Skyer, som hænge over 
vore Hoveder, finder han ellers altid ét lille Stykke Blaahimmel, 
hvortil Haabet tør klynge sig. Her derimod er alt graat og tungt, 



Digitized by 



Google 



Ibsens 9 Vildanden* og dens Fremstilling paa Nationalteatret. 261 

alle til Hobe smaa tarvelige, usle eller latterlige Mennesker. 
Barnet Hedvig, der som alle Børn skulde være Haabets Bærer, 
er alt fra tidlig Tid indviet til Mørke og Elendighed; og Stykkets 
Idealist, der baade har Bestandighed og Vilje til at leve for sin 
Overbevisning, ender med at gøre sig selv til Nar. Moralen 
synes at være: det er noget Vrøvl med Sandheden, Livet er en 
Løgn. Skal Tilværelsen derfor holdes gaaende, maa der leves 
paa en eller anden Usandhed: Hjalmar Ekdal paa Overbevis- 
ningen om, at han er et skjult Geni, Molvik paa Tilliden til »sit 
bedre Jeg c, gi. Ekdal, paa sin fantastiske Rumsteren mellem sine 
Dyr og visne Juletræer. — Er dette virkelig Ibsens Mening, hans 
ærligste, inderste Overbevisning? — Næppe! Kun en Stemning. 

For enkelte af »Tilskuerenc's Læsere turde maaske et kort 
Resumé af Stykkets Indhold ikke være overflødigt. — Grosserer 
Werle har levet et daarligt Liv med sin Hustru. Hun har haft 
al Grund til at beklage sig over Mandens Uredelighed og Forhold 
til andre Kvinder. Af Fortvivlelse herover er hun bleven drik- 
fældig og er død i Nag og Sorg. Deres eneste Søn Gregers har 
ikke kunnet holde ud at være hjemme efter Moderens Død og er 
draget op til et Savværk, Faderen ejer i Fjældskoven. Før 
Gregers kom, har Werles forhenværende Compagnon, Løjtnant 
Ekdal (gL E.) styret Bruget heroppe, men forhugget Skovene 1 ), 
ja endogsaa forgrebet sig paa Strækninger, der tilhørte Staten. 
Dette er bleven bekendt. At Grossereren har været vidende om 
Ekdals Færd foreligger der intet som helst juridisk Bevis for; 
men at denne har forbrudt sig imod Loven er uimodsigeligt. Den 
gamle Løjtnant bliver dømt til at have sin Uniform forbrudt og 
maa vandre i Forbedringshuset. Dette nedbryder Manden aldeles. 
Som en Ruin kommer han ud af Fængslet og tager Ophold hos 
Sønnen Hjalmar, der har maattet opgive Studeringerne og for 
at friste Livet, lægge sig efter Fotografering. Da Gregers Werle 
efter 15 å 16 Aars Fofløb paa Faderens Opfordring kommer 
hjem, hører han, at hans gamle Ven og Skolekammerat Hjalmar 
Ekdal er gift med Grosserer Werles forrige Husjomfru, Gina 
Hansen, hvem Moderen netop paa sin Sotteseng udpegede ham 
som Faderens Maitresse. Da han tillige erfarer, at Grossereren 
i sin Tid har sørget for, at Hjalmar og Gina stiftede Bekendtskab, 

') Kun saaledes kan hans tit tilbagevendende Udraab: „Skoven hævner! 4 
forklares. 

18* 



Digitized by Google 



262 Ibsens , Vildanden" og dens Fremstilling paa Nationalteatret. 



og da de bleve forlovede, tilsyneladende ædelmodig, etablerede 
dem, bliver det ham pludselig klart, at Faderen her paa en nem 
Maade har søgt at skaffe sig af med en gammel Frille. Dette 
vækker hans fuldeste Afsky for Faderen: han forlader øjeblikkelig 
hans Hus og beslutter at tinge sig i Kost hos Ekdals, for at 
meddele Hjalmar Sagens Sammenhæng. Ti Gregers Werle med 
sin Sandhedsdrift og >Retfærdighedsfeber« vil ikke, at hans Ven 
skal leve paa slig Løgn. Naar alting staar klart for denne, og 
ingen Usandhed mer plumrer hans og Ginas Samvær, først da 
kunne de leve ærligt sammen. Men Gregers forregner sig frygte- 
ligt. Opgøret hidfører ikke det ventede Resultat. Han bringer 
blot Forstyrrelse i Stillelivet paa Kvisten. Det hele har hængt 
saa nogenlunde sammen før, nu gaar det i Stykker, og det sørge- 
ligste af det hele er, at da Hjalmar faar saa temmelig Vished 
om, at det Barn, han før har elsket paa sin Vis, ikke er hans, 
vil han ikke vide af det at sige, hvorfor den stakkels lille Pige i 
Fortvivlelse tager sig selv af Dage. 

Det er for Størstedelen af Rollernes Vedkommende vanske- 
lige Opgaver Nationalscenens Skuespillere her have faaet at løse. 
Det maa siges til deres Ros, at de saa godt som alle præstere 
agtværdigt Arbejde, nogle endogsaa udmærket. Et Par Bemærk- 
ninger om Spillet maa dog være os tilladt; vi ville derved ogsaa 
faa Lejlighed til at omtale Personskildringen, saaledes som den 
foreligger fra Forfatterens Haand. 

Den mindst vanskelige af Rollerne er uden Tvivl Dr. Rel- 
lings. Lægerne ere jo vor Tids Afguder, som Præsterne var 
det for femten Aar siden. I Komedierne og Novellerne spille 
Lægerne og en Gang imellem ogsaa Civilingeniørerne Hæders- 
mændenes Roller. Lægen i vore Dages poetiske Fremstilling er 
en bramfri Dygtighed, et mageløst Ligevægtsmenneske , han ud- 
fører sin Forretning med en beundringsværdig Rolighed og be- 
sidder et let Anstrøg af videnskabelig Fornemhed, som er højst 
klædeligt. Og en haabefuld Latinskolediscipel sidder og ser paa 
slig en Teaterfigur og siger til sig selv: >hvor det dog maa være 
skønt at være Læge«. Og naar han saa er bleven Cand. art., 
giver han sig straks til at studere Medicin, hvorved han forøger 
den allerede overfyldte Lægestand, der snart maa søge Patienter 
indenfor sin egen Kreds. Ligesom Marryats Romaner burde kon- 
fiskeres, for ikke at lokke unge Mennesker til det alt andet end 
»fri og glade« Sømandsliv, saaledes burde der protesteres mod 



Digitized by Google 



Ibsens „ Vildanden • og dens Fremstilling paa Nationalteatret. 263 



den altfor hyppige Forekomst af disse ideale Læger. — Her i 
»Vildandeiu synes man at være temmelig overbevist om, at er 
der en Figur, som er Digterens Talerør, saa maa det være 
Dr. Relling; saa overtydet, at vedkommende Skuespiller i sin 
Maske med Publikums Bifald har kunnet optage enkelte Træk af 
Ipsens Fysionomi. Vi tro dog, at dette er en Misforstaaelse. 
Hr. Mantzius Spil er i enhver Henseende dadelløst; men han 
fejler sikkert, naar han mener, at det er Stykkets Digter han 
spiller her. Er der nogen, som her skal være Ipsen, maa det 
være Gregers Werle; og med Hensyn til denne Rolle havde det 
maaske været korrekt, om den Skuespiller, som Kar faaet den 
tildelt, havde laant væsentligere Træk af Ibsens Udvortes. Det 
staar for os som givet (eller rettere sagt, forholder det sig ikke 
saaledes, forstaa vi ikke Stykket), at der i Ibsens Fremstilling af 
Gregers Werle foreligger et Stykke bitter Selvironi. Hvem er 
denne Gregers anden end Ibsen selv, som nu i en Række af Aar 
har rendt os paa Dørene med sin ideale Fordring. Ere vi blevne 
bedre i al den Tid; nej tværtimod, Slægten forringer sig daglig. 
Ibsens Digterømfindtlighed er mer end én Gang bleven saaret, 
naar han vilde sige os en drøj Sandhed lige i Ansigtet, saaledes 
i Anledning af »Gengangerec Her maatte den forhen af det fine 
Selskab saa højt skattede Digter høre adskillige Indignations- 
udbrud. Saa kommer der en mismodig tung Stemning over 
Digteren. Han siger til sig selv: Nar som jeg er; jeg bilder mig 
ind at kunne vække Sandheds! rangen hos mine Medmennesker; 
jeg, som tror, at de længes efter at leve et Friluftsliv under den 
klare, aabne Himmel, jeg som mener at styrke dem, at rense deres 
Karakterer ved at holde Sandhedens Spejl op for deres Ansigter! 
— Dumheder ! — det hele er Pjalter og Klude til Hobe, der bare 
ere rimpede sammen; vil man bøde et Sted, saa revner det et 
andet Ærligheden er formstærk en Medicin for Menneskene, den 
bliver til Gift i deres Indre og slaar deres skrøbelige Konstitution 
i Stykker. Sandheden virker paa deres Kyllingehjærner som 
kraftig, berusende Vin, de blive blot ynkelige af at nyde den. — 
Dumrian, som jeg er og har været! — Og i denne Stemning 
hudfletter Ibsen sig selv i Gregers Werle. Han paalægger 
sig denne Pønitense, fordi han har været svag nok til ikke at 
tvinge sin Retfærdighedsdrift tilbage. Gid Pokker havde den! 
Den har kun bidraget til at gøre Digterens Stilling isoleret, for- 
drevet ham fra hans Fædreland og forvirret skøre Hoveder. Nej, 



Digitized by Google 



264 Ibsens „Vildanden" og dens Fremstilling paa Nationalteatret. 



Bevarelsen af Illusionerne, det er det, det gælder. Det gamle 
Barn Ekdal og det unge Barn Hedevig har deres Vildand og 
deres Loft, hvor de gaar og leger og steller, og det er i Grunden 
ogsaa for dette Illusionernes Loft Hjalmar Ekdal lever, skønt han 
tør ikke være det bekendt for sig selv. Riv ikke Krykkerne fra 
Menneskene; thi alle, unge saavel som gamle, ere Invalider. Og- 
saa den »sunde« Relling er en moralsk Invalid. Hvilken enorm 
Selvtilfredshed, tror man f. Eks. ikke, der hviler paa Bunden af 
denne Mands Sjæl, over hans kyniske Livsanskuelse og snilde 
Kure. Eller skulde man maaske ikke kunne lapse sig med Lige- 
fremhed? Og er der ikke en Fordringsløshed, der er mere pre- 
tentiøs end den største Ubeskedenhed? — 

Og i en saadan tung og bitter Stund, hvor alt forekommer 
ham lige slet og lige jammerligt skriver da Ibsen »Vildanden.« 
Jeg vil paa ingen mulig Maade fra et dramaturgisk Synspunkt 
fordømme Hr. Jerndorfs Fremstilling af Gregers Werle; han havde 
vist nok anvendt megen Umage paa denne den vanskeligste af 
alle Rollerne, og han gik sikkert efter det Sigte, han havde taget 
paa den; men jeg maa tilstaa, at det, jeg savnede i hans Ud- 
førelse], var netop det Ibsenske. Og hertil havde Hr. Jerndorff 
da heller ikke hverken de ydre eller indre Betingelser. Hr. Jern- 
dorff fremstiller Gregers Werle som den sværmeriske danske 
Idealist. Medens det vel gaar an at fremstille de øvrige Personer 
i dansk Form, saaledes som Hr. Emil Povlsen gjorde det med 
Hjalmar Ekdal, gaar det næppe an at foretage en saadan For- 
danskelse med Gregers Werle. Han er en særlig norsk Figur 
ligesom Stensgaard i »de unges Forbund«. Gregers Werle er den 
bitre Sandhedsven, der har Møje med at faa Ordene frem; han 
skal være kantet, ubehjælpsom og kejtet (man mærke sig det 
lille Træk med Slukningen af Kullene); han skal frastøde mer 
eller mindre alle, uden at kunne behage sig selv. Han er en 
Mand, der, uagtet han mer end én Gang har faaet en blodig 
Pande mod Realitetens Mur, dog aldrig er bleven klog af Skade. 
Dernæst huske man paa, at han skal være sin Moders udtrykte 
Billede i indestængt Bitterhed og Mistænksomhed. Digteren giver 
selv dette Vink. Hjalmars Rolle havde sikkerlig ganske ander- 
ledes ligget for Hr. Jerndorff. Nu udførtes denne med al mulig 
Dygtighed af Hr. Emil Poulsen; men der er ingen Tvivl om, at 
denne begavede Kunstner nok saa godt som Hr. Jerndorff havde 
kunnet magte Gregers Werle. 



Digitized by Google 



Ibsens .Vildanden* og dens Fremstilling paa Nationalteatret. 



265 



Frk. Anthonsens »Ginac var respektabel; men dog vel 
aaben og ærlig. Gina hører til de mange Kvinder, som hellere 
fortie en Brøde end tilstaa den; og da søge at opveje denne 
Dobbeltfejl ved Slid og Taalsomhed lige overfor den, mod hvem 
den er begaaet Ginas Fejl er ikke saa meget den, at hun, skudt 
frem af en nederdrægtig Moders Overtalelser, har givet efter for 
Grosserer Werles Paatrængenhed, men den, at hun ikke véd, hvem 
der er Fader til hendes Barn og kan tie med dette for sin Mand. 
Bevidstheden om denne Brøde bør jævnlig gøre hende usikker og 
ængstelig midt i al hendes Travlhed. Men en saadan Usikkerhed 
og paakommende Ængstelse mærkede man intet til i Frk. An- 
thonsens Spil. Tilskuerne kunde ikke andet end finde hende 
skikkelig og brav i enhver Henseende og meget for god til den 
lyriske Pjalt Hjalmar Ekdal. Og dog kunde denne nok have 
Grund til at beklage sig over sligt Bedrag. Men Hr. E. Poulsen 
sørgede for, at ikke en eneste sympatetisk Tanke fik Lov til at 
hæfte sig til denne forlorne Fyr. 

Hr. Olaf Povlsens Fremstilling af gamle Ekdal var noget 
af det fortrinligste, vi have set paa det kongelige Teater. Det er 
denne Kunstners anden store Triumf iaar. Kilian i »Ulyssesc 
spillede han saaledes, at man, naar man ikke vidste bedre, skulde 
tro, at Holberg havde skrevet denne Rolle for ham, gamle 
Ekdal og hans Fremstiller var i den Grad blevne til én Person, 
at selv det underlige, halvt mystiske Udraab : »Skoven hævnere, fik 
en uudsigelig Mening i hans Mund. Dertil kom, at hans Maske 
og skiftende Kostymer vare fortrinlige. 

Fru Hennings Fremstilling af Hedevig besad i enkelte Mo- 
menter en gribende Sandhed. — Lød dog ikke ud af dette uskyl- 
dige Barns Replikker, talte ikke ud fra dette lille blege Lig en Røst, 
der sagde: I Voksne, skab Jer som I vil, jag efter Eders Skin- 
idealer, jeres Lyster og Narrestreger; men vogt Jer vel, at Bør- 
nene ikke tage Skade, at de ædle Spirefrø, Naturen har nedlagt 
i deres ubesmittede Sjæle, ikke forgiftes, at deres troskyldige 
Hjærter ikke knuses. Ti det er umuligt, at Forargelser ikke 
skulde komme; men vé dem, ved hvem de komme. 

H. SchwanenflOgel. 



Digitized by Google 



Magdalene Thoresen: Fra Midnatøolens Land. 

(Gyldendalske Boghandel). 



Naar det et Sted er blevet sagt, at Fru Thoresens sidste 
Bog var hendes bedste, vakte det vist manges Forundring. I 
en saa fremrykket Alder, efter en Produktion, der spænder 
over tyve Aar, havde saa dette klangfulde Organ ikke alene 
endnu sin fulde Tone, men var det endog blevet kraftigere 
end før? 

Svaret maa efter Bogens Læsning ubetinget være et be- 
jaende, og Forfatterindens egne Ord, at »Ungdommen hører hele 
Livet til, og at Flammen i den gamles Bryst er Ungdonw, passer 
fuldkomment paa hende selv. 

Her er den vante Lidenskab og Styrke; Selvsyn og Op- 
rindelighed lyser som før ud af hver Linje , men her er tillige en 
større Naturlighed, en simplere Anvendelse af Midlerne. Det op- 
skruede, det tungt tænkte og indviklet fremsatte,, som tidligere 
skæmmede Forfatterindens Talent, er lagt til Side som et raslende, 
besværligt Smykke, og hun fremtræder nu i fordringsløsere Dragt, 
om end Folderne hist og her i deres tunge Skønhed har et noget 
antikiseret Fald. For en Nutidslæser falder det saaledes lidt 
usmageligt, naar Forundringen over et nygift Ægtepars Grimhed 
udtrykkes med »man spurgte Eros, om han saa lidt agtede det 
udvortes paa sin Herskervej.« Eller naar Tanken falder paa et 
svundent ulykkeligt Ægteskab, da at sige »dog faar jeg Lykke til 
at huske min egen Afsky«. Disse Repliker minde endnu lidt om 
Forfatterindens Drama »et rigt Parti«, hvor dunkle Aandrigheder 
blandedes til en Art Medicin, man ligesom Barnet strittende 
værgede sig imod, indtil man resigneret gabede, skønt man vidste, 



Digitized by Google 



Magdalene Thoresen: Fra Midnatsolens Land. 



267 



at det kun var Tankestene og ikke stegte Duer, der fløj ind. Nu 
til Dags gælder det modsatte. Jo mere modig og dyb en Tanke 
er, jo lettere maa den kunde tilegnes, dens Kraft vinder derved, 
•ligesom Champagnen, drukket inden Kulsyren fordunster. 

Man morer sig ikke mere over de gamle halvt beundrede 
Anekdoter om Digtere, der paa Venners Spørgsmaal om, hvad de 
havde ment med dette eller hint, svarede at nu vidste de det 
ikke, men da de skrev det, vidste de det sikkert. En saa for- 
ældet Metode er forlængst tilbagelagt, og selv Fru Thoresen har 
paa enkelte Undtagelser nær lagt den til Side. 

»Fra Midnatsolens Land« er en Titel, der peger hen mod 
noget nyt i vor æstetiske Rejseliteratur, et heldigt Kommen først 
til Mølle i Skildring af disse æventyrlige Egne, der nu, da Moden aarlig 
driver Tusender til Nordkap, vel snart vil blive trivialiseret som 
Neapels Golf. Men endnu staar denne Natur med Nyhedens Glans 
kastet over sin hvide Snekappe, og denne Glans hæves gennem 
Fru Thoresens Pen, der saa fortrinligt egner sig til hin Natur med 
dens dybe Pathos, dens brydsomme Vildskab, dens evige Sne- 
markers uforstaaede, hjælpeløse Ensomhed, snart hyllet i stadigt, 
stormfyldt Mørke, snart lysende under en aldrig nedgaaende Sol. 

Forfatterinden føler, at al denne Is og Sne netop trænger 
til at gengives med varme, lidenskabelige Farver, en vis Glød, der 
giver dem et transparent Skær i Lighed med de bedste af Ras- 
mussens grønlandske Sommerbilleder. — 

Man nyder Beskrivelsen af Fuglebjærget , hvis Top vrimler 
i et mylrende Liv af Søfugle, som Skovens Myretuer af Myrer, 
og hvorfra hvide Maager krydse hen over staalblaa Fjældfjorde 
med dristige SkøjteløjDerkast, medens andre som Vandliljer sole 
sig ved Bredden halvt skjult imellem Bjærgets brungrønne Mos. 

Men Nattens Taager dække snart det hele. Den sidste 
Soldags Blik er givet som et »Syn, der blændes af Taarer«, der 
blinker som et sygt Øje imod Lyset, inden det lukkes, og »et 
Drag af Kulde jager hen over alt«. Men ogsaa Mørketiden har 
sit Festoptog i Nordlysets stilfærdigt flammende Fyrværkeri, og 
Himlens Farveskær luer i en vidunderlig Tone af Mørkeblaa, hvis 
dybe Refleks sortner Havet. 

Dette Finmarken er da Nattens Dronnings vidunderlige Trone, 
hvor hun holderRast, hviler sin melankolske Skikkelse, snart tæt svøbt 
i trøstesløst Mørke, snart let omhyllet af stjærneglødende Draperi 
med Maanens blaaligspillende Diadem paa sit tavse Hoved. Og 



Digitized by Google 



268 



Magdalene Thoresen: Fra Midnatsolens Land. 



ved hendes Fødder skyde Lidenskabens Passionsblomster op, bær- 
ende samme Navn som deres Herskerinde, udfoldende deres korte 
pragtfulde Liv netop i Nattens Timer. Man forstaar, at i dette 
Land, der koldt og barskt afviser Livsglæden, dér koncentrerer 
det indre Liv sig i ellers aldrig følt Lidenskab. Her, om noget 
Sted, former »Livet sig efter Livets egne Love«, og tænder den 
Ild, der skal holde det skadesløst for selve disse Loves Ubarm- 
hjærtighed. Mægtigt og storslaaet som Naturen udfolder den ero- 
tiske Følelse sig, og Billede paa Billede rulles op af Forfatterinden. 

Midt paa denne storladne Scene, i denne kuldesvidende 
Luft, rejser der sig som et usynligt Væksthus med hed længselsfuld 
Luft, hvor eksotiske Blomster udfolde sig i næsten eksalteret Fylde. 
Med let og sjælfuld Haand løfter Forfatterinden deres tunge 
Kroner i Vejret, for at Nathimlens Lys kan falde paa Bægerets 
stolte Hvidhed, Purpurpletternes Flammer og Støvdragerne, der 
krumme sig som i Smerte, ti Sorg og Lidenskab er den Rod, 
der gør Livet kort, og hurtig folder Bladene sig sammen midt i 
Skønheden. Men Forfatterinden har stadig nye Ekemplarer ved 
Haanden, lidt forskellige i Varieteten, men alle hørende ind under 
den i Nærheden frygtede, men i Afstand halvt beundrede Art, den 
frie Kærlighed. Men saa alvorligt er hendes Blik, en saadan Sjæls- 
adel og sædelig Renhed ligger der i disse Skildringer, at selv den 
mest forstenede Moralist ikke vil mistænke hende for Tendens, 
men bevæget bøje sig for disse Blomsters Skønhed og begærligt 
indsuge deres lidenskabeligt berusende Duft, som havde han selv 
udfærdiget Vielsesattesterne for deres dunkle Samliv. 

Mørke Historier er det, og mørke Skæbner gælder det om. 
Yildandeskuddet træffer dybt i disse Zoner, hvor stille dybe Vande 
og et fraadende Hav stadigt byde Dække og Glemsel for al men- 
neskelig Ulykke. 

Historien om »den gale Kommandant« er gribende og kon- 
sekvent klart fortalt. Hans Elskede, den stolte Ragna, givet i 
faa og betegnende Træk. Hun, der maa bære Navn af Skøge og 
dog forholder sig som den ægte Hustru lige overfor den virkelige, 
den halvfalske Taareperse. 

Rørende zart er hver Linje ridset i Skildringen af Lotte 
Paal og Anga, og Havets Vildhed dobbelt rædselsvækkende i For- 
hold til denne sidstes spæde Skikkelse, naar det saa ubønhørligt 
indhyller den i sit skummende Liglagen. 



Digitized by Google 



Magdalene Thoresen: Fra Midnatsolens Land. 



269 



Men Baalets Flammer spiller ogsaa sin Rolle med i den 
almindelige Dødningedans, og blot for at opnaa et forgæves Blik 
af den Elskede maa Cille Parsberg bestige Heksebaalet. 

Broget og malerisk glødende i Farven er Billedet af Fin- 
pigen Ancha, naar hun iført Trylledragten sidder i Baaden, kog- 
lende baade Fader og Søn med dæmonisk Magt, medens Blikket 
skyder Flammer, og det højrøde Horn krummer sig om Hovedets 
Finhed. 

Historien om Mina og Brødrene Vosvaag er noget bred, 
falder lidt mattere, men dog hviler der mere karakteristisk Lune 
over Beskrivelsen af dette Firma end man skulde tiltro Forfatter- 
indens mørke, lidt tunge Talent, ligesom ogsaa »Prøven« viser, at 
hun med mild Haand kan føre en bevæget Fortid ind i Ægte- 
skabets omgærdede Havn. 

Men alt i alt synes Bogens ejendommelige Interesse os at 
ligge deri, at den, uden bevidst at være fulgt med Tiden, — saa 
lidt, at Forfatterinden godt siden 70 kunde have siddet i Vardø 
— og uden at føre i sit Skjold et eneste af de Vaabenmærker, der 
kun altfor ofte have en paaklistret Karakter, alligevel ligesom 
ubevidst munder ud i moderne Strømninger, ført dertil af Forfat- 
terindens egen Individualitet. 

Disse Strømninger, der kun gaa ud paa at vise Liden- 
skabens Psykologi, uafhængig af Tradition og Moral, sprede sig 
ikke over noget vidt Felt, men deres Leje er dybt, og de rulle 
af Sted med en intensiv Kraft, ikke satte i Gang ved ydre meka- 
niske Aarsager, men kun drevne frem af Forfatterindens eget 
Hjærteslag. 

Dette giver dem en egen paalidelig Skønhed, en dybt- 
farvet Inderlighed, og naar de i deres Fart rive bornerede Skranker 
med sig, beklages det af ingen, og det er kun med kold Nys- 
gerrighed, man ser Vedtægternes Vrag fare af Sted paa de liden- 
skabelig bevægede Bølger. 

Bogens brede og storslaaede Ramme passer til dette 
Indhold. 

I Naturbeskrivelserne savner man maaske noget af den 
Hvile eller klare Ro, der giver det hele Anskuelighed. Da Bogens 
Titel er »Fra Midnatsolens Land« hvorfor da ikke, som Mod- 
sætning til alt det mørke og vilde t dvæle bredt ved disse for- 
underlige Nætter, som enhver rejsende, blot kommen lidt op i 
Norge, faar en saa betagende Følelse af? Dette, at Tiden eller 



Digitized by Google 



270 



Magdalene Thoresen: Fra Midnatsolens Land 



Dagen ligesom spænder ud over sit eget Maal, givende Tilvær- 
elsen et. andet Skær, som spredtes der Reflekser fra fremmede 
Kloder hen over Livet, det faar man intet Indtryk af. Ogsaa den 
korte Sommers svulmende Flora, med det tilsvarende opblussende 
Dyre- og Menneskeliv, kunde vi ønske fyldigere givet. 

Stor, næsten mandlig Dygtighed viser Forfatterinden i alt 
det tekniske, det historiske, Handelsstædernes Opkomst og Forfald, 
Kystlivet med dets Fiskevær, og Hvalfangsten med alle dens indu- 
strielle Følger. 

Slutningen af Bogen indeholder videnskabelige Oplysninger 
om de nordligste Egnes forskellige Befolkning, hvor Navne som 
Stolpen, Tschuden, Kvænen, Finlappen o. s. v. vrimle imellem hver- 
andre. En magelig Læser vilde muligt ønske disse henlagt til 
det geografiske Selskabs Foredrag, og da vistnok helst i de glade 
Tider, hvor en lille Hof-Te tog den tørre Smag bort, men den 
flittige og dydige Læser tager dem med paa Købet, taknemmelig 
over Bogens øvrige Skønhed, selv om han finder, at disse Med- 
menneskers Liv med samt deres Udspring ligger noget lang- 
vejs borte. 

Clara Bergsøe. 



F. Oldenburg: Statscoup. 

(Lehmann & Stage). 

Hr. Oldenburgs Ambition er at være den overlegne Mand 
og tillige den ubøjelig faste, den jærnhaarde Mand. Han koket- 
terer med disse Egenskaber paa hver Side af sin Bog. Naturlig- 
vis gaar Overlegenheden først og fremmest ud over Venstre, men 
heller ikke Højre spares. Ikke saaledes at forstaa, at Højre og Venstre 
er Hr. Oldenburg et; nej, han har endog i udpræget Grad taget sit 
Parti. Men naturligvis er han ikke Højremand som en af de 
andre. Han ynkes over Estrups utidige konstitutionelle Skrupler 
og over Scavenius' »Svaghed«, naar han ikke straks »sender Hs. 
Højærværdighed Biskop Monrad med Posten tilbage til Nykøbing« 
og ikke giver de Professorer, der »frejdigt fungerede som Oppo- 
sitionskandidatens Stillere« ved sidste Frederiksbergvalg »Valg mel- 
lem Lydighed og Afsked«. Og nu Hr. Matzen; ja, »hvad er ham 



Digitized by Google 



F. Oldenburg: Statscoup. 



271 



Matzen?« Selv i sine bedste Øjeblikke, naar h$.n staar svimmel- 
stor for det øvrige Højre, er han for Hr. Oldenburg kun svag og 
halv. Han er jo desuden, naar alt kommer til alt, kun en »om- 
rejsende Agitator« som de andre, og han burde snarest have 
»Valget mellem Universitetetet og vore Valgmøder«. 

For Hr. Oldenburg ere disse Folk og hele det øvrige Højre 
egentlig kun en Flok »Ideologer«. Selv er han derimod, foruden 
den overlegne og faste, tillige den praktiske Mand par excellence. 
Med fast Holdning og Haanden paa Sabelhæftet ser han trygt et 
Statskup imøde , ti som en af Fortidens store Strategikere niaaler 
han en politisk Modstander efter det Antal Bajonetter, han raader 
over, og da det staar klart for ham, at de eneste Modstandere, 
et Statskup vilde møde, er de Rigsdagsmænd og Journalister, der 
»leve af Agitationen«, finder han Sagen kun lidet risikabel. »En 
Korporals Kommando« kan jo »paa én Dag rydde samtlige Re- 
daktionslokaler og Redakt ionsbuler i København«. Men selv naar 
det gælder Statskup, troner Hr. Oldenburg i ensom Storhed over 
Partierne. Han skyder Matzen og Dinesen, ja endog »Z« og Fr. 
Barfod bort under sine Fødder, ti »den første af alle Betingelser 
for en nyttig Omvæltning« er den, at Ministeriet »bryder med 
Højre«. For selve Regeringen er der kun det Haab, at de fleste 
af dens nuværende Medlemmer give Plads for de sande Situation- 
ens Mænd; men lykkeligvis finder Hr. Oldenburg ikke den Mulig- 
hed udelukket, »at Nationens stærkeste Karakterer efterhaanden 
komme ind i Ministeriet Estrup . . . ., saa at Ministeriet tilsidst 
bliver frygteligt i sin Styrke«. 

Det er ikke muligt altid at tage Hr. Oldenburg au serieux, 
men det vilde være uretfærdigt at nægte ham et vist Talent for 
politisk Polemik. Oftest er han ganske vist mere grov end ram- 
mende, men han har dog af og til et lykkeligt Indfald og et Ord, 
som hæfter. Selve den utrolige Arrogance overfor alt og alle, 
der gør hans Bog saa usmagelig for mere kritiske Læsere, vil 
muligvis øge dens Magt over ubefæstede Sind. • Et i alt Fald vil 
ikke undlade at imponere: hans Karakterfasthed. Jeg kender 
ingen større »poseur« i saa Henseende end Hr. Oldenburg, og 
han har i Sandhed valgt sin Specialitet med Omsigt. Er der 
noget, der bédaarer vore hjemlige Spidsborgere, saa er det Ka- 
rakterfastheden. Hr. Estrups relative Held beror paa dette. Han 
har ikke vist særlig Fasthed: den ene Opgave har han ladet falde 
efter den anden, og han har ikke formaaet at sætte sin Vilje 



Digitized by Google 



272 



F. Oldenburg: Statscoup. 



igennem paa noget Punkt; men — han bliver siddende, og 
vi ere saa lidt forvænte med Mandhaftighed i vort offentlige Liv, 
at selv dette negative Udslag af Viljestyrke er mange nok. Sik- 
kert ville de, der daane af Begejstring, naar Hr. Estrup forsikrer, 
at han ikke skal blive nervøs, end ikke nægte en Karakter- 
fasthedens Jakob v. Thybo som Hr. Oldenburg deres Anerkendelse. 

Hr. Oldenburgs Bog hviler paa tre Theses: 1) Oppositionen 
i Folketinget repræsenterer kun et Mindretal i Befolkningen ; 2) Ven- 
stre er umuligt som Regeringsparti paa Grund af sin P^ogram- 
løshed; 3) et Statskup vil under den nuværende Situation blive 
mødt med Ligegyldighed eller Sympati af det overvældende Fler- 
tal her i Landet. — 

Til det første af disse Resultater naa'r Hr. Oldenburg ved følg- 
ende nemme lille Regnestykke. Af det hele Antal Valgberettigede have 
d. 25. Juni f. A. 38°/o stemt for Oppositionen og 25tyo for Regeringen, 
medens 37°/o slet ikke have deltaget i Valgene. »Faktum er alt- 
saa,« slutter Hr. Oldenburg, »at da Hr. Berg d. 25de Juni raabte: 
>Bort med Estrup!«, var der knap 40°/o af Vælgerne, som svarede 
ja, men over 60°/o, som dels svarede nej, dels fandt Raabet saa 
dumt eller saa ligegyldigt, at de ej gad svare derpaa.« 

Det vil- ses, at denne Regnemaade frembyder overraskende 
Fordele. Bl. a. lykkes det her ved en simpel »Fortolkning« af 
Tallene at godtgøre, at af de Kredse, hvor der har fundet en 
Styrkeprøve Sted, er det netop de sikreste Venstrekredse, til hvilke 
Regeringspartiet især kan sætte sin Lid. Ti hvor Venstre føler 
sig saa stærkt, at kun en mindre Del af det behøver at møde til 
Valg for at være sikkert paa Sejren, netop dér vil der jo, hvis 
man kan tro Hr. Oldenburg, findes flest af dem, der med haanlig 
Ligegyldighed vende sig fra Oppositionen og dens Kampraab. — 

Det andet Punkt: Venstres »Programløshed« , kræver en 
udførligere Drøftelse, end der her kan finde Sted. Hr. Oldenburg 
bringer i øvrigt ikke noget nyt til Torvs, men indskrænker sig til 
med megen Selvfølelse at gentage det især i den sidste Tid saa 
fortærskede Stikord, at Venstre kun er enigt om at sige »nej« og 
aldrig har opstillet noget positivt Program. Hr. Oldenburg over- 
ser, ligesom de andre, der fra højre Side have udtalt sig om 
denne Sag, at Venstre netop i Ministeriet Estrups Tid, dels gen- 
nem selvstændige Forslag, dels gennem Ændring af de af Mini- 
steriet forelagte, har opstillet et legislativt Program, som man vel 



Digitized by Google 



F. Oldenburg: Stalscoup. 273 

kunde ønske dristigere og mere indgribende, men som unægtelig 
har sin store Betydning og spænder over et ikke ringe Omraade. 

De interessanteste Afsnit i Hr. Oldenburgs Bog ere de, der 
direkte eller indirekte omhandle »Statskupet«. Jeg skal ikke følge 
ham ind paa hans Overvejelser om et Statskups Hensigtsmæssig- 
hed og »Berettigelse*. Om sligt diskuterer man ikke blandt hon- 
nette Folk. Jeg skylder dog Hr. Oldenburg den Anerkendelse, at 
han i al sin utilhyllede Brutalitet er mere tiltalende end adskillige 
andre, som vi i de sidste Tider have set vimse lystigt omkring 
paa Lovbrudets Grænser. De har lige saa liden Agtelse for Lov 
og Ret som han, men dække sig bag »Fortolkninger« og Fraser 
om Grundlovstroskab. Alt sligt forsmaar Hr. Oldenburg. De 
andre ville lyve os vor Forfatning fra; han er mere stemt for at 
sprænge den aabenlyst, hvis det maatte befindes hensigtsmæssigt. 

Og om han end udtrykkeligt fralægger sig at ville Stats- 
kupet å tout prix, lægger han dog intet Skjul paa, at han ønsker 
det, saafremt visse Forligseventualiteter, som han sagtens ikke 
selv har megen Tro paa, brister. Det synes ham at tilbyde meget 
væsentlige Fordele for »Folkets Moral«, idet man ved Ophævelse 
af Dommernes Uafsættelighed og Indskrænkning af Presse- og 
Forsamlingsfriheden vil komme »Folkets moralske Fjende, Agita- 
tionen« tillivs. Men det, der mest af alt vinker ham og andre 
mod Statskupet er den trygge Forvisning om, at der ingen Fare 
er ved det. Hr. Oldenburg tror ikke, at »Hæren vil svigte Konge- 
magten«, og med Befolkningen bliver han snart færdig. »I Befolk- 
ningen vil,« siger han, »Statskupet hilses med Sympati, om end af 
en blandet Art, Landet over. For det første hos den store Mængde, 
som kun spørger om ét: Forandring efter et mangeaarigt tri- 
vielt og ulideligt Einérlei af Vrøvl og Passiar; den vil i Stats- 
kupets Tilstand finde en hidtil ukendt Velvære af Stilhed og Ro« ; 
endvidere hos Højre og »Forretningsstanden«. End ikke Venstre- 
befolkningen vil tage sig Omvæltningen nær, da Venstre ikke har 
opstillet »nogetsomhelst positivt Reformforslag til Venstrebefolk- 
ningens Tarv«, og der foreløbig ikke vil være Tale om at paa- 
lægge nye Skatter. — Den hele Udvikling er et interessant Vidnes- 
byrd om, i hvilken Grad man kan arbejde sig bort fra Forstaaelse 
af det Folk, man lever iblandt. Der er i alt dette ikke med en 
Stavelse taget Hensyn til det, der dog vilde blive Statskupets 
egentlige Anstødssten: Befolkningens Retsfølelse og Kærlighed til 
sin grundlovmæssige Frihed. Maaske har dog ogsaa Hr. Olden- 



Digitized by Google 



274 



F. Oldenburg: Stalscoup. 



burgs forlorne Realisme nogen Skyld: han vilde ikke længere 
forekomme sig selv at være den kolde, nøgterne Realitetspolitiker, 
som han behager sig i at agere, hvis han lod anden Slags Virke- 
lighed end den rent ydre, haandgribelige faa Indpas i sine Over- 
vejelser. 

Mærkeligt nok er der ogsaa en anden Faktor, som Hr. 
Oldenburg slet ikke ænser, hvor han drøfter sit Statskups Mulig- 
ligheder: det er Kongen. Baade han og vore andre Omvæltnings- 
mænd synes ganske at glemme, at uden Kongen kan intet For- 
fatningsbrud finde Sted, og hvilken Lid de end muligvis kunne 
sætte til de »stærke Karakterer« i og udenfor Ministeriet Estrup, 
bør de dog sikkert ikke overse, at der om Kongens uplettede 
Hæderlighed ikke tør rejses nogen Tvivl, og at de derfor ere 
baade moralsk og juridisk uberettigede til at forudsætte, at Land- 
ets Overhoved skulde række Haanden til, at den Forfatning, han 
har besvoret, omstyrtes eller bortlyves. 

Naturligvis ender Bogen med nogle af de uundgaaelige 
strategiske Betragtninger. Man kender dem fra tidligere Lejlig- 
heder, men ét har det dog sin Interesse at fremhæve, nemlig de 
private Udtalelser af to unævnte militære Sagkyndige, som Forf. 
citerer. Disse Udtalelser gaa nemlig ud paa bestemt at fra- 
raade Københavns Landbefæstning. Det vilde være inter- 
essant at faa flere af den Art intime Bekendelser fra vore Offi- 
cerer, og allerede de to her anførte give et Bidrag til Belysning 
af det indtil Luven slidte Argument: »de Sagkyndiges Enighed«. 

Det strategiske Kapitel ender med nogle Betragtninger, der 
vistnok ville vække en Del Opmærksomhed, om end ikke af nogen 
for Forfatteren smigrende Art. Hr. Oldenburg skriver, at der, 
hvis den nuværende Partikamp fortsættes*, »Aar for Aar vil ar- 
bejde sig en tysk Stemning op i Folket. — Allerede nu, dersom 
man gav Højre Valget mellem Hørup og Bismarck, og Venstre 
mellem Matzen og Bismarck, vilde Svaret fra begge enstemmig 
lyde: Bismarck. Han forfølger dette ud i Enkelthederne og ud- 
vikler, hvorledes Forretningsstanden, Militærstanden og vore højere 
Klasser ville finde deres Regning ved at gaa op i vor sydlige 
Nabostat, saaledes at Danmark tilsidst »vil falde som en moden 
Frugt i Tysklands Skød«. Om Bedømmelsen af Betragtninger 
som disse, ville forhaabentlig alle Danske være enige. 

N. Neergaard. 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 

Novellette af Iver Iversen. 



Det kimede til Kirkegang en solklar Søndag Morgen med 
bidende Blæst og natfalden Sne, der sang under Trinene. ' 

Træerne paa Volden stod rimpudrede i fine Rids som mat 
Sølv mod en blegblaa Himmel. 

Fra Bagervognen paa Gaden steg duftende Em af varmt 
Brød ; i Høkerens Kælder og Kræmmerens Bod var der travlt Ryk- 
ind af vevre, søndagsrene Tjænestepiger: Klokken gik stærkt til ni. 

Folk trampede i Solskinshumør hen ad de tørfrosne Fliser; 
nogle unge pyntede Mennesker, Handelssvende eller Officerer, 
hvad det nu var, debatterede højrøstet Planer om Dagens Hellig- 
holdelse; her skred en ministerielt udseende ældre Herre kækt 
fremad, stiv og langbenet som en Papirsaks, med Puddelskinds- 
krave om Ørerne og Isnaale i Skægget. Han nynnede frem for 
sig, svippende med Stokken, og nedlod sig til at pirre ved Dreng- 
ene, som gled paa Rendestenens Is. 

Der ilede en ung Pige af Sted med rappe Trip og roende 
Arme, med klare Øjne og røde Kinder; hun skyndte sig hjem 
efter den foreskrevne Morgentur, Hænderne begravede i Muffen, 
Pelsværk om Kaabe og Hue, Rimkrystaller i det lyseblaa Slør. 

Foran Bagerens fristende Vindue standsede en ung, lurvet 
klædt Mand. Han var smalskuldret, duknakket, hulkindet, af gusten 
Ansigtslød, blaarød af Kulden, som den tyndslidte Under- 
frakke og en pralende Halsklud ikke kunde holde ude. Han gøs 
ved de iskolde Vindpust , krøb sammen , borede Hænderne dybere 
ned i Lommerne og drev videre — uden Maal eller Hensigt. 

1 flere Aar havde han arbejdet som Typograf ved en lille 
blegsottig Aflægger af et stort konservativt Blad; arbejdet haardt 

Tilskueren. 1885. 19 



Digitized by Google 



276 



Tilgivelsens Sødme. 



Dagen igennem og tit Nætterne med, baade Hellig og Søgn, for 
at gøre taabeligt Skribleri tilgængeligt for Menigmand; aarevis 
havde han, medens Verden udenfor blev grøn og hvid, og hvid 
og grøn, staaet i Trykkeriets lave, fugtigmørke Bagstue ved Sætter- 
pulten og trolig sat baade de renlivede, flade Ting, der skulde i 
Bladet, og desuden Bøger og Brochurer af højst forskelligt Ind- 
hold og Værd, dog mest juridiske og teologiske Skrifter, stundum 
Vers, oftest Prosa, alt under Himmel og Jord uden Valg eller 
Ønske. 

Derved havde han faaet snart lidt Retsfilosofi, snart lidt 
Bibelkritik, snart Stumper af populære Afhandlinger, snart Fest- 
sange og Feuilletoner ind i sit Hoved. 

En Side hist, en Side her; — han havde sat et lille Stykke, 
Sidemanden det næste, han det følgende, — lidt af alt, intet helt. 
Her havde han læst Resultaterne men ikke Motiveringen, der 
Indvendingerne men ikke Forsvaret; hans Hjærne var et Pulter- 
kammer , hvor der var opdynget et Kaos af løsrevne Fragmenter, 
sankede sammen alle Vegne fra; hans Kundskaber og Dannelse 
bestod i en Pose uordnet og kritikløst mellem hinanden rystede 
Kendsgerninger og lkke-Kendsgerninger uden blivende Hold eller 
Næringsværdi. Det eneste, han fik Lov til at sætte og læse i 
Sammenhæng, var Artiklerne til Organet. 

Gennem dem indsugede han lidt efter lidt en fast Over- 
bevisning om Samfundslo venes guddommelige Urørlighed, da han 
aldrig læste andre Aviser, — man var jo træt, naar man endelig 
kom hjem om Aftenen — ; og paa Sætterstuen hørte han intet 
samfundsfjendtligt, eftersom alle var af det reneste konservative 
Vand eller lod, som de var det; ti enhver Ytring af opposi- 
tionelle Sympatier var nok til straks at genne Ulven fra Flokken. 

Han var indesluttet og umeddelsom, tvær og sky, havde 
ingen Penge paa Lommen og fik derfor hverken gode Venner eller 
kærlige Veninder. 

Livet havde tidligt sat sit haarde Stempel paa ham; alle- 
rede i en ung Alder havde han maattet hjælpe Moderen, der sad 
ensom i smaa Kaar ovre i en Provinsby, nu, da Faderen var 
død, og den ældre Broder rømt af Landet. Mens han var Barn 
endnu, skete det, at Broderen blev grebet for Tyveri; efter ud- 
sonet Straffetid rejste han fra Landet og efterlod Moderen og den 
yngre Broder i fattige Forhold, besudlede med hans Skam, lidende 
under hans Skændsel. 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



277 



Hun klyngede sig til sin lille Dreng, opdrog ham strengt, 
straffede ham næsten grusomt for den mindste Forseelse for at 
værne ham mod Broderens Skæbne. Hun udviklede hans Rets- 
bevidsthed indtil Sygelighed, talte til ham atter og atter om For- 
brydelse og Straf, om Straffen, som vilde komme, selv om den 
syntes at tøve, selv om Ugerningen var tilgivet, selv om ingen 
vidste det. 

Han holdt meget af sin Moder, hjalp hende af sin Løn, 
sendte saa meget, han kunde afsé; han var glad ved den lille 
Avis, hvor han havde haft fast Plads ; — og nu var den efter haab- 
løs Hensygnen endelig gaaet ind, — han var sagt op, alting var 
forbi, han stod der uden Erhverv, uden Udsigter. — Hvor det 

Hvedebrød saa lækkert ud! Blot han havde haft Penge. 

Ja, hvorfra skulde han vel have haft dem? Arbejdsløs Mand var 
ilde stedt om Vinteren. — Det var ogsaa sært, at han ikke kunde 
faa det ringeste Arbejde nogensteds i en saa stor By. — Ikke et 
Hul at bore sig ind i; — hver Plads optaget; værkløse Folk i 
Masse. — Der var ikke Brug for en Typograf nu efter Juletiden. 

Hvorfra skulde han skaffe Penge til at kvitte af paa Re- 
stancerne med; — og Moderens Maanedshjælp? — 

Hvor kunde han søge sig Plads? — 

Han havde jo været alle Steder, og han kunde intet Haand- 
værk, ingenting,' slet ingenting ordentlig uden sætte; han havde 
jo ikke lært andet end at rode i den sorte Sats. 

I triste Tanker drev han ned ad Gaden uden Maal eller 
Hensigt. 

Penge! Blot saa mange, at han kunde friste Livet en 
Stund og faa at spise for en Dag, — blot til et Brød! — 

Saa bøjede han, ledet af en pludselig Indskydelse, ind ad 
Porten til et stort Hus. 

Han havde endnu ikke forsøgt alt. - Tigge? — Hans 
Stolthed krympede sig derved, men Sulten tvang ham frem. 

Tøvende og beskedent ringede han paa i Stuen og tog 
Hatten af. 

Døren aabnedes paa Klem, han skimtede et friskt Pige- 
ansigt, ombølget af en Mængde blaat Slør; men inden han kunde 
faa sagt et Ord, blev der arrigt smækket i for Næsen af ham. 

Med Skamrødme i Kinderne gik han op ad Trappen og 
standsede foran en blank Dørplade. 

19* 



Digitized by Google 



278 



Tilgivelsens Sødme. 



Indenfra hørte han Latter og Barnejubel og Raslen med 
Bordtøj. 

Her, hvor der var Børn og Glæde og Overflødighed, vilde 
man vel ikke afvise ham. Han trak rask i Klokkestrengen, tør- 
rede sine Sko af paa Maatten og ventede med Hatten i Haanden. 

Der blev lukket op, en pirrende Duft af Kaflfe strømmede 
ud imod ham, og en velbarberet, smilende Mand kom tilsyne med 
et kniplingsklædt Barn paa Armen. 

»Undskyld, — jeg hedder Brandt, — jeg vilde gærne « 

»Naa, gør De det! Ja, ser De, vi gi'er ikke ved Dørene; 
— Princip! forstaar De? — Gaa til Understøttelsesforeningen. De 
véd, De maa ikke tigge paa Hovedtrappen. Saadan en kraftig 
Mand! Skammer De Dem ikke ved at tigge?« 

Og der blev ubønhørligt lukket igen. Han blev staaende 
lidt udenfor, kunde ikke samle sig og forstaa. 

Indenfra lød der Latter og Barnejubel og Raslen med 
Bordtøj. — 

»Var det en slem Mand, Fader ?c 

»Ja, uh! en rigtig ond Trold, som vilde stjæle lille Tulles 
Dukke,« hørte han gennem Glasdøren. 

Saa steg han sløv en Etage op; Barnelatteren klang efter 
ham som Spot. En ond Trold! Han vilde jo ikke gøre nogen 
ondt; — fattig Mand var en frygtet Mand. Hvorfor kunde de 
ikke godt give ham lidt? De havde jo nok selv, de vilde ikke en- 
gang mærke det, om de gav ham lidt. 

I Tanker slæbte han sig videre, indtil han standsedes 
øverst oppe af en Dør, hvor der sad et Visitkort: Lavritz Clavsen, 
Kand. teol. Træffes 1—2. En Præst! Han fik Lyst til at prøve, 
om han var ligesom de andre. Naturligvis sad han fedt i det og 
prækede Afholdenhed. Klokkestrængen var revet af, — han vilde 
derind, vilde forsøge ham. 

Saa bankede han paa Døren, ventede, lyttede, bankede 
igen, tog i Dørgrebet; — der var aabent, han stod i Entreen. 

Fra Værelset lige for tonede der Musik, Orgelklang og en 
Mandsstemme, der messede: 

»Evangelisten Matthæus siger i det sjette Kapitel fem-og- 
tyvende: Derfor siger jeg E-eder, bekymrer Eder ikke for E-eders 
Liv, hvad I skulle ædeoghvadlskulledri-ikke, ikkehellerforEders 
Le-ge-me, hvad I skulle ifø-øres. Er ikke Livet mere end Ma- 
aden og Legemet mere end K læ-æderne?« 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



279 



Han bankede beskedent paa Stuedøren. Stemmen derinde 
tav lidt; der hørtes Lyd af en Ske i en Kop og Slubren af en 
Vædske. Saa fortsattes der: 

»Ser til Himmelens Fu-ugle! Desaaikke, dehøsteikke og 
de sanke ikke i La-ader, og Eders himmelske Fader fø-øder dem, 
ere I ikke meget mere end de?« 

Han saa sig omkring i Entreen. Der stod et Konsolspejl, 
hvori han helt kunde se sin udtærede Skikkelse og den fattige 
Dragt, — og henne paa Knagen hang der en varm, ny Over- 
frakke. — 

»Og hvi bekymrer I Eder om Klæderne? Betragter Lili- 
erne paa Ma-arken , hvorledesdevokse , dearbejdeikkespindeikke, 
me-en jeg siger jer, a-a-at end ikke Salomon i al sin Herlighed 
var saa klædt som en af dem. c 

Han bankede stærkere, men Sangen lød overlydt: 

»Klæder Gud da saaledes det Græs paa Marken, someridag 
ogimorgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæ- 
læde Eder, I li-idet Tro-ro-ende?« 

Da blev han pludselig grebet af et fortvivlet Humør og fik 
en mægtig, smærtelig Trang til at skoggerle. Præsten kunde 
sagtens, han sad jo lunt og godt; men monstro han vilde synge, 
hvis han nu stod kold og sulten; vilde han saa ogsaa tænke paa 
Blomster og Fugle? — Lad os nu se, om hans Gud klæder ham! 
Og uden at betænke, hvad han gjorde, rev han Overfrakken ned 
fra Knagen, ilede ud og slog Døren i efter sig. 

Smæklaasen smak i med et Smæld, og Glasruden klirrede. 

Straks angrede han det. Først Tigger, saa — saa Tyv! — 
Benene rystede under ham, medens han modstandsløs gik ned ad 
Trappen. — Skulde han ikke heller vende om? Hamre løs paa 
Døren, saa de hørte ham, og sige: her er jeg, jeg har stjaalet 
en Frakke! — Nej, det var jo blot for at ærgre Præsten, han 
havde taget den; men hvem vilde tro det? — Nej! det gjaldt om 
at skynde sig bort; tænk, om de kom efter ham og han blev 
taget og dømt! — — Han trak Frakken paa, medens han løb 
ned; nu hørte han en Dør gaa deroppe, og hurtigt smuttede han 
skælvende ud af Porten. 

Kandidat Clavsen, en fedladen, skægløs Yngling af Semi- 
naristtypen med vandkæmmet, vissentblondt Lokhaar, melet Maane- 
ansigt, runde Barneøjne, der smilede Verden i Møde himmelblaa 
og forbavsede over Brillerne, og med en Næse, hvis brede Fladhed 



Digitized by Google 



280 



Tilgivelsens Sødme. 



lod ane, at Vorherre i Tanker havde ladet sin Finger hvile fast 
paa den, da han havde formet den; — Kandidat Clavsen sad i 
sin lune Stue ved Harmoniet og øvede sig i Messesang. 

Paa Instrumentet stod en Kontorkop, som han fra Tid til 
anden rørte om i og nippede til , naar Halsen blev tør og Stem- 
men hæs af den megen Messen. 

Efter en kvægende Slurk tog han atter flittigt fat, hvor 
han -slap, travede, som om han traadte Vande, paa Bælgbrættet, 
og søgte at faa sin boblende, fede Røst i Trit med de kirkelige 
Rytmer, som den toneangivende, smilehullede Pegefinger anslog 
paa Orglet. 

Over hans aabne Træk laa et lyst, hjærtevindende Udtryk 
af Duens Enfold, sparsomt tilsat med Slangens Snildhed, et usvige- 
ligt Udtryk af brav Sjælsrenhed og tvivlløs Fred. 

En Kollega havde sagt om ham, at man paa hans Aasyn 
kunde skue, at han var indvendig ren. 

En anden Bekendt, en ondskabsfuld, fortalte, at han var 
saa beskeden, at han blidt var gaaet afsides for ikke at forstyrre, 
den Gang Krudtkommissionen begyndte sine Arbejder; — og dog 
var han teologisk Kandidat med bedste Karakter! 

Han var et hjærtensgodt Menneske, havde ingen Fjender; 
der var ikke en ond Blodsdraabe i ham; han var i Besiddelse af 
mange passive, negative Dyder og uden positive Fejl; han var 
fredsommelig, tolerant, godmodig, beskeden, bramfri; hans God- 
hed bestod nærmest i Mangel paa Slethed; hans Dyd beroede 
mere paa Uimodtagelighed overfor Verdens Fristelser end paa 
Bekæmpelse af dem; han havde Mangler men ingen Fejl; syndede 
han, var det ved Undladelse snarere end ved Overtrædelse. 

Og saa udmærkede han sig blandt sine Standsfæller ved at 
have en menneskelig Udtryksmaade og ligefrem Dom uden salve- 
ligt Svøb. 

Han havde undgaaet den hos unge Skriftkloge almindelige, 
overjordiske Prælatmine, der særligt ytrer sig, naar de Søndag 
Morgen ses gaaende til Højmesse med palmebroderet Kirkefeltstol, 
som skal antyde, at de ikke er tilfældige, beskedne Gæster i Her- 
rens Hus, men faste, hjemmevante Abonnenter; — og dette hos 
Teologer lige saa almindelige, nakkestive, evigt selvglade, man 
fristes at sige: offentlig averterende Præg, der ogsaa karakteri- 
serer Markskrigere, som reklamerende udbasunere for Alverden: 
Giv Agt, Godtfolk! Det er os, der viser Dyret frem. 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



281 



Skønt Kandidat med Laud var han ikke Teolog, hans Tro 
var ikke quasi videnskabeligt søgt, men barnligt naivt fundet, 
ikke tænkt men følt; han var ikke Kristen af Fag men af Trang, 
han var snarere Munk end Klerk. 

Og saa ejede han den i vore Dage sørgeligt sjældne, men 
selv for anderledes tænkende respektgivende , ærefrygtvækkende 
Frimodighed at turde sige: Kristus, ja endog: vor Herre Jesus 
Kristus uden at genere sig og skule sky omkring efter en mulig 
Spot; og han turde vidne om Helligaanden uden rødmende lige- 
som at gøre en Undskyldning derfor. 

Hvor mange tør det, og gør det? — 

Det hellige Navn klang fra hans Mund som nypræget, 
lødigt Guld, ikke som forslidte, skurrende, vanemæssigt og rutine- 
mæssigt misbrugte Regnepenge. 

Saaledes var den gode Lavritz Clavsen, der nu sad ved sit 
Stueorgel og indstuderede sin fremtidige Præstegernings Teknik. 
Han nippede til den søde Kaffe, smækkede velbehageligt med 
Tungen og messede videre: 

»Derfor skulle I ikke bekymre Eder og si-ige: hvadskullevi 
æde? og hvadskulle vidrikke? eller hvormed skulle vi klæde os? 
Efter alt saadant soge Hednin-ger-ne; ti Eders himmelske Fader 
véd, at I have alle disse Ting behov-hov-ov.« 

Entredøren blev smækket i, saa Glasruden klirrede. Han 
rejste sig og gik ud for at se, hvem det var. Ingen! — Det fore- 
svævede ham dunkelt, at nogen havde banket paa Døren. 

Han saa ud over Trapperækværket. Der hørtes hurtige 
Skridt dernede af en, som fjærnede sig. 

Saa kastede han et hastigt Blik hen paa Knagerækken. 

Borte! Den nye Frakke, hans Glæde, hans surt erhvervede, 
hans smukke brune Frakke borte! Den hang der jo for et Kvarter 
siden. Skulde den være bleven stjaalet? — 

Ilsomt og uvilkaarligt greb han sin bløde, røde Plysches 
Hat og stormede ned ad Trapperne. 

Lidt henne i Gaden fik han Øje paa en ærbar, brun Frakke, 
som nok kunde se ud til at være hans. 

Han skyndte sig over paa det andet Fortov og stræbte at 
naa paa Højde med Frakken, som ilede af Sted. 

Hvor det var bitterligt koldt! At man kunde nænne at 
stjæle noget, der var ham saa nødvendigt og dyrekøbt! 



Digitized by Google 



282 



Tilgivelsens Sødme. 



Aa, der stod en Politibetjænt ! — Nej, han vilde ikke hen- 
vende sig til ham, det var maaske slet ikke hans Frakke, og selv 
om det var. den, krympede han sig ved at styrte den stakkels 
Tyv i Fordærvelse. Saadan en Kulde! Det var menneskeligt, ja, 
næsten rimeligt, skønt i højeste Grad syndigt at stjæle, naar 
man frøs. 

Nu vilde han følge efter og se at faa den med det gode, 
lykkedes det ikke, var det jo altid muligt at faa Lovens Hjælp. 

Han saa den formentlige Tyv springe op paa en Sporvogn, 
der holdt for Enden af Gaden; Vognen satte sig i Bevægelse, og 
Clavsen, der vinkede og signaliserede forgæves, maatte slaa over 
i en alt andet end velærværdig Gangart for at naa den. 

Det lykkedes dog, han klatrede varm og forpustet op ad 
Vindeltrappen og satte sig ved Siden af sin provisoriske Garderobe- 
forvalter. 

De var alene deroppe. 

Brandt skulede sky til ham, men beroligedes snart ved at 
se hans skikkelige Udtryk og det tomme, forceret lige ud stirrende 
Blik, der ikke syntes at ændse ham; og han sank tilbage i sine 
tunge Grublerier. Nu frøs han ikke mere, — han pressede Hagen 
ned mod den bløde Uld; — nu kunde han faa Mad, — han om- 
fattede med Haanden den pengetykke Portemonnaie, som han 
havde fundet i O ver frakkelommen; — men for hvilken Pris havde 
han ikke opnaaet det? — 

Clavsen stjal sig til at skotte til Frakken. Jo, det var den, 
han kunde kende den ærbare Fa<jon og Blækpletten paa Opslaget, 
som han forgæves havde behandlet med Benzin; og op af den 
ydre Brystlomme stak Spidsen af hans perlebroderede , kusine- 
forærede Cigarfutteral. — Der var ingen Tvivl om, at det jo 
var den. 

Brandt gjorde en Bevægelse, og Clavsen stirrede straks 
tomt lige ud. 

Lidt efter vovede han atter at skotte til Siden. 

Hvor han dog var mager og ussel, det stakkels Menneske! 
Han havde ligefrem ondt af ham. Hvordan skulde han begynde 
at tale til ham? Han vilde hjærtelig gærne tilgive ham, naar 
han blot fik Frakken igen; han vilde ikke lade ham straffe; men 

hvor det var koldt der ovenpaa, og den anden sad lunt 

°g hyggeligt i hans Kavaj! — Han skulde dog rystes i sin Sam- 
vittighed og føle, at man ikke saadan uden videre kunde forgribe 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



283 



sig paa fremmed Gods og synde. Hvorledes skulde han be- 
gynde? — 

Medens han endnu spekulerede raadvild derpaa, dukkede 
der en Politibetjænt op fra Vindeltrappen og tog Plads paa den 
anden Side af Brandt. Brandt fo'r uvilkaarlig sammen og skelede 
bange til ham, og selv Clavsen følte sig utryg og urolig, som om 
det var ham, der havde noget at frygte. Betjænten, en svær- 
lemmet, rødblisset Mand, havde Felthue paa, hvilket betydede, at 
han ikke var i Funktion; han gned sine Hænder, smilede vel- 
villigt og gjorde en metereologisk Bemærkning: 

»Dejligt Vejr af denne Aarstid at være, men forbandet 
koldt, naar man ikke er vel emballeret,« henkastede han til 
Brandt. 

Denne blev forvirret og turde ikke tale. Han havde aller- 
mest Lyst til at springe ned for at slippe dette farlige Naboskab, 
men havde ikke Kræfter til at rejse sig. 

Der kom et Par Arbejdsfolk derop og satte sig nærmest 
Trappen. 

Saa viste Konduktøren sig for at tage mod Penge. 

Cla\sen, der just havde stirret paa den malede Oplysning: 
»hurtig Betaling fremmer Konduktørens Tjæneste«, greb hurtigt i 
Lommen efter sin Portemonnaie, men kom saa pludselig i Tanker 
om, at han havde gemt den og glemt den i Overfrakkelommen. 

Konduktøren nærmede sig, nu havde han ekspederet Side- 
manden; — da vendte Clavsen sig brat om mod Brandt og sagde 
med nødfødt Inspiration: 

»Aa, ræk mig min Pung, den ligger i højre Sidelomme.« 

Brandt fo'r op som bidt af en Slange, blev dødbleg og 
famlede, uden at kunne sige noget eller turde se op, efter Pungen 
og rakte den frem. 

Clavsen betalte forvirret for to, Betjænten betalte, og Kon- 
duktøren forsvandt igen efter et kort personligt Replikskifte med 
Politiet. 

Brandt sank tilintetgjort sammen, lynslagen, lamslaaet, 
blussende rød i Kinderne; Frakken brændte om ham. — Det 
var altsaa Ejermanden, han uden at ane det havde siddet hos! 

Præsten vidste alt og var dog tavs. Hvad var hans Hen- 
sigt med ham? Hvad havde han i Sinde? Hvorfor overgav han 
ham ikke til Politiet? 



Digitized by Google 



284 



Tilgivelsens Sødme. 



Clavsen var paa en Gang glad over at have faaet alting 
sagt og ængstelig for at de andre skulde have mærket Uraad. 
Nu opdagede han, at Betjænten fikserede dem. 

Noget maatte der gøres. 

»Hm! Vil Du ikke ryge? Mit Cigarfutteral sidder i 
Frakken.« 

Brandt svarede ikke, han sad sammenknuget med bøjet 
Hoved og lukkede Øjne, ventende paa Katastrofen, som han følte 
svæve over sig. 

Betjænten stirrede mistænksom paa dem. 

»Han hører ikke godt, Stakkel,« sagde Clavsen nødtvungen 
opfindsom til Betjænten og bød ham en Cigar ligesom for at for- 
milde ham. 

»Det er, — hm! — det er en Barndomsven, Bekendt af 
mig, jeg traf ham tilfældigt, ganske — uventet tilfældigt heroppe, 
og saa, da han frøs, overlod jeg ham min Frakke lidt, — for jeg 
havde det med Varme.« 

»Han er nok ogsaa noget forstyrret i Hovedet; se, hvor 
han sidder og ser ud!« sagde Betjænten. 

»Ja, han er ikke rigtig klog, altid, nej, langtfra altid,« 
skyndte Clavsen sig at indrømme. 

Sporvognen standsede ved sin Endestation; Clavsen, der 
var i den frygteligste Forlegenhed og ikke følte sig Situationen 
voksen, naar han ikke kunde operere i Ly af Politistaven, og som 
jo skulde have fat i Frakken, saa ingen anden Udvej end at tage 
Brandt under Armen og invitere Betjænten til at spise Frokost 
med i Kafeen lige overfor. 

Han var ganske stolt over sit Mod og sin Snarraadighed. 

Brandt tumlede samlingsløst og sløvt med den eneste 
Tanke: hvad vil han gøre med mig? og fulgte uden Modstand. 

De gik ind i Kafeen, hvor Clavsen bad Betjænten, der 
navngav sig som Nerup, om at hjælpe hans Ven Frakken af, »han 
er noget lam i Armene, Stakkel,« medens han selv gik for at 
bestille Maden. 

Brandt, der havde sultet i flere Dage, spiste med fortvivlet 
Glubskhed; komme, hvad der skulde, han vilde dog først spise 
sig mæt en Gang. 

Clavsen betragtede ham medynksomt og tog sin genvundne 
Portemonnaie frem. 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



285 



»Det er sandt, — jeg skylder dig vist seks Kroner, som — 
hm! du lagde ud for mig forleden. Værs'go og Tak for Laan.c 
De rejste sig og gik ud. Nerup takkede og tog Afsked. - 
»Farvel, og Tak, Hr. ?€ 

»Clavsen. — Undskyld, at jeg ikke har præsenteret mig. c 

Nu var det Tid at gøre Ende paa det. 

»Jeg tilgiver Dem; De er et stakkels skrøbeligt Menneske; 
— jeg vil ikke lade Dem straffe efter Lovens Strænghed; Gud vil 
straffe Dem i Samvittigheden. — Stakkels Mand! De er mere at 
beklage end at fordømme, jeg tilgiver Dem, gaa nu bort og synd 
ikke mere.t — — 

Og han forlod ham hurtigt. 

Det var endnu ikke forsildigt, hvis han skyndte sig, at 
komme hen og høre, hvorledes den aandfulde Pastor Knagge ved 
Vor Frue vilde tage Dagens Tekst. 

Hans Gang var let, hans Holdning rank; han var tilfreds 
med Morgenens Hændelser, sin egen ubegribelige Konduite og den 
kære, brune Skat, som var tabt og fundet igen. 

Han strøg Haanden kælende ned ad det nubrede bløde 
Stof og memorerede glad i sit stille Sind Romerbrevet 12, 17—21: 
»Betaler ikke nogen ondt med ondt, beflitter Eder paa, hvad der 
er godt. — Hævner Eder ikke selv, I elskelige; men giver Straffen 

Tid; ti Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren. 

Dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad, — naa, og sank glo- 
ende Kul paa hans Hoved! — Hvor det var sødt at tilgive! Men 
ikke mere end hans Kristenpligt, han skulde stræbe efter Ydmyg- 
hed og ikke hovmode sig af sine gode Gerninger. 

Solen skinnede paa den jomfruelige Sne, Luften var saa 
klar, Verden saa rent paaklædt, Folk lykkeligere og gladere end 
ellers, syntes han. 

Kirkeklokkerne ringede, de vuggede ham ind i lyse Drømme 
og satte hans spinkle Fantasi i Gang. - Hans Fantasi var ikke 
en højtflyvende Ørn med mægtigt Vingefang og vagabonderende 
Tendenser; den var snarere en beskeden Gaardhøne, der skraber 
og graver efter nærende Korn paa den lille Plet, hvor dens Plads 
nu en Gang er. 

Han gik og drømte om en landlig Præstegaard, lun og 
hyggelig i Dalen; der var smilende Sol over Sneen, som laa dyb 
og hvid paa Bakkerne. Hække og Buske stod rimstøbte, Klok- 
kerne klang. — — Han saa livagtigt for sig en frisk, pilhegnet 



Digitized by Google 



286 



Tilgivelsens Sødme. 



Grønning, hvor nyvasket Børnelinned i mange Størrelser lystigt 
flagrede paa Tørresnorene; — han saa for sit Øje toppede Race- 
høns og blankbrune Heste, hæderlige Dværgfrugttræer, hvis Grene 
bristefærdige tyngedes ned af rødmende Æbler; han udregnede 
den mulige Forskel i Pris paa 100 Tønder Byg i et fedt og et 
magert Aar og kom til det glædelige Resultat, at han vilde 

tjæne mest ved sit eventuelle Korn i et fattigt Aar; og 

alle disse Billeder og Tanker bøjede sig smidigt til en Ramme 
om to nøddebrune Øjne og et gækkende Smil , han kendte 
saa godt. 

Tyveriet skænkede han ikke længer en Tanke. 

Brandt var bleven staaende ved Modehandlervinduet, hvor 
Clavsen havde forladt ham. 

Han stirrede tankeløst paa Kniplingerne og det hvide Bro- 
deri, ørkesløse Damers tidsdræbende Arbejder, vaagnede saa op 
med et Suk og gik grublende videre, langt bort fra Gaderne og 
de søndagsglade Mennesker, hvis frejdige Humør berørte ham 
pinligt. 

Det rigelige . Maaltid havde vakt Livsaanderne i ham og 
sat de stivnede Tanker i Strøm; han stræbte at erindre sig det 
hele, men kunde ikke ordne sine Tanker. 

Var det ikke en Feberdrøm? — 

De blanke, tunge Penge, Clavsen havde stukket til ham, 
og som han endnu holdt fastknugede i Haanden, vidnede ubarm- 
hjærtigt, at det alt sammen var Virkelighed, alt, Tyveriet, Rædslen 
ved den bratte Opdagelse, Præsten, Betjænten, Frokosten og 
Frelsen, den vidunderlige Frelse. 

Det var ligesom et lynsvangert Uvejr var gaaet hen over 
hans Hoved, mørkt og truende, men uden at slaa ned; — og nu 
var Himlen atter klar. 

Han udstødte et Befrielsessuk, den første knugende Tyngsel 
var lettet fra ham, nu da Faren drev over. 

Han kunde ikke forstaa, hvordan Præsten kunde være saa 
god, det var jo ganske ufortjænt. Ikke blot tilgive ham og ikke 
straffe, men give ham Penge! Han følte sig dybt ydmyget og 
forvirret, men, Gudskelov! nu var han sluppet fra det, han var 
endnu fri, der var intet mere at være bange for; Præsten havde 
jo tilgivet og vilde vist ikke nu mælde ham for Politiet; — han 
kendte ham ikke en Gang. 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



287 



Hvorledes kunde han dog begaa et Tyveri? — Det, han 
havde set som Barn og lært derhjemme! Hvordan var det gaaet 
til? — Han var ikke sig selv, da han gjorde det, det var sket 
uden Vilje, uden Overlæg, i Vrede og Galskab. — Han havde jo 
aldrig før stjaalet, ikke en Trævl, ikke en Krumme, aldrig tænkt 
sig det muligt. Det var eneste Gang, han havde begaaét noget 

lovløst. Tænk, om Betjænten havde vidst det og havde 

arresteret ham, om han var bleven mældt og dømt til Tugthuset 
som en Tyv, — som hans Broder! Hvad vilde der være bleven 
af Moderen, hvis de havde grebet ham? — Hun vilde dø af Sorg, 
om hun vidste det. — — 

Gudskelov! Han havde jo tilgivet ham. Og dog vilde der 
kun være sket ham hans Ret, hvis han var bleven straffet; han 
havde jo forbrudt sig. 

Han gik, uden at tænke paa Vejen, ud ad Nørrebrogade 
langs med Kirkegaardsmuren. 

Præsten sagde: De er et stakkels syndigt Menneske. 

Præsten raaatte foragte ham og ansé ham for en slet Karl, han 
troede maaske, at han var Tyv af Haandtering. — Det var jo 
ikke sket med Vidende, det var eneste Gang; — han havde ikke 

Lov til at foragte ham. Jo, han var dog en Tyv, selv 

om de ikke gjorde ham noget og ikke vilde mælde ham. Om 
ogsaa ikke et eneste Menneske vidste det, saa vidste han det selv, 
han brændte af Skam, — han var kold af Frygt, han frøs og 
rystede. — Hvad var han da saa bange for? De vilde jo ikke 
gøre ham noget; — Gud? Han brød sig ikke om Gud, han var 
ikke af dom, der troede. — Nej! men der var noget i ham, noget 
utrygt, noget, der knugede og spændte, han var urolig og ventede 
bange paa, at der skulde ske noget, at der vilde komme noget. — 
Han vendte om og gik tilbage, blev ved at gaa, Timerne sneg 
hen, Mørket faldt paa, forgæves søgte han at slaa Tankerne af 
Hovedet, de vældede frem, angribende, forsvarende, de kæmpede 
om Magten og brødes med ham, saa hans Hoved brændte. Han 
følte det uklart, at Forbrydelsen var ikke udsonet, fordi den var 
tilgivet, — den kunde ikke tilgives, Gengældelsen maatte komme; 
Straffen var ikke eftergivet, men bare udsat, skudt til Side, den 
ventede paa ham, den vilde komme og pege ham ud: her gaar 
en Tyv! 

Men hvorledes, hvornaar? — 



Digitized by Google 



288 



Tilgivelsens Sødme. 



Tilsidst gik han ind i en lille sodet Beværtning for at be- 
døve sig og glemme. — Den tunge Fuselstank gjorde ham syg, 
den raa Latter skar ham i Ørerne, han skyndte sig bort for ikke 
at faa ondt. 

Tankerne fulgte med, han søgte at jage dem bort, de 
vendte trofast tilbage. — 

De undte ham hverken Ro Dag eller Nat, de rugede ved 
hans Hovedgærde og jog Søvnen fra hans Øjelaag, de fulgte ham, 
hvor han gik og stod og hviskede: Tyv, Tyv! ind i hans Øre. 

Han var dødelig træt; i flere Dage havde han ikke hvilet, 
i to Nætter ikke sovet; — han gennemgik for hundrede Gang 
det hele, Tyveriet, Opdagelsen og den vidunderlige Frelse. Det 
var jo slet ingen Frelse, det havde været meget bedre, om han 
straks var bleven arresteret. 

Det lød i ham: Jeg vil ikke lade Dem straffe, for De er et 
stakkels, skrøbeligt Menneske. — Var han da saa slet, at Straf 
ikke kunde frugte? Han havde jo kun glemt sig en, eneste Gang. 

Der dukkede nogle Reminiscenser op, som han havde læst 
om Menneskets Værd og Stolthed. 

Var det Godhed, saadan som Præsten havde behandlet 
ham, som Katten leger med en Mus? — Var det Barmhjærtighed 
at tilgive ham og give ham Penge oven i Købet? — Det var 
bare Haan og Fornærmelse! Præsten havde taget Selvagtelsen 
fra ham og gjort ham led og væmmelig ved sig selv. 

Hvordan skulde han dog føle, at han var noget værd 

endnu, hvordan skulde han blive Menneske igen? 

Da gryede en Tanke frem i hans Sind: Straf! 

Den voksede i ham og hviskede til ham: Straf! Den fyldte 
hans Sjæl og raabte: Straffen vil gøre alting godt, søg den op, 
mæld dig selv, gaa hen og mæld dig! 

Og drevet fremad af usporlige Magter, viljeløst manet af 
indre Stemmer løb han forvildet, febersyg, ude af sig selv ind 
paa den nærmeste Politistation: 

»Jeg har stjaalet en Frakke.c 

»Hvor har de Frakken?« spurgte Assistenten. 

»Jeg har den ikke, — Præsten fik den tilbage.« 

»Hvad for en Præst?« 

»Pastor Clavsen i Stormgade.« 

»Aa, Nerup! Vil De tage Dem af den Karl?« 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



289 



»Hr. AssistentU sagde Nerup, »Manden er ikke rigtig klog, 
jeg kender ham godt, jeg saa ham selv sammen med den Præst, 
han taler om; de lod til at være gode Bekendtere. Manden er 
vist gal, se, hvor han staar!« 

»Jeg har stjaalet, jeg tog Frakken.« 

»Naa, sæt ham saa ind paa Nr. 4, Nerup. Slaa efter i 
Vejviseren og gaa op til Hr. Glavsen og bed ham komme herhen 
lidt, for at vi kan faa Rede paa det Vrøvl.« 



Kandidat Clavsen laa saa lang han var paa Hestehaars- 
sofaen og læste med glippende Øjne i Beretningen om den indiske 
Mission. 

Han forsøgte at udregne, hvor mange Tusende Kroner hver 
af de kære, dyrebare, nøgne, brune, hindostanske Sjæle havde 
kostet. Opgaven var ham for vanskelig, Bogen gled ham af 
Hænde og faldt paa Gulvet, og han slumrede sødeligt ind med 
en højrøstet Snorken, der lød som naar en kraftig Stolemager 
skruphøvler et Fyrrebræt med mange Knaster. 

Pludselig vaktes han ved en bestemt Ringen paa Dør- 
klokken, han gned sine taagede Glugger, rejste sig ærgerligt og 
gik ud for at lukke op. 

Forbavset saa han sin Gæst fra forleden, Betjænt Nerup, 
som forklarede sit Ærinde og bad ham komme hen paa Stationen. 
Han lovede at komme straks om et Øjeblik, — han vilde ikke 
følges med Nerup paa Gaden, for hvad vilde Folk tro? — Men 
da Budet var vel nede af Trapperne, tog han den røde, bløde 
Plysches og den brune, ærbare paa og gik. Paa Vejen spekulerede 
han over Sagen, der næsten var gledet ham af Minde. 

Han forstod ikke, hvorfor Tyven havde angivet sig; han 
havde jo tilgivet ham og lovet ham Syndsforladelse. Gud 
maatte have talt til hans Syndsbevidsthed og rystet hans Sam- 
vittighed. — Han maatte have lidt meget, stakkels Menneske, 
inden han angerfuld var gaaet i sig selv og havde opsøgt Straffen. 
Han forstod det ikke. — Det var jo hans Mening, at alt var til- 
givet og dermed glemt. — Manden var allerede bleven straffet, 
den onde Samvittighed og angerfulde Omvendelse var Bod nok. 
Han skulde ikke straffes haardere, Frakken var jo kommen til- 



Digitized by Google 



290 



Tilgivelsens Sødme. 



bage; Tyveriet var undskyldeligt for en fattig Mand, og Lovens 
Straf vilde ikke gavne, mildne, men forhærde ham vilde gøre 
ham genstridig og trodsig ,£ikke blød i Herrens Haand. 

Det var vel i et Øjebliks Fortvivlelse, han havde angivet 
sig selv; der maatte alligevel være noget af Gudsbilledet i ham, 
der stod til at redde. 

Herregud! Vi kunne alle snuble og falde. — Han vilde nu 
tale kærligt til ham og trøste ham efter Stedet i 2det Corinthier 
2, 7—11, hvor der stod: »Nok er for ham den Straf, der er 

ham vederfaret, saa at I skulle trøste og tilgive ham, paa 

det at han ikke skal nedsynke i al for stor Bedrøvelighed«; og 
hvor der stod: »ti dersom jeg haver tilgivet noget, har jeg til- 
givet det for Christi Aasyn, paa det at vi ikke — « hvordan var 
det nu? — »paa det at vi ikke skulle besnæres af Satan, ti hans 
Anslag ere os ikke ubekendte«. Han vilde ikke have hans Sjæl 
fordærvet ved Lovens strænge Straf, han vilde frelse hans Sjæl, 
trøste ham, hjælpe ham; — Guds Lov stod over Menneskenes; 
der var maaske en Kærlighedsgerning at gøre. — Det var jo 
hans Kald at være Sjælehyrde. — — — 

»Denne Mand, Typograf Carl Brandt, paastaar, at han i 
Søndags har frastjaalet Dem en Overfrakke.« 

Clavsen kastede et hurtigt Blik paa Brandt, der stod for 
ham. Øjnene var indfaldne og feberglinsende , Udtrykket forpint, 
Trækkene fordrejede, Hænder og Læber skælvede. Hvor han 
havde lidt! 

»Nej! - Han har ikke stjaalet noget fra mig. Jeg har jo 
Frakken paa, det er denne Frakke. — Sagen er den, Hr. Nerup 
kan bevidne det, — han er en Bekendt af mig, fra gammel Tid, 
en Barndomsbekendt; — jeg traf ham tilfældigt, hm! — jeg traf 
ham oppe paa en Sporvogn, hvor han sad og frøs. — Jeg laante 
ham min Frakke lidt, da jeg havde det med Varme, det forekom 
mig at være meget varmt den Dag, Hr. Nerup véd det; han er 
undertiden lidt forstyrret, og ~ « 

»Han er jo halvfjollet,« indskød Nerup. 

»Ja, ikke sandt? — Han er ikke rigtig, man kan tydelig 
se det; — han har naturligvis troet, at han har stjaalet Frakken, 
fordi han havde den paa lidt deroppe. Det er klart, saadan er 
det! — Han har bildt sig ind, at han har stjaalet den, han 
er jo syg.« 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



291 



Den skikkelige Clavsen stod svedende og stammende og 
rødmede over sin barmhjærtige Usandfærdighed. 

»Tak! — Aa, før saa den Mand ud, Nerup, før ham ud 
paa Gaden; vi har ikke Tid, der er Fandens meget at be- 
stille i Dag. Undskyld, Hr. Clausen, at vi ulejligede Dem. 
Farvel !« 

Clavsen skyndt« sig, efter at Nerup var kommen tilbage 
og havde opholdt ham noget med Forespørgsler til hans Befind- 
ende og Bemærkninger over Menneskesjælens Gaade, ud for at 
opsøge Brandt. — Han var ingensteds at øjne; i det første Øje- 
blik efter Selvangivelsen havde han angret den ved Tanken paa 
Moderen og havde skyndt sig bort. 

Clavsen vilde saa gærne have talt med ham, han var lidt 
ærgerlig over hans Bortfjærnelse, da han havde Lyst til at sige 
ham en hel Del, læse, hvad der rørte sig i hans Sjæl, tale med 
ham om Guds uendelige Barmhjærtighed og Frimodigheden til 
at bede. 

Saa gik han tankefuld og lidt gnaven hjemad. 

Han var kommen hen ad Højbro til, da han hørte en hæs 
Stemme kalde sig ved Navn. Han vendte sig om og saa Brandt 
slæbe sig af Sted bag ved ham. 

»Hr. Clavsen! De maa have Medlidenhed med mig, jeg 
beder Dem om at hjælpe mig; De véd ikke, hvor grusomt 
jeg pines.« 

Clavsen tog ham under Armen og drog ham over paa 
Slotspladsen, hvor der ingen Mennesker var, og ingen kunde 
høre dem. 

»Stakkels forvildede Menneske! De skal ikke længer være 
fortvivlet. Hvorfor ængster De Dem selv? Jeg har jo tilgivet, 
og Gud vil tilgive Dem, saa sandt De ydmygt har angret.« 

»De maa ikke tilgive mig; De kan ikke, De skal 
mælde mig.« 

»De har faaet Samvittighedens Straf, Gud har talt til 
Deres Sjæl. Kom til Dem selv, bøj Dem i Ydmyghed og Bøn, og 
Freden vil være i Deres Hjærte.« 

»De kan ikke tilgive, intet Menneske kan, De maa ikke, 
jeg vil ikke foragtes og spytte paa mig selv; mæld mig, jeg beder 
Dem derom; De skal, det er Deres Pligt, jeg har jo stjaalet, jeg 
tog Frakken; De løj, Præst, De løj for dem; — jeg- angiver Dem 

Tilskueren. 1885. 20 



Digitized by Google 



292 



Tilgivelsens Sødme. 



for Løgn, hvis De ikke mælder mig; jeg vil ikke skaanes, De 
skal, det er deres Pligt, Loven siger det.« 

»Jeg kender en højere Lov og en større Pligt.« 

»Nej! hører De? Jeg vil dømmes, De har ikke Ret til at 
skaane mig; De har ikke Ret til at sætte mig udenfor Loven; 
det er min Ret, min Ret at blive straffet; jeg vil have min Ret; 
De skal give mig min Ret!« 

»Hævnen hører mig til, jeg vil betale, siger Herren.« 

»Saa rejs da ad Helvede til!« 

Han stødte rasende Clavsen for Brystet, men gled i det 
samme paa den glatte Stenbro og styrtede tungt til Jorden, hvor 
han blev liggende bevidstløs, medens Blodet randt ned fra et 
stygt Hul i Panden. 

Folk kom nysgerrigt ilende til. 

»Jeg saa tydeligt, hvordan han puffede til Dem, naada! 
puffede lige i Boven, saadan paa denne Maade, naada!« sagde en 
fregnet Slagtersvend. 

»Nej! han gled ud og faldt,« svarede Clavsen hurtigt. »Er 
der ikke nogen, der vil hente en Droske og hjælpe mig med ham?« 



Solen skinnede paa de hvide Tage; — Værelset var lunt 
og hyggeligt med sine tykke Gardiner og det tavlede Gulvtæppe; 
Lyset spillede hen over det blanke Stueorgel og paa Sængen, hvor 
Brandt laa dødbleg med Bind om Panden. 

Ved det lille Bord med Medicinflaskerne sad Clavsen i en 
fodsid, snorekantet Slobrok og læste i et Brev. I Haanden holdt 
han et Fotografi af en ung Pige med nøddebrune Øjne og et 
gækkende Smil. — Trofast havde han holdt Vagt næsten Dag og 
Nat, siden Brandt bevidstløs var baaret ind paa hans Sæng. 

Nøden, Ophidselsen og det dybe Saar i Panden havde 
kastet Brandt i en hæftig Hjærnebetændelse, hvor han i Vildelse 
ideligt havde fantaseret om Tyveriet og sin tabte Ære, om sin 
Moder, om Straf og Ret. 

Der var stille i Stuen. 

Da vaagnede den syge op af en døgnlang, sund Søvn og 
saa sig forvirret om i Stuen. 



Digitized by Google 



Tilgivelsens Sødme. 



293 



Han stirrede længe paa Clavsen, der afvekslende kikkede i 
Brevet og betragtede det kære Portræt, — han greb sig til 
Hovedet, søgte at rejse sig op paa Albuen og hviskede med svag 
Stemme: »Hr. Pastor! c 

Clavsen fo'r rødmende sammen og skjulte Billedet. 

»Ja, min Ven! Gudsketak, at De nu er kommen til Dem 
selv igen og vendt tilbage til Livet. Tal nu ikke, men lig ganske 
rolig. Smerter det meget i Hovedet? Vil De have Vandglasset? 
Tørster De ikke?c 

»Hr. Pastor! Vil De love mig, — De vil jo, ikke sandt? — 
Vil De love mig, at jeg maa blive straffet, naar jeg bliver rask? 
De vil jo give mig min Ret?c 

»Ja, min kære Ven! c 

»Vil De sværge derpaa med den højeste Ed?c 
»Ja, Du skal sandelig blive straffet. t 

»Tak! — nu er det bedre; hvornaar kan jeg blive rask? 
Tak for Deres Godhed, Hr. Pastor! — nu er det roligt og godte 

Han sank træt tilbage i Puderne med et bævende Smil om 
Læben, beholdt Clavsens buttede Haand i sin og faldt i en tryg 
og sund Søvn. 



20« 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



Toget gik Kl. 11 Formiddag den 3dje Februar fra Hans 
Makarts og Johann Strauss's By, og længe vedblev Wiener-Stem- 
ningerne og Minderne at summe i Hjærnen; lette Stemninger og 
lyse Minder — om vindende Imødekommen, flygtig Inderlighed, 
Gemyttets Varme, Øjeblikkets Ild; om formsmidige Journalisters 
og Eksministres Taler, unge Digteres Improvisationer paa Vers, fine 
Kvinders Smil, smukke Subretters Skæmt og Latter, literatur- 
og autograf-gale Damers Plagerier; om Theophilus Hansens pom- 
pøse Marmorhaller, Makart-Udstillingens henjaskede Pragt og i 
den hyggelige Stue ved Klaveret Valsenes Konges sjældne Fore- 
drag af disse Danse, der vel er meget smaa Kunstværker, men 
dog ægte Kunst; og jeg indaandede endnu en Gang den Atmosfære 
af fredeligt Letsind, af glubsk men godlidende Livslyst, af elsk- 
værdig Andenrangslykke , som fylder éns Lunger i den store 
Heksekedel, der kaldes Wien. 

Wien er Tvangløsliedens Stad. Hvor har man dér let til 
Ordet, til Farverne, til Musiken! 

Have Berlins Beboere af Schillers Antnuth und Wiirde til- 
egnet sig Værdigheden, saa er Ynden bleven Wienernes Arvelod. 
Ti dette er en By for sig, som alting klæder, fordi den har 
sund Sans nok til ikke at gøre andet, end hvad der klæder den. 
Hvor minderig og malerisk er den ikke, hvor rig paa stærke 
Traditioner i Sammenligning med det regelret moderne Berlin! 
Og hvor smukt der er rundt omkring den, hvor karakterfuld 
Bøndernes Klædedragt her i Omegnen, som vi gennemfare, den 
hvide og side Kappe, kantet med rødt, og hvor de forstaa at 
bære deres Klæder i Sammenligning med Maaden, hvorpaa den 
nordtyske Bonde bærer sin stive, grimme Dragt! 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



295 



Østerrig er et rigt Land i forholdsvis stilfærdig Opløsnings- 
tilstand, hvori der findes mange Slags Mennesker, men ingen 
Østerrigere. Ja man bør vel undtage Kejserfamilien og et Par 
Antikviteter af det gamle Forfatningsparti. I Wien findes ellers 
kun Tyskere, som udenfor Wien kun Ungarere, Czecher 

Toget suser af Sted. En lille polsk Tjæner, der ledsager en 
rejsende, gør mig opmærksom paa en ung Russer, som nu og da 
taler Fransk til ham. »Han véd godt, at jeg forstaar Russisk, 
siger han, men taler dog Fransk til mig; saadan er de alle, de 
skammer sig i Grunden over at være Russere.« 

For at benytte Dagslyset, mens vi har det, læser jeg i 
Nouvelle Rerne Sienkiewicz's »Bartek-Vainqueur« ...... 

I. 

Toget holdt ved Granica, Grænsestationen. Passene skulde 
efterses og Bagagen undersøges. En blond, russisk Politisoldat i 
sin klædelige Dragt, lang graa Frakke, skyggeløs tlniformshue, 
Sabel ved Siden, traadte ind, udbad sig de rejsendes Pas og 
fjærnede sig med dem. 

Saa fik man Tilladelse og Ordre til at stige ud. Da en 
rejsende mente, at man kunde lade Tæpper, Overtøj og lignende 
ligge i Vognen, da man dog om en Tiniestid skulde stige ind i 
den igen, underrettede den lille Polak ham om hans Fejltagelse: 
»Alt maa tages ud med; blot en glemt Paraply vækker Mistanke, 
og ligger her en Frakke, bliver Foret undersøgt.« 

Det første, man i min Rejsetaske fandt, var de to Numre 
af Nouvelle Revne, hvori jeg i Vognen havde læst. 

»Hvad er det ?« sagde den øverste af de uniformerede Told- 
embedsmænd paa Tysk. 

»Hvad det er! c svarte jeg, »det er Nouvelle Revne.* 

»Ja hvad er det?c — »Et fransk Tidsskrift. c — »Hvad 
staar deri?« — »Forstaar De Fransk?« spurgte jeg. — »Nej.« — 
»Er der nogen her, der forstaar Fransk?« — »Nei.t — »Der 
staar al Slags deri; det er to Numre; der er en halv Snes Ar- 
tikler i hvert. Det er umuligt med et Par Ord at sige, hvad der 
staar deri.« — »Saa tage vi det; det bliver sendt til Censuren i 
Warschau.« — »Er dette Tidsskrift forbudt?« — »Alt er forbudt, 
hvad jeg ikke- kender, og jeg kender ikke denne Bog.« — Han 
gav sig til at blade i Hæfterne, saa' for og bag i dem, syntes at 



Digitized by Google 



296 



Indtryk fra russisk Polen. 



søge efter Papirer imellem Siderne i de uopskaarne Ark. Ind- 
trykket var det, som man faar af de gamle Litografier, der fore* 
stille en stor Abe, plyndrende den vejfarendes Vadsæk og blad- 
ende i hans Bøger. 

»Har De mere af den Slags?« — »Ja, min Kuffert er halvt 
fuld af Bøger.« — Man vilde til at aabne den, da jeg i det 
samme fra en af Toldbetjæntene hørte Udbruddet: Revolver l som 
jeg forstod, da det er internationalt. Man havde fundet en Pistol 
i min Haandtaske. Den gik rundt mellem Herrerne og blev be- 
skuet. — Om den var ladt? — Ja, med seks Kugler. — Om jeg 
vilde være saa god at tage Kuglerne ud? — Jeg afslog paa det 
bestemteste at ville være saa god. — »Saa maa vi.« Man tog 
da Kuglerne ud og fandt senere paa Bunden af min Kuffert en 
lille Kugleæske, som blev lagt til Pistolen. 

Saa begyndte den egentlige Randsagelse. Hver Bog, hver 
Brochure blev søgt frem og lagt til Side; hver Avis, selv de 
Aviser, der vare viklede om mine Sko, blev taget ud, glattet, lagt 
i Bunke. Man spurgte, paa hvad Sprog Bøgerne var, og hvad 
der stod i dem. Da min Forklaring ikke blev fundet fyldest- 
gørende, tog man det altsammen fra mig mod at overrække mig 
en Kvittering for 15 Pund Literatur. Samtidig affordrede man 
mig tre Rubler for Oversendelsen af denne samme Literatur til 
Warschau. Jeg havde gærne forsøgt Bestikkelse, hvis ikke Po- 
lakker tidligere havde sagt mig, at man fremfor alt maatte und- 
gaa at prøve Bestikkelse paa urette Sted. Jeg kunde risikere, at 
man tog Forsøget 1 som Bevis for slette Hensigter. Forgæves 
fremhævede jeg, at jeg til mit Arbejde i Warschau behøvede de 
Bøger, man tog fra mig. Forgæves gjorde jeg den Betragtning 
gældende, at man dog gærne kunde overlade mig de danske 
Bøger og Aviser, da der med dem ikke lod sig gøre nogen Skade 
i Polen, hvor ingen forstod Dansk. »I Censuren forstaar man 
alle Sprog,« var Svaret. — »Jeg sætter det er sandt, skønt jeg 
har mine Tvivl; men Regeringens Censor, som er russisk, kan 
jeg jo ikke forføre, og de øvrige fprstaar ikke Sproget, vel?« — 
»Det er sandt fra Deres Synspunkt,« lød Svaret, og man be- 
holdt fra sit Synspunkt Bøgerne. Der laa et fransk Leksikon i 
Bunken, Sundbys og Baruels; jeg viste, at det var en Diktionær, 
at Ordene stod i Kolonner. Man lagde Hovederne i Blød og gav 
sig til at overveje. Endelig overrakte man mig efter modent 
Overlæg den første Del, Bogstaverne A — L, men lagde med alvors- 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



297 



fulde Miner Delen M— tilbage blandt den Literatur, som Cen- 
suren skulde prøve. 

»Naar og hvorledes kan jeg nu faa alt dette igen?« — 
»Hvad Bøgerne angaar, saa ansøger De om dem hos Censuren, 
De har jo Deres Kvittering. For Pistolen faar de ingen Kvit- 
tering. Men De indgiver — paa et helt Ark Papir — en Ansøg- 
ning til Generalguvernøren om Tilladelse til at besidde den, saa 
giver han, hvis han vil, Toldkontoret i Warschau Befaling til at 
udlevere Dem den, naar De henvender Dem der« *). 

Saaledes fik man straks paa Græijsen Følelsen af, at man 
fra nu af befandt sig udenfor den egentlige evropæiske Civilisa- 
tions Enemærker. 

Allerede i en saa ringe Sag som Toldopsynet sporedes de 
to Kendemærker ved Hovedmassen af russiske Forsigtighedsregler: 
det trykkende og det inkonsekvente. Havde jeg kendt Forbudet 
mod at have en Pistol i sin Taske, havde jeg blot behøvet at 
bære den i Lommen; ti Lommerne blive ikke undersøgte. Havde 
jeg vidst, det var forbudt at have fremmede Bøger hos sig, saa 
havde jeg blot behøvet at sende dem fra Wien til en Boghandler 
i Warschau, og de var uden Ophold komne mig i Hænde. 

Regeringens Befalinger er ikke strænge nok og dog saa 
strænge, at de underordnede Myndigheder af Frygt for Afskedig- 
else tvinges til at udføre deres Hverv lige saa brutalt som ufor- 
standigt. De Urimeligheder, der mødte mig paa Grænsen, møde 
stadigt den fremmede, undertiden endog den indfødte. Paa deh 
preussisk-russiske Grænse berøvede man for nogle Aar siden en 
Ven af mig, der havde forberedt sig til medicinsk Eksamen i 
Warschau paa den Tid, da Universitetet endnu var polsk, men 
som maatte underkaste sig Eksamen, efter at det var blevet rus- 



') Han gav under mit Ophold i Warschau trods Ansøgning ikke denne 
Befaling. Da en Ven af mig efter min Tilbagekomst til København paa 
mine Vegne henvendte sig i Generalguvernørens Kancelli med Anmod- 
ning om Udlevering eller Tilsendelse af hint i Udgydelsen af Menneske- 
blod uskyldige Vaaben, erholdt han følgende Svar: Han maatte 1) fra 
mig forskaffe sig en af det russiske Konsulat i København bekræftet 
Fuldmagt 2) indlevere et Bønskrift til Generalguvernøren om Tilladelse 
til at indføre den nævnte Revolver over Weichsellandets Grænser, 3) efter 
opnaaet Tilladelse opfordre Toldvæsenet i Granica til at oversende Pi- 
stolen til Hovedtoldstedet i Warschau, 4) sende samme pr. Post til Køben- 
havn og til Generalguvernørens Kancelli afgive Beviserne for at denne 
Sending virkelig havde fundet Sted. 



Digitized by Google 



298 



Indtrak fra russisk Polen. 



sisk, en paa Russisk skreven russisk Grammatik, han havde med 
sig, blot fordi Toldembedsmanden ikke kendte Bogen. 

Det russiske Herredømme er ikke som det preussiske klogt og 
ensformigt; det er uensartet, urimeligt og hyppigt lagt i klodsede 
Hænder. Det Tryk, der hviler paa russisk Polen, er saa stærkt, 
at det ikke vilde kunne bæres én Maaned, hvis Ikke en stor Del 
af Forholdsreglerne var planløse og meningsløse, andre for smaa- 
lige til at kunne udføres, andre lette at afbøde ved Bestikkelse, 
andre betroede til saa lidet skarpsindige Organer, at Virkningen 
forspildes, og atter andre overladte til saa forstandige og dannede 
Mænd, at de ikke komme til Udøvelse. 

Jeg havde fulgt en Indbydelse til at holde tre franske 
Foredrag paa Raadhuset i Warschau. Med Hensyn til disse 
Foredrag havde jeg forud mange Vanskeligheder. De maatte 
gøres saa tidligt færdige, at de kunde foreligge haandskrevne i 
Warschau en Maaned før min Ankomst, da de skulde under- 
kastes dobbelt Censur, den almindelige og den særskilte for offent- 
lige Forelæsninger. Da det nu, hvis man uden videre sendte 
dem med Posten, var sikkert at de vilde blive opholdte paa ube- 
stemt Tid ved Grænsen, blev det nødvendigt at udfinde et paa- 
lideligere Befordringsmiddel. Ved Godhed lykkedes det at faa 
dem sendt ad en særegen Vej over Petersburg. Saaledes ankom 
de uden anden Forsinkelse end den, som Omvejen medførte. Man 
foranstaltede to Afskrifter og indsendte dem til de forskellige Cen- 
surer, men efter at de paa Fransk vare blevne gennemlæste i to 
Instanser, viste der sig et Par Dage før min Ankomst til Warschau 
den Hindring, at den bekendte Kurator for Undervisningsvæsenet 
Hr. Apuchtin — den samme, hvem for et Aars Tid siden en 
Student offentlig gav et Ørefigen, skønt han vidste, at Sibirien 
var Straffen derfor — i sidste Øjeblik fordrede alle tre Fore- 
læsninger indsendte endnu en Gang i russisk Oversættelse. Saa 
vel denne som Gennemsynet tog naturligvis Tid. Imidlertid blev, 
til adskilliges Forundring, ingen Linje strøget, skønt Foredragene 
indeholdt ikke lidet, der, som det viste sig, satte Tilhørerne i 
Sindsbevægelse. Man sagde mig desuden, at Censurens Stræng- 
hed undertiden neutraliseres ved Opsynets Skødesløshed eller Rid- 
derlighed; det synes som om den i Salen tilstedeværende Censor 
ikke altid passer saa nøje paa, om det, der siges, nu ogsaa 
virkelig er det samme som det, den paagældende har indleveret 
i sit Manuskript. 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



299 



Det viser sig her som i utallige andre Tilfælde i Rusland, 
at et Bud eller Forbud, for at være ubetinget virksomt, udfordrer 
endnu et helt System af andre Foranstaltninger. Saaledes især, 
hvor Forbudet mod at lade noget trykke har et praktisk Øjemed: 
I Januar døde i Warschau den bekendte gamle Digter Odyniec, 
Mickiewicz's trofaste Ven og Ungdomsrejsefælle, en politisk neu- 
tral, nærmest konservativ Personlighed; men da hans Navn var 
saa nær knyttet til Minderne fra Oprøret 1830 og fra Polens lite- 
rære Glanstid, da han desuden havde været saa nær en Ven af 
det russiske Herredømmes berømteste Fjende Mickiewicz, saa stræbte 
man gennem Censuren at forhindre Demonstrationer ved hans 
Jordefærd. Følgelig blev det forbudt at bekendtgøre Tiden for 
hans Begravelse saa vel i Aviserne som ved de paa Gaderne og 
udenfor Kirkerne almindeligt opslagne Plakater, der bringe Med- 
delelse herom. Forbudet blev naturligvis overholdt, men et Lig- 
følge af 50,000 Mennesker fulgte Ugefuldt Odyniec til Jorden. 

Saaledes udførte faa Forbud og Censur kun Karakter af 
uvirksom Chikane. Meget hyppigt ogsaa overfor den polske 
Presse. Det hænder stadig, at en Artikel en bestemt Dag for- 
bydes af Censuren, men et Par Dage senere tilstilles Forfatteren 
til fri Afbenyttelse. Derved opnaas kun, at den ildesete nu kom- 
mer bagefter de andre, rivaliserende Aviser i Omtalen af Dagens 
Æmne. Stadig hænder det ogsaa, at en Artikel forbydes af Cen- 
soren ved én Avis, men antages af Censoren ved en anden. 

Den samme Karakter af det til ingen Nytte Brydsomme 
som denne Form af Censur har Pasvæsenet. Uden et af det rus- 
siske Konsulat i éns Hjemstavn godkendt Pas kommer man over- 
hovedet ikke over Grænsen i Rusland. Det affordres én, som 
allerede nævnt, i selve Jærnbanevognen, det prøves i et særeget 
Rum i den Tid, som Toldundersøgelsen tager, og man er saa 
bekymret for at den rejsende skal afstaa det til en eller anden 
Synder, at han først faar sit Pas tilbage efter Indstigningen i 
Toget, umiddelbart før sidste Klokkeringning; en Politisoldat 
bringer Passene' i en dertil indrettet Mappe med alfabetisk ind- 
delte Rubriker. Næppe er man ankommen til sit Bestemmelses- 
sted, før Passet affordres én paany; det bringes til Politikontoret, 
beholdes dér under den rejsendes hele Ophold i Staden, og man 
supplerer de Oplysninger, det giver, ved gennem Husets Tjæner- 
skab at lade den fremmede udspørge om hans Forældres fulde 
Navn, om han er gift eller ugift — den ugifte anses for farligere 



Digitized by Google 



300 



Indtryk fra russisk Polen. 



— og om flere andre Ting. Og dette Pas, som man først faar 
udleveret paany paa Afrejsens Dag, prøves atter en Timestid paa 
den Grænsestation, man ved Bortrejsen passerer. 

Ligefuldt har ogsaa al denne Paapasselighed et Hul, hvor- 
igennem dens Resultater helt forspildes. Der gøres nemlig ikke 
noget som helst Forsøg paa at verificere, om den i Passet nævnte 
Person nu ogsaa er den, som har afleveret det. Man har selv- 
følgelig intet Middel til at erfare, om Navnet er det rette, men 
da Passene prøves en bloc i et ganske andet Rum end det, hvori 
de rejsende opholde sig, prøver man ikke en Gang om Signale- 
menterne stemme. Da det nu til enhver Tid er en ringe Kunst 
at skaffe sig et Pas i Tyskland, Østerrig, England eller Frankrig, 
selv blive hjemme og lade en Ven rejse med det, staar ogsaa her 
Udbyttet ikke i noget Forhold til Umagen og Pinagtigheden. 

Jeg havde rigelig Lejlighed til at tænke over dette Æmne, 
medens jeg i kedsommelig Venten gik op og ned mellem the- og 
grog-drikkende Lediggængere i den smudsige Ventesal i Granica, 
plaget af paatrængende, der absolut vilde bytte mig mine øster- 
rigske Penge i Rubler, trøstet af andre paatrængende, der vilde 
forklare mig, at Embedsmændene havde været i deres fulde Ret 
overfor mig; det, at mine Bøger var paa Dansk, afgav ingen 
Sikkerhed; hvem kunde indestaa for, at de ikke indeholdt »Be- 
retninger om den socialistiske Kongres i København«! 

Endelig fik jeg- da det i min Kuffert lævnede udleveret til 
fri Raadighed og uden andet konfiskerligt end det, jeg havde i 
Hovedet, ankom jeg næste Morgen til Warschau. 



II. 

Warszawa (som Franskmændene kalde Varsovie og vi med 
det tyske Navn Warschau) er en By paa mere end 400,000 Ind- 
byggere. Den ligger som bekendt ved Floden Wisla (som vi 
Danske kalde med det tyske Navn Weichsel), en Flod, mindst 
saa bred som Aissund ved Sønderborg, over hvilken i de senere 
Aar en mægtig Jærnbro fra den Plads, hvor Slottet ligger, fører 
over til den i Polens Historie saa tragisk berømte Forstad Praga. 
Jeg véd ikke, om det beroede paa Erindringen om Hauchs skønne 
Sang, at Floden i sin Vinterdragt, fuld af graalig Drivis, tog sig 
saa sørgmodig ud. 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



301 



Byens Omfang er stort, men den gør med sin sunkne Her- 
lighed og med de forfærdelige Minder, den rummer, og som man 
hvert Øjeblik støder paa, et vemodigt Indtryk. I forrige Aar- 
hundrede var den næst Paris den mest glimrende Stad i Evropa; 
nu er den en russisk Provinsby. Dens Væsen var den Gang 
ødsel Pragt; nu er den en forsømt og tilsidesat By, der hver 
Dag forfalder mere, og for hvis Ydre og Opkomst fra Myndig- 
hedernes Side ikke det ringeste sker. Det skærer i Hjærtet 
at se dens elendigt brolagte Gader eller dens skrækkelige gamle 
Sandstens-Figurer i den sachsiske Have, naar man kommer fra 
en overdaadig By som Wien eller fra en med rivende Hast op- 
blomstrende By som Berlin. 

Ti medens Landenes Hovedstæder ellers i Reglen ere Gen- 
stand for de styrendes Omhu, næsten Ømhed, og medens de i 
ethvert Tilfælde ellers allerede af sund Selvkærlighed sørge for 
deres Skønhed og Bekvemmelighed og stræbe at frembyde saa stor 
Tiltrækning for Landsmænd og fremmede som muligt, er War- 
schau Hovedstaden i et Land, hvis Eksistens Regeringen ikke an- 
erkender, og en Stad, hvis Stolthed Regeringen paa alle Maader 
vil knække. Man maa huske, at Warschau ingen Selvregering 
har, ingen Borgerrepræsentation, intet lignende. Russisk Polen 
er overhovedet et Land, hvor der aldrig vælges. Og som der 
ingen Rigsdag er, saaledes ikke heller nogen Kommunalbestyrelse. 
Kun en Part af Byens Indtægter kommer den selv til Gode, Resten 
gaar til Petersburg. Russisk Selvfølelse dikterer alle Foranstalt- 
ninger og russisk Havesyge udfører dem. Vejenes Tilstand omkring 
Byen er kun begribelig for den, der kender den russiske Opfattelse, at 
naar der bevilliges 80,000 Rubler til en Vej, bør de 40,000 gaa i Em- 
bedsmændenes Lomme. Man har ikke levnet Stadens Beboere nogen 
Illusion. Allerede hin 16de Oktober 1835, da Kejser Nicolaus 
første Gang besøgte Warschau efter den store Folkerejsning i 
1830—31, sagde han rent ud til den Deputation, der kom 
for at hilse paa ham, at det Kastel, han havde ladet op- 
føre, var bygget ikke til Forsvar for Staden men imod den; han 
truede Polakkerne med de Ulykker, der ventede dem, hvis de ikke 
opgav deres »Drømme om en særskilt Nationalitet, et uafhængigt 
Polen og alle disse Chimærer«, og han sluttede med Ordene: 
»Jeg har ladet dette Kastel opføre, og jeg erklærer Jer, at ved 
det ringeste Opstandsforsøg lader jeg Byen skyde sønder og sara- 



Digitized by Google 



302 



Indtryk fra russisk Polen. 



men; jeg vil da lade den bryde ned, og værer visse paa, at den 
ikke skal blive opført igen under mig.« 

Siden den ulykkelige Revolution 1863 er intet som helst fore- 
taget for Stadens Renlighed eller Velvære, og det skønt Byen 
paa Grund af manglende Vandledning og Kanalisation er en af de 
mindst sunde i Evropa; Gadernes Grund er saa løs, at Brolæg- 
ningen falder fra hinanden i Højder og Dale; men siden 1863 er 
intet sket for at udbedre den; ja i alle disse Aar er med Und- 
tagelse af det den Gang afbrændte Raadhus ikke én offentlig Byg- 
ning bleven opført. Hele den civile og militære Administration 
er anbragt i konfiskerede private og offentlige Bygninger. Tiden 
fortærer, hvad den vil, uden at nogen søger at bøde paa 
Skaden. Thorvaldsens Kopernikus-Monument, der i Warschau er 
saa populært , at Menigmand kalder en ,Statue for en Kopernikus, 
er bedækket med Skarn, men bliver ikke renset. Fodstykket 
smuldrer hen under det, men ingen istandsætter det. Kopernikus 
er en af de ældste blandt Byens Billedstøtter. Den naaede til at 
blive færdig og afsløret Ilte Maj 1830, efter at den udmærkede 
politiske Forfatter Stanislaw Staszic (1755- 1826), det polske De- 
mokratis første store Talsmand, som gav alt, hvad han ejede, 
bort til almennyttige Formaal, havde givet et Tilskud af 70,000 
polske Gylden til Nationalsubskriptionen for Oprettelsen af Mindes- 
mærket. Det Monument for Fyrst Josef Poniatowski derimod, 
som Thorvaldsen under sit Ophold i Warschau September — Okto- 
ber 1820 havde paataget sig at udføre og som 1829 ankom til 
Staden for dér at støbes i Bronce, blev vel afsløret samme Dag 
som Kopernikus, men fjærnet saa snart Oprøret 1831 var kvalt i 
Blod. Det findes nu, omdøbt til en St. Georg og utilgængeligt, 
opstillet i en russisk Privatmands, Fyrsten af Warschau's Have ikke 
langt Ira Byen. De eneste offentlige Mindesmærker, der ere i god 
Stand, er det kolossale Monument for Paskiewicz midt i Hoved- 
gaden Krakauer-Forstad, rejst til Tak fordi han »trofast og flink 
som Knutten i Bødlens Haand« (Mickiewicz) i September 1831, 
da de sidste heltemodige Forsvarere havde sprængt sig selv i Luften, 
erobrede Skanserne foran Warschau og indtog Byen — dernæst den 
store Jærn-Obelisk med de af Hæderskranse omgivne Navne paa 
de Polakker, der i 1831 angav deres Landsmænd og derfor blev 
hængte eller skudte som Forrædere eller Spioner. Paa den pragt- 
fulde Granit-Piedestal hvile fire Metalløver. Rundt om Obeliskens 
Fod prange grueligt udseende heraldiske Ørne med to Hoveder i 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



303 



overnaturlig Størrelse. Indskriften paa Russisk og Polsk over 
Navnene lyder saaledes: De Polakker, der faldt for Troskaben 
mod deres Kejser. Denne Obelisk turde i Warschau forfejle sin 
Hensigt. 

Færdslen paa Gaderne er ikke ringe, paa Torvene er der 
det samme Liv som overalt, hvor Køb og Salg finder Sted under 
aaben Himmel: men det slaar den fremmede, at hvor man ser 
Befolkningen samlet i større Tal, f. Eks. ved Søndagspromenaden 
i Hovedgaderne, dér har den aldrig det veltilfredse og velstaaende 
Søndagsudseende som i andre store Byer, men et tungsindigt 
eller grublende Udtryk. Aldrig bliver man paa Gaden Vidne til 
en lystig Scene, aldrig raabes et skæmtende Ord. 

Derfor mangler Byens Fysiognomi ikke Karakter. De Tscher- 
kessiske Regimenter (det vil i Virkeligheden sige Kosakker og Ar- 
meniere i Tscherkesser-Dragt) tage sig med deres lodne Huer, 
Sabler ved Siden og Yataganer i Bæltet ganske østerlandsk-maleriske 
ud. Hvert Øjeblik møder man ogsaa mellem de mindre ejen- 
dommelige, polsk forspændte Vogne, en Vogn med russisk For- 
spand, deri en russisk Officer, kørt af en Kusk i den lange side 
Nationaldragt med det blaa Skærf om Livet 

Noget af det i udvortes Henseende mest paafaldende ved 
Warschaus Gader er det, at uden Undtagelse alle Navne (selv 
Gadernes), alle Skilter, alle Plakater ere affattede i to Sprog eller 
med to Slags Skrifttegn; paa venstre Side staar Indskriften paa 
Polsk, paa højre Side paa Russisk, eller øverst paa Russisk og 
derunder paa Polsk. Det er et ringe Led i den Kamp, Reger- 
ingen fører for at paatvinge den polske Nationalitet det frem- 
mede Sprog. 

I den seneste Tid har Regeringen endog begyndt at ville 
indføre det russiske Sprog i den romersk-katolske Kirke. Paa 
Grund af Vægring mod at ville rette sig efter et Regeringsbud af 
drøne Art , blev for to Maaneder siden Biskoppen af Wilna -flry- 
niewiecki forvist til Jaroslaw, og nogle Uger efter hans Sted- 
fortræder Harasimowicz til Wologda. 

Det eneste Sted, hvor det er tilladt offentlig at tale det 
polske Sprog, er Scenen. Det er endnu ikke forbudt at give 
polske Teaterforestillinger, og denne Omstændighed har givet 
Teatret en forstaaelig, men uheldig Overvægt i det polske Aands- 
liv, saa meget mere uheldig og unaturlig, som Landets egen dra- 
matiske Literatur er temmelig fattig. Der er noget nedslaaende i at 



Digitized by Google 



304 



Indtryk fra russisk Polen. 



se dette alvorligt anlagte og højtbegavede Folk tillægge Teater- 
forhold en Vigtighed, som de hos en Nation uden udpræget dra- 
matisk Ævne ingenlunde fortjæne. Naar mange af de bedste 
literære Kræfter have kastet sig over Teaterkritiken , beror det 
imidlertid tillige paa, at man under denne Form, i Omtalen og 
Drøftelsen af Stykkernes Indhold og Ideer, kan sige eller antyde 
meget, som det vilde være umuligt at fremsætte uden denne An- 
ledning eller Indklædning. 

Teatret i Warschau er i dette Øjeblik i Forfald. Det 
styres af en yderst forhadt Hofmand, der regerer det paa militær 
Vis og uden ringeste kunstnerisk Indsigt. Det har vel en enkelt 
betydelig komisk Skuespiller, men i øvrigt ingen faste Kræfter 
af første Rang og ingen samtidig Skole af Skuespildigtere, der 
kuude stille de yngre, der gaa til Scenen, ejendommelige og 
nationale Opgaver. Hovedmassen af Repertoiret bestaar af franske 
Skuespil og Spillemaaden er i alt væsentligt den franske. Imidler- 
tid har Teatret i Warschau indtil for faa Aar siden besiddet to 
ypperlige Skuespillerinder, som vilde glimre paa enhver som 
helst Scene. 

Den ene, Fru Popiel-Stvinska, hvem jeg har set spille ved en 
Velgørenhedsforestilling i Paillerons Gnisten, var den mest skælmske 
og finest følelsesfulde Ingénue; en lille buttet Skikkelse, ung i sine 
Bevægelser; et blødt Ansigt, som lyste af Hjærtensgodhed, hvor 
Skyggerne var Smilehuller og Straalerne Smil. Da denne Dame i 
sin Tid ægtede en ældre Mand af høj Stand, fordrede han (som 
Egoisten i Mussets Bettine), at hun skulde træde tilbage fra Scenen, 
og hun har føjet ham, skønt Publikum i Warschau endnu bestandig 
griber enhver Lejlighed til at protestere' mod denne Bestemmelse. 
Hvor hun i Gnisten havde en Replik, der omtrent lyder saaledes: 
»Jeg maa spille Komedie paany« blev efter foregaaende Aftale 
mellem Tilskuerne Hundreder og atter Hundreder af Buketter 
kastede op paa Scenen, saa Forestillingen blev afbrudt i flere 
Minutter. 

Den anden, langt større, Skuespillerinde, som Polen har 
frembragt, men som nyder et Verdensry, derfor i de senere Aar 
mest spiller paa Engelsk i London og Nordamerika og kun i seks 
Uger hvert Aar optræder paa Teatret i Warschau, kaldes i 
Reglen med sin første Mands Navn Fru Modrzejewska. Polakkerne 
ere med Rette stolte af denne Kvinde. Hun er en af Folkets 
Storheder; da man i 1879 vilde bringe Kraszewski til hans 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



305 



halvtredsindsty veaarige Jubilæum som Forfatter en national Hyldest, 
blev Helene Modrzejewska anmodet om at komme til Krakau og 
deltage i Festspillet til den frugtbare Digters Ære. Hendes Ydre som 
hendes Kunst er. i den store Stil. Hun er blændende smuk, nu 
over 40 Aar gammel, men Skikkelsen er stadig lige slank og 
elegant uden Magerhed, og Ansigtet med de regelmæssige Træk, 
de store mørke Øjne, Mundens rene kraftige Linjer og Smilets 
asiatiske Ynde, vil aldrig kunne tabe sin Skønhed. Jeg har set 
hende i Dalila af Feuillet, i Sardou's Odette og i Gnisten, og jeg 
har ikke set bedre Kunst i mit Liv end hvor hun som Odette under 
Besøget hos sin Datter njaa undertrykke Moderfølelsen, der over- 
vælder hende. En af Fru Modrzejewska's ypperste Roller er Nora 
i Dukkehjemmet ; jeg nærede et levende Ønske om at se hende i 
den, og hun næsten et lige saa levende om at komme til at spille 
den for en Landsmand af Ibsen; men vi havde gjort Regning uden 
Teaterdirektørens Vilkaarlighed, der i sidste Øjeblik af ren Chikane 
tog sin Tilladelse tilbage. 

Helst spiller Fru Modrzejewska dog Shakespeare, og hendes 
engelske Repertoire bestaar næsten helt af Shakespeareske Roller. 
Hun skylder sin nuværende Mand, en yderst kunstforstandig 
Verdensmand, Hr. Karol Chlapowski, sin Sans for den engelske 
Poesi ligesom overhovedet sin højere Udvikling som Kunstnerinde. 
Det er naturligt nok, at hun har følt Trang til en større Skue- 
plads for sine Ævner end den, det polske Sprog bød hende; men 
den Fare ligger nær, at hun ved det omrejsende Virtuosliv, som 
hun i de senere Aar har ført, tvinges til at indskrænke sin Kunst 
til de grovere Effekter. 

Medens Scenen som sagt endnu er polsk, er det polske Sprog 
ubetinget forbudt paa Universitetet. Alle Forelæsninger, lige- 
gyldigt om de holdes af russisk eller polsk fødte Mænd, skulle 
holdes paa Russisk. End ikke den polske Literaturs Historie tør 
foredrages i Landets Sprog. Ja selv i Universitetets Gange er 
det Studenterne forbudt at tale Polsk med hinanden. 

Endnu farligere for den polske Nationalitet er det Lovbud, 
at ogsaa al Skoleundervisning skal foregaa paa Russisk; selv i 
Skolerne gives paa Russisk de faa Undervisningstimer i Polsk. 
Og saa strængt er Forbuddet mod at tale Polsk i Frikvartererne 
eller overhovedet paa Skolens Grund, at man nylig gav en lille 
tolvaarig Dreng et Døgns mørk Arrest for ved Bortgangen fra 
Skolen, men endnu paa dens Grund, at have sagt til en Kam- 



Digitized by Google 



306 



Indtryk 7ra russisk Polen. 



merat disse Ord paa Polsk: Lad os gaa sammen! Ja det Regi- 
mente, Skolerne ere underkastede med Hensyn til Nedtvingelsen 
af den nationale Ejendommelighed, indskrænker sig ikke til det 
sproglige Omraade. I en Familie, jeg blev opfordret til at be- 
søge, var følgende hændt: Sønnen i Huset, en Enkes eneste Søn, 
en Dreng paa 16 Aar, havde en Aften i Teatret paa sine Kam- 
meraters Vegne kastet en Krans til Helene Modrzejewska. Faa Dage 
efter lod Skolebestyreren efter Ordre fra Undervisningsministeriet 
ham kalde og erklærede ham, at han ikke blot havde at forlade 
Skolen, men at fremtidig Adgang til hvilken som helst Skole i Rus- 
land var ham forment; del var Straffen, fordi han havde gjort 
sig skyldig i en polsk Demonstration. Drengen gik hjem og skød 
sig en Pistolkugle gennem Hovedet. 

Man undrer sig maaske over, at Bestemmelser, der under 
visse Omstændigheder drive halvvoksne Børn til Selvmord, blive 
opretholdte, eller at saa uskyldige Ting som Kasten af en Krans 
er forbudne. Men hertil er at svare, at i Warschau som Re- 
gel alt, hvad der røber Kærlighed til Sproget, er forbudt. 

Det er f. Eks., saa forunderligt det end lyder, forbudt at 
give Menigmand Undervisning, idet der kun tør meddeles Under- 
visning paa Russisk, som Menigmand ikke forstaar. Uvidenheden 
er stor; kun en Femtedel af Befolkningen kan læse og skrive. 
Selv for den fremmede, der kun bliver nogle Uger i Warschau, 
er dette paafaldende; man ser aldrig der som andensteds en 
Droskekusk læsende sin Avis, ja Kuskene kende i Reglen ikke en- 
gang Tal; man nævner dem Gadenavnet, siger, saa snart man 
er kommen ind i Gaden, »Tilvenstre!« eller »Tilhøjre I« og giver 
Tegn, naar der skal holdes. Paa Landet maa Uvidenheden om 
alt bogligt være fuldstændig. Ikke des mindre skete det nyligt, at 
en ung Dame, der paa sit Gods gav sig til privat at undervise 
fire, fem Bønderbørn. fik et Tilhold fra Stedets højeste Øvrigheds- 
person om straks at ophøre dermed, da han, som havde kendt 
hendes Forældre, saare nødig vilde være Aarsag til, at hun blev 
sendt meget langt bort, hvad upaatvivlelig vilde indtræde, i Fald 
hun ved at fremture i sine Bestræbelser tvang ham • til at gøre 
Anmældelse derom. 

Saa tit velhavende og fædrelandselskende Folk have an- 
søgt om Tilladelse til paa egen Bekostning at oprette polske 
Landsbyskoler, have de.faaet Afslag, og da enkelte rige Polakker 
tilsidst i deres Fortvivlelse over Folkets lave Givilisationstrin gav 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen, 



307 



tabt og i den Tanke, at russisk Undervisning altid var bedre end 
slet ingen, begyndte at aabne russiske Skoler, viste det sig, at 
der ingen indfandt sig, og at Bønderne foretrak Uvidenhed for 
Kundskabsmeddelelse i et fremmed Sprog. 

En enkelt Gang spænder Regeringen dog Buen saa højt, 
at den brister. Saaledes da for omtrent ti Aar siden en Ukas 
paabød, at alle Breve til Udlandet skulde have russisk Udskrift. 
Da som Følge deraf Brevenes Antal sank saa stærkt, at der 
sporedes en betydelig Tilbagegang i Postindtægterne, nødtes man 
til at lade hin Fordring synke i Forglemmelse. 

Til Regeringens Bestræbelser for sprogligt at russificere 
svare de Foranstaltninger, der gaa ud paa at bringe Jordejen- 
dommen i russiske Hænder. Da det sidste store Oprør var knust, 
udstedtes (10de December 1865) en Ukas, der forbød Polakkerne 
al Erhvervelse af Land i de gamle polske Provinser Litauen, Po- 
-dolien, Wolhynien, Ukraine, ja som forbød at efterlade Jordegods 
i disse Lande til andre end direkte Arvinger (Børn). For Loven 
gives der jo imidlertid ikke siden Oprøret Polakker; de ere alle 
Russere, selv Kongeriget Polen benævnes officielt kun Weichsel- 
landet. Man mente derfor, at Regeringen ved Polakker vilde for- 
staa Tilhængere af den romersk-katolske Konfession i det gamle 
Polen og at Forbudet følgelig ikke vilde kunne udstrækkes til 
andre. Men paa Forespørgsel om hvem der var Polakker, fik 
man Svaret: Generalguvernøren afgør Nationaliteten, et Svar, der 
ikke lævnede noget Haab. 

Intet Slag kunde være føleligere for den polske Nationalsag 
•end det, som denne Ukas førte; ti intet Land ligger Polakkerne 
mere paa Hjærte end Litauen, der siden Jagiellos og Jadwigas 
Dage (siden 1386) har været forenet med Polen og som trods 
Folkesprogets Forskellighed fra det polske stadig har følt sig som 
polsk Land. Mange af Polens første* Mænd, der stamme herfra, 
have istemmet de berømte Ord af Mickiewicz: 

Litauen, som Sundheden er du mit Fædreland! 

Hvo der aldrig har savnet dig, har aldrig kendt dit Værd. 

Det var naturligt at man, hvor man kunde, omgik Loven 
ved som Forpagter at -bebo og dyrke den Jord, man ikke turde 
besidde som Ejer, en Omstændighed, der lettedes ved at de rus- 
siske Stormænd, der havde erholdt Regerings-Dotationer af litauisk 
Jordegods, snart følte sig saa isolerede og saa ilde til Pas der i 

Tilskueren. 1885. 21 



Digitized by Google 



308 Indtryk fra russisk Polen. 

Landet, at de vare tilfredse med at blive deres nye Ejendom kvit 
eller i alt Fald overlade Opholdet og Dyrkningen til andre. Farer* 
for at Russerne efterhaanden skulde opkøbe al Litauens Jord og* 
Grund syntes saaledes besvoren. ' Men nu har for faa Maaneder 
siden en ny Ukas af 27de December 1884, der satte Warschau i 
største Sindsbevægelse, befalet, at . ingen Polak — og General- 
guvernøren afgør Nationaliteten — tør forpagte eller forvalte eller 
administrere Jord i nogen af de i den tidligere Forordning nævnte 
Landsdele, og — hvad der endnu mere strider mod vesteuro- 
pæiske Begreber — denne Ukas har tilbagevirkende Kraft, saa at 
alle tidligere Forpagtnings- eller Forvaltnings-Kontrakter ved den 
erklæres satte ud af Gyldighed. Denne Art Forordninger kan man 
ikke nægte Virkekraft. 

Og af lignende Art ere adskillige af de Forholdsregler, der 
i den senere Tid tages, hvor man paa det aandelige Omraade for- 
følger et Formaal. 

Foruden den ovenfor berørte uvirksomme Censur gives der og- 
saa en virksom. Ugebladet Prawda (Sandhed), det mest fremskredne 
Blad i Polen, Positivisternes Organ, har 3,400 Linjer. Det er 
hændt, at man til et enkelt Nummer har strøget 7000 Linjer Kor- 
rektur, inden Bladet kom ud. Censuren synes at være for lune- 
fuld til at en Forudberegning af hvad den vil tilstede bliver 
mulig. Redaktøren, den bekendte Forfatter Aleksander Stviento- 
chowski, skriver som gaves der ingen Censur, og kan som Re- 
daktør ikke sende sine Artikler til et andet Blad. 

Dette Opsyn med alt skrevet skulde synes at medføre i det 
mindste det Gode, at Skribenterne undgik Straf; ti da intet kan- 
trykkes uden hvad der er gennemset og godkendt, synes det 
umuligt at forsé sig som Forfatter. Alligevel træffer man unge 
Skribenter, der gentagne Gange have udstaaet tre eller fem Maa- 
neders Fæstningsstraf i det indre af Rusland; de straffes for 
deres Hensigter, for det, man i deres Korrekturer har strøget, 
eller rettere: de vide ikke bestemt, hvorfor de straffes, da de 
rammes ikke af en Lov, men af en Politiforholdsregel. 

Regeringen behøver jo nemlig ikke Love for at opnaa sine 
Formaal, den har til sin Raadighed det, som er bedre, den ad- 
ministrative Vej, og den administrative Vej vil som Regel sige: 
Sibirien. 

Jeg har nævnet Ordet , som ligger i Warschau's Luft, 
Spøgelset, som ruger over Byen som en Mare, Truslen, som lurer 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 309 

ved hver Mands Dør, Mindet, man læser ud af saa mangt et 
Mands- eller Kvinde-Aasyn. 

Den første Dame, jeg den første Dag af mit Warschauer- 
Ophold førte til Bords — en smuk, fin Dame med et Mona-Lisa 
Smil og noget vist stolt og smidigt i Skikkelsen — , havde til- 
bragt tre Aar i Sibiriens Bjærgværker. Hun havde under Oprøret 
overbragt et Brev. 

Den næste Aften var der i en enkelt, ikke meget stor Sal 
forsamlet mere end 200 Aars Sibirien. Der var ikke faa Mænd, 
som havde tilbragt Tidsrummet 1863—83 der, hvis man med- 
regner den Tid, det havde taget dem at gaa paa deres Fod der- 
hen; det kræver, alt efter det sibiriske Forvisningssteds Beliggenhed 
forskellig Tid, men altid en meget latig, og denne Fodvandring 
er et af de pinligste Afsnit af Straffetiden. Fra Kiew til To- 
bolsk varer Vandringen et Aar; til Nertschinsk- Minerne i Gu- 
vernementet Irkutsk mere end to Aar. En Aften i et Selskab 
bad en ung Mand mig tale lidt med hans Fader, der sad i en 
Krog. »Det er,« sagde han, »den enbenede ældre Mand, De ser 
derhenne.« Han havde mistet Foden under Opstanden, var bleven 
forvist, og havde med sit Træben maattet gaa den hele Vej, der 
tog to Vintre og en Sommer. 

Det forstaar sig, at man i Warschau efter bedste* Ævne 
sørger for de hjemvendte, der altid ere formueløse, eftersom Kon- 
fiskation af Ejendom og Jordegods stadig har været en Følge af 
Straffen. Af de forskellige, endnu levende Medlemmer af National- 
regeringen fra 1863 har én en Boghandel, en anden en privat 
Ansættelse o. s. v. 

Efter Oprøret bleve i alt omtrent 50,000 Polakker de- 
porterede. De bleve enten dømte til haardt Arbejde i Salt- 
syderierne og Bjærg værkerne eller til Tvangsarbejde i Fæstning- 
erne eller (for de flestes Vedkommende) blot til at tage fast Op- 
hold i en eller anden Landsby, fra hvilken det er umuligt at 
undslippe, dog med skarp Indskrænkning af tilladt Beskæftigelse. 
Atter andre turde indenfor opgivne Grænser bevæge sig frit; dog 
ogsaa dem vare visse Sysselsættelser, f. Eks. al Opdragelses- 
virksomhed, strængt forbudne. De førtes til deres Bestemmelses- 
sted i Horder paa henved 300 Personer, bevogtede af Kosakker 
og Vogterhunde, tilbringende Nætterne i store Skure, hvor der 
var Brikse til Kvinderne og Børnene, mens de øvrige sov, som 
de kunde. Man antager at der endnu er omtrent en Tusind 

21* 



Digitized by Google 



310 



Indtryk fra russisk Polen. 



Polakker i Sibirien, men af saakaldte Wodworency, det vil sige 
overflyttede Bønder eller litauisk Smaa-Adel, flere Tusind. 

Faa Lande vilde aandeligt have kunnet overleve en Aare- 
ladning som den, Polen har overstaaet i de sidste tyve Aar. 
Man tænke sig blot, hvad for Danmark det ti Gange mindre Tab 
af 5000 eller det hundrede Gange mindre Tab af 500 af dets 
mest fremragende Sønner og Døtre véd mangeaarig Deportation 
vilde betyde! 

III. 

Af hvad Beskaffenhed var vel ved Aarhuhdredeskiftet det 
Folk, paa hvilket dette Fremmedherredømmets Tryk hviler og 
som sønderlemmet i tre Dele med en heraldisk Kejserørn over 
hver Del af sit parterede Legem, endnu lever og gør alt, hvad 
det formaar, for at overbevise det ligegyldige Europa om sin Livs- 
kraft og Levedygtighed? 

Det var et Folk, som netop i sin lyseste Genfødelsestid faldt 
som et Offer for fremmede Magters Ordbrud og Havesyge. 

Fra Slutningen af det 14de t\\ Slutningen af det. 16de Aar- 
hundrede havde Polen været Østeuropas afgørende Magt, havde 
strakt sig. fra Østersøen til det sorte Hav, fra Elben og Oder til 
Dniepr over et Fladerum af mere end 20,000 Kvadratmile. Polen 
var nu en stor Republik med en Valgkonge, nøjere bestemt .et 
stort Adels- Demokrati; ti Adelen var saa talrig, saa let tilgænge- 
lig, saa ivrig for at hævde hver enkelt Adelsmands politiske Lig- 
hed mod mægtigere .Standsfæller, at Forfatningen, skønt den kun 
gav Adelen Rettigheder, havde et demokratisk Præg. Rigsdagsvæsenet 
gennemførte Ideen om en næsten ubegrænset Frihed for Individet. 

Det svage Punkt i denne Statsorganisme var, at Adelen 
(Szlachta'en) kun var en Stand af 800,000—1,000,000 Mennesker 
i en Befolkning paa 8 — 13 Millioner, og at den herskende Klasse, 
efter at have virkeliggjort sit Friheds- og Ligheds-Ideal, stod stille 
i død Konservatisme. Samfundet blev indtil i Midten af det 18de 
Aarhundrede ubevægeligt, fordi Adelen betragtede enhver Reform 
som et Indgreb i dens Friheder og lidenskabeligt hævdede ikke 
blot det frie Kongevalg, der var udartet til en sand Bort- Auktio- 
neren af Kronen til den højstbydende, men ogsaa Liberum veto 
o: hvert enkelt Rigsdagsmedlems Ret til ved sin Protest at for 
hindre enhver Beslutning. 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



311 



Reformideer trængte — mest fra Frankrig af — langsomt 
gennem i den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede, da det 
allerede var for sent. Herskende blev de først efter Polens tid-* 
ligste Deling i 1772. Fra den Tid af underkaster man med liden- 
skabelig Ufortrødenhed den bestaaende Ordning en gennemført 
Kritik, hvis politiske Resultatér aabenbarede sig i den berømte 
fireaarige Rigsdag, der traadte sammen et Aar før den franske 
Revolution brød ud. I den arbejder det mægtige nationale Parti 
i stadig Kamp med de ikke mange forhærdede Aristokrater og 
købte Forrædere, som vare Partigængere for Kejserinde Katharina, 
uafbrudt, hemmeligt og enigt paa Forfatningsreformen, og endelig 
3. Maj 1791 — en epokegørende Datum i det polske Aandsliv — 
bliver den færdige Forfatning, et for hin Tid fortræffeligt Værk, 
der bl. a. gjorde Kongemagten arvelig, indsatte ansvarlige Mi- 
nistre og afskaffede Liberum veto, i et ni Timers Møde forelagt, 
drøftet, antaget og besvoret af Kongen og Rigsdagens Medlemmer 
i Forening. Et Faktum som denne Forfatnings Vedtagelse er et 
stort Vidnesbyrd mod Paastanden om Polens Udygtighed til Selv- 
regering. 

Havde Folket selv turdet raade for sin Skæbne, saa havde det 
lettelig faaet Bugt med den lille Gruppe reaktionære Adelsmænd, der 
efter russisk Tilskyndelse allerede i 1792 traadte sammen i Tar- 
gowice for at anraabe Rusland om Beskyttelse af deres gamle 
Friheder; men den svage Stanislaus August føjede sig som be- 
kendt efter Trykket fra Petersburg, brød sin Ed og tiltraadte 
Konføderationen i Targowice. Da saa ogsaa preussiske Hære under 
Paaskud af at bekæmpe Jakobinismen^ i Virkeligheden for at 
dele Byttet med Kejserinden, rykkede ind i Landet, skete 1793 
Polens anden Deling. 

Saa fulgte den første store polske Opstand under Koscimzko 
som Diktator. Efter tre Dages Kamp blev Russerne fordrevne 
fra Warschau, og* snart var ogsaa Litauens Hovedstad, Wilna, er- 
obret; med vekslende Held førtes Kampen under Sejre, Nederlag 
og Forræderier, indtil Kosciuszko — ved Suworows pludselige An- 
komst paa Valpladsen — tabte det allerede næsten vundne Slag 
ved Maciejowice og selv haardt saaret faldt i Russernes Hænder. 
Suworow stormede Praga og holdt, efterat have ladet 20,000 Men- 
nesker nedsable, den 8. November sit Indtog i Warschau. 1795 
fulgte saa den tredje og sidste Deling. Der gaves ikke mere 
noget polsk Rige. 



Digitized by Google 



312 



Indtryk fra russisk Polen. 



Men der gaves endnu et polsk Folk. Et Folk, der havde 
heroiske, ridderlige, glimrende, unyttige Dyder nok, men langt 
færre nyttige og borgerlige Dyder. Et begejstret og upraktisk 
Folk, ædelmodigt og ødselt, pragtlystent og flygtigt, genialt og 
letsindigt, et Folk, der altid havde afskyet strængt og kedsommeligt 
Arbejde og altid elsket alle stærke eller fine, sanselige og aande- 
lige Nydelser, men fremfor alt Uafhængigheden indtil Vanvid, Fri- 
heden indtil Liberum veto og som ogsaa nu, da det havde tabt 
Uafhængighed og Frihed, var blevet sin gamle Kærlighed tro. 

Et lettroende og godtroende Erigerfolk, altid rede til at 
sætte Livet ind mod et Tilsagn, som ingen tænkte paa at holde. 

Se dette Folks Forhold til Napoleon, til hvem det efter den 
sidste Deling af Landet naturnødvendigt knyttede sit Haab. Eun 
tb Aar efter Delingen enedes General Dombrowski med Bonaparte 
om, at polske Legioner (i national Uniform, men under fransk 
Overledelse) i Italien skulde kæmpe sammen med Republikens 
Soldater. Polakkerne toge mangt et Stød af for de franske i 
Lombardiet 1797, i det italienske Felttog 1798 og 99. Den første 
Legion blev under Dombrowski næsten tilintetgjort i Slagene ved 
Trebbia og Novi, den anden under Wielhorski gik ind i Mantua, 
som Østerrigerne belejrede; da Franskmændene nødtes til at ka- 
pitulere , forpligtede de sig til at udlevere Østerrigerne disses 
Desertører o: Polakkerne. Ikke desto mindre dannede Polakkerne 
nye Legioner, deltog under Eonsulatet i Eampene ved Donau og 
i Italien; men Freden i Luneville 1801 indeholdt saa lidt som 
den i Campo Formio 1797 nogen Artikel, hvori Polens Navn 
nævntes. 

Ligefuldt haabede Polakkerne, narrede af løse Løfter, ved 
hvert nyt Felttog paa, at det skulde lykkes gennem Alliancen 
med de franske Tropper at genoprette Polen. Den berømte Sang, 
som Legionssoldaterne have digtet fjærnt fra deres Land, Dom- 
browski- Marschen: »Endnu er det ikke ude med Polen! Ikke saa 
længe som vi leve!« indeholder denne Tanke. 

Men efter Freden i Luneville vilde Bonaparte, der at- 
traaede Kejserværdigheden, kun beholde Polakkerne som personlig 
.Garde for sig, og da General Eniaziewicz svarte ham med at for- 
lange sin Afsked, besluttede han at skille sig af med dem. De 
bleve først sendte til Italien, saa forkyndtes det dem dér, at de 
skulde til St. Domingo for at nedslaa en Opstand af Negrene, som 
derovre kæmpede for deres Frihed. Deres Protester nyttede intet. 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



313 



Truede fra alle Sider med Artilleri-Ild bleve de indskibede i Genua 
og Livorno og fandt i hint usunde Klima og under den frygtelige 
Krig næsten alle deres Død. 

Og dog kæmpede polske Legioner atter ved Siden af de 
franske ved Jena. Ved Freden i Tilsit blev Rusland skaanet og 
kun af det den Gang preussiske Polen det lille Storhertugdømme 
Warschau oprettet. Men dette var nok til paany at vække Polak- 
kernes Tiltro og vinde hele deres Tillid. Forgæves holdt, da 
Felttoget mod Rusland forberedtes, Kosciuszko sig tilbage overfor 
Napoleons hyklerske Tilnærmelser og Smigrerier, fordrede bestemte 
og offentlig givne Løfter. Da Fouché ikke havde kunnet true 
Polens Diktator til at give sit Navn, skrev man det efter og ret- 
tede ved et plumpt Falskneri til det polske Folk en Kosciuszko 
undertegnet Proklamation, som indtrængende opfordrede Polak- 
kerne til at forene deres Vaaben med Frankrigs. Man kunde have 
troet dem helbredte for Napoleonsdyrkelse. Men trods alt, hvad 
der var sket, fik Napoleon, da han i 1812 gik over Niemen, blot 
ved at kalde sit russiske Felttog for den anden polske Krig, 
80,000 Polakker under Josef Poniatowski til at følge sig. Af dem 
vendte Aaret efter kun 8000 tilbage. 

Polakkerne, der ere Uvlige som Sydboere, ere ikke et i 
Macchiavellis Skole opdraget, politisk kløgtigt Folk som Italienerne, 
•der have forstaaet at lade Franskmændene rage Kastanjerne af 
Ilden for sig. De er et Folk, hvis Legioner Napoleon fik til at 
bløde for $ig paa hundrede Valpladse blot ved at holde den hvide 
Ørn foran dem, og et Folk, hvis Bataillorør Steinmetz i 1870 fik 
til at storme de forfærdelige Højder om Gravelotte, ved at lade 
den preussiske Musik spille Melodien til Nationalsangen: Jeszcze 
PdUka nie zginela, som er forbudt i Posen i Fredstid. 

En saa ungdommelig eller barnlig Enthousiasme er visselig 
ikke noget opholdende Element under Folkenes store Livskamp i 
Industriens og Militarismens Tidsalder. Den trives ikke let sammen 
med Sparsommelighed, Vindskibelighed, Disciplin, Maadehold og 
borgerlig Kløgt, lutter Egenskaber, der sikre Individernes og 
Samfundenes Bestaaen. 

I ældre Skildringer af Polakkerne hedder det ogsaa gærne, 
at paa deres Ridderlighed og personlige Tapperhed kan man 
under alle Omstændigheder regne, men at der er noget forfænge- 
ligt i deres Højmodighed, noget flygtigt ved deres Ædelmodighed, 
at de ere egensindige, stridslystne og trættekære, ude af Stand 



Digitized by Google 



314 



Indtryk fra russisk Polen. 



til at anerkende nogen højere Lov end deres egen Vilje, og ude 
af Stand til ret længe at rette denne Vilje paa samme Punkt. 
Det fremhæves gærne, at de ere slette Husholdere, altfor let 
komme i Pengeforlegenhed, hvor store Indtægter de end have, at de 
gennemblade tusind Bøger og ikke studere nogen Bog, sprede sig 
altfor stærkt og spilde deres Tid og deres Ævner. Man har be- 
skyldt dem for, paa samme Tid som de sværme for frie Ideer, at 
spille Selvherskere overfor deres Bønder, og for, paa samme Tid 
som de ere de ømmeste Ægtemænd, at have et Par Elskerinder 
ved Siden af deres tilbedte Hustru. Man har med et Ord fundet 
en Blanding af vesterlandske og østerlandske Ejendommeligheder 
hos dem. 

Rimeligvis har der været meget rigtigt og sandt i denne 
ældre Opfattelse. Det er da interessant at forfølge, hvilke af disse 
Karaktermærker Fremmedherredømmet har udviklet, og hvilke det 
har udslettet. 

Hvad Kærligheden til udvortes Glans angaar, saa er den nød- 
vendigvis trængt tilbage. Den er selvfølgelig ikke dræbt. Kær- 
ligheden til alt det, som i Cherbuliez's Ladislam Bolski saa dyb- 
sindigt er symboliseret ved Faderens Fjerbusk, ligger dybt i den 
polske Natur. Faderens røde og hvide Fjerbusk, som Ladislaus 
altid bærer hos sig i et Foderal, det er Herlighedens Glimmer- 
princip. Og det er dybt betegnende, at man hos en af Polens 
første Digtere, Julius Slowacki, finder denne Definition paa Gud: 

„Jeg ser, at han ikke er Ormenes Gud eller de Dyrs, som krybe. Han 
elsker kæmpestore Fugles brusende Flugt og giver fremstormende Heste Tøjlen. 
Han er den ildfulde Fjeder paa stolte Hjælme . . . 

(Beniowski, 5te Sang). 

Man sammenligne Profeten Habakuks storladne Beskrivelse af 
Gud. Hele Polens Aand er i hine Linjer. Intet andet Folk kunde 
se det guddommelige i den vajende Fjerbusk. 

Men ligefuldt er nutildags Kærligheden til Ærens Flitter og 
Pailletter fortrængt af den dybere Æresfølelse. 

Da jeg den første Aften i Warschau traadte ind paa 
Raadhusballet, hvor der i den store Sal var forsamlede 500 Par T 
Blomsten af Warschaus gode Selskab, slog den Omstændighed mig r 
at der, med Undtagelse af tre russiske Officerer, ikke fandtes en 
Mand i Salen, der bar en Dekoration. Paa Dekorationer giver 
enhver Polak fra Fødselen af Afkald saa godt som paa Uniformer. 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



315 



Det fortaltes i Warschau om en fattig Skolelærer, der havde ud- 
mærket sig og faaet Stariislaus-Ordenen derfor, at ban til dagligt 
Brug gemte den i en Skuffe og kun brugte den til at straffe sine 
Børn med. . Naar den yngste Dreng var uartig, hed det: »Græder 
Du nu igén, saa skal Du komme til at sidde ved Middagsbordet 
med Stanislaus-Ordenen om Halsen. c Det hjalp. 

Hvad dernæst det aristokratiske Grundtræk angaar, saa 
bestaar det, om end meget modificeret. Polakken har intet med- 
født Hang til de borgerlige Dyder; hans Ideal' er og bliver det 
af en grand seigneur. Afskyen for at tælle og lægge sammen, 
for at regne, beregne og føre Regnskab , er gennem gaaende. 
Overalt hvor tyske og Polakker mødes i Kappestrid paa Hand- 
elens og Industriens Omraade, ligge Polakkerne under. De store 
Fabrikanter i russisk Polen, der i Ly af en uhyre Beskyttelses- 
told berige sig paa Købernes Bekostning, ere næsten uden Und- 
tagelse indvandrede Østerrigere og Preussere. Ja man har i dette 
Aarhundrede set en hel Fabriksby (Lodz) opstaa og tiltage med ame- 
rikansk Hurtighed, en By, der liggende midt i Polen er grundet og 
alene beboet af tyske. Polakkerne er og bliver et aristokratisk 
Folk; den Borgerstand , der efterhaanden er indkilet imellem 
Adelen og Bondestanden, er endnu forholdsvis faatallig, og endnu 
længe vil en rolig borgerlig Levevis staa for den fornemt anlagte 
og opdragne Polak, som et Liv tilbragt med at spise og drikke, 
eller som Greven siger det i Krasinski's Den ugudelige Komedie 
som »det at sove den tyske Spidsborgers Søvn hos hans tyske 
Konec 

Men man maa ikke glemme, at Szlachtaen i sit Væsen var 
noget ganske forskelligt fra, hvad Adelen i Europas andre Lande 
er; den var aldrig nogen afsluttet Kaste; Johan Sobieski adlede i 
sin Tid efter Wiens sejerrige Forsvar sit hele Rytteri; endnu i 
vort Aarhundrede har man adlet hele Infanteriregimenter; saa 
der findes i dette Øjeblik i Polens forskellige Dele tilsammen ikke 
mindre end 120,000 adelige Familier. Adelen svarer da her 
nærmest til, hvad ellers i Europa er højere Borgerstand. Man 
maa ogsaa vide, at Titlerne Fyrste, Greve, Marqtiis o. s. v. ikke 
er oprindelig polske, men først af de fremmede Erobrere tillagte 
de ypperste Familier, hvorfor de ikke bruges meget i Landet selv. Man 
tiltaler i Warschau paa Fransk en Grevinde Madame ikke Com- 
tesse. Selv ved Præsentationer i Aristokratiet hørte jeg aldrig 



Digitized by Google 



316 



IndXryk fra russisk Polen. 



nogen nævne Titlen — en velgørende Ting, naar man kommer 
fra Tyskland. 

Imidlertid har Forholdet mellem Herskab og Undergivne 
ganske vist endnu noget asiatisk. Der finder i Brugen af Tjæner- 
skab en ikke ringe Ødselhed Sted. I ethvert velhavende Hus er 
der f. Eks. en Dørvogter, der sidder den hele Dag paa en Stol 
i Porten, for at lukke den i Forvejen aabne Trappedør op. Man 
fik aldrig ep Dansk til at sidde saa længe paa en Stol. Paafald- 
ende var ogsaa Tjænernes Tilbøjelighed eller Vane til vaagende 
at oppebie Herskabernes Hjemkomst om Natten, selv om man 
tillod dem at gaa i Seng. For nordiske Forestillinger var endelig 
deres Ydmyghed overraskende. En polsk Tjæner kysser end ikke 
paa Haanden, men paa sin Herres Ærme, og saa dybt stikker 
Vanen paa denne Maade at udtrykke Taknemmelighed eller Hen- 
givenhed, at jeg gentagne Gange iagttog, hvorledes unge polske 
Studenter førte Armen paa en Mand , de vilde vise Højagtelse, 
til deres Læber. 

Meget mere husholderisk end før er Polakken under Fremmed- 
herredømmet næppe bleven, det skulde da være i Posen, hvor det 
4yske Forbillede gør sig gældende. Man ødsler med sin Tid. 

Da der ingen Forsamlingsfrihed gives, da ingen Art Forening 
er tilladt — den eneste Klub, som i Warschau fandtes, blev op- 
løst, da den for nogle Aar siden i en Forstad vilde forhindre nogle 
Optøjer mod Jøderne, hvorimod Politiet ikke skred ind — , da over- 
hovedet alt offentligt Liv er forbudt, saa der end ikke maa være 
50 Mennesker samlede i en Sal uden Politiets Tilladelse og Op- 
syn, saa sluger den private Selskabelighed, som maa erstatte alt, 
hvad der i denne Retning savnes, en uhyre Tid. 

Gæstfriheden er meget stor og meget- smagfuld. En sjælden 
Egenskab, som er Folket medfødt, er Takt. Det maa i denne 
Sammenhæng være mig tilladt med Taknemmelighed at nævne 
den Finhed, hvormed Gæstfrihed ved min Ankomst til Warschau 
blev udvist mod mig selv. Man kørte mig til en stor, luxuriøst 
udstyret Bolig med sjældne Malerier og Bøger; mit Navn stod 
paa Døren; paa Skrivebordet laa Visitkort med min Warschauer- 
Adresse; jeg havde til min Opvartning to Tjænere, der forstod 
fremmede Sprog. 

Gæstfriheden er en dybtliggende Egenskab hos det polske 
Folk; den er sikkert forøget overfor fremmede fra den Tid af, da 
der sjældent kommer fremmede til Polen, men Hovedaarsagen til 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



317 



dens stærke Blomstren mellem de indfødte nutildags er øjensynlig 
den, at det selskabelige Samliv saa fuldstændig maa erstatte det 
offentlige Liv. 

IV. 

Warschau virker i mange Maader paa den fremmede 
næsten som en fransk By. Fransk er Polakkernes Hjælpesprog, 
det Sprog, som i de højere Klasser alle kan til Fuldkommenhed 
— jeg har dog truffet enkelte, der halvvejs havde glemt det 
under et tyveaarigt Ophold i Sibirien — , det Sprog, man taler 
lige saa flydende som Modersmaalet og endnu bedre end Russerne 
tale det. I aristokratiske Kredse udtrykker man sig endog tit ind- 
byrdes paa Fransk, et Forhold som fra Aarhundredets Begyndelse af 
blev fremmet ikke blot ved det stadige aandelige Samkvem med Frank- 
rig og Emigrationen dertil, men ved Trartgen til at kunne mødes 
med Russerne paa et i sproglig Henseende neutralt Jordsmon. 
Da Polakkerne nu desuden hyppigt ere blevne kaldte Nordens 
eller Østens Franskmænd og da de selv tro sig yderst beslægtede 
med de franske gennem deres Fejl, det, de selv betegne som 
deres Flygtighed og Ustadighed, saa faar den fremmede upaa- 
tvivlelig Spørgsmaalet, om han ikke finder stor og sørgelig Lighed 
mellem Polakker og Franskmænd. 

Denne store Lighed er rent indbildt. 

Den Smule Lighed, der findes, bestaar i en beslægtet Ævne 
til hurtigt at føle Begejstring og hurtigt atter Lede, dernæst i en 
stærk Trang til Oplevelser og Sindsbevægelser og i Kærlighed til 
Ry og Glans. 

Men disse Lighedspunkter udelukke ikke en Grundforskel- 
lighed. Det rationalistiske, ræsonnerende Grundlag for den franske 
Folkekarakter fattes i Polen ganske. Det algebraiske, aritmetiske 
Grundlag for den franske Tænkemaade mangler i Polen helt. 
Franskmanden er i Ordets gode Betydning en stor Prosaiker, Po- 
lakken er Poet — derfor har ogsaa det franske Bogrige sin 
Hovedstyrke i Prosaen, det polske sin i Poesien, i Verset. Intet 
kan vel desuden være mindre fransk end denne stadige og fuld- 
endte Talen af et fremmed Sprog, denne mærkværdige Kundskab 
til fremmede Kulturer, som i Polen møder éu overalt. Man 
træffer i Polen, visselig ikke i Frankrig, unge Piger paa en Snes 
Aar, der tale seks Sprog til Fuldkommenhed, uden Accent. 



Digitized by Google 



318 



Indtryk fra russisk Polen. 



Næsten enhver ung Mand eller Kvinde af de højere Stænder 
kender Europas vigtigste Hovedstæder og Kender de indflydelses- 
rigeste Literaturer i et meget stort Omfang. Saa vel den liden- 
skabelige Rejselyst sorn Dannelsens deraf følgende Mangesidighed 
er i høj Grad ufransk. Polakken u'dvider sin Synskreds og for- 
mindsker sin Hjærnekraft ved at lære fire eller fem Sprog, Fransk- 
manden er i Reglen enten uvidende eller Specialist. 

Dog den mest paafaldende Forskel ligger sikkert i For- 
holdet mellem de to Køn. Som den polske Folkekarakters Grund- 
præg gælder en vis Forening af Blidhed og Energi. Men hvad 
der giver den polske Karakter og særlig den polske Fædrelands- 
kærlighed i dette Aarhundrede sit særegne Stempel, det er det 
kvindelige Elements Overvægt over det mandlige. 

At Forholdet mellem Mand og Kvinde er meget forskelligt 
i Polen og i Frankrig, det spores hurtigt i den daglige Samtale. 
Medens Tonen mellem ' franske Mænd, saa snart Talen kommer 
paa Kvindekapitlet, altid er yderst fri, undertiden for den fremmede 
frastødende og overhovedet lasciv, lægge Polakkerne i Omtalen af 
Kvinder i Reglen megen Varme, ofte Beundring og, saa vidt jeg 
kunde skønne, næsten aldrig Frivolitet for Dagen. 

Jeg har hos en italiensk Forfatter fundet en Bemærkning, 
der muligvis rammer .den dybere Grund dertil. Han mener, at 
medens hos de germaniske Folk Manden i Reglen er mere be- 
gavet end Kvinden, og medens hos de romanske Folk Mand og 
Kvinde i Gennemsnit staa paa samme Niveau i aandelig Ævne, 
er hos Polakkerne, som det mest ejendommelige slaviske Folk, 
Kvinden øjensynligt Manden overlegen. Den fremmede, der sam- 
menligner sine Indtryk i Warschau med sine Indtryk af Polens 
Historie, føler sig slaaet af disse Ord. Det skorter visselig ikke 
Mændene i Polen paa Lidenskab, paa Mod og Energi, men det 
synes som om Kvinderne have mere. Det skorter ikke Mændene 
paa Aand og Vid, paa Handlekraft og Frihedskærlighed, men det 
er, som om Kvinderne havde mere. Man har under Polens store 
Opstande set dem indgaa Sammensværgelser, gøre Krigstjæneste 
og tit nok frivilligt ledsage deres elskede til Sibirien. Mickiewicz's 
Gracyna, der til Hest anfører en Hærskare, har haft Efterfølger- 
inder i dette Aarhundrede. Berømt fremfor alle er Emilia Piater, 
en ung Dame af en af Polens første Familier, der i 1830 fik et 
helt Distrikt til at gøre Oprør, deltog i flere Slag, og tilsidst efter 
at have sluttet sig til de polske Afdelinger, der vægrede sig ved 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



319 



at ty over paa preussisk Grund, stræbte at bane sig Vej med sit 
Korps gennem den fjendtlige Hær, men i December 1831, 26 Aar 
gammel, døde af Savn og Overanstrengelse i et ensomt liggende 
Skovløberhus. Mickiewicz's skønne Digt Oberstens Død har for- 
herliget hendes Minde. Der var under Oprørskrigen 1830—31 
ikke én Bataillon eller Eskadron af den polske Hær, hvori der 
ikke var kvindelige Kombattanter; efter Kampe og Marscher plejede 
Soldaterne altid at indrette en Bivuak for Kvinderne, ligesom 
de sørgede for, at der ikke faldt Ord, som kunde saare deres 
Øren l ). 

Tiden til slige Bedrifter er nu forbi, men endnu bestandig 
ere Kvinderne de ivrigste Patrioter, fordi de føle vannest og kri- 
tisere mindst. Ikke desmindre turde Kvindens Indflydelse være gaaet 
noget tilbage i den sidste Snes Aar. Kvinden virkede en Gang 
mest som den katolske Tros Hovedbærer; men Troen svinder, 
hvor den ikke er svunden. Kvinden virkede en Gang paa lignende 
Maade som Præsten, men Forbundet mellem Kvinderne og Gejst- 
ligheden løses alt som Dannelsen og Kirken skilles ad. Og hertil 
kommer, at da alt offentligt Liv er umuliggjort og der hverken 
gives Forsamlinger eller Foreninger af nogen som helst Art, saa 
søge i det selskabelige Liv Mændene næsten udelukkende hver- 
andre. Da Selskabssalen gør Tjæneste som politisk eller literært 
Forsamlingslokale, tænke de stedse mindre paa dér at vinde 
Kvinderne for deres Interesser. Disse føle sig tilsidesatte, oversete 
og forladte omtrent som i Sydtyskland , hvor Manden tilbringer alle 
sine Aftener paa Ølhus, kun at Forladtheden har andre Grunde. 
Trykket fra oven har øjensynlig bidraget meget til at splitte Kønnene 
og formindske Kvindens sociale Indflydelse. Den turde i Øjeblikket 
være ringere i Polen end i Frankrig. De unge Pigers Opdragelse fore- 
gaar i øvrigt efter samme Principer som dér — man lader dem 
intet Øjeblik ubevogtede — og Ægteskaberne stiftes paa samme 
Maade som i Frankrig, idet de paagældende sjældent kende 



l ) I sin Bog om Polen fortæller General Roman Soltyk: ,Da Warschau 
blev angrebet, bemærkede jeg midt i Uden en Soldat af det femte lette 
Regiment, som stadigt stod lænet mod Brystværnet, ikke brod sig det 
mindste om Granaterne og Kanonkuglerne, men opmuntrede sine Kam- 
merater med livlige Haandbevægeteer og Tilraab. Da han stod i forste 
R«kke, kunde jeg først ikke se hans Ansigt; men da han vendte sig, op- 
dagede jeg, at det var en smuk Pige paa atten Aar.* 



Digitized by Google 



320 



Indtryk fra russisk Polen. 



synderligt til hinanden før Brylluppet og i Almindelighed ses for 
første Gang faa Uger før. 

Hvad den polske Ustadighed angaar, saa har heller ikke 
den nogen Lighed med den franske. Franskmændenes Ustadighed 
aabenbarer sig nærmest i det offentlige Liv , overalt hvor de op- 
træde i Masse, som Folkeforsamling eller Folk. Den beror paa 
pludselige Stemningsomslag , for hvilke ingen enkelt føler sig an- 
svarlig. Polakkernes Ustadighed er personlig, beror paa en in- 
stinktiv Tilbøjelighed til Universalitet. 

I Frankrig er en velforstaaet, klog og fin Egoisme det 
Princip, som fra Familien gaar i Arv til Børnene, den Lære, som 
fra første Færd af indpræges dem og som i Reglen bliver styr- 
ende i deres Liv. Man lægger ikke i Frankrig som i England 
eller Nordamerika først og fremmest an paa at udvikle Ynglingen 
til et dygtigt Menneske, som kan hjælpe sig selv, men man 
stræber at jævne hans Livsbane, skaffe ham Begunstigelser, For- 
bindelser, Beskyttelse, sikre hans Fremtid eller hans Befordring. 
Og er Banen jævnet, forlader den unge Mand nødigt sin Carriére, 
før Ærens højeste Trappetrin er naaet. 

Ganske anderledes er Forholdet i Polen, hvor den unge 
Mand i Privatlivet langt snarere lader sig lede af flygtigt Instinkt 
end af klog Egoisme, og hvor én eneste offentlig Interesse, det 
tabte Fædreland, den mistede Uafhængighed, Modersmaalet, den 
nationale Literatur og Kunst, staar ufravigeligt og uden Nedgang 
hævet over alle Omskiftelser. 

Utvivlsomt har Fremmedherredømmet slaaet Polakkernes 
Flygtighed aldeles til Jorden paa dette højeste Omraade; til Gen- 
gæld har det nødvendigvis virket i høj Grad fremmende paa den 
nationale Ustadighed indenfor Privatlivets Kreds. 

Ti hvad skal en ung begavet Mand i russisk Polen gøre? 
Han studerer f. Eks. Jus; han kan da aldrig blive Dommer, bliver 
overhovedet ikke Embedsmand uden ved at udelukke sig fra alt 
Samkvem med sine Landsmænd. Han studerer Medicin; han kan 
da aldrig opnaa en Universitetsstilling, aldrig komme til at staa i 
Spidsen for et Hospital, aldrig lede en offentlig Klinik, derfor 
aldrig naa den første Rang i sin Videnskab. Følgen er, at han, 
hvis han har Raad — og der er endnu megen Rigdom i Polen, 
da det at blive rig næsten er det eneste, som er Hvermand til- 
ladt — , gaar fra ét Studium til et andet, skaffer sig et Indblik i 
de forskelligste Videnskaber, overrasker den fremmede ved Mange- 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



321 



sidigheden af sine Kundskaber og Indsigter, men i Grunden ikke 
har noget egentligt Fag. 

Der fandtes følgende Eksempler i min nærmeste Kreds: En 
ung, meget talentfuld Mand var begyndt som Jurist, var gaaet 
over til Medicinen og bleven Læge, brød saa af, købte sig en 
Landejendom, studerede fire Åar igennem Agerbrug, Maskiner 
o. s. v., indførte talrige Forbedringer paa sit Gods, solgte det 
saa kort derefter og er i dette Øjeblik den bedste Teaterkritiker 
i Warschau. — En anden ung Mand var begyndt som Landmand,, 
havde opgivet Landbruget for Musiken, begyndte at uddanne sig 
til Virtuos, opgav Forsøget, oprettede en Instrumentfabrik, byg- 
gede flere Aar igennem Violonceller, tabte Interessen derfor og 
arbejder i dette Øjeblik ved Kunstakademiet i Munchen for at 
uddanne sig til Genremaler. 

De have altfor mange Anlæg og altfor liden Opfordring til 
Stadighed. 

Kvinderne beklage sig bittert derover. *Som gode Hustruer 
stræbe de at dele deres Mænds Interesser, at sætte sig ind i 
deres Sysselsættelse, og fortvivle over hvert andet, tredje Aar at 
skulle interessere sig for noget helt forskelligt. De tænke med 
Angest paa, hvad det næste Aar mon vil bringe. 

En Aften, da man paa Teatret spillede Feuillets Dalila, og 
da den Skuespiller, der udførte Carnioli's Rolle, ikke var synder- 
lig heldig, kunde jeg ifrke holde et Udbrud af Forundring tilbage 
over, at Skuespilleren kunde savne et Forbillede for den geniale 
Dilettant, der opdrager den unge Komponist, i en By som War- 
schau, hvor der fandtes saa mange Mænd af Carnioli's Art. Det 
fortrinligste Forbillede stod ved min Side bag Kulisserne. Og 
samme Aften, da jeg i en større Kreds blev spurgt, hvorledes jeg 
som Kritiker vilde bestemme det polske Samfund, for det mig 
ud af Munden: I er et Samfund af Dilettanter. 

Jeg tror, Bestemmelsen er sand, hvis man tager Ordet i 
dets store Forstand og holder sig for Øje, hvorledes Polakkerne 
ere blevne dertil. 

Man tænke sig et af Naturen meget energisk Folk, for 
hvis Energi man har sænket en uigennembrydelig Skranke, et 
krigerisk Folk, der kun modstræbende gaar ind i Hæren og hvor 
saa at sige ingen ung Mand frivilligt vælger Officersvejen ; et 
yderst ærgerrigt Folk, for hvilket alle høje Stillinger, Embeder af 
hvad Navn nævnes kan, ere lukkede, og hvem alle Udmærkelser 



Digitized by Google 



322 



Indtryk fra russisk Polen. 



og Æresbevisninger ere formente, for saa vidt de ikke købes med 
Opofrelse af Overbevisning eller Fornægtelse af Solidariteten med 
Landsmænd; et Folk, som aldrig havde nogen Spidsborgerlighed, 
men som trængte til at erhverve de borgerlige Dyder, og som nu 
i Forholdene har en stadig Opfordring til Ustadighed; et nydelses- 
elskende Folk, i hvis Hovedstad ikke et eneste offentligt For- 
lystelsessted findes; et Folk, som havde et levende, uregelbundet 
Hang til Politik og hvem man har umuliggjort al politisk Op- 
dragelse, idet det hverken tør vælge Repræsentanter eller drøfte 
Statssager, og hvis politiske Presse i Virkeligheden er maalbunden 
i alt politisk; at tale om politiske Aviser i Polen er som at 
tale om Marine-Tidsskrifter r Schweiz. Man forestille sig ret 
levende dette Folk, som var anlagt til et stort, frit Liv i Offent- 
lighedens brede Dagslys, indespærret i Privatlivets Clair-Qbscur; 
man forestille sig et Folk, der fra Arilds Tid af havde de mest 
overspændte Begreber om den enkeltes Rettigheder overfor Stats- 
magten, levende sit Liv uden nogen Art af Retssikkerhed mod 
Overgreb fra en tilfældig, overordnet Embedsmands Side, tænkende 
paa Sibirien, som vi andre tænke paa en Sygdom, der kan 
komme, naar man venter det mindst! 

Man forestille sig alt dette og man vil forstaa, at der ved 
Trykket, der har virket samtidigt fra saa mange Sider, har 
maattet opstaa en overordentlig, sammentrængt Livsvirksomhed, 
en kogende Intensitet af Liv, paa det snævre Omraade, som 
var lævnet. 

Var det egentlige Folk udespærret, var al Opdragelse deraf, 
al Kundskabsmeddelelse til det umuliggjort, saa kom de højere 
Stænder, der ikke kunde rekruttere sig tilstrækkeligt, til at føre 
en Art Øliv i den højeste og mest forfinede Kultur, et Liv, der 
vel er nationalt i hvert Hjærteslag, men kosmopolitisk i hver 
Ytringsform, et Drivhusliv, hvor Blomster fra alle Europas Civili- 
sationer ere komne til Udfoldelse og dufte, et hvirvlende, sydende 
Malstrømsliv i Ideer, Bestræbelser, Adspredelser og Fester. Det 
højere Selskab kom i Februar Maaned næppe nogen Nat i Sæng 
før Klokken 4. I Karnavalstiden har Dagen i Warschau tyve 
Timer, og saa længe Saisonen varer, ødsles der med Tid og Kraft. 

Livet i Warschau er en Nevrose, sagde en af Byens for- 
standigste Mænd til mig, ingen holder det ret længe ud. 

Dette Folk, der har opdaget Planeternes Dans om Solen, 
har som bekendt ogsaa opfundet Polonaisen med dens stolte Høj- 



Digitized by Google 



Indtryk fra russi.sk Polen. 



323 



tidelighed og Mazuren (Mazurkaen) med dens Kontrast af mandlig 
Kraft og kvindelig Blidhed, og Folket turde være næsten lige saa 
stolt af Mazurkaen som af Kopernikus. Mazurkaen er i Polen 
ikke den Dans, vi benævne saadan, men en indviklet og lang- 
varig, paa en Gang vanskelig og lidenskabelig Nationaldans, i 
hvilken Herren og Damen, skønt de danse Haand i Haand, be- 
standig udføre forskellige Trin i samme Takt. Det er en virkelig 
Sorg for Polakkerne, at den konsekvente russiske Regering har 
forbudt at danse denne Dans i Nationaldragt, og det fjerde eller 
femte Spørgsmaal, den fremmede i Warschau faar, er dette: »Har 
De set vor Nationaldans?« I ethvert andet Land vilde det højest 
være det tredivte eller fyrretyvende. 

Man danser Karnavalstiden igennem, som næppe noget 
andet Sted. Ingensteds afholdes rimeligvis saa mange Velgørenheds- 
baller. Man danser for alt, for »de fattige Sypiger«, for »de fat- 
tige Studenter« o. s. v. Jeg nægter ikke, at mangen Gang, naar 
jeg stod og saa' paa de dansende — undertiden var jeg indbudt 
til to Baller efter hinanden samme Nat — kunde jeg ikke lade 
være at mindes det gamle haarde Mundheld: Slavus saltans I 
Men som en ung Pige sagde i Anledning af en moraliserende 
Artikel i Pratoda: »Hvad vilde det nytte, om man i Warschau 
lod være at danse!« 

Dog den Lystighed, hvori man hvirvler, er ikke den al- 
mindelige Livsglædes, den minder snarere om den, som de fængs- 
lede under Revolutipnstiden udfoldede under deres Uvidenhed om, 
hvad den næste Dag vilde bringe. Dette Letsind er ikke alminde- 
ligt Letsind, men det, som gærne findes hos dem, der dagligt 
trodse Lidelse og Død. 

Derfor er man ogsaa til sine Tider alvorligere end ved 
lignende Lejligheder i andre Lande. Ved en i al Stilhed afholdt 
Festlighed, som Literaturens og Kunstens Repræsentanter gav, 
og hvor Talerne paa Grund af min Nærværelse holdtes paa 
Fransk og paa Latin, Polakkernes gamle Højtidssprog, hændte det, 
da en Taler sagde nogle Ord, som særlig bevægede Forsamlingen, 
at der paa en Gang stod Taarer i alles Blik, og at gamle Mænd, 
sorri havde tilbragt et helt Afsnit af deres Liv i Sibirien og hund- 
rede Gange havde set Døden under Øjne, sprang op og, mens 
Taarerne rullede dem ned ad Kinderne , faldt Taleren om Halsen. 
Det synes da, som om Fremraedherredømmet i lige Grad har 
forøget Modtageligheden for selskabelig Adspredelse og Modtage- 

Tilskoeren. 1885. 23 



Digitized by Google 



324- 



Indtryk fra russisk Polen. 



ligheden for alvorlig Sindsbevægelse. Ævnen til at føle Nydelse 
og Smerte, Hanget til Lystighed og Graad synes potenseret som 
hos en syg. 

Desuden; lige saa lidenskabeligt som Polakkerne ere et Nuets 
Folk, liges&a fuldt ere de et Mindernes Folk. Ingensteds findes én 
saadan Mindernes Religion, en saadan Fastholden ved nationale 
Erindringer. Man klamrer sig til alt, hvad der kan genkalde det 
Polen, som var. ' Vel ere alle Byens Kunstværker og Folkets Skatte 
slæbte bort til Petersburg; selv det store ZamoyskPske Biblio- 
tek paa 300,000 Bind har man berøvet Staden; men des sejgere 
holder Befolkningen paa de nationale Erindringer. Den under- 
støttes i sin Stræben paa det kraftigste derved, at den hele polske 
Poesi og Historieskrivning i dette Aarhundrede ikke mindre end 
den polske Malerkunst er traadt i den nationale Ides Tjænesté. 
Malerne, som Matejko og Brandt — begge udmærkede Kolorister, 
der have Vanskelighed ved at opnaa simpel og let overskuelig 
Komposition — ty næsten bestandig til de nationalhistoriske 
Stoffer; Digterne have behandlet Polen og Polens Skæbne, selv 
naar de som Krasinski i Irydion lode Handlingen foregaa i det 
gamle Rom, eller som Slowacki i Anheli hensatte Scenen til et 
fantastisk Sibirien. Poesien har i de polske Hjem samme Betyd- 
ning som en Religion. De bedste Værker ere eller have været 
strængt forbuden Læsning. Saa vel Erhvervelsen som Besiddelsen 
var forbunden med Fare. I Reglen blev Bogen, naar den var læst 
opmærksomt nok, til at Tankerne huskedes, selv om Ordene 
glemtes, straks brændt — med samme Smerte, med hvilken en 
Kvinde, der ikke er fri, brænder et Brev fra den Mand, hun elsker. 
Men man har i Polen ikke glemt, at da den unge Lévitoux blev sat i 
Kastellet i Warschau, fordi man havde fundet et Eksemplar af 
Mickiewicz's Forfædrene hos ham, trak han i sin Fortvivlelse over 
Torturen, han havde udstaaet, og i sin Angest for i Febervildelse at 
komme til at nævne Navnene paa sine Kammerater, med sine lænkede 
Hænder Natlampen hen under sin Rørsæng og brændte sig levende 
op, heller ikke har man glemt, at flere hundrede litauiske Studenter 
bleve sendte til Sibirien for at have udgivet Krasinski's Fristelsen 
i Bogformat, efter at Digtet, ikke forstaaet af Censor, havdtf set 
Lyset i et lille Blads Feuilleton. 

I ethvert Hus findes nutildags de nationale Skribenter, og har 
man end for i Sikkerhed at kunne oprette et nationalt Musæum raaattet 
grundlægge det i Rapperswul i Schweiz, saa findes dog næsten 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



325 



i hvert Hjem i Warschau et Album med Afbildninger af Arthur 
GroUgers gribende Malerier i Erakau , forestillende Polens Lidelses- 
historie, et (forbudt) Litografi efter samme Malers »De Forvistes 
Tog til Sibirienc , og nogle Billeder af Warschaus Forsvar 1831, 
forestillende det sidste polske Regiment, som sprængte sig i Luften 
med Ordon's Skanse. Med Ømhed og Rørelse betragte Polak- 
kerne ikke blot Fysiognomierne, men Soldaternes forældede, halv- 
komiske Livjæger-Uniformer med de spidse Skøder. Det er dog 
den sidste polske Soldaterdragt. 

Med denne ved Undertrykkelsen indtil Søvnløshed aar- 
vaagne Nationalfølelse hænger det sammen, at man nærer et 
skarpt Had til enhver Forfatter i Udlandet, der lejlighedsvis eller 
systematisk har nedsat Polakkerne. Man kender godt Freytag's 
Solt und Haben; man har lagt Mærke ikke blot til det bekendte 
Spottedigt af Heine, men til en henkastet Ytring af den yngre 
Dumas, og man var i Februar i formeligt Oprør over den af 
Eduard von Hartmann i en Ugeskriftsartikel fremsatte Parole Aus- 
rotten overfor Polakkerne i Preussen, en Ytring, man i altfor høj 
Grad tog au sérieux. Polakkerne er overhovedet altfor opmærk- 
somme paa, hvad der i Europa skrives om dem. Men Bekym- 
ringen for, hvad der siges om én, er jo Afmagtens almindelige 
Ledsager. 

V. 

En mægtig og for Polen ubetinget gunstig Følge af Fremmed- 
herredømmet har været Sammensvejsningen og Sammensmeltningen 
af alt, hvad der er polsk, til ét. Alle provinsielle Forskelle ere 
gaaede til Grunde i Enheden; de forskellige Dele af Polen, øster- 
rigske, russiske, preussiske Polakker føle sig ubetinget som ét 
Folk. I den nyere Tid er det østerrigske Polen bleven Kærnen, 
om hvilken det øvrige slutter sig, eftersom Polakkerne dog nu i 
Galicien have en Landdag, hvor deres Sprog tør tales, desuden 
to nationale Universiteter, og Stæder nok, hvor mangt og meget 
kan trykkes, som den russiske Censur vilde forbyde. 

Og som alle Provinser, saaledes flyde alle Konfessioner 
nutildags sammen i den nationale Enhed. 

Polen var en Gang et ivrigt romersk-katolsk Land. Nu er 
i Warschau intet hyppigere end blandede Ægteskaber. I de to 
Huse, jeg kendte nøjest, var i det ene Manden Protestant, Hu- 

22* 



Digitized by Google 



326 



Indtryk fra russisk Polen. 



struen Katolik, i det andet Manden Katolik, Hustruen prote- 
stantisk; det maa tilføjes, at i intet af disse Huse spillede Konfes- 
sionen nogen Rolle. 

Hvad Jøderne angaar, som i Polen ere saa talrige, fordi 
det polske Rige i deres lange Forfølgelsestid aabnede dcjm et Fri- 
sted, saa har den Form af tysk Jødehad, som man har pyntet 
med det affekterede Navn Antisemitisme, og som i den senere Tid 
visse danske Samfundslag med deres Hang til at optage tysk 
Reaktion og tysk Raahed ogsaa have indført her, ingen som helst 
Rod kunnet slaa i russisk Polen. Naturligvis ere Jøderne ogsaa 
dér først sent blevne stillede paa lige Fod med de øvrige Borg- 
ere. Alligevel deltoge de allerede i 1794, da Fortvivlelsen væb- 
nede Warschau mod Russerne, i det nationale Forsvar; under 
Kosciuszkos Faner kæmpede et Regiment af jødiske frivillige, an- 
førte af den jødiske Oberst' Berko, som i 1§09 faldt paa Val- 
pladsen mod Østerrigerne. I 1830 forkastede den samme fordoms- 
fulde og ubesluttede Nationalregering, der vragede Bøndernes 
Hjælp og ikke vilde indlade sig med Oprørerne i de gamle polske 
Provinser, Jødernes Ansøgning om at turde træde ind i Hæren 
i Steden for som tidligere at betale en Afgift. Da Oprøret var 
undertrykt, straffede Nicolaus dem for hin Ansøgning ved at ind- 
lemme dem i sine Hære. Og ikke nok dermed; da Jøderne lige- 
ledes havde ansøgt Nationalregeringen om Tilladelse til at del- 
agtiggøres i den højere og lavere polske Folkeundervisning, er- 
klærede Kejseren, at han for Fremtiden vilde sørge for deres 
Opdragelse. Han lod med ét Slag 36,000 jødiske Familier 
føre over Grænsen »for at unddrage dem Smugleriets Fristelser«, 
som det hed, og befalede dem at bosætte sig paa det sydlige 
Ruslands Stepper og dyrke Jorden dér. Kosakkerne kom med 
Udvisningsordren. Alt Bohave kastedes ud paa Gaden. Oldinge, 
Kvinder, Smaabørn maatte udmattede, forhungrede slæbe sig af 
Sted til Bestemmelsesstedet. Sank en Kvinde afmægtig om paa 
Vejen, maatte Manden ligefuldt gaa videre. Og paa det nye 
Opholdssted ramtes saa de uddrevne af den haardeste Straf: 
Børne-Udskrivningen. Man bemægtigede sig ved store Razzia'er i 
1842 alle Smaadrenge fra Seksaars- Alderen af og sendte dem under 
Kosak-Bevogtning til Arc hangel for at opdrages til Matroser. 
Det forstaar sig, at de døde som Fluer undervejs. 

Fælles Ulykke have knyttet de polske Jøder til deres kristne 
Landsmænd, Ti ogsaa de øvrige Polakker havde jo maattet lide 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



327 



under Bortførelsen af deres Børn. En Ordre fra Fyrst Paskie- 
wicz af 24de Maris 1832, der er bleven udført, begyndte saadan: 
»Det har behaget Hans Majestæt Kejseren at befale, at alle om- 
flakkende, forældreløse eller fattige Drengebørn i Polen skulle ind- 
lemmes i Kantonistenies Bataillon og følgelig bortsendes i Masse 
til Minsk, hvor der vil blive taget Bestemmelse om dem efter 
H. M.s Generalstabs Reglement.« Og Udførelsen af denne Befal- 
ing er ikke nogen enestaaende Begivenhed. Seks Aar senere, 
13de April 1838, stod følgende Meddelelse fra Guvernementsraadet 
at læse i Warschaus Aviser: »Den 18de i denne Maaned finder 
i Raadhussalen en offentlig Licitation Sted angaaende Overførelsen 
til Petersburg og Ural af nogle tusind Sønner af polske ade- 
lige.« Det kan da ikke undre, at jødiske og kristne Polakker fra 
da af følte sig som én Nation. Folkets Fraternisering med Jød- 
erne i Warschau 1860 løste Spørgsmaalet om de sidstes Ligestilling, 
og da der i Februar 1861 paa Pladsen foran Slottet og en anden 
større Plads blev skudt paa den knælende Mængde, der med de 
russiske Kanonmundinger for Øje istemmede en Nationalhymne og 
anraabte Gud om at skænke Polakkerne Frihed og et Fædre- 
land, følte Jøderne Trang til ved en utvetydig Demonstration at 
lægge deres nationale Sindelag for Dagen. De ledsagede masse- 
vis deres Rabbinere ind i de katolske Kirker, ligesom de Kristne 
massevis droge ind i Synagogerne for at istemme den samme 
Hymne. 

Men allerede hos Polens største Digter Mickiewicz er En- 
hedsfølelsen mægtig; hans Værk »Pan Tadeusz« (fra 1834), der 
er blevet det polske Nationalepos, slutter med, at Polens be- 
rømte Nationalsang spilles for Dombrowski og hans Soldater af 
en Jøde. »Den store Mester«, som Digtet kalder ham, lader i 
mægtig Begejstring, ved sin Cymbelmusik alene, Polens hele Historie 
fra 1791 glide Tilhørerne forbi. Den 3dje Mai's brusende Polo- 
naise danner Udgangspunktet, saa følger den falske Akkord, For- 
ræderstrængens Klang, der minder om Targowice, saa Marsch, 
Angreb, Kamp, Stormløb og Skud, Børnénes Stønnen, Mødrenes 
Klager; Blodbadet i Praga drager forbi de taarefyldte Blik. Saa 
forvandler Tonarten sig til den gamle Folkevises sørgende Melodi, 
til Sangen om den forviste Kriger, der flakker gennem Skoven, og 
mange Gange er ved at forgaa i Kval og Hungersnød, indtil han 
endelig synker ned for Foden af sin tro lille Hest, og denne med 



Digitized by Google 



328 



Indtryk fra russisk Polen. 



Hoven graver hans Grav; tæt flokkede om Mesteren lytte Sol- 
daterne til den kéndte Melodi og mindes de bitre Dage, da de 
sang denne Vise ved Fædrelandets Grav. 

„Dog de hævede Hovedet, ti hvor ganske anderledes, hvor meget lysere 
klinger det ikke — stærkere, i anden Takt, bringende et andet Budskab. Og 
atter lod Mesteren sit Blik svæve hen over Strængene, flettende Hænderne 
sammen og begge slog med begge Stave et Slag, saa kunstfuldt, saa mægtigt, 
at Strængene klang som Malmtrompeter, og mod Himlen fløj hin navnkundige 
Melodi, født af det helligste Haab, hin Triumfmarsch : „Endnu er det ikke ude 
med Polen! Ikke saa længe som vi leve! Op, Dombro wski! Til Polen!* og 
alle klappede i Hænderne, og „Op, Dombro wski!* jublede det gennem Salen. 
Og som studsede han selv over Virkningen, saaledes bævede Mesteren . . .* 

Og bedækkende sit Ansigt, medens en Strøm af Taarer bryder 
ud gennem hans Fingre, siger han til Dombrowski: »Ja, General! 
du er den, paa hvem vi Litauere vente som Jøderne paa Messias, 
du er den, hvem Sangernes Mund har varslet omU og Digteren 
tilføjer: »Saaledes talte han, den brave Jøde, han elskede sit 
Fædreland som Polak.« 

Dog medens der saaledes i Øjeblikket ikke findes konfes- 
sionelle Spaltninger i russisk Polen, har der i de senere Aar 
fundet en Partispaltning Sted af anden Art, nemlig den mellem 
den positivistisk sindede Ungdom, der er tilbøjelig til at sætte 
Sindenes Frigørelse som det højeste Formaal, og de katolske eller 
dog med Katolikerne samarbejdende Patrioter. 

Den katolske Religion har i Polen længe maattet synes 
uopløseligt knyttet til den nationale Sag. Uden den katolske 
Gejstligheds Indflydelse vilde det have været umuligt at holde det 
store Flertal af Befolkningen, der er udelukket fra al højere Kul- 
tur, fast forenet som en Nationalitet. Nu er den Vanskelighed 
opstaaet, at de højest dannede ikke mere tro paa Katolicismen, 
og at Ungdommens Førere se den eneste Mulighed for aandelig 
Fremskriden i Kamp for den moderne Livsanskuelse mod For- 
tidens. Man har med Uro spurgt sig, om ikke den polske Kultur 
ved at vedligeholde det Forhold til Katolicismen, som f. Eks. 
endnu findes hos den romantiske Skoles store Digtere Mickiewicz 
og Krasinski, vil komme til at staa som forældet og overfløjet i 
det europæiske Samarbejde, og enkelte fremragende Mænd, blandt 
dem først og fremmest Swientochowski , have følt sig nødsagede 
til at udtale sig om de religiøse Spørgsmaal paa en Maade, der 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



329 



bar saaret adskillige og ængstet flere. Man har i den senere Tid 
set en udmærket Forfatter som Sienkiewicz, der begyndte radikalt 
og hvis Meninger ere radikale, af Hensigtsmæssighedsgrunde 
slutte sig til det konservative Parti. Beklageligt er det kun, at 
han ved at modtage en betydelig aarlig Sum for at beklæde en 
Sinecure som nominel Redaktør af en klerikal Avis, har kom- 
pliceret sit Forhold og tilsat en stor Del af sin Anseelse. 

Der foreligger her et Dilemma, som, mere end noget andet, 
nager den polske Intelligens. Mange af de bedste vove ikke at 
sige hvad de tænke, for ikke at skade den Sag, der er dem den 
helligste eller rettere den ene hellige: Polens Sag. Andre frem- 
ragende Mænd ledes til den Betragtning, der under almindelige 
Forhold vilde være uigendrivelig, men som i dette Tilfælde ikke 
slaar til, at der gives Ideer, som have større Gyldighed og Ret 
end Fædrelandets Idé. Spørgsmaalet bliver praktisk et Spørgsmaal 
om Hensigtstjænlighed, Hensyn og Takt. 

Min rent personlige Stilling til Spørgsmaalet var denne, at 
man fra den progressistiske Side i Warschau var tilbøjelig til at 
tage mig til Indtægt, medens enkelte Mænd, der, skønt aldeles 
frisindede, af politiske Grunde fremfor alt ønskede at undgaa et 
Brud mellem Patrioternes og Ungdommens Parti, i høj Grad 
ønskede min Nærværelse i Warschau, idet de tænkte sig Mulig- 
heden af, at en fremmed, der havde Venner i begge Lejre, vilde 
kunne virke forsonende. Man søgte da at benytte mit Ophold i 
Warschau til en Forsoning af Partierne, og det blev mig ved en 
vis Lejlighed sagt, at den Aften for første Gang i femten Aar 
Repræsentanter for de forskellige Partier vare samlede i én Sal. 
Hvad jeg personligt har set i Warschau, har ikke kunnet andet 
end give mig høje Tanker om Polakkernes Sammenhold som 
Folk; især overraskede det konservative Partis Holdning mig. 
Mere end én katolsk gejstlig kom mig med Hjærtelighed i Møde, 
og den største Festlighed, hvortil jeg under mit Ophold i War- 
schau var indbudt, blev givet af det konservative Partis Fører, 
EJjeren af Bladet Slowo (Ordet), Grev Przezdziecki. 

Skønt den polske Kultur nu saaledes efter min Opfattelse i 
Øjeblikket maa være indskrænket til en yderst forsigtig og hensyn- 
tagende Evolution, er det tydeligt, at Aaret 1863 har gjort Epoke 
i Polens Aandsliv. Dette Aars Daarskaber og Rædsler,* den i 
fortvivlet Ubesindighed planløst foretagne Opstand med dens tra- 



Digitized by Google 



330 



Indtryk fra russisk Polen. 



giske Udgang, har gjort Nationen ædru. For ædru, kan det synes 
nogle, ti medens det før 1863 var Polakkernes Skik at se alle 
Fortrin forenede hos deres eget Folk, er det efter den Tid Tonen, 
kun at tale vemodigt nedsættende om Polen. Men en stor Vinding 
er det i ethvert Tilfælde, at den sygelige Selvforgudelse, der i 
Trediverne trængte igennem paa den Tid, da de to store Mod- 
standere Mickiewicz og Slowacki paa én Gang omvendte sig til 
Mystikeren Towianskte Sværmerier (om Polens Folk som Messias- 
folket, der led for Menneskehedens Synd og lidende frelste Men- 
neskeslægten) for bestandig er død og begraven. Man har lært 
at se den haarde Virkelighed under Øjne, og de Forhaabninger, 
man har — ti man er, skønt visselig ikke sangvinsk, ingen- 
lunde uden Fremtidshaab — grunde sig ikke paa Drømme og 
Fantasier. 

Endelig har det gennemførte Fremmedherredømme efter 
1863 fremkaldt en aandelig Tilstand, som, hvor ulykkelig den end 
er, i visse Maåder vel kan kaldes den skønneste og bedste i et 
Folk, en Tilstand, der minder om den, i hvilken den oprindelige 
Kristendom under Romerstatens Tryk hensatte sine Tilhængere, 
en ganske vist i mange Punkter pessimistisk, men derfor ikke 
mindre sand Verdensopfattelse. 

Maaske er i Grunden ingen Tilstand mere opdragende for 
et Folk end en saadan, hvor ingen udmærket Mand nogensinde 
faar en udvortes Udmærkelse-, Titel eller Dekoration og hvor 
Ærens officielle Flitter betragtes som Skam, medens til Gengæld 
Skammens officielle Éittel, den politiske Fangedragt, betragtes 
som ærefuld. 

Ethvert Barn, der i Warschau daglig gaar forbi Paskie- 
wicz's Monument; ethvert Barn, der stadig ser Obelisken med 
Forrædernes kransede Navne, vænner sig fra den spæde Alder af 
til den Tanke, at de, hvem Magthaverne hædre, i Reglen ikke 
ere de bedste Mænd, og de, hvem de forfølge, i Reglen ikke 
de sletteste. 

Det, som er Kærnen, den sande Kærne i den kristelige 
Lære, den sanddru Vurdering af denne Verdens Hæder og denne 
Verdens Skændsel og denne Verdens Retfærdighed, eller af hvad 
virkelig Storhed og virkelig Lavhed er — denne sanddru Vurder- 
ing kan her enhver, selv den svagest begavede, paa sine Fingre. 
Hvilken Skole for Livet! — Polen er det eneste Land, tror jeg, 



Digitized by Google 



Indtryk fra russisk Polen. 



331 



hvor deri' oprindelige Kristendom endnu eksisterer som Samfunds- 
magt og det ligeligt for Kristne og Ikke-Kristne. 

Polens Navn findes ikke paa Europas Kort. Polens Folk 
regnes ikke med blandt Europas Folk. Dets Sønners og Døtres 
Frihed og Velfærd er i fremmede Magthaveres Vold. Dets Sprog 
forfølges og undertrykkes. 

Dette Folk har blandt Jordens mægtige ikke en eneste Ven, 
derimod virksomme, yderst virksomme og rastløst arbejdende 
Fjender, og dets Ulykke er den, at dets Fjender er de ubetinget 
mægtigste Mænd i Verden. 

Til Gengæld har Polen, tror jeg, i alle Jordens folkeslag 
de bedste til Venner, de menneskeligste til Venner. 

Polen frembyder Skuet af et Folk, der ikke blot er døds- 
dømt, men, som Cherbuliez har kaldt det, levende begravet 
og som trods alt hestandig løfter Laaget paa sin Kiste i Vejret 
og viser, at dets Livskraft endnu langtfra ikke er udslukt. 

M#n møder her et Folk, i hvilket hver Nerve er spændt, 
for$i det Dag ud, Dag ind kæmper for sin Eksistens, i Steden for, 
som andre Folkeslag, at nyde den. Man ser her et Folk, som 
ganske er gaaet op i sin nationale Sag, og dog er denne natio- 
nale Sag ikke andet end Menneskehedens, den almenmenneske- 
lige Sag. 

Man elsker derfor Polen ikke som man elsker Tyskland 
eller Frankrig eller England, men som man elsker Friheden. Ti 
hvad er det at elske Polen andet end at elske Friheden, at have 
en dyb Sympati med Ulykken og at beundre Modet og den strid- 
bare Begejstring! 

Polen er et Symbol — et Symbol paa alt det, som Men- 
neskehedens ypperste have elsket og hvorfor de have kæmpet. I 
Polen er alt sammentrængt, alt det hadværdigste og afskyeligste, 
alt det elskeligste og mest straalende ; her findes Jordelivets Mod- 
sætninger som i højt Relief; her er Verdensvæsenet sammen- 
trængt som i en Essens. 

Overalt i Europa, hvor der er kæmpet for Friheden, kæmp- 
ede i dette Aarhundrede Polakker med, paa alle Valpladse, paa 
alle Barrikader. De have undertiden taget fejl i deres Syn paa 
de Foretagender, de laante deres Vaaben; men de troede at 
kæmpe for Menneskehedens Vel ; de betragtede sig * som Fri- 
hedens svorne Garde og betragte endnu enhver, der kæmper for 
Frihed,. som en Broder. 



Digitized by Google 



332 



Indtryk fra russisk Polen. 



Men omvendt kan det ogsaa siges, at overalt , hvor der i 
Europa kæmpes for Fribed, dér kæmpes for Polen. Polens 
Fremtidsskæbne er helt afhængig af Europas; ti sejrer Ideen om 
Folkeslagenes Ret til Uafhængighed og hvert enkelt Folks Ret 
til fuld politisk Frihed paa stedse flere Punkter rundt om paa 
Jorden, saa nærmer Timen sig, da Polens Genopstandelse bliver 
mere end et Haab. 

Georg Brandes. 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



Et Kvindeportræt af Anne-Charl. Edgren-Leffler. 



strong er den Devise, som Mrs. Besant har i sit Mo- 
nogram. 

To {hine own self be true staar der over Talertriburien i 
den Sal i London, hvor Bradlaugh og Mrs. Besant pleje at holde 
deres Foredrag. 

Dette: Vær stærk og Vær tro mod Dig selv udtrykker 
den inderste Ejendommelighed hos den mærkelige Kvinde, jeg her 
skal skildre. 

Det har sikkert ikke været noget tomt Praleri, naar 
Mrs. Besant har taget til Valgsprog: Vær stærk. Hun har 
under haarde Kampe faaet at føle, at det ikke er for godt Køb, 
man vinder Ret til at bære den Indskrift paa sin Fane. 

Den Udvikling, der har gjort hende fra den bly, inderligt 
følende unge Pige, fra den ortodokse Præsts stille, tænksomme, 
pietetsfulde Hustru til den Mrs. Besant, vi nu kende som en af 
vor Tids mest yderliggaaende Kvinder, en af de stærkest frem- 
skudte Forposter for de Kvindehære der i tætte Flokke fylkes 
om det Banner, f der bærer Indskriften »Vær stærke, — den Ud- 
vikling er saa typisk for, hvad enhver moderne Aand og især 
enhver moderne anlagt Kvinde i vor Tid i større eller mindre 
Grad maa gennemgaa, at den fortjæner at kendes. Jeg siger: i 
større eller mindre Grad, ti, som jeg allerede har sagt, er der 
kun faa, der gaa saa vidt som Annie Besant, faa, for hvem Mod- 
sætningen mellem det nedarvede og det tilkæmpede staar saa 
skarpt som for hende, men just fordi denne Udviklingshistorie 
strækker sig over saa vidt et Rum, kunne de fleste af vor Tids 



Digitized by Google 



334 



Annie Besant. 



kæmpende Kvinder finde sig en Plads indenfor den — nærmere 
eUer fjærnere fra Yderpunkterne. 

En af Annie Besants Bøger hedder: »My path to atheism«. 
Dewie Titel betegner hele hendes Udviklingshistorie, ti den reli- 
giøse Sandhedssøgen har været hendes Livs herskende Lidenskab. 
Faa have søgt med saadan Alvor og Inderlighed , ja med saadan 
Smerte som hun, og derfor maa man, hvad man saa end tænker 
om de Resultater, hun er kommen til — følge hendes interessante 
Livshistorie med Agtelse og Sympati. 

Jeg saa' hende første Gang paa et Diskussionsmøde i Brad- 
laughs Forelæsningssal, »The Hall of Science«. Jeg husker ikke 
længere, hvad Diskussionen drejede sig om, ti jeg var hver Uge 
tilstede ved et eller flere saadanne Møder; jeg husker blot, at da 
Mrs. Besants Navn nævnedes mellem dem, der havde ønsket at 
opponere mod Aftenens Hovedtaler, brød der pludselig en Jubel 
frem blandt de tilstedeværende. De andre Opponenter havde talt 
fra ^eres Pladser, men da Mrs. Besant rejste sig, raabtes der fra 
alle Sider: »Paa Tribunen! Paa Tribunen!« 

Dirigenten gik fra Tribunen ned gennem Salen for at hente 
Mrs. Besant og føre hende i Triumf op til den Hædersplads, som 
Mængdens Viljé anviste hende. 

Jeg havde hørt megen Tale om Mrs. Besant og hendes 
Virksomhed blandt Arbejderne; jeg havde ogsaa læst adskillige 
af hendes Bøger, men jeg havde intet hørt om hendes Person- 
lighed, og den Forestilling, jeg havde om hende, var, mig selv 
ubevidst, paavirket af den gængse Fordom, at Kvinder, der op- 
træde saa djærvt og hensynsløst som hun, vanskeligt kunne være 
æstetisk tiltalende. 

Det var mig derfor en behagelig Overraskelse, da jeg nu 
saa' den unge Kvinde med det smukke, mørklokkede, let bøjede 
Hoved ved Dirigentens Arrfi gaa frem gennem den ærefrygtsfuldt 
iagttagende Mængde. Hun sprang op af de to-tfe Trappetrin til 
Tribunen, løftede Hovedet, lod sine lidt nærsynede, dybtliggende, 
ejendommelig uudforskelige Øjne glide hen over Forsamlingen og 
begyndte saa med dæmpet, næsten undselig, men paafaldende 
melodisk Stemme og et lille Smil: »Det var næsten ikke værd 
at faa mig op paa Tribunen for den Smule, jeg har at sige.« 

Det var første Gang, jeg saa' hende. Jeg fik et stærkt 
Indtryk af hendes Personlighed, men endnu ikke saa meget af 
hendes Ævne som Taler. 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



335 



Ved Udgangen af Salen saa' jeg paa Døren en Plakat om 
et Foredrag af Mrs. Besant om »Mangelen paa Planmæssighed i 
Naturen«, som skulde holdes næste Søndag paa samme Sted. Jeg 
undlod ikke at indfinde mig. 

Publikum var det sædvanlige: bedrestillede, oplyste Ar- 
bejdere, nogle Journalister og andre literære Folk og enkelte af 
den dannede Middelstands radikaleste Damer. De mere tone- 
angivende kvindelige Forkæmpere for Kvindesagen — Kvindens 
Ejendomsret, Stemmeret etc. — ser man aldrig her. De ere i 
Almindelighed elegante Verdensdamer, som sandsynligvis aldrig 
sætte deres Fødder og end mindre løfte deres Stemme i en saa 
vulgær Forsamling, som den her er Tale om. 

Saa vidt jeg véd, er Mrs. Besant den eneste Kvinde paa 
sit Omraade. De andre rykke frem i samlet Flok og stedse voks- 
ende Tal; ogsaa de vise Mod og Kamplyst, men de ere langt 
mindre radikale end Annie Besant og vove langt mindre. 

Det er mærkeligt at se, hvorledes det nære Venskabs- 
forhold mellem Bradlaugh og Mrs. Besant, deres tro Kammerat- 
skab i det fælles Arbejde og den fælles Strid, har frembragt en 
vis Lighed mellem disse to, som egentlig i ydre Henseende ere 
saa forskellige. Hans Udseende er vulgært og lidet sympatetisk, 
hendes, smukt og tiltalende. Han er en self-made-man uden Op- 
dragelse og har været Løbedreng og menig Soldat, inden han 
blev Forfatter og Folketaler. Hun er udgaaet fra et fint dannet 
Hjem og har været en Præsts Hustru - og vel at mærke re- 
kruteres Præstestanden i England som oftest af Adelens yngre 
Sønner og indtager en langt højere social Stilling end hos os. 
Hun har levet den dannede Dames tilbagetrukne Liv, og dog har 
hun — efter at hun en Gang har brudt med Selskabslivet, det 
huslige Liv, Kirkegangen og alt det overleverede — forrnaaet at 
gøre det saa helt, at hun i ingen Henseende giver den djærve, 
demokratiske Folketaler noget efter i Hensynsløshed. Hun synes 
at have uddannet sig til Taler med ham som Forbillede. Det er 
de samme smaa oratoriske Effektmidler: hun begynder med 
dæmpet, næsten undselig Stemme og lidt fremadbøjet Hoved; 
Blikket — dette sælsomme, sfinxagtige Blik, man aldrig glemmer, 
paa én Gang koldt og klart som Staal og dog smertefuldt drøm- 
mende, saa man aner hemmelighedsfulde Dybder — sænker sig 
mildt og blysomt, og det tykke, mørklokkede Haar skygger over 
Panden. — Men lidt efter lidt løftes Hovedet, Stemmen - en dyb 



Digitized by Google 



336 



Annie Besant. 



AU, den skønneste Røst, jeg har hørt i England, hvor Talens 
Vellyd er saa paafaldende sjælden — udfolder sig i hele sit Om- 
fang, og Foredraget faar en mægtig Patos. Ligheden med Brad- 
laugh grænser stundum næsten til det komiske. De have samme 
ejendommelige Maade at forme- Munden paa — og de have begge 
en ualmindelig bevægelig og udtryksfuld Mund — samme Ilterhed 
overfor Indvendinger eller Afbrydelser — kun at Mrs. Besant er 
mere behersket — , samme Fynd og Snarraadighed i Repliken, 
samme ætsende, blodige Vid , som altid véd at ramme Mod- 
standerens svageste Sted og efterlade ham i værgeløst R&seri. 
Mrs. Besants Svar ete dog sædvanlig prægede af en vis ydre 
Hensynsfuldhed — den dannede Kvindes høflige Form — , me- 
dens Bradlaugh let bliver grov. Men hos dem begge skælver 
Harmen bagved Ordene, hos ham væbnet med Haanens tunge 
Skyts, hos hende, med den fine Spots lettere og gratiøsere Vaaben. 

»Mangelen paa Planmæssighed i Naturen« var Aftenens 
Æmne. I Modsætning til de Kristnes Tro paa en fuldkommen 
Verdensorden og en alt ordnende, alvis Plan, paa at Naturen ned 
til de inderste Enkeltheder, er indrettet saa hensigtsmæssigt som 
muligt, fremdrog hun en Mængde Beviser paa smaa Ufuld- 
kommenheder og Tilfældigheder indenfor Naturriget, der vidne 
om det uophørlige Arbejde, gennem hvilket de lavere Former ud- 
vikles til højere og mere fuldkomne. 

Det er Mennesket, som har forbedret Naturen; det var den 
ledende Tanke. Først efter et kæmpemæssigt Arbejde, under 
hvilket Tusender ere segnede i Løbegravene, er det lykkedes Men- 
neskene at gøre umilde Landstrækninger beboede, og først gennem 
Kulturarbejdet, o: ved Menneskets egne Anstrængelser, er Men- 
nesket blevet Menneske. »Mennesket er det brutaleste, mest dyr- 
iske Væsen, indtil det har forbedret sig selv.« 

Troen paa, at en Gud har skabt Verden, tilbagevistes med 
en Haan og Spot, saa hensynsløs, at den dybt oprørte mig, som 
aldrig før havde hørt en saadan Tone brugt om det Væsen, der 
er Genstand for saa mange Millioners Tilbedelse og hellige Ære- 
frygt. Det kulminerede i et Udraab, der slyngedes ud med 
lidenskabelig Styrke: »Der er kun tre Ting at vælge imellem: 
enten er eders Gud ikke til, eller han er dum, eller han er ond.« 

Jeg vidste, at Mrs. Besant i sin tidligere Ungdom havde 
været en inderligtroende Kristen, og jeg forlod Salen med en 
Følelse af Uvilje mod en Kvinde, som var i Stand til saaledes at 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



337 



rykke sin gamle Tro op med Rode, at ikke en Gang den natur* 
lige Pietet for, hvad hun før havde æret og holdt helligt, var 
bleven tilbage. 

Det er først ved nærmere at granske hendes indre Ud- 
viklingshistorie, saaledes som hun har skildret den i sin Selv- 
biografi, at jeg har lært at forstaa, hvorledes en Fortid som 
hendes har kunnet gøre hende til den, hun nu er. 

Annie Besants Barndomshjem og Forholdet til "Moderen 
skildres saaledes af hende selv, at man lige fra Begyndelsen følger 
den unge Pige med hendes stærke Drømnue- og Følelsesliv med 
den varmeste Sympati, flendes Fortællemaade er meget fængs- 
lende, præget som den er af en sjælden Inderlighed, en Liden- 
skab i Smerten som i Glæden, en grænseløs, opofrende Kærlighed, 
en varm bg glødende Begejstring, en Energi, en Kraft, som kan 
bryde sig sin Vej gennem det tætteste Tjørnekrat , en ærlig, 
alvorlig Sandhedshigen, og endelig — hvad der staar som et 
haardt Element midt i alt det bløde i denne Kvindesjæl — en 
Ævne til at hade, til uforsonligt og indtil Døden at hade dem, 
der have krænket hende i hendes dybeste Følelser og slaået 
hende ulægelige Saar , der bløde ved den mindste Berøring. 

Kort sagt, det egentlig tiltrækkende ved denne Stil er, at 
den er saa personlig; den giver hende helt og holdent, som den 
hun er, den ejendommelige Kvinde med det moderne, kritiske 
Tankesæt og det næsten gatnmeltestamentelig voldsomme Følelsesliv. 

Moderen var en øm og fantasirig Natur. Hun blev tidlig 
Enke efter en Mand, som hun inderligt elskede, og som synes at 
have været en fint dannet, rigt begavet, elskværdig Personlighed. 
Natten efter hans Død lukkede hun sig inde paa sit Kammer og 
blev der et helt Døgn. Da hun kom ud, modtoges hun af sine 
Slægtninge med Udraabet: »Dit Haar er hvidt!« Den endnu 
unge Kvinde — lille Annie var den Gang kun 5 Aar gammel — 
havde ved dette ene Døgns hæftige, utrøstelige Sorg faaet sit 
rige, sorte, glansfulde Haar præget med Alderdommens Mærke. 

En ejendommelig Tildragelse, der minder om den nu saa 
moderne Tankelæsning, indtraf ved Begravelsen. Medens denne 
gik for sig ude t paa Kirkegaarden, sad Enken hjemme og fulgte 
det hele i Tankerne. Nu afgik Ligtoget fra Gravkapellet, nu blev 
Psalmen sunget, nu sænkede de Kisten ned o. s. v. Først nogle 
Uger efter gik hun til Kirkegaarden for at besøge Graven. Hendes 
Ledsager, der havde været med ved Begravelsen, kunde ikke 



Digitized by Google 



338 



Annie Besant. 



finde Vejen, men for vild i den store Gravby. Enken havde 
aldrig før været paa denne Kirkegaard, men sagde nu pludselig, 
at hvis man blot vilde føre hende til det Kapel, hvorfra Ligtoget 
var udgaaet, skulde hun selv finde Resten af Vejen. Man gjorde, 
som hun havde forlangt, og hun stod nu et Øjeblik fordybet i 
Tanker udenfor Kapellet, men gik saa lige til Graven ad den 
samme Vej, som Kisten var baaren. Selv forklarede hun det 
saaledes, at hun, skønt fraværende, havde set hele Toget. Om 
nogen i Forvejen havde sagt hende, hvor Graven laa, er aldrig 
bleven oplyst; selv kunde hun ikke huske at have hørt noget 
derom, og der var ingen, der var sig bevidst at have sagt 
hende det. 

Kort efter døde Annies lille yngste Broder, der lige siden 
Faderens Død var tæredes hen og bestandig havde raabt paa 
»Fader.« 

»Min ældre Broder og jeg fik Lov at se ham, inden han 
blev lagt i sin Kiste«, fortæller Mrs. Besant. »Jeg kan se ham 
endnu saa hvid og smuk, men med en sort Plet midt paa den 
voksblege Pande, og jeg husker endnu den Dødskulde, der for- 
færdede mig, da jeg kyssede ham efter at være bleven opfordret 
dertil. Det var første Gang, jeg rørte ved Døden. Denne sorte 
Plet gjorde et sælsomt Indtryk paa mig, og da jeg spurgte, 
hvordan den var kommen, fortalte de mig, at et Øjeblik efter 
hans Død havde Moder lidenskabeligt kysset hans spæde Pande. 
Det er en gribende Tanke, at Moderens Afskedskys skulde sætte 
det første Mærke af Forraadnelse paa Barnets Ansigt.« 

Nu begyndte der en Tid fuld af Arbejde og Bekymring 
for den unge Enke, som hidtil ikke havde kendt andet end et 
sorgfrit Udkomme. Manden havde haft gode Indtægter, men det 
viste sig, at han kun havde efterladt ringe Formue. Børnene fik 
dog den bedst mulige Opdragelse, og den kærlige Moder forstod 
saa godt at holde enhver Skygge af Bekymring borte fra de unge 
Sind, at de ikke anede andet, end at alle de Goder, de nød i 
deres tarvelige, men hyggelige Hjem ligesom kom af sig selv 
uden det ringeste Besvær. En Miss Marryat, Søster til den be- 
rømte Romanforfatter, en rig enlig Dame, fattede stor Interesse 
for den begavede og videlystne Annie og blev hendes anden 
Moder. Hun gav hende Lejlighed til at erhverve sig gode og 
grundige Kundskaber, tog hende med sig paa Udenlandsrejser og 
bragte hende i Berøring med fremragende Personligheder. Denne 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



339 



gamle Dame synes at have været en begavet Kvinde, der vandt 
stor Indflydelse over Annies modtagelige Sind, og, varmt religiøst 
bevæget som hun var, lagde hun ogsaa hos sit Plejebarn Grunden 
til et stærkt overudviklet religiøst Følelsesliv. 

Mærkeligt nok gik det paa ganske samme Maade med 
Mrs. Besants første Tvivl som med Bradlaughs, hvem hun først 
lærte at kende langt senere. Ligesom han, begyndte hun af 
religiøs Iver et indgaaende Studium af Evangelierne og opdagede 
derved til sin Undren og Rædsel, at de modsagde hverandre. 

Det var ved Paasketid, at den den Gang 18aarige Annie, 
greben af vemodig Ærefrygt ved Tanken om Kristi Lidelses- 
historie, besluttede ved Hjælp af Evangelisternes Fortællinger om 
den minderige, hellige Uge at ville skrive en kort Beretning om 
disse Dages Begivenheder, for at hun i Tanken nøjere kunde 
følge den tilbedte Frelser paa hans Lidelsesvej. Hun gjorde fire 
Rubriker for Matthæus, Markus, Lukas og Johannes og nedskrev 
Side om Side, hvad hver af dem fortalte om denne Uges Dage. 
Resultatet slog ned i hendes intet anende Sjæl med hele den 
første Tvivls hjærteknugende Angest. Det lykkedes hende dog 
snart at vise de Spørgsmaal, dette gav Anledning .til, tilbage med 
den Tanke, at al Tvivl var Synd og Fristelse fra den Onde, 
noget man maatte undfly og bede om Tilgivelse for, og det eneste 
Spor, der efterlodes i hendes Sjæl, var en nedtrykkende Følelse 
af, at der var Punkter i det, der for hende var det vigtigste paa 
Jorden, som man ikke maatte tænke for nøje over eller søge at 
klare med Forstandens rene Lys. 

Tyve Aar gammel holdt Annie Bryllup med the Reverend 
Mr. Besant. Hun havde paa denne Tid ingen Forstaaelse af, hvad 
et Ægteskab egentlig vilde sige. Al jordisk Kærlighed var i 
hendes Øjne Synd; hun elskede kun sin Frelser og havde intet 
andet Ønske end at leve et Liv i hans Tjæneste. Hendes tidligste 
Drømme vinkede hende til Nonnens Gerning, men næst efter dette 
syntes det hende det helligste at være en Præsts Hustru. Præsten 
var jo noget langt højere end en almindelig Dødelig; han var en 
Slags Midler mellem Gud og Mennesker, næsten det personifice- 
rede Kristusbegreb. Den sværmeriske unge Pige indtraadte saa- 
ledes i Ægteskabet uden at føle sig knyttet til sin Mand ved 
nogen personlig Følelse. 

Vi faa af Selvbiografien intet direkte at vide om Mr. Besant. 
Den, som en Gang var haiis Hustru, afholder sig med fintfølende 

Tilskueren. 1885. 23 



Digitized by Google 



340 



Annie Besant. 



Højmod fra at ytre et eneste nedsættende Ord om ham, men 
man føler gennem hele Skildringen, hvor fuldstændig ensom hun 
levede ved hans Side, og hvor umuligt det var hende at søg* 
Raad og Støtte hos ham overfor de religiøse Grublerier ogTvivls- 
maal, som lidt efter lidt fik Indpas hos hende. 

Under sit ensomme Liv søgte hun Tilflugt i de Studier^ 
hun altid havde elsket, og det var fremfor alt teologiske; hun 
begyndte ogsaa at skrive, snart kortere historiske Skildringer, 
snart religiøse Afhandlinger, saaledes bl. a. en Karakteristik af 
de Helgene, hvis Navne findes i den engelske Almanak og en Af- 
handling om Fasten, hvilken hun varmt anbefalede som en nyttig 
og sand kristelig Skik. 

Hendes Børns Fødsel — først en Dreng og et Par Aar 
efter en Pige — og deres Pleje afbrød i nogle Aar hendes lite- 
rære Beskæftigelser. Med den Følelsens Intensitet, som synes 
altid at have udmærket hende, omfattede hun nu sine Moder- 
pligter. Hun ammede selv sine Børn og var ene om at passe 
dem, og i disse Smaas Pleje og Opdragelse søgte hun sin eneste 
Glæde og sin Trøst for alle brudte Illusioner, ligesom hun deri 
ogsaa søgte Lipdring for sin bestandig nagende Længsel efter 
Moderen, som boede langt fra hende. 

Men ved hendes lille Piges Sygesæng kom det til den 
maaske mest afgørende Krise i hendes Liv. 

I flere Uger sad hun Dag og Nat med det syvmaaneders 
Barn paa Skødet og ventede Time efter Time paa, at det skulde 
drage sit sidste Suk, ti Lægen havde opgivet alt Haab. Selv 
ønskede hun, at det maatte dø, ti Sygdommen var saa smerte- 
fuld, at den spæde lille Skabning vred sig i de forfærdeligste 
Pinsler og flere Gange syntes at stride med Døden. 

Forgæves bønfaldt den fortvivlede Moder den Gud, hun 
den Gang endnu fuldt og fast troede paa, om at lindre Barnets 
Lidelser. Forgæves grublede hun over, hvorfor, til hvad Nytte 
Gud lod dette lille hjælpeløse, uskyldige Væsen pines saadan. 
Forgæves raabte hun: Aa Gud, tag mit Barn fra mig, men 
pin det ikke! Hvad har hun dog gjort, for at hun skal lide 
saadan ? 

Selve hendes faste Tro paa en Gud, der personlig griber 
ind i Begivenhederne, blev hende nu den forfærdeligste Byrde. 
Det kunde endnu ikke falde hende ind at tvivle paa sin Guds 
Tilværelse, men hun begyndte at tvivle paa hans Godhed, ojr 



Digitized by Google 



Annie Besank 



541 



denne Tvivl voksede i de pinefulde Nætter til en Rædsel, en Af- 
sky for denne Gud, som kunde hindre Lidelsen, roen ikke gjorde 
det. »I Stedet for som de onde Engle at tro og skælvet, siger 
hun selv, »troede jeg og hadede. Tanken om Helvede martrede 
mig. Ved at se paa hvad mit Barn led i disse endeløse Timer, 
fik jeg en svag Forestilling om, hvad Helvede maatte være, op- 
fyldt som det er af vore kæres Lidelser, og baade min Hjærne 
og mit Hjærte oprørte sig imod en skabende og ødelæggende 
Guds uudsigelige Grumhed. c 

Paa denne Maade, under denne kvalfulde Strid, blev vel 
Spiren lagt til det Had, der siden gav sig Udtryk i de Ord i 
hendes Tale, at hvis Gud var til, maatte han enten være dum 
eller ond; — dum, hvis han ikke kunde hindre Lidelsen i den 
Verden, han selv har skabt, ond, hvis han ikke vilde. 

Enhver, der blot én Gang har set Mrs. Besant, kan let i sin 
Fantasi se den unge Kvinde for sig, som hun har siddet dér i den 
lille Præstegaard, ene med sin vilde, oprørske Smerte, uden at 
have nogen at tale med, uden at turde tænke en eneste Tanke til 
Ende, men med hele sin Moderkærligheds og menneskelige Med- 
følelses Energi i Oprør med denne unødige, uforskyldte Lidelse. 
Jeg ser hende sidde paa en lav Stol ved Kaminilden, med Barnet 
paa sit Skød og Øjnene grublende fæstede ved Ilden, undtagen 
naar de i Smertens Angest søge det lidende Barn; de tykke, mørke 
Øjenbryn ere sammentrukne i Smerte, og Trækkene skælve om 
den udtryksfulde, ejendommelig lidenskabelige Mund. Stuen er 
møbleret i den simple engelske Sovekammerstil: en Jærnsæng, en 
lystlakeret Servante, et dito Toilettebord og en enkelt Rørstol; — 
der er lyse Bomuldsgardiner for Vinduerne og et Tæppe med 
Rosenmønster paa Gulvet. 

Da aabnes Døren, og ind træder Mr. Besant. Jeg tænker 
mig ham som en tør, formel Mand, gennemtrængt af engelsk 
Gravitet helt ud til Spidsen af sine Bakkenbarter, faamælt, med 
lav Stemme, meget soigneret, meget ren og med fine Blank- 
lædersko. 

»Her er en Ven, som vil tale med dig, c siger han, og i 
Betragtning af de usædvanlige Omstændigheder, og da det er 
umuligt at bevæge Moderen til blot for et Øjeblik at for- 
lade sit Barn, giver han sit Minde til det uhørte Brud med den 
engelske Etikette, at hans 'Hustru tager imod Besøg i Sove- 
kammeret. 

23* 



Digitized by Google 



342 



Annie Besant. 



The Reverend Mr. D. — en af den engelske Kirkes mest 
frisindede Præster — har af Mr. Besant hørt om den Sjæls- 
tilstand, hvori den unge Hustru befinder sig. Han har ønsket at 
faa hende at se, i Haab om at kunne bringe hende nogen Trøst, 
men han staar tavs overfor denne Fortvivlelse og indser, at Reli- 
gionens sædvanlige Trøstegrunde ikke strække til overfor hendes 
utaahnodige Spørgsmaal: Hvorfor, til hvad Nytte bliver dette 
spæde Barn pint; og hvorfor hører Gud ikke mine Bønner. Jeg 
vil jo gærne, villigt give ham mit Barn, men hvorfor pine det 
saaledes? 

Han foretrak at svare hende skriftlig. Dagen efter fik hun 
et langt, hjærteligt og fintfølende Brev, der vidner baade til hans 
og hendes Fordel, gennemtrængt, som det er, af dyb Agtelse for 
hendes alvorlige Sjælekamp. 

Han bad hende huske, at Gud havde sit eget Formaal med 
Lidelsen, et Formaal, som vi ikke kunde forstaa. »Kristi Kors er 
vor eneste Nøgle til Smertens Mysteriet . 

Der begyndte nu en Brevveksling mellem de to, og Mr. D. 
søgte samvittighedsfuldt at forstaa og bekæmpe de Tvivlsmaal, 
der efterhaanden dukkede op hos denne søgende Aand. Hun var 
ham inderlig taknemmelig for den Støtte, han saaledes gav hende, 
men hun dreves dog længere og længere frem ad den Vej, hun 
en Gang havde betraadt, indtil han tilsidst ikke kunde følge hende 
mere, og hun stod alene tilbage i Tvivlens Nat 

»Ingen ,c siger hun, »der ikke selv har erfaret det, véd, 
hvilken forfærdelig Rædsel Tvivlen kaster ind i et alvorlig reli- 
giøst Sind. Der gives i dette Liv ingen Lidelse, der saaledes kan 
sønderrive et Menneske. Tvivlen synes én at kaste alt i Livet 
over Ende og at ødelægge det eneste Haab, som ingen jordisk 
Storm har kunnet rokke: Saligheden hinsides Døden; den sænker 
Fortvivlelsens grufulde Mørke ned over Livet. Uforstandige, 
tankeløse Mennesker tale om Ateismen som en Frugt af et daar- 
ligt Liv og lastefulde Tanker, og selv kunne de i deres forstok- 
kede Hjærteløshed , deres sjælløse Dumhed ikke engang danne 
sig den svageste Forestilling om den Angest, som følger allerede 
med Troens første Solformørkelse og da endnu meget mindre om 
det store Mørkes Gru, naar det Menneske, der pludselig føler sig 
faderløs, skriger ud i den uendelige Tomhed: »Er det en Djævel, 
der har skabt Verden? Er vi et hjeélpeløst Legetøj i et almægtigt 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



343 



Væsens Haand, som leger med vore Lidelser og som besvarer vor 
Fortvivlelses Ångestskrig med ræddelig Haanlatter?c 

Barnet var blevet raskt igen, men den hæftige Sjælekamp 
kastede nu Moderen paa Sygelejet; en voldsom Hovedpine plagede 
hende Dag og Nat og syntes næsten at true bendes Forstand. 

Hvem kan vel læse om en saa alvorlig Kamp, en saa ærlig 
Sandhedssøger^ uden at føle Agtelse og Deltagelse? Hvor mange 
unge Kvinder paa 23 Aar er der vel, som har taget sig disse 
Spørgsmaal saa nær? 

Da den nervøse Hovedpine igen lod hende faa lidt Ro, 
tog hun en fast Beslutning, som paany gav hende Styrke og Mod. 
Hun besluttede — hvad end Udfaldet vilde blive — at underkaste 
hvert eneste af den kristne Tros Dogmer en særlig Prøvelse og 
ikke at forlade noget af dem, før hun med grundfæstet Over- 
bevisning kunde sige: »jeg tror c eller »jeg tror ikkec Paa den 
Maade vilde hun fri sig for den famlende Tvivl, der aldrig saa 
snart var tvungen ned, før den paany stak Hovedet frem. Havde 
hun først én Gang set den ærligt i Øjnene, saa troede hun, at 
hun skulde blive den kvit for bestandig, enten saa Visheden blev 
paa den ene eller den anden Side. 

Følgende Spørgsmaal stillede sig nu for hende som de 
vigtigste : 

Hvorfor har Gud skabt Menneskene, naar han i Forvejen 
vidste, at det store Flertal af dem, han havde skabt, skulde komme 
til at lide evindelige Pinsler? 

Hvorledes kan en retfærdig Gud straffe Menneskene for 
deres Synder, naar de ufrivillig have arvet en syndig Natur? 

Hvorledes kan en retfærdig Gud tillade Synden at være til 
fra Evighed af, saaledes at det onde bliver lige saa evigt som det 
gode, og Satan har Lov til at herske lige saa længe i Helvede 
som Kristus i Himlen? 

Der var endnu ikke opstaaet nogen Tvivl om Guds Til- 
værelse hos hende, men Spørgsmaalet om Kristi Guddommelighed 
blev et af de første, hun vilde naa til Klarhed over. Hun skælv- 
ede for Udfaldet af sin Undersøgelse paa dette Punkt. Hun 
hadede og mistroede Faderen, men elskede og tilbad endnu 
Sønnen, — han, der havde maattet lide, ikke blot for Men- 
neskene, men med dem, under samme grumme Faders Haand, 
hvis Vrede ikke kunde sones med mindre end hans egen Søns 
Blod. 



Digitized by Google 



344 



Annie Besant. 



Ogsaa i hendes ydre Livsforhold maatte der ramme hende 
uberegnelig meget ondt, hvis hun ikke længere kunde fastholde 
Troen paa Kristi Guddom. 

Den saakaldte broadchurch i England er meget liberal og 
rummer mange forskellige Trosbekendelser i sit Skød. Men Kristi 
Guddommelighed er dog Grundvolden for alles Tro, og havde 
hun først forkastet den, hvorledes vilde da hendes Stilling blive 
som en Præsts Hustru? 

En hel Nat igennem kæmpede hun med sig selv, om hun 
dog ikke skulde vise dette Spørgsmaal fra sig og lade det for- 
blive uafgjort. Men om Morgenen var hun naaet til at give sig 
selv Svar: »Sandheden er mere end Fred og Lykke. Hvis Jesus 
er Gud, vil en Undersøgelse ikke ryste min Tro, men er han 
Menneske, er det en Skændsel at tilbede ham.« 

Medens hun var beskæftiget med dette Spørgsmaal, søgte 
hun Raad og Hjælp hos en berømt, lærd Teolog, hvis Skrifter 
vare hende bekendte. Hun skrev til ham og fik en Indbydelse 
til at besøge ham i Oxford. 

Hele denne Sammenkomst og den Samtale, den gav Anled- 
ning til, er saa karakteristisk fortalt, at jeg ikke kan gøre bedre, 
end at give Mrs. Besant selv Ordet. 

»Jeg rejste følgelig til Oxford og opsøgte den berømte 
Doktors Bolig. Jeg blev bedt ind og saa' for mig en lille fir- 
skaaren Mand i Kavaj og med et Udseende som en velnæret 
Munk, men det skarpe, faste Blik, der mødte mit, røbede den 
mægtige Vilje, der skjulte sig bag hans uanselige Ydre. Hovedet 
var smukt og imposant, Stemmen lav, gennemtrængende og 
ved Øvelse bragt ned til en noget ensformig, kunstig dæmpet 
Tone. 

Jeg saa' snart, at jeg ikke kunde vente nogen Belæring af 
vor Samtale. Han behandlede mig som en angrende, der søgte 
Bod, ikke som en Forsker, der søgte Sandhed og var fast be- 
stemt paa at ville finde et sikkert Stade i Tvivlens Hav, enten 
det saa blev paa Ortodoksiens eller Kætteriets Strande. 

Han vilde ikke behandle Spørgsmaalet om Kristi Guddom 
som en Genstand for Drøftelse; »De taler om Deres Dommer,« 
sagde han advarende, da jeg stillede Spørgsmaalet frem. Den 
blotte Antydning af Ufuldkommenheder i Kristi Karakter fik ham 
til at fare sammen som i fysisk Smerte, og han truede mig med 



Digitized by Google 



Annie Besanl. 



345 



løftet Haand og straffende Ord: »De formaster Dem; alene Tanken 
-derom er en forfærdelig Synd.« 

Jeg bad ham anbefale mig nogle Bøger, som kunde belyse 
Spørgsmaalet. 

»Nej, nej, De har allerede læst for meget. De maa bede; 
De maa bede!« 

Da jeg svarede, at jeg ikke kunde tro uden Beviser, sagde 
han bebrejdende: »Aa mit Barn, hvor oprørsk! hvor utaai- 
modig!« 

Ivrig, brændende, lidenskabelig som jeg var i min Beslut* 
uing om at naa til Vished og bestemt paa ikke at bekende en 
Tro, som ikke fuldt ud var min, maa han unægtelig hos mig 
iun have fundet meget lidt af det myge, optugtede, lydige Sind, 
som han var vant til at finde hos de bodfærdige, der plejede at 
raadspørge ham som deres Sjælesørger. 

Forgæves befalede han mig at bede, som om jeg var en 
troende; forgæves foreholdt han mig, at det var min Pligt blindt 

at underkaste mig Kirkens Autoritet; han var ikke i Stand 

til at fatte et tvivlende Sinds Følelser. Hans egen Tro var fast 
som en Klippe, tilfreds, rolig, urokkelig. Han kunde lige saa 
gærne have begaaet Selvmord som at tvivle om Kirkens 
Ufejlbarhed. 

»Har Herren ikke lovet, at hans hellige Aand altid skal 
være over hans Kirke?« sagde han. 

»Men det er jo netop paa det Løfte og dets Forstaaelse, 
jeg tvivler.« 

Han fo'r sammen. »Bed, bed!« sagde han. »Fader, tilgiv 
hende, ti hun véd ikke, hvad hun siger*« 

Det var forgæves, jeg mindede ham om, at jeg havde alt 
at vinde og intet at tabe, hvis jeg fulgte hans Raad, men at 
min Ærlighed forbød mig at hykle en Tro, som jeg ikke besad. 

»Alt at tabe — ja, i Sandhed, De bliver fortabt for Tid og 
Evighed.« 

Da jeg tog Afsked, sagde jeg, at der nu ikke var andet 
for mig at gøre end aabent at bryde med Kirken og bære Følg- 
erne. Da rokkedes hans rolige Værdighed for første Gang. 

»Jeg forbyder Dem at tale om Deres Vantro!« raabte han. 
»Jeg forbyder Dem at føre de Sjæle, som Kristus døde for, ind 
paa den Fordærvelsens Vej, De selv har betraadt!« 



Digitized by Google 



346 



Annie Besant 



Urs. Besant bemærker rigtigt, at det var Præster som han, 
der bleve Inkvisitorer i Middelalderen: strænge og urokkelige over- 
for Tvivleren, mod hvem det er en Synd at vise Barmhjærtighed r 
— milde og kærlighedsfulde mod Synderen, som ydmyg og anger- 
given kommer til dem. 

Efler denne Samtale kom hun snart til Klarhed over Dog- 
met om Kristi Guddom. Hun lagde det til Side som et for stedse 
overvundet Standpunkt, men nu gjaldt det ogsaa at bære Følg- 
erne af denne Meningsforandring. Hun kunde ikke længere uden 
at gøre sig skyldig i Hykleri nyde Nadveren, og det ansaas dog 
for en Præstekones uafviselige Pligt. I den almindelige Guds- 
tjæneste mente hun at kunne tage Del uden at være uærlig, ti 
hun troede jo endnu paa Gud, og hun indskrænkede sig til at 
være tavs under de Dele af Gudstjænesten, der stode i direkte 
Strid med hendes Overbevisning. 

Men da den sidste Salme blev sunget, før Altergangen be- 
gyndte, rejste Præstens Hustru sig med bankende Hjærte fra sin 
Plads og gik hurtigt og med nedslagne Øjne ud af Kirken, forbi 
de forbavsede Sognefolk. Det var første Gang, den unge Kvinde 
traadte offentlig frem og forlod den tilbageholdne Ubemærkethed, 
der hidtil havde været hendes — som de fleste andre Kvinders — 
Element, første Gang hun ved sin Optræden tiltrak sig almindelig 
Opmærksomhed. Og hun havde samme Fornemmelse, som ved 
saadanne Lejligheder paakommer enhver fintdannet Kvinde: Knæene 
svigtede hende, Hjærtet bankede højt, det blev næsten sort for 
hendes Øjne, og havde nogen spurgt hende, hvorfor hun gik, var 
hun rimeligvis bristet i Graad. Hun havde Følelsen af, at alles 
Øjne forundret fulgte hende, og den korte Vej til Døren syntes 
hende uendelig lang. 

Imidlertid vakte hendes Bortgang denne Gang mindre Op- 
sigt, end hun selv havde ventet. At Præstens Hustru skulde 
være en frafalden, var en Tanke, som end ikke for et Sekund 
opstod i nogen Sognebeboers Hjærne. Man antog simpelt hen, 
at hun pludselig havde følt sig ilde, og hun undgik nærmere For- 
klaringer. 

Nogen Tid efter rejste hun med sine Børn til et Badested, 
da hendes Helbred vedblivende var usikkert, og besøgte bagefter 
sin Moder. Imidlertid synes Mr. Besant at have raadført sig med 
adskillige af Kirkens Mænd om, hvorledes han burde stille sig 
overfor sin Hustrus Kætteri, og Resultatet af disse Raadslagninger 



Digitized by Google 



Annie Besant 



347 



var et Brev, hvori han underrettede hende om, at hvis hun ikke 
for Fremtiden vilde finde sig i at deltage i Nadveren, var hendes 
Mands Hjem lukket for hende. 

»Hykleri eller Forvisning — det var Alternativerne,« siger 
hun; »jeg valgte det sidste. c 

Dog først efter en haard Kamp. Moderen, der, bedre end 
hun selv, kunde se, hvad hun vilde komme til at gennemgaa 
under de forandrede Forhold: endnu ikke 26 Aar gammel, alene, 
fattig og foragtet, bønfaldt hende om at give efter. 

»Lidet anede jeg den Gang, c siger Mrs. Besant, »hvor 
grusomme Menneskene kunde være; men nu da jeg efter 11 Aars 
Erfaring véd det, siger jeg dog uden Betænkning, at jeg hellere 
vilde gaa det altsammen igennem igen med Øjnene aabne lige 
fra Begyndelsen af, end jeg vilde have levet disse 11 Aar i det 
gode Selskab under Byrden af et Liv i Løgn.« 

»Men Kampen var haard, da hun bad mig give efter for 
hendes Skyld; overfor Haardhed havde jeg været fast som Staal, 
men at staa urokkelig fast, naar min tilbedte Moder, som jeg 
elskede over alt andet paa Jorden, bad mig paa sine Knæ om at 
give efter, det var i Sandhed forfærdeligt! Jeg følte det næsten 
som en Forbrydelse ikke at give efter, og dog — at leve paa en 
Løgn! Ikke en Gang for hendes Skyld kunde jeg gøre det.« 

Adskillige Omstændigheder, om hvilke Mrs. Besant ingen 
Oplysning giver, men som ikke vare til Fordel for the Rev. Mr. 
Besant, kom paa denne Tid for Dagen, og der bevilgedes derfor 
lovlig Separation paa den Betingelse, at Moderen fik Lov at be- 
holde Pigebarnet, medens Drengen overlodes Faderen, og at hun 
fik en lille Sum til sit Underhold — »nok til at kunne sulte paa 
respektabel Maade«. — Det var »separation«, ikke »divorce«, her 
var Tale om, ti, som tidligere i Frankrig, eksisterer der i Eng- 
land ingen »divorce« undtagen , naar der foreligger bevisligt 
Ægteskabsbrud. 

Mrs. Besant søgte nu at skaffe sig Arbejde — hvad som 
helst hun kunde faa — , men det viste sig ikke at være nogen 
let Sag. Hun, den fraseparerede Hustru, der tilmed var bekendt 
som en vantro, mødtes med Mistillid af alle. 

Til disse Bekymringer kom en ny, og det den tungeste af 
alle, hun hidtil havde haft at kæmpe med. Hendes Moder blev 
uhelbredelig syg. 



