Skip to main content

Full text of "Wolfgang Goethe"

See other formats 


^' 


-^5«««' 


'-^ms^ 


•Vw««' 


•d^ 


GEORG  BRANDES 


1 


i 


GYLDENPALSIKE  BOGHAN: 
NORDISK   FORLAG 


IL 


A    KØBENHvWN  °  røfl  5 "  KME  ST 

KONGSTAP 


lANIA 


211 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2010  with  funding  from 

Univers ity  of  Toronto 


http://www.archive.org/details/wolfganggoethe02bran 


o^\ypnminiim»^^ynnmminm^^^mmmmiiiD^^^a^^ 


GEORG  BRANDES 


GYLDENPALSKE  BOGHANDEL, 

NORDISK   FORLAG 
KØBENHiWN  °  1915 "  KMSTI  ANJA 

KOMG  STAD 


2det  Halvbind. 


e  ^ 


KWØStr4HAVN  -  ORÆBE3   BOGTRYKKERI. 


I 

DET  første  af  Goethes  Arbejder,  der  har  et  Forhold  til 
Revolutionen,  er  Der  Grosskophta  fra  1791.  Stykket 
er  bl.  a.  mærkværdigt  ved  sin  Aktualitet  i  Datiden.  Det 
handler  ikke  blot  som  i  sin  Tid  Clavigo  om  Mennesker, 
der  endnu  var  i  Live,  men  om  Begivenheder,  der  ganske 
nylig  havde  fundet  Sted,  og  som  kun  fem  Aar  forinden 
havde  faaet  deres  Afslutning.  Det  er  Halsbaandshistorien, 
Goethe  har  sat  i  Scene.  Cardinalen  af  Rohan  forekommer 
her  under  Titelen  af  Der  Domherr,  Jeanne  de  St.  Remy 
de  Valois,  Grevinde  de  Lamothe,  den  Eventyrerske,  der 
benyttede  sig  af  Cardinalens  Iver  for  at  indynde  sig  hos 
Marie  Antoinette  og  fik  ham  narret  til  at  købe  det  kost- 
bare Halsbaand  til  Dronningen  for  over  halvanden  Million, 
optræder  under  Titlen  Die  Marquise,  hendes  Redskab 
Nicole  le  Guay,  kaldet  d'Oliva,  der  blev  udklædt  som 
Dronningen  og  forestillede  hende  ved  det  natlige  Møde  i 
Versailles'  Slotshave,  kaldes  her  blot  Xiécen,  endelig  ind- 
føres som  Hovedperson  Greven  af  Cagliostro,  der  i  og  for 
sig  intet  havde  med  Sagen  at  gøre,  men  alene  som  nær  Be- 
kendt af  Rohan  en  kort  Tid  blev  fængslet  —  under  Benæv- 
nelsen Der  Graf.  Han  har  idetmindste  et  Navn,  som  en 
enkelt  Gang  berøres,  Rostro  (for  Cagliostro);  alle  de  øvrige 
Personer  er  her  som  senere  Personerne  i  Die  natiirliche 
Tochter  navnløse.  Goethes  usalige,  stigende  Lidenskab  for 
Abstraktion,    der   hænger  sammen  med  hans  Forkærlighed 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.     II.  \ 


for  Typer,  gør,  at  Personerne  her  kun  har  en  Stand: 
Greve,  Ridder,  Oberst,  Domprovst,  men  ikke  den  Indi- 
vidualitet, som  et  Navn  medfører.  Skønt  Stykkets  Prosa- 
stil lader  meget  tilbage  at  ønske,  er  det  vel  bygget,  dra- 
matisk, vistnok  ogsaa  teatralsk,  men  lidet  lysteligt  som 
Kunstværk. 

Det  fremstiller  en  storstilet  Bedrager,  der  tager  Aande- 
troen.  Lettroenheden,  Overbevisningen  om  Underets  Mulig- 
hed i  sin  Tjeneste,  for  at  imponere  og  vinde  Magt,  uden 
at  det  af  Stykket  kan  ses,  hvad  Brug  han  egentlig  gør  eller 
vil  gøre  af  Magten.  Uden  direkte  Forbindelse  med  ham, 
men  støttende  sig  til  ham,  opererer  et  samvittighedsløst 
Par,  Marquis'en,  som  har  forført  sin  Niece,  der  afrettes  til 
at  optræde  dels  som  uskyldig  Pige  i  Frimurer-Ceremonier, 
dels  som  Fyrstinde  i  Forholdet  til  Domprovsten  —  og 
Marquise'n,  der  er  den  kloge,  skarpsynte  P'orb ryderske, 
som  har  alle  Traade  i  sin  Haand.  Da  den  unge  Niece  er 
ilde  tilmode  ved  at  tjene  som  Redskab  for  gentagne  Be- 
dragerier, og  betroer  Ridderen,  hvem  hun  har  Tillid  og 
Tilbøjelighed  til,  sin  elendige  Stilling  med  Bøn  om  Hjælp, 
forraader  denne  hele  Intriguen  til  Landets  Fyrste,  og  Styk- 
ket ender  med  de  Skyldiges  Fængsling. 

Ridderens  Handlemaade  er  lidet  ridderlig,  og  da  det 
Hele  drejer  sig  om  noget  saa  plat  som  et  Par  Kæltringers 
Tyveri  af  et  Halsbaand  og  deres  Bedrag  af  en  Dumrian, 
uden  at  der  er  et  Glimt  af  Lune  eller  Komik  i  Behand- 
lingsmaaden,  saa  kan  Skuespillet  kun  betegnes  som  forfejlet. 

Dette  udelukker  ikke,  at  det  giver  gode  Bidrag  til  hel- 
hge  Profeters  og  deres  troende  Tilhængeres  Psykologi.  Af 
Goethes  Omgangsvenner  havde  Lavater  i  sin  Tid  troet 
fuldt  og  fast  paa  Cagliostro,  saa  Fænomenet  var  traadt 
Goethe  personligt  nær.  Da  han  skrev  sit  Stykke,  var 
Cardinalen  af  Rohan  endnu  kun  57,  Cagliostro  kun  48  Aar 
gammel.  Han  forklarede  sine  Tilhængere,  at  han  i  Virke- 
ligheden var  80  Aar,  men  ved  Brug  af  en  Elixir,  han 
:Solgte  i  Flacon'er,  saa  ud  som  fyrretyveaarig. 


Da  Digteren  oprindeligt  havde  til  Hensigt  at  behandle 
Æmnet  som  Operatekst,  har  han  skrevet  et  Par  Viser 
under  Titelen  Kophtiske  Sange.  De  indeholder  i  et  Kraft- 
uddrag Alt  hvad  Stykket  handler  om.  Man  mærke  i  det 
første  af  disse  Digte  Linjerne: 

Thoricht.  auf  Bess' rung  der  Thoren  zu  harren! 
Kinder  der  Klugheit,  o  håbet  die  Narren 
Eben  zum  Narren  auch,  wie  sich's  gehort. 

i  det  andet  disse  Vers: 

Auf  des  Gluckes  grosser  Wage 
Steht  die  Zunge  selten  ein. 
Du  musst  steigen  oder  sinken, 
Du  musst  herrschen  und  gewinnen 
Oder  dienen  und  verlieren, 
Leiden  oder  triumphiren, 
Amboss  oder  Hammer  sein. 

Man  sammenligne  Mesterskabet  i  slige  Verslinjer  med 
Unaturen  og  den  ferske  Sentimentalitet  i  en  saadan  Prosa- 
monolog af  Grosskophta  som  denne  Domprovstens: 

En  dyb  Stilhed  spaaer  mig  min  nærforestaaende  Lyksalighed.  Jeg 
sporer  ingen  Lyd  i  denne  Have,  som  ellers  ved  Fyrstens  Naade  staar 
aaben  for  alle  Spadserende  og  i  smukke  Aftentimer  ofte  besøges  af  en 
ensom,  ulykkelig  Elsker,  oftere  af  et  lykkeligt  og  muntert  Par.  O,  jeg 
takker  dig,  himmelske  Lys,  at  du  idag  hyller  dig  i  et  stille  Slør!  Du 
glæder  mig,  du  barske  Vind,  du  truende  mørke  Regnsky,  thi  du  jager  det 
letsindige  Selskab  bort,  der  ellers  sværmer  frem  og  tilbage  i  disse  Gange, 
fylder  disse  Lysthuse  med  Latter,  og  uden  Nydelse  for  sig  selv  forstyrrer 
Andre  i  deres  sødeste  Fornøjelser.  O,  I  skønne  Træer,  hvor  synes  I  mig 
voksede  i  de  sidste  Sommere  osv. 

Det  synes,  som  om  der  i  selve  det  tyske  Prosasprog 
for  Goethe  skjulte  sig  en  Fristelse  til  at  slaa  ind  i  Følel- 
sens Cancellistil.  Her  som  i  Die  Geschwister  giver  han 
Anledning  til  det  Spørgsmaal,  om  Fejlen  laa  i  Sproget, 
som  det  i  hin  Tid  endnu  var  uudviklet,  eller  i  ham  selv. 
Vi  saa,  at  han  i  sine  Venezianske  Epigrammer  gav  Spro- 
get Skylden. 


n 

Det  næste  lille  Skuespil  Der  Biir gergener  al  er  et  Pro- 
dukt af  Goethes  Virksomhed  som  Leder  af  Weimars  Teater. 
Man  havde  der  spillet  et  Par  franske  Smaastykker  i  tysk 
Bearbejdelse,  og  Scapin,  der  paa  Tysk  havde  faaet  det 
ildeklingende  Navn  Schnaps,  var  med  Held  blevet  spillet 
af  en  vis  Beck,  der  1793  var  kommet  til  Weimar.  For 
ham  skrev  da  Goethe  ogsaa  Scapin-Figuren  i  dette  Stykke, 
der  blev  Hovedperson,  atter  under  Navnet  Schnaps.  Der 
er  jo  det  Forunderlige  ved  uheldige  tyske  Farcer,  at  de 
for  at  faa  jævnere  Folk  til  at  le  lader  haant  om  al  Sand- 
synUghed,  medens  det,  der  vækker  Latteren  hos  civiliserede 
Mennesker  er  de  Urimeligheder,  der  bæres  af  en  sikker 
indre  Logik. 

I  en  Landsby,  der  tilhører  en  ung,  baade  human  og 
fintdannet  Adelsmand,  og  hvor  der  lever  et  højst  lykkeligt, 
nygift  Par,  Giirge  og  Rose,  indfinder  Schnaps  sig  hos 
Roses  Fader,  Mårten,  og  meddeler  ham,  at  de  berømte 
Jakobinere  i  Paris  har  hørt  om  hans  ypperlige  Hoved,  og 
med  det  Formaal  at  vinde  ham  for  Frihedens  og  Lig- 
hedens Sag  har  udnævnt  ham  til  Borgergeneral.  Han  er 
som  Bevismidler  i  Besiddelse  af  en  trefarvet  Kokarde  og 
en  Uniformsfrakke,  hvilke  han  i  Virkeligheden  har  ranet 
fra  en  fangen  fransk  Soldat.  Hensigten  med  hans  Besøg, 
som  Gorge  har  frabedt  sig,  er  om  muligt  at  skaffe  sig 
gratis  Frokost.  Han  bryder  da  Skabet  i  Huset  op,  finder 
en  stor  Tallerken  Tykmælk  og  mens  han  forkynder  den 
kommende  Revolution  i  Landsbyen,  spiser  han  Fløden  og 
kommer  rigeligt  med  Sukker  og  Rugbrød  paa  Mælken. 
Da  han  skal  til  at  fortære  denne,  kommer  Gorge  tilstede 
og  giver  ham  Prygl.  Skraal  og  Skrig  kalder  Landsby- 
dommeren til,  som  finder  Kokarden  og  Uniformen  og  vil 
føre  Husets  Beboere  i  Arrest,  da  den  forstandige  Adels- 
mand indfinder  sig  og  benaader.  — 


5 

Dette  synes  jo  ikke  at  have  stort  med  den  franske 
Revolution  at  gøre;  men  det  har  det  dog,  da  Stykket  er 
helt  gennemtrængt  med  Hentydninger  til  den.  Schnaps 
kræver  at  Mårten  skal  være  fri  og  være  lig;  han  indbilder 
sig  at  se  Folk  danse  om  et  Frihedstræ.  Da  Mårten  har 
fortalt  Adelsmanden,  at  Schnaps  først  stillede  sig  venskabe- 
ligt til  ham,  saa  brød  Skabet  op  og  tog  hvad  han  lystede, 
svarer  Herremanden:  Ganske  som  hans  Kolleger!  I  de 
Provinser  hvor  hans  Lige  har  huseret  og  hvor  godmodige 
Taaber  ogsaa  først  var  glade  over  dem,  begyndte  de  med 
Smiger  og  Løfter,  men  endte  med  Vold,  Røveri  og  For- 
visning af  de  hæderlige  Folk. 

Det  virker  en  Smule  vemodigt,  at  Goethe  i  Jakobinerne 
kun  har  set  Indbrudstyve  og  at  han,  for  at  give  en  gyldig 
Forestilling  om  deres  Aand  og  Udaad,  ikke  har  fundet 
paa  noget  bedre  end  den  voldelige  Tilegnelse  af  en  Taller- 
ken Tykmælk. 

Ret  ærgerligt  er  det  endelig,  at  mens  Goethe  har  givet 
sig  Tid  til  at  udføre  dette  uvittige  Ingenting,  har  han  ladet 
det  alvorlige  og  i  visse  Maader  betydelige  Revolutionsskue- 
spil  fra  samme  Aar  Die  Aiifgeregten  ligge  hen  som  Brud- 
stykke, hvori  Midte  og  Slutning  kun  er  flygtigt  skitseret. 
Stor  Skade,  at  vi  ikke  har  det  istedenfor  Borgergeyieralen. 

Dette  Skuespil  er  vel  anlagt,  giver  et  Indtryk  af  den 
franske  Revolutions  Genklang  i  en  stille  tysk  Egn,  og 
indeholder  et  Par  interessante  Skikkelser,  særligt  en,  der 
staar  tydeligt  og  højt  blandt  Goethes  Kvindeskikkelser. 

Et  større  Gods  styres  af  en  ung,  forstandig,  fintdannet 
Grevinde  paa  hendes  lille  Søns  Vegne.  I  ikke  mindre  end 
fyrretyve  Aar  har  Bønderne  paa  Godset  ført  en  Proces 
mod  Herskabet.  Dette  kræver  nemlig  Ægtkørsel  og  Ved- 
ligeholdelse af  visse  Veje,  som  Bønderne  mener  sig  fritagne 
for,  da  der  i  sin  Tid  er  bleven  sluttet  en  Overenskomst 
mellem  dem  og  Herskabet,  som  indskrænker  dettes  Rettig- 
heder. Imidlertid  er  Dokumentet  paa  uopklaret  Maade  for- 
svundet. Ifald  Grevinden  drev  Ejendommen  for  sin  egen 
Regning,    vilde    hun   af  Humanitet    lade  Sagen    mod  Bøn- 


derne  falde;  nu  da  hun  kun  er  sin  lille  Søns  Forvalter, 
betragter  hun  sig  som  forpligtet  til  at  lade  Sagen  gaa  til 
Doms  for  Kammerretten  i  Wetzlar. 

Imidlertid  har  Revolutionens  Ideer  naaet  til  Egnen,  og 
Bønderne  ophidses  af  en  politisk  Kandestøber,  der  er 
Sønnesøn  af  Holbergs,  og  betegner  sig  som  saadan.  Han 
hedder  Breme  von  Bremenfeld,  er  Chirurg  og  Barber,  føler 
sig  i  høj  Grad  baade  som  Mand  af  Faget  og  som  politisk 
Genius,  forener  Herman  von  Bremens  Overbevisning  om 
store  Evner  som  politisk  Fører  med  Gert  Westphalers  vel- 
talende Snaksomhed;  forud  for  den  sidste  har  han  en  vis 
retorisk  Begavelse,  og  Goethe  har  moret  sig  med  at  lade 
ham  i  en  af  sine  Taler  benytte  Vendinger,  der  minder  om 
Antonius's  Tale  i  Shakespeare's   Cæsar. 

Der  fremføres  et  helt  Persongalleri,  et  Par  unge  Borger- 
døtre, af  hvilke  Breme's  er  forelsket  i  en  ung  Baron,  der 
gør  en  paatrængende  Kur  til  hende,  en  Del  forskellige 
Bønder,  Huslæreren  for  Grevindens  unge  Søn,  der  med 
faa  Streger  er  fortræffeligt  tegnet  som  jakobinsk  Fanatiker, 
en  forstandig  og  værdig  Hofraad,  der  er  Organ  for  de 
Meninger,  Goethe  selv  repræsenterer,  og  der  omtrent  som 
han  ved  sin  Holdning  indgyder  Respekt,  endelig  Grevindens 
unge  Datter,  P'riederike,  som  skønt  neppe  halvvoksen  er 
Idrætskvinde,  adelsstolt,  sandhedskærlig,  besluttet,  en  Ha- 
der af  Vrøvl  og  Omsvøb,  og  som  da  hun  hører,  at  den 
krybende  Amtmand  mistænkes  for  at  have  tilegnet  sig  det 
forsvundne  Dokument,  men  at  utallige  Vanskeligheder  er 
forbundne  med  at  faa  Sagen  oplyst,  uden  videre  lægger 
an  paa  ham  med  sin  Bøsse  og  uden  Betænkning  vilde  have 
skudt  ham  ned,  ifald  han  ikke  hurtigt  i  Forskrækkelse 
havde  tilstaaet  og  angivet  Dokumentets  Skjulested.  Der 
er  i  hendes  Skikkelse,  hvad  der  saa  sjældent  er  i  Goethes: 
Fart  og  hensynsløs  Energi.  Selve  Handlingen  er  under- 
holdende. Stykkets  Aand  human,  og  den  skemtsomme  Op- 
fattelse af  tyske  Revolutionære  fri  for  Hadskhed.  Det  er 
desuden  morsomt  at  se  en  Holbergsk  Skikkelse  optaget  og 
varieret    af   Goethe.     Skade    at    denne    i    et   enkelt    Optrin 


drives    ud    af   den    komiske    Stil,    hvori    den    burde    været 
holdt,    nemlig    hvor    Breme    i  de   frygteligste  Udtryk  over- 
skælder   sin    unge    Datter,    fordi    hun    ikke    vil    være    hans 
blinde  Redskab  overfor  den  unge  Baron,  han  vil  fange  og 
indespærre.     Et    saadant    Træk   er   et  nyt  ufornødent  Vid- 
nesbyrd om  at  det  komiske  Skuespil  ikke  var  Goethes  Sag. 
Desværre    blot    Fragment    er    det     først     1895     fundne 
Haandskrift  til  de  første  Scener  af  det  fortræffeligt   anlagte 
Revolutionsskuespil  Das  Mådchen  von  Oberkirch,  af  hvilket 
det  Lidt,  der  er  blevet  udført,  giver  en  høj  Forestilling  om 
Resten,    som    kun    utydeligt    skimtes    gennem    det    blandt 
Goethes    Papirer     forefundne    Skema.     Stykket    foregaar    i 
Strassburg    i  et   af  Revohitionens   første    Aar,    og   indledes 
med     en     Samtale    mellem     to    Adelige.     Grevinden,    hvis 
Godser  er  blevne  plyndrede,  sidder  strikkende  i  sin  Stue  i 
Byen,    da    hendes    Nevø    Baronen    træder   ind    og    bringer 
hende  Efterretninger  fra  hendes   Sønner  og  Døtre,   der  har 
emigreret,    men   kun  har  reddet  det  blotte  Liv.     Sønnerne 
er  ved  Hæren    [altsaa    i    Coblenz],    Døtrene    har    fundet  et 
roligt  Tilflugtssted;  de  broderer  og  syer  for  at  tjene  Brødet. 
Efter   mange    Omsvøb   og  Betænkeligheder   rykker   Ba- 
ronen   ud    med    den    Meddelelse,    for   hvis   Skyld    han    har 
indfundet  sig.   Han  agter  at  gifte  sig  og  at  gifte  sig  under 
sin  Stand.     Grevinden    forskrækkes;    men  hun    oprøres,  da 
hun  erfarer,    at   Genstanden   for  hans  Valg  er  hendes  egen 
Kammerjomfru   eller  Selskabsdame,    Marie.     Baronen  frem- 
stiller sin  Handlemaade   ikke  som  et  Udslag  af  varme  Fø- 
lelser alene,  men  som  god  Politik.     Under   de  nærværende 
truende  Forhold  tilkøber  han  allerbedst  sig  og  sine  Sikker- 
hed ved  at  forene  sig  med  en  Kvinde  af  Folket.    Desuden 
er  Marie  snarere  Grevindens  Plejedatter  end  hendes  Tyende. 
Samtalen  afbrydes  af  Pastor  Manner,    en  ung  Gejstlig,    om 
hvis  Bistand  Baronen  anmoder  overfor   Tanten.     Marie  har 
jo    alle    Dyder,    hun    er    smuk    uden    Overmod,    elskværdig 
uden   Behagesyge,    tjenstvillig    uden    Selvfornedrelse.     Men 
da  det  viser  sig,    at   ogsaa   Manner  er  alvorligt  forelsket  i 
Marie,    fremhæver    denne    især    det    politisk    Unyttige,   ja 


8 

Uforstandige  ved  den  planlagte  Forbindelse,  til  hvilken  Ba- 
ronen, som  vi  erfarer,  overhovedet  endnu  ikke  har  er- 
hvervet sig  den  Elskedes  Samtykke.  Magthaverne  (i  Man- 
ners  Sprog:  Pøbelen)  vil  intet  Hensyn  tage  til  et  saadant 
Ægteskab.  Baronen  vil  ikke  befri  sig  fra  deres  Mistanke 
ved  det,  men  han  vil  gøre  ogsaa  Marie  mistænkt. 

Skemaet  til  Stykket  indeholder  kun  nogle  Navne  og  et 
Par  Stedbetegnelser,  i  Alt  neppe  tredive  Ord  —  uden 
Verber.  Jeg  troer  deri  at  skimte  saa  meget:  Det  er  Man- 
ner,  ikke  Baronen,  til  hvem  Marie  føler  sig  draget.  Som 
tilhørende  Menigmand  er  hun  yndet  af  Sansculotterne,  og 
hendes  Skønhed  bevirker,  at  man  lader  hende  figurere  i 
Domkirken  som  Fornuftens  Gudinde,  hvor  hun  i  denne 
Egenskab  hyldes  og  tilbedes.  Men  Rollen  er  hende  imod, 
og  hun  protesterer  mod  de  Ideer,  hvis  Tolk  man  har  gjort 
hende  til.  Hun  kastes  da  i  Fængsel,  og  de  to  Mænd,  der 
elsker  hende,  raadslaar  i  Fællesskab  om,  hvorledes  hun 
kan  reddes. 

Dette  er  en  Gisning,  der  ikke  giver  sig  ud  for  mere; 
men  det  forekommer  mig  at  Skemaets  Ord  underbygger 
den. 

Til  Revolutionsskuespillenes  Gruppe  hører  endnu  det 
større  og  betydningsfuldere  Arbejde  Die  naturliche  Tochter\ 
men  da  dette  først  blev  planlagt  1799  og  først  endt  og 
opført  1803,  maa  Omtalen  deraf  opsættes.  Det  bærer 
Præg  af  en  grundig  Forandring  i  Digterens  dramatiske  Stil. 


m 

Vil  man  se  Goethe  i  hans  friskeste  og  ypperste  Skik- 
kelse under  Revolutionen,  saa  læse  man  Die  Camp  agne  in 
Frankreich  iyg2.  Bogen  er  vel  først  givet  i  Trykken 
1820,    men  bestaar  udelukkende   af  Goethes   Dagbog,  ført 


i  Felten  under  Strabadser,  og  udmærker  sig  ved  en  rolig 
Utvungenhed. 

I  Juli  1790  havde  han,  kort  efter  sin  anden  Tilbage- 
komst fra  Italien,  ledsaget  Karl  August  til  Schlesien,  hvor 
denne  deltog  i  Manøvrer,  mens  Goethe  mest  brugte  Tiden 
til  at  studere  Kant  og  Knokkellære.  Da  Hertugen  i  1792 
deltog  i  de  allierede  Magters  Felttog  mod  det  revolutionære 
Frankrig,  fulgte  Goethe  (efter  et  Besøg  i  Frankfurt  og  et 
i  Mainz)  Karl  August  i  Felten  og  traf  ham  i  Slutningen 
af  August  i  Longwy.  Felttoget  var  en  eneste  Elendighed; 
det  blev  afgjort,  da  de  Franske  sejrede  ved  Valmy.  De 
Allieredes  Tilbagetog  var  en  Opløsningstilstand.  Goethe 
erfor  personligt  og  i  Nærheden,  hvor  ganske  han  havde 
undervurderet  den  Kraft  ogsaa  udadtil,  som  den  franske 
Revolution  kunde  udfolde.  Dog  Indtrykket  forringede  ikke 
hans  Uvilje. 

Hvad  der  tilfredsstiller  Læseren  af  hans  Dagbog,  er 
Sindsligevægten  og  den  storladne  Videbegærlighed.  Intet 
undgaar  Goethes  Blik.  Ikke  optiske  Fænomener  som  Re- 
fraktionen af  farvede  Skaar  i  et  Kær  —  der  fremkalder  en 
Disput  om  Farvelæren.  Ikke  osteologiske  Særsyn,  ikke 
mineralogiske  heller.  Under  Slaget  ved  Valmy  agter  han 
paa  Egnens  skønne  Stenarter.  Under  Belejringen  af  Mainz 
opsøger  han  i  Benhuset  angrebne  Knokler:  »det  bedste 
var  allerede  faldet  i  Saarlægernes  Hænder«. 

Han  fortæller  og  skildrer  med  Liv.  Man  ser  de  unge 
Piger  for  sig,  der  modtog  de  Allierede  i  Verdun,  og  som 
Victor  Hugo  har  besunget.  Goethe  synes  ikke  at  have  er- 
faret den  skrækkelige  Skæbne,  der  siden  var  dem  forbe- 
holdt. —  Han  maler,  hvorledes  Bajonetterne  styrter  sig 
ned  ad  en  stejl  Skraaning,  lig  et  Vandfald,  og  det  med 
en  Anskuelighed,  ingen  Skribent,  hvis  Særfag  var  Skildring 
af  det  Synlige  (som  Theophile  Gautier  f.  Ex.),  har  over- 
truffet. 

Goethe  fornemmer  ingen  Kanonfeber.  Han  roser  sig 
af,  at  enhver  Fare  kun  gør  hans  Aand  kæk,  ja  forvoven, 
og  roligt  rider  han  under  Kanontorden   op   til  Skansen  La 


10 

Lune.  Han  studerer  sin  Tilstand  og  er  tilfreds  med  sin 
Puls,  mens  han  er  i  Ilden.  Han  bemærker  dog,  at  noget 
Usædvanligt  foregaar  med  ham:  »Det  er,  som  var  man 
paa  et  meget  hedt  Sted,  og  man  er  saa  ganske  gennemtrængt 
af  Heden,  at  man  føler  sig  fuldkommen  ensartet  med  det 
Element,  hvori  man  befinder  sig«. 

19.  September  1792  forekommer  en  mærkværdig  Ytring: 
Goethe  fortæller,  hvorledes  man  om  Morgenen  kun  havde 
tænkt  paa  at  spidde  og  æde  samtlige  Franskmænd,  og 
hvorledes  han  selv  nærede  ubetinget  Tillid  til  en  Hær  som 
denne,  kommanderet  af  Hertugen  af  Brunsvig. 

Efter  det  frugtesløse  Angreb  gik  imidlertid  Enhver  for 
sig  selv;  man  saa  ikke  paa  hverandre.  Endelig  raabte 
man  hen  til  Goethe,  hvad  han  tænkte,  thi  han  plejede  at 
være  det  opmuntrende  Element:  »Den  Gang  sagde  jeg: 
Herfra  og  fra  idag  begynder  en  ny  Epoke  i  Verdens- 
historien, og  I  kan  sige.  at  I  har  været  med  dertil.« 

Stedet  er  blevet  mistænkeliggjort  som  senere  tildigtet, 
da  en  lignende  Vending  findes  i  en  tysk  Officers  Dagbog, 
som  Goethe  har  laant  under  Udarbejdelsen  af  sit  Skrift. 
Men  Ytringen  maa  være  falden.  Thi  Goethe  fortæller  se- 
nere i  sin  Bog  om  Belejringen  af  Mainz,  at  Officererne, 
der  hørte  denne  Spaadom,  bagefter  troede,  den  var  gaaet 
bogstaveligt  i  Opfyldelse,  fordi  Franskmændene  i  de  Dage 
afskaffede  den  gamle  katolske  Kalender.  Men  Ordet  var, 
som  han  fremhæver,  naturligvis  anderledes  ment.  Goethe 
følte  allerede  før  Slaget  ved  Valmy  en  ny  Tid  i  Fremryk- 
ning. 

Ingensinde  tager  han  sig  bedre  ud  end  paa  dette  Tids- 
punkt. Han  skildrer  sine  mangehaande  Fornemmelser, 
Træthed  og  Sult,  Længslen  efter  Straa,  efter  et  Stykke 
Brød;  den  blinde  Skæbnetro,  der  griber  ham  mellem  smit- 
somme Syge;  hans  Glæde  da  han  faar  sin  Kuffert  igen  og 
med  den  et  Haandskrift  til  Farvelæren;  hans  Iagttagelser 
over  Forskellen  mellem  Karakteren  hos  prøjsiske  og  hos 
østerrigske  Underofficerer;  hans  Tanker  ved  et  Monument 
fra  Antoninernes    Tid,    som    han    genser;    hans   Forhold   til 


II 

Hemsterhuis's  Filosofi,  i  Anledning  af  hvilken  han  forsøger 
at  give  sin  egen  Definition  af  det  Skønne,  der  sindrigt  og 
snurrigt  lyder  saadan:  Synet  af  det  lovbundent  Levende  i 
dets  største  Virksomhed  og  Fuldkommenhed,  der  ægger  os 
til  Genfrembringeise  og  bringer  os  til  selv  at  føle  os  levende 
og  i  højeste  Virksomhed. 

Belejringen  af  Mai?iz  meddeler  et  dybt  Indtryk  af 
Goethes  Humanitet  og  Mod.  Da  Mainz  er  erobret  og  — 
sammen  med  den  franske  Garnison  —  de  Tyske  drager 
ud,  der  som  Republikanere  har  holdt  med  de  Franske,  er 
Pøblen  naturligvis  disse  tyske  Republikanere  meget  fjendsk. 
Lige  foran  Goethes  Hus  holder  tilhest  en  smuk,  høj  Mand; 
ved  hans  Side  hans  Elskede,  en  Kvinde  i  Mandsklæder, 
ligeledes  meget  smuk.  Det  var  en  Arkitekt,  der  mis- 
tænktes for  Plyndring  og  Brandstiftelse.  Man  stormer  hen 
imod  dem  og  vil  rive  dem  af  Hesten. 

Saa  springer  Goethe,  der  har  set  til  fra  sit  Vindue,  ned 
pa?  Gaden  og  raaber  Holdt!  med  saa  bydende  Stemme, 
at  Hoben  standser  og  det  lykkes  ham  at  frelse  de  An- 
grebnes Liv. 

Da  en  Bekendt  ikke  kan  forvinde,  at  han  med  Fare 
for  sig  selv  har  frelst  en  Fremmed,  maaske  en  Forbryder, 
er  det  at  Goethe  siger  den  saa  talrige  Gange  anførte  Sæt- 
ning: >Det  ligger  nu  engang  i  min  Natur,  jeg  vil  hellere 
begaa  en  Uretfærdighed  end  finde  mig  i  en  Uorden.« 

Denne  Sætning  vrides  bestandig  om  til  at  betyde  det 
Modsatte  af  hvad  Goethe  utvetydigt  vil  sige  med  den. 
Saaledes  anførtes  den  af  den  bekendte  tyske  General  Keim 
for  ikke  lang  Tid  siden  imod  Goetheforbundet  som  Vidnes- 
byrd om,  at  Goethe  vilde  have  fundet  Justitsmordet  paa 
Spanieren  Francisco  Ferrer  ganske  berettiget.  Lige  om- 
vendt taler  han  her  for  den  yderste  Mildhed,  og  forstaar 
ved  Uretfærdighed,  han  til  Nød  vil  begaa,  det  at  lade 
Naade  gaa  for  Ret. 

Sætningen  viser,  hvor  langt  han  var  fra  Blodtørst  over- 
for de  Revolutionære,  der  var  hans  inderste  Væsen  saa 
stærkt  imod. 


12 

Efter  Mainz's  Erobring  vendte  Goethe  tilbage,  besøgte 
i  Heidelberg  sin  Svoger  Schlosser,  i  Frankfurt  sin  Moder, 
der  var  bragt  i  stor  Forlegenhed  ved  den  Krigsskat,  den 
franske  Hær  under  Dumouriez  havde  udskrevet  i  Byen. 
Hun  maatte  sælge  sin  Vinkælder,  sine  Bøger,  sine  Male- 
rier. Goethe  var  ikke  formuende  nok  til  at  skaane  hende 
for  disse  Tab  og  Savn. 

Hjemvendt  til  Weimar  tog  Goethe  et  Arbejde  for  sig 
som  var  af  ret  forskellig  Art  fra  noget,  der  tidligere  havde 
sysselsat  ham,  Bearbejdelsen  af  den  gamle  Folke-Digtning, 
det  gamle  Dyre-Epos  om  Rævens  Snedighed,  i  Hexametre, 
som  det  havde  været  behandlet,  da  de  ældste  Partier  deraf 
i  det  I  o,,  II.  og  12.  Aarhundrede  (Ecbasis,  IsengrhnuSy 
Reinardus  Vulpus)  digtedes  paa  Latin.  De  franske  Bear- 
bejdelser fra  det  13.  Aarhundrede  havde  i  høj  Grad  ud- 
videt Stoffet;  den  nederlandske  Reinaert  blev  lagt  til  Grund 
for  alle  senere  tyske  Behandlinger.  Senest  havde  Gott- 
sched  i  1752  udgivet  den  Prosa-Oversættelse,  som  Goethe 
gav  sig  til  at  versificere,  under  Titlen:  Heinrich' s  von  Alk- 
mar  Reincke  der  Fuchs. 

Den  Øvelse  i  Hexametret  som  de  Romerske  Elegier 
og  de  Venezianske  Epigrammer  havde  givet  Goethe,  og 
den  Tilbøjelighed,  der  havde  udviklet  sig  hos  ham  til  i  de 
antike  Kunstformer  at  se  de  algyldige,  forledede  ham  til 
den  Besynderlighed  at  vælge  Hexametret  til  Klædebon  for 
den  middelalderlige  Naivetet  og  Satire,  som  Dyre-Epopeen 
har  givet  Skikkelse.  Der  er  her  en  vis  Strid  mellem  Stof- 
fet og  Formen.  Hexametret  passer  jo  ikke  for  det  tyske 
Sprog  og  er  da  ogsaa  i  vore  Dage  omtrent  opgivet. 

Det  var  Lede  ved  Tidsforholdene,  nærmest  maaske 
Forbitrelse  over  Anklagen  mod  Ludvig  XVI,  der  fik  Goethe 
til  at  ty  tilbage  til  den  gamle  Dyresaga.  »Havde  jeg  hid- 
til, skriver  han  i  Campagnen  i  Frankrig,  indtil  Væmmelse 
maatte  overmætte  mig  med  Gade-,  Torve-  og  Pøbel-Op- 
trin, saa  var  det  nu  virkelig  opmuntrende  at  se  ind  i  dette 
Spejl  for  Hoffer  og  Regenter;  thi  skønt  Menneskeslægten 
ogsaa   her    ganske    naturligt    fremstiller    sig   i   sin  uhyklede 


13 

Dyriskhed,  gaar  Alt,  om  end  ikke  mønsterværdigt,  saa 
dog  muntert  til,  og  intetsteds  bliver  det  gode  Lune  for- 
styrret. « 

Det  er  et  Flidsarbejde,  Goethe  har  udført,  og  ved  sin 
Sprogkunst  er  det  ham  værdigt.  Oehlenschlåger,  der  over- 
satte det  paa  Dansk  1806,  har  dog  taget  Munden  for  fuld 
med  det  Ord,  at  ^Reineke  Foss  efter  [i]  Goethes  Behand- 
hng«  i  hans  Øjne  »er  den  skønneste  Efterligning  af  de 
homeriske  Digte«. 

Tiltrods  for  at  Værket,  før  det  gik  i  Trykken,  blev 
gennemset  af  alle  Goethes  kunstforstandige  Venner  baade  af 
Knebel,  Wieland  og  Herder  er  nu  og  da  sproglige  og  me- 
triske Haardheder  blevne  staaende. 

Et  Vers  som  dette: 

Fehlet  Euch  Alles  im  Hause,  so  gebt  eine  Maus  her  —  mit  diescr 
bin  ich  am  Besten  versorgt. 

har  i  Maus  her  mit  en  uheldig  Daktylos. 
I  et  Vers  som  det  følgende: 

Selbst  verschont  ich  des  Koniges  nicht,  und  mancherlei  Tiicken 
Uebt'  ich  kuhnlich  an  ihm. 

er    Meningen    bleven    uklar    for   Versemaalets    Skyld.     Thi 
Meningen  er:   Sogar  des  Kojtigs  verschont  ich  nicht. 

Hvor  Goethe  ikke  med  tilstrækkelig  Omhu  har  sam- 
menlignet de  gamle  Tekster,  har  han  kunnet  optage  smaa 
pudsige  Fejl  fra  en  af  Folkedigterne,  der  har  misforstaaet 
en  anden.  I  Reinaert  hed  det  een  paer  Ker sp etten,  i 
Reincke  hedder  det  ved  Misforstaaelse  gude  Kersebem.  Ker- 
spetten  er  Vafler,  Kerseberjt  er  Kirsebær.  Goethe  skriver 
derfor  følgende  besynderlige  SammenstiUing  af  Spiser: 

So  ging  ich  mit  ihm  und  bracht'  ihm  behende  Kirschen  und  Butter. 

Man  forstaar  tilfulde  Goethes  Fornøjelse  ved  at  tilegne 
sig  og  gengive  al  Dyrefabelens  gamle  folkelige  Livserfaring 
og  Visdom,  hvoraf  saa  meget  passede  ogsaa  paa  hans  egen 


14 

Tid  og  paa  alle  Tider.  Morsomt  er  det,  da  Ræven  giver 
sig  til  at  hakke  paa  Pavens  Legater,  paa  Abbeder  og  Præ- 
later og  Nonner,  og  Grævlingen  saa  svarer:  Onkel,  jeg 
finder  det  mærkeligt,  at  I  skrifter  de  Andres  Synder: 

Niemand  schickte  sich  besser  zutn  Pfaffen. 

Og  hvor  uforgængelig  er  ikke  Historien  om  Bonden, 
der  fandt  Slangen  snøret  fast  i  en  Strikke  og  først  befriede 
den,  da  den  havde  aflagt  den  dyreste  Ed  paa  ikke  bag- 
efter at  ville  skade  ham.  Dog  da  en  kort  Tid  var  gaaet 
og  Slangen  sporede  Sult,  vilde  den  kvæle  Manden  og  for- 
tære ham.     Han  klagede,  og  Slangen  s  varte  politisk. 

»Das  ist  mein  Dank?    Das  hab  ich  verdient?«   So  rief  er   »Und  hast  Du 
Nicht  geschworen  den  theuersten  Eid?«   —  Da  sagte  die  Schlange: 
»Leider  nothiget  mich  der  Hunger;  ich  kann  mir  nicht  helfen; 
Noth  erkennt  kein  Gebot,  und  so  besteht  es  zu  Rechtec 

Det  er  det  tyvende  Aarhundredes  politiske  Moral  gan- 
ske som  det  tolvtes. 

Goethe  har  i  den  hele  store  Digtning  kun  føjet  to 
korte  Steder  til,  i  hvilke  han  har  udtalt  sin  personlige 
Overbevisning,  det  ene  ganske  i  Middelalderdigtets  Aand, 
der  uafbrudt  er  Gejstligheden  paa  Nakken,  det  andet  i 
Kraft  af  sin  personlige  Uvilje  mod  Revolutionære.  Man 
har  angrebet  disse  faa  Linjer  med  taabelig  Voldsomhed, 
som  skurrede  de  mod  det  gamle  Dyre-Epos's  Grundtone, 
og  man  har  forsvaret  dem  med  neppe  mindre  overdreven 
Iver.  De  findes  i  ottende  Sang,  Linje  152—160  og  Linje 
171  — 177.     Stedet  om  Gejstligheden  lyder: 

Freilich  sollten  die  geistlichen  Herrn  sich  besser  betragen, 

Manches  konnten  sie  thun,  wofern  sie  es  heimlich  vollbråchten : 

Aber  sie  schonen  uns  nicht,  uns  andere  Laien,  und  treiben 

Alles  was  Ihnen  beliebt,  vor  unsern  Augen,  als  wåren 

Wir  mit  Blindheit  geschlagen ;  allein  wir  sehen  zu  deutlich, 

Ihre  Geliibde  gefallen  den  guten  Herren  so  wenig, 

Als  sie  dem  siindigen  Freunde  der  weltlichen  Werke  behagen. 


15 

Der  er  Intet  i  Vejen  for  at  dette  kunde  have  staaet  i 
den  gamle  Folkedigtning,  kun  i  lidt  mindre  højtidelig  Stil. 
Noget  mere  moderne  klinger  unegteligt  Goethes  Linjer  om 
Revolutionsmænd : 

Doch  das  Schlimmste  find'  ich  den  Diinkel  des  irrigen  Wahnes 
Der  die  Menschen  ergreift,  es  konne  Jeder  im  Taumel 
Seines  heftigen  Wollens  die  Welt  beherrschen  und  richten. 
Hielte  doch  Jeder  sein  Weib  und  seine  Kinder  in  Ordnung, 
Wiisste  sein  trotzig  Gesinde  zu  bandigen,  konnte  sich  stille, 
Wenn  die  Thoren  verschwenden_,  in  massigem  Leben  erfreuen! 
Aber  wie  sollte  die  Welt  sich  verbessern?  Es  låisst  sich  ein  Jeder 
Alles  zu  und  will  mit  Gewalt  die  Andern  bezwingen, 
Und  so  sinken  wir  tiefer  und  immer  tiefer  in's  Arge. 

Disse  to  Smaastykker  er  bogstavelig  Alt,  hvad  der  er 
af  Goethe  selv  i  Reineke  Fuchs.  Det  lader  sig  ikke  negte, 
at  der  ytrer  sig  ikke  blot  en  stærk  Ligegyldighed  for  Po- 
litik, men  en  overordentlig  Uimodtagelighed  for  den  Omvælt- 
ning, der  foregik  i  Sindene  da,  ligesom  en  vis  spidsbor- 
gerlig Tilfredshed  med  det  Bestaaende,  i  den  Konservatisme, 
9om  det  sidst  anførte  lille  Stykke  giver  Utryk. 


IV 

I  Juni  Maaned  1791  modtog  Jens  Baggesen,  der  Aaret 
forud  havde  opsøgt  Friedrich  Schiller  personligt  i  Jena, 
gennem  en  Billet  fra  Grevinde  Schimmelmann,  Statsmini- 
sterens Frue,  det  urigtige  Budskab  om  Schillers  Død  fjorten 
Aar  før  den  indtraf.  Skønt  Baggesen  som  greben  af  Tids- 
alderens værste  Følelsessvælgeri  overdriver  Ytringerne  af 
sin  Smerte  (i  hans  Sprog:  Fortvivlelse,  som  han  beder 
Forsynet  tilgive  ham)  var  Indtrykket  dybt,  og  ikke  blot 
paa  ham,  men  paa  hans  nærmeste  Kres,  de  Mænd  og 
Kvinder,  der  dengang  stod  højest  i  Kultur  i  Danmark. 


i6 

Grev  Schimmelmann  og  hans  Frue,  den  danske  Minister 
i  Haag  Schubart  og  hans  Frue,  der  forud  havde  havt  i 
Sinde  at  foretage  en  Udflugt  fra  Kjøbenhavn  til  Hellebæk, 
besluttede  nu  i  Fællesskab  at  fejre  Schillers  Minde  paa  dette 
smukke  Sted,  som  dengang  var  ensomt  og  vildt.  Hos 
Schimmelmann  paa  Sølyst,  hvor  nu  Emilie  Kilde  rinder, 
tog  Baggesen  og  Sophie  von  Haller  de  øvrige  med.  Saa 
stærkt  havde  han,  uden  nogen  Anelse  om  den  uhyggelige 
Efterretning,  i  de  sidste  Dage  været  opfyldt  al  Schiller,  at 
da  han  aabnede  den  Bogpakke,  han  havde  sendt  forud  til 
Adspredelse  i  daarligt  Vejr,  indeholdt  den  næsten  kun 
Værker  af  Schiller. 

Man  havde  havt  i  Sinde,  i  al  Munterhed  at  synge 
Schillers  Ode  til  Glæden,  nu  maatte  man  med  Vemod  høre 
Baggesen  foredrage  den.  Han  begyndte:  Freude,  sch'åner 
Gotterfunken  Tochter  aus  Elysium,  og  Klarinetter,  Horn 
og  Fløjter  faldt  ind.  Man  sang  Koret,  Menneskekærlig- 
hedens ekstatiske  Hymne,  Udtrykket  for  en  stærkere  Tro 
paa  et  kærligt  Forsyn  end  Schiller  til  dagligt  Brug  nærede: 

Seyd  umschlungen  Millionen! 
Dieser  Kuss  der  ganzen  Welt. 
Brtider!   Ueberm  Sternenzelt 
Muss  ein  lieber  Vater  wohnen. 

Baggesen  havde  paa  Tysk  tildigtet  nogle  Vers  til  Schillers 
Ære,  et  edeligt  Løfte  om  at  leve  tro  mod  hans  Aand. 
Saa  traadte  fire  unge,  hvidklædte,  blomsterkransede  Par  af 
Drenge  og  Piger  ind,  og  dansede  som  Hyrder  og  Hyrd- 
inder. 

Baggesen  læste  den  følgende  Dag  Scener  højt  af  Don 
Carlos,  Stykker  af  den  ufuldendte  Historie  om  Neder- 
landenes Frafald  og  Digte  som  Die  Gatter  Griechenlands 
og   Die  Kunstler.     Man  følte  sig  hellensk  tilmode: 

Unser  todter  Freund  soli  leben, 

Alle  Freunde,  stimmet  ein! 
Und  sein  Geist  soli  uns  umschweben 

Hier  in  Hellas'   Himmelhain 


17 

Schiller  havde  i  Virkeligheden  paa  Grund  af  sine  Lun- 
gers Tilstand  været  Døden  nær.  Da  der,  samtidigt  med 
Efterretningen  om  Dødsbudskabets  Falskhed,  til  Kjøbenhavn 
kom  Oplysninger  om  den  elendige,  økonomiske  Tilstand  i 
hvilken  Digteren  forsmægtede,  enedes  de  to  danske,  om 
end  helt  tyskdannede  Venner,  Hertug  Friedrich  Christian 
af  Augustenborg  og  Grev  Ernst  Schimmelmann,  forbundne 
ved  »Verdensborgeraand«  om  at  sikre  Schiller  en  aarlig 
Understøttelse  af  looo  Thaier  (3,600  Mark)  for  de  næste 
tre  x\ar.  I  Kraft  af  den  genoptog  han  sit  Arbejd  som 
Digter,  der  ellers  maaske  var  blevet  afsluttet  med  Don 
Carlos.  —  (Forunderligt  at  tænke  sig,  at  var  han  død 
85  istedenfor  45  Aar  gammel  og  havde  høstet  moderne 
Tantiemer  af  sine  Skuespil,  havde  Rockefellers  Indtægter 
neppe  overgaaet  hans). 

Han  skriver  i  Slutningen  af  1791  til  Korner:  »Jeg  har 
endelig  engang  Fritid  til  at  læse  og  samle  og  arbejde  for 
Evigheden.  Før  tre  Aar  er  omme,  kan  jeg  finde  Forsør- 
gelse i  Danmark  og  er  da  dækket  for  min  Livstid«,  Han 
nærede  stadigt  Taknemmelighed  mod  hine  aldrig  sete  Vel- 
yndere, og  hans  Ønske  om  at  besøge  Kjøbenhavn  blev 
kun  krydset  ved  hans  Helbredstilstand. 

Da  de  tre  Aar  var  omme,  i  Juni  1794,  hændte  der 
imidlertid  Schiller  noget  bedre  end  det  at  faa  en  Ansæt- 
telse i  Danmark.    Han  gjorde  Goethe's  intime  Bekendtskab. 

20  Aar  gammel  havde  Fritz  Schiller  som  fattig,  for- 
pint og  trodsig  Akademiker  i  Carlsskolen  i  Stuttgart  set 
et  Glimt  af  Goethe,  der  som  smuk  og  statelig  ung  Geheime- 
raad  i  sin  Hofdragt  sammen  med  Karl  August  havde  aflagt 
Skolen  et  kort  Besøg.  Saa  var  ni  Aar  gaaede  hen,  ni 
Kamp-  og  Lidenskabsaar,  under  Tryk  af  smaaligt  militært 
Despoti,  i  Oprørsstemninger,  i  erotisk  Fryd  og  Kval,  i 
evindelig  Kamp  for  det  blotte  Udkomme,  i  heftig,  kun  nu 
og  da  tilfredsstillet,  Ærgerrighed. 

Schiller  var  kommet  til  Weimar  i  1787,  mens  Goethe 
var   i   Itahen.     Han    havde   i    1785   i   Darmstadt    lært  Karl 

G.  Brandes :  Wolfgang  Goethe.     II.  2 


i8 

August  at  kende,  havde  forelæst  Hoffet  dér  og  særligt 
ham  første  Akt  af  Don  Carlos  og  havde  til  Belønning 
faaet  Titelen  Hertugelig  Weimarsk  Rat.  Da  Goethe  vendte 
hjem  fra  Italien,  var  Schiller  paa  Landet  i  Volkstådt  ved 
Rudolstadt  nær  Weimar.  Han  havde  knyttet  sig  til  Fa- 
milien Lengefeld,  var  beskyttet  af  Moderen,  tiltrukket  af 
begge  Døtrene,  Caroline  von  Beulwitz  og  hans  senere 
Hustru,  Charlotte.  Schiller  var  spændt  paa  at  gøre  Goethes 
Bekendtskab,  tvivlede  ikke  paa  at  faa  ham  at  se,  i  alt  Fald 
hos  Fru  von  Stein  paa  Kochberg,  som  kun  laa  en  lille 
Mil  fra  Volkstådt.  Han  kunde  ikke  vide,  at  Goethe  ved 
sin  Hjemkomst  havde  følt  Schillers  Indflydelse  som  en  hans 
Bestræbelser  fjendtlig  Magt,  ikke  heller,  at  Goethe  af  gode 
Grunde  ikke  nu  kom  til  Kochberg,  ja  aldrig  mere  vilde 
komme  dertil.  Inderst  inde  var  Schiller  dybt  krænket 
over,  at  Goethe  kom  til  Weimar  uden  at  tage  ringeste 
Notits  af  hans  Tilstedeværelse  i  Byens  umiddelbare  Nær- 
hed. Han  kunde  dog  have  tænkt  sig,  at  Recensionen  af 
Egmont  ikke  var  et  Middel  til  at  bane  sig  Vej  til  Goethes 
vel  aflaasede  Hjerte. 

I  Slutningen  af  September  1788  kom  den  Hjemvendte 
imidlertid  paa  Besøg  til  Fru  von  Lengefeld  i  Rudolstadt 
og  traf  der  sammen  med  Schiller.  Dér  var  foruden  de  tre 
Lengefeldske  Damer  Fru  Herder,  Fru  von  Stein  og  dennes 
Moder.  Goethe  var  høflig,  men  indlod  sig  slet  ikke  per- 
sonligt med  Schiller. 

Denne  skriver  til  Korner  om  dette  første  Møde  med 
den  saa  længe  beundrede  Mand: 

Det  første  Blik  paa  ham  nedstemte  betydeligt  den  høje  Mening, 
som  man  havde  bibragt  mig  om  denne  tiltrækkende  og  smukke  Skikkelse. 
Han  er  af  Middelstørrelse,  holder  sig  stivt,  gaar  ogsaa  stivt;  hans  Ansigt 
er  lukket,  men  hans  Øje  meget  udtryksfuldt  og  livligt;  man  hænger  med 
Fornøjelse  ved  hans  Blik.  Trods  megen  Alvor  har  hans  Mine  noget 
Velvilligt  og  Godt.  —  Han  er  brunett  og  synes  mig  at  se  ældre  ud  end 
han  efter  min  Beregning  kan  være.  Hans  Stemme  er  overmaade  behagelig, 
han  fortæller  flydende,  og  naar  han  er  i  godt  Humør,  hvad  denne  Gang 
saa  temmelig  var  Tilfældet,  taler  han  gerne  og  med  Interesse.  Vort  Be- 
kendtskab var  snart  gjort  og  uden  ringeste  Tvang;  rigtignok  var  Selskabet 


19 

for  stort  og  de  andre  altfor  skinsyge  paa  Samkvemmet  med  ham,  til  at 
jeg  kunde  blive  meget  alene  med  ham  og  tale  med  ham  om  andet  end 
almindelige  Ting.  Han  taler  gerne  og  med  lidenskabelig  Erindring  om 
Italien;  hvad  han  fortalte  mig  derom,  gav  mig  den  mest  træffende  og 
nærværende  Forestilling  om  Landet  og  Menneskene. 

Hvad  her  ikke  siges,  men  underforstaas,  er  at  Schiller 
var  bittert  skuffet.  Han  havde  haabet  paa  et  Ord  af 
Goethe,  der  viste  at  han  kendte  og  anerkendte  ham  som 
Digter.  Goethe  talte  om  Italien.  Og  da  Schiller  om  Efter- 
aaret  tog  ind  til  selve  Weimar,  undgik  Goethe  ham  saa 
omhyggeligt,  at  Schiller  overhovedet  slet  ikke  fik  ham  at  se. 
Da  han  imidlertid  sad  dér  uden  Stilling  og  han  havde 
billigt  Krav  paa  at  forsørges,  bragte  Goethe  ham  i  Forslag 
til  et  ledigt  Professorat  i  Jena.  Professoren  i  Historie  dér 
var  bleven  kaldet  til  Gottingen  og  skulde  erstattes.  Det 
var  en  pæn  Maade,  hvorpaa  Goethe  kunde  faa  Schiller 
fjernet  fra  Weimar.  I  December  1788  fik  denne  Tilsagn  om 
Professoratet.  Han  meldte  sig  da  til  et  Takkebesøg  hos 
Goethe  i  Haab  om  endelig  engang  at  komme  ham  nær- 
mere. Men  han  traf  kun  sin  Foresatte,  Ministeren,  der 
udelukkende  holdt  Samtalen  fast  ved  Professoratet  i  Jena, 
iøvrigt  udtalte  Haab  om,  at  Stillingen  maatte  bidrage  til 
Schillers  Lykke.  Nogen  fast  Gage  var  der  rigtignok  ikke 
forbundet  med  Pladsen,  som  Schiller  tiltraadte  i  Maj  1789. 
Men  i  Januar  1790  bevilligede  Hertugen  ham  en  aarlig  Sum 
af  200  Thaier,  og  næste  Maaned  giftede  han  sig  saa  med 
Charlotte  von  Lengefeld.  Januar  1791  fik  han  derefter 
et  heftigt  Anfald  af  Tuberkulose  og,  da  han  nogenlunde 
var  kommet  sig,  et  Tilbagefald,  der  bragte  ham  Døden 
nær.     Da  var  det,  at  der  kom  Hjælp  fra  Danmark. 


20 


V 


Af  Schillers  Breve  til  Korner  fra  Februar  og  Marts 
1789  ses  det,  hvilken  Misstemning,  ja  Desperation  Goethes 
godhedsfuldt  afvisende  Holdning  havde  fremkaldt  hos  den 
ti  Aar  yngre  Digter. 

Han  skriver: 

Oftere  at  være  i  Goethes  Nærhed  vilde  gøre  mig  ulykkelig.  Han  har 
endog  overfor  sine  nærmeste  Venner  intet  Øjeblik,  hvor  han  udøser  sit 
Hjerte;  han  er  ikke  til  at  faa  fat  paa;  jeg  troer,  han  er  Egoist  i  ual- 
mindelig Grad  ....  Han  gør  vel;  men  kun  som  en  Gud,  uden  at  give 
sig  selv  —  dette  synes  mig  en  følgestreng  og  planmæssig  Handlemaade, 
der  ganske  er  beregnet  paa  den  højeste  Nydelse  af  Egenkærlighed.  Men- 
neskene skulde  ikke  lade  et  saadant  Væsen  komme  op  iblandt  dem.  Mig 
er  han  derved  forhadt,  skønt  jeg  af  ganske  Hjerte  elsker  hans  Aand  og 
tænker  stort  om  ham  .... 

Han  har  vakt  en  besynderlig  Blanding  af  Had  og  Kærlighed  hos 
mig,  en  Følelse,  der  ikke  er  den  ulig,  som  Brutus  og  Cassius  maa  have 
næret  overfor  Cæsar 

Jeg  vil  gerne  lade  dig  kende  mig  som  jeg  er.  Dette  Menneske, 
denne  Goethe,  er  mig  nu  engang  i  Vejen,  og  han  minder  mig  altfor  ofte 
om,  at  Skæbnen  har  behandlet  mig  haardt.  Hvor  let  blev  ikke  hans 
Geni  baaret  oppe  af  Skæbnen,  og  hvor  har  ikke  jeg  indtil  dette  Minut 
maattet  kæmpe! 

At  Schillers  Skæbne  havde  været  usigelig  haard  i  Sam- 
menligning med  Goethes,  er  ingen  Tvivl  underkastet.  Men 
for  at  forstaa  den  instinktive  Uvilje,  han  følte  overfor  ham, 
maa  man  gøre  sig  det  klart,  hvor  Schiller  paa  dette  Tids- 
punkt aandelig  holdt,  og  hvilken  Afstand  der  var  fra  hans 
aandelige  Standpunkt  til  Goethes. 

Som  den  fødte  Dramatiker  havde  Schiller  med  sit  første 
Skuespil  Røverne,  saa  umodent  som  det  var,  frembragt 
den  tyske  Scenes  mest  virkningsfulde  Drama.  Med  dette, 
som  udgaves  1781,  og  med  de  to  Skuespil,  som  de  næste 
tre  Aar  bragte,  Fiescds  Sammensværgelse  og  Kabale  og 
Kærlighed  tilhørte  han  endnu  Sturm-und  Drang-Tiden  helt. 
Alle  tre  Skuespil  var  i  Prosa;  i  dem  alle  var  der  den  Re- 
torik og  Bombast,  som  var  Tidsalderens  Stil.  I  dem  alle 
var  der  store  Kræfter. 


21 


I  Røverne  havde  der  været  et  verdenshistorisk  Pust;  i 
dette  Drama  af  en  ung  Mand,  der  endnu  intet  andet  havde 
oplevet  end  det  afskyelige  og  smaalige  Tyranni  i  Militær- 
akademiet i  Stuttgart,  varsledes  om  den  Omvæltning,  der 
snart  vilde  ryste  Europa.  Franz  Moor  var  den  gamle 
Statsskiks  »Tyran«,  Broderen  Karl  var  Manden  med  det 
følende  Hjerte,  som  Rousseau  havde  opdaget  og  fremstillet. 
De  to  Brødre  personificerede  det  attende  Aarhundredes 
sociale  Kræfter,  der  kom  til  at  støde  sammen  og  brydes 
med  hinanden  under  den  franske  Revolution.  løvrigt  var 
i  Stykket  næsten  Alt  uvirkeligt.  Naar  selve  Røverne  und- 
tages, som  Schiller  kopierede  efter  sine  Kammerater,  hørte 
de  øvrige  Skikkelser  enten  Skyggeriget  til  (som  Amalia 
og  den  gamle  Moor)  eller  Teatervedtægten  til  (som  Daniel 
og  Hermann).  Karl  Moor  var  Kæmpeproduktet  af  en 
Drengefantasi,  Franz  Moor  en  Sammenrøring  af  Edmund, 
den   onde  Broder  i  Lear,  Jago,   og  Richard  III. 

Den  Part  af  Skuespillet,  som  optoges  af  Rivaliteten 
mellem  to  Brødre,  en  god  og  en  ond,  var  Tidens  Fælles- 
ejendom,  behandlet  af  Klinger  i  Die  Zwillinge,  af  Leise- 
witz  i  Julius  von  Tarent  (1776),  Schillers  nærmeste  For- 
billede, hvor  Julius  svarer  til  Karl  Moor,  Guido  til  Franz, 
Bianca  til  Amalia,  og  hvor  Rædslerne  ophobes  endnu 
stærkere,  idet  Guido  myrder  Julius,  og  derefter  Fyrsten, 
begges  Fader,  der  svarer  til  den  gamle  Moor,  dræber  sin 
egen  vanartede  Søn. 

Men  selve  Oprørsaanden  og  det  dramatiske  Stormpust 
var  Schillers  eget,  og  ham  var  det,  der  havde  gjort  Karl 
Moor  til  Menneskehedens  Forkæmper,  som  vrager  og  for- 
lader et  vanslægtet  Samfund  og  kaster  Handsken  til  dette 
Samfunds  Love. 

I  Fiesco  havde  Schiller  vist  sig  mindre  afhængig  af 
Forbilleder  og  havde  gjort  store  tekniske  Fremskridt.  Hans 
Tragedie  havde  en  beundringsværdig  Flugt  og  han  havde 
i  Hovedpersonen  formet  en  interessant  og  mere  sammensat 
Personlighed    end    hans   forrige   Helt.     Med  Undtagelse    af 


22 

Moren  Muley  Hassan   er   de   øvrige  Skikkelser   lidet  værd, 
Kvinderne  saa  uvirkelige  som  Amalia  havde  været. 

I  Kabale  und  Liebe  havde  Schiller  dernæst  angrebet 
Kastevæsenet.  Stykket  var  skrevet  i  Digterens  ulykkeligste 
Tid,  begyndt  i  Fængsel,  fortsat  under  Genvordigheder  og 
Ydmygelser.  Det  var  en  »borgerlig  Tragedie«  som  andre 
borgerlige  Tragedier  i  Samtiden;  det  nærmeste  Forbillede 
var  her  Gemmingens  Der  deutsche  Hausvater\  men  det 
overgik  som  Elskovstragedie  dem  alle.  Dog  til  Slutningen 
gik  Skikkelserne  i  Stykker  under  Schillers  uøvede  Hænder. 
Han  lod  den  unge  rettænkende  Elsker  paa  en  ussel  Mis- 
tanke tage  Livet  af  sin  rene  Elskede  med  Gift.  —  Ikke 
desmindre  havde  han  her  givet  et  Billed  af  sin  Samtid, 
som  denne  var,  uhyggeligt  og  skummelt,  men  saa  stærkt  og 
i  visse  Maader  saa  sandt,  at  Stykket  den  Dag  idag  hører 
til  de  tyske  Teatres  faste  Skuespilforraad. 

Med  sine  første  Skuespil  havde  Schiller  været  paa  Vejen 
til  at  grundlægge  et  tysk  Nationaltheater.  Hans  Personer 
havde  nærmet  sig  til  at  blive  Individer.  Hans  Prosa  var 
stadigt  blevet  bedre.  Med  sit  næste  Arbejde,  Don  Carlos, 
slog  han  ind  paa  en  helt  anden  Vej,  ad  hvilken  han  ved- 
blev at  gaa  frem  til  sin  Død.  Hans  Talent  blev  europæi- 
seret, han  opgav  Shakespeare  som  Forbillede  og  gav  sig 
Franskmændene  i  Vold  under  stadig  Protest  imod  dem. 
Han  fulgte  heri  kun  Lessings  Exempel,  der  under  Lovpris- 
ning af  Shakespeare  og  Haansord  mod  Tragikeren  Voltaire 
havde  frembragt  sit  Mesterværk  Nathan  der  Weise  som  en 
Elev  af  Voltaire  og  i  Voltaires  Aand.  Idet  Schiller  opgav 
Prosaen  og  skrev  Vers,  syntes  han  at  have  glemt  det 
allerede  Lærte  og  slog  ind  paa  en  glitrende  Retorik. 
Samtidigt    erstattede   han  Individerne  med  Typer. 

Det  første  Prosa-Udkast  tU  Don  Carlos,  der  skreves  i 
Bauerbach,  har  neppe  fjernet  sig  stærkt  fra  Kabale  und 
Liebe.  Som  dette  var  et  »Familiemaleri«  i  et  borgerligt 
Hjem,  saaledes  Don  Carlos  et  »Familiemaleri »  i  et  fyrste- 
ligt Hus.  Hovedpersonen  her,  den  unge  Prins,  har  været 
en  Ferdinand   paa  et  højere  Samfundstrin,  i  højere  Potens, 


23 

skulde  være  Helten  efter  Schillers  unge  Hjerte.  Saaledes 
skulde  i  det  oprindelige  Udkast  ogsaa  Prinsesse  Eboli  være 
Lady  Milford  om  igen,  kun  i  højere  Potens.  Schiller  skriver 
til  Reinwald  fra  Bauerbach  14.  April  1783:  ^Karlos  har 
naar  jeg  tør  bruge  det  Maal,  sin  Sjæl  fra  Shakespeare's 
Hamlet,  Blod  og  Nerver  fra  Leizevvitz's  Julius,  og  sin  Puls 

fra  mig  selv.« 

Dog  i  det  færdige  Skuespil,  som  vi  kender  det,  er 
Don  Carlos  (som  Følge  af  Planens  Ændring  og  Marquis 
Posa's  Indførelse  i  Æmnet)  kun  en  Skygge  af  sin  Ven,  af  den 
Mand,  der  oprindeligt  blot  skulde  have  været  hans  Fortrolige, 
hans  Confident.  Posa  behersker  Alt.  Carlos  er  bleven 
indskrænket  til  at  være  en  ideal  ung  Mand,  der  elsker  sin 
ulastelige  Stedmoder.  Skuespillet  er  svulmet  til  umaadelig 
Længde.  Og  Stykkets  Plan  og  Gang  er  ved  den  stadige 
Arbejden  med  det  og  Omarbejden  af  det,  fulde  fem  Aar 
igennem,  blevet  den  rene  Forvirring. 

Det  var  Dalberg,  Intendanten  ved  Teatret  i  Mannheim 
som  allerede  i  Foraaret  1782  havde  gjort  Schiller  opmærk- 
som paa  Æmnet.  Det  var  Dalberg,  der  fra  Juli  1783  fik 
ham  ansat  som  Teaterdigter  i  Mannheim.  Men  i  Mann- 
heim var  Smagen  fransk.  Dér  læstes  fransk  Literatur,  og 
dér  skattedes  fremfor  nogensteds  Wieland.  Dalberg  vur- 
derede og  støttede  det  klassiske  franske  Drama,  undervur- 
derede Shakespeare,  forlangte  Fiesco  omarbejdet  efter  den 
herskende  Smagsretning,  indvirkede  i  Forening  med  Wie- 
land paa  Schiller  saaledes,  at  hans  dramatiske  Aandsdannelse 
blev  grundigt  forfransket.  Alle  franske  Tragedier  var  jo 
skrevne  paa  Vers,  og  Æmnet  i  Do7i  Carlos  var  netop  af 
den  Art,  Franskmændene  yndede,  beslægtet  med  det  i 
to  Tragedier  af  Racine,  Mithridate  og  Phedre.  Schiller 
nærede  dyb  Respekt  for  Racine;  og  da  tilsidst  Sygdom 
hindrede  ham  i  original  Frembringen,  oversatte  han  jo 
ogsaa  Pludre  paa  tyske  Vers.  Til  Dalberg  skrev  han 
24.  August  1784:  »Ogsaa  nærer  jeg  hemmeligt  et  lille 
Haab  om  med  Tiden  at  forskafte  den  tyske  Scene  en 
vigtig  Erobring  ved   at   omplante   de   klassiske  Stykker   af 


24 

Corneille,    Racine,    Crébillon    og    Voltaire    paa    vor    egen 
Grund.« 

Voltaires  Indflydelse  paa  det  attende  Aarhundredes  tyske 
Drama  havde  været  overvældende.  Man  havde  forstaaet 
ham  lettere  end  hans  mindre  aktuelle  Forgængere.  Den 
filosofiske  Optimisme,  som  var  bleven  forkyndt  Tyskerne 
af  Leibniz's  og  Wolffs  Filosofi,  havde  modnet  Sindene  for 
ham.  Man  yndede  de  dramatiske  Sammenstød  hos  ham, 
der  resulterede  i  aandeligt  Fremskridt  og  sædelig  Forbed- 
ring, selv  om  Helten  satte  Livet  til  derved.  Hos  Voltaire 
var  Hovedpersonerne  fra  Ludvig  den  13^^^  og  14^^^  Tid 
blevne  moderniserede  ved  en  Indpodning  af  den  Følsom- 
hed, som  Rousseau  og  Diderot  havde  forherliget  og  givet 
Tyskerne  Smag  for.  Hans  Dramer  var  Tendensskuespil, 
der  talte  Frisindets  Sag  i  Religion  og  Politik,  indgød  Afsky 
for  Fanatisme,  for  Inquisition,  for  Overtro,  for  Baal  og 
Brand  i  Troestvangens  Tjeneste.  Ingen  Helt  kan  da  tæn- 
kes mere  Voltaire'sk  end  Schillers  Marquis  Posa.  Og  alle 
disse  Schiller' ske  Ynglinge  i  de  senere  Tragedier,  der  i 
tyske  Skolebøger  udgives  for  særligt  germanske,  de,  hvis 
Idealisme  som  Max  Piccolomini' s  skal  gælde  for  national, 
er  intet  andet  end  Sturm-  og  Drang-Tidens  Helte,  der 
har  undergaaet  Voltaires  verdensborgerlige  Paavirkning. 

Weisse,  Cronegk,  Brawe  havde  vist  den  Vej,  Schiller 
fulgte.  Schiller  stod,  da  han  omarbejdede  Don  Carlos, 
paa  Skillevejen.  Skulde  han  følge  Shakespeare  og  Goethe 
eller  Voltaire  og  Lessing.?  Hans  filosofisk-poetiske  Naturel 
valgte  for  ham.  Det  viste  sig  umuligt  for  ham,  at  gaa 
ud  fra  det  Menneskelige,  det  Concrete  som  Shakespeare 
og  Goethe,  og  lade  dette  forvandle  sig  til  Poesi.  Med 
sin  dybtliggende  Forkærlighed  for  abstrakte  Ideer,  gik  han 
fra  Tanken,  fra  Poesien,  til  Mennesket.  Hans  Digtning 
bestod  i  at  give  Tanken  et  Legeme  og  klæde  den  paa. 
Altid  gik  han  ud  fra  Ideen,  ganske  som  Voltaire  og  Les- 
sing  havde  gjort. 

Hans  Posa  er  visselig  paa  samme  Tid  som  det  mest 
Voltaire'ske   ogsaa   det   mest  Schillerske,    han   har   skrevet. 


25 

Han  incarnerede  sig  selv  med  al  sin  ideale  Attraa  i  den 
spanske  Marquis.  Alligevel  havde  han  for  sin  Don  Carlos 
et  ganske  bestemt  fransk  Forbillede  for  Øje,  Campistron's 
Afidronic. 

Den  græske  Kejser  Colojanus  Palæologus  har  berøvet 
sin  Søn  Andronicus  dennes  Elskede,  Irene  af  Trapezunt, 
og  selv  ægtet  hende,  ligesom  Filip  II  har  berøvet  sin  Søn 
Don  Carlos  dennes  Elskede,  Elisabeth  af  Valois,  og  selv 
taget  hende  til  Ægte. 

Depuis  pres  de  deux  mois  qu'en  épousant  Irene 
L'Empereur  s'est  lié  d'une   nouvelle  chaine 
Qu'enlevant  la  Princesse  å  son  fils  malheureux 
D'une  foi  tant  jurée,  il  a  rompu  les  næuds. 

Sønnen  er,  som  Don  Carlos,  elsket  overalt  i  Riget, 
men  ingensteds  mer  end  i  det  oprørske  Bulgarien,  med 
hvis  Sendebud  han  fraterniserer,  og  som  ønsker  ham  til 
Fører,  ganske  som  de  oprørske  Nederlande  anraaber  Don 
Carlos  om  at  være  deres  Regent. 

Il  s'est  de  tout  l'Empire  attiré  l'amitié. 
Vous  voyez  qu'il  soutient  les  rebelles  Bulgares 
Chaque  jour  l'envoyé  de  ces  peuples  Barbares 
L'entretient. 

Prinsen  ønsker  som  Don  Carlos  kun  at  komme  de  Under- 
trykte til  Hjælp: 

Léonce  vous  verrez,  avec  combien  de  zéle 

Des  peuples  opprimés  je  défends  la  querelle 

Qu'on  me  laisse  partir,  que  j'aille  en  Bulgarie! 

Da  han  faar  Afslag  paa  sit  Ønske  om  at  rejse  til  den 
mishandlede  og  oprørske  Provins,  vil  han  som  Don  Carlos 
rejse  hemmeligt.  Kejseren  dømmer  ham  da  til  Døden. 
Han  kan  vælge  sin  Dødsmaade  og  lader  sine  Pulsaarer 
overskære  i  Badet.     Den  uskyldige  Kejserinde  tager  Gift. 

Det  som  her  især  er  paafaldende  er,  at  dette  gamle 
franske  Stykke  fra  Slutningen  af  det  17.  Aarhundrede  trods 
de  Byzantinske   Navne,    efter   Campistrons   egen   Tilstaaelse 


26 

i  en  ældre  Fortale,  som  ikke  findes  foran  Stykket  og  som 
jeg  først  opdagede,  da  det  Ovenstaaende  var  skrevet,  er 
digtet  paa  Grundlag  af  selvsamme  Kilde,  der  inspirerede 
Schiller,  nemlig  Abbed  de  Saint  Réals  Dom  Carlos,  Hi- 
sioire  Espagnole,  Det  var  Umuligheden  af  at  bringe  det 
spanske  Hofs  Skikkelser  paa  Scenen  i  Paris,  som  tvang 
Digteren  til  at  forklæde  dem  som  byzantinske.  Dette 
forklarer,  at  Schiller  er  tyet  til  dette  gamle  Drama,  og 
forklarer  at  den  originaleste  Skikkelse  i  hans  Don  Carlos, 
Marquis  Posa,  i  sin  mest  originale  Situation,  Scenen  med 
Filip  II,  er  foretegnet  i  den  franske  Tekst.  Man  sammen- 
ligne med  Posa's  berømte  Appel  til  Filip  i  tredie  Akts 
tiende  Scene  denne  Léonces  Appel  til  Kejseren : 

Fais  si  bien,  juste  Ciel,  que  ma  plainte  le  touche! 

Tout  un  Peuple,  Seigneur,  vous  parle  par  ma  bouche ; 

Un  Peuple  qui  toujours  å  vos  ordres  soumis, 

Fut  le  plus  fort  reinpart  contre  vos  Ennemis  .... 

Cet  heureux  temps  n'est  plus;  ces  guerriers  intrépides 

Sont  en  proye  aux  fureurs  de  gouverneurs  avndes; 

Sous  des  fers  odieux  leur  coeur  est  abattu, 

La  rigueur  de  leur  sort  accable  leur  vertu; 

Tout  se  plaint,  tout  gémit  dans  nos  tristes  Provinces ; 

Les  chefs  et  les  soldats,  et  le  peuple  et  les  princes. 

Chaque  jour  sans  scrupule  on  viole  nos  droits, 

Et  l'on  compte  pour  rien  la  Justice  et  les  Loix. 

En  vain  nos  ennemis  å  nos  peuples  soutiennent, 

Que  c'est  de  votre  part  que  leurs  ordres  nous  viennent. 

Non,  vous  n'approuvez  point  leurs  sanglants  attentats. 

Je  dirai  plus,  Seigneur,  vous  ne  les  savez  pas. 

Ah!  si  pour  un  moment  vous  pouviez  voir  vous  méme 

Pour  quels  coups  on  se  sert  de  votre  nom  supréme; 

Que  ce~  saint  nom  ne  sert  qu'å  nous  tyranniser, 

Qu'å  mieux  lier  le  joug  qu'on  nous  veut  imposer; 

Alors  de  vos  sujets  moins  Empereur  que  Pére 

Vous  ne  songeriez  plus  qu'å  finir  leur  misere. 

I  et  Brev  fra  Schiller  til  Korner  af  12.  P'ebruar  1788 
fortæller  han  om  en  Ordstrid,  han  har  havt  med  Wieland. 
Da  Samtalen  kom  paa  den  franske  Smag,  tilbød  Schiller 
at  gøre   hver   enkelt   Scene   af  enhversomhelst  fransk  Tra- 


27 

giker  sandere  og  altsaa  bedre.  [Det  genkalder  Lessings 
Praleri  i  HamhirgiscJie  Dramaturgie  \  Man  nævne  mig  ét 
Stykke  af  den  store  Corneille,  som  jeg  ikke  tør  paatage 
mig  at  gøre  bedre]:  »Han  (Wieland)  anførte  min  Carlos 
for  at  gendrive  mig,  da  jeg  nemlig  der  begik  netop  de  Fejl 
jeg  dadlede  hos  Franskmænde7ie.^  Som  man  ser,  havde 
Wieland  et  kritisk  Blik  for  den  Schillerske  Tragedies  Sam- 
menhæng med  den  franske.  Om  Don  Carlos  har  forøvrigt 
Fritz  Jacobi  sagt  sit  Livs  eneste  Vittighed.  Han  kaldte 
Stykket  »et  koldt  Palads,  hvor  de  overophedede  Ovne 
lugter«. 

Da  Schillers  digteriske  Frembringelsesevne  herefter  no- 
gen Tid  standsede,  var  det,  han  vendte  sig  til  Historie- 
studiet og  Historieskrivningen.  Filosofisk  anlagt  havde  han 
altid  været.  Neppe  havde  siden  Lucretius  nogen  Digter 
været  det  i  højere  Grad.  Digte  som  Die  Gatter  Griechen- 
lands  fra  1788  og  som  Die  Kiinstler  ix2,  1789,  endelig  Das 
Ideal  und  das  Leben  fra  1795  røber  en  filosofisk  Begavelse 
af  Rang,  der  har  formælet  sig  med  Poesien  og  avlet  en 
skøn  Talekunst. 

Men  man  vil  allerede  af  det  her  om  Schiller  Sagte 
spore,  hvor  skarpt  Mercks  Ord  til  Goethe  passede  paa 
ham:  »Du  stræber  efter  at  give  det  Virkelige  poetisk  Skik- 
kelse. De  andre  søger  at  virkeliggøre  det  saakaldt  Poe- 
tiske«  —  hvad  Merck  gav  et  ugunstigt  Skudsmaal. 


VI 

Som  Historiker  og  som  Filosof  ikke  mindre  end  som 
Digter  tilhørte  Schiller  helt  det  18.  Aarhundrede,  og  havde 
holdt  igen  imod  de  Aanders  Virksomhed,  der  i  det  attende 
forberedte  det  nittende. 

Fra  1786 — 1 791  havde  han  med  begejstret  Iver  for- 
dybet sig  i  historiske  Studier,  og  det  var  ved  dem  han  i 
Slutningen    af  sit   Digterliv   opnaaede   den    Saglighed,    der 


28 

staar  i  Strid  med  hans  oprindelige  Rousseau 'ske  Syns- 
maade  og  giver  hans  senere  Værker  deres  høje  Værd. 

Men  hans  Begreb  om  Historie  og  Historieskrivning  laa 
langt  bagud  for  Herders.  For  det  Første  skrev  han  ikke 
Folkenes  Historie,  men  de  ledende  Personligheders,  for  det 
Andet  —  og  det  er  Hovedsagen  —  var  hans  Grundopfat- 
telse teleologisk;  den  søgte  og  fandt  Formaal.  Hans  alvor- 
lige Interesse  for  Historien  var  bleven  vakt  ved  to  Artikler 
af  Kant  Idee  zu  einer  allgemeinen  Geschichte  in  weltbiirger- 
licher  Absicht  og  Bestimmung  des  Begriffs  ei7ier  Menschen- 
race,  der  forstod  Fortiden  forud  for  al  Erfaring.  Schiller 
betragtede  det  (rationalistisk  og  tillige  digterisk)  som 
Historikerens  Opgave  at  give  det  Hændte  en  højere 
Harmoni,  mente  i  sin  fra  Oplysningstiden  stammende  Op- 
timisme, at  Historien  indeholdt  en  Art  Gudsdomme:  Die 
Weltgeschichte  ist  das  Weltgericht  og  han  omformede  den 
da  i  Overensstemmelse  med  dette  sit  Grundsyn.  Han  skrev 
som  Voltaire  Historie  med  et  filosofisk  Øjemed,  men  med 
malerisk  Liv.  Karl  den  I2tes  Historie  af  Voltaire  var  og 
blev  hans  Forbillede  for  historisk  Skildring.  Han  lagde 
sin  egen  og  sin  Tidsalders  Ideer  ind  i  Fortidens  Kampe. 
Det  lykkedes  ikke  saa  godt  at  faa  Trediveaarskrigen  med 
dens  religiøse  Fanatisme  gjort  til  en  Kamp  for  Aandsfrihed ; 
det  lod  sig  bedre  gøre  med  Nederlandenes  Oprør,  skønt 
dette  Oprør  i  Grunden  laa  fuldt  saa  fjernt  fra  det  samtidige 
tyske   Aandsaristokratis   Kamp   imod    luthersk  Rettroenhed. 

Sit  Studium  af  Kants  Filosofi  begyndte  Schiller  med 
Kritik  der  Urtheilskraft,  som  udkom  1791,  altsaa  med  den 
Part  af  Kants  Kritik,  som  maatte  interessere  ham  mest, 
Æstetiken,  og  da  han  det  Aar  fik  den  lille  Pengesum  fra 
Danmark,  besluttede  han  (som  han  i.  Januar  1792  med- 
delte Vennen  Korner)  at  bruge  de  tre  Aar,  hvori  Frihed 
for  Pengesorger  var  sikret  ham,  til  Indtrængen  i  Konigs- 
bergerfilosofens  Lære.  Kant  havde  paastaaet,  at  Skøn- 
hedsideen  var  rent  subjectiv,  afhang  af  rent  personlig  Smag, 
Schiller  forsøgte  at  hævde  Skønheden  som  ogsaa  saglig,  og 
definerede  den  som    Tilsyneladende  Frihed  (Freiheit  in  der 


29 

Erscheinung) :  Intet  var  selvbestemt;  Alt  stod  i  gensidigt 
Afhængighedsforhold,  men  et  Væsens  Værdi  beroede  paa 
den  Grad,  i  hvilken  det  naaede  til  Frihed.  Da  nu  Skøn- 
hed ikke  havde  med  Tingen  i  sig  selv  at  gøre,  men  med 
dens  Tilsyneladelse,  saa  var  Tingene  skønne,  forsaavidt  de 
syntes  fri.  Saglig  var  denne  Begrebsbestemmelse  jo  alligevel 
ikke;  thi  hvorvidt  Tingen  synes  fri  eller  ikke,  afhænger 
naturligvis  af  Tilskueren.  Men  Begrebsbestemmelsen  gjorde 
ligefuldt  et  dybt  Indtryk  paa  Samtiden. 

Betegnende  for  Schillers  filosofiske  Stræben  var  det,  at 
han  overfor  Kants  Definition  af  Glæden  ved  det  Skønne 
nemlig:  det  uinteresserte  Velbehag  (das  interesseløse  Wohl- 
gefallen),  hvilken  jo  ved  et  dybt  Indsnit  skilte  det  æstetisk 
Behagende  fra  det  Nyttige,  i  den  tidligere  Tids  Aand  for- 
søgte at  hævde  Kunstens  og  Moralens  indbyrdes  Afhæn- 
gighed. I  Shaftesbury's  Spor  hævdede  han,  at  foruden 
Menneskeskikkelsens  Skønhed,  der  vækker  uinteresseret  Bi- 
fald, gives  der  endnu  Ynde:  Skønhed  i  Bevægelserne,  og 
Bevægelser  er  ikke  skønne,  naar  de  ikke  udtrykker  en  Fø- 
lelse eller  en  Ide,  altsaa  noget  Moralsk.  Der  gives  der- 
næst Værdighed,  et  andet  Udtryk  for  noget  Moralsk,  nem- 
lig for  det  Ophøjede  der  betegner  Menneskets  Sejr  over  dets 
lavere  Natur. 

I  Overensstemmelse  med  denne  sin  Paavisning  af  Skøn- 
heds Uadskillelighed  fra  Etik,  angreb  Schiller  da  den 
strenge  Adskillelse,  Kant  med  sit  kategoriske  Imperativ 
havde  gjort  mellem  Fornøjelse  og  Pligt.  Han  berøvede 
Pligten  dens  Barskhed  og  gjorde  ogsaa  dens  Opfyldelse  til 
en  Glæde.     Der  er  Gratie  i  Epigrammet: 

Gerne  dien'  ich  den  Freunden,  doch  thu'   ich  es  leider  mit  Neigung. 
Und  so  wurmt  es  mich  oft,  dass  ich  nicht  tugendhaft  bin. 

Han  bekæmper  Kant,  forsaavidt  hans  Attraa  staar  til 
et  fuldt  harmonisk  Liv,  og  dette  kan  kun  opnaas  ved 
Mejineskets  æstetiske  Opdragelse  o:  ved  Sindets  Optugtelse 
til  Paaskønnelse  og  Vurdering  af  det  Skønne.  Skønheds- 
dyrkelsen    befrier    fra    den    lave    Sanselighed    paa    den   ene 


30 

Side,  fra  den  beregnende   Forstands  Herredømme   paa  den 
anden.     Digtekunsten  især  er  den  sande  Ungdomskilde. : 

Glaubt  mir,  es  ist  kein  Marchen!  die  Quelle  der  Jugend,  sie  rinnet 
Wirchlich  und  immer.     Ihr  fragt,  wo?  In  der  dichtenden  Kunst. 

Men  Digtekunsten  var  dobbeltartet,  thi  den  moderne 
Poesi  maatte  have  sin  Ejendommelighed  overfor  den  antike, 
og  Schiller  maatte  sikre  sin  Poesi  Berettigelse  overfor 
Goethes:  Poesien  var  altsaa  dels  naiv,  dels  sentimental. 
Han  naaede  disse  to  Begreber  ikke  ad  Erfaringens  Vej, 
men  a  priori  og  her  saa  lidet  som  ellers  sysselsatte  han  sig 
i  ringeste  Maade  med  Begrebet  om  en  historisk  Udvikhng. 
(Se  John  G.  Robertson:   Schiller.  After  a  century). 


VII 

I  Jena  havde  Batsch  grundet  vet  naturforskende  Selskab« 
med  smukke  Samlinger  og  et  betydeligt  Apparat.  Goethe 
plejede  at  komme  til  Stede  ved  dets  periodiske  Møder. 
Engang  i  Aaret  1794  traf  han  Schiller  der.  De  gik  ved 
et  Tilfælde  derfra  paa  samme  Tid.  Under  den  Samtale, 
der  udspandt  sig  imellem  dem,  bemærkede  Schiller  an- 
gaaende  det  Foredrag,  der  var  blevet  holdt,  at  en  saa 
sønderstykkende  Maade  at  behandle  Naturen  paa  ikke 
kunde  fængsle  Lægfolk.  Dette  var  Vand  paa  Goethes 
Mølle,  og  han  svarte,  at  denne  Art  Naturbetragtning  ikke 
var  mere  tiltalende  for  de  Indviede,  og  at  der  vel  ogsaa 
gaves  en  anden  Maade  at  fremstille  Naturen  paa,  nemlig 
som  virkende  og  levende,  som  stræbende  fra  Helheden  ud 
til  Delene.  Schiller  forstod  ikke  ret,  begreb  ikke,  at  Sligt 
kunde  fremgaa  af  Erfaringen. 

De  var  komne  til  Schillers  Hus,  Samtalen  lokkede 
Goethe  ind.  Han  skildrede  da  Schiller  Planternes  Meta- 
morfose i  store  Træk,  lod  en  sindbilledlig  Plante  opstaa 
for  hans  Bevidsthed.     Schiller  hørte  opmærksomt  til,   men 


31 

rystede  paa  Hovedet  og  svarte:  »Dette  er  ingen  Erfaring;  det 
er  en  Idé«.  Goethe  studsede,  blev  lidt  fortrydeligt  til- 
mode, følte,  at  de  var  naaede  til  Skillepunktet,  hvor  deres 
Veje  delte  sig.  Schillers  Paastand  om  Frihed  mod  Natur 
fra  Afhandlingen  om  Ynde  og  VærdigJied  faldt  ham  ind 
og  han  sagde:  ;>Det  kan  kun  være  mig  kært,  at  jeg  har 
Ideer  uden  at  vide  det,  ja  endog  ser  dem  med  mine  Øjne«. 
Schiller  svarte  artigt  som  en  dannet  Kantianer,  der  stod 
overfor  en  haardnakket  -Realist«  (som  Goethe  kaldte  sig). 
Men  Ingen  af  dem  gav  tabt.  Hvad  der  for  den  Ene  var 
Erfaringssag,  var  for  den  anden  en  Forhaands-Ide. 

Dog  det  første  Skridt  til  en  Tilnærmelse  var  gjort.  Den 
personlige  Tiltrækning,  der  udgik  fra  Schillers  ædle,  stræ- 
bende Menneskevæsen,  fra  hans  højtflyvende  Aand,  hans 
overrige  Intelligens,  forfejlede  ikke  sin  Virkning,  og  da 
hans  Hustru,  hvem  Goethe  havde  holdt  af  fra  hun  var 
Barn,  og  som  var  vokset  op  i  Ærefrygt  for  ham,  gjorde 
hvad  hun  formaaede  for  at  bringe  en  varig  Forstaaelse  i 
Stand  mellem  de  to  store  Mænd,  der  saa  længe  havde 
holdt  sig  i  Afstand  fra  hinanden,  begyndte  venskabelige 
Følelser  at  spire  hos  dem  begge.  De  forekom  sig  i  deres 
Aandsform  snart  som  to  Halvkugler,  der  kunde  og  burde 
fuldstændiggøre  hinanden. 

Schiller  vilde  netop  da  grunde  et  af  de  Tidsskrifts- 
Foretagender,  ved  hvilke  han  flere  Gange  forsøgte  at  skabe 
sig  en  Existens.  Han  bestræbte  sig,  efter  at  have  sikret 
sig  nødvendig  Bistand  hos  Fichte  og  Wilhelm  von  Humboldt, 
for  at  vinde  ogsaa  Goethe  som  Medarbejder.  Det  skete  i 
et  artigt  og  dybt  ærbødigt  Brev  fra  13.  Juni  1794.  Goethe 
svarte  paa  den  mest  imødekommende  Maade:  »Jeg  vil  med 
Glæde  og  af  hele  mit  Hjerte  slutte  mig  til  Deres  Selskab«. 
23.  August  havde  Forholdet  udviklet  sig  saa  vidt,  at 
Schiller  i  et  Brev,  der  tager  fire  trykte  Sider,  kunde  aabne 
sig  helt  for  Goethe  og  vise  ham,  hvor  godt  og  dybt  han 
forstod  ham. 

Han  førte  Modsætningen  mellem  Goethe  og  sig  tilbage 
til  Modsætningen    mellem    Snarsyn    og   skelnende  Forstand 


32 

(Intuition  og  Analyse).  Aander  af  Goethes  Art  havde  in- 
gen Aarsag  til  at  laane  af  Filosofien;  den  kunde  tvertimod 
lære  af  dem :  Filosofien  kunde  kun  sønderlemme  hvad  der 
gaves  den;  men  Geniet  var  den  Magt,  som  giver.  Goethe 
søgte  det  Nødvendige  i  Naturen,  men  ad  den  vanskeligste 
Vej;  han  stræbte  ud  fra  Alheden  at  fatte  Individet.  Fra 
Forstaaelsen  af  de  simpleste  Organismer,  hævede  han  sig 
til  at  begribe  den  mest  indviklede  Organisme,  Mennesket 
som  opstaaet  af  Naturhelets  Bygnings-Æmner  —  »en  stor  og 
heltemodig  Idé«,  der  til  fulde  viste,  hvor  kraftigt  hans 
Aand  holdt  sine  Forestillinger  sammen  i  skøn  Enhed. 

Ifald  Goethe  havde  været  født  i  Grækenland  eller 
Italien,  saa  havde  han  fra  Fødselen  af  været  omgivet  af  en 
skøn  Natur  og  en  idealiserende  Kunst.  Nu  havde  han  selv 
indenfra  maattet  frembringe  et  Grækenland.  I  det  Tidsrum, 
hvor  den  unge  Sjæl  formes,  havde  han  været  omringet  af 
ufuldkomne  Skikkelser  og  af  en  barsk,  nordisk  Natur; 
han  havde  allerede  optaget  denne  i  sig,  da  hans  sejrende 
Geni  opdagede  denne  Mangel  og  bødede  paa  den.  Han 
maatte  da  nu  give  sig  til  at  omdanne  den  hans  Indbild- 
ningskraft paatvungne  mindre  værdifulde  Natur,  og  det 
kunde  jo  kun  ske  efter  ledende  Begreber,  saa  han,  der  op- 
rindeligt fra  et  Grundsyn  havde  bevæget  sig  til  Abstrak- 
tioner, nu  maatte  gaa  den  modsatte  Vej,  omsætte  Begreber 
til  Syn,  Tanker  til  Følelser,  fordi  han  som  Geni  alene 
kunde  frembringe  ud  fra  Følelse  og  Syn. 

Dette,  skrev  Schiller,  var  hans  Opfattelse  af  Goethes 
aandelige  Fremgangsmaade,  og  denne  vilde  selv  bedst  vide, 
om  han  havde  Ret.  Men  hvad  Goethe  ikke  saaledes 
kunde  vide  —  fordi  Geniet  altid  er  sig  selv  en  Hemmelig- 
hed —  det  var  Overensstemmelsen  mellem  Goethes  eget 
filosofiske  Instinkt  og  den  granskende  Fornufts  seneste 
og  reneste  Resultater.  Man  skulde  tro,  der  maatte  raade 
et  skarpt  Modsætningsforhold  mellem  den  spekulative  Aand, 
som  gaar  ud  fra  Enheden,  og  den  intuitive,  der  gaar  ud 
fra  Mangfoldigheden.  Men  søgte  Spekulationen  med  kysk 
og  trofast   Sind  Erfaringen,    saa  søgte  Intuitionen    med  fri, 


33 

selvstændig  Aandskraft  Loven.  De  mødtes  da  paa  Halv- 
vejen. Vel  havde  Intuitionen  kun  at  gøre  med  Enkelt- 
væsener, Spekulationen  kun  med  Arter.  Men  var  Intui- 
tionen genial,  saa  frembragte  den  Individer  med  typisk 
Artspræg,  og  var  Spekulationen  ikke  mindre  genial,  saa 
tabte  den  ikke  Erfaringen  af  Syne,  men  frembragte  Arts- 
væsener med  Mulighed  til  Liv  og  med  Forhold  til  Virke- 
ligheden. Snarsynet  og  Grundgranskningen  fuldstændig, 
gjorde  hinanden. 

Saaledes  havde  da  her  Goethe  og  Schiller  faaet  hver 
sit  Raaderum  anvist,  og  trods  den  dybeste  Beskedenhed 
under  Jævnførelsen  havde  Schiller  sikret  sig  selv  en  Mulig- 
hed til  Sidestilling  med  Goethe  i  værdifuld  digterisk  Frem- 
bringelsesevne. 

Og  Schiller  følte  her  Trang  til  en  Gang  for  alle  at  sige 
Goethe,  hvorledes  hin  første  lange  Samtale  mellem  dem 
havde  sat  hele  hans  Idemasse  i  Bevægelse. 

Goethe  svarte  med  aaben  Hjertelighed  paa  dette  inder- 
lige Brev.  Ogsaa  i  hans  Liv  havde  hin  Samtale  sat  Tids- 
skel. Han  havde  ved  denne  Lejlighed  paany  skattet  den 
redelige  og  saa  sjældne  Alvor  i  Alt,  hvad  Schiller  skrev 
og  udrettede.  Hvor  stor  Fordel  han  selv  kunde  drage  af 
Samarbejdet  med  Schiller,  vilde  denne  snart  indse,  naar 
han  iagttog  ham  og  opdagede  hvor  meget  dunkelt  og  tø- 
vende der  fandtes  i  hans  Indre. 

Saa  priste  da  Schiller  i  sit  Svar  den  Skæbne,  der  endelig 
havde  ført  dem  sammen.  Hvor  godt  det  dog  var  at  lade 
Tilfældet  raade!  Ofte  havde  han  ønsket  at  komme  Goethe 
nærmere;  nu  havde  de  truffet  hinanden  netop  i  rette  Øje- 
blik. Han  selv  var  en  Tvetulle;  hans  Indbildningskraft 
forstyrrede  hans  Tankeverden;  den  kolde  Forstand  for- 
styrrede hans  Digtning.  Tilmed  truede  en  Sygdom,  siden 
han  var  begyndt  ret  at  bruge  sine  Aandsevner^  hans  legem- 
lige Kræfter. 

Da  han  saa  fulgte  en  Indbydelse  fra  Goethe  til  at  bo 
nogle  Uger  i  hans  Hus  i  Weimar,  følte  han  sig  ved  Til- 
bagekomsten til  Jena  formelig  overvældet   af  alle  de  Ideer, 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.  II.  3 


34 

som  den  store  Ven  havde  vakt  i  ham ;  det  vilde  tage  ham 
Tid  blot  at  udrede  dem;  men,  det  haabede  han  sikkert, 
ikke  én  af  dem  vilde  gaa  tabt. 

Dette  blev  Indledningen  til  det  uafbrudte  Samarbejde 
mellem  to  af  den  nyere  Tids  mest  fremragende  Mænd,  saa 
smukt  og  frugtbart,  som  det  i  hele  Verdenshistorien  sjæl- 
dent er  set. 


VIII 

Kort  før  Goethe  gjorde  Schillers  nøjere  Bekendtskab, 
havde  han  taget  det  gamle  Haandskrift  til  Wilhelm  Meister 
for  sig  og  begyndt  Omarbejdelsen.  I  Juni  1794  afsluttede 
han  de  to  første  Bøger.  Han  sendte  saa  Herder  første  Bog 
i  Afskrift  og  bad  ham  til  Middag  for  at  høre  hans  Mening; 
men  han  var  bleven  pinligt  berørt,  da  Herder  viste  sig 
overmaade  forarget,  ja  »forfærdet«  over  Romanens  Be- 
gyndelse. Som  Herder  skrev  til  en  from  Veninde:  »Die 
Marianen  und  Philinen,  diese  ganze  Wirtschaft  ist  mir  ver- 
hasst«.  Han  haabede,  Digteren  under  Romanens  Gang 
vilde  stemple  begge  disse  Kvinder  som  foragtelige;  men 
naar  de  saaledes  indførtes  i  Begyndelsen,  beholdt  Helten 
en  Plet  for  hele  Livet. 

Herder  var  nu  bleven  saaledes  aandelig  indsnevret,  at 
han  ikke  ønskede  andet  skildret  end  hvad  han  sædeligt 
kunde  billige. 

Hvor  forfriskende  var  det  da  ikke  for  Goethe  at  mod- 
tage Schillers  begejstrede  Tak,  da  han  modtog  Begyndelsen 
af  Romanen,  saasnart  den  var  trykt;  Goethe  beklagede  at 
hans  Forbindelse  med  Schiller  ikke  havde  været  stiftet, 
inden  Trykningen  foregik.  Schiller  slugte  denne  Indledning 
med  Henrykkelse,  og  fandt  Intet  deri,  der  ikke  stod  i 
skønneste  Harmoni  med  den  elskværdige  Helhed.  Goethe 
havde,  nedslaaet  af  Herders  Uforstand,  sendt  Schiller  Bogen 
jmed    Ængstelse    og    Mistro.     Vennens    stormende    Hyldest 


35 

beroligede  hans  Sind  og  gav  ham  med  Hensyn  til  det 
vidtløftige  Arbejds  Videreførelse  og  Fuldendelse  den  Lyst, 
der  driver  Værket.  Schiller  gav  ham  langt  mere.  En  ind- 
byrdes Befrugtning  af  to  frembringende  Aander  var  ind- 
ledet. Goethe  selv  skrev  siden  derom:  For  mig  især  var 
det  et  nyt  Foraar,  i  hvilket  Alt  glædeligt  spirede  og  skød 
frem  af  Sæd,  der  aabnede  sig,  og  af  Grene,  hvis  Løv 
sprang  ud. 

Det,  hvorom  Wilhelvi  Meisters  Læreaar  helt  og  hol- 
dent drejer  sig,  er  et  Æmne,  hvorom  ingen  Roman  i  Ver- 
den før  havde  handlet,  det  den  tidligere  Tid  ubekendte  og 
Nutiden  næsten  fremmedvordne  Begreb:  Dannelse.  Romaner 
handlede  ellers  om  Eventyr,  om  Kærlighed,  om  Kampe  for 
mangeartede  Øjemed  som  vinde  den  Elskede,  befri  en 
Fange,  overvinde  en  Modstand,  besejre  en  Fjende.  Denne 
handlede  om  Dannelse. 

Rousseau's  Emile  havde  drejet  sig  om  Opdragelse-  men 
det  var  noget  fra  Dannelse  helt  forskelligt.  Paa  Opdragelse 
havde  man  altid,  allerede  i  Oldtiden,  troet.  Dannelse  i  den 
Betydning,  hvori  Ordet  blev  formet  og  taget  i  Tyskland  i 
det   1 8.  Aarhundredes  Slutning  var  noget  væsenlig  andet. 

Det  griber  En,  nutildags,  at  der  har  været  en  Tids- 
alder, den  som  Goethe  har  skabt,  hvis  Interesse  samlede 
sig  om  dette  Punkt,  hvor  ikke  Penge,  Samfundsstilling, 
Nydelser,  Magt,  end  ikke  Kundskaber  var  Formaalet,  men 
Sjælens  rette  Udvikling  af  dens  Evner  og  Kræfter. 

Vi  ser  en  Yngling  famle  sig  frem  igennem  Livet  og 
formes  til  hvad  han  er  anlagt  til  at  være  og  hvad  Navnet 
antyder:  en  Mester. 

Det  Spørgsmaal  opkastes,  om  ikke  heldige  Anlæg  er 
det  første  og  det  sidste,  det  der  alene  kan  føre  Mennesket 
til  et  højtragende  Maal.  Og  Svaret  lyder  benegtende. 
Vistnok  er  de  medfødte  Anlæg  det  afgørende  Udgangs- 
punkt, hvorfra  der  peges  mod  Endemaalet.  Men  mellem 
Begyndelse  og  Slutning  vil  meget  fattes,  ifald  ikke  Dan- 
nelse og  vel  at  mærke  tidlig  Dannelse  gør  det  ud  af  Men- 
nesket, hvad  det  kan  blive;  og  maaske  er  Den,  hvem  man 


36 

tilskriver  Geni,  værre  stillet  end  Den,  der  kun  besidder 
almindelige  Egenskaber,  thi  den  Evnestærke  kan  meget  lettere 
blive  misdannet  og  meget  heftigere  blive  puffet  ind  paa 
falsk  Vej  end  Den,  der  sidder  inde  med  ringere  Evner. 

Hovedpersonen  spørger  etsteds,  om  ikke  Geniet  kan 
frelse  sig  selv  og  uden  Hjælp  læge  de  Saar,  det  har  slaaet 
sig.  »Ingenlunde«  —  bliver  der  svart  —  »eller  dog  kun 
nødtørftigt«.  Ingen  skal  bilde  sig  ind,  at  han  kan  overvinde 
Ungdommens  første  Indtryk.  Den,  der  er  vokset  op  i 
rosværdig  Frihed  under  Omgang  med  gode  Mennesker,  og 
hvis  Mestere  først  har  lært  ham  det,  som  han  behøvede 
først  for  at  begribe  det  Øvrige  lettere,  Den,  der  har  lært 
hvad  han  aldrig  behøver  at  glemme  eller  at  vænne  sig  af 
med,  han  vil  komme  til  at  føre  et  dygtigere  Liv  end  den, 
der  har  sat  sin  Ungdoms  oprindelige  Kræfter  til  ved  at 
føres  ind  i  Vildfarelser  og  bagefter  skulle  befri  sig  for 
dem. 

Lykkehg,  siger  Wilhelm,  maa  den  prises,  hvem  Skæb- 
nen tager  sig  af;  den  opdrager  Enhver  paa  sin  Vis.  — 
Skæbnen,  lyder  Svaret,  er  en  fornem,  men  dyr  Hovmester. 
Jeg  vilde  altid  hellere  holde  mig  til  en  menneskelig  Mesters 
Fornuft.  Thi  den  vise  Skæbne  har  et  særlig  ubehændigt 
Organ,  gennem  hvilket  den  virker,  nemlig  Tilfældet;  Til- 
fældet synes  sjældent  at  udføre  nøjagtigt  og  paalideligt, 
hvad  Skæbnen  har  besluttet. 

Paa  Schillers  Opfordring  tilføjede  Goethe  i  Bogens 
senere  Parti  en  mere  indgaaende  Forklaring  af  de  brugte 
sindbilledlige  Udtryk,  Lærling  og  Mester.  Her  bemærkes, 
at  forholdsvis  faa  kommer  det  an  paa  Dannelse.  De  fleste 
ønsker  blot  et  Husraad  til  at  opnaa  Velbefindende ,  en 
Recept  til  at  opnaa  Rigdom  eller  Lykke. 

Fra  først  af  er  Romanens  Hovedperson  en  Søgende; 
han  indbilder  sig,  at  Andre  kan  give  ham  hvad  der  dog 
kun  kan  komme  fra  ham  selv.  Han  er  uden  synderlig 
Karakter,  en  Kastebold  for  Personer  og  Forhold;  dog  er 
han  i  Grunden  (som  det  tilsidst  siges  om  ham)  »højmodig 
som  Scipio,  gavmild  som  Alexander,    nu   og  da  ogsaa  for- 


37 

elsket,  dog  uden  Had  mod  sine  Medbejlere«.  Fortjenesten 
af  det  Sidste  er  ikke  stor;  thi  han  har  sjældent  Medbejlere, 
og  farlige  er  de  ikke.  Goethe  har  meddelt  Wilhelm  sm 
egen  Længsel  efter  harmonisk  Udvikling,  sin  egen  Stræben 
ud  i  det  store  Verdens-  og  Kunstliv,  men  især  —  skønt 
det  aldrig  udtrykkeligt  siges  og  skønt  Wilhelm  nærmest 
synes  overset  —  den  fortryllende  Elskværdighed,  der  vin- 
der ham  alle  Kvinder,  fra  Marianne  til  Nathalie,  fra  Phi- 
line  til  Mignon,  fra  Aurelia  til  Grevinden  og  Therese.  Det 
er  Wilhelms  egen  Natur,  ikke  den  fremmede  Indgriben, 
der  ingenlunde  fattes,  som  efterhaanden  retleder  ham. 

Da  Helten  savner  Erfaring,  lægger  han  overdreven 
Vægt  paa  Andres  Erfaring  og  paa  de  Resultater,  de  ud- 
leder af  den.  Han  formelig  samler  paa  Meninger  og 
Tanker,  opbevarer  i  sin  Hukommelse  Sandt  og  Falsk  mel- 
lem hinanden,  følger  fremmede  Lys  som  Ledestjerner.  Den 
Enes  Bitterhed,  den  Andens  kolde  Menneskeforagt  smitter 
ham.  Farligst  for  hans  Selvstændighed  bliver  en  Person- 
lighed, der  minder  om  Merck,  Jarno,  der  fælder  rigtige 
Forstandsdomme  for  hvert  enkelt  Tilfælde,  men  som  alminde- 
liggør  dem,  saa  de  bliver  falske.  Alligevel  virker  Jarno 
som  en  velgørende  Magt.  Hans  Uvenner  taler  bestandig 
om  hans  urolige  Hoved  og  hans  skarpe  Tunge.  Men 
hvorfor?  Fordi  Menneskepakket  ikke  er  saa  bange  for 
noget  som  for  Forstanden;  for  Dumheden  skulde  de  være 
bange,  hvis  de  vidste,   hvad  der  er  frygteligt. 

Wilhelm  er  udsat  for  den  Stræbendes  Vildfarelser,  især 
for  den,  at  søge  Dannelse,  hvor  der  for  ham  ingen  Dan- 
nelse er  at  hente.  Han  er  udsat  for  den  Indbildning  at 
kunne  erhverve  et  Talent,  hvortil  han  ikke  har  noget  virke- 
ligt Anlæg.  Det  forekommer  ham,  at  den  Tid,  han  har 
tilbragt  dermed  —  med  Forsøget  paa  at  uddanne  sig  til 
Skuespiller  —  ligger  bag  ham  som  uendelig  Tomhed, 
saa  Intet  fra  dette  Tidsafsnit  er  blevet  tilovers  i  ham. 
Men  han  fejler  heri.  Alt  hvad  der  møder  ham  efterlader 
Spor;  Alt  bidrager  umærkeligt  til  hans  som  til  Alles  Dan- 
nelse.    Kun    er   det   farligt   for  os  alle  at  ville   aflægge   os 


38 

selv  Regnskab;  saa  bliver  vi  let  enten  hovmodige  eller  ned- 
slaaede.  Det  Sikreste  er,  altid  at  gøre  det  nærmeste, 
som  ligger  for. 

Den  Dannelse,  der  menes,  er  Fordomsfrihed.  »Jeg  hader 
det  franske  Sprog  af  hele  min  Sjæh  siger  Aurelie.  Svaret 
lyder:  »Hvor  kan  man  hade  et  Sprog,  som  man  skylder 
den  største  Del  af  sin  Dannelse  og  som  vi  endnu  maa 
skylde  meget,  før  vort  Væsen  kan  vinde  Form.« 

Den  Dannelse,  der  menes,  modstilles  den  borgerlige 
Moral,  det  borgerlige  Samfunds  Krav.  Imod  Romanens 
Slutning  (8.  Bogs  i.  Kapitel)  udraaber  Wilhelm:  »Hvor 
unødvendig  er  ikke  al  denne  Moralstrenghed,  da  jo  dog 
Naturen  paa  sin  gode  Maade  danner  os  til  det  Ypperste, 
vi  skal  blive!  Ve  enhver  Art  Dannelse  som  nedbryder  de 
virksomste  Midler  til  sand  Dannelse  og  henviser  os  til 
Endemaalet,  istedenfor  at  gøre  os  lykkelige  paa  selve 
Vejen  1«. 

Og  den  Dannelse,  der  prises,  modstilles  først  den  ret- 
troende, dernæst  ogsaa  den  almindeligt  fromme.  I  Afsnit- 
tet om  »den  skønne  Sjæl«  udfoldes  i  Modsætning  til  Orto- 
doksien det  reneste  religiøse  Følelsesliv,  en  Existens,  der 
ikke  blot  i  sig  selv  er  Renhed,  men  meddeler  denne  Ren- 
hed til  sine  Omgivelser,  en  Natur,  hvis  Selvstændighed 
viser  sig  i  Umuligheden  af  at  optage  noget  i  sig,  der  ikke 
harmonerer  med  denne  Naturs  ædle  og  kærlige  Grund- 
stemning. Dog  hvor  Natalie  skildres,  Søsterdatteren  af 
den  Kvinde,  som  benævnes  »den  skønne  Sjæl«,  fremstilles 
(uden  Eftertryk)  dennes  jordiske  Væsen  som  af  højere  Art 
end  den  andens  skønne  Natur,  der  var  saa  samvittigheds- 
fuldt dannet,  at  den  blev  overdannet.  Vi  lærer  Therese 
at  kende  før  Veninden  Natalie.  Therese  har  en  Hollænder- 
indes  Renlighed  i  alle  legemlige  og  aandelige  Ting,  i  alle 
ydre  og  indre  Forhold.  Jarno  har  engang  negtet  hende 
de  tre  skønne  Egenskaber:  Tro,  Haab  og  Kærlighed,  har 
sagt,  at  hun  for  Tro  har  Indsigt,  for  Haab  har  TiUid,  for 
Kærlighed  Standhaftighed.  Hun  tilstaar  ogsaa  selv,  at 
længe    kendte    hun    intet    Højere    end    Klarhed    og    Kløgt, 


39 

indtil  Nathalies  rigere  Væsen  overvandt  og  besjælede  hende. 
Man  føler  i  Thereses  Nærhed  kun  Lykken  ved  at  lære  et 
ganske  klart  Væsen  at  kende. 

Nathalie  derimod  er  fremstilt  som  en  Skabning  af 
idealere  Art  med  en  ved  den  højeste  Dannelse  og  dens 
Menneskekærlighed  rigere  Harmoni.  Man  tænker  sig  The- 
rese som  Husets  gode  Aand,  som  den  forstandige  Kvinde, 
der  bl.  a.  er  forfaren  i  at  tælle  og  regne.  Nathalies  Dan- 
nelse medfører  det  geniale  Snarsyn.  Overfor  Bogens  store 
Grund spørgsmaal,  om  man  bør  lade  Naturen  gaa  sin  Gang 
og  derved  fare  vild,  eller  man,  hvor  man  kan,  bør  springe 
til  og  afbøde  Faren,  staar  hun  ganske  fremmed.  Hun  tæn- 
ker hverken  paa  Vildfarelser  eller  paa  Farer,  ser  slet  ikke 
saadan.  Men  hun  ser  overalt  hos  Menneskene  en  Trang, 
en  Fornødenhed:  hos  Barnet,  der  endnu  ikke  kan  staa  paa 
sine  Ben,  hos  den  Gamle,  der  ikke  mere  har  sin  Før- 
lighed osv.  Hvad  hendes  Øje  af  Naturen  er  dannet  til  at 
opdage,  det  er  den  stille  Attraa  efter  en  Virksomhed,  Drif- 
ten mod  et  Talent,  Anlæggene  til  de  hundrede  forskellige 
Færdigheder.  Hun  ser  dette,  hvorpaa  Ingen  har  gjort 
hende  opmærksom,  men  synes  ogsaa  født  til  kun  at  se 
dette.  Og  overalt,  hvor  hun  iagttager  en  Mangel  eller 
Trang,  dér  bringer  hun  en  Erstatning,  et  Lægemiddel,  en 
Hjælp.  Hun  har,  til  hun  lærer  Wilhelm  at  kende,  aldrig 
elsket  erotisk  og  dog  altid  elsket. 

Der  ligger  derfor  stor  Vægt  paa  hvad  hendes  Broder 
Lothario  i  Bogens  Slutning  siger:  »Utroligt  er  det,  hvad 
et  dannet  Menneske  (man  mærke,  hvor  mat  dette  Udtryk 
i  vore  Dage  er  blevet,  dette  Udtryk  som  da  betegnede  en  ny 
Verden)  hvad  et  dannet  Menneske  kan  udrette  for  sig  og  andre, 
naar  det  uden  at  ville  herske,  har  Sindelag  til  at  være  For- 
mynder for  mange,  leder  dem  til  at  gøre  til  rette  Tid  hvad  de 
dog  alle  gerne  vil  gøre,  og  fører  dem  til  deres  Maal,  som 
de  fordetmeste  ret  godt  har  Øje  for,  selv  om  de  tager  Fejl 

af  Vejen Min  Søster  Nathalie  er  et  levende  Exempel 

derpaa.     Uopnaaelig    vil   altid    den    Handlemaade    forblive, 
som  Naturen    har    foreskrevet  denne   skønne  Sjæl.     Ja  hun 


40 

fortjener  dette  Æresnavn  forud  for  mange  Andre,  ja  hvis 
jeg  tør  sige  det,  endog  7nere  end  vor  ædle  Tante,  der  i 
sin  Tid  var  den  skø?ineste  Natur,  vi  kefidte  i  vor  Kreds.€ 
Til  denne  Tante  var  F'røken  von  Klettenberg  Modellen. 


IX 

Skønt  Wilhelm  udvikler  sig  indenfra,  skorter  det  i 
hans  Historie  saa  lidet  paa  Vejledning  som  paa  Skæbnens 
Straf.  Han  kommer  til  at  bøde  for  Alt,  selv  for  det  Ube- 
tydelige, langt  mere  for  Misforstaaelser  og  Fejlgreb. 

Som  der  er  Grusomhed  i  den  Skæbne,  der  forfølger 
Faust,  idet  et  Par  Nætters  Elskovsglæde  medfører  Drab  af 
Gretchens  Moder,  hendes  Broder,  hendes  spæde  Barn  og 
hende  selv,  saaledes  er  der  Grusomhed  i  den  Skæbne,  der 
forfølger  Wilhelm. 

Han  har  som  attenaarig  Yngling  staaet  i  Forbindelse 
med  en  ung  Skuespillerinde,  Marianne.  Han  ser  en  Mand 
snige  sig  ud  af  hendes  Hns.  Han  finder  en  anklagende 
Seddel  i  hendes  Halstørklæde,  som  han  har  stukket  til  sig. 
Han  forlader  da  hende,  som  er  uskyldig,  uden  at  spørge 
eller  høre  hende,  uden  at  lade  hende  sit  Opholdssted  vide; 
han  lader  hende  forsmægte  og  føde  sit  Barn  i  Ensomhed, 
i  Forladthed,  og  erfarer  først  Sandheden,  da  hun  er  død 
og  Intet  kan  oprettes. 

Han  kommer  med  Skuespillere  til  en  Greves  Slot.  Der 
finder  en  blid  Tiltrækning  Sted  imellem  ham  og  Grevinden. 
En  letfærdig  Baronesse,  der  vil  have  Grevinden  indviklet 
i  en  Intrigue,  forklæder  ham  et  Øjeblik,  giver  ham  Gre- 
vens Husfrakke  paa  og  anbringer  ham  i  dennes  Stol.  Gre- 
ven kommer  saa  ind  i  sin  Stue,  indbilder  sig  at  se  sig 
selv  som  Dobbeltgænger  ved  sit  Skrivebord,  taber  alt  for- 
standigt Herredømme  over  sig,  bliver  fromladen,  Herrnhuter, 


41 

blødhjernet.  —  En  eneste  Gang  trykker  den  unge  smukke 
Grevinde  til  Afsked  Wilhelm  til  sit  Bryst.  Det  varer  et 
Minut,  men  hun  angrer  bittert  denne  Opblussen,  og  den 
vilde  Idé  opstaar  da  hos  hende,  at  hun  har  trykket  en 
Medaille,  hun  bar,  saaledes  ind  imod  Brystet,  at  en  Kræft- 
skade, der  vil  undergrave  hendes  Liv,  har  udviklet  sig 
deraf.  Det  er  en  sygelig  Indbildning,  men  den  forvandler 
og  nedbryder  hende  helt. 

Goethe  har  her  villet  vise,  hvor  grumt  selve  Livet  strafifer 
og  hævner,  hvor  overflødig  altsaa  Moralprædiken  er. 

Dette  indskærper  han  især,  hvor  Wilhelm  fatter  den 
Beslutning  at  moralisere  kraftigt  for  Lothario,  hvem  han 
ikke  kender  personligt,  men  hvis  Adfærd  overfor  Skue- 
spillerinden Aurelie  synes  ham  i  højeste  Maade  dadel- 
værdig. 

Aurelie  har  meddelt  Wilhelm  sin  Historie.  Hun  havde 
i  sin  Tid  indgaaet  et  Fornuftparti.  Da  hendes  Mand  var 
dødssyg,  lærte  hun  den  fornemme  Lothario  at  kende.  Han 
havde  sammen  med  nogle  Franskmænd  kæmpet  under 
Lafayette  i  de  amerikanske  Fristater  med  megen  Udmær- 
kelse. Han  kom  hende  imøde  med  rolig  Anstand,  med 
aaben  Godmodighed,  talte  med  hende  om  hende  selv  saa 
deltagende,  at  hun  for  første  Gang  glædede  sig  ved  at  se 
sig  rigtig  anerkendt.  Om  Lothario,  til  hvem  Karl  Augusts 
Broder  Konstantin  var  Modellen,  siger  hun:  »Han  syntes 
vant  til  Kvindegunst;  det  gjorde  mig  opmærksom;  han 
var  paa  ingen  Maade  indsmigrende  eller  paatrængende; 
det  gjorde  mig  sorgløs.«  Goethe  forbereder  herved  Ind- 
trykket af  ham.  som  opspares:  »Ved  hver  Rolle,  jeg  spilte, 
var  jeg  altid  til  Mode,  som  om  jeg  priste  ham  og  talte  til 
hans  Ære;  thi  det  var  mit  Hjertes  Stemning,  hvordan  end 
Ordene  lød.«  Og  naar  de  klappede  i  Hænderne  af  hendes 
Spil,  raabte  det  i  hende:  »Det  skylder  I  ham.«  Da 
Lothario  trækker  sig  tilbage  fra  hende,  søger  hun  Døden. 
Hun  spiller  som  Ofelia,  som  Emilie  Galotti  sin  egen  Kval 
og  Forladthed;    men    hun    føler    det,    som   kunde   hun   lige 


42 

saa  gerne  spille   nøgen.     Hun   døer  da  i   Fortvivlelse  over 
at  have  mistet  Lothario. 

Den  Døende  har  overdraget  Wilhelm  at  bringe  den 
Troløse  hendes  sidste  Hilsen.  Indigneret  som  han  er,  for- 
bereder han  ret  farisæisk  en  kraftigt  bebrejdende  Tale.  Han 
kommer  til  Lotharios  Slot.  Han  træffer  ham  der,  omgivet  af 
et  Par  højtdannede  Mænd,  tilsyneladende  verdenskloge  og 
noget  haardhjertede,  den  ene  af  dem,  Jarno,  saa  fuld  af 
Menneskeforagt,  som  Wilhelm  af  Ukyndighed  om  Menne- 
skene. Desuden  findes  i  Lothario's  Nærhed  en  lille  exal- 
teret  Elskerinde,  Lydia. 

Lothario  indlader  sig  ikke  med  Wilhelm,  opfyldt  som 
han  er  af  andre  Anliggender  (en  Duel  som  en  forladt 
Elskerinde  har  skaffet  ham  paa  Halsen  af  Raseri  over  en 
tredie,  han  har  foretrukket  —  Lotharios  Elskerinder  synes 
talløse).  Desuden  boer  i  hans  Naboskab  den  Kvinde  (The- 
rese), der  er  hans  hemmeligt  udkaarne  Brud,  men  fra  hvem 
han  paa  Grund  af  en  tragisk  Misforstaaelse  lever  adskilt^ 
han  anser  hende  nemlig  for  Datter  af  en  Kvinde,  til  hvem 
han  paa  en  Rejse  har  staaet  i  Forhold.  I  sin  Kærlighed 
til  ham  og  Beundring  for  ham  finder  hun  Alt  godt,  hvad 
han  gør,  og  tilsteder  ham  Alt,  endog  enhver  Tilbøjelighed 
til  andre  Kvinder. 

