Skip to main content

Full text of "Vort landbrugs skadedyr blandt insekter og andre lavere"

See other formats 


La.ni 


-     '        ".''  !    y./f'. 


Kaaeayr; 


<t~  ^7 


xi.  Landboskrifter,  woo. 

udgivne  med  Understøttelse  af 
det  Raben-Levetzauske  Fond  af  det  Kgl.  danske  Landliusholdningsselskal). 


Vort  Landbrugs  Skadedyr 

blandt 

Insekter 


og  andre  lavere  Dyr, 


Af 


Sofie  Rostrup. 


Med  48  Afbildninger. 


Kjebenhavn. 
Hovedkommission:  Det  Sehubotheske  Forlag. 

Bianco  Lunos  Kog-trykkeri. 

1900. 


Forord. 


Af  Det  kyl.  danske  Landhusholdningsselskab  er  det  blevet 
mig  overdraget  at  forfatte  et  Skrift  om  Insekters  og-  andre 
lavere  Dyrs  Angreb  paa  Landbrugets  Kulturplanter.  Hen- 
sigten med  Skriftet  skulde  være  at  give  Landmændene  en 
praktisk  Vejledning,  ved  Hjælp  af  hvilken  de  kunde  skaffe 
sig  Oplysning  om  Aarsagerne  til  de  af  Dyr  foraarsagede 
Sygdomme  paa  deres  Marker,  faa  nærmere  Underretning  om 
disse  Dyrs  Levevis  og  saa  vidt  muligt  faa  Kundskab  om 
Midler,  med  hvilke  de  kan  bekæmpes. 

Med  dette  Maal  for  Øje  har  jeg  udarbejdet  forelig- 
gende Skrift,  hvor  Hovedvægten  er  lagt  paa  Beskrivelsen 
af  den  Maade,  paa  hvilken  Planterne  angribes,  samt  de  ska- 
delige Dyrs  hele  Levevis,  som  det  er  nødvendigt  at  kjende 
for  at  kunne  bekæmpe  dem  paa  en  praktisk  Maade.  Dog  har 
jeg  ikke  ment  helt  at  kunne  forbigaa  en  almindelig  zoologisk 
Beskrivelse  af  Dyrenes  Bygning  og  Slægtskabsforhold,  da 
det  uden  Kjendskab  hertil  ikke  vil  være  muligt  at  naa  til 
rigtig  Forstaaelse  af  disse  Smaaskabningers  Liv. 

Det  forste  Afsnit  giver  en  kort  Oversigt  over  de  Midler, 
ved  Hjælp  af  hvilke  man  direkte  eller  indirekte  kan  be- 
kæmpe de  skadelige  Dyr.  Derefter  gennemgaas  Dyrene  i 
følgende  Orden:  Rundorme,  Bænkebidere,  Tusindben,  Insekter, 
Mider  og  Snegle,  idet  der  forud  for  hver  af  disse  Afdelinger 
gaar  en  almindelig  Beskrivelse  af  de  paagjældende  Dyrs 
Bygning.  Endelig  følger  som  et  sidste  Afsnit  en  Nogle  til 
Bestemmelse  af  Dyrene.  Nøglen  er  ordnet  efter  Værtplan- 
terne   og    er.    saa    vidt    muligt,    bygget    paa   Angrebets  Ka- 


rakter,  uden  at  det  dog  har  været  muligt  helt  at  forbigaa 
Dyrene  som  Udgangspunkt. 

I  Texten  lindes  43  Figurer,  fremstillende  Dyrene  og  de 
af  disse  angrebne  Planter  eller  Plantedele.  Af  Figurerne  er 
de  20,  der  er  forsynede  med  *,  originale,  tegnede  og  skaarne 
i  H.P.Hansens  xylografiske  Etablissement;  de  23  er  laante: 
fra  hvilken  Forfatter  eller  hvilket  Værk  findes  tilføjet  ved 
Figurerne. 

De  fleste  af  de  i  Skriftet  omtalte  Dyr  findes  lier  i 
Landet;  dog  har  jeg  ikke  ment  helt  at  burde  forbigaa  de 
Dyr,  der  i  andre  Lande  optræder  ødelæggende  paa  Kultur- 
planter, der  ogsaa  dyrkes  her  i  Landet,  da  de  maaske  i 
Fremtiden  kan  indfinde  sig  her,  og  det,  selv  om  dette  ikke 
skulde  blive  Tilfældet,  dog  kan  have  Interesse  at  vide  Besked 
om  Dyr,  der  ideligt  omtales  i  Beretninger  fra  vore  Nabolande. 

Paa  Rejser,  jeg  i  de  senere  Aar  har  foretaget  med 
Understøttelse  fra  Landbrugsministeriet,  har  jeg  indsamlet  en 
Del  praktiske  Erfaringer,  saaledes  at  jeg  ud  fra  Selvsyn  har 
kunnet  give  Beskrivelse  af  de  fleste  Angreb;  dog  er  der  flere 
af  de  omtalte  Dyre- Arter,  jeg  ikke  har  truffet  i  Virksomhed 
paa  Markerne;  i  saa  Tifælde  har  jeg  maattet  benytte  andre 
Forfatteres  Beretninger  om  dem. 

En  Mængde  værdifulde,  praktiske  Oplysninger  har  jeg 
modtaget  af  Dr.  E.  Bostrup,  hvem  det  er  mig  en  kjær 
Pligt  herved  at  takke  for  den  Beredvillighed,  hvormed  han 
altid  har  ladet  mig  faa  Del  i  og  nyde  godt  af  sine  mange- 
aarige  Erfaringer  paa  Plantepatologiens  Omraade. 

Endelig  maa  jeg  bringe  de  mange  Landmænd,  jeg  paa 
mine  Kejser  har  besøgt,  min  Tak  for  den  Interesse,  de  har 
vist  mine  Undersøgelser,  og  den  Hjælp,  de  har  ydet  mig 
ved  disse. 

April  1000. 

Sofie  Rostrup. 


Indhold. 


Side 

I.  Forholdsregler  til  Bekæmpelse  af  hvirvelløse  Dyrs  Angreb 
paa  Landbrugets  Kulturplanter 1. 

II.  Rundorme,  Nematoda 6. 

Stængelaalen,  Tylenchus  devastatrix 8. 

Hvedeaalen,   T.  Tritici 12. 

Bygaalen,   T.  Hordei 14. 

Roeaalen,  Heterodera  Schachtii 16. 

Rodaalen,  H.  radicicola 23. 

III.  Leddyr,  Arthropoda 25. 

A.  Krebsdyr,  Crustaceae 29. 

Bænkebidere,  Oniscus 29. 

B.  Tusindben,  Myriopoda 29. 

C.  Insekter,  Insecta 30. 

1.  Retvingede.  Orthoptera 38. 

Jordkrebsen,  Gryllotalpa  vulgaris 39. 

Ørentvisten,  Forficula  auricularia 41. 

Thrips  secalina 43. 

Phloeothrips  frmnentaria 44. 

Korn-Blærefoden,  Thrips  cerealium 45. 

Hør- Blærefoden,  T.  Lini 45. 

Hylde-Blærefoden,  T.  Sambuci  . 45. 

2.  Næbmundede,  Ehynchota 45. 

Bladlus,  Aphididae 4H. 

Bedelusen,  Aphis  Papavcris 50. 

Vikkelusen,  Siphonophora  Viciae 51. 

Ærtelusen,  S.  Pisi 51. 

Kaallusen,  Aphis  Brassicae 52. 

Kartoffellusen,  A.  Solani 52. 

Kornlusen,  Siphonophora  cerealis 52. 

Havrelusen,  Aphis  Avenae 53. 

Cikader,  Cicada 51. 

Tæger.  Heteroptera 55. 


II 

Side 

3.  Biller,  Coleoptera 57. 

Løbebiller,  Carabidae 60. 

Axløberen,  Zabrus  gibbus 60. 

Aadselbiller,  Silphidae 63. 

Den  sortglinsende  Aadselbille,  Silfha  atrata .    64. 

Den  matsorte  Aadselbille,  S.  opaca 65. 

Den  tværrynkede  Aadselbille,  S.  reticulata  .  .     65. 
Glansbiller,  Nitidulidae 65. 

Rapsglansbillen,  Meligeihes  aeneus 65. 

Chryptophagidae 67. 

Runkelroebillen,  Atomaria  liveavis 67. 

Torbister,  Scarabaeidae 69. 

Den  almindelige  Oldenborre,   Melolontha  ml- 
garis 70. 

Gaasebillen,  Phyllopertha  horticola 77. 

Smældere,  Elateridae 78. 

Kornsmælderen,  Agriotes  lineatus 79. 

Andre  Smælder-Arter 83. 

Bladbiller,  Malacodermata 83. 

Dascillus  cervinus 84. 

Snudebiller,  Curculionidae 85. 

Bladrandbiller,  Sitones 85. 

Roesnudebillen,  Otiorhynchus  Ligustici  ....     87. 

Kaalgallesnudebillen ,     Ceuthorhynchus    sulci- 
collis 87. 

Rapssnudebillen,  Baridius  chloris 89. 

Kornbillen,  Calandra  grunar  in 90. 

Spidsmussnudebillen,  Apion 91. 

Frøbiller,  BrucMdae 92. 

Ærte-Frøbillen,  Bruchus  Pisi 93. 

Bønne-Frøbillen,  B.  rufimanm 93. 

Den  almindelige  Frøbille,  B.  grananns  ....     94 
Barkbiller,  Scolytidae 94. 

KløverbarkbiUen,  Hylesinus  TrifoKi 94. 

Guldbiller,  Chrysomelidae 94. 

Kartoffelbillen,  Chrysoméla  decemlineata    .  .  .     95. 

Renfanbillen,  Adimonia   Tanaceti 97. 

Kaaljordloppen,  Ealtica  oleracea 98. 

Den  gulstribede  Jordloppe,  ET.  nemorum.  ...    99. 

Kornjordloppen,  //.  vittula 100. 

Rapsjordloppen,  Psylliodes  chrysoeephalus .  .  .  101. 

KornguldbiUer,  Lema  cyanella  og  L.  melanopa  104. 

Den  plettede  Skjoldbille,  Cassida  nebulosa  .  .  105. 
MLariehens,  Coccinellidae 107. 


III 

Side 
Den  haarede  Mariehøne,  Coccinella  globosa.  .  107. 
C.  conglobata 107. 

4.  Aarevingede,  Hymenoptera 108. 

Bladhvepse,  Tenthredinidae 109. 

Kaal-Bladhvepsen,  Athalia  spinarum 109. 

Træhvepse,  Uroceridae 111. 

Halmhvepsen,  Cephus  pygmæus 111. 

5.  Sommerfugle,  Lepidoptera 113. 

Smaasommerfugle,  Mierolepidoptcra 114. 

Møl,   Tineidae 115. 

Kornmøllet,   Tinea  granella 115. 

Det  iranske  Kornmøl,  SHotroga  cerealella   .  .  116. 

Stængelmøllet,  Oxenheimeria  taurella 117. 

Kaalmøllet,  Plutella  cruciferarum 118. 

Kommenmøllet,  Depressaria  nervosa 119. 

Humlemøllet,  Gracilaria  fidella 120. 

Viklere,  TortHcidåe 121. 

Hørvikleren,  Conchylis  epilinana 121. 

Ærteviklere,    Grapholitha  nebritana   og   Gr. 
dorsana 121. 

Timothé  vikleren,  Tortrix  paleana 122. 

Pyralider,  Pyralidae 124. 

Græsmøl,  Crambus 124. 

Græspyraliden,  Anerastia  lotella 125. 

Kaalpyraliden,  Pionea  forficalis 126. 

Rapspyraliden,  Orobena  extimalis 126. 

Høpyraliden,  Ephestia  elutella 127. 

Melpyraliden,  E.  Kiihniclla 128. 

Storsommerfugle,  Macrolepidoptera 130. 

Natsommerfugle,  Heterocera 130. 

Ugler,  Noctuidae 131. 

Gammauglen,  Plusia  gamma 131. 

Humleuglen,  Hypena  rostralis 133. 

Knoporme,  Agrotis 134. 

Kartoffelboreren,  Hydroecia  micacea 137. 

Nætuglen,  Naenia  typica 137. 

Kvikuglen,  Hadena  basilinea 138. 

Græsstraauglen,  H.strigilis 139. 

Stængeluglen,  H.  didyma 139. 

Roduglen,  11.  monoglypha 140. 

Ærteuglen,  Mamestra  Pisi 141. 

Pileurtuglen,  M.  Persicariae 111. 

Kaaluglen,  31.  Brassicae 142. 

Podergræsuglen,  Neivronia  popularis 144. 


IV 

Side 

Grræsuglen,  Charaeas  graminis 145. 

Dagsommerfugle,  Rhopalocera 146. 

Hvidsværmere,  Pieris 146. 

6.  Tovingede,  Diptera 149. 

Myg,  Nemocera 150. 

Kaal-Clalmyggen,  Cecidomyia  Brassicae  ....  156. 

Den  hessiske  Flue,  C.destructor 151. 

Hvedemyggen,  C.  Tritici 154. 

Den  orangegule  Hvedemyg,  C.  aurantiaca    .  .  156. 

.Saddelmyggen,  C.  eqnestris 157. 

Ærtegalmyggen,  C.  Pisi 158. 

Komskjænderen,  C.  cerealis 159. 

Eng-Rævehalens    Galmyg,    Oligotrophus   Alo- 

pecuri 160. 

Have-Haarmyggen,  Bibio  hortulanm 161. 

Stankelben,  Tipula 162. 

Fluer,  Brachyceru 164. 

Den  maaneplettede  Kartoffelflue,  Eumerus  lu- 

nulatu* 164. 

Kaalfluen,  Anthomyia  Brassicae 165. 

Bedefluen,  A.  conformis 166. 

Korn-Blomsterfluen,  A.  coarctata 166. 

Lupinfluen,  A.funesta 167. 

Gulerodsfluen,  Psila  Rosae 167. 

Timothéfluen,  Cleigastra  flavipes 169. 

Den  graa  Bygminérflue,  Hydrellia  griseola .  .  169. 

Den  gule  Bygflue,  Clilorops  taeniopus 171. 

Fritfluen,  Oscinis  Frit 174. 

D.    Spindler,  Arachnida 178. 

Spindemiden,  Tetranychus  Marius 179. 

(Talmider,  Phytoptidae 180. 

IV.  Bløddyr,  Mollusca 181. 

Snegle,  Gastropoda 181. 

V.  Tabel  til  Bestemmelse  af  de  i  foreliggende  Skrift  omtalte 
Dyr,  ordnede  efter  deres  Værtplanter 187. 

Navneliste  over  de  omtalte  Dyr 228. 


I. 

Forholdsregler  til  Bekæmpelse  af  lnirvellose  Dyrs 
Angreb  paa  Landbrugets  Kulturplanter. 

Hampen  mod  Sygdomme  hos  Planter  falder  ligesom 
Menneskets  Kamp  mod  sine  egne  Sygdomme  i  to  Hoved- 
grupper: Forebyggende  Midler,  svarende  til  Hygiejnen, 
og  Udryddelses-Midler,  svarende  til  Midicin  og  Ki- 
rurgi. Ligesom  Hygiejnen  i  de  civiliserede  Menneskesam- 
fund stedse  er  traadt  mere  og  mere  i  Forgrunden,  saaledes 
bor  der  paa  vore  Marker  lægges  mest  Vægt  paa  de  fore- 
byggende Midler.  Landmanden  maa  bestandig  være  paa 
sin  Post  for  at  hindre  Sygdommen  i  at  trænge  ind  paa 
hans  Marker,  eller,  hvis  den  er  til  Stede,  for  at  hindre 
den  i  at  angribe  Planterne  ved  at  gjore  disse  mindre  mod- 
tagelige for  Smitte  eller,  hvis  Smitte  ikke  kan  undgaas, 
gjore  dem   modstandsdygtige  over  for  Sygdommen. 

For  at  hindre  Sygdommen  i  at  faa  Indpas  maa  man 
noje  paase,  at  syge  Planter  eller  Plantedele  ikke  indfores. 
Kod-  og  Roeaalen  kan  saaledes  indfores  med  Planter, 
Hvedeaal,  Frobiller,  den  sorteKornormo.fi.  med 
Fro  (ved  Froanalyse  bor  man  sørge  for  at  undgaa  disse 
slemme  Gæster),  Melpyraliden  og  Møl  med  Mel,  Klid, 
tørrede  Frugter  osv. ,  den  hessiske  Flue  med  Halm, 
Koeaalen  med  Affald  osv.  —  Desuden  kan  man  forhindre 
Indvandring  af  visse  Dyr  ved  at  omgive  de  truede  Marker 
med  Grøfter. 

For  at  beskytte  Planterne  imod  Dyr,  der  allerede  er 
til  Stede,  er  der  forskjellige  Forholdsregler  at  iagttage: 
Valg  af  det  rette  Tidspunkt  for  Udsæden  (Fritfluen, 
Bygfluen,  Lupinfluen,  Runkelroebillen),  rationel  Vexel- 

1 


drift  (Nematoder) ,  Udryddelse  af  saadanne  vildt- 
voxende  Planter,  der  angribes  af  de  samme  Dyr  som 
de  dyrkede  Planter  og  derfor  tiltrækker  Dyrene,  saaledes 
Planter  af  de  Korsblomstredes  Familie  (Jordlopper),  Melde 
(Skjoldbiller),  o.  fl. 

For  at  Planterne  ikke  skal  bukke  under  for  eller  blive 
altfor  stærkt  svækkede  af  Sygdommen,  er  det  af  Vigtighed 
at  vælge  saadanne  Plante-Arter  og  Varieteter, 
der  passer  til  Klima  og  Jordbund.  Dernæst  maa 
man  sørge  for  at  skaffe  Planterne  hurtig  og  kraftig  Væxt 
ved  drivende  Gjodning  (Chilisalpeter  o.  1.),  i  det  hele  holde 
Markerne  i  god  Drift,  dræne  dem  og  holde  dem  rene  for 
Ukrudt. 

Som  Udryddels  esmidler  kan  benyttes  Indsam- 
ling og  Tilintetgjorelse  af  Dyrene  eller  Forgift- 
ning ved  Kemikalier. 

Indsamlingen  kan  enten  foretages  af  Mennesker 
eller  af  insektædende  Fugle  og  Pattedyr.  1  første 
Tilfælde  kan  det  gjøres  direkte  ved  Hjælp  af  Hænderne 
eller  med  Maskiner  eller  indirekte  ved  Hjælp  af  Fangst- 
planter eller  udlagte  Plantedele  som  Lokkemad.  Som 
Exempel  paa,  hvad  der  i  denne  Henseende  kan  udrettes 
med  Hænderne,  henvises  til  Dr.  Bergsøes  forskjellige 
Beretninger  om  Oldenborreindsamlingen.  Særlig  virksom 
vil  en  saadan  Indsamling  være  af  Larver,  hvor  man  kan 
lade  Børn  følge  efter  Ploven  eller  samle  ind  ved  Koeop- 
tagningen.  Ikke  alene  Oldenborrelarver,  men  ogsaa 
Knoporme  og  Smælderlarver  vil  kunne  samles  paa 
denne  Maade,  Kaalorme  kan  man  komme  til  Livs  ved 
at  trykke  Æggene  eller  de  ganske  smaa  Larver  ihjæl,  inden 
de  spreder  sig  paa  Planterne,  Øren  tviste  vil  med  Held 
kunne  samles  i  omvendte  Urtepotter  e.  1.,  o.  s.  v.  Til  at 
fange  springende  Insekter  (Jordlopper,  Cicader)  har  man 
konstrueret  Maskiner  med  klæbrige  Fjælle. 

Fangstplanter  anvendes  særlig  overfor  Nematoder, 
hvorom  nærmere  ved  Roeaal.  —  Smælderlarver  og  andre 
indsamles  med  Held  i  Kartoffelstykker  eller  andre  Plante- 


3 


dele,  der  yndes  af  dem;  man  lægger  saadanne  ned  i  Jorden 
i  en  bestemt  Afstand  fra  hinanden  og  tager  dem  atter  op 
efter  en  Tids  Forlob;  der  kan  da  have  samlet  sig  en  stor 
Del  Larver  i  denne  Lokkemad. 

I  det  andet  Tilfælde  kan  man  dels  benytte  Hus  fugle 
(Høns  og  Ænder)  dels  overlade  Indsamlingen  til  de  vilde 
Fugle  og  Pattedyr,  der  af  sig  selv  bidrager  til  at  holde 
Insekterne  indenfor  visse  Grænser;  dog  kan  Mennesket 
ogsaa  her  gribe  ind  dels  ved  Fredning  af  disse  Fugle  og 
Pattedyr,    dels  ved  at  gjere  Jorden   tiltrækkende  for  dem. 

Benytter  man  Hons  og  Ænder,  da  tilraades  det  at 
fodre  disse  med  Grenfoder  om  Morgenen,  inden  de  drives 
ud  paa  Marken,  for  at  de  ikke  skal  faa  Lyst  til  at  hakke 
i  Bladene,  og  om  Aftenen,  naar  de  kommer  hjem,  med 
Kraftfoder,  for  at  de  lettere  skal  lade  sig  drive  ind.  I  Tysk- 
land har  man  konstrueret  kjorende  Honsehuse  for  mere  ra- 
tionelt at  kunne  fere  Fuglene  rundt  paa  Markerne. 

Som  insektædende  Fugle  og  Pattedyr  kan  nævnes: 
Stæren,  Raagen,  Maager,  Muldvarpen,  Spidsmus  o.  fl.  Dog 
kan  flere  af  disse  ikke  ubetinget  regnes  for  nyttige,  og 
Sporgsmaalet,  om  de  ber  fredes,  kan  derfor  være  tvivlsomt. 
Raagen,  der  er  særdeles  nyttig,  hvor  der  er  mange  Larver, 
kan  derimod  anrette  ret  betydelig  Skade,  hvor  dette  ikke  er 
Tilfældet,  idet  den  saa  æder  Korn  efter  en  stor  Maalestok. 
At  Stæren  ikke  altid  er  en  velset  Gjæst,  vil  være  en  be- 
kjendt  Sag.  Om  Muldvarpen,  der  er  fredet,  fortjener  dette, 
er  meget  tvivlsomt;  de  Tusinder  af  Regnorme,  den  for- 
tærer, og  de  Gange,  den  graver  i  Roe-  og  Kornmarker, 
hvorved  Planterne  løsnes  og  visner,  taler  ikke  til  Fordel 
for  den.  Omvendt  kan  ogsaa  Fugle,  der  ellers  anses  for 
skadelige,  undertiden  optræde  som  nyttige,  saaledes  rensede 
Spurve  for  et  Par  Aar  siden  en  Roemark  ved  Forsøgs- 
stationen ved  Lyngby  for  Bladlus. 

Som  ovenfor  nævnt  maa  man  sørge  for,  at  Larverne 
bliver  tilgængelige  for  Fuglene,  ved  at  gjøre  Jorden  los 
og  fremfor  alt  ved  at  bringe  dem  frem  for  Dagens  Lys: 
hvor  vigtigt  dette  er,  ses  af  de  store  Skarer  af  Fugle,  frem 

1* 


for  alt  Maager,  —  i  de  senere  Aar  fjærner  disse  sig  mere 
og  mere  fra  Stranden  for  at  finde  Larver  —  der  følger 
efter  Ploven.  Kaagen  egner  sig  udmærket  til  at  finde 
Larverne  nede  i  Jorden;  med  sit  skarpe  Blik  opdager  den 
hurtig,  naar  der  er  noget  i  Vejen  med  Planterne,  og  borer 
da  Næbet  ned  i  Jorden  for  at  hente  Ophavsmanden  frem; 
mange  Oldenborrelarver  bliver  paa  denne  Maade  fortærede. 
Undertiden  kan  det  rigtignok  hænde,  at  den  tager  fejl  og 
kommer  til  at  gjøre  Skade,  idet  den  forvexler  Roeplanter, 
der  efter  Udtyndingen  hænger  med  Bladene,  med  Planter, 
der  er  gnavet  af  Larver. 

Som  Midler,  der  kan  bruges  til  Forgiftning  af  Dyrene, 
anbefales  forskjellige  Kemikalier,  der  enten  kan  være 
flydende  og  da  skal  sprøjtes  ud,  eller  tørre  og  da  skal 
pudres  ud  over  Planterne.  Sprøjtning  maa  kun  finde  Sted 
i  tørt  Vejr  og  ikke,  naar  Solen  skinner;  Pudring  skal  finde 
Sted  tidlig  om  Morgenen ,  naar  Duggen  endnu  ligger  paa 
Planterne. 

Vil  man  benytte  saadanne  Kemikalier,  maa  man  vide 
Besked  med  den  Maade,  paa  hvilken  Dyrene  tager  deres 
Føde  til  sig:  om  de  har  bidende  Munddele  og  saaledes 
kan  forgives  ved,  at  de  Plantedele,  de  lever  af,  er  forgiftede, 
eller  de  har  sugende  Munddele  og  saaledes  ikke  inficeres 
ved,  at  der  er  sprøjtet  Giftstof  paa  Planterne.  I  sidste 
Tilfælde  maa  man  vælge  Kemikalier,  der  kan  dræbe  Dy- 
rene ved  Berøring. 

Pifter  Schøyen*)  anføres  de  vigtigste  Kemikalier,  der 
bør  anvendes  til  at  sprøjte  med. 

Overfor  Dyr  med  bidende  Munddele  er  det  virksomste 
Middel  Parisergrønt,  der  er  en  kemisk  Forbindelse  af 
Arsenik  og  Kobber.  Dette  bor  leveres  i  Dejgform  for 
lettere  at  kunne  blandes  med  Vand  og  bør  kjøbes  paa 
Flaske,  ikke  i  Blikdaaser,  da  disse  fortæres  af  Stoffet,  som 


i  Schøyen:  [nsekt-  og  sopfordrivende  Midler.  is<>7. 
— :  Om  Anvendelsen  af  insekt- og  sopfordrivende  Midler  i  Have- 
bruget. L893. 


derved  tørrer  ind  og  bliver  haardt.  Til  20  Liter  Vand 
tages  10  Gr.  Parisergrønt.  Man  udrører  det  først  i  lidt 
Vand  og  spæder  det  senere  op.  Stoffet  opløses  ikke  af 
Vandet,  men  kan  en  Tid  holdes  svævende  i  dette  i  fint 
fordelt  Tilstand,  hvorfor  man  under  Sprøjtningen  maa  røre 
om  i  Vædsken,  for  at  Pulveret  ikke  skal  synke  til  Bunds. 
Sprøjtningen  maa  ikke  finde  Sted  længere,  end  til  det 
begynder  at  dryppe  fra  Bladene,  da  disse  ellers  vil  tage 
Skade  af  Giften.  Efter  Fordampningen  af  Vandet  vil  Pa- 
risergrøntet  blive  tilbage  som  en  tynd  Belægning  paa 
Blade  og  Stængler.  Det  tilraades  til  Blandingen  at  sætte 
lige  saa  megen  Kalk  som  Parisergrønt,  da  man  herved 
sikrer  sig  mod  Beskadigelse  af  sartere  Plantedele.  Gift- 
mængden er  saa  ringe,  at  der  ikke  er  Fare  for  Forgiftning 
af  Mennesker  eller  Husdyr. 

Et  andet  Middel,  der  i  de  senere  Aar  benyttes  en 
Del  og  med  Held  har  været  anvendt  overfor  Kaalorme,  er 
Antinonnin,  der  i  tor  Tilstand  er  explosivt  og  derfor  i 
Handelen  faas  i  Dejgform,  tilsat  med  Sæbe  og  Glycerin. 
Det  har  en  rød  Farve  og  opløses  let  i  Vand. 

Som  Middel  til  udvendigt  Brug  anbefales  Petrole- 
um s  emulsion,  der  er  sammensat  af  Sæbe  og  Petroleum. 
Det  laves  paa  følgende  Maade:  lU  Kg.  Sæbe  (helst  en  fast 
Fedtsæbe,  i  Mangel  heraf  grøn  Sæbe)  opløses  under  Kog- 
ning i  41/«  Liter  blødt  Vand  og  blandes,  efter  at  være 
taget  af  Ilden,  med  9  Liter  Petroleum,  hvorpaa  Blandingen 
i  koghed  Tilstand  pumpes  eller  piskes  kraftig  sammen  i 
5—10  Minutter,  indtil  den  danner  en  jævn,  fiødelignende 
Emulsion  uden  Oljedraaber  i.  Før  Brugen  opspædes  Emul- 
sionen med  blødt  Vand ;  til  1  Del  Emulsion  benyttes  fra 
9 — 20  Dele  Vand.  Helst  bor  Emulsionen  laves,  lige  før 
den  skal  benyttes.  Vil  man  gjemme  den,  bor  dette  ske 
paa  et  køligt  Sted,  for  at  den  ikke  skal  skilles  ad,  da  de 
udskilte  Petroleumsdraaber  vil  brænde  Bladene.  Er  den 
skilt  ad,  maa  man  med  Forsigtighed  opvarme  den  igjen 
og  sammenarbejde  den. 

Ogsaa  Tobak  s  afkog  anbefales  til   Sprøjtning.     Et 


6 


Kg.  Tobaksaffald  af  det  allersimpleste,  der  baade  er  det 
kraftigste  og  det  billigste,  overhældes  med  indtil  20  Liter 
kogende  Vand  og  staar  et  Dogn  og  trækker,  hvorefter  det 
afsies.  Til  hver  Liter  kan  tilsættes  25  Gr.  Sæbe  for  at 
gjøre  Vædsken  endnu  virksommere. 

Til  at  fordele  Kemikalierne  jævnt  over  Planterne  har 
man  forskjellige  Apparater:  Haand-Pustere  og  Sprøjter, 
større  Sprøjter  til  at  bære  paa  Ryggen  eller  Brystet,  store, 
der  anbringes  paa  Hjul  og  saaledes  kan  kjøres  om,  o.  s.  fi\ 

I  denne  Oversigt  er  der  kun  omtalt  almindelige  For- 
holdsregler; hvad  der  videre  kan  anvendes  overfor  hvert 
enkelt  Dyr,  er  omtalt  i  den  specielle  Del. 


II. 
Rundorme  (Ncmatoda). 


Rundormene  er  lange,  trinde,  uleddede  Dyr,  i  Reglen 
tykkest  paa  Midten  og  tyndere  hen  imod  begge  Ender.  Der 
findes  intet  Hoved.  I  Forenden  findes  Mundaabningen,  der 
kan  være  forsynet  med  Læber  eller  være  væbnet  med  Kitin- 
torne  og  Spidser.  Tarmkanalen  er  et  lige  Ror,  der  udmunder  i 
Bagenden  af  Dyret.  De  fleste  af  dem  lever  som  Snyltere 
i  Dyr  eller  Planter,  hvorfor  de  er  hvide  og  mangler  Øjne. 
Kjønnene  er  adskilte;  som  Regel  er  der  langt  flere  Hunner 
til  Stede  end  Hanner.  De  to  Kjøn  kan  i  Reglen  kjendes 
fra  hinanden  paa  Størrelsen ,  idet  Hunnen  som  oftest  er 
større  end  Hannen.  Hos  de  Heste  Rundorme  har  Bag- 
enden tillige  forskjellig  Form  hos  de  to  Kjøn;  meget  ofte 
er  saaledes  Hannens  Bagende  ombøjet,  medens  11  minens 
er  lige.  Blodkarsystem  er  ikke  til  Siede,  hvorimod  der 
lindes  et  saakaldet  Vandkanalsystem,  der  fungerer  som  Ex- 
krei  ionsorgan. 

Rundormene  er  som  Regel  æglæggende  og  ganske 
overordentlig  frugtbare;    én  Hun    kun  saaledes  lægge  liere 


Millioner  Æg.  Denne  Frugtbarhed  er  nødvendig  for  Artens 
Vedligeholdelse,  idet  Ynglen  er  udsat  for  store  Farer,  da  den  i 
Keglen  ikke  tager  Ophold  der,  hvor  Moderdyret  lægger 
Æggene. 

Til  Kundormene  horer  tiere  af  Menneskets  Snyltedyr: 
Spolormen,  Børneormen,  Piskeormen,  Trikineno.fi.  Ogsaa 
flere  af  vore  Husdyr  er  plagede  af  snyltende  Rundorme, 
saaledes  Hestene,  i  hvis  Krøspulsaarer  Pallisadeormens 
Larver  danner  Svulster;  ogsaa  hos  Faar,  navnlig  Lam 
findes  Pallisadeorme  i  Maven,  Leveren  eller  Luftvejene. 
De  Rundorme,  der  snylter  hos  Planter,  kaldes  paa  Grund 
af  deres  Lidenhed  Dværgrundorme  eller  Anguillu- 
liner:  hyppig  gaar  de  under  Navn  af  Nematoder,  der 
er  den  systematiske  Betegnelse  for  alle  Rundorme.  Den 
populære  Betegnelse  for  dem  er  Aal. 

AnguilBulinorne  er  nogle  smaa,  kun  faa  Mm.  lange  Dyr. 
Deres  Hud  er  meget  tynd,  og  i  Modsætning  til  de  andre 
Nematoder  lægger  de  kun  temmelig  faa  Æg,  der  til  Gjen- 
gjæld  er  forholdsvis  store  og  udvikles  meget  hurtig. 

Anguillulinerne  optræder  dels  som  Saprofyter,  levende 
af  raadnende  organiske  Stoffer  f.  Ex.  Klisteraalen  og  Ed- 
dikeaalen,  dels  som  Parasiter  i  eller  paa  levende  Planter. 
Disse  sidste  lever  imidlertid  ofte  længere  Tid  frit  i  Jorden 
og  kan  da  let  forvexles  med  de  saprofy  tiske  J or daal. 
Et  sikkert  Kjendemærke  paa  de  Anguilluliner,  der  ernærer 
sig  af  levende  Planter,  er,  at  de  har  en  spids,  hul,  ud- 
skydelig Snabel  i  Svælget,  som  bruges  til  at  gjennembore 
Plantevævet,  hvorefter  Plantesaften  trænger  ind  i  dens 
Hulrum  og  opsuges  i  Svælget,  idet  en  muskulos  Sugemave 
virker  som  Pumpeapparat.  At  en  saadan  Snabel  er  til 
Stede,  viser,  at  de  lever  af  Plantesaft,  hvorimod  man  ikke 
af  dennes  Tilstedeværelse  kan  slutte,  at  man  har  med 
skadelige  Dyr  at  gjore,  thi  mange  borer  Hul  paa  Plante- 
rødder uden  derfor  at  gjore  nogen  videre  Skade. 

De  skadelige  Anguilluliner  omfatter  to  Slægter:  Ty- 
len  c  hu  s  og  Heterodera,  der  kan  kj endes  fra  hinanden 
paa,  at  de  drægtige  Het  er  oder  a-Hunner  svulmer  op  og 


'Fig.  1      Rødkløver,  angreben  af  Kl. 
( Tyh  nchv8  devastatrix). 


bliver  citron-  eller  pære- 
formede, medens  Tylen- 

c  hu  s  -Hunnerne  hele 
Livet     igjennem     bevarer 
deres  slanke  Aaleform. 

Til  Ty  len  c  hus  -Slæg- 
ten hører :  Stængel- 
a  a  1  e  n  (T.  devastatrix 
Kuhn),  Hvedeaalen  (T. 
Tritici  Duj.)  og  Bygaa- 
len  (T.Hordei  Schoyen). 

Til  H  e  t  e  r  o  d  e  r  a-Slæg- 
ten :  K  o  d  a  al  e  n  (H.  radi- 
cicola  Greeff.)  og  K  o  eaa- 
len  (H.  Schachtii  Sch.) 

Stængelaalen  (T.  deva- 
statrix Kuhn). 

Stængelaalen  blev  forste 
Gang  funden  1858  i  Blom- 
sterhoveder af  Kartebolle 
(Dipsacus)  og  beskreven  af 
Kuhn  under  Navn  af 
A  n  g u i  1 1  u 1 a  Dips  a c  i : 
i  1867  blev  den  fundeu  i 
Rug,  der  led  af  den  saa- 

kaldte  Stængelsyge, 
Tvskernes  Stockkrankheit, 
senere  i  Havre,  Boghvede, 
Kløver,  Log,  Hyacinther  og 
Kartofler.  Oprindelig  blev 
de  beskrevne  som  selv- 
stændige Arter  hos  de  fleste 
af  disse  Planter,  men  det 
viste  sig  senere,  at  de 
alle   tilhorer    samme  Art, 


og  denne  Art  har  da  faaet  Navnet  Tylenchus  devasta- 
trix  Kuhn.  Da  den  snylter  paa  saa  mange  forskjellige  Plante- 
arter —  foruden  de  ovenfor  nævnte:  Lucerne,  Hvede,  flere 
Græsser  samt  en  Mængde  vildtvoxende  Planter  —  vil  det 
ikke  være  heldigt  at  give  den  Navn  efter  en  af  disse  Vært- 
planter; RitzemaBos  kalder  den  Stængelaal,  da  den 
i  Modsætning  til  flere  andre  Aal  ikke  angriber  Roden  men 
Stængel  og  Blade. 

Her  i  Landet  er  Stængelaalen  funden  paa  Kløver, 
Rajgræs  og  Kartofler.  Paa  den  førstnævnte  er  den  meget 
almindelig  og  gjor  hvert  Aar  en  ikke  ringe  Skade;  den 
gaar  derfor  her  i  Landet  under   Navn   af  Klo  ver  aal  en. 

De  angrebne  Kløverplanter  bliver  i  Reglen  stærkt  for- 
tykkede ved  Grunden  og  ofte  abnormt  forgrenede,  under- 
tiden danner  Knopperne  rundagtige  eller  ægformede,  hvid- 
lige Galler ;  oftere  voxer  de  dog  ud  og  danner  Skud ,  der 
enten  bliver  hvide,  forkortede  og  tykke  med  lidet  udviklede 
Blade,  eller  deres  nedre  Del  holder  sig  saadan,  medens 
den  øverste  bliver  grøn  og  mere  normal,  eller  Skuddene 
er  grønne  i  hele  deres  Længde,  men  Bladene  mindre  og 
af  en  lysere  grøn  Farve  end  paa  de  sunde  Skud,  hvorved 
Planten  tit  kan  faa  et  friskere  grønt  Udseende  end  de 
normale  Planter;  dog  vil  i  Reglen  et  mere  gulgrønt  Skj ær 
vise,  at  Sygdom  er  Aarsag  til  dette  tilsyneladende  friske 
Ydre.  Hyppigst  optræder  den  i  Pletter  paa  Kløvermarkerne. 
Midt  i  Pletterne  er  største  Delen  af  Planterne  døde;  nær- 
mest ved  disse  lindes  Planterne  stærkt  angrebne,  men 
efterhaanden  som  man  fjærner  sig  fra  Centrum,  forsvinder 
Sygdom ssymptomerne.  Ofte  finder  man  dog  ogsaa  de  an- 
grebne Planter  spredte  mellem  de  sunde. 

Paa  Rug  er  Stængelaalen  endnu  ikke  funden  her  i 
Landet,  men  i  Rhinprovinsen,  Westphalen  og  flere  andre 
Egne  i  Tyskland  og  Nederlandene  har  den  gjort  overor- 
dentlig stor  Skade.  Da  dens  Optræden  paa  denne  Plante 
er  nærmere  undersøgt  end  paa  Kløver,  vil  denne  i  del 
følgende  blive  omtalt  noget  nærmere.  Aalene  vandrer  ind 
i  de  unge  Rugplanter,  naar  disse  har  faaet  de  første  2     3 


10 


Blade;  om  Vintren  giver  Sygdommen  sig  ikke  til  Kjende 
paa  Planterne,  men  om  Foraaret,  naar  Plantens  Væxt 
foregaar  hurtigere,  og  Aalenes  Antal  i  Planten  er  tiltaget 
dels  ved  ny  Indvandring  fra  Jorden ,  dels  ved  Formering 
af  de  allerede  tilstedeværende,  faar  Planten  hurtig  et  mon- 
strøst Udseende.  Længdevæxten  hæmmes,  medens  en  stærk 
Fortykkelse  finder  Sted  —  hyppig  kan  Planten  være  helt 
knoldformig  opsvulmet  forneden;  Bladene  er  ofte  krusede, 
fordi  Cellevævet  tiltager  i  Tykkelse  paa  de  Steder,  hvor 
der  er  mange  Aal;  i  Reglen  skrider  Planten  ikke,  men 
dør  tidlig;  voxer  den  videre,  kommer  der  smaa  Ax  frem, 
men  Kornene  er  smaa  og  indskrumpede,  og  Planten  visner 
i  Keglen  bort  temmelig  tidlig.  Forøvrigt  kan  en  stængel- 
syg Eugplante  se  meget  forskjellig  ud.  Aalene  kan  lindes 
overalt  i  Stængel  og  Blade,  men  mest  i  den  nedre  Del 
af  Planten,  aldrig  i  Avner  eller  Blomster.  Naar  Planten 
visner,  vandrer  Aalene  ned  i  Jorden,  der  saaledes  hvert  Aar 
inficeres  paany;  anderledes  forholder  det  sig,  naar  Vært- 
planterne er  Hyacinther  eller  andre  Løgvæxter,  hvor  Jorden 
ikke  inficeres,  naar  man  blot  sorger  for  at  tage  Løgene 
op ,  inden  de  raadner  bort.  Man  kan  saaledes  ganske 
rolig  lægge  ny  Løg  paa  en  Mark,  der  har  været  fuld  af  syge 
Løg,  medens  en  ny  Udsæd  af  Rug  paa  en  Mark,  der 
forrige  Aar  var  hjemsøgt  af  Stængelsyge,  er  sikkert 
hjemfalden  til  -Ødelæggelse.  Aalene  kan  leve  i  lang  Tid 
uden  at  tage  Fode  til  sig,  de  dør  ikke  mellem  Indlast- 
ningen og  Saaningen ,  ja  end  ikke  et  Aars  Brak  er  til- 
strækkeligt til  al  dræbe  dem ;  Æggene  og  Ungerne  kan 
nemlig  taale  Indtorring  og  ligger  saaledes  skindøde,  indtil 
Fugtighed  atter  vækker  dem,  hvorfor  de  altid  holder  sig  i 
Jordens  Overflade;  længere  nede,  hvor  Jorden  er  fugtig, 
kan  de  ikke  leve  ret  længe,  da  de  ikke  uden  under 
Dvaletilstanden  kan  undvære  Fode  i  længere  Tid.  Syg- 
dommen optræder  ligesom  hos  Kløver  i  Begyndelsen  plet- 
vis paa  Marken.  Ved  Aalenes  Vandring  i  Jonlen  breder 
»len  sig  elterhaanden  over  større  Arealer,  men  ogsaa  I  il 
længere   borte   liggende   Marker    kan    den    føres,    idet  der, 


11 


selv  om  største  Delen  af  Aalene  ved  Planternes  Død  van- 
drer ned  i  Jorden,  dog  ofte  bliver  nogle  tilbage  i  de  visnede 
Straa,  der  let  med  Gjødning  kan  bringes  over  paa  en 
anden  Mark;  de  indtørrede  Aal  kan  ogsaa  let,  hvis  Jord- 
bunden er  los,  fores  videre  med  Vinden;  er  den  fastere, 
da  kan  de  føres  med  Vandet,  hvis  det  har  regnet  stærkt; 
endelig  kan  Mennesker  og  Dyr  ogsaa  udbrede  dem,  idet 
den  inficerede  Jord  hænger  ved  Fødderne. 

Som  Middel  mod  Sygdommen  maa  naturligvis  forst 
og  fremmest  anbefales  rationel  Vexeldrift;  Rugdyrkning 
Aar  efter  Aar  paa  samme  Mark  —  en  Fremgangsmaade, 
der  navnlig  tidligere  var  hyppig  —  vil  altid  befordre  Syg- 
dommens Tiltagen.  Man  kunde  maaske  indvende,  at  overfor 
en  Aal,  der  gaar  paa  saa  mange  forskjellige  Planter,  kan 
Vexeldrift  ikke  have  nogen  videre  Virkning,  men  det  har 
vist  sig,  at  selv  om  de  paa  de  forskjellige  Planter  levende 
Aal  alle  tilhører  samme  Art,  saa  kan  der  dog  være  Tale 
om  flere  biologiske  Racer.  Ved  Forsøg  har  det  vist  sig, 
at  Aal,  der  gjennem  flere  Generationer  har  levet  i  én 
Planteart,  nødig  og  først  efter  længere  Tids  Forløb  angriber 
andre  Arter,  der  ellers  hører  til  deres  Værtplanter;  saaledes 
kan  Boghvede  ganske  godt  trives  i  Jord,  der  er  stærkt 
inficeret  med  Aal  fra  Rug.  Ved  Vexeldrift  vil  Sygdommen 
til  en  vis  Grad  holdes  nede,  men  den  vil  ikke  udryddes; 
Aalene  er,  som  tidligere  nævnt,  ikke  døde,  fordi  de  i  et 
Aarstid  eller  mere  ikke  har  givet  Livstegn.  Som  en  mere 
radikal  Kur  har  Kuhn  anbefalet  dyb  Bearbejdelse  af 
Jorden,  saaledes  at  den  inficerede  Jord  kommer  ned,  den 
rene  op.  Ved  et  Forsøg  har  det  vist  sig,  at  i  Jord,  der 
var  vendt  til  et  Par  Fods  Dybde,  trivedes  Rug  udmærket 
det  følgende  Aar,  medens  et  Stykke  Jord  ved  Siden  af, 
der  kun  var  bearbejdet  i  Overfladen,  var  stærkt  angrebet. 
Kuhn  anbefaler  ogsaa  Fangstmetoden,  der  her  be- 
staar  i  at  besaa  Jorden  tæt  med  Rug  og  om  Foraarel 
skaffe  denne  væk,  derefter  med  Boghvede,  der  alter  rykkes 
op,  og  om  muligt  endnu  en  Gang  Boghvede,  en  meget  radikal 
men   ogsaa  meget    kostbar  Fremgangsmaade.      Ril  zema 


12 


Bos  mener,  at  Boghvede  ikke  er  heldig  at  anvende  som 
Fangstplante  overfor  Aal,  der  i  længere  Tid  har  levet  i 
Rug,  men  anbefaler  derimod,  ogsaa  som  mindre  kostbart, 
efter  at  Vinterrugen  er  rykket  op,  at  saa  Sommerrug  til 
Afgrode;  dels  vil  en  stor  Del  Aal  bortskaffes  med  Vinter- 
rugen, dels  vil  Sommerrugen,  der  voxer  hurtigere  og  kun 
i  kortere  Tid  huser  Snylterne,  ikke  lide  saa  meget  ved 
Angrebet  som  Vinterrugen. 

Hvedeaalen  (Tylenchus  Tritiei  Duj). 

Hunnens  Længde  er  2xk- — 5  Mm.,  Hannens  c.  2.  Bag- 
enden er  tilspidset  hos  begge  Kjon ;  hos  Hunnen  aftager 
den  jævnt  i  Tykkelse,  hos  Hannen  mere  pludselig.  Hvede- 
aalen lever  i  Hvedekorn  eller  maaske  rettere  i  Galler,  der 
er  traadt  i  Kornenes  Sted;  saadanne  omdannede  Hvedekorn 
er  mørkebrune  eller  sorte,  mindre  end  de  normale,  kortere 
og  ofte  skarpt  kantede.  De  besidder  en  haard,  træagtig 
Skal  og  indeholder  en  hvid  Substans,  der  ligner  Mel,  men 
i  Virkeligheden  bestaar  af  en  Masse  smaa  Orme,  omtrent 
Vio  Mm.  lange,  der  ligger  ubevægelig  slyngede  ind  imellem 
hverandre.  Dette  er  Hvedeaalens  Yngel,  paa  hvilket  Sta- 
dium Hanner  og  Hunner  endnu  ser  ens  ud.  De  kan  i 
tør  Tilstand  holde  sig  levende  i  mange  Aar:  man  har 
endog  Exempler  paa,  at  25  Aar  gamle  Galler  indeholdt 
levende  Aal.  Saasnart  der  kommer  Fugtighed  til,  lever 
Dyrene  imidlertid  op;  indtræder  der  atter  Tørke,  ligger  de 
igjen  skindøde;  dette  kan  gjentage  sig  flere  Gange.  Ved 
hver  Overgang  fra  Skindød  til  aktivt  Liv  forbruges  der 
imidlertid  en  Del  af  den  i  deres  Legeme  ophobede  Keserve- 
aæring,  hvorfor  Ormen  kun  kan  taale  et  vist  Antal  saa- 
danne Overgange. 

Naar  af  Aal  angrebne  Hvedekorn  bliver  saaede  sammen 
med  sunde,  og  der  trænger  Fugtighed  ind  i  dem,  lever 
Ormene  op  og  arbejder  sig,  naar  Skallen  er  bleven  til- 
strækkelig blod,  igjennem  denne  og  ud  i  Jorden.  Her  skal 
de  kunne  vandre  indtil  20  Cm.     De  trænger  derpaa  ind  i 


13 


de  fremspirende  Hvedeplanter  og  overvintrer  i  disses  Hjærte- 
skud.  Om  Foraaret,  naar  Planten  voxer  videre,  gaar  de 
højere  og  hojere  op  mellem  Bladskederne,  indtil  de  træffer 
de  unge  Ax.  Ormens  Virksomhed  i  den  unge  Hvedeplante 
kan  bevirke,  at  denne  omdannes  paa  lignende  Maade  som 
de  stængelsyge  Rugplanter:  i  Reglen  sker  dette  dog  kun  i 
ringe  Grad,  da  der  ikke  er  flere  end  de  indvandrede  Orme 
til  Stede,  eftersom  denne  Aal  forst  bliver  kjensmoden  i 
Hvedekornene  og  forplanter  sig  her.  Haberlandt  har  i 
Løbet  af  nogle  Foraarsmaaneder  undersøgt  en  Række  in- 
ficerede Hvedeplanter,  om  hvilke  han  har  meddelt  følgende: 
Den  først  undersøgte  Hvedeplantes  Ax,  der  endnu  var 
helt  dækket,  havde  en  Længde  af  1  Cm.  og  Smaaaxene 
var  1  Mm.  lange.  Hvor  de  over  hinanden  siddende  Smaaax 
lagde  sig  hen  over  hinanden,  fandtes  der  hele  Nøgler  af 
smaa  Orme.  Ved  Slutningen  af  Maj  undersøgte  han  igjen 
en  Hvedeplante:  Axet  var  nu  lVs  Cm.  langt,  der  fandtes 
ingen  Orme  mellem  Smaaaxene,  da  de  nu  var  trængte  ind 
imellem  Blomsterne,  hvoraf  hvert  Smaaax  er  dannet.  Den 
9.  og  10.  Juni  blev  en  tredje  Piante  undersøgt:  Axet  var 
nu  skredet  og  mellem  Blomsterne  saas  ingen  Orme.  Disse 
var  vandrede  ind  i  Frugtknuderne,  der  var  betydelig  op- 
svulmede, mørkere  grønne  og  mere  glinsende  end  de  nor- 
male. Blomster  med  saadanne  omdannede  Frugtknuder 
manglede  i  Reglen  Blomsterskjæl  og  Støvdragere;  disse 
var  aabenbart  paa  et  tidligt  Tidspunkt  blevne  ødelagte  ved 
Ormenes  Sugning.  I  sjældnere  Tilfælde  fandtes  der  smaa 
Rester  af  dem,  eller,  hvad  der  var  hyppigere,  Ormene  var 
ogsaa  vandrede  ind  i  Støvdragerne  og  havde  omdannet 
disse  til  smaa  Galler.  Saaledes  kunde  der  i  én  Blomst 
foruden  den  større  Frugtknudegalle  findes  én  eller  flere 
Smaagaller,  som  var  fri  eller  sammenvoxede  med  den  store 
Galle.  I  de  største,  altsaa  de  nederste  Blomster  i  Smaa- 
axet,  fandtes  der  16—20  Orme,  i  de  midterste  10—12,  i 
de  øverste  4— G;  i  de  smaa  Støvdragergaller  var  der  ofte 
kun  et  Ormepar.  Haberlandt  talte  i  Blomsterne  af  et  Ax 
over    500    Aal.      Kjønsmodenheden    indtræffer    kort    efter 


14 


Indvandringen  i  Frugtknuden.  Fra  den  10.  Juni  begyndte 
Hunnerne  allerede  at  lægge  Æg;  Æglægningen  varer  6 — 9 
Dage,  og  Antallet  af  Æg  varierer  mellem  550  og  1600. 
I  en  allerede  brun  farvet  Galle,  der  blev  undersøgt  d.  2. 
Juli,  fandtes  der  endnu  5  levende  Hunner,  der  imidlertid 
snart  var  færdige  med  at  lægge  Æg.  Af  de  fleste  Æg 
var  allerede  Ungerne  krobne  ud ;  de  var  0,8 — 0,9  Mm.  lange 
og  havde  en  Tykkelse  af  0,015  Mm.  Den  22.  Juli  var  alle 
Gallerne  brune  eller  sorte,  og  den  foreløbige  Udvikling  af 
de  unge  Orme  tilendebragt;  samtidig  var  de  ikke  angrebne 
Hvedeax  modne. 

I  Almindelighed  omdannes  ikke  alle  Kornene  i  Axet, 
hvilket  dog  kan  finde  Sted. 

Hvedeaalen  er  endnu  ikke  funden  her  i  Landet ,  men 
i  Sverrig,  Tyskland,  England,  Frankrig,  Schweiz  og  Italien 
optræder  den  hyppig. 

Som  Middel  mod  Hvedeaalen  maa  anbefales  l)  Yex- 
el drift,  idet  der  nemlig  altid  falder  en  Del  syge  Korn  af 
paa  Marken  under  Indhostningen ;  saas  der  nu  Hvede  paa 
samme  Mark  næste  Aar,  vil  Aalene  strax  forefinde  deres 
Værtplanter ,  naar  de  lever  op  af  Dvalen ;  findes  der  der- 
imod ingen  Hvede,  vil  Aalene  dø,  idet  de  ved  indtrædende 
Fugtighed  vækkes  op  af  deres  Skindød  og  sulter  ihjæl. 
-)  Ingen  Udsæd  af  syge  Korn.  Disse  vil  let  kunne 
renses  fra,  da  de  altid  er  mindre  end  de  normale  Korn. 
Man  kan  ogsaa  dræbe  Aalene  ved  i  24  Timer  at  lade 
Saasæden  henligge  i  en  Blanding  af  1  Kilo  engelsk  Svovl- 
syre og  150  Liter  Vand,  en  Blanding,  der  ingen  Indflydelse 
har  paa  Kornenes  Spireevne. 

Bygaalen  (Tylenchus  Hordei  SchSyen). 

Bygaalen  lover  i  Spidsen  af  de  fine  Rodtrævler  paa 
Byg  og  Marehalm,  hvor  den  frembringer  krogformede  Galler. 
Ved  dette  Angreb  skades  Planten  meget:  dels  lider  den 
ved  Aalens  Sugning,  dels  gjores  de  line  Redder,  gjennein 
hvilke  »len  skulde   opsuge  NæriDg,    ved   deres  Omdannelse 


ir> 


uskikkede  til  dette  Hværv,  hvad  der  skader  Planten  langt 
mere  end  det  forste.  Planterne  gulner  derfor  snart,  visner 
og  gaar  i  Keglen  ud  for  Skridningen.  Skrider  Axet,  bliver 
dette  svagt,  og  Kornene  faa  og  daarlige. 

Allerede  fra  1829  er  der  fra  Lom  i  Norge  blevet  klaget 
over  en  Sygdom  paa  Bygget,  som  man  gav  Navnet  « Kroken » 
efter  de  omdannede  Redder.  Aarsagen  til  Sygdommen  er 
imidlertid  forst  bleven  kjendt  ved  Se  høy  en  s  Undersøgelser 
i  1885.  Af  ham  er  Dyret  beskrevet  og  har  faaet  Navnet 
Tylenchus  Hordei.  I  Begyndelsen  af  Firserne  optraadte 
den  ogsaa  i  svensk  Norrland.  Kun  fra 
disse  to  Lokaliteter  kjendes  den  paa  Byg, 
hvorimod  den  her  i  Landet  hyppig  op- 
træder paa  Marehalm  ;  i  Odenseegnen  er 
den  tillige  funden  paa  E  n  g  -  E  a  p  g  r  æ  s. 
Faren  for  Angreb  paa  Byg  er  saaledes 
til  Stede,  hvorfor  Landmændene  bor  have 
deres  Opmærksomhed  henvendt  paa  den. 
Hvis  Sygdommen  skulde  indfinde  sig  i 
en  Egn  paa  Byg,  bor  Marehalmen  lier 
udryddes,  og  Bygavl  ophore  i  nogle  Aar. 
Kampen  mod  dette  Dyr,  der  har  saa  faa 
Værtplanter,  kan  nemlig  lettest  fores 
gjennem  Udhungring.  Det  er  imidlertid 
ikke  tilstrækkeligt  at  lade  Jorden  ligge 
Brak  ét  Aar,  da  disse  Dyr  ligesom  deres 
nærbeslægtede  indtørrede  kan  holde  sig 
levende  i  flere  Aar. 

Paa  de  angrebne  Steder  i  Marken 
bor  Planterne  øjeblikkelig  graves  op  og 
brændes,  ligesom  Jorden  nøjagtig  maa 
undersøges ,  og  de  lose  Rodknolde  samles  og  tilintetgjores. 
Vil  man  være  meget  forsigtig,  graver  man  dernæst  en 
Groft  om  det  angrebne  Stykke,  da  Knoldene  let  med  Regn- 
vand kan  skylles  over  paa  den  tilgrænsende  Jord.  Ogsaa 
Mennesker  og  Dyr  kan  sprede  Aalene,  idet  Knoldene,  naar 
Jorden  er  fugtig,    let  hænger  ved  Træsko,    Dyrenes   Hove 


Fig.  'J.  Marehalm  med 

G-aUe,  frembragt  af 

Bygaalen   (  'l'nU  nchus 

Hordei)- 


16 


eller  Vognhjulene.  I  Lom  er  det  gjentagne  Gange  iagttaget, 
at  Sygdommen  optræder  stærkere  i  en  fugtig  Sommer  end 
i  en  tor;  ogsaa  Agervanding,  der  her  benyttes  en  Del,  har 
bidraget  til  deres  Udbredelse. 


Roeaaleii  (Heterodera  SchacJdu  Schmidt). 

Roeaalen  er  en  af  Aarsagerne  til  Jordens  saakaldte 
Roetræthed;  heraf  maa  man  dog  ikke  slutte,  at  det  ude- 
lukkende er  Roer,  den  angriber:  den  er  tværtimod  meget 
lidet  kræsen  i  Valget  af  Værtplanter;  man  har  iagttaget 
den  paa  henimod  30  forskjellige  Plantearter,  horende  til 
flere  Familier.  Af  dyrkede  Planter  angriber  den  saaledes 
Beder,  alle  Arter  Kaal,  Raps,  Rybs,  Kartofler,  Rug,  Byg, 
Hvede,  Havre  o.  fl. 

I  Larvetilstanden  er  Ormene  forst  slanke,  aaleformede, 
tyndere  mod  begge  Ender;  senere  bliver  de  tykkere,  og 
kun  Forenden  er  tyndere.  Paa  dette  Stadium  finder  der 
en  ganske  mærkelig  Proces  Sted  med  de  Larver,  der  skal 
udvikles  til  Hanner:  de  indre  Organer  trækker  sig  tilbage 
fra  Væggen  og  forsynes  med  en  ny  Hud.  Den  gamle  Hud 
danner  nu  kun  et  Hylster  om  det  ny  Individ ,  der  efter- 
haanden  voxer  saaledes  i  Længde,  at  den  maa  ligge  sam- 
menrullet for  at  faa  Plads  indenfor  Larvehuden.  Denne 
sprænges  dernæst,  og  Hannen  slipper  ud  som  et  slankt, 
aaleformet  Dyr.  Hunnen  derimod  svulmer  mere  og  mere 
op  og  bliver  tilsidst  flaske-  eller  citronformet.  Kjonsaab- 
ningen,  der  til  at  begynde  med  ligger  paa  Bugsiden,  trænges 
ud  i  Bagenden,  og  Tarmaabningen ,  der  ligeledes  ligger 
paa  Bugsiden,  men  nærmere  ved  Bagenden,  rykker  op  paa 
Rygsiden.  Paa  dette  Stadium  sidder  de  udvendig  paa 
Rødderne  og  viser  sig  for  det  blotte -Øje  som  smaa  mælke- 
hvide eller  gullighvide  Legemer,  der  naaer  en  Længde  af 
c.  1  Mm.  Kun  Forenden  er  endnu  tynd  og  forsynet  med 
en  Braad,  med  hvilken  den  sidder  indboret  i  Plantevævet. 
Hunnen  fyldes  nu  efterhaanden  med  Æg,  der  lidt  efter 
lidt  trænger   de  indre  Organer   ud  af  deres  Leje;    til  Slut 


17 


degenererer  Tarmkanalen  og  Muskulaturen,  og  Hunnen  er 
da  kun  en  dod  Sæk  eller  Rugepose  om  Æggene,  af  hvilke 
der  kan  findes  c.  350  i  én  Hun.  I  Ægget ,  der  naaer  en 
Størrelse  af  henved  Vio  Mm. s  Længde  og  V25  Mm. s  Bredde, 
udvikles  nu  i  Løbet  af  kort  Tid  Fostret,  der  sprænger 
Æggeskallen  og  naaer  ud  i  Moderdyrets  Krophule,  hvorfra 
det  vandrer  gjennem  Kjonsaabningen  ud  i  Jorden.  Ved 
at  bugte  Kroppen  bevæger  Ormen  sig  gjennem  Jorden, 
indtil  den  finder  en  Rod,  der  egner  sig  for  den  —  en 
saadan  er  i  Almindelighed  en  Rodgren  af  1  Mm. s  Tykkelse 
— ,  i  denne  borer  den  sig  nu  ind,  dybere  og  dybere,  indtil 
den  er  helt  gjemt;  dens  Tilstedeværelse  giver  sig  da  til 
Kjende  ved,  at  Roden  svulmer  op  paa  det  Sted,  hvor  den 
huser  Ormen,  stærkt,  hvis  det  er  en  Hun,  saa  at  Over- 
huden brister,  kun  i  ringe  Grad,  hvis  det  er  en  Han, 
hvorfor  Overhuden  ikke  brister.  Hannen  borer  sig  selv, 
naar  den  er  sluppen  ud  af  Larvehuden,  ud  i  Jorden,  hvor 
da  Befrugtningen  foregaar. 

Udviklingen  fra  Æg  til  kjonsmodent  Individ  skal 
kunne  tilendebringes  paa  4 — 5  Uger,  saa  at  der  i  Løbet 
af  et  Aar  vil  kunne  fremkomme  6 — 7  Generationer.  Det 
vil  heraf  fremgaa,  at  det  er  et  ganske  overordentlig  talrigt 
Afkom ,  der  alene  i  Lobet  af  et  Aar  kan  nedstamme  fra 
et  Ormepar. 

Roetrætheden  giver  sig  til  Kjende  ved,  at  Planterne  i 
Slutningen  af  Juli  i  Almindelighed  pletvis  paa  Marken 
faar  et  blegt  og  mat  Udseende.  De  ydre  Blade  bliver 
efterhaanden  mere  og  mere  gule  og  plettede  og  visner  til 
Slut;  de  indre  Blade  voxer  endnu  en  Tid,  men  naaer  ikke 
den  normale  Størrelse.  Hvis  Planten  er  stærkt  angreben, 
visner  disse  ogsaa,  og  Toppen  bliver  helt  sort ;  selve  Roen 
er  slap.  Kjodet  bliver  brunt  og  begynder  efterhaanden  at 
raadne,  idet  Forraadnelsen  skrider  frem  fra  Toppen.  Er 
Planten  derimod  mindre  stærkt  angreben,  visner  de  indre 
Blade  ikke,  beholder  tværtimod  i  Modsætning  til  de  nor- 
male Planter,  hvis  Top  allerede  begynder  at  visne,  længe 
et  frisk  grønt  Udseende,    idet  der  hele  Tiden  dannes  nye 

■2 


18 


Hjærteblade  om  end  af  langt  ringere  Størrelse  end  de  nor- 
male. Ogsaa  Rodsystemet  er  anderledes  hos  de  syge  end 
hos  de  normale  Planter.  De  første  danner  nemlig  en 
Mængde  Siderodder,  saakaldte  Hungerrødder,  der  hurtig 
dør,  hvorefter  der  dannes  nye;  herved  frembringes  der  et 
helt  Rodnæt,  som  aldrig  findes  hos  en  normal  Plante. 

Er  Marken  stærkt  angreben,  kan  Angrebet  ses  allerede 
i  Juni  Maaned,  ja  paa  denne  Tid  kan  endog  en  Mængde 
Planter  være  helt  døde.  Er  Marken  bleven  smittet  ved 
Gjodning  med  Roeaffald,  kan  en  tidligere  sund  Mark  paa 
én  Gang  vise  Sygdomssymptomer;  udbreder  Aalene  sig 
derimod  paa  normal  Vis,  vil  Sygdommen  altid  optræde 
pletvis. 

I  Aaret  1859  fandt  Schacht  de  citronformede  Hun- 
ner paa  Rødderne  af  Roer,  men  forst  i  1871  blev  Dyret 
beskrevet  af  Schmidt  og  fik  Navnet  Heterodera  Schachtii. 
Dog  er  det  først  ved  Kun  ns  Undersøgelser  fra  Begyndelsen 
af  Firserne,  at  man  ret  har  faaet  Kendskab  til  dette  Djr 
og  derigjennem  har  kunnet  tage  Kampen  op  mod  det.  Det 
eneste  Middel,  man  tidligere  havde  benyttet,  var  stærk 
Gjoden,  navnlig  med  Kali,  hvilket  var  ret  uvirksomt. 

For  at  hindre  Aalene  i  at  brede  sig  maa  man  aldrig 
bruge  Affaldet  fra  Sukkerfabrikerne  som  Gjodning,  und- 
tagen man  er  sikker  paa,  at  Sukkerroerne  har  været  absolut 
fri  for  Roeaal,  heller  ikke  Staldgjodning,  naar  der  fodres 
med  syge  Roer,  da  der  let  kan  spildes  noget  af  Fodret. 
Mennesker  og  Dyr  kan  ogsaa  slæbe  Plantedele  med,  hvorfor 
deres  Fodtøj  og  Hove  maa  renses  omhyggelig,  naar  de 
har  været  paa  syge  Marker.  For  at  Vandet  ikke  skal 
skylle  Ormene  med  sig,  graver  man  Render,  hvori  det  kan 
løbe.  De  unge,  slanke  Orme  er  i  Stand  til  at  vandre 
temmelig  vidt  omkring,  hvorfor  man  ved  Grave  maa  isolere 
de  angrebne  Marker  fra  de  rene.  En  saadan  Grav  skal 
have  en  Dybde  af  henved  1  Meter  og  i  Bunden  en  Bredde 
af  l/2  Meter.  Bunden  dækker  man  med  Ætskalk  og 
fornyer  denne  en  Gang  imellem,  navnlig  efter  stærk  Regn. 
Ukrudt  langs  Gravens  Sider  bor  fjærnes,  saasnart  det  viser 


19 


sig,  navnlig  Agersennep  og  Kiddike,  der  i  hej  Grad  be- 
gunstiger Eoeaalens  Formering. 

For  at  udrydde  Aalen  anvendes  Kuhn  s  Fangstmetode. 
Fire  Gange  Udsæd  og  Tilintetgjorelse  af  Fangstplanter  vil 
kunne  bringe  en  træt  Roemark  til  atter  at  bære  normal 
Afgrode.  Arbejdet  med  at  oprykke  Fangstplanterne  og 
tilintetgjore  dem  er  imidlertid  besværligt  og  kostbart. 
Kuhn  har  derfor  fundet  paa  en  nemmere  Maade  at  gaa 
frem  paa.  Han  prøvede  paa  at  saa  Roer  paa  en  Bunke 
oprykkede  Fangstplanter,  hvis  Rødder  var  fulde  af  Aal, 
hvorved  det  viste  sig,  at  Roerne  aldeles  ikke  blev  angrebne ; 
han  sluttede  heraf,  at  Aalene  vilde  blive  tilintetgjorte,  naar 
man  sorgede  for,  at  Planterne  visnede  paa  det  Tidspunkt, 
da  Aalene  befandt  sig  inde  i  Rødderne,  idet  deres  videre 
Udvikling  saa  vilde  stanse  af  Mangel  paa  Næring;  holdt 
dette  Stik,  kunde  man  anvende  Hestekraft  i  Stedet  for  at 
rykke  Planterne  op  med  Hænderne;  der  vilde  herved  spares 
megen  Tid.  Han  gjorde  Forsøget  paa  en  Mark,  om  hvilken 
Ejeren  erklærede,  at  der  her  aldrig  mere  vilde  kunne 
dyrkes  Roer,  og  Resultatet  var  glimrende. 

Den  bedste  Fangstplante  er  Sommerrybs,  der  saas  tæt 
allerede  i  April  Maaned.  Strax  efter  Tilintetgørelsen  af 
den  første  Udsæd,  skal  den  anden  følge  og  saa  fremdeles. 
Det  gælder  nu  om  at  træffe  det  rette  Tidspunkt  for  Til- 
intetgj øreisen  af  Fangstplanterne,  det  Tidspunkt  nemlig, 
hvor  de  flest  mulige  Aal  er  vandret  ind  i  Rødderne.  Ind- 
vandringen sker  ikke  pludselig,  men  lidt  efter  lidt;  man 
maa  derfor  ikke  ødelægge  Planterne  for  tidlig,  men  paa 
den  anden  Side  maa  man  ikke  vente  saa  længe,  at  Han- 
nerne allerede  er  begyndt  paa  Udvandringen.  Det  rette 
Tidspunkt  er  kommet,  naar  de  først  indvandrede  Hanner 
har  antaget  Aaleformen  indenfor  Larvehuden.  Ti  Dage 
efter  Udsæden  maa  man  begynde  at  se  efter,  om  Rodop- 
svulmingerne  er  begyndt  at  vise  sig,  og  saa  snart  dette  er 
Tilfældet,  undersøger  man,  hvorvidt  Aalene  er  naaet. 
Paa  de  senere  saaede  Fangstplanter  kan  det  tit  være  van- 
skeligt at  finde  Opsvulmningerne,  da  Ormenes  Antal  allerede 


20 


er  betydelig  formindsket;  kan  det  derfor  ikke  lade  sig  gjore, 
eller  bliver  det  for  vanskeligt  at  foretage  de  mikroskopiske 
Undersøgelser,  maa  man  odelægge  Planten,  naar  det  fjerde 
Blad  er  udviklet,  det  femte  lige  anlagt. 

Fremgangsmaaden  ved  ødelæggelsen  af  Fangstplanterne 
er  efter  Kuhn  følgende:  Ved  Hjælp  af  et  Redskab  (Drill- 
hacke),  der  gaar  Marken  igjennem  i  to  hinanden  krydsende 
Retninger ,  afskæres  eller  oprives  Planterne.  Første  Gang 
lader  man  den  gaa  til  en  Dybde  af  c.  3  Cm.  under  Jordens 
Overflade,  anden  Gang  5  Cm.  Under  dette  Arbejde  maa 
man  passe  paa,  at  der  ikke  ophobes  Planter  paa  Knivens 
Æg;  sker  dette,  maa  man  holde  stille  og  fjærne  disse.  Der- 
efter bliver  Marken  harvet,  hvorpaa  man  lader  den  i  Ro  til 
næste  Dag.  Findes  der  nu  Planter,  der  endnu  staar  friske, 
maa  disse  hakkes  op  med  Haandhakker.  Herefter  bliver 
Marken  grubbet  og  harvet  og  endnu  en  Gang  grubbet  paa- 
tværs  ved  Hjælp  af  den  saakaldte  « Kuhns  Grubber-)  ,  der 
faas  i  J.  Zimmermann  &  Cos  Fabrik  for  Landbrugsmaskiner 
i  Halle  a.  S.  Denne  skal  indstilles  til  en  Dybde  af  18  Cm. 
Efter  anden  Grubning  bliver  der  harvet  en  Gang  til.  Der- 
efter pinjes  Marken  saaledes,  at  Furerne  har  en  Bredde  af 
15  Cm.  og  en  Dybde  af  25  Cm.  Herved  kommer  Planterne 
ned  paa  Bunden  af  Furerne  og  dækkes  af  saa  megen  Jord, 
at  enhver  Rest  af  Liv  hurtig  kvæles.  I  tørt  Vejr  og  Sol- 
skin vil  Planterne  være  døde  for  Pløjningen,  i  fugtig! 
Vejr  kan  de  derimod  endnu  paa  dette  Tidspunkt  være 
grønne  og  temmelig  friske.  Selv  om  dette  er  Tilfældet, 
vil  de  dog  hurtig  dø  efter  Nedpløjningen,  naar  de  blot  er 
løsne  fra  deres  Forbindelse  med  Jorden.  Strax  efter  Pløj- 
ningen saar  man  den  ny  Udsæd.  —  Den  store  Bladmasse, 
der  saaledes  kommer  ned  i  Jorden,  tilfører  denne  en  stor 
Del  Kvælstof,  saa  at  man  ved  Gjodningen  kun  behover 
omtrent  Halvdelen  af  den  ellers  nødvendige  Kvælstof- 
mængde. 

Efter  nogle  senere  Forsøg  af  Kuhn  er  der  ogsaa 
naaet  et  godt  Resultat,  uden  at  hele  Aaret  er  optage! 
af  Fangstplanter.    Der  tilintetgjores  da  forst  om  Foraaret 


21 


én  Fangstplanteafgrøde,  hvorefter  der  dyrkes  Hamp;  efter 
at  denne  er  hostet,  saas  der  atter  Fangstplanter.  Denne 
Metode  benyttes  i  to  paa  hinanden  folgende  Aar.  I  Stedet 
for  Hamp ,  hvis  Dyrkning  flere  af  Sukkerroedyrkerne 
af  forskjellige  Grunde  ikke  ynder,  kan  ogsaa  Kartofler  be- 
nyttes. Principet  er  da  at  dyrke  tidlige  Kartofler  som 
sildige ,  for  at  der  ogsaa  her  kan  gaa  en  Fangstplanteudsæd 
forud. 

Kuhn  har  ved  sine  grundige  Undersøgelser  og  gj en- 
nem  mange  Aar  fortsatte  Forsøg  indlagt  sig  meget  stor 
Fortjeneste;  han  har  gjenvundet  store  Arealer,  hvor  Roeavl 
var  fuldstændig  umulig,  for  Sukkerroedyrkning.  I  Halle 
er  der  en  Forsøgsstation,  ledet  af  Kuhn,  der  er  oprettet 
med  det  Maal  for  Øje  at  undersoge  Sygdomme  hos  Roer, 
og  da  særlig  den  af  Roeaalen  frembragte  Roetræthed,  og 
foretage  Forsøg  til  Bekæmpelse  af  den.  I  de  senere  Aar 
tager  den  sig  ogsaa  af  Sygdomme  paa  andre  Kultur- 
planter. 

Siden  Halvfjerdserne  har  Roeaalen  været  kjendt  her  i 
Landet  og  har  gjort  en  Del  Skade  paa  Sukkerroerne  i 
Odenseegnen.  Dog  synes  den  ikke  at  brede  sig  paa  disse, 
hvorimod  den  optræder  mange  Steder  paa  Havren  og  synes 
i  betænkelig  Grad  at  brede  sig  paa  denne  over  hele  Landet. 
Mange  Steder,  navnlig  i  den  nordlige  og  østlige  Del  af 
Sjælland  og  Fyen,  er  Havremarkerne  i  de  senere  Aar  helt 
eller  delvis  blevne  ødelagte  af  dette  Dyr.  I  Reglen  viser 
Sygdommen  sig  ogsaa  her  pletvis,  men  den  kan  brede  sig 
over  hele  Marken.  Havren,  der  kommer  sund  og  kraftig 
op,  svækkes  tidlig  og  overvoxes  da  af  Ukrudt  eller  i  Bland- 
sædsmarker  af  Bygget.  Forøvrigt  kan  dette  ogsaa  angribes 
af  Roeaalen,  men  aldrig  i  den  Grad  som  Havren. 

Mærkeligt  er  det,  at  Aal  fra  inficeret  Havrejord  ikke 
angriber  Roer  og  omvendt;  der  synes  saaledes  at  have 
dannet  sig  to  biologiske  Racer  af  den  ene  Art,  noget,  man 
ogsaa  har  iagttaget  for  Stængelaalens  Vedkommende.  For 
saa  vidt  kan  det  være  berettiget  at  tale  om  Roeaal  og 
Havreaal.     Fra  Stationen  i  Halle  advares  »ler  meget  ivrig 


22 


1    > 

l  ;L    3,  Havre  med  drægtige  Hunner  af  Etaeaalen 
(Heterodera  Schachtii). 