Digitized by Google 



348 



Annie Besant. 



Hun ønskede at nyde Nadveren, men vilde ikke gøre det, 
hvis Datteren ikke vilde deltage deri. »Er Nadveren nødvendig 
for at blive frelst,« sagde hun, »saa vil jeg ikke nyde den uden 
-sammen med min elskede Annie. Jeg vil hellere fordømmes med 
hende end frelses uden hende.« 

Datteren fik her en tung Strid at udkæmpe. Hun var be- 
redt til at bringe sin Moder ethvert Offer, undtagen det at svige 
sin Overbevisning, og netop det var det, som nu for anden Gang 
forlangtes af hende. Hun gik til en Præst og sagde ham aabent, 
hvorledes Sagen forholdt sig: at hun ikke troede paa Kristi Gud- 
dommelighed, men at hun ikke desmindre var villig til at nyde 
Nadveren, hvis Præsten mente at kunne meddele hende den. Han 
sagde nej. Hun gik til en anden: samme Udfald. 

I sin Fortvivlelse prøvede hun endnu en sidste Udvej. 
Hendes Moder havde altid været en ivrig Tilhører af den be- 
rømte Dean Stanley, og da han var bekendt som en ualmindelig 
frisindet Kristen, havde hun et svagt Haab om, at han vilde op- 
fylde hendes Ønske. 

Med bankende Hjærte stod hun i den store Mands Biblio- 
tek og ventede paa, at han skulde komme ind. Og da han saa 
stod overfor hende og betragtede hende med sit klare, forskende 
Blik, medens han ventede paa, hvad hun havde at sige, var Modet 
nær ved at gaa fra hende. 

De Erfaringer, hun tidligere havde gjort under et lignende 
Besøg hos en anden af den engelske Kirkes Storheder, var just 
ikke egnede til at give hende Mod. Hun fremsatte sin Anmod- 
ning paa den nervøse, hovedkulds Maade, som man gør, naar 
man er forlegen; hun sagde ham, at hun ikke troede paa Kristus, 
at hendes Moder skulde til at dø og længtes efter Sakramentet, 
men ikke vilde nyde det uden sammen med sin Datter, at to 
Præster havde sagt nej, at hun kom til ham i Fortvivlelse, at 
hendes Moder var døende, døende! 

»De har gjort fuldstændig rigtigt i at komme til mig,« 
svarede han med blid, klangfuld Stemme, og hans gennem- 
trængende Blik, der endnu forskende betragtede hende, var bleven 
meget mildt. »Jeg skal naturligvis komme og se til Deres Moder, 
og jeg tvivler ikke paa, at, hvis De vil tale lidt nærmere med 
mig om Deres Standpunkt, skal vi nok finde en Maade at opfylde 
Deres Moders Ønske paa.« 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



349 



Han kom siden et Par Gange og besøgte den syge, og 
efter en længere Samtale med Mrs. Besant gav han hende Nad- 
veren sammen med hendes Moder. Han forsvarede sin Handle- 
maade med, at det var vigtigere at handle som en Kristen end 
at tro selv paa det mest betydningsfulde Dogme, og at det, naar 
man taler om det guddommelige, er unyttigt at strides om Ord, 
der i ethvert Tilfælde kun have en jordisk Betydning. 

»Den hellige Nadvere,« sagde han med sin milde Røst, 
>har aldrig været bestemt til at adskille Hjærter, der længes mod 
Sandheden.« 

Mrs. Besant mindes med den dybeste Taknemmelighed 
denne Mand, der bortjog Mørket fra hendes Moders Dødsleje og 
gav hende Fred i hendes sidste Timer. Med fin Takt forstod 
han ogsaa at forjage hendes Bekymring over Datterens Vantro. 
»Husk,« sagde han til hende, »at vor Gud er Sandhedens Gud, 
og at den ærlige Søgen efter Sandhed derfor aldrig kan mis- 
hage ham.« 

Det var først nogen Tid efter Moderens Død, at Annie 
Besant lærte Bradlaugh at kende. Han havde hørt hende tale 
paa et Møde om Kvindens Stemmeret og indsaa straks, hvor 
nyttig en saa sjælden oratorisk Begavelse kunde blive hans Parti. 
Han opsøgte hende og tilbød hende at blive Medarbejder af The 
national Reformer og Medlem af The secular society, det store Fri- 
tænkersamfund, hvis vigtigse Leder han var, og hvor hun snart 
blev en af de mest yndede Talere. 

Hendes første oratoriske Forsøg — ganske vist uden Til- 
hørere — laa den Gang allerede langt tilbage i Tiden. 

Det var medens hun endnu levede sit stille, tilbagetrukne 
Liv i Præstegaarden. Hun var den Gang ved at lære sig selv 
Orgelspil og plejede derfor at lukke sig inde i Kirken paa Søgne- 
dags Formiddage. Pludselig fik hun nu en uimodstaaelig Lyst 
til at prøve sin egen Stemmes Styrke og til højt at udtale alt, 
hvad der gærede i hende. Hun gik op paa den tomme Prædike- 
stol og mærkede med Overraskelse og Henrykkelse, hvor vel- 
klingende hendes Stemme var, hvor let Ordene faldt hende paa 
Læben, og hvor kraftigt hun kunde slynge dem ud over de 
tomme Bænke, som hendes Fantasi befolkede med Tilhørere, der 
vare anderledes grebne af hendes Ord end de halvsovende Sogne- 
folk om Søndagen af hendes Mands Prædikener. Paa hver eneste 
Bænk saa' hun Ansigter vende op imod sig i spændt Opmærk- 



Digitized by Google 



350 



Annie Besant. 



somhed, hun følte det berusende ved at have disse Menneskers 
Følelsesliv som et Instrument under sine Hænder, ved at se dem 
i skiftende Stemningers Vold, snart henrykkes, snart skælve ved 
hendes Ord, ved at vide, at den Tanke, som paa én Gang gennem- 
bævede Tusender, udgik fra hende. »Gives der i Livet nogen 
større og rigere Glæde end denne !« udraaber hun. 

Hun ser sig om; Bænkene ere atter tomme, den klang- 
fulde, mægtige, rene Stemmes sidste Toner klinge hen under de 
tomme Hvælvinger, og halvt skamfuld gaar hun tilbage til sit 
Hjem og tager igen fat paa sin stille Gerning dér. Men denne 
Stund har født Bevidstheden om en Magt i hende; hun véd nu, 
at hun ikke behøver at kue sine Tanker og Stemninger, véd, at 
hun kan appellere til Tusender, hvis hun en Gang vil træde frem 
som Taler. 

Hun har ogsaa udøvet en meget betydelig Indflydelse paa 
den arbejdende Klasse i de senere Aar. Hun leder en »scientific 
class«, et populær- videnskabeligt Kursus, hvor hun underviser 
Mænd og Kvinder om Betingelserne for Legemets normale Ud- 
vikling, om Børnepleje, om de billigste og sundeste Fødemidler, 
om Lovene for Befolkningens Tiltagen, om Darwins Teorier m. m. 
Hun forbereder sig til ethvert saadant Kursus ved alvorlige Stu- 
dier, og hendes Dag tæller lige saa mange Arbejdstimer som 
hendes Tilhøreres. Hun har udgivet talrige Skrifter, der sælges i 
titusendvis, er Medarbejder af The national Reformer og desuden 
selv Redaktrice af et Maanedskrift, Our Corner, der fra et radikalt 
Standpunkt beskæftiger sig med Kvindesagen, Arbejdersagen, Po- 
litik, populær-videnskabelige Fremstillinger, Literatur og Kunst. 

Men denne hendes Virksomhed har kostet hende et sidste, 
uerstatteligt Offer. Den lille Datter, som nu var sin Moders eneste 
Glæde, Genstanden for al hendes Ømhed, fik ikke længere Lov 
til at blive i hendes Varetægt. 

»Hvor mange Gange er det ikke hændt mig«, fortæller 
hun, »at jeg er kommen hjem, mismodig og udmattet efter en 
lang Arbejdsdag uden tilstrækkelig Føde, og at saa det lille vent- 
ende Ansigt ved Ruden har mindet mig om, at jeg ikke maatte 
komme ind med en trist Mine og bedrøve min Kæledægge; den 
Umage, jeg for hendes Skyld gjorde mig for at synes glad, gav 
mig saa min Styrke og Sindsligevægt igen. Jeg har aldrig til- 
givet Sir George Jessel, og jeg gør det aldrig, endskønt Døden 
ikke har ladet mig beholde andet end hans Minde at hade.« 



Digitized by Google 



Annie Besant. 



351 



Jeg kender ikke noget nærmere til den Proces, der endte 
med, at Domstolene frakendte hende — som Ateist — Retten til 
at opdrage sit Barn. Den nærmeste Anledning gav hendes Op- 
træden som Deltager i religiøse Diskussioner. Bradlaugh forsvarede 
hende veltalende, men uden Resultat. Dommen lød paa, at 
Barnet skulde opdrages hos Faderen, i Religionens Ly. 

Hvilken Konflikt er dette ikke! En Moder, som med liden- 
skabelig Styrke angriber og bekæmper den Religion, der har 
taget alt det fra hende, som har været hende kært, — og Børn, 
der opdroges til at dyrke denne Religion og foragte den Moder, 
der gærne vilde give sit Hjærteblod for at frelse dem fra hvad 
hun anser for Overtro. Det er at miste sine kære dobbelt. Dat- 
teren er nu 14 Aar gammel, og hun har dog ikke helt kunnet 
glemme en Moder som Annie Besant. Hvilke Tanker og Følelser 
mon der nu rører sig i dette unge Sind, naar hun gaar alene 
omkring i den samme Præstegaard, hvor hendes Moder en Gang 
stred sin haarde Kamp. Hvis hun tror, hvor maa hun saa 
ikke lide ved at tænke paa Moderens Vantro og den evige For- 
dømmelse, der truer hende! Og er hun ikke troende og har 
arvet noget af Moderens Ærlighed, maa da ikke hendes Sind 
oprøre sig mod den Banlysning, hvori denne lever! Og hvilke 
Følelser kan hun vel under saadanne Forhold nære for sin Fader? 

Her er et Æmne af det virkelige Liv, som det nok var 
værd at underkaste psykologisk og kunstnerisk Behandling. 

Der ligger en Styrke i at have mistet alt. Naar man intet 
mere har at tabe, hverken Familie, Hjem eller social Anseelse, 
Uiver det først muligt at tale saa frit, at kæmpe saa hensynsløst 
for hvad man anser for Ret. 

Men der ligger ogsaa en stor Fare i denne ensomme Stil- 
ling: man fristes til Ukærlighed og Intolerance mod anderledes- 
tænkende, til uforsonligt Had mod de Personer og Ideer, der have 
bragt én saa bitre Kampe. Annie Besant har prøvet baade For- 
delene og Farerne ved at følge sit Valgsprog: be strong! 

[Oversat efter Manuskript af N. Neergaard]. 



Oversættelse til Svensk forbydes. 



Digitized by Google 



Brev til Ir. Pastor Hark-Hansen i Vonsild. 



Kære Hr. Pastor 

Det maa være mig tilladt at gaa lige løs paa vore Stridspunkter. 

Jeg interesserer mig hovedsagelig kun for de slesvigske Sprogforhold, 
som de nu ere, kun tvungen af Æmnet har jeg indladt mig paa det Uføre, der 
kaldes Sprogstridens Historie, og da De begynder Deres Kritik med en Omtale 
af det danske Sprogs nærværende Stilling i Angel og af mit Sprogkaart, skal 
jeg endnu sige et Par Ord derom. Først og fremmest beklager jeg, at De 
har samlet Deres Kritik om Sprogkaartet. Et saadant hurtigt Omrids, der for 
Angels Vedkommende end ikke indeholdér et eneste Bynavn, ved hvis Af 
fattelse det kun gjaldt om at antyde Hovedlinjerne, og hvor jeg særlig tilstræbte 
at undgaa alle Beskyldninger for chauvinistiske Overdrivelser, kan ikke være 
noget selvstændigt, noget for sig, det bør kun opfattes som en grafisk Orien- 
tering ved Siden af Tekstens mere omfattende Redegørelse. De Grænselinjer, 
jeg har draget mellem „Dansk udd5d", „Dansk døende", „blandet dansk og 
tysk Omgangssprog* ere kartografiske Figurer, der kun ufuldstændig gen- 
give Virkeligheden; saadanne skarpe Grænser findes selvfølgelig slet ikke, i 
talrige Afskygninger løbe Sprogene over i hinanden og alle Linjer ere efter 
Skøn. Jeg holder mig derfor alene til Teksten. I denne har jeg sagt, at Dansk 
er døende i Angel, men det kan tales og tales endnu over hele Nord- og 
Mellemangel af Slægten tra Trediveaars- Alderen og opad, pletvis er det endnu Om- 
gangssprog, og i Strøgene langs Flensborg Fjord helt ud til Havet hævder 
det sin Plads ved Siden af Plattysk. Det forekommer mig, at De ikke har 
fremført noget, der kan afkræfte denne Opfattelse, og hvis en Tredjemand 
skulde koncentrere Deres Mening, vilde denne kunne gives i de samme Sæt- 
ninger. Af Deres tre Hjemmelsmænd udtaler den første sig nøjagtig som jeg, 
den anden modbeviser mig ikke, og den tredje, en anonym og ukendt For- 
fatter, søger at imødegaa mig med nogle Udtalelser af en unævnt Haandværker. 
Dette turde dog let blive for meget af Anonymitet. 

Saa længe der ved Dansk døende ikke forstaas noget aldeles bestemt, 
noget haandgribeligt og paaviseligt, kan der tales frem og tilbage om det, som 
om alt andet; men jeg forstaar derved en for-sig-gaaende Sprogomdannelse, en 
haandgribelig Virkelighed. Dansk er døende overalt hvor det ikke 
længere er Barnets første Sprog, og det er det ikke i Angel. De 
tager saa valent, saa underlig uvirkeligt paa denne Sag. De kalder det en 
gammel Uskik, at angelske Forældre tale Plattysk til deres Børn; men det er 
langt mere end en Uskik. Det er Sprogets Dødshug, dermed er dets sidste 
Skanse falden, det er døende. Fordrevet fra hele det offentlige Liv, fra Skolen, 
fra Kirken, fra Journalistiken og, opgivet ved Vuggen, kan det vegetere i 2, om 
De vil, i 3 Menneskealdre, men hvilken Betydning kan man tillægge saadanne 
Vragstumper af en visnende Organisme? — En rejsende har en Gang fortalt 
en rørende Historie. Ved La Platafloden mødte han en gammel Indianer, der 



Digitized by Google 



Brev til Hr. Pastor Mørk-Hansen i Vonsild. 



355 



klagede over, at hans Tribns var ødelagt, at han var den sidste af sin Stamme. 
„Ak, - sagde han, „nu er der ikke andre, der taler mine Fædres Sprog end 
jeg selv og denne Papegøje, men jeg er gammel og skal snart dø, og saa er 
Papegøjen den eneste, der taler det*. Deres „Karl Hede* forsikrer, at han helt 
nede ved Slien har truffet gamle Folk af vor Stamme, der ligeledes have be- 
varet en rørende Kærlighed til vort Sprog, selv har jeg hørt andre naive 
rejsende falde i Henrykkelse over lignende Opdagelser, men i deres For- 
tællinger har jeg aldrig hørt Tale om Papegøjen, jeg har altid savnet det Træk, 
der gør hin Rødhud saa rørende. Jeg forlanger ikke, at de angelske Bedste- 
fædre skulle lære Fuglene vort Sprog, jeg vilde være fuldstændig tilfredsstillet, 
hvis de blot lærte deres Børnebørn det, men de tale Plattysk og kun Plattysk 
til dem, og jeg kender intet mere nedtrykkende Syn end en saadan dansk 
Bedstefader „mit seinem Enkel". I Tvedskov ved Flensborg F^jord mødte jeg 
en Gang en Mand i ufarvet Vadmel og Træsko, en rigtig Type paa den 
haardføre, arbejdsdygtige, slesvigske Bonde. „Naa, De taler dog Dansk endnu?" 
— „Ja, saa læng æ lftwer, blivver de Dansk ved mæ." — „Ja, men Deres 
Børn, hvorledes gaar det dem?" — „Hm! Ja, de snakker Tysk!" — Men hvad 
hjælper den Art Sprogkonservatisme os, og er det i det hele Umagen værd at 
regne med den? — 

Det maa være mig tilladt at sige Dem, at jeg savner et vist Virkeligheds- 
præg over Deres Kritik. Lader De Dem ikke skuffe af Emigrantens sædvanlige 
Forhaabninger om at træffe alt uforandret og af en svunden Tids lidenskabelige 
Opfattelse, der havde Ret i meget, maaske i det meste, men ikke paa alle 
Punkter? og De maa virkelig ikke være saa uelskværdig at kalde os for Drøv- 
tyggere, fordi vi søge at danne os en selvstændig Mening om en Kamp, der 
ligger den yngre Slægt saa nær i Tid og Interesse. De vil saaledes retfærdig- 
gøre den næsten udelukkende danske Undervisning i de angelske Skoler der- 
ved, at Dansk var Børnenes Modersmaal, og at Tysk kun var indbragt ved 
kunstige Midler og i forbryderiske Øjemed. Jeg ken ikke dele denne Opfattelse. 
1851 havde de fleste Angelbobørn intet Modersmaal. Allen siger, at Forældrene 
i Angel begyndte at tale Plattysk med deres Børn Aar 1800 i Sydangel, 
1815 — 90 i Mellem- og 1890 — 90 i Nordangel, og ved denne denationaliserende 
Sprogkarantæne opdroges Børnene i et Sprog, der hverken var Faderens eller 
Moderens Maal. Under saa forvirrede Tilstande vilde det have været baade 
klogt og billigt, om den danske Regering var gaaet mere læmpelig frem og ikke 
med ét Slag havde forandret Skolerne fra udelukkende lyske til næsten ude- 
lukkende danske, og det saa meget mere som det i langt højere Grad var 
Regeringens egen end Angelboens Skyld, at disse haabløse Sprogforhold vare 
til Stede. 

Hvad De i øvrigt siger om min Kritik af Sproggrænsen i Sydangel og af 
Sprogordningen i Flensborg tager jeg mig meget let, ti paa disse to Punkter 
kan jeg helt ud støtte mig til Allen. De vil paavise, at Sproggrænsen langs 
Oksebækken droges efter omhyggelige Overvejelser, efter nøjagtige Undersøgelser 
og i Overensstemmelse med nogle slesvigholstenske Sprogkaart, men Allen op- 
lyser os om, at Regeringen fastslog denne Grænse snarere af diplomatiske end 
af sproglige Hensyn for at kunne forsone vore Modstandere (idet B., S. 567), 
og han slutter sin Kritik af den angelske Sprogordning med følgende Ord: 
„Den nærværende Sproggrænse er uskikket til at være Grænse, ikke 



Digitized by Google 



354 



Brev til Hr. Pastor Mørk-Hansen i Vonsild. 



blot fordi den vilkaarligen skiller Ting, der ere ligeartede — ti i 
Sprogforholdene nærmest indenfor og nærmest udenfor Grænsen er der ingen 
væsentlig Forskel — men ogsaa fordi den ikke danner noget naturligt Skel, 
der virkelig kunde sondre. Paa et Stykke løber rigtignok den lille Oksebæk, 
men den er ganske ubetydelig; paa andre Steder er det kun Sogneskellet, der 
danner den tilfældige Grænse. Der gives Steder, hvor Adskillelsen ikke er 
større, end at en Mand kan staa i sin Dør og samtale med sin Nabo om den 
Skæbnens Forunderlighed, der har villet, at den ene skal være en Tysker og 
den anden en Dansker, uagtet begge to kan lige godt eller lige slet Tysk og 
Dansk. Den utilfredse Befolkning, der har et skarpt Øje ibr ethvert svagt 

Punkt, har ogsaa kastet sin Misnøje herpaa * (II. S. 601). — Men var 

denne Sproggrænse saa ikke administrativ, tilfældig, vilkaarlig! Allen tillægger 
den disse Bestemmelser, og jeg har troet at kunne gøre det samme. 

Jeg har ikke paa utilbørlig Maade villet fremhæve den Uret, vi muligvis 
kunne have begaaet imod Tyskheden, men meget mere den ulyksalige Halvhed, 
der altid har været vor Forbandelse, ikke mindst i Slesvig, og i denne Hen- 
seende vil Sprogordningen i Flensborg altid staa som et sørgeligt Bevis paa den 
danske Regerings Afmagt og Mangel paa statsmandsmæssig Konsekvens. Det 
vil ingensinde kunne bortforklares, at Angel trods sine tyske Sympatier gjordes 
dansk, og at Flensborg trods sine loyal-danske Stemninger officielt fortyskedes, 
og alle de Foranstaltninger, De omtaler for at afkræfte min Paastand, maa til 
syvende og sidst dog betragtes som Tillæmpelser, halve Tilsnigelser og private 
Forsøg paa at afbøde Følgerne af Regeringens Fejl. Hvad enten Flensborgerne 
yndede eller ikke yndede sproglige Forandringer, maatte disse have været fore- 
tagne, naar de skulde foretages længere sydpaa; jeg betvivler i høj Grad, hvad 
De og en Anmælder i Dagbladet paastaa, at denne saa loyale Befolkning ikke 
•kunde have fundet sig i nogle danske Undervisningstimer i Borgerskolerne eller 
delvis dansk Gudstjæneste, og i hvert Fald maa det være Dem bekendt, al 
et betydeligt Antal af Byens Borgere i Febr. 1851 ansøgte Regeringskommissæren 
om at ansætte en dansk Præst i det ledige Kald ved Mariekirken. Danskhedens 
nuværende Fjender i Sønderjylland forstaa ganske anderledes at benytte den 
Art Haandsrækninger. Allen siger: „Er det ikke baade at beklage og dadle, at 
Sprogforholdene i Byen ere blevne ordnede paa en Maade, der gør Tysk til 
det næsten eneherskende offentlige Sprog? — Dobbelt paafaldende er det, naar 
man betænker, at Flensborg rundt omkring er omgivet af en dansktalende Be- 
folkning, og at Byen er Sædet for saa vigtige offentlige Indretninger som Stænd- 
erne og Appellationsretten , i hvilke begge Sprog have lige Ret* (II. S. 56C). 
— I min Afhandling har jeg sagt det samme, jeg har maaske draget en enkelt 
Følgeslutning, understreget et Udtryk, men det maa være Deres Opgave først 
at modbevise Allen, før De kan fælde mig. 

Idet jeg hermed slutter, er det mig en kær Pligt at takke Dem, ikke 
alene for den i alle andre Henseender saa velvillige og smigrende Omtale, De har 
skænket min Afhandling, men ogsaa for den store Opofrelse, den altid levende 
Kærlighed, den aarvaagne Opmærksomhed, hvormed de følger Sønderjydernes 
Sag, og maaske allermest for den rent personlige Hjælp i Raad og Daad, De 
har ydet saa mange iblandt os og ikke mindst 

Deres taknemlige og hengivne 
P. Lauridsen. 



Digitized by Google 



Teatrene. 

Marts. 



Sæsonen haster mod sin Død; det er Nyhedernes sidste Termin; Benefice- 
Tiden er inde, og Repertoiret rystes for at faa gamle Kassestykker paa 
Overfladen. 

Aaret, der snart er gaaet, vil ikke blive lysteligt at se tilbage paa, 
hverken for Kritiken eller Direktørerne. Det har været en Sæson med sjælden 
magert Udbytte, baade literært og økonomisk. I den første Retning har det 
kgl. Teaters golde Stagnation tungt Ansvar, i den sidste er Skylden hos de 
daarlige Tider, den stadig truende Penge-Misére. - 

Marts Maaned har kun at opvise ét Stykke af betydelig Interesse og 
dramatisk Værd. 

Folketeatret spillede Som man saar — , nøje oversat efter Busnachs 
Dramatisering af Zolas stærke Samfundsroraan Pot Bouille. Men til Trods for 
en udmærket Udførelse og en mønsterværdig Iscenesættelse fik Stykket intet 
langt Liv. Det dræbtes af Publikums forudfattede Modvilje mod den mørke 
Komedie og den ensidige Kritik fra en Del af Pressen. 

Som man saar — er intet Digterværk, det er en moraliserende Folke- 
komedie, men det bærer af sin Herkomst en kraftig literær Aroma — den 
Lædersæk, hvori Hr. Busnach har gydt sin Godtkøbsvin, har gemt ædel Drue. 
Bearbejderens Haandværker-Dygtighed har revet Kunstnerens fine psykologiske 
Spind sønder, men har fredet om de enkelte Figurer. De staar i Stykket uden 
motiverende Baggrund, derfor ofte vel grelt, men sikkert tegnede, med Zolas 
egne livsmættede Ord. Og Situationerne springer frem med brutalt virkende 
Magt — de hamre Slag i Slag med knyttede Næver Handlingen ud, indtil i 
sidste Scene Moralen om daarlig Opdragelses hævnende Virkning tager Livet 
af Hr. Josserand som det svageste af Ofrene. Spillet var paa alle Punkter 
dygtigt, for et Par kvindelige Rollers Vedkommende fortræffeligt. 

Fru Julie Hansen og Fru Rosenbaum opførte som true og Tjamestepige 
en mesterlig Køkken-Rappenskralde-Duet Deres Munde var som Afløbsrender 
for al # Opvaskningens fedtede Uhumskheder. Og selv med Fru Josserands Sel- 
skabskjole førtes urenlig Køkkenduft ind i Salonen. Hun fyldte sit Hjem 
med en klæbrig Skurevisk's sjofle Stank — under Ordenes Silkeslæb skimtede 
man Tankegangens skidne Linned. Saadan blev hendes Hus en Bunke daarlig 
overdækket Snavs. 

Frk. Lydia Sørensen var dog maaske den, der spillede finest. Man be- 
varer af hendes lille Rolle som Marie Pigeon Billedet af et lækkersultent Kid, 
der lader sin røde Mule snuse til den fristende Mælk. Saa dirrende nysgerrigt, 
saa angest og samtidig saa kælende strøg hun sin Haand henover Kærlighedens 
forbudne Frugt. 

— Efter dette dristige Strejftog ud i den krasse Naturalismes Opland 
vendte Folketeatrets Direktør, hvis første Aar synes viet til en temmelig plan- 
løs Prøven af alle Genrer, tilbage til Farcen, hvor Standkvarteret holdes. 

Den store nye franske Farce Fra Stuen tU 5te Sal havde megen Støj, men 
ringe Lystighed, og Folketeatret maatte ved Maanedens Udgang atter ty til 
det uopslidelige Skodsborg-Vedbæk. En lille dansk Farce med fransk Tilsnit, 
Høg over Høg, gjorde ved Hr. Orlamundts forbavsende Voltigeurkunsler stor Lykke. 



Digitized by Google 



356 



Teatrene. 



Kasino har levet mageligt og godt paa Olaf Poulsens lokaliserede Be- 
arbejdelse af Brødrene SchOnthans Sabinerinderovet, der paa Dansk hedder 
Erik Ejegod* Pilgrimsfærd. 

For Direktør Rasmussen har denne Sæson ogsaa været et Prøveaar, men 
han har prøvet sig frem efter en klart valgt Plart. Saris unge og brogede 
Personale skulde langsomt arbejdes sammen og fæstnes i Autoritet overfor 
Publikum. Paa literære Laurbær maatte han for sin første Sæson straks renon- 
cere; men hans Virksomhed i Provinserne maatte være lovende Vidnesbyrd 
om, at han ogsaa i den Retning havde Ærgerrighed. 

Han havde sammensat sit Personale med Operetten som Maal. Omkring 
en Operette-Primadonna havde han samlet et Korps af flinke Operette- 
Skuespillere. 

Men da Fatinitza og Donna Juanita, hvorpaa Repertoiret var baseret, 
slog fejl, skiftede han hurtig Plan og sendte, for at tvingfe Publikum til sig, 
det store Udstyrsstykke Djævelens Datter ud. Og det lykkedes ham at faa det, 
hvortil han som ny Mand trængte : et Stykke, der slog igennném og, økonomisk, 
sikrede ham hans Bestaaen. 

Med Erik Eøegods Pilgrimsfærd har han nu sat sig fast i Sadlen. - 

Farcen har gjort Lykke og samlet fuldt Hus; men dens fietydning for 
Teatret ligger dog ikke heri. Dens* Betydning er den, at Kasino har faaet sin 
første fuldt afrundede Forestilling, med én i hver Henseende omhyggelig 
Iscenesættelse, et taktfast Sammenspil og god Udførelse. Og det vil forhaabentlig 
være de unge talentfulde Skuespillere en Forberedelse til større Opgaver. 
Direktøren vil næste Sæson turde vove højere Maal. 

. Hr. Helsengren og Hr. V. Neumann er dygtige Komikere, Fru Marie Muller 
og Frk. Brock smukke Primadonnaer. Den første har et klædelig skælmsk 
erotisk Talent, den sidstes Begavelse er køligere, anstandsmæssig og ladylike. 

Dagmarteatret har lidt under Fru Oda Nielsens Sygdom. Hele dets 
Repertoire er baseret paa hende; uden hende falder det sammen. Det vovede 
dog i Operetten Madame Favart, et Primadonna-Stykke uden Primadonna. Men 
Fru Louise Larsens lille Soubrette-Talent gjorde den intrigante og bedaarende 
Fru Favart borgerlig ubetydelig og jævn kedsommelig, hvor Fru Odd Nielsen 
vilde have straalet af Vid og Koketteri. Fru Favatt blev selv i sine fejende 
Silkekjoler en beskeden Syjomfru, som ingen nok saa nærsynet Guvernør kunde 
tage for Grevinde. 

Med Titelrollen faldt Stykket, og end ikke Hr. Sophus Neumanns hen- 
rivende Guvernør-Idiot kunde r«dde det. 

Siden har Teatret spillet FtUUerons: Hvor man mofer Sig. Det Jvar 
hastig indstuderet og tog sig ufærdigt ud. Men Paillerons Repliker, som er 
flyvende Fnug af dristige Aandrigheder, taaler ikke at høres i Prøvernes tunge 
slæbende Sprog. Skuespillerne hentede med Besvær deres farlige Ord frem 
fra Sufflørkassen og gav Publikum Tid til at rorarges. Kutt Hr. Helsengrens 
galante Frisør vil mindes, 

Dette er i sine Hovedtræk Teater-Maaneden. 

Dog, det er sandt: Det kgl. Teater har spillet En Kone, der springer 
ud af Vinduet i ny Indstudering. 

— n. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



Livsbilleder fra Finland. 
I. 

Kajsa. 

Gad véd, hvorfor hun egentlig ginede sig med Rellu-Calle, 
ban var saa forskrækkelig grim. Naar man spurgte hende om 
det paa Ære og Samvittighed, gav hun altid sanmie Svar: »En 
maatte jo forbarme sig over det stakkels Kræ, og naar ingen 
anden vilde have ham, saa «. 

Naar han endda havde kunnet forsørge hende, kunde det 
have været, hvad det var. Men det kunde han ikke — ikke mere 
end halvt i alt Fald. Han var altfor svag til al gøre Mands- 
arbejde og havde egentlig kun et Barns Kræfter. 

»Ryggen var i Stykker, da jeg blev født, c sagde han, »og 
da de skulde lappe den sammen, blev det helt galte Hans Pukkel 
var ualmindelig stor, skæv og sad højt oppe. Hovedet var klemt 
ned mellem Skuldrene med busket, uredt Haar; store Øren, røde 
og udstaaendc som Haandtagene paa en Krukke, stak frem mellem 
Haartjavserne. 

Hans Stumpnæse stod saa stærkt til Vejrs, at den slugte 
Vind og Regn uden nogen som helst naturlig Beskyttelse. Man 
kunde se ham den Vej Uge ind i Halsen, sagde man. 

En Skønhed var han altsaa ikke. Og dog tog hun ham. 
Pigebarnet var rent tosset, man sagde, at hun friede selv. Hun 
var kun nitten Aar den Gang, saa' ud som Folk er flest, var 
flink og dygtig. Ingen af de andre Tjænestepiger kunde gøre det 
grove Arbejde oppe paa Herregaarden saa godt som hun. 

Han var Skomager af Profession. Han havde ogsaa ageret 
Spillemand og fusket med et og andet af den Slags, men det 
maatte han lægge af. Kajsa kunde ikke fordrage Musikantlivet. 

Tilskueren 1885. 24 



Digitized by Google 



358 



Smaafolk. 



Hun syntes bedre om Skomagerprofessionen, især da han var den 
eneste paa hele Drumsø. 

Han havde sit Værksted i en Stue paa »Torparbackenc 
Saadan hed den lille Klump af Bygninger oppe paa det skaldede 
Fjæld mellem Markerne. Den laa indeklemt, ligesom indkilet 
mellem høje Plankeværker lige ved Vejen, som førte forbi Loen r 
Laderne og Korn-Magasinerne, ikke langt fra Teglværket. 

Det var nogle usle Huse, forfaldne, graa og smudsige. 
Akkurat lige saa smudsig var Gaarden og Vejen udenfor. Naar 
Solen skinnede, stank den fortørrede, skidne Ler i Varmen. Naar 
det regnede, stod hele Gaarden i en Søle. Det var en sort, dyb 
bundløs Vælling. Fejeskarnet druknede halvt i Sølen, hist og her 
stak en gammel Støvle frem, et Tallerkenskaar, Brændestumper 
og Klude. 

Paa den ene Side højere oppe var der et lille Stykke Grøn- 
svær, som kaldtes Rellu-Calles »Have«. Der sygnede to Stik- 
kelsbærbuske hen, hvis Bær i Størrelse og Farve lignede umodne 
Ribs. Der var desuden ogsaa nogle Solsikker. De stak dristig 
deres gule Kroner frem, stirrede op i Luften efter Solstraalerne r 
spredte deres Blade til Protest mod den uretfærdige Behandling, 
de var udsatte for, idet de saa' saa gulsottige ud, som det blot 
var dem muligt. En Kartoffelplante stredes med en kraftig Tobaks- 
urt om Udkommet, men Pladsen var for lille, og de var Van- 
trivninger begge. Stolte og triumferende knejsede derimod en 
Bunke Nælder med Hovedet. De nøjedes uden Pretensioner med 
Forholdene, som de var, og strakte sig saa højt som muligt op 
ad Husvæggen. 

Rellu-Calle havde stor Glæde af Nælderne. De trivedes 
godt, og de var saa grønne, at det ordentlig gjorde godt i Øjnene 
at se paa dem. 

Han delte Værelse med Karlen og dennes Familie. Saadan 
et mørkt, uhyggeligt Værelse! Men om Sommeren arbejdede de 
andre ude, og saa kunde han sidde hele Dagen alene ved Vin- 
duet, hvor hans Bord stod. Han arbejdede saa flittig, han orkede. 
Sort om Fingrene og brun i Ansigtet sad han og stak Naalen ud 
og ind i det stærkt lugtende Kalveskind. Men det gik søvnigt. 
Han var lad af Naturen. 

Hun derimod laa paa Gulvet i Ingeniørens store Sal med 
de seks Fag Vinduer, skurede og fejede af Hjærtens Lyst. Hun 
var hvid i Huden og saa ren, at hun skinnede. Det var en Fryd 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



359 



at se paa hende, hvad hun end tog sig for. Hvad enten hun 
bagte, bryggede, støbte Lys, vævede eller vaskede. Hun var altid 
lige pæn og fin, det hvide Lintøj om Hals og Arme' var hvidt og 
helt, hendes Kjoler ordentlige og nette. Hun var den flinkeste 
af alle „Tjænestepigerne. 

Naa, hun skulde nu have ham. Dagen efter Brylluppet flyt- 
tede hun til »Torparbacken«, og Karlen flyttede ud. I seks Dage, 
vaskede, skurede, gravede, lappede, hamrede, slog Søm i og fejede 
hun. Den syvende Dag græd hun. Men om Mandagen begyndte 
hun igen. Vaskede, syede og strøg. 

Rellu-Calle tabte Begtraaden og Sylen af Hænderne, han 
sad ude i Gaarden ved sit Bord og glemte rent at arbejde. Han 
stirrede ind ad den aabne Dør, hvor han kunde se hende færdes 
derinde. Han kunde lide det, der gik for sig derinde, og han 
kunde lide hende, saa hvid og ren hun var. Det blev ikke til 
ret meget med hans Arbejde. Han grubliserede og fulgte hende 
imens med Øjnene. Han skuttede sig. Det var rart, alt dette nye 
og alligevel — . 

En Dag blev hans Frakke underkastet et nøjagtigt Eftersyn. 
Kajsa fandt noget i Lommerne, som ganske sikkert vilde have 
skræmmet Livet af en Hovedstadspige. Men Kajsa vidste Besked 

— hun vendte ud og ind paa Foderet. Indholdet sprang af Sted, og 
de galopperede allesammen — der var vel en ni eller ti Stykker, 

— ned ad Gaarden, og Rellu-Calle saa' med et sørgmodigt Blik 
den haardhændede Afskedshilsen, hun gav én, som ikke vilde rask 
nok af Sted. 

Det var hans Favorit, just denne halvvoksne Fyr, hans 
bedste Kammerat, født og opvokset i Frakkelommen, saadan en 
dejlig tam én, og den, just den skulde faa en saa ublid Skæbne. 
Han holdt af dem, disse brune Kavallerer, de forstod ham. Han 
behøvede bare at kradse lidt uden paa Lommen, saa kom de 
frem — de vidste straks, de kloge Dyr, at de skulde have Fro- 
kost . 

Nu var det forbi med den Glæde. Hans Venner, Kaker- 
lakkerne, var døde og borte allesammen. Hans Beundring for 
Kajsa fik et haardt Stød. Kajsa havde ikke Hjærte for disse 
Væsener, som hun i sin Uforstand kaldte »Utøj«, men han tilgav 
hende og tav. Hun bankede Frakken, skrabede den med en 
Kniv, skrubbede den med en Børste, luftede den ud og lappede 
den. Saa kom Buksernes Tur. Og tilsidst Ejeren selv. 

24* 



Digitized by Google 



3 SO 



Smaafofc 



Hun var med i Badstuen, baskede ham med Riset, 
skurede hamr, skyllede kam og gned ham tør. Kammeraterne 
fartatfe, at kun laante Torparm ora Faarcsaks r og at Relhi-Cattes 
lange Haar ble? klippet lige ned til Bunden. Hun sæbede hele 
Hovedet ind, og trods det stønnende Offers Kval blev hun ved at 
skrubbe løs, til ban var ganske badløs af krtteE Renlighed. Der 
fandtes ikke Skygge af Beg mere paa barn, ikke en Gang paa 
Fingrene. Uden et Kny klædte ban sig paa efter Processen, trak 
i sit nyvaskede Undertøj: og gik hjem ved Siden af hende, saa 
lidet lig sit eget Selv, at han ikke ret vidste* brød der var i Vejen 
med ham, — han var vist ikke »rigtig raske. 

Men nogle Dage efter bavde kan skaffet sig noget af sin 
gamle Fernis igen. Han bragte Snavset ind ude fra under Støv- 
lerne, dryppede Olje og Beg alle Vegne, sølede Gulvet til og spyt- 
tede overalt Kajsa kom farende som es Hvirvelvind. Sand og 
Klode havde hun i Baljen, kogeide Vand var der i Kedlen. Rellu 
maatte give Køb. 

En Gang blev han skoldet lidt paa Næsen, men det var af 
Vanvare, forsikrede hun trohjærtet 

Men kom nogen af hans fordums Venner fra Teglværket 
paa Besøg i Skomagerstuen, saa var det mærkværdigt, hvor hun 
fik travlt med den store Vaskekedel i Skorstenen. Hun fyrede 
med Enebærris under Trefoden; der var bestemt noget i Vejen 
med Spjældet. Det røg og stank, saa man maatte gaa sin Vej 
der hen, hvor man var kommet fra. Hjalp ikke Røgen, Hev der 
Storskuring i Stuen. Hele Kedlens Indhold tømtes ud over Gulvet, 
det dampede, en hed Bølge skyllede én om Benene, man maatte tage 
Støvlerne i Vare, ellers blev man skoldet. Og det gik ikke for 
ReUu at komme af Sted med de andre: »Det havde altfor meget 
Hastværk med den Mile Frøkens Sko, som skulde gøres i Stand, 
de maatte gøres færdige inden et Par Timer i det højeste-c 

Saa snart Kammeraterne, hans forrige Svirebrødre, gik ud 
ad Døren, gik Enebærrøgen ud ad det aabne Spjæld, saa det sort- 
nede over Skorstenen, og Vandfladen over Stuegulvet tørredes som 
ved et Mirakel, takket være Skrubbe og Klude. I Stedet for 
kogte snart en spruttende Gryde Rugmelsgrød over Ilden, og 
Rellu fik et Kys af hendes varme „ fyldige Læber, i Kajsas Øjne 
glimtede et lunt Skælmeri — men det forsvandt snart igen. 

Hen paa Sommeren begyndte hun stundum at se træt ud. 
Hun stred alligevel tappert med Skrubbe, Børste og Klude mod 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



361 



Smuds og Urenlighed, men alt, hvad hun gjorde, forelog saa lidt. 
Han var vant til Smudset, var født i det, og det gik ikke saa let 
at forandre ham. 

Der var en bel Bunke Rollinger i Stuen ved Siden af, de 
andre Familier var af samme Slags som lian. Smudset gik hende 
op over Ørerne, kom udefra, indefra, trængte ind overalt og bredte 
sig fortærende og ødelæggende. 

Hun kæmpede mod det af alle Kræfter, først med godt 
Humør, med Latter og Skæmt og frisk Mod. Men senere kneb 
det, hendes Energi slappedes, bun tog det tungt. 

Han var god imod bende og glad ved hende. Han lod 
hende gøre, som hun vilde. Hun arbejdede, ban nøjedes med at 
se paa hende. Hans gamle Tilværelse var forbi, men denne nye, 
der var helt anderledes, var dog bedre. 

Der listede sig nu og da en underlig Mathed over ham 
under hans Arbejde, han formaaede ikke ret meget, nu mindre 
end før. Hun opmuntrede og æggede ham til Arbejde, men -det 
hjalp ikke. Hans Arme havde ingen Kræfter mere, Fingrene 
blev slappe , Sylen slap ham ud af Haanden. Der faldt som en 
Taage for hans Øjne, han saa* ikke rigtig klart mere. 

Saa kunde det gaa over en Tid, og han kunde tage lidt 
fat igen. Men det var dog bedre at se paa Kajsa. Hun vaskede. 
Hendes hvide Arme var bleven røde, og bendes røde Kinder var 
bleven blege. Hendes friske, fyldige Læber var ikke saa svulm- 
ende som før. Men Ugefuldt arbejdede hun hele Dagen og den 
halve Nat 

De var meget fattige , ied dog langtfra Nød , men fattige 
var de. Altid var der rent og pænt hos dem. Men Rellu trivedes 
ikke i al Renligheden. Hans Øjne begyndte at skinne saa under- 
lig, maaske var det af en eller anden Feber, han vidste det ikke 
selv. Hans brune, urene Hudfarve blev blegere, hans Haar Mer 
Bdt graasprængt, — maaske var det Sæbens Skyld, maaske var 
det noget andet — 

Kajsa havde gravet en dyb Grøft omkring hele »Torpar- 
backen« og desuden tværs igennem Gaarden. Spildevandet fik 
derved Afløb, Leren tørrede ud. Hun fejede og rev, lavede en 
Fejeskarnsbunke bag Huset og ordnede alt, hvad hun kunde. 
Hun vandede i »Haven«, lugede, klippede og skar væk derinde. 
Solsikkerne gik i Frø. Det blev Efteraar for Alvor. 



Digitized by Google 



362 



Smaafolk. 



En Dag faldt han i Søvn over Læsten, han sad med. Det 
var midt paa Formiddagen. Hovedet faldt forover, Hænderne 
hang slappe ned i Skødet paa ham. Hun puffede lidt til ham, 
rystede den skrøbelige Skikkelse, fik ham vaagen og lo paa sin 
forrige, overgivne Maade, da han hjælpeløs og undskyldende saa' 
op paa hende og sagde: »Undskyld, lille Kone.« »Gaa hen og 
læg dig lidt,« sagde hun, »du er træt og udaset. Du skal ha'e 
dig en Snaps, det styrker!« 

Rellu gjorde Indvendinger og sagde nej, han vilde arbejde. 
Kajsa tog fat om den uformelige Krop og ledte ham med venlig 
Magt til Slagbænken, klappede hans haarde Ansigt med sin af 
Vasken endnu fugtige Haand og hjalp ham i Sæng. Han fik sin 
Snaps, blev svøbt ind i hendes Kaabe, og hen paa -Aftenen læste 
hun et Stykke af Bibelen for ham, da det var Lørdag Aften. 

Om Søndagen kunde han ikke staa op, heller ikke senere. 

Nogle Uger efter var der strøet Gran paa Gulvet, i Gaarden, 
ude paa Vejen, Kge ned til Stranden. Han var død og blev 
baaren ned til Baaden i sin sorte Kiste af Karlen og to af Tegl- 
værksarbejderne. Derfra til Begravelsespladsen var der omtrent 
tre Kvarters Vej fra Drumsø, naar man roede smaat, og det 
maatte man for Højtidelighedens Skyld. 

Havet var ganske roligt, Markerne frosne, intet Løv paa 
Træerne. Men Kirkegaardsgangene var fulde af gule, røde, brune 
og graa visne Blade. Det raslede under Fødderne, naar man gik 
paa dette bevægelige Tæppe. Kajsa havde en Fornemmelse af, 
at Livet var som en saadan efteraarsklædt Kirkegaard, hendes 
Forhaabninger lignede det visne faldne Løv. 

Præsten spildte ikke mange Ord paa den døde. Kajsa 
syntes, at han gærne kunde have talt nogle flere pæne Ord over 
ham. Hun opfattede Ligtalen, som om Præsten egentlig havde 
opstillet Rellu-Calle som et advarende Eksempel. Saadan skulde 
man ikke leve. Han vidste bestemt ikke, den gode Præstemand, 
hvor rar og god hendes Mand havde været. Hvor trohjærtet og 
taknemmelig, hvad for et glad Sind han havde haft, og hvor let 
han var at lede, — han havde jo nok kunnet være lidt mere 
proper og lidt mere »om sig«, — men han havde heller aldrig 
før haft nogen, som havde taget sig af ham, eller lært ham noget 
af alt dette — og nu var han død! 

Ingeniøren paa Gaarden tillod Kajsa at blive boende paa 
»Torparbacken«, mod at hun skulde besørge Herskabets Vask og 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



363 



hjælpe med ved Rengøringen. Hun tog imod det med Tak. Det 
var jo en Lykke, at hun kunde beholde sin Lejlighed frit. Det 
kunde nok behøves. 

Ud paa Vinteren fødte hun sin Dreng. Han var rask og 
stor, en rigtig stærk Gut. Man kunde se paa ham, at han skulde 
leve. Han lignede Moderen, og det var hans Lykke. En saadan 
Fa'r bør man heller ikke ligne, saadan en Stakkel skulde jo helst 
ikke sætte Børn i Verden. 

Men Rellu- Galles Søn var nu tilfældigvis bleven en prægtig 
Dreng. Han trivedes brillant, blev tyk og fed, det var Moderens 
kraftige Natur, som gik igen. Han skreg næsten aldrig, lo saa 
godt som altid, havde smaa, dybtliggende Øjne og fine, smalle 
lyserøde Fingre, hvormed han bestandig laa og fægtede i Luften. 

Det var et stort Afbræk i Kajsas Arbejde. Nu lo hun 
paany, mens hun vaskede strøg og stivede. Men det gik ikke fra 
Haanden som før. Den lille drog hende bort fra Arbejdet. Der 
var saa meget, han trængte til. Han skulde have Klæder, og 
han fik dem, pæne, hele Klæder, varme og gode. Men hendes 
Mælk blev mindre kraftig, ti hun sultede. Rellu-Calles Sygdom 
havde kostet saa meget, og saa Begravelsen . 

Da Foraaret kom — Rellu-Calle havde ligget mere end et 
Aar i Graven — tog Kajsa Tjæneste hos et russisk Herskab, som 
lejede sig en Bolig et Stykke fra selve Gaarden. Herren i Huset 
var Kaptajn ved et russisk Kosakregiment og havde en Tjæner, 
en ung »Denschickc, en Kosak. 

Han gik klædt i sin Nationaldragt, havde vide, sorte Fløjels 
Benklæder, rød Bomuldsskjorte med Bælte om Livet og høje 
Støvler med Sporer. Paa Hovedet havde han en Fløjels Hue, og 
det sorte Haar hang ham glat og langt ned ad Nakken. Hans 
Teint var brun, men paa Kinderne saa' det ud, som om det røde, 
varme Blod brændte under Huden. Han var fire og tyve Aar, 
slank og livlig i sine Bevægelser. Han arbejdede ufortrødent og 
ivrig hele Dagen. Han besørgede Køkkenet, kogte og stegte, 
gjorde rent og udførte, kort sagt, al en Kokkepiges Gerning. Han 
holdt det lille uanselige Køkken i den skønneste Orden, skurede 
alt fra Gulv til Loft og rensede Gryderne i Sandet udenfor. Han 
begravede dem helt i Sandbunken, lige saa sodede som de var, 
drejede dem rundt i en rivende Fart og trak dem ud igen blaqkt 
polerede. 



Digitized by Google 



964 



Smaafolk. 



Kajsa saa' med den største Forbavselse paa Russerens 
mærkværdige Fremgangsmaade. Hun fandt det i Begyndelsen 
kun lidet stemmende med hans Værdighed som Mand saaledes at 
sysle med Potter og Pander og gøre Tjænestepigegerning. Men 
efterhaaaden indsaa faun, at Arbejdet virkelig lettere og bedre lod 
sig udføre af en Kari Hun beundrede hans Behændighed, ban& 
Arbejdsævne og især hans Lyst til altid at være i Virksomhed. 
Han sang bestandig ved sit Arbejde. Hans Stemme var blød r 
berjelig og klar. De vemodige Strofer, som Viserne i Reglen be- 
gyndte med, bragte Taarer i hendes Øjne, mens de muntre r 
næsten vilde Melodier, hvormed de endte, mod hendes Vilje næsten 
tvang hende til at gøre Dansetrin eller vugge Hovedet i Ryt- 
mens Takt 

Om Aftenen arbejdede han i Haven. Der var han lige saa 
utrættelig. Han havde paa en Maaned gjort Underværker. Alle 
Blomsterne groede, som om de glemte, at de voksede paa finsk 
Grund i en ublid, blæsende »Skærgaardsc Jordbund. Køkkens- 
urterne trivedes over al Beskrivelse. Han gødede Jorden, vandede 
og higede. Arbejderne, baade Mænd og Kvinder, betragtede ham 
med Forbavselse. Mændene især gjorde Nar ad ham og lo haan- 
Kg ad ham, naar de saa" den unge Kosaks Iver. De vendte ham 
foragtelig Ryggen. 

Hver Lørdag Aften samledes Folkene ved Teglværket eller 
paa »Torparbacken« for at lege eller danse. Undertiden var de 
oppe i »det store Hus« hos Inspektøren og morede sig dér med 
gynge, danse Solo eller Par om Par, Store Jaska, den stærk- 
este af alle Teglværksarbejderne, som ellers var saa aivorlig T 
var den vildeste Solodanser, isser om Søndagen naar han havde 
faaet sig en halv Ptegel Brændevin eller saa. Han skubbede de 
andre til Side og skaffede sig Plads paa Platformen foran Bal- 
konen, hvor Herskabet sad, og optraadte som Solodanser og Im- 
provisator. 

Han havde Skjorte og Benklæder paa af nbleget Linned. 
Skjorten var aaben foran, saa at hans lodne Bryst kom til Syne. 
Benklæderne holdtes sammen om Livet af en Læderrem, hvori 
hans Kniv hang, blinkende og nysleben. Paa Fødderne havde 
han høje Fedtlædersstøvler. Hans Hoved med det lange, filtrede 
Haar var bedækket af en høj Skindhue, trykket paa bagfra, saa 
hele det store, blege Ansigt med de udstaaende, vilde Øjne traadte 
stærkt frem. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



365 



Bag sig havde han det blaagrønne Hav, naar han med 
tunge, klodsede, vilde Gebærder dansede sin »Bagervals«, svingede 
med de lange Arme og skraalede Slutningsstrofen : 

»Hej, hej, Bagervalsen maa du aldrig glemme«. 

Den unge Russer, som aldrig drak, ikke en Gang om Søn- 
dagen, betragtede Finlændernes mærkværdige brændevinsinspire- 
rede Lystighed med et godmodigt Smil. Han vidste, at store 
Jaska, en Østerbottner, aldrig sagde et Ord, naar han var ædru, 
og at ingen Ting i Verden kunde faa ham til at spøge eller le, 
allermindst at danse, naar han ikke var drukken. Stenre Jaska 
var en stilfærdig smudsig, fredsommelig Fyr, naar han ikke havde 
drukket, men Brændevin gjorde ham uregerlig og farlig. Alle 
var bange for ham og hans blanke Kniv. Det første Stadium i 
hans Rus var altid Dansen — fik han saa lidt mere i Hovedet, 
blev der Slagsmaal og blodigt Haandmænge. 

Et Par af Mændene laa altid paa Sygehuset om Mandagen, 
forbundne og i Saarfeber — undertiden maatte de føres til Byen, 
for Politiet. Jaska havde »mærket« dem. 

Ingeniøren havde for længe siden skilt sig af med ham, 
hvis han ikke havde været saa stærk. I Teglværket arbejdede 
han i Egenskab af Hest og trak selv det tungeste Læs Sand fra 
Sandgraven, bar de færdige Teglstene ned til Stranden og læs- 
sede deni i Skuden dernede. Han var en Jætte. 

Mens han dansede, talte han altid paa Vers, improviserede, 
snart henvendt til Kammeraterne, snart til Kvinderne eller til 
Herskabet oppe paa Balkonen. 

Alle var bange for ham. Ingen turde udsætte sig for hans 
Vrede. Ingen vovede at forlade Pladsen, mens han dansede; det 
kunde han ikke lide. 

Disse store Jaskas Improvisationer var en Blanding af alt 
muligt, naar han saadan var tre Kvart fuld. Der var hadefulde, 
uforstaaelige Hentydninger til gamle Forurettelser, Klager over et 
forspildt Liv, for hvis Ulykker han gav de store Skylden. Saa 
var der Vers imellem af gamle Sømands- og Kærlighedsviser, i 
Reglen opspædet med forskellige Tilsætninger af hans eget 
Fabrikat. 

Denne Aftenstund var det lutter Recitation. Han havde 
opgivet enhver Form. Indholdet af Sangen var mere end alminde- 
lig dunkelt Der var dog hist og her Strofer om Elskov og Skin- 
syge. Han saa' paa Kajsa, sukkede, skreg og slog om sig med 



Digitized by Google 



366 



Smaafolk. 



sine lange Arme og svingede sig langsomt og tungvindet som en 
Elefant. 

Nu og da standsede han, saa' med Hovedet paa Sned hen 
til hende og sang med sørgmodig, høj, skurrende Basstemme 
nogle molstemte Strofer, som f. Eks.: 

Mit Hjærte er saa tungt, saa tungt, 
det syndet har mod Gud saa haardt, 
og Djævlens Magt er arg — ja — 

Han holdt op at synge og hviskede halvt hen for sig: 

»Ja — Kajsa — min Sandten er det saa. Du faar en 
Gang Fortræd af Russeren. Ja, det* faar du. Mig vil du ikke 
kysse, nej! Men Fjenden, den lede, onde Fjende, ham kysser du, 
for han har Fløjels Kjole om Benene.« 

Aa høj, mit Hjærte er saa tungt, saa tungt 
Det syndet har mod Gud saa haardt, 
Det harmes paa et Ansigt hvidt, 

Som frister Gud og Djævelen 

Haa, haa, haa! Venner alle, 
Uvenner skulde jeg eder kalde, 
Bagervalsen maa I aldrig glemme! 

Han blev mere og mere uklar, det lange Recitativ flød ud i 
iiforstaaelige Lyd, og til Slutningen sank han helt sammen i sig 
selv, træt og melankolsk gik han bort, idet hans Sang endte i en 
lang, udholdende Tone, der lignede et Suk. Han gik ind i sin 
Stue, kastede sig paa en Bænk og faldt i Søvn. 

De andre drog Vejret lettere, da han var borte, og gjorde 
sig lystige over ham. 

Saa snart store Jaska havde forladt Pladsen, sprang Kosak- 
ken frem. En Strøm af Ord, som ingen forstod, flød fra hans 
Læber, mens han ivrig gestikulerende og leende trak et rød- 
blomstret Bomuldstørklæde op af Lommen med St. Alexander 
Nevskis Billede i gult paa rødt Felt. Han bredte det ud paa 
Jorden og stillede sig paa det. 

Saa spyttede han i Hænderne, trykkede Huen fast paa 
Hovedet og begyndte sin Dans. 

Først forsigtig, sirlig og langsomt, næsten højtideligt, be- 
standig paa samme Plet flyttede han Fødderne, saa hurtigere og 
hurtigere. Nu og da udstødte han et højt »Huic, naar han tog 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



367 



et Hop, saa bøjede han sig forover, og Fødderne jog tilsidst af 
Sted, saa Øjet ikke mere kunde følge dem. 

Hans Dans var egentlig blot en Prøve paa Smidighed og 
Styrke i Ankler og Knæled. Han holdt Armene i Siden, satte 
sig paa Hug, strakte saa det ene, saa det andet Ben langt frem 
for sig, pilsnart, skiftende atter og atter. 

Intet Øjeblik kom han udenfor Tørklædet. — — Da han 
endelig var færdig, laa det lige saa glat paa Jorden, som da han 
begyndte. 

Kunststykket blev udmærket udført. Herskabet oppe paa 
Balkonen klappede i Hænderne. Men Folkene rynkede paa Næsen. 

De bar Nag til Russeren, »Fjenden«, som de kaldte ham. 
De tunge, dovne Teglværksarbejdere, Landets egne Børn, mente 
knarvornt, at »man vidste min Sandten forud, at Russerne var 
flinke til Bens; de skulde aldrig være kommen ind i Landet, hvis 
de ikke med alle deres Penge havde købt de svenske Forrædere, 
som den Gang stod for Styret — nej!« 

Vredladne og misfornøjede vendte de Ryggen til Kosakken, 
som stod omgiven af Kvinderne. Han spøgede, lo, sladrede eller 
sang, akkompagneret af sin Harmonika. 

Han gjorde Kur til dem alle, kyssede baade unge og gamle 
og tog sig en Svingom med Koner eller Piger, som det kunde 
træffe sig, trak Krog med Drengene og løftede Smaabørnene højt 
i Vejret for at de kunde se »Kejserens gyldne Slot«. 

Kajsa, som var Barnepige hos Kaptejnens, gik tidlig hjem. 
Sergej fulgte hende. De sladrede og lo. Han kærtegnede hende, 
tog hendes Arm, kyssede den varmt og strøg hende over 
Hænderne. 

Han* havde allerede i lang Tid vist hende allehaande smaa 
Venskabstjænester, baaret Vand for hende, hjulpet hende med 
Vasken og givet hende nogle Smaaskillinger af sine Drikkepenge. 
Han var især god mod hendes lille Dreng, han bar ham paa sine 
Arme, legede med ham og lavede Legetøj til ham. 

Den lille Fyr boede egentlig paa »Torparbacken« hos en 
Arbejders Hustru,' men han var dog ofte hos sin Moder. Nu i 
Aflen havde hun ham hos sig. Kaptejnens Frue havde selv 
sendt hende op paa Gaarden for at se Folkene holde Lystighed 
og havde lovet at tage sig af Drengen saa længe. 

Der førte en lille bugtet Sti ned fra Bjærget gennem Engen 



Digitized by Google 



368 



Smaafolk. 



til Kaptajnens Bolig. Kajsa gik foran, rødmende og glad. Sergej 
bagefter. 

De gik midt gennem det bøje Græs, som naaede dem helt 
op til Livet, det var som at færdes i et grønt Hav af duftende, 
svajende Timothe. Solen gik ned Den skinnede og straalede, 
Fuglene sang, Fiskemaagerne slog ned i Vigen. Over Hav, Him- 
mel og Jord laa et rosenrødt Skær. 

Kajsa havde endnu ikke fyldt sit to og tyvende Aar. Men 
indtil nu havde hun glemt, at hun var ung. Hun havde i det 
hele glemt, at der var Ungdom til i Livet. 

En ejendommelig Følelse af Sympati drog hende til denne 
Mand, der dyrkede Renlighed ligesom hun selv. Det var noget 
ganske nyt. Han var fin og pyntelig som hun selv. Han var 
alt det fuldt ud, som hun kun var halvt. Han var født til samme 
Trælleliv som hun, men han bar det modigt, let, som en Leg. 
Hvad hun forgæves forsøgte at udføre, det gjorde han straks — 
og det lykkedes altid. 

Alle andre Mænd forekom hende i Sammenligning med 
ham saa raa, smudsige og klodsede. Han var ligesom fra en 
anden Planet end de andre. Han talte jo ikke en Gang samme 
Sprog som de. 

Hun vidste ikke, hvad han sagde, men hun forstod ham 
alligevel saa godt. Ikke Ordene just, men Tonen, Stemmen, 
Blikket. Hun troede nok, at han elskede hende, hun tænkte det 
ikke helt ud, men hun anede, følte det. 

Denne Aften især. Legende tog han Kammen ud af hen- 
des Haar, som holdt hendes Fletninger sammen, saa de faldt 
hende ned ad Ryggen Han kyssede det lyse Haar og viklede 
Fletningerne om sin Hals. Hun slog ham for Spøg med dem i 
Ansigtet og løb i Forvejen. Han efter. Han snublede i Græsset, 
rejste sig, snublede igen og laa saa dér paa Knæ og tiggede for 
sig — med foldede Hænder tiggede han og bad. Men hun lo 
bare ad ham. Saa blev han ivrig med ét, sprang op og tryglede 
hende igen om noget — hvad, vidste hun ikke. 

»Han frier,« tænkte Kajsa og rødmede, »han frier — jeg 
skal spørge Ingeniørens, hvad jeg skal svare ham,« 

Sergej friede grumme ivrig hele Vejen. Kajsa lo ad sin 
Tilbeder. Da de naaede hjem, truede hun ad ham med Haanden, 
sagde godnat til Trods for alle hans Bønner og lukkede Døren 
i Laas. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



369 



»Saftri f ),« raabte hun efter ham, »Saftri, i Morgen skal 
da faa Besked.« 

Næste Morgen talte hun med Kaptejnens Frue. Sergej 
bkv kaldt ind. Stum Scene* Sergej vilde egentlig ingen- 
ting. Han saa' flov u<L Kajsa var vred hele Dagen. 

Saa begyndte han at gøre Kur forfra. Nu vilde han for 
Alvor. Men hun ikke. 

Kaptejnens Frue maatte atter en Gang være Tolk. Sergej 
vilde »forlove sig«. 

»Enten giftes eller slet ingenting,« mente Kajsa. 

Tre Dages Stilstand. To Dages Skærmyslear. Lummert 
Vejr, Regn, Torden i Luften. 

Den sjette Dag klarede det op. Den syvende Dag skinnede 
Solen- Sergej elskede Kajsa stred imod, men ogsaa ud af hen- 
des Øjne skinnede Kærligheden. Hun var i Virkeligheden allerede 
overvunden. 

For tredje Gang gik de ind til Herskabet begge to, Haand 
i Haand. Nu vilde Sergej gifte sig. 

Kaptejnen gjorde ham Forestillinger, mindede ham om, at 
han maaske snart maatte vende hjem til sit Fædreland. Men 
Sergej forsikrede, at saa vilde han tage hende med. 

Kaptejnens Hustru talte om Kajsas daarlige Stilling, om 
den lille Dreng, der maatte have Klæder og Føde, om de Børn, 
som kunde komme med Tiden. 

Sergej rystede betænkelig paa Hovedet og var lige ved at 
give efter. Men da han saa' paa Kajsas røde Kinder og kønne, 
fyldige Skikkelse, tog han sig sammen. 

Han vilde gifte sig, og det straks — — saa hurtig søm 
muligt, jo før jo hellere. 

x Tre Uger efter blev de viet. Først i den russiske Kirke 
paa Sveaborg og saa hjemme hos Herskabet af den svenske 
Præst Ordentlig gift skulde de være. Kajsa var meget nøje- 
regnende i saa Henseende. Hun havde sine bestemte Anskuelser 
om den Ting og gav ikke efter. Ikke en Gang Kærligheden 
bragte hende til at vakle. Hvad der var Ret, skulde være Ret. 

Som gifte Folk boede de ligesom før. Kajsa i Børnestuen, 
han i Køkkenet. 



*) Russisk Ord: I Morgen. 



Digitized by Google 



370 



Smaafolk. 



Om Efteraaret flyttede deres Herskab til Byen, Sergej fulgte 
med dem. Kajsa maatte blive en Tid i sit Værelse paa Torpar- 
backen, for hendes Søn var syg. 

Han laa i fem Uger. Oktober gik, og November kom. 
Sergej var ude hos hende om Søndagen. Han roede derud i 
Fisker-Anders Baad og tog hjem igen i Mørke og Blæst Klokken 
fem, seks om Morgenen. 

Lige saa snart lille Weli blev rask, skulde hun ind til 
Herskabet igen. Saa skulde de være lykkelige, rigtig lykkelige. 

Men det blev tidlig Vinter det Aar med Frost og Kulde. 
Paa den Tid blev Drumsø ikke anløbet af noget Dampskib. 
Vandet frøs til. Isen var for svag til, at man kunde gaa over 
den, for stærk til Baadfart. Stormen brød den op om Natten, 
men ti Graders Kulde bandt den fast om Morgenen. Saadan gik 
det i fjorten Dage. 

Saa i Mørkningen nogle Dage før Jul kom Sergej endelig 
gaaende derud. Han var i daarligt Humør og forfrossen. Kajsa 
kunde endnu ikke følge med ham ind til Byen. Barnet var for 
sygt til at flyttes. 

Han talte hele Tiden, med rynkede Øjenbryn og heftige 
Fagter. Hun forstod ikke, hvad han sagde. Men hun var og- 
saa ked af det. Han havde længe ikke givet hende Penge — 
og havde for Resten slet ikke brudt sig om hende siden de 
første Uger. 

Hun bebrejdede ham, at hans Kærlighed havde varet saa 
kort. Hun talte Svensk, og han forklarede paa sit Sprog, hvorfor 
han ikke var kommen. Men de forstod ikke hinanden. Det 
følte hun nu for første Gang. Hun vred sine Hænder og raabte 
den ene Gang efter den anden, at hun hellere skulde have taget 
»Stor-Jaska« , han vilde i det mindste have givet hende noget at 
leve af. 

Det var imod bedre Vidende, at hun sagde alt dette om 
sin forsmaaede Tilbeders Fortrin for den anden. Hun vidste 
godt, at han sad indespærret i Smedjen. Efter sin sidste Rus 
havde han haft et Anfald af Raseri , som nær havde kostet en af 
Kammeraterne Livet. Anfaldet varede endnu, og han skulde om 
kort Tid føres til Lappvikens Daareanstalt. Han sad bunden i 
Smedjen og bevogtet af tre af de stærkeste Mænd. Men Kajsa 
vidste ikke i sin Forbitrelse, hvad hun skulde finde paa at sige, 
der var slemt nok, og kom derfor med den Snak om Jaska. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



371 



Sergej forstod hende. Han behøvede i Almindelighed ikke 
andet end et lille Vink for at opfatte en Situation, ligesom hans 
ophidsede Sindsstemning just den Dag ikke behøvede meget for, 
at Vreden skulde blusse op i Lue. 

Kajsa fik Prygl for første Gang i sit Liv. Da han havde 
pryglet sig træt paa hende, kastede han sin lange Kappe om sig 
og gik tilbage til Byen, fulgt af hendes Graad, hendes Jammer og 
vrede, hidsige Ord. 

Hun var bragt ud af Ligevægten. Hendes gode, glade Sind 
taalte ikke denne Krænkelse. 

Ude af sig selv af Forbitrelse styrtede hun ind til Nabo- 
erskerne, viste sine blaa Pletter frem, hulkede, græd og beklagede 
sig over Manden. 

De andre Fruentimmer havde egentlig aldrig kunnet lide 
Kajsa. Hun var dem overlegen i meget og viste det. De havde 
altid følt sig trykkede af hende. De, som blev slet behandlede 
af deres Mænd og ofte dygtig gennempryglede, havde misundt 
hende den Magt, hun udøvede over Mændene. 

Hendes Sans for aandelig og legemlig Renlighed havde 
aldrig stemt overens med deres Skidenfærdighed og raa Sanselighed. 

Men nu var hun paa lige Fod med dem, hun var sunket 
ned til deres Standpunkt, nu kunde de endelig tage Bladet fra 
Munden. 

»Det var saamænd paa Tide, at du har faaet over Nak- 
ken for din Storsnudethed ,« sagde en af dem og vendte hende 
Ryggen. 

»Det har du godt af! Hvad havde du med Russeren at 
bestille!« sagde en anden. 

Og en tredje trak Ærmerne op paa sin stoppede Trøje, 
rev den op i Brystet og viste de blaa og gule Mærker af Slag, 
hun havde efter de sidste Prygl, Manden havde givet hende. 

»Det er ogsaa noget at klynke for, den Smule, du har 
faaet,« raabte hun, »du skulde have min Jaako en Uge, saa skulde 
du bare se Løjer. Han giver mig aldrig en Hvid om Lørdagen 
— aldrig! Men sulte kan man da ikke! Jeg lader ham drikke 
alt det, han lyster. Naar han saa er saa fuld, at han ikke kan 
gaa, bærer de ham hjem og lægger ham i Sængen! Saa véd 
jeg, at han altid har nogle Skillinger tilovers. Dem tager jeg, og 
dem lever vi af Ugen ud — Ungerne, han og jeg. Vi lever — 
men knap og nap. — Jeg kan tigge og bede ham om en Smule 



Digitized by Google 



372 



Smaafolk. 



— men ingenting faar jeg. Han véd, at jeg tager fra barn det, 
jeg kan. Og derfor regerer han saa vildt Jeg slaar igen — og 
han klar værre paa. En Gang gav jeg ham saadan en med 
Strippen, at han fik et blaat Øje. Men den Dag fik jeg saadan 
«t Livfuld Hug, at Ungen, jeg bar paa, døde, før den kom til 
Verden.« 

Kajsa havde aldrig hørt den Slags fortrolige Meddelelser før. 

Hun begyndte at fiyse, hendes Tindinger bankede. Him 
maatte støtte sig mod Skorstenen. 

»Men saa lagde Ingeniøren sig imellem. Jaako fik en 
Præken oppe hos ham, mens jeg laa her, og Doktoren kom hver 
Dag. En Tid efter var han rigtig skikkelig, men da jeg kom 
op, begyndte den gamle Historie igen. Og nu slaas vi hver- 
anden Dag. 

»Og hver Nat,« sagde et af de andre Fruentimmer og lo. 

Alle de andre lo med, og de vekslede adskillige drøje, 
spøgefulde Bemærkninger uden at ænse Børnene, som laa og leg- 
ede eller sprang om paa Gulvet. 

En af Drengene stod og lyttede med sammentrukne Øjen- 
bryn, og Kajsa hørte ham halvhøjt mumle, mens Moderen fortalte: 

»Ja, vent bare, til jeg bliver stor, saa skal jeg slaa Fa'er 
ihjel. Jeg skal drikke Brændevin, saa jeg bliver rigtig stærk, og 
saa ta'er jeg en vældig Sten og slaar ham i Panden, saa han 
dør — Fanden hente ham!« 

Mens Sladren var paa sit højeste, listede Kajsa sig ud og 
gik ind til sit igen. 

Barnet laa og sov. Hun bøjede sig ned over det Drengen 
var ikke mere saa bleg som før, han kastede sig ikke urolig om- 
kring, men laa i en tryg, kvægende Søvn med røde Kinder. 

Kajsa satte sig ved Sængen. Hun skammede sig. Hvad 
havde hun egentlig at klage over. Han havde jo intet ondt 
gjort. Maaske havde han ingen Penge — han havde rimeligvis 
sin Løn til Gode. Eller — — maaske havde han lejet dem et 
Køkken i Byen, købt Bohave og Køkkentøj. Hvad vidste hun om 
det — hun forstod jo ikke hans Sprog. 

Med Skamfuldheden kom ogsaa Angeren. Maaske var han 
forfrossen, da han kom, og hun havde ikke en Gang kogt ham 
en Tallerken Vælling til at varme sig paa! Han var kommen 
over den tynde Is, havde vovet Livet oven i Købet, — og hvordan 
havde hun taget imod ham? 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



373 



Hun glemte Slagene og Skældsordene og huskede blot sin 
egen Uret. 

Saa begyndte hun at lytte. Det var ganske mørkt nu. 
Blæsten tog til, den sædvanlige Nattestorm. 

»Han er sikkert allerede i Byen,« tænkte hun, »ellers var 
hans Liv i Fare. Stormen bryder saa hurtig den tynde Is op.« 

Hun gik hen til det lille Vindue og saa' ud. Der var intet 
at se. Alt var mørkt. 

Hun lukkede Døren op og gik ud, hen til Vejen. Bælg- 
mørke. Det var mildere end før. En tæt Ruskregn faldt. Det 
stormede, og man hørte Brændingerne nede ved Långviken, der 
slog heftig op mellem Isstykkerne mod Klippen og faldt brusende 
ned igen. I Magasinerne tudede det gennem de aabne Vinduer. 
Det knagede og bragede, hven og peb overalt, hvor Vinden mødte 
Modstand. 

Hun hørte efter Isstykkerne, der brød sig bragende mod 
hverandre dernede ved Stranden. Det lød som en Kamp mellem 
usynlige, væl.dige Magter. 

Hun svøbte Shavlet tættere om sig, men blev staaende 
og stirrede ud. 

Ja nu var han naturligvis hjemme i Kasernen. Det 

Sted paa Vejen, som var farligst at komme over, maatte han 
have passeret for mere end en Time siden. Længere henne var 
han i Læ af Lapvikslandet. Maaske gik han op dér — eller 
maaske først ved Græssviken. I alt Fald maatte han nu være i 
Sikkerhed. Gud kunde da ikke straffe hende saa haardt! Han 
kan ikke ville gøre Mennesker saa ulykkelige. 

Hun løb ind, kastede sig næsegrus paa Sængen og græd. 

Senere hen paa Natten vækkede den lille hende. Han lo, 
slog om sig med Arme og Ben. Af hans mørke, vidt aabne 
Øjne hentede hun Trøst, og om Morgenen var hun rolig og fattet. 

Stormen lagde sig først flere Døgn efter. Frosten tog til, 
og Isen blev tykkere for hver Dag. Man kunde snart køre fra 
Drumsø til Byen. 

Kajsa kørte ind med Mælkehandleren. Hun skulde endelig 
ind og besøge den, hun længtes efter. 

Det gik saa let, denne Vandring ud til Toldgrænsen, hvor 
Kosakkerne havde deres Kaserne. 

Hvor hun vilde være mild og god og venlig i Dag. Først 
vilde hun bede ham om Forladelse og saa — ja, hun vidste saa 

Tilskueren. 1885. 25 



Digitized by Google 



374 



Smaafolk. 



godt, hvordan hun skulde tage ham. Der behøvedes ingen Ræ- 
sonnementer. Han skulde nok faa at føle, at hun angrede. Og 
de skulde blive saa lykkelige. Nu først rigtig! 

I Kasernen var han ikke. Hun blev vist hen til Kancelliet. 

Med hede, blussende Kinder løb hun derhen. Karlene i 
Gaarden saa' leende efter hende. 

Skriverne forstode hende til Dels. De saa' medlidende tit 
hverandre. De rystede paa Hovedet. 

Han var borte, forsvunden, siden den Dag, han havde taget 
Permission for at gaa ud til Drumsø og besøge sin Hustru. Han 
var strøgen af Rullen. 

Hun troede dem ikke. De viste hende Bøgerne. Dem for- 
stod hun ikke. 

Borte? Borte? Hvad mente de med borte? 

Hun vilde ikke høre paa dem. 

Kaptejn Daschkoflf boede i Nærheden. Dér hastede hun 
hen, aandeløs, fortvivlet. 
Samme Besked! 

»Aa Katuschka, Katusehka — han er død, død den storm- 
fulde Nat ude paa Isen!« sagde Kaptejnens Frue til hende. 

Fruen lod lave Kaflfe og gav Kajsa en Kop med dygtig 
Cognac i. Hun drak det mekanisk. Stirrende hen for sig, sad 
hun og rokkede med Hovedet. Saa lukkede hun Øjnene og fold- 
ede Hænderne fa6t sammen. 

Den Dag gik, og Ugen og Maaneden. Vinter-Sneen be- 
gyndte at smelte, Isen at tø. 

Om Foraaret fandtes Liget paa den søndre Side af Kur- 
huset ved Batterierne. Det brogede Bomuldstørklæde med Alex- 
ander Nevski Billede i gult paa rød Grund havde han bundet 
om Hovedet. Sin Skytshelgens Billede, malet paa et kluntet 
Messingkors, bar han om Halsen. Og i sit Hjærte maaske endnu 
et Billede. Hendes. 

Ved Midsommertid fødte Kajsa Sergejs Datter Nadja i Stuen 
paa Torparbacken. Den unge Frøken fra Herregaarden stod Fad- 
der til hende, og første Del af Kajsas Livs Roman var til Ende. 

Ina Lange. 
Paa Dansk ved Erna Juel-Hansen. 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større 
sexuel Sædelighed. 

Af Forf. lil „Forholdet mellem Mand og Kvinde, belyst 
gennem Udviklingshypotesen " . 



Den nærmeste Anledning til nedenstaaende Bemærkninger 
er given ved en Artikel af Dr. Georg Brandes i Januar-Hæftet af 
Tilskueren for 1885. 

I en Anmældelse af Arne Garborgs Værker skriver han, 
efter at have gengivet Indholdet af Fortællingen »Ungdom« i 
»Forteljingar og Sogur«: 

»Der er heri et Glimt af den samme Reaktion som i Strind- 
bergs »Dygdens Løn«. Meningen turde uden digterisk Indklædning 
være den: Der er intet som helst vundet ved stadig at spænde 
Kyskheds-Fordringen endnu og endnu en Grad højere. Den Kunst 
at fordre Kyskhed er ikke stor. Det er ikke af Kærlighed til 
Lasten, at modne Mænd ryste paa Hovedet deraf. Det er fordi 
de vide, at skrøbelig Dyd altid er mange Fold naturligere og sundere 
end unaturlig Last, og som Menneskeheden nu en Gang er udviklet, 
er det imellem disse to, at Valget staar. Lad Opdragelsen ved 
naturlig og utilsløret Fremstilling af Kønsforholdene gøre sit til at 
tvinge Drifterne indenfor naturlige Grænser; men lad os ikke 
indbilde os, at de lade sig undertrykke eller udrydde, uden at 
Mennesket bliver defekt eller fordummet. Askesen , som den for 
Øjeblikket øves af det store Flertal blandt de højere Stænders 
ugifte Kvinder, er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, som 
mange Gange bringes en værdiløs Fordom. Driftlivet er og bliver 
Jordbunden for Fantasiens og Skønhedens Blomst ikke mindre 
end for giftige og stinkende Vækster. Købes aandelige Fortrin 
stundum for dyrt med et Offer af Renhed og Uskyld, saa kan den 

25* 



Digitized by Google 



376 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

virkelige Renhed ikke mindre end den blot tilsyneladende ogsaa 
købes altfor dyrt, naar den medfører tærende Savn og al Gold- 
hedens og de kvalte Længslers Bornerthed.« 

Hvor vidt Dr. G. Brandes deler den Opfattelse, han har 
fundet hos Strindberg og Garborg, fremgaar ikke med Sikkerhed 
af det citerede; men selv om han ikke skulde slutte sig til den 
Reaktion, for hvilken han opstiller et Program — hvis jeg for 
Nemheds Skyld maa bruge denne Betegnelse — , har dette, dels 
ved at støtte sig til Forfattere som de nævnte og dels ved sit 
Æmne, en saadan Betydning, at det fortjæner Opmærksomhed. 

Reaktionen vender sig altsaa imod den Stræben efter større 
sædelig Renhed mellem ugift^ Mænd og Kvinder, som fra for- 
skelligt Hold har gjort sig gældende ogsaa her i Norden, og den 
gør det, fordi den anser denne Stræben for usand og usund, 
eftersom der derved eftertragtes et Gode, der, hvis det blev opnaaet, 
nødvendigvis maatte fremkalde et Onde, værre end det, der skulde 
forebygges. 

De Grunde, Programmet opstiller, kunne samles saaledes: 
Det er urigtigt at prædike Kyskhed, fordi Valget ikke staar og 
aldrig vil kunne staa mellem Kyskhed og Ukyskhed (skrøbelig 
Dyd), men kun mellem Ukyskhed og unaturlig Last, og fordi af 
disse to Ukyskheden altid er langt naturligere og sundere end 
Lasten. End videre fordi Kyskhed (Afholdenhed i kønslig Hen- 
seende) i og for sig er en Ulykke, en naturstridig Ting, der gør 
Mennesket defekt og fordummer det. 

Hvad der end kan siges om den til Grund for Reaktionen 
liggende Synsmaade, kan den ikke kaldes ny. Enhver, der giver 
sig af med Æmner som det foreliggende, vil kende den fra tidligere 
Arbejder, saaledes bl. a. fra det Værk, som en anonym engelsk 
Læge har udgivet og faaet oversat i mange Sprog, for at gøre 
Propaganda for sin Lære om det farlige i kønslig Afholdenhed 
og om Midlerne til at undgaa denne Fare uden at Verden bliver 
overbefolket. Men enhver vil ogsaa let have faaet Øje for de 
Vanskeligheder, der vilde opstaa, om Fordringerne til sexuel 
Sædelighed slappedes; Vanskeligheder, som de oven nævnte For- 
fattere næppe have overset, men som de synes at have omgaaet. 

Det er nogle enkelte af disse Vanskeligheder, jeg her vil 
paapege, efter først at have undersøgt, om nu ogsaa de opstillede 
Sætninger ere fuldt holdbare. Paa Grund af den begrænsede 
Plads, som et Tidsskrift byder, skal jeg indskrænke mig til at 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efler større sexuel Sædelighed. 377 

holde mig indenfor den i Programmet givne Ramme, undgaaende 
at komme ind paa de mange og store sexuelle Sædelighedsspørgsmaal, 
der ligge udenfor denne. ^ 

Tilfældet er nemlig her saa gunstigt, at Programmet kun 
handler om, og efter Sagens Natur kun kan handle om ugifte 
Mænd og ugifte Kvinder, og da fortrinsvis om de unge eller yngre. 
Derved undgaas alle Spørgsmaal om Ægteskabet; — dog kunde 
der maaske i forbigaaende være Grund til her at antyde, at er 
det kun Hensynet til de af utilfredsstillet Kønsdrift følgende 
Ulæmper, der berettiger til større sexuel Frihed, kan i ethvert Til- 
fælde hverken de gifte Mænd og Koner, der begaa Ægteskabs- 
brud, eller de ældre Mænd og Kvinder, der vedblive at leve som 
Forførere, stille Krav paa Undskyldning. Derved vilde allerede 
meget være vundet, og Reaktionen kunde i saa Fald ikke med 
Rette vende sig mod dem, der her ønske Sædelighed. Maaske 
vilde den endog erklære sig tilfreds med en Tilstand, som den, 
der efter Strindberg skal findes hos Bønderne, hvor Hustruen 
sjælden er utro mod sin Mand, dels fordi hun ikke har Tid, og 
dels fordi Ungkarlene have Pigerne at holde sig til; og hvor 
Manden ligeledes sjælden er utro, dels fordi Pigerne ikke gærne 
kikke efter en »Gubbe« , dels fordi de have fuld Tilgang af 
Ungkarle. 

Efter denne Strejfbemærkning vende vi os til Programmet 
og dets første Sætning, der udsiger, at kønslig Afholdenhed mellem 
mandbare Mænd og Kvinder er uigennemførlig, fordi den er natur- 
stridig; at man enten maa vælge Frihed paa dette Omraade eller 
unaturlig Last. Jeg tror der maa gøres denne Sætning en delvis 
Indrømmelse. Jeg tror, at det nuværende Samfunds Ordning af 
de kønslige Forhold med sit strænge Krav til Afholdenhed uden- 
for Ægteskabet samtidigt med at dette kun kan indgaas forholdsvis 
sent, ikke er ganske stemmende med Naturen, og at det vilde 
være højst ønskeligt, om det kunde lykkes at foretage en Ændring 
heri, uden at andre for Samfundet vigtige Interesser led Skade. 
Hvorledes dette skulde kunne ske, skal jeg afholde mig fra at 
undersøge, allerede af den Grund, at det ligger udenfor den 
Begrænsning, jeg har sat mig; — hvorved jeg dog ingenlunde vil 
vække Forestilling om, at jeg skulde sidde inde med nogen Løsning 
af dette saa vanskelige sociale Spørgsmaal. — Men bortset herfra 
forekommer det mig tvivlsomt, om det er absolut rigtigt, at Valget 
kun staar mellem Last og skrøbelig Dyd, fordi Afholdenhed ikke 



Digitized by Google 



378 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

kan eksistere hos unge Mennesker. Allerede Programmet forud- 
sætter jo, at det store Flertal blandt de højere Stænders ugifte 
Kvinder øve Askese; og om det samme end næppe gælder for 
Flertallet af ugifte Mænd, er der dog ingen Grund til at antage, 
at der ikke skulde gives adskillige yngre Mænd, der vare afholdende 
uden at henfalde til Last, enten fordi de, optagne af ganske andre 
Interesser end de kønslige, ikke foruroliges af Sanseligheden, eller 
fordi de have valgt, ikke at ville ind i noget, som de anse for 
usædeligt. 

Selv om det imidlertid skulde kunne godtgøres, at Forholdene 
under vor nuværende Samfundstilstand ere meget ugunstigere end 
her forudsat, vil dermed endnu ikke være bevist, at Afholdenhed 
er umulig uden onde Følger. Det er jo nemlig et stort Spørgs- 
maal, om det er fuldt naturligt, at det sexuelle spiller saa stor 
en Rolle som hos vor Tids ugifte; om det stemmer med Naturen, 
at Kønsdriften vaagner saa tidligt og mælder sig saa stærkt. Om 
Strindbergs Helt i »Dygdens Løn« hedder det: »Han var femton 
år, den tidpunkt då kulturmenniskan år manbar och mogen att 
ge lif åt kommande slågten, hvarifrån hon hindras af brist på 
foda åt ungarne. Han stod sålunda i begrepp att intråda i det 
minst tioåriga martyrium som den unge mannen har att genomgå 
under strider mot sjelfsvåldiga naturen, innan han får tanka på 
att forvårfva råttighet att uppfylla naturens lag.« — Allerede i 
disse Yttringer (kulturmenniskan) ligger der maaske et Fingerpeg 
paa, at Strindberg ikke anser det for ganske natursvarende ,• om 
Martyriet skulde tage sin Begyndelse ved det femtende Aar, og 
Dr. Brandes's Ord: »lad Opdragelsen ved naturlig og utilsløret 
Fremstilling af Kønsforholdene gøre sit til at tvinge Drifterne 
indenfor naturlige Grænser« tyder ligefrem hen paa, at efter hans 
Opfattelse er Drifterne nu om Stunder udenfor deres naturlige 
Grænser. For det rigtige heri turde meget tale. Hele vor 
Opdragelsesmetode, baade den aandelige og den legemlige; vor 
Adskillelse af Børnene efter Køn i forskellige Skoler; vor Ordning 
af den unge Mands og den unge Kvindes Stilling i Samfundet 
arbejde i Forening med meget mere hen til at bringe baade den 
mandlige og den kvindelige Ungdom ind i en erotisk Sfære, som 
kun kan pirre Sanseligheden. Skulde det imidlertid nogensinde 
lykkes at bedre disse Forhold, saa at Menneskene bleve baade 
aandeligt og legemligt sundere, og Mænd og Kvinder vandt et 
andet Syn paa hinanden end det herskende, vilde den Art af 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed 379 

erotisk Duft, der nu fylder Verden, nødvendigvis maatte fortage 
sig; og da var der Grund til at vente, at det vilde falde mangen 
ung Mand og ung Kvinde i den Strindbergske Martyriealder langt 
naturligere at være afholdende end nu om Stunder*). 

Den næste Sætning, som Programmet opstiller til Fordel 
for sexuel Frihed, gaar ud paa, at naar Valget kun staar mellem 
skrøbelig Dyd og unaturlig Last, maa den skrøbelige Dyd fore- 
trækkes, fordi den er mange Fold sundere end Lasten. Mod denne 
Begrundelse kan der vistnok med Rette rejses Indvending. 

Faren ved Lasten skal jo være, at den undergraver Sund- 
heden og svækker Karakteren. Men det er — saa vidt vides — 
en ikke ualmindelig Anskuelse blandt Lægerne, at man tidligere 
har overdrevet Lastens fysiske Virkninger, og at det egentlige 
ødelæggende derved væsentlig skyldes den Følelse af Skam og 
Nedværdigelse, som omgiver dens Udøvelse. At dette ikke forringer 
dens Unaturlighed og Forkastelighed er klart nok; men det har 
Indflydelse paa Bedømmelsen af dens Skadelighed, for Slægtens 
Sundhedstilstand. — Skulde end Meningerne være delte paa dette 
Punkt, turde det dog i ethvert Tilfælde staa fast, at ikke mange 
ville paastaa, at Slægtens Sundhed i fortrinlig Grad forrykkes ad 
denne Vej. 

Se vi derimod hen til den Fare, der vil opstaa for Sund- 
heden, hvis unge Mænd og unge Kvinder satte de gældende sexuelle 
Sædelighedslove til Side i deres indbyrdes Forhold, da er denne 
dobbelt. For det første vil en saadan Frihed, selv om den efter 
al Sandsynlighed betydeligt maatte formindske det nuværende 
Prostitutionsvæsen , dog aldrig ganske kunne udrydde dette, og 
Følgen deraf bliver da. at den Sygdom, som Prostitutionsordningen 
skulde værge imod, ikke blot fremdeles holdes vedlige, men at 
den udbreder sig langt videre og angriber ganske andre Kredse 
end nu. Allerede de Virkninger, som dette maa have paa den 
almindelige Sundhedstilstand, ville utvivlsomt langt overveje Følgerne 
af Lasten; men hermed ere Farerne ved de løse sexuelle Forhold 
endnu ikke udtømte. 

Ti hin Frihed vil end videre medføre et af to. Enten 
vil den drage med sig, at der fødes en Mængde uægte Børn, til 
Byrde for Forældrene og til Forstyrrelse for Samfundet gennem 
Forøgelsen af Overbefolkningen. Eller ogsaa, og det turde 



*) Se nærmere herom: Forholdet mellem Mand og Kvinde 



Digitized by Google 



380 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

blive det sandsynligste, vil netop Frygten for disse Onder lære 
de kønsligt frigjorte at anvende unaturlige Midler — Abortivmidler 
eller andre — for at undgaa Børnenes Fødsel. Men det er jo 
bekendt nok, at Brugen af slige Midler hævner sig paa Mødrenes 
Sundhed, hvilket atter reagerer paa de Børn, de senere maatte 
føde, og derved paa hele Slægtens Sundhed. Sammenføjes denne 
Fare med den ovennævnte, kan der næppe herske Tvivl om t 
hvilken Fare for Sundheden der tynger mest, enten den, der følger 
af skrøbelig Dyd, eller den, der ledsager unaturlig Last. 

Endelig anfører Programmet til Fordel for sin Opfattelse,, 
at Afholdenhed gør Mennesket defekt eller fordummet. Det er jo 
ganske vist, at alt, hvad der ikke stemmer med Naturen, forringer 
Sundheden og derigennem svækker de aandelige Ævner. Hvis 
altsaa Afholdenhed, saaledes som den nu drives, er skadelig for 
Sundheden, maa den virke tilbage paa de aandelige Ævner, og for 
saa vidt har altsaa den ovennævnte Sætning Ret. 

Men dermed er det endnu ikke givet, at den kan benyttes 
til Fordel for Reaktionen. — For det første er det jo, som oven- 
for sagt, muligt, at det nuværende saakaldte Martyrium er kunstigt, 
at Tider kunne komme, hvor ikke alt, som nu, er skikket til at 
vække Sanseligheden, og hvor derfor Afholdenhed hos unge Mænd 
og Kvinder vil være mindre modsat Naturen. Og selv om der i 
saa Tilfælde endnu skulde blive nogen Kamp mod Naturen tilbage r 
maa det huskes, at en slig Kamp, ligesom al anden Dyst med 
Lidenskaber, har en styrkende og befrugtende Indflydelse paa de 
aandelige Ævner, og at det derfor er tvivlsomt, om disse ville have 
størst Gavn eller størst Skade af den Kamp, de maa gennemgaa. 

Dernæst, og det turde være det vigtigste, er det ingenlunde 
givet, at Afholdenhed, selv om den kan bevises at være skadelig 
for de aandelige Ævner, er mere skadelig i saa Henseende end 
sexuel Frihed vilde være. Det modsatte er netop Tilfældet. Ti 
gives der først los paa de Baand, der nu holde unge Mænd og 
Kvinder indenfor bestemte Skranker i kønslig Henseende, saa- 
ledes at de frit kunne blande sig med hinanden, vil det ikke vare 
længe, før end det nugældende, ikke meget høje Syn paa Elskov 
synker ned til et endnu lavere, og da vil den herskende, vistnok 
allerede unaturlige Sanselighed gribe saaledes om sig, at hvad, der 
er, vil være for intet at regne imod hvad, der kommer. Men faar 
Sanseligheden saaledes fri Tøjler, skal det nok vise sig, at er 
Afholdenhed aandeligt skadelig, vil den løsslupne Sanselighed, ved 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den modenie Stræben efter større sexuel Sædelighed. 38 1 

at udsuge Ungdommens Marv, virke endnu mere fordummende 
paa Menneskene. 

Sammenfatte vi alt ovenstaaende, kunne vi ikke komme til 
andet Resultat end at de Grunde, som Programmet anfører mod 
den moderne Stræben efter større Sædelighed mellem Kønnene, 
næppe ere holdbare, og at Reaktionen med samt dens modne 
Mænd vistnok mangle Ret til at ryste paa Hovedet ad hin Stræben 
ud fra det Synspunkt, at den sexuelle Tilstand, de ville arbejde 
for, er mange Fold sundere end den, de ville bekæmpe. 

Hermed er imidlertid endnu ikke de Indvendinger udtømte, 
som formentlig kunne rejses mod Reaktionen. Foruden de oven- 
nævnte Vanskeligheder, der nærmest skyldes sanitære Hensyn, 
gives der andre, som udspringe derfra, at den civiliserede Verdens 
Mennesker som Helhed ikke ere og næppe nogensinde ville blive 
tillæmpede efter de Tilstande, som Reaktionen kæmper for at ind- 
føre, hvad altsaa maa have til Følge, at hine Tilstandes Indtræden 
vil bringe yderligere Disharmoni ind i Verden og gøre et Skaar i 
den menneskelige Lykke. De Vanskeligheder, hvortil herved sigtes, 
har jeg alt omtalt i min ovennævnte Bog, men da denne kun er 
lidet udbredt, vil det vistnok ikke være overflødigt her at gentage, 
om end med andre Ord, hvad der er sagt. 

I »Giftasc har Strindberg etsteds udtalt, at nogle Menne- 
sker fødes til Monogami, altsaa til Troskab; andre til Polygami, 
altsaa til Utroskab. Denne Slag-Sætning er for saa vidt sand, som 
det er en Kendsgerning, at den Udvikling, som Opfattelsen af 
Forholdet mellem Mand og Kvinde har gennemløbet samtidig med 
Civilisationens Fremskridt har sat ganske forskellige Frugter i de 
forskellige Menneskers Natur. Udviklingen har hidtil gennemgaaende 
fulgt Retningen mod den monogamiske Idé, hvorefter én kun binder 
sig til én: den elskede, og Resultatet heraf er blevet, at den 
monogamiske Opfattelse har trængt saaledes ind i nogle Menneskers 
Natur, at det vilde være dem lige saa naturstridigt at knytte sig 
til andre end den elskede, som nogensinde at blive deres Elskov 
utro. — Atter andre staa derimod endnu paa Naturtilstandens 
Standpunkt; for dem er Elskov skær Sanselighed, og de følge 
deres Natur naar de vælge snart én, snart en anden, ikke fore- 
trækkende hin fremfor denne af stort andre Grunde end Fuglen, 
der lader sig lede af smukke Fjer; og ikke en Smule mere trofast 
end Fuglen. Saa stor en Forskel er der mellem hine og disse 
Naturer, til den Grad leve de i forskellige Sfærer, at man har 



Digitized by Google 



382 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

Vanskelighed ved at regne dem til samme Slægt. — Indenfor 
disse to Yderpunkter rummes der en Skare af Mennesker, hvis 
Syn paa Mands og Kvindes indbyrdes Forhold varierer saaledes, 
at alle Mellemstadierne mellem den højeste og den laveste Opfattelse 
af Elskov findes repræsenterede, saa vel som alle Grader af Troskab 
og af Utroskab. 

Hvis det nu gik saaledes til i Verden, at netop de øvede 
Tiltrækning paa hinanden, der havde samme sexuelle Natur, hvis 
altsaa de monogamisk anlagte droges mod dem, der havde et 
monogamisk Naturpræg, og de, hvis Drifter vare polygamiske 
mod de polygamisk-sindede, vilde det være ligegyldigt hvad enten 
der, som nu, herskede monogamiske og polygamiske Tendenser 
Side om Side, eller alle udelukkende svor til Monogami, eller alle 
ene til Polygami. Men, som vi alle vide, er dette ingenlunde Til- 
fældet. Fordi vor Udvikling i erotisk Henseende ikke er naaet 
videre end at alle Kærligheds-Illusioner have saa overvættes let 
ved at drive sit Spil imellem Mand og Kvinde, hænder det de 
tusend Gange, at den, der er født til Monogami, fængsles af den, 
der er skabt til Polygamist, og omvendt. Naar da disse hinanden 
saa fremmedartede Væsner mødes, kan det ikke Undgaas, at den, 
der af Naturen er utro, vil glemme og forlade den, hvis Fødsels- 
mærke er Troskab, og som derfor ikke kan glemme og ikke forlade. 
Dermed har Sorgen faaet Indpas paa dette Omraade, og Civilisa- 
tionen har ydet sin Tilgift af Smerte til den Gave af Glæde, som 
den skænkede Menneskene ved at indgyde dem en anden Art af 
Kærlighed end den, deres uciviliserede Forfædre kendte. 

Hvor stor og vidt udbredt denne Sorg allerede nu om 
Stunder er, se vi daglig; vi høre hvert Øjeblik derom fra Virke- 
lighedens Verden, snart gennem Kriminalkamre, snart gennem 
Sindssygehospitaler eller andre Hjem for ulykkelige; og vi kunne 
ikke aabne nogen Bog fra alle Generationers Digtere uden at læse den 
samme evigt sig gentagende Klagesang. Og dog have vore Dage 
værnet efter bedste Ævne mod Sorgens altfor store Indtrængen, 
ved at udtale Fordømmelse over alt, hvad der strider mod Mono- 
gamiets Idé og ved at lyse Ban over al Polygami i den Strindbergske 
udvidede Betydning af Ordet — den samme, der benyttes i disse 
Linjer og nærmest betegner hvad der kaldes Promiscuitet. 

Men hvor langt anderledes vilde det ikke blive, om det 
lykkedes Reaktionen at trænge igennem, om Fordømmelsen bort- 
faldt og Banlysningen hævedes. Da vilde Sorgen blive endnu langt 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 383 

større og meget mere vidtrækkende end nu. Ti medens Reak- 
tionen ikke vilde kunne paavirke dem, hvem Trofasthed var 
medfødt, eftersom deres nedarvede og ved Civilisationens hidtidige 
Lære fæstnede Natur maatte vægre sig derimod, vilde den med 
Lethed vinde alle dem for sin Sag, hvis Trofasthed stod paa 
vaklende Fødder. Og disse vaklende, der under de nuværende 
Forhold have saa saare vanskeligt ved at frigøre sig for den med 
deres Bevidsthed sammenvoksede Opinion om det forkastelige i 
Utroskab, og derfor bekæmpe og ofte besejre deres utro Lyster, 
vilde, naar Opinionen slog om, opgive enhver Selvkamp, og 
Reaktionen saaledes have omskabt dem, der kunde vindes for 
Trofasthed, til Utro. Men forøgedes de ubetinget utros Tal med 
dem, der under de nuværende Betingelser kunde være blevne 
trofaste, vilde Sorgen tage til i Omfang, Kollisionerne forfleres. 

Kommer til denne Vanskelighed end videre de, der følge 
af, at en sejrende polygamisk Opinion vil medføre, at Antallet af 
saadanne Børn forøges, hvem Faderen har forladt og hvis Omsorg 
derfor ene er overladt til Moderen, turde det være mere end tvivl- 
somt, om det vilde være en Lykke, at Reaktionen førte sin Sag 
igennem saa længe den civiliserede Verden i sin Helhed er saa 
lidet afpasset dertil som nu. 

Det er disse Vanskeligheder, som det synes, at de Forfattere, 
til hvem Programmet slutter sig, have overset i deres Fortællinger 
»Ungdom« og »Dygdens Løn«. Begge Fortællinger foregaa i Nutiden; 
men alt er ordnet saaledes i Skildringen af det polygamiske Liv, 
at enten ingen monogamisk Mislyd faar Lov til at trænge ind 
eller at der kastes et komisk Skær over den, hvis den vover at 
bryde frem. 

Det sidste gælder navnlig om »Ungdom«. Denne ypperlig 
fortalte lille Historie handler om en ung livsglad Bondepige ved 
Navn Anne Malene, der fra Barnsben var fæl til at stjæle Sukker, 
fæl til at lyve og, som det senere viste sig, fæl til at slaa sine 
Elskere paa Øret. Hele sit Liv igennem brød hun sig fejl om 
hvad andre anse for sandt og usandt, naar hun blot fik Lov til 
at more sig. Paa sin Konfirmationsdag forlover hun sig hemmeligt 
med en tidligere Legekammerat Per Tjerandsen; men det var ikke 
saa lige en Sag at være forlovet med hende, for hun kunde ikke 
forstaa, hvorfor hun ikke skulde have Lov til at more sig med 
de andre Ungkarle, saa længe hun var ung. En Gang da Per 
synes, hun har drevet Moroen vel vidt med en ung Styrmand, 



Digitized by Google 



384 O m en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

bebrejder han hende dette, og deres Ordstrid ender med, at hun 
giver Per en under Øret. En Forsoning indtræder og Forlovelsen 
bliver officiel. Saa kommer der til Egnen en ung Forstassistent 
Jens Carlstad, eri tilbageholdende Natur, der hidtil havde haft 
svært ved at blive kendt med Kvinder og som knapt nok kendte 
sin egen Kæreste. Han faar Indgang i Anne Malenes Hjem og 
efter kort Tids Forløb bliver han saa smaat forelsket i hende. 
Naturligvis vilde han hende ingenting, han var jo forlovet og 
desuden havde han Moral. Og saa holdt han af sin Kæreste, Frk. 
Jenny Christiansen, »eit Aandsmenneske; fin, bleik, interessant, god 
Upplæring, Pianoforte, tysk engelsk fransk, Kunstsans, Sans for 
Poesi og for Naturen; slik maatte den vera, som han skulde ha. 
Anne Malene var berre Kjøt, ho stakkar; men — ja, han visste ikkje, 
men i Godlag kunde ho faa ham.« Frk. Jenny havde han talt 
saa lidt med endnu; han havde knapt tre Gange givet hende et 
sædeligt Kys; men Jfr. Anne Malene! ja hvordan den end gik til, 
hende havde han kysset uden at sanse om Kysset var sædeligt 
eller ikke. Men han skulde aldrig gøre det mere; i Fremtiden 
skulde han omgaas hende i Tugt og Ære. Og det gjorde han 
indtil det en Gang hændte sig, at det gik galt for dem; han 
havde forført hende. Saa overøste han sig selv med moralske 
Bebrejdelser, men inderst inde i sit Hjærte var han glad, glad 
over at hun elskede ham. Og desuden, han havde jo ikke forført 
hende; det kom af sig selv. Hun var saa sød, han saa' bare 
hende, saa' hende som gennem en Rus, »han visste ikkje, at Kjær- 
leiken var so sterk; ingen visste det no; dei talad og skreiv 
um aandeleg Kjærleik, og sedeleg Kjærleik, og usedeleg Kjærleik, 
og Sjukdom, og .Satansmagt, men ingen visste nokot um Kjærleik! 
for den var korkje sedeleg eller usedeleg, men sterkare enn Dauden«. 
Han var bange for at miste hende; han vidste, at hun nu maatte 
være vred paa ham. Men hun var ikke vred. Første Gang de 
mødtes efter hin Stund blev hun rød og han bleg; hun vilde gaa, 
men straks efter vendte hun sig om, smilte, lo, og var i et Nu 
den samme som før xglad, trygg, uskyldig«. Saa blev de Venner 
igen; saa begyndte Stævnemøderne paany. Men Moralen vilde 
ikke lade Jens Carlstad i Ro. Hver Gang han gik til Stævnemøde 
holdt han en Tale til sig selv om hvor galt dette var, og at han 
aldrig i Verden vilde gøre det; og saa gjorde han det. Anne 
Malene derimod havde intet Udestaaende med Moralen ; for hende 
var der ikke noget i Vejen; hun var lige glad. Dette kunde 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 385 

Jens Carlstad ikke forstaa; han fandt det lidt uhyggeligt, og gav 
sig derfor til at snakke Moral ined hende. Men omsonst. Hun 
blev vred; kaldte ham en Bønnebog, en Tværdriver med meget 
mere og endte med at give sin gode Ven en under Øret. Beskæm- 
met holdt Carlstad sig tilbage nogle Dage, saa krøb han til Korset, 
fik Tilgivelse og gik atter til Stævnemøde. Dog Moralen kom 
ham atter paa tværs. Anne Malene maatte skynde sig hjem, for 
hendes Kæreste havde fattet Mistanke, og vilde ikke tro hende om 
hun end sagde — og saa satte hun en kraftig Ed i. Dette var 
Carlstad for stærkt. Hun maatte ikke bande, ikke lyve. »Tek 
Du no paa med Bøneboki igjen?« spurgte Malene. Saa kivedes de, 
og Striden endte med at Jens fik sig en ny én under Øret og det 
en god og varm én. 

I de Dage dette gik for sig fik Carlstad sendende Bjørnsons 
»En Hanske« med et Brev fra Frk. Jenny, der bad ham om at 
læse Bogen og derefter prøve sig selv alvorligt. Han læste og saa 
gav han sig til at filosofere. Skulde Kvinder nu begynde at 
moralisere; nej da holdt han paa Anne Malene. Hun havde kun 
én Moral, at gøre hvad hun vilde; det tog sig ikke ud i Bøger, 
men, men! Hun gjorde alt hvad der var galt, men han vilde 
tage Gift paa,. at hun var mere uskyldig end tusend af dem, der 
gik og vare moralske og snakkede Skandale. Og stod der ikke 
skrevet, at Kærlighed skjuler Syndernes Mangfoldighed og havde 
ikke Salomon og Goethe og Gud véd hvem ikke sagt, at Kærlig- 
hed var Livets . . . , og nu skulde han ikke maatte elske Anne 
Malene, der var saa sød, bare fordi alle Slags uvedkommende 
Godtfolk fandt det umoralskt. Til Slutningen kom Carlstad til det 
Resultat, at den hele Redelighed var en underlig Redelighed, og 
at han ikke længere forstod sig selv. Han havde altid været en 
moralsk Mand. Men nu havde han to Kærester, og af den ene 
fik han Ørefigener, fordi han var for moralsk, af den anden fik 
han »En Hanske«. Hvorfor kunde han ikke beholde Anne Malene 
en liden Stund? Man blev tidsnok gammel og tidsnok gift. Hvor- - 
for fik vi ikke Lov til at gifte os saa snart vi blev voksne V Det 
var Spørgsmaalet. Havde han giftet sig med Jenny, da han var 
seksten Aar, var han aldrig kommen paa gale Veje med Anne 
Malene. — Derpaa satte han sig til at skrive et Brev til Jenny, 
hvori han bad hende om at læse en Hanske nok en Gang og 
prøve sig selv. Følgen blev, at Frk. Christiansen slog op med ham. 



Digitized by Google 



386 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

Det hele endte med, at Jenny forlovede sig med en anden; 
Jens giftede sig med en ung Enke* der baade havde Samvittighed 
og Moral og var sine 50,000 Kr. værd. Man Anne Malene blev 
gift med Per Tjerandsen. Paa sin Bryllupsdag græd hun; det 
vidste hun, at havde hun faaet Garlstad, havde hun lét og ikke 
grædt. Et halvt Aar efter stod Barnedaab; Per slog paa, at 
Drengen mere lignede sin Moder end sin Fader. Da Anne 
Malene hørte, at Carlstad skulde giftes, kom hun lidt i Ulave, 
men det gik snart over. Anne Malene var aldrig længe i Ulave. 

Maaske er dette Referat blevet længere end det burde; 
men det var mig om at gøre, saa vidt muligt at faa Aanden og 
Tonen frem. Hvor langt Referatet end er, giver det imidlertid 
kun et svagt Begreb om det Lune og Vid, der gennemstrømmer For- 
tællingen, og som bliver dobbelt klædeligt ved det Sprog, hvori 
den fremtræder, et Sprog, der med stor Lethed lader sig læse af 
enhver dansk. 

Mod Historien i og for sig betragtet har jeg intet at erindre; 
alt kan være gaaet til som berettet; det hele bærer et Virkelig- 
hedspræg. Først naar det fortalte faar en propaganderende 
Karakter rejser Tvivlene sig og spørge, om det nu ogsaa vilde 
være ønskeligt, at den Lære, som her doceres, v^ndt Udbredelse 
blandt Menneskene, saa længe de for en stor Del ere gennemsyrede, 
om end i højst forskellig Grad, af den monogamiske Opfattelse; 
om det vilde være heldigt, at Anne Malene blev Repræsentanten 
for Kvinden og hendes Kæresteri med Jens Carlstad blev For- 
billedet for Elskovsforholdet. Jeg tillader mig at mene nej. Hvor 
fristende Anne Malene end er, synes hun ikke rigtig brugbar i et 
Samfund som vort. For hende har Livsproblemet løst sig gennem 
den nemme Lære, at hun har Lov til at gøre hvad hun har Lyst 
til. Naar derfor hendes Lyst driver hende til at stjæle, stjæler 
hun; naar hun gribes i sin Gerning, lyver hun, og naar hun faar 
Lyst til en anden Elsker, bedrager hun den første. Men en saa- 
dan lille Pige kan næppe bruges som det Paradigma, hvorefter vi 
ønske vore Kvinder bøjede. — Lad hende have Lov til at smaa- 
stjæle og lyve; det vedkommer os ikke her. Lad hende end videre 
have Ret til at skalte og valte med sin egen Person i Kærligheds- 
affærer ganske som hun lyster; har man end sine Tvivl om 
hendes Berettigelse, nytter dog ingen Remonstreren overfor en 
saa polygamisk anlagt Natur, hvad Jens Caiistad jo fik tilstrækkelig 
Lejlighed til at føle. Men saa længe hun lever i et Samfund, der 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 387 



ikke deler hendes Opfattelse, er hun uberettiget, fordi hun kan 
gøre stor Skade. Hvis hun, der er saa vindende og har saa let 
ved at fæste sig til Mænd, skulde blive bunden til en dybere, 
monogamisk- sindet Natur, vil der blot behøves, at han taler 
Moral til hende, saa bliver hun ked af ham, knytter sig til en 
anden, og er ikke blot sin Mand utro, men anser det for den 
naturligste Sag af Verden ved alskens Bedrag at skjule den Utro- 
skab for ham, som, naar han bliver vidende derom, vil gøre ham 
ulykkelig. — I Fortællingen er Tanken om alle saadanne Konstella- 
tioner holdt borte. Per Tjerandsen er ikke lagt an som en dyb 
Natur; derfor gaar Sagen grumme glat uden nogen større Ulykke; 
men det har dog ikke kunnet undgaas, at selv han lider Skade 
paa sin Lykke ved hende; sit Liv igennem kan han ikke ganske 
frigøre sig for sin Mistanke til hendes Fortid. — Ogsaa paa et 
andet Punkt har Forfatteren for Tendensens Skyld hjulpet paa 
Forholdene, idet han lader Anne Malenes Barn blive født et halvt 
Aar efter Brylluppet. Sæt at Per først havde kunnet gifte sig ^et 
Aarstid senere, saa var Barnet imidlertid blevet født, og selv Per 
havde maaske i saa Tilfælde delt saa meget af sin Samtids Op- 
fattelse, at Historien havde faaet en mindre lystelig Udgang. 

Med Jens Carlstad forholder det sig noget anderledes. Han 
er ikke som hun Repræsentant for den polygamiske Opfattelse ;. 
han tjæner kun til at stille denne i Relief. Af Opdragelse er han 
Monogamist, ikke af Natur. Kulturen har paavirket ham saaledes, 
at han stadigt er fyldt med moralske Skrupler overfor Anne 
Malene. »Ho vilde segja det til Foreldri sine. Dej vilde krevja, 
at han skulde gifta seg med henne; det vart Skandale; det kom 
til Byen, og naar ikkje han kunde gifta seg med henne, so vilde 
ho døy, elder koma paa Gaustad, elder glida ned i Styggedom — , 
aa, for ein Skarv han var. Og Samvitet hans svidde som eit 
Brandsaar.« — Men han kan spare sig sine monogamiske Skrupler. 
De ere kun til for at sættes i et grelt komiskt Lys ved at stilles 
overfor Anne Malene, som absolut intet Brug har for dem og 
som slet ikke kan fatte dem. For hende er der ingen Fare, hun 
vogter sig nok for at komme i Ulykke, dertil tager hun sig Verden 
for let. — Men havde hun været blot en Kende anderledes ud- 
rustet, hvem borger da for, at ikke nogen af hine sørgelige Følger 
vare indtraadte; hvem indestaar for, at hun ikke havde taget 
Livet af sig eller var bleven sindssyg eller sunken ned til Utugt, 



Digitized by Google 



388 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

— og det blot for at Hr. Carlstad kunde undgaa de skadelige 
Virkninger af Afholdenhed? 

Og nu Frøken Jenny Christiansen. Ogsaa her har Forfatteren 
ordnet alt paa det bedste til Fordel for en lykkelig Udgang af 
Fortællingen. Men man tænke sig blot denne Dame en Smule 
mindre dydsiret og et Gran mere menneskelig; og man vilde 
komme til den Slutning, at det Carlstadske Rejseæventyr saa langt 
fra havde været uskadeligt, at det tvært imod havde forøget 
Ulykken i Verden ikke blot med én, men med to Kvinders 
Fortvivlelse. 

Kort sagt, kun nogle Smaaændringer ved Karaktererne i 
monogamisk Retning, og hele Historien vilde være bleven til en 
Tragedie i Stedet for til en Komedie, og vilde kunne bruges som 
Propaganda, ikke for det fareløse, .men for det farefulde ved Let- 
sindighed i sexuel Henseende. 

Om Strindbergs »Dygdens Løn« kan jeg fatte mig i større 
Korthed, ikke fordi den er mindre indholdsrig end »Ungdom« — 
éen er tvært imod baade mere dybtgaaende og vidtrækkende — , 
men fordi jeg allerede i den første Del af denne Artikel har 
fremsat de Indvendinger, jeg har at gøre mod Helten Theodor 
Wennerstrøms Historie. I ham er skildret et ungt Menneske, der 
stærkt religiøst paavirket som Barn af Moderen, har givet hende 
et Slags Kyskheds Løfte, som han mer eller mindre frivilligt holder 
overfor Kvinder trods al den Brynde, hvoraf han lider fra sit 
femtende Aar, mod saa til Gengæld at henfalde til Selvbesmittelse, 
ja endog til Attentat paa Omgang mod Naturen. Svækket af 
dette Liv gifter han sig som 28aarig Præst med en stor, stærkt- 
bygget Kvinde paa 35 Aar, faar 9 Maaneder efter en rhachitisk 
Søn og dør 15 Maaneder senere, fordi han ikke havde Kraft nok 
til at være gift. — I Modsætning til ham er stillet hans ældre 
Broder Gustav Wennerstrøm, en ung livsglad og meget kvindekær 
Lieutenant, der efter at have levet et lystigt Ungdomsliv — som 
det synes særligt i intim Omgang med Hotelmamseller — gifter 
sig, faar 6 Børn, bliver Major, »och var lycklig till dagarnes ånda«. 

Ogsaa denne Fortælling er i høj Grad arrangeret til Fordel 
for Tendensen. Dette gælder ikke blot om Helten, men ogsaa om 
hans Broder, Lieutenanten. Om end mange maaske gaa et Liv 
som hans igennem uden at tage Skade paa Legemet, maa det dog 
anses for et stort Held, at den, der har Opvartningspiger til Ven- 
inder, undgaar at paadrage sig en Sygdom, der ødelægger hans 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 389 



hele Liv. Vel siger en Læge i Fortællingen, at den er et Asen, 
som ikke kan vogte sig; men saa er Verden nok fuld af Asner, 
og der behøves kun et ringe Uheld for at Gustav kunde være 
bleven legemligt angreben saaledes, at hans seks Børn vilde være 
langt værre farne end Theodors ene rhachitiske, og at hans Helbred 
kunde være brudt til den Grad, at han ikke endte som en lykke- 
lig Major, men som et ulykkeligt Lem paa et Sindssygehospital. 

Ikke blot denne Fare lader Forfatteren Gustav slippe frelst 
igennem, men han fritager ham ogsaa for de andre slemme Følger, 
som hans kvindekære Liv efter al Sandsynlighed maa have ført 
med sig. Ti hvorledes skulde det kunne tænkes, at en saa 
erotisk Natur som Gustav ikke i sit*Liv skulde have mødt adskil- 
lige Kvinder, som han havde forført, ogsaa udenfor Opvartnings- 
pigernes Kreds? Og har dette hændet ham flere Gange, mon der 
da ikke blandt disse Kvinder skulde sidde nogle tilbage, hvis Lykke 
han har forstyrret, om han end nok saa meget vil glemme det, 
for ikke at lide Skaar i sin egen Lykke? End videre, hvorfor 
høre vi intet om de uægte. Børn, som han vistnok maa have faaet, 
intet om deres Skæbne? Eller er det maaske ogsaa her kun 
Asner, der ikke kunne vogte sig? 

Nej, saa længe Verden er befolket samtidig af Monoga- 
mister og Polygamister ny tter s det ikke , at Digterne skildre det 
herlige ved sexuel Frihed; der vil altid være andre Digtere, der 
blotte det farlige deri, og skulde de glemme det, vil Livet, Virke- 
ligheden nok vide at besørge det fornødne, saa det huskes. — 
Her ligger, efter min Mening, Fejlen hos de ovennævnte Digtere, 
en Fejl, der ikke saa meget skyldes dem som den Form, gennem 
hvilken de søge et Udtryk for deres Tanker. Idet de nemlig ville 
skildre de Tilstande, som de gøre sig til Talsmand for, gennem 
Fortælling eller Drama, blive de nødsagede til at vælge Nutiden 
som Tumleplads for Personer og Karakterer, hvis Liv og Færd 
først vilde kunne faa Berettigelse, naar Forholdene en Gang i Tiden 
maatte have læmpet sig derefter. 

Derimod kan det ikke regnes dem til Last, at de ere mis- 
fornøjede med Nutidens Ordning af de sexuelle Forhold. Ti 
denne har, under den staaende Kamp mellem Monogamisterne og 
Polygamisterne, fjærnet sig ikke saa lidt fra det naturlige ved 
de mange Sæder og Skikke, som Monogamisterne, siden lang Tid 
de toneangivende, have faaet indført paa det kønslige Omraade, 
for at modstaa Polygamisternes Overgreb og særlig for at værne 

Tilskueren. 1885. 26 



Digitized by Google 



390 Ott en Reaktion mod den moderné Stræben efter større sexuel Salighed. 

oto Kvindernes Dyd. Saaledés have de omstillet eh Hoben Fbr- 
sigtfghedsiteglerv gældende for den mandlige og détt kvindelige 
Urtgdoins Ømgfrhg, og have derved hindret denne Uttjgdofti i at 
Ymte hverandre saaledes grundigt at kende fra Barnsben soM kun 
K&mnkérater før&aa; hvad dér bevirkfér* at naar de nrødefc i den 
mandbare Alder, staa de fremmede overfor hverandre som Væsttfeir 
éf en forskellig Art, dér netop friste hinanden paa GruBd &f dét 
nkendte. — End videre have de kæmpet for at holde al Kundskab, 
védførendé Kønsspørgstoiaalet borte særlig fra Kvindetoe; dé have 
proklameret son* deres Løsen, at Uskyldighed er Uvidenhed, og 
die have dannet det herskende kvindelige Ideal i Overensstenurtétee 
hermed. Men derved have de glemt, at netop Uvidenheden eller 
den halVé Viden er det sletteste Værge overfor den vidende, 
først fordi ogsaa her det ukendte lokker, derntest fordi den vidende 
har større Chancer for at bedrage Uvidenheden end Knndskåben. 
Og de svøéve i Vildfarelse nåar de tro> at Viden undergraver Dyd$ 
Dyden afhænger af Naturanlæg, ikke af den større eller mindre 
Kundskab. — Endnu strængere Forbud end mod Kendskab til 
Kønssager have Monogamisterne udstedt mod al Omtalen af sligé 
Spørgsmaal Mand og Kvinde imellem, eller selv blot hvor Méénfd 
og Kvinder samtidigt ere til Stede. t)e have troet, at én saadan 
Samviden nødvendigvis maatte blive det første Skridt til Udyd, 
medens Sandheden netop er, at de Mænd og Kvinder, der ere 
sikre paa sig selv i sædelig Henseende, trygt tør tale om sligt, 
fordi de ikke bruge det til at friste elier fristes. — Fremdeles have 
Monogamisterne udbredt den Lære, at Sanselighed i og for sig er 
af det onde som stridende mod Aand; de have kun nødtvungen 
indrømmet den en Plads , en meget forborgen , fordi den ér Be- 
tingelse for Slægtens Formerelse; men de have ikke set, at nå ar 
de dømte denne over alle herskende Drift som syndig, bragte de 
Splid ind i Mennesket og arbejdede for at omdanne det til et 
andet Væsen end det af Naturen er. — Endelig have de omgærdet 
Ægteskabet med saa mange Love og Vedtægter, at det i sin nu- 
værende Skikkelse og under de nuværende Forhold nok saa ofte 
bliver Grund til U kysk hed som Værn derimod. 

Skønt det vilde være Uret at fragaa , at den af Monoga- 
misterne indførte Ordning paa mangfoldige Punkter har virket til 
det gode, kan det dog ikke nægtes, at der ad de ovennævnte 
Veje er skabt en Tilstand, hvor der paa den ene Side florerer en 
saadan Rigdom af falsk Dydsirethed samt af sædeligt Hykleri, og 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter strøre sexuel Sædelighed. 391 

paa den anden Side hersker saa megen skjult og aabenlys For- 
dærvelse, at det ikke er underligt, om mange »modne Mændc, 
baade blandt Reaktionen og dens Modstandere, anspænde deres 
Hjærner for at udfinde, hvorledes man skal kunne komme bort fra 
denne Tilstand og hen til en sundere og sandere. 

Men her gælder det for begge Parter om at gøre sig klart, 
at der kun gives to Veje til at opnaa en radikal Forbedring, enten 
ved at stræbe hen imod, at alle Mennesker lidt efter lidt blive 
Monogamister, eller at de alle blive Polygamister. Først naar et 
af disse Maal, ligegyldigt hvilket, var naaet, vilde de Mislyd kunne 
forsvinde, der nødvendigvis raaa bryde frem i sexuelle Forhold 
saa længe nogle ere Polygamister, andre Monogamister; først da 
vilde det blive muligt, at der kunde komme til at herske Har- 
moni paa de kønslige Omraader. Blev alle Monogamister, 
vilde det sige, at en saadan Opfattelse af Elskovsforholdet 
trængte igennem, at dette blev Menneskenes Grundforhold, det 
hvorigennem de først blev til hele Mennesker og til Mand og 
Kvinde*)/ Herved vilde Sanseligheden ingenlunde blive udelukket, 
tvært imod vilde den indgaa som et berettiget Moment i al Elskov; 
Aabenhed og Frihed i alt sexuelt vilde indtræde; ti alle vare 
sikre paa sig selv; Snærperi og Hykleri vilde faa sit Banesaar. 
Forførelse og Bedrag vilde svinde hen; ti ingen kunde ønske at 
sætte sin menneskelige Lykke over Styr ved Falskhed. — Blev 
alle derimod Polygamister, eller rettere, vandt Promiscuiteten 
Eneherredømmet, vilde Elskov ophøre at være den Følelse, der 
særligt binder én Mand til én Kvinde; den vilde blive Udtryk for 
et større eller mindre, temporairt sanseligt Behag. Da vilde 
Sanseligheden faa Lov til ret at boltre sig, og Hykleri blive 
overflødigt; Forførelse og Bedrag vilde være ikke-eksisterende 
Begreber. 

Forholder det sig saa, at der kun gives dette Enten — Eller; 
er det rigtigt, at enhver, der ønsker at bedre de sexuelle Forhold, 
nødvendigvis maa følge den ene eller den anden af disse Veje, alt 
efter sin Opfattelse, bør Reaktionens Tilhængere formentlig holde 
sig for Øje, at det er den senest skildrede Tilstand, som de i 
sidste Instans maa kæmpe for. De bør vide, at deres Maal først 
vil være naaet, naar de have udryddet den monogamiske Elskovs- 
følelse af Menneskenes Hjærter og bragt os tilbage hen imod Ur- 



*) Se herom min Bog: En Livsanskuelse grundet paa Elskov. 

/ 26* 



Digitized by Google 



392 Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 

tilstanden; og de bør ikke glemme, at før de have sat dette 
igennem, maa der gaa en lang Tid, hvor enhver Sejer, de maatte 
vinde, kun vil gøre ondt værre. Men ere de > sig dette bevidste, 
skønner jeg ikke rettere, end at deres Kamp maa synes paa 
Forhaand tabt som tilstræbende det umulige; ti det tør anses 
for sikkert, at Menneskene ingensinde ville gøre saa fuldstændigt 
et Omkring paa den Bane, ad hvilken Civilisationen gennem 
lange Tider har ført dem, at de ganske give Slip paa en af 
deres dybeste og stærkeste Følelser. 

Fører den polygamiske Vej saaledes til en Umulighed, og 
gives der kun de ovennævnte to Veje , bliver der intet andet 
tilovers end at vælge den, der stiler mod Monogamiets Eneherre- 
dømme. Til Overflod støttes dette Valg af Slægtens Historie, der 
lærer, at Menneskene ogsaa i Henseende til Elskov ere Udvikling 
underkastede; at de fra Begyndelsen af kun kendte den som en 
ganske enkel, usammensat Følelse, der efter sin Natur maatte 
være polygamisk, men at de lidt efter lidt under Civilisationens 
Gang optog den hos sig i en mere og mere sammensat Skikkelse 
og derved bragtes stedse nærmere hen imod Monogamiet. Med 
dette for Øje tør man sikkert gøre Regning paa, at som Menne- 
skene fra de første Tider og til vore Dage ere naaede et ganske 
godt Stykke frem paa denne Udviklingsbane, saaledes ville de 
blive ved med at skride videre, og i et stedse større Antal lære 
hin Følelse at kende ikke blot i den mest udviklede Skikkelse, 
den nu har, men i en endnu mere og mere sammensat og derfor 
altid fyldigere. — Om Slægten nogensinde ad denne Vej skulde 
naa Kulminationspunktet, hvor Følelsen havde faaet sin fulde 
monogamiske Karakter og hvor den omfattede alle, er vel tvivl- 
somt, men Udsigten dertil er dog ikke absolut trøstesløs, naar vi 
se hen til, at skønt vi ogsaa paa dette Punkt af vor Udvikling 
endnu vistnok ere langt fra Banens Midtpunkt, have vi dog allerede 
erhvervet en sikker og grundet Erfaring for, hvilke Udviklings- 
muligheder Elskov er underkastet; hvad der klarest viser sig naar 
vi maale Afstanden mellem hin Følelse, som den først satte Spirer 
hos vore tidligste Forfædre, og til den udfoldede sig i en Kærlig- 
hed som Stuart Mill's til sin Hustru. Med denne Erfaring som 
Grundlag vil det næppe være forfængeligt at vente, at der paa 
dette Punkt er forbeholdt Menneskene en Udvikling, som vi endnu 
intet Begreb kunne danne os om, lige saa lidt som de vilde 
kunde gøre sig nogen Forestilling om en Følelse som Stuart Mill's. 



Digitized by Google 



Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større sexuel Sædelighed. 393 

Saaledes ere vi gennem ethvert Punkt af vore Undersøgelser 
førte til det Resultat, at det næppe vil være rigtigt at bryde af 
paa den Bane, som Civilisationen hidtil har fulgt i sexuel Hen- 
seende, men at det vil være sikrest at arbejde videre mod det af 
den antydede Maal, stræbende at rette paa de Fejl, hvori den 
maatte have gjort sig skyldig. — 

Skønt disse Overvejelser ere vendte mod Reaktionen, bør 
de ikke slutte uden at udtale, at man maa være hine Forfattere 
meget taknemmelig, fordi de ved deres Arbejder paany have 
draget Blikket hen imod det meget forkastelige, der nu om 
Stunder breder sig paa det kønslige Omraade. De Spørgsmaal, 
hvorom det her drejer sig, ere saa indviklede; Lejligheden er 
saa rig til at overse meget eller tillægge det for ringe Vægt, at 
enhver maa bydes velkommen, som her har noget at sige, uanset 
i hvilken Retning Tendensen gaar. Og dobbelt taknemmelig maa 
man være hine Forfattere, naar det betænkes, at de med Sikker- 
hed kunne gøre Regning paa at have den store, almindelige 
Opinion og al Dydsirethed og al Hykleri imod sig i deres Kamp, 
medens vi, der staa paa den modsatte Side, kunne — jeg havde 
nær sagt: des værre — glæde os ved disse Magters Sympati, 
hvorledes vi end udføre vor Gerning. 



Digitized by Google 



Folket. 



Vort Folk er sundt i de brede Lag, 
vort Fojk hftr Kræfter i Punden, 
om end det sover til sent paa Dag, 
og Smilet drømmer om Manden. 
Men, naar da Solen ler over Gaard, 
og Dagen skærer i Øjet, 
det springer ojd fra sit Pudevaar 
og komme? hurtig i Tøjet. 

Vi rev os løs fra den stærke Jord, 

vort Blik ved Bøgerne hæfter; 

men Folket følger i vore Spor, 

et Folk med ubrugte Kræfter. 

Det skrider tyst, men med trøstigt Mod, 

sin Styrke sindig det vejer, 

for vore Synder det bringer Bod, 

det bringer Sundhed og Sejer. 

Vi se os syge paa, hvad der er sort, 

vi jamre for Slægternes Vunder, 

og glemme det lysende Stjærnekort, 

de Stjærner vi fødtes under. 

Vi løbe os træt i det travle Løb, 

vi læse os blinde i Skolen; 

men Folket er sundt som et Barn i Svøb, 

et Barn, der ler imod Solen. 



Digitized by Google 



Folket. 



395 



For stolt vi pukkede paa vort Skjold, 
hint Kuld af mankede Løver, 
vi blev et Bytt$ for Mqygt pg Yojd, 
blev strakt til Jord af en Røver. 
I Krigen fandt vi vor Overmand, 
til Krig blev aldrig vi støbte; 
i Freden bygge yi n^ voft l^and 
og generohrf : det tftbte. 

Der er et Væld r den dybe Jord, 

en sagte-rislende Kilde, 

hvor Slægtens fredende Norne bor 

og vander Livsfrøet stille, 

da vokser det til en mægtig Eg 

med stærk og fcnqjsende §taroiqe, 

med Kronetag imod Stormeas Løg 

og Skærm mod syiføqde Flamme. 

Som Saften suges fra Plantens Rod 

til Vejrs i endeløs Stigen, 

saaledes er der i Folkets Blod 

en opadstræbende Higen, 

og, hvad der modnes ved Sommerhæld 

i Stammens højesse Grene^ 

det drog sin Styrke af dpttø V$tø, 

af Morgendrømm^rø j*ene ? 

Og derfor sætte vi Ryg mod Ryg 

og stemme Skulder mod Skulder, 

og derfor smiler vor Norae tryg, 

trods Stormens stigende Bulder. 

Gik vi os træt i de store Byer, 

blev vore Sgag? til fPpge, 

vort Folk er sundt som D^g, før gfyr, 

vort Folk tø? Jfrasftø tøtøtrø. 



Digitized by Google 



Efteraarsskov. 



Bfteraarsskov. 



dette høstliggule, 

hvor gør det Hjærtet godt, 
helst den, der vandred længe, 
og mangen Sti har traadt. 
Saa sagte maa jeg træde 
som paa et helligt Sted; 
ti her den har sit Sæde 
Naturens dybe Fred. 

Hvor hvide og hvor ranke 
de stille Stammer staa 
og tegne deres Kroner 
mod Himlens friske Blaa. 
Rundt om mig Skoven tætter 
sig til en høstbrun Krans. 
Hvor funkler det med Farver 

1 Solens sidste Glans! 

En enlig Sangfugls Trille . . . 
en Kvidren *>ver Sti , 
et Kluk blot af en Kilde, 
der skynder sig forbi; 
men bøjer Du dit Øre 
og lytter rigtig til, 
Du tror tilsidst at høre 
Skovgudens Fløjtespil. 

Mindst faldt det mig i Tanker 
fra Dig at høre Bud. 
Vel mødt blandt røde Ranker 
Du gode, græske Gud. 



Digitized by Google 



Efleraarsskov. 



397 



Og ej for Dig at søge 
jeg kom fra Byen hist, 
vel mødt blandt danske Bøge 
Du gamle Fløjtenist! 

Hvor klinger dog din Trille 
sødt smeltende og skøn, 
naar rundt om alt er stille, 
Du Hermes' gode Søn. 
Jeg kunde den ej høre 
i Somrens Sang og Brus, 
her naa'r den nu mit Øre 
i Høstens stille Sus. 

Det Bæger, Du mig rækker, 
har Funklen af Rubin, 
hvert Minde snart det vækker 
med Duft af gammel Vin, 
det styrker og det kvæger 
med Frejdighed og Mod; 
ti i det blanke Bæger 
har Somren gydt sit Blod. 

Ja, derfor har Du Styrke, 
Du gule Efteraar 
trods Vintertidens Mørke, 
som foran Døren staar. 
Skal snart Du fældet ligge 
for Fjendens skarpe Sværd, 
Du ser, Du ser det ikke 
for dette gyldne Skær. 

Alfred Ipsen. 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ elle; radikal? 



De fleste ville sige: den er konservativ, ja endogsaa reak- 
tionær. Dog vil »Teologerne« i Reglen indrømme, at Kristen- 
dompien lader sig forlige me4 Fremstøfidt; røgn <J#ine Indrømmelse 
vil næsten altid kun faa teoretisk Betydning; \ Praksis maa de 
»paa Kristendommens Vegne« modsætte sig Fremskridtet, ti det 
kommer ikke »paa den rette Maade«. Det er saa bekvemt for 
en Mand dette: at danne sig en Teori om hvordan Fremskridtet 
skulde komme, hvilke Personer der skulde være med og hvilke 
der ikke maa være med; det er kur* de »dannede«, der maa 
være med, særlig de dannede, som er eller kalder sig Kristne; 
Bønderne maa ikke væi^e med, særlig m&£ de ikke spille nogen 
fremtrædende Rolle i Bevægelsen; Fritænkerne maa ikke være 
med, Arbejderne, de fattige maa slet ikke være med; kort sagt: 
efter Teologernes Anskuelse maa alle de, der trænge mest til 
Fremskridt, ikke være med, saa bliver Bevægelsen ukristelig. Og 
gaar det saa ikke efter denne Snor, saa vil Teologerne ikke 
være med, det strider mod deres kristelige Samvittighed. Og da 
det nu ikke er Teologerne, men Gud, der styrer Verden, og da 
han meget godt kan bruge baac|e Bønder, Fritænkere og Arbejdere 
i Fremskridtsbevægelsen, saa bliver Følgen de«, at Teologerne 
har aldrig været med og konuser alclrig med. J)e sidder i deres 
Studerekammer med en ulykkelig Kærlighed til Frihed og Frem- 
skridt, venter paa, at det Øjeblik skal komme, da de faa Lov til 
at styre Verden og dens Fremskridt, saa de med uskadt Sam- 
vittighed kan tage fat, men Øjeblikket kommer aldrig, der er 
altid en Bonde, en Fritænker, en Arbejder, der kommer dem 
i Vejen, saa de nødsages til, — efter deres kristelige Samvittighed, 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



399 



og i Forbindelse med Kammerherrernes og Etatsraademes lige saa 
kristelige Samvittighed, at modsætte sig Frihed og Fremskridt i 
det virkelige Liv. 

Det er klart nok, at Teologerne derved kommer til, mod 
deres Vilje, at gøre Kristendommen ubodelig Skade, idet de bi- 
bringe mangfoldige den Forestilling, at det er selve Kristendommon, 
der er reaktionær. Derved mister Kristendommen sin Magt over 
do dygtigste, livligste i Samtiden. Det er altid den dygtigste, 
livligste Del af Folket, der er med i Fremskridtsbevægelsen; til 
Reaktionen hører i Reglen kun den stivbenede Alderdom, den 
visne Ungdom og Middelmaadigheden; skal Kristendommen rekru- 
teres kun fra disse Kredse, er den magtesies. Men Forbindelsen 
mellem Reaktionen og Kristendommen er i Virkeligheden ogsaa 
en unaturlig Alliance, ti langt fra at være reaktionær er Kristen? 
dommen tvært imod radikal, — maaske det endog kan forsvares 
at kalde den revolutionær, naar man ikke ved revolutionær for* 
staar oprørsk. Kristendommen er nemlig idealistisk, men det 
idealistiske er altid radikalt, revolutionært i ret Forstand: man 
sætter sig et Ideal, d. v. s. et Maal, som aldrig kan gøres til 
Virkelighed, men som man dog stadig stræber at naa; man vil 
gøre det virkeligt, men kan ikke. Den, der har en ideal Livs- 
anskuelse, kommer aldrig til Ro, er i idelig Bevægelse, altid midt 
i den strideste Strøm, altid arbejdende med alle sine Kræfter paa 
at realisere Idealet. Det er saa langt fra, at en idealistisk Livs- 
anskuelse, levende tilegnet, gør os til Drømmere, fremmede for 
det virkelige Liv, tvært imod! de idealistiske Mennesker ere de 
egentlige Virkeligheds-Mennesker, bestandig beskæftigede med at 
omsætte Idealet i Virkeligheden. Den idealistiske Livsanskuelse er 
kort og slaaende udtalt af Apostlen Paulus i Phil. 3, 12: »Jeg 
har ikke grebet det, men jeg jager efter det, om jeg kunde gribe 
det«. Men netop fordi den idealistiske Livsanskuelse bestandig 
jager efter det fuldkomne, kan den aldrig blive stillestaaende, 
konservativ og endnu mi&dpe reaktionær. Den er revolutionær 
af Princip, d. v.s. den slaar sig aldrig til Ro med »det bestaaende«, 
iler bestandig fremad. Der er nu ingen Livsanskuelse saa ideal itisk 
som den kristelige; den har nemlig paa Fortaand afskaaret sig 
Muligheden af at naa Maalet her paa Jorden. Den naturalistiske 
Livsanskuelse gaar ud fra, at Maalet kan og skal naas her ; der- 
for fristes den naturalistiske Livsanskuelse til at slaa sig til Ro, 
den kristelige aldrig. Selv om en Naturalist vilde sige: Nu er 



Digitized by Google 



400 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



vi færdige, nu kan vi ikke komme videre, saa vil den Kristne 
sige: Nei! vi maa et Stykke frem endnu; om al Verden blev konr 
servativ, var der en eneste virkelig Kristen tilbage, han vilde blive 
Fremskridtsmand. At Kristendommen er idealistisk-radikal, viser 
sig først med Hensyn til den enkelte Kristne, — jeg mener den, 
som virkelig har tilegnet sig Kristendommen som Livsprincip — ; 
han naar aldrig f. Eks. paa Moralens Omraade eller med Hensyn 
til sin hele Livsgerning det Punkt, da han siger: Nu er du naaet 
langt nok, nu kan du blive staaende; »jeg jaged efter det, om 
jeg dog kunde gribe det«, — dette bliver ved at være hans Valg- 
sprog, selv om han, som Paulus, har naaet hvad vi vil kalde 
den højeste Grad af sædelig Udvikling , og kan se tilbage paa en 
Livsgerning, der har givet Stødet til en hel ny Verdensudvikling. 
Altid staaende midt i Virkeligheden kæmper han for Idealet, d. 
v. s. han bliver radikal, baade med Hénsyn til sig selv og sin 
Gerning, altid er der noget, der skal op med Rod. 

Men det idealistisk-radikale ved Kristendommen viser sig 
særlig overfor Samfundsforholdene. Man har ment og mener 
endnu, at Kristendommen stod ligegyldig overfor Samfundsfor- 
holdene, de politiske, sociale Spørgsmaal; det er gentaget til 
Trivialitet, at Kristendommen har intet med Politik at gøre. 
Intet er mere fejlagtigt; Kristendommen har sit Samfundsideal, 
som efter sin hele Beskaffenhed og efter Verdens hele Tilstand 
maa blive, i alle konservatives Øjne, revolutionær- radikalt, d. 
v. s. der maa stadig efter det kristelige Samfundsideal blive noget, 
som der skal vendes op og ned paa. — Det er ikke min Hensigt 
her at fremstille det kristelige Samfundsideal i sin Sainmenhæng, 
jeg vil kun give nogle enkelte Udkast til en Del af den Bygning, 
som maatte fremkomme, hvis det kristelige Samfundsideal blev 
gjort til Virkelighed. 

Hvad Grundforholdet for Samlivet mellem Menneskene an- 
gåar, vil jeg stille i Spidsen det store Bud: »Elsk din Næste som 
dig selv«. Jeg paastaar, at saa længe det Bud staar ved Magt, 
og det staar jo, som Moralbud, ved Magt i de saakaldte kristne 
Stater, saa bliver de, der bøjer sig for det, radikale; hvor Budet 
teoretisk er anerkendt, har de virkelige Kristne ikke alene en 
Ret, men ogsaa en Forpligtelse til at bestræbe sig for at faa det 
gennemført i Praksis. Saa længe der er én i Samfundet, der vil 
arbejde, men der ikke, materielt og aandeligt, er stillet under 
lige saa lykkelige Forhold som jeg, saa længe har den Kristne ikke 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



401 



faaet sit Samfundsideal realiseret. De Kristne er, eller skulde 
være, Samfundets altid vaagne Samvittighed, og er det Bud skrevet 
i deres Hjærte, saa bliver de det ogsaa. 

Dette Bud danner ligesom Hovedhjørnestenen for den krist- 
elige-ideale Samfundsbygning, og alt det, som opføres paa denne 
Hovedhjørnesten, staar selvfølgelig i nøjeste Sammenhæng med 
det. Jeg skal kun gøre opmærksom paa Pauli storslaaede Lignelse 
i 1 Cor. 12, hvor han sammenligner Samfundet med et Legeme, 
hvor hver enkelt er et Lem, og Lemmerne »skulle have lige 
Omhu for hverandret og >naar ét Lem lider, lider alle Lemmer«. 
Barmhjærtighed er derfor det kristelige Samfundsideals usvigelige 
Kendemærke, og Samfundets Pligter overfor fattige og fortrykte 
indskærpes mangfoldige Steder, saa det endogsaa synes, at naar 
det kommer til Stykket, er det alene derefter et Menneske be- 
dømmes, Math. Ev. 25, 35 fif.: >Jeg var hungrig, I gave mig at 
æde, tørstig I gave mig at drikke o. s. v. Som den almindelige 
Regel, Samfundet har at rette sig efter, indskærpes Luc. 6, 31; 
»Som I ville, at Menneskene skulle gøre mod eder, ligesaa gøre 
og I mod dem c. Der gøres stadig opmærksom paa, at i et 
kristent Samfund er Rigdom ikke Maalet, men Midlet til at fremme 
det fælles Bedste. Stadig er det Mennesket der skal være 
Hovedgenstand for Samfundets Omsorg, og adskillige Steder ironi- 
serer Jesus over Jødernes Omsorg for Dyrene, medens Menneskene 
fik Lov at gaa for Lud og koldt Vand (Math. 12 v 9. Luc. 14, 1.). 
— Hvad den sociale Anseelse angaar, gør Kristendommen op- 
mærksom paa, at der ikke bør gøres Forskel paa rige og fattige, 
Rigdom og Fornemhed er ikke Maalestok for Storhed: i Mod* 
sætning til »de der bære bløde Klæder«, der er i »Kongernes 
Gaarde«, fremhæves Johannes d. Døber, Manden i Kamelhaars- 
kappen som den største af de kvindefødte. Det er navnlig Apostlen 
Jakob, der er meget slem mod de Kristne, der bruge Persons- 
anseelse; Jak. 2, 1 »Ti dersom der kommer en Mand ind i eders 
»Forsamling med Ring paa Fingeren og skinnende Klædebon, 
»men der kommer ogsaa en fattig ind i skidne Klæder, og I 
»fæste Øjet paa den, der har den skinnende Klædning og sige til 
»ham: Du, sæt dig her paa Ærespladsen, og I sige til den 
»fattige: Du, staa der, eller sid dernede i Krogen, — gør I da 
»ikke ubillig Forskel. I forhaane den fattige I Er det ikke de 
»rige, som undertrykke eder og drage eder for Domstolene?« 



Digitized by Google 



402 



Er Kristendommen konvervativ eller radikal? 



Dette maa være nok til at vise, at Kristendommen med 
Hensyn til de sociale Spørgsnmal er meget radikal, ja! har helt 
revolutionære Tanker. Det er nemlig aldeles klart, at skal dette 
Samfundsideal endog kun tilnærmelsesvis naas, saa maa der først 
foregaa en fuldstændig Revolution med mangfoldige Menneskers 
Tankegang; og det vil vise sig mange Gange, at de bestaaendé 
Samfundsforhold ere 9aa absolut modsatte det kristne Samfunds- 
ideal, saa Reformer ere utilstrækkelige* men der maa søges et 
helt nyt Grundlag for Samfundsordenen, skad Idealet tilnærmelsesvis 
realiseres, at sige hvis Samfundet vil blive ved at kalde sig kristeligt ; 
anderledes stiller Sagen sig selvfølgelig, hvis Samfundet vil pro- 
klamere sig søm hedensk. Selv om Samfundet vil erklære sig for 
humant, vil det samme gælde, som naar det erklærer sig for 
kristeligt, ti hvad Samfundsordenen angaar, vil det humane og 
det kristelige Samfund i alt væsentligt være enige. — Det er vel 
i det hele rimeligt, at skal det kristelige Samfundsideal tilnærmel- 
sesvis realiseres her paa Jorden, — og det er jo for Kristne 
Maalet at komme det bestandig nærmere, skønt det aldrig naas, 
— saa kan dette kun ske ved stadige Omvæltninger d. v. s. der- 
ved, at der med visse Mellemrum skabes et nyt Grundlag for 
Samfundsordenen, afpasset efter Tidens Tarv og det Maal af 
moralsk Udvikling, Slægten har naaet. Det er jo nemlig klart, 
at det gaar med en bestemt Samfundsorden, som med alt andet 
i Verden, at den opslides efterhaanden, Maskinen arbejder tungere 
og tungere. I Begyndelsen kan der saa repareres paa Maskinen 
ved Reformer, — men saa kommer der et Øjeblik, da den gamle 
maa erstattes af en ny. 

At en Samfundsorden er opslidt, har overlevet sig selv, 
kendes derpaa, at den ikke mere er i Stand til at yde en stor 
Del af sine Medlemmer et materielt Udkomme og en aandelig 
Udvikling, der svarer til det Standpunkt, hvortil Tiden er naaet. 
For kristne Mennesker giver en opslidt Samfundsorden sig til- 
kende ved, at der bliver en altfor skrigende Modsætning mellem 
det kristne Samfundsideal og den givne Virkelighed. Sammenligne 
vi med Paulus Samfundet med et Legeme, saa viser Samfundets 
Sundhed og Kristelighed sig deri, at det materielle og aandelige 
Blodomløb er saa kraftigt, saa det drives ud i alle Lemmer, alle 
Lemmer faa nogenlunde ligelig Del i det, medens derimod Sam- 
fundets Sygdom, Ukristelighed, viser sig derved, at de materielle 
og aandelige Goder samle sig paa enkelte Punkter af Legemet, 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



403 



medens eri stor Del af dette lider materielt og aattdeligt Ned. — 
Det bliver saa de Kristnes Opgave at blive Samftindets onde 
Samvittighed, gøre opmærksom paa, at Blodomløbet i Samfunds* 
legemet er kommet i Uorden, og være blandt de første, der 
arbejder paå at faa det i Gang igen. Dette kan nu mulig ske 
ved Reformer af den bestaaende Samfundsorden, men der kan 
ogsåa vtere Tider, da det kun kan ske ved en hel Ombygning 
af Satafrindsorderfen. Der vil jo altid være en Mængde Menne- 
sker, som vil udbytte den bestaående Samfundsorden i Egen* 
kærlighedens Tjæneste; enhver Samfundsorden er ufuldkommen, 
vil frembyde gunstige Betingelser for nogle, ugunstige for andre r 
og det er ikke at vente, at de, for hvem Betingelserne ere 
guhstigst, vil undlade at udbytte dem efter bedste Ævne; men jo 
mere dette sker, jo mere en bestaaende Samfundsorden bliver 
gennemsyret af Egenkærlighed, desto mere fjærner den sig frå 
det kristelige Samfundsideal. Der maa da søges en anden, og 
blandt dem som søger ivrigst bør de Kristne være. Det lyder 
som et Paradoks, naar man siger, det er altid ukristeligt at holde 
paa det bestaaende, men der er en hel Del Sandhed i det. Netop 
fordi Kristendommen er idealistisk i sin Samfundsbetragtning, maa 
den bestandig udvikle nye Samfundsformer, efterhaanden som de 
gamle blive opslidte, d. v. s. tagne i Egenkærlighedens Tjæneste. 
Men dette, at Kristendommen bestandig har en Tendens til at 
udvikle nye Samfundsformer, viser netop, at den er revolutionær. 
Selvfølgelig mener jeg ikke dermed, at den er oprørsk; en gammel 
Samfundsorden kan afskaffes og en ny oprettes uden mindste 
Oprør; og hvis det saakaldte kristne Samfund og særlig de be- 
gunstigede Samfundsklasser virkelig var kristne, saa vilde en 
saadan ny Samfundsorden aldrig komme frem ved Oprør, men 
ad den fredeligste Vej; de begunstigede Samfundsklasser, forudsat 
at det var Kristne, vilde være de første til at forlange en ny 
Samfundsorden, der ikke indeholdt saa store Fristelser for dem. 
Oprør fremkommer kun ved den egenkærlige, altsaa ukristelige, 
Fastholden ved de gamle Samfundsformer, efter at de er opslidte, 
det kommer som en Guds Straf over dem, der har misbrugt den 
bestaaende Samfundsorden til at fremme deres egne egenkærlige 
Planer. Hvis en af det gi. Test. Profeter havde skrevet f. Eks. 
den franske Revolutions Historie, saa vilde han naturligvis til 
Skræk og Forargelse for hele vor Gejstlighed og Godsejerstand 
have fremstillet denne Revolution som Guds Straf over et ugudeligt 



Digitized by Google 



404 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



Hofs og Aristokratis og Kieresis Synder, altsaa som noget fra et 
guddommelig Standpunkt berettiget. Ligesom Herren til en vis 
Grad holdt med de Folk, der til sine Tider forstyrrede den jødiske 
Samfundsorden, fordi Jøderne ikke vilde udvikle sig efter hans 
Bestemmelse, og ligesom han selv gav Anledning til den Revolution, 
der berøvede Rhoboam Halvdelen af Riget, saadan vil Herren 
endnu til en vis Grad kunne billige de Revolutioner, der har en 
social Oprindelse, d. v. s. som er fremkaldte ved en egenkærlig 
Fastholden af en gammel Samfundsorden, som har overlevet sig 
selv og fører længere og længere bort fra det kristelige Sam- 
fundsideal. 

Men nu kommer den store Gaade: Uagtet Kristendommen 
i sin dybeste Grund er radikal, ja revolutionær, fordi den er idea- 
listisk, saa er dog de, der særlig staa som Kristendommens Re- 
præsentanter, i Reglen meget tamme, det er meget sjældent, at 
der er noget radikalt endsige revolutionært ved Bisper, Provster 
og Præster; og det gælder enten man ser paa det ene Kristen- 
samfund eller paa det andet. Jesus siger: Ild er jeg kommen at 
kaste paa Jorden; men mange af Kristendommens officielle Re- 
præsentanter synes at mene: Ja det er nu meget godt, at du 
kaster Ild paa Jorden, men saa maa der ogsaa være nogen til at 
slukke, og det skal vi besørge. . Alle Vegne hvor en Ild er brudt 
ud, har nogle af Kristendommens officielle Repræsentanter været 
forrest i Slukningskorpset. Det gælder om Troens Dd. Da Pave- 
dømmet først var blevet fast i Sadlen, var alle dets Bestræbelser 
rettede paa at slukke Troens Ud; hvor den blussede op, blussede 
Kætterbaalene omkap med den. Da de lutherske Statskirker sad 
faste i Sadlen, optog de med stor Lærvillighed Pavernes Frem- 
gangsmaade. De lutherske Statskirkers Historie lige til Statskirkens 
Forfølgelse af de gudelige Forsamlinger her i Landet i første 
Halvdel af dette Aarh. levere tilstrækkeligt Vidnesbyrd herom. 
Paa samme Maade er det gaaet med de sociale Bevægelser. En 
Opblussen af den religiøse Ild er i Reglen ledsaget af en social 
Bevægelse, hvad tilfulde viser den nøje Forbindelse mellem Kristen- 
dom og Politik ; saa snart det kristelige Ideal kommer til at straale 
frem paa det personlige Omraade, saa kommer det ogsaa til 
at straale frem paa det sociale Omraade. I den Henseende er 
Bondebevægelsen paa Reformationstiden oplysende. Luther havde 
med sin mægtige Røst tændt ikke alene en religiøs Ild men ogsaa 
en social; Bønderne tog hans Ord om Fyrster og Adel og de 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? £05 

daværende Samfundsforhold, som stemmede meget lidt med det 
kristelige Ideal, — de tog disse Ord enfoldigt, i fuldt Alvor og 
vilde en social Reform ved Siden af den religiøse; dette gav 
Anledning til Bondeopstanden. Det havde mulig været kristelig 
forsvarligt, om Luther havde ladet Bønderne og Herremændene 
udkæmpe den Kamp alene og ladet Gud raade for Lykken, da 
begge Parter aabenbart havde omtrent lige megen Ret og lige 
megen Uret, idet Herremændene begyndte med Uretten paa deres 
Side, da de ikke vilde lytte til Bøndernes billige Fordringer, men 
Bønderne endte med Uret, idet de gik altfor voldsomt frem. Men 
i det Sted skyndte Luther sig med at slukke den sociale Ild, han 
selv havde tændt; han vilde redde den kristelige Reformation ved 
at prisgive den sociale, men derved gav han ligesom en Anvisning 
paa, hvordan man bærer sig ad med at kue den Slags Bevægelser ; 
og som han havde været med at slukke den sociale Ild, saadan 
slukkede hans Efterfølgere den religiøse. — Man kan derfor sige, 
at har Kristendommen kastet Ild paa Jorden, saa har dens Re- 
præsentanter igen sørget for Vandet, og det er ikke nogen til- 
strækkelig Undskyldning, at Ilden ganske vist jævnligt har blusset 
vildt, ti det kan efter den menneskelige Syndighed ikke være 
andet, end at naar der gaar Ild i noget, saa brænder der i Øje- 
blikket mere end der skulde brænde. Og saadan er det gaaet til, 
at Kristendommen, der kom ind i Verden som en idealistisk 
Fremskridts -Bevægelse, sigtende til en Samfundsorden, der fra 
Trin til Trin skulde skaffe alle Samfundets Lemmer lykkelige, 
materielle og aandelige Vilkaar, — den blev i Kirkestaten og 
Statskirken taget i Tjæneste for »det bestaaende,« og — tilligemed 
Militarismen, — Reaktionens fasteste Borg, der mødte hvert socialt 
Fremskridt med Protest. Naar Fremskridtet ikke desto mindre er 
gaaet sin Gang gennem Verden og har holdt sig til de saakaldle 
kristne Lande T saa skyldes dette ganske vist ikke Kristendommens 
særlige Repræsentanter, men det skyldes Kristendommen selv, de 
Tanker om Frihed, Lighed og Broderskab, som den har bragt 
ind i Verden, og som altid ligger og gror i Folkenes Dyb i de 
kristne Lande, og som aldrig kan dø, fordi det er Guds Tanker. 
Men saa er det mærkelige sket i vore Dage, at da Kristendommens 
Samfundsideal blev fornægtet af dem, som var naturligt kaldede 
til at bære det frem, saa tog Mænd der stod udenfor Kristen- 
dommen det op. Og derfor se vi nu tit det Særsyn, at det er 

Tilskueren. 1885. 27 



Digitized by Google 



406 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



Fritænkere, der kæmpe for det kristelige Samfundsideal og Kristne, 
der kæmpe imod det. 

Spørge vi nu hvorledes det er gaaet til, at Kristendommens 
særlige Repræsentanter i dette Stykke har svigtet deres Opgave, 
saa er der forskellige Omstændigheder der kan have bevirket dette. 
— Da Maalet, det kristelige Samfundsideal sigter efter, en Sam- 
fundsorden med lige Ret for alle til Livets materielle og aandelige 
Goder, da dette Maal er saa højt, saa ligger det nær fuldstændig 
at opgive Kampen for at naa det eller komme det nærmere; man 
opgiver >Verdenc, dømmer den til Død og Undergang og søger 
kun at redde sig selv og nogle enkelte gode Venner ud af det 
store Skibbrud. Dette er det pietistiske Standpunkt; det har op- 
givet Idealet: en kristelig Samfundsudvikling, det har i det hele 
mistet Troen paa Kristendommens Ævne til at kunne udrette 
noget som Samfundsmagt, og nøjes med private Bestræbelser for 
at afhjælpe den sociale Elendighed. Principet er her, at det er 
den enkelte, der skal tage Kampen op mod Samfundets Nød, og 
at hvad den fattige modtager skal han modtage ikke som en 
Ret men som en Naade. Men den enkelte er afmægtig overfor 
Samfundets Nød, og det er ydmygende for den fattige at modtage 
som Naade, hvad han kan kræve som Ret; det fremavler Doven- 
skab og Hykleri. Vil man se Hykleriet i sin grimmeste Skikkelse, 
saa gaa man til mange af de fattige, der leve paa pietistiske 
Præsters og deres Tilhængeres Bekostning. 

Men Grunden til at Kristendommens Repræsentanter har 
opgivet Kampen for det kristelige Samfundsideal kan ogsaa være 
en anden, nemlig den, at de ere stivnede i Læren, de er blevne 
»Teologer c. En ortodoks Teolog er en meget mærkelig Frem- 
toning. Paa den ene Side er han inderlig overbevist om, at alt 
hvad Kristendommen lærer er Sandhed, altsaa ogsaa om, at det 
Samfundsideal, den opstiller, er rigtigt. Han kan hvad Øjeblik 
det skal være sætte sig hen og skrive en Afhandling, maaske et 
lærd Værk om det kristelige Samfundsideal, og om hvor uendeligt 
langt fra det er, at det er naaet ved den nuværende Samfunds- 
orden; han kan sidde i sit Studerekammer, omringet af Bøger, 
maaske med et Par gode Venner, og være helt radikal næsten 
revolutionær, — selvfølgelig, for han kender hele den sociale 
Tankegang, som gaar igennem Kristendommen. Men kommer der 
en stærk Bevægelse, der gaar i politisk og social Frihedsretning, 
saa lukker han sig omhyggelig inde, og gaar han ud, saa er det 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 407 

for at opretholde »det bestaaendec. En ortodoks Teolog er som 
en Randsel fyldt med Dynamit, ti han indeholder hele Kristen- 
dommens idealistisk -revolutionære Tankegang; men Maskineriet, 
Urværket, der skulde fremkalde Sprængningen er taget ud af 
ham, derfor er der ikke mindste Fare ved ham; man kan ganske 
rolig sætte ham hvor det skal være, i Kirker, paa Slotte, i Raad- 
huskældere, — han gaar aldrig af. Er det en redelig og sand- 
hedskærlig Mand, — og dem er der mange af blandt Teologerne, 
— saa kan han, ved at fremsætte Kristendommens sociale Tanker 
i Prædikener og paa anden Maade, bidrage betydeligt til, at disse 
Tanker udbredes og optages i Folkene. Men naar saa Folkene 
vil gøre Alvor af disse Tanker, gennemføre dem i Samfundslivet, 
saa bliver han forfærdet for dem, og søger ihærdigt at slukke 
den Ild, han selv har været med at tænde. Selvfølgelig har Stats- 
kirken en stor Skyld i, at der er bleven en saadan Modsigelse 
mellem Teologernes Teori og Praksis, det er den, der saa at 
sige har taget den bevægende Kraft ud af dem, men der er dog 
ingen Tvivl om, at Statskirkerne alligevel har gjort Gavn til 
Folkenes sociale Udvikling, ti havde de ikke været, var Kristen- 
dommens sociale Tanker næppe nogensinde blevne saa kendte og 
udbredte, som de nu er. Selv de stiveste Statskirkepræster har 
aldrig i den Grad kunnet fornægte Kristendommens sociale Åand 
og Tankegang, at de jo har maattet bidrage deres til dens Ud- 
bredelse, og hvad disse Præster har talt som en blot teoretisk 
Lære, det er optaget i Folkene som praktiske Livsregler, hvorefter 
Samfundet skulde og burde indrettes. Folkene ere nemlig under 
almindelige Forhold naive, troskyldige; de skønner ikke andet, 
end at hvad der er rigtigt som Lære, det maa ogsaa være rigtigt 
som Liv. — Det er gaaet den kristne Statsgejstlighed ganske som 
den jødiske; den jødiske Statsgejstlighed blev nemlig ved at holde 
de messianske Tanker i Live i Folket, og havde derved sin store 
Betydning, idet de beredte Folket for den messianske Tid; men 
da den saa kom, viste det sig, at de messianske Tanker havde 
for Statsgejstligheden kun været teoretiske Lærdomme, da de 
traadte ud i Virkeligheden, saa kendte de dem ikke. Folket der- 
imod tog ganske anderledes troskyldigt mod Messias. Saaledes er 
det ogsaa, paa et andet Omraade gaaet den kristne Statsgejstlighed : 
teoretisk har den vedkendt sig det kristelige Samfundsideal, løftet 
den første kristne Menighed til Skyerne, for sit, rigtignok uprak- 
tiske, Forsøg paa at gennemføre dette Samfundsideal. Men naar 

27* 



Digitized by Google 



408 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



Talen har været om Forsøg paa at komme dette Ideal nærmere 
i deres egen Tid, saa har de modsat sig det. Det er den gamle 
Historie, at være radikal i sin Teori, reaktionær i sin Praksis; 
men den bliver altid ny. 

Men det som især har bidraget til at gøre Statskirke- 
gejstligheden reaktionær, er det, at den fuldstændig har misfor- 
staaet Kristendommens Stilling til Øvrighedsbegrebet. Statskirkens 
Gejstlighed er altid gaaet ud fra, at hvordan saa Kristendommens 
Tanker var om de sociale Forhold, om den ogsaa dér var meget 
vidtgaaende og stillede store Fordringer til Samfundet i Retning 
af Omsorg for fattige, syge o. s. v., saa stod dog én Ting fast, 
og det var dette, at i sin Betragtning af Forholdet mellem de 
regerende og de regerede, dér var Kristendommen i høj Grad 
konservativ, ja saa reaktionær, saa det var altid, under alle Om- 
stændigheder Pligt for de Kristne, at bøje sig, ikke alene for al 
lovlig Øvrighed, men for enhver Magthaver, der, med Ret eller 
Uret, kaldtes »Øvrighed«. 

Man har ikke opdaget, at dette fører til aldeles meningsløse 
Konsekvenser. Paa den ene Side indrømmer man, — ganske 
vist for de fleste Teologers Vedkommende rent teoretisk, — at 
Kristendommen er et Liv og ikke kun en Lære. De allerstiveste 
og mest stokkonservative Teologer, der er saa bange for enhver 
Frihedsbevægelse, som en gammel Dame for Trækvind, de hævder 
dette ideligt: Kristendommen er Liv. Men Liv er jo uophørlig 
Bevægelse, uophørlig Udvikling. Er Kristendommen Liv maa den 
altsaa i et kristent Samfund fremkalde en stadig Bevægelse, en 
stadig Udvikling af Samfundsforholdene; men stadig Udvikling af 
Samfundsforholdene forudsætter stadig nye Samfundsformer, nye 
Former for Styrelsen, for hele Regeringsmaskineriet. Nu er det 
imidlertid saadan med Øvrighedspersoner, Statstjænere eller hvad 
man vil kalde dem, at der er ingen der har saa vanskeligt ved 
at forstaa og paaskønne nye Udviklinger i Samfundet end netop 
de. Dette er ganske naturligt, ti Statstjænerne fra de højeste til 
de laveste er i høj Grad knyttede til alle disse Former; i disse 
Formers Tjæneste ere de ikke alene blevne graa, men de har 
ogsaa faaet Ordener, Titler o. s. v., saa det er dem umuligt at 
forstaa, at disse Former ikke ere de eneste saliggørende. Enhver 
Øvrighedsperson vil altsaa have en naturlig Tilbøjelighed til ube- 
tinget at holde paa »det bestaaende«. Men Statskirkens Gejst- 
lighed holder jo paa Livet, Udviklingen — i Teorien da; man 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



409 



skulde derfor synes, den maatte leve i bestandig Opposition til 
det bestaaende, danne Oppositionens Fortropper. Dette er dog 
ingenlunde saa, den er i Reglen Reaktionens Fortropper; Sagen 
er den: Statskirkens Gejstlighed bar ikke alene en Teori om at 
Kristendommen er Liv, Udvikling, men den har ogsaa en Teori 
om, at man skal altid bøje sig for Regeringen, d. v. s. for Stil- 
standen. En ortodoks Teolog er stillet saaledes: Han kan ikke 
blive staaende, ti Kristendommen er Liv, Udvikling; han kan 
heller ikke komme frem, ti Regeringerne vil blive staaende og 
den skal man være underdanig, allerunderdanigst. Hvorledes 
komme ud af dette Dilemma: Teologen staar overfor to Teorier, 
der efter hans Overbevisning begge ere lige vigtige; efter den ene 
skal han altid gaa frem, efter den anden skal han altid staa 
stille. Her maa vælges; saa vælger han: teoretisk, Fremskridt, 
praktisk: Stilstand eller Tilbageskridt. Om Søndagen prædiker 
han Kristendommen som Liv, Fremskridt, stadig Udvikling; de 
Søgnedage arbejder han i Reglen for Tilbageskridt. Det bliver 
hver Uge ét Skridt frem og seks tilbage. ~ Det maa for øvrigt 
indrømmes, at der i vore Dage rundt om i Verden er kommen 
nogen mere Konsekvens i Statskirkegejstlighedens Optræden. Jo 
niere det viser sig, at den nuværende Samfundsorden fører til 
Tilstande, der fjærne sig fra det kristelige Samfundsideal, jo kratt- 
igere som Følge deraf. Bevægelsen bliver for at skaffe bedre 
Samfundstilstande til Veie, og jo mere som Følge deraf de gamle 
Regeringer blive reaktionære, desto mere forstummer fra State- 
kirkernes Side Talen om, at Kristendommen er Liv, Udvikling o. s. v., 
desto mere lægges Vægten paa, at det for et kristent Menneske 
er Pligt at holde paa »det bestaaende«, som er personificeret i 
»Øvrigheden«. Man slaar en Streg over alle de radikale Sam- 
fundstanker i Biblen og tager mere og mere sit faste Stade i 
Rom. 13, 1: Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder under- 
danig, og den egentlige Højtidsdag for Statskirken bliver 23. Søndag 
efler Trin. med sin Tekst: »Giver Kejseren hvad Kejserens er!« 

Jeg sagde før, at Teologerne havde fuldstændig misfor- 
staaet Kristendommens Siilling til Øvrighedspersonerne. Dette 
skal jeg nu gaa nøjere ind paa. Man kan paa Forhaand slutte, 
at naar Hovedhjørnestenen i den kristelige Samfundsorden er det 
store Bud: Elsk din Næste som dig selv, naar den kristelige 
Samfundsudvikling ikke har naaet sit Maal, før dette Bud er 
blevet til Virkelighed i Livet saa godt som det her paa Jorden 



Digitized by Google 



410 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



kan blive det, saa vil Kristendommen stadig være nødsaget til at 
holde et vaagent Øje med den bestaaenrie Samfundsorden, men 
da denne er repræsenteret af Øvrighedspersonerne, saa maa Krist- 
endommen stadigt holde et vaagent Øje netop med dem. Krist- 
endommen er det kritiske Element i Samfundet, — »I ere Ver- 
dens Salt« siger Jesus til sine Disciple, og Kritiken som den øver 
bestaar i en Undersøgelse af, hvorvidt Samfundsordenen nærmer 
sig til eller fjærner sig fra det kristelige Ideal, som i social Hen- 
seende falder sammen med det humane Ideal. Jo mere en Sam- 
fundsorden fjærner sig fra dette Ideal, desto strængere bliver Krist- 
endommens Kritik af Øvrighedspersonerne, som den slette Sam- 
fundsordens Repræsentanter. De Kristne ere fødte Oppositions- 
mænd, ere naturlig kaldede til at gaa i Spidsen for enhver Sam- 
fundsreform, der sigter til en ligeligere Fordeling af Livets materielle 
og aandelige Goder, netop fordi de har et bestemt, af deres Herre 
selv givet Samfundsideal, som "kun kan naas ved en trinvis Ud- 
vikling. Saa snart en Samfundsorden har, opslidt sig selv, er bleven 
udbyttet af enkelte Samfundsklasser eller enkelte Mænd i Egen- 
kærlighedens ^jæneste, saa maa de øjeblikkelig begynde at under- 
minere den bestaaende Samfundsorden for at skaffe Plads for en 
anden og bedre. Men derved kommer de meget let til at under- 
minere, — ikke Øvrighedsbegrebet , ikke Institutionen: Øvrighed, 
men de til en vis given Tid værende Personer som repræsentere 
Øvrighedsinstitutionen paa den Tid, hvilke i Reglen ere fast 
knyttede til den gamle Samfundsorden. Hvis det var Kristen- 
dommens Mening, at enhver tilfældig Øvrighedsperson var hellig og 
ukrænkelig, saa var den meningsløs; ti paa den ene Side at 
opstille et Samfundsideal, som kun kan naas ved idelig Fremskridt, 
Bevægelse og Udvikling, og paa den anden Side at gøre de til- 
fældige Øvrighedspersoner, som i Reglen altid vil blive staaende 
paa det samme Punkt, til urørligt Gods, det var absolut menings- 
løst. Men Kristendommen er ikke meningsløs; Teologien er i 
dette Punkt meningsløs; men der er Forskel paa Kristendom og 
Teologi. 

Det er navnlig Rom. 13, 1 ff., Teologerne beraabe sig paa, 
naar de vil begrunde Paastanden paa, at Kristendommen fordrer 
absolut Underkastelse under enhver tilfældig Øvrighedsperson. 
»Hvert Menneske være de høje Øvrigheder underdanig«, — det 
er Teologiens politiske og sociale Alpha og Omega, desto mere, 
jo slettere Øvrighedspersonerne er. Det er at formode, at jo 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



411 



bedre Folkene synes om Øvrighedspersonerne, desto mindre vil 
Teologerne føle sig opfordrede til at indskærpe Rom. 13. 1. 
Angaaende dette saa berømte apostoliske Udsagn, er nu først at 
bemærke, at der efter al Rimelighed har været særegne, lokale 
Forhold til Stede, som har bidraget til at Paulus bragte dette 
Spørgsmaal paa Bane. Det er rimeligt, at de første Kristne har 
været inde paa den Tankegang, at det i det hele var uforsvarligt 
at adlyde hedenske Øvrigheder. V. 7. kan tyde paa, at en Skatte- 
nægtelse har været paa Bane, ganske som hos de ortodokse Jøder 
i Jerusalem paa Jesu Tid. Det som det saa for Paulus kommer 
an paa at vise er, at Øvrighedsinstitutionen er en guddommelig 
Ordning, enten saa de paagældende Øvrighedspersoner ere Kristne 
eller Hedninger. Han tænker ikke saa meget paa de tilfældige 
Øvrighedspersoner, men paa Øvrighedsideen , hvilket ogsaa frem- 
gaar af det Ord, han bruger (e%opgicu). At det særlig er Øvrig- 
hedsideen Paulus tænker paa, fremgaar aldeles klart af de Udtryk, 
hvori han omtaler den: »Hvo som sætter sig mod Øvrigheden, 
modstaar Guds Anordning«. Men det er paa ingen Maade Apost- 
lenes Mening, at man under alle Omstændigheder modstaar Guds 
Anordning, fordi man sætter sig mod visse Øvrighedspersoner; de 
gøre med stor Styrke gældende, at man skal adlyde Gud mere 
end Mennesker, og Paulus selv hævdede stadig sin Ret som 
romersk Borger overfor Øvrighedspersoner, der vilde krænke 
denne hans Ret. End videre siger Paulus: »de regerende ere 
ikke til Skræk for gode Gerninger, men for onde.« Men intet 
fornuftigt Menneske vil paastaa, at dette gælder enhver tilfældig 
»regerende«; det passer blandt andet ikke paa de »regerende« 
der korsfæstede Jesus. End videre siger han om Øvrigheden: »Den 
er Guds Tjæner dig til Gode«, — passer det f. Eks. paa Kong 
Herodes, der lod Johannes Døberen halshugge? Nej! netop disse 
store Ord, som Paulus bruger om Øvrigheden, viser, at det er 
Øvrighedsinstitutionen, han særlig har for Øje, det er et 
Principspørgsmaal, han klarer for de romerske Kristne. Var disse 
nemlig komne ind paa den Tankegang, at hedenske Øvrigheder i 
Grunden slet ikke var Øvrigheder, saa klarer det hele sig for os; 
Paulus vil nemlig saa indskærpe dem, at Øvrighedsideen er noget 
guddommeligt og kan ogsaa være repræsenteret af hedenske Øvrig- 
hedspersoner. Men denne Betragtning indeholder for det første 
aldeles intet om, at en Øvrighedsperson, der overtræder Lovene, 
vedbliver at være Øvrighed, heller ikke noget om, at Paulus vil 



Digitized by Google 



412 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



forbyde de romerske Kristne at arbejde for en Samfundsorden,, 
der nødvendig vilde have til Følge, at de daværende romerske 
Øvrighedspersoner blev fuldstændig umulige. Der var jo i Virke- 
ligheden ingen der arbejdede ivrigere paa at underminere den 
romerske Øvrighed end Paulus selv, der kastede Tanker ud i 
Verden, som tilsidst omstyrtede hele Grundlaget tor det romerske 
Samfund. — Det er altsaa en meget overfladisk Betragtning, naar 
man af dette Skriftsted har villet begrunde, at Paulus erklærede 
et til en vis given Tid herskende Øvrighedssystem og de Personer, 
der repræsenterede det, for hellige og ukrænkelige. At dette 
aldrig har været Kristendommens Mening kommer endnu tydeligere 
frem, naar vi betragte selve Jesu Optræden overfor den daværende 
jødiske Øvrighed. 

Det har en vis Vanskelighed at gøre sig en levende Fore- 
stilling om den historiske Person : Jesus af Nazareth. Der danner 
sig let i Tidernes Løb et Billede af ham, som foruden en Del 
sande Træk indeholder en Del falske. Saaledes gik det før hans 
Komme til Verden. Den jødiske Teologi havde dannet sig et 
Messiasbillede svarende til det Ideal, man den Gang sværmede for 
og syntes man havde særlig Brug for; det var Kongen af Davids 
Hus, der skulde knuse alle Folkets Fjender. Det var de jødiske 
Teologer, der havde dannet Billedet, men det var fra dem ogsaa 
trængt ned i Folkets Bevidsthed, dog ikke saa dybt. Som en 
Følge deraf kendte de ham ikke, da han virkelig kom; for 
Teologerne var det umuligt at kende ham , dertil sad det falske 
Billede altfor fast; men ogsaa for Folket var det vanskeligt; dog 
er det aabenbart, at Folket havde en langt dybere Forstaaelse af 
ham end Teologerne og de af dem særlig paavirkede Kredse. — 
Saaledes har ogsaa den kristelige Teologi dannet sig et Billede 
af ham, som hvad det dogmatiske angaar er ufuldkomment og 
paa mange Punkter bornert, og hvad det historiske angaar giver 
et fejlagtigt Indtryk. Det er ikke længer som Konge, Teologerne 
tænker sig ham. Fra den Tid, da Kongerne udelukkende hellige 
sig til Militarismen og altid optræde som Generaler, kan Jesus- 
skikkelsen ikke bringes ind i den Ramme. Kongerne maa nu 
nøjes med at være Troens og Kirkens vældige Forsvarere. Jesus- 
skikkelsen er af den kristelige Teologi bleven dannet til en 
Præst; ikke en ganske almindelig, jævn Præst, men en fin, teo- 
logisk dannet Præst, helst en yngre Modepræst i en Hovedstad r 
der med Salvelse prædiker i en stor Kirke for pæne Mennesker, 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



413 



og kun kommer i Berøring med Smaafolk som Formænd i en 
Velgørenheds-Komité, men staar ganske udenfor »de vilde Drømme 
fostrede i uklare Hjærnerc, der saa meget optager disse Smaafolk. 
Denne Jesusskikkelse er ikke radikal; den er i høj Grad kon- 
servativ, og den er allerunderdanigst; Gud er naadig, men Kongen 
er allernaadigst Der er ingen Tvivl om, at i de af Teologerne 
paa virkede Kredse har der dannet sig en saadan Jesusskikkelse: 
en fin, men for øvrigt alvorlig og dygtig Præst, der prædiker godt, 
kommer i de fineste Kredse, er venlig og nedladende mod Smaa- 
folk, — han kommer paa Hofbal, men han kommer ikke i 
Rømersgade. For Menigmand paa Landet har Jesusskikkelsen 
nogle af de samme Træk; men han er ikke nær saa fin og ikke 
saa blodløs; men han er Præst i Folkekirken. 

Naar man saa læser Evangelierne, den Jesusskikkelse dér 
er tegnet, saa maa man forbavses over, at uagtet denne Skildring 
kendes af alle, uagtet det er den, der prædikes om i Kirkerne, 
saa er det dog ikke den, der er præntet ind i Folks Bevidsthed. 
Ja! i Kirken kan der være Øjeblikke, da den sande historiske 
Jesusskikkelse ligesom glimter frem for Præsten og Tilhørerne r 
men udenfor Kirken, dér bliver han atter den samme blege, 
blodløse, teologiske Skikkelse, sukkende under Verdens Synd, — 
men ydmygt bøjende sig for Synden — naar den bærer Krone 
og Purpur. — Og saa tror man, at saadan en Mandsling kunde 
rejse en Storm i det jødiske Folk, der i Løbet af kort Tid bruste 
hen over hele Landet, kunde vække en Forargelse, der steg til 
Raseri og en Kærlighed, der gik i Døden. Nej! hans Ord de var 
ikke Blomster, de var Ild. Og hans skarpe Ord, de var stadig 
rettede opad mod Øvrighedspersonerne. Derfor var han ogsaa i 
den jødiske Øvrigheds Øjne den farligste og mistænkeligste Person, 
der var i hele Landet, hvem det fremfor alt kem an paa at gøre 
uskadelig, det koste hvad det vilde. Vi kan godt sige, han var 
under hele sin offentlige Virksomhed under Politiets specielle Op- 
sigt, altid omgiven af Lurere og Spejdere, der tog Vare paa hans 
Ord og Gerninger, og det eneste, der hindrede Øvrigheden i øje- 
blikkelig at sætte ham fast, var det, at man frygtede Uroligheder 
blandt Folket, der ansaa ham for en stor Profet. Hvert Øjeblik 
fortælles, at Øvrigheden »holdt Raad for at gribe og ihjelslaa 
hamc, — se f. Eks. Math. 12, 14, 21, 46. 26, 3. Mar. 3, 6. 11, 
18. 12, 38. 14, 1. Det var Øvrigheden, der skaffede falske Vidner 
mod ham — Math. 26, 59., overtalte Folket til at begære Barrabas 



Digitized by Google 



414 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



løs. — Math. 27, 20., og tilsidst dømte ham til Døden — Math. 
16, 21. 20, 18. Det er aldeles klart, at hele Skylden for hans 
Domfældelse og Død falder paa Øvrigheden. 

Og vil vi saa undersøge, om der fra den jødiske Øvrig- 
heds Standpunkt kunde være nogen Grund til dette uudslukke- 
lige Had, denne aldrig hvilende Forfølgelse, saa maa vi vel sige, 
at fra deres Standpunkt kunde de have de allervægtigste Grunde 
dertil. En af Øvrighedens Beskyldninger mod ham var den, at 
han oprørte Folket (Luc. 22, 5), altsaa nedbrød Agtelsen for 
Øvrighedspersonerne. Denne Beskyldning var baade falsk og sand; 
det kommer nemlig ganske an paa, fra hvad Synspunkt man ser 
den. Set fra selve Sandhedens Synspunkt var Beskyldningen falsk; 
ti de daværende jødiske Øvrighedspersoner fortjænte ingen Agtelse, 
alle de skarpe Ord Jesus brugte om dem var fuldstændig sande, 
altsaa berettigede; han maatte, som den, der var Sandheden, tale 
om dem netop som han gjorde; og det var netop hans Storhed 
og hans Ære, at han oprørte Folket mod al den Løgn og Uret- 
færdighed, som aabenbarede sig hos disse Øvrighedspersoner, ti 
et Folk skal oprøres mod det som er oprørende. Men selv- 
følgelig vil netop de sletteste Øvrighedspersoner aldrig indrømme, 
at deres Færd er oprørende, og den som frimodigt siger dette, 
vil derfor altid af dem faa Skyld for »at oprøre FolkeU ; og søger 
vi derfor at sætte os ind i disse uværdige jødiske Øvrigheds- 
personers Tankegang, som de der mente med fuld Ret og aldeles 
fyldestgørende at røgte deres Embede, saa er det klart, at fra 
deres Standpunkt var Beskyldningen for Oprør berettiget. Han 
taler nemlig offentligt i saadanne Udtryk om de jødiske Øvrigheds- 
personer, saa det er aldeles klart, havde han levet paa en Tid og 
et Sted med en mere udviklet Lovgivning i den Retning, saa 
havde han ikke faaet Lov til at være paa fri Fod i tre Dage end- 
sige i tre Aar, selv om hvert Ord han sagde var sandt Spredt om 
i alle 4 Evangelier findes saadanne stærke Udtryk om Øvrigheds- 
personerne, f. Eks. den bekendte Hilsen til Kong Herodes >den 
Ræv« (Luc. 13, 32). Men hele sin retfærdige Harme mod Øvrig- 
hedspersonerne dem der sad »paa Moses Stol«, udslynger han 
med vældige Ord i den bekendte Tordentale Math. 23 Cap., et 
Synderegister der des værre tit har passet paa Øvrighedspersoner, 
men der har ingen været til at sige det. Efter her at have gjort 
opmærksom paa, hvordan de binde tunge Byrder for Folket uden 
selv at røre dem med en Finger, hvordan de gør alle deres 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



415 



Gerninger for at at anses af Menneskene, hvordan de vil sidde 
øverst til Bords og paa de fornemste Pladser i Synagogerne, hvor- 
dan de vil hilses paa Torvene med deres Titler, ender han med 
et 7 Gange gentaget: Ve, over dem som »Hyklere«, »Daarer og 
Blinde«, »blinde Vejledere«. »Slanger og Øgleunger«. Naar vi be- 
tænker, at denne Tale er henvendt til dem, der sad paa »Moses 
Stol«, det store Synedrium, der i sig forenede den højeste gejstlige 
og verdslige Myndighed, — saa er denne Tale et saa voldsomt 
Angreb paa de jødiske Øvrighedspersoner, som ikke har mange 
Sidestykker i Historien. Men selvfølgelig var Angrebet fuldt be- 
rettiget, hvert Ord var Sandhed. Men fra sit Standpunkt er Øvrig- 
heden berettiget til at sige: »han oprører Folket«. Men det var 
netop ogsaa det han skmlde og det han vilde. — Og denne Tale 
er ikke holdt i Disiplenes snævre Kreds, den er udtrykkelig hen- 
vendt til »Folket«. Det er aldeles klart, at efter den Tale maatte 
enten han eller Øvrigheden falde, og det nytter ikke det mindste 
at sige, at han opfordrer jo ikke Folket til at sætte sig op mod 
Øvrigheden. Den jødiske Øvrighed var selvfølgelig ikke saa dum, 
at den ikke saa', at fik den Mand Lov til at holde mange af den 
Slags Taler, saa var den snart umulig som Øvrighed. Og det 
jødiske Folk var ikke et Folk af Engle; var deres Øvrigheds- 
personer først ( i deres Øjne komne til at staa som Hyklere, Daarer, 
Slanger o. s. v., saa er der en overvejende Sandsynlighed for, at 
de snart vilde skaffe sig af med dem. — Det er ganske vist paa 
én Maade overflødigt at spørge om, hvad Udfaldet vilde blevet, 
hvis det ikke var lykkedes Øvrigheden at bemægtige sig Jesu 
Person, hvis Folket lige til det sidste havde ydet ham den Under- 
støttelse mod Øvrigheden, som det hidtil havde gjort, men intet 
fornuftigt Menneske kan tvivle om, at hvis dette var sket, hvis 
det jødiske Folk havde været modent for Messiastanken, saa 
havde han »oprettet Riget for Israel«, og i det Rige havde der 
virkelig ikke været Plads hverken for Kajfas eller Annas eller de 
jødiske Raadsherrer. 

Det skulde nu ikke saadan være, det blev foreløbig ham 
der tabte, men det er en historisk Kendsgerning som ingen teo- 
logisk Fortolkningskunst kan rokke, at skønt han selvfølgelig 
lige saa fuldt som Paulus holdt paa Øvrighedsideen , Øvrigheds- 
institutionen som noget guddommeligt, saa var hele hans offentlige 
Liv fra først til sidst en Konflikt med de Øvrighedspersoner, som 
var samtidig med ham. Men, saa lidt som hans store Forløber, 



Digitized by Google 



416 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 



Johannes den Døber, der blev halshugget af en Konge, kendte han 
noget til Enevældens og Statskirkernes Grundsætning: Man skal 
se paa Embedet, ikke paa Manden. Derfor faldt de ogsaa: 
de faldt som frie stolte Mænd for den evige Sandhed, at Løgn 
er Løgn og Uret er Uret, selv om den bærer Krone og Scepter. 
Derfor skal det slaas fast, at den Grundsætning, at enhver til- 
fældig Øvrighedsperson har man kun underdanigst at bøje sig 
tor, det har aldrig været Kristendommens Grundsætning; det er 
en Opfindelse af Statskirkens Teologer, som har gjort Kristen- 
dommen umaadelig Skade, da den i bevægede Tider har fjærnet 
mangfoldige ædle frihedselskende Mænd fra den, medens den der- 
imod har gjort slette Øvrighedspersoner umaadelig Gavn, fordi 
det er lykkedes Teologerne at omgive seiv den syndigste Øvrig- 
hedsperson med en guddommelig Straaleglans og at bilde Folket 
ind, at det højeste i et Land det var ikke Loven men Øvrigheds- 
personerne. Dette falske Dogme, som i sine Konsekvenser kan 
føre til, at kristne Mennesker ikke alene skal tie til, men ogsaa 
bidrage til at understøtte Løgn og Uret, Lovløshed og Voldsdaad, 
det maa slaas til Jorden, ellers ender det med at gøre den 
kristne Menighed til en Flok af de usleste Trælle, og de som af 
deres store Mester ere bestemte til at være Verdens Salt, og gaa 
i Spidsen for Folkenes Fremskridt, vi bliver som Salt, der har 
mistet sin Kraft, der kun duer til at kastes udenfor og nedtrædes. 
Havde Jesus godkendt dette Dogme: ubetinget Underkastelse i 
Ord og Gerning, — ja! saa havde han sparet sig Vejen til Golgatha, 
saa var han vel bleven Ypperstepræst, havde vel faaet Verdens 
Riger og deres Herlighed, men han havde ikke givét Verden et 
Stød fremad som virker den Dag i Dag. Teologerne vil sige, at 
han underkastede sig jo i Gerning; ja! det var nu hans Opgave, 
han og hans Rige skal ikke forsvares med udvortes Magt; i den 
Henseende kunde Teologerne lære meget af ham, for dér har 
de altid haft god Lyst til at bruge Sværdet, der hvor det skulde 
stikkes i Skeden, mens de derimod har været meget bange for at 
bruge Ordet, som han brugte det til at sige Sandheden opad. 
Men han har udtrykkelig forbeholdt sine Tjænere Ret til at for- 
svare Rigerne af denne Verden; han tænker sig nemlig den Mu- 
lighed, at hans Rige havde været af denne Verden, (Joh. Ev. 
18, 36) og i det Tilfælde havde mine Tjænere vel stridt for det, 
siger han, og det er indlysende, at saa havde de kommet til at 
stride mod »det bestaaende«. 



Digitized by Google 



Er Kristendommen konservativ eller radikal? 417 

Vil man derfor have nogen til under alle Forhold at holde 
paa »det bestaaendec, saa henvende man sig til Teologerne; 
det er deres Opgave at fernisere Kristendommen, saa den bliver 
saa fin og glat som en Hofmand, det vil sige overfor de tre 
første Rangklasser, ti overfor Smaafolk bliver Teologernes Krist- 
endom ikke saa fin. — Men gaar man til Kristendommen for at 
faa den til under alle Omstændigheder at holde paa »det be- 
staaendec, saa gaar man fejl. Den har sit Samfundsideal, hvor 
„den som vil være stor skal være Folkenes Tjæner", hvor der ikke 
gøres Forskel paa rige og fattige, hvor Hovedsummen er dette: 
Elsk din Næste som dig selv. Saa længe det Maal ikke er naaet, 
kan vi ikke blive staaende, vi maa altid frem, vi er radikale af 
Princip. — Vore Teologer holder i Reglen paa den kristelige 
Stat. Nuvel! lad os en Gang prøve det med den kristelige Stat; 
men lad os ikke forveksle den kristelige Stat med den teologiske 
Stat. 

Henning Jensen. 



Digitized by Google 



Hvad er et Fond? 



Blandt »Smaatryk« blev der i et af vore Blade for nogen 
Tid siden opfrisket et gammelt Spørgsmaal fra Hverdagslivets Fysik, 
som imidlertid i den Form, hvori det blev meddelt, turde være 
bleven urigtig opfattet eller i alt Fald urigtig tydet af adskillige 
Læsere. Det lød saaledes: 

Læreren: »Hvad er tungest, et Pund Jærn eller et Pund 

Fjer?« 

Drengen: »Et Pund Jærn.« 

Hvad Læreren — formodentlig Fysiklæreren — svarede 
hertil, fik man imidlertid ikke at vide, og havde man faaet det 
at vide, saa tror jeg, at adskillige Læsere vilde have studset der- 
ved, ja maaske opfattet Fortællingen som møntet paa at latterlig- 
gøre begge Personer, baade Drengen og Læreren. Slutningen af 
Dialogen burde nemlig have lydt saaledes: 

Læreren: »Nej, et Pund Fjer. 

Et Pund er et Pund, vilde man have ræsonneret og 
følgelig ment, at de to Genstande maatte være lige tunge; 
men saaledes stiller Sagen sig dog, nærmere beset, i Virke- 
ligheden ikke, og det er denne Paastand, jeg har stillet mig til 
Opgave at ville forsvare og tydeliggøre, for derefter at se Be- 
grebet et Pund lidt nærmere efter i Sømmene. 

Forinden jeg begynder herpaa, maa det dog være mig til- 
ladt at lægge et godt Ord ind for den stakkels Dreng og hans 
Opfattelse af Sagen, da den til en vis Grad ogsaa kan være be- 
rettiget og i alt Fald ikke fortjæner helt at blive peget Fingre ad. 
Læreren siger nemlig: »hvad er tungest,« og ikke: »hvad vejer 
mest, et Pund Fjer eller et Pund Jærn,« og i daglig Tale ligger 
der en lille Forskel skjult i disse to Udtryksmaader. For at 



Digitized by Google 



Hvad er et Pund? 



41£ 



blive denne Forskel vår, behøver man blot at gøre en ubetyde- 
lig Tilføjelse til førstnævnte Udtryksmaade, nemlig stille Spørgs- 
maalet saaledes: »hvad er tungest at bære, et Pund Fjer 
eller et Pund Jærn? Den daglige Erfaring vil da ubetinget svarer 
et Pund Jærn. Ganske vist holde de to Genstande hinanden i 
Ligevægt paa Vægtskaalen, de tynge lige meget hver paa sin 
Skaal; men naar vi selv skulle bære dem eller skønne deres Vægt 
ved for Eksempel at holde dem i vore Hænder, saa tynger Jærnet 
mest, fordi det paa Grund af sit ringe Rumfang bæres af en 
mindre Muskelflade, medens den samme Vægt Fjer med sit større 
Rumfang fordeler Trykket paa en større Flade og derfor trætter 
vore Muskler mindre. Havde Vægtskaalen eller Læreren ikke i 
Forvejen oplyst os om, at hver Genstand vejede et Pund, vilde 
vi ved vort Skøn være mest tilbøjelige til at give Drengen Ret 
og erklære Jærnet for tungest. I daglig Tale bruges derfor Ud- 
trykket »tung« ofte — men ganske vist mindre korrekt — i 
Steden for Udtrykket »vægtfyldig«. Man siger saaledes, at Jærn 
er tungere end Fjer, og mener dermed, at et vist Rumfang Jærn 
vejer mere end et lige saa stort Rumfang Fjer, fordi Massedelene 
i Jærnet ere mere sammenpressede end i Fjerene. 

Men Læreren har selvfølgelig som Lærer i Fysik taget 
Ordet »tungest« i sin strænge Betydning og altsaa dermed ment r 
hvad vejer mest, et Pund Jærn eller et Pund Fjer, og for saa 
vidt er Drengens Svar ubetinget galt. Tilbage bliver der altsaa 
kun et af to Alternativer, enten veje de to Genstande lige meget, 
eller ogsaa ere Fjerene tungere end Jærnet. Vi skulle nu se 
at faa Sandheden frem, men ved Sandheden bør kun forstaa& 
den virkelige , den absolute Sandhed , ikke Sandheden med 
Modifikation. 

For at komme til den, vil vi gaa en lille Omvej, for det 
er jo undertiden ad Omveje, at man kommer lettest til Maalet. 

Lad os altsaa et Øjeblik forlade Jærnet og Fjerene og^ 
henlægge Skuepladsen for vore Undersøgelser til Københavns 
Sommer-Tivoli paa en blikstille Ballondag. Den store Ballon, 
der skal tage Luftskipperen med, er lige i Færd med at rejse- 
sig, og den sidste af de smaa Prøveballoner befinder sig i samme 
Tilstand. Lad os nu altsaa gribe dette Øjeblik, hvor begge disse 
Balloner ere saaledes fyldte med Gas, at de akkurat holde sig 
svævende ved i ordfladen, e hverken have Tilbøjelighed til at stige 
eller synke, og lad os saa tænke os, at vi veje dem ved at lægge 



Digitized by Google 



420 



Hvad er et Pund? 



dem paa en Vægtskaal. Da de lige saa lidt have Tilbøjelighed 
til at falde som til at stige til Vejrs, men ogsaa paa denne holde 
sig frit svævende, vil Svaret, efter at Vejningen er foretaget, selv- 
følgelig blive, at de begge veje slet intet, eller udtrykt i Vægt- 
angivelse, nul Pund, og er dette absolut sandt, nødes vi til at 
sige, at den store, mægtige Ballon og den lille, ubetydelige Prøve- 
ballon ere lige tunge, hvilket dog næppe nogen vil tage for gode 
Varer. Den, der har transporteret de tomme Balloner til Stedet, 
og Gasværket, der har leveret Gassen til dem begge, vil kunne 
bevidne, at Paastanden er falsk for begges Vedkommende, saa vel 
som at den store, fyldte Ballon i Virkeligheden vejer meget mere 
end den lille. 

Lyver da Vægtskaalen? 

Ja, det er netop Sagen. Den meddeler os aldrig den ab- 
solute Sandhed, og i det nys berørte Eksempel har Løgnen været 
saa kolossal, at Synderen er bleven greben paa fersk Gerning; 
men ved de dagligdags Vejninger er Løgnen saa lidet fremtræd- 
ende, at den undslipper vor Opmærksomhed. 

Vi skulle nu se at komme paa det rene med , hvori denne 
Ufuldkommenhed ved et af vore vigtigste, daglige fysiske Appa- 
rater bestaar; men lad os ikke glemme at notere, at det var 
den store Ballon, som aabenbart var tungest, og Prøveballonen, 
som var lettest, uagtet Vægtskaalen fortalte os, at begge vare 
lige tunge. 

For at faa Spørgsmaalet om Grunden til Unøjagtigheden 
klaret, ville vi se, hvorledes det gaar, hvis vi tænke os Vejningen 
foretaget under Vandets Overflade, i Fiskenes Verden, og da 
Fjerbunken her vil volde os Bryderi, eftersom den vil forlade 
Vægtskaalen og stige til Vejrs ligesom en fyldt Ballon i Luften, 
ville vi vælge et Par andre Stoffer til at anstille Forsøget med, 
og da helst et meget tungt eller, for at udtrykke os korrektere, 
meget vægtfyldigt Stof, og et forholdsvis let, eller mindre vægt- 
fyldigt Stof, men dog ikke saa let, at det ikke synker i Vand. 
Lad os for Eksempel vælge en Guldklump, en gedigen Guldklump, 
og en Stenkulsblok, og for ikke at komme ind paa Vidtløftig- 
heder ved ogsaa at skulle tage Hensyn til Vægtloddernes Be- 
skaffenhed og den Indflydelse, det vil have paa Vejningens Re- 
sultat, naar ogsaa disse nedsænkes i Vandet, ville vi antage, at 
vi benytte os af en saakaldet Fjedervægt, en saadan, som be- 
nyttes ved Brøndanstalter og Forlystelsessteder for at oplyse os 



Digitized by Google 



Hvad er et Pund? 



421 



om vor egen Vægt, og som i mindre Maalestok ogsaa er et 
vel bekendt og bekvemt Vejningsapparat i den daglige Hus- 
holdning. 

Vi veje altsaa først de to Legemer, Guldklumpen og Sten- 
kulsblokken, i Luften, og da man i Tankens Verden bar Raad 
til at være rundhaandet, ville vi være ubeskedne nok til at 
forudsætte, at de veje 10000 Pund hver. Derefter foretages 
Vejningen under Vandets Overflade, og det vil da vise sig, at 
Guldklumpen vejer 9475 Pund, medens Kulblokken kun vejer 
3342 Pund. 

Vilde vi endelig tænke os, at Vejningen blev udført i et 
Rum, der hverken var fyldt med Luft eller Vand eller noget som 
helst andet Stof, altsaa i et fuldstændigt tom} Rum, men i øvrigt 
paa samme Maade og under samme Betingelser som ved de to 
andre Vejninger, saa vilde vi faa at se, at Guldklumpen vejede 
knap og nap 10001 Pund, Kulklumpen derimod godt og vel 
10008 Pund. 

Vi ere ved disse Vejninger altsaa komne til det Resultat, 
at de to Klumper ere lige tunge i Luften, medens Guldklumpen 
er tungest, naar Vejningen foretages under Vandet, og Kul- 
klumpen tungest, naar Vejningen foretages i det tomroe Rum. 

Da vi faa tre forskellige Resultater, alt efter som Vej- 
ningen foretages i Luften, i Vandet eller i det tomme Rum, er 
det aabenbart, at Grunden til disse Uoverensstemmelser maa søges 
i selve det Stof — Luften eller Vandet — , i hvilket Vejningen 
foretages, at det er dette, der spiller os et Puds og tvinger Vægt- 
skaalen til at give os et falsk Svar. 

Den gamle græske Vismand, Archimedes, var, som der 
berettes, den første, der fik Blikket op for denne Kendsgerning, 
da han i Badet laa og grundede paa, hvorledes han skulde løse 
den Opgave, der var bleven stillet ham, nemlig at afgøre, om 
Kong Hieros Krone var af purt Guld, som Guldsmeden paastod, 
eller forfalsket, og saa paa én Gang blev vår, hvorledes Vandet 
bar ham op, altsaa paa en Maade gjorde ham lettere. Med det 
samme stod det ham klart, at han maatte kunne benytte denne 
Vandets vægtformindskende Egenskab til ad en nem Vej at finde 
Løsningen paa Opgaven. Hans Begejstringsudbrud »hevrekaU (nu 
har jeg det!), hvormed han styrtede ud af Badet, har holdt sig 
som et bevinget Ord lige til vore Dage, og den simple fysiske 
Kendsgerning, som han udfandt, og som han snildt benyttede til 

Tilskueren. 18*5. 28 



Digitized by Google 



422 



Hvad er et Pund? 



at finde Bestanddelene, hvoraf Hieros Krone var sammensat, og 
til at afsløre Guldsmedens Bedrageri, den staar fast den Dag i 
Dag og vil holde sig urokkelig gennem Tiderne. I al sin Simpel- 
hed lyder denne fysiske Sandhed, som spiller en saa stor Rolle 
baade i Praksis og Teori, saaledes: »Ved at sænkes i Vand taber 
et Legeme netop saa meget i Vægt, som det Vand, hvis Plads 
det indtager, vejer«; bliver der efter denne Vægtformindskelse 
endnu noget tilovers for det nedsænkede Legeme, eller med andre 
Ord, vejer dette før Nedsænkningen mere, end det tilsvarende 
Rumfang Vand, saa vil Legemet synke, vejer det netop lige saa 
meget, vil det holde sig svævende ligesom den før omtalte Bal- 
lon i Luften, og vejer det mindre, vil det stige op og flyde paa 
Vandets Overflade. . Da nu den tidligere omtalte Guldklump ved 
at vejes i Vandet tabte 525 Pund i Vægt, ville disse 525 Pund 
altsaa være Vægten af den Vandmasse, der indtager samme Rum 
som de 10000 Pund Guld, hvoraf følger, at Guldet paa det nær- 
meste er 19 Gange vægtfyldigere end Vand, og da Kulklumpen 
tabte 6658 Pund ved Vejningen i Vand, vil det Kul, vi have be- 
nyttet til det omtalte Forsøg, have været omtrent IV2 Gange 
vægtfyldigere end Vand. Omvendt indses det nu let, at dersom 
man i Forvejen havde kendt Guldets og Kullets Vægtfyldetal, 
altsaa Tallene 19 og lVs, vilde man let kunne have regnet sig 
til, hvormeget hvert af de to Stoffer vilde veje i Vand, naar man 
vidste, at de i Luften vejede 10000 Pund, uden at besvære sig 
med nogen virkelig Vejning under Vandets Overflade, hvad der 
jo kunde have sine Vanskeligheder. 

Den archimediske Lov har selvfølgelig sin Gyldighed, ikke 
blot ved Vejninger, der foretages i Vandet, men ogsaa ved Vej- 
ninger, der foretages i et hvilket som helst andet flydende eller 
luftformigt Medium, den Luft, hvori vi leve, ikke undtagen, og 
man kommer saaledes til at indse, at man ved vore almindelige 
Vejninger ikke faar Legemets sande Vægt at vide, men dets 
Vægt, formindsket med Vægten af det Rumfang Luft, hvis Plads 
Legemet indtager under Vejningen. De 10000 Pund Guld veje 
saaledes i Virkeligheden paa det nærmeste 1 Pund mere, fordi 
den Luft, hvis Plads Guldet har indtaget, vejer circa 1 Pund, 
og af samme Grund vejer de 10000 Pund Kul i Virkeligheden 
10008 Pund. Man kalder denne Vægt Legemets sande eller 
absolute Vægt, og forstaar altsaa derved Legemets Vægt i 
det tomme Rum, eller dets Vægt i Luften, forøget med Vægten 



Digitized by Google 



Hvad er et Pund? 



423 



af det Rumfang Luft, hvis Plads Legemet indtager. Jo større 
dette Rumfang er, jo mere Plads Legemet indtager, desto større 
bliver altsaa Korrektionen og desto større bliver Fejlen, der 
klæber ved den dagligdags Vejning. Da nu — for at vende til- 
bage til Begyndelsen — et Pund Fjer indtager et betydeligt 
større Rum end et Pund Jærn, bliver den absolute Vægt af 
Fjerene større end af Jærnet , og vi komme altsaa til det Re- 
sultat, at et Pund Fjer vejer mere end et Pund Jærn, under 
Forudsætning af, at Vejningen er foretagen paa vor vanlige, dag- 
ligdags Vis, uden den omtalte Korrektion. 

Vi ville nu dvæle et Øjeblik ved selve Korrektionen, for 
det er let nok at sige, korriger, men maaske ikke saa let at ud- 
føre. Heldigst vilde det være, om Vejningen ligefrem kunde ud- 
føres i det tomme Rum, men her støder man straks paa en 
uovervindelig Vanskelighed, nemlig at skaffe sig et saadant, ikke 
at tale om andre praktiske Vanskeligheder, naar Vejningen skal 
foretages med saa store Legemer som dem, hvorom det her drejer 
sig. Fremstillingen af et fuldstændigt tomt Rum er nemlig en 
Opgave, som strængt taget endnu ikke er løst; ganske vist har 
man i den senere Tid lært at drive den saakaldte Luftfortynding 
betydelig vidt, men det gaar her som med Nissen, der flyttede 
med i Bøtten, — noget bliver der altid tilbage. Saa tager man 
da sin Tilflugt til Beregningen. Man kan maale Legemets Rum- 
fang, og da man kender Vægten af Luften — af en Kubikfod 
eller Kubiktomme Luft — , som Fysikerne med stor Omhu og 
Omtanke og gennem en Række Forsøg og Undersøgelser har 
skaffet os Oplysning om, saa synes Spørgsmaalet dermed løst. 

Spørger man nu imidlertid en Fysiker om, hvad en Kubik- 
fod Luft vejer, saa vil han, inden han svarer, gøre os et Spørgs- 
maal, nemlig: hvor varm er den Luft, hvorom der tales, hvilken 
Temperatur har den? og straks derpaa et andet: hvilken Tæthed 
har den? Jo varmere nemlig Luften er, desto lettere er den, 
desto mindre vejer et bestemt Rumfang af den, og jo tættere, jo 
mere sammentrykket den er, desto mere vejer den. Da nu Luft- 
ens Temperatur, som bekendt, er højst foranderlig, hvad Termo- 
metret oplyser os om, og det samme gælder om dens Tæthed, 
hvad Barometret meddeler os, maa vi altsaa baade raadføre os 
med Termometer og Barometer ved selve Vejningen, hvis vi ville 
udføre den omtalte Korrektion og finde Legemets absolute Vægt 
med Haab om et nogenlunde korrekt Resultat. 

28* 



Digitized by Google 



424 



Hvad er et Pund? 



Havde vi nu foretaget Vejningen paa en almindelig Vægt- 
skaal med Vægtlodder og ikke, som antaget, med en Fjeder vægt, 
maatte vedkommende Fysiker, som vi raadspurgte angaaende Kor- 
rektionen, ogsaa tage Hensyn til Vægtloddernes Vægttab i Luften, 
for selvfølgelig forringes ogsaa disses Vægt af samme Grund som 
Vejningsgenstandens, og i den Anledning maatte han da udbede 
sig Oplysning om, af hvad Stof de vare lavede, for ved Hjælp 
heraf at regne sig til deres Rumfang og deraf atter til Vægten af 
den Luft, hvis Plads de indtage. Ganske vist vil Loddernes Vægt- 
tab i Luften bidrage til at formindske Fejlen ved Vejningen, men 
skal Korrektionen være fuldt ud korrekt, maa man kende selve 
denne Formindskelse, og det kan kun ske, som nys bemærket, 
ved ogsaa at tage Hensyn til Loddernes Vægttab i Luften. Var 
det nu saa heldigt, at Vægtlodderne og selve Legemet, der vejes, 
uddrev nøjagtig lige store Rumfang, ja saa var al Korrektion 
overflødig, idet begge led samme Vægttab, i hvilket Medium Vej- 
ningen end foretages; men dette er naturligvis sjældent eller al- 
drig Tilfældet, og Korrektionen vilde altsaa blive en dobbelt. 

Heldigvis have vi imidlertid forudsat, at vi foretage Vej- 
ningen uden Vægtlodder, ved Hjælp af en Fjedervægt, saa vor 
Fysiker fritages altsaa for dette Bryderi; men til Gengæld vil han 
da rimeligvis komme med et tredje Spørgsmaal af anden Be- 
skaffenhed, nemlig hvor paa Lag, paa hvilket Sted paa Jorden, 
at Vejningen ved Hjælp af Fjedervægten er bleven foretagen. 

Man maa nemlig erindre, at Fjedervægten skaffer os Op- 
lysning om det Træk eller Tryk, som vedkommende Legeme, der 
vejes, udøver, den Kraft, hvormed det spænder Fjederen; men 
denne Kraft er afhængig ikke blot af Legemets Stofmængde eller 
Masse, som man kalder det, men tillige af selve Tiltræknings- 
kraftens Størrelse paa det Sted, hvor Vejningen foretages. 

Saafremt nu Jordens Tiltrækningskraft, Tyngdekraften, var 
en og den samme paa alle Punkter af dens Overflade, vilde dette 
Spørgsmaal være overflødigt. Dette er imidlertid ingenlunde Til- 
fældet. For det første er Jorden ikke fuldkommen kuglerund, 
men noget fladtrykt ved Polerne, saa at disse, i Sammenligning 
med andre Punkter paa Jordens Overflade, ligge nærmere ved 
Jordcentret, medens Steder, der ligge ved Jordens Ækvator, ligge 
fjærnere derfra — Forskellen beløber sig omtrent til 3 Mil — , og 
da Tyngdekraftens Størrelse er afhængig af Afstanden fra Jord- 
centret, størst for de Steder paa Overfladen, der ligge dette nær- 



Digitized by Google 



Hvad er et Pund? 



425 



mest, mindst for dem, der ligge det fjærnest, vil allerede af 
denne Grund et og samme Legemes Vægt være forskellig paa de 
forskellige Steder. Hertil kommer som det andet Moment, at da 
Jorden, som bekendt, i Løbet af 24 Timer drejer sig om sin 
Akse, ville Punkterne paa Overfladen have en Bestræbelse til at 
bevæge sig bort fra Aksen, af samme Grund som man, naar man 
befinder sig i en Karussel, føler sig paavirket af en Kraft, der 
søger at slynge én ud af Vognen, bort fra Omdrejningsaksen. Da 
nu denne Kraft er størst for de Punkter, der befinde sig fjærnest 
fra Aksen, altsaa netop for Punkterne under Ækvator, og her til- 
med virker i stik modsat Retning af Tyngdekraften, vil dette 
yderligere have til Følge, at denne svækkes, og at Vægten af 
vedkommende Legeme formindskes. Resultatet af begge disse 
Omstændigheder, Jordens fladtrykte Form og dens omdrejende 
Bevægelse, bliver altsaa det, at et Legemes Vægt forøges, naar 
det fra Ækvator føres hen imod en af Jordens Poler, og omvendt 
formindskes, naar det føres i modsat Retning. 

Havde man saaledes ved Hjælp af en Fjedervægt foretaget 
en Vejning et eller andet Sted under Ækvator, ved Havets Over- 
flade, og havde man fundet, at Legemet vejede 1929 Pund, vilde 
det vise sig, at hvis Vejningen foretoges ved Nordpolen, vilde 
Resultatet blive 1939 Pund. Ligeledes vilde det vise sig, at man 
fik forskelligt Resultat, eftersom Vejningen foretoges ved Foden 
af et Bjærg eller paa Toppen af samme, atter fordi Tyngde- 
kraften er forskellig paa de to Steder paa Grund af deres for- 
skellige Afstande fra Jordcentret, og man vil saaledes indse, at 
Fysikerens Spørgsmaal er berettiget, og at hvis vi før vandt ved 
at benytte Fjedervægt i Steden for Vægtskaal med Lodder, saa 
straffer det sig nu, idet vi komme ind i nye Vanskeligheder og 
maa skaffe nye Oplysninger, som næsten ere besværligere end de 
tidligere. Hertil kommer, at man i saa Fald — hvis Vejningen 
altsaa foretoges med Fjedervægt — maatte blive enige om at 
henføre alle Vejninger til et bestemt Sted paa Jordens Overflade, 
for Eksempel til et bestemt Punkt ved Havets Overflade i en be- 
stemt Breddecirkel, medens man, dersom Vejningen foretages med 
Vægtskaal og Lodder helt undgaar disse Vidtløftigheder, da Vægt- 
loddernes Vægt forandrer sig i samme Forhold som Legemets, 
hvor saa end Vejningen foretages. Paa Solens Overflade er saa- 
ledes Tiltrækningen godt og vel 28 Gange saa stor som her paa 
Jorden. Det Legeme, som her vejer 1 Pund, vilde altsaa hist 



Digitized by Google 



426 



Hvad er et Pund? 



veje 28 Pund, vejet paa Fjedervægt; men foretages Vejningen 
paa Vægtskaal med Vægtlodder, vil Resultatet begge Steder blive 
det samme, da selve Pundeloddet paa Soloverfladen vil udøve 
et Tryk af 28 Pund, medens Inskriptionen paa det, »et Pundc, 
bliver den samme. 

Vi ere nu altsaa komne til den Erkendelse, at et Legemes 
Vægt saa vel som Begrebet et Pund, taget i almindelig Forstand, 
saaledes som man faar det bestemt ved den dagligdags Vejning 
paa en Vægtskaal eller ved Hjælp af en Fjedervægt, er et tem- 
melig vagt og ubestemt Begreb, afhængigt af, hvor og naar Vej- 
ningen foretages, et Begreb, der saa at sige er lige saa flygtigt 
som selve den Luft, hvori Vejningen foretages, og at ethvert 
Legeme, vort eget ikke undtaget, skifter Vægt fra Øjeblik til Øje- 
blik, ikke alene paa Grund af Stofskifte for dette sidstes Ved- 
kommende, men paa Grund af Temperaturens Veksling, Baro- 
metrets Stigen og Falden og eventuelle Stedforflyttelser til nord- 
ligere eller sydligere Egne, til højere eller lavere liggende Steder. 
Rejser jeg hen imod Ækvator, bliver jeg lettere, mod Nord- eller 
Sydpolen tungere; bestiger jeg et Bjærg, bliver jeg lettere, gaar 
jeg ned i et Dalføre, bliver jeg tungere; gaar jeg fra en varm 
ind i en kold Stue, bliver jeg lettere, og omvendt; stiger eller 
synker mit Barometer, eller mælder meteorologisk Institut Maksima 
eller Minima, véd jeg, at min Vægt samtidig aftager eller tiltager. 
Men det vil sige, den Vægt, som min mindre paalidelige Raad- 
giver, Vægtapparatet, meddeler mig, ikke min sande absolute 
Vægt, ti for at den skal forandre sig, maa der ske en Stofforandring, 
en Formindskelse eller Forøgelse af min Stofmængde eller, som 
Fysikerne kalde det, min Masse. 

I det daglige Liv have disse Variationer i Vægt heldigvis 
intet at sige, dertil ere de altfor smaa og ubetydelige, og i Handel 
og Vandel vilde det være himmelraabende pedantisk at tænke 
paa Indførelsen af nogen absolut korrekt Vejning, som den oven- 
for paapegede; men helt anderledes stiller Sagen sig i den viden- 
skabelige Verden, hvor den Opgave, der skal løses, kan være af 
en saadan Beskaffenhed, at man maa gøre sig Umage for at 
komme den absolute Sandhed saa nær, som det overhovedet er 
muligt for os dødelige. 

Der staar imidlertid endnu et meget væsentligt Spørgsmaal 
tilbage at besvare, før vi kunne danne os nogen korrekt Fore- 



Digitized by Google 



Hvad er et Pund ? 



427 



stilling om et Legemes Vægt, og dét er Bestemmelsen af selve 
Vægténheden. 

Tungt og let, stort og smaat, langt og kort er alt sammen 
relative Udtryk, som ikke give synderlig Oplysning ; vil man danne 
sig en klar Forestilling om en Genstands Vægt eller Størrelse 
eller Udstrækning, maa man anstille en Sammenligning, foretage 
en Maaling, med andre Ord vælge, hvad man kalder en Maalén- 
hed, og lade Tallene levere Besvarelsen af Spørgsmaalet. Men 
den Maalénhed, der vælges, maa være uforanderlig, ikke under- 
kastet Svingninger og tilfældige Paa virkninger, for ellers vilde 
Resultaterne af de forskellige Sammenligninger eller Maalinger 
ikke indbyrdes kunne sammenlignes. 

Hvad nu særlig Bestemmelsen af et Legemes Vægt angaar, 
bliver det altsaa af Vigtighed at faa slaaet Vægténheden fast, at 
tomme paa det rene med, hvad. man skal forstaa ved det, som 
man her til Lands kalder et Pund, et dansk Pund, og her har 
man netop et Eksempel paa en af de Opgaver, som kun den 
videnskabelig dannede Fysiker kan løse, da det kommer an paa 
at fastsætte en Enhed, der ikke er underkastet Tilfældighedernes 
Svingninger, men som har Udsigt til [at holde sig uforandret i 
Tidens Løb, i alt Fald saa vidt, som det menneskelige Fremsyn 
kan række. 

Vi skulle nu se, hvorledes man har søgt at løse denne 
Opgave. 

Det første Forsøg paa en rationel Ordning af vore Maal- 
og Vægténheder skyldes den navnkundige Ole Romer, paa en 
Gang Astronom og Politimester i København, lærd Videnskabs- 
mand og praktisk Embedsmand, verdensberømt Naturforsker, da 
han var den første, der udfandt den Hastighed, hvormed Lyset 
forplanter sig i Verdensrummet, og samtidig dygtig og fortjænst- 
fuld Politimester og, vi kunne gærne tilføje, teknisk Borgermester, 
for ogsaa denne Virksomhed sorterede den Gang under Politi- 
mesteren i København. Og Ole Rømer hævdede sin Plads ' som 
Politimester lige saa ærefuldt som sin Stilling som Astronom i 
den videnskabelige Verden, og virkede med samme Iver for den 
offentlige Belysnings Forbedring i sin lille Hovedstad, som han 
virkede for at komme til Klarhed over selve Lysets Fart gennem 
det uendelige Verdensrum. 

Ogsaa paa det Omraade, som her behandles, Fastsættelsen 
af den danske Vægtenhed, gjorde Ole Rømer sig fortjænt af sit 



Digitized by Google 



428 



Hyad er et Pund? 



Land. Det er ham, vi kunne takke for Forordningen af 10de 
Januar 1698, i Følge hvilken det danske Pund for første Gang 
blev skarpt og klart defineret, idet det blev fastsat til at skulle 
udgøre Ve« af Vægten af en Kubikfod fersk Vand, eller med 
andre Ord, at Vægten af en Kubikfod fersk Vand blev fastsat til 
62 Pund. Tallet 62 blev valgt for at bringe det saa nøje som 
muligt i Overensstemmelse med den da gængse Handelsvægt. 
Som man ser, er det netop et uforanderligt Naturmaal, som Ole 
Rømer her har tilstræbt at lægge til Grund for Vægténheden, og 
i Virkeligheden klæber der, teoretisk betragtet, væsentlig kun én 
Mangel ved det, nemlig den, at Vandets Temperatur ikke er an- 
givet, idet en Kubikfod Vand vejer forskelligt, om end kun lidt 
forskelligt, ved de forskellige Varmegrader; idet det som ethvert 
andet Legeme udvider sig, naar Temperaturen stiger, dog at det 
til Forskel for andre Stoffer er tættest ved 4 Graders Varme efter 
Hundreddels-Termometret, ved 4 Grader Celsius, som det kaldes, 
eller ved 3*/5 Grad efter Reaumurs Skala, som vi benytte i det 
daglige Liv. Men bortset herfra og under Forudsætning af, at en 
Kubikfod var et fuldstændig bestemt Rummaal vilde et dansk 
Pund altsaa være et ligesaa bestemt fastslaaet VægtmaaL 

Kubikfoden — det vil sige et tærningformet Rum paa en 
Fods Udstrækning i Længde, Bredde og Højde — er atter af- 
hængig af Fodens Størrelse; men hvad Foden angaar, henvises i 
Rømers Forordning kun til de lovbefalede originale Jærnalener t 
og den danske Fod antoges paa den Tid at være lige saa stor 
som den rhinlandske, men uden at være knyttet til noget Natur- 
maal Her er der altsaa en anden Ufuldkommenhed, som man 
først betydeligt senere søgte at raade Bod paa, nemlig efter at 
Franskmændene paa den første Revolutions Tid havde optaget 
Spørgsmaalet om Fastsættelsen af Længdeénheden i Forbindelse 
med de øvrige Maal- og Vægténheder. 

At finde et naturligt Grundmaal for Længdeenheden er en 
af de vanskeligste Opgaver, der er stillet Fysikerne. Man har 
væsentlig holdt sig til to Naturmaal, nemlig Længden af Sekund- 
pendulet og Længden af en bestemt Kvartcirkel paa Jordover- 
fladen. Den hollandske Matematiker Huyghens, Ole Rømers 
Samtidige, var den første, der foreslog at lægge Pendulet til 
Grund, og hans Tanke blev i 1820 her til Lands benyttet af 
Ørsted og Schumacher til at fastsætte Længden af den danske 
Fod, idet Forordningen af 28de Juni 1820 bestemte, at et Pendul, 



Digitized by Google 



Hvad er et Pund? 



429 



der ved 45 Graders nordlig Bredde, i Skagens Meridian, ved 
Havets Overflade og i det lufttomme Rum udførte eii Svingning 
i et Sekund, regnet efter Middelsoltid, skulde have en Længde af 
38 danske Tommer, at altsaa en Tomme skulde være Vss af et 
saadant Penduls Længde, og at 12 saadanne Tommer skulde ud- 
gøre en dansk Fod. De fornødne, og det meget besværlige ojr 
omfangsrige praktiske og teoretiske Arbejder til dette Formaals 
Opnaaelse bleve udførte af Schumacher, men det endelige Re- 
sultat blev dog, at man atter vendte tilbage til den rbinlandske 
Fod, hvis Længde paa det allernærmeste faldt sammen med det 
fundne Naturmaal, og som imidlertid var bleven fastslaaet af den 
preussiske Astronom, Bessel, hvorpaa det ved kongelig Resolu- 
tion af 3die Juni 1835 blev bestemt, at den danske Fod nøjaglig 
skulde være lig med den nye preussiske, uden at altsaa noget 
bestemt Naturmaal blev lagt til Grund, som oprindelig paa- 
tænkt. 

Franskmændene vare imidlertid gaaede en anden Vej, idet 
de, som antydet ovenfor, havde bestræbt sig for at bruge selve 
Jordens Omkreds som Grundmaal. Ved vidtløftige Beregninger 
og Maalinger, ved hvilke det gamle franske Længdemaal be- 
nyttedes, havde de nemlig først udmaalt Længden af Meridian- 
buen gennem Paris, regnet fra Nordpoleji til Ækvator, og fundet,, 
at denne udgjorde 4,432,960,000 gamle franske Linjer. Ved Loven 
af 19de Frimaire, Aar 8 (9de December 1800) fastsattes dernæst, 
at en Timilliontedel heraf, eller altsaa 443 296 /iooo Linjer skulde 
være den nye Enhed for Længdemaalet og kaldes en Meter, og 
samtidig indførtes saa vel ved Længdemaalet som ved de øvrige 
Maal Tidelingen, hvilket i Virkeligheden er det væsentligste og 
det, som har den største praktiske Betydning ved hele Systemet. 
Vio Meter kaldes en Decimeter, Vioo Meter en Centimeter, Viooo 
Meter en Millimeter; 10 Meter kaldes en Dekameter, 100 Meter 
en Hektometer og 1000 Meter en Kilometer. Man behyttede alt- 
saa latinske Benævnelser ved Underafdelingerne af Meteren og 
græske Benævnelser ved de større Maal. Allerede tidligere, nem- 
lig ved Loven af 18de Germinal, Aar 3 (7de April 1795), var 
den franske Vægténhed slaaet fast, idet et Gram skulde være 
den absolute Vægt af en Kubikcentimeter rent Vand ved en 
Temperatur af Grader Celsius; men nogle Aar senere blev det 
forandret til, at Temperaturen skulde være 4 Grader Celsius, 
som tidligere bemærket den Varmegrad, ved hvilken Vandet har 



Digitized by Google 



430 



Hvad er et Pund? 



sin største Tæthed. Ogsaa her benyttedes Tidelingen ligesom 
ved Længdemaalet, og der indførtes dermed analoge Termini, 
Decigram, Centigram, Milligram; Dekagram, Hektogram og 
Kilogram. 

Medens Enheden for vort Længdemaal var bleven fastsat 
og des værre havde ført bort fra det nys beskrevne Naturmaal, 
som efterhaanden har udbredt sig over den største Del af den 
civiliserede Verden — Tyskland selv medregnet, hvor man opgav 
den rhinlandske Fod — havde man ogsaa haft Blikket fæstet paa 
en nøjagtigere Bestemmelse af vor Vægténhed, Pundet, end den, 
der forelaa fra Ole Rømers Tid. Heldigvis kom man her til et 
bedre Resultat, idet man knyttede det til det nye franske Vægt- 
maal. Ved Forordningen af 20de August 1839 blev nemlig det 
danske Pund sat lig 500 franske Gram eller altsaa lig et halvt 
Kilogram; men hvad Inddelingen angaar, saa holdt man sig til 
den gamle bestaaende Inddeling i Lod, Kvintin o. s. v., og først 
ved Loven af 19de Februar 1861 har man gjort Skridtet fuldt 
ud og indført Tidelingssystemet, idet Pundet deles i 100 Kvint. 

Nu staar der kun ét Ønske tilbage, og det er, at vort 
Længdemaal, som dog burde være det egentlige Grundmaal, 
bringes i Overensstemmelse med det franske Metersystem; først 
saa vil man kunne give en fyldestgørende, skarp og klar Defini- 
tion af, hvad et dansk Pund er, udtrykt i simple danske Maal- 
énheder. For Øjeblikket maa man betjæne sig af et fremmed 
Tungemaal, naar man skal svare paa Spørgsmaalet, hvad er et 
dansk Pund? for Svaret maa jo lyde saaledes: »Et dansk Pund 
er et halvt Kilogram, eller altsaa en fem Hundrededel 
af den absolute Vægt af en Kubikcentimeter rent Vand 
ved fire Grader Celsius.« 

Albert Andresen. 



Digitized by Google 



Foraarsliteratar. 



Gustav Esmann: „Gammel Gæld* (Philipsen); Bertel Elmgaard: .Tøbrud" 
<Eibe) og „Stille Egne* (Gyldendal); Edvard Brandes: „Et Brud* (Philipsen). 



Hr. Gustav Esmann har udgivet to Noveller under 
Fællestitelen »Gammel Gælde; i Bogen bærer den ene Fortælling 
dette Navn, den anden hedder med en søgt Betegnelse: »Børnt. 
Man staar her overfor en Debut, som i en stor Literatur vilde 
blive hilst af Kritiken med anerkendende Høflighed uden mange 
Ord, hos os bør en ærlig Forfatter, der fortæller slebent, ikke af- 
færdiges blot med en imødekommende Floskel. Vort literære gode 
Selskab er ikke saa talrigt, at man ikke skulde have Tid til at 
sysselsætte sig med en dér ny ankommen, om end hans Bidrag 
til Underholdningen ikke er synderlig vægtigt. 

Novellernes Æmner er hentede fra velstillede, unge, akade- 
misk dannede Lediggængeres Liv i København, og da Esmann 
skriver uden Hykleri, er det mest erotiske Nippedrikssynder, som 
omtales. I disse unge Mænds Opdragelse har Romanlæsning 
spillet en større Rolle end borgerlig Viden og Legemsøvelser, de 
begynder derfor deres Liv med en hidsig Forventning om erotiske 
Oplevelser parret med Skræk for de nordiske Forlovelser og 
Giftermaal. De prøver sig frem, og efter Tilbøjelighed og Lejlig- 
hed kommer der følsomme eller platte, stundum modbydelige 
Historier ud deraf — altid paa forbudne Veje. 

Hr. Esmann fortæller os just ikke dette, han gaar ud der- 
fra som en Kendsgerning. 

Og han gør ikke Tingen større end den er. De unge 
Herrer, der i juridisk Intetbetydenhed pusler om i de to Noveller, 
er forsigtige Folk. Har de fundet deres skønne , lister de sig med 
dem i hemmelige Drosketure og ved Aftentide udenom Samfunds- 
livets Pligter og Planer. Og det har de deres Fornøjelse af. 
Der dvæles i Fortællingerne noget ved dette. Men Glæden varer 
kun kort. De dulgte Kærlighedsmøders Lykke er skør; Lune- 
fuldhed bryder den, og Ægtemænd og Børnefødsler sprænger den. 
Det hænder ogsaa, at den unge Mand en Morgen kommer hjem 



Digitized by Google 



432 



Foraarsliteratur. 



fra en Snigvej, mærket af en Gift, som ikke senere forlader ham. 
Disse unge Nippedrikkere hænger efter kort Tids Forløb med 
Hovedet, Tilfredsstillelsen af deres lille Lidenskab har kun bragt 
Forknythed og Pinsel. 

Det er smaa Skæbner, som visner bort i disse Noveller, og 
alt gaar stille til. Her bøjes ingen Viljer, brydes intet Mod, for 
her findes ikke Viljer og er ikke Brug for noget Mod. Tilvær- 
elsen er en tam Tilstand, hvor man smutter sig en Smule Vild- 
skab til — som det saa viser sig, at man ikke kan taale. 

Hr. Esmann har gjort Uret i at tvinge saa ubetydelige 
Æmner ind under sin Stils paa én Gang linde og faste Form. 
Hans Talent er jo færdigt, hans Aand baade følsom og klar t 
hvorfor saa i naiv Alvorlighed indlade sig paa det stemnings- 
fattige Anliggende, om det gaar op eller ned for nogle Individer 
her i Verden, som ikke vil gøre Nytte? Den lille Bog maa 
blive temmelig upaaagtet i Literaturen, fordi dens Tanker er 
gejle Skud; her er ingen Vrede og ingen Glæde at hente 
fra dem. 

Og det er Skade, at det er blevet saaledes. Hr. Esmann 
viser literært Mod, han har som Fortæller bestemte Forsætter og 
sikker Smag. »Børnc er den af Novellerne, som tydeligst viser 
dette — i »Gammel Gældt er Kompositionen belemret med for 
mange Begynderfejl — og enhver Literaturens Kender vil have 
Nydelse af at undersøge denne uforbeholdne, mere spæde end 
kraftige Meddelelsesform, hvis tyste Tonefald lægger sig rent og 
kønt i Øret. Der er foregaaet fine Valg, inden Stilens tyndt 
farvelagte Naturlighed er vunden, og inden Ordenes glatte Flader 
er blevet passet saa nøje sammen. Foredraget er moderne, mat 
i Klangen og fast i alle Sammenføjninger. I den første For- 
tælling er en sygelig ung Mands nervøse Modtagelighed for Natur- 
indtryk smukt anskueliggjort i de Breve, han skriver, i den sidste 
en ung Kones dunlette Moral i den Kærlighedshistorie, hun glider 
ind i, ellers er der af Psykologi egentlig intet nyt i Novellerne.* 

Hr. Esmann har vist det gode Foredrags lette Ævne til at 
nævne Tingene, som de forholder sig, det er hans Bedrift, og 
i et Samfund som vort fortjæner dette ubetinget Kritikens An- 
erkendelse. 

Fra Guslav Esmann til Bertel Elmgaard er der saa 
langt som fra Østergade til Skovene ved Horsens. I den enes 



Digitized by Google 



Foraarslileratur. 



433 



Stil spores Duften af Verveine, den andens lugter af Muld. Es- 
rnann har Hovedstadens elegante Snit, Elmgaard er endnu ikke 
bleven helt af med Provinsialistens Manerer. Hans Smag er usik- 
ker, og han overlæsser sit Foredrag, men der er Ro over Manden 
midt i Mylret af Ord, og hans Alvor er frisk som et Træ paa 
Roden. Han er et Talent i Udvikling, som det lønner Umagen 
at stifte Bekendtskab med. Han har hidtil udgivet to Bøger af 
omtrent samme Værdi: »Tøbrude og »Stille Egnet. 

De indeholder næsten udelukkende Fortællinger om Bønder, 
og særlig i det sidste Bind har der paa mange Steder indsneget 
sig en besynderlig Forfalskning af Sprogtonen. Bondemænd, 
Knøse og Piger har Ord i Munden som »fine« Folk paa Scenen 
for 10 — 20 Aar siden, og Forfatteren selv ifører sig sit Sprogs 
højtideligste Skrud, naar han skal i Lag med disse jævne Men- 
nesker. Der ligger en bestemt Bestræbelse til Grund for dette, 
Elmgaard tilfredsstiller for det første en romantisk Tilbøjelighed 
hos sig selv — han holder mere af at kalde sine Bønderpiger 
Ester og Velena end Karen og Malene — og han vil vise de lite- 
rære Finsmagere, at det ikke er nødvendigt at gaa ned til de 
tarvelige Udtryk, fordi man kommer ud paa Landet og taler om 
simple Folks Glæder og Sorger. Han vil gøre det klart, at Livet 
her har den samme Lødighed som inde i Byerne, at der er atten 
Karats Menneskelighed at finde her saa vel som dér; men han 
har ikke været heldig. Han har taget Glimmer for Guld. Man 
gør ikke Beskrivelsen af en ung Husmandpiges Flugt over en 
frossen Snemark til et Billede af Værdi, fordi man siger, at hun 
løber over Sneens »Tilje«, og Tjænestepigen Esters Kærligheds- 
historie med sin Husbond, Enkemanden, den stræbsomme Jørgen 
Grøflegraver, bliver ikke mere indholdsrig, end Beretningen ellers 
kan gøre den, fordi der vælges Ord som disse, at »Ester gemte 
sig ind i hans Favn og trykkede det mørktlokkede Hoved op mod 
hans Bryst«, medens hun hviskende spørger, om han vil gifte sig 
med hende, eller fordi man omtaler en Leg, de to en Dag har 
for, paa følgende Maade: »De fløj af Sted som to unge Føl, 
deres Latter og Tilraab tonede sammen, deres Aande blandedes 
og stod som en fin let Sommersky midt i den skære, blaa Frost- 
luft«. En nogle og trediveaarig, tungt slidende Husmand paa 
Træsko løber ikke som et Føl. Heller ikke er Vinterens Beskhed 
for Smaakaarsfolk i Bakkerne udenfor Byen gjort særlig an- 
skuelig ved at man fortæller, at »her skred Vinterens blege Terner 



Digitized by Google 



434 



Foraarsliteratur. 



af Sted som lette Syner . . . her sved den stille Tale, de førte, 
ind til Marv og Ben, her fornam man det klamme Strøg af deres 
magre Sygdomshaand« osv. osv. , der er en Mangfoldighed af flen 
Slags Eksempler at vælge imellem. Elmgaard er bleven hildet i 
den navnlig i en tidligere Periode ikke sjældne Fejltagelse, at det 
var nok til at faa et Stof højnet, at man pyntede sit Sprog, og 
har ikke lagt Mærke til, at man derved kun opnaaede Svulst i 
Skildringen i Stedet for Fylde. 

Men denne Fejltagelse hører Elmgaards Ungdom til, han 
har som Forfatter endnu ikke Erfaring nok til at vove at være 
naturlig overalt. Han anspænder sig af yderste Ævne, naar han 
faar en Pen i Haanden, og formaar ikke at skjule den Feber, han 
er i; men det vil komme. Det borger selve hans Talent for — 
han har et ypperligt Øre for Sprogets Velklang — og den kunst- 
neriske Bestræbelse, han hylder. Det er ikke Meningen med de 
pragtfulde Ord at slippe fra noget; han tror, at han faar de 
virkelige Forhold belyst ved dem, og det er da kun et Udviklings- 
spørgsmaal, naar han finder Betegnelser, der bedre svarer til 
hans Ønske. 