Wilhelm  kan  ikke  komme  til  at  forebringe  sin  Tale, 
fordi  han  er  slagen  af  Mandens  Overlegenhed  og  Lige- 
fremhed, Lothario  er  nemlig  i  Romanen  den  overlegne 
Personlighed  i  fuld  Handlekraft.  Alt  hos  ham  er  Overblik 
og  Virken  i  Bredden,  uafladelig  Fremadskriden.  Han  river 
Enhver  med  sig.  Han  har,  hvor  han  end  er,  en  Verden 
under  sig.  Hans  Nærhed  besjæler  og  opildner.  Han  vir- 
ker ikke  blot  i  det  Enkelte,  men  paa  det  Hele,  ikke  blot 
i  det  Nære,  men  i  det  Fjerne.  Han  er  kort  sagt  Roma- 
nens Geni. 

Som  hans  Modsætning  fremføres  en  gammel  Læge,  der 
kun  virker  paa  de  nærmeste  Forhold,  kun  forskaffer  Midler 
til  Virksomhed,  ikke  meddeler  selve  Virksomheden.  Maaske 
river  Lothario  ned  paa  én  Dag  hvad  Lægen  har  opbygget 


43 

i  Aaringer;    men    maaske    meddeler  Lothario    paa   én   Dag 
Kraften  til  hundredfold  at  erstatte  det  Nedrevne. 

Wilhelm  kan  dernæst  ikke  forebringe  sin  Anklage, 
fordi  Grevinden  er  Søster  til  Lothario,  og  denne  i  sit  Høj- 
mod ikke  anklager  ham.  Wilhelm  føler  sig  da  ingenlunde 
ren  nok  til  at  kaste  den  første  Sten.  (Forbilleder  til  Greven 
og  Grevinden  var  Grev  og  Grevinde  Werthern,  den  sidste 
Karl  Augusts  nære  Veninde,  Søster  til  Prøjsens  Genopret- 
ter, Friherre  von  Stein). 

Wilhelm  føler  Begejstring  for  Lothario.  Til  Lydia 
udbryder  han,  da  de  er  paa  Vej  til  Therese:  »O  hvilken 
Mand,  Frøken,  er  ikke  han,  og  hvilke  Mænd  er  ikke  de, 
som  omgiver  ham!«  Hans  Beundring  for  Therese  forøger 
Beundringen  for  Lothario:  »Det  er  kun  naturligt,  at  en 
saa  fortræffelig  Mand  ogsaa  drager  udmærkede  Kvindesjæle 
til  sig.  Hvor  vidt  breder  ikke  Virkningen  sig  af  Manddom 
og  værdigt  Væsen ! « 

Endelig  faar  Wilhelm  dog,  om  end  i  tillempet  Form, 
begyndt  sin  Tale  til  Ære  for  Aurelie:  »Jeg  havde  til 
Hensigt  at  dadle  Dem  bittert«  osv. ;  men  han  staar 
uden  Svar  overfor  disse  simple  Ord  af  Lothario:  »Vist 
fortjener  min  Adfærd  Dadel.  Jeg  skulde  ikke  have  for- 
vekslet mit  Venskab  for  hende  med  Kærlighed.  —  Ak! 
Hun  var  ikke  elskværdig,  naar  hun  elskede,  og  det  er 
den  største   Ulykke,  som  kan  times  en  Kvinde.  <(. 

Wilhelm  bemærker  da  blot,  meget  tolerant,  at  vi  kan 
ikke  altid  undgaa  det  Dadelværdige,  ikke  undgaa,  at  vore 
Synsmaader  og  Handlinger  paa  en  besynderlig  Maade  ledes 
bort  fra  deres  naturlige  og  sunde  Retning. 

Meningen  fra  Goethes  Side  er  atter  her  den,  at  Livet  hæv- 
ner og  straffer  tilstrækkeHgt.  Istedenfor  at  komponere  Taler 
til  Beskæmmelse  for  Andre,  bør  Prædikanten  hellere  holde 
sine  Taler  for  sit  Spejl.  Prækeradset  er  overhovedet  unø- 
digt. Unødig  er  ogsaa  Ruelsen  og  en  Fordybelse  i  Op- 
byggelsesbøger som  Lydia's,  naar  hun  har  Modgang.  The- 
rese, der  udtrykker  Goethes  Tankegang,  begriber  ikke,  at 
Nogen  kan  tro  paa  en  Gud,  der  taler  til  os  gennem  Bøger 


44 

og  Historier;  Hjertet  siger  En  jo  Alt.  For  hende  er  det 
Sædelige  ikke  en  modbydelig  Medicin,  men  en  forstandig 
Diæt,  og  al  anden  Moraliseren  end  den,  der  opfordrer  til 
Diæt,  er  Landsbyfrisørens  Fremgangsmaade,  der  skærer 
alle  Hoveders  Haar  over  en  og  samme  Kam. 

Dumme  Læsere,  overfladiske  og  fordringsfulde,  har  af 
slige  Udtalelser  sluttet  til  en  slap  Moral  i  dette  Værk,  der 
(med  større  Ret  end  den  Bogs  der  kaldes  Jesu  Sirachs 
Visdom),  kunde  hedde  Wolfgang  Goethes  Visdom  uden  at 
Titelen  sagde  en  Tøddel  for  meget.  Man  agte  f.  Eks.  paa 
den  ubønhørlige,  næsten  grusomme  Strenghed,  der  er  lagt 
for  Dagen  i  Fremstillingen  af  Wilhelms  i  og  for  sig  skønne 
Forhold  til  Mignon.  Barnet  elsker  ham,  han  Barnet,  og 
han  bliver  ligefuldt  dets  Drabsmand. 

Ved  Philines  og  andre  unge  Pigers  letsindige  Tale  er 
den  Tanke  blevet  usigeligt  tiltrækkende  for  Mignon  at  til- 
bringe en  Nat  sammen  med  den  Tilbedte  uden  at  hun 
derved  tænker  paa  andet  end  en  lykkelig  Hvile.  Men  da 
hun  agter  at  snige  sig  ind  i  Wilhelms  Værelse,  ser  hun 
med  Fortvivlelse,  at  en  Medbejlerinde  kommer  hende  i 
Forkøbet.  Philine  skyder  Slaaen  for.  Barnet  føler  en  hid- 
til ukendt  ja  ikke  anet  Kval;  hendes  Hjerte,  der  slog  af 
Længsel  og  Forventning,  standser  paa  én  Gang  og  føles 
trykkende  som  Bly  i  hendes  Bryst.  Og  da  længere  Tid 
derefter  Wilhelm  har  forlovet  sig  med  Therese,  og  Mignon 
bliver  Vidne  til,  at  denne  iler  ham  i  Møde  og  omfavner 
ham,  griber  hun  sig  til  Hjertet,  falder  med  et  Skrig  til 
Jorden,  og  er  død. 

Wilhelm  bliver  saaledes  uden  egen  Skyld  hendes  Morder. 

Der  findes  i  Bogen  et  Sted,  som  dybsindigt  oplyser  slige 
Skæbner.  Wilhelm  har  i  sin  Tid  lovet  Skuespillerselskabet 
at  ville  staa  Last  og  Brast  med  det.  Da  den  Tid  kom- 
mer, hvor  han  lige  fuldt  føler,  at  han  maa  forlade  det,  har 
han  heftige  Samvittighedsnag  ved  at  bryde  sit  Løfte.  Han 
forstaar  ikke,  at  han  er  ganske  overflødig  ved  Truppen, 
véd  ikke  af,  at  ingen  af  dens  Medlemmer  har  taget  hans 
Løfte  højtideligt. 


45 

I  den  Anledning  peger  Fortælleren  paa  den  almindelige 
Indbildning,  at  ved  vor  Bortgang  vilde  vor  Kreds  føle  et 
umaadeligt  Savn.  Hullet  stoppes  med  Lethed,  og  vi  op- 
dager, hvor  undværlige  og  let  erstattelige  vi  var. 

»Man  burde  aldrig  love,«   siger  Wilhelm. 

Den  forstandige  F'ru  Melina  svarer  hertil:  Vi  regner  os 
det  til  Last,  ikke  at  holde  et  givet  Løfte.  Men  ak!  Menne- 
sket lover  ved  sin  blotte  Existens,  ved  sin  blotte  Nær- 
værelse, altfor  meget.  Den  Tillid,  han  fremkalder,  de 
Forhaabninger,  han  vækker,  er  uendelige.  Han  er  og 
bliver  Skyldner  uden  at  vide  det. 

Saaledes  ses  det,  at  skønt  Romanens  Tyngdepunkt  lig- 
ger i  det  Intellektuelle,  ikke  i  det  Sædelige,  da  den  drejer 
sig  om  Mesterskabets  Problem,  er  intet  sædeligt  Spørgs- 
maal  oversprunget.  Midtsamlet  er  Bogen  alligevel  om 
Dannelsen,  som  intellektuel,  særligt  som  kunstnerisk.  Og 
paa  dette  Omraade  er  det,  at  den  rummer  Resultaterne  af 
en  dybtgaaende  Erfaring  og  et  udtømmende  Grubleri.  Det 
er  mere  end  gammeltestamentlig  Visdom,  naar  det  i  Lære- 
brevet hedder  (efter  en  Indledning  med  Hippokrates's  Ord : 
Kunsten  er  lang,  Livet  kort,  Dommen  vanskelig,  Lejlig- 
heden flygtig) : 

Efterligning  er  os  medfødt;  men  det,  vi  bør  efterligne,  erkendes  ikke 
let.  Sjældent  bliver  det  Trøstelige  fundet,  sjældnere  skattet.  Det  Højt- 
ragende  lokker  os;  ikke  Trinene,  der  fører  dertil;  med  Højdepunktet  for 
Øje  vanker  vi  gerne  paa  Sletten.  Kun  en  Del  af  Kunsten  kan  læres; 
Kunstneren  behøver  den  hel.  Hvem  der  kender  den  halvt,  tager  bestan- 
dig fejl  og  snakker  meget;  hvem  der  besidder  den  helt,  vil  kun  virke,  og 
taler  sjældent  eller  sent.  De  Halve  har  ingen  Hemmeligheder  og  ingen 
Kraft.  Deres  Lære  er  som  bagt  Brød^  velsmagende  og  mættende  for  én  Dag  ; 
men  Mel  kan  man  ikke  saa,  og  Sæd  skal  ikke  males Aanden  i  hvil- 
ken vi  handler,  er  det  Højeste.  Handling  bliver  kun  begrebet  og  gen- 
fremstilt  af  Aand. 

Det  er  for  Tydelighedens  Skyld,  paa  hvilken  Schiller 
under  Udarbejdelsen  trængte,  at  denne  udskelnede  Levevis- 
dom er  bleven  indført  i  Romanen.  Thi  Tydeligheden  har 
utvivlsomt  lidt  ved   at  Bogen   blev  udført  efter  en  helt  an- 


46 

den  Plan  end  den,  efter  hvilken  den  oprindeligt  blev  anlagt. 
Der  var  god  og  simpel  Mening  i  at  Bogens  Hovedpart 
sysselsatte  sig  med  Skuespillere  og  Teatervæsen,  naar 
Digtekunst  og  Skuespilkunst  skulde  være  Wilhelms  egent- 
lige Kald.  Det  virker  her  forvirrende,  at  hans  digteriske  For- 
søg skal  være  blot  Dilettanteri,  hans  Begejstring  for  Skue- 
spillerstanden kun  en  ungdommelig  Grille,  hans  Optræden 
som  Skuespiller  blottet  for  alt  Talent.  Wilhelm  synes  der- 
ved temmelig  ude  af  Stand  til  selv  at  tage  sin  Skæbne  i 
Haand. 

Stærkt  fremhæves  derfor  ogsaa  det  Frugtesløse  i  at 
stræbe  efter  Egenraadighed :  »Hvad  vi  gerne  vilde  fast- 
holde, maa  vi  lade  fare,  og  ufortjente  Velgerninger  paa- 
trænger sig.«  Følelsen  af  hvad  man  kunde  kalde  Livs- 
strømmens Styrke  i  SammenHgning  med  det  vordende 
Menneskes  Svømmekraft  avler  en  vemodig  Skæbnetro. 

Som  Wilhelm  oprindeligt  vakler  mellem  Handelsstanden 
og  Kunstnerstanden,  saaledes  vakler  han  ogsaa  sidenhen. 
Han  er  hjælpsom,  god,  fordomsfri,  men  karaktersvag;  be- 
stemmelig  og  ubestemt.  Wilhelm  har  etsteds  overfor  Jarno 
udtalt  sig  med  Bitterhed  og  Mismod.  Jarno  svarer  ufor- 
glemmeligt: »De  er  fortrædelig  og  bitter,  det  er  ret  smukt 
og  godt.  Naar  De  nu  blot  kunde  jblive  rigtigt  vred,  saa 
var  det  endnu  bedre. 

Med  dette  rigtigt  vred  vilde  Mandskarakteren  være 
givet.  Men  Idealet,  der  foresvæver,  er  Livsvirtuositet, 
adlet  ved  harmonisk  Dannelse.  Der  findes  ikke  et  Glimt 
af  politisk  Drift,  endsige  af  politisk  Ærgerrighed  eller 
Statsfølelse.  Sindet  alene  skal  befries.  Om  anden  Frihed 
er  der  ikke  Tale.  Vilje  er  i  denne  vidtomgribende  Dan- 
nelsesroman en  ukendt  og  unævnt  Magt. 


47 
X 

Romanens  Baggrund  er  det  i8.  Aarhundredes  Sam- 
fundsforhold og  Grundfarve,  som  Aarhundredet  var,  ikke 
blot  før  Revolutionen,  men  før  Rousseau. 

Standsforskellene  gaar  dybt^  de  ægteskabelige  Forplig- 
telser tages  let.  Saaledes  bemærkes  det,  da  Wilhelm  føler 
sig  draget  til  Grevinden,  at  han  glemte,  hvor  meget  hun 
ved  Fødsel  og  Stand  stod  over  ham;  derimod  skænkes  der 
ikke  den  Omstændighed,  at  hun  er  gift,  en  Tanke.  Saa 
dyb  er  Standsforskellen,  at  de  Fornemme  ved  Desserten 
ser  paa  »Hunde,  Heste  og  Skuespillere«.  Betegnende  for 
Tidsalderen  er  det,  at  Abbederne  fører  mere  frivol  Tale 
end  Skuespillerne.  Saaledes  siger  Abbeden  uden  at  blinke: 
»Baronen  havde  et  lille  Eventyr  med  en  Dame;  det  gjorde 
mere  Opsigt  end  billigt  var,  fordi  hun  altfor  levende  vilde 
nyde  sin  Triumf  over  en  Medbejlerinde. « 

I  Tyskland  kan,  som  Romanen  vil  vise,  paa  dette  Tids- 
punkt Adelsmanden  alene  udvikle  sig  harmonisk,  personligt. 
Borgeren  er  altfor  afhængig;  hans  Personlighed  gaar  tabt. 
Adelsmanden  kan  virke;  Borgeren  kun  yde.  Blot  Adels- 
manden oplever  noget  Interessant.  Udenfor  det  højere 
Selskab  lader  det  Interessante  sig  kun  opleve  paa  Scenen. 
Idealet  af  borgerlig  Lykke,  som  det  fremstilles  af  Wilhelms 
Svoger,  lokker  ham  derfor  ikke.  Werner  attraar  ikke 
Luksus,  men  forstandig  Livsnydelse,  ingen  Ædelstene,  men 
indbringende  Kapital;  han  vil  fortjene  Penge,  leve  sparsomt 
og  godt,  ikke  have  nogen  overflødig  Garderobe,  men  det 
nyeste  og  bedste  paa  sin  Krop.  Wilhelm,  der  kun  attraar 
at  uddanne  sig  selv,  som  de  bedste  Adelsmænd  dengang  gjorde, 
svarer:  Hvad  nytter  det  mig  at  fabrikere  godt  Jern,  naar 
mit  Indre  er  fuldt  af  Slakker,  eller  at  bringe  mit  Gods 
i  god  Orden,   naar  jeg  er  uens  med  mig  selv! 

Da  han  ikke  er  i  Besiddelse  af  det  højere  Selskabs 
Frihed,  saa  attraar  han  som  Surrogat  Skuespillerstandens 
Frihed.  Som  Skuespiller  kan  han,  om  end  kun  paa  Sce- 
nen,   gennemleve    Alt,    alle    Stemninger  og  Følelser.     Dog 


48 

det    er    ikke    blot    Scenens   Liv,    det  er   Standens  zigøjner- 
agtige  Frihed,  som  lokker  ham. 

Med  Forkærlighed  har  Goethe  givet  de  Friluftsbilleder, 
som  Æmnet  frembød:  Skuespillerne  ankommer  til  det 
grevelige  Slot.  Vinden  blæser  gennem  den  høje  Port.  I 
Mulm  og  Mørke,  Regn  og  Kulde  fryser  og  gyser  de. 
Kvinderne  er  bange,  Børnene  græder.  Endelig  lægges  der 
nogle  Knipper  Ris  i  en  uhyre  Kamin;  den  er  blot  til  Stads. 
Røgen  slaar  ud  og  fylder  Rummet;  Brændet  gaar  knit- 
rende op  i  Luer,  saa  man  frygter  for  at  antænde  Slottet. 
Det  er  en  Scene,  som  den  kunde  indføres  i  Théophile 
Gautiers  længe  derefter  mesterligt  skrevne  Capitaine  Fra- 
casse,  der  aabnes  med  en  Skildring  af  Elendighedens  Slot 
hvortil  en  omrejsende  Skuespillerbande  kommer. 

Eller  følg  hos  Goethe  den  omvankende  Trup  vandrende 
igennem  Skoven  i  Krigstid,  med  lange  Jagtknive  i  brode- 
rede Remme  og  Terzeroler  i  Beltet!  Kvinderne  slæbes 
langsomt  afsted  i  Køretøjet;  en  Skuespiller  gaar  fløjtende 
ved  Siden  af.  Wilhelm  selv  vandrer,  stadigt  ledsaget  af 
Linedanserbarnet  Mignon  og  af  den  omflakkende  gamle 
Harpespiller  i  hans  lange  Kappe,  der  er  stukket  op  i  hans 
Belte,  mens  Harpen  køres.  De  bivuakerer,  som  Jægere  og 
Kulsviere  gør.  Med  deres  selsomme  Dragter  og  Vaaben 
har  de  et  fremmed  Udseende. 

Hvad  andet  stikker  bagved  end  Ynglingens  Længsel 
efter  Frihed  fra  alle  snærende  Baand,  hvad  andet  end 
Kærligheden  til  alle  Kunstneres  virkelige  Fædreland  og 
Hjemland,  det  gamle,  ingensteds  og  overalt  beliggende 
Zigøjnerlandl  Hvad  andet  end  Kærlighed  til  det  slentrende 
Liv,  modsat  det  planlagte,  det  med  Forsætter  og  Hensigter 
brolagte  Liv! 

Wilhelm  løser  sig  ud  af  Forbmdelsen  med  Skuespiller- 
truppen og  køber  sig  et  Gods  i  Lotharios  Nærhed.  Hans 
Svoger  Werner  meddeler  ham,  at  mer  end  En  har  fortalt, 
hvorledes  Wilhelm  har  levet  sammen  med  en  ung  udsvævende 
Adelsmand  og  ført  Skuespillerinder  til  ham  —  en  utvivlsom 
Hentydning  til  de  Rygter,  som  Klopstock  troede  paa  og  bragte 


49 

videre  om  Goethes  oprindelige  Forhold  til  Karl  August. 
Wilhelm  svarer  med  at  udtrykke  sin  Ligegyldighed  for 
Fremmedes  Omdømme. 

Ifald  man  imidlertid  sammenstiller  Hovedpersonen  som 
han  optræder  i  Romanen,  med  den  Wilhelm,  der  optraadte 
i  det  oprindelige  Udkast,  ser  man,  at  Goethe  har  tvunget 
ham  tilbage  indenfor  snevrere  Grænser,  ganske  som  han 
gjorde  med  Torquato  Tasso  i  Skuespillets  sidste  Form. 
Oprindeligt  vilde  Wilhelm  grundlægge  et  tysk  National- 
teater, og  der  var  i  ham  Stoffet  til  at  grundlægge  det; 
sidenhen  fjerner  Goethe  ham  af  al  Magt  fra  sig  selv,  og 
lader  derved  Planen  aldeles  strande.  Saaledes  skulde  Tasso 
fra  først  af  staa  som  sin  Fyrstes  Ven  og  Ligemand,  men 
faldt  i  det  færdige  Værk  fra  denne  Højde,  blev  gjort  sin 
Digter  saa  ulig  som  muligt. 


XI 

Goethes  skikkelsedannende  Evne  var  overordenlig.  Han 
har  frembragt  et  Galleri  af  Personer  med  saa  dybt  et 
Præg,  at  Ingen  har  præget  dybere.  Da  imidlertid  i  hans 
Grundvæsen  det  Naturgroede  og  Naturbundne  er  mere 
fremtrædende  end  Viljeslivet  og  den  praktiske  Energi,  saa 
staar  hans  Kvinder  i  Anskuelighed  og  typisk  Værd  langt 
over  hans  Mænd.  Selv  hans  Faust  har  i  sit  lange  Liv 
ikke  én  mandig  Handling  at  se  tilbage  paa. 

Derimod  staar  hans  Kvinder  os  uforglemmeligt  for  Øje, 
i  Wilhelm  M eisters  Lærcaar  som  i  de  tidligere  Værker. 
Dog  maa  det  bemærkes,  at  i  selve  det  Tidsrum,  da  Lære- 
aarene  bliver  til,  spores  en  Tilbagegang  i  den  skikkelsedan- 
nende Evne  ogsaa  i  Forhold  til  Kvinderne.  Mignon  og 
Philine,  der  stammer  fra  det  tidligere  Udkast,  vises  os  i 
Situationer  og  virker  mere  levende  end  noget  levende 
Menneske,  vi  kender,  Therese  og  Natalie  derimod  beskrives 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.  II.  4 


50 

kun,  beskrives  med  overordentlig  sjælekyndig  Finsans,  men 
vi  ser  dem  ikke  for  os. 

Som  Gretchens  Væsen  var  givet  i  fem  Monologer, 
Clårchens  i  to  korte  Viser,  er  ogsaa  Mignon  inderst  inde 
lyrisk  særtegnet  ved  nogle  Sange,  ved  Heiss  mich  nicht 
reden,  der  udtrykker  det  Hemmelighedsfulde  i  hendes 
Natur,  ved  So  lass  mich  scheinen  bis  ich  werde,  der  ud- 
taler hendes  Anelse  om  en  tidlig  Død,  endelig  ved  de  to 
Længselssange,  den  første  Nur  wer  die  Sehnsucht  kennt, 
weiss  was  ich  leide,  den  anden  berømtere,  der  udtaler  hef- 
tig Attraa  efter  Samliv  med  den  Elskede  paa  Italiens 
Grund:  Kemtst  Du  das  Landr 

Faa  af  Goethes  Skikkelser  har  indprentet  sig  skarpere, 
tegnet,  som  den  er,  med  simple,  faste  Streger.  Mignon  er 
fra  først  af  lagt  an  paa  det  blandede  Indtryk  af  Dreng  og 
Pige,  som  hun  gør,  da  hun  viser  sig  i  Silketrøjen  med  op- 
slidsede Ærmer  og  med  det  lange  sorte,  lokkede  Haar,  Hun 
beskrives  ikke,  hun  aabenbarer  sig.  Synes  kun  tolv,  tretten 
Aar  gammel.  Hendes  Pande  er  hemmelighedsfuld,  hendes 
Mund  trohjertet,  skønt  den  for  hendes  Alder  er  altfor 
lukket  og  ofte  har  en  Trækning  med  Læberne  til  den  ene 
Side. 

Senere  lærer  vi  hendes  ejendommelige  Bevægelser  at 
kende.  Hun  springer  op  og  ned  ad  Trapperne,  glider  ad 
Rækværket,  sidder  ovenpaa  et  Skab,  har  en  særegen 
Maade  at  hilse  Enhver  paa;  Wilhelm  hilser  hun  med  kors- 
lagte Arme.  Derefter  bliver  hendes  Sprog  særmærket  med 
dets  Blanding  af  Italiensk,  Fransk  og  Tysk,  uden  at  dog 
et  eneste  Exempel  anføres.  Om  hendes  flikkede  men  ren- 
lige Klæder  bliver  der  talt.  Men  aldrig,  som  naar  Therese 
eller  Natalie  beskrives,  med  en  vis  Bredde.  Det  monumen- 
tale Udtryk  er  fundet. 

En  kunstnerisk  endnu  underfuldere  Skikkelse  er  Philine. 
Hun  lever  fra  Issen  til  Fodspidsen,  hvorpaa  de  let  klap- 
rende, højhælede  Tøfler  hænger.  Atter  uden  Beskrivelse 
er  hun  malt  gennem  Alt,  hvad  hun  gør  og  siger,  og  hun 
skildrer  sig,  ogsaa  hun,  i  en  uforlignelig  Sang: 


51 

Singet  nicht  in  Trauertonen 
von  der  Einsamkeit  der  Nacht, 
Nein,  sie  ist,  o  holde  Schonen, 
Zur  Geselligkeit  gemacht. 

I  Modsætning  til  den  skarptskaame,  glødende  Mignon 
er  Philine  Indbegrebet  af  yndefuld  Yppighed  og  lad,  elsk- 
værdig Letfærdighed.  Opgaven  at  levendegøre  og  elskelig- 
gøre en  saadan  Kvinde  er  lykkedes  for  Goethe  alene  blandt 
tyske  Digtere.  Naar  Heine  forsøger  at  tegne  en  Skikkelse 
af  denne  Art,  bliver  han  altid  fræk  og  Skikkelsen  kun  en 
Dukke.  Han  har  ikke  Goethes  Prometheus-Evne,  heller 
ikke  hans  uskyldige  Hedenskab. 

Philine  fremtræder  først  efterhaanden.  Wilhelm  faar 
Øje  paa  en  velskabt  Kvinde.  Det  blonde  Haar  falder  op- 
løst ned  ad  hendes  Nakke.  Hun  viser  sig  i  et  Vindue  og 
lader  ham  anmode  om  nogle  Blomster.  Træk  føjes  til 
Træk  —  med  lange  Mellemrum  —  indtil  den  gratiøse 
Skikkelse  bevæger  sig  for  vore  Øjne.  Klogt  er  hun  teg- 
net ved  den  Kunst,  hvormed  det  fremstilles,  hvor  mange 
der  afskyer  hende  og  hvor  mange  hun  narrer.  Hun  er 
skelmsk  og  skalkagtig,  men  nedlader  sig  sjældent  til  at  være 
koket. 

Goethe  har  gjort  sin  Wilhelm  lidt  latterlig  ved  det 
Overmaal  af  Dyd,  han  udfolder,  da  han  finder  hendes 
Tøfler  paa  sit  Værelse.  Men  Mignon  er  alt  andet  end 
latterlig,  naar  hun  efter  have  danset  som  en  Mænade  til 
Lyden  af  sin  Tamburin,  for  Philines  Skyld  i  rasende  Ja- 
lousi bider  Wilhelm  i  Armen,  og  Aurelie  maler  ved  selve 
sin  Afsky  Philine  med  de  sikreste  Penselstrøg,  saa  hun 
synes  dobbelt  indtagende:  »Hvor  er  hun  mig  imod,  i  mit 
inderste  Væsen  imod!  indtil  de  mindste  Tilfældigheder. 
De  brune  Øjenbryn  til  det  blonde  Haar,  som  min  Broder 
finder  saa  henrivende,  kan  jeg  slet  ikke  se  paa,  og  Skram- 
men paa  hendes  Pande  har  for  mig  noget  saa  Modbydeligt, 
noget  saa  Lavt,  at  jeg  altid  helst  vilde  træde  ti  Skridt  til- 
bage fra  hende«.  »Hendes  Opførsel  er  dadel  værdig,  svarer 
Wilhelm,    men    hendes    Karakter   maa   jeg    lade    vederfares 


52 

Retfærdighed. <  —  »Karakter!«  raaber  Aurelie,  »tror  De, 
at  saadant  et  Kreatur  har  Karakter,  aa  I  Mænd,  derpaa 
kender  jeg  Jer!   Saadanne  Kvinder  er  I  værd.« 

Dette  flammende  Had  og  denne  naive  Skinsyge  maler 
Phihne  endnu  kraftigere  end  den  Attraa,  hun  vækker. 

Philine  er  den  søde  Frivolitet  i  Kvindeskikkelse,  den 
sande  Eva.  En  henrivende  Skabning  er  hun,  hyllet  i  sit 
prægtige  blonde  Haar  om  det  lysende  Ansigt  med  den 
kystørstige  Mund,  evigt  uforglemmelig  ved  sit  straalende 
Humør  og  sit  Væsens  Frejdighed,  Letsindighed,  Omskifte- 
lighed. Der  udgaar  fra  hende  en  Atmosfære  af  hjerte- 
betvingende Vellyst. 

Hun  osr  Mig^non  fremhæver  hinanden  som  Kontraster, 
Mignon  det  sydlandske  Barn  med  de  mørke  Øjne  er  Mod- 
stykket til  Philine.  Hendes  Skønhed  er  streng  og  tør, 
hendes  Væsen  drømmende  Lidenskabelighed,  hendes  Lod  i 
Livet  Mishandling  af  Skæbnen.  Hun  er  fængslet  til  sin 
Beskytter  ved  Taknemmelighedens  og  en  barnlig  For- 
elskelses Trolddom,  hun  Barnet,  der  pludselig  føler,  at 
hun  ikke  mere  er  noget  Barn.  Medens  Philine  søger 
Wilhelm  ved  Nattetid  for  at  skænke  ham  sit  rige  Favntag, 
sniger  Mignon  sig  til  ham  om  Natten  for  at  hvile  som  en 
Hund  ved  hans  Fødder.  Saa  gribes  hun  af  den  med  ét 
Slag  vaagnende  Lidenskab  og  fortæres  hurtigt  af  den. 

Philine  synes  sprunget  ud  af  Goethes  Hjerne.  Men  Ind- 
tryk fra  alle  de  sytten  Aar,  i  hvilke  han  tumlede  med  Ro- 
manen, synes  samlede  i  Mignons  Figur.  Ideen  til  den 
er  vel  opstaaet,  da  i  1777  et  Linedanserselskab  besøgte 
Weimar.  Sangen  Kennst  Du  das  Land  er  fra  1782.  Dig- 
tet An  Mig7ion  er  som  rettet  til  Maddalena  Ricci,  den 
skønne  Milaneserinde,  af  betydeligt  senere  Dato.  Og 
endelig  er  Digtet  Ejiphrosyne  over  Skuespillerinden  Chri- 
stiane Neumann,  gift  Becker,  der  stod  Goethes  Hjerte  saa  nær, 
Digtet,  der  skildrer  hende  som  Barn  i  Forhold  til  Goethe, 
først  skrevet  i  Aaret  1798.  Det  fremstiller  Christel  Becker 
i  en  om    Mignon    erindrende   Situation    og   med    Benyttelse 


53 

af  den    Mignon'ske   Vending    > søger    sin    Lærer,    sin  Ven, 
sin  Fader«. 

Goethe  bebrejder  etsteds  Fni  de  Stael,  at  hun  har  be- 
tragtet Mignon  som  en  episodisk  Figur;  han  bruger  det 
stærke  Udtryk,  at  hun  tvertimod  er  den,  om  hvem  Alting 
drejer  sig.  Hun  er  den  brændende  Længsel  efter  et  Liv  i 
fuld  Hengivenhed  og  i  et  med  Kærlighed  gengældt  Svær- 
meri, Haabet  om  dyb  Elskov  i  dyb  Lykke,  en  Skikkelse 
fra  en  højere  Verden,  Alf  og  Sydlænderinde  paa  én  Gang 
—  et  Kraterbarn  med  Akrobat-Ynde  og  englelig  Godhed. 
Dog  ligesom  Shakespeares  Othello,  Beaumarchais'  Figaro, 
Hugo's  Hernani  væsentlig  er  kendte  af  det  store  Publikum 
som  Verdi'ske,  Mozart'ske  og  Rossini'ske  Operafigurer, 
saaledes  kender  det  europæiske  og  amerikanske  Publikum  i 
Reglen  kun  Mignon  og  Philine  fra  Operascenen  som  Frem- 
bringelser af  Ambroise  Thomas. 


XII 

Et  Midtpunkt  i  Bogens  store  Kreds  af  Kvinder  ind- 
tager en  Art  protestantisk  Nonneskikkelse,  den  fine  Stifts- 
dame, der  skildrer  sig  selv  i  den  som  Episode  i  Romanen 
indlagte  sjette  Bog. 

Bekenntnisse  einer  sch'ånen  Seele  er  Goethe's  eneste 
Forsøg  paa  at  fremstille  en  religiøs  Eksistens.  Ellers  gaar 
han,  ogsaa  her  i  Romanen,  udenom  det  Religiøse;  han  la- 
der det  ligge.  Han  erstatter  det,  hvor  han  kan.  Sel- 
skabet i  Taarnet  er  ment  som  en  Art  Erstatning  for  hvad 
Kirken  i  tidligere  Dage  var;  det  er  med  andre  Ord  ment 
symbolsk:  et  højere  Samfund  uden  Traditioner  og  uden 
Dogma,   men   som   gør   Fyldest   for  Forsyn  og  Gejstlighed. 

Derfor  ogsaa  i  Wilhelm  Meisters  Lehrjahre  ved 
Mignons  Død,  som  i  Wahlverwandtschaften  ved  Ottilies 
Bisættelse,  Indførelsen  af  en  helt  ny,   poetisk  Kultus,  et  nyt 


54 

Ritual  med  Kor  og  Modkor  og  Ceremonier  uden  Cere- 
moniel. 

I  den  skønne  Sjæls  Bekendelser  vilde  Goethe  naa  ogsaa 
til  denne  Pol:  det  fromme  Sindelags  Skønhed  og  Poesi. 
Han  tog  med  dette  Formaal  for  Øje  Frøken  von  Kletten- 
bergs  Livsbegivenheder  og  Optegnelser  for  sig,  behandlede 
og  omarbejdede  dem  til  sit  Brug,  men  holdt  sig  saa  nøje 
til  sit  Stof,  at  alle  de  af  ham  fortalte  Begivenheder  og  alle 
de  skildrede  Personligheder  er  gengivne  virkelighedstro. 

Titlen  »En  skøn  Sjæls  Bekendelser«  lyder  i  vore  Øren 
let  følsom  og  fromladen.  Men  disse  Optegnelser  har  intet 
med  det  Fromladne  eller  Følsomme  at  gøre. 

Den  unge  Kvinde,  hvis  Udvikling  til  Herrnhuterreligi- 
øsitet  og  begejstret  Pietisme  vi  her  følger,  har  oprindeligt 
en  relativt  sund  Natur,  klar,  forstandig  og  fin  som  hun  er. 
Hendes  Stil  er  snarere  djærv  end  frygtsom.  Hun  er  fra 
først  af  verdsligt,  om  end  næsten  usanseligt  anlagt  —  et 
virkelighedskært  Naturel,  i  hvilket  dog  den  faste  Forestilling 
kan  udvikle  sig  om  at  leve  i  indre  Samkvem  med  sin  Gud. 
Men  dette  religiøse  Hang  hos  hende  forberedes  ved  flere 
Blodstyrtninger,  af  hvilke  den  første  finder  Sted  allerede  i 
hendes  ottende  Aar. 

Hendes  Videbegærlighed  og  Gætningsevne  er  fra  For- 
standens første  Opvaagnen  ualmindeUge.  Faar  hun  en  Me- 
dicin, vil  hun  vide,  hvor  den  Urt  vokser,  af  hvilken  den 
er  lavet;  da  hun  lærer  at  koge,  er  det,  at  skære  en  Høne 
eller  Gris  op,  for  hende  en  Fest.  Faderen  forklarer  hende 
Indvoldenes  Virksomhed  som  talte  han  med  en  Student. 
Hendes  barnlige  Ønske  er  imidlertid  at  faa  et  hlle  Faar, 
hvori  der  skjuler  sig  en  fortryllet  Prins.  Under  Dansen 
lærer  hun  en  Dreng  at  kende,  som  hun  begynder  at  for- 
elske sig  i:  »Nu  havde  jeg  da  virkeUg  det  forønskede  lille 
Faar«.  De  skriver  til  hinanden,  sværmer  for  hinanden,  til 
de  bliver  adskilte. 

Den  gamle  franske  Sproglærer  advarer  hende.  Hun 
har  i  Stile  med  opdigtede  Navne  fortalt  sin  Historie  med 
den  unge  Fyr.     Læreren  siger:    Den  gode  Fyllis  skal  tage 


55 

sig  i  Agt,  det  kan  snart  blive  alvorligt.  —  Da  hun  kræn- 
ket spørger,  hvad  han  mener  med  alvorligt,  giver  han  den 
halvvoksne  Pige  altfor  ligefrem  og  tydelig  Besked.  Højt 
rødmende  svarer  hun,   at  Fyllis  er  en  ærbar  Pige. 

Nu  lærer  hun  en  Sværm  af  unge  Mennesker  at  kende, 
livslystne  unge  Herrer  uden  virkelig  Dannelse.  Det  var  tyske 
Hoffolk  »og  denne  Klasse  havde  den  Gang  ikke  den  mindste 
Kultur«.  De  fleste  af  dem  førte  et  uanstændigt  Liv,  og 
deres  Samtale  med  hende  bevægede  sig  i  Tvetydigheder. 
Det  fornærmede  hende  og  gjorde  hende  kold  overfor  dem; 
undertiden  blev  deres  Uartighed  uforskammet,  og  hun 
svarte  dem  da  grovt. 

Den  gamle  Sproglærer  havde  desuden  omhyggeligt  for- 
klaret hende,  at  ikke  blot  en  ung  Piges  Dyd,  men  hendes 
Helbred  var  i  Fare  i  Samkvem  med  saadanne  Mænd.  Hun 
skildrer  sin  Gru  for  dem,  sin  Angest,  naar  en  af  dem  kom 
hende  nær:  »Jeg  vogtede  mig  for  Glas  og  Kopper  [hvoraf 
de  havde  drukket],  ja  for  den  Stol,  fra  hvilken  en  af  dem 
var  staaet  op«.  Saaledes  føler  hun  sig  snart  aandeligt  og 
legemligt  lige  ensom.  For  Sjæleforstaaelsen  er  dette 
af  Vægt,  fordi  det  viser  os,  hvorledes  ved  denne  i  en  fin 
Kvindenatur  saaledes  indpodede  Angest  for  Smitte  al  Glæde 
ved  Sanselivet  er  bleven  plumret  i  sin  Kilde. 

Nu  følger  Bekendtskab  og  Venskab  med  en  ung  vakker 
Mand  Narciss.  Da  han  ganske  uskyldig  paa  Grund  af  en 
Skin  sy  gs  Raseri  i  et  Selskab  overfaldes  med  Slag  og  et 
Kaardestød  og  hun  forbinder  hans  Saar,  bryder  den  Fø- 
lelse, hun  i  sit  stille  Sind  har  næret  for  ham,  løs  som  en 
Flamme,  der  faar  Luft. 

Hun  tænker  nu  og  da  paa  Gud,  men  aflægger  ham 
kun  højtidelige  Besøg  og  tager  da  altid  en  smuk  Dragt 
paa:  sin  Dyd,  sin  Ærbarhed,  sine  Fortrin;  dog  han  synes 
slet  ikke  at  bemærke  hende  i  denne  Pynt.  Hun  tager  sig 
det  ikke  synderligt  nær-,  hun  har,  hvad  hun  behøver, 
Sundhed  og  Velvære;  hun  mener,  Gud  lægger  ikke  videre 
Mærke  til  hende,  fordi  hun  ikke  selv  sysler  meget  med 
ham.     Her   begynder    denne    »sarteste    Forveksling    af  det 


56 

Subjektive  og  det  Objektive«   som   for  Goethe  er  Religiøsi- 
tetens Kendetegn. 

Hun  henviser  Narciss  til  sin  Fader,  og  de  forloves. 
Hun  optager  al  Dannelse  fra  ham.  Det  gode  ved  Forbin- 
delsen var  efter  hendes  Opfattelse  at  »den  for  det  kvinde- 
lige Køn  saa  nødvendige  og  passende  Underkastelse  be- 
gyndte«, idet  hun  som  forlovet  stræbte  at  imødekomme 
den  Elskedes  Ønsker.  Imidlertid  bliver  de  straks  i  høj 
Grad  uens  om  det  Passendes  Grænser.  Hun  vil  være 
sikker  og  tilsteder  ingen  Friheder;  han  finder  denne  »Diæt« 
meget  streng,  roser  hendes  Principer  og  søger  samtidigt  at 
undergrave  dem.  Men  hun  har  stadigt  Sproglærerens  Ad- 
varsel for  Øje. 

Med  Gud  var  hun  imidlertid  bleven  en  Smule  mere  kendt 
igen;  hun  var  ham  taknemmelig,  fordi  han  havde  skænket 
hende  den  Mand,  der  var  hende  saa  kær.  Hun  klagede 
for  ham  over  det,  som  gjorde  hende  bange,  og  bemærkede 
ikke  selv^  at  hun  tillige  attraaede  og  ønskede  netop  det. 
Men  da  den  hele  Verden  nu  var  som  død  for  hende  med 
Undtagelse  af  Narciss,  var  hun  i  Selskab  ofte  ensom,  og 
den  fuldkomne  Ensomhed  blev  hende  kærest,  fordi  hun  i 
den  udviklede  sin  Evne  til  at  tale  med  Gud  om  sine  Fø 
lelser  og  Tanker.  Gud  og  Kærhgheden  stred  ikke  imod 
hinanden.  Hendes  Kærlighed  passede  ind  i  den  hele 
Skabelsesplan.  Forgæves  gav  Narciss  hende  Bøger,  der 
spottede  over  alt  Usynligt  og  Overnaturligt,  ja  endog  over 
Kundskabstrangen  hos  Kvinder.  Hun  følte  Selvmodsigelsen 
i  det  sidste  Træk:  »Som  alle  Mænd  spottede  han  over 
lærde  Fruentimmer   og  dannede  dog   uophørligt  paa  mig«. 

Det  gælder  for  ham  om  at  opnaa  Forfremmelse  til  et 
Embed.  Hun  beder  til  Gud  derom  for  ham.  Han  bliver 
imidlertid  ikke  udnævnt,  og  hun  opfatter  det  som  sin  reli- 
giøse Pligt  at  være  tilfreds  dermed,  da  ogsaa  dette  Uheld 
maa  være  bestemt  til  hendes  sande  Bedste.  Og  nu  trænger 
den  blideste  Stemning  sig  ind  i  hendes  Sjæl;  hun  føler,  at 
med  den  himmelske  Hjælp  lader  Alt  sig  overvinde.  Han 
har    mindre    Modstandskraft    overfor    denne    Genvordighed 


57 

end  hun,  saa  hun  maa  trøste  ham.  Og  jo  blidere,  sødere 
de  indre  Erfaringer  nu  har  været,  des  oftere  søger  hun  at 
forny  dem  og  finde  Trøsten  der,  hvor  hun  saa  ofte  har 
fundet  den. 

De  Fleste  kender,  især  fra  deres  unge  Dage,  Erfaringer 
af  denne  Art  Trangen  til  Bøn  er  naturlig  og  vækkes 
desuden  tidligt  af  Omgivelserne.  Fra  først  af  finder  ingen 
Tvivl  Sted  om  at  Bønnen  henvender  sig  til  et  Væsen,  der 
er  lutter  Øre  for  den.  Efterhaanden  falder  hos  ikke  Faa 
Hensynet  til  Genstanden  bort.  I  Stedet  for  den  egentlige 
Beden  træder  en  Tilstand  af  Samling,  indre  Fred.  Sjælen 
drager  sig  ud  af  pinende  Bekymringer  og  Sorger,  søger  et 
indre  Midtpunkt,  finder  lidt  efter  lidt  Ligevægt  og  har  en 
Fornemmelse  af  at  den  bæres.  Dens  Ligevægt  er  des 
sikrere,  fordi  den  troer  sig  baaren.  Den  fatter  ikke  Lige- 
vægten anderledes;  den  er  som  hine  Folkeslag  der  troer,  at 
Jorden  hviler  paa  en  Elefant  eller  Skildpadde. 

Idet  Sjælen  nu  saaledes  samler  sig  i  Andagt,  i  Bøn,  i 
Forsæt,  i  Vilje  til  ikke  at  lade  sig  forstyrre  af  Fristelser 
eller  kue  af  Skuffelser  og  Sorger,  føler  den  sig  ren,  fri, 
lykkelig,  langt  renere  og  stærkere  end  da  den  forknytte- 
des, gik  op  i  Alt,  hvad  der  hændte  den,  laa  fortvivlende 
og  modløs.  Og  den  glæder  sig  ved  sin  Renhed  og  Uaf- 
hængighed; den  glæder  sig  ved  sin  Kraft;  thi  den  har 
Øjeblikke  og  Tider,  hvor  den  svulmer  af  Styrke. 

Alt  dette  er  endnu  rent  humant  næsten. 

Men  hos  Mange,  især  hos  Kvinder,  føler  Personligheden 
sig  ikke  blot  baaren,  men  omfattet^  og  set,  betragtet;  den 
befinder  sig  Ansigt  til  Ansigt  med  den  Usynlige,  Almæg- 
tige, Algode,  som  kun  vil  dens  Vel,  dens  højeste  Vel. 
Og  da  føler  den  sig  uimodstaaelig  stærk,  thi  den  har  Gud 
med  sig  og  bag  sig  i  sin  Kamp,  og  samtidigt  uendelig 
ydmyg,  thi  den  har  ikke  det  ringeste  af  sin  Styrke  fra  sig 
selv. 

Men  den  kan  flytte  Bjerge. 

Den  blotte  Retning  imod  Gud  gør  Sjælen  lykkelig. 
Den   søger  til    dette   indre   Liv   som    en   Kuldskær,   der  vil 


58 

varme  sig,  søger  hen  til  Ilden.  Dog  undertiden  kan  en 
Skygge  komme  imellem,  en  Hindring. 

Saaledes  gaar  det  her  Fortællerinden.  Hun  stiller  sig 
det  Spørgsmaal,  hvorpaa  det  beroer,  at  hendes  Sjæl  under- 
tiden føler  sig  hæmmet  og  hindret  i  at  rettes  mod  det 
Højeste,  og  hun  udfinder,  at  det  Hindrende  er  adspredende 
Sysselsættelse  med  uværdige  Ting.  Hun  vilde  helst  helt 
unddrage  sig  Selskabslivet,  Dans,  Spil  og  hvad  andet  der 
hørte  til  Datidens  selskabelige  Forlystelser.  Men  ved  at 
trække  sig  tilbage  derfra  krænker  hun  Narciss,  som  frygter 
Latteren,  og  hun  gør  da  for  hans  Skyld  alt  det  med,  som 
hun  i  Grunden  holder  for  Daarskab,  ja  skadelig  Daarskab. 
Men  det  bliver  hende  stadigt  mere  besværligt. 

Hun  gaar  i  sit  22.  Aar.  De  uskyldige  Fornøjelser  fore- 
kommer hende  ikke  mere  uskyldige;  hun  kender  desuden 
højere  Glæder,  der  tilmed  styrker  i  Modgang  og  Ulykker, 
og  snart  er  Striden  i  hendes  Indre  afgjort.  Selv  naar  der 
er  noget  i  hende,  som  længes  mod  sanselige  Glæder,  kan 
hun  dog  ikke  mere  nyde  dem.  Endog  Den,  der  holder  af 
Vin,  siger  hun,  mister  al  Lyst  til  at  drikke  den,  naar  han 
staar  ved  de  fulde  Fade  i  en  Kælder,  hvor  fordærvet  Luft 
er  nær  ved  at  kvæle  ham.  —  Narciss  har  øjensynligt  ikke 
formaaet  at  erobre  hendes  Sanser.  Der  er  i  hende  ikke 
blot  Angest,  men  en  Rest  af  Modbydelighed  overfor  hans 
erotiske  Attraa. 

Hun  er  fordomsfri  nok  til  paa  ingen  Maade  at  fordømme 
et  verdsligt  Liv  hos  Andre.  Hun  véd,  at  en  Føde  i  og 
for  sig  kan  være  sund,  om  den  end  er  skadelig  for  hende. 
Men  omvendt  nytter  det  heller  ikke  at  ville  faa  hende  til 
at  begaa  en  Handling,  fordi  den  for  Andre  ikke  er  umo- 
ralsk. 

Saaledes  fjernes  de  to  Forlovede  fra  hinanden  og  skilles 
efterhaanden  ad.  Hun  holder  af  ham  endnu,  men  hun 
savner  ham  ikke  mere,  og  hun  bryder. 

Og  nu  da  hun  er  fri  og  ikke  mere  lægger  Skjul  paa 
sin  fromme  Sky  for  Adspredelser,  behøver  hun  end  mindre 
at    skjule    sin    Kærlighed    til    Kunst    og    Videnskab.      Hun 


59 

maler,  læser  og  finder  Mennesker  nok,  der  stemmer  overens 
med  hende. 

En  ny  Blodstyrtning  og  fornyet  legemlig  Svaghed  med- 
fører en  ny  Potensation,  et  nyt  Højtryk  af  Religiøsiteten. 

Hun  føler  sig  lykkelig  ved  at  vide,  saa  vist  som  at 
Aandedrættet  er  Livstegn,  at  hun  ikke  er  uden  Gud  i 
Verden.  Det  er  hende,  som  var  hun  ham  nær,  som  stod 
hun  for  ham.  Men  hun  misbilliger  levende  Lavaters  Op- 
fordringer til  de  Troende  om  offentlig  at  meddele  Eksempler 
paa  virkelig  Bonhorelse.  Hun  føler,  at  saa  vigtig  enhver 
indre  Erfaring  har  været  i  det  kritiske  Øjeblik,  saa  mat 
og  ubetydelig  eller  usandsynlig  vilde  Fortællingen  klinge, 
hvis  hun  anførte  enkelte  Tilfælde.  Hvad  hun  tør  sige  er, 
at  hun  aldrig  kom  tomhændet  tilbage ,  naar  hun  søgte 
Gud  i  Sorg  og  Nød. 

Intet  Sekund  har  hun  kendt  Frygt  for  Helvede ;  Ideen 
om  en  ond  Aand  og  et  Martersted  efter  Døden  kunde 
ingensteds  finde  Plads  i  hendes  Forestillingskreds.  Hun 
kender  slet  ikke  heller  den  Ting,  man  kalder  Synd.  Men 
i  Omgangen  med  den  usynlige  Ven  fornemmer  hun  den 
sødeste  Nydelse  af  al  sin  Livskraft,  og  Trangen  til  at 
nyde  denne  Lykke  bliver  saa  stor,  at  hun  gerne  giver 
Afkald  paa  Alt,  hvad  der  kunde  forstyrre  den. 

Paa  dette  Tidspunkt  gør  hun  et  nyt,  i  hendes  Udvik- 
lingshistorie betydningsfuldt  Bekendtskab.  Hun  lærer  Philo 
(den  senere  Minister  og  Kansler  K.  v.  Moser)  at  kende, 
en  Mand  med  Hjerte,  aandrig  og  talentfuld,  men  en  Mand, 
der  vader  i  Kvindegunst  og  stadig  søger  nye  Forhold  til 
Kvinder,  i  hendes  Øjne  en  Wielandsk  »Agathon«,  der 
lever  et  Nydelsesliv.  De  slutter  sig  til  hinanden,  det  lokker 
ham  at  skænke  dette  nonneagtige  Væsen  sin  fulde  Fortro- 
lighed. Hun  forudaner  ængstelig  »frygtelige  ydre  og  indre 
Forviklinger«   for  ham,  fortaber  sig  i  Vemod  over  ham, 

Saa  hører  hun  pludselig  en  indre  Stemme:  »Du  er 
ikke  bedre  end  han«  og  skræmmes  op.  Et  helt  Aar  igen- 
nem føler  hun  alle  slette  Muligheder  i  sig,  Muligheder  til 
Mord,  Tyveri  og  Vellyst.    Det  er  den  menneskelige,  svagt 


6o 

erotiske  Sympati  hos  den  modne  Kvinde.  Hun  vil  i 
Grunden  ikke  føle  sig  bedre  end  han;  hun  forstaar  hans 
Fristelser  og  Fejl.  Hin  Stemme  er  Blodets,  Kærligheds- 
driftens  Stemme,  der  vaagner  for  sidste  Gang  og  driver 
hende  over  i  Tro,  en  Tro,  der  i  sit  Væsen  er  Kærlighed. 
Thi,  siger  hun  selv,  »Sligt  helbredes  ikke  ved  Dydsøvelser, 
men  ved  Tro«. 

Hvad  er  da  Tro.?  Hvad  kan  det  hjælpe  hende  at  an- 
tage Fortællingen  om  en  forbigangen  Begivenhed  for  sand.? 
Troen  maa  være  en  Tilstand  i  Menneskets  eget  Sind,  og 
hun   bønfalder   derfor   den  Almægtige:    Skænk  mig  Troen! 

En  Dag  lænede  hun  sig  frem  over  Bordet,  ved  hvilket 
hun  sad  og  skjulte  sit  taarevædede  Ansigt  i  sine  Hænder. 
Hvad  følte  hun  da?  Det  var  som  om  en  Trækvind,  et 
Pust,  bragte  hende  hen  til  det  Kors,  paa  hvilket  Jesus  en 
Gang  blegnede.  »Det  var  et  Lufttræk«,  siger  hun,  jeg 
kan  ikke  kalde  det  anderledes,  ganske  lig  det,  hvorved 
vore  Sjæle  føres  til  en  fraværende  Elsker,  en  Tilnærmelse, 
der  formodentlig  er  langt  væsentligere  og  sandere  end  vi 
mener«.     Fra  det  Øjeblik  vidste  hun,  hvad  Tro  er. 

Til  den  indre  Klarhed,  Fred  og  Fylde  i  hendes  Sjæl 
er  nu  kommet  Sværmeriet.  Til  Sjælens  Ligevægt,  Frihed 
og  Renhed  paa  det  moralske  Omraade,  til  denne  hellige 
Naivetet,  har  nu  slaaet  sig  Ekstasen,  som  i  sit  Væsen 
ikke  er  andet  end  Overflytningen  af  den  kvalte  erotiske 
Længsel  til  det  religiøse  Omraade.  Hun  føler  i  sit  Sind 
en  Evne  til  at  svinge  sig  i  Vejret,  der  er  hende  ganske 
ny:  »Ved  slige  Fornemmelser  svigter  Ordene  os«.  —  Netop 
saaledes  taler  ogsaa  en  af  sin  Kærlighed  opfyldt  Kvinde. 
Hendes  Udsagn  passer  Bogstav  for  Bogstav  i  en  dybt  for- 
elsket og  genelsket  Piges  Mund.  »Jeg  kunde  svinge  mig 
op  over,  hvad  der  forhen  truede  mig,  som  en  Fugl  syn- 
gende og  uden  Møje  flyver  hen  over  den  hurtigste  Strøm, 
foran  hvilken  en  Hund  bliver  staaende  med  ængstelig 
Bjæffen.« 

Nu  er  i  Stedet  for  Fredens  Ligevægt  Ekstasens  Søvn- 
gængersikkerhed   indtraadt    i    hendes    Sind.     Naar    hun    til 


6i 

Slutning  skal  sammenfatte  sin  Tilstand,  skriver  hun:  >Jeg 
husker  neppe  mere  et  Bud,  Intet  viser  sig  for  mig  i 
Skikkelse  af  en  Lov.  Det  er  en  Drift,  der  leder  mig  og 
som  fører  mig  rigtigt.  ]eg  følger  med  Frihed  min  Over- 
bevisning og  kender  saa  lidet  til  indskrænkende  Bestem- 
melser som  til  Anger«.  Det  er,  som  man  ser,  et  frit 
Menneskes  stille  og  ydmyge  Ord.  Det  er  hvad  den  rus- 
siske fremskredne  Intelligentia  kalder  den  umiddelbare  Til- 
stand. 

Hvad  der  har  tiltrukket  og  i  saa  høj  Grad  fængslet 
Goethe,  det  er  øjensynligt,  at  den  moralske  Stræben  her 
er  overvunden  i  en  Væremaade,  der  ikke  har  Etiken  behov. 
Men  interessantest  er  det  dog  at  iagttage  den  stadige  For- 
veksling, som  her  finder  Sted,  af  det  som  foregaar  i  Sjæ- 
len, med  det  Spejlbillede  af  Sjælens  Bevægelser,  som  frem- 
bringer den  fantastiske  Forestilling  om  en  Svæven  ind  i 
det  Oversanseliges  Verden. 

Det  gaar  til  som  ved  et  bekendt,  ofte  forevist,  fysisk 
Forsøg.  Et  Væsen,  der  lyder  alle  Jordehvets  Love,  Tyng- 
dens indbefattet  (et  Menneske,  der  f.  Eks.  ligger  udstrakt 
paa  et  Bord)  viser  sig  ved  et  lovbetinget  Fejlsyn  svæ- 
vende i  Luften  som  et  overnaturligt,  himmelsk  Fantasma. 
Men  er  denne  Skikkelse  skøn,  saa  er  den  lige  skøn,  selv 
om  den  i  Virkeligheden  er  jordbunden  og  dens  Svæven 
Illusion. 

Goethe  har  da  her  uden  at  sige  et  Ord  til  Fortolkning, 
overhovedet  uden  at  skrive  en  Sætning  i  eget  Navn  eller 
anderledes  end  at  den  kunde  være  skreven  af  en  troende 
Hermhuterinde,  vist  os  en  adelig  Kvindesjæl,  paa  én  Gang 
som  den  virkelig  er,  underkastet  alle  Jordelivets  Betingel- 
ser, og  som  den  spejler  sig  i  den  troende  Kvindes  eget 
Sind,  frit  svævende  i  Himmelrummet  nær  sin  himmelske 
Frelser. 

Moralisterne  har  endnu  den  Dag  i  Dag  ikke  raset  ud 
over  Wilhelm  Meister.  Vischer,  Tysklands  største  Æste- 
tiker,   skrev    faa    Aar    før    sin    Død    om    Romanen:    »Man 


62 

behøver  ikke  at  være  nogen  Ølfilister  for  at  spørge,  om 
det  da  er  saa  selvfølgeligt,  at  en  attenaarig  Kræmmerdreng 
bliver  lykkelig  Fader.  Ikke  at  en  Poet  jo  tør  forebringe 
Sligt,  men  dertil  hører  da  endnu,  at  hans  Gamle,  der  er- 
farer det,    i    det   mindste   indespærrer   ham    otte  Dage   paa 

Vand    og    Brød Og    ved    Philine    dvæler    Digteren 

sandelig   med   mere  Behag  end  Sammenhængen   forlanger«. 

Vischers  Opfattelse  glimrer  ikke  ved  Aand  og  hans 
Udtryksmaade  ikke  ved  Finhed;  men  han  skulde  i  ethvert 
Tilfælde  ikke  helt  have  glemt  den  udførlige  Dvælen  ved 
Herrnhuterindens  Bekendelser,  der  giver  Værket  saa  kraftig 
en   Modvægt  mod  Philines  Skalkagtigheder. 

Blandt  de  Samtidige  var  Schiller  den,  som  bedst  forstod 
at  vurdere  disse  Bekendelser,  som  han  roser  for  deres 
Undgaaen  af  « Andagtens  trivielle  Terminologi.«  Dette  Af- 
snit, der  saa  stærkt  betoner  Ophævelsen  af  Loven,  stem- 
mer harmonisk  sammen  med  Aanden  i  det  hele  Værk,  af 
hvilket  det  udgør  et  Led.  Aanden  i  Wilhelm  Meister 
gaar  jo  netop  ud  paa  Opløsning  af  Pligtens  haarde  Krav 
i  en  skøn  Naturligheds  Frihed:  Aanden  deri  er  den,  at 
Vejen  til  Frihed  gaar  gennem  Skønhed. 

Deraf  de  Frommes,  de  Sædeliges,  de  Helliges,  de  tid- 
ligere Venners  og  Veninders  Forbitrelse  over  Værket.  Deraf 
Klopstocks,  Stolbergs,  Claudius's,  Jacobi's,  Schlossers  For- 
argelse. Deraf  Fru  von  Steins  Udtryk,  at  der  vel  under- 
tiden er  »kønne  Tanker«  deri,  men  at  »hvor  Goethe  for 
øvrigt  har  noget  om  ædlere  Følelser  i  Menneskenaturen, 
der  har  han  smurt  dem  alle  til  med  lidt  Skårne.  Deraf 
Herders  Udbrud  om  »en  vis  uren  Aand  i  Bogen«,  hans 
Rensen  sig  for  Medskyld,  hans  Paastand,  at  Goethe  nu 
ikke  mere  bryder  sig  om  »det  Gode,  det  Ædle,  den  mo- 
ralske Gratie«,  indtil  han  naaer  til  at  stille  sin  moralske 
Humanitet  op  mod  Goethe's  skønne.  Denne  skriver  herom 
i  et  af  Brevene  til  Schiller:  »Og  saa  snurrer  da  igennem 
det  Hele  den  gamle,  halvsande  Filister-Lirekassemelodi,  at 
Kunsten  skal  anerkende  Moralloven  og  underordne  sig  den. 
Det  første  har  den  altid  gjort  og  maa  den  gøre  —  gjorde 


63 

den  det  andet,  var  den  fortabt  og  det  var  bedre,  man 
hængte  den  en  Møllesten  om  Halsen  og  druknede  den, 
end  langsomt  at  lade  den  krepere  af  det  nyttigt  Platte«. 

Ikke  tilfældigt  har  da  Goethe  kaldt  hint  Indskud  »En 
skøn  Sjæls  Bekendelser«.  Thi  Sjælelivets  Skønhed  er  den 
hele  Digtnings  psykologiske  Hovedtanke.  En  vis  Art  af 
sjælelig  Skønhed,  som  den  i  den  lavere  religiøse  Form  er 
fremstilt  her,  skulde  efter  Goethes  Hensigt  i  fuldendtere, 
rent  menneskelig  Form  fremtræde  i  Natalies  Person.  Derfor 
siger  Therese  i  Bogens  Slutning,  hvor  hun  afstaar  Wilhelm 
til  Natalie,  de  ovenfor  anførte  Ord  om  Natalies  Handle- 
maade  som  et  uopnaaeligt  Mønster  og  kalder  hende  »denne 
skønne  Sjæl»  idet  hun  tilføjer:  »Ja,  hun  fortjener  dette 
Æresnavn  fremfor  mangen  anden,  fremfor  vor  ædle  Tante 
endog  t . 

I  Wilhelm  Meister's  8.  Bog  5.  Kapitel  skildres  Nata- 
lies Slot.  Sfinkser  af  Granit,  hedder  det,  bevogtede  Hoved- 
indgangen til  den  store  Sal  »Forgangenhedens  Sal«.  Dørene 
var  paa  ægyptisk  Vis  lidt  snevreré  for  oven  end  for  neden, 
og  deres  Jemfløje  forberedte  paa  et  alvorligt  eller  endog 
gyseligt  Syn.  Behageligt  blev  man  derfor  overrasket  ved  at 
træde  ind  i  en  Sal,  hvor  Kunst  og  Liv  havde  ophævet 
enhver  Mindelse  om  Død  og  Grav.  End  ikke  Sarkofager  og 
Urner  rundt  om  gjorde  noget  nedslaaende  Indtryk,  Alt  straa- 
lede  af  Marmor  og  Lasur,  og  al  denne  Pragt  virkede  i  rene 
arkitektoniske  Forhold.  Lige  overfor  Indgangsdøren  stod 
paa  en  Sarkofag  en  Marmorstatue  af  en  anselig  Mand, 
lænet  til  en  Pude.  Han  holdt  en  Rulle  i  Haanden,  paa 
hvilken  han  med  stille  Opmærksomhed  saa.  Paa  den  læste 
man  Ordene:    Husk  at  leve! 

Husk  at  level  det  er  hele  Wilhelm  Meisier  i  tre  Ord. 
Det  er  Goethes  simple  Memento  vivere,  udslynget  i  blid 
Trods,  i  stille  Højhed  mod  al  med  det  Hinsidige  sysselsat 
ReHgiøsitet,  mod  Kristendommens  Metnento  mor  i! 

Husk  at  leve!  Det  vil  ikke  sige:  Skrab  saa  megen 
Nydelse  sammen  som  muligt!  Men  det  vil  sige:  Gør  ud 
af  dit  Liv  det  Ypperste,  du  formaar. 


64 

Husk  at  leve!  —  Hvad  er  det  at  leve  for  Goethe?  Det 
er  at  bevare  den  Skønhed  i  sin  Sjæl,  som  fører  til  Fri- 
hed —  aldrig  at  føle  sig  som  blot  Middel  til  et  Formaal, 
men  som  Den,   der  ikke  har  Loven  behov. 


XIII 

Goethes  Fortællekunst  staar  ikke  i  Højde  med  hans 
enestaaende  lyriske  Evne  eller  med  hans  Evne  til  Skikkelse- 
dannelse i  hans  bedste  Tid.  Hans  Romankomposition  gaar 
paa  gammeldags  Vis  ud  paa  at  overraske  ved  besynderlige 
Sammentræf,  romanagtige  Begivenheder.  Ogsaa  hans  Ro- 
manstil er  gammeldags  og  bliver,  alt  som  han  ældes, 
stedse  mere  forældet;  den  afskrækker  de  Halvdannede  fra 
Studiet  af  hans  Fortællinger.  Forunderligt  er  det,  ogsaa  for 
den  fordomsfri  Læser,  at  han  har  kunnet  begynde  Valg- 
slægtskaberne med  en  Sætning  som  denne:  Eduard  — 
saaledes  kalder  vi  en  rig  Baron  i  den  bedste  Mandsalder 
—  havde  tilbragt  en  smuk  April- Eftermiddagstime  i  sin 
Have«.  Ikke  den  sletteste  Fortæller  vilde  nutildags  be- 
gynde en  Roman  saaledes,  med  en  Parentes  efter  Bogens 
første  Ord,  og  lige  saa  lidt  vilde  han  i  den  første  Sætning 
indføre  et  vi  og  derved  minde  om  Fortællerens  frie  Tum- 
len med  Navne  og  overhovedet  med   Stoffet. 

Saa  frisk  Wilhelm  Meisters  Læreaar  undertiden  er  for- 
talt, saa  stødes  Læseren  dog  tidt  ved  Foredragets  Art. 

Vi  kræver  nu  til  Dags  af  Forfatteren,  at  han  skal 
forstaa  sit  Haandværk  og  kunne  skildre  x^lt,  hvad  der  skal 
skildres.  At  sige  »ubeskrivelig«  eller  »Sligt  kan  ingen  Pen 
beskrive«  er  for  os  et  Vidnesbyrd  om  Afmagt.  Men  Goethe 
bruger  stadigt  lignende  Vendinger  om  sin  Mangel  paa 
Evne.  Hvor  Wilhelm  har  sin  første  Samtale  med  Harpe- 
spilleren,   hedder    det:    ^V\   vilde    blive    for    vidtløftige    og 


65 

dog  ikke  kunne  udtrykke  den  ilsomme  Underholdnings 
Ynde,  hvis  vi  forsøgte  at  gengive  den  Samtale,  som  vor 
Ven  havde  med  den  eventyrlige  Fremmede  her.« 

Undertiden  lover  Goethe  ogsaa  at  fortælle  Læseren 
noget  en  anden  Gang:  »Staldmesteren  vilde  gerne  erfare 
Frederiks  Herkomst  og  Historie;  denne  fortalte  da  et  Even- 
tyr, han  allerede  ofte  havde  forebragt  og  med  hvilket  vi 
tænker  at  gøre  vore  Læsere  bekendte  en  anden  Gang.« 

Eller  længere  henne:  Wilhelm  opskrev  mange  slige 
Samtaler,  og  vi  vil,  da  vi  her  ikke  saa  ofte  tør  afbryde 
P'ortællingen,  ved  en  anden  Lejlighed  forelægge  dem  af 
vore  Læsere,  der  maatte  interessere  sig  derfor,  saadanne 
dramaturgiske  Forsøg. 

I  Romanen  finder  en  Ildebrand  Sted,  hvorunder  Harpe- 
spilleren, der  synes  at  være  bleven  vanvittig,  vil  myrde 
Wilhelms  Barn  med  en  Kniv,  men  hindres  deri  af  Mignon. 
Wilhelm  iler  bort  efter  den  forvirrede  Harpespiller,  inde- 
lukker sig  med  ham  i  et  Havehus,  og,  skriver  Goethe, 
« førte  en  forunderlig  Samtale  med  ham,  som  vi  imidlertid 
for  ikke  at  pine  vore  Læsere  med  usammenhængende 
Ideer  og  ængstelige  Følelser  hellere  fortier  end  udførligt 
meddeler.« 

Paa  denne  ukunstneriske  Maade  er  det,  at  Goethe  op- 
sparer Hemmeligheden  i  Harpespillerens  Liv  til  Bogens  Slut- 
ning, en  uhyggelig  Hemmelighed,  den  nemlig,  at  han  har 
været  lidenskabeligt  forelsket  i  sin  Søster  Sperata  uden  at 
ane  sit  Slægtskabsforhold  til  den  unge  Pige,  at  Mignon  er 
hans  Datter  med  denne  Sperata,  avlet  i  Blodskam,  senere 
stjaalet  af  Linedansere,  at  han  paa  ingen  Maade  har  villet 
slippe  den  Elskede,  selv  efter  at  Meddelelsen  er  gjort  ham 
om  hendes  Afstamning,  og  ikke  en  Gang  har  villet  ind- 
rømme nogen  Brøde  i  deres  Søskendekærlighed  —  indtil 
han  og  hun  er  blevet  revne  fra  hinanden  med  Magt. 

Denne  Hemmelighed,  som  gør  et  romanagtigt,  utro- 
værdigt Indtryk,  erfarer  vi  og  Bogens  Personer  for  sent  til 
at  den  kan  sætte  noget  Spil  af  Følelser  i  Bevægelse.    Den 

G.  Brandes  :  Wolfgang  Goethe.  II.  5 


66 

forties,  hvor  den  maatte  anes,  og  berettes,  hvor  den  ikke 
mere  er  nødvendig. 

En  særegen  Følge  af  Fortællerens  stadige  Fremtræden 
er  Diktionens  Ufuldkommenhed,  hvor  Personernes  Repliker 
gengives  i  direkte  Tale.  Goethe  har  her  øjensynligt  ikke 
lagt  den  Vægt,  man  kunde  vente,  paa  at  særmærke  og 
individualisere.  Medens  Martha  i  Faust  taler  som  en  gam- 
mel Koblerske,  taler  Mariannes  Tyende  og  Fortrolige,  den 
gamle  Barbara,  som  en  Bog.  Man  ser  hende  ikke  for  sig; 
hendes  Diktion  er  abstrakt  og  litterær.  Hvor  ganske  ander- 
ledes, hvor  meget  bedre  maler  ikke  Voltaire  en  saadan 
gammel  Kærling,  selv  naar  hun  forekommer  i  en  af  hans 
belærende  Romaner  med  filosofisk  Sigte!  »Og  Felix?« 
spørger  Wilhelm.  Kæriingen  svarer:  »Er  Søn  af  denne 
ulykkelige,  kun  altfor  ømt  elskende  Pige  ....  Jeg  lader 
Dem  ikke  løs.  Lad  mig  hente  et  Dokument,  som  vil 
glæde  og  smerte  Dem.« 

Yderst  fremmed  paa  virker  os  i  Goethe 's  Fortællemaade 
dernæst  Fortællerens  gammeldags  Foregivende,  at  han  selv 
har  været  usynlig  Tilskuer  til  de  Scener,  han  beretter. 

Saaledes  straks  i  første  Kapitels  Slutning  ved  det  glade 
Gensyn  mellem  de  to  Forelskede,  Wilhelm  og  Marianne: 

»Wilhelm  traadte  ind.  Med  hvilket  Liv  fløj  hun  ham 
ikke  i  Møde!  Med  hvilken  Henrykkelse  omfavnede  han 
den  røde  Uniform  og  trykkede  den  hvide  Atlaskesvest  til 
sitBry.st!  Hvem  vilde  vove  her  at  beskrive,  for  hvem  søm- 
mer det  sig  at  udtale  to  Elskendes  Salighed!  Den  Gamle 
gik  brummende  til  Side.  Vi  fjerner  os  med  hende  og 
lader  de  lykkelige  alene.« 

Dette  er  rent  ud  pudsigt.  Den  gamle  Koblerske  trip- 
per knurrende  bort  og  den  usynlige  Fortæller  følger  hende 
i  Pluralis  majestatis  for  ikke  at  genere. 

Besynderligere  for  os  er  det,  naar  Goethe  i  saadanne 
ømme  Scener,  af  hvilke  Romanen  jo  har  adskillige,  bliver 
og  snakker  med. 

Saaledes  da  Wilhelm  og  Grevinden  for  første  og  sidste 
ijang  omfavner  hinanden.     Det  hedder  her  bl.  a. : 


67 

»Hendes  Hoved  hvilte  paa  hans  Skulder,  og  der  blev 
ikke  tænkt  paa  Lokker  og  Baand,  som  tryktes  sønder  og 
sammen.  Hun  hav^de  slynget  sin  Arm  om  ham;  han  om- 
favnede hende  heftigt  og  trykte  hende  gentagne  Gange 
til  sit  Hjerte.  O  at  et  saadant  Øjeblik  ikke  kan  vare 
Evigheder,  og  ve  den  misundelige  Skæbne,  som  ogsaa  for- 
styrrede vore  Venner  dette  korte  Øjeblik!« 

Fortælleren  under  dem  aabenbart  al  mulig  brødefuld 
Glæde  af  hinanden. 

Dog  allerbesynderligst  er  Stilen,  hvor  Fortælleren  selv 
erklærer  sig  for  usikker  over,  hvorledes  det  ser  ud  i  de 
skildrede  Personers  Indre.  Efter  i  lange  Tider  forgæves  at 
have  øvet  sine  indsmigrende  Kunster  paa  Wilhelm  sætter 
Philine  sig  en  Dag  ved  hans  Side  eller  rettere  paa  hans 
Skød  udenfor  Husets  Dør  og  kærtegner  ham  for  alle  Forbi- 
gaaendes  Øjne.  Hun  skemter  med  ham,  fordi  han  sidder 
der  saaledes  som  Stok  og  Sten,  gaar  bort  et  Øjeblik  og 
siger:  »Bliv  kun,  saa  jeg  kan  genfinde  Stenmanden  paa 
Stenbænken « . 

Goethe  fortsætter:  »Denne  Gang  gjorde  hun  ham  Uret; 
thi  hvor  meget  han  end  stræbte  at  afholde  sig  fra  hende, 
vilde  han  dog  s andsy?i ligvis,  ifald  han  havde  befundet  sig 
ene  med  hende  i  et  Lysthus,  ikke  have  ladet  hendes  Kær- 
tegn uigengældte«.  Den  Grundighed,  hvormed  dette  Spørgs- 
maal  behandles,  er  noget  pedantisk. 

Endnu  barokkere  bliver  dog  Stilens  Ubehændighed  i 
Skildringen  af  Forholdet  mellem  Wilhelm  og  Philine  Dagen 
efter  at  det  hemmelighedsfulde  Nattebesøg  i  hans  Sove- 
kammer har  fundet  Sted.  Wilhelm  véd  paa  Grund  af 
Mørket  ikke,  hvilken  Kvinde  det  er,  som  har  besøgt  ham, 
hvad  just  ikke  kan  kaldes  sandsynligt. 

Lidt  videre  frem  hedder  det:  »Ved  Afskeden  hviskede 
Philine  til  Wilhelm:  Jeg  maa  dog  hente  mine  Tøfler.  Du 
skyder  da  ikke  Slaaen  for.  —  Disse  Ord  satte  ham  i  tem- 
melig stor  Forlegenhed.  Thi  den  Formodning,  at  Gæsten 
den  foregaaende  Nat  havde  været  Philine,  blev  bestyrket 
derved,  og  vi  er  ogsaa  nødsagede  til  at  slutte  os  til  denne 


68 

Mening,  især  da  vi  ikke  kan  opdage  de  Aarsager,  der  gjorde 
ham  tvivlsom  og  maatte  indgyde  ham  en  anden  besynderlig 
Mistanke«  —  Aarsager,  der  vel  at  mærke  allerede  bestemt 
er  antydede  men  hvis  Antydning  Goethe  har  glemt,  fordi 
han  udarbejdede  Bogen  med  for  lange  Mellemrum,  og  som 
vi  erfarer  i  Romanens  Slutning :  Ogsaa  Mignon  har  jo  nemlig 
tænkt  paa,  samme  Nat  at  snige  sig  til  Wilhelm.  Og  efter 
Bogens  oprindelige  Anlæg  skulde  hun  og  ikke  Philine  øjen- 
synligt have  gjort  det. 

Som  udfyldende  Tillæg  til  dette  underlige  System,  ifølge 
hvilket  Forfatteren  ikke  altid  kender  Heltens  Tanker  og 
ikke  altid  véd,  hvad  der  virkeligt  er  foregaaet,  maa  føjes, 
at  der  —  for  os  endnu  mere  gammeldags  —  er  Andre  som 
altid  kender  Heltens  Tanker  og  altid  véd,  hvad  der  i  Ro 
manen  er  sket,  selv  om  det  er  sket  hemmeligt,  i  Mørke 
eller  i  det  stille  Sind. 

Det  er  Mændene  i  Taarnet,  det  hemmelige  Selskab  af 
Alvidende  med  Abbeden  i  Spidsen.  Det  attende  Aarhun- 
drede  var  jo  Jesuitismens,  Frimureriets,  Rosenkreutzernes 
og  talrige  hemmelige  Selskabers  Tid. 

Det  er  aldrig  Tilfældet,  altid  menneskelig  Fornuft,  der 
leder  Wilhelms  Skæbne.  Da  Skuespillerselskabet  skal  spille 
Hamlet,  indfinder  en  Ubekendt  sig  og  overtager  Aandens 
Rolle.  Han  undslipper  uset,  men  efterlader  sit  Slør,  paa 
hvilket  de  advarende  Ord  til  Wilhelm  er  prentede:  Fly 
Yngling,  fly!  —  Hans  ubekendte  Læremestre  har  nemlig 
anset  det  for  at  være  paa  Tiden  at  udrive  ham  af  Sam- 
kvem med  Skuespillerne.  —  Sligt  forekommer  nu  knap  i 
Lejebibl  ioteks  -Romaner. 

Det  viser  sig  tilsidst,  at  Jarno  kender  endog  Wilhelms 
hemmelige,  til  Ingen  udtalte  Tanker,  som  f.  Eks.  at  han  har 
havt  denne  sin  hemmelige  Velgører  mistænkt  for  at  være  en 
Hverver-Officer,  der  vilde  presse  ham  til  Krigstjeneste  mod 
hans  Vilje.  Tilsidst  fornemmer  Wilhelm  da  ogsaa  en  sand 
Pine  ved  at  vide  sig  iagttaget  og  ledet,  overalt  hvor  han 
troede  sig  upaaagtet  og  fri. 

Og    dog    betyder    alle    disse    Ufuldkommenheder    saare 


69 

Lidet  overfor  Vidden  af  dette  Værks  Horizont,  dets  Rig- 
dom paa  Skikkelser,  man  ikke  glemmer,  og  overfor  Dyb- 
den af  dets  Sjælekundskab,   hvor  denne  er  sammentrængt. 

Skønt  det  foregriber  Udviklingsgangen,  bør  det  i  denne 
Sammenhæng  bemærkes,  at  i  Wilhelm  Meisters  Vandre- 
aar  med  den  løsere  Komposition  gør  F'ortælleren  sig  endnu 
meget  stærkere  gældende.  Det  føles  her,  at  i  hine  Tider 
læstes  en  ny  stor  Roman  højt  i  de  lange  Vinteraftener  i 
ensomt  beliggende  Hjem,  og  Familien  saa  i  Digteren  en 
personlig  Ven. 

I  Indledningen  til  den  udmærkede  Fortælling,  der  er 
indflettet  her,  Manden  paa  50  Aar,  meddeler  Goethe  sin 
oprindelige  Hensigt:  han  vilde  komme  det  højtærede  Publi- 
kums Vane  i  Møde,  at  lade  sig  underholde  stykkevis,  ved 
at  forelægge  nærværende  Fortælling  i  flere  Partier.  Men 
han  har  fundet  et  uafbrudt  Foredrag  mere  passende. 

I  Novellen  har  Hovedpersonen  oversat  nogle  Vers  af 
Ovid  for  en  ung  smuk  Dame;  men  han  opdager,  da  han 
vil  give  hende  dem,  den  Vanskelighed,  at  i  Digtet  betegnes 
den  unge  Kvinde  som  en  Edderkop,  og  Damen  kunde  da 
tro  dette  møntet  paa  sig  og  finde  Lignelsen  krænkende. 

Her  følger  saa  den  overraskende  Bemærkning:  »Hvor- 
ledes vor  Ven  nu  trak  sig  ud  af  denne  Forlegenhed,  er 
os  selv  ubekendt,  og  vi  maa  henføre  dette  Tilfælde  til 
dem,  over  hvilke  Muserne  er  snilde  nok  til  at  kaste  et 
Slør. « 

Paa  ikke  faa  Punkter  slaar  Goethe  her  i  sin  Alderdoms 
Prosastil  den  faste  Form  itu.  Da  han  etsteds  har  talt  om 
en  Malers  Fortrin,  siger  han:  »For  ikke  at  mistænkes  for 
at  ville  afspise  velvillige  Læsere  med  almindelige  Fraser, 
de  ikke  kan  kontrollere,  følger  her  om  denne  Malers  Ar- 
bejder en  Kenders  Dom,  der  i  flere  Aar  med  Beundring 
studerede  disse  og  lignende  Billeder«.  Og  nu  indføres  et 
Stykke  virkelig  eller  opdigtet  Kunstkritik.« 

Al  Form  hører  op,  naar  det  i  Vandre  aar  ene  s  Indled- 
ning hedder:  »Han  (Wilhelm)  begyndte  nu  at  læse«  og 
Goethe    derefter,    istedenfor   at    meddele  os,    hvad  Wilhelm 


70 

læste,    afbrydende   siger:     »Men   naar   vi   nu   finder  os  be- 
føjede til,  ikke  at  lade  den  dyrebare  Mand  læse  videre,  saa 
vil   vore   Velyndere   sandsynligvis   optage  det  godt  ...... 

Vore  Venner  har  taget  en  Roman  for  sig,  og  er  den  end 
nu  og  da  bleven  mere  Læredigt  end  billigt  er,  saa  finder 
vi  det  dog  raadeligt,  ikke  at  sætte  vore  Velvilliges  Taal- 
modighed  paa  en  endnu  haardere  Prøve.  Papirerne  skal 
andensteds  blive  aftrykte.« 

Med  Aarene  tabte  Goethes  Prosa  saaledes  sin  Anskue- 
lighed og  sin  Varme.  Han  kunde  nu  og  da  slaa  over  i 
ren  Cancellistil,   skrive  solches  og  dasselbe,   f.  Ex. 

Ist  nun  das  Grås  von  ihnen  geschlagen  und  zu  Heu  getrocknet,  so 
werfen  sie  solches  von  den  Hohen  in  tiefere  Thalgriinde  herab,  wo  dasselbe 
wieder  gesammelt wird. 

Det  hænger  dels  sammen  med,  at  han  med  Aarene 
neppe  mere  iagttog  saa  skarpt,  men  blandede  Erindrings- 
billederne sammen,  dels  med  hans  Hang  til  Sønderslaaen 
af  Illusionen,  til  den  Spejling  af  Værket  i  Værket,  som 
de  tyske  Romantikere  tog  i  Arv  efter  ham. 

I  Vandre  aarene  træffer  Wilhelm  en  Maler,  der  har 
læst  Læreaarene.  Han  er  indtaget  i  den  døde  Mignon  og 
vil  male  hende  i  hendes  rette  Omgivelser.  De  kommer  til 
»den  store  Sø«,  med  hvilken  Goethe  —  som  han  til  Ecker- 
mann  siger  —  har  ment  Lago  Maggiore.  Det  hedder: 
»Lejrede  under  Cypresser  saa  de  Laurbær  stige  i  Vejret, 
Granatæbler  rødme.  Orange-  og  Citrontræer  staa  i  Blomst 
og  Frugterne  samtidigt  gløde  frem  af  det  mørke  Løv.« 

Der  er  heri  en  lille  Unøjagtighed:  Der  trives  hverken 
Oranger  eller  Citroner  ved  Lago  Maggiore.  Fejlen  er 
vistnok  foranlediget  ved  Trangen  til  at  minde  om  Mignons 
Lovsang  over  Landet,  hvor  Citrontræerne  blomstrer  og  Guld- 
orangerne gløder  i  det  dunkle  Løv;  men  den  er  ogsaa  op- 
staaet  i  Kraft  af  den  Glæde  ved  det  stærkt  Maleriske,  som 
i  senere  Aar  bliver  fremherskende  hos  Goethe,  særligt  i 
hans  Vers,  og  som  gør  Stilen  i  anden  Del  af  Faust  saa  ny 
og    overraskende,    stundom   Rembrandtsk.     Medens  Goethe 


71 

i  sin  Ungdoms  Poesi  fordybede  sig  mest  i  det  Sjælelige, 
skifter  hans  Digtning  med  Aarene  Stilprincip  og  dvæler  i 
Alderdommen  kærligst  ved  det,  der  aabenbarer  sig  for 
Sanserne  og  beriger  dem  paa  hemmelighedsfuld  Maade. 


XIV 

Johann  Heinrich  Voss,  Stifter  af  Gottinger  Digterfor- 
bundet,  Ven  af  Klopstock  og  Claudius,  ivrig  Modstander 
af  Wieland,  ivrig  Rationalist,  iøvrigt  Elsker  af  Dyden  og 
Fædrelandet,  havde  under  Fattigdom,  som  Huslærer  og 
Skolemand,  erhvervet  sig  betydelige  filologiske  Kundskaber. 
Tredive  Aar  gammel  havde  han  (1781)  udgivet  sin  udmær- 
kede Oversættelse  af  Odysseen,  som  mange  andre  Over- 
sættelser fra  den  græske  og  romerske  Oldtid  fulgte.  Han 
var  den  første  Tysker,  der  beherskede  Hexametret  og  gav 
det  Velklang  paa  sit  Sprog.  Allerede  i  1783  offentlig- 
gjorde han  som  Brudstykke  anden  Sang  af  sin  idylliske 
Digtning  Luise,  der  først  1795  udkom  som  Helhed  og 
gjorde  overordentlig  Opsigt  og  Lykke.  Voss  levede  paa 
den  Tid  som  Rektor  i  Eutin,  en  Stilling  hans  daværende 
Ven,  Fritz  v.  Stolberg,  havde  skaffet  ham.  Da  Eutin  den- 
gang hørte  under  Danmark,  havde  Voss,  som  Baggesen  i 
Labyrinthen  fortæller,  »foresat  sig«  at  lære  Dansk;  det 
blev  ved  Forsættet.  Det  og  Bekendtskabet  med  Baggesen 
er  al  den  Lod,  Danmark  har  i  ham. 

Luise  fik  Betydning  for  Goethes  Produktion,  idet  han 
umiddelbart  efter  Fuldendelsen  af  Wilhelm  M eister  s  Læreaar 
i  September  1796  begyndte  Udførelsen  af  sin  Hexameter- 
Idyl  Hermann  und  Dorothea,  der  skønt  anderledes  stor- 
stilet og  værdifuld,  ikke  var  blevet  til,  om  ikke  Voss's 
Digtning  var  gaaet  forud. 

Ltiise  er  en  Præstegaards-Idyl,  som  tiltaler  derved,  at 
Versene     er     fortræfieligt     byggede    med    rigtige,    vægtige 


7^ 

Spondæer  og  letløbende  Daktyler  med  sikkert  Anslag,  hvor 
ikke  én  Betoning  er  falsk,  men  som  afskrækker  ved  den 
sødladne  Maade,  paa  hvilken  alle  Familiefølelser  her  er 
oversukrede  med  Sentimentalitet  og  udvandede  med  Rø- 
relsesgraad. 

Der  er  en  tiltalende  Glæde  over  Landskaber  heri, 
levende  Sans  for  Planter  og  Dyreliv,  og  Landskabet  virker 
overmaade  dansk,  men  da  den  mandlige  Hovedperson  er 
Landsbypræst,  gør  Digterens  Deisme  sig  gældende  i  be- 
standig tilbagevendende  Takkebønner  og  i  en  stadig  Lov- 
prisning af  Guds  paastaaede  Fadergodhed  mod  Skabnin- 
gernes Mangfoldighed,  som  virker  stærkt  forældet,  Paia 
den  anden  Side  er  Digteren  stridbar  Rationalist.  Hvor  de 
Vise  og  Gode  opregnes,  nævnes  Sokrates,  ja  Voss's  gode 
Ven  Mendelssohn  Side  om  Side  med  Apostle  og  Profeter, 
omtrent  som  Oehlenschlåger  sidestiller  »den  høje  Jesus, 
Baldur,   Sokrates« : 

En  Legende  om,  hvorledes  St.  Peter  lader  en  Katolik, 
en  Calvinist  og  en  Lutheraner  sidde  ventende  udenfor 
Himmeriges  Port  paa  en  og  samme  Bænk  og  høre,  at  Alle 
derinde  lovsynger  en  og  samme  Gud,  indledes  med  disse 
Vers: 

O   Himmelswonne,  wir  freun  uns, 
Alle,   die  Gutes  gethan  nach  Kraft  und  redlicher  Einsicht, 
Und  die  zu  hoherer  Kraft  vorleuch teten:  freun  uns  mit  Petrus, 
Moses,  Konfuz  und  Homer,  dem   liebenden,   und  Zoroaster, 
Und,  der  fur  Wahrheit  starb,   mit  Sokrates,  auch  mit  dem  edeln 
Mendelssohn!  Der  hatte  den  Gottlichen  nimmer  gekreuzigt. 

Som  Navnesammenblandingen  her  er  lidt  paafaldende, 
saaledes  er  den  det  end  mere,  hvor  et  Sted  de  største 
bildende  Kunstnere  opregnes:  Praxiteles,  Fidias  og  — 
Angelica  Kaufmann. 

Saa  idyllisk  som  Voss,  var  ingen  Idyldigter  i  Oldtiden. 
Alle  Personerne  er  pletfrit  ædle.  Mænd  som  Kvinder,  Bor- 
gerlige som  Adelige,  Tyende  som  Herskab.  Alt  her  i 
denne  Præstegaard  lugter  godt,  smager  godt,  lyder  godt. 
Den  eneste   Mislyd   opstaar,    da   den  unge   Præst  som  skal 


73 

drikke  sin  Kærestes,  den  attenaarige  Luises,  Skaal,  (fore- 
slaaet  af  hendes  Fader,  den  gamle  Præst)  tager  for  højt 
om  sit  Glas,  saa  det  ikke  klinker  ordentligt.  I  den  An- 
ledning faar  Voss's  Rivaler,  der  skriver  de  mindre  gode 
Hexametre,  et  lille  Hug: 

Tausendmal  hab'  ich  ihn,  Sohn,  an  die  Erzuntugend  erinnert! 
Klappt  nicht  immer  sein  Glas  wie  ein  spaltiger  Topf  und  des  neuern 
Dichterschwarms  ungeschlifner  Hexameter,  welcher  daherplumpt 
Ohne  Takt  und  Musik,  zum  Aergernis?  Kann  er  nicht  ånders? 

Dette  er  den  eneste  Mislyd,  der  berøres  i  Luise,  og 
Himlen  véd,  den  er  ringe;  ellers  er  alle  Hændelser  idel 
Lykke,  alle  Følelser  overstrømmende  Glæde.  En  Smule 
Koketteri  driver  Digteren  med  sig  selv.  Paa  to  Steder 
indfører  han  sig  som  Poet.  Første  Gang  da  man  synger 
den  ny  Sang,  som  »vor  Ven  i  Eutin«  digtede,  dengang 
han  var  her  i  Griinau,  en  Hymne  til  Broderskabet  mellem 
alle  Folkeslag,  anden  Gang,  da  Bryllupssangen  istemmes 
for  Luise  og  hendes  Brudgom,  og  Sangen  udtrykkelig  til- 
lægges »vor  Voss  i  Eutin«.  Denne  Hymne  er  Ægteskabets 
lidt  vamle,  men  velmente  Lovsang. 

Da  Goethe  nu  to  Aar  derefter  udgav  Herman  og  Do- 
rothea blev  det  i  mange  Krese,  især  naturligvis  i  dem,  der 
stod  Voss  nærmest,  Tonen  at  sætte  Luise  over  den  nye 
Digtning,  der  betegnedes  som  svagere  Efterligning  af  den 
ældre.  Dog  hverken  for  den  oplyste  Samtid  eller  for  Ef- 
tertiden har  der  kunnet  herske  ringeste  Tvivl  om  Værdi- 
forholdet. Overlegenheden  paa  Goethes  Side  er  simpelthen 
umaadelig. 

Vil  man  imidlertid  have  et  skarpt  Indtryk  af  den  Gen- 
opvækkelse  af  den  græske  Antik,  som  iværksattes  af  Voss, 
saa  sammenligne  man  blot  hans  Den  halvfjerdsindstyve- 
aarige  Fødselsdag  eller  hans  Luise  med  André  Chéniers 
ganske  samtidige  Genopvækkelse  af  den  antike  Poesi  paa 
fransk  Grund.  Saa  føles,  hvorledes  Voss  fremførte  den 
antike  Idyl  i  Slobrok  og  Tøfler,  udstyrede  den  med  from- 
laden   Sentimentalitet   o^   gav   den   gejstligt  Sving,  medens 


74 

den  elleve  Aar  yngre  André  Chénier,  født  af  en  græsk 
Moder  og  gennemtrængt  af  attisk  Aand,  var  helt  igennem 
aandsfri,  helt  igennem  ædru  i  Følelsens  Udtryk,  kysk  i  sin 
Stil,  selv  naar  han  var  sanseligt  erotisk.  Voss  er  kysk 
nok  i  sin  Stofbehandling;  hans  Erotik  er  lutter  protestan- 
tisk Ægteskabelighed;  men  i  sin  Stil  er  han  ukysk;  thi 
den  er  intet  ØjebHk  tilbageholden  og  behersket  Skønheds- 
glæde;  den  baade  smadsker  og  hulker. 

Goethe  flyttede  en  Anekdote  fra  1734  ned  til  Samtiden, 
forlagde  den  fra  Salzburg  til  Rhinegnen,  og  fik  saaledes 
Revolutions-Tidens  Omvæltning  og  en  Befolknings  Masse- 
flugt til  Baggrund  for  de  private  Skæbner  i  hans  Digtning. 
Den  er  fra  først  til  sidst  præget  af  det  Storladne  i  hans 
Personlighed  og  af  hans  plastiske  Greb  paa  Skikkelser  og 
Situationer. 

Herma?in  und  Dorothea  hører  ikke  til  Goethes  inter- 
essanteste Arbejder;  thi  det  har  ingen  indre  Rigdom,  er 
intet  Overflødighedshorn;  men  det  er  grandiost,  klassisk, 
klart,  stilfuldt,  anslaar  den  Streng,  som  halvhundred  Aar 
senere  Johan  Ludvig  Runeberg  vil  spille  baade  sin  Hexa- 
meterdigtning  og  sine  øvrige  Poesier  paa.  Det  er  det 
første,  egentlig  fædrelandske  Digterværk,  Goethe  skriver 
siden  G'dtz,  og  det  er  anderledes  formfuldt  og  simpelt. 
Det  giver  i  en  idealiserende  Stil  den  tyske  Mands-  og 
Kvinde-Type.  Det  har,  skønt  det  indlader  sig  med  Smaa- 
stadsforhold,  ikke  en  af  de  Fejl  som  Voss' s  Luise.  Kun 
ved  Versificationens  Renhed  og  Sikkerhed  staar  Voss  maaske 
her  over  Goethe,  der  ikke  sjældent  lader  Trochæer  gøre 
Fyldest  for  Spondæer. 

Det  store  Publikum  i  Tyskland  som  udenfor  Tyskland 
har  faaet  sit  Indtryk  saavel  af  Herman  som  af  Dorothea 
fordærvet  ved  Kaulbachs  Illustrationer,  der,  ligesom  Corne- 
lius's til  Faust,  udsletter  netop  det,  som  er  Goethes  Ejen- 
dommelighed, det  Maadehold,  der  afskyer  alt  Teatralsk  og 
undgaar  alt  opstillet  Heltevæsen,  den  aandelige  Sundhed 
og  Simpelhed,    der   ikke    kender   til  Skaberi.     Hvor  skaber 


75 

Faust  sig,  da  han  hos  Cornelius  byder  Gretchen  Armen! 
Hvor  bliver  under  Kaulbachs  Behandling  Herman  og  Do- 
rothea til  tyske  Kraftskikkelser,  overnaturligt  store  og  una- 
turligt repræsentative! 

Goethes  Styrke  er  Fastholden  ved  the  modesty  of  nature, 
selv  hvor  han  tilstræber  noget  Typisk  og  Repræsentativt. 
Vi  har  set,  at  hans  Mænd  undertiden  ikke  er  nok  Mænd, 
medens  hans  Kvinder  altid  er  tilstrækkeligt  Kvinder.  Her 
er  Ynglingen  udrustet  med  en  højst  tiltalende,  prunkløs 
Mandighed,  og  den  unge  Kvinde  virker  endnu  mere  til- 
talende, skønt  hun  har  saa  mandlig  en  Egenskab  som 
haardfør  Tapperhed,  der  forstaar  at  bruge  en  Sabel  med 
Virkning;  men  hun  har  dyberegaaende  kvindelige  Egen- 
skaber, selvopofrende  Godhed,  letvakt,  dog  alvorlig  Hen- 
givenhed og  ligesom  Ynglingen  en  ren  og  rank  Menneske- 
lighed. 

Det  har  moret  Goethe  med  hans  Sværmeri  for  den  an- 
tike  Literatur  at  give  de  ni  smaa  Sange,  hvori  han  delte 
sin  idylliske  Epopee,  ligesom  Herodots  ni  Bøger  Navne 
efter  hver  sin  Muse.      Og  Muserne  er  ikke  udeblevne. 

Først  og  fremmest  Digtningen  har  vid  Horizont.  Straks 
dens  første  Linjer  giver  Læseren  Udblik  paa  samme  Tid 
som  Indblik,  Udblik  til  store  Skæbner,  som  har  afsted- 
kommet et  Tog  af  flygtende  Flokke,  Udsigt  til  Rhinen,  som 
med  sin  mægtige  Strøm  er  en  af  Naturen  draget  beskyt- 
tende Grænse  for  Tyskland,  Indblik  i  den  lille  Rhinbys 
daglige  Liv  med  dens  Honoratiores,  Vært  og  Værtinde  i 
Den  gyldne  Løve,  Pastor  og  Apoteker.  I  Værts  og  Vært- 
indes Tankegang  og  Væremaade  troer  man  at  genkende 
den  unge  Wolfgangs  Forældre,  Faderen  herrisk  og  paa- 
holdende  i  uskyldigt  Snobberi;  Moderen  klog  og  fordoms- 
fri. Godt  Hoved  og  kærligt  Hjerte  er  i  Digtet  blevet  begge 
til  Del.  Og  Herman  har  arvet  begges  Fortrin,  har  Fast- 
hed og  Ømhed.  Han  er  tilmed  fædrelandskærligt  bevæget 
som  ingen  anden  ung  Hovedperson  hos  Goethe;  beklager, 
at    han    som    Forældrenes    eneste    Søn    ikke    blev   taget  til 


76 

Soldat.      Han    sørger    over    Tysklands    Splittethed    og    har 
disse  mandige  Ord: 

Wahrlich,  wåre  die  Kraft  der  deutschen  Jugend  beisammen 
An  der  Grenze  verbiindet,  nicht  nachzugeben  den  Fremden, 
O,  sie  soUten  uns  nicht  den  herrlichen  Boden  betreten. 
Und  vor  unseren  Augen  die  Frtichte  des  Landes  verzehren, 
Nicht  den  Månnern  gebieten  und  rauben  Weiber  und  Madchen! 

Med  sikker  og  kraftig  Anskuelighed  træder  Dorothea 
saavel  Læseren  som  Herman  første  Gang  for  Øje  styrende 
Okserne  for  den  svære  Vogn  med  sin  lange  Stav.  Man 
ser  hende  gaa  med  stærke  Skridt  som  en  ledende,  trøstende 
Kraft.  Hun  alene  tager  sig  af  den  nyligt  forløste  Moder, 
der  ligger  udstrakt  paa  Vognens  Straa,  og  hun  gør  et  saa 
klart  Indtryk  af  kvindeligt  Forsyn,  at  man  forstaar  Her- 
mans uvilkaarlige  Trang  til  ikke  blot  at  overlade  hende 
det  Linned,  Patienten  har  behov,  men  til  desuden  at  over- 
drage hende  Uddelingen  af  alle  Spise-  og  Drikkevarer, 
hans  Moder  har  givet  ham  med  til  de  nødlidende  Ud- 
vandrere. 

Der  er  ikke  anvendt  et  eneste  Ord  paa  ved  dette  første 
Møde  at  betegne  Pigen  som  stateUg  eller  smuk;  men  gen- 
nem det  dybe  Indtryk,  hun  har  gjort  paa  Ynglingen,  og 
den  Higen  han  føler  efter  at  se  hende  igen  og  fæste  hende 
til  Forældrenes  Hus,  bliver  hendes  Skikkelse  staaende  for 
Læserens  Fantasi  som  indtagende  Skabning.  Fortælling 
om  hende  og  Skildring  af  hende  er  lagte  den  fremmede 
Dommer  i  Munden,  der  ankommer  med  den  flygtende  Skare. 

Ham  har  Goethe  ogsaa  overladt  at  give  Tidsbilledet. 
Igennem  hans  Mund  fremstiller  Goethe  for  første  og  sidste 
Gang  i  sit  Liv  de  i  Tyskland  snart  tilintetgjorte  Forhaab- 
ninger,  som  Revolutionen  ved  dens  Udbrud  vakte.  Ordene 
er  baade  smukke  os:  varme: 


'!=> 


Denn  wer  leugnet  es  wohl,  dass  hoch  sich  das  Herz  ihm  erhoben, 

Ihm  die  freiere  Brust  mit  reineren  Pulsen  geschlagen, 

Als  sich  der  erste  Glanz  der  neuen  Sonne  heranhob, 

Als  man  horte  vom  Rechte  der  Menschen,  das  Allen  gemein  sei, 


n 

Von  der  begeisternden  Freiheit  und  von  der  loblichen  Gleichheit 

Schauten  nicht  alle  Volker  in  jenen  drångenden  Tagen 

Nach  der  Hauptstadt  der  Welt,  die  es  schon  so  lange  gewesen 

Und  jetzt  mehr  als  je  den  herrlichen  Namen  verdiente  ? 

Waren  nicht  jener  Månner,  der  ersten  Verkilnder  der  Botschaft, 

Naraen  den  hochsten  gleich,  die  unter  die  Sterne  gesetzt  sind? 

Wuchs  nicht  jeglichem  Menschen  der  Muth  und  der  Geist  und  die  Sprache? 

Saa  skildres  af  Dommeren  i  harmfulde  og  rammende 
Ord,  hvorledes  den  første  Frihedsglæde  og  den  oprindelige 
Tro  paa  Folkenes  Broderskab  fulgtes  af  den  ene  Skuffelse, 
forfærdeligere  end  den  anden,  og  idet  det  sindrigt  udvikles 
at  en  sejrende  Fjende  kan  være  ædelmodig  og  i  dette 
Tilfælde  var  det,  men  at  en  Hær  paa  Tilbagetog  under 
Dødsfrygt  og  Mordlyst  og  Voldstilbøjeligheder  er  og  bliver 
rent  bestialsk,  gøres  Overgangen  til  Fortælling  om  Dorotheas 
Heltemod  i  Kampen  for  Husets  Pigebørn  mod  plyndrende 
og  skændende  Krapyl.  Vi  véd  ikke  endnu,  hvorledes  hun 
ser  ud,  men  vi  véd  at  hun  er  højhjertet. 

Saa  følger  Beskrivelsen  af  hendes  Udseende  endelig  i 
Digtningens  sjette  Sang  paa  den  naturligste  og  sindrigste 
Maade.  Apotekeren  har  spejdet  efter  Pigen  rundt  i  Flygt- 
ningesværmen og  han  gætter  sig  til  hendes  Identitet,  idet 
han  om  det  nyfødte  Barn,  hun  har  svøbt,  opdager  det 
gamle  Kattun  og  det  blaa  Pudevaar,  som  Hermans  Moder 
har  givet  ham  med  hjemmefra.  Paa  hende  selv  genkender 
han  dernæst  den  røde  Brystsmække,  der,  smukt  snørt, 
fremhæver  det  hvælvede  Bryst,  og  det  sorte  Korset  og 
den  rene  krusede  Halsstrimmel,  der  yndefuldt  ligger  om 
hendes  Hage.  Derover  aabenbarer  sig  Hovedets  fine  Oval 
og  de  stærke  Fletninger  viklede  om  Sølvnaale.  Skønt 
Dorothea  sidder  ned,  opdages  let  det  høje  Legemes  smukke 
Forhold  og,  hvor  Nederdelen  slipper,  de  velformede  Ankler. 
Det  føles  og  siges,  at  hendes  Skikkelse  anbefaler  hende 
allevegne. 

Her  som  andensteds  i  dette  sande  Kunstværk  er  Be- 
skrivelsen opløst  i  Fortælling.  Fortællingen  er  helt  igen- 
nem saglig,  aldrig  sentimental,  men  den  er  stadigt  følelses- 
bevæget,  dens  Grundtone  ædel,  og  den  udmunder  i  Poesi. 


78 

Intet  Under  at  Herman  og  Dorothea  vandt  den  Folke- 
yndest, der  saa  tidt  og  saa  uretfærdigt  blev  negtet  andre 
af  Goethes  Værker.  Her  var  ikke  den  ringeste  Enkelthed, 
som  kunde  vække  Anstød.  Her  var  Familie  og  Fædreland 
forherliget,  og  skønt  Alt  var  værdigt  og  korrekt,  var  Intet 
tamt  eller  flovt.  Et  beskedent,  borgerligt  Æmne  var  be- 
handlet i  stor,  højadelig  Stil. 


XV 

Det  bestandig  nøjere  Venskab  med  Schiller  behersker 
dette  Afsnit  af  Goethes  Liv,  skønt  det  iklce  ganske  var  et 
Venskab  mellem  Sideordnede.  De  holdt  hjerteligt  af  hin- 
anden men  var  dog  hvad  Romerne  kaldte  iniquo  foedei-' 
amantes.  Der  var  Aldersforskel  og  der  var  Standsforskel.  De 
trængte  maaske  lige  stærkt  til  hinanden,  men  hvad  Schiller 
bød,  var  mest  ivrig  Tilskyndelse  til  digterisk  Virksomhed, 
der  da  ogsaa  af  Goethe  føltes  som  højligt  fremmende; 
hvad  Goethe  ydede,  var  en  Fylde  af  Ideer,  som  medbragte 
deres  Form,  forøgede  Schillers  aandelige  Forraad  og  for- 
mede hans  Frembringelsesdrift,  Medens  Forholdene  af 
Goethe  havde  gjort  en  grand  seigneur,  der  kun  arbejdede, 
naar  Aanden  kom  over  ham,  var  Schiller  af  Drift  og  ved 
sin  Fattigdom  en  Literator,  der  grundede  Tidsskrifter, 
skulde  have  dem  fyldte,  og  pressede  baade  andre  og  sig 
selv  til  at  fylde  dem. 

Denne  Maade  at  frembringe  paa  under  Pres  og  Højtryk 
laa  ypperligt  for  den  hektisk  fyrige  Schiller,  men  passede 
ikke  for  Goethes  Natur,  der  frembragte  naar  den  maatte, 
ellers  roligt  laa  i  Hi.  I  et  Brev  til  Wilhelm  von  Hum- 
boldt  (fra  1803)  skriver  Schiller  betegnende  om  Goethe: 
»Det  er  beklageligt,  at  han  lader  sin  Slendrian  tage  saa- 
ledes  Overhaand,  afvexlende  sysselsætter  sig  med  alt  muligt, 
og  ikke  samler  sig  eutrgisk  om  noget.'i      Goethe! 


79 

Derfor  møder  os  nu  for  første  Gang  hos  Goethe  i  det 
Bidrag,  som  Schiller  afpresser  ham  til  Tidsskriftet  Die 
Horen  (Tidsgudinderne),  Untei'haltiingen  deutscher  Ausge- 
wanderten,  en  Novelle-Serie,  en  paafaldende  Mangel  paa 
Originalitet,  Dette  er  Opkog  af  Spøgelseshistorier  og  spi- 
ritistiske Varsler  (som  Aandebanken  og  Revnen  af  et 
Skrivebord),  tagne  fra  middelmaadige  franske  Memoirer; 
det  er  Eventyr  i  Rebusstil  med  ufattelige  Allegorier,  og  i 
selve  Foredraget  Snaksomhed  og  ulidelig  Bredde. 

Den  bedste  af  Historierne,  den  om  den  hæderlige  Pro- 
kurator, er  af  dem,  der  morede  paa  den  Tid  (i  det  fem- 
tende Aarhundrede)  da  Cefit  nouvelles  nouvelles  blev  skrevne, 
men  som  støder  en  Nulevende  ved  Smagløshed,  især  ved 
brutal  Psykologi,  idet  Alt  i  denne  Historie  om  en  Kvinde 
er  lagt  an  paa  den  rent  udvortes  Bevarelse  af  en  Dyd, 
som  den  paagældende  Dame  blot  ønsker  at  blive  kvit. 
En  Jurist  (Prokurator)  gør  i  en  By,  hvortil  han  kommer, 
Bekendtskab  med  en  ung  Frue,  hvem  hendes  Husbond, 
der  er  paa  en  lang  Rejse,  har  paalagt,  ifald  hun  ikke  kan 
udholde  sit  midlertidige  Coelibat,  da  ikke  at  tage  sig  en 
ganske  ung,  men  en  ældre  Mand  til  Elsker.  Damen  fatter 
en  Lidenskab  for  Prokuratoren;  men  denne,  som  er  ude 
over  den  første  Ungdom  og  umaadeligt  ærbar,  indbilder 
hende,  at  et  Løfte,  han  har  aflagt^  tvinger  ham  til  fuld- 
stændig Afholdenhed  mange  Maaneder  igennem.  Af  Kærlig- 
hed til  ham  forbliver  den  unge  Dame  kysk  i  Ventetiden, 
og  den  dydige  Husven  trækker  da  Tiden  ud,  indtil  Ægte- 
manden kommer  tilbage.  Sligt  er  opfundet  i  en  Tidsalder, 
da  der  ingen  væsenlig  Forskel  gjordes  paa  en  Stald  og 
paa  en  Alkove;  men  naar  det  fem  hundrede  Aar  derefter 
skal  udgives  for  Moral^    føler  man  sig  frastødt. 

Underholdningerne  mellem  tyske  Emigranter  er  den 
samlende  Titel,  fordi  Novellerne  er  stillede  i  en  Ramme  fra 
Revolutionstiden.  En  Baronesses  talrige  Familie  har  (som 
i  Das  Mddchen  von  Oberkirch)  maattet  flygte  bort  fra 
venstre  Rhinbred  over  paa  den  højre  Side.  Den  omgaas 
dér  en  Geheimeraad,  der  (som  Hofraaden  i  Die  Atifgeregten) 


8o 

er  ivrigt  konservativ,  og  denne  har  heftige  Sammenstød 
med  Baronessens  Nevø,  Karl,  der  sværmer  for  Guillotinen 
og  haaber  at  se  den  kraftigt  virksom  ogsaa  paa  tysk 
Grund.  For  at  berolige  Sindene,  fortæller  man  da  Histo- 
rier, Den  Fortælling,  der  slutter  Serien  og  som  af  Goethe 
har  faaet  Titlen  Eventyret  (Das  Marchen),  er  i  Tyskland 
højt  vurderet,  og  egner  sig  forsaavidt  fortræffeligt  for 
tyske  Læsere  som  den  giver  Anledning  til  uindskrænket 
Udfoldelse  af  Fortolkningskunst.  Efter  gentagen  opmærk- 
som Læsning  maa  jeg  tilstaa  min  fuldstændige  Uformuen- 
hed til  at  finde  Mening  i  dette  fordringsfulde  og  irriterende 
Arbejde,  der  synes  skrevet  ud  fra  den  samme  Tilbøjelighed 
til  at  give  Læseren  Gaader  at  gætte,  som  bevægede  Goethe 
til  lidt  senere  at  skrive  Weissagungen  des  Bakis.  Meningen 
med  Kunst  er  jo  imidlertid  ikke  den  at  behandle  Læseren 
som  Indbrudstyv,  idet  man  konstruerer  Skabe,  som  ingen 
Fanden  kan  aabne,  naar  han  ikke  har  en  halv  Snes  kunstige 
Nøgler  og  kan  stikke  dem  ind  paa  rette  Sted  i  Kraft  af 
et  Trylleord,  der  kun  kendes  af  den  Indviede.  Det  forekom- 
mer mig  sandsynligt,  at  Das  Marchen  er  bygget  over 
Frimurer-Symboler,  at  Eventyrets  Konger:  Visdorn,  Vælde, 
Skin  svarer  til  Loge-Udtryk:  wisdom,  strength,  beauty  og 
at  den  unge  Konges  Indvielse  svarer  til  en  Frimurer-Liturgi. 
Jeg  har  læst  hos  Fortolkerne,  at  det  Hele  skal  betyde 
saadan  noget  som  Kulturens  Sejr  over  Naturen  som  Raastof. 
Det  forekommer  mig  for  min  Del  ligegyldigt,  hvad  Betyd- 
ningen er.  Det  er  ikke  Kunstens  Opgave  at  skabe  ind- 
viklede og  ubegribelige  Allegorier. 

Die  Horen  fik  ikke  noget  langt  Liv.  Tidsskriftet  varede 
kun  fra  1795 — 1797-  Subscribenterne  faldt  fra.  Organet 
havde  fra  først  af  gjort  sig  det  umuligt  at  svare  til  sit 
Navn,  da  det  efter  sit  Program  netop  udelukkede,  hvad 
der  sysselsatte  Tidsalderen:  Religion  og  Politik.  Adskilligt 
i  Tidsskriftet  var  kedsomt  eller  dog  uden  almen  Interesse. 
Og  Goethes  Bidrag  kunde  ikke  bøde  paa  de  Andres  Mangler. 
Hans  Underholdninger  hævede  sig  ikke  højt  over  Middel- 
maadighed.    Hans  mesterlige  Romerske  Elegier  skræmmede 


8i 

det  borgerlige  Publikum,  som  af  Kritiken  erfor,  at  disse 
Digte  var  usædelige.  Hans  Oversættelse  af  Benvenuto 
CellinVs  Levned,  et  fortjenstfuldt  om  end  ikke  fuldkomment 
Arbejd,  krævede  Læsere  med  en  Sans  for  italiensk  Renæs- 
sance, som  dengang  fattedes  den  ærbare  tyske  Spidsborger 
og  hans  Viv. 

Ufortrøden  og  rastløs,  som  Schiller  var,  havde  han 
imidlertid,  endnu  før  Die  Horen  var  gaaet  ind,  begyndt  et 
nyt  Fællesforetagende,  Udgivelsen  af  en  Række  Musen- 
ahnanach'^x,  der  saa  Lyset  seks  Aar  i  Træk  (1795 — 1800). 

I  Aaret  1796  bragte  Almanakken  Goethes  og  Schillers 
forenede  Xenier  (græsk  Ord  for  Gæstegaver),  ganske  korte 
Digte  i  Hexameter  og  Pentameter,  hvori  Dioskurerne  efter 
Schillers  Forslag  skulde  gøre  det  af  med  Alt  og  Alle,  der 
i  tysk  Aandsliv  var  dem  imod.  Xenierne  skulde  være 
Dommedagen  over  den  samtidige  tyske  Literatur,  over 
Tidsskrifterne,  Kritiken,  Forlæggerne,  Publikum;  de  skulde 
jage  en  dræbende  Braad,  en  fældende  Pil  i  hver  Den,  som 
forekom  en  af  de  to  store  Forbundsfæller  (hyppigst  dem 
begge)  Styverfænger  eller  Smagsfordærver  eller  Dilettant 
eller  skinhellig  eller  vammel  eller  flad  eller  indbildsk,  hver 
Den,  som  havde  staaet  dem  imod,  havde  gjort  dumme 
eller  hadske  Attentater  paa  deres  Livsværk,  deres  Aands- 
retning. 

De  aabnede  Ilden  med  Anfald  paa  Tidsskrifterne,  der 
jo  var  ret  slette  og  flove,  som  Tidsskrifter  ikke  sjældent 
er.  Og  Xenierne  spottede  ældgamle,  hæderkronede  Poeter 
som  Gleim;  Berliner  Rationalister  som  den  Goethe  q>^ 
Schiller  lige  forhadte  Nicolai;  Tilhængere  af  den  franske 
Revolution,  som  Musikeren  og  Journalisten  Reichardt,  der 
dog  saa  længe  havde  været  fast  knyttet  til  Goethe  som 
hans  Sanges  og  Sangspils  Komponist;  den  fromladent 
vaasende  Greve  Fritz  v.  Stolberg,  der  havde  fældet  nedsæt- 
tende Domme  om  Antiken  som  hedensk;  ja  det  gik  endog 
ud  over  de  ganske  unge  af  den  opvoksende  Slægt,  dem, 
der   som   Friedrich  Schlegel    havde    forherliget  Goethe   paa 

G.  Brandes  :  Wolfgang  Goethe.  II.  6 


82 

Schillers  Bekostning.     Han  paadrog  sig  det  berømte  Disti- 
chon: 

Was  sie  gestern  gelernt,   das  wollen  sie  haute  schon  lehren, 
Ach  was  haben  die  Herrn  doch  fiir  ein  kurzes  Gedårm! 

Xenierne  var  i  overraskende  Grad  Fællesproduktion. 
De  to  Digtere  drøftede  dem  sammen,  skrev  dem  sammen. 
Det  hændte,  at  En  gav  Ideen,  den  Anden  gav  den  Form. 
Alligevel  er  det  for  de  allerflestes  Vedkommende  lykkedes 
at  finde  Ophavsmanden.  Om  en  Mængde  véd  man  blot 
af  Æmnet  med  Bestemthed,  fra  hvem  de  stammer.  Der 
er  paa  Forhaand  ikke  Tvivl  om  at  de  naturvidenskabelige 
skriver  sig  fra  Goethe,  de  filosofiske  fra  Schiller.  De  to 
Digteres  Stil  er  desuden  saa  uensartet,  at  den  i  Reglen 
ikke  kan  forveksles.  Hver  af  dem  har  i  denne  knappe 
Form  frembragt  en  Haandfuld  smaa  Mesterværker,  som 
Ingen,  der  har  læst  dem,  nogensinde  kan  glemme.  Goethes 
er  vel  nok  de  fyldigste,  men  Schillers  er  de  hvasseste,  de 
vittigste,  har  sikrere  Pointe.  Tag  blandt  Schillers  Epigram- 
mer dette  om  Flertallet  af  Studenter: 

O  wie  viel  neue  Feinde  der  Wahrheit!    Mir  blutet  die  Seele, 

Seh'  ich  das  Eulengeschlecht,    das  zu  dem  Lichte   sich  drångt. 

eller  det  tilsvarende  om  Videnskaben: 

Einem  ist  sie  die  hohe,  die  himmlische  Gottin,  dem  andern 
Eine  tiichtige  Kuh,  die  ihn  mit  Butter  versorgt. 

eller   det  morsomme    om    lærde   Selskaber    og    deres   Med- 
lemmer: 

Jeder,   sieht  man  ihn  einzeln,  ist  leidlich  klug  und  verståndig; 

Sind  sie  in  corpore^  gleich  wird  euch  ein  Dummkopf  daraus. 

eller  det  dybe  og  vittige  om  de  moraliserende  Fjols: 

Herzlich  ist  mir  das  Laster  zuwider,  und  doppelt  zuwider 

Ist  mir's,  weil  es  so  viel  schwatzen  von  Tugend  gemacht. 

»Wie,   du  hassest  die  Tugend?«  —  Ich  wollte,  wir  iibten  sie  alle, 
Und  so  språche,  will's  Gott,  ferner  kein   Mensch  mehr  davon. 


83 

Det  er  heller  ikke  vanskeligt  blandt  Goethes  Epigram- 
mer at  anføre  enkelte,  som  hæver  sig  højt  over  Døgnets 
Personligheder  og  Døgnets  Kævl  og  indeholder  evig  Sand- 
hed, som  f.  Ex.  denne  Spot  over  de  Forskere,  der  finder 
Øjemeds- Aarsager  i  Naturen,  og  véd  at  Korktræet  blev 
skabt  for  at  Flaskerne  kunde  faa  Propper: 

Welche  Verehrung  verdient  der  Weltenschopfer,  der  gnådig 

Als  er  den  Korkbaum  schuf,  gleich  auch  die  Stopfel  erfand! 

eller  dette  Udfald  mod  dem,  der  krævede  moralske  Øjemed 
af  Poesien: 

»Bessern,  bessern  soli  uns  der  Dichter.«      So  darf  denn  auf  Eurem 
Riicken  des  Biittels  Stock  nicht  einen  Augenblick  ruhn? 

Alt  dette  er  fortræfteligt.  Men  af  denne  Art  er  jo 
ikke  Xeniernes  Masse.  Og  saasnart  de  bliver  personlige 
—  og  det  bliver  de  i  Hundredevis  —  saasnart  de  har  en 
ganske  bestemt  Adresse,  angriber  en  gammel  Avis,  Ingen 
nu  har  hørt  Tale  om,  et  gammelt  Tidsskrift,  som  nu  kun 
findes  i  en  halv  Snes  støvede,  mugne  Exemplarer  paa  tyske 
Universitetsbiblioteker,  en  Roman,  Ingen  af  os  har  læst 
eller  blot  hørt  nævne,  et  bestemt  dumt  Sted  i  en  Rejse- 
beskrivelse af  Stolberg,  en  bestemt  kluntet  Vending  hos  en 
Skolemand  som  Manso,  saa  er  dette  nuomstunder  ulæseligt, 
umuligt,  eller  med  andre  Ord:  saa  er  det  en  Fest  og  Fryd 
for  Dryasdusty  en  Himmerigsmundfuld  for  Kommentatorer, 
der  kan  skrive  en  Side  fuld  om  hvert  Distichon.  Men 
hvad  skal  vi  Andre  dermed? 

Og  her  er  det  vanskeligt  at  holde  et  Kætteri  tilbage, 
nemlig  dette,  at  den  hele  personlige  Xenie-Kamp,  paa 
hvilken  Tysklands  to  største  Digtere  satte  saa  meget  ind, 
var  spildt  Ulejlighed  og  staar  som  et  lærerigt  Vidnesbyrd 
om  hvor  ringe  Menneskekundskab  og  hvor  stor  Naivetet 
de  to  fremragende  Mænd,  der  altid  havde  levet  i  hver  sin 
lille  Provinsby,  sad  inde  med. 

De  indbildte  sig  for  fuldt  Alvor  at  kunne  slaa  Middel- 
maadigheden  ned.     De  vidste  end    ikke,    at   den  er  en  Al- 


84 

magt.  De  tænkte  sig,  de  kunde  tilintetgøre  de  Ramte  i 
den  offentlige  Mening.  Disse  blev  naturligvis  kun  dobbelt 
populære.  De  vuggede  sig  i  Illusioner  om,  at  Den  som  i 
Kraft  af  overlegne  Evner,  har  Ret,  i  Samtiden  ogsaa  faar 
Ret  og  beholder  Ret.  Schiller  var  dog  37  Aar  gammel 
og  Goethe  47. 