23 


imod  at  dyrke  Roer ,  hvor  Havren  har  været  angreben ; 
her  i  Landet  synes  der  ikke  efter  de  Erfaringer,  man  hidtil 
har  gjort,  at  være  nogen  Grund  til  denne  Forsigtigheds- 
regel; en  Aal,  der  i  flere  Generationer  har  levet  paa  Havre, 
synes  hellere  at  sulte  end  at  tage  til  Takke  med  Beder 
og  Planter  af  de  Korsblomstredes  Familie.  Derimod  maa 
der  paa  det  kraftigste  advares  imod  at  saa  Havre  eller 
Blandsæd  flere  Aar  i  Træk  i  en  med  Havreaal  inficeret 
Mark.  Hvor  længe  Marken  maa  anses  for  at  være  infi- 
ceret, er  det  desværre  for  Tiden  umuligt  at  sige.  Paa  en 
Gaard,  hvor  Havreaalen  hvert  Aar  har  gjort  stor  Skade, 
blev  et  Aar  Havren  i  Blandsæden  stærkt  angreben  3  Aar 
efter,  at  der  paa  samme  Mark  var  iagttaget  Angreb  paa 
ren  Havre;  et  andet  Aar,  hvor  Mellemtiden  var  den  samme, 
og  Havren  havde  været  meget  stærkt  angreben,  stod  Bland- 
sæden aldeles  fortrinlig.  Om  Ormene  i  første  Tilfælde 
har  ligget  i  Dvale  eller  har  levet  af  organiske  Substanser 
i  Jorden,  eller  Angrebet  skyldes  en  ny  Infektion,  vides 
ikke. 

Imidlertid  viser  det  sig  stadig,  at  god  Drift  af  Jorden 
og  stærk  Gjoden,  navnlig  med  Salpeter,  gjør  Planterne 
modstandsdygtige  mod  Dyrenes  Angreb.  Ad  denne  Vej 
er  det  sikkert,  der  maa  gaas  frem,  hvis  Landmanden  skal 
holde  Dyrene  Stangen ;  kun  hvor  Jorden  en  Gang  er  bleven 
meget  stærkt  inficeret,  og  hvor  Havren  derfor  hvert  Aar 
odelægges,  bliver  det  nødvendigt  at  gribe  til  saa  radikale 
Forholdsregler  som  indtil  videre  at  opgive  Havreavl. 

Rodaalen  (Heterodera  radicicola  Greef). 

Udviklingen  af  denne  Orm  foregaar  paa  lignende  Maade 
som  hos  sidst  omtalte  Art.  Larvehuden,  hvori  Hannen 
udvikles,  er  ikke  afrundet  bagtil,  men  har  et  tilspidset, 
haleagtigt  Vedhæng.  Hunnen  svulmer  op  til  et  pære- 
eller  llaskeformet  Legeme,  der  imidlertid  ikke  bryder  ud 
gjennem  Værtplantens  Overhud,  men  bliver  i  Gallen,  hvor 
Befrugtningen    foregaar.       Ungerne    forlader    Moderdyrets 


24 


Legeme  som  lU  Mm.  lange  Dyr.  I  Almindelighed  forlader 
de  den  gamle  Galle,  der  derefter  visner  og  der,  vandrer 
ud  i  Jorden  og  opsøger  en  ny  Rod  eller  et  Sted  paa  samme 
Eod,  der  er  nærmere  Rodspidsen,  sjælden  mere  end  en 
eller  nogle  faa  Mm.  fra  denne.  Undertiden  bliver  Ungerne 
i  Gallen,  hvis  f.  Ex.  kun  Barken  har  været  angreben  af  den 
første  Generation;  de  vandrer  da  dybere  ind  i  Plantevævet 
og  opnaar  Kjonsmodenhed  her.    Gallen  bliver  da  fleraarig. 

Gallen  har  forskjellig  Form  hos  enkimbladede  og  to- 
kimbladede Planter;  hos  de  første  er  de  langagtige,  hos  de 
sidste  kugleformede,  hvorved  de  faar  nogen  Lighed  med 
Bælgplanternes  Bakterieknolde.  I  Reglen  er  Gallerne  meget 
smaa,  men  kan,  navnlig  naar  de  er  fleraarige,  blive  saa 
store  som  en  Ært.  Hos  enaarige  Planter  vandrer  Ormene 
ud  af  Gallerne  om  Efteraaret,  hvorimod  de  overvintrer  i 
disse  hos  perennerende  Planter.  Om  Foraaret  finder  den 
væsentlige  Indvandring  Sted. 

Denne  Aal  er  endnu  mindre  kræsen  i  Valget  af  Næ- 
ringsplanter  end  den  foregaaende;  den  er  funden  paa  c. 
50  Plantearter,  horende  til  en  Snes  forskjellige  Familier. 
Hidtil  har  den  ikke  været  betragtet  som  videre  skadelig 
for  Kulturplanter,  og  i  Virkeligheden  er  ogsaa  den 
Skade,  den  gjør,  langt  ringere  end  den,  der  foraar- 
sages  af  de  andre  lier  nævnte  Rundorme.  Planter,  paa 
hvis  Rødder  der  findes  saadanne  Galler,  viser  ofte  meget 
stor  Tilbøjelighed  til  Dannelse  af  Siderødder,  hvorfor  Rod- 
systemet ikke  ødelægges  af  denne  Snylter.  Forøvrigt  er 
dens  Skadelighed  hojst  forskjellig,  eftersom  den  angrebne 
Plante  er  én-  eller  fleraarig,  i  sidste  Tilfælde  beror  det 
igjen  paa,  om  Rodsystemet  er  blivende  eller  nydannes 
hvert  Aar.  Er  Planten  enaarig,  dør  Ormen  samtidig  med, 
at  Gallen  dør;  denne  gjor  da  ingen  videre  Skade.  Er 
Planten  fleraarig  og  saaledes  skal  fortsætte  Livet,  efter  at 
de  af  Aalene  angrebne  Dele  er  bortraadnede,  stiller  Sagen 
sig  anderledes.  Har  den  en  Rodstok,  gor  Aalene  ingen 
videre  Skade:  her  dør  jo  bestandig  de  ældre  Dele,  medens 
der  stadig  dannes  nye.    Findes  der  derimod  ingen  Rodstok, 


25 


og  de  overjordiske  Dele  bestandig  skal  dannes  fra  samme 
Kod,  vil  Parasiten  nok  kunne  blive  temmelig  besværlig  — 
besværligere,  jo  mindre  tilbøjelig  Planten  er  til  at  danne 
Siderødder. 

Udhungringsmetoden  vil  vanskelig  kunne  benyttes 
overfor  et  Dyr,  der  lever  i  saa  mange  forskjellige  Plante- 
arter; af  samme  Grund  vil  heller  ikke  Fangstmetoden  kunne 
anvendes  med  samme  Held  overfor  den  som  overfor  Roe- 
aalen,  idet  en  Del  af  dens  Værtplanter  er  perennerende 
Arter,  der  vanskelig  kan  udryddes.  Dog  vil  den  Omstæn- 
dighed, at  Ormen  indenfor  de  mange  Plantearter  foretrækker 
enkelte,  bevirke,  at  disse  Yndlingsplanter  med  noget  Ud- 
bytte kan  benyttes  som  Fangstplanter,  naar  man  kun  saar 
og  tilintetgjør  dem  i  rette  Tid.  Havesalat  ynder  den  saa- 
ledes  meget,  hvorfor  denne  kan  benyttes  som  Fangstplante; 
Kløver  og  andre  Bælgplanter  er  ogsaa  særlig  yndede;  paa 
saadanne  Marker  maa  man  derfor  benytte  selve  Afgrøden 
som  Fangstplante.  I  begge  Tilfælde  maa  man  rykke  Plan- 
terne op  og  brænde  dem  i  Maj— Juni,  paa  hvilken  Tid  de 
indeholder  flest  Snyltere. 

Rodaalen  er  her  i  Landet  kun  funden  i  Botanisk 
Have  i  Kjøbenhavn  paa  en  Balsamineart.  En  anden  Gang- 
var  den  paa  Vej  til  at  blive  indført  i  Landbohøjskolens 
Have  med  nogle  Klematisplanter  fra  Berlin.  Heldigvis 
blev  disse  undersøgte,  for  de  blev  plantede,  og  Rødderne 
viste  sig  da  fulde  af  Heteroderagaller,  hvorefter  hele  Sen- 
dingen blev  brændt. 


III. 
Leddyr  (Arthropoda). 


Leddyrenes  Række  har  sit  Navn  af,  at  Legemel  er 
sammensat  af  Led  eller  Ringe;  disse  er  beklædte  med  en 
mere  eller  mindre  haard  Skal,  som  bestaar  af  et  hornagtigt 


26 


Stof,  Kitin,  og  tjener  som  en  Slags  ydre  Skelet,  hvortil 
Musklerne  fæstes.  Mellem  disse  Ringe  er  der  en  blød 
Hud,  som  ofte  kan  udvides  i  hoj  Grad  f.  Ex.  hos  Hunner, 
naar  dennes  Bagkrop  fyldes  med  Æg.  Naar  Dyrene  kommer 
ud  af  Æggene,  er  Huden  blod;  men  efterhaanden,  som  de 
voxer,  bliver  den  haardere;  det  er  derfor  nødvendigt,  at 
den  skiftes  gjentagne  Gange  i  den  Periode,  hvori  Dyret 
voxer.  Den  ny  Hud  er  da  ganske  blod  og  lys,  men  hærdes 
hurtig,  bliver  brun  og  haard,  hvis  Dyret  færdes  frit,  mere 
blod  og  lys,  hvis  Dyret  lever  paa  skjulte  Steder;  i  sidste 
Tilfælde  maa  den  dog  skiftes  for  Væxtens  Skyld,  da  den 
efterhaanden  bliver  til  en  tør  og  stiv  Hinde,  der  ikke  kan 
udspiles. 

Paa  hver  Bing  kan  der  sidde  et  Par  tilloddede  Ved- 
hæng, der  kan  optræde  som  Sanseredskaber,  Mundlemmer, 
eller  Bevægelsesredskaber,  og  som  i  ethvert  Tilfælde  hos 
det  voxne  Dyr  altid  er  leddede. 

Ogsaa  i  det  Indre  giver  Leddelingen  sig  til  Kjende, 
navnlig  ved  Nervesystemet.  Sammenligner  man  den  indre 
Bygning  med  Hvirveldyrenes,  da  er  en  af  Hovedforskjellig- 
hederne  den,  at  der  her  intet  indre  Skelet  findes;  dernæst 
ligger  Organerne  omvendt,  saaledes  at  Hvirveldyrenes  Ryg- 
side kommer  til  at  svare  til  Leddyrenes  Bugside  og  om- 
vendt. Paa  Bugsiden  ligger  saaledes  Nervesystemet,  der 
bestaar  af  en  dobbelt  Række  af  Knuder,  én  i  hvert  Led, 
forbundne  med  en  dobbelt  Snor.  Den  forreste  Bugknude 
ligger  under  Svælget  og  staar  ved  to  Snore  i  Forbindelse 
med  en  Knude  over  Svælget,  Hjærnen.  Fra  Knuderne 
(Ganglierne)  gaar  der  Nervetraade  til  de  forskjellige  Le- 
gemsdele, fra  Hjærnen  saaledes  til  Øjne  og  Følehorn. 
Denne  oprindelige  Type  kan  nu  modificeres  paa  forskjellig 
Maade;  for  det  første  forsvinder  i  Reglen  ved  Sammen- 
smeltning det  dobbelte  Anlæg,  dernæst  smelter  ofte  flere 
eller  færre  af  Knuderne  sammen,  hvilket  hyppig  staar  i 
Forbindelse  med  Sammensmeltning  af  de  tilsvarende  Ringe. 
Hjærtel  ligger  paa  Rygsiden  og  bestaar  af  en  Række  Kamre, 
adskilte  ved  Klapper;  Blodet  kommer  ind  gjennem  Spalter 


27 


paa  Siden  og  fores  enten  fremad  (Insekter  og  Tusindben) 
eller  baade  frem  og  tilbage  (Edderkopper  og  Krebsdyr). 
Fra  Hjærtet  udgaar  der  en  eller  flere  Pulsaarer  (Arterier), 
ligesom  der  ogsaa  kan  findes  Blodaarer  (Vener),  der  samler 
det  kulsyreholdige  Blod  i  Legemet  og  forer  det  til  Aande- 
drætsorganerne  og  herfra  igjen  til  Hjærtet.  Udviklingen 
af  dette  Aaresystem  kan  være  højst  forskjellig;  hos  nogle 
(Edderkopperne  og  Krebsdyrene)  kan  der  være  et  meget  rigt 
System  til  Stede;  hos  Insekterne  derimod  findes  der  saa 
at  sige  ingen  Aarer;  men  fælles  for  alle  Leddyr  er  det, 
at  Aarerne  altid  afbrydes  brat,  saa  at  Blodet  i  hvert  Til- 
fælde i  en  Del  af  sin  Bane  lober  frit  om  mellem  de  for- 
skjellige  Organer,  hvilket  aldrig  er  Tilfældet  hos  Hvirvel- 
dyrene, hvor  Aarerne  altid  begynder  eller  slutter  med  et 
Haarkarnæt,  saaledes  at  Blodet  kan  sive  fra  det  ene  Haar- 
karnæt  ind  i  det  andet.  Blodet  er  farvelost  uden  Blod- 
legemer. 

Som  Følge  af  dette  mangelfuldt  udviklede  Blodkar- 
system er  Aandedrætsorganerne  i  Keglen  højt  udviklede. 
Da  Blodet  ikke  er  i  Stand  til  at  bevæge  sig  hen  til  et 
bestemt  Sted,  hvor  det  kunde  komme  i  Forbindelse  med 
Luften,  maa  denne  føres  rundt  i  Legemet,  hvilket  hos  de 
luftaandede  Leddyr  finder  Sted  i  et  fint  udviklet  System 
af  Luftrør,  der  forgrener  sig  rundt  i  Legemet  paa  lignende 
Maade  som  Aarerne  hos  Hvirveldyrene.  Indgangen  til 
disse  Luftrør  er  Aandehullerne,  knaphulsformede  Spalter, 
der  kan  aabnes  og  lukkes,  og  som  findes  i  forskjelligt 
Antal  paa  Siderne  af  Dyret.  Tarmkanalen,  der  er  af  en 
noget  forskjellig  Type,  eftersom  Dyrene  lever  af  Rov  eller 
Planteføde,  er  hos  nogle  et  lige  Ror,  medens  den  hos 
andre  falder  i  sondrede  Afsnit:  Spiserør,  Mave  og  Tarm. 
I  Spiserørets  forreste  Del  udmunder  der  Spytkirtler:  det 
er  i  Reglen  udstyret  med  en  Kro  og  er  ofte  i  den  bageste 
Del  muskuløst  og  virker  som  Tyggemave.  I  Tarmen  ud- 
munder urinafsondrende  Ror. 

Leddyrene  er  paa  faa  Undtagelser  nær  sa>rkjonnede 
og  formerer  sig  som  Regel  efter  en  forudgaaendo  Parring. 


28 


De  fleste  er  æglæggende,  nogle  levendefødende.  Undertiden 
formerer  de  sig  ved  ubefrugtede  Æg;  dog  er  det  kun  meget 
faa  Leddyr,  der  udelukkende  formerer  sig  paa  denne  Maade. 
I  Reglen  afløses  denne  Formeringsmaade  til  sine  Tider  af 
en  Formering  ved  befrugtede  Æg.  Enten  optræder  der 
kun  to  Generationer:  én  Hungeneration  om  Foraaret,  der 
lægger  ubefrugtede  Æg,  og  en  Han-Hun-Generation  senere  paa 
Aaret,  der  lægger  befrugtede,  i  Reglen  overvintrende  Æg. 
Eller  der  optræder  hele  Sommeren  igjennem,  hvor  der  er 
rigeligt  med  Fode,  Hungenerationer,  den  ene  efter  den 
anden;  først  sent  paa  Sommeren  optræder  der  en  Han- 
Hungeneration,  hvis  befrugtede  Æg  overvintrer.  Endelig 
findes  der  enkelte  Smaasommerfugle,  af  hvilke  der  flere 
Aar  igjennem  kun  optræder  Hungenerationer;  kun  hvert 
5 — 6  Aar  optræder  der  Hanner.  En  saadan  Formerings- 
maade, med  hvilken  der  ofte  følger  en  ikke  sjælden  be- 
tydelig Forskjel  mellem  Hungenerationernes  og  Han-Hun- 
generationernes Bygning  og  Levemaade,  har  man  kaldet 
Heterogoni.  For  øvrigt  bruger  man  ogsaa  dette  Udtryk, 
hvor  Formeringsmaaden  hele  Tiden  er  den  samme,  og  hvor 
kun  Generationerne  er  forskjellige  i  Farve,  Form,  Bygning 
og  Levemaade. —  Ved  Generationsskifte  forstaar  man, 
at  ukjonnede  og  kjonnede  Generationer  vexler  med  hin- 
anden. De  ukjonnede  Generationer  formerer  sig  ved  Kim, 
Deling  eller  Knopskydning,  aldrig  ved  Æg.  Hyppig  bruger 
man  imidlertid  Udtrykket  Generationsskifte  om  al  cyclisk 
Forplantning,  hvorved  forstaas :  at  Afkommet  ikke  ser  ud 
som  Forældrene;  men  at  der  skal  flere  Slægtled  til,  inden 
den  oprindelige  Form  vender  tilbage. 

Leddyrenes  Række  deles  i  4  Klasser:  Krebsdyr, ( 
Tusindben,  Insekter  og  Spindler  (Edderkopper).  Af 
disse  er  Insekternes  Klasse  baade  den  talrigste  og  den,  der 
spiller  slorsi  Rolle  for  Landbruget,  idet  den  omfatter  en 
Mængde  skadelige  Dyr,  medens  der  til  de  tre  andre  Klasser 
kun  horer  faa  Dyr,  der  gjør  Skade  paa  .Mark  og  Eng. 


29 

A, 

Krebsdyr  (Crustaceae). 

Af  denne  Klasse  vil  vi  her  kun  faa  Lejlighed  til  at 
omtale 

Bænkebiderne  (Oniscusj, 

der  er  graalige  Dyr,  som  opholder  sig  paa  mørke,  skygge- 
fulde Steder:  i  Kjældere,  under  Stene,  Urtepotter,  Mos, 
Barken  af  Træer  osv.  og  ernærer  sig  mest  af  henraadnende 
Plantedele,  medens  de  dog  ogsaa  angriber  levende  Planter. 
Mest  Skade  gjor  de  i  Kjældere,  hvor  der  opbevares  Kar- 
tofler, Kaal,  Frugt  o.  a. ;  i  Haverne  æder  de  nedfalden 
Frugt  samt  Frugten  paa  Espalier,  ligesom  ogsaa  Potteplanter  i 
Haver  og  Væxthuse  angribes.  Særlig  farlige  er  de  for 
Kimplanter,  vel  navnlig,  naar  disse  er  saaede  i  Urtepotter; 
dog  siges  de  ogsaa  at  skulle  kunne  gjore  Skade  paa  saa- 
danne  ude  paa  Markerne;  Ritzema  Bos  har  saaledes 
iagttaget  dem  i  Færd  med  at  æde  unge  Majs-  og  Tobaks- 
planter samt  Kimbladene  af  Bønner. 

Gartnerne  tilraader  at  dække  Urtepotter  med  Kim- 
planter omhyggelig  med  Glasskiver.  Besmoring  af  Træ- 
værk med  Tjære  tilraades  ligeledes,  da  Bænkebiderne  herved 
hindres  i  deres  Bevægelser.  I  Kjældere  kommer  man  dem 
bedst  til  Livs  ved  at  samle  dem  i  raadden  Frugt,  hvor  de 
fortrinsvis  vil  søge  hen ;  ligeledes  kan  man  samle  dem  som 
ørentviste  i  hule  Gjenstande. 


B. 

Tusindben  (Myriopoda). 

Til  denne  Klasse  horer  dels  Rovdyr,  Skolopendrene, 
dels  Planteædere,  de  ægte  Tusindben;  disse  sidste  lever 
væsentligst  af  raadnende  Plantedele,  men  flere  Arter  har 
man  dog  iagttaget  i  Færd  med  at  æde  af  friske  Planter. 
De  fleste  Tusindben  er  trinde  og  ruller  sig,  naar  de  bliver 


30 


bange,  sammen  enten  som  en  Spiral,  naar  de  er  lange  og 
tynde  (Julus),  eller  som  en  Kugle,  naar  de*,  er  korte  og 
brede  (Glomeris) ;  kun  én  Slægt  (Polydesmus)  er  fladtrykt 
og  ruller  sig  ikke  sammen.  Flere  Arter  af  Slægten  Julus 
gnaver  i  Roer,  Gulerødder,  Kartofler  samt  Kodderne  af 
forskjellige  Planter ;  Kimplanter  af  Ærter,  Bonner  og  Koer 
skal  de  være  ret  slemme  imod,  ligesom  de  kan  æde  ud- 
saaede  Ærter  og  Bønner  helt  tomme.  Polydesmus  har 
man  iagttaget  gnavende  paa  Rødderne  af  unge  Rapsplanter. 
Selv  om  det  ikke  kan  bestrides,  at  de  gnaver  i  friske 
Plantedele,  maa  man  dog  være  varsom  med  at  skyde 
Skylden  paa  disse  Dyr,  selv  om  man  tinder  dem  i  syge 
Planter.  Oftest  indfinder  de  sig  sikkert  i  Planterne,  naar 
disse  i  Forvejen  har  været  angrebne  af  andre  Dyr  eller 
Svampe.  Tusindbenene  kan  indsamles  i  Kartoffelstykker 
ligesom  Smælderlarverne. 


Insekter  (Insecta). 

Insekternes  Legeme  bestaar  af  tre  Afsnit:  Hoved, 
Bryst  og  Bagkrop;  heraf  kommer  Navnet  Insekt,  der  be- 
tyder indskaaren. 

Paa  Hovedet  sidder  der  flere  Par  Vedhæng,  hvoraf 
man  kan  slutte,  at  det  er  dannet  af  flere  Ringe,  men  disse 
er  smeltede  saaledes  sammen,  at  det  ser  ud,  som  om  det 
kun  bestaar  af  én  Ring.  Brystet  bestaar  af  tre  Ringe, 
Bagkroppen  af  indtil  10.  Paa  Hovedet  sidder  der  et  Par 
tavlede  eller  sammensatte  øjne.  Tavlede  kaldes  de,  fordi 
Overfladen  bestaar  af  en  Mængde  sexkantede  Facetter,  som 
i  Reglen  kun  ses  ved  Forstørrelse;  til  hver  Facet  svarer 
der  et  Øje,  hvorfor  de  kaldes  sammensatte.  Disse  Ojne 
kan  ofte  være  meget  store,  saaledes  at  de  endog  kan  støde 
sammen  i  Hovedets  Midtlinje  og  dække  hele  Overfladen. 
Foruden  disse  sammensatte  Øjne  kan  der  ogsaa  findes  nogle, 
i  Almindelighed  3  sjældnere  2  eller  1  enkelte  Ojne,  Punkt- 


31 


øjne.  Der  findes  ogsaa  Insekter,  som  kun  har  disse  enkelte 
øjne  f.  Ex.  Lopper  og  Lus.  Dernæst  bærer  Hovedet  et 
Par  følehorn  (Antenner),  leddede  Vedhæng  af  forskjellig 
Form :  traadformede,  borsteformede,  tenformede,  perlesnor- 
formede,  kølleformede,  vifteformede  osv.  Disse  bærer  San- 
sehaar  og  benyttes  som  Foleredskaber,  maaske  ogsaa  som 
Hore-  og  Lugteredskaber.  Endelig  kommer  vi  til  Munden, 
der  oventil  lukkes  af  Overlæben,  en  Forlængelse  af  Ho- 
vedets Hud,  og  som  paa  Siden  er  forsynet  med  tre  Par 
Mundlemmer:  Kindbakker,  første  og  andet  Par  Kjæber, 
af  hvilke  sidste  de  nederste  Dele  er  voxede  sammen,  saa 
at  der  af  dem  dannes  en  Underlæbe,  der  lukker  Munden 
nedentil.  Kindbakkerne  er  de  egentlige  Rideredskaber ;  det 
er  haarde  Kroge,  der  klipper  vandret  forbi  hinanden. 
Deres  inderste  Del  er  knudret,  deres  yderste  skarp.  Er 
den  inderste  Del  stærkest  udviklet,  saa  Kindbakkerne  er 
korte  og  brede,  lever  Dyrene  af  Planteføde;  er  den  yderste 
Del  mest  udviklet,  saa  at  de  bliver  lange,  spidse  og  syl- 
dannede,  lever  Dyret  af  Rov.  Kindbakkernes  Form  vil 
saaledes  afgive  et  godt  Kj endemærke  paa,  om  det  er  nyt- 
tige eller  skadelige  Dyr,  man  har  med  at  gjøre.  Den  yderste 
Del  af  Kjæber  og  Underlæbe  er  omdannet  til  tynde,  leddede 
Vedhæng,  de  saakaldte  Følere  eller  Palper.  Disse  Kjæbe- 
og  Læbepalper  benyttes  til  at  rense  Føden  med,  til  at 
smage  paa  den  med,  til  at  fastholde  den,  medens  den 
tykkes  og  til  at  stoppe  den  ind  i  Munden  med. 

Disse  Munddele  kan  hos  nogle  Insekter  omdannes  til 
en  Sugemund,  der  atter  kan  være  forskjellig  indrettet, 
eftersom  Dyret  kun  skal  bruge  den  til  at  suge  med  eller 
tillige  til  at  stikke  Hul  paa  Dyrs  eller  Planters  Hud  med. 

Hovedet  bærer  altsaa  Sanseredskaberne  og  Redskaberne, 
der  skal  benyttes  ved  Fodens  Optagelse.  Brystet  bærer 
Bevægelsesredskaberne.  Det  bestaar  af  tre  Ringe:  For-, 
Mellem-  og  Bagbryst,  af  hvilke  det  første  bærer  første 
Par  Ben,  det  andet  andet  Par  Ben  og  første  Par  Vinger, 
det  tredje  tredje  Par  Ben  og  andet  Par  Vinger.  Under- 
tiden er  alle  Brystringene  fri,   undertiden  er  de  alle  sam- 


32 


menvoxede,  undertiden  kan  den  første  være  fri,  medens 
de  to  sidste  slutter  sig  nærmere  til  Bagkroppen.  Lemmerne 
er  leddede  og  bestaar  af  følgende  Afsnit:  Hofte,  Hoftering, 
Laar.  Skinneben  og  Fod,  der  atter,  i  hvert  Tilfælde  hos 
det  fuldtudviklede  Insekt,  bestaar  af  flere,  i  Keglen  5  Led, 
af  hvilke  det  sidste  oftest  bærer  to  Kløer.  Vingerne 
er  Hududposninger,  bestaar  altsaa  af  to  Lag,  ud  mellem 
hvilke  Luftrorene  fortsætter  sig;  naar  disses  Væg  hærdes, 
bliver  de  til  Ribberne,  der  danner  Skelettet  i  Vingerne. 
Enten  er  begge  Vingeparrene  ens  udviklede  og  bruges  da 
begge  som  Flyveredskaber,  eller  det  forreste  er  af  en  fastere 
Beskaffenhed  og  bruges  til  at  beskytte  det  bageste,  sam- 
menfoldede Par  under  Hvilen.  Undertiden  kan  det  bageste 
Vingepar  mangle  (Fluer  og  Myg),  undertiden  begge  Vinge- 
par (Lopper  og  Lus). 

Bagkroppen  bestaar  af  et  forskjelligt  Antal  Ringe: 
det  højeste  Antal,  der  kan  findes,  er  10.  Disse  smelter 
ofte  sammen  indbyrdes,  eller  de  sidste  skyder  sig  ind  i  de 
foregaaende  eller  er  omdannede  til  en  Braad.  Hver  Ring- 
er dækket  af  et  Rygskjold  og  et  Bugskjold,  mellem  hvilke 
der  findes  en  blod,  udvidelig  Hud;  ofte  er  det  kun  Bug- 
delene, der  er  omdannede  eller  indskudte,  saa  at  man  paa 
Rygsiden  kan  tælle  flere  Ringe  end  paa  Bugsiden.  Bag- 
kroppen bærer  aldrig  virkelige  Lemmer ;  kun  hos  Sommer- 
fugle- og  Bladhvepselarver  sidder  der  nogle  uleddede,  vorte- 
formede  Fødder,  der  er  disse  Dyrs  vigtigste  Bevægelsesred- 
skaber.  I  Spidsen  af  Bagkroppen  kan  der  sidde  nogle  parrede 
Vedhæng,  der  kan  være  traadformede  (Jordkrebs)  eller  kan 
danne  en  Tang  (Ørentvisten).  Endelig  kan  den  bære  en 
Læggebraad  ,  der  undertiden  kan  fungere  som  Giftbraad. 
Bagkroppen  indeslutter  Kjonsorganerne  og  største  Delen 
af  Fordøj  elsesredskaberne. 

Kun  hos  meget  faa  Insekter  har  Dyret,  naar  det 
kommer  ud  af  Ægget,  det  samme  Udseende  som  i  voxen 
Tilstand.  Man  siger  derfor  om  Insekterne,  at  de  gjennem- 
gaar Forvandling.  Denne  kanenten  være  fuldstændig  eller 
ufuldstændig.     I  begge  Tilfælde  er  de  paa  det  første  Sta- 


33 


dium  vingelose  og  kaldes  Larver.  Er  Forvandlingen  fuld- 
stændig, indskydes  der  efter  Larvestadiet  et  hvilende 
Puppestadium,  hvor  Vinger,  Lemmer  osv.  vel  er  til  Stede, 
men  ligger  foldede  sammen.  Efter  en  Tids  Puppehvile 
kryber  nu  det  fuldtudviklede  Individ  (Imago)  ud  af  Puppe- 
huden; det  ser  saaledes  ud,  som  om  Forvandlingen  sker 
pludselig  i  det  øjeblik,  Imago  kryber  ud,  men  i  Virkelig- 
heden er  den  foregaaet  langsomt  under  hele  Puppetilstanden. 
Er  Forvandlingen  ufuldstændig,  mangler  dette  hvilende 
Puppestadium ;  Forvandlingen  skrider  da  ogsaa  tilsyne- 
ladende suksessivt  fremad.  Efter  et  forskjelligt  Antal 
Hudskifter  faar  Larven  smaa,  ubrugelige  Vinger  og  kaldes 
da  Nymfe,  men  paa  dette  Stadium  slutter  den  sig,  baade 
hvad  Udseende  og  Levemaade  angaar,  fuldstændig  til  Larve- 
stadiet. Medens  der  hos  Insekter  med  fuldstændig  For- 
vandling altid  er  meget  stor  Forskjel  paa  Larven  og  Imago, 
er  dette  forskjelligt  hos  Insekter  med  ufuldstændig  For- 
vandling; lever  Larve,  Nymfe  og  Imago  samme  Sted,  som 
Tilfældet  er  med  Græshopper,  Tæger  o.  s.  v.,  er  der  ingen 
videre  Forskjel  paa  deres  Udseende;  lever  derimod  Larve 
og  Nymfe  i  Vand  som  Guldsmedenes,  medens  Imago  er  et 
Luftdyr,  er  Forskjellen  temmelig  betydelig. 

Den  Tid,  Insektet  tilbringer  paa  de  forskjellige  Stadier, 
er  meget  varierende.  Nogle  Æg  udklækkes  efter  faa  Dages 
eller  Ugers  Forlob,  andre  overvintrer;  endelig  er  der  Æg, 
som  hviler  i  et  Par  Aar,  inden  de  udklækkes.  I  Keglen 
er  Tiden,  der  hengaar,  inden  Larven  kryber  ud  af  Ægget 
den  samme  for  hver  Dyreart,  i  hvert  Tilfælde  for  hver 
Generation,  men  man  har  Exempler  paa,  at  af  Æg,  der 
er  lagt  samtidig,  udvikles  nogle  det  første  Aar,  andre  det 
andet  og  atter  andre  det  tredje.  Sin  længste  Tid  tilbringer 
Insektet  som  Larve.  Larvetilstanden  er  Dyrets  Ædeperiode: 
Larven  skal  æde  for  selv  at  voxe,  men  den  skal  ogsaa  æde 
for  at  samle  Reservenæring  til  Puppestadiet.  Det  er  ofte, 
navnlig  hos  Planteædere,  aldeles  forbavsende,  hvormeget 
en  Larve  kan  æde;  flere  Sommerfuglelarver  æder  saaledes 
daglig  2 — 3  Gange  saa  meget,  som  de  selv  vejer;    ganske 


34 


vist  kommer  kun  en  Del  af  det  Dyret  til  Gode,  idet  store 
Mængder  gaar  bort  som  Exkrementer.  Larven  æder  uaf- 
brudt og  afbrydes  kun  i  sit  Fraadseri ,  naar  Huden  er 
bleven  stiv  og  uelastisk  og  skal  erstattes  af  en  ny ,  blød 
Hud.  Den  trækker  sig  da  oftest  tilbage  til  et  skjult  Sted 
og  mister  sin  Ædelyst  en  kort  Tid  ligesom  Fuglene,  naar 
de  skifter  Fjer.  Larvetiden  er  af  meget  forskjellig  Varig- 
hed. Nogle  æder  færdig  i  Løbet  af  kort  Tid,  medens 
andre  udstrækker  deres  Ædeperiode  over  flere  Aar,  Olden- 
borrelarven  saaledes  over  tre  Aar.  Det  er  meget  forskjelligt, 
hvor  kræsne  Larverne  er  i  Valget  af  deres  Føde;  nogle 
holder  sig  kun  til  enkelte  Plantearter,  andre  lever  af  flere 
forskjellige,  dog  oftest  beslægtede  Planter,  atter  andre  har 
derimod  saa  lidet  forfinet  en  Smag,  at  de  æder  af  alle  de 
Planter,  de  træffer  paa.  At  vide  Besked  om  Dyrenes 
(.Værtplanter«  er  af  meget  stor  Vigtighed,  naar  man  skal 
tage  Kampen  op  imod  dem.  Puppestadiets  Varighed  va- 
rierer ogsaa  meget;  hos  nogle  strækker  det  sig  kun  over 
Dage  eller  Uger,  hos  andre  overvintrer  Puppen ;  hos  nogle 
Insekter,  hvor  der  optræder  flere  Generationer  om  Aaret, 
er  Puppetilstanden  for  Foraarsgenerationemes  Vedkommende 
af  meget  kort  Varighed,  medens  Høstgenerationens  Puppe 
hyppig  lever  Viutren  over;  dog  kan  det  ogsaa  være  Larven, 
der  her  overvintrer,  saa  at  Puppetilstanden  ogsaa  her  er 
af  kort  Varighed.  Som  Puppe  tager  Dyret  ingen  Føde 
til  sig,  men  som  ethvert  levende  Væsen  aander  den,  og  ved 
det  hermed  følgende  Stofskifte  slides  der  stadig  paa  dens 
Legeme;  dette  Tab  maa  erstattes  ved  Reservenæringen, 
som  er  ophobet  under  Larvetilstanden  i  Form  af  Fedt 
(« Fedtlegemet..);  af  dette  bruges  der  saaledes  under  hele 
Puppetilstanden,  hvorfor  Puppen  er  betydelig  vægtigere  i 
Begyndelsen  end  lienimod  Slutningen  af  denne.  Herved  vil 
det  ogsaa  let  forklares,  at  Larven  ofte  er  betydelig  større  end 
det  fuldtudviklede  Insekt.  Medens  Puppen  saaledes  for- 
bruger Reservenæringen ,  omdannes  den  efterhaanden  saa 
vel  i  det  Ydre  som  i  det  Indre,  indtil  endelig  Imagoskik- 
kelsen  ligger   fuldt  udviklet  inden  i  Puppehuden.    Iraago- 


35 


stadiet  paahviler  Forpligtelsen  til  at  sørge  for  Artens  Be- 
staaen:  Formeringen  er  altsaa  det  fuldt  udviklede  Insekts 
Opgave.  Dyret  lever  derfor  i  Reglen  kun  kort  Tid  som 
fuldt  udviklet  Insekt,  længere,  jo  længere  det  varer,  inden 
der  bliver  Lejlighed  for  den  til  at  parre  sig.  Kan  man 
forhindre,  at  der  finder  en  Parring  Sted,  kan  man  endog 
i  flere  Aar  holde  Liv  i  et  Insekt.  Efter  Parringen  er 
Hannernes  Livsopgave  fuldendt,  hvorefter  de  snart  dør, 
eller  i  ordnede  Insektsamfund  som  Biernes  bliver  dræbt 
som  unyttige  Væsner.  Hunnerne  har  endnu  Æglægningen 
at  besorge;  denne  kan  strække  sig  over  længere  Tid, 
endog  over  flere  Aar.  Hunnen  er  nemlig  forsynet  med  et 
Sædgjemme,  hvori  Sæden  opbevares,  saa  at  Æggene  be- 
frugtes, naar  de  passerer  forbi  dette. 

Som  Folge  af  denne  Arbejdsdeling  paa  de  forskjellige 
Stadier  gjør  Insektet  størst  Skade  som  Larve;  dog  er  der 
ogsaa  fuldtudviklede  Insekter,  der  ikke  foragter  gastrono- 
miske Nydelser,  ja  som  endog  kan  lægge  en  temmelig 
stor  Graadighed  for  Dagen  og  saaledes  anrette  en  ret  be- 
tydelig Skade  (Oldenborren). 

Insekterne  udgjør  en  overordentlig  talrig  Dyreklasse: 
den  er  rig  baade  paa  Arter  og  Individer,  rigere,  jo  rigere 
Planteverdenen  er,  hvorfor  Troperne  frembyder  den  største 
Mangfoldighed,  medens  den  bliver  fattigere  og  fattigere 
mod  Polerne.  Insekterne  formerer  sig  i  overordentlig  høj 
Grad,  men  Ynglen  er  ogsaa  udsat  for  mange  Farer,  saa 
at  kun  en  Del  af  den  naar  til  fuld  Udvikling.  Den  første 
Betingelse  for,  at  en  stor  Del  af  Ynglen  skal  kunne  be- 
vare Livet,  er,  at  der  forefindes  tilstrækkelig  Næring  for 
den.  Naar  Larverne  lever  af  vildtvoxende  Planter,  vil  der 
i  Reglen  ikke  være  Overflødighed  af  Næring  til  Stede, 
da  disse  som  oftest  optræder  spredt:  men  dyrker  man 
nu  Planter,  der  er  nærbeslægtede  med  de  vildtvoxende, 
behover  Larverne  ikke  at  æde  fra  hinanden ,  hvorfor  en 
stor  Mængde  vil  kunne  naa  at  udvikles.  Heri  ligger  en 
af  Grundene  til,  at  Dyr,  der  ikke  tidligere  har  gjort  videre 
Skade,  paa  én  Gang  kan  optræde  ødelæggende  (f.  Ex.  Kar- 

3* 


36 


toff elbillen,  Skjoldbillen  o.  s.  v.).  V e j  r  f o  r  h  o  1  d en  e  spiller 
ogsaa  en  stor  Rolle,  skjont  Insekterne  er  temmelig  haard- 
føre  overfor  ublidt  Vejrlig;  mest  udsatte  for  dets  Indvirk- 
ning er  de  i  Parrings-  og  Æglægningstiden,  ved  Udklæk- 
ningen af  Ægget  samt  i  Larvetilstanden  umiddelbart  efter 
et  H udskifte.  Koldt  og  vaadt  Foraarsvejr,  stærke  Regnskyl 
eller  vedholdende  Tørke  om  Sommeren,  tidlig  indtrædende 
Efteraarsfrost  og  vexlende  Frost  og  Tovejr  om  Vinteren 
er  ikke  heldige  Vejrforhold  for  Insekterne.  Talrige  Fjen- 
der indskrænker  desuden  Insekternes  Antal  meget.  Flere 
Pattedyr  (Pindsvin,  Muldvarpe,  Spidsmus,  Flaggermus),  en 
Mængde  Fugle,  Krybdyr  og  Padder  lever  saaledes  af  In- 
sekter; men  ogsaa  indenfor  Insektverdenen  har  de  plante- 
ædende Insekter  Fjender,  der  enten  optræder  som  Rovdyr 
eller  som  Snyltere;  til  de  første  horer  f.  Ex.  Lobebiller, 
Rovbiller,  Guldsmede,  Gravehvepse  o.  h\;  som  Snyltere 
optræder  Snyltehvepse  og  nogle  Fluer,  som  lægger  deres 
Æg  i  andre  Insekters  Æg,  Larver  eller  Pupper  og  bevirker, 
at  disse  dor,  inden  Udviklingen  er  tilendebragt;  Imago- 
skikkelsen  naaes  i  hvert  Tilfælde  aldrig.  Endelig  kan  pa- 
rasitiske Svampe  ogsaa  odelægge  Insekter. 

Alle  disse  Faktorer  vil  i  Reglen  virke  saaledes  hæm- 
mende paa  Insekternes  Udvikling,  at  de  ikke  rent  tager 
Overhaand.  Enkelte  Aar  kan  Forholdene  stille  sig  heldigere 
end  sædvanlig  for  Insekterne;  der  lægges  da  en  stor  Mængde 
Æg,  af  hvilke  et  større  Antal  end  sædvanlig  kommer  til 
Udvikling,  Larverne  gaar  mere  end  sædvanlig  fri  for  Snyl- 
ternes Angreb  o.  s.  v.  Man  kan  saaledes  tale  om  »Insektaar« 
ligesom  om  «Frugtaar».  Men  heldigvis  holder  saadanne  for 
Insekterne  gunstige  Forhold  sig  ikke  Aar  efter  Aar;  saaledes 
vil  i  Regien  med  den  stærke  Udvikling  af  de  planteædende 
Insekter  ogsaa  disses  Fjender,  navnlig  blandt  Snyltehvepsene 
optræde  i  større  Mængde;  og  i  Løbet  af  faa  Aar  vil  An- 
tallet atter  være  bragt  ned  til  det  normale. 

Insekterne  inddeles  efter  deres  Munddele  og  Vinger 
paa  lulgende  Maade: 


37 


Insekter 
med  uf  nid 
stændig 
Forvand- 
ling. 


Insekter 

med   fuld 
stændig 

Forvand- 
ling. 


smalle,  Bagvingerne 
....  Skindvingede 


Forvingerne   læderagtige   o 

Bidemund       brede  Flyvevinger 

Hjælmkjæbede    (Græshopper  o.  s.  v.) 

ell.  Retvingede   Begge  Vingepar   Flyvevinger,  gjennemsigtige  med 

mange  Aarer Netvingede 

(Begge  Vingepar  Flyvevinger,  gjennemsigtige  med 
faa  Aarer Cicader  og  Bladlus. 

Næbmundede  ]  Forvingerne  halvt  læderagtige,  Bagvingerne  Flyve- 

I  vinger Tæger. 

Begge  Vingepar  Flyvevinger,  gjennemsigtige  eller 
uigjennemsigtige  med  mange  Aarer.  .  Florvingede 
(Myrelever  og  Vaarfluer). 

Forvingerne  haarde  Dækvinger,  Bagvingerne  Flyve- 
vinger   Dækvingede  (Biller). 

Begge  ATingepar  Flyvevinger,   gjennemsigtige  med 

faa  Aarer Aarevingede 

(Myrer,  Bier  og  Hvepse). 

r  Begge    Vingepar     Flyvevinger,     skjælklædte    og 
Sugemund     .  uigjennemsigtige.  .  .  Skjælvingede  (Sommerfugle). 

I I  Par  Vinger Tovingede  (Myg  og  Fluer). 


Bidemuin 


Af  disse  kommer  vi  dog  i  det  Følgende  ikke  til  at 
beskæftige  os  med  Netvingede  og  Florvingede,  idet  der  ikke 
lindes  nogle  for  Landbruget  skadelige  Insekter  blandt  disse. 

Larver  og  Nymfer  af  Insekter  med  ufuldstændig  For- 
vandling vil  i  Reglen  meget  let  kunne  kjendes.  Folgende 
Oversigt  vil  kunne  benyttes  til  at  henføre  Larverne  af  In- 
sekter med  fuldstændig  Forvandling  til  deres  respektive 
Ordner : 

A.  Bevægelige  Larver. 

a.  Med  Vortefødder. 

1.  1ste    Par    Vortefødder    sidder  paa    2.    Bag- 
kropsring Bladnvepselarver. 

2.  1ste   Par    Vortefødder    sidder    paa    3.     Bag- 
kropsring Sommerfuglelarver. 

b.  Uden  Vortefødder Billelarver 

og  Larver  af  Florvingede. 


38 


B.  Maddiker. 

a.  Med  tydeligt,  kitiniseret  Hoved  .  .  Billelarver. 

b.  Med  utydeligt  Hoved  .  .  Stilk  hveps  elarver 

og  en  Del  af  de  Tovingedes  Larver. 

c.  Uden  Hoved  .  .  Larver  af  Fluer  og  Galmyg. 


1. 
Hjælmkjæbede  ell.  Retvingede  (Orthoptera). 

Hos  de  Hjælmkjæbede  er  Munddelene  udviklede  som 
kraftige  Bideredskaber.  Navnet  Hjælmkjæbede  stammer 
fra,  at  Kjæbernes  Yderflig  er  hjælmformet  og  dækker  over 
Inderfligen. 

Til  denne  Orden  horer  de  Skind  vin  g  ede  og  de 
Netvingede  samt  nogle  Smaafamilier,  som  staar  mere 
isolerede,  saaledes  Springhalerne*),  Pelslusene  og 
Blærefødderne;  de  Sidstes  Munddele  danner  en  Snabel 
og  er  indrettede  til  Sugning.  Hvad  Munddelene  angaar, 
burde  de  altsaa  henføres  til  de  Næbmundede,  men  i  andre 
Henseender  er  de  nærmere  beslægtede  med  de  Hjælm- 
kjæbede. 

Hos  de  Netvingede,  hvilke  vi  som  sagt  her  ikke  faar 
nærmere  med  at  gjore,  er  Larverne  i  Reglen  en  Del  forskjellige 
fra  de  fuldtudviklede  Insekter,  saaledes  hos  Guldsmedene  og 
Døgnfluerne,  hvor  Larver  og  Nymfer  lever  i  Vandet,  medens 
de  fuldt  udviklede  Insekter  er  Luftdyr.  Hos  de  andre 
Familier  derimod  ser  Larverne  og  Nymferne  i  alt  væsent- 
ligt ud  som  de  fuldtudviklede  Insekter. 


:)  Til  Springhalerne  (  Podureme)  hører  Lipura  armata,  el  lille 
hvidt  Dyr,  der  hyppig  tindes  i  meget  store  Mængder  i  Urte- 
potter og  ofte  ses  massevis  svømme  og  springe  om  i  Vandet, 
der  er  Løbet  ud  i  Underkoppen. 


39 


Jordkrebsen  {Gryllotal'pa  vulgaris  Latr.) 

er  et  brunt,  henved  2  Tmr.  langt,  og  ved  sin  ejendom- 
melige Form  let  kjendeligt  Insekt.  Forbrystet  er  stort  og 
hvælvet.  Bagkroppens  forreste  to  Tredjedele  dækkes  af  de 
stive  Forvinger;  Bagvingerne,  der  er  en  Del  længere  end 
Kroppen ,  foldes  sammen  paa  langs  og  bojer  som  lange 
Spidser  ned  mellem  de  to  Halenokker,  hvormed  Bagkroppen 
ender.    Ejendommelige  er  Forbenene,  der  er  indrettede  som 


Fig.  i.  Jordkrebsen  (Gryllotalpa  vulgaris).  a  fuldt  udviklet  Insekt,  6  Hule, 

c  gnavede,   visne  Planter,   d  Æg  i  naturlig    Størrelse,    e  en  nogle  Dage 

gammel  Jordkrebs  omtrent  2  Gange  forstørret  (efter  Schilling). 


Graveredskaber  i  Lighed  med  Muldvarpens.  Larven,  der 
til  at  begynde  med  ikke  er  større  end  en  Myre,  er  i  Be- 
gyndelsen hvid  og  mangler  Vinger.  Efterhaanden  kommer 
disse  frem,  først  som  ganske  smaaSkjæl;  senere  bliver  de, 
efter  hvert  Hudskifte,  storre  og  større,  samtidig  med  at 
Farven  bliver  mørkere  og  mørkere.  Æggene  lægges  i 
Slutningen  af  Juli  indtil  2—.")  Hundrede  sammen  i  en 
Kede  i  Jorden:    af  disse   udvikles  efter  c.  3  Ugers  Forløb 


40 


Larverne,  som  er  fuldt  udviklede  næste  Aar  i  Maj  Maaned. 
Jordkrebsen  ynder  tor,  løs,  især  sandet  Jord.  Inden  Æg- 
lægningen graver  Hunnen  i  en  Dybde  af  c.  10  Cm.  en 
Hule  af  Størrelse  som  et  Honseæg.  Væggene  glattes  og 
gjøres  faste  ved  Hjælp  af  Slim;  fra  Hulen  fører  vandrette 
Gange  udad  samt  tillige  nogle  lodrette  for  at  bortlede  Fug- 
tighed fra  Reden,  eller  for  at  Hunnen,  der  ikke  som  de  fleste 
andre  Insekter  dør  umiddelbart  efter  Æglægningen,  men 
lever  en  Tid  for  at  beskytte  Æggene,  kan  trække  sig  til- 
bage hertil,  naar  der  er  Fare  paa  Færde.  Reden  anlægges 
helst  paa  et  solaabent  Sted  med  løs ,  helst  nylig  gjødet 
Jord.  Naar  Ungerne  kommer  ud  af  Ægget,  bliver  de  en 
Tid  i  Reden  under  Moderens  Opsyn  og  lever  af  Gjødning 
eller  finere  Planterødder:  først  senere  spreder  de  sig  og 
lever  paa  egen  Haand.  Om  Vintren  ligger  Larverne  i 
Dvale  efter  først  at  have  gravet  sig  lidt  dybere  ned  i 
Jorden;  naar  Vejret  bliver  mildt  om  Foraaret,  vaagner  de 
op  og  begynder  igjen  deres  skadelige  Virksomhed,  idet  de 
fortærer  Rødderne  af  de  mest  forskelligartede  Planter, 
især  urteagtige,  men  ogsaa  træagtige.  Dog  er  Jordkrebsene 
ligesom  sine  Nærbeslægtede  —  Græshopper,  ørentviste  o.a. 
—  ikke  udelukkende  Planteædere,  de  fortærer  ogsaa  Orme 
og  Intektlarver:  ja  deres  egne  Larver  er  ikke  engang 
sikre  for  deres  Efterstræbelser.  Man  skal  endogsaa  have 
iagttaget,  at  en  Jordkrebs,  der  var  hugget  midt  over,  gav 
sig  til  at  fortære  sin  egen  afhuggede  Bagkrop.  Ikke  alene 
ved  at  æde  Planterødder  gjør  Jordkrebsen  Skade  men 
ogsaa  ved  at  grave  Gange  i  Jorden  tæt  under  Overfladen ; 
Planterne,  navnlig  de  unge,  løsnes  herved  og  visner  paa 
lignende  Maade  som  ved  Muldvarpens  Gange.  Meget 
strænge  og  tørre  Vintre  taaler  Jordkrebsene  ikke.  ligesom 
en  meget  tør  Sommer  ogsaa  kan  dræbe  dem.  Flere  In- 
sekter, Fugle  og  Pattedyr  efterstræber  dem. 

1  Tyskland  og  Italien  foraarsager  Jordkrebsen  en  Del 
Skade  \r,u\  Marker,  i  Planteskoler  og  Haver;  her  i  Landet 
gjør  den  næppe  udenfor  Haverne  nogen  nævneværdig  Skade. 


41 


Kun  i  den  sydlige  Del  af  Landet   er   den   nogenlunde   al- 
mindelig. 

Den  bedste  Maade  at  komme  Jordkrebsene  til  Livs  paa 
er  ved  at  odelægge  deres  Reder.  Dette  maa  helst  ske  i 
Juni— Juli.  Deres  Gange  og  Reder  kan  man  let  rinde,  da 
Planterne  over  dem  visner  hen.  Efter  Regnvejr  vil  det 
lettest  lade  sig  udføre,  da  Gangene  saa  let  falder  i  øjnene. 
Man  har  ogsaa  forsogt  at  fange  Jordkrebsen  ved  at  grave 
Urtepotter,  hvis  Hul  i  Bunden  først  lukkes  med  en  Kork- 
prop, ned  i  deres  Gange  i  Jorden,  saaledes  at  Urtepottens 
Rand  er  sænket  lidt  under  Gangen.  Jordkrebsen  vil  da 
falde  ned  i  disse  Fanggruber,  hvor  de  let  vil  kunne  samles, 
da  de  ikke  kan  arbejde  sig  op  ad  Væggene. 


Ørentvisten  (Forficula  auricularia  L). 

Ørentvisten  har  et  langagtigt,  fladt  Legeme  og  naaer 
en  Længde  af  15—21  Mm.  Det  rodbrune,  hjærteformede 
Hoved  er  bojet  lodret  nedad  og  gaar  bagtil  over  i  en  smal 
Hals.  Paa  Hovedet  sidder  der  et  Par  smaa  borsteformede 
Folehorn  og  et  Par  smaa  kugleformig  fremspringende,  sorte 
Øjne.  Brystet  er  brunt,  Bagkroppen  mørk  kastanjebrun 
og  ender  med  en  Tang,  der  hos  Hannen  er  større  og  har 
buede,  paa  den  indvendige  Side  takkede  Arme,  hos  Hunnen 
mindre  med  lige,  ikke  takkede  Arme.  Benene  er  gule. 
Forvingerne  er  meget  korte,  stive  Dækvinger,  under  hvilke 
Bagvingerne  foldes  sammen  baade  paa  tværs  som  hos 
Billerne  og  paa  langs  som  hos  de  øvrige  Skindvingede. 
Den  ligner  meget  en  Rovbille  og  holder  ogsaa  som  denne 
Bagkropsspidsen  bojet  opad  og  fremad.  Tangen  bruges 
dels  som  Vaaben,  dels  til  at  folde  Vingerne  ud  af  deres 
sammenlagte  Stilling  under  Dækvingerne,  maaske  ogsaa 
til  at  folde  dem  sammen  og  gjemme  dem. 

Om  Dagen  sidder  den  som  oftest  skjult  i  mørke  Kroge 
og  kan  da  tilfældigvis  komme  ind  i  Ørene  paa  Mennesker, 
der  har  lagt  sig  til  at  sove  i  det  Frie:  men  at  den  særlig 


42 


skulde  ynde  denne  Lokalitet,  eller  at  den  fra  den  ydre 
øregang  skulde  kunne  æde  sig  ind  i  Hjærnen,  er  en  ren 
Fabel.  Derimod  gjor  den  Skade  baade  i  Haver  og  paa 
Marker,  da  den  fortrinsvis  lever  af  Plantefode.  1  sode 
Frugter  som  Æbler,  Pærer,  Blommer  o.  s.  v.  æder  den  runde 
Huller,  ogsaa  Roer  og  Gulerodder  skal  den  angribe.  Mest 
Skade  gjor  den  i  Haver,  hvor  den  odelægger  Blomster, 
navnlig  Nelliker  og  Georginer.  Paa  Kornmarkerne  ser 
man  dem  ofte  sidde  i  Axene  og  æde  af  Kornene,  baade 
Rug,  Hvede  og  Byg.  Allerede  i  April  Maaned  lægger 
Ørentvisten  sine  Æg,  der  er  1  Mm.  lange,  ovale,  hvidlige. 
De  aflægges  i  Hobe  paa  15—20  under  en  Sten  eller  vissent 
Lov.  I  Modsætning  til  andre  Insekter  holder  den  Vagt 
ved  Æggene  eller  sidder  rugende  over  dem,  og  skal  endogsaa 
samle  Æggene,  hvis  en  unænsom  Haand  skulde  sprede 
disse.  Ogsaa  Ungerne,  der  kommer  frem  efter  en  Maa- 
nedstids  Forlob,  holder  den  Vagt  over  og  samler  om 
sig,  ligesom  en  Høne  sine  Kyllinger.  Ungerne  er  i  Be- 
gyndelsen hvide,  uden  Vinger  og  forsynede  med  et  Par 
Børster  i  Steden  for  Tangen.  De  voxer  meget  langsomt, 
først  i  September  Maaned  er  de  kjonsmodne:  dog  formodes 
Parringen  først  at  foregaa  om  Foraaret,  da  Hanner  saa 
vel  som  Hunner  overvintrer. 

Den  Omstændighed,  al  Ørentvistene  om  Dagen  holder 
til  paa  skjulte  Steder,  kan  man  benytte  sig  af,  idet  man 
paa  saadanne  Steder,  hvor  der  er  mange  Ørentviste,  an- 
bringer hule  Gjenstande:  Ror,  hule  Stængler,  Kræmmerhuse, 
Klove,  Vidiekurve  e.  1. ;  i  disse  vil  der  da  samle  sig 
en  Mængde  Orentviste,  som  man  saa  kan  ryste  ud,  hvor 
Underlaget  er  fast,  og  træde  ihjæl;  men  man  maa  være 
rask  i  sine  Bewægelser,  da  Dyrene  bevæger  sig  hurtig  og 
strax  vil  søge  henimod  et  andet  Skjul. 


43 


Blærefødder  (Physopoda). 

Til  Blærefodderne  horer  kun  én  Slægt:  Thrips*), 
almindelig  kjendt  under  Navn  af  Kolerafluer**).  Det  er 
meget  smaa  (1—2  Mm.  lange)  traadtynde  Dyr,  der  har 
deres  Navn  af,  at  de  paa  det  sidste  Fodled  i  Stedet  for 
Kløer  har  en  Hæfteskive  eller  Blære.  Med  deres  Mund- 
dele frembringer  de  fine  Saar  paa  Planternes  Overhud  og 
suger  Saften  ud  af  Plantevævet.  De  har  fire  smalle,  ens- 
artede, bagtil  divergerende  Vinger,  hvis  Rande  er  forsynede 
med  lange  Fryndser.  De  lever  paa  en  Mængde  forskjellige 
Planter,  navnlig  i  Blomsterne;  varme  Sommerdage  er  de  i 
meget  livlig  Bevægelse  og  kan  da  ofte  forekomme  i  store 
Sværme,  der  flyver  En  lige  i  Ansigtet  og  kan  blive  meget 
generende,  idet  de  kryber  hen  over  Huden  og  endogsaa 
finder  Vej  ind  i  Haaret.  Af  de  her  i  Bogen  omtalte 
Planter  er  det  især  Korn,  Græsser,  Bælgplanter  og 
Hor,  der  beskadiges  af  Blærefødder. 


Thrips  secalina  Lind. 

De  fuldtudviklede  Insekter  er  rødbrune,  Larverne  farve- 
løse. De  træffes  ofte  i  store  Mængder  paa  Hvede,  Rug  og 
Byg,  hvor  de  kan  gjøre  megen  Skade  ved  at  udsuge  Kor- 
nene. De  opholder  sig  indenfor  Skeden  og  suger  paa 
denne  og  tillige  paa  Axet,  hvis  dette  ikke  er  naaet  ud  af 
den.  Især  paa  Rug  ser  man  meget  hyppig  her  i  Landet  An- 
greb af  denne  Blærefod.  Har  Angrebet  fundet  Sted  inden 
Skridningen,  ser  man  større  eller  mindre  Partier  af  Axel. 


*)  I  den  nyere  Tid  har  man    rigtignok    underafdelt  den  i   flere 

Slægter. 
:i  I   Kolerasomren  1853  var  de  nemlig  (som  altid  i  varme  Somre) 

til  Stede  i  meget  stor   Mængde,  hvorfor   Folk   antog,   de  var 

Skyld   i    Koleraen   dier  i   hvert  Tilfælde    paa   en   (Iler  anden 

Maade  stud  i  Forbindelse  med  den. 


44 


omdannede  til  tynde,  haaragtige  Traade.  Finder  Angrebet 
derimod  Sted,  efter  at  Axet  er  skredet,  synes  Planten  ikke 
at  lide  noget  videre  herved.  Dyrene  nøjes  da  med  at  be- 
arbejde Skeden,  der  bliver  hvid  og  oppustet  paa  dette 
Sted.  Byg  ses  ogsaa  hyppig  angrebet  af  Blærefødder. 
Saadanne  Bygplanter  holdt  sig  i  Reglen  lave,  havde  op- 
pustede, ofte  brunlige  Skeder  og  skred  i  Reglen  ikke;  fandt 
dette  undertiden  Sted,  var  Axet  altid  meget  svagt. 

Man  har  ment,  at  visne  Ax  paa  Græsser  og  Korn, 
fremkomne  ved  en  Beskadigelse  af  Straaet  over  øverste 
Knæ,  kunde  skyldes  Blærefødder ;  dette  er  dog  vist  næppe 
sandsynligt. 


Pliloeothrips  f'ruineiitaria  Bel. 

Det  fuldtudviklede  Insekt  er  sort,  vinget,  ll/s  Mm. 
langt,  Larven  er  rød  eller  gulligrød,  Nymfen  rod.  Under 
Blomstringen  kan  Blærefødder  af  denne  Art  findes  i  stor 
Mængde  i  Rug-  og  Hvedeax,  hvor  de  stikker  Hul  paa  Frugt- 
knuderne og  udsuger  disse,  saa  at  der  ingen  Korn  dannes. 
Avnerne  bliver  uberørte  af  dem.  Saa  snart  Kornene  begynder 
at  modnes,  forsvinder  Dyrene  af  Axene.  Om  Foraaret  lægger 
Dyrene  Æg  i  Axene  af  Rug,  Hvede  og  nogle  Græsser  bl.  a. 
Kng- Rævehale,  i  Reglen  kort  for  Skridningen  ;  allerede  i  Maj 
kan  man  træffe  fuldtudviklede  Larver.  Forøvrigt  finder 
man  ældre  og  yngre  Larver  samt  fuldtudviklede  Insekter 
hele  Sommeren  igjennem  til  ind  i  August:  der  maa  saa- 
ledes  fremkomme  flere  General  ioner  i  Løbet  af  Sommeren. 
Efter  de  fleste  Forfatteres  Angivelser  overvintrer  Blære- 
fødderne enten  som  Larver  eller  som  fuldtudviklede  In- 
sekter i  Stubben;  har  der  været  stærkt  Angreb,  bor  man 
derfor  sorge  for  at  ødelægge  denne,  ved  at  pløje  don 
dybt  om  Efteraaret. 


45 


Korn-Blæreibden  {Thrips  cerealium  Hal.). 

De  fuldtudviklede  Insekter  er  sortebrune,  Hannerne 
vingeløse,  Hunnerne  vingede;  Larverne  er  gullige.  De  er 
hyppig  til  Stede  i  Axene  af  vore  Kornsorter,  men  synes 
ikke  at  gjore  nogen  videre  Skade.  De  skal  ogsaa  kunne 
findes  paa  Ærter,  hvor  de  ved  at  suge  paa  Bælgene  skal 
bringe  disse  til  at  visne  eller  i  hvert  Tilfælde  til  at  standse 
i  Væxten. 

Hor-Blærefoden  (Thrips Lini Ladur.) 

gjor  i  Frankrig  stor  Skade  paa  Horavlen,  idet  Planterne 
allerede  i  April — Maj  bliver  gule  og  visner  som  Følge  af 
Larvernes  S  ugen  paa  Rødderne.  Det  fuldtudviklede  Insekt 
suger  paa  Planternes  overjordiske  Dele. 

Hylde-Blærel'odeii  (Thrips  Sambiici  Heeger) 

er  2  Mm.  lang,  lysebrun.  Den  skal  undertiden  angribe 
Bladene  af  unge  Bonnevikker,  saaledes  at  de  bliver  sorte 
og  skrumper  ind.  Bælgene  af  flere  Vikkearter  ser  man 
undertiden  standsede  i  deres  Væxt  og  visnede,  hvilket 
rimeligvis  skyldes  Angrebet  af  denne  Blærefod. 


Næbmundede  (Ehynchota  ell.  Hemiptera). 

Hos  de  Næbmundede  findes  der  en  Snabelskede,  dannet 
af  Underlæben,  der  hos  nogle  rager  frem,  hos  andre  er 
bojet  ned  under  Kroppen.  Indeni  denne  Skede  ligger 
Kindbakkerne  og  Kjæberne  som  spidse  Naale,  med  hvilke 
de  kan  stikke  Hul  paa  Dyrs  og  Planters  Overhud.  Kind- 
bakkerne lægges  saaledes  mod  hinanden,  at  der  imellem 
dem  dannes  to  Ror,  gjennem  det  ene  af  hvilke  Spyttel 
flyder   ned   paa   Foden,    inden    den   opsuges  gjennem    det 


46 


andet.    Larverne  og  Nymferne  ser  i  alt  Væsentligt  ud  som 
de  fuldtudviklede  Insekter. 

Til    de    Næbmundede    horer    Bladlus    og   Cikader 
samt  Tæger. 


Bladlus  og  Cikader  (Homoptera). 

Hos  Bladlus  og  Cikader  er  Brystringene  forenede  til 
ét  Afsnit,  der  i  hele  sin  Bredde  er  forenet  med  Bagkroppen. 
Baade  For-  og  Bagvingerne  er  udviklede  som  Flyvered- 
skaber, hindeagtige  og  kun   udstyrede  med  faa  Ribber. 


Bladlus  (Aphididae). 

Bladlusene  er  smaa,  bløde  og  sarte  Dyr  med  lange, 
tynde  Følehorn  og  Ben ,  enten  vingelose  eller  forsynede 
med  fire  lange,  meget  tynde  Vinger,  der  under  Hvilen 
ligger  tagstillede  hen  over  Kroppen  og  rager  et  godt  Stykke 
ud  over  denne.  Forvingerne  er  længere  end  Bagvingerne. 
Paa  Bagkroppen  findes  hyppig  et  Par  opstaaende  Ror, 
igjennem  hvilke  Bladlusene  afsondrer  en  klæbrig  Væske, 
som  er  disse  ellers  saa  forsvarsløse  Dyrs  Værge  overfor 
andre  Dyr,  hvis  Bevægelser  hæmmes,  naar  Benene  kommer 
i  Berøring  med  den.  Bladlusene  er  grønne,  gullige  eller 
brunlige,  aldrig  haarklædte,  men  hyppig  dækkede  i  større 
eller  mindre  Udstrækning  af  støvagtige  Udsondringer,  der 
let  falder  af,  men  da  udskilles  igjen.  Med  deres  Stikke- 
redskaber  borer  de  Hul  paa  Planterne,  særlig  de  overjor- 
diske Dele,  men  heller  ikke  Rødderne  gaar  fri  for  deres 
Angreb.  1  Almindelighed  sidder  de  tæt  ved  Siden  af 
hverandre  i  Kolonier,  ja  kan  beklæde  Stænglen  og  Skud- 
spidsen som  et  helt  Overtræk.  Er  Bladene  ældre,  danner 
•  ler  sig  ved  Bladlusenes  Sugning  gule  Pletter  paa  Oversiden; 
disse  breder  sig  efterhaanden ,  og  Bladet  visner  og  falder 
af.     Er    Bladene    eller    andre   angrebne    Plantedele    yngre, 


krummer  og  bukler  de  sig,  idet  de  voxer  mindre  paa  den 
Side,  hvor  Bladlusene  suger,  end  paa  den  modsatte,  hvor- 
ved der  dannes  en  helt  lukket  Bolig  for  Bladluskolonien; 
unge  Blad-  og  Blomsterknopper  gaar  ofte  fuldstændig  ud 
ved  deres  Sugning.  Paa  flere  Planter,  navnlig  træagtige, 
dannes  der  ofte  Galler  af  et  højst  ejendommeligt  Udseende, 
saaledes  paa  Gran  koglelignende  Skud,  paa  Ælm  og  Poppel 
pungformede  Bladgaller,  paa  den  sidste  ogsaa  kugleformede 
Bladstilkgaller,  idet  Stilken  er  bleven  udiladet  og  spiral- 
vreden, men  hyppigst  er  de  ovenfor  nævnte  buklede,  ofte 
farvede  Blade  (saaledes  rode  paa  Ribs),  eller  krusede,  sam- 
menrullede Blade  eller  Skud  f.  Ex.  paa  Ribs,  Stikkelsbær 
o.  a.  Grunden  til,  at  Bladlusene  i  Reglen  optræder  i  store 
Mængder,  er  deres  uhyre  Frugtbarhed.  Naar  Saftstrømningen 
i  Planten  er  meget  livlig,  tager  Bladlusene  rigelig  til  sig 
af  Saften,  og  omsætter  hurtig  denne  i  Afkom.  Bladlusene 
føder  i  Regien  levende  Unger,  der  udvikles  af  ubefrugtede 
Æg.  Medens  Moderdyret  fortsætter  sin  Sugning,  skydes 
Ungen  baglæns  ud  af  Bagkroppen,  uden  at  denne  Akt  i 
mindste  Maade  lader  til  at  forstyrre  det.  Ungen  søger  at 
faa  fast  Fod  under  sig  ved  Hjælp  af  sine  Ben ;  naar  dette 
er  lykkedes,  kommer  forst  Hovedet  frem.  Dette  gj  en  tager 
sig  med  Minutters,  Timers,  Dages  eller  Ugers  Mellemrum, 
alt  eftersom  Vejret  er  varmere  eller  koldere,  gjennem- 
snitlig  30—40  Gange.  Ungen  ser  ud  omtrent  som  Mo- 
derdyret; den  skifter  Hud  lire  Gange,  for  den  er  fuldt 
udviklet.  Hertil  medgaar  i  Almindelighed  14  Dage,  eller, 
hvis  det  er  varmt,  langt  kortere  Tid;  man  har  saaledes 
Exempler  paa,  at  Ungerne  allerede  efter  4  Dages  Forlob 
er  blevne  forplantningsdygtige.  Saaledes  skrider  nu  For- 
meringen videre  Generation  efter  Generation  hele  Sommeren 
igjennem.  Heraf  vil  det  fremgaa,  at  det  er  et  meget  talrigt 
Afkom,  det  oprindelige  Dyr  under  gunstige  Vejrforhold 
(Varme,  Fugtighed,  ikke  for  stærk  Blæst)  kan  blive  Stam- 
moder til.  Mellem  de  vingeløse  Ammer  (Ammer  kaldes 
saadanne  Hunner,  der  formerer  sig  uden  forudgaaende  Be- 
frugtning)   ser   man    hyppig   vingede  Individer  kravle  om; 


48 


disse  optræder  for  at  sprede  Arten  paa  flere  Individer  af 
den  samme  eller  en  nærstaaende  Planteart.  Hver  Blad- 
lusart har  nemlig  sin  eller  sine  bestemte  Værtplanter,  idet 
nogle  er  mere  kræsne  i  Valget  end  andre.  Hos  nogle 
Bladlusarter  har  man  fundet,  at  der  regelmæssig  finder  et 
Værtskifte  Sted.  En  Art  skifter  saaledes  mellem  Humle 
og  Kræger,  en  anden,  der  i  Forsommeren  lever  paaÆlme- 
blade,  optræder  senere  som  Rodlus  paa  Græsser.  Ved 
Bladlusenes  Vandringer  ned  i  Jorden,  spiller  Myrerne  en 
stor  Rolle.  Myrerne  ynder  nemlig  meget  den  sode  Saft 
(Honningdug),  der  afsondres  gjennem  Bladlusenes  Gat  og 
væsentlig  bestaar  af  Plantesaft.  For  nu  at  kunne  holde 
Bladlusene  som  en  Slags  Malkekoer  i  deres  underjordiske 
Gange,  besørger  de  Gravningen  for  Bladlusene,  hvis  hele 
Bygning  aldeles  ikke  er  indrettet  paa  at  grave.  Om  Efter- 
aaret  optræder  der  en  Generation  af  vingede  Hanner  og 
uvingede  Hunner,  der  efter  forudgaaende  Parring  lægger 
ét  eller  nogle  faa  overvintrende  Æg  hver.  Disse  anbringes, 
hvis  der  finder  Værtskifte  Sted,  paa  den  Plante,  hvor 
Vaargenerationerne  lever.  Lever  Bladlusene  derimod  under 
Forhold,  hvor  ingen  Vexlen  af  Aarstider  gjor  Afbræk  i 
deres  Spise-  og  dermed  følgende  Formeringslyst  f.  Ex.  i 
Væxthuse,  behøver  denne  Han -Hungeneration  slet  ikke  at 
optræde;  de  kan  da  formere  sig  paa  samme  Vis  Aar  efter 
Aar  og  overvintre  paa  et  hvilketsomhelst  Stadium  af 
deres  Liv. 

Bladlusene  gjor  altid  Skade,  dels  ved  det  Stoftab. 
Planten  lider  ved  deres  Sugning,  dels  ved  den  af  disse 
afsondrede  Honningdug,  der  som  et  klæbrigt  Overtræk  kan 
bedække  store  Dele  af  Planten,  ja  endog  kan  sprojtes 
længere  bort  paa  andre  Planter  eller  fra  Træerne  falde 
ned  paa  urteagtige  Planter  under  deres  Kroner.  Denne 
Honningdug  klistrer  Spalteaabningerne  sammen  og  hindrer 
saaledes  Bladene  i  deres  Aandedræts-  og  Fordampnings- 
virksomhed;  derna^st  forbereder  den  ofte  Svampeangreb, 
idet  Sporer,  der  fores  rundt  med  Vandet,  IH  bliver  hæn- 
gende fast  i  den. 


4!  I 


Paa  de  af  Bladlus  beboede  Plantedele  findes  der  ofte 
et  hvidligt,  melet  Overtræk,  "Meldug"  (ikke  at  forvexle 
med  den  til  Svampene  horende  Meldug);  denne  bestaar  af 
Hudrester,  der  efterlades  ved  hvert  Hudskifte.  Ved  Hjælp 
af  denne  Meldug  kan  man  altid  erkjende  Aarsagen  til 
Angrebet,  selv  om  Dyrene  er  flyttede  over  paa  en  anden 
Plante. 

Der  anbefales  en  Mængde  Midler  imod  Bladlus,  Midler, 
der  ofte  med  Held  kan  benyttes  overfor  Potteplanter, 
i  Væxthuse  og  Haver,  men  vanskelig  kan  anvendes  paa 
storre  Arealer.  Potteplanter  bor  man  rense  og  af  børste 
eller  dyppe  hele  deres  Top  i  Vand  eller  Sæbelud.  I  Væxt- 
huse og  Haver  kan  man  sprøjte  med  Vand  eller  andre 
Vædsker:  Tobaksafkog,  Sæbelud,  den  Nesslerske  Vædske*), 
Kochs  Vædske**),  Lysol***),  Antinonnin,  Petroleumsemul- 
sion.I  Væxthuse  kan  man  ogsaa  anvende  Aphitoxin,  der  an- 
bringes paa  ophedede  Jærnplader;  Røgen  fra  Stoffet  skal 
da  dræbe  Bladlusene.  I  Bladlus  snylter  flere  Svampe, 
blandt  andre  Verticillium  Aphidis  Rostr.,  der  under- 
tiden kan  frembringe  Epidemi  i  Bladluskolonier.  Efter 
E.  Ro  s  trup  f)  er  Svampen  meget  smitsom  og  kan  saa- 
ledes  med  Held  indføres  i  sunde  Bladluskolonier.  Pa 
Markerne  bliver  det  vel  for  kostbart  og  besværligt  at  an- 
vende kunstige  Midler;  heldigvis  har  Naturen  selv  serget 
for  en  Del  Udryddelsesmidler :   Stærke  Regnskyl,  Blæst  og 


*)  40  Gr.  Fedtsæbe,   50  Or.  Amylalkohol,  200   Gr.  Spiritus   til  1 

Lt,  Vand   eller  30  Gr.   Fedtsæbe,   2  Gr.   Svovlkalium,   32  Gr. 

Amylalkobol  til  1  Lt,  Vand. 
*)  1  Kg.  grøn  Sæbe  i  5  Lt.  varmt  Vand,  hvortil  efter  12  Timers 

Forløb  sættes  et  Uddrag  af  250  Gr.  Kvassiatræspaaner  i  5  Lt. 

Regnvand.     Det  Hele  fortyndes  med  40  Lt.  Vand. 
**)  Er  et  Tjæreprodukt,   der   kan    kjøbes   færdigt  hos  Schulie  og 

Mayr  i   Hamburg  og  koster  i  smaa   Kvantiteter   2   Mark   pr. 

Pund;    i  store  Portioner   er  det  meget   billigere.     50—  1 00  Gr. 

sættes  til  10  Potter  Vand,  helst  Regnvand.     En  stærkere  Op 

løsning  skader  let  Planterne. 
f)  Videnskabelige  Meddelelser  fra  Naturhist.  For.  1893. 