Der er noget haandfast over Elmgaard. Han smiler sjæl- 
den, om end han kan være livlig nok — som i »En Markedsdage 
i den første Samling — , men som Regel er han alvorlig. »Et 
Oktoberbillede« i »Tøbrude, der vistnok er det bedste, Elmgaard 
endnu har skrevet, er et i alle Efteraarets Farver luende Skov- 
maleri, hvori indgaar Beretningen om en Arbejdsmand, som kom- 
mer gennem Skoven med en hvinende Trillebør, hvorpaa der lig- 
ger nogle Kartoffelsække. Manden har som Fremtidsudsigt kun 
Haabet om at klare sig endnu et Aar, inden han skal paa Fattig- 
gaarden: — »En nydelig Flok dér samles, kan De tro. Ligesom 
en Drift Udgangsøg: dér er den halvgale Skomager, den fordrukne 
Ka' Hanster, Mads Kræmmer, der har været i Tugthuset, Snydere 
og Kæltringer, Svin og ærlige Folk . . . Naar jeg nu kommer 
der ud, saa træffer jeg Skræder-Laj , som jeg en Gang heglede 
af, fordi han ikke vilde lade min Kone i Fred. Saa si'er han: 
»Velkommen, Jakob!« De andre spørger: »Har du dit Kvindfolk 
med?« Og saa sætter vi os til Bords med hverandre og baaser 
os ind det bedste vi kan . . . .« Det er som om Elmgaard ikke 
senere nogensinde har kunnet faa denne Samtale ud af sine 
Tanker. I næsten alle hans Fortællinger er der en Fattiggaard, 
som truer, hvad enten det nu er Sognets eller den aandelige 



Digitized by Google 



Foraarsliteratur. 



435 



Elendigheds, og i sidste Tilfælde er det mere og mere tydeligt 
Kirkens, han frygter, men bestandig er hans Tone stilfærdig som 
hin Arbejdsmands, »der kørte videre med sin pibende Trillebør 
saa rolig, stødt og sindig, som man med Billighed kan forlange, 
naar Vejen fører lige til Fattiggaarden«. 

»Stille Egne« er dog mere solbelyst end »Tøbruddet« var 
det, Æmnerne har videre Grænser, men nogen Udvikling i den 
kunstneriske Form er der ikke at spore. »Feltminder«, »Skole- 
mesteren«, »En Løvfaldsdag« og »Et Nødskud« er imidlertid For- 
tællinger, som vejer til i Literaturen. Naar Elmgaard en skønne 
Dag bliver sig ret bevidst, hvilket Fortrin han besidder fremfor 
saa mange andre Forfattere i sit nøje Kendskab til det Liv, han 
skildrer, vil hans Stil ventelig blive af samme solide Beskaffenhed 
som hans Synsmaader synes at være det. Det højbenede vil for- 
svinde og tilbage blive en Forfatter, der maler Bønder anderledes 
end Exner. 

»Et Brud« af Edvard Brandes er et mindre fejlfrit Ar- 
bejde, end Reglen har været med de nu ikke faa Skuespil, der 
foreligger fra hans Haand; til Gengæld er der mere Varme fri- 
gjort deri, end vi hos ham er vant til at spore. Koger nogle 
Forfattere de menneskelige Følelser over en blussende Ild, ligner 
hans Kunst snarere den Afkølingsproces , hvormed man af flyd- 
ende Legemer frembringer faste. 

Men Krystalliseringen er her ikke gaaet uforstyrret for sig. 

»Et Brud« handler tilsyneladende om, at den unge Frøken 
Elisabeth Reimert af pur Uerfarenhed forlover sig med sin Re- 
ligionslærer, der er 20 Aar ældre end hun, og at Faderen, Dr. 
Reimert, lider Nederlag i den korte Kamp, han fører for at rive 
Datteren ud af Præstemandens Arme. Det er Stykkets Begiven- 
hed, Bevægelsen i det. Men Dramaets virkelige Indhold er ikke 
Præstens Sejer og den unge Piges Udlevering til Ægteskabets 
Tugt bag Præstegaardens Mure, det er Forholdet mellem Dr. Rei- 
mert og Elisabeths moderlige Veninde, Institutbestyrerinden, Karo- 
line Brorson, og saa Faderens Afsked med sin Datler. Det for- 
lovede Par er for lidet originale Figurer, til at Brandes har vil- 
let betro dem sit Stykkes Skæbne, hvorimod Karoline og Dr. Rei- 
mert som nyskabte Personer vel skulde have Kræfter nok til at 
tage Ansvaret for Skuespillet paa sig. Han kalder sit Stykke »Et 
Brud«. Der har mellem Karoline og Enkemanden Dr. Reimert 



Digitized by Google 



436 



Foraarsliteratur. 



bestaaet et hemmeligt Kærlighedsforhold, som han har brudt, 
medens hun trofast ogsaa i Skuffelsen har holdt Venskabet ved- 
lige imellem dem. Da han rejste, betroede han hende sin Datter, 
men Efterdønningerne af Skandalen,- først ved den illegitime For- 
bindelse og dernæst ved Bruddet, ødelægger nu ved hans Tilbage- 
komst de tos Indflydelse paa den unge Pige, de maa magtesløse 
lade hende gaa sin Skæbne i Møde. Som sidste Hovedsum handler 
Stykket om deres Sorgs forskellige Art. 

Her er altsaa et dobbelt Brud, et mellem Mand og Elsker- 
inde og et mellem Fader og Datter. Men Komedien er bygget 
som en Kamp mellem Bejleren og Faderen om Datteren , og 
Navnet er et Magtsprog fra Forfatterens Side, hvorved han lige- 
som har villet lette sin kunstneriske Samvittighed for det X for 
et U, han har sat Publikum. De, som agerer Komedien, bærer 
den ikke. Men det hjælper ikke med Navnet, Publikum vil søge 
til det Sted i Komedien, hvor Bevægelsen er, og finder det saa 
ikke dér Figurer, som fængsler, det vil sige Skikkelser, der ogsaa 
for Forfatteren er Hovedpersonerne, saa kalder det Stykket — 
uinteressant. 

Og Pastor Herning og den unge Frøken Elisabeth har ikke 
for Brandes været Hovedpersonerne. De er saa nær ved at være 
Abstraktioner, som en Dramatiker af hans Rang kan lade pas- 
sere. Stykkets Liv er hos Karoline og Videnskabsmanden Dr. 
Reimert. 

Her er der dog en Forvirring til Stede, som skader. Karoline er 
ikke Institutbestyrerinde, som hun udgives for at være. En Dame, 
som i venlig Stilfærdighed benytter saadanne Udtryk til sin Mynd- 
ling ohi en Lærer, at han stikker en Mængde Oksesteg »under 
Testen«, som benævner sine Elever »Smaatøse«, som gaar i Slob- 
rok den største Del af Dagen, som i fortrolig Samtale med den 
Mand, hun elsker, kalder sig selv en »blind Høne« og en »dum, 
interesseløs Skabning« og taler om, at hun vel nok kunde have 
pakket hans »fine Fornemmelser« pænt ind i Bomuld, som giver 
sig selv Støtte ved at udhæve, at hun ikke er gaaet om som et 
»Hylehoved« og et »Hængetræ« osv. — Hun kan være en ud- 
mærket flink Dame, men en Institutbestyrerinde i København er 
bun ikke. Hun har ikke Tonen selv blandt de djærve af denne 
Art. Og dette ødelægger Hjemstedsfølelsen i Stykket. Den ufor- 
lignelig sikre Betegnelse af Stedet, hvor vi befinder os, som ud- 
mærker »En Forlovelse« og ogsaa findes i »Lægemidler« og »Et 



Digitized by Google 



Foraarsliteratur. 



437 



Besøge, er der intet af i »Et Brud«. Forfatteren siger, at vi er 
hos en Institutbestyrerinde, men vi . véd, at han narrer os. 

Tilbage er saa Stykkets gode Indhold: de menneskelige 
Bekymringers rene Sprog, som her bliver talt. 

Karoline Brorson ligner Signe i »En Forlovelse«, som eft 
ældre Søster kan ligne en yngre af en mere udpræget Type. 
Hendes Sorg ligger bag hende, Resignationen er gaaet over til 
en Art Magelighed. Hun er ved stille at viske sig selv ud af de 
stærkt følende Kvinders Tal : hvorfor være saa meget med i andres 
Liv nu? Det volder kun Plage og Ansvar. Men hun tænker 
med Medfølelse tilbage paa den Tid, da hun tog fat for sig og 
andre med Lyst og Mod. Hendes Forhold til Reimert var uden 
Forbehold, og hun led sin bitre Skuffelse, han var en egenkærlig 
og ensomt sindet Mand. Nu har hun sat sit Punktum. Resten 
af Livet faar gaa saa slideligt, som det kan. Derfor vil hun 
ingen udprægede Meninger have og er ikke til Sinds at blive 
ængstelig, fordi noget tilsyneladende forkert gaar for sig. Af sin 
fordums Friskhed har hun tilbage Ligeligheden i Humøret, hun 
er fremfor alt ikke bitter. 

Brandes' Kunst ved Tegningen af dette Kvindebillede be- 
staar væsentlig deri, al han har vist os Melankolien i et Ansigt, 
som har bevaret hele sin kække Mine, Sorgen i en Skikkelse, der 
ikke har en knækket Linje. 

Reimert er ikke saa klar en Figur som Karoline. Man 
føler ved Begyndelsen af Bekendtskabet med ham en vis Ulyst til 
at tage ham for god. Der er noget fordægtigt ved disse Fædre, 
der rejser af Landet og bryder Broen af bag sig saa fuldstændigt,, 
at de end ikke fører Korrespondance om og med deres Børn; 
og det er det, Reimert har gjort. Han maa ved sin Hjemkomst 
spørge forfra om, hvorledes det staar til med Datteren — om hendes 
Karakter og Begavelse — , selv bringer han ikke fra sin treaarige 
Rejse noget Materiale hjem med. til Bedømmelse af hende, som 
han kan bruge. Det vi saa faar at vide om, hvad han som Elsker 
har forbrudt, stempler heller ikke Manden som særlig øm over 
andres Lykke. — Dog det har Karoline tilgivet ham, og denne 
Tilgivelse er det bedste Kort, han har paa Haanden, ti vel er hun 
efter sit eget Udsagn »en gammel Tøs«, men taabelig i sin Kær- 
lighed synes hun ikke at have været. Hans Egoisme maa have 
været frugtbar og fin i sin Form og rig paa Forstaaelse og 
Hensyntagen. • 

Tilskueren. 1885. 29 



Digitized by Google 



438 



Foraarsliteratur. 



Det er da ogsaa netop saaledes Reimert viser sig, da Be- 
givenhederne fører ham hans Ansvar som Fader i Møde. Han er 
det klare Udtryk for den humane Omsorg i Forholdet mellem 
Fader og Datter. Og den Omstændighed, at han hurtig opgiver 
Haabet om at kunne udrette noget, passer godt ind i Billedet af 
den forkælede Mand, Brandes har villet male. 

Komediens Hovedscene er den allersidste, hvori Faderen 
giver Datteren sin verdslige Velsignelse til hendes Giftermaal med 
»den fede Helgene »Husk det,c siger han, »hvis en Gang, tid- 
ligt eller sent — der kommer en Time — hvor du føler dig en- 
som eller ulykkelig — fordi han maaske ikke forstaar dig med 
Overbærenhed eller ikke holder nok af dig — jeg sætter det blot 
— da vil jeg, saa længe der er Gnist af Liv i mig, være den, der 
vil undskylde og forsvare dig, tilgive dig alt, hvad andre fordøm- 
mer — og se det gode i enhver Ting, som Livet tvinger dig til.c 
Smukkere kan en Fader vel næppe tage Afsked med sin Datter. 
Det er Ord, der aabner et Tilflugtssted med saa blød en Hvile- 
plads for en jaget Fugl, at man maatte ønske enhver ung Vove- 
hals, der lægger ud i Livet, en slig Rede i Baghaanden. Og det 
er Skønheden ved »Et Brud«, at denne milde Slutningsakkord 
smelter fuldtonende sammen med det hele Stykkes Stemning. 
Reimerts Karakter brydes ikke ved disse Ord, den forklares først 
tilfulde ved dem. Han er den medfølende Egoist. 

E. Skram. 



Teatrene. 

April. 



Teatrene har kæmpet mod Foraarsvejret; men Publikum har foretrukket 
Strandvejen for lumre Teatersale. 

Maaneden har haft enkelte store Nyheder, overgemte fra Midtsæsonen, 
nu fremsendte som en sidste Tilflugt. 

Det kgl. Teater har spillet Ohnets Fabrikanten, Dagmar teatret 
Sardous Odette. 

Disse to Stykker maaler de to Teatres literære Anstrængelser. Fabri- 
kanten er pjanket Taaregyderi og sjatten Samfunds- og Moral - Konveniens. 
Der findes ikke ferskere Bavl i tyske Folkekomedier; der serveres ikke paa 
smaa Forstadsscener raaere Godtkøbseffekt. Der er i hele Stykket ikke én talt 
Replik, ikke ét fornuftigt Menneske. Alle Personerne er spadserende Fraser: 
Hr. Derblay den. runde ædle, Hertugen den let gennemskuelige listige og onde, 
Frk. Derblay den altid kyssende Søsterkærligheds o. s. v. De falder bredt og 



Digitized by Google 



Teatrene. 



439 



let i Dramaets Islæt og der væves et skrigende Mønster: rødt for sig, grønt 
for sig. 

Hvis Forfatteren har tænkt noget med sit Værk, maa det være det 
meget smagløse og dumme, at der gives saa ædle borgerlige Væsener, at de 
kan fortjæne at faa forskruede adelige Blodsfrøkener til Koner. 

Fabrikanten har sikkert været beregnet til Kassestykke. For saa vidt 
var det ikke dumt at opspare det til Sæsonens Slutning. Man har haabet at 
fange Foraarets mange Provinsgæster paa dets pralende Uskyldighed; men selv 
Provinsernes troskyldige Publikum har kun til Dels deri fundet den Opbyg- 
gelse, det kræver af Teatret. 

Man tør ikke give Udførelsen Skylden. Ganske vist har det ved de 
senere Opførelser knebet for Skælmsmestrene mellem Skuespillerne at bevare 
Alvoren, men i alt Fald første Aften holdt de Ørene stive og slugte selv de 
slemmeste Kameler uden at blinke. 

Hr. Zangenberg fremhævede Hr. Derblays Bravhed og Menneskeværd ved 
sort Fuldskæg og funklende mørke Øjne. Hans Stemme lød varmt og kraftigt, 
hans Lidenskab var drabelig, men indenfor det parodiskes Grænse. Han var 
ubetinget den, der holdt Stykket oven Vande. Han støttedes af Fru Hennings 1 
fine, hidsigt-nervøse Spil og Hr. Olaf Poulsens grelle Løjer, der var afpassede 
efter det plumpe Stykkes Behov. 

Frk. Emma Lange fortjæner særlig Ros for sin Udførelse af Frk. Derblays 
vandede Rolle. Hun straalede i nng Skønhed og var hyggelig og sød i sin 
naive Beundring af den ædle Broder. , 

— — Mens det kgl. Teater har budt Fabrikanten som Prøve paa 
moderne fransk Scenekunst, har Dagmarteatret spillet Dumas, Pailleron 
og Sardou. 

Man maa, naar man i Aar vil gøre vore Teatres kunstneriske Aktiver op, 
gaa til Dagmarteatret. Direktøren har, hjulpet af sin Primadonnas store Ud- 
viklingstrang og støttet af Frk. Kitouches uhyre Pengesucces, kunnet skabe et 
Repertoire, som ganske stiller det kgl. Teaters i Skygge. 

I April spillede han O dette. 

Odette er et virkningsfuldt og aandrigt Teaterstykke med glimrende 
Optrin og vittige Konversationer. Dets første Akt er berømt. Sardou har 
fremstillet selve Dramaets Forhistorie i den spændende Scene, hvor den utro 
Hustru gribes paa fersk Gerning i Nattens Mørke af den hjemvendende Mand. 
Men denne Gevinst for Stykket maa betales i 2den Akt, hvor lange kedelige 
Forklaringer om, hvad der er passeret i Mellemtiden, standser Dramaets Fart, 
Kun Béchamels, den ganske udlevede Ræsonnørs, blaserede Paradokser og 
vittige Bagtalelse af Nizza-Livet holder Interessen vedlige. Tredje Akts Spille- 
banks-Scene er lige saa berømt som Overrumplings-Scenen i første Akt. Fjerde 
Akt endelig et sentimentalt Grædehav, hvori Publikums Taarefloder velbehagelig 
udmunder. 

Faren for Odette her er den, at de skildrede Forhold ligger os saa fjærnt. 
Ikke det, at en Kone bedrager sin Mand og siden synker dybere og dybere i 
egen og Samfundets Agtelse. Det forstaar vi. Men vi forstaar ikke, den Rolle 
Odette kan spille for sin Datters Giftermaal. Vi forstaar ikke denne Elsker, 
der ikke tør ægte en sød ung Pige, fordi hendes Moder, som hun lever adskilt 
fra og ikke kender, fører en letsindig Zigeunertilværelse. Vi finder ham latter- 



Digitized by Google 



440 



Teatrene. 



lig, naar han stadig taler værdige Bedemandsord om sin hæderlige gamle 
Bedstemoder, der aldrig vil tillade ham at indgaa et sligt kompromitterende 
Ægteskab. Her hjemme er unge Bejlere mere selvstændige i deres Vilje og tager 
mindre Hensyn til forskruede Bedstemødre. 

Dette er Faren. Ti med vore Begreber og Forudsætninger finder vi 
Odettes opofrende Død urimelig, og den hele Konflikt synes os temmelig 
overflødig. 

— De, der i Sommer havde sét Frk Bjørkegren som Odette, ventede 
ingen 'Succes for Fru Oda Nielsen. Man mente hende rent fysisk for spinkel 
til Rollen. 

Det blev dog ikke derpaa, det skortede. Hendes Ydre var fortræffeligt; 
hun har aldrig taget sig saa glimrende ud. 

Hun gjorde ogsaa fuldt ud Fyldest i 1ste og 3dje Akt — i 2den har Forr 
fatteren, hvad der just ikke gavner Stykket, mærkelig nok slet ikke faaet hende 
anbragt. Hun straalede koket, flygtede fejgt rædselsslagen, trodsede frækt. 
Hun skildrede siden i 3dje. Akt ypperligt Morfinrusen med dens afvekslende Op- 
hidselse og Slappelse, overgivne Lystighed og sentimentale Selvopgivelse. Men 
i sidste Akt, hvor det gælder, om Sejeren skal vindes, manglede hendes Spil 
Lidenskab. Hun tog varsomt kælende, blødt klynkende om sin Datters Hoved; 
men hun skulde knuge hende til sig med sanselig Voldsomhed. Hun skulde 
føle det som en Vellyst at have Datterens Legeme ind mod sit; man skulde, 
naar hun gav slip paa hende , mærke , at i samme Nu , hun tog hende løs fra 
sig, i samme Nu rykkede hun sit Livs Rødder ud og gav sig hen til Døden. 

Sikkert vilde stærkere Spil her have skaffet Dramaet større Tiltrækning. 

Ingen af de andre rollehavende ydede noget mærkeligt , uden Frk. 
Albrecht, som overgik sig selv i ukvindelig Fladhed. Hr. Wulff var adskilligt for 
sund som Béchamel; men sagtens har han frygtet Lighed med Hr. Frederik- 
sons benløse Lig af en ondskabsfuld Verdensmand. Iscenesættelsen var smuk; 
det store Udsmidningsoptrin i Spillebanksakten var ordnet med brutal Kraft. 

Hverken Kasino eller Folketeatret har haft opsigtsvækkende Nyheder. 

Kasino har genoptaget Folkekomedien Cora, der er et af Racens bedste 
Eksemplarer og har det Fortrin at eje kulturhistorisk Interesse. Det var flot 
udstyret og gjorde Lykke. Udførelsen var tilfredsstillende, om end Fru Maria 
Mullers hyggelige Bourgeoise-Talent ikke magtede at gøre Coras Kvarteronblod 
tilstrækkelig hedt og fyrigt. Frk. Brock som Lucy var ulige bedre. Hun var 
den, der gav mest af et Menneske. Hun førte sig damefint og sagde ofte sine 
.Repliker med koket Ynd$. Hr. Stephemens uslebne, lidt zunftige Talent vandt 
en let Sejer i Bills buldrende godmodige Drukkenboldts Rolle. Et godt gam- 
melt fransk Lystspil af Barriére: Grev de Letoriéres Proces havde for afbleget 
en Humor til at more. Det gav Hr. Victor Neumann Anledning til som 
Allongeparyk-Dommer at yde en kostelig og moderat holdt Fuldskabsscene og 
aabenbarede i den unge letsindige Greves Primadonna-Rolle Fru Helsengreen 
som en livlig Soubrette. 

Folketeatrets Nyheder — Underballance, Paa Dansekursus og Sorte 
og Bøde — er bedst tjænte med tavs Forglemmelse. Skuespillerne bør beklages 
for Spild af* megen Dygtighed. 

— n. 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



Uer er ikke mange, som har kendt J. P. Jacobsen nøje. 
Han var som helt ung for bly til at være aabenhjærtig i alminde- 
ligt Samkvem, og da han med Aarene vandt Sikkerhed i sin Op- 
træden, gjorde hans Følelseslivs- Fornemhed ham ikke mindre var- 
som med hvad han gav bort af sig selv. Han var af Naturen 
tavs, og den ironiserende Form, han fra sine første Studenteraar 
havde vænnet sig til, blev efterhaanden saa tilspidset og knap, at 
selv hans nærmeste Omgangsfæller kunde være i Usikkerhed om, 
hvad der i det givne Tilfælde var hans Mening. Sagde han en 
Gang imellem sin Opfattelse positivt, var det kun de naive, der 
faldt paa at holde sig ligefremt til hans Ord. 

Den ironiske Form havde Jacobsen oprindelig faaet over- 
leveret fiks og færdig fra Studenterforeningen, hvor han i Aarene 
67 — 69 færdedes en Del. Han talte som de toneangivende unge 
Mennesker dér den Gang, ikke bedre, snarere værre. Jargonen 
kender man fra den Bergsøesk-Scharlingske Poesi, den var ikke 
fin i Snittet, Underligt var det for dem, der kun overfladisk 
omgikkes Jacobsen i hine Aar og da havde mærket sig det tarve- 
lige i hans halvgenerte Vittighedsmageri , pludselig at se ham 
dukke op i Literaturen som en Fornyer. Jeg husker det stærke 
Indtryk, »Mogens« gjorde — det var som en Aabenbaring fra et 
skønt Land, man ikke vidste, hvor laa — , og ikke mindst var 
man overrasket over, at det var Jacobsen, der havde skrevet 
Novellen. 

— Mit Kendskab til J. P. Jacobsen stammer fra 1865—66, 
da vi i halvandet Aar var paa Parti sammen paa det den Gang 
stærkt søgte Dahlske Artiumskursus. Saa blev jeg Student, og 
han faldt igennem til Eksamen — naturligvis, for han læste jo 

Tilskueren. 1885. 30 



Digitized by Google 



442 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



aldrig et Muk. Vi vidste om ham, at han tidlig og sent laa i 
Stadsgraven og fiskede Alger, og ingen forudsatte nogensinde, at 
han skulde kunne oversætte sin Virgil eller Homer. Jeg mindes 
heller ikke, at han nogensinde kunde det, han vilde jo kun være 
Student for Naturstudiernes Skyld. Han var en noget forlegen, 
stilfærdig elskværdig Fyr, mager og lang, lidt foroverbøjet og 
trippende i Gangen; paa mig gjorde han nærmest Indtryk af at 
være en Særling, som næppe vilde drive det vidt i nogen Ret- 
ning. Jeg husker kun én Lejlighed, hvor han røbede en Viden, 
som laa over vor Horisont. Vi havde skrevet en dansk Stil om 
Munkevæsenet i Middelalderen, og J. P. Jacobsen havde i sin 
temmelig knudret affattede Opsats fortalt, at naar Munkene piskede 
sig til Blods, var det ikke altid for deres Angers Skyld, de kunde 
ogsaa have legemlig Tilfredsstillelse derved. Vor teologiske Lærer 
forstod dels ikke hans Mening, dels havde han en Følelse af, at 
der maatte være noget forargeligt i dette, og bragte Sagen paa 
Bane i Timen, Jacobsen skulde forklare sig. Var der nu noget, 
Jacobsen ikke kunde, saa var det at forklare, hvad han havde 
ment med et Udtryk, der log sig dunkelt ud for os andre. Han 
nikkede da gærne bekræftende et Par Gange, gentog Udtrykket, 
og saa blev det ved det. Vi kom ham heller ikke nærmere denne 
Gang, han erklærede blot, at det forholdt sig som han havde 
skrevet; men jeg erindrer, at jeg talte ham ivrigt til for at faa 
ham til at svare, jeg havde en temmelig bestemt Fornemmelse 
af, at han her vidste noget, som var en lukket Bog for os, der 
anstrængte os for at have ham til bedste. 

For et Par Aar siden spurgte jeg en Gang Jacobsen, om 
han huskede dette Optrin. Han havde glemt det. Historien 
morede ham: »Jeg maa have læst et eller andet om Munkenes 
Grisserier — uden for Resten naturligvis at forstaa det,c sagde 
han smilende. »Hvad forstod man den Gang af det, som man 
læste Pc 

Det faldt mig ikke ind i hine Dage, at Jacobsen læste. Vi 
havde udenfor Timerne intet med hinanden at gøre, og i Under- 
visningstiden kom der aldrig en Bemærkning fra hans Mund, som 
tydede paa literære Tilbøjeligheder; ikke en Gang botaniske 
Værker troede jeg, at han gav sig af med, han havde Præget af 
at gaa paa egen Haand i alt. Hvor galt jeg den Gang bedømte 
Jacobsen, har jeg naturligvis for længe siden vidst, og jeg har 
for nylig faaet en ikke uinteressant Bekræftelse derpaa. Jacobsen 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



443 



ikke alene læste flittig Skønliteratur, men han var allerede da 
halvvejs Forfatter. Aaret før han og jeg kom paa Parti sammen, 
havde han udgivet et lille Ugeskrift, som hed »Kvase Det blev 
ganske vist ikke trykt og havde kun én Abonnent, og det gik 
ind efter 6 Ugers Forløb, men det foreligger ikke desto mindre 
som det første fuldt udarbejdede digteriske Arbejde fra hans 
Haand og er for Øjeblikket som betroet Gods i mit Værge. 

Jacobsen havde mellem de unge Mennesker, han i 1864 
læste paa Parti med hos Brødrene Dahl, fundet en Kammerat, 
som han jævnlig kom sammen med. De to besluttede en skønne 
Dag at skrive hver sin Avis, som de om Søndagen vilde udveksle 
hos hinanden, og de holdt ud fra Slutningen af April til sidste 
Søndag i Maj. 

»Kvas« er i lille Oktavformat med 8 tæt skrevne Sider, og 
hvert Numer bærer som Vignet en Tegning, der i Reglen fore- 
stiller en eller flere Træbulle med lidt Løvværk om. Med sidste 
Numer fulgte saa i Tilgift en løs Tegning, der viser os en Stork 
i høje Støvler med Sabel og Kongekrone, som i en Mose er i 
Begreb med at hakke en Frø i sig. Det er en Illustration til den 
i Numeret begyndte Fortælling: »Det U- eller Ikkemenneskelige 
som Menneske. Af Dyrenes Historie. [Fundet mellem en afdød 
Krages Papirer.] c Des værre maa det siges, at der hverken ved 
Tegningen eller Fortællingen er synderligt at bemærke. »Kvas« 
introduceres til sin Abonnent med følgende anbefalende og for- 
klarende Ord: 

»Ja »Kvas« kalder jeg disse Blade. Kvas og »Kvas« er to 
Ting, Kvas er bedst, naar det er tørt, »Kvas« er bedst, naar det 
ikke er altfor tørt; det Kvas, her er Tale om, hører til den sidste 
Slags. Dog skulde mit »Kvas« blive for tørt, saa vil det dog i 
hvert Tilfælde kunne gøre Nytte som rigtigt Kvas. Naa, tørre 
Egepinde vil der vel nok falde imellem; men jeg haaber, at der 
vel ogsaa skal komme en eller anden lille grøn Bøgegren imellem, 
en eller anden lille Ahornkvist, og skulde en eller anden lille 
pudsig Dværggren eller en lille satirisk Birkekvist komme imellem, 
saa tag kun den med. Nu sender jeg dig her mit første Knippe 
»Kvas«, haabende, at der ikke skal være altfor mange tørre 
Egepinde imellem. 

4 /e4. J. Jacobsen«. 
Dette røber ikke den vordende Sprogkunstner. Heller ikke 
Digtet »Til Havet. I«, som følger dernæst, har Klang af noget, 

30* 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



som ikke en Mængde syttenaars Artiumslæsere den Gang skulde 
have kunnet gøre vel saa godt: 

Trylleklang i dine Bølger, 
Sagn og Sang i dine Brus, 
Hav fortæl mig, hvad du dølger 
I dit vide lukte Hus. 

Lad mig skue i dit Gemme! 
Lad mig se din rige Skat! 
Lad mig favne dig! o, og glemme, 
Glemme alt i Fortids Nat. 

O. S. V. 

Det er sikkert nok, at Strofer af denne Art ikke første Gang 
har set Lyset i den unge J. P. Jacobsens Stue. Saa kommer 
»Et lingvistisk Foredrag«: »Fruentimmer, Dame og Kvinde«, en 
trods sin klingende Titel temmelig hjælpeløst skrevet dansk Stil 
om at undgaa Brugen af Ordet »Fruentimmer«, derpaa »Strø- 
tanker«, hvoraf jeg skal anføre en, som har lidt personlig Duft: 
»Lange Prædikener og flove Vitser kunne bedst af alt bringe 
Folk i ondt Lune«, og Numeret slutter saa med en stærkt hink- 
ende Oversættelse af Franz v. Gaudy's Digt »Ryttersken« og en 
»Gaade«. 

Denne første Levering af Ugeskriftet var ikke lovende, Nr. 2 
er morsommere, for saa vidt man da deri faar lidt mere af selve 
Jacobsen at se. Det begynder med »Et Besøg i Underverdenen«: 
»Nattemulmet spredte alt sine Flågermusvinger over vor Jord, 
Lysalferne flygtede vildt for Mulmets sorte Kobolde for ikke at 
smittes af deres mørke Lune. Kun nogle enkelte gemte sig paa 
Menneskets Barm for i Søvne at vise sig for ham som — - 
Drømme. — — Alt brændte min Studerelampe mattere, alt 
klemtes nu og da mine Øjenlaag i, som trak Snese af Søvngudlinger 
i Øjenhaarene, alt havde Ovids dejlige Strofer tabt deres Fylde for 
mit Sind, overmandet af mit søvnpinte Legeme, da min Sofa 
sænkede sig gennem Gulvet, gennem Jordoverfladens forskellige 
Lag, gennem Zeus véd hvad, og endelig landede ved Styxes Bred- 
der«. Dette er ikke ilde skrevet for 20 Aar siden af et purt 
ungt Menneske, der jo maa tage sin Form, som han finder den. 
Fortælleren kommer saa efter nogen Besvær i Karons Baad, han 
er bleven undersøgt af »en underlig Skabning«, der har læst hans 
hele Indhold, »mine Glæders Noveller og Sorgers Roman«, og 
Karon tager som Færgepenge »mine moderne Ideer; hvordan og 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



445 



hvorvidt han fik dem, véd jeg ikke«. »Alle de Rejsende havde 
en lille Seddel i Nakken med deres fortrinligste Gerninger her i 
Verden«, men pludselig forvandledes de til Dyr, Planter, Stene, 
Redskaber og mangfoldige andre Ting. »Jeg saa paa mig selv 
for at se hvad jeg var bleven til, jeg var — mig selv. Jeg kunde 
ikke selv se min Forvandling, formodentlig gik det alle andre 
lige saa«. Her slutter »Besøget« i dette Hæfte for saa at fort- 
sættes i næste. Der begyndes med Skildringen af det forvandlede 
Rejseselskab: »Her krøb nogle Mariehøns; jeg formodede, at det 
var nogle pralende Karle, der da det kom til Stykket havde 
maattet »bede om godt Vejr«. — Men nej — en Okse hviskede 
mig i Øret, at det var Damer med plettet Ryg-te«. Som 
Jacobsen har været glad over denne Vits! Videre hedder det: 
»— Her sad en Bæver og søgte at tilkline mange Rør af for- 
skellig Størrelse, der førte noget sortladent, ildelugtende Vand 
herned. Han fortalte mig, at Vandet var »Verdens Vrøvl« og 
Leret »Fornuftens Ler« ; men saa snart han havde tilstoppet nogle 
store Vrøvlere, saa begyndte de smaa, naar de smaa vare til- 
stoppede, saa begyndte pludselig en stor Vrøvler. »Det er et 
evindeligt Vrøvl«, sagde han, og hvor bandede han ikke Grundt- 
vig — det var rædsomt«. Bæveren viser sig saa at være Sisyfus. 
»Pludselig brød en Mængde store og smaa Rør ud. »Hvad nu?« 
spurgte jeg; »Rigsdagsmøde«, lød Svaret«. Tantalus er en Mand, 
der den million og elvte Gang forgæves har søgt Audiens hos 
Pluto , og der fortsættes med *en Beretning om hvad Bagvaskerne, 
de sladderagtige og Hængehovederne er blevet forvandlet til. For- 
tællingen ender ugenert og brat med: »Ja nu i Øjeblikket husker 
jeg ikke mere af alt hvad jeg saa; men kommer jeg senere i 
Tanker om noget, skal jeg nok udvikle det for — for — den, 
der gider høre det«. 

Der er intet betydeligt i noget af dette, den Smule Spot, 
der drives, er det daværende »Dagblads«, men der er dog et Par 
Udtryk, som er selvstændig formet, og de »moderne Ideers« Kon- 
trabande stikker frem af Posen. Efter »Til Havet. II«, følger 
»Pro og Contra. EtÆventyr«. Det begynder saaledes: »Og henne 
i Lysthuset under de store Kastanietræer stod en Kurv med de 
allerdejligste Frugter« o. s. v., en Begyndelse, der i alt Fald 
bryder med de lærte Regler. Æventyret er en Andersensk Sam- 
tale mellem Frugterne, om det var Ret eller Uret at plukke dem : 
»Sludder Agurk« og »Skal vi saa være morsomme, sagde den 



Digitized by Google 



446 Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 

i 

tykke gamle Blomme«, »Bønhas, snærrede Hyldebærrene« til Ærte- 
bælgen, »Jeg ved, hvad det er at have en Orm, der gnaver ens 
Hjærte«, sukkede Pæren o. s. v. lutter Reminiscenser i den aller- 
uskyldigste Form. 

I Nr. 3 tager den store »Digtcyklus« fat: »Yrsa og Hertha«, 
som gaar igennem tre Hæfter og har henved 80 Vers, hvoraf de 
fleste følger Rytmen i »Kong Volmer stod i Halde og delte Borg 
og Land«, men ogsaa har Former som denne: 

Hvor Stormen fejer Marken bar, 
Hvor Kornet spire mægter kvar, 
Hvor Jorden Sand men Muld ej har, 
Der Sølfverskattes Sæde var . . . , 

og som saa for øvrig mælder om Kamp og Bulder, Skjoldmøer, 
Helte i Purpur og Omvendelse til Kristendom. Disse Vers turde 
være det naiveste af hele Indholdet i »Kvas« og fører i ret Linje 
Tanken tilbage til Niels Lyhnes og Frithiof Petersens endeløse 
Historier »i Høstængets duftende Mørke«. 

Saa dukker en »Strøtanke« frem, som maler Jacobsens 
Væsen igennem hele hans Liv, fra de første Dage han kom til 
København indtil hans sidste Stund i Thisted: »Ordfylde er ikke 
Tegn paa Tankefylde; Tankefylden flyver fra Ordet, og Læben 
tier«. For enhver, der har kendt Jacobsen, klinger der noget rørende 
og mildt i dette tungt drejede Tankesprog fra hans syttende Aar. 
Man tænker tilbage paa de mangfoldige Aftener, han har siddet tavs 
Timer igennem og befundet sig vel. Nu og da kunde han saa 
ligesom knytte en , Knude paa sin egen Tavsheds Traad ved en 
enkelt Bemærkning; først langt ud paa Natten fik hans Tanker 
Ord. Saaledes har han altsaa bestandig tydelig følt, at han 
maatte og vilde være, og aldrig forandrede han sig i saa 
Henseende. 

I et af de sidste Numre er der en ret livlig Skildring af 
Troldungen Spjatbens Besøg paa Havets Bund — Fortællingen 
bærer den omstændelige Titel: »Af min Skitsebog I. Spjatben. 
En Æventyrskitse« — , men i Indledningen til den »Originale No- 
velle«: »Studenterliv«, som aldrig blev færdig, vil man finde det 
betydeligste af hvad Jacobsen fik ydet paa et Tidspunkt, da 
»denne Syslen med Kunst for ham endnu kun var en Leg«. 
»Begyndelsen er det værste,« hedder det der, »det gælder for 
Eleven, der skal skrive sin »danske Stil«; det gælder for Frieren; 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



447 



i Salonen; ti hvor vanskeligt er det ikke, naar enten Konversa- 
tionen skal bringes paa Gled eller er gaaet i Staa, at »faa be- 
gyndte, især naar den evige Kilde Vejret slaar fejl. — Naar en 
Mand skriver en Bog, er han nødt til at have en Begyndelse; 
men hvor forskelligt begynde ikke de forskellige Forfattere! Nogle 
begynde med historiske Oplysninger, som enten vedkomme eller 
ikke vedkomme Fortællingen, andre begynde med en Hærskare af 
Perfekter, som fortælle, at ganske almindelige Ting ere skete: 
»Sneen var allerede smeltet bort, og Isdækket var brudte, eller: 
»Alt havde den rosenfingrede Eos mangen Gang tilbagelagt sit 
Løb over Himmelhvælvingen, alt mangen Gang var Storken kom- 
men og fløjet igenc , og saaledes i det uendelige. En begynder 
med at fremstille os et Landskabsmaleri: »Hvor de høje, mørke 
Graner klæde Dovres Fjældtoppe, og hvor den skummende Elv 
hopper, bryder og ruller over de mægtige nedrullede Klippeblokke, 
hvor og hvor og atter hvor, dér stod o. s. v.« En anden gaar 
lige til Sagen og fortæller, at der var en Gang en Mand, som hed 
Povl, han var Snedker, og saaledes i samme Dur, ganske jævn 
Træskogang. Saa finder en paa at føre os ind i Historien paa 
Hovedet, hvad enten det nu er ved Formlen: »Det var en lum- 
mer Sommerdag, da Jens Skovfoged . . .« eller »Karen Margrethe 
stod og strikkede i sin Dør, da Anders Skytte gik forbi . . .€ 
eller det sker ved med en ubændig Voldsomhed at kaste Læseren 
midt ind i Handlingen: »Nej, udbrød Alfiero, idet han vendte sig 
mod Elfva, Elvira kommer ikke i Aften, det tør jeg vædde . . .c 
Den kunstigste af alle Maader er dog den at begynde med Enden : 
»Gamle Nicolas var døde, og nu fortælle, hvem gamle Nicolas 
var og om hans sidste Tid; saa faar pludselig Forfatteren det 
Indfald at fortælle om hans tidligste Barndom, og saa gaar det! 
»Jeg er Knivsmed i Dresdenc, begynder en, det er en meget rask 
Begyndelse; men for det første er det ikke beskedent at begynde 
med sig selv o. s. v. o. s. v.<; der kommer ikke noget for det 
andet, og Indledningen slutter saa med: »Min Ven og jeg ere et, 
derfor vil jeg begynde med min Ven; det er ikke ubeskedent, og 
det er originalt«. Der er i denne Indledning gode Antydninger 
af den Jacobsen, der, da han for Alvor begyndte at føre Pennen, 
var Kritik mod sig selv og andre fra først til sidst. Det er 
usædvanligt hos en syttenaarig at træffe en saa myndig Viden 
Besked om Metoden i de Romaner, han har slugt, og har man i 
det øvrige »Kvas« truffet vel meget af de tørre Egepinde, som 



Digitized by Google 



448 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



den unge Udgiver begyndte med at gøre Undskyldning for, saa 
synes det mig, at der her i alt Fald er en »lille grøn Bøgegrene 
at glædes ved. 

Jacobsen var altsaa som helt ungt Menneske langt fra at 
være den »Specialistc , han ved et overfladisk Bekendtskab kunde 
gøre Indtryk af, og det varede heller ikke længe, inden han som 
Student fik Anseelse i den lille Kreds, som kendte ham. Han 
trak sig bort fra Studenterforeningen, skrev sin Guldmedalje- 
afhandling, studerede Darwin, lavede smukke Vers og søgte, om 
Aftenen hen paa Kaféen paa Hjørnet af Gammeltorv bg Nygade. 
Her kom til Stadighed en Klikke af gamle og halvgamle Lite- 
rater og Skuespillere, ældre og yngre Journalister og andet Folk, 
og imellem dem sad Jacobsen som en aldrig mættet, venlig 
Spotter. Naar han gik fra dem, havde han i Reglen en Samling 
bitte smaa, morsomme Historier at fortælle til dem, han da stødte 
paa og foretrak. 

Der var noget af en Lækkermund over Jacobsen, baade 
aandeligt og bogstaveligt. Kunde han ikke længer tilstrækkelig 
gotte sig ved Snurrighederne, de ufrivillige Blottelser, Affekta- 
tionen, Dumhederne og Vrøvlet i Klikken, hvor han sad, fandt 
han sig gærne en ligesindet, med hvem han tyede hen paa en 
sent aabnet Restauration for at nyde en eller anden fint tillavet 
Fiskeret eller lignende; saa gik man derfra hjem hos den ene 
eller den anden og drak helst ungarsk Vin. Naar dette Tids- 
punkt var kommet, var det, at Jacobsen kunde faa Lyst til at 
aabne for sine opdæmmede Tanker. 

Denne Periode af Jacobsens Liv kender jeg imidlertid af 
personlig Erfaring overmaade lidt til; først »Literatursamfundetsc 
Stiftelse førte os atter jævnlig sammen. »Mogens« var skrevet 
o. s. v., enhver i Samfundet beundrede og havde Respekt for 
Jacobsen. Det fik sit bedste Vidnesbyrd en Aften han skulde 
holde Foredrag over et af Darwins Værker. Noget mere umuligt 
har jeg aldrig hørt. Han havde ikke ét betegnende Ord til 
sin Raadighed og fandt det selv halvvejs morsomt, halvvejs var 
han flov over, at det gik som det gik. Han stotrede da i 
Løbet af en halv Time igennem sit Æmne, siddende paa en Stol 
imellem os andre, saa lod han os i Stikken med nogle Afbild- 
ninger og et engelsk Værk, og da vi begyndte at spørge os lidt 
for, havde han mest Lyst til at knibe ud fra det hele. Der var 
ikke Vejledning eller Undersøgelse skabt i hvad han havde sagt, og 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



449 



vi endte alle med at gøre Løjer for ikke at se skuffede ud. Men 
Fiaskoen skadede ikke Jacobsen det mindste, ikke én fik et Gran 
mindre Respekt for ham for det. Der stod en ejendommelig Sik- 
kerhed ud fra hans rolig tavse og blide Væsen, alle var lidt 
bange for hans Ironi, og alle holdt vi af ham ; da »Marie Grubbe« 
kom, var der ikke én, som undrede sig over, at det var Jacob- 
sen, der kom til at sætte den nye Tid sit literære Monument i 
Danmark. 

»Marie Grubbet, alle Prosakilders Udspring efter »Gennem- 
brudetc , den store Digtnings Sø i Bjærget , som nu nærer enhver 
rindende Aa eller Flod i Dalene! — Naar man i den sidste Tid 
roste »Marie Grubbec for J. P. Jacobsen, plejede han ufravigelig 
at sige, at »Niels Lyhne« var bedre. Han havde haft saa meget 
skrevet Materiale til sin første Bog og var stoltere over de Stu- 
dier i Marken, han havde gjort til sin Nutidsroman. Den havde 
kostet ham haardere Anstrengelser at faa færdig, hans Sygdom 
var jo alt begyndt, da han skrev paa den. 

Mit Bekendtskab med Jacobsen fik en mere intim Karakter 
i den sidste Periode af hans Liv. Han tilbragte en betydelig Del 
af de to, tre Aar, han da levede i København, hos Alexander 
Kielland, som den Gang var bosat her, og nogle af de smukkeste 
Dage og Aftener, jeg har haft i Kiellands Hus, var Jacobsen med 
til at skabe. Han var en mere elskværdig Gæst der yderst ude 
paa Østerbro end ret vel kan fortælles, saa lun og stille og for- 
nøjet. Syg var han, og der maatte tages fint paa ham, men al- 
drig kom der blot Mindelsen af en Klage fra hans Mund. Der 
var sjælden mange fremmede, naar Jacobsen var hos Kiellands, 
han havde faaet sig Søndagen forbeholdt, og Middagen og Aftenen 
forløb derfor næsten altid i dyb Fred. Efter Bordet havde Jacob- 
sen sin Plads paa en Sofa under nogle store Palmer, og om 
Vinteren, naar Kulbaalet blussede i den aabne Kamin, blev Lamp- 
erne først sent bragte ind. Naar Kaffen saa var nydt og Kognaken 
og den første stærke Cigar, kom Børnene listende én for én og 
lejrede sig paa Tæppet mellem Kaminen og Jacobsens Sofa; en 
Aften var den lille Pige som en Alf krøben op paa den øverste 
Rand af en mægtig højrygget Lænestol, hun viste sig der pludse- 
lig i Ildens Skin og sad som om hun var fløjet derop, lyshaaret 
og let som hun var. De ventede paa, at Jacobsen skulde be- 
gynde paa Fortsættelsen af Æventyret fra forrige Søndag. Det 
gjorde han saa. Han havde forberedt sig hver Gang og fortalte 



Digitized by Google 



450 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



trofast »Tusind og en Natsc mærkelige Tildragelser i Stykke paa 
Stykke. Hans Form var sindig og jævn uden Børnesnak, uden 
særegne Læmpelser, som en gammel Bog. Børnene kom nu og 
da med et Spørgsmaal, som han rolig besvarede, og de sæl- 
somste Ting gled uden Ophævelser sammen med de ligefremme 
Beretninger i Æventyrenes Strøm. 

De kaldte Jacobsen »Eksellensen« der ude hos Kiellands; han 
var finere end de Eksellenser, jeg har haft Lejlighed til at iagt- 
tage her i Landet og andre Steder, han kunde fredelig læmpe sig 
ind i en Situation og fylde deri helt, uden at nogen blev skubbet 
til Side derved. 

Jacobsen kendte indtil paa et Komma sine egne kunst- 
neriske Fortrin fremfor andre danske og norske Forfattere, og 
han vurderede ikke de andre højt. Hans Domme var absolute 
og ubarmhjærtige, men hans Haardhed havde ligesom ingen Art. 
Naar han med sin Satires fine Æg havde skaaret Pulsen over 
paa den Forfatter , der netop var paa Tale , glattede han gærne 
efter med et Smil , og Manden levede op paany. . Han kunde saa 
en sjælden Gang falde paa at fremhæve en eller anden Finesse, 
han havde iagttaget i Stil eller Tanke, et Billede, som var smukt, 
og kunde han dy sig, fik det Lov til at slippe uanfægtet gennem 
Samtalen, men lige saa ofte knipsede han rigtignok tilsidst til 
det, som man kan knipse til en Fandens Mælkebøtte i Frugt, hvis 
Dunbeklædning man for et Øjeblik har taget anerkendende i Øje- 
syn; saa fløj Delene for alle Vinde. Hans Fordringer til Kunst 
var af den allerstrængeste Art. En Aften i en Kunstnerklub, 
hvor Jacobsen var til Stede, læste en ung Forfatter et Kapitel 
højt af en Fortælling, han havde under Arbejde. Den unge Mand 
var saare glad over sit eget Værk og tog sig komisk ud, medens 
han under Læsningen forsøgte at gengive Stemmerne hos de for- 
skellige Personer, som optraadte talende i Bogen. Man snakkede 
efter Oplæsningen overbærende til den glade Forfatter, og der 
faldt den Bunke Uklarheder af, som gærne forekommer, naar ingen 
har Lyst til at sige sin virkelige Mening. Kun Jacobsen sagde 
netop det, som han mente: »Kunde De ikke have indrettet Deres 
Skildring ud fra ét Synspunkt i Stedet for ud fra de mange ?€ 
spurgte han stille og blidt; Forfatteren saa end ikke forbløffet 
ud. Jacobsen læste senere aldrig et Ord af hvad denne Mand 
skrev. — 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



451 



I Selskabslivet har jeg kun set Jacobsen, efter at han var 
bleven svag og maatte skaanes. Der blev bestandig gjort en 
egen stilfuld og forsigtig Kur til ham. Det saa ud, som om han 
ikke mærkede det. Han holdt af at komme ud, og befandt han 
sig vel, hvor han var — var der smukt omkring ham — , gjorde 
han sig Umage og blev mere talende, end der strængt taget var 
ham naturligt. Han bød overhovedet aldrig Vært og Gæster den 
Uforskammethed, som nogle lammundede Medieminer af det Sam- 
fund, der skriver, kan falde paa at tillade sig: at være hvad de 
kalder »tavs Iagttagere i en Selskabssal. Han anerkendte og 
paatog sig efter Ævne de selskabelige Pligter, men nu og da 
kunde han rigtignok i en Slags komisk Fortvivlelse give Ævret 
op. Jeg husker hans Befippelse en Gang, da han i et stort Sel- 
skab ved en Tilfældighed havde faaet en ganske ung, jeg tror 
ukonfirmeret — for øvrig nydelig — Dame til Bords. Den unge 
Pige var lige saa bange for ham som han for hende, og det 
kunde ikke blive til noget mellem de to de Timer, Middagen 
varede. Men Jacobsen anstrængte sig paa sin Maade elskværdig 
for at faa den unge Pige til at vove Trippet ud paa det smalle 
Gangbrædt, der forbandt hendes Bred med hans. Først da hun 
ikke kom, blev han tavs for Alvor. Han lo paa sin tørre Maade 
ved Kaffen over sit lille Uheld og var sidst af alt til Sinds at 
være fornærmet, som mindre Berømtheder er blevet det, naar 
deres Plads ved Bordet ikke behagede dem. Og han var dog 
allerede den Gang saa svag, at det var noget af et Vovestykke, 
naar han gik i Selskab. 

Jacobsen stillede aldrig Fordringer, hverken i Egenskab af 
berømt Mand eller som syg. Vilde man gøre ham noget godt, maatte 
man selv finde derpaa. Det kunde ikke være andet, end at han 
i den sidste Tid af sit Ophold her i København maatte føle sig i 
høj Grad forladt. Han var for svag til at gaa ud, og Vennernes 
Besøg faldt sparsomt, men kom man, var der altid et fornøjet 
Smil rede til den indtrædende. Han var stolt paa den Maade, 
som en svunden Slægt har yndet at tænke sig Kongesønner 
stolte, naar Ulykken var over dem, og saa var han mild af 
Natur. Han kunde kaste Vrag paa de store Ting og glæde sig 
over lidt. 

Sidste Gang jeg saa Jacobsen, var for tre Fjærdingaar 
siden i Thisted, den sidste Dag vistnok, han for Vejrets Skyld 



Digitized by Google 



452 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



kunde sidde ude i det lille murede Lysthus i Haven paa den 
anden Side Vejen, der fører forbi hans Faders Ejendom nede 
ved Havnen. Han havde det da forholdsvis godt efter den milde 
Sommer, der var tilbragt under en Pleje i Hjemmet, som ikke 
kunde være omhyggeligere. Han var kommen Qmtrent døende 
til Thisted, for Dampskibet havde han med en ikke usædvanlig 
Upraktiskhed fra hans Side forfejlet og var saa rejst om Natten 
over Land. Det er selv for en rask en anstrængende Tur med 
sine 19 Timers afvekslende Jærnbane- og Dampfærgefart og 8 
Gange Vognskiften; men for en saa syg Mand som Jacobsen 
skulde man synes, at Rejsen maatte have været fuldstændig øde- 
læggende. Et Under derfor, at hans svage Legeme efter dette 
paany vandt Kræfter. Han var imidlertid stærkere nu, end da 
jeg henved et halvt Aar før havde set ham sidste Gang i Køben- 
havn. Han var ogsaa livligere. De Værelser i Stueetagen, som i 
Sommerens Løb var blevet indrettet til ham, var lige blevet 
færdige, han havde købt sig et smukt Egetræs Skrivebord for- 
uden andet Møblement, sine Bøger havde han faaet stillet op, 
han skulde netop flytte ind i sit hyggelige Vinterhi, begynde paa 
»Gulvtæppernes og Hyacinternes Tid«, som han har kaldt det — 
Blomsterløgene var kommet fra Holland: »Tror De ikke nok, at 
der lader sig skrive godt ved det Bord der?« spurgte han mig 
med adskilligt af den gamle sindig fortrøstningsfulde Lyd i Stem- 
men, og jeg svarede saa frejdig jeg kunde. Saa blev han hen- 
imod Jul sygere end nogensinde før. Han lod sig paany under- 
søge af Lægen, og fra da af vidste han uden dog vistnok at faa 
positiv Bekræftelse derpaa, at enhver Gnist at Haab om blot at 
leve et Par Aar endnu var forbi. Han havde bevaret en Slags 
Tro paa, at i det mindste den ene Lunge var saa nogenlunde i 
Behold, den anden havde han opgivet. Der var af den, han 
stolede paa, ikke mere tilbage end af den, som han ikke længere 
regnede med. 

Men i hine Efteraarsdage var der endnu lidt Sol i hans 
Liv. Jacobsen vilde vistnok ikke under nogen Omstændighed 
kunne have sagt en følelsesfuld Sætning; der maatte være en 
Vending hen imod det spøgende eller nøgterne i hans Ord; men 
hans Venlighed kunde lægge sig mere klart for Dagen, end den 
mest direkte Tale kunde gøre det, i hans Haandtryk, hans Smil 
og den lille Travlhed, der kunde komme over ham, naar Gæsten 



Digitized by Google 



Nogle Meddelelser om J. P. Jacobsen. 



453 



skulde anbringes vel. Jeg bevarer den Tryghedsfølelse , der 
var over Dagene her i hans rigtige Hjem, som mit bedste 
Minde om ham, der stod øverst i vor Literatur og ingen Fjender 
havde. 

Han døde med sit sidste Blik stumt vendt imod Moderen. 
Det var Tilflugten i hans korte og uplettede Liv. 

E. Skram. 



Digitized by Google 



Gorreggio. 



n Kunstners Liv udgør ikke en Enhed, der samler sig 
om et enkelt fælles Punkt som Centrum. Det er en Retning, 
et afskaaret Stykke af en af de Traade, der betegne hans Tids- 
alders Udviklingsgang. Han faar fra Fortiden en Tilskyndelse i 
denne Retning og driver den selv videre i Kraft af, hvad han 
personlig gennemlever, ævner og vil. Han maa derfor karakteri- 
seres ved to Punkter, et Udgangspunkt og et Maal; men da 
Maalet mest beror paa, hvad han selv har villet, saa er det af 
større Vigtighed for hans Karakteristik end Udgangspunktet. 

Linjen i Correggios 1 ) Liv angiver en af den nyere Kunsts 
allervigtigste Overgange og er saa tydelig tegnet som næsten 
ingen anden Kunstners. Man kan umulig tage fejl af den, naar 
man sammenholder ensartede Rækker af hans Hovedværker. 



l ) Antonio AlUgri, f. i Correggio 1494, d. sammest. 5. Maris 1534. Ud- 
viklet under mangehaande kunstnerisk Indflydelse fra forskellige Sider 
(hvorom mere nedenfor). Hans produktive Kunstnerliv tilhører ude- 
lukkende hans egen Provins (Correggio, Parma og de nærmest liggende 
Byer). Giftede sig 25 Aar gammel med en 16aarig Pige og fik i Ægte- 
skabet 4 Børn. Om hans personlige Forhold véd man gennem Doku- 
menter ikke saa lidt; men det angaar næsten kun det rent forretnings- 
mæssige. Vasari erfarede paa anden eller tredje Haand længe efter 
hans Død et dunkelt Eftermæle om hans Personlighed. Han var yderst 
skrupuløs som Kunstner (Kolorist) og skal have været ængstelig, vistnok 
upraktisk som Menneske („et Pattebarn 44 ). Hans Tilværelse har ikke været 
lys. „Om han end maaske af Naturen var tilbøjelig til det gode, formørk- 
edes hans Liv dog mer end billigt ved Trykket af de Lidenskaber, som 
sædvanlig tynge paa Menneskene" (hvilke?). Han kan ikke have manglet 
Ejendom , men har maaske været mere økonomisk bekymret (misero), 
end der var objektiv Grund til. 



Digitized by Google 



Correggio. 



455 



Blandt saadanne vil jeg straks anføre hans fire store Alter- 
tavler med den tronende Madonna mellem Helgener, 
fra forskellige Perioder i hans Liv, nemlig: 

1. Madonna di S. Francesco , i Dresden, malet da C. var 20 
Aar gammel, 1514—1515. 

2. Madonna di S. Girolamo , (»Dagene) i Parma. Bestilt hos 
C. 1523. 

3. Madonna di S. Sebastiano, i Dresden, malet 1525. 

4. Madonna di S. Oiorgio, i Dresden, malet i C's seneste Aar, 
efter 1530. 

I Galleriet i Dresden, hvor man paa en og samme Væg 
ser tre af disse Altertavler — og desuden den berømte >NaU 
(o: Hyrdernes Tilbedelse) — faar man et lignende Indtryk af 
Correggios Udviklings-Retning , som man i Vatikanets Galleri kan 
faa af Rafaels gennem Ungdomsværket »Marias Kroning« (1503), 
»Madonna di Foligno« (1511) og hans sidste Arbejde] »Transfigura- 
tionenc (1520). Afstanden i Stil mellem Correggios første og 
sidste Værk er ikke saa stor som mellem Rafaels, uagtet Cor- 
reggio ved sin Død dog havde tilbagelagt lidt flere Aar (40) end 
Rafael (37). Men Rafael har i Følge sin enestaaende og ved- 
blivende Ævne til at assimilere anden Kunst gennemgaaet saa 
store Omdannelser af sin Stil, at man er udsat for at slippe 
Traaden i hans Udvikling og kun gennem flere Mellemled ret for- 
staar, at det sidste hidrører fra den samme Kunstner som det 
første. Hos Correggio føler man langt stærkere Retningens Enhed, 
dens konsekvente Fortsættelse fra Udgangspunktet, saa megen 
Forskel der end ogsaa her er mellem det første og det sidste. 

Hvad man gennem den anførte Række lærer om Cor- 
reggios Udvikling, bekræftes paa hundrede Maader af hans andre 
Værker, som efterhaanden ere blevne spredte over alle Europas 
store Gallerier, fra Madrid og Neapel til S. Petersborg, fra London 
til Pesth. Det gaar, for straks at sige det i Korthed, ud paa, at, 
naar man overhovedet kan kalde den moderne Humanisme, i 
Modsætning til den antike, den emanciperede, saa er Correggio 
den mest moderne af alle, fordi han er den mest emanciperede. 
Alt hvad der i Oldtid, Middelalder, og endnu i den ældre Renæs- 
sance havde været af Respekt for det, som Kunsten havde at 
fremstille, smelter efterhaanden, ja snart aldeles bort for ham i 
en Varmegrad af hidtil ukendt Styrke, en glødende, alt gennem- 
trængende Sympati og Trang til Fortrolighed. 



Digitized by Google 



456 



Correggio. 



Der er noget af dette i al Udvikling af Billedkunsten, i 
Oldtidens græske saa vel som i den hollandske fra det 17de Aar- 
hundrede. Under en saa stærk Udvikling som i den ældre Renæs- 
sance kom det meget tydelig frem hos flere Kunstnere, f. Eks. 
Filippo Lippi og Lionardo da Vinci, til en vis Grad hos dem alle. 
Det blotte Respektsforhold til Æmnet er koldt og stift; det kan 
give den fremstillede Figur en vis imponerende Karakter som i 
byzantinske Mosaiker eller ægyptiske Statuer; men det giver ikke 
Liv og Varme. Kunsten arbejder bestandig hen til at trænge 
fortrolig ind i sin Genstand, favne den, smelte sammen med den, 
gøre den blød og lind. For de fleste store Kunstnere stiller dette 
sig saaledes, at der bliver et særegent Spil mellem Respekt og 
Sympati i deres Forhold til Æmnet, og en Afglans af dette Spil 
i den fremstillede Figur. For nogle kan vel Respekten vokse med 
Sympatien. For Correggio alene er denne Udvikling et og alt. 
Hans Drift gaar ud paa fuldstændig at gøre Ende paa 
Respektsforholdet og at lade det vige for Sympatien. 

Et Eksempel fra den oven nævnte Række af Altertavler vil 
gøre dette tydeligere, men rigtignok paa en Maade, som straks 
blotter Sagens meget betænkelige Side. 

Paa den tidligste af dem, Madonna di S. Francesco, findes 
blandt Helgenerne, der staa forneden om Madonnas Trone, ogsaa 
Døberen Johannes. Han ser ud imod Beskueren med sit glødende 
Blik og peger, som Johannes jo altid gør, op imod Christusbarnet 
paa Moderens Skød. Det er en meget lyrisk og egentlig ikke 
nogen stræng Skikkelse ; men det er dog en Mand, ikke alene med 
Skæg paa Hagen, men ogsaa med Vilje i Hjærtet, en Sværmer 
og Ivrer med et let Anstrøg af asketisk Liv. Springer man nu 
over til det sidste Billede i Rækken , Madonna di S. Giorgio, 
finder man med Forbavselse en ganske anden Johannes, skønt 
hans Rolle paa Billedet er nøjagtig den samme her som hist. 
Endnu paa det tegnede Udkast til denne Komposition, der ligesom 
Maleriet findes i Dresden, er Johannes den alvorlige, skæggede 
Mand; men paa Maleriet er han bleven til en ganske glathudet, 
vellystig Dreng i Pubertetsalderen, med et fyldigt Faunshoved, 
med Mundvigerne borede leende op i de tykke Kinder, og med 
et Par store Øjne, som visselig ikke gløde af hellig Alvor og 
Iver. Hans Stilling er ubeskrivelig magelig, kælen og uærbødig, 
og hans Pegen paa Christusbarnet gaar ud paa intet mere, end 
at det er en mageløs sød Unge, der som saadan nok er værd at 



Digitized by Google 



Correggio. 



457 



se paa 1 ) Jacob Burckhardt siger, at der er dem, som have Ret 
til at hade Correggio 2 ); og denne Johannes synes at godtgøre, 
at Burckhardt har Ret til at sige det, skønt han ikke netop taler 
om den. Vel at mærke, det kommer herved ikke an paa, om 
man med Hensyn til de kirkelige Ideer er konservativ eller ikke. 
Den strænge Raaber i Ørkenen, der ringede med Stormklokker 
for Ørerne af Fyrster og Folk, indgyder i hvert Fald Ærefrygt 
som historisk Skikkelse og fortjæner en anden Behandling. Re- 
næssancemestrene af de ældre Slægter havde fremstillet Johannes 
med haardere og skarpere Træk end nogen anden Skikkelse; og 
skønt allerede Lionardo og Rafael havde gjort Døberen til- den 
unge og skønne Dreng, havde de dog fremstillet ham som en 
alvorlig Skikkelse. Men hos Correggio er her al Karakter, baade 
i etisk og historisk Betydning, udslettet: den vældige Bas er slaaet 
over i en rent kastratagtig Diskant. 

I den samme Retning gaar hele Udviklingen i disse Alter- 
billeder. 

Paa det ældste af dem hæver Madonnas Trone sig endnu 
højt over Helgenerne til begge Sider. Der er baade i legemlig 
og aandelig Betydning Plads og Afstande mellem Figurerne: med 
alt det livlige og glødende i deres Udtryk have Helgenerne dog 
en bestemt Følelse af den evige Afstand mellem sig og Himmel- 
dronningen, de tilbede virkelig. Det skønneste paa Maleriet, ja 
noget af det skønneste af hele den italienske Kunst, er Katharinas 
unge Hoved, der bøjer sig lidt til Siden og ser opad med et Ud- 
tryk, som slynger sig i Vejret som en fin, duftende Offerrøg. I 



*) Paa Correggios store Freskomalerier i Parmas Kirker, som i Tiden falde 
imellem de to her nævnte Altertavler, findes ogsaa et Par Figurer af 
Johannes den Døber, begge mandig udviklede, skæggede. Men til den 
sidste af disse, i Domkirken, har C. tegnet et Udkast (nu i Louvre) af 
en ganske ungdommelig Johannes, der dog er alvorligere end Figuren 
paa Mad. di S. Giorgio, og meget skøn. 

a ) Jac. Burckhardt „Der Cicerone*, Basel 1860s, S. 951. Vi sympatisere 
egentlig ikke med B's Betragtning af den italienske Kunst med dens 
næsten ubetingede Forgudelse af Rafael, dens Kølighed mod Michel- 
angelo og dens stærke Uvilje mod Correggio. Men i hans for Resten meget 
løse Skizze af C. rammer flere Udtryk udmærket godt dennes angribelige 
Sider, og ville i det følgende blive anførte. Senere Forfattere, især 
J. Meyer, Direktør ved Billedgalleriet i Berlin og Forfatter til den store 
Bog Correggio (Berlin 1872), optræde i Modsætning til Burckhardt som 
overstadige Beundrere af Correggio. 

Tilskueren. 1885. 31 



Digitized by Google 



458 



Correggio. 



hele Billedets Anordning er der endnu den ældre Tids festlige 
Ceremoniel, dens rytmiske Linjer og dens sammensluttede Enig- 
hed i Figurernes Følelse og indbyrdes Forhold. Alt dette er 
allerede i Madonna di S. Girolamo veget for et langt mere 
fortroligt og nærgaaende Samkvem. Madonna med Barnet sid- 
der her langt nede mellem de andre, og fra begge Sider trænge 
Helgenerne sig, uden at ændse hinanden det mindste, ind mod 
det lille Kristusbarn og søge at erobre det for sig, saaledes at 
Barnet — med Fare for at gaa midt over — med den venstre 
Side tilhører den elskovsfulde Magdalena, der lægger Kinden imod 
dets Hud, med den højre den lærde og videbegærlige Kirkefader, 
Hieronymus, som prøver dets Visdom. Vi skulle ' senere dvæle 
mere ved Figurer og Forhold paa dette overordentlige, i sin 
Slags mageløse Maleri, men lægge her kun Mærke til, hvorledes 
al Enhed i Samkvemmet er opløst, og Personerne kun følge deres 
øjeblikkelige Indskydelser i forskellige Retninger. 

I Madonna di S. Sebastiano er Kompositionen egentlig 
gaaet ud fra den samme Modsætning mellem det himmelske og 
det jordiske, som er saa gennemgaaende i den ældre kirkelige 
Kunst og endnu hos Rafael. Correggio har modtaget det ned- 
arvede Motiv; men al hans Stræben gaar netop ud paa at op- 
hæve Modsætningen, slaa Bro over Svælget. Idet Himlen aabner 
sig i luende Guldglans og Madonna svæver frem, siddende med 
Barnet paa Skyen, og med overgivne Engle tumlende sig omkring 
hende, modtages hun af den hellige Sebastian, der staar forneden 
bundet med Hænderne til Træet, med en inderlig fornøjet Jubi- 
leren som en rigtig kær Gæst, men for Resten som hans bedste 
Bekendt af Verden. Han hopper om imod hende for at se hende 
saa meget, som han for sine bundne Hænder kan. Den hellige 
Roehus sover og vaagner ikke af sin Søvn for Madonnas Skyld. 
Biskoppen Geminianus, som knæler midt i Forgrunden, strækker 
den ene Arm ud imod Beskueren og peger med den anden op 
imod Madonna: hans hele Vilje gaar ud paa at faa Beskueren 
med ind i Sagen, at faa ham lokket over Billedets Tærskel, og 
derefter — ad et Par magelige Trappetrin — lige op i den syv- 
ende Himmel. 

I Madonna di S. Giorgio sidder Madonna atter paa Tronen, 
men hæver sig næsten ikke op over de fra begge Sider tæt om- 
givende Figurer. Her er Trængslen stærkest, og Fortroligheden 
bliver ligefrem banal, som om det hele var en Selskabelighed i 



Digitized by Google 



Correggio. 459 

en himmelsk Salon. Man har ikke synderlig Respekt for hin- 
anden indbyrdes fra nogen af Siderne. Madonna kurtiseres fra 
den ene Side af den hellige Peter Martyr som en Herskabsfrue af 
en affekteret Abbé: en saadan Blanding af det fidele og det hof- 
mandsagtig indsmigrende som i denne Helgens Udtryk var vist- 
nok aldrig før set i den kirkelige Kunst. Medens Madonna vender 
sig til venstre, vender Barnet paa hendes Skød sig til højre, mod 
Bispen Geminianus; det har nemlig faaet Øje paa hans Helgen- 
Attribut, den store Kirkemodel, morer sig over den, som ethvert 
Barn vilde more sig over et saadant prægtigt Stykke Legetøj, og 
rækker efter den. Den gamle Biskop drejer Hovedet henrykt, 
forelsket om imod ham og finder ham ligefrem uimodstaaelig: 
han kunde spise ham af lutter Kærlighed. Man véd ikke ret, 
hvor dette sødladent lækre Udtryk hører hjemme — snarest i en 
eller anden meget ungdommelig Forførelses-Historie — ; kun véd 
man, at det hos en saadan højærværdig Mand med hvidt Haar 
og Skæg ligeoverfor et lille Barn er et gyseligt Stykke Unatur. 
Men i dette ellers modbydelige Selskab — vi minde om den oven 
omtalte Johannes — er der foruden Kristusbarnet flere yndige 
Børneskikkelser; og den hellige Ridder Georg i Forgrunden har 
endog en vis bredt skaaren Djærvhed i Holdningen, skønt Ud- 
trykket i hans Hoved er tomt og ubetydeligt nok. 

Sammenligner man selve Madonnafigurerne paa disse fire 
Billeder, vil man finde, at hun bliver mere og mere ubetydelig i 
Karakteren. Meget betegnende er den Maade, hvorpaa hun sidder. 
I den ældste Altertavle er hendes Holdning dejlig fri og let og 
mangler ingenlunde en Følelse af Overlegenhed: hun har ej alene 
Hjærtets Trang til at bønhøre og hjælpe, men ogsaa Bevidst- 
heden om at være den, som kan det. Men paa alle de senere 
sidder hun meget mere sammenkrøben, med Fødderne krydsvis 
over hinanden trukne ind under Sædet, som er meget lavt, saa- 
ledes at hendes Knæer, naar Figuren betragtes noget nedenfra, 
som i Madonna di S. Giorgio, ses besynderlig højt til Vejrs i Nær- 
heden af Skuldrene. At Værtinden, som fører Forsædet i denne 
himmelske Selskabelighed, er saa fordringsløs og gør sig saa lidt 
gældende, bidrager meget til at gøre det hele hyggeligt og utvungent ; 
men det opløser ogsaa al Myndighed og Enhed. Noget lignende 
er Tilfældet i den allegoriske Komposition af »Dyderne« — Forti- 
tudo i Midten, Justitia til den ene og Prudentia til den anden 
Side — som Correggio har udført to Gange i Vandfarve (i Louvre 

31* 



Digitized by Google 



460 



Correggio. 



og i Palazzo Doria i Rom). Dette Billede er ellers komponeret 
omtrent som en Altertavle; men paafaldende er det, at Side- 
figurerne sidde paa Jorden med Benene trukne ind under sig, og 
at Midtfiguren næsten sidder paa Hug. Endog i den moderne 
Kunst er dette usædvanligt i Figurer af denne Art; i den antike 
Kunst vilde det være blevet betragtet som aldeles utilstedeligt. 



Et lignende Resultat med Hensyn til Correggios Udviklings- 
gang faar man ved en Sammenligning mellem hans to store 
Hovedværker, Freskodekorationerne i Parmas Kirker, 
hver for sig omfattende en hel Verden af Skikkelser, nemlig: 

1. i Kuplen og Koret m. m. i S. Giovanni Evangelista , malet 
1521-1524, og 

2. i Kuplen i Domkirken, malet 1526—1530. 

Den indre Halvkugleflade af Kuplen i S. Giovanni er i hele 
sin Udstrækning uden nogen Inddeling forvandlet til et Billede af 
den aabne Himmel. For neden ved Kuplens Rand ses Evange- 
listen Johannes knælende, med Armene hvilende over Ørnens Ryg. 
Han er en ældgammel Mand; hans Mester er forlængst faret til 
Himmels, og hans Medapostle have lidt Døden; han er endnu 
alene tilbage paa Jorden, og nu, før sin Død, genser han dem alle 
i en Aabenbaring. Øverst oppe fra farer Kristus ned imod ham; 
i en Kreds rundt om Himlen svæve paa Skyer gruppevis de øvrige 
Apostle, nogle seende opad mod Kristus, andre ned imod deres 
gamle Ven paa Jorden, atter andre ud i Luften, nydende deres 
evige Lyksalighed 

Hvor gaar det ikke denne knælende Olding til Marv og 
Ben, hvilket mægtigt sugende Drag i Følelsen, idet han hæver 
Øjnene opad mod Kristus og aabner Hænderne! Her er ikke 
alene en magnetisk, sympatisk Tiltrækning, som Correggio ellers 
skildrer den, uhæmmet og uhindret, men tillige en Angest: han 
dukker sig, overvældet ved det pludselige Syn af det himmelske. 



') Fejlagtig angiver J. Meyer, at Billedet forestiller „Kristi Himmelfart u 
(tænkt som Vision for Johannes). Der er mange Grunde mod at antage 
dette, bl. a. ogsaa, at Kristus svæver ikke opad, men nedad mod Jo- 
hannes: hans Klædebon flagrer nemlig opad. 



Digitized by Google 



Correggio. 



Aldrig har Gorreggio skildret Følelsen af Afstanden mellem jordisk 
og himmelsk saa alvorlig, saa gribende som her; derfor fore- 
kommer Figuren mig at have en betydningsfuldere Plads i hans 
Kunst end den ellers meget smukke og mere beundrede Skikkelse 
af Evangelisten Johannes som ung Mand, som han har malet i 
Halvcirklen over en Dør i samme Kirke. 

At de øvrige Apostle ere salige i Himlen, vil sige, at de 
ere fremstillede med Udtrykket af en ideal og fuldkommen Men- 
nesketilværelse, i Modsætning til Johannes's. Der er unge og 
gamle iblandt dem; men alle bære de dog Præg af at være for- 
yngede efter Jordelivet. De ere nøgne eller næsten nøjme, i Hen- 
hold til den for den udviklede Renæssance ejendommelige kunstner- 
isk -filosofiske Opfattelse af Nøgenheden som det rent og alment 
menneskeliges Tilstand. De lejre sig paa Skyernes Hynder, son) 
det falder enhver bedst, uden mindste Tvang eller Ceremoniel, 
strækkende deres stolte Lemmer frit og bredt eller dinglende med 
Benene ud over Skyens Rand. Correggio er fremfor nogen anden 
Kunstner fordomsfri og upedantisk med Hensyn til sine Figurers 
Stillinger: hvad man end i andre af hans Værker kan mene 
derom, saa gør det her en storladen og befriende Virkning. Som 
Billede af en uendelig tryg, for al Ængstelighed frigjort Tilvær- 
else, der aander rolig og ser stærkt og uforstyrret lige ud af 
Øjnene, er denne Kreds af Mænd — Apostle have de jo ophørt 
at være — vistnok hele den moderne Humanismes »sidste Ord«. 
Hverken er her noget tilbage af Middelalderens Angest og Bæven, 
eller noget af den ældre Renæssances og Michelangelos Trods 
imod den : her er Sejeren vunden, og Freden er endnu ikke bleven 
overmodig eller blødagtig. Denne Kreds af Skikkelser er det mest 
storstilede, stolte og mandige, som Gorreggio har skabt. 

Meget uroligere er den fra det høje nedsvæ vende Kristus, 
som ses i stærk Forkortning neden fra; dog gør den, naar man 
ser den paa dens Plads, et stort Indtryk. 

Paa hver af de fire, foroven brede, forneden smalle, Hvælvings- 
flige, som bære Kuplens Halvkugle, har Correggio malet en af 
Evangelisterne, dor underviser en af Kirkefædrene (Matthæus med 
Hieronymus, Marcus med Gregor, Lucas med Ambrosius, Johannes 
med Augustinus). I et Par af Grupperne minder denne Under- 
visning vel meget om en Pogeskole: Kirkens gamle, ærværdige 
Fædre bære sig ad som ikke altfor begavede Børn, hvem Læreren 
med en Del Besvær maa lære at skrive efter Diktat eller regne 



Digitized by Google 



462 



Correggio. 



efter den lille Tabel. Correggio var i sin Udvikling for provinsiel 
og af Natur for meget rent Lyriker til overhovedet at have ret 
Forstand paa Menneskets intellektuelle Side; saa meget han end 
ellers er paa virket af Lionardo da Vincis Kunst, saa har han 
ingenlunde hans Ævne til at male kloge, tænkende Hoveder eller 
Udtrykket af en dybere indvunden Bevidsthed — hvilket ikke 
forhindrer, at han med meget Liv og Lune kan gengive de itali- 
enske Præsters veltalende Manerer, som i Figuren af Lukas, der 
sidder og hvisker dogmatiske Hemmeligheder til Ambrosius. 
Disse Grupper ere anbragte paa Skyer ligesom Apostlene paa 
Kuppeifladen; og alle Vegne, hvor Correggio anvender Skyer paa 
denne Maade, stikker han ind imellem dem en Mængde elsk- 
værdige smaa Børnefigurer. Allerede tidligere mildnede Renæs- 
sancekunsten gærne det strængere kirkelige Indtryk ved slige 
putti; Correggio anvendte dem rigeligere end nogen anden, skønt 
de Indtryk, han meddeler, for det meste ikke trænge meget til 
at mildnes. I hine Undervisnings-Scener ere Børnene i Skyerne 
at ligne med de Tanker, som løbe af Skole, og det er mange. 
De spjætte lystig ud med deres Lemmer, kigge ned til Beskueren 
med deres fyrige Øjne og sørge paa enhver Maade for, at Ind- 
trykket ikke samler sig til en bestemt sluttet Helhed. 

Maleriet i den samme Kirkes Absis (Korslutning) gør et 
mere lyrisk-uroligt, brusende festligt Indtryk end Kuppelmalerierne. 
Det er »Marias Kroning i Himlen«, det vil sige: Maria tron- 
ende ved Siden af Kristus, som sætter Stjærnekronen paa hendes 
Hoved; til Siderne: Parmas Skytshelgener og jublende Englekor 1 ). 
Rafael malede paa sit Ungdomsbillede af Himmelkroningen — i 
Overensstemmelse med den ældre Tids Følelsesmaade — Maria 
dybt ydmyg mod sin himmelske Søn, og Kristus dybt ydmyg 
mod sin jordiske Moder. Denne gensidige Ærefrygt var det slet 
ikke Correggios Sag at skildre. Af det mystisk- dogmatiske For- 
hold mellem Maria og Gud (hun er Guds Moder, Guds Datter og 
Guds Brud), holdt Correggio sig alene til Forestillingeh om Maria 
som Guds Brud, og malede det hele som en ideal Bryllupsfest paa 
Skyer under et luftigt Telt af udspændte Guirlander, med Glæden 



') Dette Maleri findes ikke længere paa sit Sted, men er erstattet af en 
Kopi (af Cesare Aretusi). Delvis er det ogsaa kopieret flere Gange af 
andre Kunstnere. Det originale Midtparti (Kristus og Maria) er dog 
bevaret og opstillet i Parmas Bibliothek. 



Digitized by Google 



Correggio. 



463 



sitrende gennem hver Figur, hver Form, hver Farvetone. At 
Brudgommen kranser sin Brud, er et Træk, som Sydens Folk 
kendte allerede i Oldtiden, som man kan se af Beskrivelsen af 
Aétions Maleri af Alexanders Bryllup med Roxane. Correggios 
Kristus er som en Slags italiensk Folkeheros — idealt opfattet, 
men dog med nationale, ja provinsielle Træk — , som paa den 
lyse, straalende Sommerdag rækker Kransen til den skønneste af 
alle Kvinder, medens Ungdommen larmer og jubler. Og hun, 
med Hænderne korslagte over det svulmende Bryst, og med det 
bløde Blik vendt halvt drømmende til Siden, halvt opad, er som 
en Rose, hvis itrone brister og springer ud og sender sin søde 
Duft imod Himlen. 

Endnu langt mere lyrisk uroligt er Maleriet af Marias 
Himmelfart, som helt fylder Domkirkens Kuppel. 

For neden, paa de lodrette Flader af Kuplens Tambour, har 
Correggio malet Apostlene, som selv blive tilbage paa Jorden, 
men se Maria blive optaget i Himlen. Der er næppe nogensinde 
skildret en mere voldsomt hvirvlende Sjælsbevægelse , et stærkere 
Sving i Følelsen end i disse Apostle. De bøje Nakken tilbage 
og se opad i Beundring over Synets mageløse Skønhed, de ud- 
brede Armene med sønderrivende Længsel efter at følge den 
salige til Himlen og med Angest for Adskillelsens sidste Øjeblik. 
De holde Haanden op for Panden, blændede af Himlens Glans, 
eller se ned i Kirken til Menigheden dernede, idet de pege opad. 
Alt dette er storstilet og betydeligt; dog forekommer hin gamle, 
knælende Evangelist i S. Giovanni mig mere at være en sluttet 
Personlighed, disse mere at være aabne Kanaler for Følelsens 
Strømning, Interjektioner , Udraabstegn. I dette senere Værk har 
Correggio givet det bedste i de ganske unge Skikkelser: den 
Kreds af gyldenlokkede , fintbyggede Drenge-Engle (uden Vinger), 
som færdes paa Muren, der er malet som Baggrund for Apostlene, 
holdende Virakskaaler eller svingende Røgelsekar eller tændende 
Røgelse i Kandelabrernes Ild. Der er snoede Bevægelser, An- 
sigter, som drejes hen over Skulderen, Øjne, som atter drejes til 
den anden Side, Følelser, der ligesom . sno sig i Spirallinjer 
gennem Figurerne, men en mageløs indtagende og bedaarende 
Lyrik. Det er Festskikkelser, mindre betydelige, om man vil, 
end Apostlene i S. Giovannis Kuppel, men varmere, gladere, mere 
henrivende, atter paa sin Vis noget uforligneligt i Renæssancens 
Kunst. 



Digitized by Google 



464 



' # 

Correggio. 



Jo højere man kommer op i den egentlige Kuppelflade, 
des hurtigere bliver Følelsens Tempo. Madonna sidder paa Skyen 
med udbredte Arme og farer til Himmels, hvor Adam og Eva og 
de øvrige saliggjorte vente hende; Kristus styrter sig frem for 
at modtage hende, med Hovedet nedad. I Sammenligning med 
Titians himmelfarende Madonna (paa den store Altertavle i Vene- 
dig), som staar saa fast paa Skyen og hvis hele Skikkelse udtaler 
en saa stærk opadstræbende Vilje, er Correggios Madonna den 
rene lyriske Følelse. Tætte Skarer af Engle følge hende, mod- 
tage hende, færdes rundt om i Skyerne, stikke Arme og Ben ud 
af dem eller tværs igennem dem. I denne hvirvlende Lyrik gaar 
Figurernes Helhed i Stumper og Stykker, al Rytme i deres Linjer 
forvirres. Der er et musicerende Englekor nedenunder Madonna; 
men vi ville ikke misunde dem, der faa Musiken at høre, da det 
er tydeligt, at den ene spiller i Øst og den anden i Vest: der 
savnes i høj Grad en Kapelmester. Det bekendte og aldrig glemte 
Ord, som en uskyldig Murerdreng i Parma skal have sagt, da 
Maleriet blev afdækket, at det saa' ud som en »Ragout af Frøer« 
(un guazzetto di rane), kan kun have sigtet til hin forvirrede 
Vrimmel af Englelemmer i det øverste af Kuplen; men derom 
siger det ogsaa Sandheden 1 ). 

Der er desuden noget i den maleriske Fremstillingsmaade, 
som gør dette Parti endnu mere til »Ragout« , og som er yderst 
karakteristisk for Correggios Syn paa den menneskelige Skikkelse. 
Det trænger til en lidt udførligere Forklaring. 

Medens Kirken S. Giovanni er en middelstor Bygning i 
Renæssancestil, opført i Correggios egen Levetid, er Domkirken 
en gammel og meget stor romansk Bygning. I Forhold til hele 
Kirkens Størrelse har Kuplen, der her er ottekantet, et snævrere 
Omfang end i S. Giovanni og ligger meget højere over Kirkens 
Gulv. Deraf følger, at man, naar man staar dernede, i langt 
ringere Grad faar Billedfladen at se i dens virkelige, hele Udfold- 
ning, saaledes som man ser et Maleri paa sin Væg. Man maa 
bøje sin Nakke tilbage og se stærkt opad. Dette har givet en 
ydre Foranledning for Correggio til langt stærkere end i S. Gio- 



*) Denne Murerdreng maa formodes at have været fjærnt ude i Familie 
med det Barn i Andersens Æventyr, der sagde, at Kejseren ingen Klæder 
havde paa. Det er en Slægt af barnlige Kritikere, som en Gang imellem 
gør Verden en Tjæneste. 



Digitized by Google 



Correggio. 



465 



vanni at male sine Figurer i Domkuplen al di sotto in su, det vil 
sige saaledes, som om de virkelig færdedes og svævede deroppe 
i Kuppelrummet og altsaa af Beskuerne nede i Kirken saas i For- 
kortning lige nedenfra. 

Som Correggio her gjorde dette mærkværdige Kunststykke, 
var det hidtil ikke gjort i den italienske Kunst eller overhovedet 
i hele Verdens. Antiken tænkte slet ikke paa at indlade sig paa 
sligt; og Middelalderen havde hverken Ævne eller Vilje dertil. 
Dog gjorde Correggio ikke noget pludseligt Spring ind i det nye; 
han var godt forberedt dertil baade gennem ældre Renæssance- 
kunstneres Arbejder og gennem sine egne tidligere. Allerede den 
ældste Slægt af den moderne Malerkunsts Mænd, Gennembruds- 
mændene saa vel i Florents som i Nederlandene (Masaccio , Paolo 
Uccelli, Brødrene van Eyck) havde gjort Forsøg i denne Retning. 
Men hverken i Florents eller i Nederlandene fik Sagen nogen 
Fremtid. Derimod blev den optaget og udviklet videre af nogle 
Kunstnere fra det nordlige Italien, især Mantegna og Melozzo da 
Forli. Fra dem gik denne Fremstillingsmaade over til Correggio, 
som allerede paa en vis Maade anvendte den i begge sine tid- 
ligere Hvælvingsdekorationer , baade i Spisesalen i Nonneklosteret 
S. Paolo (hvorom mere nedenfor) og i de omtalte Malerier i S. 
Giovanni. 

Men her maa det stærkt fremhæves, at der er mange 
Grader i dette al di sotio in su. Efter Principet kan det anvendes 
i alle Tilfælde, hvor der paa den faste Mur males et Billede, hvis 
nederste Rand ligger højere til Vejrs end Beskuerens Øje: saa 
ville allerede Figurerne kunne fremstilles i Forkortning noget 
nedenfra. Men det kan jo være saa lidt, at det ikke faar nogen 
kendelig Indflydelse paa hele Opfattelsen af Figuren, men kun er 
noget, som en Maler eller en Kunstkender rigtig bliver var. Først 
naar Beskueren maa se meget højt til Vejrs, lodret eller næsten 
lodret over sit eget Standpunkt i Rummet, bliver der Tale om, at 
han ser Figurerne paa en Maade, der ganske afviger fra den al- 
mindelige. Der er ogsaa mange Grader i den Konsekvens, hvor- 
med Principet anvendes af Malerne. Somme Tider mærker man 
vel, at de nok have tænkt paa at fremstille Figurerne i Forkort- 
ning nedenfra og til en vis Grad have gjort det, men dog ingen- 
lunde gennemført det strængt. Ja, jeg tror endog, at det egentlig 
kun i meget faa Undtagelser er gennemført med stræng og følge- 
rigtig Iagttagelse af Forkortningen, og at man i de allerfleste 



Digitized by Google 



466 



Gorreggio. 



Tilfælde i Virkeligheden har at gøre med en blandet Fremstillings- 
maade. 

Det mærkeligste Arbejde i denne Retning før Gorreggios 
egne er vistnok et Hvælvingsbillede af Mantegna i Castello di 
Corte i Mantua. Midterst oppe i Hvælvingen havde han malet en 
rund, af en Balustrade omgiven Aabning, gennem hvilken man 
ser Himlen med hvide Skyer. Ovenpaa Balustraden og foran den 
ses nogle legende og spøgende Børn; et Par Kvinder læner sig 
indenfra til den. Alt dette er malet som om det saas lige neden- 
fra, og denne Fremstilling er her ualmindelig konsekvent gennem- 
ført; men Maleriet er jo i sig selv kun et dekorativt Spil med 
Illusionen og har ellers intet Indhold. Mantegnas jærnfaste Ud- 
holdenhed til at tumle med alle vanskelige Opgaver banede Vejen 
for Gorreggio, som til Behandlingen af dette al di sotto in su 
medbragte ganske særegne Betingelser: en stor Dristighed og ikke 
altfor skrupuløs Samvittighed eller Bevidsthed i Henseende til 
Tegningen, en i alle Henseender højt udviklet Malerkunst og 
fremfor alt et aldeles mageløst fint Blik for et Rums virkelige 
Belysning og en utrolig Ævne til at male sine Figurer ind i den 
— ti det forstaar sig af sig selv, at dette er en af de vigtigste 
Betingelser for, at den malede Figur paa sin Plads i Rummet 
skal gøre Indtryk af virkelig at være deroppe. 

Hvad der er Tendensen i det hele, behøver næppe at 
siges. Det er netop at faa Beskueren med, at fjærne Grænsen 
mellem ham og det fremstillede. Naar man ser Marias Himmel- 
fart malet paa denne Maade, saa foregaar den jo i samme Rum, 
hvor man ser den, en Snes Alen over éns eget Hoved; man er 
selv med til Begivenheden. Overhovedet drive de Kunstnere, som 
udøve denne Fremstillingsmaade , mangehaande Spil med Illu- 
sionen; derpaa frembyde baade Mantegnas og Correggios Fresko- 
malerier talrige Eksempler: Figurerne have en Tilbøjelighed til at 
overskride deres Ramme, til halvvejs at befinde sig udenfor den, 
saa at man des mere er tilbøjelig til at tage dem for virkelige, 
ikke malede. Dertil kommer hos Correggio endnu noget, som 
laa Mantegnas strængere Natur fjærnt: der er ingen, som i den 
Grad som han ynder at lade Billedets Skikkelser henvende sig 
direkte til Beskueren. Vore egne Øjne rammes uafladelig af glød- 
ende Øjne inde fra hans Malerier, der vinkes ad os ved Miner og 
Lader af deres Personer. Vi maa paa ingen Maade have Lov til 
at være ligegyldige Tilskuere. Der er herved noget, som er mærke- 



Digitized by Google 



Correggio. 



467 



ligt baade i Kunstens og i Kirkens Historie: de begyndte begge 
at blive saa indsmigrende, forekommende, kokette. 

Men paa den anden Side er det klart, at jo stærkere og jo 
mere konsekvent Figurerne fremstilles al di sotto in su, des mere 
gaar det ud over Respekten for dem. Burckhardt siger med 
fuld Ret: »Man glemte, hvilke Dele af det menneskelige Legeme 
der fik Fortrinet ved denne Beskuelse af det nedenfra.« Han har 
kun Uret i at lade denne Bemærkning gælde Kuppelmaleriet i S. 
Giovanni; ti der er Forkortningen nedenfra saa moderat be- 
handlet, for saa vidt som den overhovedet er gennemført, at man 
aldeles glemmer den over det mægtige Indtryk af Skikkelserne — 
kun den nedadsvævende Kristus gør en Undtagelse. Men ved 
Malerierne i Domkirkens Kuppel har Kunstneren langt mere været 
optaget af, hvorledes Figurerne skulde fremstilles nedenfra, end af 
hvad de i sig selv skulde være og betyde. Man mærker det 
allerede i Grupperne paa Hvælvingsfligene under Kuplen, der 
forestille Parmas Skytshelgener, omgivne af Engle, — mesterlige 
Malerier, men ikke særdeles betydelige Figurer. Man mærker det 
i Billedet af Marias Himmelfart des mere, jo højere man kommer 
op i Kuplen, dog mindst i den skønne Kreds af Engle med 
Røgelsekar osv., som egentlig slet ikke ere konsekvent fremstillede 
nedenfra. Men ved Englene i den egentlige »Frø-Ragout«, der 
ret maa betragtes som denne Fremstillingsmaades Triumf, er der 
virkelig al Grund til at undres over, hvilke Dele af Legemet der 
have faaet Fortrinet. Der forekommer bl. a. en ganske ung, 
nøgen Drengeskikkelse, sparkende med begge Ben ud i Rummet, 
og set aldeles lige nedenfra. Et andet Par sparkende Engleben 
danner omtrent samme Figur som en Høtyv 1 ) Men uanset slige 
Vidundere fra Kunstens Verden, som vilde have nedsænket en 
antik Betragter i bundløs Forbavselse, beror det hele Fremstillings- 
princip paa Mangel paa Respekt, og kan kun tænkes anvendt 
enten i Æmner, som i sig selv ikke gøre Krav paa Respekt eller 
af en Kunstner, som ikke har Respekt for sit Æmne. Et Hoved, 
som man vil betragte med Hensyn til dets aandelige Indhold og 



l ) Et med Malerierne i Domkirken omtrent samtidigt Loftsmaleri af Cor- 
reggio (fra Novellara, nu i Galleriet i Modena) : Ganymed , der bæres til 
Himlen af Ørnen, er ogsaa malet al di sotto in su. Dette er derimod 
ikke Tilfældet med Maleriet af Ganymed med Ørnen i Wien, som heller 
ikke er noget Loftsbillede. 



Digitized by Google 



468 



Correggio. 



Udtryk, ynder man ikke at se saaledes, at Næsens Underflade 
kommer til at spille en Hovedrolle i Trækkene, at man ser uhind- 
ret ind i Næseborene, at Pandens Flade bliver usynlig osv.; og 
en hel Figur, som man vil se for dens Skønheds og Karakters 
Skyld, foretrækker man at se i dens fulde Udfoldning. 



Hvad var det da, Correggio mistede Respekten for? Var 
det alene for Kirkens Ideer og Skikkelser? Eftersom alle de Værker, 
vi hidtil have omtalt, med Hensyn til Indhold og Anvendelse ere 
kirkelige, kunde man forsøge at forklare Sagen saaledes, at Cor- 
reggio i sit Hjærte sagde farvel til Kristendommen. Efter moderne 
Begreber om kristelig Inderlighed og Tro har han sikkert heller 
ikke været nogen Kristen; men dermed er det ikke givet, at han 
og den katolske Kirke, som han tilhørte, ikke skulde have været 
meget vel tilfredse med hinanden 1 ). I hvert Fald er dermed ikke 
Sagen forklaret. Han opgav overhovedet Respekten for det 
menneskelige i hele dets Omfang; og hvis der skal føres Proces 
imod ham, kan den ikke anlægges særlig paa Madonnas eller Jo- 
hannes den Døbers eller Helgeners og Engles Vegne, men paa hele 
Menneskehedens. 

Var der foruden ham nogen af Renæssancens Kunstnere, 
som særlig maa kaldes Emancipationens Mand, saa var det Michel- 
angelo, som saa hensynsløst gennembrød den kirkelige Kunsts 
Overleveringer. Men Mennesket er for Michelangelo bestandig 
stort og imponerende, Indehaver af vældige Kræfter og Mulig- 
heder; hans Figurer have ikke Respekt, men de indgyde den 
baade ved deres Lemmers Kraft og ved deres Aands Alvor, 
Styrke, Indignation. Men for Correggio bliver Mennesket noget 
smaat og ringe, des mere, jo mere det gaar op i Lystfølelse; til- 
sidst en ren Godtkøbsvare. 

Dette kan iagttages lige saa fuldt paa hans Billeder af 
den hedenske Mytologi som paa hans Kirkemalerier. 

Det første af dem er hans herlige Ungdomsværk, Fresko- 
dekorationerne i Abbedissens Spisesal i Nonneklosteret S. Paolo 
i Parma (malede 1518). Om Hovedpersonerne i dette Værk, de 



') Vasari havde hørt om ham, at han levede „da bonissimo cristiano". 



Digitized by Google 



Correggio. 



469 



muntre Børnegrupper, som spøge i Hvælvingens Løvtag, skulle vi 
senere tale. Under denne malede Løvhytte findes smaa halvcirkel- 
formede Felter, hvilke Correggio har malet som Nicher; og i 
hvert af dem har han anbragt en Figur eller Gruppe af antik 
Mytologi; baade Nicherne og Figurerne ere malede graat i graat. 
Det er ikke alene antike Æmner; men der findes her, som ingen- 
steds ellers i Correggios Kunst, nogle paaviselige Eksempler paa 
Reminiscenser af antike Figurer, særlig fra romerske Mynter. 
Det er interessant nok at se Kunstneren i sin unge Alder optage 
fremmed Stof; men det er Smaating, som han har laant til at 
pynte med i den hele Dekoration, og for hans Ejendommelighed 
have de ikke synderlig Betydning. Andre af disse Nichefigurer 
synes ikke at staa i noget saa nært Forhold til den antike Kunst; 
dertil hører blandt andet en Gruppe af de tre Gratier, staaende, 
og, i en anden Niche, en Juno, ophængt til Straf af Jupiter ved 
sine bundne Hænder og med Ambolte hængende ved Fødderne 
(IKaden XV, 18 fif.). Ikke alene Gratierne, men ogsaa Juno ere 
fremstillede nøgne. Der er særlig Grund til at lægge Mærke til 
disse Figurer, ikke alene fordi de ere meget smukke, men ogsaa 
fordi den nøgne Kvindeskikkelse efterhaanden ubetinget kommer 
til at spille Hovedrollen i Correggios mytologiske Kompositioner. 
Atter paa dette Omraade finde vi en meget mærkelig Overgangs- 
Række i samme Aand og Retning som i hans kirkelige Motiver: 
Tab af Respekt, Forøgelse af Lyst. Ti omendskønt den nøgne 
Kvindeskikkelse vel overhovedet ikke er kommen ind i Kunsten for 
Respektens Skyld, saa kan ogsaa den fremstilles i meget forskel- 
lig Aand. 

Det er paafaldende ved hine smaa Figurer i S. Paolo, at 
der endnu slet ikke er vaagnet nogen Subjektivitet i dem; for saa 
vidt slutte de sig ogsaa til den antike Kunst. Correggios Inter- 
esse for Kvindeskikkelsen har her endnu nok i det rent formale: 
Linjer og Former. Det, som har moret ham ved den ophængte 
Juno, er Spillet mellem den fine, stramme, lodrette Streg, Figuren 
danner som Helhed, og de ganske ungdommelige, pigeagtige 
Formers bløde, svulmende Omrids. Udtryk er der egentlig slet 
ikke i Figuren. Om Gruppen af Gratierne, som ligeledes ere 
meget unge og bløde i Formerne, siger Meyer, at der ikke er 
noget »plastisk« ved den. Det er ganske rigtigt, naar man 
sammenligner den med Gratiegrupper af andre Kunstnere. Men 
sammenlignet med Correggios egne senere Kvindeskikkelser, vil 



Digitized by Google 



470 



Correggio. 



man dog finde denne Gruppe forholdsvis fast bygget, sikker og 
ligevægtig. — 1 den Diana som Maanegudinde paa sin Vogn, som 
Correggio har malet i større Maalestok og i fuld Farve over Ka- 
minen i samme Værelse — naturligvis ikke nøgen — , er der 
allerede langt mere subjektivt Liv og Udtryk: det er ikke nogen 
ædel Skikkelse, men munter og livlig i Bevægelsen. 

Nogle Aar senere, allerede som fuldendt Mester, malede 
Correggio det ypperlige Billede af „Amors Undervisning" (National 
Gallery i London). Den ene af Personerne paa dette Maleri er en 
nøgen staaende Venus, som ikke er arbejdet dramatisk sammen 
med de øvrige, men fremtræder temmelig meget for sig selv. 
Endnu i den viser der sig en vis formal Interesse for Kvinde- 
skikkelsen, uagtet den allerede er glødende nok af Udtryk. Den 
forekommer mig paavirket af en staaende »Leda«, som forefindes 
i flere Eksemplarer, der maa antages at gengive en nu forsvunden 
Original af Lionardo da Vinci. Der er en vis Lighed i Hold- 
ningen med dens meget bølgende Linjer. Men i den Lionardiske 
Figur ere Linjerne noget kunstige og vidne om en helt igennem 
bevidst Søgen efter det skønneste; Correggios Figur er meget 
mindre distingueret , men ogsaa naturligere og ligefremmere. 

Alle hans derefter følgende mytologiske Kvindeskikkelser 
ere mere udtrykkelig og tydelig malede i erotisk Aand; og de 
oprejste Stillinger afløses for det meste af de liggende eller halvt 
liggende. Det falder naturligt at sammenligne dem med de til- 
svarende Skikkelser af venetiansk Kunst, af Giorgione (?), af den 
ældre Palma og da især af Titian. Naar Lionardos Figurer i 
Sammenligning med Correggios gøre Indtryk af et Aandsaristo- 
krati, give de venetianske, endog i deres fuldkomne Nøgenhed, 
Billedet af et Stands- og Forfinelses-Aristokrati. En nøgen Skøn- 
hed paa sit Leje, malet af Titian eller Palma, ser saa rolig- 
suveræn, saa fornem, saa selvfølende ud som en Dronning eller 
Fyrstinde; og en Gang imellem er det vel ogsaa virkelig Portræt- 
figurer fra det højeste Samfundslag. Nedarvet Forfinelse og pri- 
vilegeret Tilværelse føles gennem enhver Form, enhver Linje fra 
Top til Taa. Correggio derimod har hverken Vilje eller Ævne 
eller Betingelser til at gøre Indtryk af Fornemhed. Han er ikke 
i nogen Forstand Aristokrat. Kunde man faa hans Mening at 
vide om Titians Venus'er, saa vilde den vist være gaaet ud paa, 
at de vare meget smukke, men at de dog altfor meget laa paa 
Parade paa deres Leje, den ene omtrent som den anden, netop 



Digitized by Google 



Correggio. 



471 



saaledes som de maatte ligge, for at deres Skønhed kunde ud- 
folde sig helt for Beskuerens Blik, ret som om Kvinden ikke ved- 
kom Beskueren mere end et andet kosteligt Skuestykke, der kunde 
hænges op paa en Væg. Han selv vil have Beskueren mere med 
og fjærne den usynlige, men meget følelige Grænse, som i de 
venetianske Billeder skiller ham fra den fremstillede Figur. Han 
ynder ikke den uforstyrrede venetianske Ro, han forlanger noget 
mere uroligt, spontant. Han vil have Tingen taget saaledes, som 
den falder sig i Livet, tilfældig og naturlig, uden at Kunsten 
hjælper det mindste derpaa. Og dertil behøves unægtelig netop 
den største kunstneriske Kraft. 

Han har i denne Retning opnaaet noget uforligneligt i sin 
„Antiope", det vil sige: en Jagtnymfe, der har lagt sig til at sove 
i Skoven (Louvre). Aldrig har en Kunstner- Fantasi i den Grad 
som her formaaet at overrumple den ubevogtede Natur, som den 
giver sig selv. Man ser ikke Figuren helt udstrakt for sit Blik, 
men halvvejs i Forkortning ind i Billedet: des mere er det, som 
om man tilfældig fandt hende saaledes. Stillingen er aldeles hen- 
kastet; der er ikke Tale om noget »ædelt« i den eller i Form- 
erne: hun prætenderer intet, men faar des mere. Hun ligger paa 
Jordsmonnets Skraaning, halvt paa Ryggen, halvt paa Siden, med 
Benene trukne lidt ind under sig, Kroppen og Halsen bøjede til- 
bage, friskt og dybt aandende under Søvnen, den ene Haand 
stukket ind bag Nakken. Det er den levende Mytologi: Naturens 
eget Aandedrag, dens drømmende Skovstemning, der ligesom 
umiddelbart er forvandlet til en menneskelig Skikkelse. Vistnok 
havde Correggio gjort bedre i at lade det blive ved denne ene 
Figur og udelade den lurende Satyr og den tykke Amor, der lig- 
ger ved Nymfens Side og lader, som han sover 1 ). 



*) I Henseende til den kronologiske Rækkefølge mellem disse Billeder 
slutter jeg mig til det almindelig antagne, som det f. Eks. findes hos 
Meyer. Kun hvad „Antiope" angaar, er jeg overbevist om, at Meyer 
sætter dette Maleri altfor tidligt („1521—1522"). M. gør selv fuldkomment 
rigtig opmærksom paa, at man, hvor Dokumenterne svigte, har en Lede- 
traad til Kronologien af Correggios Værker i Karakteren af deres Farve. 
Jo mere kraftige, intensive, forskellige Lokalfarverne staa, jo mere det 
røde er rødt, og det blaa er blaat, des tidligere; jo mere brudte og 
mildnede Lokalfarverne ere, des senere. Men i „Antiope" ere Lokal- 
farverne allerede meget brudte, langt mere end i „Amors Opdragelse". 
Jeg antager, at „Antiope" er malet nært henimod 1530. 



Digitized by Google 



472 



Correggio. 



I de følgende Billeder gaar han endnu videre i det erotiske. 
Kvinden fremstilles nu ikke alene som i Antiope som elskov- 
vækkende, men selv som overvældet af erotisk Lyst, saaledes „lo" 
i Wien, „Leda 11 i Berlin, „Danae" i Palazzo Borghese i Rom. Om 
»Leda« og »Danae« meddeler Vasari, at de bleve malede for 
Markgreve Federigo Gonzaga af Mantua, til at sendes som Gave 
til Kejseren (Carl den femte). Deraf kan man slutte, hvad ogsaa 
alle ere enige om, at de hidrøre fra de seneste Aar af Correggios 
Liv, efter 1530. Overhovedet blev den Slags Billeder af Jupiters 
Elskovs-Historier o. desl. næsten altid malede for Monarkerne og 
de høje Herrer, der betragtede sig som hævede over Samfunds- 
lovene og selv gærne optraadte som Jupiter lige over for Jordens 
Døtre. Ejendommeligt for Æmnerne er det, at den mandlige 
Elsker udelades, eller kun antydes, paa Grund af Jupiters forskel- 
lige Forvandlinger. Billederne give altsaa blot Skildringen af 
Kvinden i det erotiske Forhold, hvilket giver det hele en lettere, 
fantastisk Karakter. 

Gennemgaar man nu Rækken: Antiope, lo, Leda, Danae, 
kan det ikke miskendes, at den kvindelige Figur bliver mere og 
mere diminutiv, smaastilet. Om det udmærkede, der ellers er 
ved Billeder som lo og Leda, forbeholde vi os senere et Par Ord; 
her ville vi blot tillade os den Paastand, at Hovedfiguren paa Leda- 
billedet, Leda selv med Svanen i Skødet, virkelig er paafaldende 
glat og flov (endog uanset, at en nyere Maler har sat et slet 
Hoved paa den, efter at det originale i forrige Aarhundrede var 
udskaaret af Maleriet). Om Danae bruger Burckhardt de haarde 
Ord, at hun maaske er Correggios »gemeinste« Figur af denne 
Art, »fordi hun ikke en Gang er ret sanselig«. Herimod raaber 
Meyer hæftig op, og saa vel han som Lermoliefif 1 ) og Richter 



l ) Pseudonymen Iwan Lermolieff — den italienske Senator Griov. MoreUi, 
i Zeitschrift fur bild. Kunst, vol. X, 1875. Denne Forfatter har spillet 
en Hovedrolle i de senere Aars kunsthistoriske Debatter om italiensk 
Malerkunst, af hvilken han kender flere Partier nøjere end maaske nogen 
anden. Han fører en sprudende Pen, aandrig, vittig og arrogant. Men 
der er faa, der mindre end han forstaar i logisk Henseende „at gaa lige 
ad et Brædt" eller følge en bestemt Traad. Hans Ræsonnementer, som 
han med haanlige Spark til alle formastelige Tvivlere udgiver for Be- 
viser, gøre et ualmindelig lidt -beroligende Indtryk. Men han hører til 
dem, som forud stemple enhver, der monne være af en anden Mening 
end han, som en beklagelsesværdig Idiot; og det gør Indtryk paa mange. 



Digitized by Google 



Correggio. 



473 



omtaler »Danaec i de allerhøjste Toner -som et af de største 
Mesterværker af hele Verdens Kunst. Det kommer herved an 
paa at være nøjagtig klar over, hvad man egentlig taler om. At 
Billedet af Danae, som helt Maleri betragtet, vidner om et ufor- 
ligneligt Mesterskab i det maleriske, det kan man snart blive enig 
om. Motivet, Æmnet, hører ganske vist ikke til dem, der — som 
Lermolieff siger — egne sig for et Pige-Institut; men derfor kan 
det jo nok være værdigt til at males. Her spørges blot om selve 
Figuren af Danae og dens Forhold til Motivet. Og den fore- 
kommer det mig ikke, at Burckhardt gør megen Uret. Man kan 
ikke se noget mere ubetydeligt end denne lille Pige, som hverken 
er sanseberuset eller hjærtegreben, men synes fuldkommen vant 
til Sagen og fortrolig med Situationen, og lægger sig til Rette 
med en vis forud given smilende Beredvillighed, der ser ud som 
den var købt og ikke meget dyrt betalt. Ligesom Figurerne paa 
»Madonna di S. Giorgiot synes denne Danae at give et Vink om, at 
Correggios forhen saa mægtige Følelse i de seneste Aar af hans Liv 
allerede væsentlig var udbrændt. Skulde han have fortsat sit 
Kunstnerliv i samme Retning som tidligere, vilde han maaske 
ikke have haft synderlig mere end Flovhed og Affektation tilbage. 

Lermolieff finder paa én Gang, at > Danaec er det mest 
correggiske af alle Correggio's Værker, og at det — netop som 
Menneskeskildring — blandt alle moderne Værker er det, som 
bedst kunde sættes ved Siden af Grækernes Kunst ; og J. P. Rich- 
ter tiltræder udtrykkelig denne Mening 1 ). Det er meget vild- 
ledende. Naar der blot spørges om Æmnerne i disse Billeder, 
saa véd man vel, at Antiken ej alene har opfundet dem, men at 
ogsaa den antike Kunst har behandlet dem, skønt de i Antiken 
ingensinde have spillet den Rolle som under de moderne Mo- 
narkier i det 16de, 17de og 18de Aarhundrede. Spørges der der- 
imod om Stilen i Figurerne, om Aanden i Opfattelsen 
af Mennesket, saa kan der næppe tænkes større Modsætning 
end den mellem Correggio og Antiken. Er der nogen Kunst, 
hvis Stil fra Grunden af beror paa Respekt for Mennesket, og for 
hvilken den menneskelige Skikkelse er fuld af Holdning, stræng 
og stor, saa er det Antiken: det svigtede ikke en Gang i 

») I Afhandlingen om Correggio i Dohme's Kunst und KUnstUr des MitUl- 
atUrs und der Neuztit, 2te Abth. 3. Bd. 

Tilskueren. 1885. 32 



Digitized by Google 



474 



Gorreggio. 



Perioder, da ogsaa den forholdsvis emanciperede sig. Den sub- 
jektive Ild og Glød, som Renæssancen og fremfor alle Gorreggio 
saa' sitrende gennem Figuren, havde Antiken intet Øje for, lige 
saa lidt i en lo eller Leda som i en knælende Munk. Og den 
helt emanciperede Naturlighed var paa ingen Maade Antikens 
Sag: for den Kunstner, der f. Eks. har udført den sovende 
Ariadne i Vatikanet, vilde Gorreggios Antiope være en højst be- 
synderlig henkastet Klat af et Menneske, ligesom Ariadne om- 
vendt for Correggios Øjne vilde være unaturlig og tom: en 
sovende Figur til at bukke for. Man vilde ikke paa noget Punkt 
forstaa hinanden. Ikke alene Fidias og Polygnotos, men ogsåa 
Apelles og Praxiteles vilde, hvis de saa* Correggios Figurer, og 
allermest Danae, spørge, om den Kunstner ikke vilde blive straffet 
af Staten for Ringeagt baade mod Guder og Mennesker. 



Der indtræder altsaa hos Correggio i Løbet af hans Ud- 
vikling paa alle Punkter en stærk Forringelse af Menneskets 
Værdi for Betragtningen. Hans Mennesker ere gennemgaaende 
en langt ringere Slægt end Lionardos og Rafaels, Titians og 
Michelangelos. »Hvis disse Mennesker bleve levende,« spørger 
Burckhardt, >bvad havde man saa i dem?« Dette Spørgsmaal 
træffer netop i Centrum af Sagen, idet det leder Tanken hen paa, 
hvad Correggios Figurer se ud til at være udenfor det Øjeblik, i 
hvilket de netop ere fremstillede. 

Ti i en anden Retning kan man med samme Føje sige, at 
han meddeler større menneskelige Værdier end nogen anden 
Kunstner, moderne eller antik. Sagen er, at det som Correggio 
kunstnerisk ødelægger, er det blivende i Menneskets Væsen, alt 
hvad der falder ind under Begrebet Karakter, Personens Sammen- ' 
hæng med sig selv, det som den gennem Livets Førelse bar dan- 
net sig til. Det er derpaa, at den Følelse, vi kalde Respekt, gaar 
ud: den gælder ikke, hvad Mennesket i et givet Øjeblik er, men 
den gennemgaaende Konsekvens i alle hans Øjeblikke. Derimod 
hæver Correggio i en hidtil ukendt Grad Udtrykket for Øjeblikkets 
Liv, særlig Øjeblikkets Lyst. De Skikkelser, han skildrer, 
gøre ikke Indtryk af at have noget Fond af Livsformue i Reserve; 
men deres Ævne til aktuel Udbetaling af Lystfølelsens blanke 



Digitized by Google 



Correggio. 



475 



Guld er uforlignelig. For saa vidt som man overhovedet kan 
tale om Karakteristik i dem, er det, som vi senere skulle udvikle, 
netop derpaa, at ethvert Træk i Karakteristiken gaar ud. Hvor- 
ledes man nu derefter vil dømme ham, det maa komme an paa, 
hvilken Æstetik man medbringer, hvad man kræver af Kunsten. 
For dem, der betragte det som Kunstens Formaal at vække Føl- 
else af Lyst, vil han være uovergaaelig, medens de, som elske 
solidere og varigere, om end køligere Indtryk, ville betragte hans 
Kunst som en mislig Forretning og hellere henvende sig til andre. 

I Følge vor Plan betragte vi ham under et énsidigt Syns- 
punkt, kun med Hensyn til hans Fremstilling af Mennesket, hvil- 
ket ogsaa for enhver menneskeskildrende Kunstner er det væsent- 
ligste Punkt og det som skarpest betegner hans Karakter. Deri 
har han ogsaa et uhyre Ansvar for den paafølgende Kunst, efter- 
haanden over hele Europa, især indtil den franske Revolution. I 
dens brede borgerlige Realisme mærker man ham ikke synderlig, 
men des mere i alt hvad der vilde højt til Vejrs i Hofliv eller i 
kirkeligt Liv. Han er den, som har givet det første Eksempel 
paa den umaadelige Værdiforringelse af det menneskelige, som 
især gør det 18de Aarhundredes franske Kunst saa smaastilet og 
flad: dens Signatur er netop ogsaa, at alt skulde være aktuelt og 
intet i Reserve. 

Men vi skylde blot med et Ord at minde om, hvor ube- 
tinget beundringsværdig han er i hvert eneste af sine Værker i 
den maleriske Gennemførelse af det, som nu en Gang var hans 
Program. Han maa til Trods for Titian og Rembrandt nævnes 
som Verdens største Kolorist og Farvetekniker. Han har desuden 
malet i det mindste 3 Landskabsbaggrunde, som Verdens største 
Landskabsmalere maatte misunde ham (paa »Ledac i Berlin, »Noli 
me tangerec i Madrid og Vandfarvebilledet af »Lasten og Furiernec 
i Louvre). 

(Sluttes). 



32* 



Digitized by Google 



En Fornægtelse. 

Af Feodor Dostojewskij, fra Russisk ved Thor Lange, 



Stærkt og klart med summende Metalklang kimede Klok- 
kerne i Kirken lige overfor den franske Pension, hvor min Moder 
havde sat mig i Kost. Det var en smuk, gammel Kirke,* bygget 
af Gzaren Alexis Michåilowitsch, med hvide, snørklede Ornamenter 
paa rød Grund, høje Gittervinduer og et Virvar af forgyldte Kup- 
ler og Kors. Klokkerne ringede Paaskeugen ud; Varmen begyndte 
at komme i Luften, og gennem hver Knop paa Grenene af de 
spinkle Birketræer i det lille Stykke Have bag Rækværket uden«* 
for Pensionshuset pippede nyfødte, bleggrønne Blade frem. Efter- 
middagssolen faldt med skraa Straaler ind i Klasseværelset og ind i 
det snevre Kammer ved Siden af Klassen, som Bestyreren, M. Tou- 
chard, straks ved min Ankomst havde anvist mig i passende Afstand 
fra »Sønnerne af Grever og Senatorer«. Derinde paa den ene af 
de to Stole, der sammen med et sortmalet Træbord og en Pult 
udgjorde Værelsets Møblement, sad en Gæst, der for første Gang 
siden min Indtrædelse i Pensionen aflagde mig et Besøg. Jeg 
havde genkendt Gæsten straks i samme Øjeblik , som hun traadte 
ind; det var min Moder. Noget ældre var hun kommen til at se 
ud fra den Tid, hun sidste Gang havde ført mig hen til Trinene 
foran Alteret hjemme i Landsbykirken og en Due i det samme 
var fløjet hen over vore Hoveder op under Hvælvingen af Kuplen. 
Nu sad vi Side om Side i det lille Kammer næsten som frem- 
mede og uden ret at tale sammen; jeg skottede til hende med 
noget, der lignede Forlegenhed. Først langt senere, mange Aar 
efter fik jeg at vide, at hun den Gang var taget ind til Moskwå, 
hvor daarlig hun end havde Raad dertil, ene og alene for at 
være sammen med mig en halv Dagstid. Der sad hun og be- 



Digitized by Google 



Ea Fornægtelse? * 477 

tragtede mig paa én Gang kærligt og sørgmodigt; jeg husker 
godt, at det baade forundrede og trykkede mig, at vi havde saa 
lidet at tale med hinanden om. Paa Skødet af hende laa en 
Pakke, indbunden i et Tørklæde; hun løste op for Pakken; den 
indeholdt seks Appelsiner, nogle Honningkager og to almindelige 
Franskbrød. Tilsynekomsten af disse sidste forbavsede mig paa 
en ubehagelig Maade; jeg bemærkede stødt, at »Maden i Pen- 
sionen var god og rigelig, samt at der dagligt beregnedes et helt 
Franskbrød til hver af Elevernéc 

— »Naa, lige meget, min Dreng! Jeg købte dem til dig i 
en god Mening fordi jeg tænkte, at du sommetider maaske kunde 
blive sulten udenfor Maaltiderne. Men, synes du ikke om dem, 
saa tag mig det ikke ilde op. c — 

Jeg rørte knapt ved Gaverne, hun havde medbragt. Appel- 
sinerne og Honningkagerne laa foran mig paa Bordet og jeg selv 
sad stiv som en Pind ved Siden af med et tydeligt Udtryk af 
Bevidsthed om egen Værdighed. Hvem véd, maaske bevægede 
der sig i mig en halv uklar Lyst til ikke helt at skjule for 
hende, at hendes Visit næppe nok i et og alt var mig ubetinget 
til Fornøjelse, samt at hun i sin simple brune Kjole og med sine 
ubehandsksde Hænder let kunde stille mig i et falskt Lys lige 
overfor mine Kammerater, hvorvel hun naturligt nok ikke var 
i Stand til selv at sætte sig ind i Muligheden heraf. Jeg forestil- 
lede mig levende de spydige Bemærkninger, med hvilke Drengene* 
kan hænde end ogsaa M. Touchard selv, vilde opvarte mig, saa 
snart hun var gaaet, og iagttog med Misfornøjelse, hvor lidet 
soignerede hendes Hænder var; selv Ansigtet syntes mig for jævnt 
og for stort i Trækkene, der laa allerede et Par, skarpe Rynker 
tværs over Panden. Og dog, om dette Ansigt sagde Mme. Tou- 
chard mig ud paa Aftenen, efter at Moder var gaaet; Deres maman 
maa i sin Ungdom have set ualmindelig godt ud. 

Saaledes sad vi, da Døren gik op og Tjænestepigen Nastja 
kom ind jned en Præsenterbakke, paa hvilken der stod en Kop 
Kaffe. Klokken var fem, og paa denne Tid plejede Mme. Tou- 
chard regelmæssig at drikke sin Eftermiddagskaffe inde i sit eget 
blaatbetrukne Boudoir. Men Moder takkede kun og sendte Pigen 
med Kop og Præsenterbakke tilbage igen; efter hvad jeg senere 
fik at vide var Kaffe hende forbudt som Følge af en hyppig 
Hjærtebanken, hvoraf hun den Gang led. Ikke desto mindre 
maatte den Opmærksomhed, Mme. Touchard viste Moder, be- 



Digitized by Google 



478 



En Fornægtelse. 



tragtes som en Bedrift af Humanitet, der gjorde hendes civilise- 
rede Anskuelser og vesteuropæiske Dannelse overordentlig Ære. 
Og saa skulde det netop træffe sig saa uheldigt, at Moder ikke 
tog imod Kaffen. 

Der forløb et Evarterstid; saa sendte M. Touchard Bud efter 
mig og gav mig Ordre til at samle mine Bøger og Stilehæfter 
samt vise Moder dem »for at hun kunde dømme om de Frem- 
skridt, jeg havde gjort i Instituttet«. Gennem Trængslen af 
»Greve- og Senatorsønner«, som nysgerrigt stimlede sammen uden- 
for i Klasseværelset, bragte jeg Bøgerne tilbage til Kloder, som 
uden at forandre Plads var bleven siddende i mit Kammer. Jeg 
følte nogen Tilfredsstillelse ved i dette Tilfælde at opfylde det 
Hverv, Bestyreren havde paalagt mig, med muligst bogstavelig 
Nøjagtighed. »Se«, sagde jeg, »det er min franske Grammatik; 
derfra og dertil har jeg for til næste Gang. I denne Stilebog 
skriver jeg efter Diktat, og her i denne har jeg opstillet et 
Schema over Bøjningen af Hjælpeverberne avoir og étre. — Der 
ser du mit Landkort; jeg lærer ogsaa Geografi; vi have allerede 
gennemgaaet alle fem Verdensdele og Hovedstæderne i Eu- 
ropa.« — En halv Timestid holdt jeg paa denne Maade Fore- 
drag for hende, vigtigt docerende med min spinkle Drenge- 
stemme, men for Resten ret vel opdragent og ikke for højrøstet 
Det var mig klart nok, at Moder ingen begrundet Mening kunde 
have om det, jeg stod og forklarede hende; jeg vidste ikke en 
Gang med Sikkerhed, om hun rigtig forstod at skrive sit eget 
Sprog korrekt; men dette gjorde kun min Holdning endnu mere 
selvtillidsfuld; jeg var fornøjet med min Rolle. Det lykkedes mig 
alligevel ikke at trætte hende med min Lærdom. Hele Tiden 
hørte hun efter med største Opmærksomhed og med en Andagt, der 
endte med at gøre mig selv ked af mit Ordgyderi, saa jeg sluttede 
Forelæsningen. Trods Glæden over min Lærdom var Udtrykket i 
Moders Ansigt tankefuldt, næsten trist; der laa ligesom en Skygge 
derover. 

Tilsidst rejste hun sig op og vilde gaa, men i samme 
Øjeblik traadte M. Touchard i egen høje Person ind i Kammeret 
og spurgte med en dum, opblæst Mine, om hun var tilfreds med 
de Fremskridt, hendes Søn havde gjort«. Moder begyndte at 
fremstamme en Taksigelse, inden hvis Slutning ogsaa Mme. Tou- 
chard indfandt sig. Henvendende sig til dem begge, bønfaldt Moder 
dem om »for Vorherres Skyld at tage sig af Fattigfolks Barn, 



Digitized by Google 



En Fornægtelse. 



479 



der var paa halv Betaling« og brugte Udtryk som »unddrag os 
ikke deres Bevaagenhed« eller »bevis os naadigt den store God- 
hed«. Samtidigt bøjede hun sig flere Gange særskilt for Herren 
og Fruen med den dybe Sænken af Hoved og Overkrop, som er 
almindlig blandt simple Folk, naar de henvende sig til en højt- 
staaende Personlighed med underdanig Bøn om noget. De paa- 
gældende havde øjensynligt ikke gjort Regning paa en for dem 
saa smigrende Hyldest. Mme. Touchard tog sit allerelskværdigste 
Ansigt paa, og Monsieur erklærede med stigende Vigtighed, at 
han var for human til at gøre Forskel paa Børnene i Pensionen; 
de var alle hans Børn, og han var en Fader for dem alle; derfor 
var ogsaa jeg i hans Hus næsten stillet paa samme Fod som »Søn- 
nerne af Grever og Senatorer«; det var noget man maatte paa- 
skønne efter Fortjæneste. — Moder vedblev at bøje sig og neje 
men syntes for Resten tilsidst forlegen over sin Rolle. Endelig 
vendte hun sig om til mig og sagde med Taarer i Øjnene: »Far- 
vel, min Dreng!« 

Dermed kyssede hun mig, det vil sige, jeg bekvemmede 
mig til at række hende min Kind til Kys. Muligvis havde hun 
haft Lyst til rigtig at tage mig ind i sine Arme for at knuge og 
kysse mig. Men hun gjorde det ikke, hvad enten hun undsaa 
sig for at lade sine Følelser komme for stærkt til Syne i fremmede 
Folks Nærværelse eller hun maaske begyndte at forstaa, at jeg 
skammede mig over hende. Efter endnu en Gang at have hilst 
paa M. og Mme. Touchard, gik hun. Jeg blev staaende. 

»Mais suivez done votre mere!« udbrød Bestyrerinden og 
tilføjede: »Il n'a pas de coeur, eet enfant.« 

Touchard trak paa Skuldrene med en Mine, der skulde 
sige saa meget som: »Saa fortjæner han heller ikke at blive be- 
handlet anderledes end jeg behandler ham«. 

Som lydig Elev efterkom jeg den givne Ordre, løb ned ad 
Trappen og indhentede Moder lige udenfor Gadedøren. Jeg 
vidste, at alle deroppe stod ved Vinduerne og holdt Øje med os. 
Moder korsede sig med Ansigtet rettet mod Kirken; hendes Læber 
bevægede sig; højt og i afmaalte dirrende Slag lød Klangen af 
Klokken oppe fra Taarnet. Saa vendte hun sig om imod mig, 
og ikke længere i Stand til at undertvinge sin Bevægelse lagde 
hun begge Hænderne paa mit Hoved og brast i Graad. 

»Græd ikke, lille Moder«, bad jeg, »det gaar ikke an. De 
se allesammen paa os oppe fra Vinduet«. — 



Digifized by Google 



480 



En Fornægtelse. 



Det gav et Sæt i hende, og hun tog sig sammen. »Naa, 
Vorherre være med dig! Alle himmelske Engle bevare dig, Guds 
Moder og den hellige Nikolaj holde sin Haand over dig !< skyndte 
hun sig at udtale, idet hun gentagne Gange korsede mig paa 
Panden hurtigt og bestræbende sig for at lægge saa mange Eorstegn 
som muligt over mig. »Min Dreng, mit eget Barn! — Men det 
er. sandt, vent lidtic 

Hun jog ilfærdigt Haanden ned i Lommen og trak et blaa- 
tærnet Tørklæde frem med en Knude slynget paa det ene Hjørne, 
som hun anstrængte sig for at løse op. Knuden gav ikke efter. 

»Lige meget, mit Barn, det kan være det samme, tag 
Lommetørklædet med; det er et rent og pænt Tørklæde; maaske 
kan du faa Brug for det. I Hjørnet er der indbunden fire 
Tyvekopekstykker; for dem kan du købe dig en lille Ting, hvad 
du har Lyst til. Vær ikke misfornøjet dermed, min Due; det er 
saa lidt, men for Øjeblikket har jeg ikke mere selv. Farvel, min 
kære, velsignede Dreng. Guds Ansigt være over dig! c — 

Jeg tog imod Tørklædet, hvorvel jeg var noget i Tvivl om, 
hvor vidt -det passede sig eller ikke. Nølende og uden en Gang 
at sige Tak derfor puttede jeg det i Lommen. 

Moder gik. Appelsinerne og Honningkagerne, hun havde med- 
bragt, vare alle til Hobe, inden jeg naaede at komme op ad 
Trappen igen, gaaede til Bunds i Maven paa »Sønnerne af Grever 
og Senatorer«, og hvad de fire Tyvekopekstykker angik, saa tog 
Lambert, en af mine Kammerater, der heller ikke kunde henregnes 
til Kategorien »Fattigfolks Børn« , dem øjeblikkelig fra mig og 
gav mig til Gengæld fire Knubs i Nakken. For Pengene blev der 
i nærmeste Konditori købt Kager og Chokoladepastiller, men den 
Herlighed gik aldeles min Næse forbi. 

Sommer fulgte paa Foraar og Sommeren endte snarL 
Septembermaaned kom med sin Blæst og uafladelige Ruskregn. 
Moder havde jeg aldeles glemt. Saa traf det sig, at jeg en Gang 
i den triste Eftermiddagsskumring ledte efter noget i min Pult og 
pludselig paa Bunden deraf fik fat i hendes blaatærnede Lomme- 
tørklæde, som havde ligget dér urørt siden den Dag, jeg fik det. 
Jeg tog det frem og undersøgte det ikke uden Nysgerrighed; det 
ene Hjørne bevarede endnu Spor af Knuden, som havde været 
slaaet derpaa; selv det runde Aftryk af Sølvmønterne var tydeligt 
at kende. Derefter lagde jeg Tørklædet tilbage paa sin Plads og 
lukkede Pulten i. Det var Aftenen før en Festdag; Klokkerne i 



Digitized by Google 



En Fornægtelse. 



481 



Kirken lige overfor ringede til Vesper. De andre Elever havde 
Orlov allerede Klokken fire og vare tagne hver til sit, enten hjem 
til Forældre eller i Besøg hos bekendte, foruden mig blev kun 
Lambert tilbage i Pensionen; jeg véd ikke, af hvad Grund han 
denne Gang ikke var bleven hentet. Hvorvel* han stadigt bank- 
ede mig ligesom før, havde der alligevel efterhaanden udviklet sig 
en Slags Fortrolighed imellem os; han meddelte mig alle sine 
Planer og tog mig undertiden med paa Raad. Vi samtalede hele 
Aftenen yderst alvorligt om Geværer fra Lepages Fabrik i Luttich, 
hvorvel hverken han eller jeg nogensinde havde set et saadant 
Mordvaaden, dernæst om tscherkessiske Krumsabler og om, at 
det ikke vilde være af Vejen at organisere en Røverbande. Klok- 
ken ti gik vi .til Sængs. Jeg rullede mig ind i mit Tæppe, men 
kunde ikke falde i Søvn. Ved det svage Skær af Natlampen i 
den store, tomme Sovesal dukkede pludselig min Moders Træk 
op for mig med det samme Udtryk, som laa over hendes blege, 
sorgfulde Ansigt, da hun udenfor Gadedøren sagde mig farvel 
og lagde sine Hænder paa mit Hovede. Jeg rejste mig, listede 
mig barfodet ud af Sovesalen gennem Klasseværelset ind i mit 
Kammer, tog Moders Tørklæde frem, vendte hurtig tilbage og 
lagde mig igen til Sængs. Men da jeg lukkede Øjnene, saa' jeg 
atter Moder, saa' hende staa med mig hjemme i Landsbykirken 
og saa' Duen kredsende flagre op under Kuppelhvælvingen over 
Alteret. Det kneb mig som med Tænger ind om Hjærtet ved at 
tænke paa, hvor jeg havde skammet mig over hende, den Gang 
hun var bristet i Graad, da hun skulde skilles fra mig, medens 
jeg til Gengæld for hendes Kys havde sagt: »Det gaar ikke an, 
Moder; de se paa os oppe fra Vinduetc — Nu skammede jeg 
mig over mig selv; jeg tog Moders Tørklæde frem under Hoved- 
puden, kyssede det, dukkede Ansigtet ned deri og græd bitterligt. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



i. 

Den anonyme Forfatter til nogle alvorlige og gennemtænkte 
Skrifter har i Tilskuerens Majhæfte mod nogle henkastede Bemærk- 
ninger i min Artikel om Arne Garborg rettet et Angreb under 
Titlen: »Om en Reaktion mod den moderne Stræben efter større 
sexuel Sædelighed«. 

Denne Titel er des værre i højeste Grad vildledende. Jeg for 
min Del véd ikke det ringeste om og har ikke set det ringeste til 
nogen »moderne Stræben« af den angivne Art, og jeg beder ind- 
stændigt og for fuldt Alvor mine ærede Samtidige tro, at hvis 
nogen som helst af dem, gammel eller ung, Mand eller Kvinde, gift 
eller ugift, skulde føle nogen Trang eller Drift til at beflitte sig 
paa større sexuel Sædelighed end den, de hidtil maatte have ud- 
vist, skulle de aldrig træffe mig som Hindring paa deres Vej, ikke 
møde nogen som helst Reaktion fra min Side. For saa vidt deres 
Foretagende ikke er mig ganske uvedkommende, har det min hele 
Sympati. I et Samfund som vort, hvor aarligt i meget stort 
Antal Pigebørn mellem to- og seks-aars Alderen blive mishandlede 
sexuelt paa den mest oprørende Maade, kan ingen fornuftig Mand 
og visselig ingen, der selv har Børn, andet end sympatisere med 
Tanken om, at der indenfor hans Samtid skulde finde en energisk 
Stræben Sted efter at komme ud af den Bestialitet i Sindelag og 
Færd, hvorom Sligt er Vidnesbyrd. 

Des værre har jeg, som berørt, ikke sporet det mindste til 
nogen saadan Stræben , har altsaa ikke heller kunnet eller villet 
reagere imod den. Hvad min Modstander forveksler med en saadan, 



Digitized by Google 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



483 



yderst ønskelig Stræben er, som det viser sig, en Stræben paa 
Papiret. Men Livet er nu en Gang ét, og Fantasifremstillinger paa 
Papiret et andet. Troja er ét og »Dette skal være Trojac et 
andet. En sjælelig Kamp og Sejer er ét, fagre Ord om Nødvendig- 
heden af saadanne Kampe og Sejre et andet. Det at øve Kyskhed 
er ét, det at fordre Kyskhed et andet, og, som jeg i hin Afhandling 
udtrykte det, den Kunst at fordre Kyskhed er ikke stor. 

Jeg vil ikke tale om Tartufferne: de fordre altid Kyskhed; 
denne Fordring er et Skærmbrædt, bag hvilket man ikke kan se, 
hvad de have for. I Danmark gives der jo ingen af dem; men 
andensteds skal de være slemme. 

Jeg vil lige saa lidt tale om BulaN'Gnatuerne; dem har vi 
heller ikke i Danmark; men man har fortalt mig om et fjærnt, 
sydafrikansk Folkefærd, hvor det skal være Skik, at saa snart en 
Bula N'Gnatu (Regnmager, Vindmager, Kaffernes Ord for Poet) 
i sexuel Henseende har begaaet en eller anden Uregelmæssighed, 
elsket nogle Piger, bortført en Kone, kompromitteret en Enke, 
gjort Skandale, kort sagt, saa løber han med sit brune Uldtæppe 
ned over Ryggen gennem Stammens Kraal (Kaffernes Ord for By) 
og skraaler af fuld Hals: »Frivole Slyngler! letfærdige Knægte! 
Vil I lade Pigerne gaa! Vil I holde Jer fra Konerne! Leve Familiens 
Ukrænkelighed! Respekt for Arnens Fred! o. s. v.c Saadan gaar 
det til i Sydafrika. Men jeg vil som sagt ikke tale om Bula 
N'Gnatuerne. 

Jeg vil tale om Jeronimus'erne; for dem har vi iblandt os. 
Og det at fordre Ærbarhed har altid netop været Jeronimusernes 
Kendetegn lige fra den Jeronimus i »Maskeraden« til vore Dages. 
Det meste af hvad der i de sidste Aar er kommet frem som 
Kyskhedsfordring fra Mændenes Side har nøjagtigt samme Karakter 
som Jeronimus's Formaninger til Leander. Jeronimus stillede ikke 
Fordringer til sig selv, den Gang da han var ung; det var ham for 
besværligt; desuden tænkte han den Gang slet ikke derpaa, han var 
saa optaget af de mange Leonorer og Perniller, ikke at tale om Anne 
Hattemagers hele Flok. Men nu, da et halvhundrede Aar har bragt 
hans Blod til at løbe mere adstadigt, retter han med Strænghed 
og Styrke Fordringen til Efterslægten, og hævder, for saa vidt han 
vedgaar sin Fortid, og det gør han nuomstunder undertiden, at 
det ene og alene er en beklagelig Tilfældighed, en Mangel ved 
hans Opdragelse eller sligt, der har hindret ham selv i til rette 



Digitized by Google 



484 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



Tid at opfylde Kravet. Dette er overmaade opbyggeligt, men det 
imponerer ikke saa meget. 

Hvis i Privatlivet en Herre traadte ind ad Døren til en 
tyveaarig Mand med de* Ord: »Hr. N. N., det har længe været mit 
Ønske at gøre Deres Bekendtskab; De maa beflitte Dem paa et 
mere ærbart Levnet!« saa vilde flere Svar være mulige, men ét 
ligger nær, nemlig det: tHar De selv, Højstærede, været saa 
strengeligt ærbar? c Skulde § varet falde benægtende ud, saa er 
der jo altid det Gensvar: »Jeg er fast besluttet paa at følge 
Deres Eksempel; det er ogsaa min Agt i en noget fremrykket Alder 
at præke en overmaade streng Moral for de andre«. 

I den angrebne Afhandling udtalte jeg. utvetydigt min store 
Ulyst til at gaa nærmere ind paa det flygtigt berørte Æmne. Jeg 
skrev: »Temaet er et saadant, der bedre egner sig til digterisk 
end til ligefrem Behandling: ti enhver Forfatter vil helst undgaa 
direkte at udtale sig om et Spørgsmaal, hvis Behandling i anden 
Tone end den moraliserende let stempler den paagældende som 
en frivol og usædelig Person«. Det er ikke rigtig hensynsfuldt at 
angribe en Skribent netop paa et Punkt, som han udtrykkelig har 
erklæret sig uvillig til at forsvare, ude af Stand til at drøfte, og 
hvor han, som enhver forstandig Læser føler, ikke kan tale frit, 
kun kan antyde en ringe Del af hvad han mener, og er udsat for 
de plumpeste Forvrængninger, de smudsigste Insinuationer; heller 
ikke er det berettiget at rive nogle fordringsløse Sætninger i en 
Forfatterkarakteristik, hvis Hensigt kun er at forklare en Novelle, 
ud af deres Sammenhæng og betegne dem som intet mindre end 
Programmet for en Modarbejden af ærede Samtidiges Sædeligheds- 
bestræbelser. En Forfatter har jo imidlertid ikke Ret til at vente 
Hensynsfuldhed; han maa være tilfreds, naar et Angreb ikke er 
hadefuldt eller giftigt, og den anonyme Afhandlings hele Stil og 
Tone er saa uendeligt fjærn fra den literære Æreløsheds Anfald 
mod det selvsamme Punkt i hin Artikel, at jeg ikke vil drage mig 
ud af. Forhandlingen uden et Svar. Jeg kan sige til denne For- 
fatter som Byron i et af Brevene siger til Murray: »I snakker til 
mig om Moralitet — det er første Gang, jeg har hørt det Ord af 
Folk, der ikke var Hallunker og ikke brugte det som Middel til 
Skurkestreger«. 

Til i eget Navn at indlade mig paa Sagen føler jeg mig imid- 
lertid nu lige saa lidet kaldet som i Januar. Jeg vil forsøge at 
kaste Lys over den ved et historisk Tilbageblik. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



485 



II. 

• Den moderne Opfattelse af Spørgsmaalene Coelibat, Kysk- 
hed, Ægteskab, Usædelighed stammer i de luthersk-protestantiske 
Lande fra Martin Luther. Luther betegner Oprøret mod det 
romersk-katolske Coelibat, Fornegtelsen af det enlige Livs sæde- 
lige Fortrinlighed fremfor det ægteskabelige Samliv, Forfægten 
af Naturens Ret, under den naive Form af Kamp for et Bibelsted 
— endelig den trodsige Proklamation af alle Kyskhedsløfters 
Værdiløshed: det er efter Luthers Paastand ikke blot ingen Pligt 
at holde slige Løfter; det er Pligt at bryde dem. 

Luther betegner fremdeles en hel ny, naturalistisk Ægte- 
skabsret. Han angriber det som hidtil havde gjældt for den kriste- 
lige Families Grundvæsen. Han fraskriver Ægteskabet dets Karakter 
af Sakrament, erklærer Forbudet mod Ægteskab mellem Kristne- 
og Ikke-Kristne for et taabeligt Paafund og foreslaar i visse Tilfælde, 
hvor den ene af Parterne i et Ægteskab føler sig utilfredsstillet, 
Udveje, saa frie, at han i dette Punkt ikke er bleven overgaaet af 
nogen Taler eller Skribent, der ud fra ikke-kristelige eller revolu- 
tionære Forudsætninger har angrebet den bestaaende Form af 
Ægteskabet. Endelig fordrer han næsten alle kirkelige Forbud 
mod Ægteskabets Indgaaelse ophævede, endog i Tilfælde, hvor disse 
Forbud nutildags opretholdes af Lovgivningen i Europas mest 
fremskredne Stater. Han gaar i sine Skrifter langt videre an- 
gaaende disse Spørgsmaal, end Forfatteren af Artiklen om Arne 
Garborg paa hin halve Side er gaaet. 

Det stærkeste Ord i den angrebne Passus af Artiklen var 
dette: »Askesen (som den for Øjeblikket øves af det store Flertal 
blandt de højere Stænders ugifte Kvinder — jeg nævnte dem, fordi 
asketiske Mænd ere næsten ligesaa sjældne som asketiske Malke- 
piger) er en Ulykke, en naturstridig Ting, et Offer, der mange 
Gange bringes en værdiløs Fordom«. 

Lad os se, hvad Luther tænkte om Askesen i denne Forstand. 

Det er for enhver, der læser med uhildet Blik, tydeligt at 
Luther i Grunden ikke har anset Kyskheden for mulig. 

Undertiden siger han det ligefrem. Saaledes hedder det i 
hans Skrivelse til de kejserlige Statholdere og Stænder i Nurnberg 
fra August 1523: 

»Hjælpe os Gud i Himlen! Vil vi da ikke en Gang faa det 
ind i Hovedet, at umulige Løfter ikke er Løfter, ikke heller er til 



Digitized by Google 



486 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



at holde? Hvem vilde vel love at flyve som en Fug] og holde 
Løftet, med mindre da Gud gjorde et Under med ham. Men nu 
er det jo dog et og det samme, om et Mandfolk eller Kvindfolk lover 
Kyskhed. Ti de er jo ikke skabte til Kyskhed; men, som Gud 
siger: Vorder frugtbare og formerer Jer — saa at Kyskhed er en 
umulig Ting, hvor Gud ikke gør et Mirakel. Altsaa gælder det 
Mirakelløfte ingenting, som lover hvad der ikke staar i min Magt * 
Det vil sige: jeg har baaret mig taabeligt ad og er ikke forpligtet 
til at holde det, og Gud fordrer det ikkec o. s. v. I det følgende 
er Luther djærvere end moderne Sprogbrug tilsteder; jeg hid- 
sætter i Anmærkningen hans egne Ord 1 ). 

Og er Luther nu end ikke altid Saa tydelig som her, saa 
fattes der dog i hans Prædikener kun lidet deri. For hvor umulig 
han trods Indrømmelser hist og her holdt den ubetingede Kysk- 
hed, afgiver den Omstændighed et godt Bevis, at han gentagne 
Gange vender tilbage til grelle Lignelser, der gaa ud paa at frem- 
stille Kyskhedsløftet som et Løfte, det ikke staar i vor Magt 
at holde. 

I sin »Prædiken om det ægteskabelige Live fra 1522 dvæler 
han ved dem, der have lovet Kyskhed i eller udenfor Klostret, og 
fortsætter: »Her raader jeg dig, hvis du vil give et viseligt Løfte, 
saa lov, at du ikke vil bide din egen Næse af, for det kan du 
holdec; og denne Vending har han selv fundet saa træffende, at 



*) „Hilf Gott von Himel wilTs uns denn nicht einmal eingehn, dass unmug- 
liche Gelubde nicht Gelttbde, noch zu halten seind? Wer will doch 
fliegen geloben wie ein Vogel, und halten, es sey denn Gottes Wunder- 
zeichen da? Nu ist es doch ja so viel, wenn ein Manns- oder Weibsbilde 
Keuschheit gelobt. Denn es ist ja nicht zur Keuschheit geschaffen, son- 
dern, wie Gott sagt: Wachset und mehret euch: dass Keuschheit ein un- 
muglich Ding ist, wo Gott nicht Wunder thut So gilt je das Wunder- 
gelubde nicht, dass in meiner Gewalt nicht stehet. Darumb hab ich 
nårrisch gethan, und hins nicht schuldig zu halten, und Gott fodert es 

nicht Ach Herr Gott ! es muss und soli halten, und kann doch nicht 

halten: was soli das Guts schaffen? Wer seinen Mist oder Harn halten 
musste, so er's doch nicht kann, was wollt aus dem werden? Ich achte, 
dass die, so jetzt meine allerbittersten Feinde seind, wenn sie wtissten, 
wass ich tåglich aus allen Landen erfahre, sie hulfen mir morgen Kloster 
stønnen*. 

Dr. Martin Luther: Briefe, Sendschreiben und Bedenken, 
ved de Wette, II. 372. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



487 



han fulde 23 Aar senere i en anden Prædiken over samme Gen- 
stand har nøjagtigt samme Ord. Det hedder i den sidstnævnte: 

»Men her siger de: Vi have lovet og svoret til Gud, at vi 
ville være kyske og leve uden Kvinder; det Løfte er det vor Pligt 
at holde; derfor tør jeg ikke gifte mig. Derpaa svarer jeg: Ret 
saa, gør, hvad du har lovet, vær kysk og ren, hvorfor holder du 
det da ikke? Jeg kan ikke holde det, siger du. Saa er du da 
en rigtig Hans Wurst; hvorfor lover du, hvad du ikke formaar at 
holde? Et har jeg at love, som jeg ogsaa kan holde, nemlig, at 
jeg ikke vil bide min egen Næse af. Hvem har befalet dig at 
love og sværge hvad der er mod Gud og hans Orden? nemlig at 
du sværger, du ikke er nogen Mand eller ikke nogen Kvinde, da 
det dog er vist, at du er skabt af Gud enten som en Mand eller 
som en Kvinde. Hvorfor sværger du da paa, at du ikke vil være 
Mand eller Kvinde? .... Vil du vide, hvem du har lovet at over- 
holde Kyskhed? Jeg skal sige dig det, den lede Djævel i Helvede 
og hans Moder« 1 ). 

I Artiklen om Arne Garborg, den meget citerede, hed det: 
»Den Kunst at fordre Kyskhed er ikke stor. Det er ikke af 
Kærlighed til Lasten, at modne Mænd ryste paa Hovedet deraf. 
Det er fordi de vide, at skrøbelig Dyd altid er mangefold natur- 
ligere og sundere end unaturlig Last, og som Menneskeheden nu 
engang er udviklet, er det imellem disse to, at Valget staar«. 

Dette er ganske og aldeles Dr. Martin Luthers Mening, kun 
at han ikke nøjes med at ryste paa Hovedet, men benytter sig af 
sin Tidsalders Frisprog. 

Han skriver i sin »Betænkning og Undervisning angaaende 
Klostrene og alle gejstlige Løftere 1522: »Moses har skrevet meget 
om naturlige Vædsker, Mandens og Kvindens, . . . som man nu slet 
ikke offentlig tør tale om; saa meget renere ere vore Øren blevne end 
den Helligaands Mund, saa vi skamme os, hvor der ikke er noget 
at skamme sig over, og ikke skamme os, hvor vi burde. Dog var 
det vel nødvendigt, at enhver vidste derom og var undervist des- 



*) 1522: „Hier rathe ich, wenn du weislich geloben willst, so gelobe, die 
Nase dir selbst nicht abzubeissen, das kannst du halten". 1545: „Eins 
habe ich zu geloben, das ich auch halten kann, dass ich mir selber nicht 
wolle die Nase abbeissen. 

Dr. Martin Luther: Såmmtliche Werke. 20de Bind 
S. 50 og 67. Erlangen 1829. 



Digitized by Google 



488 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



angaaende, Ungdommen især. Hvor der nu ikke er himmelsk, 
høj Naade, der faar Naturen dog sin Vilje; kommer ikke Mand 
og Kvinde sammen, saa gaar den dog sin egen Gang, og holdes 
ikke tilbage; saa at det vel var bedre, Mænd og Kvinder (Månn- 
lin und Weiblin) var hos hinanden , som Gud har skabt dem og 
Naturen lærere. 

I Artiklen om Arne Garborg stod de Ord, at Renheden 
købes for dyrt, naar den medfører tærende Savn. Luther bruger 
stærkere Udtryk, han taler om en evig Brænden, om en hemmelig 
Lidelse, der udgør en »Djævelsmarter« *). 

I Artiklen taltes om Tilfælde, hvor Askesens Overholdelse 
er værdiløs, er et Offer, som bringes »en værdiløs Fordomc 
Luther kender saadanne Tilfælde. Han skriver: 

»Tugtige Øren maa og vil tilgive mig; jeg maa gribe ind i 
den Sjælesygdom, som en Læge griber i Skarn og paa hemmelige 
Steder, skal jeg ellers give Raad derom. Gud lider ikke og vil 
ikke vide af nogen tvungen, uvillig Kyskhed; og der er for ham 
slet ikke nogen Kyskhed uden den er frivillig, som al anden Guds- 
dyrkelse maa være frivillig, ellers agter han den ikke. Hvad skal 
det da ligne, at du holder det arme Menneske hen dets Liv 
igennem i ukysk Kyskhed? saa det uafbrudt med Hjærtet synder 
mod sit Løfte og det maaske var bedre, at Manden nu og da 
havde en Kvinde hos sig, og Kvinden en ung Mand. 

»Her lære nogle, at det skulde være nok, at én frivillig 
lovede og begyndte paa sin Kyskhedstilstand , det skulde hjælpe 
til, at om han senere blev uvillig til at bære den, det dog i 
Kraft af den frivillige Begyndelse ikke skadede. O I Forførere og 
Vildledere, som dømme Gudsdyrkelse efter Værket og ikke efter 



) So frage ich nu, wie will man rathe^p einem solchen, dem es unmSglich 
ist zu halten? Sprichst du, man soli mit Verboten wehren. Wohlan. so 
wird der dreier eins folgen, dieweil nicht hohe Gnade da ist; Månnlin 
und Weiblin werden da zusammen laufen, wo sie mugen, wie itzt unter 
den Pfaff en geschicht; oder die Natur wird sich selbs lSsen: oder wo 
der keines geschicht, so wird ein ewiges Brennen und heimlich Leiden 
da sein. Da hast du denn ein Teufelsm artirer gemacht, und geschicht, 
dass der Mann nehme wohl das håsslichst Weib auf Erden, Weib nelime 
wohl den unlustigsten Mann auf Erden, fur wflthender boser Lust des 
Fleisches. 

Dr. Martin Luther: Såmmlliche Werke. 28de Bind, 
S. 12. Erlangen 1840. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



489 



Aanden. Det er forgæves: Alt, hvad der gøres uvilligt, det burde 
hellere undlades; ti det kan ske, at naar Mænd og Kvinder er 
hos hinanden , de da har langt ringere Flamme og Begær end 
saadanne enlige Mænd og Kvinder. Men jo større Attraaen er, 
<ies større er Ukyskhedens Synd. — Saaledes kan nu disse stakkels 
Mennesker ingen Hjælp finde. Paven lader dem brænde, miste 
cleresSaft og Kraft, og martres, som de kan; jeg ser derpaa, som 
eaa' jeg de Børn, der i Folket Israel blev ofrede til Ildguden 
JMoloch og opbrændtesc (Betænkning og Undervisning om Klostrene 
og alle gejstlige Løfter). 

Det er vanskeligt for en moderne Læser, opdragen i et 
luthersk Land, at forestille sig det Maal af Oprørskhed mod alle 
som hellige og ukrænkelige betragtede Idealer, der laa i slige Ord. 
Men man kan maale det revolutionære Sindelags Styrke paa Styrken 
af den Forargelse, Luther vakte; det var sandelig ikke blot Hyk- 
lerne i den hidtidige Kristenhed, for hvem det stod, som havde 
had givet Signalet til den yderste Tøjlesløshed og sprængt alle 
sædelige Baand. 

Det for os nulevende paafaldende ved hans Standpunkt er 
især dets Snæverhed. Den frigjorte Munk taler ikke om Naturen, 
naturlig Beskaffenhed og Naturnødvendigheder. Han taler ude- 
lukkende om Guds Vilje, og han har, hvad Kendskabet til denne 
Gudsvilje angaar, selvfølgelig alene Bibelen at beraabe sig paa. 
Men det betegnende er endda, at han bestandig bygger sin Argu- 
mentation paa et eneste Bibelsted, som han atter og atter an- 
fører, hvor lidetsigende det end er med Hensyn til Tvistepunkterne 
mellem ham og den katolske Kirke, og det er Stedet, første 
Mosebog 28de Vers; »Og Gud velsignede dem og sagde til dem: 
»Vorder frugtbare og formerer Ederc. 

Han vrider dette Ord for at faa det drejet til en Torden- 
kile, han kan slynge mod alt Coelibat; han puster det op til at 
være Guds, Bibelens, det gamle og ny Testamentes første og 
sidste, ja eneste Ord i Sagen om Forholdet mellem Mand og Kvinde. 
Luther siger: »Af det Bibelsprog ere vi visse paa, at Mand 

og Kvinde skal og maa sammen, saa de formere sig Derfor 

saa lidet som det staar i min Magt, ikke at være nogen Mand, 
lige saa lidet staar det til mig at være uden Kvinde. Og om- 
vendt, saa lidet som det staar i din Magt, ikke at være Kvinde; 
lige saa lidet staar det til dig at være uden Mand. Ti det er 
ikke fri Vilkaarlighed eller Beslutning, men en nødvendig, naturlig 

Tilskueren 1885. 33 



Digitized by Google 



490 



Martin Luther om Goelihat og Ægteskab. 



Ting, at alt, hvad der er en Mand, maa have en Kvinde, og hvad 
der er en Kvinde, maa have en Mand. — Ti dette Ord, at Gud 
siger »Vorder frugtbare og formerer Eder«, det er ikke et Bud r 
men mere end et Bud, nemlig et guddommeligt Vterk, som det 
ikke staar til os at forhindre eller undlade, men det er lige saa 
nødvendigt som at jeg er en Mandsperson og nødvendigere end 
at spise og drikke, feje ud og udskille, sove og vaage. Det er en 
indplantet Natur og Art, lige saa fuldt som de Lemmer, der høre 
dertil. Derfor, ligesom Gud ikke byder nogen, at han skal være 
Mand eller Kvinde, men skaber, saa de maa være det, et af to r 
saaledes byder han dem heller ikke. at formere sig, men skaber 
dem, saa de maa formere sig. Og hvor man vil hindre det, dér 
sker det dog uhindret og gaar sin Gang gennem Hoer, Ægte- 
skabsbrud og stum Synd; ti der er Natur og ikke Vilkaarlig- 
hed deri«. 

Og Luther fortsætter: »Fra denne sin Skabning har Gud 
selv undtaget tre Slags Mennesker, Math. 19, 12, hvor han siger: 
»Der er Gildinger, der ere fødte saaledes af Moders Liv, og der 
er Gildinger, som ere gildede af Mennesker, og der er Gildinger r 
som have gildet sig selv for Himmerigets Skyld«. Men udover 
disse tre skal intet Menneske formaste sig til at være uden Ægte- 
fælle. Og hvem der ikke befinder sig i de tres Tal, han tænke 
paa det ægteskabelige Liv ... Og det skal ikke vildlede dig, om 
du skulde have givet ti Eder eller Løfter fra dig, sluttet ti 
Pagter og underkastet dig idel jærn- eller diamanthaard Pligt. Ti 
saa lidet som du kan love, at du ikke vil være Mand eller Kvinde 
fog om du lovede det, saa var det et Narreri, og gælder intet r 
ti du kan ikke gøre dig anderledes) saa lidet kan du love, at 
du ikke vil befrugte eller befrugtes, naar du ikke befinder dig i 
de tres Tal . . ., saa at Præster, Munke og Nonner have den Pligt 
at bryde deres Løfte i hvor de end befinde sig, ti Guds Skabning 
i dem er kraftig og dygtig til at befrugte og formere sig, og de 
have ingen Magt til ved Vold, Lov, Bud, Løfte af nogen som helst 
Art at hindre Guds Skabning fra at virke i dem selv. Men hindre 
de det, saa vær du vis paa, at de ikke forblive rene, og maa be- 
sudle sig med stumme Synder eller Udsvævelser. Ti de formaa 
ikke at værge for Guds Ord og Skabning i dem; det gaar som 
Gud har gjort det«. (Werke, 20de Bind, S. 58 og 59). 

Derfor Luthers Forbitrelse mod ethvert Coelibat. Om dem, 
der fraset hine tre Klasser af Undtagelser vie sig til enligt Liv, 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



491 



bruger han Udtrykket, at Djævelen med Hensyn til dem har over- 
budt Gud i Kløgt, draget dem ud af den naturlige og guddomme- 
lige Orden, fanget dem i Spindelvæv (Menneskebud og Løfter) og 
saa indesluttet dem bag mange Jærnlaase og Gitre. Det er, siger 
han, den fjerde Maade, hvorpaa man tvinger Naturen til det 
Naturstridige. 1 ) »Men«, slutter han, »hvis man med Jærngitre og 
Laase kunde hindre Guds Skabning og Ord, saa haaber jeg, vi 
ogsaa vilde oprette saa tykke og store Jærngitre, at der af Kvinder 
blev Mænd, eller af Mennesker Sten eller Træ. Det er Djævelen, 
der saaledes driver sit Abespil med det arme Kreatur, og saaledes 
giver sin Vrede Luft.« 

Alt dette skrev Luther tre Aar før sit Giftermaal, altsaa paa 
en Tid, da han maatie være forberedt paa, at man i alle slige 
Udtalelser saa' Tilstaaelser af egen Svaghed og egen Brynde. Han 
gaar ind ogsaa paa dette. I en anden Sammenhæng, hvor han 
har dvælet ved samme Tema, udbryder han: »Her ville maaské 
de kyske Hjærter og hellige Gudspræster, hvem intet behager 
uden hvad de selv sige og skrive, gøre en stor Mund og sige: 
O! hvor trykker Kutten den Munk! hvor gærne havde han en 
Kvinde! Men lad dem kun haane og drive Spot, de kyske Hjærter 
og store Helgene; lad dan være af Jærn og Sten, som de lade; 
nægt du kun ikke, at du er et Menneske, der har Kød og Blod; 
og lad saa Gud dømme mellem den englelige, stærke Helt og den 
syge, foragtede Synder.« Han udvikler, at han vel véd, hvad der 
gaar i Svang blandt dem, der foregive saa stor Kyskhed; vidste 
man, siger han, hvad de hemmeligt gøre, saa vilde man ikke agte 
deres Kyskhed for værd, at en Tøs skulde viske sine Sko af paa 
den. Ogsaa her, hedder det hos ham, finder det bagvendte Sted, 
at de kyske er de ukyske og at alt, hvad der glimrer, bedrager. 
»Kyskhed«, udbryder han, »skal være en Dyd, da den dog hører 
hjemme blandt Guds Underværker, som hvis et Menneske ikke 
spiste eller drak; den er over den sunde Natur, endsige da over 
den syndige, fordærvede Natur.« Og skæmtende slutter han : »Gud 
har ikke ladet mange Jomfruer leve længe, men har friskvæk ilet 
ud af Verden med dem som med .Cæcilia, Agnes, Lucia, Agatha 



') Das ist die vierte Weise der Natur zu wehren, dass sie nicht sich 
besaame noch mehre, wider Gottes eingepflanztes Werk und Art; geråde 
als wåre es in unsrer Hand und Macht, Jungfrauschaft zu halten, wie 
Kleider und Schuh. 

33* 



Digitized by Google 



492 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



og andre. Han véd vel, hvor ædel Skatten er, og at den vanskelig 
længe kan bevares. Hvis der i hver By var fem unge Knøse og 
fem Pigebørn, der var tyve Aar gamle, ganske rene, intet havde 
fornummet til Naturdriften, saa turde jeg sige, det stod bedre til 
med Kristenheden nu end paa Apostlernes og Martyrernes Tider. < 
(Werke, 28de Bind, S. 25). 

Man ser, at Luther er adskilligt djærvere og gaar adskilligt 
videre end den anonyme Forfatter, der saare forsigtigt nøjes med 
at sige: »Jeg tror, at det nuværende Samfunds Ordning af det 
kønslige Forhold med sit strænge Krav til Afholdenhed udenfor 
Ægteskabet samtidigt med at dette kun kan indgaas forholdsvis 
sent, ikke stemmer med Naturen, og at det vilde være højst 
ønskeligt, om det kunde lykkes at foretage en Ændring heri, uden 
at andre for Samfundet vigtige Interesser led Skade«. I det sekstende 
Aarhundrede kunde man endnu tale rent ud af Posen som en Mand. 

III. 

Det gjaldt for Luther om at ophæve den relative Ringeagt, 
der ud fra den katolske Religions Forherligelse af Coelibatet 
nødvendigvis maatte falde paa den naturlige Forening af Maqd 
og Kvinde. Det var naturligvis ingenlunde hans Agt at forkynde 
et Udsvævelsens Evangelium, Parring i Flæng eller lignende, som 
Modstanderne beskyldte ham for at prædike; det Evangelium, han 
forkyndte, var Ægteskabets, det glade Budskab om den Gud vel- 
behagelige Stand, .i hvilken han mente at have det religiøse, 
sædelige og naturlige Bolværk mod Goelibatets Urenhed paa den 
ene Side, det udsvævende Liv paa den anden. 

Teologen i ham kunde aldrig tit nok og stærkt nok lære, 
at Guds eget Bud lød paa Ægteskab, at ikke de, som førte enligt 
Liv, men de, som førte ægteskabeligt Samliv, levede overens- 
stemmende med den guddommelige Ordning. Dem, der indvendte, 
at der dog i Ægteskabet fandtes megen Urenhed, svarer han: »Det 
er sandt, der er ikke megen Renhed dér at finde; men vil du se 
Urenhed, saa se paa Jomfru- og Ungkarlestanden; dér er sandelig 
ikke heller alting rent.« Ja han hævder tvært imod den katolske 
Forestilling om Ulykken i at blive ramt af Døden uden fore- 
gaaende Forberedelse og Kommunion, at selv om Herrens Dag 
kom over Ægtefolkene netop i selve Omfavnelsens Øjeblik, burde 
dette ikke indjage dem nogen Skræk; ti Herren vilde da finde 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



493 



dem »i den Orden og Stand, i hvilken Gud har sat og anordnet 
dem«. (Werke, 20de Bind S. 51, 53).* 

Saaledes se vi ham af al Magt stræbe at løfte og glorificere 
Ægteskabet, og kun gennem Ægteskabet Naturen. 

Men samtidigt var Rationalisten og Naturalisten i ham 
virksom. Og det var den rationalistiske og naturalistiske Kirke- 
stormer umuligt ikke at unddrage Ægteskabet netop den religiøse 
Indvielse, som hidtil havde udgjort dets Værdighed; ja han følte 
sig drevet til at nedbryde en efter en de Skranker, der hidtil i 
Kristenhedens Forestilling havde gjort Skellet mellem det kristne 
Ægteskab og et rent verdsligt eller hedensk Konkubinat. Man kan 
endog sige, at af det hidtilværende kristelige Ægteskab lod han 
ikke Sten paa Sten tilbage. 

Allerede i sin Afhandling De captimtdte Babylonica ecclesiæ 
Præludium D. Martini Lutheri 1520 erklærede Luther alle de af 
den katolské Kirke fastslaaede Forbud mod Ægteskab, grundede 
paa fjærnere Slægtskabsgrader, saakaldt aandeligt Slægtskab, For- 
hold ved Daaben o. s. v. for intetsigende, blotte Narrestreger: 
Søskendebørn kunde ægte hinanden; Manden kunde æjrte sin 
Broder- eller Søsterdatter, sin Stifmoders Søster, sin Faders Stif- 
søster o. s. v. Daabssøskende, og de, der havde staaet Fadder 
sammen, kunde ægte hinanden, og jeg kunde ægte den, jeg havde 
døbt eller baaret under Daaben o. s. v. Alle slige Forbud beroede 
paa Overtro. 1 ) 

Og han gik allerede her meget videre: Han underminerede 
fra Grunden af Ægteskabet som særlig kristelig Institution, idet 
han erklærede, at Religionsforsket ingen Hindring var for dets 
Indgaaelse. 2 ) Ja han udtalte, at der ikke blot intet var til 
Hinder for at en Kvinde kunde ægte den, med hvem hun havde 
begaaet Ægteskabsbrud, men at der ingen fornuftig eller religiøs 



x ) Quis enim cognationem spiritualem invenit, nisi superstitio humana? 
Si non licet baptisanti aut levanti baptisatam aut levatam ducere, cur 
licet Christiano Ghristianam ducere? An est major cognatio ista ex 
ceremoniis seu sign o sacramenti contracta, quam quæ ex re ipsa sacra- 
menti? An non Ghristianus est frater Christianæ sororis? An non bap- 
tisatus baptisatæ spiritualis frater? Quid insanimus? (D. Martini Lutheri 
Opera Latina ed. Henricus Schmidt, V, 95. 

*) Nec huic impedimento consenserim, quod vocant religionis disparilitatem, 
ut nec simpliciter, nec sub conditione convertendi ad njlem liceat ducere 
non baptisatam. Quis hoc prohibuit? (ibidem). 



Digitized by Google 



494 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



Hindring var for at en Mand eller Kvinde kunde ægte den, hvis 
Ægtefælle ban eller hun havde dræbt for at bane sig Vej til den 
anden. Og endnu mere: Da han trods sin teologiske Begrund- 
else af Ægteskabets høje Værd og Rang, i Virkeligheden kun 
tillagde det en rent fysisk Betydning og kun betragtede det som 
en rent legemlig, udvortes Forbindelse, gik han videre end nogen 
katolsk Casuist i sine Vink og Raad for de Tilfælde, hvor den 
ene af Parterne følte sig fysisk forurettet ved sit Ægteskab. Hvis, 
siger han, i saa Tilfælde enten Hustruen eller Manden for at und- 
gaa Skandale ikke ønsker nogen udvortes Ophævelse af Ægteskabet, 
saa bør Hustruen med Mandens Tilladelse tage sig til Elsker enten 
en fremmed eller en Broder til Manden og Afkommet da gælde for 
Mandens. Vil Manden ikke give Tilladelsen, da raader Luther 
Hustruen til med sin Elsker at flygte til et fjærnt og ukendt 
Sted. I begge Tilfælde er hun efter hans Opfattelse ganske i sin 
Ret, og hendes tilkommende Salighed vil ikke anfægtes deraf. 
Skønt han ikke vover at afgøre, om Skilsmisse er tilstædelig, 
erklærer han, at han for sin Del foretrækker Bigami for Skils- 
misse — noget han jo senere noksom i Praksis viste, da "han tillod 
Landgreven af Hessen at leve i Dobbeltægteskab. 1 ) 

I sin »Prædiken om .det ægteskabelige Liv« fra 1522 kom 
Luther tilbage til alle disse Æmner, udbredte sig langt vidtløftigere 



1 ) Quæro casum ejusmodi, si mulier impotenti nupta viro nec possit nec 
velit forte tot testimoniis et strepitibus, quot jura exigunt, judicialiter 
impotentiam viri probare, velit tamen prolem habere, aut non possit 
continere, et ego consuluissem, ut divortium a viro impetret ad nuben- 
dum alteri, contenta, quod ipsius et mariti conscientia et experientia 
abunde testes sunt impotentiæ illius, vir autem nolit, tum ego ultra con- 
sulam, ut cum consensu viri (cum jam non sit maritus, sed simplex et 
solutus cohabitator) misceatur alteri vel fratri mariti, occulto tamen 
matrimonio, et proles imputetur putativo (ut dicunt) patri. An hæc 
mulier salva sit et in statu salutis? Respondeo ego, quod sic, quia error 
et ignorantia virilis impotentiæ hic impedit matrimonium, et tyrannis 
legum non admittit divortium, et mulier libera est per legem divinam 
nec cogi potest ad continentiam. Quare vir debet concedere ejus juri, 
et alteri permittere uxorem, quam specie tenus håbet. 

Ulterius, si vir nollet consentire nec dividi vellet, antequam per- 
mitterem eam uri aut adulterari, consulerem, ut contracto cum alio 

matrimonio aufugeret in locum ignotum et remotum Ego quidem 

detestor divortium, ut digamiam malim quam divortium, sed an liceat, 
ipse non audeo definire. (ib. S. 99 og 100). 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



•495 



over dem, udviklede i rene Ord sin Opfattelse af Ægteskabet og 
gentog sine revolutionære Ytringer med endnu stærkere Eftertryk. 

Hvor han taler om, at Kirkeas Hænd betegne Vantro hos 
den, den Kristne vil gifte sig med, som en Ægteskabshindring og 
forbyde ham at tage en Tyrkinde, Jødinde eller Kætterske til Hustru, 
udtaler han sin Forundring over, at »de frække Tyranner« ikke i 
deres Hjærte skamme sig over at sætte sig mod Pauli klare Ord 
<1 Cor. 7, 13) og Peters Udsagn (1 Epistl. 3, 1), som han ogsaa 
i sit latinske Skrift anførte for sig, Udtalelser, som dog ingenlunde 
kunne siges at bevise det ringeste for senere Tiders Forhold eller 
overhovedet noget som helst med Hensyn til Ægteskabers Indgaaelse, 
men som ban med sin Trang til Bibelsteder naturligvis er lykkelig 
over at kunne beraabe sig paa. Men derpaa erklærer han rent ud, 
«t Ægteskabet overhovedet er »en udvortes, legemlig Ting som 
anden verdslig Haandtering« , og ligesaa godt som jeg kan holde 
Maaltid eller slutte Købmandskab med en Hedning, Muhamedaner, 
Jøde' eller Kætter, kan jeg derfor gifte mig med ham; de fleste 
Kristne er tilmed værre end hine. 

Han kommer saa ogsaa her tilbage til den Ægteskabshindring, 
som en Forbrydelse skal kunne afgive, og afviser fuldstændigt denne 
Hindring. Forbrydelser bør straffes paa anden Maade, ikke med 
Fortabelse af Ret til Ægteskab. Ingen Last eller Synd hindrer 
Ægteskabets Indgaaelse. David brød Ægteskab med Bathseba, 
Urias's Hustru og lod tilmed hendes Mand slaa ihjel; ligefuldt tog 
han hende til Ægte og fik i dette Ægteskab ingen ringere Søn 
<end Salomon, Israels største Konge. 1 ) 



') Darum wisse, dass die Ehe ein ausserlich leiblich Ding ist, wie andere 
weltliche Handthierung. Wie kh tron mag mit einem Heiden, Juden, 
Turken, Ketzer essen, trinken, schlafen, genen, reiten, kaufen, reden ond 
handeln; also mag ieh auch mit ihm ehelich werden und bleiben. Und 
kehre dich an der Narren Gesetze, die solenes yerbieten, nichts. Man 
flndet wohl Christen, die årger sind, im UngUuben iawendig, und der 
das mehrere Theil, dean kein Jude, Heide, Tflrke oder Ketzer. Ein Heide - 
ist eben sowohl ein Mann und Weib, von Gott wohl und gut geschaffen, 
aft St. Peter und St Paul und St Lucia; schweige denn als ein loser, 
falscher Ghrist 

Item, wer mit einem Weibe die Ene brieht, der kann nach 

ihres Mannes Tode sie nkhl haben. Item, wenn ein Weib oder Mann 
um eines andern willen, den. sie liebt, ihr Gemahl umbringet, so kann 
sie darnach denselben nicht nehmen. Hier regnefs Narren uber Narren; 
glaube du ihnen nichts; irre dich auch nicht, der Teufel reit' sie; 



Digitized by Google 



496 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



Endelig tager han paany Spørgsmaalet om hvad en Mand 
eller Kvinde skal gøre, der træffer en kold eller svag Natur hos 
sin Ægtefælle, under Befiandling. Han beklager sig over de Be- 
skyldninger, Modstanderne i Anledning af hans tidligere Udtalelser 
om dette Punkt have rettet mod ham; man har overdrevet og 
forvrænget hans Ord, gjort ham til en Talsmand for den ugenerte 
Usædelighed. Men,, udbryder han, lad de forrykte Løgnere lyve! 
Ogsaa Kristi Ord og Apostlernes bleve fordrejede for dem; hvorfor 
skulde man saa ikke fordreje mine Ord! 

Han vedgaar ikke alene at have henvist den utilfredsstillede 
Hustru til Mandens Broder eller Ven, betegner det ikke blot paany 
som Mandens Pligt at tilstæde dette og som Hustruens Ret, hvis 
Tilladelsen nægtes, da at undfly til et andet Land og dér vælge 
sig en Elsker, men han gør oven i Købet gældende, at dette Raad 
har han givet, da han endnu var en sky Begynder, og at han, 
hvis han nu for første Gang skulde behandle dette Spørgsmaal, 
vilde føre et ganske andet og langt djærvere Sprog. 1 ) 



Laster und Stinde soli man strafen; aber mit anderer Strafe, nicht mit 
Ehe verbieten. Darum hindert kein Laster oder Stinde die Ehe. David 
brach die Ehe mit Bathseba, Urias Weibe, und liess dazu ihren Mann 
tfldten, dass. er alle beide Laster verwirkt; noch gab er dem Papst kein 
Geld, und nahm sie darnach zu Ehe, und zeugete den K6nig Salomon 
mit ihr. 2 Sam. 11, 14, 27. 
*) Ich habe also gesagt: Wenn ein tdchtig Weib zur Ehe einen untuchtigen 
Mann zur Ehe fiberkåme, und kOnnte doch keinen andern Sffentlich 
nehmen, und wollte auch nicht gerne wider Ehre thun, sintemal der Papst 
hier viel Zeugniss und Wesens ohne Ursach fordert, solle sie zu ihrem 
Mann also sagen: Siehe, lieber Mann, du kannst mein nicht schuldig 
werden, und hast mich um meinen jungen Leib betrogen, dazu in Gefahr 
4 der Ehre und Seelen Seligkeit bracht, und ist vor Gott keine Ehe zwischen 
uns beiden; vergOnne mir, dass ich mit deinem Bruder oder nåchstem 
Freunde eine heimliche Ehe habe, und du den Namen habest, auf dass 
dein Gut nicht an fremde Erben komme, und lass dich wiederum willig- 
lich betrugen durch mich, wie du mich ohne meinen Willen betrogen 
hast. — Ich habe weiter gesagt, dass der Mann schuldig ist solches zu 
verwilligen, und ihr die eheliche Pflicht und Kinder zu verschaffen. 
Will er das nicht thun, so soli sie heimlich von ihm laufen in ein ander 
Land und daselbst freien. Solchen Rath habe ich zu der Zeit geben, da 
ich noch scheu war. Aber jetzt wollte ich wohl bas drein rathen, und 
einem solchen Mann, der ein Weib also auf s Narrenseil fQhret, wohl 
bas in die Wolle greifen. Es gilt nicht, seinen Nåchsten in solchen 
grossen, hohen Sachén, die Leib, Gut, Ehre und Seligkeit betreffen, so 
leichtfertig mit der Nasen umnlhren. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



497 



Det forstaar sig af sig selv, at Luther ud fra denne stærke 
Hævden af et ægteskabeligt Samlivs Nødvendighed maa stille sig 
skarpt affærdigende over, for hvad han kalder »den naturlige 
Fornufts« Indvendinger, det vil sige den ugiftes Frygt for Børne- 
skrig og Nattevaagen, Ulysten til at ernære en Kvinde og en 
Husstand o. s. v. Man kan let forestille sig, at han har varme 
Ord til Lovprisning af alle Ægtestandens Byrder, som det er 
Guds Vilje, at Menneskene skulle tage paa sig. De, der foretrække 
Kyskhed, som Nonner og Munke, ere end ikke værd at de skulde 
faa Lov at vugge et døbt Barn eller lave det en Suppe, var det 
end et uægte Barn. Selv den Kvinde, der har et uægte Barn, er 
bedre end en Nonne. 1 ) 

I denne Polemik, undep hvilken Luther blot svinger sig op 
paa sin altid opsadlede Kæphest, har han let Spil. En Vanskelig- 
hed bliver jo imidlertid tilbage, maaske den største af alle for den 
moderne Opfattelse, men allermest enorm for den, der som Luther 
har spærret alle andre Veje end den Vej, som fører ind i Ægteskabet, 
det er Svaret paa det Spørgsmaal, han til Slutning selv opkaster, 
Svaret til dem der sige: »Jeg har intet imod at gifte mig, men 
hvorledes skal jeg ernære mig? Jeg har ingenting o. s. v.« Luther 
indrømmer at denne Hindring er den største. Men som Teolog 
har han nødvendigvis et Svar og intet andet Svar end: »Det er 
Vantro og Tvivl paa Guds Godhed at tale saadan.« De, der ville 
være sikre paa at finde Føde og Klæder, de ville »trække Hovedet 
ud af Slyngen«, ville ikke lyde Budet: »I dit Ansigts Sved skal Du 
æde dit Brød«. Det er dovne, fraadsende Skælme, som tænke 
saadan. De ville kun fri, naar de kunne faa »rige, smukke, blide, 
venlige Koner« — »Ja vent du, vi vil lade nogle male til dig.« 
{»Ja harre, wir wollen dir sie malen lassen«). Og han slutter med 
det Raad eller den Bestemmelse, at en Knøs bør gifte sig senest 
naar han er tyve Aar, en Pige naar hun er femten eller atten — 



*) Darum sage ich, dass alle Nonnen und Monche, die ohne Glauben sind 
[o: som* saadanne ere uden Tro paa Gudsordet: Vorder frugtbare og 
formerer Eder] und sich ihrer Keuschheit und Ordens trfisten, nicht 
werth sind, dass sie ein getauft Kind wiegen, oder ihm einen Brei 
machen soliten, wenn's gleich ein Hurenkind wåre. Ursache, denn ihr 
Orden und Leben hat kein Gottes Wort vor sich: mQgen sich aiich 
nicht rflhmen, dass Gott gefalle, was sie thun: wie ein Weib thun kann, 
ob's gleich ein unehelich Kind trågt. 



Digitized by Google 



498 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



«n Sætning, som unægtelig er den nødvendige og uundgaaelige 
Følge af hele hans System, fordi Muligheden af dens Ikrafttræden 
i Virkeligheden er det Grundlag, paa hvilket Systemet hviler. 

IV. 

Det er fra denne Opfattelse af det i kønslig Henseende 
sædelige og usædelige, berettigede og undskyldelige, tilstædelige 
og utilstedelige, at den af Luther skabte protestantiske Kultur* 
tilstand gik ud. Der var i den lutherske Grundopfattelse den 
Blanding af Teologi og Humanisme, af naturalistisk Renæssance 
og rationalistisk Reform, som var ejendommelig for det. sekstende 
Aarhundrede overhovedet. Et frisk Pust gik igennem denne Del 
af Reformationsværket Men der var slemme, stærke Modsigelser: 
Coelibatet blev revet ned fra sin Hædersplads, mistænkeliggjort, 
ja haanet og skamskændet; en Kvinde med et uægte Barn var 
altid bedre end en Nonne; den Kyskhed, Coelibatet fordrede, blev 
erklæret for umulig, ikke af Luther alene, men endog af Datidens 
Kvinder (saaledes skriver en glødende Tilhængerinde af Luther 
Argula af Grumbach i September 1523 til Hertug Wilhelm af 
Bayern: »Det er ét, om jeg lover Kyskhed, eller om jeg lover at 
flyve eller berøre Himlen med min Finger; det staar ikke i 
Menneskets Magte); men samtidigt blev enhver Forbindelse mellem 
Mand og Kvinde udenfor Ægteskabet erklæret for Synd og straffet 
som Synd. Og dog lod det sig ikke gendrive, at alle umuligt kunde 
være gifte. Ægteskabet som Institution blev hævet til Skyerne, 
forherliget, erklæret for Guds egen Ordning, den eneste, som 
han ønskede, fremmede, paabød, beskyttede; men samtidigt lagdes 
der ikke Dølgsmaal paa, at dens eneste Hensigt og Maal var Indi- 
vidernes sanselige Tilfredsstillelse, og Luther skyede ikke at erklære 
denne samme Institution for blot Form og Skin. ja end ikke at 
give Vink om, hvordan den kunde sprænges uden ydre Skandal, 
saa snart den ikke svarede til denne sin Hensigt. 

Om Individualiteter i dybere Forstand, om Erotik i moderne 
Forstand, er der ved alt dette slet ikke Tale. Ægteskabet opfattes 
af Reformatoren selv ganske naivt som en Copulation af to sanselige 
Instinkter. Ægteskabet er den Fold, som aabner sig for Brutaliteten, 
og hvori den lukkes inde; det byder den paa én Gang rigt Foder 
og et Aag. — Om dybere aandelig Overensstemmelse er derfor 
lige saa lidet Tale; fælles Livsanskuelse, eller, som det i Datidens 



Digitized by Google 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



499 



Sprog hed, fælles Religion er ligegyldig. At Individet rent aandigt 
kan føle sig draget fra én til en anden, forudsættes ikke; den 
eneste Aarsag, som forklarer et Bytte og finder ikke blot Und- 
skyldning, men Forsvar, er af rent sanselig Art. 

Den moderne Tænke- og Følemaade i en bel Del nordisk 
Skønliteratur er kommen langt bort fra denne lutherske. Og dog vil 
maaske mangen én sige, at var man endelig tvungen til et Valg, saa 
▼ilde, naar galt skulde være, det Lutherske altid være at foretrække. 

Den lutherske Fordring til Manden var ikke altfor streng. 
Han skulde ernære og beskytte sin Hustru; han skulde ingen An- 
ledning give hende til den Klage, Luther har saa stor Medfølelse 
med; han skulde ikke staa til nogen anden i det Forhold, hvori 
han stod til hende; han skulde være en god Fader for sine Børn; 
men han skulde hverken gaa op i sit Ægteskab eller i sin Kone. Af 
de Fordringer til en Ægtemand, som adskillige moderne Bøger, 
særligt Damebøgerne stille, vilde den lutherske Mønster-Ægtemand 
næppe kunne opfylde én. 

Det er nu ikke min Agt at skizzere, hvorledes Opfattelsen af 
Forholdet mellem Mand og Kvinde senere historisk har udviklet sig 
indenfor Protestantismens Lande-Omraade. Jeg vil kun fremhæve, 
at den næste ejendommelige, stærkt forskellige Opfattelse er den, 
som i det 18de Aarhundrede bryder igennem. Denne forberedes 
i Samfundets højere Kredse under Vanden rigime fra det Tids- 
punkt af, da Selskabslivet, formet af Hofdannelsen, bliver den 
herskende Fortn af Liv i Europa og da Ægtefolkenes Forhold til 
hinanden bliver et Forhold af Høflighed, Hensyn og Tolerance, 
som vel historisk fører til at skille dem stærkt fra hinanden; (ti 
Samfundet bliver tilsidst en Selskabssal og »i en Selskabssal er 
den Kvinde, en Mand mindst beskæftiger sig med, hans egen 
Kone og omvendte); men som fra først af tilsigtede, hensynsfuldt 
at dække over det Forhold af raa, blot kønslig Kopulering, som 
for det sekstende A århundredes Bevidsthed stod som det eneste 
afgørende Forhold imellem Ægtefæller. Revolutionstidens Opfattelse 
af »Kærlighedens Ret«, modsat »Konveniensens Love« (som Fru 
Gyllembourg kald«: det) traadte supplerende og opløsende til 
Ægteskabet i dets klassisk-kristelige, sakramentale Form var under- 
gravet af Luther. Revolutionen fortsatte kun Reformationens Værk. 

Det var straks en Konsekvens, som laa for nær til at kunne 
overses, at var et indgaaet Ægteskab betydningsløst og kunde 
det berettiget overtrædes i det ene, af Luther hævdede Tilfælde, 



Digitized by Google 



500 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



saa lod adskillige andre Tilfælde sig opstille, der lige saa fuldt 
annullerede Forpligtelsen og berettigede Overtrædelsen. Men Hoved- 
sagen var, at alt hvad Luther havde gjort gældende mod Betyd- 
ningen og Værdien af højtidelige og efter Kirkens Opfattelse indtil 
Døden bindende Kyskhedsløfter , det lod sig med ganske samme 
Styrke anføre mod de ved Ægteskabers Indgaaelse afgivne Løfter 
Selve disse Løfter var meningsløse, hed det. Kunde man love for 
bestandig at ville elske denne # Kvinde eller denne Mand? Kendte 
man virkelig, til Bunds den Person, man stod i Begreb med at 
ægte? Vidste man, hvilke Forandringer fem, ti eller tyve Aar 
vilde fremkalde i hende eller ham? Kunde man indestaa, for at 
Forandringerne vilde lade Forholdet forblive det samme, ikke 
fjærne Individualiteterne, ikke sprænge Overensstemmelsen? Kunde 
man indestaa for den Elskede, som man kun kendte lidet til? Kunde 
man indestaa for sig selv, som man ikke kendte tilstrækkeligt? 
Naar alt kom til alt, var den materielle Troskab nok det eneste, 
der lod sig love, og selv den? Summen var og blev det lutherske 
Yndlingsord om Løfter: »Lov du, at du ikke vil bide din egen 
Næse af — det kan du holde.« 

Naturligvis drog, ganske som paa Reformationstiden, Usæde- 
ligheden Fordel af den Bevægelse i Sindene, der havde vendt sig 
mod et Autoritetsprincip. 

Reaktionen indtraadte. Den store aandelige Reaktion, som 
den første Halvdel af vort Aarhundrede paa saa mange Omraader 
satte i Kraft, naaede ogsaa dette Forhold, og den genindsatte alt, 
hvad Revolutionen havde bekæmpet under Navnene Tradition og 
Konveniens, som officiel, sædelig Magt i Europa. En stræng Spiri- 
tualisme med Fortielses-System, Besmykkelses-System og drakonisk 
Fordømmelses -System blev i Nord -Europa det eneste officielle 
Løsen i alle Spørgsmaal vedrørende Forholdet mellem Mand og 
Kvinde. I det borgerlige Samfund blev intet dette Forhold an- 
gaaende betragtet som Privatsag, overladt Individets eget Ansvar. 
Ganske som det religiøse Forhold blev dette beluret og udspion 
neret, en evig Genstand for Sladder og Kontrol. ; Enhver Kreds følte 
sig som Velfærdskomité, der drog alle bekendtes virkelige, mulige, 
formodede, formentlige erotiske Fortids- eller Nutids-Forhold frem 
for sit Forum. Denne Sag betragtede enhver som sig angaaende. 
Og da alle og enhver følte sig paaagtede, var Følgen et Hykleri, 
som man næppe i noget tidligere Aarhundrede har kendt. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



501 



I det forløbne Tidsrum af Aarhundredets sidste Halvdel er 
der saa opstaaet en ny sjælelig Bølge, Bevægelsen for Kvindens 
Frigørelse. Særligt for saa vidt denne gælder økonomisk Frigørelse 
og Selvstændighed, vil den sikkert, om end først i en fjærn Fremtid, 
gøre stor Gavn, ændre og opdrage den offentlige Mening, sikre 
Kvinden mod legemlig og aandelig Overlast, Manden mod deh 
legemlige Overanstrængelse og aandelige Afmandelse, der nu altfor 
hyppigt er Følgen af hans Stilling som eneste Ernærer af en stor 
Familie og som stadigt Objekt for en overlegen eller indskrænket 
Hustrus Paavirkning. Den vil rimeligvis i langt højere Grad end 
det nu anes, gøre det meste, der vedkommer Forholdet mellem 
Kønnene, til Privatsag. 

Efter en Tid lang at have bekæmpet og latterliggjort Kvinde- 
Emancipationen har imidlertid den herskende Spiritualisme dels 
bevidst dels ubevidst følt det som sin Fordel at alliere sig med 
den og tage den i sin Tjæneste, og saaledes ere Fænomener op- 
staaede, der frembyde en besynderlig Blanding af sund Stræben 
efter social Retfærdighed og overspændt spiritualistisk Hang til 
at male og stemple enhver Forbindelse mellem Mand og Kvinde 
udenfor Ægteskabet som afskyværdig Synd. Bestræbelserne i 
Prostitutionssagen have i Regelen denne blandede Karakter, og 
en lignende have de stedse mere spændte Fordringer, som i den 
nyeste Skønliteratur særlig stilles til Manden som Elsker eller 
Ægtemand. Digterne vise med Forkærlighed, hvor langt selv den 
tilsyneladende bedste Mand i sit Hus og en Mand, der fraset dette 
har andre gode Egenskaber og Fortrin, er fra at være en ret Ægte- 
mand, hvor vanskeligt det er ham at forstaa den Kvinde, der er 
hans Hustru; hvor mange og store Fordringer Ægteskabet stiller 
til Manden og hvor slet han opfylder dem. De nøjes ikke med 
at fordre Troskab af Manden mod den valgte Kvinde, de under- 
søge hans Fortid, opvise dens kønslige Skrøbelighed og betone 
det urimelige i hans Opfattelse, at denne Fortid intet betyder som 
Hindring for at en Kvinde, ' der ikke tidligere har staaet i Forhold 
til nogen Mand, antager ham som Brudgom. — Det er nu ganske 
vist en fortræffelig Ting at anlægge den ideale Maalestok og frem- 
stille Idealer, især hvis disse Idealer er sande; men det er ogsaa 
godt, ikke at slippe Menneskenaturen af Syne, noget, Luther med 
sine mindre exalterede Idealer aldrig gør. Det nytter jo nemlig 
ikke noget, »stadigt at spænde Kyskheds-Fordringen endnu og 
endnu en Grad højere«, hvis Følgen af saaledes at glorificere 



Digitized by Google 



502 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



Ægteskabet kun bliver den at afskrække fra det. Det nytter lige 
saa lidt i andre Henseender at samle en Række skarpladte For- 
dringer og bolde den moderne Ægteskabskandidat dem for Brystet, 
dersom Følgen kun bliver, at den unge Mand svarer: DenExamen 
vil jeg aldrig kunne bestaa; jeg indstiller mig ikke; er Ægteskabet 
det, saa skulde Pokker gifte sig. 

Vi have jo set en lignende literær Bevægelse paa det reli- 
giøse Omraade. Det var da Søren Kierkegaard spændte Fordringen 
til ret at være Kristen bestandig paany en Grad og en Grad 
højere. Jeg afgør ikke, om han havde Ret, men det staar for 
mange, som havde det praktiske Resultat af hans Virksomhed 
nærmest været det, at bevæge en hel Del Mennesker til aabeat at 
sige sig løs fra Kristendommen som en Lære, hvis Sandhed de 
ikke kunde tro paa, siden den førte til en saaledes spændt, saa 
naturstridig Moralfordring. Kierkegaard har afskrækket fra Kristen- 
dommen, medens hans Hensigt var at fremstille den i dens Skarp- 
hed. Hvo véd om ikke adskillige moderne komme til at afskrække 
fra Ægteskabet under Bestræbelsen for at stille skærpede Krav i 
dets Navn. Og det vil ikke mere nytte, at Forkynderen, som paa 
Luthers Tid, erklærer det, at gifte sig, for ubetinget, uundvigelig 
Pligt. Man tror ham ikke mere. 

Jeg vender til Slutning tilbage til min ærede Modstander i 
TUsktteren. Vi to forstaa ikke hinanden, vi tale et forskelligt 
Sprog. Alt hvad han siger om Monogami og Polygami, om 
Menneskehedens verdenshistoriske Stræben mod Monogamiet og 
dettes forventede Eneherredømme i alle Verdensdele — om Aar- 
tusinder formodentlig — er mig dels ganske dunkelt, dels ganske 
uvedkommende. At der officielt hersker Monogami i de prote- 
stantiske Lande, Polygami i de muhamedanske, véd jeg; at der 
fraset det officielle skulde være stor Forskel paa Tilstandene, be- 
tvivler jeg; men derpaa skal jeg ikke indlade mig, da det hele 
Spørgsmaal ingen Interesse har for mig. Hvordan det i den Hen- 
seende vil se ud paa Jorden om flere tusind Aar, skal jeg ligeledes 
lade usagt; jeg har ingen Mening derom, men jeg ser det rimelige 
og ønskelige Fremskridt deri, at det erotisk-ægteskabelige bliver et 
ganske privat Anliggende, samtidigt med at Udviklingen naar saa vidt, 
at ingen lader sine Børn i Stikken. I vore Dage har vi to Slags 
Fødsler og én Slags Død. Fødslerne ere dels ægte dels uægte; 
Døden er altid ægte. I Fremtiden vil man maaske kun kende én 
Slags Fødsler, som én Slags Død. Paa vore Institutioners Evighed 



Digitized by Google 



Martin Luther om Coelibat og Ægteskab. 



503 



tror jeg ikke; men paa, at Menneskeheden kommer over Vanske- 
ligheder, der paa vort nuværende Kulturtrin synes os uløselige, 
tror jeg. 

Mindst forstaar jeg min ærede Modpart etsteds, hvor han 
nævner to store Individualiteter, hvis Forhold til hinanden skal 
illustrere hans Opfattelse, illustrere Samlivet mellem den ideale 
Monogamist og den ideale Monogamistinde. Dette Forhold fore* 
kommer mig at illustrere netop hvad min Modpart fordømmer. 

Han nævner i sin Afhandlings Slutning med høj Beundring 
Forholdet mellem Fru Stuart Mill og hendes Mand, og det efterat 
ban i sin Afhandlings Begyndelse har ment at kunne fraskrive »de 
gifte Mænd og Koner, der begaa Ægteskabsbrud«, ethvert »Krav 
paa Undskyldning«. Jeg forstaar ikke dette. Fru Stuart Mill var 
som bekendt en anden Mands Hustru, da Mill lærte hende at ' 
kende og vandt hendes Venskab. Han var øjensynligt Aarsag til, 
at Forholdet mellem hende og hendes Mand aldeles opløstes, blot 
bestod som en tom Form. Man ser af Bains Levnetsbeskrivelse, 
hvor megen Forargelse blandt Slægtninge og Venner dette Forhold 
vakte, bl. A. hvilken Vrede den ældre Mill af den Aarsag følte 
mod Sønnen, der kun svarede, at hans Følelser for Fru Taylor 
ikke vare forskellige fra dem, han kunde nære for en Mand — et 
ufyldestgørende Svar, siger Bain. Naar Mill regelmæssigt et Par 
Gange om Ugen spiste til Middag hos Taylors, gik Manden altid ud. 
Mill meddeler selv, at han og Fru Taylor uden at bekymre sig om 
de falske Fortolkninger, der (tyve Aar igennem) var i Omløb om 
deres Venskabsforhold, af og til foretog Rejser sammen. Alt det er 
endnu ikke Ægteskabsbrud; det er vist; men det er dog næppe 
Monogami. Det udtrykker ingen Respekt for Ægteskabet som 
Institution. Fru Taylor synes ikke at have næret nogen saadan. 
Hvor Stuart Mill i sin Selvbiografi karakteriserer hende, betoner 
han ikke blot hendes Frihed for enhver Art Overtro, deri ind- 
befattet Troen paa en Tilværelsens Fuldkommenhed eller Harmoni, 
men ogsaa hendes Protest mod »mangt og meget i Samfundsord- 
ningen« (an eamest protest again many things tcJUch art still part 
of the established constituiion of society) , som Mill øjensynligt med 
Hensigt ikke betegner nærmere, men hvis Beskaffenhed han op- 
lyser ved umiddelbart derefter at fremhæve den stærke Lighed 
mellem hendes Tænkemaade og Shelleys. Heller ikke Stuart Mill 
synes paa dette Punkt at have hyldet den officielle Samfundsmoral, 
som min ærede Modstander med saa megen Varme tager Ordet 



Digitized by Google 



504 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



for. Han indrømmer naturligvis ikke, at der mellem ham og 
Fru Taylor bestod noget andet Forhold end et stærkt Venskabs 
og fuld Fortroligheds. Men Maaden, hvorpaa han udtaler sig 
derom, minder nærmest om Bismarcks bekendte Svar til Grev 
Rechberg, da denne spurgte ham, om det nu virkelig var hans 
Agt at overholde Overenskomsten i Gastein. Bismarck svarte: 
»Ganske vist er det min Agt; men hvad andet vilde De have at 
jeg skulde svare, hvis det ikke var min Agt?« Mill siger, at der 
trods hans hyppige Besøg hos Fru Taylor og trods deres Samliv paa 
Rejser »ikke var den ringeste Grund til nogen anden Antagelse 
end den sande«, at de var Venner. Men han tilføjer ligesom af 
Uvilje mod at lægge Dølgsmaal paa en upopulær Anskuelse, at 
denne Venskabsforbindelse udelukkende af praktiske Grunde ikke 
antog en anden Karakter, da hverken han eller hun »betragtede 
Samfundets Forskrifter som bindende i en saa ganske personlig 
Sag« *). - 

Hvis under den monogame Tilstand Individet skal have 
Retten til at bryde Forbindelser og Forpligtelser, indtil det finder 
den rette, saa bliver der næppe stor Forskel paa den Tilstand, min 
ærede Modstander forherliger under Navnet Monogami og den, 
han fordømmer under Polygamiets Navn. Virkeligt Monogami 
vil ikke sige: én ad Gangen. Monogamiet som Slutsten er 
allerede under den nuværende Samfundsorden overordentlig hyp- 
pigt; hvem véd om ikke selve Storsultanen i Konstantinopel 
tilsidst lader sig nøje med en enkelt Yndlingshustru, den længe 
søgte rette, i Forening med hvem han realiserer baade sin »Selv- 
trang« og sin »Slægts-Trang«. Man bør da maaske spare paa de 
stærke Doms-Ord og først og fremmest studere Mepneske-Naturen, 
det mulige, det, højere end hvilket selv de ypperste Mennesker 
og største Aander i vore Dage ikke ere naaede. 

Intet er vissere, end at vi endnu i sædelig Henseende ere 
saare langt tilbage; vi ere jo end ikke saa vidt, at vi kunne drøfte 
disse Spørgsmaal frit. Intet er fremdeles vissere, end at en Stræben 
mod det bedre var ønskelig; men det nytter jo ikke noget at tage 
Fantasier paa Papiret for en Stræben. For mange kan det ganske 



') For though we did not consider the ordinances of society 'binding on a 
subject so entirely personal, we did feel bound Ihat our conduct should 
be such as in no degree to bring discredil on her husband, nor therefore 
on herself. 



Digitized by Google 



Martin Luther om Goelibat og Ægteskab. 



505 



-vist synes, som var den officielle Tilstand nogenlunde beroligende. 
Vi have jo i Norden en Ungdom uden stærkt Temperament og 
Ægteskaber, der som grundede paa Kærlighed synes solide. Men 
taler man blot med en halv Snes Læger om Ungdommen, saa erfarer 
man hvorledes Drifterne tumle sig under den tilsyneladende Flegma, 
og hvad Ægteskaberne angaar, da røber undertiden den første 
den bedste Avis, man tager i Haanden, baade hvor sørgelig Til- 
standen er og hvor revolutionære de fredelige Magter i Grunden 
^re, der ad Lovgivningens Vej arbejde hen til dens Forbedring. 

I Haanden falder mig en Avis fra i Fjor med en Henvendelse 
til det norske Storthing, i hvilken mit Øje dvæler ved følgende 
Sætninger: >Vi indskrænke os til at hævde, at den Forudsætning, 
hvorfra de fleste Formandsskabs-Betænkninger aabenbart gaa ud, 
nemlig, at Ægteskabet i Almindelighed grundlægges paa Kærlighed, 
hvorfor Sameje fremdeles tilraades som Regel, den er næppe rigtige. 

Hvilken Horrør! de færrest Ægteskaber grundlagte paa 
Kærlighed! Hvem siger sligt? 

Der staar fire Navne derunder: Bjørnstjerne Bjørnson, Hen- 
rik Ibsen, Jonas Lie, Alexander L. Kielland. Fire Digtere sige sligt, 
fire Digtere, der kende deres Land og hvis Fag det er at kende Sjæle. 

Jeg læser videre: »Selv om saa var, tør vi i en saa alvorlig 
Sag minde om, at Kærligheden er en mangfoldig Ting; til Grundlag 
for varig økonomisk Ordning er den lidet skikket c — Men dette er 
jo intet mindre end en Venden op og ned paa alt det, som Sam- 
fundet i saa Henseende indtil Dato har levet paa! det er jo den 
livagtige Revolution! Ikke nok med at Ægteskaberne erklæres 
kun undtagelsesvis at bero paa Kærlighed, forkyndes det tilmed, 
at Kærlighed og Formuesforhold, det erotiske og det økonomiske, 
ikke have noget med hinanden at gjøre, allerbedst skilles ad — 
som om ikke Ægteskabets Væsen i disse Lande netop bestod i det 
erotiskes og økonomiskes Sammenblanding! 

Og dette Dokument har slet ingen Opsigt gjort. 

Saa stilfærdigt proklameres i vore Dage Sætninger, der af- 
sløre og anklage den hele bestaaende sexuelle Tilstand; saa fredeligt 
bebudes sociale Omvæltninger, hvis Rækkevidde ingen kan oversé. 



Georg Brandes. 



Tilskueren. 1885. 



34 



Digitized by 



Google 



Vort Værn. 



Der er intet, som de danske for Øjeblikket sværme mere 
for, end for en Skanse. Naar de i deres Fantasi udmale sig 
Billedet af en tiltalende krigersk Handling, bliver det for det 
meste til en lille Flok, som staar i en Skanse eller i et Blokhus 
og holder en stor angribende Masse Stangen. Maaske er det den 
almindelige Situation i Europa, den uhyre Militærmagt, som knuger 
vort lille Samfund ned, der har affødt dette Billede, som i visse 
Maader svarer til Situationen i dét hele; men militært svarer en 
saadan defensiv Modstand, som man forestiller sig, ikke til Be- 
hovet i Tilfælde af Angreb. Kampen i Skansen er ikke den, som 
passer for en Kamp mod Overmagt. Den svagere Part i Krigen 
maa netop søge at benytte Offensiven som det eneste Middel, der 
kan lægge forøget Kraft i Forsvaret. Den defensive Kamp bliver 
ham til Uykke. Den, der staar stille og lader sig angribe, bukker 
altid under, naar han har en overlegen Fjende for sig. Han kan. 
maaske forhale Nederlaget noget, men det er uundgaaeligt. 

Langt snarere burde vort Sværmeri omfatte en angribende 
Afdeling, en stormende Masse. Det var i 1848 vort Ideal af en 
Krigsdaad og det førte til udmærkede offensive Krigshandlinger. 
Ved Bov, ved Slesvig, i Sundeved 1848, udenfor Fredericia 1849, 
ved Idsted og Mysunde 1850 kæmpede vi uden Skanser, for det 
meste angribende. Vi forstode den Gang at forekomme Fjenden r 
at falde over ham paa de Steder, hvor han havde blottet sig og 
at forhindre hans Koncentration. Vi førte Krigen levende, aktivt 
og sejrede næsten altid. Det var noget andet end i 1864, da 
Hæren var lænkebundet til tre befæstede Stillinger, i hvilke den 
stod stille og lod sig slaa. 



Digitized by Google 



Vorf Værn. 



507 



Det var dog ikke galf, at vi havde bygget disse Stillinger, 
men en Fejl var det t at vi ikke paa samme Tid, vi gave os til 
at rejse Fæstninger eller fæstningslignende Stillinger, sørgede for 
at skaffe en lokal Besætning til dem udenfor den aktive Hær; 
ti den opererende Hær maa staa frit udenfor det stedlige For- 
svar. Den maa ikke bindes til Fæstninger. Danevirkestillingen 
vilde have været en fortrinlig Støtte for Hæren, dersom den havde 
haft en lokal Besætning, saa stærk, at den overalt vilde have 
kunnet tage det første Stød af, indtil den aktive Hær kom til. 
Den opererende Hær vilde da have kunnet holde sig samlet som 
Hær for at følge de fjendtlige Bevægelser og styrte sig over de 
fjendtlige Angrebskolonner. I Steden for var den nu stykket ud 
langs den udstrakte Linje. Det gik saa vidt, at en General i 
Erigsraadet for ramme Alvor henkastede det Spørgsmaal, om man 
ikke burde opgive Værkerne for — at kunne holde sig og slaas. 
Der var jo nemlig intet Spørgsmaal om, at man i saa Fald kunde 
have kæmpet lige saa godt, som den lille Hær i 1848, der sloges 
ved Dahevirke uden at benytte Værkerne. Vi vare imidlertid alt 
den Gang for dybt inde i den defensive Eampmetode, til at 
denne Henstilling kunde værdiges alvorlig Paaagtelse. Efter Dane- 
virkes Rømning maatte Hæren sende en Tredjedel af sin Styrke 
til Fredericia, som endnu ikke var angreben; ti Fæstningen havde 
ingen Besætning. Resten bandtes til Dybbøl. Begge Steder op- 
toges Tropperne i betydelig Grad af Fæstningsarbejde og Be- 
vogtningstjæneste. Hæren havde ophørt at bestaa som samlet, 
mobil Hær. 

Ville vi bygge Fæstninger, maa vi derfor ogsaa have Tropper 
til at besætte dem med uden at ty til Linjehæren, hvis Hverv 
det ikke er at kæmpe bag Forskansninger, tvært imod at angribe 
Fjendens. Befæstningssagen staar i den nøjeste Forening med* 
Hærordningsspørgsmaalet. Ingen kan ønske, at der rejses Fæst- 
ninger uden at der haves Garanti for, at Hærens Operationsfrihed 
ikke formindskes ved dem. 

Kaste vi et Blik ud over de europæiske Militærforfatninger, 
vil man ikke finde noget Land, der, som Danmark, kun har den 
Del af Forsvaret organiseret, der danner Operationshæren. For- 
uden den aktive Linjehær have alle Lande en større Hær af 
stedlig Natur (Landværn, Territorialarmé), som er beredt til at 
træde i Virksomhed saa snart Operationshæren mobiliseres, og 
det er den, til hvilken Fæstningerne høre. Betragte vi den militære 

34* 



Digitized by Google 



508 



Vort Værn. 



Tilstand i Tyskland, finde vi den staaende Hær i Fredstid i Be- 
siddelse at* Rigets Forsvarsstilling langs Grænserne, ved Kysten og 
i Centralfæstningerne. Men denne lokale Tjæneste forretter Hæren 
kun, fordi den er den eneste Del af Landforsvaret, som er til 
Tjæneste i Fred; ti i Krigstid skal Landværnet overtage den. 
Derfor ere alt i Fredstid Landværnets øverste Myndigheder fun- 
gerende i alle faste Stillinger, ligesom paa Grund af en Reminiscens 
hos os indtil de senere Tider alle Fæstninger have haft Komman- 
danter, der ikke' hørte til den staaende Hær. Naar i Krigstid den 
staaende Hærs Afdelinger rykke ud af Fæstninger eller Garnisoner 
for at samles i aaben Mark, træder altsaa paa samme Tid Land- 
værnet ind i den staaende Hærs hidtidige Tjæneste, og der findes 
altsaa i Landet udenfor den samlede mobile Hær det samme 
stedlige Forsvar, som hidtil. Den samme Operation kan nu, naar 
nye Opbud af Landets Værnekraft skønnes nødvendige, gentages. 
Hele Land værnet kan mobiliseres; Landstormen overtager da det 
lokale Forsvar. Ingensinde falde Fæstningerne de mobiliserede 
Tropper til Byrde; men de ere altid i Forsvarsstand, altid i Stand 
til at understøtte Operationerne, som det er deres Opgave. 

Grunden til, at vi savne den vigtige Del af Forsvaret, 
som det lokale Værn danner, lader sig let finde. Manglen stammer 
fra den Søoverlegenhed , vi besade paa de slesvigske Kriges Tid. 
Vi kunde sende alle vore Tropper bort fra Sjælland og ind i 
Slesvig og endda leve lige saa sikre og ubekymrede for fjendtlige 
Forstyrrelser, som i dyb Fred. Vor Flaade eller rettere Fjendens 
Mangel paa Sømidler bevirkede, at vi besade et Øriges Prærogativer 
i saa Henseende. Det er derfor den ty^ke Flaades Dannelse og 
stærke Fremvækst, som har skabt den Uro, som spores i hele 
Befolkningen med Hensyn til vort utilstrækkelige Værn. Man 
raaber paa Fæstninger, men Bygningen af saadanne er ikke nok, 
i alt Fald ikke det hovedsagelige. Det vigtigste er Organisationen 
af et Landværn, et Værn for Landet i Ordets reneste Betydning, 
et saadant Værn, som alle europæiske Landmagter have haft i 
lang Tid, og som vi ogsaa have haft tidligere, men som vi under 
vor Søoverlegenheds korte Rus troede at kunne undvære. 

Imidlertid er Oprettelsen af et Landværn ikke nogen let 
gennemførlig Foranstaltning; ti det er noget nyt hos os nu og 
vil fordre Lovforandringer paa særdeles mange Omraader. 

For Landmagtens Vedkommende vil det ikke være vanskeligt 
at oprette et Kystværn i Lighed med Københavns Væbning, 



Digitized by Google 



Vort Værn. 509 

Korpser af ældre uddannede værnepligtige, som bo langs Kysterne 
og kunne have en paa Kysternes Bevogtning og første Forsvar 
beregnet Organisation, der tillod dem naar som helst med det 
korteste Varsel at være kampfærdige paa deres Post. Heller ikke 
vilde det foraarsage store Vanskeligheder at organisere Hæren 
saaledes, at hver Afdeling, naar den rykkede ud, ved Dublering 
eller ved en Forbindelse mellem Linjens og Forstærkningens Kadrer 
efterlod en Depotafdeling, som traadte helt ind i dens hidtidige 
Tjæneste. Denne Depotafdeling vilde straks af ældre Mandskab 
indkalde saa meget, som den daglige Tjæneste fordrede og i øvrigt 
uddele Vaaben og afholde Øvelser med den øvrige Del af sin 
Styrke, for at den, naar nødvendigt, kunde træde under Vaaben 
med den korteste Frist. Man vilde herved opnaa, at Operations- 
hæren efter Mobiliseringen stod frit i Landets Indre for at kon- 
centreres efter Behov, medens Fæstningstjænesten, Kystbevogtningen 
og Opstillingen af de nødvendige Reserver for det lokale Forsvar 
overtoges af den under Vaaben traadte nye Styrke. 

Men derved er kun lidet gjort af hvad Omstændighederne 
fordre. Først er det en Selvfølge, at, hvis Landværnet skal svare 
til sit Navn og blive et virkeligt Værn , maa Marinen give sin 
Del til samme. 

Som bekendt, gør der sig i Marinen den samme Tvedeling 
med Hensyn til Sømidlerneg Hensigt og Anvendelse gældende, 
som i Landhæren. Der findes en mobil og en stedlig Del. Den 
søgaaende Flaade svarer til Operationshæren; men til det lokale 
Landforsvar hører den Del af Flaaden, som bestaar af Kyst- 
fartøjer, svømmende Batterier, Transportbaade o. s. v. Denne 
sidste Del bør selvfølgelig staa under samme Myndighed, som det 
tilsvarende Forsvar paa Land. Der gives næppe nogen, som vil 
finde den Tjænstorden forsvarlig, som vi havde i 1864, hvorefter 
en General, som ønskede et hos ham værende Krigskibs Anvendelse 
til en bestemt Handling, derom maatte skrive til sine Over- 
ordnede, som dernæst henvendte sig til Krigsministeriet, for at 
dette kunde bevæge Marineministeren til igennem vedkommende 
Eskadrechef at give Skibet den Ordre, som ønskedes. Det er 
imidlertid ikke tilstrækkeligt, at saadanne Skibe i Aktionsperioden 
stilles under den paa Stedet øverstkommanderende Befalingsmand, 
hvad enten denne er en Land- eller Søofficer. Forsvaret maa 
være ordnet i Fred, det maa være beredt til at kunne virke med 
korteste Frist; alle her hen hørende Forhold maa derfor være 



Digitized by Google 



510 



Vort Værn. 



regulerede ad Organisationens Vej. * Se vi hen til fremmede Lande, 
ville vi overalt finde den Forskel anerkendt, som der findes 
mellem Marinens to Hoveddele. Den tyske Marine deles i »Flaadenc 
og »Søværnetc, som Hæren i »staaende Hære og »Landværnc. 
I Sverig skelnede man mellem den store og den lille Flaade. 
Man kaldte ogsaa en Tid den sidste Armeens Flaade. Uden Tvivl 
stod den under Hærbestyrelsen, medens hos os omvendt Kyst- 
fæstningerne og Kystforsvaret den Gang, vi besade et Landforsvar, 
stod under Admiralitetet. Det er selvfølgelig ligegyldigt, under 
hvilken Autoritet Kystværnet sorterer, naar blot det til Lands og 
det til Vands staar under samme, men hos os vil det ikke være 
tvivlsomt, under hvilken Myndighed disse Brancher skulle stilles; 
ti oprette vi et Landforsvar, maa vi ogsaa indstifte en Myndighed 
for samme, og det bliver da under den, at alle Dele af Forsvaret 
blive at indordnes. 

Det er en Kendsgerning, som ofte nok er bleven oplyst, 
at vi ikke besidde nogen Myndighed for vort Forsvar. Krigs- 
ministeriet er kun Autoritet for den udrustede og opererende 
Hær, Marineministeriet for Flaaden og, hvad der hører til den; 
andre Dele af Forsvaret staa under andre Ministerier og, hvad 
Forsvaret i det hele angaar, sorterer det vistnok efter Erfaringerne 
fra 1864 at dømme under Konsejlpræsidenten. I Junigrundloven 
af 1849 fandtes der en Paragraf, i Følge hvilken Kongen havde 
den øverste Myndighed over Hær og Flaade. Denne Bestemmelse, 
der var overensstemmende med lignende i de fleste andre Landes 
Grundlove, var meget tiltalende, men det maatte saa rigtignok 
være en simpel Konsekvens deraf, at der fandtes en Minister 
med samme Myndighedsomraade, som konstitutionelt kunde tage 
Ansvaret for, hvad Paragrafen vilde foranledige. Bestemmelsen 
udgik imidlertid af den reviderede, og efter den Tid vil ingen 
kunne sige, under hvem Forsvaret hører. Nogle pege paa General- 
staben som den Autoritet, der skal følge Krigskunstens Udvikling 
og forberede alt for en Forsvarskrig, for det Tilfælde, en saadan 
skulde blive nødvendig, og som derfor er de militære Ministeriers 
Konsulent i alle Forsvarsanliggender. Men den er ingenlunde 
organiseret som de store Generalstabe i Udlandet, den savner 
blandt sine Medlemmer Repræsentanter for Søværnet og er des- 
uden stillet for lavt. Den maatte for at kunne overse og lede 
Forsvaret i dets Helhed enten som i Preussen staa over de militære 
Ministerier umiddelbart hos Krigsherren eller, som i andre Lande, 



Digitized by Google 



Vort Værn. 



511 



tidgøre en integrerende Del af den øverste Krigsbestyrelse. Som 
Forholdet nu er, maa de militære Lbvforslag udarbejdes af Kræfter 
udenfor Ministerierne, for det meste af Kommissioner, sammen- 
satte af delegerede fra forskellige Myndigheder. 

Det er nu en temmelig gængse Forestilling, at vi have en 
Forsvarsminister, naar blot Krigs- og Marineministeriets Portefeuiller 
ere samlede paa én Haand. Men denne Mening er fejlagtig. Intet 
af Ministeriernes Bestyrelsesomraader forandres derved; der ved- 
bliver at bestaa to Myndigheder, hver med deres bestemte For- 
retningsphære. Naar en og samme Mand er Chef for begge, er 
Forholdet det samme som finder Sted mellem to Riger, der ere i 
Personalunion. Han kan nok bringe mere Ensartethed til Stede 
fra oven af; men nogen Sammensmeltning opnaas ikke. Han er 
Krigsminister i det ene og Marineminister i det andet Lokale. 
Det, som vil behøves, er en organisk Forbindelse mellem de to 
Ministerier og deres Bestyrelsesomraader, saa de blive til et. 
Naturligvis maa de to Værns traditionelle Særegenheder ikke ud- 
viskes. Det vil være hensigtsmæssigt at bevare et Generalitet og 
et Admiralitet (for at bruge disse gamle Benævnelser her, der 
lettest give Tanken) som Myndigheder for Hærens og Flaadens 
specielle Interesser, men de bør kun være administrative Under- 
afdelinger af et Forsvarsministerium, fra hvilket i Reglen Befal- 
ingerne maa udgaa, og i hvilket der bør findes en de nævnte 
Myndigheder overordnet Stabsafdeling, i hvilken Forsvarets højeste 
Anliggender kunne faa en vedvarende Overvejelse og Behandling. 

Dette er alt store Forandringer. Men det er uden Tvivl 
nødvendigt, naar vi virkelig ville tage Forsvarssagen alvorligt op, 
at gaa til end større, som ville berøre fast alle Ministerier og alle' 
Bestyrelsesomraader. Vi maa nemlig i saa Fald have en Krigslov, 
<en Lov, som bestemmer, hvilke Pligter og hvilke Rettigheder, 
enhver Borger eller Embedsmand har i Tilfælde af Krig. 

Det er jo ofte nok udtalt, at det i 1864 var Hæren, men 
ikke Folket, som førte Krig. Denne malkontente Karakteristik af 
en bedrøvelig Situation havde sit Udspring fra, at ingen Krigs- 
tilstand blev indført, før meget sent. General de Meza kunde ikke 
faa Belejringstilstand i Slesvig, Hegermann-Lindencrone ikke i 
Jylland. Den sidstnævnte kunde ikke engang erholde Statsraadets 
Sanktion til at stoppe Studeudførslen fra det nordlige Jylland, men 
maatte se paa, at Tyskerne købte Kvæg ved Udsendinge, saa at 
sige midt imellem vore Tropper. Da han vilde samle Baadene i 



Digitized by Google 



512 



Vort Værn. 



Limfjorden fra den sydlige Bred over til den nordlige, manglede 
han ogsaa legal Bemyndigelse dertil. En Bonde modsatte sig 
med Bøsse i Haand, at hans Baad førtes bort og paaberaabte sig 
Grundloven. Da Belejringstilstanden proklameredes i Fredericia,, 
vidste Øvrighedspersonerne ikke, hvad den betød. Under en Sag t 
som førtes mod Borgmesteren, fordi han var rejst bort uden 
Kommandantens Tilladelse og i andre Henseender ogsaa opfattede 
sine Pligter og Rettigheder anderledes end Fæstningens militære 
Chef, viste det sig, at der ikke i vor Lovgivning fandtes noget t 
der kunde have været en Rettesnor for Øvrigheden i det Tilfælde. 
Dette er en Fejl, ti Folket skal være med i Kampen lige saa 
vel som Hær og Flaade. De borgerlige Øvrigheder have deres 
Opgaver, naar Landet er i Krigstilstand, lige saa vel som de 
militære, og alt det maa ordnes forud. 

Naar alt det sammenfattes, som her løseligen er berørt, 
vil et stort Lovgivningsarbejde stilles i Udsigt, men et saadant er 
nødvendigt, hvis der skal rejses et virkeligt Værn paa en be- 
tryggende Grundvold. Uden en alvorlig Optagelse af de her rejste 
Spørgsmaal, som i de fleste europæiske Lande alt have faaet 
deres for hvert enkelt Land passende Løsning, vil næppe noget 
Skridt kunne gøres fremad i Forsvarssagen. Særligt vil man ikke 
kunne give sig i Færd med at rejse Fæstninger, naar det levende 
Værn, der skal nytte dem, ikke er organiseret; men dette er først 
ordnet, naar det til alle Sider er fastslaaet i en organisk Sam- 
menhæng, hvad der skal ske i Krig. 1 de fleste Landes Lovgiv- 
ninger har man to fastslaaede Tilstande, hvorom alt grupperer 
sig: Krigsberedskab og Krigstilstand, der begge medføre for- 
skellige Pligter for hver Mand i Landet. Hvis vi organiserede 
vort Hærvæsen paa almindelig europæisk Vis, da vilde, naar 
Krigsberedskab proklameredes, Linjehæren helt eller delvis mobi- 
liseres og Landværnet overtage det stedlige Værn , og fra den 
Tid vilde dette forberede sig paa ogsaa at kunne mobiliseres, naar 
Krigstilstand indtraadte enten for Landet i dets Helhed eller for 
en enkelt af dets Grupper. 

S. Kjetterup. 



Digitized by Google 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



I Decemberhæftet af »Tilskuerenc 1884 findes en Årtikel 
af Pastor Henning Jensen: »Militarisme og Forsvare. Udsigten 
til en Undersøgelse af et Spørgsmaal, der for os alle har en saa 
stor politisk og social Betydning, vakte min levende Interesse; 
skønt der er sagt og skrevet meget om dette Spørgsmaal, er 
der endnu stedse et uopgjort Mellemværende, saa at ethvert Bidrag 
til at bringe Klarhed i Begreberne paa Forhaand maa mødes med 
den største Sympati. Men jeg kan ikke nægte, at Pastor Jensens 
veltalende Foredrag bragte mig en Skuffelse. I Stedet for en 
kritisk Undersøgelse af de konkrete Forhold giver Pastor Jensen 
os en Begrebsudvikling, hvis hele Værdi afhænger af de Defini- 
tioner, som den udledes af. Jeg holder for, at en Totalopfattelse, 
som den Pastor Jensen har fremsat, for at have Værdi maa være 
fremgaaet af Kendskab til, Opfattelse, Vurdering af Spørgsmaalets 
Detailler; ved at overspringe disse mangle Sagens Akter, og det 
fremsatte har kun Værdi for dem, der paa Forhaand dele Forfat- * 
terens Anskuelse, ligesom i Festtaler de »kedeligec Udviklinger 
gærne overspringes, og der bydes Tilhørerne en Ekstrakt af Taler- 
ens Idéer, fordi han gør Regning paa en Forhaandssympati. 

De følgende Linjer skulle være et Forsøg paa at komme 
det opstillede Spørgsmaal lidt nærmere paa Livet og mulig yde et 
lille Bidrag til dets Diskussion. Men lad os forinden sé, hvad der 
er Hovedpunkterne i Pastor Jensens Udvikling. 

Straks i Indledningsordene have vi da Definitionen af Be- 
greberne Militarisme og Forsvar. »Maalet for et Forsvar er at 
skaffe de udvortes og indvortes Betingelser til Veje, som gør et 
Folk levedygtigt; Maalet for Militarismen er at skaffe den størst 
mulige Hær, de stærkeste Fæstninger, de største Kanoner o. s. v. 



Digitized by Google 



514 Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 

Forsvaret stiler mod et kraftigt Folk, der værger sit Land, Militar- 
ismen mod en kraftig Hær, der værger sin »Krigsherre«.c 

Efter en nærmere Udvikling af Militarismens farlige Følger, 
anføres et Citat af Grundtvig om de Ulykker, der følge med 
staaende Hære og Krigsstand i Fredstid. Derpaa gaar Forfatteren 
over til »Forsvaret c Den bærende Kraft for dette er Fædrelands- 
kærligheden, altsaa er Hovedopgaven at udvikle denne. Forfatteren 
anviser forskellige Veje hertil og slutter saa med som sit Resultat 
at fremhæve, at et virkeligt Forsvar er et med Dygtighed gennem- 
ført Folkevæbningssystem. 

Denne Slutning er bygget paa de to Definitioner og Grundt- 
vigs Autoritet. Den første Definition forekommer mig imidlertid 
at kunne anvendes med større Ret paa ganske andre Forhold. 
Sagde man f. Eks., at »Maalet for en Folkeopdragelse er at 
skaffe de udvortes og indvortes Betingelser til Veje, som gør et 
Folk levedygtigtc, vilde denne Sætning synes mig langt klarere 
end den fremsatte. Jeg véd ikke, hvorfor man ikke kan nøjes 
med en simpel Forklaring som: »Maalet for et Forsvar er udadtil 
at hævde Folkets Frihed og Selvstændighed c og saa i det højeste 
henvise de nævnte »Betingelserc til Midlerne. 

At forklare hvad der rettelig bør forstaas ved Militarisme 
rummer den Vanskelighed, at Ordet er odiøst og derved i Be- 
siddelse af en Elasticitet, som gør det vanskeligere at blive enig. 
Jeg lader derfor Forklaringen foreløbigt staa ved sit Værd, idet 
jeg forbeholder mig senere at komme tilbage til dette Spørgsmaal. 

Hvad endelig Grundtvigs Ord angaar, da tillægger jeg dem 
som Argument kun Betydning, for saa vidt de karakterisere Forfat- 
terens Anskuelse. Det kan ikke fordres, at Læserne skulle undlade 
at veje dem, fordi de for 36 Aar siden ere udtalte af en stor 
Mand. Jeg gaar derfor ud fra, at Pastor Jensen har gjort dem 
til sine, og hans Opfattelse kan vel i Korthed udtrykkes saaledes: 
Militarisme kontra Forsvar er det samme som »regulære Hær 
kontra Milits. 

At kæmpe paa de almindelige Udviklingers og Totalopfat- 
telsernes Mark har ofte den Fejl, at man paa disse udstrakte 
Vidder løber fejl af hinanden, og da det ingenlunde er tilfreds- 
stillende at gøre et Udfald i Øst, som svares med en Ripost i 
Vest, vil jeg hellere foreløbig lade Resultaterne -ligge og gaa over 
til at undersøge vore øjeblikkelige Forhold. Kun beder jeg om 
Tilgivelse, hvis mine Bemærkninger skulde forekomme noget 



Digitized by Google 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



515 



aforistiske; det synes mig Hovedsagen, at Diskussionen kommer i 
det rette Spor. 

Først og fremmest, hvad Værdi har vor Hær for Landets 
Forsvar, og hvorledes falder en Sammenligning med de store 
Militærstaters Hære ud? Vi maa da undersøge Hærens to Elementer, 
de værnepligtige og de faste Befalingsmænd hver for sig. 

Enhver véd, at i Tyskland, Frankrig, Østerrig og Italien, 
for ikke at tale om Rusland, ansés en Uddannelsestid for Soldaten 
af 2—3 Aar for nødvendig. I Tyskland, Militærstaten par excel- 
lence, kæmper Fremskridtspartiet, — nu rettere de »tysk frisindede«, 
— for en Reduktion af Tjænestetiden; de hævde, at man har fortrin- 
lige Erfaringer for, at man i 2 Aar uddanner lige saa gode Sol- 
dater som i 3, og forlange derfor Uddannelsestiden nedsat til 2 
Aar. Hos os varer for Hovedmassen, Fodfolkets, Vedkommende 
Uddannelsen V« Aar. Af Bataillonens Rekruttilgang udtages ganske 
vist 100 Mand til Tjæneste fra November til Oktober det følgende 
Aar, i 11 Maaneder, men da største Delen af dette Mandskabs 
Tjænestetid anvendes til Vagttjæneste, Ordonanstjæneste eta, saa 
er det tvivlsomt, om det er lige saa godt, endsige bedre end 
Hovedmassen, der kun har 6 Maaneders Tjænestetid. En mindre 
Delaf denne Hovedmasse holdes til »fortsat Tjæneste« i2 l /aMaaned, 
men da det her ligeledes drejer sig om Vagttjæneste, saa at der 
kun udrettes meget lidt for den videre Uddannelse, kan man med 
Rette karakterisere Uddannelsen som halvaarig. I Hærloven m.m. 
figurerer rigtignok en Uddannelsestid paa 8 — 9 Maaneder, men 
dette Tal naas kun ved at medregne Indkaldelserne til Efteraars- 
øvelser. 

Kan man nu i V« Aar uddanne en Fodfolkssoldat saåledes, 
at han i Krigstid skal kunne gøre Fyldest? For her straks at slaa 
fast, hvad herved bør forstaas, maa jeg først gaa ud fra, at vor 
Hærs Kampmaade bliver den samme som vore Angriberes. Det 
kan jo ikke nytte at forsvare sig med Næverne, naar man bliver 
angrebet med en Sabel; ville vi nogensinde forsvare os, maa vi 
bruge samme Midler som vore Fjender: »Moderne Vaaben og 
moderne Taktik«. Men det er bekendt for enhver, der har sét 
det ringeste Glimt af disse Forhold, at begge Dele fordre og forud- 
sætte en omhyggelig Uddannelse. Vaabnene have kun Værdi i 
den øvedes Hænder, og Taktiken kan kun virke med øvede Folk. 
Der fordres af den menige Soldat ikke alene Underordnelse og 
Lydighed, Mod og god Vilje, men ogsaa Forstaaelse af, hvad der 



Digitized by Google 



516 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



udføres; ellers bliver al Kommando og Ledelse umulig, idet 200 
eller flere Mand ikke lade sig manøvrere som en Maskine; naar 
saa mange skulle virke til det samme Maal, blive én Kraft, maa 
de være i høj Grad sammenøvede. Kan altsaa en dansk Fodfolks- 
soldat efter 6 Maaneders Uddannelse gøre Fyldest overfor vore 
eventuelle Modstandere? 

Sé paa vore Soldater, der indkaldes til Efteraarsøvelser, 
undersøg deres Holdning, deres March, deres Skydning og deres 
Øvelser; læg tillige Mærke til, hvor langt deres Forstaaelse rækker! 
Hvad sér man? Hæderlige, energiske Anstrængelser fra Befalings- 
mændene for at opfriske lidt af Rekrutuddannelsen, for at vænne 
de genindkaldte til at være Soldater, til at tie stille, gøre deres 
Pligt og vise lidt Holdning ved Præsentationen. Har saa Af- 
delingen ved fælles god Vilje bragt det saa vidt, at dens Mangler 
i indre Sammenhold og ydre Færdighed ikke have været altfor 
iøjnefaldende, saa trøster man sig med den Ros, som rigelig ud- 
deles ved Afslutningen og en lidt usikker Tro paa, at vi danske 
ere saadanne »fød te c Soldater, at vi paa Vs Aar blive lige saa 
flinke som Franskmænd og Tyskere paa 2. 

Og man maa ganske vist forundre sig over, at Manglerne 
ikke ere større, at det i det hele taget gaar, at man overhovedet 
faar bibragt det hele lidt militær Fernis. Man gaar hjem med 
en Overbevisning om, at disse Mænd ville være brave, udholdende, 
sejge Soldater, som ville gøre deres Pligt, men man maatte være 
meget sangvinsk for at tro, at de ville vise stor Dygtighed. 

Kan man saa sige, at Soldateruddannelsen varer mere end 
6 Maaneder, naar denne Indkaldelsestid for største Delen gaar 
med til blot at opfriske en Del af det lærte. Ingen drister sig 
til at sige, at en Soldat, der har været en Maaned indkaldt, er 
saa flink som en Rekrut, der lige er færdig med sine 6. Lad os 
da sé, hvor vidt Rekruterne egentlig naa i de 6 Maaneder. 

Først Eksercitsen. Den er i Reglen upaaklagelig, Holdningen 
er god, og overværer man en Afslutningspræsentation, sér man 
tydeligt en Iver for ikke at staa tilbage, som hæver Præstationen 
over de daglige Øvelsers Niveau. Man vil vel være enig i, at 
Eksercitsens Opgave er at vænne de mange forskelligartede til at 
arbejde sammen under fælles Ledelse, at skabe af de mange ét 
»taktisk Lede Skade kun, at hvad der saaledes er lært i Løbet 
af V« Aar, kun hænger saa daarligt fast. De genindkaldte Kom- 



Digitized by Google 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



517 



pagnier minde ofte kun altfor meget om Borgervæbning, om Milits, 
om Landeværn. 

Saa Skydningen. Det er et Faktum, at Skydningen i Rekrut- 
skolerne er gaaet overordentlig frem i de sidste 12—14 Aar, især 
ved den Virksombed, der udfoldes fra Skydeskolens Side. Men 
med 150 Skud bliver en Mand ikke fortrolig med Brugen af en 
Remingtonriffel. Det er godt nok at skyde mod gode Skiver, paa 
bekendt Afstand, med opgivet Sigtepunkt og under den Ro, som 
hersker ved en militær Øvelse; det er betydeligt vanskeligere at 
ramme Maalet, naar Afstanden er usikker, Sigtepunktet ubekendt 
og Faren lige for Øjnene. Saa kan det ikke nytte at søge at 
opfriske udenad lærte Regler, som sandsynligvis ere gaaede halvt 
eller helt i Glemmebogen; det eneste der kan skabe virkelig gode 
Skytter er Fortrolighed med Riflens Brug. Den er det umuligt at 
opnaa paa vore Rekrutskoler. 

Endelig Felttjænesten. Ved denne skulle to Ting opnaas. 
Først, at det Sammenhold, den Orden i Bevægelserne, den Sikker- 
hed i Udførelsen af Ordrerne, som læres paa Eksercerpladsen, skal 
overføres til et Terræn, opfyldt af hundrede Forhindringer, Grøfter 
og Gærder, opblødte Pløjemarker og sumpede Enge, Moser og 
Skove. Ikke, at der skal »ekserceresc Netop derfor er den 
mekaniske Udførelse af Bevægelserne umulig. Her gælder det 
om, at Soldaterne halvt høre og halvt forud aner, hvad der skal 
gøres; uden en Forstaaelse af Bevægelsernes Natur og Betydning, 
som kun kan opnaas ved at se, øve og atter se, opløser det hele 
sig ved den mindste Vanskelighed i Forvirring. Dernæst skal hver 
enkelt Mand lære at bære sig rigtig ad i de mangfoldige Tilfælde, 
hvor han er overladt til sig selv og har sin særegne Opgave at 
løse, som Vedet, som Patrouille, som Ordonnans o. s. v. Det er 
ikke engang værd at tale om, hvor let det hænder, at en Menig 
maa træde i en Underbefalingsmands Sted, hvad saare let vil 
kunne indtræffe i vor Hær, hvis Befalingsmandsklasse er saa tyndt 
besat. Felttjænesteøvelsen er derfor Fuldendelsen af Uddannelsen. 
Den er saa vigtig, at man begynder med den, naar Soldaterne 
have været en halv Snes Uger under Uddannelse eller endnu tid- 
ligere. Men da den knappe Tid langtfra tillader at bibringe Sol- 
daten den praktiske Uddannelse, som er nødvendig, søger man at 
bøde herpaa ved den teoretiske Lærebogs-Undervisning. Det er 
vist ikke for meget sagt, at de genindkaldte Soldater have glemt 
det meste heraf. 



Digitized by Google 



518 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



Lad os dernæst gaa over til de faste Befalingsmænds Klasse. 
En kritisk Bedømmelse af dens Standpunkt fra militær Side vilde 
selvfølgelig have større Vægt, men hvad enten det skriver sig fra 
en uheldig Tradition eller Ulyst til at eksponere sig, ere jo vore 
Officerer altfor tilbageholdne i al Diskussion, der gaar ud over 
den apologetiske. Dette Forhold skader utvivlsomt vore militære 
Forhold meget, især naar det optræder sammen med en almindelig 
bekendt national Tendens til at se sine egne Forhold i et rosen- 
farvet Skær. Med Fare for at blive betegnet som anmassende 
skal jeg derfor fremdrage nogle Punkter, som forekomme mig at 
bidrage til Belysningen af dette Spørgsmaal. Først maa jeg be- 
mærke, at der ganske sikkert mellem de ældre Befalingsmænd 
findes overordentlig dygtige Mænd, særlig naturligvis blandt dem, 
der have deltaget i en eller flere af de dansk-tyske Krige. Lige- 
ledes findes der utvivlsomt blandt de yngre Officerer mange, der 
ved energisk Arbejde forstaa at holde sig paa Højden af deres 
Videnskab. Men er det en Hemmelighed, saa er det i hvert Fald 
en offentlig Hemmelighed, at Hærloven af 1880 har indført en 
overordentlig uheldig Officersuddannelse. Et ungt Menneske, der 
agter at blive fast Officer, kan tage Adgangseksamen til Officers- 
skolens næstældste Klasse i en Alder af 18 Aar, forinden sin Ind- 
trædelse i Hæren. Efter V* Aars Uddannelse som Rekrut kom- 
mer han paa Officersskolen, Undervisningen varer her Aar. 
Bestaar han efter denne Tids Forløb Eksamen, bliver han Sekond- 
lieutenant og efter V* Aars Tjæneste som saadan Premierlieutenant 
i en Alder af omtrent 20 Aar. Han har 2Vi Aars Uddannelse til 
fast Officer, deraf 1 Aars Uddannelse ved Afdelingen, men vel at 
mærke Halvdelen deraf som Officer. Det er klart, at den Under- 
visning, som en Sekondlieutenant modtager ved Afdelingen, hvor 
han overfor de underordnede skal optræde som fuld færdig, ikke 
er af overordentlig stor Værdi. Man hører derfor, at selv de dyg- 
tigste og ihærdigste røbe højst uheldige Mangler i deres Uddan- 
nelse. Den tidligere Uddannelse, som fordrede, at vedkommende 
var først l 1 /« Aar som Rekrut, Befalingsmandselev og Under- 
korporal ved Afdelingen, senere igen V* Aar som Underofficer, 
var utvivlsomt langt bedre. Det skal nok vise sig om nogle Aar, 
at vi ikke alene med vore Rekruter, men ogsaa med vore Officerer 
ere naaede et godt Stykke henimod Militsen. Et Moment, der er 
af stor Betydning for Befalingsmændenes Dygtighed, er Beskaffen- 
heden af de Opgaver, der stilles dem og den Lejlighed til Ud- 



Digitized by Google 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



519 



dannelse, der derved gives. Men under vore Forhold er det meget 
smaat hermed. Naar den ene Rekrutskole er færdig, begynder 
den næste; altid nye Rekruter, som skulle lære de mest elemen- 
tære Ting. En Gang hvert 2det eller 4de Aar en Kantonnements- 
eller Lejrøvelse, der ganske vist varer 30 Dage, men hvoraf ofte 
de 15 medgaar til at opfriske Rekrutkundskaberne, 5 å 6 til 
Marcher, Rastdage, Præsentation etc, altsaa højst 10 Dages 
Øvelser med 2 eller 4 Aars Mellemrum, ved hvilke Befalings- 
mændene have Lejlighed til at se og lære praktisk Taktik. 