Det  Hyl,  der  rejste  sig  imod  dem,  den  Sympati,  der 
næredes  for  de  Angrebne,  de  Smædeskrifter,  som  regnede 
ned  over  disse  Halvguder,  der  troede  som  Apollon  at  ned- 
sende  Pile  fra  Himmelhvælvingen,  og  fik  hver  sin  over- 
maade  jordiske  Skarnbøtte  over  sig,  maa  have  belært  dem 
om,  at  nogen  Virkning  udadtil  opnaaede  de  ikke  ved 
deres  Polemik.  Det  eneste,  de  virkelig  opnaaede,  var 
Øvelse  i  at  skrive  fyndige  Vers  af  en  vis  bestemt  Art,  for 
hvilken  de  ikke  mere  fik  Brug. 

Renan  vilde  sige  om  dem,  at  de  havde  for  megen 
Vrede,  ikke  nok  Foragt.  Eller  rettere:  det  var  Schiller, 
den  yngre,  stridbarere,  den  ægte  Literator,  der  følte  sig  i 
sit  Element,  naar  han  slog  fra  sig  paa  Journalister  og  Re- 
daktører; det  var  Schiller,  der  rev  Goethe  med  sig,  fik 
ham  draget  ned  fra  sit  Olymp,  og  fik  ogsaa  ham  til  at 
slaa  løs  paa  Vrøvlehoveder  og  Smørere.  Men  det  var 
spildte  Kræfter  og  spildt  Tid  Altsammen.  Det  Usle  bliver 
stærkere  ved  at  angribes;  det  kommer  derved  til  at  tage 
sig  ud,  som  var  det  til,  og  det  bestyrkes  i  sin  egen  saa 
farlige  Indbildning,  den  at  det  existerer.  Som  Hegel  siger: 
Kun  det  Fornuftige  er  virkeligt. 

I  Brev  fra  21.  November  1795  udtaler  Goethe  til 
Schiller  en  rørende  Forvisning  om,  hvor  let  det  vil  være 
at  anskueliggøre  det  fornuftige  Publikum  de  Bornertes  for- 
rykte Ubillighed  og,  ved  en  Krigserklæring  mod  Halvheden 
paa  alle  Omraader,  at  gøre  en  Ende  paa  den  hemmelige 
F'ejde,  der  føres  imod  dem  begge  ved  Fortien,  Forrykken 
og  Undertrykken.  Ifald  der  havde  været  et  fornuftigt  Publi- 
kum, saa  havde  dette  ikke  havt  Xenierne  behov,  og  det 
ufornuftige  saa  i  dem  kun  Skampletter  paa  de  to  Digteres  Ære. 


85 
XVI 

Et  langt  glædeligere  og  frugtbarere  Samarbejde  imellem 
de  to  Venner  var  det  upolemiske,  under  hvilket  de  fore- 
lagde hinanden  deres  Æmner,  drøftede  dem  i  Forening  og 
atter  kritiserede  hinanden  gensidigt  under  Udarbejdelsen. 
Deres  Samarbejde  strækker  sig  over  vide  Felter.  Det  be- 
gynder med,  at  de  hver  for  sig  skriver  en  Række  Ballader 
og  underkaster  hvert  enkelt  Digt  Vennens  Bedømmelse. 
Den,  der  vil  have  en  udtømmende  Forestilling  om,  hvad 
Goethe  er  for  Schiller  blot  paa  dette  Sær-Omraade,  tage 
som  Exempel  Schillers  Arbejde  med  det  smukke  Digt  Die 
Kra niche  des  Ibykiis. 

Schiller  har  først  meddelt  Goethe  Æmnet  og  sin  Hen- 
sigt at  gøre  noget  ud  deraf.  19.  Juli  1797  haaber  Goethe, 
at  Tranerne  snart  paa  deres  Trækfugleflugt  maa  naa  ham. 
21.  Juli  vil  Schiller  forsøge  sin  Lykke  med  dem.  Men  først 
17.  August  skriver  han  efter  nogle  Dages  Arbejde:  »Endelig 
faar  De  da  Ibykus.  Gid  De  maatte  være  tilfreds  med 
den!  Jeg  tilstaar  at  jeg  ved  at  tage  Stoffet  i  nærmere 
Øjesyn  fandt  flere  Vanskeligheder  end  jeg  havde  ventet. 
Imidlertid  forekommer  det  mig,  at  jeg  for  største  Delen 
har  overvundet  dem.  De  to  Hovedpunkter  hvorpaa  det 
kom  an,  syntes  mig  disse:  for  det  Første  at  bringe  streng 
Sammenhæng  ind  i  Fortællingen,  hvad  den  raa  Fabel  ikke 
har,  og  for  det  Andet  at  fremkalde  Stemning  for  Efi"ekten. 
Jeg  har  endnu  ikke  kunnet  lægge  sidste  Haand  paa  Bal- 
laden, da  jeg  først  blev  færdig  igaar  Aftes,  og  det  er  mig 
altfor  vigtigt,  at  De  læser  den,  før  jeg  slutter  Arbejdet, 
saa  jeg  kan  gøre  Brug  af  Deres  Bemærkninger.« 

Det  viste  sig,  at  Balladen  i  denne  første  Skikkelse  af 
Goethe  langtfra  betragtedes  som  fuldendt,  og  det  er  fængs- 
lende at  se,  med  hvilken  Lærvillighed  og  hvilket  Talent 
Schiller  benytter  ethvert  forstandigt  Vink,  som  gives  ham 
af  Vennen.  »Den  raa  Fabel«,  som  Schiller  kaldte  Æmnet, 
var  jo  den,  at  nogle  Traner  som  paa  deres  Flugt  havde 
været  Vidner  til  at  to  Mordere  overfaldt  og  dræbte  en  rej- 


86 

sende  Digter,  blev  Anledning  til  Forbrydelsens  Opdagelse, 
idet  de  paany  viste  sig  over  Teatret,  da  Digterens  Stykke 
blev  opført,  og  Morderne  da  i  deres  overtroiske  Skræk 
røbede  sig  selv. 

Goethe  ønsker  Balladens  Begyndelse  grundigt  omarbejdet, 
og  man  kan  se  at  Schiller  dér  har  tilføjet  hele  fire  otte- 
linjede  Strofer.  Han  ønsker  dernæst  en  Strofe  tilføjet  efter 
den,  hvor  Erinnyerne  paa  Scenen  har  trukket  sig  tilbage 
—  ogsaa  den  findes  nu,  som  Digtet  blev  i  dets  endelige 
Form.  Goethes  Brev  af  22.  August  viser,  at  ogsaa  han 
har  lagt  Plan  for  en  Bearbejdelse  af  Æmnet;  men  han  op- 
giver den,  da  Schiller  har  gjort  sit  Udkast,  omtrent  som 
han  opgav  at  behandle  Wilhelm  T'^/Z-Sagnet  episk,  da  han 
havde  meddelt  og  afstaaet  Schiller  Stoffet  til  dramatisk 
Brug. 

Goethe  skriver: 

Die  Kraniche  des  Ibykus  er  efter  min  Mening  lykkedes  godt.  Over- 
gangen til  Teateret  er  meget  smuk,  og  Eumenidernes  Kor  paa  rette  Plads. 
Da  denne  Vending  nu  er  opfundet,  saa  kan  den  hele  Fabel  ikke  mere 
tænkes  uden  den,  og  dersom  jeg  endnu  kunde  have  Lyst  til  selv  at  tumle 
med  Æmnet,  saa  blev  jeg  nødsaget  til  at  optage  dette  Kor. 

Nu  nogle  Bemærkninger  i)  burde  Tranerne  som  Trækfugle  være  en 
hel  Sværm,  der  saavel  flyver  hen  over  Ibykus  som  over  Teatret;  de  kom- 
mer som  et  Naturfænomen,  altsaa  ligesaa  lovbundet  som  Solen  og  andre 
regelrette  Naturforekomster.  Derved  bliver  ogsaa  det  Mirakuløse  fjernet, 
da  det  ikke  behøver  at  være  de  samme  Traner;  de  er  maaske  kun  en  Af- 
deling af  den  store  flyvende  Hær,  og  det  Tilfældige  udgør  egentlig  efter 
mit  Tykke  det  Hemmelighedsfulde  og  Sære  ved  Fortællingen.  2)  Dernæst 
vilde  jeg  efter  det  14.  Vers,  hvor  Erinnyerne  har  trukket  sig  tilbage,  ind- 
flette et  Vers  til  Fremstilling  af  den  Sindsstemning,  i  hvilken  Korets  Ind- 
hold bringer  Tilskuerne,  og  gaa  over  fra  de  Godes  alvorlige  Betragtninger 
til  de  Ryggesløses  ligegyldige  Adspredthed,  og  saa  lade  den  maabende 
Morder  komme  med  sit  Udraab  dumt,  raat  og  højt,  men  dog  kun  tydeligt 
for  de  nærmest  Siddende.  Derefter  burde  der  opstaa  Trætte  mellem  ham 
og  Omgivelserne,  indtil  Befolkningen  bliver  opmærksom  derpaa  osv,  Paa 
denne  Maade  saavel  som  ved  Tranernes  Træk  bliver  Alt  spillet  over  i  det 
Naturlige,  og  efter  min  Følemaade  Virkningen  forhøjet,  medens  nu  det 
15.  Vers  begynder  for  højrøstet  og  betydningsfuldt  og  man  næsten  venter 
noget  andet  end  hvad  der  kommer.  Naar  De  hist  og  her  endnu  anvender 
lidt  mere  Omhu  paa  Rimet,  saa  vil  Resten  let  være  gjort,  og  jeg  ønsker 
Dem  alt  Held  med  dette  vellykkede  Arbejde. 


87 

Dagen  efter  vendte  Goethe,  for  at  opnaa  større  Klar- 
hed, tilbage  til  Balladen.  Han  ønskede,  da  Midten  var 
lykkedes  Schiller  saa  godt,  nogle  Strofer  tilføjede  i  Exposi- 
tionen.  Efter  hans  Anskuelse  burde  Tranerne  allerede 
øjnes  af  den  vandrende  Ibykus;  han  burde  som  Rejsende 
sammenligne  sig  med  de  rejsende  Fugle,  som  Gæst  i  Lan- 
det sammenligne  sig  med  Fuglene,  der  gæster  det,  af  deres 
Flugt  uddrage  et  godt  Varsel  for  sig  og  saa  under  Mor- 
dernes Hænder  anraabe  Tranerne  som  sine  Vidner.  Der- 
ved opnaaedes,  at  disse  Fugle  kom  til  at  indtage  en  over- 
maade  anselig  Plads,  og  at  Indtrykket  af  deres  Væsen 
kunde  smelte  sammen  med  Indtrykket  af  de  hævnende 
Gudinder  i  Sørgespillet.  Goethe  hævdede,  at  han  i  sit  eget 
Udkast  ikke  havde  fundet  mere  Brugbart  end  dette. 

Det  var  jo  heller  ikke  lidt,  og  vi  ser,  baade  hvor  nøje 
han  selv  havde  gennemtænkt  Æmnet  og  hvor  ædelmodigt 
han  overlod  og  oversendte  Schiller  ethvert  det  berørende 
Indfald,  der  var  opstaaet  i  hans  Hjerne. 

Den  sanddru  Schiller  svarer  først  (30.  August)  med  den 
Tilstaaelse,  at  han  som  daarlig  Iagttager  i  Grunden  kun 
kender  Traner  fra  nogle  literære  Lignelser,  hvortil  de  har 
givet  Anledning,  og  ved  denne  Lejlighed  altsaa  paany  har 
fornummet,  hvor  meget  rig  og  levende  Erfaring  betyder 
for  poetisk  Opfindelse.  Dernæst  gør  han  (7.  September) 
udførligt  Rede  for,  paa  hvilke  Punkter  han  har  fulgt 
Goethes  Anvisninger  og  paa  hvilke  det  ikke  har  været 
ham  muligt.  Expositionen  er  ikke  længer  saa  knap.  Bal- 
ladens Helt  interesserer  mere.  Tranerne  fylder  Læserens 
Indbildningskraft  i  højere  Grad  og  bemægtiger  sig  hans 
Opmærksomhed  saa  stærkt,  at  de  ikke  er  glemte,  naar  de 
anden  og  sidste  Gang  viser  sig.  Derimod  har  Schiller  ikke 
været  i  Stand  til  kun  at  lade  den  nærmest  siddende  Kreds 
i  Teatret  høre  Morderens  Udraab  og  til  først  efterhaanden 
at  lade  Bevægelsen  forplante  sig  til  den  hele  Forsamling. 
Dette  vilde  svække  Massevirkningen,  fordele  Opmærksom- 
heden, hvor  Forventningen  er  utaalmodigst.  Han  har 
ganske  undgaaet  det  Mirakuløse,  hvad  allerede  i  første  Ud- 


88 

kast  var  hans  Mening.  Et  naturligt  Tilfælde  fører  Trane- 
flokken hen  over  Teatret.  Selve  Skuespillet  har  ikke 
grebet  eller  ængstet  den  raa  Morden  men  det  har  erindret 
ham  om  hans  Udaad,  og  saaledes  betages  han  da  af  Tra- 
nernes pludselige  Tilsyneladelse  og  giver  uvilkaarligt  et 
Raab  fra  sig.  Da  han  sidder  højt  oppe  i  Amfiteatret, 
hvor  Menigmand  har  sine  Pladser,  ser  han  Tranerne  før 
de  svæver  over  Teatrets  Midte,  saa  Raabet  gaar  forud  for 
Tilskuernes  Iagttagelse  af  dem.  Desuden  høres  efter  Schil- 
lers Mening  hans  Skrig  bedre,  netop  fordi  han  sidder  saa 
højt.  Det  sidste  er  en  grov  Fejltagelse  af  Digteren,  som  han 
deler  med  alle  dem,  der  bygger  Tribuner  til  Talere.  Den 
Talende  eller  Raabende  høres  aldrig  bedre  end  naar  han 
befinder  sig  paa  Amfiteatrets  Bund. 

Schiller  sender  saa  endnu  den  færdige  Ballade  til  Bottiger 
for  at  erfare,  om  Intet  i  den  strider  mod  oldgræsk  Skik 
og  Brug.  Det  forekommer  mig,  at  Bottiger  burde  have 
bemærket,  at  Tilskuerne  i  græske  Teatre  ikke  som  i  Digtet 
sad  trængte  op  ad  hinanden  paa  Bænke,  men  paa  Teatrets 
Trin,  at  der  sjældent  existerede  Støtter  under  Scenen  som 
kunde  blive  bristefærdige  ved  Tilskuerskarens  Tryk,  der 
navnlig  aldeles  ikke  knugede  Scenen.  Men  Bottiger  fandt 
Intetsomhelst  at  indvende,  og  Schiller,  der  nu  havde  gjort 
sit  Bedste,  var  beroliget. 

Tilblivelsen  af  Ibykus' s  Traner  er  imidlertid  et  saare 
skønt  Exempel  paa  den  kunstneriske  Alvor  og  Samvittig- 
hedsfuldhed, hvormed  de  to  Digtere  arbejdede  i  Fælles- 
skab ene  og  alene  for  Kunstens  Skyld.  En  Ballade  ind- 
bragte ingen  Penge  og  ringe  Ære  i  Samtiden,  indbragte 
allermindst  den  unævnte  Medarbejder  nogensomhelst  Ære 
eller  Fordel.  Men  saaledes  opstod  et  lille  udadleligt  Værk, 
der  som  Schillers  andre,  i  det  tyske  Folks  Bevidsthed  le- 
vende Ballader  er  et  veltalende  Udtryk  for  sjældent  Helte- 
mod eller  for  hemmelighedsfuld  Retfærdighed. 


89 


XVII 

I  Goethes  samtidige  Ballader  er  der  ingen  Veltalenhed, 
men  noget  langt  bedre,  hvor  de  er  bedst.  I  de  svagere 
som  Der  Schatzgrdber  er  der  Belæring,  gode  Raad  og 
Vink,  udtalte  indtrængende  med  halv  Stemme,  i  en  Stil 
der  er  modsat  Schillers,  som  altid  taler  højt.  Skattegra- 
veren giver   med  dæmpet   Røst  simple  Leveregler  udtrykte 

med  Fynd: 

Tages  Arbeit,  Abends  Gaste! 
Saure  Wochen,  frohe  Feste! 

Et  Mesterværk  af  Teknik  og  skrevet  med  en  fin  Ironi, 
der  behersker  en  malende  Indbildningskraft,  er  Der  Zau- 
berlehriing,  Historien  om  den  gamle  Hexemesters  Elev, 
Dilettanten,  der  i  hans  Fraværelse  vilde  gøre  ham  hans 
Kunster  efter,  men  ikke  formaaede  at  besværge  og  for- 
drive de  Aander,  han  selv  havde  fremmanet.  Dette  er 
alle  efterabende  Klodrianers  Ballade.  Goethe  fandt  Stoffet  i 
Lukians  Løgnercfi  og  har  ben}ttet  det  med  henrivende 
Kunst.  Istedenfor  en  Morterkølle,  der  hos  Lukian  faar 
Befaling  til  at  hente  Vand,  har  Goethe  blot  sat  en  gammel 
Kost  som  Læseren  mere  nærliggende  Genstand. 

Overordentlig  er  Virkningen  af  det  i  hveranden  Strofe 
skiftende  Versemaal,  der  anskueliggør  baade  Hexeriet  og 
Uroen  i  Lærlingens  Sind.  Indhold  og  Form  er  ét,  naar 
Drengen  f.   Ex.  tilraaber  Kosten: 

Stehe,  stehe! 

Denn  wir  haben 

Deiner  Gabe  vollgemessen !   — 

Ach,  ich  merk'  es!  Wehe!  Wehe! 

Hab'   ich  doch  das  Wort  vergessen. 

Den  lille  Cyclus  Der  Edelknabe  und  die  Milllerin,  Der 
Junggeselle  und  der  Miihlbach,  Der  Miillerin  Verrath,  Der 
Mullerin  Reue  er  gratiøs,  erotisk  og  frivol,  skrevet  i  fransk 
Aand,  ligesom  det  centrale  Digt  Der  Mullerin    Verrath  er 


90 

Bearbejdelse  af  en  gammel  fransk  Vise,  hvilken  Goethe 
helt  oversatte  mange  Aar  derefter  i  Wilhehn  Meisters 
Vandreaar  (i.  Bog  5.  Kapitel).  I  Balladen  Der  Milllerin 
Verrath  har  den  tyske  Digter  tilegnet  sig  den  franske 
Teksts  skalkagtige  Frivolitet;  i  den  senere  Oversættelse  er 
Foredraget  noget  vel  tungt  til  det  letfærdige  Indhold. 
Man  sammenligne: 

En  manteau,  manteau  sans  chemise,  Woher  der  Freund  so  friih  und  schnelle, 

Non  qua  l'ami  put  en  manquer;  Da  kaum  der  Tag  in  Osten  graut? 

C'est  que  la  sienne  lui  fut  prise  Hat  er  sich  in  der  Waldkapelle, 

En  lieu  charmant  å  remarquer:  So  kalt  und  frisch  es  ist,  erbaut? 

Surpris  en  cueillant  une  pomme  Es  starret  ihm  der  Bach  entgegen; 

Pomme  de  vingt  ans  au  moulin.  Mag  er  mit  Willen  barfuss  gehn? 

On  l'avait  mis  nu  comme  l'homme  Was  flucht  er  seinen  Morgensegen 

En  le  chassant  de  eet  Eden.  Durch  die  bechneiten  wilden  Hohn? 

Af  den  senere  Oversættelse: 
Gar  wunderlich  von  warmer  Ståtte, 
Wo  er  sich  bessern  Spass  versprach, 
Und  wenn  er  nicht  den  Mantel  hatte, 
Wie  gråsslich  wåre  seine  Schmach! 
So  hat  ihn  jener  Schalk  betrogen 
Und  ihm  das  Biindel  abgepackt; 
Der  arme  Freund  ist  ausgezogen, 
Beinah  wie  Adam  bloss  und  nackt. 

Det  er  lærerigt  for  Indsigten  i  de  to  Venners  Væsen, 
at  paa  samme  Tid  som  Schiller  i  sine  Ballader  forherliger 
det  stolteste  Mod,  der  gentager  sit  Vovestykke  (Der  Tau- 
cher),  den  heltemodige  Troskab,  der  gaar  gennem  Ild  og 
Vand  for  at  opnaa  Korsfæstelse  (Die  Biirgschaft) ,  Ridder- 
lighed, der  udsætter  sig  for  Løvers  og  Tigrers  Kløer,  men 
forsmaar  Lønnen  derfor  (Der  Handschuh),  Kløgt  og  Helte- 
mod i  Forening  med  skøn  Ydmyghed  (Der  Kampf  mit 
dem  Drachen)  Tapperheden,  der  udretter  Stordaad  og  re- 
signerende nøjes  med  Synet  af  den  Elskede  (Ritter  Tog- 
genburg)  kan  Goethe  med  sit  kvindekærere  Naturel  ikke 
slippe  Erotiken,  falder  i  disse  Ballader  nu  og  da  tilbage  til 


91 

sin  Ungdoms  Roccocco-Tone,  og  er  i  de  to  Ballader,  hvor 
han  hæver  sig  højest,  og  højt  over  Schiller,  paany  Erotiker 
om  end  i  den  største  og  reneste  Stil. 

Die  Braut  von  Korinth  og  Der  Gott  U7id  die  Bajadere, 
de  to  ypperste  Ballader,  der  eksisterer  i  det  tyske  Sprog, 
er  begge  frembragte  i  den  første  Halvdel  af  Juni  Maaned 
1797,  og  Goethe  gør  efter  Nedskrivningen  saa  lidet  Væsen 
af  dem,  at  han  i  Brev  til  Schiller  af  10.  Juni  1797,  da 
begge  er  fuldendte,  blot  skemtende  skriver:  »Lev  ret  vel 
og  lad  Deres  Dykker  saa  snart  som  muligt  drukne.  Det 
er  ikke  ilde  at  nu,  da  jeg  bringer  mine  to  Par  i  Ilden  og 
ud  af  Ilden,  De  for  Deres  Helt  har  udsøgt  Dem  det  mod- 
satte Element.« 

Som  Hovedkilde  til  Bruden  fra  Koriyith  har  Goethe 
benyttet  en  Anekdote  af  en  græsk  Samling  Mirakelhistorier, 
skrevne  af  en  Ly  dier  ved  Navn  Flegon,  en  af  Kejser 
Hadrians  frigivne  Trælle.  Denne  udgav  bl.  a.  en  Beskri- 
velse af  Øen  Sicilien  og  fortalte  Hadrians  Liv  og  Bedrifter. 
Af  hans  Bog  om  Miraklerne  er  der  levnet  nogle  Brud- 
stykker og  deriblandt  et  (ganske  sikkert  opdigtet)  Brev  fra 
en  Provinsguvernør  (procurator)  til  en  Embedsmand  ved  det 
kejserlige  Hof: 

Brevet  fortæller,  hvorledes  Filinnion,  Datter  af  Demostratos  og  Cha- 
rito,  skønt  død,  hemmeligt  forener  sig  med  Machates,  hendes  Families 
Gæst.  Ammen  overrasker  dem,  ser  den  unge  Pige  sidde  paa  den  unge 
Mands  Seng,  kalder  af  fuld  Hals  paa  Forældrene,  anmoder  dem  om  at 
staa  op  og  gense  deres  Datter.  Charito  bliver  først  rystet  og  græder,  er- 
klærer saa  Ammen  for  afsindig.  Endelig  gaar  hun  dog  til  Gæsteværelset; 
men  Parret,  som  Ammen  havde  set,  sover  nu  i  Mørke,  og  hun  skimter  kun 
nogle  Klæder  og  en  Profil,  beslutter  derfor  at  komme  igen  næste  Morgen 
og  da  maaske  overraske  sin  Datter.  Men  da  hun  om  Morgenen  vender 
tilbage,  er  den  unge  Mand  alene.  Moderen  udspørger  ham,  og  i  sin  For- 
virring tilstaar  han  da,  at  Filinnion  har  besøgt  ham,  og  at  den  unge  Pige, 
der  længtes  efter  ham,  havde  sagt  til  ham:  »Mine  Forældre  uafvidende 
kommer  jeg  til  dig.«  Som  Vidnesbyrd  forelægger  han  Charito  en  Guld- 
ring, han  har  faaet  af  den  unge  Pige,  og  et  Baand,  hun  ved  sin  Bortgang 
har  glemt  at  knytte  under  sine  Bryster.  Han  maa  love  Moderen  at  vise 
hende  hendes  Datter,  ifald  denne  kommer  igen.  x\lle  venter  hende  da 
næste    Nat.     Hun    kommer    til    den    unge    Mand,    sætter  sig  hos  ham  paa 


92 

hans  Seng,  spiser  og  drikker.  Han  troer  aldeles  ikke  paa,  at  hans  Gæst  er 
død,  men  troer,  at  Nogen  har  berøvet  den  Døde  hendes  Klæder  og  Smykker 
og  solgt  dem  til  denne  unge  Piges  Fader.  —  Forældrene  indfinder  sig  nu, 
genkender  Filinnion,  stumme  af  Forbauselse,  omfavner  hende  saa.  Men 
hun  siger  til  dem:  Min  Moder  og  min  Fader!  Hvor  uretfærdigt  har  I  ikke 
berøvet  mig  de  tre  Dage,  som  jeg  havde  Lov  til  at  tilbringe  i  mine  For- 
ældres Hus  med  vor  Gæst!  I  vil  komme  til  at  beklage  Jer  Nysgerrighed. 
Jeg  vender  tilbage  til  den  Bolig,  der  er  mig  anvist.  Det  er  ikke  uden  en 
Guddoms  Vilje  at  jeg  er  kommet  herhen.  —  Og  hun  falder  død  til 
Jorden. 

Brevskriveren  beretter,  at  han  selv  har  ladet  Graven  aabne,  har  fundet 
den  tom,  men  i  den  en  Jernring  og  en  Guldskaal,  som  Filinnion  den  første 
Nat  havde  faaet  af  Machates.  Den  unge  Piges  Lig  laa  i  Forældrenes 
Kammer.     Den  unge  Mand  dræbte  sig  derefter  af  Sorg. 

Som  man  ser  giver  denne  Fortælling  det  blotte  Raastof 
til  Digtet.  Dets  Ide,  Protesten  mod  Askesens  Moral,  mod 
den  unge  Piges  Klostergivning,  findes  ikke,  end  mindre  den 
dybe  og  vilde  Patos,  det  mægtige  Sving,  hvori  begge  Ho- 
vedpersoners sjælelige  Tilstand  er  sat.  Allermindst  den 
underfulde  Kunst,  hvormed  her  Strofen  er  komponeret,  idet 
den,  som  det  nu  oftere  og  oftere  finder  Sted  hos  Goethe, 
i  sin  første  Halvdel  har  Alvorens  Værdighed  og  Ro,  i  sin 
sidste  Halvdel  Lidenskabens  ildfulde  Hast. 

Da  mere  end  ti  Aar  forinden,  i  1788,  Schiller  skrev  sit 
Digt  Grækenlands  Guder  udtrykte  han  nøje  den  Stemning, 
der  nu  havde  bemægtiget  sig  Goethe.    Hos  Schiller  hed  deti 

Finstrer  Ernst  und  trauriges  Entsagen 
War  aus  eurem  heitern  Dienst  verbannt, 
Glucklich  soliten  alle  Herzen  schlagen, 
Denn  Euch  war  der  Gliickliche  verwandt. 
Damals  war  nichts  heilig  als  das  Schone  .  ,  . 

Alle  jene  Bltiten  sind  gefallen 
Von  des  Nordens  schauerlichem  Wehn; 
Einen  zu  bereichern  unter  allen, 
Musste  diese  Gotterwelt  vergehn. 


93 

Hos  Goethe  hedder  det: 

Und  der  alten  Gotter  bunt  Gewimmel 
Hat  sogleich  das  stille  Haus  geleert. 
Unsichtbar  wird  Einer  nur  im  Himmel 
Und  ein  Heiland  wird  am  Kreuz  verehrt, 
Opfer  fallen  hier, 
Weder  Lamm  noch  Stier, 
Aber  Menschenopfer  unerhort. 

Sorgen  over  de  gamle  Guders  Nederlag  er  hos  Schiller 
saa  dyb  og  ægte  som  hos  Goethe.  Men  hans  Digt  er  ec 
Tankedigt,  underligt  livsfjernt  og  virkelighedsfjernt.  Skønt 
det  priser  Sanseverdenen,  er  der  ikke  et  eneste  Aandepust 
af  levende  Sanselighed  deri.  Hvilket  uforglemmeligt  Ud- 
tryk har  derimod  Goethe  her  givet  den  ildfulde  Attraa: 

Heftig  fasst  er  sie  mit  starken  Armen 

Von  der  Liebe  Jugendkraft  durchmannt: 

Hoffe  doch  bei  mir  noch  zu  erwarmen, 

Wårst  du  selbst  mir  aus  dem  Grab  gesandt! 

Wechselhauch  und  Kuss! 

Liebesliberfluss! 

Brennst  du  nicht  und  fiihlest  mich  entbrannt? 

Liebe  schliesset  fester  sie  zusammen 
Thrånen  mischen  sich  in  ihre  Lust; 
Gierig  saugt  sie  seines  Mundes  Flammen 
Eins  ist  nur  im  Andern  sich  bewusst  .  .  . 

Da  Wolfgang  Menzel  i  Begyndelsen  af  det  19.  Aar- 
hundrede  blev  toneangivende  i  tysk  Literatur  og  hos  Goethe 
opdagede  tre  Slags  personlig  P'orfængelighed  og  seks  Slags 
Vellysttilbøjeligheder,  saa  han  i  Bruden  fra  Korinth  »Ud- 
trykket for  den  Vellyst,  der  attraar  Lig,  den,  der  endog 
i  Gravens  Rædsler  søger  Nydelsens  Forraadnelsessmag  i 
Boleriet  med  smukke  Spøgelser«.  Men  endog  denne  Kri- 
tiker fandt  et  Publikum  og  denne  Art  af  Kritikere  finder 
altid  et,  der  er  saa  imbecilt  som  de  selv,  og  beundrer  dem 
for  deres   »Sædelighed«. 

Bruden  fra  Korinth  er  en  Ballade  paa  28  Strofer  uden 


94 

derfor  at  være  lang.  Snarere  virker  den  ved  sit  hastige 
Tempo,  sin  hurtige  Puls,  som  kort.  Den  er  saa  dejlig,  at 
man  læser  den  atter  og  atter,  som  Maleri  saa  fuldendt, 
som  Lyrik  saa  fyrig,  som  Livsanskuelse  saa  kæk  og  klar, 
at  den  hører  til  de  evige  Kunstværkers  ikke  talrige  Gruppe. 

Et  Sidestykke  til  den  og  ganske  af  samme  Rang  er  den 
samtidigt  skrevne  Legende  Der  Gott  und  die  Bajadere\ 
denne  Ballade  er  kortere  og  mere  sammentrængt,  har  kun 
ni  Strofer.    Men  ogsaa  den  er  skrevet  for  Evigheden. 

Stoffet  tog  Goethe  fra  « Sonnerats  Reise  nach  Ostindien 
und  China  in  den  Jahren  1774 — 1781.«  Men  derpaa  ligger 
ingen  Vægt.  Dette  Vidunder  af  Poesi  er  helt  og  holdent 
hans  eget  Værk.  Paa  forbavsende  Goethe'sk  Maade  har 
han  her  behandlet  et  i  sit  Væsen  rent  Schillersk  Æmne, 
skildret  hvad  Schiller  altid  med  Forkærlighed  besang,  den 
Heroisme,  der  frivilligt  og  begejstret  gaar  i  en  kvalfuld 
Død,  men  det  er  hos  ham  en  Kvinde,  ikke  som  i  Der 
Taucher  eller  i  Die  Bilrgschaft  en  Mand,  der  søger  Døden, 
og  Aarsagen  er  her  en  Elskovslidenskab,  der  paa  samme  Tid 
er  luende  Sansegløden  og  ubetinget  Hengivenhed.  Var  der 
noget,  Schiller  ikke  kunde  fremstille  troværdigt,  saa  var 
det  en  elskende  Bajadere,  og  var  der  noget,  hvis  Fremstil- 
ling syntes  at  ligge  for  Schiller,  ikke  for  Goethe,  saa  var 
det  den  Entusiasme,  der  søger  Selvtilintetgørelsen,  springer 
i  Luer  for  ikke  at  overleve.  Men  Goethe  har  magtet  Æmnet 
og  magtet  det  uden  Anstrengelse,  raffaelisk,  med  legende 
Lethed. 

Jeg  har  ikke  Ord  til  at  sige,  i  hvor  høj  Grad  jeg  be- 
undrer Strofens  Komposition,  der  er  sindrigere  end  en 
Sonets  og  anderledes  original,  ligesom  den  kun  passer  for 
dette  Stof  og  for  intet  andet.    Man  tage  som  Exempel  denne : 

Bei  der  Bahre  stiirzt  sie  nieder, 
Ihr  Geschrei  durchdringt  die  Luft: 
Meinen  Gatten  will  ich  wieder! 
Und  ich  such'  ihn  in  der  Gruft. 
Soli  zu  Asche  mir  zerfallen 
Dieser  Glieder  Gotterpracht  ? 


95 

Mein !    er  war  es,   mein  vor  Allen ! 

Ach  nur  eine  siisse  Nacht! 
Es  singen  die  Priester:    Wir  tragen  die  Alten. 
Nach  langem  Ermatten  und  spatem  Erkalten, 
Wir  tragen  die  Jugend,  noch  eh'  sie's  gedacht. 

Det  har  altid  forekommet  mig  særlig  virksomt,  at  de 
Trochæer,  i  hvilke  Strofens  første  otte  Linjer  er  holdte, 
bestandig  ligesom  slaar  over  i  Anapæster.  Men  rent  over- 
vældende er  det  Mesterskab,  hvormed  i  disse  ni  Strofer  de 
tre  Slutningslinjer  afvexlende  fortæller,  danser,  maler,  for- 
klarer, kysser,  skriger,  orgler,  drøner  og  flyver. 


xvm 

Ringere  Vægt  ligger  der  paa  de  enkelte  satiriske  Digte, 
Goethe  paa  dette  Tidspunkt  skriver,  Musen  und  Grazien  in 
der  Mark  mod  en  vis  nu  aldeles  glemt  Schmidt  von  Wer- 
neuchen,  og  Der  Chinese  in  Rom,  en  iøvrigt  vittig  Satire 
over  Jean  Paul. 

Det  førstnævnte  Digt  har  mest  Interesse  derved,  at  det 
er  et  af  de  talrige  Kendetegn  paa  Goethes  Uvilje  mod 
Aanden  fra  Mark  Brandenburg,  Berliner  Aanden.  Goethes 
Forhold  til  Prøjsen  var  alt  andet  end  hjerteligt.  Allerede 
i  Den  evige  Jøde  findes  et  Udfald  imod  Berlin: 

Hier  ist  des  Landes  Mittelthron. 
Gerechtigkeit  und  Religion 
Spedieren  wie  der  Selzerbrunn 
Petschirt  ihren  Einfluss  ringsherum. 

I  Fuglene  forekommer  denne  Spydighed  mod  den  prøj- 
siske Ørn:  «I  Norden  næres  nu  den  største  Ærefrygt  for 
Ørnens  Billed;  overalt  ser  I  det  opstillet  og  alle  Folkeslag 
bøjer  sig  for  det,  selv  om  det  er  malt  eller  udskaaret  af 
den  usleste  Fusker.  Sort,  med  Krone  paa  Hovedet,  strækker 
den   en    rød   Tunge   ud   af  Næbbet   og   viser   et   Par   altid 


96 

beredvillige  Kløer  ....  Ingen  føler  sig  ret  vel,  der  ser 
paa  den».  —  Under  Goethes  eneste  Ophold  i  Berlin  et  Par 
Dage  med  Karl  August  i  Maj  1778  befandt  han  sig  der 
saa  ilde  tilmode,  at  han  indtil  sin  Død  aldrig  lod  sig  over- 
tale til  Gentagelse  af  Besøget.  Han  skriver  19.  Maj  1778 
fra  Berlin  til  Charlotte  von  Stein:  «Saa  meget  kan  jeg  sige: 
Jo  større  Verden  er,  desto  fælere  bliver  Farcen  og  jeg  kan 
sværge  paa,  at  ingen  Uanstændighed  eller  Æselsagtighed  i 
Hanswurstiader  er  saa  væmmelig  som  de  Stores,  de  Mellem- 
stores og  de  Smaas  Væsen  imellem  hverandre*.  Misstem- 
ningen er  saa  varig  at  endnu  30.  Oktober  1809  skriver 
Goethe  til  Zelter:  «Jeg  idetmindste  tilbringer  endnu  be- 
standig mine  Dage  i  Weimar  og  Jena,  et  Par  Smaabyer, 
som  Gud  hidtil  har  bevaret,  skønt  de  ædle  Prøjsere  længst 
gerne  havde  ødelagt  dem  paa  den  ene  eller  den  anden  Maade». 

Som  et  Udslag  af  denne  Uvilje  mod  Berliner-Aanden 
maa  Goethes  aarelange  Fejde  mod  Nicolai  betragtes,  thi 
han  stod  for  Goethe  som  denne  Aands  Repræsentant,  og 
som  Udslag  af  denne  Uvilje  er  det  ogsaa  alene  begribeligt, 
at  en  Digter  af  denne  Rang  har  polemiseret  mod  en  Digter 
af  F.  W.  A.  Schmidt's. 

Under  Titlen  Muser  og  Gratier  i  Mark  Brandetiburg 
parodierede  han  en  af  Boghandler  C.  Spener  i  Berlin  1795 
udgivet  Kalender  der  Musen  und  Grazien,  der  udkom  som 
Fortsættelse  af  den  tidligere  af  F.  W.  A.  Schmidt  og  I.  C. 
Bindemann  offenliggjorte  Neuer  Berliner  Musenahnanach. 
Goethe  opnaaede,  at  den  arme  Pastor  Schmidt  for  Frem- 
tiden gjaldt  for  Plathedens  og  den  altfor  ligefremme  Natur- 
ligheds Digter  —  ifald  dette  kan  kaldes  et  Resultat.  Ofte 
anføres  jo  endnu  de  ironiske  Slutningsord  af  Goethe  s  Digt: 

Wir  sind  bieder  und  natiirlich, 
Und  das  ist  genug  gethan. 

Men  var  det  Goethe  værdigt  at  angribe  en  lille  ube- 
tydelig gejstlig  Poet,  der  ikke  gjorde  noget  Menneske  For- 
træd og  hvis  Vers  tilmed  ingenlunde  var  synderligt  ringere 
end   de   Digte   af  hans    Forbilled    og   Mester   Voss,    hvilke 


97 

Goethe  Aaret  efter  selv  gav  en  stærk  og  ufortjent  Ros? 
I  1889  udgav  Ludwig  Geiger  under  den  Titel,  Goethes 
berømte  Digt  bærer,  et  Udvalg  af  Schmidts  latterliggjorte 
Digte,  og  det  viste  sig,  at  de  ikke  paa  nogen  Maade  var 
værre  end  Digte  er  flest. 

Der  C  kinese  in  Rom,  Satiren  over  Jean  Paul,  er  en 
halv  Snes  Linjer  i  Distichon-Form,  som  Goethe  skrev,  irri- 
teret over  en  efter  hans  Mening  « arrogant »  Ytring  af  Richter 
i  et  Privatbrev  til  Knebel.  Kineseren  finder  i  Rom  alle 
Bygninger  tunge  og  plumpe.  Han  havde  haabet  der  at 
forefinde  smaa  Søjler  af  Træ,  Telttage,  Snitværk  og  For- 
gyldning. —  Forklarende  tilføjer  Goethe  lidt  prosaisk,  at 
man  heri  kan  se  et  Sindbillede  paa  mangen  Sværmer,  der 
sammenligner  sit  luftige  Hjernespind  med  den  solide  Naturs 
evige  Tæppe,  og  kalder  det  Sunde  sygt  for  selv,  syg,  at 
kunne  kalde  sig  sund. 

Den  stakkels  Jean  Paul  kunde  ikke  for,  at  han  var  ble- 
ven opstillet  som  en  Art  Modpave  mod  Goethe  af  Folk,  der 
hadede  denne  mere  end  de  elskede  Jean  Paul.  Han  havde 
ved  sine  Skrifter  vundet  Venner  og  Velyndere  i  selve 
Weimar.  Wieland  skattede  ham  højt  og  kaldte  ham  den 
tyske  Yorick  og  den  tyske  Rabelais.  Sammenligningen  med 
Sterne  har  unegteligt  mere  paa  sig  end  den  med  den  store 
franske  Munk  og  Læge. 

Herder  gav  ham  Lovord.  Mænd  som  Knebel  og  Ein- 
siedel  havde  hans  Bøger  til  Yndlingslæsning.  Den  af  Schiller 
forladte  Charlotte  von  Kalb  skrev  ham  til  med  glødende 
Begejstring,  kaldte  ham  1796  til  sig  i  Weimar,  og  saasnart 
han  i  Juni  var  ankommen,  følte  han  i  hendes  Nærhed  en 
overvældende  Henrykkelse.  Da  Charlotte  stod  Herder  nær, 
fulgte  det  af  sig  selv,  at  Richter  nærmest  sluttede  sig  til 
denne.  Om  saa  blot  af  den  Grund  stillede  Schiller  og 
Goethe  sig  køligt  til  den  Nyankomne;  thi  Herder  og  Wie- 
land dannede  nu  i  Enkehertugindens  Slot  et  Slags  Bihof  til 
Karl  Augusts,  hvor  man  i  Samtalerne  mest  var  sysselsat 
med  at  rakke  ned  paa  Goethe  og  Schiller.  Herder  var  af 
Skinsyge  paa  Venskabet   mellem   de    to    bleven   overmaade 

G.  Brandes :  Wolfgang  Goethe.  7 


98 

bitter.  Men  ganske  fraset  disse  personlige  Forhold  kunde 
en  saa  stilløs  Skribent  som  Richter  umuligt  bestaa  for  Dios- 
kurernes  Domstol.  Blot  den  Omstændighed,  at  han  spæk- 
kede sine  Romaner  med  løse  Indfald  og  paradoxale  Lignelser 
som  han  samlede  sammen  i  Notebøger  til  fremtidigt  Brug, 
maatte  virke  afskrækkende  paa  dem.  Til  egentlig  Uvilje 
fra  Goethes  Side  var  der  dog  ingen  Grund.  Og  Inderlig- 
heden i  Jean  Pauls  Sind  havde  vel  fortjent  et  venligt  eller 
anerkendende  Ord  fra  de  to  Stores  Side.  Thi  som  Borne 
ved  Richters  Død  skrev  om  ham:  «I  Landene  tælles  kun 
Byerne,  i  Byerne  kun  Taarnene,  Templerne  og  Paladserne; 
i  Husene  deres  Herrer,  i  Folkeslagene  Partierne,  i  disse 
deres  Anførere  ....  Ad  snevre,  tilgroede  Veje  søgte  Jean 
Paul  den  oversete  Landsby.  Han  tallte  i  Folket  Menneskene, 
i  Byerne  Tagene,  og  under  hvert  Tag  hvert  Hjerte ». 

Det  synes  imidlertid  som  om  ikke  blot  Jean  Pauls  Form- 
løshed men  hans  ubestemte  politiske  Frisind,  hans  over- 
drevne Tro  paa  det  politiske  Fremskridts  Hurtighed,  har 
gjort  Goethe  led  ved  hans  Væsen  som  ved  hans  Kunst. 


XIX 

Rimeligvis  har  Goethe  i  Guden  og  Bajaderen  havt  Chri- 
stiane i  sine  Tanker.  Den  Forkastelse,  der  rammer  Baja- 
deren som  ikke  ægteviet  til  den  Døde,  Ordene  «Nur  die 
Gattin  folgt  dem  Gatten*  henleder  Læserens  Forestilling 
paa  hende. 

I  samme  Versemaal  som  Der  C  kinese  in  Rom  skrev 
Goethe  paa  dette  Tidspunkt  en  hel  Række  mindre  Digt- 
ninge, der  alle  har  deres  Udspring  i  hans  huslige  Lykke 
med  Christiane. 

I  Digtet  Der  neue  Pausias  und  sein  Blumenmådchen 
har  han  for  at  skjule  den  ellers  nærliggende  Hentydning  til, 
at   Christiane   havde   været   Arbejderske   paa   en   Blomster- 


99 

fabrik,  henlagt  Handlingen  til  det  gamle  Hellas,  og  over 
Digtet  har  han  sat  et  Citat  af  Plinius  hvori  det  hedder: 
«Pausias  fra  Sikyon,  Maleren,  var  som  Yngling  forelsket  i 
sin  Medborgerinde,  Glykere,  der  havde  stor  Opfindsomhed 
til  at  binde  Blomsterkranse.  De  kappedes,  og  han  malte 
Blomster  af  stor  Forskellighed;  endelig  malte  han  sin 
Elskede,  siddende,  sysselsat  med  en  Krans, »  I  Dialogform 
er  her  begges  første  Bekendtskab  forherliget,  og  hendes 
beskedne  Færdighed  paa  Fabriken  lovprist  som  Evne  til  «at 
digte  og  male  med  Blomster«.  Maaden,  hvorpaa  de  lærer 
hinanden  at  kende,  er  omdigtet,  og  tildigtet  er  en  Strid, 
hvorunder  Pausias  beskytter  Pigebarnet  mod  en  paatrængende 
Tølper,  vinder  hendes  Taknemmelighed  og  hende  selv. 

Anledning  til  Digtet  Amyntas  gav  Synet  af  et  Æbletræ, 
omvundet  med  Vedbend,  som  slog  Goethe  paa  hans  tredie 
Schweizerrejse,  i  September  1797.  Dette  Syn  mindede  ham 
om  Maaden,  hvorpaa  Christiane  havde  omslynget  hans  Liv 
og  draget  Næring  af  ham,  men  tillige  om,  at  hun  var  bleven 
ham  uundværlig. 

Amyntas  retter  dette  Digt  til  sin  Læge  Nikias  (der  er 
en  Læge  af  det  Navn  i  Theokritos'  ellevte  Idyl)  og  vi  for- 
staar,  at  Nikias  har  anbefalet  Amyntas  Afholdenhed  overfor 
den  Elskede,  da  Samlivet  med  hende  har  havt  fordærvelige 
Følger:  Amyntas  har  slet  ingen  Kræfter  mer  til  aandeligt 
Arbejde.  Men  han  bønfalder  Lægen  om  ikke  at  kræve 
saa  streng  en  Kur  anvendt,  og  sammenligner  sig  med  Æble- 
træet, der  bad  om  at  maatte  beholde  Vedbenden,  da  man 
begyndte  stykkevis  at  afrive  den: 

Nahrung  nimmt  sie  von  mir;   was  ich  bediirfte,  geniesst  sie; 

Und  so  saugt  sie  das  Mark,  sauget  die  Seele  mir  aus, 
Nur  vergebeus  nåhr'   ich  mich  noch;  die  gewaltige  Wurzel 

Sandet  lebendigen  Safts  ach  nur  die  Hålfte  hinauf  .... 
Nichts  gelangt  zur  Krone  hinauf,  die  åussersten  Wipfel 

Dorren,  es  dorret  der  Ast  iiber  dem  Bache  schon  hin 
Ja  die  Verråtherin  ist's!    sie  schmeichelt  mir  Leben  und  Giiter, 

Schmeichelt  die  strebende  Kraft,  schmeichelt  die  Hoffnung  mir  ab  ...  . 
Siiss  ist  jede  Verchwendung ;  o  lass  mich  der  schonsten  geniessen! 

Wer  sich  der  Liebe  vertraut,  halt  er  sein  Leben  zu  Rath  ? 


lOO 

Ligeledes  om  Christiane,  men  paa  friskere  og  mindre 
pinlig  Maade  handler  de  37  Disticha,  der  i  den  lille  Sam- 
ling Vier  Jahreszeiten  findes  under  Overskriften  Sommer. 
Her  er  i  et  enkelt  Distichon  hele  Hemmeligheden  ved 
Goethes  Forbund  med  Christiane  nedlagt: 

Neigung  besiegen  ist  schwer;  gesellet  sich  aber  Gewohnheit 
Wurzelnd,  allmahlich  zu  ihr,  uniiberwindlich  ist  sie. 

De  fleste  af  disse  Smaavers  handler  om  Glæden  ved 
Linjer  fra  den  Elskedes  Haand,  ved  Elskov  og  ved  Kys. 
Enkelte  af  dem  er  dybsindige,  særligt  to.  Dette  første,  der 
røber,  at  Goethe  til  Tider  har  havt  Tvivl  om  den  Elskedes 
Troskab,    men   som   samtidigt  priser  Illusionens  Betydning: 

Sie  entziickt  mich,  und  tåuscht  mich  vielleicht.    O  Dichter  und  Sanger, 
Mimen!    lerntet  Ihr  doch  meiner  Geliebten  was  ab! 

Og  dette,  der  trøster  for  Skønhedens  Forgængelighed 
ved  Fremhævelse  af  det  Forgængeliges  Skønhed: 

Warum  bin   ich  vergånglich_,   o  Zeus?    So  fragte  die  vSchonheit. 
Macht  ich  doch,  sagte  der  Gott,  nur  das  Vergangliche  schon. 

Endelig  er  ogsaa  til  Christiane  rettet  den  smukke  Elegi 
Metamorphose  der  Pflanzen,  i  hvilken  Goethe  har  forsøgt 
paa  den  let  fatteligste  Maade  at  forklare  hende  sin  Grundidé 
om  Lovene  for  Plantens  Udvikling  og  Forvandling,  og  i 
hvilken  Alt  tilsidst  ender  med  en  personlig  Henvendelse 
til  hende,  idet  Plantens  Formskifte  opfattes  som  et  Billede 
paa  Formskiftet  i  deres  indbyrdes  Forhold: 

O  gedenke  denn  auch,  wie  aus  dem  Keim  der  Bekanntschaft 
Nach  und  nach  in  uns  holde  Gewohnheit  entspross, 

Freundschaft  sich  mit  Macht  in  unserm  Innern  enthiillte, 
Und  wie  Amor  zuletzt  BlUthen  und  Fnichte  gezeugt. 

Det  kan  da  ikke  negtes,  at  Christianes  ydmyge  Skik- 
kelse har  faaet  sit  Æreminde  i  Goethes  Digte  saa  godt  som 
de  mere  glimrende  og  finere  dannede  Kvinder,  der  modtog 
hans  Hyldest. 


lOI 


XX 


I  disse  Aar  gik  Goethe  mere  og  mere  op  i  Hellenismen. 
Som  en  halv  Snes  Aar  derefter  Thorvaldsen  ikke  kunde 
forestille  sig  sin  Kunst  øvet  anderledes  end  saadan,  at 
Æmnet  saa  vidt  muligt  var  græsk  og  Kostymet  endog  ved 
moderne  Æmner  antikt,  saaledes  stræbte  Goethe  nu  at 
føle  og  digte  som  en  Oldtids-Hellener.  Han  fornam  ikke 
det  Selvmodsigende  deri.  De  Homeriske  Digtere  havde  jo 
ikke  stræbt  at  frembringe  som  man  tre  tusind  Aar  tidligere 
følte  og  skrev. 

Hvad  der  i  Goethes  unge  Dage  havde  draget  ham  til 
Homer,  var  den  simple  Naturlighed,  han  dengang  troede 
at  finde  hos  ham.  Nu  efter  Rejsen  til  Italien  og  Samlivet 
med  Schiller  fandt  han  i  de  Homeriske  Digte  de  højeste 
Love  for  poetisk  Fremstillingskunst.  Han  havde  ikke  før 
havt  Mod  til  at  kappes  med  Homer.  Men  efter  at  F.  A. 
Wolf  i  1795  havde  udgivet  sine  Prolegomena,  der  søgte  at 
opløse  saavel  Illadens  som  Odysseens  Enhed  i  forskellige 
Rhapsodier,  og  efter  at  Goethes  oprindelige  Modstand  mod 
Ideen  var  bleven  overvundet,  fandt  han  det  ikke  mere  for- 
masteligt  at  kappes  med  de  enkelte  Homeriske  Sangere, 
og  i  Elegien  Hermann  jind  Dorothea  hyldede  han  Wolf  og 
kaldte  sig  selv  den  sidste  Homeride: 

Erst  die  Gesundheit  des  Mannes,  der  endlich  vom  Namen  Homeros 
Kiihn  uns  befreiend  uns  auch  ruft  in  die  voliere  Bahn! 

Denn  wer  wagte  mit  Gottern  den  Kampf?  und  wer  mit  dem  Einen? 
Doch  Homeride  zu  sein,  auch  nur  als  letzter,    ist  schon. 

I  Slutningen  af  December  1797  studerede  Goethe  da 
ivrigt  Iliaden,  fordi  det  forekom  ham,  at  der  mellem  den 
og  Odysseen  var  Plads  for  endnu  et  episk  Digt,  som  det 
vilde  være  fristende  at  skrive.  Dette  skulde  frembringes 
ganske  i  Illadens  Aand.  Saa  ringe  Jean  Paul  Friedrich 
Richter  end  er  mod  Goethe,  det  var,  naar  Alt  kommer  til 
Alt,  naturligere  at  skrive  Leben,  Tod  und  Ehesta^id  des 
Arnienadvokaten  Siebenkds,  (en  humoristisk  Historie  om  en 


102 

stakkels  Advokat  i  Samtiden,  der  bliver  Bigamist,  da  han 
har  ladet  død  for  at  blive  af  med  sin  Kone)  end  at  gøre  et 
Forsøg  paa  at  digte  « ganske  i  Illadens  Aand». 

Man  kan  af  enkelte  Goethe 'ske  Ytringer  skimte  hvad 
hans  Epos  om  Achilles'  Død  skulde  have  til  Indhold:  Achilles 
véd,  at  hans  Død  er  nærforestaaende,  men  han  forelsker 
sig  i  den  trojanske  Prinsesse  Polyxena  og  glemmer  over 
sin  Lidenskab  sin  Skæbne.  —  Derimod  véd  vi  nutildags 
ikke,  om  efter  Goethes  Plan  Achilles  skulde  finde  Gen- 
kærlighed,  stræbe  at  undgaa  den  ham  spaaede  Død  for 
Troja  ved  Flugt  med  Polyxena,  og  denne  da  dræbe  sig  af 
Sorg  over  hans  Død,  eller  om  Polyxena  skulde  lade  Achilles' 
Kærlighed  uigengældt  og  forraade  ham  til  Troerne,  hvor- 
efter han  falder  for  Paris's  Pil. 

Schiller  gav  forgæves  Goethe  det  gode  Raad,  slet  ikke 
at  tage  Homer  til  Forbilled,  men  forme  Stoffet  i  Overens- 
stemmelse med  sit  eget  Naturel.  Goethe  tilstræbte  —  bl.  a. 
ved  Anvendelse  af  Homeriske  Tillægsord  —  den  størst 
muHge  Lighed  med  græsk  Oldtidsdigtning.  Han  fik  imid- 
lertid, da  han  efter  lang  Betænkning  endelig  begyndte  Ud- 
førelsen, kun  første  Sang  af  Achilleis  færdig.  Den  nedskreves 
i  Marts  og  April  1799.    Senere  rørte  han  aldrig  ved  Æmnet. 

Denne  første  Sang  skildrer  til  Indledning,  hvorledes 
Achilles  ved  Havets  Kyst  lader  opføre  en  mægtig  Gravhøj 
for  Vennen  Patroklos,  hvis  Baal  netop  er  udbrændt,  og 
tillige  for  sig  selv.  Vi  henføres  saa  til  Gudernes  Boliger, 
hvor  Here  spotter  sin  Søn  Hefaistos  for  den  Flid  han  har 
anvendt  paa  Achilles'  Vaaben,  da  dennes  Dødsdag  dog  nu 
er  nær,  og  hvor  hun,  da  Thetis  giver  sin  Kval  til  Kende 
over  den  Skæbne,  der  snart  vil  ramme  Sønnen,  ogsaa  over- 
vælder denne  med  Haan,  desuden  med  skinsygt  Had  paa 
Grund  af  den  Lidenskab,  hun  engang  har  vakt  hos  Zeus. 
Da  denne  siger  nogle  forsonende  Ord,  begynder  Here  en 
formelig  Skændescene.  Dog  Pallas  Athene  træder  frem, 
retter  Ordet  til  Gudinden,  og  tilstaar  at  mere  end  nogen 
af  Fortidens  og  Nutidens  Helte  ligger  Achilles  hende  paa 
Hjerte,  hvad  der  jo  undrer  lidt,  da  man  hidtil  havde  troet,  at 


I03 

særlig  Odysseus  var  hendes  Yndling.    Det  er  Pallas  en  Sorg 
at  Achilles  skal  dø  saa  ung: 

Ach,  und  dass  er  sich  nicht,  der  edle  Jiingling,  zum  Manne 
Bilden  soli!    Ein   fiirstlicher  Mann  ist  so   notig  auf  Erden. 

Da  Achilles  staar  nederst  i  Graven  ligesom  paa  et  Bægers 
Bund,  medens  Myrmidonerne  ophober  Jorden  rundt  om, 
træder  Pallas  i  Skikkelse  af  Achilles'  Ven  Antilochos  hen 
til  ham  og  begynder  en  hjertelig  Samtale  for  at  opmuntre 
ham  til  at  se  sin  Skæbne  under  Øjne  uden  Fortvivlelse. 
Da  Achilles  beskedent  og  fattet  har  udtalt,  at  engang  i 
Fremtiden  vil  vistnok  mangen  Forbisejlende,  der  ser  denne 
Høj,  sige:  <Dér  ligger  ingenlunde  den  Ringeste  af  Achaierne 
begravet*,  svarer  hun  ham  med  Entusiasme: 

«Nein,   so  redet  er  nicht,  >   versetzte  heftig  die  Gottin; 
»Sehet,  >   ruft  er  entziickt,  vo^i   fem  den  Gipfel  erblickend, 
»Dort  ist  das  herrliche  Mal  des  einzigen  grossen  Peliden 
Den  so  friihe  der  Erde  der  Moiien  Willkiir  entrissen.« 

Og  hun  priser  ham  lykkelig,  at  han  saa  ung  skal  gaa 
bort: 

Ja,  soweit  nur  der  Tag  und  die  Nacht  reicht,  siehe  verbreitet 
Sich  dein  herrlicher  Ruhm,  und  alle  Volker  veiehren 
Deine  treffende  Wahl  des  kurzen  riihmlichen  Lebens. 
Kostliches  hast  Du  erwåhlt.    Wer  jung  die  Erde  verlassen, 
Wandelt  auch  ewig  jung  im  Reiche  Persephoneia's, 
Ewig  erscheint  er  jung  den  Kiinftigen,  ewig  ersehnet. 

Athene  vender  tilbage  til  sin  Trøst,  at  altid  vil  Achilles' 
Navn  klinge  fra  Sangernes  Læber ;  hans  Ry  vil  blive  saa  stort, 
at  andre  tapre  Mænds  forsvinder  i  Sammenligning  med  hans. 
Til  Svar  priser  Achilles  saa  Venskabet  som  vakre  Mænds 
bedste  Tilfredsstillelse,  og  i  de  Vendinger,  han  bruger,  er 
det  —  synes  mig  —  tydeligt,  at  Goethe  her  har  tænkt  paa 
Schiller  og  paa  den  Glæde,  han  har  af  dennes  Haandtryk 
nu,  da  Xenie-Kampen  er  overstaaet.    Achilles  siger: 

Denn  mir  ward  auf  der  Erd  nichts  Kostlichers  jemals  gegeben 
Als  wenn  mir  Ajax  die  Hånd,   der  Telamonier,  schiittelt, 
Abends  nach  geendigter  Schlacht  und  gewaltiger  Miihe 
Sich  des  Siegs  erfreuend  und    niedergemordeter  Feinde. 


104 

Hvad  Versificationen  angaar,  er  den  i  sin  Helhed  Goethe 
aldeles  værdig.  Men  hvor  lidet  disse  antike  Versemaal  i 
Virkeligheden  laa  for  den  store  tyske  Digter,  røber  et  en- 
kelt saa  grueligt  Hexameter  som  dette: 

Wilder  Amazonen  zum  Todeskampfe  heranfuhrst. 

Der  er  blevet  gjort  meget  Væsen  af  at  Goethe  i  Her- 
mann und  Dorothea  oprindeligt  havde  skrevet  det  følgende 
Vers  med  det  und,  der  ødelægger  det: 

Ungerecht  bleiben  die  Månner,  [und]  die  Zeiten  der  Liebe  vergehen. 

og  man  har  tidt  fortalt  det  humoristiske  Svar,  som  Goethe 
gav  den  yngre  Voss,  der  gjorde  ham  opmærksom  paa 
Fejlen:  »Lass  die  siebenfiissige  Bestie  stehenU  Senere 
strøg  han  dog  det  umulige  und.  Men  denne  Skødesløshed 
er  af  saare  ringe  Vægt  i  Sammenligning  med  den  paafal- 
dende  Mangel  paa  Sans  for  Versets  Harmoni,  som  gør  sig 
gældende  her,  hvor  Ordet  Amazonen  maa  udtales  med  to 
falske  Betoninger,  med  Tryk  paa  ma  og  paa  7ien  for  at 
noget,  der  ligner  et  Hexameter,  skal  komme  ud  deraf 


XXI 

Igennem  alle  de  Aar,  Goethes  Samliv  med  Schiller 
varer,  ser  vi  ham  optaget  af  Experimenter  og  Grublerier 
over  Farvernes  Væsen,  Goethe  gik  igennem  Livet  med 
aabne  Øjne,  og  som  han  stadigt  var  sysselsat  med  Iagt- 
tagelser af  Vejrligt  og  forskelligartede  Skyformationer,  saa- 
ledes  var  Farvernes  Verden  tidligt  bleven  en,  hvor  han 
følte  sig  hjemme,  han,  der  altid  var  gaaet  ud  og  ind  hos 
Malere  i  deres  Atelier' er,  selv  bestandigt  havde  tegnet  og 
malt,  og  nu  senest  i  Italien  havde  fordybet  sig  i  ældre  og 
nyere  Malerkunst  med  en  Iver  som  ingensinde  før,   medens 


lO: 


samtidigt  —  som  han  minder  om  i  §  4  af  sine  første 
Beitrdge  zur  Optik  —  Italiens  Natur  aabenbarede  hans 
Øjne  en  »eventyrlig«   Farveharmoni. 

Han  havde  allerede  som  ung  Student  i  Leipzig  været 
Vidne  til  Winklers  optiske  Forsøg,  der  foretoges  i  Tilslut- 
ning  til  Newtons  Lære.  I  Italien  havde  han  særlig  syssel- 
sat sig  med  Malerkunstens  tekniske  Side.  Han  havde  ud- 
spurgt Malerne  om  de  kendte  vejledende  Love  for  Farve- 
givning.  De  havde  rystet  paa  Hovedet.  Angelica  Kaufmann 
havde  paa  hans  Anmodning  foretaget  koloristiske  Forsøg, 
havde  malt  et  Billed  graat  i  graat  og  senere  givet  det  en 
let  Overmaling  med  Farver;  havde  malt  et  Landskab,  hvor 
alle  blaa  Toner  fattedes.  Farvesærsyn  i  Atmosfæren  havde 
samtidigt  optaget  ham,  gronne  Skygger  ved  purpurrød 
Solnedgang,   fjerne  Bjerges  blaalige  Farveskær. 

Da  Goethe  vendte  tilbage  til  Weimar,  og  Buttner,   som 
fra  Gottingen  var  bleven  forflyttet  til  det  Weimar  saa  nære 
Jena,    besad   et   righoldigt   optisk    Apparat,    laante    Goethe 
det    af  ham    for   at    experimentere.     Men    han    havde    som 
sædvanlig  meget  Forskelligartet  for,  og  Prismerne  blev  lig- 
gende   urørte.     Utaalmodig    krævede    Buttner   dem    tilbage. 
Tilsidst    sendte    han    Bud    til   Weimar    efter    dem.      Goethe 
kastede   til   Afsked    et   Blik    igennem  et  Prisma.     Det  blev 
et  afgørende    Minut   i   hans    Aandsliv.     Han    vidste,    at  set 
gennem  et  Prisma  skulde  det  hvide  Lys  splittes  og  spredes 
i  Farver;    han    ventede    aJtsaa   at   se    den   hvide   Væg  i  sit 
Værelse    regnbuefarvet,    men    til    hans    Forundring    forblev 
den    hvid,    kun    hvor    noget    Mørkt    grænsede    til  Væggen, 
viste  sig  mer  eller  mindre  tydeligt  Farver,    og  tilsidst  saas 
Vindueskorsets  Stave   livligt  farvede,    medens  der  ikke  var 
noget    Spor    af    Farve    at    se    paa    den    lysegraa    Himmel. 
Uden    langvarigt    Overlæg    udfandt    han    da    —    formentlig 
ved    Intuition   —  at    en    Grænse    var    nødvendig   til   Frem- 
bringelse   af  Farver,    og    »et   Instinkt«    fik  ham  til  at  sige 
højt  hen  for  sig,  at  Nevvton's  Teori  var  falsk. 

Dette  blandt  meget  andet  viser,  at  Instinktet,  der  i  det  ty- 
vende Aarhundredes   Begyndelse  paany  er  bleven  saa  ufor- 


io6 

standigt  lovprist  som  videnskabelig  Rettesnor,  endog  hos  den 
Ypperste  kan  være  en  ganske  vildledende  Magt.  Hvad 
Goethe  saa,  stemte  i  Et  og  Alt  med  Newtons  Lære. 
Newton  havde  aldrig  negtet,  at  Farverne  gennem  Prismaet 
kun  viser  sig,  hvor  Lyst  grænser  op  til  Mørkt;  men  han 
havde  bestridt,  at  det  Lyses  og  det  Mørkes  gensidige 
Begrænsning  avlede  Farverne,  og  havde  kun  tillagt  Grænse- 
forholdet Værd  som  Betingelse,  der  bevirker  at  Farve- 
billedet viser  sig. 

Enhver  Fysiker  i  Datiden  havde  af  Newton  lært,  at  fra 
den  hvide  Væg,  som  Goethe  saa,  udgik  Straaler  af  saa 
mange  Lysarter,  som  der  gaves  Grader  i  Brydningen.  De 
paa  ét  Punkt  stærkere  brudte  Straaler  krydsedes  med  de 
mindre  brudte  paa  et  nærliggende  Punkt,  og  ved  at  de 
saaledes  greb  ind  i  hinanden  blev  der  paany  frembragt 
Hvidt.  Kun  paa  Randene  forblev  dels  de  mindst,  dels  de 
stærkest  brydelige  og  brudte  Lysarter  udækkede,  og  der- 
for maatte  den  ene  Rand  vise  sig  gulrød,  den  anden  blaa- 
violet,  medens  Midten  var  og  blev  hvid. 

Goethe,  som  troede,  at  Sandheden  havde  aabenbaret 
sig  for  ham  med  ét  Slag,  og  at  han  med  sin  Seer-Evne 
nu  havde  gjort  en  naturvidenskabelig  Opdagelse  i  Optiken, 
som  tidligere  i  Anatomi,  Geologi,  Botanik,  udbad  sig  af 
Buttner  Tilladelse  til  at  beholde  Prismerne  og  begyndte  fra 
1790  ivrigt  at  gøre  optiske  Forsøg.  Mere  og  mere  be- 
fæstedes da  hos  ham  Overbevisningen  om  at  Newtons  Lære 
var  falsk.  At  han  ikke  kunde  faa  nogen  Fysiker  til  at 
dele  denne  Overbevisning,  skræmmede  ham  ikke ;  han  var 
jo  vant  til  at  Naturvidenskabsmændene  til  en  Begyndelse 
fuldstændigt  underkendte  enhver  genial  Hypotese,  han 
fremsatte. 

Og  her  spores  en  af  de  Ulykker,  som  Fagmænds  ikke 
sjældne  Uimodtagelighed  for  nye  Fund  afstedkommer.  Den 
styrker  ikke  blot  Hobens  Tykhudethed  og  nærer  dens 
Fordomme;  men  den  fylder  Den,  som  har  været  Indskræn- 
kethedens  Offer  med  en  saadan  Stædighed  og  en  saadan 
Menneskeforagt,   at   han  end   ikke,    naar   han    engang  kom- 


107 

mer  paa  Vildvej,  tager  ringeste  Hensyn  til  Kollegernes 
Kritik.  Den  gør  samme  Indtryk  paa  ham  som  Hyrdedren- 
gens Raab  om  Ulven  i  Fablen  gjorde  paa  Hyrderne,  da 
han  mange  Gange  forud  usandfærdigt  havde  raabt,  at  Ulven 
var  der. 

Med  sin  Sans  for  Enhed  og  Tro  paa  Helhed  følte 
Goethe  sig  stødt  ved  den  Newton 'ske  Tanke,  at  det  hvide 
Lys  var  sammensat,  at  Farverne  altsaa  stammede  fra 
Lyset.  —  Saaledes  havde  han  ogsaa  kun  en  Tidlang  kunnet 
hælde  til  den  Wolfske  Opfattelse  af  Illaden  og  Odysseen 
som  sammensatte  af  Rhapsodier;  snart  vendte  han  tilbage 
til  Troen  paa  Homer  som  én.  Mellem  Xenier  som  dette 
imod  Newton: 

Spaltet  immer  das  Lichtj  Wie  ofters  strebt  Ihr  zu  trennen, 
Was,  Euch  Allen  zum  Trutz,  Eins  und  ein  Einziges   ist. 

Og  dette  andet: 

Welch  erhabner  Gedanke!  Uns  lehrt  der  unsterbliche  Meister, 
Kiinstlich  zu  theilen  den  Strahl,  den  \vir  nur  einfach  gekannt. 

er  der  en  nøje  Sammenhæng  med  et  Epigram  som  dette 
imod  Wolf: 

Scharfsinnig  habt  Ihr,  wie  Ihr  seid, 
Von  aller  Verehrung  uns  befreit, 
Und  wir  bekannten  iiberfrei, 
Dass  Ilias  nur  ein   Flickwerk  sei. 

Mog  unser  Abfall  Niemand  kranken! 
Denn  Jugend  weiss  uns  zu  entzunden, 
Dass  wir  ihn  lieber  als  Ganzes  denken, 
Als  Ganzes  freudig  ihn  empfinden. 

Alligevel  havde  Wolf  ikke  mindre  Ret  end  Newton. 

Goethes  Udgangspunkt  var  den  Omstændighed,  at  for  et 
Maleri  er  Lys  og  Skygge  to  lige  berettigede  Magter,  paa  hvis 
rette  Fordeling  den  Illusion,  der  skal  fremkaldes,  beroer, 
og  hvoraf  den  almene  Farvetone  afhænger.  Da  Maleren 
umuligt  kan  gengive  Sollyset  med  hele  dets  Styrke,  be- 
staar  hans  Opgave  i  Gengivelse  af  Lysforskellighederne  og 


io8 

Klarhedsgraderne.  Da  paa  Lyssiden  altid  Gult  og  Gulrødt, 
paa  Skyggesiden  Blaat  og  Blaarødt  er  fremherskende,  saa 
fandt  Goethe,  at  til  Modsætningen  mellem  Lys  og  Skygge 
svarede  Modsætningen  mellem  varme  og  kolde  Farver,  og 
Gult  og  Blaat  blev  da  for  ham  hvad  han  kalder  polære 
Modsætninger.  Han  havde  i  Italien  formentlig  iagttaget  et 
Slægtskab  mellem  Blaat  og  Sort,  mellem  Blaat  og  Skygge. 
Saaledes  var  han  da  ved  sine  Kunststudier  forberedt  til  den 
uvidenskabelige  Antagelse,  at  Farverne  opstod  ved  en 
Vekselvirkning  af  Lyset  og  Mørket,  af  det  Lyse  og  det 
Mørke,  af  Lys-  og  Ikkelys.  Han  saa  jo,  at  enhver  Farve 
var  mørkere  end  Hvidt,  og  han  kaldte  derfor  Farverne  for 
Halvlys,  Halvskygger,  tillagde  dem  alle  noget  Skygge- 
agtigt. 

Johannes  Muller,  Datidens  største  Fysiker  og  en  af  alle 
Tiders  største,  der  skyldte  Goethe  Uendeligt,  ogsaa  med 
Hensyn  til  sine  Arbejder  over  Optik,  maatte  dog  afvise 
Goethes  Anskuelse  om  Farvernes  Opstaaen^  af  den  simple 
Grund  at  hverken  Skygge  eller  Mørke  er  noget  Positivt. 
»Mørke«  siger  han  i  sin  Haandbog  i  Menneskets  Fysiologi, 
»er  fysiologisk  kun  den  Del  af  Øjet,  hvor  Nethinden  for- 
nemmes i  Tilstand  af  Ro.« 

Goethe  havde  i  Italien  indtrængende  studeret  Luftper- 
spektivet, det  vil  sige  den  kunstneriske  Genfremstilling  af 
Luftlyset,  forsaavidt  dette,  alt  efter  Graden  af  Luftens 
Uigennemsigtighed,  viser  forskellige  Afskygninger  og  faar 
Tingene  til  at  aabenbare  sig  i  fint  afskyggede  Toner. 
»Luftperspektivet  (siger  Goethe  i  sin  Italieyiske  Rejse)  beroer 
egentlig  paa  den  vigtige  Sætning,  at  alle  gennemsigtige 
Medier  (Mittel)  er  til  en  vis  Grad  grumsede  (triibe).  Atmos- 
færen er  altsaa  altid  mer  eller  mindre  uigennemsigtig,  især 
i  Syden  ved  højt  Barometer,  tørt  Vejr  og  skyfri  Himmel, 
da  man  saa  kan  iagttage  en  meget  kendelig  Afskygning 
(Abstufung)  af  Genstande,  der  befinder  sig  i  ringe  Afstand 
fra  hinanden«. 

Ad    denne  Vej    naaede    Goethe    da  til  det  Urfænomen, 


109 

han  i  Optiken  beraaber  sig  paa,  som  paa  Urplanten  i  Mor- 
fologien. 

Det  gjaldt  for  ham  om  at  udfinde  Farvernes  Oprindelse, 
efterat  han  havde  forkastet  Newtons  Lære,  som  udledede 
dem  af  Lyset. 

Da  han  manøvrerede  med  Begreberne  Lys  og  Mørke, 
Hvidt  og  Sort,  og  da  der  ved  Svækkelse  af  Lyset,  For- 
mørkelse af  det  Hvide,  kun  opstaar  Skygger  og  Graat,  saa 
fandt  han  den  særegne  Aarsag,  der  frembringer  Farverne, 
i  de  uklare  Medier  (die  triiben  Mitteln). 

Han  havde  iagttaget,  at  saas  Mørket  gennem  et  uklart 
Medium,  der  var  oplyst  af  derpaa  faldende  Lys,  saa  viste 
der  sig  en  blaa  Farve,  som  blev  bestandig  lysere  og  blegere, 
jo  mørkere  Mediet  blev,  derimod  bestandig  mørkere  og 
mere  mættet,  jo  gennemsigtigere  det  mørke  Medium  blev, 
indtil  Farven  gik  over  i  det  smukkeste  Violette.  Og  han 
havde  iagttaget,  at  saa  man  gennem  et  uklart  Medium  paa 
et  klart,  farveløst  Lys,  saa  viste  dette  sig  gult,  og  gik  ved 
tiltagende  Uklarhed  i  Mediet  over  til  Gulrødt  og  Rubinrødt. 

Denne  Aabenbaring  af  Farverne  igennem  ikke  helt 
gennemsigtige  Medier  kalder  Goethe  et  Urfænomen,  der 
ikke  tilsteder  eller  kræver  nogen  videre  Forklaring,  og  dette 
Urfænomen  er  Hjørnestenen  i  hans  Lære. 

Fysikerne  kunde  imidlertid  strax  godtgøre,  at  Urfæno- 
menet  ingenlunde  omfattede  alle  Tilfælde.  Saaledes  viste 
Solen  sig  ofte  sølvhvid,  naar  den  stod  højt  paa  Himlen  og 
saas  gennem  et  Skylag  eller  gennem  et  matslebet  Glas  eller 
gennem  et  mørkt  Flor.  Efter  Teorien  skulde  den  vise  sig 
gul.  Saaledes  viste  Himlens  Farve,  set  fra  et  højt  Bjerg, 
sig  blaa.  Da  Luften  imidlertid  saa  højt  oppe  bliver  stedse 
renere  og  mindre  uigennemsigtig,  skulde  den  efter  Teorien 
vise  sig  violet.  Alt  dette,  som  var  fuldt  forklarligt  efter 
Newtons  Lære,   viste  sig  uforklarligt  efter  Goethes. 

Ogsaa  med  Hensyn  til  de  fuldstændiggørende  Farver 
lod  Goethe  sig  af  sine  Erfaringer  som  Kunstner  og  Kunst- 
elsker forlede  til  en  urigtig  Teori.  Ved  Blanding  af  Maler- 
farver   giver    Blaat    og    Gult    ganske    vist  Grønt,  men  ikke 


IIO 

ved  Blanding  af  Spektralfarverne.  Efter  Goethe  opstaar  i 
Spektret  Grønt  kun,  naar  den  gule  Rand  naaer  den  blaa, 
hvad  der  skal  ske  ved  tilstrækkelig  Afstand  af  Skærmen 
fra  Prismet.  Men  hine  Farver  giver  faktisk  kun  Grønt, 
naar  de  selv  er  grønlige.  Af  det  simple  Gult  og  Blaat  i 
Prismet  lader  Grønt  sig  ikke  sammensætte. 

Et  Grundspørgsmaal  i  Newtons  Optik  var  det,  om 
Spektrets  enkelte  farvede  Dele  lod  sig  skille  fra  hverandre. 
Han  fandt  Løsningen  af  denne  Opgave  ved  Forsøg,  i 
hvilke  han  samtidigt  anvendte  Prismer  og  Linser.  Men 
allevegne,  hvor  Newton  i  sine  Forsøg  forbinder  Prismer  og 
Linser,  henviser  Goethe  til  sin  anden,  supplerende  Del  af 
Farvelæren,  der  som  bekendt  aldrig  udkom. 

Goethe  havde  allerede  1790  forskrevet  sig  Newtons 
Værker,  o^  efterhaanden  gjort  alle  hans  Experimenter  efter. 
De  syntes  ham  ud  fra  hans  forudfattede  Anskuelse  kunstigt 
sammensatte  og  indviklede  for  at  skjule  det  sande  Forhold ; 
han  vilde  selv  gøre  de  simple,  grundlæggende  Forsøg,  Og 
allerede  1791  udkom  da  hans  Beitråge  zur  Optik.  Erstes 
Siilck  med  Afbildninger;  1792  Zweites  Stuck  med  nye 
Kobbertavler.  Derefter  skrev  han,  uden  at  udgive  det,  sit 
Versuch.^  die  Elemeiite  der  Farbenlehre  zu  entdecken.  Og 
derpaa  arbejdede  han,  Aar  efter  Aar,  ophobende  og  ord- 
nende et  uhyre  Materiale,  det  største,  han  i  sit  Liv  har 
samlet,  indtil  han  endelig  i  18 10  udgav  sit  Værk  Zur  Far- 
benlehre i  to  mægtige  Bind  med  et  vedføjet  Hefte  Afbild- 
ninger. Det  første  Bind  er  i  to  Dele,  en  fremstillende,  og 
en  imod  Newtons  Optik  polemisk.  Af  det  andet  Bind  ud- 
kom kun  den  første  store  og  højst  værdifulde  Del,  Ge- 
schichte  der  Farbenlehre,  hvortil  vi  vender  tilbage.  Senere  i 
Goethes  Liv  fulgte  saa  en  hel  Række  Tillæg  til  Farvelæren, 
som  overhovedet  er  det  mest  voluminøse,  han  har  frembragt. 

Ingen  vil  fortryde,  om  saa  blot  for  Sprogets  Skyld,  at 
læse  Bidragene  til  Optiken  fra  1791.  Fremstillingen  er 
klassisk,  anskuelig,  skøn  som  et  skønt  Digt.  Der  er  deri 
en  stor  Digters  og  stor  Naturkenders  Kærlighed  til  Na- 
turen, til  hvert  Særsyn  i  den  og  til  dens  dagligdags,  mindst 


III 

paaagtede  Forekomster.  Allerede  i  Indledningen  gør  imid- 
lertid Oppositionen  mod  Newton  sig  gældende,  der  steg  til 
Lidenskab,  alt  som  Aarene  gik    og   Anerkendelse   udeblev. 

I  Xenierne  fra  1797  retter  Goethe  Angreb  paa  Angreb 
mod  Newton,  ret  som  var  han  en  middelmaadig  Poet  eller 
elendig  Tidsskriftsudgiver  i  Datiden,  og  ikke  det  natur- 
videnskabelige Geni,  paa  hvis  Forsknings  Resultater  al 
moderne  Kultur  er  opført. 

Af  en  Snes  Epigrammer  imod  ham  hensættes  her  et 
Par,  der  røber  Heftigheden  og  Sejerssikkerheden  hos  den 
vildledte  Goethe. 

Liegt  der  Irrthum  nur  erst  wie   ein  Grundstein  unten  im  Boden, 
Immer  baut  man  derauf,   nimmermehr  kommt   er  an  Tag. 

Hundertmal  werd  ich's  Euch  sagen  und  tausendmal:   Irrthum  ist  Irrthum 
Ob  ihn  der  grosste  Mann,    ob  ihn  der  kleinste   beging. 

»Newton  hat  sich  geirrt?«  — Ja,  doppelt  und  dreifach.  —  »Und  wie  denn?« 
Lange  steht  es  gedruckt;  ab^r  es  liest  es  kein  Mensch, 

Leidlich  hat   Newton  gesehen  und  falsch  geschlossen;  am  Ende 
Bheb  er  ein  Brite;   verstockt  schloss  er,  bewies  er  so  fort. 

Das  ist  ein  pfåffischer  Einfall!  Denn  lange  spaltet  die  Kirche 
Ihren  Gott  sich  in  Drei,   wie  Ihr  in  Sieben  das  Licht. 

Som  man  ser,  faar  Goethe  i  sin  krigerske  Iver  endog 
en  Overensstemmelse  bragt  til  Veje  mellem  Newtons  Lære 
om  Lysets  Spaltning  i  Farver  og  det  Digteren  forhadte 
Treenighedsdogma. 

Ligesom  alle  sine  Samtidige,  med  Undtagelse  af  Kant, 
taler  Goethe  om  Farven  som  et  Naturfænomen,  der  er 
uafhængigt  af  Øjets  Sansning.  Han  er  vel  ganske  nær  ved 
den  Indsigt,  at  Lys  og  Farve  kun  er  vor  Fornemmelse, 
men  han  har  aldrig  draget  Følgeslutning  deraf. 

Naar  han  tilegnede  sig  Plotinos's  mystiske  Synsmaade : 

Wår  nicht  das  Auge  sonnenhaft, 
Die  Sonne  konnt'  es  nie  erblicken. 


112 

saa  mente  han,  at  der  i  Øjet  var  ligesom  et  hvilende  Lys. 
Da  Væsener  maa  være  ensartede  for  at  det  ene  kan  være 
modtageligt  for  det  andet,  hævdede  han,  at  Øjet  ved  Lys 
var  dannet  for  Lyset.  Hvad  vi  kalder  Lysfornemmelse, 
var  for  ham  et  Forhold  mellem  noget  Sagligt  i  os  og 
noget  Saghgt  udenfor  os,  mellem  noget  Udelt  i  os  og 
noget  Udelt  udenfor  os. 

Goethe  der  var  naaet  saa  vidt  paa  andre  Omraader  ved 
Brugen  af  sine  to  aabne  Øjne,  havde  en  heftig  Uvilje  mod 
Brugen  af  Camera  obscura.  Han  beskyldte  Newton  for 
Falskneri,  fordi  denne  ved  Forsøgene  i  Mørkekamret  talte 
om  Straaler,  da  der  dog  fremkom  Billeder,  som  forandredes 
ved  Lysets  Brydning.  Han  vilde  end  ikke  anerkende  Be- 
tydningen af  de  Frauenhoferske  Linjer  i  Solspektret,  fordi 
de  kun  viser  sig,  naar  man  lader  Lyset  falde  gennem  en 
snever  Sprække.  Sønderdelingen  af  Lyset  som  Sønder- 
delingen af  Homer  var  ham  en  Art  Vivisektion  og  indgød 
ham  den  Afsky,  Vivisektionen  indgyder   enhver   Lægmand. 

Et  af  hans  Fyndsprog  i  Prosa  (Nr.  864)  lyder:  »Men- 
nesket i  sig  selv,  der  bruger  sine  sunde  Sanser,  er  det 
største  og  nøjagtigste  fysikalske  Apparat,  som  kan  gives, 
og  det  er  netop  den  nyere  Fysiks  værste  Vanskæbne,  at 
man  ligesom  har  afsondret  Experimenterne  fra  Mennesket 
og  kun  vil  erkende  Naturen  i  det,  som  kunstige  Instru- 
menter udviser«. 

Han  skrev: 

Freunde,  flieht  die  dunkle  Kammer, 
Wo  man  Euch  das  Licht  verzwickt 
Und  im  kiimmerlichsten  Jammer 
Sich  verschrobnen  Bildern  biickt. 
Aberglåubische  Verehrer 
Gab's  die  Jahre  her  genug. 
In  den  Kopfen  Eurer  Lehrer 
Lasst  Gespenst  und  Wahn  und  Trug! 


113 


XXII 


I  det  smukke  Slutningsafsnit  Konfession  des  Verfassers, 
hvormed  Farvelærens  Historie  ender,  nævner  Goethe  med 
TaknemmeUghed  dem,  der  ved  deres  Velvilje  og  deres  Tro 
paa  hans  Forskning  virkede  fremmende  paa  den.  Hertugen 
af  Weimar,  hvem  han  overhovedet  skylder  Betingelserne 
for  et  virksomt  og  tilfredsstillende  Liv,  har  skænket  ham 
Lokaler  og  Fritid  til  Arbejdet.  Hertug  Ernst  af  Gotha 
har  aabnet  ham  sit  fysiske  Kabinet,  hvorved  Goethe  blev 
sat  i  Stand  til  at  mangfoldiggøre  Forsøgene  og  foretage 
dem  i  større  Stil.  Prins  August  af  Gotha  har  foræret  ham 
saavel  simple  som  sammensatte  achromatiske  Prismer,  ind- 
forskrevne fra  England.  Fyrst  Primas  von  Dalberg  har 
skænket  hans  Forsøg  uafbrudt  Opmærksomhed,  ja  har  for- 
synet en  af  hans  Afhandlinger  med  egenhændige  Rand- 
gloser. Blandt  Lærde,  der  har  vist  ham  Deltagelse  næv- 
ner han  Anatomer,  Literatorer,  Filosofer  —  derimod  ingen 
Fysiker. 

Med  Lichtenberg,  Fysikeren  og  den  vittige  Satiriker, 
har  han  en  Tidlang  korresponderet,  men  da  Goethe  trængte 
stærkere  ind  paa  ham  for  at  opnaa  hans  Samstemning  og 
»med  Styrke  forfulgte  det  væmmelige  Newton'ske  Hvide«, 
brød  Lichtenberg  af  og  lod  Brevene  uden  Svar.  Vennen 
Heinrich  Meyer  (Schweizermaleren)  derimod,  hvem  han  og- 
saa  paa  andre  Omraader  skylder  Tak  for  mangen  Belæring, 
har  samvirket  med  ham,  staaet  ham  bi  ved  mangt  et  For- 
søg med  farvede  Tegninger.  Tilsidst  nævner  Goethe  med 
overstrømmende  Inderlighed  blandt  de  Mænd,  der  aandeligt 
har  fremmet  ham,  sin  »uerstattelige  Schiller«.  Ved  sit 
Genis  store  Naturlighed  begreb  denne  ikke  blot  hurtigt  Ho- 
vedpunkterne, hvorpaa  det  kom  an,  men  tvang  ved  sin 
reflekterende  Kraft  Goethe  til  at  ile  fremad  mod  det  Maal, 
han  tilstræbte. 

Vemodigt  virker  det  at  se  Farvelæren  saaledes  munde 
ud  i  Tak  til  et   Par   fyrstelige   Herrer,    der  stillede   Hjælpe- 

G.  Brandes :  Wolfgang  Goethe.  II.  8 


114 

midler  til  Goethes  Raadighed,  og  til  et  Par  rene  Lægmænd 
som  Meyer  og  Schiller,  der  holdt  hans  Mod  oppe  ved  deres 
Venskab,  efterat  han  ved  sin  Stædighed  havde  stødt  alle 
Tidsalderens  Fysikere  fra  sig. 

Meyers  Deltagelse  gjaldt  jo  dog  kun  det  Kunstneriske, 
Schillers  kun  det  almindeligt  Kulturelle  i  Goethes  optiske 
Forskning.  Alligevel  er  det  disse  to  alene,  til  hvis  Sympati 
Goethe  under  Arbejdet  klamrer  sig.  24.  Januar  1798  skriver 
han  til  Schiller:  « Først  efter  at  jeg  fast  har  foresat  mig, 
ikke  at  raadslaa  med  nogen  anden  end  Dem  og  Meyer  om 
Sagen,  føler  jeg  paany  Glæde  og  Mod;  thi  den  gentagne 
Forpurring  af  Haabet  om  Andres  Deltagelse  og  Samarbejde 
sætter  En  hver  Gang  noget  tilbage.* 

Derpaa  beroer  det  vel  at  efter  Schillers  Død  forlod 
Glæden  ved  hans  Farvelære  ham.  I  en  Samtale  med  Ecker- 
mann  sagde  han:  «Mine  Modstanderes  Vildfarelser  har  i  et 
Aarhundrede  været  for  udbredte  til  at  jeg  paa  min  en- 
somme Vej  kunde  haabe  endnu  at  finde  en  Fælle.  Jeg  vil 
forblive  ensom !  Jeg  forekommer  mig  ofte  som  en  Mand  i 
Skibbrud,  der  griber  et  Bræt,  som  kun  er  i  Stand  til  at 
bære  en  Eneste ». 

I  Aaret  1798  skriver  han  neppe  et  Brev  til  Schiller, 
hvori  der  ikke  er  Tale  om  Farvelæren.  I  et  fra  14.  Februar 
det  nævnte  Aar  meddeler  han  Schiller  første  Gang  sin  Ind- 
deling af  Farverne  i  tre  Klasser,  de  fysiologiske,  fysiske  og 
chemiske:  de  fysiologiske  er  betingede  ved  vort  Øjes  Til- 
stand og  Virksomhed;  de  fysiske  opstaar  ved  Lysstraalers 
og  Ætersvingningers  Indflydelse,  er  altsaa  prismatiske  Farver; 
de  chemiske  er  Legemsfarverne,  Stenes,  Vægges,  Klæders  osv. 

Det  var  en  stor  videnskabelig  Gerning  i  Datiden  at 
stille  de  fysiologiske  Farver  i  Spidsen  og  betegne  dem  som 
Lærens  hele  Grundvold.  Den  Del  af  Goethes  Farvelære, 
som  skildrer  de  fysiologiske  Farver,  blev  da  ogsaa  bane- 
brydende. Han  blev  en  af  den  fysiologiske  Optiks  Grund- 
læggere som  han  havde  været  en  af  den  filosofiske  Botaniks 
og  Osteologis.    Saaledes  fornegtede  hans  Geni  sig  i  Virke- 


115 

ligheden  ingenlunde,  selv  paa  dette  ellers  saa  omstridte 
Omraade. 

Hans  Grundfortjeneste  er,  at  han  som  en  af  de  første 
blev  opmærksom  paa  Synsfænomenerne  i  deres  Sammen- 
hæng og  har  fremstilt  dem  paa  mønstergyldig  Maade.  Af- 
snittet om  de  fysiologiske  Farver  betragtes  som  klassisk; 
men  ogsaa  de  andre  Dele  tillægger  i  vore  Dage  Fysikerne 
Fortjeneste  ved  Rigtigheden  af  de  af  Goethe  beskrevne 
Forsøg. 

De  Farvefænomener,  man  tidligere  havde  anset  for  til- 
fældige, skuffende  eller  sygelige,  tilbageførte  Goethe  til  det 
sunde  Blik,  angaaende  hvis  Egenskaber  vi  først  gennem 
dem  erfarer  noget  Sikkert:  Hallucinationer,  saakaldte  Syns- 
vildelser  er  for  Goethe  Synssandheder.  Han  kalder  det 
Gudsbespottelse  at  tale  om  et  optisk  Bedrag.  Han  hævder, 
som  nuomstunder  Alle,  at  vi  studerer  Øjets  normale  Virk- 
somhed bedst  i  de  Tilfælde,  hvor  Fænomenerne  i  Yder- 
verdenen ikke  svarer  til  hvad  der  ses.  Det  er  hvad  Taine 
70  Aar  senere  i  sin  Bog  De  l^ Bitelligence  udtrykte  med  de 
dybsindige,  sikkert  formulerede  Ord:  La  perception  exté- 
rienre  est  tme  hallucmatio7i  vraie. 

Schiller,  hvem  Goethe  havde  overbevist  om  Newton 's 
formentlige  Vildfarelse,  saa  alligevel  med  Bekymring  V^ennen 
fortabe  sig  i  Hypoteser,  overfor  hvilke  han  som  Lægmand 
stod  usikker  og  tvivlende.  Han  skrev  derfor  30.  November 
1798  til  Goethe:  «Et  Hovedmoment  i  Metoden  vil  være 
det  at  holde  saavel  den  faktiske  som  den  polemiske  Del 
paa  det  Strengeste  ude  fra  den  hypotetiske,  saa  at  det 
Indlysende  i  Newtons  Falsum  (!)  ikke  bliver  sammenfiltret 
med  det  Problematiske  i  Forklaringen  af  Tilfældet. 

Raadet  var  godt  nok;  men  Goethe  indsaa  strax,  at  han 
ikke  kunde  opfylde  det  Krav  at  skildre  det  Faktiske,  ud- 
skilt fra  enhver  Gisning  om  dets  rette  Forklaring.  Han 
hævdede  da  i  sit  Svar  at  « ethvert  Foredrag,  enhver  Metode 
i  sig  selv  var  hypotetisk »,  altsaa  beroede  paa  en  Antagelse. 

Han  havde  Filosoferne  paa  sin  Side,  ikke  blot  Natur- 
filosofen    Schelling,    men    de    fjendtlige    Brødre    Hegel    og 

8* 


ii6 

Schopenhauer,  der  ellers  uenige  om  alt  muligt,  enedes  i 
Paaskønnelse  af  Goethes  Farvelære.  Af  de  samtidige  Fysikere 
var  det  kun  Seebeck  og  Schweigger,  der  en  Tid  lang  ud- 
talte sig  i  nogenlunde  Overensstemmelse  med  ham.  Den 
næste  Tidsalders  store  Fysiolog  Johannes  Muller,  der  i  1826 
med  nogle  Forbehold  havde  givet  Goethes  Lære  sin  Til- 
slutning, indskrænkede  den  senere  til  kun  at  gælde  den 
fysiologiske  Optik.  Det  er  denne  fysiologiske  Del  af  Goethes 
Farvelære,  der  efter  de  nulevende  Videnskabsmænds  Opfat- 
telse beholder  sin  grundlæggende  Betydning.  Den  udøvede 
afgørende  Indflydelse  paa  Schopenhauers  Skrift  Ueber  das 
Sehn  und  die  Farben  og  den  paavirkede  Mænd  som  Himly, 
Troxler,  og  særligt  Purkinje,  med  hvem  Goethe  fra  1802 
omgikkes  personligt. 

Det  er  dog  fremfor  Alt  Johannes  Mullers  Anerkendelse, 
hvorpaa  der  for  Eftertiden  ligger  Vægt. 

Han  sendte  som  25  aarig  5.  Februar  1826  Goethe  sin 
Bog  Zur  vergleichenden  Physiologie  des  Gesichtsinnes  des 
Menschen  und  der  Thiere  —  i  hvilken  Forfatteren  erklærer 
at  hans  Værk  neppe  var  blevet  til  uden  Forfatterens  flere- 
aarige  Studium  af  Goethes  Farvelære  —  og  med  den  et 
Brev,  hvori  det  hedder,  som  følger: 

Ogsaa  jeg  indfinder  mig  da  som  en  blandt  mange,  der  vil  aflægge 
Vidnesbyrd  for  Dem  om  at  de  har  forstaaet  Mesterens  Lære;  men  hvad 
der  indgyder  mig  nogen  Tillid  er,  at  i  mit  Tilfælde  gælder  det  en  Sag, 
der  ligger  Dem  højligt  paa  Hjerte,  Farvelæren  og  Læren  om  Metamorfosen. 
Efter  at  mange  Aar  igennem  Deres  naturvidenskabelige  Forskninger  har 
været  mig  sande  Institutioner  saavel  for  Metoden  som  for  Karakteren  af 
min  Stræben  efter  at  trænge  ind  i  den  levende  Naturs  Hemmeligheder,  er 
den  Lykke  tilsidst  faldet  i  min  Lod,  oflentligt  at  aflægge  Regnskab  for, 
hvorledes  en  Udsæd,  der  i  alle  Naturvidenskabens  Grene  hos  det  ældre 
Slægtled  har  frembragt  de  herligste  Frugter  og  i  det  kommende  Slægtled 
vil  sætte  endnu  rigere  Frugt,  har  virket  ogsaa  paa  mig,  den  Enkelte,  og 
hvorledes  jeg  skylder  denne  velgørende  Indflydelse  Alt.  —  Jeg  maa  over- 
lade det  til  Deres  Godhed  og  Overbærenhed,  om  De  vil  fele  Lyst  til  nær- 
mere at  betragte  og  prøve  denne  Dem  viede  Gave  fra  en  hidtil  taus  og 
ubekendt  Elev. 

Selv  om  Johannes  Miiller  senere,  som  rimeligt  var,  tog 
Forbehold    overfor    Goethes   Opposition    mod   Newton,    be- 


117 

tyder  dog  dette  Brev  fra  den  Mand,  der  blev  den  mest 
fremragende  Repræsentant  for  den  morfologiske  Retning  i 
Zoologien  og  Ophavsmand  til  den  experimentelle  Fysiologi 
i  Tyskland,  en  fyldig  Laurbærkrans  til  Goethe  som  Natur- 
forsker, endog  paa  det  eneste  Omraade,  hvor  han  delvis 
greb  fejl. 


xxm 

Fra  Barndomstiden  af  havde  Teatret  øvet  sin  Tiltræk- 
ningskraft paa  den  senere  Forfatter  til  Gotz.  Blandt  Se- 
værdighederne i  Goethehuset  er  endnu  den  Dag  idag  det 
i  Wilhelm  Meister  beskrevne  Dukketeater.  Da  Goethe  i 
1775  bragte  Liv  og  Lyst  med  sig  til  Weimar,  var  Skuespil- 
opførelser for  ham  (som  paa  samme  Tid  endnu  for  Voltaire) 
den  ædleste  Hovedfornøjelse. 

Hertuginde  Anna  Amalia  havde  allerede  før  hans  Tid 
været  en  ivrig  Beskytterinde  af  Teatret.  Hun  havde  først 
hidkaldt  den  Koch'ske  Trup  fra  Leipzig;  den  havde  dyrket 
Sangspillet.  1771  var  den  bleven  afløst  af  Seylers  Trup. 
Denne  rummede  Tysklands  to  eneste  navnkundige  teatralske 
Storheder,  Konrad  Ekhof  og  Madame  Hensel,  de  to  Stjerner, 
om  hvilke  Lessing  kredser  i  sin  Hambnrgische  Drmnaturgie 
(1767 — 6%).  Fra  Hamburg,  hvor  det  havde  været  Hensigten 
at  grunde  et  Nationalteater,  var  de  paa  deres  Vandringer 
komne  til  Weimar,  hvor  de  spillede  paa  Slottet.  Men  Slots- 
branden 1774  gjorde  dem  hjemløse,  og  de  drog  da  til 
Gotha,  hvor  Hertugen  tog  dem  i  sin  Tjeneste  for  nogen  Tid. 

Da  Goethe  ankom  til  W^eimar,  var  der  altsaa  ingen  fast 
og  ingen  vandrende  Trup  der;  der  var  overhovedet  intet 
Teater. 

Men  saa  ringeagtet  Skuespillerstanden  end  dengang  var, 
saa  yndede  var  Dilettantkomedier  og  Amateur-Teatre.  Og 
da  der  i  Øjeblikket   ingen   Skuespillere   var   i  Weimar,    gav 


ii8 

under  Goethes  Ledelse  Byens  gode  Selskab  sig  til  selv  at 
spille  Komedie.  Karl  August  og  hans  Broder  Konstantin, 
Hofmænd  og  Hofdamer,  Goethe,  Knebel,  Bertuch,  Musaus, 
Korona  Schroter  opførte  med  sand  Lidenskab  Skuespil , 
snart  under  Tag  i  en  Redoute-Bygning  i  Weimar,  som  den 
fortræffelige  Teatermester  Mieding  havde  indrettet,  snart  i 
fri  Luft,    overalt   hvor  der  blot  fandtes  en  passende  Plads: 

In  engen  Hlitten  und  im  reichen  Saal, 
Auf  Hohen  Etterburgs,  in  Tiefurts  Thai, 
Im  leichten  Zelt,  auf  Teppichen  der  Pracht 
Und  unter  dem  Gewolb  der  hohen  Nacht. 

Var  Mieding,  ved  hvis  Død  Goethe  skrev  et  af  sine 
smukkeste  Digte  [Auf  Miedings  Tod),  en  ypperlig  Maskin- 
mester og  Dekoratør,  saa  var  Goethe  i  én  Person  Dilettant- 
Teatrets  Digter,  Direktør,  Regissør  og  Hovedskuespiller. 
I  den  sidste  Egenskab  gav  han  Wilhelm  i  Die  Geschwister, 
Orestes  i  Iphigenia.  Først  ved  Aar  1783  trak  han  sig  til- 
bage fra  disse  Adspredelser. 

Men  1780  var  en  ny  Bygning  til  Maskerader  og  Skue- 
spil blevet  opført.  Fra  1784  gav  en  Trup  under  Joseph 
Bellomo's  Ledelse  tre  Gange  ugentlig  Forestillinger  dér, 
først  mest  italienske  Operetter,  saa  ogsaa  alvorlige  Skuespil. 

I  Begyndelsen  af  1791  afrejste  Bellomo  med  sit  Selskab 
til  Gråtz;  Hertugen  havde  allerede  Aaret  forud  besluttet  at 
oprette  et  Hofteater  i  Weimar  og  stille  Goethe  i  Spidsen 
derfor.  I  April  1791  opholdt  Tysklands  eneste  store  Skue- 
spiller, Friedrich  Ludwig  Schroder,  der  var  Direktør  for 
Hamburgs  Teater,  sig  i  Weimar  og  med  ham  drøftede 
Goethe  indtrængende  Skuespilkunst  og  praktisk  Teaterledelse. 

Endelig  7.  Maj  1791  aabnedes  det  vidt  berømte  Hofteater 
i  Weimar  med  en  Opførelse  af  Ifflands  Jægerne,  foran 
hvilken  gik  en  Prolog  af  Goethe.  Dens  første  Linje  siger: 
Begyndelsen  til  alle  Ting  er  vanskelig.  Den  udvikler,  at 
tænkte  Kunstnerne  her  alene  paa  sig  selv,  kunde  de  maa- 
ske  trøstigt  træde  frem  og  hver  for  sig  haabe  at  gøre  sine 
større  eller  ringere  Evner  gældende^  men  naar  de  betænker, 


119 

at  det  her  gælder  alle  Kræfters  Harmoni,  saa  føler  de  Op- 
gavens Vanskelighed: 

Von  allen  Enden  Deutschlands  kommen  wir 
Erst  jetzt  zusammen,  sind  einander  fremd 
Und  fangen  erst  nach  jeneni  schonen  Ziel 
Vereint  zu  wandeln  an,  und  Jeder  wiinscht 
Mit  seinem  Nebenmann  es  zu  erreichen. 

Denn  hier  gilt  nicht,  dass  Einer  athemlos 

Den  Andern  heftig  vorzueilen  strebt, 

Um  einen  Kranz  fiir  sich  hinwegzuhaschen. 

Wir  treten  vor  Euch  auf,  und  Jeder  bringt 

Bescheiden  seine  Blume,  dass  nur  bald 

Ein  schoner  Kranz  der  Kunst  voUendet  werde, 

Den  wir  zu  Eurer  Freude  knilpfen  mochten. 

Foretagendet  lykkedes  ret  godt;  men  da  Weimar  var 
for  lille  en  By  til  at  kunne  afgive  tilstrækkelig  Tilskuer- 
kreds til  et  stort  Antal  Teateraftener,  saa  spiltes  der  om 
Sommeren  i  mindre  Byer  i  Nærheden,  altid  i  Lauchstådt, 
der  maa  betragtes  som  Filial,  hyppigt  desuden  i  Erfurt. 

Da  Truppen  i  Oktober  1791  vendte  tilbage  fra  Lauch- 
stådt, aabnedes  Teatret  med  en  ny  Prolog  af  Goethe,  som 
desværre  ikke  er  andet  end  ren  og  skær  Prosa,  sat  paa 
Jamber.  Lidt  mere  Værdi  har  den  Epilog,  hvormed  Aaret 
sluttedes  31.  December  1791,  hvilken  Goethe  lod  fremsige 
af  den  kun  trettenaarige  Christiane  Neumann,  omgivet  af 
en  Del  andre  Børn.     Den  er  patriarkalsk : 

Liebt  Euch, 
Vertragt  Euch!    Einer  sorge  ftir  den  Andern! 
Dies  schone  Glilck,  es  raubt  es  kein  Tyrann, 
Der  beste  Fiirst  vermag  es  nicht  zu  geben. 

Efter  halvandet  Aars  Forsøg  sagde  Goethe  hele  Trup- 
pen op,  beholdt  dens  ypperste  Medlemmer  og  dannede  en 
ny,  hvor  han  indførte  streng  Disciplin.  Han  holdt  paa 
Orden  og  Punktlighed  med  Hensyn  til  Prøverne,  krævede 
alle  Roller  grundigt  og  nøjagtigt  huskede,  lagde  den 
største  Vægt   paa   rigtig   og  tydelig  Udtale.     Han  bibragte 


120 

allerførst  Skuespillerne  den  gode  Udtales  Elementer,  rev- 
sede Skødesløshed  og  Utydelighed,  bekæmpede  enhver 
Slendrian. 

Den  saa  stærkt  optagne  Mand  havde  da  nu  til  det 
Øvrige  læsset  alle  en  Teaterdirektørs  Byrder  og  Plager 
paa  sine  Skuldre.  En  uafbrudt  hemmelig  Opposition  med- 
førte misfornøjede  Skuespilleres  stadige  Udbreden  blandt 
Publikum  af  ufordelagtige  Rygter  om  nye  Stykker  og  deres 
forventede  Uheld  paa  Scenen.  Alt  i  December  1795  havde 
Goethe  nok,  og  vilde  trække  sig  tilbage.  Men  Karl  Au- 
gust bad  ham,  ikke  at  slippe  Tøjlerne  ud  af  sin  Haand, 
og  han  blev.  Han  saa  sig  imidlertid  om  efter  en  Regissør 
af  første  Rang. 

Han  troede  at  have  fundet  denne,  da  i  Foraaret  1796 
August  Wilhelm  Iffland,  Tysklands  næst  efter  Schroder 
ypperste  Skuespiller,  kom  til  Weimar,  efterat  hans  seksten- 
aarige  Forhold  til  Dalberg  i  Mannheim  var  blevet  løsere 
og  køligere.  Iffland  fik  i  Weimar  en  glimrende  Modtagelse; 
han  spilte  tretten  Roller  af  højst  forskellig  Art,  og  hans 
Spil  betragtedes  som  Mønsterspil.  Han  optraadte  i  mange 
nu  ganske  ubekendte  Stykker,  men  udførte  ogsaa  Egmonts 
Rolle,  skønt  han  slet  ikke  egnede  sig  for  Tragedien,  bl.  a. 
manglede  et  omfangsrigt  og  stærkt  klingende  Organ.  Men 
i  det  borgerlige  Skuespil  og  Lystspillet  var  han  en  Mester, 
der  med  lige  Færdighed  rørte  hver  en  sjælelig  Streng. 
Han  var  sand  og  simpel,  en  Fjende  af  Bombast,  og  han 
indordnede  sig  i  Helheden  eller  rettere  formede  en  Helhed 
omkring  sig. 

Der  blev  fra  Hertugens  som  fra  Goethes  Side  gjort  alt 
Muligt  for  at  knytte  Iffland  for  bestandig  til  Weimar.  Det 
lykkedes  ikke,  da  han  samtidigt  blev  kaldet  til  Berlin  for 
at  lede  Nationalteatret  dér  og  Weimar  ikke  kunde  byde 
ham  saadanne  Vilkaar  som  Hovedstaden  i  et  Kongerige. 

Saa  ivrig  Goethe  var  for  at  fastholde  Iffland  og  saa 
indtrængende  han  fem  Aar  forinden  havde  raadført  sig 
med  Schroder,  saa  svarede  i  Virkeligheden  ingen  af  dem 
til  hans   skuespilkunstneriske  Ideal,    ja   de  tilstræbte  begge 


121 

et  ganske  forskelligt,  Schroder  som  Geni,  Iffland  som  Vir- 
tuos. I  Grunden  var  de  Goethes  Modpoler  som  Teater- 
direktører, ligesom  de  begge  som  Skuespilforfattere  stod 
ham  yderst  fjernt. 

Schroder  var  universel;  han  kunde  improvisere  som 
Skuespillerne  havde  gjort  i  Commedia  delV  arte,  og  han 
kunde  tillige  spille  Roller  fra  alle  Hovedliteraturer  med 
den  yderste  Præcision.  Han  var  den  Mand,  der  havde 
givet  den  tyske  Skuespillerstand  Agtelse  for  sig  selv,  me- 
dens indtil  hans  Tid  Skuespillerne  betragtedes  som  Vaga- 
bunder  og  Forfaldne.  Han  var  forsaavidt  beslægtet  med 
Goethe  som  han  vilde,  at  ethvert  Stykke  skulde  gøre  et 
samlet  Indtryk,  hver  Rolle  gaa  fuldstændigt  op  i  Helheden. 
Hans  Feltraab  var  Natur.  Retorik  og  Plastik  trivedes  ikke 
under  ham.  Men  Alting  fik  derved  et  noget  hverdagsligt 
Præg.  I  sin  Afsky  for  Deklamation  havde  han  berøvet 
Tragedien  Sving  og  Glans. 

For  Goethe  derimod  var  og  blev  det  antike  Teater 
Idealet.  Den  Tid  var  længst  forbi,  da  han  selv  havde 
kaldt  sig  Naturalist.  Nu  betragtede  han  sig  som  »Idealist«, 
vilde  i  Retorik,  i  Plastik  som  i  Mimik  fremfor  Alt  være 
stilfuld.  Goethes  Skuespillere  turde  ikke  glemme,  at  de 
kun  var  til  for  Tilskuernes  Skyld;  det  skulde  for  dem  ikke 
komme  an  paa  at  illudere,  men  paa  at  vise  ædel  Anstand. 
De  turde  ikke  et  Øjeblik  vende  Ryggen  til  Publikum  ;  de 
skulde,  ifald  de  var  flere,  staa  paa  Scenen  i  en  Øjet  til- 
talende Halvkreds.  Da  Goethe  som  Teaterchef  fremfor  Alt 
vilde  forhindre,  at  der  jaskedes  med  Sproget,  lagdes  Hoved- 
vægten ikke  paa  naturlig  Betoning,  men  paa  tydelig  Ud- 
tale, særligt  paa  en  smuk  og  næsten  syngende  Versfrem- 
sigelse.  Ikke  Natur,  men  Skønhed  var  for  ham  den  højeste 
Lov. 

Det  synes  dog  ikke  som  om  »Idealisten«  Goethe  per- 
sonligt har  følt  sig  staaende  i  nogensomhelst  Modsætning 
til  *  Realisten«  Schroder.  Thi  der  er  ingen  Skuespiller, 
hvem  han  har  hædret  som  ham.  I  Schrøders  Stambog 
skrev  han   1 79 1 : 


122 

Viele  sahn  dich  mit  Wonne,  dich  wiinschen  so  Viele  zu  sehen. 
Reise  glitcklich!  du  bringst  tiberall  Freude  mit  hin. 

Ja,   hvad   mere  er,   han  skrev  senere  i  Schroders  Stam- 
bog det  bekendte  Vers: 

Kunst  und  Natur 

Sei  auf  der  Biihne  eines  nuri 

Wenn  Kunst  sich  in  Natur  verwandelt, 

Dann  hat  Natur  mit  Kunst  gehandelt. 

Hvad    Iffland    angaar,    som    Goethe    nøje    har    studeret, 
turde    det  være    ham,    der   som  Model   staar   bag  ved   den 
højst     interessante     Skikkelse     Serlo     i     Wilhelm    Meisters 
Læreaar.    Om  Serlo  hedder  det,  at  han  kom  (som  Iffland, 
da   han    kom   til  Weimar  fra   Mannheim)    til    den    dannede 
men    ogsaa    billedløse    Del    af  Tyskland,    (med    et    Ordspil 
gebildeten   aber   auch    bildlosen)    hvor   det  til  Dyrkelsen   af 
det  Gode  og  Skønne  vel  ikke  skorter  paa  Sandhedskærlig- 
hed,   men    ofte   paa   Aand.     Han   kunde    der    ikke   udrette 
noget  ved  Maskering,  han  maatte  søge  at  virke  paa  Hjerte 
og  Gemyt.     Han    havde    snart    faaet    det    rette   Indtryk   af 
den  Enstonighed,    som  dengang  raadede  paa  tyske  Teatre, 
»Alexandrinernes    flove    Fald    og    Klang,    den  paa    engang 
skruede   og   platte  Dialog,   de    umiddelbare  Moralprædikan- 
ters Tørhed   og  Gemenhed,    og    han    havde   bidt   Mærke   i 
hvad   der  behagede  og  rørte.«      Hans    udmærkede  Hukom- 
melse bevirkede,  at  han  ikke  blot  kunde  fremsige  en  enkelt 
Rolle  med  enhver  yndet  Skuespillers  ejendommelige  Tone- 
fald, men  kunde  det  hele  Stykke  udenad,  og  han  var  i  Stand 
til  ganske   alene  i  de    tilfældigste  Omgivelser   at   opføre  et 
fuldstændigt     Skuespil.       Hans     Ungdoms  varme    erstattede 
dybere  Følelse;    hans    Heftighed    tog   sig   ud   som   Styrke, 
og   hans   indsmigrende  Manér  som  Ømhed.     Snart   spillede 
han  bedre   end  de  Mønstre,    han   fra   først   af  havde  efter- 
lignet, og  lærte,  hvad  saa  faa  Skuespillere  kan,  at  omgaas 
husholderisk  med  sit  Organ  og  sine  Haandbevægelser. 

Da  Serlo,  hedder  det  i  Romanen,  inderst  inde  var  kold, 
elskede  han  egentlig  Ingen,  og  med  sit  klare  Blik  var  han 


123 

ude  af  Stand  til  at  agte  Nogen;  han  saa  nemlig  kun 
Menneskenes  ydre  Egenskaber  og  indførte  disse  i  sin  mi- 
miske Samling.  Han  følte  sig  krænket,  naar  han  ikke 
overalt  vandt  Bifald.  Han  havde  saa  nøje  agtet  paa,  hvor- 
ledes Bifald  vindes,  at  han  ikke  alene  paa  Scenen  men 
ogsaa  i  Livet  bestandig  indsmigrede  sig.  Hans  Sinds- 
beskaftenhed,  hans  Talent  og  hans  Levevis  samarbejdede 
da  paa  saa  overraskende  Maade ,  at  han  uformærket  saa 
sig  uddannet  til  en  fuldkommen  Skuespiller.  Ja  ved  et 
tilsyneladende  selsomt,  men  ganske  naturligt  Sammenspil 
af  Virkninger  og  Modvirkninger  naaede  hans  Foredrag, 
Talekunst  og  Minespil  under  stigende  Indsigt  og  Øvelse 
en  høj  Grad  af  Sandhed  og  Aabenhed. 


XXIV 

Iblandt  Goethes  Digte  findes  en  Elegi  Eupkrosyne,  der 
i  bevægede  Udtryk  fastholder  Erindringen  om  den  Skue- 
spillerinde ved  Weimars  Teater,  hvis  Evner  var  de  største, 
en  pur  ung  Kvinde,  som  helt  var  opdraget  til  sit  Kald  af 
Mesteren  selv  og  som  stod  hans  Hjerte  nærmest.  Hun 
døde   1 8  Aar  og   lo  Maaneder   gammel  i  September    1797. 

Hendes  Fader  Johan  Christian  Neumann  tilhørte  den 
Trup,  der  var  kommen  med  Bellomo  til  Weimar.  Han 
var  død  i  1791  kort  før  Truppens  Oplosning.  Datteren 
Christiane  Neumann  var  født  15.  Decemxber  1778,  og  havde 
allerede  otte  Aar  gammel  debuteret  paa  Weimars  Teater 
som  Page  i  Stykket  der  Edelknabe  af  Engel.  I  den  Alder 
havde  hun  lagt  et  saa  utvivlsomt  Talent  for  Dagen,  at 
Hoffet,  som  hun  havde  indtaget,  anmodede  Korona  Schroter 
om  at  tage  sig  af  Barnets  kunstneriske  Opdragelse.  Som 
trettenaarig  Pige  havde  Christiane  dernæst  som  Retfærdig- 
hedens Gudinde  fremsagt   en  Prolog  af  Schiller  saa  smukt, 


124 

og   taget    sig   saa    godt    ud    derved,    at    Hertuginde    Anna 
Amalie  lod  hende  male  i  denne  Situation. 

Men  allerede  fra  1791  havde  Goethe  begyndt  at  ind- 
studere Roller  med  Barnet,  og  samme  Aar  havde  den 
tolvaarige  unge  Pige  sit  kunstneriske  Gennembrud  i  Shake- 
speares Kong  Johan  som  Drengen  Arthur,  man  vil  blinde 
med  glødende  Jern.  Goethe  havde  selv  sat  Stykket  i 
Scene  lige  fra  den  første  Læseprøve,  og  overrasket  af 
Naturligheden  og  Ægtheden  i  Christianes  Spil,  havde  han 
gjort  Arthur  til  Stykkets  egentlige  Midtpunkt  og  bragt  alle 
de  Optrædendes  Spillemaade  i  Harmoni  med  Christiane- 
Neumanns. 

I  Euphrosyne  skildres  hvorledes  Goethe  under  General- 
prøven blev  saa  bevæget  ved  at  se  den  unge  Pige  ligge 
paa  Scenen  som  den  knuste  Arthur,  at  han  greb  hende  i 
sine  Arme  og  bar  hende  ud. 

I  Digtet  er  det  hende,  der  som  Skygge  efter  Døden 
taler  til  ham : 

Freundlich  fasstest  du  mich,  den  Zerschmetterten,  trugst   mich  von  dannen, 

Und  ich  heuchelte  lang',  Dir  an  dem  Busen,  den  Tod. 
Endlich  schlug  die  Augen  ich  auf,  und  sah  Dich  in  ernste, 

Stille  Betrachtung  versenkt,  iiber  den  Liebling  geneigt. 
Kindlich  strebt'  ich  empor  und  kiisste  die  Hånde  dir  dankbar, 

Reichte  zum  reinen  Kuss  dir  den  gefålligen  Mund, 
Fragte:    Warum,  mein  Vater,  so  ernst?    Und  hab'  ich  gefehlet 

O  so  zeige  mir  an,  wie  mir  das  Bessre  gelingt! 
Keine  Miihe  verdriesst  mich  bei  Dir,   und  Alles  und  Jedes 

Wiederhol'  ich  so  gem,  wenn  Du  mich  leitest  und  lehrst, 
Aber  Du  fasstest  mich  stark  und  drilcktest  mich  fester  im   Arme, 

Und  es  schauderte  mir  tief  in  dem  Busen  das  Herz. 
Nein,  mein  liebliches  Kind  !   so  riefst  du,  Alles  und  Jedes, 

Wie  Du  es  heute  gezeigt,  zeig'  es  auch  morgen  der  Stadt! 
Riihre  sie  alle,  wie  mich  Du  geriihrt,  und  es  fliessen   zum  Beifall 

Dir  von  dem  trocknesten  Aug'  herrliche  Thrånen   herab. 

Snart  var  hun  ikke  blot  Goethes,  men  Hoffets  og  Publi- 
kums Yndling.  Wieland  fældede  den  Dom  om  hende,  at  naar 
hun  endnu  nogle  Aar  gjorde  saadanne  Fremskridt,  vilde 
Tyskland  kun  have  én  Skuespillerinde.     Der  blev  desværre 


125 


huseret   vanvittigt    med    det    saa    tidligt   modne    Talent   og 
den  forud  for  Aarene  udviklede  unge  Skikkelse.    Tyskland 
synes  dengang  ikke  at  have  havt  Love,  som  forbød  Ægte- 
skab med  Børn.     I  Sommeren   1893  blev  den   fjortenaarige 
Christiane    gift    med    den    Weimarske    Skuespiller    Becker, 
der  var    samvittighedsløs    nok    til    at    lade    hende    føde    to 
Børn,   før  hun  endnu  var  16  Aar  gammel.    Hendes  Helbred 
fik  derved  et  afgørende  Knæk.    I  Fjortenaarsalderen  spilte 
hun  Emilia  Galotti  og  Minna  von  Barnhelm.     Som   sytten- 
aarig    udførte   hun   en   Mængde   forskellige   Roller,    flere   af 
Shakespeare's,     en    Page   i    Don    Carlos,    en   Drenge-Rolle 
og  et  Par  unge  Piger  i  Ifflands  Reise  nach  der  Stadt,    Die 
Jager,    Der    Herbsttag.      Disse    sidste    Stykker,    hvor    den 
lettere    Stil    ikke    krævede    større    Legems-    eller    Stemme- 
kraft,   laa   ypperligt    for    hende,    og   i   alle  henrev  hun  ved 
uforlignelig    Naturlighed.     Goethe    skrev    Niecens    Rolle    i 
Der    Grosskophta    for    hende.      Iffland    skrev    om    hende: 
iHun   kaji  Alt.     Aldrig  vil  hun  synke  ned  i  den    kunstige 
Følsomhedsrus,    som    for  vore  unge  Skuespillerinder  er  det 
fordærvelige  Onde.« 

Saa  døde  hun  attenaarig  i  Efteraaret  1797,  og  Teatret  i 
Weimar  mistede  sin  geniale  Skuespillerinde,  der  aldrig 
kunde  erstattes,  skønt  der  senere  gik  Ry  baade  af  Amalie 
Malcolmi  (gift  med  Pius  Alexander  Wolff)  og  af  Caroline 
Jagemann,    der   efterhaanden    tilkæmpede   sig  Enevælde. 