4 


50 


1 


H.P.H 

-  Pig,  5.  Frøplante  af  Run- 
kelroe med  Bedelus  (Aphis 
Papaveris).  a  Larve  uf  en 
vinget  Lus  (efter  Taschi  □ 
berg),  h  Larveaf  en  vingeløs 
l.u  c  fuldtude  iklel  \  ingeløs 
Lus. 


Kulde,  der  jo  ikke  horer  til  Sjælden- 
hederne i  vort  Klima,  vil  saaledes 
dræbe  en  Mængde  af  dem.  Dernæst 
har  de  ogsaa,  navnlig  indenfor  In- 
sektverdenen, talrige  Fjender,  der 
hurtig  indfinder  sig  i  Bladluskolonier: 
Mariehons,  baade  Larver  og  fuldtud- 
viklede Insekter,  Bladlusloven  (Larven 
af  et  til  de  Florvingedes  Orden  horende, 
døgntiuelignende  Insekt),  Larver  af 
nogle  Fluer  (Syrphus),  Snyltehvepse, 
Gravehvepse  o.  s.  v.  Nedenfor  nævnes 
nogle  af  de  for  Landbruget  mest 
skadelige  Arter. 


Bedelusen  (Aphis  Rumicis  L.  el.  A. 
Papaveris  F.). 

Bedelusene  er  sorte;  de  vingelose 
c.  2  Mm.  lange  med  sort  Bestøvning, 
de  vingede  lidt  mindre,  glinsende 
sorte,  Bagkroppen  ofte  spillende  i  det 
grønlige.  Den  forekommer  i  store 
Mængder  paa  Bønnevikker,  Sæd- 
vikker  og  Ærter,  paa  Foderbeder  og 
en  Mængde  vildtvoxende  Planter. 
Det  vil  være  en  af  Landmændene 
vel  kjendt  Sag,  at  Hosten  af  Bøn- 
ne vikke  (Hestebønne)  hyppig  slaar 
fejl  som  Følge  af  Bladlusan- 
greb. 1  Begyndelsen  af  Juni  indfinder 
de  sig  i  Spidsen  af  Skuddene,  først 
i  mindre  Antal,  men  hurtig  forme- 
rende sig  saa  stærkt,  al  Topskuddene 
viser  sig  som  en  sort  Masse.  Saa- 
snart  man  opdager  dem  i  Topskud- 
dene, bør  disse  afskæres  og  omhyg- 


51 


gelig  skaffes  af  Vejen;  Bønnerne  tager  ingen  Skade  af 
denne  Beskæring,  der  endog  skal  gavne  Planten,  naar  den 
udføres  i  god  Tid;  tager  man  ikke  i  Tide  denne  Forholds- 
regel, kan  Angrebet  ikke  standses,  idet  Lusene  vandrer 
nedad,  saa  ingen  Beskæring  mere  er  mulig.  Den  samme 
Forholdsregel  bør  man  tage  overfor  Runkelroer,  der  dyrkes 
til  Frøavl.  Saa  snart  Blomstringen  begynder,  maa  man 
daglig  tilse  dem ,  for  at  Afskæringen  kan  begynde  i  rette 
Tid;  faar  Lusen  Lov  at  brede  sig  uhindret,  vil  Frøavlen 
for  en  stor  Del  mislykkes. 


Vikkelusen  (Siphonophora  Viciae  Kalt.). 

De  vingeløse  Bladlus  er  21h  —  3V*  Mm.  lange,  mat- 
grønne, de  vingede  noget  mindre,  sorte  med  grøn  Bagkrop. 
De  findes  fra  Juni  til  September  ligesom  Bønnelusen  men 
i  langt  ringere  Antal  i  Toppen  af  forskjellige  Bælgplanter: 
Sædvikker,  Bønnevikker,  Fladbælg  0.  s.  v. 


Ærtelusen  (Siphonophora  Pisi  Kalt.). 

De  vingeløse  Bladlus  er  4  Mm.  lange,  græsgrønne 
med  morke  Rygstriber,  de  vingede  noget  mindre,  ligeledes 
grønne,  men  med  et  til  Dels  rødbrunt  Bryst ;  saa  vel  indenfor 
de  vingeløse  som  de  vingede  forekommer  der  brunliggule 
Individer.  Denne  Art  forekommer  ofte  i  stor  Mængde  paa 
forskjellige  Bælgplanter,  baade  dyrkede  og  vildtvoxende, 
samt  paa  en  Del  andre  vildtvoxende  Planter.  Navnlig  paa 
Ærter  optræder  de  ofte  i  stor  Mængde  fra  Juli  til  Sep- 
tember og  skader  Ærtehøsten  meget.  Oversprøjtning  med 
forskjellige  Vædsker  (Se  S.  49)  vil  kunne  anvendes  i  det 
Smaa,  men  paa  større  Arealer  lader  der  sig  næppe  anvende 
noget  virksomt  Middel  overfor  dem. 

4* 


52 


Eaalluseu  (Aphis  Brassicae  L.). 

Kaallusen  naaer  en  Længde  af  2  Mm.  Baade  de 
vingede  og  de  vingeLose  er  dækkede  af  blaagraat  Støv,  men 
under  dette  er  de  grønne,  de  uvingede  olivengrønne,  de 
vingede  mere  mørkegrønne,  begge  med  sorte  Gruber  paa 
Siderne  af  Bagkroppen.  Fra  Maj  til  September  træffer 
man  dem  paa  Bladene  af  forskjellige  Korsblomstrede;  i 
Juni  Maaned  falder  de  over  Kaalen  og  formerer  sig  her 
ganske  overordentlig  i  Løbet  af  Juli  Maaned.  De  sidder 
paa  Undersiden  af  Bladene,  paa  hvis  Overside  der  danner 
sig  blæreformede,  opadhvælvede,  gullighvide  Bukler.  1 
tørre  Somre  findes  de  hyppig  paa  Rutabaga  og  Turnips, 
men  Kegnbyger  vil  i  Reglen  fjærne  dem,  saa  Skaden  paa 
Markerne  sjælden  er  videre  stor. 


Kartoffellusen  {Aphis  Solani  Kalt.). 

De  c.  2V2  Mm.  lange  græsgrønne  Bladlus  findes  paa 
Undersiden  af  Bladene  og  paa  de  unge  Skud  af  Kartofler 
og  nogle  andre  Planter.  Ved  Sugningen  dannes  der  paa 
Bladets  Overside  gule  Pletter,  der  efterhaanden  bliver  rød- 
brune og  tilsidst  smudsigbrune. 

Paa  Kartoflens  underjordiske  Dele  træffes  en  anden 
Bladlus,  Tychea  Phaseoli  Pas  s.,  der  ved  sin  Sugning- 
kan  bevirke,  at  hele  Planten  bliver  syg. 


Kornlusen  (Siphonophora  cerealis  Kalt.). 

Kornlusen  er  lidt  over  2  Mm.  lang;  de  vingelose  er 
grønne  eller  rødbrune  med  fedtglinsende  Rygside  og  mat 
Bugside,  de  vingede  er  rødligbrune,  kun  Bagkroppen  er 
grøn  med  sorte  Punkter  paa  Siderne.  Følehornene  er 
lige  saa  lange  som  hele  Dyret  og  er  indleddede  paa  to 
fremspringende  Knopper.  —  Fra  Juni  til  August  optræder 
den  paa  Axene  af  alle  vore  Kornsorter,  hvor  den  suger  paa 
Avnerne,  Ax-  og  Blomsterstilkene  og  Skeden  samt  undertiden 


53 


paa  Bladene;  ogsaa  paa  fiere  Græsser  rindes  den  f.  Ex.  paa 
Hundegræs,  Rapgræs,  Hejre  og  Fløj  eisgræs.  Byg  og  Havre 
skades,  navnlig  i  tørre  Somre,  hvor  Planterne  allerede  er 
svækkede  af  Tørken,  meget  af  denne  Bladlus.  Planterne 
holder  sig  lave  og  skrider  ved  stærkt  Angreb  slet  ikke;  hvis 
de  skrider,  er  Axene  ofte  golde  eller  har  kun  faa  og  daar- 
lige  Kjærner.  «Hvidax»  ved  Grunden  af  Havretoppen  kan 
skyldes  disse  Bladlus;  i  saa  Tilfælde  vil  man  kunne  finde 
Dyrene  eller  i  hvert  Tilfælde  Rester  af  dem ;  findes  der 
ingen  saadanne,  skyldes  Angrebet  Fritfluer  eller  vistnok 
meget  hyppig  ugunstigt,  især  for  koldt  Vejr  i  Tiden  før 
Skridningen. 

Æggene,  der  er  valseformede,  afrundede  i  begge  Ender 
og  glinsende  sorte,  har  man  ofte  fundet  massevis  i  Stub- 
bene sammen  med  de  vingeløse  Hunner.  Tidlig  Nedpløj- 
ning af  Stubben  vil  derfor  være  et  virksomt  Udryddelses- 
middel  mod  disse  Dvr. 


Havrelusen  (Aphis  Avenae  Fab.). 

Havrelusen  er  af  samme  Størrelse  som  Kornlusen,  men 
Formen  er  lidt  anderledes,  idet  Kornlusen  er  ægformet, 
medens  denne  er  aflang,  omtrent  lige  tyk  i  hele  sin  Længde. 
Følehornene  naaer  kun  til  Bagkroppens  Begyndelse  og  er 
indleddede  direkte  paa  Hovedet.  De  vingeløse  Individer 
er  mørkt  græsgrønne,  dækkede  med  hvidt  Støv;  de  vingede 
har  sort  Hoved  og  Bryst,  kun  Bagkroppen  er  grøn  med 
fire  sorte  Pletter  paa  hver  Side.  Den  optræder  paa  Havre 
og  Byg  samt  paa  flere  Græsser  f.  Ex.  Kvik,  Fløj  eisgræs  og 
Timothé.  ikke  paa  Axene  som  den  foregaaende,  men  ind- 
vendig i  Bladskederne,  der  bliver  oppustede  og  noget 
afblegede,  samt  paa  Bladene,  der  da  ofte  er  spiralformig 
sammenrullede.  Ofte  finder  man  paa  Bladenes  Underside 
smaa  Kolonier,  bestaaende  af  éi  Stamdyr  og  dettes  Yngel; 
paa  Oversiden  giver  Koloniens  Tilstedeværelse  sig  til  Kjende 
ved  en  rødbrun  Plet.  Optræder  de  paa  unge  eller  svage 
Planter,    kan  de  gjøre  meget  stor  Skade;    Blade  og  Straa 


54 


bliver  redbrune,  og  efter  faa  Dages  Forlab  falder  Planterne 
visne  om.  For  at  hindre  et  saadant  Angreb  bor  man  saa 
Kornet  tidlig  og  ved  passende  Midler  som  Chilisalpeter 
eller  anden  drivende  Gjodning  sorge  for  hurtig  og  kraftig 
Væxt. 


Cikader. 

Cikaderne  er  nær  beslægtede  med  Bladlusene  og  lever 
af  Plantesaft  som  disse,  men  de  forekommer  sjælden  i 
Kolonier  som  Bladlusene,  er  ogsaa  langt  bevægeligere  end 
disse,  springer  eller  flyver  fra  en  Plante  til  en  anden;  af 
disse  Grunde  er  den  Skade,  de  forvolder  paa  Kulturplanter, 
i  Reglen  kun  ringe.  En  Undtagelse  herfra  danner  Dværg- 
cikaden (Jassas  sexnotatus  Fall.).  Angreb  af  den  her 
i  Landet  er  ganske  vist  ikke  kjendt,  men  fra  Tyskland 
berettes  der  om  meget  store  ødelæggelser,  foraarsagede  af 
den.  Hvert  Aar  findes  den  paa  Enge  og  lever  af  at  ud- 
suge Græsserne,  men  enkelte  Aar  optræder  den  i  saa  uhyre 
Mængder,  at  den  fra  Engene  breder  sig  til  Kornmarkerne, 
om  Efteraaret  Vintersæden,  om  Foraaret  mest  Vaarsæden, 
til  Kartofler,  Sukkerroer,  Vikker,  Kløver  og  andre  Bælg- 
planter. Den  forstbeskrevne  «Jassusepidemi»  optraadte  i 
Schlesien  1863,  den  næste  samme  Sted  1869,  men  den  varede 
hvor  Gang  kun  ét  Aar.  I  1885  optraadte  den  meget 
skadelig  i  Bohmen.  Forst  i  1892  viste  Epidemien  sig 
igjen  i  Schlesien  og  fortsattes  i  1893,  i  hvilket  Aar  den 
ogsaa  bredte  sig  over  Sachsen,  Brandendurg,  Pommern  og 
Vestpreussen.  Da  Dyret  ogsaa  lindes  her  i  Landet  og 
Angreb  af  den  saaledes  ikke  er  udelukket,  vil  vi  her  om- 
tale den  lidt  nærmere.  Den  kan  blive  3SU  Mm.  lang,  er 
lysegul  med  sorte  Tegninger;  sit  Artsnavn  har  den  faaet 
af,  at  den  paa  Hovedet  og  Forbrystet  har  6  sorte  Prikker; 
forøvrigt  varierer  Tegningen  meget.  De  fuldt  udviklede 
Dyr  overvintrer  paa  Marker  og  Enge  under  Jordknolde  o.  1. 
Æggene,  der  er  aflange,  gullige  med  lo  røde  Øjepletter  og 


■^ 


har  en  Længde  af  1  Mm.,  lægges  spredt  eller  rækkevis 
paa  Korn  eller  Græs  paa  Bladene  eller  indenfor  Skeden, 
i  Reglen  under  Overhuden.  Efter  faa  Dages  Forløb  kom- 
mer Larverne  frem  og  begynder  strax  at  suge  af  Planterne, 
idet  de  springer  fra  den  ene  Plante  til  den  anden.  Efter 
c.  4  Ugers  Forløb  er  Dyrene  fuldt  udviklede,  og  Æglæg- 
ningen begynder  paany  i  Juni  og  Begyndelsen  af  Juli.  I  Juli 
og  August  træffer  man  Cikaderne  af  denne  anden  Sommer- 
generation. Da  Cikaderne  til  at  begynde  med  fra  Engene 
vandrer  ind  over  Kornmarkerne,  bliver  disse  altid  angrebne 
fra  Randen ;  har  en  saadan  Invasion  fundet  Sted,  bør 
man  derfor  pløje  den  ned,  naar  Planterne  er  fulde  af 
Æg.  Til  at  fange  Dyrene  med  anvendes  i  Tyskland  en 
af  Kuhn  konstrueret  Fangstmaskine,  der  kjøres  rundt  paa 
Marken  og  er  indrettet  saaledes,  at  Dyrene  bliver  hængende 
i  et  med  Larvelim  bestrøget  Stof;  man  har  ogsaa  anvendt 
Brædder,  besmurte  med  Vognsmørelse. 

Meget  almindelig  optræder  paa  alle  mulige  Planter 
detsaakaldte  G  i  øge  spyt,  en  skumagtig  Vædske,  afsondret 
af  Skum  cikaden  (Tettujonia  spumaria  L.).  Den  lægger 
sine  Æg  paa  Planterne,  og  Larverne,  der  er  overordentlig 
bløde  og  sarte,  afsondrer  gjennem  Bagkroppen  denne 
Vædske,  indeni  hvilken  de  lever  som  Larver  og  Nymfer 
for  at  beskyttes  mod  Sol  og  Fjender.  Efterhaanden  som 
Udviklingen  skrider  frem ,  tørrer  Skummet  ind.  Findes 
de  i  store  Mængder,  kan  de  frembringe  Krusning  af  Bla- 
dene og  Forkortning  af  Stængelstykkerne,  men  gjør  ellers 
ingen  videre  Skade  og  nævnes  kun  her,  fordi  det  er  et 
Fænomen,  der  ikke  kan  undgaa  Ens  Opmærksomhed,  naar 
man  færdes  en  Del  i  det  Frie. 


Tæger. 

Hos  Tægerne  er  den  første  Brystring  fri ,  medens  de 
to  sidste  slutter  sig  til  Bagkroppen  og  ligesom  denne 
dækkes  af  Vingerne,    saaledes   at  man  kun   paa  Rygsiden 


56 


ser  lidt  af  Mellembrystet  som  en  Trekant,  Rygskjoldet, 
mellem  Vingerne.  Forvingerne  er  udviklede  som  Dæk- 
vinger og  er  læderagtige,  kun  Spidsen  er  hindeagtig.  Paa 
Ryggen  fremkommer  der  en  Figur  som  en  Konvolut,  hvis 
forreste  og  bageste  Trekant  er  dannet  af  Rygskjoldet  og 
det  hindeagtige  af  Forvingerne,  medens  Sidetrekanterne  er 
dannede  af  Vingernes  læderagtige  Dele.  Tægerne  afsondrer 
en  oljeagtig  Væske,  der  meddeler  alt,  hvad  de  rorer  ved, 
en  ubehagelig  Lugt  og  Smag.  Det  vil  saaledes  være  et 
velkjendt  Fænomen,  at  Jordbær,  Hindbær,  Brombær  og 
andre  Frugter  ofte  kan  have  en  ubehagelig  Smag;  denne 
hidrører  fra  Bær  tæger,  der  kryber  om  paa  Planterne. 
Nogle  Tæger  optræder  udelukkende  som  Rovdyr,  andre 
dels  som  Rovdyr  dels  som  Planteædere,  atter  andre  udeluk- 
kende som  Planteædere ;  af  de  to  sidste  Grupper  er  der  flere, 
der  gjor  Skade  i  Marker  og  Haver. 

I  Haver  angribes  næsten 
alle  Prydplanter,  saa- 
ledes meget  hyppig  Lev- 
køjer, samt  i  Urtehaver 
de  forskjellige  Kaalsorter 

*Fig.  6.    Kaaltægen  (Strachia  oleracea).   Til      af  flere   Tægearter:    Ca- 

bøjre  et  fuMt  udviklet  Insekt  ;  i  Midten  en      .  ...  ,      . 

Nymfe ;  til  ven,t re  en  Larve.  1  O  C  O  l"  1  S    b  1  p  U  II  C  t  a  t  1 1  S 

(gulgrøn  med  sort  Ryg), 
Lygus  pratensis,  Orthotylus  nassatus,  Cydnus 
bicolor  (glinsende  sort  med  hvide  Pletter),  Strachia 
oleracea  —  Kaaltægen  —  blaagrøn  eller  metalglinsende 
grøn,  Hunnen  med  røde,  Hannen  med  hvide  Pletter.  Navnlig 
hvor  Planterne  staar  tæt,  og  der  kun  er  ringe  Tilgang  af 
Luft,  gjør  Tægerne  stor  Skade.  Langvarigt  Tørvejr  og 
varmt  Solskin  begunstiger  ligeledes  Angrebet, 

Kartofler  angribes  hyppig  af  Kaaltægen  og  flere 
Lygaeusarter :  Blomsterne  falder  af,  og  Stængler  og 
Blade  bliver  brunplettede  og  krusede  af  deres  Sugning: 
ligeledes  har  man  fundel  deres  Æg  dybj  inde  i  Blad- 
stilkene. 


57 


Turnips,  li  u  t a  b  a g  a  og  B  e  cl  e r  kan  undertiden  være 
saa  stærkt  hjemsøgte  af  Kaal tægen  ,  Engtæger  {Lijgus 
campestris  og  rimeligvis  ogsaa  L.  prut  en  si  s)  og  Penta- 
toma  juniperinum,  at  de  staar  fuldstændig  hentorrede. 

Paa  Rugax  har  man  iagttaget  en  okkergul  Tæge, 
Aelia  acuminata,  sugende  de  unge  Kjærner  ud. 

Humletægen  (Capsus  vandalicus  Rossi)  suger  Saften 
af  Blade  og  Grene  af  Humle.  Den  holder  sig  skjult  mellem 
Bladene,  men  dens  Tilstedeværelse  giver  sig  til  Kjende 
ved  de  Saftdraaber,  der  flyder  ud  af  Saarene,  som  frem- 
kommer ved  dens  Stik.  Dens  Sugning  skal  kunne  give 
Anledning  til  Dannelse  af  Hexekoste. 

Da  Tægerne  oftest  angriber  en  Mark  fra  Yderkanten 
og  forst  langsomt  breder  sig  ind  over  den,  vil  man  i  hvert 
Tilfælde  paa  mindre  Arealer  temmelig  let  kunne  standse  deres 
Fremtrængen,  miar  man  griber  Sagen  an  i  rette  Tid.  Af- 
bankning  er  det  bedste  Middel  men  det  anbefales  ogsaa  at 
sprøjte  det  angrebne  Areal  med  Petroleumsemulsion. 


3. 
Biller  (Coleoptera). 

Billerne  har  en  typisk  Bidemund,  saaledes  som  denne 
tidligere  er  beskreven ;  Kindbakkernes  Form  varierer  i 
højeste  Grad  efter  Dyrenes  Levemaade.  Første  Brystring 
er  fri  ligesom  hos  Tægerne,  og  af  anden  Brystring  ses  der 
ofte  en  Trekant,  Rygskjoldet,  mellem  Vingerne.  Forvin- 
gerne er  haarde  Dækvinger,  under  hvilke  Flyvevingerne 
ligger  foldede  sammen.  Undertiden  mangler  disse,  og 
Dækvingerne  kan  da  voxe  sammen  i  Midtlinjen.  1  Al- 
mindelighed er  næsten  hele  Bagkroppen  dækket  af  Dæk- 
vingerne, hvorfor  Rygsiden  af  Ringene  er  temmelig  blød; 
men  undertiden  er  disse  Vinger  smaa,  saa  at  en  stor  Del 
af  Bagkroppen   bliver   fri   og  derfor  ogsaa  haardere  (Rov- 


58 


biller,  Oljebiller).  Følehornenes  Form  og  Længde  er  meget 
forskjellig  og  afgiver  et  godt  Kj endemærke  mellem  de  for- 
skjellige  Grupper  af  Biller.  Fodens  Form  ændres  paa  for- 
skjellig Maade  efter  Dyrenes  Levevis.  Fodleddenes  Antal 
kan  variere  paa  følgende  Maader: 

5  Led  i  alle  Fødderne  (Torbister,  Løbebiller,  Rovbiller, 
Vandkalve,  Hvirvlere,  Vandkjærer,  Pragtbiller  o,  s.  v.). 


5  Led   i   Forfødderne,  éP^MellemA   og*  Bagfødderne 
(Melbiller,  Oljebiller,  spanske  Fluer  o.  s.  v.). 

Tilsyneladende  4  Led  i  alle  Fødderne  (Snudebiller,  Guld- 
biller, Træbukke  o.  s.  v.). 

Tilsyneladende  3  Led  i  alle  Fødderne  (Mariehøns). 

Den  5-leddede  Fods  Form  varierer  atter,  eftersom 
Dyrene  skal  færdes  paa  Jorden,  i  Vandet,  i  Træerne  eller 
andetsteds.  Lange,  tynde  Fødder  lindes  hos  Dyr,  der 
hurtigt  strejfer  om  paa  Jorden  (Løbebiller).  Brede,  ud- 
videde, filtede  Fodled  findes  hos  Dyr,  der  skal  færdes 
klatrende  (Pragtbiller).  Bagbenene  er  Svømmeben  o: 
brede,  flade  og  randhaarede,  hos  Dyr,  der  svømmer  (Vand- 
kalve). Forbenene  kan  være  Graveben  o:  Laaret  er  tykt 
for  at  give  Plads  til  kraftige  Muskler,  Skinnebenet  kort, 
stærkt  sammentrykt,  takket  i  Randen,  da  det  er  det  egent- 
lige Graveredskab,  medens  Foden,  der  ikke  skal  benyttes, 
bliver  ganske  lille  for  ikke  at  være  i  Vejen  under  Grav^ 
ningen  (de  fleste  Torbister).  Tilsyneladende  4  eller 
3  Led  findes  hos  de  fleste  Biller,  der  færdes  paa  Planter. 
Plantefodens  Led  er  brede,  filtede  paa  Undersiden;  det  Led, 
der  ser  ud  som  det  næstsidste,  er  delt  i  to  Lapper;  imellem 
disse  sidder  det  virkelig  næstsidste  Led  som  et  lille  kugle- 
formet Vendeled,  ved  Hjælp  af  hvilket  Kloleddet  kan  løftes 
op,  saa  at  der  ikke  slides  paa  Kløerne  under  Klatringen 
(Snudebiller,  Træbukke,  Guldbiller).  Hos  Marie- 
hønsene er  et  af  Fodleddene  faldet  bort,  men  ellers  er 
Foden  bygget  paa  samme  Maade  som  en  almindelig 
Plantefod. 

Ligesom    der    er    en    uendelig   Variation   indenfor   de 
fuldtudviklede  Biller,   saaledes  er  der   det  ogsaa  indenfor 


59 


Larverne.  Deres  Levevis  varierer  i  højeste  Grad,  og  den 
heraf  folgende  Forskjel  i  Ydre  er  endnu  mere  iøjnefaldende 
end  hos  de  fuldtudviklede  Biller.  Indenfor  Billelarverne 
kan  man  opstille  tre  Typer:  den  rodende,  den  gravende 
og  den  fritbevægelige.  De  to  forste  lever  altid  af  Plante- 
føde,  den  sidste  enten  af  Rov  eller  af  Planteføde.  De 
rodende  Larver  lever  saadanne  Steder,  hvor  deres  Føde 
omgiver  dem,  saa  at  de  ikke  behøver  at  bevæge  sig  videre 
for  at  skaffe  sig  den:  i  Frugter,  levende  eller  dødt  Træ 
(Larver  af  Snudebiller,  Frø  biller,  Barkbiller, 
Træbukke,  Pr  agt  biller,  Borebiller).  De  er  bløde, 
hvide,  uden  eller  med  rudimentære  Lemmer,  men  med  et 
haardt,  kitiniseret,  altsaa  mørkt  Hoved,  hvorved  de  altid 
kan  kjendes  fra  Maddiker,  horende  til  andre  Ordener.  De 
gravende  Former  lever  ligeledes  paa  skjulte  Steder,  hvorfor 
de  ogsaa  er  bløde  og  hvide,  men  da  de  ikke  har  Føden 
umiddelbart  om  sig,  maa  de  finde  den  i  det  omgivende 
Medium;  deres  Lemmer  er  derfor  udviklede,  om  end  ikke 
i  høj  Grad,  da  Bevægelsen  for  en  stor  Del  iværksættes 
ved,  at  de  skubber  sig  frem  (Larverne  af  Torbisternes 
store  Gruppe).  De  fritbevægelige  Former  er  kitiniserede, 
altsaa  mørke  og  haarde  og  har  veludviklede  Lemmer.  De 
er  enten  Vand-  eller  Landdyr.  I  første  Tilfælde  er  Bag- 
kroppen eller  Lemmerne  udstyrede  med  en  Bræmme  af 
Svømmehaar  (Vandkalvenes  Larver).  Landformerne 
strejfer  enten  frit  om  og  lever  da  som  oftest  af  Rov 
(Larver  af  Løbebiller  og  Rovbiller),  eller  de  bevæger 
sig  gjennem  de  øvre,  løsere  Jordlag  eller  i  trøskede  Træ- 
stubbe, hvor  deres  haarde,  slanke  Krop  let  kan  skyde  sig 
frem,  hvorfor  Lemmerne  her  er  mindre  udviklede  (Smæl- 
derlarverne). 

Følgende  Tabel  vil  tjene  til  at  give  en  Oversigt  over 
de  almindelige  Billelarver: 

1.  Frit  bevægelige. 
A.  Kitiniserede 

a.  Rovdyr,  med  lange,  spidse,  syldannede  Kindbakker. 


60 


1.  Vanddyr Van  dkal  vel  arver. 

2.  Landdyr. 

«.  Med  ét  Fodled,   Kloleddet,   der   er  væbnet 

med  1  Klo Rovbillelarver. 

[•i.  Med  to  Fodled,  Kloleddet  i  Reglen  væbnet 

med  2  Kløer Lobebillelarver. 

b.  Planteædere  med  korte,  brede  Kindbakker. 

1.  valseformede,  gule  eller  lysebrune 

S  m  ælder  larver. 

2.  flade,   bænkebideragtige,   paa  Ryggen  mørke- 
brune  Aadselbillelarver. 

B.  Bløde  .  ..  Larver  af  Guldbiller,  Mariehøns  og 

Rapsglansbillen. 

Hvide,  bløde,  mindre  bevægelige. 

A.  Med  tydelige  Lemmer;  Kroppen  lang  og  krum  .  .  . 

Torbistlarver. 

B.  Uden  eller  med  rudimentære  Lemmer. 

a.  Kroppen  tyk,  lidt  krummet;  ingen  Lemmer  .  .  . 
Larver  af  Snudebiller,  Frø  bi  11  er  og  Bark- 
biller. 

b.  Kroppen  ikke  krummet. 

1.  Hovedet  stort  og  bredt  .  Træbukk el  arver. 

2.  Hovedet  lille,    trukket   ind  i   det  brede  For- 
bryst   Pragtbillelarver. 


Lobebiller  (Carabidae). 

Løbebillerne  er  baade  som  Larver  og  fuldtudviklede 
Dyr  slanke,  langstrakte,  mørke  Dyr,  der  bevæger  sig  med 
stor  Hurtighed.  De  er  udprægede  Rovinsekter,  kun  ganske 
enkelte  lever  af  Planteføde. 


Axloberen  (Zabrus  gibbus  F.) 

er  en  Lobebille  at  c  l.">  Mm. s  Længde  og  c.  6  Mm. s  Bredde. 
Kroppen  er   højt  hvælvet,    tyk.   næsten  valseformet,     Paa 


61 


Ryggen  er  den  fedtglinsende  sort;  Følehorn  og  Munddele 
er  rødbrune;  Undersiden  og  Benene  er  brune  eller  rod- 
brune. Dækvingerne  er  punkteret  stribede.  Larven  naaer 
en  Længde  af  20—26  Mm.  og  en  Bredde  af  3 — 4  Mm. 
Den  er  fladtrykt,  omtrent  lige  tyk  i  hele  sin  Længde,  idet 
den  kun  imod  Bagenden  bliver  tyndere.  Foruden  Hovedet, 
der  er  sortebrunt  og  forsynet  med  kraftige  Kind  bakker, 
kan  man  tælle  12  Ringe,  der  med  Undtagelse  af  den 
sidste  er  kvadratiske  og  paa  Oversiden  dækkede  af  fir- 
kantede, mørke  Kitinplader,  der  dækker  de  3  Brystringe 
fuldstændig,  men  paa  Bagkropsringene  bliver  baade  kortere 
og  smallere,  saa  at  den  bløde,  lyse  Hud  viser  sig  paa  Si- 
derne og  ogsaa  ofte  mellem 
Ringene.  Paa  den  sidste 
Ring  sidder  der  et  Par  led- 

dede  Tappe,  Halenokker, 
imellem  hvilke  Gattet  kan 
skydes  ud  som  et  13.  Led. 
Paa  hver  af  Brystringene 
sidder  der  et  Par  kraftige 
Ben,  som  ender  med  2  Kløer. 
Hos  alle  andre  skadelige  Bille- 
larver findes  der  kun  én  Klo. 
I  Slutningen  af  Juni  og 
Begyndelsen  af  Juli  kommer 

Billen  frem  af  Jorden.  Om  Dagen  holder  den  sig  skjult 
under  Jordknolde  eller  Stene,  men  om  Natten  kryber  den 
op  ad  Straaene  paa  Rug,  Byg  og  Hvede,  sjældnere  Havre. 
Naar  den  er  naaet  op  til  Axene,  holder  den  sig  fast  med 
de  to  bageste  Par  Ben;  med  det  forreste  Par  aabner  den 
Avnerne  og  begynder  da  at  æde  af  Kornene,  helst  de  unge 
mælkede,  som  den  æder  helt  op;  er  Kornene  haardere, 
æder  den  i  Reglen  kun  den  blødeste,  indre  Del  af  dem. 
Billen  omklamrer  Straaet  saa  fast  med  sine  Ben,  at  selv 
stærk  Storm  ikke  kan  ryste  den  af;  den  gynger  frem  og 
tilbage  med  Planterne  og  fortsætter  sit  Maaltid  trods  Bevæ- 
gelsen.    Hunnen  lægger  sine  Æg  i  smaa  Hobe  i  Jorden 


Fig.  7.     Axloberen  (Zabrus  gibbus) 
Larve  (efter  Taschenberff). 


62 


ved  Grunden  af  de  Planter,  den  lever  af.  Larven,  der 
ligeledes  er  Planteæder  og  det  paa  en  anden  og  langt 
skadeligere  Maade  end  Billen,  begynder  allerede  om  Efter- 
aaret  sit  Angreb,  men  rigtig  graadig  tager  den  først  fat 
det  følgende  Foraar.  Om  Dagen  opholder  Larven  sig  i 
lodrette  Huler,  den  har  gravet  i  Jorden  indtil  en  Dybde 
af  nogle  og  tyve  Cm.  Om  Natten  kommer  den  frem  og 
angriber  de  overjordiske  Dele  af  den  unge  Sæd  eller  Græs, 
hvis  der  ikke  er  Korn  til  Stede.  Redderne  rører  Larven 
aldrig.  Med  sine  Kindbakker  gnaver  Larven  i  Bladkjødet, 
særlig  af  de  unge  Blade;  Ribberne  lader  den  i  Alminde- 
lighed staa,  i  hvert  Tilfælde  de  ældre  Blades.  Ofte  an- 
griber den  selve  Hjerteskuddet,  hvorved  de  unge  Planter 
hurtig  ødelægges  helt.  De  angrebne  Planter  trækker  Larven 
ofte  paa  Regnormevis  ned  i  Hulen  med  sig.  Paa  denne 
Maade  huserer  Larven  indtil  sit  3dje  Aar,  da  den  for- 
pupper sig  i  Jorden  i  en  Udvidelse  af  den  gamle  Larve- 
hule for  efter  en  Maaneds  Forløb  at  komme  frem  som 
fuldt  udviklet  Insekt.  Kun  Efteraar  og  Foraar  gjør  Larven 
Skade  paa  Kornsorterne,  da  den  aldrig  angriber  de  voxne 
Planter:  formodentlig  lever  den  om  Sommeren  af  Insekter, 
Regnorme  o.  s.  v.  I  Fangenskab  har  man  i  hvert  Tilfælde 
set  baade  Larven  og  Billen  ernære  sig  paa  denne  Maade. 
Om  Vintren  tager  den  ingen  Føde  til  sig. 

I  1812  er  det  første  Angreb  iagttaget  af  dette  Dyr; 
forst  i  1832—33  optraadte  den  atter  ødelæggende  paa 
Hvede  i  Italien.  Fra  Tredserne  mældes  der  hyppig  om 
Angreb  af  den  navnlig  i  den  østlige  Del  af  Europa.  Kun 
enkelte  Aar  optræder  den  som  virkelig  Ødelægger  af  Korn- 
sorterne; de  andre  Aar  maa  man  antage,  at  den  holder 
til  i  Enge  og  paa  Græsmarker;  dette  bekræftes  ogsaa  ved, 
at  det  særlig  er  Kornmarker,  der  følger  efter  Eng  eller 
Græsmark,  eller  støder  op  til  saadanne,  der  angribes  af 
Axløberen.  Rimeligvis  er  det  kun  i  Aar,  hvor  den  op- 
træder i  usædvanlig  Mængde,  at  den  søger  til  Kornmar- 
kerne. Der  vil  derfor  ikke  være  nogen  Grund  til  at  be- 
kymre sig  om  den,  før  den  har  vist  sig  paa  en  Mark. 


63 


I  Reglen  angribes  Marken  først  fra  Kanden ,  hvorfor 
man  bor  pløje  Forplejningen  ned,  hvorved  der  rimeligvis 
vil  kunne  ødelægges  en  Del  Æg.  Man  kan  da  her  saa 
Ærter,  Vikker,  Klover,  Kartofler  eller  andre  Planter,  der 
ikke  angribes  af  Axloberen.  Saa  snart  Kornet  er  hostet, 
maa  man  bearbejde  Marken,  dels  for  at  Larverne  ikke  skal 
have  unge  spirende  Planter  at  leve  af  om  Efteraaret,  dels 
for  at' komme  Dyrene  til  Livs,  idet  man  efter  Ploven  kan 
indsamle  dem  ligesom  Oldenborrelarver.  Da  Larverne  lever 
i  tre  Aar,  bor  man  ikke  saa  Korn  de  første  Aar  paa  en 
Mark,  hvor  der  har  vist  sig  stærke  Angreb.  For  at  hindre 
Dyrenes  Udbredelse  anbefales  det  at  grave  en  Groft  om  det 
angrebne  Stykke  og  hælde  Kalkmælk  i  denne. 

Skjont  Billen  findes  overalt  her  i  Landet  og  i  enkelte 
Egne  endogsaa  er  almindelig,  optræder  den  meget  sjældent 
i  saa  stor  Mængde,  at  den  kan  siges  at  gjore  nogen  videre 
Skade,  og  Larven  er  mærkværdig  nok  aldrig  iagttaget. 


Aadselbiller  (Silphidae). 

Aadselbillerne  er  flade  elliptiske  Dyr  med  et  lille 
nedadbøjet  Hoved,  der  næsten  skjules  af  det  pladeformig 
udbredte  Forbryst.  Følehornene  er  kølleformede.  Dæk- 
vingerne er  længdefurede  og  skjuler  hele  Bagkroppen. 
Naar  man  rører  ved  dem,  afsondrer  de  en  brun,  stinkende 
Vædske  og  anstiller  sig  som  døde.  Larverne  er  mørke- 
brune, flade,  bænkebideragtige. 

Baade  Biller  og  Larver  lever  sædvanlig  af  Aadsler  og 
er  derfor  nyttige,  men  flere  Arter  kan  under  særlige  For- 
hold angribe  levende  Planter  og  optræder  da  som  Skade- 
dyr, saaledes  den  sortglinsende  Aadselbille  (Silpha 
atrata  L.),  den  matsorte  Aadselbille(  Silpha  opaca  L.) 
og  den  tværrvnkede  Aadselbille  {Silpha  reticulata 
F.)  o.  fl. 


64 


I  Frankrig,  England,  Holland  og  Norge  klages  der 
navnlig  over  5.  opaca.  I  Tyskland  og  vist  ogsaa  her  i 
Landet  optræder  hyppigst  S.  atrata  som  Planteæder. 

Den  sortglinsende  Aadselbille  [Silpha  atrata  L.). 

Denne  Art  er  glinsende  sort,  det  store  tæt  og  groft 
punkterede  Brystskjold  har  opadbøjede  Siderande  og  dækker 
over  Roden  af  Vingerne.  Dækvingernes  Yder-  og  Inder- 
rande er  ligeledes  opadbøjede;  mellem  disse  Rande  findes 
der  tre  ophojede  Lister  med  rynket  punkterede  Mellemrum. 
Larven  er  paa  Ryggen  dækket  af  sorthaarede  Skjolde;  paa 
Undersiden    er    den    lysere  og  blod.      Ringene  tiltager   i 

Bredde  fra  Forenden  til 
Midten  for  derefter  atter 
at  blive  smallere  bagtil. 
Paa  sidste  Ring  sidder 
der     et    Par     tilspidsede 

Vedhæng,  bag  hvilke 
Gattet  kan  skydes  ud.    De 
Fig.  s.  Den  sortglinsende  Aadseibiiie       tre  Brystringe  bærer  hver 

(Silpha  atrata)  med  Larve  (efter  Taschen-      et    par    korte    Ben.     Billen 

ligger  om  Vintren  i  Dvale 
under  Stene,  Jordknolde  o.l.,  tidlig  om  Foraaret  kommer 
den  frem,  parrer  sig  og  lægger  sine  hvide,  runde  Æg 
under  vissent  Løv  eller  under  Jordoverfladen,  idet  den 
strækker  sin  Bagkropsspids  ud  som  et  Læggeror.  Efter 
14  Dages  Forlob  kommer  Larverne  frem  omtrent  midt  i 
Maj  Maaned.  Snart  holder  de  sig  skjult,  snart  strejfer  de 
frit  om  og  lever  ligesom  Billen  af  Aadsler  og  Snegle,  er 
altsaa  nyttige  Dyr;  men  er  der  store  Masser  af  dem,  og 
den  dyriske  Næring  saaledes  ikke  er  tilstrækkelig,  gaar  de 
over  paa  Planter  f.  Ex.  Runkelroer  og  Sukkerroer  og  æder 
her  graadig  af  de  unge  Blade,  som  de  fuldstændig  kan 
skelettere,  saa  Planterne  dor  eller  sættes  langt  tilbage. 
Efter  4  Hudskifter,  umiddelbart  efter  hvilke  de  er  hvide 
for  efter  en  Timestids  Forlob   atter  at  antage   deres  sorte 


65 


Farve,  er  de  udvoxne,  graver  sig  derefter  nogle  Tommer 
ned  i  Jorden  og  forpupper  sig.  Efter  en  halv  Snes  Dages 
Forløb  fremkommer  det  fuldtudviklede  Insekt. 

Om  den  matsorie  Aadselbille  (Silpha  opaca  L.)  beretter 
Schøyen  fra  Norge  om  gjentagne  Angreb  paa  Bygmarker 
og  Kaalvæxter.  Ligeledes  er  der  mange  Beretninger  om 
dens  Angreb  paa  Runkelroer  og  Sukkerroer.  Fra  Holland 
foreligger  en  Meddelelse  om  et  Angreb  paa  Raps  af  det 
fuldtudviklede  Insekt. 

Den  tværrynkede  Aadselbille  (Silpha  reticulata  F.)  skal 
ogsaa  af  og  til  foruden  paa  Roer  være  iagttaget  paa  Rug  og 
Byg,  hvor  den  æder  Bladene  fra  Randen  af. 

Det  tilraades  at  lægge  dode  Dyr  —  Mus  eller  andre 
Smaadyr  —  omkring  paa  de  angrebne  Marker:  Billerne  ventes 
da  at  ville  søge  bort  fra  Roerne ,  hidlokkede  af  deres  na- 
turlige Føde.  Frisk  Gjodning  med  meget  forraadnende 
Affald  hidlokker  Dyrene;  skal  saadan  Gjodning  anvendes, 
maa  det  tilraades  at  gjøde  om  Efteraaret.  Til  Foraars- 
gjodning  bor  man  kun  anvende  lagret  naturlig  Gjod- 
ning eller  Kunstgjødning.  S  c  hø  yen  tilraader  at  over- 
gjøde  de  angrebne  Planter  med  Superfosfat  eller  med  en 
Blanding  af  Gaskalk,  brændt  Kalk,  Sod  og  Svovlblomme 
dels  for  at  forjage  Dyrene  dels  for  at  fremskynde  Planternes 
Væxt.  Det  har  ogsaa  vist  sig  hensigtsmæssigt  at  drive  Høns 
ind  paa  de  angrebne  Marker.  Forovrigt  er  det  vistnok 
sjældent,  at  de  flere  Aar  i  Træk  angriber  en  Mark;  der 
behøves  derfor  ikke  saa  kraftige  Forholdsregler  overfor  Aadsel- 
billerne  som  overfor  mange  andre  Insekter. 

Rapsglansbillen  ell.  Glimmerbøssen  {Meligethes  aeneus  F.) 

er  en  lille  metallisk  grøn  eller  blaalig  Bille  af  lidt  over 
2  Mm. s  Længde  og  IV2  Mm.s  Bredde.  Den  er  omtrent 
lige  tyk  i  hele  sin  Længde,  afrundet  for-  og  bagtil.  Dæk- 
vingerne er  tæt  og  fint  punkterede.  Følehornene  er  kolle- 
dannede  og  mørke,  Benene  af  samme  Farve.  Rapsglansbil- 
lerne ligner  Jordlopper,  men  kan  let  kjendes  fra  disse  ved  ikke 

5 


at  have  Springben.  Larven  ligner  ligeledes  en  Jordloppe- 
larve,  er  valseformet  og  gullighvid  med  sort  Hoved.  Paa 
hver  af  de  første  11  Kinge  findes  der  2  brune  Kitin- 
prikker,    paa  den   tolvte,    der  er   vorteagtig  forlænget    3. 

Benene  er  meget  korte.     Den   kan  naa 

en  Længde  af  c.  4  Mm. 

«  Billerne    overvintrer    i    Jorden    og 

kommer  frem  tidlig  om  Foraaret;  alle- 
V  rede  i  April  Maaned  ser  man  dem  i 
1  travl  Bevægelse  paa  Blomsterstandene  af 
Raps,  Rybs  og  andre  Korsblomstrede.  De 
gnaver  Hul  paa  Knopperne,  i  hvilke 
der  ofte  kan  samles  3 — 4  Stykker,  og 
fortærer  Støvdragerne  og  Stovvejen.  De 
angrebne  Blomster  visner,  og  Billerne 
kryber  da  ind  i  nye.  I  Solskin  flyver 
de  livligt  om  mellem  Blomsterne  og 
parrer  sig.  Efter  3—4  Dages  Forlob 
lægger  Hunnerne  Æg.  Ved  Hjælp  af 
et  fremskydeligt  Læggeror  anbringer 
de  et  Æg  ad  Gangen  i  en  Knop.  Saa- 
ledes  hjemsøger  de  Knop  efter  Knop, 
indtil  deres  Æggeforraad  er  udtomt, 
hvorefter  de  dør.  Findes  der  flere 
Larver  i  én  Knop,  hvad  der  ikke  sjæl- 
dent er  Tilfældet,  skyldes  disse  forskj  el- 
lige  Hunner.  I  Løbet  af  8 — 14  Dage 
kryber  Larverne  ud  af  Æggene  og  be- 
gynder paa  samme  Levevis  som  Moder- 
dyret: naar  de  har  ædt  Indmaden  ud 
af  én  Blomst,  kryber  de  hen  til  en  ny 
og  fortsætter  her.  Er  <I<t  ikke  flere 
Knopper  til  Stede,  eller  er  Larverne 
komne  sent  til  Udvikling,  kryber  de  om  og  æder  af 
Stængler,  Blomster  og  Skulper,  eller  de  gnaver  sig  ind  i 
disse  sidste  og  fortærer  de  unge  Frø.  1  Løbet  af  en 
Maaneds  Tid  eller  mindre  er  Larven  fuldvoxen:  den  lader 


neden  en  Plante  med 
Billen  og  dens  Larve  i 
naturlig   Størrelse;  for 

oven  samme  for- 
størrede    (citer    Land- 
mandsbogen). 


67 


sig  da  falde  ned  til  Jorden,  hvor  den  forpupper  sig  i  et 
løst  Spind.  Efter  en  14—16  Dages  Puppetilstand  kommer 
den  fuldtudviklede  Bille  frem  og  fortsætter  strax  sine  For- 
gængeres Ødelæggelsesværk.  Muligvis  frembringes  der 
endnu  en  Generation  samme  Aar.  Naar  Vejret  bliver 
koldere,  kryber  Billen  ned  i  Jorden  og  overvintrer  her. 

For  at  der  ikke  hele  Somren  igjennem  skal  være  pas- 
sende Næring  til  Stede  for  Dyrene,  maa  man  sørge  for  at 
holde  Jorden  ren  for  de  Ukrudtsplanter,  som  de  særlig- 
ynder,  navnlig  Agersennep  og  andre  vildtvoxende  Kors- 
blomstrede og  Ranunkler.  Dernæst  bor  man  i  Egne,  der 
hjemsøges  meget  af  denne  Bille,  sørge  for  at  dyrke  Raps- 
og  Rybsvarieteter,  der  afblomstrer  hurtigt.  Erfaringen  skal 
have  godtgjort,  at  radsaaede  Planter  ikke  lider  saa  meget 
ved  Angrebet  som  bredsaaede.  Radsaaede  Marker  egner 
sig  ligeledes  bedre  til  Indsamling  af  Dyrene  end  de  bred- 
saaede. Fra  Østrig  berettes  der,  at  Indsamling  med  Held 
har  været  anvendt.  Man  lod  Drenge  gaa  Markerne  igjen- 
nem Række  for  Række;  i  den  ene  Haand  holdt  de  et 
vaadt  Næt,  med  den  anden  rystede  de  hver  Plante  over 
dette.  Indholdet  blev  Tid  efter  anden  hældt  over  i  større 
Sække  og  senere  dræbt  i  kogende  Vand.  Arbejdet 
blev  foretaget  fra  tidlig  om  Morgenen  til  Kl.  12.  Fra 
12—3  blev  der  holdt  Hvil:  i  den  Tid  sværmede  nemlig 
Billerne;  efter  Kl.  3  tog  man  atter  fat  paa  Arbejdet.  Ind- 
samlingen maa  foregaa  paa  varme,  stille  Dage,  da  Billerne, 
naar  det  er  koldt  og  blæsende,  sidder  saa  fast  paa  Plan- 
terne, at  de  ikke  lader  sig  ryste  af;  dernæst  maa  man  fore- 
tage Indsamlingen  strax,  naar  Billerne  kommer  frem,  inden 
Æglægningen  har  fundet  Sted.  I  varme  og  tørre  Somre 
optræder  Dyrene  talrigst ;  Regn  og  Blæst  er  til  Skade  baade 
for  de  æglæggende  Hunner  og  for  Larvernes  Udvikling. 

Ruiikelroebilleii  (Atomaria  Unearis  Steph.) 

er  en  højst  1 — 1V2  Mm.  lang,  temmelig  flad,  langagtig 
ægformet  Bille.     Den   er  lysere  eller  mørkere  brun,  tyndt 

5* 


beklædt  med  graa,  tæt  tiltrykte  Haar.  Følehornene,  der 
sidder  tæt  ved  Siden  af  hinanden  og  er  af  samme  Længde 
som  Hoved  og  Forbryst  tilsammen,  er  ligesom  Benene 
lysere.     Forbryst  og  Dækvinger  er  fint  punkterede. 

Dyret  lever  i  Reglen  i  raadnende  Plantesubstanser,  men 
gjør  dog  baade  som  fuldtudviklet  Insekt  og  Larve  ofte  meget 
stor  Skade  paa  Roemarker.  Naar  der  om  Foraaret  viser  sig 
Spring  i  en  Roemark,  idet  Kimplanterne  mange  Steder 
slet  ikke  er  komne  op  over  Jorden,  eller  de  smaa  Planter 
staar  med  Kimbladene  gulnede  eller  visne  over  Jorden,  er 
denne  Bille  ofte  den  skjulte  Fjende.  Prøver  man  at  rykke 
Planterne  op,  gaar  de  itu;  men  graver  man  dem  forsigtigt 
op  og  undersøger  Rødderne,  vil  man  finde  de  smaa  Dyr 
i  fuld  Aktivitet  med  at  ødelægge  Planten.  Enten  gnaver 
Billen  Kimstænglen  over,  inden  Planten  er  naaet  op  af 
Jorden,  eller  den  gnaver  paa  Roden  og  den  underjordiske 
Stængel  af  de  lidt  ældre  Planter;  de  gnavede  Steder 
bliver  hurtig  sorte.  Meget  af  den  saakaldte  « Rodbrand«, 
der  antages  at  stamme  fra  for  megen  Kulde  og  Fug- 
tighed om  Foraaret ,  skyldes  disse  smaa  Dyr.  Bliver 
det  nu  mildt  og  varmt  i  Vejret,  læges  temmelig  hurtigt 
Saarene  (hvis  Planterne  ikke  har  været  saa  stærkt  angrebne, 
at  de  visner) ,  idet  friske  Dele  voxer  hen  over  de  syge 
Steder,  ganske  som  ved  Rodbrand;  men  Planten  er  natur- 
ligvis altid  bleven  sat  en  Del  tilbage  ved  Angrebet,  ja  ofte 
slaar  Roerne  helt  fejl,  idet  Pælerodens  Væxt  standses,  og 
denne  erstattes  af  et  Knippe  Rodgrene,  et  Tilfælde,  der 
ogsaa  kan  fremkomme  uden  Dyrs  Medvirkning,  ved  at  den 
unge  Pælerod  støder  imod  en  Sten  eller  andre  faste  Legemer 
f.  Ex.  en  Klump  uopløst  Gjodning  eller  lignende.  1  klart 
varmt  Solskinsvejr  kryber  Billerne  frem  af  Jorden  og  æder 
af  Bladene;  om  end  Skaden,  de  herved  forvolder,  langt  fra 
er  saa  stor  som  den,  der  foraarsages  ved  det  underjordiske 
Angreb,  kan  de  dog  ødelægge  en  hel  Del,  idet  de,  naar 
de  optræder  i  stor  Mængde,  kan  afblade  en  Plante  fuld- 
stændigt. 


69 


For  at  hindre  Billernes  altfor  stærke  Formering  er 
det  naturligvis  vigtigt  at  sarge  for  rationelt  Sædskifte,  hvad 
der  nok  kan  lade  sig  gjore,  hvor  der  kun  dyrkes  Foderroer, 
men  vel  undertiden  kan  have  sine  Vanskeligheder,  hvor 
Driften  er  baseret  paa  Sukkerroedyrkning.  Man  maa  da 
sorge  for  at  saa  Roerne  meget  tæt,  for  at  der  kan  blive  et 
tilstrækkeligt  Antal  sunde  Planter  tilbage  efter  Angrebet. 
Har  Marken  allerede  de  foregaaende  Aar  vist  sig  angreben, 
bor  man  ikke  saa  Roerne  i  den,  men  vælge  et  sundt  Stykke 
Jord  hertil  og  forst  plante  Planterne  ud  i  den  angrebne 
Jord,  naar  de  er  blevne  større  og  mere  modstandsdygtige, 
et  Middel,  der  ganske  vist  kun  lader  sig  anvende  paa 
mindre  Arealer. 


Torbister  (Scarabaeidae  el.  Lamellicornia). 

Til  denne  Familie  horer  der  en  stor  Mængde  Insekter, 
der  alle  lever  af  Planteføde.  Blandt  disse  findes  vort  ska- 
deligste Insekt,  den  almindelige  Olden  borre  og  den 
mindre  Gaasebille,  som  ogsaa  gjor  en  Del  Skade,  der- 
næst nogle  sjældnere  Oldenborrearter  samt  Skarnbasser, 
Gjodningsbiller  o.  a.,  som  ingen  Skade  gjor,  og  Eghjorte, 
Boghjorte  og  Valsehjorte,  der  gjor  Skade  i  Skove.  Tor- 
bisterne er  plumpe,  tykke  Dyr  ofte  med  livlige  Farver  og 
Metalglans.  De  har  meget  karakteristiske  Følehorn:  de 
sidste  3— 7  Led  er  nemlig  paa  den  indvendige  Side  trukne 
ud  til  Blade,  der  lægges  sammen  eller  foldes  ud,  alt  efter- 
som de  er  i  Ro  eller  Bevægelse,  hvorfor  man  ogsaa  kalder 
disse  Biller  vifte-  eller  bladhornede  (Lamellicornia).  For- 
benene er  Graveben.  Forbrystet  er  tykt  og  stort. 
Forvingerne  dækker  hele  Bagkroppen  eller  lader  kun 
den  allerbageste  Spids  ubedækket.  Ofte  har  Hannerne 
sekundære  Kjonsmærker  (o:  saadanne,  der  ikke  staar  di- 
rekte i  Parringens  Tjeneste)  i  Form  af  Udvæxter  paa 
Hoved  og  Forbryst,  stærkere  udviklede  Følehorn  og  Kind- 


70 


bakker  o.  s.  v.  Larverne  har  et  tykt,  blødt  og  krumt  Le- 
geme med  temmelig  korte  Lemmer;  kun  Hovedet  er  haardt. 
De  mangler  Øjne,  har  korte  Folehorn  og  veludviklede 
Bideredskaber.  De  er  i  det  Hele  taget  indrettede  til  at 
føre  en  gravende  Tilværelse  paa  skjulte  Steder  og  leve  af 
Plantefode.     De  vigtigste  herhenhørende  Dyr  er: 

Den  almindelige  Oldenborre  (Melolontha  vulgaris  L.). 

De  største  Exemplarer  naar  en  Længe  af  3  Cm.,  de 
mindste  kun  Halvdelen.  Følerviften  bestaar  hos  Hannen 
af  7  store  Blade,  hos  Hunnen  af  6  smaa.     Det  sidste  Bag- 


48Mt^ 


Fig.  10.    Den  almindelige  Oldenborre  (Melolontha  vulgaris).  Larve,  Puppe, 
flyvende  Hun  op:  en  Han,  der  arbejder  sig  frem  af  Jorden.  (Efter  Ritzema  Bos). 


kropsled  er  trukket  ud  i  en  lang,  stump  Spids,  der  kan 
strækkes  mere  eller  mindre  udenfor  Dækvingerne.  Farven 
er  sort,  Dækvinger  og  Ben  rødlige  eller  gulbrune.  Dæk- 
vingerne er  forsynede  med  talrige  korte,  hvide  Haar,  der 
giver  dem  et  melet  Udseende;  disse  slides  imidlertid  for 
en  stor  Del  af  under  Arbejdet  for  at  komme  op  af  Jorden, 
hvorved  de  bliver  mere  eller  mindre  blanke.  Larverne  ud- 
mærker sig  ved  at  have  længere  og  kraftigere  Ben  end 
deres  nærbeslægte  og  ved,  at  deres  Kindbakker  har  en  skarp 
ikke  indskaaren  Skærerand.    De  7  første  Ringe  er  foldede 


71 


paa  tværs,  de  5  følgende  derimod  glatte.  De  to  sidste 
Ringe  udvides  til  en  Sæk,  der  bliver  mørk  af  de  gjennem- 
skinnetide  Exkrementer,  medens  den  øvrige  Del  af  Kroppen 
er  smudsig  hvid. 

I  Maj  Maaned  kommer  Oldenborrerne  frem  af  Jorden: 
i  Begyndelsen  af  Maaneden,  hvis  Vejret  er  mildt,  i  Slut- 
ningen af  denne  eller  endog  i  Begyndelsen  af  Juni,  hvis  det  er 
koldt.  Uden  som  Regel  at  foretage  lange  Rejser  slaar  de 
sig  ned  i  Træernes  Kroner;  om  Dagen  hænger  de  i  de 
tynde  Grene  uden  at  foretage  sig  noget,  men  om  Aftenen 
sværmer  de  livligt  om  og  æder  graadigt  af  Bladene:  idet 
de  med  Kindbakkerne  omfatter  Randen,  æder  de  Stykke 
for  Stykke  af  Bladet,  indtil  de  til  Slut  naar  ind  til  Midt- 
ribben. Meget  kræsne  er  de  ikke  i  Valget  af  deres  Fode; 
mest  ynder  de  Egeblade,  men  tager  i  øvrigt  til  Takke  med 
de  fleste  træagtige  Planters  Blade  og  Knopper;  Lind,  Ælm, 
Ask  og  El  bliver  dog  sjælden  gnavede  af  dem.  Af  Naale- 
træer  hjemsøger  de  kun  Lærk,  Ædelgran  og  unge  Gran- 
skud. Urteagtige  Planter  søger  de  kun  til,  naar  der  ingen 
træagtige  Planter  findes,  eller  disse  alt  er  afbladede.  Selv- 
følgelig skades  Træerne  meget  ved  at  blive  afbladede,  da 
deres  Assimilationsevne  derved  forringes  eller  helt  gaar 
tabt:  man  har  ogsaa  paavist,  at  de  Aarringe,  der  dannes 
i  Oldenborrernes  Flyveaar,  er  meget  smallere  end  de  til- 
grænsende; ja  unge  Træer  kan  endog  dræbes  som  en  Følge 
af  Afbladningen ;  Frugttræer  giver  ingen  Frugt  hverken  i 
Oldenborreaaret  eller  det  følgende  Aar,  da  ogsaa  Knopperne 
bliver  ædt.  Men  dog  er  Skaden ,  der  foraarsages  af 
dem  for  Intet  at  regne  mod  de  ødelæggelser,  Larverne 
forvolder. 

Faa  Dage,  efter  at  Billerne  er  begyndt  at  sværme, 
finder  Parringen  Sted.  Naar  Hannerne  kommer  frem  er 
de  fuldkommen  kjønsmodne;  hos  Hunnerne  derimod  er 
Æganlæggene  endnu  ganske  unge,  hvorfor  Sæden  opbe- 
vares i  Sædgjemmet,  og  Æggene  først  befrugtes,  naar  de 
passerer  forbi  dette.  Omtrent  14  Dage,  efter  at  Hunnerne 
er  komne  frem,  er  Æggene  modne,  og  Hunnerne  lader  sig 


72 


da  falde  ned  paa  Jorden,  graver  sig  ned  i  denne  og  lægger 
her  deres  Æg:  20,  hejst  30  Stykker  tæt  ved  hverandre  nogle 
Tommer  under  Jordoverfladen;  disse  er  smudsighvide 
eller  gullige,  elliptiske,  omtrent  ll/a  Linje  lange  og  1  Linje 
brede  og  forsynede  med  en  temmelig  blød  Skal.  Herefter 
kommer  de  atter  frem  og  giver  sig  til  at  æde;  der  ud- 
vikles nu  paany  Æg,  og  efter  andre  14  Dage  graver  de 
sig  atter  ned  og  lægger  et  lignende  eller  lidt  ringere  Antal 
Æg.  Endnu  en  tredje  Gang  kan  dette  gjentage  sig.  I 
Slutningen  af  Juni  og  Begyndelsen  af  Juli  dør  de  Olden- 
borrer,  der  har  undgaaet  deres  talrige  Fjenders  Efterstræ- 
belser; i  Reglen  graver  de  sig  ned  i  Jorden  og  dør  der. 
Løs,  humusrig  Jord  vælges  fortrinsvis  af  Hunnerne  til  at 
lægge  Æg  i;  det  er  derfor  ikke  tilraadeligt  i  Oldenborre- 
aarene  at  have  løse  Brakmarker  i  Nærheden  af  Skove, 
Krat  eller  Alléer  paa  Egne,  der  lider  meget  af  Olden- 
borrerne. 

Efter  4 — 6  Ugers  Forlob  kommer  Larverne  ud  af 
Æggene;  den  første  Sommer  bliver  de  i  Reglen  i  Nær- 
heden af  hverandre  og  gjor  næppe  stor  Skade,  da  de  for 
en  stor  Del  lever  af  Planterester  i  Jorden  eller  af  finere 
Rødder,  og  i  hvert  Tilfælde  er  det  forst  sent  paa  Sommeren, 
at  de  er  til  Stede.  Om  Efteraaret  graver  *)  de  sig  længere 
ned  i  Jorden  og  tilbringer  Vintren  i  Dvaletilstand.  Det 
følgende  Foraar  kommer  de  atter  op  i  Overfladen  og  ædet- 
nu  rot  graadigt  af  Rødderne,  saa  at  de  navnlig  noget  hen 
paa  Sommeren  kan  gjore  stor  Skade ;  dog  forst  næste 
Foraar  og  Sommer  begynder  de  rigtig  at  rasere  Markerne, 
hvori  de  findes,  idet  de  ikke  skaaner  selv  de  kraftigste 
Rødder,  medens  de  vandrer  fra  Plante  til  Plante.  Endog 
træagtige  Planters  Rødder  gaar  de  ikke  af  Vejen  for,  er 
Rødderne  for  tykke  til,    at   de   kan   gnave  dem  over,    af- 


Larven  arbejder  sig  frem  i  Jorden  dels  ved  Hjælp  al'  Benene, 
dels  ved  at  skovle  med  Hovedet,  dels  ved  at  stemme  den  inid 
terste  Del  af  Ryggen  og  Bagenden,  der  begge  er  ru,  idet  de 
er  besatte  med  ganske  korte  Torne,  imod  Jorden. 


73 


barker  de  dem.  Deres  Tilstedeværelse  giver  sig  nu  til 
Kjende  ved,  at  Planterne  —  Græs,  Korn,  Roer  o.  s.  v.  — 
gulner  og  visner.  Senere  hen  paa  Aaret  dræbes  Rod- 
frugterne sjældnere  af  dem,  men  Roerne  bliver  gnavede 
paa  lignende  Maade  som  af  Knoporme,  saa  at  de  mister 
betydeligt  i  Værdi,  ja  stundom  kan  de  være  fuldstændig 
udhulede.  Efter  endnu  en  Vinters  Dvaletilstand  fortsætter 
de  det  følgende  Foraar  deres  graadige  Levevis;  men  Skaden, 
de  gjør,  er  dog  denne  Sommer  ikke  saa  stor  som  den  fore- 
gaaende,  da  de  allerede  tidligt  paa  Sommeren,  som  Regel 
ved  St.  Hansdags  Tid,  i  kolde  Somre  noget  senere,  graver 
sig  dybt  indtil  1  Fod  ned  i  Jorden,  hvor  de  danner 
en  Hule  og  forpupper  sig.  Efter  5—6  Ugers  Forløb,  alt- 
saa  i  Slutningen  af  August  forvandler  de  sig  til  Biller. 
Lige  efter  Forvandlingen  er  Dækvingerne  og  den  største 
Del  af  Bagkroppen  hvide  og  bløde,  medens  den  øvrige 
Del  af  Dyret  er  mørk  og  kitiniseret;  i  Løbet  af  et  Døgn 
er  imidlertid  ogsaa  disse  Dele  blevne  hærdede  og  mørke. 
Billen  bliver  nu  i  Jorden  til  det  følgende  Foraar  og  graver 
sig  først  op,  naar  Varmen  begynder;  særlig  i  lune  For- 
aarsaftener  myldrer  de  op  af  Jorden. 

Insektets  Levetid '  er  altsaa  4  Aar,  i  hvert  Tilfælde  i 
de  nordligere  Lande  som  Danmark,  Nord-  og  Mellemtyskland ; 
i  Sydtyskland,  Schweitz  og  Frankrig  derimod  kun  3  Aar. 
Af  disse  4  Aar  tilbringer  det  de  3  som  Larve.  Kun  om 
Sommeren  arbejder  den,  om  Vintren  ligger  den  i  Dvale.  Hvor 
dybt  den  gaar  ned,  afhænger  af,  om  Jorden  er  frossen 
mere'  eller  mindre  dybt  ned.  I  Reglen  befinder  Larverne  sig 
nogle  Tommer  nede;  den  største  Dybde,  hvori  de  er  fundne, 
er  nogle  og  tyve  Tommer.  Larver,  der  er  overraskede  af 
Frosten,  kan  man  finde  i  den  frosne  Jord;  man  har  Ex- 
empler  paa,  at  saadanne  indefrosne  Larver  er  levet  op 
igjen  i  Varme. 

Allerede  i  det Foregaaende  er  benyttet  Udtrykket  Ol- 
denborre aar,  hvorved  forstaaes  et  Aar,  der  er  særlig 
rigt  paa  Oldenborrer,  medens  der  næsten  ingen  lindes  de 
mellemliggende  Aar.    Det  vil  være  Læseren  bekjendt,  at   i 


74 


Egne,  hvor  der  er  mange  Oldenborrer,  indtræffer  et  saa- 
dant  Oldenborreaar  eller  Flyveaar  hvert  fjerde  Aar,  medens 
der  i  Egne,  der  ikke  hjemsøges  videre,  ikke  er  nogen 
Forskjel  paa  Oldenborrernes  Antal  de  forskjelligeAar.  At 
der  fremkommer  saadanne  Flyveaar,  maa  forklares  ved, 
at  et  Aar  en  Gang  har  været  særlig  heldigt  for  Olden- 
borrerne:  Vejret  har  været  passende  for  dem,  der  har 
været  rigelig  Føde,  og  der  har  været  sparsomt  af  Fjender 
til  at  indskrænke  deres  Antal;  de  vil  da  formere  sig 
særlig  talrig ,  og  største  Delen  af  Ynglen  vil  naa  til  fuld 
Udvikling;  det  fjerde  Aar  derefter  vil  da  blive  Olden- 
borreaar. Men  hvis  nu  de  samme  for  Oldenborrerne  hel- 
dige Forhold  indtraadte  flere  Aar  i  Træk,  skulde  man 
vente,  at  der  kunde  komme  flere  paa  hinanden  følgende 
Oldenborreaar.  Hvis  imidlertid  Aaret  efter  et  Oldenborre- 
aar ogsaa  var  særlig  heldigt  for  Dyrene,  vilde  de  unge 
Larver  allerede  finde  Jordbunden  optagen  af  Oldenborre- 
larver;  det  første  Aar  kunde  de  nok  slippe  igjennem,  da 
de  kan  leve  af  Humus,  men  det  følgende  Aar  maa  de 
nødvendigvis  komme  til  at  sulte,  da  de  ældre  Larver 
allerede  har  gjort  rent  Bord;  og  ikke  alene  af  Sult  vil  deres 
Antal  indskrænkes:  endnu  en  anden  Fare  lurer  paa  de 
smaa  Larver,  idet  de  ældre  Larver  optræder  som  Kanni- 
baler over  for  deres  yngre  Slægtninge.  De  Enkelte,  der 
slipper  igjennem  disse  vanskelige  og  farefulde  Forhold,  vil 
til  Gjengjæld  hævne  sig  paa  det  næste  Oldenborreaars 
Yngel  og  gjøre  deres  til,  at  denne  farlige  Generation  udtyndes. 
I  Egne,  hvor  der  ikke  er  mange  Oldenborrer,  vil  disse 
Forhold  ikke  indtræde:  hvert  Aars  Larver  vil  finde  rigelig 
Næring.  Oldenborrernes  Antal  vil  derfor  være  omtrent 
det  samme  hvert  Aar.  De  Heste  Steder  her  i  Landet 
falder  Oldenborreaaret  Aaret  før  et  Skudaar,  altsaa  1879, 
83,  87,  91,  95  o.  s.  v.,  i  enkelte  Egne  to  Aar  fer: 
det  sydøstlige  Hjørne  af  Sjælland  og  en  Del  al'  Lolland. 
Heldigvis  optræder  Oldenborrerne  ikke  lige  talrigt  i  alle 
Oldenborreaar.  1  Halvtredserne  gjorde  de  saaledes  megen 
Skade;    derefter  aftog  de  i  Antal,    indtil  de  atter  i  Halv- 


75 


fjerdserne  og  Firserne  indfandt  sig  i  store  Mængder;  de 
senere  Aar  er  deres  Antal  atter  aftaget.  Det  Samme,  vil 
man  finde,  gjælder  ogsaa  andre  skadelige  Insekter,  og  Aar- 
sagerne  er  de  samme:  jo  mere  Insekterne  paa  Grund  af 
Tidernes  Gunst  tiltager  i  Talrighed,  i  des  højere  Grad 
vil  ogsaa  deres  Snyltere  —  Svampe  og  Dyr*)  —  indfinde 
sig,  idet  de  for  dem  gunstige  Forbold  ligeledes  øger  deres 
Antal.  Muligvis  er  Nedgangen  i  Halvfemserne  ikke  alene 
en  Følge  heraf,  men  kan  ogsaa  skyldes  den  ihærdige  Ind- 
samling, der  har  fundet  Sted,  og  kan  saaledes  ventes  at 
blive  en  varig  Nedgang. 

Oldenborrerne  er  i  de  Egne  **) ,  hvor  de  optræder  i 
større  Mængde,  hvad  der  ikke  er  nogen  Sjældenhed  her  i 
Landet,  det  skadeligste  Insekt  for  vort  Landbrug,  ligesom 
baade  Larven  og  Billen  gjør  megen  Skade  i  Skove  og 
Haver.  Det  er  derfor  et  af  de  faa  Insekter,  Landmændenes 
Opmærksomhed  allerede  i  mange  Aar  har  været  henvendt 
paa,  og  det  eneste  Insekt,  man  baade  officielt  og  privat 
har  taget  Kampen  op  imod,  nemlig  ved  Indsamling,  det 
eneste  Middel,  der  hidtil  har  vist  sig  virksomt.  De  Forsøg, 
man  har  gjort  paa,  ved  Hjælp  af  Kemikalier  eller  Snylte- 
svampe***) at  komme  dem  til  Livs,  har  desværre  vist  sig 
temmelig  resultatløse. 

Maaden,  hvorpaa  Indsamlingen  foregaar,  vil  der  ikke 
være  Grund  til  at  gaa  nærmere  ind  paa,  da  den  er  vel 
kjendt.  Her  skal  kun  anføres  nogle  Regler,  som  det  er  aldeles 
nødvendigt  at  iagttage:  Indsamlingen  bør  foregaa  om 
Morgenen,   medens    Billerne  hænger   dvaske  i  Træerne; 


*)  For  Oldenborrens  Vedkommende,  i  hvert  Tilfælde  her  i  Landet, 

særlig  en  Bakterie. 
f    Efter   Bergsøe:    »Resultaterne   af   Oldenborreindsamlingen   i 

Aarene  1887  og  1891*  er  Svendborg,  Odense,  Vejle  og  Aarhus 

Amter  mest  hjemsøgte;  derefter  følger  Præstø,  Ribe,  Randers 

og  Holbæk  Amter. 
*)  Isaria  densa  angriber  i  Frankrig    og   Tyskland    jævnlig  i  stor 

Udstrækning  Larverne ;  her  i  Landet  er  den  ogsaa  fundet  baade 

paa  Billen  og  Larven. 


76 


kun  i  vaadt  og  køligt  Vejr  kan  man  med  Udbytte  fort- 
sætte Indsamlingen  op  ad  Dagen.  Indsamlingen  bor  be- 
gynde, saa  snart  Insekterne  viser  sig,  og  fort- 
sættes, indtil  de  er  forsvundne,  selv  om  Udbyttet 
ikke  er  stort  hverken  i  Begyndelsen  eller  Slutningen.  For 
at  det  arbejdende  Personale  ikke  skal  sloves  herved,  bør 
Oldenborreprisen  derfor  være  større  paa  disse  Tider  end 
paa  det  Tidspunkt,  hvor  de  er  til  Stede  i  stor  Mængde. 
Indsamlingen  skal  foregaa  i  alle  angrebne  Egn  e. 

Gjennemføres  Indsamlingen  ikke  rationelt 
og  systematisk,  er  den  kun  til  liden  Nytte. 

Indsamling  af  Larverne  bør  findeSted2Aar 
forud  for  Flyveaaret.  Ved  Larveindsamlingen  yder 
Naturen  selv  den  aller  største  Hjælp,  nemlig  de  in- 
sektædende  Fugle:  Raager,  Stære,  Maager  o.  s.  v.*). 
Den  Haand,  Naturen  her  rækker  os  til  Hjælp,  bor  man 
med  al  Kraft  understøtte:  1)  ved  at  frede  de  insekt- 
ædende  Fugle  og  2)  ved  at  gjøre  Larverne  til- 
gængelige for  Fuglene.  Ganske  vist  skal  en  Mark 
være  meget  ødelagt  af  Larver,  før  Landmanden  pløjer  den 
kostbare  Afgrøde  ned:  men  er  Angrebet  naaet  saa  vidt, 
at  der  maa  saaes  paany  Gang  efter  Gang,  for  at  f.  Ex.  en 
Roemark  kan  give  et  tarveligt  Turnipsudbytte,  da  stod 
Landmanden  sig  sikkert  bedre  ved  helt  at  opgive  at  faa 
Udbytte  af  Marken  og  derved  faa  Lejlighed  til  at  bearbejde 
den  hyppigt,  selv  om  Tiden  og  Arbejdskraften  er  kostbar. 
De  store  Skarer  af  Maager,  der  selv  langtfra 
Kysten  følger  Ploven,  viser,  hvilket  Udryddel- 
sesvær k  der  her  foreg aar. 

Til  Oldenborreindsamlingen  medgaar  der  hvert  Olden- 
borreaar    temmelig    store    Summer,    som    udredes   dels   af 


•  Ogsaa  Oldenborrerne  fortæres  af  fiere  Fugle.  Et  Sted  paa 
Pyen,  hvor  der  i  1899  var  store  Mængder  al'  Oldenborrer,  blev 
disse  i  Løbet  al'  faa  Dage  fuldstændig  fortærede  af  en  Flok 
Alliker,  der,  efter  i  et  Par  Dage  at  have  set  til  i  Elo,  pludselig 
kastede  sia-  ovn-  Træerne,  hvori  Oldenborrerne  sad. 


77 


Staten  dels  af  Kommunerne.  Nogle  af  disse  kan  faaes  ind 
igjen  ved  at  anvende  de  indsamlede  Oldenborrer,  der  paa 
Grund  af  deres  Kvælstofholdighed  har  Værdi  baade  som 
Foder  til  Svin  og  Hons  og  som  Gjodning.  Anvendes 
de  som  Foder,  maa  man  sorge  for,  at  de  blandes  med 
andre  mindre  kraftige  Næringsmidler,  da  de,  anvendte 
alene,  vil  virke  skadeligt*). 