Analogien mellem Officerernes og Underofficerernes Forhold 
er saa stor, at det anførte med fornøden Modifikation ogsaa gælder 
Underofficererne. Blandt de ældre er der dygtige Kræfter, for de 
yngre en svag Uddannelse og liden Lejlighed til at forbedre den 
under den daglige Tjænestes stadige Tilbagevenden til elementær 
Undervisning. 

Men foruden de faste Befalingsmænd spille de værnepligtige 
en stor Rolle i Systemet. De faste Rammer ere jo saa langt fra 
at være fuldtallige, at Hæren ved en Mobilisering, hvor tilmed 
adskillige ældre maatte blive hjemme, kun vilde have et Par Offi- 
cerer og et Par Underofficerer ved hvert Kompagni. Resten skal 
da udfyldes af værnepligtige Befalingsmænd, hvis Antal, Under- 
korporalerne fraregnede, vistnok vilde blive større end de fastes. 
En saadan værnepligtig Befalingsmand har l'/s Aars Uddannelse 
o: noget mindre end man andensteds regner som nødvendigt 
Minimum for en vel uddannet Menig. Man vil mulig .henvise til 
de tyske »Einjåhrigec og den franske Institution af samme Art- 
Jeg tror ogsaa, at man med l 1 /* Aars Uddannelse kan opnaa 
ganske brugbare værnepligtige Befalingsmænd, naar de vælges 
med stor Kritik. Men man har hos os den interessante Skik, at 
de, der egne sig bedst hertil, nemlig de unge Mennesker, paa hvis 
Opdragelse der er anvendt mest, anbringes ved Forplejnings- 
korpset. Tag f. Eks. en værnepligtig Sekondlieutenant. Skal han 
nogenlunde kunne udfylde sin Plads med den korte praktiske Ud- 
dannelse, han faar, maa han lære meget kun ad teoretisk Vej. 
Han maa derfor være vant til at tilegne sig Kundskaber ved 
Studium, hvoraf følger, at Æmnerne til denne Klasse Befalingsmænd 
maa søges mellem Folk, hvis teoretiske Uddannelse er fortsat ud 
over Drengeaarene , idet de have studeret ved Universitetet, et 
Handelsakademi, Landbohøjskolen el. lign. Dette er jo ganske 
naturligt; saa meget uheldigere er det, at der af denne Slags 



Digitized by Google 



520 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



Mennesker ikke kan findes saa mange (ca. 100 Hæren over), som 
der hvert Aar er Brug for. Man strækker sig derfor meget vidt 
og antager unge Mennesker, hvis Skolekundskaber ere meget 
tarvelige. Mangelen paa fornøden Kritik har allerede bevirket, at 
den i Forvejen lidet ansete Sekondlieutenantsklasse er sunken 
yderligere i Agtelse ved blandt sin Tilgang at have modtaget 
ganske unge Fyre uden militære Kundskaber og uden Modenhed 
til at optræde forstandigt overfor deres undergivne. 

Tag en Beretning fra 1864. Se, hvorledes Afdelingerne 
begynde Krigen med saa og saa mange faste Befalingsmænd pr. 
Kompagni, Rammerne nogenlunde fuldstændige. Sammenlign 
Listen med en Styrkeliste den 18de April. I Reglen er Premier- 
lieutenanten bleven Kapitain, eller saaret, hvis han ikke er falden. 
Sekondlieutenanternes Tal er bleven reduceret til 1, som enten er 
Næstkommanderende eller Kompagnichef. Af de gamle, uddannede 
Underofficerer 2 å 3 tilbage. Hele Resten værnepligtigt 
Mandskab. For øvrigt varede den Gang de værnepligtiges Ud- 
dannelse IV« Aar. 

Overfor en regulær Hær stilles Begrebet Folkevæbning 
(Milits). Des værre er der hidtil ingen Antydninger givet af, hvor- 
ledes en saadan maa tænkes organiseret hos os. Tage vi f. Eks. 
Schweiz eller Sverige til Mønster, maatte man vel tænke sig vor 
nuværende Hærordning ændret saaledes: I Stedet for 6 Maaneder 
6 Uger. De videnskabeligt uddannede Officerers Antal formindsket; 
kun ganske faa egentlig faste Befalingsmænd, Resten ringere Gage 
og kun ca. 2 Maaneders Tjæneste aarlig. Hovedmassen af Be- 
falingsmænd værnepligtige, der mælde sig frivilligt til en særlig 
Uddannelse, antages eller forkastes af de styrende og senere 
muligvis underkastes Kammeraternes Valg. Lad enhver danne sig 
sin Mening om Resultatet; efter min Anskuelse kunde man lige 
saa godt anvende Pengene til Limfjordens Tørlægning. 

Skal Forandringen ske, maa den være radikal; Lovens 
Tvang kan kun opvejes af den fuldkomne Frivillighed. En Folke- 
væbning baseret paa fuldkommen Frivillighed er selvfølgelig hos 
os et Tankeeksperiment. Men da en saadan Ordning ikke kan 
siges at være helt uden historiske Eksempler (Krigen mellem Nord- 
og Sydstaterne), var det dog værd at tænke sig den gennemført. 
I Skytteforeningerne have vi jo en Organisation Landet over, som 
er baseret paa Frivillighed. Man kunde tænke sig disse Foreninger 
udviklede til en fuldkommen militær Organisation, hvad der er 



Digitized by Google 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



521 



Eksempel for indenfor Skytteforeningernes Kreds, idet en enkelt af 
<dem, akademisk Skytteforening, har en saadan Ordning. Frivillig- 
heden bestaar da i Ind mæl delsen; fra det Øjeblik et Medlem er 
indtraadt i Foreningen, har han undergivet sig dens Love, er da 
under Mulktstraf forpligtet til at deltage i Øvelserne og underkaste 
sig Korpsets Disciplin. Men Frivilligheden sætter dog sit Stempel 
paa den hele Ordning. Det bliver en Æressag, at Korpset ikke 
staar tilbage; der udvikler sig en Kappestrid, som viser sig i et i 
Forhold til den virkelige Øvelsestid forbavsende godt Resultat. 
Denne Forening arbejder under de gunstigst mulige Forhold. Den 
faar — hvad der sikrer en stor Homogenitet i Sammensætningen — 
sin Tilgang fra en enkelt Klasse unge Mennesker, hvis Opdragelse 
er den bedste, der kan opnaas her i Landet, hvis Tid tillader dem 
at ofre noget for Øvelserne, og hvis Levevis opfordrer dem stærkt 
til at drive Legemsøvelser i stor Udstrækning. Hvis hertil kom 
<len angelsachsiske Udholdenhed i frivilligt organiserede Korps, 
vilde der utvivlsomt kunne opnaas et ganske godt Resultat. Man 
maa ikke glemme at regne med en speciel dansk Faktor: Lad- 
heden og Sorgløsheden. Det er hos os kun ved de største An- 
strengelser, at Foreninger for Legemsøvelser holdes i Gang (se 
f.Eks. Københavns Gymnastikforening), og et Skyttekorps som det 
akademiske har overhovedet ikke kimnet trives udenfor Studenter- 
nes Kreds; det har endda til Tider staaet sin Undergang nær. 
Man vilde muligvis regne paa, at Forholdene vilde stille sig helt 
anderledes, naar saadanne Skyttekorpser fik en stor patriotisk 
Opgave at løse, men det synes mig klogere at gaa ud fra Er- 
faringer, og Erfaringen viser, at unge danske Mænd ikke frivilligt 
underkaste sig ret store Anstrengelser. 

Det vilde være interessant at høre hvad Pastor Jensen for- 
staar ved en Folkevæbning, og hvorledes den skal organiseres for 
at blive mere end Talrækker paa Papiret. 

Der er endnu et Spørgsmaal tilbage, som jeg har ladét 
ligge tilsidst. Hvad er Militarisme? Man kan jo ikke betegne 
enhver militær Ordning d.v.s. Korps med Kommando med dette 
Navn, ti et Forsvar uden Kommando er jo utænkeligt. Jeg vil 
da helst begrænse Spørgsmaalet til, hvad dansk Militarisme er, 
fordi man, som paa vist i det foregaaende, ikke uden videre kan 
rangere vor Hær i Klasse med de store Militærstaters. Ved Mili- 
tarisme saaledes som den ytrer sig hos os, forstaar jeg da en 
ensidig Opfattelse af de militære Opgaver som stillede udenfor og 

Tilskueren. 1885. 35 



Digitized by Google 



522 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 



over almindelige politiske og sociale Hensyn, saaledes at de mili- 
tære Krav skulle fyldestgøres uden Hensyn til Statens og den 
enkeltes andre Ofjgaver. Er man Militarist, saa betragter man 
alle »civile« omtrent som en romersk Borger »Barbarerne« d: Folk t 
hvis Mening er uvedkommende. Dette har nogen Mening i Preus- 
sen, fordi den tyske Hær er i Besiddelse af en Dressur, som 
virkelig betydeligt adskiller den tyske Soldat fra andre Tyskere, 
men det passer kun daarligt hos os, fordi vor Hær i Virkeligheden 
har mere Lighed med en Folkevæbning end med en Hær som 
den tyske. Det turde paa dette Punkt som paa adskillige andre 
være i høj Grad uheldigt, at vi saa let forse os paa vore sydlige 
Naboer og uden videre overføre, hvad der gælder for dem som 
passende for os. Saaledes se vistnok mange danske Officerer 
Idealet af en Hær i den tyske, men selv om dette Syn er rigtigt, er 
det sikkert en Fejl at tage den tyske Soldateruddannelse til Mønster 
for vor. Den er i Virkeligheden gennemført Dressur, men vi 
kunne ikke i 6 Maaneder gennemføre Dressuren og maa derfor 
hellere se os om efter andre Midler. For et Par Aar siden læste 
man i Bladene, at en østerrigsk Feltmarschal, jeg tror Erkehertug 
Johan, havde holdt et større Foredrag om Forskellen mellem 
militær Dressur og militær Opdragelse og deraf taget Anledning 
til at kritisere den preussiske Soldateruddannelse. Jeg kemier 
des værre ikke dette Foredrag, men har siden den Tid stadig 
haabet, at en dansk Officer vilde følge den samme Vej og gøre 
Front mod Dresseringssystemet. Ti Pastor Jensen har Ret i, at 
det bliver et daarligt Forsvar, som ikke er baseret paa Fædrelands- 
kærligheden, Frivilligheden, og ganske særligt hos os fordi vor 
Hær uden denne Faktor ikke kan løse sin Opgave. De Befalings- 
mænd, der ikke forstaa dette, men behandler deres Rekruter som 
et dem overantvordet Stof, der kun skal dresseres dygtigt, gøre 
derfor større Skade end Gavn. De kunne maaske opnaa en stram 
Eksercits, saa længe hele Garnisonslivets Tvang hjælper dem til at 
holde Kommando, men deres Folk følger dem ikke, naar Feltlivets 
Anstrængelser, Savn og forholdsvise Tvangløshed træder i Stedet 
for Kaserneregelmæssigheden. I vor Hær duer kun de Afdelinger, 
hvor der hersker »en god Aand« d. v. s. fra øverst til nederst 
Lyst til at gøre sin Pligt og Iver for at bøde paa den mangelfulde 
Uddannelse. Glem ikke, at et i Morgen mobiliseret Fodfolkskom- 
pagnis Styrkeliste vil se omtrent saaledes ud: 1 Kapitain, 1 Premier- 
lieutenant, 1 Stabssergent, 1 Oversergent, 2 Sergenter, i alt 7 faste 



Digitized by Google 



Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres? 523 

»Befalingsmænd, af hvilke de 2 (Oversergenten og Foureren) ikke 
kunne gøre fuld Gavn som Førere; 3 Sekondlieutenanter, 8 Kor- 
poraler, 13 Underkorporaler, i alt 24 værnepligtige Befalingsmænd 
med IV2 Aars Uddannelse og endelig ca. 190 Menige med l /t Aars 
Uddannelse. Samtlige værnepligtige have modtaget deres Uddan- 
nelse for 2, 4 å 6 Aar siden. 

Et Forsvar som vort taaier ganske sikkert ikke Militarismen 
og trænger i høj Grad til Frivillighed ; netop ad denne Vej er der 
endnu store Opgaver at løse. For en stor Del er det Skytte- 
foreningerne, som maa optage dette Arbejde ved at støtte den 
militære Uddannelse og udvikle den gode Aand. Naar saa et 
energisk Arbejde paa denne Side mødes med et klart Syn hos 
alle Hærens faste Befalingsmænd paa, at deres Opgave ikke skal 
løses ad Dressurens, men ad Opdragelsens Vej og de værnepligtige 
endelig sætte en Ære i at blive saa dygtige Soldater som muligt, 
da tror jeg virkelig, at vi ere et godt Stykke paa Vej henimod 
en god Folkevæbning. 

A. Foss. 



Efterskrift. Det synes, at der i de Maaneder, der ere for- 
løbne siden ovenstaaende blev nedskrevet, paa adskillige politiske 
Møder er rettet Angreb paa Hovedtrækkene af vor nuværende 
Ordning af Forsvaret og opstillet Fordring om en radikal Reform 
til Gunst for »Folkevæbningen«. Jeg tillader mig derfor at rette 
følgende Spørgsmaal til Hr. Pastor Henning Jensen som den, der 
i Artiklen »Militarisme og Forsvar« har opstillet Folkevæbningen 
(»Forsvaret«) som Modsætning til vor nuværende Ordning (»Mili- 
tarismen«): »Hvorledes skal den danske Folkevæbning organiseres?« 



35* 

Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



Det romantiske Pust, der satte Historiemaleriet Vind i 
Sejlene, har lagt sig til Hvile og Strømmen gaar det haardt imod. 
Der var en Gang, det ikke ofte nok kunde bringe den fattige, 
mørke og graa Nutid Bud fra den Fortid, der laa rig og lysende 
med drabelige Gerninger, store Mænd, straalende Farver og mal- 
erisk Liv. Alt, hvad Savnet krævede, hvad Sukkene og Be- 
undringen gjaldt, har det trolig søgt at bringe os, og vi er blevne 
overmætte af saa megen Herlighed. Samtiden er stedse bleven 
os mere kær; en Tvivl om Historiemaleriets Berettigelse og virke- 
lige Værd er skudt op og har bredt sig. Der er jo afgjort intet 
mindre historisk end Historiemaleriet, en Eftertids Fantaseren 
over Fortiden. Det sande Historiemaleri er Billederne af Sam- 
tiden; Historien strækker sig ikke alene tilbage i det taagede 
Fjærne, under vore egne Fødder har vi dens Grund. Sæt, at en 
Maler, der aldrig havde sat sine Ben udenfor Danmark, sad 
hjemme i København og malede italienske Folkelivsbilleder! Man 
vilde ikke tage det for gode Varer. Han vilde dog være stillet 
overfor sine Æmner omtrent som Historiemalerne er stillede over- 
for deres, han vilde have nøjagtig de samme Hjælpekilder til at 
naa Maalet: andres Beretninger, andres Billeder, et enkelt ægte 
Kostyme og saa sin Fantasi. 

Objektiv Sandhed formaar Historiemaleriet selvfølgelig end 
ikke tilnærmelsesvis at naa. Men, hvad, den kan undværes, lader 
den sig nogensinde rigtigt fange? Er det ikke en Kimære, som 
Kunsten løber efter, uden nogensinde at naa, ja, vilde Kunsten 
ikke dø i det Øjeblik, den kunde trykke den i sin Favn? De 
store Mestere brød sig Pokker om objektiv Sandhed, de gav en 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 525 

naiv, rent subjektiv Fortolkning af alle historiske og mytiske Æmner, 
og trods dette, eller rettere, netop ved dette, har deres Kunst 
naaet den højeste Værd. Men vi kan ikke være naive, og det 
klæder os ikke at lade, som vi er det. Vi ved altfor vel, at 
Menneskene til en given Tid gik i de og de Klæder, satte sig 
paa en bestemt Art Stole, byggede en bestemt Art Huse, bar 
Haaret og Skægget efter en bestemt Mode. Derfor kan vi ikke 
uden at blive skabagtige fly fra en egen halv Objektivitet i den 
historiske Fremstilling. Det 19de Aarhundredes udviklede histo- 
riske Sans stiller berettigede Fordringer til Nøjagtigheden eller 
Troværdigheden af det ydre Apparat, som des værre vanskeligt 
kan fyldestgøres , uden at andre og væsentligere Krav lider 
derunder. 

Alle, der giver sig i Kast med noget fremmedartet og 
fjærntliggende, staar i Fare for at lade sig narre til at nøjes med 
noget udvortes. En dansk Maler, der første Gang maler en Italiener, 
vil naturligt føle det som noget meget mærkeligt, at Modellen 
tilhører en anden Folkestamme; han vil fortrinsvis lægge Vægt 
paa at karakterisere Manden som Italiener og være tilbøjelig til 
at overse, at denne Italiener i menneskelig Ejendommelighed ad- 
skiller sig fra alle andre Italienere. Selv Krøyer, der har saa ud- 
præget en Sans for den individuelle Karakter, har paa Bonnats 
Atelier malet Studiehoveder af Italienerinder, der giver Typer af 
den mest abstrakte Almindelighed. Under et længere Ophold i 
Italien vil vel de individuelle Karakterejendommeligheder stedse 
vise sig klarere for den danske Maler, men Kravet paa at karak- 
terisere den fremmede Nation som saadan vil dog i Reglen gøre 
ham det vanskeligt at lægge saa udelukkende en Vægt paa at 
faa det rent menneskelige frem, som han vilde gøre, naar han 
malede sine egne Landsmænd, og som den italienske Maler, for 
hvem der ikke er det mindste mærkelige i det at være Italiener* 
langt lettere formaar. 

Historiemaleriet er en Rejse til langt fjærnere Egne, hvis 
Mennesker det for os er endnu sværere at komme rigtigt paa 
Klingen, hvor Fristelsen til at blive staaende ved det rent ud- 
vortes er endnu langt større. Har man en Stue med Gylden- 
læders Tapeter og sætter en Model i Renaissancedragt paa en 
højrygget Stol for at lade ham granske i en gammel Postille ved 
et kuglebenet Bord, saa er der straks et Billede, man med Let- 
hed kan indbilde Folk at være et Historiemaleri. Tegner man 



Digitized by Google 



526 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



Dragter ud efter gamle Bøger og kopierer Hoveder fra gamle 
Portræter, kan man endog uden stort Besvær faa et historisk 
Pragtbillede paa Benene. Og er man ærgerrig nok til at ville i 
Lag med de store Begivenheder, fordres der desforuden kun et 
Talent til at give Fremstillingen det rette dramatiske Liv; ingen 
vil vidne fra Gravene, at Begivenhederne havde en ganske anden 
Karakter, og er der blot nogle af de rette Kroppe, vil kun faa 
føle Savnet af de rette Sjæle. Det er saa ulige lettere at vise de 
svundne Tiders ydre Ejendommeligheder end at vise de dalevende 
Menneskers indre Sjæleliv. For Fortidens egne Malere var dette min- 
dre svært, de saa jo heller ingen Raritet i en Kniplingskrave eller et 
Gyldenstykkes Skørt. Paa Forfædrenes aflagte Klæder lader der sig 
nutildags meget vel koge en Suppe, der ikke mangler Afsætning. 

Det er derfor ikke mærkeligt, at Hundreder af Historie- 
malerier og historiske Anekdotebilleder ikke giver en Smule andet 
end Modeller eller Dukker, udpyntede med gamle Klæder. Det er 
langt mere mærkeligt, at enkelte Malere virkelig ævner at sætte 
sig i et lige saa inderligt Forhold til det længst forbigangne, som 
til det selvoplevede og selvsete. Det er ikke Hvermands Sag at 
opvække døde. Kristian Zahrtmann hører til de yderst faa, hvem 
denne Mirakelkraft er given. — 

Den 19de Maj 1885 var en Mærkedag. Tohundredaars- 
dagen efter Leonora Christinas Løsladelse af Fængslet i Blaataarn. 
Rimeligvis er dette kun blevet erindret af en eneste, og denne 
ene var Zahrtmann. I al Stilhed havde han gjort sine Forbered- 
elser til at fejre denne Festdag. Om Formiddagen kørte han 
rundt til sine Venner og overrakte dem et Mindeblad, en Foto- 
typi efter en for Lejligheden malet Skitse, der i en noget ændret 
Form gengav hans bekendte Billede af Leonora Christinas Bort- 
gang fra Fængslet. Under Billedet stod den for hende og ham 
saa betydningsfulde Dato »Den 19de Maj 1685«. 

For en saa trofast og rørende Kærlighed til sin Heltinde 
som den, dette Træk viser, er det muligt at gøre Mirakler. Det 
er i Kraft af denne Kærlighed, at han som en anden Orfeus er 
stegen ned til Underverdenen og med en af hellig Andagt skælv- 
ende Haand har draget sin Elskede ud af dens Skygger. 

Han har haft Betingelserne for at trænge ind til Sagens 
Kærne. Der er næppe nogen af vore Malere, der har en større 
Foragt for Skallen og bedre ved at vrage den. Jeg har ovenfor 
draget en Parallel mellem moderne Historiebilleder og danske 



Digitized by Google 



Kristian Zahrttnanns Leonora Christina-Billeder. 



527 



Billeder fra Italien. Maaske er der intet af Zahrtmanns Billeder, 
der klarere og smukkere godtgør hans sjældne Ævne til at hente 
det sande, levende Menneske frem, hvor det stikker i en fremmed 
Dragt, end hans »Piger, der bærer Kalk«, — - en skrækkelig Titel 
paa et overordentlig dejligt Billede, vel det fortrinligste af alle de 
mange gode og enkelte svage Billeder, Zahrtmann har malet i 
Italien. — Det er ikke det fremmede Kostyme, der giver dette 
Billede Interesse og Værd, det er dets almenmenneskelige, sjæle- 
lige Indhold: den friske Sundhed, den straalende Livsglæde, den 
festlige Ungdom og Skønhed i Pigernes leende Sladren og lette 
rytmiske Gang. Aldrig har nogen dansk Maler malet et Billede 
fra Italien, hvor man mindre mærkede, at det italienske Liv var 
set af en Fremmeds Øjne. * 

At elske det menneskelige af ganske Hjærte, Sjæl og Sind 
og ufortrødent søge det med den mest anspændte Iver, det er for 
Zahrtmann Figurmaleriets store og eneste Bud. Den saakaldte 
skønne Stil, det formfuldendte Foredrag, er ham lidet eller intet 
værd. Med den ham egne Hang til at bruge Overdrivelser kan 
han sige som saa: »Rafael og Rembrandt ærer jeg lige højt , de 
har naaet lige dybt i det menneskelige. Det er mig alt. Jeg 
forstaar mig ikke paa Teknik, jeg kan ikke se, om et Billede er 
godt eller daarligt malet, og det interesserer mig heller ikke.« 

Hår man dette Syn paa Kunstens Opgave og Lyst og Mod 
til at give sig i Kast med historiske Æmner, saa søger man ikke 
disse i den officielle Danmarks-Historie, den, der skal illustreres 
populært i den nationalhistoriske Billedsamling paa Frederiksborg 
Slot. Det hedder sig, at da Zahrtmanns Medhjælp her var fore- 
slaaet, forkastedes den af Bestyrelsens mest indflydelsesrige Med- 
lem med de Ord: »Ham kan vi ikke bruge, han følger jo altid 
sit eget Hoved!« Og ganske vist, Zahrtmann lader sig næppe af 
andre foreskrive, i hvad Aand og Opfattelse han bør male sine 
Billeder; til at male dem i Fraseaanden fra Forbilledet Versailles 
vil han være allermest utilbøjelig. Han vilde vel krympe sig ved 
at skulle tilly ve de danske en Erobring af Normandiet, han vilde 
ikke føle sig særlig kaldet til at forherlige en fordærvelig Politiks 
blodige Broderkrige eller male patetiske Apoteoser af de olden- 
borgske Konger. Heller ikke den Opgave at male et 700 Alen 
langt Paradetog vilde friste ham. For ham er den Del af Histo- 
rien, der staar i »Berlingske Tidende«, ikke den interessanteste. 
Under den officielle Histories pragtfulde Slot strækker sig en 



Digitized by Google 



528 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



mørk og stille Fængselskælder, hvorhen den Maler, der har større 
Interesse for det indre Sjæleliv end for den ydre Handling, vil 
føle sig langt stærkere dragen. 

Ti det er netop de ualmindelige Mennesker med de ual- 
mindelige Skæbner, om hvilke den nationalhistoriske Jubelsang 
tier. Og det er de ualmindelige Mennesker, de ejendommeligt 
sammensatte og skarpt formede Karakterer, som Zahrtmann om- 
fatter med størst Interesse, med mest Sympati. Derfor har han 
fremstillet Christian den syvendes Hof, derfor var det i sig selv 
temmelig tarvelige Æmne »Sigbrit, der gennemgaar Toldregn- 
skaberne med Kristiern den anden« ham en god Opgave. Hans 
Interesse for de historiske Figurer betinges imidlertid ikke af Ka- 
rakterens Storhed, selv om han holder denne højt i Ære. Den 
betinges af, om han har Adgang til at lære deres Sjæle at kende. 
Han har fortrinsvis valgt saadanne Æmner af dansk Historie, 
hvor udførlige samtidige Beretninger, Øjenvidners Optegnelser eller 
egenhændige Mémoirer tillod ham at sætte sig i et saa intimt For- 
hold til de historiske Personer, som Nutiden med andre Midler 
absolut ikke kan naa til. Han har gentagne Gange givet et 
karakterfuldt Billede af Dorthe Biehl, der har stukket sin travle 
Pennefjer i Munden og sat sig op i Vindueskarmen for ret at 
iagttage et eller andet nede paa Gaden, der tiltrækker sig hendes 
altid vaagne Nysgerrighed. Zahrtmann har ikke den Art vingede 
Fantasi, der er uudtømmelig rig paa selvskabte Motiver og 
glimrende Paafund, der slipper Fødderne fra Jorden for at boltre 
sig i en vilter Leg af Syner. Han har den for en psykologisk 
Historiemaler langt mere fornødne Art af Fantasi, der ud fra et 
Antal givne Karaktertræk ævner at forme en plastisk tydelig og 
legemlig haandgribelig Skikkelse, ligesom Guvier kunde bestemme 
Udseendet af Urverdenens Dyr efter nogle fossile Knokler. 

Leonora Christina har haft alle Betingelserne for at blive 
Zahrtmanns kære, stadige Tanke. I sig selv er hun den danske 
Histories mest sympatetiske Kvindeskikkelse. Og hun har i 
»Jammersmindetc givet et trofast Billede af sit Sjæleliv, et Bil- 
lede, der umuligt kunde være klarere, finere og skønnere. Vi 
lærer hende derigennem saa godt at kende, som vi næppe kender 
Flertallet af de Mennesker, vi daglig omgaas. Hendes kongelige 
Sjæl lever i dette Værk, hvis Form ogf Indhold i lige Grad bi- 
drager til at gøre det til et af den danske Literaturs stolteste og 
ædleste Mindesmærker. Ja, selv i hele Verdens Mémoire-Literatur 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



529 



turde det vel være enestaaende. Ved Siden af Leonora Christina 
bliver Mme de Sévigné med al sin glimrende Anstand og store 
stilistiske Færdighed temmelig ubetydelig, altfor behagelysten og 
altfor overfladisk, hendes kokette Passiar, naar hun lader Pennen 
trave let af Sted »med Tømmen om Halsen«, mangler kendeligt 
Dybde. Mme Roland er altfor stiv, altfor heroisk fornem, hun 
nedlader sig nødigt til at skildre dagligdags Figurer, hun be- 
mærker om Mademoiselle Desportes' Selskaber: »Jeg kunde have 
Billeder at male, om Originalerne var den Umage værd, men 

hvis jeg vilde have skildret Raadsherrerne fra Chåtelet og 

en Mængde andre Individer af forskellig Art, uden større Værd, 
havde jeg spildt mine Farver og min Tid.« Leonora Christina, 
der, hvad Sjælsstorhed angaar, vel kan maale sig med Mme Ro- 
land, formaar at afvinde de vulgære og ubetydelige Mennesker, 
med hvilke hendes Fængselsliv bringer hende i tvungen Berøring, 
stor Interesse; intet er for ringe til at fængsle hendes skarpe 
Iagttagelse. Hun skildrer dem med Mesterhaand, aabenbarer os 
deres ydre og indre Karakter og lader selv overalt det komiske 
komme til sin fulde Ret, uden at Skildringen af hendes lange 
Martyrium derved mister det mindste af sin Storladenhed og 
gribende Alvor, saa lidt som enkelte pudsige Smaatræk i Rem* 
brandts Billeder betager dem deres Melankoli eller selve deres 
blege Lys fortrænger de mørke Skygger. Overordentlig farverig 
og vidunderlig stemningsmættet, som Leonora Christinas Skildring 
er, forholder den sig til Mme de Sévignés og Mme Rolands om- 
trent som Rembrandts Billeder til Mignards og Davids. Og kan 
det end i mange Henseender være fristende for en Maler at be- 
handle Æmner af »Jammersmindet«, saa gør netop den Klarhed, 
Skønhed og Kraft, Leonora Christinas egen Fremstilling har, det 
langt mere vanskeligt at yde noget tilfredsstillende i Billeder af 
hendes Fængselsliv, end i Billeder af andre Æmner, hvor Fanta- 
sien kan handle med større Vilkaarlighed. Af Illustrationer til 
»Jammersmindet« vil vel selv de mindst fintfølende fordre andet 
end en bestikkende Overflade. 

Da »Jammersmindet« udkom i Sommeren 1861), vakte denne 
uventede Berigelse af vor klassiske Literatur saa stor en Opsigt, 
at den første Udgave blev udsolgt i mindre end to Maaneder. 
Det følgende Aar gav Akademiet som en af Opgaverne til den 
Neuhausenske Konkurs et Æmne fra dette Værk; det overlod til 
Konkurrenternes frie Valg, hvilket disse vilde foretrække. Zahrt- 



Digitized by Google 



530 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



mann mældte sig som Konkurrent. Han havde samme Aar (1870) 
udstillet et »Genrebillede« med »Motiv fra Begyndelsen af det 
17de Aarhundrede« (Roselil og hendes Moder) og »En ung Pige«; 
Aaret forud »En Konfirmantinde paa Bornholm«. Det var alt. 
Intet af disse Billeder var skikket til at vække Formodninger om, 
at han i de følgende Aar skulde blive en af vore mest originale 
og aandfulde Kunstnere. Og han var da alt ude over den første 
grønne Ungdom, han er født den 31te Marts 1843. 

Det Æmne, Zahrtmann valgte, hørte til den Kreds af Æm- 
ner, der ved en Gennemlæsning af »Jammersmindet« mælder sig 
først, de Æmner, der giver Lejlighed til at fremdrage og under- 
strege Modsætningsforholdet mellem den ædle og overordentlige 
Kvinde og det usselige Pak, der var hendes daglige Omgang i 
Fængslet. Motivet var taget fra Side 47 i første Udgave af 
»Jammersmindet« (Reitzels »Fortegnelse over Charlottenborg-Ud- 
stillingerne« henviser fejlagtigt til Side 78), hvor Leonora Chri- 
stina beretter, hvad der skete Andendagen efter hendes Fængs- 
ling. »Der Aflften Maaltiid skulle holdis, decked Cathrina paa en 
Stoel for min Seng, men mig lystede intet att æde, begierte en 
Zitron med Sucker, huilcken ieg oc bekom. Slozfogden satte sig 
med de tuende Quinder til Bordz oc tiente dennem i Steden for 
Spillemand, saa att man ey skulle haffue sagt, att de ware udi 
Græde-Huusz, men well udi Gille-Huusz. Jeg bad Gud inderlig 
om Siælens Styrcke oc Taalmodighed, att ieg mig ey skulle lade 
irre. Gud bønhørte mig, hånds Naffn wære æret!« 

I Zahrtmanns Billede sidder Leonora Christina i Forgrunden 
under Vinduesmurens Halvskygge paa Kanten af sin uredte Sæng 
med sit tarvelige Maaltid paa et lille Bord foran sig; i Bag- 
grunden, tæt ved Fængselsdøren, under det højtsiddende Vindues 
fulde Lys, er den trivelige Slotsfoged og de to Kvinder, der med 
stor Fornøjelse hører paa hans »plompe Galskaber«, som han ak- 
kompagnerer ved at rasle med sine Nøgler. Legemligt sidder hun 
dem nær, men mellem deres Sjæle, deres Tanker er der en Af- 
stand af Tusender af Mile. Deres raa Lystighed er ved at bringe 
hendes Lidelse og Sorg til at vokse til Fortvivlelse, og hun har 
højlig fornøden at søge Støtte til sin Sjælekamp i sin faste 
Tillid til et Forsyn, der kun lader Uretten nyde en stakket 
Triumf. 

Ligesom flere andre af Zahrtmanns større Billeder er og- 
saa dette bleven malet i to Udgaver. Han forlanger saa meget 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



531 



af sine Billeder, især af deres Indhold, at han kun sjældent er 
tilfreds med den første Udarbejdelse af dem. Desuden kører han 
ikke sjældent fast i Billedernes formelle eller tekniske Behandling. 
Han tilhører en Slægt af Kunstnere, der danner Overgangsledet 
fra det gamle til det nye, en Slægt, der i langt højere Grad end 
den yngre har haft Vanskeligheder at kæmpe med for at finde 
sin kunstneriske Udtryksform. Nuomstunder er dette forholdsvis 
let; af den tyngende Autoritet, som de akademiske Traditioner 
tidligere har haft paa dette Omraade, er der end ikke en Skygge 
igen. Og der er vel næppe Fare for, at det »franske«, som 
Zahrtmann bærer meget Nag til, bliver en ny Autoritet, der vilde 
være lige saa falsk. Vore Kunstnere vil mere og mere lære at 
betro sig fuldt ud til deres egen Følelse og deres eget Syn. 
Zahrtmann har fra første Færd betroet sig helt til sin egen Føl- 
else, men han har kæmpet haardt og længe for at faa sit eget 
Syn frem. Der er i hans ældre Arbejder Ting, som er malede 
paa den da omtrent eneraadende akademiske Manér: Skygger, 
der er laserede med Benbrunt, Kødfarver efter Palet-Opskrifter, 
Toner, der er falske og tilfældige, organiske Former, der er haarde 
og tørre og synes skaarne i Træ. Om Zahrtmann end kan paa- 
staa, at det tekniske er ham saa temmelig ligegyldigt, saa mangler 
han dog heldigvis ikke Følelse for, at Fremstillingsmaaden er en 
integrerende Del af den kunstneriske Opfattelse. Jo haardere han 
har maattct kæmpe, desto ærefuldere er det for ham, at han har 
sejret, at han har udviklet sig en Teknik, der ikke minder om 
nogen anden Malers, der lige saa personlig, lige saa individuel, 
som hans Opfattelse af Æmnerne er det. 

Der er endnu en Grund til, at Zahrtmann har let ved at 
køre fast. Flertallet af vore Kunstnere arbejder med ægte dansk 
Sindighed og Dovenskab og belønner gærne 8 Dages Arbejde 
med 14 Dages Ferie. Zahrtmann er ivrig og ilter som en ægte 
Bornholmer, det er hans inderste Væsen at være altid i Fyr og 
Flamme, han arbejder rastløst fra tidlig Morgen til sildig Aften, 
Dag ud, Dag ind, og naar han ret er i Gang med sine Billeder, 
har han, som han siger, »daarligt Tid til at rede sit Haar«. Tog 
han sig større Pusterum, vilde han dog vistnok have noget let- 
tere ved at male; kom han tiere lidt mere frisk til sine Billeder, 
sparede han sig maaske megen Malen om, mange besværlige 
Ændringer. 



Digitized by Google 



532 Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 

Det første Leonora-Christina -Billede tilfredsstillede ham saa 
lidt, at han dømte det til Baal og Brand, fra hvilket det dog 
blev reddet af en Ven , i hvis Eje det nu findes. Det er maaske 
den skønneste Leonora Christina, han har malet. Hun er saa 
ædel og kongelig, som nogen kan forlange. Og dog har han haft 
god Grund til at male hende om. Hun græmmer sig ikke nok, 
hun giver ikke mindste Agt paa Slotsfogedens Sladder, hun holder 
mellem sine Hænder et Halmstraa, paa hvilket en Edderkop spad- 
serer, og fordyber sig aldeles i Iagttagelsen af Dyrets Bevægelser. 
Selve dette Træk er i ypperlig Overensstemmelse med »Jammers- 
mindets« Aand, men det pa«ser absolut ikke ind i denne bestemte 
Situation. Det er saa vist ikke fra Fængselstidens anden Dag, at 
Leonora Christinas Iagttagelser af Lopper og Kaalorme daterer 
sig. Kan man end beklage, at Leonora Christinas Figur i det 
omarbejdede Billede har mistet en Del af sin Skønhed og er 
bleven underlig uglet ulykkelig, saa kan man ikke nægte, at der 
her er langt bedre Overensstemmelse med »Jammersmindets« Be- 
retning. Man ser her, at hendes Sjæl er spændt paa en Pine- 
bænk, hun støtter den ene Arm paa Sængens Endestykke, den 
anden paa Knæet, og beder saa inderligt til Gud, at hun ikke 
skal »lade sig irre«. For Baggrundsfigurernes Vedkommende har 
Omarbejdelsen gjort Mirakler. De var i det første Billede døde 
og stive, de er i det andet saa spillevende, at man godt kunde 
tro, det var en samtidig hollandsk Maler, der her havde skildret 
gode Venner og bekendte: den fordrukne Slotsfoged med smaa, 
skæve Øjne i det fede, blussende Ansigi, den fyldige og livsglade 
Cathrina og den gamle, skraptungede Ane Skomagers (ogsaa 
kendt fra »Marie Grubbe«), der føler et fysisk Velbehag ved at 
holde sine knoklede Hænder om den varme Skaal. Fængsels- 
muren var godt malet, vistnok især i det første Billede. I øvrigt 
har Zahrtmann i Leonora Christinas Paaklædning og i Skildringen 
af Rummet tilladt sig smaa Friheder, der er saa meget mere 
undskyldelige, som de til Dels nødvendiggjortes af rent maleriske 
Hensyn. Der er et Bord for meget, en høj Stol for lidt, og Rum- 
met er altfor stort, altfor smukt, altfor lyst. Det »Miszdæders 
Fengsel«, hvori Leonora Christina blev indsat, førte det betegn- 
ende Navn »den mørcke Kircke«, og Maren Blocks vidner alt 
andet end godt om »ded forbandede Tyflue-Fengsel , huor man 
huercken kunde see Dag eller Dør, oc huor der war saadan 
Stanck, att man maatte forgiffue Mennisker der med, som ickun 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



533 



gick ind oc strax ud igien, end sige de, der skulle bliffue 
der inde«. 

Zahrtmann er almindelig anset for at være en meget lærd 
Maler og vistnok med Rette. Han kender sikkert det 17de Aar- 
h undredes • Form paa Klæder, Møbler og Brugsgenstande over- 
ordentlig godt, og gør sig i alt Fald stor Umage for at erhverve 
sig en nøje Kendskab til alle disse Ting. Man har en berømt 
Opskrift paa at lave Agurkesalat: man plukker Agurkerne, naar 
de er 6 Tommer lange, skærer dem omhyggeligt i Skiver paa 
*/5 Tommes Tykkelse, hælder Eddike derover og drysser Peber 
paa, sætter dem 4 Dage i Solen og kaster saa det hele ud ad 
Vinduet. Zahrtmann bærer sig undertiden ad paa lignende Maade. 
Han kan sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at faa Genstande 
i den rigtige Stil og saa, naar det kommer til Sykket, ofrer han 
resolut — for Genstandenes Vedkommende — den historiske Sand- 
hed for den maleriske Skønheds og Virknings Skyld. Han har i 
det ovenfor omtalte Billede sat et solidt Rokokobord og en god 
Rokokostol ind i Leonora Christinas Fængsel. Det er endog saa 
typiske Rokokomøbler, at man over dem kunde skrive en Af- 
handling om Rokokostilens Ejendommeligheder. Selv om Zahrt- 
mann kunde bevise, at der allerede Anno 1663 fandtes den Art 
Møbler i Danmark, hvad han af gode Grunde er fri for at gøre, 
vilde Anbringelsen af dem paa dette Sted jo være ganske fornuft- 
stridig, man møblerer ikke et Sted som Blaataarn efter sidste Mode. 
Han er mere end hundrede Aar for langt fremme i Tiden, han er 
halvandet hundrede eller to hundrede; under Frederik den 3dje fandt 
man snarere Gotik end Rokoko i Fængslerne. Men det er Zahrtmann 
lige kært, han har haft Brug for de buede Linjer i Billedets Komposi- 
tion, en ypperlig, gennemtænkt Komposition; derfor har han taget 
dem. Der er rette Linjer nok i Muren, i Bordfladen, i Sængen; 
lige Bordben og en lige afskaaren Stoleryg vilde virke stift og 
stygt, de svajede Bordben er absolut nødvendige for Komposi- 
tionens Skønhed. Man kan finde Analogier i andre af Zahrt- 
manns Billeder, selv i de, hvor den historiske Lærdom fører et 
stort Ord. »Dronning Sofie Amalies Død« og »Corfitz Ulfeldt og 
Leonora Christina«. I dette Billede havde han endog, om jeg 
ikke husker meget forkert, for Farvevirkningens Skyld lagt et 
ganske moderne Brysseler Tæppe paa Gulvet. 

Den omarbejdede Udgave af Fængselsbilledet blev 1871 
udstillet, prisbelønnet og købt af Kunstforeningen, hvor det 



Digitized by Google 



534 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



vandtes af Prins Hans. 1873 udstillede han de bekendte Bil- 
leder: »Sigbrit og Kristiern den andenc og »Scene fra Christian 
den syvendes Hof c De vakte Opsigt, det hed sig, at han havde 
haft Besøg af en Mand, der vilde købe »Christian den syvende« 
for at brænde Billedet. 1874 udstillede han den udmærkede Kar- 
ton »Job og hans Venner«, hvori han havde fordristet sig til at 
gøre Job til et virkeligt, levende Menneske; mange fandt dette 
saare anstødeligt, man var jo vant til at se de bibelske Figurer 
fremstillede som overnaturlige Væsner, der selv under den største 
fysiske Lidelse bevarer en saa upaaklagelig Anstand, at end ikke 
den ringeste Fold i deres velordnede Draperier kommer i Ulave. 
Ved samme Udstillings anden Ophængning kom »Leonora Chri- 
stina, der forlader Fængslet« ,- et temmelig stort og meget be- 
tydeligt Billede. Det har for kort Tid siden, sammen med Bryg- 
ger Jacobsen jun.s øvrige Billedsamling, været udstillet i Kunst- 
foreningen, hvor jeg des værre ikke har haft Lejlighed til at 
gense det. Saaledes som det staar for mig, har det i malerisk 
Henseende flere Svagheder, det kunstige Lys giver en altfor tør 
rød Farve. Men Fortællingen er ganske ypperlig og Leonora 
Christinas Figur overordentlig ædel og anstandsfuld. Hun holder 
med sin venstre Haand nogle af sine kære Bøger ind til sig og 
rækker den højre ud mod den bukkende Slotsfoged. »Hånds 
Compliment war: »Nu, skøllen wii uns nu scheden?« (i toe Aar 
haffde ieg icke seet hannem). leg swarte: »la, nu is de Tiid ge- 
kaamen.« Saa bød han mig Haanden oc sagde: *AdeU leg 
swarte med samme Ord , oc Søster Daatter loe hierteligen.« 
(»Jammersmindet«, 1ste Udg., Side 265). 

Billedets største Skønhed er Modsætningen mellem Leonora 
Christina og Søsterdatteren, Frøken Anna Catharina Lindenow. 
For denne unge Dame vækker Tanken om Befrielsen en stormende 
Jubel, hun klynger sig leende ind til Leonora Christina, — i Billedet 
er hun maaske endog vel kattekælen. — Hun synes at sige: »Gud 
ske Lov, nu er endelig det hele forbi, nu ligger Verden atter lys 
og let for den kære gamle Sjæl!« Men Leonora Christina er rolig, 
hun iler ikke afsted, langsomt og sindigt forlader hun sit Fængsel, 
den haardt prøvede Kvinde venter sig ikke store Glæder af de 
kommende Dage. Er hun alligevel inderlig glad og dybt bevæget 
ved at faa sin Frihed igen, saa er hun i alt Fald altfor stolt til 
at lade sig mærke dermed. Hun har den for en Kongedatter 
naturlige og den for en ædel Kvinde, der lider uforskyldt, beret- 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



535 



tigede Selvfølelse. Da Fængselsdørene aabnes for hende, siger hun : 
»Wil oc ud med Maner!c Zahrtmann har i sin Figurs slatelige 
Holdning ypperlig vidst at karakterisere denne Side af Leonora 
Christinas Væsen. Han har markeret Ligheden med Christian den 
fjerde. Han har gjort hende bred og sværlemmet, og dertil har 
han haft de bedste Grunde. Hun vilde næppe have ævnet at bære 
sit Hoved saa rankt gennem Ulykken, om hun ikke havde haft 
en væsentlig Støtte i sin bomstærke legemlige Konstitution. Hun 
overlevede de 22 Aars Tortur i et Fængsel, om hvis sanitære For- 
hold »Jammersmindet« giver de fyldigste Oplysninger, og naaede 
endog en ret anselig Alder. Hendes Hænder, der var saa flinke 
til at tegne, brodere og forme i Ler, kunde give Pigen Inger, hvis 
fatale Lighed med Dina ve) fuldt saa meget som hendes Letfærdig- 
hed, Tyvagtighed og Uforskammethed bidrog til at gøre hende 
forhadt af Leonora Christina, nogle saa forsvarlige Ørefigen, at 
»Blod ed stoed ud aff Næsze og Mund, oc hun fait imod sin Slag- 
benk oc støtte sit Skinneben Hudden aff c Inger erklærede aldrig 
at have smagt slige Ørefigner i sine Dage, og forfærdedes med 
god Grund ved at høre, at Leonora Christina var »endnu ickun 
lit wree«, men vilde lemlæste hende, om hun blev vred til Gavns. 

Des værre mødte Zahrtmanns udmærkede Billeder i hin Tid 
kun Ligegyldighed eller Uvilje hos Flertallet af Publikum. Man 
kunde ikke staa ti Minutter i den »lille Antiksal«, hvor Billedet 
af Leonora Christinas Bortgang fra Fængslet var ophængt, uden 
at høre en Mængde haanende Bemærkninger om det: »Det skal 
nok være å la Rembrandt, men det er han s'gu kommen skidt 
fra!« »Skal den ækle Vartovskælling forestille den dejlige Leonora 
Christina?« »Ja, Zahrtmann er som bekendt ikke rigtig klog,« 
o. s. fr. Nu turde vel Værdien af hans datidige Billeder være 
almindelig anerkendt, og det foiekommer os meget mærkeligt, at 
den nogensinde har været bestridt, ingen af dem var paa den Vis 
besynderlige, som enkelte af hans senere Billeder har været. 
Farverne var meget spagfærdige, der var intet at udsætte paa 
Motiverne og ikke det mindste forfløjne ved Kompositionerne, hvad 
der i øvrigt aldrig har været i Zahrtmanns Billeder. Men Opfat- 
telsen var ved sin Dybde altfor ny, og der var desuden ved at 
danne sig en Saga om Zahrtmann, om alle de mærkelige Ting, 
han havde for, og alle de Urimeligheder, han skulde have sagt. 
Man vidste, at han havde malet et Studiehoved af Dr. Georg 
Brandes for at benytte det til en Kristusfigur. Hvilken Gru! Han 



Digitized by Google 



536 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



malede en Skitse af »Jehova, der taler til Kain c, en Konkurrence- 
opgave, og der hviskedes om, at han malede Kain paa en Maade, 
saa Damer maatte blues ved at se denne skrækkelige Figur. Og 
saa opgav han Kain for at male et nyt Billede af Leonora Chri- 
stina. Hvilken Monomani ! Hans Beundring for Leonora Christina 
Tar aabenbart paa Veje til at blive fuldstændig Galskab. Han 
havde endog sagt til sine Venner, at han ikke vidste ret, om han 
ikke elskede Leonora Christina lige saa højt som sin egen Moder. 

1875 udstillede han ganske rigtigt et nyt Billede af »Leonora 
Christina i Fængsele, sikkert det mest storladne af alle Zahrtmanns 
Billeder, et af de mest storladne Billeder i hele den danske Kunst. 
Han har selv holdt af det, siden han har malet det i ikke mindre 
-end 3 Udgaver, en stor og to mindre. Den ene af disse, vistnok 
den bedste af dem alle tre, har været udstillet paa en Juleudstil- 
ling til en meget lav Pris, uden at det opnaaede at faa nogen 
Køber. Motivet er ganske simpelt. I den mørke, snævre Fængsels- 
livælving sidder Leonora Christina vaagen og oprejst i sin Sæng 
og stirrer hen paa T»llepraasens Lys. »Søffnen var heel liisze, 
Rotterne deris Spatzergang kunde mig wecke, derris Mangfoldighed 
war stoer. Sult giorde dennem dristig, de aad af Liuszet, som 
ded stoed oc brente.« (»Jammersm.« S. 54.) Hun tænker paa 
forbigangne Tiders Lykke, paa sin landsforviste Mand, sine Børn, 
paa sin haarde og uforskyldte Skæbne, og hun gaar som Job i 
Rette med sin Gud. Zahrtmann har her givet en vægtig Essens 
af hele »Jammersmindetsc Sørgelighed, han har forstaaet at finde 
nøjagtig den rette Stemning til den mest talende Fremstilling af 
Fængselslivets Ve og Vaande. Ogsaa i rent malerisk Henseende 
var hans Billeder af dette Æmne af stor Værd, især i den ene af 
dé smaa var Virkningen af det kunstige Lys mesterlig malet. 

Fra 1877—79 udstiller Zahrtmann lutter italienske Billeder. 
Denne Rejse til Italien danner et Skel i hans Produktion. Der- 
nede udvikler han sit kunstneriske Syn til fuld Selvstændighed, 
dernede faar han den Interesse for stærke Farver og brogede 
Farvevirkninger, der undertiden antager Karakteren af en Mani, 
og som paa en temmelig uheldig Maade kommer meget stærkt 
frem i hans Billeder paa dette Aars Udstilling. Zahrtmann be- 
tegnes ofte som Kolorist, en Betegnelse, der er meget vag og som, 
hvor den bliver anvendt, altid trænger til at bestemmes nøjere. 
Zahrtmann er sikkert Kolorist, saa vist som Farverne har hans 
ømmeste Kærlighed, men han er Kolorist paa en ganske egen 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



537 



Maade. Han er ikke Kolorist i samme Forstand som Rubens eller 
Rembrandt eller Correggio eller Titian. Man kan være en stor 
Kolorist og bruge ganske faa Farver, det er ikke ved Farvernes 
Mængde, men ved Farvernes Fylde, ved deres Samklang og Vel- 
klang, at alle de nævnte store Mestere, der indbyrdes er hverandre 
meget ulige i Behandlingen af Farven, udmærker sig. Zahrtmann 
mangler, undertiden i meget høj Grad, Bredde og Fylde i Farven, 
han naar ikke til de store Farvemesteres simple og skønne Har- 
monier, han formaar ikke ret at underordne den enkelte Farve 
under Helhedsvirkningen og giver tit en altfor skingrende Fan- 
fare. Han ser nervøst paa Farverne, den enkelte Tone opløser 
sig for ham i et Utal af sammensatte Farver, grønt, gult, blaat, 
rødt, violet i Striber og Pletter mellem hverandre. Allerede i sine 
ældre Billeder, f. Eks. »Kristiern den anden og Sigbrit« viser han 
en Tilbøjelighed til at se alt for spraglet, i de sidste Aar har den 
gjort ham mange Knuder. Men han har rigtignok ogsaa i de 
sidste Aar ofte vist sin sjældne Farvesans's gode Egenskaber, for- 
maaet at fremstille Farvens Intensitet, Lys, Pragt og Glans som 
næppe nogen anden dansk Maler. I Reglen bliver dog vistnok 
hans Billeder bedst, naar Motiverne lægger Dæmper paa hans alt- 
for store Voldsomhed, naar Billedets Belysningsforhold tvinger ham 
til Sparsommelighed i Brugen af glimrende Farver, saaledes som 
det for de ovenfor nævnte Billeders Vedkommende har været Til- 
fældet. »Skomagerbutiken« i Aar virker jo ubetinget heldigere end 
de altfor grelle Solskinsbilleder. 

Det var vistnok først i 1879, at Zahrtmann ved et lille 
Billede, der under Titlen »Fra den romerske Forfaldstid« var ud- 
stillet paa en ved privat Initiativ foranstaltet Udstilling i Industri- 
bygningen, tiltvang sig en almindelig Anerkendelse af sine kolo- 
ristiske Ævner. Det gjorde alle de andre Billeder paa denne Ud- 
stilling graa. Jeg husker ikke længere bestemt, hvad Billedets 
oprindelige Mening var, men at det har haft en anden Hensigt 
end at give en Type fra den romerske Forfaldstid, er sikkert. 
Tager jeg ikke fejl, saa var det Kleopatra, der her var bleven 
degraderet. 

I Sommeren 1879 fandt den retrospektive Kunst- og Industri- 
udstilling Sted. Zahrtmann, der var vendt tilbage til København, 
havde sikkert stor Glæde af denne Udstilling. Der fandtes jo 
blandt andre Herligheder Karl van Manders prægtige Billede af 
Christian den fjerde til, Hest, og det udmærkede, legemsstore Por- 

Tilskueren. 1885. 36 



Digitized by Google 



538 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



træt af Leonora Christina fra Rosenholm. Zahrtmann malede og 
tegnede Kopier efter disse Billeder. Det var en Opfordring til 
atter at male et Billede af Leonora Christina, et Billede af den 
unge Leonora Christina. Næste Aar udstillede han »Corfits Ulfeldt 
og Leonora Christina«. Det var smukt og rigt i Farve, det var 
en interessant og sjælfuld Fremstilling af Corfitz Ulfeldts unge 
Hustru, der er sin Mand saa inderlig hengiven, at hun er i Stand 
til at bringe ham ethvert Offer. Men jeg sætter det ikke helt i 
Rang med Zahrtmanns andre Billeder. Der er ingen af alle hans 
andre Figurer, der, som Corfitz Ulfeldt, har haft Karakteren 
af at være en tilfældig Model. Man havde en Følelse af, at 
Maleren, der kender Leonora Christina saa nøje, ikke havde haft 
Lejlighed til at blive ret bekendt med hendes Mand. 

Samme Aar udstillede han »Aspasia ved sin Søn Perikles's 
Buste«, et Billede, der vakte komplet Skandale. Det opfattedes 
som en Haan mod Skønheden, mod Antiken, mod alle hellige 
græske Guder. Forbitrelsen mod dette forargelige Billede kendte 
ingen Grænser. Man var komplet rasende, den »konservative Idé« 
ansaas for mægtigt truet af et saadant »skønhedsnihilistisk« Billede. 
Topsøe, der den Gang var Redaktør af »Dagbladet« og som 
vitterligt ikke havde det der ligner Sans for Billedkunst, forbød 
sans fa?on »Dagbladets« daværende Kunstanmælder at sige et 
eneste fordelagtigt Ord om Billedet. Zahrtmann havde visselig 
ikke tænkt paa at gøre Revolution, da han malede det. Han var 
vistnok ganske tilfældigt bleven opmærksom paa det smukke 
Farvemodsætningsforhold mellem Afstøbningen af det antike Hermes- 
hoved og et rødt Draperi, naar begge Dele stod i et stærkt kunstigt 
Lys. Han vilde bruge det til et Billede, og da han maaske lige 
havde læst om Aspasia og for Resten havde Tankerne opfyldt af 
Leonora Christina, fik han den virkelig ophøjede Idé, i Aspasia 
at male en Transfiguration af Leonora Christina. tSielden kand 
fremfarne Tiider vden Bedrøfluelse ihue kommis«; kitet i Verden 
er jo saa evigt som Sorgen over svundne Dages korte Lykke. 
Derfor fremstillede han ikke Aspasia, saaledes som hun staar for 
Hvermands Tanker, ung, straalende skøn, Inkarnationen af hele 
den græske Herlighed; han viste hende som gammel, efter hans 
Opfattelse »Historiens mest tragiske Figur«, en Kvinde, der har 
mistet sin Skønhed, der har lidt de tungeste Sorger, overlevet sin 
Elskers Død, sin eneste Søns forsmædelige Henrettelse, der har 
set Tiden vende sig bort fra hendes Idealer og den græske Sol 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



539 



dale mod sin Nedgang, og som nu, i uendelig Tungsind og under 
stærk indre Bevægelse lægger sin gamle, skælvende Haand kær- 
tegnende paa Sønnens hvide Marmorbillede. 

Man har bebrejdet Zahrtmann en Monomani for fyldige 
Matroner og paastaaet, at han har malet sit Kvindeideal i Billedet 
af Julies Amme. Hvorfor har han taget sin berømte Madam 
Ulkebølle til Model for Aspasia? Zahrtmann mangler aldrig Svar 
paa slige Spørgsmaal. Han kan bevise, at nævnte Dame i sin 
Ungdom har været ganske overordentlig dejlig. Bissen har be- 
nyttet hende som Model til sine allerskønneste Kvindefigurer. Han 
ser i hende endnu kendelige Spor af fordums Skønhed , og det 
forekommer mig, at han virkelig ogsaa gengiver dem. 

December 1881 udstillede Zahrtmann i Kunstforeningen sine 
ældre Billeder og Studier i ordnet Rækkefølge. Om der end 
næppe blev skænket denne Udstilling fuldt saa megen Opmærk- 
somhed som den fortjænte, saa bidrog den dog sikkert til at 
omstemme en stor Del af Publikum i Malerens Favør; uden den 
var næppe de to betydelige Arbejder, han 1883 udstillede paa 
Foraarsudstillingen, blevne modtagne med saa stort og enstemmigt 
et Bifald. 

Det ene af dem forestillede Dronning Sofie Amalies Død. 
Han havde i Katalogen anført følgende Citat af »Jammersmindet« : 
»Samme Aar (1684) tiltog daglig Encke Dronningens Swaghed, 
men hun holte sig stærcker, end som hun war; loed sig see til 
Taffels meget udsmøcket, oc imellem Maaltiiderne holte sig 
inne 

Den 20. Feb. (1685) døde den kongl. Frue Moder, Dronning 
Sofia Amalia. Hun formodede icke, att Døden skulle saa hastig 
giæste hender; men der hun aff Doctorn blefif adwaret, at ded 
syntist, Døden icke wille lengre lænte, adtraadde hun att tale med 
sin Søn. Men Døden wille icke biie Kongl. Majts. Ankomst, att 
den kl. Frue Moder kunde sige hannem et Ord. Liififwet hafifde 
hun enda; saed paa en Stoel, men maaleløsz, oc lided der efifter 
saa siddendis opgafif hun sin Aand.« 

Billedet hører i Virkeligheden til Zahrtmanns Fremstillinger 
af Leonora Christinas Livshistorie. Den fremstillede Begivenhed 
betegner et Vendepunkt i denne, den giver Signalet til hendes 
Løsladelse af Fængslet. Den kongelige Frue Moder hadede Leonora 
Christina bittert og uforsonligt, og med en lavsindet Naturs hele 
Sjofelhed anvendte hun al sin Indflydelse paa at holde hende 

36* 



Digitized by Google 



540 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



fængslet under de haardeste Vilkaar, hvad der var saa meget 
mere stridende mod alle Billigheds- og Retfærdighedshensyn, som 
Leonora Christina efter Corfits Ulfeldts Død umuligt kunde gøre 
den danske Regering den ringeste Fortræd. Det Ord, hun vilde 
sige kongelig Majestæten, maa tænkes at være en Bøn til ham 
om aldrig at lade Leonora Christina slippe ud af Blaataarn. 

Billedet er i høj Grad uroligt, overlæsset med Detailler; 
Øjet flakker fra den sorte Besætning i fantastiske Figurer paa 
Dronningens Sørgedragt til Skrinet, hvis Guldstykker vælter ud 
over Tæppet, til de blinkende Sølvsager paa Bordet, til Spejl- 
rammen, det danske Rigsvaabens Vildmænd paa den røde Pude 
bag Dronningens Hoved, de violette Handsker og Strømper, og 
intetsteds formaar det ret at finde Hvile. Og dog skader denrne 
babelske Forvirring af stærke Farver og spredte Lys egentlig ikke 
Billedets Virkning. Man føler maaske herved end mere det for- 
færdelig alvorlige i denne ulige Kamp mellem Majestæten, der er 
omringet af alle de talende Beviser for hendes Forfængelighed, og 
den ubønhørlige Død, der standser Ordet i hendes aabne Mund. 
Kong Frederik den tredjes Buste, med den store Allongeparyks 
forlorne Løvemanke om det brutalt hovmodige Ansigt, staar stiv 
og strunk som et tamt Vidne til Dronningens modstræbende Afsked 
med det timelige. Og som den mest ætsende, blodige Ironi frem- 
griner rundt omkring, ciseleret i Sølv, guldvirket i Fløjl, Sofie 
Amalies fromme Valgsprog: Spes mea Deus (mit Haab staar til 
Gud), en af de kongelige Valgsprogs hundrede pyntelige Løgne. 

Kongen selv ser man kun fra Ryggen, men Oldenborgeren 
er saare vel karakteriseret i hans Figur. — Det var hovedsagelig 
denne Figur, Zahrtmann ikke var fornøjet med under den første 
Udarbejdelse af dette Billede. Skønt den allerede var kommen meget 
langt, og Gennemførelsen af den sikkert har været ham meget 
møjsommelig, tog han med usvækket Energi fat paa et helt nyt 
Lærred. — I Billedets Enkeltheder har Zahrtmann lagt et grundigt 
Kendskab til Kristian den 5tes Stil for Dagen; er denne i sig selv 
end plump og barok, er den dog interessant og ret pompøs, og 
Zahrtmann har unaturlig meget tilovers for den. 

Leonora Christinas egne Børn, for hvem » Jammersmindet € 
jo egentlig var bestemt, har næppe læst denne Bog med saa dyb 
en Andagt som Zahrtmann. Det er aldeles ikke utroligt, at hun 
er ham lige saa kær, som hans egen Moder. I et Brev fra 1663 
skriver Leonora Christina om sin Søn, Leo Ulfeldt: »Kan jeg ikke 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



541 



hævne mig, saa kan han maaske gøre det en Dag; var jeg endda 
vis paa det, saa vilde jeg dø med et content Hjerte, naar det 
skulde være.« Zahrtmann har hævnet hende. Han har brænde- 
mærket hendes mægtige Fjende, hvis Ondskab kun Døden kunde 
besejre, i dette Billede, som man, saa ofte Sofie Amalies Navn 
bliver nævnet, skal have svært ved at glemme. 

Det andet af hans 1883 udstillede Billeder var »Leonora 
Christina i Maribo Kloster«. Hun har her fundet Fred og For- 
soning. Zahrtmann har i Overensstemmelse med Dorothea Sofie 
Urnes Beretning om hende, efter hvilken »Grevindens fornemmeste 
Occupation var Gudsfrygt« fremstillet hende siddende i Sænge- 
kammeret, som hun om Formiddagen ikke forlod, med den op- 
slagne Bibel støttet paa Skødet; paa Væggen hænger et stort 
Krusifiks. »Man mærkede,« siger Holberg i »Heltinders Historier«, 
»fra den Tiid hun kom paa fri Fod til hendes Dødsdag, intet 
uden det som var helligt og opbyggeligt. Denne Berømmelse er 
givet hende af alle, sær af Froiken Anna Uhlfeld, som for kort 
Tiid siden levede, og som havde Omgiengelse med Eleonora fra 
hendes Befrielses Tiid.« 

Leonora Christinas Figur er i dette Billede overordentlig 
smuk, det ærværdige hvide Haar hænger løst ned om Skuldrene, 
Hovedets Udtryk er en lysende Mildhed, hun synes at bede sin 
(af Frøken Urne anførte) daglige Morgenbøn: »Gud hjælpe alle 
Fanger og trøste de skyldige og redde de uskyldige.« Billedet 
danner den mest virkningsfulde Modsætning til »Sofie Amalies 
Død«. Ikke alene i Stemning, i Indhold, men ogsaa hvad det rent 
maleriske Motiv angaar. Det er her lige saa helt og simpelt, som 
det i Billedet af Dronningens Død er sammensat, uroligt og vidt- 
løftigt. Det er egentlig langt skønnere i Klosterbilledet, men det 
andet Billede er rigtignok adskilligt . bedre malerisk udarbejdet, 
dette synes at have interesseret Zahrtmann langt stærkere, og det 
har maaske ogsaa ligget bedre for hans maleriske Ævner. De, der 
har set, hvorledes Zahrtmann havde indrettet sig i sit Atelier for 
at male Klosterbilledet, vil have bevaret Indtrykket af noget 
ganske vidunderligt dejligt, alle de hvide Farver stod i de læk- 
reste grønlige Toner, og Lyset, der kom højt oppe fra, faldt over 
den ganske fortrinlige Model, Zahrtmann havde skaffet sig, med 
en Kraft og Glans, en Finhed i Fortoningen nedefter, der var 
aldeles bedaarende skøn. Saa' man saa fra dette »tableau vivant« 
hen paa Zahrtmanns Billede, kunde man umuligt forsone sig med 



Digitized by Google 



542 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 



dets rødlige, skidne, plettede Farver. Den Helhed og Fylde i 
Tonerne, som det maleriske Motiv her krævede for at komme til 
sin Ret, er jo det, Zahrtmann har allersværest ved at skaffe. 

Skønt Begejstringen over Zahrtmanns Billeder paa dette 
Aars Udstilling, og da især over »Dronning Sofie Amalies Død«, 
var meget almindelig, opnaaede han ingen officielle Æresbevis- 
ninger. Udstillingsmedaillen blev ham tilkendt af den offentlige 
Mening men ikke af Medaillekomiteen; Galleribestyrelsen købte 
ikke nogen af hans Billeder og syntes at være fast bestemt paa 
at lade ham gaa i Graven uden at sørge for at faa ham repræsen- 
teret i den nationale Billedsamling. De fleste begyndte dog nu at 
blive enige om, at Zahrtmanns Virksomhed virkelig fortjænte det; — 
han kunde saamænd godt have fortjænt at blive Storkors af Danne- 
brog. — Der dannede sig to Komitéer for at indsamle Penge til 
at købe de to udstillede Billeder og forære dem til Galleriet; det 
var jo den hæderfuldeste Oprejsning, Zahrtmann kunde faa. 
Galleribestyrelsen tog med Tak imod Billederne og det vides ikke, 
at disse i Malerisamlingen stod ti) Skamme for den velvise Be- 
styrelses egne Indkøb. 

Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder danne en Række af 
historiske Malerier, der turde være absolut enestaaende. Det er 
ikke en Forherligelse af en af Fortidens Vældige, det er en For- 
herligelse af en ædel og ulykkelig Kvinde, hvis Passionshistories 
mange Stadier han har skildret med en dyb og ægte Patos, der 
næppe i Varme staar tilbage for den, med hvilken Fortidens store 
Mestere har skildret selve den hellige Lidelseshistorie. Rækken er 
endnu ikke afsluttet, Zahrtmann er for nærværende Øjeblik atter 
i Færd med at behandle et Æmne fra »Jammersmindet c 

Som Maler har Zahrtmann i disse Billeder vist sig at være 
en af dem, der søger deres egne Veje og ad disse finder noget 
nyt og mærkeligt; han hører jo til vor Malerkunsts »Gennembruds 
Mænd«. Som Menneske har han her vist sig at være en ædel og 
varmhjærtet Entusiast. Et saadant Menneske har sine Svagheder. 
En Maler har træffende sagt om Zahrtmann, at han mangler 
»bon sens«. Entusiastens Karikatur er jo fremstillet i Cervantes' 
berømte Roman. Man har nuomstunder hyppigt givet denne Bog 
en noget sentimental Fortolkning; Turgenjew har søgt at vise, at 
den foragtede Don Quixote som Menneske er hundrede Gange 
mere værd end den beundrede Prins Hamlet Og dette turde vel 
være Sandhed, om det end ingenlunde har været Cervantes 1 



Digitized by Google 



Kristian Zahrtmanns Leonora Christina-Billeder. 543 

Mening at fremstille Don Quixote som Idealitetens ideale Helt 
Det er maaske en Mangel hos Zahrtmann, at han ikke har det 
mindste af Sancho Pansas Natur i sig, men det er sikkert et 
Fortrin hos ham, at han har saa meget af Don Quixotes. Lad 
ham saa ogsaa en Gang imellem, som denne, tage et Værtshus for 
et Slot og fælde sin Lanse til en Kamp mod Vejrmøller! I Tider 
som disse, hvor det vrimler af Sancho Pansaer, er man dog glad 
for en Gang imellem at møde Ridderens alvorlige Aasyn og kende 
den ædle Varme fra hans flammende Hjærte. 

Karl Madsen. 



Digitized by Google 



Busserne i Midtasien. 



Rusland fører en dobbelt Ørn i sit Vaaben og dets Politik 
har to Ansigter. Det Rusland, der holder Polen smeddet i Jærn- 
lænker, optræder som Menneskelighedens ædle Ridder hinsides 
det kaspiske Hav. Czarens Magt er forfærdelig ved Weichsel og 
bedaarende ved Oxus. Den sender de polske Fædrelandsvenner til 
Nertschinsk Gruber, men den frigiver Slaverne i Taskhend og Khiva, 
i Midtasien respekterer den, i hvert Fald tilsyneladende, Befolk- 
ningens nationale og religiøse Følelser og søger at opmuntre 
deres aandelige Udvikling. Den blaa Gendarmeriofficer, der er 
Vestens Skræk, og den hvide Tscherkessergeneral, der med rund 
Haand strør russisk Guld ud over Østens Stepper og indprenter 
Turkmenerne Menneskelighedens første Pligter, ere begge den 
>hvide Czars« elskelige Tjænere, og i Paladset ved Nevakajen for- 
enes det staalhaarde Tyranni og den beregnende Godmodighed 
til en højere czarisk Enhed. — Den russiske Politik har altid 
elsket Perspektivet. Den forfølger fjærne Maal, den ser dybt og 
langt, den lader sig ikke opholde altfor længe af kedelige Mel- 
lembestemmelser, af Midler og Hindringer, den ynder at smykke 
sig med den Beskedenhed og Hensyntagen, der klæder den stærke, 
og den har ingen Skrupler. Da Peter den Store skabte dette 
farlige Væsen, forsynede han det med et fordomsfrit og klart 
Hoved, en taalmodig og uovervindelig Vilje og en behændig 
Haand, men han glemte Samvittigheden. Ørnene kende ikke til 
Anger. — Denne Aand hviler endnu over Romanofernes Beslut- 
ninger, og ingen anden Stat har saaledes igennem Aarhundreder 



De Forfattere, der særlig ere raadspurgte ved denne Afhandlings Affat- 
telse, ere: E. Reclus, A. Vambery, Rawlinson, G. Marvin, L. Kostenko, P. Les- 
sar, E. Schuyler, Kropotkin, O'Donnovan o. fl. 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



545 



forfulgt de samme Maal, bevaret de samme Grundsætninger, be- 
nyttet de samme Midler, uafhængig af Tid og Personer, som den 
russiske Udenrigspolitik i Forbold til de asiatiske Folk. Den har 
skabt Jordens mægtigste Kontinentalmagt, en storartet'Organisme, 
en Verden for sig, der bryder sig langt mindre om Vesteuropa, 
end vi ere tilbøjelige til at tro, der i det meste er sig selv nok 
og sikkerlig vil ofre sit dyreste Hjærteblod for at gøre sig helt 
uafhængig. 

Det vilde være Toppunktet af Uforstand at indbilde sig, at 
denne vældige Kolos er bleven til ved nogle Czarers umættelige 
Begær efter Land. Den kejserlige Politik har kun reguleret, frem- 
skyndet eller forhalet en Begivenhedsrække, der ikke kunde 
standses. Rigets Udvidelse er sket i Kraft af en naturbestemt 
Nødvendighed, en uafviselig Skæbne. Fra det Øjeblik, den slaviske 
Stamme blev Herre i sit eget Hus, maatte den søge at naa frem 
til sin Magtsfæres naturlige Grænse, og det var i flere Henseender 
en Ulykke for den, at disse Grænser først fandtes ved Stillehavets 
Kyster og ved Foden af Altaj's og Hindukush' himmelstræbende 
Bjærgtoppe. Den 3dje December 1864 tilstillede Fyrst Gortscha- 
kof de europæiske Magter en Note, der endnu er Genstand for 
Tolkning og Omtale. I Midtasien, skriver han, er Rusland stillet 
paa samme Maade som alle andre Kulturstater, der komme i 
Berøring med vandrende, halvvilde og løstorganiserede Stammer. 
Kulturstaten maa tilkæmpe sig en vis Overvægt over de besvær- 
lige Naboer, den vil jævnlig have Overgreb og røverske Indfald 
at tugte og tilsidst maa den paa en eller anden Maade berøve 
Grænsefolkene deres Selvstændighed; men næppe have disse til- 
egnet sig mere fredelige Livsvaner, før de angribes af fjærnere 
boende Stammer, Centralmagten maa beskytte dem mod disse 
Røverier og tugte Røverne, og saaledes indvikles denne i fjærne, 
kostbare og hyppige Krigstog mod en stadig tilbagevigende 
Fjende, hvis Organisation gør ham næsten usaarlig. En enkelt 
Ekspedition og Tilbagegang indenfor de tidligere Grænser har 
kun ringe Betydning, ti Tugtelsen er snart glemt, og Tilbage- 
toget opfattes som et Tegn paa Svaghed. De asiatiske Folk 
respektere kun den synlige, haandgribelige Magt, og paa denne 
Maade tvinges Centralmagten til en stadig Fremmarche, ikke af 
Ærgerrighed, men af den mest bydende Nødvendighed. Den største 
Vanskelighed bestaar ikke i at gøre Erobringer, men i at finde en 
boldbar Grænse, at standse i Tide. — I disse Linjer har Kans- 



Digitized by Google 



546 



Russerne i Midtasien. 



leren skildret Rigets asiatiske Politik gennem 3 Aarhundreder. Det 
er Sibiriens og Turkestans Historie i kort Begreb. For de euro- 
pæiske Hflgre, der betræde Ørkenen eller Steppen, gives kun ét 
Valg. Enten maa de øjeblikkelig rykke ud af Landet, opgive 
alle Erobringsforsøg og overlade Ørkenen til sig selv, eller ogsaa 
føre Kampen igennem til dens yderste Grænser. En Mellemvej 
er umulig. Hæren maa give sig Ørkenen i Vold, den hjemlige 
Hersker taber Holdet paa sine Tropper, Diplomatiet bliver mere og 
mere magtesløst, og den stadige Fremmarche tager sig ud som 
Fuldbyrdelsen af en vidtskuende Plan, hvor der meget ofte kun 
findes et Spil af Tilfældigheder. Trods Ørkenens flydende Befolk- 
ningselementer, dens utallige Klaner og Stammer, snart i Krig 
og snart forenede til fælles Røvertog, trods den tilsyneladende 
Udstykning og Adsplittelse , ja trods Ørkenens ustandselige Krig 
med Oasen, er hele Landet dog én Organisme, der kan gennem- 
rystes af pludselige og samtidige Udbrud helt ud i de yderste Af- 
kroge, der ad skjulte og mærkelige Veje uventet kan sættes i Fyr 
og Flamme og samles imod den fælles Fjende. De Afrikarejsende 
kende kun altfor godt disse vulkanske Eruptioner, der standse alt 
Samkvem for Hundreder af Mile. En saadan Organisme kan ikke 
sønderlemmes ved det grønne Bord, Farvestriber paa Kaartene 
have ikke meget at sige, og Vedetposter midt i det endeløse befinde 
sig overmaade ilde. Vi ere for Øjeblikket Vidne til et mærkeligt 
Skuespil. Englænderne rømme Sudan. Og hvorfor? Fordi Khar- 
tums Indtagelse kun vilde være Begyndelsen paa en endeløs 
Kamp. Fordi den engelske Hær fra Khartum vilde blive ført ud 
paa endeløse Vidder, fra Kampplads til Kampplads, muligvis til 
lette Sejre, men ganske sikkert ogsaa til frygtelige Tab og for- 
maalsløse Udgifter. Ihvor urimeligt den end udvidede sin Rayon 
i det midtafrikanske Ørkenland, vilde den dog ikke finde andet 
end Etapper, hvor den kunde udhvile sig til den næste Frem- 
marche og den næste Kamp, — endeløse Stepper med en stadig 
undvigende og stadig nærværende Fjende, uden Haab om nogen- 
sinde at finde en saa fast Grænsestilling, at den tillod et afgør- 
ende: Hertil og ikke videre! Ægypten segnede under denne Op- 
gave, og England har al Grund til at afvise en saa skæbnesvanger 
Arvelod. 

Rusland har fulgt den modsatte Fremgangsmaade. Men de 
glimrende Erobringstog dække over en lang Lidelseshistorie. 
Riget har vokset sig stort og er bleven fattigt. Det hersker over 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



547 



Landstrækninger større end Maanen , men mange af disse ere 
golde og unyttige som denne Klodes Landskaber. Under Kejser 
Alexander den anden, fra 1855 til 81, har Rusland udvidet sine 
Besiddelser med 37,400 □ Mile, i 26 Aar har det i Gennemsnit 
aarlig slugt Mundfulde dobbelt saa store som vort Fædreland, i 
det Par Aar, Alexander den tredje har været ved Roret, er Til- 
væksten bleven fortsat, og endda er Linen ikke løben til Ende. 
Saa snart de russiske Hærførere havde gennembrudt det Ørken- 
bælte, der imod Nord beskytter Midtasien, var Turkestans Skæbne 
afgjort. Hæren kunde ikke standse før ved Foden af »indisk 
Kaukasus«, ved Hindukush og Paropamisus. Bevægelsen for ned 
over Landet som en Lavine, der bortfejer alle Skranker og fuld- 
ender sit Løb. Næppe havde General Tschernajef ved et heldigt 
coup de main 1864 indtaget Taskhend, før Turen meget hurtig 
kom til de sydligere Khanater. 1868 faldt Bokhara. Emiren 
Mozafareddin reddede et Skinherredømme i den sydligere Del af 
sin Oase, Russerne vare saa ugalante at tage hans Sommerresi- 
dens i Samarkand, og de havde formodentlig helst sat ham helt 
paa Vartpenge, hvis de ikke havde frygtet det ubehagelige 
Deficit, der saa haardnakkat tynger paa deres egen Administration 
i Turkestan. Emirens Søn, Bokharas Tronarving, er allerede en 
Fuldblods - Russer i Tankesæt og Tale. 1873 kom Turen til 
Khiva, men ogsaa her foretrak Russerne af samme Grund at lade 
Medrehim Khan beholde sin Trone. Han maatte betale 3 Milli- 
oner Rubler i Krigsomkostninger, han blev et villigt Redskab i 
Generalguvernørens Haand, og han er sikkerlig den sidste indfødte 
Hersker i Kharezm, der ligger ved den store Forbindelsesvej over 
Ust-Urt til Europa og er altfor vigtig for Russerne. I Khokand 
vare de mindre heldige. De optraadte ogsaa her med Læmpe, 
men deres Ankomst ved Landets Grænser fremkaldte en vild 
Borgerkrig, og 1876 maatte de gøre tabida rasa, undertrykke alle 
Prætendenter og indlemme Khanatet i Riget under Navn af 
Ferghana. Ved disse Anneksioner har Rusland udstrakt sin Magt 
dybt ind i Pamirhøjsletten og truer med fra begge Sider at om- 
klamre Afganistan, ja det turde vel ikke være umuligt, at dets 
dygtige Forskere, der gennemrejse disse ukendte Egne, her 
kunde finde brugbare Handelsveje til Kaschmir og Indien. — Det 
er utvivlsomt, at Rusland delvis er bleven tvungen frem til disse 
Erobringer, og at Kabinettets gentagne Forsikringer om at ville 
standse, have været alvorlig mente; men Forholdenes Magt er 



Digitized by Google 



548 



Russerne i Midiasien. 



stærkere end alle Forsikringer, og kunstige Grænselinjer have 
ingen Betydning i Ørkenen. Det vil ikke gaa det bedre paa dets 
sydøstlige Operationsfelt. Saa snart Kosakkerne havde sat sig fast 
ved Krassnovodsk hinsides det kaspiskeHav, maatte de frem over 
Geok-Tepe, over Merv, til Saryks-Turkmenernes sidste Tilflugts- 
sted ved Penj-de, og tidligere eller senere maa afgansk Turke- 
stan: Majmene, Balch, Badakschan og Vakhan gøre Følge. 

Det skulde synes, - at disse uhyre Erobringer maatte være 
en Kalamitet, fra hvilken Side de end saas. Moderlandets men- 
neskelige og økonomiske Kræfter bortødsles paa Forsvaret af 
disse absurd udvidede Grænser; de lette Sejervindinger tilføre 
kun Statskassen nyt Deficit og kaste stadig nyt Demoralisationsstof 
ind i det gamle Samfund, den uafbrudte Optagen og Tilegnelse 
af nye Egne og nye Folk maa lægge Beslag paa Kræfter, der ikke 
kunne undværes i Hjemmet, og Rigets udadvendte Udvidelses- 
politik maa hindre Folket i paa dets egen Odel at erobre en 
bedre Fremtid. Det forholder sig vistnok til Dels saaledes, men 
russiske Tilstande kunne ikke bedømmes helt retfærdigt fra vester- 
landske Synspunkter. Russeren har en udmærket Mave, der kan 
tage det op med de mærkeligste Ting, og det russiske Folk har en 
Fordøjelse, der paa én Gang indgyder Beundring og Skræk. Det 
store Riges Folkelegeme var oprindelig lige saa broget som en 
Skaktavl, men med ustandselig Energi arbejder det. sig op til 
Uniformitet og national Enhed. Siden Romernes Dage har Verden 
ingensinde været Vidne til en Sammensmeltning af saa forskellige 
Folkeslag som den, der i de sidste Aarhundreder har fundet Sted 
og endnu foregaar i Rusland og Asien, men denne Russificering 
er ganske anderledes intensiv, langt mere indtrængende og fuld- 
kommen end Latiniseringen ved vor Tidsregnings Begyndelse. 
Den russiske Stat hviler paa denne Absorbering, og det russiske 
Folk synes ikke at kunne leve uden nyt Assimileringsstof. Paa 
dette Omraade kendes ingen Stilstand. Næppe har Omdannel- 
serne naaet frem til krystallinske Former paa én Kant, før nye 
Skarer af Folkeslag, Stammer, Klaner og Tribusrester atter kastes 
ind i Essen, og efter et Par Menneskealdre er Processen hoved- 
sagelig fuldført. Ved dette Aarhundredes Begyndelse talte det 
russiske Folk 30 Mill. Mennesker, nu er det nærved de 90, og 
det turde derfor ikke være vanskeligt at gætte, hvor Vogulerne, 
Ostjakerne, Tschermisserne og andre talrige Folkeslag, hvorom 
Datidens rejsende tale, ere blevne af. Denationalisering er altid 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



549 



af det onde og sker gennem det slette, og Russerne kunne ikke 
unddrage sig denne Lov; men de forvandle ikke deres under- 
tvungne Folk til Landstrygere og Røverpak, de gøre dem til Rus- 
sere, og det er deres Hæder. Fremgangsmaaden er stadig den 
samme. h Først kommer Kosakken, Videnskabsmanden og Kræm- 
meren, saa Popen, Vodkaen og Tschinovniken (Embedsmanden). 
Smaa Kosakkolonier skabes langs de alfare Veje, hist og her 
dukker en russisk Bondenybygd aldeles uventet frem paa Slet- 
terne, Markedspladserne russificeres som ved Trolddom, et frede- 
ligt og venskabeligt Samkvem aabnes paa alle Livets Felter, 
Bureaukratiet paatrykker Landet et officielt russisk Stempel, og 
Omdannelsen glider jævnt frem mod sit Maal. Som alle Euro- 
pæere fører ogsaa Russeren Pauperismen med under sin Kappe, 
og kun gennem Fattigdom, Smuds og Nød kunne dé nomadiske 
Folkeslag naa frem til at blive elskelige Medlemmer af den »hvide 
Czars« store Familie, men til Gengæld sætte de maaske saa meget 
des større Pris paa denne Ære. 

Russerne have altid elsket den sydlandske Yppighed, og 
deres Politik de Have, der aldrig fryse til. De have bestandig 
haabet i Asien at finde det Guldland, der skulde sætte dem i 
Stand til at forgylde mere end deres Kirkekupler og Kejsersale, 
og hvis de have til Hensigt at erobre Indien, ville de sikkerlig, 
ligesom Æventyrets Helt, æde sig frem, en Fremgangsmaade, der 
i Retning af Grundighed ikke lader noget tilbage at ønske. I 3 
Aarhundreder have Kosakker og Jægersmænd gennemrumsteret 
Nordasien. De ere blevne efterfulgte af Videnskabsmænd i tusend- 
vis, fra 1855 til 1881 afsendtes ikke færre end 323 opdagelses- 
rejsende til Asiens Fastland, og af disse gik 126 alene til Turke- 
stan og dettes nærmeste Grænser, men endnu er Guldlandet ikke 
fundet. Og dog drives det russiske Folk frem af en endnu mægt- 
igere Livsinteresse. De fleste af vor Tids Krige udkæmpes om 
økonomiske Spørgsmaal, De ere Kampe for Marked, for Export, 
for Kunder, og de væbne Folkeslagene lige saa lidenskabeligt 
imod hinanden som Fortidens dynastiske Stridigheder. Under de 
nuværende Produktionsvilkaar, hvor Kapitalen arbejder, ikke blot for 
det hjemlige Behov, men især for det saakaldte Verdensmarked, hvor 
den kaster Varer ud paa Pladsen, som slet ikke finde Købere, 
kan Rusland ikke unddrage sig denne Kamp eller holde sig uden- 
for Konkurrencen, men maa ligesom den øvrige Verden søge at 
skabe sig et selvstændigt Afsætningsomraade. Af mange Grunde 



Digitized by Google 



550 



Russerne i Midtasien. 



flyttes Czarrigets industrielle Centrum langsomt imod Syd, men 
dette Syd har ingen sikker og ingen uafbrudt Forbindelse med 
Oceanet. Det er en Livsbetingelse for det russiske Folk at til- 
kæmpe sig en saadan Forbindelse, i denne Kamp vil det opbyde 
alt, hvad det ævner, det vil ikke sky noget Oflfer, ikke vige til- 
bage for nogen Hindring, og ethvert Middel, der fører til Maalet, 
vil blive benyttet. Paa denne Vej til Havet vil det lade sig for- 
bløde til Døde, og dog med sine sidste Kræfter slæbe sig hen til 
den Havn, der har været dets Drøm, og vi kunne være over- 
beviste om, at før dette Spørgsmaal er løst, enten paa den ene 
eller paa den anden Maade, vil Europa og Asien aldrig faa Fred 
for den orientalske Krigslarm. 



Russisk Turkestan med Vasalstaterne Khiva og Bokhara 
samt den Del af Sydsibirien, der administrativt er forenet med 
det, omfatter for Tiden c. 80,000 □ Mile eller et Landomraade, 
der er 8 Gange større end Kejserdømmet Tyskland; men den 
allerstørste Del af dette uhyre Land er noget Skrammel, der al- 
drig vil faa den mindste økonomiske Betydning. Det har næppe 
7 Millioner Indbyggere, altsaa end ikke 100 Mennesker paa Flade- 
milen, og den overvejende Del af denne Befolkning er tilmed 
sammentrængt paa fjærntliggende , smaa og snævre Oaser, Om- 
sætningscentrerne kunne kun naas efter et Ørkenridt paa flere 
100 Mile, selv i de allerfrugtbareste Provinser ere kun 8 å 9 Pro- 
cent af det samlede Areal under Kultur, l /6o af Landet under- 
holder den nuværende Befolkning, og tages de nyerhvervede Be- 
siddelser omkring Merv og Sarakhs med i Beregningen, bliver For- 
holdet endnu slettere. Resten er Steppe eller Ørk, og dette Mis- 
forhold truer desuden med at forværre sig. Landet udtørres 
hurtigt. I vor geologiske Tidsperiode harAralsøen og det kaspiske 
Hav dækket betydelige Dele af Landet: Asiens Middelhav; store 
Bugter af disse Indsøer ere forsvundne, saa at sige lige for vore 
Øjne, Søer i hundred- ja i tusendvis ere forvandlede til Salt- 
moradser og Sandørkener eller til frugtbare Dale som Kuldsha og 
Ferghana. Disse Omdannelser finde endog Sted højt oppe i 
Bjærgene, i Pamir, i Tabargotaj og Altaj, og utallige Flodløb, der 
tidligere sendte deres kølige Vande ned i de overhedede Dale, 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



551 



forsumpes nu i Sandet uden at naa Sir og Amu. Ahrinian og 
Ormadz, Ørkenen og Oasen, have gennem Aartusender ført Krig 
med hinanden, og den første bærer Sejeren hjem. Landet er 
overstrøet med Ruiner af gamle Kultursæder, Sanddynerne er- 
obre Floddal efter Floddal, Oase efter Oase, og kun den men- 
neskelige Flid og Modstandsævne kunne standse Landets For- 
sanding. Denne Kamp er Midtpunktet i Turkestans Historie. 

Vejrliget er forfærdeligt. Det bevæger sig gennem de mest 
overdrevne Modsætninger. Juli Maaned er lige saa varm som 
Sommeren ved Kap Verte, 400 Mile nærmere Linjen, og Januar 
lige saa stræng som Vinteren i Kanada, Midtgrønland og Spits- 
bergen, 450 Mile nærmere Polen. Aarets Varmegrader bevæge 
sig mellyn — 30 og + 44° C, og Forskellen mellem den kold- 
este og varmeste Dag er saaledes 74°. Paa de hede Sommer- 
dage er Luften saa tør, at det er vanskeligt at trække Vejret, 
Ørkenens Aande slaar den rejsende i Møde som Heden fra en 
Bagerovn, Sandets Varmeudstraaling kan være dræbende, og paa 
Russernes Togt imod Akhal-Tepe bukkede flere hundrede Men- 
nesker under alene for denne; men selv under saadanne glødende 
Sandmasser har man fundet overgemte Islag fra de strænge 
Vintre. I 1858 regnede det kun 4 Timer i Ørkenen Kara-kum, 
hele Aar kunne være uden Nedslag, og Steppefloraen kues lige 
saa meget af Sommerens Tørke som af Vinterens Sne; den har 
kun tre Maaneder at udvikle sig i, og den lever under lige saa 
strænge Vilkaar, som de arktiske Planter. Paa de frygtelige 
Steppeøder, der strække sig fra Altajs Fod til Urals Munding, 
hvis evindelige Sandhøje tage sig ud som et Oceans langstrakte 
Bølger under Passatvindens Aande, paa disse Vidder, hvor intet 
Træ, ingen Bygning og intet Bjærg afbryder den monotone Bølge- 
gang, hvor Refraktion og Luftspejling forstørrer Genstandene 
hundredfold, hvot* Varmebølgerne udviske alle Konturer, hvor 
Vinterens rasende Snestorme og Sommerens Sandflugt i rødlig 
Taage lige rigelig bringer Død og Undergang, — trives Planterne 
kun i nogle Vaarmaaneder og nogle Efteraarsdage. I dette korte 
Spand af Dage holder Steppen Fest. Næppe er Sneen af Jorden, 
før Planterne mylre frem med en mærkelig Energi, et spraglet 
Tæppe af Tulipaner, Iris og Liljer dække Bunden, og de ende- 
løse Højdedrag ere et Mosaik af Farver. Men Højtiden er snart 
til Ende. Sommerens hede Aande farer hen over Stepperne, 
Planterne visne, og Egnen ifører sig atter sin graa og sørgelige 



Digitized by Google 



552 



Russerne i Midtasien. 



Hverdagsdragt. Som fra en Blæsebælg styrter Hvirvelvindene 
ned over den glødende Jord og i en fortvivlet Heksedans bbrt- 
føres de fortørrede Planter i millionvis. — Men selv denne be- 
skedne Planterigdom findes kun paa de nordlige Græsstepper. 
Den egentlige Ørk indtager over Halvdelen af hele Landet. Nord 
for Tschumfloden ligger Bek-pak-dala- eller Hungersteppen, der 
afskærer Landet fra Sibiriens frugtbare Egne, Syd derfor ruller 
Ak-kum eller det hvide Sand sine graalige Bølger, mellem Sir og 
Amu ligger Kizil-kum eller det røde Sand, og næsten hele den 
vestlige og sydlige Del af Landet, lige ned til Persiens Grænse- 
bjærge, indtages af Kara-kum eller det sorte Sand. 

Men disse Navne betyde intet. Alle disse Ørkener ere lige 
graa og lige øde. Landskabet er en barok Afveksling ^en evig 
tilbagevendende Monotoni, Naturen h^r kun nogle faa Former, 
som den stadig gentager. I Kara-kum — siger Lessar — færdes 
den rejsende mellem 7 Fod høje lerede Bakker, overvoksede med 
Buske, mellem lidt højere Sanddrag med svagt Flyvesand og an- 
seligt Krat og mellem vandrende Sanddyner, de saakaldte Bar- 
khans. I disse Vandreklitter findes intet Træ, ingen Busk, ja, 
end ikke et Græsstraa. Alt er Flyvesand. De ere »Adam Kril- 
gan«, Menneskets Ødelæggelse. Det svageste Vindpust udsletter 
Karavanens Spor, kun Førerens øvede Øje kan finde Vej mellem 
de ensdannede Høje, der udelukke enhver Udsigt og sluge Last- 
dyrene til midt paa Livet. Langsomt, kompakt og uden Form- 
forandring flytte disse Klitter sig fra Sted til Sted og angribe 
Oaserne. — Men disse Ørkenens Grundformer afbrydes hist og her 
af indtil 200 Fod høje Lerbakker med Steppe vækster, af plante- 
løse, haarde Lersletter og nøgne Dalsænkninger, opfyldte af jærn- 
holdigt Sand. 

Floraen i disse Ørkener bestaar udelukkende af Emigranter. 
Den gamle Havbund har laant sin Vegetation fra de omliggende 
Egne, fra den russiske og den sibiriske Steppe, fra Altajs Bjærg- 
egne og fra Persiens Nordrand. Hele det uhyre Land er fattigere 
paa Plantearter end en af vore større Øer; de lærde have hidtil 
kun fundet 1152 blomstrende Arter, og nogle Kvartmile borte fra 
Floderne indskrænker Floraen sig til nogle faa typiske Slægter, 
»brune som Kamelens Uld«. Paa hele Flademil ses ikke andet 
end en graasort Bynkeart, der giver Egnen et uendelig trist Præg, 
eller Saltplanter, der smykke Jordbunden med Blodets Farve. 
Turkestan har ikke en eneste Skov. Under Landets -stadige Ud- 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



553 



tørring fortrænges Nordens Vækster, og Sydens Former, Saksaulen 
{anabasis ammodendron) og det vilde Figentræ, erobre Ørkenen. 
I deres Kamp for Livet have disse Planter undergaaet mærkelige 
Omdannelser. Saksaulen ligner et grønligt Risknippe. Den har 
frigjort sig for alle Bladformer, disse erstattes af Haar og Torne, 
Stammen er elastisk, tynd og frembyder det mindst mulige 
Angrebsfelt for Stormene. Barken er omdannet til en benet Skal, 
Safterne ere mættede med saltholdige Dele, den udsveder æteriske 
Olier, og kun paa denne Maade lykkes det den, Jangt borte fra 
Floderne, at modstaa Fordampningen og Sandflugten. Dens Ved 
^r tungere end Vand og under Øksehug udsender det Gnister. 
Kun Ørkenen form^ar at hærde saaledes. 

Midt i disse Ørkener ligge Oaserne som ædle Stene, indr 
fattede i en Ramme af Kisel. Men disse Oaser ere snarere Haver 
^nd Kornkamre. Den ørkentrætte Vandrer henrykkes over deres 
vegetative Rigdom, over deres imposante Poppel- og Elmealléer, 
deres Vinhaver, deres Granatæbletræer, der minde om Nizzas 
lykkelige Strande. Beruset af Vellugt udhviler hafi sig under 
dette Hvælv af vaarfriske Biostre, paa Randen af Ørkenen lytter 
han til Nattergalens Slag i blomstrende Aprikoslunde eller læsker 
sig paa saft- og vellugtsvangre Frugter. Før Erobringen saa' 
Russerne i disse Oaser et nyt Peru, et Guld- og Vinland, et stort 
Kornkammer, — men de fandt kun et nyt Deficit. Landet er 
frugtbart og dog ikke rigt. Vinen er sur, Bomulden kort og 
Silken uden Værdi paa det europæiske Marked. Hele Kulturen 
hviler paa en højst besværlig Kanalisering og Vanding, hver 
Vanddraabe er et Guldkorn. Oaserne have ondt ved at brødføde 
deres egen Befolkning, hvert Individ har kun l !% Pund Hvedemel 
daglig, nogle 1000 russiske Soldater dreve Kornpriserne op til en 
svimlende Højde, og Hæren maa stadig forsynes fra Sibirien og 
Moderlandet. I alle Henseender ere Russerne blevne skuffede. 
Handelen er ikke af nogen stor Betydning, hele Omsætningen be- 
løber sig næppe til 50 Mill. Rubler aarlig, Bomulds- og Silkeavlen 
har vel udviklet sig betydeligt, men det centralasiatiske Raa- 
produkt finder ingen Købere i Vesteuropa, det tilfredsstiller kun 
«n ringe Brøkdel af Ruslands Krav, og den stedfindende Trafik 
kan med Lethed besørges af Ørkenens sædvanlige Rejsemidler. 
Beslutte Russerne sig til at anlægge Jærnvejslinjen Orenburg- 
Taskhend, sker dette udelukkende af militære Grunde. — 

Tilskueren. 1885. 37 



Digitized by Google 



554 



Russerne i Midtasien. 



Oaserne indeslutte utvivlsomt store Fremtidsmuligheder. En 
fuldstændig Kanalisering vilde omdanne mindst Ve af hele Landet til 
frugtbar Jordbund, 40 Millioner Mennesker kunde ernære sig, hvor 
nu næppe ^'io af dette Antal finder et karrigt Livsophold, og en 
stor Del af dette Arbejde vilde blot bestaa i at restaurere For- 
tidens Vandledninger; men det nuværende Rusland vil næppe 
paatage sig et saadant Arbejde. 

I mange Henseender er Russernes Herredømme et stort 
Fremskridt. De have frigivet Slaverne; i disse fjærne Afkroge 
øve de et saa stort Herredømme, at Trællelænkerne som ved 
Trolddom falde til Jorden blot ved en enkelt Russers Tilsyne- 
komst. De have gjort en Ende paa Khanernes raffinerede Gru- 
somheder, lovløse Tyranni og rasende Fanatisme. De have standset 
Henrettelserne en bloc og de Røvertog og Plyndringer, der vare 
en Skændsel for det menneskelige Navn, de have tilvejebragt Sik- 
kerhed for Liv og Ejendom, og den flittige Tadschik eller Sarte 
kan nu uforstyrret hengive sig til sin Kunstflid og Havedyrkning. 
Af Landets tre store Fjender: Røverne, Afstandene og Tørsten, 
have de i hvert Fald forstaaet at bekæmpe de to første. De have 
anlagt ypperlige Veje, bygget Broer og udspændt Telegrafliner. 
Deres Krigsførelse har været menneskeligere end i de fleste af Nu- 
tidens Kolonialkampe, og de have fuldtud agtet Landets religiøse 
Fordomme. Det skulde synes, at en saadan Række af For- 
tjænester maatte give dem Adkomst til den højeste Ros og den 
varmeste Hengivenhed. Af en stor Del af Befolkningen modtoges 
de utvivlsomt ogsaa som Befriere, og et Forløsningens Suk gik 
igennem den efter Kuldkastelsen af Khanernes Herredømme. De 
første politiske Styrere havde ligeledes de bedste Hensigter. I et 
Samfund som det russiske findes de bedste og mest dannede Ele- 
menter i Hærens højere Poster, og en Mand som General Tscher- 
najef var særlig skikket til at vinde Asiaten. Han forstod Landet, 
han vidste at omgive sig med fortrinlige Hjælpere, og det første 
Civilisationsanløb var præget af den rette Aand. Men ikke des 
mindre er Russernes Færd i Asien et trist Skuespil. Trods en 
velsindet Centralmagt og et godlidende Folk, trods dette Folks 
mærkelige Assimileringsævne , dets Jævnhed, dets tarvelige Sæder 
og Mangel paa Stolthed glider Russernes Herredømme hurtig dver 
i et frastødende Tyranni. Det arges, alt som det ældes. — Kul- 
turens Velsignelse kan ikke udmaales i Jærnbaneskinner og Te- 
legrafkabler, og den Civilisation, der ikke har Menneskeværd og 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



555 



Folkelykke til Maal, er slettere end ingen. Europa egner sig ikke 
til at civilisere fremmede Folkeslag, det kan i heldigste Tilfælde 
gøre rent Bord og gentage sig selv, men det har endnu aldrig 
faaet en fremmed Kultur til at skyde nye og sunde Skud under 
sin Pleje. Det er overalt i Verden en hykkelsk Missionær for en 
Dannelse, hvis Feltraab er Penge. Dets Ombud ere Kræmmere, 
der ødelægge den indfødte Kultur uden at kunne erstatte den 
med en anden, deres Optræden er altid ledsaget af Tilbagegang, 
af degenererende Omdannelser og Fattigdom, og Russerne kunne 
ikke unddrage sig denne Forbandelse. Men deres Herredømme 
medfører desuden særegne Farer. Det russiske Embedsvælde, 
Tschinovniken, der er fordærvet, bestikkelig og graadig hjemme, 
udvikler disse Egenskaber til en svimlende Højde i Kolonierne. 
Den russiske Dommer er en Lovtrækker, der ikke har Agtelse 
for Legaliteten, men kun for processuelle Former og Petitesser, 
ved den ringeste Foranledning optræder han administrativt, og 
Folkets Retsinteresser voldgives en uforstaaelig Vilkaarlighed. I 
Kampen med et overlæsset Budget presses stadig større Skatter 
ud af Befolkningen, Administrationen skaber en turansk Adel, 
der forener asiatisk Pomp med europæiske Forfinelser og vil ud- 
magre Landet lige saa meget som Khanernes Ødselhed. Det ind- 
viklede agrariske System i et Land, hvis Dyrkning er grundlagt 
paa Kooperation, har været Genstand for uforstandige Omdan- 
nelser og Angreb, og under legale Former vælter Retsløsheden 
atter ind over Landet. Tschinovniken er paa Vej til at skabe et 
midtasiatisk Polen. Svælget mellem Sejerherrerne og de under- 
tvungne udvides bestandig, og alle Betingelser for et glødende 
Racehad ere tir Stede. 



Under Kejser Alexander III have Russerne dannet en ny 
Provins i Midtasien: Transcaspien. Økonomisk set er denne et 
af de mest værdiløse Lande, der findes mellem Polarkredsene. 
Den bestaar af en 30 Mile lang, tyndt befolket Oasestrimmel ved 
Foden af Khorassans Bjærge, af to tilsandede og forsumpede 
Flodløb i Ørkenen, overvoksede med Tamarindkrat og kæmpehøjt 
Siv, en Tumleplads for Vildsvin, Fasaner og hæsligt Kryb, og en 
miasmatisk Oase, der ikke har saa mange Indbyggere som Fyn 

37* 



Digitized by Google 



556 



Russerne i Midtasien. 



og ikke saa mange Husdyr som et dansk Herred. Resten dækkes 
af Kara-kums Sandhøje, af Ørken i den mest uhyggelige Skik- 
kelse. En Flok vældige Jægersmænd kunde finde megen Ad- 
spredelse i denne Provins, men et arbejdende Kulturfolk kan 
intet hente derfra, som det ikke lettere og billigere kan forskaffe 
sig hjemme. Her har Ørkenen fuldstændig besejret Oasen, og 
Nomaden har fordrevet den bosiddende Iraner. Stadbefolkningen 
er forsvunden, Landet er rundt omkring overstrøet med Ruiner 
af Metropoler, undergaaede Byer og berømte Kultursæder. Med 
Sandet har Turkmenen holdt sit Indtog og fuldført Ødelæggelsen. 
Dette Folk, der udstrækker sine Vandringer over et Landomraade 
saa stort som Frankrig og tæller henved 1 Million Sjæle, har i 
Aarhundreder været Ørkenens Svøbe, og Hovedstammen, Tekke- 
Turkmenerne, der bo i Merv og i Atok eller Akhal ved Foden af 
Persiens Nordrand, have ved deres umenneskelige Røvertog og 
Slaverazzia'er forvandlet Kara-kum og Nordpersien til et Helvede. 

I og for sig selv er det hele ikke en Sotnie Kosakker værd, 
og dog har det kostet Strømme af Blod og Penge. Men det omdannes 
til et vældigt Middel for Kejserdømmets verdenspolitiske Planer, 
og den russiske Hær er her i Færd med at foretage en strategisk 
Fremmarche, der vil vende op og ned paa Verdenskortet. Med 
titansk Magt har Rusland brudt sig en Vej igennem Ørkenen og 
skabt sig en Operationsbasis, hvorfra det behersker Persien og 
Afganistan, og hvorfra det i det mindste vil kunne paatvinge 
Britterne Kontinentalmagternes udmagrende Militarisme. Hvad 
Napoleon kæmpede for paa 100 Valpladse, har Østens Cæsar 
naaet: fra nu af er England en Fastlandsmagt som alle andre. 
Allerede under den tyrkiske Krig søgte Czarens Politik at ramme 
Englands indiske Achilleshæl. General Kaufmann afsendte et 
Ombud til Kabul, han lovede Shir Ali en russisk Hjælpehær paa 
30,000 Mand, og paa hans Tilskyndelse begyndte Emiren det 
ulykkelige Krigstogt mod England, der kostede ham Livet. Men 
Russerne indsaa meget hurtig Værdiløsheden af deres daværende 
midtasiatiske Operationsbasis. Taskhend ligger 200 Mile fra Ka- 
bul, og mod en velrustet Fjende kunne Nutidens Hære 'ikke føres 
i Ilden gennem en saadan Ørk. Næppe havde dog Lord Beacons- 
field ved Tysklands Hjælp revet Konstantinopel ud af Ruslands 
Haand, før den transkaspiske Fremmarche ogsaa begyndte. En 
Hær af Opdagelsesrejsende kastedes ind i Landet, og medens 
andre russiske Forskere maatte nøjes med nogle hundrede Rubler 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 557 

og et itubrudt Barometer, stod Statens Skatkammer aabent for 
disse Pionerer. Efter dem kom Kosakkerne og Hæren. Allerede 
1869 havde Rusland tilkæmpet sig det kaspiske Havs østlige 
Bred, General Stoljétof havde anlagt Krassnovodsk og en Del 
Jumod-Turkmener underkastedes det russiske Herredømme, men 
paa Akhal-Oasen, beskyttet af den hyrkanske Ørken, levede Tekke- 
Turkmenerne og spærrede Russerne Vejen mod Afganistan. Hærd- 
ede gennem et vildt Røverliv maatte de anses for farlige Mod- 
standere, og deres Khan, Nur Verdi, var en af vort Aarhundredes 
lykkeligste Krigere. Han havde ydmyget Khiva, i en vældig 
Kamp havde han ødelagt en hel persisk Hær ved Sarakhs, og 
han skulde ogsaa tilføje Russerne det eneste alvorlige Nederlag, 
de hidtil have lidt i Midtasien. Disse Turkmener havde forvandlet 
hele Nordpersien til en Ørk, de havde fyldt Menneskemarkederne 
i Khiva og Bokhara med Slaver, og trods alvorlige Tugtelser 
havde de flere Gange vovet at angribe den hvide Czars Tropper. 
Men 1879 begyndte den russiske Fremmarche for Alvor. De 
heltemodige kaukasiske Regimenter, der havde stormet Kars og 
Erzerum, førtes af General Lazaref frem imod Akhal-Oasen. Til 
Kizil-Arvat, paa en Strækning af 30 Mile, gik Marchen igennem 
den hyrkanske Ørk. Den er en af Midtasiens frygteligste Stepper. 
Langs dens Karavanstier, hvor der ikke findes en Draabe Vand, 
ligge 1000 af Jumodens haardføre Kameler begravne under det 
glødende •Sand. Den stakkels russiske Soldat trængte ind i et 
jordisk Helvede, hele Regimenter nedsabledes af Sot og Lidelser, 
Lazaref selv bukkede under for Marchens Møje, af Hærens Kamel- 
træn styrtede 9,600, kun 400 Lastdyr overlevede Togtet, og i de 
russiske Aarbøger vil Vejstumpen fra Tschikischljar til Bami staa 
med mørke Skrifttræk. Den første Storm paa Geok-Tepe, Turk- 
menernes Lerfæstning, var lige saa uheldig. Angrebshæren , der 
kom fra en Kamp mod moderne Ildsvælg, angreb Fæstningen i 
lange og vidtstrakte Formationer, og den Hær, der havde stormet 
Kars, bukkede under for »Lerpottenc Geok-Tepe. De flade Linjer 
styrtede uden store Tab frem over Glaciet, indtoge Brystværnene, 
men mødte saa, aldeles uventet, Turkmenernes rasende Indhug 
med det kolde Vaaben. De kastedes tilbage med uhyre Tab, 
Russernes Prestige i Midtasien havde lidt et Skaar, Turkmenerne 
udstrakte deres Røvertog til hen under Krassnovodsk' Mure og 
lovede at holde »Toy« eller Blodgilde i Kosakkernes Garnisoner, 
Vasallerne i Khiva og Bokhara begyndte at fatte Haab, men da 



Digitized by Google 



558 



Russerne i Midtasien. 



England ikke formaaede at udnytte Situationen, fik Nederlaget 
ingen vidtrækkende politisk Betydning. Snart fér Skobelef som 
en Hvirvelstorm ned over Tekkerne og knuste dem. Russerne 
udførte den dristige Plan at bygge en Jærnvej for at bekæmpe 
Ørkenen, den første paa den midtasiatiske Steppes bundløse Sand. 
I Stormskridt, under gigantiske Anstrængelser og usigelig Møje 
lagde de et Jærnspor fra Mikhailovsk til Kizil-Arvat, med sand 
moskovitisk Foragt for Hindringer hidskaffedes Materialet, Svæl- 
lerne fæstnedes i det hede Sand, og snart kunde Skobelef føre en 
velforsynet Hær og en Artilleripark frem imod Geok-Tepe, til Dels 
ved Hjælp af denne 31 Mil lange, meget primitive Jærnvejslinje. 

I Efteraaret 1880 aabnedes Belejringen. Turkmenerne for- 
svarede sig med rasende Heltemod. Selv syge og Krøblinger 
toge Del i Forsvaret, Kvinder og Børn stak efter Fjenden med 
usle Spyd, og i Udfald paa Udfald udtyndedes Russernes Rækker. 
Men den 12te Januar 1881 sprængtes en Del af Lermuren i 
Luften, og Stormen begyndte. I blindt Raseri kastede Tekkerne 
sig over det fremtrængende Infanteri, med den ene Haand greb 
de Modstanderens Riffel og nedsablede ham med den anden, 
Valpladsen var overstrøet med afhuggede Hoveder, Kropstykker, 
Arme og Ben, og da Kampen var til Ende, opsamledes 6000 Lig 
indenfor Fæstningens Ler volde; 1500 Kvinder og Børn begræd 
disse Hekatomber til den hvide Czars frygtelige Hævn, og Kosak- 
kerne nedsablede 1000 og atter 1000 paa Flugten imod Merv. 
Turkmenernes Magt var brudt. Det vilde Mod, der havde vovet 
at byde Verdens største Krigsmagt Brodden, laa sønderknust i 
Støvet, og den sidste Skranke for Russernes Fremmarche imod 
Afganistan var ryddet af Vejen. Den vestlige Dannelse trængte 
ind i disse Afkroge, der havde ligget afspærrede i 1000 Aar, de 
yndige Bjærgdale, der for nylig genlød af Tekkernes vilde Kamp- 
sange, omdannedes til venlige Haver, i de Ørkener, hvor før den 
stønnende Kamel langsomt slæbte sig af Sted, bruser nu det rus- 
siske Posttræn fremad, og ensomme Købmænd færdes, hvor væb- 
nede Karavaner tidligere vare et sikkert Bytte for Røverbanderne. 
Landet er allerede omdannet til en russisk Provins, der staar 
under Guvernøren i Kaukasus, General Khomarof har opslaaet 
sin Residens i det venlige Askabad, der som ved Trylleri er 
vokset frem af en smudsig Landsbys Ruiner, og med rastløs II 
arbejde Russerne paa at fuldføre deres Planer. Jærnvejen er alt 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



559 



forlængst til Askabad, den meget omtalte Rejsende, Ingeniør 
P. Lessar, har afstukket dens Fortsættelse til Sarakhs og rekog- 
nosceret Heri-Rud Dalen næsten til Herats Porte, og midt under 
Øjeblikkets diplomatiske Felttog meddeltes det med et vist Efter- 
tryk, at Banens Bygmester, General Annenkof, var afrejst for at 
fuldføre den. Afstandene, sagde Kejser Nikolaus, er vor Politiks 
værste Fjende i Asien, men hans Efterfølgere ere godt paa Veje 
med at tilintetgøre .denne Fjende. Ved en Række strategisk an- 
lagte Jærnvejslinjer vil Midtasien snart komme i umiddelbar og 
hurtig Forbindelse med Kejserdømmets Midtpunkter, og ved den 
store Petroleums-Industri omkring Baku har Riget faaet en Damp- 
flotille paa det kaspiske Hav, der kan tilfredsstille meget vidt- 
gaaende militære Krav. Saa snart den transkaspiske Jærnvej er 
færdig, vil det være muligt i Løbet af 10 Dage at kaste en stor 
Hær fra Odessa hen til Afganistans Grænse, og det staar da i 
Ruslands Magt at udkæmpe det orientalske Spørgsmaal ved Ad- 
gangene til Indien. 

Efter Geok-Tepes Fald kunde Merv ikke holdes. De slagne 
Turkmener søgte hjem til deres fjærne Smuthul, men i Foraaret 
1884 overgav de sig frivilligt til Russerne. I Vestens Presse om- 
tales Merv endnu som en mægtig By, et strategisk Knudepunkt 
og en Besiddelse af stort Værd, men den er intet af alt dette. 
Merv er en 100 Kvadratmile stor Oase med lidt over 100,000 
snavsede, fattige og dovne Indbyggere. Disse ere spredte over 
hele Terrainet, de samles ingen Steder til en Stad, og bag Ler- 
fæstningen findes kun en usselt forsynet Basar. Som Turkmen- 
ernes sikre Røverrede i Ørkenen blev Oasen verdensberømt, og 
den er ogsaa hæslig, skiden og prosaisk som en Aadselsfugls Bo, 
den vrimler af alt det Kryb og Utøj, der gør Midtasien saa 
utaalelig for Europæeren, Murgabhflodens Sumpvand udsender 
dræbende Feberdunster, Aarets Varmegrader gennemløbe en meget 
udviklet Skala, men efter Turkmenernes Underkastelse vil den 
næppe faa nogen videre Betydning for Rusland eller dets Magt- 
stilling. En russisk Skanse behersker den og dens urolige Be- 
folkning. 

Fra Merv have Russerne i Aar fortsat deres Fremmarche 
langs Murgabhfloden og i Overensstemmelse med sund asiatisk 
Krigsførelse bemægtiget sig den øvre Floddal og Saryksturkmen- 
ernes Oaser ved Juletan og Penj-de. Den berømte Pamir- 
rej sende Regel har nylig besøgt disse Egne. Murghabdalen er 



Digitized by Google 



560 



Russerne i Midtasien. 



fuld af prægtige Eufratpopler, høj Rørvækst og Vildsvin. Udenfor 
de nævnte Turkmenpladser , skidne og fattige som hele MidU 
asien, findes næppe en beboet Plet i hele Landet ned til Påropa- 
misus; Badghis, i gamle Skrifter berømt som et Paradis, er en 
trist Græsøfk, beboet af Gazeller og Fasaner og overstrøet med 
Ruilier af Byer, Karavanseraier og Akvadukter. Turkmenernes 
Røvertog have her gjort fuldstændig rent Bord og drevet Afghan- 
erne over Bjærgene. — Og om en saadan Landstump have to 
Verdensmagter, Jordens to mægtigste Stater, været paa Nippet 
til at føre en blodig Krig. England vilde med den afghanske 
Grænsétraktat af 1873 i Haanden tvinge Rusland bort fra Penj-de y 
men i Asien har en Traktat overmaade lidt at sige, og enhver, 
der har beskæftiget sig med den russiske Fremmarche i Midt- 
asien i vil have indset , at hele Oxusdalen og hele den nordlige 
Side af Hihdukush tilhører deri aralo^kaspiske Region og Ruslands 
Magtsfære. Det saakaldte afganske Turkestan, en Række halvt 
selvstændige Khanater med tyrkiske Befolkningselementer: Mai- 
merie, Ehulm, Euriduz, ja, selv Badakshan og Vakhan h&re 
sikkerlig til den samme Aggregation af smaa Nationer og Stam- 
mer, der befolke hele Amu^darjas Omraade og ved Tyngdens 
Lov ville de følge med dette. Diplomatiske Forhandlinger kunne 
foreløbig afstikke andre Grænser, men disse ville kun blive fore- 
løbige* Den naturlige Grænse løber langs Irans og Afganistans 
nordlige Bjærgrand. Russerne have endnu nogle tusende □ Mile at 
overfare , inden de naa denne Grænse, og før deres Kosakpiketter 
i Hindukushbjærgene kunne indgyde en varig Rædsel i Kabul og 
Peschaweri Men Penj-de er netop Nøglen til dette Land, derfra 
kunne Kosakkerne beherske de nordlige Forbindelsesveje mellem 
Herat og Kåbul og Samfærdselen melleiti Herat og de nævnte 
Khanater. Rusland giver selvfølgelig ingensinde slip paa et saa- 
dant Punkt* og lader det Byen Herat ligge ud til Siden af sin 
Fremraarché, betyder dette kun ♦ at det kender andre Veje, hvor 
det føleligere og hurtigere kan ramme den engelske Modstander. 



Vore Ariglofober fortælle os daglig , at Verden er bleven for- 
skaanet for en frygtelig Krig ved Englands diplomatiske Tilbage- 
tog, men det er ikke andet end en Taabelighed. Tidens Fylde 



Digitized by Google 



Russerne i Midtasien. 



561 



er endnu ikke kommen, Ruslands strategiske Fremmarche, dets 
omfattende Konsolidering i Midtasien, dets storartede Operations- 
basis er kun halv færdig; naar dét en Gang har fuldført 
dette gigantiske Værk, Vil ingen Ydmygelse, intet nok saa ned- 
værdigende Tilbagetog; men kun meget store eller meget be- 
tydningsfulde Landoverdragelser enten ved Bosporus eller ved 
Eufratmundingen kunne forhindre Udbruddet af en Verdenskamp. 
For Tiden ligger det sikkerlig udenfor Ruslands Planer at frem- 
kalde en midtasiatisk Krig, og heller ikke i de nærmest følgende 
Aar vil det kunne udrette noget kfgørende mod den engelske 
Magtstilling i Indien, ja, selv om Rusland i dette Øjeblik besatte 
Herat* selv om dets midtasiatiske Jæravejslinje var forlænget til 
denne Plads, selv om det her havde sammentrængt 200,000 Mand r 
en stor Artilleripark og et overdaadigt Proviantdepåt, vilde det 
dog betænke sig mere end 2 Gange paå at rykke frem mod Su- 
leiraansbjærgettes Passer. Herat har slet ikke den overordentlige 
Betydning for Indiens Forsvar, feom almindelig tillægges den; den 
er mindre end Aarhus, den er en slet befæstet By, der ikke en 
Gang kunde forsyne et Armékorps, endsige en hel Hær r 
den ligger mere end 500 engelske Mile fra Indiens Grænser r 
og Invasionshæren maatte trænge frem igennem Afganistan y 
hvor »en lille Hær vilde blive nedsablet og en stor sultet 
ihjel«. Denne Marche vilde tage mindst et Par Maaneder, og en- 
hver, der er fortrolig med Ørkenfelttog, vil let kunne forestille 
sig, i hvilken Tilstand Invasionshæren vilde naa AngrebsfelteL 
I snævre og farlige Bjærgslugter vilde den blive tvungen til Kamp 
med en jævnbyrdig Fjende, der har det velforsynede Indien, Eng- 
land og Koloniernes kolossale Hjælpemidler til sin Raadighed, og 
skulde det ikke des mindre lykkes den at forcere en af Over- 
gangene i Sulejmansbjærgene, vilde den ved deres Fod møde en 
ny og lige saa vanskelig Kampstilling langs den prægtige Indus- 
flod, der om Sommeren er indtil en dansk Mil bred, der ingen 
Steder kan passeres uden Baad og ved Kanon- og Torpedobaade 
kunde faa en forøget Modstandsævne. Rusland har endnu et 
langt og besværligt Dagværk foran sig, før dets Planer kunne 
virkeliggøres. For at kunne erobre Turkestan, har det igennem 
Menneskealdre maattet konsolidere sin Stilling omkring nedre 
Volga og i Kaukasus, og, ihvor hurtig vor Tid end arbejder, vil 
det ikke kunne frigøre sig for den samme Nødvendighed i Turan 
og Afganistan. 



Digitized by Google 



562 



Russerne i Midtasien. 



For den uvillige Tilskuer maa begge Verdensmagterne synes 
lige usympatetiske. De ledes begge af vor Tids hensynsløse Stor- 
magtsegoisme, der mishandler de smaa, undertvinger de svage 
og udrydder de ringe. England flaar aarlig Indien for en halv 
Milliard, det er et rart Kødben, og Doggen fylder Verden med 
sin Knurren for at afskræmme Rivalen. Rusland længes efter at 
komme til at udføre den samme behagelige Operation, og der er 
ingen som helst Grund til at antage, at det har en læmpeligere 
Haand eller en mindre Appetit. Det er umuligt at indse, hvad 
Kulturen, Verdenslivet og Indien skulde opnaa ved, at Czaren er- 
obrede Hindustan. Men hans Politik spiller imidlertid højt Spil, 
og den læsser Byrder paa det russiske Folk, som var dette en 
Atlas, der kunde bære Verden. Medens hans Regering udstrør 
det dyre russiske Guld paa Midtasiens Ørkener, medens den gør 
sig til af at civilisere Barbarerne, opdrager den selv Vildmænd i 
Set. Petersborg, og Tusender af Landets egne Børn maa Dag ud 
og Dag ind mætte sig med Brødskorper, Nevavand og Vodka. 
Med en slunken Mave og en hullet Kappe aser det russiske Folk 
sig stønnende og taalmodigt frem imod en stor Fremtid. 

P. Lauridsen. 



Digitized by Google 



Om Brugsforeninger. 

Af Folketingsmand J. Hansen, Ølstykke. 



Husholdningsforeninger , Forbrugsforeninger , Brugsforen- 
inger eller Arbejderforeninger betegner i Regelen samme Art af 
Foreninger. Deres Moderland er England, og de har allerede en 
lang og interessant Historie. Fra en meget lille Begyndelse, tit 
med en Driftskapital af nogle faa Pund, har de efterhaanden 
hævet sig til en Højde og Betydning, der har overgaaet alle For- 
ventninger. Der findes i England Foreninger, der tæller over 
3V2 Million Medlemmer, der har egne Skibe, som afhenter Varer 
fra Udlandet, egne Fabriker for en Mængde Varer, som Soda, 
Sukker m. m., egne Skomager- og Skrædderværksteder, Bagerier, 
Slagterier o. s. v. 

I Danmark har afdøde Provst Sonne Æren af disse For- 
eningers første Fremkomst. For en Menneskealder siden lykkedes 
det ham at faa en Forening oprettet i Thisted. Uden at ændse 
den Haan og Spot, som i rigelig Mængde regnede ned over ham, 
særlig fra Købmændenes Side, arbejdede han ufortrøden for Sagen, 
og hans Bestræbelser bar gode Frugter. Thisted Arbejderforening 
har bragt Velvære, Lykke og Velsignelse ind i mangen Smaa- 
mands Hjem, og Foreningens Ordning og hele Ledelse har tjænt 
til Mønster for senere oprettede Foreninger. 

I Tidens Løb er stadig nye Foreninger oprettede trindt om 
i Landet. Hvor mange der findes for Tiden, kan næppe nøjagtig 
opgives. Deres Tal er vistnok snarere over end under 200. I 
den allersidste Tid har man særlig haft travlt med at oprette 
Foreninger, hvor Betingelserne for deres Bestaaen og Virksomhed 
har været til Stede. Hertil har bidraget den almindelig vakte 
Forstaaelse af den gensidige Fordel og Støtte, som en tæt 
Sammenslutning yder paa det økonomiske som paa alle andre 



Digitized by Google 



564 



Om Brugsforeninger. 



Omraader. Men hele vor politiske Stilling siden Provisoriet af 
1ste April har ikke mindre fremskyndet jiye Foreningers Opret- 
telse. Den sindige Landboer fandt sig i, at Købmanden saa' 
ned paa ham og næsten altid paa Valgdagen stod paa hans 
Modstanderes Side; ti man anerkendte ethvert politisk Partis Ret 
til at være, naar det kun holdt sig indenfor Lovens Grænser. 
Men naar Købmanden jubler ved en Politik, der ikke tager i Be- 
tænkning at gaa udenfor Loven, naar den ikke kan komme frem 
med Loven; der ringeagter Folkets dyrebareste og umistelige Ret- 
tigheder: Valgretten og Skattebevillingsretten, og øjensynlig til- 
sigter Folkets Umyndiggørelse, da er det forstaaeligt, at Land- 
boen siger: Stop, nu vil vi ikke længer give de Mænd vore Penge, 
der politisk eré vore værste Fjender. Vi kan beklage, at det 
mange Steder er kommen saa vidt, men vi kan ikke undre os. 
Det er vor Overbevisning, at Købmanden har sig selv at takke, 
hvis Landmanden ikke søger hans Butik. Havde han stillet sig 
Side om Side med Landboen i Kamp for og Værn om vor 
grundlovmæssige Ret, da havde hans Stilling været en anden. 

Men hvilke end Aarfcagerne er til de mange nye Brugs- 
foreningers Oprettelse, saa hilser vi deres Fremkomst med Glæde. 
Vi siger til de Mænd, der hver paa sin Egn sætter Sagen i Be- 
vægelse: Det er en god Sag og en stor Sag, som det lønner sig 
at sætte Tid o£ Kraft ind paa; men det er tillige en Sag, som 
der skal tages fat paa med Forstand og Omsigt. Ethvert umod- 
ent Forsøg skader; søg derfor Raad og Vejledning hos ældre For- 
eninger, der er grundlagte efter de rette Grundsætninger og sæt 
saa Sagen i Gang med al Forsigtighed, saa skal De være sikker 
paa god og rigelig Høst! 

Det vil være umuligt her at gaa ind paa at fremstille, 
hvorledes en Brugsforenings Forretningsgang, Ledelse, Bogføring 
m. m. bør være. Derom bør man, som sagt, søge Oplysning hos 
ældre Foreninger. Her blot et Par Ord til Belysning af de Ind- 
vendinger, som Modstanderne alle Vegne møder frem med, hvor 
nye Foreninger oprettes. 

Købmænd, Høkere og andre handlende siger: Konkurrencen 
her paa Egnen er saa stor, at det vil være umuligt for Foreningen 
at bestaa; vi nedsætter Prisen paa vore Varer, indtil Foreningen 
nødes til at standse, og det hele ender med Forskrækkelse. — 
Hertil svare vi: En Forening, der ledes ret, og hvis Medlemmer 
slutter sig fast sammen, kan aldrig gaa fallit. Ingen handlende 



Digitized by Google 



Om Brugsforeninger. 



565 



kan konkurrere med den. Foreningen kan i alle Tilfælde købe 
sine Varer lige saa billigt som Købmanden, og ved at købe gen- 
nem Foreningernes Fælleskontor i Regelen billigere. De fleste 
Købmænd købe paa 3 Maaneders eller endog længere Kredit; lige 
overfor' disse har Foreningen, der altid køber pr. kontant med 
den deraf flydende Fordel, et meget stort Forspring. Alle handl- 
ende nødes til at give Kredit og lider større eller mindre Tab 
derved. Foreningen sælger kun mod kontant Betaling og er fri 
for Tab. Naar den har afsat sine Varer, har den Varernes Indkøbs- 
sum plus indvundet Udbytte i sin Kasse. Nedsætter Købmanden 
gennemgaaende sine Priser, saa at ban intet tjæner, vil han 
snart blive ked deraf eller gaa til Grunde. Og det ikke sjældne 
Fif, at sælge en enkelt Vare til Indkøbspris eller derunder for 
at lokke Kunder til, er for let at gennemskue. Folk forstaar, 
at ingen kan leve af den Handel — selv om Omsætningen er 
stor — , og at Købmanden maa plukke Kunderne des eftertrykke- 
ligere paa andre Varer. 

Andre klager over Foreningernes hjærteløse Haardhed mod 
Smaafolk, naar disse ikke kan faa Varer paa Kredit. Der er 
visse Tider, siger man, hvor Arbejdsmanden ikke har Penge, og 
naar han saa ikke kan faa Varer i Foreningen, nødes han til 
enten at søge Købmanden eller sulte! Denne Indvending var be- 
rettiget, dersom Foreningerne ikke vidste Midler til at hjælpe 
Smaamanden ud over en øjeblikkelig Trang. I den Forening, 
hvoraf nærværende Artikels Forfatter er Medlem, bærer man sig 
saaledes ad: Naar et Medlem mælder for Bestyrelsen, at han er 
i Trang for et mindre Beløb, t. Eks. 20—30 Kr., udsteder Be- 
styrelsen et Gældsbevis til ham for det ønskede Beløb, hvorpaa 
en solid Mand underskriver som Kautionist. Med dette Bevis 
møder han i Udsalget med Ret til at faa Varer udleveret der- 
paa, idet Beviset modtages som rede Penge. Dette Laan opsiges 
aldrig, men hans Andel i Overskudet fradrages deraf, og da For- 
eningen i mange Aar har givet 10 pCt. Udbytte af Medlemmernes 
Køb, vil han paa en kort Tid være gældfri. Det falder aldrig 
vanskeligt for en redelig og agtet Smaamand at faa Kautionist 
for denne Art Laan; ti Risikoen er ringe, idet han afbetaler paa 
sin Gæld, hver Gang han gør sine Indkøb i Foreningens Udsalg. 
Efterhaanden falder dog Begæret om saadanne Laan næsten helt 
bort. Saaledes er det gaaet i vor Forening. Smaamanden søger 
nemlig saa vidt muligt ikke at hæve sit Udbytte, men lader det 



Digitized by Google 



566 



Om Brugsforeninger. 



staa paa Rente i Foreningen. Kommer han saa i Trang, kan 
han til enhver Tid faa sin Spareskilling udbetalt og trænger ikke 
til Laan. 

Atter andre retter deres Angreb paa Foreningerne fra et 
højere Synspunkt. Man siger: Købmændene og dermed Køb- 
stæderne vil gaa til Grunde, dersom Brugsforeninger bliver al- 
mindelige, og da en blomstrende Handelsstand er Betingelsen for 
vort Lands økonomiske Velvære, bør man hindre Brugsforening- 
ernes Fremvækst af Hensyn til Landets Velfærd. 

Vi indrømmer, at alle Mellemhandlere vilde gaa til Grunde, 
dersom alle Landets Borgere indmældte sig i Brugsforeninger; 
der vilde da kun blive Brugsforeninger, Grossister og Fabriker. 
Men var dette en Ulykke for Landet? Vi tror det ikke. Ethvert 
Fremskridt, der baader det hele, gaar gærne ud over enkelte. 
Naar en Jærnvej anlægges , gaar nogle Vognmænd og Fragtmænd 
til Grunde, men man lader derfor ikke være at bygge Jærnveje; 
ti det heles Vel fremmes derved. Gik alle Mellemhandlere til 
Grunde, fordi Landets Befolkning sluttede sig sammen i Brugs- 
foreninger, vilde dette betegne et uhyre økonomisk Fremskridt 
for Landet. Og alle vilde erkende dette, saa snart de, det i Øje- 
blikket gik ud over, var kommen ind i andet Erhverv. Det maa 
heller ikke glemmes, at Brugsforeningerne give Brød til en hel 
Skare af Mænd, der som Udsælgere eller Uddelere besørger de 
daglige Forretninger. Disse Stillinger er mange Steder meget 
gode og stærkt søgte, og de vil stadig blive bedre, efterhaanden 
som Foreningerne vinder frem, skønt de selvfølgelig ikke er saa- 
ledes lønnet, at man kan køre i Wienervogn eller føre selskabelig 
Omgang med Kancelliraadens. 

Hvad der kan udrettes ved Brugsforeninger, derom et Eks- 
empel. Vor Forening har med nogle Aars Mellemrum virket 
siden 1869. Den begyndte med omtr. 50 Medlemmer og har nu 
over 300. Blandt Medlemmerne er ikke blot Sognets Gaardmænd, 
Husmænd og Indsiddere, men ogsaa mange Tjænestekarle og 
Tjænestepiger, der køber deres Klæder og Smaafornødenheder i 
Foreningen, og indsætter som Aktier saa meget af deres Løn, de 
kan opspare. Desuden findes ikke faa Medlemmer fra andre 
Sogne, endog langvejs borte. Vor Konkurrent er København, 
idet Foreningen maa for samme Varer holde samme Pris som 
København. Af Overskudet er Foreningens Ejendom, der har 
kostet omtrent 7000 Kr., fuldt udbetalt, og der er henlagt et 



Digitized by Google 



Om Brugsforeninger. 



567 



Reservefond paa 7—8000 Kr. Foreningen ejer en god Bogsaml- 
ing, som Medlemmerne benytter frit, og som bruges stærkt 
Hvert Aar tages forlods nogle hundrede Kroner af Udbyttet, som 
bruges t. Eks. til at dække de Medlemmers Doktor- og Apoteker- 
regninger, som vanskelig selv se sig i Stand dertil. Og dog har 
Foreningen i mange Aar givet Medlemmerne 10 pCt. af deres Ind- 
køb i Foreningens Udsalg. 

Til de Mænd, der arbejder for nye Foreningers Oprettelse, 
gives følgende almindelige Raad: Fasthold ubrødelig, at Køb og 
Salg alene sker mod kontant Betaling; løn Udsælgeren godt, helst 
med visse Procent af Omsætningen og med bestemt Kontrakt 
baade om Løn og Svind paa Varer; lad Foreningen ikke have 
et blot materielt Maal, men optag i Vedtægterne Bestemmelser 
om, hvad der aarlig skal henlægges til Oplysningsfond; mæld 
Foreningen ind i Fællesforeningen, hvorved megen Ulejlighed 
spares og de bedst mulige Indkøb kan opnaas, og sørg fremfor 
alt for, at Foreningens Bøger og Regnskaber holdes i punktlig 
Orden. Det er en Selvfølge, at Udsælgeren, som alle andre, der 
har med Foreningens Sager at gøre, bør stille passende Sikkerhed. 

Og hermed Held og Lykke med alle, der ofrer Tid og 
Kraft paa denne Sag. Den har en stor Fremtid for sig. Den 
drager Arbejdsgiver og Arbejder nærmere sammen, idet her er 
et Omraade, hvor begge har samme Interesser. Den giver Ar- 
bejderen den gunstigste Lejlighed til at opspare en Kapital, som 
han i senere trange Tider kan ty til, og som i Forbindelse med den 
Hjælp, Foreningen paa anden Maade yder ham, vil fri ham for at 
falde under det offentlige Fattigvæsen og altsaa sikre ham hans 
borgerlige og politiske Selvstændighed. Brugsforeninger vil i det 
hele blive af ikke ringe Betydning til at hæve Befolkningen, 
aandeligt og materielt. 



Digitized by Google 



Literære Bemærkninger. 

HolgerDrachmann: „Fjæld-Sange og Æ ventyr u og „Danmark leve!" (Hegel). 
S. Schandorph: „Fremmed og Hjemligt* (Reitzel). 



Hr. Drachmanns Appetit paa sig selv er af forslugen 
Art. Han skærer sig vældige Skiver for af sit eget Jeg og fraadser 
deri som en ung Mand, der er sulten, fordi han stadig tager til 
i Længde og Omfang. Den store Lyriker har i Tidernes Løb 
opdaget hos sig selv en Hoben kønne Stemninger, som endnu ikke 
er fortærede, saasom religiøs Følelse, Fædrelandssind, Kærlighed 
til Hustru og Børn, Glæde over Æventyrdigtning osv., og han nyder 
af disse lækre Sager i Bog paa Bog. Tillavningen er dog ikke 
altid fin nok for andre, man huske paa den sørgelige Ragout: 
»Ostende- Brugge«. Den første Ret fra i Aar »Fjæld- Sange og 
Æventyr« , hvis Hovedbestanddel vel oprindelig i al Uskyldighed 
var tiltænkt Brødrene Poulsen ved det kongelige Teater til For- 
bedring, men som formodentlig ikke er bleven modtaget, er for 
enfoldig til at kunne nydes med Fornøjelse, den anden »Danmark 
leve!« røber i alt Fald en mere dreven Kogekunst. 

Hr. Drachmann har her blandet »det barnlige Tillidsforhold 
til Forsynet«, den nationale Uafhængighed. Højskamling, »ind- 
forskreven« Kritik, ideel Baggrund, Estrup og Berg, »det parla- 
mentariske Eksercérreglements Udsving i Roder«, Forlig, en ung 
Jomfrus Blik, Avisernes Alkohol og en Doktors Bourgogne sammen 
med sin Frakke og sine Benklæder, en god Kristen og Sønder- 
jylland, og Buddingen kunde maaske have løftet sig nok saa stolt 
med sit Flag paa Toppen, hvis der ikke havde været ét i Vejen. 

Der er kommet en Samtale med mellem en Præst og 
Hr. Drachmann. Den føres i Koldingegnen, og efter at have drejet 
sig om »Adam Homo« og Henrik Ibsen glider den over til Spørgs- 



Digitized by Google 



Literære Bemærkninger. 



569 



maalet »Grænse« og Spørgsmaalet »Danmark og det tyske Rige«. 
»Præsten kunde tale med herom ,« siges der, »han var af dem, 
som fra Slesvig var bleven trængt herop, hvor han havde valgt 
sig sin Forpoststilling. Og idet jeg lyttede til ham, idet jeg begyndte 
at gløde ved den Ild — den var endda slet ikke patetisk — som 
prægede hans Miner, hans korte soldatermæssige Sætninger, saa 
begyndte jeg paany at føle som noget levende, noget haandgribelig 
sandt og virkelighedsind viet det, som jeg selv kun havde kunnet 
faa ind i min Sjæl gennem Bøger og Ræsonnement. Vi havde en 
Livssag. Den gik fremmest for alle Sager.« 

Hvad Hr. Drachmann kun gennem Ræsonnement og Bøger 
har kunnet tilegne sig, har vi andre haft som vort sikreste Sjæls- 
eje fra det Tidspunkt vi var i Stand til at føle og tænke over 
Forhold udenfor Barnestuen; Hr. Drachmanns Tiltale til os i denne 
Sag er latterlig. 

Den hele Bogs »patriotiske« Stemning tager sig lige saa 
»digtet« ud som det Raab, Forfatteren vil lade os forstaa, at han 
fra et Kupévindue paa Rensborg Jærnbanestation har slynget nogle 
preussiske Officerer i Hovedet: Danmark leve! Hr. Drachmann har 
aldrig udsat sig for at rage uklar med nogen preussisk Officer og 
vil aldrig gøre det. 

Med Schandorph er man i hæderligt Kompagni, han lyver 
ikke, naar han digter. 

Han vil en Gang komme til at staa i vor Literatur paa en 
noget lignende Maade som Blicher nu gør det. Han er saa dansk 
i Tonen og kan skrive følelsesfuldt uden at det jævne i Foredraget 
forstyrres. I hans sidste Bind Fortællinger er en Skat indesluttet, 
»Sygebesøget«, der sammen med de tidligere udgivne Ting: 
»Et Levnedsløb fortalt paa Kirkegaarden«, »En Enkestand«, »Stine 
bliver Gaardmandskone« og »Smaafolk« vil blive læst og elsket, 
ogsaa naar Schandorph forlængst er død. Der er en Alvor, en 
Ægthed og Knaphed over denne Fortælling, som gør, at Stilens 
særegne Ynde og Formens Liv vil forblive uanfægtet gennem 
Slægtled. Det er en Historie om en fanatisk Husmandskone, der 
hindrer Lægen i at operere hendes tiloversblevne Barn for den 
samme Halssyge, som har dræbt de andre Børn — det vilde være 
at friste Gud at skære i Drengens Kød, siger hun — , og som, da 
Drengen dør, glider over i Tungsind og Vanvid og ender med at 
hænge sig i det Træ, hvorunder hun plejede at sidde, naar hun 

Tilskueren. 1885. 38 



Digitized by Google 



570 



Li lerære Bemærkninger. 



»granskedec. Anskueligheden i denne med tarvelige Midler fortalte 
Historie kan ikke gøres bedre, og der er en Stemning over hvert 
Led i Fortællingen, der minder om en Regnvejrsdags Blankhed, 
en Sundhed i Gengivelsen af det oprørende forkerte, som kun den 
frodige Kunst raader over. . 

De andre Fortællinger i »Fremmed og Hjemligt« har ikke 
den blivende Betydning som »Sygebesøget €. De vil ikke som den 
danne Forbilleder i den Kunst at berette. Den største af dem 
»Carlo Gozzi i Sacchis Trup«, som Forfatteren selv er tilbøjelig 
til at kalde en Pastiche, begynder interessant, men Stoffet, der er 
hentet fra Carlo Gozzis Erindringer og Skrifter, tynger for haardt 
paa Fremstillingen. Schandorph har her tvunget sin Fantasi ind 
i alt afstukne Baner, og han forudsætter hos Læserne større 
Kendskab til det behandlede Æmne, end der er almindeligt her til 
Lands. Man taber efterhaanden Interessen for den venetianske, 
lattermildt melankolske Digter, der tilsidst staar som en Suveræn 
uden Land, idet man har ondt ved alene af Fortællingen at faa et 
tydeligt Indtryk af hvad der literært og socialt er foregaaet i de 
skildrede Begivenheder. Navne som Goldoni og Gozzi danner ikke 
uden videre for danske Læsere Forestillingen om nyt og gammelt 
paa Teatret ved forrige Aarhundredes Slutning, og Novellen løber 
for de fleste ud i Sandet, fordi den umiddelbare Fremstilling af 
Sammenstødet mellem de enkelte Personligheder bliver magrere og 
magrere samtidig med at de udvortes Tildragelser tager til i Antal. 
Imidlertid maa man i hver Linje beundre Schandorphs kunst- 
neriske Stedsans. Hans Pen synes at være lige saa hjemmevant 
mellem Venedigs Paladser som i en sjællandsk Landsby; hvad 
enten han færdes paa Canale grande eller Ringsted Landevej er 
hans Skildring af Personer og Omgivelser lige djærv og tilforladelig. 

E. Skram. 



Digitized by Google 



Teatrene. 

Sæsonens Slutning. 



Den løb ud i Sandet. Først — straks efter Pinse — holdt Kasino 
ganske op; saa efter en Uges sparsom Rinden fulgte Dagmarteatret efter; 
endelig kom 1ste Juni og slog Bom for alle Floder. Skuespillerne pakkede 
deres Tøj og tog paa Tournée eller paa Landet. 

Sejgt og trevent var Strømmen sivet mod sin Udgang. Det var det 
klogeste Teater, der lukkede Butik en først. 

Det kgl. Teater spillede som Reprise den klassiske Farce Amfitryon 
og som Nyhed den højst moderne Ballet Spillemanden. 

Amfitryon er som en af hine pudrede franske Hofdamer, hvis Humør 
siges at have været let som deres Sæder. Dets Ord er kokette Fingerkys, 
sendte hag Vifter; Versenes Rytme er som smaa Hyrdinde-Fødders trippende 
Dans i røde Sko over fintklippede lysegrønne Plæner. 

I Hr. Kauffmanns snuskede Dansk bliver Dansen ufin og lidet be- 
daarende. Den mister sit lyse Humør ved Fru Eckards upassende Anstænd- 
ighed; og kun Olaf Poulsens kaade Lystighed holdt den over den klas- 
siske Begrædeligheds Vande. 

Spillemanden vilde være vor afdøde Balletfader en Forargelse. Den har 
mere Ben end Sjæl, mere Udstyr end Poesi. Den er, kort sagt, en Ballet 
Hr. Krum har ført Dansen frit og let fra Wien til København med Rotter og 
elektrisk Lys, og Hr. Krohn har i 2den Akt vovet Kostyme-Farver saa stærke 
og glødende, som aldrig før. Hr. Krum og Hr. Hans Beck hævdede mod 
Frk. Westberg Sværdsidens naturstridige Overlegenhed i Dansen. 

Folketeatret, hvis Farcer Aaret rundt havde levet et jaget Flueliy, 
fik ved Skæbnens Ironi i sidste Øjeblik en, som, fremkommet i koldere Dage, 
vilde haft en glad og lang Tilværelse. Men Hatfruen steg sent — ak for silde — 
af Bølgerne; kun stakket Stund havde den boltret sig lystig, saa samlede 
Vandene sig over den. 

Kun Hr. Kollings havarerede Matros, vant til Kæntringer, vil svømme 
ovenpaa. Med sit skikkelige dumme Fjæs vil han leve i Mindet som en kostelig 
Farcefigur. 

Dagmarteatret spillede Dramaet Prinsessen af Bagdad af Dumas den 
yngre og Proverbet Revanche af Hr. Louis Bramson. 

Ingen af Nyhederne gjorde Lykke. Det første, et Routinearbejde af en 
stor Dramatiker, er skrevet som Tekst for et vildt og eksotisk Kunstnerinde- 
naturel. Men Fru Krum, den danske Bærerske af Rollen, er mod en Croizette 
som tamt mod vildt, som Arbejdsblodet mod Raceblodet. Fru Krum var vid- 
underlig skøn, men sindig som en Matrone. Og Folk kedede sig. 

Revanche var en lidt bleg Debut af en ung Forfatter. Det viste Replik- 
ævne, men ingen sikker Smag. Og i Valget af Æmne traadte det Situationernes 
fortrampede Spor. Forfatteren burde haft mindre Medlidenhed med den mand- 
lige Figur — Hovedpersonen — og ikke ladet ham ustraffet prale med sit 
knuste Hjærtes Melankoli under det løse Slør af forceret Humør. Lidt mere 



Digitized by Google 



572 



jTeatrene. 



overlegent behandlet baade af Forfatter og Skuespiller (Hr. Mart. Nielsen) 
vilde den usmagelige Person have været et godt Objekt for Publikums Latter. 
Fru Krum spillede net og let den unge godmodige Kokette. 

— Da Sæsonen var endt, kom Ros s i og vakte for faa Dage Teater- 
interessen til Live. 

Men af hans 4 Gæsteforestillinger paa Folketeatret vil kun de 2 med 
Othetto som Program efterlade dybt og varigt Minde. 

Hans Kean var Afglans af en Ungdom, som alt har klædt; en Parade- 
rolle, hvori den gamle Skuespiller trak nemt som i en tilgaaet Støvle, men 
som Issens Tyndhaarethed og Mavens Trindhed berøvede Illusionen. 

Hans Othello derimod var den skønneste Kunst, høj og dog saa jævn. 

Hans Anlæg af Rollen var klart, saa simpelt og letfatteligt. Han gav 
Moren som den fremmede, derfor den svage, mellem de hvide. Den stærke 
Neger vakte vor Medlidenhed ved sin Svaghed. Usikker, uden at kunne forstaa 
eller gøre sig forstaaelig, pines han til Døde mellem fremmede Rænker. 

Kun paa sin fysiske Styrke er han sikker; derfor som Feltherren selv- 
bevidst og frejdig. Men i den civiliserede Elskovs Intriger løber han, Instinkt- 
Mennesket, vild; fanges han som Skovens Dyr i snilde Jægeres fine Garn. 

Jago er Jægeren, hvem det lyster at gøre slig Fangst. Hans raffinerede 
Sanser nyder at se det stolte Bytte krympe sig i det uredelige Garn. 

Som en Hund i Vaande gik Othello om med sin Skinsyge. Øjnene bad 
om Medynk, Klagerne kom som dumpe Hyl. Dobbelt pinefuldt at se, fordi 
hans Klage er stum, som Barnets, som Dyrets. 

Denne Othellos Svaghed var det, der rørte vort Hjærte, saa vi led ved 
hans Nød. 

Hans Elskovslykke var som hans Smerte usammensat i Følelsen, enkelt 
som et Instinkt. Han og Desdemona elsker hinanden gennem deres Naturers 
Fremmedartethed. Mand og Kvinde søger altid mod hinanden ved det frem- 
mede, det uforstaaede. Men her maatte Tiltrækningen være dobbelt hidsig, 
her, hvor to helt forskellige Racer mødtes. 

Naar disse to Legemer drages sammen, det ene saa sort og saa plumpt, det 
andet saa hvidt og saa fint, maa fødes en mægtig Brynde, en flammende Brand. 

Der kommer noget af Unaturens Voldsomhed i deres Favntag. Der er 
noget æventyrvildt i denne Lidenskab. Man mindes Æventyret om Bjørnen og 
Prinsessen; man mindes endnu mere Sagnet om Pasifaé og Tyren. Det, der 
drager Desdemona mod Othello, er noget saa legemligt som det Velbehag, 
hvormed en Kvinde kan rulle sine hvide Lemmer i et sort Bjørneskind; og for 
Othello er det en uendelig Nydelse at holde saa skær en Jomfru i sine stærke 
Arme. Der er fra den sidste Parisersalon Fotografier af et Billede, forestillende 
Pasifaé* og Tyren. Midt i varmt Sollys gaar den blankbrune Tyr, mens Pasifaé 
kælent lægger sit hvide Legeme ind til dens grove Hud. 

Af Rossis Elskovsscener i Othello vil man bevare et Indtryk som af dette 
Billede. 

Og den, der har sét en syg eller tirret Hunds Jammer, vil uvilkaarlig 
sammenstille Billedet heraf med Billedet af Rossis pinte Kærligheds Klage. 

— n. 



Rettelse: S. 430, 3dieL. f. n.: en fem Hundrededel af, læs: fem hundrede Gange. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



Livsbilleder fra Finland. 



IL 

En Martyr. 

Kajsas lille Søn lignede hverken Fa'r eller Mo'r. Man 
skulde snarere have troet, at han var Søn af Herskabet oppe paa 
Gaarden. Bleg og fin, slank og rank, en rigtig Adelsmands Figur. 
Klare, mørkegraa Øjne havde han, melankolske i Blikket saa' de 
spørgende omkring med noget sværmerisk i Udtrykket. 

Rellu Calles Øjne kunde undertiden se saadan ud, især 
i den sidste Tid, da han langsomt droges med Døden. 

»Pokker til Øjne!« sagde Landsby konerne, naar de saa' 
Barnet. Formen var "dem saa fremmed og Udtrykket endnu mere. 
Der var endog nogle af Kællingerne, som paastod, at han var 
en »Taterunge«. 

De vidste ikke, at der var Kunstnerblod i Rellu Galle. 
Farfaderen var Spillemand. Han kom fra Rigadalen med en 
Guitar. Han var Sanger og havde langt, kønt Apostelhaar, sort 
og bølgende ned ad Nakken. 

Lille Nadja derimod, Kajsas Datter, saa' ud som en ægte, 
uforfalsket »Torparbacksunge«. Kun det tykke, rødbrune Haar og 
Øjnene sladrede om Faderen. Hun havde Moderens lyse Hud, 
hendes Næse og Mund. For Resten var hun en rigtig bondsk 
Unge, en ganske almindelig Grinebider og Skraalhals. 

Kajsa vaskede og strøg for Folk, som sædvanlig, og tog 
imod simpelt Sytøj, naar det kneb. Om Lørdagen hjalp hun til 
med at skure, hvor de trængte til hende. Det var hele hendes 
Livsgerning. 

Tilskueren. 1885. 

39 



Digitized by Google 



574 



Smaafolk. 



De smaa maatte skøtte sig selv. Hun havde ikke Tid at 
se efter dem. Hun maatte tjæne Brødet med Arbejde udenfor 
Huset. 

Børnene legede inde i Stuen om Vinteren, om Sommeren 
udenfor. Nadja stavréde af Sted ved sin Broders Haand til Birke- 
bakken nærved Husene, hvor Skansegravene fra 1854 og de For- 
dybninger, hvori Teltene havde staaet, endnu mindede om den 
Tid, da Drumsø var Lejrplads for en Del russiske Soldater, der, 
saa godt de kunde, søgte Beskyttelse for Englændernes Kugler bag 
Batterier, i Kældere, Grøfter og Grave. 

De smaa havde det saa godt i de gamle Teltfordybninger. 
De legede med Granatstumper eller Bombesplinter, som de fandt 
ved Stranden, de gravede Grøfter i Sandet, fandt Brudstykker af 
Sabler og Geværer, af Chacoter eller gamle værdiløse Blik- og 
Jærnkogekar, som Soldaterne havde brugt. 

Enten jublede Nadja af Glæde, naar hun legede, eller hun 
skraalede i vilden Sky. Hun var lige overdreven i Sorg som i 
Glæde. Hun var af Naturen misundelig, herskesyg og noget 
tyvagtig. 

Broderen gav altid efter. Han var stille, indesluttet, mild 
og god. Hun havde et heftigt Sind, og alt, hvad hun sagde og 
gjorde, havde et stærkt Præg af Simpelhed. Han derimod var 
saa forstandig og rolig, handlede med saa meget Overlæg og en 
altfor tidlig Modenhed, at det gjorde et pinligt Indtryk at iagttage 
ham, mens de legede. 

Det var, som om han allerede med Syvaars-Alderen for- 
stod Livets Alvor, mens hun derimod saa' ud, som om hun al- 
drig hverken kunde eller vilde forstaa, at Livet var andet end 
en Leg. 

En Søndag Morgen i Avgust holdt Kajsa Hviledag. Stuen 
var næsten lige saa ren som før, skønt det nu var sværere at 
holde den proper. De var saa mange om den. Hun og Børnene 
paa den ene Side, og gamle Store-Jaska paa den anden. Han var 
Forstandsinvalid og var udskreven af Galehuset paa Grund af 
Uhelbredelighed, Uskadelighed og Fattigdom. 

Han drak ikke mere og var saaledes ikke farlig for nogen. 
Han havde næsten ikke flere Kræfter og arbejdede ikke mere 
paa Teglværket, men blev sat til Udenomsarbejde paa Markerne 
og i Engene. Men stundom fik han et Anfald af Grædesyge, og 
saa længe det varede, kunde ingen formaa ham til at forlade 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



575 



Stuen. Saa sad han paa Sængen, med Hænderne for Øjnene. 
Anfaldet varede et Døgn. 

Saa begyndte han at røre sig igen, hans Øjne stirrede ud- 
tryksløst omkring, han sukkede, sagde intet, men lod Eajsa lede 
sig, hvorhen hun vilde. 

Han saa' op til hende som et Barn til dets Moder. Han 
adlød blindt hendes Stemme som en Hund sin Ejermands. 

Syv Aar tilbragte i Gellen havde berøvet ham hans Kræfter. 
Vanviddet var gaaet over til Idiotisme og Apati. Havde Kajsa 
ikke taget sig af ham , var han gaaet helt til Grunde. Om Vin- 
teren var han hendes Barnepige, til Gengæld gav hun ham Føde 
og Klæder. Den Smule, han fortjænte ved sit Arbejde i Sommer- 
maanederne, var hendes eneste reelle Udbytte af at have ham 
hos sig. Det forslog rigtignok langtfra til at dække hendes Ud- 
gifter for ham. Men hun havde nu en Gang adopteret dette 
stakkels Udskud. 

I Dag skulde Kajsa ud at trække lidt frisk Luft i Skoven. 

Hun havde læst højt i Luthers Postille inde i Stuen for 
Idioten, han havde hørt paa hende, mens han sad med foldede 
Hænder, ludende forover med den kolossale Overkrop. 

De var blevne trætte af den sollumre Luft i det trange 
Værelse og skulde nu lidt ud. Kajsa vilde med det samme se til 
Børnene. Det var sjældent, hun nu havde Tid til at tage sig 
af dem. 

Hun gik foran; hun havde sin sorte Søndagskjole paa. 
Hun gik langsomt og med Blikket fæstet mod Jorden. Store- 
Jaska fulgte hende tankeløst i Hælene. Han saa' saa andægtig 
og alvorlig ud, som om han nylig havde været i Kirke. 

De var kommen over Gærdet og nærmede sig Birkebakken. 

Saa standsede de begge. Der va^ Musik deroppe. Der 

blev spillet i en eller anden af Teltfordybningerne Hvem 

kunde det være? 

Kajsa gik nærmere. Hun sneg sig frem, saa sagte hun 
kunde. Hun krøb op paa Kanten af en af Voldene. Dér stands- 
ede hun. Paa Bunden af Fordybningen sad Børnene — begge 
hendes Børn. 

Nadja lavede Huler i Sandet, og havde halvvejs begravet 
sig i en af dem. Weli stod med Ryggen til Søsteren og musi- 
cerede. 

Drengen mærkede intet, han blev ved med sin Musik. 

39* 



Digitized by Google 



576 



Smaafolk. 



Med Øjnene drømmende fæstet paa Trætoppene, spillede 
han paa et mærkværdigt Instrument, hvis Toner ikke stod i noget 
Forhold til dets Udseende. Snart lød det som en daarlig Violin, 
snart som en Guitar, snart havde det noget af et Valdhorns Metal- 
toner. Bedrøvet og forbitret betragtede Moderen det lille Instru- 
ment Det var Ingeniørens gamle aflagte Mahognitræscigarkasse 
fra hans Farfa'rs Tid. 

Hun genkendte godt det polerede, aflange, sammenlappede 
Stykke Skrammel. 

I Laaget havde Weli skaaret to smaa Huller, og der 
over spændt nogle Strænge, lavet af Sejlgarn, gennemtrukket 
med Harpiks. Buen var gjort af en Pind, ved hvilken han 
havde fastgjort en Del Hestehalehaar. Skruerne var Søm. Snart 
gned han med Buen paa Strængene, snart greb han i dem med 

Fingrene Naar Lyden desuagtet blev for svag, nu og da 

næsten uhørlig, hjalp han til med Stemmen, en blød, smuk 
Sopran. 

Det var en gammel Lirekassemelodi, han foredrog, nogle 
Strofer af den populære Duet af Norma. Saa svigtede Hukom- 
melsen ham. Men hans Fantasi gav ham et lykkeligt Indfald, og 
han fortsatte Bellinis Motiv i samme Rytme, men paa en ny ori- 
ginal og kun lidet italiensk Maade, som mere mindede om en 
nordisk Hyrdes Lurmelodier og Jodlen, end om noget andet. — 

Kajsa blev mere og mere forbitret, jo længere hun lyttede. 

»Ulykkelige Unge, c raabte hun, »hvem har lært dig det 
Haandværk! Du har det i dig fra din Farfar, kan jeg tænke, 
han var saadan én! Ved du hvad, det er det ærgerligste, jeg 
kan tænke mig, at du skal ha' den Usselhed i Kroppen! Sa' jeg 
dig ikke, da de var her, Taterne eller Tyskerne, eller hvad det 
var for nogle — sa' jeg dig ikke, at de Landstrygere var værre 
end Tyve! Saadan nogle Spillemænd, elendige Gøglere! Skidne 
Dovendyr, som ikke vil arbejde! Ak Herregud, at jeg skulde op- 
leve, at Spillemandssygen har smittet dig ogsaa!« 

Weli saa' op. Moderen stod der saa statelig, Vreden havde 
farvet hendes Kinder røde. 

»Hvorfor, Mo'er — hvorfor maa jeg ikke spilLe, det lyder 
jo saa dejligt ?c 

Kajsa blev endnu rødere, men ikke af Vrede. Hendes Vrede 
varede aldrig mere end et Øjeblik. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 577 

»Hvorfor? jo — netop fordi det er dejligt, af den Slags 
Dejlighed som fordærver Menneskene og hindrer dem i at ar- 
bejde. Din Fa'r, han havde ogsaa Musikantaanden i sig. Derfor 
blev der aldrig noget af ham. Arbejde vilde han ikke, og lære 
noget vilde han heller ikke. Bare sidde og gnide paa et gam- 
melt Stykke Skrammel af en Violin, som han arvede efter den 
Pjalt af en Fa'r, han havde.« 

Weli blev med ét opmærksom, et Glædesglimt for over 
hans Ansigt. 

»En rigtig Violin, Mo'er, maa jeg faa den at se, bare et 
eneste Øjeblik,« bad han. 

»Dumme Dreng! Og du bilder dig ind, at jeg saa længe 
skulde ha'e gemt den, bare for at du nu skulde ha'e den. Du 
kan tro nej, min Gris! Jeg tog den fra din Fa'r for at faa et 
Menneske ud af ham, men det blev han ikke alligevel. Han 
var egentlig en Engel« — Kajsa fik Taarer i Øjnene. — »Ja, 
en Engel , men arbejde kunde han ikke , og Snavs holdt 
han af. Snavs og Musik, de passer godt sammen. Kom 
her hen, Weli, græd ikke, snyd Næsen, du er en god Dreng, 
men bliv bare ikke én af den Slags, hører du! Giv mig 
Violinen !« 

Weli blev bleg. Han trykkede den lille vanskabte Violin 
kærlig til sit Hjærte og gemte den under sin Trøje, som om han 
vilde beskytte den. Saa brast han i Graad, den havde længe 
siddet ham i Halsen. 

»Kom med Violinen!« 

»Men det er, det er det er min Kæreste.« 

Kajsa smilede. Maaske huskede hun i dette Øjeblik, at 
hun selv en Gang havde haft en Kæreste, lige saa vanskabt som 
Welis Violin. 

Hun blev blød om Hjærtet, men efter et Øjebliks stum 
Eftertanke rakte hun paany Haanden ud og sagde: 

»Kom med det Skrammel af en Violin. Jeg vil ikke ha'e, 
at du maa spille paa den.« 

Weli hulkede. Uden at 9e op gik han hen og rakte Mo- 
deren sin Kæreste. 

Hun tog det skrøbelige Instrument og betragtede det halvt 
med Vemod og halvt med Vrede. Saa gemte hun det under 
Shavlet. 



Digitized by Google 



578 Smaafolk. 

»Kæreste,« mumlede hun. »Kæreste, hvorfra faar han dog 
alle saadanne Ord. Se saa, Nadja, hold nu op, du kaster ham 
jo Øjnene fulde af Sand. Kom, Børn, nu gaar vi hjem, det er 
Middag.« 

Nadja havde moret sig med at kaste hele Kaskader af 
fugtigt Sand paa Store-Jaska. Hun rejste sig nu og lod den 
stakkels halvtossede Jætte løbe hjemad paa alle fire, mens hun 
selv sad paa hans Ryg og »red«. Det var hendes Yndlingsfornøj- 
else, og han føjede sig villig efter hende. 

Kort efter, da den lille Familie sad ved Grødfadet inde 
i Stuen, havde de fleste af dem glemt hele Scenen fra Birke- 
bakken. 

Kun én glemte den ikke. En lille bleg otteaarig Dreng, 
hvis Hjærte bankede heftig af Frygt for at miste sin elskede 
Kammerat, sine egne Hænders Værk, sin »Spillekasse« , som hans 
Moder saa ublidt havde kastet op paa Skorstenshylden lige under 
Loftet, hvor han ikke kunde naa den. 

Men — Gud ske Lov, hun havde ikke brændt den, ikke 
traadt den i Stykker, blot skilt de gode Venner fra hinanden. 

Han sukkede, mens han spiste Grød, og glemte ikke sin 
Sorg, førend Kl. 8 om Aftenen, da Ole Lukøje kom og bar ham 
med sig til Drømmenes Rige, der for ham var helt fuldt af 
Violiner. — 

Kajsa havde fattet en stor Beslutning. Weli skulde sættes 
i Lære. Men i hvilken? 

Drengen havde ikke Lyst til noget bestemt, han vilde helst 
i Skole, men det var umuligt. Paa Drumsø var der ingen, og til 
Byen kunde han ikke komme. Det havde hun ikke Raad til. 

Altsaa til Efteraaret i Lære. Om Sommeren maatte han 
hjælpe til ved alt muligt. 

Da det led hen mod September, fik han en Dragt nye 
grove Klæder, syede af hans Moder, til »at vokse i«. Støvlerne 
var noget for store, det var Arvegods efter Faderen. 

»Man kunde binde dem fast om Smalbenet, saa faldt de 
ikke af,« mente Moderen og tilføjede: »Under de lange Bukser ses 
det for Resten slet ikke, hvordan Støvlerne er.« 

Han fik tre nye Skjorter og to Par Uldstrømper. Det var 
et prægtigt Udstyr, syntes Weli, en Prins værdigt. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



579 



Han længtes næsten efter den Dag, ban skulde have alle 
de nye Klæder paa, skønt han vidste, at han saa skulde forlade 
Hjemmet. 

Møljeren paa den anden Side af Øen ved Svartviken, havde 
lovet at tage ham i Lære for Kosten. Det var ikke saa ilde for 
en otteaars Dreng at kunne tjæne sin Kost selv. Weli var 
ganske stolt. 

Det var den sidste Aften i Hjemmet. 

Han havde allerede faaet mange Formaninger om ikke 
mere at gaa og drømme, eller være tankeløs eller lad* men være 
rigtig flink i alle Retninger. 

Den lille Fyr forsøgte at høre efter, men Ordene susede 
forbi hans Øren uden Mening. Han tænkte paa noget andet. 
Han forstod endnu ikke, hvad Afskeden havde at betyde. Da 
Moderen holdt op at tale, bad hun ham gøre Pakken i Orden 
de nye Klæder hængte oppe paa Loftet. 

Barnet gik hen til Lemmen, klavrede op ad Stigen og 
krøb ind. Moderen saa' efter ham. 

Han puslede længe omkring deroppe* Bagved en Bunke 
ubrugeligt Skrammel havde han faaet Øje paa* noget, som vakte 
hans Opmærksomhed. 

Han gav sig til at rode op i Bunken og fandt tilsidst 
under nogle Brædder og itubrukne Møbler en Violin, Faderens 
gamle lystpolerede Bierfidlerviolin, den han saa ofte havde hørt 
Moderen omtale. 

Hans Hjærte bankede, hans Øjne straalede. 

Han tørrede den af med ÆJrmet og blæste det tykke Lag 
Støv bort, som havde lagt sig paa den mellem Skruerne, og op- 
dagede, at alle Strængene var i Behold. Han prøvede Skruerne, 
spændte Strængene, klimprede paa dem og stemte dem. 

Men hvor var Buen? Han søgte — og med en Hunds 
Sporeævne fandt han den endelig lidt dybere nede i Bunken paa 
Gulvet under en Hob gamle Tapeter. 

Der stod en Kiste, hen over hvilken der faldt en smal 
Stribe af Efteraarssolens matte gule Lys, fordunklet af Lofts- 
lugens lille støvede Rude. Dér satte Weli sig med Violinen under 
Hagen. 

Først prøvede han at spille paa den ganske sagte og for- 
sigtig, men glemte sig saa lidt efter lidt selv og satte i med større 
Styrke og Fart. 



Digitized by Google 



580 



Smaafolk. 



Det skreg og peb, men gav ingen Lyd. Nu og da gav In- 
strumentet en smuk Klang fra sig og nogle fulde og kønne 
Strofer. 

Han kastede Hovedet tilbage og for ud paa Inspirationens 
Hav for fulde Sejl. 

Han drømte sig som Helt — en stor, stærk Mand, som 
fløj fremad i sin Baad for Morgenbrisen, og hele Verden laa foran 
ham i det klareste Morgenlys. 

Han var lykkelig. Han følte den friske Søluft, saa' den 
blaa Sommerhimmel hvælve sig højt over ham; det lave, sorte 
Tag var borte tillige med Væggene, og Efteraaret var blevet 
Vaar. Han blev længe ved at spille, men tilsidst blev han træt 
og holdt op. Han for sammen og sprang hastig ned fra Kisten, 
tog Klæderne, svøbte dem omkring Violinen i en stor Bylt og 
bandt en Snor om den. Han følte sig som en Forbryder. 

Moderen stod udenfor, bleg og forvirret. Hvad skulde hun 
gøre? Hendes elskede Barn stod da ej til at redde. Han var 
altsaa hjemfalden til denne Last og kunde for dens Skyld begaa 
endnu flere Forbrydelser. Stjæle, skjule det stjaalne, og hvem 
véd, maaske ogsaa-lyve. 

Han klavrede atter ned ad Stigen, som førte fra Loftet, 
kastede hurtig Bylten udenfor og gik ind i Stuen, men Kajsa var 
ikke der. 

Saa tog han Afsked med Jaska og Søsteren og med Kvind- 
erne inde i Huset. 

Ved Brønden stod hans Moder. 
»Farvel, Mo'er! nu gaar jeg.« 

»Farvel, Barn! hav Gud for Øje; hvor har du Bylten?« 
Weli rødmede. »Dér ligger den.« 

»Der er vel ingenting i den, som det var bedre, om du lod 
blive hjemme?« 

»Nej, ingenting.« 

»Skulde du ikke se efter først?« 

»Nej, Mo'er, der er ingenting.« 

»Saa gaa da, Barn, og husk. hvad jeg har sagt dig saa 
tit: arbejd, hold dig ren, vær aldrig doven, ti begynder du paa 

det, saa og husk paa, at Djævelen allerhelst tager 

dem, som sløser Tiden hen og holder af at have det smudsigt 
om sig. Knur aldrig, hvis du faar Stryg af din Mester, for det 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



581 



har du godt af næste Søndag kan du faa Lov at 

komme hjem.« 

Weli gik. Bylten var saa tung, den syntes ham langt tung- 
ere nu end før, det kom vist af hans onde Samvittighed. Han 
græd ved Vejskellet. Hvad, om han nu løb hjem med Violinen, 
bekendte alt og fik Tilgivelse? 

Men nej, det var for sent, Solen begyndte allerede at 

synke. 

Bylten var forfærdelig tung. Han satte sig, rejste sig igen, 
begyndte atter at gaa — han var frygtelig træt. 

Jo, det maatte være den onde Samvittigheds Skyld. — 

Skulde han løse Rebet, vikle Bylten op, tage Violinen ud 
og gemme den under en eller anden gammel Trærod og tage den 
med til Mo'er næste Søndag og faa Tilgivelse? 

Skulde han? — Han begyndte at løse Baandet men 

at miste Violinen! den kære Violin — det holdt haardt. Han 
kunde jo forsøge at bære den endnu et Stykke. — Nej, dét var 
Synd imod Mo'er! — Altsaa bort med den! 

Saa aabnede han Bylten. Men hvad var det? Der var 
ingen Violin. I Stedet for laa der tre store Stykker Brænde og 
to smaa Papirspakker. I den ene var det nye Testamente, i den 
anden en Bunke Smørrebrød, rigtig dejlige, tykke Rundtenommer 
med »Bondeost« paa. 

Weli slugte Graaden og Sorgen, mens Rundtenommerne 
krøb ned. Saa fortsatte han sin Vej, lettere om Hjærtet og uden 
Samvittighedsnag. Bylten var nu ganske let. Brændestykkerne 
havde han ladet ligge paa Vejen. 

Men hjemme i Torparbacks-Stuen sad Kajsa alene. Store- 
Jaska sov paa sin Halmsæk og Nadja i sin Sæng. 

Kajsa havde lagt Violinen paa Bordet. Hun støttede sit 
Hoved paa den og græd bitterlig. Hun havde ment det saa godt 
— men det havde kostet hende saa meget. 

Den skulde nu gemmes i Kisten, dette afskyelige Spille- 
værk, som havde gjort hendes Mand til en »Dovenkrop« og som 
nu ogsaa var i Færd med at ødelægge Sønnen. Den skulde be- 
graves helt nede paa Kistebunden. Hun og ingen anden fik 
Nøglen. 

Jo! hun havde handlet ret men — det holdt haardt! 

Det lille Instrument var i sig selv uskyldigt og havde saadanne 



Digitized by Google 



582 



Smaafolk. 



kønne Toner. Hun strøg kærligt henover det med Hænderne og 

skyndte sig saa at gemme det i Kisten. Nu skulde han da 

ikke mere faa den at spille paa, saa Jænge hun var i Live. 

Weli kom hjem paa Besøg næste Søndag, men der blev 
ikke talt mere om »den Sag«. 

Søndagen efter kom han ikke, heller ikke i flere Uger. 
Men Moderen hørte ofte fra ham. Han var afholdt baade af sin 
Husbonde og Madmoder og gjorde god Nytte* Møllerens Hustru 
var især tilfreds med ham. Han tog sig saa pænt af hendes lille 
femaarige Datter Maja. 

Da Kajsa hørte dette, rystede hun paa Hovedet. Det var 
jo rart nok, at de holdt af ham, men han lærte ikke noget paa 
den Maade. At være Barnepige for Maja, var egentlig ikke det, 
hun havde ment, han skulde. 

Nogen Tid forløb. Drengen kom ikke hjem. Moderen 
hørte, at han havde det godt, at han ikke duede til Karlearbejde, 
men at han passede sine Ting. »Sine Ting« , det var at være 
Barnepige. 

Saa kom en Lørdag selve Møllermo'er til »Torparbacken«. 
Hun havde Ærinde til Herregaarden og vilde med det samme se 
til Kajsa. 

Den pæne, lille Stue skinnede i nyskuret Herlighed, ikke 
et Støvgran var at opdage. Gryder og Pander stod blanke op- 
stillede paa Hylderne. Frisk, duftende Granris var strøet i For- 
stuen paa Gulvet i Stedet for Tæppe. 

Madamen traadte ind. Hun var rund og tyk, havde vide, 
korte Skørter paa, vatteret Uldkaabe, sort Silkehalstørklæde, og 
ovenpaa det hele et stort, grønt Shavl knyttet bag paa. 

»Goddag — skal hilse fra Sønnen.« 

»Mange Tak — hvordan har den lille det?« 

»Aa jo saamæn -tak den, som spørger.« 

Kaffen blev sat paa Ilden, den blev færdig og kom paa 
Bordet. Og mens de nød den, aabnedes begge Madamernes 
Hjærter paa vid Gab. 

»Ser De, Madam,« sagde Møllermo'er, »han har ikke Lyst 

til grovt Arbejde. Han syr ikke Klæder — nej paa det 

Lav — men Mennesker, Køer, Heste og al Ting. Og saa klipper 
han Svin, rigtige Svin, akkurat som man ser dem lys levende. 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



583 



Det morer han Ungerne med. Og saa spiller han Violin hele 
Aftenen, saa snart de kommer fra Kværnen.« 

Kajsa for op fra Bænken. Hun vred Hænderne. 

»Spiller — spiller han? Hvor har han nu faaet Violin 
fra? Har han stjaalet den?« 

Madamen spærrede Øjnene op. 

»Hvad fejler hun? Hvad gaar der af hende? Violinen er 
Fa'ers. Fa'er har selv lært Drengen at spille, og nu kan han 
alle Dansene og mange flere Viser end Fa'er selv. Der bliver 
nok noget af ham en Gang! Klokker maaske — hvis han kan 
komme til at læse. Ja, Herre Gud, som den Dreng kan spille 
kønt. Han har været oppe paa Herregaarden og spillet for Her- 
skabet. Og de roste ham, og der var en Spillekant fra Byen og 
han roste ham, og de sagde alle sammen, at hvis han kunde 
komme ind til Byen, saa « 

»Ak ve, ak ve, at alle skal sætte sig op mod en enlig 
Stakkel,« klagede Kajsa. »Først fordærver de Rellu Calle for mig, 
før end jeg var der til at tage mig af ham. Men jeg hørte tale 
om det. Naar han spillede og sang, fik han Konfekt og Vin af 
Herskabet, Brændevin og 01 af Smaafolk; men da han begyndte 
at arbejde, vilde de ikke vide af ham. Saa var det, han blev 
skidenfærdig og doven og en Fyldebøtte oven i Købet. Hans 
Fa'er døde paa Landevejen med Hovedet paa Lirekassen, og 
han selv, min Mand, han døde, bare fordi han ikke kunde 
vænne sig til en Smule Orden og Renlighed, og fordi han var 
uvant med at arbejde og at have nogen, som holdt af ham — 

og det er Musikens og Herskabets Skyld altsammen. De 

vil have, at vi Smaafolk skal være til i Verden blot for at 
more dem.« 

»Hvad er dog alt det for Snak? Jeg gad vide, hvem der 
vil hendes Dreng noget ondt. Hørte hun ikke, at jeg sagde, at 
han kunde læse til Degn?« 

»Læse — og læse — hvem skal lære ham at læse? Jeg 
lærte kam ABC, og det gik som Fluer i Tjære. Hun tror maaske, 
Madam, at jeg holder Smugkro eller saadan noget, som betaler 
sig godt, siden hun taler om at læse — og mener, at jeg 
skulde sende ham til Byen i en Skole. Jeg har intet andet, 
end hvad jeg kan tjæne ved Vask og Rengøring, og det gaar 

med altsammen til Føde og Klæder, Degn?« — sagde hun 

»Degn?« 



Digitized by Google 



584 



Smaafolk. 



»Ja vist, sagde jeg Degn — har Madamen maaske noget 
imod den Bestilling?« 

»Jeg troer, hun vil holde mig for Nar, Madam! Efter 
Præsten kommer Degnen. Jeg er et kristeligt Menneske, skal jeg 
sige hende, jeg holder ikke Dans her om Søndagen og taaler ikke 
nogen Slags syndig Musik i min Stue. Men I — I — faar ham 
til at blive saadan saadan en Musikant.« 

Kajsa hulkede. Det gjorde Møllermo'er ondt for hende. 
At Kajsa var en lille Smule vild paa Kareten, kunde man høre 
af hendes Snak, men noget sandt var der jo i det. Han var 
egentlig en Døgenigt, Drengen. En flegmatisk, doven Krabat. Han 
havde altsaa Dovenskaben i sig baade fra sin Fa'r og Farfar. 
Pokker til Musikant- Vagabonden. Lad en Musikant være klædt i 
Pjalter og gaa paa Landevejen eller have Kjole paa og spille ved 

Kejserens Hof, saa er og bliver han dog kun Musikant 

»Saadan en«, det smagte altid af Løsgængeri, kort sagt, den Slags 
Folk hørte til Pakket. Møllermo'er vilde selv ikke for aldrig det 
have en Søn, som var »af den Slags«. Hendes Mand — naa 
ja, han duede heller ikke til stort — men han duede dog til 
at fortjæne Penge. Stakkels Kajsa! Hun var en flink Kone 
i alt Fald. Som hun holdt Stuen i Orden, og som hun plejede og 
passede Idioten! Det, ingen anden vilde gøre, gjorde hun. Og 
hendes lille Pige! Var hun ikke et levende Vidnesbyrd om sin 
Moders Ævne til at holde rent om sig og sine. 

Efter disse Reflektioner rejste Møllermo'er sig og gik hen 
til Skorstenen. Dér pustede hun til Gløderne under Trefoden, saa 
Ilden flammede op. Saa løftede hun lidt paa Kaffekanden og 
vendte rolig tilbage til sin Plads igen. 

Kajsa nikkede bifaldende, hun stod op, satte atter de 
brogede, guldblomstrede, tunge Kaffekopper frem, skænkede i og 
bød sin Gæst en Taar endnu. 

De hældte Fløde i, saa det gik ud over Koppen og fyldte 
Underkoppen halvt. Saa bed de af Kandissukkeret, saa det knas- 
ede, og drak af Underkopperne i lange slubrende Drag. 

De sagde ikke et Ord. 

Endelig var de færdige. Møllermo'er knyttede det grønne 
Shavl fastere om sig, nejede og takkede for god Fortæring. Da 
hun stod ved Døren og havde Haanden med den tykke Vante paa 
Dørklinken, sagde hun: 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



585 



»Hun er en flink Kone, Kajsa, jeg synes, hun er et rigtig 
godt Menneske. Drengen har vi Nytte af, saadan som han er, for 
han passer saa godt til at være Barnepige til vores Maja. Men 
— der bliver ingen Ting af ham hos os. Fa'er er en Døgenigt 
er han. Mandfolk duer nu en Gang ikke, ser hun. Jeg kender 
ikke et eneste Mandfolk, som jeg rigtig vil regne for Menneske. 
For enten duer de til at arbejde, men drikker, til de ingen Ting 
kan mere, eller ogsaa har de aldrig duet til noget, og saa drik- 
ker de for det. Hvordan de saa er, drikke gør de alle. 

Og saa gaar det ned ad Bakke med dem — og med os — og 
med Børnene. Åa ja! Men inde i Byen er der nok nogle For- 
retninger, hvor de ikke tør drikke sig fulde, og til saadant et Sted 
skal vi sende hendes Dreng. Det skal jeg være Mand for! Tro 
hun mig ! Jeg skal tage ham med, naar jeg kører ind til Tabunoffs 
med Melsækkene. Maaske Tabunoff tager ham. Dér kan han 
komme til at staa i Butikken. Og lære at tale Russisk. Dér 
kan han ogsaa lære at regne. Og der bliver ingen Kvinkeleren 
af. Dér arbejder de ogsaa om Søndagen — i Smug forstaar 
det sig.c 

Kajsa stod ved Skorstenen og stirrede ind i Ilden. Flam- 
men oplyste hendes Ansigt, som nu straalede af Haab og Glæde. 
Hun nikkede fornøjet og smaanynnede, mens Madamen udmalede 
disse glimrende Fremtidsudsigter for hende. Det begyndte altsaa 
at dages for dem. Dette var just noget af det, hun ansaa for 
det lykkeligste, der kunde hænde. 

Møllermo'er fortsatte en Stund endnu, og Kajsa hørte efter. 
Tilsidst fulgte hun sin Gæst og blev ved at gaa med langs det 
frosne Aaløb, som førte ned til Stranden, hvorfra Genvejen til 
Møllerens Odde snoede sig. De talte venskabelig med hinanden, 
og da de [skiltes, nejede de begge dybt, skønt Sneen gik dem 
højt op om Benene. 

Kajsa havde ikke i mange Aar været saa lykkelig. Nu 
havde hun Haab til Fremtiden. Hun vidste, at Møllermo'er 
kunde, hvad hun vilde. Og nu vilde hun, at Weli skulde have 
Opdragelse, blive til noget — — hvem véd, maaske kunde 
han blive Handelsmand. Det havde rigtignok været en lykke- 
lig Dag. 

Hun vendte hjem. Det var nu ganske mørkt. 
Store-Jaska, som havde hugget Ved i Skoven, var kom- 
men hjem. Han sad med Øksen i Favnen paa Sængekanten. 



Digitized by Google 



586 



Smaafolk. 



Hans store, runde Øjne stirrede vildt og sanseløst omkring i 
Værelset. 

Da han saa' Kajsa, formildedes Udtrykket i hans Øjne, og 
han lod Hovedet synke ned paa Brystet. Hun tog Øksen fra ham, 
ledte ham hen til Bordet og gav ham Brød og Kaffe. Mens han 
spiste og drak, gik hun ud i Gaarden for at ryste Pelsen, han laa 
paa oppe paa Ovnbænken. 

Saa redte hun hans Sæng. Nadja sov allerede. En Stund 
efter var der stille i Stuen. Kæmpen snorkede oppe i sin Sæng. 
Karrene stod paa Hylden. Ilden knitrede i Skorstenen. 

Hun tog Testamentet frem og satte sig til Rette for at 
læse 

Da bankede det stærkt paa Ruden. 

Hun for sammen. Mon det var et eller andet af Mand- 
folkene, som havde drukket og nu kom fuld hjem, eller nogen, 
som i Forbigaaende vilde skræmme hende. Hun lukkede ikke op. 

Det bankede atter og endnu stærkere. En alvorlig Stemme 
raabte, at hun skulde lukke op. 

Hun fløj hen til Vinduet. Der for som en Anelse om 

noget ondt igennem hende og det just i Dag, da hun 

havde været saa lykkelig og forhaabningsfuld. 

Der stod fire Mænd udenfor, og de havde noget mørkt 
imellem sig, som en af dem bar paa Armen. Var nogen død? 
Hvem var det? Barnet — Drengen! Weli død? 

Nej, ikke død. Møllerkarlen forklarede ganske rolig, hvor- 
dan det hele var gaaet til. Han levede og var kun besvimet. 
De vilde gærne have plejet ham hos Møllerens, men han græd og 
vilde hjem til Mo'er. En af Karlene vidste, at Lægen var til 
Middag paa Herregaarden i Dag hos Ingeniøren. 

Kajsa tog den store, tunge Dreng paa sine Arme og lagde 
ham i Sængen. Hans Arme hang slappe ned, Kroppen syntes 
uden Liv. Ansigtet var blaaligt, stivnet. En Del Blod klæbede 
Haaret fast om Panden. 

»Hvor faldt han? Har han slaaet sig i Panden ?c spurgte hun. 

»Aa nej, saamænd,« svarede Karlen og kløede sig i Ho- 
vedet. »Maja trillede inde under Møllevingerne, just da vor Fa'er 
var ved at løsne dem indenfor. Og Drengen dér løb efter hende 
for at trække hende ud. Men i det samme, han fik fat i hende 
og frelste hende, fik han selv et Slag, først ét, det var ikke 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



587 



saa haardt, det traf Panden ! Men se, saa kom den anden Vinge, 
og den slog ham med saadan en forfærdelig Kraft i Skulderen, 
sala Armen var nær ved dt løsne sig fra Kroppen. Anders dér fik 
Tag i Benet paa hato, og da vi skulde til at bære ham ind, 
vilde han her hen, og nu er vi her.« 
Det var hele Historien. 

Kajsa gav dem en Snaps og sendte Anders til Herre- 
gaarden efter Doktoren. 

Hun vaskede Saarene, badede hans Hoved og trak Støvl- 
erne af ham. Hun vovede ikke at røre ved Kroppen. Den Hlle 
jamrede sig fttffeerdelig, saa snart nogen rørte ved ham. 

Hun havde hidtil været kold imod ham, aldrig kær* 
tegnet dette Barn, aldrig været øm imod ham. Men nu brast 
Isen. Hun viste det dog ikke. Hun gik stille og puslede om 
ham, saa godt hun kunde. Rene Lagener og Pudevaar — blødt 
og fint skulde han have det. 

Vejledet af den syges Klager og Stønnen fandt Doktoren 
endelig Laasen i den mørke Forstue. Han var meget rød i An- 
sigtet af alle de gode Vine ved Middagen, og dygtig gnaven over at 
være nødt til at gaa i Mørke og Snefog ud til denne Hytte, der 
altid havde syntes ham saa grim og modbydelig. 

»Lys mig,« sagde han kort uden at tage Overfrakken af. 
»Her hen!« 

Kajsa havde kun en lille osende Petroleumslampe. Hun 
skruede Vægen op og gik nærmere. 

Lægen saa' ved første Øjekast, hvad der var paa Færde. 
Han kastede Hatten og Overfrakken fra sig og mistede Vinrødmen 
i det samme. 

»Klæd ham af!« raabte han til Kajsa, »og skynd Dem, det 
De kan.« 

Kajsa trak Benklæderne af Drengen. Saa skulde hun til 
Trøjen. Barnet stønnede højt og græd, men sagde intet. 

»Ja, det gør ondt,« sagde Doktoren, »kom med en Saks, 
saa skal jeg klippe Ærmerne og Skulderstykkerne op, men hurtig.« 

Den lille Fyr spærrede Øjnene op og saa' forskrækket paa 
Lægen. Hans blege Læber dirrede, og de blaa Øjne syntes at 
ville bede om Skaansel. 

»Aa, klip ikke min Trøje i Stykker — det er den nye, Hr. 
Doktor,« bad han, »klip endelig ikke den nye Trøje itu, Mo'er 
havde saa stort Besvær med at faa den færdig.« 



Digitized by Google 



588 



Smaafolk. 



Det var Welis første Ord, og han udtalte dem med et saa 
rørende Udtryk, at Doktoren trak paa Smilebaandet. Men det fik ikke 
hjælpe. Den nye Trøje blev klippet itu Stykke for Stykke. Blodet 
var tørret fast i Klæderne. Kun med stor Møje lykkedes det dem 
at faa Saaret frit. 

Imidlertid blev der sendt Bud til Herregaarden. Doktoren 
havde skrevet nogle Linjer paa en Lap Papir, og Fruen kom ned 
med en lille Kurv. En af de unge Herrer, som var medicinsk 
Student, kom med Instrumenter og Bandager. En Tjæner bar 
Lys og Stager, Vin og Mad. 

Doktoren mente, det var bedst allerede i Aften at foretage 
en Operation. Tidlig næste Morgen maatte han tage bort og 
kunde ikke komme tilbage. Drengen kunde desuden ikke flyttes. 
Der maatte foretages en Amputation. Barnet selv kunde reddes, 
men kun hvis man straks tog Armen bort 

Alle Forberedelser blev gjort stille og tyst. Der var 
ingen Forskrækkelse, ingen Scener, ingen Taarer, intet unødigt 
Klynkeri. 

Et Glas Vin gjorde dem alle sammen godt, ikke mindst 

Kajsa. 

Weli forstod alt, hvad der gik for sig. Han var nu ved 
fuld Bevidsthed. Noget af Faderens stille Resignation var udbredt 
over hans Væsen. 

Saa var alt i Orden. Instrumenter, Fade, Klude og For- 
bindingen. Kajsa skulde holde paa den lille. Hun bøjede sig 
ned over ham og hviskede ham i Øret: 

»Barn, vi vil sagte bede Gud, at han hjælper os i vor 
store Nød.« 

»Mo'er,« hviskede Drengen, »tror du, dette er Guds Straf, 
fordi jeg spillede?« 

Moderens Øjne fyldtes med Taarer. De faldt brændende 
hede ned paa hans Pande. Hun kunde ikke svare. Men med 
kærlig Haand klappede hun hans Tinding. Denne haarde Haand 
kunde dog klappe blødt. 

En halv Time efter var det overstaaet. 

Store-Jaska sad paa Gulvet og rokkede med Hovedet i 
sine Hænder. 

Lille Nadja var vaagnet og havde klynket og grædt sig i 
Søvn igen. 



Digitized by Google 



.Smaafolk. 



589 



Doktoren var borte og den unge Mediciner med. Kl. 6 om 
Morgenen vilde han komme igen og lægge ny Forbinding om og 
give Barnet Medicin. 

Weli laa ganske stille, men havde Feber. Hans Kinder og 
Læber brændte. Moderen læskede hans Tørst, saa ofte hun 
kunde. 

Nu var der ingen Vidner, nu vovede hun sig endelig frem 
med sin Kærlighed. Hun kyssede hans Haand — hans eneste — , 
hun kyssede Tæppet, hun græd, hulkede og sukkede. Hun bad 
og stred. Hun vred Hænderne i Fortvivlelse. Havde Gud straffet 
hende? Og hvorfor? 

Henad Morgenstunden vaagnede han. Et Smil gik over 
hans Ansigt, da han blev Moderens Omsorg for ham vaer, og 
saa 1 i hendes ømme, bekymrede, taarefyldte Øjne, hvor meget 
hun led. 

»Vær ikke bedrøvet, Mo'er,c sagde han, »nu har jeg det 
bedre. Jeg skal ikke mere gøre dig Sorg. Nu er det forbi. Jeg 
skal aldrig, aldrig mere spille. Nej, Mo'er, aldrig.t 

Kajsa græd højt som ved en Grav. Hun kastede sig paa 
Knæ ved Siden af Sængen og kyssede atter hulkende hans Haand, 
som laa paa Tæppet. 

Morgendæmringen veg for en gul Solstraale, som mat brød 
sig Vej gennem Vinduet og belyste Scenen. 

»Ja,c hulkede Moderen, »ja, det er forbi. Alt er forbi. Og 
Præsten siger endda, at Gud er med os Smaafolk. Jeg tror 
det ikke.« 

»Jo, Mo'er,« sagde Drengen, »jo, Gud er med os. Vær 
ikke* bedrøvet. Det bliver nok godt igen. Jeg kan læse — 
jeg kan blive Degn, for jeg har jo beholdt Stemmen, eller ogsaa 
kan jeg blive Præst. Det skal du faa at se. Jeg kan blive hvad 
som helst, en rigtig fin Herre, kan du tro. Saa skal du aldrig 
græde mere. Kan du ikke huske, hvad Præsten sagde, at Gud 
aver det Barn, han elsker. Jeg véd, at Gud elsker mig, for det 
gjorde saa ondt, saa ondt. Han véd nok, hvad han gør. Mo'er, 
Mo'er, giv Jaska Kaffe, han græder for sin Kaffe. Se, hvor det 
er lyst udenfor, det er vist Sommer. Fuglene synger. Hør, hvor 
de synger. De flyver hen over Rugageren. Maa jeg gaa ud til 
dem, Mo'er?« 

Saadan fantaserede han et Par Timer. 

Tilskueren. 1885. 40 



Digitized by Google 



590 



Smaafolk. 



Kajsa holdt op at græde. Nu vidste hun det. Det værste 
var sket. Hun beredte sig paa at se ham dø. 

Den unge Student kom med sin Medicinflaske og gav Pa- 
tienten Morfin. Han skulde have givet det blødende Moderhjærte 
Morfin. Men — det behøvedes ikke. De kunde bære al Ting — 
disse »simple Folk«. De er af »andet Stof« end vi andre. 

Dagen efter var hun oppe paa Herregaarden for at hjælpe 
til ved Storvasken. Man maatte jo leve. Og leve — ja, det 
gjorde de. Men hvilket Liv! — 

Weli døde ikke. I det mindste ikke rigtig. Han sled 
Tiden hen mellem Liv og Død i sin Sæng, til Sommervinden 
trængte ind gennem den aabne Stuedør og førte nogle livgivende 
Pust med til hans Sæng. 

Ved Midsommertid kom han op og fik saa langsomt 
Kræfterne igen. »Den nye Trøje« var lappet sammen igen, Ærmet 
syet fast baade oppe og nede. Det hængte der saa slapt og tomt, 
dette Ærme. 

Hans Historie er kort eller lang, alt efter som man tager 
det. Hvem gider vel følge Proletarernes Livs Historie, som fore- 
gaar i Dunkelhed, blandt Smuds og Elendighed. 

Weli hørte ikke til de ulykkeligste. Han forfaldt aldrig. 
Han var blot, hvad man kalder »Løsgænger«. 

Man saa' ham paa Gaderne i Helsingfors, undertiden i 
Brunnsparken, undertiden i Thølø. Han havde paa Skulderen en 
Kasse med Cigarer. 

Naar »den russiske Musik« spiller paa et eller andet af 
disse Steder, staar han hensunken i Drømme og lytter. Øje- 
laagene er halvt lukkede, og Blikket irrer om uden Maal. Hans 
fine Næse ser næsten gennemsigtig ud, hans graablege Kinder er 
indfaldne. Men Munden smiler lyksalig, naar det er en eller 
anden Nationalmelodi, som toner fra disse Metalhorn, der virker 
saa ubehageligt paa nervøse Konstitutioner. 

Men Weli har aldrig haft »Nerver«. Han har noget andet 
— noget, som ofte tvinger de salte Taarer frem i hans Øjne — 
Taarer, han ikke selv forstaar. 

Alt er, som det skal være. Han har ingenting lært. 
Men han fortjæner saa meget ved sin Handel, at han kan 
spise sig mæt mindst én Gang om Ugen. Og han kan skaffe 



Digitized by Google 



Smaafolk. 



591 



sig Klæder — Moderen hjælper til. Han er ikke smudsig, og 
han er ikke Musikant. Det, Kajsa frygtede mest af alt, er 
ikke sket. 

Hendes Søn blev ikke en af »den Slags«. Han vilde 
ikke som sin Farfar komme til at dø af Renlighed. Han døde 
paa en Klinik — til Gavn for Videnskaben. Han var kommet 
vidt, han — og han havde ikke naaet sit tyvende Aar. 

Ina Lange. 
Paa Dansk ved Erna Juel-Hansen. 



40* 



Digitized by Google 



Correggio. 

(Sluttet) 



Vasari siger om en af Correggios Figurer, Engelen med 
Bogen paa Madonna di S. Girolamo, at hans Smil er saa naturligt, 
at han faar enhver, der ser ham, til at smile med, og at der ikke 
er et Menneske af et saa melankolsk Sind, at han ikke skulde 
blive opmuntret deraf. Enhver, der har set denne Engel, vil sande 
disse Ord. Men det gælder ikke alene om den ; det er overhovedet 
ejendommeligt for Correggio, at han forstaar at udtale sine Skik- 
kelsers Følelser paa en ganske umiddelbart »smittendet Maade. 
Denne Ævne, som han maaske har i højere Grad end nogen anden 
Kunstner, har det største Lod i den Følelse af Lyst, som hans 
Billeder vække. Han maler saa godt som ikke Mennesker, der 
handle eller udrette noget, men kun Mennesker, som føle, og 
deres Følelse er først og fremmest Lyst. 

Det er dog ingenlunde alt, hvad der hører ind under dette 
Begreb, som ligger for ham. 

Der er en mandig Lyst, islaaet med Trods, Lysten ved at 
hærde og anspænde sin Kraft, den tapres Lyst i Fåren, Ejnherjernes 
i Valhal; sligt har Correggio aldeles ingen Forestilling om. For 
ham er Lysten egentlig noget kvindeligt: Sjælens udelte Hen- 
givelse, dens fuldendte Blødgørelse og Smelten i Kærlighedens 
Varme. Det er ogsaa i kvindelige Sikkelser, at han fortrinsvis 
udtrykker den. 

Han har i sin »Antiope« skildret den jævnt rislende, sunde, 
vegetative Nydelse, det ubevidste Velbehag ved at slumre paa den 
hede Dag i Skovens Svalhed. Men især sværmer Correggio, og 
allermest i sin seneste Tid, som Myggen om Lyset om Lystens 
Stigning til de højeste Potensers korte Øjeblikke med det for- 



Digitized by Google 



Correggio. 



593 



stærkede eller tilbageholdte Aandedrag og Sjælens Omsløring i 
bevidstløs Salighed. I dette Element bevæger han sig som ingen 
anden Kunstner. I sin »Leda« har han paa den ældre Malerkunsts 
Vis fortalt flere Momenter af samme Historie paa ét og samme 
Billede. Leda selv forekommer tre Gange paa Maleriet: først hvor 
Svanen (Jupiter) nærmer sig til hende i Badet, og hun med den 
sidste Rest af jomfruelig Sky vil holde den borte fra sig, skønt 
hendes Blik og Smil forraade, at hun snart vil give tabt; dernæst 
midt i Billedet, med Svanen i Skødet, og endelig som nygift med 
straalende, gennemglødet Aasyn, sendende den sejersstolte, bort- 
flyvende Svane sit glade: Paa Gensyn. Den betydeligste Skikkelse, 
han har malet af Kvinden i selve Favntagets overvældende, angst- 
blandede Henrykkelse, er lo, som man ser halvt fra Ryggen, idet 
hun i Skovens Dyb favnes af Jupiter i Skyen. Det er et mægtigt 
og farligt Billede. 

Man dømme nu om slige Billeder, hvad man vil, saa maa 
man indrømme Correggio, at hans Opfattelse af den jordiske Elskovs 
Lyst med al dens Intensitet er ejendommelig let, aandig, immateriel. 
Han fremhæver mere Nervelivet end det kødelige. Des mere Enhed 
bliver der ogsaa mellem den jordiske Eros i hans mytologiske 
Billeder og den himmelske i hans kristelige. Ligesom der i de 
første er noget væsentlig aandigt, er der i de sidste noget afgjort 
sanseligt. Vel handles der naturligvis i dem ikke om Kønslivet; 
men der er alligevel en uimodstaaelig Trang baade til Beskuelse 
og Berøring, som har sin stigende Glød og sit Smeltepunkt. 

De sværmende Kvinder i de kristelige Legender, Magdalena 
og Katharina, ere Hovedpersoner i hans Værker, ligesom Elsker- 
inderne i de hedenske Sagn. Magdalena ligger i Skovskyggen i 
uforstyrret Fordybelse i Læsningen af en god Bog — at det er en 
Bibel, kan man for Resten ikke se paa Bindet; der er noget i denne 
rolige Nydelse af Tilværelsen, som minder om den slumrende 
Antiope: for dem begge henrinder det ene Øjeblik ligesom det 
andet 1 ). Men ogsaa paa dette Omraade bevæger Correggio sig 



*) Det er unægtelig et Vovestykke endnu at omtale dette berømte lille 
Maleri af den læsende Magdalena, i Dresden, som en ægt* Correggio, 
efter at Lermolieff (Morelli) har sat Straf af sin dybeste Ringeagt for 
enhver, der ikke kan se, at det er uægte. Det skal være malet af „ein 
dem Adrian van der Werff nahe stenender Niederlånder 44 . Det er meget 
fornuftigt af Forf. ej at henføre det til A. v. d. Werff selv; ti i Galleriet 



Digitized by Google 



594 



Correggio. 



helst i de stærkere bevægede, i Øjeblikket mere glødende Følelser. 
I et af sine tidligere Billeder (nu i Madrid) har han malet Magdalenas 
Møde med Kristus i Urtegaarden , straks efter Opstandelsen (Noli 
me tangere). Ved den pludselige Genkendelse kaster hun sig paa 
Knæ og vil favne hans Fødder — det gamle østerlandske Hyldings- 
tegn; men hendes Jubel, hendes henrykte, slugende Blik og be- 
gejstringsglødende Aande har mere Karakteren af Elskov end af 
Ærefrygt. Han afviser hende; men det afvisende kan Correggio i 
Grunden ikke male: et saadant Smil og et saa straalende Blik 
trækker til sig og afviser ikke. Ellers er det det lille Kristusbarn, 
som er Genstand for disse Kvinders Kærlighed; men den har ikke 
des mindre en afgjort Farve af noget erotisk. Legenden om 
Katharinas Trolovelse med Jesusbarnet angaar egentlig Nonnen 
Katharina (fra Siena) og betyder Kvindens Forsagelse af jordisk 
Ægteskab for den himmelske Kærligheds Skyld. Men i Renæs- 
sanceperioden finder man Legenden hyppig overført til Oldtids- 
Helgeninden Katharina, Kongedatteren fra Alexandria, hvorved 
Kunsten vandt den Fordel at kunne fremstille Bruden fager og 
fin i en farverig, prægtig Dragt i Stedet for det alvorlige Nonne- 
kostyme. Det hele forvandler sig til et lille solglad, halvt naivt, 
halvt sentimentalt Æventyr, som Correggio har fremstillet i to 
aldeles fortryllende og bedaarende Malerier. Paa det mindste af 
dem (i Neapel) er Katharina en næppe voksen, uendelig indtagende, 
forelsket lille Brud, som ivrig og glad stikker Fingeren frem for at 
modtage Trolovelses - Ringen af sin étaarige Brudgom; paa det 
større (i Louvre) er hun mere overvældet af Følelsen, lidt hysterisk, 
som om hun ikke var langt fra en Afmagt. Paa Maleriet i Louvre 



i Dresden findes jo mange Billeder af ham til Sammenligning, deriblandt 
ogsaa en læsende Magdalene; og hvorledes skulde man kunne forveksle 
f. Eks. den fede og dejlige Behandling af Haaret eller det liflige, farve- 
rige Clair -Obscur over Ansigtet i det Correggio tilskrevne Billede med 
A. v. d. Werffs tynde og tomme Farve? Men hvem i al Verden kan da 
denne „dem A. v. d. W. nahestehender Niederlånder* have været? 
Denne Krog af Kunsthistorien er jo dog ikke saa ganske ubekendt, at 
Forf. uden videre kan betragte den som en „sort Gryde", hvori han kan 
putte Ting, som ikke finde Naade for hans Øjne. Der er jo for Resten 
ingen, der forlanger, at enhver skal kunne holde af ethvert Billede, som 
Correggio har malet. Forf.s Hovedargument, der gaar ud fra, at Billedet 
er malet paa Kobber, er gennemført saaledes, at enhver maa kunne 
mærke, at det intet Argument er. 



Digitized by Google 



Gorreggio. 



595 



bøjer Sebastian sig frem som Tilskuer til Trolovelsen; Gorreggio 
har taget Anledning af hans Attribut, Pilene, der egentlig betegner 
hans grumme Martyrdød, til i Form og Udtryk aldeles at forvandle 
ham til en dejlig Amor. 

De to Katharina'r betegne den aandelige Erotiks Forstade. 
Dens egentlige Fuldendelse og Kulmination har han skildret i den 
skønne Magdalena paa Madonna di S. Girolomo (»Dagene). Hun 
bøjer sig ned paa det ene Knæ og stryger sig uendelig kælent 
ind imod Madonna og Kristusbarnet. Idet hun med sin ene Haand 
sagtelig og varsomt tager om Barnets lille Fod. strejfer hun med 
sin runde, let rødmende Kind dets bløde, fine Hud; de store, fløjels- 
bløde Øjne svømme i bevidstløs Beskuelse, hun nærmer de aabnede 
Læber til Kyssets Salighed, og hendes Aande blander sig med den 
lette Uddunstning fra Barnelegemets Hud. Hun forlanger nu intet 
andet end at klinge hen som en Tone, blive rent borte. Det er 
det evige Øjeblik i Magdalenas Liv. 

Denne Magdalena har ikke alene opnaaet en større Berøm- 
melse end nogen anden enkelt Skikkelse af Gorreggio; men en hel 
Række af Kunstnere og Kunstdommere har endog erklæret den 
for det ypperste, som hele Malerkunsten har skabt. Jeg for min 
Del mindes heller ingen Figur, i hvilken Følelsen i den Grad naar 
Bægerets yderste Rand, og som saa aldeles gaar op i Følelse uden 
Rest af noget Forbehold. Men selve Følelsens Indhold, denne 
Forelskelse i det lille Barn, synes mig ikke sund, ikke at 
have blivende Betydning for Menneskeheden, skønt den vistnok 
historisk kan forklares. Den stammer til den ene Side fra den 
gammel -jødiske, til Kristendommen overgaaede Sky for Ved- 
kendelsen af den sanselige Kærlighed mellem Kvinde og Mand, 
den samme Sky, som lod Patriarker, Dommere, Jomfru Maria, ved 
Guds Mirakel fødes af Forældre, som vare henved 100 Aar gamle. 
At et lille Barn bliver Kærlighedens Genstand, skulde netop være 
en Garanti imod, at Kærligheden gik over i noget erotisk. Paa 
den anden Side stammer den fra den ligefremme Modsætning til 
hin Sky og Mistro, fra en aaben og vedkendt Sanselighed, en fri 
erotisk Sværmen, som fyldte Renæssanceperioden i Italien, og 
hvis svulmende Løb det var vanskeligt at begrænse. Denne 
Dobbelthed, denne sanselige Religiøsitet, fik i de paafølgende Aar- 
hundreder en umaadelig kirkehistorisk Betydning og spiller en 
Hovedrolle i den kirkelige Kunst, saa vel Skulptur som Maleri. 
Men dens første og største Tolk var Gorreggio: i hans Følelsers 



Digitized by Google 



596 



Correggio. 



Smeltedigel flød det, som hidtil var forskelligt, ja modsat, over i 
hinanden og dannede nye Forbindelser 1 ). 

Det er dog ingenlunde alene Katharina og Magdalena, som 
ere forelskede i Barnet, det gaar alle andre paa samme Maade: 
unge og gamle, Mænd og Kvinder, Englene, som svæve foroven, 
Helgener eller Hyrder, som staa forneden, — ja endog Moderen, 
Madonna selv. Hvor Magdalena eller Katharina trænge sig frem 
med deres Henrykkelser, holder hun sig mere tilbage som den, 
der beskytter og vaager over de elskende. Men andre Steder kan 
man være meget udsat for at bruge Ordet Forelskelse ogsaa om 
hendes Udtryk. 

Naar de ældre Kunstnere, f. Eks. Filippo Lippi, male det 
bekendte Motiv: Madonna, som knæler tilbedende foran det paa 
Jorden liggende Kristusbarn, saa føler man, at hendes Ærefrygt 
for Barnet, hendes Knælen og foldede Hænder, gælder det, som 
hun véd og tror om det, nemlig at det er hendes Gud. Der er 
altsaa i dette Forhold noget, som ikke er ligefrem udtalt af Kunsten, 
men som baade fra Malerens og Beskuerens Side bliver under - 
forstaaet som forud givet. Men Correggio vil ikke vide af 
noget underforstaaet. Der maa have rørt sig Tanker i ham, som 
ere gaaede ud paa, at for saa vidt som Troen er en Overbevisning 
om de Ting, som ikke ses, er Troen ikke noget for Malerkunsten; 
ti den vil have alt frem for Øjet. Naar Madonna hos Correggio 
tilbeder Barnet (Maleriet i Uffiziernes Tribuna i Florents), saa er 
hun netop aldeles fortryllet og henrykt af det, som hun nu i dette 
Øjeblik ser: Beskuelsen er hele Kilden til hendes Følelse. Derved 
vaagner det hele først ret til Liv og Lys: hun bruger sine Øjne, 
hendes Sind og Miner ere i Bevægelse, hendes Hænder tale: alt 
hvad der tidligere blot var rituelt, er her blevet udtryksfuldt 
aktuelt. Men det er et farligt Spil med Følelsen: hvad der vindes 
til den ene Side, tabes let til den anden. En Kærlighed, hvis hele 
Kilde er Beskuelse, er maaske en meget levende, men ogsaa en 
meget forgængelig Følelse ; den ligner ikke engang den rent verds- 
lige og naturlige Moderkærlighed, der meget. vel kan henrykkes 
ved Beskuelsen, men alligevel ogsaa har sin egentlige Grund i et 
underforstaaet og forud givet Forhold. 



J ) Meget mærkelige Dokumenter til den kirkehistoriske Side af denne Sag 
findes i afdøde Prof. C. E. Scharlings lærde Arbejde over Mystikeren 
Michael Molinos, i Videnskabernes Selskabs Skrifter. 



Digitized by Google 



Correggio. 



597 



Aldrig er der malet et Blik, der saa tørstig inddrikker 
Beskuelsens Fryd som Madonnas i det store, dejlig malede Billede 
af Hvilen paa Flugten til Ægypten (Madonna della scodella, i 
Parma). Endog Plejefaderen, Josef, er her kommen indenfor For- 
elskelsens Tryllekreds og er alt andet end den meget ærværdige, 
men lidt tvære Baggrundsfigur, som han plejer at være. I alle 
disse Malerier, hvor Kristusbarnet er Hovedpersonen 1 ), er det 
omgivet af en vis Magi: det gør gennem Beskuelsen et stærkere 
Indtryk paa de omgivende Personer, end andre Børn vilde gøre, 
det fører Følelsen op til en større Spænding, til højere Potenser. 
Deri bestaar for Correggio Barnets Guddommelighed: det er en 
Guddommelighed, som indlyser umiddelbart af sig selv, og som 
ikke behøver at paaberaabe sig, hvad der tros. I hans fleste 
Malerier kommer hin Magi kun for Dagen gennem dens Virkning 
over de andre Figurers Udtryk; men i den store »Hyrdernes Til- 
bedelse« (»Natten«, i Dresden) aabenbarer den sig yderligere ogsaa 
for Beskuerens Øjne ved det milde, klare Lys, som Barnet udstraaler 
i Halvmørket (»som en Sankt -Hans -Orm«, Oehlenschlæger). Det 
lille Barn er her baade Lysets og Glædens Kilde. Det hele er en 
henrykt nydende Beskuelse: Madonnas og Englenes Øjne kunne 
taale den; men Bondepigen, der dog saa nødig vil vende Blikket 
bort fra det yndige Syn, føler Lyset skærende i Øjnene, saa at 
hun fortrækker Ansigtet. Madonna, som rigtig mætter sine Øjne 
ved Synet af det nyfødte Barn, er her virkelig rent moderlig: det 
er jo ogsaa den allerførste Gang, hun ser Barnet. 

Berøringen virker dog endnu stærkere, mere overvældende 
paa Følelsen end Beskuelsen. Correggio har malet Madonna staaende, 



') Foruden de ovenfor nævnte ogsaa de udmærkede, mindre Oliemalerier: 
Madonna della cesta (London), la ZingareUa (Neapel), Madonna, der girer 
Barnet Brystet (siges at eksistere i tre ægte Eksemplarer, af hvilke jeg 
kun kender det ene, i St. Petersborg), og det større Freskobillede Madonna 
della Bcala i Parma. — I en Afhandling som denne er det ikke Opgaven 
at opregne ethvert Værk af Correggio og endnu mindre at diskutere Ægt- 
heden af de mindre anerkendte, med mindre der i et saadant er givet 
et uundværligt Træk af hans Karakteristik. Ellers give hans anerkendt 
sikre Værker et mere end tilstrækkeligt Grundlag for Opfattelsen af ham. 
Jeg har haft Lejlighed til at se og studere saa godt som dem alle. 
Angaaende enkelte Arbejder, som henføres til hans tidligste Ungdom, 
henviser jeg til Lermolieff: Die Werke italienischer Meister in den Gale- 
rien von Mtinchen, Dresden und Berlin, Leipzig 1880, p. 145 ff. 



Digitized by Google 



598 



Correggio. 



trykkende Barnet ind til sig, saaledes at deres Pander berøre hin- 
anden. Barnet stirrer med glødende Kærlighed paa Moderen; men 
hun lukker øjnene i et rent Overmaal af Salighed, som om hun 
skulde gaa til Grunde af lutter Fryd. Hun synes at have en 
Følelse af, at Beskuelsen vilde svække eller kølne hendes Følelse, 
naar den blandede sig med Berøringen 1 ). 

Her slaar Glæden paa dens Højdepunkt næsten over i Lidelse. 
Andre Steder har denne Nervelivets Maler skildret Madonnas Af- 
magt: den medføres vel af Sorg over Sønnens Lidelse og Død; 
men den er saa mærkelig natursandt opfattet — ganske anderledes 
end f. Eks. i Rafaels »Gravlægningt — , at den ikke længere har 
noget Udtryk af Sorg, men kun af fysisk Afmagt. Det er først 
og fremmest Madonna ved Klagen over Kristi døde Legeme (Galleriet 
i Parma). Hun sidder ved Liget, og Fingerspidserne af hendes ene 
Haand berøre dets Skulder: paa Fingrenes døde Krumning kan 
man ligesom føle, hvorledes Afmagten gennem Berøringen med 
Ligets kolde Overflade forplanter sig til Hjærtet. Al Farve i 
Ansigtet er borte, Øjelaaget er sænket, dirrende, saa at det skjuler 
Blikket og man kun ser lidt af Øjets hvide; Munden lidt aaben, 
skælvende, med et Udtryk af Lede og Væmmelse. En anden 
daanende Madonna har Correggio malet paa sin Ecce homo (National 
gallery, London); dette Udtryk er meget berømt og lovprist, men 
synes mig dog mindre mærkeligt end det paa Billedet i Parma. 

Mon Correggio nogensinde af sig selv vilde være falden paa 
at male Kristus's og Martyrernes Lidelser? Man kan ikke godt 
lade være at spørge derom, naar man ser, med hvilken Forkærlig- 
hed han færdes oppe i Glædens og Lystens højeste Regioner. Men 
i hvert Fald kom disse Æmner udenfra til ham som et af Tidens 
Krav til Kunsten, og han kunde ikke undgaa dem. Nogle af 
Figurerne paa »Klagen over Kristi Lige synes at vise, at han 
har famlet lidt uklart efter Udtrykket; dog er den stille jamrende 
Magdalena en mærkelig Skikkelse. Correggio har overhovedet ejen- 
dommelige Ævner til at skildre Sjælens Sorg og Smerte; kun kan 



') Jeg sigter til et Vandfarvemaleri med halve Figurer i naturlig Størrelse, 
i Museet i Neapel, hvor det baade tilskrives Correggio uden Forbehold 
og er ophængt paa en Hædersplads blandt udsøgte Billeder. J. Meyer 
dømmer uden Præmisser: Nicht von Correggio. Det er dog vist alligevel 
af Correggio ; det ligner ham i alle Ting og staar særlig nær ved m la Z'mga- 
retta* (i Motivet) og „Madonna della scala* (i Form og Behandling). 



Digitized by Google 



Correggio. 



599 



han ikke lade være at suge Honning ogsaa af den: han er 
Opdager og første Fremstiller af den søde Smerte, af Sor- 
gens Vellyst. Han har malet to Billeder af den lidende Kristus. 
Det ene er det lille, kostbare, stemningsfulde Maleri af Bønnen i 
Gethsemane (i den Wellingtonske Samling, Apsley House, London): 
der har Udtrykkets søde Vemod en gennemtrængende, bedøvende 
Duft som en Blomst i Sommernatten. Det andet er det ovennævnte 
*Ecce homo* 1 ). Det er den smukkeste, uskyldigste og umandigste 
Kristus, som Kunsten har fremstillet. Han staar tornekronet, 
skælvende og sitrende, med Hænderne bundne foran sig: Blikket, 
der er lidt sammenknebet, ligesom glippende, trygler om Beskuerens 
Medlidenhed. Og det trygler ikke forgæves. Som en haarfin Braad 
trænger det ind i Beskuerens Sjæl, mere kildrende end smertende; 
men det trænger dybt ind og føles længe. Correggio maler Ud- 
trykket ligesom han maler Lyset: det ser saa mildt ud; men det 
er alligevel saa stærkt, at det skærer i Øjnene. 

I Forbindelse med denne Kristus kan nævnes en anden 
Lidelsesfigur, en Allegori af Lasten, som plages af Furierne (Vand- 
farvemaleri i Louvre). Unægtelig lyder Navnet »Lastenc som den 
stærkeste Modsætning til Navnet Kristus; og Correggio har vistnok 
ogsaa villet karakterisere disse Skikkelser noget forskellig: Kristus 
som ung og skøn; »Lastenc som ældre, langskægget, uskøn. Men 
i hans Psykologi staa disse to Lidelsesfigurer alligevel hinanden 
meget nær. Der er den samme ynkelige Tryglen om Beskuerens Med- 
lidenhed hos dem begge, den samme Blanding af sød Kildren og 
Smerte. Disse Bestanddele af Følelsesblandingen fremtræde i Billedets 
Komposition som selvstændige Skikkelser: »Vellysten c blæser paa 
sin Fløjte de forførende Lokketoner ind i »Lastensc Øre; »Vanen c 
binder hans Hænder og Fødder, og > Samvittighedsnaget« sætter 
Slanger ind paa hans Krop. De straffende Furier se for Resten 
ikke egentlig grusomme ud, snarere som om de vare inderlig 
ulykkelige og beflppede over deres Bøddelpligt, og selv altfor 
meget følte den Smerte, de voldte Synderen. 

Det er intet Under, at Correggio, hvis Følelse den aller- 
blødeste Berøring af Huden kan bringe til at smelte, er ømskindet 



! ) Om Billedet af dette Motiv i National gallery i London er Correggios egen 
Original, er ikke hævet ganske over Tvivl. Det staar ham dog i hvert 
Fald meget nær; og selv om det skulde være en Gentagelse af en anden 
Haand, er det sikkert, at Forbilledet hidrører fra Correggio. 



Digitized by Google 



600 



Correggio. 



som en lille Pige ved Forestillingen om Stik og Saar og virkelig 
Vold. Hvad en brutal, skærende Smerte vil sige, forstaar han 
knap nok: han vilde ikke vide noget af det. Der er overhovedet 
ved de fleste Martyrbilleder fra denne Periode — i Modsætning 
til den efterfølgende, haardhændede Realisme — - noget af denne 
idealistiske Uvidenhed om, at Sværd og Pile, Tandhjul og Ild kunne 
gøre virkelig ondt; men ingensteds mere end i Correggios Maleri 
af Placidus' og Flavias Martyrium (i Galleriet i Parma). Den hellige 
Flavia, en ganske ungdommelig og indtagende Skikkelse, bliver 
grebet i det lange Nakkehaar af en Bøddel, som borer Sværdet 
dybt ind i hendes Bryst. I hendes Aasyn, i de sorte opadskuende 
Øjne, blander der sig dog nogen Skræk og Angest i Saligheden, 
hvormed hun smiler mod Engelen, der svæver ned til hende med 
Martyrkronen. Men Udtrykket hos hendes Lidelsesfælle Placidus, 
en ung, glathaget og kronraget Præst, er saa hyper-æterisk uvirke- 
ligt, at det bliver ligefrem parodisk. Han knæler ned for Bødelen 
og lader sig ganske frivillig henrette af ham; han er ikke engang 
bunden. Men Bødlen er en Fusker i sit Haandværk: han har 
allerede givet den hellige Mand et dybt Hug i Halsen, men har 
dog ikke kunnet skille Hovedet fra Kroppen. Saa drejer Placidus 
med mere end menneskelig Forekommenhed sig endnu bedre om 
imod ham og byder sin blottede, til Siden hældende Hals med det 
dybe Hug i frem paany. Der er i hans Udtryk ikke Spor af fysisk 
Lidelse; kun en himmelsk- vellystig Hengivelse i Forsynets Vilje 
taler ud af denne smilende Mund og disse Øjne, der ere skruede 
saa stærkt opad, som om han koketterede gennem alle syv Himle 
lige op til de salige i den ottende. Dette Hoved er som et For- 
billede for al gejstlig Affektation i de følgende Aarhundreder. 



Men den samme Kunstner, som begyndte og indviede den 
moderne Sentimentalitet og førte den lige ud i Affektation, var 
paa et andet Omraade naiv, naturlig, frisk fremfor nogen, nemlig 
naar han malede de smaa Børn. Er der noget Omraade af 
Menneskelivet, som i bedste Forstand maa nævnes som Correggios 
egentlige Specialitet, saa er det dette. Kun i hans første Ungdoms 
Arbejder, f. Eks. i Hovedværket Madonna di S. Francesco, ere 
netop Børneskikkelserne de mindst mærkelige, væsentlig kun Gen- 
tagelser af den forud gaaende Kunsts. Det ligger vel ogsaa i 



Digitized by Google 



Correggio. 



601 



Sagens Natur, at man selv maa være fuldt udviklet Mand, helst 
vel endog Fader, for ret at have Sans for Børn. I hvert Fald 
udviklede han snart en tydelig Forkærlighed for Børneskikkelser 
og en mageløs Originalitet i Opfattelsen af dem. Denne Ævne 
Bfevarede han frisk hele sit Kunstnerliv igennem, ogsaa i de Værker 
fra hans seneste Aar, i hvilke hans Opfattelse af de voksne Skik- 
kelser har tabt sin Smag og er blevet sødlig -flov. Selv vi, som 
ikke hylde hans Figur af Danae, finde den største Fdrnøjelse i de 
to Amoriner, der sidde ved hendes Leje og prøve Elskovspilene 
paa Probérstenen. Og selv om man bliver led ved hans Helgen- 
figurer paa »Madonna di S. Giorgio«, kan man blive forfrisket 
igen ved at se paa Billedets Børnefigurer. Det var dem, som 
Guido Reni holdt saa meget af, ligesom af virkelige, levende Børn: 
da han i mange Aar ikke havde set Maleriet, spurgte han en Til- 
rejsende om, hvordan de havde det, og »om de ikke vare voksede 
siden sidst«. 

Og det er denne Ævne, som egentlig sætter Kronen paa 
Værket i alle hine store og smaa Kompositioner, i hvilke Kristus- 
barnet er Hovedperson og Midt figur. Hvis Correggio ikke havde 
kunnet male et saa indtagende og yndigt Barn, hvad havde saa 
al hin himmelske Elskovsbrynde hos Magdalena og Katharina og 
alle de øvrige haft at udgyde sig over? Lykkeligvis forbliver 
Barnet selv altid — eller dog næsten altid — ganske naivt og 
uberørt af al den Følsomhed, som omgiver det. Sentimentaliteten 
bøjer Knæ for Naiveteten og hylder den som det guddommelige, 
der dog netop er det egentlig naturlige, Naturens inderste, fineste, 
blødeste Hjærteblad, det livligste i hele Livet. Det var det, som 
Correggio fik ud af Kristendommen : en Dyrkelse af det lille Barn. 

Andre Kunstnere, som Lionardo og Rafael, meddelte gærne 
Barnet Udtryk af en højere Aand, en Bevidsthed om dets egen 
Guddomsmagt eller en Anelse om det forbigangne og det til- 
kommende. Sligt ligger ude over Barnealderen; men der er en 
Opfordring dertil i de kristelige Æmner, og hine store og fine 
Aander forstode paa den mærkeligste Maade at forene det uens- 
artede, at male Børn, som alligevel vare mere end Børn. En Gang 
imellem følger Correggio paa sin Vis ogsaa med i denne Retning. 
Hovedmotivet i Madonna di S. Girolamo er det, at en halvvoksen 
Engel viser det lille spæde Kristusbarn paa Moderens Skød en 
hellig Bog, og peger paa et Sted i den , glædende sig til at høre, 
hvorledes Barnet udlægger det. Og Barnet stirrer ivrig derpaa og 



Digitized by Google 



602 



Correggio. 



laller noget utydeligt, som vækker Moderens stille, smilende Tilfreds- 
hed og den mest tindrende og jublende Beundring hos Engelen — 
det er den Engel, som Vasari finder saa uimodstaaelig — , endelig 
den højeste Forbavselse hos den gamle, højlærde Kirkefader, 
Hieronymus, som her af den spædes Mund faar noget at vide, 
som alle hans egne lærde Granskninger ikke have kunnet lære 
ham. Det er et himmelsk Genrebillede, som gaar lidt ind over 
det æventyrliges Grænse, men som dog har et rent naturligt 
Udgangspunkt i den Fornøjelse, man kan have af at fritte et Barn, 
og af de underlige, morsomme Ting, det kan falde paa at sige. 
Det er ikke Kristus, Gud, som Correggio forherliger i Barnet, men 
Barnet, det naturlige, som han forherliger i Kristus. Det kan 
man ogsaa se deraf, at han har fundet et ganske beslægtet Motiv 
paa et rent verdsligt Omraade, nemlig Amors Undervisning. Den 
lille Amor, som endnu knap kan staa paa sine smaa, bløde Ben, 
er dog allerede saa klog, at han kan stave — og vistnok stave 
sig til ret morsomme Ting — i den Bog, som hans Lærer, Bogstav- 
skriftens Gud Merkur, viser ham, til stor Fornøjelse for Læreren — 
Moderen, Venus, som overværer sin flinke Søns Eksamen, synes 
ikke at høre efter, men har nok at gøre med sig selv. 

Men selv hvor Børnene hos Correggio ere allerklogest, ere 
de dog meget forskellige f. Eks. fra Lionardos: de kunne vel 
have lyse og geniale Indfald, men en dybere Bevidsthed have de 
visselig ikke. Det have jo Børnene efter deres Natur heller ikke, 
og det er netop Barnenaturen, som Correggio har Blik for 
fremfor alle de andre Kunstnere. Han opfatter den ikke med 
realistisk Bevidsthed om dens Begrænsning; men han har et eget 
sympatisk Instinkt for den: der er og bliver ogsaa ved ham selv 
noget af et Barn. Den af hans samtidige, som ellers bedst forstod 
sig paa det rent naturlige Barn, var Titian, som har malet aldeles 
fortryllende Barneskikkelser, og har malet dem i stor Mængde, 
undertiden paa ét Billede. Men Correggio ved ikke alene lige 
saa godt som Titian, at Børn ere barnlige, han ved ogsaa bedre 
end denne, at de ere barnagtige. Ingen forstaar som han det 
irrationelle ved Barnenaturen, dens elskelige Tankeløshed, 
dens Luner og pludselige Indfald, Manglen paa fast Sammenhæng 
og Konsekvens i Barnets Sjæl, den naive og famlende Kejtethed 
i dets Bevægelser. 

Barnet sidder f. Eks. paa Moderens Skød (Madonna della 
cesta); lige med ét har det faaet Øje paa, at der henne til Siden 



Digitized by Google 



Correggio. 603 

fløj en Fugl eller Sommerfugl forbi. Den vil han have fat paa, 
strækker Haanden ivrig ud efter den, og drejer sig utaalmodig, 
lidt uartig om paa sit Sæde, saaledes at den lille Skjorte skyder 
sig helt op over Maven — hvilket ellers strider imod god Anstand 
i et Selskab af hellige Personer. 

Selv om Guderne nok saa meget vilde tage sig af disse 
Børns Opdragelse, vilde de aldrig blive velopdragne. De kræve 
ikke Respekt, og de lære ikke Respekt Hvor Madonna aaben- 
barer sig i Skyerne (Madonna di S. Sébastiano), har en lille Engel 
som Forrider sat sig overskrævs paa en Sky, som om det var 
hans Kæphest eller Gyngehest. Paa Madonna di S. Girolamo er 
der et Englebarn, hvis Hverv det er at passe paa den hellige 
Magdalenas Attribut, Salvekrukken, medens hun selv er sunken 
hen i Henrykkelse; men da Engelen ikke har andet at tage sig for, 
og let kunde kede sig, stikker den Næsen til Krukken og lugter 
til Salven: det er pudsigt og meget naturligt; men de fleste 
Kunstnere vilde have holdt lidt strængere Disciplin og ikke tilladt 
slige Naturligheder. Guido Renis smaa Venner, Englebørnene paa 
Madonna di S. Giorgio, have fundet prægtigt Legetøj i Heltens, 
Sankt Georgs, ridderlige Vaaben, hans Sværd og Hjælm. Dette 
Motiv berører meget nært, hvad Lukian meddeler i sin Beskrivelse 
af Aétions Maleri af Alexanders og Roxanes Bryllup. Der saa 
man Eroterne lege med Alexanders Vaaben: to af dem slæbte 
hans Lanse, som Lastdragere en Bjælke, én havde sat sig paa 
det omvendte Skjold og blev kørt i Triumf som en Konge, én var 
krøben ind i Harnisket og laa paa Lur for at skræmme de andre. 
Denne Beskrivelse var vel kendt paa Gorreggios Tid: Rafael (?) og 
Soddoma have benyttet den til Kompositioner. Men det synes 
mig dog rimeligst, at Correggio ikke har tænkt paa den ved dette 
Billede: i det enkelte har han ikke benyttet den gamle græske 
Malers Motiver, og han havde originale Indfald nok af samme Art. 

Det var netop noget for hans skælmske og barnekaade 
Lune at lade Børnene faa fat paa de voksnes alvorlige Ting og 
gøre Spilopper med dem: hans Børn ere altfor meget virkelige 
Børn, til at de skulde behøve Anvisning dertil fra nogen gammel 
græsk Forfatter. I det første Værk, hvor han ret udfolder sine 
store Ævner som Børnenes Maler, Freskomalerierne i Abbedissens 
Spisesal i S. Paolo, fremdrog han allerede Motiver af denne Art. 
Der lader han Børnene lege med Jagtvaaben og slige Ting. Det 
er maaske Kloster-Nonnernes Kyskhed-Løfte, som har ledet Tanken 



Digitized by Google 



604 



Correggio. 



hen paa den jomfruelige Diana og derigennem paa Jagt og Jagt- 
redskaber; eller det er maaske Spisesalens kulinariske Glæder, 
Smagen af den gode Steg, der har fremkaldt Forestillingen om 
Jagten som Køkkenets Forsyner. Hvad der nu end har været 
Opgaven og Anledningen, har Correggio først og fremmest sagt: 
Plads for Børnene! Diana og hendes Nymfer have fuldendt deres 
Værk og ere gaaede deres Vej, og nu er en Sværm af lystige 
Smaadrenge komne til og drive deres Spil med deres Vaaben og 
Udbyttet af deres Jagt. De tage Koggeret og Pilene og den store 
Bue i Besiddelse, de slæbe med begge Hænder det tunge Vildsvine- 
spyd, endog et svært Skjold med et Medusahoved maa tjene dem 
til Legetøj — det er ægte Correggisk: man skal blot ikke lade 
sig imponere af nogen Ting! En viser os med triumferende Mine 
Hovedet af. den fældede Hjort med de store Takker, andre lege 
med Jagthundene, give dem Tømme over Hovedet og sætte sig 
op at ride paa dem, eller kæle venlig for dem med de runde 
Arme om deres Hals. Eller de have faaet fat paa Jagthornene og 
tude af al Magt i dem, formodentlig ikke meget melodiske Toner, 
eftersom en lille Dreng i Forskrækkelse derover holder begge 
Hænder for Ørerne. 

Man ser to, tre saadanne Drengeskikkelser gennem hver af 
de 16 ovale Aabninger i Hvælvingens Løvhytte. Det danner yndige 
Billeder; men med sin sædvanlige priselige Sky for alt opstillet, alt, 
hvori man mærker Kimsten, forstaar Correggio at undgaa ethvert 
Udseende af, at disse Børn »staa i Gruppe« eller gøre »Tableau«. 
Han spreder deres Opmærksomhed til Siderne, fylder f. Eks. en 
af Ovalerne med to Drenge, af hvilke den ene vil den ene Vej, 
den anden den anden. Han lader med lunefuld Dristighed Figur- 
erne overskæres af Rammen. Det hele Motiv er Børneleg; men 
Correggio véd, at Børn end ikke holde Tankerne stadige ved deres 
Leg. Nogle af dem ere da ogsaa i Færd med at krybe over Ovalens 
Ramme, ind i Stuen: de have nemlig gjort den Opdagelse, at der 
paa Løvhyttens indre Side hænger dejlige Frugter, og dem kunne 
de naturligvis ikke modstaa. 



Med al den guddommelige Ære, som Correggios Kunst viser 
Børnene, er det alligevel slet ikke sagt, at enhver vil finde hans 
Børneskikkelser skønne fra Formens Side. Burckhardt, som 



Digitized by Google 



Correggio. 



605 



ikke alene har et saa skarpt Blik for Correggios Vrangside, men 
som des værre i det hele ser ham vrangt, finder, at de to Børne- 
skikkelser paa Madonna di & Girolamo ere »von einer unbegreif- 
lichen Hasslfchkeit«. Det synes mig at tyde paa, at den berømte 
Forfatter har temmelig akademiske Begreber om barnlig Skønhed. 
\ Det er lærerigt at iagttage, hvorledes Barneskikkelsen ud- 
vikler sig i Correggios Kunst i Henseende til Form og Karakter. 
I sin tidligste Periode gentager han, som ovenfor sagt, paa dette 
Omraade sine nærmeste ferraresiske eller lombardiske Forgængere 
uden tydelig Selvstændighed. Men allerede i Freskerne i S. Paolo 
aabenbarer der sig ogsaa i det legemlige en ganske ny Stil. Der 
er en Storhed, en Fylde i Formerne, en plastisk Bestemthed og Bredde 
i Flader og Omrids, som minder meget om Rafael. Vi skulle her 
blot minde om, at Rafael, hvis Ry paa hin Tid genlød over hele 
Italien, sendte det skønneste af alle sine Oljemalerier, Madonna di 
S. Sisto (nu i Dresden) — med tre dejlige Barnefigurer — op til 
Piacenza, sandsynligvis lige forinden Correggio begyndte sine Fresker 
i Parma ; Og fra Parma til Piacenza er Vejen ikke lang. Jeg tror, 
at dette ingenlunde har været Correggios eneste virksomme Berør- 
ing med den romerske Kunst (Michelangelo og Rafael); men i 
denne Sammenhæng behøvedes der næppe mere. 