XXV 


Efter  Christiane  Beckers  Død  saa  Goethe  hen  til  Schiller 
som  til  den,  fra  hvem  en  Fornyelse  af  Weimars  Teater- 
væsen skulde  udgaa.  Inspireret  af  Goethe  arbejdede  Schil- 
ler  paa    sin    Wallenstein,    som    han    vel    oprindeligt    havde 


126 

forsøgt  at  skrive  i  Prosa,  men  som  først  fik  Flugt  og 
Sving  ved  den  rytmiske  Behandling,  og  som  skulde  og 
maatte  sætte  Tidsskel  overfor  Ridderdramernes  naturalistisk- 
bombastiske  Prosa  og  overfor  det  Borgerlige  og  Rørende  i 
Kotzebues  og  Ifflands  Skuespil,  der  fyldte  Teatrene  i  Tysk- 
land. 

Dog  saa  stærkt  end  Iffland  som  Digter  var  ogsaa  Goethe 
imod,  hans  Beundring  for  Manden  som  Skuespiller  var 
usvækket,  og  1798  kom  Iffland  til  Weimar  paa  sit  andet 
Gæstespil.  Ved  hans  Ankomst  laa  Schiller  syg  i  Jena; 
men  han  fik  dog  en  enkelt  Gang  Iffland  at  se  i  Weimar, 
nemlig  da  han  spillede  Rousseau 's  Scene  Pygmalion  (med 
Caroline  Jagemann  som  Gaiatea).  Da  Gaiatea  først  faar 
Liv  i  Scenens  Slutning,  var  Iffland  som  Pygmalion  her 
eneraadende  i  Monolog  og  Pantomime,  fortabte  sig  i  De- 
klamation, afbrød  sig  med  voldsomme  Udraab,  stillede  sig 
op  i  plastiske  Attituder  og  bevægede  langsomt  malende 
sine  Hænder.  For  Schiller  var  dette  Spil  en  Gru;  Goethe 
fandt,  at  i  Sammenligning  med  denne  Virtuositet  tog  hans 
egne  Skuespillere  sig  ud  som  blotte   »Referenter«. 

Goethe  tog  straks  derefter  til  Schiller  i  Jena,  bl.  a.  for  at 
forhandle  med  ham  om  Wallenstein  og  Teatrets  Anliggen- 
der; saa  fulgte  Schiller  Goethe  til  Weimar,  hvor  han  bo- 
satte sig  fra  1799.  Schiller  havde  Greb  paa  at  omgaas 
Skuespillerne  kammeratligt,  hvor  det  gjaldt  en  Indstudering, 
medens  Goethe  behandlede  dem  noget  køligt  og  gerne 
holdt  dem  i  Afstand.  Alligevel  viser  Eduard  Genast's 
Dagbøger,  hvor  god  og  faderlig  han  kunde  være.  Antiki- 
serende som  baade  Schiller  og  Goethe  var,  kom  de  snart 
og  let  til  Enighed  om  Skuespilkunstens  Teori.  Det  var 
for  dem  begge  det  Typiske,  ikke  det  Individuelle,  som 
det  kom  an  paa:  Skuespillerens  Opgave  var  ikke  i  første 
Række  at  særmærke  Skikkelsen,  men  at  forme  en  Art 
ideal  Maske  og  foredrage  Rollen  rent  og  smukt.  Alt  for 
længe  havde  Skuespillerne  været  vænnede  til  en  plat,  dag- 
ligdags Prosa;  de  skulde  tilgavns  lære  at  fremsige  Vers, 
og  disse  Vers  bestræbte  Schiller  sig  da  ogsaa  for  at  nærme 


127 

langt  mere  til  daglig  Tale,  end  han  i  Don  Carlos  havde 
gjort. 

Den  egentlige  Vanskelighed  var  at  finde  en  Skuespiller, 
som  formaaede  at  levendegøre  Wallenstein.  Den  største 
Skuespiller,  Tyskland  besad,  vilde  ikke  være  for  god  dertil. 
Schrøder  var  desuden  berømt  for  sin  naturlige  Behandling 
af  Verset. 

Schrøders  anden  Direktion  af  Teatret  i  Hamburg  var 
til  Ende  1797,  og  skønt  kun  53-aarig  havde  den  udmær- 
kede Skuespiller  trukket  sig  tilbage  til  landlig  Ensomhed. 
Schiller  synes  allerede  i  Begyndelsen  af  1798  at  have  hen- 
vendt sig  til  ham_  i  Anledning  af  Wallenstein.  Goethes 
vakre  Regissør  Kirms  stod  desuden  i  Forbindelse  med  ham. 
Forhandlingerne,  der  i  Hovedsagen  førtes  af  Weimars  Fac- 
totum,  Bottiger,  trak  imidlertid  i  Langdrag,  Schroder 
sagde  hverken  Nej  eller  Ja.  Paa  Goethes  Anmodning  ind- 
lagde da  Schiller  i  den  skønne  og  storladne  Prolog  til 
Wallensteins  Lager  disse  fire  Linjer,  der  var  henvendte  til 
Schroder  og  som  blev  fremsagte  ved  den  første  Opførelse 
i  Weimars  restaurerede  Teater: 

O !  moge  dieses  Raumes  neue  Wiirde 
Die  Wiirdigsten  in  unsre  Mitte  ziehn. 
Und  eine  Hoffnung,   die  wir  lang  gehegt, 
Sich  uns  in  glånzender  Erfiillung  zeigen! 

Men  skønt  Goethe  selv  med  en  venlig  Opfordring 
sendte  den  Fejrede  Afskrift  af  denne  Prolog,  blev  Schroder 
sit  oprindelige  Forsæt  tro,  at  vende  Scenen  Ryggen  for 
bestandig.  Man  nødedes  da  til  at  nøjes  med  ringere 
Kræfter.  Wallenstein  blev  spillet  af  en  stedlig  Kunstner 
ved  Navn  Grafif,  vel  ikke  glimrende  men  dog  til  Goethes 
og  Schillers  Tilfredshed. 


128 


XXVI 

Caroline  Jagemann,  der  som  Sangerinde  og  Skuespiller- 
inde beherskede  Teatret  i  Weimar  fra  1797  til  Karl  Au- 
gusts Død  1828,  var  født  i  Januar  1777  som  Datter  af 
Anna  Amalias  Bibliotekar,  og  optraadte  efter  en  treaarig 
Uddannelse  under  Iffland  i  Mannheim,  tyve  Aar  gammel 
som  Sangerinde  i  sin  Fødeby.  Hun  var  overordentlig 
smuk,  havde  en  sjælden  Stemme,  betydelige  Evner  som 
Skuespillerinde,  og  blev  lige  straks  Karl  Augusts  altfor- 
maaende  Veninde,  hvad  han  selv  kaldte  »eine  Gesellschaf- 
terin  seiner  Erholungsstunden«. 

Hun  var  af  Naturen  herskesyg,  snedig,  foretagsom  og 
hensynsløs.  Allerede  i  hendes  første  Aar  som  Medlem  af 
det  Weimarske  Selskab  afkrævede  hun  i  Lauchstådt  uden 
videre  den  fortræffelige  Sangerinde  Weyrauch  en  Rolle  og 
sang  den.  Klagen  fra  den  krænkede  Dame  blev  afvist,  og 
da  Kollegerne  tog  dennes  Parti,  skabtes  der  Direktionen 
store  Vanskeligheder.  Ægteparret  Weyrauch  forlangte  sin 
Afsked,  var  foreløbig  bundet  ved  Kontrakt.  Men  næste 
Aar  gentog  det  Samme  sig.  og  nu  forlod  Parret  Weimar 
for  bestandig.  Ved  Prøverne  paa  Mozarts  Don  Juan  for- 
drede Frøken  Jagemann  af  Kapelmesteren  Kranz,  at  han 
skulde  lade  Orkestret  spille  ikke  efter  Takten,  men  efter 
hendes  Stemme.  Ved  Forestillingen  satte  Kapelmesteren 
ligefuldt  sin  Vilje  igennem,  og  Sangerinden  viste  sig  ude 
af  Stand  til  at  følge  med.  Virkningen  var  den  for  Goethe 
ydmygende,  at  Kranz  blev  midlertidigt  afsat  som  Dirigent  og 
overhovedet  aldrig  mere  turde  dirigere  nogen  Opera,  hvori 
Caroline  Jagemann  sang. 

Selvfølgelig  laa  hun  uafbrudt  i  Strid  med  det  øvrige 
Personale,  med  Regissøren,  med  Direktionen,  og  forfulgte 
haardnakket  sit  Maal,  Eneherredømmet  paa  Scenen.  Her 
stod  Teatrets  Skaber  og  Opretholder,  Goethe,  hende  i 
Vejen,  og  tyve  Aar  igennem  arbejdede  hun  da  under  tal- 
løse  Intriguer    paa    at   faa   hans   Magt    brudt    og  ham  selv 


129 

fortrængt.  Kansler  F.  v.  Muller  gengiver  i  1808  en  Sam- 
tale med  Goethe,  i  hvilken  denne  siger,  at  ifald  han  havde 
villet  se  Caroline  Jagemann  en  Gang  om  Ugen  og  til  Sta- 
dighed personligt  paa virke  hende,  saa  vilde  Alt  nok  være 
gaaet.  Men  da  hun  var  uden  al  Konsekvens,  kun  vilde 
være  Midtpunkt,  leve  og  nyde,  saa  ruinerede  hun  et- 
hvert Forhold  og  ethvert  Hjem,  hvori  hun  fik  Indpas, 
uden  dog  egentlig  at  være  ond. 

Ved  Teatret  havde  hun  sikret  sig  lydige  Slaver,  en  i  Skue- 
spilleren Becker,  en  anden  i  sin  mangeaarige,  højst  intime 
Ven,  Bassisten  Stromeyer,  der  stadig  gik  hende  til  Haande. 

Oprindeligt  virkede  hun  mest  som  Sangerinde,  men 
efter  Christiane  Beckers  Død  overtog  hun  ogsaa  de  drama- 
tiske Hovedroller  og  gjorde  nu  Brud  paa  den  af  Goethe 
saa  ivrigt  forfægtede  Opgaaen  af  den  Enkelte  i  en  Hel- 
hedsvirkning.  Hendes  Skønhed  saavel  som  hendes  dobbelte 
Talent  gjorde  hende  til  Publikums  Yndling.  Hertugens  var 
hun  forud,  og  af  ham  vidste  hun  sig  bestandig  dækket. 
32  Aar  gammel  blev  hun  af  Karl  August  ophøjet  i  Adel- 
standen, udnævnt  til  Freifrau  von  Heygendorf  og  forlenet 
med  et  Gods. 

Den  Opposition,  hun  ledede  imod  Goethe,  undergravede 
efterhaanden  hans  Organisation  af  Teatret.  Et  afgørende 
Slag  imod  ham  førte  hun  første  Gang  i  Slutningen  af  1808. 
Noget  inden  en  Opførelse  af  Operaen  Sargino  havde  Te- 
noristen Morhard  indgivet  en  Lægeattest  for  ved  Hæshed 
at  være  forhindret  i  at  synge.  Primadonnaen  blev  forbitret, 
udbrød:  »Hvis  den  Hund  ikke  kan  synge,  saa  lad  ham 
gø!«  og  henvendte  sig  til  Hertugen.  Denne  straffede  lydigt 
Sangeren  med  en  Uges  Husarrest,  og  gav  desuden  Goethe 
en  barsk  Ordre  til  straks  derefter  at  afskedige  Morhard 
uden  anden  Udbetaling  af  Gage  end  den  for  den  følgende 
Uge.  Direktøren  skulde  tilmed  sørge  for,  at  han  inden  fjorten 
Dages  Forlob  var  over  Weimars  Grænser.  Alt  hvad  Goethe 
opnaaede,  var  en  Forlængelse  af  Fristen  med  en  Maaneds- 
tid.  Men  han  bad  Hertugen  indstændigt^  nu  at  bevillige 
ham  hans  Afsked  som  Teaterdirektør.   Hertugen  afslog  det 

G.  Brandes:  Wolfgaug  Goethe.    II.  9 


130 

og  forsøgte  at  beholde  ham,  idet  han  samtidigt  under- 
kendte den  Suverænitet,  Goethe  ubetinget  gjorde  Krav  paa. 
Tilsidst  enedes  man  da  om  den  Ordning,  at  Goethe  ikke 
mere  skulde  have  nogetsomhelst  at  gøre  med  Operaen,  og 
at  Frk.  Jagemanns  Roller  altid  skulde  dubleres,  saa  Stykker 
kunde  opføres,  ogsaa  naar  hun  vægrede  sig  ved  at  optræde 
i  Lauchstådt. 

Saaledes  var  Stormen  redet  af  for  den  Gang.  Men  al- 
lerede det  følgende  Aar  rejste  Stromeyer,  der  vidste  sig 
uafsættelig,  i  sit  Hovmod  en  ny  Konflikt.  Goethe  gav  ved 
denne  Lejlighed  straks  tabt,  og  der  indtraadte  nu  efter- 
haanden  betydelige  Forandringer  i  Teatrets  øverste  Ledelse. 
Der  blev  oprettet  en  Intendantur,  en  hel  Commission,  hvori 
bl.  a.  en  Grev  Edling  og  Goethes  egen  Søn  fik  Plads. 
Dog  var  han  selv  idetmindste  nominelt  naturligvis  endnu 
den  egentlige  Leder.  Man  vilde  ikke  lade  ham  raade; 
men  man  vilde  ikke  slippe  ham. 

I  Februar  1817  blev  til  en  fyrstelig  Fødselsdag  Kotzebues 
Schutzgeist  ansat  som  Festforestilling  imod  Goethes  Vilje. 
Han  bad  da  paany  om  sin  Afsked  og  fik  paany  et  Afslag. 
Men  samme  Foraar  blev,  mens  han  opholdt  sig  i  Jena, 
1 2.  April  opført  Der  Htmd  des  Aubrey  de  Mont-Didier,  hvori 
en  Pudel  spillede  Hovedrollen.  Goethe  indgav  strax  sin 
Demission,  og  allerede  næste  Dag  modtog  han  fra  Karl 
August  den  Afsked,  han  havde  udbedt  sig.  Udtrykkene 
er  pudsige,  da  Hertugen  i  Privatbreve  skrev  Du. 

Meget  dyrebare  Hr.  Geheimeraad 
og  Statsminister. 

De  mig  meddelte  Ytringer  har  overbevist  mig  om,  at  Hr.  Geheime- 
raaden  og  Statsministeren  ønsker  sig  dispenseret  fra  Hofteater-Intendanturens 
Forretninger,  men  ikke  derfor  vil  undlade  med  Raad  og  Daad  at  staa  den 

ny   Ledelse   bi  i    Teatervæsenets    artistiske   Fag Hr.  Geheimeraaden 

og  Statsministeren  modtager  hermed  min  dybtfølte  Tak  for  tidligere  ud- 
mærket Tjeneste,  —  og  haaber  jeg,  at  han  vil  anvende  den  rigeligere  Fri- 
tid, han  ved  denne  Forandring  opnaaer,  til  Bedste  for  de  vigtige,  viden- 
skabelige  og    kunstneriske    Institutioner,  han  hidtil   med   saa   fortrinlig   Iver 

har  taget  sig  af 

Karl  August,   Storhertug  af  Sachsen. 


131 

Naar  man  betænker,  at  Fru  von  Heygendorf  paa  dette 
Tidspunkt  havde  naaet  Fyrretyveaarsalderen,  i  tyve  Aar 
havde  været  Karl  Augusts  Veninde,  i  elleve  Aar  Karl  Stro- 
meyers,  er  det  umuligt  at  negte  hende  Anerkendelse. 


XXVII 

Saalænge  Schiller  var  i  Live,  arbejdede  han  og  Goethe 
broderligt  sammen  for  Weimarteatrets  Vel.  Schillers  Dramer 
udgjorde  Teatrets  ypperste  Skuespilforraad,  og  han  ledede 
Prøverne  ikke  blot  paa  dem,  men  paa  Goethes  Arbejder 
og  Oversættelser.  Han  indrettede  Egmont  for  Scenen; 
han  afholdt  alle  Prøver  paa  Goethes  Oversættelse  af  Vol- 
taire's  Mahomet,  hvilken  sidste  dog  ikke  vandt  synderligt 
Bifald.  En  Oversættelse  var  det  jo  egentlig  heller  ikke, 
snarere  en  dæmpende  Bearbejdelse  i  et  andet  Versemaal. 
Meget  var  ændret  for  at  opnaa  Tydelighed  i  Situationen; 
tendentiøse  Udfald  var  svækkede;  Adskilligt  var  tildigtet. 
Saaledes  gik  Goethe  ogsaa  tilværks  med  Voltaire's  Tancred. 

Han  havde  bedet  Schiller  bearbejde  Shakespeare's  Mac- 
beth for  Weimars  Scene.  Schiller  gjorde  det  og  indstude- 
rede Tragedien.  Rigtignok  stred  hans  Jambebehandhng,  de 
lange,  roligt  flydende  Perioder,  Vægten,  han  lagde  paa 
klangfuld  Talekunst,  skarpt  imod  den  fyndige  og  lødige 
Karakteristik  i  de  Shakespeareske  Vers,  endnu  mere  imod 
den  Shakespeareske  Prosa,  hvori  de  underordnede  Skik- 
kelser, saaledes  her  Portneren^  talte.  Schiller  formaaede 
saa  lidt  som  Goethe  at  vurdere  Kontrastvirkningerne  hos 
den  store  Brite.  Ligesom  Serlo  i  Wilhelm  Meister  over- 
taler Hovedpersonen  til  ved  en  Hamlet-Opførelse  at  ude- 
lade Alt,  hvad  der  formentlig  kunde  splitte  Indtrykkets 
Enhed,  saaledes  overtalte  Goethe  den  i  Forvejen  antikt 
paavirkede  Schiller  til  at  udelade  hele  Portnerens  drøje, 
ypperlige  Prosa-Monolog  og  erstatte  den  med  en  from 
Morgensang,    der   er   saa   lidet   Shakespearesk   som  muligt. 


132 

Baade  Schiller  og  Goethe,  de  to  tidligere  Shakespeare- 
Dyrkere,  var  med  Aarene  naaede  til  som  Franskmændene 
at  sondre  den  tragiske  og  komiske  Kunstart  skarpt  fra 
hinanden.  Hver  af  dem  sagde  som  Napoleon:  J'aime  les 
genres  tranchés. 

Derfor  erstattede  Goethe  i  sin  Bearbejdelse  af  Romeo 
og  Julie  de  levende  Indledningsscener,  hvor  de  to  stridende 
Huses  Mænd  udæsker  hverandre  og  fægter,  med  et  Kor, 
under  hvilket  Capuletti's  Tjenere  smykkede  Paladset  til 
Maskefesten,  De  humoristiske  Tjenerscener  i  første  Akt 
faldt  ligeledes  bort,  ikke  mindre  Musikanternes  Løjer  før 
Julies  Begravelse;  ja  Ammens  Pudsighed  og  Snaksomhed, 
Mercutios  Lune  og  Vid  blev  strøget;  hun  blev  blot  en 
Koblerske,  han  blot  en  plump  Spasmager,  og  hele  Fortæl- 
lingen om  Feen  Queen  Mab  forsvandt. 

Af  de  to  Sceneledere  var  i  Regelen  Schiller  den  blidere, 
Goethe  den  strengere,   dog  kunde  ogsaa  Schiller  blive  vred. 

Ved  Generalprøven  paa  Schillers  Bearbejdelse  af  Mac- 
beth sad  Goethe,  Schiller  og  Heinrich  Meyer  som  Tilskuere. 
Da  Skuespilleren  Vohs  var  meget  usikker  i  sin  Memorering, 
kaldte  Goethe  Regissøren  Anton  Genast  ned  til  sig,  og 
sagde  forbitret:  »Hvad  er  det  med  denne  Hr.  Vohs?  Han 
kan  jo  ikke  et  Ord  af  sin  Rolle;  hvor  kan  han  da  spille 
Macbeth!  Skal  vi  blamere  os  for  de  høje  Herskaber  og  for 
Publikum?  Forestillingen  imorgen  skal  aflyses,  og  De  be- 
høver ikke  at  fortie  Grunden  for  Hr.  Vohs  og  Personalet.« 
Schiller  fik  imidlertid  Goethe  talt  til  Rette,  roste  Vohs 's 
kunstneriske  Ro  og  Genialitet,  der  nok  vilde  føre  ham  over 
alle  Skær,  og  Forestillingen  blev  da  opretholdt. 

Den  gjorde  stor  Lykke,  Bifaldet  steg  fra  Akt  til  Akt. 
Efter  anden  Akt  kom  Schiller  op  paa  Scenen,  sagde  i  sin 
schwabiske  Mundart:  Wo  ischt  der  Vohsr  og  da  denne 
noget  forlegen  traadte  frem  med  sænket  Hoved,  omfavnede 
Schiller  ham  og  sagde:  >Nein,  Vohs  I  icJi  mus  s  Ihne  sage : 
meischterhaftl  meischterhaft !  Aber  nun  ziehe  Sie  sich  zum 
dritte  Akt  tim.    Derpaa  til  Regissøren:   i>Sehe  Sie  Genascht, 


^33 

wir  habbe  Recht  gehabtl   Er    hat  zwar  ganz  atidere    Vers 
gesproche,  als  ich  sie  geschriebe  hab,  aber  er  ischt  trefflich. 
Dog  saa  elskværdig  og  godlidende  Schiller  end  var  som 
Instruktør,  han  kunde  komme  ud  af  Ligevægten,   naar  han 
mødte  uforstandig  Modstand.     Ved   en   Prøve  paa  Goethe's 
Oversættelse    af   X'oltaire's     Tancred    havde    Goethe    bedet 
Schiller  have  et  vaagent  Øje  med  Skuespilleren  Haide,  der 
spillede  Hovedrollen  fægtende   med   Hænderne   og  med  pi- 
bende Rost,  saasnart  han  kom  i  Affekt.   Schiller  gjorde  da 
ogsaa   Indsigelse    imod  denne   Spillemaade;    men   den  gode 
Haide  lod  sig  ikke  gaa  paa,  og  vilde  endog  forklare  Schiller 
sine    Grunde    omstændeligt.     Da    var    det    forbi    med    den 
sidstes  værdige  Ro,  og  han  raabte  forbitret:   Eiwasl  niache 
Sie  s,  wie  ich  s  Ih?ie  sage  und  wie's  der  Goethe  habbe  will. 
Und  er  hat  Recht  —  es  ischt  å   Graus,   das  ewige    Vagire 
mit   dene    Hå7id  und  das  Hinaufpfeife   bei  der  Recitation. 
Skuespilleren    stod    som    lynslaaet.     Saaledes    havde    Ingen 
endnu  set  Schiller. 

Han  selv  satte  sin  Maria  Stuart  i  Scene  og  ledede 
Prøverne  med  utrættelig  Iver  og  levende  Sans  for  den  tea- 
tralske Virkning.  Optrinet,  hvor  Dronningen  modtager 
Nadverens  Sakramente,  gav  stærkt  Anstød;  Herder  prote- 
sterede mod  denne  Profanering,  at  lade  Nadveren  agere. 
Scenen  blev  kun  givet  en  eneste  Gang,  da  ogsaa  Publikum 
erklærede  sig  imod  den. 

En  Konsekvens  af  de  to  Stores  antikiserende  Retnine 
var  Opførelsen  af  Terentius's  Brødrene  ikke  blot  i  romersk 
Kostyme,  men  som  paa  den  antike  Scene  med  Masker. 
Dog  brugtes  i  Weimar  ikke  hele  Masker,  kun  den  Art, 
der  dækkede  Pande,  Næse,  Hage  og  saaledes  udtrykte 
Rollens  Karakter.  Øjne,  Mund  og  Kinder  forblev  ubedæk- 
kede. Stykket  morede  og  trak  fuldt  Hus.  Men  andre 
Skuespil  af  Terents  og  Plautus  var  det  tyske  Publikum 
altfor  fremmede,  og  som  bekendt  faldt  A.  W.  Schlegels 
Bearbejdelse  af  Euripides'  Ion,  et  af  de  antikiserende  Dramer, 
som  Goethes   Iphigenia   havde   fremkaldt,    aldeles   igennem. 


134 

Broderen    Friederich    Schlegels    elendige    Skuespil    Alarcos 
havde  samme  Skæbne.^) 

Som  en  Hyldest  til  Hertuginde  Anna  Amalie  skrev 
Goethe  selv  et  lille  antikiserende  Festspil,  der  opførtes  med 
Masker  og  i  hvilket  han  for  første  Gang  anvendte  det 
græske  Trimeter,  dog  afbrudt  af  korte,  trochæiske  Vers, 
den  nydelige  Bagatel  med  det  afskrækkende  Navn  Palåo- 
phron  und  Neoterpe.  Det  er  en  overmaade  aandrig  lille 
Allegori,  der  fremfører  den  nye  Tid  som  en  skøn  ung 
Kvinde,  rigtignok  ledsaget  af  to  ret  uartige  Unger,  Spytte- 
gøg  og  Næsvis,  og  den  gamle  Tid  som  en  værdig  og  for- 
standig Mand,  rigtignok  ledsaget  af  to  utaalelige  Oldinge, 
Gnavpotte  og  Rethaver.  Det  viser  sig  imidlertid,  at  saa- 
snart  Neoterpe  og  Palåophron  blot  giver  deres  Ledsagere 
Afsked,  er  de  i  Stand  til  meget  godt  at  forstaa  hinanden, 
ja  til  at  glæde  sig  ved  hinanden  og  række  hinanden  hver 
sin  Krans.  Tilsidst  hylder  ny  og  gammel  Tid  da  i  Forening 
den  høje  Dame,  der  længst  har  grundlagt  Forbundet  dem 
imellem. 

To  Aar  efter  skrev  Goethe  til  Aabningsforestillingen  af 
en  ny  Teaterbygning  i  Lauchstådt  et  andet  noget  udførligere 
Forspil,  atter  en  Allegori,  Was  wir  bringen,  der  paa  en 
Maade,  som  ikke  savner  Ynde,  snart  i  Prosa  snart  paa 
Vers  forbinder  et  gammelt  tysk  Par  i  en  Bondestue,  der- 
næst symbolske  Skikkelser  med  græske  Navne  Nymphe, 
Pkone,  Pathos  (vel  Ballet,  Opera  og  Drama)  med  Guden 
Merkur,  der  tager  sig  noget  latinsk  ud  midt  i  alt  det 
Græske  og  Tyske.  Den  obligate  Hyldest  til  Fyrsterne 
fattes  ikke  her.  De  er  i  dette  Tilfælde  Karl  August  som 
Landets  Herre,  Kurfyrst  Friederich  August  af  Sachsen, 
Konge  af  Polen,  som  Stedets  Velgører,  da  han  efterat  hans 
Gemalinde  var  bleven  helbredet  i  Lauchstådt,  havde  ladet 
Egnen  smykke  med  Promenader  og  Haver.  For  at  bringe 
en  bedre  Enhed  til  Veje  er  der  i  Stykket  gjort  et  Forsøg 
paa  i  Mårten  og  Mutter  Martha  at  se  selve  Filemon  og 
Baucis,  om  hvem  Parret  dog  aldrig  har  hørt  tale. 


^)  G.  Brandes:  Samlede  Skrifter  IV  227  fif. 


135 

Det  Hele  er  Lejlighedsdigtning,  Teaterpoesi,  af  den 
Art,  af  hvilken  Goethe  som  Teaterdirektør  har  frembragt 
saa  megen.  Det  vægtigste  i  Stykket  er  den  berømte,  ufor- 
glemmelige Sonet  Natur  und  Kunst,  sie  scheinen  sich  zu 
flieheUy  der  her  fremtræder  første  Gang  og  er  lagt  Nymphe 
i  Munden.  Linjen  Wer  Grosses  will,  imiss  sich  zusamme?!- 
raffen  passede  paa  det  Værk,  der  i  disse  Aar  stadigt  sys- 
selsatte Goethe. 


XXVIII 


Livfuldt  opfordret  af  Schiller,  tog  i^<2//j-/-Brudstykkets 
Forfatter  nemlig,  ved  det  Aar  1797  efter  Fuldendelsen  af 
Herman  og  Dorothea,  paany  sit  frugtbareste  Æmne  for  sig* 
Han  forsøgte  at  løfte  det  og  gennemtrænge  det  med  Sym- 
bolik ved  at  give  det  et  mægtigt  Fodstykke,  fra  hvilket 
det  kunde  rejse  sig,  og  han  fuldstændiggjorde  hvad  der 
fattedes  i  den  krævede  Sammenhæng.  Paa  den  anden  Side 
gav  han  sig  til  at  opløse  netop  denne  saa  langsomt  tilveje- 
bragte Sammenhæng,  idet  han  ret  hensynsløst  splittede 
Totalstemningen  ved  vilkaarlige  Indskud.  Paa  et  vist  Tids- 
punkt følte  han  desværre  øjensynlig  Drift  til  at  benytte 
Faust  som  en  mægtig  Skatkiste,  i  hvilken  der  kunde  indsættes 
Skuffer,  der  lod  sig  fylde. 

Han  havde  kort  forinden  skrevet  et  ypperligt  Digt  Die 
erste  Walpurgisnacht,  som  udmaler  Druidernes  Forbitrelse 
over  Kristendommens  sejrrige  Fremtrængen,  et  Digt,  i 
hvilket  Goethe  endnu  en  Gang  lagde  sin  Afsky  for  den 
religiøse  Naturfornegtelse  for  Dagen.  Der  er  i  denne  Kan- 
tate for  forskellige  Stemmer  vild  Opposition  fra  det  gamle 
tyske  Hedenskabs  Side  imod  den  ny  Gudsdyrkelse,  hvis 
Præster  og  Bekendere  beskyldes  for  at  slagte  hedenske 
Kvinder  og  Børn.     En  betegnende  Strofe  er  denne: 


•36 

Diese  dumpfen  Pfaffenchristen, 
Lass't  uns  keck  sie  iiberlisten ! 
Mit  dem  Teufel,  den  sie  fabeln, 
Wollen  wir  sie  selbst  erschrecken. 
Kommt!    Mit  Zacken  und  mit  Gabeln 
Und  mit  Gluth  und  Klapperstocken 
Larmen  wir  bei  nåcht'ger  Weile 
Durch  die  engen  Felsenstrecken. 
Kauz  und  Eule 
Heul'  in  unser  Rundgeheule. 

Da  Goethe  skrev  Walpurgisnacht  i  Faust  var  hans 
digteriske  Standpunkt  et  højst  forskelligt.  Han  havde  an- 
bragt selve  Djævlen  i  sit  Digt,  kunde  altsaa  ikke  protestere 
imod  ham  som  mod  et  Fabelvæsen,  og  med  frisk  og  rig 
Fantasi  gik  han  ind  paa  Bloksbjerg-Overtroen,  og  lod  sin 
Faust  og  sin  Mefistofeles  tilbringe  Valborgsnatten  paa 
Brocken  med  Lygtemænd,  Hexemestere  og  Hexe,  disse 
sidste  unge  og  gamle  i  meget  stort  Tal.  Landskabsbilledet 
er  her  underfuldt;  Versene,  saavel  de  alvorlige  som  de 
humoristiske,  har  en  overordenlig  farvefrembringende  og 
lydmalende  Kraft. 

Her  er  et  hemmelighedsfuldt  Maleri  i  to  Linjer: 

Wie  traurig  steigt  die  unvollkommne  Scheibe 
Des  rothen  Monds  mit  spåter  Gluth  heran ! 

Her  er  en  lystig  Strofe  om  to  høje  Granitklipper  ved 
Schierke,  hvis  Navn  er  Snorkerfte : 

Seh  die  Båume  hinter  Båumen, 
Wie  sie  schnell  voruberriicken, 
Und  die  Klippen,  die  sich  biicken, 
Und  die  langen  Felsennasen, 
Wie  sie  schnarchen,   wie  sie  blasen  I 

Med  Goethes  hele  Mesterskab  er  Spøgeriet  i  Foraars- 
natten  tegnet.  I  Skildringen  af  Hexevæsenet  er  der  lagt 
an  paa  Udmalingen  af  grov  Sanselighed.  Saavel  Mefisto- 
feles som  Hexene  bruger  bestandig  Udtryk,  der  i  Udga- 
verne kun  har  kunnet  antydes  ved  Prikker  og  hvis  Ordlyd 


137 

alene  Rimene  belærer  En  om.  Der  er  her  en  Blandinsr  af 
Uhygge,  vild  Gejlhed,  ram  Lugt,  fæl  Stank,  med  noget 
af  en  Helvedes- Breughel's  Komik  og  Grimacer.  Et  gri- 
bende Indtryk  gør  det,  naar  midt  i  den  løsslupne  Liderlig- 
hed Aandesynet  af  den  halshuggede  Gretchen  pludselig 
viser  sig  for  Faust.  I  de  Paralipomena ,  som  udelodes, 
men  findes  efter  Tragedien  i  alle  Udgaver,  er  Scenens 
Obscønitet  stærkt  forøget. 

Dog  dette  hørte  kunstnerisk  med  til  det  Verdensbillede 
og  Livsbillede,  Faust  skulde  give.  Derimod  støder  det, 
naar  her  midt  i  Hexedansen  Goethes  gamle,  nu  om  Stun- 
der ellers  glemte  Modstander  Nicolai  indføres  med  umaade- 
hg  Haan  som  Proktophantas^nist  d:  som  den,  der  ser 
Syner  med  Bagdelen  —  hvad  der  gaar  paa  det  for  Efter- 
verdenen saare  Ubekendte  og  lidet  Interessante,  at  Nicolai 
led  af  Hæmorrhoider  og  i  Følge  disse  af  Visioner,  saa  han 
helbredede  sig  for  begge  Dele  ved  Anbringelse  af  Blod- 
igler paa  hint  nærmere  betegnede  Sted.  Ligesaa  ørkesløst 
virker  det,  naar  der  paa  Brocken  optræder  fire  gamle  Her- 
rer, en  General,  en  Minister,  en  Parvenu  og  en  Forfatter, 
der  hver  i  sin  lille  Strofe  hakker  paa  den  opvoksende 
Ungdom. 

Sligt  er  dog  kun  ubetydelige  Pletter;  men  rent  ud  for- 
bløffende og  nedslaaende  er  det,  at  Goethe  her,  umiddel- 
bart før  den  gribende  Slutningsscene  med  Gretchen  i 
Fængslet  fra  Urfaust  (under  den  lidet  passende  Titel  Obe- 
ron  s  og  Titanias  Guldbryllup)  har  nænnet  at  indskyde  et 
halvt  Hundrede  Strofer,  Xenier  i  et  kortere  Versemaal, 
med  Hug  til  Højre  og  Venstre  blandt  hans  samtidige  Mod- 
standere, saa  enhver  Illusion  med  Forsæt  brydes.  Her 
tales  om  den  afdøde  Maskinmester  Mieding;  her  spottes 
Rationalister  og  Kunstnere,  der  holder  altfor  strengt  paa 
Kostymet;  her  optræder  under  Navn  en  vis  Tidsskriftud- 
giver Hennings,  og  med  Navns  Nævnelse  spottes  hans  to 
Forlagsforetagender  Der  Musaget  og  Genius  der  Zeit;  her 
forekommer  Lavater  som  Trane  (med  Hentydning   til  hans 


138 

underlige  Maade  at  gaa  paa),  ja  endnu  en  Gang  forekom- 
mer Nicolai  som  Jesuitforfølger,   snusende  efter  de  Forhadte. 

Dette  gøres  af  den  Goethe,  som  samtidigt  lod  Trage- 
dien Macbeth  barbere  af  Schiller,  og  som  selv  af  Romeo  og 
Julie  udskilte  enhver  fantastisk  Ytring  og  enhver  ypperlig 
Spas,  der  ikke  forekom  ham  ubetinget  nødvendig  for  Hel- 
heden. 

Lykkeligvis  indskrænkede  hans  Arbejde  med  det  ufuld- 
førte Kunstværk  sig  ikke  til  slige  Forsyndelser  imod  Digt- 
ningens Aand. 

Han  skrev  det  vemodigt  gribende  Indledningsdigt  Til- 
egnelse, der  udtrykker  hans  Stemning  ved  Genoptagelsen 
af  Arbejdet  med  disse  Ungdomssyner.  Hans  første  Til- 
hørere er  døde  og  borte: 

Sie  horen  nicht  die  folgenden  Gesånge, 

Die  Seelen,   denen  ich  die  ersten  sang; 

Zerstoben  ist  das  freundliche  Gedrange, 

Verklungen,  ach,  der  erste  Wiederklang. 

Mein  Leid  ertont  der  unbekannten  Menge 

Derefter  fulgte  Forspillet  paa  Teateret,  Samtalen  mellem 
Direktøren,  Teaterdigteren  og  Spasmageren,  hvortil  han 
synes  at  have  faaet  Ideen  fra  Kalidasa's  Sakuntala,  der 
var  udkommet  paa  Engelsk  1789  og  læst  og  paaskønnet 
af  Goethe. 

I  Direktørens  Repliker  har  Goethe  nedlagt  den  Sum  af 
Erfaringer,  mest  bitre,  han  selv  havde  indvundet  som 
Teaterdirektør,  Ringeagten  for  Publikum,  Indsigten  i  dets 
Smag  for  det  Masseagtige  og  det  Stykkevise,  dets  Ufor- 
beredthed til  Optagelse  af  Poesi.  Derfor  hans  Henven- 
delse til  Digteren: 

Was  traumet  Ihr  auf  Eurer  Dichterhohe? 
Was  macht  ein  volles  Haus  Euch  froh? 
Beseht  die  Gonner  in  der  Nåhe! 
Halb  sind  sie  kalt,   halb  sind  sie  roh. 


139 

Og  han  opfordrer  Digteren  til  at  komme  Publikums 
slette  Smag  i  Møde,  at  han  og  Teatret  kan  have  Frem- 
gang. I  Digterens  Svar  har  Goethe  udtalt  sin  Forherli- 
gelse af  Digterkaldet.  Den  hele  Replik  fortjener  Gransk- 
ning. Her  Hovedstedet,  hvori  dybsindigt  er  vist,  hvorledes 
mens  Tiden  rinder  uden  Inddeling  eller  Ophold  Dag  efter 
Dag,  Digteren  afbryder  Dagenes  Følgerække  og  af  et 
Udsnit  former  en  harmonisk  Helhed: 

Wenn  die  Natur  des  Fadens  ew'ge  Lange, 
Gleichgiiltig  drehend,  auf  die  Spindel  zwingt, 
Wenn  aller  Wesen  unharmon'sche  Menge 
Verdriesslich  durch  einander  klingt, 
Wer  theilt  die  fliessend  immer  gleiche  Reihe 
Belebend  ab,  dass  sie  sich  rhytmisch  regt? 
Wer  ruft  das  Einzelne  zur  allgemeinen  Weihe, 

Wo  es  in  herrlichen  Akkorden  schlågt? 

Wer  flicht  die  unbedeutend  grilnen  Elåtter 
Zum  Ehrenkranz  Verdiensten  jeder  Art  ? 
Wer  sichert  den  Olymp,  vereinet  Gotter? 
Des  Menschen  Kraft,  im  Dichter  offenbart. 

Efter  Forspillet  følger  Prologen  i  Himlen,  der  har  taget 
sit  Motiv  fra  Indledningen  til  Jobs  Bog.  Mere  i  Overens- 
stemmelse med  det  Gamle  Testamente  end  med  den  senere 
Udvikling  af  Mefistofeles's  Rolle  i  Digtningen,  hvor  han 
udretter  saa  arge  Ting  som  Drabet  af  Valentin  i  en 
uærlig  Duel,  er  Djævelen  her  opfattet  som  en  Art  Hofnar 
ved  den  Eviges  Englehof,  et  af  Herrens  Tyende  blandt 
andre.  Herren  selv  lider  ham  ret  godt,  giver  Mennesket 
ham  til  Følgesvend  som  en  Braad,  en  Pirring,  der  for- 
hindrer at  Manden  slappes  i  sin  Virksomhed  og  forfalder  til 
rolig  Sløvhed.  Englene  derimod  overdrager  han  at  virke 
umiddelbart  fremmende.  Medens  Djævelen  er  den  Kraft, 
der  stedse  vil  det  Slette,  men  ufrivilligt  frembringer  det 
Gode,  omfattes  Englene  med  Kærlighed  af  A\.\.,  som  er  i 
Vorden,  og  deres  Hverv  er  det  at  fæstne  med  varige  Tan- 
ker hvad  der  ellers  vilde  glide  forbi  som  flygtig  Frem- 
toning.     I    deres    Mund    har    Goethe    lagt    en   Vekselsang, 


140 

skønnere  end  nogen  Psalme,  i  hvilken  det  Sublime  har 
faaet  et  Udtryk  af  storladen  Vælde.  Den  første  Erkeengel 
synger : 

Die  Sonne  tont  nach  alter  Weise 
In  Brudersphåren  Wettgesang, 
Und  ihre  vorgeschriebne  Reise 
Vollendet  sie  mit  Donnergang. 
Ihr  Anblick  giebt  den  Engeln  Starke, 
Wenn  Keiner  sie  ergriinden  mag; 
Die  unbegreiflich  hohen  Werke 
Sind  herrlich  wie  am  ersten  Tag. 

I  Digtningens  Begyndelse  er  tilføjet  Fausts  Selvmords- 
monolog,  der  med  sine  Jambers  pragtfuldt  højtidelige  Gang, 
som  strider  stærkt  mod  den  foregaaende  Dialogs  Knittel- 
vers, tyder  hen  paa  A århundredskiftet,  og  desuden  Engle- 
nes underfulde  Paaskemorgensang,  som  udført  paa  Grundlag 
af  en  gammel  kristelig  Paaskepsalme,  med  sine  Trestavelses- 
Rim,  der  klinger  og  ringer  som  Sølvklokker,  bevæger  den 
fortvivlede  Faust  og  kalder  ham  tilbage  til  Livet. 

Den  omfangsrige  og  i  sin  friske  Skønhed  udødelige 
Scene  Udenfor  Byens  Port,  et  af  Fausts  mest  ungdomme- 
ligt levende  Partier,  maa,  skønt  først  udført  nu,  efter  al 
Sandsynlighed  mange  Aar  tidligere  have  været  anlagt. 
Naar  Borgermanden  her  taler  om  Tyrkerkrigen,  saa  er 
det  sandsynligt,  at  Repliken  er  skrevet,  imens  denne  Krig 
stod  paa,  at  den  altsaa,  om  end  udeladt  af  Urfaust,  har 
været  formet  ved  det  Aar  1774.  Thi  netop  det  Aar 
sluttedes  i  Kystsjyk  Kainardsji  Freden  mellem  Rusland  og 
Tyrkiet.     Stedet  lyder: 

Nicht  Bessres  weiss  ich  mir  an  Sonn-  und  Feiertagen 
Als  ein  Gesprach  von  Krieg  und  Kriegsgeschrei, 
Wenn  hinten,  weit  in  der  Tiirkei 
Die  Volker  auf  einander  schlagen. 

Bondesangen  under  Lindetræet  Der  Schdfer  putzte  sich 
zum  Tanz  maa  ligeledes  være  af  tidligere  Oprindelse;  thi 
i  anden  Bogs  ellevte  Kapitel  af  Wilhebn  M eister ,  der 
udkom   1795,   spørger  Philine  Harpespilleren,    om  han  ken- 


141 

der  Melodien  til  denne  Vise.  Han  spiller  og  hun  synger 
den;  men  Goethe  tilføjer  dér,  at  han  ikke  kan  meddele 
sine  Læsere  den,  da  de  maaske  vilde  finde  den  flov  eller 
endog  uanstændig.  Heldigvis  har  han  her  ladet  sine  Be- 
tænkeligheder fare. 

Det  er  umuligt  at  læse  Fausts  Paaskemorgen-Monolog 
uden  Beundring  og  Begejstring.  Man  finder  vanskeligt 
noget  skønnere  og  mere  malende  end  denne  Replik,  der 
begynder  Vom  Eise  befreit  sind  Strom  mid  Bache.  '  For- 
aarslandskabet  med  Haglbyger  og  smeltende  Sne  er  givet 
med  en  Friskhed  og  Sikkerhed,  der  henriver,  og  slaaende 
sand  er  i  sin  Menneskevenlighed  Anvendelsen  af  Opstan- 
delses Ideen  paa  de  Stakler,  der  den  Morgen  for  første 
Gang  i  lang  Tid  faar  frisk  Luft  og  Sol: 

Denn  sie  sind  selber  auferstanden ; 
Aus  niedriger  Hauser  dumpfen  Gemåchern 
Aus  Handwerks-  und  Gewerbebanden, 
Aus  dem  Druck  von  Giebeln  und  Dachern 
Aus  der  Strassen  quetschender  Enge 
Aus  der  Kirchen  ehrwiirdiger  Nacht 
Sind  sie  Alle  ans  Licht  gebracht. 

Under  Fausts  følgende  ypperlige  Samtale  med  Wagner 
føles  det  paany,  hvor  lang  Tid  der  er  gaaet  hen,  siden 
Goethe  anlagde  Skikkelsen,  og  at  han  har  glemt  enkelte 
Træk,  der  her  modsiges. 

Som  bekendt  er  det  en  af  Fausts  allerførste  Ytringer, 
at  han  ikke  har  indlagt  sig  nogensomhelst  Ære: 

Auch  hab  ich  weder  Gut  noch  Geld 
Noch  Ehr  und  Herrlichkeit  der  Welt. 

Her,  et  Ark  længere  fremme,  ser  vi  ham  æret  og 
hædret  af  Bønderne  som  en  Velgører.  Enhver  Fader  viser 
ham  til  sin  Søn.  Alle  spørger,  trænger  paa  og  skynder  sig, 
blot  for  at  faa  ham  at  se;  Musik  og  Dans  stanser,  naar 
han  kommer;  Rækkerne  aabner  sig;  Huerne  flyver  op  i 
Luften;  der  mangler  lidet  i,  at  Menigmand  knæler  ned  for 


142 

ham  som  for  selve  Sakramentet,  naar  det  i  katolske  Lande 
bæres  forbi. 

Dette  stemmer  ikke  synderligt  med  Begyndelsens  Ud- 
brud: Es  mochte  kein  Hund  so  långer  leben  I  Og  ligesaa 
daarligt  stemmer  med  Beslutningen  at  overgive  sig  til 
Magi  og  med  den  oprigtige  Tro  paa  Magien  i  Digtets 
første  som  i  en  snart  følgende  Scene  den  grænseløse  For- 
agt, hvormed  Faust  her  omtaler  sin  Faders  alchymistiske 
Bestræbelser  og  disses  Resultater,  nemlig  at  Patienterne 
døde  som  Fluer,  saa  Faderen  og  han  selv  i  disse  Egne 
faktisk  rasede  værre  end  Pesten.  Selvfølgelig  er  dette  af 
ringe  Vægt,  hvor  der  paa  hver  Side  er  noget  at  beundre; 
men  disse  hyppige  Selvmodsigelser  forstyrrer  dog  en  Smule. 

I  den  snart  følgende  Scene  mellem  Faust  og  Mefisto 
som  vandrende  Skolastikus,  i  hvilken  hver  anden  Replik 
er  bleven  staaende  Talemaade  eller  ligefremt  Ordsprog, 
fornemmes  ligeledes  Mellemrummet  mellem  de  forskellige 
Optrins  Affattelses  tid.  Da  Mefisto  har  talt  ud,  vil  han 
gaa.  Faust  vil  ikke  slippe  ham,  vil  holde  fast  paa  Djæve- 
len, da  han  nu  engang  har  faaet  ham  i  sin  Magt.  Saa 
begynder  Mefisto  af  alle  Kræfter  at  trolde,  kalder  Aander 
til  sin  Hjælp,  der  syngende  i  Kor  bedøver  Faust,  saa  han 
slumrer  ind.  Mefisto  kalder  da  endnu  paa  en  Rotte,  der  med 
sine  skarpe  Tænder  kan  gennemgnave  Pentagrammet  paa 
Tærskelen,  som  hindrer  ham  i  at  overskride  den,  og  ende- 
lig forsvinder  han.  Faust  vaagner  skuffet.  Umiddelbart 
derefter  banker  imidlertid  Mefisto  paa  Døren  og  er  der 
paany.  Det  var  da  ikke  nødvendigt  at  gøre  saa  store 
Anstrengelser  for  at  undkomme.  Og  nu  følger  Vædde- 
maalets  Indgaaelse,  Kontrakt-Scenen,  i  hvilken  især  Fausts 
Forbandelse  af  Jordelivets  Vilkaar  og  af  det  Liv,  han  selv 
har  ført,  er  et  Stykke  Poesi  af  høj  Rang,  der  giver  den 
modne  Mandsalders  Pessimisme  Udtryk: 

Verflucht  voraus  die  hohe  Meinung, 
Womit  der  Geist  sich  selbst  umfangt! 
Verflucht  das  Blenden  der  Erscheinung 
Die  sich  an  unsre  Sinne  drångt  I 


143 

Verflucht,  was  uns  in   Tråumen  heuchelt, 
Des  Ruhms,   des  Namendauers  Trug! 
Verflucht  was  als  Besitz  uns  schmeichelt 
Als  Weib  und  Kind,  als  Knecht  und  Pflug 


Først  1808  forelaa  den  hele  første  Del  af  Faust  for 
Publikum,  og  der  var  da  ikke  ganske  Faa,  som  fattede 
Værkets  Betydning.  Wieland  beundrede  »denne  barokt- 
geniale  Tragedie,  der  var,  som  ingen  havde  været  og 
ingen  nogensinde  vilde  blive«,  og  udtalte  den  Mening,  at 
i  den  poetiske  Verden  var  Goethe  hvad  Napoleon  i  den 
politiske;  Jean  Paul  glemte  hvad  Overlast  han  af  Goethe 
havde  Udt,  og  hilste  i  Faust  en  »Posthumus  Shakespeare«. 
Rahel  Varnhagen,  der  som  en  af  de  første  havde  begrebet 
Goethes  Værd,  forstod  ogsaa  tilfulde  Faust.  Schelling  be- 
tegnede Værket  som  »de  Tyskes  mest  ejendommelige  Digt«, 
løvrigt  var  det  især  den  romantiske  Skole,  som  gav  sig 
til  at  forherlige  og  forklare  Værket,  idet  Faust  for  Skolen 
stod  som  Typen  paa  en  romantisk  Tragedie,  og  Friedrich 
Schlegel  sammenlignede,  som  mange  efter  ham,  for  Fausfs 
Skyld  Goethe  med  Dante  Alighieri, 

Værket  har  da  ogsaa  for  vore  Dage  faaet  en  Betydning, 
som  er  beslægtet  med  den.  La  divtna  Commedia  havde 
for  Middelalderen.  Alle  Kræfter,  der  bevægede  Goethe 
hans  Liv  igennem,  kommer  til  Orde  her,  stiger  op  og  ned 
heri,  og  »rækker  hinanden  de  gyldne  Spande«,  Ynglingens 
Attraa,  den  Elskendes  Skæbner,  Digterens  Skabertrang, 
Forskerens  Kundskabstrang,  Geniets  Ensomhed,  Mandens 
Livserfaring,  Alt  har  samarbejdet  herpaa.  Rundt  om  deri 
er  det  Uforgængelige  naaet. 

Hvad  gør  det  da,  at  Fausts  første  Del  ikke  er  et  ens- 
artet Værk  med  enkelt  Harmoni,  naar  det  dog  er  saa  rigt 
paa  selvstændige  Harmonier,  der  forenes  uden  egentlig 
Skurren.  De  har  alle  deres  Dominant  i  Fausts  Attraa 
efter  det  Uendelige  i  Viden,  Nydelse  og  Magt. 

Jo  mere  udviklet  Læseren  er,  des  mindre  vil  han  saa- 
res  af  Partiernes  Uensartethed,  og  den  uudviklede  Læser, 
der   en   Gang   for  alle   er   vant    til   aldrig    fuldt  at   forstaa, 


144 

har  nu  i  mer  end  et  Aarhundrede  ikke  opdaget  Uensartet- 
heden, og  føler  den  slet  ikke.  Han  er  tilfreds  med  de 
mange  Tanker,  Værket  sætter  i  Bevægelse  hos  ham,  de 
mange  bedre  Følelser,  det  kalder  til  Live  hos  ham  —  og 
han  har  Ret. 


XXIX 

Det  var  i  Aaret  1800,  at  Goethe  under  jævnligt  Ilde- 
befindende skrev  den  uforglemmelige  Paaske-Spadseretur  i 
Faust.  Aarhundredeskiftet  forestod.  Tiden  mdtil  Midnat 
før  I.  Januar  1801  tilbragte  Goethe  i  alvorlig  Samtale  med 
Schiller.  Det  Aarhundrede  var  til  Ende,  som  Schiller  til- 
hørte helt,  og  Goethe  med  de  første  halvhundred  Aar  at 
sit  Liv  og  med  sine  vigtigste  Idealer,  Humaniteten,  Ver- 
densborger-Følelsen . 

Strax  i  Begyndelsen  af  Januar  faldt  han  i  en  svær  Syg- 
dom, der  medtog  ham  overordentligt.  Det  synes  efter 
senere  Lægers  Skon  at  have  været  en  heftig  Influenza  med 
Meningitis-Symptomer  og  Abscesser,  der  bl.  a.  lukkede  Øjen- 
laagene.  En  langvarig  Bevidstløshed  betegnede  Sygdom 
mens  Begyndelse;  en  Svulst  paa  Øjet  holdt  sig  til  ind  i 
Marts.  Søvnløshed  og  en  nervøs  Uro  vedvarede  til  ud 
paa  Sommeren,  hvor  han  søgte  Lindring  ved  Badet  i  Pyr- 
mont. 

Det  er  Skik  og  Brug  at  sige,  Goethes  Sans  for  Natu- 
rens og  Kunstens  Hemmeligheder  havde  afstumpet  hans 
Blik  for  det  Politiske  og  det  Sociale.  Men  det  forholder 
sig  ikke  saaledes.  Vi  har  set,  hvor  stærkt  den  franske 
Revolution  sysselsatte  ham  og  hvorledes  han  paa  sin  Vis 
stræbte  at  lægge  dens  Ideer  og  Hændelser  til  Rette  for  sig. 

I  Die  natiirliche  Tochter  har  han  bragt  nogle  af  Revo- 
lutionens Ofre  og  Medvirkende  paa  Scenen  incognito.    Den 


145 

Kilde,  han  benyttede,  har  han  rykket  frem  i  Tiden.  I 
1798  var  udkommet  Mémoires  historiques  de  Stéphame- 
Loutse  de  Bourbon-Conti,  som  meddelte  den  haarde  Skæbne, 
der  ramte  en  Datter,  som  Ludvig  XV's  Fætter,  Prins  Louis 
af  Conti,  havde  (udenfor  Ægteskab)  med  Grevinde  Mazarin. 
Prinsen  havde  af  Kongen  faaet  Tilladelse  til  at  denne 
Datter  skulde  opnaa  en  Prinsesses  Rang.  Men  hendes  legi- 
time  Broder  stræbte  ivrigt  at  hindre  dette  ved  Anvendelse 
af  Vold,  Løgn  og  Bedrag. 

Prinsessen  var  Goethes  tretten  Aar  yngre  Samtidige. 
Idet  han  ved  Aaret  1801  giver  sig  til  at  omdigte  hendes 
Forhold  og  Skæbner,  nærmer  han  hende  endnu  mere  til 
sin  egen  Tid,  da  Kongen  i  hans  Drama  øjensynligt  er 
Ludvig  XVI,  og  Prinsessens  Fader,  Hertugen,  Kongens 
troløse  og  revolutionære  Slægtning,  har  nogen  Lighed  med 
Philippe  Egalité.  Hvad  vi  besidder,  er  kun  et  Enkelt- 
drama af  en  planlagt  Trilogi,  og  det  føles  her,  som  over- 
alt, at  for  de  Revolutionæres  store  Sindsbevægelse  var 
Goethe  uimodtag-elisf. 

Det  er  ved  rent  7n€nneskeligc  Værdier,  at  dette  saa 
uretfærdigt  nedsatte,  længe  saa  uforstandigt  fordømte  Drama 
tiltaler.  Og  overhovedet,  ifald  vi  Nulevende  skal  have 
nogen  Glæde  af  Goethes  Værker,  saa  kan  det  kun  ske  ved 
at  vi  søger  det  Menneskelige  i  dem,  læser  dem  naivt,  per- 
sonligt, og  prøver  hvad  de  siger  os  —  ganske  uden  Hen- 
syn til  hvad  Andre  har  set  i  dem.  Hvad  Vægt  ligger  der 
saa  paa,  at  Huber  har  kaldt  Stykket  »marmorglat  og  mar- 
morkoldt« ! 

Goethe  fordyber  sig  her  i  en  tragisk  Enkeltskæbne 
uden  at  kunne  eller  ville  give  os  noget  stærkt  Indtryk  af 
Almenaand  og  offentligt  Liv.  Paa  det  Omraade,  hvor 
Schiller  bevægede  sig  naturligt  og  frit,  kunde  han  vanske- 
ligt aande.  Men  i  denne  tragiske  Enkeltskæbne  spejler 
Tidsalderen  sig. 

Vi   erfarer,    at  Kongen   er  for   mild,    at   han  skaber  sig 
Fjender  derved,   og  at  Hertugen  hører  til  dem,  han  frygter. 

G.  Brandes  :  Wolfgang  Goethe.  II.  lO 


146 

Den  Entusiasme,    Hertugens   Datter   nærer   for  Kongen,  er 
smuk,  ligesom  Kongen  selv  er  et  højsindet  Menneske. 

Det  siges  Kongen,  at  Hertugen  af  en  Grille  har  skjult 
sit  Faderforhold  til  Eugenie,  skønt  dette  er  en  offentlig 
Hemmelighed.  Kongen  svarer:  Der  er  noget  ædelt  ved 
denne  Holdning.  Det  er  naturligt,  at  man  fortier  meget, 
som  Alle  véd: 

O  lass  dem  Menschen  diesen  edlen  Stolz ! 
Gar  Vieles  kann,  gar  Vieles  muss  geschehen, 
Was  man  mit  Worten  nicht  bekennen  darf. 

I  denne  bevægede  Tid  troer  den  unge  Prinsesse  Eugenie 
fremfor  alt  paa  Folket.  Kongen  minder  hende  med  Højhed 
om,  at  Demokrati  ikke  er  den  eneste  værdifulde  Magt: 

Wenn  Dir  die  Menge,  gutes,  edles  Kind, 
Bedeutend  scheinen  mag,  so  tadl'  ich's  nicht. 
Sie  ist  bedeutend.     Mehr  noch  aber  sind's 
Die  Wenigen,  geschaffen.  dieser  Menge 
Durch  Wirken,  Bilden,  Herrschen  vorzustehn. 

Det  allerskønneste,  som  Enkelthed,  i  Stykket  er  dette 
rent  Menneskelige:  Faderens  stormende  Glæde,  da  hans 
Datter,  hvem  han  troede  forulykket  under  et  altfor  dristigt 
Ridt,  staar  frelst  for  hans  Øjne,  og  Faderens  Fortvivlelse, 
da  han  senere  mister  sin  Datter. 

Men  ikke  mindre  dybsindigt  lærer  Stykket  os  politisk, 
hvorledes  den  mest  oprørende  Handling  kan  udføres  af  en 
Velmenende  f.  Ex.  for  at  forebygge  en  endnu  større  Ulykke, 
et  Mord.  Vi  ser,  hvorledes  der  handles  politisk  uden  ringeste 
Henblik  paa  det  Tilladelige,  hvorledes  en  Underordnet  — 
omtrent  som  det  hundred  Aar  senere  skete  i  Dreyfussagen 
—  roligt  udøver  enhver  Nedrighed,  hans  Foresatte  kræver 
af  ham.  Goethe  har  studeret  og  forstaaet  hvad  man  kalder 
politisk  Jesuitisme  —  uden  at  Jesuiterne  just  skal  bære 
Ansvaret  for  Ordet;  de  er  i  Reglen  personligt  fortræffe- 
lige, opofrende  Mennesker. 

I  Skuespillet  vil  Lægbroderen,  der  afstedkommer  Ulyk- 


147 

ken  ved  sit  falske  Vidnesbyrd  om  Prinsessens  Død,  greben 
af  Ærgerrighed  ikke  længer  være  et  blot  Redskab  for  det 
Frygtelige,  men  fra  nu  af  selv  være  med  i  Raadet. 

To  Momenter  er  under  Handlingens  Udvikling  af  Vig- 
tighed. Først  den  Retslærdes  Frieri  til  Prinsessen.  Han 
tilbyder  hende  sin  Haand  som  det  eneste  Middel  til  at  hun 
kan  forblive  i  sit  Fædreland,  tilbyder  den  paa  en  smuk 
og  fornem  Maade,  idet  han  hævder  det  borgerlige  Hjems 
Værdighed,  den  Beskyttelse,  det  byder: 

Eugenie:  Bist  Du  im  Deinem  Hause  Fiirst? 
Gerichtsrath :  Ich  bin's 

Und  Jeder  ist's,    der  Gute  wie  der  Bose  .... 

Nicht  Heldenfaust,  nicht  Heldenstamm,  geliebte, 

Verehrte  Fremde,  weiss  ich  dir  zu  bieten, 

Allein  des  Burgers  hohen  Sicherstand. 

Und  bist  du  mein,  was  kann  Dich  mehr  beriihren? 

Auf  ewig  bist  du  mein,  versorgt,  beschiitzt. 

Der  Konig  fordre  Dich  von  mir  zuriick  — 

Als  Gatte  kann  ich  mit  dem  Konig  rechten. 

Det  andet  Moment  er  Originaliteten  i  Eugenies  Udvik- 
ling. Først  afslaar  hun  den  Retslærdes  Tilbud.  Saa  fore- 
gaar  der  en  stor  Forandring  med  hende.  Hun  tilbagetrænger 
sit  eget  Livs  private  Sorger  under  Indtrykket  af  den  al- 
mindelige Nødstilstand.  Hun  vil  ikke  mere  forlade  sit 
Land;  hun  vil  dele  Faren  og  den  mulige  Sejr  med  sine 
Landsmænd. 

Nun  bist  du,  Boden  meine:    Vaterlands, 
Mir  erst  ein  Heiligthum;  nun  fiihl  ich  erst 
Den  dringenden  Beruf,  mich  anzuklammern 

Og  hun  tilbyder  med  sjælelig  Finhed  og  fyrstelig  Holdning 
den  afviste  Bejler  sin  Haand  paa  den  Betingelse,  at  hun 
beholder  Raadigheden  over  sin  Person : 

Nun  sei's  gefragt:   Vermagst  du  hohen  Muths 
Entsagung  der  Entsagenden  zu  weihen  ? 
Vermagst  du  zu  vei-sprechen,  mich  als  Bruder 
Mit  reiner  Neigung  zu  empfangen,  mir, 
Der  liebevollen  Schwester,   Schutz  und  Rath 
Und  stille  Lebensfreude  zu  gewåhren? 

lo* 


148 

Da  han  vil  Alt  hellere  end  at  miste  hende,  ordnes 
deres  Forhold.  Desværre  lod  Goethe  ogsaa  denne  Plan 
ligge.  Der  findes  kun  et  lidet  lærerigt  Skema  til  det 
Skuespil,  som  skulde  følge. 

Det  som  ved  Die  natiirliche  Tochter  især  vækker  Læ- 
serens Opmærksomhed,  er  Behandlingsmaaden,  den  For- 
andring, der  er  foregaaet  med  Goethes  dramatiske  Stil 
under  den  fortsatte  Flugt  fra  det  Individuelle  og  den  fort- 
satte Retning  mod  det  Typiske.  I  dette  Drama  med  dets 
elleve  Personer  er  Eugenie  den  Eneste,  som  har  et  Egen- 
navn. De  øvrige  har  kun  en  Stand.  De  skal  øjensynHgt 
svare  til  Normer,  ligesom  Goethe  troede  paa  en  Rettesnor 
for  mandlige  og  kvindelige  Proportioner  i  de  antike  Statuer. 

Hertil  svarer  at  Stilen  ikke  sjældent  er  noget  maniereret. 
I  Samtalerne  mellem  Eugenie  og  den  Retslærde,  mellem 
Eugenie  og  Hovmesterinden  i  fjerde  Akt  har  Goethe  op- 
taget den  antike  Tragedies  Stichomythi.  I  anden  Akt  læ- 
ser man  med  Forundring  den  Sonet,  som  Eugenie  her 
digter  og  reciterer.  Den  er  baade  stiv  og  dunkel,  skrevet 
i  en  underlig  Gammelmandsstil.  Allerværst  er  dog  her 
Goethes  Angst  for  Betegnelser  fra  Hverdagslivet.  Den 
minder  om  den  gamle  franske  Digter  Delille  med  hans 
Omskrivninger,  og  den  staar  i  en  højst  paafaldende  Strid 
med  Djærvheden  i  Goethes  Ungdomsstil.  Man  tror  neppe 
sine  Øjne  naar  man  hos  Gdtz  s  Forfatter  læser  denne  Om- 
skrivning af  Ordet  Uniform'. 

Was  reizt  das  Auge  mehr  als  jenes  Kleid, 
Das  kriegerische  lange  Reihen  zeichnetl 

Meget  betegnende  er  det  ogsaa,  at  i  femte  Akts  første 
Scene  fortælles  om  en  Situation,  der  ialt  Væsenligt  minder 
om  Clårchens,  da  hun  forgæves  forsøger  at  kalde  Befolk- 
ningen til  Vaaben  for  at  faa  Egmont  befriet.  Forskellen 
er  her  kun  den,  at  Eugenie  selv  vil  hjælpes  og  befries. 
Men  medens  i  Goethes  unge  Dage  Optrinet  føres  frem  for 
vore   Øjne,    saa   vi   oplever   det,    meddeles   det  os  her  i  et 


149 

Referat   som    i    en    fransk    Tragedie   fra    det   syttende  Aar- 
hundrede: 

Hofmeisterin;  Und  riefst  Du  nicht  das  Volk  zur  Hilfe  schon? 
Es  staunte  nur  Dich  an  und  schwieg  und  ging. 

Det  umiddelbart  pulserende  Liv  er  her  forsvundet  af 
Goethes  dramatiske  Kunst,  saa  følelsesbevæget  og  tankerig 
den  forøvrigt  var  vedbleven  at  være. 


XXX 

Stykket,  der  raat  og  dumt  parodieredes  af  G.  Merkel  i 
Vorldufige  Anzeige  eines  noch  imgedruckten  Kunstwerks, 
Kakogenia  oder  die  iinnatUrliche  Tochter,  opførtes  i  Aaret 
1803  i  Weimar,  Lauchstådt  og  Berlin.  Schiller,  Karl  Au- 
gust og  Fichte  fandt  Behag  deri,  Knebel  og  Friedrich 
Schlegel  fordømte  det. 

Samme  Aar  1803  døde  Herder,  der  i  Goethes  Ungdom 
havde  havt  saa  stor  Betydning  for  ham,  men  med  Aarene 
var  bleven  ham  mindre  gunstigt  sindet.  Goethe  har  selv 
etsteds  (i  Biographische  Einzelnheiten)  fortalt  om  sin  sidste 
Samtale  med  Ungdomsvennen.  Den  fandt  Sted  paa  Slottet  i 
Jena,  hvor  de  begge  opholdt  sig  kort  efter  den  første  Op- 
førelse af  Die  natiirliche  Tochter,  om  hvilket  Stykke  de  mest 
anerkendende  Udtalelser  af  Herder  var  blevne  Goethe  fore- 
bragte. Disse  var  saa  meget  glædeligere  for  Stykkets 
Digter,  som  han  efter  dem  turde  haabe  paa  fornyet  Til- 
nærmelse mellem  de  to  tidligere  Venner. 

En  Aften  kom  Herder  ind  til  Goethe;  de  boede  jo  un- 
der samme  Tag.  Han  talte  som  Kender  om  Skuespillet 
og  roste  det  saa  forstandigt,  at  det  forekom  Goethe,  han 
selv  nu  først  ret  forstod  hvad  han  der  havde  frembragt. 
Men  saa  endte  Herder  til  Goethes  Overraskelse  med  et 
saadant  Udfald  imod  ham,  at  han  følte  den  lidte  Krænkelse 


150 

som  uoprettelig:  »Jeg  saa  paa  ham,  skriver  Goethe,  svarede 
Intet,  og  de  mange  Aar,  vort  Samliv  havde  varet,  for- 
skrækkede mig  i  dette  Symbol  indtil  Forfærdelse.  Saaledes 
skiltes  vi,  og  jeg  har  ikke  genset  ham.« 

Hvad  Herder  sagde,  meddeler  Goethe  ikke.  Han  ud- 
trykker sig  upersonligt: 

Hvor  let  er  det  ikke  at  krænke  eller  bedrøve  Nogen,  naar  man  i 
muntre,  aabne  Øjeblikke  minder  den  Paagældende  om  hans  egne  Mangler 
eller  om  hans  Hustrus,  eller  hans  Børns,  hans  Kaars,  hans  Boligs!  Det 
var  fra  tidlig  Tid  en  Fejl  hos  Herder,  som  han  desværre  ikke  aflagde,  og 
som  tilsidst  fjernede  Alle  fra  ham.  Ungdommens  Fejl  kan  man  finde  sig 
i ;  thi  man  betragter  dem  som  tilhørende  Overgangsaar,  ligesom  Surheden 
af  umoden  Frugt ;  men  naar  de  vedbliver  i  ældre  Aar,  bringer  de  En  til  For- 
tvivlelse. 

Saaledes  opløstes  det  engang  faderlige,  senere  broder- 
lige Forhold,  hvori  Herder  havde  staaet  til  Goethe,  med 
en  skarp  Dissonans. 

Mellem  Tilskuerne  ved  Opførelsen  af  Goethes  Drama 
var  der  ogsaa  en  Dame,  som  ikke  forstod  Tysk,  Fru  de 
Stael,  der  paa  denne  Tid  opholdt  sig  i  Weimar,  og  dér 
fremfor  noget  andet  Sted  samlede  Stof  til  sin  Bog  Om 
Tyskland,  den  Bog,  der  henledede  Europas  Opmærksomhed 
paa  den  nu  opdukkede  moderne  tyske  Literatur.  Goethe 
har  i  sine  Optegnelser  ladet  Fru  de  Stael  vederfares  Ret- 
færdighed, skønt  hun  øjensynligt  trættede  ham  ved  sin 
Spørgelyst  og  ved  sin  Faren  fra  ét  Tema  til  et  andet. 
Hun  er  andensteds  (i  Hovedstrømninger)  behandlet  saa  ud- 
førligt, at  hun  kan  forbigaas  her. 

I  disse  Aar  kom  Schillers  berømteste  Dramer  til  Op- 
førelse paa  Weimars  Teater,  1803  Braiit  von  Messina  og 
Jungfrau  von  Orleans,  desuden  Schillers  Oversættelse  af 
Racines  Phedre\  Marts  1804  fulgte  Opførelsen  af  Wilhelm 
Tell.  Schiller,  der  snart  skulde  beherske  Tysklands  Scener, 
beherskede  allerede  Weimars.  Men  hans  Helbred  var  under- 
gravet, og  han  reves  bort  af  Døden  i  Maj  1805,  kun  45 
Aar  gammel. 


151 

Dette  Tab  gjorde  Goethe  til  en  ensom  Mand.  De 
Venner,  der  i  Fremtiden  skulde  byde  ham  en  Art  Erstat- 
ning, den  tidt  nævnte  Heinrich  Meyer,  som  længe  boede  i 
hans  Hus,  Dr.  Riemer,  der  fra  først  af  knyttedes  til  ham 
som  Opdrager  for  hans  Søn,  senere  som  hans  Sekretær, 
og  hans  Berliner-Korrespondent,  Komponisten  Zelter,  var 
ingen  af  dem  Mænd  af  hans  aandelige  Rang  eller  i  jævn- 
højde med  ham.  Og  Ensomheden  voxede.  1807  fulgte 
Hertuginde  Anna  Amalias  Død,  September  1808  Fru  Aja's, 
Goethes  Moders.  Hendes  sidste  Leveaar  forsødedes  ved 
lange  Besøg  af  Christiane  og  Sønnesønnen,  den  unge 
»Augst«,  som  hun  kaldte  ham. 

Dog  tilbage  til  Aarene  1804 — 1805. 

Som  Epilog  til  en  scenisk  Opførelse  af  Schillers  Die 
Glocke  skrev  Goethe  den  Epilog,  der  indeholder  den  dej- 
lige Skildring  af  den  tabte  Ven,  i  hvilken  den  gentagne 
Optakt  Thi  han  var  vor  virker  saa  sandt  og  saa  mægtigt. 
For  alle  Tider  tegnede  Goethe  Schiller  i  disse  Strofer,  af 
hvilke  her  kun  kan  anføres  to: 

Denn  er  war  unser!  Mag  das  stolze   Wort 
Den  lauten  Schmerz  gewaltig  iibertoneni 
Er  mochte  sich  bei  uns  im  sichern  Port 
Nach  wildem  Sturm  zum  Dauernden  gewohnen. 
Indessen  schritt  sein  Geist  gewaltig  fort 
Ins  Ewige  des  Wahren,  Guten,  Schonen, 
Und  hinter  ihm  in  wesenlosem  Scheine 
Lag  was  uns  Alle  båndigt,  das  Gemcine, 

Nun  gliihte  seine  Wange  roth  und  rother 
Von  jener  Jugend,  die  uns  nie  entfliegt, 
Von  jenem  Muth,  der  frtiher  oder  spåter 
Den  Widerstand  der  stumpfen  Welt  besiegt, 
Von  jenem  Glauben,  der  sich  stets  erhohter 
Bak!  kiihn  hen-ordrångt,  bald   geduldig  schmiegt. 
Damit  das  Gute  wirke,  wachse,  fromme, 
Damit  der  Tag  dem  Edlen  endlich  komme. 

Den    hele    Schiller    er,    forklaret,    i   dette  Digt  med  sin 


152 


ideale  Stræben,  med  sin  hektiske  Iver  og  uovervindelige 
Ungdom,  og  med  den  Kampaand,  der  —  efter  Døden  — 
bragte  ham  Sejr  paa  Sejr. 


XXXI 

Goethe  havde  lært  Schiller  Kunsten  af  at  grunde  Tids- 
skrifter som  Ingen  vilde  holde,  hvorfor  de  hurtigt  gik  ind. 
Saaledes  havde  han  allerede  1798  for  at  udbrede  sine  An- 
skuelser om  bildende  Kunst  grundlagt  det  periodiske  Skrift 
Die  Propylåeii,  hvis  Formaal  var  at  opdrage  Kunstneren, 
henvise  ham  til  grundigt,  ogsaa  videnskabeligt.  Studium  af 
Menneskelegemet,  klargøre  Forholdet  mellem  Kunstner  og 
Publikum,  især  frigøre  Kunstneren  fra  Publikums  Smag. 
Det  opfordrede  til  altid  ved  Betragtning  og  Bedømmelse  af 
et  Kunstværk  at  anlægge  den  højeste  Maalestok.  Goethe 
offentliggjorde  deri  en  hel  Række  af  sine  kunstvidenskabe- 
lige Afhandlinger  Ueber  Laokoon,  Der  Sammier  und  die 
Seinigen,  Ueber  Wahrheit  und  WaJirscheinlichkeit  der 
Kunstwerke,  Ueber  den  Dilettantismus  osv.  Paa  den  sidst- 
nævnte Afhandling  havde  ogsaa  Schiller  medarbejdet.  I 
dem  alle  bekæmpes  den  blotte  Naturefterligning  og  Natur- 
afstøbning. 

Goethe  og  Heinrich  Meyer  i  Forening  udgjorde  ganske 
alene  det  Firma,  W.  K.  F.  (Weimarer  Kunst-Freunde),  som 
efterat  Propylæerne  var  gaaede  ind  vedblev  at  udtale  sig 
om  alle  Slags  kunstneriske  Spørgsmaal,  udsætte  Pris- 
opgaver osv.  Men  ind  i  Rækkefølgen  af  disse  Bestræbelser 
hører  det  betydeligste  af  Goethes  Arbejder  af  denne  Art, 
hans  Bog  om  Winckelmann  udarbejdet  1804 — 1805.  Denne 
Bog  er  Part  af  et  omfangsrigere  Værk  om  den  store  Kunst- 
forsker, der  indeholder  baade  hans  Breve  til  en  Ven,  Berendis, 
og  Afhandlinger  om  ham  af  Heinrich  Meyer  og  F.  A.  Wolf. 

Goethes    Arbejde   grunder   først   i   den    Kærlighed,   han 


nødvendigt  maatte  nære  til  Winckelmann  i  sin  Egenskab 
af  digterisk  Repræsentant  for  netop  den  Opfattelse  af 
Antiken,  der  gennem  Winckelmann  var  bleven  den  ger- 
manske, og  som  kunstnerisk  snart  —  gennem  Zoega  — 
repræsenteredes  af  Thorvaldsen,  arkitektonisk  af  den  bayerske 
Kong  Ludvig,  der  omgav  sit  øldrikkende  Miinchen  med  en 
gammelgræsk  Skal.  Winckelmann  var  jo  den  tyske  Ny- 
klassicismes sande  Ophavsmand,  og  Goethe  maatte  føle 
sig  dybt  i  Gæld  til  ham.  Men  dertil  kom,  at  han  for  Ti- 
den var  heftigt  oprørt  over  den  andægtige  Smægten,  den 
Klosterbroder-Fromladenhed,  det  systematiske  Heldøreri, 
som  de  tyske  Romantikere  netop  da  havde  bragt  paa  Mode. 
Wackenroders  Hjerteudgydelser  af  e?i  kimsielskende  Kloster- 
broder og  Tiecks  Frantz  Sternbalds  Vandri7iger  var  Goethes 
Grundretning  polært  imod,  og  saa  underligt  det  nutildags 
lyder.  Romantikerne  var  begyndte  at  opstille  Ludwig  Tieck 
som  en  med  Goethe  sideordnet  Digter.  I  et  lille  Land 
som  Danmark,  hvortil  Bevægelserne  altid  kom  noget  for- 
sinkede fra  Tyskland,  gjaldt  endnu  saa  sent  som  1860  i 
romantiske  Kredse  —  og  det  vilde  dengang  sige  literære 
—  Tieck  for  en  Digter,  det  var  naturligt  at  nævne  sammen 
med  Goethe.  Og  til  Stertibalds  Vandringer  svarede  de 
nazarenske,  nytyske  Kunstneres  Malerier,  der  ikke  kunde 
være  Goethe  andet  end  en  Gru.  Saa  rettede  han  da  mod 
Romantikerne  sit  Skrift  om  Winckelmann.  Det  blev  Goethes 
hedenske  Troesbekendelse. 

Hvad  han  her  har  frembragt,  er  nemlig  ingen  egentlig 
Biografi.  Den  sysselsætter  sig  ikke  med  Tidsordenen.  Den 
karakteriserer  Winckelmann  under  forskellige  korte  Rubriker: 
Hedensk,  Venskab,  Skønhed,  Katolicisme,  Græsk  Kunst, 
Rom  osv.     Her  en  Prøve: 

Skildringen  af  det  andke  Sindelag,  der  er  rettet  paa  denne  Verden  og 
dens  Goder,  fører  os  umiddelbart  til  den  Betragtning,  at  saadanne  Fortrin 
kun  lader  sig  forene  med  et  hedensk  Sind.  Hin  Selvtillid,  hin  Virken  i 
det  Nærværende,  den  rene  Ærefrygt  for  Guderne  som  Stamfædre,  Beun- 
dringen for  dem  næsten  kun  som  for  Kunstværker,  Hengivelsen  i  en 
overmægtig  Skæbne,    og   den    rent   jordiske    Tro    paa    en    Fremtid    i    Efter- 


154 

mælet,  hvilket  derfor  tillægges  høj  Betydning,  alt  dette  hører  saa  nødvendigt 
sammen,  danner  et  saa  uadskilleligt  Hele,  forener  sig  saaledes  til  en  af 
selve  Naturen  tilsigtet  Mennesketilværelse,  at  hos  Hedningen  en  uforstyrrelig 
Sundhed  raader  i  Nydelsens  højeste  Øjeblik  som  i  Opofrelsens,  ja  i  Under- 
gangens smerteligste  Stund. 

Efter  saaledes  at  have  fastslaaet  Winckelmanns  Heden- 
skab, er  Goethe  nødsaget  til  at  forklare  og  bortforklare 
hans  Overgang  til  Katolicismen  og  fremstille  dens  ubetin- 
gede Uensartethed  med  den  Overgang  til  romersk  Kato- 
licisme, som  Friedrich  Schlegel  og  hans  Frue  da  stod  i 
Begreb  med  at  foretage,  og  med  den  Overgang  til  Katoli- 
cismen, som  Tiecks  Hustru  og  Datter  samtidigt  foretog 
i  Rom. 

Goethe  skriver: 

Det    hedenske    Sindelag    lyser    frem  af  alle  Winckelmanns  Handlinger 

og  Skrifter Hans    Fjernhed    fra    enhver   kristelig    Tænkemaade,  ja 

hans  Uvilje  imod  den,  maa  man  have  for  Øje,  naar  man  vil  bedømme 
hans  saakaldte  Religionsforandring.  De  Partier,  i  hvilke  den  kristelige 
Religion  deler  sig,  var  ham  fuldkom.ment  ligegyldige,  idet  han  efter  sin 
Natur  aldrig  tilhøite  nogen  af  de  Kirker,  som  underordner  sig  den. 

Det  udvikles  videre,  hvorledes  Winckelmann  i  sin  Fat- 
tigdom længe  forgæves  saa  sig  om  efter  Bistand,  Kun  fra 
Hoffet  i  Dresden  var  Hjælp  at  haabe;  men  dette  Hof  be- 
kendte sig  til  den  katolske  Religion,  og  der  fandtes  da 
ikke  nogen  anden  Vej  for  ham  til  Gunst  og  Naade  end 
den  som  gik  gennem  Skriftefædre  og  andre  gejsthge  Per- 
soner : 

Han  følte,  at  man  for  i  Rom  at  være  en  Romer,  for  inderligt  at  gro 
sammen  med  Livet  dér,  nødvendigvis  maatte  tilhøre  den  katolske  Menighed, 
indlade  sig  med  dens  Tro,  rette  sig  efter  dens  Skikke.  Udfaldet  viste  og- 
saa,  at  han  uden  denne  Beslutning  ikke  vilde  have  naaet  sit  Maal,  og 
den  blev  lettet  ham  ved  at  den  protestantiske  Daab  ikke  havde  formaaet 
at  indvie  ham  som  en  ægtefødt  Hedning  til  Kristen. 

Goethe  fortsætter  med  den  Indrømmelse,  at  der  ganske 
vist  klæber  en  Art  Plet  paa  enhver,  der  skifter  Religion; 
thi  Folk  skatter  den  udholdende  Vilje  over  Alt,  og,  jo 
ringere    de    selv    er,    des   ivrigere   kræver   de,    at   man  skal 


155 

holde  ud  paa  den  Plads,  hvor  man  er  sat.  Men  han  for- 
klarer at  Sagen  foruden  denne  alvorlige  Side  ogsaa  har  en 
anden  lysere  og  lettere,  idet  visse  Tilstande,  som  vi  ingen- 
lunde billiger,  netop  udøver  en  Art  Tiltrækning  over  os. 
Og  for  her  at  exemplificere  bruger  han  Vendinger,  der  var 
særligt  egnede  til  at  bringe  Romantikerne  i  Raseri.  Doro- 
thea Veit  havde  skilt  sig  fra  sin  Mand  for  at  gifte  sig  med 
Friedrich  Schlegel.  Caroline  Michaelis  havde  skilt  sig  fra 
A.  W.  Schlegel  for  at  ægte  Schelling.     Goethe  skriver: 

Vil  man  tillade  os  en  Lignelse,  saa  vilde  vi  sige:  det  forholder  sig 
dermed  som  med  Vildt,  der  smager  den  fine  Gane  langt  bedre,  naar  det 
har  en  lille  Tanke  af  Raadenskab,  end  naar  det  er  frisk  stegt.  En  fra- 
skilt Kone  og    en  Renegat,    gør    et    særlig  tiltalende  Indtryk  paa  os 

Men  for  Winckelmann  var  der  i  den  katolske  Religion  intet  Anstødeligt. 
Han  saa  i  den  blot  en  Maskeradedragt,  han  hyllede  sig  i,  og  han  udtalte 
sig  haardt  nok  om  den. 

Intet  Under  at  Friedrich  Schlegel  gav  sig  Luft  i 
grænseløs  Foragt  for  Goethes  Winckelmann.  Intet  Under, 
at  den  mest  cyniske  og  højest  betalte  af  den  politisk-reli- 
giøse  Reaktions  Mænd,  Friedrich  Gentz,  skriver  (1805  til 
Adam  Muller):  Afhandlingen  om  Winckelmann  er  ateistisk. 
Et  saa  bittert,  lumsk  Had  til  Kristendommen  havde  jeg 
aldrig  tiltroet  Goethe,  om  jeg  end  fra  denne  Side  længe 
havde  ventet  meget  Ondt  af  ham.  Hvilken  uanstændig,  cy- 
nisk,  faunagtig  Glæde  synes  han  ikke  at  have  følt  ved  den 
Opdagelse,  at  Winckelmann  egentlig  var  »en  født  Hedning« ! 
Eftertiden  har  bedømt  Bogen  anderledes.  Gervinus  har 
kaldt  Skriftet   »den  ypperste  tyske  Biografi«. 


XXXII 


Medens  Voltaire  udgav  næsten  Alt  hvad  han  skrev, 
om  end  af  Forsigtighed  mest  anonymt,  samlede  Diderot 
aldrig  sine  Arbejder.     Han   brød   sig  end   ikke  om  at  lade 


156 

dem  trykke,  og  ingen  Anden  tog  sig  heller  af  dem  og 
sørgede  for  deres  Udgivelse.  Han  døde  i  1784,  og  Værker 
af  den  Rang  som  La  Religieuse,  Supplement  au  voyage  de 
Bougainville,  Jacques  le  Fataliste  udkom  forst  i  1796, 
Ceci  riest  pas  un  conte  1798,  Paradoxe  sur  le  coniédien^ 
Promenade  du  sceptique^  le  Reve  de  d'Alembert  ikke  før  i 
1830.  Mesterværket  Le  neveu  de  Rameau  udkom  først 
under  Restaurationen. 

Men  dette  sidste  Skrift,  som  adskillige  andre,  existerede 
i  forskellige  Haandskrifter,  der  gik  fra  Haand  til  Haand. 
Da  Schiller  havde  faaet  fat  paa  et  saadant  Haandskrift  fra 
Frankrig,  gav  han  det  til  Goethe  med  Opfordring  til  at 
foretage  en  Oversættelse  deraf.  Denne,  der  var  Kender 
nok  til  at  indse  Dialogens  ualmindelige  Værd,  gik  med 
Fornøjelse  til  Værket,  og  hans  Oversættelse  udkom  1805, 
en  fortræffelig  Oversættelse,  der  (med  en  for  det  tyske 
Publikum  nødvendig  Mildnen  af  enkelte  Udtryk  og  Ven- 
dinger) gengiver  Originalens  Tone  og  Stil  —  saavidt  det 
lod  sig  gøre.  Thi  negtes  kan  det  ikke,  at  denne  Prosa 
fra  1762  ved  sprudlende  Liv  og  ildfuld  Genialitet  stod  over 
al  den  tyske  Prosa,  der  frembragtes  fyrretyve  Aar  derefter, 
og  at  Goethes  egen  Prosastil  ingensinde  i  Dialogen  har 
naaet  denne  Højde. 

Tegningen  af  den  glimrende  begavede  Dovenkrop  og 
Cyniker,  Rameau 's  Nevø,  er  et  Kunstværk  af  første  Rang, 
og  med  skødesløs  Overlegenhed  og  stemplende  Foragt  har 
Diderot  brugt  Skikkelsen  til  gennem  dens  henkastede  Ud- 
talelser —  som  Goethe  og  Schiller  altfor  direkte  gennem 
Xenier  —  at  nedsable  sine  og  sine  Fællers  ondskabsfulde 
og  hadefulde  Modstandere,  en  Palissot,  en  Fréron  osv., 
medens  han  med  tapper  Troskab  indirekte  lovpriser  alt 
Værdifuldt  i  den  franske  Samtid,  Voltaire,  Buffon,  d'Alem- 
bert,  Helvetius.  Velgørende  er  denne  lastefulde  Rameau 's 
grundige  Menneskekundskab  og  Menneskeforagt,  velgørende 
hans  overordentlige  musikalske  Indsigt  og  Finsans. 

Rent  ud  beundringsværdig  som  Skildring  er  særligt 
Scenen,    hvor   han,    gaaende   op   og   ned   ad  Gulvet  i  Café 


157 

de  la  Régence,  begynder  at  synge  italienske,  franske,  tra- 
giske, komiske  Melodier,  en  tredive  Stykker  mellem  hver- 
andre, forvandler  sig,  snart  raser,  snart  er  blid,  snart 
herskesyg,  snart  Grinebider,  efterligner  en  ung  Pige  som 
sørger,  en  Præst,  en  Konge,  en  Tyran,  befaler  eller  er 
underdanig,  sukker,  klager,  ler  uden  nogensinde  at  komme 
ud  af  Tonen,  af  Takten  eller  af  Karakteren,  saa  Alle  rejser 
sig  fra  Skakbordene  og  samles  om  ham  under  Jubel.  Men 
han  mærker  det  ikke;  han  er  saa  opfyldt  af  sit  Eget,  saa 
begejstret,  at  han  ligner  en  Gal.  Han  synger  et  Recitativ, 
hvor  en  Profet  maler  Jerusalems  Undergang,  og  intet  Øje 
forbliver  tørt.  Han  efterligner  alle  Instrumenter,  snart  Horn 
og  Fagot,  snart  Obo  og  smaa  Fløjter  og  Strengeinstru- 
menter, han  er  tilsidst  ganske  ene  et  fuldstændigt  Teater, 
Dansere  og  Danserinder,  Sangere  og  Sangerinder,  et  helt 
Orkester.  Med  andre  Ord:  han  foregriber  Victor  Hugos 
maaske  største  Digtning  Le  Satyr e,  hvor  Faunen  Hdt  efter 
lidt  forvandler  sig  og  syngende  gengiver  Verdens- Altet 
medens  alle  tamme  og  vilde  Dyr,  alle  Guder  og  Gudinder 
lytter. 

I  Anmærkningerne  priser  Goethe  Voltaire  paa  den  mest 
indtrængende,  men  tillige  mest  pudsige  Maade  ved  at  til- 
lægge ham  netop  45  store  Egenskaber  ^),  Men  desuden 
griber  han  Lejligheden  til  at  sige  Offentligheden  og  sine 
Modstandere  hvasse  Sandheder.  Han  udvikler,  at  Publi- 
kum, som  Helhed  betragtet,  er  ude  af  Stand  til  at  be- 
dømme nogetsomhelst  Talent;  dertil  udkræves  Øvelse  og 
Studium.  Og  han  siger  i  Anledning  af  Palissot:  »I  Tysk- 
land har  vi  ogsaa  Tilfælde,  hvor  Ildesindede  dels  ved 
Flyveskrifter,  dels  fra  Scenen  søger  at  skade  Andre.  Men 
hvem  der  ikke  lader  sig  opirrre  i  Øjeblikket,  kan  ganske 
roligt  afvente  Resultatet;  om  kort  Tid  er  det,  som  var 
Ingenting  hændt.  Kun  Anmasselse  og  Skinfortjeneste  be- 
høver at  frygte  den  personlige  Satire.« 


^)  Se  mine  Samlede  Skrifter  18.  Bd.  S.  25. 


158 


XXXIII 

Den  14.  Oktober  1806  leveredes  Slaget  ved  Jena.  Da- 
tidens Prøjsen  styrtede  sammen.  I  den  vildeste  Flugt  foer 
de  slagne  Regimenter  gennem  Weimars  Gader,  alle  Vogne 
var  overfyldte  af  Flygtende.  Franskmændene  havde  besat 
Altenburg  ved  Weimar,  og  skød  bort  over  Staden  paa  de 
bag  denne  staaende  Prøjsere.  Kuglerne  gik  hen  over  Hu- 
sene uden  at  beskadige  dem. 

Byen  blev  ved  Forholdenes  Magt  givet  til  Pris  for 
Plyndring.  Officererne  og  Rytteriet  gjorde,  hvad  de  kunde, 
for  at  beskytte  og  hjælpe.  Men  de  formaaede  lidet  mod 
et  halvthundred  Tusind  løsslupne  Soldater,  der  først  styr- 
tede ind  i  alle  Butiker  og  tømte  dem,  tog  hvad  Spiseligt 
og  Drikkeligt,  de  fandt,  saa  bemægtigede  sig  Linned, 
Penge,  Sølvtøj,  slog  Møbler  itu,  tændte  Vagtild  paa  Tor- 
vet og  i  Parken.  Murat  og  mange  Generaler  forsøgte  at 
bringe  Orden  til  Veje.     Men  ikke  faa  Steder  brændte  det. 

Den  15.  var  Nøden  stor.  Der  var  intet  Brød  at  op- 
drive i  Byen.  Hertuginden  var  i  Slottet,  hvor  næsten  alle 
Weimars  Kvinder  var  tyede  hen.  Henimod  Aften  kom 
Napoleon.  Hertuginden  gik  ham  i  Møde  og  sagde  ham 
et  Par  Ord  om  den  hede  Dag  og  de  overstaaede  Strabad- 
ser. Han  svarte  blot  kort:  Ce  sont  les  suites  de  la  guerre 
og  lod  sig  føre  til  sine  Værelser. 

Næste  Dag  lod  Hertuginde  Luise  sig  formelig  melde 
hos  ham.  Han  modtog  hende  staaende  og  lod  hende 
staa,  bebrejdede  hende,  at  Hertugen  var  Officer  i  den 
prøjsiske  Hær  og  havde  ført  sine  Soldater  imod  ham. 
Hertuginden  lod  sig  ikke  forknytte^  men  spurgte  Napoleon, 
hvad  han  vel  vilde  have  dømt  om  en  af  sine  Slægtninge, 
hvis  denne  var  saa  nær  beslægtet  med  ham  som  Hertugen 
med  Kongen  af  Prøjsen,  og  han  saa  ved  Udbruddet  af  en 
Krig  havde  taget  sin  Afsked  fra  den  Hær,  han  i  en  lang 
Aarrække  havde  tilhørt.  Disse  Hertugindens  Ord  gjorde 
Indtryk    paa    Napoleon.      Han    svarte    hende,    at    han    for 


159 

hendes  Skyld  vilde    skaane  Landet,    men  Hertugen    maatte 
strax  træde  ud  af  prøjsisk  Tjeneste. 

Goethes  Hus  blev  forskaanet  for  Plyndring  og  Brand. 
Et  Par  brutale  Soldater  trængte  ganske  vist  ind  paa  ham 
med  deres  Kaarder  og  havde  maaske  saaret  ham,  hvis 
ikke  Christiane  havde  kastet  sig  foran  ham,  dækket  ham, 
og  med  megen  Aandsnærværelse  tilbudt  Soldaterne  nogle 
Sølvlysestager,  med  hvilke  de  fortrak.  Huset  fik  efter- 
haanden  Indkvartering  af  de  højeste  franske  Officerer,  Mare- 
challerne  Augereau,  Lannes  og  Ney,  dog  kun  for  kort  Tid. 
Riemer  fortæller  som  Øjenvidne,  at  da  derefter  franske 
Soldater  ved  Aftentid  havde  skaffet  sig  Adgang,  gik  Goethe 
dem  roligt  i  Møde,  spurgte  dem,  hvad  de  vilde,  og  om  de 
ikke  forud  havde  faaet  Alt  hvad  de  med  Billighed  kunde 
kræve:  han  havde  allerede  Indkvartering.  Hans  værdige 
Skikkelse  syntes  at  indgyde  dem  Respekt;  de  blev  paa  én 
Gang  meget  høflige,  skænkede  sig  blot  et  Glas  Vin  og 
bad  ham  klinke  med  dem,  hvad  han  gjorde.  Hvorpaa  de 
stilfærdigt  gik  bort. 

I  et  Værnebrev,  som  General  Victor  udstedte,  blev  det 
forbudt  Soldaterne  at  forurolige  »den  udmærkede  Lærde« 
Goethe.  I  et  lignende  Værnebrev,  udstedt  af  i\ugereau, 
kaldes  han  >en  Mand,  der  i  enhver  Henseende  er  anbe- 
falelsesværdig«. Byens  franske  Kommandant  brugte  i  sit 
Brev  endnu  stærkere  Udtryk:  »Af  Hensyn  til  den  store 
Goethe  vil  Weimars  Kommandant  træffe  alle  Forholdsregler 
til  at  sikre  ham  og  hans  Hus.« 

Faa  Dage  efter  Slaget,  vistnok  under  Indtrykket  af 
Taknemmelighed  for  Christianes  modige  og  raadsnare  Ad- 
færd, skrev  Goethe  til  Weimars  Superintendent:  »I  disse 
Dage  og  Nætter  er  et  gammelt  Forsæt  modnet  hos  mig. 
Jeg  vil  fuldtud  og  borgerligt  anerkende  som  min  min  lille 
Veninde,  der  har  gjort  mig  saa  meget  godt  og  nu  ogsaa 
har  gennemlevet  disse  Prøvelsens  Timer  med  mig«,  og  han 
lod  sig  i  al  Stilhed  vie  til  Christiane. 

Den  Storm,  der  var  overgaaet  Weimar,  rokkede  ikke 
Goethes    Beundring    for    Napoleon.      Han    havde    set    ham 


i6o 

stige  og  sejre  allevegne.  Han  havde  forgæves  anvendt 
sine  Overtalelsesevner  paa  at  holde  Karl  August  tilbage 
fra  at  træde  ind  som  General  i  den  prøjsiske  Hær.  Og 
han  havde  inden  Slaget  uden  Sindsbevægelse  set  Napoleon 
danne  Rhinforbundet  af  tyske  Fyrster  under  fransk  Over- 
højhed. Han  følte  omtrent  som  Hegel,  der  efter  Napoleons 
Indtog  i  Jena  skrev:  »Det  er  en  underlig  Følelse,  at  se  et 
saadant  Individ,  der  fra  dette  Punkt  behersker  Verden«. 
Goethe  selv  havde  skrevet  i  sin  Dagbog  7.  August  1806: 
»Skænderiet  mellem  Tjeneren  og  Kusken  paa  Bukken  satte 
os  i  stærkere  Lidenskab  end  det  romerske  Riges  Spræng- 
ning« o:  end  det  i  Verdun  843  grundede  tyske  Kejser- 
dømmes Undergang. 


XXXIV 


Den  23.  April  1807  traadte  den  23aarige  Bettina  Bren- 
tano  ind  til  Goethe.  Hun  kom  fra  hans  Moder,  hvis  Ynd- 
ling hun  var  bleven,  og  hvem  hun  havde  udfrittet  om  alle 
mulige  Enkeltheder  fra  Goethes  Barndom  og  første  Ung- 
dom, som  han  kunde  bruge,  naar  han  vilde  skrive  sit 
Levned.  Hun  var  Datterdatter  af  Sophie  von  la  Roche, 
Wielands  gamle  Veninde,  Datter  af  Maxe  Brentano,  der 
som  nygift  havde  følt  en  Passion  for  Goethe,  og  som  er 
den  ene  af  de  to  Modeller  til  Lotte  i    Werthers  Leiden. 

Umiddelbart  efter  sin  Ankomst  til  Weimar,  var  hun 
gaaet  til  Wieland,  hvem  hun  aldrig  før  havde  seet,  for  at 
bede  ham  om  en  Introduction  til  Goethe.  Hun  fik  dette 
Kort: 

Bettina  Brentano,  Sophiens  Schwester,  Maxitnilianens  Tochter,  Sophie 
la  Rochens  Enkelin  wiinscht  Dich  zu  sehen,  lieber  Bnider,  und  giebt 
vor,  sie  fiirchte  sich  vor  Dir.  und  ein  Zettelchen,  das  ich  ihr  mitgebe, 
wiirde  ein  Talisman  seyn,  der  ihr  Muth  gabe.  Wievs'ohl  ich  ziemlich  gewiss 


i6i 

bin,  dass  sie  nur  ihren  Spass  mit  mir  treibt,  so  muss  ich  doch  thun,  was 
sie  haben  will,  und  es  soli  mir  wundern,  wenn  Dir's  nicht  so  wie  mir 
geht.  W. 

Hun  havde  elsket  og  dyrket  Goethe  fra  sin  Barndom, 
ikke  som  Rahel  i  rent  aandig  Forgudelse  og  forstaaende 
Ærefrygt,  men  med  en  Beundring,  der  halvt  sanselig,  halvt 
aandelig,  helt  fyrig,  vilde  indsmigre  sig  som  paatrængende 
Elskværdighed,  uundværliggøre  sig  ved  burreagtig  Ved- 
hængen  og  stormende  indynde  sig  ved  Begejstringens 
højeste  Flugt  over  alle  Bjerge. 

I  Goethes  Stue  strakte  hun  begge  Hænder  ud  imod 
ham,  og  vidste  ikke  mere  af  sig  selv.  Han  trykkede  hende 
til  sit  Hjerte:  »Stakkels  Barn,  har  jeg  forskrækket  Dem?« 
Det  var  hans  første  Ord.  Han  satte  hende  paa  Sofaen 
overfor  sig.  Saa  sad  de  begge  nogen  Tid  stumme.  Han 
afbrød  Tausheden:  De  har  vel  set  i  Avisen,  at  vi  for  faa 
Dage  siden  har  lidt  et  stort  Tab  ved  Hertuginde  Amalies 
Død?  —  Nej,  sagde  hun;  jeg  læser  ikke  Avisen.  —  Saa, 
jeg  troede,  De  interesserede  Dem  for  Alt,  hvad  der  fore- 
gaar  i  Weimar?  —  Nej,  jeg  interesserer  mig  kun  for  Dem, 
og  er  altfor  utaalmodig  til  at  blade  i  Aviser.  —  De  er  et 
venligt  Barn.  —  Lang  Pause.  —  Saa  sprang  hun  op  fra 
Sofaen  og  kastede  sig  om  hans  Hals. 

Hun  havde  fra  Barn  af  den  ungdommelige  Dristighed. 
I  Marburg  viser  man  endnu  et  Taarn,  hvor  hun  klatrede 
og  kravlede  op,  og  trak  Stigen  op  efter  sig  for  at  være 
alene.  Hun  havde  en  Gøglerskes  Smidighed  i  sine  Lem- 
mer og  tillige  noget  af  Mignons  barnlige  Sværmeri.  Hun 
var  en  Mignon,  overført  i  det  virkelige  Liv,  med  samme 
Ynde  og  langt  ringere  Alvor. 

I  den  Bog,  Goethes  Brevveksling  med  et  Barn,  som 
hun  udgav  efter  Goethes  Død  i  1835,  har  hun  behandlet 
sine  egne  Breve  frit,  indlæggende  mangt  og  meget,  som 
hun  syntes,  der  da  burde  være  følt,  og  hun  gav  her 
det  hele  Forhold  en  lidenskabeligere  Farve.  Hun  vilde 
gerne  give  det  Skin  af,  at  Goethe  i  1807 — 8  havde  været 
heftigt   betaget   af  hende.     Hun   har  vistnok  dengang  troet 

G.  Brandes:  WolfgaDg  Goethe.  II.  ^^ 


1 62 

det;  thi  han  havde  den  Vane  at  sende  Digte,  han  nyUgt 
havde  forfattet,  med  sine  Breve.  Det  var  undskyldeligt,  at 
hun  lige  strax  indbildte  sig,  Goethes  da  skrevne  Sonetter 
var  rettede  til  hende.  Uundskyldeligt  er  det  derimod,  at 
hun  senere  opløste  disse  Digte  i  Prosa  og  indførte  denne 
Prosa  i  sine  Breve  for  at  lade  som  Goethe  ikkun  havde  sat 
hendes  Tanker  og  Følelser  paa  Rim.  Hun  er  straffet  ved 
den  Komik,  at  de  fleste  af  Digtene  var  til  Wilhelmine 
(Minna)  Herzlieb. 

Fra  Maj  til  September  opholdt  Goethe  sig  det  Aar  i 
Karlsbad  i  fortrolig  Omgang  med  den  berømte  Fyrste  af 
Ligne,  den  tyskfødte  franske  Minister  Reinhard,  Geologen 
Werner  og  Metternichs  literære  Organ,  Friedrich  Gentz.  I 
November  kom  Bettina  paany  til  Weimar.  Men  nu  havde 
Goethe  nok  af  hende  og  hendes  Lidenskab.  Thi  nu  var 
han,  uden  at  hun  vidste  det,  blevet  dybt  forelsket  i  en 
ung  Pige,  hende  saa  ulig  som  muligt,  en  stille  Pige  af  den 
ubevidste  Art,  smuk  med  nydelig  Skikkelse  og  en  dejlig 
smal  Ansigtsoval,  uskyldig  og  sky,  Plejedatter  af  Bog- 
handleren Frommann  i  Jena,  hvem  Goethe  det  Efteraar 
dagligt  besøgte.  Vi  har  en  eneste  Udtalelse  af  Wilhelmine 
om  ham:  »Goethe  var  kommen  herover  fra  Weimar,  for 
rigtigt  uforstyrret  at  kunne  udarbejde  sine  skønne  Tanker 
for  Menneskeheden.  Han  boede  til  vor  store  Glæde  paa 
Slottet,  thi  dersom  vi  ikke  havde  været  hans  Bolig  saa 
nær,  hvem  véd  da,  om  vi  havde  set  ham  hver  Aften; 
han  maa  dog  ogsaa  rette  sig  en  Smule  efter  sit  Helbred. 
Forresten  synes  han  nu  rask.  Han  var  altid  saa  munter 
og  selskabelig,  at  man  følte  sig  ubeskrivelig  vel  tilmode 
og  dog  tiUige  smerteligt  berørt  i  hans  Nærværelse.«  Hun 
skriver  til  en  Veninde,  at  naar  hun  om  Aftenen,  efter  at 
have  hørt  paa  de  gyldne  Ord  fra  hans  Mund,  kom  op  i 
sin  Stue,  flød  hun  ganske  hen  i  Taarer,  og  kunde  kun 
berolige  sig  ved  den  Tanke,  »at  Menneskene  ikke  alle  er 
fødte  til  samme  Trin,  og  at  Enhver  maa  virke  og  handle 
efter  sine  Evner  dér,  hvor  Skæbnen  har  stillet  ham,  og 
dermed  Punktum.« 


1 63 

Goethes  Lidenskab  for  hende  gik  dybt.  Til  hende  er 
naturligvis  de  Sonetter  rettede,  som  leger  med  hendes 
Navn  og  som  Bettina  havde  den  Naivetet  at  tro  henvendte 
til  sig,  ja  at  tro  sig  det  sande  Ophav  til.  Hvad  mere  er: 
Goethe  har  stadig  drømt  om  hende,  da  han  skrev  sin  Pan- 
dora, og  hun  er  tilmed  Modellen  til  Ottilie  i  Wahlverwandt- 
schaften.  —  Hun  giftede  sig  først  fjorten  Aar  derefter,  i 
1 82 i;  Ægteskabet  blev  hurtigt  opløst,  hun  blev  afsindig, 
og  døde  saa  sent  som    1865. 

I  Frommann's  Hus  kom  stadigt  den  da  af  Goethe 
gerne  sete,  men  uhyggeligste  af  de  tyske  Romantikere, 
Zacharias  Werner^  og  han  skrev  som  alle  Romantikerne 
Sonetter.  Aaret  forud  havde  Frommann  udgivet  en  Over- 
sættelse af  Petrarca's,  der  havde  gjort  et  vist  Indtryk 
ogsaa  paa  Goethe,  og  han  begyndte  nu  en  Kappestrid  med 
Zacharias  Werner  i  Sonetdigtning. 

Formen  laa  ikke  for  ham,  hvorvel  han  magtede  den 
som  enhver  poetisk  Form.  Han  havde  imidlertid  tidligere 
saa  ofte  udtalt  sin  Uvilje  mod  de  fjorten  Linjers  Tvang, 
at  nu  selve  dette,  at  han  skrev  Sonetter,  sysselsatte  ham 
i  hans  Vers.  Men  det  er  ikke  for  en  nulevende  Læser 
morsomt  at  læse  Sonetter,  der  handler  om  selve  Sonet- 
formen, saaledes  som  Numrene  11,  14  og  15  blandt  Goethes. 
Enkelte  af  disse  Digte  er  dog  saare  skønne:  Freundliches 
Begegnen  f.  Ex.,  der  skildrer,  hvorledes  den  Elskende, 
hyllet  i  sin  Kappe,  møder  den  unge  Pige,  forsøger  at  gaa 
hende  forbi  uden  at  slaa  Kappen  til  Side,  saa  standser, 
uvilkaarligt  kaster  Kappen,  og  —  hun  ligger  i  hans  Arme. 

Som  sædvanligt  er  Goethes  Mesterskab  sikrere,  naar 
han  lader  Kvinden  udtrykke  sig,  end  naar  Manden  taler. 
Et  Par  Sonetter  gengiver  Kvindebreve,  sikkert  saavel  et 
fra  Bettina  som  et  fra  Minna  Herzlieb.  Slutningen  af  den 
Sonet,  hvor  det  (efter  min  Formodning)  er  Bettina,  som 
skriver,  har  en  høj  Fuldkommenhed: 

Ich  mag  vom  heut'gen  Tag  Dir  nichts  vertrauen. 
Wie  sich  im  Sinnen,  Wiinschen,  Wåhnen,   Wollen 
Mein  treues  Herz  zu  Dir  hintiber  wendet; 


164 

So  stand  ich  einst  vor  Dir,  Dich  anzuschauen, 
Und  sagte  nichts.  Was  hått'  ich  sagen  sollen? 
Mein  ganzes  Wesen  war  in  sich  vollendet. 

Sonetten,  i  hvilken  den  elskende  Kvinde  siger,  hun 
havde  mere  Lyst  til  blot  at  sende  det  hvide  Blad,  end  til 
selv  at  beskrive  det,  thi  saa  skrev  han  maaske  kærlige 
Ord  derpaa,  tumler  tydeligt  med  Navnet  Minna  HerzHeb  i 
Linjen:  Lieb  Kind  I  Mein  artig  Herzl  Mein  einzig  Wesen  I 
Endnu  mere  tydeligt  peger  paa  Wilhelmine  den  sidste, 
syttende  Sonet,  Charade,  hvor  Gaadens  Løsning  er  Nav- 
net HerzHeb, 


XXXV 


Pandora  er  et  mytologisk  Drama,  som  Goethe  udkastede 
uden  at  fuldende  det,  medens  han  bevægedes  af  Liden- 
skaben for  den  unge  Pige,  hvem,  foruden  hans  Ægteskab, 
fyrretyve  Aar  skilte  ham  fra.  Det  er  et  af  de  ufolkeligste 
Arbejder,  han  har  planlagt,  kunstigt  og  kunstlet,  gennem- 
ført i  gammelgræsk  Stil  og  bevægende  sig  i  de  hellenske 
Myters  Forestillingskreds.  Det  er  kemisk  rent  for  Naivetet, 
udarbejdet  med  en  møjsomt  indvunden  Virtuositet  i  de 
vanskeligste,  tildels  højtideligste  Versemaal.  Drama-Brud- 
stykket er  dunkelt,  allegorisk,  et  Kunstværk  som  skabt  for 
Filologer  og  Professorer.  Sproget  deri  er  besynderlig  ab- 
strakt, Ordene  i  Almindelighed  blottede  for  Artiklen;  men 
der  er  en  fyldig  Velklang  i  disse  Rytmer  som  i  lærd  og 
vanskeHg,  men  lødig  Musik. 

Prometheus  og  hans  Broder  Epimetheus  er  de  mand- 
lige Hovedpersoner.  Denne  Prometheus  har  opgivet  al 
Kamp  mod  Zeus,  og  beflitter  sig  alene  paa  et  virksomt 
jordisk  Liv.  Da  han  er  Ildens  Ophavsmand,  er  han  ogsaa 
Værkflidens,  særligt  Smedekunstens,   har   som  Vaabensmed 


i65 

i    stor  Stil  Mangfoldige    i    sin  Tjeneste    og    ruster   dem    til 
Krigens   Gerning.     Han  er   den   forhistoriske   Krupp.     Epi- 
metheus  staar  overfor  ham  som  Drømmeren  og  Grubleren. 
Han  lever  helt  i  Mindet   om   den   dejlige  Pandora,    der  en- 
gang var  hans,  men  som  maatte  forlade  ham,  og  hans  Liv 
er  kun  Længsel  efter  hendes  Tilbagekomst.     Han  har  med 
hende  Datteren  Elpore,  et  luftigt  Væsen  med  Morgenstjer- 
nen paa  sit  Hoved,   der  i  sin  Tid  forsvandt  med  Moderen, 
men  nu  aabenbarer  sig  for  Epimetheus,  og  i  en  skøn  Sang 
betegner   sig   selv  som    noget,    der   maaske  kan  kaldes  det 
erotiske  Haab  og  den  drømte  Bønhørelse.    Epimetheus  har 
desuden  Datteren  Epimeleia,  som  lever  hos  Faderen  og  er 
et  ungt  Menneskevæsen,    i  hvem  Prometheus'  Søn  Phileros 
er  forelsket,    men    hvem   han   i   fjantet  Skinsyge  vil   myrde 
og  hvem   han   for  hendes  Faders  Øjne  saarer  —  hvad  der 
gør    et    hæsligt   Indtryk.     Hendes    hele   Forsyndelse   er,    at 
ligesom    hun    aabnede    sin  Dør  paa   Klem   for  at  modtage 
Phileros,  stødte  en  Hyrde,  der  kom  ham  i  Forkøbet,   Døren 
op  og  vilde   forgribe   sig   paa   hende.     Derefter  vil' hendes 
Elsker    ikke    tro    paa    hendes  Uskyld   —   hvad    der    er    ret 
tomt. 

Det  Ypperste  i  dette  Drama  er  Epimetheus'  Udtryk  for 
sin  Kærlighed  til  Skønhed  og  sit  Savn  af  den  Dejlige, 
han  elsker: 

\^er  von  der  Schouen  zu  scheiden  verdammt  ist 
Fliehe  mit  abegewendetem  Blick! 
Wie  er  sie  schauend,  im  Tiefsten  entflammt  ist. 
Zieht  sie.   ach,  reisst  sie  ihn  ewig  zuriick. 

eller  som  han  et  andet  Sted  siger: 

Der  Seligkeit  Fulle,  die  hab  ich  erapfunden. 

Die  Schonheit  besass  ich,  sie  hat  mich  gebunden, 

Im  Frilhlingsgefolge  trat  herrlich  sie  an. 

Overhovedet  er  Rytmiken  her  overalt  værd  at  studere. 
Goethe  har  med  Held  prøvet  Virkningen  af  Versemaal,' 
han  aldrig  før  havde  forsøgt  sig  i.     Saaledes  er  det  f.  Ex.' 


1 66 

lykkedes  ham  at  give  primitiv  krigerisk    Barskhed  et  over- 
maade  træffende  Udtryk.     Krigerne  synger: 

Wir  ziehn,  wir  ziehn  So  geht  es  kiihn 

Und  sagen's  nicht.  Zur  Welt  hinein, 

Wohin?  wohin?  Was  wir  beziehn, 

Wir  fragen's  nicht  Wird  unser  sein. 

Und  Schwert  und  Spiess  Will  Einer  das, 

Wir  tragen's  gem.  Verwehren  wir's; 

Und  Jen's  und  Dies  Hal  Einer  was, 

Wir  wagen's  gern.  Verzehren  wir^s. 

Dramet  var  stort  anlagt.  Den  planlagte  Fortsættelse 
tyder  paa,  at  Goethe  i  dybsindige  Symboler  vilde  skildre 
den  menneskelige  Kulturs  hele  Udviklingsgang  fra  Urtiden 
til  Videnskabs  og  Kunsts  Herredømme.  Han  har  syslet 
med  Værket  fra  1807  vel  til  1809.  Saa  blev  det  henlagt 
for  bestandig. 


XXXVI 


Som  vi  saa,  var  Napoleon  efter  Slaget  ved  Jena  kun 
ved  Hertuginde  Luises  værdige  Optræden  bleven  bevæget 
til  ikke  at  lade  sin  Harme  gaa  grundigt  ud  over  Weimar. 
Der  skete,  ogsaa  efter  Fredsslutningen,  fra  Karl  Augusts 
Side  ikke  lidet,  som  maatte  opbringe  Napoleon  og  vise 
ham,  man  i  Weimar  var  ham  fjendsk:  Pengegaver  til  Blii- 
cher,  Optagelse  af  afskedigede  prøjsiske  Ofificerer  i  Wei- 
marsk  Hoftjeneste.  Men  da  Kejseren  af  Rusland,  Napoleons 
daværende  Forbundsfælle,  var  den  Weimarske  Arveprin- 
sesses Broder,  kunde  Hertugen  uden  altfor  megen  Uro  ind- 
finde sig  ved  Kongressen  i  Erfurt  1808,  hvortil  der  for- 
uden de  to  Kejsere  var  stævnede  fire  Konger,  fire  og  tredive 
Fyrster  og  Prinser. 


167 

Goethe  vilde  holde  sig  tilbage,  men  blev  udtrykkeligt 
af  Hertugen  opfordret  til  at  indfinde  sig.  Han  saa  ingen- 
lunde i  Napoleon  Nedbryderen  af  det  tyske  Fædreland. 
Han  havde  aldrig  kendt  noget  tysk  Fædreland.  27.  Juli 
1807  skrev  han:  »Naar  Menneskene  jamrer  over  et  Hele, 
der  skal  være  gaaet  tabt  og  som  dog  i  Tyskland  intet 
Menneske  har  set  i  sine  Levedage,  end  mindre  bekymret 
sig  om,  saa  kan  jeg  ikke  skjule  min  Utaalmodighed«.  Han 
følte  ikke  Fremmedherredømmet  som  en  Skam,  nærede 
ingen  Uvilje  mod  det.  Tvertimod.  I  Stedet  for  et  Utal 
af  daarligt  regerede  Smaastater  var  der  kommet  et  mindre 
Antal,  som  styredes  i  moderne  Aand,  i  Ovensstemmelse 
med  den  franske  Revolutions  Principer,  som  først  gjorde 
Indtryk  paa  ham  nu,  da  de  var  legemliggjorte  i  en  stor 
Personlighed.  Ingen  vilde  Tyskheden  tillivs;  ingen  af  de 
tyske  Fyrster  under  Napoleon,  allermindst  Jérome  i  West- 
falen,  hvem  Napoleon  havde  paalagt  at  vinde  sine  Under- 
saatters  Kærlighed  og  som  havde  Goethes  Ven,  Grev  Karl 
Reinhard  ved  sin  Side,  Jakob  Grimm  til  Bibliotekar,  Histori- 
keren Johannes  von  Muller  til  Undervisningsminister. 

Napoleon,  hans  Marechaller  og  Gesandter  lagde  i  Kraft 
af  god  Politik  stor  Agtelse  for  tysk  Literatur  og  Videnskab 
for  Dagen.  Derfor  Goethes  Nationen  saarende  Interesseløshed 
for  Tyskernes  saakaldte  Frihedskamp  mod  Napoleon,  der  vel 
var  en  Kamp  for  national  Uafhængighed,  men  iøvrigt  kun 
genindførte  al  Fortidens  Reaktion.  Derfor  hans  Ord:  »Det 
nytter  dem  ikke  noget,  Manden  er  dem  for  stor«.  Derfor 
saa  sent  som  Juli  18 12  hans  Hyldningsdigt  til  Marie  Louise 
og  Napoleon,  da  Kejserinden  den  Sommer  kom  til  Karls- 
bad.  Det  Haab,  Digtet  slutter  med  at  udtale,  var  just 
ikke  velbegrundet  i  181 2:  Der  Alles  woUen  kann,  will  auch 
den  Frieden.  Det  udtaler  dog  især  Glæden  over  Kongen 
af  Roms  Fødsel: 

Und  wenn  dem  Helden  Alles  zwar  gelungen, 

Den  das  Geschick  zum  Giinstling  auserwåhlt, 

Und  Ihm  vor  Allen  Alles  aufgedrungen, 

Was  die  Geschichte  jemals  aufgezahlt. 


1 68 

Ja  reichlicher  als  Dichter  je  gesungen  — 
Ihm  hat  bis  jetzt  das  Hochste  noch  gefehlt; 
Nun  steht  das  Reich  gesichert  wie  geriindet. 
Nun  ftihlt  Er  froh  im  Sohne  sich  gegriindet. 

Da  Napoleon  i  Oktober  1808  af  Ministeren  Maret  er- 
for,  at  Goethe  var  i  Erfurt,  stævnede  han  ham  til  Audiens 
den  følgende  Dag.  Han  havde  i  sin  Ungdom  læst  WertJur 
syv  Gange  og  havde  fulgt  Goethes  Skæbner  med  Opmærk- 
somhed. 

Da  Goethe  viste  sig  i  Døren,  løftede  Napoleon  sit  Hoved 
fra  Frokostbordet,  vinkede  ham  til  sig,  saa'  længe  paa 
ham^  og  udbrød  i  de  historiske  Ord:  Vous  etes  un  honimel 
det  Bedste,  der  er  sagt  om  Goethe.  —  Medens  Napoleon 
af  og  til  gav  Daru  en  Ordre  og  medens  han  jævnlig  af- 
brødes af  Ordonnanser  med  Meldinger,  udspurgte  han 
Goethe  om  hans  Skuespil.  Daru  nævnte  for  Kejseren,  at 
Goethe  havde  oversat  Voltaire' s  Mahomet.  »Det  er  ikke 
noget  godt  Stykke«,  sagde  Napoleon,  og  udviklede,  hvor 
urimeligt  det  var,  at  Muhamed  her  giver  en  saa  ufordel- 
agtig Skildring  af  sig  selv.  Saa  ledede  han  Samtalen  over 
paa  Werther,  og  med  Taktikerens  Blik  gjorde  han  Goethe 
opmærksom  paa,  at  han  ikke  havde  holdt  ulykkelig  Elskov 
fast  som  Selvmordsgrund,  men  havde  blandet  dette  Motiv 
med  det  uvedkommende,  den  krænkede  Æresfølelse.  Han 
anførte  saa  et  andet  Sted  af  Werther  —  et  Sted,  Goethe 
aldrig  var  at  bevæge  til  at  nævne  —  og  sagde:  »Hvorfor 
har  De  skrevet  det?  Det  er  ikke  naturligt«  og  begrundede 
sin  Indvending  udførligt;  Goethe  siger:  »paa  fuldkommen 
rigtig  Maade«.  Han  indrømmede  og  undskyldte  Unaturlig- 
heden; han  havde  anvendt  et  Kunstgreb  for  at  fremkalde 
visse  Virkninger.  Kejseren  var  tilfreds  dermed,  vendte  til- 
bage til  Dramet  og  gjorde  efter  Goethes  Sigende  »meget 
betydningsfulde  Bemærkninger«  som  En  »der  havde  be- 
tragtet den  tragiske  Scene  med  største  Opmærksomhed 
lig  en  Kriminaldommer  og"  dybt  havde  følt  det  franske 
Teaters  Afvigelser  fra  Natur  og  Sandhed.« 

Ved  Alt,    hvad   han  sagde,  afbrød  han  sig  med:   Qu^en 


169 

dit  Monsieur  Goeth'-  Saa  talte  han  imod  de  da  opkom- 
mende  Skæbnetragedier,  og  sagde  med  en  V^ending,  der 
undrer  hos  en  Fatalist  som  ham:  »Hvad  vil  man  i  vore 
Dage  med  Skæbnen?  Politiken,  det  er  Skæbnen.« 

Han  afbrød  sig  saa  og  talte  med  Daru  og  Soult  om 
politiske  Forhold;  udspurgte  derefter  Goethe  om  hans  per- 
sonhge  Stilling  og  om  det  Weimarske  Hof:  »Jeg  svarte 
ham  paa  naturlig  Maade.  Han  syntes  tilfreds,  og  oversatte 
sig  mine  Udsagn  paa  sit  Sprog,  saa  de  blev  skarpere  end 
jeg  kunde  udtrykke  mig.  »Atter  og  atter  gav  Kejseren  sit 
Bifald  til  Kende,  naar  Goethe  sagde  noget  og  fik  ham  ved 
lystige  Udsagn  til  at  le  saa  hjerteligt,  at  Goethe  troede  at 
maatte  undskylde  sig  derfor. 