Til  samme  Slægt  som  den  almindelige  Oldenborre  hører 
den  sortrandede  Oldenborre  (Melolontha  hippocastani  F.), 
saaledes  kaldet,  fordi  Dækvingernes  Siderand  er  sort.  Den 
og  dens  Larve  gjor  Skade  ganske  paa  samme  Maade  som 
den  almindelige  Oldenborre,  men  den  er  langt  sjældnere 
her  i  Landet.  Den  ynder  endnu  mere  end  denne  let 
Jord,  tindes  derfor  kun  paa  magrere  Steder,  næsten  kun 
i  Jylland.  Den  gaar  længere  Nord  paa  end  den  alminde- 
lige Oldenborre:  i  Norge  findes  denne  saaledes  slet  ikke, 
men  er  erstattet  af  den  sortrandede. 

Nærbeslægtede  er  endvidere  flere  mindre  Oldenborrer, 
der  kun  har  3  Blade  i  Folehornskøllen  og  mangler  Bag- 
kropsgriflen :  St.  Hans  Oldenborren  (Rhizotrogus  solstitialis  L.), 
lysebrun  med  lange,  strittende  Haar,  Hedeoldenborren  {Rh. 
Fallenii  Gyll.),  markere  brun,  >atoldenborren  (Serica  brun- 
nea  L.),  rodlig  lysebrun,  glat,  dugget  og 

Gaasebillen  el.  flaveoldenborreii  (Phyllopertha  horticola  L.). 

Denne  har  en  kortere  Krop  end  de  foregaaende,  bliver 
8 — 10  Mm.  lapg,  er  glinsende  mørkebrun  med  gulbrune 
Dækvinger.  1  Juni  Maaned  optræder  Billerne,  ofte  i  stor 
Mængde,  navnlig  i  Haver,  hvor  de  æder  Bladene  af  saa- 
vel  træagtige  som  urteagtige  Planter ;  ogsaa  udenfor  Haver 


•)  I  ovenstaaende  Skildring    er   gjentagne  Gange  benyttet  Iagt- 
tagelser af  Dr.  E<»as    Dansk   Forstzoologi  1888). 


78 


optræder  de  tit,  især  paa  lavere  Træer  og  Buskads.  Hun- 
nerne lægger  Æggene  i  Jorden,  og  Larverne  lever  af  Rødder. 
Her  i  Landet  har  de  gj  en  tagne  Gange  optraadt  ødelæggende 
paa  Græs-  og  Kornmarker.  Larverne  udvikles  allerede  i 
andet  Aar  til  Biller ;  de  ligner  smaa 
Oldenborrelarver,  men  kan  kj endes 
fra  disse  ved  Hjælp  af  Munddelene 
og  Gattet. 
,_.    „    n      ....     ,_.  ,  Optræder  de  i  meget  stor  Mængde, 

*Fig.  11.    Gaasebillen   (Phyl-  r  ° 

lopertha  horticoia).  Biiie  og  kan  man   ogsaa   her    anvende   Ind- 
Larve-  samling.     Nedbankningen   af  Insek- 

terne maa  foregaa  meget  tidligt  om  Morgenen,  da  de  er 
meget  livligere  end  Oldenborrerne  og,  saa  snart  Solen  be- 
gynder at  varme,  flyver  om  fra  Blad  til  Blad. 


Smældere  (Elateridae). 

Smælderne  er  langstrakte  Biller,  der  er  omtrent  lige 
brede  i  hele  deres  Længde  og  har  en  stærk  Fordybning 
mellem  For-  og  Mellembryst,  hvorved  der  paa  dette  Sted 
fremkommer  stor  Bevægelighed.  Deres  Navn  hidrører  fra 
at  de  paa  Bugsiden  har  et  Apparat,  hvorved  de,  naar  de 
ligger  paa  Ryggen ,  kan  kaste  sig  i  Vejret.  Benene  er 
nemlig  saa  svage,  at  Dyrene  ikke  kan  vende  sig  om,  naar 
de  ligger  paa  Ryggen,  hvorfor  de  benytter  denne  Metode  til 
at  vende  sig  om.  Springapparatet  bestaar  af  en  Torn  paa 
Forbrystet,  der  passer  ind  i  en  Grube  paa  Mellembrystet. 
Tornen  trækkes  nu  ud  af  Gruben  og  stilles  med  Spidsen  paa 
Grubens  Forrand,  ved  at  Forbrystet  bøjes  tilbage,  saa  at  dette 
skraaner  nedad  fortil,  medens  Bagkroppen  og  de  to  Bryst- 
ringe,  der  slutter  sig  hertil,  hæves  saaledes,  at  den  skraaner 
ned  mod  Bagenden.  Den  midterste  Del  af  Dyret  er  altsaa 
hævet  et  Stykke  over  Underlaget.  Pludselig  lader  Dyret 
Tornen  glide  ind  i  Gruben,  og  samtidig  smækker  den  Del  af 
Dyrets  Legeme,  der  før  var  løftet  op  fra  Underlaget,  imod 


7«.  i 


dette,  hvorved  Dyret  kastes  op  i  Luften,  jo  højere,  des  fastere 
Underlaget  er.  Smælderne  er  i  Almindelighed  morkt  far- 
vede, ofte  metalglinsende.  Følehornene  er  savtakkede  eller 
kamformede. 

Larverne  er  langstrakte,  cylindriske,  eller  noget  flad- 
trykte og  stærkt  kitiniserede,  hvorfor  de  let  glider  fra  En, 
naar  man  tager  dem  mellem  Fingrene.  De  ligner  meget 
Melorme,  men  kan  kjendes  fra  disse  ved,  at  Kjæberne  og 
Underlæben  er  voxede  sammen  til  en  Plade  under  Hovedet. 
Benene  er  meget  lidt  udviklede;  de  bevæger  sig  ved  at 
bugte  Kroppen ,  og  ved  Hjælp  af  deres  Legemsform  og 
Haardhed  kommer  de  let  igjennem  Jorden. 

Billerne  gjør  ingen  Skade;  men  Larverne  af  flere 
Arter  er  meget  skadelige  paa  Marker  og  Enge,  i  Haver  og 
Skove,  medens  andre  Arter  lever  af  raadnende  Plantesub- 
stanser enten  i  Jorden  eller  i  Stubbe  og  saaledes  ingen 
Skade  gjør.  De  skadelige  Smælderlarver  tilhører  to  Typer, 
der  kan  kjendes  fra  hinanden  paa  deres  sidste  Led;  hos 
nogle,  Agriotes- Arterne,  er  dette  tilspidset;  hos  andre  er 
det  udfladet  til  et  Haleskjold,  der  som  oftest  bagtil  er 
gaffeldelt,  Athous- Arterne ogdenmusefarvedeSmælder 
(Lacon  murinus  L.),  men  ogsaa  kan  være  udelt,  Etater 
aeneus.  De  sidste,  der  i  det  Hele  er  større  og  mere  flad- 
trykte, findes  mest  paa  Roe-  og  Kartoffelmarker;  de  første 
mest  paa  Korn-  og  Græsmarker.  Den  almindeligste  og 
derfor  vel  ogsaa  den  skadeligste  af  Smælderlarverne  er 
Larven  af 


Koriismælderen  el.  den  gule  Traadorin  (Agriotes 
Uneatus  L.j. 

Billens  Længde  er  10  Mm.,  dens  Bredde  372  Mm. 
Hovedet  ses  meget  lidt  ovenfra.  Forbrystet  er  stort,  stærkt 
hvælvet,  og  Baghjørnerne  er  trukne  ud  i  to  kraftige  Spidser. 
Dækvingerne  er  ved  Grunden  af  samme  Bredde  som  Kor- 
brystet  men  afsmalner  fra  Midten  henimod  Bagenden ;  de  er 
forsynede  med  8  Længderækker  af  sorte  Punkter.  Dyret  er  paa 


80 


Fig.  12.  1  ii  Kornsmælderen  (A<irin/is  /innitus) 
i  h  <lcn  gule  Traadorm  (efter  Taschenberg) ; 
•'.  Larve  af  den  musefarvede  Smælder  (Lacon 
mwrinut),  3  Bygplante,  angreben  al'  den  gule 
Traadorm  (efter   EUtzema  Bos). 


Grund   af  tæt  Haar- 

klædning  gulgraat 
paa  Ryggen,  ni  orkere 
paa  Bugen,  hvor  Be- 
haaringen  ikke  er  saa 
tæt.  Larven  er  lang, 
tynd  og   valseformet, 

glinsende  gul  med 
enkelte  Børstehaar ; 
det  sidste  Led  løber 
ud  i  en  brun  Spids 
og  er  forsynet  med 
to  sorte  Indtryk.  Paa 
Midten  af  hver  Ring 
findes  der  en  Læng- 
defure.  Bugen  er  i 
Midten  indtrykt;  men 
paa  hver  Side  lober 
der  en  ophøjet  Liste, 
hvilke  to  Lister  for- 
enes under  Ende- 
leddet. 

Billen  kommer 
frem  af  Jorden  om 
Sommeren;  den  lober 
om    alle   Vegne:   paa 

Planter,  paa  Veje, 
paa  Marker  og  Enge, 
men  gjør  ingen  Skade: 
om  Vintren  skjuler 
de  sig,  og  først  det 
følgende  Foraar  par- 
rer de  sig  og  lægger 
derefter  Æg  i  Jorden, 
i  Modsætning  til  01- 
denborren  helst  iGræs- 

eller  Kl  overmarker, 


81 


derimod  ikke  i  Roejord,  der  bliver  hakket  og  bearbejdet 
meget,  og  hellere  i  leret  Jord  end  i  løs,  sandet  Jord. 
Larven  boer  nu  i  Jorden  henved  5  Aar  og  ernærer  sig  af 
Planterodder,  men  kan  ogsaa  tage  til  Takke  med  Plante- 
rester. Den  forpupper  sig  i  Jorden  i  Maj— Juni  og  kryber 
efter  en  kort  Hviletilstand  op  af  Jorden  som  fuldt  udviklet 
Insekt. 

Larverne  æder  i  deres  lange  Levetid  meget  graadigt  af 
en  Mængde  forskjellige  Planter.  Den  unge  Sæd  lider  saa- 
ledes  meget  ved  deres  Angreb:  Vintersæden  i  Oktober — 
November,  Vaarsæden  i  April-  Maj.  Larven  æder  da  af 
den  underjordiske  Stængel,  saa  at  de  unge  Planter  gulner 
og  visner;  hyppigst  ses  dette  Fænomen  om  Foraaret  paa 
Havremarker:  eller  Larven  gnaver  den  spirende  Kimplante 
over,  saa  Planten  slet  ikke  kommer  op  over  Jorden.  Særlig 
skades  paa  denne  Maade  dybt  saaet  Korn,  da  der  her 
dannes  et  langt  underjordisk  Stængelstykke.  Er  Kornet 
derimod  saaet  mindre  dybt,  og  der  derfor  kun  dannes  et 
kort  underjordisk  Stængelstykke,  er  der  mindre  Lejlighed 
for  Larven  til  at  angribe  dette;  i  Stedet  for  æder  den  af 
Rødderne,  hvad  der  ikke  er  saa  farligt  for  Planter  med 
Trævlerod,  med  mindre  der  er  mange  Larver  om  én  Plante, 
saa  at  en  større  Mængde  af  Rodderne  ødelægges.  Ogsaa 
noget  ældre  Kornplanter  angribes  af  Larverne,  idet  disse 
borer  sig  ind  i  den  nederste  saftige  Del  af  Skuddet,  der 
derved  kan  blive  gult  og  gaa  ud.  En  Plante,  der  er  an- 
greben paa  denne  Maade,  kan  i  Reglen  kjendes  fra  en  af 
Oldenborrer  angreben  Plante,  paa,  at  paa  denne  sidste 
gulner  samtlige  Skud,  medens  den  af  Smælderlarven  an- 
grebne Plante  kan  staa  frisk  med  et  enkelt  gult  Skud. 
Unge  Roeplanter  lider  meget  ved  deres  Angreb:  her  gnaves 
der  af  Roden,  og  da  denne  Plante  har  en  enkelt  ugrenet 
Rod,  vil  dette  have  Plantens  Død  til  Følge.  Lagte  Kar- 
tofler kan  gjennemgnaves  saaledes,  at  de  slet  ikke  spirer: 
ligeledes  kan  de  unge  Kartoffelplanter  odehægges,  idet 
Larverne  æder  af  de  underjordiske  Stængler.  Endvidere 
lider  alle  saftige  Rødder  og  Stængeldele:  Roer,  Gulerødder, 

6 


82 


Kartofler  o.  s.  v.  meget   ved   deres   Angreb,    idet   Larverne 
gnaver  Gange  i  disse. 

Som  allerede  nævnt  lægger  Smælderne  helst  deres  Æg 
i  Græs-  og  Kløvermarker ;  det  gjælder  derfor  om  at  gjere  disse 
utilgængelige  for  dem.  Med  dette  for  Øje  har  man  ladet 
Faar  afgræsse  Markerne  i  Marts— April,  hvorved  Jorden 
bliver  trampet  fast;  Tromling  vil  kunne  udrette  det  Samme. 
Ikke  alene  kan  man  herved  hindre  Smælderne  i  at  komme 
ned  i  Jorden  for  at  lægge  Æg,  men  man  vil  ogsaa  dræbe 
en  Mængde  Smældere,  der  —  udviklede  af  Puppen  — 
hindres  i  at  komme  op  til  Overfladen.  Da  Larvernes 
Levetid  strækker  sig  over  flere  Aar,  er  det  en  Selvfølge, 
at  en  én  Gang  angreben  Mark  vil  blive  ved  at  lide  under 
Angrebet  ogsaa  de  følgende  Aar.  Da  Smælderne  er  meget 
lidet  kræsne  i  Valget  af  Næringsplanter,  vil  Sædskifte  ikke 
være  noget  virksomt  Middel  overfor  dem  ;  kunde  man  end 
finde  en  Kulturplante,  de  ikke  yndede,  og  som  det  kunde 
betale  sig  at  dyrke  et  enkelt  Aar,  vilde  Larverne  meget 
vel  kunne  opholde  Livet  ved  at  fortære  Planterester  i 
Jorden,  og  der  vilde  da  Intet  være  udrettet  ved  dette  For- 
søg. Hyppig  Bearbejden  af  Jorden  vil  være  heldig  (fler- 
aarige  Græsmarker  bør  derfor  afskaffes,  hvor  der  er  mange 
Smælderlarver),  idet  Larverne  herved  kommer  op  til  Over- 
fladen og  da  kan  indsamles  af  Børn  efter  Ploven,  hvis 
ikke  insektædende  Fugle  kan  besorge  Indsamlingen,  hvad 
her  ganske  vist  ikke  nær  vil  have  det  Resultat  som  overfor 
Oldenborrelarverne,  da  Smælderlarverne  er  meget  hurtige  i 
deres  Bevægelser  og  derfor  meget  snart  vil  være  et  Stykke 
nede  i  Jorden  igjen,  hvis  ikke  et  Fuglenæb  eller  en  ind- 
samlende Haand  øjeblikkelig  er  til  Kede.  Pupper,  der 
kommer  op  til  Overfladen,  vil  altid  gaa  til  Grunde.  Det 
anbefales  meget  at  bruge  Kartofler  som  Lokkemad  ved 
Indsamlingen.  Man  skærer  Kartoflen  i  to  eller  lire  Stykker 
efter  dens  Størrelse  og  anbringer  disse  Stykker  i  Jorden ; 
til  disse  vil  Larverne  søge,  og  den  næste  Dag  samler  man 
dem  da  ind.  Paa  denne  Maade  kan  man  rense  Jorden 
for  en  Mængde  Larver;  men  paa  større  Marker  vil  Frem- 


83 


gangsmaaden  maaske  anses  for  saa  besværlig,  at  det  ikke 
kan  betale  sig  at  anvende  den ;  i  mindre  Jordbrug  vil  den 
derimod  vist  nok  vise  sig  praktisk.  Forgiftning  af  Saa- 
kornet  har  ingen  Virkning;  det  Samme  maa  som  Regel 
siges  om  insektfordrivende  Stoffer  og  kunstig  Gjodning, 
fraset  at  drivende  Gjodning  (Chilisalpeter,  Superfosfat  o.  s.  v.) 
over  for  alle  Angreb  har  en  vis  Virkning,  idet  det  giver 
hurtig  og  kraftig  Væxt  og  derved  gjor  Planterne  mere 
modstandsdygtige  over  for  deres  Fjender.  Dog  anbefales 
Gjoden  med  simple  Rapskager,  der  indeholder  megen 
Sennep,  da  Larverne  gærne  æder  disse,  men  ikke  taaler 
Senneppen.  Endelig  anbefales  Dræning  og  Kalkning  af 
Jorden,  hvor  denne  er  fugtig,  da  Larverne  trives  bedst  i 
fugtig  Jord,  og  Kalken  afvander  denne. 

Blandt  andre  skadelige  Smældere  kan  nævnes: 
Den  mørke  Kornsmælder  {Agriotes  obscurus  L.),  der  gjor 
Skade  paa  de  samme  Planter  som  den  almindelige  Korn- 
smælder og  i  Kjokkenhaver,  Salatsmælderen  {Agriotes  spu- 
tator  L.)  i  Kjokkenhaver,  Athous  hirtiis  Hbst.  paa  Roer, 
Athous  haemorrhoidalis  F.  i  Blomsterhaver  og  paa  Raps, 
den  musefarvede  Smælder  (Lacon  murinus  L.),  en  af  vore 
største  og  mest  almindelige  Smældere,  hvis  Overflade  er 
marmoreret  af  graa  Behaaring,  i  Kjokkenhaver,  paa  Cikorie, 
Gulerødder,  Kaal  o.  s.  v.,  samt  endelig  den  kobberglinsende 
Smælder  (Elater  aeneus  L.)  i  Kartoffelknolde. 


Bladbillerne  (Malacodermata) 

har  et  langstrakt,  i  hele  Længden  næsten  lige  bredt 
Legeme.  Navnet  har  de  af,  at  deres  Beklædning  er 
temmelig  blod,  hvorfor  Dækvingerne  bøjer  og  krummer  sig 
naar  de  er  døde.  Billerne  lever  paa  Blomster  og  Planter, 
af  Plantesaft  eller  Dyr.  Larverne  lever  i  Reglen  af  dyrisk 
Føde. 

Herhen  horer : 

6* 


84 


Dascillus  cerviims  L., 

der  ikke  andet  Steds  fra  er  kjendt  som  Skadedyr.  I  1895 
fik  Dr.  Boas*)  den  tilsendt  fra  Falster  fra  en  c.  150  Td. 
Land  stor  Mose,  der  bortauktioneredes  til  Høslæt.  I  de 
sidste  12—14  Aar  var  Græsvæxten  taget  saa  stærkt  af,  at 
de  Numre,  der  tidligere  var  blevne  betalte  med  c.  170  Kr., 
nu  kun  kostede  c.  60  Kr.  Over  hele  Arealet  fandtes  Lar- 
verne mere  eller  mindre  talrigt  (paa  en  Del  af  det 
fandt  man  saaledes  gjennemsnitlig  G — 10  Larver  pr.  Kva- 
dratalen) i  Jorden,  der  ved  Larvernes  Gnaven  var  adskilt 
fra  den  oven  over  liggende  Græstorv,  under  hvilken  der 
var  et  helt  Lag  af  deres  Exkrementer,  saa  at  Larverne 
rimeligvis  i  hvert  Tilfælde  for  en  Del  var  Skyld  i  Miseren. 

Larven  er  ca.  20  Mm.  lang  og  henimod  3  Mm.  bred ;  den 
er  fladtrykt,  næsten  lige  bred  i  hele  sin  Længde,  idet  kun 
Brystringene  er  lidt  bredere  end  den  øvrige  Del  af  Kroppen. 
Hovedet  er  stort  og  mangler  Øjne,  men  har  veludviklede 
Folehorn  og  kraftige  Kindbakker.  Lemmerne  er  velud- 
viklede. Det  sidste  Bagkropsled ,  der  er  lidt  længere  end 
de  foregaaende,  bærer  to  korte  Torne.  Den  er  lysebrun, 
glat  og  kun  sparsomt  behaaret.  Ledehuden  mellem  Ringene 
er  ikke  her  lys  som  hos  andre  Insektlarver,  men  brun. 
Huden  er  fast,  men  ikke  haard.  Det  udviklede  Insekt  er 
kun  c.  10  Mm.  langt,  aflangt  ovalt  og  svagt  hvælvet.  Det  er 
blegbrunt  og  dækket  af  korte,  tiltrykte  Haar.  Hovedet  er 
rettet  nedad  og  ses  ikke  ovenfra.  Folehornene  er  lange 
og  traadformede. 

I  Maj  Maaned  kommer  Billerne  frem.  Larven,  der 
lever  i  Moseenge  og  ernærer  sig  af  Græsrodder,  lever 
rimeligvis  som  saadan  i  to  Aar.  Den  forpupper  sig  om 
Foraaret. 


:)  Tidsskrift  for  Skovvæsen  Bd.  5. 


85 


Snudebiller  (Curculionidae). 

Snudebillerne  danner  en  overordentlig  talrig  Familie, 
til  hvilken  der  hører  flere  for  vort  Landbrug  skadelige  In- 
sekter. Navnet  har  Familien  faaet  af,  at  den  forreste  Del 
af  Hovedet  er  trukket  ud  til  en  kortere  eller  længere  Snude, 
paa  hvis  Spids  Munden  sidder.  Folehornene  er  kølledan- 
néde  og  i  Reglen  knækkede  og  har  -deres  Plads  paa  Snuden, 
mere  eller  mindre  fjærnet  fra  Grunden  af  denne.  Formen 
er  i  Almindelighed  stærkt  hvælvet ;  men  alle  Overgange  fra 
en  lang,  smal  til  en  kort,  rund  Krop  findes.  Legemet  er  i 
Almindelighed  dækket  af  skjælagtige  Haar.  Vingerne 
dækker  hele  Bagkroppen.  I  Reglen  flyver  de  ikke  meget, 
ja  nogle  har  endog  ganske  mistet  Flyveævnen,  idet  Flyve- 
vingerne ikke  er  udviklede,  og  Dækvingerne  voxede  sammen 
med  hinanden.  Fadderne  er  ægte  Plantefødder  (se  S.  58). 
Naar  de  tror  sig  i  Fare,  lader  de  sig  i  Reglen  falde  ned 
paa  Jorden  med  Lemmer  og  Følehorn  trukne  ind  til 
Kroppen.  Hunnen  bider  med  Kindbakkerne,  som  sidder 
paa  Snudespidsen,  Hul  paa  Plantevævet,  lægger  Æg 
og  anbringer  disse,  i  Reglen  et  ad  Gangen,  inde  i 
Hullet. 

Larverne  er  hvide,  bløde,  fodløse  Maddiker  med  en 
kort,  lidt  krummet,  stærkt  tværrynket  Krop ;  kun  Hovedet 
er  haardt  og  brunt;  de  lever  næsten  altid  skjult,  borende 
i  de  forskjelligste  Plantedele  eller  paa  Rodder,  af  Blade, 
Ved,  Knopper,  Frugter  o.  s.  v. 

Bladrandbillerne  (Sitones) 

er  temmelig  langstrakte,  smalle  Snudebiller  med  en  kort 
Snude.  Billerne  æder  Bladene  af  Bælgplanter;  de  har 
faaet  deres  Slægtsnavn  af,  at  de  altid  æder  Bladene  fra 
Randen,  saa  at  denne  bliver  mere  eller  mindre  kunstig 
udrandet:  ofte  kan  Bladet  blive  ganske  regelmæssig 
tandet.     Deres  Udvikling   kjender   man    foreløbig  kun  lidt 


86 


til*).  Den  skadeligste  Art  er  den  stribede  Bladrandbille 
(S.  lineatus  L.).  Den  kan  naa  en  Længde  af  henved  5  Mm. 
og  er  graalig  eller  graagrøn,  idet  den  sorte  Bundfarve  skjules 
af  Skjæl.  Dækvingerne  er  stribet  punkterede,  og  Strib- 
ningen tegner  sig 
tydelig  ved,  at  hvert 
andet  Mellemrum  er 

dækket  af  lysere 
Skjæl;    paa    samme 
Maade    dannes    der 
tre   lyse   Linjer  paa 
Forbrystet. 

Billerne  er  meget 
almindelige  paa  dyr- 
kede Bælgplanter: 
Kløver,  Ærter,  Vik- 
ker  og  Hestebønner, 
hvor  de  løber  hurtigt 

om  og  i  Solskin 
træffes  flyvende  om 
mellem  Planterne. 
Larven  skal  leve  i  Jorden  og  gnave  paa  Rødderne  af  de 
samme  Planter.  Generationen  er  enaarig.  Unge  Planter 
kan  Billen  skade  en  Del,  ja  den  kan  endog,  navnlig  naar  Vejret 
er  tørt,  dræbe  dem,  idet  Udviklingen  af  Blade  ikke  kan  ske 
tilstrækkelig  hurtigt.  Ældre  Planter  tager  ingen  videre 
Skade  af  deres  Gnav. 

Sædskifte  er  naturligvis  af  Vigtighed  overfor  disse 
Dyr;  Bælgplanteafgrøder  efter  hinanden  paa  samme  Mark 
vil  yde  dem  altfor  gunstige  Betingelser.  Afrystning  af  Bil- 
lerne vil  være  heldig,  men  er  vanskelig  at  foretage,  naar 
Talen  er  om  saa  lave  Planter. 


*Fig.  13.    Den  stribede  Bladrandbille  (Sitonei 
lineatus)  samt  et  af  denne  snavet  Rødkløverblad. 


ct  Frank  fandt  i  Juli  1893  i  Pommern  Larverne  af  Sitones 
grisens  ædende  saa  graadigt  af  Rødderne  paa  hvide  Lupiner, 
at  Planterne  paa  store  Strækninger  døde.  T  Midten  af  Juli  for- 
puppede de  sig  1—2  (hu.  dybt  i  Jorden,  og  i  Begyndelsen  af 
August  kom  Billerne  frem. 


87 


Roesimdebilleii  (Otiorhynchm  Ligustici  L.) 

er  en  11  Mm.  lang  Snudebille  med  en  tyk,  omvendt  æg- 
formet Bagkrop.  Bundfarven  er  sort,  men  en  tæt  Skjæl- 
klædning  giver  den  et  matgult  Skjær.  Dens  Yndlings- 
plante  er  Lucerne;  fra  denne  vandrer  den  kun  bort,  naar 
Marken  pløjes  op.  Den  begiver  sig  da  over  paa  Roemarker, 
om  saadanne  findes,  men  er  forovrigt  ikke  kræsen  i  Valget 
af  sine  Næringsplanter.  Da  Billen  ingen  Flyvevinger  har, 
kan  man  let  ved  Grofter  holde  den  borte  fra  Roemarkerne, 
idet  den  nemlig  ogsaa  klatrer  meget  daarligt  og 
derfor  vil  samle  sig  paa  Bunden  af  Groften,  hvor 
man  da,  naar  Bunden  er  fast,  let  kan  trampe 
dem  ihjel.  Billen  overvintrer  i  Jorden  og 
kommer  frem  i  Marts,  April,  Maj  og  kan  da 
blive  ret  farlig  for  de  unge  Roeplanter:  ogsaa 
Hvedemarker,  angives  det  fra  Tyskland,  bliver 
angrebne  af  den.  1  Amerika  samler  og  dræber 
man  Billerne  paa  Lucernebundter,  forgiftede 
med  Arsensalt. 

Den  findes  her  i  Landet,  men  om  noget  større  An- 
greb af  den  forlyder  der  Intet. 

Paa  lignende  Maade  lever  nogle  Cleo  nu  s-Arter; 
i  Rusland  og  Ungarn  optræder  saaledes  en  Art  ofte  i  stor 
Mængde  paa  Roemarkerne  og  er  meget  frygtet.  Larverne 
lever  i  Rødder  af  forskjellige  Planter  og  er  ogsaa  fundne  i 
Roer,  hvor  de,  hvis  de  skulde  blive  almindelige,  kan  gjøre 
adskillig  mere  Skade  end  paa  de  overjordiske  Dele. 


Kaalgallesnude billen  ( Ceuthorhynchus  sulcicollis  Gyll.). 

Ceuthorhynchus- Arterne  er  smaa,  uanselige,  kort  æg- 
formede Biller,  med  Undersiden  mere  hvælvet  end  Over- 
siden. Snuden  er  lang,  men  bojet  ind  under  Brystet,  saa 
at  den  er  skjult,  naar  Dyret  ses  fra  Oversiden.  Den  her 
nævnte  Art  er  sort  og  har  en  dyb  Længdefure  paa  Forbrystet 
og  dybt  stribede  Dækvinger.     Larverne  lever  i  forskjellige 


88 


Korsblomstrede:  Kaalsorter,  Raps,  Rybs,  Agersennep,  Kid- 
dike  o.  s.  v.  i  kugleformede  Galler  lige  under  Jordover- 
fladen i  Reglen  paa  Grænsen  mellem  Rod  og  Stængel.  I 
hver  Galle  findes  der  kun  én  Larve,  men  Gallerne  kan 
smelte  sammen  til  et  helt  Komplex  med  flere  Rum  i. 
Inden  Forpupningen  vandrer  Larverne  ud  af  Gallen  og 
gaar  ned  i  Jorden,  hvor  de 
forpupper  sig  i  et  Jordhylster: 
efter  c.  4  Ugers  Forløb  ud- 
vikles Billerne,  kryber  op  af 
Jorden  og  flyver  om  mellem 
de  blomstrende  Korsblomstrede 
for  at  æde  af  disse.  Hunnen 
lægger  nu  Æg  i  Planternes 
underjordiske  Dele,  og  Følgen 
heraf  er,  at  det  omliggende 
Væv  giver  sig  til  at  voxe  paa 
abnorm  Maade,  saa  at  der 
dannes  en  Galle.  I  Begyn- 
delsen voxer  Larven  kun  lang- 
somt, saa  at  der  tilsyneladende 
intet  Dyr  findes  i  Gallen,  naar 
man  skærer  den  op.  Først 
naar  der  er  dannet  rigelig 
Næring,  begynder  Larven  at 
voxe:  Gallen  bliver  nu  hul, 
og  inde  i  den  kan  man  finde 
en  Larve  samt  Exkrementer 
og  afgnavede  Plantedele.  De 
tidligt  fremkomne  Biller  læg- 
ger Æg,  saa  at  der  kan  frem- 
komme to  Generationer  om  A.aret;  Larverne  af  den  sidste 
Generation  overvintrer  i  Gallen  og  forpupper  sig  om 
Foraaret. 

Kun  naar  Gallerne  er  tilstede  i  stor  Mængde  paa 
Planterne,  skades  disse  en  Del :  det  vi!  davære  at  anbefale 
at  oprykke    og    tilintetgjore    de    Planter,    paa    hvilke    der 


*Fig.  15.    Hvidkaa]  medGalleraf  Ki 
snudebillen  (Ceuthorhynehus  stOcicoUis) 


89 


tindes    lukkede    Galler    o:    Galler,    der    endnu    indeholder 
Larver. 

Centhorhyachus  assimilis  Pk.,  der  ligner  den  foregaaende 
Art  meget,  lever  om  Foraaret  paa  blomstrende  Kaal,  Raps 
o.  s.  v.,  hvor  Billen  gnaver  paa  Blomster  og  Knopper,  og 
Larven  æder  de  umodne  Fro  i  Skulperne. 


Rapssimdebillen  (Baridius  chloris  F.) 

er  langstrakt ,  omtrent  dobbelt  saa  lang  som  bred ,  noget 
fladtrykt  og  meget  haard.  Farven  er  glinsende  grøn,  under- 
tiden blaalig.  Dækvingerne  er  stribede. 
Snablen,  der  er  omtrent  af  samme  Længde 
som  Forbrystet,  er  skærpet  fortil,  saa  den 
faar  en  vis  Lighed  med  en  Gnaverfortand, 
hvorfor  Dyret  i  Tyskland  gaar  under  Navn 
af  Musetandsnudebillen.  Om  Foraaret  kom- 
mer Billen  frem  af  Jorden  og  lægger  sine 
Æg  i  Bladhjørnerne  eller  i  Stænglerne  af 
Korsblomstrede:  fra  Tyskland  angives  Kaps 
og  Rybs,  og  her  i  Landet  er  Larverne  fundne  i 
Turnips.  Larverne  æder  Gange  i  Stænglerne 
og  Bladstilkene,  ja  gaar  endogsaa  helt  ud  i 
Midtribben  i  Bladene  og,  hvad  der  er  endnu  *Fig- 16-  Turnips- 

„        „,      ,  ° .    ,  ,     .      ,.  ,        stængel  gnavet  af 

værre  for  Planten,    ned  i  den   underjordiske  Larven  af  Raps- 
Stængel   og   Koden,    hvor   de  forpupper  sig.  snudebillen  <v.„ 
Efter   14   Dages  Forløb    er    Billen    udviklet, 
men  bliver  i  sit  Skjul  til  det  følgende  Fornar. 

Findes  Dyrene  i  saadanne  Planter,  hvis  overjordiske 
Dele  hugges  af,  bør  Stubbene  trækkes  op  og  tilintetgjøres. 
Det  nytter  ikke  at  pløje  dem  ned,  da  Dyrene  med  Lethed 
arbejder  sig  op  af  Jorden. 

Andre  Arter  lever  paa  lignende  Maade  i  Blomkaal 
og  Karse. 


90 

Kornbillen  el.  den  sorte  Kornorm  (Calandra granaria  L.). 

Kornbillen  er  en  lille,  sort  eller  brun  Snudebille  af 
langstrakt,  elliptisk  Form.  Snuden  er  lang,  tynd  og  svagt 
buet;  de  knækkede  Folehorn  sidder  ved  Grunden  af  den. 
Forbrystet  er  tæt  punkteret  og  ikke  meget  kortere  end  Dæk- 
vingerne, der  er  stribet  punkterede.  Længden  er  c.  4  Mm., 
Bredden  1—1 V«  Mm. 

Billen  hører  egentlig  ikke  hjemme  hverken  her  i  Landet 
eller  i  Tyskland,  men  er  indført  med  Korn  fra  Orienten 
(f.  Ex.  "Sortehavsbyg")  og  har  gjentagne  Gange  optraadt 
meget  skadeligt.  I  det  Frie  yngler  den  ikke  i  vort  Klima; 
men  i  lukkede  Rum,  hvor  der  opbevares  Korn,  trives  og 
forplanter   den    sig  udmærket.     Om  Foraaret  kommer  den 


Fig.  17.    Kornbillen  eller  den  sorte  Kornorm  (Calandra  granaria).    Til  venstre 

Puppe  og  Bille  forstørrede;    til   højre   Larve  og  Bille  paa  Bygkorn  i  naturlig 

Størrelse  (efter  Kitzema  Bos). 


frem  fra  sit  Vinterskjul,  bider  Hul  paa  et  Korn,  i  Almin- 
delighed paa  det  Sted,  hvor  Kimen  ligger,  og  lægger  et 
Æg  ind  i  dette;  saaledes  gaar  den  fra  det  ene  Korn  til 
det  andet.  Antallet  af  Æg  i  én  Hun  skal  være  indtil 
150.  Larven  æder  sig  ind  i  Kornet  længere  og  længere, 
indtil  dette  tilsidst  bliver  helt  udhulet  og  fyldt  af  Exkre- 
menter;  derefter  forpupper  den  sig  inden  for  Skallen  og 
slipper  i  Begyndelsen  af  Juli  ud  af  denne  som  fuldt  ud- 
viklet Insekt.  Dette  lægger  nu  atter  Æg  i  Kornene,  hvor- 
ved der  frembringes  en  ny  Generation,  som  er  fuldt  ud- 
viklet i  September  Maaned.  Om  Vintren  skjuler  Billerne 
sig  inde  i  Korndyngerne,  i  Revner  i  Gulve  eller  Vægge,  i 
Reglen  flere  sammen,  for  at  der  kan  udvikles  mere  Varme. 
For  at  holde  Billerne  borte  fra  Kornoplag  maa  man 
sørge  for:  1)  at  Rummene  er  rene,  tørre  og  luftige,  2)  at 


91 


Kornet  holdes  tort  og  udsættes  for  frisk  Luft  ved  hyppig 
Kastning,  særlig  om  Foraaret  og  i  Juli  Maaned,  paa  hvilke 
Tider  Dyret  lægger  Æg,  ligesom  det  ogsaa  kan  anbefales 
at  lægge  Drænror  gjennem  Dyngerne,  for  at  Luften  kan 
passere  herigjennem ,  og  3)  at  Vægge  og  Gulve  er  faste 
og  glatte  uden  Sprækker  og  Huller,  hvori  Dyrene  kan 
soge  Ly.  Skal  der  gjemmes  Korn  i  Rum,  hvori  der  forrige 
Aar  har  været  Kornorme,  maa  Rummene  renses  godt,  alle 
Rester  af  gammelt  Korn  fjærnes  og  Væggene  pudses  og  over- 
stryges med  Kalk,  hvori  der  er  blandet  Karbolsyre.  Bil- 
lerne kan,  naar  de  om  Foraaret  kommer  for  at  lægge  Æg, 
og  naar  de  i  September  gaar  i  Vinterdvale,  opsamles  under 
et  Faareskind,  som  derpaa  forsigtig  rystes  over  kogende 
Vand.  De  kan  ogsaa,  naar  de  opholder  sig  i  Korndyngerne, 
dræbes  ved,  at  disse  opvarmes  i  en  Ovn.  Ved  at  lægge 
Kornet  i  Blod  kan  endelig  de  angrebne  Korn  fraskilles, 
idet  kun  disse  svømmer  ovenpaa. 


Spidsnmssimdebiller  (Apion). 

Til  Slægten  Apion  hører  der  en  Mængde  indenlandske 
Arter,  der  alle  er  smaa,  langsnudede  og  af  et  omvendt 
pæreformet  Omrids.  Snuden  er  tynd  og  bærer  paa 
den  nedre  Halvdel  et  Par  kølleformede,  ikke  knækkede 
Følehorn.  Dækvingerne  er  kortere  eller  længere  ægformede 
og  slutter  tæt  om  Bagkroppen. 

Billerne  flyver  livligt  om  mellem  Blomsterne  og  æder 
disse  og  unge  Blade  af  en  Mængde  forskjellige  Planter. 
Paa  nogle  faa  Arter  nær  gjor  de  imidlertid  paa  Grund  af 
deres  ringe  Størrelse  ingen  eller  kun  liden  Skade. 

I  Kløverhoveder  lever  der  nogle  Arter: 

A.  apricaiis  Hbst.,  A.  assimile  Kirb.  og  A.  Trifolii  L. 

Efter  Overvintringen  parrer  Billerne  sig  paa  Kløver- 
planterne; Hunnerne  bider  derefter  Hul  paa  Kløverblom- 
sterne   og    lægger    deres    Æg  i   disse,    flere  i    et    Hoved. 


* 


92 


Larverne  æder  af  de  unge  Frugter  og  kan  paa  denne 
Maade  gjøre  megen  Skade.  De  angrebne  Hoveder  kan 
kjendes  fra  de  sunde  paa,  at  de  hurtigt  visner.  Larverne 
forpupper  sig  mellem  de  visne  Blomster,  og  efter  kort 
Tids  Forlob  kommer  Billen  frem  (i  Slutningen  af  Juli)  og 
frembringer  sandsynligvis  endnu  samme  Aar  en 
ny  Generation,  hvorfor  det  vil  være  heldigt, 
om  Kløvermarkerne  paa  dette  Tidspunkt  er 
slaaede.  Ved  den  sædvanlige  Hosttid  af  Klø- 
veren er  Larven  fuldvoxen;  det  tilraades  derfor 
at  slaa  Kløveren  noget  tidligere  end  sædvanligt, 

*Fig.l8.Apion    ,      T  t      •       ,  ,-t  ■     -, 

apricans.  da  Larverne  saa  muligvis  kan  hindres  i  deres 
videre  Udvikling  ved  den  i  Stakken  frembragte 
Varme.  Hvis  Billerne  udvikles  her,  har  man  ogsaa  ment, 
at  Manglen  paa  Plads  vil  bevirke,  at  deres  Vinger  ikke 
bliver  tilstrækkelig  udviklede,  saa  at  de  hindres  i  at  komme 
ud  og  lægge  Æg.  Der  vides  intet  sikkert  om,  hvor  Over- 
vintringen finder  Sted ;  formodentlig  kan  Billerne  over- 
vintre baade  i  Kløverstubben  og  i  det  indhostede  Hø. 

I  Vikkebælge  lever  Apion  Craecaé  Grm. 

I  Kløverstængler  gnaver  Anion  seniculuui  Krb.  og  A.  virens 
Brbst. 

F  r  ø  b  i  1 1  e  r  (Bruchus). 

Frøbillerne  danner  en  Familie,  der  er  meget  nærbe- 
slægtet med  Snudebillerne,  men  deres  Snude  er  ikke 
forlænget.  Larverne  ligner  smaa  Snudebillelarver.  Billerne 
er  smaa,  bredt  ægformede,  næsten  firkantede,  flade  paa 
Ryggen  og  hvælvede  paa  Bugen.  Hovedet  holdes  lodrel 
og  bærer  foran  Øjnene  et  Par  svagt  kølleformede  Fole- 
horn.  Forbrystet  er  mere  bredt  end  langt,  fortil  small,  bagtil 
bredt,  og  slutter  nøje  lil  Dækvingerne,  der  er  tæi  aaarede 
og  ikke  meget  længere  end  de  to  Vingers  Bredde.  Bagtil 
er  Vingerne  afskaarne,  saa  Bagkropsspidsen  er  fri.  Henene  er 
svage,  og  ligesom  Snudebillerne  lader  de  sig  falde,  naar  de 
tror  sig  i  Fare. 


93 


Hunnerne  lægger  deres  Æg  i  Blomsterne  af  forskjellige 
anter,  og  Larverne  gnaver  sig  ind  i  Bælgene  og 
derpaa  i  Froene,  der  udhules  af  dem.  Er  ét  Fro  ikke 
tilstrækkeligt  til  deres  Ernæring,  gaar  de  ind  i  et  nyt  og 
forpupper  sig  i  det  sidst  udhulede.  Billerne  overvintrer  i 
Froene.  Et  Fro,  der  er  beboet  af  en  Frobille,  kan 
kjendes  paa,  at  det  er  forsynet  med  en  lille,  rund,  gjen- 
nemskinnende  Plet;  naar  Larven  har  gnavet  sig  ind  i 
Froet,  voxer  nemlig  Overhuden  ud  over  det  frembragte 
Hul.  Paa  dette  Sted  vandrer  Billen  senere  ud,  idet 
den  tynde  Skal  løftes  af  som  et  Laag.  Om  Foraaret 
kommer  Billerne  med  Frøene  ud  paa  Markerne  og  kryber 
ud  i  Jorden.  De  angrebne  Fro  er  i  Heglen  ikke  spire- 
dygtige; dog  kan  dette  være  Tilfældet, 
naar  kun  Kimbladene,  men  ikke  Kim-  /  ,,  /"#\ 
stænglen   eller  Kimroden,    er  beskadiget.     |^*  '!|     \^/ 

Man  kan  bekæmpe  disse  Biller  dels 
ved  at  sørge  for  aldrig  at  anvende  an- 
grebne Frø  til  Udsæd,  dels  ved  at  dræbe 
Dyrene  i  Frøene,  naar  det  er  nødvendigt 

,  i      j-  j-i    tti        i        -n         T^i        *Fig.  19.  Ærte-Frøbillen 

at  anvende  disse  til  Udsæd.     For  Ærte-  (Bruchw Msi).  Tilhøjre 
Frøbillens  Vedkommende  sker   dette  paa  en  Ært,  hvoraf  Dyret  er 

r.   i  n       ,,,        !  t       li  ■  i      krobet  ud;    til  renstre 

følgende  Maade:  man  udsætter  i  nogle  en  Ært  med  Dyret  i. 
Timer  Ærterne  for  en  Varmegrad  af 
50—60  °  C,  hvilket  ikke  skader  Ærternes  Spireævne,  men 
dræber  Dyrene,  eller  man  behandler  Ærterne  i  en  halv 
Snes  Minutter  med  Svovlkulstof  i  et  lukket  Ruin  ,  hvor- 
efter man  atter  spreder  dem  ud  i  Luften,  for  at  Svovlkul- 
stoffet  igjen   kan  fordampe. 

Af  vigtigere  Arter  kan  nævnes:  Ærte-Frøbillen  (B.Pisi 
L.)  472 — 5  Mm.  lang,  sort  med  brune  og  hvide  Pletter,  frem- 
bragte ved  Behaaring;  den  gjor  megen  Skade  i  Egne,  hvor  der 
Aar  efter  A ar  dyrkes  Ærter  paa  de  samme  eller  nær  ved  hin- 
anden liggende  Marker.  Den  er  gjentagne  Gange  indførl 
her  i  Landet  med  Ærter,  men  kan  ikke  holde  sig  i  vort 
Klima.  BtMine-Krøbillen  (B.  rufimanus  Schonh.)  3V2— 4  Mm. 
lang,  meget  lig  den  foregaaende,  men  smallere,  i  Hestebonner. 


94 


Den  almindelige  Frøbille  (B.  granarius  Payk.)  3 V2  Mm.  lang, 
glinsende  sort  med  hvide  Tegninger,  i  Vikke-  og  Flad- 
bælgarters Fro.  I  indfort  Rodklo  ver  fro  findes  meget 
hyppigt  Larver  af  Frobiller*).  Ved  Froanalyse  bor  man 
vare  sig  imod  disse  indførte  Bruchusarter,  der  i  høj  Grad 
kan  forringe  Frøets  Værdi. 


Barkbiller  ( Scolytidae) 

er  smaa,  cylindriske  Dyr,  der  ligesom  Frøbillerne  er 
meget  nær  beslægtede  med  Snudebillerne,  men  ogsaa 
mangler  den  forlængede  Snude.  Det  mest  karakteri- 
stiske for  dem  er  den  Maade,  hvorpaa  Æggene  lægges  og 
Larverne  lever.  Moderdyret  gnaver  sig  ind  under  Barken, 
hvor  det  laver  en  Gang,  i  hvilken  det  lægger  sine  Æg; 
Larverne  gnaver  sig  atter  Gange  ud  fra  Modergangen;  disse 
Gange  bliver  som  en  Følge  af  Dyrenes  Væxt  rummeligere, 
jo  længere  de  er  fjærnede  fra  Modergangen.  Det  er  særlig 
træagtige  Planter,  der  hjemsøges  af  disse  Dyr;  Gangene, 
der  ofte  er  meget  regelmæssige,  vil  være  de  fleste  af  Læ- 
serne bekj  endte. 

Én  Art  vil  der  dog  være  Anledning  til  at  omtale 
her,  nemlig  Klører-Barkbillen  (Hylesiniis  Trifolii  Miill.), 
da  dens  Larver  gnaver  i  den  ovre  Del  af  Kløverens  Rod. 
Billen  er  begbrun,  IV2— 2  Mm.  lang,  lever  paa  Kløver  og 
lægger  sine  Æg  i  sammes  Rodstok.  Larven  er  IV2  Mm. 
lan£,  lemmeløs,  hvid  med  brunt  Hoved. 


Guldbiller  (Chrysomelidae). 

Guldbillerne  er  temmelig  smaa  Dyr,    bar  i  Reglen  en 
kort  sammentrængt  Form   og  er  hvælvede  paa  Ryggen  og 


»)  O.  Rostrup:  Aarsberetning  Ira   Dansk  Frøkontrol  1898,  S.  30. 


95 


flade  paa  Bugen.  Hovedet  er  skudt  ind  i  Forbrystet,  der 
i  Almindelighed  har  en  tydelig  Siderand.  Følehornene  er 
temmelig  korte,  hyppigst  traad-  eller  svagt  kolleformede 
og  er  indleddede  enten  foran  eller  mellem  Øjnene.  Foden 
er  en  ægte  Plantefod  ligesom  Snudebillernes.  Larverne  er 
fritbevægelige,  med  veludviklede  Lemmer.  Kroppen  er  i 
Almindelighed  temmelig  kort  og  blod,  ofte  livligt  og  broget 
farvet.  Omkring  Gattet  har  de  hyppigt  en  blod  Hæfteskive, 
ved  hvilken  de  for  Forpupningen  hæfter  sig  til  en 
Plante.  Den  hos  mange  Arter  brogede  Puppe  bliver  da 
hængende  med  Bagenden  i  den  afkrængede  Larvehud. 

Saavel  Larver  som  Biller  færdes  som  oftest  frit  paa 
træ-  eller  urteagtige  Planter,  hvis  Blade  de  skeletterer  eller 
helt  opæder.     Enkelte  Larver  er  Minérere. 


Kartoffel-  el.  Kolorado  billen  (Chrysomela  decemlineatah.). 

Denne  berygtede  Bille  er  10  Mm.  lang  og  7  Mm.  bred, 
er  elliptisk  af  Form  og  af  Farve  smudsig  gul  med  11  sorte 
Længdestriber  paa  Dækvingerne.  Larven  naaer  en  Længde 
af  12  Mm.  Den  er  tyk  og  kjodet,  bredest  paa  Midten. 
Benene  er  korte  og  svage.  Farven  er  hos  den  udvoxne 
Larve  glinsende  orangegul  med  enkelte  sorte  Partier  og 
Tegninger.  Denne  Farve  indfinder  sig  forst  hos  den 
voxne  Larve;  som  yngre  er  den  først  blodrod,  derefter 
blaaligrod,  saa  smudsig  kjedl'arvet.  Puppen  er  smudsig 
rod  og  findes  i  Jorden. 

Billen  opholder  sig  om  Vintren  i  Jorden,  men  kommer 
frem  fra  sit  Skjul,  saa  snart  de  unge  Kartoffelspirer  viser 
sig  over  Jorden.  Paa  disse  kryber  den  nu  om  og  æder 
de  unge  Blade  fra  Randen  af.  Kort  efter  at  Billerne  er 
komne  frem,  parrer  de  sig,  og  efter  12 — 14  Dages  Forløb 
begynder  Æglægningen.  De  i  Begyndelsen  lysegule,  senere 
morkeÆg  klæbes  med  den  ene  Ende  i  storre  eller  mindre 
Hobe  til  Bladene.  Én  Hun  skul  kunne  producere  700 — 
1200  Æg,  som  den  i  Lobet  af  c.  40  Dage  flyver  om  og 
afsætter    paa    nævnte    Maade.     Efter    5 — 8    Dages    Forlob 


96 


kommer  Larverne  ud  af  Æggene  og  æder  nu  Kar- 
toffelbladene paa  samme  Maade  som  Billerne,  idet  de  dog 
kun  benytter  Dagen  til  deres  Ødelæggelsesværk,  medens 
de  om  Natten  skjuler  sig  i  Jordrevner  ved  Grunden  af 
Planterne.  Efter  17— 20  Dages  Forlob  er  Larven  udvoxen  : 
den  graver  sig  da  indtil  8  Cm.  dybt  ned  i  Jorden  og  for- 
pupper sig  lier  for  efter  c.  12  Dages  Forlob  atter  at  vise 
sig  som  fuldtudviklet  Insekt.  Som  en  Folge  af  denne 
korte  Udviklingstid  kan  der  i  det  mindste  fremkomme  3 
Generationer  om  Aaret.  Folgen  er,  at  der  hele  Sommeren 
er  et  Mylr  af  Biller  og  Larver,  saa  der  aldrig  undes  Kar- 
toffelplanterne Ro:  hvert  nyt  Blad,  der  kommer  frem,  bliver 
ojeblikkelig  gnavet,  hvoraf  folger,  at  Planten  bliver  sat  ud 
af  Stand  til  at  frembringe  Knolde. 

Er  der  en  Tid  ingen  Føde  at  faa  paa  Kartoffelplanterne, 
er  Larverne  i  Stand  til  at  sulte  nogle  Dage  i  Jorden,  indtil 
Planterne  atter  begynder  at  skyde.  Biller  og  Larver  kan 
ogsaa  en  Tid  tage  til  Takke  med  vikltvoxende  Planter: 
Tidsler,  Pileurter,  Gaasefod  og  forskjellige  Korsblomstrede. 
De  fuldtudviklede  Insekter  kan  endelig  flyve  fra  én  Kar- 
toffelmark til  en  anden. 

Indtil  Midten  af  dette  Aarhundrede  levede  Billen  paa 
en  vildtvoxende  Natskyggeart  i  det  vestlige  Amerika.  Da 
Kartoffelavlen  bredte  sig  til  de  tidligere  udyrkede  Egne, 
fik  Billen  imidlertid  Smag  for  denne  Kulturplante.  1  L859 
mældes  der  første  Gang  om  større  Odeheggelser  af  den, 
men  hurtigt  bredte  den  sig  fra  Mark  til  Mark,  overskred 
1865  Missisippi  og  naaede  1870  til  New  York.  Skrækken 
bredte  sig  fra  Amerika  til  Europa;  man  tog  sin  Tilflugt 
til  Forbud  mod  Indførsel  af  amerikanske  Kartofler,  hvad 
der,  som  det  vil  være  fremgaaet  af  det  Ovenanførte  om 
Billens  Levevis,  ikke  var  til  nogen  som  helst  Nytte:  Bil- 
lerne lever  ikke  paa  eller  i  Knoldene  og  kan  derfor  akkurat 
lige  saa  godt  indføres  med  et  Skib,  der  gjemmer  en  hvilken 
som  helst  Ladning,  som  med  et  Skib.  der  er  ladet  med 
Kartofler.  Hvor  let  kunde  ikke  en  Bille  falde  ned  paa  el 
Skib  eller  i I  Mennesker  eller  Varer  slæbes  om  Bord  paa 


D7 


et  Skib;  og  det  Befrygtede  skete  virkelig  ogsaa:  gjentagne 
Gange  har  Billen  vist  sig  i  Tyskland,  men  ved  energiske 
Forholdsregler  har  man  faaet  den  udryddet,  inden  den  fik 
Tid  til  at  brede  sig  paa  større  Omraader. 

Som  -Odelæggelsesmidler  overfor  Koloradobillen  anbe- 
fales det  at  indsamle  den,  saa  snart  den  viser  sig,  at  op- 
grave og  odelægge  Planterne  paa  den  angrebne  Mark  eller 
at  overhælde  Marken  med  Petroleum  og  derefter  tænde 
Ild  paa  den:  for  øvrigt  har  man  Exempler  paa,  at  Lar- 
verne under  denne  radikale  Kur  har  skjult  sig  i  Jordrevner 
for  atter  at  vise  sig,  naar  ny  Spirer  kom  frem.  I  Amerika 
har  man  i  de  senere  Aar  med  Held  anvendt  Oversprøjt- 
ning med  en  Opløsning  af  Schveinfurtergrønt  i  Vand. 


Reiifaiibillen  (Adimonia  Tanaceti  L.) 

er  en  glinsende  sort,  9  Mm.  lang  og  5  Mm.  bred  Bille 
med  groft  rynket  punkterede  Dækvinger.  Larven  er  sort 
paa  Ryggen  og  smudsiggrøn  paa  Bugen.  Paa  hver  Ring 
findes  der  to  Rækker  glinsende  sorte  Vorter,  der  løber  ud 
i  Torne.  Den  optræder  med  to  Generationer  om  Aaret,  af 
hvilke  den  første  viser  sig  i  Maj  eller  Be- 
gyndelsen af  Juni.  Saa  vel  Biller  som 
Larver  ser  man  hyppigt  i  store  Mængder 
paa  forskjellige  vildtvoxende  Planter,  af 
hvis  Blade  de  gnaver.  Men  baade  fra 
Tyskland  og  Norge  berettes  der,  at  de  *Fig.  20.  Renfanbiiien 
gjentagne    Gangre    er    2'aaet    over    paa     Udimonia  Tanaceti). 

i      1     j f    ni       i.  1  •      l  o,  1  Larve  °*  BilIe- 

dyrkede  Planter  og  har  gjort  stor  Øde- 
læggelse.    Paa  Enggræsser,  Kartofler  og  Sukkerroer  har  de 
optraadt  og   har  afbladet   disse  lige  saa  fuldstændigt  som 
Kartoffel  bil!  en. 

Som  Middel  imod  denne  Bille  har  man  anvendt  Ind- 
samling, ligesom  man  ved  dybe  Grøfter  har  hindret  Lar- 
verne i  at  vandre  over  paa  andre  Marker. 


98 


Jordlopper  (Haltica) 

er  smaa  ægformede  eller  elliptiske  Guldbiller  med  stærkt 
fortykkede  Baglaar.  Bagbenene  er  nemlig  Springben,  ved 
Hjælp  af  hvilke  de  let  kan  komme  fra  én  Plante  til  en 
anden,  uden  at  de  behøver  at  berøre  Jorden,  paa  hvilken 
de  ikke  er  egnede  til  at  færdes,  da  denne  vilde  klumpe 
sig  under  deres  filtede  Fodsaaler.  Larverne  er  bløde  med 
et  haardt  Hoved  og  3  Par  korte  Ben. 

Den  største  Skade  forvoldes  i  Reglen  af  de  fuldtud- 
viklede Biller,  der  navnlig  angriber  Kim  planter  af  de  Kors- 
blomstredes Familie.  Særlig  i  varme,  tørre  Somre  kan 
Jordloppeangreb  blive  meget  følelige;  stærke  Eegnskyl  vil 
i  Reglen  fordrive  dem.  I  det  Følgende  omtales  de  vigtigste 
Arter,  der  gjør  Skade  paa  vore  Marker. 


Kaal- Jordloppen  {Haltica  oleracea  L.) 

er  en  elliptisk,  stærkt  hvælvet,  blaalig  grøn,  metalglinsende 
Jordloppe  af  4 — 5  Mm. s  Længde  og  lidt  over  IV2  Mm. s 
Bredde.  Fodleddene  og  Følehornene  er  sorte;  paa  Over- 
siden er  den  fint  og  tæt  punkteret.  Larverne  naaer  en 
Længde  af  G  Mm.  og  er  sortebrune  med  sort,  glinsende  Hoved. 
Set  fra  Siden  faar  de  et  regelmæssig  takket  Udseende, 
fordi  der  paa  hver  Ring  findes  to  Rækker  mørke  Vorter, 
der  hver  bærer  et  Børstehaar.  Paa  den  sidste  Ring  findes 
der  et  Par  Vorter,  som  de  kan  skyde  sig  frem  med. 

Billerne  overvintrer  i  Jorden  og  kommer  frem  om 
Foraaret;  de  opsøger  strax  Kimplanter  eller  i  hvert  Til- 
fælde ganske  unge  Planter,  især  af  de  Korsblomstredes 
Familie:  Kaal,  Raps,  Radiser,  Levkøjer  0.  s.  v.,  men  skal 
dog  ogsaa  kunne  angribe  Ærter  og  Beder.  De  æder  her 
Kimbladene  og  Kimknoppen  eller  de  ganske  unge  Blade 
og  kan  saaledes  gjøre  ganske  overordentlig  stor  Skade. 
Kit  er  kort  Tids  Forløb  Lægger  nu  Hunnerne  Æg,  dog  1 
Keglen  ikke  paa  de  af  dem  selv  beboede  Planter,  der,  af- 
bladede,   som    de  er,    ogsaa    vilde   vde    ringe    Næring   til 


99 


Larverne.  Disse  findes  derimod  i  Reglen  paa  Dueurter  og 
Natlys  og  gjor  altsaa  ingen  videre  Skade;  selv  om  de 
findes  paa  dyrkede  Planter,  er  det  altid  paa  ældre  Indi- 
vider. I  Løbet  af  6  Uger  tilendebringes  hele  Udviklingen, 
hvis  Vejret  er  heldigt,  medens  Kulde  og  Fugtighed  kan 
virke  hæmmende  paa  den.  Man  vil  heraf  kunne  forstaa, 
at  der  kan  udvikles  fiere  Generationer,  3  eller  flere  i  Lobet 
af  Sommeren,  og  at  man  hele  Sommeren  igjennem  vil 
kunne  træffe  Biller  saa  vel  som  Larver.  Pupperne  findes 
i  Jorden  i  en  Kokon. 

Da  Billerne  overvintrer  i  Jorden,  maa  det  fraraades 
at  have  Frobede  i  Nærheden  af  Jord,  hvor  der  staar  gamle 
Kaalstokke;  ved  Rødderne  af  disse  vil  der  altid  findes  en 
Mængde  Biller,  som  de  unge  Kaalplanter  om  Foraaret  strax 
vil  hidlokke. 


Den  gulstribede  Jordloppe  (Haltica  nemorum  L.) 

er  ægformet,  sort  med  grøn  Metalglans.  Forbrystet  og 
Dækvingerne  er  fint  punkterede,  og  paa  hver  af  disse 
sidste  løber  der  en  bred,  gul  Længdestribe.  Den  nederste 
Del  af  Følehornene  og  den  yderste  Del  af  Lemmerne 
er  gulbrune.  Længden  er  2—3  Mm.,  Bredden  1  Mm. 
Larven  naaer  en  Længde  af  4—5  Mm.,  er  gullighvid 
med  brunt  Hoved  og  har  et  brunt  Skjold  paa  første  og 
sidste  Ring  samt  spredte,  mørke  Vorter  med  Børstehaar. 
Om  Foraaret  kommer  den  overvintrede  Bille  frem  og  kan 
træffes  skarevis  paa  unge  Planter  af  de  Korsblomstredes  Fa- 
milie, hvis  Blade  de  gjennemhuller,  saa  Bladkjodet  ved  stærkt 
Angreb  fuldstændigt  forsvinder.  Da  Udviklingen  her  som  hos 
den  foregaaende  Art  foregaar  meget  hurtigt,  i  Løbet  af  c.  40 
Dage,  fremkommer  der  flere  Generationer  efter  hinanden, 
saa  man  kan  træffe  Biller  hele  Sommeren  igjennem  lige 
fra  Maj  til  September.  Størst  Skade  gjor  de  imidlertid 
om  Foraaret  paa  de  unge  Kimplanter,  der  i  varmt  og  tørt 
Vejr  kan  blive  ædt  fuldstændig  bort,  medens  stærke  Regn- 
skyl og  Kulde  fordriver  dem  paa  samme  Maade  som  Bladlus. 


100 


Æggene  lægges  enkeltvis  paa  Bladene :  Larven  borer  sig 
ind  under  Overhuden  og  danner  hvide  Minérgange:  først 
ganske  smalle,  derefter  bredere,  efterhaanden  som  Larven 
voxer.  Gangene  bliver  lidt  efter  lidt  morkere,  efterhaanden 
som  de  fyldes  af  Larvens  Exkrementer.  I  Løbet  af  16 
Dage   er    Larven    udvoxet,    hvorefter   den   borer   sig  ud  af 


Fig.  21.  Den  gulstribede  Jordloppe  (Haltica  nemorum),  Larve  og  Hille. 
Rapsblad  med  Larvegange  «  (efter  Ritzema  Bos). 

Bladet,  falder  til  Jorden  og  forpupper  sig  under  Jordover- 
fladen. Det  er  her  ligesom  hos  den  foregaaende  Art  det 
fuldt  udviklede  Insekt,  der  gjor  den  største  Skade. 

Den  bekæmpes  paa  samme  Maade  som   den  foregaa- 
ende Art. 


Korn-Jordloppen  {Haltica  vittula  Kedt.) 

ligner  den  foregaaende,  men  er  lidt  mindre  og  har  en  smal 
gul  Længdestribe   paa   Dækvingerne.     Billerne  frembringer 


101 


ved  deres  Gnav  hvide  Striber  paa  Bladene  af  Korn,  idet 
de  følger  Mellemrummene  mellem  Ribberne,  og  i  Reglen 
lader  Overhuden  paa  Bladets  Underside  blive  staaende.  Op- 
træder Billerne  saaledes  paa  ældre  Planter,  er  de  ikke  farlige, 
men  paa  den  unge  Sæd  kan  de  gjore  ret  alvorlig  Skade, 
idet  de  gjennemhuller  og  odelægger  de  unge  Planter,  hvad 
der  af  og  til  har  været  Tilfældet  i  Sverrig  og  Rusland. 
Larverne,  der  er  4 — 5  Mm.  lange,  graahvide  med  skinnende 
sort  Hoved  og  Nakkeskjold,  med  mange  mørke  Vortepletter 
og  sortagtige  Brystfødder,  angriber  Straaene  ligeover  Rød- 
derne og  gnaver  Huller,  saa  Straaene  let  knækker  over  lige- 
som efter  Angreb  af  den  hessiskeFlue,  men  det  knækkede  Sted 
har  efter  Jordloppelarvens  Angreb  sønderrevne,  brune  Kanter. 
Billen  overvintrer  i  Agerstubben,  hvorfor  det  tilraades 
at  pløje  denne  ned  om  Efteraaret  eller  tidligt  om  Foraaret 
og  derefter  tromle  Pløjemarken  med  en  tung  Tromle.  I 
Sverrig  har  man  som  Middel  mod  denne  Jordloppeplage 
med  Held  anvendt  Karbolsyre  og  Roeolje  i  Forholdet  9: 
100,  hvoraf  man  blander  7  Liter  med  50  Liter  Jord. 
Denne  Blanding  staar  Natten  over  og  udstrøs  derefter 
tidligt  om  Morgenen:  dette  gjentages  efter  3 — 4  Dages 
Forlob. 

Hahica  rutipes  L.,  en  henved  3  Mm.  lang,  gulrod 
Jordloppe  med  grønne  eller  blaa  Dækvinger,  æder  Huller 
i  Bladene  af  Ærter  og  Bønner.    Haltica  ferruginea  Scop. 

er  2V2  Mm.  lang,  lysegul.  Dens  Larve  er  4  Mm.  lang, 
smudsig  hvidgraa  med  brunt  Hoved:  fra  Tyskland  med- 
deles, at  den  udhuler  de  unge  Havreplanters  Stængel  lige 
over  Rodhalsen,  saa  at  Planterne  gulner  og  visner.  Haltica 
Eiiphorbinc  Schrk.  er  IV2— 2  Mm.  lang,  glinsende  mørke- 
grøn; den  æder  Blade,  Stængler  og  Kapsler  af  Hor. 


Raps-Jordloppen  (Psylliodes  chrysocephalus  L.). 

Raps-Jonlloppen  er  4  Mm.  lang,  elliptisk,  paa  Ryggen 
stærkt  hvælvet.     Kurven  er  glinsende  sorteblaa  eller  sorte- 


102 


gran,  kun  en  Del  af  Hovedet,  noget  af  Folehornene  og 
Benene  er  rodbrtine.  Dækvingerne  er  tydelig  punkteret 
stribede.  Det  bageste  Benpar  adskiller  sig  ved  flere  For- 
hold fra  det  tilsvarende  Benpar  hos  de  foregaaende  Jord- 
loppearter, hvorfor  denne  Art  henfores  til  en  egen  Slægt. 
Foden  er  nemlig  ikke  indleddet  paa  Spidsen  af  Skinne- 
benet, men  nærmere  hen  imod  Midten ,  og  forste  Fodled 
er  omtrent  lige  saa  langt  som  de  øvrige  tilsammen  og 
danner  en  Vinkel  med  disse.  Ogsaa  ved  sin  Angrebsmaade 
er  den  forskjellig  fra  de  foregaaende  Jordloppearter,  idet 
det  her  er  Larverne,  der  anretter  den  egentlige  Øde- 
læggelse. Disse  naaer  en  Længde  af  7  Mm.,  er  smudsig 
hvide  og  besatte  med  enkelte  Borstehaar.  Hovedet  er 
rodbrunt:  paa  forste  Ring  findes  der  et  brunt  Skjold,  lige- 
som det  sidste  Led  er  haardt  og  brunt. 

Fra  Marts  Maaned  og  hele  Sommeren  igjennem  til 
langt  hen  paa  Efteraaret  sidder  Billerne  paa  Rapsplanter 
(ogsaa  paa  Kaal  og  Levkojer),  og  æder  Huller  i  Bladene  og 
Skulperne.  Æggene  lægges  enkeltvis  i  Bladhjørnerne,  og 
da  hver  Hun  lægger  mange  Æg,  kan  Æglægningen  strække 
sig  over  flere  Dage,  ja  endog  Uger.  Larverne  udvikles 
hurtigt  og  borer  sig  ind  i  Bladstilkene,  som  de,  efter- 
haanden  som  de  voxer,  fuldstændigt  udhuler,  saa  at 
Bladene  visner.  Ofte  kan  de  fra  Bladstilken  gaa  ind  i 
den  unge  Stængel,  saa  at  hele  Planten  odelægges;  en  paa 
denne  Maade  angreben  Mark  kan  se  ud,  som  om  Tlanterne 
var  svedne  bort  af  Frosten. 

Larven  overvintrer  i  Vinterrapsen  og  æder  om  For- 
aaret  kortere  eller  længere  Tid  i  dennes  Stilke  og  Stængler, 
alt  eftersom  Æggene  er  blevne  lagte  tidligere  eller  senere. 
Naar  Larven  er  fuldt  udviklet  (i  Februar,  Marts,  April), 
gnaver  den  sig  ud  og  lader  sig  falde  til  Jorden,  i  hvilken 
den  forpupper  sig.  Efter  8 — 14  Dages  Forlob  kommer 
Billen  frem  af  Jorden,  og  Æglægningen  begynder  nu  igjen 
i  de  overvintrende  Planters  nedre  Bladhjerner.  Hoved- 
skuddet odelægges  da  i  Reglen,  men  ofte  kan  nogle  af  de 
nedre  Sideknopper  udvikles,   voxe  op  og  bære  Blomster;  i 


103 


Reglen  er  disse  dog  svage,  da  de  tager  Kraften  fra  hin- 
anden. Ofte  angribes  ogsaa  disse  Stængler,  saa  at  de 
knækker  over,  inden  Froene  modnes.  En  paa  denne  Maade 
angreben  Mark  skal  kunne  se  ud,  som  om  Mennesker  eller 
Dyr  havde  gaaet  omkring  og  trampet  den  ned. 

Viser  Vinterrapsen  sig  stærkt  angreben  om  Foraaret, 
er  der  intet  x\ndet  at  gjore  end  at  pleje  den  ned  og  der- 
efter saa  Byg,  Havre,  Ærter,  kort  sagt  en  eller  anden 
Sommerafgrøde,  kun  ikke  Sommerraps,  da  denne  vil  blive 
odelagt  akkurat  paa  samme  Maade  som  den  unge  Vinter- 
raps. I  Reglen  vandrer  Billerne  ikke  over  paa  ny  Marker, 
hvorfor  de  vil  sulte  ihjel,  naar  deres  Næringsplanter  ikke 
mere  dyrkes  paa  Marken.  Det  tilraades  overfor  Raps-Jord- 
loppen at  saa  Vinterrapsen  enten  meget  tidligt,  for  at 
Planterne  kan  være  kraftige,  naar  Larverne  begynder  deres 
Angreb,  eller  at  saa  den  meget  sent,  for  at  Jordlopperne 
ingen  passende  Sted  kan  rinde  til  Æglægning.  Det  vil 
dog,  da  Jordlopperne  udvikles  til  forskjellig  Tid,  og  Æg- 
lægningen saaledes  kan  strække  sig  over  lang  Tid,  være 
meget   vanskeligt   at   finde    det   rette  Tidspunkt  for  Saa- 


Psylliodes  affinis  Payk.  er  2— 2V2  Mm.  lang,  gulbrun, 
med  rodligt  Forbryst  og  sort  Underside.  I  1892  overfaldt 
den  nogle  Kartoffelmarker  i  Tyskland  i  den  Grad,  at 
Blad  for  Blad  visnede  og  faldt  af. 

Som  almindelige  Forebyggelses-  eller  Udryddelsesmidler 
af  Jordlopper  anbefaler  Ritzema  Bos  følgende : 

For  det  første  skal  man  holde  sine  Marker  rene  for 
Ukrudt  af  de  Korsblomstredes  Familie,  thi  dette  Ukrudt 
vil  tiltrække  Jordlopperne.  Agersennep  0.  a.  kommer  nemlig 
som  oftest  frem  for  de  kultiverede  Planter  og  afgiver  saa- 
ledes frisk,  tillokkende  Føde  for  Jordlopperne,  naar  de  om 
Foraaret  kommer  frem ;  herfra  vil  de  saa  senere  sprede  sig 
over  de  kultiverede  Planter  paa  de  samme  eller  tilstedende 
Marker.     Er  en  Mark  meget  uren,  anbefales  dyb  Pløjning, 


104 


da  Ukrudtsfrøet  saa  enten  slet  ikke  spirer,  eller  dette 
i  hvert  Tilfælde  sker  senere.  Da  det  særlig  er  Kimplanterne, 
der  lider  ved  Jordloppernes  Angreb,  er  det  vigtigt  at  bringe 
disse  til  at  voxe  saa  hurtigt  som  muligt  ved  at  anvende 
passende  drivende  Gjodning.  I  stærkt  angrebne  Egne  til- 
raades  det  at  saa  de  af  Jordlopperne  yndede  Planter  tæt, 
dels  for  at  Planterne  skal  voxe  hurtigere,  da  Jorden  hin- 
dres i  at  udtørre,  ved  at  den  tætte  Plantebestand  skygger, 
dels  for  at  der  ved  Udtyndingen  kan  være  tilstrækkeligt 
af  sunde  Planter  tilbage  efter  Jordloppeangrebet.  Endelig 
kan  man  anvende  forskjellige  Stoffer  (til  at  pudre  med,  hvis 
de  er  tørre,  eller  til  at  sprøjte  ud,  hvis  de  er  flydende), 
der  enten  dræber  Jordlopperne  eller  holder  dem  borte  fra 
Planterne.  Pudringen  maa  finde  Sted  lige  efter  Regn 
eller  om  Morgenen,  medens  Duggen  endnu  ligger  paa 
Planterne,  Sprøjtningen  meget  tidligt  om  Morgenen  eller 
sent  om  Aftenen,  men  aldrig  om  Dagen,  naar  Solen  skinner. 
Til  Pudring  anbefales:  pulveriseret  Hønse-,  Due-  eller 
Hestegjødning  paa  Arealer,  hvor  Planterne  endnu  ikke  er 
komne  frem,  Landevejsstøv,  Brændeaske  eller  Kalkpulver 
(o:  friskbrændt  Kalk,  opløst  i  saa  lidt  Vand,  at  Kalken  let 
falder  fra  hinanden  og  kan  pulveriseres) ,  hvor  Planterne 
er  komne  frem.  Fra  England  berettes,  at  en  Landmand 
med  stort  Held  anvendte  følgende  Middel:  0,36  Hh.  frisk 
Gaskalk,  0,36  Hl.  frisk  Kalk,  2,7  Kg.  Svovl  og  4,5  Kg. 
Sod  blandedes  godt  sammen  og  udstrøedes  fint  pulveriseret 
paa  0,8  Hektare.  Af  flydende  Midler  anbefales  særlig  det 
«Wundramsche»  Middel  o:  Malurtafkog.  Endelig  kan  man 
fange  Jordlopperne  paa  dertil  indrettede  Redskaber,  der 
bestaar  af  et  med  Tjære  overstrøget  Brædt,  der  fores  hen 
over  Planterne,  saaledes  at  Dyrene  bliver  hængende  fast  i 
Tjæren. 

Korii-dUildbiller  (Lema  cyanella  L.  og  L.  melanopa  L.). 

Den  Fyrste  er  helt  blaa  og  af  4V;  Mm.s  Længde,  den 
Anden   har    et    gulrmlt     Forbryst    og   bliver    lidt   større. 


105 


Saa  vel  Biller  som  Larver  æder  af  vore  Kornsorters  og 
Græssers  Blade,  saaledes  at  der  dannes  langstrakte,  hvide 
Pletter,  idet  de  æder  Kjødet  mellem  Ribberne  og  lader 
Undersidens  Overhud  blive  staaende.  Deres  Gnav  kan 
ligne  Sneglegnav,  men  er  ikke  glinsende  af  indtørret  Slim. 
Skaden ,  der  forvoldes  af  dem ,  er  ikke  videre  stor.  Lar- 
verne er  4 — 5  Mm.  lange,  gullige,  tykke  og  slimede. 

Skjoldbiller  (Cassida). 