Men Correggio, der fremfor alle bar Spiren i sig til original 
Udvikling, har hurtig og med overordentlig individuel Kraft ind- 
smeltet alle fremmede Elementer i sit eget Kunstner-Jeg. Snart 
antage ogsaa hans Børneskikkelser atter nye Former, der for saa 
vidt unægtelig maa være prisgivne til enhver Betragters Smag, som 
de selv ere i højeste Grad individuelle. Sagen er vist ganske 
simpelt den, at Correggios malede Børn i den senere og større 
Del af hans Kunstnerliv have lignet hans egne virkelige Børn 
overmaade meget. Jeg mener just ikke, at det har været Por- 
trætter; ti Correggio havde meget lidt af den Realisme, der hører 
til at gøre egentlige Portræter; men at Indtrykket af dem har 
været Hovedkilden til hans Forestillinger om Børns Væsen og Skøn- 
hed. Herregud, det var nu hans Børn, og han har vistnok med 
sin livlig glødende Følelse været saa indtaget i deres smaa uklas- 
siske Ansigter, at han næppe har tænkt synderlig over den Fremtids- 
Mulighed, at en tysk Lærd en Gang om nogle hundrede Aar vilde 
finde dem »unbegreiflich håsslich«. Hvorfor er Kristusbarnet paa. 
Madonna della Scodella (Flugten til Ægypten) — stik imod den 
evangeliske Beretning og den kunstneriske Tradition — blevet en 

Tilskueren. 1885. 41 



Digitized by Google 



606 



Correggio. 



Dreng paa 6—7 Aar? Formodentlig fordi Maleren har taget sit 
Forbillede fra sin egen ældste Dreng Pomponio (f. 1521), der, den 
Gang Billedet blev malet (1527—28), netop havde den tilsvar- 
ende Alder. 

Correggio udviklede sine ejendommelige Forestillinger om den 
kvindelige Skønhed tidligere end om den barnlige. Allerede i 
hans 20de Aar, paa Madonna di S. Francesco, vise Madonnas eget 
og Katharinas Hoveder Træk, som stemme med hans Kvinde- 
skikkelser hele hans Kunstnerliv igennem, saa vel hvor han frem- 
stillede den antike Mytologis Skønheder, som i hans Madonna'er 
og Helgeninder. Vel er hans Smag i de forskellige Perioder af 
hans Liv ikke ganske den samme; men der er kun Tale om lette 
Forandringer, ikke om væsentlige Omslag. Det hører vel ogsaa til 
Naturens Orden, at Mandens Sans for Kvinden udvikler sig før 
hans Sans for Barnet. Men i Correggios Kvindetype — og til den 
slutte sig for det meste hans Drenge og Ynglinge — skønner man 
ogsaa tydelig en Sammenhæng med den, som en Snes Aar tidlig- 
ere var udviklet af Lionardo da Vinci, og som var gaaet over til 
hans Efterfølgere i Norditalien (blandt hvem man i denne Sammen- 
hæng maaske særlig bør mindes den omflakkende Giov. Antonio 
Bazzi, »il Soddomac). 

En Franskmand har sagt, at »Correggio fødtes af et Smil 
af Lionardo da Vincic. Lad denne Ytring være lidt vel kunstig 
i sin Form: den indeholder alligevel en Sandhed. Hint Smil, som 
i Lionardos Figurer endnu er fornémt og tilbageholdent, halvt 
skjult, som en dyb Glød under Kullet, slaar hos Correggio ud i et 
Blus, i en Lue, hvori der ikke længer er den mindste Tilbage- 
holdenhed, og som har fat i ethvert Atom af Sjælens Substans. 
Det er over dette Smil, denne Mine, at Correggios hele Type er 
formet. Selve Ansigtet er ingenlunde fyldigt, det har kun liden 
Masse, er lutter Mund og Øjne. Kinden er med al sin Friskhed 
og Ungdom hyppig mere hul end rund : det er den hede Indaand- 
ing og Udaanding af Lyst, den mageløs livlige Forbrænding, der 
ikke tillader Figuren at samle Stof, end sige blive fed. Munden er 
bredt opskaaret, Læberne ud imod Mundvigerne ganske tynde og 
smalle, mod Midten fyldige og røde: en Mund, som ikke er andet 
end Smil og Kys. At Næseryggen er lidt indadbøjet stemmer med 
Lionardos og hans Efterfølgeres Ideal; men Næsen -er hos Cor- 
reggio for det meste mindre, tyndere og skarpere bygget, og for 
Enden lidt opadvendt — en aldeles uklassisk Næse, hverken græsk 



Digitized by Google 



Gorreggio. 



607 



eller romersk, eller som af Grækere og Romere vilde være henvist 
til Satyrverdenen. Øjnene ere meget store, ogØjelaagene synes, 
hvor de ere sænkede, unægtelig noget overdrevne (de »kolossale 
Øjelaagc paa Madonna deUa scala). Men de sænkede Øjelaag, som 
let antage Udtrykket af en »reservatio mentalisc, en dulgt Mening, 
er ingenlunde saa karakteristisk forCorreggio som for de tidligere 
Kunstnere, især Lionardo. Aabne hahs Skikkelser Blikket, da er 
det stort og glødende, men undertiden noget mere som paa en 
smuk Hind end som paa et Menneske. Dertil kommer, at Øjet 
hos Correggio ligger lidt skraat, med den ydre Krog øverst, hvilket 
stemmer udmærket i Linjerne med den smilende Mund, medens 
det for Resten minder lidt om Dyreverdenen eller de lavere 
Menneskeracer, eller indenfor Fantasiens Rige om Satyrer og Fauner. 
Somme Tider er Blikket saa blødt og svømmende, at Øjnenes Akser 
ikke samle sig mod noget enkelt Punkt: de »skele lidt udadc, som 
man siger (Venus paa Amors Opdragelse). Panden er rundt 
fremad hvælvet, og Haarvæksten begynder først temmelig højt oppe 
paa Issen. Paa ungdommelige mandlige Figurer (Kristus paa Noli 
me tangere , Satyren paa Antiope og mange flere) gror Haarets 
midterste Parti længere ned i Panden, medens der i begge Tind- 
inger bliver en dyb Vig liggende bar: det er et Træk, som for- 
modentlig har en ganske individuel, og for saa vidt tilfældig, Op- 
rindelse. 

Ved at læse Vasari skulde man tro, at ikke alene Forfat- 
teren selv, men den italienske Kunstnerverden overhovedet betragt- 
ede Correggios maleriske Gengivelse af Ha ar et som hans egent- 
ligste og største kunstneriske Fortjæneste. 1 sit Indlednings-Kapitel 
til den store Periode i den italienske Kunst definerer han de for- 
skellige Kunstneres særlige Fortjænester, navnlig med Hensyn til den 
menneskelige Figur; og hvor han kommer til Correggio, fremhæver 
han næsten udelukkende hans Behandling af Haaret, hvor forskel- 
lig den er fra de ældre Kunstneres besværlige, skarpe, tørre Manér, 
og hvor let, hvor dunagtig blødt Correggio forstaar at male Haaret: 
det sér ud som Guld og er endnu skønnere end virkelige Haar! 
I Biografien af Correggio vender han tilbage til det samme Punkt 
og siger, at Malerne til evige Tider ere i hans Gæld for hvad han 
i denne Henseende har lært dem. 

Det er unægtelig noget snævert set af Vasari; men man 
maa holde ham til Gode, at han ved Omtalen af de andre Kunst- 
nere har skudt saa meget af sit Krudt bort, og at han alligevel 

41* 



Digitized by Google 



608 



Correggio. 



skal spare Hovedportionen op til den store Slutnings-Salut for 
Michelangelo. Heller ikke er det nogen rent betydningsløs Iagt- 
tagelse. Naar man opfatter Sagen saaledes, at de forskellige 
Kunstnere bringe hver sin Gave til Menneskebilledet, for ved fælles 
Hjælp at lade det fremstaa i ideal Fuldkommenhed — en Betragt- 
ning, der rigtignok er aldeles uhistorisk, men som dog faldt 
ganske naturlig for Vasaris Tidsalder, — saa er der nogen Rime- 
lighed i at lade Haaret være Correggios Gave. Det er karakter- 
istisk, at det, som saaledes falder i hans Lod, er et rent vegetativt 
hors d'æuvre af det menneskelige Legeme, ved hvis Behandling det 
ganske særlig kommer an paa Herredømmet over de maleriske 
Midler, Penselens frie og lette Spil. I Henseende til Farvespillets 
Rigdom, til Stoffylden og den fede Glans er Haaret hos Correggio 
virkelig uovertræffeligt, skønt Vasari skulde have vanskeligt ved at 
bevise, at det er bedre end hos Titian — man erindre f. Eks. et 
Billede som Titians hellige Magdalene i Palazzo Pitti. Desuden kan 
et Menneskes Haarvækst jo opfattes fra en anden Side end den rent 
maleriske Skønheds, nemlig som et meget væsentligt Træk i Fi- 
gurens gæregne Karakteristik; men det har Correggio lige saa 
lidt Blik for som for særegen Karakteristik overhovedet. 

Hos Correggio finde vi den samme paafaldende Forkærlig- 
hed for det blonde Haar, som hos Venetianerne. Det er et meget 
mærkeligt Træk af Italienernes og andre sydlandske Folks Skønheds- 
forestillinger, at de have foretrukket en Farve, der i deres Nation 
dog forholdsvis er sjælden. I Venedig farvede Damerne som be- 
kendt Haaret gyldenrødt; det vilde vel ikke være rigtigt at sige, 
at Malerne efterlignede denne Toilette-Farve; men Kunsten og 
Moden gik i samme Retning i Følge en fælles Smag. Haaret hos 
Correggio falder mere i det »askeblondec, hvilket stemmer med 
hans Skikkelsers Hudfarve, der er mere hvid og blændende end 
Venetianernes. Overhovedet er det, som man kan kalde »GuldeU 
i Correggios Farve, af en lysere, blondere Nuance, mindre rødt 
end i Venetianernes. 

Noget af det mest ejendommelige ved Correggios Type er 
Hænderne. I Henseende til Form og Bygning ere de hyppigst 
noget for opspaltede, Fingrene for lange. Det gør Indtrykket af 
noget usolidt; og der er i Virkeligheden ingen Hænder, der se saa 
lidet ud til at due til nogen som helst praktisk Dont, som de paa Cor- 
reggios Malerier. Selv paa voksne kvindelige Figurer ere de saa unge, 
ubehjælpsomme, uudviklede, kun egnede til Organer for Udtrykket 



Digitized by Google 



Correggio. 



609 



af indre Fryd og Lyst. Men i denne Retning ere de ogsaa med 
deres lette Bevægelighed, deres følsomme, nervøse, kildne Væsen 
mageløs udtryksfulde og veltalende. Correggio er en sand Gour- 
mand med Hensyn til den Slags Haandbevægelser og forstaar at 
servere sine Beskuere de allerfineste Ting. Fremfor alt skulle vi 
anføre den berømte »Buket af Hænder«, som Th. Gautier siger, 
paa Katharinas Trolovelse (i Louvre). Madonna leder med sin venstre 
Haand Katharinas højre hen imod Barnet, saaledes at Spidserne af 
Madonnas Fingre stikke frem i Mellemrummene mellem Katharinas ; 
Barnet skal nu gøre det store Kunststykke at sætte Ringen paa 
sin Trolovedes Finger; han har med sin lille venstre Haand faaet 
fat om den og holder med den højre Ringen i Beredskab, ledet 
og understøttet af Madonnas højre Haand. Det er ikke Lionardo 
da Vincis alvorlige, skarpsindige Talen med Hænderne, det er 
som yndig og munter blandet Fuglekvidder fra en Busk. 

1 Kunstnerens tidligere Malerier skønner man endnu nogen 
Opmærksomhed for Hændernes Benbygning og deres bestemte Ind- 
deling i forskellige Led. Senere gaa Ledføjningerne langt mere 
blødt og rundt over i hverandre. Disse lindt bøjede, smidige, 
elastiske, spidse Fingre ligne i Formen egentlig ikke saa ganske 
Fingre; men deres Bevægelse er ubeskrivelig udtryks- og følelses- 
fuld. Correggio forstaar ogsaa at lade Hænderne smile. 

Ikke alene Fingerspidserne, men hele det menneskelige 
Legemes Overflade er som bekendt et Sanse- Organ, nemlig 
for Følelses-Sansen. Ingen Kunstner har i saa høj Grad som Cor- 
reggio opfattet Legemets Overflade netop fra dette Synspunkt. 

Derfor holder han sig fjærnt fra alt, hvad der kunde gøre 
Overfladen til et mindre fintmærkende Organ for Nervelivet. Han 
skyr det tørre, det barkede, det ru: endog hans Oldinge have en 
frisk og glat Hud (Josef paa Madonna della ScodeUa. Biskopperne 
paa de senere Altertavler) og i det hele til Trods for hvidt Haar 
og Skallepander et vist ungdommeligt, ja barnligt Præg. 

Ikke mindre skyr han det fede, yppige, materielle. Vel fore- 
kommer der enkelte Gange, i den midterste Periode af hans Kunstner- 
liv, overmaade bredt svulmende Former, især i Barnefigurer (Barnet 
paa Madonna della Scala, Amor paa Antiopé) — formodentlig i 
Følge en Indflydelse fra romersk Kunst — ; men hans Kvinde- 
skikkelser, og særlig hvor de ere gennemførte i deres fulde Nøgen- 
hed, og hvor han altsaa har haft størst Opfordring til at vaage 
over Legemsbygningens Konsekvens, ere saa langt fra en yppig eller 



Digitized by Google 



610 



Correggio. 



overmoden Udvikling af Formerne, at de snarere karakteriseres 
ved en vis barnlig Halvmodenhed, f. Eks. i Formen af Brystet. I 
Sammenligning med Rafaels senere Figurstil ere Correggios Skik- 
kelser lettere, finere, blødere, ungdommeligere; og det Hang til 
Fedme og Overflod i Legemsstoflfet, som allerede kan skønnes hos 
Venetianerne, og som senere fejrede sine Orgier oppe i Flandern 
hos Rubens og Jordaens, er aldeles fremmed for Correggio. Man 
føler hos ham bestandig en Tiltrækning til det barnlige, hvilken 
Alder han saa maler; skulle hans Kvinder og Ynglinge være voksne, 
foretrækker han dog 14—15 Aars Alderen med dens Naivetet og 
lette, lidt famlende Bevægelighed. Hvor hans egentlige Tyngde- 
punkt laa, ser man bedst deraf, at han baade i kirkelige og i my- 
tologiske Æmner af egne Midler giver en saa stor Tilgift af barn- 
lige eller ganske ungdommelige Skikkelser, Engle og Amoriner: 
Oldinge malede han sikkert aldrig ud over hvad Bestillingen kræv- 
ede. Han elskede Menneskenaturen som det bløde, smeltede Voks 
og opsøgte ikke af sig selv, hvad der en Gang for alle havde taget 
fast Form eller bar Mærker af et forudgaael Liv: derfor kunde 
han heller aldrig blive egentlig Portrætmaler*). 

Men hans Behandling af Legemets Overflade kan ikke skildres 
saaledes sort paa hvidt eller i rolig Prosa. Det er en Henrykkelse, 
en Jubel, og det som gør den dertil, er Farven. Enhver, som har 
opholdt sig i Paris, vil mindes, hvorledes man ser Correggios 
Antiope, naar man ud paa Eftermiddagen skal forlade Louvres 
Malerisamling og atter maa* passere »salon carré€. Billedet hænger 
henne i Hjørnet til venstre og faar paa denne sin Plads ved denne 
Tid et fuldt og dejligt Lys, alt det gode Lys, som er i Salen. 
Hvilket Syn! Antiopes Legeme er ligesom ombølget af en egen 
Lysatmosfære, et fosforescerende Skær kunde man sige, hvis man 
blot ikke derved vækker Forestillingen om kolde, dødningeagtige 
Toner. Det er ikke ment som en saadan magisk Glorieglans, som 
den der omgiver det lille Kristusbarn paa Natten; det er ikke ment 
som noget overnaturligt; men Kunstnerens Henrykkelse over Na- 



*) Som bekendt have enkelte Portræter været tilskrevne Correggio. Uden 
Tvivl har Mandsportrætet i Dresden, som siges at forestille en Læge, mest 
Krav paa at gælde som ægte. Den røde Farve i dette Maleri forekommer 
mig aldeles at være Correggios. Det er en yngre Mand med et noget 
ængsteligt og nervøst Udtryk. Meyer og Lermolieff ville imidlertid ikke 
anerkende det for at være af Correggio. 



Digitized by Google 



Correggio. 



611 



turen gør det alligevel til en Glorie, en Magi, en Forherligelse: 
det er en Farve, som synger Hymner. 

Hvor har den ikke været fristende — ikke alene for Satyren, 
som afslører den, men ogsaa for Malere, som vilde efterligne den, 

— denne Correggios blændende Hudfårve med det lette karmin- 
røde Skær paa Kinder, Læber, Albuer, Fingre, Fødder, og med de 
fine, kølige, grønlige Halvskygger! Men ingen har naaet den. 
Caraccierne (især Lodovico, som var Correggios mest begejstrede 
Efterfølger) ere tungere og mørkere; Fragonards smaa Figurer 
kunne være blændende nok, men Farven har langt fra den Fin- 
hed, den Ild, den Inderlighed, kunde jeg sige, som hos Correggio ; 
Prudhon's og Henner's Farve er for sølvagtig hvid, for glinsende 
som poleret Metal. 

Det var atter væsentlig Lionardo og hans Skole, som havde 
givet Correggio Anvisning paa, hvorledes en Figur skulde stilles 
i Lyset. Dette kan man tydeligst iagttage i London, hvor man (i 
Kunstakademiet) ser Lionardo's Karton af den hellige Familie og 
i Nationalgalleriet Correggio's Amors Opdragelse. Lionardo har 

— maaske for første Gang i hele Kunstens Historie — stillet sine 
Figurer i et Lys, der strømmer ned over dem næsten lige ovenfra, 
saaledes at store Partier af Legemets Overflade kun strejfes af 
Lyset eller ligge helt i Skygge. Correggios Venus paa Amors Op- 
dragelse staar i Lyset næsten ganske som Lionardos Madonna paa 
Kartonen (Skuldrene, Brystet). Det er lige det modsatte Princip 
af det venetianske, som gaar ud paa for Legemets Lokalfarves 
Skyld at stille det i et saa bredt Lys som muligt, saaledes at al 
Skygge jages bort. Lionardos Princip fik stor Betydning ogsaa i 
Mellemitalien, hvor Michelangelo efterhaanden udviklede en lign- 
ende Smag for Figurernes Belysning. Men naar Malerkunsten ret 
skulde udtømme alt, hvad der laa i dette Princip, maatte der en 
stor Kolorist til, som forstod at bade Figuren helt i den Atmo- 
sfære, der omgiver den, og at væve det farverige, gennemsigtige 
Slør i Halvlyset (»Glair-obscuret«), hvoraf Lyspartierne dukke frem, 
saaledes at Lys- og Skyggepartierne blive meget forskellige i Farve- 
tone, men dog komme til at betegne ganske den samme Lokal- 
farve i Legemet. Dertil var Correggio netop den rette Mand, i 
Følge hans Øjes og hans Følelses mageløs fine Organisation for 

'Samvirkningen af Lys og Farve. 

Om Correggio som Tegner af den menneskelige Figur har 
der ytret sig meget modstridende Opfattelser: nogle betragte ham 



Digitized by Google 



612 



Correggio. 



som svag og ufuldkommen i denne Retning (saaledes aabenbart 
Vasari), andre ikke alene som en stor og udmærket, men endog 
som en ufejlbar Tegner, om hvem det ikke tør siges, at han nogen- 
sinde skulde have gjort sig skyldig i en Tegnefejl (J. Meyer). Det 
sidste turde i hvert Fald være ganske fejlagtigt. Den kunstner- 
iske Figurtegning kan ikke tilegnes saaledes som Regnekunst eller 
Grammatik: der er ikke nogen Kunstner i hele Verden, som paa 
dette vanskelige Punkt vil findes fuldt retfærdig. Og skulde der 
være nogen, vilde det i Sandhed ikke blive Correggio: Merkurs 
Skuldre paa Amors Opdragelse ere og blive aldeles skæve, og af 
den Slags Ting kan man gøre en rig Høst hos ham. 

Lionardo, Michelangelo, Rafael, Titian, Giorgione kom alle 
fra udmærkede og fremragende Mesteres Skole; og man maa 
navnlig erindre, hvad den florentinske Skole havde at betyde med 
Hensyn til Kundskab til det menneskelige Legemes Form og Byg- 
ning. Correggio havde ikke denne Fordel. Det forekommer mig 
ikke at have nogen afgørende Betydning, til hvilken Skole han bør 
henregnes — Lermolieff har for nylig med sin sædvanlige énøjede 
Paastaaelighed gjort gældende, at han tilhører den ferraresisk- 
bolognesiske — ; ti det turde være tydeligt, at han overhovedet 
ikke har haft synderlig »Skole«. Som hans Lærere nævnes et 
Par lokale Malere, af hvilke den ene, Antonio Bartolotti i Cor- 
reggio, er aldeles ubetydelig, og den anden, Francesco Bianchi 
Frari i Modena, vel er en ret agtværdig Kunstner, men i hvis 
Malerier man ikke skønner det allermindste af de Tendenser, der 
senere gjorde Correggio til den, han blev. Det forekommer mig 
aabenbart, at Correggio i sin Ungdom, under den egentlige Skole- 
undervisning, kun har faaet meget ringe Forberedelse til den Ret- 
ning, som han senere fulgte, da han havde set Mantegnas og 
Lionardo da Vincis Malerier og vistnok ogsaa adskilligt af romersk 
Kunst; og at han særlig aldeles intet sikkert Grundlag har faaet 
til Opfattelsen af Menneskelegemets Plastik. Deraf fulgte en vis 
Svaghed og Usikkerhed, som har fulgt ham hele Livet igennem. 

Det er et Særkende baade for Middelalderens Kunst og for 
Renæssancens — i Modsætning til Antiken — , at Figurerne staa 
saa svagt og usikkert paa deres Ben, at man i det hele havde saa 
ringe Opmærksomhed for det statiske. Derfra er der vel be- 
stemte Undtagelser; men det er ikke altid, at de store Kunstnere 
danne Undtagelserne, Michelangelo hører f. Eks. ikke til dem. 
Men der er uden Tvivl ingen, hvis Følelse i denne Retning er saa 



Digitized by Google 



Correggio. 



613 



lidet udviklet, som Correggios. Det er hyppig som om hans Figurer 
ingen rigtig Vægt havde, de ere i det hele mere anlagte paa at 
svæve end paa at staa. Det som i Virkeligheden er Figuren umuligt, 
gør han meget muligt for den, men det som af Naturen er den 
muligt, ja meget hverdagsligt, er for ham næsten umuligt. Se 
hvor elendigt saadanne gamle , alvorlige Mandsskikkelser som 
Hieronymus paa Madonna S. Girolamo eller den aldrende Hyrde 
paa Natten staa paa Benene: man kunde pirre dem over Ende 
med en Pennefjer! 

I en anden Retning havde Correggios Fortid og Samtid saa 
meget des mere Interesse, nemlig for Legemets Bygning under 
Overfladen , for anatomiske Studier. Hverken Correggios 
Malerier eller de i det hele faa Tegninger af ham, som man med 
Sikkerhed kan paavise v indeholde det mindste Spor af, at han skulde 
have deltaget i slige Studier: de turde maaske have været hans 
sensible Nervesystem meget imod. Det bør visselig være den store 
Maler tilgivet, at han ikke var Anatom: den analytiske Kundskab 
og den frembringende Kunst staa i det hele ingenlunde i noget 
ligefremt Forhold til hinanden. Men det kan vel være, at Cor- 
reggio ikke har gjort sig Formens Betydning rigtig klar i Alminde- 
lighed: han giver under Tiden sine Former et vist hulet Snit, som 
ikke stemmer med deres Natur. 

Men alt dette forhindrer aldeles ikke, at han med sin Natur- 
begavelse ved given Lejlighed i enkelte Figurer eller i enkelte Par- 
tier af Figurer kunde vise sig som en Mester af allerførste Rang 
ogsaa i Form og Tegning, aabenbare en Følelse saa fin og skøn, som 
mangen langt bedre indekserceret Tegnemester aldrig i Livet vil 
kunne naa, og som aldrig er overgaaet af nogen. Han kan inden- 
for et og samme Billedes Ramme aabenbare sin overordentlige 
Styrke og sine store Svagheder i Tegningen. Paa Antiope f! Eks. 
se Benene fra Knæerne af, og især Fødderne, i Formen ud som 
udsnittede og glattede Træklodser — her vilde Titian med sine ud- 
søgte Præmie-Former rigtig nok have sejret en let Sejer. Men paa 
det samme Billede er det højre Laar, som ses i stærk Forkortning, 
aldeles beundringsværdigt, og Satyrens fremad bøjede Krop et rent 
Mesterstykke. Torsoen af Venusfiguren i London søger sin Lige 
blandt antik og moderne Kunst, medens Merkur ved Siden af er 
saa aldeles fortegnet. I hans Kuppelfresker kan man paa en Gang 
beundre den utrolige Virtuositet i Tegningen af Forkortningerne 



Digitized by Google 



614 



Correggio. 



og forbauses over hans Mangel paa Følelse for Skikkelsens plast- 
iske Sammenhæng. 

Saaledes var, saa vidt jeg skønner, Correggios Stræben og 
Ævne med Hensyn til Fremstillingen af Mennesket: individuel og 
umaadelig ensidig; men tillige umaadelig stærk og indflydelsesrig 
i Kraft af sin Ensidighed, en destilleret Rosenolie, hvis Duft gen- 
nemtrænger Katolicismens Følelsesliv i hele Perioden indtil den 
franske Revolution. Man kan endnu fornemme en Slags levende 
Rest af det, som Gorreggio bragte ind i Verden, — eller en Parodi 
paa det — , naar man i Italien ser en Procession til Madonnas Ære 
med et Musikkorps i Spidsen, som spiller Melodier af »den skønne 
Helenet. Men fra den nulevende Menneskeslægt er Gorreggio al- 
ligevel skilt ved Forbigangenhedens Linje: Vi fornemme vel den 
ægte og uforlignelige Duft igen, saa snart som vi staa overfor et 
af hans Malerier; men leve sit Liv i den kan vor Tid ikke. 

Jul. Lange. 



Digitized by Google 



I Kosakstatlonen. 



Aft enen er kommen, en Aften saa luende farverig som ingen- 
steds udenfor Kaukasusegnene. Solen gik ned, men det er lyst 
endnu. Det røde Skær indtager en Tredjedel af Himlen, og op 
mod den varme, glimrende Grund løfte sig Snetinderne i Masser af 
dæmpet Hvidt. Luften er glasklar, ubevægelig og lydhør. En 
lang, flere Verster sig strækkende Skygge har lagt sig fra Bjærgene 
hen over Steppen. Baade til højre og til venstre for Terekstrømmen, 
ude paa Vejene, inde i Skoven og mellem Udløberne fra Højryggen, 
alle Vegne er der stille og folketomt. Hvis en sjælden Gang her 
eller dér Omridset af et Par Ryttere kommer til Syne, spejde Ko- 
sakkerne i Forpostlinjen og Tscherkesserne oppe fra deres Aul 
hinsides Floden nysgerrigt efter de ridende og forsøge at gætte 
sig til, hvem de mistænkelige Figurer kunne være. Ti saa snart 
Aftenen falder paa, krybe Menneskene i Skjul for hinanden bag 
lukkede Døre ; kun Fuglene og de vilde Dyr have ingen Fare mere 
at frygte og tumle sig nu i fuldeste Frihed om i den ensomme, 
vilde Natur. 

Inden Solen helt er gaaet ned, skynder Kosakbyens kvinde- 
lige Befolkning sig under højrøstet Samtale hjem fra Arbejdet i 
Vinplantningerne paa Skraaningen over Terek; der bliver nu lige saa 
stille i Haverne som alle Vegne ellers, endog i Stationens allernær- 
meste Omegn. Kun Byen selv faar paa denne Tid af Døgnet et 
stærkere Præg afliv. Alle Vegne fra, til Fods og til Hest eller kør- 
ende paa Kærrer med høje, knirkende Hjul strømme Beboerne 
sammen til Stationen. Halv og helvoksne Piger løbe leende og 
skrigende med lange Kæppe i Hænderne ud for at tage imod 
Kvæget, der i en stor sammenstuvet Stimmel kommer travende 
forbi Kæret op ad Gaden, indhyllet i en fra Steppen medbragt 
Sky af Støv og Myg. Sortuldede Faar og svære, graablakkede 
kaukasiske Bøfler løbe efterhaanden fra hinanden, hver søgende 
sin Baas, og Landsbyens Piger i brogede Skørter og med 
tærnede Tørklæder om Hovedet smutte om imellem dem og genne 



Digitized by Google 



616 



I Kosakstationen. 



dem ind, hvor de høre til. Over den hele Scene staar en Sum- 
men af Stemmer; Tilraab, Latter og høje Hvin blande sig med 
Kvægets langtrukne Brølen og Brægen. Der rider en til Tænderne 
bevæbnet Kosak, som har faaet et Par Timers Orlov ude fra 
Kordonen, ind under Tagskæget af et lille, hvidtet Hus, bøjer sig 
i Sadelen ned til Vinduet og banker med Knoen paa Ruden. 
Vinduet aabner sig for et rødmusset Ansigt, paa hvilket Smilet 
bliver bredere og bredere, indtil Samtalen pludseligt ender med et 
Klask af en flad Haand paa Næsen af Rytteren, og Vinduet 
smækkes i. Henne i Stationsformandens store, renligt holdte Gaard 
er en Tscherkesser af fredelig Stamme, som lige er kommen til- 
bage ude fra Steppen med et Læs Rør til Tækning, beskæftiget 
med at lette Aaget af Halsen paa sit Forspand af Okser, der uaf- 
ladeligt kaster med Hovedet til begge Sider; alt imedens han 
smækker Okserne over Mulen med en Pilevaand og rusker i Sele- 
tøjet, mundhugges han paa Tartarisk med Værten i Huset. Gen- 
nem den ene Ende af en Pøl, der strækker sig over Gaden i hele 
dens Bredde og langsmed hvilken Aar ud og Aar ind Folk søge 
at hjælpe sig forbi ved at klemme sig op til Plankeværket paa 
begge Sider af Vejen, vader en barbenet Kosakpige, holdende en 
Favnfuld Pindebrænde i Skørtet, som hun løfter til Vejrs op over 
Knæene; en hjemvendende Jæger med Geværet under Armen 
raaber: »Kan du ikke løfte en lille Kende højere op endnu, Tøs!c 
og sigter paa hende, saa den tiltalte lader Klæderne falde ned 
for sig og Pindebrændet vælter ud i Vandpytten. En gammel 
Mand med opsmøgede Bukseben og Skjortelinningen aaben for 
Brystet kommer tilbage fra en Fiskefangst, bærende over Skulderen 
en Ruse af Vidiekviste, inden i hvilken nogle sølvglinsende Fo- 
reller spjætte og sprælle; for at skyde Genvej sætter han over 
Naboens Hegn og rykker ærgerlig i Skødet af sin Kaftan, der er 
bleven hængende fast ved en Gærdestav. 

Bag Hjørnet af et Udhus lyder Klangen af Øksehug og 
Raslen af Brænde, der kastes i Bunke. En Flok Drenge springe 
med Raaben og Støjen Buk over hinanden. Fra hver en Skorstens- 
pibe stiger langsomt til Vejrs en syrlig duftende Røg af Halmtørv, 
og rundt om, inde i Gaardsrum og Huse, rører sig og summer det 
travle, vaagne Liv, der umiddelbart gaar forud for og brat sluk- 
kes ud i den mørke, sydlandske Nat. 

Af leo tolstoy ved Thor Lange. 



Digitized by Google 



UevtraUsering og Forsvar 1 ). 



»Urlogsmanden har, som Udøver af Statens Befaling, Ret 
til at borttage Sømærker i Farvande som Kattegat, Sund og 
Bælter«. 

Saaledes lød det, uden Tvivl rigtige, Svar paa Søløjtnant- 
selskabets Prisspørgsmaal Nr. 4. Prisen blev vunden 1879 — 80 
af Søofficererne Schoustrup og Maegaard. 

Kattegat, Sund og Bælter — det er det vigtige Farvand, 
vi kan betegne som Østersøens Port. 

Det er i alle civiliserede Magters Interesse, at Nøglen til 
Østersøens Port aldrig kommer til at hvile i en enkelt Stormagts 
Haand. Ti en saadan kan lukke Porten af. Det kan derimod 
ingen af de smaa Kystmagter — Danmark, Norge eller Sverige — 
alene. Det kunde de vel næppe alle tilsammen. Først som For- 
bundsfæller af en eller flere af de Stormagter, som bor inden- 
eller udenfor Østersøens Port, vilde de blive stærke nok til at 
lukke den af. Derimod maa de, naar de samtidig fredlyses eller 
nevtraliseres, anses stærke nok til i Forening at hævde en af alle 
Magterne, i disses egen velforstaaede Interesse, garanteret ved- 
varende Nevtralitet. 

En saadan Nevtralitets Ønskelighed, Mulighed og Opnaae- 
lighed i en nærmere Fremtid har jeg andensteds haft Lejlighed 
til at udvikle (bl. a. til Dels i Nationaløkonomisk Forening i Køben- 



') I Søofficersforeningen skulde jeg den l5 /n 1884 holdt et Foredrag om 
dette Æmne. Delte hindredes af Forhold, som nødvendiggjorde dets 
Udsættelse paa ubestemt Tid. I Stedet for at holde det, meddeles he/ 
dets væsentligste Indhold. 

Fredrik Bajer. 



Digitized by Google 



618 Nevtralisering og Forsvar. 

havn den 29de Marts 1884, se mit Foredrag i Nationaløkonomisk 
Tidsskrift XXII, S. 139—155); og det samme faar jeg vel Lejlig- 
hed til at udvikle nærmere under den Forespørgsel, som jeg den 
14de November 1884 har anmældt i Folketinget at ville stille til 
Udenrigsministeren (Forespørgslens Ordlyd findes i Folketings- 
tidenden 1884—85 , Sp. 51) *). Her er ikke Stedet til at gaa ind 
paa Sagens politiske, men kun paa dens militære Side. Hin 
maa her være en given Forudsætning for denne. Og det Spørgs- 
maal, som jeg her alene kan rejse, er følgende: 

Hvilke Modifikationer i Danmarks Forsvar vil 
følge af dets Nevtralisering samtidig med de to andre 
nordiske Rigers? 

Inden jeg henstiller dette Spørgsmaal til sagkyndige Sø- 
militæres nærmere Overvejelse — hvad enten denne nu maatte 
finde Sted under et mundtligt Ordskifte eller som skriftlig Besvar- 
else af et Prisspørgsmaal — , saa maa det være mig tilladt at 
forudsende to smaa Bemærkninger. 

Jeg tror ikke paa Danmarks Nevtralisering alene; ti Dan- 
mark er kun den ene Side af Østersøens Port. Og Nevtraliser- 
ingen af kun den ene Side vilde næppe være saaledes i Magternes 
velforstaaede Interesse, at de vilde garantere den. Kun, naar 
samtidig med Danmark ogsaa Kystmagterne paa den anden Side 
af Østersøens Port, Sverige og Norge, nevtraliseres, vil Interesse- 
politikens Vægtskaal tynges ned til Fordel for den europæisk 
garanterede Nevtralitet. 

Den anden Bemærkning er denne. Uagtet jeg i mere end 
en halv Snes Ungdomsaar har nydt en militær Uddannelse (indtil 
jeg 1865 ophørte at være Officer), ligger denne dog nu saa langt 
tilbage i Tiden, og den var desuden kun landmilitær, medens 
det aabenbart følger af Sagens Natur, at det nærmest er den sø- 
militære Sagkundskab, som skal kunne besvare ovenstaaende 
Spørgsmaal fyldestgørende. Landmilitærets Opgave vil nem- 
lig, saa vidt jeg 'skønner, blive meget indskrænket, naar Dan- 
mark nevtraliseres samtidig med de to andre nordiske Riger. 
Derom senere. Uagtet jeg saaledes staar som ikke-sagkyndig 
overfor dette Spørgsmaal, vil jeg dog søge at komme det saa 
nær ind paa Livet som muligt. Hvor jeg maa slippe, beder jeg 



l ) Se nu Folketingstidende den 23de Januar 1885, Sp. 334 flg. 



Digitized by Google 



Nevtralisering og Forsvar. 



619 



den militære Sagkundskab at tage fat. Naar den har gjort sin 
Skyldighed, og til Slut endog udarbejdet et finansielt Overslag til 
en paa Nordens Fredlysning grundet Forsvarsplan for 
Danmark, er det atter Politikerens Tur at tage fat. Saaledes 
kommer den militære og politiske Sagkundskab til at arbejde 
Haand i Haand. Det er Betingelsen for et frugtbart Udbytte. 



Mit Udgangspunkt skal være den, efter mit Forslag, paa 
Fredskongressen i Bern den 6te August 1884 vedtagne Beslut- 
ning, der lyder saaledes i dansk Oversættelse: 

»Nevtralisering af interoceaniske Kanaler 
anvendt særlig paa de skandinaviske Stater. 

I Betragning af: 

1) at de tre nordiske Staters — Danmark, Norges og Sve- 
riges — geografiske og topografiske Beliggenhed er saaledes, at de 
med betydeligere Søkrigsmagt, end de besidder, kommercielt og 
strategisk, vilde være Indehavere af Østersøens Nøgler; 

2) at, om end disse Staters forholdsvise Svaghed fjærner al 
Fare for at se dem vende mod Europa Fordelen af denne Belig- 
genhed, kan denne samme Svaghed fra den ene Dag til den anden 
udsætte dem for at prisgives, ved List eller Vold, til deres mægtige 
Naboer; 

3) at de tre nordiske Staters Ukrænkelighed og deres Uaf- 
hængighed af enhver fremmed Indflydelse er i hele Europas sande 
Interesse, og at deres Nevtralisering altsaa er i den almene euro- 
pæiske Orden; 

4) at denne Uafhængighed, som i øvrigt er en fælles Ret 
for alle Folk, kun kan sikres de nordiske Stater ved deres Nev- 
tralisering; 

5) at denne Neutralisering bør have følgende Formaal og 
Retsvirkning : 

for det første, at bringe udenfor al Krigsfare alle de Dele 
af Land- og af Søomraadet, som tilhører Sverige, Danmark og 
Norge; og 



Digitized by Google 



€20 



Nevtralisering og Forsvar. 



for det andet, at sikre til enhver Tid, selv i Krigstid, et- 
hvert Handels- eller Krigsskib, hvilket Flag det end fører, og hvad 
enten det er krigsførende eller ej, fuld Frihed til at løbe ind fra 
Nordsøen til Østersøen eller omvendt ud fra hin til denne, og det 
hvad enten det sejler alene eller i Flaade, — 

af disse Grunde 

skal Forsamlingen 
erklære, at Danmark, Sverige og Norge bør nevtraliseres, og at 
denne Nevtralisering bør omfatte: 

1) med Hensyn til Norges, Sveriges og Danmarks Fastlands- 
og Øterritorium, at alle Dele af dette Landomraade til enhver Tid 
bliver fuldstændig nevtrale; 

2) med Hensyn til Sundet og Lille Bælt, at det i Krigstid 
forbydes ethvert krigsførende Magter tilhørende Krigsskib at vise 
sig i disse Farvande, hvilke derimod til enhver Tid skal staa 
aabne for Handelsskibe, selv om de tilhører de krigsførende 
Magter, saa vel som for Krigsskibe tilhørende nevtrale; 

3) med Hensyn til Store Bælt, at dette Stræde vel altid 
staar aabent for Handels- eller Krigsskjbe af ethvert Flag, selv 
krigsførende, og hvad enten de sejler enkeltvis eller i Flaade, men 
at det fuldstændig forbydes disse Skibe at foretage paa nævnte 
Strædes Kyster eller i dets Farvande, og det indtil en Afstand, 
som overtræffer Artilleriets maksimale Rækkeævne foran Indsejl- 
ingen og efter Udsejlingen, nogen fjendtlig Handling , noget Angreb, 
nogen Beslaglæggelse, noget Kaperi, nogen Blokade, nogen Em- 
bargo o. s. v., saa vel som nogen Ind- eller Udskibning af Trop- 
per eller Krigsforraad, eller nogen krigersk Handling i Alminde- 
lighed. 

Kongressen udtaler Ønsket om at se en international Kongres 
bestemme og afslutte en Traktat, hvis Tiltrædelse og Undertegn- 
else staar aaben for alle Europas Folk, og som paa ovennævnte 
Grundlag, under de undertegnende Magters Garanti, fastslaar de 
nordiske Staters vedvarende Nevtralitet, samt Indstiftelsen af en 
særlig, vedvarende Voldgiftsdomstol, som paa sidste Retstrin har 
at løse alle de Vanskeligheder, der maatte opstaa vedbemældte 
Traktats Anvendelse«. 

Dertil knyttede Kongressen følgende Bemærkning: »NB. For- 
samlingen udtaler sin Billigelse af Hr. Bajers Forslag i dets Hel- 
hed, med Undtagelse af dets Gennemførelse i det enkelte, hvorom 
den tror at maatte erklære sig inkompetent.« Jeg tilføjer her, at 



Digitized by Google 



Nevtralisering og Forsvar. 



621 



Gennemførelsen i det enkelte ogsaa meget vil kunne paavirkes af 
en sagkyndig, især sømilitær Granskning af det dermed for- 
bundne Forsvarsspørgsmaal. 



Forsvarsspørgsmaalets Grundlinjer forekommer mig imidler- 
tid at kunne drages fra nogle af ovenstaaende »Beslutnings« Af- 
snit som bestemmende Udgangspunkter. 

Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvor vidt Orlogsmanden 
ogsaa under Forudsætning af Nevtralisering har »Ret til at bort- 
tage Sømærker i Farvande som Kattegat, Sund og Bælter«, ind- 
ses det saaledes straks, at dette Spørgsmaal under denne Forud- 
sætning maa besvares med et lige saa ubetinget Nej, som det 
tidligere nævnte Prisskrifts Forfattere besvarede samme Spørgs- 
maal med et bestemt Ja under den modsatte Forudsætning, nem- 
lig den, at vi ikke var nevtraliserede. Dette bliver altsaa den 
første og store Modifikation i vort Forsvar, som med Nødvendig- 
hed maa følge af Nevtraliseringen. Hovedgrunden til at garan- 
tere denne er jo neifrlig, at de »interoceaniske Kanalerc igennem 
de nordiske Riger eller, med andre Ord, Østersøens Port skal 
staa aaben, — saaledes at der sikres »til enhver Tid, selv i 

Krigstid, ethvert Handels- eller Krigsskib fuld Frihed 

til at løbe ind. fra Nordsøen til Østersøen eller omvendte o. s. v. — 
Deraf følger imidlertid ikke, at de krigsførende Magters Krigs- 
skibe kan vælge en hvilken som helst Vej. Det maa være i 
Garantimagternes Interesse, at de nevtraliserede Stater faar saa 
let som muligt ved at forsvare den garanterede Nevtralitet. Der- 
for maa der kunne anvises en Etappe-Vej, og kun en enkelt, for 
indbyrdes fjendtlige Krigsskibe. Dette bliver et Spørgsmaal for 
sig, som skal berøres i det følgende. 

Inden jeg nærmere antyder Søforsvarets Ordning under 
den givne Forudsætning, vil jeg i Korthed sige, hvorledes Land- 
forsvarets Grundlinjer formentlig maa drages. 

Da den forudsatte »Nevtralisering bør omfatte« . . . »Dan- 
marks Fastlands- og Ø-Territorium« saaledes, »at alle Dele af 
dette Landomraade til enhver Tid bliver fuldstændig nevtrale«, 
bør dette altsaa ikke kunne betrædes af de krigsførende Magters 
Tropper. At afværge en saadan Krænkelse af Nevtraliteten vil 

Tilskueren. 1885. 42 



Digitized by Google 



622 



Nevtralisering og Forsvar. 



uden Tvivl være meget lettere for Danmark, som Sømagt, end 
for de nevtraliserede Fastlandsmagter Schweiz og Belgien. . Ti, 
hvad der frister disses store Nabomagter under indbyrdes Krige 
til at krænke Schweiz's og Belgiens Nevtralitet, er den Lettelse 
for Krigsforetagenderne, som en Gennemmarche vilde yde. Gennem- 
marche er forbudt paa det nevtraliserede Landomraade. Men hvor 
langt ringere er ikke Sandsynligheden for, at krigsførende Trop- 
per af den Grund skulde fristes til at betræde dansk Jord! Dan- 
mark har den korteste Landgrænse af alle europæiske Stater med 
Undtagelse af England, som aldeles ingen har. Og denne Land- 
grænse — selv om den paa Grund af Nevtraliseringen rykkes en 
halv Snes Mil mod Syd — ligger dog saa højt mod Nord, at 
der næppe under en i Nord-Tyskland ført Krig vil være stor 
Fristelse for fremmede Tropper til at overskride den. Det skulde 
da være, om de blev haardt trængte op imod den (ligesom t. Eks. 
Bourbakis Armékorps 1871 imod Schweiz's Vestgrænse) ; . i saa 
Fald vilde det være et dansk Grænsekorps's Opgave at afvæbne 
dem (og det vilde vel en god dansk Folkevæbning kunne gøre 
lige saa let som Schweiz's den Gang mindre gode løste samme 
Opgave 1871). Til Kamp i aaben Mark imellem danske og frem- 
mede Tropper vilde det næppe kunne komme paa Danmarks 
Fastland. Og endnu usandsynligere vilde en saadan være paa 
de danske Øer. Forudsætningen derfor vilde være en fjendtlig 
Landgang. En saa grov Krænkelse af Folkeretten som at for- 
søge Landgang paa en under europæisk Garanti nevtraliseret Stat 
maatte atter forudsætte, at derved var overordentlig meget mere 
at vinde end at tabe. Men hvad der nu kunde friste til Land- 
gang, vilde det ikke — eller dog meget mindre — , naar Dan- 
mark var nevtraliseret. Forudsætningen for Nevtraliseringen er 
jo den almindelige Erkendelse af, at det er i alle Magters Inter- 
esse, at ingen af dem bruger den nevtraliserede Stat som Ope- 
rationsbasis. En særlig Grund til at gøre Landgang paa et ikke 
nevtraliseret Danmark kan dog vor som Fjende farligste Mod- 
stander have, idet nemlig Tyskland nu kan tænkes, forud for en 
Krigserklæring fra eller mod Vest eller Øst, at ville gøre Dan- 
mark uskadeligt; men denne Grund bortfalder aldeles, naar Dan- 
mark ved at nevtraliseres forpligter sig til aldrig — hverken 
alene eller i Forbund med andre Magter — at falde et krigs- 
førende Tyskland i Flanken. Faren ved Landgang paa et af 
Europa nevtraliseret Danmark er desuden større end paa et ikke 



Digitized by Google 



Nevtralisering og Forsvar. 



623 



nevtraliseret; ti Sandsynligheden for, at Landgangstropperne kan 
blive afskaarne, er meget større, naar flere Stormagter er traktat- 
lig forpligtede til at komme Danmark til Hjælp i Egenskab af 
Garantimagter, end nu t da Stormagterne først skal stikke Hoved- 
erne sammen for at overveje, hvor vidt de bør det eller ikke. 
Endelig er det jo et stort Spørgsmaal, om den Landgang, som 
forsøges, ogsaa virkelig lykkes. At en Landgang »aldrig er fore- 
tagen, hvor der var nogen Modstand at vente paa Søen«, 
paastod — med Eftertryk paa de sidste Ord — Kommandør 
Carstensen i Landstinget den 22de Februar 1876 (se Tidenden, 
Spalte 698). Men i Tilfælde af Nevtralisering bør Danmark sik- 
kert lægge Hovedvægten paa sit Søforsvar. I samme Grad som 
dette sker, svinder Sandsynligheden for Landgang. Og i samme 
Grad — tør jeg maaske lejlighedsvis bemærke — bliver den nu 
paatænkte københavnske Landbefæstning unødvendig (til Søbefæst- 
ningens Unødvendighed kommer jeg senere). — Det er gennem 
Betragtninger som ovenstaaende , at jeg er kommen til den Over- 
bevisning, at et nevtraliseret Danmarks Hær i det væsentlige maa 
kunne indskrænkes til en Folkevæbning omtrent efter Schweiz's 
Mønster, vel at mærke: den ved Forbundsloven af den 13de No- 
vember 1874 og de dertil knyttede Anordninger fuldstændig om- 
organiserede (jvfr. mine Artikler om denne i »Dansk Folketidende« 
1876 Nr. 36—37, »Morgenbladet« den 31te Maj 1876 og norsk 
Oberstløjtnant A. D. S. Hjorth's Skrift: »Den norske Armees 
Omorganisation« II, 1878). 



»Med Hensyn til Sundet og Lille Bælt« hedder det i 
den paa Kongressen i Bern offentlig vedtagne Beslutning, »at det 
i Krigstid forbydes ethvert krigsførende Magter tilhørende Krigs- 
skib at vise sig i disse Farvande, hvilke derimod til enhver Tid 
skal staa aabne for Handelsskibe, selv om de tilhører de krigs- 
førende Magter, saa vel som for Krigsskibe, tilhørende nevtrale«. 

Ved dette Punkt kan der være Spørgsmaal om, hvor vidt 
det er nødvendigt at stille Lille Bælt paa samme Maade som 
Sundet. Ti Lille Bælt er et Farvand, som # de store Magters 
Krigsskibe ikke let falder paa at vælge i Krigstid, naar de har 
fri Fart til enhver Tid gennem Store Bælt; selv tyske Orlogs- 

42* 



Digitized by Google 



624 



Nevtralisering og Forsvar. 



mænd ses yderst sjældent i Lille Bælt, efter hvad jeg har kunnet 
erfare. Et folkeretligt Hensyn byder imidlertid at nevtralisere i 
strængere Forstand saa meget som muligt for saaledes mer at 
lokalisere Krigen eller indsnævre det Omraade, som alene kan 
være Krigsskueplads. Paa den anden Side paalægges der derved 
den nevtraliserede Stat den Forpligtelse, strængere at hævde Nev- 
traliteten paa det saaledes nevtraliserede Søomraade eller, i dette 
Tilfælde, Lille Bælt. Da det nu — som ovenfor bemærket — 
er i alle Garantimagternes Interesse, at denne Opgave bliver saa 
let som muligt at løse for den nevtraliserede Stat, ligger det nær at 
lade Nevtraliseringen gælde ej alene den Del af Lille Bælt, som 
efter- 1864 er dansk Farvand, men ogsaa den Del, som inden 
1864 var det. Lille Bælts naturlige Sydgrænse drages fra Syd- 
spidsen af Ærø over Sydkysten af Als og det sydlige Indløb til 
Aissund indtil Flensborg Fjord. Forlænges denne Linje gennem 
denne Fjords hele Længde og vestpaa over Sønderjylland til 
Nordsøen, fremkommer den Grænselinje, som det vilde være 
naturligt at give det under europæisk Garanti nevtraliserede Dan- 
mark imod Syd, — en Linje, der vilde være saa meget natur- 
ligere, som den temmelig nær falder sammen med Sproggrænsen 
mellem Dansk og Tysk. En nærmere Paavisning af en saadan 
Grænseregulerings Sandsynlighed er imidlertid et saa rent politisk 
Spørgsmaal, at her ikke er Stedet til at gaa nærmere ind paa 
det. Her gælder det kun at komme de militære Hensyn saa nær 
som muligt. Og disse vil vistnok være fyldestgjorte ved et min- 
dre stærkt flydende Forsvar i Lille Bælt, eftersom Sand- 
synligheden for, at dette Farvands Nevtralitet skal blive krænket 
under en Krig mellem Stormagterne inden- og udenfor Østersøens 
Port, er mindre sandsynlig. 

Anderledes forholder det sig med Sundet. Ved at sejle 
gennem dette rene og lige Farvand , i Stedet for at lade sig lodse 
gennem det vanskeligere og længere i Store Bælt, vil en krigs- 
førende Sømagts Orlogsfartøjer spare flere Timer. Men paa den 
anden Side maa det ikke overses, at intet Skib, som stikker dyb- 
ere end 22 Fod, kan passere Sundets laveste Sted, Drogden, og 
at alle de store Sømagters — især Vestmagternes — sværeste 
Krigsskibe stikker meget dybere, hvorfor de ligefrem er tvungne 
til at vælge Vejeit gennem Store Bælt, Etappe- Vejen gennem det 
nevtraliserede Danmark. Og fra de store Skibe skiller sig vel i 
Krigstid ikke gærne de smaa. Der sejles i Eskadre, såa vidt jeg 



Digitized by Google 



Nevtralisering og Forsvar. 



625 



véd; og Store Bælt bliver saaledes den eneste naturlige Krigsvej. 
Den Forsyning med alt, hvad der ikke er Krigskontrabande, og 
som kunde foregaa ved at sende enkelte mindre dybgaaende 
Skibe til Sundstæderne, især København, dersom Sundet ikke var 
nevtraliseret i den strængere Forstand, kan nu foregaa fra Kalund- 
borg, Korsør o. s. v. paa Grund af den siden Krimkrigen 1854 
oprettede Jærnvejsforbindelse med København. Det er muligt, at 
en Del maatte flyttes bort fra Danmarks Hovedstad til Havnene 
i Store Bælt. En såadan Decentralisation fra den i Forhold til 
Riget altfor store Hovedstad kunde endog have sine gode Sider. 
Men — hvad her er det væsentligste — Sandsynligheden for, at 
krigsførende Magters Orlogsfartøjer vilde krænke Sundets Nevtra- 
litet, er ikke saa stor, som det uden nærmere Overvejelse kan 
synes. Og i alt Fald staar det i de samtidig nevtraliserede Stat- 
ers Magt at gøre Indsejlingen til Sundet saa farlig for Traktat- 
brydere, at disse ikke let fristes dertil, eftersom de maatte indse, 
at de mulige Tab ved Forsøget ikke vilde staa i Forhold til de 
mulige Fordele. Afdøde Vice-Admiral Steen Bille har udtalt, at 
»et med panserbrydende Skyts anlagt Batteri paa Kronborg- 
pynten, støttet af et Par Panserbatterier, maa kunne forbyde Ind- 
sejlingen i Sundet nordfrac (se »Vort Forsvare d. 7 /s 1882, Nr. 36 A, 
Note under 3dje Spalte). Er »forbydec et for stærkt Udtryk, kan 
man i Stedet for dette sætte: vanskeliggøre saaledes, at de traktat- 
brydende Skibe vilde afskrækkes ved de sandsynlige Ofre. Læg- 
ges vort Batteri paa Lappegrunden i Stedet for paa Kronborg- 
pynten, antager jeg, at det bliver endnu farligere at vove en 
Gennemsejling; og dertil kommer, at i Tilfælde af den forudsatte 
Nevtralisering — som ikke er Steen Billes Forudsætning — vil 
det danske Batteri virke i Forening med et lignende paa svensk 
Kyst, og de foran Sundets Indløb krydsende danske Panserbatte- 
rier i Forbindelse med svenske eller norske. Saaledes hævdes 
Sundets Nevtralitet imod Traktatbrydere nordfra. Til sydfra at 
værge denne vil der behøves lignende Batterier med panserbryd- 
ende Skyts, som kan bestryge Indsejlingerne til Drogden og 
Flinterenden. Et Par danske paa Sydkysten af Amager og Salt- 
holm eller paa de vidtudstrakte lave Grunde syd for disse Øer, 
samt et svensk lige overfor, vil vel være tilstrækkeligt, naar 
tillige de fornødne danske og svenske Panserbatterier i Krigs- 
tid holdes krydsende foran Indløbene til Sundet sydfra. Saa- 
ledes er Sundets Nevtralitet fyldestgørende sikret. Dette sker, 



Digitized by Google 



626 



Nevtralisering og Forsvar. 



som man ser, i Grunden ved at svinge den paatænkte køben- 
havnske Søbefæstning ud imod Nord og imod Syd. MecT Køben- 
havns Søbefæstning — den nuværende saa vel som den hidtil 
foreslaaede — bortfalder selvfølgelig dens Landbefæstning. Køben- 
havn bliver en aldeles »aaben By« (ligesom alle andre europæiske 
Hovedstæder undtagen Paris og Rom). Ikke des mindre kan 
næsten alle de nuværende militære Etablissementer rolig blive 
liggende dér, eftersom Hovedstaden alligevel er dækket imod 
fjendtligt Angreb : til Søs ved Sundets Indløb (imod det samtidig 
nevtraliserede Sverige behøves nemlig ingen Dækning længer) og 
til Lands ved sin Beliggenhed paa en 0, paa hvilken ingen 
traktatbrydende Magt kan antages at ville gøre Landgang, dels 
fordi selve den garanterede Nevtralitet i denne Henseende virker 
som en ydre moralsk Rustning, dels fordi der bliver større Mod- 
stand at vente paa Søen, naar Hovedvægten, i Kraft af Nevtrali- 
seringens Grundlag, maa lægges paa Søforsvaret, og dels endelig 
fordi en velordnet Folkevæbning paa Sjælland og omliggende Øer 
besidder særlige Fordele i Tilfælde af et Landgangsforsøg (intet 
Punkt paa Kysten vil, paa Grund af det stedlige Forsvar ved 
Folkevæbning, nogensinde findfes helt blottet for Tropper). Kun 
en mindre Del af de nu i København beroende militære Hjælpe- 
midler kan det muligvis blive nødvendigt at flytte til et Punkt 
ved Helsingør for at være nærmere ved Haanden i det i øvrigt 
lidet sandsynlige Tilfælde, at Sundets Nevtralitet ved en udbryd- 
ende Krig mellem de store Sømagter pludselig skulde udsættes 
for at blive krænket nordfra. 

I øvrigt vil, under de givne Forudsætninger, Verdens- 
handlen gennem Sundet kunne gaa sin rolige Gang i Krigstid, 
næsten ligesom i den dybeste Fred. At dette kan blive Til- 
fældet, er jo netop et af Hovedformaalene rned Nevtraliseringen. 
Allerede tiu kan man regne, at der i Gennemsnit daglig gaar 
henved hundrede Handelsskibe ud eller ind gennem Sundet. De 
bærer Varer til mange hundrede Millioner Kroners Værdi fra Aar 
til Aar mellem europæiske og transatlantiske Havne. At en saa 
vigtig Verdenshandelsvej fredlyses, er baade i den gamle og i den 
nye Verdens Interesse. Og ligesom Interessen er stigende Aar for 
Aar med den stigende Samfærdsel, vil ogsaa Sandsynligheden for 
Nevtraliseringens snarlige Virkeliggørelse stige Aar for Aar. 



Digitized by Google 



Neutralisering og Forsvar. 



627 



Endelig kommer vi til Store Bælt. »Med Hensyn til« 
dette gaar Bern-Kongressens Beslutning ud paa, »at dette Stræde 
vel altid staar aabent for Handels- og Krigsskibe af ethvert Flag, 
selv krigsførende« (her maa dette fremhæves), »og hvad enten 
de sejler enkeltvis eller i Flaade, men at det fuldstændig forbydes 
disse Skibe at foretage paa nævnte Strædes Kyster eller i dets 
Farvande, og det indtil en Afstand, som overtræffer Artilleriets 
maximale Rækkeævne foran Indsejlingen og efter Udsejlingen, 
nogen fjendtlig Handling« o. s. v. (se ovenfor). Med andre Ord: 
medens de snævrere Farvande, Sundet og Lille Bælt, skal nevtra- 
liseres i strængere Forstand, omtrent i Lighed med Landomraadet, 
skal Store Bælt, der nærmer sig til Karakteren af aabent Hav, 
og derfor — i Følge Folkerettens Grundsætninger — til frit Hav, 
nevtraliseres i mildere Forstand. Store Bælt skal være aabent 
for krigsførende Magters Orlogsskibe, dog at de afholde 
sig fra enhver krigersk Handling, saa længe de opholder sig i 
Store Bælt. Som Følge heraf vil de nevtraliserede Staters — 
særlig Danmarks — Flaades Opgave i Store Bælt nærmest kunne 
betegnes som et sømilitært Ordenspolitis. Opgaven vil blive en lign- 
ende som under Krimkrigen, da den engelske Flaade paa Vejen 
til Rusland sejlede gennem Store Bælt, efter at de nordiske Riger 
samtidig havde erklæret sig nevtrale. Jeg henstiller, om vprt sø- 
militære Ordenspoliti vilde behøve en ved Kunst forstærket »Politi- 
station« i Agersøsund, hvor Naturen allerede har gjort saa meget, 
at Kimsten ikke vilde behøve meget udfyldende Arbejde til at 
forstærke den. I saa Fald foreligger der jo fra Regeringens Side 
finansielle Overslag., som dog muligvis paa Grund af Nevtrali- 
seringen kunde indskrænkes noget. 



Endnu skal jeg nævne to Modifikationer i Danmarks For- 
svarsplan, der efter min Mening vil kunne følge af Rigets Nev- 
tralisering. 

Den første gælder Landforsvaret, deft anden Søforsvaret. 

Et ikke-nevtraliseret Danmark kan være udsat for en Be- 
sættelse af Jylland fra tysk Side, og bør derfor have et fast 
Støttepunkt, en sidste Réduit, hvdr vi kan beholde fast Fod i 
denne Hovedlandsdel saa længe som muligt i Haab om Hjælp 



Digitized by Google 



628 



Nevtralisering og Forsvar. 



udenfra. Men enhver fornuftig Grund for Tyskland til at be- 
sætte Jylland, hvorfra det ingen Fare har at vente, naar Dan- 
mark er nevtra liseret, bortfalder med Nevtraliseringen og dermed 
altsaa tillige det ellers fornuftige i en Réduit i det nordlige 
Jylland. 

I et ikke-nevtraliseret Danmark kan ogsaa andre Hoved- 
landsdele — snart den ene og snart den anden — være udsat 
for fjendtlig Besættelse. Derfor kan det blive nødvendigt at 
sammentrænge til den truede Landsdel de Tropper, som kan 
undværes fra de andre. Og til at overføre disse Tropper kræves 
Flaadens Medvirkning i høj Grad. Men Faren for fjendtlig Be- 
sættelse svinder i Tilfælde af Nevtralisering saa overordentlig, at 
Flaaden næsten udelukkende kan hellige sig til sine øvrige vigtige 
Opgaver. Om den Indskrænkning, som maa følge heraf i nogle 
Henseender, kan veje op imod den stærkere Udvikling, som Nev- 
traliseringen kan nødvendiggøre i andre Henseender, er jeg 
naturligvis ikke i Stand til at dømme om. 

Hvad Anlæget af de til Nevtralitetens Hævdelse nød- 
vendige faste Støttepunkter vil koste, lader sig naturligvis 
vanskelig beregne, inden ej alene sagkyndige, men imod Sagen 
velvillige Officerer nærmere har bestemt disse Punkters Belig- 
genhed, Armering o. s. v. Nogen Vejledning yder dog Forsvars- 
kommissionsbetænkninger, jeg har haft Lejlighed til at læse. Et 
af Forsvarskommissionen 1872 nedsat Underudvalg, som den 
2den April afgav Betænkning, anslog til 2 Millioner Kroner Be- 
kostningen ved et paa Lappen anlagt Søfort, bygget til 6 af Nu- 
tidens sværeste Kanoner; tog man derimod^ Plymouth -Break- 
Water-Fortet til Mønster, og forøgede Kanonernes Antal til 10, 
vilde Bekostningen blive omtrent V* Million mere f ). Lad os — 
for ej at regne for lavt — anslaa Søfortets Anlæg til 3 Millioner! 
I en Skrivelse af 81 /io 1875 antager Ingeniørkorpset, at et Kyst- 
batteri paa Amager, bygget til »at beskyde en fjendtlig sydfra op- 
sejlende Flaade og derved vanskeliggøre Passagen gennem Drog- 
denc m. m., vil koste 350,000 Kroner. Kostbarere bliver vel 
næppe et lignende Batteri paa Sydspidsen af Saltholm, der (i For- 
bindelse med et lige overfor beliggende svensk) skulde kunne be- 
skyde Flinterenden. Lad os alligevel sætte Udgifterne til begge 



•) Armeringen er ikke medregnet. Den findes jo til Dels i København og 
kan flyttes. 



Digitized by Google 



Nevtralisering og Forsvar. 



629 



disse danske Batterier til en Million! Vi faar da i alt til Forsvar 
for Sundets Nevtralitet ved danske Batterier ikkun en Bygnings- 
udgift af 4 Millioner Kroner. Det er denne Sum, som maa sættes 
i Stedet for, hvad de af Regeringen foreslaaede ny københavnske 
Søforters Bygning vilde koste. Københavns Landbefæstning bliver 
der saa ikke længer Tale om. Desuden, spares Fæstningsanlæg i 
Jylland. Agersøsund kan derimod passe saa vel i et ikke-nevtral- 
iseret som i et nevtraliseret Danmarks Forsvar, ja snarest maa- 
ske i dette sidste. 

Det er væsentlige Modifikationer i Danmarks Forsvars- 
plan, der saaledes sandsynligvis vil følge af dets Nevtralisering 
samtidig med de to- andre nordiske Rigers. Af alle maa det vist 
nok indrømmes, at i alt Fald Københavns Befæstning bliver 
aldeles unødvendig, om ikke skadelig, under den nævnte 
Forudsætning. 

Ja, men — vil man indvende — det er usikkert, om vi 
og om vi snart opnaar den ønskede Nevtralisering. 

Dertil vil jeg svare: hvor vidt og hvor snart vi opnaar 
den, vil meget afhænge af, hvilken Kraft og Dygtighed der i Ind- 
land og Udland sættes ind paa Tankens Virkeliggørelse. Imidler- 
tid bør vi ikke forud arbejde os ind i et System, som strider mod 
det, der følger med Nevtraliseringen; vi bør ikke koste Millioner 
paa Fæstningsværker, som bygges til at holde i flere Hundredaar, 
men bliver aldeles værdiløse, naar Nevtraliseringen indtræder. 

Der er saa meget, som kan gøres, og vil passe saa vel for 
det ene System som for det andet, fremfor alt det flydende For- 
svars, Søværnets, tidssvarende Udvikling. 

Jeg har Grund til at tro, at der snarere blandt Flaadens 
end blandt Hærens Officerer findes Venner af Nevtraliserings- 
tanken, som vil yde sagkyndig Medhjælp til dens Gennemførelse. 

Fredrik Bajer. 

Efterskrift. 

Inden ovenstaaende gik i Trykken, havde Krigsministeren 
i Statsraadet ladet sig bemyndige til »at anvende en Sum af 
100,000 Kr. paa forventet Tillægsbevilling til Projektering og Ud- 
arbejdelse af detaljerede Arbejdsplaner vedrørende Københavns 



Digitized by Google 



630 Nevtralisering og Forsvar. 

Landbefæstning « ! Dertil har man Lov at sætte et Udraabstegn. 
Man har ogsaa Lov at sætte et Spørgsmaalstegn ved Lovlig- 
heden af denne Bemyndigelse. Vedtages den forventede Tillægs- 
bevilling nemlig ikke — hvad den næppe nogensinde gør — , og 
dækkes Udgiften ikke ad privat Vej, t.Eks. ved den begyndte 
»Selvbeskatning« til F6rs varet, da kommer Udgiften til at savne 
den i Grundlovens § 49 forudsatte Hjemmel. Skulde det ogsaa 
lykkes at opnaa Tillægsbevillingen, vil Udgiften dog uden Tvivl 
senere blive erkendt for unyttig. 

Nyttigere Forarbejder til Forsvarsvæsenets Fremme kunde 
Folketinget til Efteraaret lade udføre, og det paa aldeles lov- 
lig Maade. Det kunde nemlig i Henhold til Grundlovens § 46 
nedsætte en parlamentarisk Kommission (se »Tilskueren« 
1884, S. 866 fif.) til Undersøgelse af, hvilken Forsvarsplan der maatte 
være formaalstjænligst for Danmark i Tilfælde af dets Nevtralisering 
i Forbindelse med de to andre nordiskeRigers, samt til Udarbejdelse 
af et dertil knyttet finansielt Overslag. »At de kritiske Forhold i Europa 
gør det ikke alene ønskeligt, men endog bydende nødvendigt, at have 
de ommældte Forarbejder udførte, turde være indlysende«. Disse 
Ord af »Berlingske Tidende« den 27de April 1885 er vel udtalte 
med Hensyn til Københavns Landbefæstning, men dér passer de 
ikke. De anvendes bedre paa den her omtalte Forsvarsplan. Denne 
behøver ej engang at vente paa en europæisk garanteret Nevtral- 
itet for — i alt Fald i sine Hovedtræk — at kunne komme til 
Nytte. De tre nordiske Rigers samtidige Nevtralitetserklæring , i 
Forbindelse med en Traktat imellem dem om at afgøre mulige 
indbyrdes Stridigheder ved Voldgift i Stedet for Krig, vil være 
tilstrækkeligt Grundlag for en saadan Forsvarsplan« Udførelse. 
Kan senere europæisk Garanti for de tre Rigers væbnede Nevtral- 
itet opnaas, er det saa meget des bedre. Men det kan vente. 

F. B. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 1 ) 

I. Arrestation. — Varetægtsfængsel. — Straffegrader. — Dom. — Rejsen. — 
E tapperne. — En privili geret Fange. — Tiggere. — Byttehandel. 



Der hører ikke meget til at blive arrresteret i Rusland. 
En anonym Angivelse, en fjærn og flygtig Mistanke om, at man 
staar i Forbindelse med Nihilisterne — det er mere end nok. 

En Aften, naar en fredelig Mand just har indrettet sig 
lunt og godt i sin Dagligstue, bliver der ringet paa Døren, en 
Flok Politibetjænte styrter ind og kaster sig over ham ; han faar en 
taaget Følelse af, at en god Samvittighed i politiske Sager er en 
temmelig værdiløs Artikel i Rusland, og at hans »house« ikke er 
hans »castle«. 

Naar Rettens Haandhævere har sikret sig hans Person, 
give de sig i Lag med hans Gemmer, vende op og ned paa al- 
ting for at finde mistænkelige Papirer , og idet de Herrers brist- 
ende Læsefærdighed parrer sig med embedsagtig Tjænesteiver, 
bemægtige de sig alt, hvad de finde, og føre det bort tillige med 
Forbryderen, der kun faar Lov at tage en saare flygtig og nøje 
bevogtet Afsked med sine nærmeste — al Konspiration maa 
umuliggøres! Imidlertid har hans Kone været resolut nok til at 
pakke en Haandkuffert med Linned og Uldtøj, og Politibetjæntene 
er saa menneskekærlige, at de tillade ham yderligere at tage en 
Pels med. Ti det er koldt, meget koldt. 

Saa kommer han i Kachotten. Enkeltcelle. Maaske er 
han en farlig Forbryder, Statsom vælter, man maa sikre sig mod, 
at han faar Samkvem med sine medskyldige. 

Cellen er prunkløs. Skident Stengulv, fire nøgne, skidne 
Vægge og en Briks, hvor han har Lov efter Behag at sidde eller 
at ligge. — Vand? — Hvad skulde det til? I den klingrende 



*) Hovedkilder: Albin Kohn: Sibirien, F. M. Dosloiewski: Antegninger fra det 
døde Hus (ikke oversat paa Dansk) og R. Piotrowski : Souvenirs d'un Sibirien. 



Digitized by Google 



632 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Frost vilde det dog straks bundfryse. — Egentlig varm er Cellen 
nemlig ikke. At betro en Kakkelovn til en muligvis stor For- 
bryder gaar ikke an. Desuden er der ingen Skorsten, gennem 
hvilken Røgen kunde ledes bort. Den anholdte beklager sig over 
den isnende Kulde. Slutteren svarer lidt irriteret, at der er Varme- 
ledning i Fængslet. Ganske vist er den altid i Stykker og kan 
altsaa ikke bruges, men den er der, og Arrestanten har saaledes 
ikke noget at beklage sig over. 

Saa ønsker han Staklen godnat — et Ønske, der nærmest 
lyder som en hjærteløs Spot — og stænger Døren til dette Asyl 
for Almensikkerheden. Det ligner mere end alt andet et Hul i et 
af Middelalderens Fangetaarne. 

Dersom man vil gaa ud fra, at en Straf forudsætter en 
bevist Lovovertrædelse og en Dom, saa maa man ogsaa slutte, at 
en Arrestation, en Sikring af Personen for en endnu ubevist Mis- 
tankes Skyld, ej maa gøres til en Straf. Retfærdigheden vil 
forudsætte Muligheden af, at Arrestanten er uskyldig, og den vil 
fordre, at han ikke i Fængslet kommer til at leve under daar- 
ligere Forhold end dem, han er vant til, naturligvis for saa vidt 
dette kan forenes med nødvendig Orden og Sikkerhed. Men saa- 
ledes ræsonnerer man ikke i Rusland. 

Saa snart Arrestanten er bleven ene, pakker han sin Kuf- 
fert ud, ifører sig alt, hvad den indeholder af Uldtøj, trækker 
Pelsen ovenpaa og giver sig til at stampe frem og tilbage paa 
Gulvet. Det er det eneste Middel til ikke at fryse helt stiv. 

Mens han saaledes løber frem og tilbage, naa nogle under- 
lige Lyd hans Øren. Det er som Brudstykker af Viser, Skraal, 
Hyl og højrøstet Latter. — Mon det er Inspektøren, der har 
Gilde? Spektaklet synes ikke ganske foreneligt med den grav- 
lignende Stilhed, som man tænker sig i et Fængsel. 

Han standser og lytter. Nu hører han det ganske tydeligt. 
Det er drukne Svirebrødres Lystighed. De tømte Flasker knuses 
mod Væg og Gulv. Højrøstet Skænderi, saa igen Hyl, Latter og 
Sang. Skulde det virkelig være hos Inspektøren, man opfører 
sig saaledes? 

Senere, da hans Celle inspiceres af Slutteren, søger og faar 
han Oplysning. 

Det er en arresteret Falskmøntnerbande, der holder Gilde! 
Den russiske Administration maa ej bedømmes alene efter 
de Love og Anordninger, hvorpaa den hviler. For at forstaa 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



633 



den, maa man erindre, at den er i Hænderne paa en Embeds- 
stand, der for en overvejende Del er raa, uvidende, ikke under- 
given fast og betryggende Kontrol og fremfor alt i højeste Grad 
bestikkelig — en Embedsstand, hvis Medlemmer paa Grundlag af 
Aarhundreders Tradition mener at have hævdet Retten til i sig 
at se en Afspejling af Czarens Person, og som hver paa sit 
Raaderum spiller den slette Enevoldsherskers Rolle. Ti deres 
Rettesnor er — som Regel — ikke Retfærdighed og Pligt, men 
Lune, Venskab og Fjendskab, og fremfor alt Egennytte. De leve 
deres Liv paa den Lære, at Folket er til for Embedsmændenes 
Skyld, ikke omvendt. Ingen tvinger dem bort fra dette Fejlsyn. 
Det er tolereret i de øverste Regeringskredse, og Folket maa 
finde sig i det som et Onde, mod hvilket det er lige saa magtes- 
løst som mod Østenvind, Vinterkulde og Græshoppesværme. 

Tilstanden i de russiske Fængsler, særlig i de store Byers 
Centralfængsler, er kaotisk. Tyve, der er blevne graa i Udøvelsen 
af deres Haandtering, Banditter og skikkelige Folk, Røvere, Mord- 
ere og halvvoksne Børn, Vagabonder og Falskmøntnere blandes 
imellem hverandre — ingen spørger om Forbrydelsens Art, om 
Motiverne eller om Graden af Fordærvelse hos Individerne. 

For den passionerede eller professionelle Forbryder er 
Fængslet — i det mindste for en Tid — et sandt Eldorado. Her 
lever han rolig og munter mellem gode Kammerater, Politiet 
jager ham ikke mere, og han har sit rigelige Udkomme. Ti intet 
hindrer ham i at fortsætte sin Haandtering; han kan stjæle, be- 
drage og lave falske Penge lige saa godt her som udenfor. Og 
saa har han den uhyre Fordel, at de Lovovertrædelser, der be- 
gaas inden Fængslets beskyttende Mure, som Regel ikke behandles 
efter Straffeloven, men kun som disciplinære Forseelser. I yderste 
og værste Fald faar han Stokkeprygl eller Ris — en Tugtelse, 
han vænner sig til med forbavsende Lethed, og som slet ikke 
skræmmer ham — han er kort sagt en priviligeret Mand. Der 
gives da heller ikke en eneste Forbrydelse, maaske med Und- 
tagelse af Mord, der ej gaar i Svang i de russiske Fængsler. 

Men dette er endnu ikke alt. 

Forbryderen kan ogsaa nyde Udbyttet af sin Virksomhed, 
og der gives ikke den Ting — Nødvendighedsgenstande eller 
Luksus — der ej kan faas i Fængslet, kun at Priserne her 
er betydelig højere end udenfor, ti Inspektøren skal have sin 
Provision. ' 



Digitized by Google 



634 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Der er Lov for, at Fanger og Arrestanter kun maa mod- 
tage Besøg i Inspektørens Nærværelse, men dette bliver kun en 
tom Formalitet, saa snart Inspektøren faar stukket en Rubel- 
seddel i Haanden. Forbryderen kan saaledes vedligeholde det 
livligste Samkvem med Yderverdenen, særlig med sine ikke ar- 
resterede medskyldige, og han kan til enhver Tid modtage deres 
Besøg. 

Saa har Arrestanterne Ekstraindtægter: Almisser, dels Føde 
og Klæder, dels Penge, som medlidende Mennesker sende til 
Fængslet, og som tit kan løbe op til noget ret betydeligt. Hver 
faar sin Part, Tyven og Falskmøntneren saa godt som den for- 
krøblede Tigger og det halvvoksne Barn. 

Undertiden vokser Fængselsinspektørens Sportler til store 
Summer, især naar han, hvad jævnlig sker, gør fælles Sag med 
Forbryderne. • 

Der er f. Eks. fængslet en Falskmøntnerbande. Den fort- 
sætter sin Virksomhed med en Tryghed, som den tidligere 
savnede, Fængslet gøres til Falskmøntnerværksted, Inspektøren 
sørger for at bringe de falske Sedler ud blandt Publikum og 
vaager samtidig samvittighedsfuldt over, at ingen af dem kommer 
ind igen. Han tager sig godt betalt for sin Ulejlighed, men 
alligevel bliver der nok og mere end nok tilovers for selve 
Kunstnerne. 

Deres Forbrug af Vin, Delikatesser og andre Livets Be- 
hageligheder er storartet. Pengene passere atter Inspektørens og 
hans Hjælperes Hænder; de besørge Indkøbene, naturligvis mod 
Provision. Saa gaar Tiden paa den fornøjeligste Maade for disse 
Forbrydere, mens de vente deres Dom. De holde Sviregilder, og 
de doble. Det kommer ikke saa nøje an paa Summernes Stør- 
relse — de lave jo selv Pengene — og 500 Rubel paa ét Kort 
eller Tærningekast er ingen Sjældenhed. Der indrømmes dem 
endogsaa Tilladelse til at have Elskerinder i' Kvindeafdelingen. 
Inspektøren sørger for uforstyrrede tétes-å-tétes — naturligvis mod 
Provision. 

Men den fattige politiske Forbryder, han lider Nød! — 
Hvert russisk Fængsel har sin Købmand. Han betaler en 
Afgift, der i større Fængsler kan løbe op til noget ret anseligt, 
for Retten til at sælge Fanger og Arrestanter The, Brød, Sild, 
Lys, Olje og stegt Kød. Dette er den officielle Handel. Gennem 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



635 



den ikke officielle forsyner han Fangerne med Kort, Tærninger og 
Brændevin. 

Desuden findes der i Fængslerne en af samtlige Fanger ud- 
nævnt »Starost« , der besørger det embedsmæssige Samkvem mel- 
lem dem og Inspektøren, og som tillige i Forbindelse med sine — 
ligeledes af Fangerne udnævnte — Hjælpere modtager og fordeler 
Almisserne. 

De russiske Fængsler er — paa faa Undtagelser nær — 
skumle, mørke, kolde, fugtige og skidne. I St. Petersborg 
er der i de senere Aar bygget et Varetægtsfængsel med Celler, 
Fællesstuer og Lokaler, hvor Arrestanterne kan tage Motion. Det 
er godt, næsten luksuriøst udstyret og kan rolig rivalisere med 
andre europæiske Landes bedste Fængsler. Det præsenteres for 
fremmede som et Eksempel paa, hvorledes de russiske Fængsler 
er. I Virkeligheden er det et Eksempel paa, hvorledes de 
burde være. 

Naar man nu tager i Betænkning, hvilken Karakterstyrke 
og grundfæstet Moralitet der hører til for at holde sig fri for 
Paavirkning af daarlige Omgivelser, vil det være indlysende, at 
de russiske Fængsler er og maa være sande Højskoler for Ud- 
dannelsen af Forbrydere — Skoler, hvor de, der er ældst og 
mest erfarne i Lasten, fungere som Lærere og gøre sig en sand 
Glæde af at indvi de unge i deres Haandterings Kunstgreb. Det 
er ogsaa en lige saa gammel som sand Sætning, at der kommer 
flere Forbrydere ud af de russiske Fængsler, end der gaar ind 
i dem. 

Naturligvis ma(i den russiske Almuesmand have et eget 
Blik paa Statens Straffelovgivning. Han ser de Embedsmænd, 
der er satte til at styre — ikke beskytte — ham,, ustraffet be- 
gaa Lovovertrædelser af groveste Art, han er, trods Livegen- 
skabets Ophævelse, en trælbunden Stakkel, prisgiven til raa og 
usædelige Individers Forgodtbefindende; og denne Stat, der for- 
drer saa meget af ham, giver ham intet igen, den fordrer kun 
med den stærkeres Ret, ikke som den, der har Pligter mod ham. 
Det er Vrængebilledet af den spartanske Forfatning. Hvor skulde 
vel han kunne opfatte en Straf som et fortjænt Onde, han maa 
underkaste sig, fordi han har gjort Brud paa en i social eller 
sædelig Nødvendighed begrundet Lov! For ham er Straffen 
ganske simpelt et Ækvivalent, han yder Staten, Opgørelsen af en 
Balance, der ikke kan nedsætte ham i hans egne eller i andres 



Digitized by Google 



636 De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Øjne. Det gaar her som med hans Syn paa Bestikkelserne; de 
er for ham den Salgspris , der fordres for Opnaaelsen af et Gode 
«ller Undgaaelseh af et Onde. Karakteristisk er det ogsaa, at 
Russeren aldrig nærer Foragt eller Uvilje, men kun Medlidenhed 
overfor en Fange. Han giver ham en Gave, naar han støder 
paa ham, og kalder ham »en ulykkelige 

Men skulde man dømme efter de Rapporter, som Fængsels- 
inspektørerne indsende til deres foresatte, endog til Guvernøren, 
saa vilde det russiske Fængselsvæsen være værdigt til Efter- 
følgelse. Rapporterne modtage da ogsaa i Reglen Paategningen: 
»Alt i bedste Orden !c Og naar Guvernøren inspicerer et Fængsel, 
er det virkelig saa præsentabelt, som det efter sine ringe Kaar 
kan blive, ti han er altid saa forekommende at mælde sin An- 
komst i Forvejen! 

Den russiske Strafferet har flere Grader end nogen -anden 
europæisk Strafferet kender. Allerede Dødsstraffen, som dog kun 
anvendes mod Statsforbrydere, der bliver dømt efter Krigsretten, 
har to Afdelinger: den kvalificerede, Hængning, og den mildere, 
Skydning. 

Frihedsstraffen bestaar i Deportationsstraf med Tab af 
alle eller nogle borgerlige Rettigheder, Forvisning til det indre 
Rusland, samt Indespærring i et Centralfængsel eller i et Kloster. 

Den, der er dømt til at miste alle borgerlige Rettigheder, 
deporteres enten som Tvangsarbejder eller som Kolonist. 
I første Tilfælde sendes han til Sibiriens Bjærgværker, til Fæst- 
ningen Omsk eller til Fabrikerne, og Trinfølgen fra det haardere 
til det lettere fastsættes altid i Dommen. Indtil 1858 blev Mord- 
ere og Røvere brændemærkede paa Panden og begge Kinderne 
med Bogstaverne K. T. (Katorschny, o: Tvangsarbejder), og Vaga- 
bonderne fik paa deres Ansigt indtatoveret et B, Bradjaga. Endnu 
den Dag i Dag kan man i Sibirien jævnlig støde paa en gammel 
deporteret fra hin Tid. Han gaar omkring som et af Samfunds- 
legemet afhugget Ledemod, hans Ansigt er Kvitteringen for den 
Fordømmelsesdom , der er fældet over ham. Maaske er han 
bleven benaadet og kan som Nybygger nedsætte sig, hvor han 
vil, men »Mandatet« kan ikke udslette Brændemærket, den rus- 
siske Civilisation har én Gang for alle sat sit Stempel paa ham. 

Deportation som Tvangsarbejder er den strængeste Straf. 
Næst efter den følger Deportation som Nybygger. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



637 



Nybyggeren skal blot nedsætte sig i Sibirien, men kan 
tjæne sit Brød, som han vil, og her kommer Regeringen ham 
endog til en vis Grad i Møde. Undertiden sammensmeltes begge 
Straffe, idet Dommen lyder paa, at den paagældende først et vist 
Antal Aar skal være Tvangsarbejder og derefter gaa over til at 
blive Nybygger. Ingen af dem tør gøre sig Haab om at se Eu- 
ropa igen, med mindre han er dømt for en politisk Forseelse, og 
det eneste lyse Punkt i Tvangsarbejderens Liv er Haabet om, at 
der fra Guvernøren eller fra St. Petersborg skal komme et Man- 
dat, hvorefter han som Belønning for eksemplarisk Opførsel og 
oprigtig Anger forfremmes til Nybygger. Det er det højeste Trin, 
han kan naa paa den russiske Samfundsstige. 

Begge, baade Tvangsarbejderen og Nybyggeren, miste deres 
borgerlige Rettigheder, og den russiske Lov fører med barbarisk 
Konsekvens dette ud til den yderste Grænse. Ære og Ejendom 
tages fra ham, hans Underskrift er intet, han har ikke længere 
noget Navn, hans Ord er som et Pust af Vinden. Han maa af- 
levere sine Klæder lige til Skjorten og tage Fangedragten paa, 
hans Hoved bliver raget, og han kobles sammen med sine Ulykkes- 
fæller ved Jærnlænker. I Fængslet er han retløs. Forseelser 
straffes med Stokkeprygl eller Ris; dør han under Straffen, gør 
det ikke noget. 

Alle Familiebaand løses, han er død, hans Kone er Enke, 
hans Børn faderløse. Vil de, faar de dog Lov at følge ham 
i Eksilet, Staten sørger for Rejsen, de fylde jo dog altid et 
Par af de mange tomme Pladser op i Sibirien. Man ser stadig 
Kvinder og Børn følge med de deporteredes Kolonner. Men som 
Regel vandrer »den ulykkelige« alene. 

Er han dømt til at være Nybygger, eller forfremmes han 
fra Tvangsarbejder til denne Værdighed, er der intet til Hinder 
for, at han kan stifte ny Familie og samle sig en ny Formue i 
Sibirien. Popen vier ham straks uden blot at spørge, om han er 
bunden ved tidligere ægteskabelige Forpligtelser, og om han saa 
tjænte Millioner, vilde Regeringen ikke forlange en Kopek i Er- 
statning for sine Udlæg med hans Ekvipering og Rejse. Ti Eu- 
ropæeren er død, og gennem sin Død er han bleven forvandlet 
til et sibirisk Kolli, giver sit Bidrag til at kolonisere Landet og 
staar bogført mellem andre Aktiver. 

Tidligere bogførtes hans Efterkommere paa samme Maade. 
Alexander II var den første russiske Czar, der indsaa, at man ikke 

Tilskueren. 1885. 43 



Digitized by Google 



638 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



burde straffe Fædrenes Forbrydelser paa Børnene. Saa fik de 
Bonderettigheder, det vil sige, de blev stillet lige med de frifødte. 

For mindre Forseelser kan en Person blive dømt til at 
vandre til Sibirien uden derfor at være Tvangsarbejder eller Ny- 
bygger. Han mister da enkelte mindre Rettigheder, som Rang, 
Titel eller sligt, men Ejendom og Familie bevares. 

Det er ikke længe siden, at de deporterede sendtes af Sted 
uden Hensyn til Aarstiden, baade Sommer og Vinter. Nu rejse 
de kun om Sommeren, og de Fanger, der skal vandre de Hund- 
reder af Mile til Østasien, kaserneres i Vintermaanederne i store 
Fængsler. Muligt er det, at der ved denne Ordning er taget et 
humant Hensyn; sikkert er det, at den sparer den russiske Ad- 
ministration betydelige Summer. 

Et lille Regnestykke vil vise det. 

Efter de paalideligste statistiske Oplysninger deporteres der 
aarlig ca. 80,000 Individer. Maaske er heri medregnet de Koner 
og Børn, der frivillig ledsage de dømte. Vi regne, at Halvdelen, 
altsaa 40,000, deporteredes om Vinteren. Der skal leveres hver 
deporteret en ny Klædning for hvert Guvernement, han passerer 
paa 3in Vandring til Straffestedet. Værdien af en Sommerklæd- 
ning er 12 Rubel, af en Vinterklædning 25. Altsaa sparer Ad- 
ministrationen for hvert Guvernement, Straffekolonnen vilde komme 
til at gennemvandre i Vintermaanederne, med Undtagelse af den 
første, 520,000 Rubel, hvilket kan løbe op til en ganske artig 
Sum, naar der er mange, som skal til Østasien. Fremdeles: En 
deporterets Underhold regnes at koste i de store Depotfængsler 6 
Kopek daglig, altsaa for 6 Maaneder 10 Rubel 80 Kopek; Rejse- 
diæterne derimod er 10 Kopek daglig, for 6 Maaneder 18 Rubel 
pr. Individ, hvilket for 40,000 Individer giver en Forskel af 
288,000 Rubel ; ganske vist skal Vejen tilbagelægges , men 
naturligvis rejses der langt hurtigere om Sommeren end om 
Vinteren. 

Til de milde Straffe hører Indespærring i et Kloster 
for en Tid af fra nogle Maaneder til 2 Aar. Er den dømte blot til- 
strækkelig forsynet med Penge, kan Opholdet paa dette hellige 
Sted være yderst behageligt, ti de russiske Munke er ikke mere 
asketiske end deres romerske Kolleger. 

Indespærring i et Centralfængsel er af nyere Dato. 
Med de russiske Embedsmænds Bestikkelighed i Almindelighed og 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



639 



Fængselsinspektørernes i Særdeleshed vil Opholdet her jo ogsaa kunne 
være ret tillokkende for de i økonomisk Henseende begunstigede. 

Det tør ikke siges, at Dommeren altid har en udpræget 
Stræben efter Retfærdighed, i alt Fald forplumres hans Opfattelser 
let af nogle fornuftig anbragte Rubelsedler. 

Der var saaledes en Læge i Dorpat, som i et Anfald af 
Skinsyge skar Halsen over paa sin Kone. Straks blev der Larm 
i Byen. Forbitrelsen var stor, Lægen fik ikke Lejlighed til privat 
at fortælle den paagældende Embedsmand, hvorledes det hele var 
gaaet til og i Form af kurante Sedler forelægge Beviserne for sin 
Uskyldighed; han blev sat i Fængsel, og herfra er det vanskeligt 
at faa Uskyldighedsbeviset overbragt til Dommeren; Fængsels- 
inspektøren vaager med streng Moralitet over, at Bestikkelser af 
den Art ikke finde Sted. Doktoren lod sin Sag gaa igennem 
alle Instanser, endog til Senatet i Petersborg, ti han hørte til de 
priviligerede Stænder. Efter at Processen havde varet i 2 Aar, 
blev han dømt til 12 Aars Tvangsarbejde og sendt til Sibiriens 
Bjærgværker. 

Straks efter sin Ankomst til Forvisningsstedet fik han Lej- 
lighed til at gøre sig nyttig for Anstaltens Direktør, paa Grund- 
lag heraf blev han Straffeanstaltens Læge, uden Titel, men med 
Gage. Hans Ry som Læge udbredte sig hurtig, og han blev 
hentet langt borte fra til Hospitalerne ved de private Guld- 
vaskerier. Paa den Maade tilbragte han sin Straffetid og samlede 
sig en stor Formue. Da de 12 Aar var gaaede, blev han sendt 
andensteds hen som Nybygger og fik ogsaa her en betydelig 
Praksis. 

Han giftede sig igen. Men det var næsten, som om det 
var blevet ham en kær Vane at ombringe sine Koner, og med et 
Knivstik sendte han Nr. 2 ind i Evigheden. 

Undersøgelserne stod paa i 2 Aar. Det var et lille ven- 
ligt Kunstgreb af Dommeren. Der maatte vindes Tid til at faa 
alle besværlige Vidner overførte til fjærne Bygder. 

Endelig var alt i bedste Orde$, og Dommen faldt i første 
Instans. Fire Aars Tvangsarbejde! Det syntes Doktoren ikke 
om. Han appellerede. Mordet, sagde han nu, havde han be- 
gaaet i Drukkenskab. Protokollerne blev fremlagte — hans egne 
Forklaringer, forsynede med hans egenhændige Underskrift. Han 
havde, erklærede han, ogsaa været fuld, da han afgav dem, og 

43* 



Digitized by Google 



64U 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



da han skrev under. Dette syntes Dommerne i anden Instans 
meget sandsynligt, og de dømte ham til 4 Maaneders Inde- 
spærring i et Kloster! Den Straf underkastede Lægen sig uden 
at knurre. 

Processen havde kostet ham 3000 Rubel foruden Proces- 
omkostninger! 



Forrest en Deling Soldater med Bajonetten paa Geværet 
Saa de farligste mandlige Forbrydere med raslende Lænker om 
Benene. Derefter de mindre farlige, belagte med Haandjærn; 
endelig de kvindlige Fanger. Bagefter en Skare tavse, ulykkelige 
Kvinder, der frivillig følge deres Mænd til Sibirien, saa nogle 
* Karrer med gamle, syge og Børn samt med Bagagen. Tilsidst 
atter en Deling Soldater. Saaledes ser en Kolonne af depor- 
terede ud. 

Fra Fængslerne i de store Byer samles Fangerne i Nischni- 
Novgorod. Herfra bringes de, dels i Fangeskibe, dels paa Jærn- 
banen, dels i Karrer over Perm og Jekaterineburg til Tjumen 
i Vest -Sibirien. Her fordeles de til de forskellige Forvisnings- 
steder, og Resten af Vejen maa i det væsentlige tilbagelægges til 
Fods. Aar ud og Aar ind vandre disse sørgelige Skarer ad 
de samme Veje, hvis Jord er trykket haard under deres tunge, 
trætte Fodtrin. 

Paa hele den uhyre Strækning fra Volga til det stille Hav 
ligger med visse Mellemrum en Række store, skumle, fængselsagtige 
Bygninger. 

Det er Etapperne. 

I dem holde Fangerne Rast. To Dages March, én Dags 
Hvile. Nogle hundrede Mennesker sammenpakkes i snævre, stink- 
ende Rum, Mænd, Kvinder, Børn, gifte, ugifte imellem hverandre. 
Loven paabyder en Sondring, men den finder ikke Sted. Næppe 
er den udmattede Hob kommen ind i Etappen, næppe har den 
kastet sig paa Brikser, Gulv eller hvor der ellers er Plads, før 
Høkerskerne indlades i Gaarden. De sælge Brød, Suppe, Kød og 
Fisk — altsammen tillavet saaledes og af en saadan Beskaffen- 
hed, at der hører en russisk Straffefanges graadige Appetit til at 
faa det ned. Og dette ufordøjelige Svineri sælges til enorme Priser. 
At beklage sig over Optrækkeri eller Varernes Slethed er fuld- 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



641 



stændig ørkesløst, ti i Reglen er Høkerskerne Soldaterkoner eller 
Etappemandskabets Veninder, og hvor dette ikke er Tilfældet, maa 
de betale Officerer og Underofficerer for at faa Lov at komme 
ind i Etappegaarden. Naturligvis smugles der en Mængde Brænde- 
vin ind. 

Aftenen falder paa, Dørene til Etappen lukkes. Fangerne 
stræbe at sikre sig en Plads paa Briksen; 3 Brædder i Breden og 
saa lidt i Længden, som et menneskeligt Legeme kan nøjes med, 
naar det bukker sig stærkt sammen. Midt paa Gulvet har en 
Bande slaaet sig ned — Repræsentanter af Galgenfugle fra alle 
Ruslands Gu vernementer. De sivende, osende Tællelys sprede lidt 
af Rummets fugtige, skidne Mørke, det flakkende Skin falder paa 
deres Ansigter; de se ud, som om der manglede noget i dem — 
Brændemærket! 

Brændevinsflaskerne gaa rundt, der lyder Bulder og Skraal, 
Skældsord og Forbandelser, hæs Latter, vilde Hyl og raa Sang. 
Skildvagten stikker Hovedet ind, men han trækker det hurtig til- 
bage. Den Luft vilde kvæle ham, synes han, hvis han blot skulde 
indaande den 2 Minuter. Han nøjes med at kommandere »stille !c 
og lukker saa Døren. Galgenfuglene se hen mod den og tie et 
Øjeblik. En af dem rejser sig og bringer Skildvagten et Glas 
Brændevin eller stikker ham nogle Kopek i Næven. Saa er hans 
Sjæl beroliget, han har faaet sin Provision, Døren bliver ikke mere 
aabnet, Banditterne skraale op, saa deres Stemmer blive hæse, 
de hyle Hæsheden igennem, drikke og hyle igen. Intet Dyr kan 
naa en saadan Grad af Modbydelighed. 

Aandeløse af Skrig og Skraal sidde de et Øjeblik og snappe 
efter Vejret. Saa foreslaar en af dem. at de skal holde Auktion 
over de ugifte Kvinder, Forslaget vækker drønende Bifald. En og 
anden Bandit, der har søgt Hvile i en Krog eller paa Briksen, 
kravler frem som en Tudse af sit Hul for at være med. 

Og nu begynde de at byde. Én for én stilles Kvinderne 
til Auktion, saa længe der er lysthavende. Hun tilfalder den højst- 
bydende. Han har kun den Pligt at leje hende Plads paa en Karre, 
saa hun ikke behøver at tilbagelægge Vejen fra Etappe til Etappe 
til Fods. For øvrigt kan han sælge, forære, spille og laane »sin 
lille Brude bort, ganske som han lyster. Og naar saa den ulykke- 
lige Kvinde trygler og bønfalder den kommanderende Officer om 
Beskyttelse mod Banditten, hendes paatvungne Herre, faar hun ikke 
andet Svar end et Skuldertræk og et: »Det er nu en Gang Skik 



Digitized by Google 



642 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



og Brug med disse Auktioner!« Hvis ellers disse Kvinder har frelst 
en Smule Skamfølelse ud af deres Livs Skibbrud, saa skal den 
nok gaa til Grunde paa Etappevejen! 

Orgiet fortsættes. Fylderi, Uterlighed, Udskejelser og Raa- 
heder af en saadan Beskaffenhed, at de kun kan undfanges i 
Hjærner, hvoraf enhver Anelse om Menneskeværdighed er for- 
dunstet, vare til ud paa Natten. 

Endelig vælte Banditterne sig om i Skarnet paa Gulvet og 
falde i Søvn. Der bliver stille. Nu og da lyder igennem Stil- 
heden en vild Ed, et vaandende Suk, et Brudstykke af en liderlig 
Vise eller en fortvivlet Hulken. Banditterne snorke. Men rundt 
om paa Brikserne ligge mange, som vilde give Aar af deres usle 
Liv for at kunne finde Forglemmelse i Søvnen, var det saa kun 
for et Øjeblik. Men de kan ikke sove, skønt de er dødtrætte. 
Den haandgribelige Bevidsthed om deres Ulykke holder dem vaagne. 
I det raadne, stinkende Skarn, halvt opædte af det væmmeligste 
Utøj, indaandende Pestuddunstninger af alt dette Snavs og alle 
disse Mennesker, se og høre de endnu al den Rædsel og al 
den Raahed, som de nys har oplevet, og som de véd atter 
og atter vil gentage sig. Forvisningsstedet, Bjærgværket eller 
Fabriken, for kort Tid siden Genstanden for deres Gru, staar 
nu for dem som en Havn, hvor der er Tryghed og Ro, og de 
synes, de maa dø af Ulykke og Sorg, hvis dette skal vare 
længe ved. 

Men Ulykken dræber dem ikke, lidt efter lidt mister den 

sin Braad. — Mennesket er sejglivet — og Mennesket er 

et Væsen, der kan vænne sig til alt; kan hænde, dette er baade 
dets ypperste og dets sørgeligste Egenskab! Lykkelig den, der 
er mellem de mange, som hvert Aar bortrives af Fængsels- 
tyfus og Skørbug, fremkaldt af Etappernes raadne Luft og stink- 
ende Snavs! 

Rastdagene benyttes til Indsamling af Almisser. Kolonnen 
udnævner hertil 2 eller 3 Mænd, der faa de tungeste Lænker paa, 
som kan opdrives. Derpaa gaa de ind i den nærmeste By eller 
Landsby. En Soldat ledsager dem. Men Tilladelsen til denne 
Indsamling maa købes af Stedets kommanderende Officer. Det 
hænder ogsaa, at Officerer og Underofficerer lade sig betale, og 
betale godt, for i langsom March at føre Kolonnen gennem en 
Gade, hvor der bor mange Rigmænd. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



643 



De indsamlede Gaver: Mad, Uldtøj, Linned og Penge, 
blive efter Fradrag af Omkostningerne fordelte saa ligelig som 
muligt. 

Det er næsten utroligt saa meget der kan samles ind i store 
Byer som Moskva og Nischni-Novgorod. I Sibirien er det fattigere 
med Almisserne. Men ogsaa her giver Russeren den ulykke- 
lige, hvad han kan, >for Kristi Skylde. 

Adelsmanden er en priviligeret Skabning i Rusland. Selv 
naar han er bleven dømt til Deportation med Fortabelse af alle 
Rettigheder, har han Privilegier, selv da kaster Adelsdiplomet et 
sidste Skær over ham. Han kan ikke idømmes Pryglestraf, og 
naar han gør den tvungne Rejse ind i hint Land, hvorfra man 
aldrig vender tilbage, indlemmes han ikke i en almindelig Straffe- 
kolonne, smedes ikke sammen med andre »ulykkelige«, men kører 
i sit Eksil paa en Telega, kun ledsaget af to Kosakker. 

Rent undtagelsesvis kan det dog hænde, at Selvherskeren 
over alle Russere, under Paa virkning af stærk personlig Uvilje 
eller daarligt Humør, paa Foden af Domsakten skriver: »til Fods«! 
En Befaling paa to Ord, hurtig skreven, langsomt udført. Men 
som Regel kører han, ogsaa efter at Tjumen er passeret. 

Og naar de to Steppeheste i hurtigt Trav føre hans Telega 
forbi en Kolonne upriviligerede Straffefanger, der vandre til Fods, 
da maa han i al sin Ulykke føle sig som den begunstigede. Ti 
Forskellen er slaaende. 

Mændene i Kolonnen er tavse og trætte. Nu og da hører 
han en Lænkes Raslen. Den efterfølges af en halvhøj Stønnen 
eller et hvinende Skrig. Ti der har ikke været Tid og Lejlighed til 
at paase', at Ringe og Bøjler passede om Fangernes Arme og Ben, 
og jævnlig hænder det, at de er for snævre. Da trykker og 
gnaver Jærnet; der gaar Betændelse i Kødet — Huden er slidt af 
— det svulmer op, Ringen eller Bøjlen skærer sig ind i det. Et 
lille Ryk af Sidemanden eller en træt, uforsigtig Bevægelse af 
Staklen selv, og det er en Smerte, der knuger den mest haardføre 
Mand i Knæ. Men ellers er Mændene tavse i deres Ulykke. 
Kvinderne er det ikke, de jamre og klage højt. 

Et Øjeblik glemmer Adelsmanden, at hans Rejse har samme 
Maal som de lænkede Mænds. Halvt nysgerrig, halvt medlidende 
vender han sig om og stirrer efter Skaren, der snart er langt 
bag ham. Han læner sig ud over Siden paa Telegaen tor at se 



Digitized by Google 



644 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



bedre. I samme Øjeblik styrte Kosakkerne, der eskortere ham, 
til, og gribe ham med bafsk Ængstelighed i Armen, for at han 
ikke skal falde ud. Adelsmanden paaskønner ikke denne Op- 
mærksomhed, han river sig løs og sætter sig mismodig til 
Rette igen. 

I det hele er de to Kosakker vidtgaaende, meget vidt- 
gaaende i deres Opmærksomhed. Aldrig faar han Lov til at 
stige af eller op i Vognen ved egen Hjælp; de løfte ham op og 
ned og anbringe ham saa forsigtig, som om han var en kostbar 
og skrøbelig Porcellænsvase. Naar det er nødvendigt at sætte 
over en Flod — de undgaa det helst — holde de ham fast hver 
ved sin Arm. Skal han spise, tage de først Benene tid af Kødet 
og skære det i ganske smaa Stykker. Kniv og Gaffel betro de 
ham ikke, han maa spise Kødet med en Ske. 

Altid er deres Øjne rettede paa ham. De er det første, 
der møder ham, naar han vaagner, de se paa ham, naar han 
falder i Søvn, og mens han sover, bore og vride de sig ind i 
hans Drømme og pine ham som et Mareridt. Disse evindelig 
stirrende Blikke er ikke langt fra at gøre ham vanvittig. Og 
saa er Kosakkerne tavse, de sige ikke et Ord til deres Fange, 
svare ikke paa hans* Spørgsmaal, blive ikke hidsige, naar han 
skælder dem ud. 

Først mente han, det hele var ærbødig Opmærksomhed, 
den simple Mands Respekt for Adelsmanden. Saa blev den megen 
Opmærksomhed ham ubehagelig, og han søgte at unddrage sig 
den. Forgæves. Tilsidst blev han vred og talte dem til med 
haarde Ord. Det hjalp saa vidt, at deres Taalmodighed brast, og 
de sagde til ham: 

»Gid vore Øjne aldrig havde set dig, gid du var død, 
eller gid du aldrig var født. Ti du er vort Liv til Plage. 
Vi har Ordre til at bringe dig til Omsk. Møder vi ikke med 
dig nøjagtig den Dag, det er os befalet, faar vi Pisk, mange 
Pisk. Møder vi med dig, og du er kommen til Skade for os, 
eller du er død, faar vi endnu flere Pisk. Derfor passer vi paa dig.« 

Adelsmanden begynder at forstaa Situationen. De Godtfolk 
har ingen Sans for hans Fornemhed. Han er for dem ikke andet 
end et farligt og yderst ubehageligt Depositum, som det gælder 
om snarest muligt at faa afleveret i uskadt Stand. Lidt efter lidt 
blive Forholdene mindre utaalelige for ham, han bestikker dem 
med Brændevin. Det kan ingen Kosak modstaa. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



645 



Den Officer, der leder en Straffekolonne, har diktatorisk 
Myndighed over Fangerne, han kan diktere dem Pryglestraffe og 
lægge Ekstralænker paa dem; men det skal siges til de russiske 
Officerers Ære, at det er sjældent, de misbruge denne Magt. Som 
Regel er de endog tilbøjelige til Imødekommenhed mod de »ulykke- 
lige«, der er betroet dem. 

Det er ikke faa Mennesker, som leve af Straffekolonnerne, 
ej alene de handlende, der sælge dem Fødevarer og Brændevin, 
men ogsaa hele Skarer af Tiggere. De omsværme Kolonnerne, 
særlig i Nærheden af Byerne, for at tijbetle sig en Del af de 
Almisser, man har givet Fangerne. Disse Mennesker, hvem man 
har berøvet alt undtagen Livet, og som vilde omkomme i Hobetal 
paa den lange Vej til Forvisningsstedet , hvis de ej holdtes oppe 
af deres Medmenneskers Medlidenhed, disse Stakler, der er komne 
saa langt ned og er saa sørgelig stillede, som man skulde tro det 
muligt, nogen kunde blive, de træffe igen paa andre, der søge 
deres Livserhverv i hines Medlidenhed. 

Naturligvis er Størsteparten af Tiggerne almindelige Vaga- 
bonder, der strejfe om uden nogensinde at røre Haanden til 
produktivt Arbejde, men jævnlig træffer man ogsaa mellem dem 
en gammel udtjænt Soldat, én af Czarens fordums Grenaderer. 

Der er paa Jorden ikke ulykkeligere Væsen end en gammel 
russisk Soldat. Tvangsarbejderen, der har overstaaet Rejsen til 
Forvisningsstedet, er en Slags Prytanist i Sammenligning med 
ham. Det er ikke de 20 eller 25 Tjænesteaar med deres strænge 
Eksercits, deres Stokke- og Piskeslag og deres hensynsløse Anvendelse 
baade til Politi- og Militærtjæneste , som er saa sørgelige, det er 
den Tid, der kommer efter. Naar han har opbrugt Sundhed, 
Kraft, Ungdom og Arbejdsævne i Czarens Tjæneste, naar han ikke 
længer kan paradere i Geledderne og foran Vinterpaladset, naar 
han ikke mere kan taale Strabadserne i Kampene paa Stepperne, 
saa bliver han kasseret og faar sin Afsked i Naade, uden Pension, 
men med en alvorlig Formaning om, hvor saa end Skæbnen fører 
ham hen i det store russiske Rige, og hvad Lod han end maa 
friste, aldrig at tigge og aldrig at lade sit Skæg vokse. Synder 
han herimod, saa synder han grovt. 

Nu maa den stakkels Fyr, der er bleven gammel før Tiden 
og uskikket til Arbejde, se, hvordan han kan bjærge Føden. 
Maaske har han formaaende Protektorer, eller han er Invalid; 



Digitized by Google 



G4G 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



saa kan han, hvis han er heldig, faa en lille Post som Opsyns- 
mand ved et Fængsel. Eller han bliver sendt til et af Kron- 
godserne, nogle hundrede Mile fra sin Fødestavn, og faar An- 
visning paa et Stykke Jord, som han har Lov at bruge. Hvor- 
ledes han skal faa bygget en Smule Hus, eller hvorfra han skal 
faa Avisredskaber til Jordens Opdyrkning, eller hvoraf han skal 
leve, til han faar sin første Høst bjærget, det er Enkeltheder, 
som den russiske Regering ikke finder Anledning til at tage under 
Overvejelse. 

Men han kan jo endnu være en smuk og statelig Karl, der 
stikker Pigerne i Øjnene. Her aabner sig en Udvej, han gifter 
sig en lille Sum til. Hvis han i sit Ægteskab faar Sønner, høre 
de fra deres tiende Aar Czaren til, bliver satte i en Militærskole 
og uddannede til Underofficerer comme il faut. Det er den Pris, 
den gamle Grenader maa betale, fordi han, efter at have ofret 
sin Monark Ungdom og Sundhed, faar Lov at opdyrke en Plet 
af de umaadelige Strækninger, som høre Kronen til, og som ikke 
have Værdi i Handel og Vandel. 

Andre gamle Soldater bliver sendte til deres Fødestavn. I 
de mange Aar er de blevne fremmede for deres nærmeste Slægt- 
ninge, som nu skal forsørge dem. Intet Under derfor, at de be- 
handle saadan en gammel Fyr som en tung Byrde, en unyttig 
og uvedkommende Mund, de har faaet de føde. Det Naadsens- 
brød, der rækkes ham, er karrigt, og den Haand, der giver 
det, uvillig. 

Saa foretrækker den gamle Soldat at lade Dagene sørge 
for sig selv. Han marcherer igen ud paa Landevejen, mod Nord, 
Syd, Øst eller Vest, som Tilfældet fører det med sig, overnatter i 
Udhuse eller under en Busk paa Marken og samler en Smule 
Føde ved at tigge sig frem. Etappevejene kender han til Punkt 
og Prikke, han har saa ofte været kommanderet til at ledsage 
Straffekolonnerne , han véd ogsaa, hvor store Almisser der falder 
af til Fangerne i Byerne. Derfor søger han med Forkærlighed 
hen til hine Veje. En Tid, kort eller lang, vagabonderer han, 
fri og uafhængig som Ræven, men ogsaa forfulgt og efterstræbt 
som den. 

Tilsidst bliver han nappet. Hans Synderregister er stort. 
Først har han vagabonderet. Det er slemt. Dernæst har han 
tigget. Det er endnu værre, ti den Ære at have været Czarens 
Grenader forpligter. Og hvis han saa endelig ikke har taget 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



647 



Lejligheden i Agt til at faa sit Skæg raget — saa er Maalet fuldt, 
og han bliver sendt som Tvangsarbejder til Sibirien. Det er altid 
en Forsørgelse. 

Den første Del af Vejen, til Tjumen, er Fangerne blandede 
imellem hverandre uden Hensyn til, hvilke Forbrydelser de har 
begaaet, eller hvad Straf de er idømte. 

Der er saaledes en Mand, hvis bedste Fornøjelse har været 
at myrde Børn; det morede ham at se deres Angest, naar han 
havde dem under sin Kniv. Han er bleven dømt til Pisk og 
livsvarigt Strafarbejde i en Kulgrube paa Sakhalin. Piskene har 
han faaet, dem måa han beholde. Nu gaar han og spekulerer 
paa, hvorledes han skal slippe for den øvrige Straf eller i det 
mindste en Del af den. Kunde han blot finde en godtroende, lidt 
enfoldig Person med tomme Lommer, og som var dømt til kort 
Tids Tvangsarbejde i Vestsibirien, saa var det dog altid et Forsøg 
værd, om han ikke kunde narre ham til at bytte med sig. 

1 en af Etapperne gør han en lille Inspektionsrejse. Han 
faar Øje paa en ung Fyr. Hans Ansigt er skikkeligt og ikke 
videre opvakt. Træt og udmattet har han sat sig paa Jorden og 
betragter med et sørgmodig-begærligt Blik Høkerskerne, der gaa 
omkring og falbyde deres Varer. Han har sikkert ikke en Kopek 
i Lommen, han kan vist bruges! 

Morderen nærmer sig, tager Plads ved Siden af ham og 
begynder en udfrittende Samtale. Rigtig! Den stakkels Fyr er 
dømt til nogle faa Aars Tvangsarbejde for lidt Smugleri. 

Den anden vinker en Høkerske hen til sig, køber Mad, 
Kvas og Brændevin og indbyder sin nye Ven til at spise og 
drikke, saa meget han lyster. Og denne lader sig ikke nøde, han 
sluger i sig, opfyldt af Taknemmelighed mod den ædelmodige 
fremmede. — Et Glas Brændevin til? — Aa, det gør saa godt, 
jager Trætheden og de tunge Tanker ud af Kroppen. Rusen 
begynder saa smaat at mælde sig. Og den ædelmodige Mand ved- 
bliver at skænke op for Staklen, alt imens han passiarer med 
ham paa den venligste og mest ligefremme Maade af Verden. 

»Se jeg,« siger han, »skal nu til Sakhalin, hvilket jeg tror 
er noget bedre end dit Sted, men jeg har alligevel mine visse 
Grunde til, at jeg nødig tager Ophold dér.« 

Ingen af dem véd, hvad Sakhalin er for noget, eller hvor 
det ligger, men Morderen er fuldstændig sikker paa, at det er et 



Digitized by Google 



648 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



meget slemt Sted; ellers skulde han ikke dertil. Saa foreslaar 
han den anden, at de skal bytte Nummer og dermed naturligvis 
ogsaa Brøde og Straf. Mens han taler, henter han en Rubel op 
af Lommen og begynder at lege med den. Imidlertid er Smugleren 
bleven stærkt drukken, Rublen frister, Brændevinen har sløvet 
hans Vilje, og hans enfoldige Sjæl er opfyldt af Taknemmelighed, 
han kan ikke sige nej. Desuden husker han jo godt, at han har 
hørt af de andre, at saadanne Bytninger slet ikke er ualmindelige. 
Morderen kalder Vidner til, køber hans Nummer for en Rubel 
og skænker ham i et Anfald af Ædelmodighed en gammel Skjorte 
i Tilgift. 

Nu er han bleven helt velhavende, synes han, nu maa det 
være hans Tur at traktere. Baade Rubel og Skjorte omsættes i 
Brændevin. 

Næste Dag er Rusen borte. I dens Sted har han faaet en 
voldsom Hovedpine. Han har en taaget Erindring om, hvad han 
har gjort, leder efter sin Rubel og sin Skjorte, kan ikke finde 
dem og er saaledes ude af Stand til blot at foreslaa, at Handelen 
skal gaa tilbage. At bryde sit Ord vover han ikke for de andre; 
her er et Omraade, hvor Fangerne holde stræng Justits indbyrdes, 
ti det ligger i deres fælles Interesse, at en Akkord skal holdes, 
især naar der er givet Penge paa Haanden. 

Staklen ser, at han ikke kan kæmpe imod denne almindelige 
Interesse, og ved Opraabningen i Tjumen, hvor Fangerne sorteres, 
svarer han til den andens Nummer. Saa kommer Morderen til 
en mild Straffeanstalt i Vestsibirien, og Smugleren maa under stærk 
Bevogtning vandre de mange hundrede Mile til Sakhalin. 

Han protesterer ikke. Hvorledes skulde han vel bevidne sin 
Paastands Rigtighed? Hvor mange Aar vilde Sagen ikke staa hen, 
og hvorledes vilde Dommen falde ud? 

Nej, Resultatet er, at Fyren for en Rubel og en gammel 
Skjorte er kommen til Sakhalin. Og med Skaden følger Spotten. 
Kammeraterne haane ham, ikke fordi han har byttet, men fordi 
han har ladet sig snyde. 

(Sluttes). 
N. Juel-Hansen. 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges litteratur 1 ). 

En Oversigt 
af 

Georg Nordensvan. 



Det vilde være et dumdristigt Foretagende at forsøge at 
skrive den Literaturs Historie, der for nærværende Tid udvikler 
sig i vort Land, og det vilde være forhastet som ethvert Forsøg 
paa at skrive sin Samtids Historie. Efterverdenen dømmer, og 
den alene kan overskue den Bevægelse, som vi, der deltage i den, 
trods den bedste Vilje maa bedømme skævt. Vi er alle partiske 
— det kan ingen af os nægte — , og selv om vi har revet Sky- 
klapperne af, har vore Øjne dog ikke kunnet frigøre sig fra Vanen 
til at se i en bestemt Retning og at være blinde for hvad der er 
ved Siden af. End videre hindres Iagttageren fra at udtale nogen 
bestemt Mening om den yngste Retning i vor Literatur derved, at 
denne Retning endnu er for ny til at kunne betragtes som noget 
færdig udformet. Var det de nye Idébevægelser i Frankrig, Dan- 
mark eller Norge det gjaldt, saa havde man noget at tale om. 
Der findes paa Svensk mer end ét kritisk Arbejde om den dansk- 
norske Literatur, men om hvad man hjemme i Sverige har be- 
gyndt, er der kun bleven skrevet lidet, og det endskønt man fra 
en vis Side ofte bebrejder de unge, at de ikke bestille andet end 
gensidig at rose hverandre. 

Endnu et : Den nye Retning fremtræder hos os ikke samlet 
og med et fælles Maal. Der er i Sverige ingen literær Fylking, 
der med fast Sammenhold og i Bevidsthed om sin egen Styrke 
gaar frem med sin Fører i Spidsen. Nogle har nævnt August 
Strindberg som det unge Partis Chef, men i høj Grad med Urette. 



') Artiklen har henligget nogle Maaneder af Mangel paa Plads. Forf. vil 
et Tillæg behandle de seneste literære Begivenheder i Sverige.* Red. 

Tilskueren. 1885. 44 



Digitized by Google 



650 



De unge i Sveriges Literatur. 



Det, at de unge — man maa vel kalde dem saaledes, end- 
skønt flere af dem ikke er saa unge af Aar — uden alt Sammen- 
hold har famlet sig frem i forskellige Retninger, gør det vanske- 
ligt for Iagttageren at vinde noget Overblik over deres Stræben, 
langt vanskeligere end om det var vore Nabolandes literære Be- 
vægelser, det gjaldt. Ingen véd, hvorhen vore unge Talenters 
Veje føre, og derved bliver man langt mere udsat for at tage 
fejl i Skildringen af dem. Der kan være Retninger, som gaa 
mod Syd, om de end i Øjeblikket synes at føre mod Nord, og 
man kommer let til at dvæle ved den, der i Øjeblikket er oven- 
paa paa Bekostning af den, som maaske i Tidens Løb viser sig 
at være den stærkeste. 

Man maa altsaa ikke af disse Blade vente nogen udtøm- 
mende Redegørelse for den literære Stilling i Sverige i Øjeblikket. 
Jeg vil kun forsøge at vise, i hvad Retning vi gaa. Jeg vil paa- 
vise, at vi Svenske dog ikke er forblevne helt uberørte hverken 
af Tidens Storme eller af dens flygtige Vindpust, at vi har søgt 
og daglig søge at skabe en ung svensk Literatur ved Siden af 
den gamle. 

* * 

Endnu for ganske faa Aar siden stod vor hjemlige Digt- 
ning i Stampe, og det saa absolut, at man undrer sig, naar man 
nu ser tilbage paa disse Forhold. Den der 1874 i en Julekalender 
skulde give en kritisk Oversigt over Aarets Literatur, kunde paa 
et Dusin Linjer blive færdig med den svenske Roman- og Novelle- 
digtning, og de Bøger, der skulde nævnes — de eneste, Aaret 
havde bragt — , vare af Fru Marie Sofie Schwartz, Henrik af 
Trolle, Lars Johan, Per Thoma^son m. fl., helt andre Navne end 
de, der nu nævnes som Repræsentanter for den moderne Retning. 
Aarets originale dramatiske Literatur repræsenteredes af Edvard 
Båckstroms Etaktsstykke Melian broderne. 

I de følgende Aar gik det ganske paa samme Maade: et 
Par Æventyrromaner for Børn og nogle dramatiske Forsøg uden 
synderlig Betydning. 

1877 kom Viktor Rydbergs Faust - Oversættelse, Edvard 
Båckstroms Drama Dagward Frey, et Skuespil af Fru Edgren 
samt Debutarbejder af et Par unge Forfattere, der siden skulde 
lade høre fra sig mere end én Gang. 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



651 



Aaret efter laa der paa Boghandlerdisken et anseligt Bind, 
som bar Titlen Måster Olof og Forfatternavnet August Strind- 
berg. Kort efter udsendte den skaanske Digter A. U. Bååth sit 
første Bind Digte, og tilsidst kom Roda rummet 

Fra den Bog kan vi regne den unge Literaturs Liv. 
Enten man nu synes om den eller ej, saa er det en Kendsgerning, 
at den har gjort Epoke i den svenske Literatur og at de, der 
hos os optraadte som Forfattere efter 1880, har vovet at skrive 
paa en helt anden Maade, end man før skrev. Nu dukkede den ene 
literære Debutant frem efter den anden, og enten man nu anser 
det, at der skrives nye Bøger, for en Uting eller ikke, ét maa man 
indrømme : at der nu er langt mere Liv paa det literære Omraade 
end for 10 Aar siden. 

Den nyere Retnings Fjender — og af dem findes der mange 
hos os — har vedholdende bekæmpet »Nyhedsmagerne«. Vi har 
haft Partidannelser og Partikampe — og det undertiden meget 
heftige—, men hvad de end ellers kan have udrettet, saa meget er 
sikkert, at de hidindtil har bragt mere Urede end Klarhed i de literære 
Spørgsmaal, saa at den Del af Publikum, der vil danne sig sin 
Opfattelse efter trykte Bedømmelser af de saakaldte realistiske 
Forfattere, er bleven yderst usikker over hvad det hele egentlig 
gaar ud paa. 

Jeg skal her ikke tale om den Modstand, de unge har haft 
og endnu har at kæmpe med. Jeg skal kun gøre opmærksom paa 
de Ord, Professer Nyblom for 5 Aar siden ytrede om Tidens lite- 
rære Tilstand: »Realisme, det vil sige Virkelighedspoesi, har nu i 
mere end to Aartier staaet paa vor literære Verdens Fane, men 
til noget afgørende Gennembrud er det ikke kommet, dels af 
Mangel paa virkelige Førere, efter at Talis Qualis ophørte at være 
det, dels fordi der i den unge Slægt ingen nye, virkelig skabende 
Kræfter har været, Kræfter som vove at gøre et Skridt fremad, 
selv med Fare for muligvis at forløbe sig«. 

Efter at disse Ord blev skrevne, har det hos flere Kritikere 
været en staaende Anke mod »det unge Sverige«, at dets Med- 
lemmer uophørlig »forløbe sig«. Nok muligt, at en og anden 
stundum er gaaet for vidt, men de fortjænte snarere Dadel, hvis 
de ikke havde gjort det. 

Undertiden hører man ogsaa Klager over, at vore Forfat- 
tere finde Vejen banet for sig — noget, der for Resten trænger 
til at bevises — , saa at det bliver dem vanskeligere at bevare 

44* 



Digitized by Google 



652 



De unge i Sveriges Literatur. 



deres Ejendommelighed nu, da de ikke mere ere tvungne til at 
træde sig nye Stier. 

Anderledes lød det for faa Aar siden. 1876 skrev Digteren 
og Journalisten V. E. Øman i Anledning af nogle svenske Original- 
arbejder følgende Ord: 

»Savnet af alt hvad der kunde kaldes »Hovedstrømninger« 
i vor nuværende Skønliteratur gør det næsten umuligt at faa et 
samlet Overblik over dens spredte Ydelser. Hver Bog staar som 
noget for sig, uden indre Forbindelse med de andre og vidner 
derfor kim om Enkeltmands tilfældige Smag og lige saa tilfældige 
Forbilleder«. 

Den Gang klagede man over Mangelen paa en mægtig Ide- 
strømning. Nu vil man søge at faa Folk til at tro, at Tanken er 
lagt i Baand og Vejen fremad én Gang for alle afstukken ved de 
givne Paavirkninger. 

Hvis vi, i Stedet for at begynde vort Bekendtskab med et 
Arbejde ved at undersøge, til hvilken Gruppe dets Forfatter 
hører, nøjedes med at tage det for hvad det er og intet andet, vilde 
det sikkert være til større Tilfredstilllelse baade for Forfatteren 
og os selv. Men det sker kun yderst sjældent. 

* 

Den literære Kritik i vort Land er ikke naaet synderlig 
vidt. Fra de sidste Aar har man kun faa literaturpsykologiske 
Arbejder, og de der er efterspørges ikke og blive kun lidet læste. 
Der er bleven gjort et Par Forsøg paa at kaste Lys over den 
moderne Retnings Maal og Midler, men uden synderlig Originalitet. 
Den nyere Slægt af Skribenter studerer Taine, Georg Brandes 
og naturligvis Spencer og har selv gjort nogle Tilløb til kritisk 
Literaturforskning. Men det er kun en snævrere Kreds, der har 
Interresse for sligt; det er forbavsende, hvor ukendt et Navn som 
Georg Brandes er i Sverige. 

Blandt de yngre, der stræbe at højne Litraturforskningen 
hos os, maa nævnes Henrik Schuck, Docent i Upsala, der 
har skrevet en ret omfattende Bog om Shakespeare og som nu 
forbereder en svensk Literaturhistorie, samt den af danske Læsere 
kendte Dr. Karl Warburg, der er Forfatter til ansete Skrifter 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



653 



om Moliére og Dalin foruden til mindre literærhistoriske Afhandl- 
inger, t 

* 



Vi Svenske er jo blandt andet bekendte for vor Forkærlig- 
hed f&r alt fremmed. At vi nu hellere læse en god fremmed 
Roman end en middelmaadig svensk, er undskyldeligt, men slemt er 
det, naar de talløse Oversættelser hindre vore egne Forfattere fra 
at blive læste. Vi oversætte Romaner af alle Slags: fantastiske 
Sagn, historiske Æventyrbøger , jævne engelske Familienoveller og 
naturalistiske franske Bøger imellem hverandre. Bestandig kom- 
mer der nye engelske Romaner og amerikanske Humorister; Mar- 
litt, Samarow og Ohnet forøge hvert Aar Bogmarkedet med nye 
Arbejder. Adskillige af Zolas Romaner er oversatte paa Svensk 

— med Udeladelse af de anstødelige Steder; undertiden stryges 
der Sider i Snesevis. Zola er i øvrigt ikke synderlig læst i Sve- 
rige. Brødrene Goncourt kendes slet ikke af det Publikum, der 
kun læser Svensk. Kun La fille Elisa er oversat — under den 
ufrivillig-humoristiske Titel »Elsa. Beråttelse om en ung flicka (!)« 

— og det vilde sikkert være en daarlig Forretning for en For- 
lægger at lade nogen af Goncourt'ernes andre Romaner — selv 
en af de bedste — oversætte. — - Af Maupassant er Une vie 
oversat og fik naturligvis en temmelig blandet Modtagelse. 

Bifald finde egentlig kun de Bøger — originale eller frem- 
mede — , der holde sig indenfor de gamle Rammer og er fulde af 
Hensyn til Publikums Smag. Saakaldte Skildringer fra Hjemmets 
Verden, som gentage om og om igen hvad man i Decennier har 
skrevet, uden at der lægges et eneste nyt Træk ind i de udslidte 
Historier, er altid en efterspurgt Vare i Bogladerne. Ligeledes 
humoristiske Skildringer, om de saa er aldrig saa tomme og kon- 
struerede og aldrig saa blottede for Humor. Ogsaa Fantasiromaner 
gaa godt. I de sidste Aar er der kommen nye Oplag ikke blot — 
som naturligt er — af Topelius og Fritz Reuter, men ogsaa af 
Herman Bjurstens forfløjne Romaner og af Vilhelmine Stålbergs 
velmente og jævne historiske Skildringer. At Gregor Samarow 
finder Afsætning for sine Snese af nye Bøger er mindre forbavs- 
ende end at Dronning Viktoria fandt Læsere til sin Dagbog, der 
straks efter at være udkommen paa Engelsk blev oversat paa 
Svensk. Det er ikke mange Aar siden »Rinaldo Rinaldini« blev 



Digitized by Google 



654 



De unge i Sveriges Literatur. 



trykt i et nyt Oplag, og det er et Ridens Tegn, at man for ganske nylig 
har»kunnet udsende nye Oplag af et Digterværk som Emmas hjårta, 
et Fuldblodsprodukt af den gode gamle Slags med en ædelbaaren 
Elsker og en englelig ung Pige, der for at faa ham i Slutningen 
af anden Del maa vise sig at være et forbyttet Barn af en rig 
og fornem Mand, — med landlige Fester og Lege, komiske Tanter, 
der radbrække franske Sætninger etc. etc. — kort sagt alt, hvad 
vore Mødre og Tanter græd over i deres Ungdom. 

Selvfølgelig vil jeg ikke fælde nogen Fordømmelsesdom over 
de gamle Bøger, — jeg vilde helst slet ikke fælde nogen Dom. 
^Eventyrromanen kan godt hævde sin Plads: forskellige Naturer 
og forskellige Dannelsesstandpunkter kræver forskellig Læsning. 
Men nogen Berettigelse maa dog vel ogsaa kunne indrømmes de 
Bøger, der sætte sig til Maal at skildre det Liv, som rører sig 
omkring os, de Mennesker, vi leve iblandt, de Ideer, som er i Frem- 
vækst, de Brydninger, vi er Vidner* til. 

Hvad jeg har villet er kun at gøre opmærksom paa det 
faktiske Forhold, at gamle Digtninger — middelmaadige og slette saa 
vel som gode — vedblivende hævde deres Plads — og det en 
ret betydelig og anset Plads — paa vore Boghylder ved Siden af 
det nye, der vokser frem. 

* * 

Den svenske Literatur i vore Dage viser en ret broget Af- 
veksling. Vi har Lyrikere som Snoilsky og Bååth, de to mest 
omtalte. Der er to sande Digternaturer som Gellerstedt og Melin, 
og endelig Wirséns meget forskellig bedømte Muse, som den unge 
Slægt af ret naturlige Grunde aldrig kan komme til at elske. 
Nogen ung Lyriker med djærv Fremtræden og rige, vekslende 
Farver paa Paletten — som Finnen August Tavaststierna — har vi 
slet ikke i Sverige. En djærv Begyndelse er gjort af Skaaningen Ola 
Hansson, men ham er det for tidligt at anvise nogen bestemt Plads, 
da han endnu knap har gjort andet end debutere. 

Vor fremblomstrende dramatiske Litratur har Navne at opvise 
som Strindberg og Fru Edgrén, og end videre Fru Agrell og Ha- 
rald Molander. 

De unge bruge helst den fortællende Form og har hidtil 
især holdt sig til kortere Noveller og Skitser. At skrive Romaner 
er i Sverige en vanskelig Sag, især for hvem, der skal leve af sin 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



655 



Pen. Man skriver ogsaa sjælden mere end én, hvis man da ikke 
slaar sig paa de historiske Romaner, som er den Genre, der finder 
bedst Afsætning. — 

Men det var ikke om den Art Bøger, jeg her skulde tale. 
De bedste iblandt dem hævde deres Plads blandt Srifter for Ung- 
dommen, og de ringere staa som advarende Eksempler for enhver 
begyndende Skribent, der endnu søger sit Omraade. 

Historiske Romaner med virkelig historisk Aand og Tone, 
tro Billeder af svundne Tiders Liv, har vi knap i vor Literatur. 
Det vilde ogsaa være lidet lønnende at ofre Tid og Kræfter 
paa saadanne Opgaver. En Bog som Jakobsens Fru Marie 
Grubbe fik i den svenske Oversættelse saa ringe Afsætning, at 
-en stor Del af Oplaget endnu ligger paa Forlæggerens Loft. 

Kaptejn Gustaf Bjørlin er omtrent den eneste, der har 
søgt at skrive med virkelig historisk Farve. Men begge hans 
Romaner, der kun er blevne til for Detailskildringens Skyld, give 
kun Tidens ydre Fysiognomi, og ingen af Personerne staar for os 
som et levende, ejendommeligt Menneske, hvis Glæde vi dele og 
hvis Sorg er vor. 

Enkelte af vore yngre Forfattere har skrevet Nutidsromaner, 
men de har sjælden gjort Forsøget om igen. Fra de senere Aar 
har vi knap flere end En man bf Ker bord af Horatio, Hdgre 
tindamål af Tor Hedberg, 1 harnesk af Georg Nordensvan, Agnes 
af Ernst Lundquist og Marianne og Vårstormar af Frk. Ma- 
thilda Roos. 

Ellers er der kun Skitser og en Gang imellem større No- 
veller. Denne Gren repræsenteres af Fruerne Edgren, Agrell, 
Kerfstedt, Nyblom og Benedictsson (Pseudonymet Ernst Ahlgren) 
samt de ovennævte mandlige Forfattere, og desuden Geijerstam, 
Levertin , Wikstr6m (pseud. Krister Svahn) , Bondeson , Fall- 
strom, m. fl. 

Ikke to af disse Forfattere ligne hinanden. Virkeligheds- 
skildring er alles Maal, men de søge at naa det paa højst for- 
skellig Maade. Naturalister kan man i Almindelighed ikke kalde 
dem, og naar man betragter deres Produktion, maa man undres 
over, at nogen Kritiker har kunnet finde saa samfundsfarlige Ten- 
denser hos dem. I Reglen er de jo dog ret tamme, og naar de 
har angrebet noget, har det som oftest været saadanne aaben- 
båre Misligheder, som de fleste indrømmer maa og skal afskaffes. 



Digitized by Google 



656 



De unge i Sveriges Literatur. 



Og deres Kritik vender sig ikke blot mod andre literære 
Skoler, men ogsaa mod deres egen Stræben. Det er et ret 
karakteristisk Træk, at netop de moderne »Realister« saa ofte 
skildre unge Forfattere af den nyere Retning, og det paa en alt 
andet end læmpelig Maade. Det er ganske sandt, at ingen har 
skildret vor Tids typiske Skribent, det er alt sammen kun Indi- 
vider, men de Fejl, som revses hos disse, samler sig netop i det, 
man bebrejder den moderne Retning: at den vil reformere, før 
den har lært at styre sig selv. Disse Reformatorer fremstilles og- 
saa altid som højst upaalidelige. Deres private Liv staar i den 
fuldstændigste Modsætning til deres Lære, og bag de store Ord 
skjuler sig kun aandelig Fattigdom og Tomhed. 

Ernst Ahlgren var den første, der skildrede »en Realist«; 
det var den skaanske Student, som ved sin Opfattelse af Kvinden 
og Ægteskabet svigter den Tro, Hildur har sat til ham. Hun 
bebrejder ham heftigt hans Standpunkt: »De har ingen Agtelse 
for os Kvinder — ikke Skygge af Agtelse! Os kan man uden 
videre svige og glemme. Kærligheden er jo det eneste, som 
gyldigt forener Mand og Kvinde, men Kærligheden er flygtig, og 
ingen kan raade over sit Hjærte; Tilbøjeligheden veksler, og et 

Ægteskab uden Tilbøjelighed er en Brøde. De tror ikke en 

Gang paa Viljen; Øjeblikkets Stemning tror De paa og ikke paa 
noget som helst andet. — Alle de lave, urene Tanker, som De har 
troet at kunne lægge ind i deres Heltindes Sjæl, røbe tydeligere end 
Ord Deres virkelige Mening om os Kvinder. — Jeg siger Dem 
det lige op i Ansigtet, at naar De har talt saa vidt og bredt om 
al den Elendighed, saa har det nok været under Skin af at ville 
reformere, men i Virkeligheden for at kunne have den Glæde at 
skildre den. De taler om Kvindens Ligeberettigelse med Manden 
og mener dermed, at hun skal være lige saa daarlig som han. 
Der er noget sygt og usundt ved det hele, og Ondet ligger i selve 
Viljen, i det, der netop skulde holde hele Personligheden sund«. 

Dette Citat viser, hvorledes en ung svensk Forfatterinde kan 
læse sine mandlige Kaldsfæller Teksten. Man forstaar sikkert 
Grunden til hendes sædelige Harme, og Flertallet af hendes Læsere 
var særdeles glade ved dette Udfald mod »Nyhedsmagerne«, som 
mange tænker sig som herskelystne Blaastrømper og iltre unge 
Fyre, der altfor tidlig er slupne af Skole. Og hvis saa en »reali- 
stisk« Forfatter en Gang kommer med en uholdbar Paastand eller 
virkelig forløber sig, saa faar hele den yngre Forfatter-Slægt det 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



657 



sandelig ogsaa at vide. Hvor forskellig end deres Skrivemaade er 
og hvor faa Berøringspunkter de end har med hverandre, saa be- 
handles de dog Gang efter Gang som et indbyrdes solidarisk Sam- 
fund til Udbredelse af usunde og usande Ideer. 

Intet kan i Sverige være mere sikkert paa Bifald end An- 
greb paa Realisterne. Det gør ingenting, om Angriberen helt 
skyder udenom Maalet — eller om det, der rives hele den- 
yngre Digterflok i Næsen, kun passer paa én, men er en aaben- 
bar Uretfærdighed mod de andre. Hvis Ernst Ahlgren havde 
sagt, at hendes »Realist's Ideer kun var tilfældige Paahit af 
en uerfaren ung Fyr, der slet ikke har ævnet at fordøje hvad 
han har læst og som ikke forstaar, hvor Tiden bærer hen r 
saa var Typen bleven sand, — eller snarere, saa var Person - 
skildringen bleven det, ti denne Dreng er slet ingen Type, i 
det mindste ikke paa den svenske Skribent. 

Hr. Molander gav os i sit Skuespil Vårflod omtrent 
samme Figur, og det kunde han have Lov til, hvis han blot ikke 
lod den fremtræde med Fordring paa at være en Type og som 
en, der i det mindste har Spiren i sig til med Tiden at blive en 
Mand. Det er ret kønt at den, der skildrer den svenske Realist, 
giver ham en Mulighed for at blive en Mand — med Tiden, naar 
han er bleven gammel og sagtens nødt til at opgive sit Maal for 
at faa Brødet. 

Det er rigtigt at fordre Originalitet og en fast Personlighed 
af den, der vil optræde som Skildrer af moralske Tilstande, men 
disse gentagne Beskyldninger for Dobbelthed, Fejghed, og Gud 
maa vide hvad, avle kun Uvilje og Fjendskab. Og den Slags er 
der nok af i Forvejen, baade mellem gamle og unge. 

Da begge de omtalte Figurer findes i vor nyeste Literatur r 
skulde man synes, at ingen Realistfjende behøvede at bryde s\g 
om yderligere at variere Typen. Men det har dog Fru Ny bl om 
gjort i en Novellette Under dansen, som sidste Jul blev trykt 
i en konservativ Julekalender. Det er samme Situation som i 
Ernst Ahlgrens Novelle: en ung Pige, der giver en Mand en Kurv r 
fordi hun har set, hvor foragtelig han i Virkeligheden er, end- 
skønt han vil optræde som Samfundsreformator. 

Denne Gang var der ingen Naade for den unge Mand. Han 
befandtes at have alle de Fejl, som paa nogen Maade kunde læg- 
ges en ung Herre til Last. Ikke nok med at han var en 
aandelig Despot — , som ingen anden Overbevisning vilde taale 



Digitized by Google 



658 



De unge i Sveriges Literatur. 



«nd sin egen, og at han var Slave af Partimeninger og Partilove 

— nej, al hans Gøren og Laden stod i direkte Modsætning til 
hans Skrifter. Han talte det menige Folks Sag, men gjorde Nar 
-af Bønderne, han havde ikke Mod til at udtale en eneste Sandhed, 
.som han vidste vilde støde den store Mængde, han holdt Elsker- 
inde og han bar en Orden. Han bliver ogsaa taget ordentlig i 
-Skole af sin Kæreste, den virkelig rene og højsindede Kvinde, 

— og saa skilles de. 

I den nyeste svenske Literatur skildres den unge Retnings 
Forkæmpere da altsaa kun som Bedragere, der bedrage andre og 
sig selv. Vover man at sige andet om nogen af dem , faar man 
straks en Lektion om gensidig Beundring o. dsl. At de selv ud- 
tale sig kritisk og alt andet end skaansomt om den Retning, de 
tilhøre, er maaske godt, for saa vidt som det viser en ærlig 
Stræben efter at naa til Klarhed over Maal og Midler, men det 
gale er, at de nedsætter deres Kaldsfæller i det offentlige Om- 
dømme og at de gør Almenheden led ved deres indbyrdes 
Kævlerier. 

Vil man endelig tale om Partier i den svenske Skribent- 
Terden, maa man i det mindste indrømme, at der er omtrent 
lige saa mange Partier som Forfattere. 

* 

Jeg ved ikke, om KarlSnoilskys nyere Digtninger er 
kendte i Danmark. Det vides vel i alt Fald, at, siden han brød 
med alle sine tidligere stockholmske Forbindelser, har hans Digt- 
ning faaet et helt andet Præg end før. Livet har udvidet hans 
Syn og givet hans Sang nyt Indhold. Der er her ikke Tale om 
Frafald fra tidligere Idealer, men kun om Udvikling. Tidens 
store Spørgsmaal har paatrængt sig ham, og nu stræber han ved 
sin Sang at skabe Fred mellem Partierne og Venskab og Lige- 
fremhed mellem høje og lave. Nu er det hans varme Attraa, at 
hans Digtning skal bane sig Vej dybt ned i Samfundet; han har 
«n aabent udtalt Tendens, den samme, der har givet de fleste 
af den unge Digterskole Pen i Haand. 

Snoilsky er bleven Demokrat ude i Livet. National har 
han altid været, men ogsaa hans Kærlighed til Hjemlandet har, 
medens han færdedes blandt fremmede, faaet et mere hjærtevarmt 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



659 



og marvfuldt Udtryk end før. Ogsaa hans digteriske Form har 
vundet i Fylde og bramfri Styrke og er nu helt forskellig fra det 
smidig-lækre Sprog, i hvilket han klædte sine elegante spanske 
Sonetter eller sine brusende og varmblodige men dog beherskede 
Ungdomsbilleder fra Italien. 

Snoilsky er gaaet sin egen Vej. Hver af hans tre Digt- 
samlinger betegner et ejendommeligt Led i hans Udvikling som 
Menneske og Digter. Mest oprindelig er han i sin første Samling. 
Det er ungdommelig-begejstrede Sange til Frihedens, Kærlighedens 
og Livets Pris, Sange, der intet kunde byde den verdenskloge, 
men som fik Pigens og den unge Mands Hjærte til at banke. 
Der er glødende Frihedsange for Polen og Danmark, fine og 
varmt følte Rejseminder fra Syden og livsfriske, sorgløse Lov- 
sange til Skønhed og Ungdom. 

Saa kom en mere kølig, tilbagetrukken Periode, Sonetternes 
Tid: det er den Samling, som indledes med Noli me tangere. 
De, der kun har haft Snoilskys tidligere Produktion for Øje, har 
ofte bedømt ham efter disse Digte. I dem var han Aristokrat, 
overlegen, tilknappet; han beholdt sine Følelser for sig selv og 
fortalte os kun om sin Fantasis Leg. Den blev temmelig lang, 
denne Periode; trods enkelte Glimt saa' det imellem Stunder ud, 
som om Digterilden var aftagen i Styrke og nu var nær ved at 
slukkes. 

Saa kom Omslaget. Ynglingens sydende Frihedstrang fik 
Luft igen, men i nye Former, behersket af den modne Mands 
Fasthed. En alvorlig Overbevisning gav nu hans Ord langt mere 
Dybde og Styrke. Ungdomsgløden var ganske vist borte; han, 
der havde sunget saa kækt om Neros gyldne Hus, var nu bleven 
en hærdet Mand, der ikke mere saa' paa Verden med Entusiast- 
ens Øjne, som havde mistet meget af den lidenskabelige Glød, 
der netop havde gjort ham til Ungdommens Sanger, men som til 
Gengæld nu traadte frem med ganske andre Egenskaber og talte 
til hele Folket. 

Hans anden Digtsamling betegner et Slags Overgangsstadium, 
men i den tredje har han taget Skridtet helt ud. Her rækker han 
Arbejderen Haanden og formaner til enigt Arbejde, til at stræbe 
efter Lighed og afhjælpe Nød og Lidelse. 

Men ogsaa som Nutidsdigteren, der vil, at hans Ord skal 
trænge ned til Masserne, er Snoilsky forbleven sig selv tro. Han sysler 



Digitized by Google 



660 



De unge i Sveriges Literatur. 



gærne med Sveriges historiske Minder, og hans Opfattelse f. Eks. 
af Udvandringsspørgsmaalet falder ikke sammen med de nyere Syns- 
punkter. Han, der en Gang i brusende Ungdomsmod kaldte sig 
Tidens yngste Søn, er sikkert ikke sakket agterud i Forstaaelse 
af Tidens Spørgsmaal, men han har aldrig opgivet sit ejendom- 
melige Syn. 

Dette er saa ejendommeligt, at mange har ment at maatte 
dadle ham for det. Det maa dog ikke glemmes, at Snoilsky i de 
senere Aar har valgt andre Æmner for sin historiske Digtning end 
før, at han mere og mere har følt sig hendragen til Folket, de 
smaa, »Underklassen«, og at der Side om Side med hans Digte 
om Krigsmænd og Slagmarker staar Sange som den om Slots- 
herren og Strofer som denne: 

„Tillråckligt blod far all min tid 

jag sett fflrspildt i mull 

och långtar bygga upp i frid 

hvad hemma refs omkull. 

Om stolta namn från bragders dar 

hår ordats mer ån nog; 

en år vår åldste åttefar, 

hans vapen hette plog". 

Snoilskys Form er undertiden ængstelig korrekt, men altid 
kunstnerisk gennemarbejdet, uden derfor at blive tvungen eller i 
mindste Maade at stække Tanken. Man har bebrejdet ham, at 
ogsaa hans Tanker har faaet et Præg af forsigtig Korrekthed, 
især naar han synger om Sveriges saakaldte Storhedstid, om dets 
Minder og Aner. Man har ønsket ham mere Kækhed, mere Mod. 
Snoilsky er fulgt med sin Tids Reformbestræbelser, men det kan 
vanskelig paastaas, at han har været blandt de forreste. Snarere 
har han hørt til Bagtroppen, men det har været som Lægen, der 
helbreder Saar og indgiver Haab og Mod. 

I den sidste Tid har Rygtet paastaaet, at Snoilsky var be- 
skæftiget med et Prosaarbejde. Med Sikkerhed véd man dog 
intet derom. 

Hans Hustru har under Mærket E. udgivet et Hæfte 
Skildringer fra Algier og Syditalien; det er ret fine Smaaskitser, 
smagfuldt og nobelt gjorte. — 

Vor Skønliteraturs to bekendteste Prosaforfattere er nu for 
Tiden Strindberg og Fru Edgren. De er begge saa kendte i Dan- 
mark, at jeg ikke behøver at sige mange Ord om dem; Strind- 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



661 



berg bliver jo ogsaa skildret i dette Tidsskrift af en anden Haand 
end min. 

Ved Siden af Strindberg med hans voldsomme Optræden, 
hans geniale Paradokser, hans æggende Angreb og Tilbøjelighed til at 
gaa ved Siden af det han angriber, hvorved Virkningen forringes 
og undertiden helt spildes — , staar Fru Edgren, den rolige, ob- 
jektive Iagttager, der kun skildrer og analyserer og saa lægger 
Resultatet frem og siger: se, det har jeg fundet, saadan ser det ud. 
Hun giver enhver hvad der tilkommer ham og lader enhver for- 
svare sin Mening, men sin egen Tanke udtaler hun ikke. 

Selv holder hun sig til en Side og danner ogsaa derved 
en Modsætning til Strindberg, der ofte — endog i sine Fortæl- 
linger — taler med selv, giver Oplysninger og Raad og er personlig 
med fra Begyndelsen til Enden; — det gælder de fleste, skønt 
ikke de bedste af hans Noveller. 

Ur lifvet og Sanna kvinnor foreligge i dansk Over- 
sættelse. 

Inden Fru Edgren er naaet det Standpunkt, hun i sine 
sidste og bedste Arbejder indtager, har hun lagt en temmelig lang 
Udvikling bag sig. Hun debuterede allerede 1869 under Pseudo- 
nymet Garlot — sit virkelige Navn skjulte hun indtil 1882 — med 
tre Noveller, og siden har hun skrevet fire Skuespil, der alle ere 
opførte i Stockholm. 

Allerede i Garlots første Forsøg kan man spore de Egen- 
skaber, der senere har gjort sig gældende hos Anne Charlotte 
Edgren: den strænge Objektivitet og den skarpe Refleksion. Der 
var ingen af de Drømme eller ungdommelige Fantasier, man ellers 
saa ofte træffer hos begyndende Forfattere. Æmnet lægges klart 
til Rette, behandles i raske Træk og belyses anskueligt fra flere 
Sider. 

I de dramatiske Arbejder sporer man væsentlige Frem- 
skridt. Et af dem, Under toffeln, er et originalt lille Ægteskabs- 
drama, der viser, hvorledes en tankeløs, barnagtig lille Kone for- 
driver alle sin Mands gamle Venner, river ham ud af hans Vaner, 
tager alt det fra ham, som han har elsket og sat Pris paa under 
sit Ungkarleliv — og saa til Gengæld giver ham sin bløde lille 
Silketøffel, der slet ikke trykker. 

»Under toffeln« gjorde mindre Lykke end Forfatterindens 
andre Skuespil. Dette kan ikke forundre, naar man kender 



Digitized by Google 



662 



De unge i Sveriges Literatur. 



Traditionens Magt over Publikum og sammenligner det lille Stykke 
med de Interiører fra unge Hjem, man er vant til at se paa 
Scenen. I saadanne er der nok Konflikter, men altid af en ret 
uskadelig og let opløselig Art, og naar Tæppet gaar ned, er alle 
Ukrudtsfrø gærne bortblæste, saa alt ligger med Solskin og uplettet 
Lykke for det unge Par. 

Saadan er det ikke i Fru Edgrens lille Stykke. Den 
strænge Virkelighed, Livets Alvor kaster sit Skær over det og 
giver det dets ejendommelige Farve. Konflikten er simpel og 
sand, og Fremtidsperspektivet har sine Skygger. Tilskueren er 
ikke helt tryg til Mode efter at Tæppet er faldet for den unge 
Frue med hendes Tøffel og den lykkelige Ægtemand, og le ad 
dem kan man heller ikke. — Det var ikke saa underligt, at Bi- 
faldet blev lidt tyndt. 

I Pastorsadjunkten skildres en ung Mands indre Kamp mel- 
lem Tilbøjelighed og hvad han anser for sin Pligt. Det er Fru 
Edgrens mindst vellykkede Arbejde. 

De to andre, hendes dramatiske Debutarbejde, Skåde- 
spelerskan og hendes fjærde Teaterstykke, Elfvan, behandle om- 
trent samme Æmne, en kunstnerisk anlagt Kvindenatur, der hen- 
sættes i Omgivelser, hvor hun slet ikke passer og som ikke for- 
staa hende. Begge gaa rene og lutrede ud af Kampen: Skue- 
spillerinden ofrer sin drømte Lykke for Kunsten og den lille »elf- 
vanc opgiver sine Pigedrømme for at leve for sine kære, der elske 
hende saa ømt. 

Skuespillerinden var naturligvis ikke fri for de sædvanlige 
Begynderfejl, men det havde en alt andet end sædvanlig Karakter- 
tegning, som forraadte, at Forfatterinden sad inde med betydelige 
Ævner. Hovedpersonen, Ester Larson, er et Teaterbarn uden 
Opdragelse og uden andre Livsvaner end dem, hun har kunnet 
tilegne sig ved omrejsende Skuespillerselskaber. Hun elsker sin 
Kunst med Liv og Sjæl og er Skuespillerinde til Fingerspidserne. 
Først da hun fatter Kærlighed til en ung Læge, finder hun sig 
selv og opdager, at hun i sine egne Følelser og Tanker har 
en Verden for sig selv; hun gaar helt op i sin Elskov, som 
er det eneste fuldt ud personlige og sande, hun nogensinde 
har kendt. 

Saa kommer Konflikten mellem denne Kærlighed og hendes 
Hengivenhed for Kunsten, og desuden er der Rivninger mellem 
hende, den bevidst kokette Teaterdame, der sjælden véd, om hun 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



663 



er sig selv eller om hun spiller en Rolle, og hendes Kæreste og 
hans Familie. Enden bliver, at hun forlader alt for at vende til- 
bage til sin Kunst. Men nu har hun lært sig selv at kende og 
ser sin Livsopgave i et helt andet Lys end før. Hun er nu naaet 
til fuld Udvikling og forstaar Betydningen af den Kamp, hun har 
haft at gennemgaa. 

I Elfvan — oprindelig en Novelle — behandler hun et 
lignende Æmne, men denne Gang dygtigere og dybere. Der 
ligger ogsaa 7 Aar mellem de to. Her er det en ung Hustru, 
der lærer sig selv og sin Livsopgave at kende. »Elfvant er et 
Kunstnerbarn, der, efter at have levet et muntert Liv under Syd- 
ens Himmel i Solskin og Ungdomsglæde, nu pludselig finder sig 
omplantet til en lille svensk By som Borgmesterens, hendes af- 
døde Faders gamle Vens Hustru. Han er et respektabelt Hverdags- 
menneske, arbejdsom og hyggelig. Han vil have Ro i sit Hjem 
og kan just ikke dele sin barnlige lille Kones Interesser. Han 
synes, at hun har alt, hvad hun kan ønske sig, øver aldrig Tvang 
imod hende og venter blot paa, at hendes Kærlighed til ham 
skal vaagne, naar hun bliver klar paa, at han dog er hendes 
bedste Ven. 

Men »Elfvan« undgaar ikke at mærke Tomhed i sit Liv. 
Hendes higende Sind kan ikke finde Tilfredsstillelse ved en Smaa- 
købstads Indholdsløshed, dens Sladder og Kævl. 

Saa kommer hun i Berøring med Mennesker af en helt 
anden Slags: det er som en Luftning fra hendes Ungdom. 

Hun lærer en ung Kunstner og hans Søster at kende, sid- 
der Model for ham og kommer til at finde Behag i hans Selskab. 
Hun lærer at interessere sig for hans Luner og at nære Medliden- 
hed med hans Livslede. Saa mærker hun en skøn Dag med 
Undren, at hun længes efter sit muntre, vekslende Ungdomsliv, 
som hun for længst har sagt farvel til, og at hun savner Skøn- 
hed, Frihed og Sollys. Og da saa Kunstneren, som først blot 
har set cn brugbar Model i hende, kommer hende nærmere og 
retter Spørgsmaal til hende som dette: »Elskede De virkelig Deres 
Mand saadan som en Kvinde kan elske, hengav De Dem helt og 
ubetinget til ham med Tanke og Hjærte, med hele Deres Sjæl, 
har De nogensinde lagt alt det bedste og højeste, De ejer, ned 
for hans Fødder?« — ja da maa hun tilstaa for sig selv, at hun 
ikke har været lykkelig. 



Digitized by Google 



€64 



De unge i Sveriges Literatur. 



Han forstaar det, og ved at friste hende vil han erfare, 
om hun er lige saa forsvarsløs som de fleste; han tror at finde 
hende lidet befæstet. 

Men hendes Vildfarelse varer kun et Øjeklik. Hun ser med 
-Skræk, hvilken Afgrund hun har været ved at styrte sig i, og 
hun flygter hjem til sin Mand, fortæller ham alt og tilstaar, at 
hun er et Barn, der trænger til Vejledning og fremfor alt til 
Kærlighed. Og Manden, der nu har indset, at han ikke har 
været uden Skyld, fordi han har knyttet hende til sig uden at 
^je hendes Kærlighed, sætter sig for, at han vil gøre godt igen, 
hvad han har forbrudt imod hende. Alt ender godt: »Elfvanc 
forstaar, at Hverdagslivets Pligtopfyldelse, Hengivenhed og Tro- 
skab kan rumme lige saa megen Lykke og virkelig Storhed som 
^et Liv for Ideer. 

Som det vil ses, har Fru Edgren allerede her skildret en 
JVIodsætning , som hun senere har taget op til ny Behandling i 
•den bekendte Novelle I Krig mot samhållet^ men de to Digtninge 
slutte paa højst forskellig Maade. I EJfvan betoner hun skarpt, at 
Pligtopfyldelsen giver Tilfredshed, og man faar ikke Indtryk af, 
at der er Sandhed i Kunstnerens Ord om, at hun har spærret sig 
ude fra den eneste Vej, der kunde have ført hende til virkelig 
Udvikling og sand Lykke. 

(Sluttes). 

[Oversat efter Manuskript af 

N. Neergaard]. 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



Det Røre, som Pall-Mall Gazettea meget omtalte Artikler 
have vakt i hele England, har paany henledet den almindelige 
Opmærksomhed paa Frelseshæren. Den har staaet den ufor- 
færdede Redaktør trolig bi ved hans pinlige Forundersøgelser; og 
gennem flere af de smaa Historier, som indeholdes i *The maiden 
tribute of modem Babylom kan man se, at dens Hovedkvarter 
har spillet en Rolle som et Fristed for enkelte af de ulykkelige unge 
Piger. Mange have vel hørt saa ét, saa et andet Træk af denne 
ejendommelige Bevægelses Historie; men den Maade, paa hvilken 
»Hæren« sædvanlig omtales hos os, aflægger et tydeligt Vidnes- 
byrd om, at hverken Bevægelsens Styrke eller dens Omfang staar 
klart for den almindelige Bevidsthed. Hvad man nu end vil mene 
om en saadan religiøs Opvækkelses kristelige og sædelige Værd, kan 
det dog ikke nægtes , at den er et saare mærkeligt kirkehistorisk 
Fænomen, der fortjæner grundig Iagttagelse af alle dem, der 
ønske at kende vor Tids aandelige Fysiognomi. I det følgende 
skal der gøres et Forsøg paa at skildre dens Oprindelse og Virk- 
somhed ved Hjælp af de Skrifter, der — for at bruge dens eget 
Sprog — ere udgaaede fra Hovedkvarteret. 



Der er gentagne Gange af Hærens fremragende Medlemmer 
gjort opmærksom paa, at denne religiøse Bevægelse, ligesom de 
fleste store kirkehistoriske Strømninger, har sit Udgangspunkt fra 
en enkelt Mand, Hærens saakaldte »General«, der af sine Til- 
hængere stilles i Klasse med Luther, Georg Fox og John Wesley. 
Generalens Ungdomshistorie er Frelseshærens Forhistorie. Det 

Tilskueren. 1885. 4?5 



Digitized by Google 



666 



Frelsens Hær. 



Samfund, fra hvilket han er udgaaet, har været Bevægelsens 
Moderskød, og flere af dette Samfunds Ejendommeligheder ere 
endnu som Modermærker kendelige paa den. 

William Booth er født i Nottingham 1829. Hans Fader 
var Medlem af Statskirken; men allerede i en Alder af fjorten 
Aar sluttede den vordende General for Frelseshæren sig til Me- 
todisterne, hos hvilke han »omtrent et Aar senere blev omvendt 
til Gud«. Samtidig med hans Omvendelse havde et Par unge 
Mennesker begyndt at drive indre Mission i Nottingham ved at 
afholde gudelige Forsamlinger dér, og William Booth mældte sig 
straks efter sin Opvækkelse som Medarbejder. Inden han var 
atten Aar gammel, var han allerede bleven en anset Læg- 
prædikant. Metodisterne, der saa' hans store Gaver, vilde gøre 
ham til Præst i deres Samfund, men hans Læge erklærede, at han 
endnu ikke vilde kunne udholde de Anstrængelser, som ere for- 
bundne med et stadigt Arbejde for at drive Mennesker til »Bods- 
bænken«. Derfor maatte han endnu en Tidlang nøjes med at 
virke som Lægprædikant, og først i Aaret 1853 blev han Præst 
Den Gren af Metodismen, til hvilken han havde sluttet sig, var 
den saakaldte *New connexion*, et af de mindst talrige meto- 
distiske Partier, hvis Ejendommelighed navnlig maa søges deri, at 
det er ordnet paa et saa demokratisk Grundlag, at der indenfor 
det ikke i nogen som helst Henseende gøres Forskel paa Præster 
og Lægfolk. 

Metodismens — og Frelseshærens — Tilbøjelighed til straks 
at møde op med haandgribelige »Resultater« træder os i Møde, 
naar vi høre om Begyndelsen af William Booths Præstegerning. 
Han var først Præst i London, men efter et Par Ugers Forløb 
rejste han til Øen Guernsey. Om hans Virksomhed dér hedder 
det: »Han begyndte sit Arbejde paa en Onsdag. I de allerførste 
Dage saa' man ikke andet mærkeligt, end at Tilhørerkredsen 
voksede, og at Omvendelserne bleve grundigere; men paa Sab- 
baten (Søndagen) bekendte tredive Personer sig til Frelsen, og i 
Løbet af ti Uger regnede man, at ikke mindre end tre Hundrede 
Personer havde bestemt sig for Gud«. Fra Guernsey gik han 
videre paa en Opvækkelsesrejse, og de metodistiske Aviser kunde 
stadig nøjagtig opgive, hvor store hans »Resultater« vare. I New- 
castle »omvendte« han i en Uge 290, i Sheffield i en Maaned 
663 o. s. fr. William Booths Opvækkelsesmøder havde imidlertid 
noget saa voldsomt ved sig, at de endog vare forargelige for 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



667 



Metodister, og man fik ham til i nogle Aar at give sig hen til 
en mere rolig Varetagelse af Præstegerningen paa et bestemt 
Sted. Men den vordende General for Frelseshæren havde saa 
meget Condottiereblod i sig, at han paany vilde ud som Evan- 
gelist. Da Metodist-Konferencen i 1861 nægtede at bruge ham 
som saadan, besluttede han at gaa sine egne Veje. 

Det var hans Hustru, der opfordrede ham stærkt til at 
følge dette formentlige Evangelistkald, og Mrs Catherine Booth 
er aabenbart næst Generalen den betydeligste Personlighed inden- 
for Frelseshæren. Enhver religiøs Bevægelse har sine Kvinder, 
og det er ikke uden Eksempel i Kirkens Historie, at netop de 
kvindelige Medlemmer af en Sekt have spillet den største Rolle 
og tydeligst aabenbaret Sektens inderste Tanker. Gennem de 
Prædikener og Foredrag, som Mrs Booth har udgivet, lære vi 
hende at kende som en religiøst bevæget Kvinde, hos hvem Inder- 
ligheden har faaet et eget Præg ved at være traadt i uopløselig 
Forbindelse med en engelsk Kvindes Virk elighedssands og Handle- 
dygtighed. Hun viser sig som en Moder, der sætter sin Ære og 
sin Stolthed i, at alle hendes Børn, baade Dotre og Sønner, træde 
i Frelseshærens Tjæneste; men hun røber tillige et klart Blik for 
Samfundets religiøse Brøst og en bestemt Mening om, hvorledes 
disse kunne afhjælpes.- Og hun er en ivrig og dygtig Advokat 
for Kvindens Emancipation. I et fra Formens Side ypperligt 
Flyveskrift har hun hævdet Kvindens Ret til at prædike Evange- 
liet, og hvis man tør tro hendes profetiske Forudsigelser, vil det 
ikke vare længe, inden Kvinden i alle Kirkesamfund faar den Ad- 
gang til Prædikestolen, som dog ikke saa faa, selv af de ivrigste 
Talsmænd for hendes politiske Rettigheder, endnu ville nægte 
hende. Skulde Kvinden, »der af Gud har faaet en yndefuld Skik- 
kelse og et vindende Ydre, Overtalelsesgaver og en fint vibrer- 
ende Nature, ikke ogsaa have Lov til at være Præst? Var der 
ikke Profetinder under den gamle Pagt, og havde den første 
Menighed ikke ogsaa Kvinder, der ejede Profetiens Naadegave? 
Med en eksegetisk Grundighed, der ikke gyser tilbage for en vidt- 
løftig Undersøgelse om den Maade, paa hvilken det græske Ord 
Xalffr, at tale, rettelig skal forstaas i 1 Kor. 14, 34, vil Mrs Booth 
bevise, at Kvinden har en Ret til Prædikestolen, som kun »daar- 
lig Vane« i atten Hundredaar har nægtet at godkende. Og alle 
Biblens og Kirkehistoriens Kvindeskikkelser maa frem for at be- 
vise Kvindens Kald i denne Retning. Diakonissen Føbe og Evan- 

45* 



Digitized by Google 



668 



Frelsens Hær. 



gelisten Filips fire profeterende Døtre, Mdm. Guyon, John Wesleys 
Moder og Elisabet Fry manes op — ikke for at godtgøre, hvad 
Kirken for øvrigt aldrig har nægtet, at ogsaa Kvinden kan virke 
for Guds Rige — , men for at bevise, at den kristne Menighed for 
Fremtiden bør have Præstinder ved Siden ad Præsterne. 

Hævdelsen af >the female ministry* er en af Aarsagerne 
til Frelseshærens store Udbredelse. Disse kvindelige Prædi- 
kanter have gjort en betydningsfuld Gerning under hele Hær- 
toget. Naturlig Ynde og smittende Følelsesudbrud have ikke 
sjælden fremlokket Taarer hos haarde Halse, der spottede, naar 
en almindelig, mandlig Metodistprædikant truede med Helvede 
og den evige Ild. Og den Omstændighed, at Frelsens Hær har 
draget den sidste Konsekvens af den radikale Kvindeemancipations 
Tanker, har skaffet den Sympati mange Steder, hvor man ikke 
bryder sig om det Evangelium, som disse kvindelige Officerer 
prædike. Frelsens Hær er et Udtryk for en Pagt imellem Meto- 
dismen og Kvindeemancipationen. Den Form af den store engelske 
Opvækkelse fra forrige Hundredaar, som mindst delte Wesley- 
anernes biskoppelige Tilbøjeligheder, har gennem Frelsens Hær 
vedkendt sig de sidste Konsekvenser, der kunne drages af Apost- 
lens Ord: i Kristus Jesus er der ikke Forskel paa Mand og 
Kvinde. Det er ikke usandsynligt, at Frelseshæren, der nys ved 
Forpostfægtningen i Anledning af de unge Kvinders Værn har 
følt sin Styrke, en Gang naar Kvindeemancipations-Spørgsmaalet 
træder i Forgrunden, vil kunne lægge et betydningsfuldt Lod i 
Vægtskaalen. 

Men paa en langt væsentligere Maade er Frelsens Hær 
traadt i Forhold til et andet af Nutidens store Samfundsspørgsmaal. 
Den vil være den fjærde, eller om man vil, egenlig den femte, 
Stands Religion. I langt højere Grad end den gamle Metodisme 
tager Frelsens Hær Sigte paa den Del af Folket, der danner den 
urolige, gærende Baggrund for Nutidens og Fremtidens politiske 
Historie. Mrs Booth har i et af de Foredrag, hun holdt for en 
udvalgt Kreds om Hærens Forhold til Stat og Kirke, gjort op- 
mærksom paa, at Frelseshærens egentlige Virksomhedsomraade 
er de »farlige Klasserc Hun har peget paa Frankrigs og Tysk- 
lands Socialdemokrater, paa Spaniens »sorte Haandc og paa Rus- 
lands Nihilister for at bringe de statskirkelige og filosofiske Skep- 
tikere, til hvilke hun talte, til at indse, at Frelseshæren ikke 
blot har en engelsk, men en international Opgave at løse. »Jeg 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



669 



har ofte, c siger hun, »hvisket til min Mand: gid vi dog kunde faa 
vore politiske Førere, Ministrene, Filantroperne, de intelligente 
Kristne og vore Købmænd til at se paa disse Masser! c Da Mr. 
Samuel Morley havde udtalt, at de, der nu kunde faa Lykke til 
at bringe de dybest sunkne Lag af Folket i Forhold til Evange- 
liet, vilde være Englands største Velgørere, mældte Mrs Booth sig 
straks paa Frelseshærens Vegne. I et Foredrag: How to exalt the 
masses? søgte hun at vise, at den var Opfyldelsen af Mr Morleys 
Ønske. »Vi,« siger hun, »have udfundet, hvorledes kristne Filan- 
troper bedst kunne bruge deres Penge til at vække og frelse 
Masserne; vi forkynde disse Masser Jesu Kristi uforfalskede Evan- 
gelium, og vi prædike dette med Aandens Kraft.« 

Hvorvidt disse Paastande ere forsvarlige, vil fremgaa af 
det følgende. Om ét kan der imidlertid ikke tvistes: Mrs Booth 
og hendes Ægtefælle kende Agitationens Hemmeligheder. Der er 
aldrig tidligere paa den Maade agiteret for Kristendommen. Hele 
den Erfaring med Hensyn til Agitationskunsten , der ved de poli- 
tiske Kampe er opsparet i England, er udnyttet af Generalen og 
hans Hær. Mr Booth har navnlig afluret den moderne Agitation 
én Ejendommelighed, hvis Overførelse paa Religionens Omraade 
har givet denne Repræsentant for den yderligste Protestantisme 
en slaaende Lighed med den Hær, der skulde frelse Romerkirken, 
da Reformationen truede dens Mure. Generalen for Frelsens Hær 
har set, at hvor der skal agiteres med Haåb om Sejer, maa der 
være en fast Organisation og ubetinget Lydighed; derfor er denne 
protestantiske Hær undergiven en Disciplin, der minder om Mands- 
tugten blandt Inigo Loyolas Soldater. Fra Hovedkvarteret udgaa 
alle Oprykninger og Forflyttelser. Dertil mældes alt, hvad Hæren 
oplever, Sejre og Nederlag, store og smaa Hændelser. I Slut- 
ningen af de diætetiske Regler, der indskærpe Officererne hellere 
at spise for lidt end for meget, at tage kolde Bade, at holde Fød- 
derne tørre og at bære Flannel nærmest Kroppen, hedder det: 
»Hold dig borte fra alle Læger, hvis det er muligt. Mæld det 
til Hovedkvarteret, hvis du er alvorlig syg.« Generalen vil og- 
saa vide, hvorledes Sundhedstilstanden er i hele det store 
Officerskorps. 



Det var tilsyneladende en Tilfældighed, der bragte denne 
ny Opvækkelse til at iføre sig Soldaterdragten. William Booth 



Digitized by Google 



670 



Frelsens Hær. 



og hans Hustru havde i flere Aar drevet indre Mission i Meto- 
dismens Spor, uden at Arbejdet havde faaet Mærker, der vare 
væsentlig forskellige fra dem, som man kendte saa godt fra de 
metodistiske revivcUs. De to Ægtefællers energiske Virksomhed 
havde i Aarenes Løb skabt en Række Missionsstationer, og der 
var udsendt en Mængde Evangelister, etter 1875 ogsaa kvindelige, 
som vare dannede i deres Skole; men de militære Former fat- 
tedes endnu. Indenfor sin nærmeste Kreds var William Booth vel af 
og til, halvt i Spøg, bleven kaldt »Generalen«; men ingen havde 
tænkt paa at drage Konsekvenser af denne Benævnelse. Først i 
Oktober 1877 havde en af Evangelisterne faaet det Indfald at 
kalde sig selv »Kaptejn« , Missionen »Hallelujah-Hæren« og den 
Gerning, han vilde begynde, »Krigen i Whitby«. Det var dog kun 
en enkelt Evangelists Paafund, som indtil videre ikke drog Følger 
efter sig. Men da der skulde udgives en Beretning om Familien 
Booths saakaldte East London Christian Mission, skrev Georg Rail- 
ton, der, efter Mrs Booths Skildring, som Hærens literary tnan 
altid sidder bagved Skuepladsen og sveder med Hjærne og Hjærte: 
»Denne kristelige Mission er en frivillig Hær af omvendte Ar- 
bejdere.« — »Nej,« sagde Mr Booth, »vi ere ikke frivillige; ti vi 
føle, at vi bør gøre, hvad vi gøre. Det er kun vor Pligt.« Og 
saa stregede han Ordet »frivillig« ud og skrev »Frelsens« iSteden. 
»Udtrykket slog os straks,« skriver Georg Railton, »og vi erfarede 
snart, at det var langt mere virksomt end det gamle Navn.« 
Som Frelsens Hær vandt den tidligere »kristelige Mission« ny 
Laurbær. 

Den hellige Skrifts Billedsprog er saa rigt, at man med 
det som Grundlag har kunnet udvikle højst forskellige Syns- 
maader for Guds Forhold til Verden og Menneskelivet. Der er 
Sekter og Partier, som især have fæstet Blikket paa det Billede, 
der fremstiller Forholdet imellem Gud og Israel som et Ægteskab; 
og mange underlige, ubibelske Tankerækker ere udviklede i Til- 
slutning til dette bibelske Billede. Til Paulus* Opfattelse af Menig- 
heden som et helligt Tempel paa Apostlenes og Profeternes Grund- 
vold har Logen knyttet sin Tale om Humanitetens Tempel, og 
Udtrykket »Verdensbygmester« , der en enkelt Gang er brugt ora 
Gud, er dér bleven en rig Kilde til Betegnelser og Talemaader, 
hentede fra Bygningskunsten og Murerhaandværket. Skriftens Ord 
om Kampen imod Kød og Blod og imod Ondskabens aandelige 
Hær under Himlen, og om Troen som Sejervindersken over Verden, 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



671 



have fra gammel Tid af lagt det nær for de Kristne at se deres 
eget og Menighedens Liv under Synspunktet af en Kamp. Alle- 
rede i det andet Hundredaar var »Kristi Krigstjæneste« et gængst 
Udtryk for Kristenlivet. Og der fattes heller ikke Udmalinger i 
det enkelte af denne Krigstjæneste. Hedningapostlen har i det 
første Brev, han skrev, givet en Skildring af den kristne Rustning 
(1 Thess. 5), og naar vi sammenligne hans Ytringer dér med 
dem, der forekomme i et senere Brev (Ef. 6), kunne vi se, hvor- 
ledes dette Billede er groet hos ham; han har sikkert ofte i sine 
Prædikener brugt dette Billede, som var saa let tilgængeligt, og 
som frembød saa mange Muligheder til Paralleler.. I flere af 
Middelalderens Klostre levede dette Billede op paany, og da 
Kampen gjaldt den store Relikvie i Østerleden med alle de hel- 
lige Steder, fik det gamle Billede en ny og frugtbar Anvendelse 
paa Korshærene. Senere, da Roms Mure rystede under Re- 
formationens Stormløb, greb Inigo Loyola med Begærlighed de 
krigerske Billeder i Skriften, og det er ikke en Tilfældighed, at 
hans Hvilested er blevet udsmykket med Scener, hentede fra 
Krigerlivet. 

Mr. Booth, der en Tidlang kun for Spøg blev kaldt Ge- 
neral, og som tilsyneladende kun ved et Tilfælde kom til at 
bruge Udtrykket »Frelsens Hær« om sin Kreds, har siden med 
Lidenskab udnyttet dette bibelske Billede. Det er gaaet her, som 
ofte tidligere i Kirkehistorien; der har altid været en betydningsfuld 
Vekselvirkning imellem Lære og Gudstjæneste, Dogme og Liturgi. 
Det var dogmatiske Tilbygninger, der nødvendiggjorde Krypterne og 
de mange Sidealtre i Middelalderens Domkirker; men Kirkebygningen 
virkede paa den anden Side tilbage paa Kirkelæren. Det var en 
følgesvanger Tilfældighed, der bragte William Booth til at kalde 
sig General for Frelsens Hær. Da han begyndte at se sig selv 
som saadan, mylrede der Paralleler frem, som laa fjærnt fra Bib- 
lens Billedsprog, der slipper en Lignelse, inden den begynder at 
halte; da gik der Militarisme i Metodismen. Det var ikke nok 
at tale om Kristenlivets Kamp og de Kristnes Rustning. Nu 
skulde der affyres Salver af Bønner; Hænderne skulde ved visse 
højtidelige Lejligheder rækkes i Vejret, medens der kommanderes: 
bayonets — fixl Der blev foretaget Rekognosceringer, afholdt 
Krigsraad og Krigs-Kongresser, og de omvendte Sjæle bleve i For- 
samlingerne fremstillede som Trofæer. Der skulde ikke mere være 
Tale om Præster, Diakoner og Ældste. Menigheden skulde afløses af 



Digitized by Google 



672 



Frelsens Hær. 



en Hær, der havde en General til Overhoved og Kaptejner og 
Lieutenanter, Sergeanter o. s. v. under ham. Det forrige meto- 
distiske Missionsselskab fik sit »Hovedkvarter« i London, og overalt 
hvor Frelsens Hær rykkede frem, hejste den sin egen røde Fane 
med Indskriften: Blod og Ild — Kristi Blod og Hellig-Aandens 
Ild. Med Sir Garnet Wolseleys Soldaterbog som Grundlag og For- 
billede udarbejdede Generalen sine *Orders and regulations for the 
Salvation Army« , der indeholder al fornøden Vejledning til Re- 
kognosceringer, Erobringen og Forsvaret af en By. Den blev 
Farebog (breviarium) for alle Frelsens Soldater; hver af Ugens 
Søgnedage skal et af Bogens seks Kapitler læses til Oplysning og 
Selvprøvelse. Til Søndagslæsning har man saa Biblen og Hærens 
eget Organ: The War Cry^ der for Tiden udkommer to Gange 
ugentlig, i den engelske Udgave alene i et Oplag, der er beregnet 
paa en halv Million Abonnenter. 



Paa »Krigs-Kongressen« i Avgust Maaned 1878 blev det 
kristelige Missionsselskab højtidelig opløst for at givePlads for Frelsens 
Hær; og da den i 1879 udfoldede sin røde Fane, vakte den straks 
stor Opmærksomhed. »Brugen af Faner,« siger Railton, »har, 
mere end man skulde tro, bidraget til at binde vore Soldater 
sammen, til at indgyde dem Mod og til at udvikle Foretagelses- 
aanden og Beslutningsdygtigheden.« Samme Aar aabnede Hæren 
en Krigsskole, paa hvilken »Kadetterne« kunde faa en systematisk 
Uddannelse; og den fortsættes stadig, for Øjeblikket i Hoved- 
kvarteret, Queen Victoria Street Nr. 101. I 1880 drog Georg 
Railton med syv militære »Hallelujah-Piger« til de forenede Stater 
for dér at plante Hærens Banner. Disse Udsendinge til Amerika 
bar for første Gang de røde og mørkeblaa Uniformer med det 
betydningsfulde S som Distinktion. For en Hær er Uniformen 
nødvendig som Kendingstegn, og den amerikanske Ekspeditions 
Eksempel blev hurtig fulgt næsten overalt. »Det varede ikke længe,« 
siger Railton, »før Soldaterne i hele England for deres egne Penge 
anskaffede sig dette Tegn paa, at de for hele deres Levetid havde 
viet sig til Kristi Sag.« I Queen Victoria Street Nr. 101 blev der 
senere aabnet en En-gros-Forretning med disse Uniformer og Di- 
stinktioner, og den skal, i Følge Beretningen for 1884, være saa 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



673 



indbringende, at dens Overskud kan dække de fleste af Udgifterne 
ved Hovedkvarteret. 

Hvor disse uniformerede Mænd og Kvirider trak op med 
fuld Musik, samledes der altid store Masser af nysgerrige. Man 
var vant til Lægmandsprædikener og Forsamlinger paa Gaderne, 
men noget saadant havde man dog aldrig før set. Nogle blev 
revne med af Bevægelsen, andre spottede, og det kom til Spek- 
takler og Gadeopløb. Hæren havde i 1882 ikke mindre end 669 
»saarede«. Over dem blev der holdt nøjagtig Bog; ti Martyriet 
skal, som vi senere ville faa at se, være et af Kendetegnene paa 
Hærens Udrustning med Aanden. Værtshusholderne, der hadede 
Frelsessoldaterne paa Grund af deres Totalafholdenhed, organi- 
serede ligefrem en Hær imod dem, den saakaldte »Skeleton Army&, 
der drog frem med et Banner, i hvilket man saa en Benrad eller 
et Dødninghoved og to Knokler. Det kom til voldsomme Sammen- 
stød, især i Nærheden af »Kasernerne«. Enkelte af Frelseshærens 
Soldater og Officerer bleve satte fast som Urostiftere, og Mrs 
Booth maatte selv vandre i Fængsel. Men et Par af Statskirkens 
Bisper og flere Parlamentsmedlemmer udtalte sig til Gunst for 
disse Krigere, hvis Trompeters Lyd naaede hen, hvor Kirkens Orgler 
ikke hørtes, og i Kraft af Religionsfriheden krævede de fuld Frihed for 
Hærens Bevægelser. Snart kunde Krigs-Bulletinerne ogsaa mælde, at 
Ærkebiskoppen af Canterbury havde understøttet Hæren med Penge- 
bidrag. En anden af Englands Bisper gik saa vidt, at han fandt 
Frelseshærens Virksomhed berettiget, fordi Sognepræsterne havde 
saa meget at tage vare paa ; og selv om den ikke i et og alt stem- 
mede med Statskirken, kunde den dog efter hans Mening være vis 
paa at have den højeste Autoritet for sig. Generalen modtog 
stadig talrige Opmuntringsskrivelser fra de forskellige kirkelige 
Lejre, og da han i 1882 i London holdt Hærskue over sine Sol- 
dater, kunde han for disse oplæse en Lykønskningsskrivelse fra 
Dronning Victoria. Sympatien steg endnu mere, da Hæren ved 
Hjælp af en Sum paa 17,000 Pd. SL, der i forbavsende kort Tid 
var skudt sammen, havde »erobret« et berygtet Forstadsteater, 
som saa blev gjort til en af dens »Fæstninger«. Siden den Tid 
voksede den Dag for Dag. Den sidste Aarsberetning viser, at 
der for Tiden alene i de forenede Kongeriger findes 1147 kom- 
manderende Officerer for de 637 Korpser,, foruden Majorer og 
Adjudanter, og Officersskolen huser for Øjeblikket 188 Kadetter. 
Penge fattes heller ikke. »Gud aftørrer vore Taarer med Fem- 



Digitized by Google 



674 



Frelsens Hær. 



pundsnoter,« siger Generalen i Krigsberetningen for 1883. I Fjor 
kunde den engelske Gren raade over 74,665 Pd. St., og ved 
Hovedkvarterets Forretning en gros og en detail beløb Omsæt- 
ningen sig i 1884 til omtrent 60,000 Pd St. I Begyndelsen kunde 
man i Butikerne i Queen Victoria Street Nr. 101 kun faa Bøger, 
Blade og Uniformsgenstande , men Handelen er stadig bleven ud- 
videt. Der kom snart »Frelseshærs - Haandklæder« med Ind- 
skriften: »Kristi Blod renser os fra alle Syndere, senere »Frelses- 
hærs-The« — til mange forskellige Priser — , »Frelseshærs-Kamme« 
og »Frelseshærs-Sæbe«. Den sidste, der er en Slags gennemsigtig 
Glycerinsæbe, indeholder Generalens eller hans Families Billeder, 
og den anbefales i The War Cry med den Oplysning, at den kan 
bruges, uden at Billederne tage Skade. 

Ved Siden af Hovedkvarteret i London omtaler den sidste 
Beretning ogsaa Hovedkvarterer i Paris, Geneve, Stokholm (Oster- 
malmsgatan, Esplanaden), New York, San Francisko og i Toronto 
i Canada, i Melbourne, Adelaide og Sidney, paa Ny Zeeland, i 
Capstaden og Bombay. Allerede i 1881 afgik et Korps til Paris 
under Anførsel af >Marechalinden« , Miss Catherine Booth. Den 
unge Dame lejede straks et passende Lokale og gjorde Skridt til 
Erobringen af Paris. Da Alphonse Daudet skrev den bidende 
Skildring af Hotel d'Autheman i »L'évangéliste* , kastede han og- 
saa et Sideblik til den indvandrede Frelseshær, der havde op- 
slaaet kæmpestore Plakater paa Gadehjørnerne i Paris, og som 
paa Bulevarderne opstillede unge uniformerede Piger, »der gjorde 
Reklame for Jesus«. Frk. Booth havde nemlig begyndt Erobringen 
med at udsende en Skare Hallelujah-Piger, der paa Bulevarderne 
og Børspladsen solgte »En avant«, en fransk Udgave, af »The War 
Cry«. Marechalinden siger selv, at Salget gik livligt, fordi »Sælg- 
erskerne tog sig saa henrivende ud i deres Uniformer«. Hærens 
Møder vare dog en Tidlang forbudte paa Grund af de tumultuariske 
Optrin, som de gav Anledning til. I Fjor har Frk. Booth atter 
gjort et større Forsøg paa at bringe Bevægelsen videre i Frankrig, 
men igennem Sejersbulletinernes Linjer kan man tydelig læse sig 
til de Vanskeligheder, med hvilke hun stadig maa kæmpe dér. 

Den største Skuffelse har dog været beredt Hæren, da den 
kom til Schweiz, hvor Englands og Amerikas metodistiske Ud- 
sendinge ellers pleje at finde den bedste Jordbund. Ved Juletid 1882 
kom Marechalinden efter Nederlaget i Paris til Geneve; men nye 
Prøvelser ventede hende. Pietisterne i Schweiz, der havde op- 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 675 

levet adskillige »réveils*, fremkaldte ved engelske Prædikanter, tog 
vel i det hele venlig mod Frelseshæren ; men en stor Del af Ge- 
neves radikale Indbyggere kom i Bevægelse paa Grund af det 
stærke Sprog i de Plakater, i hvilke Marechalinden forkyndte 
Staden Krig. Regeringen formanede forgæves til Ro under Hen- 
visning til den ved Grundloven sikrede Religionsfrihed. Pøblen 
stormede det Lokale, hvor Hæren holdt sine Møder, og i to Dage 
lignede Geneve en Stad i Oprør. For at bringe Rolighed til 
Veje besluttede Regeringen i forskellige Nabokantoner, vistnok 
ikke i den bedste Overensstemmelse med Grundloven, at forbyde 
Hærens Forsamlinger; og Marechalinden blev, ligesom ti Aar tid- 
ligere den katolske Biskop Mermillod, udvist af Staden. I Galvins 
og Rousseaus « By vilde man lige saa lidt taale Protestantismens 
Karikatur som Ultramontanismen. Ligesom Mermillod i sin Tid 
tog Ophold i Ferney for at trodse Geneve, drog Marechalinden til 
Lausanne, hvor hun i Stilhed fortsatte Krigstilberedelserne. Men 
medens hun i al Hemmelighed holdt sine Møder, udsendte en 
anden Kvinde, Grev Agenor de Gasparins Enke, et lille Flyve- 
skrift, som øjeblikkelig berøvede Frelseshæren al Sympati i de 
pietistiske Kredse. Grevinden, der er en af Lederne for disse, 
paaviste, med Hærens »Orders and regulations« i Haanden, dens 
Slægtskab med Jesuitismen ; og dermed var Slaget tabt i Schweiz. 
Da den evangeliske Alliance i Fjor holdt Forsamling i København, 
havde en af Hærens Officerer givet Møde for at opfordre Alliancen 
til at henvende sig til den schweizerske Regering med en For- 
maning til ikke at krænke Religionsfriheden ved ulovlige Forbud 
mod Frelseshærens Virksomhed. Hans Mission lykkedes imidlertid kun 
halvt, fordi Alliancens Medlemmer gennemgaaende kun havde liden 
Sympati for Hæren. Siden ere Bestræbelserne for at vinde Fodfæste 
i Schweiz fortsatte, men uden Held. De radikale og pietistiske 
Schweizere mødes i en Betragtning af Frelsens Hær som en Karikatur 
af det hellige, som lige umenneskelig og ukristelig. Derfor hedder det 
ikke uden Grund i den sidste Beretning: »Dette Aars Historie er 
for Schweizes Vedkommende en lang Fortælling om fortvivlet 
Kamp imod den bitreste Modstand.« 

Men i en anden Verdensdel, under langt større Forhold, 
har Hæren faaet Oprejsning for Nederlagene i Frankrig og Schweiz. 
I Indien, dette Brændpunkt for hele Kristenhedens missionerende 
Virksomhed, har ogsaa denne indre Mission prøvet sine Kræfter 
som ydre Mission. Fremgangsmaaden har imidlertid været ganske den 



Digitized by Google 



676 

r 



Frelsens Hær. 



samme som i Evropa Frelsens Hær gør ingen Forskel paa 
døbte, men ligegyldige, Kristne og Hinduer og Mahomedanere, der 
aldrig have hørt om Kristendommen. Indre og ydre Mission er 
for den det samme. 

En Dag i Aaret 1882 fik Generalen Besøg af en Mr. Tucker, 
der havde været ansat i Indien, men var rejst til England for at 
søge nærmere Oplysninger om Frelsens Hær, som han havde lært 
at kende gennem »The War Cry«. Efter et kort Ophold i Hoved- 
kvarteret blev Mr\ Tucker »Major«, og i den Egenskab skulde han, 
sammen med tre andre Officerer, sendes til Indien for at erobre 
denne Verdensdel. Før sin Afrejse var Majoren med til en af de 
største Reklamer, i hvilke Hæren har gjort sig skyldig. Generalen 
havde for Søndagen den 3dje Juli lejet det mægtige Alexandrapalads, 
og allerede tre Uger i Forvejen havde store og smaa Plakater i 
hele England forkyndt, hvad Hæren den Dag vilde tage sig for i 
den kæmpemæssige Bygning med de tilhørende Haveanlæg og 
mindre Lokaler. Det hed i Programmet: »Kl. 9 om Morgenen 
aabnes Portene for at give os Adgang til at prise Gud. Kl. 11 
stor almindelig Hellighedsdemonstration. Kl. 2— 4 1 /« Masseforsaml- 
inger paa forskellige Steder i Haven under Stabsofficerernes Kom- 
mando. Alle Majorerne ville være til Stede. Kl. 5 l /» samles alle 
Tropperne til en stor Defilering. Den indiske Ekspedition, der 
staar i Begreb med at afgaa, vil vise sig i de indfødtes Uniform 
paa en Elefant.« 

Efter ved denne Lejlighed at have »vist sig« for en For- 
samling paa mellem 20- og 30,000 Mennesker, der med Ekstratog 
vare komne sammen fra alle Egne i England, rejste Majoren og 
hans tre Ledsagere til Indien. Den 19de September landede 
»Ekspeditionen« i Bombay, og disse Anførere uden Hær vilde 
straks gøre indledende Skridt til Erobringen. Men Øjeblikket var 
ikke heldig valgt. Regeringen i Indien var bange for, at Maho- 
medanerne, naar de hørte og læste disse Officerers krigerske 
Sprog, skulde falde paa den Tanke, at de engelske Kristne havde 
i Sinde at optage Islams væbnede Missionspraksis. En saadan 
Misforstaaelse kunde blive skæbnesvanger paa det Tidspunkt, da 
Mahdien lige havde udfoldet Profet-Banneret i Sudan. Derfor 
blev de fire Officerer modtagne med et Forbud imod alle Demon- 
strationer paa Gaden. Men Mr. Tucker lod sig ikke forknytte. 
Ved at ombytte den sædvanlige Uniform med de indfødtes Dragt 
havde han vist, at Hæren paa asiatisk Grund vilde læmpe sig 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



677 



lidt efter de nye Forhold; og yderligere Tillæmpninger skulde ske. 
Ekspeditionen holdt, uden at ændse Politiets Forbud, sit Indtog i 
Bombay paa en af de Oksevogne, som de indfødte pleje at bruge. 
En Officer blæste i et indisk Horn, en anden holdt Hærens Fane, 
i hvilken den sædvanlige Indskrift læstes i Oversættelse paa et af 
Landsrnaalene. Da de indfødte saa' disse Folk fra Evropa i deres 
Nationaldragt, stimlede de sammen, og for ogsaa at hindre den 
Slags Demonstration for Fremtiden, blev Hornblæseren sat fast. 
Men Majoren vilde ikke have forstaaet Afsnittet: How to capture 
a town i sine Orders and regulations rigtig, hvis han havde givet 
efter, fordi han havde mistet en Hornblæser. Næste Dag gik han 
og de to andre Officerer syngende gennem Bombays Gader. Naar 
Valget staar mellem en tavs Marsch og svag Sang, foretrækker 
Soldaterbogen den første; men her, hvor Processionen kun bestod 
af tre Mand, maatte der synges, hvis der skulde vækkes Opsigt. 
Under saa vanskelige Forhold skal der, i Følge Soldaterbogens 
Forskrifter, »synges saa højt, at det kan blive hørt i de Huse, 
hvis Vinduer og Døre staa aabne«. Derfor gik de tre Officerer under 
højrøstet Salmesang gennem Hovedgaderne med langsomme Skridt; 
»ti naar der kun er en lille Haandfuld Folk til at gaa i Proces- 
sion, skal Marschen ikke være saa hurtig, som naar der er en 
stor Flok,« siger Soldaterbogen. Denne Sang i Gaderne var imid- 
lertid efter Politiets Mening ogsaa en af de forbudte Demonstra- 
tioner, og Majoren fik samme Skæbne som sin Hornblæser. 

Dermed var Martyriets Glans kastet over den indiske Eks- 
pedition, og fra alle Sider blev der vist den Sympati. Den hin- 
duiske Presse kritiserede skarpt Politiets Optræden som et Over- 
greb, der var fremkaldt ved Regeringspressens Ophidselser; Mis- 
sionstidenderne og Missionærerne stillede sig ogsaa paa Hærens 
Side, fordi Konsekvenserne af Politiets Fremfærd ved denne Lej- 
lighed kunde blive faretruende for deres egen Gerning, og den 
indfødte Gnostiker Keshub Shunder Sen og hans religiøse Skole 
traadte i Skranken for den. Majorens korte Fangenskab virkede 
i det hele ypperlig som Reklame, og da han var kommen paa 
fri Fod, kunde han med korte Mellemrum sende den ene Sejers- 
bulletin til Hovedkvarteret efter den anden. Snart kunde Gene- 
ralen officielt mælde, at den tapre indiske Ekspedition, der 
var saa mange bekendt fra Optoget i Alexandrapaladset, ikke 
blot havde vundet 35 nye Officerer, men ogsaa grundlagt Sta- 
tioner i Madras, Calcutta, Poona, Lahore og Colomba paa Ceylon, 



Digitized by Google 



678 



Frelsens Hær. 



foruden i Bombay. I Hovedkvarteret vuggede man sig i det 
Haab, at Hærens indiske Erobringer snart skulde stille alle Mis- 
sionsselskaberne i Skygge; ti i Løbet af faa Maaneder havde 
Frelseshæren faaet Officerer, der kunde tale i alt tolv eller tretten 
af de indiske Sprog, og baade Indere og Mahomedanere bleve 
»fangne« i tusendvis. Majoren var selv saa sangvinsk, at han 
ventede i Løbet af 1884 at kunne faa i det mindste lusende Med- 
arbejdere. Denne Forventning synes dog ikke at være bleven op- 
fyldt. Derimod viser den sidste Aarsberetning, at Hæren har 
gjort mange Fanger ude i Landsbyerne. Majoren har selv i en 
af Gujerates Landsbyer en Tidlang boet under et Træ som en 
barfodet Vegetarianer for at vinde Indbyggerne, og da han havde 
gjort de første Fanger i Landsbyen, kom andre til, saa at 130 
Rekruter fra de indiske Bygder kunde stilles frem som »Trofæ« 
ved det sidste Aarsmøde i Bombay. 

Mr. Tucker har imidlertid ikke i Sinde at sove paa de allerede 
vundne Laurbær. Med den største Utrættelighed farer han rundt 
fra den ene Ende af Landet til den anden; en Rejse paa 2986 
(engelske) Mil i tyve Dage er for ham kun en lille Rekognoscerings- 
tur. Efter hans eget Sigende møder han saa stor Venlighed baade 
hos Hinduerne, Mahomedanerne, de indfødte Kristne og de ind- 
vandrede Europæere, at han ikke rigtig véd, hvor den er størst. 
Hinduerne synes dog at bære Prisen; »ti det er forunderlig at 
se, hvor hurtige de have været til at forstaa Aanden i Hæren. 
De have megen Glæde af Trommerne, Tamburinerne, Fanerne og 
Optogene, og kunne ikke fatte, hvorfor dette mishager Euro- 
pæerne saa meget.« 



Kirkehistorien kan fortælle om mange forunderlige Optog, 
men Frelseshærens »Marscher« have dog ikke haft Sidestykker i den 
tidligere Historie. De katolske Processioner med Helgenbilleder 
og kirkelige Bannere, med Lys og Røgelse, som ogsaa kunne 
finde Sted under en alt andet end seriøs Musik, ere vidt for- 
skellige fra disse krigerske Marscher med vajende Faner og kling- 
ende Spil. Procedamus in pace! var det gamle Ord, med hvilket 
Diakonen aabnede den kirkelige Procession ; men Frelseshæren sæt- 
ter sig i Bevægelse paa militær Kommando. 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



679 



Mrs. Booth indrømmer villig, at denne Form for kristelig 
Gudstjæneste er absolut ny; men hun hævder, at den baade er 
berettiget og nødvendig. »Har den almægtige Gud ikke Ret til 
Gaderne? staar der ikke paa Londons Børs: Jorden og dens 
Fylde tilhører Herren ?« »Dersom vi, c siger hun i et andet Fore- 
drag, »finde, at Optog og Marscher bedre kunne bringe Folk til at 
høre paa vor Tale, hvorfor skulde vi saa ikke bruge det Middel? 
hvem er saa værdig til at have et Banner som vor Konge? og 
hvem anden tilhører Himlens og Jordens Musik? Jeg paastaar, 
at Djævlen ikke har Ret til en eneste Node, og han skal af med 
alle dem, han har. Vi have fundet, at Marschen ikke blot kan 
samle Folk, men ogsaa vække blide Følelser og skærpe Opmærk- 
somheden hos de værste og lavest stillede Mennesker. Vi have 
for Tiden mange i vore Rækker, der ere lokkede ud af Værts- 
husene ved vor Musik og vore Optog. Er det ikke ligegyldigt, 
hvorledes vi faa fat paa de Folk, der lægge Dynamit i de 
offentlige Bygninger, naar vi blot faa fat paa dem?c At Mrs. 
Booth til Dels har Ret i denne Tillid til Tonernes Magt, kan maaskee 
ikke nægtes; men man har vel Lov til at være noget skeptisk 
overfor hendes Tilbøjelighed til at betragte Ophavsmændene til 
Dynamitattentaterne som musikelskende Delfiner. 

Disse Optog med alle Slags støjende Instrumenter spille 
den største Rolle ved Erobringen af en By. Generalen har i 
Soldaterbogen som et af de sikreste Midler til at bringe en Stad 
paa Benene, anbefalet at slutte de første Møder med en saadan 
Marsch. Selv om der i Begyndelsen baade musiceres og marsch- 
eres daarlig, gør det intet; der vækkes Opsigt, og dermed er 
Maalet naaet. Der har ogsaa været Tilfælde, i hvilke en By er 
bleven indtagen ved Marscher alene. Nogle Steder har Politiet 
nemlig lagt sig imellem og forbudt Afholdelsen af de store For- 
samlinger, men saa ere Hærens Officerer i flere Timer vandrede 
op og ned ad den samme Gade, idet de snart nynnede et Salme- 
vers, snart sagde nogle Ord, der skulde vække Opmærksomhed. 
Optogene have efter Generalens Mening det store Fortrin, at de 
frembyde de rigeste Muligheder til »nyt«. Man kan gaa i Tavs- 
hed og med Larm, med og uden Musik, med Faner og Ind- 
skrifter, i Gaasegang, Kolonner og Svinefylking. »Vi have ofte,« 
siger Railton, »i stor Udstrækning maattet bruge Optog i Steden 
for staaende Gudstjænester, og vi have maattet stole mere paa, 
at den store Støj blev hørt i en vid Omkreds (upon thc universal 



Digitized by Google 



680 



Frelsens Hær. 



spread of the great alarm), end paa de enkelte Ord, der blev sagt 
for at overbevise Syndere.« 

For at vække Opsigt maa der ogsaa paa anden Maade 
gøres Reklame. Der findes i Soldaterbogen et Afsnit »om Pres- 
sens Nytte«, som godt kunde være skrevet af en eller anden 
amerikansk Humbugmager, der havde Øvelse i at udbasune et 
Arkanum. »Omtale i Aviserne,« hedder det, »er altid meget 
nyttig. Derfor vil en dygtig kommanderende Officer drage Om- 
sorg for snarest muligt at blive omtalt i disse. En meget lille 
Sum Penge, der sættes i Kundgørelser, kan paa én Gang til- 
trække sig Redaktørens og Læsernes Opmærksomhed, og saa 
kommer Sagen paa Tapetet.« Disse, religiøse Stridsmænd have 
studeret Reklamens Hemmeligheder lige saa grundigt som Agi- 
tationens. »Frelseshæren kommer!« »Drukkenbolte som Prædi- 
kanter!« eller lignende korte Avertissementer, der indrykkes paa 
Forsiden af Bladene eller opslaas paa Gadehjørnerne, mælde, at 
Hæren er i Farvandet. Og naar en By skal tages, maa Pressen 
særlig bruges til at gaa Hærens Ærinde. Generalen lærer sine 
Officerer, at Redaktørerne ikke pleje at være uvillige til kortelig 
at henlede Opmærksomheden paa Indholdet af de Avertisse- 
menter, der komme ofte i Bladet. Den kommanderende Officer 
bør derfor aldrig glemme at sikre sig Pressens Hjælp, og navnlig 
maa han sætte sig i Forbindelse med Bladenes Korrespondenter og 
Reportere. Disse skulle indbydes til Themøder og særlige Sam- 
menkomster, og »det kan endog være fordelagtigt at ofre nogle 
Penge paa den Slags Folk«. Selv om man ikke naar andet der- 
ved, end at de skrive voldsomt imod Hæren, er dog ogsaa det 
en Reklame; »og hvad der staar i den ene Avis gaar ofte videre 
til den anden, saa at en saadan Notits kan hjælpe Hæren i hele 
Landet.« Generalen henstiller end videre følgende Opfattelse af 
Avisernes indbyrdes Forhold til sine undergivnes Overvejelse: 
»Aviserne leve for en stor Del af Strid; derfor ere Udgiverne 
næsten altid villige til at optage Artikler for eller imod en Ting. 
Fremdeles, naar der er flere Aviser i samme By, pleje de i den 
Grad at leve paa Feltfod med hverandre, at en Artikel i den ene 
temmelig sikkert vil fremkalde en Modartikel i den anden. Det 
er i Hærens Interesse at være saa ofte som muligt i Spalterne, 
ligegyldigt paa hvad Maade.« Moralen af det hele Afsnit er der- 
for følgende Slutningsformaning: »En kommanderende Officer, 
som ikke faar Avisernes Opmærksomhed henledet paa den ydre 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



681 



Side af vort Arbejde, forsømmer en Lejlighed til at gøre vel mod 
hele Hæren, som aldrig vil vende tilbage.c 

Denne larmende Optræden, og til Dels ogsaa Reklamen i 
Aviserne, er paa en egen Maade bleven godkendt af store Skarer 
indenfor den anglikanske Kirke. Ikke blot have flere af Kirkens 
højeste Embedsmænd og fremragende læge Medlemmer af denne 
udtalt varm Sympati for Frelsens Hær; langt flere have ligefrem 
lyst de Grundsætninger, ud fra hvilke Hæren arbejder, i Kuld og 
Køn ved at skabe en kirkelig Kopi af den. I November Maaned 
1882 blev der som et Modtræk mod General Booths Armé dannet 
•en »Kirke hær« (The Church Army). Officererne og de Menige i 
denne kirkelige Hær have ligesom Frelsens Soldater særlige 
Kendingstegn. Der er de samme »Marscher«, de samme Læg- 
mandsmeddelelser om indre Erfaringer; ja den metodistiske »Bods- 
lænk« har jævnlig faaet sin Plads ogsaa ved denne Hærs Møder, 
og et. eget Organ, »Stridsøksen«, staar til dens Raadighed. Den 
mest iøjnefaldende Forskel imellem de to »Hære« er den Om- 
stændighed, at Kvinder vel kunne faa Lov til at tale ved Kirke- 
hærens Møder , men Officerer kunne de ikke blive. Af større Be- 
tydning ere dog de forskellige Forudsætninger, fra hvilke der 
virkes paa begge Sider. Medens Daab og Nadver, som vi siden 
skulle se, ere ligegyldige Småa ting i General Booths Øjne, forud- 
sættes der, at alle Soldater i den kirkelige Hær, end sige da alle 
Officerer, ikke blot ere døbte og konfirmerede, men ogsaa stadige 
<5æster ved Nadverbordet. De anglikanske Bisper og Præster ere 
ikke uden store Betænkeligheder gaaede med til Dannelsen af 
denne Kirkehær. Deres Medvirkning skyldes deres Overbevisning 
om, at Kirken for Øjeblikket trænger til Lægmandsvidnesbyrdet. 
Yed dette Skridt have de efterlignet Romerkirken, der ofte har 
brudt Brodden af ukirkelige Bevægelser ved at tage, disse i sin 
Tjæneste og under sin Tugt. 

Hvorvidt Forsøget vil lykkes, er imidlertid mere end tvivlsomt; 
Kirkehæren synes hidtil ikke at have faaet nær saa megen Ud- 
bredelse som Frelsens Hær, og denne militære Organisation inden- 
for Kirken har været og er endnu Genstand for en skarp Kritik fra 
kirkelig Side. Det Hovedvaaben, med hvilket Kirkehærens Venner 
pleje at gendrive denne Kritik, er en Henvisning til den store 
Fare, der truer Kirken fra Frelsens Hær. Der er nemlig al mulig 
Udsigt til, at Hæren snarere vil blive en Svøbe end en Hjælp for 
de kirkelige Samfund. Det var ikke ualmindeligt, at Middel- 

Tilskueren. 1885. '46 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



alderens Gondottierer vendte deres Vaaben imod den Fyrste, der 
havde indkaldt dem, og Kirkehistorien savner jo ikke Eksempler paa r 
at kristelige Sværmere, der begyndte som Kirkens Støtter, siden 
ere blevne dens bitre Fjender. Det lød allerede som et Slag paa 
Sværdet, da General Booth for et Par Aar siden sagde til Ærke- 
bispen af Canterbury: »vi mene at have Krav paa eders Sympati, 
fordi vi ikke søge at retfærdiggøre vor Eksistens' ved at finde 
Fejl hos eder;* og man kan allerede se et Uvejr drage op, naar 
Mrs. Booth i Tilslutning til sin Ægtefælle siger: »Kirkens Mænd 
maa dog indrømme, at vi have en god Del af den Kærlighed r 
der taaler alt; ellers maatte de have ventet, at vi havde ladet 
os drive til aaben Opposition, c Frelsens Hær er ogsaa saa langt 
fra at stille sig i et tjænende eller forberedende Forhold tit 
Kirken, at den med Beklagelse omtaler de Soldater, der forlade 
detis røde Fane for at søge en roligere Tilfredsstillelse for den 
religiøse Trang ved at slutte sig til Statskirken eller en af de 
mange Sekter. Efter at Kristendommen er bleven til en Hær r 
vil der ikke længe være Hads for en Kirke; Kristendommens 
Fremtid ligger bos Frelseshæren (The worship of the Salvation 
Army is destined to become the worddp of the future). 

Hæren hrydér afgørende Staven over hele den tidligere 
Kirkehistorie, ikke blot over Statskirkerne, men Uge saa meget 
over Sekternes Frikirker* Generaten fremhæver atter og atter, 
hvor meget det har kostet ham og hans første Tilhængere at ar- 
bejde sig ud af Metodismens »Konventionalismec ; det er netop 
denne — relativt bedste — Form for Kirkernes Angreb paa 
Djævelen og Verden, der har givet ham urokkelig Vished om, at 
alle de gamle Kampmaader nu ere ubrugelige. Da en Præst 
spurgte ham, hvorledes han skulde kunne udrette noget som 
Enkeltmand i et Sogn med 35,000 Beboere, svarede han: »send 
dem Tømmermænd og Vaskerkoner, som ere frelste og fyldte 
af Aanden!« 

Efter Generalens Mening skyldes Frelseshærens lykkelige 
Virksomhed nemlig en ny Aandsudgydelse. Forvisningen om 
denne ny Pjntse træder ikke blot frem i Hærens poetiske Frem- 
bringelser, men ogsaa i dens Prosa. I den Katekisme, som alle 
Soldater skulle lære, hedder det, at »Pintsedagen var det samme 
for Apostlene og de første Disciple, som mange Vaagenætter og 
Speciabnøder nu til Dags ere for Frelsens Hær«. Mrs. Booth 
siger rent ud, at der vel i Kirkens Historie nu og da har været en 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



683 



enkelt, der har haft Aandens Kraft til at nøde en og anden ind i 
Kirken; »men siden Apostlenes Dage forlyder der ikke noget om 
en Organisation, der helt og holdent har grebet den gud- 
dommelige Tanke og lært alle sine Medlemmer at underordne 
alle andre Livsformaal under det ene store Formaal: at prædike 
Evangelium for hele Skabningen.« Og indenfor Hæren skal det 
overnaturlige, guddommelige atter være kommet til Syne. Først ved 
den skal det være blevet klart, at Kristendommen er et Liv og 
ikke en Trosform eller en Ceremoni. Det er derfor kun en Konse- 
kvens af denne Paastand, naar Frelsens Hær . i den sidste Tid 
ogsaa begynder at rose sig af sine Mirakler. I Følge The Guardian 
for 18de Februar d. A. skal navnlig en Major Pearson mene sig 
r Besiddelse af en mærkelig undergørende Kraft. 



Det ny Liv og den guddommelige Kraft hos Frelsens Hær 
skal dog først og fremmest kendes derpaa, at den angriber 
Verden. Agressive Christianity er ikke blot Titlen paa en af Mrs. 
Booth's Prædikensamlinger, men i Virkeligheden Motto for hele 
Bevægelsen. Og mange af dem, der ikke ville give Mrs. Booth 
Ret med Hensyn til den Maade, paa hvilken hun vil løse Kirkens 
Opgave i vor Tid, ville give hende Ret i den Maade, paa hvilken 
hun stiller denne. »Vis Verden,« siger hun, »en virkelig, levende 
selvopofrende, slidende, slæbende, triumferende Religion, saa vil 
Verden nok blive paavirket af denne; men den vil vende sig fra 
og spytte ad den Religion, som ikke har disse Kendetegn.« »I 
det ny Testaments Tid var Kristendommen altid angribende; 
men Satan har lært de Kristne at forkynde Evangeliet for Folket 
med smægtende Talemaader og at tage paa alt med Handsker. 
Nu siger man: har De ikke Lyst til at læse denne Traktat eller 
Bog? eller: har De ikke Lyst til at høre denne populære eller 
veltalende Prædikant? De vil synes om ham, helt bortset fra Re- 
ligionen. Paa denne halvt forskræmte Maade fremsætter man 
Sandheden for uomvendté Mennesker! Det forekommer mig at 
være i den største Modstrid med Ordene: gaar ud og prædiker 
Evangelium for hele Skabningen.« Og fordi Kristendommen ikke 
længere er angribende, maa den savne Martyriet; men med Frels- 
ens Hær er det anderledes. Over den regiler der ikke blot 

46* 



Digitized by Google 



684 



Frelsens Hær. 



Haan og Spot, men ogsaa raadne Æg og Brændestykker, og dens 
Officerer have som Apostlene siddet i Fængsel. Det falder ikke 
Mrs. Booth ind at undersøge, om dette Martyrium skyldes det 
kristelige Vidnesbyrd, Hæren har at føre, eller blot den selv- 
opfundne Maade, paa hvilken dette frembæres. Hun tager Mar- 
tyriet som en Kendsgerning , der vidner om, at Frelseshæren har 
faaet Stadfæstelse af Aanden som ingen anden religiøs Retning i 
de forenede Kongeriger. Og de, der ikke i dens Erobringer kunne 
se Opfyldelsen af Profetien om den sidste store Indsamling af 
Sjælene i Guds Rige, haanes som »blinde Daarer«. 

Frelseshæren gaar ud fra, at hverken Kristus eller hans 
Apostle have truffet nogen som helst Bestemmelse om en Organi- 
sation af Kirken; derfor kan enhver Tid vælge den Ordning og 
Forfatning, som passer den bedst. »Gud,« siger Mrs. Booth, 
»bryder sig ikke om Form og Maade, naar vi blot 'have en lev- 
ende Aand; enhver Form er kun et Lig, naar Aanden har forladt 
den.« Den ejendommelige Form, som den angribende Kristen- 
dom har faaet, skal nu finde sin Begrundelse i de særlige Tids- 
forhold. »Tusender af de unge,« hedder det, »trænge . i vore 
Dage til et sædeligt Holdepunkt. De have ikke i deres Indre 
noget, til hvilket der kan appelleres, eller £aa hvilket den Løfte- 
stang kan anbringes , ved hvilken de skulle civiliseres og hæves. 
Det var anderledes i gamle Dage; da var der i ethvert Menneske 
noget, som en Præst, en Menneskeven, en Lærer kunde knytte sig 
til.« Hvis Kirken skulde merre sig kaldet til at skabe dette Til- 
knytningspunkt, bliver den afvist med den Bemærkning, at de, 
der ere blevne fremmedgjorte for Religionen, ikke ville have med 
Kirkens Tjænere at gøre, fordi disse faa Betaling for deres Ar- 
bejde. De gamle Veje due ikke mere. Den nye Pintse har skabt 
nye Former, baade en ny Gudstjæneste og en ny Ordning. Den 
angribende Kristendom maa i vore Dage træde frem i militære 
Former, og den maa kræve ubetinget Lydighed, ikke blot mod 
Hærens himmelske Hoved, men ogsaa mod Generalen i Hoved- 
kvarteret i London. 

Frelseshærens Gudstjænester bestaa af Sang, Bøn og Præ- 
diken. Det er kun en meget ringe Del af den ældre Salme- 
digtning, der har fundet Naade for Generalen; af den lutherske 
Kirkeafdelings Salmer vistnok kun to: Luthers berømte Kamp- 
sang, som Heine kaldte Reformationens Marseillaise, og J. A. Ro- 
thes allerede af Brorson oversatte Sang: »Nu har jeg fundet osv.«, 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



685 



som kom frem til Grev Zinzendorfs Fødselsdag 1728. Indenfor 
Hæren er der imidlertid opblomstret en frodig kristelig Soldater- 
poesie, der er i meget nært Slægtskab med Sankeys Sange. Alle 
Hærens Hymner blive, ligesom Sankeys, sungne paa livlige, iøre- 
faldende Melodier. »Den hyppige Syngen, der er i Brug hos os,« 
siger Railton, »virker meget til at vække og vedligeholde Inter- 
essen ved Møderne, og den er nødvendig som Udtryk for den 
ubundne Glæde, der føles af dem, som tage Del i Gudstjænesten. 
Den umiskendelige Lykke, der lyser ud fra Ansigter, som bære 
kendelige Spor af tidligere Dages Synd, har efter vor Erfaring 
ofte gjort mere Indtryk end de Ord, der blev sagte eller sungne. 
»Disse Folk have noget, som jeg ikke har!« er en staaende Be- 
mærkning fra Tilskuerne, og den bærer Frugt.« Det er i god 
Overensstemmelse hermed, at det Afsnit i Sangbogen, der inde- 
holder Sangene om den kristelige Glæde (joy)^ er meget stort; og 
det indeholder nogle af de bedste Salmer i hele Samlingen. 

Til Sangen slutter Prædikenen eller rettere Prædikenerne sig; 
det er nemlig ikke ualmindeligt, at tyve, treti indtil seksti Mænd 
og Kvinder træde op og aflægge Vidnesbyrd. Saa snart et Men- 
neske er blevet »frelst«, skal han helst op paa Platformen og 
vidne. Generalen mener, at det vil være gavnligt for andre at se 
den, der i Gaar var Drukkenbolt, som Evangelist i Dag; og ved 
dette Vidnesbyrd har »Prædikanten« bundet sig selv til Hæren 
og paa en afgørende Maade brudt Broen af imellem Fortiden og 
Fremtiden. Det er ligegyldigt, om det er en Mand eller Kvinde, 
en Olding eller et Barn *), en døbt Kristen eller en forhenværende 
Mahomedaner eller Hindu, der. er bleven »frelst«; de skulle helst 
alle op paa Platformen. Det Begreb, som disse Rekruter i Frelsens 



') Hæren har nemlig ogsaa sine Børn e- Korpser, der have faaet et eget 
' Organ i „The Uttle soldier' 1 . Til dette Blad indbydes de smaa til Med- 
arbejde ved følgende staaende Avertissement: 
„Ønskes! 

Fem Tusende Drenge og Piger, der skrive Beretninger om Møder, Om- 
vendelser og andre interessante Ting op paa et Stykke Papir og give 
det til den store Høvedsmand, der sender det til de smaa Soldaters 
Hovedkvarter. 

Naar du har læst dette, skal du sætte dig ned og skrive saa hurtig 
som muligt!" 

Skrivelystne Børn sende efter denne Opfordring stadig Beretninger 
til „den lille Soldat " om „Møder, Omvendelser og andre interessante 
Ting/ 



Digitized by Google 



686 



Frelsens Hær. 



Hær bave om Kristendommen, er sOm oftest meget mangelfuldt; 
ti Officererne holde ikke Oplysningsprædikener, men kun Opvæk- 
kelsestaler, der indeholde meget lidt andet end Kristi Navn og 
nogle Variationer over Modsætningen mellem Himmerig og Hel- 
vede. Det er derfor meget naturligt, at Lægmandsprædikenerne i 
Reglen kun bestaa af et Par Ord om Glæden over Frelsen, som: 
»Venner! jeg er tvættet ren i Lammets Blodc, eller: »Jeg er 
lykkelig, og min Kone er lykkelig. Jeg elsker Vorherre Jesus. 
Han gør mig lykkelig. Jeg har haft en god gammel Fader, og 
ham har jeg lovet at møde i Himlen. Nu. er jeg paa Vejene; 
eller: »De sidste ti Uger have været de lykkeligste i mit Liv«. 
Stundum indeholde disse Taler dog ogsaa drastiske Beskrivelser 
af de Dybder i det moderne Babylon, af hvilke Frelsessoldaten 
mener at være kommen lykkelig op. Hverken det afvekslende 
eller det pikante fattes. 

Det er Lægmændenes Erfaringsvidnesbyrd , der er den 
egentlige Kraft i den hele Bevægelse; ved Siden af dem træde 
Officerernes Prædikener aldeles i Skygge. Generalen og hans 
Hustru holde vel af og til længere Taler, og navnlig Mrs. Booth 
maa være i Besiddelse af en ikke ringe Veltalenhed; men de 
andre Officerer indskrænke sig ofte til at ordne Gudstjænesten, 
saaledes at den bliver saa »interessante som mulig. I Katekismen 
siges der, at en Officer ikke blot skal bruge sine Forgængeres 
»vise og virksomme Forholdsregler c, men »han skal stadig finde 
paa nye«. Der spørges: »Hvilken Egenskab ved hans Forholds- 
regler skal være den vigtigste?« og hertil svares: først attractive- 
ness, derpaa, som det andet, religiousness. »De maa være inter- 
essante — tillokkende og interessante for den Klasse Men- 
nesker, som man vil have fat i.« Derpaa spørges der videre: 
»Hvad kan gøre dem tillokkende?« Svar: »De maa være livlige. 
Intet kan sættes i Steden for Liv. En levende Hund er bedre 
end en død Løve. Der er intet, som Mængden mindre tilgiver 
end Kedsommelighed.« Derpaa udvikles der, hvad der forstaas 
ved Liv og Livlighed. Der menes, siger Katekismen, det korte, 
pointerede, det som er fuldt af Kendsgerninger og oplysende 
Historier. Munden maa lukkes godt godt op, og Ordene udtales 
tydelig l ). Der maa være megen Musik og glade Toner og frem- 



») Jævnfør Luthers gamle Regel: „Tritt frisen auf, thu's Mani auf, hOr* 
bald auf!" 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



687 



for alt: »stadig noget nyt og friskt (somethmg perpetually new and 
fresh).* Ogsaa dette vidner om, at Frelseshæren har følt Tiden 
paa Pulsen og kender dens Sygdom. 

Hvis man vil have en Forestilling om Lødigheden af det 
kristelige Vidnesbyrd, der aflægges af Frelseshærens Officerer, 
jxiaa man søge til Katekismen, 9 The doctrines and disciplme of the 
Sdlvation Army*. 

Den røber paa mangfoldige Punkter det metodistiske Svøb, 
af hvilket Hæren h&r udviklet sig. Det ny ligger, næst de ud- 
førlige Oplysninger om Officerernes Pligter, især i det Afsnit, der 
omhandler »Kvindernes Ret til at prædiket. I Lærestykket om 
Biblen træffe vi den strænge reformerte Inspirationsteori, men til- 
lige et Par Udtalelser, der vise andensteds hen. Der spørges:. »Er 
der ikke Folk, som tillægge Biblen et falsk Værd? c Svar: »Jo, 
nogle undervurdere den, og derfor forsømme de at læse den og 
at lade sig styre af dens Lærdom ; men andre overvurdere den, 
idet de betragte den som den eneste Maade, paa hvilken Gud 
taler til Mennesket.« »Kan Gud meddele Mennesket sin Vilje paa 
anden Maade end gennem det skrevne Ord?« »Ja. Han taler 
direkte til Hjærtet ved sin Aand, og ved denne sin Aand tillige 
fra det ene Menneske til det andet.« Derpaa udvikles der, hvor- 
ledes Frelsens Hær kan gøre Krav paa Opfyldelsen af Forjæt- 
telserne om Hellig-Aandens Vejledning. Nåar man ud fra den 
reformerte Betragtning af Skriften er fremkommen med den Ind- 
vending, at Hæren og hele dens Organisation aldeles ingen Støtte 
har i Skriften, og kun det, som har bestemt Hjemmel i den, kan 
være kristeligt, har Generalen svaret: »Denne Mening, at Gud kun 
kan tale gennem det skrevne Ord, er en af de vigtigste Aarsager 
til saa mange nedslaaende Erfaringer med Hensyn til Guds- 
kundskaben og til saa mange lamme Bestræbelser for at udbrede 
Guds Rige. Guds levende, aktive og positive. Virksomhed er 
næsten skudt ud af Verden, og en død Bog er sat i dens Sted.« 
Generalen har et skarpt Øje for den døde Bibelkristendom, der er 
en af Englands kirkelige Brist, og mod den opponeres der ved 
alle Lejligheder. Men paa den anden Side vedkender Hæren sig 
den Grundanskuelse, at hvad der strider imod Biblen, skal be- 
tragtes som falsk Lære og kastes over Bord. 

Det vil for en Læser med lutherske eller katolske Forud- 
sætninger være i høj Grad paafaldende, at en Katekisme, der ud- 
breder sig vidtløftig om Udvælgelsen, ikke har et eget Afsnit om 



Digitized by Google 



688 



Frelsens Hær. 



Nadveren. Deri berøres kun i Forbigaaende, hvor der tales om 
Daaben. . Det er i Opfattelsen af Sakramenterne, at Hærens re- 
formerte og sværmerske Præg træder stærkest frem. Der spørges 
i Katekismen: »Betragter Hæren Daaben som en Pligt, der maa 
opfyldes?« Hertil svares: »Afgjort ikke! Hæren holder paa, at 
kun én Daab er nødvendig til Frelse , og det er Aandsdaaben.« 
»Men var Vanddaaben da ikke en temmelig almindelig Skik hos 
de gamle Kristne?« »Jo; men det var Omskærelsen, Aftagning 
af Hovedet, Tvætning af de helliges Fødder og mange andre 
jødiske Ceremonier ogsaa; og det var ikke Meningen, at de skulle 
være bindende for vor Handlemaade eller vore Samvittigheder.« 
Frelsens Hær, der lægger saa stærk Vægt paa Kristi Ord om at 
forkynde Evangelium for hele Skabningen (Mark. 16, 15), glem- 
mer aldeles det ikke mindre tydelige Afskedsord i Matthæus-Evan- 
geliet (28, 19) om at gøre alle Folkefærd til Kristi Disciple ved 
I)aab til Faderens, Sønnens og Hellig-Aandens Navn. Og Nad- 
veren stilles lige saa stærkt i Skygge. Der spørges: »Hvad lærer 
Hæren om Herrens Nadver?« og Svaret lyder: »dersom en saa- 
dan Skik hjælper Soldaternes Tro, saa anbefale vi at bruge den.« 
Og naar der videre . spørges : »Er Herrens Nadver væsentlig for 
Medlemmerne, eller kan, den tjæne til Frelse?« saa svares der: 
»Til visse ikke. Det eneste, der er væsentligt til Frelse, er et 
helligt Liv og den Aabenbarelse af Kærlighed til Gud og Men- 
nesker, som vindes og bevares ved Hellig-Aandens Magt gennem 
Troen paa Kristi Blod.« I Steden for Døbefont og Nadverbord 
planter Frelsens Hær sin Fane med Ordene: Blod og Ild. 

Det er, som man paa Forhaand kan sige sig, ikke den re- 
ligiøse Oplysning, der er Frelseshærens Styrke. Alle Trosbekend- 
elser ere i dens Øjne kun betydningsløse Former, og alt hvad 
der drejer sig om Oplysning af Troen, er ligegyldigt. Ogsaa over- 
for Trosbekendelserne raaber Frelseshæren paa Aand. Og hele 
den rige engelske Opbyggelsesliteratur har den aldeles ingen Brug for. 
tUndgaa alle de sædvanlige religiøse Bøger,« hedder det i Kate- 
kismen, »alt det Kærlingesnak og Pøjt, alt det Sukkergodt og 
Mælkevand.« Og med Hensyn til den ikke-religiøse Literatur siger 
Katekismen: »Det er bedst ikke at læse Aviser; men hvis du maa 
se i dem, skal det kun være et flygtigt Blik. Du maa naturlig- 
vis ikke læse Romaner.« 

Men om Trbsformerne end ere Hæren aldeles ligegyldige, ere 
Forfatningsformerne det ingenlunde. Ligesom Jesuiterordenens 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



689 



Styrke ligger deri, at der gaar én Vilje igennem den fra øverst 
til nederst, saaledes er det Frelseshærens stærke Side, at den er 
en fast Organisation, i hvilken Generalens Vilje paa alle Punkter 
gennemføres med blind Lydighed. Ligesom Jesus Kristus paatog 
sig Tjænerskikkelsen, skulle Frelseshærens Soldater iføre sig den 
ubetingede Lydighed. Det gør et ejendommeligt Indtryk at se 
Livsordenen for denne Retning, der altid beraaber sig paa Aanden, 
blive aabnet med en vidtløftig Bevisførelse for, at den absolute 
Lydighed er en Nødvendighed, saa vist som de militære Former 
ere en uomgængelig Betingelse for heldig Virksomhed i religiøs 
Henseende. Generalen kaster med en vis Bitterhed Blikket til- 
bage paa den Tid, da han endnu ikke var kommen ud over det 
demokratiske Grundlag, paa hvilken *The new connexion* hviler. 
»Vi begyndte,c siger han, »delvis at prøve paa at lade de en- 
keltes Stemmer gælde noget, og Lævnihgerne af det metodistiske 
System ere des værre endnu ikke helt forsvundne. Der er endnu 
en og anden, som nok kunde lide at have Forretningsmøder og at 
træffe Afgørelser ved Stemmegivning.c Men nu er den gamle 
Surdej udrenset. Denne yderlig gaaende Protestantisme er endt 
med paa Jesuiternes Vis at ofre de enkeltes Vilje paa Autoritet- 
ens Alter. 

Frelseshærens General har endog én vigtig Rettighed, som Je- 
suitergeneralen savner: han kan frit vælge sin Efterfølger. Derved 
mener Mr. Booth at kunne sørge for, at Hærens Udvikling vil 
blive ved at gaa i samme Retning, og han taler stadig, som om 
det er afgjort , at Frelseshæren skal blive Fremtidens Kristendom. 
»Naar hvert Korps har naaet det System, som her er beskrevet, c 
hedder det i Soldaterbogen, »har det mindre at sige, hvem der 
er General end nu til Dags. De fremtidige Generaler behøve kun 
at gaa videre indenfor de Linjer, som ere afstukne, for at være 
visse paa et umaadeligt Held, og det er vel ikke for dristigt at 
haabe, at den fuldstændige Ordning vil være tilendebragt, før Mr. 
Booth og hans Sønner ere døde.c »Gud forskrev,« siger Mrs. Booth, 
»Maskineriet under den gamle Pagt«; men Jesus Kristus og Apost- 
lene har stillet de Kristne frit med Hensyn til Virkemaaden. 
Generalen for Frelseshæren har nu været saa heldig at opfinde 
»et Maskineri, gennem hvilket Kristi Aand kan virke«, og naar 
det først er sat forsvarlig i Gang, vil det nok vedblive at gaa. 

Hvis man tænker sig Hærens Virksomhed fortsat og ud- 
videt, saa at mange internationale Hære komme i ubetinget Af- 



Digitized by Google 



690 



Frelsens Hær. 



hængighed af en enkelt Mands Vilje, kan man let danne sig et 
Billede af en Magt, der vil kunne blive mindst lige saa farlig for 
Staternes Fred som Jesuiterordenen. Fra flere Sider har man derfor 
allerede udtalt politiske Betænkeligheder overfor en saadan ny 
Internationale, der ledes af en religiøs Sværmer. »Hvem borger 
for, c siger en tysk Forfatter, der med stor Omhu har studeret 
Frelsens Hær, »at ikke Frelsessoldaterne en skøn Dag ville spille 
en Rolle som moderne Puritanere? De ville have det forud for 
de gamle, at de ikke behøve først at danne en Hær; ti den har 
de allerede, c 

Disse Ængstelser ere dog vistnok overflødige. Hvad for det 
første Hærens internationale Betydning angaar, staar det fast, at 
den hidtil, naar Indien alene undtages, ikke« har haft synderligt 
Held med sig udenfor England. Der maa ikke blot være ejen- 
dommelige sociale, men ogsaa særlige religiøse Forhold, for at 
den rigtig kan slaa Rod og trives.. I en Verdensstad, der huser 
én Million, som aldrig har set det Indre af en Kirke, og en anden 
Million, som ikke har været i Kirke siden Konfirmationsdagea, 
er der en Jordbund, som ikke findes mange Steder; og det af 
Metodismen gennemfurede England frembyder i ualmindelig Grad 
gunstige Betingelser for Paavirkning af en saadan religiøs Ret- 
ning. Andensteds ville, som Erfaringen viser, baade de nationale 
og de konfessionelle Forhold lægge store Hindringer i Vejen for 
dens Virksomhed. Og selv som engelsk Bevægelse bliver dens 
Betydning sikkert ofte overdrevet Skønt Hæren kun er faa Aar 
gammel, er der allerede Tegn, som tyde paa, at den har kulmi* 
neret. Muligheden til »nyt« udtømmes efterhaanden selv for den 
mest opfindsomme Officer; og naar det opsigtvækkende taber 
sig, er dens Magt for en Del brudt De, der kun have ladet sig 
imponere af det ny, falde hurtig fra, og de, der ere blevne førte 
til Hæren af en dybere religiøs Trang, søge snart hen til Steder, 
hvor der vel er mindre, som lokker til, men mere som holder 
fast. Det er dog ikke umuligt, at Hæren under visse Forhold kan 
komme til at gribe endnu stærkere ind i Samfundslivet, end den 
har gjort i de sidste Dage; men det er heller ikke usandsynligt* 
at den mægtige Agitation til Værn for de unge Kvinder bliver den 
eneste ægte Perle, som denne* sygelige Religiøsitet har afsat, før 
den forløber i Sandet. Som al Pietisme har den ogsaa drevet 
stærkt paa Afholdenhed overfor de saakaldte Mellemting (Adiafora) ; 
men dens Virksomhed i Maadeholdssagen er skæmmet af den 



Digitized by Google 



Frelsens Hær. 



691 



sædvanlige pietistiske Tilbøjelighed til at gøre den selvvalgte 
Dyrkelse til det væsentligste i Kristendommen. I Katekismen 
nævnes saaledes Afholdenhed overfor Tobak som en af Hellig- 
gørelsens Frugter. 

Mrs. Booth udtaler etsteds det Ønske, at Frelsens Hær som 
Samsons Ræve maatte kunne gaa igennem Kirkerne med Fakler 
og stikke alle sande Kristne i Brand. Dette Ønske er delvis blevet 
opfyldt. Frelsens Hær har givet og kan fremdeles give de for- 
skellige Kirkesamfund en gavnlig Lære. Selv om Mr. Booth har 
Uret i sin Paastand om, at Kirken skal vige Pladsen for en 
kristelig Frelseshær, har han' Ret i den Opfattelse, at Kirken altid 
bør være en stridende Kirke. Og selv om det, kristelig set, er 
uforsvarligt at paastaa, at Kirken til enhver Tid uden Hensyn til 
den tidligere Udvikling skal kunne vælge sin Virkemaade, inde- 
holder denne revolutionære Paastand dog et gavnligt Korrektiv 
overfor dem, der have Tilbøjelighed til at slumre ind i For- 
fatningsformer og gudstjænstlige Ordninger fra det sekstende 
Hundredaar. 

Der fortælles i Lukas-Evangeliet, at Apostlen Johannes en 
Gang sagde til Jesus: »Mester, vi have truffet én, som i dit Navn 
uddrev Dæmoner, og vi have forbudt ham det, fordi han ikke 
følger med os.c Han fik til Svar: »Forbyder det ikke; ti den, 
som ikke er imod eder, er for eder.« Dette Svar har Kirken ofte 
Grund til at mindes; ogsaa overfor Frelsens Hær. 

Fredrik Nielsen. 



Digitized by Google 



Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile. 



Prof. Kromann har i et lille Skrift »To populære fysiske 
Afhandlingerc bl. a. behandlet dette Spørgsmaal. Resultatet af 
sin Undersøgelse udtrykker Forfatteren ved at sige (S. 37), at 
»lige saa prisværdigt og fornuftigt det praktisk talt kan være at 
holde sig langt borte fra blinde og taagede Forsøg paa at løse en 
Opgave, hvis Løselighed har en saa overordenlig ringe Sandsynlig- 
hed for sig som Perpetuum-mobile-Problemets, lige saa rigtigt er 
det aabenbart rent teoretisk talt ikke at glemme eller overse, at 
en Fornuftsandhed er Energisætningen eller Perpetuum -mobile- 
Nægtelsen nu en Gang ikke; ganske ligesom hin Sætning om 
Guldets Usammensathed er den slet og ret et Resultat af samt- 
lige vore hidtil gjorte Erfaringer. c 

Til dette Resultat skal jeg tillade mig at knytte nogle Be- 
mærkninger, idet jeg først skal søge at give et kort Udtryk for 
Energisætningen eller Sætningen om Energiens Vedligeholdelse. 

Et Legeme (f. Eks. en Krudtladning, en spændt Fjeder eller 
sammenpresset Luft) siges at indeholde Energi eller besidde Arbejds- 
værdi, naar man kan benytte dets Egenskaber til at faa en Byrde 
hævet, det vil sige til at faa Arbejde udført. Hvis Legemet har 
hævet t Pund 1 Fod i Vejret, har det udført 1 Pundfods Arbejde. 
Kan det herefter ikke præstere mere, har Legemet netop besiddet 
en Arbejds værdi eller Energi lig 1 Pundfod. Energisætningen 
udsiger nu, at naar der er bleven arbejdet, er der hverken mere 
eller mindre Arbejdsværdi, end der var, før der blev arbejdet. 
Har ét Legeme tabt i Arbejdsværdi, vil et andet have vundet lige 
saa meget i Arbejdsværdi og omvendt. 