Nogle  Dage  derefter  blev  Goethe  optaget  i  Æres- 
legionen. I  Brevet  til  Maret,  hvori  han  takker  derfor,  hed- 
der det:  Votre  Excellence  voudra  se  faire  interprete  vis-a- 
vis de  Sa  Majesté  des  sentiments  que  je  siiis  incapable 
d  articulevy  et  que  je  voiidrais  pouvoir  iémoigner  par  im 
devouenient  parfait. 

6.  Oktober  indbød  Napoleon  sig  til  Gæst  hos  Hertugen 
af  Weimar.  Han  tog  sine  Skuespillere  med,  og  paa  Goethes 
Scene  spilte  nu  Napoleons  Skuespillere  —  deriblandt  Talma 
og  Mademoiselle  Georges  —  Voltaire' s   Cæsars  Død. 

Da  Cæsar  i  Stykket  sagde: 

Je  sais  combattre,  vaincre  et  ne  sais  point  punir. 
Allons,  n'écoutons  point  ni  soup^ons  ni  vengeance. 
Sur  l'univers  soumis  régnons  sans  violence  I 

saa  drejede  Alles  Øjne  sig  imod  Napoleon. 

Efter  Forestillingen  var  der  Hofbal.  Napoleon  tog  her 
Goethe  til  Side  og  sagde  i  Tilknytning  til  Skuespil -Op- 
førelsen: »Det  alvorlige  Drama  burde  være  en  Skole  for 
Fyrsterne  som  for  Folkene;  thi  det  staar  i  visse  Maader 
over  Historen  ....  De  skulde  skildre  Cæsars  Død,  mere 
storladent  end  Voltaire  har  gjort,  vise  Verden,  hvor  lykke- 
Hg  Cæsar  vilde  have  gjort  den,  om  man  havde  undt  ham 
Tid  til  at  udføre  sine  højsindede  Planere^. 


I/o 

Og  derpaa:  »De  maa  komme  til  Paris!  jeg  kræver  det 
med  Bestemthed  af  Dem.  Der  vil  De  faa  et  større  Blik 
paa  Verden.  Der  vil  De  finde  en  Rigdom  af  Æmner  til 
Deres  Digtning.«  — 

Hvor  stærkt  Indtrykket  var,  som  Goethe  gjorde  paa 
Napoleon,  viser  sig  bedst  deri,  at  da  Kejseren  efter  det 
frygtelige  Nederlag  i  Rusland  paa  sin  rasende  Slædefart 
gennem  Europa  kom  til  Weimar,  spurgte  han,  mens  der 
skiftedes  Heste,  til  Goethe,  og  bad  den  franske  Gesandt 
overbringe  hans  Hilsen. 

Dog  dybere  var  Indtrykket  paa  Goethe:  »Den  største 
Forstand,  som  Verden  nogensinde  har  set!«  udbrød  han 
til  Boisserée.  Hans  Beundring  gik  saa  vidt  at  han  i  hine 
Dage  i  Weimar  hos  Wolzogens  fandt  det  aldeles  i  sin  Or- 
den, at  hvad  der  stod  en  saa  berettiget  Genius  i  Vejen, 
blev  slaaet  ned;  han  forsvarede,  at  Napoleon  havde  ladet 
»en  Tronkræver  som  Enghien,  en  Skraalhals  som  Palm 
skyde  en  Kugle  for  Panden«  for  en  Gang  for  alle  ved  et 
iøjnefaldende  Eksempel  at  afskrække  det  Publikum,  der 
overalt  griber  forstyrrende  ind  i  Geniets  Planer. 

Goethe  var  bedaaret  af  Napoleons  Ligefremhed  og  Elsk- 
værdighed imod  ham.  Saa  tidt  Kongen  og  Dronningen  af 
Prøjsen  var  komne  igennem  Weimar,  aldrig  havde  de  taget 
Notits  af  ham.  Den  37  Aar  ældre  Frederik  den  Store 
havde  som  Olding  haanet  hans  Gotz  og  ikke  forstaaet  det 
ringeste  af  hans  Væsen.  Den  20  Aar  yngre  Napoleon 
havde  læst  ham  med  Opmærksomhed  og  havde  forstaaet 
ham  helt. 

Det  var  ham,  som  havde  Napoleon  kronet  hans  Livs- 
førelse, »sat  Prikken  over  i'et  i  hans  Liv«,  som  han  ud- 
trykte det.  Til  Cotta  skrev  han:  »Aldrig  endnu  har  en 
Højerestillet  taget  saadan  imod  mig,  idet  han  med  særlig 
Tillid  ligesom  lod  mig  gælde  (ved  Siden  af  sig),  og  ikke 
utydeligt  udtrykte,  at  mit  Væsen  var  ham  tilpas.« 

Med  andre  Ord:  For  første  Gang  i  sit  Liv  havde 
Goethe  staaet  Ansigt  til  Ansigt  med  sin  Ligemand.  Hver- 
ken Herder  eller  Schiller  eller  nogen  anden  af  hans  mang- 


I/J 

foldige  Omgangsvenner  havde  jo  nogensinde  været  hans 
Lige. 

I  Oktober  1808  havde  Jordens  to  største  Mænd  i  Da- 
tiden mødt  hinanden  i  indbyrdes  Forstaaelse. 

Naar  Napoleon  saa  kraftigt  opfordrede  Goethe  til  at 
komme  til  ham,  bo  i  hans  Nærhed,  ombytte  Weimar  med 
Paris,  saa  var  det  hans  ramme  Alvor,  og  et  Øjeblik  har 
vel  begge  skimtet  det  Fantasmagori,  at  den  Mæcenas, 
Frederik  havde  villet  være  for  Voltaire,  men  ikke  var 
bleven,  den  skulde  nu,  med  ombyttede  Roller,  Napoleon 
være  for  Goethe.  Fra  Paris  kunde  allerbedst  hans  Ind- 
flydelse strække  sig  ud  over  Verdensliteraturen.  Det  kom 
jo  ikke  dertil.  Kun  dette  ene  Møde  var  skrevet  i  deres 
Stjerner. 

Men  for  eneste  Gang  i  sit  Liv  mødte  Goethe  sin  Lige- 
mand i  Geni. 


XXXVII 


Der  var  en  anden  af  Weimars  Storheder,  hvis  Bekendt- 
skab Napoleon  vilde  gore,  og  hvem  han  viste  oprigtig 
Velvilje.     Det  var  den  75-aarige  Wieland. 

Den  særlige  Aarsag,  hvorfor  man  gjorde  Kejseren  op- 
mærksom paa  ham,  er  ganske  mærkværdig  og  beviser,  at 
der  i  en  højtbegavet  Mand  undertiden  er  Stof  til  en  Profet. 

I  Martsnummeret  af  Wielands  Tidsskrift  Der  neiie  teutsche 
Merkur  for  1798  havde  han  i  en  Prosa- Samtale  mellem  to 
opdigtede  Personer,  Tyskeren  Wilibald  og  Franskmanden 
Heribert  ladet  Tyskeren  udtale  sig  om  Tilstanden  i  det  af 
Partisplittelse  sønderrevne  Frankrig  og  gøre  Franskmanden 
det  klart,  at  en  saadan  Republik  neppe  kunde  holde  sig. 
Hadet  til  Kongemagten  kunde  slaa  over  i  sin  Modsætning. 
Franskmanden  haaber  her,  at  Frankrigs  gode  Genius  vil  be- 


172 

vare  det  for  en  saadan  Tilbagevenden,  og  Afskyen  for  ny 
Revolutioner  vil  bidrage  dertil.  Tyskeren  hævder,  at  Par- 
tierne saa  ivrigt  modarbejder  den  franske  Nations  gode 
Aand,  at  man  sikkert  kan  regne  med  Trangen  til  Ro. 
Men  han  véd  et  Raad  at  give  Franskmændene,  og  han 
skulde  tage  meget  fejl,  om  det  ikke  var  det  eneste  Middel 
til  Frelse  for  det  franske  Samfund  fra  den  ellers  trods  alle 
Sejre  og  Erobringer  bestandig  nærmere  rykkende  Under- 
gang. 

Hvad  er  dette  eneste  Redningsmiddel?  spørger  Heribert. 
Wilibald  svarer,  at  da  Franskmændene  ikke  mere  vil  have 
nogen  Konge,  og  de,  saa  længe  der  endnu  lever  Medlem- 
mer af  Huset  Bourbon,  ikke  godt  kan  have  nogen,  saa 
staar  der  kun  det  Middel  tilbage  at  vælge  en  Dictator. 

Heribert;  En  Dictator? 

Wilibald:  Eller  Lord  Protektor  eller  Protarchon.  Paa  Navnet  kommer 
det  ikke  an,  naar  det  kun  er  en  Mand,  hvem  I  ined  Sikkerhed  kan  betro 
uindskrænket  Magt,  som  man  i  farefulde  Tider  udnævnte  en  Dictator  i  det 

gamle  Rom Det    maatte    være    en  elskværdig    ung    Mand  med  stor, 

høj  aandelig  Begavelse,  med  de  ypperste  Talenter  i  Krig  og  Fred,  med 
utrættelig  Virksomhed,  med  lige  saa  udpræget  Klogskab  som  Mod,  med 
den  fasteste  Karakter,  med  rene  Sæder,  simpel  og  prunkløs  i  sin  Levevis, 
altid  Herre  over  sig  selv  .  .  .  paa  én  Gang  aaben  og  indesluttet,  smidig  og 
haard,  mild  og  ubønhørlig,  hvert  til  sin  Tid,  kort  sagt  en  Mand,  som  der 
i  hvert  Aarhundrede  neppe  gives  En,  og  hvis  Genius  forstod  at  holde  alle 

andre  i   Respekt  og    at  overvælde    dem Men    han   maatte  af  mange 

Grunde  ikke  være  nogen  egentlig  Franskmand;  og  hvis  han  endog  havde 
et  udenlandsk  Navn,  saa  var  det  saa  meget  desbedre.  Han  maatte  ogsaa 
have  aflagt  en  Mængde  Prøver  paa,  at  han  virkelig  besad  alle  de  Egen- 
skaber, jeg  finder  nødvendige  hos  Eders  Dictator,  og  af  hvilke  jeg  ikke 
kan  fravige  en  eneste.  Hvis  han  saa  allerede  havde  erhvervet  sig  et  stort 
Navn  i  Verden  og  nød  almindelig  Agtelse,  saa  indser  jeg  ikke,  hvad  der 
endnu  skulde  mangle  ham  i  at  blive  Eders  og  hele  Verdens  Rednings- 
mand, Det  Overordentlige  ved  Sagen  er,  at  I  ikke  behøver  først  at  søge 
efter  denne  Mand;  thi  ved  et  heldigt  Tilfælde,  som  man  vel  kan  kalde 
enestaaende,  han  er  allerede  funden. 

Heribert:   Buonaparte  altsaa? 

Wilibald'.   Hvem  ellers? 

Heiiberi:  Og  paa  hvor  lang  Tid? 

Wilibald:  Saa  længe  han  holder  ud.  Jeg  frygter.  I  vil  kun  altfor 
tidligt  miste  ham.     Altsaa  jo  længer,   desto  bedre. 


173 

Det  gik  højst  besynderligt  med  denne  Spaadom.  To 
Aar  efter  indeholdt  et  engelsk  Blad  Sf.  /arnes  Chronicle 
(25.  Januar  1800)  som  sporede  Jacobinernes  og  et  hemme- 
ligt Selskabs,  Illuminaternes,  Indflydelse  allevegne  et  for- 
bitret Angreb  paa  Wieland  som  disses  Redskab.  Det  kløg- 
tige Blad  havde  udfundet,  at  Wieland,  hvem  det  haard- 
nakket  kaldte  Weiland,  stod  i  Ledtog  med  dem,  havde 
raadet  Franskmændene  til  at  kaare  Bonaparte  og  havde 
faaet  dem  til  at  følge  hans  Raad.     Artiklen  lyder: 

Saa  mærkeligt  det  kan  synes,  har  en  tysk  Forfatter  understaaet  sig  til 
i  et  af  sine  Skrifter  at  give  Franskmændene  et  Raad  betræffende  Bona- 
parte, mens  denne  opholdt  sig  i  det  fjerne  Ægypten  og   var   helt  glemt  af 

de  Franske,    og   dette   Raad    er  nu   bogstavelig   blevet  fulgt  af  dem 

Det  er  umuligt,  ikke  at  opdage  de  hemmelige  Springfjedre  og  Midler,  som 
hin  afskyelige  Sekt,  der  utrættelig  forfølger  de  strafværdigste  Maal,  plejer 
at  anvende.  Dialogen  mellem  Wilibald  og  Heribert  er  intet  andet  end  et 
fra  Weilands  Pen  stammende  Vink,  formodentlig  inspireret  af  lUuminaterne, 
der  har  villet  familiarisere  Europa  med  deres  Plan  og  har  forsøgt  at  gøre 
deres  Helt  acceptabel  for  det  franske  Folk.  Korruptionen  er  iøjnefaldende 
da  der  paa  uforskammet  Maade  paastaas,  at  der  ikke  kan  være  Tale  om 
nogen  Konge,  saa  længe  Bourbonernes  ulykkelige,  men  dog  alene  retmæs- 
sige Slægt  existerer.  Mærk  ogsaa  det  overdrevne  Maleri  af  de  Dyder,  Dic- 
tatoren  nødvendigt  maa  have,  og  den  Paastand,  at  Beskrivelsen  passer*  paa 
Bonaparte,  da  han  dog  ikke  er  andet  eller  mer  end  en  heldig  Eventyrer 
og  i  sin  korte  og  gigantiske  Løbebane  et  Indbegreb  af  alle  de  Laster, 
som  findes  hos  de  grusomste  Tyranner  uden  en  eneste  af  deres  gode  Egen- 
skaber. Alt  dette  kan  da  ikke  efterlade  ringeste  Tvivl  om  den  talrige  og 
afskyværdige  Bandes  underjordisk  arbejdende  Virksomhed. 

Et  Par  Ord  om  Spaadom  men  og  den  Forbitrelse,  den 
i  England  havde  vakt,  maatte  ti  Aar  senere  give  Napoleon 
Interesse  for  den  gamle  tyske  Digter.  Han  talle  længe 
med  ham  paa  Ballet  i  Weimar  den  6.  Oktober  og  fandt 
Behag  i  hans  aandrige  Godlidenhed.  Samtalen  gjaldt  først 
Tacitus,  af  hvem  Napoleon  paastod  aldrig  at  have  lært  det 
ringeste.  Han  udtalte  sig  heftigt  mod  Beundringen  for 
ham,  kaldte  ham  en  uretfærdig  Smæder  af  Menneskeheden. 
Tacitus  hadede  Tyranner,  men  han,  Napoleon,  udtalte  hans 
Navn  uden  Frygt.  Tacitus  fandt  forbryderske  Bevæggrunde 
til  de   simpleste    Handlinger,    gjorde  alle   Kejserne   til   fæle 


174 

Skurke  for  at  mcin  skulde  beundre  hans  Geni,  der  havde 
gennemskuet  dem.  Han  havde  ikke  skrevet  en  Kejser- 
dømmets Historie,  men  givet  Uddrag  af  Retsprotokoller. 
Hans  Værk  handlede  bestandig  om  Anklager,  om  Ankla- 
gede, om  Folk,  der  lod  deres  Pulsaarer  aabne.  Og  hvilken 
Stil!  Jeg  er  ikke  nogen  stor  Latiner.  Men  hans  Dunkel- 
hed er  utvivlsom  i  de  ti  eller  tolv  franske  og  italienske 
Oversættelser,  jeg  har  læst  af  ham.  Har  jeg  ikke  Ret, 
Monsieur  Wieland?  Men  jeg  keder  Dem.  Vi  er  ikke  her 
for  at  tale  om  Tacitus.  Se,  hvor  godt  Kejser  Alexander 
danser ! 

Og  han  talte  videre  om  Forholdene  i  de  græske  og 
romerske  Republiker  og  om  hvilke  Velgerninger  den  kriste- 
lige Religion  i  Oldtiden  havde  bragt  Menneskeslægten. 

Da  Wieland  i  Erfurt  fik  Audiens  hos  Napoleon,  under- 
holdt denne  sig  i  en  helt  fortrolig  Tone  med  ham  og 
spurgte  ham  ud  om  hans  huslige  Forhold. 


XXXVIII 


Det  var  tidligt  Goethes  Plan  i  Fortsættelsen  af  Wilhelm 
Meisters  Lehrjahre  at  indskyde  en  Række  Noveller,  der 
fra  forskellige  Sider  skulde  belyse  den  Grundstemning,  han 
nogen  Tid  følte  som  den  dybeste  i  Menneskelivet:  Forsagel- 
sens, Afkaldets.  Han  nærmede  sig  de  60  Aar.  Han  sammen- 
lignede nu,  som  da  han  skrev  Werther,  Menneskesjæ- 
lens Attraa  og  Længsler  med  det  Opnaaelige.  Nu  som 
da  saa  han  Lidenskabernes  Naturmagt  brydende  sig  imod 
Samfundsordenens  Skær.  Nu  som  da  fulgte  han  dens 
Bølgegang  med  en  Sympati  som  den  findes  hos  den,  der 
selv  har  kendt  den;  dog  Helhedsindtrykket  var  ikke  mere 
ungdommelig  Fortvivlelse,  men  vemodig  Forvisning  om 
Afkaldets  Uundgaaelighed.  Han  havde  jo  nylig  maattet 
lade  Minna  Herzlieb  fare. 

Snart    viste    det    sig    imidlertid,    at    Novellen,    som   den 


175 

groede  i  hans  Sind,  blev  altfor  omfangsrig  til  Wilhelm 
Meisters  Wanderjahre,  og  at  den  udviklede  sig  til  et  mæg- 
tigt Hele  for  sig.  Den  blev  da  ogsaa  færdig  mange  Aar 
før  Wanderjahre,  ligesom  den  kom  til  at  staa  saare  højt 
over  dette  Værk. 

Elementer  dertil  i  Goethes  Sind  var  disse:  Han  havde 
1 77 1  o:  38  Aar  før  Romanen  udkom,  paa  en  Rejse  i  Elsass 
besøgt  Ottiliebjerget,  hvor  efter  Sagnet  en  smuk  og  from 
ung  Comtesse  havde  trukket  sig  tilbage  fra  Verden  og  hvor 
et  Kapel  endnu  bar  hendes  Navn.  Derfra  Navnet  paa 
Heltinden;  derfra  Motivet  med  Kapellet  og  det  døde  Le- 
gemes Undergerninger.  Goethe  var  dernæst,  som  vi  saa, 
i  Aaret  1807  til  Trods  for  sine  58  Aar  bleven  heftigt  el- 
sket af  to  unge  Kvinder,  Bettina  Brentano  og  Minna  Herz- 
lieb.  Han  nærede  en  ildfuld  Kærlighed  til  den  sidste.  Dog 
ikke  af  Sonetterne  til  hende  —  legende  som  de  er  — 
kan  det  ses,  hvor  lidenskabeligt  Goethe  i  disse  Aar  har 
følt,  og  hvilket  dybtgaaende  Studium  af  Lidenskaber  han 
har  anlagt  og  gennemført. 

For  ham  var  den  Tiltrækning,  det  ene  Menneske  føler 
til  det  andet  —  den  gensidige  Tiltrækning  —  nu  en 
Naturnødvendighed,  en  dæmonisk  Magt,  der  virkede  med 
lovbunden  Magi.  Og  idet  han  fandt  den  paa  de  lavere 
Naturtrin  allerede  i  Stoffernes  kemiske  Tiltrækning  og  Ud- 
stødning af  hverandre,  var  det,  han  optog  Ordet  Valg- 
slægtskaber,  som  den  svenske  Fysiker  Torbern  Bergmann 
omtrent  en  Snes  Aar  tidligere  havde  indført. 

Lokalet,  der  optager  saa  stor  en  Plads  og  har  Betydning 
for  Romanen,  tog  han  fra  Slottet  VVilhelmsthal  ved  Eisenach, 
grundet  af  Karl  August.  Her  findes  den  skildrede  prægtige 
Have,  de  tre  Fiskeparke  og  Ottilies  Yndlingsplads.  Han  be- 
nyttede her  i  stor  Stil  Naturomgivelserne,  ikke  for  paa  vore 
Dages  Vis  at  fremhæve  deres  Indflydelse  paa  Menneskets 
UdvikHng,  men  omvendt,  for  paa  dette  Omraade,  Havekun- 
stens, Bygningskunstens,  Ingeniørvidenskabens,  at  stille  Men- 
neskets Herredømme  over  Naturen  udenfor  det  i  Kontrast 
til  Menneskets  Underkastelse  under  Naturen  i  det. 


1/6 

Intet  af  Goethes  større  Arbejder  er  komponeret  som 
dette,  intet,  slet  intet,  har  en  saa  dybsindig  og  gennemført 
om  end  skematisk  Komposition. 

Episk  Komposition  er  saa  lidet  som  dramatisk  ellers 
Goethes  Styrke.  I  Wilhelm  Meister  som  i  Faust  findes 
ingen  streng  Sammenhæng,  ingen  udpræget  Enhed.  Goethe 
havde,  ligesom  i  Forudfølelsen  af  et  usædvanligt  langt  Liv, 
ingen  Hast  med  at  gøre  noget  færdigt,  lod  sit  Arbejde 
ligge,  tog  det  fra  Tid  til  anden  frem  igen,  skød  andre  Ar- 
bejder ind  imellem,  fuldendte  sent,  ofte  skødesløst.  Han 
minder  i  dette  Punkt  en  Smule  om  en  Aand,  en  af  Jordens 
største,  hvem  han  ellers  i  ingen  Henseende  ligner,  Michel- 
angelo, der  paa  Grund  af  en  heroisk  Selvkritik  lod  de 
fleste  af  sine  Arbejder  staa  ufuldførte. 

Valgslægtskaberne  bestaar  af  to  lige  store  Dele,  hver 
inddelt  i  i8  Kapitler,  og  her  findes  imellem  de  to  Dele  en 
Mængde  parallele  Træk  af  symbolsk  eller  allegorisk  Natur. 
Det  erindrer  næsten  om  Kompositionsmaaden  af  Dantes 
Divina  commedia.  Værket  har  desuden  en  streng,  næsten 
rigoristisk  Motivering,  omhyggelig,  fin,  opmærksom  paa 
hver  Enkelthed.  Det  er  noget  hos  Goethe  ganske  Nyt. 
Der  er  neppe  noget,  Goethe  tidligere  forsmaaede  som  dette. 
Tag  et  saadant  Grundspørgsmaal  som  det:  Hvorfor  forlader 
Faust  Gretchen?  Goethe  lader  det  staa  uløst  hen.  Her  er 
som  et  eneste,  ubrødeligt  sammenvævet  Net,  hvor  hver 
Maske  føjer  sig  ind  i  de  andre. 

Kun  maa  det  bemærkes,  at  Værket  indeholder  en  Art 
Enklave.  Goethes  Lyst  til  at  forhale  Afgørelsen  har  gjort, 
at  den  første  større  Halvdel  af  anden  Del,  næsten  en 
Tredjedel  af  det  hele  Værk,  er  i  denne  Bredde  overflødig. 
Var  den  sammentrængt  paa  en  Snes  Blade,  saa  vilde  Bogen 
ikke  blot  være  hvad  den  er,  et  Mesterværk,  men  ogsaa  et 
for  den  store  Mængde  højst  underholdende  og  spændende 
Værk. 

Goethe  har  her  efter  sine  ældre  Aars  Vis  søgt  det  Ty- 
piske. Det  foresvævede  ham  stadigt  i  hans  videnskabelige 
Forskninger,    det    sysselsatte    ham    ogsaa    i  hans  digteriske 


177 

Virksomhed.  Ikke  saaledes  at  forstaa,  at  han  her  skulde 
have  ringeagtet  eller  overset  det  Individuelle.  Tvert  imod. 
Men  han  vil  fremstille  et  blivende  Grundforhold,  og  idet 
han  fordyber  sig  i  det  enkelte  Tilfælde  saa  lidenskabeligt, 
som  var  det  det  eneste  af  sin  Art  i  Verden,  støder  han 
paa  Ejendommeligheder,  der  ikke  er  enestaaende,  men  som 
synes  at  høre  visse  Former  af  fællesmenneskelig  Udvikling 
til  og  vover  da  at  antage  Tilstedeværelsen  af  Naturlove. 

Medens  Goethe  i  Werther  selv  var  ligesom  med  i  Liden- 
skabernes Stormløb,  ser  han  her  ned  paa  deres  Liv  som 
paa  Stoffernes  Virkemaade  i  et  Laboratorium.  Skønt  denne 
Roman,  den  eneste,  Goethe  har  skrevet  om  en  gennem- 
gribende Idé,  drejer  sig  om  Ægteskabet,  saa  behandler  den 
dog  dette  nærmest  fordi  Sammenstød  indenfor  Privatlivet 
var  dem,  Goethe  bedst  forstod,  men  drejer  sig  i  Grunden 
om  enhvert  Sammenstød  mellem  Naturmagten  i  Mennesket 
og  forud  bestaaende  menneskelige  Forhold. 

Han  dømmer  ikke  her,  han  tænker  kun,  og  tænker 
aldrig  kristeligt  eller  sædeligt,  men  i  Overensstemmelse 
med  en  hemmelighedsrig  Naturpanteisme. 

Forholdene  ligger  i  Romanen  fra  først  af  saa  gunstigt 
som  muligt.  Vi  ser  et  Ægtepar  af  høj  Stand,  sundt  og 
rigt.  Han  og  hun  har  tidligt  følt  sig  dragne  mod  hinanden ; 
men  de  blev  skilte  ved  ydre  Magter.  Begge  har  de  været 
gifte  før,  han  med  en  meget  ældre  Kvinde,  hun  med  en 
hende  ligegyldig  Mand.  De  bliver  begge  fri.  Eduard 
trænger  ind  paa  Charlotte  for  at  opnaa  hendes  Samtykke 
til  et  Ægteskab  dem  imellem;  hun  vægrer  sig  længe.  Da 
hun  endelig  giver  sit  Minde,  synes  deres  Livs  Formaal 
naaet. 

Det  er  nu  hendes  Ønske,  at  de  skal  leve  ene  og  helt 
for  hinanden;  hun  sender  sin  eneste  Datter  bort,  hun  fjer- 
ner sin  Niece  Ottilie.  De  lægger  begge  Planer  til  et  Liv 
i  gensidig  Underholdning,  foreløbigt  vil  de  af  hans  Rejse- 
dagbøgers spredte  og  forvirrede  Blade  gøre  noget  Helt  og 
Smukt.  De  musicerer  i  Forening,  musikalske  som  de  begge 
er.    Eduards    Fløjtespil    er    uregelmæssigt    som    hans    hele 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.  j2 


178 

Væsen,  snart  altfor  ilende,  snart  altfor  langsomt;  det  lykkes 
imidlertid  den  kunstfærdigere  Charlotte  at  ledsage  ham  saa- 
ledes,  at  Tempoet  i  det  Hele  bliver  det  rette,  selv  om  en- 
kelte Passager  kommer  ud  af  Takt.  Han  læser  endelig 
gerne  højt  og  han  har  den  lille  Særhed,  at  han  ikke  kan 
taale,  man  kigger  ham  i  Bogen. 

Eduard  ønsker  at  se  sin  Ungdomsven,  Kaptajnen,  i 
Besøg  hos  dem.  Charlotte  sætter  sig  derimod,  har  en 
Forudfølelse  af,  at  en  Ulykke  deraf  kunde  opstaa.  Han 
beraaber  sig  paa  deres  Udvikling,  deres  Selvbevisthed. 
Hun:   Bevidstheden  er  intet  tilstrækkeligt  Vaaben. 

Karaktererne  er  disse :  Charlotte  værdig  og  fin ;  man 
tænker  sig  hende  høj,  dog  fyldig,  ganske  den  store  Dame; 
modtagelig  for  stærke  Indtryk,  men  med  fuldendt  Selv- 
beherskelse og  stor  Fornuft.  Eduard  er  urolig,  lidenskabelig, 
en  Kunstnernatur,  forkælet  i  sit  første  Ægteskab  med  den 
adskilligt  ældre  Hustru,  vant  til  aldrig  at  negte  sig  noget, 
ude  af  Stand  til  Resignation,  og  med  et  ømt  Punkt  i 
Sjælen,  et  Punkt,  der  ligesom  altid  bløder. 

Han  plager;  hun  indvilliger  da  modstræbende  i  Kap- 
tajnens Komme. 

Her  indføres  Mittler,  en  af  Bogens  Grundtanke  krævet 
Figur.  Det  vilde  til  alle  Tider  være  let  at  finde  virkelige 
Personligheder,  der  kunde  staa  Model  til  en  Skikkelse  af 
denne  Art;  men  som  den  er,  er  den  dog  altfor  udskilt  ud 
af  alle  Virkelighedens  Forhold.  Mittler  er  Ægteskabsfana- 
tikeren  som  saadan.  Først  har  han  været  Præst,  senere 
har  han  drevet  juridiske  Studier.  Nu  opholder  han  sig 
ingensteds  hvor  der  ikke  er  noget  at  udjævne  eller  hjælpe 
paa  mellem  Ægtefolk.  Da  i\lt  her  staar  saa  godt  til, 
fjerner  han  sig  derfor  straks. 

Kaptajnen  kommer;  Charlotte  søger  i  al  Stilhed  at 
fjerne  ham  ved  at  forskaffe  ham  en  Ansættelse.  Han  viser 
sig  at  være  lutter  Takt  og  Hensyn,  en  praktisk  Mand, 
dygtig,  verdensklog,  ærlig.  Eduard  vil  gøre  sig  hans  Ev- 
ner nyttige  til  Godsets  Forbedring  og  Forskønnelse.    Kap- 


179 

tajnen    vil    fremfor   Alt  ikke  forbitre  Charlotte  Glæden  ved 
hendes  Anlæg  i  Haven. 

Den  første  Følge  af  hans  Komme  er  imidlertid  den,  at 
Charlotte  bliver  ensommere,  da  de  to  Mænd  saa  stadigt  er 
sammen.     Han  fjerner  ufrivilligt  Eduard  fra  hende. 

Den  fjerde  Hovedperson,  Ottilie,  indfores  nu;  først  i 
Omtale.  Hendes  Indtræden  i  Romanen  forberedes  ved 
Breve  fra  en  for  hende  begejstret  Lærer  ved  den  Opdra- 
gelsesanstalt, i  hvilken  hun  befinder  sig.  Saaledes  lærer  vi 
at  kende  hendes  stilfærdige  Væsen,  hendes  Maadehold  i 
Spise  og  Drikke,  hendes  lidt  skrøbelige  Helbredstilstand, 
idet  hun  jævnligt  har  Hovedpine  i  den  venstre  Side  af 
Hovedet.  Gennem  en  Mængde  smaa  portrætagtige  Træk 
fremhæves  Karakteren  med  Tydelighed.  Ottilie  skriver 
langsomt  og  stivt,  med  en  Barnehaand;  hun  forstaar  intet 
som  ikke  følger  umiddelbart  af  det  Foregaaende;  men  faar 
hun  alle  Mellemled  givne,  saa  begriber  hun  endog  det 
Vanskeligste.  Præmier  vinder  hun  ikke  i  Skolen,  hun  har 
Evner,  men  ingen  Færdigheder.  Hendes  Ynde  røber  sig 
ad  Omveje  ved  den  lidenskabelige  Interesse,  hun  indgy^der 
Læreren.  Man  ser,  han  agter  endog  paa  det  ringeste  beteg- 
nende Træk  hos  hende,  saaledes  paa  den  ejendommelige 
afværgende  Haandbevægelse,  hun  undertiden  har. 

Medens  Eduard  efter  sit  hele  Naturel  er  uden  udviklet 
Ordenssans,  er  Kaptajnen,  som  altid  arbejder  med  et  øje- 
blikkeligt Formaal  for  Øje,  en  Ordenens  Mand.  Under 
hans  Ledelse  oprettes  i  Slottet  et  Arkiv;  alle  Papirerne 
ordnes.  Der  oprettes  endvidere  Anstalter  til  Forulykkedes 
Redning  og  et  Husapothek.  Dette  sidste  giver  Anledning 
til  en  længere  Samtale  om  Grundbegreber  i  Fysik  og 
Kemi,  i  hvilken  Kaptajnen  fører  Ordet. 

Dens  Indhold  er  dette:  Beslægtede  kalder  vi  de  Stoffer 
og  Naturer,  der,  naar  de  træffer  sammen,  hurtigt  griber  og 
gensidigt  bestemmer  hinanden.  Det  er  Natur-  eller  Aands- 
Slægtskab,  Men  interessante  bliver  disse  Slægtskaber  først, 
naar  de  bevirker  Adskillelser,  Skilsmisser.  Kemikeren  er 
Skillekunstner.    Navnet  Valgslægtskab  er  dannet,   fordi  det 

12* 


i8o 

ser  ud,  som  blev  ét  Forhold  foretrukket  for  et  andet:  Naar 
Kalksten  bringes  ned  i  fortyndet  Svolvsyre,  griber  denne 
Kalken  og  forenes  med  den  til  Gibs.  Den  luftige  Syre 
udskilles.  —  Stakkels  Luftsyre!  udbryder  Charlotte.  —  Det 
kommer  kun  an  paa  den  selv.  lyder  Svaret,  saa  kan  den 
forene  sig  med  Vand  til  Mineralvand  og  som  Mineralkilde 
vederkvæge  Sunde  og  Syge.  —  Fra  sit  moralske  Stand- 
punkt indvender  Charlotte,  at  det  ikke  er  Valg,  ikke  en 
Gang  Naturnødvendighed,  men  Lejligheden,  der  skaber 
Forhold,  saavel  som  den  skaber  Tyve.  Hun  glemmer,  at 
Naturnødvendighed  skaber  Lejligheden. 

Samtalens  Resultat  er  for  Læserne  dette:  Vi  ser  Men- 
neskelivet foretegnet  paa  Naturens  lavere  Stadier.  Vi  ser 
i  Naturdybet  disse  Stoffer,  disse  Væsener,  der  ikke  er  le- 
vende og  der  synes  livløse,  inderst  inde  altid  beredte  til  at 
træde  i  Virksomhed. 

Ottilies  Ankomst  gør  Forandring  i  Beboelsesforholdene. 
Eduard  og  Kaptajnen  tager  nu  Ophold  i  Slottets  ene  Fløj, 
Charlotte  og  hun  i  den  anden.  Ottilie  er  lidet  meddelsom, 
Eduard  finder  hende  underholdende.  Hun  spiser  og  drikker 
vedblivende  for  lidt,  men  ser  ikke  desmindre  saa  godt  ud, 
at  hun  er  Mændene  en  Øjentrøst;  hun  sammenlignes  med 
Smaragden,  er  god  og  sund  for  Øjnene  som  den.  Ejen- 
dommelig er  hendes  Tjenstvillighed,  der,  naar  det  ikke 
forhindres,  stiger  til  Tjenstagtighed;  hun  tager  Alting  op 
for  Andre,  endog  for  Mændene. 

De  to  Herrer  lægger  nye  Planer  og  indfører  ny  For- 
bedringer. I  Landsbyen  gennemføres  en  schweizersk  Ren- 
lighed. For  ikke  at  have  den  fuld  af  omstrejfende  Tiggere, 
iværksættes  den  pudsige  Idé,  at  Pengebeholdninger  ned- 
lægges i  Landsbyens  yderste  Huse,  saa  trængende  Vej- 
farende først  faar  Understøttelse  ved   Udgangen  af  Byen. 

Smaa  fine  Træk  (som  det,  at  Kaptajnen  glemmer  at 
trække  sit  Ur  op)  viser  den  almindelige  Optagethed  og 
Adspredthed.  Man  glemmer  Tiden  under  en  Følelse  af 
gensidig  Velvilje  og  sjælden  Lykke.  Charlotte  havde  i  sin 
Tid  ladet  Moshytten  gøre  snever,   egentlig  kun  til  to;  den 


i8i 

første  Samtale  i  Bogen  drejer  sig  derom  og  udviser,  at 
den  ligefuldt  kan  rumme  tre,  ja  fire.  Nu  er  man  for  første 
Gang  fire  i  Moshytten. 

Eduard  begynder  at  beundre  Ottilie,  at  nære  Kærlighed 
til  hende.  Der  er  Ømhed  i  hans  Væsen  overfor  hende; 
han  beder  hende  f.  Eks.  aflægge  en  Medaillon,  hun  bærer, 
for  at  den  ikke  en  Gang  ved  et  Tilfælde  skal  blive  trykket 
mod  hendes  Bryst  og  give  Anledning  til  Udvikling  af  en 
forfærdelig  Sygdom.  (Man  ser,  at  Forestillingen  om  denne 
Mulighed  levende  har  sysselsat  Goethe;  da  det  samme 
Motiv  som  tragisk  er  benyttet  i  Wilhelm  Meister).  Eduards 
og  Ottilies  Hænder  mødes,  »de  to  skønneste  Hænder, 
Nogen  nogensinde  havde  set«.  Han  beder  hende  bestemme 
Beliggenheden  for  det  nye  Hus,  han  vil  opføre.  Det  skal 
grundlægges  paa  Charlottes  Fødselsdag,  som  Eduard  vil 
fejre  for  senere  at  kunne  festligholde  Ottilies. 

De  to  rykker  fra  nu  af  hinanden  stedse  nærmere,  og 
det  skønt  deres  Vaner  er  stærkt  forskellige;  hun  holder 
kun  af  Opholdet  i  Huset,  han  føler  sig  bedst  tilpas  i  frisk 
Luft.  Men  den  indre  Overensstemmelse  imellem  dem  præger 
sig  i  deres  Samliv.  Naar  han  læser  højt,  ser  hun  med  i 
Bogen,  og  det  generer  ham  ikke.  De  spiller  sammen  og 
harmonerer  i  hver  Takt,  trods  hans  uregelmæssige  Spille- 
maade.  De  andre  ser  derpaa  som  paa  to  gode  Børn,  der 
har  Glæde  af  hinanden.  —  Ogsaa  de  to  andre  spiller  nu 
sammen. 

Grundstenen  lægges.  Talen,  som  den  unge  Mursvend 
i  den  Anledning  holder,  har  et  umiddelbart  Forhold  til  Bo- 
gens Idé.  Denne  Grundsten,  siger  han,  kunde  nedlægges  uden 
videre;  den  vilde  hvile  ved  sin  egen  Tyngde  uden  Kalk: 
»Men  dog  skal  ikke  Kalken  mangle  som  Bindemiddel;  thi 
som  Mennesker,  der  af  Naturen  er  hinanden  hengivne, 
holder  endnu  bedre  sammen,  naar  Loven  kitter  dem  til 
hinanden,  saaledes  bliver  ogsaa  Stene,  hvis  Form  passer 
sammen,  forenede  endnu  bedre  ved  disse  bindende  Kræfter«. 

Det  er  Bogens  Grundspørgsmaal,  dette,  om  Lovens 
Sammenkitten  styrker  den  naturlige  Hengivenhed. 


l82 

Svenden  tømmer  Glasset  paa  Herskabets  Vel,  og  kaster 
det  op  i  Luften  for  at  det  skal  slaas  i  Stykker,  men  det 
fanges  af  en  af  de  Tilstedeværende,  og  man  fornemmer  det 
som  et  uvist  Varsel,  at  dette  Glas  med  Husherrens  sam- 
menslyngede Cifre  E  og  O  (Eduard  Otto)  forbliver  helt. 

Mittler  ankommer  og  holder  en  begejstret  Tale  til 
Ægteskabets  Pris:  det  er  Begyndelsen  til  al  Kultur  og 
Toppunktet  af  al  Kultur;  den,  der  angriber  det,  angriber 
Grundvolden  for  ethvert  sædeligt  Samfund.  Det  maa  være 
uopløseligt,  thi  det  bringer  saa  megen  Lykke,  at  hvad  in- 
dividuel Ulykke  det  anretter,  er  for  intet  at  regne  derimod. 
Ja,  hvad  vil  man  tale  om  Ulykke!  al  denne  Ulykke  er  kun 
Utaalmodighed.  At  det  tidt  er  ubekvemt,  er  netop  godt 
og  en  Grund  mere  til  at  holde  det  i  Agt.  Som  mange  i 
Ægteskabet  ønsker  sig  fri,  saaledes  vilde  mange  gerne 
være   Samvittigheden   kvit,    med   hvilken   vi   ogsaa  er  gifte. 

Mittler  forjages  ved  en  Greves  og  en  Baronesses  An- 
komst, med  hvem  han  ikke  vil  træffe  sammen;  de  udgør 
nemlig  aandeligt  hans  Modpol,  udgør  det  ogsaa  i  Værkets 
Økonomi. 

Greven  og  Baronessen  har  længe  været  i  Forstaaelse 
med  hinanden,  men  de  var  begge  gifte.  Saa  opnaaede 
Baronessen  Skilsmisse.  Men  Grevens  Hustru  vil  ikke  give 
sit  Minde  til  Opløsningen  af  hans  Ægteskab.  Derfor  kan 
de  to  Elskende  kun  tilbringe  Somrene  sammen.  De  kom- 
mer hvert  Aar  nøjagtigt  paa  Klokkeslet  begge  kørende  ad 
hver  sin  Vej  til  det  Slot  eller  den  Herregaard,  hvor  de 
har  sat  hinanden  Stævne.  I  Aar  samles  de  her,  hvor  de 
begge  er  lige  yndede  for  deres  gode  Tone,  frie  Naturlighed 
og  høje  Anstand. 

Greven  udvikler  den  Tanke,  at  vi  i  Reglen  undres  alt- 
for meget  over  Hjerternes  Ophøren  med  at  stemme  overens. 
Den  almindelige  Lystspilslutning  —  Giftermaalet  som  alle 
Tings  Ende  —  er  det,  som  har  forvirret  vore  Begreber. 
Ganske  vilkaarligt  lader  vi  da  først,  som  om  de  jordiske 
Forhold  var  varigere  end  de  er,  og  undres  saa  over  deres 
Foranderlighed.     Ægteskaber    burde    efter    hans   Anskuelse 


i83 

indgaas  paa  et  Tidsrum  af  fem  Aar  med  Ret  til  Fornyelse, 
Uopløseligt  burde  Ægteskabet  i  det  Højeste  være  som 
tredje  Ægteskab,  hvor  endda  begge  Parter  skulde  have 
gjort  Erfaringer  i  den  Retning  fulde  to  Gange  før.  Insti- 
tutionen har,  siger  han,  noget  tølperagtigt  ved  sig;  den 
fordærver  de  fineste  og  ømmeste  Forhold;  dens  plumpe 
Sikkerhed  er  grim  og  demoraliserende.  Hans  Tanke  er 
med  andre  Ord,  at  Ægteskabet  som  Institution  enten  er 
unyttigt  (som  Kalken  mellem  Grundstenene)  eller  skadeligt 
(som  en  Sammentvingen  af  to  hinanden  flyende  Kræfter 
eller  Stoffer). 

Samme  Aften  erfarer  nu  Charlotte  Sandsynligheden  af 
at  Kaptajnen  faar  en  Ansættelse,  der  kalder  ham  bort  fra 
dem.  Det  er  et  Tordenslag  for  hende,  og  hun  maa  skjule 
sin  Lidenskab,   sin  Fortvivlelse  under  ydre  Ro. 

Imedens  iagttager  Baronessen  med  Uvilje  den  gensidige 
Tiltrækning  mellem  Eduard  og  Ottilie.  Hun  er  helt  paa 
Charlottes  Side  i  Kraft  af  de  gifte  Kvinders  ubevidste  For- 
bund mod  de  ugifte.  Hun  under  desuden  ikke  Ottilie  en 
Mand  som  Eduard. 

Fortællingen  er  nu  naaet  til  det  Punkt,  hvor  enhver  af 
de  to  Ægtefæller  er  ganske  opfyldt  af  en  anden  end  sin 
Ægtefælle.  Og  fra  dette  Holdepunkt  føres  Begivenhedernes 
Gang  videre  med  lige  stor  Finhed  og  Dristighed  i  den 
sjælelige  Motivering. 

Sent  paa  Aftenen  har  Eduard  og  Greven  en  Samtale. 
Den  nyankomne  Greve  priser  Charlottes  Skønhed,  især 
Skønheden  af  hendes  lille  Fod;  han  mindes  med  Begejst- 
ring, hvorledes  hun  i  tidligere  Dage  straalede  ved  et  Hof. 
Saa  beder  han  Eduard  føre  ham  til  Baronessens  Værelse  : 
han  har  endnu  ikke  set  hende  alene  og  har  efter  lang  Ad- 
skillelse meget  at  sige  hende. 

Efter  at  have  ledsaget  den  forelskede  Greve  bliver 
Eduard  et  Øjeblik  staaende  nær  Charlottes  Dør;  han  fristes 
til  at  banke  paa.  Hun  har  grædt  og  har  bortsendt  sin 
Kammerjomfru.     Hun  indlader  ham.     Og   nu   indtræder  en 


1 84 

Art  gensidig  Forveksling:   den  utilfredsstillede  Attraa  til  en 
Fraværende  foregøgler  dem  begge  et  andet  Billede. 

Næste  Dag  faar  Eduard  et  Manuskript  i  Afskrift  tilbage 
fra  Ottilie;  i  dets  Slutning  genkender  han  med  Forbauselse 
sin  egen  Haand,  som  hun  har  antaget.  En  Erklæring  og 
et  første  Favntag  følger.  Eduard  har  derefter  neppe  Selv- 
beherskelse nok  til  under  den  almindelige  Samtale  at  skjule 
sin  Lidenskab. 

Men  samtidigt  med,  at  det  første  egentlige  Møde  har 
fundet  Sted  imellem  Eduard  og  Ottilie,  har  —  symmetrisk, 
parallelt  som  i  et  gammeldags  Skuespil  —  Kaptajnen  og 
Charlotte  følt  sig  uimodstaaeligt  dragne  til  hinanden.  Jollen, 
hvori  de  sidder,  er  løben  paa  Grund;  han  har  baaret  hende 
i  Land  fra  Baaden,  og  mellem  dem  er  vekslet  det  første 
og  —   sidste  Kys. 

Thi  Karaktererne  reagerer  forskelligt  under  Lidenskaben. 
Eduard  er  ubændig;  Charlotte  behersket.  Hun  iagttager 
Ottilie,  vogter  paa  hende.  —  Men  Forholdene  forværres  og 
forgiftes:  Eduard  begynder  at  beklage  sig  over  de  to  andre 
til  Ottilie,  og  hun  svarer  letsindigt  med  at  røbe  ham  et 
nedsættende  Udtryk  af  Kaptajnen  til  Charlotte  om  Eduards 
Fløjtespil.  Det  krænker  ham.  i  Hjertet;  han  føler  sig  løst 
fra  alle  Pligter  og  Hensyn,  desuden  overbevist  om,  at 
Charlotte  selv  kun  ønsker  at  give  ham  fri. 

Alt  bliver  nu  Eduard  betydningsfuldt;  han  ser  Varsler 
i  Alt.  Ottilies  Fødselsdag  skal  fejres.  Det  foresvæver  ham, 
at  han  har  plantet  Havens  skønneste  Træer  i  hendes  Fød- 
selsaar,  slaar  efter  og  finder,  at  det  er  sket  netop  paa 
selve  Fødselsdagen;  han  faar  en  mystisk  Overensstemmelse 
imellem  dem  ud  deraf.  I  de  Dage  køber  han  en  hel  lille 
Kuffert  fuld  af  smukke  og  kostbare  Sager  til  hende. 

En  Dag,  da  Eduard  vil  lade  afbrænde  et  Fyrværkeri 
fra  den  midterste  Dæmning  i  Havens  store  Fiskepark, 
kommer  det  opsamlede  Sprængstof  til  Udbrud.  En  af 
Dæmningerne,  der  er  besat  med  Tilskuere,  styrter  sammen ; 
en  Dreng  er  ved  at  drukne,  da  Kaptajnen  redder  ham  og 
iler  bort   fra   Festen.     Charlotte   følger   efter  ham  og  efter- 


i85 

haanden  drager  de  alle  de  Tilstedeværende  bort  med  sig. 
Eduard  lader  da  Fyrværkeriet  afbrænde  for  sig  og  Ottilie 
alene. 

Kaptajnen  tager  i  al  Stilhed  bort  samme  Nat;  men 
medens  Charlotte  nu  giver  helt  og  fuldstændigt  Afkald  og 
er  forsaavidt  fattet,  at  hun  vel  ser  en  alvorsfuld  Fremtid 
for  sig,  men  ingen  ulykkelig,  er  Eduard  henrykt  i  en  anden 
Verden,    betagen    af   sin    Kærlighed    som    af  en  Lykkerus. 

Saa  bliver  da  nu  Alt  udtalt  fra  Charlottes  Side.  Hun 
retter  heftige  Bebrejdelser  til  Eduard  for  hans  Lidenskab, 
men  kan,  som  venteligt  var,  paa  denne  Maade  intet  Ind- 
tryk gøre  paa  ham.  Da  ingen  af  Ægtefællerne  kan  over- 
vinde den  andens  Modstand,  vælger  Eduard  det  noget 
passive  Middel  til  Brud  paa  Situationen,  at  rejse  sin  Vej ; 
men  han  gør  det  under  Trusel  om  at  bemægtige  sig  Ottilie, 
ifald  Charlotte  sender  denne  bort. 

Han  bosætter  sig  hemmeligt  paa  et  ensomt  Sted.  Me- 
dens Charlotte  med  sin  virksomme  Natur  søger  Syssel- 
sættelse for  sig  og  Ottilie  med  Opdragelse  af  Egnens  Børn, 
kan  han  kun  uvirksomt  ruge  over  sin  Kval. 

Det  Afsnit,  der  nu  følger,  er  behandlet  med  en  gam- 
meldags, os  ganske  fremmed  Sentimentalitet.  Ja  man  kan 
sige,  at  en  Følsomhed  som  denne  for  os  er  rent  ud  affekteret 
i  sit  Udtryk.  Da  Mittler,  der  snart  bliver  Læseren  utaalelig, 
opsøger  Eduard  for  at  snakke  ham  til  Rette,  skildrer  denne 
sit  Fantasiliv  i  Ensomheden:  >Jeg  skriver  søde,  fortrolige 
Breve  i  hendes  Navn  til  mig;  jeg  besvarer  dem  og  opbe- 
varer Brev  og  Svar  sammen«.  Hans  eneste  Glæde  er  at 
drikke  af  Glasset  med  deres  sammenslyngede  Forbogstaver. 
Som  dei  har  vist  sig  ubrødeligt,  er  alle  Forhold  ubrødelige, 
der  er  besluttede  af  Skæbnen.  For  ham  staar  det  nu,  som 
var  alt  det  Tidligere  i  hans  Liv  kun  Forspil  eller  Forsin- 
kelse eller  Tidsfordriv  eller  Tidsfordærv,  indtil  han  lærte 
hende  at  kende. 

Saa  rejser  Mittler  fra  ham  til  Charlotte.  Hun  haaber, 
at  Alt  vil  give  sig,  Eduard  atter  nærme  sig:  »Hvor  kan 
det   ogsaa   være   anderledes,    da   De    finder    mig  i  den  Til- 


1 86 

stand,  hvori  jeg  er«.  —  »Forstaar  jeg  Dem  rigtigt?«  ud- 
bryder Mittler.  Hun  beder  ham  bringe  Eduard  Budskabet. 
Men  Mittler  afslaar;  dertil  er  ethvert  Bud  godt  nok;  han 
betragter  det  hele  Anliggende  som  ordnet  og  maa  bort  til 
Steder,  hvor  hans  Nærværelse  er  mere  nødvendig.  Goethe 
har,  som  man  ser,  ikke  skyet  den  voldsomme  Abstraktion 
i  Kraft  af  hvilken  Mittler  skal  tænkes  at  bruge  al  sin  Tid, 
Dag  ud,  Dag  ind  til  at  fare  fra  Sted  til  Sted  for  at  holde 
Ægteskaber  sammen. 

løvrigt  ligger  Bogens  Vendepunkt  her.  Eduards  natlige 
Besøg  hos  Charlotte  har  havt  Følger,  og  dermed  er  den 
hele  Situation  fra  Grunden  af  forvandlet.  Eduard  fortvivler, 
opretter  sit  Testamente  og  gaar  i  Krig  for  at  kæmpe 
»under  en  Feltherre,  under  hvem  Døden  er  sandsynlig  og 
Sejren  vis«.  Saa  uhistorisk  er  Alt  holdt,  at  man  ikke 
kan  skønne,  paa  hvem  der  er  tænkt. 

Nu  følger,  under  Eduards  Krigstog  og  Kaptajnens  Fra- 
værelse, den  ovenfor  berørte  Mængde  af  Katastrofen  ud- 
skydende Biomstændigheder  og  Bifigurer.  Først  en  Rets- 
trætte,  en  Diskussion  om  Mindetegn  over  Afdøde,  Bygge- 
foretagender, Indførelse  paa  Slottet  af  en  ung  elskværdig 
Arkitekt,  der  sysler  med  Kirken,  bliver  indtaget  i  Ottilie 
og  som  Maler  smykker  Kapellets  Loft  med  Engleskikkelser, 
der  tilsidst  alle  ligner  hende.  Dernæst  Ottilies  tidligere 
Lærers  Ankomst  og  Ophold,  Besøg  af  rejsende  Englændere, 
af  hvilke  en  fortæller  en  Episode  af  Kaptajnens  Ungdomsliv, 
og,  indflettet  imellem  Begivenhederne,  Uddrag  af  Ottilies 
kun  delvis  for  hende  ejendommelige  Dagbog,  et  Oplagssted 
for  Goethes  egne  Reflexioner,  isprængte  med  adskillige, 
der  er  tænkte  i  hendes  Aand. 

Her  bruges  for  første  Gang  den  efter  Goethes  Tid  saa 
fortærskede  Lignelse  med  den  røde  Traad,  der  gaar(?)  gen- 
nem alt  den  engelske  Marines  Tovværk.  Som  den  drager 
Lidenskaben  for  Eduard  sig  gennem  alle  Ottilies  Tanker, 
hedder  det. 

Et  Eksempel  paa  en  Aforisme,  der  er  undfanget  i  Ottilies 
Aand,  er  denne:    »Frivillig  Afhængighed   er  den  skønneste 


1 87 

Tilstand,  og  hvorledes  var  den  mulig  uden  Kærlighed:«. 
Derimod  peger  Strøtanker  som  de  følgende  stærkt  paa 
Goethe  som  Ophav: 

»Der  gives  intet  ydre  Høflighedstegn,  der  ikke  har  en 
dyb  sædelig  Grund.  Den  rette  Opdragelse  vilde  være  den, 
som  paa  én  Gang  meddelte  Tegnet  og  Grunden  dertil.«  — 
Denne  Aforisme  var  et  passende  Motto  til  Herbert  Spen- 
cers Cerenio7iial  Government.  Den  tyder  paa  en  gammel 
Tænker. 

Af  en  Verdensmands  Erfaringer  er  denne  udsprunget : 
»Man  holder  i  Reglen  Menneskene  for  farligere  end  de  er. 
Tosser  og  kloge  Folk  er  lige  uskadehge;  Halvnarre  og 
Halvkloge  er  de  farligste.« 

Man  føler  endelig  en  Digters  og  Iagttagers  Erfaringer 
bag  en  Vending  som  denne:  »Der  gives  ingen  større  Trøst 
for  Middelmaadigheden  end  den,  at  Geniet  er  dødeligt«, 
eller  i  denne:  »De  største  Mennesker  hænger  ved  en  eller 
anden  Svaghed  sammen  med  deres  Aarhundrede«.    — 

Parallelfigurer  og  paralleliserende  Træk,  der  indføres  i 
denne  lange  Mellemakt,  bidrager  til  at  fremhæve  Hoved- 
personernes Ejendommelighed  eller  Stilling.  Saaledes  er 
den  raa  og  verdslige,  udvortes  straalende  Luciane,  Char- 
lottes Datter  af  første  Ægteskab,  Modstykket  til  Ottilie. 
Saaledes  er  Greven  og  Baronessen,  der  nu  optræder  som 
forenede  og  lykkelige,  modsatte  de  to  adskilte  Elskende. 
Endelig  er  Arkitekten  og  Læreren  Kontraster,  der  fuld- 
stændiggør hinanden.  Arkitekten  med  sin  Kunstbegejstring, 
der  minder  meget  om  Goethes  egen,  har  en  sand  Kunstners 
Sans  for  al  plastisk  og  malerisk  Skønhed.  Han  arrangerer 
ved  Juletid  levende  Billeder,  og  Ottilie  maa  i  disse  fore- 
stille Guds  Moder.  Goethe  skriver  henrykt  om  hende: 
»Hun  overtraf  i  denne  Skikkelse  Alt,  hvad  en  Maler  nogen- 
sinde har  fremstilt«.  Begejstringen  kunde  ikke  faa  et  mere 
sværmerisk  Udtryk.  Hun  kaldes  »det  himmelske  Barn«. 
Stilen  antager  saa  lyriske  Former  som  denne:  >  Træerne 
burde  have  kunnet  se  for  at  glæde  sig  over  hende.  Man 
føler,  at  Ottilie  det  er  Goethes  Madonnaskikkelse. 


i88 

Medens  nu  Arkitekten  har  Indsigt  i  al  den  Herlighed^ 
som  Legemverdenen  giver  Udtryk,  vurderer  Læreren,  som 
levende  misbilliger  den  hellige  Kunsts  Sammenblanding  at 
det  Guddommelige  og  det  Legemlige,  det  Skikkelseløse 
som  det  Højeste.  Han  har  en  Lsraelits  eller  Muhamedaners 
Sky  for  at  se  det  Guddommelige  gjort  afgudsagtigt  ved 
legemlig  Form.  Hans  Interesse  er  Aandsdannelse,  Opdra- 
gelse, og  han  siger  meget  Fint  og  Overraskende  derom. 
Saaledes  betegner  han  »Afveksling  uden  Adspredelse«  som 
Opdragelsesvæsenets  Løsen.  Saaledes  udslynger  han  det 
træffende  Paradox:  »Kvinden  er  skabt  til  at  staa  alene«. 
Han  forklarer  det  saadan:  Manden  trænger  til  Mænd; 
Manden  vilde  sikkert  have  skabt  sig  endnu  en  Mand,  hvis 
der  ikke  fandtes  nogen;  Kvinden  derimod  kunde  leve  en 
Evighed  uden  at  det  [naar  hun  havde  en  Mand]  vilde 
falde  hende  ind  at  skabe  en  Kvinde  til. 

Læreren  vil  med  sin  gamle  lidenskabelige  Interesse  for 
Ottilie  gerne  føre  hende  tilbage  til  Pensionen,  da  hun  er 
bleven  udrevet  af  den  sammenhængende  Undervisning. 
Goethe  har  her  den  beundringsværdige  Iagttagelse,  at 
Ottilie,  skøndt  hun  maatte  indrømme  dette,  i  Grunden 
ikke  forstod  Læreren,  thi  hun  fandt  ikke  mere  Noget  usam- 
menhængende, naar  hun  tænkte  paa  den  Elskede,  og  hun 
begreb  ikke,  hvorledes  uden  ham  Noget  kunde  hænge 
sammen. 

Straks  da  hun  erfor,  at  Eduard  var  udsat  for  alle  Kri- 
gens Farer,  led  hun  forfærdeligt  af  Angest.  Senere  af- 
stumpedes Angesten  næsten  til  Følesløshed.  Goethe  har 
den  dybe  Bemærkning^  at  Frygten  kun  kan  spændes  til  et 
vist  Maal,  og  denne  Lov  kommer  OttiUe  til  Gode. 

Charlotte  føder  sit  Barn.  Det  faar  Navnet  Otto  efter 
Faderen,  men  dette  Navn  er  tillige  Kaptajnens  Fornavn; 
det  er  heller  ikke  tilfældigt,  at  dette  Navns  kvindelige 
Form  er  Ottilie. 

Mittler  indfinder  sig  og  holder  Tale  ved  Daaben,  en  saa 
lang  Tale,  at  den  viser  sig  uheldsvanger.  At  den  gamle, 
svage   Præst,    som    er    tilstede,    gerne    havde    sat    sig   ned^ 


1 89 

undgaar  den  kraftige  Taler,  og  tilsidst  taler  da  Mittler  den 
gamle  Gejstlige  ihjel,  der  har  maattet  høre  ham  staaende. 
Paa  denne  indirekte  Maade  ryster  Goethe  sin  lette  Spot 
ud  over  den  brave  Ægteskabsmæglers  Hoved. 

Men  saaledes  sammenknyttes  Fødsel  og  Død.  Ulykkes- 
tilfældet tager  sig  ud  som  et  daarligt  Varsel  for  det  spæde 
Barns  Eksistens.  Dette  overlades  til  Ottilies  Omhu  og 
Pleje;  men  o  Under!  dets  Ansigtstræk  og  hele  Skikkelse 
er  Kaptajnens ;   Øjnene,  store  og  sorte,   er  Ottilies. 

Paa  dette  Tidspunkt  vender  Eduard  tilbage  fra  Krigen, 
bedækket  med  Udmærkelsestegn.  Han  søger  til  sit  Hjem, 
han  øjner  i  Haven  Ottilie  med  Barnet,  giver  sig  tilkende, 
ser  Barnet,  ser  Lighederne.  Dette  Barn  fordømmer  hans 
Ægteskab;  det  er,  siger  han,  avlet  i  dobbelt  Ægteskabs- 
brud. Med  andre  Ord,  dette  Barn  er  Goethes  stumme 
Kritik  over  Eduards  og  Charlottes  Ægteskab. 

Eduard  og  Ottilie  hengiver  sig  nu  til  den  Tro,  at  de 
kan  tilhøre  hinanden;  det  er  den  kortvarige  Stemnings- 
kulmination  før  Ulykkens  Indtræden.  Barnet  falder  i  Van- 
det fra  Ottilies  Baad  og  dør.  Skæbnen  over  sin  Grusom- 
hed her  som  i  Me ister,  hvor  Wilhelms  ugrundede  Mistanke 
bliver  Skyld  i  Mariannes  Forladthed  og  elendige  Død. 

Budskabet  bringes  Charlotte;  efter  dette  indvilliger  hun 
i  Skilsmissen:  Skæbnen  vil  den.  Men  nu  mødes  Eduard 
af  Ottilies  bestemte  Afkald;  kun  ved  Forsagelse  mener 
hun  at  kunne  sone,  hvad  hun  har  forbrudt.  Hun  føler  sig 
nu  forandret  i  sit  Væsens  Grund,  udløst  fra  sin  Tjenstag- 
tighed, ogsaa  fri  for  Anger,  forsaavidt  rolig;  men  hun  hen- 
tæres  langsomt,  thi  hun  spiser  næsten  Intet. 

Det  daglige  Liv  begynder  da  paany  imellem  de  fire 
—  tilsyneladende  som  tilforn  —  man  samtaler,  man  musi- 
cerer paany,  Ottilie  ser  paany  i  Eduards  Bog,  naar  han 
læser  højt  —  men  det  er  som  et  Skinbilled  af  det  forrige 
Liv. 

Tiltrækningen  imellem  Eduard  og  Ottilie  er  nu  bleven 
trolddomsagtig.  De  berører  ikke  hinanden,  den  blotte 
Samværen    er    dem    nok;    men   havde   man   holdt   den   ene 


1 90 

fast  i  Bygningens  ene  Ende,  saa  var  den  anden  af  sig  selv 
kommen  derhen.  Det  synes,  som  var  de  kun  ét  menneske- 
ligt Væsen,  saa  ganske  gaar  de  op  i  bevidstløs,  fuldstæn- 
dig Glæde  ved  hinanden. 

Eduards  Fødselsdag  nærmer  sig.  Ottilie  har  i  den 
Anledning  endelig  udpakket  Kufferten,  han  for  lang  Tid 
siden  skænkede  hende,  i  den  Hensigt  for  eneste  Gang 
at  smykke  sig  med  hans  Gaver.  Da  fremkalder  nogle  vel- 
mente og  i  og  for  sig  ingenlunde  uforstandige  Ivrigheder 
af  Mittler  Opløsningen.  Han  udvikler,  at  intet  er  mere 
barbarisk  end  Forbud;  smukke  og  gode  er  kun  positive 
Opfordringer,  og  han  kritiserer  lidenskabeligt  de  ti  Bud. 
Ær  din  Fader  og  din  Moder,  er  for  ham  det  eneste,  som 
er  sundt  og  har  en  Mening.  Taabeligt  finder  han  det 
femte;  det  klinger  som  om  noget  Menneske  havde  Lyst 
til  at  slaa  ihjel,  som  om  Sligt  gjordes  af  Lyst.  I  Stedet 
for  at  forbyde  Smaabørn  dette  at  slaa  Mennesker  ihjel, 
burde  man  indprente  dem  at  hjælpe  andre  og  gøre  dem 
vel.  Og  nu  endelig  det  sjette  Bud!  Han  raser  imod  det; 
det  leder  Smaabørns  Nysgerrighed  paa  et  farligt  Spor;  det 
er  grovt,  uanstændigt.  Der  burde  istedenfor  lægges  En- 
hver paa  Hjerte  at  fremme  Ægtefællers  Lykke  og  lære 
dem  at  overvinde  de  Hindringer,   der  staar  den  i  Vejen. 

I  dette  Øjeblik  træder  Ottilie  ind,  men  fjerner  sig  stum, 
da  hun  hører,  hvorom  der  er  Tale.  Dette  overlever  hun 
ikke.  Sammenstødet  med  Deklamationerne  over  det  sjette 
Bud,  Mindet  om  at  hun  i  Tanken  har  overtraadt  det, 
giver  hende  Naadestødet.     Hun  dør,  udtæret  af  Sult. 

Hun  bisættes  i  Kapellet.  Miraklerne  ved  Graven  gen- 
kalder med  Finhed  Miraklerne  paa  Ottiliebjerget,  der  var 
Digterens  Udgangspunkt.  Ottilie  har  døende  taget  det 
Løfte  af  Eduard,  at  han  ikke  vil  gøre  nogen  voldsom 
Ende  paa  sit  Liv.  Men  han  spiser  næsten  Intet,  og  da 
ved  en  Tjeners  Uforsigtighed  det  ham  saa  dyrebare  Glas 
er  bristet,  tager  han  næsten  ikke  heller  Næring  i  flydende 
Form  til  sig 

Han   dør,    og    med    rationalistisk  Brug   af  den  religiøse 


191 

Terminologi  slutter  Goethe  den  Sætning,  i  hvilken  han 
meddeler,  at  dette  nys  saa  bevægede  Hjærte  har  fundet 
uforstyrrelig  Ro:  »og  da  han  var  hensovet  i  Tanken  paa 
Helgeninden,  kunde  man  vel  kalde  ham  salig«. 

Saadan  er  Gangen,  og  dette  er  Grundtankerne  i  denne 
berømte  Roman,  Goethes  mest  fuldendte  Frembringelse  fra 
hans  ældre  Dage,  Typen  for  alle  senere  tragiske  Ægte- 
skabsromaner. 

Det  er  en  Naturbetragters  melankolske  Bog.  Dens  Kunst 
er  nutildags  noget  forældet  og  gammeldags.  Man  ser  ikke 
synderligt  skarpt  Personerne  for  sig,  hører  dem  sjældent 
tale  hver  med  sit  Mæle.  Vi  har  stadigt  med  Forfatteren 
at  gøre,  der  forklarer  os  Personerne  og  refererer  Indholdet 
af  deres  Samtaler;  vi  hører  ikke  disse  Samtaler  i  deres 
Helhed  og  med  deres  Øjeblikshv.  I  Stedet  faar  vi  Ottilies 
Monologer,  der  ikke  altid  er  friske  nok.  Dog  det,  hvor- 
ved Bogen  har  beholdt  sit  Ry  og  sin  Interesse,  er  ikke 
Udførelsens  Kunst,  men  Anlæggets  Genialitet,  Ideens  Nyhed 
og  Dybde. 

Mennesket  ses  ikke  her  i  Kamp  med  andre  Mennesker 
eller  betaget  af  en  Lidenskab  eller  udviklende  sine  med- 
fødte Evner.  Denne  Bog  er  hverken  en  Eventyrroman 
eller  en  Elskovsroman  eller  en  Forbryderroman  eller  en 
Dannelsesroman.  Mennesket  ses  ikke  her  som  den  nye 
Begyndelse,  der  tager  fat,  hvor  Naturen  slutter,  men  som 
en  Del  af  Naturen,  i  Naturens  Vold,  underkastet  dens 
Love,  der  ligegyldige  for  den  enkeltes  Vel  forener,  opløser, 
sammenføjer,  adskiller. 

Vi  ser  en  Mand  og  en  Kvinde  forenede,  og  saaledes 
forenede,  at  der  tilsyneladende  findes  enhver  Borgen  for 
dette  Forholds  Alvor  og  Varighed.  Det  er  ikke  unge, 
letsindige  Væsener,  vi  har  for  os.  Dette  er  begges  andet 
Ægteskab,  længe  attraaet  fra  begge  Sider.  Dog  brister 
det  ved  midtpunktflyende  Tendens  fra  begge  Sider;  men 
det  brister  uden  Brud.  Hverken  han  eller  hun  bryder 
Ægteskabet  i  dette  Ords  almindelige  Forstand.    Det  brister 


192 

inderst  inde,  netop  fordi  det  bevares.  Det  Barn,  der  fødes 
og  som  ved  et  Naturspil  forfærder  begge,  er  begges  Barn; 
men  dette  nye  Liv,  der  er  udsprunget  af  en  Vane,  hvor- 
under nysopvakte  Lidenskaber  trives,  aabner  Afgrunden 
under  deres  Fødder. 

Goethe  har  da,  original  som  altid,  ikke  valgt  et  Til- 
fælde, hvor  Barnet,  som  saa  tidt,  holder  et  daarligt  harmo- 
nerende Par  sammen.  Eduard  og  Charlotte  har,  da  Ro- 
manen begynder,  ingen  Børn.  De  faar  først  et  Barn,  da 
Disharmonien  er  indtraadt,  og  det,  som  under  andre  For- 
hold vilde  forene  og  volde  Glæde,  holder  nu  kun  udvortes 
sammen  og  volder  dobbelt  Kval.  Og  selv  Barnets  Død 
gør  kun  Ondt  værre. 

I  Hei'mann  und  Dorothea  havde  Goethe  skildret  to 
unge  Menneskers  lykkelige  Finden  af  hinanden  og  deres 
idylliske  Forening.  Her  fremstilles  Vrangsiden,  Liden- 
skaberne som  mørke  Magter  og  den  samme  Institution, 
der  afgiver  et  let  og  nyttigt  Klædebon  for  visse  Menne- 
skers Følelser,  som  afgivende  Spændetrøje  for  andres. 


XXXIX 


Den  vulgære  Mening  er  den,  at  Socialpolitik  og  social 
Etik  laa  udenfor  Goethes  Rækkevidde.  Hvor  langt  er  det 
fejlet! 

Allerede  i  det  i8.  Aarhundrede  sysselsatte  Samfunds- 
spørgsmaal  ham  levende.  Man  mærker  det  f.  Ex.  af  den 
Plads,  de  nordamerikanske  Fristater  og  Udvandringen  der- 
til indtager  i  hans  Bevidsthed.  Lothario  i  Wilhelm  Meister 
udvandrer  til  Amerika  for  dér  at  opsøge  jomfruelig  Jord- 
bund for  sine  Bestræbelser,  og  Jarno  rejser  derefter  derhen 
for  at  udnytte  de  gode  Forhold,  som  Lothario  derovre  har 
skabt.  Imidlertid  er  Lothario  i  Lehrjahre,  ligesom  Goethe 
selv,  af  den  Mening,   at  Enhver  ogsaa  i  Europa  kan  virke 


193 

socialt  og  paa  mange  Maader  danne  og  forbedre,  saa  han 
udraaber:  Her  eller  ingensteds  er  Amerika!  o:  sit  Ame- 
rika finder  man  allevegne. 

Men  i  det  begyndende  19.  Aarhundrede  studerer  Goethe 
de  første  Socialister,  Franskmændene  Saint-Simon  ogFourier, 
Englænderen  Robert  Owen,  desuden  den  engelske  Nytte- 
filosof Jeremy  Bentham,  og  fortaber  sig  i  samfundsreforma- 
toriske  Planer.  Han  tillægger  den  Personlighed  dem,  der  i 
Wilhelm  Meisters  Vandreaar  betegnes  som  Onkelen.  Ogsaa 
i  Læreaarene  havde  der  været  en  Onkel;  han  havde  for- 
vandlet sit  Slot  til  et  Tempel  for  alle  Kunster.  Det  er 
det  Slot,  hvor  Mignons  Bisættelse  finder  Sted.  Men  Onke- 
len her  i  Vandreaarene  er  en  Amerikaner,  der  har  taget 
Ophold  i  Europa;  han  er,  skønt  gennemtrængt  af  gammel 
Kultur,  en  praktisk  Mand.  Hans  Bedstefader  udvandrede. 
Han  er  vendt  tilbage  til  sine  Ejendomme  i  Tyskland,  styrer 
dem  som  en  fri, Lensmand,  men  tillige  som  den  samvittig- 
hedsfuldeste Arbejder.  Paa  hans  Godser  staar  der  at  læse: 
Besiddelse  og  Fællcsejeyidoni :  han  forvalter  dem  for  Andre, 
sparer  som  en  paaholdende  Mand  —  for  Andre.  Han  er 
ikke  blot  en  Giver,  men  en  Fremmer,  skænker  f.  Ex.  flit- 
tige Bønder  unge  Stammer  fra  sine  Plantager,  er  ubønhør- 
ligt streng  mod  skødesløse,  forsømmelige  Forpagtere,  der 
demoraliserer.  Alt  hos  ham  er  nyttigt.  Det  er  først  fra 
det  Nyttige  at  han  vil  stige  opad  til  det  Skønne. 

I  den  ældste  Udgave  af  Vandreaarene  betragter  Goethe 
(182 i)  endnu  Udvandring  som  en  Særhed,  en  Urimelighed. 
Men  i  1827  har  han  skiftet  Mening.  Ingen  er  statsøko- 
nomisk radikalere  end  den  alderstegne  Goethe,  da  han 
nærmer  sig  de  80.     Han  hylder  Amerika: 

Du  hast  es  besser 
Als  unser  Kontinent,  das  alte, 
Hast  keine  verfallene   Schlosser 
Und  keine  Basalte. 
Dich  stort  nicht  im  Innern 
Zu  lebendiger  Zeit 
Unniitzes  Erinnern 
Und  vergeblicher  Streit. 
G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.     II.  1 3 


194 

Man  mærker  Mineralogen  i  Udtalelsen  om  Basalterne 
og  den  stadigt  fremad  skuende  Aand  i  Udtalelsen  om  de 
unyttige  Minder.  Goethe  er  endnu  den  samme,  der  mere 
end  halvhundred  Aar  tidligere  skrev: 

Es  erben  sich  Gesetz'  und  Rechte 

Wie  eine  ew'ge  Krankheit  fort, 

Sie  schleppen  von  Geschlecht  sich  zu  Geschlechte. 

Ja  her  vender  Goethe  sig  med  Uvilje  fra  det  gamle 
Europa.  Han  lader  i  den  ny  Udgave  Wilhelm  udraabe: 
»I  den  gamle  Verden  er  Alt  Slendrian.  Man  vil  dér  be- 
standig behandle  det  Ny  paa  den  gamle  Maade  og  det 
Voksende  efter  stive  Regler.« 

Den  sære  Onkel  havde  anbragt  sit  Løsen  Besitz  und 
Gemeingut  som  Indskrift  rundt  omkring  paa  sine  Bygninger, 
næsten  som  Østerlænderne  anbringer  Fyndsprog  af  Kora- 
nen paa  deres  Vægge.  I  den  Anledning  udvikler  Goethe 
gennem  en  Dialog  sin  Opfattelse  af  Kapitalbesiddelse  og 
Livsnydelse.  Han  mener,  at  Enhver  med  Rette  søger  at 
bevare  og  forøge  hvad  Ejendom  der  er  ham  undt  af 
Skæbnen.  Men  altid  maa  den  Paagældende  uvilkaarligt 
tænke  paa,  hvorledes  han  skal  lade  Andre  faa  Lod  og  Del 
i  sine  Goder;  han  selv  bHver  jo  kun  vurderet,  forsaavidt 
Andre  nyder  med  af  hans  Eje.  Saaledes  æres  ogsaa  en 
Fyrste,  fordi  han  kan  meddele  Andre  af  sin  Magt  og 
sætte  mange  Mennesker  i  Virksomhed.  Saaledes  ses  der 
op  til  en  Rigmand,  fordi  han  skænker  bort  af  sin  Over- 
flod. Saaledes  misunder  man  en  Digter  og  en  Musiker, 
fordi  selve  deres  Natur  er  Meddelsomhed. 

Paa  enhver  Art  af  Ejendom  skal  da  Mennesket  holde 
fast;  han  skal  gøre  sig  til  det  Midtpunkt,  fra  hvilket  Fæl- 
lesgoder  udgaar.  Intet  er  urimeligere  og  taabeligere  end 
efter  Skriftens  Ord  at  give  sit  Gods  til  de  Fattige.  Ros- 
værdigere er  det  at  forvalte  det  godt,  ikke  angribe  Kapi- 
talen, men  lade  Renterne,  altsom  Tiden  gaar,  komme  Hver- 
mand til  Gavn  og  Glæde. 

Onkelen    har    studeret    de    store    italienske    Retslærde, 


195 

Beccaria  og  Filangieri  (Goethe's  Bekendt  fra  Neapel) ,  der 
i  Forening  betegner  Gennembruddet  af  det  i8.  Aarhundre- 
des  Humanitet  gennem  Fortidens  barbariske  Retspleje.  For 
Beccaria  var  Maalet:  Den  største  Lykke  fordelt  paa  det 
størst  mulige  Antal  (la  viassima  felicitå,  divisa  nel  viag- 
gior  mimero),  hvad  Goethe  paa  Tysk  gengiver  kortfattet: 
Defi  Meisten  das  Bestel 

Dette  Løsen  har  Onkelen  omændret  saaledes:  Vielen 
das  Erwiinschtel  Thi,  hedder  det,  de  Fleste  kan  man 
hverken  finde  eller  kende^  endnu  vanskeligere  er  det  at 
udfinde  hvad  der  er  det  Bedste.  Men  der  er  altid  Mange 
rundt  om  os.  V^i  erfarer,  hvad  de  ønsker.  Vi  kan  over- 
veje, hvad  de  burde  ønske.  Og  saa  planter,  bygger,  ind- 
retter denne  navnløse  Onkel  da  bestandig  med  ganske 
nærliggende  Formaal  for  Øje:  Intet  Barn  skal  savne  Kirse- 
bær eller  et  Æble,   ingen  Husmoder  Kaal  eller  Roer. 

Af  Salt  og  Krydderier  har  han  et  helt  Lager.  For 
Tobak  og  Brændevin  lader  han  Andre  sørge;  det  er  efter 
hans  Opfattelse  ikke  Fornødenheder.  Betegnende  for  Goethes 
Frihedskærlighed  i  det  Smaa  er  dette  Træk:  Onkelen  af- 
skyer faste  Klokkeslet  til  Maaltiderne,  og  han  kalder  det 
en  af  den  nyere  Tids  skønneste  Opfindelser,  at  man  til 
ethvert  Klokkeslet  kan  spise  a  la  carte. 


XL 

Wilhelm  Meisters  Wanderjahre ,  der  oprindeligt  var 
ment  som  en  Fortsættelse  af  Wilhelm  Meisters  Lehrjahre, 
er  aldeles  ikke  blevet  dertil.  Det  havde  været  langt 
bedre,  om  Goethe  ikke  ved  at  give  Hovedpersonen  Wil- 
helms Navn  og  lade  dennes  Søn  Felix  og  hans  Opdragelse 
blive  stillet  i  Værkets  Midte,  havde  givet  den  vildfarende 
Forestilling  Næring  og  styrket  den  ved  at  genindføre  Nav- 
nene  paa   et  Par  af  den  ældre  Romans  Personer,   thi  disse 

13* 


196 

forekommer  ret  grundigt  forandrede,  saaledes  Jarno^  der 
som  fordybet  i  Bjergvæsen  nu  ogsaa  kaldes  Montan. 

Arbejdet  med  denne  udførlige  Bog,  der  egentlig  er  en 
Samling  hinanden  og  Wilhelm  uvedkommende  Noveller  i 
en  Ramme,  strækker  sig  atter  over  et  forfærdende  Antal 
Aar.  En  af  Fortællingerne  Die  neue  Alelusine  skal  alle- 
rede være  fortalt  i  Sesenheim  1772  og  kort  derefter  skrevet 
op.  Spirerne  til  andre  Fortællinger  som  St.  Joseph  den 
Anden  og  Mandeji  paa  halvtredsindstyve  Aar  synes  at 
stamme  fra  1797,  skønt  den  sidste  først  blev  planlagt 
1803.  Beslutningen  at  samle  Novellerne  til  en  Art  Hele  og 
forbinde  dem  med  hverandre  ved  Wilhelm  Meister  som 
omvandrende  Personlighed  blev  ikke  fattet  før  i  1807. 
Novellen  Die  pilgernde  Thorin  og  de  første  to  Kapitler  at 
Romanen  blev  offentliggjorte  for  sig  i  en  TaschenbucJi  fiir 
Dame7i  1808  og  1809.  Sammesteds  tryktes  181 5  Das 
nussbraune  Mddchen,  dog  ikke  helt,  og  sammesteds 
18 16 — 1 81 8  Die  neue  Melusine,  der,  som  vi  saa,  paastodes 
nedskrevet  første  Gang  46  Aar  forinden,  endelig  et  Brud- 
stykke af  Manden  paa  halvtredsindstyve  Aar,  der  havde 
været  21  Aar  under  Arbejde,  hvad  forholdsvis  jo  ikke 
synes  meget.  1820  skrev  Goethe  Wo  steckt  der  Ver- 
råhter'^  og  i  Slutningen  af  det  Aar  er  han  endelig  saa 
vidt  med  Arbejdet  paa  det  samlede  Værk,  at  han  kan  lade 
Trykningen  begynde. 

Som  vi  saa,  lægger  han,  saavidt  muligt,  til  Grund  for 
Værkets  Ramme  som  sammenholdende  Idé  den  Enkeltes 
Udvikling  for  Almenhed  og  Samfund  i  Modsætning  til  det 
Ideal  af  rent  personlig  Dannelse,  som  Læreaarene  havde 
drejet  sig  om.  Det  Sociale  dominerer  eller  skulde  efter 
Digterens  Mening  her  dominere.  Det  faar  her  to  sære 
Organer,  der  mere  erindrer  om  Platons  Stat  end  om  det 
19.  Aarhundredes  Begyndelse:  Den  pædagogiske  Provins^ 
hvori  hver  Enkelts  Ejendommelighed  hurtigst  muligt  skal 
udvikles,  og  Vatidrerf or  bundet  (der  Wanderbund)  som  mod- 
arbejder al  Udvandring.  Til  Gengæld  har  Wilhelm  over- 
for sin  Hustru  Nathalie,    hvem   han  elsker   og  dyrker,    for- 


197 

pligtet  sig  til  noget  saa  Bizart  og  romanagtig  Umuligt  som 
dette,  i  Landet  selv  ikke  at  tilbringe  mer  end  tre  Dage 
under  samme  Tag,  og  ikke  at  forlade  noget  Herberg  uden 
at  fjerne  sig  idetmindste  en  Mil.  Det  Forbund,  han  til- 
træder og  som  kalder  sig  De  Forsagende  (Die  Entsagen- 
den,  Romanens  Undertitel)  paalægger  sine  Medlemmer  den 
ikke  mindre  bizarre  og  romanagtige  Forpligtelse:  naar  de 
træffer  sammen,  da  aldrig  at  samtale  om  det  Forbigangne 
eller  det  Tilkommende,  kun  om  det  Nærværende,  hvorved 
Goethe  rimeligvis  har  villet  opnaa,  at  Wilhelm  og  Jarno, 
da  de  træffes,  ikke  behøver  at  gribe  tilbage  til  Minder  fra 
Lcereaarene,    hvis  Indhold   ikke  mer   stod  levende  for  ham. 

1 82 1  fik  Goethe  ved  anstrengt  Arbejd  sammensvejset 
saa  meget  vellykket  og  mislykket  Stof,  at  Vandreaarenes 
første  Del  kunde  komme  ud.  For  den  anden  Del  var  en 
foreløbig  Plan  da  lagt.  Bogen  blev  vel  modtaget,  og 
Præsten  Pustkuchens  frække  Falsum,  der  samtidigt  udkom 
under  samme  Navn,  skadede  den  ikke  stort.  Men  saa  tabte 
Goethe  paany  Arbejdslysten  til  det  sære  Værk  og  først  i 
1827,  da  han  havde  fuldført  Akten  Helena  til  den  anden 
Del  af  Faust,  denne  Akt,  af  hvilken  han  allerede  forelæste 
Schiller  Partier  i  September  1800,  tog  han  paany  Vandre- 
aarene  for  sig,  opløste  den  første  Del,  der  maatte  omar- 
bejdes for  Fortsættelsens  Skyld,  og  var  i  Færd  med  den 
anden  og  tredie,  da  han  i  Sommeren  1828  ramtes  haardt 
af  Karl  Augusts  pludselige  Død,  saa  Værket  forst  udkom 
i   1829.     Det  fik  en  ugunstig  Modtagelse. 

I  Grunden  falder  ]^andreaarene  i  to  Dele,  en  poe- 
tisk, Novellerne,  og  en  didaktisk,  Fortællingen  med  dens 
Utopier. 

Læser  man  Novellerne  opmærksomt,  slaar  det  En,  hvor 
personlige  en  Række  af  dem  er.  Da  Goethe  var  mellem 
50  og  60  Aar,  har  hans  Alder  øjensynligt  i  høj  Grad  sys- 
selsat ham,  særligt  det  Spørgsmaal,  om  en  Mand  i  disse 
Aar  kunde  vinde  en  ung  Kvindes  Kærlighed  og  staa  sig  i 
Kappestriden  om  hende  med  en  yngre  Medbejler,  særligt 
ifald   denne   Medbejler   var   hans   egen  Søn.     Ligesom  For- 


198 

holdet  mellem  Fader  og  Søn  (Wilhelm  og  Felix)  er  af 
største  Betydning  for  Rammen,  saaledes  berøres  Forholdet 
mellem  en  Fader  og  en  Søn,  som  forelskede  i  samme 
Kvinde,  jævnligt  i  Novellerne.  Man  skulde  tro,  at  Goethe 
og  hans  August  paa  et  eller  andet  Tidspunkt  har  følt  for 
samme  unge  Pige,  eller  hun  for  begge.  Det  er  ikke  utro- 
ligt, naar  man  betænker,  at  da  August  1817  forlovede  og 
giftede  sig  med  Ottilie  von  Pogwisch,  har  den  unge, 
muntre  og  aandrige  Frue  saa  meget  senere  tydeligt  nok 
været  lidt  indtaget  i  sin  Svigerfader,  maaske  lige  saa  meget 
som  i  sin  Mand. 

Hun  har  vistnok  med  Tanke  paa  sig  selv  skrevet  dette 
lille  morsomme  Vers: 

Aspasia,  wie  das  Sonnenlicht, 
Begiinstigt  zwar  so  manghen  Wight, 
Dogh  mag  igh  gem  bei  ihr  verweilen, 
Eine  Kartoffel  theilt  man  nicht, 
Doch  låsst  die  Ananas  sich  theilen. 

I  Die  pilgernde  TJiorin  (som  er  en  Omarbejdelse  af  en 
fransk  Fortælling  La  folie  en  pélérinage)  kommer  den  om- 
flakkende og  hemmelighedsfulde,  men  fine  og  (mod  sin 
Elsker)  trofaste  Skønhed  til  et  Slot,  hvor  hun  modtages 
gæstfrit  af  Faderen,  der  efter  nogen  Tids  Forløb  føler  sig 
saa  stærkt  draget  til  hende,  at  han  tilbyder  hende  Haand 
og  Hjerte.  Dog  netop  paa  samme  Tidspunkt  bliver  hans 
unge  Søn  lidenskabeligt  forelsket  i  den  indtagende  Gæst 
og  bejler  saa  stormende  til  hende,  at  hun  finder  Situatio- 
nen uholdbar  og  forsvinder. 

I  Wer  ist  der  Verråtherr  berøres  svagt  den  samme 
Streng.  Den  unge  Lucidor  bestemmes  af  sin  Fader,  en 
Professor,  og  dennes  nære  Ven,  en  Amtmand,  for  den 
yngste  og  Hvligste  af  den  sidstes  to  Døtre,  Julie  ved  Navn. 
Julie  finder  uudtømmelig  Underholdning  i  Professorens  Hus, 
naar  denne  underviser  hende  i  Geografi  og  Topografi; 
hun  kender  alle  Havne  og  alle  Byer  med  deres  Taarne, 
Kupler  eller  Minareter.    Hun  interesserer  sig  i  Grunden  fuldt 


199 

saa  meget  for  Professoren  (et  Navn  har  han  ikke)  som  for 
hans  Søn. 

Lucidor  paa  sin  Side  føler  sig,  da  han  kommer  paa 
Frierbesøg  til  Amtmanden,  langt  stærkere  draget  til  den 
ældre,  stillere,  alvorligere  Søster  Lucinde  end  til  den  kække 
Julie. 

Derover  føler  han  en  Forpinthed,  der,  efterhaanden 
som  hans  Ophold  dér  i  Huset  forlænger  sig,  gaar  over 
til  Fortvivlelse.  Hans  Fader  kræver  og  venter  forment- 
lig hans  Forbindelse  med  den  yngre  Søster;  denne  kom- 
mer ham  ligefrem  og  umistænksomt  i  Møde;  den  ældre 
Søster  synes  bundet  til  Husets  anden  stærkt  berejste  og 
meget  erfarne  Gæst  Antoni,  og  naar  den  unge  Mand  om 
Aftenen  er  ene  paa  sit  Værelse,  udtaler  han  da  sin  Kval  i 
lidenskabelige  Monologer. 

Tilsidst  forsvinder  som  ved  et  Trylleslag  alle  Vanske- 
ligheder. Professoren,  der  er  kommet  tilstede,  fordi  For- 
lovelsen skal  erklæres,  synes  fuldt  underrettet  om  Sønnens 
kølige  Følelser  for  Julie  og  tager  ham  ikke  denne  Kulde 
ilde  op.  Da  Lucidor  ikke  vover  at  henvende  sig  til  Lucinde, 
erklærer  denne  ham  aabent,  at  hun  kender  hans  —  for- 
mentlig vel  skjulte  —  Lidenskab  for  hende  og  gengælder 
den.  Han  skal,  siger  hun,  ikke  frygte  at  volde  Julie  Sorg, 
heller  ikke  frygte  Antoni  som  Medbejler;  thi  Alt  er  ord- 
net netop  mellem  disse  to.  Og  da  han  usigelig  forbauset 
spørger,  hvorfra  Alle  i  Huset  og  udenfor  Huset  kender 
hans  Hemmelighed,  gives  der  den  Forklaring,  der  unegte- 
lig  opløser  den  hele  Novelle  i  Barnagtighed,  at  han  har 
den  Uvane  at  tale  højt  med  sig  selv,  og  at  hele  Familien, 
da  Huset  er  meget  lydt,  fra  den  første  Dag  af  har  været 
Vidne  til  hans  Skuffelse  overfor  Julie  som  til  hans  ildfulde 
Beundring  af  Lucinde.  Man  har  desuden  forlængst  under- 
rettet hans  Fader. 

I  Der  Marm  vo7i  fiinfzig  Jahren  opstilles  fra  først  af 
det  Spørgsmaal,  om  en  halvhundredaarig  Mand  endnu  kan 
gælde  for  nogenlunde  ung  og  for  Alvor  kan  blive  elsket 
af  en  ung  Kvinde.      Majoren  —  et  Navn  har  han  ikke  — 


200 

har  alt  i  nogen  Tid  betragtet  sig  som  gammel,  da  han 
træffer  en  Ven,  der  som  Skuespiller  er  fortrolig  ikke  blot 
med  en  forstandig  Hygieine,  men  med  Brugen  af  Sminker 
og  alle  Slags  kosmetiske  Midler,  som  skænker  en  kunstig 
Ungdom.  Han  er  ti  Aar  ældre  end  Majoren  og  ser  langt 
yngre  ud.  Majoren  anvender  Skønhedsmidlerne  og  foryn- 
ges, efterat  han  Dagen  forud  af  sin  Søster  Baronessen  til 
sin  Forbauselse  har  erfaret,  at  naar  Hilaries,  hendes  Dat- 
ters, Hjerte  ikke  er  frit,  saa  beroer  det  ikke  paa,  at  hun 
elsker  Majorens  Søn,  for  hvem  Faderen  agtede  at  bejle,  men 
ham  selv,  sin  Onkel,  hos  hvem  hun  ikke  synes  at  have 
opdaget  hverken  nogle  graa  Haar  eller  nogle  Rynker,  der 
da  ogsaa  kunstigt  fjernes  nu. 

Hilarie,  der  er  dybt  forelsket  i  Onkelen,  vil  være  hans 
for  bestandig,  og  de  bliver  et  forlovet  Par.  Da  ankommer 
Sønnen,  den  unge  Lieutenant,  og  meddeler  Faderen,  at 
han  ingenlunde  attraar  Hilaries  Haand  eller  nærer  noget 
Ønske  om  snart  at  blive  forenet  med  hende;  en  ung  Enke 
har  vakt  hans  Lidenskab  og  fængsler  ham  helt.  Faderen 
skal  lære  hende  at  kende  og  billige  hans  Valg.  Men  Fa- 
deren aner  af  Sønnens  Beskrivelse,  at  den  skønne  Enke 
ikke  bryder  sig  mere  om  den  unge  Mand  end  om  sine 
øvrige  Tilbedere. 

Majoren  træffer  i  hende  et  af  de  elskværdige  kvindelige 
Væsener,  der  stræber  at  erobre  alle  Mænd.  Med  overordent- 
lig Behændighed  gør  hun  strax  ham  til  sit  Selskabs  Hoved- 
person og  Midtpunkt.  Til  den  unge  Lieutenant  priser  hun 
Faderen  paa  Sønnens  Bekostning.  Til  Faderen  nævner 
hun  ikke  Sønnen  med  et  Ord.  Men  denne,  der  indbilder 
sig  at  være  elsket,  er  i  den  syvende  Himmel. 

Den  skønne  Enke  lader  ikke  Majoren  faa  Lejlighed  til 
at  bejle  for  sin  Søn.  Hun  koketterer  tappert  med  ham 
selv,  finder  hans  Digte  skønnere  end  Sønnens,  skønt  han 
blot  kalder  sig  Dilettant.  Da  den  Halvtredsindstyveaarige 
uklogt  betroer  sin  Søster  det  stærke  Indtryk,  den  unge 
Enke  har  gjort  paa  ham,  bliver  denne  misfornøjet.  Goethe 
bemærker  rigtigt,   at  man  bør  aldrig  tale  til  nogen  Kvinde 


20I 

med  Entusiasme  om  en  anden.  Kvinderne  betragter  Mæn- 
dene som  Købere  i  en  Butik,  der  lader  sig  narre  af  Varer, 
som  forevises  i  bedste  Lys,  men  hvis  ringe  V^ærd  deres 
egne  Kenderøjne  gennemskuer.  Hun  finder  desuden  inderst 
inde  Hilarie  for  ung  til  hendes  Broder,  Enken  ikke  ung 
nok  til  hendes  Brodersøn. 

Den  unge  Lieutenant  kommer  en  Aften  gennemblødt, 
forblæst  og  medtaget  til  Baronessens  Hus.  Han  er  for- 
modentlig bleven  afvist  af  den  smukke  Enke.  Han  maa 
bringes  til  Sengs  og  bliver  plejet  og  trøstet  af  Kusinen. 
Da  han  næste  Dag  indfinder  sig  i  sin  Faders  Klæder, 
foregaar  der  en  Omvæltning  i  Hilaries  Indre.  Flavio  faar 
i  hendes  Sind  Overtaget  over  sin  Fader. 

En  Aften,  da  Flavio  og  Hilarie  lober  sammen  paa 
Skøjter,  opdager  de  en  tredie  Skikkelse  paa  Isen;  Hilarie 
vil  undgaa  en  Fremmed,  men  da  Skikkelsen  omkredser  de 
Unge,  opdager  de,  at  det  er  Majoren.  Hilarie  forfærdes 
saaledes,  at  hun  taber  Ligevægten  og  falder.  Denne  Si- 
tuation er  skildret  med  Liv  og  Fasthed,  medens  Resten 
paa  mange  Punkter  er  foredraget  i  Cancellistil. 

Det  kommer  til  Forklaring;  Majoren  forstaar,  at  han 
fra  første  Elsker  er  degraderet  til  Svigerfader,  og  da  sam- 
tidigt den  Kammertjener,  der  foryngede  ham  ved  Kosmetik, 
har  taget  sin  Afsked,  forsager  Majoren,  ret  nødtvungent, 
som  alle  andre  Forsagende,  og  opgiver  at  kæmpe  imod 
Alderen,  der  har  meldt  sig. 

Der  er  megen  Livserfaring  og  maaske  et  eller  andet 
personligt  Skriftemaal  i  denne  Fortælling,  vel  den  bedste 
af  Novellerne  i  dette  Værk;  men  den  er  skrevet  med  sta- 
dige Henvendelser  til  Læseren,  saa  Begivenhedernes  Gang 
er  isprængt  Gammelmandsvrøvl.  Hvor  meget  bedre  skrev 
ikke  Goethe,   da  han  skrev,  end  nu,   da  han  dikterer. 

Den  næste  Fortælling,  Die  neue  Melnsine  har  et  fri- 
skere fremadskridende  Foredrag.  Melusine  er  et  Eventyr, 
dog  ikke  som  H.  C.  Andersens  et  Eventyr  for  Børn,  heller 
ikke  let  forstaaeligt  og  gennemsigtigt  som  i  Regelen  de 
danske.     Eventyret    her    er    uden    al    Barnlighed,    men    det 


202 

vidner  om  en  ualmindeligt  livfuld  Opfindelsesevne.  En  ung 
Mand,  der  er  paa  Rejse,  træffer  paa  et  Værtshus  en  ung 
dejlig  Dame,  der  viser  ham  Venlighed,  dog  ikke  Yndest, 
og  som  betroer  ham  et  Skrin,  hun  besidder.  Han  anmo- 
des om  at  tage  det  med  sig  for  hende  fra  By  til  By.  Til 
Skrinet  maa  altid  lejes  et  særligt  Værelse  ved  Siden  af 
hans  eget.  For  sin  Umag  faar  han  en  Pung  fuld  af  Guld, 
hvormed  han  bør  omgaas  husholderisk.  Da  han  imidlertid 
i  Svir  og  Sværm  har  sat  Pengene  til,  kommer  hans  Skønne 
en  Aften  ind  til  ham  fra  Sideværelset,  og  forsyner  ham 
paany  med  en  tilsyneladende  uudtømmelig  Rigdom.  De 
kører  undertiden  paa  Rejsen  sammen.  Undertiden  kører 
han  ogsaa  alene  med  Skrinet.  Den  Skønne  bliver  kærli- 
gere imod  ham,  deres  Forhold  bliver  intimt,  og  snart  kan 
Følgerne  deraf  spores;  det  skønne  Legeme  har  ikke  mere 
samme  Holdning.  En  Nat,  da  den  unge  Mand  kører  alene 
i  sin  Rejsevogn,  ser  han  til  sin  Forundring  Lys  gennem 
en  Sprække  i  Skrinet  og  opdager  da  derinde  sin  Elskede 
i  Miniature;  hun  sidder  læsende  i  en  Dukkestue. 

Hun  meddeler  ham  efter  nogen  Tids  Forløb,  at  hun  i 
Grunden  er  en  ganske  lille  Dværg,  at  hun  af  Dværgkon- 
gen har  faaet  Lov  at  forvandle  sig  til  Menneske,  Lov  til 
at  elske  en  Mand  og  ved  ham  faa  Dværgenes  bestandig 
svagere  Blod  opfrisket.  Saa  dyrebar  hun  har  været  Yng- 
lingen, elsker  han  hende  fra  nu  af  ikke  med  samme  Varme 
og  Heftighed.  En  Aften,  da  de  er  indbudne  i  et  større 
Selskab,  som  Melusine  underholder  med  Sang  og  Spil, 
lader  hendes  Ledsager,  der  er  aldeles  umusikalsk,  sit  onde 
Lune  løbe  af  med  sig,  og  skælder  hende  for  Dværg.  Han 
fortryder  sin  slette  Opførsel  og  beder  om  Tilgivelse.  Hun 
viser  ingen  Vrede,  men  er  fast  bestemt  paa  nu  at  forlade 
ham.  Han  tigger  og  beder.  Saa  siger  hun,  at  kun  paa 
ét  Vilkaar  kan  de  forbhve  sammen :  ifald  han  vil  blive  lille 
som  hun.  Det  sker,  og  de  lever  nogen  Tid  ret  lykkeligt 
i  et  Dukkepalads  og  omgaas  kun  Dværge,  hendes  Slægt- 
ninge og  Venner. 

Det  gode  Forhold  brydes,    da   hendes  Forældre   ønsker 


203 

Parret  rigtigt  gift,  da  der  sættes  en  Guldring  paa  hans 
Finger.  Denne  Guldring  bliver  Genstand  for  hans  Afsky- 
og  Had,  han  faar  den  tilsidst  overfilet,  vokser  derved  igen 
til  Mandshøjde  og  befinder  sig  snart  paany  i  det  Værtshus, 
hvor  han  gjorde  den  skønne  Melusines  Bekendtskab. 

Læren,  som  heraf  lader  sig  uddrage,  turde  være  ret 
usikker  og  ret  mangfoldig:  at  man  ikke  skal  sige  sin  El- 
skede et  dødeligt  saarende  Ord ;  at  Manden  ikke  i  Læng- 
den føler  sig  lykkelig  med  en  Kvinde,  der  drager  ham 
nedad  og  formindsker  eller  forringer  ham;  at  det  inderligste 
Forhold  undertiden  fordærves,  naar  det  skal  stemples  med 
Ægteskabets  Bekræftelse  osv.  osv. 

Skønt  ikke  skrevet  for  Børn,  vilde  dette  Eventyr,  lidt 
tillempet,  kunne  more  ogsaa  Børn. 

En  ganske  ubetydelig,  men  overgiven  Spas  er  den  lille 
Historie  Die  gefåhrliche  Wette.  Den  drejer  sig  ikke  om  andet 
end  dette:  en  Bande  unge  Mennesker  ser  fra  et  Hotelvindue 
en  fornem  og  statelig  ældre  Herre  stige  ud  af  sin  Vogn 
og  træde  ind  i  Hotellet.  Da  han  synes  vant  til  at  behand- 
les med  dyb  Respekt,  vædder  en  af  de  unge  Galninge 
med  de  andre  om,  at  han  tor  tage  denne  fine  og  mægtige 
Herre  ved  Næsen  og  bevæge  samme  Næse  frem  og  til- 
bage, uden  at  han  vil  komme  til  at  lide  nogen  Overlast 
derfor.  Hver  af  dem  lover  ham  et  Guldstykke,  ifald  han 
kan  udføre  Bedriften.  Det  unge  Menneske  melder  sig  da 
hos  den  fornemme  Mand  som  særligt  flink  Barber,  og  for 
det  aabne  Hotelvindue  tager  han  nu  om  hans  Næse,  me- 
dens han  barberer  Overlæben. 

Han  faar  en  Gylden  for  sin  Umag,  men  da  han  vender 
tilbage  til  Flokken,  istemmer  denne  saadanne  Jubelhyl,  at 
Alle  i  Hotellet  erfarer  Væddemaalet  og  —  for  at  Fortæl- 
lingen kan  komme  til  at  rumme  en  Lære  —  sender  nu 
den  fornemme  Herre  sine  Tjenere  hen  for  at  gennemprygle 
Banden,  der  ilsomt  maa  flygte,  medens  hans  Søn,  der  er 
kommen  Hovedmanden  paa  Sporet,  i  Duel  tilføjer  denne  et 
Saar,    der  vanhelder   ham  for  hele  Livet.     Slutningens  mo- 


204 

ralske  Højtidelighed  skurrer  her  imod  det  Uskadelige  i  den 
ubetydelige  Studenterspas. 

I  Nicht  zu  weit,  sindrigt  anlagt,  daarligt  skrevet,  der 
sammenpresser  Indholdet  af  en  Roman  paa  et  Par  Blade, 
skildres  et  Tilfælde  af  ægteskabelig  Ulykke  hos  to  i  og 
for  sig  dygtigt  anlagte  Mennesker,  idet  Hustruen  ved  Let- 
sindighed bringer  Manden  til  Desperation,  og  hver  af  dem 
fristes  til  at  indlade  sig  i  en  ny  Forbindelse,  hvor  ny 
Skuffelser  venter. 

Som  man  ser,  staar  disse  forskelligartede  Fortællinger 
ikke  paa  Højden  af  Goethes  Kunst.  De  interesserer,  fordi 
de  er  skrevne  af  en  saa  rig  Personlighed,  hvis  uensartede 
Ytringsformer  hører  med  til  et  Helhedsbillede;  men  de 
vilde  ikke  fængsle,  ifald  de  stammede  fra  en  ringere 
Haand. 

Endnu  mindre  kunstnerisk  Værd,  men  betydeligt  større 
psychologisk  Interesse  frembyder  den  Del  af  V andreaarene, 
der  er  ren  Læredigtning,  F'ørst  og  fremmest  er  der  det 
Afsnit,  der  kaldes  Lenardo  s  Tagebuch,  som  desværre  ved 
Indskud  er  delt  i  to  vidt  fra  hinanden  faldende  Halvdele. 
Dette  Afsnit  rører  En  næsten  ved  Goethes  grundige  Studium 
af  Bomuldsgarns-Spinderiet  og  Væveriet  i  Schweiz,  ved 
hans  aandfulde  Opfattelse  af  Haandværket  som  en  streng 
Kunst,  hvoraf  alt  Letsind  er  forvist,  i  Modsætning  til  de 
saakaldte  frie  Kunster,  hvori  der  tidt  jaskes  saa  talentløst. 
Med  sikkert  Fremsyn  skildres  i  denne  Fortælling  den 
Fare,  der  truede  Haandværkerne,  dengang  da  Indførelsen 
af  Maskiner  forestod,  og  hvorledes  der  ingen  anden  Udvej 
var  for  Haandværksbefolkningen  end  enten  at  udvandre 
eller  selv  at  oprette  Maskindrift.  Den  vakre  Fortælling 
samler  sig  om  den  nydelige  Skildring  af  Fru  Susanne, 
kaldet  den  Skønne- Gode  (øjensynligt  det  græske  Kalé- 
k'agathé),  i  hvilken  det  endnu  engang  er  lykkedes  Goethe 
at  tegne  en  højst  indtagende  Kvindeskikkelse,  der  er  lige 
saa  forstandig  og  lige  saa  aandeligt  uafhængig  som  hun  er 
vindende,  naar  hun  staar  overfor  det  andet  Køn. 

Man  ser  af  den   Dygtighed,    hvormed   Forfatteren  lader 


205 

hende  værne  om  sine  Tankers  Frihed,  stillet  som  hun  er 
et  pietistisk    Samfund,    at   den   fine,    poetiske    Opfattelse  af 
den  kristelige   Legende,    som   her   kommer   til    Orde   i  den 
nydelige   Idyl    St.  Joseph    den  Anden,    ikke  betyder  nogen 
Indrømmelse  til  Dogmetro. 

Hvorledes  Goethe  paa  dette  Stadium  vil  have  Religionen 
forstaaet  og  indøvet,  viser  sig  bedst  i  Vandreaarenes  pæ- 
dagogiske Provins,  hvor  al  Religion,  grundet  paa  Frygt,  er 
forvist,  men  hvor  det  religiøse  Liv  helt  og  holdent  bliver 
grundet  paa  en  saa  værdifuld  Følelse  som  Ærefrygte7i. 

Til  at  dvæle  ved  selve  den  romanagtige  Indfatning,  fra 
hvilken  Traade  strækker  sig  ind  i  de  forskellige  Fortæl- 
linger, er  der  ikke  Grund.  Den  er  altfor  ubehjælpsomt 
udført  og  altfor  forvirret.  Dens  Hovedpersoner  er  Wilhelm 
selv,  der  ender  som  Saarlæge;  den  halvt  overjordiske  Skik- 
kelse Makarie,  Solkvinden,  en  højere  Enhed  af  Natalie  og 
»den  skønne  Sjæl« ;  Wilhelms  Søn  Felix,  der  elsker  og  til- 
sidst  ægter  Hersilie,  Datter  af  en  kunstelskende  Samler. 
I  Modsætning  til  Faderen  dyrker  Felix  hele  Livet  igennem 
kun  én  Kvinde. 

Tilsidst  genindføres  enkelte  Personer  fra  Læreaareiie, 
mest  ukendeliggjorte,  som  Philine  der  er  blevet  en  rolig  og 
dydig  Kone,  som  gaar  op  i  den  nyttige  Gerning,  at  skære 
Kjoler  til. 

Det  Hele  drejer  sig  om  et  saa  umuligt  Roman- Hængsel 
som  et  Pragtskrin,  P>lix  i  Romanens  Begyndelse  finder  i 
en  Klippehule,  men  hvortil  Nøglen  fattes,  hvorpaa  i  tredie 
Bog  Hersilie  i  et  Brev  meddeler  Wilhelm,  at  Friedrich 
(fra  Læreaarené)  har  fundet  den  rette  Nøgle  til  Skrinet, 
hvilken  besynderlige  Nøgle  endog  er  afbildet  i  Teksten. 
Saaledes  siges  det  at  gaa  til  i  Livet:  En  havde  f.  Ex.  et 
kostbart  Træ-Crucifix,  paa  hvilket  Armene  desværre  viste 
sig  at  være  falske,  tilheftede  af  en  langt  ringere  Kunstner 
end  den,  der  havde  udført  Billedværket;  men  Aar  derefter 
kom  Manden  ved  en  mærkværdig  Tilfældighed  i  Besiddelse 
af  de  rette  Arme.  -    Tilfældet  er  unegtelig  ikke  typisk  og 


2o6 

de  fleste  af  os  finder  ingen  Pragtskrin  og  faar  ingen  Yale- 
Nøgler  tilsendte. 

Vandreaarene  betegner  en  nedadgaaende  Bølge  i  Goethes 
Aandsliv.  Der  er  meget  Dybt  og  Smukt  deri.  Men  saa 
stor  en  Mester  kunde  umuligt  have  udført  Bogen  i  denne 
Uorden  og  denne  Bredde,  havde  han  ikke  kendt  det  tyske 
Folks  Evne  til  taalmodigt  beundrende  at  kede  sig,  og  til 
aldrig  at  finde  noget  Arbejde  af  sine  Yndlinge  for  dunkelt 
og  for  vidtløftigt.  Dog  det  viste  sig  ved  denne  Lejlighed, 
at  ogsaa  hin  Evne  havde  en  Grænse,  ud  over  hvilken  den 
ikke  lod  sig  spænde. 


XLI 

Der  levede  paa  den  Tid  en  lille  protestantisk  Præst, 
lige  dum  og  indbildsk,  i  det  Hul  Wiebelskirchen  ved  Ott- 
weiler;  hans  Navn  var  det  pragtfulde  Johan  Friederich 
Wilhelm  Pustkuchen.  Han  var  født  1793,  var  altsaa  ikke 
mindre  end  44  Aar  yngre  end  Goethe,  hvem  han  beærede 
med  sit  oprigtige  Had  og  i  hvem  han  saa  Fordærvelsen 
og  Faren  for  den  tyske  Literatur  og  det  tyske  Aandsliv. 
Endnu  før  Goethe  havde  udgivet  Vandreaarene  havde  han 
sin  Fortsættelse  af  Læreaarene  færdig,  og  udgav  da  i  Byen 
Quedlinburg  (uden  Angivelse  af  Forfatternavn)  sit  Værk 
Wilhelm  M eister  s  W ander jahre  i  fire  Bind.  Et  herligt 
Værk  til  at  faa  Forstand  af;  ikke  fordi  det  har  ringeste 
Værd;  det  er  baade  fersk  og  tomt  og  hult  og  selvretfær- 
digt; men  fordi  det  meddeler  En  den  fromme  Samtids 
Opfattelse  af  Goethes  Væsen  og  Livsgerning.  Stupiditeten 
her  er  desværre  ikke  saa  fortættet  som  i  Wolfgang  Men- 
zels  Kritik  af  Tysklands  største  Mand;  men  dette  er  allige- 
vel ren,  destilleret  Dumhed,  dobbelt  underholdende  ved  sin 
Etikette:    Overlegen   Sædelighed,   dyb   Religiøsitet.     Og  til 


207 

den  Art  Dumhed  er  det  altid  »sødt  at  lytte«,  som  Werge 
land  siger: 

Det  var  ham  sødt  at  lytte 
Mens  Pilene  fløj   paa  Bytte, 
Til  Buesnorens  Klang. 

Goethe  har  desværre  ikke  forstaaet  at  nyde  Musiken. 
Blandt  andre  Epigrammer,  disse  Vandr eaar  fik  ham  til  at 
skrive  er  dette,  som  ikke  smigrer  Pustkuchen: 

»Was  will  von  Quedlinburg  heraus 
Ein  zweiter  Wandrer  traben!« 
Hat  doch  der  Wallfisch  seine  Laus, 
Muss  ich  auch  meine  haben. 

Pustkuchen  lader  i  de  falske  Wajiderjahre  Wilhelm 
komme  til  et  Slot,  hvor  han  gæstfrit  modtages  af  en  Kap- 
tajn og  dennes  smukke  Søster.  Igennem  Kaptajnens  Mund 
udtaler  Forfatteren  sine  uforgribelige  Meninger  om  Literatur, 
der  ikke  fremsættes  som  Meninger,  men  som  Højesterets- 
domme, og  efterhaanden  bevirker  den  vildfarne  Wilhelms 
Omvendelse  til  sundere  Anskuelser. 

Efter  at  det  stærkt  er  gjort  gældende,  hvilket  daarligt 
og  planløst  Liv  Hovedpersonen  har  bag  sig,  indvikles  han 
af  Kaptajnen  i  en  Samtale  om  tyske  Bøger,  under  hvilken 
han  paa  given  Anledning  tilstaar,  at  hans  Yndlingsforfatter 
er  Goethe. 

Dette  forklarer  Forfatteren  saaledes,  at  da  Wilhelm  ved 
sin  adspredte  Livsførelse  altid  var  bleven  et  Par  Tiaar  til- 
bage for  Literaturens  øjeblikkelige  Tilstand,  og  da  han 
under  sin  Skuespillertid  var  optraadt  i  adskillige  Skue- 
spil af  Goethe,  saa  havde  denne  Digter  gjort  Indtryk  paa 
ham,  netop  fordi  Wilhelm  hos  Goethe  fandt  den  blot  for- 
melle Dannelse,  han  alene  eftertragtede.  I  Goethes  Bøger 
var  der  jo  aldrig  som  i  Klopstocks,  Herders  og  Schillers 
en  bestemt  Tro,  eller  en  afgjort  Begejstring;  disse  Bøger 
stillede  ikke  store  Krav  til  Læseren.  De  saa  alle  menne- 
skelige Forhold  kun  ud  fra  selskabelig  Vedtægts  Syns- 
punkt. 


208 

Først  angriber  Kaptajnen  nu  Die  Wahlverwandtschaften. 
Her  er  Kærligheden  nedværdiget  til  en  blot  Naturnødven- 
dighed, ja  til  en  Magt,  der  optræder  fjendtligt  imod  den 
paa  sædelig  Skønhed  beregnede  Verdensplan.  Alle  Karak- 
tererne her  er  Middelmaadigheder  uden  indre  Klarhed,  uden 
sikker  Kraft  osv.  Pustkuchen  med  sin  indre  Klarhed  ken- 
der, som  man  ser,  selve  Verdensplanen. 

Kaptajnens  Søster  gør  nu  gældende,  at  alle  Goethes 
Mænd  er  uden  Mandighed.  De  har  ingen  Højagtelse  for 
hellige  Forhold,  har  ikke  den  Tro,  der  forbinder  og 
sikrer  os  Alle.  Ingen  Pige  kunde  finde  en  Ven  i  nogen 
af  dem. 

Kaptajnen  slaar  da  fast,  at  Goethe  i  sin  Poesi  er  en 
Aandsfornegter \  Han  tilbeder  ikke  den  usynlige  Guddom, 
men  den  synlige  Skønhed.  Intet,  som  af  Menneskeheden 
dyrkes  og  beundres,  betragtes  i  Goethes  Skrifter  som  helligt. 
Aldrig  fremstiller  han  Troens  Idealer,  aldrig  de  højeste 
Tanker,  aldrig  Menneskets  evige  Bestemmelse,  ikke  From- 
hed, Sandhed,  Retfærdighed,  ikke  den  rene  Kærlighed,  det 
trofaste  Mod.  Alt  dette  er  blevet  til  et  Kaos,  hvori  under 
Vildfarelser  og  Smuds  enkelte  Rester  af  det  Guddommelige 
driver  om.  Især  har  Goethe  aldrig  forstaaet  den  gejstlige 
Stands  Væsen,  heller  ikke  denne  Stands  poetiske  Side. 

Ved  denne  Veltalenhed  lykkes  det  Kaptajnen  at  om- 
vende Wilhelm,  og  tilsidst  udbryder  da  ogsaa  han:  »Dette 
er  altsaa  den  beundrede  Goethe,  den  Digter  jeg  satte 
over  alle  andre,  og  ved  hvis  Kunst  jeg  vilde  danne 
mig,  fordi  jeg  troede  hele  Menneskeheden  afspejlet  i  den. 
Men  netop  de  store  Karakterer,  Frihedens,  Fædrelandskær 
lighedens,  den  sædelige  Strengheds,  Troens,  Kærlighedens, 
Venskabets  Helte,  netop  de  savnes  fuldstændigt  i  hans 
Skrifter«.  For  os  ligger  i  dem  en  Verden  uden  Heroer,  i 
hvilken  kun  Leveklogskab,  Sandselighed,  den  Svages  Liden- 
skaber, fornem  Dannelse,  god  Vilje  finder  Anerkendelse, 
og  i  hvilken  en  eneste  Kvindes  Renhed  (»den  skønne  Sjæls« 
er   ment)    opfattes    som   var    den    et   Vidunder,    der   tilmed 


209 

søges   begribeliggjort  ud  fra  hendes  legemlige  Temperament. 
Er  det  Menneskeheden? 

Og  Faust,  denne  Kæmpeaand,  der  endog  overbød 
Djævelen  i  vild  Kraft,  han  bliver  hos  Goethe  en  Helt  som 
alle  hans  andre  Helte.  Begivenhederne  gaar  her  deres 
marvløse  Gang  som  i  et  borgerligt  Skuespil.  Hvad  vilde 
ikke  en  Æschylos,  en  Dante,  en  Shakespeare  have  gjort 
ud  af  denne  tyske  Prometheus ! 

Den  Tid,  da  Goethe  forstod  at  anslaa  Tidens  herskende 
Grundtone,  synes  da  Kaptajnen  at  være  forbi.  Endog 
Brødrene  Schlegel  er  begyndte  at  ane  en  højere  Poesi  end 
Goethes.  Hyppigere  og  hyppigere  faar  denne  før  saa  lov- 
priste Digter  da  ogsaa  nu  at  høre,  at  han  mangler  Midt- 
punkt. Den  Behagelighed  og  Bekvemmelighed,  der  hos 
ham  skal  erstatte  Begejstring,  kan  jo  umuligt  af  Andre  op- 
fattes som  et  Livsprincip. 

Og  i  tredie  Bog  sammentrænger  Kaptajnen  saa  An- 
klagerne i  disse  Ord:  Goethes  Hovedskyld  er,  at  han  mis- 
kender det  egentlige  tyske  Grundvæsen,  at  han  kun  er  en 
Repræsentant  for  den  slette,  formløse,  tøjlesløse  nyere  Tid, 
ikke  for  det  oprindelige  tyske  Sindelag.  Hvad  Troskab  er, 
har  han  aldrig  begrebet.  Men  Trofasthed  er  tysk.  Kun 
det  troløse  og  æreløse  Blandings-Liv,  som  Zigøjner-Exi- 
stenser  fører,   forstaar  han  at  male  med  levende  Farver. 

Byskriveren  har  laant  Kaptajnens  Datter  nogle  Bøger 
af  Goethe.  »Du  skal  ikke  læse  dem«,  siger  Faderen,  »jeg 
har  set  paa  dem  og  lukket  dem  inde  i  Skabet.  Naar 
Skriveren  kommer  herhen,  kan  du  give  ham  dem  til- 
bage«. 

Det  var  de  protestantiske  Præstegaardes  Dom  over  den 
tyske  Smags  Fordærver,  Undergraveren  af  den  tyske  Sæde- 
lighed. Professor  Schiitz  i  Halle  udgav  en  Bog  paa  400 
Sider,  der  sammenlignede  Goethes  og  Pustkuchens  Wander- 
jahre  og  indrømmede  hver  af  dem  sine  Fortrin,  dog  Pust- 
kuchens flest.  Goethe  skrev  i  den  Anledning  nogle  Vers 
hvori  han  behandlede  Schiitz  som  Kokkedreng: 

G.  Brandes;    Wolfgang  Goethe.     II.  I4 


210 

Pustetiy  grobes  deutsches  Wort!  Pnsterich,  ein  Gotzenbild, 

Niemand,  wohlerzogen,  Gråsslich  anzuschauen, 

Wird  am  rein  anstånd'gen  Ort  Pustet  tiber  klar  Gefild 

Solchem  Wort  gewogen.  Wust,  Gestank  und  Grauen. 

Will  der  Pusterich  nun  gar 
Pfaffenkuchen  pusten, 
Teufelsjungen-Kilchenschaar 
Wird  den  Teig  behusten. 

Hverken  den  moraliserende  Nationalisme  eller  den  kri- 
gerske Klerikalisme  blev  slaaet  af  Marken  ved  denne  Spas 
med  et  ildeklingende  Navn. 


XLII 

Den  Goethe,  vi  hidtil  mest  har  dvælet  ved,  var  den 
ensomme,  den  digtende,  virkende,  forskende,  kæmpende. 
Vi  saa  ham  dernæst  ikke  sjældent  for  os  selvanden,  enten 
som  elskende  og  elsket,  eller  ligesom  Kastor  og  PoUux 
paa  Himlen  i  Constellation  med  en  Tvillingstjerne,  Herder 
eller  Schiller  eller  Napoleon. 