Skjoldbillerne  har  deres  Navn  af,  at  den  hvælvede 
Rygside  har  Form  af  et  Skjold  i  Lighed  med  Skilpaddernes, 
idet  Forbrystets  og  Dækvingernes  Rande  fortsættes  et 
Stykke  udenfor  Kroppen  og  skjuler  denne  fuldstændigt; 
medens  Skilpaddernes  Skjold  er  udelt,  bestaar  Skjoldbillernes 
saaledes  af  to  Afsnit.  Hovedet  er  lille  og  i  Reglen  skjult 
af  Forbrystets  forreste  Rand.  Folehornene  er  svagt  kølle- 
formede og  sidder  tæt  ved  hinanden  paa  en  lille  Forhøj- 
ning mellem  Øjnene.  Larverne  udmærker  sig  ved,  at 
Bagenden  er  forsynet  med  to  Halebørster,  der  bæres  smækket 
op  over  Dyrets  Rygside  og  tjener  til  at  fastholde  Dyrets 
Exkrementer,  der  som  et  Skjold  beskytter  den  bløde  Larve 
mod  Solens  Straaler.  Larver  og  Biller  fortærer  Bladene 
af  forskjellige  urteagtige  Planter.  Kun  én  Art  gjor  Skade 
paa  dyrkede  Planter,  nemlig 

Den  plettede  Skjoldbille  (Cassida  nebulosa  L.), 

der  er  elliptisk,  5 — 7  Mm.  lang  og  3 — 5  Mm.  bred.  Som 
ung  er  den  paa  Oversiden  grøn  med  sorte  Pletter,  som 
ældre  har  den  de  samme  sorte  Pletter,  men  er  rustbrun 
med  rødlig  Kobberglans.  Undersiden  er  sort;  paa  Dæk- 
vingerne findes  der  Længderibber  og  Punktstriber.  Den 
gulgrønne  Larve  er  flad,  langagtig  oval  og  afsmalner 
jævnt  bagtil.  Paa  Siderne  er  den  forsynet  med  fine, 
hvide,  tornede  Sidegrene.  Puppen,  der  ellers  harmest 
Lighed     med      det     fuldtudviklede     Insekt,     er     ligesom 


106 


Larven  forsynet  med  tornede  Sidegrene,  5  paa  hver  Side.  I 
Begyndelsen  er  den  lysegron,  men  bliver  senere  mørkegrøn. 
Billerne  overvintrer  i  Jorden  eller  under  vissent  Løv. 
Om  Foraaret  kommer  de  frem  og  begynder  at  æde  af 
Bladene  paa  Mælder  {Chenopodium-  og  Atriplex- Arter). 
Efter  at  have  parret  sig,  lægger  de  Æg  i  smaa  Hobe  paa 
Undersiden  af  Bladene;  Larverne  holder  sig  i  Begyndelsen 
samlede   i  Grupper;    senere   spreder   de  sig   over  Planten, 

men  holder  sig  dog  i 
Almindelighed  til  Un- 
dersiden af  Bladene, 
medens  Billen  æder  af 
Oversiden.  Saa  vel 
Biller  som  Larver  æder 
ofte  saaledes  af  Bla- 
dene, at  Ribberne  staar 
tilbage  som  et  Næt, 
dækket  af  Overhuden 
paa  den  ene  Side.  men 
hyppigst  dannes  der 
Huller  som  ved  Jord- 
loppegnav; dog  er  Hul- 
lerne her  i  Reglen 
større.  De  ældre  Lar- 
ver og  Billerne  kan 
ogsaa  æde  Bladene  fra 
Randen.  I  varmt  Sol- 
skinsvejr udvikles  Lar- 
verne hurtigt,  de  fæster 
sig  da  med  Bagenden  til  det  Sted,  hvor  de  sidst  har  ædt, 
og  forpupper  sig,  idet  den  indskrumpede  Larvehud  bliver 
siddende  omkring  Puppens  Bagende.  Efter  c.  8  Dages 
Forlob  kommer  Billen  ud  af  Puppehuden;  den  lægger 
atter  Æg,  saa  at  der  i  det  mindste  fremkommer  lo  Gene- 
rationer, i  varme  Somre  tre,  om  Aaret.    Fra  "Mælderne »  *), 


Fis.  22.    Den  plettede  Skjoldbille  (Cassida 

nebulosa).  Larver,  Puppe  og  Bille  (efter 

Taschenberff). 


*)  Hvid  ni  c  I  c  i  G-aasefod  (Chenopodium  album). 


10' 


der  som  bekjendt  er  en  meget  almindelig  Ukrudtsplante 
paa  Roemarker,  gaar  de  meget  hyppigt  over  paa  Roer  og 
Beder,  som  de  kan  afblade,  saaledes  at  disse  lider  meget 
betydeligt  derved.  Fra  Tyskland  og  Holland  klages  der 
hvert  Aar  over  dem,  ligesom  Angreb  af  denne  Bille  ogsaa 
er  meget  almindelige  her  i  Landet. 

Som  Middel  imod  dem  maa  det  anbefales  1)  at  holde 
Roemarkerne  rene  for  Mælder ,  2)  at  pløje  de  angrebne 
Marker  dybt  om  Efteraaret,  da  Billerne  overvintrer  under 
Jordoverfladen  og  endelig  3)  at  drive  Ænder  og  Høns  ind 
paa  de  angrebne  Marker. 


Mariehøns  (Coccinellidae). 

Mariehønsene  har  ligesom  de  sidst  nævnte  Familier 
Plantefødder,  som  imidlertid  her  er  dannede  af  4  Led, 
altsaa  tilsyneladende  3-leddede.  De  fleste  Mariehøns  er 
nyttige,  da  de  lever  af  Bladlus  og  Skjoldlus;  kun  neden- 
staaende  Arter  lever  af  Planteføde  og  gjør  Skade  paa 
samme  Maade  som  Skjoldbillerne,  nemlig: 


Den  haarede  Mariehene  (Coccinella  eller  Epilachna 
globosa  Jll.). 

Den  er  næsten  halvkugleformet,  tæt  haaret  paa  Over- 
siden, rustrød  med  sorte  Pletter,  3 — 4  Mm.  lang.  Larven 
er  oval,  gullig-hvid,  sortprikket,  for- 
synet med  3  Par  Ben,  der  sidder  spærret 
ud  til  Siden.  Baade  Biller  og  Larver 
gnaver  Bladene  af  Lucerne  og  Kløver:    , 

°  Hi.'.  23.   (  ocetnella  con- 

ogsaa  Kartofler  skal  den  angribe.  giobata  Gyii. 

Coccinella  conglohata  Gyll.,  der  er  gul  med  sorte. 
4-kantede  sammenflydende  Pletter,  har  jeg  her  i  Landet 
truffet  i  Færd  med  at  æde  Bladene  af  Runkelroer. 

Optræder  de  i  meget  stor  Mængde,  maa  det  tilraades 
at  indsamle  dem  ved  Afbankning. 


*t 


108 

4. 
De  Aarevingede  (HymenopUra). 

De  Aarevingede  har  Kindbakker,  der  er  indrettede  som 
Bideredskaber  og  bruges  til  at  afgnave  og  bearbejde  dels 
Fodemidler  dels  Stof  til  Redebygning.  Men  foruden  disse 
Bideredskaber  har  flere  af  de  Aarevingede  et  Slikkeredskab, 
dannet  af  den  lange,  haarede  Tunge,  der  paa  hver  Side  er 
omgiven  af  Kjæber  og  Underlæbe;  med  dette  Slikkeredskab 
kan  de  hente  Honning  op  af  endogsaa  lange  Kronrør,  f.  Ex. 
Kløverens.  De  tre  Brystringe  danner  et  fælles  Hele  og  er 
enten  i  hele  deres  Bredde  forbundet  med  Bagkroppen  (Plante- 
hvepsene) eller  ved  en  Stilk,  dannet  af  den  eller  de  første 
Bagkropsringe  (Stilkhvepsene).  Vingerne  er  ensartede  med 
faa  Ribber,  hvis  Forgrening  i  Vingerne  afgiver  et  godt 
Kjendemærke  mellem  de  forskjellige  Familier  af  de  Aare- 
vingedes  Orden.  Hunnerne  er  i  Almindelighed  forsynede 
med  et  Læggeror,  der  enten  bruges  til  at  lægge  Æg  med 
(Plantehvepsene  og  Snyltehvepsene)  eller  som  Giftbraad 
(de  fleste  Stilkhvepse). 

Hos  Stilkhvepsene  er  Larverne  Maddiker :  bløde,  hvide, 
lemmelose  med  et  lille,  utydeligt  Hoved.  Plantehvepsenes 
Larver  er  derimod  ikke  Maddiker,  men  er  mere  eller  mindre 
bevægelige. 

Af  Stilkhvepsene,  hvortil  hører  Myrer,  Gedehamse, 
Snyltehvepse,  Honningbier  o.s. v.,  vil  ingen  blive 
omtalt  her  i  Bogen.  Til  Plantehvepsene,  som  omfatter 
Blad-  og  Træhvepse,  horer  to  for  Landbruget  temmelig 
skadelige  Dyr:  Kaal-Bladhvepsen  og  H  a  1  m  hvepsen 


Blad  h  v  ep  s  e  n  e  (Tcnthredwidw ). 

Bladhvepsene  har  et  kort  Læggerør,  der  ikke  rager 
udenfor  Bagkroppen  og  derfor  ikke  ses.  Bladhvepsenes 
Larver  ligner  meget  Sommerfuglelarver  og  har  ligesom 
disse  vorteformede   Bagkropsfødder ;    det  første  Par  sidder 


109 


imidlertid  her  paa  den  anden  Bagkropsring,  saaledes  at  de 
i  alt  faar  6  Par  Bagkropsfødder.  Dernæst  adskiller  de  sig 
fra  Sommerfuglelarverne  ved  kun  at  have  ét  Øje  paa  hver 
Side  af  Hovedet.  Dette  Øje  kan  ofte  ses  uden  Forstørrelse, 
da  det  tit  har  en  anden  Farve  end  Hovedet.  Naar  Lar- 
verne er  fuldt  udviklede,  spinder  de  sig  ind  i  en  Kokon 
paa  Blade  eller  i  Jorden  og  bliver  i  Reglen  endnu  i  lang 
Tid  i  denne  som  Larver;  forst  faa  Uger  for  det  fuldt- 
udviklede Insekts  Fremkomst  forpupper  Larven  sig.  Lar- 
verne lever  af  Blade  eller  Frugter;  nogle  lever  i  Galler, 
navnlig  paa  Pil.  Æggene  lægges  i  Almindelighed  i  Blade 
eller  andre  Plantedele,  efterat  Hunnen  med  sin  Braad  har 
ridset  et  lille  Hul  i  Overhuden. 


Kaal-Bladkvepsen  ell.  Flejlsormen  (Athalia spinarum  Fabr.). 

Kaal-Bladhvepsen  er  7—«  Mm.  lang,  gul,  med  glinsende 
sort  Hoved  og  sorte  Tegninger  paa  Brystet;  den  yderste 
Del  af  Skinnebenene  og  Fødderne  er  sortringede.  Vingerne 
er  glasklare,  gule  ved  Grunden,  med  sort  Forrand.  Lar- 
ven er  valseformet,  tværrynket,  grøn  med  sort  Hoved, 
Kyggen  er  mere  eller  mindre  sortagtig,  Siderne  vortede. 

I  Maj  Maaned  kommer  den  første  Generation  af  Hvepse 
frem.  Den  lægger  sine  Æg  paa  Turnips  og  Rutabaga,  i 
det  Hele  taget  paa  al  Slags  Kaal  og  Sennep  samt  paa 
flere  vildtvoxende  Korsblomstrede.  Hunnen  ridser  med  sin 
Læggebraad  Hul  paa  Bladpladens  Underside  og  lægger 
sine  Æg  i  Bladkjødet.  Larverne  kommer  ud  af  Æggene 
efter  6  Dages  Forlob  :  de  sidder  ofte  spiralformigt  sammen- 
rullede paa  Bladets  Underside  og  æder  enten  fra  Blad- 
randen mellem  Ribberne,  eller  de  æder  langagtige  Huller 
i  Bladet;  naar  disse  har  naaet  en  bestemt  Størrelse,  for- 
lader de  dem  og  begiver  sig  til  et  frisk  Sted  paa  Bladet 
eller  til  et  andet  Blad.  Naar  der  er  flere  Larver  til  Stede, 
kan  der  af  disse  laves  saa  mange  Huller,  at  disse  til  Slut 
flyder  helt  sammen,  og  kun  Ribberne  bliver  tilbage.  Larven 
skifter  Hud  fire  Gange;  de  afskudte  Huder  bliver  i  Reglen 


110 


siddende  paa  Bladene,  saa  man  paa  disse  kan  kjende  Op- 
havsmanden til  Skaden,  selv  om  Dyret  ikke  mere  er  til 
Stede.  Efter  omtrent  6  Ugers  Forlob  er  Larven  udvoxet; 
den  kryber  da  ned  i  Jorden  (til  1 — 2  Cm. s  Dybde)  og  for- 
pupper sig  her  i  en  Kokon,  til  hvilken  der  fastklæbes 
Jordpartikler.  Pupperne  kan  allerede  udklækkes  i  August, 
saa  at  Hvepsen  optræder  med  to  Generationer,  af  hvilke 
den  sidste  da  altid  er  den  talrigste,  eller  de  udvikles  først  det 
følgende  Aar,  og  der  er  da  kun  én  Generation.  Der  berettes  fra 


Fig.  24.    Kaal-Bladhvepsen  (Athalia  spinarum ).  Turnips- 
blad  med  Lurvor,  Fiøjlsorme  (of'ter  «Lan(linanrlsbogen  »)• 


England  om  denne  Hveps,  hvorledes  den  kan  optræde  i 
store  Sværme  og  føres  langt  bort  med  Vinden  :  én  Gang- 
skal  saadanne  Sværme  være  komne  fra  Holland  til  England, 
en  anden  Gang  fra  Frankrig,  ja  endogsaa  fra  Norge.  Man 
har  da  kunnet  se  Masser  af  dem  ligge  døde  ved  Stranden, 
trættede  af  den  lange  Flugt  eller  dræbte  af  Kulden. 

Hons  og  Ænder  æder  gærne  Larverne,  hvorfor  man 
kan  benytte  dem  til  Udryddelse  af  disse,  saafremt  det  ikke 
kan  skade  Afgrøden,  at  de  drives  ind  i  den.     Ogsaa  Ind- 


111 


samling  af  Larverne  kan  med  Held  benyttes,  navnlig  medens 
Planterne  endnu  er  unge.  Bestrøning  med  Sod  skal  ogsaa 
kunne  redde  selv  temmelig  medtagne  Marker. 


Træhvepsene  ( Uroceridae) . 

Træhvepsene  har  et  langt  Læggerør,  med  hvilket  de 
borer  Hul  i  Træ  eller  Straa,  hvor  de  derpaa  lægger  deres  Æg. 
Træhvepsenes  Larver  er  hvide  og  bløde,  uden  Bagkrops- 
fødder,  men  med  3  Par  uleddede  Brystfødder,  hvilke  dog 
mangler  hos  den  nedenfor  omtalte  Træhveps.  De  fleste 
Træhvepse  anbringer  deres  Æg  i  træagtige  Planter,  mest 
Naaletræer,  i  hvis  Ved  Larverne  borer  dybe  Gange.  For- 
pupningen foregaar  et  Stykke  indenfor  Overfladen,  og  det 
fuldtudviklede  Insekt  baner  sig  da  Vej  ud  i  det  Frie  gjennem 
et  af  det  selv  gnavet  Flyvehul. 

Halmhvepsen  (Cephus  pygmæus  L). 

Halmhvepsen  er  en  slank,  6—8  Mm.  lang  Træhveps 
med  et  stort  Hoved ,  der  ved  en  dyb  Indskæring  er  skilt 
fra  Kroppen.  Øjnene  er  meget  store  og  fremspringende. 
Farven  er  glinsende  sort  med  gule  Tegninger;  paa  Bag- 
kroppen findes  saaledes  gule  Tværbaand.  Larven  er  fodløs, 
blød,  glinsende  gullighvid,  med  dybe  Indsnit  mellem 
Ringene.  Den  er  tykkest  fortil:  navnlig  er  de  tre  forreste 
Ringe  tykkere  end  de  øvrige,  og  er  forsynet  med  et  lille, 
nedadrettet  Hoved.     Længden  er  8—9  Mm. 

I  Maj  og  Juni  kan  man  træffe  Hvepsen  siddende  paa 
Axene  af  Græs  og  Korsorter.  Hunnen  lægger  sine  hvide, 
ovale  Æg  (12 — I5j  enkeltvis  paa  Rug-,  Hvede-  og  Byg- 
planter eller  Græsser;  ved  Hjælp  af  Læggebraadden  an- 
bringer den  dem  i  det  øverste  Knæ  paa  disse  Planter. 
Naar  Planterne  af  Sne  eller  af  andre  Grunde  er  blevne  for- 
sinkede i  deres  Væxt,  er  de  for  lave  til,  at  Hvepsen  med 
sin  Læggebraad  kan  naa  ned  til  det  øverste  Knæ.  Den 
gjor  da  flere  mislykkede  Forsøg  paa  at  lægge  Æg,  hvorved 


112 


Skede  ogAx  beskadiges:  Axene  kan  da  blive  fjeragtigt  op- 
trævlede og  hvide.  I  Tyskland  skal  saadanne  ejendommelige 
Angreb  af  den  være  temmelig  hyppige.  Finder  imidlertid 
Æglægningen  Sted  paa  normal  Maade,  baner  Larverne,  der 
udvikles  i  Løbet  af  c.  14  Dage,  sig  Vej  ind  i  Straaet  og 
lever  af  afgnavede  Dele  af  Straaets  Indervæg.  I  Reglen 
vandrer  de  nedad  fra  det  ene  Led  til  det  andet;  men 
de  kan  ogsaa  træffes  med  Hovedet  opad  og  med  angrebne 
Led    baade   over   og  under  sig,   hvilket    viser,    at  de  er  i 

Stand  til  at  vende  sig 
inde  i  Straaet.  De  er  i 
det  Hele  taget  raske  i  deres 
Bevægelser:  vil  man  fange 
dem,  bevæger  de  sig  med 
stor  Hurtighed  ned  igj en- 
nem  Straaet.  De  skal 
være  hyppigst  paa  Rug 
og  Hvede;  her  i  Landet 
synes  de  særlig  at  ynde 
Byg,  som  meget  hyppigt 
er  angrebet  af  dem :  paa 
en  meget  stor  Bygmark 
paa  Sjælland  har  jeg  saa- 
ledes  fundet  c.  10°/o  Plan- 
ter angrebne  af  dem.  Af 
Græsser  har  jeg  fundet 
dem  paa  Agerhejre  og 
Rajgræs.  De  angrebne 
Planter  kan  kj endes  paa,  at  de  ovenfra  nedad  faar  et  vissent 
Udseende,  og  de  lette,  næsten  golde  A\  staar  oprette, 
medens  de  sunde  og  mere  grønne  Ax  ved  Kornenes  Vægt 
bojer  sig.  Kort  for  Host  plejer  Larven  at  være  udvoxel  ; 
den  er  da  naaet  ned  til  Grunden  af  Straaet;  her  eller  i 
Rodhalsen  lægger  den  sig  til  Hvile,  idet  don  forst  spinder 
et  Laag  over  sig.  Saaledes  overvintrer  den,  og  forst  c.  14 
Dage,  for  Hvepsen  viser  sig,  forvandler  den  sig  til 
Puppe.      Da   Larven    altsaa  efter  Høsten   bliver  tilbage  i 


Fig.  25.  Halmhvepsen  (Cephus  pygmaeus). 
Hun  forstørret,  Larve  i  naturlig  Størrelse, 
samt  forstørret,  nederste  Del  af  et  Rug- 
straa  med  en  Larve  (efter  'Landmands- 
bogen  »)• 


113 


Stubben,  maa  denne  pløjes  dybt  ned.  Undertiden  kan 
man  dog  ogsaa  endnu  midt  i  April  finde  Larven  hojere 
oppe  i  Straaet,  endnu  ikke  udvoxet;  ved  tidlig  Host  kan 
det  derfor  tit  være  tilstrækkeligt  at  meje  Kornet,  saaledes 
at  Stubben  bliver  kort.  Larverne,  der  kun  kan  leve  af 
friske  Plantestoffer,  torrer  da  ind  og  dor. 


5. 
Sommerfugle  (Lepidoptera). 

Sommerfuglene  har  en  lang  Sugesnabel,  der  ikke  kan 
bruges  til  at  stikke  med,  men  er  indrettet  til  at  pumpe 
Saft  op  af  Blomsterne.  Denne  Snabel  er  dannet  af 
de  to  Kjæbers  Flige,  der  er  rendeformede  og  falsede 
sammen  til  et  Ror,  som  under  Hvilen  ligger  rullet  ind 
som  en  Spiral  og  dækkes  af  Underlæbens  haarede  Palper; 
ved  Hjælp  af  to  Luftror,  som  fortsættes  ud  i  Snablen, 
kan  denne  let  pustes  ud,  naar  den  skal  benyttes.  De  tre 
Brystringe  er  smeltede  sammen  og  forbundne  med  Bag- 
kroppen i  hele  dennes  Bredde.  Hele  Kroppen  er  tæt  haar- 
klædt.  Begge  Vingepar  er  ensartede  og  beklædte  med  korte, 
brede,  stilkede  Haar  eller  Skjæl,  det  saakaldte  Stav,  der 
meget  let  gaar  af  ved  Beroring.  Larverne  har  en  tyk, 
blod  Krop,  glat  eller  haaret;  kun  Hovedet  er  haardt.  Paa 
dette  sidder  der  paa  hver  Side  en  Gruppe  afGsmaa  -Øjne, 
som  imidlertid  ikke  kan  ses  uden  Forstørrelse,  korte  Føle- 
horn og,  i  Modsætning  til  den  fuldtudviklede  Sommerfugl, 
en  veludviklet  Bidemund.  Kindbakkerne  er  kraftige,  men 
korte  og  brede,  da  Larverne  lever  af  Plantefode ;  de  øvrige 
Munddele  er  meget  lidt  udviklede.  Paa  Underlæben  sidder 
der  et  fint  Rør,  hvorigjennem  den  Vædske  udføres,  der 
størknet  danner  deres  Spind.  De  tre  Brystringe  bærer 
hver  et  Par  korte,  leddede  Lemmer;  men  Larvens  egentlige 
Bevægelsesredskaber  er  nogle  uleddede  Vorter  paa  Bag- 
kropsringene,   i  Reglen  5  Par,   siddende  paa  3.,  4.,  5.,  6. 


114 


og  9.  Bagkropsring;  hos  nogle  (Maalerne)  findes  kun  de 
sidste  to  Par,  hvorfor  den  midterste  Del  af  Kroppen  under 
Bevægelsen  krummes  opad,  idet  Bagkropsspidsen  nærmes 
til  Brystet.  Paa  Vorterne  sidder  der  nogle  smaa  Kroge, 
som  enten  er  ordnede  i  en  Krans,  med  Krogspidserne 
vendende  udad  i  Forhold  til  Vortens  Centrum  (Smaa- 
sommerfugle,  Microlepidoptera)  eller  i  en  Række  paa 
Vortens  indre  Rand  (S  tor  sommerfugle,  Macrolepidop- 
tera).  Denne  Række  er  at  betragte  som  en  Rest  af  Smaa- 
sommerfuglenes  Krogkrans,  hvis  ydre  Del  er  falden  bort. 
I  Overensstemmelse  hermed  vender  Krogenes  Spids  ind 
imod  Dyrets  Axe,  og  de  paa  to  lige  overfor  hinanden  sid- 
dende Kroge  kommer  til  at  virke  saaledes  imod  hinanden, 
at  Larverne  med  dem  kan  omfatte  Plantedele.  Sommer- 
fuglepupperne er  ejendommelige  ved,  at  Vinger,  Lemmer 
og  Folehorn  ligger  pressede  ind  imod  Kroppen ,  saa  at 
man  kun  ser  Randene  af  dem  springe  frem.  Det  ser  ud, 
som  om  Puppen  er  overtrukken  med  et  Lag  Fernis;  Fæ- 
nomenet fremkommer  ved,  at  den  indadvendende  Side  af 
Vedhængene  er  ganske  tynd  og  blød,  medens  den  udad- 
vendende  Side  er  fast  kitiniseret.  Nogle  Pupper  er  om- 
givne af  en  hel  Kokon  af  Spind,  medens  andre  kun  er 
fæstede  til  deres  Omgivelser  ved  Hjælp  af  en  Traad  om- 
kring Livet  eller  fra  Bagkropsspidsen. 

Af  denne  Orden  er  det,    som   det  vil  være  fremgaaet 
af  det  Ovenanførte,  kun  Larverne,  der  gjør  Skade. 


Smaasommerfugle  (Microlepidoptera). 

Smaasommerfuglene  er  i  Reglen  meget  smaa,  sarte 
Sommerfugle  med  lange,  børsteformede  Følehorn ;  de  fleste 
holder  sig  skjult  om  Dagen. 

Til  Smaasommerfuglene  horer  følgende  Familier:  Træ- 
borerne, Sækspinderne,  Fjer  vingerne,  Møllene, 
Viklerne  og  Pyraliderne.  Til  de  tre  sidste  Familier 
hører  liere  for  Landbruget  skadelige  Sommerfugle. 


115 

Mol  (Tineidae). 

Kornmellet,  den  hvide  Kornorm  (Tinea  granella  L.). 

Møllet  er  sølvfarvet  med  mørke  Tegninger.  Larven 
er  gullighvid  med  lysebrunt  Hoved  og  Nakkeskjold  og 
besat  med  enkelte,  næppe  synlige  Borstehaar.  Den  naaer 
en  Længde  af  10  Mm.  I  Juni  Maaned  sværmer  Sommer- 
fuglen ;  enkeltvis  kan  man  ogsaa  træffe  den  senere  indtil 
ind  i  September.  Om  Dagen  sidder  den  stille  paa  Mure, 
Bjælker,  Døre  og  Vinduer,  om  Aftenen  derimod  flyver  den 
livligt  omkring  og  lægger  sine  Æg  (100  eller  fiere),  idet 
den  anbringer  ét  eller  to  ad  Gangen 
paa  et  Korn.  Larven  kommer  frem 
efter  10  14  Dages  Forlob  og  begynder 
strax  at  æde  af  Kornene.  Naar  den 
har  ædt  noget  af  et  Korn ,  gaar  den 
over  til  et  nyt,  spinder  dette  sammen 
med  det  første  og  begynder  derpaa  at 
æde   af  det.      Paa    denne    Maade  kan 

,  .     ,       ,__       __    T,  Fig.  2(5.   Den  hvide  Korn- 

den  sammenspinde  20—30  Korn;    paa  orm  (Tinea  graneUa)  t 
Kornene  og  i  Spindet    fastklæbes   dens      Larve  tma  sammen- 

,      .  ->       „    ,  ,  j         p  l       t\   ^       spundne   Bygkorn  med 

hvide  Exkrementer,  der  for  en  stor  Del  Bxkrementer,  s  puPPe 
bestaar  af  ufordoj ede  Kornrester.   I  Au-  noget  forstørret,  3  Møl  i 

.         0       .        ,  T  ,  .        naturlig    Størrelse   (efter 

gust  — September    er    Larven    udvoxet;  Ritzema  Bos), 

den  kryber  da  op  til  Overfladen  af 
Korndyngen  og  bevæger  sig  uroligt  frem  og  tilbage  for  at 
finde  en  passende  Plads  til  Overvintring.  I  det  den  kryber 
om,  spinder  den  hele  Tiden,  saa  at  en  lang  Traad  betegner 
dens  Vej;  paa  denne  Maade  kan  hele  Dyngen  overtrækkes 
med  et  tæt  Spind.  I  Revner  i  Bjælker,  Vægge  og  Lofter 
eller  sjældnere  i  et  udhulet  Korn  spinder  den  sig  nu  en 
Kokon  af  Form  som  et  Rugkorn ;  heri  overvintrer  den  og 
forpupper  sig  forst  faa  Uger,  for  Sommerfuglen  kommer 
frem. 

Som  det  vil   fremgaa  af  det  Ovennævnte,    kan  dette 


116 


Møl  gjøre  megen  Skade,  ikke  alene  ved  at  fortære  Kornene, 
men  ogsaa  ved  at  gjøre  de  resterende  Korn  urene. 

Det  er  af  Vigtighed  at  kaste  og  vende  Kornet  hyppigt, 
særlig  i  Juni  og  Juli,  da  de  unge  Larver  er  meget  øm- 
findtlige, og  en  stor  Del  derfor  paa  denne  Maade  vil  gaa 
til  Grunde.  Dernæst  bor  man  sørge  for  at  tætte  alle 
Revner  i  Vægge,  Lofter,  Bjælker  o.  s.  v.,  saa  at  Larven  ikke 
kan  finde  noget  passende  Sted  til  at  spinde  sig  ind  i.  Af 
de  voxne  Mol  kan  man  let  om  Dagen  dræbe  en  Del,  da 
de  paa  denne  Tid  af  Døgnet  sidder  stille  paa  Væggene; 
er  disse  hvidkalkede,  falder  Møllene  saa  meget  lettere  i 
øjnene.  I  smaa  Vandbeholdere  kan  man  ogsaa  fange  en 
Del,  især  naar  Vejret  er  tørt;  Møllene  kommer  for  at 
slikke  Vand  og  falder  da  let  ned  i  dette  og  drukner. 

Det  franske  Kornmel  (Sitotroga  cerealella  Oliv.j. 

Larven  ligner  Kornmøllets  Larve,  men  er  miudre,  7  Mm. 
lang,  nøgen,  hvid,  med  svagt  brunligt  Hoved.  I  Frankrig- 
har  dette  Mol  i  mange  Aar  været  bekjendt,  og  herfra 
har  det  udbredt  sig  til  flere  andre  Lande  med  Korntrans- 
porten ;  ogsaa  til  Danmark  er  det  indført.  Larven  findes 
i  alle  Slags  Kornsorter.  I  Modsætning  til  Kornmøllets 
Larve  tager  den  til  Takke  med  et  eneste  Korn,  i  hvilket 
den  æder  sig  ind  gjennem  Spidsen.  Forpupningen  finder 
Sted  i  det  samme  Korn  i  den  ene  Længdehalvdel,  medens 
den  anden  fyldes  med  Exkrementer.  Saadanne  beboede 
Korn  er  lettere  end  de  normale,  svømmer  ovenpaa  Vand 
og  lader  sig  let  trykke  sammen.  Man  bliver  langt  van- 
skeligere opmærksom  paa  denne  Art  end  paa  Kormøllet, 
da  den  ikke  forurener  Kornet.  Efter  Nogles  Mening  op- 
træder den  kun  med  én  Generation,  efter  Andres  med  to; 
Sommergenerationen  skulde  da  lægge  sine  Æg  paa  Axene, 
medens  Kornet  staar  paa  Marken. 


117 


Stæiigelmellet  eller  Hvidaxmollet  (Oxenheimeria 
taurella  W.  V.). 

Stængelmøllets  Larve  bliver  17 — 21  Mm.  lang.  De 
unge  Larver  er  grønlige  med  brune  Længdestriber  paa 
Ryggen :  efter  Overvintringen  bliver  de  benfarvede.  Ho- 
vedet, der  er  meget  lille,  er  noget  mørkere;  over  de  smaa, 
sorte  Aandehuller  rindes  der  som  Kest  af  de  tidligere 
Længdestriber  en  mere  eller  mindre  tydelig  mark  Stribe. 
I  Juli  Maaned  flyver  Sommerfuglen  og  lægger  sine  Æg 
enkeltvis  paa  Græs.  Larven  æder  sig  ind  i  Hjærtet  af  de 
unge  Skud.  Den  træffes  hyppigt  paa  Vintersæd,  hvorhen 
den  maa  være  vandret  fra  Græs  i  Nærheden;  maaske  kan 
dog  ogsaa  nogle  senere  udviklede  Sommerfugle  have  lagt 
deres  Æg  paa  Vintersæden.  Fra  Tyskland  berettes  om 
Larvens  Angreb  paa  den  unge  Vintersæd :  Planterne  bliver 
fortykkede  og  Hjærtebladet  gulligt  og  vredet.  Paa  denne 
Maade  odelægger  de  om  Efteraaret  en  Mængde  Planter  og 
overvintrer  derefter  i  Hjærtet  af  en  Plante.  Om  Foraaret 
tager  de  atter  fat  paa  deres  Odelæggelsesværk,  idet  de 
vandrer  fra  den  ene  Plante  til  den  anden.  Dette  Foraars- 
angreb  giver  sig  tydeligere  tilKjende  end  Efteraarsangrebet 
og  er  ofte  iagttaget  her  i  Landet.  Paa  den  Tid,  Kornet 
skrider,  ser  man  hyppigt  Planter,  der  bliver  tilbage,  idet 
Larven  har  overgnavet  Straaet  over  øverste  Knæ ;  eller 
man  ser  et  vissent  Ax  komme  mere  eller  mindre  frem  af 
Skeden ;  trækker  man  i  Straaet,  er  dette  lost  eller  gaar  let 
over  paa  det  ovenfor  nævnte  Sted.  Planter,  der  angribes 
senere,  skrider  paa  normal  Maade,  men  Axene  faar  da  et 
unormalt,  forpjusket  Udseende,  hvorved  de  kan  kjendes  fra 
de  friske.  Skærer  man  de  angrebne  Stængler  op ,  finder 
man  sjældent  Larven,  der  gaar  fra  en  Plante  til  en  anden. 
Den  kryber  ind  indenfor  den  øverste  Skede  og  gnaver  sig  ind 
i  Straaet  over  overste  Knæ;  herfra  æder  den  sig  nu  ned 
igjennem  Straaet,  idet  den  gnaver  Tværvæggene  igjennem 
paa  samme  Maade  som  Halmhvepsen.  Sin  Bane  betegner 
den  ved  sit  Gnav;    Straaet   bliver  ligesom  skrabet  af  ind- 


118 


vendigt  og  fyldes  mere  eller  mindre  af  skjælformede,  af- 
gnavede Partikler.  Larven  maa  søges  i  en  frisk  Plante; 
saa  snart  Angrebet  giver  sig  tilKjende  i  Toppen,  er  Dyret 
borte,  med  mindre  det  er  angrebet  af  Snyltehvepse:  da  kan 
man  finde  Rester  af  Larven  og  Snyltehvepselarver  i  denne 
eller  paa  et  senere  Stadium  frit  i  Stænglen.  1  Juni  er 
Larven  udvoxet,  og  der  danner  sig  nu  mellem  Bladene  et 
fast,  rørformet  Hylster,  idet  den  spinder  Bladene  sammen: 
efter  nogle  Dages  Forlob  forpupper  den  sig.  Som  det  vil 
fremgaa  af  det  ovenfor  Nævnte,  varer  Puppetilstanden  kun 
en  Maanedstid.  Der  vil  vanskelig  kunne  findes  noget 
Middel  til  at  udrvdde  dette  Skadedyr. 


Kaalmellet  (Plutella 


Fig.27.  Kaalmøllel  (Plutella  cruciferarum). 
(i  Larver  gnavende  af  Blomkaal,  hh  ind- 
spundne  Pupper  paa  et  Kaalblad,  c  Puppe, 
udtagen  af  Spindel  d  Sommerfugl  fly- 
\  ende,  e  den  samme  i  lis  il<'  i  efter  von 
Schilling). 


cruciferarum  Zell.). 

Kaalmollets  Larve  bliver 
indtil  7  Mm.  lang,  er  tykkest 
paa  Midten  og  bliver  tyndere 
mod  begge  Ender.  Den  er 
gran  med  sort  Hoved  og  er 
forsynet  med  spredte  Haar, 
siddende  paa  smaa  Vorter. 
Sommerfuglen  optræder 
med  to  Generationer  om 
Aaret.  Den  første  flyver  i 
Maj ,  den  anden  i  August. 
Om  Dagen  sidder  den  stille 
paa  Planter .  men  om  Af- 
tenen flyver  den  og  lægger 
sine  talrige  Æg  paa  Bladene 
af  en  Mængde  forskjellige 
Planter,  særlig  af  de  Kors- 
blomstredes Familie,  baade 
\  ildtvoxende  ogdyrkede  f.  Ex. 
alle  Kaalsorter,  Køer  o.  s.  v. 
Larverne  sidder  paa  Under- 
siden  af   Bladene    under   et 


119 


tyndt  Spind ;  foruroliges  de,  lader  de  sig  falde  til  Jorden 
hængende  i  en  tynd  Traad.  I  Blomkaal  gnaver  de  sig 
ind  i  Hovederne;  undertiden  gaar  de  ind  i  Kaalskulperne 
og  fortærer  de  umodne  Fro.  I  Begyndelsen  af  Juli  er 
Larverne  udvoxede  og  forpupper  sig  da  paa  Planterne  i  et 
tæt  Spind.  Efter  c.  3  Ugers  Puppehvile  kommer  den  anden 
Generation  frem.  Dennes  Larver  gjør  Skade  i  August — 
September  paa  samme  Maade  som  den  første  Generation; 
men  Skaden  er  her  langt  større,  idet  denne  Generations 
Larver  er  langt  talrigere  ligesom  hos  Kaalens  Hvidsværmer. 
Overfor  disse  Larver  kan  man  benytte  samme  Midler 
som  overfor  andre  Kaalsommerfugle,  men  de  er  betydeligt 
vanskeligere  at  faa  fordrevne,  da  de  er  smaa  og  sidder  i 
Spind  paa  Undersiden  af  Bladene.  Desuden  bor  man  sorge 
for  at  holde  Jorden  og  de  tilgrænsende  Agerkanter  fri  for 
Ukrudt  af  de  Korsblomstredes  Famile*). 


Komineuinollet  (Depressaria  nervosa  Haw.). 

Dette  lille  rodlig  graabrune  Mol  holder  sig  skjult  om 
Dagen  og  sidder  med  Vingerne  lodret  omsluttende  Kroppen. 
Om  Aftenen  flyver  det  eller  lober  hurtigt  omkring.  Larven 
er  15  Mm.  lang,  olivengrøn,  gulstribet.  Møllet  overvintrer 
og  lægger  om  Foraaret  sine  Æg  paa  Bladene  af  Kommen 
og  andre  Skjærmplanter.  Larverne  omspinder  Blomsterne 
og  de  unge  Frugter  og  fortærer  disse;  de  er  meget  bevæ- 
gelige, slaar  om  sig,  naar  man  berører  dem  eller  lader  sig 
falde  til  Jorden  i  en  Traad.  I  Løbet  af  5  Uger  eller 
mindre  er  Larven  voxen;  den  gnaver  sig  nu  ind  i  den 
øvre  Del  af  Stænglen  og  laver  sig  ovenover  det  frembragte 
Hul  en  Hule,  hvori  den  forpupper  sig  med  Hovedet  nedad. 
Indtil  30—40  saadanne  Huller  skal  man  kunne  finde  paa 
én  Kommenplante,  hvorved  denne  kommer  til  at  minde 
om   en   Fløjte;    man    har  derfor   givet   dette   Møl   Navnet 

*)  Sammen  med  dette  Mø]  optræder  paa  samme  Maade  et  nærbe- 
Møl:  Plutella  armulatella. 


120 


«Pfeiffer»  ligesom  Rapspyraliden.  Efter  c.  14  Dages  Forløb 
slipper  Sommerfuglen  ud.  I  Tyskland  har  den  odelagt 
Kommenkulturer  i  en  saadan  Grad,  at  man  har  maattet  ploje 
disse  ned.  Som  Middel  imod  den  anbefales  det,  naar 
Larverne  er  gaaet  ind  i  Stænglen,  at  fjærne  de  angrebne 
Planter,  eller,  hvis  Marken  er  helt  odelagt,  at  pløje 
Jorden,  efter  at  de  angrebne  Stængler  er  afskaarne  og 
brændte. 

Ft  Par  andre  Arter :  tinlerodsmollet  (D.  depressella  Hb.) 
og  D.  douglasella  St.  lever  paa  samme  Maade  paa  Gule- 
rødder. Bladene  paa  Gulerødder  sammenspindes  og  for- 
tæres af  D.  purpurea  Haw.  og  D.  applana  F. 

Hnnilemollet  (Gracilaria  fidella  Reutti). 

Larverne  er  gullighvide  og  træffes  i  September  Maaned 
paa  Humle,  hvis  Blade  de  gnaver  af,  idet  de  ruller  dem 
ind  fra  Spidsen  og  derved  danner  et  Hylster  om  sig  ganske 
paa  samme  Maade  som  Sirenmøllet,  som  man  saa  hyppigt 
ser  vansire  Sirener  i  Haver.  Humlemøllet  er  ikke  fundet 
her  i  Landet. 


I  Bladene  af  forskjellige  Græsser  og  Bælgplanter  mi- 
nerer flere  Møllarver,  saaledes  at  der  enten  laves  Gange 
indenfor  Overhuden,  eller  at  alt  Bladkjodet  ædes,  hvorved 
Bladet  bliver  hvidt.  Disse  Bladminérere  hører  til  Slægterne 
Elachista  og  Coleophora,  af  hvilke  den  sidste  udmærker  sig 
ved,  at  Larverne  kun  minerer,  medens  de  er  unge:  senere 
danner  de  sig  et  Hylster  af  afskaarne  Bladstykker  eller 
lignende,  og  siddende  i  dette  Hylster  æder  de  udvendigt 
fra  af  Bladene.  Disse  saakaldte  Sækbærere  træfies  hyppigt 
paa  Bladene  af  Frugttræer,  El,  Birk  o.  s.  v.  1  Humleblade 
minerer  lliimloii:in<  iniollci  (Cosmopteryx  eximia   Ihv.). 


121 


Viklere  (Tortricidae). 

Horvikleren  (Conchylis  epilinana  Zell.). 

Hørviklerens  Larve  er  6V2  Mm.  lang,  hvidlig  graa  med 
sortebrunt  eller  sort  Hoved.  I  Juni  Maaned  træffer  man 
den  enkeltvis  i  Horkapsler,  hvor  den  fortærer  Froene.  Den 
lysegule  Sommerfugl  lægger  sine  Æg  i  Blomsterne,  og 
Larverne  gnaver  sig  ind  i  Frugtknuden.  Hullet  lukker  sig 
efter  den ;  men  Stedet,  hvor  den  trængte  ind,  vil  dog  ved 
nærmere  Betragtning  kunne  kjendes  paa,  at  det  er  mørkere 
end  den  øvrige  Væg;  dens  Exkrementer  ophobes  nemlig 
her  og  skimtes  igjennem  Væggen.  Larven  forpupper  sig 
i  Kapslen;  før  Forpupningen  gnaver  den  imidlertid  et 
Flyvehul  i  Væggen  til  Sommerfuglen,  dog  saaledes,  at 
Overhuden  skaanes.  Dette  gjennemsigtige,  runde  Vindue 
viser  altid  tydeligt  Puppens  Tilstedeværelse.  I  Juni — Juli 
sværmer  Sommerfuglene,  der  lægger  deres  Æg  i  senere 
udviklede  Horplanters  Blomster.  Denne  anden  Generation 
overvintrer  som  Pupper  i  Hørkapslerne. 


Den  raadyrfarvede  Ærtevikler  (Grapholitha   nebritana 
Treitschke),  den  maaneplettede  Æ.  (G.dorsanaF.)  0. fl. 


I  de  grønne  Ær- 
tebælge findes  Lar- 
verne, af  hvilke  den 
første  er  7—  8  Mm. 
lang,  bleggrøn  med 
brunt  eller  sort  Ho- 
ved og  Forbryst  og 
paa  hver  Ring  bæ- 
rer spredte,  mørke 
Vorter,  hver  med  et 

Borstehaar.     Den 
anden  bliver  14  Mm. 


Pig.  28.   Ku  Ærtevikler.     (  de<  fuldkomne  [nsekt, 

forstørret,  8  samme  i  naturlig  Størrelse,  3  en  be- 

gnavel    .Kil    med    Larven,    i   Larven,   forstørret 

(efter    Landmandsbogen  ). 


122 


lang,  orangegul  med  brunt  eller  sort  Hoved  og  Forbryst; 
de  borstebærende  Vorter  er  her  brungule. 

Naar  Ærterne  blomstrer,  flyver  Sommerfuglene  efter 
Solnedgang  og  lægger  deres  Æg  enkeltvis  eller  to — tre 
sammen  paa  Frugtknuden  eller  den  unge  Bælg.  Larven, 
der  kommer  frem  efter  c.  14  Dages  Forløb,  æder  sig  ind 
igjennem  Væggen,  der  atter  voxer  sammen.  Den  æder  nu 
af  de  unge  Ærter,  idet  den  gaar  fra  den  ene  til  den  anden 
—  ofte  spindende  dem  sammen  —  og  bedækker  dem  med  sine 
Exkrementer.  De  af  Larver  beboede  Bælge  modnes  tidligere 
end  de  sunde;  naar  de  aabner  sig,  kryber  Larverne  ud, 
lader  sig  falde  til  Jorden  og  forpupper  sig  under  Over- 
fladen af  denne  i  et  Spind.  Ved  en  dyb  og  omhyggelig 
Bearbejden  af  Jorden  umiddelbart  efter  Indhostningen  vil 
en  Mængde  Larver  kunne  tilintetgjores. 

Paa  Gulerødder  lever  selskabeligt  de  benfarvede, 
gulhovedede  Larver  af  Grapholitha  rufillana  WIL,  spinder 
Frugtskjærmene  sammen  og  fortærer  Frugterne. 

Timotliévikleren  {Tortrix  paleana  Hb.). 

Timothévikleren  er  en  lille,  hvidgraa  Sommerfugl  med 
lysegule  Vihger  med  hvidgule  Frynser.  Larven  naaer  en 
Længde  af  12 — 14  Mm.,  er  fløjlssort  med  stærkt  afstik- 
kende, hvide  Vorter,  forsynede  med  1,  2  eller  3  sorte 
Punkter,  hvoraf  hver  bærer  et  hvidt  Haar.  Hovedet  er 
sort,  Halsskjoldet  brunt  med  gulbrun  Forrand  og  Midt- 
linje. 

1  1892  er  denne  Sommerfugl  første  Gang  iagttaget 
som  Skadedyr  paa  Mark  og  Eng;  den  er  udbredt  over  hele 
Mellemevropa  og  findes  ogsaa  her  i  Landet,  men  vides 
ingen  Steds  at  have  foraarsaget  større  Skade  undtagen  i 
Finland,  hvor  den  i  de  senere  Aar  har  anrettet  betydelige 
Ødelæggelser.  Nedenstaaende  Beskrivelse  af  dens  Optræden 
er  et  Uddrag  af  E  n  z  i  o  Reuters  Beretning :  « Tortrix 
Paleana  Hb.  En  ny  fiende  iill  våra  ångar  och  åkrar«. 
Hele  Sommeren  igjennem  skal  man  kunne  træffe  Sommer- 


123 


fuglen.  Lavven  optræder  allerede  i  Juni  Maaned  og  til 
ind  i  August.  Den  ynder  særlig  Timothé  og  Rævehale, 
angriber  ogsaa  Havre  ogKlover,  men  skal  derimod  ladeFiorin- 
græs  staa  urørt.  Den  spinder  to  eller  tre  Blade  sammen 
til  et  beskyttende  Hylster  om  sig  eller  nøjes  stundom  med 
at  forbinde  begge  Randene  af  samme  Blad.  Siddende  i 
dette  rorformede  Bo  æder  nu  Larven  af  Væggene,  idet  den 
fortrinsvis  vælger  de  nedre  Dele  af  Bladene  og  kun  tager 
til  Takke  med  bløde,  friske  Partier;  Karstrænge  og  hele 
Spidsen  af  Bladet  forbliver  urørt,  ligesom  den  heller  ikke 
vælger  Blade,  der  tidligere  er  angrebne  af  andre  Dyr  eller  paa 
anden  Maade  er  beskadigede.  Efter  saaledes  kritisk  at 
have  fortæret,  hvad  der  smagte  den  i  det  første  Bo,  laver 
den  sig  et  nyt  Ror  og  begynder  atter  her  sit  Ødelæg- 
gelsesværk.  Saaledes  fortsættes  Hærgningen  fra  Blad  til 
Blad,  medens  Straaene  bliver  saa  godt  som  urørte.  Selv 
om  kun  en  ringe  Del  af  Bladet  er  angrebet,  visner  det  dog 
i  hele  sin  Længde.  Efter  denne  Larvens  Levevis  vil  det 
let  kunne  forstaaes,  at  den  til  Trods  for  sin  ringe  Størrelse 
i  Løbet  af  kort  Tid  kan  ødelægge  et  stort  Areal.  Ved 
Angrebet  i  1892  ødelagdes  saaledes  i  én  Egn  omtrent  21  Tdr. 
Land.  Frøet,  der  var  anvendt  til  Udsæd,  var  indfort  fra  Ud- 
landet, hvorfor  man  var  tilbøjelig  til  at  mene,  at  Dyrene  som 
Æg  var  indførte  med  Frøet.  Imidlertid  iagttog  E  n  z  i  o  R  e  u  t  e  r 
senere,  at  Sommerfuglen  lagde  sine  Æg  lavt  nede  mellem 
Timothéstraaene  ved  Jordskorpen ,  undertiden  paa  unge, 
grønne  Skud;  den  Mulighed,  at  Æggene  skulde  kunne 
indføres  med  Frøet,  er  altsaa  udelukket.  Rimeligvis  har 
Dyret  ogsaa  tidligere  levet  spredt  i  Finland,  men  særlig- 
gunstige  Betingelser  har  bevirket,  at  dets  Antal  er  blevet- 
forøget  i  saa  høj  Grad.  En  saadan  pludselig  Optræden  af 
Skadedyr  er  langt  fra  uden  Sidestykke.  Som  Tilfældet 
plejer  at  være,  tiltog  heldigvis  sammen  med  Sommerfuglen 
ogsaa  dennes  Snyltere:  tre  forskjellige  Snyltehvepse. 

Det  er  meget  vanskeligt  at  komme  disse  Dyr  til  Livs. 
Udhungringsmetoden,  hvilket  lier  vil  sige:  at  afmeje  Mar- 
kerne, saasnart  Larverne  begynder  at  vise  sig,   for  at  be- 


124 


røve  dem  Betingelserne  for  deres  Ophold,  vil  ikke  være 
saa  virksomt  overfor  disse  som  overfor  mange  andre  ska- 
delige Dyr,  da  Timothéviklerens  Larve  kan  tage  til  Takke 
med  adskillige  vildtvoxende  Græsser  og  andre  urteagtige 
Planter,  og  da  den  tilmed  er  hurtig  i  sine  Bevægelser  og 
saaledes  let  kan  opsøge  sig  ny  Felter  for  sin  Virksomhed; 
i  det  Mindste  burde  Agerrener  og  nærliggende  Græs- 
marker underkastes  samme  Behandling  som  det  angrebne 
Stykke.  Det  radikaleste  Middel  vilde  være  at  oppløje  de 
angrebne  Marker,  hvilket  ogsaa  i  1892  blev  praktiseret 
paa  et  meget  angrebet  Terrain.  Kuren  viste  sig  af  gjen- 
nemgribende  Virkning,  idet  Larverne  i  1894  var  fuldstændigt 
forsvundne. 


Pyralider. 

Græsmol  *)  (Omnibus  sp.  div.). 

Disse  Pyralider  er  silkeglinsende,  brune  eller  hvide  og 
opholder  sig  om  Sommeren  mellem  Græsset.  Om  Dagen 
sidder  de  stille  paa  et  Græsstraa  hyppigt  med  Hovedet  nedad 
og  Vingerne  slaaede  sammen  om  sig  som  en  Kappe;  gaar 
man  gjennem  Græsset,  flyver  de  op  og  sætter  sig  paa 
samme  Maade  et  kort  Stykke  derfra.  Om  Aftenen  flyver 
de  livligt  om  og  lægger  deres  Æg  mellem  Græsset.  Lar- 
verne er  hvidlige,  graa  eller  brunlige,  besatte  med  mørke 
Vorter  med  Børstehaar.  De  spinder  Jordpartikler  sammen 
til  Kør  omkring  sig,  kryber  om  og  æder  af  Græsrødderne. 
De  overvintrer  i  Rørene  og  forpupper  sig  næste  Sommer 
for  kort  Tid  efter  at  udklækkes. 

Schoyen**)  meddeler,  at  de  189G  for  første  Gang- 
er iagttagne  som    Skadedyr  i  Norge.     Det  angrebne  Areal 


::  Skjønl  Slægten  Crambus  hører  til  Pyraliderne  er  Navnet  Græs 
mø]  dog  bibeholdt  for  at  skjælne  dem  fra  den  følgende,  der 
er  kjendt  under  Navner  G-ræspyraliden. 

'    Schoyen :  Beretning Skadeinsekter  og  Plantesygdomme  i  1896. 


125 


var  et  syv  Aar  gammelt  Engstykke  med  delvis  tørvholdig 
Bund.  I  Slutningen  af  August  og  den  første  Halvdel  af 
September  aad  de  Græsset  over  ved  Roden,  saa  at  det  laa 
lost  og  vissent,  og  under  Græsset  fandtes  en  Mængde  Larver. 
Fra  Amerika  berettes  der  om  disse  Larvers  Angreb  baade 
paa  Græs  og  Kornsorter,  navnlig  efter  ompløjet  Eng.  Her 
i  Landet  er  der.  saavidt  bekjendt,  endnu  ikke  iagttaget 
nogen  Skade,  forvoldt  af  disse  Dyr:  men  Slægten  er  hos 
os  repræsenteret  af  mange  Arter. 

Saa  snart  Angrebet  begynder,  bor  man,  hvis  det  kan 
lade  sig  gjore,  ploje  Markerne  op,  eller  i  hvert  Tilfælde 
overharve  de  angrebne  Partier,  for  at  Larverne  kan  komme 
frem  for  Dagens  Lys;  de  vil  da  let  blive  et  Bytte  for 
Fuglene.  Indfinder  disse  sig  ikke  af  sig  selv  i  tilstrækkelig 
Mængde,  kan  man  drive  Hons,  Kyllinger  og  Ænder  ud 
paa  Marken. 

Græspyraliden  (Anerastia  lotella  Hb.). 

Larven  er  tendannet  og  bliver  c.  17  Mm.  lang.  Farven 
er  bengul;  hver  Ring  med  Undtagelse  af  de  to  forreste 
har  en  rosenrød  Tværplet,  der  atter  hver  har  tre  endnu  livligere 
farvede  Pletter,  hvorved  der  paa  Ryggen  dannes  tre  Længde- 
rækker ,  af  hvilke  den  midterste  er  den  utydeligste.  I 
Juni— Juli  flyver  Sommerfuglen  om  Aftenen  og  meget 
tidligt  om  Morgenen  og  lægger  sine  Æg  paa  forskjellige 
Græsser,  af  hvilke  Larverne  ernærer  sig.  Disse  sidder 
i  lange  Spind  over  Roden  af  Græsserne,  men  kan  ogsaa 
gaa  højere  op  paa  Planterne.  De  overvintrer  i  Spindene 
og  forpupper  sig  om  Foraaret.  Undertiden  angriber  de 
Rug  og  Hvede,  i  hvis  Straa  de  skal  kunne  grave  sig  ind: 
Larverne  maa  da  være  vandrede  fra  Græs  over  paa  Vinter- 
sæden, eller  muligvis  er  nogle  Hunner  blevne  udviklede 
senere  end  de  andre  og  har  saaledes  kunnet  lægge  deres  Æg 
paa  den  unge  Vintersæd.  Som  Middel  mod  dem  anbefales 
dyb  Nedpløjning  af  Planterne,  saa  at  de  i  Rørene  siddende 
Larver  derved  kan  hindres  i  at  blive  udviklede. 


126 


Kaalpyraliden  (Pionea  forficalis  L.). 

Larven  kan  blive  indtil  20  Mm.  lang.  Kroppen  er  tykkest 
paa  Midten  og  bliver  tyndere  mod  begge  Ender.  Farven 
er  gulgrøn  med  utydelige  lysere  og  mørkere  Længdelinjer. 
Ligeover  Aandehullerne  træder  en  ophøjet  hvid  Længde- 
linje tydeligt  frem.  Hovedet  er  lysebrunt.  Enkelte  Børster 
findes  spredte  over  hele  Kroppen.  Sommerfuglen,  der  op- 
træder med  to  Generationer  om  Aaret,  flyver  første  Gang  i 
Maj  Maaned;  denne  første  Generation,  der  aldrig  optræder 
i  stort  Antal,  lægger  sine  Æg  paa  Bladene  af  forskjellige 
Kaalsorter  og  vildtvoxende  Korsblomstrede.  Larverne  skjuler 
sig  mellem  Bladene  og  spinder  nogle  Traade  for  Indgangen 
til  deres  Opholdssted.  Naar  de  er  udvoxede,  kryber  de 
ned  i  Jorden  og  forpupper  sig  der  i  en  Kokon.  I  August 
Maaned  optræder  den  anden  Generation,  der  atter  lægger 
sine  Æg  paa  Kaal;  og  Larverne  af  denne  Generation,  der 
er  langt  talrigere  end  af  den  første,  kan  i  September  og 
Oktober  gjore  stor  Skade  paa  Kaalen.  1  Oktober  kryber 
de  ned  i  Jorden,  hvor  de  overvintrer  i  en  Kokon;  først 
om  Foraaret  forpupper  de  sig. 

Indsamling  er  det  eneste  Middel,  der  kan  anvendes 
overfor  disse  Larver. 


Rapspyralideu  (Orobena  extimalis  Se). 

Larven  er  af  samme  Størrelse  som  den  foregaaende 
og  har  ligeledes  sin  største  Tykkelse  paa  Midten,  men 
bliver  tyndere  mod  Bagenden  end  mod  Forenden.  Af 
Farve  er  den  gullig  med  en  bred ,  graa  Længdestribe  paa 
hver  Side.  Paa  Ryggen  findes  der  fire  Længderækkcr  af 
mørke  Vorter.  Hovedet  er  sort,  Halsskjoldet  ligeledes  men 
med  en  gul  Midtlinje. 

I  Juni — Juli  flyver  Sommerfuglen,  der  er  gul  med 
rustfarvede  Tegninger.  Om  Aftenen  og  Natten  parrer  den 
sig  og  lægger  sine  ovale  Æg  paa   forskjellige  dyrkede  og 


127 


vildtvoxende  Korsblomstrede:  Raps,  Rybs,  Radise  o.  s.  v. 
Larven  spinder  Skulperne  sammen  med  et  hvidt  Spind  og 
gnaver  fra  dette  Spind  som  Opholdssted  Hul  paa  Skulperne; 
idet  den  stikker  Hovedet  og  Forkroppen  ind  igjennem  dette 
Hul,  æder  den  nu  de  umodne  Fro.  Paa  hver  Skulpe  æder 
Larven  en  Række  Huller,  hvorved  Skulperne  faar  Lighed 
med  en  Flojte;  herfra  stammer  det  tyske  Navn  « Pfeiffer-. 
Naar  Larven  er  udvoxet,  kryber  den  ned  i  Jorden  og 
overvintrer  i  et  ægformet,  indvendigt  silkeagtigt  Spind  tæt 
under  Jordens  Overflade.  Om  Foraaret  forpupper  den  sig, 
og  efter  3—4  Ugers  Puppetilstand  kommer  Sommerfuglen 
frem. 

Som  Middel  mod  den  anbefales  dyb  Ompløjning  af 
Jorden.  Ligeledes  maa  det  undgaaes  andet  Aar  at  have 
Rapsmarker  i  Nærheden  af  Marker,  der  var  angrebne 
Aaret  forud. 

Her  i  Landet  findes  endnu  to  Arter  af  samme  Slægt: 
Sædpjraliden  (O.  frumentalis  L.)  og  O.  stranientalis  H.  Lar- 
ven af  den  første  siges  undertiden  at  angribe  den  unge 
Vintersæd  om  Foraaret.  Efter  Taschenberg  skal  den 
leve  paa  samme  Maade  som  den  foregaaende  Art.  Den 
er  gulgraa  paa  Ryggen  og  smudsiggraa  paa  Bugen;  de 
sorte  Aandehuller  ligger  midt  i  en  bred  gul  Længdelinje, 
der  danner  Grænsen  mellem  den  gulgraa  og  smudsiggraa 
Farve.  Længden  er  25  Mm.  Larven  af  O.  stramentalis 
skal  efter  Opgivelse  fra  Frankrig  ogsaa  angribe  den  unge 
Vintersæd. 


flepyraliden  (Ephestia  elutetta  Hb.). 

Larven  er  12  Mm.  lang,  lysegul  med  mange  mørkere 
Pletter.  I  Juli  Maaned  optræder  de  smaa  brungraa  Som- 
merfugle i  Huse,  men  forsvinder  imidlertid  hurtigt  igjen 
efter  at  have  lagt  deres  Æg  paa  tørrede  Plantedele:  Hø, 
Korn,  Frugter  o.  s.  v.  Larverne,  der  kommer  frem  i  Au- 
gust Maaned,  er  meget  bevægelige.  De  æder  graadigt  alle 
mulige  Plantedele   (ja  angriber  endog  Insektsamlinger)   og 


128 


fylder  de  udædte  Huler  med  sammenspundne  Exkrementer. 
Store  Mængder  af  Hø  kan  paa  denne  Maade  blive  ødelagt, 
da  Larverne  ikke  holder  sig  til  et  enkelt  Sted.  Til  Slut 
forpupper  de  sig  og  efter  nogle  Ugers  Forlob  kommer  Som- 
merfuglene frem. 


Melpyraliden  *)  (Ephestia  Kiihniella  Zell.). 

Melpyraliden  er  en  lille  uanselig  Sommerfugl,  hvis 
c.  12  Mm.  lange  Larve  lever  i  Meloplag  og  Moller  og  gjor 
overordentlig  stor  Skade  dels  ved  at  ødelægge  Melet,  dels 
ved  med  sit  tætte  Spind  at  forurene  alle  Apparater,  Sigter. 
Sold  o.  s.  v.,  saa  at  de  bliver  ganske  ubrugelige**).  Baade  i 
Europa  og  Amerika  optræder  den ,  men  hvor  den  oprindelig 
hører  hjemme,  er  det  vanskeligt  at  afgjøre:  ingen  af  Ver- 
densdelene vil  kjendes  ved  den,  men  beskylder  gjensidig 
hinanden  for  at  have  bragt  den  til  dem ;  let  kan  den  selv- 
følgeligt ogsaa  indføres  som  Æg,  Larve  eller  Puppe  med 
Korn,  Mel  eller  tomme  Sække.  1 1877  skal  den  første  Gang- 
være  iagttaget  af  Kuhn  i  Halle,  hvor  den  foraarsagede 
stor  Ødelæggelse  i  en  Mølle,  der  formalede  amerikansk 
Hvede.  I  1881  optraadte  den  første  Gang  i  Holland  og 
bredte  sig  de  følgende  Aar  her  og  i  Belgien.  I  1887  og 
1888  foraarsagede  den  stor  ødelæggelse  i  Melmagasiner  i 
England.  I  Begyndelsen  af  Halvfemserne  er  den  kjendt 
fra  Sverrig***),  i  Danmark  er  den  ogsaa  funden  en  enkelt 
Gang.  I  1889  skal  den  første  større  -Ødelæggelse  have 
fundet  Sted  i  Nordamerika.  Pesten,  som  man  her  kaldte 
den,  udbrød  i  en  By  i  Canada,  og  det  med  en  saadan 
Voldsomhed,  at  Guvernementsregjeringen  i  Ontariodistriktet 


*)  Dette    Navn   anvender   Taschenberg   om    Asopia  farinalis. 

Dennes  Larve  æder  Mel,  Straa,  Korn,  men  skal  dog-  ikke  have 

gjort  storre  Ødelæggelse. 

Mrlinollets   (Endrosis  lacteella  W.  Vj    Larve    lever  ligeledes  i 

IMelforraad,  Klid,  ton-ede  Frugter  o.s. v. 
")  Sven  Lampa:  Berattelse  til  Landtbruksstyrelsen  1894. 


129 


maatte  gribe  ind  for  at  faa  Sygdommen  undersøgt  og  for- 
søge paa  at  finde  et  Middel  til  at  hindre  dens  Udbredelse. 
Følgende  berettes  fra  Ontario:  I  Marts  Maaned  saaes 
enkelte  smaa  Sommerfugle  flyve  om  i  Værelserne  i  en 
Mølle,  uden  at  man  dog  lagde  videre  Mærke  hertil.  I 
April  havde  Sommerfuglene  spredt  sig  over  de  øvre  Etager: 
i  Maj  iagttog  man  Larver  i  Melet,  og  i  Juni  var  de  til 
Stede  i  overordentlig  stor  Mængde.  I  Juli  var  de  tiltaget 
i  en  saadan  Grad ,  at  man  besluttede  sig  til  at  lukke 
Møllen  en  Dag  eller  to ,  for  at  en  ordentlig  Rengjøring 
kunde  tinde  Sted.  Alt  blev  vasket  med  Sæbevand  og 
Kalkvand:  det  Indre  af  Bygningen  fra  Gulv  til  Tag,  PJle- 
vatoren  og  alle  andre  Maskiner,  ikke  det  mindste  Hul  eller 
Gjemmested  blev  forbigaaet.  Derpaa  sattes  Maskinerne 
igjen  i  Gang;  men  efter  fire  Dages  Forlob  var  Sigter, 
andre  Redskaber  og  Maskiner  igjen  overfyldte  med  Sommer- 
fugle, Larver  og  deres  Spind,  saa  at  det  blev  nødvendigt 
at  foretage  en  yderligere  Rengjøring.  Man  kom  imidlertid 
til  den  Overbevisning,  at  det  ikke  kunde  nytte  at  fore- 
tage videre  Udryddelsesforsøg  i  de  gamle  Lokaler,  men  at 
disse  maatte  opgives  og  en  ny  Mølle  bygges!  Den  svenske 
Statsentomolog  Sven  Lampa  mener,  at  naar  en  Mølle 
først  er  stærkt  inficeret  med  disse  Møl,  er  det  nødvendigt 
i  nogen  Tid  efter  Rengjøringen  at  holde  den  lukket,  for 
at  Dyrene  kan  do  af  Sult  eller  blive  tvungne  til  at  ud- 
vandre. Muligvis  kan  det  gaa  an  i  denne  Tid  at  benytte 
den  til  Rugmaling,  da  Dyrene  kun  skal  angribe  Hvede- 
mel, hvilket  dog  forst  nærmere  maa  undersøges.  Den 
engelske  Landbrugsentomolog  Frøken  Ormerod  tilraader, 
at  der  ved  Hjælp  af  Slanger  føres  hed  Damp  rundt  overalt, 
hvor  Dyrene  er  til  Stede.  Dette  vil  maaske  kunne 
være  virksomt  overfor  disse  Møl,  der  baade  som  Sommer- 
fugle og  Pupper  synes  at  være  langt  mere  modstands- 
kraftige  end  andre  lignende  Smaavæsner.  Først  og 
fremmest  opfordrer  Sven  Lampa  Alle,  der  har  med 
Forhandling  eller  Tilberedelse  af  Hvedemel  at  gjøre,  til  at 
have  Øjnene  med  sig,  for  at  de  kan  opdage  Fjenden,  inden 

9 


130 


den  tager  Overhaand  og  det  er  for  sent  til,  at  der  kan 
gjeres  Noget  for  at  blive  den  kvit.  Det  er  aldeles  for- 
bavsende, saa  burtigt  Dyrenes  Antal  kan  tiltage  i  en 
ganske  overordentlig  høj  Grad.  Efter  anatomiske  Under- 
søgelser skal  én  Huns  Bagkrop  kunne  indeholde  næsten 
700  Æg. 


Stor  sommer  fugle  (Macrolepidoptera). 

Storsommerf uglene  deles  almindeligt  i  to  Hovedgrupper: 
Natsommerfugle  ( Ihterocera)  og  Dagsommerfugle 
{Rhopalocera). 


Natsommerfugle  (Heterocera). 

Natsommerfuglenes  Følehorn  er  ten-,  børste-  eller  traad- 
formede,  hyppigt,  især  hos  Hannerne,  haarede,  takkede  eller 
grenede.  Vingerne  er  i  Hvilen  næsten  altid  nedliggende. 
Farven  er  i  Reglen  graalig  eller  brunlig,  navnlig  paa  For- 
vingerne og  har  paa  disses  Overside  ofte  meget  karakteri- 
stiske Tegninger,  der  bevirker,  at  Sommerfuglene  falder 
sammen  med  deres  Omgivelser,  og  altsaa  optræder  som 
Beskyttelseslighed. 

De  fleste  Natsommerfugle  flyver  om  Aftenen  og  om 
Morgenen,  men  kan  dog  skræmmes  op  om  Dagen.  Enkelte 
er  virkelige  Dagflyvere,  dog  i  Almindelighed  ikke  saa  af- 
hængige af  Solskin  som  Dagsommerfuglene.  Larverne  er 
meget  forskjellige  Pupperne  er  enten  skjulte  i  Jorden  eller 
indhyllede  i  et  Væv,  der  dog  hos  enkelte  kun  bestaar  af 
faa  Traade. 

Ti!  Natsommerfuglene  hører  bl.  a.  Aftensværmerne, 
Spinderne,  Uglerne  og  Maalerne.  Af  disse  kommer 
vi  i  del  Følgende  kun  til  at  beskæftige  os  med  Uglerne, 
af  hvilke  mange  Arter  er  meget  skadelige. 


131 


Uglerne  (Noetuidae). 

Uglerne  er  middelstore,  mørke,  graalige  eller  brunlige 
Sommerfugle,  som  paa  Forvingerne  har  de  saakaldte  Ugle- 
mærker, efter  deres  Form  benævnede  Nyremærket  og  Ring- 
mærket, det  ferste  øverst;  hertil  kommer  ofte  endnu  et 
tredje  Mærke,  Tapmærket. 

Folehornene  er  temmelig  lange,  borsteformede,  med 
meget  korte  eller  ganske  uden  Sidegrene.  Benene,  navnlig 
Bagbenene,  er  lange  og  kraftige;  ved  Hjælp  af  disse  kan 
flere  af  dem  gjore  hurtige,  smuttende  Bevægelser.  Kroppen 
er  robust  uden  dog  at  være  plump;  Vingerne  er  temmelig 
smaa,  men  stærkt  byggede  og  holdes  under  Hvilen  tag- 
formet eller  fladt,  i  sidste  Tilfælde  oftest  krydsende  over 
Ryggen.  Flugten  er  kraftig  og  summende,  hos  enkelte 
mere  flagrende.  De  fleste  Ugler  skjuler  sig  om  Dagen  paa 
mørke  Steder  eller  mellem  nedfaldent  Lov  eller  sidder 
stille  paa  Træstammer  eller  Stene,  hvor  de  er  beskyttede 
ved,  at  de  paa  Grund  af  deres  Farver  falder  sammen  med 
Underlaget.  Larverne  er  nøgne  eller  kun  tyndt  besatte 
med  smaa  bløde  Haar.  De  Fleste  fører  et  skjult  Liv  enten 
inde  i  Planter  eller  frit  i  Jorden,  af  hvilken  de  da  som 
Regel  kun  kommer  frem  om  Natten,  eller  de  er  ægte  Jord- 
larver, der  lever  af  Rødder  og  kun  sjældent  kommer  til 
Overfladen:  saadanne  Jordlarver  har  altid  mørke  Farver 
med  en  utydelig  og  ensformig  Tegning.  Larverne  for- 
vandler sie  næsten  alle  i  Jorden. 


(Tamuiaugleii  (Plusia  gamma  L.). 

Gammauglen  har  faaet  sit  Navn  af  en  lys  metal- 
glinsende Figur  paa  Forvingerne  af  Form  som  det  græske 
Bogstav  ;-.  Af  Farve  er  den  morkegraa,  rødlig  og  lyst 
og  mørkt  marmoreret.  Larverne,  der  bliver  25 — 30  Mm. 
lange,  er  let  kjendelige  fra  andre  Uglelarver  ved,  at  de 
mangler  de  to  første  Par  Vortefødder,  hvorfor  de  bevæger 
sig  paa  lignende  Maade  som  Maalerne.    De  forreste  Krop- 

9* 


132 


ringe  er  smallere  end  de  øvrige  og  Hovedet  meget  lille. 
Farven  er  grøn  eller  blaagrøn ,  lysere  eller  mørkere  efter 
de  Planter,  paa  hvilke  Larven  lever.  Paa  Kyggen  har  den 
6  fine,  hvide  Længdelinjer  samt  en  gullig  Linje  over  Fød- 
derne. Hovedet  er  brunlig  grønt  med  sorte  Sider.  Hist  og 
her  findes  enkelte  Børstehaar,  medens  Larven  ellers  er  nøgen. 
Sommerfuglen  flyver  fra  Maj  til  November  og  optræder 
med  mindst  to  Generationer  om  Aaret.  Den  overvintrer 
i  Almindelighed  som  halvvoxen  Larve,  men  undertiden  som 


Pig.  -2!».    Gammauglen  (Plusia  gamma).  Sommerfag]  og  Larve 
i  efter  Taschenberg). 


Æg,  Puppe  eller  fuldt  udviklet  SommerfugL  Som  en  Følge 
heraf  kan  man  træffe  Larverne  til  enhver  Aarstid,  men 
hyppigst  fra  Slutningen  af  Juni  til  Midten  af  August. 
Hunnen  lægger  ca.  400  Æg  enkeltvis  paa  Bladene  af  de 
mest  forskjellige  Planter,  hvoraf  Larverne  ernærer  sig,  dog 
sjældent  paa  træagtige  Planter,  Korn  og  Græs:  deres  Ynd- 
lings! ede  blandt  dyrkede  Planter  er  Hor,  Hamp,  Kaps  og  alle 
andre  Kaalsorter,  Bælgplanter  og  Sukkerroer.  Paa  Grund  af 
den  grønne  Fan  e  falder  de  ikke  meget  i  Øjnene.  De  forpupper 


133 


sig  i  et  lost  Spind  paa  deres  Værtplante,  og  efter  2 — 3 
Ugers  Forlob  kommer  Sommerfuglen  frem  heraf.  Den  er 
meget  almindelig,  men  optræder  i  Reglen  temmelig  spredt, 
hvorfor  den  Skade,  den  foraarsager ,  ikke  bliver  meget 
iøjnefaldende;  kun  naar  den  enkelte  Aar  optræder  flokkevis, 
kan  den  fuldstændigt  afblade  Planterne.  Som  en  saadan 
Landeplage  optraadte  den  i  1879  over  hele  det  vestlige 
Evropa,  ligesom  den  i  1829  i  den  hollandske  Provins 
Groningen  i  Forening  med  den  lille  Ka  als  vær  mer 
(Pieris  Rapaé)  foraarsagede  en  Skade,  der  ansloges  til 
320,000  Holl.  Gylden.  Larverne  vandrede  skarevis  fra  den 
ene  Mark  til  den  anden,  overvindende  alle  Hindringer,  saa 
vel  naturlige  som  kunstige:  Hækker,  Grofter,  opstaaende 
Brædder  o.  s.  v.  Overalt  blev  Planterne  paa  deres  Vej  af- 
bladede; kun  Kornet  blev  staaende  urørt. 

Da  Larverne  sidder  lost  paa  Planterne,  lader  de  sig 
nemt  ryste  af.  Til  Indsamling  af  Larverne  er  der  i  Tysk- 
land konstrueret  en  Maskine,  der  fabrikeres  af  Zimmer- 
mann  &  C  o.,  Halle  a.  S.  Ved  Hjælp  af  Koste  fejes 
Larverne  ned  i  nogle  Trug  med  lodrette  Vægge,  hvoral'  de 
tømmes  ud  ved  Enden  af  hver  Plovfure.  Paa  mindre 
Arealer  kan  man  overlade  Indsamlingen  til  Hons,  der 
gærne  æder  Larverne. 

Humleuglen  (Flypena  rostralis  L.). 

Larverne  er  slanke,  lysegronne  med  et  gennemskin- 
nende, mørkt  Rygkar  og  to  fine  hvide  Sidelinjer  over 
Aandehullerne.  Længden  er  22  Mm.  De  lever  paa  Humle  og 
Brændenælder.  Paa  Grund  af  deres  livlige  Bevægelser  med 
Kroppen  til  Siderne  og  opad  har  man  kaldet  dem  Spring- 
larver. De  sidder  paa  Bladene  langs  en  af  de  kraftigere 
Ribber  og  æder  herfra  meget  hurtigt  Bladkjødet;  ofte 
spinder  de  Bladene  sammen  til  et  Hylsier  om  sig. 


134 


Jordugler  (Knoporme)  (Agrotis). 

Af  disse  findes  der  flere  Arter,  der  baade  i  Udseende 
og  Leveniaade  stemmer  temmelig  nøje  overens,  og  som 
derfor  her  vil  blive  behandlede  under  Et.  De  vigtigste  af 
disse  Arter  er:  Vintersæduglen  (A.  segetum  Tr.),  Ypsilonuglen 
(A.exclatnationisL.)  og  Hvedeuglen  *)  (A.  Trittet  L.). 