Et Perpetuum-mobile er efter Prof. Kromanns Definition en 
Maskine, som uden at laane af Omgivelsernes Energi kan udføre en 
ubegrænset Mængde Arbejde, altsaa forøge Energisummen i Ver- 



Digitized by Google 



Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile. 693 

den. Med denne Definition, der ikke falder sammen med den, 
som forudsættes ved Beviset for den anden Hovedsætning i den 
mekaniske Varmeteori , bliver Energisætningen og Perpetuum- 
mobile-Nægtelsen, som forudsat af Forf., énstydige. At undersøge 
Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile bliver altsaa 
det samme som at undersøge Rigtigheden af Energisætningen. 
For at kunne give en ^aalestok for denne Sætnings Paalidelighed, 
sammenstiller Forf. den dels med Paastanden »2 og 2 er 4«, dels 
med Paastanden »Guld er et usammensat Stof«. 

At Energisætningen ikke er , og aldrig kan blive en For- 
nuftsætning i samme Forstand som Paastanden »2 og 2 er 4«, 
vil selvfølgelig ingen kunne benægte; ti Beviset for denne Paastand 
hedder jo egentlig: 2 og 2 er 4, fordi man er bleven enig om at 
kalde 2 og 2 for fire, medens Energisætningen er udledet af en 
Række Erfaringer, der ikke kan udelukke Muligheden af fremtidige 
Erfaringer, som ville omstøde eller modificere Sætningen. Man 
faar altsaa ingenMaalestok specielt for Energisætningens Paalidelighed 
ved at sammenstille den med en matematisk Sætning, idet man 
selv sætter Forudsætningen for den matematiske Sætning, medens 
Forudsætningen for Energisætningen er given i den uendelige 
Natur. En saadan Maalestok faas derimod ved Sammenstillingen 
med en Sætning som den om Guldets Usammensathed. 

Sammen med tidligere Tiders Bestræbelser efter at kon- 
struere et Perpetuum-mobile, fulgte Forsøgene paa at lave Guld. 
Begge Bestræbelser have hver for sig haft stor Betydning for Ud- 
viklingen af henholdsvis Fysiken og Kemien. Det laa derfor nær 
for Forf. at sammenstille de to Sætninger, der ere et Udtryk for det 
frugtesløse ved disse Bestræbelser , nemlig Sætningen om Energiens 
Vedligeholdelse og Paastanden om Guldets og de andre som Grund- 
stoffer ansete Stoffers Usammensathed. Denne Sammenstilling kan, 
som sagt, ogsaa afgive et Maal for Energisætningens Paalidelighed 
eller rettere for den Tillid, som vises den, men rigtignok ikke, ved 
at man med Forf. stiller de to Sætninger lige i saa Henseende. 
Paa Energisætningen har man nemlig vovet at opbygge hele 
Systemet for Nutidens Fysik. Med denne Sætning vilde altsaa 
dette System falde; dette vilde derimod ikke ske med det kemiske 
System, selv om alle de nuværende »Grundstoffer« skulde vise sig 
at være sammensatte. Den Sætning i Kemien, som efter min 
Mening maa sidestilles med Energisætningen, og med hvilken 
sikkert det nuværende kemiske System vil falde, er den om Stof- 



Digitized by Google 



694 



Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile. 



mængdens Bevarelse, den, at intet Stof forsvinder og intet Stof 
kan skabes. Dette synes Prof. Kromann ikke at ville indrømme, 
ti han kalder det en grov Misforstaaelse, naar man har villet an- 
føre Sætningen »af intet kommer intet« mod Muligheden af et 
Perpetuum-mobile. »Ti ingen,« siger han, »har forlangt, at den 
for vor Maskine (Perpetuum-mobile) nødvendige Bevægelsesenergi 
skulde komme af intet. Tvært imod! Den skulde selvfølgelig, 
som altid % komme fra de af alle forudsatte evige Grundkræfter, 
og at saadanne evige Kræfter evig skulde kunne frembringe Ar- 
bejde, er jo slet ikke saa urimelig en Antagelse.« 

Hvis en Kemiker en Gang kommer og siger: jeg kan lave 
Guld ; ved den og den Metode faar jeg af hvert Pund Jærn et Pund 
Guld, saa vilde man, hvis man havde Tillid til Manden, ikke uden 
videre kunne benægte hans Paastand. Men gaar hans Paastand 
ud paa, at han ved at bringe et Pund Guld i sin Digel og lade 
de og de Kræfter virke derpaa, faar Guldmængden til at vokse, 
saa at han kan hælde 10 Pund Guld ud og endda have et 
Pund i Behold til den fortsatte Fabrikation, vil ingen gøre sig 
den Ulejlighed at gaa hans Metode efter; denne vil blive er- 
klæret for Humbug, ti, vil man sige, af intet kommer intet, 
hvilken Sætning er et Udtryk for den Erfaring, at naar et Le- 
geme viser sig et Sted, hvor det ikke før har været, da er der 
paa samme Tid forsvundet et Legeme et andet Sted; og det 
fremstaaede Legeme vejer lige saa meget, som det forsvundne 
vejede. 

Overføres Sætningen paa Energimængder, betyder den alt- 
saa — dens Rigtighed forudsat — , at naar der viser sig en ny 
Energimængde et Sted, da er der forsvunden en lige saa stor 
Energimængde et andet Sted. Hvis der altsaa fra et Kraftcentrum 
udvældede ubegrænsede Mængder af Energi, uden at Kraftcentret 
eller noget andet Legeme led nogen Forringelse i sin Energi, da fore- 
kommer det mig, at man maatte sige, at der af intet var kommet noget. 
Denne Udtryksmaade maa i hvert Fald have samme Berettigelse 
her, som den vilde have i det Tilfælde, at der fra samme Kraft- 
centrum til en Forandring udstrømmede Stof, uden at Kraftcen- 
trets eller noget andet Legemes Masse blev formindsket. Ti Sæt- 
ningen: Af intet kommer intet er dog mere end én Benægtelse 
af, at en Ting kan opstaa vilkaarlig uden nogen som helst Aarsag 
eller Foranledning. Den er et Udtryk for Menneskets Mangel paa 
Ævne til at skabe Stof. 



Digitized by Google 



Om Muligheden af at konstruere et Perpetuum-mobile. 695 

Begge Sætninger, baade den om Stoffets og den om Ener- 
giens Uforanderlighed i Mængde, ere imidlertid Erfaringssætninger, 
og man kan derfor ikke benægte Muligheden af, at de kunne mo- 
dificeres eller omstødes; det er lige vanskeligt at benægte Mulig- 
heden af at skabe Stof og at benægte Muligheden af et Per- 
petuum-mobile. Ingen af Sætningerne ere Fornuftsandheder i 
samme Forstand som en matematisk Sætning, men derimod 
vel i den Forstand, at det vilde være ufornuftigt at tvivle om 
deres Rigtighed. Dette ligger ogsaa for Energisætningens Ved- 
kommende i Forfatterens Side 1 citerede Ord; men da der dog 
tillige tages et Forbehold, paa hvilket der maaske kan lægges 
større Vægt end Forf. har tilsigtet, kunde det ønskes, at han 
havde draget Konsekvenserne af den Mulighed, åt Energisæt- 
ningen ikke gjaldt. 

Hvis de to Love om Stoffets og Energiens Uforanderlighed 
i Mængde ophørte at gælde, da vilde Menneskene blive en Slægt af 
himmelstormende Titaner: De vilde have Ævnen, og Viljen skulde 
sikkert ikke mangle. Ved at skabe Stof, vilde Mennesket kunne 
forøge sit Omraade uden Grænse, og ved at skabe Energi, kunde 
han forsyne det ny skabte med de fornødne Kræfter. Selv om 
hans Ævne ogsaa blev indskrænket til at forøge Energimængden 
uden Grænse, vilde dens Erhvervelse fremkalde en fuldkommen 
Omvæltning ikke blot af den fysiske Lærebygning, men af den 
bele Samfundsbygning. Mennesket vilde faa Raadighed over et 
Overmaal af Kraft, i Forhold til hvilket hans Omraade paa Jorden 
vilde blive for lille* 

K. Prytz. 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes 

fra 

Forfatteren til »Forholdet mellem Mand og Kvindec 



Des værre har Dr. G. Brandes's Artikel: »Martin Luther 
om Coelibat og Ægteskab« i Juni-Juli-Hæftet af Tilskueren ikke 
bragt det Spørgsmaal et Hanefjed frem, som jeg havde stillet i 
Tidsskriftets Maj-Hæfte, og som kan formuleres omtrent saaledes: 
Naar det maa antages, at Mislighederne ved den nuværende seks- 
uelle Tilstand stamme fra, at nogle Menneskers Elskovsfølelse er 
af monogamisk Natur, andres af polygamisk, og naar disse Mis- 
ligheder kun kunne tænkes hævede paa én af to Maader: enten 
derved, at Menneskene efterhaanden udvikle sig saaledes, at hin 
Følelse gennemgaaende antager et monogamisk Præg, eller gennem- 
gaaende et polygamisk, hvilket af disse Maal bør man da stræbe 
hen imod, under Hensyntagen til de mange højst vigtige og ofte 
mod hinanden stridende Momenter, der her komme i Betragtning; 
alt under Forudsætning af, at Opgaven er at fremme den menneske- 
lige Lykke? Og dernæst, er noget af disse Maal opnaaeligt? Ti hvis 
ikke, hvis det paa Grund af den menneskelige Natur er absolut givet, 
at det fremdeles maa have sit Forblivende ved den hidtil herskende 
Sammenblanding af monogamisk og polygamisk anlagte, da maa 
Ævret paa Forhaand anses for opgivet, og det seksuelle vil altid 
virke forstyrrende paa den menneskelige Lykke. 

I sit Svar paa min Artikel er Dr. Brandes hverken gaaet ind 
paa disse Spørgsmaal eller paa de Indvendinger, jeg havde frem- 
sat mod nogle herhenhørende Sætninger i hans Karakteristik af 
Arne Garborg; tvært imod erklærer han, at han lige saa lidt nu 
som tidligere føler sig kaldet til at indlade sig paa Sagen i eget 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



697 



Navn. I Stedet derfor vil han forsøge at kaste Lys over Spørgs- 
maalet ved et historisk Tilbageblik, og under dette dvæler han da 
særlig ved Dr. Luthers Udtalelser om Coelibat og Ægteskab; Ud- 
talelser, som Dr. Brandes vistnok med for stor Lethed tager til 
Indtægt for sig. Ti medens han gaar ud fra, at seksuel Afhold- 
enhed er en naturstridig Ting, og synes at komme til det 
Resultat, at da Valget kun staar mellem Ukyskhed (skrøbelig 
Dyd) og unaturlig Last, — af hvilke han anser den første for mindst 
skadelig, — bør den skrøbelige Dyd foretrækkes, lader det efter de 
anførte Citater til, at Luther er gaaet ud fra samme Forudsætning, 
men kommen til det Resultat, at hverken Ukyskhed eller Last bør 
foretrækkes, men begge §øges undgaaede derved, at alle indtræde 
i Ægteskab, hvor da Utroskab forbydes, idet Manden har den For- 
pligtelse ikke at staa til nogen anden i det Forhold, hvori han staar 
til sin Hustru, og hun paa sin Side vel en tilsvarende Forpligtelse, 
undtagen i det ene Tilfælde, at hendes Ægtefælle giver hende An- 
ledning til den Klage, som Dr. Brandes siger, at Luther havde 
saa megen Medfølelse med. Det Evangelium, Luther forkyndte 
paa det seksuelle Omraade, var efter Dr. Brandes: Ȯgteskabets, 
det glade Budskab om den Gud velbehagelige Stand, i hvilken 
han mente at have det religiøse, sædelige og naturlige Bolværk 
mod Coelibatets Urenhed paa den ene Side, det udsvævende Liv 
paa den anden.« Er Udgangspunktet end det samme, synes 
Resultaterne temmelig forskellige. Var Dr. Brandes kommen til 
samme Resultat som Dr. Martin Luther, vilde mine Indvendinger 
være blevne rettede mod ganske andre Punkter end de bleve det. 
Mod det fælles Udgangspunkt har jeg i dets Almindelighed intet 
at erindre. 

Hvor interessant og i mange Maader tiltalende det end er at 
lære Luthers Opfattelse af de seksuelle Forhold at kende, kan 
dog hans Udtalelser om Coelibat og Ægteskab ikke have nogen 
væsentlig Betydning ved Besvarelsen af det oven nævnte Spørgs- 
maal. Dette gælder først og fremmest om det i hans store Kamp 
mod Katolicismen indgaaende Angreb paa Coelibatet, paa det 
romersk-katolske Paabud om absolut , gennem alle Tider gaaende 
kønslig Afholdenhed for Præster, Munke og Nonner. At Luther 
forkastede den ubetingede Askese, at han nærede dyb Mistillid til 
alle Løfter om evig Kyskhed, kan intet afgøre med Hensyn til 
Spørgsmaalet om den fremtidige Ordning af de seksuelle Forhold. 
Ti der gives jo ingen, som tænker paa at løse disse SpørgsmaaL 

Tilskueren. 1885. 47 



Digitized by Google 



698 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



ved at tilraade en slig Afholdenhed; men vel nogen, der drister 
sig til at spørge, om det er en Naturnødvendighed og ikke snarere 
Følgen af fejlagtige Forhold, naar Kønsdriften vækkes saa tidligt 
som nu. 

Heller ikke Luthers Opfattelse af Ægteskabet kan hjælpe 
os. Efter Dr. Brandes gik denne ud paa, at Ægteskabets »eneste 
Hensigt og Maal var Individernes sanselige Tilfredsstillelse« ; »Ægte- 
skabet opfattes af Reformatoren selv ganske naivt som en Kopu- 
lation af to sanselige Instinkter«. Derimod var der slet ikke Tale 
»om Individualiteter i dybere Forstand, om Erotik i moderne 
Forstand«, »om dybere aandelig Overensstemmelse«, det forud- 
sættes ikke, »at Individet rent aandigt kan føle sig draget fra 
én til en anden«. Ved saaledes at slaa en Streg over al Erotik, 
har Luther gjort sig det let at give Forskrifter for sin Samtids 
seksuelle Forbindelser, idet han springer den egentlige Kollision 
over. Men dertil har han savnet Ret. Ti paa hans Tid har 
Menneskene elsket lige saa vel som de nu gøre det, og slipper 
man denne Elskov ind i de lutherske Ægteskaber, dukker al For- 
virringen og alle Kollisionerne op igen, og vi have da det uløste 
Spørgsmaal paany. Naar Dr. Brandes derfor roser Luther i 
Modsætning til den nyeste Skønliteraturs Digtere for »med sine 
mindre eksalterede Idealer« »ikke at slippe Menneskenaturen af 
Syne«, deler han ikke Sol og Vind lige. — Noget helt andet vilde 
det være, om Luther havde tilsigtet at tilintetgøre Elskov, for da 
paa den bare, sanselige Grund at opbygge sine Ægteskaber. Men 
allerede af den simple Grund, at det er vanskeligt for alle at 
blive gifte, turde det være meget tvivlsomt, om en saadan Ordning, 
under de forudsatte Forhold, vilde være mere lykkebringende end 
Promiskuitet. 

Hvad Dr. Brandes lærer os om Luthers Stilling til de her- 
henhørende Spørgsmaal bringer os altsaa ikke noget Udbytte. 
Endnu mindre Gavn kunne vi have af de Vuer, han aabner os 
ud over forskellige Opfattelser af Ægteskabet, der skal have hersket 
til nogle af ham nærmere angivne Tidspunk ter; Vuer, blandt hvilke 
der særlig kunde være meget at bemærke imod det, der handler 
om Nutiden, hvor det fortælles, at den herskende Spiritualisme, 
efter en Tid lang at have bekæmpet og latterliggjort Kvinde-Eman- 
cipationen, har dels bevidst dels ubevidst følt det som sin Fordd at 
alliere sig med den og tage den i sin Tjæneste; men hvor det* 
blandt andet, ikke med Sikkerhed kan ses mod hvem og med 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 699 

hvad Ret denne haarde Anklage rejses for bevidst og beregnet 
» Frafald fra tidligere Meninger. — 

Da saaledes Dr. Brandes's Svar intet indeholder, hverken 
direkte eller indirekte, der kan give Anledning til en frugtbar 
Diskussion af de Spørgsmaal, der have saa stor Interesse for mig, 
vilde det maaske være det naturligste, om jeg undlod at tage til 
Genmæle, saa meget mere som jeg ingen Lyst har til Polemik 
alene for Polemikens Skyld. Men da Dr. Brandes's Artikel paa 
den anden Side rummer saa total en Misforstaaelse af mit Stand- 
punkt, ikke alene overfor ham, men særligt overfor Sagen selv, 
at jeg ikke godt kan være tjænt tned at lade den henstaa uimod- 
sagt, og da der desuden ved et Svar altid vil falde lidt Lejlighed 
af til yderligere at klare for min Opfattelse, tror jeg at burde føje 
nogle Ord til hans Udtalelser. Eun beder jeg bemærket, at det 
ikke er min Skyld, naar hvad jeg her har at sige ikke saa meget 
bliver Drøftelse af en Sag, som Optrævling af vrang Forstaaelse; 
ikke Afhandling, men Afvisning. — 

Først nogle Ord om min Artikels Stilling til Dr. Brandes. 
Han ser i den et Angreb; han finder det ikke rigtig hensynsfuldt 
at angribe en Skribent netop paa et Punkt, som han udtrykkelig har 
erklæret sig uvillig til at forsvare; ej heller berettiget at rive nogle for- 
dringsløse — fordringsløse! — Sætninger ud af deres Sammenhæng 
— hvad jeg ikke har gjort — og betegne dem som et Program. 
Men han resignerer; han véd, at en Forfatter ikke har Bet til at 
vente Hensynsfuldhed. — Det undrer mig at se hvor tilsløret Dr. 
Brandes's Blik har været, da han læste min Artikel igennem. Det 
er ikke noget Øjeblik faldet mig ind at angribe Skribenten, end 
ikke hans Sætninger. Jeg fandt i hans Karakteristik af Arne 
Garborg nogle ret skarpt formulerede Sætninger, udspringende fra 
en Opfattelse, der kræver stor Frihed i seksuel Henseende som 
nødvendig for at undgaa Farerne ved kønslig Afholdenhed; men 
som ikke synes at tage tilbørligt Hensyn til de efter min Mening 
maaske endnu større Farer, der kunne avles af en saadan Frihed. 
Denne Opfattelse var mig ikke ny, jeg havde før truffet den; og 
netop fordi jeg erkender, at den indeholder et berettiget Moment, 
at den peger paa et meget vanskeligt Punkt, som ikke kan over- 
springes, havde jeg tit ønsket Lejlighed til at fremsætte nogle 
Indvendinger mod den, for derved om muligt at virke hen til, at 
en eller anden af dens Forsvarere tog den op til yderligere Belys- 
ning. Lejligheden fandt jeg i Garborg- Artiklen; den var mig, som 

47* 



Digitized by Google 



700 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



jeg skrev, den nærmeste Anledning til mine Bemærkninger. Men 
jeg angreb ingen i den Forstand, hvori Dr. Brandes tager Ordet, 
mindst ham selv. 

Og ikke blot angreb jeg ham ikke, men jeg fremhævede 
udtrykkeligt, åt han muligvis slet ikke delte, de Anskuelser, som 
han havde givet Form, idet det var umuligt at se, om de af ham 
fremsatte Sentenser kun skulde være et koncentreret Referat af 
Strindbergs og Garborgs formodede Opfattelse eller om de tillige 
indeholdt en Angivelse af hans eget Standpunkt Det forekommer 
mig, at skal jeg endelig have Ord for noget, maa jeg snarest 
siges for ængsteligt at have vaaget over, at ingen skulde kunne 
benytte mine Indsigelser mod hine Sætninger til Angreb paa Dr. 
Brandes. Har jeg gjort dette, var det dog ikke for at værne om 
Dr. Brandes, der selv kan klare for sig, men fordi jeg ikke ønskede 
at blive tagen til Indtægt af dem, der staa fjendtligt overfor ham. 

At der gives saadanne, véd Dr. Brandes, og deri finder jeg 
Forklaringen paa hvad det er, der har formørket hans Blik. Ti 
ved de mange heftige Angreb, som han fra visse Hold stadig 
har været udsat for, ved de mange vrange Fortolkninger, som 
hans Udtalelser have været underkastede, synes der efterhaanden 
at være kommen en vis Mistænksomhed ind i hans Sind, der har 
til Følge, at for ham er Modsigelse Angreb, og den imod ham, 
som ikke er med ham. Særlig tror jeg dette træder frem, hvor 
Æmner som Moralitet eller den saakaldte frie Kærlighed komme 
paa Tale. Netop paa disse Omraader har han været saaledes 
udsat for Mistænkeliggørelse, at han her straks skimter Angreb. — 
Paa en lignende Maade forstaar jeg ogsaa hans Sky for at tale 
helt ud i den foreliggende Sag; har allerede enhver, der her 
vil være fuld aaben en vanskelig Stilling, gælder dette dobbelt 
for ham, som véd, at der rundt omkring sidde Folk, der 
spejde efter en mulig Blottelse fra hans Side, for straks at 
springe til. 

Denne Forklaring synes mig at strække til saa vel overfor 
denne som overfor den næste Misforstaaelse. 

Ti det er utvivlsomt den samme Mistænksomhed, der har 
blændet Dr. Brandes's Blik saaledes, at han har set fejl af min 
Stilling til Kyskheds-Spørgsmaalene. Idet han i mig saa en An- 
griber, gik han ud fra, at jeg nødvendigvis maatte træde op som 
Moralprædikant, som den, der fordrede Kyskhed og dømte alle 
anderledestænkende. Intet har dog ligget mig fjærnere. Jeg 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



701 



har ikke rejst en eneste Fordring til Kyskhed; jeg har ikke talt 
fagre Ord om Nødvendigheden af seksuelle Kampe og Sejre , ikke 
udsagt et eneste stærkt Domsord, ikke snakket om Moralitet til ham. 
Hvad jeg har gjort er at optage det oven nævnte Spørgsmaal til 
blot og bar Undersøgelse; men jeg havde med fuld Vilje, og som 
jeg troede paa en iøjnefaldende Maade holdt ethvert Hensyn til 
Moral og Dyd fjærnt, for ikke at blande noget som helst andet 
ind i Sagen end det for mig her ene afgørende Lykkespørgsmaal. Ja, 
jeg erklærede udtrykkeligt, at det var ligegyldigt, hvilken Ordning 
af de seksuelle Forhold der blev den endelige, naar det var givet, 
at kun denne kunde fremme Menneskenes Lykke. Dette synes 
dog ikke at tyde paa noget særligt Hang til at moralisere. Der- 
for var det ej heller ad Ærbarhedens Vej, at jeg kom til mit 
Resultat; men kun fordi dette forekom mig det eneste mulige og 
det formaalstjænligste. 

Maaske faar jeg Lov til her at benytte den Lejlighed, som 
Dr. Brandes's Misforstaaelser giver, til lidt yderligere at tydeliggøre 
min Opfattelse. 

Det er min Overbevisning, at det vil være fuldstændig 
urigtigt at ordne de seksuelle Forhold udelukkende under Hensyn 
til, at den Menneskene iboende Kønsdrift kan finde sin naturlige 
Tilfredsstillelse. Hvor fuldt ud jeg end erkender dette Moments 
store Vigtighed , maa jeg dog ved Siden deraf fastholde som et 
lige saa betydningsfuldt Moment, at ingen under nogen som helst 
Omstændigheder kan være berettiget til at tilfredsstille hin Drift, 
naar dette købes med den anden Parts Sorg og Ulykke. Det 
er jo en af de store Vanskeligheder ved det her omhandlede 
Spørgsmaal, at disse to Momenter, saaledes som de menneske- 
lige Forhold have udviklet sig, saa saare let komme i Strid med 
hinanden, og hele Spørgsmaalets Løsning ligger nærmere beset 
kun i Muligheden af at hæve denne Strid. 

For mig stod det som om det sidste Moment var overset 
baade i Dr. Brandes's Sentenser og i Strindbergs og Garborgs 
Noveller; derfor vilde jeg gøre opmærksom derpaa. 

Stridens Løsning ser jeg, som ovenfor sagt, kun mulig 
paa én af to Maader. Enten ved at Kønsdriften og dermed dens 
Tilfredsstillelse mer og mer udsondres fra al Forbindelse med 
Elskov; sker dette, vil denne Følelse efterhaanden uddø, ti til 
dens Væsen hører nødvendigvis Driften; men i saa Tilfælde vil 
Driftens Tilfredsstillelse ikke let kunne tænkes at fremkalde Sorg 



Digitized by Google 



702 



Svar til Dr. Georg Brandes.* 



hos nogen af Parterne, da den ikke har nogen aandelig Tilsæt- 
ning, men er blot og bar kødelig Lyst. Eller derved at Driften 
og dens Tilfredsstillelse mer og mer vokser sammen med og bliver 
uadskillelig fra Elskov; ti da vil den, i det mindste naar denne 
Følelse har naaet sin fulde Udvikling, ej heller blive Aarsag til 
Sorg. Naar jeg selv helder til den sidste Løsning ligger det i, at 
jeg anser den første for umulig, eftersom Menneskene næppe 
nogensinde ville slippe Elskov, og fordi jeg tror, at den anden 
under Menneskenes fremskridende Udvikling har i det mindste 
nogen Udsigt for sig. Det forekommer mig, at Muligheden for, 
at Elskovsfølelsen kunde uddø, i alt Fald er ringere end Mulig- 
heden for, en Gang at naa en Tilstand, svarende tifden, som 
allerede nu findes hos mange Kvinder og maaske ogsaa hos nogle 
unge Mænd, i hvem Driften først fødes samtidig med deres Elskov, 
og hvem det vilde være fuldkomment naturstridigt at hengive sig 
til en anden end den, de elskede. 

Dog dette vil jeg indtil videre lade staa hen, for ikke at 
komme for dybt ind i mit eget og for langt bort fra Dr. Brandes. 

For ham har disse Spørgsmaal om Mulighederne ingen 
Interesse; ham er det uvedkommende, hvorledes det vil se ud 
paa Jorden om flere tusind Aar i Henseende til Monogami og 
Polygami. Det synes mig dog naturligt, naar man tror at have 
faaet Øje for nogen Brøst i Samfundet, da at spørge om der er 
nogen Mulighed, og da hvilken, for at komme bort derfra, og 
gør man det, skal man nok blive nødt til at regne med Aar- 
tusinder; ti som bekendt forandres Menneskenes nedarvede Fore- 
stillinger ikke paa kort Tid. Der gives jo ogsaa Forfattere, som 
Dr. Brandes vistnok sætter Pris paa, der have fulgt denne Me- 
tode, og ikke som han ladet sig nøje med at tro paa, *at 
Menneskeheden kommer over Vanskeligheder, der paa vort nu- 
værende Kulturtrin synes os uløseligec — 

Medens jeg har fundet en Forklaring paa de foran nævnte 
Misforstaaelser, er dette mig umuligt overfor den, jeg nu kommer 
til. I Slutningen af sin Artikel siger Dr. Brandes, at han mindst 
forstaar mig hvor jeg nævner to store Individualiteter, Stuart Mill 
og Hustru, hvis Forhold til hinanden skal illustrere min Opfattelse, 
illustrere Samlivet mellem den ideale Monogamist og den ideale 
Monogamistinde, og han tilføjer, at dette Forhold forekommer ham 
at illustrere netop hvad jeg fordømmer. 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



703 



Hvorledes har jeg da baaret mig ad med at falde i saa 
flagrant en Modsigelse? Efter Dr. Brandes derved, at jeg i min 
Afhandlinys Slutning med høj Beundring nævner Forholdet mellem 
Fru Stuart Mill og hendes Mand, og det efter at jeg i min Afhandl' 
ings Begyndelse har ment at kunne fraskrive „de gifte Mænd 
og Koner, der begaa Ægteskabsbrud* 1 ethvert „Krav paa Und- 
skyldning". 

Modsigelsen skal nu fremkomme derved, at Fru MUPs og 
Mill's Forhold før deres Ægteskab ikke var rent. Til Oplysning 
herom minder Dr. Brandes først om, at Fru Mill var en anden 
Mands Hustru, da Stuart Mill lærte hende at kende og vandt 
hendes Venskab, og derefter indlader han sig paa noget, som han 
selv stærkt fordømmer saa vel hos det borgerlige Samfund i den 
første Halvdel af vort Aarhundrede — »der drog alle bekendtes 
virkelige, mulige, formodede, formentlige erotiske Fortids- eller 
Nutids-Forhold frem for sit Forumc — som hos den nyeste Skøn- 
literatur, hvis Digtere »undersøge Mandens Fortid og opvise dens 
kønslige Skrøbelighedc Vel siger han, støttende sig til Bain, ikke 
udtrykkeligt, at Fru Mill har været sin første Mand utro for Mills 
Skyld, men efter hele Argumentationen maa dette utvivlsomt 
være Meningen. 

Med dette som Udgangspunkt bliver den Modsigelse, hvori 
jeg skal have gjort mig skyldig, aabenbar. Jeg skal have prist 
Fru Mill og Stuart Mill som ideale Monogamister, uagtet deres 
Forhold inden de bleve gifte i alt Fald ikke var monogamisk, og 
dette skal jeg have gjort efter i Forvejen at have fraskrevet de 
gifte Mænd og Koner, der begaa Ægteskabsbrud, ethvert Krav paa 
Undskyldning. 

Og Dr. Brandes udbryder: »Jeg forstaar ikke dettec 

Til Gengæld fatter jeg ikke, at en Kritiker af hans Rang 
har kunnet læse den Artikel, han vilde imødegaa, saa overfladisk 
som det er skel for begge de oven nævnte Punkters Vedkom- 
mende. 

Jeg havde paa det af ham citerede Sted skrevet følgende: 
»er det kun Hensynet til de af utilfredsstillet Kønsdrift følgende 
Ulæmper, der berettige til større seksuel Frihed, kan i ethvert 
Tilfælde de gifte Mænd og Koner, der begaa Ægteskabsbrud, ikke 
stille Krav paa Undskyldnings Denne Sætning kan ikke mis- 
forstaas. Der er dermed simpelthen sagt, at naar en gift Mand 



Digitized by Google 



704 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



eller en gift Kone begaa Ægteskabsbrud, kan det ikke tjæne dem 
til Undskyldning, at de gjorde det af utilfredsstillet Kønsdrift eller 
for at undgaa de farlige Følger af Afholdenhed, eftersom de jo 
ikke ere udsatte for hine Farer, da de allerede ere gifte. Denne 
Sætning, der altsaa omtaler et ganske specielt og vel sagtens 
sjældnere forekommende Tilfælde, hvor Ægteskabsbrud under den 
givne Forudsætning ikke kan undskyldes, bliver til en almindelig 
Fordømmelsesdom over ethvert Ægteskabsbrud; og derefter be- 
nyttet som Grundlag for Beskyldning om Selvmodsigelse. Ingen 
vil nægte, at det kun er lidet hyggeligt at se sig saaledes tydet 
af den Læser, der paa Embedsvegne særligt skulde kunne forstaa 
og tolke, og som har dobbelt Grund til at være opmærksom over- 
for den, han vender sig imod. 

, Falder saaledes Udgangspunktet for Dr. Brandes's Paavis- 
ning af min Selvmodsigelse plat til Jorden, er dermed Selvmod- 
sigelsen hævet. Til Overflod har han imidlertid læst det andet 
Sted, hvorpaa han støtter sin Paastand, lige saa forkert som 
det første. 

Han skriver, som sagt, at jeg i min, Afhandlings Slutning 
med høj Beundring har nævnet Forholdet mellem Fru Stuart Mill 
og hendes Mand, at jeg har benyttet deres Forhold til at illustrere 
Samlivet mellem den ideale Monogamist og den ideale Monogamist- 
inde. Ser man efter hvad jeg paa det angivne Sted har skrevet, 
vil det vise sig, at jeg slet ikke har omtalt nogen af dem som 
ideelle Monogamister, ej heller udtalt nogen Beundring for deres 
Forhold, men ene og alene benyttet Stuart Mill's Kærlighed til sin 
Hustru som Maalestok for hvilke Udviklingsmuligheder, Elskov er 
underkastet, »hvad der klarest viser sig, naar vi maale Afstanden 
mellem hin Følelse, som den først satte Spirer hos vore tidligste 
Forfædre og til den udfoldede sig i en Kærlighed som Stuart Mill's 
til sin Hustru.t Men som Maalestok bliver Stuart MilFs Følelse 
lige fortrinlig, hvad enten han inden sit Ægteskab har staaet i 
Forhold til Fru Mill eller ikke. 

Jeg skal dog for dette Punkts Vedkommende gøre Dr. 
Brandes den Indrømmelse, at han muligvis kan have haft en Slags 
Undskyldning for hvad han her har sagt om min Opfattelse af 
Stuart MilFs og Hustrus Forhold. Jeg har nemlig i det ene af 
mine tidligere Skrifter vel ikke opstillet dem som ideale Mono- 
gamister, men jeg har benyttet deres Kærlighedsforhold til at 
illustrere en Form af Elskov, der staar meget højt i Rang. 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



705 



Maaske er det noget saadant, der har foresvævet ham, og paa 
dette Sted bragt ham til at lægge noget andet ind i min Artikels 
Ord, end der stod deri. Dog har denne Indrømmelse ikke stort 
at sige, ti jeg har ogsaa dér udelukkende lagt Vægten paa deres 
Følelse og dens Art, der naturligvis bliver ganske uanfægtet af 
deres ægteskabelige Fortid. 

Da denne Fortid gennem Dr. Brandes's Artikel er kommen 
under Forhandling; da han ved Omtalen deraf har gjort sig skyldig 
i en ny Misforstaaelse overfor min Stilling til Ægteskabet, og da 
jeg intet har imod at benytte Lejligheden til at klare denne, skal 
jeg dvæle et Øjeblik herved. 

I Stykket om Fru Stuart Mill siger Dr. Brandes lejligheds- 
vis, at jeg med megen Varme tager Ordet for den officielle Samfunds- 
moral Hermed maa han efter Sammenhængen mene, at jeg nærer 
Respekt for Ægteskabet *som Institution , eftersom han paa delte 
Sled stiller mig i Modsætning til Fru Stuart Mill, der ikke synes al 
have næret nogen saadan Respekt, og til Stuart Mill, der heller ikke 
synes paa dette Punkt at have hyldet den officielle SamfutidsmoraL 
Dr. Brandes kunde med lige saa megen Føje have paastaaet, at 
jeg holder paa den frie Vilje eller at jeg sværmer for Bimetallis- 
men; ti jeg er mig bevidst ingensteds at have hyldet den 
officielle Samfundsmoral og ingensteds at have taget Ordet for 
Ægteskabet som Institution. Tvært imod, det er dels Forbavselsen 
over, dels Mistilliden til Ægteskabet, som det er under vore 
Institutioner, der har været en slærk medvirkende Aarsag til hvad 
jeg har skrevet. Forbavselsen over hvor ringe Fornuft-Trang 
Menneskene i Almindelighed maa besidde, siden de med den største 
Lethed og uden nogen som helst Fornuft-Forstaaelse af Forholdet 
kunne indlade sig med en dem hidtil vildfremmed i dette det 
inderligste og mest indgribende personlige Forhold, hvor de tilmed 
sammen blive Ophav til nye Væsener. Jeg véd vel, at jeg omtrent 
staar ene med denne Forbavselse; jeg véd, at de fleste ville holde 
det for en Abnormitet at forundres over noget saa dagligdags. 
Faar saa at være; jeg agter heller ikke at anlægge denne Maale- 
stok paa de enkelte Ægteskaber som de i Almindelighed ere, men 
jeg kan med dette Syn ikke nære stor Respekt for Ægteskabet 
som Institution. — Og jeg har stor Mistillid til Ægteskabet som 
saadant. Jeg gaar nemlig ud fra, at Meningen med Institutionen 
har været den, at de to, der have indgaaet Foreningen, skulle 



Digitized by Google 



706 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



være hinanden tro; men jeg indser ikke, hvor Garantien herfor 
skal ligge, naar de ikke ere bundne saaledes sammen, at de hos 
hinanden have fundet Tilfredsstillelse for al deres personlige 
Væsenstrang, og derfor ikke kunne fristes af andre. Jeg véd vel, 
at Ægteskabet som Institution taler om Pligter; men jeg véd ogsaa, 
at skal Pligten kaldes til Hjælp for at værne om Troskaben, er 
Utroskaben der allerede, og desuden har jeg ikke stor Tro til 
Pligtens Sejer over Lidenskaberne. 

For mig har Ægteskabet som Institution kun den Betydning, 
at uden det vilde de kønslige Udskejelser blive endnu større end 
med det. Derved faar det en temporær Berettigelse, men naar det 
blot opfylder dette sit Hverv, forekommer det mig temmelig lige- 
gyldigt, om det opfattes saaledes som af Luther eller det bliver 
stadset op med lidt mere æstetisk Puds. 

Den Forbindelse mellem Mand og Kvinde derimod, som jeg 
har talt om, og som jeg her ikke skal komme nærmere ind paa, 
den trænger ikke til at værnes ved Institutioner; den kan undvære 
baade Kirké og Stat og Naboers og Genboers Sanktion; men den 
frygter heller ikke for deres Indblanding, behøver ikke at holde 
sig skjult som »Privatsag« ; den har i begge Henseender Sikkerhed 
ijok i sig selv. 

Det skulde ikke undre mig, om jeg i min Opfattelse af 
disse Spørgsmaal stemmede mere overens med Stuart Mill og 
Hustru end disse vistnok vilde have gjort med Dr. Brandes. 

Hvad angaar Mill's og Hustrus Forhold til hinanden inden 
de bleve gifte, kan jeg indskrænke mig til" følgende. 

Efter min Opfattelse af det nuværende Ægteskab, der som 
oftest indgaas paa et mer eller mindre intetsigende Grundlag, og 
efter mit Syn paa det Forhold mellem Mand og Kvinde, hvori de 
efter min Mening ene kunne finde Livets Lykke, blive samtidigt til 
hele Mennesker og til Mand og Kvinde, er det jo klart, at jeg maa 
anse det for fuldt ud berettiget, at Stuart Mill og Fru Mill søgte 
Lykken dér, hvor de ene kunde finde den, og hvor deres Liv har 
bevist, at de fandt den i en Grad, som vistnok sjældent ses, og 
som tydeligt godtgør deres Forholds Berettigelse. 

Noget helt andet er det, hvorledes deres Færd har været 
overfor Fru Mill's første Mand. Hvis det skulde være sandt, at han er 
bleven bedragen — hvorom jeg intet véd og intet kan vide — 
vilde de ubetinget begge være skyldige, ikke fordi Ægteskabet er 
en sær hellig Institution, men fordi det lige saa lidt er berettiget 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



707 



at bedrage i dette Forhold som i andre. — Har Forholdet ikke 
haft hin Karakter, men bestaaet i, at hun ikke elskede sin Mand, 
men derimod Mill og blev genelsket af denne, vilde, set fra mit 
Standpunkt, en Skilsmisse have været det ideelt rigtige, selv 
om hendes Mand havde elsket hende. Ti da Fru Mill og Mill 
have bevist, at de kunde finde den Lykke, der gjorde dem til fuld- 
komnere Mennesker, hos hinanden, medens noget saadant var 
umuligt mellem hende og hendes første Mand, vilde de, efter 
min Mening, have været i deres Ret, om de havde søgt Lykken 
straks. Naar de ikke gjorde det, har de vel haft deres Grunde 
derfor, som, ukendte, maa respekteres. 

Naar Dr. Brandes i Forbindelse hermed siger: »hvis under 
den monogame Tilstand Individet skal have Retten til at bryde 
Forbindelser og Forpligtelser indtil det finder den rette, saa bliver 
der næppe stor Forskel paa den Tilstand, min ærede Modstander 
forherliger under Navnet Monogami, og den han fordømmer under 
Polygamiets Navn« — da er han her atter paa Vildspor. Den 
Tilstand, jeg har forherliget under Navnet Monogami — i en fra 
Strindberg laant Betydning — er den, jeg tænker mig mulig vilde 
kunne indtræda, naar Udviklingen om mange Tider maatte have 
ført med sig, at Menneskene i højere Grad end nu ere blevne For- 
nuftvæsener og samtidig deres Elskovsfølelse har antaget en saa- 
dan Karakter, at den kan danne Grundlag for en Livsanskuelse, 
hvilende paa, at Menneskene kun kunne naa den fulde Lykke i 
Livet gennem et Samliv med den af det andet Køn, i hvem de 
have fundet deres Forbillede for det menneskeligt sande og store. 
— Den Tilstand derimod, som jeg aldrig har fordømt, men be- 
skrevet under Navnet Polygami — ogsaa i en fra Strindberg laant 
Betydning, men med den udtrykkelige Tilføjelse, at Tilstanden 
nærmest falder sammen med Promiskuitet — er den, hvor Kønnene 
i hinanden ikke længere elske Individualiteten, Mennesket, ja ikke 
engang det mandlige eller det kvindelige, men hvor de kun drages til 
hinanden af sanselig Lyst og derfor ere udsatte for idelig at veksle 
Genstand for Sanseligheden. At disse to Tilstande — der ikke 
maa forveksles med Monogami og Polygami som Institutioner — 
nogensinde skulde kunne komme til at ligne hinanden er umuligt, 
og vilde ogsaa være højst forunderligt, da de ere opstillede som 
Idealer hver for sin, hinanden diametralt modsatte Ordning af de 
seksuelle Forhold, og i den Hensigt, at kende det Maal, hvorimod 
der bør stræbes, alt efter hvilken Ordning der vælges. Hvis den 



Digitized by Google 



708 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



første ideale Tilstand nogensinde indtraadte, vilde Forholdet blive 
det, at kun én kunde være den andens Forbillede for det mennekeligt 
sande og store, og Menneskene vilde da være udviklede saaledes, 
at de ikke behøvede det ene Forsøg efter det andet for at finde 
den rette. Indtraadte derimod den anden ideale Tilstand, vilde 
den absolute Omskiftelighed herske, og ingen være stort mere for 
nogen end hvilken som helst anden. 

DerimQd er det nok muligt, at der under de nuværende 
forkvaklede ægteskabelige Tilstande, hvor Mand og Kvinde saa 
ofte binde sig til hinanden af alle andre Grunde end Kærlighed, 
og hvor der hersker en skøn Sammenblanding af monogamisk og 
polygamisk anlagte Naturer, kan opstaa Forhold indenfor Mono- 
gamiet, der i ét og alt ligne de polygamiske; ligesom der vel 
ogsaa indenfor Polygamiet kan paavises monogamiske Forhold. 
Men da jeg ikke har beskæftiget mig med Nutidens monogamiske 
og polygamiske Institutioner, har der ikke for mig været nogen 
Lejlighed til at behandle slige Forhold, og jeg har ikke — og skal 
heller ikke her — udtale mig om, hvor vidt den maa kaldes 
Polygamist, der gifter sig med den ene efter den anden indtil han 
finder den rette, eller om Storsultanen af Konstantinopel kan gøre 
Krav paa Navnet Monogamist, skønt han har mange Hustruer, 
naar han kun elsker og lever med én af dem. — 

Har jeg paa de oven nævnte Punkter kun set Misforstaaelser 
og Fejlsyn hos Dr. Brandes, kommer jeg nu til et Sted, hvor jeg 
er absolut enig med ham; det er dér, hvor han siger om sig selv 
og mig: »Vi to forstaa ikke hinanden, vi tale et forskelligt Sprog«. 
Ja, dette er sandt. At han ikke forstaar mig, turde alt det for- 
anstaaende tilstrækkeligt have godtgjort. Og jeg forstaar ej heller 
ham, i det mindste ikke paa nogle Steder. 

Saaledes ikke dér, hvor han falder i den Fristelse ogsaa at 
give sig af med den forbudne Dont at spejde ud efter Aartusinderne 
og ser »det rimelige og ønskelige Fremskridt deri, at det erotisk- 
ægteskabelige bliver et ganske privat Anliggende«. Overfor denne 
Fremtidstro er jeg i Vildrede med hvad Tanken i Troen er. Med 
mindre jeg maa søge Fortolkningen gennem et andet Sted i hans 
Artikel, hvor han taler om den store aandelige Reaktion, som den. 
første Halvdel af vort Aarhundrede satte i Kraft ogsaa i alle 
Spørgsmaal vedrørende Forholdet mellem Mand og Kvinde. Her 
skriver han nemlig: »I det borgerlige Samfund blev intet dette For- 
hold angaaende betragtet som Privatsag , overladt Individets eget An- 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



709 



svar. Ganske som det religiøse Forhold blev dette beluret og ud- 
spioneret, en evig Genstand for Sladder og Kontrol«. Hvis jeg her 
har fundet Nøglen til Forstaaelsen af, hvad han mener med, at 
det erotiskrægteskabelige en Gang vil blive et ganske privat An- 
liggende; hvis hans Forventning altsaa gaar ud paa, at Menneskene 
en Gang skulle høre op med nysgerrigt at beskæftige sig med 
deres Næstes erotisk-ægteskabélige Forhold, da synes dette Frem- 
tidshaab mig, naar man kender Menneskene, at være vel saa 
dristigt som mit, men til Gengæld overvættes beskedent, og 
tilmed ganske overflødigt, da det jo kan være den, der intet har 
at skjule, ligegyldigt, om andre har Lyst til at belure hans 
Forhold. 

Det andet Sted hos Dr. Brandes, som jeg ikke forstaar, 
findes i Slutningen af hans Artikel. En norsk Avis fra i Fjor er 
tilfældigvis falden ham i Håanden, medens han sad og skrev. * I 
den dvæler hans Øje ved en Henvendelse fra fire norske Digtere 
til Storthinget, hvori de hævde, »at den Forudsætning, hvorfra de 
fleste Formandsskabs-Betænkninger aabenbart gaa ud, nemlig at 
Ægteskabet i Almindelighed grundlægges paa Kærlighed, hvorfor 
Sameje fremdeles tilraades som Regel, den er næppe rigtige. »Selv 
om saa var, tør vi i en saa alvorlig Sag" minde om, at Kærlighed 
er en mangfoldig Ting; til Grundlag for varig økonomisk Ordning 
er den lidet skikket, c — Og nu falder Dr. Brandes i den vildeste 
Forbavselse over, at dette Dokument slet ingen Opsigt har gjort. 
Dette Dokument! denne »livagtige Revolution !t denne »Horrør!« 
denne »Venden op og ned paa alt det, som Samfundet i saa Hen- 
seende indtil Dato har levet paa!« Og han ser i Aanden, at her- 
ved »bebudes sociale Omvæltninger, hvis Rækkevidde ingen kan 
overse!« — Men hvortil denne Forbavselse? Hvorfor falde i Ekstase 
over noget saa almen-erkendt som at de færreste Ægteskaber ere 
grundede paa Kærlighed, og at selv om saa var, er Kærlighed og 
Kærlighed noget saa vidt forskelligt, at denne Følelse er lidet 
skikket til fælles Grundlag for en varig økonomisk Ordning. Den 
har let ved at le, som kildrer sig selv. — 

Endnu til Slutning kun nogle Ord i Anledning af Tonen i 
Dr. Brandes's Artikel. Jeg skal afholde mig fra at karakterisere 
den i sin Almindelighed, dels fordi der jo ikke haves nogen Norm 
for hvilke Krav, der bør stilles til god Tone, men Afgørelsen heraf 
beror paa de forskelliges forskellige Skøn; dels fordi jeg som Parti 
Sagen maaske ikke kan være ganske uhildet. I Stedet derfor skal jeg 



Digitized by Google 



710 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



indskrænke mig til at fremhæve to Steder, som næppe nogen 
vil nægte ligge udenfor den gode Tone. 

Det første angaar mig og findes dér, hvor han fremhæver 
Luthers »Djærvhed« i Modsætning til mig, der er >saare forsigtige 
i mine Udtryk, og hvor han ender sin Sammenstilling med at til- 
føje: »i det sekstende Aarhundrede kunde man endnu tale rent ud 
af Posen som en Mande Det er allerede underligt, at Dr. Brandes 
ikke har været opmærksom paa andre Steder i min Årtikel, hvor 
jeg har ladet falde nogle mere uforbeholdne Udtalelser end hist; 
og det er mærkeligt, at han ikke har haft Øje for, at min Op- 
gave slet ikke førte mig hen til den i øvrigt temmelig farefrie 
Sport at gaa løs paa de nuværende seksuelle Tilstande. Men mest 
forbavsende er det dog, at hine Ytringer fremkomme fra Aam, 
der — om end af plausible Grunde — i denne Sag ikke blot taler 
saa lidet rent ud af Posen, at han stiller en anden frem for sig, 
men som paa flere Steder taler saa ubestemt, at man ikke med 
Sikkerhed véd, hvad der er hans Mening, ej heller om han deler 
de fremsatte Meninger eller ikke. Hvis jeg havde villet, kunde 
jeg have oplivet denne Artikel med hver Gang, jeg citerede en 
saadan Udtalelse, i Parentes at indflette hans Ord »i det sekstende 
Aarhundrede kunde man endnu tale rent ud uf Posen som en 
Mande, og disse Ord vilde da have gentaget sig Slag i Slag. 

Det andet Sted findes i Begyndelsen af hans Artikel, hvor 
han i Anledning af min Opsats's Titel holder et lille, Titelen ikke 
anfægtende Foredrag over Forskellen mellem personlig Stræben 
efter Sædelighed og Stræben efter at gøre Menneskene sædeligere; 
mellem at øve Kyskhed, og at fordre Kyskhed; et Foredrag, som 
hvis det ikke havde den Fejl at underkende Betydningen af al 
Stræben efter at bedre Menneskene, kunde være ret opbyggeligt, 
men som rigtignok ikke har det ringeste at skaffe med min Artikel, 
der, for at gentage det, kun indeholder en Undersøgelse om det 
seksuelles Forhold til den menneskelige Lykke, ikke nogen Moral- 
prædiken. 

I Slutningen af dette Foredrag vender Dr. Brandes sig mod 
de Mænd, fra hvem der i de sidste Aar er fremkommen Kyskheds- 
f ordringer , og sammenligner dem vel ikke med Tartufferne eller 
Bula N'Gnatuerne, men derimod med Jeronimusserne. Som 
Jeronimus stillede ej heller disse Mænd Fordringer til sig selv dtn 
Gang de vare unge; det var dem for besværligt. Men nu, da et 



Digitized by Google 



Svar til Dr. Georg Brandes. 



711 



halvthundrede Aar har bragt deres Blod til at løbe mere adstadigt, 
rette de med Strænghed og Styrke Fordringer tU Efterslægten. 

Ved disse Udtalelser har Dr. Brandes indladt sig paa et 
Omraade, som han for sin egen Skyld helst burde have holdt sig 
borte fra. Ti han er derved for det første kommen til atter at 
drage andres virkelige, mulige, formodede, formentlige erotiske 
Fortids- eller Nutids-Forhold frem for sit Forum ; han har dernæst 
syndet mod sit eget Fremtidsmaal, hvorefter det eroti9k-ægte- 
skabelige bør være et Privatanliggende, ikke »en evig Genstand for 
Sladder og Kontrol c ; og han har endeligt præsteret et ypperligt 
Bevis for hvor langt nemmere det er at fordre end at øre; hvor 
langt lettere at fordre Ikkeindtrængen i Privatsager end at øve 
denne Dyd. 

I og for sig kunne Sammenstillinger som de oven nævnte 
jo være temmelig ligegyldige, naar de ikke bidroge til at ned- 
stemme Tonen. Hvis Dr. Brandes ikke forstaar dette gennem sit 
eget Eksempel, vil han kunne gøre sig det klart ved at tænke sig, 
at en af hine Mænd, ægget ved at være omskabt til den knar- 
vorne, halvtredsindstyveaarige Jeronimus, der med Alderen er 
bleven ubekvem til Stratenjunkeri og derfor tugter Ungdommens 
Synder, til Gengæld sammenlignede sine Modstandere med den mere 
lemfældige, fyrretyveaarige Monsieur Leonard, der trods sin Alder 
endnu inklinerer til Galskaber, og derfor pardonnerer Ung- 
dommen og dens Skrøbeligheder. 

Slige Sammenligninger gavne ikke, og de ere maaske oven 
i Købet uretfærdige mod Jeronimus's og Leonards Eftermæle. Ti 
hvem véd? maaske var salig Monsieur Leonard Hansen virkelig dydig 
og bar kun over med Ungdommen, fordi det var hans Overbe- 
visning, at den havde bedst af at rase ud i Tide. Og maaske 
har salig Seigneur Jeronimus, da han endnu var fyrretyve Aar og 
Blodet rullede lidt livligere i hans Aarer, ikke blot stillet For- 
dringer til Leander, men ogsaa selv stræbt at besejre Fristelserne. 
I saa Tilfælde vilde han jo have haft Dr. Brandes's hele Sympati, 
ti som denne ganske umotiveret, men meget ærbart udbryder, 
skal ingen, hverken „gammel eller ung, Mand eller Kvinde, gift eller 
ugift", der føler Trang til at beflitte sig paa større seksuel Sæde- 
lighed end den, de hidtil maatte have udvist, træffe ham som Hindring 
paa deres Vej; — hvad der sikkert vil være de vedkommende 
trøsterigt at vide i Forvejen. 



Digitized by Google 



Ut Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: »Vort Værn«, 

se Tilskuerens Juni— Juli Hæfte. 



ejendommeligt Uheld følger Modstanderne af Københavns 
Befæstning, det nemlig, at de altid er uenige. De synes at holde 
sammen i den Hovedanskuelse, at Forsvaret bør koncentreres paa 
Sjælland .og at Hæren bør have befæstede Støttepunkter, men 
saa snart én eller anden lader høre fra sig om hvad der skal 
gøres, glipper Enigheden; den ene gaar til Vest, den anden til 
Øst, saa at alt, hvad der til Dato foreligger, kun er det mest 
brogede Billede af hinanden modstridende Anskuelser. Forf. til 
den ovennævnte Artikel, »Vort Værn«, nøjes imidlertid ikke med 
som andre af Befæstningssagens Modstandere, der kræve Op- 
mærksomhed for hvad de have at sige, at gaa sin egen Vej; han 
driver Uenigheden saa vidt, at han nu ikke engang vil det samme 
Maal, som han for c. 3 Fjærdingaar siden opstillede som det 
bedste og rigtigste. S. Kjetterups Standpunkt i Befæstningssagen 
er nemlig nøje kendt af hans udførlige Pjece »om vort Forsvare 
Hans Parol var den Gang en Befæstning af Helsingør. Hæren 
skulde holdes udenfor Hovedstaden og trække sig op i det nord- 
ostlige Sjælland, her mødes med de jydske Afdelinger og have et 
sikkert Støttepunkt ved Kronborg. Kj. hævdede, at kun Helsingør 
havde strategisk Betydning, at Fjenden i en europæisk Krig kan 
forudsættes at ville søge fast Fod ved Helsingør, men at det ikke 
-er let at se, hvad der skulde bevæge ham til at søge at sætte sig 
i fast Besiddelse af København. Derfor skulde ikke København, 
men Helsingør befæstes. — Ideen var sikkert nok lidt vild og 
mødte en ikke ringe Kritik baade i Højre- og Venstrepressen, men 
det var jo dog altid en Anskuelse at hævde, et Standpunkt at 
forsvare, ,Man skulde nu som Svar paa Kritiken snarest have 
ventet en udførligere Udvikling af Hovedtanken, men denne ses 
lielt at være opgiven. Bygningen af Fæstninger er ikke nok, i 



Digitized by Google 



Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn«. 713 

hvert Fald ikke det hovedsagelige. Det vigtigste er, siger Kj., 
Organisationen af et Landeværn, »et Værn for Landet i 
Ordets reneste Betydning«. 

Ses nærmere efter, viser det sig imidlertid, at Kj.'s Tanke 
ingenlunde er den, at Landeværnet skal være, hvad han kalder et 
Værn for Landet i Ordets reneste Betydning, men at disse Tropper 
kun skulle benyttes til Besættelse af Fæstningsværker og befæstede 
Stillinger. Kj. siger, at vil vi bygge Fæstninger, maa vi ogsaa 
have Tropper til at besætte dem med uden at ty til Lii\)ehæren, 
hvis Hverv det ikke er at kæmpe bag Forskansninger, Ingen 
kan ønske, siger han, at der rejses Fæstninger uden at der haves 
Garanti for, at Hærens Operationsfrihed ikke formindskes ved 
dem. Danmark bør, siger han, ligesom andre Stater have foruden 
sin aktive Linjehær tillige et Landeværn og eventuelt en Landstorm. 

Men saaledes forklaret er Kj.'s Fordring i allerhøjeste Grad 
sammenfaldende med Regeringens Fordring, saaledes som den 
findes udtalt allerede i Forsvarsplanen af 1879 og fremdeles i de 
derefter forelagte Befæstningsforslag. I Forsvarsplanen forlanges 
en stærk Operationshær, i Stand til straks efter Krigens Udbrud at 
rykke ud og optage Kampen i første Linje, medens Hoved- 
staden er dækket mod et »coup de main« ved den permanente 
Befæstning, som til sin foreløbige Besætning kan nøjes med For^ 
stærkningsafdelinger og FæstningsartiUeri. Der forlatiges derfor 
et talrigt FæstningsartiUeri og en Forstærkningshær, hvis sjællandske 
Afdelinger ere 11 Batailloner, saa at man, naar disse Batailloner 
regnes til 1000 Mand og naar Fæstningsartilleriet medregnes, vil 
have paa Sjælland en Forstærkningshær af c. 15000 Kom- 
battanter. Og Regeringen gik end videre* og foreslog ganske som 
Kj. en Landstorm, idet det ordlydende hedder: 

»Da Værnepligtsloven bemyndiger Regeringen til i Krigstid 
-at benytte til Landets Forsvar alt vaabenført Mandskab, selv om 
det ikke staar i Rullerne, bør man forberede Organisationen af en 
Landstorm som sidste Reserve og til Kystbevogtning, c 

Kj,'s Forlangende, at »Operationshæren efter Mobiliseringen 
staar frit i Landets Indre for at koncentreres efter Behovet, medens 
Fæstningstjæneste, Kystbevogtning og Opstilling af den nødvendige 
Reserve for det lokale Forsvar overtages af den under Vaaben 
traadte nye Styrke« er i den Grad sammenfaldende med Regeringens 
Forslag, at det næsten er skrevet ud deraf. Kun er der den For- 
skel, at Regeringen ikke (som Kj.) siger, at Landeværnet er det 

Tilskueren. 1885. 48 



Digitized by Google 



714 Et Par Ord i Anledning af S. Kjelterup: „Vort Værn". 

vigtigste af alt og sætter Befæstningsspørgsmaalet i 2den Række r 
men tvært imod fremkommer med Forslag til begge samtidig (se 
Befæstningsforslag af 81—82 og fornemmelig 82—83 o. s. v.) r 
hvilket er saa meget naturligere, som man for at dømme om For- 
stærkningens Størrelse maa kende Befæstningen, og som hverken 
Befæstning alene eller Landeværn alene kan gøre Sagen klar. Men 
i Sagens Kærne mødes som sagt Kj. med Regeringen, og hans 
indtrængende Ord om Nødvendigheden af Organisationen af en 
tilstrækkelig stærk Sikkerhedsbesætning til Forsvar af den permanente 
Befæstning med det Formaal at gøre Operationshæren fri* 
kan kun opfattes som en skarp Anke mod Venstre for ikke at 
have behandlet Regeringens Forslag i saa Henseende. 

I anden Række stiller Kj. en Del andre Spørgsmaal, som han 
ligeledes ønsker behandlet, inden Forsvarssagen kan gøre noget 
Skridt fremad. Han fordrer Forholdet mellem Hær og 
Marine nøje reguleret ad Organisationens Vej og det lokale Sø- 
forsvar under samme Myndighed som det tilsvarende Forsvar 
paa Land; han fordrer en organisk Forbindelse mellem 
Krigs- og Marineministeriet og deres Bestyrelsesom- 
raader, Oprettelsen af et Generalitet og et Admiralitet som Myndig- 
heder for Hærens og Flaadens specielle Interesser, men tillige som 
Underafdelinger af et Forsvarsministerium, fra hvilket i Reglen 
Befalinger maa udgaa ; han fordrer en Krigslov, der bestemmer r 
hvilke Pligter og Rettigheder enhver Borger eller Embedsmand har 
i Tilfælde af Krig, og hah fordrer Ordningen under Belejrings- 
tilstand nøje præciseret. Kj. berører kun løseligt disse Spørgs- 
maal, som i øvrigt alle ere lutter gamle Bekendte, men faar dog 
ved en Motivering af enkelte Punkter Lejlighed til at lægge for 
Dagen et ret intimt Kendskab til den Friktion, der viste sig i 1864. 
Det skal ikke benægtes, at de berørte Spørgsmaal alle ere af 
Vigtighed, men ligesom Kj. selv siger, at der ved dem stilles et 
stort Lovgivningsarbejde i Udsigt, saaledes vil han sikkert ind- 
rømme, at det er overordentlig tvivlsomt, om det overhovedet 
nogensinde vil lykkes at faa dem fastslaaede ved Lov. Man tænke 
sig de mangfoldige Forhold, der her skulle afgøres, Forhold, der 
ingenlunde ene ville berøre Krigs- og Marineministeriet, men, som 
Kj. selv siger, omtrent alle Ministerier og alle Bestyrelsesomraader. 
Lad os blot nævne et ganske enkelt Punkt af det tilsyneladende 
uskyldige Forlangende om Lov om Pligter og Rettigheder for den 
-enkelte i Tilfælde af Krig. Et meget vigtigt Forlangende maa her 



Digitized by Google 



Et Par Ord i Anledning af S. Kjetternp: „Vort Værn«. 715 

være Baand paa Pressefriheden under Operationerne for at disse 
ikke, som i 1870, blive røbede ved Pressen. Til at ordne alle de 
af Kj. nævnte Spørgsmaal, vil der i hvert Fald kræves saa lang 
Tid, at det vilde være aldeles uforsvarligt for en hvilken 
som helst Regering at slaa sig tiltaals med, at disse 
Spørgsmaal først maa være løste, inden noget Skridt 
kan gøres fremad i Forsvarssagen, uforsvarligt endog 
i højeste Grad. Ti af afgørende Betydning med Hensyn til vor 
Modstandsævne blive de aldrig. Selv om vi kunne fortælle Fjenden 
nok saa meget, at vi nu have Sø- og Landforsvar under samme 
Kommando, at vi have et Generalitet og et Admiralitet med en 
underlagt Stabsafdeling , at vi have Rettigheder og Pligter fore- 
skrevne for alle og enhver, at vi nøje kende Belejringstilstandens 
Følger, saa at ingen Fisker mere kan modsætte sig, at man trækker 
hans Baad paa Land, ingen Borgmester mere undskylde sig med, 
at han ikke véd,* hvad Belejringstilstand er, saa standse disse For- 
sikringer Uge saa lidt en Fjendes Marche mod Hovedstaden som 
om vi forsikrede ham højt og helligt, at vi alle stod med et Danne- 
virke i Brystet. 

Hvad selve Spørgsmaalet om befæstede Stillinger an- 
gaar, udtaler Kj. sin Tilslutning til dem. Han siger saaledes om 
1864, at det ikke var galt, at vi havde bygget befæstede Stillinger, 
men at Fejlen var den, at vi ikke paa samme Tid vi gav os til 
at rejse Fæstninger eller fæstningslignende Stillinger sørgede for at 
skaffe en lokal Besætning til dem udenfor den aktive Hær. Heri 
give vi ham Ret, men lad os da for Gud i Himlens Skyld ikke 
mage det saa, at vi, som Kj., nu gøre den omvendte Fejl, saa at 
Efterverdenen ikke skal sige om os, at det var en Fejl, at vi ikke 
paa samme Tid, vi gav os til at skaffe et Landeværn eller en lokal 
Besætning til at forsvare Fæstninger med, ogsaa sørgede for at 
rejse disse Fæstninger. Lad os derimod lære af Fortiden og ud- 
drage en Moral af den Lunkenhed, hvormed det nationalliberale 
Parti og Nationen i sin Helhed behandlede Forsvarssagen inden 
1864, da dog alle maatte vide, at en Krig stod for Døren. 

Det er en ejendommelig Paastand af Kj., at det danske 
Folk nu sværmer for Skanser. Kj. maa jo slet ikke kende alt 
hvad der rører sig i Hæren, hvor alle Overvejelser netop bære 
hen paa at gøre Operationshæren saa manøvredygtig som mulig. 
Lad os nævne Kantonnementsøvelserne ved Kallundborg og Vejle, 
Øvelserne paa Krigsspil, Generalstabens Arbejder; det vilde næsten 

48* 



Digitized by Google 



71G Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn*. 

være kuriøst at tænke sig Generalstaben gaaende op i Overvejelser 
om Kamp i Skanser; lad os mindes Regeringens Forslag endnu 
i Aar om at gøre Kompagnicheferne beredne, hvilket dog ikke sigter 
paa Kamp i Skanser, Forslaget om at lade mere Feltartilleri 
deltage i de aarlige Øvelser, o. s. v., o. s. v. Men Militæret har i 
Virkeligheden en noget vanskelig Stilling her hjemme. Tales der 
om offensive Bevægelser, hedder det sig, at Militæret har Stor- 
magtsnykker; trækker det sig beskedent tilbage og taler om en 
sidste Kamp i befæstede Stillinger, raabes der paa Militarisme og 
Krigsgalskab. Og saaledes gaar det paa alle Omraader. Kj. kan 
ikke faa Aargange nok af Forstærkningen til Raadighed for Hæren ; 
andre ville have Forstærkningen helt afskaffet, og alle siger de, 
at deres Forslag ere de bedste. 

Men til Kj. bemærke vi, at man overhovedet ikke kan sige, 
at et Land, fordi det skaffer sig befæstede Støttepunkter, derfor 
sværmer for Kamp i Fæstningsværker. Sig til Tyskland, som fra 
1873 har bekostet 400 Millioner Reichsmark -til sine Fæstningsan- 
læg, at man dér sværmer for Kamp i Skanser og Svaret vil være 
en Latter lige op i Øjnene. Sig til Frankrig, som fra 1872 til 
1881 anvendte 452 Millioner Francs til Fæstningsanlæg (excl. Be- 
stykning), at det sværmer for Kamp i Skanser, og det vil svare 
med, at intet staar Nationen tydeligere end den Kapitalfejl, man 
i 1870 begik ved tvært imod den franske Soldats Naturel at slaa sig 
paa Defensiven og give Afkald paa Offensivens Elan. Vi tro, at 
ingen Soldat sværmer for Opholdet i en Skanse, der — ret be- 
set — vil kræve Uger og Maaneder igennem en Disciplin og en 
Dødsforagt, hvorom den, der kun kender Feltlivet som en for- 
nøjelig Indmarche i fjendtligt Land og kun af og til en lystig 
Holmgang, ingen Anelse har. Mindst af alt bør dette foreholdes 
den danske Soldat, der har en saa smuk Krigshistorie. Snarere 
maatte man ønske ham, at naar det igen kommer til Kamp, 
Styrkeforholdet da maatte være et lige saa gunstigt som det var i 
1848—50, saa at den danske Soldat kunde faa Lejlighed til ved 
Kamp i aaben Mark at lægge sine gode Egenskaber for Dagen, 
dem, der jo i øvrigt fuldt ud anerkendes af Kj. Man kan kun 
vide Kj. Tak for den Tillid, han har til vor Hær, at den trods 
den svagere Uddannelse — og Repræsentationen har i A arenes 
Løb trolig gjort hvad den kunde for at nedsætte Tjænestetiden — 
dog vil kunne tage det op med Stormagtshære med lang Tjænestetid. 
Men hvor megen Tillid man end har til vor Hær og hvor megen 



Digitized by Google 



Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn-. 717 

Tillid man end nærer til det Tryllemiddel, der ligger i Offensiven, 
er det dog for dristigt at sætte alt ind paa et Kaart; dertil er 
der for mange Omstændigheder, der have Indflydelse paa Udfaldet 
af en Kamp, saasom Føringen, Troppernes Dygtighed og Disciplin 
og endelig det gensidige Styrkeforhold, som nutildags, da Be- 
væbning, Uddannelse og Kampmaade nærmer sig til at være ens, 
spiller en mere afgørende Rolle end tidligere. — Betragt Napoleons 
Krigsførelse. Napoleon greb altid Offensiven og gjorde Under- 
værker ved den ; han slog langt overlegne Modstandere, men dog kun 
saa længe han mødte dem med overlegen Taktik. Efterhaanden 
som hans Modstandere aflurede ham denne og ogsaa antog sig 
hans Hærmekanisme, omtrent fra 1809, blev det ham stedse van- 
skeligere at lænke Sejren til sine Faner. 

Kj. nævner som Eksempel vore udmærkede offensive Krigs- 
handlinger i 1848 — 50; vi førte, siger han, Krigen levende, aktivt 
og sejrede næsten altid. Der kan være noget sandt heri, men 
dog maa vi advare imod at gaa for vidt i Begejstringen for hvad 
der skete i 1848 — 50, og vi kunne iKke tilbageholde den Bemærkning, 
at hvis Kj. var lige saa vel bevandret i Krigen 1848 — 5p som han 
synes at være det i Krigen 1864, vilde hans Udtalelser sikkert lyde 
lidt anderledes. Ved Bov, Fredericia og Isted slog vi ganske vist 
vore Modstandere, men lad os huske, at det paa alle disse Steder 
kun var Insurgenter, vi havde at bestille med og tilmed i under- 
legent Antal. Ved Bov vare vi 11000 Mand, medens Insurgenterne 
kun havde c. 4000 Mand, og dog slog vi ikke Fjenden til Tilintet- 
gørelse; ved Fredericia havde vi 19000 Mand, foruden 4000 
Mand Fæstningsbesætning, hvorimod Fjenden kun havde 14000 Mand 
splittet til Forsvar paa forskellige Steder. Ved Isted var vor 
Styrke c. 40000 Kombattanter, medens Slesvig-Holsténerne havde 
26 — 27000, og endda var Kampen haard nok. — Er der 4 Ryes 
tilbagegaaende Bevægelse Spor af offensiv Tendens? og er det 
ikke ret beset Fjendens Passivitet, der tillader ham det saakaldte 
Forsvar Skridt for Skridt. Og hvad vil det vel sige, at vi forstod 
at hindre Fjendens Koncentration? er dette mere end en fa<jon de 
parler? gjorde vi ikke i 1849 — for at nævne det vigtigste 
Eksempel — ved at forhandle om Fredericia-Udfaldet i saa lang 
Tid, at den gunstige Situation kunde gaa tabt, alt hvad vi kunde 
for at give Fjenden Tid til at koncentrere sig? Og gaa vi til 
Dannevirke 1850, som ogsaa nævnes af Kj., saa kan Forholdene 
dér slet ikke sammenlignes med dem i 1864, hvad man særlig 



Digitized by Google 



718 Et Par Ord i Anledning af S. Kjetterup: „Vort Værn". 

faar Oplysning om ved Generalstabens i disse Dage udgivne Hæfte 
af Krigen 1 848 — 50. Det ses deraf, at begge Parter staa afventende 
overfor hinanden; Willisen anser ikke Situationen gunstig for en 
Offensiv og vil hellere afvente hvad vi foretage os. I den derom 
opstaaede bitre Strid med Statholderskabet beder han endog om 
sin Afsked, saafremt man ikke billiger den defensive Holdning, og 
kun nødtvungen indlader han sig paa den offensive Bevægelse, 
der ledte til Fægtningen ved Midsunde 12. Sept., hvis Formaal 
netop var at tvinge os frem af vor Stilling. Men allerede Dagen 
efter gaar Willisen tilbage til Rendsborg og paadrager sig derved 
Statholderskabets største Misbilligelse. I Modsætning hertil staar i 
1864 Østerrig og Preussen foran Dannevirke med det Forsæt at slaa 
vor Hær om muligt til Tilintetgørelse. Nej, lad os villig 
anerkende alt det gode, vor Hær præsterede i 1848—50 og lad os 
være den taknemmelig for den Hæderskrans, den bandt; men lad 
os ikke glemme de virkelige Forhold paa hin Tid og derved blive 
uretfærdig ligeoverfor Hær og Nation, naar alvorlige Prøver komme. 

Til Slutning et Raad eller om man vil en Henstilling til 
Kj. Vi raade ham, der sandsynlig er en lige saa god Patriot som 
os andre, indstændig til at opgive sin Filosoferen over de mange 
Spørgsmaal, det kunde være ønskeligt at faa behandlede og hellere 
at arbejde for en frugtbringende Forhandling om For- 
svarssagen. Tilhængerne af Københavns Befæstning kunne 
ganske vist netop i Modstandernes Uenighed se et Bevis for, at 
Regeringen ved sine Forslag i alt væsentligt har truffet det rette, 
men hermed tør man. ikke slaa sig til Ro. Øjeblikkene ere kost- 
bare. Skal ikke Landets Eksistens sættes paa Spil, er det nød- 
vendigt for enhver Pris alle som én at arbejde hen paa at faa et 
praktisk Resultat af den lange Befæstningsstrid. 

En Kapitajn af Fodfolket. 



Digitized by Google 



Et Sommerdigt. 



Du store Spotter, kolde Efteraar! 
naar kommer du igen? jeg vakler svimmel 
og lytter træt til hver et Pust, der gaar 
hen over Blomsterne, om ej det saar 
dit Bud om Død ud over deres Vrimmel. 

Jeg længes, længes, kolde Efteraar! — 

naar mon dog Somrens Solskinsleflen ender? — 

jeg længes efter blot at føle svagt 

det kolde Tryk af dine valne Hænder 

og i din Taagekappe tæt mig hylle 

og Panden mod dens klamme Flige presse 

og trykke Læben mod din smalle Mund, 

der synger evigt paa de dødes Messe 

og aldrig løj om Sol, der skulde fylde 

en Evighed — og vared et Sekund. 

Du store Spotter, kolde Efteraar! 

tag mig i Favn og knug mig til dit Bryst, • 

hvor intet Hjærte feberhidset slaar 

og gøgler Ord, som først til Himlen gaar 

og strander saa paa Løgnens brede Kyst. 

Jeg længes, længes, kolde Efteraar! 
min Længsel stiger med hver Dag, der gaar! 
giv mig for Somrens falske, hede Glød, 
din sanddru Spot, din ægte, kolde Død! 

Viggo Stuckenberg. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 

(Fortsat.) 



Ankomst til Straffestedet. — Tvangsarbejde. — Indtægtskilder i Fængslet. — 
Brændevin. — Pyntesyge. 

Rejsen gennem Øst-Rusland og Sibirien er den barbariske 
Dél af Deportationsstraffen , ikke selve Opholdet i Sibirien. Derfor 
har den deporterede en Følelse af Glæde, næsten af Lykke, naar 
han endelig kommer til sit Bestemmelsessted, Nybygden eller 
Fængslet. Saa meget ondt der end kan vente ham: Landflygtighed, 
Indespærring, tvungent Arbejde og tvungent Samliv med Mennesker, 
der er ham modbydelige, saa er det værste nu overstaaet. Maaske 
bliver hans Liv i Sibirien en Ulykke ; hans Liv paa Rejsen var en 
Rædsel. Og der gives vel ikke én deporteret, som ej ved sin 
Ankomst tænker, det skal lykkes ham, sent eller tidlig, at gøre 
sit Hus til sit Hjem, skønt det ligger langt fra hans Fødestavn, 
og som ej tænker at finde Tilfredshed og Velstand i dette Land 
— han ser jo, at ogsaa her findes Mennesker. 

Og Sibirien er et smukt Land. Det er kun yderst mod 
Nord, at Sommeren forvandler de bundfrosne Sumpe til et ufar- 
bart Pløre og bringer uendelige Sværme af giftige Myg i Stedet 
for Sangfugle og Blomster, mens den lange Vinter er saa mørk 
og kold, som om Jorden var død. Længere mod Syd er Vinteren 
vel barsk og Vinden bidende, men Sommersolen modner Vindruen, 
Melonen og Aprikosen ; Engene er friske og grønne, Agrene frodige, 
Skovene høje og tætte, og Vildt findes i saadan Overflod, at det 
løber lige i Armene paa Jægeren; det hænder endog, at det paa 
sine Strejftog kommer ind i selve Byernes Gader. 

Det ligger for en Del i Tvangsarbejderens egen Haand, 
hvorledes hans Kaar i Fængslet skal blive. Hvis han opfører sig 
godt, bliver han ikke mishandlet, han faar nogenlunde tilstrækkelig, 



Digitized by Google 



De russiske Fængsjer og Forvisningen til Sibirien. 



721 



om end yderst tarvelig Kost, og lidt efter lidt vænner han sig til 
sine Lænker, han lærer at bære dem, saa de ikke hindre hans 
Bevægelser, og at udfodre dem, saa de ikke gnave sig gennem 
Hud og Kød. I Tidens Løb tilegner han sig endog Færdighed i 
at anbringe dem saaledes om Natten, at de ikke forstyrre hans Søvn. 

Men er han trodsig og umedgørlig, eller vækker han af en eller 
anden Grund sine Foresattes Mishag, saa er der Pryglestraf for 
enhver nok saa lille Forseelse, og han bliver lænket til Skubkarren 
eller til Væggen i Enkeltcellen — et Gravkammer, hvorfra han kun 
trækkes frem til Dagens Lys, naar han skal have sin Ryg pisket 
i Stykker. 

Som Regel er Tvangsarbejdet ikke særlig strængt, om det 
end i Guldvaskerierne, i Bjærgværkerne og i Kulgrubérne kan være 
forbundet med mange Savn og Lidelser. 

Men det er ikke Arbejde i almindelig Forstand, det mætter 
ikke Virksomhedsdriften, ti det mangler Frihedsmomentet, og det 
er uproduktivt for Arbejderen. Fangen udfører sit Dagværk, fordi 
han er kommanderet til det af den, der er stærkere end han, og 
fordi han faar Pisk, hvis han nægter fuld Lydighed. Mangen fri 
Mand arbejder vel langt strængere, men han har et Formaal med 
sin Gerning, og dette er under den ene eller anden Form nyttigt 
og produktivt for ham selv. Derfor kan det være ham en Byrde, 
men ikke en Ulykke. 

Anderledes med Tvangsarbejderen. Hans Motiv til Arbejde 
er Tvang. Udbyttet kommer ikke ham til Gode, men Personer 
og Institutioner, hvem han betragter som sine Fjender. Det 
er Slavens Dont. Had til den ligger i den menneskelige Natur. 

Derfor gaar den sibiriske Straffefange trevent til sit Dag- 
værk, røgter det uvillig i det befalede Antal Timer og vender der- 
paa tilbage til Fængslet igen. Han er f. Eks. sat til at arbejde i 
en Lergrav. Det Ler, han triller op af den, ser han aldrig blive 
formet til Mursten, han har ingen Interesse af, om de bliver gode 
eller daarlige, '6m Teglværket betaler sig eller ikke, han læsser saa 
lidt paa sin Karre som muligt, kører saa faa Læs, som det gaar 
an, og griber enhver Lejlighed til at skulke. 

Hvis ikke Tvangsarbejderne tillige kunde arbejde for egen 
Regning, altsaa produktivt, vilde kun faa af dem holde ret mange 
Aar ud i Fængslet. Og hvorledes skulde det vel være muligt uden 
virkelig Virksomhed at tvinge alle disse raa, til Dels forbryderske 
Naturers Vilje hen mod et nogenlunde regelbundet Liv. Hver* 



Digitized by Google 



722 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



enkelt af dem har levet i det store, arbejdende Samfund udenfor 
Fængslet; alle er de revne fra det med Magt, om end ved egen 
Brøde, alle holdes de samlede med Magt, og der er ikke én af 
dem, som ej ønsker at vende tilbage til hint Samfund. Uden 
Virksomhed vilde deres slette Egenskaber vokse i dette Trælleliv 
som Padderokker i en Sump, og det gode, de havde frelst ud af 
deres forfejlede Liv, vilde gaa til Grunde. 

Og dog er det forbudt de sibiriske Fanger at arbejde for 
egen Regning i deres Fritid. De gør det, men de maa snige 
sig til det. 

Alle Tvangsarbejderne skal bo i Fængslerne, og de fordeles 
Landet over efter Arten af deres Forbrydelse. Undertiden , har dette 
til Følge, at et enkelt Fængsel modtager flere Fanger, end det kan 
rumme. Der er langt til Nabofængslet, Transporten er besværlig 
og kostbar. Saa vælger man den Udvej at give nogle af Fangerne 
Ordre til at søge Bolig i private Huse og derfra indfinde sig til 
Arbejde paa den fastsatte Tid. 

I Europa vilde en saadan Ordning tage sig underlig ud, 
men i Sibirien falder den ganske naturlig, ti hele Landet er et 
eneste stort Fængsel; det er temmelig ligegyldigt, hvor Fangerne 
opholde sig i det, overalt er de stængt forsvarlig inde, og det er 
lettere for en europæisk Straffefange at bryde ud af et Fængsel 
med tykke Mure og tilgitrede Vinduer end for en russisk at naa 
over Sibiriens Grænse. Naar Tvangsarbejderen smedes i Lænker 
og holdes i Fængsel, er det ikke saa meget for at sikre sig hans 
Person som for at skærpe Straffen. 

Naturligvis har Fordelingen af Tvangsarbejderne efter deres 
forskellige Forbrydelser i mange Tilfælde kun ren doktrinær Be- 
tydning, og dette staar i Forbindelse med, at den samme Straf 
rammer de forskellige Individer ulige haardt. Der er saaledes en 
ganske ordinær, gemen Landevejsrøver, der har snigmyrdet Folk 
for at tage deres Penge. En anden har i lidenskabelig Indignation 
og Smerte over en Krænkelse, der er tilføjet ham paa et Om- 
raade, som var ham helligt og dyrebart, og hvor Loven ikke be- 
skyttede ham eller straffede Brøden, taget sig selv til Rette og 
dræbt Fornærmeren. Begge kendes de skyldige i Mord og sendes 
til Sibirien som Tvangsarbejdere — maaske for et ulige Antal Aar, 
men foreløbig er de ens stillede. Og hvor uendelig forskellige er 
saa ikke disse to — objektive set ens — Straffedomme. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 723 

Den ene, Landevejsrøveren, anede ikke, før han kom i 
Fængsel, at man kunde føre et saa behageligt Liv. For ham er 
Fængslet en Klub, hvor han lever sammen med fortræffelige 
Kammerater. Han kan hver Dag spise sig mæt — før sultede han 
ofte. Politiet jager ham ikke mere, Folk udenfor Fængslet giver 
Almisser, og han fortjæner sig med Lethed nogle Ekstrakopek. 
Aldrig har han haft Raad til at doble saa meget eller drikke sig 
saa hyppig fuld. Hans Samvittighed generer ham ikke, han 
kender den ej engang af Navn. Og Selskabet! Det er udvalgt, 
kunde ikke være bedre. Lutter berømte Mænd, der har sat et 
helt Gouvernement i Skræk, gjort Nar ad Politi og Autoriteter og 
faaet deres Bedrifter omtalte i Aviserne. Disse Herrer, der næsten 
er europæisk berømte, de er nu hans Venner og daglige Omgang, 
han har Ret til at betragte dem som sine Ligemænd, paa samme 
Tid som han ser op til dem med Beundring. Det er et herligt Liv! 

Den anden er en dannet og hæderlig Mand. Under hele 
sit Fængselsliv er han ikke en eneste Gang alene, altid, Dag og 
Nat, sammen med et Par hundrede Banditter, der haane ham, fordi 
han skyr deres Selskab, og le ad hans Tungsind og hans Hjærte- 
kval. Ham dræber Fængselslivet, langsomt, Tomme for Tomme, 
men sikkert. 

Kan nu Straffen for disse to Mordere være lige retfærdig? — 

Saa snart Fængslets Døre er lukkede om Aftenen, antager 
det og dets Beboere et andet Udseende. Om Dagen er Straffe- 
fangerne urolige og usikre, de bliver stadig iagttagne af Opsyns- 
mændene, og de føler dette som et Tryk, en Tvang, #der forhindrer 
dem i at aande frit. 

Derfor kommer der om Aftenen, naar de er overladte til 
sig selv, en Følelse af Frihed over dem. De indrette sig saa 
hyggelig og godt, som det er muligt, de søge at gøre Fængslet til 
jet Surrogat for det tabte Hjem og for den Uafhængighed, de har mistet. 
Hver enkelt tænder sig eget Lys, stiller det i sin egen Lysestage 
— et Husflidsprodukt af Træ — og giver sig til at arbejde, en 
som Skomager, en anden som Skræder, en tredje som Træskærer. 
De, der er forfaldne til Spil, faa Kortene frem og begynde at 
doble. Men alle skaffe sig Sysselsættelse. Det er Udslaget af en 
Slags Selvbevarelsesdrift. 

Om Sommeren er den lange Dag næsten helt og holdent 
optagen af Kronens Arbejde, og det er næppe nok, at Fangerne 
kan hvile ud i den korte Nat. Men om Vinteren stænges de 



Digitized by Google 



724 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



inde, saa snart det bliver mørkt. Regeringen sørger ikke for at 
beskæftige dem de lange Aftener, den forbyder endog alt Arbejde. 
Saa er det, Fængslet forvandles til et stort Smugværksted. Faa 
mange Steder lukker Opsynet Øjnene i for denne lille Ulovlighed, 
men tit bliver der. lagt saa mange Hindringer i Vejen som muligt, 
maaske ikke fer selve Arbejdets Skyld, men af Hensyn til de In- 
strumenter og det Værktøj, som det gør nødvendigt. Ofte fore- 
tages natlige Undersøgelser. Hvad der findes af Værktøj og 
Penge, bliver konfiskeret, og Ejermændene straffes strængt. Men 
de søge straks at skaffe sig nyt Værktøj, de vil hellere udsætte 
sig for en gentagen Konfiskation og Straf, end de vil give Af- 
kald paa deres frie Arbejde og den lille Pengefort jæneste, som 
det afføder. 

En Mængde Fanger kan intet som helst Haandværk, naar 
de komme til Straffeanstalten, men det varer sjældent længe, inden 
de give sig i Lære hos en af Kammeraterne, og ofte forlade de 
Fængslet som ret flinke Haandværkere. Folk udenfor Fængslet 
søge hyppig at sætte sig i Forbindelse med Fangerne for at be- 
nytte dem som Haandværkere, og dette Byarbejde er naturligvis 
det, der betaler sig bedst. 

Alle Fangerne søge at fortjæne Penge, nogle ved Haand- 
værk og Handel, andre ved Tyveri, Smugleri og Spil. Og Fangen 
maa have Penge, hvis han ikke skal føle sig fuldstændig ulykkelig, 
ti de give ham en Følelse af Frihed og Uafhængighed, de aabne 
et lille Spillerum for hans Selvbestemmelsesret. Det føler han, 
derfor elsker Han dem, derfor er det ham en Nydelse at gaa og 
rasle med dem i Lommen, naar han ikke i Øjeblikket ser Lejlig- 
hed til at give dem ud. 

Men i Reglen har det slet ingen Vanskelighed at blive af 
med Pengene i Fængslet. Det er tilladt at købe The, Brød og 
Kød, men de største Summer gaa dog med til Brændevin og 
Tobak, hvoraf dér smugles store Masser ind. Frygten for at 
miste Pengene ved Konfiskation eller Tyveri gør Fangen tilbøjelig til 
at rutte med dem, og naar. han ikke kan faa noget for dem, som 
er ham nyttigt, køber han Ting, som han ingen Brug har for. 

Dette giver handelsdriftige Fanger Anledning til at sælte 
sig i Bevægelse, og det er de utroligste Varer, de forstaa at bringe 
i Omløb, Ting, der udenfor Fængslet ingen Værdi vilde have. 
Men i Fængslet er man baade nøjsom og opfindsom, og saa er 
det at kunne forskaffe sig en Genstand allerede i sig selv, uden 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen lil Sibirien. 



725 



Hensyn til dens Brugbarhed, en Tilfredsstillelse for Fangens lænke- 
bundne Selvstændighedsfølelse. 

Men det gaar i Fængslet som udenfor. Der kan komme 
sløje Perioder, hvor Markedet er flovt, og hvor Fangen ikke kan 
blive af med sine Varer. De faa Spareskillinger, han muligvis 
har lagt til Side, er hurtig opbrugte, han kan daarlig finde sig i 
at gaa med tomme Lommer. Saa samler han en Del af sine smaa 
Ejendele og bringer dem til en eller anden Fange, der driver 
Pantelaanerforretning, og her faar han — naturligvis mod Aager- 
renter — nogle Kopek til Laans. Indløses Pantet Ikke paa For- 
faldsdagen, bliver det uden al falsk Barmhjærtighed solgt. Kon- 
junkturerne er fremdeles slette, den stakkels Pantsætter maa rejse 
et nyt Laan, og snart har han bragt Pantelaaneren sin sidste 
Trævl. Endnu har han ingen Fortjæneste, han har vænnet sig til 
at bruge Penge, kan ikke undvære dem, og nu er han i sin For- 
nedrelse kommen saa langt ned paa Skrøbelighedens Skraaplan, 
at han ikke betænker sig paa at pantsætte det, han staar og gaar 
i, Linned, Støvler o. s. v., Kronens ukrænkelige Ejendom! 

Til en vis Grad er dette et godt Pant, ti Pantsætteren kan 
jo hvert Øjeblik befrygte en Opdagelse, der vil paaføre ham Straf, 
og han maa altsaa stræbe at faa det indløst hurtigst muligt. Men 
det kan ogsaa hænde, at han er bleven fortrydelig over Pante- 
laanerens Optrækkerier og beslutter at hævne sig. Dette er let 
nok, det koster ham kun en Portion af Pisken eller Stokken. Saa 
snart han har faaet sine Penge, gaar han lige hen til den ældste 
Underofficer, Fængslets nærmeste Chef, *og mælder, at han har 
pantsat Kronens Ejendele, som da øjeblikkelig bliver tagne fra Pant- 
haveren. Denne gaar lidt omkring og brummer over sit Tab, alt 
mens han skotter til Angiveren, der med skadefro Glæde gnubber 
sin ømme, gennempiskede Ryg, men han retter ingen Bebrejdelser 
mod denne sin Medkontrahent. Dels véd han, at denne blot vilde 
le ham ud, dels indrømmer han maaske i sit stille Sind, at han i 
den andens Sted vilde have baaret sig lige saadan ad. 

Men Fængslet har ej alene sine Handlende, Håndværkere 
og Pantelaanere, det har ogsaa sine Værtshusholdere, og dette er 
den mest indbringende Stilling, Fangen kan naa frem til. Den 
fordrer ogsaa særlige Kvalifikationer, baade Energi, Dristighed og 
Snildhed, og den har sine forskellige Stadier. Mange begynde paa 
dem, faa gennemløbe dem. 



Digitized by Google 



726 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Der er en Arrestant, som ikke kan noget Haandværk og 
heller ikke gider lære et. Anlæg for Handel mangler han og er 
saaledes afskaaren fra de almindelige Erhvervsgrene. Alligevel maa 
han skaffe sig Indtægter. Han har et Par Kopek i Lommen og 
beslutter at prøve paa lidt Brændevinssmugleri. Et voveligt Fore- 
tagende. Hans Ryg er i den største Fare, og han kan let miste 
baade Varer og Kapital. Men han kender til Punkt og Prikke de 
Misligheder, der knytte sig til en Brændevinssælgers Stilling, og 
han er rede til at møde dem. Er han heldig, og lykkes det ham 
blot et Par Gange at smugle Brændevin ind i Fængslet, saa har 
han allerede Kapital nok til at trække sin Ryg ud af Forretningen 
og indskrænke sin Risiko til Varerne alene. Han antager en Med- 
fange i sin Tjæneste som Smugler. 

I ethvert sibirisk Fængsel er der nemlig en Del reducerede 
Individer uden en Kopek i Lommen og uden Ævne eller Vilje til 
at fortjæne noget Ved almindeligt Arbejde — fødte Tiggere og 
Vagabonder, men i Besiddelse af et vist brutalt Mod. De vil 
ogsaa gærne have Penge. Intet kan derfor være dem behageligere 
end at erfare, at de eje en Kapital, et Middel til Fortjæncste, i 
deres Ryg, og de forlange ikke bedre end at kunne udnytte denne 
Kapital. De er ikke sene med at tilbyde Brændevinshandlerne 
deres Tjæneste som Smuglere med Forpligtelse til at tage mod 
Piskene i Tilfælde af Opdagelse. 

Men foruden disse Fyre er der andre, Smuglere af Profes- 
sion eller rettere af Passion, som tilbyde deres Hjælp. Det er ikke 
saa meget dem, der, mens de var paa fri Fod, gjorde Smugleriet 
til et Haandværk i Lighed med professionelle Tyve og Bedragere, 
men andre, Amatører kunde man kalde dem, for hvem Smugleriet 
har samme mystiske Tillokkelse, samme dragende Magt som det 
grønne Bord for Spillerne — Folk, der smugle som af en indre 
Trang og sidde inde med et Overmaal af Kærlighed til farlige 
Situationer. 

Udenfor Fængslet er der altid Personer, som det er let for 
Fangerne at faa i Tale, og som mod passende Godtgørelse paa- 
tage sig at besørge Indkøbet af Brændevin og at gemme den i 
Nærheden af Fangernes Arbejdsplads. Smugleren sætter sig i 
Forbindelse med en saadan Leverandør, der ikke undlader personlig 
at prøve Varernes Godhed. Hvad der bliver tilovers, spæder han 
med Vand, indtil det oprindelige Kvantum er bragt tilveje igen, 
og henlægger derpaa det fortyndede Stof paa det aftalte Sted. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



727 



Hermed har han løst sin Opgave. Resten skal besørges af 
Smugleren. Denne passer nu sit Snit til at nærme sig Stedet og 
fylde Brændevinen paa fugtige Oksetarme, som Brændevinshandleren 
har forsynet ham med, og som han efter Fyldningen anbringer 
under Klæderne om sin nøgne Krop. 

Imidlertid staar det værste tilbage. Smugleren skal bringe 
Varerne ind i Fængslet forbi Vagten, der undersøger enhver Fange, 
naar han kommer fra Arbejde. Her har han al sin Snuhed og 
Aandsnærværelse behov, ti det gælder ej alene hans Ryg og hans 
Løn, men ogsaa hans Srauglerære. 

Først tager han et Skøn over Skildvagten. Er det en uøvet 
Rekrut eller en gammel Fyr, der er sløvet i Tjænesten og gaar 
Undersøgelsen over med en Harefod, da føler han sig nogenlunde 
tryg, disse Personer lykkes det ham næsten altid at narre. Men 
det kan ogsaa hænde, at Vagtposten er en stræng Person, der 
ikke blues ved at være nærgaaende i sine Efterforskninger, og da 
er Faren for en Opdagelse overhængende. Der maa træffes ekstra- 
ordinære Foranstaltninger, Gemmestederne paa Kroppen er for 
godt kendte, de findes straks. Ikke sjældent udvikler Smugleren 
ved en saadan Lejlighed en ret betydelig Ævne til at tænke hurtig 
og godt. Han véd, at han, mens Undersøgelsen staar paa, skal 
have Huen i den ene Haand — det fordrer Respekten — og holde 
Armene stift udstrakte til Siden. Saa ræsonnerer han saaledes: 
Naturligvis vil den nærgaaende Herre undersøge og beføle min 
Krop og mine Lemmer fra øverst til nederst; dér kan jeg altsaa 
ikke gemme Brændevinen. Jeg maa søge et Sted, der ligesom 
ligger udenfor mig selv og af den Grund vil blive oversprunget 
ved Visitationen. — Og paa Grundlag af denne Betragtning vikler 
han Oksetarmen af sig igen og gemmer den i Huen, som han 
skal holde i sin udstrakte Haand. »Mene, ræsonnerer han videre, 
»Muligheden for en Opdagelse er endda til Stede. Som yderste 
Middel maa jeg da forsøge en Henvendelse til hans Egenkærlig- 
hed, c Og han tager nogle Kopek op af Lommen for at have 
dem paa rede Haand. 

Turen kommer til ham. Stiv som en Støtte staar han i 
den befalede Stilling foran Soldaten. Er han nervøs, eller kommer 
hans Hjærte til at banke stærkere end sædvanlig, eller hvis Sol- 
daten udstrækker sine Undersøgelser til Huen, saa er det Tids- 
punkt kommet, hvor det sidste Middel, Appellen til den menneske- 
lige Egenkærlighed, skal anvendes. 



Digitized by Google 



728 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Meget hyppig lykkes det at bringe Brændevinen ind i 
Fængslet, men det hænder ogsaa, at Soldaten finder den og ikke 
vil lade sig bestikke. Saa bliver den konfiskeret, og Smugleren 
maa ty til sin Grundkapital, Ryggen. Han tager hele Ansvaret 
paa sig uden at nævne sin Arbejdsherre, ikke fordi han er for 
ædel til at være Angiver, men for ej at forskærtse sin Stilling. 
Desuden er han jo sikker paa Stryg i ethvert Tilfælde. Af Brænde- 
vinshandleren faar han ikke en Kopek i Erstatning for sin sønder- 
piskede Ryg, det er en fast Aftale. 

Hvis Smugleren har Held med sig og faar Brændevinen 
bragt i Havn, overleverer han den til sin Arbejdsherre. Denne 
maaler Beholdningen op for at se, om der er, hvad der skal være, 
og giver den derpaa en lille Opspædning med Vand. Saa er alt 
i bedste Orden, og han venter rolig paa, at Kunderne skal ind- 
finde sig. Det varer ikke ret længe, inden det bliver bekendt 
mellem Fangerne, at der er Brændevin i Fængslet. Der er Men- 
nesker, som Maaneder igennem har brugt al deres Fritid til flittigt 
Arbejde blot for at tjæne saa meget, at de kan faa sig en eneste 
Rus. Den har de drømt om, naar de sov, og Tanken om den 
har ansporet dem til fornyet Anstrængelse, naar Haand eller Øje 
blev træt. Styver for Styver har de samlet deres lille Kapital sammen, 
og de har gemt den paa de mest hemmelighedsfulde Steder, for 
at ingen af Fængslets mange Tyve skulde faa Fingre i den. 

Endelig oprinder Dagen. Der er smuglet Brændevin ind, 
og den, der mener, at han har Penge nok til at skaffe sig en 
Rus, henter sin Kapital frem fra Skjulestedet. Stolt som en Børs- 
matador rasler han med sine Skillinger i Lommen, Klangen glæder 
hans Øre, forhøjer hans Selvfølelse og fremkalder en med Mis- 
undelse blandet Ærbødighed hos dem, hvis Lommer er tomme. 
Han er Storborger, de er Proletarer, han har Kapitalens uhyre 
Forspring for dem, han har Midlerne i Hænde til at skaffe sig en 
Rus. Og disse Midler er hans lovlige, ærlig fortjænte Ejendom, 
han har hverken stjaalet dem eller snydt sig dem til i Spil. 

Han gaar hen til Brændevinshandleren og forlanger sig en 
Snaps. Penge først, saa faar han den, ren og uforfalsket — for- 
holdsvis i det mindste, kun to Gange opspædt. Han holder Glasset 
i sin Haand, Maalet er naaet, det, han har arbejdet saa længe for. 
Derfor styrter han ikke letsindig Fuselen ned gennem Halsen i et 
enkelt Drag. Den skal ikke sluges, den skal nydes. Han spytter 
Munden tør og afvisker omhyggelig Læberne med sit Trøjeærme, 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



729 



intet profant Spyt maa blande sig fortyndende med den kostelige 
Nektar. Saa nyder han Snapsen i ganske smaa Portioner. Naar 
Glasset er tomt, strækker han det frem for at faa det fyldt paany. 

Efterhaanden som der indfinder sig flere Købere, fylder 
Udskænkeren Vand paa sin Flaske, og Indholdet bringes hurtig 
ned til kun at holde nogle faa Grader. Man kan tænke sig, hvor 
meget Fangen maa drikke af dette Sprøjt, og hvor meget han 
maa betale, inden han faar sig en Rus. Men den lange Tids 
tvungne Afholdenhed gør, at han hurtig bliver ør, og er han først 
kommen saa vidt, vedbliver han at drikke uden at mærke den 
stedse tiltagende Fortynding. Snart er hans sidste Kopek sprungen, 
Brændevinshandleren skænker ikke paa Kredit, og endnu har den 
stakkels Fyr kun faaet en halv Rus; han havde saa sikkert ventet 
sig en glad Dag. Men en halv Rus er ingen Rus. Der er kun én 
Udvej aaben: Pantelaaneren. Han gaar til ham, pantsætter først 
sine private Ejendele, saa Kronens, og opnaar endelig at blive 
saa fuld, at Kammeraterne maa bære ham hen paa hans Sove- 
plads og stoppe ham et Tørklæde i Munden, for at han ikke ved 
sine Brøl skal henlede den inspicerende Officers Opmærksomhed 
paa sig. 

Næste Morgen vaagner han med den uundgaaelige Hoved- 
pine og med Følelsen af, at samtlige Livsfunktioner kun arbejde 
med halv Kraft. Han græmmer sig over sin Letsindighed, at han 
ikke har gemt en eneste Kopek, saa han kan købe sig en Snaps 
til at stramme sig en Smule op med. Han gider ikke bede 
Brændevinshandleren om Kredit, han véd, det er spildt Ulejlighed. 
Tung i Sind og tung i Krop gaar han paa Arbejde og sværger 
højt og dyrt, at han aldrig mere skal bære sig saa taabelig ad — 
et Løfte, der har Livskraft i ham lige til næste Aften, naar Efter- 
virkningen af Rusen er gaaet over. Saa tænder han sin Stump 
Tællelys igen og tager paany fat paa sit frivillige Arbejde med 
det Formaal at spare sammen til den næste Rus. 

Hvad selve Entreprenøren angaar, da kan det være, at han 
er en bjærgsom Mand, der omhyggelig gemmer sin Fortjæneste for 
at have en lille Driftskapital i Hænde, naar han kommer ud af 
Fængslet og bliver Nybygger. Men hyppig er han lige saa letsindig 
som hans Kunder og handler kun med Brændevin for selv at faa 
Raad til at tage sig en Svir. I saa Tilfælde forsyner han sig, 
naar han har fortjænt nogle Rubel, for sidste Gang med Brændevin, 
denne Gang til eget Forbrug, og nu begynder han at slaa sig løs. 

Tilskueren. 1885. 49 



Digitized by Google 



730 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



De lavere Opsynsmænd faa deres Part med for ikke at sladre af 
Skole. Snart er hans eget Forraad drukket op. De andre Brænde- 
vinshåndlere — de bjærgsomme — skynde sig med at stille deres 
Varer til hans Disposition, og han køber af dem, saa længe han 
ejer en Styver. Tilsidst bliver han næsten vanvittig af Drik, 
Opsynsmændene har nok at gøre med at stive sig selv op, saa 
Officererne ikke lægge Mærke til deres Drukkenskab, de andre 
Fanger stræbe ærlig at skjule deres Kammerat for alle indiskrete 
Blikke, men han bliver mere og mere støjende og egensindig, til- 
sidst kan han ikke længer skjules, og det ender med, at han 
bliver nappet. 

Enhver i Fængslet véd, hvad der følger paa. De Skillinger, 
han muligvis har tilbage, bliver tagne fra ham, han faar sine 
Pisk, anstiller derpaa i Hospitalet Betragtninger over Skæbnens 
Ugunst, alt imens hans Ryg bliver flikket saa nogenlunde sammen, 
og vender endelig tilbage til Fængslet, lidt hulkindet og øm, men 
med repareret Skind og med fast Tro paa, at det vil gaa bedre 
næste Gang. Saa snart det er ham muligt ^ aabner han sin For- 
retning igen. 

I det hele taget er Ødselhed meget almindelig blandt Fangerne. 
De fleste af dem har jo ogsaa, før de kom til Sibirien, ført et* 
letsindigt og uordentligt Liv; intet er vel derfor naturligere, end 
at de ogsaa i Fængslet føle Trang til at slaa sig løs, at støje og 
svire og — for en kort Tid — glemme, at de har mistet den 
ubundne Frihed, som har været og altid vil være deres Livs 
Kærlighed. 

Saa forunderligt det end lyder, er Pyntesyge ingenlunde 
ualmindelig i de sibiriske Fængsler, og de har deres Lapse lige 
saa vel som Verden udenfor. Det er især Ting, der afvige fra 
den reglementerede Fangedragt, som attraas af disse Modejunkere: 
en Kattuns Skjorte, en Pelshue, et Læderbælte med Messingdingel- 
dangel eller sligt. Til Hverdagsbrug g,emmes denne Pragt med 
største Omhu, men paa Helligdage og særlig paa Ejerens Navne- 
dag kommer den frem. Ti næsten enhver Fange søger at gøre 
noget særligt ud af denne Dag — den eneste i Aaret maaske, hvor 
der dukker et Minde frem om en Barndom og et Hjem. 

Naar han har forladt sin Briks om Morgenen, stiller han 
et brændende Vokslys foran Helgenbilledet, der aldrig mangler i 
Fængslet, og gør Korsets Tegn. Efter saaledes at have opfyldt sin 
Pligt som god Katolik, har han Lov at tænke lidt paa sig selv. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



731 



Han faar al sin Stads frem, prøver den, arrangerer den og an- 
bringer den tilsidst paa den mest iøjnefaldende Maade. Saa gør 
han en lille Promenade gennem Fængslet, bryster sig, præsenterer 
sine Kostbarheder og gør sig saa vigtig, som han vel kan. Derpaa 
paar han, hvis han har nogle Spareskillinger, ud for at bestille 
sig Ekstra-Middagsmad: Kød og Fisk. Han spiser sig saa mæt 
som en Okse — alene; sjældent eller aldrig indbyder han en 
Kammerat til at tage Del i Maaltidet. Han er ene om at fejre sin 
Navnedag, og dette er for saa vidt rigtigt, som Kammeratskabet 
i Fængslet vanskelig faar Karakteren af Venskab. Desuden kan 
hans Sparepenge daarlig strække til for én, men slet ikke for to. 

Saa snart han er færdig med sin Mad, gør han sine Indkøb 
af Brændevin og drikker sig fuld. Rusen bringer ham op paa 
Toppunktet af Selvfølelse. Han har Raad til at fejre sin Navne- 
dag! Han deler ikke med sine Kammerater, han hoverer over 
dem. Han lejer en Medlange, der kan gnide lidt paa en Fiolin, 
til at følge i Hælene paa sig overalt, hvor han gaar. Svinglende 
og snublende dingler han nu omkring for at vise sin Pynt og sin 
Rus frem. Det russiske Folk i Almindelighed har Sympati for den 
drukne ; i Fængslet vises der ham næsten- Ærbødighed , Rusen er 
et Brud med Tvangen, en Fnhedsytring al den mest tiltalende 
Art, og Musiken er dens Relief. Spillemanden maa spille uafbrudt, 
jo vildere des bedre. Han filer løs, saa der er ved at gaa Ild i 
Strængene, og hvis han standser et Øjeblik for at give sin af Træt- 
hed værkende Aim en Smule Hvile, anspores han af Raabet: spi) 
op, du, du har jo faaet din Betaling! til at begynde igen. 

Det kan jo hænde, at Pengene ikke strække til. Saa gaar 
den dyrebare Pynt, Huen, eller Bæltet, til Pantelaaneren; ti Fangen 
er letsindig som et Barn, og han elsker Rusen. — 

(Sluttes.) 

N. Juel-Hansen. 



49* 



Digitized by Google 



Constance Ring. 



Roman af Amalie Skram. Kristiania. Huseby & Co., limit. 



Det umiddelbart tiltalende ved denne Bog er den ærlige 
og energiske Indignation, ud af hvilken den er skreven. Ethvert 
dygtigt Temperament har Ret til at kræve Agtelse for sig. Man 
kan ikke uden videre bebrejde en Forfatter, at han mangler Hu- 
mor, Mildhed, blød Sympati eller dit og dat. Dante og Milton 
f. Eks. ere hverken milde eller humoristiske. Om en Bog er 
skreven ud fra et optimistisk eller pessimistisk Livssyn, afgør i 
og fqr sig intet om dens Værd. Det kommer an paa Oprigtig- 
heden og Tilforladeligheden i Livssynet og paa Klarheden og 
Dygtigheden i Udførelsen. 

Fru Skrams Indignation har al ønskelig Aktualitet. Slap- 
heden og Principløsheden baade i den mandlige og den kvindelige 
Opdragelse blandt det højere og velhavende Bourgeoisi i vor Tid 
er stillet frem i denne Opdragelses Frugter. Alle Figurerne ere 
saadanne Frugter lige fra Ring til Lorck , fra Constance til 
Højesteretsadvokatens og Præstens Frue, hendes Veninder. Mænd- 
ene blive døde konservative, ikke den Art konservative, som Mod- 
standerne maa respektere, ikke saadanne, hvis politiske og sociale 
Opfattelse beror paa en Art Religion som hos Josef de Maistre, 
men saadanne, som sige: Hvad Pokker, vi har det jo meget 
godt , som vi har det ; lad os bare sørge for, at vi og vore Børn 
kan have det paa det tørre og vedblivende have Forspringet i 
Embeds- og Formuesjagten (Ring og Højesteretsadvokaten Hansen). 
Eller de blive liberale, men uden Lyst eller Ævne til aktiv Ind- 
griben, i Kraft af ved Læsning uddailnede Teorier, men som de 
holde indenfor Studerekamrets eller Dagligstuens Vægge, tvivl- 
ende og skuldertrækkende overfor, hvad der rører sig udenfor 
og paa Bunden (Lorck, Meyer). Denne konverserende, fornemt 
eller forsigtig sig forskansende Liberalisme eller Radikalisme kender 
vi lige saa godt i Danmark, som Forfatterinden kender den i Norge. 



Digitized by Google 



Constance Ring. 



733 



Den driver over med Aarene. Her hjemme findes ikke faa, der 
vare unge i Halvfjerserne, og som have omvendt sig i Firserne til 
Oldingenes almindelige Politik. 

Samme Opdragelse frembringer en Kvinde som Constance 
Ring, Bogens Heltinde. Det var Synd at sige, at Forfatterinden 
har lagt an paa at gøre hende sympatetisk, og det vil det store 
romanlæsende Publikum nu en Gang have, at en Helt eller Helt- 
inde skal være. Der var saa mange Mennesker i sin Tid, som 
var vrede paa Adam Homo, fordi Helten var en Pjalt, der af og 
til var saare nær ved at være en Slyngel. 

Constance Ring er en Kvinde af Middelbegavelse, med 
netop saa megen Forstand, Kundskab og Læsning, at hun kan 
følge dannede Mænds Samtale og af den hente Stof snart til 
Tidsfordriv, snart til fad Flirtation. Hun har Ævne til at lokke 
den erotiske Trang frem hos disse Mænd ved Koketteriets halve 
Løfter. Hendes eneste positive Ævne er en vis erotisk Begav- 
else, hendes eneste Maal i Livet • er at blive Genstand for en 
Mands tro og ubetingede Elskov, tør, tynget som hun er af den 
fladeste Konveniensmorals Tryk , hæmmet af sin lade Nydelses- 
syge og Velstandsdyrkelse , ikke give sig sin Trang hensynsløst i 
Vold, formaar ikke at resignere eller mane Kræfter frem i sig 
med Syn paa andre Livsmaal. Hun maa giftes, synes hun, og 
gifter sig med en velstaaende Mand, som hun ikke elsker, piner 
og plager denne indskrænkede, godmodige, t sløve, halv fordrukne 
Dannelsesfilister paa alle mulige Maader, og, da han endelig 
bliver Kæreste med Tjænestepigen, finder Fruen sig krænket til 
Døde, ti Konveniensmoralen har lært hende Tro paa Ægteskabets 
Hellighed in abstracto. Hun forlanger Skilsmisse, men tynget af 
en lige saa konvéniensagtig Sky for Skandalen, gaar hun tilbage 
til sin jammerlige Mand, der heldigvis drukner. 

Hendes Enkestand er Bogens bedste Parti. Det er lige- 
frem fortrinlig tænkt og gjort. Sløvheden, Hensynkningen i et 
tomt, tungt, uklart Drømmelivs Døs, den Maade, hvorpaa hun 
modtager Efterretningen om sin økonomiske Ruin — den bringes 
hende lige saa udmærket af »Veninden«, Fru Hansen — , hendes 
indolente Sejlads ind i Ægteskabet med Lorck — alt dette er 
mønsterværdigt i psykologisk og kunstnerisk Henseende. Der er 
heller ikke psykologisk noget at indvende mod Brudet med 
Lorck og Elskovforholdet til Mejer, men des mere mod Bogens 
Slutning. Kvinder som Constance Ring tage ikke sig selv af 



Digitized by Google 



734 



Constance Ring. 



Dage. Man kunde tænke sig hende Hive helt demoraliseret 
eller flydende hen i Trivialitet; at skildre dette er unægtelig 
vanskeligere end at slaa hende ihjel eller lade hende slaa sig ihjel, 
men Selvmordet gør en triviel Virkning, lige saa meget som en 
Omvendelse vilde gøre det 

Karakterskildringen er helt igennem god. Ring er endog 
særdeles god. Men der er Fejl i Bogens kunstneriske Udførelse. 
1 Bogens første Del gaa Samtalerne ud over alle Bredder, med 
langt knappere Midler maatte der kunne opnaas et lige saa tro- 
værdigt Billede af Tonen i det kristianensiske højere Bourgeoisis 
Liv — saa mærkværdig forskellig fra den i de tilsvarende køben- 
havnske Kredse herskende. Man glemmer Personernes Fysiog- 
nomi for de mange Ord. Den foretrukne Elsker, Musikeren Mejer, 
er lige paa Nippet til at blive konventionel. Der er gode Motiver 
til en Skildring af ham, men Forfatterinden har ikke faaet ham 
støbt færdig. Nogle Ubehjælpsomheder forstyrre ogsaa, saaledes 
Rings saa belejlige Død, og den ensartede Maade, hvorpaa Con- 
stance opdager sine Medbejlerskers Tilværelse: Alettes derved, 
at Fruen kommer uventet hjem, fordi hun har glemt et eller 
andet, Kristines ved at et Brev, bestemt til Lorck, uforvarende 
falder i Constances Hænder, Sypigens ved, at Constance finder 
et af Mejer tabt Visitkort. Man mindes om Repliker fra den 
gamle Komedie som: Le voilå qui vient, eller: Der kommer min 
Tro Monsieur Jeronimus meget bélejligt. 

Pigen i Rings Hus er rigtig godt gjort og med fuld Tro- 
værdighed. Hele den Episode, hvori hun og hendes Skæbne 
spiller en Rolle, lige fra Kings første Tilnærmelse til denne 
Herres Samtale med sin juridiske Konsulent, er udført sikkert 
og klart. Det fra Fortællingens Gang noget udskejende Parti 
med Vaskerkonen vidner om, at Fru Skram har Talent til at 
gribe og male Almuens Liv. 

Fru Skram er en sanddru Forfatterinde; det er hendes 
største Ros. Al Snak om, at Bogen skulde være »umoralske, 
er imbecil. Tvært imod. Den banker snarere Moralen lidt for 
massivt ind i Læseren; det har den tilfælles med nogle af Zo- 
las Bøger. 

Som et Debutarbejde i Romandigtning giver »Constance 
Ringe gode Varsler. 

S. SGHANDORPH. 



Digitized by Google 



K'i vi g to k. 



Jb ølgende er Uddrag af en grønlandsk Embedsmands Papirer: 
. . . . Ved en K'ivigtok forstaas i Grønland en Mand (indfødt), 
der har forladt Menneskenes Boliger eller Opholdssteder og uden 
at være omkommen ikke senere er vendt tilbage. Han er en 
Vildmand, som vandrer over Fjælde, hvor ingen anden har sat 
sin Fod, som fanger Rener uden Vaaben og lever Aar igennem 
i den øde Natur uden nogensinde at ty til Mennesker; han stjæler 
ganske vist, naar han kan komme til, af de paa afsides Steder 
hengemte Forraad og forsmaar da heller ikke Tobak, hvis saa- 
dant forekommer, men da man aldrig eller saa godt som aldrig 
har fundet en K'ivigtoks Lig, og det er umuligt at leve ene 
i Isørknerne uden overnaturlig Hjælp, kan det ikke hænge rigtig 
sammen med ham, han er et halvt aandigtr Væsen, et Spøgelse, 
som vækker Rædsel, saa meget mere som man nu med Kristen- 
dommen har lært, at han kan have forskrevet sig til Satan for at 
faa Bistand. Grønlænderne taler ikke gærne til danske om en 
K'ivigtok, de er bange for at møde Tvivl og Spot, og man maa i 
Reglen bort fra Kolonierne til de fjærne Udliggersteder for over- 
hovedet at høre noget om denne Sagnfigur. Men der ude kan 
det hænde, naar man kører paa særlig øde Steder, og Aftenen 
falder paa, Omgivelserne faar et fantastisk Udseende, og Isens 
Skuretoner og Havets Suk lyder mere forunderlig end ellers, at 
ens grønlandske Ledsager kan begynde at tale forblommet om, at 
den og den har set en K'ivigtok. Det berettes sjældent, at en 
saadan har begaaet Misgerninger, men det dæmrer bestandig bag 
Omtalen af ham, at man jo aldrig kan være sikker, og mulig 
kan vel ogsaa en og anden have haft Interesse af at dække sig 
selv bag Fortællingen om en K'ivigtoks Ondskab. 

Tilskueren. 1885. 5 



Digitized by Google 



736 



K'ivigtok. 



Paa den lille Akkudlét hændte det mig en Gang at faa 
en nøjagtig Historie at høre om en K'ivigtok. 

Jeg havde haft en besværlig og farlig Rejse paa Hunde- 
slæde over gyngende Is, Mørket havde overrasket os, og tilsidst 
havde vi maattøt betro os til vore Hundes Instinkt for at finde 
frem. Jeg sad nu efter et udmærket Maaltid hos min grønlandske 
Vært og gode Ven fra tidligere Besøg med en Cigar til en damp- 
ende Kop Kaffe i hans paa europæisk Vis indrettede Gæstestue — 
Manden og Konen var begge Blandinger, havde dansk Fader og 
indfødt Moder — , da han selv traadte ind til mig og paa sit 
ejendommelige Dansk sagde: >Nu du skasku høre, vi opdage 
K'ivigtok-Hule, vi opdage hans Lig.« Jeg havde været ved at 
døse hen, men blev nu lutter Øren. Nogle Piger havde en Dag i 
Eftersommeren været ude. paa den anden Side af Øen for at 
samle Lyng, da de paa Hjemvejen stødte paa en Sti, som de ikke 
før havde set. De fulgte den, og den førte dem omtrent til Top- 
pen af Fjældet, da den med ét stoppede ved en lav Klippevæge 
der stod lodret i Vejret. Ved nærmere Undersøgelse fandt de, at 
der ved Væggens ene Side over en Del løse Sten var Nedgang til 
en Hule, som de dog vel vogtede sig for at betræde; det var 
allerede en Bedrift, som lod sig høre, at de havde fulgt en Sti„ 
de ikke kendte, saa langt, men da de skulde tilbage, saa' de 
tæt ved Hulen under en mægtig Sten, der hvilede paa nogle 
mindre, som i en aaben Grav Liget af en Mand i grønlandsk 
Dragt, hvis Ansigt vendte imod dem. De blev stive af Skræk 
og ilede derpaa hjem saa hurtig de kunde. Nogle Mænd fulgte 
Pigerne op paa Fjældet, det fundne Lig blev undersøgt, og For- 
bavselsen var stor, da man baade af Ansigtstrækkene og andre 
Kendetegn fik Vished for, at man stod overfor Liget £f en yngre 
Mand, der for nogle Aar tilbage var forsvunden fra sit Hjem 
og efter den almindelige Mening var bleven K'ivigtok. 

Min Vært fortalte videre — ; des værre er det mig umuligt 
at gengive Historien med samme Liv som han, Grønlænderne er 
jævnlig Mestre i at fortælle: 

For fem seks Aar siden var Akkudlét ikke beboet; kun 
lejlighedsvis søgte man dertil for i det smalle Indløb til Sundet 
mellem Øen og Fastlandet at fiske i den rivende Strøm eller for 
paa dens afsides liggende Fjældhøjder at gemme sit Vinter- 
fQrraad. Men tre Mile mod Syd laa det beboede Sarpiusæt, og 
to Mile mod Nord knejsede en stadselig Grønlænderbolig med to 



Digitized by Google 



K'ivigtok. 



737 



Fag Vinduer (Tegnet paa Velstand); Stedet kaldtes Niak'ornak, 
Der boede kun én Familie paa hvert Sted; ved Sarpiusæt havde 
Manden giftet sig med en Enke, der havde en Søn, og ved Nia- 
k'ornak bestod Familien af Mand og Kone, tre Sønner, der alle var 
dygtige Fangere, oplærte som de var af Faderen Ernek, og en 
Datter, den smukke Arnangoak. Jagtdistrikterne grænsede op til 
hinanden, og da der var Venskab mellem Familierne, fulgtes man 
gærne ad til de fjærne Fiskepladser, naar Isen var brudt op om 
Sommeren. Manden fra Sarpiusæt, ved Navn Angutikuluk, styrede 
da Konebaaden, som hans Eone hjalp til med at ro, og Sønnen 
Penétsok (den grimme) fulgte med i Kajak. Penétsok var en 
daarlig Fanger, men han var tjænstvillig , spillede Violin og kunde 
en Mængde Sagn og Æventyr, saa han var vel set, hvor han 
kom hen. Paa disse Fiskerejser udviklede der sig efterhaanden 
et ømt Forhold mellem Penétsok og Arnangoak, det var vel 
endnu ikke erklæret, men en skønne Dag, midt i Vinterens Hjærte, 
modtog Penétsok ved en Rejsendes Hjælp et Par af de skønnest 
broderede Kamikker (Støvler af Sælhundeskind) fra Arnangoak, og 
saa vidste han Besked. Han var stolt som en Europæer, nu 
kunde han bejle, naar det skulde være. Da der imidlertid var 
Smalhans hjemme, maatte han vente, til Familien var kommen 
nogenlunde i Orden. Saa kunde han endelig en Dag spænde 
sine tre forsultne Hunde for Slæden for at fare af Sted til Nia- 
k'ornak paa en Tid, da han vidste, at gamle Ernek var borte 
paa Fangst med sine Sønner, han vilde først tale med Arnan- 
goak. Mødet gik for sig i stille Fryd paa et Sted oppe under 
en Fjældkant, hvor Sneen var smeltet i Solen, men Moderen, 
havde set dem. Hun tav dog foreløbig, Ernek maatte afgøre 
den Sag. 

Da saa Storfangeren henimod Aften — Penétsok var for- 
længst borte — kom med sine tolv Hunde for Slæden, fulgt af 
Sønnerne, der ogsaa var vel kørende, maatte først Aftensmaden 
fortæres og Dagens Jagtbegivenheder fortælles, saa søgte man 
Briksene for at sove, og Mand og Kone blev ene i deres Rum. 
Her var Velstand og Plads nok i Huset. Da fik Ernek at vide, 
hvad hans Datter havde foretaget sig under hans Fraværelse. 
Han sagde ikke synderligt dertil, men næste Morgen tog han ikke 
med paa Fiskeri. Han blev henved tre Timer i Hjemmet, efter 
at Sønnerne lidt før Daggry var taget bort, saa gik han ud og 
spændte sine Hunde for Slæden. >Hvor skal du hen?« spurgte 

50* 



Digitized by Google 



738 



K'ivigtok. 



Konen. »Til Sarpiusæt,« svarte Manden, satte sig i Slæden, rørte 
Pisken, og af Sted gik det i Firspring, forbi alle Blæsehullerne, 
forbi et nylig traadt Bjørnespor, i Dag havde han andet at tage 
vare end sin Jagt. Han kom til en bredRævne i Isen, som vilde 
have standset alle andre, men han sprang blot af Slæden, medens 
den endnu var i Fart, og da Hundene tøvende betænkte sig paa 
at vove Springet, greb han fat i Slædens Opstandere, skød den 
hen til Rævnens Kant ved Siden af Hundene, svingede Piske- 
snærten over deres Hoveder, saa det hvinede i Luften, over 
maatte de, og da de stod paa den anden Bred — adskillige af 
dem med vaade Pelse — fik de atter Pisken over og ned imellem 
sig, de satte da af Sted, Skaglerne strammedes, og i et vældigt 
Spring var Ernek med Slæden ovre paa den anden Side. Det 
gik snart opefter, Sarpiusæt laa højt, men Farten mindskedes 
ikke kendeligt, og kun lidt over en Time etter, at han var tagen 
hjemme fra, svingede han op for Naboens Dør. Her var han set 
i Forvejen. Angutikuluk stod rede til at hjælpe ham med Fra- 
spændingen af Hundene. »Der behøves ingen Fraspænding,« 
sagde Ernek barsk , og uden saa meget som at se paa den , han 
besøgte, krøb han med nogen Besvær gennem den lange Indgang 
ind i det fattige Rum, hvor han næppe kunde staa oprejst. Den 
smalle Briks var kun til Nød belagt med noget afslidt Sælskind, 
hverken Brædder eller Skind dækkede Jordhyttens Indre, og den 
døsige Lampe forraadte, at man her endog led Mangel paa Spæk. 
Penétsok var ude paa Fangst, de gamle var ene hjemme. »K'anor- 
epise?« (Hvordan har 1 det?) spurgte Angutikuluk. »So angila- 
gutt (Vi har det godt), svarede Ernek, og dermed hørte foreløbig 
al Samtale op. Konen satte en Smule tørret Angmaksæt (en 
lille Sild) med lidt Spæk for Gæsten med en Undskyldning for, 
at der ikke var andet i Huset. Ernek lod som om det ikke var 
til ham, der blev talt. »Her er det smaat med Fangsten,« sagde 
saa Angutikuluk, »ingen Rensdyr, ingen Sæler.« — »Det er altid 
smaat, hvor Folk ikke duer til noget,« svarede Storfangeren, »jeg 
saa Bjørnespor ved den store Rævne under Fjældet,« og kort efter 
sagde han: »Vil I sige til Penétsok, at han herefter holder sig 
fra Niak'ornak. Han faar ikke Arnangoak. Det var det, jeg 
vilde.« Og hermed forlod han Huset uden videre Afsked. Han 
var allerede kommen et Stykke paa Vej, da han hørte Konen 
raabe noget efter ham. Han standsede et Øjeblik, vendte sig 
om og brølede op imod hende og Manden, der ogsaa var kommen 



Digitized by Google 



K'ivigtok. 



739 



udenfor: >Aa jo, Penétsok kan dog faa Arnangoak, men først maa 
saa Ravnene være blevet hvide.« 

Dermed var den Sag afgjort, de to unge saa* nu ikke noget 
til hinanden foreløbig. 

I Sommertiden drog Niak'ornak-Folkene syd paa til Fiske- 
pladsen, men de ved Sarpiusæt maatte blive hjemme, der var 
ingen at følges med, og selv kunde de ikke have bemandet en 
Baad, om de havde haft nogen. 

Saa tyede en fjorten Dags Tid efter en Konebaad ind til 
Kysten tæt ved Sarpiusæt. Den kom nord fra, Penétsok, der var 
bleven menneskesky, vilde gaa i sin Kajak for at slippe for at 
tale med de ukendte Mennesker, men Baadens langsomme Fart 
gjorde ham opmærksom, der maatte være noget i Vejen, ellers 
plejede det jo at gaa rask, naar en fremmed Baad nærmede sig 
en Boplads, Folkene dér skulde dog se, hvor hurtig man kunde 
ro. Og der var heller ingen Snak og Latter i Baaden. Penétsok 
iagttog fra sin Udkigsplads , at man lagde til Land, at Styreren 
gik til Fjælds, men at de fire Roersker blev siddende. En halv 
Time efter kom Manden tilbage og nu blev en tung Genstand, 
indsyet i Sælskind, taget ud af Baaden og baaret op i Fjældet af 
de fire Kvinder, medens Manden langsomt gik foran. Det var et 
Lig, der skulde jordes. Penétsok sluttede sig til dem og var med 
til at dække Liget, der blev lagt i et lavt Hul, med store Sten, 
indtil en lille Gravhøj var dannet. Saa kastede Kvinderne sig 
vekselvis paa Højen og jamrede og hylede og holdt i lange Ud- 
raab Lovtaler over den døde. Det var Mandens Kone og 
Moder til de tre af Kvinderne. Hun havde styret Baaden, saa 
længe hendes Kræfter tillod det, medens Manden i sin Kajak 
havde sørget for Proviant under Vejs. Men nu, da hun var død, 
var de i Forlegenhed med at komme frem til Fiskepladsen; for- 
sinkede var de, og bestandig maatte de ligge stille, medens 
Faderen gik i Kajak og fiskede. Penétsok tilbød i en Fart at 
hente Angutikuluk til at styre Baaden, selv vilde han følge i Ka- 
jak, paa den Maade naaede han dog at komme til Fiskepladsen, 
og der kunde han give gamle Ernek en god Dag. 

Fem Dage efter var de henad Aften ud for Elvens Mund- 
ing, hvor Laksefiskeriet dreves. Fra Udkigsfjældet inde paa 
Kysten blev der raabt, saa man hørte det langt ud paa Vandet: 
Umiæ-æt! umiæ-æt! (Konebaad!), de var altsaa set, og længe 



Digitized by Google 



740 



K'ivigtok. 



varede det heller ikke, før Penétsok mellem de mange Telte inde 
paa Land havde kendt det, som husede Niak'ornak-Folkene. 

Der var frodigt omkring den brede Elv, som imellem 
sønderrevne Fjælde og over lave Fald brusede ned mod Vandet. 
Her var fuldt af Dværgbirk og Pil, og et tæt Grønsvær bredte 
sig blødt imellem Lyngen, som gav et fortrinligt Leje, om man 
var nødt til at sove paa bar Bund under* Teltet. Udenfor hvert 
Telt brændte Baal, der var en Kaffedrikken uden Ende, Snakken 
gik, og der blev spillet paa Violin og Harmonika. De fattige var 
Gæster hos de rige, man strakte sig langs et Brædt paa Jorden, 
hvorpaa der i en lang Række stod Kop ved Kop fyldt med glo- 
hed Kaffe og lidt Rensdyrspæk som Fløde, og fra den ene Ende 
af Brædtet hentede man af en Underkop smaa Stykker Kandis- 
sukker, som Husmoderen havde delt med sine skarpe Tænder. 
Det var en Nydelse, som Penétsok ikke længe havde kendt, han 
drak Kop paa Kop, og først da det var blevet helt mørkt, sagde 
han »ku janar soak« (mange Tak) og listede sig saa hen i Nær- 
heden af Erneks Telt. Dér laa Arnangoak paa Hug i Slagskyggen 
fra Baalet bag Teltet og ventede ham; de forsvandt ad en Sti op 
i Fjældet og kom først tilbage ved Daggry. 

Disse Udflugter gentog sig omtrent hver Nat, Ernek var 
rasende, men efter grønlandsk Skik og Brug kunde han ikke 
lægge sin Datter Hindringer i Vejen for hendes frie Færden ved 
Dag eller Nat, naar hun blot passede sin Dont. Og hun var 
flink paa Fiskepladsen, dygtigere end Penétsok, der dog ved dette 
Laksefiskeri ikke stod synderlig til Skamme. Tværs over den 
henved et Par hundrede Fod brede Elv, som ikke var dybere end 
at man paa de fleste Steder kunde vade over den, var lagt en 
Række store Sten, som Vandet netop skyllede over. Her stillede 
alle sig, unge og gamle, Mænd og Kvinder, Mændene bevæbnede 
med lange Stænger, der endte i en Jærn- eller Benspids, og 
Kvinderne forsynede med Sælskindsposer eller Net, og Kunsten 
for Mændene bestod nu i, naar Laksen nærmede sig enkeltvis 
eller i Stimer, at ramme Fiskene med et kraftigt Stød af Spydet, 
De store Fisk blev sjældent dræbte af et saadant Stød, men i be- 
døvet Tilstand flød de ned imod Stenene, hvor Kvinderne greb 
dem, og efterhaanden som Nettene og Poserne var fyldte, bragte 
dem i Land. Det var et lystigt Fiskeri fuldt af Liv o? smaa 
uforudsete Begivenheder, særlig var Jubelen stor, naar en i sin 
Iver gled ud paa de slibrige Stene og midt i et Stød pludselig 



Digitized by Google 



K'ivigtok. 



741 



laa og pjaskede i Vandet, eller naar et Par greb fat i hinanden 
og broderlig fulgtes i Elven. Der blev lét, saa lang Dagen var, 
og arbejdet og tumlet, og om Aftenen spiste man og drak Kaffe 
i Spandevis. Naar Natten kom, var det saa ikke alene Penétsok 
og Arnangoak, .der listede sig bort til de stille Steder i Klippe- 
spalterne, hvor Lyngen stod højt. Der skete en tavs lille Ud- 
vandring rundt omkring fra en Mængde af Teltene. Penétsok 
var endog en af dem, der kom sidst af Sted, hans Æventyr og 
hans Violin forpligtede. 

Saa hørte endelig ogsaa disse skønne Dage og Nætter op, 
Penétsok gik paany mismodig om ved Sarpiusæt og fangede kun 
i Ny og Næ hvad der lige var nødvendigt. Efteraaret var storm- 
fuldt, Vinteren kom tidlig, og det var sjældent at han kunde faa 
en Hilsen sendt til Arnangoak eller modtage Underretning fra 
hende, Ernek og Brødrene havde truet ham fra ethvert Vove- 
stykke. 

Men da det begyndte at lide paa Vinteren, og man ventede 
Præsten ved Niak'ornak, var Arnangoaks Tilstand klar, der maatte 
tales til Angekoken (Præsten) om Sagen. Han kom og forlangte 
med strænge Ord, at Arnangoak skulde giftes. Ernek bøjede sig 
for den myndige Tiltale, og der blev sendt Bud efter Penétsok. 
Brylluppet blev holdt i Skynding, og hvem der vilde, kunde denne 
Dag spise sig propmæt og drikke Kaffe saa meget han lystede 
hos Storfangeren; om Aftenen var der Dans. Men den næste 
Dag stod Angutikuluk udenfor sin Hytte og ventede paa Sønnen, 
da denne kom med Arnangoak paa en af Slæderne fra Niak'ornak. 
»Bliv du, hvor Ravnene er hvide,« sagde den gamle, >dér maa 
vel være Plads nok, her har vi intet med dig og hende at skaffe.« 
Og de unge maatte vende om igen. 

Fra den Dag begyndte saa den lange Pinseistid for Penétsok, 
der tilsidst knækkede ham. Han blev ikke mere end netop taalt i Er- 
neks Hus, kun Arnangoak og Moderen talte til ham, af Svigerfaderen 
og Sønnerne hørte han saa godt som aldrig et Ord. Hans første 
Arbejde var at sammentømre sig en Slæde, men da den var fær- 
dig, og han bad Ernek om foreløbig at faa en eller et Par af 
hans Hunde til Brug, var Svaret: sapernak'aok (det er umuligt), 
og Sønnerne anbefalede ham at hjælpe sig selv. Dermed var 
han omtrent afskaaret fra at komme ud paa Isen for at sætte 
Net i Vindvaagerne eller for at skyde Sælhunde, og Reglen var 
da ogsaa, at naar han om Aftenen kom tilbage efter at have 



Digitized by Google 



742 



K'iviglok. 



flakket ene om til Fods med sin Riffel, bragte han intet med sig. 
Selv om han havde kunnet faa Ram paa en Sæl ude ved Is- 
kanten, kunde han ikke slæbe den hjem. Han maatte da tage 
til Takke med Lævningerne fra de andre Mænds Maaltid og som 
en Tigger spise sammen med Kvinderne. Og medens de andre 
fortalte om deres Bedrifter, havde han intet at berette. Naar der 
var Fællesforetagender i Gang med Fangere fra de omliggende 
Pladser, kom han heller ikke med, ingen i Huset vilde have ham 
paa sin Slæde, han fik saaledes aldrig Del i noget større Bytte, 
kunde intet tjæne, ikke sælge saa meget som et Skind til Kolo- 
nien. Efterhaanden indskrænkede han saa sine Ture til de fat- 
tiges Erhverv, at hugge Hul paa Isen og fiske med Snøre saa 
meget som han netop selv fortærte. 

Heri indtraadte der nogen Forandring, da Arnangoak en 
Dag lagde sig hen paa sin Plads inderst paa den store Fællesbriks 
og fødte ham en Søn; han blev aldeles bestyrtet af Glæde og gik 
samme Dag i Gang med at udbedre sin Kajak, som i lang Tid 
ikke havde været brugt. Foraaret var forbi, om kort Tid kunde 
Opbruddet ske til Laksefiskeriet. Forinden gav han sig i Lag 
med Fuglefangst ude paa de yderste Skær og kom stundom hjem 
med Kajaken ladet til Synkning med Æg. Sommeren blev taale- 
lig, Drengen trivedes, og Penétsok havde tjænt saa meget, at han 
foreløbig ikke laa Familien til Byrde. 

Paa dette Tidspunkt søgte han paany Udsoning med Sted- 
faderen. Ved et Bud lod han forhøre, om der ingen Forandring 
var at vente i Angutikuluks Stemning. »Ok'arærponga« (jeg har 
talt), var Svaret, og Penétsok var for den kommende Vinter 
paany henvist til det ydmygende Fattigmandsliv blandt de hov- 
modige Fangere. Han havde vel nu faaet sig et lille Kobbel 
udmagrede og uregerlige Hunde, men da han var ukendt med 
Strømforholdene og ingen Anvisning fik, var hans Fiske- og Jagt- 
ture næsten altid uheldige, og til den øvrige Forhaanelse kom 
saa Spotten over hans Mangel paa Dygtighed. Arnangoak be- 
gyndte at skrante, og hendes Venlighed mod Manden tog af, Pe- 
nétsok førte et usselt Liv, der gik Uger, hvor han ikke mælede 
et Ord. Da saa Foraaret anden Gang kom, blev Barnet pludselig 
sygt. Han tog det fra Moderen og sad flere Dage og Nætter 
med det paa sit Skød; naar det græd, trykkede han det til 
Brystet og rystede det. Men det blev ikke raskere ved denne 
Behandling, og tilsidst gik Penétsok i Kajak for at raadspørge 



Digitized by Google 



K'ivigtok. 



74a 



Lægen ved Kolonien. Han havde halvanden Dags Rejse frem og 
tilbage, og da han atter stod i Hjemmet med det dyrebare 
Pulver, var Drengen død. 

Fra den Dag foretog Penétsok sig absolut intet, naar und- 
tages, at han slæbte en Mængde Stene sammen til en Gravhøj 
over Sønnens Lig. Stemningen hos Ernek var bleven venligere 
imod ham efter Dødsfaldet, men det gjorde ikke Indtryk paa 
ham, og den Morgen, Rejsen til Fiskepladsen skulde foregaa, var 
lian forsvunden med sin Kajak. Man opsatte Rejsen i to Dage 
— han skulde have styret Konebaaden — for at søge efter ham r 
men da man ingensteds fandt hans Spor, ikke Kajaken drivende 
paa Vandet, ikke Fangeblæren, ikke noget af hans Redskaber,, 
var Sagen klar; attago k'ivigpok (der var ingen Tvivl om, at han 
var bleven Fjældgænger). 

Først ud paa Efteraaret, efter Hjemkomsten fra Lakse- 
fiskeriet, fandt en af Sønnerne, der var paa Renjagt, temmelig 
højt oppe i Fjældene i Omegnen af Sarpiusæt hans Kajak og 
hans Riffel, medens Harpun, Fangerem og Kniv var borte. En- 
hver Rest af en mulig Tvivl var dermed slaaet ned, han havde 
frivillig forladt de menneskelige Boliger. — 

Saaledes omtrent lød Beretningen. 

Min Vært ventede Gæster fra Kolonien den næste Morgen r 
og Aftalen blev, at naar de fremmede var kommen, skulde vi alle 
drage ud for at tage K'ivigtok-Hulen og Liget i Øjesyn. Man 
havde intet foretaget hverken med Hulen eller Liget; det sidste 
laa fremdeles i sin aabne Begravelse. 

Det frøs 18 Grader den næste Morgen, Luften var stille og- 
klar, fra Kolonien var Doktoren, Assistenten og Købmanden komne,, 
og da en Forfriskning var indtaget og vore forskellige Forspand 
efter en Del Besvær var blevet skilt ad — Hundene sloges paa 
Liv og Død — og bragt i Orden foran Slæderne, greb vi Piskene 
og satte af Sted. Vor Vært holdt sig i Begyndelsen af Beskeden- 
hed bagerst, men ret længe varede det ikke, før vi hørte Raabet 
»Alili! alili-li-li!« bag ved os — det er Raabet til Hundene om 
at dreje til højre — og i flyvende Fart, med Piskesnærten sus- 
ende i Luften, for han os forbi, givende efter for sin grønlandske 
Lyst til at vise sig. Han tog imod os med et selvbevidst Smil 
ved Foden af Fjældet, fik vor Hyldest for sin glimrende Kørsel 
og førte saa til Fods an op ad Fjældet i den høje Sne. Det var 
en anstrængende Tur, og vi var badet i Sved, inden vi naaede 



Digitized by Google 



744 



K'ivigtok. 



den før omtalte Fjældvæg. . Her pustede vi ud og hvilede os en 
Stund med blottede Hoveder for Køligheds Skyld og krøb saa 
ned til Hulen. Der var først en udvendig ret rummelig Del med 
en Spaltning i Klippen mod Syd, som kan have tjænt Penétsok 
til Udkigsplads, og en indvendig Del, som man kun kunde komme 
ind i ved at krybe paa alle fire gennem et lavt og snævert Hul ved 
Bunden. Her var bælgmørkt, vor Vært tændte en Stump Lys, 
og ved dets svage Skin saa' vi, at der i en Krog af den aflange 
og ikke store Hule laa en Bunke hensmuldrede Lyngkviste og en 
Del Mos, og at der rundt omkring paa Gulvet var spredte Rester 
af tørret Angmaksæt og Paggalek (en Rodfrugt). Stedet havde 
altsaa tydelig nok tjænt et Menneske til Opholdssted. Luften 
var tung derinde, og det var velgørende paany at slippe ud i 
Dagslyset. 

Vel næppe halv hundrede Fod fra Hulen var den aabne Grav. 
Over to et Par Alen høje Klippestykker, der i spidse Vinkler gik 
ud fra Fjældsiden, hvilede en vældig Blok, som sikkert nok ikke 
Menneskehænder havde flyttet, og under denne og imellem de to 
Stene laa det endnu ufortærede Lig, iført en sædvanlig men 
meget udslidt Grønlænderdragt. Navnlig var Kamikkerne i ussel 
Forfatning; de var næsten uden Saaler og blottede paa mange 
Steder Hundeskindsstrømperne, der ligeledes var lasede, og fra 
hvis Huller Græstotter piblede frem, et Billede paa den yderligste 
Nød. Ansigtet var i allerhøjeste Grad magert, og ved Siden af 
Liget laa nogle halvt fortærede Paggalek. 

At det virkelig var Liget af Penétsok, man havde for sig, 
bevistes blandt andet af den Fugleskindspels , det var iført. Den 
havde Arnangoak syet til ham det sidste Efteraar, de var sammen. 
At han havde været i Live i det mindste den første Vinter, var 
klart deraf, at hans Lig laa paa Øen Akkudlét; hans Kajak var 
jo bleven fundet langt inde paa Fastlandet, saa før Isen havde 
lagt sig over Sundet, kunde han ikke være kommen derud. Men 
der var Sandsynlighed for, at hans Ophold der ogsaa havde strakt 
sig ind i den næste Vinter; der var nemlig blevet stjaalet betyde- 
ligt i begge Vintre af de Forraad, man om Efteraaret havde lagt ud 
paa dette afsides og som man formodede ubeboede Sted. I den mellem- 
liggende Sommer har han saa formodentlig ernæret sig af Fugleæg, 
som han ved Hjælp af Fangeremmen har hentet paa Fuglefjældene 
ud imod det aabne Hav. Med Harpunen og ved Stenkast har han 
vel ogsaa nu og da kunnet naa at slaa en Rype eller anden Fugl 



Digitized by Google 



K'ivigtok. 



745 



ihjel, og af spiselige Rødder og Bær har han kunnet finde om- 
trent saa meget, som han lystede. Kulden maa have været hans 
værste Fjende, dog har han i den udvendige Hule rimeligvis kunnet 
grave sig saa godt ned i indføget og indbaaret Sne, at han har 
kunnet klare sig, en Grønlænder taaler til syvende og sidst utro- 
lig megen Kulde. Men da Fangeremmen blev ubrugelig af Slid, 
da Harpunen blev knækket og bortkastet eller tabt i en Fjæld- 
spalte, da Kniven gik i Stykker, da hans Dragt blev saa ussel, 
og da man paa Grund af Tyverierne flyttede sine Forraadskamre 
til bedre forvarede Steder, har Staklen ikke alene været den en- 
somme Flygtning paa Øen, men han har set Hungersdøden nærme 
sig Skridt for Skridt, og han har da lagt sig stille hen for at 
vente paa dens Komme. At han ikke i Fortvivlelse gjorde en 
brat Ende paa sit Liv, laa i hans grønlandske Tænkemaade, han 
kunde blive K'ivigtok, men ikke Selvmorder. 

Om Arnangoak hørte jeg, at hun var død omtrent paa 
samme Tid, som man formodede at Penétsok havde draget sit 
sidste Suk. Baade Angutikuluk og Ernek var nu død, den 
sidste paa ægte Storfangervis under en Storm i sin Kajak, 
Penétsoks Moder levede endnu og boede hos Erneks Sønner, der 
var flyttet fra Niak'ornak. 



Ovenstaaende Beretning er uddraget af et temmelig vidt- 
løftigt Manuskript, der omhandler grønlandske Forhold for om- 
trent 20 Aar siden. Min Hjemmelsmands Personlighed borger 
mig for Sagens Rigtighed. 

I et Foredrag om »de danske Undersøgelser i Grønlande, 
som Premierløjtnant i Flaaden R. Hammer har holdt iSøløjtnant- 
selskabet i November 1883, og som senere er blevet udgivet efter 
Selskabets Beslutning, omtaler Foredragsholderen, at han har 
besøgt en K'ivigtok-Hule, der laa »meget afsides i en Klipperævne 
paa en 0«. Der kan efter hans Beskrivelse næppe være Tvivl 
om, at det er Penétsoks Tilflugtsted, som han har set. Han 
siger: »Den Hule, som vi besøgte, havde for en Menneskealder 
siden været beboet; og Adgangen dertil var meget vanskelig: 
Aabningen saa lille, at man maatte krybe paa alle fire for at 
komme ind, men indenfor udvidede den sig, saa man magelig 



Digitized by Google 



746 



K'ivigtok. 



kunde staa oprejst; i det ene Hjørne laa der endnu Rester af et 
Mosleje, og ligeledes fandtes endnu Ildstedet, hvor der laa en Del 
Aske. I Midten af Hulen var der et Rum nede i Jorden, som 
rimeligvis har tjænt Beboeren til Forraadskammer. Hulen, som 
var aldeles mørk, var dannet af en stor nedvæltet Klippeblok, og 
Aabningerne paa Siderne var tilstoppede med Sten. Nogle faa 
Skridt derfra fandtes det Sted, hvor han havde begravet sig selv, 
da han havde følt Døden nærme sig. Det var ligeledes en Hule, 
dannet af nedstyrtede Klippeblokke, men ikke nær saa stor: man 
kunde akkurat sidde oprejst i den, og alle Aabninger var omhyg- 
gelig tildækkede med mindre Sten. For Øjeblikket saa man ikke 
andet end Skelettet, men da Hulen for c. 20 Aar Siden blev 
fundet af afdøde Læge Pfaff [?], laa K'ivigtoken endnu iført sin Sæl- 
hundeskindspels paa et Leje af Mos, og ved Siden af ham fandtes 
endnu Rester af Ryper og Bær, som viste, at han ikke var død af 
Sult. Indgangen til Begravelsespladsen havde han selv lukket 
inde fra med en Sten, og netop de kunstig opstillede Sten om- 
kring denne havde første Gang ledet til Opdagelsen.« Aarsagen 
til, at han havde forladt sin Familie, beretter Premierløjtnant 
Hammer, »sagdes at være, at hans Fader havde giftet sig med 
den Pige, som han [Sønnen] skulde have Bryllup med«. 

Om Aarsagen til, at Penétsok blev K'ivigtok, turde den 
første Meddeler dog sikkert være bedre underrettet. 

E. Skram. 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 

1785—1872. 



Der gives fremragende Mænd hvem det synes at være 
lykkedes fuldstændig at give sig selv i deres Værker. Sibbern 
hører ikke til disses Tal. Hvad han selv ofte klagede over, sande 
ogsaa Læserne af hans videnskabelige Skrifter, at han havde 
Vanskelighed ved at forme og udtrykke hvad der stod for hans 
indre Øje. Dette hang vel til Dels sammen med en Ufuldkommen- 
hed ved hans videnskabelige Standpunkt, som han aldrig, trods 
sit stadig fornyede ihærdige Arbejde, naaede ud over; men det 
hang ogsaa sammen med, at hans Personlighed var saa rig, varm 
og ejendommelig, ogsaa ejendommelig kantet, at den ikke kunde 
faa Luft gennem en enkelt Form. Tænkeren, Digteren, den reli- 
giøst Grebne, den hjærtelige Menneskeven og den begejstrede 
sociale Profet vare forskellige Jeger i ham og krævede hver sin 
Art Tilfredsstillelse. Han arbejdede sit Liv igennem med disse 
forskellige Kræfter, af hvilke snart én, snart en anden skød sig 
frem i Forgrunden; Enheden, Sammenhængen mellem disse for- 
skellige Bestræbelser har han overladt til Eftertiden at gribe, om 
den formaar det. Og der maa gøres et Forsøg derpaa, medens 
Mindet om ham endnu lever iblandt os. 

Han hører ikke til dem, der stærkt og gennemgribende 
have paavirket det aandelige og det offentlige Livs Gang i vort 
Fædreland. Men han er et af de sundeste og tillige dybeste 
Mennesker, som har levet her hjemme. Og han gennemlevede sin 
Tid fuldt og selvstændig, optog ikke blot i sig hvad den frembød, 
stort og smaat, men tog det altsammen paa sin ejendommelige 
Maade, gav sit Besyv med, privat eller offentlig, og ved sin varme 



Digitized by Google 



748 



Frederik Christian Sibbern. 



Sympati og indtrængende Forstaaelse har han været overordentlig 
meget for saa mange af de bedste her hjemme, som han da selv 
maa regnes til vort Lands bedste Mænd. I ham spejler hele det 
aandelige og offentlige Liv i Danmark fra 1820 til 1870 sig paa 
en lærerig Maade. Lærerig — ikke blot fordi han levede det 
med under varm Deltagelse, men ogsaa fordi han selv stedse var 
en stræbende, der lige til sin høje Alderdom gik frem i Søgen 
efter Sandhed. Hans Ungdom og første Udvikling faldt i Reak- 
tionsperioden mod det attende Aarhundrede. Han følte ret den 
kvægende Virkning af den Følelsens og Fantasiens Fylde, der af- 
løste den forstandsmæssige »Oplysnings« og den tørre Fornuft- 
morals Herredømme. Men han tog kun hvad han kunde bruge, 
og han kunde kun bruge det, som havde sand menneskelig Kærne i 
sig ; Skallerne lod han ligge. Det blev derfor ikke noget Tilbage- 
slag, men Resultatet af en naturlig og sund Udviklingsgang , naar 
han senere udtalte religiøse og politiske Anskuelser, som ved deres 
Frihed og Radikalisme forundrede og forargede mange af hans 
tidligere Venner, og vilde have forundret endnu .flere, hvis 
de vare blevne mere bekendte i større Kredse. Det var hans 
levende Sans for det levende, der fik ham til at gennembryde 
enhver Form, Tidsaanden stillede op som ene saliggørende, hvad 
enten det var paa Religionens, paa Politikens eller paa Filosofiens 
Omraade. Der er en indre Forbindelse mellem hans Polemik 
mod den hegelske Filosofi, hans Løsrivelse fra al dogmatisk Tro 
og hans Bekæmpelse af Overtroen paa Papirskonstitutioner og 
juridiske Formaliteter. 

Ved sine afsluttende religiøse og sociale Ideer mødes han 
med de friere Bestræbelser paa disse Omraader i den nyeste Tid. 
Ved sin levende Sans for det virkelige Liv, dets Vilkaar og dets 
Krav, mødes han med det bedste i den moderne realistiske Aands- 
retning. Men alt er hos ham vokset ud af det dybe Sinds Trang 
til at opsøge og fordybe sig i Livet under alle dets Former paa 
alle dets Trin. Man kan næppe paavise ydre Paavirkninger, som 
skulde have fremkaldt og bestemt hans Udvikling i den senere 
Del af hans Liv. Han blev forberedt til Revolutionen netop ved 
fuldt og helt at gennemleve Reaktionen. Og han voksede sig fra 
Reaktionen ind i Revolutionen uden mærkeligt Brud og uden 
pludselig Katastrofe. Han, som selv stedse advarede mod at 
plukke den umodne Frugt af Livets Træ, lod ogsaa sin egen 
Frugt have den fornødne Tid. Des værre blev det i Mellemtiden 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



749 



Aften for ham selv; det, der var hans Livs og Stræbens sundt 
udviklede Resultat, formaaede han nu ikke at vække Opmærksomhed 
og Anerkendelse for. Det kom, saa længe han selv levede, mest 
til at staa som en gammel Mands sære Ideer, og hans gamle 
Venner og Beundrere lod helst, som om de ikke vidste om dem 
at sige. Maaske ønskede han det heller ikke selv anderledes« 
Han var den stille Udviklings Mand og Fjende af al Forhastelse. 
Des mere opmuntrende og lærerigt er hans Billede for den yngre 
Slægt, som har den Opgave at føre Traaden videre, hvor hans 
gamle Haand maatte slippe den. Det opfordrer dem baade til at 
gaa fremad og til at lægge en dyb og fast Grundvold for Frem- 
skridtsarbejdet. Naar vi i vore Dage se saa mange uhyggelige 
Eksempler paa, at gamle Frihedsmænd — ofte uden selv at ville 
være ved det — fornægte deres Ungdoms Idealer, saa maa det 
komme af, at Opstillingen af disse Idealer har været Hastværks- 
arbejde uden solidt Grundlag. Det er Arbejdet, det stille, ihærdige 
og taalmodige Arbejde, først og fremmest Arbejdet med sig selv, 
der har manglet. Men der har ogsaa manglet den levende Sans 
for, og dermed den levende Tro paa Livet som det, der aldrig 
staar stille. Den Form, hvorunder man først har tænkt sig Livet, 
forlanger man, at det skal iføre sig alle Tider. Den ældre Slægt 
kommer derved til at tynge som en Mare paa den yngre Slægt, 
det ene sociale Lag paa det andet, i Stedet for at bane Vejen for 
sin Efterfølger og hjælpe ham frem. Men Livet har stedse Ret; 
det var netop en af Sibberns Hovedsætninger. 

Naar jeg nu her vil afbetale en Taknemmelighedsgæld ved 
at forsøge paa en Karakteristik af F. C. Sibbern, saa maa Be- 
gyndelsen ske med at skildre hans Personlighed, saa vidt det kan 
lykkes at samle de spredte Træk om visse Hovedpunkter. Vi 
ville derved se, hvorledes hans Natur forudbestemte ham til hans 
Gerning. Hvad han har virket som Psykolog, som Filosof, som 
religiøs og social Tænker, vil kun ret forstaas, naar vi først — 
for at bruge et af hans egne Yndlingsudtryk — opsøge »den indre 
Kilde«, af hvilken det altsammen er udvældet. 

I. 

Personlig Karakteristik. 

Vi lære Sibbern at kende gennem hans Breve, baade de 
virkelige og dem, han har udgivet under Navn af Gabrielis's 



Digitized by Google 



750 



Frederik Christian Sibbern. 



Breve. Det Billede af ham, som herved kan vindes, bekræftes 
ved hans andre Skrifter, men indeholder tillige adskillige Træk, 
som tjæne til bedre Forstaaelse af disse. 

Et Vendepunkt i hans Ungdom var det langvarige Ophold 
i Tyskland fra 1811 til 1814, fra hvilket han vendte hjem for at 
overtage en Professorpost i Filosofi ved Universitetet. Vi følge 
ham paa Rejsen gennem hans Breve, og vi lære hans Stemning 
og Tilstand i den nærmeste Tid efter Hjemkomsten at kende 
gennem første Del af Gabrielis's Breve, som er skreven 1813—1814, 
skønt den først blev udgiven 1826. 

Han var rejst ud for at studere Filosofi og uddanne sig til 
akademisk Lærer. Han gjorde Fichtes, Schleiermachers, Steffens' 
og Schellings Bekendtskab og paavirkedes især stærkt og varigt 
af de to sidst nævnte. Han opsøgte Goethe, der for ham stod 
som en ophøjet Genius og var Genstand for hans Kultus, 
ja næsten for hans Forelskelse. Han foretog Fodvandringer 
gennem Tysklands skønneste Egne, levede med Bjærge, Skove og 
Søer og kvægede sig ved Naturens Skønhed. Men under alt det 
nye og herlige, han saa' og lærte at kende, hang hans Hjærte ved 
Hjemmet. Han hang ved den danske Natur, ved sin Fædrenestad, 
hvis store Ulykker han havde oplevet, og hvor han haabede, 
at en ny og betydningsfuld Periode for Videnskab og Kunst var 
indledet. Men der var dog ét, -som bandt ham fastere end noget 
andet til Hjemmet, nemlig hans Kærlighed til Sofie Ørsted, til 
hvem de fleste og interessanteste af hans Rejsebreve ere rettede. 
»Ingen skulde nogensinde rejse«, skriver han til hende, »før end 
Fædrelandet havde bundet ham med de fasteste, stærkeste Baand«. 
— Paa Galleriet i Berlin traf han en ung Pige, med hvem han 
ofte talte, og hvis Billede han bevarede og ofte dvælede ved i 
sine Tanker. »Men at jeg kan gøre dette med Ro, derfor takker 
jeg mit Fædreland, takker det inderlig derfor; det lod mig tidlig 
skue og fatte høj Skønhed, og det skænkede mig derved den 
lykkelige Gave: overalt at kunne frydes ved hver Skønhed, jeg 
møder paa min Vej, fryde mig uforstyrret af Attraa og Begær«. 

Han kom fra ung af meget i A. S. Ørsteds Hus. For den 
store Retslærde nærede han en overordentlig Beundring og en 
varm Hengivenhed, som han ofte har givet et smukt og hjærteligt 
Udtryk, smukkest maaske i sine »politiske Intelligensblade«, i 
Anledning af Ørsteds Tale ved Aabningen af de raadgivende 
Stænders Forsamling i Roskilde. Han var selv Ørsteds Discipel, 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



751 



idet hans første Studier vare juridiske. Ørsteds Hustru, Oehlen- 
schlågers smukke og begavede Søster, samlede ikke mindre énd sin 
Mand en stor Kreds om sig. Sibbern elskede hende med hele sin 
Naturs Varme og Entusiasme. Endnu paa sine gamle Dage be- 
vægedes han i en Samtale med Sofie Ørsteds Biograf, Nikolaj 
Bogh, ved Mindet om sin Ungdoms Kærlighed. Han spadserede 
med hende og læste for hende i Odysseen, Sofokles, Plato og Goethe. 
Han var idel Glæde og Beundring over hendes Skønhed og over 
hendes livlige Interesse og klare Blik. Han var rejst ud i jublende 
Glæde over hvad han her havde fundet. Det tilhørte ham ikke, 
men Glæden derover tilhørte ham. 

Allerede af Rejsebrevene ser man dog, at det ikke faldt 
ham saa ganske let blot at tage Forholdet fra denne Side. Sofie 
Ørsted elskede ham ikke; hun behandlede ham som en yngre 
Broder; og desuden var hun knyttet til en Mand, han agtede og 
elskede saa højt som nogen anden. Fortvivlelsen over det haab- 
løse i hans Kærlighed maatte bryde frem, og det var først, da 
Sofie Ørsted var død, at han kunde udtale, at »det var sødt og 
glædeligt blot at vide, at hun var til, og at være kendt af hende«. 
Der var Tider, hvor hans Hjærte forlangte mere end det. I ét af 
sine sidste Rejsebreve til hende, omtaler han,- hvorledes han i 
Breslau, hvor han besøgte Steffens, havde følt sig overvældet af 
sin Smerte og havde fundet Lindring i at græde af ganske Hjærte. 
»Og virkelig er det«, tilføjer han, »som om jeg dér, hos min kære, 
dyrebare Landsmand, først har fundet den Fred og Hvile, som 
Orest fordum fandt i Gudindens Lund, i den rene Søsters Nærhed«. 
— Der synes her at være hentydet til en Kamp mellem den op- 
blussende Attraa og den glade, af alt Begær uhildede Følelse ved 
hvad han havde i den, han elskede. Han har kæmpet sig frem 
til den Beslutning, som han lader sin Gabrielis udtale: »Er der 
noget, jeg med Bestemthed vil, saa er det det, ikke at se hende 
igen, før end jeg véd, at jeg rolig og uden Begær vil kunne glæde 
mig ved Beskuelsen«. 

»Den Time, jeg vender hjem«, havde han skrevet, »den vil 
bringe mig alle Glæders Blomst«. Men hvorledes det blev for 
ham, lader han sit andet Jeg, Gabrielis, skildre den Ven, til hvem 
han skriver. Man vil deri genfinde nogle Vendinger, som allerede 
ere anførte fra et af de virkelige Breve til Sofie Ørsted. 

»Du véd, hvor længe jeg var borte, men Du véd ikke, hvor 
tro jeg hængte ved hende. Alle mine Længsler tilhørte hende og 

Tilskueren. 1885. 51 



Digitized by Google 



752 



Frederik Christian Sibbern. 



mit Hjem, og tusinde Gange sagde jeg til mig selv: Lykkelige! 
ja du kan rejse; ti dig holder Fædrelandet fast ved de skønneste 
Baand, og hvad der saa møder dig, det herligste, Jorden har at 
give, gav Hjemmet dig. — Ak! og ogsaa det Mreste. Jeg kom 
tilbage; mine Følelser luede endnu i mig med ufortæret Inder- 
lighed og Styrke. Jeg fandt ogsaa hos hende den vante Godhed 
for mig. Uudsigelig takkede jeg hende for, at hun modtog mig 
saa god, saa glad. Jeg levede atter nogle glædefulde Dage. Men 
det blev snart mattere. Nej! jeg tabte, hvad jeg nu først haabede 
at tilvinde mig. — Med hver Dag blev jeg fattigere. I en endeløs 
Lidenskabs, jeg kunde sige Skinsyges aldrig hvilende Ængstelser 
gik mine Følelser op, og hvad jeg endnu besad, derved skilte 
mig snart min forvildede Adfærd«. 

Det var den første store Kamp, han maatte tage op med 
Livet. Han gennemlevede dens hele Bitterhed, skønt det ofte fore- 
kom ham, som hans Liv var forspildt. Det var en tung Vinter 
for ham, den første efter hans Hjemkomst, den i hvilken »Gabrielisc 
blev skreven. Han skriver selv til sin Søster den 5te Marts 1814: 
»At jeg skal tilstaa Dig det, endnu har jeg ikke tilbragt nogen 
Vinter med saa nedstemte, ofte bitre Følelser som dennec. Der 
kom foruden den Aarsag, hvorved vi her have dvælet, og som han 
ikke omtaler overfor sin Søster, endnu to andre Aarsager til. — 
Han havde overtaget den filosofiske Lærerpost, men følte, at det 
ikke gik for ham i hans nye Stilling som han ønskede det. Han 
kæmpede, som vi allerede se af Rejsebrevene, med Tvivl om sig 
selv. Han frygtede, at der ikke ret vilde blive noget af ham, følte 
sig mat, aandsforladt; alt inden i ham syntes at gaa i Staa. I 
den Forladtheds- og Mismodsperiode, som var kommen over ham, 
maatte denne Tvivl og Afmagtsfølelse vokse, og maatte tillige føles 
saa meget stærkere, jo mere han trængte til at fordybe sig i 
Virksomhed for at glemme sin Smerte, og jo større Fordringer 
hans nye Stilling rettede til ham. — Endelig var det jo ogsaa 
denne Vinter, hvor den ulykkelige Syvaarskrig afsluttedes med 
den lige saa ulykkelige Kielerfred. Han havde paa nært Hold op- 
levet Frihedskrigens Udbrud i Tyskland og Glæden over Sejrene; 
Usselheden og Ulykken her hjemme traadte i Modsætning dertil 
i et saa meget des grellere Lys. »Medens hele det øvrige Europa 
foruden Frankrig kan udbryde i høj Jubel, skulle vi alene lide 
paa en saa skammelig Maade!« 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



753 



Saadanne vare de Erfaringer, gennem hvilke Sibberns 
Karakter først træder frem for os. Naar der nu i hans Breve, i 
hans Skrifter og i saa mange mundtlige Ytringer af ham, saa vel 
som i hans hele Færd, fremtræder en saa frejdig Glæde ved Livet, 
en urokkelig Optimisme, der suger Lyksalighed af alt, saa er det 
allerede af det, vi nu have omtalt, klart, at denne Livsglæde og 
Optimisme ikke var bygget paa Sand, men vandtes gennem Kamp 
med megen og dybt følt Modstand. Han lader sin Gabrielis trøste 
sig med, at der paa det Hav af Taarer, der trængte til Gennem- 
brud hos ham, en Gang vilde følge et Hav af Lys. Saaledes er 
der altid for Sibbern en dyb og stærk Skygge, der giver Lyset 
dets fulde Virkning. Den gode Tid jublede han over, fordi han 
kendte den onde, og især, naar han havde holdt sig sin Lærer 
Goethes Formaning efterrettelig : ikke at hidse sig i den onde Tid. 

I den Krise, som er omtalt, se vi ham særlig kæmpe for 
at bevare sin Glæde og Beundring selv dér, hvor Besiddelsen er 
umulig. Beundring og Sympati vare i det hele de Følelser, 
som havde den dybeste Grund i Sibberns Natur. Livet var 
for ham, naar han blot kunde neddæmpe den Bitterhed, der 
kunde stige op i hans eget Indre, væsentlig en Kilde til Glæde. 
I sit 24de Aar skriver han til sin Søster: »Dan dig af det, der 
omgiver dig, en Himmel fuld af Glæde !« og endnu i sin høje 
Alderdom følte han (som han skriver i et mig velvillig overladt 
Brev fra Aaret før hans Død) tSommerlighed« hos sig. Ydre og 
indre Tryk og Lidelser kunne formørke og forbitre Sindet; og 
Tryk var efter hans Erfaring værre end Lidelser; — men selv i 
slige Tider kan man, paastod han, skaffe sig Glimt af noget lysere 
eller en »Forudfølelse af Musens Duft«. Den værste Fjende for 
Livspoesien, for Bevarelsen af Ungdommen fandt han i Begæret, 
som er knyttet til noget bestemt enkelt, og som afføder Bitterhed 
og Smerte, naar dette ikke kan opnaas. »Nej, tag til det, som 
overalt er at have. Der er underfuld Livsmusik nok overalt; man 
skal kun vorde stille i sig selv og lytte efter«. Saaledes lader han 
Gabrielis (i Brevenes anden Del) besvare det Spørgsmaal, hvorledes 
Ungdommen og Livspoesien bevares. Og nu følger hele den vid- 
underlige smukke Udvikling, som enhver bør kende fra første 
Haand, om hvorledes man kan finde Glæde ved Beskuelsen af 
Solglimtet paa Taget, af Spurvene, som hoppe omkring, af Scenerne 
paa Gaden, af Menneskelivet i dets forskellige Former. Man skal 
leve med »Naturens hele store Livsbevægelse«, »slutte et fortroligt 

51* 



Digitized by Google 



754 



Frederik Christian Sibbern. 



Bekendtskab med Vinteren som med Sommeren, saa at man kan 
føle sig i de Melodier, som de spille op for os, naar de komme 
til os i Besøg«. Vi forstaa her Sibberns store Glæde ved Fodture. 
Som han havde travet rundt i Tyskland paa sin store Rejse, 
travede han i senere Aar omkring i Sjælland og paa Fyen, og i 
Gabrielis' Breve findes adskillige Træk af hvad man kunde kalde 
Fodturenes Epikuræisme, den Vuggen i Stemninger og Tanker, 
som Ensomheden i Mark og Skov begunstiger, og den hyggelige 
Hvile ved Aftenstid. Det var ikke blot Naturen, han svælgede i, 
og hvis smaa og store Scener han belurede og ofte skildrer med 
stor Friskhed. Det var, som allerede berørt, ogsaa Menneskelivet. 
Han fandt det smukt, naar Lavater havde udgivet sit store Værk 
over Menneskefysiognomierne »til Befordring af Menneskekærlig- 
heden«. Man skal elske Menneskene, som Botanikeren elsker 
Planter: for ham er der intet Ukrudt. Man skal sætte sig hos 
Haandværkeren, se paa hans Dont og tale med ham derom. »Mon 
der ikke i Haandværkerens Arbejde, i Kræmmerens Travlhed og 
i al menneskelig Færd paa Torve og i Gader ere store Livsmagter 
til Stede?« I sine senere Aar nævnte han især Husmandsfolk og 
Landboere med Forkærlighed. Han, som levede i vort Folks finest 
og ædlest dannede Kredse og selv havde umiddelbar Adgang til 
Videnskabens og Poesiens Skatte, ender sin (efter hans Død ud- 
komne) Moralfilosofi med de Ord: »Jeg kunde anføre mere end ét 
Eksempel af Husmandsstanden paa Landet, ligeledes af Tjæneste- 
folk, med hvilke Samlivet kan virke højst velgørende paa den agt- 
somme«. Ogsaa i andre Skrifter kommer han ofte tilbage til Hus- 
mandsstanden paa den Maade, som viser, at han taler af personlig 
Bekendtskab. 

Man ser, den Livspoesi, han prædiker og vil have Øjnene 
oplukkede for, bæres af en hjærtelig og varm Sympati. Det er 
intet Fantasilefleri som i saa mange Former af Romantik, og (maa 
jeg føje til) i saa mange Former af »Realisme«, der i denne Hen- 
seende kun ere forklædt Romantik. Han søgte Næring, ikke 
Underholdning. Livet i alle dets Brydninger har Værdi for ham, 
og det for dets egen Skyld. Det var hans Tro, at det samme 
Liv, hvis mindste Rørelser udenfor ham kunde have saa stort 
Værd i hans Øjne, ogsaa rørte sig i ham selv, — og at det var 
derfor han kunde faa Øje for det. Livspoesiens Evangelium 
hænger her, som det senere vil vise sig, nøje sammen med hans 
filosofiske Anskuelse og hans religiøse Tro, som han da i det 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



755 



hele ikke gør den store Forskel mellem disse tre Ting, som vi 
stakkels moderne Mennesker ere nødte til. 

Det var ikke blot Natur og Mennesker, han fandt Næring 
og Vederkvægelse ved. Han levede ogsaa i Digterne, i Bibelen, i 
gamle, kærnefulde Opbyggelsesskrifter, som han endnu satte Pris 
paa og anbefalede, efterat Dogmetroen forlængst var bleven ham 
aldeles fremmed. Yndlingssteder fra saadanne Forfattere havde 
han ofte hos sig i udtagne Ark olier opskrevne paa Sedler til 
Brug paa Fodture for ret at kunne gøre sig dem levende og nær- 
værende. Endnu Aaret før sin Død opskrev han en Del saadanne 
Yndlingssteder, især af Schiller og Goethe, tillige med nogle af 
sine egne Yndlingstanker, til en urig Pige, der skulde rejse ud som 
Lærerinde. 

Som flere Gange sagt, den Livsglæde, som var Sibbern saa 
ejendommelig, var ikke overfladisk og letsindig; den var ikke blot 
ofte dyrt købt, men den var ham en alvorlig Sag, en Hjærtes- og 
Viljessag. Han havde jo, som vi have set, Tider, hvor selve 
Smerten var det eneste, der holdt Sindet sammen og hindrede, 
at det sprængtes, tintet glædeligt«, siger Gabrielis, »havde jeg, 
der kunde give min Eksistens Kontinuitet; saa blev da Smerte og 
Fortvivlelse det, der holdt min Tilværelse sammen og bevarede 
mig for at give min Sjæl hen i Søndersplittede«. Der ligger en 
sund og mandig Tanke i disse Ord. Den aandelige Smerte har 
vel, som al Smerte, en Tendens til at opløse vort Jeg. Men den 
er selv, hvor den mælder sig, et naturnødvendigt Led i Rækken af 
vore indre Erfaringer, og at skyde den ud, at ville fortrænge den 
for enhver Pris, det er at hengive sig til en aandelig Morfinisme og er 
den visse Vej til Undergang. Smerten maa gennemleves, dersom man 
ikke kan forandre de Forhold, som fremkalde den. Kun derved 
vokser og hærdes Sindet. Det var det, Sibbern atter og atter, lige 
til det sidste, indskærpede, at »hvad der hæmmer, det fremmer, 
naar det tages retteligen«. Han kendte af egen Erfaring, hvad 
Goethe kalder Smerternes t hemmelig dannende Magt«. Man maa 
kæmpe sig frem med Udholdenhed og Taalmodighed fra den onde 
Tid til den gode; først saa virker Modsætningen mellem Lys og 
Mørke paa rette Maade. Sibberns Livsanskuelse var væsentlig en 
Tro paa Livet, og den sidste Tanke hos ham var vel den, at man 
maatte lade Livet have dets Gang og ogsaa hos sig selv vente 
paa, at de gode Tider kom. De onde Tider, især Aandsforladt- 
hedens Tider, som han saa ofte klagede over, betragtede han som 



Digitized by Google 



V 



756 Frederik Christian Sibbern. 

Tider, i hvilke Sindet laa Brak og kunde samle Kraft til ny 
Virksomhed. Men han hyldede ingenlunde en Kvietisme, der førte 
til at lade Hænderne ligge i Skødet. Hvor energisk hans Op- 
fattelse tvært imod var, kan ses af, at han ofte opponerede mod 
det Skriftsted, som siger, at man ikke kan lægge en Alen til sin 
Vækst. »Men en Tomme«, skriver han endnu Aaret før sin Død, 
»kan man dog nok føje til den, naar man holder sig rask ;og 
rank«. Han vilde ikke have grænserne skarpt afstukne for, hvor 
langt man kan komme. Og skønt det højeste for ham var Hen- 
givelse til Livet i os og uden for os, saa opfattede han ikke denne 
Hengivelse som noget blot passivt, men som Betingelsen for, at 
Livets Fylde kan blive en Magt i os. Den maa gaa i ét med 
vor egen Villen. 

Dertil kom, at der maaske nok var noget sentimentalt i 
hans Natur, men at han ikke hørte til de blide og sagtmodige. 
Han var et afgjort kolerisk Temperament. En psykologisk Karak- 
teristik af ham vilde være meget mangelfuld, naar den ikke frem- 
hævede dette, baade fordi det præger Mandens hele Fysiognomi, 
og fordi vi her have en anden hæmmende og mørk Magt, han 
havde at kæmpe med. Det er bekendt af flere Anekdoter, hvor 
han kunde fare op i Heftighed. Han skal en Gang, medens 
Martensen var Professor, have overfuset ham paa Universitetet i 
Studenternes Paahør, da de vare i Strid om et Auditorium; og 
dog var Martensen hans gode Ven. Vi have forskellige Selvbe- 
kendelser af ham i den Retning. — Et af de smukkeste Breve i 
den udgivne Samling er det til Lektor G. F. Molbech i Sorø, som 
var bleven greben af en Sindssygdom, der havde forandret hans 
forhen kærlige og sagtmodige Karakter og gjort ham bitter og 
ustyrlig. Da den værste Tid syntes at være ovre, men den lidende 
endnu havde at kæmpe med Efterdønningerne, skrev Sibbern til 
ham for at hjælpe og styrke ham. »Just jeg, vil skrive til Dem, 
fordi ogsaa jeg véd og af mit eget Indre kender, hvad alt der bor 
i vor Sjæls Afgrund og kan stige op af den og formørke vort 
Sind. Et kender jeg især, som især er ondt, fordi det er mest 
ødelæggende just for dem, som ere os de nærmeste. . . . Dette ene 
er den bitre Vredagtighed, det mørke Misnøje og Mismod. Spørg 
mig ikke, hvad der dog kan 'ægge den frem og nære den hos 
mig. Det mindste er undertiden nok dertil, naar Stemningen 
er derefter. Men Grunden er at søge tidlig i mit Liv. Allerede 
fra min Moder har jeg arvet den; og gik ikke vor hele Barndoms 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



757 



Dannelse og i vor Ungdom alt ud paa at oplue i os en Ærger- 
righed og en Selvfølelse, som den Gang maaske drev os fremad, 
men nu standser og hilder?« Der var altsaa en stadig Kilde til 
Bitterhed og Vrede, selv med forsvindende ydre Aarsager. Men 
hvad Sibbern saa' omkring sig i det offentlige Liv, fik ofte den 
indre Ild til at flamme voldsomt op i ham, i senere Aar især de 
nationalliberale Politikeres og Journalisters Færd. Han svælgede 
da i Fantasier om, hvad han vilde gøre ved dem, hvis han havde 
Aladdins Lampe eller kunde gøre sig usynlig. Man maatte ikke 
ønske sig at være i Lehmanns, Plougs og Billes Sted, dersom 
disse Fantasier vare blevne til Virkelighed. — I »Meddelelser af 
Indholdet af et Skrift fra Aaret 2135« fortælles om en Bog, som 
var udkommen i den sidste Fjerdedel af det nittende Aarhundrede, 
og som indeholdt en gammel Mands Levnedsbeskrivelse af ham 
selv. Heri havde Forfatteren fortalt, hvorledes han, uden at andre 
havde mærket til det, havde lidt af en forfærdelig Sjælesygdom, 
som han kaldte Hævnhidsighedssygen. Den opstod kun ved hvad 
han læste og udmalte for sig i sine Forestillinger. Ofte kunde 
han af den Grund ikke holde ud at læse Dagbladene. Sygdommen 
næredes ved alt hvad han læste eller selv oplevede af teologisk 
og politisk Fanatisme baade i Fortid og Nutid; han havde ofte 
derved faaet Hidsighedsanfald, som han endog havde følt legemlige 
Virkninger af. »Bogen«, hedder det, »udkom først efter hans 
Død, og alle erklærede, at de aldrig havde tænkt sig, at han 
havde kunnet bære en saadan Hævnlystshidsighed i sig.« Denne 
Mand er tydelig nok Sibbern selv. 

Dette Hang vidste han vel var begrundet i hans Natur; 
men han fremhæver skarpt og bestemt, at det næres og plejes 
mere eller mindre hos os alle ved den Maade, hvorpaa de 
offentlige Forhold behandles i Stat og i Kirke. Paa hans 
gamle Dage, som Tilskuer ved det politiske Liv, især efter 1864, 
yar det ofte vanskeligt for ham at holde fast ved hvad han havde 
ladet sin Gabrielis udtale, at der egentlig intet Ukrudt findes, 
heller ikke i Menneskeverdenen. Han gjorde den Erfaring, at »for 
at bevare sin Menneskevelvilje, Menneskekærlighed, Menneskeagtelse, 
maa man lade den stundom ty ind under Menneskeforagten og 
her søge sig et Tilflugtssted til Ly«. Der er altsaa, saaledes synes 
det at maatte forstaas, visse Udvækster, man maa forkaste, for at 
kunne bevare sin Tro og Kærlighed til Menneskeheden i det hele. 
Men denne Art Foragt, som kan tjæne til Konservationsmiddel for 



Digitized by Google 



758 



Frederik Christian Sibbern. 



Menneskekærligheden, passer kun for de gamle, for dem, som have 
gennemgaaet Livets Skole. Hos de yngre maa der findes »en 
anderledes stærk og til Had hengrænsende Foragt end den, hvor- 
under Menneskekærligheden skal søge Ly». (Samfundsbetragtninger. 
Andet Hæfte 1870.) Det var især Harmen over ubillige og af 
Partifanatisme og Uvidenhed udspringende Domme, som fremkaldte 
saadanne Udtalelser af ham. 

Denne Mand har ikke taget sig Livet let. Det var ogsaa 
en af hans Grundsætninger, at »man skal tage sig Livet tilbør- 
ligen nær«. Han havde nok at kæmpe med, og at han kunde 
vidne om Livets Værdi, som han har, er et betydningsfuldt 
Faktum. At hans Tro paa Livet vandtes gennem en Kamp, gør 
hans Resultat saa meget mere vederhæftigt. Og endelig byggede 
han paa en Indsigt i det aandelige Livs Love som sit teoretiske 
Grundlag. Han førtes tidlig til den Overbevisning, at det aandelige 
Liv, ligesom alt Liv, udvikler sig sporadisk, det vil sige ud fra 
forskellige, ofte tilsyneladende modsatte Udgangspunkter. Meget 
forskellige Anlæg og Drifter kunne paa en Gang ytre sig, og idet 
de drage Sindet hver i sin Retning, opstaar den Gæring, Uro og 
Smerte, som især saa let kommer i de betydningsfulde Ungdoms- 
aar hos dybere Naturer. Ingen har beskrevet dette med saa klar 
Forstaaelse som Sibbern. Det var en af hans Specialiteter baade 
i den teoretiske og i den praktiske Psykologi. At han kunde være 
saa meget for saa mange yngre i deres Gæringstid, skyldtes ikke 
mindst denne Indsigt. Han forstod hvad der brødes i dem og 
kunde indgyde dem Taalmodighed til at lade de forskellige Kræfter 
udfolde sig i Ro og Tillid til, at der ud af Striden og Uroen 
vilde udvikle sig en saa meget des rigere Harmoni. 

Selv følte han sig ikke lykkeligst i sin Ungdom. Han saa' 
hen til den Tid, da Aftenens Ro skulde afløse Dagens Uro og 
Pinagtighed, og han ønskede sig inderlig at blive Olding for at 
kunne se paa Livet uden »Brynde og Begære Hans Ønske blev 
opfyldt. Det beroede vel, som tilstrækkelig bekendt, paa en Illusion, 
der er saa sædvanlig hos gamle Folk, naar han i et Brev fra 
Aaret 1863 skrev, at han holdt sine Forelæsninger med lige saa 
megen Aandskraft som før. Det holdt haardt at faa ham til at 
trække sig tilbage fra Universitetet ; han følte sig saa rask, at han 
ikke kunde tænke sig andet end, at det var hans politiske Mod- 
standere, der vilde fjærne ham. Dog burde man for hans egen 
Skyld have grebet mere energisk ind. Det var en Skandale, at 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



759 



man udsatte den udmærkede gamle Mand, hvis Sanser vare 
svækkede, og som ikke kunde gøre sin Myndighed gældende, for 
de unge Tilhøreres kaade Drengestreger. Men havde han saaledes 
Illusioner med Hensyn til sin Ævne til udad gaaende Virksomhed, 
saa var der en anden Henseende, i hvilken ingen Illusion var 
mulig, nemlig Følelsernes Liv og Friskhed, den »Sommerlighed« t 
som han selv udtrykte sig, der holdt sig hos ham til det sidste. 

Denne Følelsernes Friskhed hang sammen med hans hele 
barnlige Natur. En stor, kostelig Naivitet prægede alt hvad han 
tænkte, følte og sagde. Ejendommelig for Naiviteten er det jo at 
gaa lige løs paa Sagens Kærne uden alle Formaliteter, med aabent 
Blik for Livets virkelige Sammenhæng. Denne Naivitet maatte 
naturligvis ofte virke komisk. Da han f. Eks. ved en Doktor- 
disputats, som i sin Tid gjorde megen Opsigt, endte med meget 
hjærtelig at ønske Doktoranden til Lykke med, at han nu dog 
endelig en Gang havde opnaaet det, som han saa mange Gange 
forgæves havde prøvet paa, kendte Tilhørernes Jubel ingen Grænse. 
Det var ikke ironisk ment. Ti Ironi laa aldeles ikke for Sibbern. 
Han skrev i Tyverne et »ironiske Forsvar for Englændernes Tog 
til København 1807: men de halve Læsere toge det for Alvor, og 
han maatte offentlig forklare, at det var ironisk ment. — Var denne 
Ævne nægtet ham, saa havde han fuld Erstatning derfor i den 
umiddelbare Varme og Begejstring, hvormed han tog Livet og 
stræbte at faa andre til at tage det. 

Des værre lykkedes det ikke Sibbern i noget enkelt Værk 
at give sig selv helt, heller ikke at give noget enkelt Værk 
den fulde Afslutning hvad Tankeindholdet angaar. Der er ingen 
Bog af ham, man kan pege paa som den, i hvilken man har ham 
helt og holden. Maaske nogle udvalgte Stykker af »Gabrielis«, 
af »Psykologisk Patologi c (t Læren om de menneskelige Følelser 
og Lidenskaber«), og ikke mindst af t Meddelelser af Indholdet af 
et Skrift fra Aaret 2135« vilde egne sig bedst til at karakterisere 
ham fra den Side, fra hvilken han sikkert har sin største Be- 
tydning. Ti hvilken Mening man end har om ham som viden- 
skabelig Filosof, saa var han i Ordets smukkeste Betydning Livs- 
filosof, en Mand, der baade har levet rigt og dybt og formaaet at 
give os værdifulde Bidrag til at forstaa vort Liv og til at øve den 
vanskelige Kunst: at leve. 



Digitized by Google 



760 



Frederik Christian Sibbern. 



IL 

Sibbern som Psykolog. 

De fleste og største af Sibberns videnskabelige Skrifter be- 
handle Psykologien, og han medbragte til dette Fag i flere Hen- 
seender fortrinlige Forudsætninger. En frisk og levende Natursans 
og Iagttagelsesævne, især for Fænomener, der høre hjemme paa 
Følelses- og Driftslivets Omraade, og ikke ringe Kendskab til 
Naturvidenskab og Fysiologi. Men hans psykologiske Arbejder (af 
hvilke det første udkom 1819) bære stærkt Præget af, at man den 
Gang i langt højere Grad end nu var uklar over Psykologiens Stilling 
og Forhold til andre Videnskaber. Sibberns Bestræbelse gaar vel 
ud paa at opfatte Psykologien som en Erfaringsvidenskab; men 
han udsondrer den ikke tilstrækkelig hverken fra den spekulative 
Filosofi eller fra Moralfilosofien. Nogle af de vigtigste psykologiske 
Begreber staa hos ham endnu belemrede med og bestemte ved 
Elementer, der skrive sig fra spekulative eller metafysiske An- 
tagelser, som Psykologien i og for sig ikke har noget at gøre med. 
Den blot iagttagende og beskrivende Metode var ikke nok for 
Sibbern; han fandt i de vigtigste psykologiske Iagttagelser saa be- 
tydningsfulde Data, at de efter hans Mening kun kunde finde deres 
Forklaring i Lyset af en højere Idé. Han skelner vel mellem »en 
Psykologi paa Iagttagelsens Standpunkt« og »en spekulativ Psy- 
kologi«, men efter at have anerkendt denne Distinktion føjer han 
til, at »medens man paa Naturvidenskabens Omraade bestandig 
bør holde sig nær til Erfaringen, saa kan man selv i den iagt- 
tagende Psykologi ikke hurtig nok hæve sig til den højere For- 
nuftidé for at betragte alle Menneskets indre sjælelige eller aande- 
lige Ytringer i dens Lys«. Dels skulle vi kun ved at gaa ud fra 
en saadan Idé forstaa, hvorledes de forskellige Kræfter og Drifter 
kunne udvikle sig i Overensstemmelse med de Vilkaar, under 
hvilke Individerne leve, dels skal Menneskets Natur, dets Anlæg 
og Ævner hænge saa nøje sammen med dets moralske og religiøse 
Bestemmelse, at det ene ikke kan forstaas uden det andet. Mange 
Partier af hans Psykologi kunde lige saa godt findes i en Etik. Da 
Etiken stedse bør bygges paa Psykologien, er der i og for sig 
ingen Fejl heri; men Fejlen kommer, naar man uden videre gør 
etiske Distinktioner til psykologiske Distinktioner. Hvad der i etisk 
Henseende staar milevidt fra hinanden, kan derfor dog psykologisk 
høre meget nært sammen. Derfor er det af stor Vigtighed, at 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



761 



Psykologien bevarer sin Selvstændighed som Erfaringsvidenskab, 
uafhængig af Etik og Spekulation. 

Dersom der gives en spekulativ Filosofi, kan det kun være 
i den Betydning, at der gives visse Grundantagelser og Grundfor- 
udsætninger, der danne de sidste Konsekvenser af al vor Viden. 
Det kan have sin Betydning at forsøge at fremdrage og forme 
dem; derved faa vi først klart at se, hvad der ligger i vor Viden, 
og komme altsaa først derved til fuldstændig Selvbevidsthed. Men 
hvilken Betydning man end vil tillægge saadanne Spekulationer, 
der aldrig kunne blive andet end Hypoteser, saa maa Erfarings- 
videnskaben — og det Erfaringsvidenskaben om de aandelige 
Fænomener lige saa vel som Erfaringsvidenskaben om de materielle 
Fænomener — saa vidt muligt holdes uafhængig af dem. De maa 
bygges paa Konsekvenserne af Erfaringsvidenskaberne, ikke om- 
vendt. Saaledes opfattede man nu ikke Sagen paa den Tid, i hvilken 
Sibberns filosofiske Udvikling fandt Sted. Man vilde først udlede 
og paavise den højeste Idé, der udtrykte Tilværelsens inderste 
Væsen, og saa af den igen udlede, eller i hvert Tilfælde i dens 
Lys betragte de specielle Fænomener. Og i denne højeste Idé 
fandt man da tillige det sidste Formaal, henimod hvilket Livet 
maa stræbe, naar det skal naa sin rette Fuldkommenhed. 

Som god Discipel af Schelling og Steffens stod Sibbern 
ogsaa i det væsentlige paa dette Standpunkt, og det har hæmmet 
ham i den klare, naturlige Gennemarbejdelse af Psykologien. Et 
enkelt, men meget vigtigt Eksempel vil vise dette. 

Der er næppe noget psykologisk Begreb, ved hvis Be- 
handling de forskellige psykologiske Anskuelser bedre karakteriseres 
end ved Driftens Begreb. I Ordets videre Betydning er Drift en- 
hver dunkel Tilskyndelse, især naar denne gaar i en bestemt 
Retning. Hvorledes forklares nu saadanne Tilskyndelser? De op- 
stå a jo ofte forud for al Erfaring og Nydelse af det, de gaa ud paa! 
— Sibberns Forklaring er den: »Livet vil frem i os og vil i os 
udtale sig i den Fylde af Virkninger, i hvilken det hører Livet 
til at træde frem, og det kan da ikke heller andet end at medføre 
og fremkalde Hentydninger til alt det, som er Betingelse for alle 
dens Virkninger«. Her er nu en spekulativ Antydning sat i en 
virkelig Forklarings Sted. At Livet vil frem i os, vide vi kun af 
selve de uvilkaarlige Livsytringer, som vi kalde Naturtilskyndelser. 
Men hvoraf kommer det, at Livet vil frem i en vis bestemt Ret- 
ning? Det er intet Svar at sige, at denne bestemte Retning 



Digitized by Google 



762 



Frederik Christian Sihbern. 



hører med til Livet. Det gør den ganske vist, da enhver Natur- 
tilskyndelse i en vis Retning er en Livsytring. Man slutter da: 
alle Livsytringer, altsaa ogsaa alle Naturtilskyndelser, maa have 
deres Grund; nu er der Naturtilskyndelser, som gaa ud paa Er- 
næring, andre, som gaa ud paa Tilfredsstillelse af højere For- 
nødenheder, som Samliv med andre Væsener, eller føre til moralske 
Handlinger o. s. v.; altsaa maa den almindelige Drift, i Følge 
hvilken Livet arbejder sig frem, fremtræde dels som en Ernærings- 
drift, dels som en Meddelelsesdrift, dels som en moralsk Drift, 
dels som en religiøs Drift o. s. v. Man udstyrer altsaa den men- 
neskelige Natur med lige saa mange oprindelige Drifter, som der 
er forskellige Retninger, i hvilke Livet udfolder sig. Saaledes 
siger Sibbern: »Der er intet, som henhører med til Livets Indhold 
eller til det Indbegreb af Virkninger og Former, hvori det fuld- 
endte Liv udtaler sig, uden at det omfattes med af Naturtil- 
skyndelsen, og der gives derfor intet, hvorpaa Menneskets Liv og 
Stræben gaar ud, lige til det allerhøjeste, uden at en dertil svarende 
Drift bliver at nævne«. 

Ved denne Maade at fremstille Sagen paa drejer man sig i 
en Kreds, idet man skaber lige saa mange oprindelige Drifter, som 
der er specielle Livsretninger. Man staar her i Psykologien paa 
samme Standpunkt, som man i Fysiologien stod paa, saa længe 
man antog en særegen Livskraft til Forklaring af det, der udgør 
Forskellen mellem den organiske og den uorganiske Naturs Fæno- 
mener. Kun da vilde man have naaet videre end til en saadan 
Kredsgang, hvis man af Livets almindelige Idé havde kunnet ud- 
lede de specielle Kræfter og Drifter i deres indbyrdes Forhold. 
Men dette har stedse vist sig umuligt, og Sibbern prøver heller 
ikke derpaa; han kunde, som vi senere skulle se, efter sin hele 
Opfattelse af Filosofien heller ikke prøve derpaa. Naar en saadan 
Udledning nu ikke er mulig, saa staar kun tilbage at give en 
katalogiserende Opregning af de forskellige Drifter med stadig 
Paamindelse om, at de alle have deres Plads og Betydning i 
Livet. Sibbern slaar især i sine senere Skrifter og Udgaver stærkt 
ind paa en saadan Katalogiseren og Rubriceren, og det er for en 
stor Del dette, der giver hans Skrifter noget afskrækkende for 
mange Læsere. 

Den nyere Psykologis Fremgangsmaade er i Modsætning 
hertil den. for det første at holde Beskrivelsen af de enkelte 
psykologiske Fænomener uafhængig af alle spekulative og etiske 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



763 



Synspunkter, og dernæst at søge tilbage til de simpleste, mest 
usammensatte Fænomener for at prøve, om de højere, det vil sige: 
mere sammensatte Fænomener kunne forklares som opstaaede af 
dem ved en sammenhængende Udviklingsgang. Den nyere Psyko- 
logis Standpunkt kan betegnes som analytisk-genetisk. Ved Analyse 
søger den at finde de fælles Elementer i de forskellige Bevidst- 
hedstilstande, og søger dernæst at vise, at Forskellighederne bero 
paa de forskelligartede Forbindelser af disse Elementer. Derved 
bliver det ogsaa først muligt at paavise et naturligt Slægtskab 
mellem de forskellige psykologiske Livsytringer. Dersom Talen 
f. Eks. er om Forholdet mellem Egoisme og Sympati, saa er det 
ikke nok at paavise, at der virkelig gives Drifter, der føre i begge 
Retninger; men det hjælper os heller ikke til dybere psykologisk 
Forstaaelse, naar Sibbern begrunder Muligheden af en ren sym- 
patisk Drift ved, »at Individet jo overhovedet ikke er til for sin 
egen Skyld, men for dets Skyld, hvis Organ det skal være«. Der- 
imod vil Betragtningen af de Instinkter, til hvilke Slægtens For- 
plantning og Bevarelse er knyttet, vise, at der i det enkelte 
Individ, selv om det ikke kommer til dets fulde Bevidsthed, rører 
sig Kræfter og Tendenser, som pege ud over dets egen Selvop- 
holdelse, og det vil da være muligt at vise, hvorledes der paa 
dette naturlige Grundlag og efter det Stød, Naturen her selv 
giver, i Kraft af almindelige psykologiske Love, kan finde en Ud- 
vikling Sted, der gør en uselvisk Sympati forstaaelig. Sibbern har 
fortræffelige Bemærkninger om de her omtalte Instinkter og 
Drifter; men disse Bemærkninger gøres paa Grund af hans almind- 
elige psykologiske Standpunkt, ikke frugtbringende for Forstaaelsen 
af Følelsernes virkelige Tilblivelse. 

Alligevel har Sibberns Psykologi en naturalistisk Karakter. 
Det ligger allerede i den Maade, hvorpaa den lader Livet fra dets 
højeste til dets laveste Trin arbejde sig frem under Driftens Form. 
Det ses ogsaa af den Iver, hvormed ban benyttede hvad hin 
Tids Fysiologi frembød til Belysning af Bevidsthedslivet. Men en 
af Grundene til Ufuldkommenheden ved Datidens Psykologi var 
netop det uklare Standpunkt, hvorpaa Fysiologien da endnu stod. 
Den havde endnu den Gang ikke konstitueret sig som mekanisk 
Naturvidenskab, der følger samme Metode og anerkender samme 
almindelige Principer som Fysiken og Kemien. Læren om »Livs- 
kraften« afgav endnu det almindelige Synspunkt for de organiske 
Fænomener. Ved dette ubestemte, halvt mystiske i de ledende 



Digitized by Google 



764 



Frederik Christian Sibbern. 



fysiologiske Principer kunde Teorien om Forholdet mellem Sjæl 
og Legeme heller ikke forme sig klart og bestemt. Problemet 
kom til at mangle sin egentlige Brod. Først naar Fysiologien 
opstiller den Fordring, at alle Fænomener i Organismen, i Hjærne- 
og Nervesystemet saa vel som i Blodomløbs- og Ernærings- 
systemet, skulle forklares efter de almindelige mekaniske Principer, 
springer Vanskeligheden ved at forstaa Sammenhængen mellem 
Bevidsthedsliv og organisk Liv ret i Øjnene. Gælde de mekaniske 
Principer for denne Sammenhæng? Hvis ikke, have vi da her 
ikke et Brud paa den materielle Naturs almindelige Love? Det er 
netop Læren om den fysiske Energis Bestaaen, som i vor Tid 
paany har givet det gamle Spørgsmaal om Forholdet mellem Sjæl 
og Legeme en fornyet Interesse. Sibberns psykologiske Arbejder 
vare endnu ikke paavirkede af dette Synspunkt. Selv hans Bog 
»Om Forholdet mellem Sjæl og Legeme« (1849) udarbejdedes 
endnu paa en Tid, da Mayers, Joules og Helmholz's Arbejder 
endnu ikke havde faaet Indflydelse paa Fysiologien. Alligevel er 
det interessant at se, hvor meget hans Opfattelse nærmer sig til 
Teorier, som i den nyeste Tid gøres gældende af adskillige For- 
skere paa dette Punkt. 

Han erklærer sig imod enhver dualistisk Opfattelse og 
lægger den Opfattelse til Grund, at Livet er ét som Bevidsthedsliv 
og som materielt Liv. Kun denne Livets Enhed gør det muligt 
at forstaa, hvorledes der til visse Bevidsthedsfænomener kunne 
svare visse Hjærnefænomener og omvendt: Livet i Bevidsthedens 
Form er i Følge sin Natur i Overensstemmelse med Livet i Materiens 
Form, dersom det er ét og samme Liv, der fremtræder under de 
to Former. »Legems virksomhed og Sindsvirksomhed ere væsen t- 
ligen sammenhængende sideordnede Virkninger af én fælles 
samtidigt i begge virkende Aarsag«. Han lægger især Vægt paa, 
at det legemlige Liv kun bestaar under en uophørlig Reproduk- 
tionsvirksomhed , idet der stedse udskilles Dele af den organiske 
Væv og optages og dannes andre i deres Sted. Det er egentlig 
kun et Skin, naar Legemet synes at have en solidere Basis for 
sin Bestaaen end Sjælen. Begge Steder have vi kun én Virksom- 
hed for os; ogsaa Sjælen lægger sig kun for Dagen i en bestandig 
Frembringen og Bearbejden af Forestillinger, Følelser og Be- 
stræbelser. 

Ikke alle Sibberns Udtalelser om dette Punkt ere lige 
tydelige og konsekvente, men den almindelige Opfattelse, han 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



765 



peger hen imod, synes at være klar nok. Vel er han ved denne 
Teori mere behersket af den almindelige Interesse for at hævde 
Livets Enhed under alle Former end for at udfinde, hvilken Hypotese 
der bedst tilfredsstiller Erfaringsvidenskabens vigtigste Resultater 
og ledende Tanker, men han har for sin Tid forstaaet med stor 
Sikkerhed at gribe nogle af de væsentligste Synspunkter. Han 
er bl. a. en bestemt Modstander af den spiritualistiske Lære om 
Sjælen som en Substans eller et Væsen for sig: »Sjæl er kun 
sjælelig Levenc Den Dogmatiseren , hvormed man slaar det fast 
som værende og hvilende, der stedse kun er givet i Vorden og 
Udvikling, har bidraget meget til at gøre de psykologiske Problemer 
vanskeligere end de i Virkeligheden ere. En saadan Fastslaaen og 
Substantialisering stred desuden mod Sibberns hele Verdensan- 
skuelse. »Vor hele Tilværelse bestaar i at være en Funktion i 
Alorganisationen«. »Den individuelle Virken og Leven er kun en 
Funktion af det Al virkende«. Individet fremgaar af den hele 
store Naturvirksomhed og kan ikke rive sig saaledes løs fra denne, 
at det skulde blive en selvstændig Helhed for sig. Det staar i 
samme Forhold til hele Naturvirksomheden som den enkelte Fore- 
stilling til hele Bevidstbedsvirksomheden. Derved bliver det, efter 
Sibberns Opfattelse, ogsaa forstaaeligt, hvorledes der i det enkelte 
Individ kan røre sig noget, som er af universel Natur, Instinkter 
og Tendenser, der pege langt ud over Individets Omraade. Men 
før jeg gaar nærmere ind paa Sibberns almindelige filosofiske 
Verdensanskuelse, vil jeg fremdrage nogle Punkter af hans Psykologi, 
som sikkert have blivende Interesse og Betydning. 

Hans Psykologi betegner tydelig Reaktionen mod den ratio- 
nalistiske Periode ved den Vægt, der lægges paa »Hjærtet« i 
Modsætning til »Hovedet«. Han skildrer under forskellige Former 
og Vendinger Forskellen mellem den rent intellektuelle, forstands- 
mæssige Tilslutning til hvad man erkender og anerkender, og den 
levende Hengivelse, ved hvilken vi blive ét med selve Sagen. »Det, 
som gaar ud over Fornuften«, nemlig den kraftige og varme 
Følelse for det, Fornuften har grebet, bører til det, han skildrer 
bedst. Mange Sider ved Følelsernes Psykologi, især den store Rolle, 
Kontrast- og Blandingsforhold her spille, har han i de store Træk 
klart fremhævet 

Herroed hænger ogsaa den Betydning sammen, som han 
tillægger det ubevidste Sjæleliv, eller, som han udtrykker sig: 
»det, som foregaar i Sjælens dybe Grund«. Kun en ringe Del af 



Digitized by Google 



766 



Frederik Christian Sibbern. 



vor Natur træder klart frem for vor Bevidsthed. Ligesom vi 
fra først af blive til som Individer formedelst en Naturvirksomhed, 
Ti ikke kunne blive os bevidst, saaledes maa denne for os ube- 
vidste Naturvirksomhed stedse antages at fortsætte sig, saa længe 
vort aandelige Liv varer. Der er jo heller ikke paa det fysiske 
Omraade nogen absolut Grænse mellem Avling og Vækbl. I 
Instinktet og i Geniet have vi slaaende Eksempler p^a noget, som 
virker i os, men først i sine Virkninger, ofte fjærne Virkninger, 
kommer op for Bevidstheden. Vor aandelige Vækst foregaar over- 
vejende ubevidst, saa det gaar med os som med Manden i 
Parablen, der »kaster Sæd i Jorden og sover og staar op Nat og 
Dag, og Sæden vokser og bliver høj, han véd ej selv hvorledes. c 
Der er bestandig noget, som danner Bevidsthedens Grundlag uden 
at komme frem for Bevidstheden; og der er et stadigt Vekselfor- 
hold mellem det ubevidste og det klart bevidste. Det er sikkert 
-en fuldstændig rigtig Bemærkning, Sibbera gør om Angeren 
{hvilken han i det hele skildrer godt og uden den indeterministiske 
Dogmatisme, som den ældre Psykologi var tilbøjelig til), — at dens 
psykologiske og etiske Betydning overvejende beror paa dens Ind- 
flydelse paa hele det ubevidste Sjæleliv; Menneskets Karakter kan 
gennem Angerfølelsen og ved dens lutrende Kraft blive en anden. 
Man mindes her Gabrielis's Ytring om, at Smerten var det eneste, 
der holdt hans Bevidsthed sammen. Saaledes kan Angeren være 
et uundgaaeligt Mellemled, uden hvilket Karakterudviklingen ikke 
kan gaa for sig. 

Hvad der nu fra dette ubevidste Grundlag paavirker og be- 
stemmer Bevidsthedslivet, mælder sig ofte spredt ud fra flere 
isolerede Punkter og i meget forskellig Retning paa en Gang. Og 
ligeledes faar Bevidstheden fra Omverdenen en Mængde forskellige, 
indbyrdes sammenhængende Iagttagelser og Forestillinger. Der 
vækkes endelig ved Erfaringerne en Mængde forskellige Drifter, 
Ønsker og Forsætter. Alt dette kan nu i broget Forvirring kæmpe 
i Bevidstheden, og det netop jo rigere Individets Natur er. Det 
vil da komme til »et vist Livets Røre, en Livets Gæring, en 
Livets Debat, en Livets Kampe, inden der kan danne sig et be- 
stemt Centrum og en harmonisk Orden i Sindet. »Skønt stærkest 
i Livets ungdommelige Periode ( Ynglingsalderen) , der for Resten 
hos forskellige Individer kan falde i forskellige Tidspunkter, ved- 
varer den dog, mer eller mindre, hele Livet igennem. Der gives 
ogsaa Individer, som i denne Henseende blive som bestandigen 



Digitized by Google 



Fredérik Christian Sibbern. 



unge, ja nogle gives der, som endog hele Livet igennem bMve saa 
liildede i den med denne Livets Kamp naturligen i Ungdommen 
torbundne Gæring, at det er, som om hele Livet for dem var en 
-aandelig Fødselskamp.« 

Det er Læren om den sporadiske Udvikling, som i Sibbefns 
Verdensanskuelse spiller en ikke mindre Rolle end hans Tro p&a 
Livets Enhed og Helhed, og som han ikke mindst finder klart 
bekræftet paa det psykologiske Omraade. Han gør rigtig opmærk* 
som paa, at dersom Udviklingen ikke foregik sporadisk, vilde den 
ikke foregaa gennem Kamp. Hans Iagttagelse og ham Tankegang 
fører ham her lige til den moderne realistiske Lære om Kampen 
for Tilværelsen. Dette Synspunkt ligger ham saa nær, at han be- 
stemt indskærper (allerede i en Afhandling fra Aaret 1829), at 
den Sætning: Livet er en Kamp, ikke maa misforstaas, som om 
det kun var de ydre Forhold, der nødte Livet til at kæmpe; nej, 
Livet er kun til i Kampen, kan ikke bestaa i og for sig uden den. 
Ved den Energi, hvormed han, ikke blot paa det psykologiske 
Omraade, men, som vi snart skulle se, i sin Verdensanskuelse i 
det hele, fastholder dette Synspunkt, har han givet interessante 
Bidrag til den almindelige Lære om Udviklingen. 

III. 

Sibberns filosofiske Verdensanskuelse. 

Sibbern var stærkt paavirket af den fyske Filosofi, og hans 
Lære er en af de sundeste Former, i hvilken denne Filosofi har 
vundet Indflydelse paa Tankegangen i den danske Aandsverden; 
men hans Sans for det konkrete, hans Iagttagerinteresse og hans 
varme Sympati for det individuelle Liv gjorde, at han ikke kunde 
blive en Tilhænger af den "abstrakte og aprioriske Deduceren og 
Konstrueren, hvori den ældste Skole endte. Han traadte bestemt i 
Marken mod Hegel, og allerede Fichte og Schelling tog han paa 
sin egen Maade. Han tager bestemt Afstand fra den Schellingske 
Naturfilosofi. I et Brev fra 1824 hedder det: »Det er raadeligt 
for enhver Naturbetragter at holde sig Erfaringen saa nær som 
muligt og at være varsom med ethvert Forsøg paa at ville, 
sættende sig over paa det højere Standpunkt, oplyse og udtyde 
Naturtingene ved en Betragtning fra oven: ti dertil ere Natur- 
betragtningerne endnu langt fra at være modnede«. Som man 
erindrer, gennemførte han ikke dette Princip for Psykologiens Ved- 

Tilskueren. 1885. 52 



Digitized by Google 



768 



Frederik Christian Sihbern. 



kommende. Og dog er det karakteristisk for hele hans Opfattelse 
af Filosofien. 

Han saa' ganske vist det højeste Ideal i en Erkendelse, ved 
hvilken vi ud fra en højeste Idé begrunde og forklare hele vor 
Viden om Tilværelsen. En Konstruktion a priori var ogsaa for 
ham den filosofiske Stræbens højeste Formaal. Men Filosofien 
maa efter hans Overbevisning stedse gaa ud fra et givet Indhold, 
og først gennem Bearbejdelsen af dette kan efterhaanden den 
sidste, ledende Idé udvikle sig. Filosofien maa, som han udtrykker 
sig, være eksplikativ, før den kan blive spekulativ, det vil sige,, 
den maa gaa ud fra Betragtninger over det givne for i dette at 
finde Hentydninger til en Idé, i hvis Lys det maatte kunne finde 
sin Forklaring. Og den spekulative Erkendelse maa selv igen 
stedse søge sin Bekræftelse gennem stadig Sammenholden (»Kon- 
ferens«) med det virkelig givne. 

Spørge vi, hvorledes det er muligt, at en saadan Idé kan findes, 
og en saadan Forklaring til en vis Grad naas, da vi jo dog kun 
kende og overskue saa ringe en Del af Tilværelsen, saa svarer 
Sibbern, at vi selv jo ere et Led af Tilværelsen, og at det samme, 
som udgør Tilværelsens inderste Væsen i det hele, ogsaa gør sig^ 
gældende i os, naar Idéerne under Betragtning og Bearbejdelse af 
de givne Erfaringer arbejde sig frem i os. Men at Maalet ikke 
fuldstændig vil kunne naas i en overskuelig Tid, ligger i det 
sporadiske i Tilværelsen. Verden træder frem for os fra sin 
Fyldes mange Punktefpaa én Gang; det Centrum, omkring hvilket 
alle disse Punkter kunne ses i deres Sammenhæng, vil kun kunne 
findes gennem »en Debat af alt mod alt«, som vanskelig kan 
tænkes afsluttet. Det er da intet Under, at der er saa mange 
Stridigheder mellem Filosofierne; vi ere jo endnu ved at prøve os 
frem, og derfor maa snart et, snart et andet Hovedpunkt komme 
til at træde frem med ensidig Styrke. 

Den, som kender Filosofiens nyere Historie, vil finde, at 
Sibberns hele Opfattelse af Filosofiens Væsen og Metode ikke lidet 
minder om Lotze. Ogsaa ellers fremtræder der et vist Slægtskab 
mellem de to Tænkeres Anskuelser. 

Sibbern baner sig Vej fra sin Erkendelseslære til sin meta- 
fysiske Teori ved at vise, at Erkendelsens Mulighed beror paa, at 
Tilværelsen frembyder en Sammenhæng af det ene med det 
andet, saa at alt tilsidst danner en altomfattende Helhed. Dersom 
der ikke i Tilværelsen gives en altomfattende Tingenes Orden, i 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



769 



Følge hvilken hver enkelt Ting bestemmes ved de andre, saa kan 
ingen enkelt Ting finde sin fulde Forklaring. Der maa gives en 
Totalkonsekvens, som bærer de enkelte Ting og Fænomener. Det 
er den filosofiske Grundtanke, endnu i ubestemt og indholdsløs 
Form. Den er allerede Idéen om et Alværende og Alvirkende, som 
gennem den altomfattende Tingenes Orden bærer og bestemmer de 
enkelte Fænomener. 

Men denne Forudsætning er ikke tilstrækkelig. Ti det Al- 
værende og Alvirkende, den almindelige Tingenes Orden maa paa 
hvert enkelt Punkt virke forskellig efter det givne, som bestemmes 
ved det. Al Opstaaen og Tilbliven fremkommer ved to Faktorer, 
den ene er den i alt virkende Tingenes Orden, den anden er noget 
vist givet, som medfører, at hver Gang noget vist bestemt og ikke 
andet bliver til. Der er bestandig i Naturen forskellige Udgangs- 
punkter, ud fra hvilke Processerne tage deres Løb. Og disse Ud- 
gangspunkter ere hvert for sig endelige og relative; de staa i ind- 
byrdes Vekselvirkning, saa at de ere ikke blot Aktionspunkter, men 
ogsaa Reaktionspunkter. Derfor fremtræder Naturen for os som 
en stor Vekselvirkningsproces, en stor Debat og Kamp af alt imod 
alt, og først gennem denne store Verdensdebat udfolder Tilværelses- 
principet sin hele Fylde. 

Denne anden Forudsætning kunde man kalde den realistiske 
Forudsætning, ligesom man kunde kalde den første den idealistiske, 
skønt Sibbern selv bruger andre Udtryk. Ved denne Forudsætning 
træder han fra en ny Side i en bestemt Modsætning til Hegel og 
den tyske spekulative Skole. Han bebrejder Hegel, at han paa 
Grund af sin ensidig idealistiske Synsmaade ikke kunde faa nogen 
virkelig historisk Opfattelse af Tilværelsen. Historisk Udvikling 
bliver først mulig, naar der er sondrede Udgangspunkter i ind- 
byrdes Vekselvirkning. Udviklingen gaar da ud paa at bringe 
Harmoni mellem de sporadisk fremtrængende Processer, at orga- 
nisere det i spredt Form givne Materiale. Erfaringen viser os, 
som vi allerede for Psykologiens Vedkommende have fremhævet, at 
alt i Naturen fra først af danner sig sporadisk. Ved Krystallisa- 
tionsprocessen, som f. Eks. den, der finder Sted, naar Vandet 
fryser, opstaa Naalene ud fra forskellige Punkter, men gaa efter- 
haanden sammen og danne en kompakt Enhed. Fosterdannelsen 
sker i flere Henseender ud fra forskellige Organisationspunkter, 
hvorfra Processerne mødes for tilsidst at ende i et Resultat, der 
har et slaaende Enhedspræg. Den sociale Verden viser os noget 

52* 



Digitized by Google 



770 



Frederik Christian Sibbern. 



tilsvarende: indenfor den enkelte Stat virke Bestræbelser af for- 
skellige Individer og fra forskellig Side til at danne en fælles 
Sam fundsorg anis me, og de forskellige Stater ere igen Udgangs- 
punkter for Virkninger, som gennem mange Sammenstød føre os 
fremad mod et almindeligt Menneskesamfund. Gaa vi tilbage til 
Jordkloden og bele Solsystemets Oprindelse, saa maa enhver Par- 
tikel i Urtaagen have spillet sin Rolle, have været Udgangspunkt 
for Tiltrækken og Frastøden, og gennem det Mylr af Vekselvirk- 
ninger, som derved bragtes til Veje, fik vor Klode og vort Sol- 
system sin nuværende Form. Paa ethvert Omraade kan der 
spores en stor, fremskridende Organisationsproces i ubrudt Sam- 
menhæng. »Det allerførste Røre i Jordklodeprocessen var Be- 
gyndelsen til den hele nu paa Jorden subsisterende Planteverdens, 
Dyreverdens og Aandeligheds Konstitution«. Tilværelsen er en 
stor, kontinuerlig Udviklingsproces, indenfor hvilken Menneskets 
Tilblivelse betegner et enkelt Stadium. »Hvorledes mon det første 
Menneske blev til? Uden Tvivl derved, at en vis Dyreformation, 
fra en første ringe Begyndelse gennem en Række af Generationer 
eller Affødninger, idet i Afkommet bestandigen Uddannelses- 
processen gik videre og videre, naaede til det Punkt, da nu dets 
sidste Affødning blev et Væsen, som saa at sige slog Aandelig- 
hedens Øje op, idet det sagde Jeg til sig selv og følte sig i sin 
Jeghed« *). 

Der er altsaa trods de sporadiske Udgangspunkter en Frem- 
gang til stedse større Harmoni og til højere Livsformer. Men paa 
de mellemliggende Stadier kan der ofte komme Former og Fæno- 
mener frem, der synes at pege i ganske anden Retning end imod 
en Fremgang til højere Fuldkommenhed, ligesom Fosteret paa 
visse Stadier af sin Udvikling forekommer den ukyndige Betragter 
at være en Vanskabning. Naturen synes ofte at gaa Absurditetens 
Veje. Alt sligt er dog kun noget foreløbigt og forbigaaende, en 
lille Krumning paa en Vej, som Verdensudviklingen maa tilbage- 
lægge. Endnu er Tilværelsen paa Vejen, ja endog paa Begyndelses- 
stadiet af Vejen til Maalet. Der viser sig endnu i vor Erfaring et 
Modsætningsforhold mellem det centrale Princip, Enhedsprincipet 
i Verden, og de mangfoldige periferiske Udgangspunkter. Men 
det vil mere og mere blive afløst af et Harmoniforhold. Kun for 



*) En lignende Anskuelse af Menneskets Tilblivelse havde allerede Kant ud- 
talt (i sin Antropologi), og hos os Treschow (i sin ,Historiens Filosofi"). 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



771 



en begrænset Del af Verden kan der dog være Tale om en fuld- 
stændig Virkeliggørelse af Verdensformaalene; da der i Verden i 
det bele skal virkeliggøres en uudtømmelig Indholdsfylde, vil der 
dertil behøves en uendelig Tid. 

Disse vare de filosofiske Ideer, Sibbern udtalte i sit mærke- 
lige lille Skrift »Spekulativ Kosmologic, som udkom 1846, det 
eneste, i hvilket han i Sammenhæng har fremstillet sin almindelige 
Verdensanskuelse. Det lønner sig endnu for dem, der interessere 
sig for filosofiske Spekulationer, at studere dette Skrift, der, som 
man vil have set, ikke mangler Tilknytningspunkter for den nyeste 
Tids Teorier og Synsmaader. Til nærmere Karakteristik vil jeg 
her kun tilføje nogle faa Bemærkninger. 

En af de vigtigste Sider, fra hvilken en filosofisk Verdens- 
anskuelse kan karakteriseres, er det Forhold, den statuerer mellem 
Enhed og Mangfoldighed i Tilværelsen. Sibbern søger at give 
begge hvad der tilkommer dem, hver for sig, og i hans Frem- 
stilling ses meget klart de Motiver, som give dem Interesse og 
Betydning i filosofisk Henseende. 'Til at forudsætte Enhed føres 
vi ved det Grundfaktum, at Tilværelsen, hvor vi formaa at trænge 
ind i den, fremtræder for os som en lovordnet Sammenhæng. 
Der maa da, synes det, være et eneste Princip, som virker i alt. 
Men paa den anden Side viser Erfaringen os lige saa vel en 
Mangfoldighed af virkende Elementer, af sondrede Udgangspunkter. 
Uagtet nu dette sidste Synspunkt betones meget stærkt af Sibbern, 
især i den for ham saa ejendommelige Lære om den sporadiske 
Udvikling, saa underordner han dog afgjort Mangfoldigheden under 
Enheden. De reale Udgangspunkter betegnes vel som noget »givetf, 
paa hvilket »det Alvirkendet øver sin Indflydelse; men dette givne 
skal selv kun være det Alvirkendes egne primitive Virksomheder, 
og det Alvirkendes Indflydelse skal ganske gaa i ét med de son- 
drede Elementers Virksomhed. En Opfattelse som Leibniz's eller 
som den absolute Atomlæres, der ender i et Mylr af selvstændige 
Enkeltvæsener som den sidste Tanke, afviser Sibbern bestemt. Et- 
hvert Enkeltvæsen er kun et Moment i det uendelige Væsen, en- 
hver Molekule kun Sæde for en af det Alvirkendes Funktioner. 
Det skal kun være vor Fantasi, der ikke kan lade være at tillægge 
Elementerne eller Molekulerne en anden Realitet end den at være 
blotte Virksomhedsudgangspunkter for det Alvirksonime, ligesom 
vore enkelte Forestillinger ere lige saa mange Former for Aands- 
virksomheden og ikke have nogen Eksistens afset fra denne. 



Digitized by Google 



772 



Frederik Christian Sibbern. 



Men hermed er det ikke at forlige, at Indbegrebet af Ele- 
menterne kaldes et Modstaaende, et Andet, et Objektivt, 
som skal bearbejdes og forenes af det Alvirksomme. Her frem- 
træder en Dobbelthed, en Modsætning, som ikke er overvunden. 
Naar en Idé skal virkeliggøres, siger Sibbern i denne Sammen- 
hæng, kan alt ikke fremgaa af dens indre Væld, men Stof og 
Middel maa tages ude fra. Her er altsaa en Dobbelthed til Stede 
fra først af; de to Forudsætninger, hvorpaa der bygges, kunne 
ikke føres tilbage til en Enhed, og der ligger her en truende Fare 
for Sibberns optimistiske Verdensanskuelse. 

Hvorledes kan han være saa sikker paa, at der vil komme 
stedse større Harmoni mellem Enhedsprincipet og de sporadiske 
Udviklingsprocesser? Kun saa kort og ringe en Del af Udviklingen 
kunne vi overskue, og vi kunne ikke herefter stille Heroskopet for 
hele Udviklingen. Vi kunne trøste os med, at Absurditeterne og 
og Disharmonierne kun skyldes vor Mangel paa Kendskab til Ud- 
viklingens egentlige Love og Betingelser: men det er da kun en 
Tro eller et Haab, vi her tage vor Tilflugt til, ingen videnskabelig 
Indsigt. Det er om man vil, en filosofisk Tro, vi kunne have paa, 
at Spliden og Disharmonien gennem Kampen, gennem den store 
Debat af alt mod alt, fører over til en saa meget des rigere Or- 
ganisation; men mere kan det aldrig blive. Det er en energisk 
Overbevisning, der rører sig hos den begejstrede Tænker, der saa 
stærkt har betonet det sporadiske og brudstykkeagtige, naar han 
stedse fastholder Ideen om en sig gennem Striden fremarbejdende 
Harmoni; men den kan ikke videnskabelig begrundes og gen- 
nemføres. 

Maaske hænger det sammen hermed, at Sibbern ikke helt 
ud fastholder sin Udviklingslære. Hans Tro paa det Alvirksomme 
fører ham ikke blot til at tilskrive det en uendelig Overlegenhed 
over for de enkelte Elementer, der skulle organiseres; men han 
undtager det endog fra at være Udviklingsprocessen underlagt. 
Den egentlige Udvikling bestaar for ham i, at Elementerne or- 
ganiseres; den organiserende Magt, det Alvirksomme er ikke selv 
vordende, men evigt. Eller som han udtrykker det med en 
teologisk Vending: Gud vorder ikke, men kun Guds Rige vorder. 
En saadan Distinktion kan ikke fastholdes, og Sibbern føler det 
selv. Hvorledes kan Guden være evig og uden Udvikling, naar 
hans Rige ikke er det? Guden og hans Rige høre saa nøje 
sammen, at de kun blive til med hinanden ; der kan ikke være et 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



773 



Ligegyldighedsforhold mellem dem. Vorder Guds Rige, saa er 
Gud ogsaa stedt i Vorden. Sibbern har her optaget mere af 
Teologien end de blotte Ord. Vel peger den kristne Lære om en 
lidende Gud med storartet Dybsindighed hen til hvad den gennem- 
førte Udviklingsfilosofi fordrer; men Teologiens sædvanlige Til- 
bøjelighed til at halvere Tankerne har ladet den gyse tilbage for 
-denne dristige Konsekvens. 

Uagtet Sibbern ynder at bruge teologiske Udtryk, er hans 
Lære aldeles kættersk. Gud er for ham ikke noget fra »Verdent 
sondret og forskelligt Væsen. Han skelner mellem Tilværelsens 
»Verdenssidet og »Guddomsside« : hin have vi i Elementernes 
Mangfoldighed, denne i Enhedsprincipets Virken. Guddommen 
virker gennem de fra Elementerne udgaaende Virksomheder. Dog 
tilfredsstiller Panteismen (hvilken han i øvrigt omtaler i varme Ord 
som en alvorlig og berettiget Livsanskuelse) ham ikke, fordi den 
lærer, »at der ikke gives anden Gud end Guds Rige, eller at der 
bag det Rige, jeg her kalder Guds Rige, ikke er nogen personlig 
Gud at søget. Det er alligevel et Spørgsmaal, hvor mange af 
dem, der tro paa en personlig Gud, der ville finde sig tilfreds- 
stillede ved den Sætning, i hvilken Sibbern sluttelig udtrykker sin 
religionsfilosofiske Anskuelse: »Fører dog ikke alt til, at man til- 
sidst maa erkende, at Verdenstilværelsens inderste Grund maa 
være centraliseret i sig, at Verden saa at sige er en stor Indivi- 
dualitet ?€ 

Vi føres ved det nys omtalte naturlig over til Sibberns 
religiøse Anskuelser. 

(Sluttes.) 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Farisexsaison. 



Naar det kongelige Teater har kaldt Ohnets Stykke 
»Fabrikantent , har det vovet sig ud i farlige Tankeforbindelser* 
der kaster langlige Skygger ikke alene over dette, men over de 
fleste af de moderne franske Dramer. Det slaar én, at Fabri- 
kanten selv er af en Fabrikant, at dets Afløser le prince ZUah af 
Claretie er fabrikeret saa godt som det kunde være af Obnet, 
og at Theodora, skønt af Sardou, ikke mindre smager af Fabriken* 
Med dette Stempel, og de mange Opførelser paatrykt som 
Prismedaille, vil det naa os. Denne indbildte Medaille er den 
egentlige Drivkraft Det hjælper ikke, at vi se disse Arbejder 
opstaa langt borte, som Bølger af en paa én Gang saa stereotyp 
og fremmedartet Farve, at vi mene de umulig kunne naa os. 
Deres evigt gentagne rullende Bevægelser bringer dem til vore 
Kyster. Farcernes muntre Skum oversprøjter dem, men dunste 
hurtig bort, under den stadige Anstrængelse efter at lokalisere 
sig, medens Dramernes dybere Vande efterhaanden blande sig 
med vore. Det gaar lidt uvilligt; ti selv Bølgers Bryden kan have 
sine paaviselige Grænseskæl, men Atmospbæren tager villigere sin 
Bismag deraf, og den har just ikke Saltets Friskhed. Nogle sam- 
menstillede Bemærkninger om Indtrykket af disse fremmede og 
hjemlige Elementers snart flygtige Lighed snart dybe Ulighed, 
kunde derfor mulig interessere. 

Theodora, der lader til snart at ville naa os, har været 
meget længe under Vejs. Det # er ikke mere Nyheden, men, som 
ovenfor sagt, de utallige Opførelsers Drivkraft, Massernes robuste 
Smag, der bevæger den frem. Ingen stor By kan længere ignorere 
den, skønt alle vide, at det kun er tomt Rutinearbejde, skrevet 
for Sarah Bernhardt, hvis fine Legeme og sejge Talent smidigt 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



775 



dækkende slynger sig over det, som den fuldmodne Vindrue om 
dm tørre Vinstok. Dets hele Bygning er tømret med sindig 
Færdighed, men den Skov, som har leveret Tømmeret, kender 
man som Pariserne kende Boulogneskoven. Man farer ikke vild i 
den, Gangene ere som slaaede efter en Lineal, og tror man et 
Øjeblik at opdage en oprindelig, fredlyst Plet, straks skimtes igeø 
de støvede Veje og høres Kaskadernes lavede Fald. 

Gennem Stykket slynger sig to Traade, en »historisk« og 
en hysterisk, der til Slutning af Kejserinde Theodoras egen 
Haand tragisk slynges samroen til én og ender med hendes- 
og hendes Elskers Død, 

En Sammensværgelse imod Kejseren, en' brændende Kærlig- 
bedsforstaaelse imellem Kejserinden og Sammensværgelsens Hoved- 
mand, der ikke aner, hvem han elsker, og til hvem han betror sine 
PJaner, det er Traadene, spundet effektfuldt nok, tagende med alt r 
lige til det grelles Aplomb og det forslidtes Glans. En Kejserinde, 
der forklædt foretager gine natlige Gadevandringer, og foruden 
sin Elsker besøger gamle Veninder, laver deres Suppe og paa 
det nydeligste skræller Hvideroer, idet hun under pikant Smaasnak 
leger med fangne Tigre og sikrer sig Elskovsdrikke, det maa slaa an. 
At ingen aner hendes Inkognito uden det i Hemmeligheden med- 
vidende og yderst smigrede Publikum, der sjældent er saa høje 
Personers Fortrolige, maa absolut stemme dette til følende Tak- 
nemmelighed, eller hvilken Mangel paa Erkendtlighed, hvis man 
ikke paaskønnede noget saa pikant arrangeret som der, hvor 
Kejserinden i en af de meget vovede Kærlighedsscener hviler paa 
Andreas' Skød, medens Oprørshæren i det fjærne synger sit: 

A bås 
Théodora, 

og han begejstret nynner med, medens hun forfærdet holder ham 
for Munden med Udbruddet: »Blot ikke du!« 

Mellem disse overfladiske og for Forfatteren saa let købte 
Sejre, findes dog en Scene, hvis sjældne dramatiske Virkning virke- 
lig udspringer af et dybt Blik ned i den menneskelige Natur. 
Det er den bekendte Scene mellem Marcellus og Kejserinden. 
Oprøret mislykkes ved denne sidstes Mellemkomst, og Marcellus, 
der halvdød bliver taget til Fange, bringes til Live for at angive 
sine medskyldige. 

Kejserinden, som under Paaskud af at kunne lokke Tilstaa- 



Digitized by Google 



776 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



•else ud af ham, har faaet Tilladelse til en Samtale med ham i En- 
rum, forestiller ham nu Pinebænkens Rædsler, og sin Vished om, 
at han under dem vil forraade sin Ven og hendes Elsker, Sammen- 
sværgelsens Ophavsmand. Oprørt viser han denne Tanke fra sig. 
Men hun bliver ved. »Det er Lidelser, hvorunder Øjnene træde 
ud af deres Huler, hvorunder man forraader sin egen Moder, c Mar- 
<cellus giver ikke alene tabt, men trygler, tigger hende tilsidst om at 
«iræbe sig. Selv er han bagbunden og uden Vaaben. Kejserinden, 
<Jer gysende betænker sig — der er lidt her, som rører ved Tanken 
i Ibsens Gengangere og Osvalds Bøn om den sidste Haandsrækning — , 
lader sig til Slutning tvinge derved, at Marcellus højt udraaber 
Andreas' Navn. En Naal i hendes Haar er det Mordredskab, han 
selv har udpeget og som med Lynets Fart naa'r hans Hjærte. 
Scenen blev af Sarah Bernhardt givet med sand tragisk Kraft, 
•under en næsten aandeløs Spænding. Hele den menneskelige Ynk, 
Legemets til Tider skæbnesvangre Suverænitet over det aandelige, 
aabnede sig for éns Blik som en mørk Bjærgskakt, pludselig set 
fra en jqpvn Landevej. Underlig nok er det, som om Sardou i 
<lette ene Øjeblik, hvor han lodder Dybderne, til Gengæld svigt- 
edes af sin mesterlige Teknik. Med en shakespearsk Kejtethed 
lader han alle de tilstedeværende staa bagved de to handlende, 
tun med Ryggen vendt til, ventende som artige Børn til det hele 
er forbi, og de atter faa Lov at se. At man ikke hjærtelig 
ler ad denne Opstilling, viser mere end noget andet, hvilket dybt 
<5reb denne Scene tager i Publikums Interesse. Den er Stykkets 
<Hou, som 200 Gange i Træk har fyldt Teateret St. Martin. 

For øvrigt er det som om Sarah Bernhardts Prestige er ved 
at blegne. Hendes Talent maa utvivlsomt slaa ind paa andre 
Veje, bort fra Rutinens Slid og det erotiskes Oversukren, hvis 
•det skal holde sig friskt. Men lytter man til Replikernes rige 
Modulationer, hvor mange nye Muligheder skimtes der saa ikke? 
Slutningsscenen, hvor hun, efter at have forvisset sig om Andreas' 
Død — naturligvis foraarsaget af den traditionelle Giftbægerforveks- 
1ing — rejser sig op, og opdager Bødlerne, der tavse vente hende, 
spillede hun uforligneligt. I dette Øjeblik gav hun Kejserindens 
Skikkelse Dødens Højhed. Gadeløberskens Smuds svandt, sam- 
tidig med Spillets Rutine. Hun blev den unge Sarah fra Donna 
Sols og Adrienne Lecouvreurs Dage. Hendes Fortvivlelse over den 
Elskedes Død, hendes Jubel over at skulle følge ham, samtidig 
med den korte Dødsangests Hjælpeløshed, Modbydelighed for 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



777 



Dødsmaaden, der saa kort udtrykkes i Comment? Ah je com- 
prends, da hun ser den røde Strikke, alt var sekundvis paa 
hinanden følgende Glimt af et henrivende Geni, smeltet sammen 

i en hendøende Regnbues endnu straalende Farver. 

Det er god Politik af Sardou ikke at lade Theodora trykke, 

ii al Nyhedens Spænding er nødvendig for at holde Interessen 
fangen. Set anden Gang, virker det sløvt, og mange Ufinheder 
iræde frem. Man tager sin Tilflugt til den historisk korrekte 
Iscenesættelse, føler sig til Slutning som paa et byzantinsk Mu- 
seum, hvor en kvindelig Virtuos har faaet det Indfald at iføre sig 
nogle af de kostbareste Kostumer, for at fremsige noget, der 
mere klæder hendes Talent end passer til Dragten. Man lærer, 
at den Tids Kejserværdighed har forstaaet at repræsentere, og 
at der den Gang i det mindste var Metode i Galskaben. Første 
Tableau viser os Kejserinden i liggende Stilling. Tunge Guldbro- 
kader og Juveler dække tyngende hele Skikkelsen, medens kun 
Fødderne nøgne strække sig i magelig Ynde. Som Scepter en 
Stængel af hvide Liljer, hvis drømme-svangre Duft endnu pirrer 
hendes slappe Sanser. Ved hendes Side et uhyre Klokkeapparat i 
dæmonisk Slangeform, hvis højtidelige Klang minder om, at en 
Dødsdom ofte lurer bag dens Kalden. Femte Tableaus Cirkusfore- 
stilling viser os al Østens farvefulde Pragt, ledsaget af fin, dæmpet 
Musik. Foran Kejseren svinges skøntformede Røgelsekar, men 
naar Kejserinden træder ind, slank som en Vandstraale i sit lyse- 
blaa Slør, hvori Diamanterne dirrende trille som blinkende Draaber 
i Sollys, saa følges hun af hvidsilkede, guldbroderede Pigebørn, 
der baglændsgaaende ødselt udsende Skyer af mørkerøde Rosen- 
blade, der blødt myldrende sænke sig ned om denne Undine. 

Man forstaar, at alt dette ikke er det sædvanlige Sammen- 
surium af en Balletmester, og dog mere fremhæver end dækker 
det Stykkets Mangler. Man føler, at en ydre Korrekthed er 
magtesløs, hvor den historiske Aand mangler. 

I Fortrin som i Mangler et fuldstændigt Modstykke til 
Theodora, blev Daudets VArlésienne opført paa Odéon i Slut- 
ningen af Saisonen. Dets Udygtighed i Anlæget, dets tekniske 
Mangler, dets Kedsommelighed, alt blev fremhævet, selv af Daudets 
Venner, og dog blev det af Pariserne modtaget med et Liv og en 
Bevægelse, der mindede om Fiskens, der fra det tørre pludselig 
bliver kastet i Vandet. Som den gik man, spillende med Finner 
og Hale, til Bunds af Henrykkelse. Man fandt rigtignok ikke, hvad 



Digitized by Google 



778 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



man søgte, ti PArlésienne var slet ikke i Stykket, men man var 
lige glad. Man dukkede sig i Stemningens og Musikens Bølger 
og svømmede rørt henover den tragiske Idyls drømmende Vande. 

Hele Stykket er bygget over én Følelse, en haabløs næsten 
sindsyg Kærlighed, der stadig holder sig paa samme Punkt, 
uden al fysiologisk Udvikling. At Genstanden for denne Liden- 
skab ikke ses, giver for øvrigt Stykket Horizont. Denne Arlésienne 
glimrer i Sandhed ved sin Fraværelse, ti der gives et Rum i 
Billedet, som enhver Tilskuer kan udfylde efter sin Fantasi. 
Lad den unge Bonde kun klage sine evige Elskovsmelodier, vi 
lytte til dem som til Sagnet om Loreleys og Havfruens Sange; 
man troer ham, fordi man ikke ser hende. Vi vide, at der 
gives en Lidenskab, mod hvilken hans hjælpeløse Ungdom for- 
holder sig som den stakkels Ged til Ulven, om hvem den 
gamle Hyrde fortæller, at den efter en Nats haabløs Kamp villigt 
6trakte sig i Døden. 