Men  der  er  endnu  en  anden  Goethe,  den  selskabelige. 
Den  som  Arbejder  ensomme  Mand  var  ogsaa  en  i  høj  Grad 
selskabelig  Natur,  der  med  sit  psia  Bunden  lyse  Sind  aldrig 
blev  stikkende  i  Bitterhed  og  Lede.  Han  kunde  bande 
hele  Menneskeslægten  den  ene  Dag,  og  tog  venligt  imod 
en  Besøgende  den  næste: 

Der  Teufel  hol'  das   Menschengeschlecht  I 
Man  mochte  rasend  werdenl 
Da  nehm'   ich  mir  so  eifrig  vor: 
Will  Niemand  weiter  sehen. 

Will  all  das  Volk  Gott  und  sich  selbst 
Und  dem  Teufel  tiberlassen! 
Und  kaum  seh'   ich  ein  Menschengesicht, 
So  hab*  ich's  wieder  lieb. 


211 

I  Weimar  dannede  han  saavel  ved  Hoffet  som  i  sit 
Hjem  stadigt  faste  selskabelige  Krese,  én  Gang  efter  Minne- 
sangervis et  Cour  d'amour,  en  anden  Gang  blot  et  Bord- 
selskab,  og  han  holdt  fast  paa  at  ingen  Mislyd  maatte  op- 
staa  ved  Indtrængen  af  en  eller  anden  Uvedkommende,  der 
ikke  aandeligt  hørte  til  Kresen.  Hvor  haardnakket  Goethe 
negtede  f.  Ex.  Kotzebue  Adgang,  er  andensteds  fortalt.  ^) 
Det  er  for  disse  Kredse,  at  Goethe  i  det  19.  Aarhundredes 
første  og  andet  Tiaar  har  digtet  sine  Gesellige  Lieder^ 
Bordsange,  hvortil  der  vistnok  ikke  gives  Magen. 

Nogle  af  dem,  som  Stiftitngslied,  Friihlingsorakel,  Die 
glilcklichen  Gatten,  har  Folkevisers  Naivetet,  kun  at  de  i 
Modsætning  til  de  fleste  Folkeviser  er  fri  for  alt  Tungsind, 
bæres  oppe  af  Gladsyn  og  godt  Humør.  Gennem  næsten 
alle  gaar  Digterens  Modtagelighed  for  Bordets  Glæder,  som 
hænger  sammen  med  hans  uopslidelige  Optimisme,  der  be- 
standig former  sig  som  Protest  mod  Heldøreri,  Hænge- 
hovedvæsen, Fornegtelse  af  Naturen.  To  af  Viserne  er 
Parodier  paa  fromme  eller  gejstlige  Sange. 

En  forsagende  Vise  i  Datiden  begyndte  »/<;^  håbe  ge- 
liebet,  min  lieb'  ich  nicht  mehr<i.  Som  Protest  skrev  Goethe 
saa  sent  som  i  April   181 3,  altsaa  henved  64  Aar  gammel: 

Ich  håbe  geliebet,  nun  lieb'  ich  erst  recht! 

Erst  war  ich  der  Diener,  nun  bin  ich  der  Knecht, 

Erst  war  ich  der  Diener  von  Allen; 

Nun  fesselt  mich  diese  charmante  Person, 

Sie  that  mir  auch  Alles  zur  Liebe,  zum  Lohn, 

Sie  kann  nur  allein  mir  gefallen. 

Og  som  Vidnesbyrd  om  Goethes  Fornøjelse  ved  en  vel- 
tillavet Ret  og  hans  dybtgaaende  Kærlighed  til  en  ædel 
Vin  begynder  to  af  de  følgende  Strofer:  Ich  håbe gespeiset; 
nun  speis  ich  erst  gut 'i^,  -iilch  håbe  getrunken.  nun  tri^ik  ich 
erst  gem! ti     Slutningsverset  lyder: 


^)  Se  mine  Samlede  Skrifter  IV  224  ff. 

14" 


212 

Drum  frisch  nur  aufs  Neue!  Bedenke  Dich  nicht! 
Denn  wer  sich  die  Rosen,  die  blilhenden,  bricht, 
Den  kitzeln  fiirwahr  nur  die  Dornen. 
So  heute  wie  gestern,  es  flimmert  der  Stern, 
Nur  halte  von  hangenden  Kopfen  Dich  fern 
Und  lebe  Dir  immer  von  vornen! 

Gennem  hele  Goethes  Liv  drager  sig  Kærlighed  til  god 
Vin.  I  enhver  Beretning  af  Folk,  der  sidder  som  Gæster 
ved  hans  Bord,  forekommer  en  Meddelelse  om,  hvor  yp- 
perlig Rødvin  eller  hvor  sjælden  gammel  Rhinskvin  han 
har  budt  dem,  og  vil  Nogen  ved  Bordet  blande  Vand  i 
Vinen,  siger  han  gerne:  Hvem  har  lært  Dem  den  daarlige 
Skik?  —  Damer,  hvis  Hus  han  besøger,  udtaler  ikke  sjæl- 
dent Forundring  over,  hvor  meget  han  kan  taale.  Mange 
fremhæver  Finheden  af  hans  Lugtesans  og  Smagssans,  som 
gjorde  ham  til  en  usædvanlig  Vinkender.  En  Mand  ved 
Navn  Schwabe  beviser  det  for  Efterverdenen  ved  at  for- 
tælle en  Anekdote,  om  hvilken  Prøve  Goethe  i  den  Hen- 
seende en  Dag  bestod. 

Karl  August  havde  samlet  en  lille  Kreds  om  sig.  Ved  Efterretten  var 
forskellige  gode  Vinsoiter  blevne  prøvede,  da  Hofmarschall  von  Spiegel 
bad  om  Tilladelse  til  at  lade  bringe  en  Vin  uden  Navn.  Flere  af  Her- 
rerne erklærede  Vinen  for  Bourgogne;  kun  formaaede  de  ikke  at  bestemme 
dens  nærmere  Art.  Da  selve  Hertugen,  som  var  en  Kender,  ogsaa  havde 
sagt  Bourgogne,  betragtedes  Sagen  som  afgjort.  Goethe  smagte  og  smagte 
paany,  rystede  paa  Hovedet  og  satte  Glasset  fra  sig.  —  Deres  Excellence 
synes  at  være  af  en  afvigende  Mening?  sagde  Hofmarschallen.  Tør  jeg 
spørge  hvad  Navn  De  giver  Vinen?  —  Jeg  kender  den  ikke,  svarte  Goethe. 
Jeg  skulde  tro  det  er  en  udsøgt  tysk  Vin,  der  en  Tid  lang  har  ligget  paa 
Madeira-Fad.  —  Saadan  forholder  det  sig  i  Virkeligheden,  sagde  Hof- 
marschallen. 

Sangen  Vanitasl  Vanitatum  vanitasl  er  ligesom  den 
sidstnævnte  ment  som  Parodi.  Der  existerede  en  aandelig 
Sang,  som  begyndte:  Ich  hab'  mein  Sach  Gott  heimgestellt. 
.Goethe  skrev: 


213 

Ich  hab'  mein  Sach  auf  Nichts  gesteilt, 

Juchhe ! 
Drum  ist's  so  wohl  mir  in  der  Welt, 

Juchhe! 
Und  wer  will  mein  Kamerade  sein, 
Der  stosse  mit  an,  der  stimme  mit  ein, 
Bei  dieser  Neige  Wein. 

I  syv  Strofer  gennemgaas  alle  Livskredse,  bestandig  i 
samme  Aand  og  med  samme  Omkvæd.  Strofen  om  Kvin- 
derne er  særlig  nydeligt  formet: 

Auf  Weiber  stellt  ich  nun  mein  Sach 

Juchhe ! 
Daher  mir  kam  viel   L'ngemach; 

O  weh! 
Die  Falsche  sucht    sich  ein  ander  Theil, 
Die  Treue  macht'   mir  Langeweil', 
Die  Beste  war  nicht  feil. 

Smuk  Og  dybsindig  er  Visen  Daner  im  Wechsel,  der  i  let- 
ri  ndende  Vers  udmaler  Livets  Flygtighed,  Umuligheden  af 
ret  længe  at  glæde  sig  ved  Frugttræets  Blomsterflor,  da 
Vestenvinden  ryster  Blomsterregnen  ned,  Umuligheden  af 
to  Gange  at  svømme  i  samme  Strøm.  Noget  Varigt  skæn- 
ker Kunsten  alene: 

Danke,  dass  die  Gunst  der  Musen 
Unvergångliches  verheisst : 
Den  Gehalt  in  Deinem  Busen 
Und  die  Form  in  Deinem  Geist. 

Et  henrivende  Velbefindende  er  Tischlied  Udtryk  for. 
Det  er  et  af  flere  blandt  disse  skønne  Digte,  der  synes 
frembragt  i  den  lette  Rus,  der  gør  et  ypperligt  Hoved 
klartskuende,  meddeler  et  fint  udviklet  Nervesystem  Øje- 
blikkets Salighed,  og  faar  en  Fantasi,  der  vugger  sig  i  Til- 
fredshed, til  at  slaa  Vingerne  ud  og  hæve  sig  fra  Jorden 
flyvedygtig : 


214 

Mich  ergreift,  ich  weiss  nicht  vvie, 
Himmlisches  Behagen, 
Will  mich's  etwa  gar  hinauf 
Zu  den  Sternen  tragen  ? 

Det  er  den  sande  Selskabsvise.  Man  hører  i  den  Glas- 
sene klinke,  mens  Livsstrømmen  bliver  bredere  og  Stem- 
ningen udvider  sig,  saa  den  tilsidst  omfatter  Menneske- 
slægten, og  det  overgivne  Bordselskab  ender  med  at  skaale 
for  den. 

Endnu  mere  dityrambisk  er  i  al  sin  metafysiske  Dyb- 
sindighed Digtet  Weltseele^  der  skønt  ikke  formelt  til- 
hørende Bordviserne,  hører  til  dem  ved  Tidspunktet  for  sin 
Oprindelse  (1804)  og  ved  sin  Flugt: 

Vertheilet  Euch  nach  allen  Regionen 

Von  diesem  heilgen  Schmaus! 
Begeistert  reisst  Euch  durch  die  nachsten  Zonen 

In's  All  und  fiillt  es  aus ! 

Vennerne  skal  fylde  Verdensaltet,  svæve  gennem  Rum- 
met, krydse  Soles  og  Planeters  Bane,  medvirke  livgivende 
ved  den  endnu  ikke  helt  fuldbyrdede  Skabelses-Akt.  Tørt 
og  skarpt  virker  umiddelbart  foran  dette  Digt,  hensat  som 
en  Art  Indledning  til  det,  en  epigrammatisk  Strofe  om 
Altet  og  Verdensguden : 

Im  Innern   ist  ein  Universum  auch ; 
Daher  der  Volker  loblicher  Gebrauch, 
Dass  Jeglicher  das  Beste,  was  er  kennt, 
Er  Gott,  ja  seinen  Gott,  benennt, 
Ihm   Himmel  und  Erden  tibergiebt 
Ihn  fiirchtet  und  womoglich  liebt. 

Overgiven  og  aandsoverlegen  er  endelig  den  pragtfulde 
Bordvise,  Getteralbeichte,  der  er  formet  som  Opfordring  til 
almindeligt  Skriftemaal  af  de  Undladelses-Synder,  Vennerne 
og  Veninderne  har  at  bebrejde  sig.  De  har  paa  deres 
Samvittighed  Forsømmelse  af  de  Goder,  Livet  har  budt 
dem,  og  som  de  af  Uforstand  lod  gaa  dem  forbi.  Dette  er 
en  Vise  som  svarer  til  Bettinas  Ord  i  et  Brev:  »De  Jord- 
bær, jeg  spiste  i  Haven,  har  jeg  glemt;  de,  jeg  lod  staa, 
brænder  mig  endnu  paa  Sjælen.« 


215 

Ja,  wir  haben,  sei's  bekannt, 
Wachend  oft  getråumet, 
Nicht  geleert  das  frische  Glas, 
Wenn  der  Wein  geschåumet, 
Manche  rasche  Schåferstunde 
Fliicht'gen  Kuss  vom  lieben  Munde 
Haben  wir  versåumet. 

Nogle  af  disse  Digte  er  fra  Aarene  1804,  andre  som 
det  sidst  anførte  fra  1807,  Gewoh?tt,  gethan  fra  181 3, 
Kriegsgliick  fra  18 14,  det  overordentlig  gratiøse  Ojfyie  Tafel, 
der  er  Bearbejdelse  af  en  fransk  Bordvise,  fra  Oktober  18 13. 
Den  stormende  lystige  Vise  Ergo  bibamus  er  fra  1 8 10. 
Med  andre  Ord :  det  er  omkring  60  Aars  Alderen,  at  Goethe 
skriver  dem,  saa  det  ses,  at  saasnart  han  udtrykker  sig 
paa  Vers,  er  han  i  Besiddelse  af  sin  fulde  Ungdomskraft 
endog  paa  et  Tidspunkt,  da  hans  Prosa  har  begyndt  at 
tabe  sin  Friskhed. 

Zelter  var  i  Regelen  disse  Sanges  første  Komponist, 
ingen  stor  Komponist,  men  en  villig  og  lydig  og  begejstret, 
der  i   et   og   alt   rettede   sig   efter  Digterens  Hensigter. 


XLIII 

Mellem  April  1805  og  April  18 10  udarbejder  Goethe 
det  omfattende  Værk,  han  beskedent  kalder  Materialien 
ziir  Geschichte  der  Farbenlehre^  og  som  i  Virkeligheden 
ikke  er  noget  ringere  end  hvad  Johannes  Muller  kaldte  det, 
en  aandshistorisk  Fremstilling  af  Naturbetragtningen.  Skønt 
Stoffet  her  langtfra  paa  alle  Punkter  er  gennemformet,  men 
Goethe  ofte  nøjes  med  Uddrag  og  Oversættelser  af  de  tal- 
rige Tænkere  og  Videnskabsmænd,  der  fra  de  ældste  Tider 
til  hans  Tid  havde  sysselsat  sig  med  Farvernes  Problemer, 
saa  har  han  dog  paatrykt  det  hele  \''ærk  sin  Personligheds 
Stempel  og  gennemtrængt  det  med  sin  Fornuft.  Først  da 
han    naaer   Newton,    sporer   man   Polemikeren,    og   dog   er 


2l6 

selve  Newton  som  Menneske  skildret  med  Forstaaelse  og^ 
relativ  Sympati. 

Det  maa  være  en  Lægmand  tilladt  at  indskrænke  Om- 
talen til  enkelte  Afsnit,  der  af  en  eller  anden  Grund  er 
særligt  lærerige  og  hvori  Forfatterens  Personlighed  lægger 
sig  tydeligt  for  Dagen. 

Afsnittet  Znr  GescJiichte  der  Urzeit  er  skrevet  med 
Goethes  sikre  Genialitet. 

Han  begynder  med  Regnbuen  og  med  det  Indtryk, 
den  har  gjort  paa  Naturmenneskene  af  de  forskellige  Folke- 
stammer. Den  aabenbarede  jo  paa  én  Gang  den  hele  Farve- 
skala. For  et  skikkelsedannende  Folk  som  Grækerne  blev 
den  et  elskværdigt  Pigebarn,  Iris,  et  Fredens  Sendebud,  et 
Gudernes  Bud  overhovedet;  for  andre  Folkeslag  blev  den 
et  upersonligt  Fredstegn.  De  øvrige  Farve-Særsyn  i  Luften 
blev  i  Urtiden  mindre  paaagtede;  kun  Morgenrøden  per- 
sonliggjordes som  Eos  eller  som  Aurora,  eller  som  Morgen- 
rødens Gudinde  hos  Inderne. 

Dog  agtede  man  end  ikke  synderligt  paa  Farverne 
over  En,  saa  gjorde  man  des  mere  Brug  af  Farverne  om 
En,  de  farvende  Stoffer,  som  forefandtes  overalt.  Det  For- 
nøjelige ved  Farverne,  ved  det  Brogede,  blev  lige  strax 
følt,  og  da  Pynt  er  Mennesket  en  Nødvendighed,  næsten 
mer  end  de  egentlige  Livsfornødenheder,  saa  kom  Anven- 
delse af  Farver  paa  det  nøgne  Legeme  eller  paa  Klæde- 
dragten snart  i  Brug.  Frugtsaft,  Blod,  Metalkalk,  raadne 
Planter,  Dyndet  paa  store  Floders  Vadesteder,  Alt,  hvad 
der  satte  Pletter,  var  Farvestof.  Tatovering  med  Indgnid- 
ning  af  Farver  opstod.  En  Farve  var  des  højere  vurderet, 
jo  varigere  den  var.  Purpurmuslingens  Saft  kom  derfor  i 
høj  Anseelse.  Og  P^arveriet  kunde  hurtigt  fuldkommengøres; 
thi  at  blande,  sammenrode,  søle,  har  en  stor  Tiltrækning 
for  alle  primitive  Væsener.  Man  prøvede  sig  frem.  For 
Folkeslag  med  stillestaaende  Skikke  som  Ægyptere,  Indere, 
Kinesere,  der  hurtigt  naaede  en  høj  Fuldkommenhed  i 
Farvning,  blev  deres  Teknik  Religion;  de  arbejdede  ud  fra 


217 

et  vist  fromt  Begreb.   Viderekomne  Folkeslag  attraaede   en 
øjeblikkelig  Virkning,   vilde  vinde  Bifald  og  fortjene  Penge. 

De  ældste  Folkeslag  kendte  her  kun  Praxis.  Teorien 
begynder  hos  Grækerfolket.  Og  her  har  Goethe  da  samlet 
til  klar  Oversigt  Alt  hvad  der  er  overleveret  om  de  hellenske 
Tænkeres  Opfattelse  af  Farvernes  Verden,  fra  Pythagoras 
og  Pythagoræerne,  der  udledede  Farveforskellene  fra  Ele- 
menternes forskellige  Blanding  og  Dyrenes  Farver  fra  For- 
skelligheden af  deres  Næringsmidler,  over  Empedokles, 
Demokrit,  Epikur,  Zeno  til  Platon  og  Aristoteles.  Det  rører  at 
se,  med  hvilket  Opbud  af  Tænksomhed  og  med  hvilken  Iver 
Oldtidens  Filosofer,  som  manglede  alle  den  moderne  Natur- 
videnskabs Hjælpemidler,  haardnakket  stræbte  at  forklare 
sig  og  andre  Hemmeligheden  ved  Farvernes  Opstaaen. 
Pir  ton  troer  paa  en  Flamme,  der  udgaar  fra  ethvert  Legeme, 
og  hvis  Dele  fornemmes  af  Synssansen.  Selve  Øjet  op- 
fattes i  Timæos  som  Ild,  saa  Lyset  strømmer  ud  af  Øjet 
som  af  en  Lygte. 

Aristoteles  kalder  denne  Opfattelse  en  grundig  Vild- 
farelse: Øjet  er  vandagtigt,  ikke  ildagtigt;  hvorfor  ser  det 
ellers  ikke  i  Mørke?  Øjet  spejler  sig  ikke,  som  Demokritos 
troer,  i  Genstanden;  nej,  Genstanden  spejler  sig  i  Øjet,  der 
er  glat.  Ellers  vilde  jo  de  Ting,  hvori  noget  spejler  sig, 
som  Vand  f.  Ex.,  se  lige  saa  godt  som  Øjet;  men  de  ser 
Ingenting.  Lyset  er  ligesom  det  Gennemsigtiges  Farve. 
Nærværelsen  af  noget  Ildagtigt  i  det  Gennemsigtige  er  Lys, 
P'raværelsen  deraf  giver  Mørke. 

Saaledes  famlede  de  ældste  Tænkere  efter  Gaadens 
Løsning. 

Goethe  gennemgaar  alle  græske  Navne  paa  Farver 
for  at  komme  under  Vejr  med,  hvormange  Afskygninger 
Hellenerne  kendte,  og  hvad  Indtryk  de  gjorde  paa  dem. 

Saa  gaar  han  over  til  Romerne,  og  giver  paa  gode 
Hexametre  (formodentlig  Knebels)  det  Afsnit  af  Lucretius's 
De  rertini  natura,  hvor  denne  forklarer  Farvernes  Oprind- 
else. Lucretius  er  her  som  o>'eralt  mærkværdigt  moderne. 
Han   bekæmper  f.   Ex.   den   Tro,    at   naar   Noget  viser   sig 


2l8 

hvidt  for  os,  det  saa  er  hvidt  i  sig  selv  som  Stof.  Nej, 
siger  han,  Materien  er  farveløs.  Den  Blindfødte  kender 
alle  Stoffer,  skønt  han  aldrig  har  set  nogen  Farve.  Enhver 
Farve  forvandler  sig  for  vort  Øje  let  til  en  anden.  Det  godt- 
gør, at  den  ikke  er  et  Urelement.  Var  Havets  Bølger  i  sig 
selv  mørke,  vilde  de  ikke  hvidne  som  Skum;  havde  en 
Duenakke  i  sig  selv  en  bestemt  Farve,  saa  vilde  den  ikke, 
naar  den  ses  i  Sollys,  altsom  Duen  drejer  sin  Hals,  snart 
synes  rød,  snart  smaragdgrøn,  snart  faa  en  Glans  som  den 
Blanding  af  Kobber  og  Guld,  Oldtiden  kaldte  Pyropus. 

Her  indfletter  Goethe  en  hypotetisk  Koloritens  Historie 
hos  de  græske  Malere,  formodentlig  udkastet  af  Heinrich 
Meyer,  men  grundigt  fortolket  af  Goethe  i  hans  nu  følgende 
Essay  om  Farve  og  Farvebehandling  i  Oldtiden.  Dette 
Essay  udmunder  i  en  Paavisning  af  at  Videnskaben  hos 
Grækerne  blev  til  Kunst,  idet  ingen  menneskelig  Evne  var 
udelukket  fra  deres  videnskabelige  Virksomhed.  Afgrunds- 
dyb Anelse,  sikkert  Blik  for  det  Nærværende,  matematisk 
Indsigt,  fysikalsk  Nøjagtighed,  høj  Fornuft,  skarp  Forstand, 
letbevægelig  Fantasi,  kærlig  Glæde  ved  det  Sanselige,  Intet 
fattedes  dem.  Og  Goethe  udtaler  her  den  hos  ham  over- 
raskende Anskuelse,  at  maaske  intet  Folkeslag  i  den  Grad 
som  Datidens  tyske  besad  alle  disse  Elementer  i  Forening. 
Det  skorter,  siger  han,  ikke  Tyskerne  hverken  paa  Dybde 
eller  paa  Flid. 

Med  en  Række  vel  gennemtænkte  Almenbetragtninger 
udfylder  Goethe  nu  under  Overskriften  Liicke  det  tomme 
Rum  mellem  Oldtiden  og  den  med  Roger  Bacon  i  det 
trettende  Aarhundrede  paany  opdukkende  Videnskab.  Med 
sikker  Lærdom  gennemgaar  han  Forfatterne  fra  Aarhundrede 
til  Aarhundrede.  I  den  ældre  Tid  skrev  de  jo  alle  paa 
middelalderligt  Latin.  Hvor  Scaliger  (1484 — 1558)  gennem- 
gaas,  udtaler  Goethe  den  Mening,  at  Videnskaben  vilde 
have  vundet  saare  meget  i  Frihed  og  Friskhed,  ifald  det 
naive  og  smidige  græske  Sprog  var  blevet  anvendt  i  Stedet 
for  det  barske  og  kommanderende  Latin.  Paracelsus  og 
Alchymisterne  behandles  flygtigt,    Bacon    af   Verulam   ud- 


219 

førligt  og  indsigtsfuldt,  men  uden  større  Sympati.  Goethe 
fremhæver  den  Grundighed  og  Samvittighedsfuldhed,  hvor- 
med der  videnskabeligt  arbejdedes  i  første  Halvdel  af  det 
1 6de  Aarhundrede,  paa  Bekostning  af  den  Frihedstrang, 
hvormed  de  Enkelte  i  Aarhundredets  anden  Halvdel  rejste 
sig  mod  Autoriteten,  indtil  Lord  Bacon  til  sidst  vovede 
ligesom  med  en  Svamp  at  udslette  Alt,  hvad  der  hidtil 
var  optegnet  paa  Menneskehedens  Tavler. 

Galilei,  Kepler,  Vossius  og  mange  andre  med  deres  vi- 
denskabelige Fortjenester  fremdrages  og  drøftes  under 
Fremstillingen  af  det  syttende  A århundredes  Videnskab. 

Paa  dette  Punkt  indskydes  med  morsom  Uregelrethed 
en  Koloritens  Historie  i  Malerkunsten  fra  Renæssancens 
Tid.  Den  begynder  med  Cimabue,  behandler  Florentinerne 
og  Venezianerne,  dvæler  ved  Masolino  og  Masaccio,  ved 
Tizian  og  Giorgione,  karakteriserer  kortelig  Lionardo,  Raffael, 
Diirer^  Holbein,  fordyber  sig  i  Correggio,  bider  Mærke  i 
Caravaggio,  har  levende  Interesse  for  Guido  Reni,  farer  let 
hen  over  Franskmændene,  og  ender  med  at  fremhæve  de 
Fortjenester,  som  Oeser,  Raphael  Mengs  og  Angelica  Kauf- 
mann  har  indlagt  sig  i  Tyskland,  Reynolds  i  England,  David 
i  Frankrig  som  Overvinder  af  Bouchers  »flove,  lystne  Manér« 
og  af  Greuze's  Følsomhed. 

Efter  denne  Episode  naaer  vi  til  Isak  Newton,  der 
sammenlignes  med  Tyge  Brahe  som  den,  der  har  grebet 
fejl  i  et  Grundspørgsmaal  og  haardnakket  hævdet  sin  Fejl- 
tagelses Rigtighed.  løvrigt  fremhæves  Newtons  store  Evner. 
Han  hørte  til  den  Art  Naturforskere,  der  som  geniale,  pro- 
duktive og  voldsomme  ud  af  sig  selv  frembringer  en  hel 
Verden,  men  rigtignok  ikke  spørger  stort  om  den  stemmer 
overens  med  den  virkelige.  I  det  Afsnit,  der  helliges  ham 
som  Personlighed,  taler  Goethe  dog  smukkere  om  ham, 
kalder  ham  »en  velorganiseret,  sund,  veltempereret  Mand 
uden  Lidenskaber  og  uden  Begærlighed«  og  tilstaar,  at 
Newtons  egentlige  Talent  [det  matematiske]  ligger  udenfor 
hans  egen  Synskreds  —  hvad  unegteligt  var  Skade  og  gjorde 
megen  Skade. 


220 


XLIV 


Der  er  en  af  de  Personligheder,  som  her  nødvendigvis 
maatte  berøres,  paa  hvis  Bedømmelse  man  maatte  være 
spændt,  nemlig  Voltaire,  hvem  Goethe  i  sin  Ungdoms 
Overmod  og  Uforstand  havde  haanet,  senere  endog  havde 
oversat,  og  hvem  han  nylig  i  Noterne  til  Oversættelsen  af 
Rameaus  Nevø  havde  givet  en  overstrømmende  Hyldest. 
Her  lod  denne  Hyldest  sig  neppe  gentage  eller  opretholde, 
da  Voltaire  som  bekendt  under  sit  Ophold  som  Flygtning 
i  England  var  bleven  indviet  i  Newtons  Lære,  og  efter  sin 
Tilbagekomst  var  optraadt  som  Newtons  begejstrede  Apostel. 
Af  sin  Veninde  »den  guddommelige  Emilie«,  (Marquisen  af 
Chåtelet)  var  han  bleven  fastholdt  i  Studiet  af  Matematik 
og  Fysik,  og  havde  derefter  forklaret  Newton's  Teorier  for 
det  franske  Publikum  og  for  hele  Europa.  I  Amsterdam 
havde  han  1738  udgivet  sin  Bog  Eléinens  de  la  philosophie 
de  Newton  mis  a  la  portée  de  tout  le  nionde  og  i  sin  Epistel 
til  Marquisen  havde  han  særligt  gjort  sig  til  Talsmand  for 
Newton's  Farvelære. 

Il  déploie  å  mes  yeux  par  une  main  savante 
De  l'astre  des  saisons  la  robe  étincelante. 
L'émeraude,  l'azur,  le  pourpre,  le  rubis 
Sont  Timmortel  tissu  dont  brillent  ses  habits. 
Chacun  de  ses  rayons  dans  sa  substance  pure 
Porte  en  soi  les  couleurs  dont  se  peint  la  nature, 
Et  confondus  ensemble,  ils  éclairent  nos  yeux. 
Ils  animent  le  monde,   ils  emplissent  les  cieux. 

Goethe  fremhæver  med  Rette,  hvorledes  det  var  blevet 
Voltaire  en  Fornødenhed  at  forelægge  det  gode  Selskab 
alt  hvad  der  egnede  sig  til  at  underholde,  belære,  ophidse, 
ryste  det,  Følelser  og  Bedrifter,  Datidigt  og  Forbigangent, 
Nært  og  Fjernt,  aandelige  som  naturlige  Særsyn.  Vol- 
taires store  Talent  fik  ham  til  i  hvilkensomhelst  Form  at 
meddele  sig,  og  gjorde  ham  derved  til  sit  Folks  uind- 
skrænkede Herre.    Naturligvis  dadler  Goethe  Maaden,  hvor- 


221 

paa  Voltaire  blindt  har  sluttet  sig  til  Newton,  dadler  ogsaa 
—  med  større  Ret  —  Sletheden  af  de  Afbildninger,  hvor- 
med han  havde  ladet  sit  Værk  illustrere. 

Paa  dette  Punkt  frembyder  en  Sammenligning  sig  mel- 
lem de  to  Aander,  der  afløste  hinanden  i  Stillingen  som  det 
uomtvistelige  Midtpunkt  i  Europas  Literatur  og  Aandsliv. 

De  ligner  hinanden  saare  lidet  i  indre  Konstruktion; 
men  de  er  beslægtede  ved  den  Intensitet  og  det  Alsind, 
som  gav  dem  Herredømmet.  Voltaire  spænder  endog  over 
noget  videre  Felter  end  Goethe.  Skønt  han  i  Naturvidenskaben 
kun  var  en  Udbreder  af  Ideer,  ikke  nogen  Frembringer, 
havde  han  i  sine  Forskninger  et  matematisk  Grundlag,  som 
fattedes  Goethe.  Han  besad  som  Fysiker  ikke  Goethes 
Selvstændighed,  men  han  havde  i  Modsætning  til  sin 
geniale  Efterfølger  paa  Literaturens  Trone  den  sunde 
Sans,  som  bragte  ham  til  med  fuld  Sikkerhed  at  begribe, 
hvad  Newtons  Forskning  var  værd;  han  havde  over- 
hovedet den  sunde  Menneskeforstand  udviklet  til  en  saadan 
Klarhed  og  Skarphed,  at  den  blev  til  Geni. 

Et  Felt,  han  havde  forud  for  Goethe,  var  Historieskriv- 
ningen. Saavel  hans  Karl  12^"  Historie  som  hans  Essai 
sur  les  moeurs  sætter  Tidsskel. 

Naar  Goethe  ikke  i  levende  Live  paa  langt  nær  naaede 
et  Verdensherredømme  som  Voltaires,  beroede  det  alene  paa 
Sproget,  de  skrev.  Voltaire  overtog  et  højt  udviklet  Sprog, 
den  dannede  Verdens  over  hele  Europa,  Hofsproget,  Diplo- 
maternes Sprog,  det  smidigste  af  alle,  det  klareste  af  alle, 
det  eleganteste  af  alle,  som  skabt  til  Underforstaaelser  og 
Antydninger,  lige  egnet  til  Spot  og  Patos,  til  at  skjule  og 
røbe  Tanken.  Han  udviklede  det  i  bunden  Stil,  i  den 
Art  Poesi,  han  ypperst  beherskede,  Epigrammet,  til  Organ 
for  den  fineste  Esprit  og  det  skarpeste  Vid,  som  det  bedst 
skønnes  i  hans  Poésies  fugitives.  Han  udviklede  det  i 
Prosa,  hvor  det  forud  stod  saa  højt,  i  Retning  af  Fasthed, 
Tørhed,  Kraft  og  lysende  Klarhed.  I  al  Prosa,  han  skrev, 
var  der  Nerve  og  Fynd. 


222 

Digter  i  den  Forstand  som  Goethe  var  han  aldrig.  Han 
var  en  Dramatiker,  der  som  i  Oldtiden  Euripides  gjorde 
Tragedien  til  et  Organ  for  ny  Ideer.  Han  var  en  Pamfletist, 
som  kunde  vække  en  Orkan  af  Latter,  og  derved  forfærde. 
Han  var  en  Forfatter  af  smaa  filosofiske  Romaner,  som 
trængte  ind  allevegne  og  bemægtigede  sig  Gemytterne  ved 
en  Appel  til  Forstanden.  Han  var  hvad  Goethe  aldrig  blev, 
en  Kampaand,  Tolerancens  Forfægter,  Frihedens  Elsker, 
Rettens  Talsmand,  der  fik  de  Mægtigste  til  at  skælve,  blot 
ved  den  Magt  der  laa  i  hans  Pen. 

En  Dristighed  som  denne  laa  Goethe  fjern.  Men  aande- 
ligt  var  Goethe  den  mangefold  dristigere.  Hvor  er  Vol- 
taires Deisme  indskrænket  og  forældet  i  Sammenligning 
med  Goethes  Panteisme!  Stil  dem  begge  overfor  Spinoza, 
og  agt  paa  Voltaires  taabelige  Fordømmelse  af  den  store 
Befrier  som  Ateist,  mens  Goethe  ikke  blot  forstod  ham, 
men  lod  sig  gennemtrænge  af  ham  og  digtede  i  hans  Aand. 

Goethe  naaede  i  Poesi  med  Undtagelse  af  den  epigram- 
matiske og  satiriske  hojt  op  over  Voltaire.  Men  hans  Prosa 
staar  betydeligt  tilbage  for  Franskmandens.  Og  det  kunde 
ikke  være  anderledes.  Den  tyske  Prosa,  Goethe  arvede,  var 
jo  endnu  Protoplasma,  enten  burschikos-sentimental  eller 
Cancellistil.  (Hos  Wieland  og  Lessing  havde  den  blot  faaet 
Form  ved  at  blive  fransk).  Den  blev  under  Goethes  Haand 
fyldig,  følelsesfuld,  tankerig,  men  altfor  ofte  formløs  og 
leddeløs.  Voltaire,  der  var  saa  lidet  Lyriker,  men  saa  stor 
som  Forfatter,  havde  sagt:  »Enhver  Genre  er  god,  undtagen 
den  kedelige.«  Den  tyske  Prosa  havde  et  Hang  til  at  blive 
kedelig,  og  var  det  desværre  undertiden  endog  hos  Goethe. 

Dennes  Overlegenhed  over  Voltaire  beroer  paa  at  medens 
Voltaire  var  blot  Aand  (i  Betydning  Esprit),  et  uhyre  Ta- 
lent, en  springende,  uudslukkelig  Flamme,  var  Goethe  en 
Natur,  et  Udtryk  for  Alnaturens  Væsen,  saa  rent  og  fuldt, 
som  det  neppe  før  ham  havde  existeret.  Og  derpaa  beroer 
det  videre,  at  ved  ham  blev  det  længe  forsømte  og  daarligt 
behandlede  tyske  Sprog,  hvad  det  franske  i  Aarhundreder 
havde  været;  det  traadte  ind  i  Verdenssprogenes  Række. 


223 

En  lille  rent  personlig  Overlegenhed  maa  godskrives 
Voltaire  i  Sammenligning  med  Goethe,  hans  Holdning  i 
fyrsteligt  Selskab.  Han  havde  fra  sin  Ungdom  af  været  vant 
til  at  omgaas  høje  Herrer,  og  med  stærk  Bevidsthed  om 
sin  aandelige  Rang  følte  han  sig  som  deres  Ligemand, 
Han  bevægede  sig  derfor  imellem  dem  med  fuldkommen 
Utvungethed  og  viste  sig  aldrig  anderledes  underdanig  end 
rent  formelt  som  Datidens  Etikette  paabød  det. 

Hans  Breve  til  Konger,  Kejserinder  og  andre  høje  Her- 
skaber glemmer  vistnok  aldrig  at  smigre.  Men  dels 
smigrede  Kongerne  og  Kejserinderne  ham  først,  dels  er 
hans  Smiger  saa  elegant  og  aandrig,  at  det  er  en 
Nydelse  at  læse  den,  f.  Eks.  i  Voltaires  talrige  Breve  til 
Frederik  den  Store,  og  bag  den  ligger  baade  Selvhævdelse 
og  skarp  Kritik. 

Men  Goethe,  der  fra  først  af  var  en  Borgersøn,  senere 
en  Tidlang  Kamerat  med  en  lille  Hertug,  havde  i  Blodet 
Tyskerens  Respekt  for  det  sociale  Hierarki,  og  det  var  ham 
øjensynligt  en  ligefrem  Tilfredsstillelse,  en  stedse  større,  alt 
som  Aarene  gik,  at  iklæde  sig  alle  den  af  Hoftonen  fore- 
skrevne Underdanigheds  Former.  Han  kan  uden  BHnken 
udtale,  at  en  Fyrste  af  Reuss  med  et  højt  Nummer  altid 
har  været  ham  en  naadig  Herre.  Han  kan  om  en  russisk 
Storfyrstinde  skrive,  hvad  Borne  i  sin  Tid  tog  ham  saa  ilde 
op:  »Hendes  kejserlige  Højhed,  Fru  Storfyrstinden,  for- 
undte mig  at  nedskrive  nogle  poetiske  Linjer  i  hendes  sirligt 
prægtige  Album.«  Da  den  unge,  italiensk  fødte,  Kejserinde 
Maria  Ludovica  af  Østerrig  i  1810  kom  til  Karlsbad  og 
behandlede  Goethe  elskværdigt,  gik  han  op  i  et  heftigt 
Sværmeri  for  hende,  skønt  hun  var  saare  tarvelig  begavet 
og  savnede  endog  beskeden  Kundskab  til  tysk  Literatur. 
Ludwig  Geiger  har  oplyst,  at  hun  endnu  i  1809  forvexlede 
Schill  (den  tapre  prøjsiske  Officer)  med  Schiller,  og  om  den 
sidste  ikke  kunde  sige  andet  end  dette:  »Han  er  bleven 
bekendt  ved  sine  Skrifter«  ligesom  den  eneste  Udtalelse, 
man  kender  af  hende  om  hendes  hede  Beundrer,  Goethe 
er    denne    paa   gaadefuldt   Tysk    »Der   beriihmte   Verfasser 


224 

machte  dariiber  eine  anspielende  Poesie.«  Goethe  har  be- 
sunget hendes  Ankomst  til  Karlsbad,  hendes  Bæger,  hen- 
des Plads,  hendes  Afsked,  ja  endog  engang  hendes  intet- 
sigende Gemal  i  denne  ydmyge  og  pudsige  Strofe: 

Von  seines  Auges  mildem  Blick  entbrennet 
Ein  heilig  Feuer,  das  uns  nie  entweicht; 
Und  wie  man  erst  des  Sommers  Kråfte  kennet, 
Wenn  sich  im  Herbst  der  Traube  FtiUe  zeigt, 
So  zeige  sich,  wenn  er  von  uns  getrennet 
Der  Segen  wirksam,  den  er  uns  gereicht, 
Und  werde  so,  beim  gliicklichsten  Ereignis 
Die  kleine  Stadt  des  grossen  Reiches  Gleichnis. 

Da  ved  Wienerkongressen  i  1815  Karl  August  blev 
belønnet  med  Titelen  Storhertug  uden  forøvrigt  at  faa  sit 
Landomraade  synderlig  forøget,  sendte  Goethe  sin  Lykønsk- 
ning i  denne  Cancellistil: 

Ereignet  sich's  nun,  dass  Hochstdenenselben  fur  so  vielfaches,  red- 
liches,  inneres  Bemiihen  auch  von  aussen  ein  gebiihrendes  Beiwort  ertheilt 
wird,  so  benutzen  wir  es  mit  Freude,  wenn  die  Hof-  und  Kanzleisprache 
uns  nunmehr  erlaubt,  dasjenige  als  ein  Anerkanntes  auszusprechen,  was 
sonst  bei  aller  Wahrheit  als  Schmeichelei  hatte  erscheinen  konnen.  Euer 
Konigliche  Hoheit  haben  bisher  den  kleinen  Kreis  bis  ins  Unendliche 
erweitert,  indem  Sie  in  einem  jeden  einzelnen  der  Ihrigen  eine  gemasse 
Thatigkeit  zu  erregen  und  zu  begunstigen  gewusst.  Moge  Hochstdenen- 
selben eine  lange  Reihe  von  Jahren  gegonnt  sein,  um  in  einem  ausge- 
breiteren  Wirkungskreise  eben  diese   Wohlthat  fortzusetzen. 

Naar  man  læser  sligt,  giver  man  den  af  tysk  Snobberi 
saa  fjendtligt  bedømte  Voltaire  fuldt  Aflad  for  alle  de 
kaade  Streger  mod  Maupertuis,  som  han  tillod  sig  lige  op 
i  Øjnene  paa  sin  strenge  Ven  og  barske  Velgører  Frede- 
rik, og  for  de  Skalkestykker,  han  spillede  ham  selv. 

Det  er  ikke  altid  en  Last,  ikke  at  være  trykket  af  for 
megen  Respekt  for  dem,  der  sidder  inde  med  den  ydre 
Magt.  Dette  angaar  dog  ikke  de  to  Stormænds  dybere 
Jeg.  Vil  man  have  det  skarpe  og  afgørende  Udtryk  for 
den  intime  Modsætning  mellem  Voltaire's  og  Goethe's 
Væsen,   saa  tage  man  et  Digt  som  Goethe's   Gross  ist  die 


225 

Diajia  der  Epheser  (fra  netop  dette  Tidsrum)  for  sig,  Det 
er,  som  ovenfor  (I  164)  berørt,  fremkaldt  ved  Fritz  Jacobi's 
Bog  Von  den  gottlichen  Dingeii  nyid  ihrer  Ojfenbarung .  Man 
drage  sig  til  Minde,  hvorledes  Voltaire  ofte  har  reageret, 
og  tænke  sig  hvordan  han  vilde  have  reageret  mod  et 
Skrift  af  denne  Art.  Rimeligvis  med  sin  skarpeste  Spot, 
i  ethvert  Tilfælde  med  en  Appel  til  Forstanden  og  Paavis- 
ning  af  det  Ulogiske,  med  en  Appel  til  Fornuften  og  Godt- 
gørelse af  det  Fornuftstridige  i  den  af  Jacobi  forfægtede 
Aabenbaringstro.  Han  vilde  have  ført  Begreber,  Abstrak- 
tioner i  Ilden;  han  vilde  have  leveret  Slaget  højt  i  Luften, 
hvor  Kaulbachs's  Hunnerslaget  fortsættes. 

Goethe  derimod  appellerer  ikke  til  Ræsonnement,  men 
til  Natur.  Han  stiller  kun  Naturdyrkelsen  mod  Hjerne- 
spindet. Han  skildrer  Guldsmeden  i  Efesus,  der  trofast 
arbejder  i  sit  Værksted  til  Ære  for  den  efesiske  Artemis, 
Gudinden  med  de  mange  Bryster,  Naturens  ærværdige 
Sindbilled.  Alt  som  Barn  har  denne  Guldsmed  knælet  for 
hendes  Trone,  og  han  efterformer  med  Ild  og  Iver  Beltet 
under  hendes  Bryster,  som  er  smykket  med  saa  mange  af 
Markens  Dyr,  Hjort  og  Hind  og  andet  Vildt.  Saa  hører 
han  paa  én  Gang  Skraalet  fra  Gaden,  at  en  Gud,  der  boer 
i  Hjernen  bag  Menneskets  dumme  Pande,  skal  være  langt 
mere  værd  end  Gudinden,  der  behersker  Natur-Altet.  Og 
han  arbejder  roligt  videre.     Teksten   lyder: 

Als  gåb's  einen  Gott  so  im  Gehirn 

Da  hinter  des  Menschen  alberner  Stirn,  •? 

Der  sei  viel  herrlicher  als  das  Wesen, 

An  dem  wir  die  Breite  der  Gottheit  lesen. 

Der  alte  Kiinstler  horcht  nur  auf, 

Låsst  Seinen  Knaben  auf  den  Markt  den  Lauf, 

Feilt  immer  fort  an   Hirschen  und  Thieren 

Die  seiner  Gottheit  Kniee  zieren, 

Und  hofft,  es  konnte  das  Gltick  ihm  walten 

Ihf  Angesicht  wiirdig  zu  gestalten. 

Det    er    i    en    mesterligt    henskreven    Lignelse    Goethe.9 
Holdning.     Medens  Voltaire   ved  Forholdenes  Magt   og   sit 

G.  Brandes:    Wolfgang  Goethe.     II.  ^S 


226 

stridbare  Temperament  blev  tvunget  til  uafbrudte  Angreb, 
ligefremme  eller  ad  Omveje,  paa  de  Magter  fra  Fortiden, 
der  indskrænkede  hans  Frihed,  og  som  han  derfor  vilde 
tillivs,  følte  Goethe,  hvor  hurtigt  alt  Negativt  forældes,  og 
virkede  uforstyrret  af  Omverdenen  bestandig  positivt,  satte 
mod  det  saakaldt  Overnaturlige  kun  sin  dybtfølte  Dyrkelse 
af  Naturen,  sin  Genfrembringen  af  Naturen,  sit  Væsens 
Overensstemmelse  med  Naturen,  sin  dybtgaaende  Indsigt 
i  Naturen. 


XLV 

I  1808  forelaa  Goethes  Samlede  Værker  i  ny  Udgave 
hos  Cotta.  Han  oversaa  her  for  første  Gang  sine  Frem- 
bringelser, og  da  han  aldrig  havde  villet  have  sine  Arbejder 
udgivne  i  Tidsordenen,  men  de  stod  der  kastede  imellem 
hverandre  i  forskellige  Afdelinger  eller  Rubriker,  saa  for- 
nam han  paa  én  Gang  selv,  hvor  forvirrende  disse  mange- 
artede Skrifter  maatte  virke  paa  Publikum,  og  han  følte 
Drift  til  at  meddele  af  sit  Levned,  hvad  der  kunde  forklare 
Værkernes  Oprindelse  og  stille  dem  i  det  rette  Lys. 

Fra  først  af  har  han  neppe  tænkt  sig  andet  og  mere 
end  en  Biographia  litteraria.  Men  efterhaanden  voxede 
Opgaven  for  hans  Blik.  Han  indsaa,  hvor  bredt  en  For- 
klaring maa  anlægges,  ifald  den  skal  gøre  nogenlunde  Fyl- 
dest; at  Stedet,  hvor  Begivenheder  foregaar,  maa  karakteri- 
seres; at  Tidsomstændighederne  maa  levendegøres;  at  per- 
sonlige Indflydelser,  historiske  Forhold,  Aandslivets  Tilstand 
nødvendigvis  maa  skildres.  Han  havde  som  Kritiker  af 
Andre  følt  hvorledes  de  fleste  historiske  Fortællere  begaar 
den  Fejl  at  forudsætte  alt  for  Meget  bekendt.  Han  havde 
selv  nyhg  sagt  i  sin  Anmeldelse  af  Johannes  von  Mullers 
Meddelelser  af  sit  Levned,  hvad  en  Autobiograf  bør  huske, 
.at  nemlig  Ungdommen,  for  hvem  han  skriver,  allerdaarligst 


22/ 

véd  Besked  om  den  nærmest  foregaaende  Tid,  og  at  Efter- 
kommerne, for  hvem  han  ikke  mindre  skriver,  véd  endnu 
slettere  Besked.  Han  havde  bebrejdet  denne  Historiker 
hans  værdiløse  Beskedenhed.  Beskedenhed,  skrev  Goethe 
her,  hører  hjemme,  hvor  man  er  personligt  tilstede.  I  godt 
Selskab  er  det  klart,  at  Ingen  bør  være  højrøstet,  men 
Alle  optræde  som  Ligemænd.  Men  af  en  fri  skrifdig 
FremstilHng  forlanger  vi  Sandhed,  og  naar  en  Selvbiograf 
som  Muller  fortier  den  store  Indflydelse,  han  i  et  vist  Tids- 
rum har  udøvet,  saa  forstaar  vi  hverken  de  Tilsidesættel- 
ser, han  atter  og  atter  lider,  eller  hans  Sejr  over  de  Hin- 
dringer, der  lægges  ham  i  Vejen. 

Ordet  Beskedenhed  passer  ikke  godt  paa  Goethe,  dog 
bedre  end  Betegnelser  af  modsat  Art  som  Forfængelighed 
eller  Hovmod.  Hans  Styrke  og  hans  Kunst  er  den,  at 
skønt  han  indirekte  helt  igennem  forklarer  sig  selv,  syssel- 
sætter han  sig  dog  ikke  med  sig  selv,  grubler  ikke  over 
sig,  særmærker  sig  aldrig,  men  bliver  i  Fremstillingen 
levendegjort  i  den  Krydsild  af  Indtryk,  under  hvilken  han 
bevæger  sig  frem. 

Han  kom  snart  til  at  føle  Vanskeligheden  ved  en  Selv- 
skildring, dog  især  ved  en  Skildring  af  andre,  hvem  hun- 
drede Hensyn  forbød  at  nævne  (som  Lili  Schonemann) 
eller  om  hvem  det  var  umuligt  at  sige  den  fulde  Sandhed 
(som  Karl  August  og  de  Samtidige  i  Weimar).  Han  ind- 
skrænkede derfor  sin  FremstiUing  til  de  første  25  Aar  af 
sit  Liv,  standsede  Biografien  ved  sin  Kaldelse  til  Weimar, 
og  udgav  endda  kun  de  tre  første  Dele  i  Træk  (181 1, 
18 12  og  1 8 14)  men  lod  fjerde  Del,  hvori  den  da  endnu 
levende  Lili  ikke  kunde  forbigaas,  ligge  hen,  saa  den  først 
udkom  saa  sent  som   1831. 

Bogen  er  skrevet  med  Sindsro  og  med  Kunst.  Der 
gaves  beromte  og  beundrede  Selvbiografier  før  den.  I 
Oldtiden  f.  Ex.  den  hellige  Augustinus's,  der  er  et  Skrifte- 
maal;  Historien  om  en  Omvendelse.  I  den  nyere  Tid 
Jean  Jacques  Rousseaus  Les  Confessions,  vistnok  en  Forud- 
sætning   fbr    Goethes.      Det    er    et    Forsvarsskrift.     Det    er 

15* 


228 

tillige  en  Selvafsløring,  en  selvretfærdig  og  selvbeundrende 
Cynikers:  Saaledes  var  jeg;  saaledes  følte  jeg;  alle  disse 
ædle  Følelser  har  jeg  næret;  alle  disse  afskyelige  Handlin- 
ger har  jeg  begaaet.  Ja,  saa  slet  var  jeg;  men  vov  at 
træde  frem  og  sige:  ^Jeg  var  bedre«.  Rousseau  er  over- 
bevist om,  at  Ingen  med  Sandhed  kan  paastaa  dette.  Han 
kalder  altsaa  paa  Forhaand  den  Læser  Praler  og  Løgner, 
som  har  levet  smukkere  og  stoltere  end  han.  Det  har 
imponeret  Pakket  og  indbragt  Applaus  fra  de  Skræmte. 

Vi  har  i  dansk  Literatur  et  Par  Digter-Selvbiografier, 
Andersens  og  Oehlenschlågers.  Andersen  har  kaldt  sin 
Bog  Mit  Livs  Eventyr.  Den  handler  om,  hvor  vidunderligt 
Gud  har  ført  ham  fra  fattige  og  ringe  Kaar  til  en  Stilling 
som  de  mest  Ansetes  Ligemand,  Kongers  og  Fyrsters 
Gæst.  Den  viser  først,  hvor  overset  og  forsmaaet,  saa 
hvor  anerkendt  og  beundret  han  var.  Goethe  indbilder 
sig  ikke  at  have  været  Genstand  for  et  Særforsyns  Beskyt- 
telse, og  standser  sin  Fortælling,  før  han  udvortes  har 
opnaaet  nogen  Stilling. 

Oehlenschlågers  Levned  er  en  borgerlig  Bog.  Den 
indeholder  en  snaksom  Meddelelse  om  alt  Muligt,  der  er 
hændt  Oehlenschlager,  og  bringer  mangen  værdifuld  Anek- 
dote. Men  det  er  en  Bog  uden  Plan  og  ak!  det  er  en 
Bog  uden  Aand. 

De  fleste  større  Enkeltes  Liv  er  jo  en  stadig  Kamp 
eller  en  tidhg  Opgiven.  Livet  har  gjort  dem  enten  til  Trælle, 
der  gaar  i  Møllen,  eller  dog  til  Fanger,  som  ikke  kan 
sønderrive  de  fine  Net,  hvori  de  er  blevne  snærede  ved 
ydre  Forholds  Magt  og  ved  deres  egne  tidligere  Handhn- 
ger.  I  de  modnere  Aar  har  de  enten  givet  Afkald  paa 
at  naa  nogen  virkelig  Højde,  eller  de  lever  i  en  for  Andre 
gennemsigtig  Indbildning  om  at  have  naaet  til  Tinderne. 
Ifald  de  bedre  af  dem  skulde  skrive  deres  Historie,  saa 
vilde  det  blive  Fortællingen  om  deres  Kampe  mod  ugun- 
stige ydre  Kaar  eller  mod  Fjender,  Misundere,  Medbejlere. 
Man  vilde  se  deres  Skikkelse  i  Haandmænget. 

Goethes   Skikkelse   viser  sig    i    hans   Levned   hævet   op 


229 

over  de  Andres  Liv  —  saa  meget  des  lettere,  som  han 
ikke  møder  nogen  nævneværdig  Uvilje  eller  Modstand; 
Alt  føjer  sig  for  ham.  En  Franskmand  har  sagt:  »Der 
er  faa  Mennesker,  som  behersker  Livet  og  deres  eget  Liv.« 
Goethes  Personlighed  viser  sig  i  dette  hans  Levned  som 
baaret  af  en  Selvbeherskelse,  der  endog  i  Lidenskaber 
aldrig  ganske  sættes  til,  og  røber  sig  derfor  som  vel  egnet 
til  at  beherske  Livet,  ogsaa  Andres  Liv. 

Hvad  han  i  Dichtung  und  Wahrheit  giver,  er  Udgangs- 
punkterne for  hans  Personligheds  Udviklingshistorie.  Det 
er  ikke  Historien  om  hans  Kampe.  Han  havde  før  sit 
26.  Aar  ingen  Modstandere;  han  nævner  kun  nu  og  da 
en  enkelt  ubetydelig  som  Nicolai.  Hans  Verdensry  var, 
da  han  skrev,  for  fastslaaet  til  at  han  skulde  beraabe  sig 
derpaa.  Han  nævner  det  da  heller  ikke  med  et  Ord. 
Bogen  er  blot  en  Indledning  til  Historien  om  hans  Væxt 
som  Aand  og  derigennem  som  Digter. 

Tag  samtidige  ringere  Digtere  i  Danmark:  Ewald  eller 
Wessel.  De  gik  til  Grunde  i  Selvbedøvelse.  Tag  sam- 
tidige eller  lidt  senere  store  Digtere  i  Europa,  som  Byron 
i  England,  Kleist  i  Tyskland,  Alfred  de  Musset  i  Frankrig: 
Selvbortkastelse,  Selvmord,  Selvbedøvelse.  Husk  de  talrige, 
der  strandede  paa  Selvbeundringens  Klippe,  fra  Chateau- 
briand til  mangt  et  moderne  Fæ,  og  man  vil  føle  Vægten 
af  denne  Ejendommelighed,  at  Goethe  kun  vil  fremstille 
sin  Selvudvikling. 

Blandt  de  nyere  Tiders  frembringende  Aander  gives 
der  en  Type,  hvem  det  afgjort  er  lykkedes  at  frembringe 
et  vel  lille,  men  monumentalt  Værk,  der  bliver  staaende 
gennem  Tiderne:  Daniel  Defoe  med  Robinson  Crusoe, 
Abbed  Prévost  med  Manon  Lescaut,  Bernardin  de  Saint- 
Pierre  med  Paul  og  Virginie,  Adalbert  von  Chamisso  med 
Peter  Schleniihl,  H.  C.  Andersen  med  Eventyr  for  Børn. 

En  anden  Type  af  Kunstnere  er  den,  for  hvem  det 
fremfor  Alt  kommer  an  paa  Værkets  Virkning.  Herhen 
hører  fromme  Malere  som  Fiesole,  der  vil  vække  Andagt,  og 
ufromme  Skribenter  som  Diderot,   der  vil  gøre  Propaganda. 


230 

Alle  opdragende,  optugtende,  opelskende  Skribenter,  alle 
moraliserende ,  reformatoriske ,  tendentiøse  Forfattere  til- 
hører denne  Gruppe.  Det  største  Exempel  er  vistnok  Vol- 
taire, forsaavidt  der  gennem  hele  hans  Produktion,  den 
historiske,  naturvidenskabelige,  digteriske,  gennem  hans 
vittige  Breve,  hans  filosofiske  Fortællinger,  satiriske  Vers 
og  hemmeligt  angribende  Tragedier  gaar  én  eneste,  aldrig 
afbrudt  Grundstræben  efter  at  omstemme,  bestemme,  op- 
hidse, oplyse  hans  Læseres  Sind.  Han  vil  virke  som  Vej- 
bryder, Fornyer,  Luftrenser.  Værket  er  ham  et  Middel  til 
dette  Maal. 

Den  sjældneste,  mest  forfinede  Kunstnertype  er  endelig 
den,  for  hvem  det  Eneste,  hvorom  det  i  Grunden  gælder, 
er  at  udvikle  sig  selv.  Lionardo  og  Michelangelo  er  vældige 
Exempler;  men  enhver  af  dem  er  i  sin  Stræben  forholds- 
vis ubevidst,  om  end  ingenlunde  naiv.  Goethe  er  her  det 
moderne  Forbillede,  Prototypen,  Han  attraar  mindst  af 
Alt  fuld  Selverkendelse  eller  Selvbevidsthed  som  Kunstner, 
men  hans  rastløse  Selvudvikling  er  bevidst,  er  selve  hans 
Væsens  Hemmelighed  og  Løsen.  Det  er  gaaet  ham  som 
de  andre  store  Kunstnere  af  denne  Type:  den  Lidenskab, 
hvormed  de  stræbte  at  naa  et  indre  Ideal,  gjorde  det  van- 
skeligt for  dem  at  efterlade  Værker.  Hvor  mange  Hun- 
dred forskellige  Opgaver  har  ikke  Lionardo  tumlet  med! 
Hvor  længe  har  han  ikke  malet  paa  Mesterværket  Mona 
Lisa!  Hvor  faa  fuldførte  Malerier  har  han  ikke  efterladt 
som  Mindesmærker  om  dette  sit  Geni,  der  prøvede  sig  frem ! 
Og  Michelangelo  som  han.  Hvor  meget  har  han  ikke  forsøgt 
og  maattet  opgive!  Hvor  faa  af  sine  Yndlingsplaner  har 
han  faaet  virkeliggjorte!  Hvilket  Antal  Statuer  har  han 
ikke  opgivet  som  halvtfærdige !  Dér  staar  de,  halvt  bundne 
til  Marmorblokken  som  stumme  og  talende  Vidner  om, 
hvor  vanskeligt  det  var  for  Mesteren  at  udtrykke  sit  sta- 
digt rigere  Indre,  sit  bestandig  fornyede  Geni.  Dog  selv 
hos  ham  er  den  rastløse  Selvudvikling  ikke  saa  tydeligt  at 
spore  som  hos  Goethe. 

Det    har    da    sin   Betydning,    at   Goethe    er    den    første 


231 

store  Digter  og  Skribent,  hvis  Liv  ligger  saaledes  udbredt 
for  os,  at  vi  paa  ethvert  Hovedpunkt  kan  se  Sammen- 
hængen mellem  hans  Værk  og  hans  Livsførelse  eller  rettere 
mellem  det  og  hans  skiftende  Menneskevæsen.  Endog 
det  kunstnerisk  eller  videnskabeligt  mindre  betydende  Skrift 
af  ham  faar  da  Interesse  ved  det  Indblik,  det  giver  i  et 
stort  Menneskes  Sjæleliv. 

For  en  ældre  Tids  Kritik  var  Literaturens  Historie  noget 
om  Bøger.  Disse  Linjers  Forfatter  har  den  Svaghed  og 
Styrke,  at  han  interesserer  sig  mere  for  Mennesker  end  for 
Bøger  og  gerne  ser  lige  tvers  gennem  Bogen  ind  i  Menne- 
sket. Hvis  Mennesket  i  sig  selv  er  værdifuldt  og  betyde- 
ligt, saa  er  ogsaa  en  svagere  Frembringelse  af  en  saadan 
Personlighed  lærerig,  fordi  Personligheden  selv  i  Virkelig- 
heden er  det  store  Kunstværk. 

Det  lille  Danmark  har  været  forholdsvis  rigt  paa  betyde- 
lige Evner.  Thorvaldsen  og  Oehlenschlåger  var  visselig  to 
meget  store  Talenter.  Men  Ingen  vil  med  Sandhed  kunne 
kalde  dem  to  store  Mennesker.  Gaar  man  tvers  igennem 
deres  Kunst  til  Mennesket  bagved,  saa  møder  man  hos 
Begge  et  sundt  og  frisk,  rigtbegavet,  lidenskabsløst  Væsen, 
der  ikke  løfter  sig  meget  højt  op,  ikke  gaar  meget  dybt 
ned,  ikke  har  noget  Brøndagtigt  i  sig,  ikke  heller  nogen 
dobbelt  Bund  —  og  man  vender  tilbage  til  Værkerne  igen, 
skønne  som  de  bedste  af  dem  er,  henrivende  som  enkelte 
af  dem  virker. 

Da  Goethe  tog  sig  for  at  skrive  sit  Levned,  kunde 
han  ikke  forlade  sig  paa  sin  Hukommelse  alene,  men  bar 
sig  ad  som  naar  han  skrev  Andres  Biografi,  Winckelmanns 
eller  Hackerts.  Han  stræbte  at  forsyne  sig  med  Materiale. 
En  Bekendt  i  Frankfurt,  I.  H.  Schlosser  (ikke  at  forvexle 
med  Goethes  Svoger,  der  var  død  1799)  gav  ham  Oplys- 
ninger om  Fødebyen,  sendte  ham  Bøger,  han  havde  Brug 
for  til  Skildringen  af  Frankfurt  i  hans  Barndom.  Fritz 
Jacobi  og  Knebel  meddelte  ham,  hvad  de  huskede;  han 
gennemstuderede  en  hel  Række  Bind  for  at  sætte  sig  ind 
i   P'orholdene    ved   Kammerretten   i   Wetzlar.      Han    maatte 


232 

beklage  at  have  tilintetgjort  en  Mængde  af  sine  egne  Pa- 
pirer. Sine  Breve  til  Søsteren  havde  han  faaet  tilbage. 
Han  gav  sig  til  at  gennemblade  gamle  Aargange  af  Got- 
tinger  gelehrte  Anzeigen,  af  Nicolais  og  Wielands  kritiske 
Tidsskrifter,  for  at  levendegøre  sig  hvad  Samtiden  for  mer 
end  en  Menneskealder  siden  havde  dømt  om  ham.  Til 
Skildringen  af  hans  Barndom  og  første  Ungdom  havde 
Bettina  forstrakt  ham  med  Alt,  hvad  hun  gennem  hans 
Moders  Fortællinger  havde  erfaret;  han  benyttede  det  sorg- 
løst, skønt  Adskilligt  bar  Præget  af  hendes  udsmykkende 
Fantasi.  I  ikke  faa  Tilfælde  har  han  naturligvis  desuden 
husket  fejl  i  Smaating,  hvad  der  har  fremkaldt  taabelige 
og  hadefulde  Angreb. 

Skildringerne  af  Steder  og  Mennesker  er  helt  igennem 
vellykkede;  Kvinder  er  som  sædvanligt  hos  Goethe  i  Regelen 
opfattede  skarpere  og  gengivne  bedre  end  Mænd;  dog  er 
enkelte  Mandsportræter  uovertræffelige.  Fremstillingen  af 
literære  Tilstande  er  for  Tysklands  Vedkommende  vistnok 
ulastelig,  men  noget  Billede  af  Europas  aandelige  Fysiog- 
nomi i  det  Øjeblik,  Goethe  startede,  er  ikke  givet,  og 
Tysklands  Aandsliv  var  paa  dette  Tidspunkt  ikke  heller 
synderlig  interessant. 

I  Kompositionen  bemærker  man  uden  Tilfredsstillelse 
det  ovenfor  berørte  Hang  til  at  parallelisere  oplevede  Situa- 
tioner med  tilsvarende  i  Bøger,  endvidere  den  hos  en  Dra- 
matiker naturlige,  her  meget  udviklede,  Kunst  at  forberede 
paa  Alt,  hvad  der  vil  følge,  tidligt  antyde  Anlæg,  der 
senere  kommer  til  Udfoldelse,  tidligt  varsle  om  tilstundende 
Begivenheder.  Et  andet  dramatisk  Virkemiddel  er  her,  som 
i  Goethes  Skuespil,  Fremførelsen  af  Personligheder,  der 
fuldstændiggør  hinanden  (som  Egmont  og  Oranien,  Tasso 
og  Antonio)  idet  Herder  og  Goethe,  Lenz  og  Goethe,  Merck 
og  Goethe,  Lavater  og  Basedow,  bevidst  fremstilles  som 
Kontraster,  endelig  spores  ogsaa  her  det  Hang,  der,  som 
vi  saa,  var  blevet  stedse  mere  fremtrædende  i  Goethes 
Kunst,   at   søge   og   fastholde  det  Typiske   allevegne.     Han 


233 

fremstiller  af  sit  Liv,  hvad  Læseren  kender  fra  sit  eget; 
han  almindeliggør  Tilfældet  og  interesserer  derved  dobbelt. 
Den  enkelte  Begivenhed  bliver  Symbol. 


XLVI 

Karl  August  havde  i  Maj  1812,  da  Napoleon  paa  Vej 
til  Rusland  opholdt  sig  i  Dresden,  en  Samtale  med  ham, 
i  hvilken  han  ærbødigt  fraraadede  ham  det  russiske  Felttog. 
Han  var  jo  gennem  sin  Svigerdatter  Maria  Paulovna  nær 
beslægtet  med  det  russiske  Kejserhus.  Napoleon  hørte  ikke 
paa  hans  Raad;  han  nærede  ikke  uden  Grund  dyb  Mistro 
til  Hertugen  af  Weimar. 

Sex  Aar  forinden  havde  han  paa  Grund  af  Karl  Augusts 
Deltagelse  i  Krigen  1806  paalagt  det  lille  Hertugdomme  en 
Skat  af  2,200,000  Francs  som  Betingelse  for  Freden.  Siden 
da  havde  Hertugen  i  Forening  med  de  andre  ernestinske 
Hertuger  maattet  stille  et  Regiment,  Herzoge  von  SacJiscn, 
til  hans  Raadighed,  der  deltog  i  forskellige  Felttog,  kæm- 
pede i  Tirol  og  i  Spanien,  og  nu  maatte  gøre  sig  rede  til 
Kampen  mod  Rusland.  Det  blev  indtil  November  liggende 
ved  Østersøen,  men  led  tilsidst  Ondt  paa  Litauens  Sne- 
marker,  hvor  største  Parten   omkom    eller   toges  til  Fange. 

15.  December  181 2  kom  Napoleon  paa  sin  hastige 
Slædefart  i  al  Stilhed  gennem  Weimar.  Formelt  var  hans 
Forhold  til  Hoffet  dér  da  det  bedste.  Han  havde  jo  endnu 
i  1808  budt  sig  selv  dér  til  Gæst,  da  han  ankom  fra  Erfurt: 
men  han  havde  rigtignok  samtidigt,  da  hadefulde  Ytringer 
af  Karl  August  var  blevne  ham  forebragte,  paalagt  Davoust 
at  lade  alle  Breve  fra  og  til  Hertugfamilien  aabne. 

Saa  dyb  var  hans  Mistillid,  at  da  der  i  Efteraaret  1809 
i  Schonbrunn  gjordes  et  Mordforsøg  paa  ham  (af  den  unge 
Friedrich  Staps),  heldede  han  til  den  Mening,  at  Karl  August 
var  Anstifteren. 


234 

Det  var  dog  langt  fra,  at  Napoleon  uforbeholdent  røbede 
denne  Mistillid.  Dertil  var  han  altfor  meget  Herre  over  sig 
selv.  Han  ansaa  det  for  klogt  at  vise  ethvert  af  Rhinfor- 
bundets Medlemmer  Opmærksomhed,  ligegyldigt  om  den 
paagældende  Fyrste  var  ham  mere  eller  mindre  fjendsk, 
og  om  hans  Land  var  større  eller  mindre.  Han  modtog 
Karl  Augusts  anden  Søn,  Bernhard,  hos  sig  i  Paris,  en  ung 
Mand,  hvis  Tapperhed  han  paaskønnede.  Han  havde  efter 
Slaget  ved  Wagram  1 809  egenhændigt  dekoreret  den  Sytten- 
aarige  med  Æreslegionens  Stjerne,  og  skønt  Forældrene, 
ved  at  lade  den  unge  Mand  foretage  en  længere  Rejse 
sydpaa,  havde  forhindret  hans  Deltagelse  i  det  russiske 
Felttog,  var  Napoleon  lutter  Elskværdighed  imod  ham,  og 
Prinsen  blev  fire  Maaneder  i  Paris. 

Men  ved  Foraaret  18 13  udbrød  Krigen  paany,  Kongen 
af  Prøjsen  foretog  sit  Frafald,  og  det  prøjsiske  Folk  rejste 
sig  mod  Fremmedherredømmet. 

Karl  Augusts  Hjerte  var  med  Prøjsen;  men  som  en  af 
Napoleons  mindste  Vasaller  hyklede  han  nødtvungent  den 
største  Hengivenhed  for  Kejseren.  Det  første  Krav,  den 
franske  Gesandt  St.  Aignan  (14.  Marts  18 13)  stillede  til  de 
sachsiske  Hoffer,  var  Genudrustning  af  deres  mihtære  Kon- 
tingent, da  det  forrige  var  gaaet  til  Grunde  i  Litauen.  Man 
forbauses  nu  til  Dags  over  Styrkens  Lidenhed.  Alt  hvad 
det  drejede  sig  om  for  samtlige  sachsiske  Hoffer  var  den- 
gang 800  Mand.  Men  Weimar  havde  næsten  ingen  Offi- 
cerer og  Underofficerer  tilbage.  30.  Marts  marcherede  376 
Mand  fra  Weimar  under  Anførsel  af  en  Major  von  Lyncker 
i  Retning  af  Thiiringer  Wald.  200  af  dem  var  Rekrutter 
og  blev  tilbage  i  Berka  ved  lim;  de  øvrige  førtes  til  Ruhla 
ved  Eisenach.  Der  stødte  3.  April  Sachsen-Gotha-Alten- 
burg's,  Sachsen- Meiningen' s  og  Sachsen-Hildburghausen's 
Styrker  til  den  Weimarske,  og  tilsammen  dannede  de  da 
én  Bataillon,  hvis  Kompagnier  fordeltes  i  tre  Smaabyer. 
Kun  ti  Dage  derefter  trængte  imidlertid  et  halvt  Hundrede 
prøjsiske  Husarer  og  andre  Ryttere  frem  til  Ruhla;  de  tog 
uden   at   møde  Modstand   den   hele  Bataillon  til  Fange,    og^ 


235 

førte  den  til  Bliichers  Hovedkvarter,  hvor  den  villigt  lod  sig 
indlemme  i  den  prøjsiske  Hær. 

Der  kunde  ikke  hænde  Karl  August  noget  mere  Pinligt 
end  dette  overfor  Napoleon,  som  forud  mistænkte  ham. 
Endnu  vanskeligere  blev  hans  Stilling,  da  det  Rygte  (uden 
Grund)  fandt  Tiltro,  at  en  Flok  Kosakker,  der  havde  drevet 
nogle  udmattede  franske  Soldater  paa  Flugt,  i  Virkeligheden 
havde  været  forklædte  Studenter  fra  Jena. 

Det  maa  tilføjes  at  Karl  Augusts  egen  holdningsløse 
Ubesindighed  forværrede  hans  Stilling.  Da  en  Eskadron 
prøjsiske  Husarer  under  Major  Bliicher,  Søn  af  Generalen, 
rykkede  ind  i  Weimar,  indbød  Hertugen  Majoren  til  Taf- 
fels, og  da  det  meldtes,  at  de  Franske  med  en  betydelig 
Styrke  marcherede  mod  Weimar,  maatte  Bliicher  rejse  sig 
fra  selve  Hertugens  Taffel  for  at  bekæmpe  dennes  For- 
bundsfæller. Samme  Aften  holdt  den  franske  General  Souham 
sit  Indtog  i  Weimar,  og  nu  var  det  hans  Tropper,  der 
skulde  indkvarteres  og  forplejes.  Hertugens  Tillidsmand 
ved  denne  som  ved  andre  Lejligheder  i  disse  Aar  var  den 
besluttede  og  kloge  Geheimeraad,  senere  Kansler,  Friedrich 
V.  Muller.  Denne  havde  imidlertid  begaaet  den  Uforsigtig- 
hed at  aftale  med  to  Weimarske  Embedsmænd  et  Ciffer- 
sprog, og  disse  havde  i  et  Brev,  som  de  franske  Forposter 
opsnappede  og  Pladskommandanten  læste,  betegnet  Fransk- 
mændene som  Pesten,  Prøjserne  som  Læger.  Den  franske 
General  blev  forbitret,  og  paa  et  Haar  var  den  hele  her- 
tugelige Familie  bleven  taget  til  Fange.  De  to  Embeds- 
mænd var  meget  udsatte  for  at  blive  skudte  som  Forrædere. 
Kun  med  Møje  og  ved  ikke  ringe  Kækhed  lykkedes  det 
Muller  i  personlig  Samtale  med  Napoleon  at  mindske  hans 
Forbitrelse.  Men  Napoleon  kaldte  under  Audiensen  Her- 
tugen sin  afgjorte  Fjende,  betegnede  ham  som  »den  uro- 
ligste Fyrste  i  Europa«  (le  prince  le  plus  remuant  de  r Eu- 
rope)  der  aldrig  blev  træt  af  at  spinde  Rænker  imod  ham. 
De  oprørske  Taler,  som  Professorerne  i  Jena  havde  holdt 
til  Studenterne,  var  ham  desuden  bekendt,  og  han  truede 
med  endnu  samme  Aften  at  lade  Jena  brænde  ned.     Muller 


236 

bragte  ham  paa  andre  Tanker  ved  at  forestille  ham  den 
Risico,  at  Kejseren  kunde  komme  til  at  plette  det  udøde- 
lige Ry,  han  havde  indlagt  sig  ved  Jena-Slaget,  ifald  han 
nu  begik  en  saadan  Grusomhed  mod  Byen. 

Da  Karl  August  næste  Morgen  ankom  til  Erfurt  for  at 
gøre  Napoleon  sin  Opvartning,  blev  han  derfor  ingenlunde 
uvenligt  modtaget,  og  Kejseren  sagde,  at  han  paa  Gennem- 
rejsen vilde  aflægge  Hertuginden  et  Besøg.  Han  gjorde 
det  Dagen  efter,  den  28.  April.  Ved  Ankomsten  til  Slottet 
værdigede  han,  som  et  Øjenvidne,  den  unge  Eduard  Genast, 
har  berettet,  ikke  Karl  August,  der  stod  ved  Trappens 
Fod,  noget  Blik,  men  gik  rask  til  Hertugindens  Værelser, 
og  da  denne  bad  om  Naade  for  de  to  med  Døden  truede 
Weimarske  Embedsmænd,  svarte  han  hende  beredvilligt: 
Je  le  veux  bien,  et  je  s  nis  charme  de  pouvoir  faire  une 
chose  qui  Vous  soit  agre  ab  le,  Madame!  Da  han  tog  bort, 
ledsagede  Karl  August  og  hans  Søn  ham  til  Hest,  og 
under  Ridtet  tog  Kejseren  paany  Notits  af  ham  og  under- 
holdt sig  livligt  med  ham  og  Følget  om  mangfoldige  Ting. 

Dog  strax  næste  Dag  lod  Napoleon  Karl  August  føle 
sin  haarde  Haand,  som  følgende  Begyndelse  til  et  Brev  fra 
Hertugen  til  hans  nære  Ven,  Kong  Friedrich  August  af 
Sachsen,  udviser: 

Kejseren  og  Kongen  syntes  at  være  i  Tvivl  om  de  Følelser,  Deres 
Majestæt  nærer  for  ham.  og  tilkendegav  det  Ønske,  at  Deres  Majestæt 
aabent  vilde  udtale  sig,  og  Hans  Majestæt  befalede  mig  at  meddele  Dem 
Sire,  hans  egne  Ord:  Kongen  af  Sachsen  skal  aabent  sige,  om  han  er  med 
mig  eller  imod  mig.  Han  kan  ikke  beklage  sig  over  mig ;  thi  jeg  har 
gjort  Alt  for  ham.      Men  hans  Holdning  ved  Torgau  var  tvetydig  osv. 

Kongen  af  Sachsen  sendte  Napoleon  en  ydmyg  Skri- 
velse, saa  meget  hurtigere,  som  han  havde  erfaret  dennes 
Sejr  ved  Gross-Gorschen.  Franskmændene  havde  paany 
største  Del  af  Sachsen  inde,  og  ved  sin  Ankomst  til  Dresden 
forefandt  Friedrich  August  da  ogsaa  dér  de  franske  Trop- 
per som  dannede  Spalier  paa  hans  Vej. 

I  Dresden  stillede  Napoleon  efter  sin   Sejr  ved  Bautzen 


2^7 

strenge  Fordringer  til  Karl  August.  For  det  Kontingent, 
Prøjserne  havde  taget  til  Fange,  skulde  han  naturligvis 
stille  et  nyt;  men  dette  var  en  ringe  Ting  i  Sammenligning 
med  de  Byrder,  som  Underhold  af  de  gennem  Weimar 
dragende  Napoleonske  Hære  og  Udbedringen  af  Fæstningen 
Erfurt  (foruden  dens  Forsyning  med  Levnedsmidler)  paa- 
lagde  ham.  I  et  Fjerdingaar  havde  det  lille  Sachsen- Weimar 
(med  120,000  Indbyggere)  600,000  Mand  og  et  uvist  Antal 
Heste  at  ernære. 

Hertil  kom  de  Sorger,  som  det  Liitzow'ske  Frikorps  og 
Kosaksværme  forvoldte  Hertugen,  naar  de  paa  W^eimar'sk 
Grund  overfaldt  de  franske  Tropper.  Napoleon  troede 
(eller  lod  som  han  troede)  paa  Hertugens  Medskyld,  og 
gjorde  Karl  August  ansvarlig  for  hvad  Overlast  hans  Sol- 
dater led  indenfor  Weimars  Omraade.  Hertugen  var  nødt  til 
at  ydmyge  sig  for  at  om  muligt  at  afvende  Vreden.  Man 
læse  denne  hans  Lykønskningsskrivelse  til  den  Forhadte 
efter  Slaget  ved  Bautzen: 

Da  mine  hede  Bønner  (mes  voeux  fervents)  for  Deres  Majestæts  Vel- 
færd er  blevne  bønhørte,  saa  priser  jeg  den  guddommelige  Naade  derfor, 
og  lægger.  Sire,  for  Deres  Fødder  mine  underdanigste  Lykønskninger. 
Gid  Deres  kejserlige  og  kongelige  Majestæt  med  Nedladenhed  vil  modtage 
Udtrykket  for  min  dybe  Underkastelse  (les  emanations  d'une  profonde  sou- 
mission)  og  for  den  uforanderlige  Hengivenhed,  jeg  har  viet  Deres  Majestæt. 

I  blot  tre  Uger  (27.  Marts — 19.  April)  skulde  Sachsen- 
Weimar  foruden  som  sædvanligt  at  forpleje  Hæren  paa  de 
fire  Stationer  Eisenach,  Weimar,  Buttelstedt  og  Jena,  for- 
syne Erfurt  med  200,000  Pund  Kød,  100,000  Rationer 
Tvebaksbrød  (pain  biscidté)  t 00,000  Rationer  almindelig 
Tvebak,  10,000  Centner  Mel,  200,000  Skæpper  Havre. 
Hvad  den  sidste  Post  angaar,  var  der  i  det  hele  lille  Land 
faktisk  ikke  mer  end  1 1 ,000  Skæpper  Havre  at  opdrive. 
Til  Fæstningsbygningen  i  Erfurt  forlangtes  samtidigt  I5>34i 
Træstammer,  og  dertil  daglig  153  Arbejdsvogne  og  1940 
Skanse- Arbejdere. 

Under  al  denne  Elendighed   havde  den  Ide  udviklet  sig 


238 

i  Karl  Augusts  Hjerne  at  anraabe  Napoleon  om  som  Ve- 
derlag for  Hoveriet  at  forfremme  ham  fra  Hertug  til  Stor- 
hertug, idet  der  da  til  Weimar  føjedes  nogle  Landstrimler, 
Blankenhagen  i  det  Erfurtske  og  nogle  andre  Erfurt-Enklaver. 
Hver  Morgen  indfandt  Karl  August  sig  i  Dresden  ved 
Napoleons  Lever  for  at  forebringe  sit  Ønske  og  foreholde 
Kejseren  at  med  den  højere  Rang  vilde  han  bedre  gøre 
Fyldest  som  det  Midtpunkt  i  Thiiringen,  den  franske  Hær 
havde  Brug  for  osv.  Napoleon  svarte  blot:  On  7ie  m  avait 
pas  dit  que  vous  désiriez  cela,  hvad  hverken  var  Ja  eller 
Nej,  men  altsaa  var  ensbetydende  med  et  Nej. 

Imidlertid  morede  Karl  August,  som  ægte  Barn  af  det 
1 8.  Aarhundrede,  sig  fortræffeligt  i  Dresden,  der  i  Øje- 
blikket var  en  Art  Paris  og  hvor  der  udfoldede  sig  et 
broget  Verdensliv.  Derfra  tog  han  til  sin  sædvanlige 
Badekur  i  Teplitz,  der  altid  gjorde  ham  godt,  og  hvor 
han  traf  sammen  ikke  blot  med  Goethe,  men  med  mange 
Medlemmer  af  den  østerrigske  Højadel  og  med  sin  Søn, 
Arveprinsen,  og  sin  Svigerdatter,  Maria  Paulovna.  Den  af 
den  franske  Regering  krævede  ny  Bataillon  blev  imens  med 
stort  Besvær  bragt  paa  Benene.  Berthier  havde  givet 
Vinket:  L Enipereur  ne  connait  d'autre  attachement  que  de 
se  preter  a  ses  volontés. 

»Vort  Kontingent«,  skriver  den  Weimarske  Minister 
von  Fritsch  3.  August,  er  au  grand  complet  o:  800  Mand  er 
paa  Benene;  i  Kommandør,  i  Adjutant  og  8  Officerer  er 
knyttede  dertil  og  de  fleste  marcherer  nogenlunde  (noth- 
diirftig).  I  Ilden  turde  imidlertid  disse  Helte  blive  farligere 
for  deres  Naboer  og  Formænd  end  for  Fjenden«.  De 
kunde  nemlig  ikke  skyde. 

For  Karl  August  gjaldt  det  dog  især  om  at  opnaa 
Storhertug- Værdigheden.  Han  lod  et  Andragende  opsætte, 
i  hvilket  det  meddeltes,  at  Huset  Weimar,  der  engang 
havde  været  mægtigt,  i  Aarhundredernes  Løb  havde  lidt 
Tab  paa  Tab,  og  nu  var  sunket  dybt  under  Fyrstehuse, 
over  hvilke  det  tidligere  havde  raget  op.  Til  Napoleon 
rettedes  disse  bevægelige  Ord: 


239 

Vilde  det  ikke  paa  én  Gang  svare  til  Hans  Majestæts  Højsind  og  til 
hans  politiske  Interesser  at  gengive  den  gamle  Glans  til  et  Fyrstehus,  der 
maaske  fortjente  en  Plads  ved  Siden  af  Huset  Medici,  da  det  højhjertet 
har  anvendt  sine  Midler  til  at  forskønne  Kunsterne  og  Literaturen  og  har 
begunstiget  Videnskaberne  ved  at  aabne  Nationens  store  Mænd  et  Til- 
flugtssted, 

Ifald  denne  Idé  var  heldig  nok  til  at  vække  Hans  Majestæts  Opmærk- 
somhed, ifald  Hans  Majestæt  vilde  have  den  Naade  at  indrømme  den  en 
Plads  i  Rækken  af  de  store  Spørgsmaal,  der  i  dette  Genopbyggelsens 
Tidsrum  sysselsætter  ham,  saa  vilde  Hans  Majestæt  snart  overbevise  sig  om, 
at  han  blandt  alle  sine  Forbundsfæller  ikke  har  nogen  ivrigere,  taknemme- 
ligere og  trofastere  end  Huset  Weimar,  der  roser  sig  af,  i  tidligere  Tid  at 
have  skænket  den  franske  Historie  berømte    Helte  [vel  Moritz  af  Sachsen]. 

Da  man  især  haabede  Bevilling  af  det  Ansøgte  paa 
Grund  af  Slægtskabet  med  det  russiske  Hof,  saa  gjaldt  det 
om  at  interessere  dette  for  det  Weimarske  Dynastis  Inter- 
esser, og  Maria  Paulovna  blev  sat  ud  paa  at  vinde  sin 
Broder  Czaren  for  Projektet.  Ung  og  livsglad,  som  hun 
var,   forekom  hun  ikke  de  Ærgerrige  ivrig  nok. 

Karl  August  tog  til  Ilmenau,  hvortil  Goethe  uventet 
ankom,  ligeledes  meget  forfrisket  af  sit  Bade-Ophold,  og 
strax  Dagen  efter  sin  Ankomst  foretog  han  et  Fire-Timers 
Ridt  med  sin  Hertug. 

»Goethe  er  som  nyfødt«  havde  Karl  August  13.  Juli 
skrevet  fra  Teplitz  til  Voigt.  Festlighederne  for  Napoleons- 
dagen  (15.  August)  var  i  Dresden  allerede  blevne  afholdte 
10.  August,  og  til  den  Dag  var  Goethe  ankommen  til 
Dresden;  han  havde  under  Byens  Illumination  flere  Timer 
i  Træk  bevæget  sig  gennem  den  tætte  Trængsel  i  Gaderne, 
og  levede  forøvrigt,  som  samtidige  Breve  oplyser,  helt  i 
Dresdens  Kunstskatte.  Den  11.  August  steg  han  de  230 
Trin  op  i  Fruekirkens  Taarn  for  derfra  at  se  Solen  gaa 
ned.  Hans  Fødselsdag  blev  nu  fejret  i  Ilmenau.  I  et  Brev 
til  Christiane  har  han  skildret  den  Hvidest,  der  blev  vist 
ham.  Den  sluttede  med  en  sildig  Frilufts-Musik,  som  By- 
raadet  lod  bringe,  Ogsaa  næste  Aften  var  der  til  hans 
Ære  Bal.     2.  September  vendte  Goethe  tilbage  til  Weimar. 

Karl  August  var  vel  nedslaaet  over  Napoleons  Sejr  ved 


240 

Dresden,  men  beroliget  med  Hensyn  til  Krigens  Udfald, 
da  de  Allierede  stedse  overvandt  de  franske  Generaler.  Sam- 
tidigt indbød  han  Weimars  Kommandant,  Oberst  Seguy, 
til  sit  Hof,  og  gav  de  gennemmarcherende  franske  Officerer 
den  allerbedste  Modtagelse. 

Dog  10.  Oktober  rykkede  østerrigsk  Militær  ind  i  Wei- 
mar, og  dette  blev  endnu  bedre  modtaget  dér.  Karl  Au- 
gust skrev  til  Czaren  og  udbad  sig  2000  Kosakker  til  sin 
Beskyttelse,  ifald  Napoleon  skulde  lægge  Vejen  fra  Sachsen 
gennem  Weimar;  men  Natten  efter  den  21.  Oktober  lod  en 
Kosak-Oberst  Karl  August  vække  for  at  meddele  ham  den 
afgørende  Sejr,  Slaget  ved  Leipzig  havde  bragt  de  Alli- 
erede. Hertugen  vilde  først  ikke  tro  Obersten,  da  han 
intet  skriftligt  Vidnesbyrd  medbragte;  han  mistænkte  ham 
for  at  staa  i  fransk  Tjeneste  og  være  kommet  i  den  Hen- 
sigt at  bortføre  ham  som  Gidsel.  Snart  oplystes  Karl 
August  dog  om  det  rette  Forhold,  og  franske  Tropper 
blev  i  en  Træfning  i  Weimars  umiddelbare  Nærhed  ved 
Ettersberg  slagne  af  russisk  og  prøjsisk  Hestfolk. 

24.  Oktober  indtraf  Kejser  Alexander,  hans  Broder 
Konstantin  og  deres  Følge  af  Diplomater  og  Generaler  paa 
Slottet  i  Weimar;  næste  Dag  kom  Kejser  Franz  af  Østerrig. 
Det  HUe  Slot  kunde  neppe  rumme  alle  de  høje  Herrer,  og 
nu  begyndte  Karl  August  at  anstrenge  sine  Kræfter  for  at 
opnaa  den  saa  lidenskabeligt  ønskede  Rangforhøjelse.  Atter 
sattes  Maria  Paulovna  i  Bevægelse,  atter  indgaves  et  An- 
dragende, dog  denne  Gang  til  Kejser  Alexander,  som 
imidlertid  ikke  gav  noget  Tilsagn.  De  Allieredes  Troppe- 
masser strømmede  ind.  Sejerherrerne  var  sultne,  og  der 
blev  plyndret  umaadeligt  i  Eisenach  og  andensteds.  Goethes 
Forsikring,  at  hans  Skæbne  var  højligt  at  prise  i  Sammen- 
ligning med  mange  andres,  gik  paa,  at  han  slap  for 
Plyndring.  Dog  havde  han  meget  at  lide  under  de  mange 
høje  og  fordringsfulde  østerrigske  Officerer,  der  med  Grev 
CoUeredo-Mansfeld  i  deres  Spidse  boede  tre  Dage  hos  ham, 
saa  Huset  den  26.  Oktober,  som  det  hedder  i  hans  Dag- 
bog, helt  maatte  renses. 


241 

Befolkningens  Nød  voksede.  Smitsomme  Sygdomme, 
særligt  Tyfus,  bredte  sig.  Hertugen  var  i  forfærdelig 
Pengemangel,  hvorpaa  der  maatte  bødes  ved  Laan.  Han 
indgik  Forbund  med  de  Allierede,  stillede  et  Par  Tusind 
Mand  til  deres  Hær,  tiltraadte  Befalingen  over  det  tredie 
tyske  Armékorps,  og  var  som  dets  Anfører  med  til  at  for- 
trænge Franskmændene  fra  Belgien.  Herfra  begav  han  sig 
til  det  erobrede  Paris,  og  underkastede  sig  paa  Tilbage- 
vejen en  Badekur  i  Aachen.  I  Paris  anmodede  han  ind- 
trængende Alexander  om  at  skænke  ham  Storhertug-Titelen. 
Denne  henviste  ham  imidlertid  til  den  forestaaende  Kongres 
i  Wien. 

Da  Hertugen  saa  personligt  rejste  derned  og  ingen 
Umag  sparede,  opnaaede  han  endelig  den  saa  heftigt  at- 
traaede  Titel  og  den  lille  Forøgelse  af  Landomraade,  som 
svarede  dertil. 


XL  VII 

Goethe  skrev  i.  December  til  Sara  von  Grotthuss: 
»Alt  genlyder  paany  af  Jammer  og  Nød«,  og  nogle  Dage 
efter  klager  han  til  Knebel  over  at  »fra  alle  Sider  indløber 
Efterretninger  om  fortræffelige  Menneskers  Død«.  Det  var 
Tyfussmitten,  der  ryddede  op  i  de  Byer  og  Landsbyer, 
som  laa  Landevejene  nærmest,  ad  hvilke  Hærene  drog. 

Goethe  havde  da  lige  afsluttet  de  tre  Dele  af  Dichtung 
und  Wahrheit,  om  hvilke  ovenfor  er  talt.  Det  ved  Frafald 
og  Forræderi  forberedte,  men  lidenskabeligt  begejstrede 
Opsving  af  den  tyske  Ungdom  mod  Napoleon  rev  ham 
ikke  med  sig  og  henrev  ham  ikke  til  Sang.  Mange  Gange 
anførte  er  hans  Ord:  »At  skrive  Krigssange  og  selv  blive 
siddende  i  min  Stue  ligner  det  mig?  Ude  ved  Vagtilden, 
hvor  man  om  Natten  hører  de  fjendtlige  Forposters  Heste 
vrinske,  dér  havde  jeg  kunnet  spore  Lyst  dertil.  Dog  det 
var    ikke    mit    Liv    og    min    Sag,    men    Theodor    Komers. 

G,  Brandes:    Wolfgang  Goethe.     IL  1 6 


242 

Ham  klæder  hans  Krigssange  ogsaa  fortrinligt.  For  mig, 
der  ikke  har  nogen  krigersk  Natur  eller  krigersk  Sans, 
vilde  Krigssange  have  været  en  Maske,  der  havde  klædt 
mit  Ansigt  ilde.  Jeg  har  i  min  Poesi  aldrig  været  affek- 
teret. « 

Han  følte  efter  stærke  Aanders  Vis  en  dyb  Drift  til  at 
bevare  sig  selv  og  sit  Indre  uangre'oet  af  Brændingen,  der 
skummede  omkring  ham,  maatte  fordybe  sig  i  Noget,  som 
ingen  af  hans  Omgivelser  sysselsatte  sig  med,  men  som 
kunde  fængsle,  udvikle,  berige  ham  selv,  og  han  fordybede 
sig  da  fra  Aaret   1813  i  østerlandsk  Digtning. 

Fra  sine  ganske  unge  Aar  havde  Goethe  følt  sig  til- 
trukken  af  den.  Det  Gamle  Testam.ente  havde  han  atter 
og  atter  læst,  med  Kritik,  saavidt  den  dengang  var  mulig, 
i  alt  Fald  med  selvstændig  Opfattelse.  Han  forstod  He- 
braisk. Saa  sent  som  1797,  midt  imellem  Herman  og  Do- 
rothea og  Faust,  havde  han  skrevet  en  Afhandling,  der 
røber  megen  Tænksomhed,  Jsrael  m  der   Wiiste. 

Gennem  Herder  allerede  var  han  kommet  i  Berøring 
med  asiatisk  Poesi  og  havde  længe  kendt  noget  til  Hafis. 
Men  i  181 3  havde  den  Orientalist,  af  hvem  Herder  haabede 
mest,  Joseph  von  Hammer,  udgivet  en  Oversættelse  af 
Hafis' s  Diwan  i  to  statelige  Bind,  og  det  blev  Hammer, 
der  indførte  Goethe  i  Studiet  af  Vestasiens  Væsen.  Han 
lærte  sig  Arabisk  og  en  lille  Smule  Persisk,  kom  derimod 
ikke  i  nogen  Berøring  med  Indiens  rigere  Poesi;  det  var 
først  og  fremmest  Hafis,  som  betog  ham. 

Ildfuldt  afviser  han  den  mystiske  Fortolkning  af  Hafis's 
Digte : 

Sie  haben  Dich,  helliger  Hafis, 
Die  mystische  Zunge  genannt 
Und  haben,  die  Wortgelehrten, 
Den  Werth  des  Worts  nicht  gekannt. 

Mystisch  heissest  du  ihnen, 

Weil  sie  Nårrisches  bei  Dir  denken 

Und  ihren  unlautern  Wein 

In  Deinem  Namen  verschenken 


243 


Den  Oversættelse,  han  havde  for  Øje,  kunde  ikke  maale 
sig  med  Daumer's  senere,  mesterlige,  gennem  hvilken 
Hafis  er  bleven  det  næste  Slægtleds  Læsere  saa  kær.  Men 
han  trængte  tilstrækkeligt  ind  i  Hafis'  Aand,  kom  til  at 
føle  sig  hjemme  i  den  persiske  Digtekunsts  Rige,  og  fandt 
ogsaa  historiske  Overensstemmelser  mellem  Hafis's  Tid  og 
sin  egen.  Som  Hafis  havde  udsunget  sin  Glæde  ved  Exi- 
stensen  paa  en  Tid,  da  Timur-i-Leng  forfærdede  fredelige 
Befolkninger  ved  sine  Erobringstog,  saaledes  levede  han 
selv  i  en  Omvæltningens  Tid,  hvor  en  mægtig  Hersker- 
nattir  havde  sprængt  de  gamle  politiske  Rammer  og  formet 
nye,  som  nu  paany  blev  sprængte. 

Efter  Slaget  ved  Leipzig  fandt  Goethe  en  formelig  For- 
nyelseskilde for  sin  egen  Lyrik  i  den  orientalske,  som  han 
var  den  første,  der  indoptog  i  den  tyske.  Vistnok  af- 
brødes disse  Studier  ved  Nødvendigheden  af  at  forherlige 
de  samtidige,  for  Weimar  glædelige  Begivenheder  ved 
Teaterforestillinger.  Festspil  og  Lejlighedsdigte.  Disse  op- 
tog  ham  i  Begyndelsen  af  1814.  Men  i  Juli  Maaned  det 
Aar  rejste  han  til  Wiesbaden  og  Frankfurt  for  at  leve  for 
sig  selv  og  blot  digte  for  sin  egen  Fornøjelse. 

Kun  enkelte  Digte  af  hans  ældre  Aars  lyriske  Mester- 
værk West-dstlicher  Diwan  var  nedskrevne,  da  han  i  Ef- 
teraaret  1814  ved  Bekendtskabet  med  Marianne  von  Wil- 
lemer  fik  det  afgørende  Stød  til  Udarbejdelsen. 

Willemer,  den  virksomme  og  velhavende  Frankfurter 
Borger,  havde  allerede  i  mange  Aar  staaet  i  venskabeligt 
Forhold  til  Goethe.  Han  havde  som  ung  Banquier  i  1788 
paa  Goethes  Opfordring  forstrakt  Vennen  Merck  med  et 
Laan  paa  4000  Gylden,  for  hvis  Tilbagebetaling  Karl  Au- 
gust gik  i  Borgen.  Da  Christiane  Vulpius  i  1797  kom  til 
Frankfurt,  og  atter  da  hun  i  1808  indfandt  sig  dér,  for  at 
ordne  Arven  efter  Goethes  Moder,  var  Willemer'  begge 
Gange  af  de  faa,  der  viste  sig  opmærksomme  og  hjælp- 
somme imod  hende.  Han  var  en  ivrig  Oplysningsskribent 
og  deistisk  Populærfilosof,  skrev  flere  (svage)  Teaterstykker, 
sysselsatte  sig  som   Beundrer  af  Pestalozzi  meget  med  Op-* 


16^ 


244 

dragelsesvæsenet,  og  var  senere  hen  Medarbejder  ved 
Borne 's  Tidsskrift  Die  Wage.  Han  var  højt  anset  som 
Forretningsmand  og  som  Frankfurter  Senator,  deltog  en 
Tidlang  i  Ledelsen  af  Teatret.  Den  prøjsiske  Regering  gav 
ham  Geheimeraads- Titelen;  den  østerrigske  hædrede  ham 
med  et  Adelsdiplom.  Han  havde  været  to  Gange  gift, 
havde  tre  Døtre  og  en  Søn.  1797  blev  han,  kun  36  Aar 
gammel,  for  anden  Gang  Enkemand.  Hans  ældste  Datter, 
Rosette  blev  i  1799  gift  med  den  bekendte  Kunstven  Jo- 
hann Stådel. 

Marianne  Jung  var  født  1784  i  Linz  i  Østerrig.  I  Ef- 
teraaret  1798  kom  hun  med  sin  Moder  til  Teatret  i  Frank- 
furt. Kun  fjorten  Aar  gammel  optraadte  hun  i  Balletten.  I  en 
Rolle  som  en  Hlle  Harlekin,  der  krøb  ud  af  et  Æg,  henrev 
hun  den  Gang  Clemens  Brentano,  der  har  mindedes  hende 
.ved  sin  Skildring  af  den  unge  Danserinde  Biondinetta  i  sine 
Romancer  om  RosenkraJisen.  Hendes  Talent  for  Sang  og 
Spil  vakte  Opsigt,  hendes  elskværdige  Væsen  vandt  hende 
Venner.  Blandt  hendes  Beundrere  var  Willemer,  der  som 
Medlem  af  Teaterbestyrelsen  lærte  hende  at  kende  og 
tænkte  paa  at  tage  det  smukke  Barn  til  sig. 

Først  vilde  han  dog  skaffe  sig  Sikkerhed  for  at  hun 
havde  et  godt  Hjerte,  forklædte  og  maskerede  sig  i  den 
Hensigt  som  Bissekræmmer,  tog  et  stort  Stykke  Atlask 
med  sig  og  tilbød  sine  Varer  i  Huset,  hvor  Marianne  boede 
med  sin  Moder.  Da  Damerne  ikke  vilde  købe,  gav  han  sig  til 
at  græde,  og  fortalte  en  bevægelig  Historie  om  Ulykker, 
der  havde  bragt  ham  til  Bettelstaven.  Saa  begyndte  baade 
Moder  og  Datter  at  græde  med,  og  Atlasket  blev  købt. 
Ikke  længe  efter  tog  Willemer,  som  havde  erstattet  Mo- 
deren den  Indtægt,  hun  havde  af  sin  Datters  Talent,  en 
Aften  efter  Forestillingen  den  sextenaarige  unge  Pige  hjem 
med  sig,  lod  hende  opdrage  med  sine  Døtre,  og  lod  hende 
især  faa  en  fuldstændig  musikalsk  Uddannelse. 

Af  et  Digt,  som  Clemens  Brentano  i  1803  rettede  til 
Marianne,  kan  man  se,  at  han  i  sin  Tid  har  været  stærkt 
indtaget   i    hende.     Han    underviste   hende   i  Guitarspil,  og 


245 

da  hun  en  Dag  slog  en  falsk  Tone  an,  lod  han  hende  paa 
sin  heftige  og  bitre  Maade  høre,  at  ogsaa  hendes  Stilling 
i  Wiilemers  Hus  var  falsk,  hvorover  hun  brød  ud  i  Taarer. 
Willemer  harmede  sig  over  Brentano's  Ord,  kaldte  ham  en 
Snog,  han  havde  varmet  ved  sit  Hjerte,  og  lod  ved  en 
følgende  Julefest  ved  Siden  af  andre  Gaver  sig  selv  pakke 
i  en  Kasse  og  skyde  ind  for  Mariannes  Fødder.  Om 
Ægteskab  var  der  dog  endnu  ikke  Tale. 

Den  unge,  meget  smukke  Sangerindes  Ophold  i  en 
Enkemands  Hus  kunde  naturligvis  give  Anledning  til  ufor- 
delagtig Omtale;  men  Marianne  var  forøvrigt  paa  det 
Bedste  optaget  i  hele  Willemer's  Kreds.  Hun  var  yndet  i 
det  bekendte  Bethmann'ske  Hus,  skattet  af  den  unge  Geo- 
graf, Carl  Ritter,  og  omgikkes  stadigt  med  Bettina  Brentano 
og  dennes  Søstre.  Da  Willemer  i  17 lO  foretog  en  Rejse 
til  Schweiz  og  Italien,  havde  han  Marianne  sammen  med 
sine  Døtre  med  sig. 

De  tyske  Forfattere,  der  som  Th.  Creizenach  og  Her- 
man Hiiffer  har  skrevet  om  Marianne  von  Willemer,  godt- 
gør paa  tysk  Vis  ivrigt,  hvor  utænkeligt  det  er,  at  der  før 
Ægteskabel  bestod  nogensomhelst  Forbindelse  mellem  Wil- 
lemer og  Marianne.  Enkelte  Udtalelser  af  Goethe  lyder 
anderledes.  —  Goethe  kom  efter  17  Aars  Fraværelse  i 
Juli  1 8 14  til  Frankfurt  am  Main,  rejste  derfra  til  Wies- 
baden,  hvor  han  blev  en  Maaned,  var  i  den  første  Uge  af 
September  Familien  Brentano's  Gæst  paa  dens  Gods,  var 
atter  fjorten  Dage  hos  gamle  Venner  i  Frankfurt,  hvorfra 
han  24.  September  rejste  til  Sulpiz  Boissérée  i  Heidelberg. 
Tre  Dage  efter  hans  Afrejse  indgik  den  54-aarige  Willemer 
Ægteskab  med  den  nu  29-aarige  Marianne.  Det  er  ikke 
usandsynligt,  at  Goethe  har  opfordret  ham  til  denne  Hand- 
ling ;  Mariannes  Stilling  var,  da  Døtrene  havde  giftet  sig  og 
forladt  Hjemmet,  blevet  mere  udsat,  og  Goethe  bruger  om 
Giftermaalet  det  stærke  Udtryk :  Rettung  der  jungen  Fraii 
og  kalder  det  eine  grosse  sittliche  That  Wiilemers.  Hans 
Stilling  til  det  nygifte  Par  var  den  venskabeligste,  og  han 
var  i  Oktober   18 14  efter  sin   Tilbagekomst   fra   Heidelberg 


246 

ofte  hos  dem  paa  Willemers  smukke  Villa  Die  Gerher- 
miihle  ved  Frankfurt.  Han  vandt  Husets  Døtres  Hjerter 
ved  sin  Elskværdighed  og  Modtagelighed  for  Indtryk.  Vi 
har  den  ældste  Datter  Rosette  Stadel's  begejstrede  Beskri- 
velse deraf 

Intet  skete  i  Frankfurt  til  Goethes  Ære.  Willemer  ind- 
rykkede da  (for  paa  en  skemtsom  Maade  at  straffe  sine 
tidligere  Kolleger  i  Teaterdirektionen  for  deres  Ligegyldig- 
hed) i  et  udenbys  Blad  en  Beskrivelse  af  en  stor  Goethe- 
fest i  Teatret  med  smykket  Loge,  Prolog,  Opførelse  af 
Tasso,  Bekransning  af  Goethe  paa  Scenen  med  Kransene 
fra  Vergils  og  Ariostos  Byster  —  en  Beskrivelse,  der  gik 
over  i  talrige  tyske  Blade  og  derfra  i  adskillige  af  de  ældre 
Goethe-  Biografier. 

Goethes  Stilling  til  Marianne  fik  en  ny  og  inderligere 
Karakter,  da  han  i   181 5  gensaa  hende. 

Efter  et  længere  Ophold  i  Wiesbaden  kom  han  12. 
August  til  Frankfurt  og  kørte  strax  ud  til  Die  Gerbermilhle, 
hvor  han  blev  boende  til  8.  September^). 

Det  fineste  og  rigeste  Forhold  udspandt  sig  her  mellem 
den  66-aarige  Mand  og  den  30-aarige  unge  Kvinde.  Hun 
havde  tidligere  skrevet  Rimerier,  alle  Slags  Lejlighedsvers ; 
nu  modnedes  hun  i  faa  Uger  til  virkelig  Digterinde;  ja  de 
faa  Digte,  hun  i  dette  Aar  har  rettet  til  Goethe,  er  af  det 
Værd,  at  man  vistnok  maa  kalde  hende  den  største  Digter- 
inde, Tyskland  og  Østerrig  nogensinde  har  frembragt. 

Hver  Aften  læste  Goethe  i  Regelen  højt  af  sine  Digte, 
eller  Marianne  sang  hans  Sange,  som  de  i  hin  Tid  var 
satte  i  Musik :  » Kennst  du  das  Land<(-  og  Der  Gott  und  die 
Bajadere.  Hun  sang  det  sidste  Digt  efter  Goethes  Udsagn 
»saa  inderligt  og  skønt  som  kun  tænkeligt«,  men  Goethe 
holdt  alligevel  ikke  af  at  høre  det  fra  hendes  Læber;  han 
mente,  som  han  sagde  til  Sulpiz  Boissérée,  at  denne  Hi- 
storie om  en  Danserinde,  der  vel  gennem   Kærlighed,  men 


^)  Paa    den    Dags    Morgen    gjorde    Goethe    Rahel   det    Besøg,    der  er 
skildret  i  mine  Samlede  Skrifter  VI,   580. 


247 

paa  en  smertelig  Maade  bliver  løftet  til  en  renere  Til- 
værelse, maatte  angribe  hende  for  stærkt  og  minde  hende 
om  hendes  egen  Lod  —  en  Ytring,  der  røber,  at  Mariannes 
Ungdomsliv  ved  Teatret  og  i  Hjemmet  har  været  udsat 
for  Farer. 

Medens  Goethe  en  Aften  læste  en  Række  ny  Kærlig- 
hedsdigte højt,  og  Willemer  faldt  i  Søvn  derved,  lagde  den 
unge  Frue,  som  lyttede  til,  et  gult,  turbanlignende  Skærf 
om  sit  Hoved.  Saaledes  gik  hun  da  ind  i  Rollen  som 
Hatems  østerlandske  Veninde.  Og  nu  følger  en  Sværm  af 
halvt  moderne,  halvt  orientalske  Digte  af  højeste  Rang  fra 
ham  til  hende  og  fra  hende  til  ham.  Allerede  paa  Aarets 
længste  Dag  havde  han  til  hende  rettet  det  Digt,  der  be- 
gynder Susses  Kind,  die  Perlenreihen,  som  først  blev  trykt 
efter  hans  Død  i  Aaret  1837.  Det  Had  til  Korset,  som 
det  er  Vidnesbyrd  om,  bragte  ham  til  at  udsætte  dets 
Trykning.  Hun  har  baaret  et  Krucifix  i  Perlebaandet  om 
sin  Hals,  og  som  Muhamedaner  forarges  han  lidenskabeligt 
derover : 

Diese  ganz  moderne  Narrheit 
Magst  du  mir  nach  Schiras  bringen ! 
Soli  ich  wol,  in  seiner  Starrheit, 
Holzchen  quer  auf  Hoizchen  singen? 

Han  sammenligner  hende  med  Kong  Salomos  mange 
Hustruer,  der  forsøgte  at  omvende  ham  hver  til  sin  Afgud: 

Isis'  Horn,  Anubis'   Rachen 
Boten  sie  dem  Judenstolze  — 
Mir  willst  du  zum  Gotte  machen 
Solch  ein  Jammerbild  am  Holze! 

Dog  han  slutter  med  den  Erklæring,  at  han  ikke  vil 
vise  sig  stridigere  end  Salomo.  Endog  den  meksikanske 
Afgud  Vitzliputzli  vilde  blive  ham  en  Talisman,  hvis  den 
bares  ved  hendes  Hjerte. 

Det  første  Digt,  Goethe  nu  retter  til  Marianne,  er  det, 
som  begynder:  »Ikke  Lejlighed  gør  Tyve,  den  er  selv  den 
største   Tyv«,    og   som    slutter   med   den    Vending,    at   han 


248 

skimter  Forbarmelse  i  hendes  tindrende  Blik,  og  i  hendes 
Arme  glæder  sig  ved  fornyet  Ungdoms  Lykke.- 

Han  har  i  dette  Digt  kaldt  sig  forarmet.  Hun  svarer 
med  Digtet  Hochbeglilckt  in  deiner  Liebe^  i  hvilket  det 
hedder:  »Spøg  ikke  saadanl  Tal  dog  ikke  om  Fattigdom. 
Gør  ikke  Kærligheden  os  rige?  Holder  jeg  dig  i  mine 
Arme,   saa  er  Ingens  Lykke  større  end  min«. 

Det  Digt,  der  indeholder  Suleikas  Spørgsmaal  og  Ha- 
tems Svar  med  Hensyn  til  Ringen,  der  var  en  Gave  fra 
ham,  men  i  Drømme  fra  hendes  Finger  gled  ned  i  Eufrat, 
er  det  næste,  som  Goethe  frembringer  under  Opholdet  hos 
Marianne,  og  drejer  sig  efter  al  Sandsynlighed  om  et  virke- 
lig af  hende  stillet  Spørgsmaal.  Digtet  slutter  nemlig  med 
Strofen : 

Also  traumt'  ich.    Morgenrothe 
Blitzt  ins  Auge  duich  den  Baum. 
Sag'  Poete,  sag'   Prophete! 
Was  bedeutet  dieser  Traum? 

i  hvilken  sag'  Prophete  øjensynligt  er  indskudt  for  sage 
Goethe.  Svaret  minder  Suleika  om,  hvorledes  Dogen  i 
Venedig  formælede  sig  med  Havet,  og  slutter  med  For- 
sikringen om,  at  Suleika  har  formælet  Hatem  med  sin 
Flod,  sin  Terrasse,  sin  Lund,  og  at  her  skal  hans  Aand 
indtil  det  sidste  Kys  være  helliget  hende. 

Samme  Dag  som  Goethe  efter  at  have  forladt  Mariannes 
Hjem  ankom  til  Heidelberg,  digtede  han  til  hende  det 
skønne,  rimfri,  dithyrambiske  Digt,  Die  schon  iimschriebenen 
osv.  Hun  tilgiver,  siger  han  her,  at  han  roser  sig  af  hen- 
des Kærlighed  og  af  den  Lykke,  han  skylder  hende;  thi 
denne  Selvros  er  kun  for  Misundelsen  en  Stank,  for  Ven- 
nerne Vellugt.  Hun  overvælder  ham  med  Lykke,  naar 
hun  tilkaster  ham  sin  Lidenskab  som  en  Bold,  for  at  han 
kan  fange  den  og  kaste  hende  sit  Jeg  tilbage.  Her  sender 
han  hende  digteriske  Perler,  som  hendes  Lidenskabs  væl- 
dige Brænding  skyllede  i  Land  til  ham,  der  stod  paa  Livets 
øde    Strand.     Hun    smykke   med  dem  sin  Hals,  sin  Barm! 

Faa  Dage  derefter,   under  Goethes  Ophold  i  Heidelberg, 


249 

hvor  Marianne  og  Willemer  skulde  træffe  sammen  med 
ham,  digtede  hun  den  dejlige  Længselssang:  IVas  bedeutet 
die  Beivegung ?  som  Goethe  med  et  Par  smaa,  ubetydelige 
og  til  Dels  endda  ikke  heldige  Tekstforandringer  har  op- 
taget i  sit  Diwaii :  Hvad  betyder  Bevægelsen  i  Luften  ? 
Bringer  Østenvinden  mig  et  glad  Budskab?  Dens  Vingers 
friske  Bevægelse  køler  Hjertets  dybe  Saar.  Kælende  leger 
den  med  Støvet,  hvirvler  det  op  i  lette  Skyer  osv.,  men 
mig  hilser  dens  sagte  Hvisken  lifligt  fra  Vennen;  endnu 
før  disse  Høje  formørkes,  sidder  jeg  stille  ved  hans  Fødder. 
—  Østenvinden  drage  da  videre,  tjene  glade  og  sørgmodige 
Mennesker;  hist,  hvor  høje  Mure  gløder,  finder  hun  den 
megetelskede : 

Ach,  die  wahre  Herzenskunde, 
Liebeshauch,  erfrischtes  Leben 
Wird  mir  nur  aus  seinem  Munde, 
Kann  mir  nur  sein  Athem  geben. 

Goethes  Ændringer  er  saare  faa.  Han  har  indført  For- 
bedringen: >Bringt  der  Ost  mir  frohe  Kunde?«  istedenfor 
»Bringt  der  Ostwind«,  i  øvrigt  to  Rettelser,  som  kun  for- 
ringer: Diene  Freunden  und  Betriibten  i  Steden  for  Frohen 
og  denne  Omskrivning  af  en  Strofe: 

Marianne :  Goethe : 

Und  mich  soli  sein  leises  Fliistern  Und  mir  brmgt  sein  leises  Fliistern 

Von  dem  Freunde  lieblich  griissen;  Von    dem  Freunde  tausend  Grus:?e; 

Eh'  noch  diese  Hugel  diistern.  Eh  noch  diese  Htigel  diistern, 

Sitz  ich  still  zu  seinen  Fussen.  Griissen   mich   wohl  tausend  Ktisse, 

Mariannes  Rim  er  her  bedre,  ligesom  Billedet,  hun  ud- 
maler, er  smukkere.  Sangen  som  Helhed  er  et  uforgænge- 
ligt Mesterværk. 

Næste  Morgen  og  Aften  skrev  Goethe  i  Heidelberg  til 
Marianne  to  af  sine  ypperste  Digte.  Det  første  er  det  med 
ædel  Simpelhed  om  et  enkelt  Billede  formede  Kastaniedigt. 
De  indledende  Strofer  skildrer  det  løvrige  Kastanietræ  med 
de  piggede  grønne   Frugter,    der   vugges   paa  de  gyngende 


250 

Grene.     De    sidste    udfører,    hvorledes    den    brune   Kærne 
modnes  i  Skallen,  til  den  brister: 

Doch  immer  reift  von  innen 
Und  schwillt  der  braune  Kern. 
Er  mochte  Luft  gewinnen 
Und  sah  die  Sonne  gern. 

Die  Schale  platzt,   und  nieder 
Macht  er  sich  freudig  los; 
So  fallen  meine  Lieder 
Gehåuft  in  deinen  Schoos. 

Diktionen  her  har  paa  en  Gang  Folkevisens  Letfattelig- 
hed   og    Kunstdigtningens    forfinede    Ordknaphed    og    En 
kelthed. 

Endnu  samme  Dag  nedskrev  han  det  i  Stil  og  Indhold 
fuldstændigt  forskellige  Digt: 

Ist  es  moglich!   Stern  der  Sterne, 
Drtick  ich  wieder  Dich  ans  Herzl 
Ach  was  ist  die  Nacht  der  P'erne 
Fiir  ein  Abgrund,  ftir  ein  Schmerzl 

Digtet  udfolder  sig,  stort  i  sine  Former,  med  mægtig 
Pragt  fra  denne  Grundfølelse  af  Adskillelsens  unaturlige 
Kval.  Og  for  at  forklare  den  fremsættes  en  hel  Verdens- 
skabelses-Teori ;  vi  ser  Adskillelse,  Sondring  og  Afstande 
opstaa  ved  Guds  Forføjning,  og  erfarer  Kærlighedens  Be- 
tydning i  Altet.  Der  er  en  underfuld  Michel  Angelosk 
Storhed  i  denne  Strofe: 

Als  die  Welt  im  tiefsten  Grunde 
Lag  an  Gottes  ew'ger  Brust, 
Ordnet  er  die  erste  Stunde 
Mit  erhabner  Schopfungslust. 
Und  er  sprach  das  Wort:  Es   werde! 
Da  erklang  ein  schmerzlich  Acb! 
Als  das  All  mit  Machtgeberde 
In  die  Wirklichkeiten  brach. 

Det  klinger  som  Fortolkning  af  et  Verdensskabelses- 
maleri  i  det  Sixtinske  Kapel. 


251 

Alt  var  stumt,  Alt  var  graat  i  graat;  da  skabte  Gud 
Morgenrøden,  den  udfoldede  af  Mørket  et  klingende  Farve- 
spil, og  alt,  hvad  der  først  faldt  ud  Ira  hinanden,  søgte  nu 
sammen  i  indbyrdes  Tiltrækning : 

Sei's  Ergreifen,  sei  es  Raffen, 
Wenn  es  nur  sich  fasst  und  halt! 
Allah  braucht  nicht  mehr  zu  schafFen, 
Wir  erschaffen  seine  Welt. 

Der  er  i  disse  Linier  en  sand  skabende  Brunst,  Alfavn- 
tagets  Vælde. 

Fra  disse  Heidelberger-Dage  er  endnu  fremdeles  Veksel- 
sangen mellem  Hatem  og  Suleika,  der  begynder: 

Locken,  haltet  mich  gefangeni 

Og  som  er  henvendt  til  de  skønne,  brune  Slanger,  der  lok- 
ker sig  om  hendes  Hoved.  Heri  hævder  han  sit  Hjertes 
glødende  Ungdom  trods  de  hvide  Haar.     Det  hedder: 

Nur  dies  Herz,  es  ist  von  Dauer, 
Schwillt  in  jugendlichstem  Flor; 
Unter  Schnee  und  Nebelschauer 
Rast  ein  Aetna  Dir  hervor. 

At  Digtet  er  rent  europæisk  og  trods  den  østerlandske 
Iklædning  ganske  personligt  følt  og  oplevet,  røbes,  hvor 
Ordet  Hatem  øjensynligt  er  indskudt  for,  i  øvrigt  ret  ufuld- 
komment,  at  erstatte  Rimet  Goethe;  i  denne  Strofe  nemlig: 

Du  beschåmst  wie  Morgenrothe 
Jener  Gipfel  ernste  Wand, 
Und  noch  einraal  fiihlet  Hatem 
Friihlingshauch  und  Sonnenbrand. 

Af  Marianne,  ikke  af  Goethe,  er  det  skønne  Svardigt, 
der  nu  følger: 


252 

Nimmer  will  ich  Dich  verlieren! 

Liebe  giebt  der  Liebe  Kraft. 

Magst  Du  meine  Jugend  zieren 

Mit  gewalt'ger  Leidenschaft! 

Ach,  wie  schmeichelt's  meinem  Triebe, 

Wenn  man  meinen  Dichter  preistl 

Denn  das  Leben  ist  die  Liebe, 

Und  des  Lebens  Leben  Geist, 

Rent  ud  forbavsende  er  det,  at  en  ung  Kvinde,  som 
indtil  disse  Uger  kun  havde  frembragt  spøgende  eller  dril- 
lende Smaavers  til  Morskab  for  Slægt  og  Venner,  med 
saadant  Mesterskab  slaar  ind  i  Goethes  Stil  og  holder  sig 
i  Jævnhøjde  med  ham. 

Hun  vandrede  i  hine  Dage  med  Goethe  om  i  Heidel- 
berger Slotsruin  og  uden  om  Slottet.  I  Støvet  paa  Slots- 
brøndens Rand  skrev  Goethe  med  sin  Finger  hendes  Navn 
med  arabiske  Bogstaver.  Herom  hedder  det  i  hans  Digt,  at 
han  ikke  mere  paa  silkeglatte  Blade  skriver  symmetriske 
Rim,  ikke  længer  indfatter  dem  i  gyldne  Ranker,  nej  han 
skriver  dem  i  bevægeligt  Støv,  men  dog  bestaar  den 
Kraft,  hvormed  de  skrives,  og  trænger  helt  ned  til  Jordens 
Midtpunkt : 

Dem  Staub,  dem  beweglichen,  eingezeichnet, 
Ueberweht  sie  der  Wind;  aber  die  Kraft  besteht, 
Bis  zum  Mittelpunkt  der  Erde 
Dem  Boden  angebannt. 

Det  var  den  24.  September  under  en  Spadseretur  ved 
Slottet,  at  Goethe  saaledes  indskrev  Mariannes  Navn  i 
Menneskehedens  Erindring.  Faa  Timer  efter  kørte  Wil- 
lemers  til  Frankfurt.  Goethe  og  Marianne  saa  aldrig  hin- 
anden mere. 

I  et  Digt  fra  den  26.  September  lagde  han  hende  de 
dybe  Ord  i  Munden: 

Volk  und  Knecht  und  Ueberwinder, 
Sie  gestehn  zu  jeder  Zeit: 
Hochsles  Gltlck  der  Erdenkinder 
Sei  nur  die  Personlichkeit. 