Jordugler  kaldes  disse  Sommerfugle,  fordi  deres  Larver 
udelukkende,  i  hvert  Tilfælde  om  Dagen,  arbejder  under 
Jorden;  ogsaa  i  Henseende  til  deres  Udseende  kan  denne 
Benævnelse  være  passende,  da  de  er  jordfarvede.  De  ud- 
voxede  Larver  kan  blive  indtil  50  Mm.  lange  og  er 
valseformede.  Farven  er  graalig  med  kun  lidet  iøjne- 
faldende Tegning.  Smaa  mørkere,  glinsende  Hornskjæl, 
hvert  med  et  Børstehaar.  er  fordelte  regelmæssig  paa 
Leddene,  saaledes  at  de  paa  Ryggen  danner  4  Længde- 
rækker og  paa  Siden  2,  idet  én  Række  ligger  over  de  sorte 
Aandehuller,  én  under  dem.  Over  Fødderne  og  paa  Bugen 
findes  ogsaa  flere  Rækker,  der  dog  kun  ved  Glans  ikke 
ved  Farve  adskiller  sig  fra  Bunden.  Karakteristisk  for 
Larverne  er  den  Maade,  hvorpaa  de  ruller  sig  sammen, 
nemlig  som  en  Spiral  med  Hovedet  i  Centrum.  Sommer- 
fuglene adskiller  sig  fra  alle  andre  Ugler  ved,  at  de  under 
Hvilen  ikke  holder  Vingerne  tagstillede  men  derimod  lodret 
ligesom  Dagsværmerne.  Forvingerne  er  askegraa  eller 
brunlige;  Bagvingerne  hos  Hannerne  snehvide,  hos  Hunnerne 
brunliggraa. 

Sommerfuglene  kan  træffes  hele  Sommeren  igjennem 
fra  Maj  til  ind  i  September,  dog  mest  i  Juni— Juli.  De 
flyver  om  Aftenen.  Æglægningstiden  retter  sig  efter  Flyve- 
tiden   (dog  lægges  de  fleste  Æg  i  August),  hvorfor  Larver 


i  Evedeuglen  kan  ogsaa  lægge  sine  Æg  i  Axene  af  Kornsorterne; 
dens  I, ;uvc  lever  da  paa  samme  Maade  som  Kvikuglens.  Dette 
opdagede  Linné  allerede  L750.  I  L777  optraadte  den  i  saa  stor 
Mængde  i  Sverrig,  al  deri  nogle  Rugax  kunde  tindes  2— .'>  Larver. 
Under  Aflæsningen  dryssede  Larverne  i  Massevis  af  paaGulvet. 
Flere  Steder  i  Østrig  er  disse   Larver  bemærkede  i  Bvedeax. 


135 


af  forskjellig  Størrelse  kan  træffes  samtidig  hele  Aaret 
igjennem.  De  lægger  deres  Æg,  der  ligner  Valmuefrø, 
enkeltvis  i  Jorden  i  Nærheden  af  Planter  eller  hyppigere 
paa  Blade  og  Stængler  ved  Grunden  af  Planten.  I  Løbet 
af  c.  14  Dage  kommer  Larverne  frem.  Om  Dagen  holder 
de  sig  altid  skjulte  nede  i  Jorden  og  æder  Rødderne  af 
forskjellige  Planter:  den  unge  Vintersæd,  Raps,  Kaal  o.  s.  v. 
eller  borer  sig  ind  i  Roer,  Beder,  Gulerødder  eller  Kar- 
tofler, i  hvilke  de  laver  dybe  Gange 
eller  som  de  fuldstændigt  udhuler;  jeg- 
har  saaledes  set  Foderbeder,  hvor  kun 
en  ganske  tynd,  rød  Skal  var  tilbage. 
Lever  de  paa  denne  Maade,  kommer  de 
vistnok  heller  ikke  om  Natten  frem 
over  Jordoverfladen.  De  Planter,  der 
staar  dybest  i  Jorden,  skades  ofte  mest, 
idet  Larverne  hyppigt  gnaver  den  øverste 
Del  af  Roden  helt  over,  saa  Toppen  let 
lader  sig  trække  af  saadanne  Planter. 
Jeg  har  saaledes  gjentagne  Gange  lagt 
Mærke  til,  at  Turnipssorter,  der  stod 
dybt  i  Jorden,  blev  helt  ødelagte,  me- 
dens de,  der  stod  højere,  ikke  blev 
standsede  i  deres  Væxt,  men  vel  kunde 
være  meget  ødelagte  af  Larvernes  Gnav. 
Lever  de  derimod  af  Rødder  af  Korn- 
sorter eller  af  Roer  om  Foraaret,  hvor 
Roen  endnu  ikke  er  dannet,  gaar  de  i 
Almindelighed  om  Natten  og  undertiden  om  Dagen  i  mørkt 
Vejr  op  over  Jorden  og  æder  de  overjordiske  Dele,  navnlig 
Hjærtet  af  Planterne;  undertiden  trækker  de  ogsaa  ligesom 
Stankelbenlarverne  Blade  eller  unge  Planter  med  sig  ned  i 
deres  Hule  under  Jorden.  Ofte  vandrer  Larverne  fra  en 
Plante  til  en  anden,  idet  de  nøjes  med  at  overbide  Hoved- 
roden; saaledes  kan  én  Larve  ødelægge  mange  Planter. 
Naar  Vinterkulden  begynder  at  indfinde  sig,  graver  Lar- 
verne sig  omtrent  4  Tommer  ned  i  Jorden,  nvor  de  laver 


Fig.30.  Vintersæduglen 
(Agrotis  segetum)  Som- 
merfugl og  Larve  (Knop- 
orm) (efter  Taschen- 
berg). 


136 


sig  en  oval  Hule;  her  overvintrer  de  i  Almindelighed  som 
Larver,  sjældnere  som  Pupper.  Om  Foraaret  kan  de 
endnu  i  nogle  Uger  gjere  Skade,  inden  de  forpupper  sig  i 
Jorden. 

Som  Middel  mod  disse  Larver  maa  Indsamling  anbe- 
fales: paa  Roemarker  har  man  saaledes  ladet  Børn  følge 
dem,  der  gravede  Roerne  op,  og  indsamle  Larverne,  der  i 
Almindelighed  sad  ved  hver  Roe;  i  Følge  en  Opgivelse  fra 
England  indsamledes  der  paa  denne  Maade  af  hvert  Barn 
tusinde  Larver  om  Dagen.  Paa  Marker,  hvor  der  skal 
saaes  Vintersæd,  bør  man,  hvis  de  er  stærkt  angrebne,  "saa 
denne  saa  sent  som  muligt,  for  at  Larverne  kan  være 
gaaede  i  Vinterdvale,  inden  Kornet  spirer.  Ved  Efterårs- 
pløjningen vil  ogsaa  en  stor  Del  af  Larverne,  naar  de 
kommer  frem  for  Dagens  Lys,  blive  et  Bytte  for  Fugle, 
ligesom  naturligvis  Indsamling  efter  Ploven  med  Held  vil 
kunne  anvendes.  Svin  skal  ogsaa  om  Efteraaret  kunne 
benyttes  til  at  rode  Larverne  op  af  Jorden  og  æde  dem. 
Er  Vintersæden  allerede  om  Efteraaret  stærkt  odelagt,  bør 
man  pløje  den  ned  og  saa  paany,  efterat  Jorden  er  renset. 
Skal  Jorden  først  benyttes  om  Foraaret,  og  der  saaledes 
kan  blive  Lejlighed  til  en  sen  Pløjning,  maa  denne  endelig 
være  dyb,  for  at  man  kan  naa  ned  til  Larverne  i  deres 
Vinterkvarter.  Indsamling  ved  Lygter  om  Natten  tilraades 
ogsaa,  men  kan  dog  vel  kun  faa  praktisk  Anvendelse  paa 
mindre  Arealer  f.  Ex.  i  Haver.  Varm  Gjodning,  navnlig 
Hestegjodning  skal  tiltrække  Larverne,  hvorfor  det  maa 
fraraades  at  benytte  saadan  paa  stærkt  hjemsøgte 
Marker;  kunstig  Gjodning  vil  i  saa  Tilfælde  være  at  an- 
befale. 

Knopormene  er  udbredte  paa  den  nordlige  Halvkugle 
i  et  Bælte  fra  den  04.  til  den  40.  Breddegrad  fra  Nord- 
amerika over  Evropa  til  Asien.  Her  i  Landet  gjer  de 
hvert   Aar  stor  Skade. 


137 


Kartott'elboreren 

(Hydroecia  micacea  Esp.) 

Sommerfuglen  har  rødlig 
graabrune  Forvinger;  den  er 
almindelig  udbredt  paa  fugtige 
Enge  i  August  og  September. 
Larven  er  graalig  kjodfarvet 
med  rødlig  Ryglinje;  Siderne 
er  gullige  med  en  sortprikket 
Fodstribe;  Hovedet  er  rod- 
brunt. Den  overvintrer  som 
Larve.  S  trom  siger  om  den, 
at  den  i  Maj  og  Juni  findes 
i  Stængler  og  Rodder  af  Sump- 
planter f.  Ex.  Glyceria  specta- 
bilis.  I  1893  blev  den  flere 
Steder  i  Holsten  funden  bo- 
rende i  de  nedre  Dele  af  Kar- 
toffelstængler, især  i  de  tid- 
ligere Sorter. 


Fig.  31.    Kartoffelboreren  (Hydroecia 

micacea).  a  Larve  i  en  udhulet 
Stængel,  6  Pupe  i  Spind,    c  Sommer- 
fugl (efter  fod  Schilling). 


Nætugleii  (Naenia  typica  L.) 

er  en  gulgraa  Natsværmer  med  graabrune,  gulplettede  For- 
vinger. Larven  naaer  en  Længde  af  henved  50  Mm.,  er 
graabrun ,  mork  paa  Ryggen ,  lysere  paa  Bugen  med  en 
bred  rødliggraa  Fodstribe  under  de  hvide  Aandehuller.  Den 
er  tykkest  bagtil  og  aftager  jævnt  i  Tykkelse  mod  For- 
enden ;  det  næstsidste  Led  er  højere  end  de  øvrige.  Uglen 
flyver  i  Juni — August,  men  ses  ikke  om  Dagen.  Larverne, 
der  kommer  frem  i  Slutningen  af  August,  æder  paa  denne 
Tid  og  det  følgende  Foraar  Bladene  af  en  Mængde  for- 
skjellige  saa  vel  træagtige  som  urteagtige  Planter:  saaledes 
nævnes  baade  Græsser  og  Kornsorter. 


138 


Kvik-  eller  Axuglen  (Hadena  basilinea  W.  V.) 

er  en  c.  20  Mm.  lang  Sommerfugl  med  lyst  rødliggraa 
Forvinger  og  graabrune  Bagvinger.  Larven,  der  naaer  en 
Længde  af  30—35  Mm.,  er  brungraa  med  fem  hvidlige 
Længdelinjer. 

I  Maj  og  Juni  flyver  Sommerfuglen ;  Parringen  fore- 
gaar  om  Natten,  hvorefter  Hunnerne  afsætter  deres  Æg- 
samlede  paa  Blade  og  Stængler  af  Græs,  af  hvilke  Larverne 
strax,  naar  de  slipper  ud  af  Æggene,  begynder  at  æde. 
Her  skal  de  dog  ikke  gjore  nogen  videre  Skade,  men  ofte 
lægger  Hunnerne  Æggene  paa  Kornsorterne,  og  Larverne 
æder  sig  da  ind  i  de  bløde  Korn  og  lever  af  disse;  naar 
de  bliver  større  og  ikke  kan  faa  Plads  i  Kornet,  tager  de 
Plads  mellem  Avnerne  og  æder  fra  Oven  af  videre  af 
Kornene,  selv  efter  at  disse  er  blevne  haarde.  Larverne 
overvintrer  og  æder  om  Foraaret  videre  af,  hvad  der  fore- 
findes, Græs  eller  ung  Sæd,  eller,  hvis  den  er  fort  med 
ind  i  Laden,  Kornet,  naar  man  ikke  ved  tidlig  Tærskning 
hindrer  den  deri. 

Er  Larverne  til  Stede  i  stor  Mængde,  vil  man  ved 
Indkjorslen  kunne  feje  en  Mængde  sammen  og  tilintet- 
gjøre  dem.  I  det  Frie  overvintrer  Larverne  i  Jorden  eller 
under  Stene,  hvorfor  Stubben  hurtigst  muligt  maa  ned- 
plojes.  Den  er  meget  almindelig  her  i  Landet,  men  An- 
greb paa  vore  Kornsorter  er,  saa  vidt  vides,  ikke  iagttaget. 
Fra  Norge  berettes  der  af  Se  hov  en,  at  den  angriber  alle 
fire  Kornsorter. 

Ganske  paa  samme  Maade  lever  den  sjældnere  mat- 
tegnede  Natugle  {Hadena  sordida  Bkh.),  hvis  Larve  er 
brun  med  mørke  Længdelinjer*).  Paa  Græsser  og  paa  Vinter- 
sæden, efter  Overvintringen  især  paa  de  grønne  Ax,  lever 
Larven  af  Eremobia  ochroleuca  Esp.,  der  er  bleggrøn  eller 

:i  <  »iii  Larven  af  H. scolopacina  Esp.  skriver  Strom:  Den  Lever 
paa  Græs  og  Græsrødder,  men  gaar  undertiden  ogsaa  om  Dagen 
(i))  paa  Græsstraaene  og  synes  isår  at  fortære  Toppen.  Den  er 
skifergraa  med  lysere  Ryg   og  Rygsidelinjer. 


139 


gulgrøn  med  to  matgraa  Rygsidelinjer  og  en  hvid,  foroven 
sortkantet  Fodstribe  over  de  sorte  Aandehuller.  Længden 
er  32  Mm. 


Græsstraa-Uglen  (Hadena  strigilis  L.). 

Larven  er  smudsig  hvidagtig  eller  gulbrun,  paa  Ryggen 
rodlig  med  hvid  Ryglinje;  Sidelinjerne  rodagtige.  Den 
lever  i  Græsstraa,  navnlig  Hundegræs,  som  den  udhuler 
til  helt  ned  i  Roden.  Ved  sin  Gnaven  i  Stænglen  bringer 
den  Axene  til  at  visne  paa  lignende  Maade  som  Halm- 
hvepsen gjor  det.  Paa  samme  Maade  lever  Larven  af 
Hadena  bicoloria,  der  er  bleggul,  paa  Ryggen  rodlig,  uden 
Linjer*). 


Stængeluglen  eller  flvidaxuglen  {Hadena  didymaEsj).)**). 

er  brungraa  med  lysere  eller  mørkere  rødligbrune,  flammede 
Forvinger:  Nyremærket  har  en  hvid  Indfatning.  Larven 
er  26  Mm.  lang,  grøn  med  to  rosenrøde  Længdelinjer  og 
en  gulagtig  Fodlinje  under  de  sorte  Aandehuller. 

Sommerfuglen  flyver  paa  den  Tid,  Kornet  skrider.  Den 
lægger  sine  Æg  mellem  Axet  og  Bladskeden;  Larven***) 
skal  nu  leve  enten  af  Kornene,  naar  disse  begynder  at 
udvikle  sig,  eller  krybe  ned  igjennem  Bladskederne  og  for- 
tære Saften,  der  skulde  ernære  Axet  samt  tilsidst  æde 
Straaet  over  ved  øverste  Ledknude,  saa  at  Axet  visner  og 
sidder  løst   i   Skeden.     Larven    findes   tillige   ofte  inde   i 


*    Larven    af   Elachista  Atricomélla    Stt,     se  Pag.  120)  der  som 

ung  minerer  i  Bladene  af  Eundegræs  o.a.,  borer  sig  senere  ind 

i  Stænglen  og  ned  i  Roden. 
**)  Linnés  Pyralis  secalis  er  muligvis  identisk  med  Hadena  didyma, 

med  hvilken  den  stemmer  overens  i   Levemaade,   muligvis  med 

Eremobia  ochroleucha  Esp. 
'*)  Schoyen:  De  for  Ager,  EngogHave  skadeligste  Insekter  og 

Smaakrvb.  L875. 


140 


Straaets  Hulhed,  idet  den  gnaver  sig  ind  igjennem  et  Hul 
i  Straaets  Ydervæg  og  kryber  ned  igjennem  Røret  med 
Hovedet  nedad.  I  tyske  Haandbøger  angives  det,  at 
den  borer  sig  ind  i  Straaet  af  Hvede,  Rug  og  Græsser 
foroven  og  udhuler  dette  ned  imod  Roden.  I  Folge  egne  og 
Dr.  E.  Rostrups  Iagttagelser  findes  der  her  i  Landet  af  og 
til  i  udhulede  Rugstraa  med  visne,  løse  Ax  en  grøn  Ugle- 
larve af  samme  Tykkelse  som  Straaet,  der  slutter  tæt  om 
Dyret,  som  sidder  indeklemt  og  kun  kan  skyde  sig  lang- 
somt frem  i  Røret,  der  forøvrigt  fyldes  med  Dyrets  Ex- 
krementer,  et  Angreb,  der  ser  aldeles  ud  som  Stængel- 
møllets. Om  dette  Dyr  er  Larven  af  Hadena  didyma  er 
tvivlsomt;  efter  Strøm  skal  dennes  Larve  nemlig  leve 
«paa  Græs,  om  Dagen  oftest  skjult  mellem  Stene  eller 
Rødderne»;  snarere  er  det  Larven  af  Eremobia  ochroleucha 
Esp.  Saa  vel  Hadena-Arterne  som  Eremobia  ochroleucha 
overvintrer  som  Larver. 


Roduglen  (Hadena  monoglypha  Hfn.). 

Larven  er  43  Mm.  lang,  smudsiggraa,  stærkt  glinsende. 
I  Juli  og  August  flyver  Uglen.  Den  lægger  sine  Æg 
enkeltvis  ved  Grunden  af  Græsplanter.  Larverne  kommer 
frem  i  Slutningen  af  August:  de  gjør  ikke  megen  Skade 
om  Efteraaret,  da  de  overvintrer  som  Smaa  efter  et  eneste 
Hudskifte;  men  det  følgende  Foraar  i  April  og  Maj  kan 
de  gjøre  stor  Ødelæggelse  paa  Enggræsser.  De  afbider 
Blade  og  Straa  ved  Grunden  og  kan  paa  denne  Maade 
lave  sig  hele  Gange  igjennem  Græsset.  I  Maj  forpupper 
de  sig.  Sommerfuglen  er  meget  almindelig  her  i  Lande! 
og  træffes  om  Dagen  siddende  paa  Plankeværker  og  Træ- 
stammer. Paa  samme  Maade  lever  Larverne  af  den  tegl- 
stensrode !Nat ugle  (Hadena  lateritia  Hfn.) ;  denne  er  mørke- 
graa  med  brune  Aandehuller  og  brunt  Hoved. 


141 


De  følgende  Arter  hører  til  en  Slægt,  der  staar  nær 
ved  den  foregaaende ,  men  adskiller  sig  fra  den  ved,  at 
Hunnen  ingen  Læggebraad  bar.  og  ved,  at  Øjnene  ikke 
er  behaarede.  Mamestra-Arterne  overvintrer  som  Pupper: 
Plejning  eller  Gravning  af  Jorden  om  Efteraaret  maa 
derfor  anbefales. 


Ærteuglen  {Mamestra  Pisi  L.). 

Larven  er  c.  45  Mm.  lang,  cylindrisk,  fløjlsagtig 
sortebrun  eller  mørkegrøn  med  to  brede  svovlgule  Længde- 
striber paa  Ryggen  og  en  smallere  paa  hver  Side.  Hovedet 
og  Bugen  er  rødlige.  Sommerfuglen  er  lys  rødbrun  med 
blaaliggraa  Tegninger;  den  flyver  i  Juni— Juli  om  Natten 
og  lægger  sine  Æg  enkeltvis  paa  en  Mængde  forskjellige 
Planter,  særlig  Bælgplanter :  Ærter,  Vikker,  Bønner,  Kløver 
o.  s.  v. ,  hvis  Blade  Larven  fortærer.  Naar  man  berorer 
denne,  slaar  den  først  frem  og  tilbage  med  Forkroppen 
og  lader  sig  derpaa  falde  til  Jorden,  hvor  den  ligger 
sammenrullet  en  Tid,  for  derefter  hurtigt  at  begive  sig  til 
en  ny  Plante.  Den  forpupper  sig  i  et  løst  Spind  i  Jorden 
og  overvintrer  som  Puppe;  denne  er  glinsende  sort.  Den 
er  almindelig,  men  i  Reglen  ikke  til  Stede  i  store  Masser, 
hvorfor  den  Skade,  den  gjor,  ikke  er  betydelig.  Optræder 
den  i  stor  Mængde,  bor  den  indsamles. 

Paa  Ærter  og  en  Mængde  andre  Planter  lever  paa 
lignende  Maade  Larven  af  Pileurtiiglen  (M.  Persicariae  L.): 
denne  Larve  kan  kjendes  paa,  at  den  sidste  Del  af  det 
ellevte  Led  er  højere  end  den  øvrige  Del  af  Kroppen. 
Hunnen  lægger  sine  20— 30  Æg  samlede.  Om  Dagen  kan 
man  hyppigt  se  Sommerfuglen  sidde  i  det  øvre  Hjørne  al 
Vinduer:  den  er  let  kjendelig  paa  det  kridhvide  Nyremærke 
med  sort  Kjærne.  Larven  er  grøn  eller  violetgraa  med 
mørkere  Tegninger,  nemlig  en  firkantet  Rygpiel  paa  1ste 
Ring.  en  trekantet  paa  4.  og  5.  og  en  aflang  rund  paa 
den  11. 


142 


Kaaluglen  {Mamestra  Brassicae  L.) 

har  glinsende  brune,  gullig  og  sort  marmorerede  Vinger. 
Larven  er  lysere  eller  mørkere  smudsig  grøn  med  en  lys, 
sortkantet  Ryglinje;  paa  Siderne  findes  i  Almindelighed 
en,  ofte  afbrudt,  lys  Sidelinje;  mellem  Ryg-  og  Sidelinje 
findes  der  paa  hver  Ring  en  sort  Skraastribe,  der  paa  den 
11.  Ring  flyder  sammen  til  en  bred  hesteskoformet  Tegning, 
bag  hvilken    der  i   Almindelighed    findes   en    lysere    Plet. 


Fig.  32.    Kaaluglen  (Mamestra  Brassicae).   Sommerfugl  og  Larve 
(efter  Taschenberg). 


Den  optræder  med  to  Generationer,  af  hvilke  som  sæd- 
vanligt Hostgenerationens  Larver  gjor  størst  Skade.  Af 
de  i  Jorden  overvintrende  Pupper  fremkommer  i  iMaj  den 
første  Generation.  Om  Dagen  holder  den  sig  skjult  og 
træffes  ofte  i  Værelser.  Den  lægger  sine  rundagtige,  rib- 
bede, grøngullige  Æg  enkeltvis  paa  Bladene  af  Kaalsorter, 
Foderbeder,  Salat  og  forskjellige  andre  Planter.    Efter  c.  14 


148 


Dages  Forløb  kommer  Larverne  frem  og  skjuler  sig  mellem 
Bladene.  I  Løbet  af  en  Maaned  er  de  udvoxede  og  gaar 
da  ned  i  Jorden  og  forpupper  sig.  I  Slutningen  af  Juli 
og  August  optræder  den  anden  Generation.  De  af  denne 
Generations  Æg  fremkomne  Larver  er  langt  talrigere  end 
den  første  Generations.  1  August,  September  og  Oktober 
finder  man  dem  paa  Kaal  og  forskjellige  Haveplanter 
(Georginer),  hvor  de  æder  Huller  i  Bladene,  saaledes  at  de 
lader  Ribberne  og  i  Reglen  ogsaa  Bladranden  blive  tilbage; 
da  de  optræder  enkeltvis,  ikke  som  Hvidsværmernes  Larver 
hobevis,  gjor  de  paa  denne  Maade  ingen  videre  Fortræd; 
men  senere  æder  de  sig  ind  i  Hvidkaals-  og  Blomkaals- 
hoveder  og  kan  her  gjøre  stor  Skade,  idet  de  rundt  om- 
kring i  disse  laver  sig  Gange,  der  fyldes  med  deres  Ex- 
krementer,  hvorved  Hovederne  begynder  at  raadne. 

Medens  de  endnu  lever  paa  Bladene,  kan  de  fordrives 
paa  samme  Maade  som  Hvidsværmerlarverne  (se  Pag.  149). 
Man  har  ogsaa  anbefalet  Sprøjtning  med  Sæbevand  eller 
Bestrøning  med  Kalk:  efter  nogle  Timers  Forløb  maa  der 
da  følge  Oversprøjtning  med  Vand.  Mod  Larver  i  Ho- 
vederne anbefales  rigelig  Vanding  med  Vand,  der  har  staaet 
i  to  Dage  over  Stenkultjære  og  trukket  Lugten  af  denne  i 
sig.  Naar  Vandet  fordamper,  fordunster  ogsaa  Lugten  fra 
Hovederne. 


Paa  Kaal  træffes  ogsaa  Larven  af  Geinyseuglen  (M.  olera- 
cea  L.),  der  har  rødbrune  Vinger  med  hvidrandede  Ugle- 
mærker, Nyremærket  i  Midten  lyst  brandgult.  Den  flyver 
kun  om  Natten.  Larven  er  grøn  eller  gulbrun  med  hvide 
Længdelinjer  og  en  Række  hvide,  sortkantede  Prikker  paa 
hver  Side.  Endvidere  liaasefoduglen  (M.  Trifolii  Rott.) 
der  hyppigt  ses  flyve  om  mellem  Blomster  solvarme  Ef- 
termiddage: Forvingerne  er  lyst  gulagtig  graa  med  rust- 
farvede Skygger.  Mærkerne  er  mørkt  kantede,  Nyre- 
mærket helt  eller  forneden  udfyldt  med  mørkt  skifer- 
graat.     Larven    er    gron  med    en    rod,    hvidkantet    Stribe 


144 


under  de  hvide  Aandehuller.  Endelig  kan  man  ogsaa  paa 
Kaal  træffe  Skræppeuglen  (Acronyda  Rumicis  L.),  en  mørke- 
graa  Ugle,  der  flyver  i  Maj — Juni  Larven  er  sortebrun, 
rustbrunt  haaret.  Paa  hver  Side  af  Ryggen  findes  en 
Række  hvide,  kantede  Skraapletter  og  en  hvidgul,  rod- 
plettet Sidestribe.  Ringene  er  besatte  med  rode  Vorter, 
og  paa  4.  Ring  findes  der  4  brune  Haarduske  i  en  Tværrad 
(Længde  34—38  Mm.).  Den  lever  paa  flere  baade  træagtige 
og  urteagtige  Planter. 

Larverne  af  de  to  nedenfor  nævnte  Sommerfugle  lever 
omtrent  som  Hadena  monoglypha  og  H.  lateritia  og  kan 
gjøre  stor  Skade  paa  Græsmarker  og  Enge. 

Fodergræsuglen  (Neuronia  popularis  F.). 

Forvingerne  er  lyst  sortebrune:  alle  Ribberne  fint 
hvide.  Larven  bliver  c.  50  Mm.  lang,  er  valseformet  og 
bliver  tyndere  baade  for-  og  bagtil;  den  er  fast  og  glin- 
sende, ligesom  ferniseret.  Paa  Ryggen  er  den  broncefarvet, 
fint  sorttærnet  med  tre  lysebrune,  hos  de  unge  Larver 
næsten  hvide  Længdelinjer;  Bugen  er  lys  graabrun  og  ved 
en  gul  Linje  skilt  fra  Ryggen.  Sommerfuglen  flyver  fra 
Slutningen  af  Juli  til  Begyndelsen  af  August  og  lægger 
c.  150  Æg  dybt  nede  mellem  Græsset  eller  paa  Græsrødderne, 
hvorfor  Hunnen  ogsaa  er  forsynet  med  en  Læggebraad. 
Larverne,  der  udvikles  samme  Aar  og  overvintrer  under 
Græs,  Stene  eller  i  Jorden,  begynder  dog  først  det  følgende 
Aar  (Maj,  Juni)  paa  deres  -Ødelæggelser.  De  æder  baade 
Blade  og  Straa,  men  altid  ved  Grunden  af  Planten,  hvorfor 
denne  hurtigt  helt  visner.  Kun  om  Natten  er  den  i 
Virksomhed,  medens  den  om  Dagen  ligger  sammenrulle! 
under  Sten.«  og  Jordklumper.  Den  forpupper  sig  i 
Jorden. 

Om  Natten  kan  Larverne  ved  Hjælp  af  Lygter  tindes 
og  indsamles:  ellers  er  der  intet  videre  af  gjøre  for  at 
komme  disse  Larver  til  Livs. 


145 


Græsuglen  (Charaeas  Qraminis  L.). 

Larven  er  lidt  mindre  end  Foregaaendes,  mere  graalig 
og  har  7  lyse  Længdestriber  paa  Ryggen  og  Siderne. 
Sommerfuglen  er  gul-  eller  rodligbrun  med  lyse  gul- 
agtige  Mærker.  I  Levevis  stemmer  den  med  den  Fore- 
gaaende,  men  optræder  mere  periodisk,  undertiden  spar- 
somt, andre  Aar  i  stor  Mængde.  I  saadanne  Aar  har 
man  paa  Grund  af  Mangel  paa  Fode  set  den  foretage 
Vandringer;  den  kan  da  anrette  betydelig  Skade  paa  Enge. 
I  Juli  og  August  flyver  Sommerfuglen  og  lægger  indtil 
200  Æg  i  mindre  Hobe  ved  Grunden  af  Græs-Stængler  og 
Blade.  Larven,  der  kommer  frem  efter  c.  3  Ugers  Forløb, 
holder  sig  skjult  under  Græs,  Stene  og  Jordklumper  og 
æder  kun  om  Natten ;  men  ligesom  Fodergræsuglen  er  det 
forst  det  følgende  Foraar  efter  Vinterhvilen,  at  den  rigtig 
tager  fat  og  ødelægger  Græsset,  indtil  den  i  Juni  Maaned 
forpupper  sig. 

Ligesom  Stankelbenlarver  er  det  navnlig  paa  ældre 
Enge  med  torvholdig  Bund,  at  den  gjor  Skade.  Schoyen 
tilraader  at  harve  Mosen  op  og  gjøde  med  Kalk  eller 
maaske  Gaskalk.  Petroleumsemulsion  kan  ogsaa  anvendes 
i  Forholdet  1  :  10. 

Paa  Græsrødder  lever  foruden  de  to  sidstnævnte  og 
de  tidligere  nævnte  Hadena-Arter  ogsaa  nogle  Hepialus- 
Arter:  H.  Humuli  L.  Hannens  Forvinger  er  glinsende 
hvide,  Hunnens  lyst  okkergule  med  teglrøde  Pletter.  Lar- 
ven er  gulagtig  hvid  med  brunt  Hoved  og  Nakkeskjold  og 
sorte  Prikvorter  og  Aandehuller,  Længde  40—44  Mm.  Den 
'æder  Rødderne  af  Humle,  Nælder,  Græs  og  udhuler  Gule- 
rødder. H.  lupulinns  L.  Hannen  er  rødlig  eller  gullig- 
graa,  Hunnen  mat  brungraa.  Larven  er  smudsig  hvidgul 
og  ligner  den  Foregaaende  meget,  men  er  lidt  mindre. 
Endvidere  Apamea  testacea  Hb.,  der  er  lyst  gulgraa:  Lui  ven 
er  smudsig  kjødfarvet  med  et  gulbrunt  Hoved :  Længde 
33  Mm. 

10 


146 


Dagsommer fugle  (Rhopalocera). 

Dagsommerfuglenes  Følehorn  er  kølleformede  og  ugre- 
nede.  Vingerne  er  store  og  holdes  under  Hvilen  lodret 
opad.  Undersiden  af  Bagvingerne  og  Forvingernes  Spids 
har  paa  Grund  af  Hvilestillingen  afvigende  Farve  og  Teg- 
ning; oftest  er  de  fint  marmorerede  og  tjener  til  at  bringe 
Dyret  til  at  falde  sammen  med  de  Gjenstande,  hvorpaa  det 
sætter  sig. 

Dagsommerfuglene  er  udprægede  Soldyr  og  flyver  mest 
om  Formiddagen;  længe  far  Solen  gaar  ned,  eller  naar 
Himlen  overtrækkes  med  Skyer ,  sætter  de  sig  til  Hvile. 
Larverne  er  i  Beglen  frit  levende.  Pupperne  indesluttes 
ikke  af  noget  Spind,  men  fæstes  ved  en  Traad  i  Bagenden 
eller  tillige  ved  en  Traad  om  Livet. 


Af  Dagsværmerne  vil  der  kun  være  Grund  til  at  om- 
tale Hvidsværmerne  (Pieridaé)  o:  de  almindelige,  hvide, 
sortplettede  Sommerfugle,  som  man  saa  hyppigt  ser  sværme 
solvarme  Sommerdage.  Deres  Larver  er  de  saakaldte 
Kaalorme,  som  afblader  Kaal  og  andre  Planter,  især  hø- 
rende til  de  Korsblomstredes  Famile.  3  Arter  af  denne 
Slægt  angriber  Kulturplanter:  Den  store  Kaal-Hvidsværmer 
(P.  Brassicae  L.),  den  lille  Kaal-Hvidsværmer  (P.  Rapae  L.) 
og  Raps-Hvidsværmeren  (P.  Napi  L.).  Af  disse  er  den  Første 
den  almindeligste,  hvorfor  vi  i  Beskrivelsen  holder  os  til 
denne. 


Den  store  Kaal-Hvidsværiner  (Pieris  Brassicae  L.). 

Begge  Vingeparrenes  Bundfarve  er  mælkehvid;  paa  For- 
vingerne er  Kanterne  sorte,  navnlig  det  yderste  Hjørne  og 
den  bageste  Rand,  hvorfra  den  sorte  Farve  breder  sig  over 
paa  Bagvingerne.  Hos  Hunnen  findes  desuden  to  runde, 
sorte  Pletter  paa  Midten  af  Forvingerne.  Larven,  der  naaer 
en  Længde  af  33  Mm.,  er  i  Begyndelsen  lysegrøn,   senere 


147 


gulgren  eller  svovlgul  med  en  Mængde  sorte  Pletter,  der 
paa  Siderne  flyder  saaledes  sammen,  at  der  dannes  en 
gullig  Længdelinje  paa  Ryggen  og  paa  hver  Side  over 
Fadderne.  Puppen  har  en  lignende  Farve  som  Larven; 
fortil  løber  den  ud  i  en  stump  Pandetap;  paa  Brystet  og 
Bagkroppen  rindes  der  lignende  fremspringende  Tappe. 
Den  hænger  lodret  paa  Plankeværker  eller  lignende  Steder, 
i  Almindelighed  med  Hovedet  nedad. 

Allerede  i  Maj  Maaned  sværmer  Sommerfuglene  og 
lægger  deres  Æg  hobevis  paa  Undersiden  af  Bladene  af 
Korsblomstrede,  mest  vildtvoxende,  da  der  ikke  er  mange 


Fig.    3.    Den  store  Kaal-Hvidsværmer  (Pia-i*   Brnxsicoc).     Æglæggende  Hun, 
Larve  og  Puppe  (efter  Ritzema  Bos). 


dyrkede  fremme  paa  denne  Tid.  Æggene  er  i  Begyndelsen 
gronlige,  senere  gule,  længderibbede  og  pæreformede. 
Efter  omtrent  14  Dages  Forløb  kommer  Larverne  frem, 
sidder  i  Begyndelsen  samlede  paa  Undersiden  af  Bladene 
mellem  Ribberne,  men  breder  sig  senere  over  hele  Planten, 
og  kan  endogsaa,  naar  der  ikke  er  tilstrækkelig  Næring 
paa  deres  Fodested,  opsøge  sig  en  ny  Foderplads.  Allerede 
i  Juni  Maaned  er  disse  Larver  udvoxede,  og  efter  en  kort 
Puppetilstand  kommer  i  Juli  Maaned  den  anden  Gene- 
ration frem  og  lægger  sine  Æg  paa  Kaal,  Turnips,  Ruta- 
baga,   Raps  og  andre  dyrkede  Korsblomstrede,    hvoraf  der 

10* 


148 


nu  findes  rigeligt  Forraad.  Larverne,  der  fremkommer  af 
disse  Æg,  er  det,  man  i  Juli  og  August  kan  træffe  i  saa 
stor  Mængde  paa  Kaal,  at  de  fuldstændigt  kan  afblade  den, 
saa  at  kun  de  kraftige  Ribber  bliver  tilbage.  I  August- 
September  forpupper  Larverne  sig  paa  Plankeværker,  Træ- 
stammer, Mure  o.  s.  v.,  hvor  de  overvintrer,  for  atter  om 
Foraaret  at  komme  frem  som  fuldtudviklede  Sommerfugle. 
Undertiden  kan  der,  naar  Vejret  er  smukt,  fremkomme 
endnu  en  tredje  Generation  om  Efteraaret.  Medens  Som- 
mergenerationen kan  gjore  overordentlig  megen  Skade  ved 
at  afblade  hele  Marker  med  Kaal  og  Rutabaga,  er  Foraars- 
generationen  mindre  skadelig,  for  det  Første,  fordi  den  for 
største  Delen  lever  paa  vildtvoxende  Korsblomstrede,  og  fol- 
det Andet,  fordi  denne  Generation  er  langt  mindre  talrig 
end  Sommergenerationen*),  der  udvikles  saa  hurtigt  og 
derfor  ikke  er  udsat  for  de  mange  Farer,  der  truer  hin  i 
Form  af  Kulde  (Alt,  hvad  der  ikke  har  forpuppet  sig, 
inden  Frosten  indfinder  sig,  vil  nemlig  dræbes),  Fugle 
eller  Snyltehvepse,  der  lægger  deres  Æg  saa  vel  i  Larver 
som  i  Pupper.  De  Første  hjemsøges  navnlig  af  Microgaster 
glomeratus,  som  man  kan  se  sværme  omkring  Larverne, 
der  bugter  Kroppen  frem  og  tilbage  for  at  undgaa  Snylte- 
hvepsenes Brod.  Med  denne  indføres  en  Mængde  Æg  i 
Larven,  der  derefter  maa  tjene  til  Føde  for  Snyltehvepsens 
talrige  Yngel;  først  umiddelbart  før  Forpupningen  vandrer 
Larverne  ud  af  deres  Værtdyr,  der  herved  dræbes;  uden 
paa  den   døde  Larve  forpupper   Snyltehvepsene  sig  nu  i 


')  Som  Exempel  paa  dennes  Talrighed  anføres  en  Beretning  fra 
Ringstedegnen  i  »Tidsskrift  for  Landøkonomi*  1885:  Ud  fra  en 
Skov  kom  der  en  umaadelig Sværm  af  hvide  Sommerfugle,  saa 
af  Meddeleren  red  som  i  et  stærkt  Snefog.  cSværmen  var  saa 
tæt,  at  man  vanskelig  kunde  se  Grjenstande  igjennem  den,  og 
jeg  antager,  at  den  havde  en  Bredde  af  en-  a  tohundrede  Men 
og  var  vel  dobhelt  saa  lang  .  Sværmen  slog  mil  over  en  Kue 
mark,  hvor  der  efter  nogle  Dages  Forløb  saas  Milliarder  af 
Mg.  De  heraf  fremkomne  Larver  blev  tor  en  stor  Del  for 
tærede  af  Stære  og  Krager. 


149 


gule  Kokoner.  Saadanne  Kokoner  maa  man  selvfølgelig 
vogte  sig  for  at  tilintetgøre,  da  Menneskene  i  Snylte- 
hvepsene har  et  af  deres  bedste  Værn  mod  Sommerfuglenes 
Overhaandtagen. 

Som  Middel  mod  Kaalorme  benyttes  Indsamling,  helst 
af  Æg  eller  Larver,  medens  de  endnu  er  unge  og  sidder 
samlede.  Fra  Amerika  anbefales  det  at  bestrø  Bladene 
med  en  Blanding  af  1  Del  Insektpulver  og  4  Dele  Mel 
eller  læsket  Kalk,  som  i  Forvejen  har  henstaaet  tillukket 
i  24  Timer,  for  at  Duften  af  Pulveret  kan  trække  godt 
ind  i  Blandingen.  Bestrøningen  foretages,  medens  Bladene 
er  fugtige,  helst  tidligt  om  Morgenen,  og  saaledes,  at  Lar- 
verne kommer  i  direkte  Berøring  med  Pulveret. 

Larverne  af  de  to  andre  Hvidsværmer-Arter  er  mat- 
grønne, fløjlsagtige,  26  Mm.  lange.  De  adskiller  sig  i 
deres  Levevis  fra  den  omtalte,  ved  at  Æggene  lægges 
enkeltvis,  og  ved  at  Pupperne,  der  optræder  noget  senere, 
anbringes  paa  Værtplanten.  Den  almindeligst  forekom- 
mende af  disse  to  Arter  er  Pieris  Bapae  L. 


6. 
De  Tovingede  (Diptera). 

De  Tovingede  har  en  stikkende  Sugemund,  der  i  det 
Ydre  ligner  de  Næbmundedes.  Underlæben  danner  ogsaa 
hos  disse  en  Snabelskede,  der  imidlertid  oventil  er  mere 
aaben,  hvorfor  den  lukkes  af  den  forlængede  Overlæbe; 
denne  er  hul  paa  Undersiden  og  danner  et  Sugerør,  der 
lukkes  nedentil  af  Kindbakkerne,  hvis  saadanne  er  til  Stede, 
og  ellers  af  Tungen.  Denne  er  hul,  og  igjennem  den 
ledes  Spyttet  ud,  saa  at  det  blandes  i  Føden,  inden  denne 
opsuges.  Stikkeredskaberne  er  hos  nogle  Kindbakker,  hos 
andre  Kjæber  eller  Tunge;  hos  flere  Tovingede  mangler 
imidlertid  Stikkeredskaberne,  og  Munden  kan  da  kun  be- 
nyttes som  Sugeredskab ,   saaledes  hos  Stuefluen ,   der  kun 


150 


lever  af  Vædsker,  som  er  frit  tilgængelige.  Bremserne 
(ikke  at  forvexle  med  Gedehamse  eller  Klæger,  som  det 
er  almindeligt  i  daglig  Tale)  tager  slet  ingen  Fode  til 
sig  som  udviklede  Insekter,  hvorfor  hele  Snablen  mangler. 
Brystringene  danner  et  fælles  Hele.  Kun  det  første  Vinge- 
par er  til  Stede;  som  Rest  af  det  andet  Par  kan  2  smaa 
Skjæl,  der  sidder  ved  Grunden  af  de  saakaldte  Svingkøller, 
betragtes. 

Til  de  Tovingedes  Orden  horer  Myg  og  Fluer;  det 
bedste  Kjendemærké  mellem  disse  er  Folehornenes  Længde: 
hos  Myggene  er  de  altid  veludviklede,  hos  Fluerne  derimod 
meget  smaa. 

Fluelarverne  er  Maddiker:  bløde,  hvide,  lemmeløse  og 
i  Reglen  hovedløse.  Pupperne  er  de  saakaldte  Tønde- 
pupper, saaledes  kaldte,  fordi  den  sidste  Larvehud  ikke 
afkastes,  naar  Dyret  forpupper  sig,  men  bliver  siddende 
som  et  tørt  Hylster  uden  om  Puppen.  De  fleste  af  de 
Myggelarver,  vi  her  beskæftiger  os  med,  er  ligeledes  hoved- 
løse Maddiker,  men  som  oftest  farvede:  gule,  gulligrøde 
eller  mønjerøde;  andre  Myggelarver  f.  Ex.  den  almindelige 
Mygs,  Stankelbenenes  og  Haarmyggens  har  derimod  et  lille 
rundt  Hoved.  Pupperne  er  som  oftest  fri,  ikke  indesluttede 
af  Larvehuden. 

Til  denne  Orden  hører  der  en  Mængde  Insekter, 
der  er  skadelige  saa  vel  for  Planter  som  for  Mennesker 
off  Dvr. 


Myg  (Nemocera). 

KaaKialmyggen  {Cecidomyia  Brassicae  Winn.) 

er  en  knap  lVs  Mm.  lang  Myg  med  en  mørk,  hist  og  her 
af  Behaaring  sølvglinsende  Forkrop ;  Bagkroppen  er  kjod- 
rød  med  sorte  Tværbaand,  Svingkøllerne  kjodrøde  eller 
rødgule.  Larven  er  2  Mm.  lang,  mælkehvid,  med  gennem- 
skinnende gul  Tarmkanal.    Den  lever  selskabeligt  fra  Slut- 


151 


ningen  af  Maj  til  ind  i  Juni  i  Skulperne  af  forskjellige 
Kaalsorter,  Kaps  og  Rybs  og  fortærer  Froene.  Skulperne 
svulmer  op  paa  de  Steder,  hvor  Larverne  opholder  sig, 
bliver  tidligere  gule  end  de  normale  og  springer  snart  efter 
op,  saa  at  Larverne  kan  falde  til  Jorden,  hvor  de  for- 
pupper sig.  Efter  10—15  Dages  Forlob  kommer  Myggene 
frem.  Rimeligvis  optræder  den  med  flere  Generationer  paa 
andre  Korsblomstrede. 

Den  hessiske  Flue  {Cecidomyia  destructor  Say). 

Hunnen  kan  blive  indtil  3V2  Mm.  lang  og  er  sort 
af  Farve,  dog  er  en  Del  af  Bugen  samt  Sommene  mellem 
Bagkropsringene    og    en    Længdestribe    paa    Oversiden    af 


F\g.  34.    Den  hessiske  Flue  (Cecidomyia  destructor), 
nat  Størrelse  og  forstørret  (efter  El.  Ormerod). 

Bagkroppen  blodrode*);  hele  Kroppen  er  beklædt  med 
sorte  Haar.  Hannen,  der  er  sjældnere  og  mindre  (knap  3 
Mm.  lang),  er  lysere  og  mere  smudsigbrun,  da  den  sorte 
Grundfarve  skjules  af  en  rodlig  gul  Behaaring.  Vingerne, 
hvori  der  kun  er  meget  faa  Ribber,  er  haarede  baade  paa 
Over-  og  Undersiden  samt  frynset  haarede  i  Randen ;  i 
Hvilestilling  rager  de  et  Stykke  udenfor  Bagkroppen,  hos 
Hannen  længere  end  hos  Hunnen.  Larven,  der  bliver  c.  3 
Mm.  lang,  er  i  Begyndelsen  valseformet,  gulrod  plettet: 
senere  bliver  den  mere  ægformet  og  glasklar.  Fedtlegemerne 
viser  sig  paa    hver    Side    som   en   kompakt,    gullig   hvid 


*)  Den  rede  Farve  forsvinder  næsten  fuldstændigt  efter  Døden. 


152 


og  i  Midten  skinner  Tarmkanalen  igjennera  med 
sit  gronlige  Indhold.  Puppen,  i  hvilket  Stadium  Dyret  er 
lettest  kjendeligt,  er  glat,  kastanjebrun,  i  Bagenden  kegle- 
formig  afstumpet,  i  Forenden  afrundet,  saa  at  den  ligner  et 
Horfrø,  hvorfor  den  i  England  gaar  under  Navnet:  Flax 
seed. 

I  Slutningen  af  April  eller  Begyndelsen  af  Maj  kommer 
Myggene  frem,  men  kun  i 
blikstille,  varme  Aftener 
ser  man  dem  sværme. 
Hunnerne  lægger  da  de- 
res Æg  (80—90)  en- 
keltvis eller  to  ad  Gangen 
paa  de  nederste  Blade 
af  de  endnu  unge  Hvede-, 
Rug-  og  Bygplanter. 
Omtrent  otte  Dage  efter 
eller  noget  længere,  hvis 
Vejret  er  køligt,  kommer 
Larverne  frem  og  glider 
ned  mellem  Straaet  og 
Skeden,  hvor  de  begynder 
at  suge  paa  Straaet  over 
sidste  eller  næstsidste 
Knæ,  hvorved  dette  paa 
det  angivne  Sted  visner 
og  skrumper  sammen. 
Her  forpupper  Larven 
sig  ogsaa,  naar  Kornet 
begynder  at  blive  modent. 
Straaet  knækker  let  paa  det  angrebne  Sted  af  Blæst  eller 
stærk  Regn;  er  Marken  stærkt  angreben,  kan  den  derfor 
komme  til  at  se  ud,  som  om  en  Flok  Kreaturer  havde 
traadt  den  ned,  eller  en  Haglbyge  havde  odelagt  den. 

1  August  — September  kommer  anden  Generation  af 
Myg  frem  og  lægger  sine  Æg  paa  den  unge  Vintersæd. 
Larverne  kryber  ned  imellem    Bladskederne  og  det  ganske 


Fig.  35.  Bygplante.  1  Straaet  knækket  som 
Følge  af  Angreb  af  den  hessiske  Flue  (Ceddo- 
myia  destructor).  3  »Skeden  bøjet  til  Side  for 
at  rise  lu  Pupper  over  et  Knæ  (efter  Kl. 
Ormerod). 


153 


unge  Straa  og  kan  foraarsage  Fortykkelse  ved  Grunden  af 
Planten,  der  ofte  dør,  især  hvis  der  er  riere  Larver  til 
Stede.  Allerede  for  Vinteren  er  Larverne  udvoxede;  de 
forlader  da  Planterne,  kryber  ned  i  Jorden  og  overvintrer 
her.  Forst  det  følgende  Foraar  forpupper  de  sig,  og  efter 
c.  14  Dages  Forlob  viser  de  fuldt  udviklede  Myg  sig. 

Vintergenerationens  Angreb  ligner  meget  Fritfluens, 
og  efter  Se  hov  en  skal  Sommergenerationens  Angreb, 
naar  Dyrene  ikke  er  til  Stede,  kunne  forvexles  med  Korn- 
jordloppelarvens;  dog  vil  det  angrebne  Sted  i  Almindelighed 
se  noget  fors kjelligt  ud,  da  Jordloppelarven  gnaver,  medens 
Myggelarven  suger;  ved  den  Forstes  Angreb  har  derfor 
gærne  det  knækkede  Sted  sønderrevne,  ofte  brunfarvede 
Kanter. 

Dyret  har  faaet  Navnet  den  hessiske  Flue,  fordi 
man,  da  den  efter  den  nordamerikanske  Frihedskrig  1778 
optraadte  meget  talrigt  i  Nordamerika,  —  rigtignok  fejl- 
agtigt —  mente,  at  den  var  slæbt  ind  med  Halm  af  de 
hessiske  Lejetropper.  Senere  har  den  navnlig  1850 — 57 
optraadt  meget  skadeligt  i  forskjellige  Egne  af  Nordamerika: 
i  Staten  New  York  foraarsagede  den  saaledes  i  1886  et  Tab, 
der  angives  til  100,000  Dollars.  1  flere  Egne  af  Tyskland, 
Østrig,  Rusland  og  Sydevropa  har  den  alt  i  en  længere 
Aarrække  optraadt  skadeligt,  fra  1886  ogsaa  i  England  og 
Skotland,  fra  Begyndelsen  af  Halvfemserne,  særlig  fra 
1892,  i  Norge. 

Her  i  Landet  mente  man  at  være  forskaanet  for  dette 
berygtede  Dyr  og  var  kun  bange  for,  at  den  skulde  blive 
indført  fra  Nabolandene;  men  i  1896  viste  det  sig,  at  vi 
alt  havde  Dyret  hos  os,  idet  jeg  i  Jylland  fandt  et  Par 
Exem piarer  paa  Byg;  senere  har  jeg  fundet  den  adskillige 
Steder  ligeledes  paa  Byg  baade  paa  Fyn  og  Sjælland ;  ogsaa 
paa  Rug  er  den  fundet  enkelte  Steder.  Rimeligvis  har  vi 
allerede  haft  den  i  mange  Aar,  men  saalænge  den  kun 
optræder  spredt,  lægger  man  ikke  videre  Mærke  til  den. 

Fra  Norge  meddeler  Schoyen,  at  den  kun  optræder 
med  én  Generation  og  kun  paa  Byg.    Det  Første  er  maaske 


154 


ogsaa  Tilfældet  hos  os  (i  hvert  Tilfælde  har  man  endnu 
ikke  truffet  paa  noget  Angreb  af  Vintergenerationen),  men 
Sommergenerationen  er ,  som  ovenfor  meddelt ,  funden 
baade  paa  Byg  og  Rug. 

For  at  hindre  Udbredelsen  maa  man  vogte  sig  for 
Indførsel  af  Halm  fra  Egne,  der  er  stærkt  angrebne.  Ved 
en  saadan  Indførsel  af  Halm,  maaske  kun  som  Emballage, 
forklarer  Frk.  Ormerod  den  pludselige  Optræden  af  Dyret 
i  Skotland  i  1886,  hvor  den  tidligere  aldrig  havde  været 
set.  Endnu  findes  den  som  sagt  kun  spredt  her  i  Landet; 
men  skulde  den  en  Gang  optræde  i  større  Mængde,  da 
maa  man  endelig  være  varsom  med  ikke  at  udbrede  de 
Pupper,  der  bliver  siddende  paa  Straaet  og  saaledes  føres 
med  i  Hus,  men  fodre  Halmen  op  saa  hurtigt  som  muligt, 
samt  opbrænde  alt  Affald  efter  Tærskningen  og  Rensningen 
og  ikke  føre  det  ud  paa  Møddingen,  da  der  kan  være 
mange  Pupper  heri.  Frk.  Ormerod,  der  har  iagttaget 
flere  Angreb  i  England  og  Skotland,  skriver  om,  hvorledes 
Straaet  ved  Tærskningen  let  knækker  over  ved  det  an- 
grebne Sted,  saaledes  at  Puppen  falder  ud  og  blandes  med 
Kornet.  Hun  nævner  som  et  Exempel  herpaa,  at  der  en 
Gang  i  én  Haandfuld  Affald  blev  talt  15  Pupper.  Endelig- 
er  det,  da  Dyret  ofte  bliver  siddende  paa  Stubben*),  af 
Vigtighed  at  pløje  Marken  umiddelbart  efter  Indhost- 
ningen,  en  Forholdsregel,  der  vil  kunne  benyttes  med 
Held  ogsaa  overfor  forskjellige  andre  Dyr. 


Hvedemyggeu  (Cecidomyia  Tritici  Kirby) 

er  en  lille  citrongul,  blødhaaret  Myg  med  en  meget  lang- 
Læggebrod.  Følehorn  og  Ojne  er  sorte,  Benene  smudsig- 
gule. Længden  fraregnet  Læggebrodden  er  c.  I1/*  Mm.; 
Brodden    kan    blive    dobbelt  saa  låner.      Hannen    er   lidt 


:,:i  I    Sommeren    l<s'.»'.t    fandt  jeg   saaledes   adskillige   Pupper   og 
Puppehuder  paa  Stubmarker. 


155 


mindre.  Larven  er  3  Mm.  lang,  i  Begyndelsen  glasklar, 
senere  gul  i  forskjellige  Skatteringer.  Forenden  er  spids, 
Bagenden  bredere;  det  næstsidste  konkave  Led  optager 
det  sidste  lille  firtandede  Led.  Paa  Siderne  træder  Aande- 
hullerne  i'rem  som  smaa  fremadrettede  Rør.  Den  ruller 
sig  kredsformig  sammen  og  kan  da  kaste  sig  et  langt 
Stykke  frem.     Puppen   er   citrongul   og   c.  IVa  Mm.  lang. 

I  Maj  eller  Juni  kommer  Myggene  frem  af  Jorden, 
hvor  der  det  foregaaende  Aar  har  været  Hvede  eller  Rug, 
og  her  finder  Parringen  Sted;  medens  Hannerne  bliver 
paa  deres  Fodested,  drager  Hunnerne  ud  for  at  opsoge 
Hvedemarker;  i  Nødstilfælde  tager  de  til  Takke  med  Rug 
eller  Kvik.  I  Skumringen  kan  man  se  dem  sværme  om 
Axene  for  at  lægge  Æg;  hele  Natten  igjennem  fortsættes 
dette.  Idet  Hunnen  gjennemborer  Avnerne,  lægger  den 
3—10  Æg  i  hver  Blomst;  naar  der  desuagtet  ofte  kan 
findes  flere  Larver  sammen,  indtil  30,  er  det,  fordi  flere 
Hunner  har  hjemsøgt  samme  Blomst.  Den  enkelte  Mygs 
Levetid  er  kun  et  Par  Dage,  medens  Myggesværmene  kan 
holde  sig  en  6—7  Uger;  paa  en  enkelt  Mark  holder  de 
sig  dog  kun  c.  14  Dage:  fra  Axene  begynder  at  skride, 
indtil  Blomstringen  begynder. 

Efter  8  Dages  Forløb  kommer  Larverne  ud  af  Æg- 
gene, glider  ned  til  Frugtknuden  og  begynder  at  suge  paa 
den.  Er  der  mange  Larver  i  én  Blomst,  bliver  denne 
gold;  er  der  færre,  kan  der  dannes  et  rigtignok  kun  lille 
og  ofte  vanskabt  Korn.  I  Begyndelsen  er  Angrebet  ikke 
meget  iøjnefaldende,  men  henimod  Høsten  giver  det  sig 
tydeligt  til  Kjende.  Ved  stærkere  Angreb  kan  hele  Axet 
være  goldt  og  tyndt;  det  holder  sig  da  opret  og  rager  op 
over  de  sunde,  og  efter  kort  Tids  Forløb  visner  baade  Ax 
og  Straa.  Ved  mindre  stærke  Angreb  dannes  der  kun 
Spring  i  Axene. 

Efter  3  Ugers  Forlob  er  Larven  udvoxet,  i  Regnvejr 
lidt  tidligere  end  i  tort  Vejr,  altid  i  Juli  eller  August: 
den    lader    sig    da    falde    til    Jorden,    arbejder    sig    nogle 


156 


Tommer  ned  i  denne  og  overvintrer  her  som  Larve.  Forst 
14  Dage,  for  Myggene  viser  sig,  finder  Forpupningen  Sted. 

I  1776  blev  den  første  Gang  iagttaget  i  England; 
senere  er  den  optraadt  saa  vel  i  Nordamerika  som  rundt 
om  i  Evropa.  1  Danmark  er  den  flere  Gange  optraadt 
hærgende. 

De  Midler,  man,  især  i  Nordamerika,  har  forsogt  at 
anvende  imod  den,  er  efter  J.  C.  Schiød  te*)  følgende: 

1)  At  soge  at  dræbe  de  æglæggende  Hunner  (paa  den 
Tid,  de  sværmer  over  Markerne)  ved  at  rage  med  Svovl. 
Man  antænder  Klude,  dyppede  i  smeltet  Svovl  og  fæstede 
paa  Stokke,  der  anbringes  rundt  om  paa  Marken,  især 
paa  Vindsiden.  Dette  gjentages  flere  Gange,  saa  længe 
Hveden  staar  i  Blomst.  2)  At  sage  at  hindre  Æglæg- 
ningen samt  dræbe  Æggene  og  de  spæde  Larver  ved 
Overpudring  med  Kalk  eller  Træaske  over  de  blomstrende 
Planter.  IV2  Fjerdingkar  Kalk  eller  Aske  angives  som 
tilstrækkeligt  for  en  Td.  Land.  Hvis  det  er  fornadent, 
gjentages  Overpudringen  to  eller  tre  Gange.  3)  Som  det 
virksomste  Middel  at  saa  tidligere  om  Efteraaret  og  senere 
om  Foraaret.  1  første  Tilfælde  vil  Kornet  være  blevet 
haardt,  inden  Myggen  kan  komme  til  at  lægge  sine  Æg, 
og  i  sidste  Tilfælde  vil  Myggen  være  forsvunden ,  inden 
Planten  kommer  i  Blomst. 

I  de  Egne  af  New-England ,  hvor  Hvedemyggen  har 
anrettet  størst  Skade,  har  man  maattet  beslutte  sig  til 
aldeles  at   opgive   at  dyrke  Vinterhvede  flere  Aar  i  Træk. 


Den  orangegule  Hvedemyg  {Cecidomyia  aurantiaca  Wagn.) 

er  en  lille,  knap  2  Mm.  lang,  orangegul  Myg  med  sorte- 
brune Følere  og  lysebrune  Ben.  Hunnen  har  en  kort,  ikke 
udskydelig    Læggebrod.      Larven    ligner   i    hoj    Grad    den 


Beretning   om    Angreb   af    Insekter   paa    Hvede.     Afgiven  til 
Indenrigsministeriet  af  Prof.  Schiødte.    November  1855. 


151 


Foregaaende  og  skifter  ogsaa  Farve:  er  først  glasklar,  senere 
bleg  og  tilsidst  intensiv  orangegul;  Puppen  har  samme 
Farve.  Den  lever  sammen  med  den  almindelige  Hvedemyg 
i  Hvede-  og  Rugax,  men  adskiller  sig  i  Levemaade  fra 
denne  ved,  at  Hunnen  ikke  kan  gjennembore  Avnerne,  men 
maa  skyde  Æggene  ind  mellem  disses  Spidser,  dernæst 
ved,  at  den  forpupper  sig  i  Axene,  medens  hin  forpupper 
sig  i  Jorden.  Som  en  Følge  heraf  kan  man  bedre  værge 
sig  mod  denne  end  mod  hin:  en  Mængde  Pupper  vil 
nemlig  kunne  findes  mellem  Tærskeaffaldet,  der  derfor 
maa  brændes  og  ikke  føres  paa  Møddingen. 

Saddelmyggen  {Cecidomyia  eqvestris  Wagn.) 

er  kirsebærrød,  gult  haaret  med  brune  Følehorn.  Bryst- 
stykket er  paa  Oversiden  sortebrunt,  Benene  brune.  Hun- 
nen er  3V2  Mm.  lang,  Hannen  noget  mindre.  Larven  er 
blodrød  med  kornet  Overflade,  og  Tarmkanalen  med  dens 
Indhold  skinner  igjennem  som  en  sort  Længdestribe; 
ligesom  hos  de  to  foregaaende  Arter  staar  A andehullerne 
ud  paa  Siderne  som  korte  Rør.  Larven  kan  ikke  springe ; 
dens  Længde  er  4—5  Mm.;  Puppen  er  blodrød,  3  Mm. 
lang. 

Myggen  sværmer,  før  Hveden  skrider  (i  Maj— Juni); 
den  lægger  sine  Æg  ved  Grunden  af  det  øverste  Blad,  og 
Larven  glider  da  ned  i  Skeden  og  anbringer  sig  over 
øverste  Knæ ;  idet  den  suger  paa  Straaet,  frembringer  den 
en  Fordybning  af  Størrelse  som  den  selv  med  ophøjede 
Rande;  navnlig  ved  Enderne  dannes  der  en  ophøjet  Tvær- 
vold. Er  der  flere  Larver  til  Stede,  kan  Skederne  blive 
oppustede.  Larvens  Sugning  skal  ikke  skade*)  det  an- 
grebne Straa,  hvorimod  den  fremkalder  en  rigeligere  Saft- 


Man  har  flere  andre  Exempler  paa,  at  Galledannelse  er  en 
Slags  Reaktion,  hvorved  Planten  bliver  modstandsdygtig  over 
for  Dyrenes  Angreb. 


158 


tilstrømning  end  normalt  til  dette  Skud,  hvad  der  vil  gaa 
ud  over  de  andre  Skud  paa  samme  Plante.  Ved  Hvede- 
hosten  falder  Larverne  til  Jorden,  hvori  de  overvintrer; 
forst  om  Foraaret  forpupper  de  sig. 

Galler  af  den  ovenfor  beskrevne  Form  har  jeg  flere 
Gange  fundet  paa  Byg  og  en  enkelt  Gang  paa  Rajgræs, 
men  som  oftest  var  de  tomme;  en  enkelt  Gang  har  jeg 
i  en  saadan  Galle  fundet  en  hvid  Maddike:  hvis  denne 
har  frembragt  Gallen ,  er  det  altsaa  ikke  Saddelmyggen, 
vi  her  har  at  gjøre  med.  Planterne  havde  tilsyneladende 
ingen  Skade  taget. 

Ærte- Galmyggen  (Cecidomyia  Pisi  Winn.). 

Den  2  Mm.  lange,  lysegule  Myg  lægger  sine  Æg  i 
de  unge  Bælge.  Larverne,  der  er  mælkehvide,  med  en 
gulliggrøn,  gjennemskinnende  Tarmkanal,  3  Mm.  lange, 
lever  i  Hundredvis  i  Bælgene  og  fortærer  Frøene.  De 
kan  bevæge  sig  springende.  Ved  Manglen  af  Hoved  vil 
de  let  kunne  kjendes  fra  Ærtesnudebillens  og  Ærteviklerens 
Larver. 

Bælgene,  der  er  beboede  af  disse  Myggelarver,  bliver 
gulplettede  og  brister  let;  Larverne  falder  da  til  Jorden, 
forpupper  sig  og  bliver  endnu  samme  Sommer  til  fuldt- 
udviklede Insekter,  der  overvintrer. 


1  Rap  s  skulper  lever  Larverne  af  Cecidomyia  ochra- 
cea  Winn.;  disse  bevirker,  at  Skulperne  svulmer  op,  og 
Frøene  ødelægges. 

1  Blomsterknopperne  paa  Kj  ællingetand  lægger 
Cecidomyia  Loli  Deg.  sine  Æg;  Larvernes  Sugning  bevirker, 
at  Blomsterne  ikke  springer  ud,  men  omdannes  til  for- 
tykkede, rodlige  Knopper. 

I  sammenfoldede  Kløverblade  lever  de  rodlig  gule, 
2  Mm.  lange  Larver  af  Klovcr-tialmyggou  (Cecidonyia  Tri- 
folii  Lw.). 


159 


Paa  Lucerne  og  andre  Seglebælg- Arter  lever 
Larverne  af  Cecidomyia  Onobrjchidis  Br.  i  sammenfoldede 
Blade,  der  omdannes  til  blege  eller  rødlige  oppustede, 
bælglignende  Galler. 

Koruskjænderen  {Cecidomyia  cerealis  Saut.). 

1  1813—16  optraadte  dette  Dyr  paa  Hvede-  og  Byg- 
marker i  Wurtemberg  og  anrettede  forfærdelige  Ødelæg- 
gelser paa  disse.  Amtsfysikus  Dr.  Sauter  har  givet  en 
Beskrivelse  saa  vel  af  Angrebet  som  af  Dyret,  hvilket  han 
gav  Navnet  Tipida  cerealis.  Beskrivelsen  er  noget  ufuld- 
stændig, men  i  hvert  Tilfælde  fremgaar  det  tydeligt  af  den, 
at  Kornskjænderen  er  en  Galmyg  (Cecidomyia).  Senere 
er  den  efter  Prf.  Cohns  Meddelelse  optraadt  hærgende  i 
Sommeren  1869.  Schøyen  omtaler  i  sin  Aarsberetning 
fra  1892  nogle  smaa  rode  Maddiker,  der  findes  paa  Byg 
ovenover  Knæene  mellem  Skede  og  Straa,  og  ved  at  tære 
paa  disse  bringer  begge  Dele  til  at  visne  og  raadne  bort. 
Han  mener,  at  disse  Larver  er  identiske  med  de  af 
Sauter  beskrevne,  og  tilføjer,  at  de  rimeligvis  er  al- 
mindelig udbredte  hvert  eneste  Aar,  men  kun  med  mange 
Aars  Mellemrum  optræder  i  saa  stor  Mængde,  at  man 
lægger  Mærke  til  den  Skade,  de  forvolder.  Her  i  Landet 
har  jeg  fundet  smaa,  røde  Maddiker  paa  Kug  og  Byg,  dels 
over  de  ovre  Knæ  mellem  Straa  og  Skede  eller  minerende 
paa  den  indvendige  Side  af  den  Sidste,  dels  nede  ved 
Grunden  af  Planterne  paa  samme  Maade  som  i  den  øvre 
Del  eller  i  de  smaa  visne  Skud;  ogsaa  i  Rugstub  har  jeg- 
fundet  dem.  Om  Skaden,  de  forvolder,  tør  jeg  ikke  med 
Bestemthed  udtale  mig;  hyppigt  var  Axene  svage,  med 
faa  og  daarlige  Korn,  naar  de  fandtes  over  øverste  Knæ, 
hyppigt  knækkede  Straaene,  naar  de  fandtes  ved  Grunden; 
men  om  dette  Fænomen  skyldes  disse  Larver,  er  usikkert; 
i  hvert  Tilfælde  kan  det  Samme  finde  Sted,  uden  at  disse 
er  til  Stede.  I  Henseende  til  Levemaade,  Størrelse  og 
Farve    stemmer    disse    Larver    med    de    af    Sauter    og 


160 


Schøyen   omtalte;    men  om   de   virkelig   er   Larverne  af 
den  berygtede  Kornskjænder,  er  tvivlsomt. 

Sauter  beretter  følgende  om  Kornskjænderen:  Larven 
er  mønjerød,  lidt  over  3  Mm.  lang;  den  lever  selskabeligt 
fra  nogle  faa  indtil  c.  60  mellem  Straa  og  Skede.  Hunnen 
lever  næppe  et  Degn  og  lægger  i  Lobet  af  dette  talrige 
Æg  mellem  Bladskederne.  Efter  omtrent  14  Dages  Forløb 
kan  man  allerede  med  blotte  Øje  bemærke  Larverne,  og 
efter  andre  otte  Dages  Forløb  begynder  Straaet  at  blive 
sygt.  I  den  fjerde  Uge  gaar  ødelæggelsen  frem  med 
Kæmpeskridt,  og  efter  endnu  otte  å  tolv  Dages  Forlob  er 
Marken  for  største  Delen  ruineret.  Efter  denne  Beskrivelse 
af  -Ødelæggelsen  er  det  intet  Under,  at  Sauter  tilraader 
en  saa  radikal  Kur  som  at  afmeje  Marken,  naar  Larve- 
angrebet begynder.  Omtrent  6—8  Uger  bliver  Larverne  i 
Skederne,  da  falder  de  til  Jorden,  gnaver  sig  ofte  flere 
Tommer  ned  og  laver  sig  en  lille  Hule,  hvori  de  som 
Larver  tilbringer  hele  Vinteren,  ja  undertiden  et  Par  Aar, 
inden  de  bliver  til  fuldt  udviklede  Insekter. 


Eng-Rævehalens  Galmyg  (OUgotrophus  Alopecuri  Reut.)*) 

er  IVa  Mm.  lang,  har  et  brunt  Bryst,  en  honning-gul 
Bagkrop  og  bleggule,  haarede  Vinger,  hvis  største  Bredde 
ligger  bag  den  anden  Tredjedel  af  deres  Længde.  De  ud- 
voxede  Larver  kan  naa  en  Længde  af  næsten  2  Mm.  og  en 
Bredde  af  l/s  Mm.  og  er  monjerode  eller  orangegule.  1 
Juni  Maaned  findes  Larverne  i  Eng-Rævehalens  Blomster, 
sædvanlig  1  i  hver;  findes  der  flere,  er  de  af  forskjellig 
Størrelse  og  stammer  aabenbart  af  Æg,  lagte  af  forskjellige 
Hunner.  Om  Foraaret  skal  Larverne  ernære  sig  af  Støv- 
korn ,  senere  hen  af  selve  Frøene.  Larverne  overvintrer  i 
Frøene  og  forpupper  sig  i  disse. 

Fra  England,   Sverris:  o«;  Finland  berettes  om  Ode- 


')  Enzio  Reuter:    Zwei   aeue  Cecidomyinen.     1895.    A.cta  So- 

cietatis  pro  Fauna  et  Flora  Fennica.  XI.    Nr.  8. 


161 


læggelser  af  denne  Myg.  Fra  Aaret  1893  har  den  optraadt 
meget  ødelæggende  flere  Steder  i  Jylland;  paa  Gaardbo- 
gaard  ødelagde  den  saaledes  nævnte  Aar*)  Froavlen  af 
Eng-Rævehale  i  den  Grad ,  at  Tabet  ansloges  til  mange 
Tusinde  Kr.  Noget  Middel  imod  den  har  man  desværre 
endnu  ikke  fundet. 

Larven    af    Asphondylia    luibellataruin    F.  Lw.    lever    i 
Gulerodsfrø,  der  omdannes  til  oppustede  Galler. 

Have-Haarinyggen  (Bibio  hortulanus  L.) 


er  en  glinsende  sort  Myg  med  en  mere  plumrTog  sammen- 
trængt Krop  end  de  Foregaaende,  hvorved  den  faar  en  Del 
Lighed  med  en  Flue.  Hunnen,  hvis  Rygskjold  og  Bag- 
krop er  gulligrod,  er  9  Mm.  lang,  Hannen  lidt  mindre. 
Larven  er  15  Mm.,  valseformet,  smudsig  graabrun,  forsynet 
med  et  sortebrunt  Hoved.  Paa  Midten  af  hver  Ring  findes 
der  en  Tværrække  af  bløde  Torne,  og  hver  Ring  er  desuden 
ved  Tværrynker  delt  i  tre  Afsnit,  hvorved  Larven  faar  et 
rynket  Udseende.  Puppen  er  fint  rynket,  valseformet, 
9  Mm.  lang  og  ligner  noget  en  Sommerfuglepuppe. 

I  Slutningen  af  April  eller  i  Begyndelsen  af  Maj 
kommer  Myggene  frem  af  Jorden.  De  færdes  i  Sværme; 
naar  det  er  godt  Vejr,  flyver  de  med  sti vt  nedhængende 
Ben,  naar  det  er  koldt,  sidder  de  ubevægeligt  paa 
Planterne  og  kan  da  let  afbankes.  Hunnerne  lægger 
deres  Æg  hobevis  indtil  Hundrede  og  derover  i  Jorden. 
Larverne,  der  arbejder  i  Fællesskab,  lever  af  Rødder, 
levende  eller  døde,  og  kan  paa  denne  Maade  gjore  stor 
Skade,  navnlig  i  Haver,  men  ogsaa  paa  Marker  f.  Ex.  Rug- 
og  Bygmarker.  Det  første  Aar  er  Skaden  ikke  stor;  forst 
det  følgende  Foraar,  naar  Larverne  er  udvoxede,  bliver 
Skaden  følelig.    Efter  nogle  faa  Ugers  Puppetilstand  kommer 


*)  E.Rostrup:   Oversigt  over  Landbrugsplanternes  Sygdomme  i 
1893.    Nr.  10. 

11 


162 


Myggene  frem.  Larvernes  Tilstedeværelse  i  Jorden  giver 
sig  til  Kjende  ved,  at  de  roder  denne  op,  saa  at  der 
dannes  smaa  Jordhobe  og  Huller,  som  Myggene  senere 
kommer  frem  af.  Ved  Hjælp  af  denne  Larvens  Arbejds- 
maade  i  Jorden  kan  man  i  hvert  Tilfælde  i  Haver  uden 
Vanskelighed  finde  dem  og  indsamle  dem;  paa  Marker 
derimod  lader  de  sig  vanskeligt  bekæmpe*). 


Stankelben  [Tipula). 

Larverne  af  denne  Slægt  lever  fortrinsvis  af  raadnende 
organiske  Stofler;  dog  er  der  riere  Arter,  hvis  Larver  an- 
griber Kulturplanter,  idet  de  navnlig  fortærer  disses  Rødder. 
Af   saadanne    skadelige    Arter    kan    nævnes:    T.  maculosa 


Fig.  36.    Stankelben  (Tipula  oleracea).    Fuldt  udviklet 
Insekt  og  Larve  (efter  Taschenberg). 

Hffmsg.   hovedsagelig   paa   sandet   Bund,    T.  oleracea  L.   i 
frugtbar  Havejord  og  T.  pratensis  L.  paa  fugtige  Enge. 

Stankelbenene  er  store,  meget  langbenede  Myg;  de 
stikker  ikke,  men  lever  af  Blomstersaft.  Deres  Larver  er 
rynkede,  graalige,  valseformede  Maddiker  med  et  lille  sort 
Hoved,  der  kan  trækkes  ind  i  forste  Brystring;  Munddelene 
danner  kraftige  Bideredskaber.  Den  bageste  Ring  er  for- 
synet  med   6  Vorter  og  to   store  A andehuller.     Længden 


*)  Flere  nærstaaende  Arter  kan  ogsaa  optræde  som  Skadedyr  paa 
Kulturplanter,  medens  det  ellers  mest  er  halvraadne,  vegeta 
bilske  Stoffer,  disse  Larver  lever  af. 