En Scene gjorde stor Lykke. Det er et Møde imellem et 
Par gamle elskende, der i deres Ungdom ved Forholdenes Magt 
ere skilte, og som nu efter halvhundrede Aar uformodet ses. 
De genkalde dem deres tunge Forsagelse, og hun byder ham 
det Kys, som hendes Kærlighed længe har tiltænkt ham, men 
som nu først kan gives uden Brøde. Sargey roser Scenen 
for sin store Originalitet. I den nordiske Literatur har den dog 
flere Sidestykker, og den forekommer os snarest lidt lang og sen- 
timental, tilmed da den rent ydre intet har med Stykket at gøre. 
Men den fulgtes af Mindet om en Fortælling fra Daudets tidligere 
Periode. Dens Helt var ogsaa en Hyrde, som en Søndag- 
aften oppe paa Højderne modtager Besøg af sin Herres Datter. 
Uvidende om hans Kærlighed smutter hun derop. De falde i 
Snak, Natten kommer, og dækket af hans Faareskindspels falder 
hun i Søvn under aaben Himmel, medens han ridderligt vaagende 
fortaber sig i hendes Skønhed, vel vidende, at deres Kærlighed 
er en Umulighed. Denne lille Fortælling, hvis Ynde er som født 
af en vid Horizonts milde Stjærneskin og en sydlandsk Sommer- 
nats fortættede Poesi, er den vemodige Grundakkord, hvis Klang 
gennemsitrer Stykket og faar én til at glemme al Kritik. Til 
hvad Nytte desuden vække den; Stykket er tretten Aar gammelt 
og Daudet har aldrig udgivet sig for Dramaturg. Spillet var al- 
deles fortrinligt, Dekorationerne stemningsfulde, indsmigrende som 
Bizets blide Musik. Som i Strandby Folk var der gjort alt 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



779 



for at gøre det virkelighedstro. Som Fiskerne dér, saaledes stav- 
rede Hyrderne her om i Dragter, forskrevne fra selve Hjemstedet, 
og til en Køkkendekoration havde Daudet, selv Provencaler, leveret 
Køkkentøj samlet i Provence. 

Paa Gymnase, hvor Fabrikanten, det vil sige le mattre 
de forge i bogstavelig Forstand smedede medens Jærnet var varmt, 
og hamrede sine opstyltede Repliker ud, Aften efter Aften, saa de 
bleve fladere og fladere, blev til Slutning, til ikke stor Forandring 
og samme Begejstring opført det nye Stykke le prince Zilah af 
Claretie. At Claretie i Frankrig nærmest bliver regnet til det 
literære Venstre, viser, at dettes Retning ofte mere ytrer sig i 
Formen end Ideerne. Set f. Eks, i Belysning af Kvindesagen, er 
han Antediluvian. Lig en bly Jomfru banker denne paa Frankrigs 
Dør, men Literaturen lukker ikke, som hos os, op for den. Som 
en ældre Herre overhører den mageligt dens Banken, og Claretie, 
skønt ung og moderne, maa være ganske tunghør. Dens nordiske 
Ledsager, Læren om at Moralen helst skulde være ens for begge 
Køn, vilde af ham blive betragtet som en fræk og mistænkelig 
Følgesvend. Naarman, overvældet af Forholdenes Storhed, betuttet 
føler sin egen Nations Lidenhed, undres man paa, om man virke- 
lig skulde være de eneste seende, der havde faaet Salven strøget 
over Øjnene, og om disse Millioner, blindede som Samson, altid 
skulle vandre i Filistrenes Trædemølle. Selv under Tvivlen giver 
man dog ikke tabt; det nye kan komme fra Norden, som det 
en Gang kom fra Østen, og man forstaar, at en ildfuld Natur 
som Strindberg, besjælet deraf vil bemægtige sig dette Massernes 
Sprog, for derigennem at kaste sine Raketter ud i Vedtægternes 
Mørke. 

At dette Mørke maretungt hviler over le prince Zilah vil 
den mest kortfattede Opgiven af Indholdet vise. 

En ung Kvinde af Zigeunerblod , opdragen under meget 
abnorme Forhold, er bleven forført, men har, da hun opdager 
at hendes Elsker er gift, med Energi viklet sig ud af Forholdet. 
Efter flere Aars Sindslidelser møder hun saa Prinsen, elsker og 
genelskes, men mangler Mod til at bekende sin Fortid. Hen- 
des Stolthed krymper sig derunder, hendes lidenskabelige Angest 
for at miste den elskede ved Tilstaaelsen, binder hendes Tunge 
i fortvivlet Stumhed. Paa Bryllupsdagen røbes saa alt ved en 
Pakke Breve, sendt til Brudgommen fra den forsmaaede Elsker. 



Digitized by Google 



780 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



Nu begynder Lidelsernes Drama og ikke mindst for Til- 
skueren. Øjeblikket er der, hvor, som Heiberg siger, Teatergulvet 
bliver fejet af et Fruentimmerlegeme. Prinsen lader sin Hustru 
vide, at han i Følge den bekendte Lov er i sin Ret, naar han 
dræber hende, hvilket, i Parentes sagt, kommer lidt uventet, da 
Tilfældet ligger tilbage i Tiden, og ikke kan betragtes som Ægte- 
skabsbrud. Naar hun udbeder sig denne Død som en Ære, fore- 
kommer det én straks noget eksalteret, men de efterfølgende 
Scener vise, at det vilde have været en Barmhjærtighedsgerning t 
en virkelig Haandsrækning. Ti alt hvad man kan tænke sig 
af Rædsler venter hende. Først Sindsyge — i Romanen, hvorefter 
Stykket er lavet, et fleraarigt Ophold i et Galehus. Da hun er kom- 
men ud, bliver hun Bytte for en Svindsot, der alt tidligere har 
vist sine Tegn, og saa endelig kommer den længe ventede Død, 
under hvis Kvaler hun henslængt for Grevens Fødder endelig er- 
holder Tilgivelse. 

»Ah! c'est trop raideU udbrød en skikkelig Borgermand 
nede imellem Publikum, idet han stønnende tørrede Sveden af 
sin Pande. Han saa' ikke ud til at tænke langt, men det kom som 
et sundt Udbrud af almindelig menneskelig Følelse. 

Selv den af den historiske Udvikling — denne, der lægger al 
den sædelige Morals Ansvar paa Kvindens og slet ingen paa 
Mandens Vægtskaal — bedst optugtede Tankegang maa her føle, 
at Naturen gaar over Optugtelsen. Det ligger altfor nær at 
spørge denne Dandybøddel, der saa ædelt og heltemodigt ud- 
fører sin Gerning, om han slet intet har haft at bekende for sin 
Elskede. Det vilde være affekteret at tvivle om, at han har det 
mangedobbelte. 

Misforholdet bliver endnu mere trykkende ved Udførelsen, 
der gennem Hr. Damala, Sarah Bernhardts Mand, lader Prinsen 
faa et Offers resignerede Nethed, medens Heltinden vaander sig 
under Jane Haddings stolte Ydre. Som en Soldats velvoksne Skik- 
kelse, krummet i den korte Bøje, saaledes viser kun en ædel 
Naturs Krympen sig under en falsk Situations Lavhed, intet Sekund 
er hun i ret Stilling eller naturlig Højde. At Prinsen selv for- 
tiende dødsdømmer hende for denne Synd, skønt det fra Arilds 
Tid er Manden, der ved Samfundslovene har dannet denne Situa- 
tionens korte Bøje, der tvinger hende ind under Fortielsen, — det 
forties. 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



781 



Som Modsætning til le prime Zilah med sit forpint eksalte- 
rede Indhold, sydende som hengemt, daarlig behandlet Vin, maa 
Denise af Dumas fils forekomne som en sund beroligende Drik r 
uden andet Lighedspunkt end det, at Stykkernes kvindelige Hoved- 
personer har Fortid tilfælles. Denise tilstaar dog straks sin Brøde v 
og alt faar et roligt Forløb og et lykkeligt Udfald. Man mærker, at 
det er skrevet af en virkelig Forfatter. Er han tillige Fabrikant, da 
er det som bekendt af et Mikroskop, som formaar at fremvise 
fine Sjælerørelser, der under nye Ideers Strejflys bevæge sig paa 
ejendommelig Maade. Han staar i den franske dramatiske Litera- 
tur som den mest radikale, og som Forfatter af Denise har man> 
i ham hilst en fransk Forbundsfælle af Kvindesagen. Man for- 
dyber sig derfor med Interesse i Indholdet, men ser man disser 
nye Ideer lidt efter, vil man stille dem lige overfor den skandi- 
naviske Literaturs, ofte saa samfundskrigerske Retning, da undres* 
man over deres store Tamhed. 

Grev André, Stykkets Helt, har ført et vildt Ungdomsliv 
og sat det meste af sin Formue overstyr. Han er den udvsæv- 
ende, men ædle Mand, som den franske Literatur altsaa endnu, 
ikke er træt af. Paa Grund af eller til Trods for disse Egenskaber^ 
har han vundet solide Venner, der ved deres Dygtighed igen have 
hjulpet ham paa Fode. Bestyreren af hans Gods, den gamle 
Boinot, er en Hædersmand, ved hvem alt igen blomstrer frem- 
Hans Kone tager sig af Grevens Søster, den unge Martha, der 
lige er kommen ud af Klosteret. Alle Forhold ligge i idyllisk. 
Ro, beskinnet af Grevens opvaagnende Kærlighed for Denise. 

Men et Besøg af Madame Thougette, hvormed Komedier* 
tager sin Begyndelse, kaster uhyggelige Skygger henover Billedets 
Hun har mistet sin Formue og kommer nu for paa sin Søns Vegne 
at bejle til den rige Martha. Den Jordbund, hvori hendes Planer 
skulde trives, er dog af en uheldig kompliceret Beskaffenhed- 
Hendes Familie har nemlig selv i Fortiden været nær forbundet 
med Boinots, saa nær, at Fernand og Denise som Børn have 
været opdragne sammen, som voksne forlovede sammen, hvilket 
sidste Forhold saa af Fernand er benyttet til at forføre og der- 
efter forlade Denise. Dette sidste maa fremfor alt skjules for 
Greven og Martha. Det lykkelige Udfald af Madame Thougettes 
Planer beror nu paa, at Denise tier med sin Skam, at Greven, 
som tidligere har været hendes Elsker, blødgjort ved gamle Minder 
giver sit Samtykke, og fremfor alt paa at det erotiske Forhold, som alt 



Digitized by Google 



78a 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



i Klosteret har udspundet sig imellem Fernand og Martha, spindes 
videre. Alle disse Beregninger slaa fejl. Fernand, der i læmpelige 
Træk er skildret som en Skurk, isser paa Grund af en modbyde- 
lig Spille- og Duelhistorie , afslaas ganske som Svoger af Greven, 
og Denise tier, som sagt, ikke. 

Som Følge heraf er Fernand et Øjeblik tvungen til at give 
Denise Ægteskabsløfte, men slipper derfra ved, at hun fore- 
trækker Klosteret og tttsidst Grevens Arme. 

Dette er Stykkets Hovedlinjer, som saa krydses af titallige 
mindre, der alle løbe ud paa at spinde disse Mennesker, der i Forvejen 
«re saa sammenknyttede ved Lidenskab, Interesserthed og skjalt 
Brøde, endnu tættere sammen. Det er et af disse klæbrige Ed- 
derkoppevæv af Sladder og Intriguer, der bedst trives i indeklemt 
Stueluft. Her er Stykkets Skyggeside, ti det er ikke nok, at Per- 
sonerne i Dramaet komme ind og tale om FriluRsrideture, naar 
det faar Tilskuerne til at lide af samme Lyst. — 

Stykket interesserer idet hele mere under Læsningen end ved 
Opførelsen. De to unge Damer bliver spillet hjærtenskedsommelig 
og paa en vis ensartet Maade af Bartet og Reichenberg. Deres 
forskellige Livsførelse røber sig kun ved, at Denise ved et graat 
dydigt Slæb dækker over en dunkel Fortid, medens Martha, som 
ubedrageligt Tegn paa Ungdom og Uskyld, gaar om i hvid Kort- 
hed. Hvorfor er theåtre frangai* det eneste Teater, hvor Kedsom- 
meligheden af og til sniger sig ind, hvor Klassicismens Støv faar 
Lov til at brede sig i Ly af en glimrende Fortid, saa man blot 
ønsker, at et rask Pust af Livets varme Aande kunde blæse det 
bort. Yngre mandlige Kræfter ere engagerede til næste Saison, men 
saa vist som det at udrydde Støv fra Verdens Skabelse symbolsk har 
været betroet Kvindehænder, saa vist føler man, at det er en 
Primadonna, der mangler. Om denne Plads udfyldes af JaneHad- 
dings fængslende Talent, vil Tiden vise. 

I »Denise« maa Palmen tilkendes Goquelin. Al den aand- 
fulde bonhomie, alt det økonomisk tilbagetrængte Lune, der 
$iver hans Elskværdighed saa megen Finhed og Spil, kommer her 
frem i fyldig Glans. Han er Stykkets Ræsonør, Forfatterens 
Tolk, Forkynderen af de nye Ideer. Spændt lytter man til hans 
Repliker, indtil man føler, at Forkyndelsen falder sammen, for 
ganske slunkent at slutte sig om den borgerlige Sætning, at en 
hæderlig Mand, ja selv en Greve, til Nød kan ægte en stakkels 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



783 



forført Pige, naar blot alle undskyldende Omstændigheder ere lagt 
til Rette om hendes Fald, hun selv tilstaar det, og — hvad der be- 
tragtes som underforstaaet — Verden forbliver uvidende derom. I 
nogle Scener imellem Fernand og Thouvenin falder Repliker fra 
denne sidstes Side, om at en ung Mand godt kan og helst maa 
leve uden Kærlighedsæventyr. 

Det samme siger ogsaa Greven, men det som med Bjørnsons 
stærke Stemme forkyndes som et nyt og begejstret Evangelium, 
det kommer her henkastet og stærkt dæmpet af den bedstebor- 
gerlige Bemærkning, ,at man helst efter et saadant rent ført 
Ungdomsliv maa ægte en fattig Pige, hvem Taknemmelighed vil 
gøre til en dobbelt kærlig Ægtefælle. 

En saadan Vending virker som Dæmpepedalen paa et Forte- 
piano, anvendt hvor man ønskede et Fortissimo. At Forfatteren 
for øvrigt har et naturligt Blik for Uretfærdigheden i Kønnenes 
forskellige Stilling lige overfor den sædelige Moral, fremgaar af 
hele Stykkets Anlæg, men i hvor høj en Grad det er sløret af 
Traditionen, viser Valget af hans Helt. 

Denne Greve, hvem Lykkens Frugter dumpe i Hovedet, 
vilde for en finere nordisk Gane være Offerets ædle Vildt, akkurat 
med den goiit, det efter Gastronomiens Regler faar, naar det, skønt 
friskt, dog har ligget sit visse Timemaal i Jorden, og den fordærvede 
Fernand vilde blive vraget som uappetitlig. Denne Mand, der 
har forødt sin Formue paa slet ført Ungdomsliv og som, efter at 
have kendt og elsket Denise, hyppig tager til Paris, for igennem 
sine lave, løse Forbindelser at kvæle sin unge Kærlighed, men til 
Trods derfor taler om at tilgive Denise, fordi hun for mange Aar 
tilbage, før end hun kendte denne grevelige Højhed, har elsket 
Fernand og det endda, som han forudsætter, i al Uskyldighed, 
er han ikke Manden, hvori Kønnet skulde rammes? Han, som 
sælger sin Søsters Livstykke for sin egen Lidenskabs Tilfredsstillelse, 
som har været Fernands Sekundant i en Sag, han foragtede, fordi 
han var Moderens Elsker, er han ikke stillet paa en Piedestal, der 
er af for sammensat Natur, til at Helteglorien kan klæde ham? 
Langt inderligere end Thouvenin bede vi ham træde ned, og være 
glad til, at en god Pige som Denise vil have ham. 

Forfatteren foretrækker imidlertid, noget grusom imod sit eget 
Køn, at sigte paa Fernand. Men ved at vælge ham til Skive for- 
ringes Maalet og Stykkets Moral bliver anlagt paa Boulevardernes, et 
stort Publikums, lavere Standpunkt. Han skriver ikke — som Bjørn- 

Tilskueren. 1885. 53 



Digitized by Google 



784 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



son og Ibsen — for de faa og udvalgte, der begejstres af Moralens 
Stejlhed, øser Mod af Maalets Fjærnhed. Han gaar den stik modsatte 
Vej. Man kunde sige, at han med sund fransk Sans tager smaa 
Skridt for mere sikkert at naa fra neden af op, men der rejser 
sig dog en stærk Tvivl, om han kender Højderne, om han over- 
hovedet vil mere end det, han lige peger paa. 

Skildringen af Denise tyder ikke derpaa. Som Thouvenins 
Moral er hun borgerlig anlagt, netop til Pas for det store Publikum. 
Naar Thouvenin kalder hende for en interessant Pige, maa vi 
protestere, ti det, at hun er Moder, er ikke tilstrækkeligt. Som 
hun har været eftergivende imod Fernand, saaledes har hun været det 
lige overfor alle Vedtægters Krav. Ikke som Madame Bernhardt i 
»Les Fourchambaults« har hun turdet vedkende sig sit Barn. 
Udsat hos en Amme paa Landet, der ikke maa have været valgt 
med synderlig Omhu eller Energi, dør det Plejebørnenes ynkelige 
Død. Hun bøjer sig derunder som noget givet, som Fornuften allerede 
har anvist sin Plads. Hun finder Trøst i den skønne Begravelse, over 
sin Overenskomst med en Gartner, der ikke glemmer Graven med 
Blomster. Havde Fremstillerinden sagt disse Repliker med en 
bitter Ironis glødende Indignation over, at det var alt hvad et 
hyklerisk og haardt Samfund lævnede hende af Moderlykke, havde 
det højnet Skikkelsen, men næppe været i Stykkets Aand, næppe 
passet til, at hun intet Oprør viser imod den Nedværdigelse at ægte en 
Mand, der korporlig er bleven tvunget dertil. Kun paa Marthas Op- 
fordring kaster hun sig i Klosterets Arme, paa Grevens Opfordring 
i hans, for saa endelig igen paa Marthas Bud at haste til Kla- 
veret, for ovenpaa alle disse Sjælerørelser at dupere en Verden, 
hvis Dom, naar alt kom til alt, kunde være temmelig ligegyldig. 
Man maa indrømme, at denne Denise ikke finder paa meget. 

Iblandt de Scener, der staar i anden Linje, er den, hvor Greven 
lover Fernand Marthas Haand, det vil sige hendes Penge, imod 
at han paa sin Ære sværger, at hans Forhold til Denise har været 
et uskyldigt, særlig fremspringende og højtidelig anlagt. Idet 
Fernand svor, gik der som et oprørt Brus igennem Salen, der 
siden fik sit fulde Udtryk i Denises Udraab: Ah Vinfåme. Men 
lidt efter erklærer Thouvenin, det vil sige Forfatteren, at Fernand 
har handlet rigtigt, og at hvis han, Fernand, havde spurgt 
Greven , om han havde været hans Moders Elsker , da havde 
han vist handlet ligeledes. 



Digitized by Google 



Teaterindtryk fra sidste Parisersaison. 



785 



Greven tier, bøjer skamfuld Hovedet og Publikum ler. 
Man faar her Indtryk af, at Forfatteren tilkøber sig en pikant 
Situation paa Bekostning af noget bedre. De to Tilfælde taaler 
ingen Sammenligning og Tanken om det i enkelte Tilfælde beret- 
tigede ved Mened, er af en saa tung Natur, at den skyr enhver 
koket Behandling. Dog er den Stykkets dristigste. Alle øvrige 
Spørgsmaal ligge indenfor Rammen af et aandfuldt behandlet 
Filisteri. Netop en Grund for det kgl. Teater til forlængst at 
have opført det. At Figurerne ere tegnede sandt og dygtigt, 
at de med den moderne Malerkunsts bløde Omrids staa fint 
sammensmeltede til et virkeligt Hele, kan dog aldrig forhindre 
Antagelsen. 

Dialogen er som man kunde vente den af Dumas fils. Den 
bevæger sig helt igennem med klassisk Ynde og tager ofte tre Sider 
lange Repliker med overlegen Ro. Stik modsat Henrik Ibsens 
impressionistiske, fartfulde Replikskifte, kunde den lignes ved de 
langsomme, taktfaste Slag af en Le, naar den en Graavejrsdag 
gaar over en Græsplæne. Jo mindre Øjet fanges af Lys og Skygge, 
jo mere betaget lytter Øret til denne bløde og dog skarpe Lyd, 
hvis Fald røber, at den rammer hvad den tilsigter. Denne Klang 
har en monoton , men stedbindende Ynde. Den vilde være 
søvndyssende, hvis ikke Sanser og Stemninger uophørlig sattes i 
Bevægele ved Strømningernes Duft fra det nyslagne Græs, hvori 
en enkelt stærkere krydret Urt blander sig paa en egen pirrende 
og bedaarende Maade. Ellers er Billedet det vante. Ikke en stor 
Linje øjnes der, ingen frie Udsigter, kun meget svage Vindpust 
fare igennem Konveniensens Hegn, der er lukket tættest imod ' 
Nord, og Slutningsscenen virker som naar Tromlen gaar over 
Græsplænen, gørende alt jævnt og fladt. Man vaagner pludse- 
lig op til Virkeligheden, og i Perspektiv ser man en velsoigneret 
grevelig Park, hvor Denise gaar omkring som den ulasteligste af 
alle Grevinder, altid med langt Slæb, af egen klog Erfaring vogt- 
ende unge Piger mod nedrige Forførere. Andreas kan være rolig, 
hans Livslykke et sikret, og dør han før hun, hvad hans 
Aar og bevægede Liv nok kan lade formode, faar han af sin 
Enke det skønneste af alle Gravmonumenter. 

Clara Bergsøe. 



53* 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 

(Sluttet.) 



Spillere. — Tyve. — Nybyggere. — Bradjager. — Pryglestraf. — Straffered- 
skaber. — Kolonisation. 

I de sibiriske Fængsler findes altid en De) Fanger, som var 
Spillere — af Profession eller af Lidenskab — den Gang de fær- 
dedes frit om. De kan daarlig give Afkald paa den Indtægt eller 
Adspredelse, Spillet yder dem. Men det er vanskeligt at skaffe 
sig et Spil Kort. Derfor kan den, der ejer et saadant, gøre sig 
en nem og ret indbringende Forretning af at leje det ud. En 
Tæppestump, et Lys og et aldeles utrolig fidtet Spil Kort — for 
disse Ting faar Ejeren 15 Kopek pr. Nat. 

Der spilles kun Hazard. Hver Spiller har en Bunke Kobber- 
skillinger liggende foran sig — i Reglen alt, hvad han ejer — og 
han rejser sig ikke, før han enten har tabt det hele eller vundet 
sine Medspilleres Penge. Spillet sluttes sent paa Natten, ofle 
først ved Daggry, naar Fængselsporten aabnes. Naturligvis er det 
strængt forbudt, og naar Spillerne gribes paa fersk Gerning, maa 
de bøde med deres Ryg foruden med Konfiskation af Pengene. 
Derfor søge de at sikre sig mod Overrumpling ved at udstille en 
Vagtpost. 

Man skulde tro, det maatte holde vanskeligt at finde en 
Person, der vilde indlade sig paa at staa Vagt i Fængslets For- 
stue 5 å 6 Timer, i Mulm og Mørke og 30 Graders Kulde, lyttende 
efter Patruljens listende Skridt, for i Tide at advare Spillerne, 
saa de kan gemme Kort, Penge og Tæppe, slukke Lyset og krybe 
op paa Brikserne, inden det er for sent. 

Men det gaar ganske let. Saa snart Spillerne har slaaet 
sig ned om Tæppestumpen, mælder der sig straks Ansøgere om 
Posten som Udkigsmand. Det er altid Fængslets usleste Individer, 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



787 



enten Folk, der gennem Drik, Udsvævelser eller af andre Grunde 
er blevne saa ynkelig reducerede, at de ikke kan tage sig noget 
ordentligt Arbejde for, eller fødte Trællesjæle, Repræsentanter for 
denne Satellittype, som man træffer i enhver Stand, forunderlig 
sølle Naturer, der aldrig i deres Liv har taget eller kunnet tage et 
Initiativ, aldrig har villet eller kunnet ville noget for egen Regning, 
Folk, som er ulykkelige og vildfarende, naar de ikke kan finde 
nogen at holde Lyset for, Leporelloer, der altid ere rede til at 
holde Stigen for en Don Juan, men som aldrig faa en Tanke om 
selv at stige over Muren. Om et Individ af denne Type er Satellit 
for en Konge eller for en sibirisk Straffefange, medfører en Forskel 
i Snittet paa Kjolen. I Sind og Sjæl ere de Ligemænd. 

En saadan Fyr bliver antagen som Skildvagt og faar 5 Kopek 
for en hel Nats Tjæneste. Og han maa passe sin Post uden Hen- 
syn til Kulde eller Søvnighed. »Du har faaet din Betaling, og 
du skal gøre din Pligt,« sige Spillerne. — 

Tyverier gaa stærkt i Svang i Fængslerne, og Fangerne 
bestjæle hverandre i en forfærdelig Grad. Intet Gemmested er 
sikkert. Den kunstigste Laas bliver dirket op med et krumbøjet 
Søm, det snildeste Skjulested bliver fundet. Men dette er jo 
ingenlunde forunderligt i et Samfund, der tæller saa mange ud- 
lærte Tyve, og Antallet af dem, der gøre Tyveriet til et lille 
Levebrød i Fængslet, er langtfra ringe. — 

Endelig er der en Indkomst, som vel aldrig bliver betydelig 
for den enkelte Fange, men som til Gengæld faas uden Arbejde 
og varer bestandig. Det er Almisserne. Hele Befolkningen sender 
Gaver til »de ulykkelige« i Fængslet, i Reglen Brød og anden 
Føde, sjældnere Penge. Uden disse Gaver vilde mange, særlig 
de, der holdes i stræng Bevogtning, maaske have ondt nok ved 
at slaa sig igennem. — 

Der er saaledes ikke en eneste almindelig Fange, uden han 
sørger for at skaffe sig en lille Indtægt. Ti Penge har den største 
Betydning for ham; det véd han; derfor elsker han dem, og der 
er kun to Ting, han elsker højere: Rusen og Friheden. 

Forholdet er jo det, at den aandsdannede, til Person- 
lighed udviklede Mand, der kommer til Sibirien, efterhaanden vil 
lære at skatte sit Aandslivs Frihed dobbelt højt. Tabet af den 
borgerlige Frihed, det tvungne Arbejde og Fængselsmyndighedernes 
Brutalitet er Onder, som han ikke direkte kan reagere imod. Han 
indser hurtig, at det eneste Middel, hvorved han kan gøre sig 



Digitized by Google 



788 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



relativt uafhængig af sine paatvungne foresatte og indsnævre og 
begrænse deres Myndighed, er eksemplarisk Opførsel. Udenfor de 
Grænser, han derved sætter for sit Tvangsliv, etablerer han sin 
Frihedsverden. Han maa ogsaa have Penge til at kunne forbedre 
sine Kaar, men hertil indskrænkes deres Betydning for ham. 

Anderledes med den almindelige Forbryder. Hans Liv er 
ikke anlagt i Retning af Kontemplationer, han fører intet Tankeliv, 
og han kan ikke godt opfatte et Frihedsliv paa anden Maade end 
som Reaktion imod Tvang. En Tvangsfange er berøvet aktuel 
Frihed. Men den Fange > som svirer sine opsparede Penge op, 
følger dog sin egen Vilje; trods alle Lænker og Mure, der lukke 
ham ude fra Verden, kan han dog for disse Penge skaffe sig en 
Rus , d. v. s. en strængt forbudt Nydelse. For Penge kan han 
bestikke Underofficerer og Vagtposter, saa at de, i det mindste 
for et Øjeblik, finde sig i, at han behandler dem paa en respekt- 
stridig Maade, og det er en af hans største Glæder at kunne bilde 
sig selv og Kammeraterne ind, at hans foresatte er bange for 
ham. Med ét Ord, naar han har Penge, kan han fraadse, drikke, 
skraale op og være grov, ikke uden betydelig Risiko, men allige- 
vel er det som en Anelse om Frihed, et Glimt af Selvstændighed 
og egen Vilje, og som saadant nydclsesfuldt, som et eneste frit 
Aandedrag maa være for den, hvem Strikken allerede snærer om 
Halsen. Og her kommer hans underlige barnagtige Fantasi ham 
til Hjælp, han tror paa dette Frihedsfantom som paa en Virkelighed, 
han synes, at han ligesom har genfundet sit egentlige Jeg. 

Brevveksling med Hjemmet er vel ikke forbudt, men kan 
tit være besværlig og glædeløs nok, fordi den skal gaa gennem 
Pladsmajorens Hænder. Med Pengeforsendelser er det endnu værre, 
ti ofte fristes en saadan Majors Retskaffenhedsfølelse over Ævne 
af de Summer, der passere hans Kontor, enten paa den Maade, 
at han ligefrem underslaar dem, eller saaledes, at han forbeholder 
sig selv nogen Tids Rentenydelse af dem, inden han udbetaler 
dem. Begge Arter af Kassesvig er næsten fuldstændig sikre mod 
Opdagelse af overordnede Myndigheder* — 

Straffeaaret regnes til 10 Maaneder, fordi Tvangsarbejderen 
maa arbejde hver Dag uden Undtagelse, naar der er Beskæftigelse til 
ham, og der er kun d befalede Fridage om Aaret, Jule- og Paaskedag. 

Naar den saaledes reducerede Straffetid er udløben, bliver 
Fangen sendt som *Posjelenjetz€, Nybygger, til en Landkommune. 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 789 



Denne er forpligtet til at modtage ham og give ham Vi Desjatine*) 
Havejord, Byggeplads til et Hus, samt et Stykke Ager og Eng til 
fri Afbenyttelse. Men Nybyggeren behøver ikke at modtage Jorden, 
og i Reglen er det kun de gifte, der søge denne Form for Erhverv. 
De ugifte finde med Lethed eri Beskæftigelse, der svarer til deres 
Færdigheder. Enten tage de Tjæneste paa Landet som Arbejds- 
mænd, eller ogsaa gaa de, forsynede med et »Kort«, der træder 
i Stedet for Pas, til Byerne for at drive et Haandværk. Naar de 
opføre sig godt, er de vel sete overalt, ingen nærer Fordom 
imod dem, ingen fri Mand vil have noget imod at modtage 
en Nybygger som Bejler til sin Datters Haand, og ingen fri Kvinde 
vil betragte det som en Skam at være »en ulykkeligs« Hustru. 

Efter den sidste polske Opstand, 1863, nedsatte mange 
deporterede Polakker sig i Byerne, og de gav Industrien et betydeligt 
Opsving. I Begyndelsen var det Haandværkere fra Warschau og 
andre af Polens større Byer. Senere kom andre til: Studenter, 
Embedsmænd og unge Adelsmænd. De havde i Sibirien lagt sig 
efter forskellige Haandværk, og de søgte med Held at give deres 
Arbejder et kunstnerisk Tilsnit. 

Disse Arbejder var stærkt efterspurgte, og i adskillige Aar 
hørte det med til god Tone i de sibiriske Byer at gaa med polske 
Klæder, bruge polske Møbler, spise polsk Brød og drikke polsk ØL 

— Den, der bliver deporteret som Nybygger, kan saa nogen- 
lunde nedsætte sig, hvor han vil i »det store Fængsel«, og kun 
naar han opfører sig slet i sin Nybygd, bliver han sendt til 
Jakutsk eller et andet Sted, hvor den 9 Maaneders Vinter er saa 
stræng, at Kviksølvet fryser i Termometret. 

Nybygderne ligge i et ca. 250 Verst bredt Bælte, der 
strækker sig Nord og Syd for den saakaldte kinesiske Vej fra 
Ural til Kiæchta, og hver Nybygger kan af det Sogn, hvor han 
nedsætter sig, fordre x l% Desjatin Havejord og en Byggeplads 
i umiddelbar Nærhed af Landsbyen — Loven siger endog i Midten 
af denne — samt 3 Desjatiner Ager og et tilsvarende Stykke Eng. 
Er der Urskov i Nærheden, kan han indtage saa meget af den, 
han vil, til Opdyrkning. Han kan endog af Gouvernementet faa 
et Pengeforskud til sin Etablering, og han kan drive Handel, Ager- 
dyrkning eller Industri, ganske som han lyster. Ikke saa faa Ny- 
byggere tjæne sig ret betydelige Formuer. 



*) Desjatine = ca. 2 danske Tdr. Land. 



Digitized by Google 



790 De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Men det er langtfra alle udtjænte Tvangsarbejdere og Ny- 
byggere, der tage fast Bolig. Mange begive sig paa Vandring i 
Haab oin en Gang at naa ud over det russiske Riges Grænser og 
derved genvinde deres Frihed, men endnu flere drive om i Landet 
som Vagabonder, Bradjager, indtil de bliver fangne og dømte til 
nogle Aars Tvangsarbejde. 

Til disse Bradjager slutte sig de undvegne Tvangsarbejdere, 
hvis Antal er betydeligt, fordi Straffeanstalternes Indretning gør 
dem det saa let at undvige. 

Det er en ejendommelig Tilværelse, Bradjagen fører, et 
Liv fuldt af de største Farer og de største Savn. Kommer han 
paa sin Vandring ud i Burjatersteppen , Sydost for Baikalsøen, 
venter Døden ham ved hvert et Skridt. For Burjaten er han 
som et andet Stykke Vildt, han lægger sig paa Lur og skyder 
ham, eller han holdet Parforcejagt paa ham med sine Hunde, som 
han ligefrem afretter hertil, blot for at kunne bemægtige sig hans 
Smule Ejendom. Og hvis saa Bradjagen slipper levende ud over denne 
Steppe, maa han vade over rivende og fossende Vildbække, klatre 
over Bjærge, bedækkede med evig Sne og vandre gennem endeløse 
Urskove. 

Er han ene, dør han. Men Faren bringer Bradjagerne til 
at slutte sig sammen i Smaaflokke. En gammel Bradjag, der 
kender Landet, fører an. Han er den eneste, som kan finde 
Bradjagvejen. Ti den er ikke som andre Veje, den er ubanet, uden 
Vejvisere, uden Milepæle, uden Spor af, at en Menneskefod nogen- 
sinde har betraadt den. Men den har sine hemmelige Tegn, Mærker, 
der er indhuggede i Træerne. Ingen kan finde dem og ingen for- 
staa at tyde dem uden den gamle Bradjag. Han fornyr dem om- 
hyggelig for sine »Brødrec, der senere komme denne Vej, og han 
lærer sine Ledsagere deres Betydning. 

Naar Aftenen falder paa, slaar Bragjagertruppen Lejr i 
Skoven og antænder et kæmpemæssigt Baal; store Skovbrande er 
Følgen heraf. Er der langt fra Skoven, søge de ind i en Bondes 
Saimka — et Slags Arbejdshus ude paa Marken — hvor de sæd- 
vanlig finde et lille Forraad af Brød , Mælk , Salt og gamle Klæd- 
ningsstykker — Ting, som den medlidende Bonde har bragt der 
ud, og som han stadig sørger for at forny. Hvor Bradjagerne 
passere igennem en Landsby om Natten, er der henlagt Fødemidler 
til dem udenfor Husene — en halvt tvungen Tribut, som Bøn- 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



791 



derne yde for at undgaa Indbrud og Udplyndring. Kedel, Økse 
og Fyrtøj fører enhver Bradjag med sig. 

Men ikke alle Vegne er man saa forsigtig eller gæstevenlig. 
Baade i Øst- og Vest-Sibirien er der Landsbyer, hvis Beboere jage 
Bradjagtrupperne bort med Vaaben, naar de nærme sig. Visse 
Tegn paa Bradjagvejene advare Flygtningene mod disse farlige 
Steder og lede deres Skridt langt uden om den fjendtlige By. Men 
alle Bradjager er Kammerater, og de hævne hverandre. Er en 
Bande bleven skudt ned af Bønderne, hænder det let, at disse en 
mørk Nat faa Husene brændte af over Hovedet paa sig af en 
anden Bande, der har faaet Nys om Ugerningen. 
. Der er Landsbyer, hvor man taaler Bradjagen i sin Nærhed og 
tager Nytte af ham. Han bor dybt inde i Skoven, alle Mennesker 
kende ham, ogsaa Stedets Øvrighed, og véd, at han er Brad- 
jag. Aar efter Aar forsyne Bønderne ham med det nødvendige, 
men fordre til Gengæld, at han skal gaa dem til Haande ved 
deres Arbejder. Der gives Bradjager, undvegne Tvangsarbejdere, 
som er komne til en saadan Landsby i deres Ungdom, har giftet 
sig, grundet Familie og nu sidde som alderstegne Patriarker, skønt 
de er fredløse og fuldstændig afhængige af Stedets Embedsmænd, 
men disse staa sig ved at lade Bradjagen i Fred, ti herved kan de 
omsætte deres Magt i Penge, Bradjagen ' maa svare dem Skat af 
sin Frihed. 

Sjældent lykkes det en Flygtning at naa over Grænsen, 
med mindre han har betydelige Pengemidler til sin Raadighed; ti 
de sibiriske Embedsmænd er ikke mindre bjærgsomme end deres 
russiske Kolleger. De kan være billige, og de kan være dyre, 
men de er til Fals. For Penge kan Flygtningen faa et lovformeligt 
Pas, der sikrer ham fri og uhindret Afrejse til Udlandet. 

Sædvanlig tilbringer Flygtningen kun Sommeren i Frihed, 
ti en Flugt om Vinteren er en næsten umulig Sag. Naar Efter- 
aaret falder paa, lader han sig fange, opgiver falskt Navn, bliver 
dømt til Tvangsarbejde for Vagabondering og undviger igen næste 
Foraar for at fortsætte sin Vandring hen imod Grænsen. Hans 
Vandring er en Flugt, Fængslerne hans Hvilesteder. 

Undertiden kan det lønne sig godt at undvige fra et sibirisk 
Fængsel. En Mand f. Eks. dømt til 24 Aars Tvangsarbejde. Kort 
efter sin Ankomst til Straffeanstalten undviger han og bliver 
Bradjag. Men det er ingenlunde hans Mening at indtage denne 



Digitized by Google 



7'.)2 De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 

besværlige Stilling Resten af sit Liv, den er kun et Overgangsled 
til en behageligere Tilværelse. 

Han bliver nappet eller lader sig nappe og føres for Dom- 
meren. Han er det uskyldigste Menneske under Solen, har aldrig 
begaaet anden Lovovertrædelse end at vagabondere. — Hvor han 
kommer fra? — Det véd han ikke, han er en stakkels enfoldig 
Mand, kender ingen Navne, hverken paa Byer eller Landsbyer. — 
Papirer? — Han har ingen. — Fødested? — Han opgiver det 
første det bedste Navn , der falder ham ind. Sit eget Døbenavn 
bevarer han som en Hemmelighed, og undertiden udvikler han en 
vis Humor, naar han skal fortælle, hvad han hedder: Michail 
Njepomnischtschy (Michael, der ikke kan huske noget), »IwaR 
Besojtjeschestwa (Johan uden Efternavn), ja han kan endog være 
dristig nok til ganske simpelt at kalde sig Iwan Bradjaga. 

Han bliver dømt for Vagabondering til højst 4 Aars Tvangs- 
arbejde. Naar den Tid er gaaet, dimitteres han som Nybygger; 
de 20 Aar af sin Straffetid smutter han behændig uden om ! 

Det hænder ikke sjældent, at selve Øvrigheden slutter 
Akkord med Bradjager om Udførelsen af visse Arbejder, som det 
er vanskeligt at faa Kræfter til i det tyndt befolkede Land, saa- 
ledes naar en større Vejstrækning skal gøres i Stand, eller en 
Bro skal bygges. Sogneforstanderen behøver blot at meddele, at 
han trænger til Arbejdere, saa rygtes det vidt om, og Bradjagerne 
komme ud fra deres Skjul i Skovene for at mælde sig. De holde 
trolig ved, saa længe det er nødvendigt, naar de blot faa den 
akkorderede Løn. I5n Betingelse stiller de ufravigelig — den. at 
ingen af dem maa fængsles mod sin Vilje, naar Arbejdet er endt. 
Dette gaar Sogneforstanderen ind paa, og han bryder aldrig Ak- 
korden paa dette Punkt, han véd, det vilde være farlig Gerning; 
Bradjagerne betænkte sig intet Øjeblik paa at forsvare deres Fri- 
hed, og han var ikke i Stand til at samle saa stor en Militær- 
styrke, at han kunde tvinge dem. At henvende sig til Bønderne 
om Hjælp, vilde være unyttigt; de holde maaske nok af at gaa 
paa Jagt efter enkelte Bradjager for egen Regning, men de véd, 
at hvis de hjalp til ved Fængslingen af en større Bande, havde 
de hver enkelts Hævn at frygte. — 

Der er ikke noget Land, som gør Fordring paa at kaldes 
civiliseret, hvor Pryglestraffen spiller saa stor en Rolle som i Rus- 
land. I de senere Aar er der kommet en stærk Indignation frem 
mod denne Straf, og der kan vel heller ikke være Tvivl om, at 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 793 

naar den anvendes efter abstrakte Lovparagrafer, uden Hensyn 
til de enkelte Individer og til Motiverne for Lovovertrædelser, 
der objektivt set er ens, saa er og bliver den en raa Volds- 
handling af Lovgivningsmagten, ikke en i Retfærdighed grundet 
Straf. 

Men paa den anden Side maa det erindres, at der gives For- 
brydernaturer, hvor enhver Straf, der sigter til at paavirke mo- 
ralsk Følelse, Samfundsbevidsthed eller Samvittighed, er fuldstændig 
ørkesløs, Individer, der ikke eje andet sjæleligt Indhold end 
brutal Egenkærlighed og ikke bøje sig for anden Ret end den 
stærkeres. Disse Individer er i højeste Grad farlige for Samfundet, 
og naar dette skal sætte en Grænse for deres Brud paa almindelig 
og nødvendig Retsorden, naar det gennem sin Trusel om Straf 
skal skræmme dem bort fra Forbrydelser, da kan dette kun ske 
ved gennem selve Straffen at ramme dem haardt lige midt i deres 
Egenkærlighed. En Æresstraf forstaa de ikke, en Frihedsstraf 
ængster dem ikke, men Prygl, det er noget, de forstaa, og noget, 
de er bange for. Rusland har i de mangfoldige hel- eller halv- 
barbariske Stammer, der leve indenfor dets Grænser, flere Elementer 
af denne Art at opvise end nogen anden europæisk Stat. Der 
maa tages særligt Hensyn til dem i Straffeloven, men en almindelig, 
tælles Lov for alle Landets Nationaliteter, der har saa forskellig 
Udvikling og Levevis, saa forskellige Traditioner og saa forskellig 
Religion, den er i højeste Grad meningsløs og uretfærdig. — 

Pryglestraffen anvendes vistnok lige saa hyppig i Rusland 
nu som tidligere. Men Strafferedskaberne er blevne langt mindre 
grufulde. Sædvanlig bruges nu Stok, Ris og den saakaldte 
Troitschatka eller Plæte. Knut og Spidsrod anvendes ikke 
officielt. 

Knutten er et Sindbillede paa barbarisk Raahed; dens Op- 
finder har haft en Djævels Glæde i at vide sine Medmennesker 
pinte ihjel. Det er en lang , smal Læderrem, kogt i en ejendom- 
melig Vædske og belagt med Metal-Filspaan. Ved denne Tilbered- 
ning faar Remmen en ganske overordentlig Haardhed og Tyngde. 
Men før Hærdningen bliver dens Rande gjort tynde og bøjede 
saaledes , at dens ene Flade danner en Fuge , der strækker 
sig gennem dens hele Længde med Undtagelse af den yderste 
Ende, som er bøjelig, for at Bødelen kan sno den om sit Haand- 
led. 1 den anden Ende er fastgjort en lille Jærnkrog. 



Digitized by Google 



794 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Naar Knutten anvendes, skal den med sin konkave Side ramme 
Delinkventens Ryg, hvis Hud gennemskæres af de skarpe Rande 
som af to Knive. Derefter trækker Bødlen Instrumentet til sig, 
saaledes at Krogen medtager den udskaarne Hudstrimmel. Der- 
som Bødlen ikke er underkøbt, og hvis han forstaar at bruge 
Knutten, taber Delinkventen i Almindelighed Bevidstheden efter 
det tredje Slag; er han særlig haardfør, først efter det femte. En 
Ukas af Peter den store har fastsat det største Antal Slag, der 
maa idømmes, til 101, men man er sjælden gaaet til denne 
Grænse, med mindre man vilde sikre sig, at den paagældende døde 
under Eksekutionen. En lille Ejendommelighed ved den nævnte 
Ukas er, at den befaler, at Dommen altid skal lyde paa et ulige 
Antal Slag. 

Skafottet, hvorpaa den dømte anbringes, kaldes paa Russisk 
»Hoppene ok bestaar af en bøjet Planke, til hvilken han bindes 
med den blottede Ryg opad. Hans Hoved støttes fast mod Plan- 
kens øverste Rand, Fødderne mod den nederste, Hænderne bindes 
sammen paa den anden Side af Planken. Enhver Bevægelse er 
saaledes umulig. 

Naar den ulykkelige har modtaget det idømte Antal Slag, 
bliver han løst og bragt til Bevidsthed igen, hvis han ikke har 
udaandet under Knutten. Derpaa maatte han — tidligere — knæle, 
mens Bødlen trykkede Brændemærket i hans Pande og Kinder 
og indgned de endnu blødende Saar med en sort Vædske. Naar 
Saarene helbredtes, antog Mærkerne en blaaagtig Farve og varede 
hele Livet. Fordum biugte man yderligere at opsplitte Staklens 
Næsebor med et Jærninstrument. En Ukas fra Alexander den 
førstes Tid hævede dog denne Tillægsstraf. 

Plæten eller Troitschatkaen, der saa olte forveksles med Knut- 
ten, er et mindre forfærdeligt Strafferedskab. Den bestaar af et kort 
Skaft med stærke Læderremme, hvori der tidligere var indsyet Bly- 
kugler. Naar den falder paa den nøgne Ryg, slaar den som en tre- 
dobbelt Stok. Huden spaltes under Slagene, Rygrad og Ribben be- 
skadiges, og de, der har modtaget et større Antal Plæteslag, faa 
i Reglen Brystsyge. 

For at give Slaget større Kraft, stiller Bødlen sig i nogen 
Afstand fra »Hoppene, svinger sit Redskab i Luften, tager Tilløb 
og lader det derpaa falde paa Delinkventens Ryg. 

Naturligvis er Bødlen bestikkelig. Naar det idømte Antal 
Slag ikke er ret stort, tager han Intrumeniets Skaft i Haanden paa 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



795 



den Maade, at han støtter Lillefingerens Ryg, ikke dens Inderside, imod 
det. Herved svækkes Slagets Kraft betydelig, uden at det vækker den 
kontrollerende Embedsmands Opmærksomhed. Hvis Antallet derimod 
skal være betydeligt, underkøber man Bødlen til at give de første 
Slag med fuld Kraft. Herved opnaas enten, at den dømte ud- 
aander, eller at han mister Bevidstheden. 

Spidsrodsstraffen idømtes Soldater og politiske Forbrydere. 
Strafferedskabet var lange, friskskaarne Kæppe, som blev lagt i 
Vand et Par Dage, for at de kunde være tilstrækkelig smidige 
og bøjelige. Under Eksekutionen blev Soldaterne, der var kom- 
manderede til at udføre Straffen, stillede i 2 Geledder med Ansigt- 
erne mod hverandre og med saa stort Rum mellem Mand og 
Mand, at der var rigelig Plads til at svinge Kæppene. Derefter 
blev den dømte blottet til Bæltestedet, hans Hænder blev bundne 
til Mundingen af et Gevær, hvis Bajonnet med sin Spids rørte 
ved hans nøgne Bryst. En Soldat tog fat i Kolben og førte ham 
langsomt frem mellem Rækkerne. Han fik Slagene over Ryg og 
Hals. Naar han styrtede til Jorden, blev han stablet paa Benene 
igen og ført videre. En Ukas af Peter den store fastsatte Maxi- 
mum af Slag til 12,000. Sædvanlig fik den dømte 2000 Slag. 
Saa blev han lagt paa Hospitalet for at faa sin Ryg helet og 
vinde nogle Kræfter, stillede derefter til de næste 2000, kom atter 
paa Hospitalet og blev saaledes ved, til han havde faaet hele 
det idømte Antal Slag. Men lød Dommen paa Spidsrod »uden 
Naadec, fik han det fulde Antal Slag paa én Gang uden Hensyn 
til, om han døde under Eksekutionen. — 

Der er næppe Tvivl om, at den russiske Regering har begyndt 
Sibiriens Kolonisation, endnu inden Landet var helt erobret. I 
det mindste tyde mange Ting hen paa, at der rundt om i Landet 
har været oprettet Kosakstationer, hvis Beboere fik anvist Jord til 
deres Underhold og for øvrigt var forpligtede til altid at holde 
sig kampfærdige paa egen Bekostning, baade til Angrebs- og For- 
svarskrig. 

Derimod har der næppe kunnet være Tale om at lede nogen 
Strøm af frivillige, ikke-militære Kolonister til Sibirien, dels fordi 
det europæiske Rusland er saa tyndt befolket, dels fordi Bønderne 
indtil for kort Tid siden var Livegne, og Regeringen altsaa ikke 
havde fri Raadighed over dem. At overføre Bønder fra Krongods- 
erne har vel ingen af Gzarerne tænkt paa, ti derved vilde de 
nedsætte Godsernes Værdi uden at gavne Sibirien. 



Digitized by Google 



796 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Regeringen gik derfor en anden Vej. Den gjorde Landet 
til Forvisningssted. Herved fik den et Paaskud til at lægge Garni- 
soner i de næppe erobrede Landskaber, ansætte russiske Embeds- 
mænd og give det hele et russisk Tilsnit ; dertil kom, at den i de 
forviste havde en brugbar og billig Arbejdskraft til at drive 
Bjærgværkerne og Guldvaskerierne. 

Livegenskabet skaffede dog Staten en Del ufrivillige Kolo- 
nister. Godsejeren var nemlig Herre over sine Livegnes Le- 
geme, Sjæl og Formue, men ikke over deres Liv. Han kunde 
mishandle sine tobenede Husdyr, saa meget han vilde, han kunde 
leje dem ud og tage hver Trævl, de ejede, men han maatte ikke 
dræbe dem. 

Derfor maatte Bojarerne hjælpe sig paa anden Maade, naar 
de ønskede at skaffe sig en besværlig Livegen fra Halsen. De 
forærede ham til Czaren, og denne sendte ham til Sibirien, hvis 
det ikke passede ham bedre at stikke ham ind i Armeen. Endnu 
i Begyndelsen af Alexander den andens Regering saa' man lange 
Tog af saadanne »frivillige« Kolonister med deres Familie og hele 
rørlige Ejendom paa Vejen til Sibirien. I Reglen drog de til 
Amurlandet. Kun meget faa Familier udvandrede frivillig i 
dette Ords egentlige Forstand. 

Men Antallet af dem, der dømmes til simpel Deportation med 
Forpligtelse til at nedsætte sig som Nybyggere, har altid været 
meget stort, ti denne Art af Deportationsstraf idømmes ej alene 
for mindre Forbrydelser og politiske Forseelser, men den er tillige 
en Følge af den betingede Frifindelse, der svarer til vor tidligere 
Lovgivnings Frifindelse for videre Tiltale. 

Nybyggernes Børn faa borgerlige Rettigheder og blive ind- 
skrevne som Medlemmer af et Landsogn eller en Købstadskom- 
mune, og det er dem og deres Efterkommere, der udgøre Kærnen, 
Hovedmassen af Sibiriens nuværende Befolkning. Tvangsarbejderne 
har kun bidraget meget lidt til Folkemængdens Forøgelse, fordi de 
fleste af dem henleve deres Nybyggerperiode som Bradjager. 

Det er bekendt nok, hvor usselt det europæiske Rusland er 
befolket, saa usselt, at det ikke har Mennesker nok til at hæve 
Landets uhyre Naturskatte og forvandle dem til Folkerigdom. 
Man skulde tro, at Regeringen vilde vogte paa disse Indbyggere 
som en gerrig paa sine Dukater, fordi enhver arbejdsdygtig Mand 
eller Kvinde er en Kapital. Men alligevel sender den hvert Aar 
hele Storarmeer af deporterede over Ural. Og denne uhyre 



Digitized by Google 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 797 



Menneskeeksport , som nu har varet et Par Aarhundreder og paa 
det nærmeste naa'r op til en Snes Millioner Sjæle, den har i det 
egentlige Sibirien kun affødt en Befolkning paa et Par Millioner 
— en Klat, der ligefrem bliver borte i det uhyre Land. 

Men Kolonisation gennem Straffefanger har ogsaa en anden 
betænkelig Side. Naar man undtager de politiske Forbrydere, er 
og har det altid været den værste Bærme af Befolkningen, der er 
sendt til Sibirien: Røvere, Mordere, Tyve, Hælere, Bedragere og 
Falskmøntnere, kort sagt, alle Uordenens og Lovløshedens Elementer. 
Og af dem fordres det nu, at de skal indordne sig under lov- 
bundne Forhold, til hvis Hævdelse der er sat en Embedsstand, som 
hyppig kun staar meget lidt over de deporterede i Dannelse og 
Moral. 

Ganske vist er der ingen Nødvendighed for, at slette 
Egenskaber gaa i Arv til Efterkommerne, men sikkert er det, at 
den sibiriske Bonde er en Blanding af sine Forfædres gode og 
daarlige Sider. Han er i Reglen et skarpt Hoved, logisk og hurtig 
i sine Slutninger, men han er meget løs i sin Moralitet og temme- 
lig konfus i sine Begreber om mit og dit. Hertil kommer Umu- 
ligheden af, at der kan udvikle sig en fælles sibirisk Nationalitet. 
Saa mange forskellige Racer og Folkeslag, som findes inden det 
russiske Riges Grænser — og deres Antal er meget stort — saa 
mange forskellige Typer findes ogsaa i de sibiriske Landsbyer, 
blandede mellem hverandre, men hver med sit Særpræg, sit Sprog 
og sin Religion. 

Som Forholdene nu er, kan der ikke være Tale om en 
frivillig Kolonisation at' Sibirien, ti en af dens Grundbetingelser: 
den frie, borgerlige Ret, hævdet og holdt i Ære af en samvit- 
tighedsfuld, hæderlig og dygtig Embedsstand, mangler ganske. 
Paa Papiret har den frivillige Nybygger og de deporteredes Efter- 
kommere borgerlige Rettigheder; i Virkeligheden er de uden Be- 
tydning for andre end den adelige, der efter sin Stands Privilegier 
kan unddrage sig Embedsmændenes Myndighedsmisbrug. De andre 
Stænder har kun ringe Glæde af deres Rettigheder, ti de kan ikke 
gøre dem gældende som et Krav, og Embedsmændene har det i 
deres Magt at stille sig hindrende i Vejen for deres Udøvelse og 
vende og dreje det hele efter eget Tykke. At klage er haab- 
løst, ti en Klage over Embedsmændene gaar igennem disses egne 
Hænder. 



Digitized by Google 



798 



De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. 



Paa den anden Side raaa det indrømmes, at med de mange 
forskelligartede, til Dels meget farlige og urolige Elementer, 
hvoraf Sibiriens Befolkning er sammensat, kan Belejringstilstand 
være normal — men det er den dannede, rolige og flittige Borger, 
der lider mest under den. 

I de senere Aar har der i Rusland været en Stræben efter 
at indskrænke Antallet af Deportationer og kun forvise egentlige 
Forbrydere. I human Henseende ser dette jo overmaade godt ud, 
men Regeringen er ikke rykket Løsningen af sit store Koloni- 
sationsspørgsmaal et Skridt videre, og det er vel tvivlsomt, hvad 
der i det hele indvindes herved. Grundskaden ligger dybere. 
Saa længe der ikke bødes paa den, vil Fremskridtene kun være 
tilsyneladende. 

N. Juel-Hansen. 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges litteratur. 

En Oversigt 
af 

Georg Nordensvan. 
(Sluttet). ■ 



II. 

Ved Siden af Strindberg var Albert Bååth en af dem, 
der først begyndte at bortkaste Traditionen og digte ud af sin 
^gen Personlighed. Bååth er Lyriker, og han er Skaanes Digter. 
Han bruger skaanske Ord og han maler skaanske Egne og skaan- 
ske Stemninger med den kraftigste, mest slaaende Lokalfarve, med 
en Sandhedskærlighed, der ikke skyr at komme Virkeligheden 
paa Livet, og med et helt moderne Blik for Tidens Spørgsmaal 
og Ideer. Bååth har vist mere Originalitet end nogen af sine 
svenske samtidige. Hvad andre sige, har han aldrig brudt sig 
om; han synger uforfærdet med sine egne Ord og paa sin egen 
Maade. 

Han synger om Tidens Storme, om Gæringen i de brede 
Lag, om Socialistmødet, hvor (Jer lyder brændende Ord mod de 
lykkelige og rige, om Ungdommen, der er mæt af Livet, inden 
den endnu har levet, om Bulderet fra Fabriker og Værksteder, som 
overdøver Studentersangen, om Folkevennen, der glemmer de 
smaa, naar han selv bliver stor, om livsfriskt, muntert Arbejde og 
bm haardt slidende Smaafolk : Syersken ved Natlampen, Tjæneste- 
pigen i sit Køkken. Han synger om Udvandrerne, men raaber 
ikke ak og ve over dem og kalder dem Forrædere, fordi de vælge 
til Hjem det Land, som vil føde dem, og han søger ikke at holde 
dem tilbage ved at tale til dem om Svea og Lutzen og Karl den 

Tilskueren. ,1885. 54 



Digitized by Google 



800 



De unge i Sveriges Literatur. 



tolvte. Han synger om hvordan Masserne drikker sig fulde ved 
Jubelfesten for Gustav Adolfs Minde, og han forkynder højt at 
store Ord bedrage og at det er Handling — hvor lidt Blæst den 
end gør — , der bringer Verden fremad. 

Det rige Billedgalleri, Bååth opruller for os, er saa natursandt r 
saa kunstnerisk, saa forstaaende gjort, at han maa anses for 
den mest ægte demokratiske Digter, vi for Tiden har i Sverige. 
Det folkelige i hans Sang er helt igennem naturligt og ægte; 
det er vokset op med ham, har skærpet hans Syn og ført 
hans Pen. 

Det ser næsten ud, som om Bååth vil komme til at staa 
som Skaberen af en sydsvensk Digterskole. De Skaaninger, der 
i den sidste Tid er optraadt, har været stærkt paa virkede af den 
ejendommelige Maade, hvorpaa han skildrer, hvad han ser, og 
især af hans Ævne til at male Hjemlandets Natur med dets egne 
Farver. 

Som Stemningsdigter følger den unge Ola Hanson i 
Bååths Fodspor. Han har gode Anlæg og har givet os mere end 
én lille Naturskildring — baade paa Vers og Prosa — med ud- 
præget Lokalfarve og megen malerisk Kraft. At han endnu hver- 
ken er saa kendt eller skattet, som hans bedste Ting berettige 
ham til at blive, ligger dels i, at han ikke har lagt Kræfter nok 
i for at skaffe Plads til alle de nye Spirer, hans Digtning har i sig, 
dels i at denne Digtning var saa ungdommelig uensartet. — Det 
er endnu kun et lille Bind Digte og nogle Prosaskildringer i »Ny 
illustrerad tidningc, vi har fra Ola Hansons Haand. 

Novelledigtningen er ogsaa stilet lige løs paa den sydsvenske 
Befolkning og har skildret dens Liv i forskellig Belysning. En 
Del Smaatræk fra Skaane bidrog meget til, at Ernst Ahlgrens 
Debutarbejde (Från Skåne hed det) vakte saa stor Opmærksom- 
hed. Denne Dame — hendes virkelige Navn er Benedictsson, født 
Bruzelius — besidder saa megen sund Kraft og et saa kritisk Blik 
for hvad hun har haft Lejlighed til at iagttage, at man allerede 
nu maa sætte hende højt og vente sig adskilligt af hende. 

Ogsaa Eva Wigstrom skildrer skaansk Folkeliv. Hun 
gør det i raskt tegnede, sympatetiske Billeder, prægede af en blid 
og forsonlig Aand, som helst ser de lyse Sider. 

Bondelivet i Halland har fundet sin Digter i August 
Bondeson, en ung Læge. Han skriver mest paa Hallandsmaal, og 
han ligner den danske Forfatter Henrik Pontoppidan deri, at og- 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



801 



saa han skildrer Folket fra dets eget Synspunkt, ser med dets 
egne Øjne. Dette gælder dog navnlig om hans sidste og bedste 
Noveller; han er endnu ganske ung og i stærk Udvikling. 

Endnu er der to Folkelivsskildrere at omtale. FruAgrelTs 
Från land och stad, der udkom sidste Jul, hilstes som noget ret 
værdifuldt ved sit dybe Kendskab til Nordlændingen og sin kraftige 
Ævne til at give hans Natur i store Træk. Der er i hendes 
Skildringer af Bryllupper, Markeder og Begravelser helt ypperlige 
og karakteristiske Træk; der er smaa Antydninger af Livsskil- 
dringer, som i al deres Simpelhed virke sandt og gribende, 
men der er langt igen inden denne Forfatterinde naar Mesterskab. 
Stil har hun ikke synderlig mere af end de fleste andre svenske Damer 
— de skrive i Almindelighed saadan, at man knap vilde kunne 
skelne den enes Ting fra den andens, hvis de ikke satte Navn 
under — , og hendes Jagen efter Aandrigheder virker undertiden 
trættende. 

Gustaf af Geijerstams Fattigt Folk er kendt i Danmark 
og behøver derfor ingen mere indgaaende Omtale. Inden han 
udgav den, havde han skrevet to Samlinger Skizzer, der vakte 
megen Opmærsomhed og blev Genstand for særdeles forskelligartet 
Bedømmnlse. Han kom dumpende ind i vor Literatur uden at 
spørge om Forlov, og han kom med en vis ordknap Kantethed, 
der morede nogle og forargede andre ved sin ungdommelige Umo- 
denhed—den er vi for Resten alle begyndt med — , sine Reminis- 
censer fra samtidige Forfattere og sine gode Anlæg. Han vakte 
Forargelse og Haab, men det, der laa dybest i hans digteriske 
Forsøg, skaffede ham straks Venner. 

I hans første Samling Gråkallt røbede et Par Smaaskizzer 
af Almuelivet paa Øland, at Forfatteren netop paa det Omraade 
havde sin Styrke. I Fattigt Folk har han siden vist, hvad han 
formaar, naar han koncentrerer sig. Han har i den leveret flinke 
Skildringer af Bondelivet og gode Billeder fra Skærgaardsbefolk- 
ningens haarde, paa Forsagelser rige Tilværelse. Og hans kraftige 
ordknappe Stil egner sig ypperligt til at skildre de fattiges ihærdige 
Kamp mod en barsk Natur og mod alle de Møjsommeligheder, 
som Armod kan bringe ind i et Menneskes Liv. 

Geijerstam har en vid Arbejdsmark for sig. Han synes 
mere end nogen anden af de unge svenske Forfattere at besidde 
Ævne til at skildre de lavere Lag i vort Samfund. De stock- 

54* 



Digitized by Google 



802 



De unge i Sveriges Literatur. 



holmske Arbejderes og de for vor Tid saa karakteristiske Be- 
vægelser blandt dem, har endnu ikke fundet deres Digter. 

Det lader sig næppe paastaa, at nogen af disse Forfattere — 
lige saa lidt som vore Dramatikere — skildre Livet paa vort Sam- 
funds forskellige Omraader saaledes, at Eftertiden vil kunne faa 
nogen helt klar og oplysende Besked derom. Interiører af Familielivet, 
af Livet i By eller paa Land findes ganske vist — og det endog 
ganske fortræffelige — , men noget omfattende og alsidigt Kultur- 
billede, især fra Middelstandens Liv, findes næppe nok. Kvinde- 
frigørelsens Apostle skildre mest Undtagelsestilfældene, de begyndende 
Forfattere vælge Æmner, der er i nær Slægt med saadanne, som 
er moderne i andre Lande, og det er da gærne literære Spørgs- 
maal, det gaar løs paa. Forfatterne har ogsaa kun sjælden Lej- 
lighed til grundigt at studere mere end en snævrere Kreds, og 
Æmnerne blive som Følge deraf noget ensidigt valgte og frem- 
mede for det store læsende Publikum , der har helt andre Erfar- 
inger. Skildringerne af de højere Kredses Liv — ligesom af Bonde- 
livet — kan af ganske naturlige Grunde ikke ofte være baserede 
paa dybere Studier. De kan i enkelte Tilfælde lykkes, men har 
kun sjælden en saa sanddru Lokalfarve, at de faa blivende Værd 
som Kulturbilleder. 

Nej, vort Hverdagsliv venter endnu paa sin Digter. Hidtil 
har de, der har valgt Hjemmets Verden til Genstand for deres 
Skildringer, kun haft lidet eller intet nyt at fortælle. Og saa 
joiaa de Forfattere , der har Kraft og Ævne til at drive det til 
noget, splitte sig ved Avisskriveri o. dsl. eller slide sig op med 
Kontorarbejde eller Oversættelser. Sjælden faar de Lejlighed til 
at gøre Studier, til at uddanne sig, kort sagt til at hlive. hvad de 
under lykkeligere Vilkaar havde kunnet. 

De stærke iblandt dem kæmpe sig frem alligevel, trods 
alle Hindringer. 

* 

Sveriges dramatiske Digtning er i de sidste Aar vaagnet 
til nyt Liv. Da det ældre Lystspil — Vaudevillen, Blanches, 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



803 



Grainérs og Jolins Retning — havde udtømt sin Kraft, kom der 
en hensygnende Tid, hvor kun i Ny og Næ et enkelt dramatisk 
Arbejde saa Lyset. Det var historiske Dramer paa urimede 
Vers, uskyldige Familieinteriører eller stærkt romantisk-lyriske 
Digte i dramatisk Form. Nu og da gjordes der Tilløb til noget 
bedre og undertiden ikke uden Held. Hedbergs mange Skuespil 
og Folkekomedier var ganske vist aldrig Kunstværker i strængere For- 
stand, men de bedste af dem pegede dog hen mod det analyserende 
Samfundsdrama. Den afdøde og endnu ikke med Sikkerhed 
kendte Forfatterinde til Frøken Elisabet og Master Frøjd, Edvard 
Båckstrom med sit Interiør Evas systrar, Fru Edgren med 
sine Debutarbejder, — alle varslede de om bedre Tider for vor 
dramatiske Literatur. 

Vi gør dog bedst i ikke at vente os alt for meget af den. 
Publikum vil jo nu en Gang more sig, naar det gaar i Teateret. 
Moralske Forelæsninger frabeder man sig, og skal man faa dem 
til at glide ned, naar man sidder i sin Loge, maa de enten være 
gemt i Morsomheder, som trække Folk til Huse, eller- ogsaa maa 
Stykket være saa gribende, saa kunstnerisk komponeret, saa 
»rafflande« som man siger paa Svensk — , at det gaar trods sin 
moraliserende eller samfundstugtende Tendens. Vi har set Be- 
viser nok paa alt dette. 

Men vort Drama voksede. Vi fik historiske Skuespil i den 
højere Stil, prisbelønnede af det svenske Akademi, med historiske 
Masker, klingende Vers, Kanontorden, Faner, Klokkeringning, 
Fanfarer, Kamptummel, Død og Fare. Vi fik Salonkomedier med 
fransk Teknik, men uden Kærne, uden Spor af indre Liv. Vi 
fik Stemningsbilleder fra svundne Tider, smaa ægteskabelige 
Uenigheder, der let bilagdes til begge Parters Tilfredshed, Kærlig- 
hedshistorier, hvor smaa Vildkatte falde i Hænderne paa satirisk- 
overlegne unge Mænd, der tæmme dem paa ti Minuter, fri og faa 
ja. Nu og da fik vi ogsaa et Forsøg paa alvorligt at trænge 
ind i en Karakter og at skildre den sandt. 

Da Ibsen kastede sit Dukkehjem ud iblandt os, kom der nyt 
Liv i Kvindesagen saavel her som andre Steder. Spørgsmaalet om 
Mandens og Kvindens gensidige Rettigheder og Pligter kom nu 
frem paa Brædderne, Problemerne fremstilledes og drøftedes fra 
forskellige Synspunkter, .og Skuespillet fik et andet Fysiognomi. 

Om Forholdet mellem Ægtefællerne skrev Fru Edgren 
— der allerede i sine første Stykker havde behandlet samme 



Digitized by Google 



804 



De unge i Sveriges Literatur. 



Æmne — nu sine Sanna kvinnor, Ernst Lundqvist sin Skådt- 
spelarens hustru, Wijkander sin Bertha Malm og Fru Agrell sine 
Skuespil. 

Bertha Malm er bleven til mere for at fylde en Teateraften 
end for at belyse Ideer. Stykket handler om en Mand, der efter 
at være bleven ked af sin Hustru, lever med *en anden Kvinde, 
indtil begge opdage hans Utroskab og forlade ham. Det 
Spørgsmaal her rejses er det: hvem har mest Ret til ham, Hu- 
struen, der ikke elskes af sin Mand, eller Elskerinden, som har 
hans Kærlighed, — Hustruen, som han er bunden til ved Ægte- 
skabet, eller Elskerinden, der er Moder til hans Barn? 

Stykket gjorde megen Lykke i Stockholm, men er for 
øvrigt svagt; det jager efter Effekt og er lavet efter den gamle 
Teaterskablon. 

Men saa kom Fru Alfhild Agrell. Hende kan man i det 
mindste ikke bebrejde Lunkenhed eller Mangel paa Kraft og En- 
tusiasme. Hun udtalte sine Tanker med saadant Fynd og Klem, 
som var de alle sammen splinter nye, hun fordelte Lys og Skygge 
saa aabenhjærtig ensidigt, som om hun godt vidste, at hun ene 
og alene havde indrettet det saadan for at kunne faa skrigende 
Misforhold at vise os, — og hun arbejdede sig saa energisk frem, 
at hun ikke kunde andet end vinde tilsidst. 

I Raddad viste Fru Agrell os et Familieinteriør, hvor Manden paa 
alle optænkelige Maader kuede sin Hustru ned. Naar de er alene, 
kan han ikke aabne sin Mund uden at plage hende med Spydig- 
heder og saarende Beskyldninger. Han er en brutal, koldblodig, 
utro, pligtforglemmende Usling, der for længe siden har dræbt 
hendes Kærlighed, og hun spiller egentlig ikke anden Rolle i hans 
Hus end at være en Skive for hans Vittigheder. Han er nemlig 
med alt det en munter Fyr, der har Ord for i Grunden at være 
et godt Menneske, kun ødelagt af en daarlig Moder; — hans God- 
hed tror man nu ganske vist ikke rigtig paa. 

Han stjæler Penge fra en Bank, og da Konen tilfældigvis 
ejer den Sum, det drejer sig om, anser han det for en ganske 
naturlig Ting, at hun skal redde ham fra Vanære. Men hun 
synes, at hun er tilstrækkelig vanæret ved at være knyttet til 
saadan en Karl og øjner nu en Udvej til at blive fri for sit 
Slaveri. Hun lader ham vide, hvordan han, der en Gang var 
hendes Ungdoms Helt, har forgiftet hendes Liv, stegt hende ved 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



805 



en sagte Ild og gjort hende bitter og ond. Hun køber sig fri 
med den Sum, han behøver, og forlader hans Hjem med sit døde 
Barn paa Armen. Saa er han ødelagt, tilintetgjort, — skønt selv 
nu tvivler man paa, at han staar ved Begyndelsen til et nyt Liv, 
hvor han vil angre og forbedre sig. 

Trods alle Mangler i Karakterskildringen og i Motiveringen 
af Enkelthederne og skønt Stykket snarere er et Udkast end et 
gennemarbejdet Digterværk, maa det gøre stor Virkning paa en 
Scene, takket være de skarpe Modsætninger, de voldsomme Ud- 
brud fra begge Sider, de rystende Scener ved Sønnens Dødsleje, 
den stærkt sammentrængte Handling — og endelig de mange 
gode Ting, der siges i Stykket, alt det fortræffelige, det virke- 
lig giver. 

I sit sidste Skuespil, Domd, der ligej som det forrige er 
opført paa dramatiska teatern i Stockholm og har gjort ikke saa 
lidt Lykke, har det været Forfatterindens Opgave at vise os, hvor 
forskellig Samfundet dømmer Kvinden og den Mand, der er hendes 
medskyldige, — altsaa samme Motiv som i Benzons En Skandale. 
Men Benzon havde gjort sit Stykke til et Lystspil, som skulde 
ramme og more paa samme Tid og som maaske morede mere 
^nd det ramte. Fru Agrell tog derimod Sagen i fuldt Alvor 
og med samme Energi som altid, som havde hun en Mission at 
opfylde. Havde hun Held med sig? Baade ja og nej. Man 
maatte anerkende Berettigelsen af hendes Raab paa Retfærdighed 
og rose den gode Mening, men Stykket gav intet nyt Resultat, 
pegede ikke mod nye Synspunkter — og saa er der adskillige 
betænkelige Ting deri, mod hvilke August Strindberg ogsaa er 
draget til Felts. 

Stykkets Personer er Omridsfigurer og især er Ritmesteren 
^— Forføreren — mildest talt besynderlig, saadan som han der 
gaar omkring og fortæller andre og sig selv, at han er en Slyngel, at 
han ikke duer til det Gud lader skabe, at han ikke er »Fanden selv, 
kun hans Adjudant*, etc. etc. Han er en ny Figur i det Galleri 
af forfaldne, interessante, pessimistiske, kolde Gentleman, som der 
er bleven skabt og skabes saa mange af i kvindelige Forfatteres 
Hjærner — men dog en Figur, som der efter Anlæget at dømme 
kunde været gjort noget ud af. 

Verdensdamen, der sælger sin Datter for at faa en rig Sviger- 
søner derimod ypperlig gjort og ligesaa den gamle Moster Lise, den 



Digitized by Google 



806 



De unge i Sveriges Literatur. 



dybest forstaaede og bedst formede Figur, Fru Agrell endnu har 
givet os i sin dramatiske Digtning. 

* 

* * 

Ved Siden af de Damer, der har viet sig til dramatisk 
Forfattervirksomhed — der er flere, end jeg her har nævnet 
— er i de sidste Aar kun optraadt én mandlig Dramatiker T 
Harald Molander. Foruden et lille omhyggelig udført Kostyme- 
billede fra forrige Aarhundrede — Bococo — har han skrevet 
Sensationsstykket Furstinnan Gogol og derefter Skuespillet Vårflod, 
i hvilket han læste det unge Digterkuld Teksten og mente, at vi 
burde finde mere Behag i saadanne Ideer, der er bleven prøvede 
og har holdt Prøven ud, end i nye, umodne og i Virkeligheden 
uholdbare Grundsætninger, der kun forvirre, men ikke give noget 
fast at holde sig til. Det var et reaktionært Drama, som blev 
rost af den konservative Kritik, men dog havde adskillige gode 
Sider, og det ikke blot hvad det tekniske angaar — ti i scenisk 
Teknik er Molander Førstemand mellem de yngre Skuespilforfattere 
i Sverige — , men ogsaa i Fremstillingen af Personerne, især de 
kvindelige. Kun Skade at hele Fremstillingen kom ind i et forkert 
Spor ved at de unges Talsmænd blev til bavlende Vindmagere, 
der slog om sig med Fraser og selv aldrig havde haft Mod eller 
Ævne til at udrette det mindste i det virkelige Liv. Skade 
åt der diskuteres og vrøvles og vaases fire Akter igennem, alt- 
sammen for at komme til den affældige Anskuelse, der udtales , 
flere Steder i Stykket, at man baade bør og maa være reak- 
tionær og Spidsborger for at kunne blive selvstændig Mand^og* 
Karl for sin Hat. 

Molander er i ethvert Tilfælde en af de Forfattere, man har 
Ret til at vente sig noget af. 

* 

* * 

Nu et flygtigt Blik paa de samtidige svenske Skribenter, 
der ikke ovenfor er bleven præssenterede for den danske Læse- 
verden. 

Først Damerne! 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



807 



Fru Helene Nyblom, født Roed, er kendt og afholdt for 
de Smaadigte, hun lod trykke i København paa sit Modersmaal r 
men længe før disse friske og hjærtevarme Smaating saa Dag- 
ens Lys var hun kendt som Forfatterinde til fire Bind »Noveller 
af H.c 

De vandt meget Bifald, disse Smaahistorier om ædelt Ven- 
skab, trofast Kærlighed [og stille Underordnelse, om ædle Sjæle, 
der vide at besejre Modgangen, om to Hjærter, som længe søge 
hinanden, kredse om hinande og tilsidst finde hinanden og blive 
til et. 

Naar man læste H.s Noveller, følte man sig gladere ved 
Livet og Menneskene, selv om de kunne have deres smaa Skrøbe- 
ligheder. Hos Menneskene var der dog altid noget at holde af r 
noget som undskyldte deres Fejl. Og Livet, ja ogsaa det har 
sine lyse Sider; Sorgerne er til for at bæres, for at overvindes. 

Novellernes Stemning er mild og harmonisk, der er en Duft 
over dem som af Enebær og Birk. Dagen er klar, og Solen 
skinner lyst mellem Skyerne, ja sender endog sine Straaler igen- 
nem dem og gør Skyggerne lettere og mere gennemsigtige. 

Som Skildrer af Kvinden viser Fru Nyblom sig fra sin 
bedste Side, og hun har skænket os virkelig gode Kvindeportrætter. 
Enten det nu er smaa kvikke, livlige, naive Væsner, som er glade 
ved Tilværelsen og længes efter at blive forlovede, eller det er 
stolte imponerende Skikkelser, som Mændene kan se op til, altid 
er det ægte Kvinder, som tage Mandens Hjærte med Storm og 
lære ham at tro paa Livet og Menneskene. Det vil da sige, hvis 
han ikke er realistisk Forfatter, ti saa opgives han som uforbeder- 
lig og maa sejle sin egen Sø. 

I hendes tidligere Noveller, hvor Mændene ikke brød sig 
om at reformere, men nøjedes med deres egen lille Kreds og blot 
søgte at klare for sig selv i Livet, endte det gærne paa den alier 
lykkeligste Maade. Den unge Mands Melankoli, hans Tale om, 
hvqr lidt det lønner sig at virke for det gode, forsvinder ved det 
første Blik fra den lyshaarede Pige, som holder af ham og gør 
alt hvad der skal gøres for at overbevise et fornuftigt Menneske 
om, at hun elsker ham. Men han vil ikke være fornuftig, han 
vover ikke at forstaa hende, men sønderrives af sine Hjærte- 
kvaler, — som han sædvanlig skrifter mundtlig eller endnu hel- 
lere i lange Breve til en Ven. 



Digitized by Google 



808 



De unge i Sveriges Literatur. 



Saa kommer det rigtig å propos til en Forklaring, der paa 
én Gang bringer alt i Orden. Den lyshaarede Pige overgiver sig 
paa Naade og Unaade, lægger Armene om den unge Herres Hals 
og skjuler sit Hoved under hans skærmende Vinge. Og Historien 
ender med, at Læseren kigger ind i et nydeligt lille Hjem, hvor 
man fornyer Bekendtskabet med Heltinden, der nu er en ung 
Moder med et lille Barn, som hun ammer selv, og med Helten, 
der har faaet Tro paa Livet. Historiens Form skifter ligesom 
Sceneriet. Snart er man i en dansk Provinsby, snart i Køben- 
havn, snart i Jylland, hvor Bøgene knejse med høje Kroner, 
hvor Luften er mild og lun og Fjorden ligger glimtende i Sol- 
skinnet, — snart igen paa Rejse i Syden, Schweiz, Venetia 
eller hvor som helst. De ungdommelige. Følelser er altid de 
samme, overalt vækkes Ungdomskærligheden paa samme Maade, 
dens Idyl males med de samme Farver og dens Drama spilles 
med samme Scenegang. Hvert nyt Bind af Fru Nybloms No- 
veller har betegnet et Fremskridt, og hun har skænket os saa 
smukke Ting som f. Eks. Farbror Elis eller Patd Erlings lust- 
tur. Fortællingerne er blevne mere afvekslende, mere fængslende 
og mindre ordrige, Forfatterindens Blik mere aabent; hun skildrer 
Sjælelivets Omvekslinger finere, og hendes Naturskildringer er 
mere malende. 

Men endnu veje hendes Noveller ikke op mod hendes 
Digte. — 

Fru Amanda Kerfstedt har i en Novelle, Synd, be- 
handlet Æmner, der er nærbeslægtede med dem, som Nordens 
ypperste Digtere siden har benyttet i Gengangere og En Handske. 
Synd er for Resten helt forskellig fra hendes andre Noveller, der 
er af meget ulige Værdi. Fru Kerfstedt er en sensitiv Natur med 
ret selvstændig Opfattelse , og hun har aldrig drejet sig efter 
Døgnets Vind. Der er i hendes bedre Arbejder meget sundt, 
kraftigt og nobelt. Hun skildrer Smaafolk paa en jævn og til- 
talende Maade, helst Kvinder, som forstaa at bære den Sorg, 
Livet har ladet falde i deres Lod og som under de graa Haar 
bevare en ungdommelig Varme i Sindet og roligt og med godt 
Mod se Livets Skumring sænke sig over dem. 

Frøken Mathilde Roos er en meget produktiv Forfatter- 
inde, der mest har beskæftiget sig med »Selskabetc og Ofrene for 
dets aandforladte Liv. Hendes første Roman, Marianne — en 
Verdensdames Kærlighedshistorie, der ender med at hun tæres 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Litteratur. 



809 



hen og dør, efter at hendes Kæreste har forladt hende — vakte 
adskillige Forhaabninger, men den nervøse Ilfærdighed, der ka- 
rakteriserer Frk. Roos ligesom mange af hendes samtidige, har 
hidtil hindret hende fra at gøre synderlige Fremskridt. Hendes 
Skildringer af Livet i Stockholm er imellemstunder baade sande 
og underholdende, men hun ævner ikke at begrænse sig og 
mangler ofte i sin Detailskildring Blikket for det, det kom- 
mer an paa, de Linjer, der især burde springe frem. Hen- 
des Romaner er en underlig Blanding af nyt og gammelt, og 
de gaa til Dels i helt udtraadte Spor — somme Tider endog i 
en Grad, som er ganske besynderlig. Endnu er det umuligt at 
vide, hvad hun vil kunne udrette, hvis hun en Gang bliver en 
selvstændig Personlighed, men der er Ting i hendes Bøger, som 
lade os ane, at hun har Anlæg, endog af ganske usædvanlig Art. 
Hun har Fantasi, Mod til at give sig i Kast med vanskelige 
Æmner og — til en vis Grad — Blik for det karakteristiske. En 
bestandig Produktionstrang har hun ogsaa, — hvilket maaske dog 
er en mindre god Egenskab. Hun har ingen Stil, men det er en 
Mangel, som hun har fælles med mange af sine Kaldsfæller, og 
i Publikums Øjne er det knap nok en Mangel. Det svenske Pu- 
blikum har mere Smag for en dagligdags, korrekt, saglig Stil end 
for en kunstnerisk, der smidigt slutter sig om Værkets Aand og 
Indhold. 

Mens Talen er om Stil, maa jeg præsentere Hr. Oskar 
Le ver tin, en af Frémtidsmændene i vor Literatur. Han har 
endnu kun givet Løfter, men de er ogsaa fortræffelige. Hvad 
han har skrevet er smaa Noveller og Stemninger, snart fra Stock- 
holm, snart fra Schweiz og Rivieraen. Sit egentlige Omraade 
har han endnu næppe nok fundet. 

Levertin er en af de faa svenske Prosaforfattere, som stille 
store Fordringer til deres Stil. Han er en nervøs-sensibel Natur 
og skriver smidigt, elegant, malerisk, — undertiden lidt for 
skødesløst , men ofte med indsmigrende Blødhed , stemningsfuldt 
og poesirigt. 

Han og Tor Hedberg, som i Fjor debuterede med en 
Roman, Hdgre åndamål — et dygtigt og lovende Begynder- 
arbejde — er af de Forfattere, som den nærmeste Fremtid vil 
komme til at beskæftige sig med. 

Ernst Lundqvist, der først var Teaterforfatter og nu er 
literær Assistent ved de kongelige Teatre, er ikke Naturalist, 



Digitized by Google 



810 De unge i Sveriges Litteratur. 

men følger som Skribent sin egen Smag. Og den er baade fin 
og dannet. Hans meget Oversætterarbejde Jævner ham kun ringe 
Tid til selvstændig Digtning. Han har, foruden en Mængde 
Teaterstykker , oversat Kielland , Zola , Daudet , Asbjørnsen 
samt Bøger af Flaubert, Pontoppidan, Schandorph, Ohnet og 
mange flere. Af originalt har han — foruden smaa, fint og elegant 
udførte Novelleskitser — udgivet en Kvinderoman, Agnes, der kun er 
lidet kendt i den svenske Læseverden. Hans Smaaskitser er læste 
og skattede af Læsere af begge Køn, men den gennemarbejdede 
Karakterskildring, som han ret har øvet sine Kræfter paa, har 
man ikke brudt sig videre om. 

I Novellesamlingerne (Sannsagor och fantasier og Profiler) 
lader han Nutidsspørgsmaalene ligge og nøjes med at skildre Episo- 
der , helst af ganske jævne og ubemærkede Hverdagsmenneskers 
Liv. Han skildrer helst opofrende Mennesker, som give alt og 
intet fordre, og som under et beskedent Ydre dølge et varmt 
Hjærte. 

Ældre end nogen af de her omtalte Forfattere er Pseudo- 
nymen Ho ratio, der, saa vidt vides, kun har udgivet et eneste 
Arbejde, Romanen En man dfver ftord, i hvilken han skildrer en 
Ungdomsvens Selvmord og dets Aarsag: Mangel paa Kraft og 
Vilje. Det værdifulde ved Bogen, som i rent kunstnerisk Hen- 
seende lader adskilligt tilbage at ønske, er den Kulturskildring, 
den giver os af forskellige aandelige Retninger i den unge Slægt 
— især Universitetsverdenen i Upsala — omkring 1860. 

Dette er en kort Oversigt over de yngste Skud af Sveriges 
Skønliteratur. Jeg har dvælet ved de Værker, der efter mit Skøn 
bedst karakterisere de forskellige Retninger, vore Forfattere er 
slaaet ind paa, ved de mere bekendte Forfatternavne og ved de 
Begyndere, der love noget. 

Det er ikke længe siden, en svensk Historiker lovpriste 
vore Malere, fordi de ikke havde fulgt deres franske Mestre ind 
paa Afveje. Vore Forfattere anses derimod endnu for , at være 
faret i en betænkelig Grad vild. Naar man overser de gamles og 
de unges Produktion, maa man dog, hvis man vil være retfærdig, 
tilstaa, at de Sidespring, der er bleven gjort, ikke har en saadan 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



811 



Betydning, at man paa Grund af dem kan fordømme hele Ret- 
ningen, Vi har famlet os frem efter bedste Ævne og stræbt at 
holde Øjnene aabne, ikke blot for vore Skolemesteres, men ogsaa 
for vore egne Fejl. Vi har dømt vore egne Meningsfæller strængt 
— altfor strængt. Vor moderne Literatur, hvis mest fremtræd- 
ende Ejendommelighed er dens ærlige Søgen, er endnu ung. Men 
Ungdommen er Udviklingens Tid, og saa længe den prøver sig 
frem, saa længe den nærer Mistanke til alle Doktriner, gransker 
inden den tror og efter Ævne undgaar de Fejl, den bebrejder sine 
Modstandere, saa længe giver den Haab. 

Stockholm i Februar 1885. 



Efterskrift. 

Efter at ovenstaaende Bemærkninger er bleven skrevne, er 
der sket saa meget i vor unge svenske Literatur og der er ud- 
kommet Ting af forholdsvis saa stor Betydning, at min Oversigt 
over vor nyeste Literatur allerede nu synes noget forældet. At en og 
anden af de unge vilde gøre Fremskridt, og det saa betydelige, 
at de kunde kræve en helt anden Omtale end den, der her 
er bleven dem til Del, var ikke andet, end hvad man maatte 
forudse. 

Jeg skrev min Oversigt paa Grundlag af, hvad der var 
fremkommen inden dette Aars Begyndelse. Om hvad der er kom- 
men til siden, skal jeg kun sige nogle faa Ord. 

De aller fleste af den unge Garde har i Aarets Løb bragt 
sig i Erindring, og det i Almindelighed paa en saadan Maade, at 
Forholdet mellem Forfattere og Læsere synes i Begreb med at 
forandre sig noget. Det er voveligt at sige noget bestemt derom, 
men det er, som om det klarede lidt op med Hensyn til den 
Maade, hvorpaa den nye Retning modtoges af Publikum og Kri- 
tiken. Ganske vist lever den Kritik, der samvittighedsfuldt tier 
om alle de af den unge Skoles Frembringelser, som ikke kan 
slaas ned med overlegen Haan, endnu i bedste Velgaaende, og 
endnu anlægges der en meget forskellig Maalestok for de forskel- 
lige Forfattere, men saa alvorlige Arbejder som f. Eks. Ernst 
Ahlgrens Pengar eller Fru Edgrens Hur man gor godt — og jeg 



Digitized by Google 



812 



De unge i Sveriges Literatur. 



for min Part kan gærne føje Strindbergs Utopier i verkligheten 
til — har alligevel maattet forandre Dommen om den forkætrede 
nye Retning noget. 

Fru E dg ren s hvasse Skuespil Hur man gor godt med sin 
helt igennem skarpt betonede Tendens og sine mange Udfald er 
forskelligt fra hendes tidligere Arbejder derved, at hun denne 
Gang selv for fuldeste Alvor har taget Parti, medens hun i sine 
Noveller nøjedes med at give de forskellige Synspunkter, hvorfra 
en Sag kunde ses, og saa, efter at det var gjort, kastede Pro- 
blemet fra sig. 

Ernst Ahlgrens Roman — det er med Urette, at den 
paa Titelbladet kaldes Novelle — Pengar, er allerede oversat paa 
dansk og er altsaa Tilskueren's Læsere bekendt. Jeg behøver da 
ikke at gøre opmærksom paa den Friskhed, det Alvor, der gen- 
nemtrænger denne Bog ligesom Forfatterindens øvrige Produktion. 
Der findes hos Ernst Ahlgren, som hun nu er, ikke Spor af 
Effektjageri. Hun ser Maalet klarere end de fleste, og hvad hun 
gør, gør hun efter lang og moden Overvejelse. 

Ernst Ahlgren har sin Erfaring direkte fra Livet. Hun 
slaar aldrig i Blinde og aldrig forgæves, men skarpt og sikkert 
og med fast præget Oprindelighed, — en Oprindelighed, der i 
Pengar fremtræder langt mere helstøbt og udmejslet end i hendes 
Debutarbejde Från Skåne. — Det er en ny Personlighed, som 
med Ernst Ahlgren har holdt sit Indtog i Nordens Literatur, en 
Personlighed, der sikkert vil efterlade sig Spor. 

Siden jeg nu har begyndt min Oversigt med de kvindelige 
Forfattere, maa jeg end videre nævne Frk. Emilie Lundberg, 
der har skrevet en delvis ret vellykket Roman, Ur tvånne verldar. 
Hun tog en Model, der laa hende lige for Haanden, og saa vel 
denne som et Par af Bogens andre Personer var saa aabenbart 
Fotografier, at ingen Stockholmer kunde tage fejl af, hvem der 
var ment Romanen skildrede Modsætningen mellem Teaterlivet 
og Livet ude i Skærgaarden. Den havde gode Enkeltheder fra 
begge og var holdt i en pikant Causeristil, men det skortede paa 
Holdning og paa faste Støttepunkter hos Forfatterinden selv. 

En ung Frøken Mathilde Kruse (Pseydonym: Stella 
Kleve), har skrevet en Novelle, Berta Funcke, der helt igennem 
er en Studie i Herman Bangs Stil, spækket med danske og franske 
Ord og uden dybere Indhold. Det er en Skildring af de højere 
Kredses Liv og Syrismaader, og Heltinden, Midtpunktet i hele 



Digitized by Google 



De unge i Sveriges Literatur. 



813 



denne Verden af Flirtation, er den blasert-trætte men naturligvis 
aandfulde og efter noget bedre higende Kvinde, som saa ofte har 
figureret i Dameromaner. 

Bogens Jagen efter en gnistrende Stil og det, at den helt 
igennem efterligner en Forfatter, hvis bedste Egenskaber Stella 
Kleve slet ikke har formaaet at tilegne sig, gør, at den falder 
igennem, især da Skildringen som Helhed i sig selv kun har 
ringe Interesse. Ogsaa denne Forfatterinde søger at gøre sin Bog 
pikant ved at lade bekendte Personligheder spille en Rolle i den. 
Noget svensk Præg har de Personer og Steder, man lærer at 
kende, for Resten ikke, og Fortællingen kunde lige saa godt fore- 
gaa ethvert som helst andet Sted som hos os. 

Sidste Foraar kom der tre Romaner og to Novellesamlinger 
af mandlige Forfattere. Ernst Lundquists April naaede ikke 
op i Højde med hans Agnes. Fra Tor Hedberg fik vi Johannes 
Karr, en nppkomlings historia. Meget hos ham er endnu umodent, 
men han tager sin Opgave med yderste Alvor og stræber efter at 
faa psykologisk Dybde i sine Skildringer. Han er kendelig under 
stærk Indflydelse af fremmede — franske og russiske — Forbil- 
leder, og der er i hans Skrivemaade meget af »Skolen«, men dog 
har han allerede naaet en ikke ringe Udvikling. 

En Modsætning til Tor Hedberg med hans djærve Kraft 
og tungsindige Voldsomhed er Oskar Levertin. Hans Bog Kon- 
flikter er her bleven temmelig uvenlig modtagen, men med Urette. 
Levertin svælger i bløde Stemninger, han nyder sine malende Ord 
og begraver sig i Detailskildringer — og det i den senere Tid 
altfor ofte i et søgt og svulstigt Sprog, som er mere unaturligt 
end ejendommeligt. Men alt det kan han arbejde sig ud af igen. 
I alt Fald er det urimeligt at kalde ham talentløs. I hans Kon- 
flikter er der meget af Værdi: godt tegnede Figurer og lige saa 
fine som veltrufne Stockholmer-Interiører. Maaske staar dog Le- 
vertin højest som Skitseforfatter eller Referent, men Partier af 
hans sidste Bog — der, trods alt hvad der i den kan være at 
hage sig i, er et Fremskridt — vise, at dybere Sjælestrømninger 
slet ikke er hans Pen fremmede. 

Om Georg Nordensvans Figge har jeg intet at sige, 
men nævner den kun her for Fuldstændighedens Skyld. 

En ung Skaaning, Axel Lundegård, har debuteret heldigt 
med en Novellesamling 1 gryningen. 



Digitized by Google 



814 



De unge i Sveriges Literatur. 



Geijerstams Upsalaroman Erik Gråne er endnu ikke ud- 
kommen. — Den literære og sociale Revy, han i Foraaret udgav 
under Titlen 1885, indeholdt Bidrag af flere yngre Skribenter. 
Adskillige af Tidens Spørgsmaal behandledes der paa en Maade, 
som — hvad Mening man end ellers kan have — maa indrømmes 
si være baade ærlig og alvorlig. 

Til Julen ventes der ikke meget nyt i svensk Literatur. 
Foraaret er nu den ny originale Produktions Tid ligesom det er 
Haabets. Om end meget af hvad der da kommer frem er umod- 
ent — »grønt«, som man saa gærne vil kalde det — , saa er det 
ligefuldt det, hvoraf baade Blomster og Frugt skal komme. 

Og der er her i Sverige Grund til at haabe paa en ikke 
blot frodig, men ogsaa sund og vægtig Afgrøde. Her er endnu 
saa meget at gøre. 

Stockholm i September 1885. 



Digitized by Google 



C a r m e n. 



Det var en Yngling i Spaniens Land, 

— Striden den gaar paa alle Dager, — 
Valgte den hellige Munkestand, 
Kampen er herlig og Sejren fager. 

Carmen blev dømt og Baalet tændt, 

— Striden den gaar paa alle Dager, — 
Munken skalv imod Himlen vendt, 
hvor var den Onde ung og fager! ... 

Skjorten af Haar han tog til Bod, 

— Striden den gaar paa alle Dager, — 
pidsked sig til det røde Blod, 

kunde ej glemme, hvor hun var fager. 

Kættere brændtes i Tusendtal, 

— Svøben svang han saa alle Dager, — 
steg han til Abbed og Kardinal, 
Kampen er herlig og Lønnen fager. 

Bøjet af Aar, til Kraften brast, 

— Striden den gaar paa alle Dager, — 
bar han nu Helgenens Glorie fast, 
Striden er herlig og Sejren fager. 

Tilskueren. 1885. 55 



Digitized by Google 



Carmen. 



Foran hans Dødssæng de knælte ned, 

— Striden den gaar paa alle Dager, — 
ydmyge foran hans Hellighed 

Bisper og Præster med Altarstager. 

Lytted de til hans sidste Ord, 

— Striden den gaar paa alle Dager. — 
Skilles han skulde nu fra Jord, 
Kampen er herlig og Sejren fager. 

»Herre min Gud,c udaanded han, 

— Striden den gaar paa alle Dager, — 
»giv mig min Del i Livets Land, 
Carmen, hun var saa ung og fageric 

Jonas Læ. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



i. 

Hun blev sendt paa Landet til sin Farbroder, Præsten, 
baade fordi hun var saa vilter, og fordi hun var svag, men i 
Grunden fordi hendes Mo'r, der var italiensk, ikke forstod at op- 
drage, ikke en Gang at klæde hende ordentlig. 

Men der oppe paa Præstegaarden tog hun sig underlig ud, 
fantastisk antrukken som hun var, bleg og opløben mellem al 
den Mængde rødkindede, vadmelsklædte Gutter, den trivelige Hus- 
lærer, de velnærede Husets ældste og hele det øvrige anselige 
Tilbehør. Der var ogsaa noget fremmed over hende helt ud til 
de lange Flagrebaand, helt ud til Navnet Gabrielle, som Gutterne 
aldrig kunde blive færdige med at fornøje sig over. Det var 
deres stadige Ankepost, at Gabrielle slet ikke var norsk, og hvad 
havde hun saa at gøre oppe blandt det urnorsk kraftige. Hun 
forsvarede sig ved saadanne Anledninger med en hvinende skarp 
Røst, der undertiden bragte Gutterne til Tavshed og en Gang 
af Læreren blev erklæret for fuldt saa god som ægte norsk 
Nordenvind. 

Paa samme Tid omtrent blev Skolen paa Præstegaarden 
forøget med endnu et Eksemplar. Det var en lang, sværlemmet 
Gut, der lød Navnet Bjørnen; hans virkelige Navn, Nils, blev saa 
godt som ikke brugt. Han var Søn af Landhandleren i den lille, 
lave, rødmalte Stue under Præstegaardsbakken ; han havde let 
Nemme, og Faderen, der sad godt i det, havde besluttet, han 
skulde lære Latin og blive til noget stort. 

Men Bjørnen havde ikke synderlig Lyst paa Latinen, og 
hvad Storheden angik, kunde det være det samme; han hørte jo 
aldrig andet end at han var for stor. Det, der hidtil havde 

55* 



Digitized by Google 



818 



Guldfuglen. 



interesseret ham ved Skolelivet, var de daglige Slagsmaal med 
Præstegutterne, men da Gabrielle kom til, opstod der lidt efter 
lidt et ubrødeligt Venskab mellem disse to. Hendes hvinrøde 
Tungefærdighed var ham ofte til stor Nytte, og hans grove Næver 
bidrog ikke lidet til at skaffe hende en hidtil ukendt Anseelse i 
Flokken. 

Og der gik flere Aar. Den ældste af Præstegutterne blev 
sendt ind til Universitetet, men Bjørnen var ikke færdig til at 
følge ham; Aaret efter blev Nummer to sendt af Sted, men 
Bjørnen blev ikke færdig denne Gang heller. Han blev fremdeles 
kaldt Bjørnen, den stærke Bjørn, men det var ikke i Latinen, 
han havde sin Styrke, og hans Fa'r, den lille Handelsmand 
i Præstegaardsbakken , begyndte at vakle en Smule i sin grænse- 
løse Tillid til, at han maatte blive noget stort i andet end rent 
legemlig Forstand. 

Saa var det Gabrielle. Hun var ogsaa bleven stor paa 
sin Maade, lang og tynd og fin. Tanten havde ikke været heldig 
med sine Omdannelsesforsøg; Moderens fantastiske Anlæg stak 
stadig frem; det hjalp lidet, at Flagrebaandene og de underlige, 
korte Kjoler var bleven afløste af hjemmelavet Værten, der hang 
usympatetisk tungt om de fine Lemmer; den hvinende Stemme 
var fremdeles fuld saa god som norsk Nordenvind, det hjalp ikke 
det mindste, at Tanten talte til hende i en lavdæmpet Stemme, 
som om der stadig var nogen, der sov og ikke maatte vækkes. 
Med Vilterheden var det lige galt, om ikke værre; den trivedes 
just herlig her mellem alle Gutterne, i Skog og Mark, i Vind og 
Vejr. Hun fandtes de utroligste Steder, let som en Kat Op 
kom hun altid, ned var det værre, men saa var Bjørnen der. 
Var det for brat, maatte han løfte hende, eller han stod under, 
og hun kastede sig i hans Arme; over Bække, Myrer og Moser 
bar han hende; det var aldrig nogenting at komme frem; det 
var saa let, forsikrede hun, naar Tanten sagtmodig forskrækket 
forbød hende saadanne Udflugter. 

For Resten undveg hun i det længste de sagtmodige 
Dagligstueforedrag; 'Gutternes Slagsmaal var ganske andre friske 
Sager at gaa paa; da kunde hendes mørke Øjne sprude, medens 
Munden sitrede, og hun fulgte med nervøs Sympati Styrken i 
hele dens brutale Aabenbarelse, ti Styrken — og det var Bjørnen — 
havde altid Ret overfor Gutterne, der altid begyndte, altid æg- 
gede, aldrig forsmaaede noget Middel. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



819 



Men Tanten kunde ikke fatte, hvorledes den fine, skrøbe- 
lige Gabrielle kunde finde Fornøjelse i saadant. Tanten talte 
med stor Foragt om den »raa Styrke«, men Gabrielle fandt 
den en kostelig Ting, alle hendes Helte var stærke, og med 
Styrken fulgte alle mulige Dyder. 

Det gik heller ikke synderlig frem med Gabrielles Læsning. 
Hvad der interesserede hende mest var Æventyr, men hun gad 
ikke læse selv. Saa maatte Bjørnen læse højt for hende. Under- 
tiden sad de i Skoleværelset med Lekserne opslaaet foran sig, om 
nogen skulde komme, og hun havde imedens tusend Løjer med 
ham; hun trak ham i det lange, pjuskede Haar eller gav ham 
Enkemandsstødet under Albuen, men han lod sig ikke forstyrre; 
han læste alt hvad hun forlangte saa trolig og saa gærne. 

Var det Sommer, laa de gærne paa Græsplænen i Haven, 
hun dovent strækkende sig, af og til sparkende ham med en 
liden, fin Fod; han smilende og læsende i sit Ansigts Sved; ti 
hun kendte ingen Barmhjærtighed. Var det end sommerhedt, hun 
maatte have sine egne Æventyr, som hun kaldte dem, men først 
og sidst det om Kongen over de store Riger, der gik fra det 
alt sammen ud i Skogen efter Guldfuglen, til han blev en gam- 
mel, hvidhaaret Mand. 

Som hun laa der fornøjet og lyttede, kunde hun med ét 
springe op og være borte, men Bjørnen var ikke sen efter, han 
vidste, hvor det bar af Sted, ind i Skogen, der laa tæt op til. 
Saa gik Legen lystig der inde, men det kom an paa Lunet, hvor 
længe det varede, før han fandt hende igen, hed, forpustet med 
de viltre, skinnende Falkeøjne. 

En Dag kom der Bud fra Byen efter Gabrielle. Hun var 
bleven for stor til at gaa der oppe paa Landet længer; hun skulde 
hjem og poleres. 

Men Bjørnen tog sig saa underlig ud, da hun sagde Far- 
vel til ham, at hun kunde ikke andet end le. Han skulde selv 
rejse ind til Kristiania snart> men at hun skulde rejse nu straks 
og til en By, hvor han ikke fik se hende, det havde han ikke 
kunnet tænke sig. 

Hun snakkede løst og fast. 

»Husk paa Guldfuglen!« bad hun. »Du lovte, du skulde 
finde den til migU 

Han svarede ikke; han stod raadvild. Saa tog han begge 
hendes Hænder i sin ene. 



Digitized by Google 



820 



Guldfuglen. 



Hun saa' paa ham og lo, fo'r om i Stuen, saa ud i Haven; 
han efter med begge hendes Hænder i sin. 

Ude paa Græsvolden standsede hun Farten. »Du store, 
store Bjørn!« sagde hun smilende. 

»Du fine, fine Sommerfugl!« svarede han sagte, slap hendes 
Hænder og gik. 

Hun saa' efter ham. 



U. 

I Engen laa hun saa lang hun var og strakte sig. Hvor 
det var dejligt! Hun kunde umulig ligge ganske stille, af bare 
Glæde laa hun og spændte med det ene Ben. 

Det var altfor dejligt at ligge her igen i det fine, duftende 
Græs, ganske som da hun var Barn. 

Hvor Præsten vilde blive gal, om han vidste, hvorledes 
hun laa midt oppe i hans bedste Eng! Hun glædede sig ved 
Tanken, ti hun var lidt ondskabsfuld var hun. — Det havde 
rigtignok været vidunderligt at komme her op igen, bort fra al 
den stive Stads hjemme i Byen! 

Det friske, bugnende Græs bøjede sig næsten sammen over 
hende som Gardiner til en luftig Himmelsæng; gennem de skære, 
grønne Stilke saa' hun nedover til Rognetræerne, der skød op i 
massevis langs Bækken, hendes Blik fraadsede i det fine, unge 
Bladmylder, sitrende i Solskinnet, blev som fortabt i Vrimmelen 
af skinnende Klaser, der netop nu, ved en sagte, duftfyldt Luft- 
ning sendte Bud om, at de sprang ud. 

Eller hun stirrede ref op gennem det grønne Silkehæng i 
det dybe, lysfyldte Sommerblaa, hvor Lærken laa højt oppe i den 
solmætte Luft. 

Saa laa hun med lukkede Øjne, medens hun morede sig 
med at lytte til den overgivne Sværm af Engens smaa Beboere, 
ja, hun indbildte sig, hun hørte det bløde Slag af Sommer- 
fuglevinger og den lette Vuggen af Græsstraaene, der deltes ved 
deres Flugt. 

Hun laa fremdeles med lukkede Øjne og drak den søde, 
nybryggede Blomstermost. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



821 



Der lød Fodtrin. Det vakte hende; hun rejste sig dovent 
^n Smule og tittede ud over Vejen. 

Det var en ung, høj, sværtbygget Mand, der i Langsomhed 
trak sig forbi. 

Saa meget desto bedre Tid fik hun til at betragte ham 
gennem det fine, vuggende Græs. 

Han holdt sig ikke rank; — hun rystede misbilligende paa 
Hovedet — det var straks en stor Fejl; desuden laa der over 
<len hele kraftige Person noget abandonné, der passede overmaade 
ilde til det ungdommelig kraftfulde, det landlig oprindelige, der 
saa' ud til at høre ham til. 

Hun saa' paa ham med en Skælm i Øjet. Han havde sik- 
kerlig haft en af de erfarne, halvvisne Bykavalerer til Ven og 
Mønster,, en af dem, der ynder at skjule sine Ruiner under en 
malerisk Slængkappe, men her strakte ikke Kappen til; han var 
for stor og stærk. 

Hun fortsatte sine Undersøgelser. Han havde fremdeles en 
gylden Pince-nez. Den passede ikke oppe i det stærke, smukke 
Bondeansigt, og Øjnene saa' ikke det mindste nærsynte, ikke det 
mindste anstrængt tænkende ud, — Briller havde ogsaa sine For- 
dringer for at kunne tage sig ud! Hvad vilde han med dem 
foran Øjne saa uforstyrrelig blaa, med saadant dejlig døsigt Ud- 
tryk af Styrke? 

Der spillede et Smil om hendes friske Mund. »Jeg tør 
vædde en Øre paa, det er en af vore landlige Løveric hviskede 
hun ved sig selv; »han saa' saa uimodstaaelig halvkonditioneret 
ud!« »Men se!« brød hun ud halvhøjt, »skal han ikke til Præste- 
gaarden!« — han bøjede virkelig op gennem Alleen — og som 
en Pil skød hun gennem Engen — det fik være det samme med 
Præstens Græs — over Bækken i et langt Hop, brød sig ikke 
om Smerten, da Rognebusken hang fast i hende og rev af en 
Del lange, gylden-brune Silkehaar, der glinsende hang igen i 
Solen, medens til Gengæld en liden blomsterfyldt Gren havde 
viklet sig i den bustede, flagrende Haarfylde. Hun fo'r op 
igennem det lange Jorde, over Havegærdet, op gennem Haven 
og ind i Havestuen, næsten halv død af Farten i det brændende 
Solskin. 

Præstefruen og Kusinen fra Kristiania, der var Pleje- 
datter i Huset, sad bøjede over deres Arbejder og saa forskræk- 
kede op. 



Digitized by Google 



822 



Guldfuglen. 



»Hvad er pa& Færde, Gabrielle? ... var Studen efter 
dig nu igen?« 

»Aa nej da, Tante!« svarede hun aandeløs og brast i Lat- 
ter, men forstummede; ti der stod han foran dem, den fremmede,, 
og bukkede og bukkede med en snurrig Blanding af Forlegenhed 
og paatagen Flothed. 

Det blev meget vanskeligt for Gabrielle at bevare sin Ro. 

Præstefruen tog venlig imod ham. »Sid ned!« bad hun; 
»at du har vovet dig ud i Dag i drøne Varme! Ingen af Gut- 
terne er hjemme; de fulgte Fa'r til Annekset i Gaar, men vi 
venter dem alle til Middag. ..... Men det er sandt, du har 

jo ikke set Gabrielle siden kun kom. ... Se, der er hun . . - 

kender du hende ikke . . . ja, hun har forandret sig meget 
paa disse fire Aar ... lad mig se . . . hun var jo femten, 
da hun rejste herfra . . . men næsten lige vilter er hun . . . 
du husker hende nok, tænker jegl Men Gabrielle da, husker 
du ham slet ikke? Og jeg som ikke tænkte, det var nødvendigt 
at præsentere! Det er Nils . . . Student Nils Mo, . . . Søn 
af Handelsmanden her nede . . . kære dig da, Gabrielle, det er 
Bjørnen ... din gamle Ven og Ridder, . . . husker du ikke 
ham? — Det er for Resten skrækkeligt, hvor du ser ud! Hvor 
i al Verden har du været oppe i Træerne vist?« 

Gabrielle stod endnu uden Ord, pint af Latteren og for- 
bavset. »Er dette Bjørnen . . .« stammede hun tilsidst, men 
standsede — det kunde naturligvis ikke gaa an længer; hun hørte 
jo, det var Student Nils Mo. 

Den unge Mand slugte hende med Øjnene. Var det Ga- 
brielle, denne fine, smukke Bydarøe? Jo, det var; han kendte 
hende paa den høje, elastiske Skikkelse, det spillende Ansigt, det 
dejlige, bustede Haar. Jo, det var sikkert Gabrielle, og hun 
havde sikkert været oppe i Træerne. Hvor Haaret var dejligt 
med alle de Rogneblomster filtret ind og det fine Drys af Blad- 
stumper og frisk Bark! Det var hans Barndoms viltre Gabrielle y 
det var der ingen Tvivl om, det var hans forgudede ... hans . . . 
Han rødmede helt op under Haaret over sine Tanker; han havde 
altid tænkt sig hende som sin Kone. 

Gabrielle kunde ikke længer gemme paa sin Lyst til at le. 

»Kender De mig slet ikke?« spurgte han forvirret. 

»Nej!« svarede hun rask, »men naar De er Bjørnen, saa 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



823 



er vi jo dus! Kom, lad os gaa ud i Haven og se, om vi kender 
os igen paa — - Græsvolden!« 

Tanten og Agathe var gaaet ud i Køkkenet, og de andre 
to gik da ud i Haven. Han lo, og hun lo, og hun tænkte, det 
kunde da til Nødsfald være lidt at more sig med her oppe i 
disse tre Maaneder, som hun for sin Helbreds Skyld skulde til- 
bringe her, og som hun havde haft en Frygt for, kunde blive 
lange nok. 

»Hvad tykkes dig saa om din Ven og Ridder?« spurgte 
Agathe, da de om Aftenen var komne op paa sine Soveværelser. 

»Din Ven og Ridder!« hærmede Gabrielle og slog en Masse 
Rynker paa Næsen. 

»Nej, din! Han er jo fuldstændig betagen af dig, ganske 
som i gamle Dage, forsikrer Tante. Han bemærkede ikke en 
Gang min ringe Højhed! . . . Hvo véd . . .« 

»Ja, hvo . . . Jetergutten var ogsaa en Gang min Ven 
og Ridder . . . han er vist ogsaa betagen, for du saa', hvor 
han gloede paa mig der nede, cg det vilde vist være meget pas- 
sende . . .« 

Agathe lo og holdt sig for Ørerne; Gabrielles Stemme 
kunde undertiden være saa ubehagelig hvinende. 

»Men Gabrielle, . . . hvor kan du sammenligne . . . han 
er da Student!« 

»Studenten kan vist ikke trykke ham ... et daarligt Haud 
har jeg hørt . . .« 

»Nej, det er nok Dovenskaben, der trykker ham, men det 
er som sagt den bedste, vi har her af Kavalerer at sige, og det 
nytter ikke at være vanskelig her oppe og komme med By- 
fordringer; da bliver de tre Maaneder for lange for dig . . .« 

»Byfordringer ! Tror du kanske, jeg tager for gode de 
halvvisne Junkere, som gaar hjemme og trækker sig?« 

Agathe lo og holdt sig igen for Ørerne. 

»Ja, det er jo det, Tante siger; du har altid haft saadan 
Smag for det stærke, siger hun!« 



De tre Maaneder gik uventet fornøjelig for Gabrielle, for- 
vænt som hun var ved et forfinet selskabeligt Byliv i et over- 
daadigt Hjem. 



Digitized by Google 



824 



Guldfuglen. 



Det ubundne Naturliv fra hendes Barndom øvede snart 
den samme Trolddom over hende som før, og man saa' ofte ikke 
til hende hele Dagen igennem. 

Agathe kunde ikke forstaa det — hun vilde ikke for meget 
plages ude i den Varme, og Gabrielle savnede hende ikke. Hun 
drog helst omkring paa egen Haand. Det var saa ubegribelig 
dejligt: hun kunde kaste sig i Græsset, naar hun vilde, kunde 
fare op igen, naar hun vilde, og hun glædede sig med et stille 
Velbehag over at være fri Tantens og Agathes dødelig kede- 
lige Spadsereture op og ned Alleen. 

Men i Havnehagen paa Skrænten lige over Vejen kunde 
hun ofte ligge hele Formiddagen og følge Færdselen der nede og 
Stimmelen ud og ind fra Handelsmandens Butik, der laa lige 
til venstre. 

En Formiddag, en lummer Dag, laa hun igen der oppe 
halvdød af Træthed og Hede. Hun var netop kommen ned fra 
den en Mil bortliggende Sæter, hvor hun havde været en Uges 
Tid, og hvilede nu ud under den store Birk paa Skrænten. Hun 
laa med halvlukkede Øjne, men pludselig blev hendes Opmærk- 
somhed vakt ved en højrøstet Larm neden under. Det var hos 
Handelsmandens. Hun kunde se, hvor Gaarden var fyldt med 
Heste, forspændte Læs med Tønder og forskellige Kasser. I Butik- 
døren stod Handelsmanden og lod til at være meget ophidset 
Der kom nogle ud af Folkestuen og begyndte at læsse at Det 
faldt hende ind, at det var Jærnbanetiden, • det gjaldt, og det 
ærgrede hende, at Folkene ikke skyndte mere paa, men det var 
en lummer Dag, og den lille Handelsmands Vredesudbrud viste 
sig ikke meget virkningsfulde, da en høj, kraftig Skikkelse fo'r 
forbi ham gennem den aabne Dør, det var Nils. 

Der lød nogle korte, bydende Ord, og hendes skarpe Øjne 
saa', hvor en ubændig Vrede brød frem, medens de tunge 
Tønder og Kasser dansede fra hans Haand. Folkene blev 
som elektriserede og tog alvorlig fat, medens de halv skam- 
fulde fulgte den unge Kæmpes Styrkeprøver med beundrende 
Blikke. 

Gabrielle holdt sig om Birken med den ene Haand og 
bøjede sit smidige Legeme langt ud over Skrænten, 

Hvor herligt det var at se en saadan Styrke! Hun rød- 
mede af Stolthed over ham; saaledes skulde Mændene være! Og 
hvor det klædte ham at være vred, saadan rigtig ordentlig sint! Hun 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



825 



havde aldrig set ham saa smuk; alt det simpelt kavalermæssige, 
de halvlærte Manerer, det ufordragelige Præg af ufordøjet Dan- 
nelse — det var alt sammen som blæst bort, og han stod der 
igen, helstøbt, højbaaren, mandig. 

Nu kunde hun nok tro, hvad Agathe fortalte om ham: at 
i Fjor, da Lipladsen brændte, og ingen turde vove Livet og gaa 
ind og redde den syge Kone, var det ham, der kom springende 
netop som Taget vilde give efter, styrtede sig ind i Ilden og 
bar Konen ud i sin Sæng. Hvoraf kom det, han var saa døsig 
til hverdags? 

Hun grundede derover, hun kunde ikke forstaa det; imed- 
ens gled hendes Haand paa den glatte Birkebark — hun hørte 
et Raab neden under — den mistede Fæstet, gled af, og hun 
fo'r et Stykke ud over Skrænten, fik fat i en Busk, som hun 
klamrede sig til og lukkede Øjnene svimmel. 

Nogle Øjeblikke efter stod der én tæt op under, fast, som 
han var plantet i den samme Rævne som Busken. Han slog 
Armen om hende. Der kom en sød Følelse af Tryghed; hun 
lagde sit Hoved ned paa hans Skulder og Svimmelheden gik over 
— men der kom en anden i Stedet. 

Hun slog Øjnene op; det var ham, Nils. Han stod og 
saa' paa hende maalbunden, skælvende. Det fo'r hende gen- 
nem Hovedet, hvorledes hun havde været mod ham: hun havde 
forstaaet hans stumme Forgudelse, og hun havde været nedlad- 
ende venlig, — ti hun var jo den fine Dame og saa godt som alle- 
rede forlovet med den rige, højadelige Legationssekretær fra hendes 
Moders Hjem. Nils havde vistnok været hendes Legekammera t 
men var jo nu en landlig Junker i al Tarvelighed. 

Nu var det med ét, som var det gledet bort alt det, der 
var kommen mellem dem. 

Det var igen som i Barndommens Dage. Han var ikke 
længer Nils, den halvstuderede Røver, han var Bjørnen, hendes 
bedste Ven; der var ingen Legationssekretær, og hun var ikke 
længer fin; hun var bare Gabrielle. 

Uvilkaarlig kom hun til at mindes den Gang de skiltes 

sidst. 

Hun lukkede Øjnene og blev bleg. 

Han følte, hvor hendes Hjærte begyndte at banke og tryk- 
kede hende ængstelig tættere ind. 



Digitized by Google 



826 



Guldfuglen. 



Da saa' hun paa ham igen. »Du store, store Bjørn! c 
sagde hun sagte, skælvende blødt. 

Hun smilede; det var de samme Ord som sidst; de havde 
faldt hende saa i Munden. 

Han saa' paa hende overrasket, glædestraalende. 

»Du fine, fine Sommerfugl !c hviskede han. Ogsaa han 
havde husket. 

»Hvad vilde du ud over Skrænten?« hviskede han. 

»Se paa dig!« 

Hun sænkede Øjnene for hans Blik. Han tav; han var 
grænseløs lykkelig. 

Nu kom de med den store Brandstige fra Præstegaarden. 
Ingen havde kunnet forstaa, hvorledes han var kommen der op. 
Han selv kunde siden heller aldrig forstaa det. 

»Kommer du her op i Morgen?« spurgte han hastig. 

Hun nikkede. 

»Og i Overmorgen?« 

Hun nikkede. 

»Og Overiovermorgen?« 

Hun lo. 



De tre Maaneder blev ikke for lange for Gabrielle. Som- 
meren, der var kommen saa tidlig og varm det Aar, holdt 
ud saa længe, at gammelt Folk i Bygden kunde ikke mindes den 
slig. Gabrielle, der havde været fra Maj, skulde hjem igen i 
August; men August kom saa lokkende vakker, at hun kunde 
ikke komme fra den, og da det blev September, var det ikke 
bedre. 

Saa sendte hun Bud efter fuld Sommerlov, men Sommeren 
var saa lang det Aar, at de maatte ikke vente hende. 

Der var en strømmende Friskhed over hendes Brev; For- 
ældrene mente, Fjældsommeren maatte gøre Underværker. 

Men Gabrielle var optagen af ét: Det var Nils, den nye 
Nils, som hun havde set under Skrænten, og saa siden . . . 

Hun interesserede sig kun for Folk, for saa vidt de paa 
en eller anden Maade mindede om ham. 

Og dejligt var der oppe i den gamle, koselige Præstegaard 
med alt det gamle, velforede Inventarium fra Husholdersken ned 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



827 



til Tantens Silkehund, den lille Monsieur, — for der saa' hun 
Nils; der levede hun sit Sommerliv Dagen lang. 

Men den samme Gabrielle var det ikke; det havde alle en 
Følelse af. 

Som hun gik der mellem dem, fin og slank, med de 
elastisk-smukke Bevægelser havde hun uvilkaarUg været Genstand 
for mere Opmærksomhed end Husets andre Beboere og blev af 
dem alle efter deres forskellige Synskreds betragtet som noget 
fremmed mellem det haardføre, fjældfriske, som noget skært, der 
hørte hjemme i andre Luftlag. 

Og nu var der kommet endnu noget til, der lagde Af- 
standen større, uden at man vidste, hvorledes det var kommet. 
Det var ikke til for Tanken, men Følelsens fine Øje kunde se, 
hvorledes Vilterheden laa afdæmpet over det lyse Ansigt, hvor- 
ledes hendes Bevægelsers langsommere Ynde var mere fængslende, 
— dens Øre høre, at der var ikke Spor af Nordenvind længer i 
denne Stemme, der kunde lyde saa blødt. 

De var begge to, baade Fruen og Præsten, betagne af Ga- 
brielle og glædede sig over, at hun havde udviklet sig saa har- 
monisk — kun Agathe saa' med sit lille impertinente Ansigt ud, 
som hun rugede over noget 

Gabrielle lagde slet ikke Mærke til, at hun paa nogen 
Maade optog; hun var selv for optaget: hun saa' ham hver 
eneste Dag. Og han var ikke den gamle Nils mere, han var, 
som han skulde være, den, hun havde ventet paa — Pjalterne 
var faldt af ham, han stod der i Eongekaaben. 

Hvor hun var lykkelig! Hun maatte smile ad sig selv, ti 
hun var undertiden træt — af bare Lykke. 

Træt af Lykke! Hun havde ikke anet, der kunde være 
noget saa lyksaligt til, og en Angest kunde gribe hende, om hun 
ikke var for lykkelig. 

Hun var ikke stærk, og det hændte, hun maatte lægge 
sig paa Sofaen; hendes Hjærte bankede, hun var saa underlig 
svimmel. Da kom Tanten venlig bekymret med sin Sedativvands- 
flaske, det var naturligvis Hovedet, men Agathe kunde sidde og 
se saa besynderlig paa hende. 

Hun takkede svagt smilende den omhyggelige Tante; det 
gik jo straks over; det gjorde det altid. Men Agathe kunde hun 
ikke like længer. 

Hun kunde ikke forstaa det. Nu var det Agathe, der 



Digitized by Google 



828 



Guldfuglen. 



altid havde noget at udsætte. Allerede flere Gange havde hun 
paa sin irriterende krakilske Manér beklaget Handelsmanden, fordi 
Nils hverken blev til Fugl eller Fisk, havde gaaet hjemme og 
slængt det hele Aar i Steden for at tage sig sammen og læse. 
Og hans Manerer og fine Sæder, ja, dersom Gabrielle vilde bruge 
sin Kritik, ... 

Gabrielle havde smilende afbrudt med noget andet, men 
fattede i Stilhed Nag til hende. 

Hun taalte intet af den Sort mere. Hun kunde hade sin 
venlige Onkel og sin sagtmodige Tante for smaa, uskyldige Be- 
mærkninger, naar hun kunde finde mindste Skygge af Formod- 
ning om, at de kunde komme ham for nær. Hun kunde for 
Resten ikke forstaa sig paa Folk, hvor blinde de kunde være, 
særlig ikke paa Agathe, der havde Anledning til at se ham saa 
ofte og endda ikke kunde se, hvordan han var: saa smuk, 
saa nobel , — i Grunden. Hun kunde ikke forstaa , hvor 
hun selv en Gang havde haft sine Øjne. Og var ikke 
han fin — der kom noget af den gamle Barnetrods op i 
hende — da vilde ikke hun heller være det. Hvor hun misundte 
Handelsmandens Kone, hans Mo'r, der gik omkring i sin rudede 
Værkenskjole og syslede i det lille lave Hus, der syntes hende 
kosteligere og mere liflig indbydende end alle Drømmes Paradiser. 

»Den der havde simple Kjoler og ikke saa megen Stads! c 

Hun sukkede og smilede, som hun sad der inde i sit vel- 
forsynede lille Værelse. Hun saa' hen paa den store Kuffert, som 
Moderen selv havde ladet pakke og forsikret, det var bare det 
nødvendigste, tarveligste, der kunde passe for Landet. Hun havde 
jo næsten ikke pakket den op en Gang. 

Men Agathe kunde hun ikke glemme, Agathe som havde 
sagt, at han ikke blev til noget og ikke vilde læse! Hun havde 
selv spurgt ham derom den samme Dag oppe i Birkehagen, og 
han havde sagt, at til Jul havde han tænkt at tage anden 
Eksamen; han havde allerede læst en Del. Gabrielle havde jublet 
i sit Hjærte. 

Der kunde man se, hvor Agathe — løj! 

Denne Dag i Birkehagen havde for Resten været dejlig! — 
Hun smilede ved Tanken og strakte sig bag over i den 
lave Kurvstol med Armene slapt ned. Hun var træt og søvnig, 
men hun maatte endnu en Gang nyde det i Erindringen. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



829 



Hendes Øjne gled ud over, forbi Sybordet, Slyngrosen, der 
stak ind af Vinduet, forbi Hængebirkene, Kærnet, Fjældene, borti 
Skaret med Horisontens Baand mellem den farvefyldte Himmel 
og de dunkle Fjældvidder — hvilede der, stille, lykkelige, uden at 
lægge Mærke til nogen Verdens Ting. 

Dejligt havde det været; langt op gennem Birkehagen 
havde de vandret, Haand i Haand som før, da de var Børn. 
Og længer endnu, op i Almindingen — — et langt Stykke. 
Der havde det vel været vidunderligt, men vanskeligt at gaa, 
aldeles ulændt, men morsomt. Et Sted havde han alligevel været 
nødt til at bære hende. Og hun havde stirret op gennem de 
tætte, næsten usynlig frem og tilbage glidende Kroner. Hvor der 
var lifligt i den dybe, lydløse Skog! — hvor der susede sagte, 
skønt ingen Vind fandtes, hvor Fuglene hoppede om med en 
liden lav, sød Kvidder — hvor Solstraaler listede sig som Smil 
gennem mørke, vuggende Hvælv! 

Hele hendes sorgløst lykkelige Barndom fo'r hende gen- 
nem Tankerne .... den Gang Bjørnen stillede alle hendes Krav; 
saa lykkelig havde hun aldrig været siden — før nu. 

Men saa langt som nu havde de aldrig nogen Gang 
været, ikke en Gang naar de ledte efter Guldfuglen. Hvad 
det var for et dejligt Æventyr om den mægtige Konge, der 
glemte sine store Riger over den lille Guldfugl, der var mere 
værd end det alt sammen ! Hun havde aldrig før forstaaet 
det — før nu. — 

»Og han ledte, blev en gammel, hvidhaaret Mand, og han 
fandt ikke . . .« 

»Nej, saadan var det ikket — det blev saa trangt inde; 
hun bøjede sig langt ud af Vinduet. 

Guldfuglen var hendes; for hvem var det, der den blænd- 
ende Soldag, mens alle Fugle tav, sang de søde Sange? Hvem 
andre end Guldfuglen, der var funden! 

Hun strakte Armene uvilkaarlig ud — i Roserne. 

»TakU hviskede hun blødt, »fordi du fandt den til mig, 
som du lovteU 



Digitized by Google 



830 



Guldfuglen. 



Dagen før Gabrielles Afrejse var der Bryllup paa en af 
Storgaardene. 

Præstens var der og Nils; og Gabrielle morede sig som et 
Barn. Det var slet ikke saa sørgeligt endda, at hun skulde rejse, 
ti hun var saa grænseløs lykkelig. De havde bygget sin Fremtid 
sammen oppe i Birkehagen den selvsamme Dag, og hun gad se 
paa den, der kunde skille dem. Nu skulde han bare læse og 
blive færdig og ikke være det mindste forskrækket for Legations- 
sekretæren og hendes fine Familie. Endnu maatte ingen vide det, 
men siden vilde hun ikke være ræd. 

Og de morede sig den lange, dejlige Nat, snart med at 
danse — hvem kunde vel danse som den smidige Gabrielle? — 
snart med at spise og drikke — og hvem kunde vel det som 
Nils? Gabrielle brød sig ellers ikke videre om Mad, men nu 
spiste hun og drak bare for Fornøjelse, bare fordi — Nils spiste 
og drak saa »ustyrtelig«. 

Snart var de fuldstændig optagne af sig selv, snart morede 
de sig over andre og holdt undertiden paa at le sig fordærvet 
over Datteren paa Nabogaarden, den »fine« Maren, der efter 
Agathes Beskrivelse havde været tre Gange i Byen for at blive 
»fine, nu sidst hos en dansk Familie, hvorfra hun nylig var kom- 
men hjem og hvor hun havde drevet det til at kunne sige: »hvad 
beha'er« med en kendelig dansk Accent. 

Agathe forsikrede, det var en Færdighed, Pigebarnet selv 
satte Pris paa, men ingenlunde glimrede med til hverdags; — for 
øvrigt havde hun lært Fruentimmernetheder , blandt andre den 
at tale usammenhængende, noget, som efter Agathes Formening, 
Mændene ikke satte saa liden Pris paa. 

Nils gned sig i Hænderne og lo og Gabrielle med: »Aa, 
du krakilske Agathe!« — men trak hende alligevel med sig; og 
de gik alle tre hen for at konversere »Danskemaren«. 



III. 

Det var besynderligt, hvor enig Gabrille* var med Huslægen 
én Gang om Aaret; det var om Vaaren, at nu maatte hun 
snart til Præstegaarden — og hvor uenig hun var med sin Mo'r 
om en eneste Ting, Legationssekretæren. Hun havde jo lovet 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



831 



liende det, men hun var saa ung den Gang og endnu; til næste 
Sommer maatte hun slippe — og næste Sommer blev Aar efter 
Aar den aftryglede udsatte Termin. 

Det var Nils, hun ventede paa, men Nils lod vente paa 
sig. Der var ogsaa andre, hans Fa'r og Mo'r, som ventede paa 
Nils, den store Stjærne, der skulde gaa op paa Horisonten, men 
ikke gik. 

Han rejste rigtignok ind' til Kristiania en Høst, men det 
var bare for at kunne være mere udsøgt doven, paastod Agathe; 
og han kom ogsaa hjem uden EJksamen. 

Men da Gabrielle kom og saa' saa bebrejdende paa ham, 
da var det fordi han havde haft Hovedpine; han kunde ikke læse. 

Hun saa' bedrøvet paa ham. Hvor det havde været slemt, 
men han maatte ikke tabe Modet; han maatte rejse ind igen 
straks til Høsten, da vilde det nok gaa bedre, og hun skulde 
vente, vente, holde Mo'r op med godt Snak og — bare han fik 
anden Eksamen endda, turde hun bedre begynde at tale om ham 
der hjemme. 

Men Tiden gik fra Nils. Hele Aaret gik rundt, uden at 
han kunde komme af Sted eller tage fat. 

»Men Nils«, spurgte Gabrielle, »véd du ikke, at det er 
mig, du arbejder for, naar du læser — og har du saa ikke Lyst 
til at læse?« 

Hendes Stemme spurgte saa blødt, og hun var saa betag- 
ende, naar hun sad der og saa' mod ham med de graadslørede 
Øjne, at Blodet kom i Fart i ham igen. 

Og han lovte, og hun troede igen, troede ham som en Gud. 

Han havde jo heller ikke kunnet komme fra, havde 
maattet hjælpe sin Fa'r, der havde været syg saa godt som hele 
Vinteren. 

Hun smilede, lykkelig over denne Sygdom; det kunde hun 
jo sagtens have tænkt sig, at der maatte være noget, der havde 
hindret ham. 

Men han skammede sig for at tilstaa, at han ikke forstod 
at elske saaledes, at han for hendes Skyld gad læse, og at 
han nærede en ubegrænset Sky for paa nogen Maade at faa at 
gøre med den »fine« Familie. 

Som hun sad der og saa' paa ham, skammede han sig 
for sig selv ved at tænke paa, hvorledes han de to sidste Vin- 
tre havde trøstet sig ved saa mangt, og at han var begyndt 

Tilskueren. 1885. 56 



Digitized by Google 



832 



Guldfuglen. 



at overveje , om det ikke var lige saa fornuftigt , det blev forbi 
mellem dem. 

En dejlig Tid havde det været, og han havde ogsaa nydt 
den, — men han var bleven træt. 

Det var kommen efter med ham i forstærket Mon, fordi 
han i Grunden den hele Tid havde været for tung og ikke kun- 
net fylde de Krav, hun stillede. Efter at den første Berusning* 
var forbi, og den var forbi, var han begyndt at føle sig frem- 
med i dette Forhold, hvor han blev uvant bunden af fine Hen- 
syn og milde Afvisninger. Men der var ogsaa Tider, hvor han 
havde fundet Baandene søde og Tvangen god, hvorHjærtet havde 
higet efter at føle sig hjemme hos hende og Ævnerne rejst sig 
med Vilje til at naa hende. 

Men saa naar hun var væk, sluktes Ilden i hans Sjæl. 

Han havde ikke kunnet bekvemme sig til at læse og var 
kommen paa det rene med sig selv om, at han kunde ikke holde- 
det ud i-Længden ; der maatte simplere og overflødigere Kost tiL 

Han havde i det sidste trøstet sig ved saa mange Slags 
og blandt andet ogsaa kommen til at tænke lidt paa Danske- 
maren, eneste Arving til begge Bøgaardene. Det var rigtignok 
noget andet! — mon ikke meget fornuftigere for ham? Og saa 
meget mageligere. . . . Han havde en behagelig Forvisning om, 
at han i sine mest ugenerte Hverdagsøjeblikke stod sviramelstor 
for Danskemaren. . . . 

Men nu var hun kommen igen hans Sangfugl, hans for- 
tvivlede Sangfugl , som han i Stilhed var begyndt at kalde hende, 
og havde med sin bløde Stemme sunget hans Planer paa Dør r 
lokket ham ind igen i det søde Hungerens Land, hvor man 
maatte kæmpe for Lønnen, og Kransen hang saa højt. 

Og Arbejdet op til hende laa som et lysende, fristende 
Dagsvirke. Det var ogsaa mærkeligt, hvor hun havde kunnet 
holde Stemning, og hvor hun kunde synge ham ind i den igen — 
men saa havde hun heller ikke levet for andet; han havde jo 
trøstet sig med saa mangt. 



Det var en af de sidste Sommerdage. De sad sammen 
oppe i Birkehagen, som de plejede om Eftermiddagen. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



833 



Hun sad paa Stenen foran ham med Hænderne foldet over 
Knæet og fortalte lidt skælvende om, hvor tungt det havde været 
at rejse den sidste Høst, men hvor fuldsikker hun havde været, 
at denne Gang vilde han ikke svigte ... om hvor lang Vin- 
teren var, kold og haard . . .at da Vaaren kom og Sommer- 
solen, og de andre Søskende blev brune, havde Moderen først 
set, hvor bleg hun var blevet og havde skyndt sig at faa hende 
af Sted til Præst ega arden. Men hun havde ikke kunnet komme 
sig for én Tings Skyld. Vidste han hvad det var? 

Nils svarede ikke. Han laa og stirrede paa hendes fine 
Fod og kom med ét til at tænke paa Danskemarens. Det var 
rigtignok en Forskel. 

Hun saa' paa ham. »Du læser jo aldrig noget ... du 
har ikke en Gang Bøger ... du skal jo ikke ind i Høst . . . 
alt det sagde din Fa'r i Præstegaarden i Gaar.c 

Det brød sagte afbrudt frem; hun vendte sig lidt fra ham. 

Han taalte ikke at se hende saa bedrøvet Han kom i 
Forlegenhed. Hvordan i al Verden skulde han faa fortalt hende, 
at han var begyndt at tænke for Alvor paa Danskemaren? 

Saa tog han Mod til sig med ét og spurgte, om hun 
ikke mente, det var bedst, det blev forbi. Han. kunde aldrig 
blive til Pas for hendes Familie, og hun maatte da forstaa, hvad 
alle andre forstod, at der ikke var noget ved ham, og at hun 
var for god, for fin for ham. 

Hun stirrede paa ham, dødelig forskrækket. Saa lagde 
hun sit Hoved, der blev saa træt med en Gang, til hans 
Skulder og hviskede , at hun kendte ingen saa god , ingen saa fin 
som han ... at hun kunde aldrig blive som han ... at hun 
vilde heller leve hos ham, nede i det lille, rødmalte Hus alle 
sine Dage end hos sin Familie. 

»Jeg er ikke som du tænker!« hviskede han, fortumlet. 

Hvordan i al Verden skulde han faa fortalt hende, at han 
var saa godt som forlovet med Danskemaren! Bo med ham nede 
i det røde Hus! Slippe at læse! 

Det svimlede for ham. Men nej; han vidste, han var ikke 
den, hun tog ham for. 

Det maatte have sit Forblivende med Danskemaren og 
begge Bøgaardene. 

»Jeg er ikke som du tænker!« sagde han igen. 

»Nej, bedre!« 

56* 



Digitized by Google 



834 



Guldfuglen. 



Hun saa' ham vemodig ind i Øjnene. 
Han lagde sig ned for hendes Fod. Han var atter 
hendes. — 

Men i Præstegaarden gik Agathe og saa' ikke længer saa 
impertinent ud som før. Hun saa' ud som hun ærgrede sig. 

Hun havde set det hele, hvordan det havde sig, men hvad 
kunde det nytte, naar hun alligevel ikke kunde gøre denne sanses- 
løse Blindhed seende? Hvad havde hun igen for sine fortvivlede 
Redningsforsøg? At Gabrielle ikke taalte hende. Alligevel kunde 
hun ikke give tabt.. 

Tanten begyndte ogsaa at faa en Følelse af Uroen i Luften; 
en liden Mistanke havde ogsaa grebet hende. Og, Gabrielle fik 
høre mange ubehagelige Historier om Nils den Sommer, ti Tanten 
og Agathe overbød hinanden i at finde Anledning til at føre 
frem sit Skyts. 

Gabrielle tav Vreden i sig; hun turde jo ikke vise den, 
men hun lo tvungent over, at nogen kunde ville tro saa megen 
Løgn. Men hun skulde vel magte at vise Tanten og Agathe, 
hvad hun ansaa' dem for. 

Det var just en Aften efter Spisetid. Hun var løbet ud i 
Haven; vilde ikke høre mere. Hun hadede dem, kunde hade 
hele Verden for Nils's Skyld. Alt hvad der fandtes i hende af 
godt, hvert Fnug af Kærlighed hørte ham til. Hun sukkede. 
Der var intet igen, hverken til Søskende eller til Fa'r og Mo'r, 
som dog havde holdt saa længe og saa inderlig af hende, — — 
ingenting ! 

»Og saa gaar man og siger, at Kærlighed udvider Hjærtet! 
Hjærtet bliver vel stort nok, men alle bliver stængt ude — — 
undtagen én!« hviskede hun. 

Nu raabte Præsten. Hun maatte ikke længer være ude i 
den fugtige Aftenluft, men komme og gaa til Sængs. 

Præstefruen saa' bekymret efter hende , og senere paa 
Aftenen, da hun var alene med sin Mand, kom hun frem med 
sin Anelse. 

»Men, kære Gunhild, hvor du kan tale! «. Han saa' 

med uforstilt Forbavselse paa hende, medens det fine, overlegne 
Smil, et af den aristokratiske Families Slægtsmærker, ironisk 
knuste Anelsen som en Latterlighed. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



835 



Hun blev beroliget. Det var jo ogsaa sandt, det var 
umuligt, at Gabrielle kunde glemme sig saa. 

Men da Gabrielle kom op paa sit Værelse den Aften, sad 
Agathe der. Hun saa' ikke ud som hun plejede, og Gabrielle 
blev bleg ved at se hende. 

»Undskyld, Gabrielle!« sagde hun hurtig. »Jeg véd, at 
du nødig ser mig, nødigere hører mig, men i Aften vil jeg tale 
ud — ; siden skal jeg tie. . . . Jeg véd det alt sammen, har 
forstaaet din grænseløse, ufattelige Forblindelse hele Tiden, og 
jeg har sørget over dig! . . . Hvad vil du med den Bjørn!« 
Hendes Stemme sitrede foragtelig. »Han er et stort Dyr, der spiser 
og drikker ustyrtelig, som du selv siger ; — men fordi det er ham, 
Nils, som gør det, er det gaaet over i dine Begreber som noget 
beundringsværdigt. Var det en anden, vilde du som jeg finde 
det — væmmeligt! 

Og saa tror du, at han elsker dig saaledes som du elsker 
ham! Kæreste Gabrielle, da havde han været en anden Mand 
nu end den han er. Da havde han rejst sig og havde arbejdet sig 
frem til dig; det er ikkeÆvne, der har manglet, det er . . . Ren- 
hed i Karakteren og Ærlighed i Viljen!« 

Hun gemte sit Ansigt i Hænderne; saa saa' hun op igen. 
»Jeg tror, det er en herlig Mand, den du har elsket, Gabrielle,« 
vedblev hun mildt; »men det er ikke Nils! . . . Nils er det 
ikke! Gid han maatte eksistere den Mand, men Tante Kristine 
siger, Mændene forstaar ikke at elske længer, er ikke værd at 
elskes længer! Tante Kristine siger, det er Kvinderne selv, som 
maa tage fat, skal der blive Mænd og ikke bare Mandfolk, som 
ikke ser andet end sig selv! . . . men Kvinderne er for tuslede, 
siger Tante Kristine, og saa bliver det ikke til nogenting.« 

Der blev en Tavshed. 

»Du behøver ikke flere Beviser, Gabrielle! Ønsker du fler,, 
saa tænk paa alt hvad du har hørt om ham i Aften, tænk paa, 
at han er forlovet med Danskemaren! Det er sandt alt sammen, 
saa vist som Gud ser os!« 

Gabrielle var sunken ned paa en Stol; nu rejste hun sig 
op langsomt, aandsfraværende. 

Agathe gik nogle Skridt hen imod hende. Hun veg uvil- 
kaarlig tilbage. 

»Jeg ser, du hader mig!« udbrød Agathe krænket; »jeg 
vidste det før . . . men alligevel maatte jeg undersøge det og 



Digitized by Google 



836 



Guldfuglen. 



fortælle dig . . . fordi jeg holdt af dig ; ... jeg vilde helbrede 
dig . . . 

»Helbrede mig? Jeg er ikke syg!« 

Hun saa' op. Ansigtet var livløst, Stemmen uden Klang 
som sprukket Metal. 

Agathe begyndte at græde. 

»Gabrielle!« sagde hun; »er du vred paa mig?« 

Gabrielle saa' paa hende. »Ja!« svarede hun rolig. 

Agathe stirrede stift paa hende. 

»Holder du endnu af ham?« hviskede hun. 

»Ja!« Og der kom Liv over de døde Træk; »Ja!« udbrød 
hun inderlig, og der kom frisk, blød Klang i hendes Stemme. 

Agathe stirrede paa hende maalløs, betagen. 

»Tror du da, jeg har staaet og løjet for dig?« spurgte 
hun tilsidst. 

»Ja, heller det!« 

»At jeg har staaet her falsk for Guds Ansigt?« 
»Ja!« svarede hun forvisningsfuldt. »Heller det! ... Jeg 
tror ikke noget ondt om ham!« 
Agathe gik. 



Hun var gaaet op i Birkehagen for at sige ham Farvel. 
Han var der ikke, han kom der ikke; hun fik aldrig sagt ham 
noget Farvel. — 

Ud paa Vinteren kom der et Brev fra Agathe. Inden i laa 
en Billet fra Nils. Der stod bare: »Tænk ikke paa mig! Det er 
sandt alt sammen!« 

Hvad der stod i Agathes lange Brev, læste hun aldrig; hun 
havde nok med den lille Billet. Det var Agathe, der havde ladet 
ham skrive den. Vilde Agathe dræbe hende? 

Hun smilede stille. Der var dog en Redning, en sidste: 
Der stod ikke, at han ikke elskede hende! — hvad Nød var der 
vel da! — 

Hun rejste derop endnu en Gang — den sidste. 

Hun traf ikke Nils; han var netop rejst — for ikke at 
træffe hende, havde han selv sagt til Agathe, og Bryllupet med 
Danskemaren skulde staa ud paa Høsten. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



837 



Agathe gik omkring tavs og bedrøvet. Hun vidste ikke, 
livorledes hun skulde trøste, vidste ikke, om hun turde tale. 

Gabrielle saa' fattet ud, næsten munter, men Agathe lod 
sig ikke skuffe. 

»Er du vred paa mig?« spurgte hun tilsidst en Dag. 

»Nej!« svarede hun og faldt hende om Halsen. »Tilgiv 
mig, du! Men du maa ikke sige noget saadant mere!« bad hun 
blidt, »for jeg kan ikke tro noget ondt om Nils!« 

Agathe betragtede hende i aaben Forbavselse: her var 
ingen Vej forbi! 

»Du Rigdomsdyb af Daarskab!« brød hun ud; »Gud fri 
mig fra at blive forelsket!« Hun drejede sig rundt paa Hælen 
og gik, men stak straks efter Hovedet ind ad Døren. »Jeg skal 
aldrig sige noget mere, aldrig mere!« sagde hun mildt. 

Og alt gik som før. Gabrielle tog sine daglige Udflugter. 
Overalt, hvor de havde været sammen, vilde hun gaa; alt skulde 
leves om igen. 

Agathe vilde undertiden følge, men hun afslog det venlig. 
Agathe hørte ikke med, kunde hun ikke bruge. 



En Dag var det Agathes Fødselsdag. Der kom Veninder 
og bekendte og en Del sommerfremmede fra Nabobygderne. 

Det var munter Ungdom alt sammen, og man dansede uaf- 
brudt i den store, birkeløvpyntede Havestue. 

Gabrielle maatte ogsaa danse, rnen snart kunde hun ikke 
mere. Hun maatte vist have vredet sin ene Fod. Hun sad og 
fulgte mekanisk de dansendes glade Den. En forfærdende Følelse 
*af Ensomhed betog hende. 

Var der ingen, ingen her? Træt lukkede hun Øjnene. 

Da saa' hun en gammel, hvidhaaret Mand, — det var den 
mægtige Konge, der var gaaet fra alle Ting efter Guldfuglen, som 
var mere værd end det alt sammen. Og han ledte, og Sommeren 
:gik, og han ledte ; men Høsten kom — og Vinteren, listende med 
Sne over Haaret, og Døden, men han kunde ikke dø — han 
ledte ... 

Gabrielle skælvede; der aandede nogen isende koldt over 
hende, men da hun aabnede Øjnene, var det jo den lyse, pynt- 
ede Havestue, og rundt omkring hende dansede man Galoppade. 



Digitized by Google 



838 



Guldfuglen. 



En Dame fra Hovedstaden spillede den nye, storm-moderne 
»Vidundergalop«. 

Det var ogsaa vidunderligt, hvor den gav Vinger, hvor 
man kunde sejle af Sted som i bare blaa Luft, som paa bare 
Glæde. 

Man kom i Fart og maatte have den om igen, og man 
dansede væk som om man der oppe i den lyse, lette Luft, under 
alt det duftende Løv havde andre Forudsætninger til at kunne 
lade det staa til end andre dødelige. 

Men mellem al den lyse Leg, den endeløs stormende Faren 
af Sted var der ingen anden end Gabrielle, der hørte den tunge 
Vuggen af en grublende Molltone, der af og til steg op som et 
Suk i den yre Tonevrimmel, snart igen lød under, langt borte — 
men tungt. 

Det var en besynderlig Galoppade; de, der dansede, -maatte 
vist ikke lægge Mærke til det. 

Gabrielle rejste sig, gik ud paa Havetrappen, ud i Haven; 
det var fremdeles den nye Galoppade. Hen paa Græsvolden, men 
ogsaa der lød den ud. 

Hun kunde ikke komme fra den: den yre Fart, den melo- 
disk ilende Glæde for alle de glade, unge — — den tunge 
Vuggen, den beklemmende Undersang som noget uendelig mod- 
løst, der altid lige vil briste i Graad, — det var for hende. 

Stuepigen kom med et Brev. Det var fra hendes Mo'r. 

Legationssekretæren var kommen, og nu vilde hun da vel 
ikke lade ham og sin Mo'r vente længer. 

Det var det eneste Ønske, hendes Mo'r havde stillet til 
hende — vilde hun ikke gøre hende lykkelig? rolig for sit kæreste 
Barns Lykke? 

Gabrielle smilede mat. Gøre nogen lykkelig! . . . sin 
Mo'r . . . Naar hun kunde gøre nogen lykkelig, skulde hun 
ikke da? . . . 



Den sidste Dag gik hun op til Birkehagen, hen til Skrænten. 

Hun bøjede sig som før en Gang langt ud over den ogf 
holdt med sin Haand om den hvide, glatte Stamme. 

Om hun nu faldt ud, var der ingen Nils til at holde hende, 
ikke en Gang en Busk til at hænge igen i . . . hvor stygt . . 
mod Mo'r! Hun rejste sig hurtig og gik længer ind. 



Digitized by Google 



Guldfuglen. 



839 



Under den store Hængebirk, hvor de havde siddet saa 
ofte, satte hun sig. 

Men hun vilde ikke tænke paa det tunge ... det lyse r 
lette taalte hun bedre. 

Og saa kom det . . . sagte farende gennem Sindet . . » 
alt — sammen. 

Hun sad med stille Smil og saa' hen for sig: Lykkelig 
. . . lykkelig havde hun været! . . . 



Det var i Middagsstunden. Fuglene tav, det var sommer- 
hedt; en enkelt Solstraale listede sig gennem den tætte Krone, 
Luftningen fra Elven tog i det lange, fine Løvslør; det fo'r legende 
frem og tilbage — men i Sindet legede Minderne fra Barnedagene, 
fra den lyse Ungdomstid indtil den vidunderlige Sommerdag dybt, 
dybt inde i Skogen, hvor Stilheden sang saa sødt ... 

Da mistede hun sin blide Fatning. Hun blev saa bleg og 
strakte Armene langt ud. »Guldfuglen min!« 

Alvilde Prydz. 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 

1785—1872. 



IV. 

Sjibberns religiøse Udvikling. 

Sibberns Ungdom faldt i Tiden for den store religiøse Re- 
aktion mod det attende Aarhundrede. Hans filosofiske Lærere, 
Fichte, Schelling og Steffens, vare, da han kom under deres Ind- 
flydelse, allerede paa Veje til at teologisere og befandt sig i hvert 
Tilfælde i en vis Reaktion mod deres egne Ungdomsanskuelser. 
Her hjemme stod han i nært personligt Forhold til Grundtvig og 
Mynster. Han stod endog en lang Tid som den eneste Lærer 
ved Universitetet, hos hvem de, der følte sig utilfredstillede ved 
Rationalismen , kunde finde Tilhold. Hans Stilling i denne Hen- 
seende var bestemt ved hans hele Personlighed og ved hans psy- 
kologiske Grundanskuelse. Han følte dybt Trangen til et rigere 
Følelses- og Fantasiindhold end Rationalismen havde kunnet byde, 
og han saa klart, at der i den menneskelige Aand rørte sig langt 
flere Kræfter og Drifter, end den flade, forstandsmæssige og 
uhistoriske »Fornuftreligionc havde anerkendt. 

Dog tog han stedse sine Forbehold. Uagtet han proteste- 
rede mod Hejbergs Sætning, at Frelsen var at søge i Filosofien, 
og uagtet den filosofiske Forsken for ham kun var et Middel, 
en forberedende Prøvelse, medens den egentlige Livsanskuelse 
hviler paa personlig Grebethed og hjærtelig Tilslutning, saa 
gjorde han alligevel enhver dogmatisk Antagelses Gyldighed af- 
hængig af den filosofiske Drøftelse. Et er, at en Lære er grundet 
i kirkelig Overlevering, og at den sætter vor Følelse i stærk 
Bevægelse, et andet er det, om den indeholder noget, der har 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



841 



Gyldighed og Realitet. Filosofien skal undersøge dette uafhængig 
af al Tradition og alle Følelsesindflydelser. »Overhovedet staar,« 
hedder det i en Afhandling om Filosofiens Forhold til Teologien, 
som findes i »Filosofisk Arkiv« (1829), »Filosofien i samme Forhold 
til det i religiøs Henseende positivt eller de facto givne, som til 
det paa anden Maade i Virkeligheden givne; og det hvad enten 
hint er givet som en udvortes, saakaldet positiv Aabenbaring, 
eller som den af nogle saakaldte indvortes Aabenbaring.« Begge 
Steder er det den reale Betydning og Grundethed, som skal godt- 
gøres. Og det er efter Sibberns Opfattelse ikke en Anmasselse 
af en udenfor staaende, naar Filosofien vil prøve og undersøge 
de dogmatiske Lærdomme. Tvært imod: i disse Lærdomme er der 
indeholdt en gammel Filosofi. »Jeg tror at kunne paastaa,« 
siger han, »at dersom man af Dogmatiken, ej blot saaledes som 
den nu er, men og som den fra de første Tider af har dannet sig, 
vilde uddrage alt hvad der er. udsprunget af Filosofering, for- 
følgende det i dets fineste Forgreninger ind i Præmisserne for de 
dogmatiske Lærdomme, saa vilde den falde sammen.« Den 
historiske Kritik giver Sibbern Ret i denne Paastand, idet den 
påaviser Platonismens store Indflydelse paa de kristne Central- 
dogmers Udvikling og Formulering. Men han var sig, da han 
nedskrev de anførte Sætninger, ikke Rækkevidden af deres Ind- 
hold bevidst. Han mente sig endnu véesentlig i Harmoni med 
den gældende Teologi og med Kirkens Lære. 

Kun paa enkelte Punkter havde han faaet Betænkeligheder, 
og disse Punkter indeholdt Spiren til den afgjorte Ændring i hans 
religiøse Standpunkt. Det var især Lindbergs Optræden i den 
grundtvigske Strid, som henledte hans Opmærksomhed derpaa. 
Der var to Ting, der stødte ham. For det første den teologiske 
Fanatisme, hvorom hin Strid syntes ham at vidne; dernæst den 
Vægt, Lindberg lagde paa Djævletroen og Troen paa den evige 
Fordømmelse. Om denne Tro tnaatte Sibbern indrømme, at den 
fandtes i Skriften, men han forkastede den alligevel paa det aller- 
bestemteste. Dette maatte fjærne ham afgjort fra Ortodoksiens 
Forkæmpere. Den heftige Strid paa det teologiske Omraade her 
hjemme i Tyverne, Trediverne og Fyrrerne drejede sig i dogmatisk 
Henseende væsentlig om, hvor vidt en Mand kunde være Præst 
eller Lærer i den danske Kirke , naar han ikke troede paa en per- 
sonlig Djævel og paa en evig Fordømmelse. Den ortodokse Ret- 
ning har, som vitterlig for alle, væsentlig sejret; de nævnte 



Digitized by Google 



842 



Frederik Christian Sibbern. 



Dogmer ere de mest karakteristiske for den i vort Fædreland nu 
herskende teologiske Anskuelse. Sibberns Tilslutning til den religiøse 
Bevægelse hørte op paa det Punkt, da han mærkede, hvilken Vægt 
man lagde paa dem. 

Efter at han i længere Tid ikke havde ytret sig om religiøse 
Spørgsmaa), fremsatte han i en Række Universitetsprogrammer 
(1846, 1847 og 1849) det nye Standpunkt, hvortil han nu var 
naaet. Om den Forandring, der var foregaaet med ham, har han 
selv udtalt sig saaledes i et Brev fra Aaret 1864: »Alt Aanden 
tiltalende, sjælefødende, alt sin Kraft fra Aandens indre Samstem- 
ning hentende i Kristendommen er for mig ganske det, det var. 
Kun det, som skulde 'hente sin Gyldighed fra Positiviteten, 
respekterede jeg den Gang som et givet Denne Afhæn- 
gighed vil jeg nu slet ikke mere indrømme nogen Gyldighed.« — 
Hvad han i de anførte Programmer havde udtalt i sin Al- 
mindelighed, gennemførte han videre dels i »Meddelelser af et 
Skrift fra Aaret 2135«, dels i den efter hans Død udgivne Moral- 
filosofi. 

Man kan spore flere forskellige Motiver, der hos Sibbern 
havde virket sammen til at fremkalde og forme hans nye Stand- 
punkt. — For det første rører der sig hos ham en filosofisk-histo- 
risk Interesse for at bringe Kristendommens Opstaaen og Kristi 
Personlighed i naturlig Sammenhæng med Verdensudviklingen. 
Allerede i sin »Kosmologi« havde han udtalt, at ligesom Men- 
neskets Tilblivelse fra først af maatte forklares som Resultat af 
en videre og højere Udvikling fra lavere Former, saaledes maatte 
Kristendommens Opstaaen igen indenfor den menneskelige Ud- 
vikling opfattes som et særeget, men i Kontinuitet med den 
foregaaende Udvikling fremkommet Vendepunkt. Vil man tale 
om en Inkarnation, maa derfor hele Verdensudviklingen, særlig 
Jordudviklingen, opfattes som en fremskridende Inkarnation. Paa 
det Punkt under Urtaagens Udvikling, hvor Jordkloden begyndte 
at udsondre sig fra den øvrige Verdensmasse, maa vi søge den 
første Spire til det aandelige Liv paa Jorden i det hele og der- 
for ogsaa til de højeste Former, hvorunder det aandelige Liv 
historisk er fremtraadt. Den historiske Kristus er fremgaaet af 
Menneskehedens Midte som en Mand, i hvem Livsvældet rørte sig 
paa en særegen Maade, saa ban kunde blive en aandelig Fører 
for Aartusender. Kun naar han opfattes paa rent menneskelig 
Maade, har hans Kamp og Lidelse, hans Stræben og Virken sand 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



843 



og naturlig Betydning. Man skulde ikke have forvansket denne ved 
at grunde den paa noget andet end hans Virksomheds egen indre 
Magt og Kraft. — Dertil slutter sig den Overbevisning, at. det 
religiøse Liv væsentlig bestaar i et indre Forhold til Tilværelsens 
Grundkilde, en Følelse af inderlig Enhed med og Tilslutning til 
denne »indre Giver«. Man mener ofte, at det er en usikker 
Grund at bygge paa, og at man maa have et objektivt Grundlag 
i en dogmatisk Bekendelse og en i det ydre fremtrædende og 
organiseret Kirke, naar det religiøse Liv ikke skal tabe sig i blot 
subjektive og vilkaarlige Indskydelser og Illusioner. Men hertil maa 
svares, at alt aandeligt, som skal komme til Herredømme i Verden, 
netop gaar Subjektivitetens Vej, rører sig med indenfra kommende, 
gribende og besjælende Magt hos de enkelte Personligheder. Det 
egentlige objektive er her netop den indre besjælende Magt, 
som rører sig i de enkelte Individer. Den historiske Udvikling og 
de historiske Former tabe derved ikke deres Betydning, ti der 
maa ydre Paavirkning og Hjælp til for at det indre kan blive 
sat i Bevægelse. Derimod er det en Illusion, som Kirken og Teologien 
have hildet sig i, at noget skulde blive objektivt, det vil sige 
i og for sig gyldigt, fordi det anerkendes af store Kredse og 
lægges til Grund for Institutioner i den ydre Verden. Den indre 
Magt, som fører det aandelige Liv fremad, rørte sig nok saa 
kraftig i Rationalismen og Pietismen som i den ortodokse Kirke. 
»3rød ikke Rationalismen vældigen frem, og tør nogen sige, at 
ikke Humanitet, Menneskeomsorg, Omsorgen for at bespise de 
hungrige og læske de tørstige lige saa vel og lige saa varmt har 
fundet Sted paa denne Side som paa hin?« — Man ser her, 
hvorledes Sibbern er kommen ud over Reaktionen mod Rationalis- 
men og formaar at stille denne paa dens berettigede Plads 
blandt de med hverandre kæmpende Retninger. Han finder og- 
saa i denne Sammenhæng Anvendelse for sit Yndlingssynspunkt : 
Debatten af alt mod alt. Gennem den indbyrdes Brydning mel- 
lem alle de forskellige Retninger og Personligheder gaar det 
religiøse Liv fremad. Man skal ikke stille sig ligegyldig over- 
for disse forskellige Anskuelser, men man skal tillægge dem lige 
Gyldighed, for saa vidt de hver for sig vidne om det indre 
Livsvæld og have Ret til at gøre sig gældende og yde deres Bidrag 
til Menneskelivets store Udviklingsproces. I anden Del af Gabrielis' 
Breve, dér ellers har et saa kirkeligt Præg, og hvor Helten ender 
med at blive Præst, er det dog den stadige Understrøm, at en- 



Digitized by Google 



844 



Frederik Christian Sibbern. 



hver stærk og levende Tro i og for sig er berettiget som kraftigt 
Udslag af Livets indre Magt. Selv om dem, der efter fuld Overbevis- 
ning forkaste Troen paa Gud og Udødeligheden, maa man — hedder 
det — sige, at de have Ret dertil, naar det er »en levende Sans for 
Idealet eller dog for det, som skulde og burde være«, der rører sig 
hos dem ; de tænke ogsaa paa Sjælenes Vel og Frelse. Den Form for 
Religiøsitet, som Sibbern selv skildrer med varm Tilslutning, er 
en Tro paa en personlig Guddom, »et Liv i Gud som i den indre 
Grundvirker og Grundgiver, ved hvis indre Virkelser og Givelser 
enhver god oplivende og frugtbringende Tanke og Følelse opstaar«, 
saaledes, at Individets egen Stræben og den indre Givers Leven 
i det bestandig gaar i et. Det er en Art Mystik, som reducerer 
de dogmatiske Antagelser til noget forholdsvis lidet. I Bibelen 
finder han vel stadig mange dybe og tiltalende Tanker, men langt 
fra fuld Klarhed og Sandhed. Med al sin Dybde, hedder det t 
giver den hellige Skrift ofte kun halve Tanker. Den giver os 
f. Eks. ikke nogen klar og fyldestgørende Oplysning om den hin- 
sidige Tilværelse. Det kan da ikke hjælpe at støtte den saa 
kaldte Aabenbarings Betydning paa den Oplysning, den i denne 
Henseende skulde give os, især da det, som Skriften tydelig nok 
lærer derom, nemlig den evige Fordømmelse af saa mange, er nok 
til, at vor moralske Følelse maa forkasie dens Autoritet I Stedet 
for at holde sig til en saadan enkelt, overleveret Bog, holde man sig til 
Naturens Bog , »den store jordiske, baade i det legemlige og i det 
aandelige fremtrædende Livsfyldes store Bog«. Og spørges der 
nu, om vi da ved vore naturlige Erfaringer kunne finde Op- 
lysning om alt hvad vi kunde ønske at vide, særlig om et andet 
Liv, saa svarer Sibbern, at hvad enten der er en Udødelighed 
eller ikke, ville vi leve Livet som vi leve det; vor moralske Over- 
bevisning er ikke bygget paa nogen Lære om det hinsidige. 

Den Tendens, som gaar igennem Kirkens Historie, til at 
dogmatisere, cf e t vil sige slaa den Sandhed, man mener at have 
vundet, fast i bestemte, foreskrevne Formler, er i flere Henseender 
fordærvelig. Man rykker derved Sandheden løs fra dens levende 
Rod, dens Livsgrund og gør en Mumie af den, for at den saa i 
denne Mumieskikkelse kan blive antagen af alle. Denne Tendens 
ytrer sig maaske endnu stærkere i den ortodokse Protestantisme 
end i Katolicismen. Man har i Protestantismen sat en Dogma- 
hellighed i Stedet for Katolicismens Værkhellighed. I Stedet for 
paa denne Maade at omhegne de Veje, ad hvilke Aanden virker, 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



845 



lade man den frit Spil! Man trænge sig ikke ind i den enkeltes 
Helligdom med Polemik eller med Spot ! Man lade enhver beholde 
sin Fetisch, det, hvori han har fundet sit aandelige Tilhold! Men 
saaledes har Kristendommen ikke opfattet Sagen. Uagtet den 
skulde være Kærlighedens Religion, har den dog i al sin Tid langt 
mere opfostret og næret Anmasselsens, Herskesygens og Hadets 
Aand end Menneskekærlighedens Aand. Den har afskyet og be- 
kæmpet Hedenskabets Guder og Gudevæsen, uden at tænke paa, 
om der ikke ogsaa blandt Hedningerne kunde findes saadanne 
smaa, som man fremfor alt ikke maatte forarge, og uden at 
undersøge, om ikke ogsaa Flerguderiet kunde have sin gode Be- 
rettigelse. Hvad det gælder om, er, at Menneskekærligheden ud- 
folder sig, og man maa derfor raade enhver til at blive ved sin 
Tro, naar den er ham til Fortrøstning og til Fremme for det, 
som Pligt og Menneskeomsorg kræve. 

Indenfor Kristendommen er man efter Sibberns Mening i 
denne Henseende gaaet ad saa fordærvelige og forkerte Veje, at 
han lader de Fremtidseuropæere , han skildrer i Bogen fra Aaret 
2135, vægre sig ved at kalde sig Kristne. »Skulde vi kunne ville 
bære Navn sammen med dem, som i Kristendommens Navn og 
under dens Banner have fyldt Aarhundreder med Anmasselser og 
Grueligheder?« — Han skelner mellem Kristelighed og Kristenskab. 
Det kristelige er den sande og sunde Kærne i Kristendommen, 
men til Kristenskabet hører alt det dogmatiske og kirkelige Væsem 
Han slutter sig væsentlig til Nyrationalismen , hvilken han i sin 
Moralfilosofi karakteriserer paa følgende Maade: »Den vil have 
det kirkelige Kristendomsherredømme stødt bort for i dets Sted 
at sætte den frie Gudhengivenheds Sindelag, som jeg i Mod- 
sætning til Kristenskabet har kaldet Kristeligheden, ladende Ordet 
Kristendom staa hen som ubestemt«. — 

Hvad der forekommer mig at være det mest betydnings- 
fulde ved Sibberns religiøse Standpunkt, er den storartede Tro 
paa Personlighedens Ret. Han har i langt fyldigere Maal og paa 
langt naturligere Maade end S. Kierkegaard gennemført den Sæt- 
ning, at Subjektiviteten er Sandheden. S. Kierkegaard gav denne 
Sætning en altfor snæver Anvendelse og Udførelse. Vi møde 
atter her Sibberns faste Tro paa Livet i dets sporadiske Virken i 
Forbindelse med hans varme Sympati for enhver personlig Livs- 
ytring. Det er ikke et paa Forlegenhed og Skepticisme grundet 
Forslag om Tolerance, vi her have for os; men en paa Grundlag 



Digitized by Google 



846 



Frederik Christian Sibbern. 



-af en stort og dybt anlagt Verdensanskuelse opstillet Fordring. 
Her er heller ingen ængstelig Søgen efter, om der dog ikke skulde 
findes et Skjul, hvor vi kunne gemme vore Dogmer saa godt, at 
Kritiken ikke skal kunne finde dem. Der er tvært imod en Be- 
stræbelse for at bringe saa stor Overensstemmelse som muligt 
mellem Tro og Viden, mellem Livsanskuelse og Verdensanskuelse. 
Og vi have set, at væsentlige Træk af hans Verdensanskuelse 
finde Bekræftelse ved de nyere Teorier og Synsmaader; derfor vil 
ogsaa hans religiøse Standpunkt være af Interesse for Nutiden, 
afset fra den store Interesse det har som Resultatet af et sundt 
tænkende og varmt følende Menneskes Forsken og Søgen. De 
religiøse Spørgsmaal ere her hjemme i de senere Aar fra deres 
Side, der ikke kunne slutte sig til Ortodoksien, sikkert altfor 
meget blevne behandlede kritisk og polemisk. Hos Sibbern er 
Kritiken og Polemiken stedse hidført og baaren af den positive 
Fylde, han virker for. Han kan heri være et Forbillede ogsaa 
for dem, der komme til Resultater, som afvige fra hans. 

V. 

Sibberns politiske og sociale Anskuelser. 

Sibberns politiske og sociale Anskuelser bære i høj Grad 
Præget af hans hele Personlighed. Dette berøver dem ingenlunde 
deres Betydning og blivende Interesse, ti som en af hans Hoved- 
ejendommeligheder have vi lært at kende den levende Sans for 
og Kærlighed til Livet i dets Virkelighed og Individualitet Han 
søger overalt Inholdet og Kærnen, og har han nogen Fejl, saa er 
det den at overse, at der i denne Verden nu en Gang behøves 
visse bestemte Former og Skaller, ofte haarde og usmagelige 
Skaller, selv for dets værdifuldeste Indhold. 

Hvad der saa ofte gjorde ham upraktisk, naar han deltog 
i den politiske Strid, var ikke mindst det, at han optraadte som 
psykologisk Sjælesørger. Han havde et skarpt Blik for det op- 
irrende og aandsfortærende i den politiske Strid, og ikke mindst 
for, hvorledes der i Stridens Løb kan opdynge sig meget, som 
skjuler det, som det egentlig kommer an paa. Den Form for 
politisk Virksomhed, som mest tiltalte ham, var den, der svarede 
til Herakles's Maade at rense Augias's Stald paa. Ligesom He- 
rakles udførte sit Værk ved at lede Strømmen ind og saa overlod 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



847 



til den at skylle ud i alle Kroge, saaledes ansaa Sibbern det for 
sit Kald, naar i Stridens Løb dels Polemik, dels Fortabelse i 
Enkelthederne har formørket Blikket hos de fleste, da at arbejde 
saa direkte som muligt paa at skaffe selve Hovedsagen Indgang. 
Derved mente han ikke blot at arbejde bedst for Sagen, men og- 
saa at skaffe Sindene den Forfriskelse og Hvile, hvortil de trængte. 
Godt var det og, mente han, om man i Politiken kunde lade 
f. Eks. hver halvtredsindstyvende Uge være en Jubeluge, hvor 
man lod Stridighederne hvile under fornøjeligt personligt Sam- 
kvem. Det havde, efter Sibberns Mening, aldeles ikke nogen Hast 
i Politiken. Han glædede sig i sine »Politiske Intelligensbladec 
(1835) over, at de raadgivende Stænder først traadte sammen 
fire Aar efter, at Forordningen om deres Indførelse var kommen. 
I dette store Tidsmellemrum var der Plads for alsidig og grundig 
Overvejelse. Derfor betragtede han ogsaa de særskilte Stænder- 
forsamlinger for Øerne og Jylland som en heldig Indretning, da 
enhver Sag derved blev overvejet to Gange. Senere glædede han 
sig over, at den frie konstitutionelle Forfatning ikke kom før 
1848, da Forholdene egnede sig for den. Og han optraadte 
baade under Striden om Helstatsordningen (1854) og under Striden 
om Grundlovens Revision (1865) med det Raad, at stille Sagen i 
Bero eller i Hvilestand i nogle Aar, for at den kunde overvejes 
og bearbejdes i Stilhed, og for at de vigtigere Statsformaal, 
navnlig Omsorgen for »Lavmandsfolketsc Velfærd og borgerlige 
Frihed, kunde fremmes. 

At man i Stridens Hede ikke var tilbøjelig til at lytte til 
slige Raad, kan ikke undre. Og ligeledes følger det af sig selv, 
at de store statsretlige Afgørelser, der ere bestemmende for hele 
den Maade, hvorpaa, og de Betingelser, hvorunder alle de vig- 
tigste Statsanliggender i det enkelte behandles og afgøres, ikke 
kunne opsættes for længe, og at en saadan Opsættelse i hvert 
Tilfælde næppe vil fri Sindene fra Spænding og Uro. 

Det er i det hele karakteristisk for Sibberns politiske An- 
skuelser, at han er saa omhyggelig for, at Overvejelsen kan blive 
grundig og alsidig. Hans Politik hænger her sammen med hans 
Filosofi. I hele Tilværelsen gaar jo efter hans Lære Udviklingen 
frem gennem en stor Debat af alt mod alt. Om den politiske 
Udvikling gælder det samme. En Statsforfatnings Godhed beror 
derfor paa, om den aabner Adgang for alle Kræfter og Retninger 
i Folket til at komme til Orde og virke medbestemmende i Ud- 

Tilskueren. 1885. 57 



Digitized by Google 



848 



Frederik Christian Sibbern. 



viklingen. Deri ser han det karakteristiske for den frie For- 
fatning. Derimod er det efter hans Mening af mere underordnet 
Betydning, hvor den endelige Afgørelse, Villiesbestemmelsen efter 
Overvejelsen, ligger. Han anser det for heldigst, at den ligger 
hos Kongen. Den frieste, mest alsidige Overvejelse vilde da 
kunne forenes med den mest energiske Afgørelse, den gennem- 
førte Decentralisation med den gennemførte Gentralisation. Sib- 
berns Ideal af en Forfatning vedblev stedse at være »en Ene* 
raadighedskonge med en blot raadgivende Folkeformandsforsamling, 
der skulde søge al sin Vægt og Styrke i sine Grundes Godhed og 
Velbetænkthed«. Netop naar Folkerepræsentanterne ikke faa Del 
i Afgørelsen, kan der herske den største Frihed i den offentlige 
Drøftelse, og Folkets Skøn vil kunne faa en langt større Indflyd- 
else paa den endelige Bestemmelse, end naar denne beror paa 
Afstemning i Repræsentanternes Forsamling. Regeringsmagten 
skal staa under Stændernes Kontrol. En Kontrol af alle overfor 
alle er i enhver Forfatning det sidste Middel, og de saakaldte 
statsretslige Garantier ere til syvende og sidst alle af moralsk 
Natur , i en »Fristatsforfatning« , hvor Repræsentationen har 
Stemmeret ved Afgørelsen, saa vel som i en rent monarkisk For- 
fatning. Det er langt fra , at en saadan fuldstændig Frihed i 
Meningstilkendegivelse og offentlig Drøftelse skulde skade Mo- 
narkiet, at netop intet støtter det saakaldte absolute Monarki mere 
end en republikansk Aand saa vel i Folket som i Regeringen. 
Folket føler sig derved staaende sin Konge nær. 

Ved en Konstitution forstaar man i Reglen et paa Papiret 
nedskrevet Grundrids af en Statsorden. Men naturligere er det 
at tage Ordet i dets medicinske Betydning, altsaa her om Folkets 
og Statens virkelige Tilstand og Livsorden. Kun en ringe Del af 
denne kan til enhver Tid være formuleret og nedskreven. Og en 
saadan skreven Konstitution vil stedse være et Baand paa Livet 
»Jo flere Bestemmelser en Grundlov indeholder, desto større For- 
mynderskab har man tiltaget sig over Fremtiden og dens Slægter, 
desto mindre er selve Staten i Sandhed fri, desto mere er der- 
imod Livet i Staten og bele Nationaludviklingen, Nationalbestræb- 
elsen og Nationens friske Rørighed belemret med Baand, som let 
kunne blive til besværlige Ulæmper og Hildelser« (Dikaiosyne, 
1843, p. 82). En saadan skreven Konstitution var efter Sibberns 
Mening lige saa fordærvelig for det politiske Liv, som en skreven 
og foreskreven Trosbekendelse for det religiøse Liv. Af alle 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



849 



Former for Absolutisme ansaa han den, som overdroges ti] et 
Stykke Papir, for den værste. — 

Det er en forunderlig Modsætning, Sibbern statuerer mel- 
lem Overvejelse og Beslutning, og den er sikkert lige saa lidt 
holdbar i Politiken som i Psykologien. Ethvert Motiv, der kom- 
mer frem under Overvejelsen, faar ogsaa sin bestemmende Ind- 
flydelse ved Beslutningen, og kunde vi helt gennemskue, hvad der 
gaar for sig i vort Indre under Viljesakten, vilde vi ofte finde, at 
Beslutningen staar som Afslutning af en Proces, hvor det tid- 
ligere helt igennem bestemmer det senere. Det er altid et Tegn 
paa indre Splid og Disharmoni, naar Beslutningen bestemmes ved 
noget, som ikke har kunnet sejre under Overvejelsen, og det vil i 
Reglen være til det onde, naar det sker. Sibberns politiske Ideal 
vil paa tilsvarende Maade føre til en Disharmoni, eller ogsaa til 
at Kongemagten drager Slutningen af, hvad der i den offentlige 
Debat er kommet frem, — I første Tilfælde — altsaa naar Konge- 
magten og den offentlige Mening ere uenige — vil det Spørgs- 
maal opstaa, om i Reglen Kongen eller Folket har rigtigst Blik 
paa Tingene. Antager man, at Kongen i Reglen har Ret, hvor 
bliver saa egentlig »den republikanske Aand« af? Saa kan Kongen 
i det højeste være forpligtiget til at tage et Forsigtighedshensyn, 
eller et pædagogisk Hensyn til den offentlige Mening, men De- 
batten og Kontrollen af alt med alt bliver illusorisk, og det bliver 
da vel dog hensigtsmæssigst at standse den ørkesløse Drøftelse. 
Frederik den sjettes berømte Sætning: »Vi alene vide, hvad der 
tjæner til Undersaat ternes sande Vel«, i hans afelaaende Svar 
paa et Andragende om udvidet Trykkefrihed, er den logiske Kon- 
sekvens af denne Opfattelse. Antager man derimod, at den offent- 
lige Mening i Reglen har Ret, vil man omvendt i Kongemagten 
faa en stadig Hindring for Fremskridt og en Fare for Staten. — 
Man vil da drives over til den anden Mulighed, at Kongemagt«! 
skal udøve og fuldbyrde Resultatet af den offentlige Debat. 
Men i saa Fald vil det være hensigtsmæssigst, at dette Resultat 
udtrykkelig formuleres og slaas fast, og det kan kun ske ved en 
Afstemning, altsaa ved at Folkerepræsentanterne (eller Folket 
gennem sine Repræsentanter) have Del i Statsmagten. 

En Sætning maa man give Sibbern Ret i, og det er den, 
at alle statsretlige Garantier ere moralske. Det giver ingen Sik- 
kerhed, at Folkets valgte Repræsentanter faa Andel i Statsmagten, 
naar det kun beror paa Regeringens egen Vilje, om den skal 

57* 



Digitized by Google 



850 



Frederik Christian Sibbern. 



tage noget Hensyn til deres Afstemning. Dersom Sibbern havde 
oplevet Hundredaaret efter sin Fødsel, vilde han have faaet en 
Erfaringsbekræftelse paa sin Sætning. 

Men for ret at vurdere hans politiske Opfattelse, maa man 
lægge Hovedvægten paa den republikanske Aand, han fordrer 
skal herske i Monarkiet. Hvad han vil udelukke og hindre, er 
Standsforskellenes Skærpelse og Uddannelse af et Aristokrati 
Han vilde hverken have et Adels- eller et Embedsaristokrati, og 
han frygtede for, at i en *Fristatsforfatningc vilde det blive 
»Velstandsfolket«, der kom til at regere over »Lavmandsfolket«. 
Det havde efter hans Opfattelse været de danske Enevoldskongers 
Bestræbelse at arbejde paa Folkets Emancipation. Selve Regerings- 
forandringen 1660 betragtede han som en Frigørelse af Borger- 
standen. Fra dette Aar af regnede han derfor Friheden i Dan- 
mark. Især virkede Frederik den tredje og Kristian den femte, 
og senere igen Kronprins Frederiks Regering fra 1784 overordent- 
lig meget til bedste for Lavmandsfolket og for almindelig Lighed 
mellem Landets Borgere. Intet harmede Sibbern mere, end naar 
han hørte de liberale Politikere tale om Tiden før 1848 som en 
Ufrihedstid. Han havde selv foretaget et grundigt Studium af det 
17de og 18de Aarhundredes danske Historie. Endnu i sine 
»Samfundsbetragtninger« (Første Hæfte 1865) siger han: »Der- 
som jeg i min høje Alder turde tænke paa sligt, vilde jeg nok 
forsøge en historisk-filosofisk Gennemgaaelse af Danmarks Historie 

fra 1536 af Det er især for dem, som deltage i PoUti- 

ceringerne, at jeg ønskede Skildringer af Danmarks indre Stats- 
og Folke-Udviklingshistorie, skreven saalédes, at de vigt- 
igste Kilder, de kongelige Forordninger, og hvad der blandt Re- 
skripterne maa stilles sammen med dem, retteligen blive gennem- 
granskede, og det betydelige i dem fremdrageU. Han fremhæver 
med Rette, at heri ligger Kontinuiteten i det danske Folks Historie. 
Han vilde højlig have glædet sig ved Edv. Holms forskellige Ar- 
bejder over Danmarks indre Udvikling under Enevælden og vilde 
have fundet en Bekræftelse for sine Anskuelser i dem. Han har 
her et grundigere historisk Blik end de nationalliberale Politikere, 
som vare saa optagne af deres egen Statsvisdotn, at de saa lutter 
Mørke forud for deres egen Tid, ligesom de da ogsaa have ment, 
at der vilde følge lutter Mørke efter dem. Derimod saa han ikke, 
at Enevælden uddannede et Embedsaristokrati, som paa sin Vis 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



851 



maatte blive en ny Hæmsko for Udviklingen. Men deri saa de 
nationalliberale Politikere ikke klarere end han. — 

Nu vilde Skæbnen, at Danmark alligevel skulde have en 
Fristatsforfatning, og skønt Sibbern ikke ansaa denne for den 
ideale Forfatning, saa han dog, at det ikke kunde være ander- 
ledes. Han protesterede kun mod, at det var Friheden, der 1848 
blev skænket Folket. Friheden kan ikke skænkes. Det var 
Magten, der blev delt mellem Konge og Folk. At det kom dertil, 
skyldtes efter Sibberns Opfattelse flere forskellige Omstændigheder. 
Den herskende politiske Bevægelse i Europa forplantede sig ogsaa 
til os, og de ivrige liberale Agitatorer (»Røropsmændene« , som 
Sibbern i sit Sprog kaldte dem) vare ikke fornøjede med den 
gamle Forfatning. Derhos var Frederik den syvende ikke skikket 
til at hævde Enevoldsmagten. »Man maa sige, at for ham var 
den nye Statsindretning en stor Lykke; ti dels befriede den ham 
for Regeringspligter, som han aldeles ikke var skabt til — ej 
heller havde søgt at uddanne sig til — at kunne opfylde blot 
nogenlunde, som sligt af Mennesker kan fordres, dels satte den 
ham i et saare godt og tillige menneskeligen frit Forhold til 
Folket.« Kun Skade, at denne »lidet kongeforstandige« Mand 
ikke forstod at bruge den Del af Magten, han beholdt tilbage! 
(Meddelelser af et Skrift fra Aaret 2135. Første Del, p. 645 og 
flere St.). 

Folket var egnet til den nye Forfatning. Under Ene- 
vælden var Ligheden bleven fremmet, og Emancipationen gennem- 
ført. Det var et stort Held, at den nye Forfatning ikke kom, før 
den kunde grundlægges paa en meget bred Basis, med saa ud- 
strakt en Valgret. Man slap derved i Danmark for den Mod- 
sætning, som sætter andre Lande i saa stor og stadig Uro: mel- 
lem de stemmeberettigede og ikke-stemmeberettigede. »Det saa- 
kaldte Demokrati staar overalt bagved Stændersalene og vil ind; 
lykkeligt det Land, som har aabnet Dørene helt for det, og med 
det samme aabnet en Tumle- og Kampplads ej blot for det , men 
tillige for dets Modstandere og Modkæmpere.« Egnet var Folket, 
ikke modent; ti modent bliver et Folk kun ved Hjælp af selve 
Forfatningen. Alt kunde være gaaet godt, dersom kufr ikke de 
nationalliberale Ledere havde manglet den Modenhed, som maa 
fordres af dem, der ville styre Statsskibet; Modenhed til at affatte 
Søkortet havde de maaske nok« (Samfundsbetragtninger. Første 
Hætte, p. 18, 42 f.). 



Digitized by Google 



852 Frederik Christian Sibbern. 

Hvor oprigtig Sibbern havde slottet sig til Aanden i den 
nye Forfatning, da den historiske Udvikling havde ført den med 
sig, fik han to Gange Lejlighed til at vise, ander det Ørstedske 
Ministerium og under Grundlovskampen 1865—1866. 

Det Skrift, han udgav under det Ørstedske Ministeriums 
Kamp med Rigsdagen (>Om og i Anledning af Kampen mellem 
de tvende højeste Statsmyndigheder i Danmarkc) er af ikke liden 
Interesse netop i vore Dage. Man finder der en Række af Klage- 
punkter, som paany ere komne frem her hjemme under den nu- 
værende politiske Strid. — Sibbern klager over, at Ministeriet 
har draget Kongen ind i Striden. Den frie Adgang til Kongen 
staar ikke længer aaben, saaledes som den i lang Tid havde 
været i Danmark. »Det var,« siger Sibbern, »næppe hver- 
ken statsrigtigt eller statsklogt , at den frie Adgang lukkede sig, 
da man vilde komme med Adresser fra mange baade Kong- 
ens Person og Kongens Kongeanseelse meget hengivne Mænd. 
Regeringens Formaal fremmes næppe saaledes; langt bedre uden 
Tvivl paa modsat Maade .... Man har derved rørt Folket paa 
et meget ømt Sted, maaske især Folket i Jylland.« Det var jo 
netop hvad Sibbern stedse havde fremhævet som Kongedømmets 
Opgave: at staa i nær og levende Berøring med det hele Folk. 
Han citerer i et andet Skrift med Begejstring den bekendte Sang 
af »Kong Salomon og Jørgen Hattemager«: 

Bestandig var. der Vej i Herthas Lund * 

Fra Folkets Hytter op til Fyrstens Sale. 

Den mindste selv sig nærmed Folkets Drot 

6g bragte did sit Hjærtes Bønner 

Og følte selv i Kongens Slot, 

At han var en af Landets Sønner. 

Det var nu forbi, og under en Fristatsforfatning! Under Ene- 
vælden vilde det, efter Sibberns Mening, ikke kunne gaa saaledes! 

Ved de mange Pressesager var Frygten for, at Regeringen 
vilde Trykkefriheden til Livs, vaagnet. Embedsstandens Frihed 
og Anseelse rokkedes ved adskillige Afskedigelser. Man rokkede 
ved Rigsdagens Anseelse, og dog hører den lige saa vel som Re- 
geringen til de Myndigheder, danske Borgere ere undergivne, og 
som de Kristne i Følge Romerbrevets 13de Kapitel skulle adlyde! 
— Sibbern gør endelig opmærksom paa, at alle lovlige Midler ti) 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



853 



at faa Ende paa Striden ikke ere forsøgte, saa længe det ikke 
«r prøvet, hvad Indflydelse et Ministerskifte vilde faa 1 ). 

En halv Snes Aar senere tog Sibbern Ordet mod et 
»Grundlovsattentat« af en anden Art. Der udkom i Aaret 1865 
tre forskellige politiske Smaaskrifter af ham, alle om Grundlovs- 
kampen. Det oprørte ham at se, at man straks efter den sørge* 
lige Krig benyttede sig af juridiske Spidsfindigheder til »ad en 
Omvej, der ser ud som en Krogvej, at antaste Danmarks gode 
frie, folkelige Grundlov«. Det var for ham kun »Finessemageri«, 
naar man ikke vride indrømme, at den Del af sin Magt, Rigs- 
dagen i sin Tid havde afstaaet for at gøre det muligt at gennem* 
føre en Fællesforfatning, der ogsaa omfattede Hertugdømmerne, — 
at denne Magt efter Hertugdømmernes Afstaaelse straks maatte 
falde tilbage til Rigsdagen. Man raabte paa Lovlighed, men gik 
Ulovlighedens Vej, fordi man halvde sine bestemte Formaal, man 
vilde opnaa: »Hvorfor vilde man, da Betingelserne for Ind- 
skrænkningen af Grundloven af 1849 vare rent borte, . . . lade 
^t Spillevaerkeri indtræde, som maatte være stødende for hple det 
danske Folks sunde Sans? Uden -Tvivl var det, fordi man deri 
saa et Middel til at faa Landstingsreformen frem, og saa maatte 
det øvrige af Komedien opføres med« (Samfundsbetragtninger. 
Første Hæfte, p. 70). 

Der var her rokket ved den eneste Betingelse, under hvilken 
Sibbern kunde sympatisere med en »Fristatsforfatning«, nemlig at 
den byggedes paa et demokratisk Grundlag. Landstingsreformen 
var en Reaktion mod den Udvikling af Lighedsfølelsen, som især 



1 ) Hele denne Strid pinte særlig Sibbern, fordi han saa A. S. Ørsted, hvem 
han saa højt beundrede, paa den anden Side. „Jeg kan ikke sige Dem," 
skriver han til Wegener, „hvor stærkt dette Reskript [som indeholdt en 
ministeriel Tilrettevisning til Wegener for hans Optræden i Arvefølge- 
sagen, uagtet Ministeriet forgæves havde anklaget ham for Højesteret] 
har afficeret mig, allermest for Ørsteds Skyld. Jeg har nu i 48 Aar 
staaet i det bedste Forhold til ham, nydt meget godt i hans Hus, holdt 
paa. ham, troet paa ham, indtil forrige Aar ; og nu igen dette !" — 
Efter Ministeriets Afgang skriver Sibbern (til Ørsteds Søster): „Han 
[A. S. Ørsted] er ved Ministeriets Entledigelse kommen ud af en ikke 
god Stilling. Det vides almindeligen, at meget af det, som skete, og 
som han maatte give sit Navn til, ja stundom sætte sit Navn under, 
ingenlunde havde hans Bifald, men var i Strid med hans Anskuelse. 
Men han var i Ministeriet i Minoriteten og blev overstemt. " 



Digitized by Google 



854 



Frederik Christian Sibbern. 



i det sidste Aarhundrede var gaaet for sig. Man deler alle 
Landets Sønner i to Hovedklasser, velstaaende og ikke-velstaaende, 
og man ser ikke, at man derved skærper Modsætningen mellem 
Folketing og Landsting, saa at den nye Forfatning indeholder 
Spiren i sig til lange Stridigheder. Der er i den opdynget et be- 
tydeligt Stof til fortsat Agitation, og de tage fejl, der mene, at 
Forfatningsforandringens Vedtagelse har bilagt Striden. — Sibbern 
stod i denne Sag ganske paa samme Standpunkt som Tscherning 
og Grundtvig og sympatiserede med de Skridt, de gjorde for at 
hævde deres Anskuelse. 1 det hele er der ikke ringe Lighed mel- 
lem disse tre Mænds politiske Ideer. Et Kongedømme paa meget 
bred demokratisk Basis, med Udjævnen af Standsforskellene, var 
alle tres Ideal. Under de skiftende Forhold forfølger Sibbern 
dette Ideal med stor Sikkerhed og sund Bedømmelse af Personlig- 
heder og Situationer. Hans politiske Pjecer ere af ikke ringe 
psykologisk og historisk Interesse. At de ikke virkede paa deres 
Samtid, laa dels i Forfatterens idealistiske Opfattelse, dels i de 
Snurrigheder, hvoraf de vrimle, og som det var let at slaa sig til 
Ridder paa. Men for den, der ser tilbage paa Begivenhederne, 
har det sin store Interesse at se, hvorledes de opfattes og be- 
dømmes af en sund, ærlig og med varm Følelse begavet Aand, 
der tillige medbringer en ikke almindelig historisk og filosofisk 
Sans. Jeg vil ikke gøre noget Forsøg paa at angive, hvorledes 
Sibbern vilde have stillet sig, hvis han havde oplevet den nuvær- 
ende politiske Strid. Han var en erklæret Modstander af Parla- 
mentarismen ; men han havde ogsaa i sin Tid været en erklæret 
Modstander af » Fristatsforfatningen « og dog lært at betragte 
denne som en naturlig og nødvendig Konsekvens. Hans ægte 
demokratiske Sindelag vilde have stillet ham langt anderledes i 
denne Strid end de mange, som ledes af Standshovmod og bureau- 
kratiske Fordomme. Han vilde smertelig have følt, hvorledes de 
to Elementer i hans Statsideal, Kongemagten og Demokratiet, 
traadte i skarp Modsætning til hinanden; men han vilde ikke 
have fundet nogen Udvej i et Godsejer- og Embedsaristokratis 
Herredømme 1 ). — 



l ) For dem, der mene, at det paa Grund af Partistridighederne gaar til- 
bage med alt godt og ædelt i Danmark, vil det være af Interesse at 
vide, at det i hvert Tilfælde er en gammel Skade. Den 5te Januar 
1825 skriver Sibbern til sin gamle Rektor, Brorson, paa tTerlufsholm : 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



855 



Alle de forskellige politiske og konstitutionelle Spørgsmaal 
angik nu egentlig saare lidet det, som laa Sibbern inderst paa 
Hjærte. Allerede i et Universitetsprogram fra 1849 hævder han, 
at det sociale Spørgsmaal var langt vigtigere end det konstitu- 
tionelle, og at det var det, Statsmændene først og fremmest 
skulde sætte sig ind i. Det konstitutionelle Væsen har, mente 
han, Blændværk eller Halvhed for og bag, medens Kommunis- 
mens Ide vel har Mørke for og Mørke bag, men dog har Realitet 
til Grundlag og Realitet til Formaal. Det Spørgsmaal, hvis Af- 
gørelse alt her kom an paa, var for ham, om det hører til Stats- 
samfundets Væsen at virke ved ydre Magt, eller om dette ikke 
maa betragtes som noget foreløbigt, noget, der gælder for Men- 
neskeslægtens nuværende Livstrin, men vil blive afløst af et idealt 
Statsliv, hvor der vel findes et fast organiseret Samfund til Op- 
naaelse af fælles menneskelige Formaal, men hvor den ydre, 
tvingende Magt er falden bort, fordi den ikke behøves. Den paa 
Magt grundede og med Magt virkende Stat fører os ikke ud over 
Naturstanden. »Vore Stater ere saa langt fra at ophæve den 

„I Sandhed, naar jeg tænker paa Dem, saa træder Billedet af en Tid 
mig i Møde, da der var i mange Henseender et skønnere Liv i Dan- 
mark end nu. Belevenhed og et tækkeligt Væsen var endnu regnet for 
Dyd; Landets store Mænd respekterede enhver; kom noget ret fortrin- 
ligt og godt ud, saa fejrede ethvert Hjærte en Nationalfest ... Nu der- 
imod er alt saa uhyre kritiserende, at for denne kritiske Syge næsten 
intet kan komme op; saaledes at sætte sin Egoisme mod hele Verden, 
forstod man ikke, da De var ung. 44 — I Aaret 1828 taler han (i sin 
„Psykologiske Patologi") om „det Hang til at nære Partiaand og at be- 
væges af Partiaand, hvilket er saa fremherskende i vor Tid*. — I et 
Brev fra December 1835 udtaler Paludan-Muller (den senere Biskop) sin 
Harme over „Dagbladenes Tone 44 saa vel som over, at man bruger den 
nye Stænderforsamling til at gøre Opposition, „som man overhovedet 
gør sig Flid for at bringe Folket til at betragte alle bestaaende Forhold 
i en opponerende Aand u . — Om de Nationalliberale var det Sibberns 
Mening, at de havde meget tilfælles med Schleswigholsteinerne. „De 
vare oplærte i samme Skole. Agtelse for Folkets Sjælelighed, Omsorg 
for den jævne gode Folkeaands Bevaring havde de ikke. De gik saa 
vidt, at de reve ned paa Landets mest kundskabsrige, indsigtsfulde, højt- 
agtede Mænd, og undergrove derved selv Agtelsen for Lærdom saaledes, 
at, da siden Lærdmændsfolkene, de saakaldte doktrinære, kom for Had 
kunde man sige til dem: I have jo selv arbejdet derpaa af al Magt* 
(Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra. Aaret 2135. Første Del, 
p. 695 f.). 



Digitized by Google 



856 



Frederik Christian Sibbern. 



Krig af alle mod alle, som man har ment at herske i Natur- 
standen, at Statsforfatningerne og de dermed forbundne Folke- 
forfatninger jo tvært imod paa mange Maader have gjort saadan 
Krig af alle mod alle stærkere og skarpere, hvassere, mere om- 
gribende og indgribende, ej alene udad til, men ogsaa i hver 
Stats og Nations Indre midt under den saakaldte Fredstilstand. 
Man ser i denne vistnok ikke Blodsudgydelse, men desto mere 
ser man, naar man har hele Europa for Øje, Kampen for Er- 
hvervet, ja Kampen endog for det simple Livsophold, at føre til 
utallige Tærelser og Fordærveiser af qaangfoldige Strømme af 
Nervekraft, ja af hele moralske Tilværelser.« Skulde denne Kamp 
om Magt eller Rigdom eller endog om den blotte Eksistens være 
evig? Vil ikke en saa stor Fællesfølelse udvikle sig, at den ydre 
Magt kan falde bort og den blinde, haardhudede Konkurrence 
kan afløses af en fornuftig Ordning? Er det dog ikke Statens 
Opgave at varetage Omsorgen for alle? Kunde man ikke be- 
stemme, at hvad den enkelte erhvervede ud over et vist Maal 
skulde afgives til Statens fælles Driftskapital, saa at Staten for 
Alvor kunde optræde som den fordelende Retfærdigheds Organ, 
som en sand Menneskeorganisation, der ikke lader Tingene gaa 
deres Gang under Kræfters og Drifters vilde Kamp, men ordner 
og hjælper paa alle Omraader? — 

Det er karakteristisk for Sibbern, at han tillægger det 
sociale Spørgsmaal større Betydning end det politiske. Vi have 
ogsaa set, hvorledes han gentagne Gange opfordrer til at standse 
den politiske Strid for at sørge for »Lavmandsfolket«. Dog ser 
han klart Sammenhængen mellem begge Spørgsmaal, og det var 
ikke hans Mening, at man kunde springe lige ind i en kommun- 
istisk Ordning. Tvært imod, saa længe Tvangsstaten bestaar, 
kan Kommunismen ikke virkeliggøres. Sibbern saa hen til en 
Tid, hvor den europæiske Menneskehed var kommen ud over sine 
nuværende Livsvilkaar og kunde indrette sig paa en helt ny 
Maade. Denne Fremtidsfantasi er det, han udfører i »Meddelelser 
af Indholdet af et Skrift fra Aaret 2135«. Sibbern antyder selv, 
at denne Bog maa betragtes som et Sidestykke til Platons »Stat«. 
Han har altsaa villet give sin ideale Fantasi Luft ved at skildre, 
hvorledes et Menneskesamfund vilde se ud under saa gunstige 
indre og ydre Forhold som muligt. Bogen indeholder tillige ad- 
skillige »Tilbageblik« paa det nittende Aarhundrede. 1 det fore- 
gaaende have vi benyttet den ved Fremstillingen af Sibberns 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



857 



religiøse og politiske Anskuelser. Nu ville vi betragte det sociale 
Utopia, han skildrer. — 

Henimod Slutningen af det nittende Aarhundrede steg den 
europæiske Civilisations Onder og Skyggesider til en Højde, der 
gjorde Livet til en Byrde. Al Livsglæde var forbi; end ikke 
Musiken formaaede længere at oplive nogen. Pessimismen herskede. 
Den eneste Vederkvægelse, man fandt, var at udtrykke sin Følelse 
af Elendighed og sin Fortvivlelse med saa stærke Ord som muligt. 
En Fyrste forlod i Aaret 1896 det ulykkelige Europa med de Ord: 
»Jeg kan ikke udholde det længere, det Spil med ormstukne Sjæle 
om ormstukne Goder; jeg har længe nok trællet i denne Træde- 
mølle og tærsket dette kærneløse Straa.« Og man foreslog, at 
der over alle Rigsdags- og Regeringsbygninger skulde staa disse 
Ord: »Kommer hid alle I, som ere livsfriske og glade, her skulle 
I vorde mødige og besværede«. Men som Nøden, Fortvivlelsen 
og Livstrætheden var paa sit højeste, kom Frelsen. En Dvale- 
tilstand udbredte sig over den europæiske Menneskehed, efter at 
først Døden paa hemmelighedsfuld Maade havde raset gennem 
Landene. Der kom en lang Hviletid, i hvilken alle Civilisationens 
Former saa godt som opløstes og de faa efterlevende vendte til- 
bage til Naturlivets simple Former. Tillige mildnedes Følelserne; 
der kom Ro og Menneskekærlighed i Sindene. Træthed var dog 
ikke den eneste Aarsag til, at »Søvnens store Frelse« kom. Store 
Forandringer i Naturen, underjordiske Dampes Frembrud o. s. v. 
virkede med. Tiden syntes at være kommen for et Gennembrud 
baade i det fysiske og i det aandelige Liv paa Jordkloden. Da 
Genopvaagningens og Genoplivelsens Tid kom, kunde den ung- 
domsfriske, genfødte Menneskehed begynde sin Tilværelse under 
nye Vilkaar. Statsforfatning, Lovgivning, Kirkéforfatning , Skole- 
væsen ^ Pengevæsen, Handelsvæsen, Ejendom, Straffevæsen, Men- 
neskeforskelle og Menneskeuligheder — alt var man bleven be- 
friet for, og man ønskede det ikke tilbage, men følte Gru og 
Rædsfel ved at læse derom eller se det hos andre Folk. Man 
levede ud af den iiidré Fæjlesskabsfølelse. Alle toge Del i legem- 
ligt og i aandeligt Arbejde* Først og fremmest gjaldt det om 
ikke at kue eller hæmme det sjælelige Liv hos nogen. Hver bragte 
til de offentlige Forraad hvad han producerede mere end han 
selv behøvede! og deraf tog da alle, hvad de trængte til. Naar 
et Hus Var bygget, flyttede den ind, som mest havde Lyst. Re- 
gering behøvede man ikké. Drengenes Optøjer var det eneste, 



Digitized by Google 



858 



Frederik Christian Sibbern. 



man havde at værge sig imod. Uge saa lidt som man vilde 
have nogen hellig Bog eller nogen Kirke mellem sin Følelse og 
den Livets indre Kilde, man troede paa, lige saa lidt vilde man 
have nogen Lovforfatning som kunstigt Gærde for Livet. Man 
mente, at al den Skarpsindighed og Eftertænksomhed, som var 
bleven anvendt paa Retsvidenskab, Lovgivning og Lovanvendelse, 
havde været til saare liden virkelig Fremme for Aandslivet. For- 
brydelsen havde man allerede længe betragtet som' en Sygdom, 
der saa snart den var godtgjort ved Dom, skulde helbredes ved 
menneskekærlig Omsorg og Forbedring. Straffeanstalterne bleve 
Lægeanstalter eller Sygehjem. Men med Ophøret af Særejendom 
og af alle kuende og æggende Institutioner hørte ogsaa Forbryd- 
elserne op. — 

Bag det fantastiske i disse Forestillinger og deres nærmere 
Udførelse mærker man et varmt og menneskeligt Sind og en 
stærk Harme over al Undertrykkelse og Forkuelse. Det var Sorg 
og Lede ved det virkelige, der drev den for menneskelig Lykke 
saa bekymrede Tænker til at søge i en indbildt Verden, hvad 
han ikke fandt i den virkelige. Ved Fortællingen om Døds- 
perioden, om den store Søvn og Genopvaagningen har han ind- 
rømmet, at han er ude af Stand til at vise, hvorledes den kom- 
munistiske Lyksalighedstilstand skulde kunne udvikle sig ad natur- 
lig Vej ud af de nærværende Samfundstilstande. Der maa fore- 
gaa en indre Omdannelse af Menneskenaturen, saaledes at Følelsen 
af Fællesskab fuldstændig faar Overherredømmet over Egoismen. 
Og selv da maatte der være en lykkelig Harmoni mellem de en- 
kelte Menneskers Tilbøjeligheder, siden f. Eks. et nybygget Hus 
skulde bebos af den, som havde mest Lyst dertil, og enhver 
»skulde kunne tage af de offentlige Forraad hvad han trængte til. 
Hvorledes mon man skal afgøre, hvem der har mest Lyst til 
noget, eller hvorledes vil man kunne faa de forskellige Fornøden- 
heder til at passe sammen? 

Det har dog næppe været Sibberns Mening at ville hen- 
vise alt hvad han udtaler i denne Bog til Fantasiens, evig fra 
Virkeligheden fjærnede Land. Det ses allerede af, at han i sit 
Universitetsprogram fra 1849 foreslaar, at Staten skal samle sig 
en Driftskapital og optrædé som fordelende Myndighed. Han er 
her inde paa hvad man i vore Dage kalder Statssocialisme. Den 
tyske Nationaløkonom Wagner har videre udført, hvad Sibbern 
antyder i sit Program. Wagner betragter det nemlig som et 



Digitized by Google 



Frederik Christian Sibbern. 



859 



væsentligt Synspunkt og Øjemed for Skattevæsenet, at Staten 
gennem dette virker regulerende paa Formuernes Fordeling i 
Landet. I Statssocialismen fremtræder den fordelende Retfærdig- 
hed, Sibbern fordrer af Staten. Men Tvangsstaten vilde han dog 
ikke betro dens Udøvelse, og hvorledes faa vi en Stat, som ikke 
er en Tvangsstat? Og hvorledes faa vi hos Statens Ledere den 
Indsigt, den Menneskekundskab og den Menneskekærlighed, som 
maa være til Stede, for at vi kunne tilstede dem at gribe fordel- 
ende ind? Selv om Statssocialismen skulde have Fremtiden for 
sig, vil Udviklingen i denne Retning kun kunne gaa meget lang- 
somt og med fornyet Prøvelse paa hvert enkelt Punkt. Sibbern 
har jo selv lært os, at al Udvikling foregaar sporadisk, ud fra 
forskellige individuelle Udgangspunkter. Saaledes vil det vist ved- 
blive at gaa, og det vilde allerede være en stor Lykke og et stort 
Fremskridt, om vi kunde komme saa vidt, at de forskellige Indi- 
vider ikke støde for haardt sammen under deres forskellige og 
ofte modsatte Bestræbelser. Mere end at virke fremhjælpende og 
understøttende i denne Retning formaar Staten næppe, saa længe 
den ikke er bleven noget helt andet end den nu er, — og naar 
den er bleven det, er det jo ikke sagt, at der er noget at raade 
Bod paa. Sibberns faste og urokkelige Tro paa Udviklingen kom- 
mer her igen. Han var jo, som vi have set, sikker paa, at det 
sporadiske og disharmoniske vilde forsvinde, og at den Absurditet 
og Pinagtighed, Erfaringen frembyder, kun kommer af, at Verdens- 
udviklingen endnu er paa et af sine første Stadier. Denne Tanke 
holdt ham oppe og gav hans menneskekærlige Sind Ro. Den har 
vel ogsaa gjort, at han selv ikke strængt har skelnet mellem 
Utopier og virkelige Idealer i sin Skildring af Fremtidens Europa. 

Harald Høffding. 



Digitized by Google 



Tennyson og hans sidste Bog. 



JJer er ingen Tvivl om, at Tennyson ér en Digter af 
Rang, endda han er Hofpoet. Titlen vækker ganske vist paa 
Forhaand en vis Kulde overfor Forfatteren; man mindes, hvor 
mange Gange man hos adskillige store Digtere med skyldig Pietet 
er begyndt paa nogle meget lange Strofer skrevne til en kgL 
Højheds Bilager eller til en Majestæts Geburtsdag, og hvorlunde 
en ubekæmpelig Nødvendighed efter de første Vers tvang Bogen 
ud af Haanden. Ubevidst frygter man for i Hofdigterens Værker 
kun at støde paa saadanne gudsjammerlig kedelige, ex officio 
forfærdigede Poemer. Overfor Tennyson er en saadan Frygt 
imidlertid ugrundet. Fraregnet et enkelt Digt til Dronningen eller 
Prinsessen af Wales finder man ikke meget, der bringer den ædle 
Lords Stilling i Minde. Lader man disse ligge og fordyber sig i 
den mere private Del af hans Forfatterskab, og fortsættes Be- 
kendtskabet saa længe, til hans Vers bliver hjemlige og deres Sær- 
kende kan skelnes , undgaar man ikke at blive betagen af den 
søde og kraftige Kunst, hvormed de er skrevne. De aabenbarer 
et Mesterskab over Formen, et Kendskab til Sproget, et Øre for 
dets Musik og en Sans for Rytmens Forhold til Indholdet , der er 
aldeles fortryllende; sjældent føles under Læsningen af hans Digte 
den skærende Smerte, Anslaget af en falsk Stræng frembringer. 
Overalt hersker den yndefuldeste Harmoni. Formerne følger hin- 
anden i pragtfuld Rigdom fra skære Smaasange, der melodiøst 
synger sig selv, blidt rislende som Vand fra klare Kilder, til 
værdigtrædende, dæmpetnynnende episke Versemaal, til storm- 
baarne, ildsvangre Langstrofer. De sidste sjældnere, ti Digterens 
Æmner indbyder kun til sparsom Anvendelse af dem. 



Digitized by Google 



Tennyson og hans sidste Bog. 



861 



Han skiller sig i denne Henseende skarpt fra sin yngre 
samtidige, Swinburne, den voldsomste og lidenskabeligste af det 
moderne Englands Digtere. Denne lever og aander kun i de 
heftige og stærke Følelsers Strøm. Han udsynger sit Had til de 
døsiges Guder i Himlen og paa Jorden i trodsige og harmfulde 
Vers, ydmyginderlig knæler han for Friheden og lovpriser den og 
dens Martyrer i ophøjede Oder; glødende som Sapfo selv lader 
han sine Sange lyde til Pris for den hensynsløse, altofrende 
Elskov. Han drages naturlig mod Havet, ti med det er han i 
Slægt. Hele dets dristige Tøjlesløshed, dets vilde Tungsind, dets 
jublende Frihedshymner klinger igennem hans Sanges stormende 
Rytmeslag, al den Farverigdom, Søen iklæder sig fra Gry til 
Kvæld under Sol og Skyer, genspejles i hans Digtes blændende 
Billedpragt. Han er selv den Talassius, han synger om, Sønnen 
af Solen og Havet. 

Ånderledes Tennyson. Han gaar ikke til Havet. Som de 
Lotofager, han besynger, søger han fra Søen, fra den evige Klatren 
over Vove paa Vove ind til den drømmerige Hvile langs den 
langsomt glidende Strøm, hvor Vandet risler i smaa riflede Krus 
mod Bredden, og Skummet staar i spædtbuede, flødehvide Linjer. 
Her breder sig for Øjet slyngede Dale ved grønne Enge og fjærne 
Bjærge, ad hvis Sider Fossen rinder sagte som et synkende Slør; 
her er fløjelsbløde, kølige, dybe Moshynder, Vedbenden snor sig 
derover, og Valmuen bøjer sig slumrende ud over Klipperanden. 
Her under grønne, skyggende Grene giver han sin Sjæl og Tanke 
hen til mild Melankoli, i sød Vemod dvæler han ved gamle Syn 
og Sagn, ved halvglemte Minder fra Barndomsdagene. Mens 
Pulsen slaar i harmonisk Takt, nynner han i saligt Velvære en 
gammel Sang om Ridderne ved det runde Bord eller en Fortids- 
Ballade om Kval og Kærlighed, der modsætningsvis kan krydre 
det nydelsesrige Nu. Eller han besynger Kvinder, i hvis Ctøne 
lyser Kyskheds klare, kolde Flamme, hvis Aands gennemsigtige 
Helgenskrin kun huser rene Jomfrutanker. Paa deres spæde 
Læber hviler evindelig den reneste Kærligheds Sommerfred. De 
har Ægteskabets Love gravede i Guldruner paa deres Hjærters 
hvide Tavle* Sjældent rives han ud af dette Eden. Der kan 
gaa en Sky for Solen, og Skyggen over Landskabet kan kaste 
en Flig af sit Mørke ind i hans Sjæl. Da give Versets spejl- 
klare Flade Genskin af Tvivl og urolige Tanker, der frembryder 
Spørgsmaal om Verden og Døden, om Folkets Ret og Gudernes 



Digitized by Google 



862 



Tennyson og hans sidste Bog. 



Rigtighed, der suser et Pust af Livets Alvor gennem Digtet. Men 
Skyen gaar snart fra Solen, straalende ligger Landet igen, og 
dermed svinder ogsaa Skyggen fra Sjælen. Tvivlen sættes paa 
Døren, og Digteren nyder atter sin Lotos i duftige Drømme. 

Saaledes er Tennysons Digtning. Den huser ikke store 
Tanker, den gemmer ingen oprørsk Trods mod Allemænds Ved- 
tægter ; det ligger langt fra ham at vende sig som Swinburne 
med bred og truende Pande mod den herskende Tro, at besynge 
med længselsfugtigt Blik i stolt Tilbedelse Persefone, Dødsdron- 
ningen, eller i vild Vaande Dolores, Datter af Døden og Priapus. 
Han giver kun en skøn Form til fareløse Forestillinger, han 
synger for Piger og Drenge. Derfor hører han vel til de største 
Virtuoser, men der er ingen Plads for ham blandt de største 
Digtere. De udsaar profetisk Tankekorn til Sæd for kommende 
Slægter, de bryder Veje, hvor der ingen var. Han klipper og 
pynter paa Parkens gamle Træer og river Gangenes Grus for de 
sirlige Damers og pyntelige Smaapigers spæde Fødder. De giver 
Sangens nærende Brød, han er en Dessertdigter. — 

Hans Begrænsning har været hans Styrke. Han er ikke 
gaaet Folks Forstaaelse forud. Hans Vers har været et tonende 
Talerør, hvorigennem de Tanker, de Længsler, de Fordomme, der 
til den givne Tid sysselsatte engelske Sind, har fundet et skønt 
Udtryk. Han fremtræder, just som man var bleven træt af det 
byronske Uvejr, der larmede i Aarhundredets Gry og i lang Tid 
altbetagende beherskede Publikum; ovenpaa al denne Vildhed og 
Dristighed kom Tennysons blide Melodier lindrende og forsonende. 
Han sang Wellingtons Drapa, som Englænderne gad høre det 
sunget, han opfordrede til Dannelsen af Riffelringe, da man i 
England troede, at Louis Napoléon nærede Angrebsplaner mod 
Riget. Det er denne stadige Samfølelse med Publikum, der har 
hævet ham saa højt i dets Øjne, det er den, der foraarsager, at 
han foretrækkes for Swinburne, der som Digter staar højt over 
ham i lyrisk Kraft, i Lidenskab, i store Tanker og Fremskridts- 
Frisyn, og er hans jævnbyrdige i Versekunst og formende Ævne. 

Men med Tiden vil Tennyson tabe. Naar de Tanker, hvis 
Tolk han er, svinder, vil ogsaa hans Berømmelse sluknes. Det 
vil gaa ham som hin berømte Sante Gertrud. Enkelte Ting 
trodser vel Tiderne, men det bliver da nærmest de sjældne Sange, 
der mindst var Folk til Pas, fordi han i dem gav sin egen Liden- 
skab frit Løb, uden at skele efter Hvermands Mening, — Digte 
som Maud og Locksley Hall. De er støbte af ægte Stof, de er 



Digitized by Google 



Tennyson og hans sidste Bog. 



863 



skrevne af en stor Digter. Skade, at den »angry fancy«, som har 
formet dem, ikke har faaet Lov at gyde Liv i flere! — 

I Fjor ved Julen udgav Tennyson sit tredje dramatiske Ar- 
bejde — tidligere »Harold« og »Queen Mary« — , hvori behandles 
Tomas Becket, den berømte Bisp af Canterburys Historie, fra han 
hæves paa Ærkesædet, til han myrdes i sin egen Domkirke af 
Kong Henry den andens Mænd. Dette Stykke er »ikke egnet til 
at fyldestgøre det moderne Teaters Krav«, hedder det med megen 
Ret i Dedikationen. Det er ganske betegnende, at denne Be- 
mærkning saa ofte forudskikkes de engelske Skuespil fra nyere 
Tid, det er beklageligt, at den kunde sættes i de fleste. Det 
engelske Drama udfolder i det hele ikke mange Blomster, og de, 
der kommer, har intet med Scenen et gøre. Dette stammer maa- 
ske fra, at Teatret ikke staar saa højt, at betydeligere Forfattere 
vil vie det deres Kræfter. Men det hidrører vistnok lige saa 
meget fra de almindelige literære Forhold i England. Der er her 
to Omstændigheder, der hindrer Udviklingen af et moderne Drama. 
Dels Eftervirkningen af den Shakespearske Tid. Dramaet skød 
den Gang op i saa høje og vældige Træer, at de Spirer, der 
siden er brudt frem i deres Skygge, mer eller mindre har maattet 
skikke sig efter det gamle Mønster. Vistnok fortrængte i Restav- 
rationstiden de franske Former delvist de gammel-engelske, men 
da denne fremmede Indflydelse i forrige Aarhundrede fortog sig 
og Shakespeare genvandt sit Ry, traadte man atter de gamle 
Spor og har trolig fulgt dem siden. Traditionen har hvilet tungt 
over Literaturen. 

Naar nu denne Omstændighed træffer sammen med den 
udbredte Pastiche -Beundring, Begejstringen for Efterligning af 
gamle Mønstre, vil det forstaas,. hvorfor det engelske Drama ikke 
har kunnet emancipere sig, hvorfor alle større Forfatteres drama- 
tiske Arbejder bliver gammeldags, uhandlelige i Formen og histo- 
riske af Indhold som Tennysons, Swinburnes og Taylors. 

Pastichen har ganske vist sin Skønhed. Den historiske 
Sans og Smag, der udkræves, den tilsyneladende Lighed med 
gammelt Sprog og Tankesæt og den udarbejdede Forms Forskel 
derfra kan ikke andet end vække Behag hos literære Lækker- 
munde. Men det er ogsaa kun saadanne, der kan nyde denne 
forfinede, kokette Kunst. Ikke mange vil have Følelse for den 
prærafaelitiske Sarthed i et Digt som Rossettis »Blessed Damozel«, 
ikke faa vil den kunstige Naivetet i Swinburnes »The masque of 

Tilskueren. 1885. 58 



Digitized by Google 



864 



Tennyson og hans sidste Bog. 



Queen Bersabe« synes kedelig. — Til dramatisk Brug egner Pa- 
stichen sig mindst. Dels fordi Dramaet ikke vel kan være for 
literære Gourmets alene, dels fordi Pastichen som særlig Skønheds- 
form kun hører hjemme i mindre Digte. I Længden keder den — 
ligesom et for hyppig gentaget Omkvæd, som et ensformigt Verse- 
maal. Derfor trætter selv saa skønhedssvangre Værker som Swin- 
burnes klassiske Stykker »Atalanta« og »Erechthevs«. Trods al 
Beundring for Kunstnerens Dygtighed føles hans Værk ikke som 
Liv af ens eget Liv, man bliver kold. 

Tennysons Becket er en Pastiche, nærmest efter Marlowe, 
og lider under alle Kunstformens Skrøbeligheder, der langtfra 
dækkes af den elegante Iklædning, Stoffet har faaet. — I og for 
sig er Stykket tilmed tarveligt. Digterens lyriske Begavelse for- 
nægter sig vel ikke, der er yndefulde — lidt sødlige — Smaa- 
sange, der er dejlige Vers, som Duetten, der indleder 2den Akt, 
men Stykket fattes den faste dramatiske, koncentriske Bygning, 
det mangler Naturlighed i Begivenhederne og Sandhed og Haand- 
gribelighed i Karaktererne. Det er en langtrukken, dialogiseret 
Kronik, hvori Skuespillerne løber ind og ud hvert Øjeblik og 
snart agerer Kongsmænd i Frankrig, snart Kirkestøtter i Eng- 
land — and then are heard no more. — Der hænder meget 
romantiske Sammenstød: Dronning Eleanor og den onde Fitzurse 
sniger sig snedigen hen til Rosamunds skovskjulte Slot. Begge 
brænder de af Had til hende: Dronningen, fordi hun er tilsidesat 
af Kongen for Rosamunds Skyld, Sir Reginald, fordi Rosamund 
har tilsidesat ham for Kongen. De vil derfor dræbe hende og 
begunstiges af alle de Omstændigheder, der en Gang var til Rede 
for en »vis Lucianus, Kongens Brodersøn«. Heldigvis for hende 
er Tennyson mere medynksom end Shakespeare overfor den wien- 
ske Hertug. Det træffer sig saa belejligt, at Becket kommer an- 
stigende i sidste Øjeblik tidsnok til at gribe Eleanor i den hævede 
Haand og tordne hende et patetisk »Morderske!« ind i Øret. 
Sligt er usandt og falsk. Lige saa, naar Forfatteren i sidste 
Scene faar Rosamund placeret i Kirken, for at hun kan vise sig 
som den pæne Dame, hun er, ved at bede om Tørvejr for Becket, 
da Fitzurse og hans Fæller dræber ham. 

Af de fremstillede Karakterer er utvivlsomt Becket den 
mest vellykkede. Der er i Prologen gjort et smukt Forsøg paa 
at skildre en verdslig Prælat, en Mand, der lider Vinens Smag og 
Syn af skønne Kvinder, der finder sig vel til Mode ved Bordets 



Digitized by Google 



Tennyson og hans sidste Bog. 



865 



Glæder og i Kampens Hede, og dog under alt dette bliver ved 
at være en kysk og pligtopfyldende gejstlig. Men naar dernæst 
Overgangen til den strænge Asket skal vises, glipper det for 
Digteren, Karakteren falder i Stykker og bliver fra et levende 
Menneske til en tør Trædukke, der rører sig i stereotype Be- 
vægelser. Man mindes under Stykkets videre Forløb om Faustus 
hos Marlowe, der hvert Øjeblik fortryder, at han har solgt sig 
til Djævelen, men straks slaar sig til Taals ved et enkelt Ord af 
Mefistofilis. Stadig tvivler Becket paa lignende Maade om Be- 
rettigelsen af sin Optræden overfor Kongen, men blot hans Ven 
Herbert forsikrer ham, at han har handlet ret, trøster Bispen 
sig med et »Well, may be!« I Kong Henry er der ret gode Tilløb 
til en middelalderlig, heftig Karakter, der rives ustyrlig hen, saa 
snart den mindste Modgang rammer ham — en Mand med kog- 
hedt Blod som de gamle Baroner, Taine fortæller om i sin 
»Voyage aux Pyrenées«. Men heller ikke her har Tennyson kun- 
net fuldføre sin Tanke. — For øvrigt hersker det konventionelle 
og efterlignede gladelig hele Stykket igennem. Dronningen er 
lumsk og hadefuld, Rosamund bare sød og yndig o. s. v. Wal- 
ter Map, den »humoristiske« Person, er nøje skabt i de gamle 
Klowners Billede, tilmed nærmest efter Marlowes, hvem Vid- 
det visselig ikke trykker. — Saa finder man fremdeles den usa- 
lige Jagen efter Ordspil, der vanhælder saa mange af Shake- 
speares Sider, og saa luvslidte Træk som at lade Begivenhedernes 
Følgegang foregribes af et Spil Skak, hvor Beckets »Bisp« naturlig- 
vis slaar Henryk »Konge«. 

Der er saaledes nok at klage over i Hofdigterens Bog. 
Paa den anden Side findes der ogsaa interessante og virknings- 
fulde Scener, saaledes navnlig Optrinet i Kirken ved Drabet og 
et Sted, hvor Becket har budt en Hoben Tiggere til Gilde 
(efter at Byens fornemme har undladt at komme). Betlerne 
gengælder Gæstfriheden ved at bortgenne nogle Kongsmænd, der 
kommer for at dræbe Becket, idet de med deres Spedalskhed 
og Saar og Bylder presser sig op ad dem. It smells o' human 
natur'. — Over dpt hele ligger en vis historisk Duft, et middel- 
alderligt Skær af Vildhed og Stivhed, der — selv om det ikke er 
ganske ægte — smager den godt, der erindrer den Behandling, 
et omtrent samtidigt Stof har faaet her hjemme. 

Niels Møller. 

------- --- - 58* 



Digitized by Google 



Feter Ludvig Panum. 



Mit Løfte til den ærede Redaktion om at give en Skildring 
af en af vor Tids lægevidenskabelige Celebriteter beder jeg om at 
maatte indfrie med en lille Skitse af vor nys afdøde, berømte 
Fysiolog Panum. Det bliver ingen udtømmende Bedømmelse af 
denne Videnskabsmands hele Virken og Betydning, hvad der jo 
ogsaa vilde ligge udenfor et saadant ikke fagligt Tidsskrifts Om- 
raade, og hvortil jeg, der ikke er professionel Fysiolog, vistnok 
heller ikke vilde være kompetent. Men for os, der have staaet i 
personligt Discipelforhold til denne Mand, maa det ligge nær, 
netop nu under den levende Følelse af det Tab, vi have lidt ved 
hans pludselig indtrufne Død, at give et personligt Vidnesbyrd 
om, hvad han var og virkede for Videnskaben og os, og først og 
fremmest om, hvad hans Komme til Københavns Universitet for 
21 Aar siden betød. At dette betød overordentlig meget, deraf 
kan vistnok ingen have faaet et mere levende og slaaende Ind- 
tryk end vi, der tilfældigvis vare medicinske Studenter ved hans 
Forgænger Eschrichts Død, og som saaledes dannede denne fysio- 
logiske Lærers sidste Hold. 

Eschrichts store Berømmelse knyttede sig hovedsagelig til 
en Videnskabsgren , der for nogle Decennier siden spillede en 
Hovedrolle ogsaa for Lægevidenskaben, den komparative Ana- 
tomi, idet Datidens Fysiologer søgte at komme til Klarhed om 
Organismens indviklede Livsytringer ved sammenlignende ana- 
tomiske Undersøgelser over Dyrearternes Organer og deres Ud- 
viklingsforhold. Eschrichts Foredrag var genialt spillende og 
fængslende, hvad der ogsaa noksom var den store Almenhed be- 
kendt ved de talrige populære Foredrag, han holdt i Industri- 
foreningen og andensteds; han havde et begejstret Syn paa al 



Digitized by Google 



Peter Ludvig Panum. 



867 



Skabningens Vidunderlighed og løftede Tilhørerne op til sin ideelle 
Sfære. Men var man saaledes kommen noget med og havde faaet 
Del i hans generelle Forst aaelse af Livsytringerne, hvilede man 
ogsaa let i denne Totalitet og fik ikke nogen stærk Fornemmelse 
af en ihærdig Detailarbejdens Nødvendighed eller af de funda- 
mentale Naturvidenskabers, navnlig Fysikens og Kemiens Betyd- 
ning for Udforskningen af Livets Fænomener. Hele denne nye 
Retning i Fysiologien forblev Eschricht bestandig temmelig frem- 
med for. Selv de saa vigtige eksperimentelle Undersøgelser paa 
levende Dyr, som han dog oprindelig havde beskæftiget sig meget 
med hos Magendie i Paris, lod han senere under sin Professor- 
virksomhed væsentlig ligge udyrkede hen. Efter Eschrichts Død 
havde vi ved at læse en moderne fysiologisk Haandbog ligesom 
ogsaa ved de netop da begyndte vækkende Forelæsninger over 
Patologi af Prof. Reisz og ved Studiet af en af denne Lærer 
indført udmærket patologisk Lærebog faaet et nyt Syn paa Fysio- 
logien og dens moderne Betydning for Lægevidenskaben, og en 
nærliggende Følge heraf var det, at jeg, straks efter at være 
bleven medicinsk Kandidat, gik op til Panum, som kort i For- 
vejen havde tiltraadt sit Embede, for at bede om hans Raad og 
Vejledning til at erholde lidt mere fysiologisk Kundskab. Det 
var første Gang, jeg stod Ansigt til Ansigt med denne Mand, af 
hvis afgjorte Forskerpersonlighed med de klare, kloge, indtagende 
Øjne jeg blev lige saa meget greben som af hans ligefremme, for- 
dringsløse Optræden, hans uskrømtede Velvilje og Interesse for 
den ham ubekendte unge Mand. Han skulde netop over i sit 
lille interimistiske Laboratorium i Universitetets Kælder; jeg fulgte 
ham derhen og fik straks et stærkt Indtryk af dén ubøjelige 
Energi, hvormed han havde forstaaet i dette højst ugunstige, af 
Eschrichts Hvaler overfyldte Lokale at indrette et brugbart Labo- 
ratorium med Forsøgsdyr og talrige kemisk- fysiologiske Apparater 
— alt et terra incognita for mig. Anbragt her som Begynder 
til at arbejde propædeutisk saa' jeg først ret, hvilken utrættelig 
Møje, hvilken alvorlig og ubøjelig Ihærdighed der hørte til for at 
arbejde i den nye Fysiologies Aand blot for at komme til Fast- 
stillelse af ganske smaa Detaildata, og hvilket Maal af Kraft og 
Tid, af Dygtighed og klar Stringens en Videnskabsmand som 
Panum maatte have anvendt for at fuldføre de betydelige og 
banebrydende Arbejder, hvorved han allerede da var bleven 
berømt. 



Digitized by Google 



868 



Peter Ludvig Panum. 



Det var en hel ny, fra Eschrichts Fysiologi ganske for- 
skellig Forskningsverden, en Undersøgelse med nye indviklede 
Hjælpemidler af mangesidig Art, men alle med afgjort Sigte paa 
Eksakthed i Faststillelse af bestemte Kendsgerninger, en Forsk- 
ning lige saa alvorlig og besværlig som Arbejdet hos Eschricht 
havde været let. Jeg arbejdede nu en Vinter igennem paa dette 
Sted — for øvrigt ved tilstødende uheldige Omstændigheder uden 
at komme til nogen videre Udvikling i mine Studier — , men 
stadig nydende godt af min nye Lærers utrættelige Vejledning og 
Undervisning. Panum levede helt og ideelt for sin naturviden- 
skabelige Sandhedssøgen og for at meddele denne Stræben til 
sine Disciple, hvem han desuden let og sikkert maatte knytte til 
sig ved sin ligefremme og uskrømtede Elskværdighed, der altid 
blev sig selv lig — han forlangte kun, men rigtignok ogsaa med 
peremptorisk Bestemthed, at de skulde stræbe efter at arbejde 
alvorlig og sanddru i ægte naturvidenskabelig Aand. Han under- 
viste mig ikke alene i Fysiologiens nye Metoder og den dertil 
hørende Fundamentalkundskab, men han stillede sig tillige, og 
det er netop meget karakteristisk for hans Personlighed, straks i 
privat venskabeligt Forhold til den unge Discipel, der under Besøg 
i hans udmærkede og gæstfrie Hjem ogsaa fik Lejlighed til at nyde 
godt af en mere almindelig Undervisning gennem Skildringer af 
Fysiologiens og Patologiens Udviklingsgang i Tyskland og Frank- 
rig og af hans egen Udvikling i Sammenhæng dermed, hans 
nære Forhold til de store Forskere, som i hine Lande brød nye 
Baner for Lægevidenskaben, navnlig Claude Bernard i Paris og 
Virchow i Wurzburg. Denne sidstes Bekendtskab havde Panum 
allerede gjort 1847 under sin første Udenlandsrejse til Berlin og 
paa det interessante Tidspunkt, hvor denne verdensberømte tyske 
Lærde endnu stod i sin ildfulde Ungdomsgæring med store Planer 
om at reformere Videnskaben, og endnu mere svimlende Planer 
til hele Samfundets Reform i demokratisk Retning. Disse sidste 
fik i det følgende Aar deres mægtige Udslag i den i det mindste 
til Dels af Virchow som Folketribun ledede revolutionære Bevæg- 
else i Berlin. Men jævnsides med den ivrige politiske Agitator 
gik den ikke mindre ivrige videnskabelige Reformator, og endnu 
i samme Aar begyndte han Udgivelsen af sit banebrydende Arkiv, 
i hvis første Bind han straks optog en Oversættelse af Panums 
kort i Forvejen udkomne Debutarbejde, de betydningsfulde Iagt- 
tagelser af en Mæslingeepidemi paa Færøerne, hvori den unge 



Digitized by Google 



Peter Ludvig Panum. 



869 



som Epidemilæge udsendte Kandidat allerede giver glimrende Beviser 
paa sit Forskertalent og sin eksakte Ævne, idet han navnlig ved 
Hjælp af disse isolerede Smaaøers ejendommelige Naturbeskaffen- 
hed formaaede nøjagtig at forfølge Sygdommens Smitteforhold og 
bringe dem til fuldstændig Klarhed. Autoriteterne havde ikke 
taget fejl, da de betroede den unge Mand denne vigtige Sendelse. 
En lignende Dygtighed viste han et Par Aar senere, da han som 
Koleralæge var sendt til Bandholm. Men med Afhandlingen om 
denne Epidemi ophører ogsaa hans Virken paa den egentlig 
praktiske Medicins Omraade. Hans hele Aandsretning fører ham 
mere og mere over mod en ren videnskabelig Arbejden, særlig 
mod Kemiens Anvendelse i Fysiologiens Tjæneste, og hans Doktor- 
disputats (1851) behandler saaledes »Fibrinen og dens Koagula- 
tion«. Paa sin store Studierejse (1851—53) beskæftiger han sig 
ogsaa udelukkende med fysiologisk Kemi og Eksperimentalfysio- 
logi. Han var et helt Aar hos Claude Bernard i Collége de 
France og deltog i altø denne geniale Fysiologs eksperimentelle 
Undersøgelser, ligesom han ogsaa samtidig studerede under Wurtz. 
Hans Bekendtskabs- og Discipelforhold til den omtrent jævn- 
aldrende Virchow udviklede sig nu under et langt Ophold i 
Wurzburg — hvor V. efter Reaktionens Sejer i Berlin havde 
modtaget et Professorat — til et fast Venskab, der varede et 
langt Liv igennem. 

Panum var nu fuldt rustet til at tage en meget frem- 
ragende Del i den fysiologiske Forskning, som netop da fra de 
nye naturvidenskabelige Udgangspunkter udfoldede sig med over- 
ordentlig Kraft og Dygtighed i Tyskland, baaren frem af Forskere 
som Du Bois Reymond, Helmholtz, Ludwig og andre, alle omtrentlig 
jævnaldrende af Panum ; og da denne straks efter sin Hjemkomst 
1853 blev fysiologisk Professor i Kiel, og ved sin store Energi 
hurtig fik bragt Liv i Faget, fik stiftet Kiels fysiologiske Selskab 
og oprettet et formaalstjænligt fysiologisk Laboratorium, stod han 
snart sideordnet med de andre fremragende Forskere i viden- 
skabelig Anseelse. Kun et Par Aar efter sin Ansættelse publi- 
cerer han i flere Bind af Virchows Arkiv det omfattende eksperi- 
mentelle Arbejde, som mere end noget andet har gjort hans 
Navn videnskabeligt berømt: »Experimentelle Untersuchungen zur 
Physiologie und Pathologie der Embolie, Transfusion und Blut- 
menge«, hvori han ikke alene faststiller store videnskabelige Re- 
sultater, men ogsaa griber direkte ind i selve Lægekunsten, idet 



Digitized by Google 



870 



Peter Ludvig Panum. 



han klart dokumenterer Blodoverførelsens Nytte i visse Tilfælde 
og påaviser den eneste korrekte Maade, paa hvilken denne Ope- 
ration kan gøres. Og saa overbevisende og udtømmende vare 
hans Undersøgelser og Resultater, at da der en Snes Aar efter 
i Tyskland opdukkede en ny Kurmetode, Lammeblodstransfusionen, 
der som alle nye Kurmetoder gjorde sig gældende med Brask 
og Bram, fremviste vidunderlige Resultater, navnlig hos bryst- 
svage, og adopteredes af Læger ogsaa udenfor Tyskland, be- 
høvedes der ikke andet end en Henvisning til Panuras gamle 
Arbejde for definitivt at banlyse Metoden fra den ædruelige viden- 
skabelige Lægekunst. Panums Arbejde tryktes tillige paa Dansk i 
Bibliotek for Læger, ligesom det ogsaa udkom selvstændigt hos 
Forlæggeren Reimer i Berlin. 