253 

Den  28.  September  skrev  saa  hun  i  sit  Hjem  sit  andet 
udødelige  Mesterdigt,  det  Længsels-  og  Savn-Digt,  hun 
retter  til  Vestenvinden,  og  som,  skønt  det  visselig  ikke  er 
at  stille  ved  Siden  af  Shelleys  storstilede  Ode  til  samme 
Magt,  hører  til  de  Vers,  det  germanske  Folk  i  Aarhun- 
dreder  ikke  vil  ophøre  at  synge.  Det  begynder  som  be- 
kendt : 

Ach,   um  deine   feuchten  Schwingen 
West,  wie  sehr  ich  dich  beneide! 
Denn  du  kannst  ihm  Kunde  bringen 
Was  ich  durch  die  Trennung  leide. 

Der  er  en  Ømhed  deri  som  i  intet  andet  af  Mariannes 
Digte,  en  Savnets  og  Længslens  Pine,  en  Angest  for  at 
volde  den  Elskede  Smerte  ved  at  tale  om  sine  egne  Lidelser. 
Vestenvinden  køler  hendes  forgrædte  Øjne: 

Doch  dein  mildes,  sanftes  Wehen 
Kiihlt  die  wunden  Augenlieder, 
Ach,   fiir  Leid  miisst'  ich  vergehen, 
HofTt  ich  nicht,  wir  seh'n  uns  wieder. 

I  begge  de  anførte  Strofer  har  Goethe  forandret  Teksten 
lidt.  Digtets  sidste  Strofe  klinger  bedst  med  den  lille  Æn- 
dring, Goethe  har  foretaget: 

Sag  ihm,  aber  sag's  bescheiden: 
Seine  Liebe  sei  mein  Leben; 
Freudiges  Gefiihl  von  beiden 
Wird  mir  seine  Nåhe  geben. 

I  Oktober  sender  Marianne  Goethe  et  Brev  i  Cifre,  som 
de  havde  aftalt  at  bruge.  Af  dette  danner  saa  Goethe  det 
skønne  og  stærkt  lidenskabelige  Digt,  som  begynder: 

Dir  zu  eroffnen 

Mein  Herz  verlangt  mich. 

Med  brændende  kvindelig  Erotik  hedder  det  i  dets 
Slutning: 


254 

Mein  Leben  will  ich  Kraft  hab  ich  keine 

Nur  zum  Geschåfle  Als  ihn  zu  lieben 

Von  seiner  Liebe  So  recht  im  Stillen, 

Von  heut  an  machen,  Was  soli  das  werdenl 

Ich  denke  seiner,  Will  ihn  umarmen 

Mir  blutet's  Herz.  Und  kann  es  nicht. 

Dog  Parrets  digteriske  Mellemværende  naaer  sit  fyldigste, 
uforgængelige  Udtryk  i  det  Vidunderdigt,  hvormed  Goethe 
slutter  Buch  Suleika,  Sangen,  i  hvilken  han  tillægger  den 
Elskede  Egenskaber,  der  minder  om  de  hundred  Navne, 
den  Troende  giver  Allah.  Ikke  i  sin  fyrigste  Ungdom  har 
han  skrevet  noget  dejligere  end  dette  Elskovsdigt,  som  be- 
gynder : 

In  tausend  Formen  magst  Du  Dich  verstecken, 
Doch,  Allerliebste,  gleich  erkenn'  ich  Dich; 
Du  magst  mit  Zauberschleiern  Dich  bedecken, 
Allgegenwart'ge,  gleich  erkenn  ich  Dich. 

og  hvis  to  sidste  Strofer  lyder: 

Wenn  am  Gebirg  der  Morgen  sich  entziindet, 
Gleich,   AUerheiternde,  begriiss'  ich  Dich, 
Dann  tiber  mir  der  Himmel  rein  sich  rundet, 
AUherzerweiternde,  dann  athm'  ich  Dich. 

Was  ich  mit  åusserm  Sinn,  mit  innerm  kenne, 
Du  Allbelehrende,  kenn  ich  durch  Dich; 
Und  wenn  ich  Allahs  Namenhundert  nenne, 
Mit  jedem  klingt  ein  Name  mit  ftir  Dich, 

Goethe  og  Marianne  von  Willemer  vedblev  at  staa  i 
Brevveksling  med  hinanden  hele  Resten  af  hans  Liv,  altsaa 
i  17  Aar  endnu.  I  Marts  1831  besluttede  Goethe  at  sende 
Marianne  alle  hendes  Breve  tilbage.  Han  lagde  ved  dem 
et  lille  Digt  og  en  Seddel,  i  hvilken  han  bad  hende  lade 
Pakken  forblive  uaabnet  »bis  zu  unbestimmter  Stunde«, 
det  vil  sige,  indtil  hans  Død.  Men  han  lod  derpaa  Pakke 
og  Brev  ligge  fulde  1 1  Maaneder  og  afsendte  den  først  en 
Maaned  før  sin  Død,  10.  Februar  1832.  Han  modtog 
Mariannes  Løfte  om  samvittighedsfuld  Opbevaring  af  Pakken 


255 

en  Uge  senere.     Saa  skrev   han   endnu   en   Gang  til  hende 
den  23.  Februar.     Den  22.  Marts  udaandede  han. 
Det  lille  Digt,   som  ledsagede  Brevene,  lyder: 

Vor  die  Augen  meiner  Lieben, 

Zu  den  Fingern  die's  geschrieben,  — 

Einst,   mit  heissestem  Verlangen 

So  erwartet,  wie  empfangen   — 

Zu  der  Brust  der  sie  entquoUen 

Diese  Blåtter  wandern  sollen; 

Immer  liebevoll  bereit, 

Zeugen  allerschonster  Zeit. 

Den  8i-aarige  Mand  genføler  her  endnu  den  Spænding 
og  Længsel,  hvormed  han  har  ventet  disse  Breve  og  den 
Glæde,  hvormed  han  modtog  dem. 

Man  sammenligne  et  Øjeblik  i  sine  Tanker  Marianne 
von  Willemer  med  hendes  nære  Bekendt,  den  ganske  jævn- 
aldrende Bettina  von  Arnim,  i  hvis  Liv  som  i  hendes 
Goethe  sætter  Tidsskel.  Overfor  dem  begge  staar  han 
som  den  aldrende  Mand  overfor  den  ganske  unge  Kvinde. 
Bettina  føler  sig  draget  til  ham  stærkt  og  fantastisk,  som 
han  føler  sig  draget  til  Marianne.  De  bliver  begge  Digter- 
inder af  Rang.  Men  medens  Bettina  søger  at  give  sig  selv 
en  Glorie  ved  at  tilrane  sig  Æren  for  nogle  af  Goethes 
bedste  Sonetter,  skænker  Marianne  ham  uden  et  Sekunds 
Betænkning  til  Ejendom  det  Skønneste,  hun  har  frem- 
bragt, og  han  udgiver  det  under  sit  Navn,  gør  hende 
den  Ære  at  anerkende  hendes  Vers  som  jævnbyrdige  med 
sine,  rig  og  stor  nok,  som  han  var,  til  ikke  at  beskæmmes, 
men  tvertimod  vise  Hæder  ved  at  tage.  Først  flere  Aar 
efter  hendes  Død  blev  Hemmeligheden  røbet.  Men  hun 
har  i  et  af  sine  Digte  det  smukke  og  rørende  Ord  til  Goethe 
om  disse  hendes  Vers: 

Wohl,  dass  sie  Dir  nicht  fremde  scheinen : 
Sie  sind  Suleika's.  sind  die  deinen. 

Bettina  var  som  den  straalende  Fugl,  der  kommer  su- 
sende, kommer   brusende;    Mariannes  Væsen   var   den    Til- 


256 

trækning,  som  Skønhed,  Ynde  og  et  stort  Talent  i  For- 
ening udøver,  naar  de  virker  stilfærdigt.  Derfor  hedder  det 
saa  betegnende  i  hendes  Digt  til  Vestenvinden:  »Sig  ham, 
men  sig  ham  beskedent,  at  hans  Kærlighed  er  mit  Liv. c 


XL  VIII 


Der  fandtes  hos  Goethe  som  hos  adskillige  andre  Aan- 
der  af  første  Rang  en  Dobbeltevne,  den  til  at  forgylde 
Tingene,  og  den  til  at  se  dem  ædrueligt,  ubarmhjertigt 
som  de  er.  Hans  Væsen  er  som  en  Snor  flettet  af  to 
Traade,  Virkelighedsforstaaelsen  og  Virkelighedsforklarelsen. 
Letvakt  Begejstring  til  megen  Kløgt. 

Af  Naturen  var  han  harmonisk  anlagt,  derfor  skabt  til 
Gladsyn  paa  Mennesker  og  Livet.  Men  hvor  tidligt  han 
var  illusionsfri  eller  illusionsløs,  viser  hans  første  Ungdoms 
Drama  Die  Mitschuldigen ,  endnu  mere  hans  Stilling  til  den 
franske  Revolution.  Han  som  engang  skrev  Ordene,  at 
Valget  kun  stod  mellem  at  være  Ambolt  eller  Hammer, 
nærede  nødvendigvis  ringe  Tro  til  dem,  som  vilde  frelse 
Menneskeslægten. 

Det  var  hans  Begejstring  for  Naturen  (der  for  ham 
med  hans  Digtersind  ikke  stod  som  ligegyldig  for  det  Le- 
vendes Skæbne,  men  som  en  Art  velgørende  Magt)  der 
gav  ham  Tryghedsfølelse.  I  hans  sværmeriske  Afhandling 
Naturen  fra  1780  hedder  det:  »Den  har  stillet  mig  ind  i 
Livet.  Den  vil  ogsaa  føre  mig  ud.  Jeg  har  Tillid  til  den. 
Lad  den  skalte  og  valte  med  mig.  Den  vil  ikke  hade 
sit  Værk.  Ikke  jeg  talte  om  den.  Nej,  hvad  jeg  sagde, 
sandt  eller  falsk,  har  den  selv  altsammen  udtalt.  Alt  er 
dens  Fortjeneste.«  Saaledes  siger  senere  Naturen  i  Swin- 
burne's  Hertha: 


257 

I  the  grain  and  the  furrow, 
The  plough-cloven  clod 
And  the  plougshare  drawn  thorough 
The  gertn  and  the  sod, 
The  deed  and  the  doer,    the    seed  and  ihe  sower.    the  dust  which  is  God. 

Der  var  i  denne  Grundanskuelse  et  Bolværk  mod  Bit- 
terhedens stigende  Vande. 

Thi  den  stiger  i  alle  aarvaagne  Menneskesjæle.  Og  jo 
dybere  En  er  anlagt,  jo  sikrere  hans  Blik  er,  saa  han  er 
i  Stand  til  ædru  at  uddrage  Resultater  af  sine  Oplevelser, 
des  mere  udsat  er  han  for  glædesløs  at  havne  i  Menneske- 
foragt. 

Bitterheden  stiger  ogsaa  hos  Goethe.  Noget,  der  i 
hans  modnere  Aar  trængte  denne  Stemning  tilbage,  var 
hans  Samliv  med  Schiller,  hvis  Væsen  var  hans  eget  saa 
modsat. 

Dog  naar  han  i  Mindedigtet  over  Schiller  talte  om 
hans  Kamp  for  Fremskridtet: 

Damit  das  Gute  wirke,   wachse,  fromme, 
Damit  der  Tag  des  Edlen  endlich  komme, 

saa  var  dette  Schiller'ske  i  Grunden  hvad  Egmont  kalder 
»en  fremmed  Draabe  i  hans  Blod« ;  han  har  neppe  troet 
synderlig  stærkt  paa  denne  Fremtid,  hvor  det  Ædle  her- 
sker. Imidlertid  saa  vi  ham  i  dette  Tidsrum  gøre  Opti- 
mismen, Schiller,  sit  Fædreland,  det  Idylliske  i  hans  egen 
Natur  en  stor  Indrømmelse  med  det  statelige  og  sunde 
Poem  Herman  og  Dorothea. 

Derefter  glider  han  over  i  den  Forsagelsesstemning,  vi 
iagttog  mange  Steder. 

Men  et  afgørende  Omslag  er  indtraadt  i  Westostlicher 
Diwan.  Her  er  Resignationen  forsvunden.  Her  triumferer 
den  Livsglæde,  hvis  Repræsentant  Vestasiens  Digtere  var 
blevne  for  ham,  og  her  overvinder  Goethe  ikke  blot  Alde- 
rens men  de  mørke  Krigstiders  Tryk.  BucJi  Suleika,  som 
vi  gennemgik,    er    et   lyst  og  fyldigt  Vidnesbyrd    om  Livs- 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.     II.  I? 


258 

kraft  og  Livsberigelse.  Der  er  tilmed  i  disse  Kærligheds- 
sange aldrig  nogen  nok  saa  svag  Bismag  af  Ferskhed. 

Der  er  overalt  i  Diwan  en  mandig  Alvor.  Og  Bitter- 
heden er  ikke  udelukket  eller  tilbagetrængt.  Den  er  kun 
indskrænket  til  den  Plads,  det  er  den  tilladt  at  indtage. 
Den  er  kun  Kinindraaben  i  Vinen. 

Et  lærerigt  Modstykke  til  Buch  Suleika  afgiver  her 
Buch  des  Unmuihs,  i  hvilken  Goethe  for  en  Gangs  Skyld 
har  samlet  sit  Mismod  og  sin  Harme.  Paa  denne  Bog 
passer  hans  Vers  af  Buch  der  Betrachtungen: 

Was  bringt  zu  Ehren? 
Sich  wehren. 

I  et  af  Digtene  fremstiller  han  Tyskernes  tilsyneladende 
Velvilje  og  virkelige  Fjendskab  imod  ham  og  slutter: 

Sie  lassen  mich  alle  grtlssen 
Und  hassen  mich  bis  in  Tod. 

Med  illusionsfri  Indsigt  i  Forholdene,  som  de  var,  med 
sikker  Følelse  af  Hadet  imod  ham  og  Hykleriet,  der  bar 
det,  stillede  han  i  den  sidste  Tilføjelse  til  Bogen  sin  svul- 
mende Selvfølelse  derimod. 

Was?    Ihr  misbilligt  den  kiåftgen  Sturm 
Des  Uebermuths,  verlogne  Pfaffen! 
Hått'  Allah  mich  geschafft  zum  Wurm, 
So  hatt'  er  mich  als  Wurm  geschaffen. 

I  denne  Bog  har  han  ogsaa  under  Overskriften  Wa7ide- 
rers  Gemilthsruhe  det  dybsindige,  indtil  Vildskab  bitre 
Udbrud,  som  røber,  hvad  han  har  døjet  af  sin  Tids  Kra- 
pyl og  hvorledes  han  har  løftet  sig  over  Væmmelsen  der- 
ved: 

Uebers  Niedertråchtige  Wandrer!    Gegen  solche  Noth 

Niemand  sich  beklage!  Wolltest  Du  Dich  stråuben? 

Denn  es  ist  das  Machtige  Wirbelwind  und  trockner  Koth, 

Was  man  Dir  auch  sage Lass  sie  drehn  und  stauben. 


259 

Han  lader  sig  dog  ikke  overvælde  af  Menneskeforagt. 
Han  har  i  Modgang  som  i  Medgang  bevaret  sin  sjælelige 
Overlegenhed  og  han  lader  sin  Levevisdom  udmunde  i 
dette  simple  Ord: 

Wonach  soli  man  am  Ende  trachten? 

Die  Welt  zu  kennen  und  nicht  zu  verachten. 

Han  vedbliver  til  det  Sidste  at  øve  sine  Evner  paa 
uensartede  Omraader,  dyrker  sin  Aand,  som  man  dyrker 
en  Have.  Han  føler,  hvor  nødvendigt  det  er  at  overskue 
Historiens  Gang  for  at  forstaa  sin  Samtid: 

Wer  nicht  von  dreitausend  Jahren 
Sich  weiss  Rechenschaft  zu  geben, 
Bleib'  im  Dunkeln  unerfahren, 
Mag  von  Tag  zum  Tage  leben! 

De  store  Mennesker,  der  dør  unge,  bliver  staaende  i 
Erindringen  som  evige  Ynglinge  i  evig  Friskhed.  De, 
som  naaer  Alderdommen,  taber  i  Reglen  med  Aarene 
meget  af  deres  Tiltrækning.  De  vender  sig  ofte  mod  Ad- 
skilligt af  det,  der  i  deres  Ungdom  begejstrede  dem;  man 
ser  dem  tørres  ind,  indsnevres  eller  som  saa  mange  Anden- 
rangs-Kunstnere  blive  gamle  Virtuoser,  der  lever  omgivne 
af  de  Kranse  med  blegnede  Baand,  der  engang  blev  til- 
kastede dem. 

Goethe  spilder  aldrig  et  Minut  paa  at  betænke  sin 
Storhed  eller  sit  Ry;  men  han  føler  som  Voltaire  naar 
denne  kaldte  vor  Aand  en  Flamme,  vi  maa  holde  vedlige 
ved  alle  Midler. 

Goethe  var  gammel  allerede  som  ung;  thi  han  havde 
i  de  Aar,  der  ellers  plejer  alene  at  være  Sværmenets,  en 
skarp  og  ædru  Virkelighedssans  for  Alt,  hvad  der  er  Na- 
tur, ja  endog  for  den  Unatur,  der  jo  dog  kun  er  en  For- 
vildelse af  Naturen.  Han  gik  ikke  af  Vejen  for  det  Lave 
og  Uværdige.  Alle  Grundlinjerne  til  Mefistofeles's  spotske 
Fysiognomi  er  dragne  af  et  ungt  Menneske  paa  mellem 
23  og  25  Aar. 

17* 


26o 

Og  han  var  ung  endnu  som  gammel,  fordi  han  ved 
Siden  af  sin  lagttagergave  havde  bevaret  sin  Evne  til  at 
henrives  og  begejstres,  elske  og  dyrke,  uanfægtet  af  alle 
Erfaringer,  Skuffelser  og  Tab. 

Dobbeltheden  i  hans  Anlæg  har  givet  ham  baade  den 
tidlige  Modenhed  og  den   uudslukkelige  Selvfornyelsesevne. 


XLIX 

Iffland  rettede  som  Direktør  for  Berlins  Nationalteater 
7.  Maj  1 8 14  gennem  Kirms,  Goethes  Næstkommanderende 
i  Teatersager,  den  Anmodning  til  den  store  Digter,  at  han 
som  den  tyske  Nations  første  Mand  vilde  yde  Berliner- 
teatret sin  Bistand  ved  at  skrive  et  eller  andet  Skuespil, 
der  blot  optagende,  om  det  saa  skulde  være,  en  Snes  Mi- 
nutter, kunde  tjene  til  Indledning  ved  den  FestforestiUing, 
Teatret  maatte  give,  naar,  som  det  ventedes,  en  fire  Uger 
derefter  Kongen  af  Prøjsen,  ledsaget  af  Kejser  Alexander, 
kom  til  Berlin.  Det  gjaldt  om  at  fejre  den  russiske  Kejser 
og  »det  sjældne  Venskab«,  der  forbandt  ham  med  Prøjsens 
Konge.  Kejser  Franz  af  Østerrig,  hvis  Indgriben  havde 
været  saa  virksom,  maatte  nødvendigvis  mindes;  ogsaa 
til  Kronprinsen  af  Sverig  (Bernadotte)  maatte  hentydes. 

Goethe  opholdt  sig  da  ved  det  ny  Svovlbad  Berka 
nogle  Mil  fra  Weimar,  fandt  Andragendet  ærefuldt,  men 
forskrækkedes  over  Tidens  Knaphed,  svarte  derfor  først 
tilbageholdent.  Men  faa  Dage  efter  allerede  havde  han 
faaet  sin  Ide,  indsendte  et  Program  for  Digtningen,  et 
større  Udkast,  og  det  viste  sig  snart,  at  Sagen  ikke  havde 
saa  stor  Hast;  der  kunde  bevilliges  Digteren  rundelig  Tid. 
Foreløbig  bestemtes  da  Opførelsen  til  19.  Oktober  som 
Aarsfest  for  Slaget  ved  Leipzig.  Men  saa  døde  Iffland 
pludselig  d.  22.  September,  og  Forestillingen  blev  skudt  ud 
til  Aarsdagen  for  Indtoget  i  Paris  30.  Marts   1815. 


26l 

Det  var  visselig  naturligt  nok,  at  Iffland  rettede  sin  Op- 
fordring til  Tysklands  største  Digter.  Til  hvem  ellers?  Hein- 
rich von  Kleist,  den  Mand  der  egnede  sig  bedst  til  Opgavens 
Løsning,  havde  dræbt  sig  selv,  35  Aar  gammel,  21.  Novem- 
ber 181 1.  Theodor  Korner,  næst  efter  Kleist  den  Digter, 
som  fuldest  fortjente  en  saa  ærefuld  Henvendelse,  var, 
neppe  22  Aar  gammel,  faldet  i  en  Træfning  den  26.  Au- 
gust 181 3,  samme  Dag  som  han  om  Morgenen  havde 
skrevet  sin  berømte  Sværdsano-. 

For  Goethe  laa  Opgaven  ikke  godt.  Han  havde  ikke 
deltaget  i  det  tyske  Folks  krigerske  Opsving,  havde  ikke 
hadet  Napoleon,  var  ingen  Prøjser,  og  var  aldeles  fremmed 
for  Berlin,  endsige  for  dets  Teater.  Det  var  ham  ikke 
muligt  uden  Affektation  at  udtrykke  de  prøjsisk-patriotiske 
Følelser,  der  burde  fylde  en  Digtning  som  den  bestilte. 
Egnede  han  sig  i  Almindelighed  ikke  godt  til  at  skrive 
paa  Bestilling,  saa  egnede  han  sig  særligt  slet  til  at  udføre 
denne. 

Det  er  jo  allerede  barokt,  at  det,  som  Bestillingen  fak- 
tisk henledede  hans  Indbildningskraft  paa,  var  ikke  et  eller 
andet  Æmne  af  Tysklands  eller  nøjere  Prøjsens  Historie 
(som  Kleist  havde  grebet  et  saadant  i  Prinsen  af  Homburg), 
men  et  Æmne  af  den  græske  Mytologi,  tilmed  en  Skik- 
kelse uden  Ansigt,  Epimenides,  om  hvilken  der  ikke  vidstes 
andet  end  at  han  ved  en  besynderlig  Skæbne  sov  et  helt 
Livsafsnit  bort,  og  underligt  nok  som  Vismand  derved 
indvandt  en  Forstærkelse  af  sin  Seer-Evne. 

Var  der  en  Lejlighed,  hvor  det  gamle  Grækenland  ikke 
passede  ind,  saa  var  det  denne.  Men  Goethe  var  paa 
dette  Tidspunkt  trods  sin  begyndende  Sysselsættelse  med 
østerlandsk  Poesi  saa  ivrig  for  at  se  Alt  under  græsk 
Synsvinkel,  at  han  ogsaa  her  maatte  gøre  det.  Den  samme 
Lidenskab  for  det  Gammel-Hellenske  har  jo  endnu  langt 
senere  gjort  sig  gældende  i  Norden.  Da  Christiansborg 
Slot  var  brændt  i  1884,  kom  Danmarks  berømteste  Arki- 
tekt, Theophilus  Hansen,  et  Aarstid  derefter  fra  Wien, 
hvor  han  havde  sit  Hjem,   til  Kjøbenhavn  med  en  Plan  til 


262 

Genopførelse  af  Slottet,  for  hvilken  han  —  højligt  over- 
vurderende min  Indflydelse  —  udbad  sig  min  Interesse. 
Planen  gik  ud  paa  en  lang  lav  Bygning  i  den  rene  gammel- 
græske  Stil,  som  han  havde  anvendt  ved  de  offentlige 
Bygninger,  han  havde  opført  i  Athen.  Jeg  sagde  med  et 
lille  Smil:  Skal  da  Alt  ogsaa  her  være  græsk?  —  Han 
svarte  meget  alvorligt:   Ja,   Alt  skal  være  græsk. 

Saaledes  følte  Goethe.  Han  vilde  fremfor  Alt  undgaa 
hvad  der  var  udpræget  moderne,  f.  Ex.  de  samtidige  prøj- 
siske Uniformer.  Han  foreskrev  derfor,  at  de  Krigere, 
som  forekom  i  hans  Stykke,  skulde  bære  gamle  Johanniter- 
Ridderes  Dragt,  der  for  hans  Fantasi  tog  sig  »ædlere« 
ud.  Iffland  maatte  gøre  gældende,  at  det  prøjsiske  Folk 
«ikke  vilde  genkende  sine  hæderkronede  Soldater  i  denne 
Forklædning »,  og  opnaaede  da  Tilladelse  til  at  anvende 
den  nyeste  prøjsiske  Kavalleriuniform.  Den  maa  have  taget 
sig  ud  til  Epimenides-Rammen,  som  i  Berlin  en  Soldat  med 
prøjsisk  Pikkelhue  tager  sig  ud  i  den  græske  Hovedvagts- 
bygning  linter  den  Linden. 

Goethe  havde  lagt  sit  Forspil  an  paa  at  fremstille  en 
europæisk  Befrielse  snarere  end  en  tysk- national.  Derfor 
kunde  han  bruge  Epimenides  som  Ciffer  i  et  europæisk 
forstaaeligt  Tegnsprog.  Men  krævet  var  den  symbolske 
Skikkelse  ikke,  og  tydelig  er  den  heller  ikke.  I  Datiden 
maatte  han  værne  sig  mod  den  Misforstaaelse,  at  Syvsoveren 
Epimenides  skulde  betyde  Kongen  af  Prøjsen,  der  længe 
havde  vægret  sig  ved  at  give  Løsenet  til  Rejsning.  Nærmere 
laa  det,  at  han  ved  Epimenides  havde  tænkt  paa  sig  selv, 
der  saa  længe  var  udeltagende,  og  først  nu  da  Napoleon 
var  overvunden,  gav  sig  til  at  forherlige  Sejerherrerne  over 
ham.  Men  han  har  visselig  ikke  villet  skildre  sig  som 
sovende  under  det  foregaaende  bevægede  Tidsrum,  han 
som  havde  oplevet  det  med  vaagne  Sanser,  og  paa  mange 
Maader  været  virksom  deri. 

Han  har  opnaaet  en  betydelig  Scenevirkning,  idet  den 
opvaagnende  Epimenides  forbauses  ved  at  finde  Alt  ander- 
ledes, end  da  han  faldt  i  Søvn.     Han  har  overhovedet  her 


263 

lagt  en  Teatermands  hele  Kyndighed  for  Dagen.  Saasnart 
Epimenides  er  falden  i  Søvn  og  de  første  Toner  lyder  af 
en  krigersk  Musik,  er  det  foreskrevet,  at  samtlige  Lamper 
paa  Scenen  dækkes  af  gulrødt  Glas,  saa  der  over  Teatret 
udbreder  sig  et  rødt  Brandskær  —  det  ildevarslende  Tegn 
paa  Krigens  Rædsler. 

løvrigt  er  her  Skikkelserne  Allegorier:  Krigens  Dæmon, 
Undertrykkelsens  Dæmon,  Listens  Dæmon,  alle  Slags  Ge- 
nier, endelig  som  Hovedfigurer  Tro,  Haab  og  Kærlighed, 
af  hvilke  Kærligheden  skal  fremkalde  Forestillingen  om 
Kejseren  af  Østerrig  og  hans  patriarkalske  Forhold  til  sit 
Folk,  Troen  Forestillingen  om  den  ivrigt  troende  Kejser 
Alexander,  endelig  Haabet  i  Minerva-Dragt^  men  med  den 
afdøde  Dronning  Louises  Fysiognomi,  skal  forestille  Prøj- 
sen. Saaledes  blev  da  Tro,  Haab  og  Kærlighed  for  en 
Gangs  Skyld  Stormagter.  England  faar  som  Standhaftig- 
heden (Beharrlichkeit)   en   beskeden  Plads   i   deres  Nærhed. 

Kærligheden  hentyder  til  Kejseren  af  Østerrig  med 
Ordene: 

Ich  suche  Den  mit  liebevollen  Blicken, 
Der  liebevoll  bei  seinem  Volk  verweilt, 
Der  treuen  Seinen  neubelebt  Entztlcken 
Mit  offnem,  holden  Vaterherzen  theilt. 

Troen  hentyder  til  Alexander  og  Moskvas  Brand: 

Zum  Ungeheuren  war  ich  aufgerufen. 
Mir  dienten  selbst  Zerstorung,  Blut  und  Tod; 
So  flammte  jtingst  an  meines  Thrones  Stufen 
Der  Freiheit  plotzlich  furchtbar  Morgenroth. 

Paa  Smiger  til  den  ubetydelige  Friederich  Wilhelm  III 
er  ikke  spart:  Haabet  hævder  at  alle  tre  Søstre  lever  be- 
sjælede af  hans  Lykke: 

Ich  will  gestehn  den  Eigennutz,  o  Schwestern! 
Fiir  jedes  Opfer  fordr'  ich  meinen  Lohn, 
Ein  selig  Heute  fur  ein  schrecklich   Gestern, 
Triumphes-Wonne  statt  der  Duldung  Hohn: 
So  hab  ich's  ihm  versprochen,  ihm  gegeben, 
Von  diesem  Gliick  beseelt  wir  alle  leben. 


264 

Det  har  sikkert  kun  været  i  181 5  i  Berlin  at  nogen 
har  set  Tro,  Haab  og  Kærlighed  for  sig  i  Ruslands,  Prøj- 
sens og  Østerrigs  Skikkelser  og  det  forøger  ikke  Goethes 
Ry,  at  han  som  Lejlighedsdigter  maatte  gøre  sig  til  denne 
Opfattelses  officielle  Talsmand. 

Helt  løjerlig  er  Effekten,  naar  den  gammel  græske 
Sagnskikkelse  giver  sig  til  at  tale  om  Frederik  den  Anden 
af  Prøjsen: 

Epimcnides:    Und  wir  sind  alle  neugeboren 
Das  grosse  Sehnen  ist  gestillt, 
Bei  Friedrichs  Asche  war's  geschworen 
Und  ist  auf  ewig  nun  erfiillt. 

Som  Soldaterkor  anvendte  Goethe  her  den  energiske 
Krigersang  fra  hans  Pandora,  af  hvilken  ovenfor  (Side  166) 
er  anført  en  Prøve.  Men  da  den  jo  var  uden  noget  Forhold 
til  Øjeblikket,  skrev  han  desuden  et  nyt  Krigerkor  med  om- 
kvædsagtig  Genkalden  af  Bliichers  Tilnavn  Marschall  Vor- 
wårts  og  direkte  henvendt  til  ham: 

Und  so  schreiten  wir,  die  Kiihnen, 
Eine  halbe  Welt  entlang; 
Die  Verwiistung,  die  Ruinen, 
Nichts  verhindre  Deinen  Gaug 
Hinan!  —    Vorwdrts  —  Hinan! 
Und  das  grosse  Werk  sei  gethan! 

Denne  Sang  slog  naturligvis  bedre  an  i  Øjeblikket  end 
noget  andet  Element  i  denne  Digtning;  den  vilde  være 
folkelig  og  opnaaede  det;   men  den  falder  ud  af  Stilen. 

Hvor  ganske  anderledes  har  han  ikke  to  Aar  senere 
hyldet  Bliicher  i  den  underfulde  i  Stenstil  affattede  Indskrift 
paa  hans  Mindesmærke  i  Rostock: 

In  Harren  und  Krieg, 
In  Sturz  und  Sieg 
Bewusst  und  gross! 
So  riss  er  uns 
Von  Feinden  los. 


265 

Rent  ud  ondt  gør  det,  at  se  Goethe  her  i  £/>émemdes 
komme  den  vulgære  tyske  Opfattelse  af  Napoleon  som  en 
Djævelens  Udsending  og  Repræsentant  saaledes  imøde,  at 
han  lader  sine  Genier  synge: 

Doch  was  dem  Abgrund  kuhn  entstiegen, 
Kann  durch  ein  ehernes  Geschick 
Den  halben  Weltkreis  iibersiegen, 
Zum  Abgrund  mus  s  es  doch  zuruck. 
Schon  droht  ein  ungeheures  Bangen, 
Vergebens  wird  er  wiederstehn  i 
Und  Alle,  die  noch  an  ihm  hangen^ 
Sie  mussen  mit  zu   Grunde  gehn. 

Da  Goethe  selv  havde  hørt  til  dem,  som  havde  følt  sig 
dragne  til  Napoleon,  klæder  denne  hoverende  Fastslaaen  af 
at  Alle,   der  endnu   hang  ved  den  faldne  Kejser  paa  Elba 
maatte   gaa   til  Grunde   med  ham,    i  Eftertidens  Øjne  ham 
ikke  smukt. 

Digtningens  Fortrin  er  udelukkende  lyriske  og  sproglige 
Der  er  en  overordentlig  sproglig  Vælde  i  Epimenides'  før- 
ste Ord; 

Uralten  Waldes  majeståt'sche  Kronen, 
Schroffglatter  Felsenwande  Spiegelflachen 
Im  Schein  der  Abendsonne  zu  be*rachten 
Erreget  Geist  und  Herz  zu  der  Natur 
Erhab'nen  Gipfeln,  ja  zu  Gott  hinan. 

Der  gives  i  Epimenides  en  velskreven  Strofe,  som  alle- 
gorisk udtrykker  Napoleons  Nederlag  i  Rusland,  den,  der 
begynder : 

Von  Osten  rollt  Lavinen  gleich  heriiber 

Der  Schnee-  und  Eisball,  wålzt  sich  gross  und  grosser. 

I  dens  Slutning  faar  England  og  Sverig  den  krævede 
Compliment,  dog  at  Goethe  med  noget  mangelfuld  geogra- 
fisk Hukommelse  lader  Beltet  repræsentere  Bernadotte: 

Vom   Ozean,  vom  Belt  her  kommt  uns  Rettung, 
So  wirkt  das  All  in  gliicklicher  Verkettung. 


266 

Der  findes  fremdeles  et  Par  smukt  skrevne  Strofer,  hvori 
Friheden  forherUges.  Med  megen  Sans  for  theatralsk  Effekt 
er  disse  Ord  lagte  Haabet  i  Munden: 

Nun  begegn'   ich  meinen  Braven 
Die  sich  in  der  Nacht  versammelt, 
Um  zu  schweigen,  nicht  zu  schlafen, 
Und  das  schone  Wort  der  Freiheit 
Wird  gelispelt  nnd  gestammelt, 
Bis  in  ungewohnter  Neuheit 
Wir  an  unsrer  Tempel  Stufen 
Wieder  neu  entziickt  es  rufen 

(mit  Ueberzeugung,  laut) 
Freiheit ! 

(Gemåssigter) 

Freiheit ! 
(Von  allen  Seiten  und  Enden  Echo) 

Freiheit ! 

Kun  er  det  vemodigt  at  betænke  hvad  Art  Frihed  det 
var,  Aaret  1815  indvarslede  for  Tyskland  (som  for  Europa). 
Frihed  for  det  franske  Overherredømme  uden  Tvivl,  men 
samtidigt  den  værste  Trælletilstand,  baade  aandelig  og  po- 
litisk, som  det  19.  Aarhundrede  har  kendt. 

Det  tyske  Publikum  var  højst  naturligt  misfornøjet  med 
Epimenides  som  altfor  lidet  svarende  til  de  Forventninger, 
der  stilledes  til  et  Festspil^  som  skulde  forherlige  Fædre- 
landet og  Sejren,  være  hvad  Grækerne  kaldte  et  Egkomion. 
Det  kan  heller  ikke  negtes,  at  ved  Siden  af  Æschylos's 
Perserne  og  Shakespeare's  Henrik  V  falder  det  ganske 
igennem.  Men  Arbejdet  var  bestilt,  og  Goethe  tumlede 
her  med  en  Opgave,  som  han  vanskeligt  kunde  unddrage 
sig  og  slet  ikke  kunde  løse. 

Epimenides  røber  Grænser  for  hans  Talent  og  Svag- 
heder i  hans  Karakter. 


267 


Den  6.  Juni  18 16  døde  Christiane  efter  langvarige  og 
haarde  Lidelser.  Hendes  Kramper  var  saa  frygtelige,  at 
hendes  Tyende  skrækslagent  flygtede.  I  et  helt  Aar'var 
hun  tæret  hen,  medtaget  af  lidte  Krænkelser,  medtaget  af 
Overanstrengelse  med  Husets  Førelse,  især  siden  den  Dame, 
der  var  hendes  Hjælperske,  havde  giftet  sig  med  Dr.  Riemer.' 

Goethes  Sorg  var  stor.  Han  hulkede,  og  lukkede  sig 
inde.     Han  skrev  det  lille  bevægede  Vers: 

Du  versuchst,  o  Sonne,  vergebens 
Durch  die  dustren  Wolken  zu  scheinen. 
Der  ganze  Gewinn  meines  Lebens 
Ist  ihren  Verlust  zu  beweinen. 

Han  havde  aldrig  ophørt  at  paaskønne  hendes  Værdi 
for  ham.  Han  havde  i  hende  en  Hustru,  paalidelig,  be- 
skeden, godhjertet,  som  en  Hustru  efter  en  Oldtids-Grækers 
Opfattelse  skulde  være. 

En  Art  Bevis  for,  hvor  længe  hun  bevarede  ogsaa  den 
rent  legemlige  Tiltrækning  for  Goethe,  afgiver  det  af  hans 
Værker  udelukkede,  mere  massive  end  uanstændige  Digt 
Das  Tagebuch  fra  18 10.  Det  indeholder  noget  ret  kønt, 
men  en  enkelt  forunderligt  smagløs  Strofe,  som  blander  det 
altfor  Djærve  med  det  Blasfemiske.  Det  hele  Digt,  som  skildrer 
et  strandet  Forsøg  paa  Omfavnelse  af  en  anden  end  Hustruen, 
kan  jo  med  god  Vilje  og  germansk  Grundighed  udlægges 
som  en  Hyldest  til  Husets  Frue,  og  er  da  ogsaa  blevet 
saaledes  udlagt. 

Goethe  har  hyldet  Christiane  paa  smukkere  o^  værdio-ere 
Maade.  "* 

I  1 817  blev  Sønnen  August  gift  med  en  ung  Dame  af 
meget  fornem  Familie,  OttiHe  von  Pogwisch,  der  havde  ind- 
tagende Egenskaber  og  stor  selskabelig  Evne,  derfor  ogsaa 
afgav  en  god  Værtinde  i  Goethes  Hus,  men  som  forøvrigt 
var  en  urolig  og  løs  Natur,  flygtig,  omskiftelig,  uberegnelig 


268 

og  ødsel.  Hendes  Mand  havde  en  Art  Forretningstalent, 
der  især  gik  ud  paa  fordelagtigt  at  udnytte  Faderens  Frem- 
bringelser og  sikre  sig  en  rundelig  Arv;  men  han  var  i 
høj  Grad  trykket  af  Faderens  Overlegenhed,  kom  daarligt 
ud  af  det  med  sin  Frue,  og  forfaldt  haabløst  til  Drik.  Ved 
Protektion  havde  han  i  en  ung  Alder  faaet  Titler  og  Stil- 
linger; men  han  havde  ikke  nogensomhelst  virkelig  Dyg- 
tighed. 

I  1816  gik  Byron  op  over  Goethes  Horizont.  Mesteren 
læste  med  Interesse  Cor saren  og  Lara.  Og  i  181 7  be- 
gyndte Goethe  at  fornemme  det  hemmelighedsfulde  For- 
hold, hvori  han  stod  til  den  af  alle  Samtidens  Aander,  der 
siden  Napoleons  Forsvinden  fra  Europa  sysselsatte  og  ud- 
æskede Samtiden  mest.  En  ung  Amerikaner  havde  foræret 
Goethe  Byrons  Manfred,  og  med  Forundring  og  levende 
Interesse  iagttog  han  for  første  Gang,  hvorledes  hans  egen 
Poesi  havde  paavirket  en  betydelig  Aand  af  et  andet 
Folkeslag,  der  iøvrigt  var  selvstændig  nok  og  ham  selv 
aldeles  ulig.  Han  saa,  at  Byron  havde  optaget  hans  Faust 
i  sig  og  omdannet  dens  Motiver;  han  studsede  ved  den 
hans  eget  Væsen  fjerntliggende  Fortvivlelse,  hvis  mørke 
Flamme  herfra  slog  ham  i  Møde.  Han  indførte  Forfatteren 
og  Værket  i  den  tyske  Læseverden,  men  var  lettroende 
nok  til  samtidigt  at  udbrede  den  romantiske  Legende,  der 
var  sat  i  Omløb  om  Byron :  Han  skulde  være  bleven  elsket 
af  en  ung  Florentinerinde;  denne  var  til  Straf  bleven  myrdet 
af  sin  Ægtemand;  og  den  følgende  Nat  var  Ægtemanden 
bleven  funden  myrdet  paa  Gaden,  uden  at  dog  Mistanken 
for  dette  Drab  kunde  rettes  mod  nogen  bestemt  Personlig- 
hed. Byron  havde  derefter  forladt  Florents,  og  slæbte  nu 
stadigt  disse  Spøgelser  med  sig  i  sit  Sind. 

Goethe  oversatte  Manfreds  mismodige  og  livstrætte  Mo- 
nolog, og  forblev  fra  nu  af  i  Berøring  med  Byron,  skrev 
om  Don  Juan  og  om  Cain.  Byron,  der  følte  dyb  Beundring, 
sendte  ham  Sardanapal  med  følgende  Tilegnelse: 


269 

To  the  illustrious  Goethe. 
A  stranger 
presumes  to  offer  the  homage  of  a  literary  vassal  to  his  liege  lord 
the  first  of  living  writers 
Who  has  created  the  Uterature  of  his  own  country 
and  illustrated  that  of  Europe 
The  unworthy   production  which    the  author  ventures  to  inscribe  to  him  is 

intitled 
Sardanapalus. 

Atter  Werner,  Byrons  næste  Sørgespil,  bragte  en  Til- 
egnelse til  den  tyske  Digter:  To  the  tllustrious  Goethe  by 
one  of  his  htcmblest  admirers  this  tragedy  is  dedicated  Og 
da  1  Aaret  1823  en  ung  Englænder  ved  Navn  Sterling  til 
Weimar  medbragte  en  Anbefaling  fra  Lord  Byron,  som 
dengang  stod  paa  Nippet  til  Afrejse  for  at  hellige  det  græ- 
ske Oprør  sme  sidste  Kræfter,  gav  Goethe  ham  det  Digt 
med  tilbage,  der  naaede  Byron  i  Livorno,  og  hvori  en 
inderlig  Følelse  udtaler  sig: 

Ein  freundlich  Wort  kommt  eines  nach  dem  andern 
Von  Silden  her  und  bringt  uns  frohe  Stunden; 
Es  ruft  uns  auf,  zum  Edelsten  zu  wandern, 
Nicht  ist  der  Geist,  doch  ist  der  Fuss  gebunden. 

Wie  soli  ich  Dem,  den  ich  so  lang  begleitet 
Nun   Etwas  Traulichs  in  die  Ferne  sagen? 
Ihm,  der  sich  selbst  im  Innersten  bestreitet 
Stark  angewohnt,  das  tiefste  Weh  zu  tragen. 

Wohl  sei  ihm  doch,  wenn  er  sich  selbst  empfindet! 
Er  wage  selbst  sich  hoch  begliickt  zu  nennen. 
Wenn  Musenkraft  die  Schmerzen  iiberwindet; 
Und  wie  ich  ihn  erkannt,  mog  er  sich  kennen! 

Endnu  sex  Aar  senere  skrev  Goethe,   efter  Byrons  Død 
et  lille  Digt  til  hans  Ære,   det  som  begynder- 

Stark  von  Faust,  gewandt  im  Rath 
Liebt  er  die  Hellenen; 
Edles  Wort  und  schone  That 
Fllllt  sein  Aug'  mit  Thrånen. 


2/0 

Der  er  Ingen,  som  ikke  under  Byron  al  Ære,  i  levende 
Live  som  efter  Døden,  og  ved  sit  sønlige  Forhold  til 
Goethe  havde  han  tilfulde  fortjent  Mesterens  Interesse. 
Denne  gav  ham  jo  ogsaa  snart  en  Plads  i  anden  Del  af 
sin  Faust.  Men  noget  Kendskab  paa  første  Haand  havde 
Byron,  der  ikke  forstod  Tysk,  jo  ikke  til  Faust  eller  over- 
hovedet til  Goethe.  Det  stemmer  til  Vemod,  at  Shelley's 
Navn  slet  ikke  forekommer  i  Goethes  Værker,  at  den  store 
Lyriker  levede  og  døde  ukendt  af  ham.  Ikke  blot  havde 
Shelley  ved  sit  Geni  fortjent  at  vurderes  af  den  som 
først  dannede  Ordet  Verdens  liter atur\  men  Shelley  havde 
ganske  anderledes  end  Byron  trængt  ind  i  Faust  og 
forstaaet  Værket.  Han  havde  1822  oversat  Prologen  i 
Himlen  med  Englenes  Vexelsang  og  mesterligt  gengivet 
Scenerne  i  Valborgsnatten  paa  Brocken  i  Hartz.  Men  det 
var  skrevet  i  Skæbnens  Bog,  at  Shelley  aldrig  skulde  møde 
den  ringeste  Anerkendelse  i  levende  Live. 

I  1 8 19  fejrede  Goethe  i  Rejsevognen  mellem  Hof  og 
Karlsbad  i  al  Stilhed  sin  70  aarige  Fødselsdag,  hvortil  det 
i  øvrigt  ikke  manglede  paa  Lykønskninger.  Endog  Frankfurt 
am  Main  hyldede  ham  i  hans  Fraværelse  ved  en  Festfore- 
stilling. 

Han  var  nu  indtraadt  i  den  Alder  hvor  jævnaldrende 
Venner  og  Bekendte  forsvinder,  og  hvor  de  Store,  med 
hvem  en  Mand  er  kommet  i  Berøring,  i  Reglen  forsvinder. 
1 8 19  døde  P>itz  Jacobi  og  Fritz  Stolberg.  1821  Napoleon, 
1824  Byron.  1827  døde  Charlotte  von  Stein,  og  1828 
ramtes  den  snart  Firsindstyveaarige  af  et  Tab,  han  følte 
dybt:  Karl  August  døde.  1830  døde  Hertuginde  Luise,  og 
samme  Aar  i  Rom  Goethes  eneste  Barn,  Sønnen  August. 

Det  faldt  i  hans  Lod  at  overleve  alle  dem,  han  stod 
nær,  og  stedse  paany  at  maatte  tage  sig  sammen  og  over- 
vinde Kval  og  Ensomhed  ved  Arbejde. 


2/1 


LI 


I  Aaret  1822  blussede  Goethe  endnu  engang  op  i  ero- 
tisk Lidenskab.  Neppe  var  hans  Hjerte  udbrændt,  saa 
fængede  det  paany.  Den  ene  Fønix  var  gaaet  op  i  Flam- 
mer; en  ny  rejste  sig  af  Asken. 

Goethe  havde  i  Aaret  1 806  lært  Fru  Amalie  von  Lewetzow 
at  kende  og  bevaret  Erindringen  om  hendes  Ynde.  1821 
gensaa  han  hende  i  Selskab  med  hendes  Forældre  og  hen- 
des tre  Døtre  Amelie,  Bertha  og  Ulrike  flygtigt  i  Marien- 
bad.  Men  da  han  vendte  tilbage  til  Badet  i  Somrene  1822 
og  1823,  var  han  og  Familien  Lewetzow  bestandigt  sam- 
men. Den  yngste  Datter  Ulrike  havde  fortryllet  ham  og 
han  følte  sig  derfor  i  Familiens  Selskab  helt  lykkelig.  I  1823 
var  den  Tiltrækning,  Goethe  følte,  blevet  til  Lidenskab. 
Han  havde  ikke,  21  Aar  gammel,  elsket  Friederike  Brion 
heftigere  end  han  nu  74  Aar  gammel  elskede  den  atten- 
aarige  Ulrike  von  Lewetzow.  Blot  ved  Lyden  af  hendes 
Stemme  langt  borte  paa  Gaden  i  den  stille  By  greb  han 
sin  Hat  og  ilede  ud. 

Hun  havde  et  barnligt  Udtryk  i  brune  Øjne  og  i  en 
fintformet  Mund,  bar  efter  Tidens  Mode  det  brune  Haar  i 
korte  Krøller.  løvrigt  maa  jeg  tilstaa,  at  efter  Portræterne 
at  dømme  var  baade  hendes  Moder  og  hendes  to  Søstre 
smukkere  end  hun,  saa  ung  og  frisk  hun  end  var. 

Dog,  det  er  jo  ikke  Skønhedsgraden,  som  afgør  en  Li- 
denskab. Da  Amelie  en  Dag  spurgte  Goethe,  om  hendes 
Kjole  behagede  ham,  svarte  han:  »Ulrikes  er  smukkere«. 
Svaret  er  typisk. 

Det  Svar  huskede  Ulrike  i  sit  95.  Aar  endnu  (hun  døde 
ugift  næsten  hundrede  Aar  gammel)  og  mærkværdigt  nok: 
Goethe  har  i  sin  Dagbog  noteret,  at  Kjolen  var  af  tærnet, 
ægte  skotsk  Tøj. 

Kun  i  ét  Punkt  huskede  Ulrike,  'j'j  Aar  efter  Begiven- 
hedernes Indtræden,  ægte  kvindeligt,  ganske  forkert,  nemlig 
naar  hun  paastod  at  hendes  Forhold  til  Goethe  aldrig  havde 


272 

været  et  andet  end  et  Barnebarns  til  sin  Bedstefader.  Det  er 
sandt,  hvad  hun  hævdede,  at  Goethe  var  73  Aar  gammel, 
da  hun  17  aarig  lærte  ham  at  kende;  men  hans  Lidenskab 
var  en  ung  Mands,  og  den  har  ingenlunde  ladet  hende 
urørt.  Der  er  ingen  Tvivl  om,  at  hun  langtfra  har  ladet 
det  skorte  paa  Kys  og  Kærtegn.  Billedet  af  hendes  daglige 
Modtagelse  af  ham  i  Digtet  Elegie  bærer  Troværdighedens 
fulde  Præg: 

Wie  zum  Empfang  sie  an  den  Pforten  weilte 
Und  tnich  von  dannauf  stufenweis  begllickte, 
Selbst  nach  dem  letzten  Kiiss  mich  noch  ereilte, 
Den  letzesten  mir  auf  die  Lippen  driickte: 
So  klar  beweglich  bleibt  das  Bild  der  Lieben 
Mit  Flaramenschrift  ins  treue  Herz  geschrieben. 

Det   forekom  Goethe,    at  Ulrike  var  ham  nødvendig  til 
Fortsættelsen  af  hans  Liv.  Han  besluttede  at  gøre  hende  til 
sin  anden  Hustru,  og  endnu  før  han  havde  sikret  sig  hendes 
og  hendes  Moders  Samtykke,  gjorde  han  Skridt  til  at  ordne 
sine    huslige    Forhold    til    hendes  Modtagelse.     Han    havde 
fra  først  af  i  Breve  fra  Marienbad  og  Karlsbad,  hvortil  han 
fulgte  Lewetzows,  røbet  sin  Hemmelighed  for  Svigerdatteren 
Ottilie  i  dunkle  Ord,  som  dog  for  hende  var  gennemsigtige. 
Men  da  han  i  Mellemrummet  mellem  sine  to  Besøg  i  Marien- 
bad  aabnede   sig   for  Sønnen   og   meddelte  denne  sin  Hen- 
sigt at  indgaa  et  nyt  Ægteskab,  kom  det  til  pinlige  Scener, 
i  hvilke  ogsaa  Ottilies  Søster  Ulrike  tog  Del.    August,   der 
saa    sig    truet    i  Nydelsen    af  den    snarligt  forventede  Arv, 
vendte  den  raa  Side  ud  mod  Faderen,  saa  meget  mere  som 
han    sikkert    nok   ophidsedes   af  Ottilie,    der  følte  sig  højst 
ilde  berørt  ved   at   skulle  faa  en  Svigermoder  i  Huset,  der 
var  langt  yngre  end  hun  selv.  August  truede  med  Opbrud 
fra    Fædrenehuset,    hvad    Goethe    da    iøvrigt    maatte    have 
kunnet   bære.     Og  Sønnen    lod    sin  Tunge   have   frit  Løb; 
Børn   betragter  jo   ofte  Forældre   som   til   for   deres  Skyld. 
Den  unge  Pige  havde  imidlertid  naturligt  nok  ikke  taget 
Forholdet  til  Goethe  højtideligt.    Hun  var  lige  kommet  fra 


273 

en  Opdragelsesanstalt  i  Strassburg,  havde  læst  Voltaire  og 
andre  af  Datidens  franske  Forfattere,  men  aldrig  et  Ord  af 
Goethe,  i  hvem  hun  saa  Hans  Excellence,  den  berømte 
Minister.  Da  Goethe  altsaa  bad  sin  Storhertug  bejle  for 
sig  og  denne  udførte  Hvervet,  blev  baade  Moder  og  Datter 
forundrede  og  opfattede  Sagen  nærmest  som  en  Spøg. 

Karl  August  forsikrede,  det  var  fuldt  Alvor,  og  Stor- 
hertugen sagde  Ulrike,  at  hun  vilde  blive  den  første  Dame 
i  Weimar,  at  han  paa  enhver  Maade  vilde  udmærke  h'ende, 
og  at  hun  ikke  skulde  behøve  at  skilles  fra  sine  Slægt- 
ninge; han  vilde  skænke  dem  et  vel  indrettet  Hus  i  Byen. 
Til  hendes  Moder  sagde  Storhertugen,  at  han  vilde  sørge 
fuldstændigt  for  Ulrikes  F"remtid.  Da  hun  efter  al  Sand- 
synlighed vilde  overleve  Goethe,  saa  vilde  han  sikre  hende 
en  Aarpenge  af  10,000  Thaier. 

Fru  von  Lewetzow,  der  var  fast  bestemt  paa  aldrig  at 
overtale  sine  Døtre  til  noget  Ægteskab,  spurgte  Ulrike, 
om  hun  var  tilbøjelig  til  at  modtage  det  gjorte  Tilbud. 
Denne  svarte,  at  hun  vilde  gøre  det,  ifald  hun  dermed  op- 
fyldte et  Ønske  af  Moderen.  Fru  von  Lewetzow  udtalte, 
at  Ulrike  endnu  var  for  ung  til  at  hendes  Moder  kunde 
nære  noget  Ønske  om  at  se  hende  gift,  men  Tilbudet  var 
saa  ærefuldt,   at  hun  selv  maatte  bestemme. 

Datteren  gav  da  et  Afslag  (efter  hvad  hun  ']']  Aar 
senere  mente)  af  den  Grund,  at  Goethe  allerede  havde  en 
gift  Søn  boende  i  Huset,  hvem  hun  ikke  vilde  fortrænge. 
Dog  ligegyldigt,  hvad  den  sidste  Bevæggrund  var,  den 
datterlige  Hengivenhed,  hun  nærede  for  Goethe,  har  øjen- 
synligt ikke  havt  noget  tilstrækkelig  erotisk  Element. 

Slaget  ramte  haardt,  og  Goethes  nødtvungne  Afkald 
gik  ham  saare  nær.  Han  havde  i  Februar  1823  været 
meget  syg,  havt  krampagtig  Hoste  og  stadige  Smerter  i 
Hjertet  [Pericarditis).  Han  var  oftere  bedøvet  og  fanta- 
serede. Men  efter  sin  Hjemkomst  fra  Baderejsen  blev  han 
i  November  saa  syg,  at  man  tvivlede  om  hans  Liv.  Han 
havde  atter  Hoste  og  Feber,  paany  bestandig  Smerter  paa 
Grund  af  Betændelsen  omkring  Hjertet,  havde  desuden  tabt 

G.  Brandes :  Wolfgang  Goethe.  II.  I  % 


274 

sit    Livsmod    og    sin    Virkelyst,    maatte    langsomt    mande 

sig  op. 

Som  Vidnesbyrd  om  det  i  hint  Aar  lidenskabeligt  Gen- 
nemlevede er,  som  bekendt,  Digtet  Aeolsharfen  levnet,  der 
er  en  poetisk  Samtale  mellem  ham  og  Ulrike,  og  Trilogie 
der  Leidenschaft,  særligt  Marienbader  Elegien  som  det  cen- 
trale Digt,  er  bleven  staaende  monumentalt  i  Goethes  Pro- 
duktion. 

I  Aeolsharfen  fra  1822,  som  udtrykker  Smerten  ved  at 
skilles  ad,  naar  man  ikke  kan  undvære  hinanden,  og  hvor 
denne  Smerte  er  fremstillet  som  lige  udpræget  hos  hende 
og  hos  ham,  er  det  Smukkeste  Sammenligningen  af  den 
Elskede  med  Regnbuen,  et  Under,  der  altid  er  nyt  og 
altid  lige  glædeligt: 

Ja,  Du  bist  wol  an  Iris  zu  vergleichen, 
Ein  liebenswiirdig  Wunderzeichen, 
So  schmiegsam  herriich,  bunt  in  Harmonie 
Und  immer  neu  und  immer  gleich  wie  sie. 

Det  lille  Digt  Aussohnimg  har  været  rettet  til  den  ud- 
mærkede polske  Pianistinde  Fru  Marie  Szymanowska,  der 
1823  var  sammen  med  Goethe  i  Marienbad  tilligemed  sin 
Søster  Frøken  Kasimira  Wolowska,  der  ligeledes  er  be- 
sunget af  ham.  Hun  besøgte  ham  nu  i  Weimar,  og  Fru 
Szymanowska' s  skønne  Spil  virkede  dulmende  paa  Digterens 
oprevne  Sind.  Det  var  hende,  som  sex  Aar  senere  gav 
Adam  Mickiewicz  og  Odyniec  Anbefalingsbreve  med  til 
Goethe  og  foranledigede  Bekendtskabet  mellem  Polens  stør- 
ste Digter  og  Tysklands.*) 

Det  indledende  Digt  An  Werther  er  det  senest  (1824) 
skrevne  af  Trilogien  og  indeholder  en  Skildring  af  Menne- 
skelivets sørgmodige  Vilkaar,  smuk  og  værdifuld.  Dog 
Digtet  Elegie  er  det,  hvorpaa  det  psykologisk  og  poetisk 
i  Grunden  alene  kommer  an,  og  det  bør  læses  Linje  for 
Linje,  fordi  dets  Melankoli  er  dyb,  dets  Livserfaring  rig  og  Ud- 


•)  Se  mine  Samlede  Skrifter  10    217  ff. 


275 

trykket  om  end  noget  abstrakt,  frit  for  Snirkler;  Fortviv- 
lelsen utilsløret  som  sjældent  hos  Goethe.  Intet  Forsøg 
paa  at  fortone  Pinselen  er  gjort. 

Skøn  er  Skildringen  af  hvorledes  han  har  været  optaget 
i  Paradiset,  hvor  salig  han  følte  sig  dér,  og  hvor  skrække- 
ligt det  er  ham  at  føle  sig  drevet  ud: 

Der  Kuss,  der  letzte,  grausam  siiss,  zerschneidend 
Ein  herrliches  Geflecht  verschlungner  Minnen: 
Nun  eilt,  nun  stockt  der  Fuss,  die  Schwelle  meidend. 
Als  trieb  ein  Cherub  flammend  ihn  von  hinnen; 
Das  Auge  starrt  auf  dtlstrem  Pfad  verdrossen. 
Es  blickt  zurtick.  die  Pforte  steht  verschlossen. 

Og  nu  er  det  ham,  som  havde  hans  lukkede  Hjerte  al- 
drig været  aabnet;  Mismod,  Anger,  Selvbebrejdelser  og 
tunge  Sorger  fylder  det.  Er  da  Landskabet  i  dets  Skøn- 
hed, er  da  Himmelhvælvingen  i  dens  Storhed  ikke  mere 
til?  Han  ser  kun  hendes  Skikkelse  som  luftigt  Fantom  i 
Rummet.  Og  han  mindes,  hvorledes  han  i  hendes  Nærhed 
blev  hvad  Menneskene  kalder  from.  I  skønne  Vers  udreder 
han  Ordets  Mening: 

In  unsers  Busens  Reine  wogt  ein  Streben 
Sich  einem  Hohern,  Reinern,  Unbekannten 
Aus  Dankbarkeit  freiwillig  hinzugeben, 
Entråthselnd  sich  den  ewig  Ungenannten: 
Wir  heissen's:  fromm  sein!   —  Solcher  sel'gen  Hohe 
/^iihr  ich  mich  theilhaft,  wenn  ich  vor  ihr  stehe. 

Hun  er  for  ham  den,  der  affærdiger  Igaar  som  det 
Uinteressante  og  hnorgen  som  det,  hvorom  vi  Intet  véd; 
men  som  opfordrer  ham  til  glad  og  virksom  at  se  Øje- 
blikket ind  i  Øjet.  Hvad  nytter  det!  Øjeblikket  er  nu,  da 
han  er  skilt  fra  hende,  kun  Kval.  I  hans  Bryst  river  og 
slider  det;  hans  Aand  har  hverken  Vilje  eller  Beslutning. 
Han  har  mistet  Verdens-Altet,  mistet  sig  selv.  Guderne  har 
dømt  ham  til  Undergang. 

Det  syntes  ham  saaledes  i  hans  dybt  nedslaaede  Stem- 
ning.   Guderne  dømte  ham  foreløbigt  til  forøget  Ensomhed 

i8* 


2/6 

og  til  forøget  aandelig  Aktivitet  ikke  mer  i  Samkvem  med 
tilnærmelsesvis  Sideordnede,  af  hvem  han  kunde  lære,  men 
med  aandeligt  ganske  Underordnede,  der  trofast  modtagende 
fastholdt  og  opbevarede  de  Tanker  og  Indfald,  Samtale- 
formen indgav  ham.  Guderne  dømte  ham  med  andre  Ord 
til  Samtalerne  med  Eckermann.  Thi  netop  det  Aar  1823 
kom  Johann  Peter  Eckermann  til  ham,  en  fattig  ung  Mand 
med  Kærlighed  til  Ordets  Kunst,  der  efter  at  have  deltaget 
i  Kampene  mod  Napoleon,  havde  studeret  Klopstock  og 
Schiller,  derefter  i  Goethe  havde  fundet  sit  Ideal.  Han  gik 
til  Fods  fra  Gottingen  til  Weimar,  blev  modtaget  af  Goethe 
og  blev  fastholdt  som  LærHng  paa  Grund  af  sin  mandlige 
Alvor  og  Dygtighed,  sin  feminine  Afhængighed  og  Mod- 
tagsomhed.  Med  ham  har  Goethe  Aar  igennem  samtalt 
mere  for  Efterverdenen  end  for  Øjeblikket,  og  har  endog 
—  hvad  der  noget  fordærver  Indtrykket  for  os  —  gennem- 
læst Optegnelserne  og  for  en  Parts  Vedkommende  god- 
kendt dem. 


LII 

Det  var  længe  siden,  Goethe  havde  havt  Bekendte,  der 
lærte  ham  noget.  Sidste  Gang  var  det  vel  hændt,  da  hcUi 
opsøgtes  af  Sulpiz  Boisserée  fra  Koln,  der  med  sin  Broder 
Melchior  havde  stillet  sig  Forherligelsen  af  gammeltysk 
Kunst  til  Opgave,  efter  at  de  omhyggeligt  havde  samlet 
de  middelalderlige  Billedhuggerværker  og  Malerier,  som  ved 
Ophævelsen  af  Klostre  og  milde  Stiftelser  massevis  enten 
var  kastede  paa  Markedet  eller  behandlede  med  saadan 
Ringeagt,  at  man  af  Altertavler  gjorde  Vinduesskodder  og 
Bordplader. 

Boisserée  havde  med  Appel  til  Goethes  Ungdomsfølelser 
for  Domkirken  i  Strassburg  søgt  at  omvende  ham  til  Kolner 


277 

Dom,  og  havde  faaet  ham  til  i  Timevis  at  sidde  hen  i 
grundig  Beskuelse  af  gammel  nederlandsk  og  gammel  tysk 
Kunst,  indtil  han  blev  gennemtrængt  af  en  van  Eyck. 

Helt  fik  han  dog  ikke  Goethe  omvendt.  Thi  denne  be- 
mærker i  sine  Fyndsprog,  at  det  tørt  Naive,  det  stivt  Ærbare, 
det  ængsteligt  Retskafne  i  den  primitive  nordlige  Kunst 
ogsaa  genfindes  hos  de  ældste  Florentinere  og  Venezianere. 
Men  Goethes  Synskres  blev  udvidet. 

Dog  det  var  længe  siden,  fulde  ti  Aar.  Nu  var  han  selv 
bestandig  den  ydende,  og  en  Husven  som  Heinrich  Meyer 
kunde  kun  secundere  ham,  en  Husfælle  som  Eckermann 
kun  give  Stikord  til  Samtalerne.  Værdien  af  Eckermanns 
Arbejde  skal  ikke  forringes,  saa  lidet  som  af  Kansler  v.  Mullers, 
Falks,  Riemers,  Soret's  beslægtede  Referater.  Disse  Ar- 
bejder aflægger  Vidnesbyrd  om  Goethes  ganske  overordent- 
lige Mangesidighed.  Men  dels  har  Meddeleren  kun  Be- 
tydning som  Interviewer,  dels  er  enhver  saadan  optegnet 
Samtale  nødvendigvis  farvet  af  den,  som  har  skrevet  den 
ned,  og  i  sit  inderste  Væsen  grundigt  upaalidelig. 

En  uendelig  meget  større  Værdi  end  Samtalerne  med 
Eckermann  og  de  andre,  hvilke  nu  alle  er  anbragte  for- 
træffeligt og  overskueligt  i  Tidsorden  i  W.  v.  Biedermanns 
store  Værk  Goethe'' s  Gesprdche,  har  de  af  Goethe  selv  for- 
fattede korte  Fyndsprog  i  Vers  og  Prosa,  en  rig  og  ypper- 
lig Kilde  til  Kundskab  om  Mesterens  Tænkemaade  i  de 
ældre  Aar. 

De  paa  Vers  er  dels  Grundtanker  om  Livet  og  Altet, 
dels  polemiske  Udfald  mod  literære  Fjender  og  Angribere. 
De  første  [Zah7ne  Xenien)  har  højest  Værd.  Nogle  af  dem 
indeholder  ren  og  raadgivende  Visdom  som  f.  Ex.  dette: 

Gut  verloren   —  Etwas  verloren. 

Musst  rasch  Dich  besinnen 

Und  neues  gewinnen. 

Ehre  verloren  —   Viel  verloren! 

Musst  Ruhm  gewinnen, 

Da  werden   die  Leute  sich  ånders  besinnen. 

Muth  verloren  —  Alles  verloren ! 

Da  wår  es  besser,  nicht  geboren. 


2/8 

Andre  forsvarer  Aandsfrihed  overfor  paatrængende  Re- 
ligiøse og  Nationalister.  Goethe  hævder  sin  Panteisme  i 
dette  fyndige  Vers: 

Was  soli  mir  Euer  Hohn 
Ueber  das  All  und  Eine? 
Der  Professor  ist  eine  Person, 
Gott  ist  keine. 

Han  siger  de  uforglemmelige  og  evigt  sande  Ord  om 
Viden,  Kunnen  og  nedarvet  Følelsesliv: 

Wer  Wissenschaft  und  Kunst  besitzt, 
Hat  auch  Religion; 
Wer  jene  beiden  nicht  besitzt, 
Der  håbe  Religion. 

Og  i  Tilslutning  dertil   det  Frihedsvers  som   begynder: 

Den  deutschen  Mannen  gereicht's  zum  Ruhm, 
Dass  sie  gehasst  das  Christenthum 
Bis  Herrn  Karolus'  leid'gem  Degen 
Die  edlen  vSachsen  unterlegen. 

Han  udtrykker  sin  Ringeagt  for  Filisteriet  i  de  monu- 
mentale Ord: 

Was  ist  ein  Phil  ister? 

Ein  hohler  Darm, 

Mit  Furcht  und  Hoffnung  ausgefullt, 

Dass  Gott  erbarm! 

Sin  Foragts  fulde  Skaaler  udøser  han  over  de  Nationa- 
lister, der  ivrede  for  at  Ordet  Deutsch  skulde  skrives  Teutsch 
og  for  hele  Debatten  om  dette  elendige  Spørgsmaal. 

An  die  T  .  .  .  und  D  .  .  .  . 
Verfluchtes  Volk!     Kaum  bist  du  frei, 
So  brichst  Du  in  Dir  selbst  entzwei. 
War  nicht  der  Noth,  des  Glucks  genug? 
Deutsci  oder  Teutsch,  Du  wirst  nicht  klug. 

I  Tilslutning  dertil  udtaler  han  (i  Modsætning  til  sin 
egen  Svaghed  i  Epimenides  Erwachen)  sin  Væmmelse  ved 
de  patriotiske  Forhaanelser  af  Napoleon: 


279 

Ich  kann  mich  nicht  bereden  lassen, 
Macht  mir  den  Teufel  nur  nicht  klein! 
Ein  Kerl,  den  alle  Menschen  hassen, 
Der  muss  was  sein. 

Væsenlig  psykologisk  og  symptomatisk  Interesse  har  de 
polemiske  Smaadigte  imod  Kotzebue,  Merkel,  Bottiger, 
Spazier,  Pustkuchen  og  hvad  de  alle  hedder,  hvis  aandelige 
Levebrød  var  Forfølgelsen  af  Goethe  og  hvem  han  har 
foragtet,  som  de  fortjente  det,  dog  ikke  nok  til  at  lade 
deres  Angreb  uændsede.  Nu  er  de  blevne  uforglemmelige 
ved  hans  Gensvar,  medens  al  den  Ros,  de  gav  hinanden 
i  Samtiden,  ikke  vilde  have  bevaret  deres  Navne  fra 
Glemsel. 

Goethe  har  moret  sig  med  det  Regnestykke,  at  hvis 
han  kunde  leve  endnu  hundrede  Aar,  sund  og  tilfreds,  som 
han  mest  har  været  det,  saa  vilde  Merkel  (ogsaa  Tiecks 
og  Brødrene  Schlegels  Fjende)  Spazier  (Baggesens  Ledsager 
i  Labyrinthen)  og  Kotzebue  i  al  den  Tid  ikke  have  Ro  paa 
sig,  men  dagligt  skrive  en  Pasquill  imod  ham,  hvad  der 
vilde  give  ikke  mindre  end  jdjoo,  Skuddagene  ikke  ibe- 
regnede : 

Gem  wiird  ich  dieses  holde  Wesen 
Zu  Abend  auf  dem  Abort  lesen, 
Grobe  Worte,  gelind  Papier 
Nach  Wiirdigkeit  bedienen  hier. 

Tonen  er  iøvrigt  denne: 

An  Schmierern  fehlt's  nicht,  nicht  am  Lob  der  Schmierer 
Der  ruhmt  sich  selbst.  Den  preiset  ein  Verlegcr, 
Der  Gleiche  den;  der  Pobel  einen  Dritlen. 

Rigtignok  udgav  Goethe  selv  ikke  noget  Vers  af  sine 
Invektiv  en,  der  først  blev  samlede  og  udgivne  efter  hans  Død. 


28o 


LIII 


Det  Samme  gælder  om  de  ikke  mindre  end  1055  Spriiche 
in  Prosa,  dette  Skatkammer  af  Visdom,  som  med  faa  En- 
keltundtagelser laa  uudgivet  hen  saa  længe  Goethe  var  i 
Live.  Hans  Lede  ved  Publikum  var  bleven  saa  stor,  at 
han  helst  intet  Forhold  havde  til  det.  Hvilken  Afsky  for 
Samtiden  der  havde  betaget  ham,  bevises  vel  skarpest  der- 
ved, at  da  han  endelig  ved  overordentlig  Anstrengelse 
havde  fuldført  Anden  Del  af  Faust  mellem  Midten  af 
Aar  1827  og  Juli  1831,  forseglede  han  Manuskriptet  med 
syv  Segl  og  lod  det  roligt  ligge  hen  til  Efterverdenen, 
overbevist,  som  han  sagde,  om  at  Samtiden  blot  vilde  mis- 
forstaa  Værket  og  sige  ondskabsfulde  Dumheder  derom. 

Goethes  Fyndsprog  i  Prosa  er,  skønt  ikke  udarbejdede 
i  pointeret  Form,  ingenlunde  af  ringere  Værd  end  Pascals 
berømte,  paradoxale  Pensées  elles  La  Rochefoucaulds  og 
Chamforts  skarpe  og  vittige  Strøtanker.  Der  er  i  dem  ikke, 
som  hos  Pascal,  paa  Forhaand  taget  Parti  for  nogen  over- 
jordisk Magt,  heller  ikke,  som  hos  La  Rochefoucauld,  lagt 
nogen  Iver  for  Dagen  for  at  opspore  og  blotte  menneskelig 
Egenkærlighed,  eller,  som  hos  Chamfort,  i  bidende  Form 
udtalt  Menneskeforagt  og  Menneskehad. 

Standpunktet  er  en  Mands,  der  med  Aandsoverlegenhed 
overskuer  Menneskelivet,  ikke  tjener  noget  Dogma  og  ikke 
er  i  nogen  Lidenskabs  eller  Stemnings  Vold,  men  i  Kraft 
af  Storhed  roligt  ser  fra  oven  nedefter. 

Naar  han  en  sjælden  Gang  sysselsætter  sig  med  det 
Religiøse,  sker  det  ikke  som  hos  Pascal  i  Selvplagerens 
Lidenskab  og  Kval,  men  med  stille  Dybsind.  Han  siger: 
Fromhed  er  intet  Maal  men  et  Middel  til  ved  den  reneste 
Sindsro  at  naa  den  højeste  Kultur.  Derfor  er  de,  der  op- 
stiller Fromhed  som  et  Maal,  fordetmeste  Hyklere.  —  Han 
bekæmper  ikke  Askesens  Værdi;  han  siger  kun  lakonisk  med 
bidende  Spot:  Hinduerne  i  Ørkenen  lover,  at  de  ikke  vil 
spise  Fisk.   —   Hvor  han  berører  Bibelen,  siger  han:    Man 


28l 

strides  meget  om  Nytten  og  Skadeligheden  af  Bibelens  Ud- 
bredelse. Skade  kan  den,  naar  den  som  hidtil  bliver  brugt 
dogmatisk  og  fantastisk;  gavne,  naar  den  opfattes  som 
Kundskabskilde  og  følelsesfuldt. 

Med  sin  dybe  Erfaring  om  hvad  det  betyder  for  hver 
Enkelt  at  kunne  virke  og  modnes  i  Fred,  maatte  Goethe 
med  Angst  og  Uro  se,  hvorledes  den  Avisliteratur,  der  paa 
hans  Tid  endnu  kun  var  i  sin  første  Spire,  bidrog  sit  til 
at  hindre  Individualiteternes  stille  Væxt  og  vanskeliggøre 
store  Menneskers  Opstaaen.  Han  siger:  Tidens  største 
Ulykke  er,  at  den  ikke  lader  Noget  modnes,  men  spiser 
hvert  Øjeblik  op  i  det  næste  Øjeblik,  evigt  lever  fra  Haanden 
og  i  Munden  uden  at  faa  noget  udrettet.  Vi  har  allerede 
Aviser  for  de  forskellige  Dagstider.  Alt,  hvad  En  foretager 
sig,  ja  hvad  han  har  for  og  endnu  ikke  har  udført,  slæbes 
ud  i  Offe7itligheden.  Ingen  tør  mere  glæde  sig  eller  sørge 
uden  til  Tidsfordriv  for  de  Øvrige.  Den  Ulykkelige  skal 
omkomme  med  Anstand  som  Gladiatoren  for  den  romerske 
Pøbels  Øjne. 

Goethe  skildrer  her  ikke  sjældent  ganske  personligt  sin 
Væremaade:  Jeg  tier  til  Meget;  thi  jeg  gider  ikke  forvirre 
Menneskene^  og  lader  dem  gerne  glæde  sig,  hvor  jeg  ærgrer 
mig.  —  Den  højeste  Lykke  afgiver  det,  som  forbedrer  vore 
Mangler  og  udjævner  vore  Fejl.  —  I  Regelen  er  det  Men- 
neskets Indsigt,  som  bestemmer  dets  Gøren  og  Laden ;  der- 
for er  Intet  skrækkeligere  end  at  se  Uvidenheden  handle. 
—  Den  største  Agtelse,  en  Forfatter  kan  vise  Publikum, 
er  den,  aldrig  at  yde  hvad  man  venter  af  ham,  men  hvad 
han  selv  paa  sit  daværende  Dannelsestrin  og  med  Hensyn 
til  de  Andres,  anser  for  ret  og  nyttigt.  —  Det  virksomme 
Menneske  kommer  det  an  paa  at  gøre  det  Rette;  om  det 
Rette  derefter  sker,  er  ikke  hans  Sag.  —  At  skrive  Historie 
er  en  Maade  at  skaffe  sig  Fortiden  fra  Halsen  paa.  — 
Istedenfor  at  modsige  mine  Ord,  skulde  de  hellere  handle  i 
min  Aand.  —  Overfor  de  bestandig  gentagne  Beskyldninger 
for  Selvros  skriver  han:    Man  siger  at  Selvros  stinker;  det 


282 

kan  være.  Men  hvad  fremmed  og  uretfærdig  Dadel  har 
for  en  Lugt,  derfor  har  Publikum  ingen  Næse. 

Goethes  Levevisdom  faar  ham  til  at  notere  smaa,  gan- 
ske dagligdags  men  slaaende  rigtige  Erfaringer  som  denne: 
Vi  lærer  ikke  Menneskene  at  kende,  naar  de  kommer  til 
os.  Vi  maa  gaa  til  dem  for  at  faa  at  vide,  hvorledes  de 
virkelig  er.  —  Men  han  lægger  ganske  anderledes  Mærke 
til  de  vigtige  Karaktertræk.  Ofte  havde  han  i  sine  Xenier 
udtalt  sin  Afsky  for  dem,  der  er  ude  af  Stand  til  at  an- 
erkende en  Andens  Fortjenester.  Her  skriver  han:  Overfor 
en  Andens  store  Fortrin  gives  der  intet  andet  Rednings- 
middel end  Kærlighed.  —  Han  havde  altid  fundet  en  særlig 
Usselhed  i  det  at  mangle  Sansen  for  Storhed.  Her  siger 
han:  Der  gives  efter  Ordsproget  ingen  Helte  for  Kammer- 
tjenere. Det  beroer  paa,  at  Helten  begribes  kun  af  Helten. 
Kammertjeneren  forstaar  rimeligvis  tilfulde  at  vurdere  sine 
Lige. 

Og  idet  han  overvejer,  hvorpaa  det  beroer,  at  store 
Mennesker  udfører  saa  overraskende  Bedrifter,  udtaler  han 
det  kun  tilsyneladende  Paradox:  At  leve  i  Ideen  vil  sige 
at  behandle  det  Umulige  som  om  det  var  muligt.  Saaledes 
opstaar  Begivenheder,  over  hvilke  Verden  undres  i  Aar- 
tusinder. 

I  dyb  Forstaaelse  af  hvor  vanskeligt  det  er  for  den,  som 
skrider  til  Handling,  at  tage  alle  de  Hensyn,  hvis  Beret- 
tigelse Tilskueren  indser,  har  han  den  dybsindige,  dristigt 
formulerede  Sætning:  Den  Handlende  er  altid  samvittig- 
hedsløs. Kun  den  Betragtende  har  Samvittighed.  —  Han 
føler  som  Trøst  den  strenge  Sammenhæng  i  hans  eget  Liv: 
Den  er  lykkeligst,  som  kan  sætte  Slutningen  af  sit  Liv  i 
Forbindelse  med  Begyndelsen. 

Idet  han  mindes,  hvor  megen  Tid  han  har  spildt  paa 
at  ville  belære  og  opdrage  uimodtagelige  Mennesker,  skriver 
han:  Ikke  Enhver,  hvem  man  siger  noget  Frugtbart,  bliver 
derved  produktiv.  Der  falder  ham  ret  ofte  blot  noget  Gam- 
melt og  længst  Bekendt  ind  derved.  —  Idet  han  husker,  hvor 
mange,  han  opdrog,  der  ikke  havde  anden  Tanke  end  der- 


283 

efter  at  spænde  Ben  for  ham  selv,  skriver  han  fyndigt:  Jeg 
er  snublet  over  Rødderne  af  det  Træ,  jeg  selv  havde  plantet. 
—  Idet  han  griber  sig  i,  hvor  talrige  Gange  han  har  taget 
fejl  af  Mennesker,  former  han  denne  dybe  Sætning:  Man 
bliver  aldrig  bedraget;  man  bedrager  sig  selv. 

I  ledige  Timer,  derfor  i  mange  Aforismer,  er  Erindringen 
om  hans  Modstandere  dukket  op  for  ham,  og  han  har  undret 
sig  over,  at  de  saa  at  sige  ikke  havde  Fysiognomier,  men  i 
deres  Trivialitet  alle  lignede  hinanden  som  Vandsjatter.  Han 
udtrykker  dette  høfligt:  I  har  samme  Beskaffenhed  som 
Havet,  hvilket  man  giver  forskellige  Navne,  men  som  er 
Saltvand  altsammen. 

Saa  mindes  han  sine  Fjenders  Misundelse :  Der  er  ingen 
større  Trøst  for  Middelmaadigheden  end  den,  at  Geniet  maa 
dø.  —  Han  husker,  hvorledes  disse  Mænd  har  slidt  for  at  give 
deres  Bagvaskelser  Skin  af  overlegent  og  nærende  Vid :  De 
har  pisket  Skarnet  for  at  se,  om  det  ikke  blev  til  Fløde. 
Og  dog  fik  de  hvad  Navn,  de  har,  fra  ham  selv:  Smuds 
glimrer,  naar  Solen  skinner. 

Han  fandt  ingen  Bistand  hos  Publikum,  der  hurtigt  var 
vant  til  ham  og  træt  af  ham:  En  Regnbue,  der  staar  et 
Kvarter,  ser  Ingen  mere  paa.  —  Og  han  gør  sit  Regnskab 
op  med  Samtiden:  Den  nærværende  Tidsalder  er  ikke 
værd,  at  vi  gør  noget  for  den.  Vi  maa  arbejde  for  det  For- 
gangne og  for  det  Fremtidige,  det  vil  sige:  for  at  aner- 
kende Fortidens  Fortjenester  og  for  at  forøge  Fremtidens 
Værd. 

Dog  trods  Utilfredshed  beklager  han  ikke  sin  Lod :  Vel 
hænder  det  En,  at  man  af  Skæbnen  bliver  skrækkeligt 
tærsket,  men  den  hensynsløse  Skæbne  knuser  kun  Straaet; 
Kornene   sporer  Intet   dertil  og  springer  lystigt  ud  i  Loen. 

Han  véd  ret  vel,  at  de  Andre  har  Viljen  til  at  skade, 
men  han  betvivler  deres  Evne :  Den  empirisk-sædelige  Ver- 
den bestaar  mest  af  ond  Vilje  og  Misundelse.  De  rigtigt 
Usle  tager  jo  ikke  Del  i  Noget  uden  af  Skadefryd,  og  der 
gives    Mennesker,    som    slet    ikke    kan    fare    vild,    fordi    de 


284 

overhovedet  aldrig  sætter  sig  noget  Fornuftigt  for.  Men 
det  fører  dem  ikke  til  Noget. 

I  de  ikke  ret  mange  Overvejelser,  Goethe  har  helliget 
Literaturen,  rammer  han  ikke  faa  af  sine  Landsmænds 
Skødesynder.  Saaledes  bemærker  han,  at  Tyskerne  (dog 
ikke  de  alene)  har  den  Gave  at  gøre  Videnskaberne  util- 
gængelige y  og  at  visse  Bøger  synes  skrevne,  ikke  for  at 
man  skal  lære  noget  af  dem,  men  for  at  man  skal  faa  at 
vide,  Forfatteren  har  været  lærd.  Han  udtrykker  sin  Af- 
sky for  den  literære  Gemenhed,  der  udgiver  sig  for  Humor : 
Der  gives  intet  saa  lavt,  at  det  ikke,  udtrykt  med  Grimacer, 
tager  sig  humoristisk  ud.  —  Han  spøger  med  Oversætter- 
virksomheden: Oversættere  er  at  betragte  som  ivrige  Kob- 
lere, der  priser  os  en  halvt  tilsløret  Skønhed  som  højst 
elskværdig.  De  vækker  en  uimodstaaelig  Længsel  efter 
Originalen. 

Han  udtaler  sig  med  sin  Ungdoms  Heftighed  mod  den 
saakaldte  patriotiske  Kunst;  Der  gives  ingen  patriotisk 
Kunst  eller  patriotisk  Videnskab.  Baade  Kunst  og  Viden- 
skab behøver  og  tilhører  den  hele  Verden. 

Han  forklarer,  hvorfor  han  —  hvad  man  har  taget  ham 
ilde  op  —  hellere  bedømmer  fremmed  Literatur  end  tysk. 
Det  beroer  paa,  at  man  i  Udlandet  (formentlig)  ikke  agter 
paa  hans  Domme^  og  man  kan  ikke  være  uhøflig  paa  Af- 
stand. Men  overfor  de  Nærværende  vil  man,  saalidt  som 
i  godt  Selskab,  forebringe  noget  Krænkende,  og  en  Mis- 
billigelse bliver  af  Forfatteren  altid  opfattet  som  Krænkelse. 

Han  forsvarer  sig  mod  Beskyldningen  for  Dunkelhed. 
Den,  der  vil  bebrejde  en  Autor,  at  han  er  dunkel,  skal 
først  se  ind  i  sig  selv  og  se  hvorledes  det  dér  ser  ud.  I 
Tusmørke  er  selv  en  meget  tydelig  Skrift  ulæselig. 

Han  skemter  med  sine  Landsmænds  Pukken  paa  det 
tyske  Gemyt'.  Tyskerne  skulde  i  et  Tidsrum  af  tredive  Aar 
ikke  udtale  Ordet  Gemyt;  saa  vilde  efterhaanden  Gemyt 
opstaa  paany.  Nu  betyder  det  kun  Overbærenhed  med 
Svagheder,   med  egne  som  med  fremmede. 


285 

Han  har  endelig  dette  forstandige  Ord  om  det  at  læse 
og  det  at  lære:  Egentlig  lærer  vi  kun  af  de  Bøger,  vi 
ikke  kan  bedømme.  Forfatteren  til  en  Bog  vi  kan  be- 
dømme maatte  lære  af  os.^) 


LIV 

Tiltrods  for  Goethes  meget  sildige  Udtalelser  til  Ecker- 
mann  og  andre  om,  at  Anden  Del  af  Faust  har  været 
planlagt  og  gennemtænkt  i  mindst  halvthundrede  Aar,  synes 
han  i  sine  unge  Dage  at  have  betragtet  hvad  vi  nu  kalder 
første  Del  af  Faust  som  et  Hele  for  sig.  Intet  i  det  op- 
rindelige Arbejde  med  Æmnet  tyder  paa  at  en  Fortsættelse 
af  Værket  var  paatænkt.  Det  er  først  i  Aarene  1797 — 
1 80 1,  at  Planen  dæmrer  til  en  saadan  Fortsættelse.  Nogle 
Enkeltheder  bliver  udførte:  Baccalaureus- Scenen,  der  dog 
egentlig  tilhører  første  Del,  og  som  indeholder  den  hos 
Goethe  bestandig  tilbagevendende  Spot  over  den  Originali- 
tet, der  beroer  paa  Ubekendtskab  med  det  længst  af  andre 
Frembragte,  dernæst  Begyndelsen  til  Afsnittet  Helena  (nu 
tredie  Akt)  som  allerede  blev  forelagt  Schiller. 

Det  er  først  i  1806,  at  Goethe  i  første  Del  af  Faust 
anbringer  det  Væddemaal  mellem  Faust  og  Mefistofeles, 
hvortil  en  Fortsættelse  kunde  og  maatte  knytte  sig: 

Werd'  ich  zum  Augenblicke  sagen: 
»Verweile  doch!    Du  bist  so  schon!« 
Dann  magst  Du  mich  in  Fesseln  schlagen, 
Dann  will  ich  gem  zu  Grunde  gehn. 

Den  ældste  egentlige  Faust  har  sit  Væsen  i  det  tre- 
dobbelte Udfald   mod  Retorerne    med    deres  Tro    paa   ora- 


^)  Spruche  in  Prosa  Nr.  41,  42,  138,  332,  23,  163,  38,  46,  64,  76, 
99,  "3.  369.  389,  391.  343,  162,  133,  106,  577,  476,  124,  392.  148, 
79,  584,   183,  208,  210.  930,  71,   108,  258,  485,  601,  705,  299,  293. 


286 

toriske  Regler,  disse  »bjældeklingende«  Daarer,  der  hver- 
ken kan  føle  eller  tale  simpelt,  dernæst  mod  de  historie- 
forskende og  historieskrivende  Pedanter  med  deres  Tro 
paa,  at  man  kan  kalde  Fortiden  til  Live  uden  digterisk 
Syn,  og  endelig  mod  Samfundscensorerne  med  deres  imbe- 
cile Forfølgelse  af  de  tænkende  Kættere,  af  de  Faa,  der 
har  indset  noget  Sandt,  som  det  er  forbudt  at  udsige,  og 
hvem  man  derfor  fra  Arilds  Tid  af  har  korsfæstet  og  brændt. 
Den,  som  har  undfanget  denne  Faust,  føler  sig  som  Be- 
frieren fra  det  foregaaende  Tidsrums  kolde  og  udvortes 
Retorik,  som  Ophavsmanden  til  Tysklands  første  historiske 
Drama,  som  Besyngeren  af  den  ældste,  store,  mytiske 
Kætter,  Prometheus. 

I  Hexekøkken-Scenen,  som  Goethe  1788  i  Italien  flet- 
tede ind  deri,  en  Scene,  hvis  klassiske  Hedenskab  røber 
sig  i  Udfaldet  mod  Treenigheden: 

Es  war  die  Art  zu  allen  Zeiten, 

Durch  Drei  und  Eins  und  Eins  und  Drei 

Irrthum  statt  Wahrheit  zu  verbreiten 

i  denne  Scene  ser,  som  berørt,  Faust  i  Tryllespejlet  en 
dejlig  Kvinde,  der  ligger  henstrakt  som  Tizians  Venus  i 
Florents's  Tribuna,  maaske  en  //^/^«rt:-Skikkelse,  og  Scenen 
slutter  med  disse  betegnende  Ord  af  Mefisto: 

Du  siehst  mit  diesem  Trank  im  Leibe 
Bald  Helenen  in  jedem  Weibe. 

Havde  Goethe  i  De  romerske  Elegier  givet  sin  italienske 
Elskerinde  det  antike  Navn  Faustina,  saa  steg  nu  en  anden 
Elskerinde  med  et  i  Oldtiden  mere  vidtberømt  Navn  op 
for  hans  Sind,  som  den,  med  hvilken  han  vilde  forsyne 
sin  fornyede  Faustskikkelse.  Den  gotiske  Sagnhelt  Faust 
maatte  for  at  fuldstændiggøres,  for  at  naa  sin  sande  Ud- 
vikling, sin  Kulturhøjde,  ligesom  Goethe  selv  formæles 
med  Antiken.  Og  her  gav  allerede  Marlowe,  Folkebogen 
og  den  tyske  Overlevering  ham  Vinket:  Faust  maner  den 
Kvinde,    der    er    Personliggørelsen   af  Oldtidens   Skønheds- 


28; 

begreb,  Helena,  op  fra  Underverdenen  og  tager  hende  til 
sin  Elskede. 

Hvilken  Betydning  fik  ikke  dette  Renæssancetidens  løse 
Indfald  for  Goethe!  Hvilket  Symbol  blev  ikke  denne 
Helena  for  hans  gennem  en  Menneskealder  udformede 
Grundopfattelse!  Da  Gretchen,  den  lille  gotiske  Pige,  var 
død,  kunde  hendes  Plads  værdigt  kun  indtages  af  selve 
Skønhedens  Dronning  fra  det  gamle  Hellas,  der  i  sin  Per- 
son repræsenterede  det  Ideal,  for  hvis  Skyld  Goethe  nu 
stod  alene,  men  som  han  vilde  forblive  tro.  Og  noget  før 
han  samler  alle  sine  Kræfter  paany  paa  Faust,  udfører 
han  da  i  Aarene  1825 — 26  Digtningens  tredi^  Akt,  og 
giver  den  som  selvstændigt  Hele  den  meget  sigende,  senere 
fjernede  Titel  Helena. 

Kritikere,  der  (som  Orlandos  Hest  hos  Ariosto)  foruden 
forskellige  anselige  Egenskaber  har  den  ene  uheldige,  at 
de  ikke  er  til,  har  hævdet  Goethes  Mangel  paa  Evne  til  at 
gengive  Yderverdenen.  Denne  Evne,  der  med  Aarene  ud- 
foldede sig  mere  og  mere  i  hans  Lyrik,  gjorde  hans  Alder- 
doms Kunst  impressionistisk,  som  hans  Ungdoms  aldrig 
havde  været  det,  og  fik  ham  til  sent  at  udfolde  en  ny 
og  forbausende  Originalitet. 

Hans  Diwan  danner  Overgangen  til  hans  ny  lyriske 
beskrivende  Stil.  Her  er  f.  Ex.  af  Buch  Suleika  et  Vers 
med  saadanne  mættede  gyldne,  røde,  grønne  Farver,  at 
det  minder  om  Rembrandts  Kolorit: 

Schau,  im  zweifelhaften  Dunkel 
Gllihen  bliihend  alle  Zweige, 
Nieder  spielet  Stem  auf  Stem, 
Und  smaragden  durch's  Gestråuche 
Tausendfål tiger  Karfunkel. 

Dog  det  er  i  Anden  Del  af  Faust,  som  Goethe  udfører 
den  ved  ufortrødent,  sammenhængende  Arbejde  1827 — 183  i 
o:  fra  sit  78.  til  sit  '^i.  Aar,  at  den  ny  Stil  bryder  igen- 
nem. Den  peger  ud  over  den  tidligere,  som  Tizians  Alder- 
domsstil  peger  ud  over  hans  Ungdoms,    eller   som  Beetho- 


288 

vens  i  Niende  Symfoni  stræber  ud  over  de  tidligere  Sym- 
foniers. (Richard  Hamann:'  Der  Impressionismus  in  Leben 
und  Kunst}) 

Hvad  her  fængsler,  er  den  Ordkunst,  med  hvilken 
Goethe  vil  gengive  alle  Sansninger,  Hørelsens  fra  den  sva- 
geste Susen  til  den  rullende  Torden,  Synets  i  alle  Afskyg- 
ninger af  det  Farvernes  brogede  Liv,  han  saa  omhyggeligt 
havde  gennemforsket,  det  Flammende,  det  Funklende,  det 
Skinnende,  det  Blændende,  det  som  bølger  og  svømmer  i 
Lys,  det  som  skælver  og  flimrer;  Lugtens  i  alle  Afarter 
af  frisk  Lugt,  Vellugt,  vederkvægende  Duft,  pirrende  Ud- 
dunstning indtil  den  ramme  Stank.  Da  Goethe  i.  Ex.  her 
lader  Mefisto  skildre  Helvede,  har  han  øjensynligt  havt 
Svovlstank  i  sin  Erindring,  og  han  lader  Mefisto  indlede 
med  en  Bemærkning  om,  at  Djævlene  gav  sig  til  at  hoste: 

Die  Teufel  fingen  såmmtlich  an  zu  husten, 

Von  oben  und  von  unten  auszupusten; 

Uit.  Holle  schwoll  von  Schwefelstank  und  Såure. 

Ogsaa  Følesansen  finder  her  Udtryk  baade  for  det 
Glidende  og  for  det  Vægtige  og  Solide: 

Wie  war  die  Welt  mir  nichtig,  unerschlossen, 
Wie  ist  sie  nun  seit  meiner  Priesterschaft 
Erst  wiinschenswerth,  gegrundet,  dauerhafti 

Undertiden  blander  Goethe  (ligesom  de  tyske  Roman- 
tikere) forskelligartede  Sansninger  sammen;  Lyset  toner, 
eller  Klangen  har  Lugt.  Saa  overforfinede  er  nu  hans 
altid  forfinede  Sanser  blevne. 

Homunculus's  Lygte  lyser  ikke  blot,  den  toner: 

Mefisto:    Las  deine  Leuchte,  Kleiner,  tonend  scheinen! 
Homunculus:    So  soli  es  blitzen,  soli  es  klingen. 

(Das  Glas  drohnt  und  leuchtet  gewaltig.) 

Eller  endnu  mere  forfinet:  Farve- Indtryk,  Lydindtryk 
og  Lugtvirkninger  blandes: 


289 

Von  buntesten  Gefiedern 
Der  Himmel  iibersået, 
Ein  klingend  Meer  von  Liedern 
Geruchvoll  iiberweht, 

Altsaa:  Himlen  er  som  skjult  bag  brogede  Fugles  Fjær 
og  en  klingende,  stærkt  lugtende  Strøm  af  Sange  stormer 
hen  derover. 

Selve  den  første  Scene  i  Fausts  Anden  Del  blander 
programagtigt  Sansningerne:  Lyset  ikke  blot  blænder, 
men  det  knager,  rasler,  drøner,  fornemmes  som  Trompeters 
og  Basuners  Musik.     Ariel  synger: 

Tonend  wird  fiir  Geistesohren 
Schon  der  neue  Tag  geboren. 
Felsenthore  knarren  rasselnd, 
Phobus'  Råder  rollen  prasselnd, 
Welch  Getose  bringt  das  Lichtl 
Es  trommetet,  es  posaunel, 
Auge  blinzt  und  Ohr  erstaunet. 

Derpaa  følger  Fausts  Skildring  af  Solopgangen,  og 
hans  Sammenligning  af  den  med  Haabs  og  Ønskers  Op- 
fyldelse. Goethe  danner  her  som  i  dette  Tidsrum  gennem- 
gaaende,  i  Uvilje  over  Sprogets  udslidte  Skillemynt,  nye, 
sammentrængte  og  virkningsfulde  Ord,  som  Erfiillungspfor- 
ten  —  Jiugeloffen,  og  han  røber,  hvor  flammende  han 
trods  sine  Aar  fornemmer  Livsfylden  i  det  opfyldte  Ønske: 

So  ist  es  also,  wenn  ein  sehnend  Hoffen 

Dem  hochsten  Wunsch  sich  traulich  zngerungen, 

Erflillungspforten  findet  flligeloffen. 

Nun  aber  bricht  aus  jenen  ew'gen  Grunden 

Ein  Flammeniiberschuss ;   wir  stehn  betroffen. 

Des  Lebens  Fackel  woUten  wir  entzlinden, 

Ein  Feuermeer  umschlingt  uns,  welch  ein  Feuer! 

Ist's  Lieb,  ist's  Hass,  die  gliihend  uns  umwinden, 

Mit  Schmerz  und  Freuden  wechselnd  ungeheuer? 

Monologen  ender  med  Skildring  af  Vandfaldet  og  Regn- 
buen derover,  saa  man  føler  Fugtigheden,  Hvirvlen,  Skum- 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.     II.  '9 


290 

met,  Regnbuepragten.  Tilsidst  gives  selve  denne  Stils 
Filosofi  i  det  dybe  Ord,  at  den  farvede  Afglans  er  alt 
hvad  vi  kan  gribe  af  Livet: 

So  bleibe  denn  die  Sonne  mir  im  Riicken!   — 
Der  Wassersturz,  das  Felsenriff  durchbrausend, 
Ihn  schau'  ich  an  mit  wachsendem  Entziicken 
Von  Sturz  zu   Sturzen  wålzt  er  jetzt  in  tausend, 
Dann  abertausend  Stromen  sich  ergiessend 
Hoch  in  die  Liifte  Schaum  an  Schaume  sausend.  — 
Allein  wie  herrlich,  diesem  Sturm  erspriessend 
Wolbt  sich  des  bunten  Bogens  Wechseldauer, 
Bald  rein  gezeichnet,  bald  in  Luft  zerfliessend, 
Umher  verbreitend  duftig  Kuhle  Schauer! 
Der  spiegelt  ab  das  menschliche  Bestreben. 
Ihm  sinne  nach,  und  Du  begreifst  genauer; 
Am  farbgen  Abglanz  hoben  wir  das  Leben. 

Allerede  i  Faust  I  hed  det  endog  om  Sneglen,  at  den 
baade  vejledes  af  Syn,  Følesans  og  Lugt: 

Sichst  du  die  Schnecke  da?  Sie  koramt  herangekrochen ; 

Mit  ihrem  tastenden  Gesicht 

Hat  sie  mir  schon  was  abgerochen. 

Goethe  formaar  paa  dette  sit  sidste  Udviklingsstade, 
hvad  Malerkunsten  efter  dens  Væsen  ikke  evner,  at  give 
os  det  øjeblikkeligt  skiftende  Lys-  og  Farve-Særsyn,  det 
Skælvende  i  selve  Bevægelsen: 

Blinkend,  wo  die  Zitterwellen 
Ufernetzend  leise  schwellen. 

eller  dette  Fyrværkeri: 

Irrfunkenblick  an  allen  Enden, 

Ein  Leuchten,  plotzlich  zu  verblenden. 

eller   dette   der,    som  Hamann  træffende   har   sagt,    minder 
om  Velasquez'   Lanserne: 

Die  Piken  blinken  flimmernd  in  der  Luft 
Im  Sonnenglanz  durch  Morgennebelduft. 


291 

eller  denne  skønne  Nat,  denne  mer  end  Whistler 'ske  Not- 
turno,  en  Anraabelse,  rettet  til  Stjernerne  om  Belysning  af 
Nereidetummelen  paa  Havet: 

Blicke  ruhig  von  dem  Bogen 
Deiner  Nacht  auf  Zitterwogen, 
Mildeblitzend  Glanzgewimmell 
Und  erleuchte  das  Getiimmel, 
Das  sich  aus  den  Wogen  hebt! 

Man  mærke,  hvor  megen  kærlig  Iagttagelse  af  det 
farvevante,  farvekære  Øje  der  er  i  de  følgende  Ord  om  de 
lyse  Bølger,   der  løfter  og  hvælver  sig  med  mørke  Rande: 

Siehst  auf  und  ab  lichtgriine,  schwanke  Wellen 
Mit  Purpursaum  zur  schonsten  Wohnung  schwellen? 

Hvilken  umaadelig  stor  Kunstner  denne  Firsindstyve- 
aarige  var! 

Eller  agt  paa,  hvorledes  han  med  vexlende,  altid  ram- 
mende Udtryk  maler  en  Taageskys  Snigen  og  Bølgen  sig 
gennem  Rummet,  som  man  ser  den  fra  høje  Bjerge: 

Ein  dunkler  Nebel  deckt  sogleich  den  Raum. 
Er  schleicht  sich  ein,  er  wogt  nach  Wolkenart, 
Gedehnt,  geballt,  verschrånkt.  getheilt,  gepaart. 

De  sidste  Udtryks  maleriske  Fynd  og  Kraft  er  ufor- 
lignelig. Der  er  Tonemalerier  af  tilsvarende  Styrke.  Vi 
hører  Vinden  suse  i  Strandbreddens  Siv,  i  Hængepile,  i 
Espeløv : 

Rege  dich,  du  Schilfgefliister, 
Hauchet  leise,  Rohrgeschwister, 
Såuselt,  leichte  Weidenstråuche, 
Lispelt,  Pappelzitterzweige ! 

Goethe  overgaar  her  langt  de  tyske  Romantikere  i 
Lydvirkninger,  som  dog  var  deres  Særfag.*)  Han  fore- 
griber Richard  Wagner's  Rhindøtrenes  Sang  i  Linjen:  Wir 
såuse/n,  wir  ries  ein,  wir  fliistej-n  Dir  zu.  Han  har  kraf- 
tige Strofer  med  næsten  lutter  A-Lyd: 


^)  Se  mine  Samlede  Skrifter  IV,  294 — 308. 

19' 


292 

Waldung,  die  schwankt  heran, 
Felsen,  sie  lasten  dran, 
Wurzeln,   sie  klammern  an, 
Stamm,  dicht  an  Stamm  heran. 

Omvendt  har  Sirenernes  Sang  om  at  de  tilbeder  alle 
Verdens  Guder  lutter  O-Lyd: 

Wir  sind  gewohnt 
\Vo  es  auch  thront. 
In  Sonne  und  Mond, 
Hinzubeten;  es  lohnt. 

Det  er  bl.  a.  ved  denne  sproglige,  maleriske,  musikalske 
Virtuositet  at  Fausts  Anden  Del  kunstnerisk  er  saa  lærerig 
og  staar  saa  højt.  Og  det  Kunstneriske  er  Hovedsagen. 
Paavisningen  af  det  Forstandsagtige,  af  Digtningens  Plan, 
Opklaringen  af  dunkle  Steder  og  af  hvad  Goethe  har  ned- 
lagt for  Smaahemmeligheder  i  Værket  (was  er  hineinge- 
heimnisset),  det  er  noget  for  Litteraturprofessorer  i  Tysk- 
land og  i  Nordamerika  at  holde  Forelæsninger  over ;  det 
hører  naturligvis  med;  men  det  interesserer  os  betydeligt 
mindre. 

Rent  forstandsmæssigt  er  der  et  og  andet  Utilfredsstil- 
lende i  Anlægget.  Hvad  der  skulde  bevises  var  jo,  at 
den  som  stadigt  er  i  Stræben,  ham  kan  Englene  forløse, 
hvad  vel  vil  sige,  at  han  er  værdifuld  og  ikke  bør  gaa 
tabt.  Men  Faust  har  desværre  netop  slet  ikke  stræbt  og 
handlet.  Han  har  ved  Kejserhoffet  skaffet  Papirspenge, 
idet  Mefisto  hjalp  ham,  og  han  har  arrangeret  Hoffester, 
hvad  ikke  godt  kan  kaldes  en  Stræben.  Han  har  kaldt 
Helena  op  til  Oververdenen,  hvad  der  ligeledes  er  mere 
fornøjeligt  end  fortjenstfuldt.  Han  har  endelig  berøvet 
Filemon  og  Baucis  deres  Hytte,  hvad  der  er  ubetinget 
lastværdigt.  Og  derefter  skal  han  frelses  ved  Forbøn  af 
en  Kvinde,  hvem  han  har  behandlet  usselt  og  ladet  i 
Stikken.  I  dette,  som  skulde  være  Værkets  Logik,  er  der 
ikke  ret  megen  Logik. 


293 

Faust  taler  imod  Sysselsættelsen  med  det  Hinsidige, 
som  talte  han  i  Digterens  Navn: 

Nach  driiben  ist  die  Aussicht  uns  verrannt. 
Thor!  wer  doithin  die  Augen   blinzelnd  richtet, 
Sich  iiber  Wolken  Seinesgleichen  dichtet. 
Er  stehe  fest  und  sehe  hier  sich  umi 
Dem  Tiicht'gen  ist  die  Welt  nicht  stumm, 
Was  braucht  er.  in  die  Ewigkeit  zu  schweifen! 

Og  saa  strax  derefter  aabenbares  der  os  den  romersk- 
katolske Himmel  med  Englekor  og  Bodssøstrekor  og  salige 
Drenge  og  Mater  gloriosa  og  Pater  ecstaticus,  Pater  pro- 
fundus,  Chorus  mysticus  og  Pater  seraphicus,  selve  hin 
hellige  Francesco  af  Assisi,  hvis  Kirke  Goethe  engang  for- 
smaaede  at  se.  For  Elskere  af  Logik  er  her  ikke  stort  at 
hente. 

Og  dog,  naar  det  mystiske  Kor  istemmer  sin  dunkle 
Slutningsstrofe,  saa  fyldes  vi  af  en  Stemning,  som  hørte 
vi  en  hedensk-kristelig  Sibylla's  Visdomsord,  og  ved  Dig- 
terens høje  Kunst  er  disse  lidet  gennemsigtige  Ord  blevne 
staaende  indgravede  i  Slægternes  Erindring: 

Alles  Vergångliche 
Ist  nur  ein  Gleichniss: 
Das  Unzulångliche 
Hier  wird's  Ereigniss; 
Das  Unbeschreibliche, 
Hier  ist  es  gethan ; 
Das  Ewig-Weibliche 
Zieht  uns  hinan. 

Hele  denne  Legendeverden  var  da  kun  Sindbilled.  Det 
Utilstrækkelige  —  utilstrækkeligt  som  alt  Menneskeværk 
er  —  gør  Fyldest  her,  ja  sætter  Tidsskel  her.  Det  Ube- 
skrivelige —  vel  det  i  Ord  Uudtømmelige  —  er  her  fore- 
gaaet  for  vore  Øjne.  Det  evigt  Kvindelige,  det  Jomfrue- 
lige, Moderlige,  Gaaderige,  tiltrækker  os,  som  Naturens 
Skød  tiltrak  Goethes  Manddom,  og  som  dels  Mødrene 
dels  Helena  tiltrak  hans  Faust. 


294 

LV 

Tredie  Akt  af  Fausfs  Anden  Del,  Digtningen  Heletia, 
er  udført  først,  og  udgør  et  relativt  Hele,  som  uden  Vanske- 
lighed og  uden  Brug  af  Fortolkningskunster  oplyser  Den, 
der  følger  og  forsker  Goethes  Sjælehistorie,  om  hvad  der 
for  ham  i  Grunden  var  Kærnen  i  det  ny  store  Værk.  Vi 
har  allerede  berørt  det:  den  gotiske  Sagnhelts  Formæling 
med  det  antike  Ideal,  det  Udviklingstrin  i  Hovedpersonens 
sindbilledlige  Historie,  hvor  han  som  hans  Digter  frem- 
manede og  dyrkede  det  gamle  Hellas. 

I  disse  Aar  havde  hos  Goethe  Tænksomheden  fordrevet 
Naiveteten,  der  i  hans  Ungdom  gjorde  ham  saa  stærk  som 
Digter.  Indbildningskraften  er  endnu  overdaadigt  rig.  Op- 
findsomheden overordentlig,  Indfaldene  vrimler;  men  vi 
har  kunnet  følge,  hvorledes  Evnen  til  at  danne  individuelle 
Skikkelser  er  bleven  suget  op  af  Hanget  til  at  fremstille 
det  Typiske,  og  i  den  anden  Faust  er  Alt  bleven  Symbo- 
lik. Skikkelserne  har  Værd  ikke  ved  deres  personlige  Sjæle- 
liv, men  ved  det  lyriske  Udtryk,  hvori  deres  Indre  klæder 
sig.  Her  er  Dybde;  thi  her  er  sindrige  Tanker;  og  her 
er  Skønhed,  thi  her  er  Lyrik,  hvori  sjælden  Kunst  for- 
nyer Sproget  og  udvider  Natur-Genfremstillingens  hidtil 
kendte  Omraade.  Men  den  skikkelseformende  Magt  er 
slappet.  Istedenfor  Seerens  kraftigt  hensættende:  Dette  er, 
træder  her  Grublerens  bevæget  forklarende:  Dette  betyder. 
Disse  Skikkelser  er  ikke  kompakte,  men  gennemsigtige; 
Meningen  med  dem  ses  igennem  dem.  De  er  end  ikke 
Billeder;  de  er  Sindbilleder.  De  er  ikke  af  Kød  og  Blod, 
saa  de  for  Alvor  kan  favnes  og  saa  der  kan  hugges  og 
stikkes  i  dem.  De  er  Spøgelser,  som  for  et  Vindpust 
eller  et  Trylleord  farer  fra  hinanden  og  opløser  sig  i  Taage. 
Det  Hele  er  saa  spøgelseagtigt,  at  Illusionen  af  og  til  bry- 
des ved  at  Uvirkeligheden  betones  af  Digteren  selv  gennem 
en  eller  anden  af  de  optrædende  Personer. 

Vi  befinder  os  foran  Menelaos'  Palads  i  Sparta.  Helena 
træder  op,   hjemvendt   fra   det  erobrede  Troja,   ledsaget  af 


295 

sine  Terner,  et  Kor  af  fangne  Trojanerinder.  Den  Tid 
ligger  nu  langt  borte,  da  Goethe  lod  sin  Ifigenia  tale  i 
moderne  femfodede  Jamber ;  Helena  udtrykker  sig  i  strengt, 
vægtigt  antikt  Trimeter,  og  hendes  Tales  Fald  er  tungt, 
om  end  baade  højtideligt  og  skønt.  Koret  falder  ind  nøj- 
agtigt som  i  en  gammelgræsk  Tragedie.  Men  en  Skikkelse 
optræder,  der  bringer  et  fremmed  og  hæsligt  Element  ind 
i  denne  af  Underverdenen  opstandne  Skønhedsverden,  det 
er  den  lange,  grimme  Kvinde,  Phorkyas,  der  betegner  sig 
som  Paladsets  Bestyrerinde  under  Dronningens  Fravær,  og 
som  med  barsk  befalende  Røst  skræmmer  ikke  blot  de 
fangne  Piger,  der  ledsager  Helena,  men  vover  at  minde 
Dronningen  om  hendes  Fortid  paa  en  Maade,  der  maa 
være  hende  pinlig.  Helena  sætter  hende  med  Højhed  i 
Rette,  men  hun  giver  ikke  tabt.  Hun  er  Mefistofeles  selv 
i  Kvindeklæder. 

Da  Dronningen  skrider  over  Tærskelen  for  at  tage  sit 
Palads  i  Besiddelse  paany  og  vil  bringe  Guderne  det  skyl- 
dige Offer,  meddeler  Mefisto  som  Phorkyas  hende,  at  hun 
selv  er  Offeret.  Menelaos  har  givet  Befaling  til  at  hun 
skal  ofres  med  den  blanke  Økse,  der  ligger  ved  Alterets 
Fod,  og  hendes  Terner  skal   uden  Undtagelse  klynges   op. 

Helena  forsager  med  rolig  Værdighed,  kan  dog  ikke 
undlade  at  spørge,  om  der  ikke  gives  nogen  Udvej  til  Red- 
ning. Phorkyas  oplyser,  at  der  gives  én,  og  af  Svaret 
røbes  det  os,  at  Tiden  nu  pludselig  ikke  er  Grækenlands 
Oldtid,  men  dets  Middelalder.  I  Nærheden  ligger  en  stærkt 
befæstet,  smukt  udstyret  Borg,  som  beboes  af  en  fremmed 
krigersk  Stamme,  og  som  beherskes  af  en  stor  og  forstan- 
dig Høvding. 

Og  strax  hensætter  Mefistofeles  Helena  og  hendes  Følge 
i  den  indre  Borggaard.  Efterat  Drenge  og  Væbnere  i 
langt  Tog  er  stegne  ned  ad  Borgtrappen,  skrider  Faust  i 
Middelalderens  ridderlige  Hofdragt  langsomt  og  værdigt 
ned_,  og  bringer  Helena  sin  overstrømmende  Hyldest.  Han 
fører  med  sig  i  Lænker  Taarnvægteren  Lynceus,  der  skulde 
have  forkyndt  hendes  Komme,   men   har  forsømt  sin  Pligt. 


296 

I  skønne  Vers  fremfører  denne  med  et  i  Oldtiden  ukendt 
Galanteri  sit  Forsvar:  Helenas  Skønhed  har  blændet  ham 
saaledes,  at  han  glemte  Hornet  ved  sin  Side,  hvori  han 
burde  støde,  og  som  en  Forelsket  bringer  han  hende 
Kister  fulde  af  Skatte,  Perler  og  Ædelstene.  Nogle  af  hans 
Artigheder  er  noget  forældede  som  naar  han  lader  Rubinen 
blegne  i  Sammenligning  med  hendes  Kinders  Rødme  — 
man  kan  daarligt  forestille  sig  Helena  saa  rødstensrød  — 
smukt  og  fint  er  det  derimod,  naar  han  omskriver  Perlen 
med  Ordet  Draabeæg,  og  i  ethvert  Tilfælde  giver  hans 
Henvendelse  Læseren  Indtrykket  af  Dronningens  over- 
ordentlige Skønhed: 

Nun  schwanke  zwischen  Ohr  und  Mund 
Das  Tropfenei  aus  Meeresgrund; 
Rubinen  werden  gar  verscheucht, 
Das  Wangenroth  sie  niederbleicht 


Denn  Du  bestiegest  kaum  den  Thron, 
So  neigen  schon.  so  beugen  schon 
Verstand  und  Reichthum  und  Gewalt 
Sich  vor  der  einzigen  Gestalt, 

Med  det  Hang  til  kunstnerisk  Reflexionsfordobling,  som 
vi  tidligere  har  sporet  hos  Goethe  og  som  de  tyske  Ro- 
mantikere formelig  satte  i  System,  lader  Digteren  Helena 
undres  over  Rimene  i  Lynceus's  Hyldesttale,  og  spørge 
hvad  dette  en 

Erstaunen  trifift  mich,  fragen  mocht  ich  viel. 

Doch  wiinscht  ich  Unterricht,  warum  die  Rede 

Des  Manns  mir  seltsam  klang,  seltsam  und  freundlich. 

Ein  Ton  scheint  sich  dem  andern  zu  bequemen, 

Und  hat  ein  V^ort  zum  Ohre  sich  gesellt, 

Ein  andres  kommt,  dem  ersten  liebzukosen. 

Og  nu  fortsættes  Samtalen  mellem  Faust  og  Helena 
paa  rimede  Vers. 

De  to  rykker  aandeligt  som  legemligt  hinanden  nær- 
mere. Koret  synger  om,  at  de  overmodigt  for  hele  Folkets 
Øjne  sidder  Skulder  mod  Skulder,   Knæ  mod  Knæ,  Haand 


297 

i  Haand.  At  Goethes  Evne  til  at  udtrykke  den  gensidige 
erotiske  Beruselse  ikke  mer  er  hans  Ungdoms,  sporer  Læ- 
seren af  Fausts  og  Helenas  Dialog: 

Helena:  Ich  fiihle  mich  so  fem  und  doch  so  nah, 
Und  sage  nur  zu  gern :   Da  bin  ich !   Da ! 
Faust'.  Ich  athem  kaum,  mir  zittert,   stockt  das  Wort, 
Es  ist  ein  Traum,  verschwunden  Tag  und  Ort. 
Helena:  Ich  scheine  mir  verlebt  und  doch  so  neu, 
In  Dich  verwebt,   dem  Unbekannten  treu. 
Faust:   Durchgriible  nicht  das  einzige  Geschick! 
Dasein  ist  Pflicht,  und  wår's  ein  Augenblick. 

Da  Menelaos  og  hans  Hær  truer  med  Overfald,  kalder 
Faust  sine  Stridskræfter  sammen,  og  her,  som  hvor  Faust 
efter  Sejren  fordeler  Landet  imellem  sine  Trofaste,  staar 
Goethes  Lyrik  paany  saa  højt  som  nogensinde  i  beskrivende 
Kraft.     I  Fausts  Tale  til  Hærførerne  hedder  det  f.   Ex. : 

In  Stahl  gehullt,  vom  Strahl  umwittert. 
Die  Schaar,   die  Reich  um  Reich  zerbrach, 
Sie  treten  auf,  die  Erde  schiittert; 
Sie  schreiten  fort,   es  donnert  nach. 

Eller  man  agte  paa  denne  Skildring  af  Landenes  Kvæg- 
bestand og  deres  Flora: 

Vertheilt,  vorsichtig,  abgemessen  schreitet 
Gehorntes  Rind  hinan  zum  jåhen   Rand: 
Doch  Obdach  ist  den  Såmmtlichen  bereitet. 
Zu  hundert  Hohlen  wolbt  sich  Felsenwand. 

De  første  Linjers  Billede  af  Oxernes  Gang  er  levende 
og  sanddru. 

I  den  følgende  Strofe  er  Eg  og  Ahorn  malte  med 
samme  Varme: 

Altwalder  sind's!   Die  Eiche  starret  måchtig. 
Und  eigensinnig  zackt  sich  Ast  an  Ast; 
Der  Ahorn   mild.  von  stissem  Safte  tråchtig, 
Steigt  rein  empor  und  spielt  mit  seiner  Last. 


298 

Vi  har  set,  hvor  stærkt  Forholdet  til  Lord  Byron,  det 
sønlige  Forhold,  hvori  denne  havde  stillet  sig  til  Digteren 
af  Faust,  sysselsatte  Goethe;  han  stod  jo  for  Goethes  som 
for  Datidens  Forestilling  som  Europas  største  Digter  efter 
Goethe  selv,  og  har  end  en  senere  Tid  fundet  ham  overvur- 
deret i  Landene  udenfor  England,  forsaavidt  der  i  Datiden 
gaves  Kunstnere  som  Shelley  og  Keats,  der  rent  digterisk 
overgik  ham,  saa  er  der  dog  ikke  Tvivl  om  at  historisk- 
politisk Indflydelse  af  første  Rang  havde  kun  han,  ligesom 
kun  han  i  tre,  fire  Lande  stiftede  Skole.  Byrons  tapre 
Forsæt  at  bringe  de  kæmpende  Grækere  personlig  og 
økonomisk  Hjælp,  endnu  mere  hans  skønne  Død,  bevægede 
Goethe  dybt.  Han  følte  Trang  til  at  forherlige  sin  unge 
og  glimrende  Kaldsfælle,  og  da  han  efterhaanden  havde 
vænnet  sig  til  at  betragte  sin  Faust  som  Oplagsstedet  og 
Samlingspladsen  for  Alt,  hvad  der  heftigt  betog  ham,  laa 
det  nær  at  rejse  Mindesmærket  for  Lord  Byron  i  selve 
Faust. 

Nu  fik  han  da  det  sære  Indfald  at  lade  den  ømme  For- 
bindelse mellem  Faust  og  Helena  hurtigst  muligt  have  den 
Følge,  at  af  den  udspringer  som  begges  Søn  en  ung  Ge- 
nius, vel  uden  Vinger,  men  højt  springende  som  en  Faun 
eller  som  en  Gem.se,  der  sætter  af  fra  én  Fjeldkant  til  en 
anden.  Euphorion's  Ærgerrighed  er  som  Ikarus's  at  løfte  sig 
over  Jorden,,  at  svæve  ubunden  og  fri  gennem  Luften. 
Foreløbig  er  ingen  Fjeldspids  ham  for  høj. 

Alt  er  her  Allegori.  Allegorien  har  sund  Sans,  naar 
Euphorion  (efter  Sagnet  Achilles's  Søn)  skal  være  Søn  af 
Faust,  Uklar  bliver  den,  naar  Byron  skal  være  Søn  ogsaa 
af  Helena;  thi  saa  tydeligt  Byron  nedstammer  fra  danske 
Normanner  (Navnet  er  Bjørn),  fra  Shakespeare,  Pope,  Vol- 
taire og  Rousseau,  ingen  Ledning  fører  fra  hans  Livsværk 
tilbage  til  det  gamle  Hellas.  Hans  Forhold  til  Grækenland 
er  hans  kraftige  Bidrag  til  at  skabe  det  ny. 

For  Goethe  stod  han  imidlertid  i  et  andet  Lys  end  for 
os.  Hvad  vi  vurderer  højest  hos  Byron,  kunstnerisk  hans 
vilde    Lune   i   Don   Juan,    menneskeligt    og    politisk    hans 


299 

djærve  Oprørsaand  mod  Hykleri  og  mod  Tvangsstyre,  var 
ikke  hvad  der  henrev  Goethe.  Han  saa  i  ham  en  ung 
Apollon,  en  ved  Heltedøden  forklaret  Skikkelse  med  Poesiens 
Glorie  eller  Grækenlands  Krone  om  sit  Hoved.  Derfor  lader 
han  —  lidt  besynderligt  —  selv  Mefistofeles  begejstret  sige 
om  ham: 

In  der  Hånd  die  goldne  Leier,  vollig  wie  ein  kleiner  Phobus, 

Tritt  er  wohlgemuth  zvlv  Kante,  zu  dem  Ueberhang;  wir  staunen. 