163 


er  20 — 30  Mm.  Puppen,  der  har  omtrent  samme  Størrelse, 
er  brun;  Vinger,  Lemmer  og  Folehorn  ses  liggende  tæt 
tiltrykt  til  Kroppen  ligesom  hos  en  Sommerfuglepuppe. 
Den  sidste  Kropring  er  bevæbnet  med  Torne,  hvoraf  der 
ogsaa  kan  findes  nogle  paa  de  andre  Ringe;  ved  Hjælp 
af  disse  Torne  arbejder  den  sig  op  igjennem  Jorden  mod 
Slutningen  af  Puppetilstanden.  Myggene  kommer  frem 
af  de  halvt  op  over  Jorden  ragende  Puppehylstre  fra  Juli 
til  henad  Eftersommeren.  Navnlig  i  September  Maaned 
ser  man  dem  sværme  dansende  om  med  Bagkropsspidsen 
bojet  ned  mod  Jorden  for  at  aflægge  Æggene  i  eller  paa 
denne.  Æggene  er  sorte,  langagtige,  noget  bojede.  Alle- 
rede om  Efteraaret  angriber  Larverne  Græsser  og  den 
unge  Vintersæd;  om  Vinteren  ligger  de  i  Dvale  i  Jorden, 
men  skal  undertiden,  naar  Markerne  dækkes  af  Sne,  kunne 
findes  liggende  i  Mængde  paa  denne,  forstyrrede  i  deres 
Vinterhvile.  Det  følgende  Foraar  tager  de  fat  med  for- 
nyet Kraft  og  æder  nu  af  Kornsorterne,  Græsser,  Klover, 
Roer,  Beder,  Kartofler,  de  fleste  Kjokkenvæxter  osv. ,  er 
altsaa  ikke  kræsne  i  Valget  af  deres  Næringsmidler.  Om 
Dagen  æder  Larverne  af  Rødderne,  om  Natten  kommer 
de  derimod  frem  og  æder  af  de  unge  Planter,  som  de 
fortærer  fuldstændigt,  eller  hvis  tiloversblevne  Rester  de 
trækker  med  sig  ned  i  Jorden.  I  Graavejr  kan  de  ogsaa 
om  Dagen  træffes  over  Jorden,  ellers  gaar  de  allerede 
meget  tidligt  om  Morgenen  ned  i  denne. 

Rundt  omkring  fra  horer  man  Klager  over  Stankel- 
benlarver. Fra  England  lyder  deres  Skudsmaal  endogsaa, 
at  de  er  Landmandens  og  Gartnerens  værste  Fjende.  Fra 
Norge  beretter  Schøyen  hvert  Aar  om  deres  Angreb  paa 
Kornmarker  og  Enge  særlig  i  Vestlandet.  I  Danmark 
gjor  de  ogsaa  hvert  Aar  Skade  paa  Roer,  Kornmarker  og 
Græs.  Næsten  altid  er  deres  Angreb  værst  paa  gamle 
Græsmarker  eller  paa  Afgrøder  efter  saadanne  *),  da  Hun- 
nerne særlig  ynder  at  lægge  deres  Æg  mellem  Græsrødder, 

*)  Buus  og  Rostrup:  Angreb  af  Stankelbenlarver  paa  en  Byg- 
mark.   Tidsskrift  for  Landøkonomi.    5.  R.   3.  B. 


164 


og  Larverne  her   uhindret  kan  faa  Lov  til  at  udvikle  sig. 
De  synes  at  trives  bedst  i  Nærheden  af  Kysterne. 

For  at  værne  Engene,  som  kan  odelægges  saaledes  af 
dem,  at  Græsset  ligger  som  et  lost  Dække,  der  med  Let- 
hed kan  trækkes  af  med  Haanden,  anbefales  det  at  dræne 
disse  og  i  det  Hele  holde  dem  i  god  Stand*). —  For  at 
hindre  Æglægningen  bor  man  ploje  Græsmarkerne  saa 
tidligt  som  muligt  efter  Høslet,  inden  Æglægningen  har 
fundet  Sted,  eller  f«r  Opplojningen  lade  Kreaturer  afgræsse 
dem,  saa  at  Jorden  kan  blive  trampet  fast  til,  hvorved 
den  bliver  uskikket  til  at  lægge  Æg  i;  ogsaa  anbefales  en 
Overgjodning  med  Gaskalk  eller  Salt  for  Opplojningen, 
da  dette  skal  bevirke,  at  Græsbunden  mister  sin  Tillokkelse 
for  de  æglæggende  Hunner,  ja  muligvis  ogsaa  tilintetgjor 
de  allerede  lagte  Æg.  —  For  at  udrydde  Larverne  an- 
befales det  samme  Middel  som  overfor  Smælderlarver, 
nemlig  at  gjode  med  billige  Rapskager.  Om  Natten  eller 
meget  tidligt  om  Morgenen  kan  man  ogsaa  dræbe  en 
Mængde  Larver  ved  Tromling,  og  dem,  der  ikke  dræbes, 
vil  den  haarde  Jord  bindre  i  at  arbejde  sig  ned  igjen,  saa 
at  de  vil  blive  et  let  Bvtte  for  insektædende  Fugle. 


Fluer  (Brachycera). 
Den  maaneplettede  Kartoffelflue  {Emnerus  iunulatus  Meig.) 

er  en  6— 7Vs  Mm.  lang,  metalgran  Flue  med  graa  Pletter 
paa  Siden  af  Bagkropsringene.  Larven  er  graagul,  8—10  Mm. 
lang.  Tidligere  har  den  kun  været  kjendt  som  skadelig- 
for  Hyacinter,  i  hvis  Log  og  Stængler  den  æder;  men  i 
de  senere  Aar  er  den  gjentagne  Gange  iagttaget  paa  Kar- 
tofler, hvis  Stængler  den  udhuler,  idet  den  begynder  et 
Stykke  under  Jorden  og  derefter  vandrer  opad,  hvad  der 
bevirker,  at  Stænglen  raadner  og  Løvet  visner. 


*)  Schbyen:    Beretning  om  Sygdomme  og  Skadedyr  for  1895. 


165 


De  følgende  4  Arter  horer  til  Blomsterfluerne  (An- 
thomyinae) ,  hvis  Larver  lever  under  højst  forskjellige 
Forhold:  nogle  i  Vand,  andre  i  Gjødning  og  atter  andre  i 
levende  Planter,  ja  én  og  samme  Art  kan  træffes  i  raad- 
nende  Plantestoffer,  i  Gjødning  eller  minerende  i  levende 
Planters  Blade  eller  Redder.  Formodentlig  føres  Larverne 
med  Gjodning  ud  paa  Markerne  og  giver  sig  her  i  Lag 
med  de    dyrkede  Planter. 


Kaalfluen  (Anthomyia  Brasskae  Bouché) 

er  6  Mm.  lang,  askegraa;  den  forreste  Del  af  Hovedet  er 
sølvhvidt  med  en  ildrod  Trekant.  Paa  Rygsiden  af  Brystet 
findes  der  hos  Hannen  tre  brede  sorte  Længdestriber,  paa 
Bagkroppen  én  saadan,  samt  sorte  Tværbaand.  Vingerne 
er  ved  Grunden  gullige,  ellers  hos  Hannen  røgfarvede,  hos 
Hunnen  glasklare.  Hele  Kroppen  er  hos  Hannen  tæt  besat 
med  sorte  Børster,  medens  der  hos  Hunnen  kun  findes 
meget  faa  saadanne.  Larven  er  9  Mm.  lang,  valseformet, 
glat,  gullighvid ;  sidste  Led  er  stumpt  og  skjævt  afskaaret, 
i  Randen  besat  med  10  smaa  Vorter.  Puppen  er  gullig- 
brun, fint  tværrynket;  Hovedenden  er  sort,  Bagenden  ligner 
Larvens. 

Tidligt  om  Foraaret  kommer  Fluen  frem;  den  lægger 
nu  en  Mængde  Æg  paa  de  underjordiske  Stængler  af  Kaal, 
Raps,  Turnips  og  Rutabaga ,  saa  dybt  som  muligt  nede  i 
Jorden.  Efter  10  Dages  Forløb  kryber  jLarven  ud  af  Ægget, 
borer  sig  ind  i  Stænglerne  eller  Roerne  og  laver  Gange 
under  Overhuden;  de  angrebne  Partier  gaar  efterhaanden 
i  Forraadnelse.  Paa  Plantens  overjordiske  Del  giver  An- 
grebet sig  til  Kjende  ved,  at  Bladene  bliver  blege  og  visner 
bort.  Som  Puppe  lever  den  2—3  Uger  i  Jorden;  8  Uger 
er  tilstrækkeligt  til  hele  Udviklingen  fra  Æg  til  fuldtudviklet 
Insekt,  hvorfor  den  kan  optræde  med  flere  Generationer. 
Den  overvintrer  som  Puppe  eller  som  fuldtudviklet  Insekt. 

For  at  bekæmpe  dette  Angreb  maa  man.  saa  snar! 
det  viser  sig,  optage  de  inficerede  Planter  og  brænde  dem 


166 


samt  i  Hullerne  strø  Gaskalk  eller  hælde  Vand,  blandet 
med  Guano ,  Lud  eller  et  andet  skarpt  Stof.  Frøken 
Ormerod  anbefaler  at  strø  Gaskalk  paa  hele  den  an- 
grebne Mark  om  Høsten  for  at  dræbe  Pupperne.  Dernæst 
maa  man  paa  en  af  disse  Dyr  inficeret  Mark  ikke  det 
følgende  Aar  dyrke  Planter  af  de  Korsblomstredes  Familie  *). 

Bedefluen  (Anthomyia  conformis  Fall.) 

ligner  meget  den  almindelige  Stueflue,  men  er  askegraa 
og  besat  med  Børster,  6  Mm.  lang.  Den  overvintrer  som 
Puppe  og  kommer  om  Foraaret  frem  og  lægger  sine 
Æg  paa  Undersiden  af  Bladene  af  de  unge  Sukker-  og 
Runkelroer.  Larverne,  der  i  udvoxen  Tilstand  er  8 — 9 
Mm.  lange,  borer  sig  strax  ind  i  Bladene  og  fortærer 
Bladkjodet  indenfor  Overhuden,  saa  at  de  visner.  Paa 
denne  Maade  kan  de  ofte  gjøre  følelig  Skade,  da  de  unge 
Planter,  der  endnu  kun  har  faa  Blade,  ikke  taaler  at  miste 
disse.  Larverne  gaar  fra  Bladene  ned  i  Jorden,  hvor  de 
forvandler  sig  til  rødligbrune  Tøndepupper,  af  hvilke 
Fluerne  efter  en  halv  Snes  Dages  Forløb  kommer  frem. 
Der  forekommer  derfor  ogsaa  hos  denne  Art  flere  Gene- 
rationer om  Aaret,  men  de  senere  Generationers  Angreb 
er  ikke  saa  farlige,  da  Roeplanterne  er  blevne  større  og 
derfor  bedre  taaler  Tabet  af  nogle  Blade. 

Tæt  Saaning  af  Roerne  maa  anbefales,  for  at  der  efter 
det  første  Angreb  endnu  kan  blive  et  tilstrækkeligt  Antal 
Planter  tilbage**). 

Korn-Blomsterfluen  (Anthomyia  coarctata  Fall.) 

er  6 — 7  Mm.  lang,  gullig  graa,  sortbehaaret.  Den  op- 
træder   med    to    Generationer    om    Aaret    og    gjør    Skade 


N)  Flere  andre  Fluelarver  kan  ogsaa  forekomme  i  de  underjordiske 
Dele  af  Kaal  og  andre  Korsblomstrede:  Anthomyia radicnin  M.eig., 
A.  gnava  Meig.,  A.  trimaculata  Bouché,  Lasiops  occulta  Meig. 

;  Som  Bladminérere  i  lieder  nævnes  ogsaa  Larverne  af  Anthomyia 
nigritorsis  Zett.,  Aricia  Betae  Holmgr.  og  A.  Spinaiiae  Holmgr. 


167 


paa  lignende  Maade  som  Fritfluen.  De  overvintrende 
Larver  lever  i  Hjerteskuddet  af  Rug-  og  Hvedeplanter;  i 
April-Maj  gaar  de  ned  i  Jorden  og  forpupper  sig.  Den 
anden  Generation  lever  paa  samme  Maade  i  Sommerhvede 
og  Byg. 

Lupinfluen  (Anthomyia  funesta  Kuhn) 

er  4V2  Mm.  lang,  brunligt  eller  hvidgraat  behaaret.  Pup- 
perne overvintrer  i  Jorden.  Fluen,  der  kommer  frem  i 
Midten  af  Maj ,  lægger  sine  Æg  paa  Lupinkimplanter. 
Larverne,  der  bliver  indtil  6  Mm.  lange,  æder  sig  ind  i 
Roden,  Stænglen  og  Bladene:  de  Sidste  visner,  Roden  og 
Stænglen  bliver  sorte,  og  Planten  dor  hurtigt. 

Tidlig  Saaning  af  Lupinerne,   helst  for  Udgangen  af 
April,  har  vist  sig  virksom  overfor  disse  Fluer. 

Gulerodsfluen  (Psila  Bosae  Fabr.) 

er  en  4—5  Mm.  lang,  glinsende  sort  Flue  med  gule  Ben  og 
gult  halvkugleformet  Hoved,  der  er  næsten  lige  saa  bredt 
som  Brystet.  Larven  er  5  Mm.  lang,  glat,  glinsende, 
gullighvid;  i  den  tilspidsede  Forende  ses  to  sorte  Mund- 
kroge, i  den  bredere  Bagende  to  sorte  Spidser  med  Aande- 
hullerne.  Puppen  er  lysebrun,  tværrynket;  dens  Bagende 
er  skjævt  afskaaren  og  ligesom  Larvens  forsynet  med  to 
korte,  sorte  Spidser;  den  overvintrer  i  Jorden.  Tidligt 
om  Foraaret  udvikles  Fluen  og  lægger  sine  Æg  i  Jorden 
ved  Grunden  af  Gulerodsplanter;  Larverne  vandrer  læn- 
gere ned  og  gnaver  Gange  i  den  nedre  Del  af  Gule- 
roden ;  Gangene,  der  er  smalle  og  brune  og  løber  i  Siksak, 
fyldes  efterhaanden  med  Exkrementer,  og  de  omliggende 
Dele  raadner.  Guleroden  mister  sin  sode  Smag,  bliver 
bitter  og  lugter  ubehageligt.  Ved  stærkt  Angreb  bliver 
Toppen  gul  og  visner;  trækker  man  en  saadan  Plante  op, 
ser  man  ofte  de  tynde  Larver  rage  frem  af  Roden.  En 
saaledes  angreben  Gulerod  kalder  man  i  daglig  Tale  orm- 
stukken.    Efter   kort   Tids  Forløb   er   Larverne   udvoxede, 


168 


gaar  ud  i  Jorden  og  forpupper  sig.  Hen  paa  Sommeren 
kommer  en  ny  Generation  frem,  som  strax  lægger  Æg 
paa  samme  Gulerodsmark,  og  de  derefter  fremkomne  Larver 


F%.  37.  Gulerodsfluen  (Psila  Ro- 
me).  1  Larve  i  nat.  Størrelse, 
2  forstørret,  3  Puppe  i  nat.  Stør- 
relse, 4  forstørret.  Gulerods- 
plante,  angreben  af  Gulerods- 
fluens Larver  (e)  (efter  Rit- 
zema  Bos). 


fortsætter    saaledes    de  Forstes    ødelæggelsesværk.     Fluen 
angriber  ogsaa  Turnips  og  Kutabaga. 

De  syge  Gulerodsplanter  bor  man  trække  op  saa 
tidligt  som  muligt,  medens  de  endnu  huser  Larverne  af 
første  Generation;  disse  oprykkede  Planter  kan  uden  Skade 
anvendes  som  Foder.  Ved  Oprykningen  maa  man  være 
forsigtig   over  for   de   friske  Planter,   der  staar  tæt  op  ad 


169 


de  syge:  passe  paa  ikke  at  beskadige  dem  og  lade 
dem  være  blottede  for  Jord,  da  et  aabent  Saar  vil  hid- 
lokke  Fluerne  af  anden  Generation.  I  det  Hele  maa  man 
arbejde  paa  at  forhindre,  at  Jorden  bliver  hullet  eller 
revnet,  da  dette  vil  lette  Insektets  Æglægning.  Maaske 
kan  man  paa  stærkt  angrebne  Marker  med  Held  anbringe 
et  tyndt  Lag  Kulpulver  for  at  hindre  Fluernes  Æglægning. 
Det  er  ogsaa  anbefalet  at  vande  Jorden  med  Gasvand  før 
Saaningen,  at  bestro  Planterne  med  Sod  eller  Torvesmuld, 
som  er  blandet  med  Karbolsyre  eller  Petroleum,  samt  at 
overbruse  med  Vand,  hvor  der  til  hver  Liter  er  sat  to 
Vinglas  Parafinolje  eller  med  Petroleumsemulsion  i  10 — 12 
Dele  Vand. 


Timothéfliien 

(Cleigastra  flavipes  Meig.) 

optræder  paa  Timothé  paa  lignende  Maade, 
som  Bygfiuen  paa  Byg;  dog  gnaver  den 
vist  sjældent  saa  dybt,  at  Straaet  angribes, 
hvorfor  Skridningen  ikke  hindres.  Æggene 
lægges  om  Foraaret  paa  det  overste  Blad ; 
Larven  arbejder  sig  ind  indenfor  Skeden  og 
angriber  Dusken  ovenfra.  Den  gnaver  sig  en 
Gang,  der  snor  sig  spiralformigt  ned  ad 
Dusken;  dog  kan  ogsaa  større  Partier  være 
fortærede  helt  rundt,  enten  Spidsen  eller  et 
Parti  midt  paa  Dusken.  I  Slutningen  af 
Juni  gaar  Larven  ned  i  Jorden  og  forpupper 
sig.  Kun  hvor  Timothé  dyrkes  til  Froavl, 
gjor  denne  Flue  Skade.    Den  er  overordentlig  *Ftø.  38.  Timothé, 

t      .      ,    ,.       ,  .    T         ,    ,  angrebet  af  Timo- 

almindelig  her  i  Landet.  théfluen  (cieiga. 

.-■tru  flavipes). 


Den  graa  Bygminérflue  [Hydrellia  griseola  Fall.) 

er  henved  3  Mm.  lang,  ertsbrun,  med  tæt  Behaaring,  der 
giver  den  et  graaligt  Udseende;   Svingkøllerne  og  Bagfød- 


170 


derne  er  gullige,  Øjnene  metalglinsende  grønne.  Larven 
er  lidt  over  2  Mm.  lang,  glasagtig,  tilspidset  mod  begge 
Ender;  bagtil  er  den  forsynet  med  to  Aanderer,  der  sidder 
paa  et  udskydeligt  Led;  paa  den  levende  Larve  ses  tydeligt 
to  store  Luftrorsstammer,  der  fortsætter  sig  fremad  fra 
Aandehullerne.  I  Forenden  ses  en  kort  Mundkrog  af 
Form  som  en  Stemmegaffel,  der  skydes  ud  og  ind  sam- 
men med  det  første  Led.  Puppen  er  mørkebrun;  i  For- 
enden er  den  afrundet,  medens  Bagenden  løber  ud  i  to 
Spidser. 

Larven  lever  minerende  i  Bladene  af  Byg,  Havre  og 
nogle  Græsser.  Paa  tidlig  saaet  Sæd,  hvor  Bladene  forst 
angribes  efter  Skridningen,  gjør  den  ingen  videre  Skade; 
men  finder  Angrebet  Sted  paa  et  tidligere  Stadium,  og 
Skeden,  der  indeslutter  Axet,  bliver  udsuget,  ødelægges 
Axet.  Fra  Egne  ved  Østersøens  Kyster  berettes  der  om 
store  Ødelæggelser,  foraarsagede  af  den  paa  sildig  saaet 
Byg.  ødelæggelsen,  hedder  det,  begynder,  naar  det  tredje 
Blad  er  udviklet;  de  angrebne  Blade  bliver  først  gulplet- 
tede,  derefter  gule  og  visne;  det  næppe  én  Fod  høje  Skud 
hænger  med  Spidsen,  og  Axet  gaar  til  Grunde  i  den  ud- 
tørrede Skede. 

Her  i  Landet  har  jeg  kun  set  ét  større  Angreb  af  den, 
nemlig  paa  Rajgræs  og  Fioringræs  i  Græsplæner*),  hvor- 
imod jeg  aldrig  har  fundet  den  i  Korn;  derimod  har  jeg 
gjentagne  Gange  fundet  Larver  og  Pupper  af  Ceratomysa 
denticornis  Panz.  i  Bladene  af  Byg  og  en  enkelt  Gang  af 
Havre.  1  Keglen  fandtes  de  i  den  øverste  Skede  og  svæk- 
kede undertiden  denne,  saa  Axet  havde  vanskeligt  ved  at 
skride  **). 


s)  Gartnertidende.    1897.   S.  142. 

:  Som  Minérere  i  Korn  og  Græsblade  nævnes  for  øvrigt  fol 
gende:  Agromyza  lateralis  Meig.,  A.  Graminis  Kalt.,  A.  lami- 
natet Lw.,  Phytomyza  cinereiformis  Hardy,  Ph.  atra  Meig., 
I 'li.  MUH  Kalt    og  Meromyza  saltatrix  Fb. 

I    Lucerneblade  minerer   Agromyza  nigripes  Meig.  og 
Phytomyza  affinis  Fall. 


171 


For  at  gjøre  Planterne  modstandsdygtige  overfor  An- 
greb af  Minérere  maa  man  anvende  rigelig  kvælstofholdig 
Gjodning. 


Deu  gule  Bygflue  (Chlorops  taeniopus  Meig.) 

er  en  3 — 4  Mm.  lang,  gul  Flue  med  en  kort  og  bred  Bag- 
krop. Folehornene  og  en  lille  Trekant  mellem  Øjnene  er 
sorte,  ligeledes  tre  større  og  to  mindre  Længdelinjer  paa 
Brystets  Rygside  og  fire  Indsnit  paa  hver  Side  af  Bag- 
kroppen. Fødderne  er  lidt  mørkere  end  Benene,  Sving- 
køllerne hvide  og  Vingerne  glasklare.  Larven  er  c.  6  Mm. 
lang,  gullighvid,  gjennemsigtig.  Puppen  er  gulbrun,  noget 
fladtrykt,  og  bliver  smallere  mod  begge  Ender. 

I  Midten  af  Maj  eller  lidt  senere  kommer  Fluen  frem 
og  lægger  Æg  paa  Hvede,  Rug,  Byg  og  nogle  Græsser. 
Den  opsøger  kun  saadanne  Planter,  hvor  Axene  er  ganske 
unge  og  skjulte  et  godt  Stykke  nede  i  Skeden.  Her  an- 
bringer den  sine  Æg  enkelt-  eller  parvis  paa  Bladene  tæt 
nede  ved  Grunden.  Larven  lader  sig  glide  ned  indenfor 
Skeden  og  begynder  strå?,  at  suge  paa  Straaet.  Ofte  be- 
gynder den  helt  oppe  i  Axet  og  arbejder  sig  saa  nedefter, 
idet  den  ved  sin  Sugning  frembringer  en  Fure  paa  den 
ene  Side  af  Straaet.  I  Begyndelsen  æder  Larven  kun 
Overhuden,  men  længere  nede  bliver  Furen  dybere,  for 
saa  atter  mod  den  nedre  Ende  at  nærme  sig  Overfladen. 
1  Slutningen  af  Juni   eller  Begyndelsen  af  Juli  forpupper 


I  Kløverblade:  Agromyza  carbonaria  Zt-tt.,  A.  Trifolii 
Kalt.  og  Phytomyza  atra  Meig. 

I  Bonn  er  og  Vikker:  Agromyza  scutellata  Fait.  og 
A.  Vieiae  Kalt, 

I  Ærter:  Phytomyza  Pisi  Kalt. 

I  Humle:  Agromyza  frontalis  Meig. 

I  Kartofler:  Agromyza  pusilla  Meig. 

I  Raps:  Phytomyza  femoralis  Br. 


172 


*Fig.  39.    En  Bygplante,  angreben 

af  den  gule  Bygflue  (Chlorops  tae- 

nioput).      Ved    Siden     af    denne 

Bygfluen  og  dens  Puppe  forst. 


Larven  sig  i  Furen ;  denne  er 
brunlig  og  dens  Rande  i  Reglen 
fortykkede.  I  Almindelighed 
fortykkes  ogsaa  den  under  det 
angrebne  Sted  liggende  Del  af 
Planten,  samtidig  med  at 
Længdevæxten  hæmmes  og 
Skridningen  ikke  finder  Sted; 
saaledes  angrebne  Planter  kjen- 
des  let  paa  deres  korte,  tykke 
Tenform.  Naaer  Axet  udenfor 
Skeden,  bliver  Kjærnerne  kun  faa 
og  daarlige,  ofte  ejendommeligt 
hornformede.  Kun  naar  Planten 
er  meget  kraftig  og  voxer  hur- 
tigt, kan  den  voxe  sig  fra  An- 
grebet, idet  Larven  ikke  taaler 
at  blottes,  men  torrer  ind,  naar 
den  kommer  frem  i  Luften  og 
Lyset. 

Hvede  siges  at  være  Fluens 
Yndlingsværtplante;  her  i  Landet 
har  jeg  dog  kun  truffet  den  paa 
Byg,  men  her  er  den  rigtignok 
ogsaa  meget  almindelig;  næppe 
en  eneste  Bygmark  gaar  helt 
fri  for  dens  Angreb;  men  Pro- 
centmængden af  angrebne  Plan- 
ter varierer  i  aller  hojeste  Grad; 
en  enkelt  Gang  har  jeg  set  en 
Bygmark  i  den  Grad  angrebet, 
at  ikke  et  eneste  Ax  var  skredet. 
Sildigt  saaede  og  daarligt  pas- 
sede eller  kolde  og  fugtige 
Marker  er  "som  Regel  mest 
angrebne. 

"Efter    c.  3    Ugers  : Forlob 


173 


kommer  Fluen  frem  og  opsoger  nu 
unge  Vintersædsplanter  eller,  hvis 
saadanne  ikke  findes,  Græs.  Paa 
disses  Blade  lægges  paany  Æg; 
Larven  bevæger  sig  ind  indenfor 
Skeden  og  derefter  stedse  dybere 
ned,  indtil  den  naar  Hjærtet,  hvor 
den  overvintrer.  Først  om  Foraaret 
giver  dens  Nærværelse  sig  imidlertid 
til  Kjende:  det  angrebne  Sted  for- 
tykkes ofte  i  ganske  overordentlig 
høj  Grad,  samtidigt  med,  at  Længde- 
væxten  hæmmes,  hvorfor  disse  Skud 
snart  overvoxes  af  andre  Planter 
eller  af  et  sundt  Sideskud. 

1  Keglen  optræder  paa  samme 
Egn  kun  én  af  Generationerne  paa 
Korn,  hvilket  er  en  naturlig  Følge 
af,  at  begge  Generationer  sjældent 
vil  finde  Kornplanterne  paa  det  for 
dem  egnede  Stadium  til  Æglægning, 
og  derfor  i  det  mindste  den  ene  Gene- 
ration maa  tage  til  Takke  med  Græs. 

Som  Middel  mod  den  gule  Byg- 
flues Angreb  maa  tilraades  tidlig 
Saaning  af  Vaarsæden  og  sildig  Saa- 
ning  af  Vintersæden ,  saa  at  den 
Første  er  naaet  for  vidt  frem  for 
Fluen ,  og  den  Sidste  endnu  ikke 
forefindes ,  naar  Æglægningen  skal 
finde  Sted.  Dernæst  er  det  her  som 
overfor  næsten  alle  Angreb  af  Vig- 
tighed, at  Jorden  holdes  i  god  Drift 
og  gjødes  rigeligt,  saa  at  Planterne 
kan  voxe  fra  Angrebet*). 


HP.r.- 

*Fig.  40.  En  Bygplante,  hvis 
Skede  er  aabnet,  saa  at  man 
ser  Furen  og  det  af  Bygtluen 
angrebne  Ax.  I  Furen  ses 
Pappen. 


*)  Andre  nærstaaende ,  men  betydeligt  mindre  Arter:   Uvedellucn 


174 


Fritfluen  (Oscinis  Frit  L.). 

Denne  Landmandens  værste  Fjende  blandt  Fluerne  er 
2 — 3  Mm.  lang,  metalglinsende,  sort  med  brun  Bug,  gule 
Fødder  og  lyse  Svingkøller.  Larven  bliver  c.  3  Mm.  lang, 
er  hvidlig  og  valseformet  med  spids  Hovedende.  Puppen  er 
glinsende  brun,  oval,  spidsest  i  Forenden,  i  Bagenden  for- 
synet med  to  stumpe  Kitinspidser.  Leddelingen  er  ikke 
meget  iojnefaldende,  Længden  er  c.  2  Mm. 

Fritfluen  optræder  i  Almindelighed  med  tre  Genera- 
tioner om  Aaret.  Foraars  g  enerationen  flyver  alle- 
rede i  Slutningen  af  April  og  Begyndelsen  af  Maj  og 
lægger  sine  rødlige  Æg  paa  unge  Havre-  og  Bygplanter 
(Sommerrug  og  -hvede  og  Græsser),  idet  den  klæber  et 
Æg  ad  Gangen  til  Undersiden  af  Bladene.  Efter  kort 
Tids  Forlob  kommer  Larven  frem  og  kryber  op  paa 
Oversiden  af  Bladet**),  videre  ned  i  Bladskeden  og 
søger  hen  til  Hjærtet,  som  den  enten  angriber  udvendigt 
fra,  eller  den  baner  sig  Vej  ind  i  Stænglen  og  arbejder 
sig  opad  mod  Spidsen;  et  saadant  Skud  bliver  selvfølgelig 


En  af  Fritfluelarver  angreben  Plante  kan  forøvrigt  se 
højst  forskjellig  ud,  eftersom  den  er  angreben  af  én  eller 
flere  Larver,  ligesom  ogsaa  Angrebet  afhænger  af  Plantens 
Udviklingstrin  og  Modstandskraft.  Bliver  Planten  an- 
greben paa  et  meget  tidligt  Tidspunkt,  eller  angribes  den 
af  flere  Larver,  visner  den  i  Keglen  og  raadner  bort;  er 
den  mere  modstandsdygtig,  eller  Angrebet  er  mindre 
stærkt,  holder  den  sig  grøn,  men  mister  Evnen  til  Længde- 
væxt,  hvorimod  den  fortykkes  og  danner  flere  Sideskud  end 

(Chloropn  lineata  Fabr.)  og  Ch.  Herpinii  (luer.  skal  frembringe 
lignende  Misdannelser,  den  Første  mest  paa  Hvede,  den  Sidste 
paa  Byg. 
**)  Efter  Krank  skal  de  unge  Larver,  for  de  vandrer  indenfor 
Skederne,  undertiden  opholde  sig  længere  Tid  paa  Bladene, 
hvor  de  ved  deres  Gnaven  frembringer  en  Mængde  blege,  syge 
Pletter. 


175 


normalt.     Saadanne  lave 
Planter  overvoxes  hurtigt 
af    de    sunde    og    bliver 
staaende  som  Græs  i  Bun- 
den.   Undertiden  ser  man 
et  af  Skuddene  voxe  lidt 
hojere  op   end  de  andre, 
men  det  øverste  Blad  er 
i  Keglen  gult,  da  Hjærtet 
er  angrebet.    Har  Planten 
været  videre  i  sin  Udvik- 
ling,   eller    er    ikke    alle 
Skuddene  blevne  angrebne, 
kan  et  enkelt  Straa  voxe 
videre  og  sætte  Ax,  men 
Kjærneudbyttet     af 
dette    er    i    Almin- 
delighed     daarligt ; 
ofte  rinder  man  Lar- 
ver   eller   Pupper    i 
de  visne  Skud*)  ved 
Grunden  af  en  saa- 
den  enlig  Top. 

Naar  Larven  skal 
til  at  forpuppe  sig, 
kryber  den  ud  og 
tager  Stade  indenfor 
de  ydre  Skeder.  I 
Slutningen  af  Maj 
eller  Begyndelsen  af 
Juni  finder  man 
denne     Generations 

pllnnm..  „f      j;™  *Fig.  41.     En   Havreplante,   angreben  af  Fritfluen 

r  UJipbl  ,  til        Uisse  (Oscinis  Frit).    Vod  Grunden  er  Skederne  fjernede, 

n /I  \7i  VI  ad  i    T  nhaf    nf  fi;l!l  at  llir  ses  lo  Pupper  i  uat.  Størrelse.   Ved  Siden 

UUWhlbb  1    IjOUei     til          uf  panten  en   Fritflue  og  dennes  Puppe  forst. 


*)  Saadanne  Larver  og  Pupper  i  visne  Skud  ved  Grunden  skyldes 
ofte  den  anden  Generation ;  der  kan  da  hyppigt  være  tiere  og 
det  ret  kraftige  Toppe. 


176 


*Fig.  42.      Toppen  af  en 

Havreplante  med  golde  Ax. 

Fritfluelarver  har  udsuget 

de  mælkede  Korn. 


en  halv  Snes  Dage  den  anden  Ge- 
neration, der  lægger  sine  Æg  enten 
som  den  første  paa  unge  Planter,  om 
saadanne  findes ,  f.  Ex.  vildtvoxende 
Græsser,  eller  i  unge  Skud*)  ved 
Grunden  af  Havre-  og  Bygplanter, 
i  hvilket  Tilfælde  de  ikke  skader  Plan- 
terne synderlig  (jeg  har  endogsaa 
fundet  saadanne  Planter  med  indtil 
6  kraftige  Toppe),  eller  paa  de  øverste 
Blade  af  ældre  Havre-  og  Bygplanter, 
der  endnu  ikke  er  skredne.  Larven 
arbejder  sig  nu  ned  til  det  unge  Ax, 
ind  mellem  Avnerne  og  udsuger  de 
endnu  mælkede  Korn ,  hvorved  en 
stor  Del  af  Toppen  kan  blive  gold**). 
Ogsaa  de  ældre,  haardere  Kjærner 
angribes  af  Larverne,  der  gnaver  Huller 
i  dem  og  forvandler  dem  til  et  brunligt 
Pulver.  Et  saadant  Angreb  ses  ikke 
udvendigt,  da  Avnerne  omslutter  Kornet 
paa  normal  Vis***).  Fra  dette  Angreb 
stammer  Linn é s  Benævnelse  Frit- 
flue, idet  »frit«  paa  svensk  betegner 
en  let  Vare. 

Denne  anden  Generation  kan  ogsaa 
give    Anledning    til    visne   Ax,    naar 


*)  Efter  Frank   skal  dette  Fænomen  især  vise   sig  hos  Planter, 

der  har  lidt  Hagelskade  eller  er  angrebne  af  Stængelaal, 

da  saadanne  Planter  har  mere  Tilbøjelighed   til  at  skyde  nye 

Skud  end  de  sunde  Planter. 
*)  Saadanne   golde  Ax    kan    ogsaa    skyldes   15  lad  lus   eller    ugun 

stigt,  især  for  køligt  Vejr  før  Skridningen;  men  i  saa  Tilfælde 

findes  de  altid  ved  Grunden  af  Toppen. 
'*) Angrebet  kan  dog  give  sig  til  KLjende  ved,  at  den  nedre  Inder 

avne  dækker  den  øvre,  medens  denne  paa  sunde  Ax  ses  som  et 

fladt  Legeme  paa  Kjærnens  furede  Side. 


177 


Larverne  ikke  angriber  Axene  men  Straaet  over  øverste 
Knæ;  det  visne  Ax  lader  sig  da  let  rykke  ud  af  Skeden. 
Det  overbrækkede  Straa  er  altid  galligt  og  sammenskrumpet 
ved  Angrebsstedet;  er  det  derimod  frisk,  ligesom  over- 
skaaret,  hvad  man  ikke  sjældent  finder  hos  vore  Korn- 
sorter og  nogle  Græsser,  har  Fritfluen  ingen  Skyld  heri; 
det  skyldes  da  vistnok  rent  mekaniske  Aarsager. 

Larverne  forpupper  sig  i  Axene  efter  c.  3  Ugers  For- 
løb, og  efter  en  kort  Puppetilstand  optræder  den  tredje 
Generation  i  August-September;  den  lægger  sine  Æg  paa 
unge  Planter:  Rug  eller  Hvede,  om  saadanne  findes, 
ellers  vildtvoxende  Græsser,  der  da  bearbejdes  ganske  paa 
samme  Maade  som  Vaarsæden  om  Foraaret. 
Larverne  forpupper  sig  om  Efteraaret  og  over- 
vintrer som  Pupper. 

Fritfluen  optræder  overmaade  almindeligt 
i  alle  Egne  af  Landet  og  gjor  overordentlig 
megen  Skade,  navnlig  paa  Havre.  Ligesom 
man  paa  en  Bygmark  aldrig  vil  søge  forgæves 
efter  Bygflueangreb ,  saaledes  gaar  det  med 
Fritfluer  paa  Havremarker.  I  hvor  høj  Grad 
de  er  angrebne,  varierer  ogsaa  her  af  de  samme 
Aarsager  som  hos  hin.  Et  enkelt  Sted  har  jeg- 
set  en  Havremark,  hvor  der  ikke  blev  udviklet  «,.    io    _,,, 

HFig.  43.    Ældre 

ét  Straa  og  alle  Planterne  holdt  sig  lave.  Bygkorn,  gna- 

Af  ovenstaaende  Beskrivelse  af  Fritfluens  ^de  af  Fritflue- 

larver. 

Levevis  vil  det  fremgaa,  at  det  er  af  stor 
Vigtighed,  at  Vaarsæden  saas  saa  tidligt  som 
muligt,  for  at  Planterne  inden  Fluens  Æglægningstid 
kan  være  voxede  fra  det  for  denne  gunstige  Stadium,  eller 
i  hvert  Tilfælde  være  naaede  saa  vidt,  at  Angrebet  ikke 
skader  dem  saa  meget;  ligeledes  at  Vintersæden  bor 
saas  saa  sent  som  muligt,  saa  Efteraarsgenerationen 
ingen  Rug-  eller  Hvedeplanter  finder  at  lægge  sine  Æg  i, 
men  maa  tage  til  Takke  med  vildtvoxende  Græsser.  For 
yderligere  Forsigtigheds  Skyld  bør  man  paa  Egne,  der 
lider  meget  af  Fritflueangreb,  skille  Vinter-  og  Vaarsæds- 

12 


178 


marker  fra  hinanden  ved  Planter,  der  ikke  hører  til  Græs- 
serne, f.  Ex.  Ærter,  Kløver,  Kartofler  ell.  a. 

Paa  denne  Maade  kan  man  for  en  stor  Del  holde 
Fritfluerne  borte  fra  sit  Korn,  men  man  udrydder  dem 
ikke  herved,  da  der  altid  vil  være  Græs,  hvori  de  kan 
lægge  deres  Æg.  For  at  udrydde  dem  foreslaar  Frank 
at  fange  dem  paa  følgende  Maade:  I  Slutningen  af  Au- 
gust eller  Begyndelsen  af  September  pløjer  man  nogle 
Furer  i  den  angrebne  Stubmark  og  saar  Rug  heri.  Til 
disse  unge  Planter  vil  nu  Fluerne  søge;  pløjer  man  dem 
derfor  ned  i  Oktober  eller  November,  vil  man  kunne  øde- 
lægge en  hel  Del.  Ligeledes  vil  Fluerne  søge  til  de  unge 
Rugplanter,  der  om  Efteraaret  kommer  op  af  de  Korn, 
der  bliver  liggende  paa  Markerne;  ved  Pløjning  af  Stub- 
marken vil  derfor  ogsaa  en  Del  Larver  dræbes. 

Har  Fluerne  om  Efteraaret  ødelagt  en  Vintersæds- 
afgrøde,  bør  denne  nedpløjes  inden  April  Maaned,  da  der 
ellers  fra  en  saadan  Mark  er  Fare  for  Invasion  paa  Vaar- 
sædsm  arkerne. 


D. 

Spindler  {Araehnida). 

Spindlernes  Legeme  bestaar  af  to  Afsnit,  idet  Hovedet 
og  Brystet  er  smeltede  sammen  til  ét  Afsnit,  Hovedbryst- 
stykket. Paa  dette  sidder  der  et  forskjelligt  Antal  af 
enkelte  Øjne,  2  Par  Munddele  og  4  Par  Lemmer.  Føle- 
horn findes  ikke.  Bagkroppen  kan  være  leddet  eller  uleddet. 
Blodkarsystemet  er  temmelig  højt  udviklet,  hvorfor  Luft- 
rørene helt  eller  delvis  er  erstattede  af  Lunger.  Forvandling 
gjennemgaas  i  Reglen  ikke.  Indenfor  Spindlernes  Klasse 
optræder  kun  Miderne  som  Planteædere.  Bagkroppen  er  hos 
disse  i  Reglen  uleddet  og  smeltet  sammen  med  Hovedbryst- 
stykket. Munddelene  danner  i  Almindelighed  en  stikkende 
Sugemund.  Miderne  gjennemgaar  en  Slags  Forvandling, 
idet  de  som  Larver  kun  har  2  eller  hyppigere  3  Par  Ben. 


179 


Spindemiden  ell.  den  rede  Spinder  (Tetranychus  telarius  L.) 

er  en  lille,  rødlig,  oval  Mide  af  1U  Mm. s  Længde.  Baade 
paa  Kroppen  og  Benene  sidder  der  en  Mængde  Borster, 
af  hvilke  tre  paa  Skuldrene  er  særlig  lange  og  iojnefal- 
faldende.  Lidt  foran  disse  sidder  der  paa  hver  Side  et 
lille  sort  øje.  Mellem  andet  og  tredje  Benpar  er  der  et 
større  Mellemrum ,  medens  første  og  andet  sidder  tæt 
sammen  ligesom  tredje  og  fjerde.  Foran  første  Par  Ben 
sidder  der  et  Par  korte  Kjæbepalper,  der  for  en  Del 
skjuler  Snablen,  der  ligger  rettet  nedad  og  saaledes  ikke 
kan  ses  ovenfra.     Æggene  er  hvide. 

Spindemiden  lever  ofte  i  stor  Mængde  paa  Under- 
siden af  Bladene  af  mange  forskj  ellige  Plante-Arter  under  et 
af  Dyret  selv  frembragt,  silkeglinsende  Spind.  De  angrebne 
Blade  faar  paa  Oversiden  hvidlige  eller  rødlige,  senere 
gule  eller  gulbrune,  gjennemskinnende  Pletter,  frembragte 
ved  Midernes  Sugning;  paa  Undersiden  findes  et  melet 
Lag,  dannet  af  Hudrester,  Æg  og  fastsiddende  eller  om- 
kringløbende  Mider,  der  Alt  dækkes  af  et  Spind,  dannet  af 
meget  fine  Traade.  Bladrandene  kan  ogsaa  bøje  sig  eller 
rulle  sig  ind.  Pletterne,  der  til  at  begynde  med  er  smaa, 
breder  sig  efterhaanden  over  Bladene,  saa  at  disse  til  sidst 
visner  og  falder  af.  Planten  faar  efterhaanden  et  sygeligt 
Udseende  og  hyppigt  ender  det  med,  at  den  gaar  ud; 
navnlig  er  dette  Tilfældet  med  yngre  Planter,  hvor  de 
unge  Blade  angribes,  efterhaanden  som  de  kommer  frem. 
1  tørt  og  varmt  Vejr  formerer  Miderne  sig  især  i  over- 
ordentlig høj  Grad.  De  optræder  paa  en  Mængde  Planter, 
saa  vel  træagtige  som  urteagtige;  af  Landbrugsplanter  er 
særlig  Bælgplanter,  Roer,  Kornsorterne,  Græsser  og  Humle 
hjemsøgte.  Henimod  Vinteren  bliver  deres  Farve  mere 
intensiv  rød.  De  overvintrer  i  Jorden,  under  vissent  Løv 
i  Stubben  eller  paa  træagtige  Planter  i  Knopperne  eller  i 
Revner  i  Barken. 

i  det  Frie  lader  der  sig  næppe  foretage  noget  mod 
dem,  medens  Tobaksrygning,  Rensning  med  Sæbelud  eller 

12* 


180 


koldt  Vand  alene  med  Held  kan  benyttes  overfor  dem  paa 
Potteplanter  i  Stuer  og  Væxthuse,  hvor  de  ofte  kan  gjøre 
megen  Skade;  ogsaa  frisk  Luft  er  gavnlig  for  saadanne 
angrebne  Planter. 


Andre  Mider  har  jeg  fundet  optrædende  som  Skadedyr 
paa  Havre  og  forskjellige  Græsser. 

De  af  Mider  angrebne  Havreplanter  var  lave  og  svage, 
Skederne  oppustede  og  rødlige,  og  oftest  skred  Planterne 
slet  ikke;  skete  dette,  var  Toppen  daarligt  udviklet  med 
faa  og  daarlige  Smaaax.  Angrebet  er  vist  ret  almindeligt 
her  i  Landet,  hvorimod  jeg  ikke  har  set  det  omtalt  i  Be- 
retninger andet  Steds  fra. 

Visne  Ax  paa  Græsser  er  et  meget  hyppigt  Fænomen; 
naar  disse  skyldes  Angreb  over  øverste  Knæ,  er  vistnok 
Mider  ofte  Aarsagen.  Straaet  er  da  udsuget,  saaledes  at 
der  hyppigt  kun  er  en  tynd  Stræng  tilbage,  dannet  alene 
af  Overhuden ,  hist  og  her  med  smaa  fortykkede  Partier, 
hvor  Vævet  ikke  er  suget  helt  ud.  Hele  det  angrebne 
Sted  ligger  krøllet  sammen  og  gaar  let  itu.  Blære- 
fødder (Thrips)  beskyldes  i  Reglen  for  at  være  Aarsagen, 
men  e.r  det  vist  næppe. 

Galmider  {Phytoptidaé). 

Galmiderne  er  mikroskopiske,  firbenede  Mider  med  en 
langstrakt,  mangeleddet  Bagkrop.  For  Landbruget  spiller 
de  en  meget  ringe  Rolle,  medens  de  ellers  i  Naturen  ikke 
kan  undgaa  at  vække  Opmærksomhed,  fordi  de  paa  en 
Mængde,  navnlig  træagtige,  Planter  foraarsager  Udvæxter 
(Galler),  der  iovrigt  kan  være  af  højst  forskjelligt  Ud- 
seende. De  optræder  paa  Kornsorter  og  Græsser  i  Blom- 
sterne, og  paa  forskjellige  Bælgplanter  kan  de  omdanne 
Blomster  og  Blade. 


181 

IV. 
Bloddyr  (Mollusca). 


Bloddyrene  kaldes  saaledes,  fordi  de  intet  Skelet  har, 
hverken  ydre  eller  indre,  hvorfor  de  er  i  Stand  til  at  ud- 
vide og  sammentrække  deres  Legeme  i  ganske  overordentlig 
høj  Grad.  De  omgives  i  storre  eller  mindre  Udstrækning 
af  en  Hudfold:  Kappen.  Denne  er  i  Stand  til  fra  sin 
ind-  eller  udvendige  Side  at  afsondre  en  Kalkmasse,  der 
i  første  Tilfælde  ofte  kun  bestaar  af  usammenhængende 
Kalkkorn,  i  sidste  derimod  af  en  sammenhængende  Skal, 
hvori  Dyret  kan  trække  sig  ind.  Paa  Undersiden  af  Kroppen 
findes  der  i  Reglen  en  muskuløs  Fodskive,  der  i  Almin- 
delighed anvendes  som  Bevægelsesredskab. 

Til  Bloddyrene  horer  Snegle,  Blæksprutter  og  Mus- 
linger. Kun  blandt  Sneglene  finder  man  Dyr,  der  gjor 
Skade  paa  Landbrugets  Kulturplanter. 


Snegle  (Gastropoda). 

Sneglene  aander  enten  ved  Lunger  eller  Gjæller;  de 
gjælleaandende  lever  næsten  udelukkende  i  salt  Vand,  de 
lungeaandende  enten  paa  Land  eller  i  fersk  Vand.  Kun 
de  paa  Land  levende  Lungesnegle  har  vi  her  Anledning 
til  at  beskæftige  os  med.  Lungen  er  en  Hule,  hvis  Væg 
er  gjennemvævet  med  et  fint  Næt  af  Aarer,  hvortil  Luften 
kommer  ind  gjennem  et  Hul  paa  højre  Side  af  Dyret. 
Sneglene  har  et  Hoved,  paa  hvilket  der  hos  Landlunge- 
sneglene  sidder  et  Par  øjestilke  og  et  Par  Følerstilke,  der 
alle  kan  krænges  tilbage  i  Hovedet.  Munden  er  vel  ud- 
rustet med  Bideredskaber,  dels  i  Form  af  en  Hornkjæbe  i 
Overmunden,  dels  i  Form  af  en  Raspetunge  o:  en  mu- 
skuløs Tunge,  der  paa  sin  Overflade  er  forsynet  med  et 
Baand,   der   bærer   en   Mængde   smaa  Kitintænder.     Naar 


182 


de  bider,  virker  Overkjæben  mod  Raspetungen ;  Tænderne 
paa  denne  tjener  tillige  til  at  senderdele  Føden.  Foden 
er  en  Krybesaal,  ved  Hjælp  af  hvilken  Dyret  skyder  sig 
hen  over  Underlaget. 

Nogle  af  Landsneglene  er  nøgne;  Kappen  har  hos 
disse  Form  af  et  ovalt,  fortykket  Skjold  fortil  paa  Ryggen. 
Under  denne  ligger  Lungehulen.  Paa  sin  indvendige  Side 
afsondrer  Kappen  Kalkkorn  eller  som  hos  den  almindelige 
graa  Agersnegl  en  tynd  Kalkplade.  Andre  Landsnegle 
har  en  spiralvreden  Kappe,  som  ikke  alene  dækker  over 
Lungehulen ,  men  ogsaa  omslutter  Indvoldene.  Denne 
Kappe  afsondrer  udvendigt  en  Kalkskal,  som  hele  Dyret  kan 
trække  sig  tilbage  i.  Overalt  fra  Overfladen  er  Sneglene 
i  Stand  til  at  afsondre  Slim,  des  mere  jo  større  og  mere 
velnæret  Sneglen  er.  Denne  Slim  hjælper  dem  til  at  glide 
hen  over  Underlaget,  ligesom  den  ogsaa  kan  tjene  dem 
paa  samme  Maade  som  Edderkoppens  Spind ,  idet  de  ved 
Hjælp  af  en  Slimtraad  kan  komme  fra  en  Gren  eller 
Plante  over  paa  en  anden.  Storknet  Slim,  der  viser  sig 
som  silkeglinsende  Striber,  betegner  Sneglens  Vej  og  rober 
saaledes  Fjenden,  der  om  Dagen  holder  sig  skjult.  Fug- 
tighed er  en  nødvendig  Betingelse,  for  at  Sneglene  skal 
kunne  trives;  kun  i  fugtige  Somre  eller  paa  fugtige  Steder 
vil  man  kunne  mærke  større  Skade,  forvoldet  af  disse  Dyr. 
Det  er  derfor  af  Vigtighed  overfor  dem  ligesom  overfor 
flere  andre  skadelige  Dyr  at  holde  Marken  godt  drænet. 
Solhede  og  Tørke  virker  skadeligt,  ja  dræbende,  navnlig 
paa  de  nøgne  Snegle,  der  intet  Hus  har  som  Tilflugtssted 
mod  Solens  Straaler.  Sneglene,  i  hvert  Tilfælde  de  nøgne, 
arbejder  derfor  kun  om  Natten,  med  mindre  Vejret  er 
fugtigt;  om  Dagen  sidder  de  gjemte  i  Jorden  eller  under 
Stene,  Brædder,  Blade  og  deslige.  Er  Vejret  meget  tort, 
kan  de  sidde  saaledes  skjulte  i  længere  Tid,  indtil  der 
atter  kommer  Fugtighed  i  Luften;  varer  Torken  meget 
længe,  kan  den  tørre  dem  fuldstændigt  ud  og  dræbe  dem. 

Landsneglene  er  alle  tvekjønnede,  men  kan  ikke  be- 
frugte  sig  selv.     Parringen   finder  Sted  fra  Juni  Maaned 


183 


og  i  de  følgende  Sommermaaneder.  Efter  nogle  Ugers 
Forlob  begynder  Æglægningen,  særlig  i  August,  September 
eller  endnu  senere.  Æggene,  der  er  runde,  glasagtige, 
lyse  og  meget  elastiske,  lægges  i  større  eller  mindre  Hobe 
i  Revner  i  Jorden,  under  Græs,  Mos  eller  raadnende  Plante- 
dele, hvor  Solstraalerne  ikke  kan  naa  dem.  Sneglene  fort- 
sætter Æglægningen  i  længere  Tid;  én  Snegl  kan  i  Løbet 
af  nogle  Dage  lægge  flere  Hundrede  Æg.  Eftersom  Vejret 
er  mere  eller  mindre  gunstigt,  udvikles  Æggene  hurtigere 
eller  langsommere;  er  det  varmt,  kan  de  udvikles  i  3 
eller  4  Uger;  er  det  koldere,  varer  det  længere;  hyppigt 
overvintrer  Æggene,  navnlig  naar  de  er  lagt  sent.  Man 
kan  derfor  træffe  Snegleunger  baade  om  Efteraaaret  og 
om  Foraaret  i  April — Maj.  Æggene  er  overordentlig  sejge 
og  taaler  baade  Kulde  og  Varme;  ved  stærk  Varme  skrumper 
de  ind;  men  kommer  der  atter  Fugtighed,  svulmer  de 
igjen  op.  De  smaa  Sneglelarver,  der,  naar  de  slipper  ud 
af  Æggene,  er  2  Mm.  lange,  naar  de  trækker  sig  sammen, 
10  Mm.,  naar  de  strækker  Kroppen,  adskiller  sig  kun  fra 
de  voxne  ved  Størrelsen.  I  den  første  Tid  holder  de  sig 
samlede;  snart  begynder  de  imidlertid  at  spredes,  tager 
ivrigt  Fode  til  sig  og  kan  være  udvoxede  efter  omtrent  6 
Ugers  Forløb. 

Sneglene  dør  ikke  som  Insekterne,  naar  de  har  lagt 
Æg,  men  kan  blive  flere  Aar  gamle  og  formere  sig  flere 
Gange,  naar  Vejret  er  dem  gunstigt.  De  gjør  megen 
Skade  baade  paa  Marker  og  i  Haver.  I  Haverne  æder  de 
Bladene  af  alle  Slags  Grøntsager;  Jordbær  og  Frugt  spiser 
de  ogsaa  gærne.  De  Snegle,  der  gjør  mest  Skade  paa 
Markerne,  er  den  nøgne  graa  Agersnegl  {Limax  agrestis  L.), 
der  bliver  c.  5  Cm.  lang,  er  rødlig  graa  paa  Ryggen  og 
lysere  graa  eller  hvidlig  paa  Fodskiven,  og  Ravsneglen 
(Siiccinea  putris  L.),  der  har  et  tyndt,  graaligt,  spidst  Snegle- 
hus med  en  stor  Skalmund.  Paa  Markerne  æder  de  det 
unge  Korn,  Kløver,  Roer  og  Kaal,  idet  de  særlig  vælger 
de  unge,  saftige  Plantedele;  undertiden  skal  de  ogsaa 
angribe  de  underjordiske  Plantedele,    f.  Ex.  Kartofler,    der 


184 


skal  kunne  udhules  af  dem.  Er  Efteraaret  mildt,  begynder 
Skaden  allerede  paa  den  Tid,  hvorfor  det  er  af  Vigtighed 
at  saa  Vintersæden  saa  tidligt  som  muligt,  for  at  Plan- 
terne kan  være  kraftige,  naar  Sneglene  begynder  deres 
Angreb ;  i  modsat  Tilfælde  begynder  de  forst  deres  Øde- 
læggelsesværk  om  Foraaret.  Om  Vinteren  skjuler  de  sig  i 
Jorden;  jo  koldere  det  er,  des  dybere  gaar  de  ned.  Sneg- 
lene gnaver  inde  paa  Bladpladen ,  ikke  fra  Bladranden : 
paa  Korn  og  Græs,  hvor  Ribberne  gaar  parallelt  med  hin- 
anden mod  Bladets  Spids,  vil  Gnavet  vise  sig  som  Længde- 
linjer ligesom  Guldbillernes  og  Jordloppernes  Gnav,  men 
kan  kjendes  fra  disses  ved  den  torrede,  glinsende  Slim, 
der  efterlades.  Ogsaa  Kj  æraerne,  navnlig  af  Rug,  fortæres 
af  Snegle.  I  1862  er  et  saadant  Angreb  af  den  graa  Ager- 
snegl iagttaget  flere  Steder  i  Landet*):  »Kort  for  Mod- 
ningsperioden  viste  de  sig  i  saadan  Masse,  at  man  ved  Sol- 
opgang kunde  finde  indtil  9  Snegle  paa  et  Ax.  De  gnavede 
Hul  i  de  vaade,  mælkefyldte  Kjærner  og  udsugede  Væd- 
sken,  saa  at  kun  den  tørre  Skal  blev  tilbage;  da  Kjærnen 
blev  fastere  og  indeholdt  Mel,  gnavede  Sneglene  i  den 
overste  Ende,  hvad  de  kunde  overkomme  fra  Aften,  og 
indtil  næste  Dags  Solskin  drev  dem  ned  til  Jorden ;  i 
Regn  eller  taagede  Dage  forbleve  de  paa  Axet.  Efterat 
Rugen  var  mejet  og  sat  i  Hob,  samlede  Sneglene  sig  ved 
disse,  og  fandtes  om  Natten  i  store  Masser  paa  Vip- 
perne ......  I  1898  blev  et  lignende  Angreb  af  Rav- 
sneglen iagttaget  paa  Fy  en. 

Ofte  ser  man  paa  vore  Kornmarker  Straa,  der  er  knæk- 
kede over ,  eller ,  naar  man  rykker  i  dem ,  knækker  over, 
enten  lige  ved  Jordoverfladen  eller  lidt  under  den,  saaledes 
at  der  kan  findes  nogle  Rødder  over  det  knækkede  Sted. 
Man  har  aldrig  bemærket  Dyr  ved  den  knækkede  Plante, 
men  undertiden  er  den  graa  Agersnegl  om  Morgenen 
tidligt  funden  i  Nærheden.  Sandsynligvis  er  denne  .Mis- 
dæderen.    Der  er  iagttaget  saadanne  knækkede  Straa  hos 


Tidsskr.  tur  Landøkonomi.   8.R.    10.  B.    1862.   Side  457. 


185 


alle  vore  Kornsorter;  i  Sommeren  1898  var  Angrebet 
særlig  hyppigt  paa  Hveden:  fra  de  forskjelligste  Egne  af 
Landet  blev  der  klaget  over  dette  Angreb. 

Sneglene  fortæres  af  Muldvarpe,  Svin,  Ænder,  Høns, 
Krager,  Stære  og  andre  Fugle,  Frøer,  Tudser  og  nogle 
Rovinsekter.  Deres  værste  Fjender  er  imidlertid  Kulde 
og  navnlig  Tørke.  Som  Middel  til  at  dræbe  dem  til— 
raades  det  at  bestrø  Markerne  med  Stoffer,  der  udtrækker 
Vand  af  dem,  f.  Ex.  Kogsalt  eller  Kalk.  Det  Sidste,  der 
ikke  er  kostbart,  er  liere  Gange  anvendt  med  Held;  man 
benytter  frisk  læsket  Kalk,  der  let  pulveriseres,  og  udstrer 
heraf  en  halv  Snes  Hektoliter  pr.  Hektare.  Udstrøningen 
maa  foregaa  meget  tidligt  om  Morgenen,  medens  Sneglene 
endnu  er  fremme,  ti  rører  Kalken  dem  ikke,  tager  de 
ingen  Skade.  For  at  værne  sig  mod  Kalken  udsondrer 
Sneglene  en  Mængde  Slim,  der  danner  et  Hylster  om  dem, 
som  de  derefter  snart  forlader.  Saar  man  nu  atter  Kalk 
ud  paa  samme  Maade  som  første  Gang  efter  10—15  Mi- 
nutters Forløb,  er  Sneglene  ikke  i  Stand  til  atter  at  ud- 
skille Slim;  og  uden  dette  Beskyttelsesmiddel  vil  de  strax, 
naar  de  berøres  af  Kalken,  skrumpe  ind  og  dø.  Denne 
Fremgangsmaade  gjentager  man  flere  Morgener  efter  hin- 
anden, og  man  vil  da  snart  have  udryddet  Sneglene  af 
Marken.  Ved  en  saadan  Kalkudstrøning  kan  øjne,  Ansigt 
og  Hænder  let  angribes,  hvorfor  man  bor  iagttage  den 
Forsigtighedsregel  at  gnide  Øjenbrynene  med  Olje  før  Ud- 
strøningen, og  bagefter  ikke  at  vaske  Ansigt  og  Hænder 
med  Vand,  men  med  Olje. 

Er  Afgrøden  paa  en  Mark  helt  ødelagt,  og  man  saa- 
ledes  ikke  behøver  at  tage  Hensyn  til  Planterne,  vil 
Tromling  i  tørt  Vejr  eller  Harvning  i  fugtigt  Vejr  kunne 
dræbe  en  Mængde  Snegle.  Man  kan  ogsaa  ødelægge  Sneg- 
lene ved  at  strø  et  Bælte  af  Avner,  helst  af  Byg,  langs 
Markerne,  hvor  disse  støder  op  til  Steder,  hvor  Sneglene 
kan  gjemme  sig  om  Dagen:  Græs-  eller  Kløvermarker, 
Diger   osv.      Sneglene   vil    da    paa    deres   Vandringer    om 


18(5 


Morgenen  eller  Aftenen  blive  hængende  fast  i  Avnerne  og 
omkomme  under  deres  Bestræbelser  for  at  blive  fri. 

Indsamling  kan  ogsaa  anbefales  i  hvert  Tilfælde  paa 
mindre  Arealer.  Man  anbringer  Brædder  eller  Tagsten 
omkring  paa  Jorden;  under  disse  vil  Sneglene  krybe  ind, 
naar  de  om  Morgenen  søger  Skjul,  og  Børn  vil  da  med 
Lethed  kunne  samle  dem.  De  indsamlede  Snegle  kan 
bruges  til  Foder  for  Ænder,  Høns  eller  Svin. 


187 


V. 

Tabel 

til  Bestemmelse  af  de  i  foreliggende  Skrift  omtalte  Dyr, 
ordnede  efter  deres  Værtplanter. 


Hvede. 

I.    Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

Side 

Angreb  paa  Koden. 

AA.    Rødderne  ædes  udvendigt  fra  af  Larver. 

a.  Med  Lemmer. 

aa.    Med      Vortefødder :      Knoporme 

(Agrotis-Arter) 134 

bb.    Uden  Vortefødder. 

1.  Kroppen  haard,  cylindrisk  eller 
ti  adtry kt,  gul :  Smældere  (Agrio- 
^s-Arter  o.  a.) 79 

2.  Kroppen  blød,  trind  og  krum, 
hvid:  den  almindelige  Ol- 
den borre  ( Melolonth  a  vul- 
garis  L.) 70 

b.  Uden  Lemmer:  Stankelben  {Tipula- 
Arter) 162 

BB.    Rødderne  suges  indvendigt  eller  udvendigt. 

a.  Roeaal  (Heterodera  Schachtii  Schmidt) 
frembringer  som  yngre  smaa  Fortykkelser 
paa  Rødderne;  senere  bryder  Hunnerne 
ud  og  sidder  som  smaa  runde,  mælke- 
hvide Legemer  paa  disse 10 

b.  Bladlus  sidder  i  Kolonier  paa  Rød- 
derne og  suger  paa  disse 46 


188 


Side 


B.  Angreb  paa  det  underjordiske  Stængelstykke.  De 
unge  Planter  gulner  og  visner:  Smælderlarver 
(Ag  riotes- Arter)  æder  af  de  unge  Planters  Stængel 
eller  gnaver  denne  helt  over 79 

II.    Angrel)  paa  tie  overjordiske  Dele. 

A.  Unge  Planter. 

AA.    Planterne  ædes  udvendigt  fra. 

a.  Der  efterlades  storknet,  glinsende  Slim 
paa  Planten :  Den  graa  Agersnegl 
(Limax  agrestis  L.)  æder  om  Natten  Huller 

i  Bladene  og  gnaver  af  Bladspidsen   .  .  .  183 

b.  Der  efterlades  ingen  Slim  paa  Planterne, 
aa.  Biller. 

1.  Hvælvede,  springende:  Kornjord- 
loppen ( Haltica  vittula  Redt.) 
gjennemhuller  Stængler  og  Blade  .  100 

2.  Flade,  ikke  springende:  A  ad  s  el- 
biller  (Silpka- Arter)  skeletterer 
Bladene  eller  æder  dem  fra  Kanden     63 

bb.  Larver. 

1.  Med  Lemmer. 

a.  Med  Vortefødder:  Knop  orme 
(Agrotis- Arter)  æder  om  Natten 
eller  i  Graavejr  ogsaa  om  Dagen 
Stængel  og  Blade  og  trækker 
undertiden  Resterne  med  sig  ned 
i  Jorden 134 

j3.  Uden  Vortefodder:  Ax  lob  er  en 
(Zdbrus  gibbus  Fb.)  æder  af  Bla- 
dene mellem  Ribberne  eller  æder 
Planten  fra  Grunden  af,  saa  at 
den  visner;  de  trækker  ofte 
Resterne  med  ned  i  Jorden    .  .     60 

2.  Uden  Lemmer:  Stankelben  (Ti- 
/Hila-Arter)  æder  om  Natten  Plan- 


189 


terne  fra  Grunden  af  og  trækker 
ofte  Resterne  med  ned  i  Jorden    .  162 
BB.    Planterne  angribes  indvendigt  fra  af  Larver 
(Maddiker)  og  er  ofte  fortykkede. 

a.  Larver  med  to  tydelige  Hager  i  Forenden 
og  to  fremspringende  Vorter  med  Aande- 
hullerne  i  Bagenden.  Længde  c.  3  Mm.: 
Fritfluen  (Oscinis  Frit  L.) 174 

b.  Larver  uden  synlige  Hager  i  Forenden  og 
uden  vorteformede  Fremspringninger  i  Bag- 
enden. 

aa.  Længde  3  Mm.,  hvid:  den  hessiske 

Flue  (Cecidomyia  destriictor  Say)  .  .  151 
bb.  Længde  7  Mm.,  gullighvid:  den  gule 

Bygflue  (Chlorops  taeniopus  Meig.)    171 
cc.  Længde  5  Mm.,  smudsighvid:  Korn- 
Blomster  fluen    (Anthomyia   coarc- 

tata  Fall.) 167 

CC.  Planterne  udsuges:  Dværgcicaden  (Jassus 
sexnotatus  Fall.)  frembringer  ved  sin  Sugen 
brune  Pletter  paa  Bladene,  der  efterhaanden 

visner 54 

Ældre  Planter. 

AA.    Angreb  ved  Grunden  af  Planten. 

a.  Straaet  gulner*):  Smæld  er  larver  (Agrio- 
tes- Arter  o.  a.)  borer  sig  ind  i  Rodhalsen     79 

b.  Straaet  knækker  over  ved  Grunden. 

aa.  Den  graa  Agersnegl  (Limax  agre- 
stis  L.)  gnaver  Straaet  over  om  Natten  183 

bb.  Larven  af  den  hessiske  Flue  (Ce- 
cidomyia destructor  Say)  suger  paa 
Straaet.  Puppen  findes  i  Alminde- 
lighed over  eller  under  Knækket  .  .  .  151 

cc.  Larven  af  Kornjordloppen  ( Haltica 


6 )  Hvis   hele  Planten   gulner,   skyldes  Angrebet  Oldenborre 
larver. 


190 

Side 

vittula    Redt.)    gnaver    Straaet    over; 
Kanterne    er  brune  og  uregelmæssigt 

gnavede 100 

BB.    Angreb  paa  Straaet  eller  Bladene  eller  begge 
Steder. 

a.  Angreb  baade  paa  Straa  og  Blade. 

aa.  Dyrene  springende:  Dværgcicaden 
(Jassus  sexnotatus  Fall.)  frembringer 
ved  sin  Sugen  paa  Blade  og  Straa 
brunlige  Pletter,  der  kan  føre  til,  at 
disse  eller  hele  Planten  gulner  og 
visner.  Angrebet  er  dog  sjældent  farligt 
for  ældre  Planter 54 

bb.  Dyrene  ikke  springende:  Kornlusen 
{Siphonophora  cerealis  Kalt.)  lever  i 
Kolonier  indenfor  Skeden  eller  under- 
tiden paa  Bladene  og  frembringer  ved 
sin  Sugen  lyse,  torre  Pletter 52 

b.  Angreb  paa  Straa  og  Skede.  Over 
Knæene,  særlig  det  øverste,  findes  smaa, 
menjerøde  Larver,  der  suger  paa  Straa 
og  Skede,  saa  at  Axet  kan  blive  sortebrunt 
og  vissent;  undertiden  minerer  Larverne 
indenfor  Skedens  Overhud:  K or nskj æn- 
der en  (Epidosis  cerealis  Sauter) 159 

c.  Angreb  paa  Straaet  alene. 

aa.  Angrebet  udenpaa  Straaet. 

1.   Planterne   holder  sig  lave,   skrider 

i  Almindelighed   ikke   og  er  oftest 

fortykkede. 

a.  Planten  er  opsvulmet;  ned  ad 
den  ene  Side  af  Straaet  over 
øverste  Knæ  findes  der  en  Fure, 
frembragt  af  Larven  af  den 
gule  B  y  g  f  1  u  e  (CMorops  tae- 
niopus  Meig.) 171 

/?.  Skeden  er  oppustet,  Straaet  ikke 


191 

Side 

gnavet.  Indenfor  Skeden  findes 
Kolonier  af  Kornlusen  (Sipho- 
nophora  cerealis  Kalt.),  der  suger 
paa  Straaet;  Skeden  bliver  ofte 

hvidlig  eller  rødlig 52 

2.  Plantens  Længdevæxt  standses  ikke : 
Larven  afSadelmyggen(  Cecido- 
myia  eqvestris  Wagn.)  frembringer 
over  Knæene,  særlig  det  øverste, 
sadelformede  Fordybninger  med  en 
ophøjet  Vold  omkring.  Er  der 
mange  saadanne  Galler  til  Stede, 

bliver  Skeden  oppustet 157 

bb.  Angrebet  indeni  Straaet,  hvis  Tvær- 
vægge gjennemædes  af  Larver. 

1.  Med  Vortefodder:  Stængeluglen 
(Badenet  didyma  Esp.)*) 139 

2.  Uden  Vortefødder:  Halmhvepsen 
(Cephus  pygmæus  L.) 111 

Angreb  paa  Bladene. 

aa.  Ved  Sugning  frembringes  der  Pletter 
paa  Bladenes  Overside  :Spindemiden 
(Tetranychus  telarius  L.)  er  Aarsag 
til  disse,  der  i  Begyndelsen  er  smaa, 
langagtige  og  hvide,  men  senere  breder 
sig  over  Bladene,  der  bliver  gule  eller 
brunlige  og  visner.  Paa  Undersiden 
af  Bladene  findes  der  en  hvidlig,  melet 
Masse,  bestaaende  af  Spind,  Dyr,  Æg 
og  afskudte  Huder 179 

bb.  Bladene  gnaves  udvendigt  af  Biller. 
1.   Der  dannes  hvide,  aflange  Pletter, 
idet  Overhuden   paa  den  ene  Side, 
i  Reglen  Undersiden,  bliver  staaende. 


Larven   af    G  ræ  spy  ral  i  den    (Anerastia   lotella    Hb.)    skal 
ogsaa  kunne  findes  i  Straaet. 


192 

Side 

a.  Dyrene  springende:  Kornjord- 
loppen (Haltica  vittula  Redt.)  100 
ft.  Dyrene  ikke  springende:  Guld- 
biller (Lema  cyanella  L.  og  L. 
melanopa  L.).    Biller  og  Larver  104 
2.    Bladene   skeletteres   eller  ædes  fra 
Banden:   Aadselbiller  (Silpha- 

Arter) 64 

cc.  Bladene  mineres  af  riere  Fluelarver 

(Agromyza-krter) 170 

e.  Angreb  paa  Skeden  alene:  Blærefødder 
(Thrips  secalina  Lind.)  sidder  i  Kolonier 
indenfor  Bladskeden  i  Reglen  over  øverste 
Knæ  og  frembringer  her  store  gullige  eller 

hvidlige  Pletter 43 

CC.     Angreb  paa  Axet. 

a.  Axet  er  vissent,  Angrebet  stammer  fra 
Straaet.     Se  under  II,  B,  AA  og  BB. 

b.  Angrebet  finder  Sted  paa  selve  Axet. 
aa.  Baade  paa  Avner  og  Korn. 

1.  Avnerne  er  omdannede  til  tynde, 
haaragtige  Traade.  Hele  Partier 
af  Axet  er  vissent  og  indeholder 
ingen  Korn:  Larverne  af  en  Blære- 
fod (Thrips  secalina  Lind.)  bear- 
bejder Axene  for  Skridningen:  efter 
denne  er  Dyrene  borte 43 

2.  Avnerne  er  ikke  omdannede,  kun 
visne  eller  plettede:  Korn  lu  sen 
(Siphonophora  cerealis  Kalt.)  suger 
paa  Axene  og  Axstilkene 52 

bb.  Alene  paa  Kornene. 

1.  Kornene  er  omdannede  til  smaa, 
sortebrune  Galler,  der  indeholder 
en  Mængde  mikroskopiske  Orme: 
Hvedeaalen  ( Tyl  endt  us  Trit  ici 
Needh.) 12 


193 

Side 

Kornene  er  udsugede,  bortædte  eller 
gnavede. 

a.  Der  findes  størknet,  glinsende 
Slim  paa  Axet :  Den  graa 
Agersnegl  ( Limax  agrestis 
L.)  og  Rav  snegl  en  (Siiccinea 
putris  L.)   afgnaver  og  udhuler 

om  Natten  Kornene 183 

/}.  Der  findes  ingen  størknet,  glin- 
sende Slim. 

aa.  Fuldtudviklede  Insekter. 
x.  O  rentvisten  (Forficula 
auricularia   L  )    udhuler 

Kornene 41 

y.  Biller:  Kornløberen 
(Zabrus gibbus  Fab.)  æder 
om  Natten  de  halvmodne 
Korn,  idet  den  begynder 
ved  Grunden  af  Axet  og 
gaar  opad  eller  udhuler 
Kornene  fra  oven  ....  60 
fift.  Larver. 

x.  Med  Lemmer.  Sommer- 
fuglelarver :  Larverne  af 
Ax uglen  (Hadena  ba- 
silinea  W.  V.)  o.  a.  æder 
sig  som  smaa  ind  i  de 
blode  Korn:  som  større 
sidder  de  mellem  Avnerne 
og  æder  Kornene  fra  oven, 
selv    efter    at    disse    er 

blevne  haarde 138 

y.  Uden  Lemmer. 

xx.  Avnerne  bliver  i  Al- 
mindelighed gul-  ell. 
sortplettede.       Gule, 
som  ganske  unge  glas- 
13 


194 


Side 


klare  Larver  udsuger 
Frugtknuden  og  de 
unge  Korn:  Hvede- 
myggen  {Cecido- 
mijia  Tritici  Kirby) 
og  den  orangegule 
Hvedemyg  (Ceci- 
domyia     aurantiaca 

Wagn.) 154 

yy.  Avnerne   bliver  ikke 
plettede.    Hvide  Lar- 
ver fortærer  de  unge 
Korn:      Fritfluen 
(Oscinis  Frit  L.)  .  .  174 
yy.  Baade  Larver  og  fuldtudvik- 
lede  Insekter:    En    Blære- 
fod  (Phloeothrips   frumen- 
taria  Bel.)   angriber  Frugt- 
knuderne, saa  at  der  ingen 
Korn    dannes.      Det    fuldt- 
udviklede   Insekt    er    sort, 
Larverne   derimod  røde    og 
gulligrøde 44 


Rug. 

I.  Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

Se  under  Hvede. 

Foruden  af  den  almindelige  Oldenborres  Larve 
har  der  ogsaa  her  i  Landet  været  Angreb  paa  Rug 
af  Larven  af  Ha  ve  ol  denbor  ren  (Phyllopertha  horti- 
cola  L.) 77 

II.  Ingreb  paa  de  overjordiske  Dele. 

A.  Unge  Planter. 

AA.    Planterne  ædes  udvendigt  fra.    Se  under  Hvede. 


195 


Side 


BB.     Planterne  angribes  indvendigt. 

a.  Bladene  bliver  smalle,  krusede  og  krum- 
mede, og  Planten  i  Reglen  fortykket. 
Dyrene  er  mikroskopiske:  Stængelaalen 
[Tylenchus  devastatrix  Kuhn) 8 

b.  Bladene  omdannes  ikke.  I  Hjærteskuddet 
findes  der  Larver.  Se  under  Hvede  II,  A, 
BB. 