Men Panum hvilede ikke paa sine Laurbær; han var en 
Mand, der overhovedet ikke kendte ret meget til Hvile. Efter 
Fremkomsten af det nævnte Hovedværk fulgte Slag i Slag andre 
Afhandlinger, alle givende vigtige Resultater af grundige og om- 
fattende eksperimentelle Undersøgelser, dels bevægende sig paa 
Omraader, der vare beslægtede med hint Værks, dels angribende 
nye. Som særlig vigtigt og aabnende ganske nye Synspunkter i 
Biologien maa hans Arbejde om Misdannelserne fremhæves (»Unter- 
suchungen uber die Entstehung der Missbildungen, zunåchst in den 
Eiern der Vogelc Berlin, 1860). I dette Arbejde påaviser han 
paa sin ejendommelig klare og logisk stringente Maade, hvorledes 
forskellige Misdannelser eksperimentelt kunne fremkaldes ved be- 
stemte kunstige Indgreb, og fastslaar saaledes, at ogsaa denne 
tilsyneladende saa uberegnelige og lunefulde lusus naturæ er af- 
hængig af klart paaviselige naturvidenskabelige Love. Han har 
ogsaa senere (i København) givet vigtige Bidrag til disse ind- 
viklede Forholds Opklaring ved Undersøgelser af Fostre fra Patte- 
dyr og Mennesket. Mellem hans øvrige Arbejder fra Kiel maa 
endnu fremhæves hans Undersøgelser paa Ophthalmologiens Om- 
raade (»Physiologische Untersuchungen uber das Sehen mit zwei 
Augen«, Kiel, 1858, og flere Afhandlinger). 

Saaledes tilbragte Panum 11 lykkelige og glimrende Aar i 
Kiel; hans videnskabelige Navn førte talrige Disciple fra Tysk- 
lands forskellige Egne til hans Laboratorium, hvor man vidste, at 
der arbejdedes med en Alvor, Paalidelighed og Energi, som søgte 
sin Lige. Ved sin Moderation, sin rolige og energiske For- 
dybelse i Videnskaben kunde han i det mindste nogenlunde holde 



Digitized by Google 



Peter Ludvig Panum. 871 

sig udenfor de politiske og nationale Dissentser, som i de Aar 
omtumlede Kiel, og den lille Universitetsby var bleven ham ret kær. 
Men da Eschricht i 1863 døde og Københavns Universitet trængte 
saa haardt til en Lærer netop som han, der kunde føre den nye 
fysiologiske Videnskab sejerrig frem, betænkte han sig ikke paa 
at modtage Kaldelsen til den danske Hovedstad, hvor han an- 
sattes samtidig med at Krigens Omvæltning hjemsøgte Kiel og 
Hertugdømmerne. Jeg har allerede ovenfor ved personligt Vidnes- 
byrd søgt at vise, med hvilken Energi han i København straks 
tog fat paa Løsningen af den store foreliggende Opgave at bringe 
den nye Fysiologi til dens Ret ved Universitetet, men for ret at 
vurdere hans utrættelige Bestræbelser i saa Henseende, maa man 
ogsaa vel tage i Betragtning den Modstand, han her fik at kæmpe 
imod. Og det var, mærkelig nok, en meget sejg og haardnakket 
Modstand ogsaa fra toneangivende Kredse med i det mindste til- 
syneladende Autoritet i videnskabelige Spørgsmaal, endog fra ind- 
flydelsesrig Side i selve Fakultetet. Et ikke uvæsentligt Moment 
i hele denne Modstand var den ved Krigen hidførte stærke natio- 
nale Misstemning, som let maatte vende sig mod en Mand, der, 
skønt god Patriot, unægtelig fiavde sin Styrke i noget ganske 
andet end det »nationale« efter den herskende Opfattelse og hvis 
hele aandelige og videnskabelige Personlighed repræsenterede en 
Udvikling, der i Tyskland og i Tysklands Videnskab havde hentet 
de mest afgørende Impulser og fundet sin væsentligste Tilknyt- 
ning. Men Panum fik snart Lejlighed til at vise, at han var en 
national Akkvisition i eminent Forstand; ved sin overlegne Dygtig- 
hed og sit utrættelige Arbejde virkede han sikkert langt mere til 
sit Fædrelands Gavn og Hæder end de nationale par excellence 
virkede ved deres Stemningsfraser og smaalige Bitterhed mod alt 
tysk. Ti det laa ikke for ham at lade sig bøje af Modstand, 
naar han vilde gennemføre noget, der efter hans fulde Overbevis- 
ning var ret og nødvendigt; han forstod at overvinde alle Van- 
skeligheder, baade pekuniære og andre, der rejste sig mod hans 
Reformplaner, og kun et Par Aar efter hans Ansættelse stod 
hans fysiologiske Laboratorium færdigt. Han kunde nu opgive 
den uhyggelige Kælder i Universitetet, han kunde nu give den 
fysiologiske Forskning ogsaa i ydre Henseende den fremragende 
Plads, som tilkom den, han kunde igen arbejde med fuld Kraft 
og lære sine Disciple at arbejde paa samme Maade. I de følg- 
ende Aar publicerede Panum fremdeles betydelige eksperimentelle 



Digitized by Google 



872 



Peter Ludvig Panum. 



Arbejder (saaledes Undersøgelser over komprimeret Lufts Indflyd- 
else og forskellige Stofskifteundersøgelser); men en særlig om- 
fattende Betydning fik hans nye Laboratorium hurtig derved, at 
det overhovedet var det eneste Sted, hvor lægevidenskabelige 
eksperimentelle Undersøgelser kunde foretages, og derfor blev be- 
nyttet af alle, ældre og yngre, der gave sig af med saadanne, og 
som paa dette Sted oven i Købet kuijde nyde godt af hans over- 
legne Erfaring og altid redebonne Vejledning. 

Stærkt optagen, som Panum var af de mange Medicineres 
Undervisning, følte han snart det ønskelige i at kunne byde dem 
en formaalstjænlig trykt Vejledning, navnlig da ingen af de da 
foreliggende fysiologiske Haandbøger tilfredsstillede ham i saa 
Henseende. Allerede 1865 havde han det første Hæfte af dette 
Værk færdigt , hvilket oprindelig fører det beskedne Navn af 
»Erindringsord til Forelæsninger over Fysiologien«, men i Virke- 
ligheden udgør en komplet og udmærket Haandbog, hvor man 
kan finde den nøjagtigste og paalideligste Oplysning om alle 
fysiologiske Data. Dette Panums Hovedværk , som han allerede 
fik fuldendt 1872, er i høj Grad karakteristisk og originalt, helt 
igennem præget af hans ejendommelige Aandsretning, hans ædrue- 
lig kritiske Opfattelse, som bestandig lod ham holde alle Hypo- 
teser og ikke ganske faststillede Resultater strængt ude fra de 
sikre Kendsgerninger. Men denne konsekvent og logisk gennem- 
førte Tendens har sikkert gjort Bogen mindre let læselig, navnlig 
vanskeligere for de studerende at tilegne sig, og vistnok i Følelsen 
heraf tager han i den for et Par Aar siden begyndte nye Udgave 
Teorierne igen noget mere til Naade, hvorved Fremstillingen 
bliver meget livligere. Des værre er der af denne Udgave kun 
udkommet nogle faa Hæfter, dels udgivne af Panum selv, dels 
efter hans Død af hans Assistent, Dr. Bohr. Det første Hæfte er 
særlig mærkeligt derved, at han udførligt og med hele sin Autori- 
tets Vægt optræder mod Dyrebeskytternes uklare Agitation i Vivi- 
sektionsspørgsmaalet, imødegaar deres løse Argumenter og klart 
viser Dyreeksperimenternes Nødvendighed for Videnskaben. 

Medens Panum i Kiel hovedsagelig satte sin store Kraft 
ind paa rent videnskabelige Arbejder, viser han i København en 
mere fremtrædende Tendens til at virke for Videnskabens An- 
vendelse i praktisk Retning, til Nytteudbytte. Saaledes ligger der 
allerede i hans første større videnskabelige Arbejde i København: 
»Bidrag til Bedømmelse af Fødemidlernes Næringsværdi«, publiceret 



Digitized by Google 



Peter Ludvig Panum. 



873 



1866 en direkte Bestræbelse for at hjælpe Befolkningen til en 
mere rationel Anvendelse af Fødemidlerne, og i Sammenhæng her- 
med staar hans energiske Virksomhed for at faa Blodet anvendt 
i større Udstrækning som Næringsmiddel, ved at faa det tilberedt 
paa en passende og for Smagen tiltalende Maade (Blodmel o. s. v.), 
hans Bestræbelser i samme Retning for at skaffe et mere gluten- 
holdigt Brød (»Kraftbrød«) Udbredelse, hans senere Medvirken 
til en bedre Mælkeforsyning, og endelig i hans sidste Aar 
hans Virken for paa rationelt Grundlag at normere Kostration- 
erne i Hospitaler, Fængsler og lignende Etablissementer. Hans 
Meddelelser om dette sidste saa vigtige Punkt paa den inter- 
nationale Kongres i København vakte megen Opmærksomhed og 
vil sikkert efterhaanden bære praktisk Frugt. Men det ligger i 
alle disse Bestræbelsers Natur, at de først lidt efter lidt kunne 
komme til at gøre sig praktisk gældende, den eksakte Videnskab 
er endnu for ung og ufærdig, dens udadgaaende Indflydelse for 
ringe, og den i nedarvede Skikke og Normer grundede Modstand 
for stor; — Baco's gamle Ord: »scientia est potentfa« har endnu 
kun en meget begrænset Gyldighed. 

Paa et mere nærliggende Omraade, det medicinske Stu- 
diums Ordning, hvor Panum ogsaa tog et kraftigt Initiativ til 
vigtige Reformer, havde han derimod den Tilfredsstillelse hurtig 
at se sine Planer blive virkeliggjorte. Han var Sjælen i den 
1870 nedsatte Kommission til det medicinske Studiums og Eks- 
amensvæsens Reform, og de væsentligste af de foreslaaede og 
gennemførte Forandringer skyldes hans Initiativ. Om end enkelte 
af disse maaske kunne trænge til Modifikationer, betegne de dog 
i det hele virkelige Fremskridt, ligesom de ogsaa alle ere et op- 
rigtigt Udtryk af den alvorligste Interesse for de medicinske stu- 
derende og for Lægevidenskabens Fremme i det hele. Panum 
nøjedes imidlertid ikke med denne Reform, ogsaa paa mange 
andre Maader søgte han at virke til Videnskabeligheds Fremme 
indenfor den danske Lægestand, og de forskellige dertil sigtende 
Foranstaltninger, som saa* Lyset i Slutningen af Tredserne eller 
senere, saaledes t. Eks. Oprettelsen af en medicinsk Læsestue i 
København, Sammensmeltningen af de to da bestaaende Læge- 
selskaber (Filiatrien og det kgl. medicinske Selskab) har han en 
særdeles væsentlig Del i. 

Men i Panums Sjæl rørte sig endnu andre mere omfat- 
tende Reformplaner til bedste for den Lægevidenskab, som var 



Digitized by Google 



874 



Peter Ludvig Panum: 



hans første og hans sidste. Patriot som han var trods nogen, 
dvælede han med dyb Sorg ved de Vanskeligheder ogsaa med 
Hensyn til Videnskaben, der betingedes af vort stakkels lemlæst- 
ede Lands Lidenhed, og kun i en nøje og solidarisk Sammenslut- 
ning mellem Lægeverdenen i de nordiske Lande saa' han Haab 
om større Fremgang. Han blev saaledes paa dette Omraade en 
energisk Agitator for en virkelig praktisk Skandinavisme, og skønt 
Modstanden, navnlig fra Sverrigs Side, paa enkelte Punkter, hvor 
han vovede sig for vidt frem, blev for stærk til at kunne brydes, 
var det dog noget ret betydeligt, han opnaaede. Paa det skan- 
dinaviske Naturforskermøde i Christiania — - det første af den Art 
Møder, Panum som Professor i København deltog i — fik han 
saaledes vedtaget, at der skulde afholdes periodiske skandinaviske 
Lægemøder i G5teborg, hvilke ogsaa under betydelig Tilslutning 
fandt Sted 1870 og 1876, og paa hvilke blandt andet paa Pa- 
nums Forslag gennemførtes Oprettelsen af en staaende Kommission 
for gensidige Meddelelser om de medicinske Undervisningsforhold 
ved de nordiske Universiteter og om Medicinalvæsenet i det hele 
i de skandinaviske Lande. Ligeledes vedtoges paa Mødet i Chri- 
stiania ved Samvirken af Panum og Prof. Key i Stockholm Op- 
rettelsen af nordisk medicinsk Arkiv som et Fællesorgan for disse 
Landes lægevidenskabelige Arbejder. Endnu tidligere havde Pa- 
num allerede organiseret et Korps af københavnske Læger, der 
gav Referater fra alle nordiske Tidsskrifter til et af Tysklands 
største Samleværker. 

Det var ogsaa den samme ivrige Tragten efter at skaffe 
Danmarks Lægevidenskab større almindelig Paaagtelse, som efter- 
haanden bragte ham til at interessere sig for de internationale 
Lægekongresser, der som en i deres .Oprindelse specifik Iransk 
Institution længe vare forblevne temmelig upaaagtede af det tone- 
angivende medicinske Tyskland ligesom ogsaa af Lægerne i de 
skandinaviske Lande. Panum var en af de meget fremragende 
og aktive Deltagere i den store Kongres i London 1881 og sluttede 
sig med Frejdighed til den daværende Kongreskomites Tanke 
om at afholde den næste internationale Sammenkomst i et af 
de nordiske Landes Hovedstæder og særlig i København. Trods 
megen Modstand og forsigtig Tvivlen fra danske Kollegers Side, 
fik Panum ved Anvendelsen af sin gamle, uovervindelige Energi 
gennemført, at den 8de internationale Kongres skulde afholdes i 
København, og da han som vort [medicinske [Fakultets berømte 



Digitized by Google 



Peter Ludvig Panum. 



875 



Videnskabsmand var valgt til dens Præsident, fik han ogsaa rig 
Lejlighed til at vise, at hans bekendte beundringsværdige Arbejds- 
kraft endnu var fuldstændig usvækket, ligesom han ogsaa gav Be- 
viser paa Organisationstalent og under selve Kongressen paa re- 
præsentative Ævner i et større Maal, end mange i Forvejen 
havde ventet. Kongressens storartede Udfald skyldtes i en væsent- 
lig Grad hans Ledelse. 

Under al denne Virken i udad gaaende Retning — hvortil 
end videre kom Deltagelse i en Mængde Kommissioner og Bestyrelser, 
hvor hans videnskabelige Sagkundskab var af Betydning (Carls- 
berginstitutionen o. s. v.) — fik han dog bestandig Tid tilovers 
til videnskabelige Arbejder. Ikke blot arbejdede han fremdeles 
eksperimentelt, forberedte den nye Udgave af sin Haandbog og 
skrev populære Arbejder (bl. a. Artikler i Landbrugsordbogen) ; 
men disse hans sidste Aar vise den interessante Fremtoning, 
at han med Iver kastede sig over et ganske nyt Felt, den 
danske Medicins Historie, og i Løbet af faa Aar fik fuld- 
ført et Par betydelige Arbejder paa dette Omraade. Den oprinde- 
lige Anledning til denne hans nye Virken var vistnok, at der i 
Anledning af Københavns Universitets Jubilæum 1879 skulde ud- 
arbejdes historiske Oversigter over Fakulteternes Udvikling, og 
Panum, som aldrig gik af Vejen for besværligt Arbejde, paa- 
tog sig da ogsaa gærne dette Hverv, skønt for øvrigt hans 
Aandsretning oprindelig vistnok var noget fremmed for egentlig 
Historieskrivning. Han blev ikkestaaende ved dette første Bidrag 
(»Vort medicinske Fakultets Oprindelse og Barndom«), men fort- 
satte sin historiske Skildring i Universitetsprogrammet ved Re- 
formationsfesten 1880 med Bidrag til vort medicinske Fakultets 
Historie fra 1648—1766, en ikke alene paa grundige Studier hvil- 
ende, men ogsaa livlig og fængslende Fremstilling af en inter- 
essant Periode i den danske Medicins Historie. Den udførlige, 
halv biografiske Skildring af enkelte fremragende medicinske Per- 
sonligheder, som han her til Dels slog ind paa, fik han senere 
yderligere Lejlighed til at dyrke, idet han lod sig formaa til som 
Medarbejder for Danmark at medvirke i et stort internationalt Lite- 
raturværk, der for et Par Aar siden begyndte at udkomme med 
Wien og Berlin som Centrum, nemlig et »Biographisches Lexikon 
der hervorragenden Aerzte alier Zeiten und Volker«. I Forhold 
til hans mange andre betydningsfulde Arbejder og Bestræbelser 
kan hans Arbejden for dette Leksikon vel kun betragtes som en 



Digitized by Google 



876 Peter Ludvig Panum. 

Bisag, og jeg skulde heller ikke særlig have fremhævet det, hvis 
jeg ikke ved ogsaa selv at være dansk Medarbejder derved fra 
vort Samarbejde kunde yde et lille nyt personligt Bidrag til denne 
mærkelige Mands Karakteristik. Jeg saa' da, at han endnu var 
ganske den samme som da jeg mange Aar tidligere stod i Discipel- 
forhold til ham ; han viste fremdeles ganske den samme Ihærdig- 
hed og Samvittighedsfuldhed ved alt Arbejde, han paatog sig, 
og negligerede ikke det mindre for det større. Skønt han paa 
den Tid allerede var valgt til Kongressens Præsident og var 
fuldt optagen af denne store Sags Forberedelse, ofrede han dog 
uden Betænkning overordentlig megen Tid paa at ordne vor Del- 
tagelse i det biografiske Leksikon og bringe den i det rette Spor, 
ledet først og fremmest af sin altid levende patriotiske Interesse, af 
sin Iver for ogsaa i dette internationale Værk at sikre det lille 
Land den Stilling som tilkom det. I det første Bind af Leksikonnet 
skrev han selv talrige Biografier af gamle danske Læger, saaledes 
af vore fire Bartholiner, en Skildring saa smuk og vel afpasset, 
at den tyske Centralredaktion med Rette betragtede den som en 
ligefrem Prydelse for Værkets første Del. 

Endnu et lille Træk, som giver et karakteristisk Vidnes- 
byrd om denne hans ubetingede Trofasthed i al hans Gerning, 
selv den allermindste, og som jeg tilfældig fik Lejlighed til at 
iagttage kort før hans pludselige Død, maa jeg til Slutning med- 
dele. Jeg traf ham paa Gaden; han kom fra Møde i Konsistorium, 
og hans Udseende var noget træt og anstrængt — hvad det i øvrigt 
bestandig forekom mig at være siden Kongressen. Han erklærede 
ogsaa at føle sig mindre vel, men var dog paa Vejen op til en Fo- 
tograf, hvem han havde lovet at hjælpe med at ordne nogle store 
Gruppebilleder fra Kongressen. Paa hans Anmodning fulgte jeg 
med ham derop, og paa den stejle Trappe fik han et stærkt 
Anfald af Aandenød, som tvang ham til at standse, og som ind- 
gav mig en som det des værre snart viste sig ikke ugrundet Ængst- 
else. Ikke desto mindre fortsatte han Vejen op; han vilde holde 
sit Løfte, og ankommen til Atelieret gav han sig med Iver til at 
betragte Fotografierne og lede deres Gruppering. Han syntes at være 
en Mand, der havde særdeles god Tid til at tage sig af saadanne 
Smaating, og paa hvem ikke mange og store Sagers Tryk hvilede. 
Denne ejendommelige Egenskab, altid at have Tid nok og tilsyne- 
ladende aldrig have travlt, havde Panum i øvrigt vist fælles med flere 
andre fremragende Mænd, der arbejde og udrette forbavsende 



Digitized by Google 



Peter Ludvig Panum. 



877 



meget i Verden; jeg tror saaledes i sin Tid at have bemærket 
ganske det samme hos hans Ven Virchow. 

Dette er i det hele vistnok det mest fremherskende Karakter- 
træk i Panums i sin Art helstøbte Personlighed, at han med altid 
ubetinget Trofasthed og Paalidelighed varetog enhver Gerning, 
han havde paataget sig, den største som den mindste, at han aldrig 
negligerede noget, aldrig kendte til Magelighed, men bestandig op- 
bød og anvendte al sin Ævne og Kraft for at opfylde de mange Krav, 
der mødte ham, og bestandig bringe fulde Resultater ud af sin 
omfattende Virken. Om ham gælder det i fuldt Maal, hvad der 
staar i et af Hauchs Digterværker med Hensyn til en gammel 
Stormand i den danske Videnskab, at han var »tro mod sig selv 
og mod sin bedste Stræben«. 

Jul. Petersen. 



Digitized by Google 



For god! 



I Landskrona var hun født og héd Emma Jonsson. 

Hendes Fader var noget paa en Fabrik, en stor, stærk 
Mand med en mærkelig Passion for Hunde og en stærkt udviklet 
Stoltheds- og Selvstændighedsfølelse. 

Ogsaa Moderen var stor og stærk; men i sandelig Hen- 
seende det modsatte af sin Mand; svag og eftergivende, let til 
Taarer, som han var let til Vrede. 

Og dette Barn elskede de begge over alt i Verden. 

De havde haft 2 ældre; den ene, Sønnen, havde gjort gale 
Streger, stjaalet af Kassen i den Butik, hvori han stod. Han var 
lige saa stolt som Faderen; men havde dog i Graad bedt om 
Tilgivelse paa sine Knæ. Saa havde Faderen sparket til ham, og 
begge havde en Ed paa Læberne, da de skiltes 

Ved Laan hist og her og utrolige Anstrengelser havde 
Moderen skaffet Penge til ham til at komme til Amerika for ; men 
det maatte Faderen ikke vide* 

Den Gang var hun ganske lille; hun havde siddet i Kakkel- 
ovnskrogen, da han bad om Forladelse; hun havde følt Sparket 
som om det var hende selv, der havde faaet det, og siden 
den Tid nærede hun en uovervindelig Angest for Faderen. Naar 
han paa sin tavse Maade vilde kæle for hende, kunde hun plud- 
selig give sig til at græde , skønt hun dog var saa inderlig 
lykkelig. 

Faderen forstod ikke dette, og vænnede sig derfor lidt efter 
lidt til ikke at beskæftige sig meget med hende; men naar han 
troede sig ubemærket, kunde han sidde og stirre paa hende, og 
selv om hun sad med Ryggen mod ham, kunde kun altid mærke 
det næsten som en sviende Smærte — og hun kunde faa saadan 



Digitized by Google 



For god! 



879 



en forunderlig Lyst til at gaa hen og sætte sig paa hans Skød og 
putte sig op under hans Skæg; men hun turde naturligvis ikke. 

For der var det mærkværdige ved det, at trods Angesten, 
den usynlige Skillemur, var Faderen dog den, som hun kom nær- 
mest i sine Tanker og i Grunden holdt mest af. 

Moderen var altid god og eftergivende, og med hende kunde 
hun faa det, ligesom hun vilde — og naar hun var uartig, saa 
bare græd Moderen, og saa kyssede hun hende, og saa var det 
godt igen. Derfor skulde det ogsaa altid være Moderen, hun 
skulde have Lov af, naar hun vildfc noget, der kunde være 
Tvivl om. 

Dette mærkede selvfølgelig Faderen og der kom noget haardt 
og koldt mellem ham og Moderen, ligesom en stille og stadig Bebrejd- 
else, fordi hun røvede al Barnets Kærlighed, saa der intet blev til 
ham — og paa saadan en billig Maade, bare ved at være mild, 
hvor hun burde være stræng. 

Hån havde én god Dagløn, for han var noget mere end alminde- 
lig Daglejer, og da han en Gang havde faaet Forhøjelse i Lønnen, var 
det første, han gjorde, at gaa hen og købe sig en stor, ækel Køter 
.af dansk Race, naturligvis ikke ægte. En sort Pudel havde han 
i Forvejen. De blev skrapt dresserede med Halsbaand og Hunde- 
pisk, der hang paa Væggen, men ikke blev meget brugt, for saa 
snart han saa til dem, luskede de af med Halen imellem Benene. 
Ogsaa hun havde en uvilkaarlig Respekt for den Hundepisk, og naar 
hun havde gjort noget, hun ikke maatte, og gik omkring med en 
ond Samvittigheds Forventning, kunde det formelig ryste i hende, 
naar den tilfældigsvis faldt hende i Øje; for hun vidste, at han altid 
var retfærdig. For Resten holdt hun meget af Hundene og plejede 
at søge Trøst hos dem for sine Kærestesorger og tørre sine Taarer 
af i Pudelens lange Øren. 

Naar hun om Morgenen vaagnede i sin lille Træsæng, hørte 
hun gærne Moderen rumstere i Køkkenet, og saa laa hun en Times- 
tid i halvvaagen Tilstand, og denne Tid var næsten den behage- 
ligste i Døgnet. Hun sov ikke; hun var heller ikke vaagen; som 
fra en anden Verden naaede Lyden i Køkkenet hendes Øre og 
fremkaldte Billeder af forunderlig æventyrlig Natur. 

Og naar hun saa blev vækket af Moderen, klædte hun sig 
hurtig paa, trykkede sig ved at vaske sig i det kolde Vand, og 
saa slentrede hun med store Øjne hen ad Gaden, indtog sin Plads 
i Skolestuen og hørte paa, hvad en fattig Almuelærerinde vidste 

Tilskueren. 1885. 59 



Digitized by Google 



880 



For god! 



at fortælle hende om Guds Naade og Barmhjertighed , og med 
Andagt hørte hun Historien om Jose£ og hans Brødre.. 

Men naar hun kom fra Skole, saa gik det afsted foran alle 
de andre i vildeste Løb med Hatten bag i Nakken, dinglende i 
Baandet, og naar de paa deres Vej traf nogle Drenge, der spil- 
lede Klink op ad et Plankeværk, kunde det hænde, at hun for 
midt ind i Spillet og sparkede til Skillingerne, saa ingen Djævel 
kunde hitte Rede i dem, og saa gjaldt det om at løbe fra Dreng- 
ene i den vildeste Tagfat langs med Stakittet helt ud paa Byens 
Marker. 

Hendes Legeme udviklede sig hurtig hurtigere end efter 
hendes Alder at vente. Medens hendes Klassekammerater næppe 
var begyndt at blive lange og pigerangiede og faa Blegsot og se 
ud i Ansigterne som Fotografier, der ikke ere retoucherede, var 
hun allerede stor: Skuldrene var traadt frem. Barmen bleven fyldig, 
Haaret mørkere og kraftigt, Trækkene udprægede med store, 
klare Øjne, Gangen sikker, og Lænderne allerede forholdsmæssig 
brede, — saa stor, at selv Kjolen maatte vokse for Anstaandigheds 
Skyld; det vilde Moderen have. 

Men hendes Aand og hendes Væsen var et Barns. Hun 
legede med Dukker og Sjippetov og Tøndebaand, naar hun kunde 
komme til det, stjal af sin Moders Sukker, tfakte Næse ad Butiks- 
drengen omme paa Hjørnet, naar hun var vred paa ham, og bad 
om Slikkerier, naar de var gode Venner. 

Hun blev betragtet halvvejs som en Naturmærkværdighed 
i den Gade, hvor de boede, og de andre Pigebørns Mødre plejede 
at rakke ned paa hende og kalde hende en uopdragen Tøs. 

Hun havde sin Faders Stoltheds- og Retfærdighedsfølelse. 
En Gang var der en af hendes Skolekammerater, der i et Skænds- 
maal sagde til hende: »Du skulde hellere rejse over til din Bro- 
der, den Tyveknægt, i Amerika !c — Saa for hun i hende som 
en Kat i en Mus og pryglede hende, indtil Skolelæreren skilte 
dem ad, og saa gik hun hjem og græd hele Dagen og vilde ikke 
sige hvorfor. 

Hun havde ingen egentlig Veninde ^ eller rettere: alle 
de smaa Piger var hendes Veninder? dem tog hun sig af og 
beskyttede dem mod de store. I sin egen Klasse havde hun kim 
Legekammerater. Men der var dog én af dem, som hun gik 
en hel Del med om Eftermiddagen, naar de havde læst deres 
Lektier. 



Digitized by Google 



For god! 



881 



Paa disse Ture havde de flere Gange mødt nogle unge 
Løjtnanter, der boede i Byen, og søm hårde føaet Kik paa dem. 

Hun og hendes Kammérat betragtede dem med stor Re- 
spekt, saadanne fine Herrer, som de var, og blandt dem var der 
navnlig én, som skænkede hende særlig Opmærksomhed. Hun lo 
over hele Ansigtet, naar hun saa' paa ham, og kunde slet ikke 
forstaa sin Kammerat, der skændte paa hende, naar de var gaaet 
forbi 

En Dag kom han gaaende ganske alene imod dem , da de 
var ude at spasere. 

Men i'Steden for at gaa forbi som sædvanlig, standsede 
han, hilste og spurgte, om de ' vilde besørge et Brev for ham, og 
skønt hun da var konfirmeret og lige fyldt 14 Aar, var hun 
straks villig, fordi det morede hende at gøre den smukke Mand 
en Tjæneste, maaske ogsaa i Haab om en lille Fortjæneste; og 
skønt hendes Kammerat stred imod, fulgte de dog med Løjtnanten 
til hans Bopæl. 

Han var rig, og hans Moder boede i Stockholm. Han be- 
boede 3 elegante Værelser og Kbklt Oppasser. 

De maatte gaa med ham op, for han skulde føtet skrive 

Brevet. 

Veninden vilde ikke, og saa sagde han, at hun kunde gaa 
sin Vej. 

Da Emma kom op ad Trappen , blev feøn aldeles blændet 
af alt det fine. Inde i Korridoren en Mahognikommode med 2 
store Sølvlysestager, og paa Døren var der malet Blomster og 
Listerne var forgyldte. Hun turde næsten ikke røre sig. 

Han førte hende ind i et meget fint Værelse med nogle 
underlige, lange Stole og højryggede, bredarmede Lænestole af 
det bare Fløjl" og et fint, fint Tæppe paa Gulvet, som hun 
syntes, hun sank ned i T saa det næsten tog Vejret fra hende. 
Og saa var der et stort Skrivebord af brunt Træ, der glinsede. 

Hun stod henne ved Døren, og eft^r at have betragtet 
det altsammen, saa' hun paa ham, der levede i al denne Herlig- 
hed, og selv var saa smuk og saa fin, og hun begyndte at 
blive ganske beklemt om Hjærtet. 

Han stod først lidt urolig, ligesom i Tvivlraadighed, oig 
saa' paa hende, medens han snoede et tyndt, lille Overskæg og 
puttede Spidserne af det i Munden. 

59* 



Digitized by Google 



882 



For god! 



Med en rask Beslutning gik han saa hen og lukkede Døren 
af, og lige med ét følle hun bag fra hans Arm om sit Liv, og 
saa drejede han hendes Hoved lidt bag over og gav hende et 
Kys lige paa Munden, 

Hun fik slet ikke Tid til at tænke, paa det uartige i det, 
eller rettere: det faldt hende slet ikke ind. 

Det bare løb rundt for hendes Øjne, og hun svimlede, saa 
at hun kom til at hvile lidt i hans Arm, og saa maatte hun bele 
Tiden se paa ham, hun vidste ikke selv hvorfor. 

Hun hørte ham sige en Mængde Ord — at det med Brevet 
havde kun været et Paaskud for at faa Lejlighed til at sig* hende, 
at han elskede hende over alt i Verden, — at han lige siden, han 
første Gang havde mødt hende om Eftermiddagen, havde elsket 
hende — at han altid vilde elske hende — at han aldrig vilde 
elske nogen anden end hende. 

Hvordan det var gaaet til, at hun kom til at sidde i Sofaen 
ved Siden af ham , at han stadig holdt hende om Livet og stadig 
fik Lov at kysse hende, vidste hun ikke selv. 

Hun vidste bare, at han sad der — med sit Ansigt tæt 
ind imod hendes, saa hun stadig mærkede hans Aande, og at 
han saa' paa hende med saadan nogle Øjne, at hun maatte ved- 
blive at se lige ind i dem, — og hun vidste, at hun aldrig tør havde 
kendt en saaden Salighed, — og da han spurgte hende, om hun 
ogsaa elskede ham, saa sagde hun ja, fordi det slet ikke faldt 
hende ind, at der kunde være noget andet Svar. 

Da hun den Aften havde sagt farvel til ham, der fulgte hende 
om til Hjørnet af den Gade, hvori hun boede, — da hun saa 1 de 
kendte Steder, hvor hun havde gaaet saa tit, da syntes hun, 
at hun vaagnede ligesom af en Fortryllelse, der havde varet i 
lang Tid; og saa kom der lidt efter lidt en overvættes Skam- 
fuldhed over hende, saa hun næsten sank sammen og listede sig 
stille og langsomt, holdende sig tæt ind til Murene, ned ad Gaden. 
Men paa Bunden af hendes Hjærte laa endnu urokkelig den 
Salighedsfølelse, som hun aldrig havde drømt om. 

Hun gik en lang Omvej for at køle sig, sagde, at hun var 
syg og gik straks i Sæng; men om Natten laa hun i Graad, for- 
tvivlet og dog saa salig, forskræmt og dog saa usigelig fortrøst- 
ningsfuld til Mode. 

Hun forandrede sig betydelig. Smaapigerne kunde ikke 
længer forstaa hende. 



Digitized by Google 



For god! 



883 



Hun gik stille omkring med Hovedet let bøjet og forsigtig 
Gang. Der kunde komme Rødme i hendes Kinder tilsyneladende 
uden Grund, og al Løben paa Gaden og barnagtig Tøseleg var 
hørt op. Hun skyede sine tidligere Kammerater. 

Moderen saa' nok, at der var foregaaet noget. Men hun 
havde nu aldrig rigtig kunnet blive klog paa det Pigebarn. Fa- 
deren var glad over, at hun endelig en Gang begyndte at blive 
voksen. 

Hans Opførsel mod hende Mer mildere; men for Resten 
fik hun Lov til at gaa ene omkring i sme egne Tanker. 

En skøn Dag forbavsede hun dem begge med at ønske at 
komme ud at tjæne for Føden. Det havde hun altid tidligere 
været bange for. Nu var hun ikke til at faa fra det, skønt Mo- 
deren græd og sagde, at hun ikke kunfle undvære hende. 

Saa kom hun da i Tjæneste hos en Embedsmandsfamilie 
der i Byen for ikke at være for langt hjemme fra. 

Hun og Løjtnanten mødtes om Aftenen udenfor Byen og 
spadserede lange Ture, naar hendes Herskab troede* at hun var i 
sit Hjem* 

Da der var gaaet nogen Tid, vendte hendes gode Humør 
tilbage, og alle hendes Tanker drejede sig om ham. Med ham 
og for ham kunde hun gøre alt. 

I Hjemmet saa* de hende sjældnere og sjældnere. Hun und- 
skyldte sig med, at hun havde saa travlt om Aftenen med at 
vaske op, og at hendés Herskab ikke gærne saa*, at hun gik hjem 
uden om Søndagen. Men Moderen havde stadig en Følelse af, 
at Grunden ikke var sikker, og med inderlig Sorg vænnede hun 
sig til den Tanke, at Datteren havde glemt sit Hjem for de nye 
Omgivelser. 

Faderen var altid venlig; men undertiden saa' han stille, 
bebrejdende paa hende, og saa mærkede hun, at hun fik Taarer 
i Øjnene. 

I Forholdet mellem hende og Løjtnanten kunde der af og 
til komme Rivninger og Smaabrud. Naar han ikke beskæftigede 
sig tilstrækkelig med hende, eller der af og til kunde falde en 
Ytring, der viste hende Afstanden imellem dem, kunde hun pludse- 
lig fare op og sige, at hun vilde af Sted; han skulde lade hende 
gaa og bare overlade hende til sin Skæbne. Men saa endte det 
altid med Forsoning og inderligere Kærlighed end før. 



Digitized by Google 



884 



For god! 



En Gang var hun nær gaaet for Alvor, for aldrig havde 
hun følt sig saa ulykkelig. 

Hans Moder i Stockholm havde af velvillige Venner faaet 
Nys om Forholdet. Han havde skrevet til ham derom, udtalt sit 
sikre Haab om, at der intet sandt var deri, og sluttet med at 
bede Gud bevare ham for alle syndige Kvinder. 

Dette Brev viste han hedde. 

Da hun havde læst det, blev hun blodrød i Hovedet, og 
derpaa rakte hun ham det med et stort, højtideligt Blik, der paa 
én Gang var fuldt af Kærlighed og Sorg, som om hun med Brevet 
for evig gav Afkald paa ham og al Lykke i Verden. 

Dette Brev havde givet hende et Syn paa deres Forbold, 
som hun aldrig før havde tænkt sig, og Indtrykket var overvæld- 
ende. Hun var den, for hvem han maatte vogte sig, for hvem 
hans Moder bad Gud skærme ham. 

Efter at han længe havde talt til hende om, hvorledes han 
vilde svare for at skjule > det hele for Moderen, og sagt, at hun slet 
ikke skulde bryde sig om det: hans Moder skulde slet intet faa at 
vide, — spurgte hun ham pludselig med et fast og alvorligt Blik: 

»Vil du gifte dig med mig?c 

Han blev aldeles forbavset. Det Spørgsmaal havde han 
aldrig drøftet, i hvert Fald aldrig med hende. 

Naturligvis vilde han gifte sig med hende, — det havde 
han jo sagt — hvis han kunde. Men hun kunde jo nok forstaa, 
at han ikke kunde — det vil sige, hans Moder var jo saa streng. 
Men naar hun en Gang var død, og han var sin egen Herre, saa 
vilde han aldrig bryde sig om, hvad saa Alverdens Slægtninge 
sagde. Skønt hun maatte jo huske paa, at de var opdragne paa 
helt forskellig Vis, og hun jo i Grunden var en lille Gaas — en 
rigtig sød lille Gaas — i saa meget; men det skulde de nok komme 
ud over, naar hun bare selv vilde. Nu skulde de ikke tænke paa 
alt det kedelige Vrøvl, men kun huske paa, hvor meget de holdt 
af hinanden og saa nyde deres Lykke. 

Men den Aften fik han alligevel ikke sin Vilje med hende. 

Hun gik hjem, ulykkelig og forladt. 

Nu først saa' hun sin Lykke som en Brøde; denne 
Lykke, som hidtil var forekommet hende saa naturlig, som noget 
hun næsten havde Krav paa, viste sig nu for hende i den nye 
Belysning af hans Moders Brev som en Brøde — ikke mod barn, 
men mod hende selv. Hun var forfærdelig klar paa, at hun 



Digitized by Google 



For god! 



885 



aldrig maatte se ham mere, baade for sin egen og sine Forældres 
Skyld — og 2 Nætter igennem laa hun i stille Graad og kæmpede 
for at finde sig til Rette. 

Der gik kun fem Dage, saa mødte hun ham en Aften, da 
hun skulde hjem — og saa opdagede hun, hvor løst hendes For- 
sætter sad om hendes Kærlighed. 

Hun fulgtes med ham og blev hos ham til langt ud paa 
Natten — og da hum gik hjem, havde hun en alt besejrende Føl- 
else af, at xlet var unyttigt at kæmpe i mod. Hun tilhørte ham, 
hun kunde intet andett 

Saa gik der et Aarstid, og hun begyndte at føle sig ilde 
til Pas , blev nervøs og bleg og forstod sig ikke paa sig selv. 
Hun blev bange, og en Aften fartalte hun ham om sit Ilde- 
befindende og andre Uregelmæssigheder, som hun ikke kunde 
forstaa. 

Han omfavnede og kyssede hende heftig, og saa fortalte 
han hende, at hun skulde være Moden Hun forstod ham først 
ikke rigtig, men da han havde forklaret hende, hvorledes det 
skulde gaa til, brast hun ud i en heftig Graad. 

Det maatte være noget forfærdeligt, kunde hun forstaa, 
noget, som ikke kunde skjules og vilde aabenbare alt for hendes 
Forældre. 

Han kaldte hende med de kærligste Navne og sagde, at 
det var netop, hvad han havde ønsket sig, og hun skulde faa det 
saa godt og være hans egen søde, lille — og meget, meget mere. 

Hun var underlig til Mode, og jo længere Tiden rykkede 
frem, desto ængsteligere blev hun. Hun kom sjældnere og sjældi 
nere hjem, og hun kunde ikke træde ind i de gamle Stuer, hvor 
hun havde leget som lille, uden at tænke paa, at hun selv skulde 
blive til to, og et andet lille Væsen maaske vilde komme til at 
løbe om paa de samme Steder; men saa paakom der hende en 
unævnelig Angest for Faderen* 

Endnu havde hun intet sagt. Hun lod Tiden rykke frem 
ganske langsomt, indtil den Dag kom, da hun ikke længere kunde 
skjule og den kom pludselig. 

Det var en Søndag Formiddag; Hun havde været i Kirke med 
sine Forældre og følte sig saa glad og fredelig i Sindet Hun 
sad henne ved det ene Vindu og syede, og ved det andet Vindu 
lige overfor sad hendes Fader med en gul Hanhund, som skulde 
lære at apportere, mellem Knæene. Hunden var stridig og vilde 



Digitized by Google 



886 



For god! 



slet intet gøre. Først skændte han og gav den nogle Slag paa 
Siden af Hovedet; men det hjalp intet. »Tag mig Hundepisken!« 
sagde han til hende. Den hang paa Væggen bag ved hende. 
Hun maatte række sig op for at naa den. 

>Naa, skynd dig nu lidtU sagde han gnaven — han havde 
Besvær med at holde Hunden. 

Og idet hun stod og rakte sig efter Pisken, saa' han op 
paa hende — og saa var der noget ved hendes Skikkelse, som 
faldt ham i Øjnene; han saa 7 , at. hun var bleven svær. 

Han kæmpede en kort og pinlig Kamp med en Anelse r 
som han ikke kunde magte. 

Da hun, rød i Ansigtet af Anstrængelsen, vendte sig for at 
række ham Pisken, havde han rejst sig, og Armene, der lige 
havde sluppet Hunden, hang slapt ned. 

Han. stod for hende, kridhvid i Ansigtet, med et mærkeligt, 
graat Blik og hans Læber rystede svagt. 

Da hun saa' ham, tvivlede hun intet Øjeblik om, hvad det 
gjaldt Hun læste Spørgsmaalet, der dirrede i hele hans Legeme, 
og, rødmende endnu dybere, bøjede hun Hovedet som til Svar. 

Hun saa' ham et Øjeblik bevæge Læberne krampagtig, som 
om han anstrængte sig for at sige noget, der ikke vilde frem fra 
Brystet, — saa rev han hende Pisken ud af Haanden; hun følte 
sig greben med Voldsomhed ved Haaret, tvungen ned modGulvet, 
og Slag i Slag faldt Pisken mod hendes Ryg og malede lange Støv- 
striber ned ad Kjolen. Hun udstødte et langt, smerteligt Hvin 
— og Hunden, der først havde sét sit Snit til at retirere hen- 
imod Døren, nærmede sig atter krybende — og idet den krøb 
om bag hende, saa' den bønlig paa sin Herre og hylede sagte 
med som Koret i en gammel Tragedie. 

Da Moderen kom hjem fra et Besøg hos en Bekendt, fandt 
hun hende liggende paa Gulvet, besvimet, med Ansigtet nedad. 

Da hun kom til sig selv igen, nærede hun ingen Uvitøe 
mod Faderen. Hun havde en Følelse af, at der fra haris Side 
var sket Retfærdighed og dog — hvad havde hun gjort, at hun 
skulde behandles saaledes? 

Men med Angesten for Faderen voksede ogsaa Kærligheden 
til ham, og helst af alt vilde hun — hvor umuligt det end var — 
have faldet ham om Halsen og kysset ham. 

Moderen tog hende mildt i Forhør, og det varede længe, 
inden hun vilde sige, hvem der var Forføreren. Og da Faderen 



Digitized by Google 



For god! 



887 



igennem Moderen havde faaet at vide, hvor længe Forholdet 
havde varet, var det ligesom der var brudt noget inden i ham. 

Det var det andet mislykkede Barn — og det kæreste! 
Hvori kunde det ligge? Var han ikke selv en hæderlig Mand, og 
havde han ikke strengt' opdraget dem til at blive hæderlige? 
Men hans Kone havde altid været svag og eftergivende, og hos 
hende havde de altid haft Medhold. Og uden rigtig at være sig 
det bevidst, kom han til at kaste en stor Del af Skylden paa 
hende, og Forholdet imellem dem forandrede sig noget. 

Han blev tavs og mørk hjemme; Hundene ble? hans eneste 
Trøst; han pryglede dem aldrig mere, for Hundepisken havde 
han brændt; men de lystrede alligevel. 

Tiden gik, og Barslet rykkede Dag for Dag nærmere. 

Hun besøgte stadig Løjtnanten; men hendes Besøg var 
ikke længer nogen Glæde for ham. For hun var saa urimelig, 
syntes han. Han maatte gøre hende Regnskab for, hvor han 
havde været hver Aften i Ugen, naar hun ikke havde været hos 
ham, og stadig plagede hun ham med Beskyldninger. Han var 
hende ikke tro, og han brød sig ikke mere om hende til Trods 
for alt, hvad hun havde ofret og lidt for hans Skyld. Han blev 
gnaven, og en Dag gjorde hun ham saa opfarende, at han bad 
hende om at holde sig borte fra ham og sejle sin egen Sø, naar 
hun ikke vilde andet end plage Livet af ham. Men næppe var 
Ordene undslupne ham, før end han fortrød dem, og gjorde en 
Bevægelse for at holde hende tilbage; men til hans største For- 
bavselse havde hun slet ikke tænkt paa at gaa sin Vej i Vrede, 
og var slet ikke vred, men faldt ham pludselig om Halsen og bad 
grædende om Forladelse. Han maatte ikke støde hende bort. 
Han var hendes alt, hendes eneste! Fader og Moder vilde hun 
forfade for hans Skyld, bare hun fik Lov til at blive hos ham, 
eller naar hun ikke kunde det, saa at besøge ham hver Dag, 
hver evige, eneste! — og saa talte de om Barnet. 

Det skulde være en Søn, og han skulde hedde ligesom han, 
og have langt, gult Haar og store blaa Øjne. 

Men saa kom Bekymringerne igen. Den lille, uskyldige, 
blaaøjede Stakkel! hvad skulde der dog blive af ham her i Livet. 

Han vilde jo gifte sig med hende, naar hans Moder var død, 
havde han sagt. 

Vilde han virkelig det? 



Digitized by Google 



888 



For god. 



Ja, naar han vilde det! — aa, han var dog saa god, saa 
god, han, hendes eneste. 

Da Barslet forestod, fik Moderen sat igennem, at hun laa 
hjemme; hun selv vilde meget nødig, m$n Moderen ^atte sin 
Vilje igennem, og Faderen var kun tilsyneladende imod det. 

Hun var meget syg. Lægen og Jordemoderen sad ved 
hendes Sæng i 6 samfulde Timer. Hun skreg i Smerte, saa det 
kunde høres over hele Huset, og der samlede sig Folk udenfor 
paa Gaden. 

I 3 Uger var hun syg, efter at have overstaaet de utro* 
ligste Pinsler. 

Den sidste Maaned, før end hun. fødte*, havde hun følt en 
heftig Længsel efter Løjtnanten, efter at se paa ham og holde 
ham i Haanden! men han havde ikke turdet komme hjem til 
hende for Faderen. Nu, da det var overstaaet, var det ligesom 
han var forsvundet af hendes Hukommelse; ja der kunde endog 
komme Vrede op imod ham. For naar hun fattede Medynk med 
sig selv og spurgte, hvorfor skulde jeg dog Ude alle disse Smerter, 
gennemgaa alt dette, traadte Løjtnantens Skikkelse naturlig frem 
ved dette Spørgsmaal, og det kom derved ganske af sig selv, at 
han dog var Skyld i det hele. 

Saadanne Evaler som dem , hun havde gennemgaaet, 
havde hun ikke troet at Livet kunde rumme. Hun vidste godt, 
at hun havde ligget for Døden; og saa kom hun i Tanker om, 
at han den Aften, da hun betroede ham sit Ildebefindende, 
havde sagt, at det var netop, hyad han havde ønsket, at hun 
maatte faa et Barn, at han kunde blive Fader. Disse Kvaler 
havde hun lidt for hans Skyld, og han havde kendt dem, han 
havde jo forklaret hende alt, — og alligevel havde han ønsket det! 

Og disse Tanker gik videre. De vedrørte ikke længer ham 
og hende alene. Saa uendelig meget, hun havde * hørt og set, 
som tidligere havde været hende dunkelt, blev nu pludselig skær- 
ende klart. . Kvinderne forelskede sig, og Mændene forlystede sig, 
men Forlystelsen gik ud over Kvinderne. De fik Smerterne, de 
fik Skammen, medens Mændene gik fri omkring uden Smerter, 
uden Skam — og saa blev de oven i Købet vrede, naar Kvinderne 
beklagede sig, naar de til Gengæld for alt, hvad de maatte lide, 
blot forlangte, at de skulde være dem tro. 

Hun troede ikke, at han havde været hende utro. Men han 
var dog bleven vred og havde kaldt hende urimelig, naar hun 



Digitized by Google 



For god! 



889 



havde spurgt ham, hvad han tog sig for, hvor han var, naarhun 
ikke var hos ham — han havde maaske dog været hende utro, 
selv om det kun var en lille Smule! 

Hvis det var Mændene, der var de Udende og skulde føde 
— saa var vist Lysterne ikke saa stærke, saa kunde maaske og- 
saa de forelske sig. 

Men Barnet var hendes; hun havde lidt for det, og det 
var en Dreng med gult Haar og store, blaa Øjne. 

Der var ogsaa noget andet, som hun halvt tænkte, halvt 
følte. Det var, at han havde taget hendes Ungdom fra hende; 
og i de 3 lange Uger, hvor hun intet andet havde at bestille end 
tænke, beskæftigede hun sig meget med denne Tanke og græd 
meget over sig selv. 

Det forekom hende, som om det kun var saa kort siden, 
at hun havde leget med andre Børn; og da hun havde lært 
ham at kende, havde hun i Begyndelsen ogsaa syntes, at det var 
en Leg, den dejligste, hun kendte, indtil hun lærte, at det var 
Alvor, — og saa var hun, der næppe selv var færdig, pludselig 
bleven til to. Og hun havde en Følelse af, at der var gjort en 
stor Synd mod hende, at hun havde faaet Livets tunge Sorger, 
før end hun rigtig havde mærket sin Ungdom, at hun var 
bleven Moder, før hun var bleven voksen, og hun følte, at der 
et dier andet Sted maatte ligge et tungt, tungt Ansvar, sandsyn* 
ligvis paa ham, for han havde kendt alt og alligevel gjort hende 
alt dette. 

Løjtnanten havde af al Ævne søgt at undgaa hendes Fader, 
efter at hun den Gang havde lidt den brutale Behandling, og dog 
havde han indset, at det kun var Galgenfrist; en Gang maatte 
de mødes og tales ved, om ikke om andet, saa dog om Sagens 
praktiske Side; men skønt han selv syntes, at han burde gaa til 
Faderen, ventede han dog med Angest paa, at denne skulde 
komme til ham. 

Faderen nærede ikke noget særligt Had til Løjtnanten, 
efter hvad der var passeret. Han var vant til og opdraget i sin 
Kreds til at tænke, at naar en Pige kommer galt af Sted, er 
Skylden hendes egen. Desuden kendte jo enhver de Herrer Militære, 
som nu i saa mange Aar havde været Byens moralske Under- 
holdningsstof. 

Men var han end ikke værre og mere skyldig end saa 
mange andre Herrer af hans Stand — saa maatte han i alt Fald 



Digitized by Google 



890 



For god! 



ikke haabe paa at slippe billigere end efter yderste Fordringer, 
som Loven og en forført Pige og hendes Familie kunde gøre, 
og medens hans Stolthed forbød ham at beklage sig overfor 
denne Mand, hans Datters Forfører, eller skælde ham ud eller 
paa anden Maade at indlade sig med ham uden rent forretnings- 
mæssigt, saa bød den samme Stolthed ham personlig at kræve ham 
for alt Besvær, al Pengeudgift og mindste Bagatel i Sagens Anled- 
ning uden derfor at give ham den ringeste Faderrettighed. 

Saa gik han altsaa en Morgenstund, da der ingen Felt- 
øvelse var og han altsaa var temmelig sikker paa at træffe ham, 
op i hans Bolig. 

Løjtnanten var ikke staaet op. Oppasseren mældte, at der 
stod en ældre »Herre« udenfor, som sagde, at han ikke kunde 
vente. Løjtnanten lod ham derfor komme ind i Sovekammeret. 

Lige da han traadte ind og saa' ham ligge magelig i den 
fine Sæng, med en Cigar i Munden og en Bog ved Siden af paa 
Stolen, kom han til at tænke paa, at her havde hans Datter lig- 
get, i den samme Sæng og i denne Mands Arme, som var Skyld 
i alt, — og for et Øjeblik brusede Vreden op i ham; men hans 
Stolthedsfølelse betvang den. 

Løjtnanten kendte straks paa Ansigtstrækkene, at det maatte 
være hendes Fader. Han blev rød i Hovedet, rejste sig halvt op 
i Sængen og havde en uhyggelig Følelse af Værgeløshed. 

Han bad ham tage Plads; men den anden blev staaende, 
og i en Tone, der ikke var fri for Spot og som løb Løjtnanten 
koldt ned ad Ryggen, begyndte han tørt og forretningsmæssig, 
efter at have sagt sit Navn: 

»Som det maaske er Løjtnanten bekendt, er min Datter for 
et Par Ugers Tid siden nedkommen med en Dreng, til hvilken 
De er udlagt som Fader.« 

En Mængde Undskyldninger, Selvbebrejdelser og Beklag- 
elser laa Løjtnanten paa Tungen; men efter denne Tone var det 
ikke muligt at faa et Ord frem. Saa nikkede han til Svar. 

Og saa begyndte Faderen — tørt og forretningsmæssig — at 
klare Sagen praktisk. Han nævnede alle Udgifter til den mindste 
Detail, Jordemodersalær, Lægeomskostninger o. s. v., medens Løjt- 
nanten stadig nikkede og ved hver ny Post følte ligesom et elektrisk 
Stød og et Glas koldt Vand ned ad Ryggen. 

Han forelagde ham tilsidst et Dokument til Underskrivning, 
hvorved Løjtnanten forpligtede sig til indtil Barhets femte Aar at 



Digitized by Google 



For god! 



891 



betale 30 Kr. om Maaneden og fra del femte til det tyvende 50 
Kr. om Maaneden, og i øvrigt frasagde sig al Ret over Barnet 

Han betænkte sig ikke et Øjeblik paa at skrive under. 

Det var selvfølgelig ikke Faderens Agt at beholde disse 
Penge. De skulde sætte9 ud for Barnet hver Skilling og med 
Renters Rente tilfalde ham, naar han blev myndig. 

Barnet skulde bliv« hos ham, Bestefaderen , og han vilde 
opdrage det. 

Heller ikke troede Løjtnanten, at hendes Fader vilde gøre 
en Forretning ud af Barnet ; men naar han omtalte denne Historie 
for sine Venner, lod han altid, som om han troede det. 

Hun fik atter en Tjæneste ude i Byen, og Barnet blev hos 
hendes Forældre. Men hun var langt fra lykkelig. 

Om Natten kunde Tankerne falde over hende saa hun ikke 
kunde falde i Søvn. Hun laa og vendte sig paa sit Leje og følte 
sig saa ensom og forladt Det var hende en Vederkvægelse at 
komme . til at græde; men det vilde ikke altid lykkes hende. 
Det var stadig de samme Tanker fra hendes Sygdom, som hun 
tærede paa. 

Hun havde ikke den samme Følelse for ham som tidligere, 
og dog kunde hun ikke holde sig fra ham, for selv naar hun i 
sit Hjærte var vred paa ham, nød hun dog hans Kærtegn og 
kunde ikke undvære dem. Hun følte, at nu hørte hun selv til 
dem, der forlyste sig i Steden for at elske; nu var hun af samme 
Slags som han; men hun følte tillige, at det var det værste for 
hende og en ubodelig Skam, at hun kunde sige sig selv dette og 
dog tilhøre ham. Men saa trøstede hun sig med, at det jo alt- 
sammen kom til at hvile paa ham, hun havde ingen Skyld. 
Hun havde været saa ung, saa uskyldig, saa barneren; saa kom 
han, og hvad var hun nu? 

Og naar han undertiden skændte paa hende, naar han be- 
brejdede hende, at hun havde forandret sig, at hun ikke var den, 
han havde lært at kende, at hun var heftig og saa hidsig — ban 
mente egentlig sanselig, og hun forstod godt, at det var dette, 
han mente — saa kunde hun undertiden med en kort, skarp 
Latter, der skar ham i Hjærtet, svare, at det vidste hun godt, 
men hun brød sig ikke om det; han havde jo Skylden; for 
Resten beklagede hun sig ikke; var hun ikke ung? og havde han 
saa tidlig ødelagt hende, saa vilde hun ogsaa more sig saa længe 
hun kunde. Hun vilde ikke tage de Sorger og Pligter op, som 



Digitized by Google 



892 



For god! 



han havde givet hende med Barnet. Og saa kunde hun give 
sig til at danse omkring i Stuen med ham, le ad ham, drille barn 
og tilsidst blive saa kælen — næsten altfor kælen. 

Men det kunde ogsaa hænde, at hun efter et saadant Ord- 
skifte pludselig kastede sig i Sofaen eller paa Gulvet og græd, 
græd ustandselig, næsten hysterisk, samtidig med at hun anklagede 
sig selv; men det endte altid med Forsoning, kælen Forsoning — 
og det hændte aldrig mere som tidligere, at hun gik bort 
i Vrede. 

Og saa havde hun faaet saadan en Lyst til at danse. 

Hun vilde have ham til at gaa med hende til Dans paa et 
offentligt Sted, der laa i Byens Anlæg. 

Det vilde han ikke. Han kunde og turde ikke for sin 
Uniform. Saa kunde han jo være civil. Nej, alle kendte ham 
i Byen. Det kunde paa ingen Maade gaa an. 

En Søndagaften tog hun Mod til sig og gik alene derud. 

De mange Lys blændede hende. Hun var ellevild,* gjorde 
stormende Lykke og stiftede en Mængde Bekendtskaber. 

Der var en ung Styrmand, som hun gjorde stærkt Indtryk 
paa. Hun syntes ogsaa bedst om ham af aUe dem, der var der, 
og dansede udelukkende med ham, og da han en Gang efter en 
hidsig Galop trak hende med ud, for at de kunde afkøle sig, 
trykkede hun sig i overstrømmende Livslyfet saa tæt og fast op til 
ham, at han slog Armen om hende og gav hende liere smaaKys. 

Først da han holdt op, viklede hun sig ud af hans Ann 
og saa' helt rød i Hovedet, baade kærlig og bedrøvet paa ham 
og sagde: 

»Fy skam Dem! jeg troede ikke, at jeg behøvte at tage 
mig i Agt for Dem, De, som ellers er saa god.« 

Saa blev han rød i Hovedet, gjorde en Mængde Undskyld- 
ninger, bad hende inderlig om Forladelse og sagde, at han vidste 
ikke, hvorledes det var kommet og bandte paa, at han ikke 
kunde gøre ved det Han maatte gøre det. 

Og saa saa' han saa sød og inderlig god ud, at hun selv 
ikke kunde lade være, hun maatte kysse ham. 

Saa løb hun af Sted alt, hvad hun kunde, og han bag 
efter; men da han havde fanget hende, var hun vred og næsten 
grædefærdig. Det maatte han aldrig gøre mere, sagde hun, for 
ellers vilde hun ikke komme der og aldrig danse med ham mere. 



Digitized by Google 



For god! 



893 



Saa ofte der var Dans, kom hun derud. Hun sagde det 
ikke til Løjtnanten; men for Resten kunde hun slet ikke finde, at 
der var noget ondt i det. 

Hver Gang traf hun Styrmanden og hver Gang dansede de 
næsten hele Tiden med hinanden, saa at de andre lagde Mærke 
dertil og lavede alle Slags Rygter om dem. 

Til Trods for hvad hun havde sagt, fik han alligevel Lov til 
at kysse hende flere Gange, ja hun kyssede ogsaa ham en enkelt 
Gang; men deri var der da intet ondt; deres Tale og hele Ad- 
færd var ellers fuldkommen anstændig. 

En Gang havde en Ven af Løjtnanten været derude og truf- 
fet hende dansende med Styrmanden og havde hørt, hvad der 
blev hvisket om dem. 

Den næste Dag fortalte han Løjtnanten, hvad han havde 
set og hørt. 

Hun havde ogsaa i den senere Tid forekommet ham at 
være noget adspredt og ikke saa livlig som ellers, — hyppig 
ogsaa umedgørlig og heftig, saa han ikke havde kunnet blive 
klog paa hende. 

Dér var altsaa Forklaringen. Han udmalede sig straks For- 
holdet, og saa fordærvet var Forholdet mellem ham og hende 
allerede, at han straks troede, hvad der blev førtalt. 

Han blev rasende. Hun, der saa tit havde beskyldt ham 
for at være hende utro, havde nu selv den Frækhed, ikke alene 
at danse offentlig med, men endog ligefrem staa i Forbindelse 
med en anden end ham. 

Saa skrev han et ganske kort Brev til hende — for at for- 
skrække hende — , hvori han meddelte hende, at da han havde 
erfaret hele hendes skændige Opførsel, var alt forbi mellem dem, 
med mindre hun straks kom op til ham og aflagde en fuldstændig 
Forklaring om Forholdet mellem den anden og hende. 

Dette Brev bragte hans Oppasser hende. 

Da hun havde læst det første Gang, forstod hun ikke rigtig, 
hvad han sigtede til, saa lidt ond Samvittighed havde hun med 
Hensyn til Styrmanden. Men da det saa gik op for hende, hvad 
han mente, havde hun vanskelig ved at holde Graaden tilbage, 
medens Oppasseren stod der. 

Aldrig nogensinde i sit Liv syntes hun, at hun var bleven 
saaledes fornærmet — og det af ham, hvem hun havde ofret 
saa meget. Dertil kom, at han uden at vide det kastede Smuds 



Digitized by Google 



894 



For god! 



paa et Forhold, hvis Uskyldighed havde været hende til saa 
megen Glæde og Trøst i den sidste Tid. 

Der kom en saadan Harme op i hende, at hun et Øjeblik 
rystede af Vrede og tilbagetrængt Graad. 

Saa tog hun en Beslutning, gav Oppasseren det aabne 
Brev og bad] ham levere det til sin Herre og sige ham, at han 
for Fremtiden ikke skulde gøre sig nogen Ulejlighed med at 
faa hende i Tale. Hvad Forklaringen angik, kunde han tro, hvad 
han fandt for godt. 

Men da hun havde gjort det, kastede hun sig paa Sængen 
og græd, som om hendes Hjærte skulde briste. 

Det var ikke, fordi hun havde brudt Forholdet, det var 
ikke af Harme over ham eller over, at han havde troet saa slet 
om hende. Det var over sig selv, over sit Liv. 

Det steg op for hende med dets utallige skiftende Øjeblikke, 
baade mørke og lyse, — da hun legede som Barn, da hun saa' 
ham, da han kyssede hende første Gang, da hendes Fader tabte 
Troen paa hende og behandlede hende som én af sine Hunde, da 
hun laa og kæmpede med Døden, og hendes Moder plejede hende 
saa kærligt — aa saa kærligt. 

Hendes Forældre! deres Sorg stod klar for hende. 

Med Hovedet i Puden, som hun knugede med sine Arme, 
bad hun om Forladelse og hviskede saa ømt: Mo'r, Mo'r! 

Men saa dukkede den gamle Tanke op, at det jo var 
hans Skyld altsammen. 

Derfor var hun nu ulykkelig; og nu stødte han hende 
bort fra sig paa en løs Formodning, paa Snak af Venner. 

Hun rejste sig. 

Det skulde ikke lykkes ham at faa al hendes Livs Lykke 
fuldstændig tilintetgjort. Endnu var der Redning. 

Styrmanden elskede hende; han var ærlig og god. Han 
vilde ikke bedrage hende, og han tilhørte hendes Stand. 

Og han elskede hende. Derom tvivlede hun ikke. Flere 
Gange havde hun med Vilje forhindret ham fra at fri til hende. 

Med ham skulde hun endnu blive lykkelig. 

Der gik nogle Dage. . 

Løjtnanten blev angest. Dette havde han ikke ventet Og 
saa hendes Hævn med at give hans Oppasser det aabne Brev 
tilbage. 



Digitized by Google 



For god! 



895 



Han maatte have gjort hende Urd;, ellers var hun kommen 
og havde bedt om Forladelse, 

Denne Stolthed — denne forbandede Stolthed, som det slog 
ham, at hun havde fra Faderen — tydede stærkt paa en god 
Samvittighed og et krænket Sind. 

Tilsidst kunde han ikke undvære hende længer, og det 
pinte ham mere og mere, at han havde saaret hende saa dybt 
uden Grund. 

Saa skrev han atter et Brev. 

Hvorfor hun dog ikke kom op til ham; han længtes saa 
usigelig meget efter hende. Hun kunde da nok vide, at det ikke 
havde været saa slemt ment. Hun maatte jo vide, at hun paa 
en Maade var hans virkelige Forlovede. Naar hans Moder var 
død, vilde han gifte sig med hende. Det havde han jo lovet 
hende saa mange Gange. Jeg venter Dig KL 5, sluttede det. 

Hun kom ikke. 

Derimod kom der en lille Dfeng med et Brev. 
»Alt er forbi mellem os. Siden jeg fik Barnet, har jeg 
ikke elsket Dig, og jeg skammer mig over, at jeg alligevel er 
bleven ved med at besøge Dig. Det første Brev, Du sendte 
mig, tilgiver jeg Dig aldrig* Farvel! 

Emma Jonsson.c 

Andet stod der ikke. Ikke saa meget som en Hilsen eller 
et Løfte om at ville mindes ham. 

Hun slog altsaa ligefrem op med ham. Hvad mon hun 
bildte sig ind. Han, en rig Mand, der stod langt over hende. 

Og dog bedrøvede det ham mere, end det krænkede hans 
Stolthed. Han holdt dog af hende med alle hendes Fejl. De 
havde da ogsaa været to om Barnet. 

Han gjorde flere Forsøg. Han tiggede hende endogsaa 
i flere Breve om ikke at forstøde ham. Men alt var forgæves. 

Hun klamrede sig fast til sit sidste Haab — til sin nye 
Kærlighed. For Bruddet havde aabnet hendes Øjne og renset 
hendes Sind. 

Hun fordømte nu virkelig sit Forhold til Løjtnanten, og 
hendes Forhold til Styrmanden havde altid haft Renhedens Til- 
lokkelse. 

Hun tænkte sig som hans Kone; hun tænkte sig ogsaa i 
hans Favn; men skammede sig inderlig, straks denne Tanke kom 
op i hende. 

Tilskueren. 1885. 60 



Digitized by Google 



896 



For god! 



Han vilde bære hende paa Hænder, og hun vilde være- 
ham saa god og tro; aldrig at hun, nogensinde skulde sé til e& 
Side, hvor hun vidste, at der stod et andet Mandfolk. 

Og hendes Forældre, hvor vilde de ikke blive glade. 
De vilde tilgive hende al den Sorg, hun havde gjort dem. 

Og saa vilde hun kysse sin Fa'r. Hun fik saadan en 
Længsel efter sin Fa'r. Siden den Dag, da han behandlede hende 
saa haardt, havde han ikke haft en Spøg eller et mildt Ord til* 
overs for hende. 

Alt skulde blive saa godt, saa godt 

Hun længtes efter den første Aften, der skulde være Bal 
igen derude. Saa vilde han komme; det havde han sagt sidst 
— og saa skulde han faa Lov til at tale ud. 

Balaftenen kom endelig. 

Hun havde taget sin bedste Kjole paa og pyntet sig med 
nogle Sløjfer, ja havde endogsaa sat en Blomst i Haaret. Og 
hun vidste, at hun saa' godt ud. Det havde i saa lang Tid 
været én af hendes bedste Giseder. 

Som sædvanlig gik hun alene derud. 

Lysene straalede hende i Møde fra Vinduerne, og hun 
mærkede en Følelse saa rar og salig, som hun længe ikke 
havde haft. 

Han var endnu ikke kommen. 

Hun gik omkring og saa' paa de dansende. Der blev flere 
Gange inklineret for hende, men hun vilde ikke. Hun syntes 
ogsaa, de maatte kunne sé paa hende, at hun havde noget bedre 
i Vente end Dans. 

Han var endnu ikke kommen. 

Hun satte sig paa Bænken langs Væggen og begyndte at 
blive utaalmodig. 

Saa kom der én ind i Salen, som hun kendte og havde 
danset nogle Gange med, en anden Styrmand, der var en god 
Ven af hendes. 

Han kom hen imod hende, saa* hun. 

Skulde der være tilstødt ham noget, siden han ikke 
var med? 

Da han var naaet hen til hende, hilste han — saa meget 
høflig, syntes hun, og med et underligt Smil — og saa gav han 
hende et lille Brev »med Hilsen til Jomfruen fra hans Ven Styr- 
manden«. 



Digitized by Google 



For god! 



897 



Han drejede sig om paa Hælen og uden at oppebie noget 
Spørgsmaal, gik han den Vej, han var kommen. 

Hun tog sig til Brystet. Det var ligesom hun tabte Vejret. 

Der var sket noget, det vidste hun. Men hvad? 

Hun turde ikke læse Brevet inde i Salen, for hun følte, 
at det var intet godt. 

Saa gik hun ud bag om Pavillonen og begyndte at læse 
Brevet ved Lysskæret fra Vinduerne. 

Kl. 2. Ombord paa »Haabets Anker«. 
Ærede Jomfru! 

Undskyld den Dristighed, som jeg har, at skrive til Dem. 
Men Sagen er den, at jeg syntes, at jeg skyldte Dem at forklare 
min pludselige Bortrejse. 

Lige fra jeg første Gang havde den Ære at byde Dem op 
til en Svingom (det var en Masaarka med 2 Spring, som jeg aldrig 
glemmer) til den Aften, da jeg ikke fik sagt Dém, hvad jeg vilde 
have sagt Dem sidste Gang, jeg havde den Ære at være sammen 
med Dem , har jeg — undskyld min Dristighed — elsket Dem, 
maaske mere end De tror. Den Gang at jeg uden Forlov tillod 
mig at tage fire Kys fra Dem, som De nok husker — den Gang 
gik det som et Vindstød igennem mig, af De var den Pige, 
jeg vilde gifte mig med og ikke med nogen anden Pige i hele 
Verden. 

Naar jeg nu skriver til Dem og beder min Ven, som De nok 
husker, om at give Brevet til Dem egenhændig for ikke at ind- 
kalde nogen Fejltagelse, da jeg nemlig ikke kender Deres Adres- 
sering, da De jo aldrig vilde have, at jeg maatte besøge Dem, 
som de jo nok husker, hvad De ikke havde behøvet at være 
bange for — for det vil jeg sige Dem , at aldrig har noget 
Mandfolk mént en Pige det riælere og bedre, end jeg mente 
det med Dem. 

Men medens jeg elskede Dem, saa godt jeg kunde, saa 
bedrog De mig og holdt mig for Nar, og det er det, som jeg al- 
drig kan glemme Dem. 

Den Gang, jeg kyssede Dem første Gang, og aldrig har jeg 
følt saadan en Salighed — havde De et Barn med en anden; 
men ikke skulde det have bekymret mig en Smule; der er saa 
mange, som kommer galt af Sted, og det synes jeg slet ikke der 
er nogen Skam i — og havde De slaaet til, saa havde jeg giftet 
Dem, om De saa havde haft hundrede; — men medens De lod 

60* 



Digitized by Google 



898 For god! 

mig kysse Dem og dansede med mig alle de mange Gange, saa 
at jeg maatte tro, at De vilde som jeg vilde — og saadan en 
Glæde, De forvoldte mig derved — saa laa' De, jeg skammer 
mig næsten ved at sige det paa deres Vegne, i med Løjtnanten, 
som De ogsaa narrede, og saadan skiftede De. Og jeg var saa glad 
dg jeg havde fast bestemt, at jeg vilde spørge Dem, om det 
skulde blive det faste for hele Livet mellem os to — og da jeg ikke 
fik sagt det sidste Gang, saa var det min Agt, at jeg vilde have 
sagt det til Dem i Aften, hvis ikke Forsynet og andre uforudsete 
Omstændigheder havde lagt sig imellem — og jeg hører ellers 
ikke til dem, som sviner omkring paa Knejper; men jeg var 
traurig anbelangende den nye Livsbestemmelse, for jeg havde jo 
ikke farlig meget at gifte mig paa — og saa sad jeg en Efter- 
middag inde i Kælderen paa Hjørnet af Strandgaden, og dér 
kom jeg i Snak med saadan en Oppasser, og han fortalte mig 
bare for Grineri en Historie om hans Løjtnant; men da han saa 
nævnede Deres Navn, blev jeg flintende gal og bandte paa, det 
var Løgn; men saa beviste han mig over ved . Udskriften paa et 
Brev, som han skulde bringe Dem fra sin Herre. 

Og da var det, som om én havde sparket mig i Ansigtet, 
da jeg fik det at vide, og det var kun med stor Møje, at jeg 
holdt mig fra at slaa et Øje ind paa Oppasseren til det Asen af 
en Løjtnant — undskyld jeg siger det; men det mener jeg. 

Og aldrig har jeg været saa bedrøvet, og jeg drev op ad 
Gaden og kom ned ved Havnen uden at jeg véd af hvordan; dér 
mødte jeg en Kaptain, som jeg kendte; han slog Klo i mig, og 
saa lod jeg mig hyre som anden Styrmand paa »Haabets Ankerc, 
der farer paa Ostindien, — og naar De i Aften faar dette Brev, er 
»Haabets Anker« ikke mere her. 

Nu er jeg færdig, og da De vel skal op til Løjtnanten, kan 
jeg sagtens tænke, saa vil jeg ikke længer spilde Tiden for Dem 
— dog det mener jeg ikke, at jeg gør. 

Og naar jeg tænker paa de glade Timer, da jeg troede at 
have fundet det Sted, hvor to kunde blive lykkelige ved hinanden i 
Ærbarhed, saa sidder det mig ligesom paa tværs oppe i Halsen 
af Sorg — og ikke skal De tro, at det er Storsindethed af mig, 
naar jeg siger, at det er ikke for min egen, men for Deres Skyld. 

For naar jeg tænker paa dine Øjne — saa har jeg aldrig 
sét noget saa rart. 

Og derfor vil jeg ønske, at Gud vil bevare Dig — og 



Digitized by Google 



For god! 



899 



skulde jeg nogensinde høre, at Du er kommen paa de rigtig 
galeste Veje, saa tror jeg, at jeg tager min Død derover, for 
hvad Du end har gjort mod mig og Dig selv, saa siger dit Ansigt 
mig, at dertil er Du meget, meget for god. 

Farvel og Tak for den Tid, som jeg aldrig kan glemme. 

Jacob Anderson. 

Tænk en Gang imellem paa mig, hvis Du kan have Glæde deraf. 



Styrmanden og en anden Sømand fandt hende liggende 
udenfor Vinduet med Hovedet ud fra Muren og Brevet fast knuget 
i Haanden. 

De fik hende rejst op og bar hende ind i Køkkenværelset 
bag Estraden. Her blev hun varmet op. De hældte Brænde- 
vin i hende og saa kom hun til sig selv. 

Hun kyssede Brevet og græd stille. 

Saa puttede hun det i Lommen og faldt hen i en underlig 
Sløvhedstilstand. 

Styrmanden gav hende Kognak at drikke for at stramme 
hende op. Det brændte hende i Halsen; men det var ligesom 
det derved døvede de smertelige Tanker. 

Hun greb begærlig efter Glasset og drak det helt ud. 

Musiken og de dansendes Trin, Livet og Lyset skinnede 
og lød ind fra Pavillonen. 

Saa vilde hun have mere Kognak. 

Hun rejste sig op. Øjnene skinnede med en egen tinagtig 
Glans. Hun slog ud med Armene; saa greb hun Styrmanden i 
Armen, saa' ham ind i Ansigtet og sagde med et underligt, halvt 
fjollet, halv opmærksomt Blik: 

»Jeg er meget, meget for god! ikke sandt ?c — 

Og da han saa' forundret paa hende, slog hun en høj 
Latter op, tog hans Arm og trak ham med ind for at danse. 

Hendes Bevægelser var slingrende. Der stod et Smil 
midt mellem Latter og Graad om hendes Mund. Øjnene var 
usædvanlig skinnende, og alle saa' forundret paa hende. 

Hun dansede vildt og slog med Hovedet fra den ene til 
den anden Side i Takt med Musiken. 

Imellem Dansene forlangte hun hele Tiden det samme, som 
de havde givet hende at drikke for lidt siden; hun vidste ikke, 
hvad det var. 

Hun talte meget højt og nynnede uafladelig. 



Digitized by Google 



900 



For god! 



Da Dansen var forbi, aftalte de 2 Mænd, der havde fundet 
hende, at følge hende hjem, da hun ikke var ædru. Men hun 
vilde intet have med dem at bestille,* og medens de betalte, hvad 
de havde nydt, var hun forsvunden. 

De ledte, men fandt hende ikke. Saa blev de kede deraf. 

Hun var gaaet bag om Anlæget, hvori Pavillonen laa, ad 
en lille Sti langs med en Grøft 

I Begyndelsen gik hun og talte højt med sig selv, gjorde 
Dansetrin og nynnede dertil. 

Men lidt efter lidt blev hun mere stille, og tilsidst gik hun 
med bøjet Hoved, medens Taarerne trillede ned ad hendes Kinder. 

Nu var alt forbi! 

Alt forbi ! hun stod alene tilbage. 

Og nu var der stængt for Lykken! 

Det kunde han aldrig glemme hende! aldrig glemme hende. 

Var hun da saa vidunderlig slet? 

Ja, det var hun ! 

Hvor skulde hun gaa hen? 

Hjem? og lægge sig, alene, forladt i det mørke, kolde 
Kammer hos de fremmede Folk, som i Morgen vilde skænde paa 
hende? 

Hun havde ikke et Sted, hvor hun kunde støtte sit Hoved 
til i Kærlighed — ikke et Sted! 

Hun kom til at tænke paa alle de Smaapiger, der laa 
indenfor alle disse kolde, graa Mure, og som alle havde en kær 
Haand til at klappe dem paa Kinden. 

En kær Haand til at klappe paa Kinden. 

Lille Mo'r, lille Mo'r! hviskede hun og spidsede Munden 
til et Kys som et lille Barn. 

Og Fa'r, hvor længe var det siden, at han havdo kysset 

hende. 

Meget længe siden! over 2 Aar. 

Kære, gode, lille Fa'r; hun ønskede, at han vilde prygle 
hende, piske hende, gøre alt, naar han bare vilde kysse . hende, 
bare ganske fint, eller lægge sin Haand paa hendes Haar eller 
se mildt til hende. 

Uden at tænke derover var hun slaaet ind paa den Gade. 
der førte til hendes Forældres Hus, i Steden for til det Hus, 
hvor hun tjænte. 

Hun huskede, hvor mange Gange hun som lille Pige var 



Digitized by Google 



For god! 



901 



gaaet denne Vej fra Skole, og hun fandt intet mærkeligt i, at hun 
nu befandt sig her paa denne Tid. 

Med usikker Gang skraaede hun over Gaden: 

Bare et lille Kys! hviskede hun frem for sig. 

Kun et lille bitte Kys! — eller blot et venligt Blik, ikke 
mildt, bare venligt. 

Gennem Revnerne i Skodderne kunde hun se, at der endnu 
Tar Lys i Stuen. 

Saa bankede hun paa. 

Intet Svar. 

Hun bankede 3 Gange. 
Saa hørte hun, at Inderdøren blev aabnet. 
Nu kommer han, nu kommer han! tænkte hun, og en 
Følelse af Salighed gennemstrømmede hele hendes Legeme. 
Saa blev Yderdøren lukket op. 

Hun kunde lige skimte hans Ansigts Omrids, belyst af 
Sneen fra Gaden, og hun syntes, at han saa* mildt paa hende. 
Hun hørte hans Stemme: 
»Hvad vil Du?« sagde han. 
Hun syntes, den lød saa mildt. 

Og idet et saligt Smil lagde sig over hendes Ansigt, løftede 
hun Armene i overtrømmende Glæde for at lægge dem om hans 
Hals, trykke sig op til ham og kysse ham for alt i Livet, Med- 
gang og Modgang. 

Han saa 1 hende hæve Armene, hendes Hoved komme ham 
nærmere. Hendes varme Aande berørte hans Ansigt, — og saa 
mærkede han en stærk Duft af Kognak. 

Ogsaa han havde været mildt stemt. Nu blev alt ham saa 
skærende klart: hun var drukken. 

Sorg, Kærlighed, Modgang, alt hvad han havde lidt for hen- 
des Skyld, samlede sig og blussede op i én stor Indignation. 

»Forbandede Tøs!« hviskede han med bævende Stemme, 
stødte hendes Arme voldsomt tilbage og smækkede Døren i. 

Hun vaklede; med Armene halvt løftede faldt hun lang- 
somt bag over. 

Maanens hvide Skin lagde som en Glorie om hendes lyse Hoved. 

Og Sneen laa op til hendes Ansigt, som en blød Haand, 
der klapper paa Kinden. 

Laurids Bruun. 



Digitized by Google 



Hertha. 



Af A. C. Swinburne. — Oversat af Ad. Hansen 1 ). 



Fra mig sprang de ud, 

de rullende Aar, 
alle Slægter og Gud; 

jeg er ens, uden Skaar; 
Gud skifter, og Mennesket skifter; men jeg er den Sjæl, som 

bestaar. 

Før end Landet stod fast, 

eller Bølgen brød Vej, 
før end Frøkornet brast, 

Stammen løftede sig, 
før Grenenes kødrøde Frugter var jeg, og din Sjæl var i mig. 

Mod mit Kildedybs Trakter 

først Livet flød; 
ud fra mig alle Magter 
til Fryd eller Nød; 
ud fra mig Mand og Kvinde og Dyr; jeg var til, før end Gud 

blev født. 

Intet over mig rager 

eller jævnsides naa'r; 
om du elsker mig, vrager, 
forvirres, forstaar, 
jeg er det, som mig vrager og elsker; jeg er Slaget og den, der 

slaar. 



l ) Digtet findes i Songs before Sunrtse. — Det er Hertha — Jorden, Na- 
turen — , der taler til Mennesket. 



Digitized by Google 



Hertha. 



903 



Jeg er Pilen, der rammer, 

og den pilram te Grund, 
jeg er Kysset, der flammer, 

og den kyssede Mund, — 
det søgte og Søgeren, Kødet og Sjælen, alt Liv i hver Stund. 



Jeg er den, som freder 

min egen Aand, 
og ømt jeg breder 

min uskabte Haand 
om mine uavlede Lemmer, usvøbte af snærende Baand. 

Men hvi løfter der sig 

Raab mod Gud fra din Sjæl: 
»Jeg er mig, du er dig; 
du er Drot, jeg er Træl!« 
Jeg er dig, hvem du søger at finde*, du er mig, derfor find blot 

dig selv. 

Jeg er Furen, der nærer, 
og Sædkornets Guld, 
jeg er Ploven, der skærer, 
og det plovskaarne Muld, 
Saamanden og Sæden, det Støv, der af Guddomskræfter er fuld. 

Hvordan Livet du vandt fra mig, 

har du skuet det grant? 
Ildstrømmen, der randt i dig, 
Jærnet, der bandt, 
og Vandenes Skiften, — hvor mange var Gaadernes Løsning, du 

fandt? 

Kan den Løndom du raade, 
har du set med dit Blik, 
ved hvad Kløgt, paa hvad Maade 
din Livsform du fik, 
ved hvad Kraft, af hvad Stof du blev skabt, hvordan frem du til 

Lyset gik? 



Digitized by Google 



904 



Hertha. 



Hvem har solgt eller bragt dig det, 

Kundskab om mig? 
Har Ørkenen sagt dig det? 

Lærte Bølgerne dig? 
Har du været hos Natten? Har Vindene hvisket det paa deres Vej? 

Har jeg sat slig en Stjærne 

til Lys for din Hu, 
at du saa' fra det fjærne, 

hvad jeg viser dig nu? 
Har som Brødre I talt med hinanden, Bjærgene, Solen og du? 

Har tilfulde du set, 

hvad der er, hvad der var? 
Ikke Præst og Profet, 
ingen Skjald tankesnar, 
ikke Aand eller Kød, kun din Moder alene kan give dig Svar. 

Ikke Skaber, men Moder, 

ej skabt, men født; — 
har end Angst eller Goder 

hos Børnene ødt 

deres Tillid til hende, hun skifter dog ej, har dem aldrig forstødt. 

En Tro er et Ris, 

en Kongsstav et Siv; 
du er guddomsvis, 

naar i Kraft af mit Bliv 
rank du gror i din Styrke og lever som Lyset til Ende dit Liv. 

Mine lutrende Krav dig 
blev givet til Tugt; 
giv du, som jeg gav dig, 
alt godt og alt smukt, 
hvert Blad af din Daad, hver Blomst af din Tanke og Dødens 

Frugt 



Digitized by Google 



Hertha. 



905 



Og giv, naar du giver, 

som din Moder og Ven; 
skænk frit, som dit Liv er, 

dets Gave igen; 

ej som Tjæner til Drot eller Herre til Træl skal da give dig hen. 

Børn, famlende blinde 

i Skyggernes Skrud, 
hvis de Lys, I ser svinde, 

bestandig holdt ud, 
fik I. aldrig den Sol at kende, der spreder al Taage og Slud. 

Jeg, der saa\ hvor I stævned 

i Natmulmets Gys, 
gav jer Skyggen, I nævned 
Gud, som et Lys; 
men den skyggefri Menneskesjæl stiger frem, som naar Gryet 

fornys. 

Jeg er Livstræet, skydende, 

hvælvende sig, 
med Rødder, brydende 

mangefold Vej; 

i hver Knop af jert Liv er min Saft ; I skal leve, og dø skal I ej. 

Men de Guder, 1 danner 

i jert Billed som Mænd, — 
der velsigner, forbander 
og mildnes igen, — 
de er Orme i Barken, der smuldrer; de skal dø, deres Liv 

visner hen. 

Mit eget Blod bøder 

min Bark-Huds Saar; 
og Stjærner, der gløder, 

i Grenene staar 

pg dyrkes lig Sole, til ud som en Gnist de for Solgryet gaar. 



Digitized by Google 



906 



Hertha. 



Hvor det henfarne fjæler 

sig under min Bul, » 
dér Tordenen mæler 
om mig under Muld; 
mine Grenes Brag er som Bølgernes Brænding, naar Strømmen 

er fuld. 

Det er Tiden, hvis Vinger 

slaar baskende Slag, 
mens Vej den sig tvinger 
gennem Grenenes Tag; 
og Kvistene bøjes, og Løvværket rundt om den rasler med Brag. 



Men Aarhundreders Susen 

maa fare af Sted 
med Kamp- Vindens Brusen 

og Vaar- Vindens Fred, 
før en eneste Blomst foldes ud, før et eneste Blad rasler ned. 



Alle Lyde, der skifter, 

alle Skygger og Skin 
over flod-skaarne Rifter 
og Fjældrækkers Tind, 
hvis Røst er som Røsten i Jordskælvsnætter af Stormsky og 

Vind, — 

Al Form alle Vegne, 

hvert Værk af hver Mand 
i de dunkleste Egne 
af tids-hærget Land , 
al Død og alt Liv og al Magt drysser gennem mit Løv som Sand, 

Skønt min Byrde er svar, 

og mer end I tro, 
og al Løn, som jeg har, 

er ikkun at gro, 

jeg svigter dog ikke trods Lyn og trods Orme, der under mig bo. 



Digitized by Google 



Hertha. 



907 



Selv disse har Del 

i mig, jeg i dem; 
ti jeg ejer slig Sjæl, 
slig Saft ruller »frem 
i min Marv, at jeg rummer hver Løndom og Lyd fra det dyb- 
este Gem. 

Da jeg bar mine Grene 
i Vaartidens Kraft, 
skød jeg Blomster, som ene 
det svundne har haft, 
stærke Blomster med Manddommens Duft sprang som Lysstraaler 

ud af min Saft. 

Deres Klang, naar de brast, 

deres Duft, naar de hang, 
jeg fornam i min Bast 
som Varme og Sang; 
mine Børns sjæle-fribaarne Liv var de Frugter, jeg bar i min 

Fang. 

Jeg har Livet jer givet; 

men jeg kræver ej Bøn; 
frit leve I Livet, 

du min Datter og Søn, 
at mit Hjærte kan vokse af Fryd, naar jeg ser, hvor min Frugt 

er skøn. 

En Frugt, mere fager 

end den af jer Tro; 
kun fra min Rod I drager 

eders Kraft til at gro; 
betragt nu den Gud, I har skabt for at dyrke i Templernes Bo. 



Af sænkede Bryn 

tilbedt fjærnt og nær, 
med Daggry og Lyn 

som Lampe og Sværd, 
Gud tordner i Himlen, og rødmende flammer hans Engles Hær. 



Digitized by Google 



908 



Hertha. 



Børn, I, som vrager 
for andre min Færd, 

var da jeg ikke fager? 
faldt jer Friheden svær? 
Jeg er med jer og i jer og af jer; — sku frem, og se til, hvad 

I ser. 

Mens han straaler for Jorden 

i Jærtegns Skær, 
med Glimt af sin Torden 

til Klædning og Spær, 
Gud skælver i Himlen, og blegnende bæver hans Engles Hær. 

Ti af Skumring han dækkes, 

og Angst ham slaar, 
og hans Aander skrækkes 
og maalløse staar, 
og hans Time ham griber og drager, det sidste af alle hans Aar. 

For Tanken han viger, 

som hans Udspring var, 
mens Sandheden stiger 

lutrende klar, 

og Tiden jer Kærlighed skænker, der Næring i Friheden har. 

Ti Sandheden bliver, 
vinkende, hel; 

1 sin Kærlighed giver 

den Mennesket Del, — 
Mennesket, Frugt af mit Livsblod og modnende Frø af min Sjæl. 

Byrd af min Kraft, 

mine Øjne? Skær, 
Blomst af min Saft, 

som er Himlen nær, — 
Mennesket, ét med mig selv, — som min Fælle, og Livsfrugt er. 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 

Svar til Pastor H. Jensen. 



I Tilskuerens Majhæfte har Pastor H. Jensen givet et Ind- 
læg i Spørgsmaalet om Kristendommens Stilling til de moderne 
Frihedskrav, og er kommen til det Resultat, at Kristendommen 
er meget radikal, medens jo som bekendt Fritænkerne anse den 
for frihedsfjendsk , og det kunde derfor maaske nu være p^a sin 
Plads, om der blev givet Indlæg ogsaa fra deres Side, som ganske 
vist ikke anse Kristendommen for frihedsfjendsk, men som er af 
den Formening, at det er mest overensstemmende med Kristen- 
dommens Lære og Aand, om de Kristne i vore Dage er konser- 
vative; jeg føler mig saa meget mere tilskyndet til at underkaste 
Spørgsmaalet en fornyet Drøftelse, som den Anvendelse, Pastor 
Jensen har gjort af den hellige Skrift til Indtægt for Radi- 
kalismen er af den Beskaffenhed, at jeg synes, den af Hen- 
syn til Tidsskriftets mindre skriftkyndige Læsere ikke bør hen- 
staa uimodsagt. Paa en Eftergaaelse af alt, hvad der kunde 
protesteres imod , skal jeg dog ikke indlade mig , men ind- 
skrænke mig til en Imødegaaelse af det væsentligste, og i øvrigt 
forsøge i det efterfølgende at give en positiv Besvarelse fra mod- 
sat Side, idet jeg holder mig til de Punkter, som den principielle 
Uoverensstemmelse nærmest drejer sig om. 1) De Kristnes For- 
hold til Reformer overhovedet, 2) deres Forhold til Øvrigheden, 
3) deres Samfundsideal i social og 4) i politisk Henseende, samt 
endelig 5) deres Stilling til Fritænkerne. 

I. 

Kristus har jo sat som Overskrift over sit Rige: »Det er 
ikke af denne Verden«, og overfor dem, der blot ville fremad til 



Digitized by Google 



910 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



større ydre Frihed og bedre timelige iCaar, peger han altid indad 
og opad til »det ene fornødne«, og viser, saa klart som 
muligt, at han ikke vilde tage Del i politiske eller sociale 
Stridigheder eller have det mindste at gøre med Ordningen af 
denne Verdens Anliggender (jvfr. Math. 22 ^ 21. Joh. 8, 33—36, 
og især Lucas 12, 13 o. s. v.). Det samme gælder hans Apostle 
(jvfr. 1 Peter 2, 16. 2 Peter 2, 19. Rom. 6, 16 o. s. v.). Der 
er i deres Gerning ikke fjærneste Spor af Virken for ydre Re- 
former, men meget mere Formaninger ta de Kriétne om ikke at 
bryde sig om deres ydre Stand og Stilling i Verden; »ti hvo som 
er kaldet i Herren som Træl, han er Herrens frigivne, og hvo 
som er kaldet som fri, ban er Herrens Træl (1 Cor. 7, 12). Fra 
det første til det sidste Blad i det n. T. fremgaar det klart af 
alt, hvad der bliver sagt, at Kristus var ikke komnien for at 
oprette et bedre jordisk Rige, men for at oprette et aandeligt 
Rige »med Retfærdighed, Fred og Glæde i den Helligaand« og 
»gøre Syndere salige«. Og jo mere den Kristne gør Alvor af 
at følge Kristus efter, jo mere vil han føle, at han har sit 
egentlige Borgerskab i Guds Rige og at dette bliyer mere og 
mere alt for ham. Uden dets Fred er han pint og ængstet, 
og uden dets Salighedshaab er han et fortvivlet Menneske; men 
med Guds Riges Fred og Trøst og Haab er haft glad midt under 
Trængsler og vokser til med Apostlen »ikke at regne al Verd- 
ens Lidelse«, endsige da hvilke sociale eller politiske Tilstande, 
der hersker i det Land, hvor han lever. Dermed skal vel 
ikke være sagt, at dette sidste skal være den Kristne ligegyldigt. 
Tvært imod. Som den Kristne ved sin Stræben efter at opfylde 
Kærlighedsbudet indirekte bidrager til at dette kommer til at 
sætte sit Stempel paa Réformerne i det jordiske Fædreland, 
saaledes maa det vel ogsaa i Almindelighed set siges at høre 
med til hans jordiske Borgerpligter, at han bidrager direkte 
dertil, tager Del i Reformarbejdet og er med til at fremme sit 
Lands Civilisation og Kultur. De Humanitetsbestræbelser, som 
Kristendommen har bragt Liv ind i, kan igen blive til Gavn for 
Kristendommen, og det er vel netop én af vor Tids store Op- 
gaver, at knytte en inderligere Forbindelse mellem Humanitet og 
Kristendom. Men i saadanne Tider gælder det ogsaa særlig for 
de Kristne at tage sig ivare for at lukke for de kristelige Livs- 
kilder og lade Kristendommen gaa op i Humanitet, for saa igen 
at lade de humane Bestræbelser gaa op i et rastløst Arbejde paa 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



911 



ydre Reformer, og det er det som jeg synes, at Pastor Jensen 
ikke tilstrækkelig har vogtet sig for. Han vilde vel sagtens dertil 
svare, at fordi han indskærper Loven, fornægter han ikke Evan- 
geliet, fordi han maner til Reformarbejde, underkender han ikke 
den Kristnes særlige Altoejde paa Guds Riges Befæstelse i Hjærtet, 
men for mig staar det rigtignok ikke desto mindre som uomtviste- 
ligt, at vilde de Kristne give sig af med Reformarbejde i den 
Grad og i den Udstrækning, som Pastor Jensen antyder, saa vilde 
de meget snart komme til at mærke, at deres Kristenliv tabte i 
Alvor, Kraft og Varme Dag for Dag, og at de havde ledet dem, 
de vilde hjælpe, bort fra den sande Hjælp og ført dem ind i en 
afguderisk Tro paa ydre Foranstaltninger og i 'det hele i en Til- 
stand, der var saa ugunstig som vel muligt for Tilegnelse af 
kristeligt Liv. Den Kristne maa da heller ikke anse det for en 
Tilfældighed, at Kristenhedens dybeste Aander altid har advaret 
imod at komme for langt ud i Periferien og været bange for at 
kalde for meget paa det i Mennesket, der blot vil fremad i denne 
Verden, og særlig for at løsne ydre Baand, hvor der manglede 
indre Befæstelse. De har haft en Fornemmelse af at Utilfreds- 
hed , Begærlighed og Trang til at sønderrive alle Baand let lader 
sig fremkalde i syndige Menneskehjærter, og derfor har de holdt 
igen og saa ofte imod den abstrakte, formelle Friheds utaal- 
modige Apostle sat Augustins Ord »Deo servire summa libertasc 
(at tjæne Gud er den højeste Frihed). Det er jo da ogsaa en 
Kendsgerning, at som Kristendommen ofte har baaret sine rigeste 
Frugter under næsteh fortvivlede jordiske Forhold og vist sin 
Kraft til at overvinde alt, saaledes er der intet, der mere har 
svækket den end naar Arbejdet paa denne Verdens Fremgang 
er traadt i Forgrunden og har truet med at lægge Beslag paa 
alt. Der kunde derfor ogsaa være grumme meget at bemærke 
om den Reformsyge, der har grebet mange i den nuværende 
Slægt, saa det næsten synes *dem, at det Liv er spildt, der ikke 
har været anvendt til at frembringe Omvæltninger i det be- 
staaende. Jeg skal dog af -Hensyn til Pladsen ikke komme videre 
ind herpaa, men slutte med at minde om, at én Ting er det at 
arbejde paa, at Kristenlivet ikke bliver et sygelig asketisk eller 
rugende Drømmeliv, men et sundt og kraftigt Liv, der slaar 
Rod og bærer Frugt i den virkelige Verden, noget ganske andet 
at gøre det hele i den Grad til »fortyndet Aandelighed« , som 
mange i vore Dage øjensynlig er stærkt fristede til. 

Tilskueren. 1885. 61 



Digitized by Google 



912 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 



n. . 

Hvad det næste Punkt, ForhQldet til Øvrigbeden, angaar, 
da skal jeg ikke opholde mig ved Pastor Jepsens Distinktion mel- 
lem Øvrighedsid een og Personerne, da det jo er en Kends- 
gerning, at Paulus i Rom. 13 har paabudt ubetinget Lydighed 
imod én af de sletteste og skændigste Øvrigbeder, der nogensinde 
har været, ligesom Peter udtrykkelig udtaler i 1 Peter 2, 13 — 
21 , at de Kristne skal være underdanige »ogsaa naar de lide 
uretfærdig« , og det jo er en uomtvistelig Kendsgerning , at 
Apostlene viste ubetinget Lydighed i deres eget Liv, sabledes at 
hvor de ikke uden at fornægte deres Tro kund? vise den aktive, 
dér viste de dog altid den passive Lydighed, og var saa fjærnt 
som muligt fra alt, hvad der kunde minde om Oprør og Revo- 
lution. Men nu Kristus selv. Har han ikke i Virkeligbeden rettet 
sine af hellig Harme glødende Straffetaler mod den jødiske Øvrig- 
hed og saaledes givet sine Disciple et Eksempel paa, at til deres 
Gerning som Sandhedsvidner hører ogsaa dette »at oprøre Folk« 
imod enhver daarlig Øvrighed? Nej og atter nej, alt hvad Pastor 
Jensen i den Henseende anfører, er enten den største Overdriv- 
else eller rene Misforstaaelser. Imod Skriftkloge og Farisæer var 
Kristi Tale rettet, naar den var rettet opad, hvad den selv- 
følgelig langtfra altid var, som enhver, d§r kender noget til det 
n. T., vil vide det. 

Men hvem var Færisæerne? Det var et Parti, der talte 
Tilhængere i alle Samfundsklasser og vel, saavidt vi kan skønne, 
flest i den lavere Middelstand, medens derimod Saducæernes 
Parti væsentligst rekruteredes fra de fornemme og Øversterne og 
en stor Del af Præsterne, jvfr. Apost. Gerpinger 4, 1. 5, 17 og 
Joh. Evang. 7, 48 og 12, 42. Naar Kristus talte mod dem og mod 
de af den farisæiske Aand beherskede Skriftkloge, var det ingen- 
lunde fordi de var de store, men fordi de endnu i mange Maader 
havde de smaa i deres Garn. Pastor Jensen lægger til Bevis for 
sin Paastand en særlig Vægt paa Matb. 23, der begynder med 
Ordene: »paa Mose Stol sidde de Skriftkloge og Farisæere«, men 
for det første glemmer han de derpaa følgende Ord: »alt det 
derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gører, 
ti de sige det vel, men gøre det ikke«, glemmer altsaa det Ord, 
der er af saa ganske overordentlig Vægt for de Kristne baade 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 913 

til Indskærpelse af Ærbødighed for Embede og til Værdsættelse 
af Embedet i det hele, og dernæst er det en Misforstaaelse, at 
gøre Mose Stol og Synedriet til ét. Betegnelsen »paa Mose Stol« 
har intet med Synedriet som saadant at gøre, men er blot et 
Hædersudtryk for Læf er standen (Neh. 8, 4—5 og Apost. Gern. 
13, 27 og 15, 21), »en Betegnelse af den traditionelse Anseelse, 
som tilkommer dem, der vare stillede i Folket som Fortsættere 
af Mose Gerning, som Tydere af hans Lære, Fortolkere af hans 
Lov«, paa samme Maade som man betegnede Efterfølgerne af en 
Rabbi som »siddende paa hans Lærestok; jvfr Prof. Clausens: 
De synoptiske Evangelier, S. 652. 

Kristus har altsaa ikke talt imod Synedriet, den under- 
ordnede jødiske Domstol og administrative Myndighed endsige da 
imod sin højeste Øvrighed, den romerske Landshøvding , hvis 
»Ma^t herovenfra« han jo endog udtrykkelig stadfæster. Der er 
ikke et Fnug af hele Talen rettet imod den borgerlige Øvrighed, 
den er ene og alene den hellige Kærligheds sidste Anstrængelse 
for at rive et forvildet Folk ud af falske Vejlederes skæbne- 
svangre Ledebaand. 

For at forebygge al Misforstaaelse, skal jeg tillade mig at 
bemærke, at det ingenlunde er min Mening, af det her anførte 
om Kristus og hans Apostles Forhold til Øvrigheden, at gøre den 
Anvendelse, at Oprør i intet som helst Tilfælde kan være tilladt. 
Jeg har nærmest kun tænkt paa det, som Pastor Jensen for- 
svarer, den sociale Revolution, og ikke f. Eks. paa et undertrykt 
Folks Oprør imod fremmed Voldsherredømme. Men her maa 
jeg rigtignok paa det bestemteste protestere imod den ikke 
saa sjældne Tankegang, at Lydighedspligten nu skulde være 
langt mere betinget, siden Befolkningen selv er kaldt til Med- 
delagtighed i Lovgivningen ved sine Repræsentanter; ti Repræ- 
sentanterne er jo da ikke Øvrighed , og fordi de har været 
med til at give Lovene, har de ikke mere Ret til ved Op- 
rør at gennemføre deres Fortolkninger af disse , endsige til 
med Magt at sætte andre Love i Stedet , naar det synes 
dem, at de gamle ikke duer længere. En anden Sag er det jo 
ganske vist, hvor den udøvende Magt uden tvingende Grund 
bryder Forfatningen, men jeg nærer dog ikke Tvivl om, at 
vil de Kristne virkelig handle efter Kristi Bud og i hans Aand, 
saa vil de hellere finde sig i en foreløbig Suspension af deres 
lovlige Ret, end være med til at kaste et Land ind i det Anarki, 

61* 



Digitized by Google 



914 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



der, som det blandt andet kan ses af Frankrigs Historie, er let 
at komme ind i, men vanskeligt nogensinde at komme tilbage fra. 

III. 

Hvad derimod angaar det næste Punkt, det kristne Sam- 
fundsideal i social Henseende, da skal jeg være den sidste til at 
benægte, at der her er meget berettiget i det, som Pastor Jensen 
anfører, navnlig i Præmisserne. Jeg er enig med ham i, at Kri- 
stendommens Sandhed skal vise sig i Kærlighedsbudets Opfyldelse, 
og maa det end her bedes erindret, at den vigtigste Del af Kristen- 
kærligheden kan den Kristne vise imod sin Næste under alle 
sociale Forhold, saa kan man paa den anden Side dog vist trøstig 
fremsætte den Paastand, at ingen kan være en sand Kristen, uden 
at han, til Tider i alt Fald, har følt nagende Uro ved alle de 
mange tilsyneladende saa vilkaarlige og ukristelige Skel, der ere 
satte imellem Menneskene i denne Verden, og som stadig hindrer 
os i fuldt ud at række Broderhaaod, som Kærligheden kræver 
det, til alle, der komme os i Møde med Brodersiad. Var alle 
Mennesker sande Kristne, vilde dette sikkert have stor Lig- 
hed til Følge ogsaa i , ydre Kaar. Men derfor kan det al- 
deles ikke uden videre siges, at det kristne Samfundsideal for 
Livet i denne Verden er radikalt i dette Ords politiske For- 
stand. Ti alle Mennesker er nu en Gang ikke sajnde Kristne, 
men efter Kristi klare Ord er og bliver det ,altid de færreste, der 
her i Verden gaar den gode Vej, og det maa derfor paa det 
bestemteste hævdes som Nerven i alle Forhandlinger om denne 
Sag, at Spørgsmaalet er ikke dette; hvor langt k*n den Kristne 
ønske at gaa i sociale Reformer, naar det kan ske ad Overens- 
komstens og den frivillige Kærligheds Vej? men dette: kan den 
Kristne være med til at gaa i Spidsen for de besiddelsesløse til 
stadige og ofte forbitrede og sønderrivende sociale Kampe; imod 
de besiddende, saaledes som det er Radikalismens Program og 
Fremgangsmaade? Pastor Jensen synes ikke at vige tilbage for 
at svare bekræftende. Jeg maa fra mit Standpunkt svare benægt- 
ende, og hævde, at det under de sociale Kampe, ctør alt er rejste, 
og mere og mere vil blive rejste Verden over, er de Kristnes Op- 
gave at minde om, at »det ene fornødne« ikke kan fremmes, 
naar Strid og Had fylder Hjærterrø, at minde om, at forskellige 
Kaar og den deraf følgende Pinagtighed hører med til Livet i 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



915 



Syndens Verden, og saa i øvrigt tilfredsstille Kærlighedsti angen 
ved den frivillige Barmhjærtighed, der som Kristendommens skøn- 
neste Frugt er ved at brede sit Net over hele Kristenheden, og 
som faa sande Kristne vil lade saa haant om, som Pastor Jensen 
har ladet sig forlede til. 

Der er jo nok tilsyneladende noget trøstesløst i én Gang for alle 
at maatte gøf e sig dette klart, at Forholdeneikke er og aldrig nogen- 
skide lier i Verden blive, som vi kunde ønské dem, og at saa længe 
Verden statar, vil den Kristne atter og atter staa overfor dette sørgelige 
Alternativ, at se en hel Del Mennesker have det for slet, eller og- 
saa vfcere med til at tænde den sociale Ild, der saa ofte, før det 
anes, har brændt Inére end det var værdt, der kæmpedes for. 
Hvfe man nogensteds skal -kunne undskyldé ubesindig Stormen 
frem, maa det være hér, især naar der er Tale om virke- 
lig Nød, og der tillige gøres alt muligt, for at holde de fattige 
selv udenfor Kampen. Men det trøstesløse i den Henseende er 
dog mere tilsyneladende end virkeligt, og det vil den Kristne 
komme' til at forstad, jo metfe han selv bliver en sand Kristen. 
Han vil da komme^til at gøre Aeti Erfaring, at dét, hvad sand 
Lykke og Velsignelse angaar, ikke kditimer an paa, hvor meget 
eller hvor Hdt man har at arbejde med , hvor glimrende 
dier uånséligt Arbejdet er , ja eftd ! ikke paa , hviike Resul- 
tater, der kommier tid deraf, men ene og alene paa det Sinde- 
lag , hvormed der er arbejdet , paa de Kræfter ; der er lagt 
ind i Arbejdet, om det har været oftde Lidenskabens tærende, 
splittende Kræfter eller Guds Riges Kræfter. Han vil komme til at 
erfare, at saa megen Retfærdighed er der dog allefede her i 
denne tilsyneladende saa: grænseløse Uretfærdighed, at den, der er 
troløs i det betroede, kan heller aldrig væré rigtig glad, og om- 
vendt den, der er »tro i lidte , af hans Liv vokser der op i Aar- 
enes Løb ed Styrke og Frimodighed og Glæde, »som overgaar al 
Forstand«, ligesom det jo er en Kendsgerning, at man ofte 
kan finde en gælden Livsfriskhed bg Livsglæde hos Mennesker, 
der syntes os at veére henviste til et glædeløst, ja næsten fortvivlet 
Liv. Og set med disse Erfaringen for Øje, vil Livet komme til at 
tage sig meget anderledes ud for os, end naar vi ser paa det 
med et Nervøst sygeligt og ulykkeligt Sind, og i det kun ser et 
gækkertdé Løb efter indbildt Lykke, en Kæde af bristende For- 
haabninger, og ved enhver formørket Mine, enhver Rynke i Panden 
og ethvert hvidt Haar paa Hovedet kommer til at tænke paa 



Digitized by Google 



916 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 



et skjult Dyb af tærende Lidelse og Skuffelse. Det Liv, dér 
tager sig saa ubeskriveligt smerteligt ud, naar man ser det uden- 
fra, kommer vi til at se anderledes paa, naar vi begynde at 
forstaa, hvad Livet er i sig selv, hvad der kan vindes ud af al- 
vorligt og godt Arbejde, bygges op af sand Lykke paa de 
drømte Lykkeslottes Ruiner. Og er det ogsaa forbunden med 
stadig Kaimp, at arbejde saaledes, at det virkelig giver Sam- 
vittighedsfred, saa maa den Kristne jo betøenke, hvad Guds Ord 
indskærper fra første til sidste Blad, at han ikke er sat her 
i Verden først og fremmest for at nyde, men for -at beredes og 
modnes for et højere Iir^ og enhver Kristen ^ hvordan: han end 
er stillet, vil dog altid have saa megen Kamp i Verden, at han 
stadig maa mindes Pauli Ord 1 Cor. 15, 19: »haabede vi alene 
paa Kristus i denne Verden, da var vi de elendigste af alle 
Mennesker«, i . > 

Det er med en vis Modstræben, jeg mindér dm, at vi 
Kristne skal se paa selve Arbejdet, og hvad Kaarene angaar 
lægge alt i hans Haand, »der gør fattig og rig, nedtrykker og 
ophøjer« , efter som dét er enhver tjænKgsi Ikke fordi den 
Slags Betragtninger saa ofte blive mødte, selr af Folk, da* vil 
kalde sig Kristne , med haaaende Tilraab om, at man giver 
Stene for Brød o. s. v., ti det er mig ganske ligegyldigt, men 
fordi jeg jo godt ved, at vi Kristne vokse langsomt i at værd- 
sætte de sande Livsværdier efter Fortjæneste, og fordi jeg hel- 
ler ikke har tabt af Syne, at som der gives Mennesker, for 
hvem strænge Kaar øjensynlig har været som Smeltedigler til at 
bringe noget ud af deres Liv, som ellers aldrig var kommet frem, 
saa er der ogsaa andre, for hvem, tilsyneladende i alt Fald, de 
strænge Kaar er blevne til en opslidende, sjælefortærende Træde- 
mølle, i hvilken alt gaar til Grunde. Men jeg formaar paa den 
anden Side ikke at indse, hvorledes man kan komme til en 
virkelig sand Opfattelse af det kristelige Samfundsideal , uden og- 
saa at drage denne Side af Sagen frem. Ti det maa jo dog 
være klart for alle, at der bliver en himmelvid Forskel i Op- 
fattelsen, enten vi betragter alt hvad der kaldes Syndens Følger: 
Fattigdom , Sygdom eller hvilken Trængsel og Sorg det nu 
er, som lige saa mange Ulykkef, fordi vi ikke spørge om 
noget Udbytte af Livet, men kun pm at have det godt, eller 
vi betragte selve Synden som den egentlige Ulykke og dens 
Følger som Opdragelsesmidler i Guds Haand, hvorom vi ikke ved, 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 917 

hvor meget hvert enkelt Menneske har Behov. Ser vi paa denne 
Verden som den eneste, vil enhver retfærdig Stræben gaa ud 
paa en fuldkommen lige Deling af alle dens Goder, men ser vi 
derimod paa den som en Arbejdsmark for Guds Rige, vil vor 
Stræben for de timelige Kaar i alt væsentligt være rettet paa« at 
alle kan have, hvad Skriften kalder »Føde og Klædec, kan have 
saadanne timelige Kaar, at do aandelige ikke Ude derved. Vi 
vil vel arbejde uafladelig paa at lindre al virkelig Nød; men i 
øvrigt vil vor Stræben ikke først og fremmest stile imod be- 
hagelige ydre Kaar, som om disse var noget virkeligt Værn imod 
de store Sorger i Livet eller mod at sætte det bedste i Livet 
til, men vor Stræben vil stadig gaa ud paa, at vi alle, hver i sin 
Stand og Stilling, kan faa virkelig lige Adgang til Livets højeste 
Goder r at vi alle under Arbejdet kan blive gennemtrængte af den 
Karakterrenhed, den Sjælsadel og Hjærtedannelse , der er Kærnen 
i al sand Lykke« 

Det er det kristelige Samfundsideal, som det stiller sig for 
mig; jég kan derfor ikke gaa ind paa Pastor Jensens Paastand, at 
det skulde vare meget radikalt i 6ocial Henseende, endog radi- 
kalere end Fritænkernes, og hvad der her er anført om det sociale 
Samfundsideal t gælder til Déls ogsaa om det politiske. 

i ■ , . -i 
IV. 

Folkesuverænitetstanken er jo, trods alle Henvisninger til 
de nordamerikanske Nybyggere, som fuldbaaret Foster først født 
til Verden af Naturalismens Fader, }. J. Rousseau, den Mand, 
hvis Valgsprog det var at vende tilbage til den sanselige Natur 
med Fornægtelse af den højere aandelige, og som selv atter og 
atter udtrykkelig udtaler, at hans Udgangspunkt og Grijndprincip 
var;, »at Mennesket er af Naturen et godt Væsen, i hvis Hjærte 
der ikke er andet forkert end det, som Kulturen bringer derinde 
Det var Rou^au's Skrifter, der mere end noget andet be- 
virkede den -franske Revolution, og det er Rousseau's Ideer om 
Menneskeslægten som en forskelsløs Enhed og sin egen højeste 
Øvrighed,, i Forbindelse med den rationalistiske Forgudelse af 
Kundskaber og Dannelse, der mer eller mindre ligger til Grund 
for alle de Statsteorier og Forfatningsformer, der munde ud i 
Folkesuverænitet. Men er der noget som strider imod Kristen- 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 



dommens alier fundameataleste Artikler, saa er det det at for- 
nægte Syndeng Realitet og paa denne Grund at bygge Dogmet 
om Folket som sin egen Øvrighed. Det nytter her aldeles ikke, om 
man nok saa meget forsikrer, at man ogsaa vil holde paa en lov- 
lig Øvrighed som Rettens Haandhæver og som en opdragende Magt, 
ti den enkelte kan jo her kun tale far sig selv, og naardet er den 
saakaldte Folkevilje, der er det første og eneste afgøreode, saa 
kan det snart trods alle gode Løftet? komme til at vise sig, at 
den Øvrighed, som Folkeviljen ind- og afsætter efter Forgodt- 
befindende, er kun en ren Skinøyrighed, der i mange Tilfeide vil 
vadre værre end ingjen, og som i ethvert Tilfælde intet har bevaret 
af Øvrigheden som en puds Anordning, saaledes som Skriften 
taler derom. Naturligvis forbyder heller ( ikke Kristendommen, at 
Øvrighedsfprmen er forskellig paa de forskellige Steder og til de 
forskellige Tider, eller at Befolkningen t selv kaldes til at tage Del 
i Styrelsen i samme Grad- som den vokser i Intelligens og sæde* 
lig Kraft; men overfor det Svar, man altid faar, naar Talen 
er om Folkeforvildelser , at : Fyrsten jo ogsaa kan være slet, 
maa den Kristne, næst at hede .noteret den i denne Forbind- 
else oveordentlig vigtige Kendsgerning, at Ansvarsfølelsen 
taber sig paa jo flere Hænder, den bliver fordelt, tillige 
minde om, at det fra et kristeligt Synspunkt er bedre at lide 
Uret end at gøre Uret, og der er jo da ogsaa et stort Spring fra 
at indrømme et Folk til Kræfternes Udfoldelse noget mere Frihed 
end det endnu kan bruge ret, og saa at arbejde paa at skafle 
det Friheder eller rettere Rettigheder, som det aldrig nogensinde, 
vil kunne vokse op til at benytte forsvarlig, saa sandt som Guds 
Ord staar ved Magt, at der altid vil være lige saa mange ikke 
kristeligsindede som kristeligsindede i Verden, og selv disse sidste 
trænge til en virkelig Øvrighed. 

Jeg ser nok, at man her hjemme stadig viser hen til Frank- 
rig og Nordamerika og nu sidst til Norge, som Lande, hvor 
Folkesuveræniteten er helt eller delvis indført.! 

Men kan der virkelig fra disse Lande hentes Beviser for 
Systemets Fortræffelighed? Jeg skal for Frankrigs Vedkommende 
ikke lægge nogen Vægt paa, at det første Udslag jo var det 
skændigste og hæsligste Rædselsherredømme , der nogensinde har 
været set i Verden; men „ hvordan er det gaaet, siden den sidste 
Republik oprettedes? Rase ikke de forskellige Partier imod hver- 
andre som de bitreste Fjender? Hersker der ikke mellem Arbqjdt- 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



$19 



giver og Arbejder en stadig, forbitret Kamp, der gør Arbejdet til 
Forbandelse istedenfor til Velsignelse og virker ødelæggende paa 
Landets Fremgang i enhver Henseende? Og er ikke mere og 
mere næsten alt, hvad der er i Landet af paa en Gang alvorligt 
bg intelligent, begyndt at omtale den franske Embedsstand paa en 
Maade, der er .alt andet end smigrende? Og for Amerikas Ved- 
kommende, hvor er den fattige mere hjælpeløs og Kapitalen mere 
altbeherskende end dér? Hvor drives der mere modbydelig Hum- 
bug ved Indkøbet af »Vælgerkvæget«? Og der er det jo ikke et 
begyndende F*nomen> men en fuldendt Kendsgerning, at Embeds- 
standen hører til den ' mest korrumperede Del af Befolkningen. 
Og nu Norgel Ja næst at bemærke, at det jo dog endnu har en 
Konge og Forbindelsen med Sverrig* og at det endnu er saa kort 
Tid, Folkesuveræniteten rigtig har været gjort gældetide der , saa 
faar det være- mig tilladt at antyde, at man — som Striden 
indenfor Venstre i Anledning af den KieHandske Sag o£ Kirke- 
forfatningssagen viser — dog nok endnu ikke helt er rtaaet til Lyk- 
salighedstilstanden der oppe hos de brave Nordmænd, hvis religiøse 
og sædelige Alvor i Forbindelse Wied Landets Beskaffenhed i øvrigt 
giver dem Betingelser, som faa eller intet andet Folk, for at kunne 
føretage Eksperimentet, uden at komme til at kuldsejle altfor brat. 

Det er mig derfor ogsaa ufatteligt, hvorledes det kan gøres 
gældende om Folkesuvenæniteten , at det nu er Tidsaanden, 
som ingen kan modstaa , og at naar der blot gives efter, faar 
vi Ro, og navnlig kommer der saa det rette Tillidsforhold mellem 
Embedsstanden og Befolkningen. Jeg formaar nu for det tørste 
ikke at se rettere, end at det er ligefrem ukristeligt af dem, der 
»ikke skal tjæne Tiden, men Herren« \ at gøre sig skyldig i en 
saadan Forgudelse af eller Krøkodiltedyriælse af Tidsaanden, saa 
de ikke kan høre dette magiske Ord, før de kaster sig paa 
Maven, fladere end ©ogen Kineser, xtåen at det noget GJjeblik falder 
dem ind, at defene Tidsaand hos dem, de* raaber 1 højest, maaske 
dog kun er, som Goethe sagde, »Dhrr's egen Aand«. Dernæst 
kan jeg ikke begribe, at man ikke kan se* at Folkesnveræni- 
teten aldrig J giver Ro , fordi deti jo er den i System satte 
Agitation , og da navnlig systematisk Agitation imod al 
Øvrighed: 1 

Uhder Folkesmverænitéten er det første, de oppositionelle 
Elementer har at gøre, jo détte at slaa sig sammen, selv ora 
deres Anskuelser er som Ild og Vand, slaa sig sammen og drage 



Digitized by Google 



920 Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 



ud paa Agitation, for at skaffe sig Flertal. Og naar saa Flertallet 
er samlet og dermed Retten til at herske erhvervet, begynde de 
andre Oppositionspartier paa samme Trafik, og altid mere bliver 
det indlevet i deres Bevidsthed, der har Lyst til Statslivet, at der 
ikke spørges om , hvad de har udrettet i Kunstens, Videnskabens, 
Handelens, Industriens, Agerbrugets, Kirkens eller Skolens Tjætt- 
este, og ikke om, hvor meget de nyder af fuldt berettiget Høj- 
agtelse, Hengivenhed og Tillid for deres Liv og Virksomhed, 
men blot om dettes paa hvilken Side staar du i den storpolitiske 
Strid? Det storpolitiske Moment spiller under Folkesuveræniteten 
ind med i alle Spørgsmaal, og jo hidsigeré Agitationen er, ja roere 
maa selv de mest modsatte Anskuelser neutraliseres og amalga- 
meres og alt sættes ind paa det Magtspørgemaat, son de fleste i 
en ganske særlig Grad vir* være ude af Stund til at bedømme, og 
som i Virkeligheden ofte er noget af det huleste og tommeste, 
der overhovedet kan strides om. Det er ikke efter enhvers sam- 
vittighedsfulde Overvejelse, eahver Sag afgøres, men efter Parti* 
beslutningen der er affattede méd ritet for Øje, at skade Modpartiet 
det mest mulige, og hvis ratio ultima er: hvad siger Vælgerne, etter 
vel endog, naar Sandheden. skal siges rent ud, ikke: hvad siger 
de, men: hvad kan vi faa dem til at sige, naar vi har været ude 
at »oplyse« dem. Og hvad det levende Ord ikke udretter, det be- 
sørger Pressen. En engelsk Ærkediakon skrev i sin Tid om > Times« : 
»Naar i England Bibelen pataslaar en Ting og »Times« det mod- 
satte, saa vil af 510 Mennesker sikkert de 600 tro »Times«. 
Nu er vi imidlertid komne betydelig videre. Hvad den Gang 
kun gjaldt »Times«, gælder nu enbVer liHe Provinsatis, og om 
den nok saa meget er sunken ned til st rakke alt og alle 
ned hos Modpartiet og hæve alt og alle hos sit eget Parti ^ om 
den nok saa meget er sunken ned til at exploitere alle slette 
Lidenskaber og gaa frem med en saa bundløs Løgnagtighed, 
al mangen hæderlig Mand hellere vilde ligge paa et Lazaret og 
lade Fingrene amputere Led for Led, end tvinges til at skrive 
sligt, det er i politisk bevægedé Tider, naar alt gaar op i Politik, 
saa langt fra at forringe dens Indflydelse, at det tvært imod bi* 
drager mægtig til at den Slags Lekture fortrænger alt åndet i 
de fleste Hjem og præparerer Stemningen for Slagdagene. Det 
kan under disse Omstændigheder da ogsaa kun betragtes som en 
daarlig Spøg, naar man taler om, at Dygtigheden og Héederiig- 
heden dog nok altid skal gøre sig gældende og faa Stemningen 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



921 



med sig. Det er jo dog en Kendsgerning, at om en Mand var 
nok saa dygtig og højagtet, kan han, naar han træder frem 
i en oprørt Forsamling med en afvigende Mening, være glad* 
om i der ikke bliver anvendt imod ham argtmentum baculium^ 
eller i alt Fald Skældsord. Om at blive hørt i Ro, kan der 
aldrig være Tale, og man kan godt sige, at i 9 af 10 Tit* 
fælde vil det netop ikke være den mest samvittighedsfulde, der 
vinder i en saadan Kamp, men derimod den, der forstaar at 
raabe højest og kan svare i Øst, naar der spørges i Vest, med de 
Slagord og Vittigheder , 9om han véd passer for dfcrirte For- 
samling. Og navnlig vil da enhver Embedsmand paa Forhaand 
være afskaaren fra at have den allermindste Indflydelse, selv hvor 
der strides om Ting, som han maaske har meré Forstand paa 
end alle de andre tilsammen, ti træder han op imod Regeringen, 
bliver han afskedig^ og støtter ban den, lyder det straks: han 
er Regeringens Kreatur, der venter sin BetaMng, eller maaske 
saaledes: hvor tør han, der er Folkets Tjsener, træde op imod 
Folkeviljen, lad os mærke os den Fyr. Man vil maaske sig*, at 
denne Skildring er .overdreven. Jeg har kun dertil at svarey at 
det er min fulde og faste Overbevisning, at Skildringén er 
korrekt om Tilstanden, som den er eller vil blive, hvor der er 
Folkesuverænitet. Det er > min fulde 6g fåstø Overbevisning, at 
det, der under saadanne Forhold skal gaa og gælde for Folko* 
stemning og Folkevilje, er i 9 af 10 Tilfælde den kolossaleste 
Humbug, der tænkes kan, hvor Tusinder, dér ellers aldrig vilde 
røre sig og ikke« vide, hvad de havde -at klage over, bliver sat i 
Bevægelse af . nogle enkelte. Og hvor kan nu den alvorlige Kristne 
være med til det, da det jo dog er saa langt fra, at Hensigten 
heUiger Midlet for ham, at tvært imod Midlet for ham «r det 
første i Hensigten i anden Række og Resultatet overladt til Guds 
Vilje. Hvor kan han ønske den Tilstand, hvor alt, hvad der skal 
naas for des lavere Klasser, kun kan vindes ved en forbitret Kamp, 
der mere og mere skiller Samfundsklasserne ad, og lader 
Klassehadet være det afigørende i alle Spørgsmaal, selv de højeste, 
og det som vi mest har tilfælles? Hvor kan han tro, at det 
gavner Befolkningens Moralitet, at der stadig maa smigres og 
lefles for den, for at vinde den, og al Strid om hvad der er Ret 
dog altid mere <og mere munder ud i det, hvem der har den 
brutale Magt til at sætte sin Vilje igennem? Hvor tør han være 
med til at fremkalde dén Tilstand, hvor Bærmen altid kommer 



Digitized by Google 



922 



Kristendommens Forhold til Badikalismen og Fritænkeriet. 



ovenpaa, og hvor de Kræfter mere og mere slippe løs, som efter 
Guds Ord en Gang som at mægtigt fraadende Hav skal bort- 
skylle >alt hvad der holder tilbagec (2 Thes. 2), alle ordnede 
Stats- og Kirkeforhold, al Lov og Orden og Tugt? Og navnlig 
maa man da spørge, hvor eti Præst kan være med dertil; ti er 
der nogen, der klart maa se Nødvendigheden af Embedet som 
Opdragelsesmiddel i Guds Haand og hvor nødvendigt det er, at 
Embedsmanden først og fremmest er Guds Tjæner og ikke Be- 
folkningens , er der nogen, som ofte paa det smerteligste maa 
erfaire d£n Forskel, der kan være paa det at tjaerie Gud og at 
være Mængden til Behag, saa er det åd ham. Intet Embede er 
som hans udsat for Miskendelse og Ringeagt, ja Had hos de 
religiøs indifferente og de slette Elémenter i Befolkningen, og 
ingens Gerning vil lide mere end hans ved at Befolkningen kom- 
mer til at se med Uvilje paa dit hvad der hedder Autoritet og 
mene, at den er sin egen Øvrighed. Stillingen som Præst i Folke- 
kirkerne er allerede i Forvejen besværlig nok og paa mange Steder 
saa ubeskrivelig byrdefuld, at de, der er i den, i Sandhed ikke er 
forbavsede over den alle Vegne herskende Præstenød. Lad os ikke 
arbejde paa at gøre den aldeles utaalélig, ti intet ér dog vissere 
end dette, at berøver man Embederne alt det dygtigste, alvor- 
ligste og samvittighedsfuldeste, saa har man gjort sit Land og sit 
Folk den største Skade, der overhovedét kan times det. 

Det er nu mit Svar paa det Spørgsmaal*, Påstor Jensen har 
fremsat, og om jeg end selvfølgelig kun svarer paa egne Vegne, 
vover jeg dog at tro, at mange Præster vil være enige med mig. 
Ingen Stand spørger mindre end Præstestanden om en Regering 
er mer eller mindre fin, eller hvad det Parti hedder, der er ved 
Roret, ti vi staar personlig fjærnere fra enhver Regering end alle 
andre Embedsmænd, beskæftiger os i Reglen mindre med Politik 
end alle andre, og ved bedre end de fleste, at der er gode Folk i 
alle Lejre. Men cn Fordring maa vi stille til enhver Regering, 
den nemlig: vær konservativ og fkr læmpelig frem mod det Folk, 
som, naar der blot gives Tid dertil, Dag for Dag vil bringe 
Kræfter frem, der vil beskæmme meget af det, som hidtil har 
kaldt sig Dannelse, men som ogsaa ved Agitationens Mishandlinger 
kan komne til at tage sig saaledes ud, at man fristes til at give 
sig Fortvivlelse eller Menneskeforagt i Vold ved at se derpaa; 
vær konservativ, og lad al Eders Stræben gaa ud paa at frem- 
elske hos alle en levende Følelse af Livets helligste og dyre- 
bareste Pligter; Rettighederne komme vi nok selv i Tanker om. 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 923 



V. 

Sluttelig skal jeg nu gøre, nogle Bemærkninger til hvad 
Pastqr Jensen idelig fremhæver: Præsternes Frygt for Fritænkerne 
og Uvitøe tjl at arbejde sammen med dem, men for at ikke en-f 
byer Forhandling om den Sag skal svæye i Luften, maa vi først 
i nogen Maade have gjort os dpt klart* hvad der forstaas ved en 
Fritænker. 

I en »Antikritik« af 6. Brandes trækkes Grænselinjerne 
saaledes: »antager du en Aabenbaring, o: en ud vortøs, historisk, 
positiv Aabenbaring af den højeste Sandhed? antager du, med 
et Ord sagt, den højeste Sandhed for given eller tror du, at den 
maa søges med Anspændelse af Menneskets højeste Ævner, uden 
Hensyn til nogen som helst saakaldet historisk Aabenbaring? I 
første Tilfælde er du ortodoks, i sidste Fritænker, du komme saa 
i øvrigt til hvilket Resultat diqe Tanker finder IJvile i, Teisme, 
Panteisme eller Ateismec, Det er, siger han* Modsætningen, Orto- 
doksi eller den frie Tanke, Men vi kap. fra kristelig Side ikke 
gaa ind paa, at man gør Kristendommen til ét med Ortodoksien 
i en formørket, aandløs Periode. Selv de mest ortodokse i vore 
Dage tænker jo aldrig paa at nægte det, at der har været en 
Tid , da det altfor meget blev glemt , at Sandheden kun er 
meddelt gradvis og Aabenbaringsordet kommet til os gennem 
menneskelige Hjærter og Tanker, menneskelige Kundskaber og\ 
Ejendommeligheder, og de vil aldrig kunne godkende den Defini- 
tion, der fremstiller deres Livsanskuelse som en tanke- og aand- 
løs Antagelse af noget givet og ganske fornægter det menneske- 
lige Aandsarbejde. Men foruden de ortodokse har der jo i 
det sidste Par Aarhundreder været en næsten talløs Skare af 
heterodokse, ligefra dem, der kun afvige i Smaating og indtil 
dem, der helt ud gøre deres egen Fornuft til øverste Dommer 
over hvad der skal antages og hvad der skal forkastes af Aaben- 
baringsordet i den Form, hvpri det er kommet til os, og paa dem 
passer Definitipnen slet ikke, ti d^ tage jo Hensyn til Aaben- 
baringøn, tro paa en sand Kærne deri, men benytte dog paa 
den anden Side deres Tanke aldeles (rit til at antage eller , for- 
kaste efter Behag. Netop i vore Dage, da, som Marholm siger i 
sin Afhandling om Ibsen, »det mest fastyrhvervede og uantaste- 
ligste maa ligesom blive opfundet paany for at bevise sin Til- 
værelse og sit Værd, og da enhver ved sin egen Dygtighed vil 



Digitized by Google 



924 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 



tilegne sig den Sandbed, hvorpaa han skal tro, da vil der ganske 
naturlig af tvivlende, men aandelig anlagte Naturer blive gjort 
mange Forsøg paa ad, som de mener, mere aandelig, mere viden- 
skabelig, empirisk, filosofisk Vej, at komme til Kristendommens 
»Kærne«, til en Kristendom, der bedre kan assimileres med den 
moderne Verdensanskuelse. Det meste af alt dette skriver sig 
vel ganske vist kun fra noget sygeligt og nedbrudt i Slægtais 
Konstitution og en dermed sammenhængende fuldkommen Mis- 
kendelse af Troens Væsen, og det er kun med den største Be- 
kymring, man kan se Mennesker give sig ind i noget, der 
hyppigt kun fører til store Vildfarelser eller til det trætte Sinds 
Slaphed og Lede for alle aandelige Anstrængelser , men det 
er jo dog imidlertid Aandsfænomener, der har deres Betydning, 
og som jeg synes vi her hjemme for meget overse, naar der 
stadig tales og skrives, som om der kun var de to Ting at vælge 
imellem, en bogstavelig Bibeltro eller den fransk-engelske Positiv- 
isme eller Naturalisme, I ethvert Tilfælde er det da klart, at De- 
finitionen hverken passer paa ortodokse eller heterodokse, og hvor 
vanskeligt det overhovedet er i vore Dage, da der er saa talløse 
Variationer i Erkendelsesprinciperne, at bedømme et Menneske efter 
hans Stilling til disse istedenfor efter det Resultat, 
han kommer til, kan maaske allerbedst belyses ved et Eks- 
empel fra den tyske Filosofi. Filosofen J. F. Herbart, hvis Filo- 
å sofi for Tiden repræsenterer en Hovedretning, udtaler blandt 
andet følgende: »Meine Psychologie erlaubt nicht an eine eigent- 
liche Erkenntniss Grottes ans reiner Vernunft zu glauben, sondern 
von aussen her muss das theoretisohe Element des Glåubens, 
dass die blosse Idee von Gott ubersteigt, gegeben werden; dass es 
in christlicher Offenbarung gegeben sei, kann ich mir nicht ge- 
fallen lassen, doch hier habe ich keine Stimmec. Han mener i 
Modsætning til Kant ad eksakt-filosofisk Vej at kunne hævde det 
teleologiske Gudsbevis med største Sandsynlighed, og men«* om 
den strænge Teisme, at den lader sig i sin etiske Renhed, teleo- 
logiske Ophøjethed og æstetiske Skønhed vel anfægte, men aldrig 
udslette«, og skønt han stiller sig helt indifferent overfor Aaben- 
baringsordet, taler han dog om, at Troens teoretiske Moment maa 
være givet oven fra, noget som den rene Monisme aldrig vil 
anerkende; det turde vel ogsaa være vanskeligt at antage Troen 
paa en personlig Gud og dog fornægte al Medhjælp fra hans 
Side til Sandhedens Erkendelse, hvorledes man saa i øvrigt stiller 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 925 



sig til den historiske Aabenbaring. Jeg tror derfor ogsaa, at hvis 
det hele ikke skal være en Leg med Ord, gør man bedst i 
at opgive den gamle Betydning af Ordet Fritænker fra den Tid, 
da enhver Afvigelse fra den gængse Op&ttelse blev stemplet med 
dette Navn, og holde sig til Nutidens Sprogbrug, som mere og 
mere er bleven den, at red Fritænkere forstaar man alle, der 
nægte den personlige Gud og den personlige Udødelighed. 

Dette er nu af overordentlig stor Betydning, naar 
Spørgsmaalet er om, hvorvidt Præsterne kan arbejde sammen 
med Fritænkerne. Regner man til Fritænkere heterodokse, Ratio- 
nalister, Drister o. s. v., bliver der ganske vist mange Fritænkere, 
som de Kristne med Glæde kan arbejde sammen med i mangt 
og meget — vi har jo saa ogsaa væsentlig samme Maal — , men 
tænker man ved Fritænkere kun paa dem, der fornægte et Lav 
efter dette, kan jeg ikke 6e rettere, end at vi des værre ikke 
kan have andet med hverandre at gøre end at bekæmpe hver- 
andre saa godt vi kan, blot det sker paa en aaben, loyal og i 
Sandhed frisindet Maade. Goethes Ord om Tro og Vantro som 
det dybe Tema, hvorom alt i Fremtiden vil komme til at kredse, 
viser mere og mere sin Sandhed. Jo mere Aandsudviklingen 
gaar fremad til en inderligere Forbindelse mellem Tro og Liv, 
til større Konsekvens i Livsanskuelsen, jo mere vil Hjærtets Stil- 
ling til Religionen blive det Centrum, hvor ud fra alt andet 
faar sin Farve og sit Præg, og aHe Livsformationer, fra de største 
til de mindste, blive bedømte. Ganske vist gøres der endnu af 
en Del gældende, at Moralen bliver den samme, enten den hviler 
paa kristelig eller blot human Grund, men læg dem blot sammen, 
alle den religionsløse Morals Systemer fra Charron og Baco til 
Spencer og Mill og den nykantiske Skole, eller læs blot hvad der 
er lige forhaanden, Paul Bourgets Brev fra Paris og G. Brandes's 
Artikel om Arne Garborg, og det alene vil være nok til at give 
et Indblik i, at Grunden, hvorpaa den nye Samfundsmoral skal 
bygges op, endnu er meget omstridt, og det gaar hos de mere 
konsekvente og aandsmodne Fritænkere i alt Fald ikke fremad 
med den gamle Sætning, »at man skal elske Dyden for dens egen 
Skyld«, en Sætning, som ret forstaaet i øvrigt ingen mere end de 
Kristne anerkender. 

Man kan vel have den varmeste Sympati f. Eks. for Bjørnsons 
Stræben efter at fremkalde en strængere Sædelighed, men man 
maa fuldstændig give Brandes Ret. Ethvert Forsøg paa at be- 



Digitized by Google 



926 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 



vare, endsige forhøje de kristelige Sædelighedskrav, naar man for- 
nægter et Liv efter dette, er noget, som den enkelte maaske kan 
gennemføre trods sin religiøse Anskuelse ved en stærk Inkon- 
sekvens, men som altid bliver en forsvindende Draabe i det 
store Verdensocean. Det kristelige Livs strænge Kampe er helt 
igennem baarne frem af den Tro, at det, som vindes derved, 
og som efterhaanden bliver den Kristne saa kært, at han er 
rede til at bringe ethvert Offer for at vokse deri, ogsaa er 
virkelige, evige Livsmagter, der en Gang skal bringes til 
Sejer i den, der har kæmpet for at faa Del deri, og tager man 
den Tro bort, er det lige saa umuligt for et Menneske at 
vinde i sine Kampe, som det er for en Soldat at gaa modig i 
Kampen, naar han véd, at det vil ende med et forsmædeligt 
Nederlag, og saa maa der slaas af, grundig af, paa alle Punkter, 
hvis der ikke skal endes i Desperationens Vanvid og Fortvivlelse. 
Med de kristelige Sædelighedskrav gælder det altid for enhver 
alvorlig, hvad Pascal siger: »il faut désespoir ou croire«. Det 
er naturligvis ikke min Mening dermed at ville gøre Fritænkerne 
til mindre hæderlige Mennesker end andre* Det maa jo blive en- 
hvers egen Sag, hvoriedes han stiller sig til det religiøse, og det er 
selvfølgelig saa ogsaa aldeles uberettiget at forbyde ham at gøre 
sit religiøse Standpunkt gældende ved Behandlingen af Samfunds- 
opgaverne, naar blot det sker i en fordragelig, sømmelig Aand, 
som det, for at tage et Eksempel, er sket ved de Forsøg, som 
Forfatteren af »En Livsanskuelse, grundet paa Elskove, og »For- 
holdet mellem Mand og Kvindec har gjort paa at overplante 
Altruismen paa dansk Grund. Men det er blot det, jeg maa 
hævde overfor Pastor Jensen, at hvor fuldt ud vi end maa an- 
erkende Fritænkernes Ret til at gøre deres Mening gældende, kan 
der dog ikke være Tale om, at vi kan arbejde sammen med dem, 
naar Synspunkterne for alt er i den Grad forskellige, som de er 
mellem dem og os. Jeg har alt nævnt, hvor lidt vi kan arbejde 
sammen i det politiske eller i. de sociale Spørgsmaal. Paa Ung- 
dommens Oplysning kan vi heller ikke arbejde sammen. Fri- 
tænkerne lægge her, synes det os, stadig Vægten paa Kundskaber 
og Færdigheder, paa denne Nippen til alle Videnskabers virkelige 
eller formentlige Resultater, den Halvdannelse, der saa ofte gør 
tvivlesyg og utilfreds og ikke 9jældent indbildsk og usædelig. Vi 
derimod lægge Vægten paa Opdragelsen i Lydighed og Pligtføfebe, 
og det er som talt ud af vort Hjærte, naar Goethe siger, »at al 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 

Tiden, der befrier vor Aand uden samtidig at give den Herre- 
dømme over sig selv, virker fordærvelig«. Saa forskelligt er 
vort Syn paa denne Sag, og ikke mindre er det det i Spørgs- 
maalet om Kvindeemancipationen eller paa Skønliteraturens Om- 
raader. Fordi ogsaa vi maa sætte den subjektive, personlige 
Sandhed højt, derfor kan vi dog aldrig, uden at slaa os selv paa 
Munden, gaa saa vidt, som man indtil for nylig, i alt Fald i de 
sidste 10 å 15 Aar, er gaaet hos os, saa at det »at være sand«, 
ligegyldig om det var i ondt eller godt, var ved at blive Ind- 
l)egrebet af al Moral. Ingen Kristen, der tror paa Syndens Re- 
alitet, kan underkende, at der kræves et Arbejde i Forsagelse og 
Selvfornægtelse i alle Forhold i Livet, hvor der skal naas og be- 
vares noget i Sandhed godt, og han kan aldrig være med til i den 
Grad »at døbe Lidenskaberne«, saa det i Virkeligheden ophæver 
alt hvad vi forstaa ved Moral, ikke blot Ægteskabet i dets nu- 
værende Skikkelse, men i Virkeligheden al dybere Troskab, og 
gør Livet noget nær til et Helvede for alle dem, der har andre 
Strænge i deres Bryst end dem, der klinger i Naturtilstanden, 
endsige da i den Natur, der er gennemsyret af en mer eller 
mindre fordærvet Kulturs Raffinement. Hvad der her i et Sam- 
fund, hvor dog næsten alle kalde sig Kristne, indtil for nylig i 
lang Tid har været digtet og skrevet i illustrerede Blade, Tids- 
skrifter og Aviser, uden at der nogensinde — vel af Frygt ior 
Raabet om Hykleri — er bleven taget ret alvorlig til Gren- 
mæle derimod, er i Virkeligheden for det meste gaaet ud 
paa at underminere det kristne Samfunds Grundpiller, og 
det er dog vel meget forlangt, at Præsterne selv skulde tage 
Del i det Pastor Jensen minder mig ved sin idelige Spotten 
over vor Frygt for Fritænkerne om disse kvindelige Turister, 
der stadig løber ud til den yderste Skrænt og derfra vinker til 
Veninderne: Er I bange, vi er ikke bange! Nu vel, vi er heiler 
ikke bange for vort eget Vedkommende, Fremtoningen er jo ikke 
saa ny for os som den gærne vil gøre sig til, og som den vel er 
for adskillige, og den er heller ikke saa mægtig, som den selv 
tron Men det er dog en Kendsgerning, som Sandheden byder 
at indrømme, at den har erobret ikke saa lidt af den aands- 
dannede Verden og begyndt tydelig at sætte sine Spor i mange 
Landes Institutioner, Love og Sæd«:, saa vel som i Videnskab og 
Kunst, og derfor er vi unægtelig bange, ikke for osselv, men for de 
mange Tusender, der i aandelige Spørgsmaal er omtrent lige saa 

Tilskueren. 1885. 62 



Digitized by Google 



928 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet 



uskyldige som Niniviterne, og det hjælper ikke, at de selv for- 
sikre, som man f. Eks. ikke saa sjældent kan høre det i disse 
Tider af ganske unge Højskoleelever, at de ikke er bange for 
Fritænkerne, for vi tænker dog i vort stille Sind: ja, saadant 
siger du nu, min lille Ven, fordi du er saa bunduvidende. Vi er 
virkelig bange, bange for aabenbare Frafald, men dog fornemmelig 
for en Kristendom, som Hjærterødderne er skaarne af og hvor 
alt gaar op i Stamme og Top , bange for det, der taler kriste- 
ligt, men tænker og lever deterministisk, bange for en Kristen- 
dom , der er berøvet alle de kristelige Grunddyder og sora r 
hvor spillevende den end er, dog staar for os som Kristendom- 
mens Karrikatur, meget værre end ingenting. Vi er ikke blinde 
for, at den Slags Frugter kan komme frem af for tidlig og for 
nær Omgang med Fritænkeriet, og derfor protesterer vi imod, at 
Fritænkeriet sejler ind i Hjemmene hos os under Politikens Flag. 
Vi rette ikke vore Bebrejdelser imod Fritænkerne, skønt det vel 
nok kunde forlanges af dem, at de foreløbig holdt sig til den 
videnskabelige Drøftelse og ventede med deres Reformer paa 
Statens, Kirkens og Skolens Omraade til de virkelig og i Sandhed 
havde Befolkningen med sig; men det er imod vore Medkristne, 
vi maa rette vore Bebrejdelser over, at det er dem i den Grad 
magtpaaliggende at faa gennemført deres egne Ideer, at de ikke 
tage i Betænkning, i den Anledning at forbinde sig med dem r 
der jo dog fornægte og bekæmpe det, vi leve for at bygge op. 
At Pastor Jensen til Gengæld spottende spørger os, om vi er 
bedre stillede i Selskab med Kammerherrer og Etatsraader o. s v., 
det generer os ikke, ti næst at bemærke, at Kammerherrernes og 
Etatsraadernes Samvittigheder vel kan være lige saa gode som 
andre Menneskers, saa er Sandheden jo denne, at af Danmarks 
1100 Præster er der vel ikke hundrede, som har noget Selskab 
med Kammerherrer og Etatsraader, endsige at de færdes paa 
»Hofballerne«. Sandheden er, at i en Alder, hvori endnu de 
fleste fængsles af denne Verdens Glæder og Herligheder, drager 
Præsten ud til afsides Egne, for at tage en Gerning op, der mere 
end nogen anden kalder ham selv til Forsagelse og Selvfornægt- 
else og til, ved altid at færdes mellem Sygdom, Fattigdom, 
Synd og Død, at bære Byrder, hvorom udenforstaaende vanske- 
ligt kan danne sig noget Begreb, og Sandheden er, at denne 
Gerning har det overvejende Flertal af Danmarks Præster i vore 
Dage taget op paa den Maade, at de uden al Hoffærdighed, 



Digitized by Google 



Kristendommens Forhold til Radikalismen og Fritænkeriet. 929 

i stor Jævnhed og Fordringsløshed har færdedes imellem den 
lavere Befolkning og gjort hvad de har kunnet; de har i Ger- 
ning vist deres Kærlighed til de smaa og lidende i Samfundet, 
medens maaske adskillige af deres strængeste Dommere har ladet 
det blive ved Kærlighed i Ord. Jeg er ikke kaldet til at forsvare 
Danmarks Præster, og de har heller intet Forsvar Behov, men 
saa meget vil jeg dog sige, at hvad den danske Præstestand i det 
hele og store bar virket og levet i den sidste Menneskealder, det 
kan den godt være bekendt, og vil den opvoksende Præsteslægt 
gaa i de gamles Spor, saaledes at de — om de end maaske maa have 
mere Sans for Samfundsopgaverne — dog hovedsagelig vie deres 
Kraft til »det ene fornødne« og udruste sig hver Dag til ret at 
kunne forkynde Evangeliet som »en Guds Kraft til Salighed for 
enhver, som tror«, saa vil det ikke blive Præsternes Skyld, om 
Folkekirken alligevel ramler sammen og Staten afkristnes Dag 
for Dag. 

J. Bjerre. 



62' 



Digitized by Google 



Randbemærkninger til Hl Pastor Bjerre. 



Jeg skal tillade mig at ledsage Pastor Bjerres Afhandling 
med nogle Randbemærkninger, skønt jeg fuldt vel indser det 
haabløse i at faa ham og mange andre gode Præster ud af det 
gamle udtraadte teologiske Spor. 

I det første Afsnit: De Kristnes Forhold til Reformer over- 
hovedet, har Pastor B. selv besørget sin Gendrivelse. Først 
viser han, at ligesom Kristus og Apostlerne ikke vilde tage Del i 
politiske og sociale Stridigheder, eller have det mindste at gøre 
med Ordningen af denne Verdens Anliggender, saaledes skal den 
Kristne ogsaa afholde sig herfra; »Borgerskabet i Guds Rige 
bliver mere og mere alt for hamc Dernæst gaar han over til 
at vise, at den Kristne baade indirekte og direkte bør tage Del 
med i Reformarbejdet, og være med til at fremme sit Lands 
Civilisation og Kultur. En klarere Selvmodsigelse kan ikke gives. 
Sagen er den, at det første er skrevet af »Teologenc Bjerre, det 
sidste af Præsten o£ Mennesket Bjerre, der tanker og handler 
ganske som andre skikkelige Mennesker. Hvis det en Gang lyk- 
kes Mennesket, Pastor Bjerre, at frigøre sig fra Teologen Bjerre, 
vil han komme til ganske det samme Resultat som jeg: At skønt 
Kristus og Apostlerne ganske vist ikke i egentlig Forstand gav 
sig af med politiske eller sociale Reformer af den simple Grund, 
at saadanne Spørgsmaal ikke den Gang laa for, saa kastede de 
dog Tanker ud i Verden, som maatte føre til saadanne Reformer 
paa alle Omraader; de støbte Kuglerne, som det skulde blive 
deres Efterfølgeres Opgave til de seneste Tider at udskyde. 

Hvad det andet Afsnit i Pastor B.'s Afhandling angaar: 
De Kristnes Forhold til Øvrigheden, da maa jeg meget be- 
klage, at han >ikke vil opholde sig ved min Distinktion mellem 



Digitized by Google 



Randbemærkninger til Hr. Pastor Bjerre. 



931 



Øvrighedsid een og Personerne c, ti det er netop derom, det hele 
drejer sig. Pastor 6. paastaar, at Paulus i Rom. 13 ikke taler 
om Øvrigheds id een, men om »en af de sletteste og skændigste 
Øvrigheder, der nogensinde har været«. I denne Paastand har 
»Teologen« 6. fuldstændig opslugt Mennesket B. Havde Men- 
nesket 6. været tilstede, saa vilde han have sagt: Paulus siger, 
at »de regerende ere ikke til Skræk for gode Gerninger, men for 
onde«; dette passer ikke paa Kejser Nero, ti han var i høj Grad 
til Skræk for alle skikkelige Folk. Han siger videre: »Vil du da 
ikke frygte for Øvrigheden, saa gør det, som godt er, og du skal 
have Ros af den«. Men dette passer heller ikke paa Nero, for 
han roste ikke den, der gjorde godt, men kun Slynglerne: Videre 
siger Paulus: »Den er Guds Tjæner, dig til Gode«. Men det 
passer heller ikke paa Nero, der var Fandens Tjæner, til Ulykke 
for alle skikkelige Mennesker. Han siger videre: »Dersom du gør 
det, som er ondt, da frygt dig«. Men dette passer heller ikke 
paa Nero; tvært imod! de, som gjorde ondt og tog Del med i 
hans Slyngelstreger, kun de vare nogenlunde sikre. 

Se saaledes vilde Mennesket B., om han havde været til- 
stede, have talt Fornuft til Teologen B. Men naar Præster tale 
og skrive om Rom. 13, saa er Teologen gærne alene, og saa er 
al sund Menneskeforstand borte, saa faar de ud, at Paulus her 
har givet en idyllisk Skildring af Kejser Nero, medens han naturlig- 
vis kun har talt om Øvrighedsid een. 

Efter denne Prøve tænker jeg, vi kan forlade Pastor B.'s 
Betænkning om Øvrigheden; den er ikke god at faa Forstand af. 

Hvad det tredje Afsnit angaar: De Kristnes Samfundsideal 
i social Henseende, da indrømmer Pastor B., at der er meget 
berettiget i det, jeg anfører, men dog vil han ikke sige, at dette 
Samfundsideal er radikalt i dette Ords politiske Forstand. Men 
hvor jeg taler om Samfundsidealet, der bruger jeg ikke Ordet 
»radikal« i sin politiske, men i sin sociale Forstand, og 
saa længe som det Bud staar ved Magt: Elsk din Næste som 
dig selv, saa er Kristendommen i social Forstand radikal. — 
Pastor B. mener, at jeg vil være med til at gaa i Spidsen for de 
besiddelsesløse til forbitrede og sønderrivende sociale Kampe mod 
de besiddende. — Nej! det har jeg ikke videre Lyst til; men jeg 
vil heller ikke være med til at gaa i Spidsen for de besiddende 
i den forbitrede og sønderrivende Kamp, som de føre mod de 
besiddelsesløse. Jeg vil ikke lade haant om den frivillige 



Digitized by Google 



932 



Randbemærkninger til Hr. Pastor Bjerre. 



Barmhjærtighed, som Pastor B. siger, men ligesom jeg selv gærne 
vil trænge saa lidt som muligt til den Slags Barmhjærtighed, 
saadan tænker jeg ogsaa det gaår andre, — vel sagtens ogsaa 
Pastor B. 

Det er sandt nok, hvad Pastor B. skriver: »at den sande 
Lykke og Velsignelse ikke kommer an paa, hvor meget eller 
hvor lidt man har at arbejde med, o. s. v. o. s. v.« — men kan 
Pastor B. og jeg paa en ordentlig Maade faa noget mere at leve 
af, — ja, saamænd! tager vi det; og saadan er det akkurat med 
Folk, som de er flest. 

Saa gaar Pastor B. over til at behandle Folkesuveræniteten. 
Hvad han siger om den Ting er ikke nyt. Det er den gamle 
Lirekasse, han drejer paa, under hvis søvndyssende Toner mangen 
Præst har skaffet sin Menighed en blid Slummer. Det gaar mig 
undertiden saadan, naar én begynder paa en lang Argumentation, 
som jeg har hørt 100 Gange før, at jeg, for at slippe for det 
hele, siger ja til det altsammen. Havde jeg hørt Pastor B. 
mundtlig begynde paa denne lange Historie om Folkesuveræni- 
teten, saa havde jeg straks sagt: »Det er fuldkommen rigtigt. De 
har i alle Henseender Piet;« — det er den eneste Maade, hvor- 
paa man muligvis kan slippe for en slig Salve af Trivialiteter. 

Sagen er den, at i Virkeligheden er der intet at sige til en 
saadan Række almindelige Betragtninger mod Folkesuveræniteten, 
som enhver Redaktør af en lille Højreavis kan skrive sammen. 
Men det komiske er. at vedkommende Redaktør — i dette Til- 
fælde Pastor B. — ikke har mindste Anelse om, at man kan 
komme med en Række Betragtninger, der er mindst 3 Gange saa 
lang og 4 Gange saa slaaende imod en hvilken som helst anden 
Suverænitet end Folkesuveræniteten. Naar Pastor B. tager Teo- 
logen fangen et Øjeblik, vil han mindes, at der lader sig sige en 
hel Del imod Kongernes Suverænitet, Adelens Suverænitet og 
Gejstlighedens Suverænitet. Han synes at sammenfatte sine Ind- 
vendinger mod Folkesuveræniteten deri, at den fornægter 
Syndens Realitet. Denne Indvending kan ganske vist ikke 
gøres mod Kongernes Suverænitet. De suveræne Konger har et 
Synderegister at opvise af en saadan Længde, at det absolut 
udelukker enhver Tanke om, overfor dem, at fornægte »Syndens 
Realitet«. At Folkesuveræniteten ogsaa vil faa et ret antageligt 
Register at opvise, er der vel Rimelighed for. Men det er for 
det første en Trøst at vide, at værre end de suveræne Kongers 



Digitized by Google 



Randbemærkninger til Hr. Pastor Bjerre. 



933 



kan det ikke blive, og dernæst er det bedst at vente med at 
skrive det, til vi nogenlunde kan se det. Sagen er den, at Folke- 
suverænitetstanken dels kun har virket meget kort Tid, dels 
ingen Steder er gennemført i sin Renhed, som en Repræsentation 
ikke alene af Flertallet, men ogsaa af Mindretallet. Naar derfor 
Pastor B. skriver om Folkesuverænitetens Synder, saa maler han 
til Dels Fanden paa Væggen, uaar man derimod skriver om 
Kongesuverænitetens Synder, saa behøver man ikke at tage Fan- 
tasien til Hjælp. 

Hvad Pastor B. til Slutning skriver om Fritænkerne, ved- 
kommer ikke mig, da jeg ikke er det. Det eneste jeg har at 
tage mig af er dette , om Præster kan arbejde sammen med Fri- 
tænkere paa Løsningen af de sociale Spørgsmaal. Paa visse Om- 
raader er Pastor B. og jeg vistnok enige om, at de kan arbejde 
sammen. Vi har for ikke saa længe siden haft en Kirkeminister, 
der var Fritænker; han »arbejdede sammen« med os allesammen 
paa Folkekirkens Bevarelse: Bisper, Provster og 1200 Præster, og 
efter hvad jeg véd, gik Arbejdet ganske godt. Der var da i det 
mindste ingen af os Gejstlige, som gjorde Skrue. Pastor B. er 
vel for ung til at have arbejdet sammen med Fischer, men jeg 
formoder, han havde taget Sagen med Ro og ikke nedlagt Ar- 
bejdet. Og selv om Hr. Scavenius ikke var saa ortodoks, som 
han nu en Gang er; — jeg antager, Pastor B. nedlagde ikke sit 
Embede. 

Men kan man saaledes arbejde sammen med Fritænkere 
endogsaa paa Folkekirken, hvorfor i al Verden skulde man saa 
ikke kunne arbejde sammen med dem til Løsningen af de sociale 
Spørgsmaal, naar de vil være med at løse dem paa en saadan 
Maade, at det kan blive til Gavn for dem, der trænger mest til 
at blive hjulpne. Pastor B. mener rigtignok, at de Fritænkere, 
der ikke tror paa det evige Liv, kan vi ikke have andet med at 
gøre end bekæmpe dem. Men det er jeg nu vis paa, at han 
ikke mener med. Naar der f. Eks. næste Gang bliver Valg til 
Rigsdagen og Pastor B. gaar hen og afgiver sin Stemme paa 
Højres Kandidat, saa er jeg sikker paa, han spørger slet ikke om 
alle de andre, der stemme som han, nu ogsaa tror paa det evige 
Liv. Sagen er nemlig den, at det er i Grunden slet ikke Fri- 
tænkerne, Pastor B. er saa bange for, men det er Venstremændene; 
naar en Fritænker er Højremand, er jeg temmelig sikker paa, 
han taber i Pastor B.'s Øjne en hel Del af sin Frygtelighed. 



Digitized by Google 



934 



Randbemærkninger til Hr. Pastor Bjerre. 



Til Slutning giver Pastor B. en saare trist Skildring af 
Præstelivet i den danske Folkekirke: »Sandheden er, at i en Alder, 
hvori endnu de fleste fængsles af denne Verdens Glæder og Her- 
ligheder, drager Præsten ud til afsides Egne o. s. v c Nu 

ja! denne Tur til »afsides Egnec og alle dens Rædsler har jeg 
ogsaa været med til at gøre; men jeg syntes slet ikke, det var 
saa grueligt. Jeg kan undertiden her^ midt i, »Verdens Glæder og 
Herlighederc sukke lidt efter de afsides Egne, og vilde Pastor B. 
bytte med mig, er det ikke umuligt, jeg slog til. — Nej! Sand- 
heden er nok den, at de flesté Præster har det som Blommen i 
et Æg, og kunde have det som en Bisp i Gaaserede, naar de kun 
var i mere Forstaaelse med det Folk, de skal virke iblandt Jeg 
kender de danske Præster adskilligt bedre end Pastor B, Der er 
iblandt dem nogle af de bedste og elskeligste Mennesker, jeg har 
truffet paa; ja! betragter jeg Standen i sin Helhed, vil jeg sige: 
der er ikke hæderligere Folk i Landet end de danske Præster. 
Men der er én Fejl ved dem: de vil have Ro; de forveksler Ro 
med Fred. Naar de, som Pastor B., drager i Strid, saa er det 
ikke for Fred, de strider, men for Ro. Saa vilde jeg heller være 
som en af de gamle Vikinger: de elskede Striden for Stridens 
egen Skyld. Men helst vilde jeg stride for Freden. Dog! vi Men- 
nesker har saa mange uopfyldte Ønsker. 

Henning Jensen. 



Digitized by Google 



Bethlehemsstjærnen. 



Med fornem Blinken, aandssløv Plirrer* staar 

spredt over Himlen Millioner Stjærner, 

hver om sin Glans med selvisk Kulde værner 

og tavs om Dødens stive Slummer spaar; 

en pragtfuld Gravskrift, som med Hovmod saar 

sin Guldstils Blinken ud i Ruirimets Øde, 

hvor Tankerne, de største, ligge døde 

paa Forskeraandens vide Kirkegaard. 

Den satte Jord gaar militærisk sløv 

som god Planet sin én Gang givixe Vandring 

og skælver angst ved Tanken on> Forandring 

og bærer trolig paa sit gamle Støv; 

den støtte Marsch forlængst har gjort den døv 

for Blæstens Spot af al dens Mug og Skimmel, 

blind for de nye Væksters Spirevrimmel 

dybt under Lag af faldet, raadnet Løv. 

* * 

Højt op til Stjærnerne og frem blandt dem 
gaar Tanken kækt paa nye Plyndringstogter, 
mens Vismanden med hellig Fryd bevogter 
hvert fattigt Fnug, den atter bringer hjem; 
med anspændt Griskhed bøjer han sig frem 
og stirrer henrykt udad mod det Fjærne, — 
en ny, en prægtig, tusendstraalet Stjærne 
staar over Horisontens Gaadegem. 

Med Glans af Soles lyse Straalespil 
og Skær af Maaners matte Dæmringsdrømme, 
med bløde Blink af Skovløbs tyste Strømme 
og Glimt af hidsig, kraterbunden Ild 



Digitized by Google 



336 



Bethlehemsstjærnen. 



staar tindrende den frem og stiger til 
den ser sit Blink i fjærnest Bølgebanke; 
hver Straale er en ny, en lutret Tanke, 
og hver et Glimt en nyfødt Higens SmiL 

Løvgemte Spirer fanger Vækst og gror 
mens Stjærneskæret dem en Guldkrans fletter 
og stryger varsomt Skimlen bort og sletter 
af Træets unge Top Regntaagens Spor; 
i Ørknens Sand en Blomstermylder gror, 
der lægger Duft om Klippens kolde Pande, 
mens Vaarvind rider Bryllupsridt om Lande 
og smiler varmt, hvor Stormen iskold for. 

Og ganske langsomt skifter Jorden Ham, 

frisk svulmer hver en Drøm, som Tiden fladed, 

og Støv hver Fordom bliver, der sig baded 

en Hornhud til i Traditioners Slam; 

hver udslidt Tanke, der med Brask og Bram 

sin Eriksgata red, udlevet fald«:, 

og Farisæeren sig Tolder kalder 

og Khaifas ydmyget følger ham. 

Og Jorden vandrer i den nye Dag, 
som var af Stjærnerne til Sol den kaaret, 
af nye Tankers Vingesusen baaret 
til Takt af Hjærters stærke, fulde Slag; 
langt borte driver alt det gamles Vrag 
og synker langsomt mellem Tidens Bølger, 
som dybt paa Bunden det i Dyndet dølger 
og bruser over, hvad der sank der bag. 

* * 

Men Tidens Hav har ingen stensat Bred 
og ingen Havn, hvor Skibet ind kan slippe, 
kun Døden knejser med sin øde Klippe, 
og intet Søkort kender Klippens Sted; 



Digitized by Google 



Bethlehemsstjærnen. 



937 



og Strømmen bærer hen, hvor ingen véd, 
den drukner Blomsterne og splitter Baalet, 
selv Stjærnen, der hin Nat stod tusendstraalet, 
sank slukket bag en Braadsøs Skumkam ned. 

Da myldred alt det gamle op paany, 
bag andre Former kun, i andre Klæder, 
og bredte tæt sig paa de gamle Sæder 
og kvalte hver en Røst, der vilde kny; 
en skytung Dag steg af et solmildt Gry, 
hvert Vaarbud knustes i Laviners Torden, 
Sandørkner bredte sig, og rundt om Jorden 
stod atter Støvet højt i Hvirvelsky. 

Og Livet vaagned af sin Foraarsrus 

og staar endnu af Rusens Syner blindet, 

men Hænderne er tomme kun, og Mindet 

er Mindet om et Paradis i Grus; 

træt lytter Livet til hvert Stormdrags Sus, 

om og det mælde skal den nye Stjærne, 

og rækker Haanden bønligt mod det Fjærne 

og græder med hvert strandskræmt Bølgebrus. 

Sløv og forsovet vandrer Jorden frem, 
imellem gamle Stjærner Tanken vakler 
og vender, træt af Troen paa Mirakler, 
forpint tilbage til sit snævre Hjem; 
men Aanden stadig har en Dør paa Klem, 
og Haabet ikke fra sin Vagtpost viger, 
før tindrende den nye Stjærne stiger 
og peger mod det nye Bethlehem. 

Viggo Stuckenberg. 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



Jonas Lie: Otte Fortællinger (Hegel), Schandorph: Det gamle Apotek 
(Reitzel), Erna Juel-Hansen: Seks Noveller (Philipsen). 



Jonas Lie var i Aår den første ved det literære Efteraars- 
stævne i København med sine »Otte Fortællinger«. 

Det er uheldigt, at Lie ikke er fra Hardanger i Vestnorge. 
Der vilde kunne siges en Hoben træffende Ting om hans Kunsts 
Overensstemmelse med denne Egns bløde Storslaaethed. Hans 
Lune overrasker som de mange Fossefald dér, han er rig i 
Formen og alvorlig, der spores Havluft og Bræers Kølighed i 
hvad han skriver, og Sommervarmen i hans Ord ligner den, der 
i Hardanger gør Løvtræerne fyldigere og Frugterne mere saft- 
fulde , end man ellers træffer dem i Norge. Men han er nu en 
Gang fra Nordland, og det, at hans Kunst øjensynlig er plantet 
om i et sydligere Strøg, er maaske Aarsagen til, at den er 
bleven noget sprød i sin Frodighed. 

Jonas Lie tager varsomt paa sine Æmner, han skaaner 
Læserne, medens han fortæller. For sine egne Nerver synes han 
ikke at frygte, han gaar ofte til Bunds i smertelige Ting. Men 
med sit Humørs lindrende Ævne mildner han Indtrykkene paa 
os; han vil sidst af alt i Verden forknytte. Han er ikke 
som de moderne Skribenter i Frahkrig og andensteds, der kold- 
blodig lægger de Sygdomsaarsager blot, de har under Behandling, 
hans Ironi kan vel skære dybt, men han tror paa Menneske- 
naturens Ævne til at helbrede gamle Skader, og hans Fremgangs- 
maade gaar derfor ud paa at bevare det mest mulige af, hvad 
der er angrebet. 

I »Slagter-Tobias« er han Mesteren. Historien er sørgelig 
— den tilfældige Slutning, der er sat paa den, kommer strængt 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



939 



taget ikke Beretningen ved — , men hvor er den ikke henrivende 
fortalt. Der kommer noget næsten bedaarende i Tonefaldet. 
Tobias er bleven tvungen af Lensmanden til at opgive sit om- 
strejfende Liv, han har faaet et »Pladsested« anvist, og Aaret 
efter sidder han der med Finnepigen Martha Malvina og to Børn 
i Reden. Dog nu trues han med Lovens Straf, Martha Malvina 
skal hjemsendes til Søfinnen, hendes Fader, inde i Sejebotten, 
hvorhen Tobias »havde kravlet sig i ondt og godt Vejr mange 
Mile over Fjældet i alle disse Aar, siden han blev kendt med 
hende, en Gang han fdr paa Kobbeskytteri«. »Men Tobias satte 
nu haardt imod haardt; han gik til Klokkeren og forlangte Lys- 
ning, Vielse og Daab, — alt paa én Gang«. »Præsten prækede 
om Letsind og Fattigdom, — og Martha Malvina græd. Hun 
forstod det ikke videre; men syntes bare, det var saa overvættes 
vakkert og saa rart, at hun nu med ét var rigtig gift og ejede 
en Gut, som virkelig hed Jouhan, og én, som virkelig hed Andres, 
og ikke bare havde Navne, der sad saa løst som paa Hunden 
elier Grisen«. Dette virker paa Sindet som et svalende Luftstrøg 
en hed Sommerdag paa Kind og Nakke. Men det er Indledningen 
til en Skildring af Sult og Nød. Og samme Tone holdes vedlige 
hele Fortællingen igennem. Det vilde være urimeligt at føre en 
Anke imod denne Form — den norsk -danske Poesi har den 
ikke friskere — , men der er den Fare ved den, at den efter- 
haanden kan dulme os bort fra selve Æmnet; Naturens virkelige 
Barskhed kommer ikke frem, og den forlanger vi dog under- 
tiden at se. 

Det samme er Tilfældet i den ypperlige Fortælling »Jon 
Sunde«. Snobben i denne Friluftsmand og Bygdekonge er for 
uskyldig holdt, han gør helt anderledes Fortræd i Land og Rige, 
end her er fortalt, og hvor er de Svøbeslag, hvormed den daar- 
lige Jane-Mathilde bliver tugtet, ikke blødt svungne. De rammer 
bravt nok over hendes magre Ryg, men der mangler Skorpioners 
Svie i Sme/ten. Jon Sunde har i de fem seks Krisens Aar, da 
Tømmerpriserne stadig sank, flere Gange været Undergangen nær, 
men bestandig bevaret en ubrødelig Tavshed derom lige overfor 
sin i Stuen raadende Halvdel »Det forbavsede vistnok Jane- 
Mathilde, at Sunde havde g^aet saa rolig med alt dette! men det 
var jo »Forretninger«, og saadant hørte vel til. Det var ret 
baade kærligt og vel betænkt af ham, ikke at have draget hende 
ind i dette* Og desuden — hvorledes skulde hun med Ærlighed 



Digitized by Google 



940 



Efteraarsliteralur. 



kunnet tet sig i Forhold til deres Venner og . al deres Selskabe- 
lighed, medens alt stod i den Grad tvivlsomt?« Dette sidder 
hvor det skal, men naar der ikke gives haardere Slag i For- 
tællingen, er der dem, som kunde ønske sig et betydelig skrap- 
pere ført Tugtens Ris, og det er farligt for en Forfatter at bi- 
bringe sine Læsere Forestillingen om, at han mulig ikke fyldest- 
gørende behandler den Sag , han har bragt paa Bane. 

I det Behag, Lie fremkalder med sine »Otte Fortællinger«, 
er der da den stundum næsten forsvundne, stundum stærkere 
Understrøm af Betænkelighed, at man ikke kan slaa sig til Ro 
med hans i høj Grad personlige Stil. Der maatte lige saa kort 
kunne skrives mere indgaaende om de samme Æmner* — Lige- 
fuldt, saa længe han vil, er man bunden til hans Ord. Han for- 
tæller, saa at man uden Modstand bliver med ham paa de hyg- 
gede Steder. 

De seks andre Fortællinger staar ikke paa Højde med de 
to her nævnte, men over dem alle hviler Foredragets Ynde som 
Sollys en Bygevejrsdag over et rigt kuperet Landskab. »Alligatorenc 
synes dog at være lovlig tynd i Spøgen. 

Schandorph er efter god gammel Vane ogsaa mødt. 
Han fører en Fortælling paa halvfemtehundrede Sider med sig, 
»Det gamle Apotek«, hvori Begivenhederne foregaar i vore Dage. 
— Den er ikke lykkedes. Schandorph indtager en for høj Rang 
i vor Literatur, til at man skulde ville byde ham en Bedømmelse 
sat paa Skruer. Der er Episoder i Fortællingen, som er ud- 
mærket set og udmærket »gjort«, men i sin Helhed er den for- 
kert intoneret, og gennemført under Uheld. 

Hovedfejlen stikker i Forfatterens overdrevne Syn paa sin 
egen Beretning. Der er gjort for meget ud af alt Det begynder 
i første Optrin i Apotekets gamle Have, da de unge Piger spiller 
Ring og overraskes af Kaptejn Frick , og det fortsættes paa 
næsten hver Side i Bogen, naar undtages de Kapitler, som 
skildrer Pastor Brinckmanns Ægteskab med Fanny. Alt hvad 
der angaar Teologens Liv som gift Mand og Præst .paa Landet 
er fortræffeligt. 

De unge Damer, som spiller Ring — det burde vel have været 
Kroket, Ringspillet var paa Fortællingens Tidspunkt forlængst gaaet 
af Mode — hører alle til Byens fikse Stab, de er omkring atten- 
nitten Aar, altsaa vel forfarne i den Kunst ikke at lade sig for- 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



941 



bløffe af nogen, mindst af en fra deres egen By, og heller ikke 
af den nogle og fyrretyveaarige, selvgode Kaptejn, der gør Kur 
til dem ved at snakke om Poesi og Kvindelighed, Byron og Søren 
Kierkegaard. Det kender de fra Studenternes Passiar i Ferie- 
tiden. Og at den ugifte Kaptejn skulde kunne benytte sin Alders (?) 
Prærogativer til at kalde de unge Piger ved Fornavn, tage dem 
om Livet og kysse dem, er ikke sandt, han er jo først kommen til 
Byen for halvandet Aar siden og har altsaa ikke kendt dem før efter 
deres Konfirmation. Han skulde blot prøve! Kaptejn Frick er 
imidlertid »alligevel interessant«, og de lader sig bevæge til at 
fortsætte Ringspillet med ham. — Saa staar der: »Han rørte sig 
næsten ikke, løb aldrig, men sendte Ringene ud og fangede dem 
med utrolig Færdighed. Det var som tvang han alle Ringene 
ind til sig. Han gjorde nogle Bevægelser med Overkrop, Arme 
og Ben, saa parodiske og karikaturmæssige, at de unge Piger lo 
ad ham, ikke som ad en Klodsmajor, men som ad en behersket 
komisk Skuespiller«. Bortset fra det mislykkede i Beskrivelsen er 
det let at høre, at Skildringen ikke er ægte, saaledes gaar det 
ikke til. Kaptejnen, som er i Uniform og bestandig indtager den 
overlegnes Holdning, gør sig ikke til Narrifas for at more nogle 
unge Damer, og disse vilde ikke, som Schandorph siger, være ti 
Minuter om at opdage, at han »skabede sig«; der vilde ikke 
være gaaet Tiendedelen af et Minut hen, før de havde følt sig 
forlegne paa hans Vegne. 

Men candidatus theologiæ Sofus Brinckmann optræder. 
Fanny Pramman, der er Værtinden i det unge Selskab, raaber 
Hurra for Kandidaten, fordi hun tror, at det vil ærgre Kaptejnen, 
men hun bliver flov over sin egen Stemmes gennemtrængende 
Magt, »især da hun saa Kaptejn Fricks lyse Øjne rettede paa 
sig. Det var, som om hun saa to kolde, ubelyste Staalklinger, 
og som om de straks skar ind i hendes levende Kød«. Det er 
stærke Ord om en Befippelse. »Hun følte, at hun i et Øjebliks 
Hidsighed havde udstedt en ubetænksom Krigserklæring mod en 
farlig, en besindig Krigsmand«, og hun »mærkede, at Graaden (!) 
pressede hende op- i Halsen«. Dog hun vinder atter Mod; den 
unge Teologs Ihærdighed ved Ringspillet virker paa hende som 
»en berusende, frisk Vin«, og da Kaptejnen har trukket sig ud af 
Legen for i Værdighed at nyde en Cigar paa en Bænk, siger hun 
til Kandidaten: »Uh — puh! lad os hvile lidt . . ., til Kaptejn 
Frick har pustet af; det er Synd, at han ikke kan være med r 



Digitized by Google 



m 



Efleraarsliteratur. 



fordi han har tabt Vejretc Pigerne »ler i Kor« ad denne Spot, 
men saa bliver de bange, og Julie Spang hvisker til Anna Hed- 
gren, at Kaptejnen ser ud, »som om han pønsede paa noget 
ondt«. Fanny er imidlertid »som besat af en vis Galgenhumor« (!) 
og hvisker højt: »De — Brinckmann — se at faa den gamle 
Kaptejn opmuntret lidt«. Denne bitre Pille gør det af med Kap* 
tejnen* fornærmet rejser han sig og gaar sin Vej. 

Alt i alt tager disse Smaarivninger ved Ringspillet sig dog 
ikke farlige ud; for de unge Piger maa de jo være som den 
Vind, der blæste i Gaar, de har saa ofte før lét ad den vigtige 
Kaptejn, — men Schandorph mener det anderledes. Han lader Fanny 
tænke med Skræk derpaa den næste Dag, og om Aftenen er hun 
»ængstelig som en Skolepige, der skal til Eksamen« , ved paany 
at være sammen med Kaptajnen. Denne, der er en Tølper, er 
fremdeles fornænnet; i Fannys elegante Hjem lader han som om hun, 
Husets attenaarige Datter, ikke er til. Han fingerer at overhøre 
en positiv Opfordring til at føre hende til Bords, og ved Maaltidet 
er hun Luft for ham, skønt han sidder der selvfjærde som eneste 
Gæst. Paa den unge Dame, Byens rigeste Pige, har disse Taabe- 
ligheder en besynderlig Virkning: »Harme og Graad pressede 
hendes Strube sammen,« »hendes Træk var som stivnede i Krampe«, 
»hun gjorde en overmenneskelig (!) Kraftanstrengelse for smilende 
at klinke med sin Bedstefader«, men »Fjeren brast i hende. Hun 
tabte Glasset ud af Haanden«, og senere sidder hun »rystende 
som i Feber«. Man er i Forlegenhed med disse Ord, har aldrig 
erfaret noget lignende, og, ærgerlig over sin Skødesløshed* begynder 
man at lede efter det oversprungne Sted, hvor det staar omtalt, at 
Fanny er forelsket i Kaptejn Frick. Men det findes ikke. Kaptejnen 
synes ganske vist nu og da at have haft Plads i hendes erotiske Fanta- 
sier, men ellers har han i det væsentlige kun skaffet hende den Erfaring, 
at der er halvgamle Lapse til; hun har følt hans paatrængende 
Arm om sin Nakke, og under Latter har hun set ham omfavne 
den midaldrende Fru Kamp, Husbestyrerinden, hendes Tante, der 
nok saa kælent spidsede Munden til et Kys. Efter dette skulde 
man tro, at det ikke vilde falde Fanny vanskeligt at knipse 
den uopdragne Kaptejn ud af sin Vej. Men nej , Tildragelsen ved 
Bordet bliver skæbnesvanger for hende. Næste Dag forlover hun 
sig officielt med Sofus Brinckmann og beholder for Resten af sine 
Dage et uudsletteligt Indtryk af, at hun maa hade Kaptejnen som 
sin uforsonlige Fjende. 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



943 



Dette er gaadefuldt. Han har aldrig gjort og kommer aldrig til 
at gøre hende anden Skade end den, som her er fortalt. Ikke heller 
faar hun Kundskab om nogen ond Handling, øvet af ham imod 
andre, han synes i det hele at være af den Slags Mennesket, der er 
værst mod dem selv; i Bogen gør han i alt Fald ikke en Kat 
Fortræd. Ikke desto mindre betragter Fanny adskillige Aar 
efter — hun er da bleven Enke og en ved »selvstændig Livs- 
udvikling« modnet Kvinde — det som »en Kalk, der skal tømmesc, 
da hun ved given Lejlighed maa have en Samtale med Kaptejn 
Frick 1 ). Det varer et helt Kapitel igennem, indien hun faar samlet 
Kraft til den »jævnbyrdige Modstand mod en Fjende« og til 
at gaa »den Smertens Vej«, som er nødvendig for at tale med 
ham. Hun har Indtryk af at »spille Hasard« og »vabanque!«, fordi 
hun jævnt og fornuftigt begynder Samtalen med at underrette ham 
om, hvad der er Grunden til hendes Komme — et Forretningsanlig- 
gende — , og da han med god Føje bg i hendes egen Interesse mod- 
sætter sig hendes Ønske, kommer hun til at ryste. »Men ud- 
vortes betvang hun sig bedre end sin Modspiller. Hun fik 
Ævnen dertil ved sin Beslutning om med Martyrmod (!) at tømme 
Ydmygelsens Bæger til Bunds«. Dette Bæger bestaar i, at hun 
paany retter sin Anmodning til Kaptejnen om at faa Lov til at 
anvende sin Formue til Fordel for den ruinerede Bedstefader; 
Kaptejnen kan forhindre det og gør det, fordi Sagen er haabløs. 
Det gaar saa med ét op for Fru Fanny, at der ingen Hjælp er i, 
hvad hun vil, »Ruinen var nær forestaaende. Rædslen dirrede helt 
igennem hende«. Men denne Følelse bliver besynderligt nok til 
at det »surrer om hendes Øren« med: »Han har sejret! Han var 
stærkere end jeg«. Det er Kaptejnen, hun mener; der er ikke 
mange, som vil forstaa det. »Dødsstiv som en Jærnstang« afviser 
hun nogle deltagende Ord fra hans Side og gaar. Dermed op- 
hører Kaptejnens og Fru Fannys Bekendtskab. 

Men alt dette er Urimeligbeder, det er at skyde Spurve 
med Kanoner. Her er smaa Forhold, smaa Mennesker, smaa 
Sindsbevægelser og store Ord, og Ordene er ikke godt valgte. 
Man vil ved de fleste andre.Forhold i Bogen finde, at noget lign- 
ende er Tilfældet. Det er ikke muligt i Ro at komme til Rette 
med hverken Laborant Vismann, Proprietær Ulkebøl, Kaptejnens 



*) Denne Samtale er en positiv Fejl. Fru Brinckmann har som Enke ingen 
Kurator, hun raader frit over sin Formue. 

Tilskueren. 1885. 63 



Digitized by Google 



944 



Efteraarsliteratur. 



Bekendte i Byen, hans Moder eller den gamle Apoteker, Fru 
Kamp, Fuldmægtig Bolberg osv., alle taler de og slaar og gaar t 
føler, spiser, hoster og sover anderledes end som de jævne Men- ' 
nesker, de er; hvad der siges om dem er drevet op i Ud- 
tryk, som vrider Tingene af Led. Enten gøres Situationen til 
en Farce, som da Brinckmanns og Fannys Forlovelse dekla- 
reres, eller da Apoteket brænder, eller der presses Vælde ind 
i Begivenheder, der er tynde som en Skankesuppe paa Alminde- 
ligt Hospital. tSchandørph tror, at han spottende har skild- 
ret sin Skabhals af en Kaptejn ved at fortælle, at denne en 
kølig Aftenstund føler sig som »Manfred, der tvinger Naturaanderne«, 
fordi han gaar i Snorefrakke, medens Byens Honoratiores ellers er i 
Overtøj, eller ved at skrive, at han i sin Ensomhed »fægtede ud i 
Luften med Armene, nød sin Muskelkraft som et nyt Bevis paa 
sin Personligheds Overlegenhed, tænkte paa Jordrevolutionerne i 
de forskellige geologiske Perioder, syntes næsten, at han havde 
været med til at frembringe dem alle osv*« , og mærker ikke, 
at deitø er en Forvrængning og ikke noget Billede. Beskriv* 
eiserne flyder over Randen, hvad enten det er Fru Kamps Gifte- 
syge, der omtales, eller den gamle Apotekers Haivdanneke, eller 
man faar at vide, at Proprietøer Ulkebøl snorker i »evig vekslende 
Tonart og Takt med et stormfuldt Havs V&lde« og vaagner med 
»et Brøl som en tirret Elefants« , »at han sætter: et Studebrøl 
op« , naar ban er mæt, og at, naar han gaar foft Stuen op paa 
første Sal, knager Trappen »scan om el Neesehorja hayde be- 
steget den«. 

Hellerikke Bogens Plantog Mening er rank; eller let at gribe. 
En ung Kvindes Udviklingshistorie skal anskueliggøres, men i 
Virkeligheden ser vi ikke mere til Væksten i hendes Liv, end man 
paa en tilsaaet Mark hører Græsset gro: Solen skinner efter 
Væde, og saa staar det der; Fanny Brinckiuann laeeer gode 
Bøger, og saa er hun klogere. Det er naturligvis ikke usandt, det 
gaar blot vor Næse forbi* vi kan ikke være med i Læsningen. 
En Udvikling af denne Art faar vanskelig Romanens Liv og Lem* 
mer. Det viser sig- da ogsaa, at da Fanny efter en Række indre 
Oplevelser pludselig i Slutningskapitlet optræder som Lærerinde for 
Fattigfolks Børn, er det ilde forberedt; vi formaar kun at danæ 
os en utydelig Forestilling om, at det vil gaa hende galt der 
ude i Landsbyen. Og det er ikke Bogens Mening. Ulykken er, at 
Fortællingen har bevæget sig uden om den læsende Fanny, 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



945 



Schandorph har ikke i noget Optrin vist os, hvad hun i Virke- 
ligheden duer til. 

Og det er ikke meget bedre fat med de fleste af Bogens 
øvrige Personer. Selv om man i Tankerne mildner de grelle 
Farver, er Linjerne ikke til at Ude paa. Forfatterens Stemning har 
spillet ham slemme Puds. Han er overalt tilstede i Fortællingen 
med Vink og Meningstilkendegivelser. Der er smaa gesvindte 
Tillæg som »forkælet,« »sjofel,« »halvdannet, »blød og kælevoren«, 
og der er mere forstyrrende som : »Mindet om Don Quixote 
gæstede ikke hans Tanker« eller »man bliver ikke Martyr, fordi 
man vil« eller endnu bredere: »Naar man er rigtig mættet af 
lange og mange Sjælekvaler, kommer Galgenhumoren som et livs- og 
nervevækkende elektrisk Stød«, men værst er det, at Fortællingens 
Gang pludselig kan blive standset af et Ryk som détte: »Dristig- 
heden, Hensynsløsheden, ja endog Frækheden kan stundum im- 
ponere« eller »Ordsprog og deslige Almensætninger ere meget 
ofte optimistiske eller tankeløse og svage Naturers Trøst« osv. 
Med sligt ødelægger en Forfatter sit gode Forthold til Læserne; 
Hensigten er fbr aabenbar, man bliver forstemt; 

Og saa er der én Tirtg endnu at klage over: Sproget er 
behandlet med næsten utilgivelig Skødesløshed. En Sprog^Kaanéi 
som denne: »Instinktmæssig rakte han Haaaiden ud i Luften, 
vis paa, i Kraft af sin urokkelige Tro, at Tilværelsens Magter 
ikke kunde nænne at undlade at hjælpe den gamle rare Apoteker, 
at samme Magter havde en Haand til rede fbr at tage hans 
Haand« har Brødre om ikke paa hver Side saa paa hver sjette 
eller syvende. »Kancelliraad Pramman var nogle Sekunder om 
at opdage, at det halv romantiske fremmede Indtryk i- Retning af 
det kactheuseragtige, som hans Laborant gjorde paa ham, skyldtes 
et saa ordinært Klædningsstykke som en lang Natskjorte, og at 
Virkningen nærmest skyldtes* o. s. fr. , »Kaptejnen blev bleg. 
Ikke af Samvittighedsnag, ti haA var sig bevidst, at han kun 
havde enten osv.« Den Slags Ting maa ikke forekomme i en 
Literatur, der dog er naaet saa langt frem som den danske. 

Men dermed hører Klagemaalene op. Midt i Bogen breder 
sig den frodige Skildring af Pastor Brinckmann Sjælehyrde og 
Ægtemand. Det er beundringsværdigt ' saa Schandorph her har 
fttfmaaet at gøre selve Kedsommelighedens Indbegreb, en skikkelig 
lig Præst, interessant. Midlerne er faa. Han bruger en Hus- 
mand, en gammel Sognepræst, som er ypperlig, en i sin Lunhed 

63* 



f 

Digitized by Google 



946 



Efteraarsliteratur. 



overlegent skildret Skolelærer, den unge Præstefrue og endnu et Par 
Stykker dertil, og frem af Gruppen træder smilende en elskværdig, 
eksalteret og dum lille rødkindet Præst, der piler af Sted med Sa- 
kramente og Trøst til de syge, hvad enten de lider af de sorte 
Kopper eller Brændevinsdelirium. Han er glad som en Fugl. 
Naar han blot maa snakke om Himmerigs Herlighed, bider Nød 
og Stank og Syndernes Mangfoldighed ikke paa ham, han giver med 
begge Hænder og finder, at Fattigdommen i Sognet er en god 
Indretning, hensigtsmæssig til Lærdom, til Optugtelse og præstelig 
Virksomhed. I sit Hjem er han blind som en Muldvarp. Hans 
unge Hustru læser kætterske Skrifter, men ban forstaar ikke 
mere af hvad dette betyder, end han i sine Studenterdage gjorde 
sig det klart, hvad han skujde med Fortællingen om Jonas i 
Hvalfiskens Bug. Alt er herligt, for Gud leder hver Ting til 
det bedste. Kort, Pastor Brinckmann er mild som Dagen er lang, 
og saa dræber han tommevis sin Hustru med Snak. 

Hvis al Psykologi i Bogen var lagt i saa fin en Slyngning 
som den, hvori Brinckmanns godlidende Vigtighed hildes af hans 
medfødte Beskedenhed og gryende Stor-Respekt for Konen, saa 
var »Det gamle Apotek« en af Schandorphs bedste Bøger, men 
den Samtale, hvori dette sker for vore Øjne, staar des værre ene, den 
danner sammen med de andre Optrin i dette Afsnit et Midtparti 
i Fortællingen , hvortil intet af det øvrige svarer. 

Bogen indeholder altsaa en forholdsvis lille Del, som er 
Schandorph værdig, den lange Begyndelse og Slutning ligger et 
godt Stykke under hans virkelige Niveau. 

Der er den Forklaring mulig, at den betydelige Forfatter 
har givet sig sin Rutine i Vold, har stolet paa sit Talent og glemt, 
at i Kunsten gives der aldrig Øjeblikke, endsige lange Stunder, 
hvor man kan lade Arbejdet hvile. — Schandorph har tabt et 
Slag; det har ikke synderlig meget at sige, naar man har vundet 
saa mange i Forvejen. 

Fru Juel-Hansen har udsendt »Seks Noveller«, som Hans 
Nikolai Hansen har udstyret med Vignetter. Bogen er fin at 
se til, men den vil alligevel ikke gøre Lykke i de artige Hjem, 
den er for uforbeholden. Fru Juel-Hansen fortæller om Skolepiger, 
der gør Nar ad deres Institutbestyrerinde, oqi kvindelige Konfir- 
mander, som har Hovedet fuldt af verdslige Ting, og saa blotter 
hun Pinens Art i forladte unge Kvinders Elskovsnød og For- 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



917 



smædelsen ved et Ægteskab, der er stivnet i Kulde. Det sidste, 
den bitre Alvor, har foreløbig føjet sig bedst under hendes Pen. 
I de muntre Sager buser nu og da et forsorent Udtryk frem, som 
støder, fordi det ikke forberedes nok eller overhoved ikke passer, 
og i Fremstillingen af de unge Pigers Fantasiliv kan den »tøsede« 
Del undertiden bryde gennem Stilens Traade som Flagermus 
igennem Spindelvæv. Fru Juel-Hansen er mere ærlig end hun 
er behændig. 

Tonen i disse Noveller er da fremfor alt tillidsfuld og aaben. 
Den forudsætter, at det er alle om at gøre, at faa Sandheden at 
vide, og saa byder den sig til , trofast i Klangen, og ikke altid 
bekymret for, at Maaden bliver den skønsomst mulige. 

Ikke heller er der som Regel Tid til at faa synderlig 
meget sagt. De fire af Novellerne — »Meerah«, »Lille Karl«, 
»De tolv smaa — « og »Konfirmanden« — er hver for sig kun 
Stumper af en Viden, der for øvrigt er robust nok og sikker paa 
sig selv; Skildringerne vil i Hovedtrækkene kunne staa deres 
Prøve, og de, som drejer sig om halv- eller helvoksne Pigebørn, 
har alle Førstehaandsstudiernes Fortrin. Man ser for sig de rød- 
mussede Pigeansigter med de klare Øjne og« de viltre Tanker. 
I »Enlig« og »Tøbrud« lærer man saa Forfatterindens kunstner- 
iske Ævner helt at kende. 

»Tøbrud« er det bedste af hvad Fru Juel-Hansen hidtil har 
skrevet. Den lille Fortælling er sammenfattet med en i vor 
Literatur temmelig enestaaende Energi. Den trænger ind til Fibrene 
i en midaldrende Kvindes Sjæleliv og giver samtidig et fyldigt 
Indtryk af de andre optrædende Personer. Den fyrretyveaarige 
Dame har levet i et elendigt Ægteskab med en »aandstom Vellystning«, 
hun er bleven bitter og haard, begge Sønnerne er gledet fra 
hende, og i sin Ensomhed giver hun sig hen til endeløse Fantasier 
om Lykke i Elskov. Den Mand, hun ikke maatte faa, da hun var 
ung Pige, ægter hun nu i hede Drømme, og hver Aften tændes 
Brudelysene paany. Saa rives hun pludselig ud af dette Skinliv. 
Den ældste Søn gør et Forsøg paa at dræbe sig for falske Vekslers 
Skyld og føres næste Dag i Arrest. Hun tilbringer Natten ved 
hans Sæng, og gennem hendes Hjærne gaar Angestens og Selv- 
bebrejdelsernes lange Tog. Da den saarede i det graa Morgenlys 
føres bort, tyer den yngste Søn forskræmt til hende ; hun er bleven 
Moder paany. Den hele Beretning spænder over Tidsrummet 
fra Aften til Morgen og fylder ikke et Ark, men Optrinene er for- 



Digitized by Google 



948 



Efteraarsliteratur. 



talt med en Tydelighed, som synes at brede sig langt ud over 
det snævre Rum, og hvert Stemmingsmaleri fører dybt ind i 
Poesiens Rige. Der er Myndighed og Ro i Fremstillingen, og Ud- 
trykkenes Ægthed gør Skildringen til god Kunst 

»Enlig« er mindre fast i Formen, den er til Gengæld inder- 
ligere. En ung Pige, der er Bogholder i en Forretning paa Køb- 
magergade, har levet i syv Aar med en Mand, hun elsker- Saa 
forlader han hende pludselig, og det er hendes Sorg, som skildres, 
hans Forhold faar vi ingen Klarhed over. Der er som en svid* 
ende Brand i Ordene; kraftigere er det ikke i dansk Literatur 
sagt, hvor Ondt en Kvinde har det, naar hun forlades af den, hun 
for Alvor har kær. Der er det særegne ved den unge Boghold- 
erskes Tilstand, at hun ikke finder Hjælp skabt i nogensomhelst 
Harmfølelse imod den troløse; hun udspejder hans Veje og ønsker 
ham blot tilbage igen. — Det fortælles om et halvt civiliseret Folke- 
slags Kvinder, at de er saa heftige i deres Kærlighed, at naar de 
ikke faar Lov til at være hos den, de elsker, sætter de sig om 
Natten udenfor hans Dør og hyler. Det lyder pudsigt; men naar 
denne Lidenskabelighed gaar igen i en ung Piges Skikkelse, som 
passer sin Dont om Dagen, og om Natten kun kan sidde hjemme 
i sin egen Stue og græde, saa er der i denne indestængte Lid- 
else en Smerte, som vanskelig kan tænkes haard nok. Det er 
noget af dette, Fru Juel-Hansen har fortalt, og det viser, at hun 
blandt andre gode Egenskaber besidder Mod. Det regnes nemlig 
ikke for tilladeligt at meddele, at der paa Store Købmagergade kan 
gaa Lidenskaber om, der er lige saa elementære som den, der 
findes paa Kamtschatka. 

Men Fru Juel-Hansen har gjort mere end dette. Hun har 
holdt en Præken til sin Samtid. Den er kunstnerisk fuldt for- 
svarlig, for der forekommer ikke en direkte Henvendelse i den, 
ingen Beskyldninger, kun et Eksempel at se paa: Pebersvenden 
Grosserer With har lært sin Bogholderskes Karakter nøje at kende 
af hendes Arbejde, og da han uforvarende faar at -vide, at der i 
hendes Liv er en i den almindelige Mening skandaløs Uregelmæs- 
sighed, taber han ikke Hovedet derfor, men holder sig fremdeles til 
det, han kender, og dømmer det andet efter dette, og han faar 
Lyst til at gifte sig med Bogholdersken. Fru Juel-Hansen har 
aabenbart den Opfattelse — det fremgaar af Fortællingens fint 
udarbejdede Stemning — , at Grosserer With er en sjælden Fugl 



Digitized by Google 



Efteraarsliteratur. 



949 



i Skoven; det kan ikke give os andre nogen ringe Mening om 
hendes Kendskab til de Forhold, hun skriver om. 

Tvært imod, denne Forfatterinde véd sikkert meget Det 
synes imidlertid, at hun er vel stærkt betagen af sin Viden, det 
er ikke altid overbevisende, hvad hun skriver. Den dertil nødven- 
dige Ro i Sindet, som Livet for øvrigt ikke plejer at være alt- 
for karrig med at give, vil saa formodentlig være at spore i 
hendes næste Bog. Den er vi berettigede til at imødese med ikke 
smaa Forventninger. 

E. Skram. 



Digitized by Google 



Geeig Brandes: Berlin som tysk Rigshovedstad. 



(P. G. Philipsens Forlag). 



Bogens Titel er en Kende vildledende: Dr. Brandes 
holder langt mere end han lover. Hans Skildringer bevæge 
sig nok i ydre Forstand paa berlinsk Grand, men i Virkeligheden 
er det Tyskland mere end Berlin, hans Iagttagelser gælde. Rigs- 
hovedstaden har været det Midtpunkt, hvorfra han har betragtet 
Nutidens tyske Kultur og Politik, og hvor han fortæller om 
særlige berlinske Forhold og Tilstande, er det for derigennem at 
bringe os til Forstavelse af Niveauet i vore Dages Tyskland. 
Derfor vil maaske den, som venter sig en Specialskildring med 
kraftig berlinsk Lokalfarve, føle sig noget skuffet, men Skuffelsen 
maa hurtig opløse sig i Taknemmelighed for den rige Belæring, 
Bogen paa sit større Omraade yder. 

Brandes* Berlin er først og fremmest en sjælden underhold- 
ende Bog. Det holder haardt at lægge den hen, naar man én Gang 
har faaet den i Haanden. Æmnerne veksle i den rigeste Mang- 
foldighed. Politik, Literatur og Kunst, Gadens og Selskabs- 
salens Liv: intet er ham fremmed eller ligegyldigt. Han har om 
det altsammen personlige Iagttagelser og Førstehaands Tanker. 
Alt lærd Vigtigmageri, al paaklistret Sagkundskab er ham en 
Vederstyggelighed. Han kan tale som den, der har Myndighed, 
uden overlegen Mine og uden at slæbe nogen lærd Bagage 
med sig, og han skammer sig aldrig ved at tilstaa, hvor han 
er Dilettant. I ingen Bog har Brandes været mere i Stue med 
sine Læsere end i denne; han hengiver sig uden Tvang til sit 
rige Fortællertalents Indskydelser, og holder Timer igennem sine 
Tilhørere fangne i lyttende Tavshed. 



Digitized by Google 



Georg Brandes: Berlin som tysk Rigshovedslad. 



951 



Og der er mere her end fængslende Fremstillingskunst. 
Skønt opstaaet gennem tvangfri Meddelelser til Hjemmet om 
Dagens Æmner og hvad der ellers i Øjeblikket har tildraget sig 
den skrivendes Opmærksomhed, er Bogen — saaledes som den 
her foreligger — dog en Helhed. Naar man har læst den til 
Ende, har man et sammenhængende Billede af tysk Aands- og 
Samfundsliv i vore Dage. Der mangler næppe noget Træk af 
væsentlig Betydning. Og som Bogen har en indre Sammenhæng, 
saaledes har den — i bedste Forstand — en Tendens. Forf. siger 
et Sted følgende bitterlig sande Ord: »Tror man at vi i 1864 havde 
staaet som vi stod, i Fald vore »Førere« i Pressen havde haft et 
Ophold i Tyskland eller et grundigt Studium af Tyskland bag "sig. 
De havde læst nogle tyske Aviser, det var alt, og de valgte ud* af 
dem, hvad de fandt passende at fortælle deres Landsmænd. Men 
ikke én af dem følte det som en patriotisk Pligt at lære Tyskland 
at kende. Hvis en og anden af de Mænd, der altid have skreget og 
endnu skrige højest mod Tyskland og Tyskhed og altid have forstaaet 
mindst deraf — - hvis en af dem havde begrebet, at han i Stedet 
for at skælde Aaret rundt, hellere en Gang dm Aaret skulde 
have gjort en Rejse i Tyskland for at studere sin Fjende, kende 
Stemninger og Tilstande hos ham, og tale med hans betydelige 
Mænd, saa vilde det næppe være gaaet i Danmark, som det gik 

. Fra Danmark lyder højere og højere kun Raabet paa 

Fæstningsværker. Paa Indsigt raaber ingen. Man ser ikke, at 
den første Betingelse for et grundigt Forsvar mod Tyskland er et 
grundigt Kendskab til Tyskland.« — Jeg tror ikke at fejle, naar 
jeg ser den hele Bog som baaret frem af denne Tankegang. 
Brandes har gennem den villet opfylde en »patriotisk Pligt«. 

Den, der vil lære at forstaa det moderné Tyskland, kan 
ikke ønske sig en bedre Fører end Dr. B. Aldrig har han vist 
mere af den smidige Tilegnelsesævne, der er en af hans bedste 
Egenskaber som Kritiker. Her er intet »Lobhudelei« og ingen 
Nedrakken: enhver Aandsretnmg, enhver Personlighed er forstaaet 
med sit Væsensfortrin som med sin Begrænsning. Atter og atter, 
paa hundrede forskellige Maader skildres Modsætningen mellem 
Martsgenerationen og den nulevende, af Bismarck prægede Slægt. 
Med Vemod ser Georg Brandes det Slægtled dø ud, »som det 
nyskabte tyske Rige skylder alt, hvad det har i sig af Frisind og 
Tro paa Ideer«, disse halvtredsitidstyveaarige, hos hvem politisk 
Ungdom nu ene findes. Øjensynligt ligge de hans Hjærte nærmest, 



Digitized by Google 



952 Georg Brandes: Berlin som tysk Rigshovedstad. 



ligesom han vel har haft sine bedste Venner blandt dem. Men dette 
er langt fra at sløve hans Blik for den nu herskende Generations 
Fortrin, og for den Styrkens Ret, med hvilken »den har under- 
lagt sig det nye Tyskland* Læs f. Eks. disse Ord: 

„Jeg har fortalt, at da man søgte hans (Kejser Vilhelms) Samtykke 
til at rejse Statuer af Brødrene Humboldt foran Universitetet, svarede han: 
„Men ikke saa store som de af mine Generaler " , ligeledes, at da Goethes Statue 
blev afsløret i Fjor, mente Kejseren ikke, at det stemmede med hans Stilling 
officielt at overvære Afsløringen af en Statue for en Mand, der ikke en. Garø 
havde været General, Saa besynderlig sligt klinger — £et lyder i visse Maa- 
der som fortaltes det om Frederik den Stores Fader — saa er dog denne 
Synsmaade den, som har skabt det tyske Kejserdømmes Storhed. Herpaa 
hviler den, hermed staar og falder den. Hvis Kronprinsen, som det nu menes, 
i sine Anskuelser nærmer sig merei til- den borgerlige Liberalisme, og < br is 
lian og tyans engelske Gematønde, Jivad i øyriglt; er lidet ' sapctønotlgf, paaTrcme^ 
ville* fastholde den Statsopfattelse, de for Tidep nærmest .synes at hylde, saa 
turde dette blive skæbnesvangert for det store Monarki, blive U cotnmencer 
tnent de la fin* ' ' 1 

B.'fe hele Skildring af det moderne Tyskland er gennem- 
trængt af Respekten for den Regelbundéthed og Pligtopfyldetee, 
hvorpaa alt hviler, Ban glæder sig red at spore detøe Aand, selv idet 
ringe og dagligdags. En aP Bogens Perler er eri Skildring af 4m 
berlinske Schutzmdnn til Heét, der paa stærkt befærdede Gade- 
hjørner holder midt paa Kørebanen for at dele Strømmen af 
Vogne og Fodgængere: 

„ Jeg vover at paastaa, at Berlins Gader (især ved Vintertid og under 
Snefald) ikke frembyde noget æstetisk skønnere Skue end disse stille, alvor- 
lige Broneestatuer af Hest og Mand, som med et Blik, en BÉné og uden 
nogensinde at vende Hovedet« hvor stærk end Færdslen og Larmen bh ver 
bag ved dem, byder Orden og skaffer den tilveje. Disse brave, daorlig 
lønnede og pligtopfyldende Karle danne et Slags Miniaturbilleder af den 
preussiske Statsmagt: energiske, rolige, som de holde der, udsatte for Regn og 
Blæst, omgivne af en brusende Menneskemængde og styrende den ved den Auto- 
ritet, hvoraf de føle sig baarne. Bé er fattige, ti, som man her siger: „Die 
preussischen Beamten werden mit Ehr 1 bezahlt*; men man føler, at de ere 
gennemtrængte af denne Ære, og at det er i Krafl heraf, at de overholde 
Disciplin.* 4 

Som B. søger at forstaa det nye Tysklands Aand og In- 
stitutioner ud fra deres egne Forudsætninger, saaledes og&a med 
de ledende Personligheder. Af stort Værd er hans Skildringer 
af Moltke og Bismarck, navnlig den første. Det er et af de 
noblest udførte Portræter, B. har skænket os, og vi tilgive ham 



Digitized by Google 



Georg Brandes: Berlin som tysk Rigsho vedstad. 953 



gærne, at det mere er Tænkeren og Skribenten end Generalfelt- 
marchallen, vi faa at se. Billedet blivér derfor ingenlunde usandt ; 
B. har villet fremhæve de Træk deri, som den vulgære Betragt- 
ning er mest fristet til af overse, og han har haft sin Glæde af 
at dvæle ved de Sider af Moltkes Personlighed, der ligge hans 
egen nærmest. — Af Bismarck gives intet udført Portræt; man 
lærer ham at kende saa i en, saa i en anden Forbindelse, og 
tilsyneladende er det tilfældigt, hvad man faar at vide og hvad 
der ties med. Men naar Læsningen er endt, former der sig ud af 
alle de spredte Træk et levende Billede, som ikke let gaar én 
af Mii^de. 

Ingen har klarere end Brandes set den tyske Aands 
Begrænsning. Stundum er det, som gisper ban efter Luft midt i 
al denne ulastelige Regelrethed; hvad han savner, selv hos de 
bedste af den herskende Retning, selv hos en Moltke, er »den frie 
Mands Præg«. Han respekterer den unge Slægts ihærdige Ar- 
bejde, dens ypperlige Skole, dens fænomenale Dygtighed, men dog 
raaber han sit klagende: »Sand! Sand I Sandt* Det der gør, at 
han, naar alt kommer til alt, føder sig som en fremmed Fugl 
blandt denne Slægt, er, at den ikke længere > føler simpelt og 
menneskeligt«. Man arbejder og »stiræher«, det er sandt, men 
Maalet er snævert afstukket, og ud over det øjnes intet* Det 
er en Slægt af »Specialister«. * 

B. siger et Sted, at hvis han var tysk Borger, , gav han 
Bismarck sin Stemme, og han motiverer det ved, at denne 
Mand betegner »Initiativet, det geniale Vovestykke« i Modsætning til 
Fremskridtspartiernes »tankefattige og uproduktive Konservatisme«. 
Et Ord som dette maaler Forf.s Ævne til at se bort fra selv de 
stærkeste personlige Sympatier og fælde sin Dom ene af reale 
Grunde. Han føler sig ved »personlige, sociale og politiske 
Baand« knyttet til Fremskridtspartierne, han ser, at Regeringen 
hælder til den religiøse Reaktion og benytter sig af gamle Stamme- 
og Standsfordomme, han oprøres dybt ved den samvittighedsløse 
Benyttelse af Attentaterne til at kneble Personens og Tankens 
Frihed, og dog vilde han efter rolig Overvejelse give Bismarck 
sin Stemme. Saa vist som denne Udtalelse maa give os den 
dybeste Agtelse for B.s Fordomsfrihed, saa vist vidner den om 
nogen Miakendelse af de politiske Livsformers Betydniåg. Dr. 
B. synes mig at være Realpolitiker i lidt for snæver Forstand. 
I Anledning af en Artikel i et liberalt Blad, der betegner Tobaks- 



Digitized by Google 



954 Georg Brandes: Berlin som tysk Rigshoyedstad. 

monopolets Forkastelse som de liberales Hovedformaal paa næste 
Rigsdag, udraaber han: »Hvilket begejstrende Program, hvilken 
herlig Fane! Forskastelsen af Loven om Tobakémonopolet! Man 
kunde uden Anstrængelse tænke sig en mere overstrømmende 
politisk Produktivitet. c Ja vifet kunde man det, men overser Dr. 
B. ikke her, at de liberale alt i alt dog have et Program, der 
ikke er at kimse ad: Selvstyrelsens. Hvis deres parlamentariske 
Grundsætninger var bleven førte til Sejer og havde gennemtrængt det 
tyske Folks politiske og kommunale Liv, vilde da ikke meget 
være anderledes og bedre, behøvede da Dr. B. at lede med Lygte efter 
en fri Mand, vilde han da have skrevet disse smertelig sande Ord: 
»Hvis ikke Aarhundreders politiske Trældom havde givet de tyske 
Rygge et Knæk, hvis ikke Opsvinget 1848 havde været en enestaa- 
ende Rejsning, saa var det umuligt, at man med Mellemklassernes 
aabne eller stiltiende Samtykke kunde sætte det i Værk, som 
foregaar nu, den systematiske, regelmæssigt funktionerende Under- 
trykkelse af alle de Organer, hvorigennem det menige Folk 
aander og lever sit aandelige Liv«. 

Noget ganske andet er det, naar B. skærende vittigt blotter 
forskellige liberale Føreres Skiften Kulør og* slappe Holdningsløshed. 
Der kan enhver følge ham. 

Dr. B. har levet i Berlins bedste Selskab og saa godt som 
alle de fremtrædende Personligheder, han skildrer, har han haft 
Lejlighed til privat at lære at kende. Dette har selvfølgelig 
sat ham i Stand til at skaffe sig et meget dybere Indblik i 
politiske, literære og selskabelige Forhold, end det i Almindelighed 
er en fremmed muligt, og vi — hans Læsere — har høstet fuld 
Gavn deraf. Kun i en enkelt Henseende har det maaske gjort 
Bogen Skade. Forf. har en Smule for meget set Berlin — og 
det tyske Samfund i det hele — oven fra. Ikke at det skorter paa 
Sympati for »Underklassen«; tvært imod. Hvor ærlig og følt er 
ikke hans Harme over de socialdemokratiske Arbejderes Behandl- 
ing efter Attentaterne. Nej, hvad jeg mener, er, at B. lidt vel 
meget har levet »over Skyerne, hvor Himlen den er blaa« til 
altid at have et levende Indtryk af, hvor grumset det kunde se 
ud længere nede. Karakteristisk er den Fjærnhed , hvorfra han 
betragter en Bevægelse, der. har grebet saa dybt ind i det store Fler- 
tals Følelsesliv som den antisemitiske. Han siger selv, at han ikke 
er i Stand til at tale om den »med synderlig Autopsit. »Om det hele 
foregik i Babylon i Stedet for i Berlin, kunde jeg i Grunden ikke 



Digitized by Google 



Georg Brandes: Berlin som tysk Rigshovedstad. 



955 



have mærket mindre til det end nu; .... det Selskab, jeg søger, 
eller som søger mig, lever og aander i en Himmelegn, hvorhen 
dette Skraal fra Gaden ikke naar«. Man savner da ogsaa i B.s 
Omtale af denne lidet renlige Bevægelse det friske, det selvsete, 
som ellers gør hans Bog saa tiltrækkende. 

Brandes' Berlin er en Bog fuld af Aand og Belæring. Man 
lærer af mangt et enkelt Kapitel i den mere end af en hel »Rejse- 
beskrivelse« af den sædvanlige Slags. Som alt, hvad dens Forf. 
skriver, er den i eminent Forstand aktuel og griber med fast og 
modig Haand om mangt et betydningsfuldt Nutidsspørgsmaal. I 
al sin Fordringsløshed er Bogen vor nye Literaturs første Mand 
værdig. 

N. Neergaard* 



Digitized by Google 



Teatrene. 



Det var som en Forkogling af den unge Digter : hver den hede Tanke, 
hver udskejende og skønhedssyg Drøm, hvert uroligt Suk gik hjem til dette 
Imperatorsæde, prydet med Skuespillerens Laurbærkranse, og de hvilte ved Lyden 
blot af Neros Navn. Der tog de Form i ubændige Vers, fulde af Ud. Og 
vi, som var lidt ældre og ikke var just af den samme Kreds, vi hørte af de 
jævnaarige om Aften efter Aften, hvor den unge Christiansen for Venner, 
atten Aar, som han,§ læste sine brændende Strofer om Neros og Poppæa Sa- 
binas Elskov. 

Nu er nogle Aar gaaet hen siden da, og nu er Einar Christiansens 
„Nero" spillet. Den unge Forfatter iiar ikke sluppet sin Helt , Nero har levet 
hele hans Ungdomsliv med ham. Og i det Skuespil, som vi nu ser, har Mo- 
ralen vundet alt det — hvad Nero-Drømmen tabte. Den hvide Kristendom 
slaar blege Traade i den neroniske, blodstænkte Purpurvæv, Neros Lyst bøjer 
angrende Knæ under det fromme Blik fra Asras Dueøjne. 

Der er megen Moral, der er funklende Ord, der er paany — som i Lin- 
dows Børn — to— tre af disse hastigt og snildt optømrede Situationer, som 
vidner om Teaterskribentens Haandlag; der er Pragtsteder for en Nero-Dekla- 
mator, og der er al Rolleskrædderens omsigtsfulde Maaltagen af den for det 
givne Parti bestemte Skuespiller ; der er Stænk af Poesi, der er en skønt instru- 
menteret Efterklang af svulmende romantiske Ord — men Nero-Aanden, den 
er dunstet bort indtil sidste Spor. Einar Christiansen plantede i dette Drama 
en Paaskelilje paa sine Ungdomsdrømmes Grav. 

Naar man ser dette „Nero*, tænker man uvilkaarligt paa, hvilken Magt 
hin unge Roma-Cæsar, der med Poppæa Sabina vekslede saa elskovsfulde 
Ord, vel vilde have haft over vore Sind. Mens Emil Poulsens Deklamation, 
stolt og selvtillidsfuld, ruller os forbi — som illustreret af en harmonifyldt Pla- 
stik — tænker man, at lige godt som denne stilfulde Kunst passer denne 
Nero, der er blevet ældre, vilde maaske en Jaques Viehes unge Skønheds- 
drømme, hans tørstige Passion, have givet Liv og Sjæl til den Nero, som var 
sprunget frem af hine unge Digter-Længsler, der vidste kun lidet om Asras Hvid- 
hed, men mer og endnu mer om Poppæas Dejlighed og det brændende Romas 
Dæmon-Pragt. 

Man tænker paa dette, vi her hjemme aldrig ser: et ungt Stykke, spillet 
af unge. Man giver sig hen til en Drøm om et Drama, skrevet af en fem og 



Digitized by Google 



Teatrene. 



957 



tyveaarig, spillet af Skuespillere paa hans Alder, mættet med al Samtidig- 
hedens og Følelses-Lighedens Forstaaelse — og man ser mismodig en Skare 
unge dramatiske Kunstnere spredte planløst paa fire Scener, ledet uden Spor 
af Maal og uden blot en Gnist af kunstnerisk Ærgerrighed. 

Den fuldstændige Mangel paa Enhed i Styrelsen af vore Teatre slaar os, 
just naar vi tænker paa de unge, med sørgelig Magt. Ti nu er der vokset 
frem en Hob af yngre. De findes paany, Æmnerne til et friskt og kraftigt 
kunstnerisk Kuld. Men de har ingen Opdrager, ingen som samler. Ingen af 
vore Teaterledere vover klarsynt at se, at her er Vejen hen gennem daarlige 
Tider til den betryggede Fremtid. 

Paa Kasino veg „Fyrst Zilah" for „en. Tur til Maanen*. Nøgne Personer 
i Flok forjog Ida Aalberg og Vilhelm Viehe. Og med det samme har tyve 
Balletdamer i elektrisk Lys bragt hos Publikum i Forglemmelse et Forsøg fra 
de helt unge paa at spille virkelig Komedie, et Forsøg, som Publikum af al 
Magt burde have opmuntret, og som for Direktøren utvivlsomt burde have 
været et Fingerpeg. 

Ti saaledes som dette fuldstændig hule Stykke „Fyrst Zilah* ved den 
tiende Opførelse blev spillet af Kasinos uøvede Tropper, var det godt indtil 
det overraskende. Kritiken, som møder ved den første Forestilling, og som 
der afsiger sin endelige Dom, uden at regne hverken med Ængstelse eller 
Uøvethed, havde imidlertid slaaet de unges aastrængte Forsøg til Jorden, og 
Direktøren hastede — tvungen af sin for Sæsonen lagte Plan — til Maanen. 
Vilhelm Viehe og de andre havde saaet i Sandet De tik ingen Grøde. 

Sandheden var den, at de havde fortjent al Opmuntring. Fejlene var 
her den ellers saa udmærket resolute og handledygtige Direktørs, der her 
næppe havde gjort nok for at understøtte sit unge Personales Arbejde. 
De to Figurer, der i anden Akts Begyndelse konverserede Baronessen« og som 
hver Aften vakte Publikums Latter og blev, trods al deres Ubetydelighed, et 
Skær til Stranding, burde ikke præsenteres paa et Teater; hvor Herrerne Pio og 
Helsengren gaar ledige om. Det er næppe betænksomt af en Direktør fox et ungt 
Teater at gøre Brud paa en Rolles Mening og slaa Breche i et Stykkes sunde Sans i 
den Grad, som her skete, da man lod Fru Recke-Madsen slæbe sin gamle, nu 
lidt krumryggede Teatervanthed ind i Baronessens levelystne, ungdommelige 
Parti. Rollen vilde fortræffeligt have klædt Frøken Louise Brocks elegante Frem- 
toning og lidt blasert-spidae Repiik-Toumermg. Selv Fru Schwartz-Nielsen havde 
lykkeligere fremstillet denne inkarnerede Giftelyst. Men Direktøren havde, som 
sagt, kun vist svagere Interesse for sit kæmpende Korps 1 Anstrængelser. 

Følgen var den, man kunde vente. Selve Ida Aalbergs Sejer knuste alle 
hendes Omgivelser. Naar jeg her taler disse Omgivelsers Sag, er det, fordi 
intet er mig smerteligere end at se unge Kræfter kæmpe redeligt men resultat- 
løst Fremdeles fordi det er min Overbevisning, at Direktørerne — og alle 
vore Direktører — maa atter og atter have den Sætning indskærpet, at deres 
Pligter mod et Personale ikke er opfyldt den Dag, da de har betalt til sidste 
Hvid de bestemte Gager, Mest har en Direktør for unge Pligter. Ti det vil 
tifold staa til ham at hjælpe frem saa godt som at hæmme, at stille frem i 
Lys saa vel som at holde inde i Skyggen. 

Mig forbavsede Hr. Aagaard som den gamle Ungarer. Her formede 
sig hans Ubevægelighed om til Ro, hans Diktions Langsomhed fik Præg af 



Digitized by Google 



958 



Teatrene. 



behersket Værdighed, og den hele Fremtoning, som plejer lidt udfordrende at prale 
under Operettens Silketrikot, virkede med militarisk og næsten fornem Anstand. 
Hr. Nathansen, hvis Udvikling jeg har fulgt fra den første Dag-, han satte sin 
Fod paa Scenen* og hvis naturlige Replik og Trohjættethed i Stemningen skulde 
synes de lykkeligste Egenskaber, kom over Michel Menko uden at vække Latter og 
sagde en enkelt Replik, der laa hans Naturel nær, med saa ægte og umiddel- 
hart et Tonefald, at hver lydhør fangede Klangen af Ordene som et Løfte for 
Fremtiden. Vilhelm Viehe endelig kender endnu ikke Maskeringens og Hold- 
ningens vanskelige Kunst, men hån aabenbarode en Følelsens mandige Noblesse, en 
Ævne til uvilkaarlig at overbevise, som selv havde imponeret den første Aftens 
skeptiske Publikum, der Gang efter Gang taaler det middelmaadige af døm, 
man har tilkendt Autoritet, men som har saare svært for at bøje sig an- 
erkendende for Ævner, som uden Autoritets-Stemplet arbejder sig fremad. 

Og disse Løfter, givet af tre unge, blev skrevet i Sandet. 

Personalet hos Direktør Rasmussen vandrede ud i Maanens Ørkenregioner 
og mødte paa sin golde Vej alle de unge fra Folketeatret. Direktør Abrahams 
fører en stolt Trup. Han har samlet et Personale af første Rang, han betaler 
dette Personale Gage, og dette samme Personale spiller „Gøngehøvdingen*, 
„Frøken Sol" og „En Børsbaron". Det er i disse Stykker, at Professor Høedts 
Elev opdrager den unge Generation. Det er ved et saadant Repertoire, at 
Skuespilleren Severin Abrahams desavouerer sin egen kunstneriske Fortid og 
sætter i bengalsk Belysning de Direktører, under hvilke denne Skuespiller 
tjænte — ti til et saadant La vmaal sank Repertoiret aldrig. 

Og Hr. Abrahams , spiller alle disse værdiløse Produkter., mens han bog- 
stavelig hver Dag snubler over Løfter, afgivet af de Skuespillere, hvis Ævner 
han afstumper og næsten overflødiggør. 

Fru Mantzius spiller i „ Gøngehøvdingen ■ Palle. Man undres glad over 
en frisk Oprindelighed, en Gemyttets kraftfulde Fylde, som ude i Frilufljord 
vilde give smuk Frugt, Hendes næste Rolle er en Proverbebondepige i Urte- 
potteformat. Jaques Viehe spiller diskret og med bramfri Sympati Svend 
Gønge; han overrasker i „Nye Tider* ved en Naturstudiets Kraft, som med et 
eneste Slag ved Siden afHr. Martinus Nielsen stiller ham. fremst blandt de unge her 
hjemme; han udfører en Proverbe-Greve med en elskværdig Elegance, et Herre- 
dømme over Repliken, en tvangfri Holdning, en Ævne til at synes smuk — som mer 
end noget andet bærer Vidne om umiddelbar scenisk Magt. Hr. Hellemann. viser i 
Rolle efter Rolle sin Skarphed i Karakteristik, sin Sky for Overdrivelsen; Hr.Berg- 
gréns Henrik-Ansigt smiler os i Møde hver anden Aften; Hr. Marer overbeviser atter 
og atter om sit sobre Talents Levedygtighed; Hr. Reumert vinder et rirtuos- 
mæssigt Herredømme over et elskværdigt Temperament; Benjamin Petersen 
maler i en bizar Rolle et Stykke virkeligt Sjæleliv. Om Damerne vil 
jeg slet ikke tale. Ti Primadonnaerne staar ved denne Scene i Queue 
blot for at komme indenfor Baggrundsdørene. Fru Secher, Frøken. Lydia 
Sørensen, Fru Rosenbaum, Frøken West og hvad de. alle hedder disse Prima- 
donnaer, der i Kulisserne venter paa de Stikrepliker, som — ikke kommer, 
mens „Frøken Sol* følger efter „Gøngehøvdingen \ og „En Børsbaron* efter 
„Frøken Sol*. „Kapriciosa* skimtes ude i Horisonten. Hun kører med sine 
Svaner fra Amaliegade op til Volden, naar „En Børsbaron* har spillet ud sit 
sidste Kort. 



Digitized by Google 



Teatrene. 



959 



Lykkeligt, at den, som ledede Severin Abrahams 1 første Skridt i Kunsten, 
ikke skal se denne Teaterledelse, denne Opfattelse af Pligten mod Ungdommen, 
hvem den store Mester viede hele sit Liv. 

„ Dagmarteatret * og Nationalscenen har færre unge Skuespillere. Direktør 
Andersen sætter størst Pris paa Kunstnere, som har traadt deres Børnesko. 
Hr. Martinius Nielsen — vel den af vor Generation, som snart længst har maalt 
Rummet mellem Fonden og Suftørkassen — er paa Jærnbanegades Scene Ung- 
dommens Repræsentant. En selvsikker Rutine skæmmer ofte hans Spil. Han 
overvælder os med et Væld af Uforstyrrelighed og Velklædthed. Han kan 
formelig skinne af sin Positions Uangribelighed. Men til andre Tider — og 
just da, naar Rollen stiller Fordringer til ham — griber han dybere ind og 
skræller den falske Overlegenhed bort. Han bevæger os da ved fuldt ud 
ægte Varme og en vis tidlig erhvervet Autoritet, som man næppe kan skatte 
for højt. 

Nationalscenen har af unge kun et Par Tenorister. Maaske venter i 
Elevlogen et og andet ukendt Talent utaahnodigt paa Foraaret — for efter 
tilbragte Læreaar ved Nationalscenen at kunne gaa til et af Privatteatrene. 
Paa Scenen ses kun Hr. Mantzius. Smukt har han bøjet Nakke for den aka- 
demiske Spilleart. 

Saaledes vokser, spredt og uden Røgt, den Ungdom op, paa hvis Ud- 
vikling vor Skuespilkunsts Fremtid beror. De , som vil tage de for Øjeblikket 
styrende Personligheder ved vore Scener i Forsvar, vil sige, at Tiderne er for 
haarde til, at en Privatdirektør ikke skulde have mer end nok at gøre med 
akkurat at bjærge sig. Der bliver ham for stakket Tid til paa Købet at 
bjærge Kunsten. 

Der er til dette et og andet at svare. Hvad Nationalscenen angaar, kan 
Svaret gives som et Spørgsmaal, og dette: Vilde vor statsunderstøttede Skue- 
plads' Underskud ikke fremkomme lige saa nemt og med lidt større Udbytte 
for Kunsten, hvis Teatret drog til sig og plejede en Del af de unge Kræfter, 
som nu slides ud saa helt resultatløst som ved ^ En Børsbarons u Teater? Eller 
koster det maaske allerede saa rigeligt Besvær at frembringe Nationalscenens 
Underskud, at man slet ikke tør vove dette Forsøg 

Svaret angaaende vore Privatteatre er givet saå ofte før. Det er altid 
givet uden en Skygge af et Resultat. Den , som alvorligt undersøger disse 
Ting, har, som eneste Udbytte, bestandig kun høstet Utak. Nu vil han fange 
denne sin Løn rigere end nogensinde før. Hvis Kritikeren før ikke ansaas 
for en Ven, vil han nu blive udraabt som en Fjende. 

Det skyldes — de daarlige Tider. Teaterdirektørerne tjæner ikke mere 
Formuer. Det hænder endog, at de taber dem. Hvert Stykke, de spiller, er 
deres sidste Kort. Selv de Kritikere, som i den gode Tid med størst Autoritet 
revsede Privatteatrenes Mangel paa Enhed og Plan i Ledelsen, lader sig under 
disse Forhold forlede til en skæbnesvanger Crodhjærtethed , der undergraver 
deres egen Indflydelse, uden dog at magte i Længden at gavne snogen Direktør. 
Ti den øvrige — lavere — Kritik følger bevidst eller ubevidst efter ; istedenfbr 
Kritik, som vejledede, har vi en Falbyden, som ingen vildleder. For Publikums 
Sporsans desavouerer hurtigt og uhjælpeligt disse Avis-Sucees'er, der ikke har 
andet Fodfæste end et vist Antal Spalter af opkonstruerede Ord. 

Tilskueren. 1885. 6* 



Digitized by Google 



960 



Teatrene. 



Den, som under disse Forhold penny vil paastaaY !at Privatteatrenes Di- 
rektører skylder dem selv og de evigt gentagne Vildfarelser deres kranke Lykke, 
vil jo næppe høste nogen inderligere Tak nu end i hin Tid, da han stod min* 
dre ene om atipåavise Ftejjlene. •: 

Et åf vore Teatre styres dfter en Plan. Hr. August Rasmussen Véd sin 
Vej; Han gaar fremad uden et Blink til Siden ad dén Vej, Forholdene siges at harve 
lævnet ham som den eneste. Han vi forhåabentlig naa sit Maal, en Dag at 
have i sine Hænder en vis Kapital Fremtiden vil vise , hvor vidt han vil bé> 
nytte noget af denne Kapital i Kunstens Tjæneste. Men selv om han ikke ger 
det, er Hr. August Rasmussen den 1 eneste af vore Teaterdirektører, hvem Kri- 
tiken intet har at bebrejde. Den: har at konstatere) at et Maal forfølge*; -den 
kan tilføje* at det forfølges med eri hensynsløs Offervillighed med Hensyn til 
Penge, og alt det, som for Penge faaei Pragt, Lys, Dekorationer og Kvinder. 

Hvis Hr. August Rasmussen ikke. havde spillet „Fyrst Zilah\ vikle han 
ikke en Gang have berettiget vort lille Suk over, at han ikke har udskilt af 
sit Personale enkelte, som er overflødige i hans sædvanlige Repertoire, som 
i dette Repertoire kun fordærves. 

Men naar vi efr færdigle med Kasino, er det forbi med alt, hvadi Enhed 
og Plan kan nævnes. - Personalerne er hge saa tilfældigt sammensat som Rfe- 
pertoiret. Ved det ene Teater falder de unge Damer over hverandres Ren; 
det andet spiller paa en .eneste Primadonna; det ene Teater har tre-fire 
komiske Skuespillerinder, det andet ingen; det ene Teater samler paa Skue- 
spillere, det andet forsøget uden Skuespillere at danne et Repertoire. 

Det vilde .være Uret mod Direktør Andersen at nægte, at kan na og 4a 
syr Purpurlapper paa sit Teaters kunstneriske Bomuldskiædning. Han gra- 
det endog ret hyppigt Men hidtil har Raabet om Repertoirenøden været 
Undskyldningen for dette Teaters store FejL Raabet tør ikke gælde mer. I 
alt Fald bør man uforbeholdent undersøge Fejlen. ■ • * 

Der kan raade ten Tvivl om , hvor vidt Direktør Andersen har Modet 
til at grunde et literært Teater. Han har i - alt Fald bestandig, Sæson efter 
Sæson, isprængt sit Repertoire med saa fremmedartede Bestanddeles at hato 
synes mig at mene, at visse fremmedartede Elementer er {nødvendige for at 
redde det literære Teaters KasSei i f 

Han deler muligt her an almindelig Tro-, som forekommer mig* at vwrt 
en almindelig Vildfarelse. Det kan ikke være gavni%t ved jNiiikhe* : at 
jage det Publikum paa Flugt, man ved „Et Besøg* har samlet Samtidig med 
at man ved at dyrke saa forskelligartet Repertoire; tvinges til at holde ] — selv 
ved et fattigere peraonelt-forsynet Teater — Kræfter, som er tilovers enten, i 
den ene eller den anden Gren af Skuesttilariernes og man såaledes léragier 
Udgifterne — gør man, ved uafladelig at jage Publikum hid og did< Indtægterne 
meget stærkt divergerende* og hele den pekuniære t Stilling uberegaeåg. 

Just i Tider som disse syntes det at raaatte gælde om at fæste« til sft 
Teater en bestemt Kreds af Tilskuere, hvis stadige Interesse man holdt tegen. 
Om den vilde den daglige Sucees da spænde sin! Varierende Mur al det store 
Publikums Flok. « . 

Men for at naa dette Maal maatte der arbejdes meget stærkt .Fe* at 
kunne tilfredsstille dette faste Publikums . Krav, maatte man bringe et saa 
hastigt vekslende Stof af Stykker, at det var nødvendigt at' arbejde med te 



Digitized by Google 



Teatrene. 



964 



Prøver paa aamme Tid. Kun saaledes vilde man kunne undgaa de altfor 
pludselige Fald i Indtægter* som de ved saa rigt rekruteret Repertoire tit fore* 
faldende Uheld vilde afstedkomme. . ! - , 

Med siger og skriver en Skuespillerinde til Hovedroller *- lader dette 
dobbelte Arbejde sig imidlertid ikke tænke. Ingen Kunstnerinde i Verden kan 
i Længden være ene ved et Teafter, som maa basere sin Virksomhed ^aa at 
skifie Plakat mindst hver tredje Uge. Uden jFrøken Nitouche*s enestaaende 
Held vilde Hr. Andersen allerede i Fjor have tørt, at det er Galgenmod at 
basere sin Velfærd paa en eneste Eksistens. 

1 Naar man overfor Dagmarteatret og dets Ledelse stadig taler otti Mangien 
af Stykker, kan det have sin Berettigelse. Dog i synes det mig, at man fore- 
løbig overdriver disse Vanskeligheder. Der er endnu Uopførte Skuespil for 
den, som vil vove med Fornuft. Det vil sige den, som baserer Heldet ikké 
bestandig paa det enkelte Kort, men paa en konsekvent sammensat; hurtigt 
udspillet Række af Arbejder. Denne Teaterstyrer vil Ånde Led nok at fatte i 
sin Repertoirering. 

Man har spillet Anne Charlotte Edgrens Smaa-Arbejder. Hendes store 
Dramter venter midt paa Torvet. Er „En Forlovelse * spillet i København — 
„Et Brud* blev det paa Svensk. Et Par Nyheder drysse os altid i Skødet fra 
Frankrig. I Tyskland skriver Oskar Biumerithal, og Paul Lindau har skrevet 
End ikke Henrik Ibsen er udtømt Vi hår endnu aldrig set * Kærlighedens 
Komedie*. 

Et Repertoire kan saaledes endnu findes. Men et arbejdende og 
energisk ledet Teater tør ikke betro hele sin Velfærd til en 
eneste Skuespillerinde. At have gjort delte er Dagmarteatrets Fejl. 

^ Det er dette arbejdende Teater, paa hvilket vi venter. Medens 

Hr. August Rasmussen forsøger at erhverve sig en pekuniær Position, og mens 
Hr. Abrahams stiller sit eget kunstneriske Navn og sit Teaters gamle Prestige 
saa fuldkommen udenfor Spillet, bliver kun Direktør Andersen tilbage at bygge 
paa. Maaske kunde ddg han vinde den Overbevisning« at kun et planfuldt 
Arbejde kan værne' mod Tidernes pengelige Ugunst 

— — Et Teater som dette konsekvent ledede Dagmarteater vilde da af 
sig selv suge den dygtige sceniske Ungdom til sig. Det er Ungdommen, som 
kan og bør arbejde. Den vilde samles ved et saadånt Teater, og den vilde 
vokse med Opgaverne* 1 

Det er her ikke Stedet til at gaa ind pria noget af det svundne Fjærdin^r- 
aars Enkeltpræstationer. Det første, som blev ydet ydedes af en fremmed: 
Ida Aalberg distancerede ved sin Kunsts Energi vore hjemlige Medbejlersker. 
Denne Kvi ti de, som ikke er uden Fejl, véd en Hemmelighed — Hemmelig- 
heden at herske over os. Hun < betvinger os, selv naar vi er uenige med hende. 
Vort Blik bliver paa hendes Ansigt, og vort Øre længes bestandig efter Lyden 
af heades Ord. ! 

Som „Fyrstinde Zilah 14 virkede hun mest ved sin Kunsts fornemme 
Holdning og dens hele grand air. Det var paa dette Punkt hun slog Fru Oda 
Nielsen til Jorden. Naar hun kaldte Michel til Regnskab, imponerede hun ved 
et Fond af undertrykt, behersket Kraft, rent fysisk Styrke, som fik os til 1 at 
skælve ligesom Michel. Og naar Udbrudene kom, blev de sejerrigt baaret af 



Digitized by Google 



962 



Teatrene. 



denne spænstige Fysik. Her besejrede hun Fru Betty Hennings* blodfattige 
Konstitution, som altid bliver stakaandet under de store Optrin. 

Og begge Sammenligningerne med de lokale Primadonnaer lod sejers- 
stolt blive tilbage af Ida Aalberg dette Billede: Fyrstinde Zilah, stærk, hver 
Nerve, hver en Muskel spændt, svingende Pisken over Michel Menkos Skuldre. 

Om et Par af de unge har jeg allerede talt. Sjældent fanger vel 

et Teater saa lykkelig en Fugl som Jaques Viehe. Direktøren, som synes 
ængstelig for ikke at finde Begrænsningen for et saadant Talent, lader ham gennem- 
støve alle Genrer. Og hver ny Rolle, som kunde blive et Fald, viser sig som 
en ny Sejer. Her er en Elsker funden. 

I Hr. Martinus Nielsen er langsom en jeune premier dannet Som den 
unge Kunstner spiller i Slutningsscenen af „En Pariserroman*, er det vanske- 
ligt at finde Lovord nok for hans Mod og hans Naturlighed. 

Herman Bang. 



• 



Digitized by Google