CC.     Planterne  udsuges.     Se  under  Hvede. 
B.   Ældre  Planter. 

AA.    Angreb  ved  Grunden  af  Planten.     Se  under 

Hvede. 
BB.    Angreb  paa  Straaet  eller  Bladene  eller  begge 

Steder. 

a.  Angreb  baade  paa  Straa  og  Blade. 

aa.  Planten  er  fortykket,  ofte  knoldformig 
opsvulmet,  Bladene  ofte  krusede  eller 
snoede.  Planten  skrider  i  Alminde- 
lighed ikke,  men  der  tidligt.  Dyrene 
er  mikroskopiske  og  lever  indeni  de 
nedre  Dele  af  Straaet:  Stængelaalen 
{Tylenchus  devastatrix  Kuhn)     ....       8 

bb.  Planten  bliver  ikke  monstrøs.  Dyrene 
er  synlige  uden  Forstørrelse;  de  suger 
udvendigt  paa  Planten.  Se  under 
Hvede  II,  B,  BB,  a. 

b.  Angreb  baade  paa  Straa  og  Skede.  Se 
under  Hvede. 

c.  Angreb  paa  Straaet  alene. 

aa.  Angrebet  udenpaa  Straaet.  Planterne 
holder  sig  lave,  skrider  i  Almindelighed 
ikke  og  er  oftest  fortykkede.  Se  under 
Hvede  II,  B,  BB,  c,  aa,  1. 
bb.  Angrebet  indeni  Straaet,  hvis  Tvær- 
vægge gjennemædes  af  Larver. 
1.   Med  Vortefødder. 

a.  Larven    er  i  Keglen   til  Stede  i 
L3* 


196 

Sule 

det  angrebne  Straa:  Stængel- 
uglen  (Hadena  didyma  Esp.).  139 

ft.  Larven  er  ikke  mere  til  Stede  i 
det  angrebne  Straa,  naar  Axet 
er  vissent,  med  mindre  den  er 
angreben  af  Snyltehvepse :  S  t  æ  n- 
gel møllet  (Oxenheimeria  tau- 

rella  W.  V.) 117 

2.   Uden  Vortefødder :  Halmhvepsen 

{Ceplnis  pygmæns  L.) 111 

d.  Angreb    paa   Bladene.     Se    under   Hvede. 

e.  Angreb  paa  Skeden  alene.    Se  under  Hvede. 
CC.     Angreb  paa  Axet. 

a.  Axet    er   vissent ,    Angrebet   stammer  fra 
Straaet,     Se  under  II,  B,  AA  og  BB.  c. 

b.  Angrebet  tinder  Sted  paa  selve  Axet. 

aa.  Baade  paa  Avner  og  Korn.    Se  under 

Hvede, 
bb.  Alene  paa  Kornene;  disse  er  udsugede, 

bortædte  eller  gnavede. 

1.  Der  findes  størknet,  glinsende  Slim 
paa  Axet:  Snegle.  Se  under  Hvede 
II,  B,  CC,  a. 

2.  Der  rindes  ingen  størknet,  glin- 
sende Slim. 

a.  Fuldtudviklede  Insekter. 

aa.  Tæger.  En  langagtig,  æg- 
formet, okkergul  Tæge,  Aelia 
acuminata  L.,  udsuger  de 
unge  Korn 57 

/9/9.  0  r  e  n  t  visten  ( Forficula 
auricularia  L.)  udhuler  Kor- 
nene       41 

yy.  Biller.      Se    under    Hvede 
II,  B,  CC,  aa,  y. 
/?.  Larver.    Se  under  livede  11.  B, 

CC,  fifi. 


197 

Side 

Baade  Larver  og  fuldtudviklede 
Insekter.  Se  under  Hvede  II,  B, 
CC,  w. 


Byg. 

I.  Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

A.  Angreb  paa  Roden. 

AA.    Rødderne  ædes  udvendigt  fra  af  Larver.    Se 

under  Hvede. 
BB.    Rødderne  suges  indvendigt  eller  udvendigt. 

a.  Spidsen  af  de  unge  Rødder  er  omdannede 
til  krogformede  Galler:  Bygaalen  {Ty- 
lenchus  Hordel  Schøyen) 14 

b.  Der  dannes  ingen  (i  hvert  Tilfælde  næppe 
synlige)  Galler  paa  Rødderne.  Se  under 
Hvede  I,  A,  BB,  a  og  b. 

B.  Angreb   paa  det  underjordiske  Stængelstykke.     Se 
under  Hvede. 

II.  Angreb  paa  de  overjordiske  Dele. 

A.  Unge  Planter. 

AA.    Planterne    ædes    udvendigt    fra.      Se    under 

Hvede. 
BB.    Planterne    angribes    indvendigt    af    Larver 
(Maddiker)  og  er  ofte  fortykkede. 

a.  Vinterbyg.     Se  under  Hvede  II,  A,  BB. 

b.  Sommerbyg. 

aa.  I  Forenden  af  Larverne  lindes  to  ty- 
delige Hager,  i  Bagenden  to  frem- 
springende Vorter  med  Aandehullerne. 
Længden  c.  3  Mm.:  Fritfluen  (Os- 
cinis  Frit  L.) 174 

bb.  Hagerne  i  Forenden  er  ikke  synligt1, 
der  findes  ingen  vorteformede  Frem- 
spring-muger   i   Bagenden.      Længden 


198 


c.   7    Mm.:    Korn-Blomsterfluen 

{Anthomyia  coarctata  Fall.) 166 

CC.     Blade  og  Straa  udsuges. 

a.  Dyrene  lever  kolonivis  og  springer  ikke: 
Havrelusen  (Aphis  Avenae  Fab.)  suger 
paa  Undersiden  af  Bladene,  hvorved  der 
paa  Oversiden  fremkommer  rodbrune 
Pletter.  Ved  stærkt  Angreb  bliver  Blade 
og  Stængler  rødbrune,  og  Planterne  falder 
visne  om    53 

b.  Dyrene  lever  ikke  i  Kolonier  og  er  sprin- 
gende: Dværgcikaden  (Jassus  sexno- 
tatus  Fall.)  frembringer  brune  Pletter  paa 
Bladene,  hvorved  disse  visner 54 

DD.  Bladene  mineres  af  den  graa  Bygminér- 
flue  {Hydrellia  griseola  Fall.),  Ceratomyza 
denticornis  Panz.  o.  a.  Bladene  bliver  først 
gulplettede,    senere    affarvede    og   visner    til 

Slut 159 

B.  Ældre  Planter. 

AA.  Angreb  ved  Grunden  af  Planten.  Se  under 
Hvede. 

BB.  Angreb  paa  Straaet  eller  Bladene  eller  begge 
Steder. 

a.  Angreb  baade  paa  Straa  og  Blade.  Se 
under  Hvede. 

b.  Angreb  paa  Straa  og  Skede.  Se  under 
Hvede. 

c.  Angreb  paa  Skede  og  Blade.  Indenfor 
Skeden  findes  Kolonier  af  Havrelus 
{Aphis  Avenae  Fab.),  der  suger  paa  denne. 
Planten  holder  sig  i  Keglen  lav,  Skeden 
bliver  oppustet  og  Bladene  ofte  spiral- 
formig  rullede 53 

d.  Angreb  paa  Straael  alene 

aa.  Angrebet  udenpaa  Straaet.     Se   under 
Hvede  II,  B,  BB,  c,  aa. 


199 


bb.  Angrebet  indeni  Straaet,  hvis  Tvær- 
vægge gjennemædes  af  Larver :  H  al  m  - 
hvepsen  (Cephns  pygmæus  L.)    ...  111 

cc.  Straaet  overgnaves  over  øverste  Knæ : 
Fritfluen  (Oscinis  Frit  L.)*)  .  .  .  .  174 

e.  Angreb  paa  Bladene. 

aa.  Ved  Sugning  frembringes  der  Pletter. 
Se  under  Hvede  II,  B,  BB,  d,  aa. 

bb.  Bladene  gnaves.  Se  under  Hvede 
II,  B,  BB,  d,  bb. 

cc.  Bladene  mineres  af  riere  Fluelarver: 
den  graa  Bygminérflue  {Hydrellia 
griseola  Fall.) ,  Ceratomyza  denti- 
cornis  Panz.  o.  li 169 

f.  Angreb  paa  Skeden  alene.    Se  under  Hvede 
II,  B,  BB,  e. 

CC.     Angreb  paa  Axet. 

a.  Axet   er  vissent.     Angrebet  stammer   fra 
Straaet.     Se  under  Hvede. 

b.  Angrebet  finder  Sted  paa  selve  Axet. 

aa.  Baade  paa  Avner  og  Korn.  Se  under 
Hvede. 

bb.  Alene  paa  Kornene,  der  er  bortædte, 
udsugede  eller  gnavede  af  fuldtudvik- 
lede Insekter  eller  Larver.  Se  under 
Hvede  II,  B,  CC  ,9. 


Havre. 

Angrel)  paa  de  underjordiske  Dele. 

»Se  under  Hvede. 


')  Undertiden  finder  man  Straaet  paa  samme  Sted  ligesom  skaarel 
fuldstændigt  regelmæssigl  over.  Dette  Pænomen  skyldes  vistnok 
rent  mekaniske  Aarsager. 


200 


II.    Angreb  paa  de  overjordiske  Dele.  side 

A.  Unge  Planter. 

AA.    Planterne    ædes    udvendigt   fra.      Se    under 

Hvede. 
BB.    Planterne    angribes    indvendigt    af    Larver. 

a.  Med  Lemmer:  Jordloppelarver  {Haltica 
ferruginea  Scop.)  udhuler  Straaet  lige 
over  Kodhalsen;  de  unge  Planter  bliver 
gule  og  visner,  for  det  3die  eller  4de  Blad 

er  skudt  frem 101 

b.  Uden  Lemmer:  Fritfluen  (Oscinis 
Frit  L.) 174 

CC.     Blade  og  Straa  udsuges.    Se  under  Byg. 
DD.     Bladene  mineres.     Se  under  Byg. 

B.  Ældre  Planter. 

AA.  Angreb  ved  Grunden  af  Planten.  Se  under 
Hvede.  (Dog  angriber  den  hessiske  Flue 
ikke  Havre.) 

BB.  Angreb  paa  Straaet  eller  Bladene  eller  begge 
Steder. 

a.  Angreb  baade  paa  Straa  og  Blade. 

aa.  Planten   er  fortykket  osv.     Se   under 

Rug. 
bb.  Planten  bliver  ikke  monstros.    Dyrene 

suger  indvendigt  paa  Planten. 

1.  Dyrene  er  mikroskopiske,  Planterne 
ofte  rodlige  med  oppustede  Skeder: 
meget  hyppigt  (inder  der  ingen 
Skridning  sted:  Mider 180 

2.  Dyrene  er  ikke  mikroskopiske.  Se 
under  Hvede  II,  B,  BB,  a. 

b.  Angreb  paa  Skede  og  Blade.  Se  under 
Byg  11,  B,  BB,  c. 

c   Angreb  paa  Straaet  alene. 

aa.  Straaei  udsuges  af  Bladlus.    Se  under 
Hvede  II,  B,  BB,  c,  ,?. 


201 


bb.  Straaet  overgnaves  over  øverste  Knæ: 
Larven  af  Fritfluen  (Oscinis Frit  L.)  174 
(I.  Angreb  paa  Bladene. 

aa.  Ved  Sugning  frembringes  der  Pletter. 
Se  under  Hvede. 

bb.  Bladene  gnaves:  som  oftest  dannes 
der  hvide,  aflange  Pletter,  idet  Over- 
huden paa  den  ene  Side,  i  Regelen 
Undersiden,  bliver  staaende. 

1.  Dyrene  springende:  Kornjord- 
loppen {Haltica  vittula  Redt.).  .  100 

2.  Dyrene  ikke  springende:  Guld- 
biller (Lema  cyanella  L.  og  L. 
melanopa  L.).     Biller  og  Larver    .  104 

cc.   Bladene  mineres.    Se  under  Byg  II,  B, 
BB,  e,  cc. 
CC.     Angreb  paa  Axet. 

a.  Axet   er   vissent,    Angrebet   stammer   fra 
Straaet.     Se  under  II,  B,  AA  og  BB. 

b.  Angrebet  finder  Sted  paa  selve  Axet. 

aa.  De  mælkede  Korn  er  udsugede,  Av- 
nerne blege  og  tomme:  Hvidax*). 

1.  .Mellem  Smaaaxene  findes  der  Blad- 
lus eller  Efterladenskaber  af  disse 
i  Form  af  afskudte  Huder:  Korn- 
lusen (Siphonophora  cerealis  Kalt.)     'rJ 

2.  Der  findes  ingen  saadanne  Efter- 
ladenskaber. 

a.  Indenfor  Avnerne  i  et  eller  flere 
af  Smaaaxene  findes  der  en  hvid 
Maddike  eller  en  brun  Puppe; 
den   sidste  kan  ogsaa  ligge  frit 


Hvidax  hos  Havre  kan  ogsaa  fremkomme  som  Følge  af  uhel- 
dige Vejrforhold,  navnlig  for  stærk  Kulde  i  Tiden  før  Skrid 
ningen,  det  er  da  altid  de  nederste  Smaaax,  der  er  golde; 
naar  de  derimod  skyldes  Dyr,  navnlig  Fritfluer,  kan  de  golde 
Ax   hnde<  baade  ved  (i runden,   i   Midten  og  i  Spidsen. 


202 

Side 

mellem  Axene:  Fritfluen  (Os- 

cinis  Frit  L.) 174 

ft.  Dyrene  er  mikroskopiske,  Planten 
ofterødfarvet:  Galmider  (Phij- 

toptus  tenuis  Nal.) 180 

bb.  De  ældre  Korn  er  gnavede;  der  dannes 
ikke  Hvidax:  Fritfluen  (Oscinis 
FritL.) 174 


Fodergræsser. 

I.    Angreb  paa  Roden. 

A.  Rødderne  ædes  udvendigt  fra  af  Larver. 
AA.    Med  Lemmer. 

a.  Med  Vortefødder. 

aa.  Lever  i  Rør  af  sammenspundne  Jord- 
partikler, udfodrede  med  Silkespind: 
Humlehov  er  en  (Hepialns  Hiimuli  L.)  145 

bb.  Der  spindes  ikke  Rør. 

1 .  Valseformede :  K n o p o r m e(Agrotis- 
Arter) 134 

2.  Spoleformede,  Hadena-Arter ....  140 

b.  Uden  Vortefødder, 
aa.  Kroppen  blød. 

1.  Fladtrykt,  ikke  krum:  Daseillus 
cervinus  L 84 

2.  Trind,  krum :  den  a  1  m  i  n  d  e  1  i  g  e 
Oldenborre  (Melolontha  vulgaris 
L.),  Have- Olden  bor  ren  {Phyl- 
lopertha  horticola  L.)  og  andre 
Torbister ti<> 

bb.  Kroppen  haanl:  Smældere  (Agriotes- 

Arter) 79 

BB.    Uden  Lemmer :  S  t  a  n  k  e  I  b  e  n  ( Tipula-Avter)  L62 
l'».    Rødderne  suges  indvendigt  eller  udvendigt. 
AA.    Der  dannes  Galler  paa  Rødderne. 


203 

Bide 

a.  De  unge  Rodspidser  omdannes  til  opsvul- 
mede, krogformede  Legemer:  Bygaalen 
(Tylmchus  Hordei  Schoyen) 14 

b.  Knoldformede  Opsvulmninger  spredte  paa 
Rodtrævlerne :  R  o  d  a  a  1  e  n  ( Heterodera 
radiclcola  Greef.) 23 

BB.    Der  dannes  ikke  Galler  paa  Rødderne*). 

a.  Smaa  runde,  mælkehvide  Legemer  findes 
spredte  paa  de  ofte  stærkt  forgrenede 
Rodder :  R  o  e  a a  1  e  n  {Heterodera  Schachtii 
Schmidt) 16 

b.  Bladluskolonier  paa  Rødderne  ....     48 

II.    Angreb  i  Rodhalsen  af  Sommerfuglelarver. 

A.  Smaasommerfugle. 

AA.    I    Ror    af    sammenspundne    Jordpartikler: 

Græs  møl  {Gramhus) 124 

BB.    I  Spind   over  Roden  af  Græsserne:    Græs- 

pyr aliden  {Anerastia  lotella  Hb.) 125 

B.  Storsommerfugle. 

AA.    Kroppen  valseformet. 

a.  Jordfarvet,  glinsende:  Knoporme  {Agro- 
//N-Arter) 134 

b.  Smudsig  kjodfarvet:  Apamea  testacea  Hb.  145 
BB.    Kroppen  bliver  tyndere  bagfra  fortil:   Næt- 

uglen  {Nænia  typica  L.) 137 

CC.     Kroppen  spoleformet. 

a.  Grundfarven  graa  eller  rodliggraa:  Rod- 
uglen  {Hadena  monoglypha  Hfn.)  og 
den  teglstensrode  Natugle  (//.  lu- 
teritia  Hfn.) 140 

b.  Grundfarven  bronce,  paa  Ryggen  mørkere, 
paa  Bugen  lysere. 

aa.  Fem  skarpt  afsatte  lyse  Længdebaand 


*)  I  hvert  Tilfælde  ikke  synlige  uden  Forstørrelse. 


204 

Side 

paa     Ryggen:      Foder  g  ræsuglen 

(Neuron  ia  popularis  F.) 144 

bb.  Tre  mindre  tydelige,  smallere,  lyse 
Længdebaand  paa  Ryggen:  Græs- 
uglen (Charceas  graminis  L.)   .  .  .  .  145 

III.    Angreb  paa  (le  overjordiske  Dele. 

A.  Baade  paa  Straa  og  Blade. 

AA.  Planterne  fortykkes  og  busker  sig  stærkere 
end  normalt. 

a.  Dyrene  mikroskopiske:  Stængelaal  (Tg- 
lenchus  devastatrix  Kuhn) 8 

b.  Dyrene  ikke  mikroskopiske.  Smaa  hvide 
Larver  i  Hjærtet  eller  indenfor  Skederne 
eller  brune  Pupper  indenfor  Skederne: 
Fritfluen  (Oscinis  Frit  L.) 174 

BB.    Planterne  gnaves  udvendigt  fra, 

a.  Der  findes  storknet,  glinsende  Slim  paa 
Planterne:  den  g raa  Agersnegl  (Limax 
agrestis  L.) 183 

b.  Der  findes  ingen  storknet  Slim:  Som- 
merfuglelarver, Kvikuglen  (Hadena 
basilinea  W.  V.)  og  den  mattegnede 
Natugle  (Hadena  sordida  Bkh.)  ....  138 

( '( !.  Paa  Straa  og  Blade  findes  der  violette  Knuder : 
G  r  æ  s  a  a  1  ( Tylenchus  graminis). 

B.  Paa  Straaet  alene. 

AA.  Planten  holder  sig  kort;  Skridningen  hindres 
ofte:  Kornlusen  (Siphonophora  cerealis 
Kalt.)  suger  paa  den  overste  Del  af  Straaet.     52 

BB.    Plantens  Længdevæxt  standses  ikke. 

a.  Straael   udhules  af  Larver. 

aa.  Med  Vortefødder:  Hadena-Aitex  .  .  .  lo!) 
bb.  Uden    Vortefødder:    Halm  hvepsen 
(Ceplin.<  pygmæus  L.) 111 

b.  Straaet  beskadiges  over  overste  Knæ. 


205 

Bide 

aa.  Straaet  gnaves :  Fritfluen  (Oscinis 
Frit  L.) 174 

bb.  Straaet  udsuges:  Mider  eller  Blære- 
fødder (Thrips) 180 

C.  Paa  Blade  og  Skeder;  Skederne  hyppigt  oppustede, 
Planterne  forkortede:  Hav r el u sen  (Aphis  Avenae 
Fab.) 53 

D.  Paa  Bladene  alene. 

AA.  Bladene  spindes  sammen  2—3  til  et  Hylster 
og  fortæres  indvendigt  fra  af  Timothé- 
vikleren  (Tortrix  paleana  Hb.) 122 

BB.     Bladene  spindes  ikke  sammen. 

a.  Bladene  gnaves. 

aa.  Guldbiller  og  deres  Larver  (Lema 

cyanella  L.  og  L.  melanopa  L.)    .  .  .  104 
bb.  Sækmol  (Coleophora) 120 

b.  Bladene  suges. 

aa.  Paa  Undersiden  af  Bladene  findes  der 
en  hvidlig,  melet  Masse:  Spinde- 
miden (Tetranychus  telarius  L.).  Se 
nærmere  under  Hvede  II,  B,  BB,  d,  aa. 

bb.  Der  findes  ingen  hvidlig,  melet  Masse 
paa  Bladenes  Underside :  D  v  æ  r  g  - 
cikaden  (Jassus  sexnotatus  Fall.). 
Se  nærmere  under  Hvede  II,  B,  BB, 
a,  aa. 

c.  Bladene  mineres  af  Larver,    bliver   hvid- 
plettede  eller  hvide  og  visner. 

aa.  M addiker ,  forskjellige  F 1  u  e  1  a  r  v  e  r 
(Hydrellia  griseola  Fall.  og  Agromyza- 
Arter) 169 

l»l).  Sommerfuglelarver,  Mol  (Elachista  og 
Coleophora) 120 

E.  Paa  Axet. 

AA.    Axet  vissent,  Angrebet  stammer  fra  Straaet. 

Se  under  III.  B,  BB. 
BB.     Angrebet  sker  paa  selve  Axet. 


206 

Side 

a.  Større  Partier   af  Axet  eller  Toppen  an- 
gribes. 

aa.  Smaaaxene  bliver  golde:  Blære- 
fod der  (Thrips) 44 

bb.  Der  gnaves  af  Larver. 

1.  Sommerfugle:  Eremobia  ochroleuca 
Esp.  og  Hadena  scolopacind  Esp.    138 

2.  Fluer:  Timothéfluen  {Cleigastra 
flavipes  Meig.) 169 

b.  Frugtknuderne  eller  Frøene  angribes  af  Dyr 
indeni  disse. 

aa.  Frugtknuderne  opsvulmede,  mørkerøde, 
Avnerne  ofte  stærkt  forlængede:  Dy- 
rene mikroskopiske :  Nematoder 
(Tylenchus  Phalaridis  o.  a.). 

bb.  Frugtknuderne  ikke  omdannede.  Frøene 
fortæres  indvendigt  af  Maddiker, 
Eng-Rævehale  saaledes  af  E  n  g  - 
Rævehale-Galmyggen  {Oligotro- 
phiis  Alopecuri  Reuter) ,  S tr a  n  d  - 
svingel  af  en  ikke  beskreven  Diptér- 
larve  o.  il 160 


Boghvede. 

I.    Angreb  paa  Koden  af  Larver. 

A.  Med  Vortefødder:  Knop  orme  {Agrotis-  Arter) .  .  134 

B.  Uden  Vortefødder. 

AA.    Haarde,  cylindriske  eller  fladtrykte,  gule  eller 

brune:  Smældere  {Agriotes-kvtQv) 79 

BB.  Bløde,  trinde,  krumme,  hvide,  den  almin- 
delige Oldenborre  {Melolontha  vulgaris L.)     70 

II.     Angreb  paa  de  overjordiske  Dele. 

A.  Stængelstykkerne  bliver  korte  og  tykke:    Planten 
naar  ikke  til  Blomstring;  Dyrene  er  mikroskopiske 


207 


og  lever  inden  i  Stænglen:  Stængelaalen  (Ty- 

lenchus  devastatrix  Kuhn) .       8 

B.    Planten  gnaves  af  Sommerfuglelarver. 

AA.    Med    3    Par    Vortefodder:    Gamma  uglen 

(Plusia  gamma  L.) 131 

BB.     Med     5     Par     Vortefodder:      Knop  orme 

(Agrotis  Tritici  L.) 134 


Hør. 

I.    Angreb  paa  hele  Planten. 

Planten  tørrer  hen  og  visner:  Hør-Blære  foden 
(Thrips  Lini  Lad.)  suger  som  Larve  paa  Rødderne, 
som  fuldtudviklet  Insekt  paa  de  overjordiske  Dele  .  .     45 


II.    Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

Se  under  Boghvede. 


III.    Angreb  paa  Blade  og  Stængel. 

A.  Bladene  bliver  plettede  og  visner;  paa  Undersiden 
findes  der  et  hvidligt,  melet  Spind:  Spindemiden 
(Tetranychus  telarius  L.) 179 

B.  Blade  og  Skud  gnaves. 

AA.    Af  Biller:    Jordlopper   (Haltica  Euphor- 

biae  Fb.) 101 

BB.    Af  Sommerfuglelarver. 

a.  Med    5    Par    Vortefødder:     Ærteuglen 
(Mamestra  Pisi  L.) 141 

b.  Med  3  Par  Vortefødder:   G  am  m  au  gi  en 
(Plusia  Gamma  L.) 131 

C.  Spidsen  af  Skuddene  omdannes  til  kugleformede 
Galler,  der  bestaar  af  sammenpakkede  og  fortyk- 
kede Blade:  Galmyg  (Cecidomyia  sp.) 


208 


IV.    Angreb  paa  Kapslerne. 

A.  Biller:    Jordlopper    (Haltica    Euphorbiae    Fb.) 
gnaver  udvendigt  paa  Kapslen 101 

B.  Sommerfuglelarver:      Hor  vikler  en      {Conchylis 
epilinana  Zell.)  lever  indeni  Kapslen 121 


Humle. 

I.  Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

A.  Der    suges    paa   Rødderne:    Roeaal  (Heterodera 
Schachtii  Schmidt).     Se  nærmere  under  Hvede  .  .     1(5 

B.  Der  gnaves  paa  Rødderne. 

AA.    Tusindben:    den    traadtynde    Julus    guttu- 

latus  Fb 30 

BB.    Insektlarver. 

a.  Med  Vortefodder:  Humlebor  er  en  {Hepia- 
lus  Humuli  L.)  æder  af  Rodderne  og  huler 
Rodstokken  ud 145 

b.  Uden  Vortefødder. 

aa.  Haarde,  cylindriske  eller  fladtrykte, 
gule  eller  brune :  Smældere  (Agriotes- 
Arter) 70 

bb.  Bløde,  trinde,  krumme,  hvide:  den 
almindelige  Ol  den  bor  re  (Melo- 
lontha  vulgaris  L.)  og  andre  mindre 
Torbister 70 

II.  Angreb  paa  de  overjordiske  Dele. 

A.  Angreb  paa  Bladene  og  Skuddene. 
AA.    Bladene  udsuges. 

a.  Paa  Undersiden  af  Bladene  findes  der  en 
hvidlig,  melet  Masse;  Bladene  bliver  rød- 
plettede (K  ob  b  er  b  r  a  n  d) :  S  pin  de  m  i  d  e  n 
(Tetranychus  telarius  L.) 170 


209 

Side 

b.  Paa  Bladene  findes  der  Honningdug;  de 
angrebne  Blade  bliver  mørke  og  falder  af: 
Bladlus  (Aphis  Humuli  Schrk.) 48 

c.  Paa  Bladene  findes  hverken  Spind  eller 
Honningdug. 

aa.  Dyrene  springende:    Dværgcikaden 
(Jassus  sexnotatus  Fall.) 54 

bb.  Dyrene     ikke    springende:     Humle- 
tægen (Capsus  vandalicus  Kossi)   .  .     57 
BB.    Bladene  gnaves. 

a.  Der  findes  storknet,  glinsende  Slim  paa 
Planten,  Snegle  gnaver  Huller  i  Bladene, 
aa.  Nøgne:  den  graa  Agersnegl  (Limax 

agrestis  L.) 183 

bb.  Skalbærende:  Helix- Arter 182 

b.  Der  findes  ingen  størknet,  glinsende 
Slim. 

aa.  Sommerfuglelarver. 

1.  Bladene  rulles  ind  fra  Spidsen: 
Humlemøllet  (Gracilaria  fidella 
Keutti) 120 

2.  Bladene  rulles  ikke  ind. 

a.  5    Par   Vortefødder:    Pile  ur  t- 
uglen    (Mamestra    Persicariae 

L.)  og  fl.a 141 

/?.  4    Par    Vortefødder:     Humle- 
uglen (Hypena  rostralis  L.)    .  133 
y.  3    Par    Vortefødder:    Gamma- 
uglen (Plusia  Gamma  L.)    .  .  131 
bb.  Biller:   Roesnu debillen   {Otiorhyn- 
chus  Ligustici  L.)   gnaver  Knopperne 

og  de  unge  Skud 87 

CC.     Bladene  mineres. 

a.  Sommerfuglelarver:  Humleminérmollet 
(Cosmopteryx  eximia  H\v.). 

b.  Fluelarver: AgromyzafrontalisMeig.o.&.  171 

14 


210 

Side 

B.  Angreb  paa  Humlekopperne. 

AA.    Kobberbrand.     Se  under  II,  A,  AA,  a. 
BB.     Bladlus.     Se  under  II,  A,  AA,  b. 


Kartofler. 
I.    Angreb  paa  Knoldene. 

A.  Knolden  er  angreben  indvendigt  af  mikroskopiske 
Dyr.  Brunlige ,  i  Midten  lysere ,  Pletter  strækker 
sig  mere  eller  mindre  dybt  ind  i  Knolden,  hvis 
Overflade  ofte  bliver  sortegraa,  bølget  og  foldet: 
Stængelaalen  (Tylenchus  devastatrix  Kuhn)  .  .       8 

B.  Knolden  gnaves  udvendigt  fra. 

AA.    Tusindben:  Julus  guttulatus  Fb 30 

BB.     Insektlarver. 

a.  Med  Lemmer. 

aa.  Med  Vortefadder :  K  n  o  p  o  r  m  e  (Agrotis- 

Arter) 134 

bb.  Uden  Vortefødder. 

1.  Kroppen  haard,  cylindrisk  eller  flad- 
trykt, gul  eller  brun:  Smældere 
(Agriotes- Arter  og  den  kobber- 
glinsende  Smælder  (Elater 
aeneus  L.)) 79 

2.  Kroppen  blod,  trind,  krum,  hvid: 
den  almindelige  Oldenborre 
(Melolontha  vulgaris  L.) 70 

b.  Uden   Lemmer :    S  t a n k el b  e  n   ( Tipula- 

Arter) 162 

C.  Knolden  og  de  øvrige  underjordiske  Dele  udsuges: 
Bladlus  (Tyckea  Phaseoli  Pass.) 52 

II.    Angreb  paa  de  nederste  Dele  af  Stænglen,  der  udhules 
over  eller  ander  Jordens  Overflade  af  Larver. 

A.  Med  Lemmer. 

AA.    Med  Vortefodder:  Hydroecia  micacea  Esp.  .  137 
BB.    Uden   Vortefødder:  den   kobberglin sende 

Smælder  (Elater  aeneus  L.) 83 


211 

Side 

B.  Uden  Lemmer:  den  maaneplettede  Kartoffel- 
flue (Eumerus  lunatulus  Meig.) 164 

III.    Angreb  paa  Stængel  og-  Blade. 

A.  Der  suges  paa  Planten. 

AA.  Bladlus:  Kartoffellusen  (Aphis  Solani 
Kalt.)  sidder  paa  Undersiden  af  Bladene; 
paa  Oversiden  fremkommer  der  rodlige,  til— 
sidst  smudsigbrune  Pletter 52 

BB.    Tæger:  Ka  al  tægen  (Strachia  oleracea  L.) 

og  Ly g æns- Arter 56 

B.  Der  gnaves  paa  Planten. 

AA.  Der  findes  storknet,  glinsende  Slim  paa 
Planten:  den  graa  Agersnegl  (Limax 
agrestis  L.) 183 

BB.     Der  findes  ingen  størknet,  glinsende  Slim. 

a.  Biller. 

aa.  Springende:  Jordlopper  (Haltica 
ferruginea  Scop.  og  Fsylliodes  affinis 
Payk.) 101,  103 

bb.  Ikke  springende. 

1.  Sorte,  med  gule  Længdestriber 
paa  Vingerne:  Koloradobillen 
(Chrysomeladecemlineata  L.),  baade 
Biller  og  Larver 95 

2.  Sorte,  uden  Længdestriber:  Ren- 
fanbillen  {Adimonia  Tanaceti 
L.),  baade  Biller  og  Larver    ....     97 

3.  Rødbrune,  med  sorte  Pletter:  den 
ha  ar  ede  Mariehøne  (Epilachna 
globosa  L.),  baade  Biller  og  Larver  107 

b.  Sommerfuglelarver. 

aa.  Med  5  Par  Vortefødder:  Knop  orme 
(Agrotis- Arter) 134 

bb.  Med  3  Par  Vortefødder:  Gamma- 
uglen (Plusia  Gamma  L.) 131 

14* 


212 
Beder  (Runkelroer,  Sukkerroer). 

I.    Aiigrel)  paa  unge  Planter. 

Side 

A.  Der  suges  paa  flodgrenene:   Ro  ea  al  en  (Hetero- 
dera  Schachtii  Schmidt).    Se  nærmere  under  Hvede     16 

B.  Der  gnaves  af  Planten. 
AA.    De  underjordiske  Dele. 

a.  Tusindben:    Julus  guttulatus   Fb.    og   J. 
terrestris  L 30 

b.  Insekter. 

aa.  Biller:  Runkelroebillen*)  (Ato- 
maria  linearis  Steph.)  gnaver  af  Roden 
og  de  underjordiske  Stængeldele,  saa 
disse  bliver  sorte.  Paa  samme  Maade 
skal  ogsaa  Larven  optræde GT 

bb.  Larver. 

1.  Med  Lemmer. 

a.  Med   Vortefødder:    Knop  orme 

(Agrotis-  Arter) 134 

/?.  Uden  Vortefødder. 

aa.  Kroppen  haard,  cylindrisk 
eller  fladtrykt,  gul  eller 
brun  :       S  m  æ  1  d  e  r  I  a  r  v  e  r 

(Ag  riotes- Arter) 79 

/9/9.  Kroppen  blød,  trind  og  krum. 
hvid:  den  almindelige 
Olden  bor  re  (Melolontha 
vulgaris  L.j 70 

2.  Uden  Lemmer:  Stankelben  (Ti- 
pula-  Arter) 162 

BB.    De  overjordiske  Dele. 
a.   Biller. 

aa.  Springende:  Kaalj  ordloppen  (Hal- 
tica  oleracea  L.)  æder  Kimblade,  Kim- 
knop eller  de  ganske  unge  Blade  ...     98 

•)  Den  skal  ogsaa  kunne  æde  af  Bladene. 


213 


bb.  Ikke  springende. 

1.  Brede,  nåde:  A  ad  s  el  biller  (Sil- 
pha  atrata  L.  og  S.  opaca  L.)   .  .     04 

2.  Smalle,  hvælvede,  cylinderformede: 
Roesnu  debillen  (OHorhynchus 
Ligustici  L.) 87 

b.  Larver,  sorte,  bænkebideragtige:  Aads el- 
bil ler  {Silpha- Arter) 64 

II.    Angreb  paa  ældre  Planter. 

A.  Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

AA.    Der  suges  paa  Rodgrenene:  Roeaalen  (Hete- 
rodera  Schachtii  Schmidt).   Se  nærmere  under 

Hvede 16 

BB.    Der  gnaves  i  Roen  af  Larver. 

a.  Indvendigt:      Snudebiller      (Cleonus- 
Arter) 87 

b.  Udvendigt. 

aa.  Med  Vortefødder :  K  n  o  p  o  r  m  e  (Agrotis- 
Arter)  gnaver  Gange  ind  i  Roen  (kan 
undertiden  hule  den  helt  ud)  eller  gnaver 
Roen   helt   over,   hyppigst  lige  under 

Rodhalsen 134 

bb.  Uden  Vortefødder. 

1.  Kroppen  haard,  cylindrisk  eller 
fladtrykt,  gul  eller  brun:  Smæl- 
dere*) (Ag  riotes- Arter  og  Athous 
hirtus  Hbst.)  gnaver  den  unge  Roe 
over  eller  gnaver  Gange  ind  i 
Roen 79 

*)  Et  mærkeligt  Angreb,  der  maaske  kan  skyldes  Smælderlarver, 
har  jeg  iagttaget  paa  Roemarker  i  Nordfyn.  Et  Stykke  under 
Jorden  var  Roerne  snørede  ind,  saaledes  at  den  nederste  Del 
kun  ved  en  tynd,  vissen  Stilk  st.nl  i  Forbindelse  med  den  øvre 
Del;  i  flere  Tilfælde  var  Forbindelsen  brudt,  saa  den  øverste 
Del  sad  som  et  kort,  kegleformet  Legeme,  der  let  lod  sig  trække 
op  af  Jorden. 


214 

Side 

2.  Kroppen  blød,  trind  og  krum,  hvid: 
den  almindelige  Oldenborre 
{Melolontha  vulgaris  L.)  gnaver 
den  nedre  Del  af  Eoen  over,  saa  at 
Planten  gulner;  ogsaa  de  øvre  Dele 

kan  angribes 70 

B.  Angreb  paa  de  overjordiske  Dele. 
AA.    Angreb  paa  Bladene. 

a.  Der  suges  paa  Bladene. 

aa.  Paa  Undersiden  af  Bladene  findes  der 
hvidt  Spind:  Spindemiden  {Tetra- 
nychus  telarius  L.).  Paa  Oversiden 
faar  Bladene  lyse  Pletter,  der  efter- 
haanden  breder  sig,  og  visner    ....  179 

bb.  Der  findes  intet  Spind,  men  ofte 
Honningdug:  Bedelusen  {Aphis  Pa- 
paveris  F.) 50 

b.  Der  mineres  i  Bladene:  Roe  fluen  (An- 
thomyia  con  fonnis  Meig.)  o.  fl.  (skal  ogsaa 
kunne  gaa  ind  i  den  øverste  Del  af  Koden)  166 

c.  Der  gnaves  af  Bladene, 
aa.  Biller.* 

1 .  Springende :  J  o  r d  1  o  p  p  e r  ( Haltica- 
Arter) 98 

2.  Ikke  springende. 

a.  Brede,  temmelig  flade,  skjold- 
formede, gulgrønne  eller  brune: 
den  plettede  Skjold  bille 
(Cassida  nebulosa  L.)  gnaver 
enten  Huller  i  Bladene  eller 
Pletter,  hvor  Ribberne  og  Over- 
huden paa  den  ene  Side  bliver 
staaende 105 

/?.  Brede,  Hade,  sorte:  A  ad  s  el- 
biller (Silpha-Arter)  gnaver  hyp- 
pigst Bladene  fra  Randen   ...    63 

--.  Langstrakte,  hvælvede,  cylinder- 


215 

Side 

formede:    Snudebiller    (Otio- 
rhynch  us-Atter  og  Cleonus-Arter)     87 
o.    Halvkugleformede :       Coccinella 

conglobata  Gyll 107 

bb.  Larver. 

1.  Med  Vortefødder. 
a.  5  Par. 

aa.  Forskjelligt  farvede,  gronne 
og  brune  med  enkelte  Bor- 
stehaar:  Mani  estra- Arter    .   141 

Øø.  Jordfarvede,  glinsende,  uden 
Haar  :Knoporme  (Agrotis- 
Arter)  134 

/9.  3  Par:  Gamma  uglen  (Plusia 

Gamma  L.) 131 

2.  Uden  Vortefødder. 

a.  Korte,  brede,  gronne  med  hvide 
Tegninger:  den  plettede 
Skjoldbille    ( Cassida    neba- 

losa  L.) 105 

/?.  Mere  langstrakte,  bænkebider- 
agtige ,  morkebrune :   A  a  d  s  e  1  - 

biller  (Silpha-Arter) 63 

y.  Tykke,   bløde,   stærkt  haarede: 
Coccinella  conglobata  Gyll.    .  .  107 
BB.     Angreb  paa  Stængler,  Blade  og  Blomster  af 
Planter,  der  dyrkes  til  Frøavl:   Bedelusen 
(Aphis  Papaveris  F.) 50 


Roer  (Turnips  og  Rutabaga),  Kaal  og-  Raps. 

I.    Angreb  paa  do  underjordiske  Dele. 

A.  Der  suges  paa  de  fine  Rodgrene:  Koeaalen  (Hete- 
rodera  Schachtii  Schmidt).    Se  nærmere  under  Hvede     10 

B.  Der  ædes  af  Roden  eller  den  underjordiske  Stængel. 


216 


AA.    Biller:    Runkelroebillen    {Atomaria  li- 
nearts Steph.).     Se  nærmere  under  Beder .  .     67 
BB.    Larver. 

a.  Der  dannes  kugleformede  Galler,  hyppigst 
lige  under  Rodhalsen :  Kaalga  lle-Snude- 
b i  11  en  (Ceuthorhynchus  sulcicollis  Gyll.). 
I  hver  Galle  findes  én  Larve,  eller  Gal- 
lerne er  smæltede  sammen  til  et  Komplex 
med  flere  Larver  i 87 

b.  Der  dannes  ikke  Galler, 
aa.  Larver  med  Lemmer. 

1 .  Med  Vortefødder :  Knoporme 
(Agrotis- Arter).  Se  nærmere  under 
Beder 134 

2.  Uden  Vortefødder. 

a.  Kroppen  haard,  cylindrisk  eller 
fladtrykt,  gul  eller  brun:  Smæl- 
dere (Agriotes- Arter ,  Athotts- 
Arter ,  Lacon  murinus  L.).     Se 

nærmere  under  Beder 79 

ft.  Kroppen  blod,   trind  og  krum, 
hvid:  denalmindeligeOlden- 
borre  (Melolontha  vulgaris  L.j. 
Se  nærmere  under  Beder  ....     70 
bb.  Larver  uden  Lemmer. 

1 .  Med  tydeligt,  brunt  Hoved :  Rap  s  - 
snudebillen  (Baridius  c/t/or  is 
F.)  borer  sig  frem  inde  i  Marven 
fra  den  overjordiske  Stængel  ned  i 
den  underjordiske  Stængel  og  Roden 

og  forpupper  sig  her 89 

2.  dden  tydeligl  Hoved:  Kaal- 
B  I  o  m  s  t  e  r  11  u  e  n  (Anthomyia  Bras- 
sicae  Bouché)  æder  udvendigt  af 
Stængel  og  Rod  eller  gnaver  Gange 
tæt  under  Barken ;  de  angrebne 
Dele  gaar  i  Forraadnelse 165 


217 


II.    Angreb  paa  de  overjordiske  Dele.  Side 

A.  Angreb  paa  Blade  og  Stængler. 
AA.    Dyrene  minerer. 

a.  I  Stænglen,  Bladstilken  eller  Ribberne, 
aa.  Larver    med    Lemmer:     Rapsjord- 

1  o  p  p  e n  (Psi/lliodes  chrysocephalus  L.) 
borer  sig  ud  af  den  overjordiske  Stængel 
under  et  Sideskud  og  forpupper  sig  i 

Jorden 101 

bb.  Larver  uden  Lemmer:  Rapssnu de- 
billen (Baridius  chloris  F.)  vandrer 
ned  i  den  underjordiske  Stængel  og 
forpupper  sig  her 89 

b.  I  Bladkjodet. 

aa.  Larver  med  Lemmer:  den  gulstrib  ede 

Jordloppe  (Haltica  nemorum  L.)    .     99 
bb.  Larver  uden  Lemmer:  Fluelarver   .   171 
BB.     Planten  angribes  udvendigt  fra. 

a.  Dyrene  suger. 

aa.  Der  findes  Honningdug  og  afskudte 
Huder:  Kaallusen  (Aphis  Brassicae 
L.)  suger  paa  Blade,  Stængler  og 
Blomsterstande;  Bladene  kruses  og 
bugtes  ofte 52 

bb.  Der  findes  ingen  Honningdug  og  af- 
skudte Huder:  Ka  al  tægen  (Strachia 
oleracea  L.) 56 

b.  Dyrene  gnaver. 

aa.  Der  findes  storknet,  glinsende  Slim: 
den  graa  Agersnegl  {Limax  agre- 
stis  L.) 183 

bb.  Der  findes   ingen  storknet ,   glinsende 
Slim. 
1.   Biller. 

a.  Springende:  Jordlopper  {Hal- 
tica nemorum  L. ,  H.  oleracea 
L.,  Psijlliodes  chrysocephalus  L.)     98 


218 

Side 

f}.  Ikke  springende*). 

o.a.  Brede,  temmelig  flade,  skjold- 
formede, gulgrønne  eller 
brune :  den  plettede 
Skjold  bille  (Cassida  ne- 

bulosa  L.) 105 

/?/?.  Brede,   flade,   sorte:   Aad- 
selbiller  (Silpha-ÅTter) .  .     63 
Larver. 
a.  Med  Vortefødder. 

aa.  6  Par:   Ka al-Bladhvep- 
sen (Athalia  spinarum  Fb.)  109 
#0.  5  Par. 

#.  Lever  i  Spind  paa  Under- 
siden af  Bladene:  Kaal- 
m øllet   (Plutella  cruci- 

ferarum  Zell.) 118 

y.  Lever  frit. 

xx.  Haarede  :  Hvid- 
sværmere  (Pieris- 

Arter) 146 

i/t/.  Nøgne,  i  hvert  Til- 
fælde kun  med  spredte 
Borstehaar:    Mame- 

stra-Årtev 141 

yy.  3  Par :  Gammauglen  (Plu- 

sia  Gamma  L.) 131 

$.  Uden  Vortefødder. 

aa.  Slanke,  graasorte:  Kaal- 
j  ord  lop  pen    (Haltica  ole- 

racea  L.) 98 

/?/9.  Langstrakte,  bænkebiderag- 
tige, mørkebrune:  Aadsel- 
biller  (Silpha- Arter)  .  .  .     63 


*)  Oldenborrer  skal  i    Flyveaarel   kunne  afblade    Planterne  fuld 
stændifft. 


219 

Bide 

;-;-.  Korte,  brede,  grønne  med 
hvide  Tegninger :  den  plet- 
tede Skjoldbille  (Cassida 
nebulosa  L.) 105 

B.  Angreb  paa  Blomster. 

AA.    Dyrene   suger   paa  Blomsterne:    Kaallusen 

(Aphis  Brassicae  L.) 52 

BB.    Dyrene  gnaver  paa  Blomsterne. 

a.  Snuden    forlænget:    Ceuthorhynchus  assi- 
milis  Pk.  .  . 89 

b.  Snuden  ikke  forlænget:  Kap  s  gi  an  s  billen 
(Meligethes  aeneus  F.).     Bille  og  Larve  .     65 

C.  Angreb  paa  Skulper  og  Fro. 

A A.    Skulperne  spindes  sammen :  R a p s p y ralide n 

(Orobena  extimalis  Scop.) . 126 

BB.    Skulperne  spindes  ikke  sammen. 

a.  Biller:     Rapsjordloppen     {Psylliodes 
chrysocephalus  L.) 101 

b.  Larver. 

aa.  Med    Lemmer:     Rapsglansbillen 

(Meligethes  aeneus  F.) 65 

bb.  Uden  Lemmer. 

1.  Med  brunt  Hoved:  Ceuthorhynchus 
assimilis  Pk.  lever  enkeltvis  i  Skul- 
perne         °9 

2.  Uden  Hoved:  Kaal-Galmyggen 
(Cecidomyia  Brassicae  Winn.)  lever 
selskabeligt  i  Skulperne 150 


Gulerod. 
I.    Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

A.  Tusindben:  Julus  guttulatus  Fb 30 

B.  Insektlarver. 

AA.    Æder  i  det  Indre  af  Roden, 
a.  Uden  Lemmer. 


220 

Side 

aa.  Med  Hoved,  Længde  15  Mm.,  Kroppen 
rynket:   H  a  ve- Haar  myggen  (Bibio 

hortulanus  L.) Kil 

bb.  Uden  Hoved.  Længde  5  Mm.,  Kroppen 
glat:    Gulerodsfluen    (Psila  Rosae 

Fabr.) 167 

b.  Med  Lemmer:  Humleboreren  (Hepialus 

Humuli  L.) 145 

BB.    Æder  Roden  udvendigt  fra. 

a.  Larver    med    Vortefødder:    Knop  orme 
(Agrotis-  Arter) 134 

b.  Uden  Vortefødder. 

aa.  Kroppen  haard,  cylindrisk  eller  flad- 
trykt ,  gul  eller  brun :  Smældere 
(Agriotes  lineatus  L.  og  Lacon  mu- 
rinus  L.) 79 

bb.  Kroppen  blod,  trind  og  krum,  hvid: 
den  almindelige  Oldenborre 
(Melolontha  vulgaris  L.) 70 

II.    Angreb  paa  do  overjordiske  Dele. 

Angreb  paa  Bladene. 

AA.    Bladene    sammenspindes    og  fortæres:    Mol 

(Depressaria-  Arter) 120 

BB.    Larverne  lever  frit  paa  Bladene  og  gnaver  af 

disse:    Pileurt-Uglen    (Mamestra  Persi- 

cariae  L.)  og  andre  Storsommerfugle  ....  141 
Angreb  paa  Stængelen. 
AA.    Der  suges  paa  Stængelen:  Bladlus  (Aphis 

Papaveris  Fb.) 50 

BB.    Der   gnaves  Huller  i  Stængelen:   Mol   (De- 

pressaria-Arter) 120 

angreb  paa  Skjærmene,  Blomsterne  og  Frugterne. 
AA.     Angreb  paa  Blomsterne:  Mol  (Depressaria- 

A.rter)   spinder  Blomsterne  sammen  og  for- 

tærer  dem 120 

BB.     Angreb  paa  Frugterne. 


221 

Side 

a.  Frugterne  omdannes  til  oppustede  Galler: 
Larven  af  en  Galmyg  (Asphondylia  Um- 
bellatarum  F.  Lw.)  lever  i  Gallen 161 

b.  Frugterne  omdannes  ikke,  men  sammen- 
spindes og  fortæres:  Gul  er  ods  vikler  en 
(Grapholitha  rufillana  Wlk.). 


Kløver. 
I.    Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

A.  Dyrene  er  mikroskopiske,  snylter  indeni  Rødderne 
og  frembringer  Galler:  Rodaalen  (Heterodera 
radiciola  Greef.) 23 

B.  Dyrene  er  ikke  mikroskopiske  og  gnaver  Rødderne 
indvendigt  eller  udvendigt;  der  fremkommer  ingen 
Galler. 

AA.  Der  gnaves  indvendigt  i  den  øvre  Del  af  Roden : 
Larven  af  Klaverbar k billen  (Hylesinus 
Trifolii  Mtill.) 94 

BB.    Der  gnaves  udvendigt  paa  Roden. 

a.  Larver  med  Lemmer. 

aa.  Kroppen  liaard,  cylindrisk  eller  flad- 
trykt ,  gul :  Smældere  (Agriotes- 
Arter)     79 

bb.  Kroppen  blød,  trind  og  krum,  hvid: 
den  almindelige  Oldenborre  (Me- 
lolontha  vulgaris  L.)  og  den  noget 
mindre  Haveolden  bor  re  (Phyllo- 
pertha  horticola  L.) 70 

b.  Larver  uden  Lemmer. 

aa.  Kroppen  hvid,  lidt  krummet:  den 
stribede  Bladrandbille  (Sitones 
lineatus  L.j 86 

bb.  Kroppen  graa,  valseformet:  Stankel- 
ben (Tipula-  Arter) 162 


222 


II.    Angreb  paa  de  overjordiske  Dele. 

A.  Hele  Planten  bliver  monstrøs,  forgrener  sig 
stærkt  og  faar  korte,  opsvulmede,  ofte  hvidlige 
Skud:  Stængelaalen  (Tylenchus  devastatrix 
Kiihn)  snylter  i  de  nedre  Stængeldele*) 8 

B.  Planten  bliver  ikke  monstres. 
AA.    Der  suges  paa  Planten. 

a.  Paa  Undersiden  af  Bladene  findes  et  hvid- 
ligt, melet  Spind;  paa  Oversiden  dannes 
hvide,  senere  visne  Pletter:  Spinde- 
miden (Tetranychus  telarius  L.)    ....  179 

b.  Der  findes  intet  hvidligt,  melet  Spind 
paa  Bladene:  derimod  hyppigt  klæbrig, 
glinsende  Honningdug:  Ærtelusen  (Si- 
phonophora  Pisi  Kalt.)  suger  paa  Under- 
siden af  Bladene  og  paa  de  unge  Skud  .     50 

BB.    Der  gnaves  paa  Planten. 

a.  Der  findes  størknet,  glinsende  Slim: 
Agersnegl.en  (Limax  agrestis  L.)   .  .  .  183 

b.  Der  findes  ingen  storknet,  glinsende  Slim. 
aa.  Angreb    paa    Stængelen:     Larver    af 

Snudebiller    (Apion- Arter)    gnaver 

indeni  Stængelen 92 

bb.  Angreb  paa  Bladene. 

1.  Bladene      mineres:      Fluelarver 
(Agromyza  Trifolii  Kalt.  o.  11.)    .  .  171 

2.  Bladene  gnaves. 
«.  Biller. 

aa.  Gnaver  Bladene  fra  Kanden: 
Bladrandbiller  (Sitones- 
Arter) 86 


:;  Enkelte  Partier  af  Planten  kan  af  andre  Grunde  være  mon- 
strnse:  der  kan  saaledes  tindes  Stængelgaller,  Eoiopgaller,  Blom- 
stergaller,  rullede  eller  foldede  Blade,  hvilke  (laller  skyldes 
Galmider,  Galmyg  og  Snudebiller.  Da  de  er  sjældne  og 
ingen  praktisk  Rolle  spiller,  medtages  de  ikke  i  Nøglen. 


223 


ftft.  Gj  en  nem  huller  eller  skelet- 
terer Bladene. 

x.  Springende:     Jordlop- 
per (Haltica-  Arter)  gj  en- 
nemhuller  Bladene.  ...     98 
y.  Ikke  springende. 

xx.  Halvkuglelbrmede: 
denhaaredeMarie- 
h  o  n  e  {Epilachna  glo- 
bom 111.  j 107 

yy.  Flade:  densortglin- 
sende Aadselbille 
(Silpha  atrata  L.)    .     64 
/?.  Larver. 

aa.  Med  Lemmer. 

x.  Med  Vortefødder. 

xx.  5  Par:  Ærteuglen 
(Mamestra  Pisi  L.) 
og  Pi  le  urt  uglen 
(M.  Persicariae  L.)  .  141 
yy.  3  Par:  Gamma- 
uglen (Plusia  Gam- 
ma L.) 131 

y.  Uden    Vortefødder:    den 
haarede     Mariehøne 
(Epilachna  globosa  111.) .  107 
fifl.  Uden    Lemmer:    K  lo  ver- 
gal  myggen     (Cecidomyki 
Trifolii     Lw.)     lever     fiere 
sammen     i    sammenfoldede 

Blade 158 

cc.  Angreb  paa  Blomster  og  Frugter. 

1.  Hovederne  visner:  Larverne  af 
S  p  i  d  s  m  u  s  s  n  u  d  e  b  i  1 1  e  r  (Apion- 
Arter)  æder  de  unge  Frugter  ...     91 

2.  Hovederne    visner    ikke;    Larverne 


224 

Bide 

lever     i    Frøene :     en     F  r  o  b  i  1 1  e 
(Bruchus  sp.) 94 

Lucerne  og  andre  Sneglebælgarter. 

A.  Angreb  paa  de  underjordiske  Dele:  Tusindben 
(Jnlus  londhiensis  Leach.) 30 

B.  Angreb  paa  de  overjordiske  Dele. 

AA.  Bladene  sammenfoldes  og  omdannes  til  blege 
eller  rødlige,  oppustede,  bælglignende  Galler: 
Cecidomyia  Onobnjchidis  Br 158 

BB.    Planten  gnaves  af  Roesnudebillen  (Otio- 

rhynchus  Ligustici  L.) 87 

Se  iovrigt  Klover. 

Kj  ællingetand. 

A.  Blomsterne  omdannes  til  rodlige,  opsvulmede,  luk- 
kede Galler:  Kjællingetand-Galmyggen  (Ce- 
cidomyia Loti  D.  G.) 158 

B.  Spidsen  af  Skuddene  omdannes  til  ægformede 
Galler,  dannede  af  de  tæt  sammenpakkede,  bruskede 
Endeblade:  en  Galmyg  (Diplosis  Barbichi  Kieff.). 

Se  iovrigt  Klover. 

Ærter. 

I.    Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

A.  Tusindben,  Julus- Arter ,  beskadiger  væsentligst 
Kimplanter  og  spirende  Fro 30 

B.  Insektlarver. 

AA.    Med  Lemmer. 

a.  Med   Vortefødder :   Knoporme  [Ag rot 'i is- 
Arter)    134 

b.  Uden  Vortefødder. 

aa.  Kroppen  haard,  cylindrisk  eller  Had- 
trykt,  gul:  Smældere  (Acfriotes-Artei)     79 
bb.  Kroppen  blød,  trind  og  krum.   hvid: 


225 

Side 

den  almindelige  Oldenborre  (Me- 
lolontha  vulgaris  L.)  og  den  noget 
mindre    Haveolden  borre    (Pkyllo- 

pertha  horticola  L.) 70 

BB.    Uden  Lemmer. 

a.  Med  mørkt,  latiniseret  Hoved:  den  stri- 
be de  B la dr an dbille  (Sitones  lineatus  L.)    86 

b.  Med  lyst,  ikke  kitiniseret  Hoved:  Have- 
Ha  ar  myggen  (Bibio  horttdanus  L.)    .  .  161 

II.    Angreb  paa  Blade  og  Stængler. 

A.  Der  suges  paa  Planten.     Se  under  Klover  II,  B,  AA. 

B.  Der  gnaves  paa  Planten. 

AA.    Der  findes  storknet,  glinsende  Slim:  Ager- 
sneglen (Limax  agrestis  L.) 183 

BB.    Der  findes  ingen  størknet,  glinsende  Slim. 

a.  Bladene   mineres:    Phytomyza  Pisi  Kalt. 
laver  slyngede,  brune  Gange 171 

b.  Bladene  gnaves  udvendigt  fra. 
aa.  Biller. 

1.  Bladene  gnaves  fra  Randen:  Blad- 
randbiller (Sitones- Arter)  ....     86 

2.  Bladene  gjennemnulles:   en  Jord- 
loppe (Haltica  rufipes  L.)    ....  101 

bb.  Larver. 

1.  Med    5    Par    Vortefødder:    Ugler 
(Mamestra-Avter) 141 

2.  Med  3  Par  Vortefødder:  Gamma- 
uglen (Plusia  Gamma  L.)  ....  131 

III.    Angreb  paa  Bælge  og  Fro. 

A.  Angrebet  udvendigt  paa  Bælgene:  Korn -Blære- 
foden (Thrips  cerealium  Hal.)  suger  paa  de  unge 
Bælge,  saa  at  disse  standses  i  deres  Væxt  eller  visner    45 

B.  Angrebet  indvendigt  i  Bælgene. 

AA.    Larver   med   Lemmer:   Ærteviklere  (Gra- 
pholitha- Arter)  gnaver  af  Ærterne,  idet  de 

15 


226 

Side 

gaar  fra  den  ene  til  den  anden  og  forurener 

dem  med  deres  Exkrementer 121 

BB.    Larver  uden  Lemmer. 

a.  Med  Hoved:  Ærte-Frobillen  (Bruchus 
Pisi  L.)  lever  enkeltvis  indeni  Ærterne  .     93 

b.  Uden  Hoved:  Ærte-Galmyggen  (Ceci- 
donnjia  Pisi  Winn.)  lever  samlede  i  de 
unge  Bælge  og  æder  de  umodne  Ærter  .  158 


Esparsette. 

Se  under  Ærter. 


Lupin. 

De  unge  Planter  visner:  Larven  af  Lupinfluen 
(Arithomyia  funesta  Kuhn)  æder  sig  ind  i  Roden, 
Stængelen  og  Bladene 167 

Se  iovrigt  under  Ærter. 

Vikker. 

I.    Angreb  paa  de  underjordiske  Dele. 

»Se  under  Ærter. 

II.    Angreb  paa  Blade  og  Stængler. 

A.  Dyrene  frembringer  Galler. 

AA.  Bladgaller.  Bladene  foldes  sammen  og  om- 
dannes til  opsvulmede,  bælgagtige  Legemer: 
Vikke-Galmyggen  ( Cecidomyia  Viciae 
Kalt,). 

BB.  Stængelgaller.  Stængelen  svulmer  op;  indeni 
disse  Opsvulmninger  lever  Larven  af  en 
Spidsmussnudebille  (Apion  Gyllerihallii 
Schrnk.). 

B.  Dyrene  frembringer  ikke  Galler. 
AA.    Der  suges  paa  Planten. 

a.   Spindemiden  (Tetranychus  telarius  L.). 
Se  nærmere  under  Kløver 179 


227 

Side 

b.  Vikkelusen  ( Siphonophora  Viciae  Kalt.) 
og  B  e  d  e  1  u  s  e  n  (Aphis  Papavens  F.)  frem  - 
bringer  redbrune  Pletter  paa  Bladene, 
især  i  den  øverste  Del 50 

c.  Blærefødder  (Thrips  Sambuci  Heeg.) 
bevirker,  at  Bladene  bliver  sorte  og 
skrumper  sammen 45 

BB.    Der  gnaves  paa  Planten. 

a.  Der  findes  storknet,  glinsende  Slim  paa 
Planten:  Agersneglen  (Limax  agrestis 

L.) 183 

b.  Der  findes  ingen  storknet,  glinsende  Slim. 
aa.  Bladene  mineres:  Fluelarver  (Agro- 

myza-Aiter) 171 

bb.  Bladene    gnaves    udvendigt    fra.      Se 
under  Ærter  II,  B,  BB,  b. 

III.    Angreb  paa  Bælge  og  Frø. 

De  unge  Bælge  udsuges,  standses  i  deres  Væxt  og 

visner:  Blærefødder  (Thrips*)) 45 

Bælge  og  Frø  gnaves. 

AA.    Larver  med  tydeligt,  kitiniseret  Hoved. 

a.  Gnaver  paa  Bælge  og  Frø:  Spidsmus- 
snudebiller  (Apioh  Craccae  Grm.)  ...     92 

b.  Gnaver  enkeltvis  indeni  et  Fro:  den  al- 
mindelige Frobille  (Bruchus  grana- 
rius  Payk.) 94 

BB.  Larver  uden  Hoved:  Galmyg  (Cecidomyia 
sp.)  lever  samlede  i  de  unge  Bælge  og  for- 
tærer Frøene. 

')  Formodentlig  T.  Sambuci  Heeg. 


228 


Navneliste  over  de  omtalte  Dyr. 


Side 

Aatlselbiller 63 

Aarevingede 108 

Acronycta  Rumicis 144 

Adimonia  Tanaceti 97 

Aelia  acuminata 57 

Aftensværmere 130 

Agersnegl,  den  graa 183 

Agriotes  lineatus 79 

—  obscurus 83 

—  sputator 83 

Agromyza  carbonaria  ....  171 

—  frontalis 171 

—  graminis 170 

laminata 171 

—  lateralis 170 

—  nigripes 171 

pusilla 171 

scutellata 17.1 

Trifolii 171 

—  Viciae 171 

Agrotis  exclamationis  ....  134 

—  segetum 134 

—  Tritici 134 

Anerastia  lotella 125 

Anguillula  Dipsaci 8 

Anguilluliner 7 

Anthomgia  Brassicae  ....  165 

—  coarctata   .  ...  167 

—  conformis  ....  166 

ftmesta 1<>7 

gnava 166 

—  nigritorsis.  .  .  .  L66 

—  radicum L66 

—  tHmaculata  ■  .  .  166 


Side 

Anthomyinae 165 

Apamea  tcstacea 145 

Aphididae 46 

Aphis  Avenue 53 

—  Brassicae 52 

—  Papaveris 50 

—  Rumicis 50 

—  Solani 52 

Apion  apricans 91 

—  assimile 91 

—  Craccae 92 

—  Trifolii 91 

—  seniculwm 92 

—  virens 92 

Arachnida 178 

Aricia  Betae 166 

—  Spinaciae 166 

Arthropoda 25 

Asopia  /'arinalis .  128 

Asphondylia   Umbellatarum    161 

Athalia  spinarum 109 

Athous  haemorrlioidalis ...     83 

hirtus 83 

Atomaria  linearis 67 

Axløberen 60 

Axuglen 138 

Baridius  chloris 89 

Barkbiller 94 

Bedefluen L66 

Bedelusen 50 

Jlili in  lin >i  ul c  nus 161 

Biller 57 

Bladhvepse 108 


229 


Side 

Bladlus 46 

Bladrandbille,  den  stribede.  86 

Bladrandbiller 85 

Blomsterfluer 165 

Blærefødder 43 

Blodbiller 83 

Bloddyr 181 

Brachyeera 164 

Bruchus  granarius 94 

—  Pisi 93 

—  rufimanus 93 

Bygaalen 14 

Bygflue,  den  gule 171 

Bygminérflue,  den  graa ...  170 

Bærtæger 56 

Bønne-Frøbillen 93 

Calandra  granaria 90 

Calocoris  bipunctatus  ....     56 

Capsus  vandalicus 57 

Carabidae 60 

Cassida  nebulosa 105 

Cecidomyia  aurantiaca  .  .  .  156 

—  Brassicae ....  150 

—  Gerealis 159 

—  destructor    ...  151 

—  eqvestris    ....  157 

—  Loti 158 

—  ochracea    ....  158 

—  Onobrychidis  .  .  158 
Pisi 158 

—  Trifolii 158 

Tritici 154 

Cephns  pygmæus 111 

Ceratomyza  dentieornis .  .  .  170 

Ceuthorhynchus  assimilis  .  .  89 

—             sulcicollis  .  87 

Charaeas  graminis 145 

CJilorops  Herpinii 174 

—  lineata 174 

—  taeniopus 171 

Chrysomela  decemlineata  .  .  95 

Chrysomelidae 94 


Side 

Cikader 54 

Cleigastra  flavipes 169 

Cleonus 87 

Coccinella  conglobata  ....  107 

—  globosa 107 

Coccinellidae 107 

Coleophora 120 

Coleoptera 57 

Conchylis  epilinana 121 

Cosmopteryx  eximia 120 

Crambus 124 

Crustaceae 29 

Curculionidae 85 

Cydnus  bicolor 56 

Dascillns  cervinus 84 

Depressaria  applana   ....  120 

—  depressella  .  .  .  120 

—  douglassella  .  .  120 

—  nervosa 119 

—  purpurea.  ...  120 

Diplosis  Barbichi 224 

Diptera 149 

Dværgcikaden 54 

Elachista 120 

—  atricomella  ....  139 

Elater  aeneus 83 

Elateridue 78 

Endrosis  lacteella 128 

Eng-Kærehalens  Gralmyg  .  .  160 

Engtæger 57 

Ephestia  elutella 127 

—  Kuhniella 128 

Epilachna  globosa 107 

Eremobia  ochroleucu    ....  138 

Eumerus  lunulatus 164 

Fluer HH 

Fløjlsormeii 109 

Fodergræsuglen 144 

Forficula  av/ricularia .  ■  ■  ■  11 

Fritfluen 174 


230 


Side 
Frøbille,  den  almindelige  .  .  94 
Frøbiller 92 

Gaasebillen 77 

Gaasefoduglen 143 

Galmider 180 

Gainmanglen 131 

Gemyseuglen 143 

Glimmerbøssen 65 

Glomeris 30 

Gracillaria  fidella 120 

Grapholitha  dorsana  ....  121 

—  nebritana  ...  121 

—  rufillana.  .  .  .  122 
Gryllotalpa  vulgaris    ....  39 

Græsmøl 124 

Græspyraliden 125 

Græsstraauglen 139 

Græsuglen 145 

Guldbiller 94 

Gulerodsfluen 167 

Gulerodsmøllet  ........  120 

Hadena  basilima 138 

—  bicoloria 139 

—  didyma 139 

lateritia 140 

—  monoglypha    ....  140 

—  scolopacina 138 

—  sordida 138 

strigilis 139 

Halticu  Euphorbiae 101 

—  ferraginea 101 

—  nemorum 99 

oleracea 98 

—  rufipes 101 

vittula 100 

Ealmhvepsen 111 

Eave-Haarmyggen 161 

Haveoldenborren 77 

Havreaalen 21 

Havrelusen 53 

l  fedeoldenborreii 77 


Side 

Hemiptera 45 

Hepialus  Humuli 145 

—        lupulinus 145 

Hessiske  Flue 151 

Heterocera 130 

Heterodera  radicicola  ....     23 
—         Schachtii  ....     16 

Hjælrakjæbede 38 

Homoptera 46 

Hnmleminérmwllet 120 

Humlemøllet 120 

Humletægen 57 

Humleuglen 133 

Hvedeaalen 12 

Hvedefluen 174 

Hvedemyg,  den  orangegule    156 

Hvedemyggen 154 

Hvedeuglen 134 

Hvidaxmøllet 117 

Hvidaxuglen 139 

Hvidsværmere 146 

Hgdrellia  griseola 170 

Hydroecia  micacea 137 

Hylde-Blærefoden 45 

Hylesimis  Trifolii 94 

Hymenoptera 108 

Hypena  rostralis 133 

Høpyraliden 127 

Hør-Blærefoden 45 

Hørvikleren 121 

Insecta 30 

Insekter 30 

Jassns  sexnotatus 54 

Jordkrebsen 39 

Jordloppe,  den  gulstribede  .  99 

Jordlopper 98 

Jordugler 134 

Julus 30 

—  gwttulatus 208 

—  londinensis 224 

terrestiis     212 


231 


Side 

Kaal-Bladhvepsen 109 

Kaal-Blærefoden 45 

Kaalfluen 165 

Kaalgallesnudebillen 87 

Kaal-G-almyggen 158 

Kaalh vidsværmer,  den  lille.  146 
—  ,  den  store  146 

Kaaljordloppen 98 

Kaallusen 52 

Kaalnaøllet 118 

Kaalpyraliden 126 

Kaalorme 146 

Kaaltægen 56 

Kaaluglen 142 

Kartoffelbillen 95 

Kartoffelboreren 137 

Kartoffelflue,  den  maaneplet- 

tede 164 

Kartoffellusen 52 

Kloveraalen 9 

Kløverbarkbillen 94 

Kløver-G-almyggen 158 

Knoporme 134 

Kolerafluer 43 

Koloradobillen 95 

Konunenmollet 119 

Kornbillen 90 

Korn-Blomsterfluen 167 

Korn-Guldbiller 104 

Kornjordloppen 100 

Kornlusen 52 

Kornmøl,  det  franske  ....  116 

Kornmøllet 115 

Kornorm,  den  livide 115 

—      ,  den  sorte 90 

Kornskjænderen 159 

Kornsmælder,  den  mørke  .  .    83 

Kornsmælderen 79 

Krebsdyr 29 

Kvikuglen 138 

La  con  mitrinus 83 

Lamellicornia 69 


Side 

Lasiops  occulta 166 

Leddyr 25 

Lema  cyanella 104 

—  melanopa 104 

Lepidoptera 113 

Limax  agrestis 183 

Lipura  armata 38 

Lupinfluen 167 

Lygaeus 56 

Lygus  campestris 57 

—  pratensis 56 

Løbebiller 60 

Maalere 130 

Macrolepiåoptera 130 

Malacodermata 83 

Mamestra  Brassicae 142 

—  oleracea 143 

—  Persicariae ....  141 

—  Pisi 141 

—  Trifolii 143 

Mariehøne,  den  haarede    .  .  107 

Mariebøns 107 

Meligethes  aeneus 65 

Melmøllet 128 

Melolontha  hippocastani  .  .     11 

—          vulgaris 70 

Melpyraliden 128 

Meromyza  saltatrix 171 

Microlepidoptera 114 

Mider 17K 

Myg 150 

Myriopoda 29 

Møl 115 

Naenia  typica 137 

Natoldenborren 77 

Natsommerfugle 130 

Natugle,  den  mattegnede     .  138 
,  den  teglstensrode  .  140 

Nematoder 6 

Nemocera 150 

Neuronia  popnlaris 144 


232 


Nocttudae  .  . 
Næbmundede 

Nætuglen   .  . 


Side 
131 
45 
137 


Oldenborre,  den  almindelige    70 

—        ,  den  sortrandede    77 

,  St.  Hans-  ....     77 

Oligotrophus  Alopecuri  ...  160 

Orobena  exstimalis 126 

—  frumentalis 127 

—  stramentalis  ....  127 

Orthoptera 38 

Orthotylus  nassatus 56 

Oscinis  Frit 174 

Otiorhynchus  Ligustici  ...    87 
Oxenheimeria  taurella    ...  117 


Pelslus 

Pentatoma  juniperina  .  . 
Phloeothrips  frumentaria 
Phyllopertha  horticola  . 
Physopoda . 


bl 
44 
77 
43 
Phytomyza  affinis 171 

—  atra 171 

—  cinereiformis  .  .  171 

—  femoralis  ....  171 

—  MUH 171 

—  Pisi 171 

Phytoptidae 180 

Phytoptus  tennis 202 

Pieridae 146 

Pieris  Brassicae 146 

—  Napi 146 

—  Rapae 146 

Pileurtuglen 141 

Pionea  forficalis 126 

Plusia  gamma 131 

1'hth  lla  annulatella I  1!» 

—       cruciferarum  .  ...  118 

Podurer 38 

Polydesmus 30 

Psila   liosae 167    , 

Psylliodes  uf/in  i* 103  j 


Side 
Psylliodes  chrysocephalus .  .  101 

Pyralider 124 

Pyralis  secalis 139 

Rapsglansbillen 65 

Rapshvidsværmeren 146 

Rapsjordloppen 101 

Rapspyraliden 126 

Rapssnudebillen 89 

Ravsneglen 183 

Renfanbillen 97 

Retvingede 38 

Rhizotrogus  Fallenii    ....  77 

—          solstitialis  ...  77 

Rhopalocera 146 

Rhynchota 45 

Rodaalen 23 

Roduglen 140 

Roeaalen 16 

Roesnudebillen 87 

Rundorme 6 

Runkelroebillen 67 

Saddelmyggen 157 

Salatsmælderen 83 

Scarabaeidae 69 

Scolytidae 94 

Scopola  margaritalis  ....  126 

Serica  brunnea 77 

Silpha  atrata 64 

—  opaca 65 

—  reticulata 65 

Silphidae 63 

Siphonophora  cerealis ....    52 

Pisi 51 

—  Yiciae    ....     51 

Sitones  grisens 86 

lineatus 86 

Sitotroga  cerealella 116 

Skjoldbille,  den  plettede   .  .  L05 

Skjoldbiller 105 

Skræppeuglen 1 14 

Skumcikaden 55 


233 


Side   ] 

Smaasommerfugle 113 

Smælder,  den  kobberglinsende  83 

—      ,  den  musefarvede  .  83 

Smældere 78 

Snegle 181 

Snudebiller 85 

Sommerfugle 113 

Spidsmussnudebiller 91 

Spindemiden 179   ! 

Spinder,  den  rede 179  I 

Spindere 130 

Spindler 178 

Springhaler 38 

Stankelben 162  ] 

Storsommerfugle 130  I 

Stængelaalen 8 

Stængelmøllet 117 

Stængeluglen 139 

Strackia  oleracea 56 

Succinea  putris 183 

Sædpyraliden 127 

Tenthredinidae 108  i 

Tetranychus  telarius 179 

Tettigonia  spumaria    ....  55 

Thrips 43 

—  cerealium 45 

—  Lini 45 

—  Sambuci 45 

—  secalina 43 

Tiniothéfluen 169 

Timothévikleren 122 

Tinea  granella 115 

Tineidae 115 

Tipula  maeulosa 162 


Side 

Tipula  oleracea 162 

—     pratemis 162 

Torbister 69 

Tortricidae 121 

Tortrix  paleana 122 

Tovingede 149 

Traadorm,  den  gule 79 

Træhvepse 111 

Tusindben 29 

Tylenelms  devastatrix  ....  8 

—  graminis 204 

—  Hordei 14 

—  Trit  id 12 

Tæger 55 

Ugler 131 

Uroceridae 111 

Vikkelusen 51 

Viklere 121 

Vintersæduglen 134 

Ypsilonuglen 134 

Zabrus  gibbus 60 

Ærte-Frøbillen 93 

Ærte-Galmyggen 158 

Ærtelusen 51 

Ærteuglen 141 

Ærtevikler,   den   maaneplet- 

'tede 121 

Ærtevikler,   den    raadyrfar- 
vede 121 


Ørentvisten 


11 


Rettelser. 

Pag.  32,  L.  8—9  f.  o.  Læs :  ...  Luftrørene,  Nerverne  og  Blod- 
banerne fortsætter  sig.  Senere  klapper  Væggene  sammen,  saa  at 
Hulrummet  forsvinder  undtagen  i  de  stærkt  kitiniserede  og  paa 
forskjellig  Maade  forgrenede  Ribber,  der  danner  Skelettet  i  Vin- 
gerne. 

Pag.  65.  Foran  Rapsglansbillen  indskydes:  G  Ian  s  bi  11  er  (Ni- 
tidulidae). 

Pag.  67.     Foran  Runkelroebillen  indskydes:  Chryptophagidae. 


BBfwsaft  - 


C^M^J 


SMITHSONIAN  INSTITUTION  UBRARIES 


3    ^Dflfl    D03D713fl    fl 

nhent  SB931.R83 
Vort  landbrugs  skadedyr  blandt  insekter