Und  die  Eitern  vor  Entziicken  werfen  v/echselnd  sich  an's  Herz, 

Denn   wie  leuchtet's  ihm  zu  Haupten?   Was  erglånzt  ist   schwer    zu    sagen, 

Ist  es  Goldschmuck,  ist  es  Flamme  iibermachtger  Geisteskraft  ? 

Und  so  regt  er  sich  geberdend,  sich  als  Knabe  schon  verkiindend 

Kiinftgen  Meister  alles  Schonen,  dem  die  ew'gen  Melodien 

Durch  die  Glieder  sich  bewegen;  und  so  werdet  Ihr  ihn  horen. 

Som  karakteristisk  for  Byron  lægger  Goethe  Euphorion 
Linjerne  i  Munden: 

Das  leicht  Errungene 
Das  widert  mir; 
Nur  das  Erzwungene 
Ergotzt  mich  schier 

Linjer,  der  udtrykker  Modsætningen  mellem  det  Natur- 
groede  i  Goethes  Væsen  og  det  Trodsige  i  Byrons.  Hidtil 
er  til  Nød  den  digteriske  Illusion,  saavidt  eventyrlige  og 
fantastiske  Træk  kan  illudere,  nogenlunde  bevaret.  Men 
da  Euphorion  under  sit  Flyveforsøg  styrter  til  Jorden  og 
knuses,  og  Koret,  som  bestaar  af  fangne  Trojanerinder  fra 
Kong  Priamos'  Borg,  saa  istemmer  en  Sørgesang,  der  ikke 
kan  passe  paa  nogen  anden  end  George  Noel  Gordon  By- 
ron, er  vi  ganske  udenfor  Tidsalderen  og  ganske  udenfor 
Faust.  Betegnende  for  Goethe  er  det,  at  i  dette  Digt  som 
altid  ellers  hos  ham,  er  det  Byrons  Sætten  sig  ud  over 
Sæd  og  Skik,  Lov  og  Orden,  der  sysselsætter  ham,  og 
som  viser  sig  for  ham  som  mere  end  sonet  ved  Forsvaret 
af  Missolunghi.  Goethe  har  ladet  sig  en  Smule  vildlede  af 
Tro  paa  taabelige  Historier  om  den  Afdøde.  Det  som 
egentligt  var  Kærnen  i  Byrons  Væsen,  er  for  Goethe  ikke 
Kærnen. 


300 

Da  Sørgesangen  over  Euphorion  er  endt,  lader  Helena 
sig  paany  synke  ned  i  Underverdenen,  og  den  hele  vigtige 
Episode  vilde  være  endt,  ifald  ikke  Koret,  der  er  blevet 
tilbage  og  nu  med  Et  betegnes  som  bestaaende  af  Træernes, 
Bjergenes,  Kildernes  og  Vinhavernes  Nymfer,  havde  istemmet 
Slutningskupletter,  cm  hvilke  det  er  vanskeligt  at  afgøre, 
i  hvilket  af  dem  Goethes  ny  lyriske  Stil  gør  sig  ejen- 
dommeligst gældende.  Man  agte  dog  især  paa  Dryadernes 
forbausende  maleriske  og  musikalske  Fremstilling  af  Maaden, 
hvorpaa  de  leder  Planternes  Safter  og  tumler  med  Grene, 
Blade,  Blomster  og  Frugter: 

Wir  in  dieser  tausend  Aeste  Fliisterzittern,  Såuselschweben 

Reizen  tåndelnd,  locken  leise  wurzelauf  des  Lebens  Quellen 

Nach  den  Zweigen;  bald  mit  Blåttern,  bald  mit  Bliithen  iiberschwenglich 

Zieren  wir  die  Flatteihaare  frei  zu  lustigem  Gedeihn. 

Fållt  die  Frucht,  sogleich  versammeln  lebenslustig  Volk  und  Heerden 

Sich  zum  Greifen,  sich  zum  Naschen,  eilig  kommend,  emsig  drångend, 

Und,  wie  vor  den  ersten  Gottern,  biickt  sich  Alles  um  uns  her. 

Akten  om  Helena  slutter  da  med  Naturhymner,  i  hvilke 
Helena  og  hendes  Søn  helt  er  glemte,  ja  udmunder  i  en 
vild  Dionysosfest,  hvor  Silen  og  det  bakkantiske  Følge 
med  spaltede  Bukkeklove  træder  al  Sædelighed  under 
Fødder,  drikker  til  Overmaal  og  hvirvler  rundt  med  om- 
taagede  Sanser  —  som  i  Oldtidens  Hellas  Tragedien  fulgtes 
af  Satyrspillet. 


LVI 

Omkring  Højdepunktet  Helena  grupperer  den  nye  Faust- 
digtning sig.  Efter  en  smuk  Alfesang  og  en  værdifuld 
Monolog  af  den  vaagnende  Faust,  af  hvilken  Enkeltheder 
nys  blev  gennemgaaede,  aabnes  Scenen  for  et  kejserligt 
Palads,  i  hvilket  Mefistofeles  indfinder  sig  som  Hofnar,  da 
den  tidligere  døddrukken  har  maattet  bæres  bort.    Af  Hof- 


30I 

mændenes  Repliker  som  af  Kejserens  Tale  faar  man  Ind- 
trykket af  et  stort  Rige  i  Opløsning,  i  ethvert  Tilfælde  af 
et  Rige  uden  Finanser.  Paa  alle  Felter  mangler  der  Penge. 
Mefisto  gør  gældende,  at  Rigets  Jord  er  fuld  af  Skatte  og 
Kostbarheder,  som  i  tidligere  Tider  er  blevne  nedgravede 
af  Frygt  for  Fjender.  Paa  Spørgsmaalet  om,  hvorledes 
disse  bringes  for  Lyset,  svarer  han:  ved  en  evnerig  Mands 
Naturkraft  og  Aandskraft.  Mod  disse  Udtryk  nedlægger  da 
Rigets  lysrædde  Kansler  Indsigelse: 

Natur  und  Geist    —    so  spricht  man  nicht  zu  Christen. 

Deshalb  verbrennt  man  Atheisten, 

Weil  solche  Reden  hochst  gefåhrlich  sind. 

Naiur  ist  Stinde,   Geist  ist  Teufel; 

Sie  hegen  zwischen  sich  den   Zweifel, 

Ihr  missgestaltet  Zwitterkind. 

Mefisto  lover  imidlertid  at  skaffe  Kejser  og  Hof  saa 
mange  Penge,  de  blot  ønsker.  Mange  hævder  vel  imod 
ham,  at  hans  Løfter  kun  er  Charlataneri  og  Bedrag.  Men 
han  bliver  ved  Sit,  at  Jorden  gemmer  tilstrækkelig  Valuta. 

Saa  afbrvdes  Handlingen  af  en  stor  Maskefest  ved 
Hoffet,  som  er  udført  altfor  vidtløftigt  for  Dramets  Enhed 
og  Sammenhæng,  men  i  hvilken  Goethe  har  søgt  og  fundet 
Anledning  til  at  udtale  det  meget,  han  i  Aarenes  Løb 
havde  faaet  paa  Hjerte  angaaende  de  forskelligste  Livsfor- 
hold og  Professioner:  Gartnere  og  Gartnersker  udfolder 
Blomsternes  Verden;  her  optræder  Brændehuggere,  Pulci- 
neller,  Gerrige,  Snyltegæster,  Drukkenbolte,  Mødre,  der  vil 
have  deres  Døtre  afsatte,  en  Masse  mytologiske  Figurer: 
Gratier,  Pareer,  Furier  osv.  i  det  Uendelige,  medens  Faust 
og  Handlingen  en  Stund  gaar  rent  i  Glemme,  hvad  jo  ikke 
er  god  kunstnerisk  Økonomi,  især  her  hvor  det  gjaldt  om 
Værkets  Exposition. 

Mefisto  har  ingenlunde  med  Aarene  mistet  sit  satiriske 
Vid.  Da  Hoffet  vil  have  alle  Goder  uden  Anstrengelse 
og  slet  ikke  begriber  at  Druer  først  raaa  modnes  og  perses, 
ifald  man  vil  have  Vin,  siger  han  hen  for  sig: 


302 

Wie  sich  Verdienst  und  Gliick  verketten, 
Das  talk  den  Thoren  niemals  ein ; 
Wenn  sie  den  Stein  der  Weisen  hatten, 
Der  Weise  mangelte  dem  Stein. 

Paafaldende  og  glædelig  er  her  overalt  Stilens  impres- 
sionistiske Kraft:  Goethes  Sanser  er  blevne  skærpede  med 
Aarene,  og  hans  Følelse  af  sin  Suverænitet  over  Sproget 
er  samtidigt  steget.  Han  danner  nye  Ord  og  Vendinger 
for  haarfint  at  gengive  saavel  den  ydre  Virkelighed  som 
den  indre.     Saaledes  siger  f.  Ex.  Snyltegæsterne: 

Da  bråt's  und  prudelt's, 
Da  kocht's  und  strudelt's. 
Der  wahre  Schmecker. 
Der  Tellerlecker, 
Er  riecht  den  Braten, 
Er  ahnet  Fische, 
Das  regt  zu  Thaten 
An  Gonners  Tische. 

Han  er  saa  aandrig  som  nogensinde  før.  Hvilket  her- 
ligt Indfald  f.  Ex.,  at  da  Furierne  føres  ind,  viser  det  sig, 
at  de  sande  Furier  er  kønne,  velskabte,  venlige,  ungdomme- 
lige —  ikke  desmindre  ondskabsfulde,  løgnagtige,  liden- 
skabeligt bagvaskende,  stiftende  Fortræd  og  Ufred  over- 
alt. Ikke  bedre  end  de  er  den  mandlige  Nedrakker  af  Fag, 
Zoilo-Thersites,  der  skælder  paa  Alt,  hvad  der  sejrer: 

Doch  wo  was  Ruhmliches  gelingt, 
Es  mich  sogleich  in  Harnisch  bringt, 
Das  Tiefe  hoch,  das  Hohe  tief. 
Das  Schiefe  grad,   das  Grade  schief, 
Das  ganz  allein  macht  mich  gesund, 
So  will  ich's  auf  dem  Erdenrund. 

Paa  Karnavalet  optræder  Kejseren  som  den  store  Pan, 
og  atter  maa  man  røres  ved  Finheden  og  Vælden  i  de 
krydderduftende  Vers,  Nymferne  synger  til  hans  Ære: 


303 

Auch  unterm  blauen  Wolbedach 

Verhielt  er  sich  bestandig  wach; 

Doch  rieseln  ihm  die  Bache  zu, 

Und  Liiftlein  wiegen  ihn  mild  in  Ruh. 

Und  wenn  er  zu  Mittage  schlåft, 

Sich  nicht  das  Blatt  am  Zweige  regt. 

Gesunder  Pflanzen  Balsamduft 

Erfilllt  die  schweigsam  stille  Luft  .  .  . 

Wenn  unerwartet  mit  Gewalt 

Dann  aber  seine  Stimm'   erschallt 

Wie  Blitzesknattern,  Meergebraus, 

Dann  Niemand  weiss  wo  ein  noch  aus  .  .  . 

Ved  Mefistofeles 's  Hjælp  forsyner  Faust  nu  Kejseren 
med  Papirspenge,  omtrent  som  John  Law  1716  kom  Re- 
genten i  Frankrig,  Hertugen  af  Orleans,  til  Hjælp  med 
sine  Banknoter,  og  Mefistofeles  siger  mangen  vittig  Cy- 
nisme  om  den  Magt,  Banknoten  forlener  med,  særligt  over- 
for Kvinder. 

For  at  Goethe  fra  alt  dette  Uvedkommende  kan  naa 
til  Digtningens  Plan  og  Kærne  maa  Kejseren  nu  gribes  af 
pludselig  Trang  til  at  se  Helena  og  Paris  for  sig  som 
Aandesyn,  og  Faust  maa  altsaa  opfordre  Mefisto  til  at 
skaffe  dem  til  Veje. 

Denne  svarer,  at  Adgangen  til  den  hedenske  Under- 
verden kun  kan  opnaas  ved  at  Faust  opsøger  Mødrene^ 
strenge  og  høje  Gudinder  som  Nornerne,  men  tænkte  som 
Væsener,  der  behersker  det  inderste  Værksted  i  hvilket 
den  moderlige  Natur  virker,  de  der  raader  over  Tingenes 
og  Menneskevæsernes  Former.  Deres  Troner  staar  paa  en 
Grund,  der  er  udenfor  Tid  og  Sted,  i  et  Rum  der  aldrig 
er  betraadt. 

Denne  Fantasi  er  visselig  en  af  Goethes  skønneste  og 
dybeste.  Det  er  vel  Ideer  som  denne,  der  har  givet  An- 
ledning til  den  taabelige  Snak  om  Fausfs  anden  Del,  at 
den  er  uforstaaelig,  det  Samme  der  blev  sagt  om  Beethovens 
Symfonier  og  Wagners  Operaer,  da  de  var  ny.  Sindbilledet 
her  er  saa  let  forstaaeligt  som  det  er  sindrigt.  Man  agte 
paa  dette  Replikskifte: 


304 

Faust:   Wohin  der  \Veg? 
Mefistofeles-.  Kein  Weg!   Ins  Unbetretene, 

Nicht  zu  Betretende:  ein  Weg  ans  Unerbetene, 
Xicht  zu  Erbittende.     Bist  Du  bereit?  — 
Nicht  Schlosser  sind.  nicht  Riegel  wegzuschieben, 
Von  Einsamkeiten  wirst  umhergetrieben. 
Hast  Du  Begrifif  von  Oed'  und  Einsamkeit  ? 
Faust'.   ....   Musst  ich   nicht  mit  der  W'elt  verkehren? 
Das  Leere  lernen,  Leeres  lehren?  — 
Sprach  ich  verniinftig.^  wie  ich' s  angeschaut^ 
Erklang  der   Widerspruch  gedoppelt  laui\ 
Musst  ich  sogar  vor  widerwårfgen  Streichen 
Ztir  Einsamkeit.,  zur   IVilderniss  entweichen  .  .  . 

Her  er  det,  næsten  altfor  tydeligt,  Goethe  selv,  som 
taler  gennem  Fausts  Mund.  Det  forekommer  ham  med 
Rette  højst  urimeligt  at  spørge  ham,  om  han  kender  Ørken 
og  Ensomhed,  ham,  som  aldrig  har  kunnet  sige  et  fornuf- 
tigt Ord  uden  at  høre  Fjolsenes  Brøl  imod  sig,  indtil 
han   tyede  ind   i  Menneskeforagtens   Ensomhed, 

Medens  Faust  stiger  ned  til  Mødrene,  beredes  i  Paladset 
Scenen  for  Helena's  og  Paris'  Spejlbilleder.  Et  dorisk  Tem- 
pel er  Decorationen ;  hvad  der  giver  en  Arkitekt,  som 
Goethe  øjensynligt  vil  spotte,  Anledning  til  at  fremhæve 
den  gotiske  Arkitekturs  Fortrin,  hvilke  Digteren  tydeligt  nok 
mest  af  Artighed  mod  Brødrene  Boisserée  i  sin  Tid  lod 
gælde  som  sideordnede. 

Aandesynerne  viser  sig,  og  Faust  bliver  saa  skinsyg 
paa  Paris,  vil  saa  lidenskabeligt  hindre  ham  i  Bortførelsen 
af  Helena,  at  den  hele  Forestilling  ender  med  en  Explosion. 


LVII 


Anden  Akt  fører  os  tilbage  til  Fausts  Studerekammer 
fra  første  Del,  hvor  Mefisto  genfinder  den  gamle  Pels, 
hvori  han  imponerede  Studenten,   og  fra  hvilken  nu  et  Kor 


305 

af  Insekter  farer  ud  og  summer  ham  en  pudsig  Sang  i 
Møde.  Her  har  Goethe  havt  den  glimrende  Ide,  at  i  Fausts 
Fraværelse  er  hans  tidhgere  Famulus,  den  ædle  Doctor 
Wagner,  bleven  Førstemand  i  den  lærde  Verden;  han  er 
Visdommens  daglige  Forøger;  om  det  Kateder,  fra  hvilket 
han  lyser,  forsamler  sig  skarevis  videbegærlige  Tilhørere. 
Intet  Ry  holder  Stand  mod  hans;  endog  Navnet  Faust  har 
han  ganske  overstraalet  og  fordunklet. 

I  dette  gamle  Lokale  er  det,  Studenten  fra  første  Del 
indfinder  sig  som  Baccalaureus,  udviklet  til  Originalgeni 
med  overstadig  Indbildskhed,  der  bruger  Talemaader  af 
Fichtes  Filosofi  for  at  blænde  ved  ungdommelig  Storhed, 
og  her  genfinder  vi  da  vor  gamle  Dr.  Wagner,  Pedanten, 
der  nu  har  slaaet  sig  paa  Naturvidenskab,  i  Laboratoriet, 
hvor  han  staar  i  Begreb  med  ad  kunstig  Vej  at  frembringe 
et  Menneske. 

Dette  overgivne  Indfald  har  Goethe  fastholdt  og  energisk 
udført,  da  ved  et  pudsigt  Tilfælde  netop  en  Navne  af  hans 
Wagner,  Professoren  I.  I.  Wagner  i  Wiirzburg  dengang 
havde  hævdet,  det  maatte  kunne  lykkes  Chemien  at  danne 
Mennesker  ved  Krystallisation.  Ideen  stammede  forøvrigt 
allerede  fra  Middelalderen,  og  var  under  Renæssancen 
bleven  forfægtet  af  Paracelsus,  der  ansaa  det  for  muligt  at 
frembringe  et  Menneske  uden  naturlig  Moder,  ad  alchy- 
mistisk  Vej,  omtrent  som  i  vore  Dage  F.  F.  Marinetti  har  ud- 
udtalt Haabet  om  at  kunne  skabe  »sin  mekaniske  Søn«  som 
Frugt  af  den  rene  Vilje.  Allerede  i  Middelalderen  gav 
man  det  spæde  Menneske  i  Laboratorie-Glasset  det  af 
Goethe  bevarede  Navn  Homunculus, 

Idet  Homunculus  her  vaagner  til  Live  i  Glasflasken 
med  den  langlige  Hals,  falder  hans  BHk  paa  den  siden 
Explosionen  bedøvet  slumrende  Faust,  og  idet  han  læser 
den  Sovendes  Tanker,  begynder  han  sit  personlige  Liv 
med  den  ovenfor  (I  Side  317)  anførte  Monolog,  der  skilder 
Leda  og  Svanen,  Helenas  Forældre.  Homunculus  finder 
det  nødvendigt  at  adsprede  Faust,  og  da  denne  allerede 
kender  den  romantiske  Spøgelseverden  fra  Turen  til  Bloks- 

G.  Brandes  :    Wolfgang  Goethe.    II.  20 


3o6 

bjerg,  foreslaar  den  nyfødte,  tidligt  modne  unge  Herre  at 
lade  ham  stifte  Bekendtskab  med  den  klassiske  Spøgelse- 
verden som  en  Modsætning. 

Goethe  havde  i  sit  stille  Sind  besluttet,  saa  godt  det  lod 
sig  gøre,  at  gennemføre  en  Parallelisering  af  Fausts  anden 
Del  med  første,  og  til  Valborgsnattens  Hexesabbat  i  første 
Del  burde  da  svare  en  klassisk  Valborgsnat  i  anden.  Wag- 
ner skal  blive  hjemmeø  han  har  nok  at  gøre  med  Grublen 
over  de  gamle  Pergamenter,  som  nærer  hans  Aand.  Faust, 
Mefisto,  og  Homunculus,  der  svæver  gennem  Luften  og  fra 
sin  Glasflaske  lyser  dem  paa  Vej,  drager  da  i  Fællesskab 
afsted. 

Thessalske  Troldkvinder,  Grifle,  Myrer,  Sfinxer,  Sirener, 
Nymfer,  Centauren  Chiron,  Pygmæer,  Traner,  Lamier,  alle- 
slags Fabelvæsener  mellem  hverandre,  er  den  Befolkning  der 
møder  de  Rejsende  i  Mørket  paa  de  Farsaliske  Marker. 
Ved  den  Øret  smigrende  Sirenesang,  der  lader  Hjertet 
koldt,  synes  Goethe  at  have  tænkt  paa  Rossini's  Musik, 
der  ikke  tiltalte  hans  tyske  Smag. 

Faust  fortaber  sig  i  store  klassiske  Minder:  foran  en 
Sfinx  har  engang  Oedipus  staaet;  imod  Sirenernes  Sang 
lod  Odysseus,  bunden  til  Masten,  sine  Øren  tilstoppe, 
løvrigt  er  Faust  kun  sysselsat  med  Tanken  om  Helena  og 
spørger  Sfinxerne  om  de  har  set  hende.  Hvilende  ved 
Floden  Peneios  ser  han  paany  for  sig  Synet,  som  Homun- 
culus beskrev,  Svanen,  der  nærmer  sig  Leda  og  hendes 
Terner,  den  mytiske  Parring,  der  blev  Helenas  Ophav,  og 
han  træfler  Chiron,  der  med  Vellyst  har  baaret  hende  paa 
sin  Hesteryg,  da  hun  med  sine  Brødre  flygtede  for  en 
Røverbande : 

Da  sprang  sie  ab  und  streichelte 

Die  feuchte  Måhne,  schmeichelte, 

Und  dankte  lieblichklug  und  selbstbewusst. 

Wie  war  sie  reizend!  Jung,  des  Alten  Lust! 

Atter   her   morer   Goethe   sig   med   at  slaa  al  Illusion  i 
Stykker.     Han  lader  Faust  spørge:    Hun  var  kun  syv  Aar 


307 

gammel?  og  Chiron  svarer:  Jeg  ser,  Filologerne  har  bedraget 
Dig  saa  godt  som  sig  selv. 

Her  gentager  Mefisto's  Forhold  til  uhyggelige  Hexe- 
skikkelser  sig  fra  første  Del.  Lamierne  lader  ham  ikke  i 
Fred,  og  han  ikke  dem.  Disse  oldgræske  Vampyrer  frem- 
stilles iøvrigt  som  højst  moderne  Damer.  Mefisto  karak- 
teriser dem  saaledes: 

Man  weiss,  das  Volk  taugt  aus  dem  Grunde  nichts: 
Geschniirten  Leibs,  geschminkten  Angesichls, 
Nichts  haben  sie  Gesundes  zu  erwidern, 
Wo  man  sie  anfasst,  morsch  in  allen  Gliedern. 
Man  weiss,  man  sieht's,   man  kann  es  greifen. 
Und  dennoch  tanzt  man,  wenn  die  Luder  pteifen. 

De  gamle  Filosofer  findes  her,  opstaaede  fra  de  Døde. 
De  drøfter  som  ovenfor  berørt  (I  302)  Problemet  om 
Jordskorpens  Oprindelse.  Anaxagoras  har  i  en  Anraabelse 
af  Artemis  disse  dejlige  Linjer: 

Du  Brusterweiternde,  im  Tiefsten  Sinnige, 
Du  Ruhigscheinende,  Gewaltsam-Innige ! 

Det  støder  at,  som  sædvanligt  hos  Goethe,  græske  og 
latinske  Gudenavne  er  rodede  mellem  hverandre.  Artemis 
kaldes:  Diana,  Luna,  Hekate.  Saaledes  synger  Sirenerne 
fire  Linjer  i  hvilke  det  græske  Navn  paa  Solen,  Helios,  er 
parret  med  det  latinske  Navn  paa  Maanen,  Luna. 

Ildfuldt  har  Goethe  i  dette  Afsnit,  gennem  Thales  som 
sit  Organ  hævdet  den  Neptunske  Opfattelse  af  Jordens  Til- 
blivelseshistorie. I  flydende  Vers  lader  han  italienske  og 
lybiske  Slangebesværgere  synge  Havets  Pris: 

In  stillbewusstem  Behagen 
Bewahren  wir  Cypriens  Wagen 
Und  fiihren  beim  Såuseln  der  Nachte 
Durch  liebliches  Wellengeflechte 
Unsichtbar  dem  neuen  Geschlechte 
Die  liebliche  Tochter  heran. 

2Q* 


3o8 

Dog  Thales  er  som  Forfægteren  af  vor  Klodes  Form- 
ning ved  Havets  Stigen  og  Synken  her  Hovedpersonen. 
Han  har  en  af  Goethes  inderste  Sjæl  udsprungen  ypper- 
lig Lovsang  til  Vandet  som  Element: 

Heil,  Heil  aufs  Neue! 
Wie  ich  mich  bltlhend  freue, 
Vom  Schonen,  Wahren  durchdrungen.  i 
Alles  ist  aus  dem  Wasser  entsprungen! 
Alles  wird  durch  das  Wasser  erhalten! 
Ocean,  gonn'  uns  dein  ewiges  Walten! 
Wenn  Du  nicht  Wolken  sendetest, 
Nicht  reiche  Bache  spendetest, 
Hin  und  her  nicht  Fliisse  wendetest, 
Die  Strome  nicht  voUendetest, 
Was  wåren  Gebirge,  was  Ebnen  und  Welt? 
Du  bist's,  der  das  frischeste  Leben  erhålt. 

Efter  dette  geologiske  Mellemspil  følger  saa  den  allerede 
gennemgaaede,  først  digtede,   Centralakt  Helena. 


LVIII 

Stykkets  fjerde  Akt  er  den  mindst  interessante.  Imod 
Kejseren  har,  som  oftere  i  Middelalderen,  en  Modkejser 
rejst  sig.  Vi  bliver  Vidner  til  et  Felttog  og  et  Feltslag, 
under  hvilket  Fausts  og  Mefistofeles's  Tryllekunster  gør 
Udslaget  til  Bedste  for  den  kejserlige  Hærmagt.  Fjenden 
bliver  ved  Trolddom  saaledes  hallucineret,  at  han  ser  rin- 
dende Vand  allevegne  gøre  ham  sikkert   Fodfæste  umuligt. 

Faust  betinger  sig  af  Kejseren  som  Løn  Rigets  hele 
Strand  med  hvad  Land  der  lader  sig  indvinde  fra  Havet. 
Kejseren  giver  sine  Trofaste  Æresstillinger  og  Ærestitler, 
lader  sig  endelig  grundigt  skræmme  af  Erkebiskoppen,  der 
kræver  og  opnaaer  Anger  og  Indrømmelser  fra  Kejserens 
Side,    fordi   denne   har   vovet  at  misbruge  sin  Magt  til  Be- 


309 

frielse  af  en  Kætter,  der  alt  stod  lænket  til  Pælen  paa  det 
Baal,  som  efter  Befaling  fra  Rom  lige  skulde  antændes. 
Men  der  er  i  hele  denne  politiske  Akt  Lidet,  som  menne- 
skeligt tager  Læserens  Sympati  i  Beslag. 

Des  flere  gribende  Scener  og  Sange  har  Goethe  sam- 
mensmeltet i  det  rige  Værks  sublime  og  sære  femte  Akt. 
Faust  er  bleven  Magthaver  over  en  stor,  ved  Havet  belig- 
gende, Havet  fravristet  Landstrækning  (som  Holland  eller 
Venedig)  med  udbredt  Handel  og  en  Sømagts  Rigdomme. 
Han  har  naaet  den  høje  Alderdom,  er  bleven  pirrelig  og 
herrisk.  Filemon  og  Baucis,  det  ærværdige  og  uskyldige 
Par,  beboer  en  Hytte  med  Lindetræer,  der  hindrer  Fausts 
Udsigt  og  ærgrer  ham,  som  Møllen  ved  Sanssouci  ærgrede 
Frederik  den  Anden;  som  Nabobs  Vingaard  vakte  Kong 
Davids  Havesyge.  Faust  har  tilbudt  de  to  Gamle  et  andet 
og  bedre  Opholdssted  indenfor  hans  Rige;  men  de  klamrer 
sig  til  deres  Ejendom,  og  da  han  byder  Mefisto  at  fjerne 
dem  med  Magt,  udfører  denne  og  hans  Knægte  Hvervet 
saa  raat,  at  Hytten  antændes  og  det  for  Blidhed  og  Tro- 
skab navnkundige  Par  bliver  indebrændt.  Her,  som  saa 
tidt  hos  Goethe  bliver  Følgerne  af  en  dadelværdig  men  dog 
i  og  for  sig  tilgivelig  Handling  forfærdende. 

Taarnvægteren  Lynceus  er  fra  sit  høje  Stade  Vidne  til 
den  afskyelige  Udaad.  Hans  Monolog  hører  til  Tragediens 
skønneste  lyriske  Partier.     Den  begynder: 

Zum  Sehen  geboren, 
Zum  Schauen  bestellt, 
Dem  Thurme  geschworen, 
Gefållt  mir  die  Welt. 
Ich  blick  in  die  Ferne, 
Ich  seh  in  der  Nåh' 
Den   Mond  und  die  Sterne, 
Den  Wald  und  das  Reh. 

Af  den  nedbrændte  Hyttes  Aske  stiger  fire  Hævn- 
spøgelser, fire  graa  Kvinder,  i  hvis  Personer  Goethe  har 
fortættet  eventyrlig  Rædsel.  Deres  Navne  er  Mangel, 
Skyld,  Sorg  og  Nød.    Men  Nød  har  endnu  en  Broder,  der 


310 

følger  hende  i  Hælene,  og  hans  Navn  er  Død.  Scenen 
mellem  de  fire  Uhygges-Skikkelser  og  Faust  er  en  af  de 
dybeste  og  mest  bevægende  ikke  blot  i  Faustdigtningen 
men  i  al  Poesi.  Der  er  digterisk  destilleret  Angst  og 
nedslaaende  Menneskekundskab  i  hver  Linje.  Her  findes 
den  Gru  for  Alderdom,  Kval  og  Død,  storladent  udtrykt, 
som  halvhundrede  Aar  senere  Maeterlinck  skulde  vinde  Ry 
ved  at  variere. 

Hvad  Faust  her  siger  og  hvad  Kvinderne  svarer  ind- 
befatter ethvert  elendigt  Menneskelivs  skrækindjagende 
Tragedie. 

Uhyggen  begynder  at  brede  sig  fra  Fausts  første  Ord: 

Vier  sah  ich  kommen,  Drei  nur  gehn ; 
Den  Sinn  der  Rede  konnt'  ich  nicht  verstehn, 
Es  klang  so  nach,  als  hiess  es  —   Noth, 
Ein  diistres  Reimwort  folgte  —  Tod. 
Es  tonte  hohl,  gespensterhaft,  gedåmpft. 

Faust  angrer  sit  Forhold  til  Magien,  vilde  helst  glemme 
alle  de  Trolddomsord,  han  har  kunnet.  Men  dette  Punkt 
(i  hvilket  Forskeren  Hermann  Tiirck  har  set  Hovedpunktet) 
har  for  mig  ringe  Interesse  i  Sammenligning  med  Mono- 
logens almentmenneskelige  Indhold : 

Wenn  auch  cin  Tag  uns  klar  verniinftig  lacht, 
In  Traumgespinnst  verwickelt  uns  die  Nacht; 
Wir  kehren  froh  von  junger  Flur  zuriick, 
Ein  Vogel  krachzt.     Was  kråchzt  er?  Missgeschick. 

Uendelig  tragisk  er  den  nu  følgende  Dialog  mellem 
Sorgen  og  Faust,  som  udmunder  i  at  Sorgen  puster  paa 
Faust's  Øjne  og  blinder  ham.  Han  føler  Natten  stige  om- 
kring sig,  men  hans  Mod  er  ikke  knækket.  Han  kalder 
sine  Svende  sammen  til  Arbejd;  hans  vidtgribende  Planer 
skal  iværksættes.  Han  kræver  Orden  og  Flid;  han  vil 
høre  Hakkers  og  Spaders  Klang.  En  Sump  skal  udtørres, 
Plads  skal  skaffes  for  talløse  Mennesker  i  Fremtiden,  og 
medens   Lemurerne,   det  vil  sige:   usle  Skygger  af  Afdøde, 


311 

i  Paladsets  Forgaard  ved  Fakkellys  graver  Fausts  Grav, 
lader  Goethe  med  ophøjet  og  dybt  vemodig  Ironi  den  Døds- 
dømte indbilde  sig,  at  Arbejdet  gælder  hans  Livsplan, 
Dæmningen  mod  Havet,  Slægternes  lykkelige  Fremtidsliv  i 
Læ  og  Ly  for  Storm  og  Oceanets  Oprør,  Fra  hans  Læber 
falder  nu  de  skønneste  Sandheder;  over  dem  glider  sam- 
tidigt Udtrykket  for  de  uheldbredeligste  Illusioner.  Han 
siger  Sandheder  som  den  berømte: 

Das  ist  der  Weisheit  letzter  Schluss : 

Nur  Der  verdient  sich  Freiheit  und  das  Leben, 

Der  laglich  sie  erobern  muss. 

Han  hengiver  sig,  idet  han  forvexler  Lyden  af  Spa- 
derne, som  graver  hans  Grav,  med  Lyden  af  de  Redskaber, 
som  frugtbargør  en  Landstrækning,  til  den  triste  Illusion, 
at  han  forbereder  en  herlig  Fremtid.  Da  han,  i  Forud- 
følelsen af  den,  nyder  det  højeste  Øjeblik,  skal  han  saa  — 
ved  kunstig  Fortolkning  af  hans  Ord  —  have  tabt  det  af 
ham  selv  og  Læserne  længst  glemte  Ungdoms- Væddemaal 
med  Mefistofeles,  og  han  synker  tilbage,  saa  Lemurerne 
griber  ham  og  udstrækker  ham  paa  Jorden.  Hans  Ord 
her  synes  mere  Goethes  end  Fausts  og  har  i  Læseverdenens 
Opfattelse  ikke  uden  Grund  mistet  ethvert  Spor  af  det  iro- 
nisk fortvivlede  Skær,  som  Situationen  kaster  over  dem: 

Solch  ein  Gewimmel  mocht  ich  sehn, 
Auf  freiem  Grund  mit  freiem  Volke  stehn 
Zum  Augenblicke  diirft'  ich  sagen: 
Verweile  doch!  Du  bist  so  schon! 
Es  kann  die  Spur  von  nieinen  Erdetagen 
Nicht  in  Aeonen  ttntergehn. 

Saa  følger  den  til  middelalderlig  Overlevering  svarende 
Kamp  mellem  Djævlene  og  Englene  om  den  Hensovedes 
Sjæl,  som  Goethe  har  gennemført  med  fuld  Energi.  Han 
har  ikke  gyst  tilbage  for  et  saa  modbydeligt  Træk  som 
Udmalingen  af  de  pæderastiske  Lyster,  der  vaagner  i  Me- 
fistofeles   ved    Synet    af  de    blottede    Englekroppe,    men   i 


312 

enkelte  Strofer  af  Englesangen,  hvis  V^ersemaal  skal  gen- 
kalde Englenes  Sang  hin  første  Paaskemorgen,  da  den  hin- 
drede Faust  i  Selvmord,  staar  Digteren  ganske  paa  sin 
Ungdoms  Højde.  Idet  Englene,  i  hvis  Midte  den  forklarede 
Gretchen  befinder  sig,  udstrøer  Roser  over  Fausts  Lig  og 
over  Djævlene,  der  vil  bemægtige  sig  hans  Sjæl,  synger 
de  denne  skønne  Strofe: 

Rosen^  Ihr  blendenden, 
Balsam  versendenden ! 
Flatternde,  schwebende, 
Heimlich  belebende 
Zweigleinbefltigelte, 
Knospenentsiegelte, 
Eilet  zu  bliihn! 

Fnihling  entspriesse 
Purpur  und  Griin! 
Tragt  Paradiese 
Dem  Ruhenden  hin! 

Vi  har  set  hvor  meget  det  skortede  denne  Anden 
Del  af  den  store  Digtning,  der  dog  skreves  i  ét  Træk, 
paa  Enhed  og  streng  Sammenhæng;  den  har  ikke  stort 
mere  deraf  end  den  første  Del,  der  frembragtes  med  saa 
lange  Mellemtider.  Bekymringen  for  om  Fausts  Sjæl  bliver 
optaget  i  den  katolske  Himmel  eller  ikke,  er  unegteligt 
traadt  stærkt  i  Baggrunden  for  Læseren  i  al  den  Tid,  hvor 
der  aldrig  tænktes  derpaa,  men  hvor  Muligheden  til  Formæ- 
ling mellem  ham  som  Tysker  fra  Renæssancetiden  og 
Helena   som   antik   Grækerinde   syntes   Digtningens   Kærne. 

Goethe  har  i  ethvert  Tilfælde  opnaaet  en  stærk  kunst- 
nerisk Virkning  ved  her  i  Tragediens  Slutning  at  gribe  til- 
bage til  det  Problem,  som  altid  stilledes  og  løstes  i  Mid- 
delalderens Mysterier.  Paafaldende  har  det  som  sagt  været 
Eftertiden,  hvorledes  Goethes  egen  Røst  synes  at  overdøve 
Fausts  i  Slutningsordene: 

Es  kann  die  Spur  von  meinen  Erdetagen 
Nichl  in  Aeonen  untergehn. 


313 

og  dog  er  det  ingenlunde  sikkert  at  Ordene  ikke  er  skrevne 
naivt  og  digterisk  ærligt  som  Udtryk  for  den  døende  Fausts 
Forhaabning.  Naar  man  husker  lige  saa  kraftige  og  lige 
saa  ærligt  følte  Linjer  af  Goethe,  der  udtrykker  hjertelig 
Mistillid  til  Efterverdenen,  føler  man  sig  ikke  sikker  paa 
den  her  udtrykte  Tillid  til  den.  Ogsaa  denne  Strofe  er  jo  af 
ham: 

Nach  kurzem   Larm  legt  Fama  sich  zur  Ruh, 
Vergessen  wird  der  Held  so  wie  der  Lotterbube. 
Der  grosste  Konig  macht  die  Augen  zu, 
Und  jeder  Hund  bepisst  gleich  seine  Grube. 

Der  er  jo  imidlertid  en  svag  Mulighed  for  at  Goethe  har 
tænkt  sig  selv  som  Undtagelse  fra  den  af  ham  selv  her 
opstillede  almindelige  Regel. 


LIX 

Goethes  aandelige  Interesser  var  efter  hans  80.  Aar  saa 
levende  som  nogensinde.  Med  Spænding  fulgte  han  f.  Ex, 
Striden  imellem  Cuvier  og  Geoffroy  de  Saint-Hilaire  og 
frydede  sig,  da  den  kom  til  Udbrud  i  det  franske  Viden- 
skabsselskabs  Møde  19.  Juli  1830,  altsaa  halvanden  Uge 
før  Julirevolutionen.  Det  drejede  sig  jo  om  hans  gamle 
Tro  paa  alle  Væseners  og  Arters  Udviklingsmulighed  og 
Foranderlighed,  som  i  hele  hans  Liv  var  bleven  forkastet, 
men  nu  taget  op  af  Saint-Hilaire  mod  Gu  viers  Forfægtelse 
af  de  engang  for  alle  færdige,  uforanderlige  Arter.  Han 
oplevede  at  se  sin  naturvidenskabelige  Yndlingsidé  sejerrig 
i  Debatten. 

Soret  har  fortalt  den  nydelige  Anekdote  om  hvorledes 
Goethe  ved  hans  Besøg  2.  August  1830  modtog  ham  i 
højeste  Sindsbevægelse  med  Ordene:  »Hvad  siger  De.? 
Hvilke  Efterretninger  fra  Paris!  Vulkanen  er  i  Udbrud«  og 
hvorledes   Soret   ved    en   nærliggende,    men    pudsig  Misfor- 


314 

staaelse  troede  at  Goethe  talte  om  den  politiske  Omvælt- 
ning, der  i  Virkeligheden  forekom  denne  af  ringe  Betydning, 
mens  hans  Sinds  Oprør  gjaldt  den  naturvidenskabelige 
Strid. 

Soret  skriver: 

Nouvelles  inquiétantes  de  Paris;  j'ai  un  bon  coq-å-l'åne  avec  Goethe 
å  leur  sujet;  je  lui  fais  visite  dans  le  courant  de  l'aprés-diner:  »Eh  bien! 
s'écrie-t-il,  que  pensez  vous  de  cette  grande  affaire?  Voila  tout  en  combu- 
stion,  ce  n'est  plus  une  affaire  å  huis  dos,  le  volcan  vient  d'éclater!  — 
La  chose  est  terrible,  me  suis-je  mis  a  répondre;  une  aussi  miserable  fa- 
mille donne  bien  peu  d'espoir,  appuyée  d'un  aussi  miserable  ministére.  On 
finira  par  les  chasser. 

Mais  je  ne  parle  pas  de  ces  gens-lå,  que  m'importe!  Il  s'agit  de  la 
grande  querelle  entre  Cuvier  et  Geoffroy. 

Ved  denne  aandelige  Aarvaagenhed  kom  Goethe  over 
Alderdommens  Sorger,  over  haarde  Sygdomsanfald,  over 
de  Dødsfald,  der  haglede  ned  omkring  ham,  over  de  Jubi- 
læer, der  hører  til  Alderens  Rædsler  —  Halvhundredaars- 
dagen  for  hans  Ankomst  til  Weimar,  Karl  Augusts  tilsva- 
rende Regeringsjubilæum  osv.  —  tilsidst  over  Ensomheds- 
følelsen, da  alle  omkring  ham  var  borte,  hans  Hertug,  hans 
Søn,  de  Kvinder,  der  engang  havde  staaet  ham  nær.  I 
flere  Aar  gik  han  op  i  Udarbejdelsen  og  Fuldendelsen  af 
Faust  —  das  Hauptgeschåft,  den  Benævnelse  hvorunder  i 
denne  Tid  Digtningen  alene  forekommer  i  hans  Dagbøger. 
Da  Værket  var  sluttet,  indpakket  og  forseglet  uden  at  det 
et  Minut  faldt  ham  ind  at  udgive  det,  følte  han  sig  bero- 
hget  og  tilfreds,  som  havde  han  faaet  Ferie.  Han  skulde 
ikke  mere  skrive  i  Dagbogen:  »Das  Hauptgeschåft  bedeutend 
gefordert« ;  han  havde  fri,  og  kunde  bruge  de  Dage,  han 
havde  tilbage,  som  han  vilde.  Mange  i  Tal  blev  de  ikke: 
22.  JuU  1 83 1  skrev  Goethe  i  sin  Dagbog:  Das  Haupt- 
geschåft zu  Stande  gebracht  ....  Alles  rein  Geschriebene 
ge heftet.  Nøjagtigt  otte  Maaneder  derefter,  den  22.  Marts 
1832  udaandede  han  efter  en  Uges  Sygdom.  Paa  selve 
Dødsdagen  følte  han  sig  saa  syg,  at  han  ikke  kunde  blive 
liggende  i  Sengen,  men  vilde  hvile  sig  i  sin  Lænestol,  den 


315 

Armstol,  der  endnu  staar  i  det  lille  Værelse  i  Goethehuset, 
hvor  han  sad,  da  han  døde. 

Det  døde   Legeme   var  efter  de  Samtidiges  Vidnesbyrd 
overraskende  smukt. 


LX 

Den  17.  Juli  1777  skrev  Goethe  i  Ungdommens  Over- 
mod til  Grevinde  Auguste  von  Stolberg  det  berømte  lille 
Vers: 

Alles  geben  die  Gotter,  die  Unendlichen, 

Ihren  Lieblingen  ganz: 

Alle  Freuden,  die  unendlichen, 

Alle  Schmerzen,  die  unendlichen, 

Ganz. 

Ordet  kunde  synes  at  have  fundet  Stadfæstelse  i  hans 
Levned.  Herimod  staar  hans  egne  ikke  mindre  bekendte 
Ord  til  Eckermann  27.  Januar   1824: 

Man  har  altid  prist  mig  som  en  af  Lykken  særligt  Begunstiget.  Jeg 
vil  heller  ikke  beklage  mig  og  ikke  skælde  paa  min  Livsgang.  Men  i 
Grunden  har  det  ikke  været  andet  end  Møje  og  Arbejd,  og  jeg  kan  vel 
sige,  at  jeg  i  mine  75  Aar  ikke  har  havt  fire  Uger,  hvori  jeg  egentlig  var 
vel  tilmode.  Det  var  den  evige  Vælten  af  en  Sten^  der  stadigt  paany 
skulde  løftes  .  .  .  Kravene  til  min  Virksomhed  saavel  udenfra  som  indenfra 
var  for  mange. 

Og  da  efter  Goethes  Død  K.  v.  Conta  til  Goethes  Hus- 
fælle Heinrich  Meyer  priste  ham  som  den  lykkeligste  Døde- 
lige, der  vel  nogensinde  havde  levet,  negtede  Meyer  det 
og  paastod,  at  det  Ubehagelige,  som  Goethe  (undertiden 
ved  egen  Skyld)  havde  havt  at  lide  under,  rigeligt  opvejede 
hvad  Glædeligt  der  var  hændt  ham,  og  at  netop  det  Over- 
maal  af  Ros,  der  stundom  blev  ham  til  Del,  havde  beredt 
ham  de  bitreste  Krænkelser,  idet  det  havde  opfordret  Mod 
standerne   til  desto  heftigere  Dadel.    Tilsyneladende  var  vel 


3i6 

Goethe  upaavirkelig  af  det  Pinlige,  der  kom  til  ham 
udefra,  men  det  var  kun  et  Skin.  I  VirkeHgheden  havde 
han  følt  det  saa  meget  dybere. 

Ordene  er  rimeligvis  sande  nok.  Skønt  Skæbnen  paa 
visse  let  opdagelige  Omraader  ikke  var  Goethe  fjendsk,  kan 
han  som  frembringende  Aand  og  Digter  ikke  paa  nogen 
Maade  siges  begunstiget  af  Lykken. 

Hvad  man  kalder  Pubhkum,  er  under  alle  Forhold  en 
Magt,  hvis  Dumhed  ikke  lader  sig  lodde;  men  Goethe  var 
særligt  uheldigt  stillet.  Hans  Folk  var  paa  hans  Tid  dels 
overhovedet  endnu  ikke  noget  samlet  Folk,  dels  saa  langt 
tilbage  i  Udvikling,  at  det  manglede  enhver  Maalestok  for 
en  Aand  og  en  Virksomhed  som  hans.  For  fri  kunstnerisk 
Skønhed  savnede  Goethes  Publikum  Organet.  Det  Ideale 
havde  i  Aarhundreder  ikke  været  dette  Publikum  tilgænge- 
ligt i  anden  Form  end  den  moralske  eller  moraliserende. 
Oplysningens  Mænd,  der  var  Goethes  Forgængere  og  som 
havde  havt  deres  egen  svære  Kamp  at  udkæmpe  mod 
Rettroenheden,  var  ikke  naaede  videre  end  til,  ogsaa  i 
deres  Poesi,  at  udbrede  almennyttige  Sandheder.  Sturm- 
und  Drang  Tidens  Mænd,  der  vilde  være  hans  Fæller, 
naaede  ikke  videre  end  til  Svælgeri  i  Følelser,  hvori  de,  som 
Lenz,  dryssede  Snusfornuft.  Og  Publikum  formaaede  end 
ikke  at  skelne  imellem  dem  og  ham. 

Naar  derfor  i  ældre  Civilisationer  som  den  engelske 
Stemmer  har  lydt,  der  ivrigt  har  fremhævet  det  Splittede, 
det  Fragmentariske,  det  Ufærdige,  det  stilistisk  Usikre  i 
Goethes  Digtning,  saa  burde  man  samtidigt  have  udtalt,  at 
understøttende  Forstaaelse  fra  et  Publikums  Side  er  Betin- 
gelse for  at  en  Forfatter  frembringer  med  Lethed  og  Lyst, 
hvorimod  Følelsen  af  fuldstændig  Ensomhed  bringer  ham 
til  at  opgive  paa  Halvvejen  eller  længe  forinden,  og  til 
kun  ved  Viljesanspændelse  at  fuldende  Værker,  om  hvilke 
han  forud  véd,  at  de  ikke  finder  nogen  Genklang.  Men 
det  véd  han,  naar  hans  Publikum  staar  saa  lavt,  at  det 
kun  kan  begejstres  patriotisk,  nemlig  naar  det  hører  sit 
eget  Folk  prise,  helst  paa  andre  Folkeslags  Bekostning,  eller 


317 

bevæges  sentimentalt,  nemlig  naar  det  læser  Fortællinger 
om  Kærligheds  Kvide  hos  ædle  unge  Mennesker.  Og  Goethe 
havde  kun  tre  Gange  i  sit  Liv  havt  Publikum  med  sig: 
ved   G'dtz,  ved    Werther  og  ved  Hermann  und  Dorothea. 

Publikum  var  da  som  altid  vant  til  at  se  hen  til  sine 
Førere  for  at  erfare  hvad  det  skulde  mene.  Men  disse  lod 
ved  denne  Lejlighed  det  og  Goethe  i  Stikken.  Lessing 
lagde  ikke  Baand  paa  sig  i  sine  hadefulde  Udtalelser  om 
Gotz  som  om  Werther.  Han  var  ude  af  sig  selv  af  Vrede 
over  den  brave  Wielands  Epistel  til  Goethes  Pris.  Klop- 
stock,  der  overlevede  Lessing  saa  mange  Aar,  vedblev  Livet 
igennem  at  behandle  Goethes  Poesi  med  ironisk  eller  aabent 
udtalt  Ringeagt.  Han  kaldte  Iphigenia  en  stiv  Efterligning 
af  Grækerne,  haanede  Æmnet  i  Herman  og  Dorothea  som 
ikke  ophøjet  nok  for  episk  Poesi,  sagde  de  ynkeligste  Vit- 
tigheder om  disse  ni  Muser,  der  synger  i  Landsbykroerne, 
lod  ikke  Lejligheden  gaa  sig  forbi,  da  Goethe  skrev  sine 
Epigrammer  mod  det  tyske  Sprog,  til  at  lade  ham  vide, 
at  det  var  ham,  Goethe,  som  ikke  forstod  at  skrive  Tysk: 

Die  deutsche  Sprache 
Goethe,  du  dauerst  dich,  dass  du  mich  schreibest?  Wenn  du  mich  kenntest, 
Wåre  dir  dies  nicht  Gram,    Goethe,  du  dauerst  mich  auch! 

Venskabet  mellem  Goethe  og  Schiller  vakte  hans  inder- 
lige Forbitrelse,  han  lod  de  Herrer  vide,  at  de  var  Vigtig- 
petere, fra  hvis  Mund  der  kun  strømmede  Selvros.  Et 
Epigram  begynder: 

Afterahmer  und  Original  sind  sonst  sich  was  ungleich. 
Dennoch  gleichen  sie  sich.  Schuler  und   Gothe^  die  Herrn. 
Kaum  dass  der  Eine  des  Eigenlobs  Trompete  vom  vollen 
Mund  absetzt,  so  ergreift  sie  der  Ander'  und  blåst. 

Fra  det  Tidspunkt  af,  da  Goethe  tog  Ophold  i  Weimar, 
var  han  i  mange  Aar  af  den  tyske  Læseverden  betragtet 
som  en  Afdød,  blev  i  ethvert  Tilfælde  behandlet  som  glemt. 
Literaturhistorikeren  K.  A.  Kiittner  kunde  i  et  to  Binds 
Værk  Charaktere  deutscher  Dichter  und  Prosaisten  udtale 
sin  Glæde    over    at    »lidt    efter   lidt   den  Alt  overskrigende 


3i8 

Ros,  som  drukne  Beundrere  har  tiljublet  Goethe,  forstum- 
mer (verhallet)«. 

Man  maa  heller  ikke  overvurdere  den  Tilfredsstillelse, 
Hoffet  i  Weimar  kunde  skænke  Goethe,  endnu  mindre  den 
Forstaaelse,  han  fandt.  Et  halvt  Aar  efter  Goethes  An- 
komst skildrer  Charlotte  von  Stein  (i  et  fransk  Brev  til 
Lægen  Zimmermann)  det  hertugelige  Hus  paa  følgende 
Maade:  »En  Regerende,  der  utilfreds  med  sig  selv  og  Al- 
verden daglig  sætter  sit  Liv,  som  ikke  bæres  oppe  af  noget 
godt  Helbred,  paa  Spil;  en  endnu  svageligere  Broder;  en 
kummerfuld  Moder ;  en  misfornøjet  Hustru ;  allesammen  god- 
modige Skabninger;  men  i  denne  ulykkelige  Familie  Intet, 
der  stemmer  overens«. 

Vi  har  set,  hvilke  Vanskeligheder  Samlivet  med  Herder 
frembød.  I  et  Brev  fra  Goethe  til  Lavater  allerede  fra 
September  1780  hedder  det:  »Herder  vedbliver  at  gøre  sig 
selv  og  andre  Livet  surt«.  Saare  tidligt  mistede  Goethe 
Merck,  om  hvem  der  i  Dagbogen  fra  13.  Juli  1779  staar 
disse  meget  sigende  Ord:  »Da  han  er  det  eneste  Menneske^ 
der  helt  forstaar  hvad  jeg  gør  og  hvorledes  jeg  gør  det, 
og  dog  ser  det  ganske  anderledes,  fra  et  andet  Standpunkt, 
saa  giver  dette  en  skøn  Vished«. 

Charlotte  von  Steins  Domme  om  Clårchen,  om  de  Ro- 
merske Elegier,  om  Wilhelm  M eister,  viser  at  hun  aldrig 
har  havt  det  svageste  Begreb  om  Goethes  Kunst,  altsaa 
mindst  kunnet  være  hint  hans  ideale  Publikum,  han  i  saa 
mange  Aar  haardnakkct  vilde  finde  i  hende.  At  Christiane 
ikke  kunde  være  det,  er  paa  Forhaand  klart,  og  man  be- 
høvede ikke  for  at  faa  Vished  derom  den  spøgende  Sæt- 
ning, Oehlenschlåger  har  hørt  af  Goethes  Mund:  »Es  ist 
doch  wunderlich,  die  Kleine  kann  gar  kein  Gedicht  ver- 
stehen « . 

Intet  fornuftigt  Menneske  kan  betvivle,  at  Goethe  be- 
standig har  savnet  den  Forstaaelse,  som  ansporer  Frem- 
bringelseslysten ,  og  som  en  Genius  behøver  for  at  yde  Alt, 
hvortil  den  var  anlagt. 

Der  har  været  Tider,    hvor  han  saa  med  mørke  Blikke 


319 

paa  selve  Weimar.  Da  Talen  er,  om  hans  Plejesøn  Fritz 
von  Stein  skal  gaa  i  Weimarsk  eller  i  prøjsisk  Tjeneste, 
skriver  han  til  Moderen,  hans  tidligere  Veninde:  »Hvem 
der  gerne  vil  leve  ....  og  se  frit  ud  over  Verden,  maa 
gyse  tilbage  fra  Tjeneste  i  en  lille  Stat  som  for  Gravem. 
Og  hvor  meget  mere  oplyst  var  saa  dog  ikke  Karl  August 
end  alle  Tysklands  dalevende  Fyrster  tilsammen! 

At  selv  Schiller  ikke  fra  først  af  var  anlagt  paa  at  be- 
gribe Goethes  Kunst,  viser  hans  forskrækkelige  Kritik  over 
Egmo7it.  Det  var  blot  under  Indtryk  af  Mesterens  Person- 
hghed  set  i  Nærheden  og  af  hans  rent  personlige  Velvilje,  at 
Schiller  ligesom  løftede  sig  op  over  sit  Væsens  og  sit  Aar- 
hundredes  Ramme  og  blev  Goethe  den  Fremmer,  han  ud- 
viklede sig  til.  Alligevel  indbragte  Forbundet  med  Schiller 
langt  fra  Goethe  det  tyske  Publikums  Yndest;  deres  Optræ- 
den mod  fælles  Modstandere  blev  af  det  underfulde  Væsen, 
man  kalder  den  ofifentlige  Mening,  udlagt  saaledes:  Den 
ædle  Schiller,  der  elskede  alt  det  Store  og  Skønne,  var 
bleven  forført  af  den  lige  saa  hjerteløse  som  skamlose 
Goethe,  hvis  Usædelighed  nu  endog  hans  Ungdomsven 
Herder  fordømte.  (Herder  til  Knebel  5.  August  1787  om 
Bruden  fra  Korinth:  »Priapus  som  hedensk  Yngling  pria- 
piserer  her  et  koldt  Lig  uden  Hjerte  til  varmt  Liv«). 

Man  kan  ikke  undres  over,  at  Schiller  efter  at  have 
frembragt  Wallenstein,  i  god  Tro  betragtede  sig  som  side- 
ordnet Goethe  og  i  Grunden  ophørte  med  at  se  op  til  ham 
og  forstaa  ham.  Hans  egen  Begavelse,  der  saa  ganske  til- 
hørte det  18.  Aarhundrede,  var  ham  en  Hindring  for  at 
forstaa  det  i  Goethe,  der  ikke  blot  pegede  ud  over  Aar- 
hundredet,  men  var  uafhængigt  af  Tid. 

Tilfulde  forstaaet  blev  Goethe  efter  sit  Væsen  først  af 
Rahel  og  Bettina  og  af  A.  W.  Schlegel  og  hans  Broder,  der 
mdsaa  Modsætningen  mellem  Goethes  Poesi  og  Schillers  Re- 
torik og  en  Tid  lang  følte  inderiig  Ærefrygt  for  ham.  Dog  det 
varede  ikke  længe  før,  lidt  ind  i  det  nittende  Aarhundrede, 
Romantikernes  Følelser  for  Goethe  slog  om  og  blev  dyb 
Ligegyldighed,  saa  bittert  Fjendskab.    Det  var  den  brystsyge 


320 

Novalis,  der  først  opdagede,  at  Wilhelm  Meister  var  blot 
Prosa,  dernæst  gjorde  den  Opdagelse,  at  Tieck  var  en  gan- 
ske anden  og  større  Digter  end  Goethe.  Værket  om  Win- 
ckelmann  foranledigede,  som  vi  saa,  det  afgørende  Brud 
mellem  Romantikerne  og  Goethe.  A.  W.  Schlegel  kaldte 
Bogen  i  Brev  til  Fouqué  »Synd  mod  den  hellige  Aandc 
Friedrich  Schlegel  betegnede  nu  for  fuldt  Alvor  Fouqué 's 
Der  Zauber7'ing  som  den  bedste  Roman,  der  var  skrevet 
siden  Don  Quijote  [Wilhelm  Meister  og  Die  Wahlvervandt- 
schaften  kom  ikke  længer  i  Betragtning). 

Mere  og  mere  bredte  sig  den  Anskuelse  som  roman- 
tisk Troesartikel,  at  der  gaves  en  Digter,  som  hvad  Dag 
det  skulde  være,  kunde  styrte  Goethe  fra  hans  Trone  og 
indtage  den:  Ludwig  Tieck.  Til  Tieck  skriver  Heines  Fælle, 
Immermann^  28.  November  1831  de  herlige  Ord:  *Mig 
synes  det  undertiden,  som  om  den  egentlige  Poesis  Om- 
raade  først  begynder,  hvor  Goethe  (med  faa  Undtagelser) 
hører  op«. 

Beundring  for  Goethe  stred  jo  overhovedet  mod  en 
Nordtyskers  Væsen.  Uden  at  være  mere  sædelig  end  Mænd 
af  andre  Folkestammer  vurderer  Nordtyskeren  og  vil  han 
se  skildret:  Moral,  det  vil  sige  halverede  Mennesker,  i 
hvilke  Aandigheden  fører  haarde  Kampe  mod  Sanseligheden. 
Intet  interesserer  ham  (som  Nordboen  overhovedet),  mindre 
end  Naturen,  Naturen  uden  nogen  Dualisme,  uden  Spalt- 
ning i  Pligt  og  Lyst,  Naturen  som  omfattende  Enhed. 
Blev  den  roligt  dyrket  uden  Trods  og  uden  Skam,  hvad 
skulde  saa  Præsterne  have  at  præke  over,  og  hvem  vilde 
ønske  deres  Trøst  1 

Vi  har  set,  hvad  Pustkuchen  havde  at  forebringe  i  sine 
Wanderjahre.  Vogler  og  Kochy  skrev  efter  ham  det  endnu 
giftigere  Værk:    Goethe  als  Mensch  und  Schriftsteller. 

Da  Romantikens  Tid  i  Tyskland  var  omme,  og  Libe- 
ralismens Tidsalder  begyndte,  blev  Goethe  Angrebenes  Skive. 
Wolfgang  Menzels  Navn  er  ovenfor  nævnt;  men  man  har 
i  vore  Dage  ingen  Forestilling  om  hvad  Vægt  der  blev  lagt 
paa  hans  to  Binds  tyske  Literaturhistorie,  hvori  Tieck  blev 


321 

hævet  til  Skyerne,  medens  i  dette  Værk,  Die  deutsche  Li- 
ieratur  (1827),  Goethe  behandles  med  fortjent  Foragt. 
Menzel  savner  hos  ham  SædeUghed,  Fædrelandskærlighed, 
Frihedskærlighed  og  Religiøsitet.  Goethe  har  smigret  alle 
Tidsalderens  Fordomme  og  Forfængehgheder.  Han  har  tre 
forskellige  Arter  personlig  Forfængelighed.  Han  har  intet 
poetisk  Geni,  men  han  har  havt  Talent,  en  Ting,  der  efter 
sit  Væsen  er  uden  indre  Hold,  en  Hetære,  der  giver  sig 
til  Pris  for  Enhver,  og  han  har  i  høj  Grad  »det  Talent,  at 
gøre  Læserne  til  sine  Medskyldige«.  Han  har  altid  svøm- 
met med  Strømmen  og  paa  Overfladen  som  Kork;  han  har 
gjort  sig  til  Tjener  af  enhver  Svaghed  og  enhver  Daarskab, 
der  var  paa  Mode.  Under  hans  Værkers  glatte  Maske 
skjuler  sig  en  raffineret  Nydelsessyge  og  Sanselighed;  hans 
Digtning  er  Blomsten  af  den  moderne  Verdens  Materialisme. 

Menzel  efterviste,  som  ovenfor  i  Anledning  af  Bruden 
fra  Korinth  berørt,  sex  Slags  Vellysttilbøjeligheder  hos 
Goethe  og  gennemgik  hans  Værker  et  efter  et  for  at  maale 
dem  med  sin  sædeligt-fædrelandske  Maalestok.  Hvor  det 
var  umuligt  at  anbringe  Beskyldningen  for  Usædelighed, 
forebragte  han  Beskyldningen  for  Uoriginalitet.  Herma?i  og 
Dorothea  var  en  blot  og  bar  Efterligning  af  Ljiise.  I  Sand- 
hed original,  siger  Menzel,  har  Goethe  kun  været  i  Faust 
og  Wilhelm  Meister,  fordi  han  der  har  kopieret  sig  selv. 
løvrigt  har  han  i  sin  Ungdom  laant  fra  Moliére  og  Beau- 
marchais,  fra  Shakespeare  og  Lessing,  medens  hans  senere 
»Jambetragedier«  er  « Frugter  af  hans  Kappestrid  med 
Schiller«. 

Og  den  Bog  har  Heinrich  Heine  ikke  undset  sig  ved 
at  rose!  Snart  nok  skulde  han  dog  nødes  til  grundigt  at 
tage  Afstand  fra  Menzel.  Om  Bornes  politisk  begrundede 
men  afsindige  Angreb  paa  Goethe,  er  talt  vidtløftigt  nok 
andensteds  [Hovedstrømninger  VI).  Gervinus's  moralsk- 
politiske Opfattelse  af  Literaturen  førte  til  Forgudelse  af 
Shakespeare  paa  Goethes  Bekostning  og  var  denne  saare 
fremmed. 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.  II.  21 


322 

Højst  betegnende  er  det  nu,  at  overalt  hvor  Goethe 
med  sin  beskedne  Overlegenhed  selv  har  gjort  opmærksom 
paa  sin  Begrænsning  eller  paa  noget  Utilstrækkeligt  i  sine 
Evner,  der  har  hans  Modstandere  med  Henrykkelse  kastet 
sig  derover,  og  ude  af  Stand  til  selv  at  finde  Mangler  (som 
til  at  begribe  F'ortrin),  gjort  umaadeligt  Væsen  af  disse 
hans  egne  Indrømmelser.  Tiltrods  for  den  obligate  Beun- 
dring for  Goethe  i  Tysklands  literære  Krese,  er  Modstanden 
imod  ham  da  ogsaa  først  nylig  lammet  i  de  klerikale,  og 
end  ikke  i  vore  Dage  døet  ud.  Paa  Hundredaarsdagen  for 
hans  Fødsel  i  1849  ^^^  ^^^  saa  optaget  af  nylig  stedfunden 
Revolution  og  allerede  indtraadt  Reaktion,  at  Dagen  gik 
næsten  upaaagtet  hen.     Politiken  slugte  dengang  Alt. 

Det  er  først  efter  det  tyske  Riges  Oprettelse,  at  Goethe- 
Filologien  har  taget  fat,  saa  Dyrkelsen  af  Tysklands  ypper- 
ste Aand  er  bleven  sat  i  System,  og  den  Hyldest,  der  vises 
ham,  er  bleven  en  Tempeltjeneste. 


LXI 

Der  var  i  Goethes  Væsen  noget,  som  umuliggjorde,  at 
han  nogensinde  kunde  blive  populær.  Han  var  for  stor  og 
for  utilgængelig  til  at  kunne  vurderes  af  flere  end  et 
Mindretal. 

Naar  hans  Ry  er  gaaet  over  Jorden  og  den  Dag  idag 
kan  betegnes  som  urokkeligt,  vil  dette  ikke  sige,  at  hans 
Værker  har  havt  saadanne  Horder  af  Læsere  i  Europa  som 
Walter  Scotts  eller  den  ældre  Dumas'  Romaner,  men  at  de 
forskellige  Landes  Kunstforstandige  har  bibragt  deres  Lands- 
mænd Troen  paa  hans  Overlegenhed,  Denne  drages  vel 
endnu  bestandig  af  og  til  i  Tvivl,  men  svagt,  og  kun  idet 
man  gør  sig  et  Vaaben  af  sin  Uvidenhed  og  Uforstand. 
Han  er  indtraadt  i  den  lille  Falanx  af  Jordens  aller  ypperste 
Aander. 


323 

I  levende  Live  var  han  kendt  og  hans  Væsen  vurderet 
af  Enkelte  i  de  fleste  større  og  mindre  Literaturer,  bl.  a. 
i  de  tre  nordiske  Landes.  En  Undersøgelse  af  Goethes  Be- 
tydning for  Danmark  er  andensteds  gennemført*).  Men  fra 
disse  mindre  Literaturer  modtog  han  ingen  fremmende  Im- 
pulser. Han  maatte  for  at  vinde  Verdensry  først  og  frem- 
mest gøre  Indtryk  i  Frankrig  og  i  England.  Det  lykkedes 
ham  tidligt,  men  Kundskaben  til  ham  var  udenfor  en  lille 
Kres  saa  ringe  og  saa  ensidig,  at  den  ikke  kan  kaldes 
meget  værd. 

Det    var    med    Werther,    der    hurtigt    blev    oversat,    at 
Goethe  slog  an  i  Frankrig,   men  rigtignok  saaledes,  at  han 
i  de  næste  40  Aar  haardnakket  blev  kaldt  »Forfatteren  af 
Wertkeri<,  et  Udtryk  der  indbefattede  Alt,   hvad  man  vidste 
om  ham.     Ved  Siden  af  Rousseau,  Young  og  Ossian  satte 
Goethe  med    Werther  nemlig  Spor  i  den  franske  Literatur. 
Werther  blev  oversat  af  Grev  Schmettau  (Aubry),  Deyverdun, 
Henry    de   la    Bédoyére,    Sevelinges,  efterlignet   af  Nodier, 
omformet  af  Chateaubriand  (som  René),  af  Sénancour  (som 
Oberjnafin),  forsvaret  af  Fru  de  Staél  i  Bogen  Om  Tyskland, 
eftergjort  af  Fru  de  Kriidener  (i  Valerie).  Efterhaanden  gik 
det   dog   op   for  Franskmændene,   at  Goethe  havde  skrevet 
andet  og  mere.     Men   hans  aandelige  Smidighed  forvirrede 
dem  længe.   De  var  vant  til   at    genfinde  en   Forfatter  dér, 
hvor  de  havde  sluppet  ham.    Goethe  var  de  sikre  paa  aldrig 
at  finde  dér.     Da  Benjamin  Constant  søgte  Goethe  i  Wei- 
mar, var  han  især  forbauset  over  at  finde  ham  saa  aldeles 
ligegyldig   overfor  Publikums  Holdning   og   sine  egne  Vær- 
kers Rækkevidde.    Selv  tænkte  Constant  altid  paa  den  ud- 
vortes Virkning. 

Det  blotte  Navn  G'étz  vo7i  Berlichingen  var  for  Mændene 
af  den  gamle  klassiske  Skole  i  Frankrig  en  Latterlighed. 
Auger  lod  endnu  i  1825  i  det  franske  Akademi,  som  var 
Navnet  uudtaleligt.  Men  paa  nogle  af  de  ypperste  roman- 
tiske Skribenter  gjorde  Stykket  Indtryk. 


*)   Goethe  og  Danmark.     Se  mine  Samlede  Skrifter  I  266  ff. 

21* 


324 

Prosper  Mérimée  var  iblandt  dem.  Han  havde  med 
Ærbødighed  og  fuld  Tillid  henvendt  sig  til  Goethe  selv, 
og  var  lidt  ærgerlig,  da  denne  misbrugte  hans  Fortrolighed, 
afslørede  hans  Pseudonym  og  angav  ham  som  Forfatter  til 
de  Illyriske  Folkesange,  Mérimée  viste  sig  paavirket  af 
G'åtz  i  sine  dygtige  Scener  La  Jacqiiérie,  som  Ludovic  Vitet 
i  sine  udmærkede  Scener  Les  Barricades. 

De  unge  Mænd  der  skrev  i  Globe  stod  i  nogen  Berø- 
ring med  Goethe  gennem  Victor  Cousin,  der  i  1817  og 
1825  flygtigt  besøgte  Weimar,  dog  især  gennem  Jean  Jacques 
Ampere,  der  kom  til  Weimar  1827,  blev  der  i  Maaneder 
og  tilfulde  forstod  Goethes  Originalitet. 

Herman  og  DorotJiea^  Wilhelm  Meister^  Valgslægtska- 
berne var  blevne  oversatte  allerede   1800,    1802,   18 10. 

Faustskikkelsen  forblev  længe  Franskmændene  fremmed ; 
saa  blev  Faust  atter  og  atter  oversat.  Den  har  væsenlig 
paavirket  Edgar  Quinet  i  hans  Ahasvérus.  Herman  og 
Dorothea  blev  efterlignet  i  Victor  de  Laprades  Pernette. 
Werther  blev  parodieret  paa  den  franske  Scene,  Clavigo 
den  ene  Gang  efter  den  anden  bearbejdet  og  opført. 

Goethes  Lyrik  blev  jævnlig  oversat  af  Romantikerne, 
hvert  Digt  mange  Gange. 

Allerede  Charles  Nodier  oversatte  Digtet  om  Violen: 

La  violette  ingen  ue 
Au  fond  d'un  vallon  obscur 
Déployait  sur  l'herbe  émue 
Son  frais  pavillon  d'azur. 

Det  Hlle  Digt  om  Fiskeren  oversattes  ofte.    F.  Eks.: 

L'onde  frémit,  l'onde  s'agite, 
Tout  pres  du  bord  est  un  pécheur. 
De  ce  beau  lac  le  cliarme  excite 
Dans  l'åme  une  molle  langueur. 

Emile  Deschamps  forelagde  Goethe  sin  Oversættelse  af 
Bruden  fra  Korinth,  der  vandt  Digterens  Bifald: 


325 

Un  jeune  homme  d'Athéne  å  Corinthe  est  venu. 
C'est  la  premiere  fois.     Cependant  il  espére 
Chez  un  noble  habitant,  vieux  hote  de  son  pére, 
Entrer  comme  un  ami  trop  longtemps  inconnu, 

A.  Stapfer  var  den,  hvem  Mignons  Længselssang  lyk- 
kedes bedst: 

Ne  la  connais-tu  pas,  la  terre  du  poéte, 

La  terre  du  soleil,  ou  le  citron  murit, 

Ou  l'orange  aux  tons  d'or  dans  les  feuilles  sourit? 

C'est  lå,  maitre,  c'est  lå  qu'il  faut  mourir  et  vivre, 

C'est  lå  qu'il  faut  alier,  c'est  lå  qu'il  faut  me  suivre. 

Selv  af  Vandrerens  Aftensarig  har  Théophile  Gautier 
formaaet  at  gengive  et  Par  Linjer: 

Pas  une  feuille  qui  bouge 
Pas  un  seul  oiseau  chantant, 

Théophile  Gautier  var  som  ældre  overhovedet  behersket 
af  Forestillingen  om  Goethes,  som  man  dengang  sagde, 
olympiske  Holdning,  og  hele  hans  Samling  Emaiix  et 
Camées  er  skrevet  i  Goethes  Aand  og  paavirket  af  hans 
Diwan. 

Efterhaanden  havde  en  Entusiasme  for  Goethe  grebet 
den  tænkende  og  kunstneriske  Ungdom  i  Frankrig.  Man 
kappedes  om  at  bringe  ham  sin  Hyldest.  David  d'Angers 
gjorde  Rejsen  til  Weimar  for  at  udføre  Goethes  Byste, 
Hector  Berlioz  sendte  ham  Partiturerne  til  sit  udmærkede, 
men  fantastiske  Værk  Otte  Scener  af  Faust  (i  Nervals 
Oversættelse).    Hans  Brev  begynder: 

Dans  l'atmosphére  de  gloire,  ou  vous  vivez,  si  des  sufFrages  obscurs 
ne  peuvent  vous  toucher,  du  moins  j 'espére  que  vous  pardonnerez  å  un 
jeune  compositeur  qui,  le  cæur  gonflé  et  l'imagination  enflammée  par  votre 
génie,  n'a  pu  retenir  un  cri  d'admiration. 

Skønt  Victor  Hugo  nævnede  »den  store  Goethe«  i  sin 
Tiltrædelsestale  til  Akademiet,  som  Den,  ved  hvis  Død  den 
tyske  Tanke   traadte   tilbage   i  Skyggen,   har   han  som  be- 


326 

kendt  aldrig  vurderet  ham,  men  fundet  ham  »kold  og 
egoistisk«.  Hans  Svoger  Paul  Foucher  offentliggjorde  der- 
imod 1830  en  Hymne  til  Goethe,  hvori  der  er  en  bræn- 
dende Begejstring.     Dens  sidste  Linjer  lyder: 

Nos  gloires  å  tes  pieds  naissent,  luttent,  s'écroulent; 
Pour  leurs  flots  expirants  ton  roe  est  un  écueil, 
Ces  vagues  d'un  instant,  qui  sur  sa  base  roulent, 
Le  renderit  plus  splendide  et  plus  luisant  å  roeil. 

Goethes  Død  blev  i  Frankrig  opfattet  som  Europas 
største  literære  Begivenhed  siden  Lord  Byrons.  I  Paris 
skulde  Lesguillon's  Mép histop hé les,  der  var  inspireret  af 
Faust,  netop  opføres  for  første  Gang,  da  Efterretningen 
indløb  om  Dødsfaldet  i  Weimar.  Forestillingen  blev  da 
indledet  med  en  Hyldest  til  Goethes  Aand  (Hommage  aux 
månes  de  Goethe),  der  begyndte: 

Lorsque  nous  méditions  au  théåtre,  en  silence, 
L'oeuvre  qu'å  votre  arret  nous  offrons  aujourdhui, 
Un  cri  de  mort  vers  nous  s'élance: 

Goethe  n'est  plus!   Goethe!   celui 
Qui,  depuis  soixante  ans,  de  victoire  en  victoire, 

Promenant  son  front  radieux 
Toujours  jeune  et  nouveau,  se  bergait  dans  la  gloire 

Comme  le  soleil  dans  les  cieux. 

Og  da  Auguste  Barbier,  som  paa  det  Tidspunkt  opholdt 
sig  i  Rom,  dér  modtog  Meddelelsen  om  Dødsfaldet, 
forenede  han  i  skønne  Vers  sin  Hyldest  af  Goethe  med  sin 
Hyldest  af  den  tidligere  Verdenshovedstad,  der  nu  laa  i 
Ruiner: 

O  Goethe!  o  grand  vieillard,  prince  de  Germanie ! 
Penché  sur  Rome  antique  et  son  måle  génie, 
Je  ne  puis  m'empécher,  dans  mon  chant  éploré, 
A  ce  grand  nom  croulé  d'unir  ton  nom  sacré. 

*  Hvor  nær  Geoffroy  de  Saint-Hilaire  i  Goethes  sidste 
Leveaar  stod  ham,  er  ovenfor  berørt,  i.  Juni  1836  fore- 
læste han  i  det  franske  Videnskabs- Akademi  en  Afhandling 


327 

om  Digterens  naturvidenskabelige  Arbejder,  i  hvilken  han 
gav  ham  Æren  for  mer  end  nogen  anden  at  have  stad- 
fæset  Hypotesen  om  den  organiske  Enhed. 

Blandt  de  talrige  Franskmænd,  der  efter  Goethes  Død 
har  været  gennemtrængte  af  hans  Aand  og  har  hævdet 
hans  Overlegenhed  over  sin  Tidsalder,  er  det  nok  at  nævne 
de  to  største:  Ernest  Renan,  der  er  i  Slægt  med  Goethe 
ved  sin  Aandssmidighed,  som  omspænder  Historien,  og  ved 
sin  lige  udviklede  Sans  for  primitiv  og  forfinet  Folemaade, 
dernæst  Hippolyte  Taine,  der  nedstammer  fra  Goethe  ved 
sin  sjældne  Evne  til  at  forstaa,  ved  sin  Sammensmeltning 
af  Natur-  og  Aandsvidenskab,  ved  sin  dybt  saglige  og 
inderst  inde  entusiastiske  Kunstnernatur. 

For  at  give  et  Begreb  om  det  nyere  Frankrigs  Iver  for 
at  tilegne  sig  Goethe  bor  endnu  nævnes  de  vigtigste  Faust- 
Oversættelser:  Stapfers  meget  dygtige  og  Saint  Aulaire's 
mindre  vellykkede  Værker,  begge  fra  1823,  Gérard  de  Ner- 
val's  interessante  Oversættelse  fra  1828,  der  vandt  Goethes 
Bifald,  Henri  Blaze's,  der  som  de  andre  er  dels  metrisk 
dels  prosaisk,  udført  med  Bistand  fra  Weimar  1840,  Henri 
Bacharach's  Prosa-Oversættelse  fra  1873,  Alexander  Laya's 
versificerede,  ligeledes  fra  1873,  A.  Maussenet's  til  Undervis- 
ningsformaal  bestemte  fra  1879,  der  blot  vil  gengive  Ord- 
lyden, men  ofte  har  misforstaaet  den,  Marc- Monniers  talent- 
fulde, men  ufuldstændige  fra  1875,  Augustin  Daniels  flittige 
og  samvittighedsfulde,  men  af  \/erseformen  generede  fra 
1 88 1,  Georges  Pradez's  gode  metriske  fra  1895,  endelig 
den  ypperste  1893  efter  Oversætterens  Død  udgivne  Faust- 
Oversættelse  af  Frangois  Sabatier. 

Hvor  fortræffelig  en  Kunstner  Frangois  Sabatier  var,  vil 
stcia  klart  for  Den,  der  blot  læser  hans  Oversættelse  af 
Tilegnelsen  (se  ovenfor  II   138): 

Mes  nouveaux  chants  ces  arnes  plus  n'entendent 
A  qui  ma  voix  a  dit  mes  premiers  chants; 
De  tant  d'amis  se  dispersa  la  bande, 
L'écho  premier  s'est  tu  depuis  longtemps! 


328 

Mes  plaintes  å  des  inconnus  descendent. 
Tous  leurs  bravos  pour  moi  sont  un  tourment; 
Et  ceux  å  qumes  chants  avaient  su  plaire 
S'en  vont  errant,  s'ils  vivent,  sur  la  terre. 

(Fernand  Baldensperger :    Goethe  en  France.    Martha  Lang- 
kavel:  Die  franzosischen  Uebertragungen  vo7t  Goethes  Faust ^ 


LXII 

For  at  give  et  Indtryk  af  Shelley's  digteriske  Storhed  i 
Sammenligning  med  alle  disse  Franskmænd,  behøver  man 
blot  at  henvise  til  hans  Oversættelse  af  den  Englesang,  der 
aabner  Prologen  til  Faust  (se  ovenfor  II   140): 

The  sun  inakes  music  as  of  old 

Amid  the  rival  spheres  of  Heaven 
On  its  predestined  circle  rolled 

"With  thunder  speed:  the  Angels  even 
Draw  strength  from  gazing  on   its  glance, 

Though  none  its  meaning  fathom  may;  — 
The  world's  unwithered  countenance 

Is  bright  as  at  creations  day. 

Denne  Oversættelse  er  fra  1822,  altsaa  skrevet  umiddel- 
bart før  Shelley's  Død. 

Det  blev  ikke  den  store  engelske  Digter,  men  en  ild- 
fuld Prosa-Forfatter,  der  indførte  Goethe  som  Aand  hos 
det  engelske  Publikum,  underligt  nok  en  Forfatter,  der  med 
opvakt  Sans  for  aandelig  Storhed  manglede  enhver  finere 
Sans  for  Poesi.  Med  Rette  har  Richard  Garnett  sagt  om 
Thomas  Carlyle's  Essay  om  Faust  i  New  Edmburgh  Review 
for  April  1822,  at  i  et  Brev  af  Shelley  fra  samme  Maaned 
er  der  i  fem  Linjer  nedlagt  mere  Indsigt  i  Værket  end  der 
vilde  have  været  i  fem  hele  Bind  fra  Carlyle's  Haand  af 
den  umodne  Prosa,  som  findes  i  dette  Essay. 

Carlyle    var    for    utaalmodig    efter    at    give   nyerhvervet 


329 

Kundskab  fra  sig.  Alligevel  har  man  i  Tyskland  med 
Rette  altid  bevaret  ham  Taknemmelighed  for  det  store 
Arbejd,    han   i  England   har  gjort  for  at  bane  Goethe  Vej. 

Thomas  Carlyle,  der  var  født  i  December  1795,  be- 
gyndte i  Februar  18 19  at  lære  sig  Tysk.  Fru  de  Staél's 
Bog  De  L Allemagne  havde  henledet  hans,  som  saa  mange 
Tusinde  andres,  Interesse  paa  Landet.  Han  stod  i  Begreb 
med  at  studere  Mineralogi  og  følte  Trang  til  at  lære  Mine- 
ralogen  Werners  Ideer  at  kende  i  Grundsproget.  Hans  da- 
værende Ven  Edward  Irving  skaffede  ham  da  et  Lexikon; 
han  fik  en  Grammatik  sendt  til  Skotland  fra  London,  og 
han  havde,  som  han  allerede  i  et  Brev  af  4.  August  1820 
udtaler  til  John  Murray,  snart  det  Indtryk,  at  en  ny  Him- 
mel og  ny  Jord  aabnede  sig  for  ham,  idet  han  fordybede 
sig  i  tysk  Literatur. 

Han  læste  Jean  Paul,  og  Jean  Pauls  Indflydelse  er  saare 
tydelig  paa  Carlyle's  Stil;  den  har  fremlokket  hans  sære 
skotske  Humor,  den  forsynede  hans  ellers  noget  enstonige 
Foredrag  med  frodige  Arabesker.  Han  læste  dernæst 
Fichte,  og  Fichtes  Indflydelse  er  saare  let  paaviselig  i  hans 
Grundsyn,  dette,  at  Erfaringens  Verden  kun  er  Klædebon 
for  den  guddommelige  Ide,  at  sandt  Liv  bestaar  i  at  stille 
sin  Personlighed  i   Menneskehedens  Tjeneste. 

Men  snart  samlede  Carlyle's  Interesse  for  tysk  Aandsliv 
sig  helt  i  hans  Interesse  for  Goethe,  og  det  skønt  man 
vanskeligt  skulde  finde  to  hinanden  mere  ulige  Personlig- 
heder. Naar  man  undtager  Hadet  til  Chaos,  har  de  neppe 
en  Følelse  tilfælles.  Hvad  Carlyle  saa  i  Goethe,  det  var 
Befrieren  fra  det  blot  Nedbrydende  og  Negative,  som  han 
havde  havt  Hang  til.  Han  trængte  til  et  stort  Forbillede, 
der  havde  indvundet  Ro  efter  indre  Kampe,  og  han  fandt 
det  i  Goethe.  Mange  Aar  efter  sagde  han  til  Emerson: 
»Han  er  den  eneste  sunde  Sjæl  af  nogen  Rækkevidde,  som 
jeg  har  opdaget  i  Europa  flere  Slægtled  igennem«.  Siden 
skrev  han  til  Goethe  selv  de  betegnende  Ord:  »Aldrig  kan 
jeg  glemme,  at  det  er  Dem  jeg  skylder  den,  usigeligt  kost- 


330 

bare  Erfaring,  at  Ærefrygt  er  mulig,    saa  jeg  istedenfor  at 
gætte  og  negte,  kan  tro  og  vide.« 

Det  var  ikke  Beundring  for  Goethe  som  Kunstner  og 
Digter,  der  havde  betaget  ham;  han  manglede  Sans  for 
Poesi  og  Øre  for  Vers.  Hans  Kritik  af  Wordsworth,  Keats 
og  Shelley,  samt  de  femfodede  Jamber,  der  forekommer  i  hans 
Oversættelser  fra  Tysk,  er  Vidnesbyrd  nok  derom.  Men 
Goethes  Personlighed  betog  ham.  Til  Sterling  sagde  han: 
»Denne  Mands  Existens  var  for  mig  Evangeliernes  Evan- 
gelium og  frelste  mig,  det  jeg  troer,  fra  indre  og  ydre 
Ødelæggelse. « 

Goethe  som  forstod  Alt,  følte  meget  godt,   at  Carlyle's 
Opmærksomhed  ikke  var  rettet  paa  det  Kunstneriske.    Han 
bemærkede  en  Dag  til  Eckermann  (25.JUU  1827)  at  Carlyle 
mærkværdigt   nok    ved  Bedømmelsen    af    tyske    Skribenter 
»især  havde  deres  aandige  og  moralske  Kærne  for  Øje  som 
det    egentlig    Virksomme«.      For    Carlyle    var    Poesien    et 
Middel    til    at    sanseliggøre    det    Fornuftige.     Han    holdt    i 
Virkeligheden  ved  Teorierne  fra  Pope's  eller  Lessings  Tid. 
Han  udgav,  efter  at  have  oversat  Schillers  Trediveaars- 
krigens  Historie,   et  Schillers  Levned  som  var  en  ret  ube- 
tydelig Bog.    Saa  kastede  han  sig  helt  over  Goethe.    Skønt 
han  egentlig  ikke  holdt  af   Wilhelm  M eister,  oversatte  han 
det   store   Værk   paa   Engelsk.     I   September    1823  skriver 
han  i  et  Brev,  som  røber  hans  Utaalmodighed:   »Goethe  er 
den  største  Genius,  der  har  levet  i  det  sidste  Aarhundrede, 
og  det   største  x^sen,  der  har  levet  i  de  sidste  tre«.     Men 
efterhaanden    erobrer   Værket   og   Manden   ham  helt.     Han 
tilstaar,  at  han  ikke  i  sex  Aar  har  fundet  saa  mange  Tan- 
ker   i    nogen    Bog.     Kort    efter    Goethes    Død   skriver   han 
(Juli    1832)  i  Foreign   Quarterly,  sit  Essay  om  Goethe,  der 
var    en    Begivenhed    i    England    da,    men  desværre  ikke  er 
andet   end   en   middelmaadig   Ligtale,   af  hvilken   Intet  kan 
læres. 

Hvad  der  bevarer  sit  Værd  for  Nulevende  er  det  tykke 
Bind,  der  indeholder  Brevvekslingen  mellem  Goethe  og 
hans  engelske  Apostel.     Carlyle's   Breve  er  skønne  i  deres 


331 

dybe  Ærefrygt.  Brevene  fra  Goethe  selv  er  vel  ikke 
mange,  et  Dusin  Stykker  maaske,  og  Eckermann  skriver 
ofte  i  hans  Sted,  men  Goethes  Udtalelser  er  alle  dybt- 
gaaende  og  hans  Domme  har  Vægt,  røber  desuden  ikke 
blot  den  store  Forstand,  men  det  rige  Hjerte,  der  omfatter 
ogsaa  en  Begynder.  Ved  den  blotte  Berøring  af  sin  aande- 
lige  Personlighed  har  Goethe  indviet  Carlyle  til  Livet  og 
til  Literaturen,  medens  han  samtidigt  i  ham  vandt  en 
svoren  Tillidsmand  overfor  det  højtudviklede,  men  altid  i 
længere  Tid  reserverte,  engelske  Folk. 

Det   smukke,    næsten   faderlige   Forhold  til  Byron,  som 
blev  fremkaldt  ved  den  ellers  saa  trodsige  Lords  ærbødige 
Hyldest,  kunde  paa  Grund  af  det  Misforhold,   hvori  Byron 
saa  længe,  ogsaa  efter  sin  Død,  stod  til  sit  Lands  Publikum, 
ikke  aabne  Goethe  engelske  Hjerter.   Emerson's  Beundring,' 
der   gjorde    dybt    Indtryk   i    de    nordamerikanske  Fristaterj 
udtaltes  først  efter  Goethes  Død,  og  Afhandlingen    Goethe, 
or  the  writer  er  sandt  at  sige  lutter  Udenoms-Snak,  umaade- 
ligt  fordringsfuld  og  ganske  tom.    Men  den  overlegne,   vold- 
somme,   herskelystne   Skotte,    Thomas    Carlyle,    der'  ingen 
Modsigelse  taalte   og  snart   havde  vænnet  sig  til   at   spigre 
sine  Domme  saa  fast,  at  man  lod  dem   uanfægtede,   blev  i 
Aarene  1823 — 1832  det  tyske  Aandslivs  og  ganske  særligt 
Goethes  ufortrødne  Talsmand  paa  britisk  Grund  med  mere 
end  en  Snes  Bøger  eller  Essays  eller  Oversættelser.      Han, 
som  har  dannet   Ordet  hero-worship,   indførte  i  den  angel- 
sachsiske    Verden    Dyrkelsen    af  Goethe  som  Heros,  vandt 
som  en  god  og  tro  General  Slaget  for  sin  Kejser. 

Ved  Goethes  Død  var  det  Ord  Verdensliteratur ,  som 
han  havde  dannet,  blevet  en  Virkelighed  og  han  selv  ved 
Manges  forenede  Bestræbelser  blevet  Verdensliteraturens 
Midtpunkt. 


332 


LXIII 


Goethe  forvirrede,  mens  han  var  i  Live,  Læseverdenen 
ved  sin  Evne  til  ForvandUng  og  Fornyelse.  Han  var  først 
Prometheus,  saa  den  olympiske  Zeus;  først  Oprører,  saa 
den  kongelige  Vismand ;  først  Lidenskabens  Digter,  saa  Na- 
turens store  og  rolige  Tolk. 

Der  har  levet  uforglemmelige  PersonHgheder,  hvis  Evne 
udelukkende  var  den  overordentlige  at  skabe  Liv.  De  var 
Billedhuggere  som  Donatello  eller  Malere  som  Rembrandt 
eller  Komponister  som  Mozart  eller  Digtere  som  Alfred  de 
Musset.  De  frembragte  og  efterlod  livsalige  og  livsprudende 
Værker.  Hvad  Domme,  de  har  fældet  udenfor  deres  Fag, 
interesserer  os  ikke.  Hvilke  Lærdomme  de  hyldede,  er  os 
ligegyldigt.  De  har  tilstrækkeligt  kendt  den  ydre  og  indre 
Verden.  Menneskevæsenet  og  Menneskehjertet;  de  har  ikke 
teoretiseret  derover.  Deres  Frembringelser  lever.  Det  er 
mere  end  nok,  og  det  er  os  nok. 

Livets  Træ  er  ikke  Kundskabens  Træ. 

Og  der  gives  Aander,  hos  hvem  vi  uafbrudt  finder  Be- 
læring: En  Astronom  som  Laplace,  der  behandler  de  van- 
skeligste Problemer  almenfatteligt;  en  Videnskabsmand  som 
Alexander  von  Humboldt,  hvis  Kundskaber  er  altomfattende 
og  meddelte  med  glædelig  Klarhed;  en  Naturforsker  som 
Charles  Darwin,  der  med  henrivende  Beskedenhed  har 
fremsat  en  genial  Hypotese  til  Erstatning  af  Troen  paa 
Formaalsaarsager  og  til  Forklaring  af  Arternes  Oprindelse; 
en  Historiker  som  Augustin  Thierry,  der  er  lige  lærd  og 
forstandsklar,  altid  underholdende  og  indsigtsfuld.  Disse 
Mænd  har  udstrakt  Viden,  umaadelige  Kundskabsmasser ; 
de  har  forsket  og  fundet.  Men  de  hverken  formaar  eller  for- 
søger paa  at  skabe  Skikkelser,  der  lever  og  rører  sig. 

Kundskabens  Træ  er  ikke  Livets  Træ. 

Goethe  er  ikke  som  Mændene  i  nogen  af  disse  to 
Grupper.  Han  har  den  skikkelsedannende  Evne,  kan  af 
Kunstens  Ler  skabe  Mennesker  og  give  dem  Liv.    Og  han 


333 

har  paa  samme  Tid  Forskerens  Gave;  han  forklarer  Ver- 
dens-Altet, Jordens  Tilblivelse,  Planternes  Udformning, 
Knokkelbygningens  indre  Sammenhæng,  Kunstens  Væsen. 
Han  er  en  Livskilde  og  en  uudtømmelig  Kilde  til  Kund- 
skab. 

I  det  Kunstens  og  Videnskabens  Eden,  han  har  aabnet 
Menneskene,  er  Livets   Træ   og  Kundskabens  Træ  blot  et. 


INDHOLD 


Side 

Der  Grosskophta,  Halsbaandsprocessen i 

Den    franske    Revolution    i    Der  BurgergeneraL    Die  Aufgeregteti ,  das 

Mddchen  von  Oberkirch.     Goethe  og  Holberg 4 

Die  Campagne  in  Frankreich  ijgs.     Goethe  i  Krig.     Reineke  Ftichs  .  8 

Schiller  og  Baggesen.     Schiller  og  Danmark 15 

Schillers  Ungdom.     Schiller  og  Voltaire.     Schiller  og  Campistron  .    .  20 

Schiller  som  Historiker  og  Filosof 27 

Tilnærmelse  mellem  Goethe  og  Schiller 30 

Begyndelsen  af   Wilhelm  Meisters  Lehrjahre.    Schillers  Begejstring  .    .  34 

Visdommen  i    Wilhelm  Meisters  Lehrjahre 40 

Standsforskellene  i    Wilhelm  Meister 47 

Skikkelsedannelsen  i   Wilhelm  Meister 49 

En  sk^n  Sjæls  Bekendelser 33 

Manglerne  ved  Goethes  Fortællekunst 62 

Voss's  Luise  og  Goethes  Hermann  tind  Dorothea 71 

Venskabet  med  Schiller.     Samarbejde  paa  Xenierru 78 

Samarbejde  paa  Schillers  Ballader 85 

Goethes  Balladedigtning 89 

Satiriske  Digte  af  Goethe 95 

Goethes  Digtning  til  Christiane:  Pausias^  Amyntas,  Disticha    ....  98 

Goethe  og  Homer.     Achilleis loi 

Goethes  optiske  Studier,   Grublerier  over  Farvernes  Væsen.   Goethe  og 

Newton 104 

Farvelæren.    Dens  Tilhængere  og  Modstandere 113 

Teatrets  Grundlæggelse  og  Ledelse  i  Weimar 117 

Goethe  og  Christane  Neumann.     Eiiphrosyne 123 

Goethes  Samarbejde  med  Schiller  paa    Wallenstein 125 

Goethe  og  Caroline  Jagemann.     Hans  Kampe  som  Teaterdirektør  .    .  128 

Goethe  og  Schiller  samvirkende  ved  Weimars  Teater 131 

Fuldendelse  af  Fausts  første  Del 135 

Die  natiirliche   Tochter 144 

Brud  mellem  Goethe  og  Herder.     Schillers  Død 149 

Goethes  PropyUien.     Biografien  af  Winckelmann 152 


Side 

Goethe  og  Diderot.     Rameau's  Nevø 155 

Slaget  ved  Jena   1806 158 

Goethe  og  Bettina.     Goethe  og  Minna  Herzlieb 160 

Dramet  Fandora 164 

Goethe  og  Napoleon 166 

Napoleon  og  Wieland 171 

Valgslægtskaberne 174 

Goethe  og  Socialpolitik,  Goethe  og  Amerika 192 

Wilhelm  Meisters    Wande^j ahre 195 

Pustkuchens  falske   Wanderjahre 206 

Goethes  Bordviser  og  Selskabssange 210 

Farvelærens  Historie 215 

Goethe  og  Voltaire 220 

Goethes  Levned.    Dichtung  und  Wahrheil 226 

Karl  Augnst  og  Napoleon,     Aaret   1813 233 

Goethe  og  Østerland.     Dizuan.     Marianne  von  Willemer 241 

Dobbeltevnen  hos  Goethe 256 

Festspillet  Epinienides 260 

Christianes  Død.     Augusts  Giftermaal.     Goethe  og  Byron 267 

Goethe  og  Ulrike  von  Lewetzow.    Marienbader  Elegie 271 

Tamme  Xenier  og  Invektiver 276 

Fyndsprog  i  Prosa 280 

Anden  Del  af  Faust.     Den  impressionistiske  Stil 285 

Den  først  skrevne,  tredie  Akt;   Helena 294 

Første  Akt  af  Fausts  anden  Del 300 

Anden  Akt 304 

Fjerde  og  femte  Akt 308 

Goethe,  Cuvier  og  GeofFroy  de  Saint-Hilaire 313 

Goethe  og  det  tyske  Publikum 315 

Goethe  og  Frankrig 322 

Goethe  og  England 328 

Livets  Træ  og  Kundskabens  Træ 332 


NAVNELISTE 


A. 

Agoult,  Marie,  Grevinde  d'   —  fransk  Forfatterinde   —  I.   245. 

Ahmbert  —  Jean  d'  —  fransk  Matematiker  og  Filosof  —  I.  47   II.    156, 

Alexander  /af  Rusland  —  II.   174,  239 — 41,  260,  263. 

Alfieri,  Vittorio  —  italiensk  Digter  —  I.  196. 

Alkibiades  —  atheniensisk  Hærfører  —  I«  55,  60. 

Ampere^  Jean  Jacques  —  fransk  Literaturhistoriker  —   II,   324. 

Anakreon   —   græsk  Lyriker  —  I.  60. 

Andersen^  H.  C.   —  dansk  Digter  —  I.  282  —  II.   228 — 29. 

Angers,  David  d'  —  se:  David  d' Angers. 

Anna  Amalie  —  Hertuginde  af  Weimar  —  I.   76,   121,   163,   177,   194 — 96 

216,   219—20,    222—24,    257,    284,    352,    366.   —  II.  97,    117,    124, 

128,   134,    151,    161. 
AreizHO,  Pietro  —  italiensk  Digter  —  I.   368. 

AriosiOy  Ludovico  —  italiensk  Digter  —  I.   94,  281,   317  —  II.   287. 
Aristofanes  —  græsk  Komediedigter  --  I.   223,   257 — 58. 
Aristoteles  —  græsk  Filosof  —  I.   119  —  II.   217. 
Arminius  —  Cheruskisk  Sejerherre  mod  Varus    —    I.    199. 
Arnim,  Bettina  von  —  tysk  Forfatterinde  —  I.  359    —   H.    160 — 63,    175, 

232,  245,  255,  319. 
Arnold,  Gottfried  —  luthersk  Theolog.     Kirkehistoriker  —  I.  99. 
Auerbach,  Heinrich  —   Senator  i  Leipzig   —  I.   206. 
Auger,  Louis  Simon  —  fransk  Literaturhistoriker  —  II.   323. 
Augereau^  P.F.Charles  —  Hertug  af  Castiglione,  fransk  Marskal  —   II.  159. 
August,  —  Hertug  af  Gotha  —  II.    113. 
Augustinus,  Aurelius  —  Kirkefader  —  II.   227. 
Augustus  —  romersk  Kejser  —  I.   332. 


B. 

Backarach^  Henri  —  fransk  Faustoversætter   —  II.   327. 

Bacon,  Francis,   Lord  af  Verulam  —  engelsk  Filosof  —  II.  219. 

Bacon,  Roger  —  engelsk  Munk  og  Naturforsker  —  II.   218. 

Baggesen,  Jens  —  dansk  Digter  —  I.   56.    171  —  72,   258  —  II,  15  —  16,  71. 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.     II.  22 


II 

Bahrdt,  Carl  Friedrich  —  Professor  i  bibelsk  Filologi   —   I.    io8. 

Baldensperger^  Fernand   —   fransk  Literaturhistoriker  —  II.   328. 

Balle^  Nicolaj  —  dansk  Biskop   —   I.    150. 

Balsamo  —  Cagliostros  Slægt  —  I.  320,   374. 

Barbara  —  Hertuginde  af  Ferrara  —   I.  282. 

Barbier^  Auguste  —  fransk  Digter  —  II.  326. 

Barthélemy,  Jean  Jacques  —  fransk  Oldtidsforsker  —  I.  47. 

Basedow^  Johan  Bernhardt  —  tysk  Pædagog  —  I.   162  —  II,   232 

Batsch,  August  —  tysk  Botaniker  —  I.  338.  —  II.   30. 

Bayle,  Pierre  —  fransk  Filosof  —  I.   317. 

Beaiilieii,  Henriette  von    Beaulieu-Marconnay  —  tysk  Baronesse  —  I.    175. 

Beaumarchais,  Pierre    Augustin    Caron  de  —  fransk  dramatisk  Forfatter  — 

I.    17,    151—54,    157,    158  —  II.   53,   321. 
Beccaria^  Cesare,  Marchese  de  —  italiensk  Retslærd  —  II.   195. 
Beck^  Heinrich  —  tysk  Skuespiller  og  Dramatiker  —  II.  4. 
Becker^  Christiane,    født   Neumann  —  tysk  Skuespillerinde  —  II.   52,    119, 

123—25,   129. 
Becker^  Heinrich  —  tysk  Skuespiller  —  II.    125,    129. 
Bédoyere,  Henry   de  la  —  fransk  Goetheoversætter   —    II.   323. 
Beethoven^  Ludwig  van  —  tysk  Komponist  —  I.  2.  —  II.  288,  303. 
Behrisch,  Ernst  Wolfgang  —  Ven  af  Goethe  —  I  29,   32 — 33,  68. 
Bellomo,  Joseph  —  tysk-italiensk  Teaterdirektør  —  II.    118,   123. 
Bentham,  Jeremy  —  engelsk  Filosof  —  II.    193. 
Berendts,   Hieronymus  —  Ven  af  Winckelmann  —  II.    152. 
Bergmann,  Torbern  —  svensk  Fysiker  —  II.    175. 
Berlichingen^  Gotz  von  —  tysk  Ridder  —  I.   84,  86,  87. 
Berlioz,  Hector  —  fransk  Komponist  —  II.  325. 

Bernadette  —  fransk  Marskal,  Konge  af  Sverig  og  Norge  —  II.  260,  265. 
Bernini,  Lorenzo  —  italiensk  Arkitekt  og  Billedhugger  —  I.   58. 
Bernhard,  Prins  —  Karl  August's  Søn  —  234. 
Bernstorffs  Andreas  Peter,  Greve  —  dansk  Statsmand  —  I.    198. 
Berthier^  Alexandre  —  fransk  Marskal  —  II.   238. 
Bertuch^  Friedrich  —  tysk  Fabrikant  —  I.   226.   —  II.    118. 
Berzelius^  Johan  Friherre  von  —  svensk  Kemiker  —  I.  2. 
Bethmann^  Simon  von  —  Bankier  og   Kunstelsker   i  Frankfurt  —  II.   245. 
Bettina  —  se;  Arnim,   Bettina  von. 

Beulwitz^  Caroline  von  —  Søster  til  Schillers  Hustru  —  II.   18. 
Biedermann^  Woldemar  Friherre  von  —  tysk  Literaturhistoriker  —  II.  277. 
Bielschowsky  —  Forfatter  af  en  Goethebiografi  —  I.  93, 
Bindemann,  I.  C.  —  tysk  Forlægger  —  II.  96. 
Birey  —  tysk  Komponist  —  I.  262. 
Bismarck,  Otto  von  —  tysk  Statsmand    —    I.  2. 
Bjørnson,  Bjørnstjerne  —  norsk  Digter  —  I.    160. 
Blaze  de  Bury^  Henri  —  fransk  Forfatter  —  II.  327. 
Blum,  Leon  —  fransk  Skribent  —  I.  24. 


III 

Blumenbach^  Johann  Friedrich  —  tysk  Naturforsker  —  I.  303. 

Bliicher  von  Wahlstadt,  Gerhard,  prøjsisk  Marskal  —  I.  166  —  II,  235,  264. 

Blucher  —  prøjsisk  Major,  Søn  af  fornævnte  —  II.  235. 

Bcdmer^  Johan  —  schweizisk  Forfatter  —  I.   199. 

Boileau-Desp-} éatix^  Nicolas  —  fransk  Digter  —  I.   7. 

Boisserée^  Melchior  —  tysk  Kunstsamler  —  I,   314,  —  II.    170,  276. 

Boisserée^  Sulpiz  —  tysk   Kunstsamler   og   Forfatter  —  I.  314,   —  II.   245 

—46,  276. 
Boucher^  Frangois  —  fransk  Maler  —  II.  219. 
Brahe^  Tyge  —  dansk  Astronom  —  II.  219. 

Brawe,  Joachim  Wilhelm,  Friherre  von  —  tysk  dramatisk  Digter  —  II.  24. 
Breitkopf,  Constance  —  forlovet  m.  Goethes  Ungdomsven  J.  A.  Horn  —  I.  37. 
Breniano,  Clemens  —  tysk  Romantiker  —  II.   244 — 45. 
Brentano,  Maxe  —  Moder  til  Clemens  B,  og  Bettina  —  I.  134 — 35  —  II.  160. 
Brentano.  P.  A.  —  Købmand  i  Frankfurt,  gift  med  Maxe  B.  —  I,    135. 
Brion^   Friederike  —  Præstedatter  i  Sesenheim  —   I.  2?,    49^    64 — 71,  92, 

93,    120—21,   123,    141,  152,  175,  199,  207,  213,  260,  359  —  II.  271. 
Brossard,  Jeannette  —  Pariserinde  —  I.   214. 

Brun^  Friederike,  født  Munter  —  dansk-tysk  Forfatterinde  —  I.   52. 
Brtmo,  Giordano  —  italiensk  Filosof  —  I.  317. 

Brutiis^  Marcus  Junius  —  romersk  Republikaner  —  I.   73,    161,   199. 
Buchhoh,  Wilhelm  —  Weimarsk  Hoflæge  —  I.  296, 
Buff^  Charlotte  —  Datter    af    den    tyske    Ordens    Amtmand    i    Wetzlar  — 

I.  134,  135  —  n.  359. 

Buffon^  George  Leclerc  —  fransk  Naturforsker  —  II.   156. 

Bury\  Friedrich  —  tysk  Maler  —  I.  319. 

Burger,  Gottfried  —  tysk  Digter  —  I.  99,    182. 

Biiitntr^  Christian  —  tysk  Natur-  og  Sprogforsker  —  I.  338  —  II.  105  —  6. 

Byron^  George  Gordon  —  Lord,   engelsk  Digter  —  I.  202,   243,   246,  370 

II.  229,  268—70,  298—99,  326,   331. 

Bohme  —  Professorfrue,  gift  mt;d  Hofraad,  Professor  B.  i  Leipzig  —  I.  31. 
Borne,  Ludwig  —  tysk  Forfatter  —  II.  98,  223,  244,  321. 
Botiiger,  Karl  August  —  tysk  Arkæolog  —  II.  88,   127,  279. 

C. 

Cagliostro^  Alessandro  —  italiensk  Eventyrer  —  I.  320,   374  —  II.  i — 2. 

Camper,  Peter  —  hollandsk  Anatom  —  I.   303 — 4. 

Campistron,  Jean  de  —  fransk  Dramatiker  —  II.  24 — 25. 

Caravaggio,  Michele  da  —  italiensk  Maler  —  II.  219. 

Carlyle,  Thomas  —  engelsk  Historieskriver  —  I.  4  —  II.  323 — 31. 

Caron,  Louise  —  Beaumarchais'   Søster  —  I,   158. 

Cassius,  Gajus  C.   Longinus  —  romersk  Republikaner  —  I.   199. 

Catullus,  Gajus  Valerius  —  romersk  Digter  —  I.  6,   366. 

Cellini,  Benvenuto  —  italiensk  Billedhugger  —  I.   318,  376, 

22* 


IV 

Cervantes-Saavedfa,  Miguel  —  spansk  Digter  —  I.  214. 
Chamfort^  Sebastien-Roch  —  fransk  Forfatter  —  II.  280. 
Chamisso,   Adalbert  von  —  tysk  Digter  —  II.   229. 
Charpeniier^  Johann  Toussaint  von  —  tysk  Geolog  —  I.   300. 
Chateaubriand,  Frangois  René  de  —  fransk  Digter  og   Politiker  —  II.  229, 

323. 

Chåtelet,    Emilie    du  —  Marquise,  matematisk  og  fysisk  Forfatterinde,  Vol 

taires  Veninde  —  II.   220. 
Chénier,  André  de  —  fransk  Digter  —  II.   73,   74. 
Chodowiecki,  Daniel  —  tysk  Kobberstikker  —  I.    149. 
Chopin,  Frédéric  Frangois  —  polsk-fransk  Komponist  —  I.  245. 
Cimabue,  Giovanni  —   florentinsk  Maler  —  219. 
Claudius,  Mathias  —  tysk  Digter  —  II.   62,  71. 
Clavijo  y  Fajardo  —  spansk  Forfatter   —    I.    158. 
Clodius,  Christian  —  tysk  Professor  gg  Digter  —  I.   29. 
Colet^  Louise,  Fru  —  fransk  Forfatterinde  —  I.  246. 
Colleredo-Mansfeld  —  Greve,  østerrigsk  Officer  —  II.  240. 
Constant,  Benjamin  —  fransk  Politiker  og  Forfatter  —  I.   3  —  II.   323, 
Conta,  K.  von  —  Weimarsk  Legationsraad  —  II  315. 
Corneille,  Pierre  —  fransk  dramatisk  Digter    —  I.   55,  345   —  II.  24,   27. 
Cornelius^  Peter  von  —  tysk  Maler  —  II.   74,   75. 

Correggio,  Antonio    AUegri  da  —  italiensk  Maler  —  I.  316 — 17.  —  II.  219. 
Cotta,  Johann  —  tysk  Boghandler  —  II.   170,   226. 
Cousin,  Victor  —   fransk  Filosof  —  II.  324. 
Cramer,  Karl  Friedrich  —  tysk  Forfatter  —  I.   258—59. 
Cranach,  Lukas  —  tysk  Maler  —  I.  318. 
Crébillon,  Prosper  de  —  fransk  Tragediedigter  —   II.  24. 
Creizenach^  Theodor  —  tysk  Literaturhistoriker  —  II.   245. 
Cronegk,  Johann  Friedrich  von  —  tysk  Digter  —  II.  24. 
Crusius  —  tysk  Illustrator  —  I.    149. 

Cuvier,  George  de  —  fransk  Naturforsker  —  II.   313 — ^14. 
Cæsar,    Cajus    Julius  —  romersk    Statsmand    og    Feltherre    —    I.   73,    99, 
161,    199. 

D. 

Dalberg,  Theodor  Friherre  von  —  Fyrst-Primas  —  II.   113. 

Dalberg,    Wolfgang    Friherre    von    —    tysk    Teaterintendant    —    I.   77  — 

II.   23,   120. 
Daniel,  Augustin  —  fransk  Fanstoversætter  —  II.   327, 
Dante  Alighieri  —  italiensk  Digter  —    I.   134,  306,  318  —  II.  143,    176. 
Daru,  Pierre  Antoine,  Greve  af  —  fransk  Statsmand  —  II,   168 — 69. 
Darwin,  Charles  —  engelsk  Naturforsker  —  I.  2,  302  —  II.   332. 
Daumer,  Georg  —  tysk  Forfatter  og  digterisk  Oversætter  —  II.  243. 
David,  Jacques  Pierre  —  fransk  Maler  —  II,  219. 


David  d* Angers,  Pierre  —  fransk  Billedhugger    -   II.  325. 

Davoust^  Louis  —  fransk  Marskal  —  II.   233. 

Defoe,  Daniel  —  engelsk  Forfatter  —  II.  229. 

Delf,  Helene  Dorothea  —  Søster  til  en  Købmand  1  Heidelberg  —  I.  215 
275.  '         ' 

Delille,  Jacques  —  Abbed,   fransk  Digter  —  II.   148. 

Demokritos  —  græsk  Filosof  —  II.   217 18. 

Denis,  Johann   —  tysk  Digter  og  Oversætter  —  I.   52. 

Deschamps,  Emile  —  fransk  Digter  —   II.   324. 

Destouches,  Philippe  —  fransk  Komedieforfatter  —  I.  24. 

Deyverdun  —  fransk  Goetheoversætter  —  II.   323. 

Diderot,  Denis  —  fransk  Filosof  og  Digter  —  I.  24,  47,  49^   55  —  II.  24 
155—56,  229. 

Diene  —  Familien  Goethes  Genbo  i  Frankfurt  I.  23. 

Diogenes  —  ionisk  Filosof  —  I.   I70. 

Donatello,  eg.  Donato  di  Betto  Bardi  —  italiensk  Billedhugger  -  II.  332. 

Dowden,  Edward  —  engelsk  Literaturhistoriker  —  I.  6. 

Dumas  phe,  Alexandre  —  fransk  Forfatter  —  II.   322. 

Dumas  fils,  Alexandre  —  fransk  dramatisk  Forfatter  —  I.  4. 

Dumouriez,  Charles  —  fransk  General  —  II.    12. 

Durer,  Albrecht  —  tysk  Maler    -   I.   318  —  II.  219. 

Dobereiner,  Johann  W.  —  tysk  Chemiker  —  I.   296. 


E. 

Eckermann,  Johann  Peter  —  tysk  Forfatter  —  I    212,  260,  279  —  II.  70. 

114,  276-77,  285,   315,   330—31. 
Edling,  Albert  v.  —  Weimarsk  Greve  —  II.   130. 

Egmont  —  Prins  af  Gaure  —  nederlandsk  Adelsmand  —  I.  324-25. 
Einsiedel,  Friedrich  von  —  Hofembedsmand  hos   Anna  Amalie   —   I.    162, 

217,  226  —  II.  97. 
Ekhof,  Konrad  —  tysk  Skuespiller  —  II.    117. 
Elisabeth,   Dronning  af  England   —  I.   202. 

Emerson,  Ralph  Waldo  —  amerikansk  Forfatter  —  I.  4   _    n.   329,  331 
Empedokles   —   græsk  Filosof  —  II.   217. 
Epikuros  —  græsk  Filosof  —  II.  217. 

Erasmus  fra  Rotterdam  —  nederlandsk  Humanist  —  I.  318. 
Ernst  —  Hertug  af  Gotha  —  II.    113. 
Este,  Alfonso   II  d'   —  Hertug  af  Ferrara   -    I.  281—82. 
Este,  Eleonora  d'    -   Fyrstinde  af  Huset  Este  —  I.  281. 
Este,  Lucretia  d'  —  Fyrstinde  af  Huset  Este  —   I.   281. 
Este,  Ludovico  d'  —  Fyrste  af  Huset  Este  —  I.   281. 
Ettinger   —    tysk  Forlægger  —   I.   340. 


VI 

Euripides  —  græsk  Tragiker  —  I.   7,    109,  iii,    114,  238—36,  271—73, 

366  —  II.   133,  222. 

Ewaldy  Johannes  —  dansk  Digter   —  I.   78  —  II.   229. 

Eyck,  Jan  van  —  nederlandsk  Maler  —  II.  277. 


F. 

Fahlmer,  Johanna  —  Johann  Schlossers  anden  Hustru  —  I.  162,   168—69, 

174,    183,  215. 
Falk^  Johannes  —  Weimarsk  Legationsraad,  Forfatter  —  II.   277. 
Ferguson^  Adam  —  skotsk  Moialfilosof  —   I.   171. 
Ferrer ^  Francisco   —  spansk  Skribent  —  II.    11. 
Feuerbach^  Ludwig  —  tysk  Filosof  —  I.    loi. 
Feuillet,  Octave  —  fransk  Digter  —  I.   157. 

Fichie,  Johann   —  tysk  Filosof  —  I.  309  —  II.  31,   149,   305,   329. 
Fiesole,  Fra  Angelico  da  —  italiensk  Maler  —  II,  229. 
Filangieri^  Gaetano  —  italiensk  Retslærd   —  I.  320,   336  —  II.   195. 
Filangieri^  Prinsesse  —  Søster  til  fornævnte  —  I.  320,  336. 
Flachsla7td^    Caroline    —    gift    med  J.  G.   Herder    —    I.  45,   47,    50,  118 

218  —  II.   17. 
Flaubert,  Gustave  —   fransk  Forfatter   —   I.  246. 
Flegon  —  Kejser  Hadrians  Frigivne  —  II.  91. 
Foscolo,  Ugo  —  italiensk  Digter  —  I.   149. 
Foucher,  Paul   —  fransk  Forfatter  —  II.  326. 
Fotiqué  —  La  Motte  Fouqué,  Friedrich,  tysk  Digter   —   II.  320. 
Fourier^  Frangois  —  fransk  Socialist  —  II.    193. 
Francesco  fra  Assisi   —   Stifter  af  Franciskanerordenen  —  I.  330. 
Francke,  August  —  tysk  pietistisk  Teolog   —   I.  42. 
Franz  I  af  Østerrig  —  1.    15,  22   —  II.  240,  260,   263. 
Fréron  Elie  C.   —  fransk  Kritiker  —  II.   156. 
Freund  —  tysk  Læge  —  I.  32. 
Friedrich  August  af  Sachsen  —  II.    134,  236. 
Friedrich   Christian  —  Hertug  af  Augustenborg  —  II.    17, 
Friedrich  II,  den  Store,  af  Prøjsen  —  I.  2,  22,  23,  40,  96,   99,    194,  225 

—  II.    170-71,   223  —  24,  264,  309. 
Friedrich    Wilhelm  I  af  Prøjsen  —  I.    19. 
Friedrich   Wilhelm  III  af  Prøjsen  —  II.  260,   262. 
Fritsch,  J.  F.  von  —  Weimarsk  Minister  —  I.   216,  219    —   II.   238. 
Frommann  —  tysk  Boghandler,   Minna  Herzliebs  Plejefader  II.  162 — 63. 


VII 


G. 

Galilei,  Galileo   —   italiensk  Naturforsker  —  I,  2.   —   IL   219, 
Garibaldi^  Giuseppe  —  italiensk  Frihedshelt  —  I.    Ii. 
Garneit,  Richard  —  engelsk  Forfatter   —    II.  328. 
Gautier.  Théophile  —  fransk  Digter   —   II.   9,  48,  325. 
Geige7\  Ludwig  —    tysk  Literaturhistoriker  —  I.   279  —  II.  97,  223. 
Gellert,  Christian  —  tysk  Digter —  I.   29,   31. 
Gemmingen,  Otto  vou  —  tysk  dramatisk  Digter   —   II.  22. 
Genast^  Anton  —  tysk  Regissør  —  II.   132. 
Genast^  Eduard  —  tysk  Skuespiller  og  Sanger  —  II.    126. 
Gentz,  Friedrich  von  —  tysk  politisk  Forfatter  —  II.   155,    162. 
Georges,  Frk.,  egentlig  Weymar  —  fransk    Skuespillerinde,  som  ung  Napo- 
leon I.'s  Elskerinde  —  II.    169. 
Gerock,  Antoinette   —  Ungdomsveninde  af   Goethes    Søster  —  I.    151,   167. 
Gerstenberg,   Heinrich  —  holstensk  Digter  —  I.   50, 
Gervinus,  Georg  —  tysk  Historiker  —  II.    155,   321. 
Giorgione,    eg.  Giorgio    Barbarelli    da   Castelfranco    —    italiensk    Maler    — 

IL  219. 
Giotto  di  Bondone  —  italiensk  Maler  —  I.   313,   317. 
Gleim,  Johann  —  tysk  Digter   —    II.   81. 
Goethe,  August  von  —  Goethes  Søn   —   I.  356.  359  —  60,  367  —  II.   130, 

151,   197,  267 — 68,  270,  272. 
Goethe,  Christiane  von,  født  Vulpius  —  Goethes  Hustru  —  I.  175,   242 — 44, 

288,   355—60,    362—63,    367.    371.    -    IL  98.    151,    159,    239,    243, 

267,   318. 
Goethe,  Cornelia   —  Goethes    Søster,    gift    m.  J.  G.  Schlosser   —    I.   7    40 

76,  82,    123,   136,   166,    172,    183,    199,  352. 
Goethe,  Johann  Caspar  —  Goethes  Fader  —  I.    17,   19,  22,   23,  28,   33,   40, 

72,  82,   100,    123,   215,   221,  225.   260,   274,  310.   352. 
Goethe.  Katharina  Elisabeth  —   Goethes   Moder    —  I.    19 — 23,  35,  40,  93, 

100,    123,    172,    216,    260,    285,    310.    351—52,   356     -   II.    12,   151, 

160,  243. 
Goethe,  Ottilie  von,  født  von  Pogwisch  —  Goethes  Svigerdatter  —  II.  198, 

267 — 68,  272. 
Goetze  —  Hauptpastor  i   Hamburg,  Lessings  Angriber  —  I.  149. 
Goldschmidt.   Meier  Aaron   —  dansk  Forfatter   —   I.    185. 
Goldsmith,  Oliver   —  engelsk  Forfatter  —  I.  65. 
Gotter,  Friedrich   —  tysk  Digter  —  I.  90. 
Gottsched,    Johann    Christoph    —    tysk    Forfatter  —   I.    15.   29,   31     210    — 

IL   12. 
Gozzi,  Carlo  —  Greve,   italiensk  Digter  —  I.   254. 
Graff,  Johann   —  tysk  Skuespiller    —    II.    127, 


VIII 

Greuze,  Jean  Baptiste  —  fransk  Maler  —  II.  219. 

Grimm^  Hermann  —  tysk  Forfatter   —   I.  235. 

Grimm,  Jakob  —  tysk  Filolog  og  Oldtidsforsker  —  II.    167. 

Grotthuss,  Sara  von   —   Datter  af  en  tysk  Bankier  —  II.  241. 

Grundtvig,  N.  F.  S.  —  dansk  Præst  og  Digter  —  I.    160. 

Guay,    Nicole    le  —  den    Forbryderske    der    udgaves    for    Marie  Antoinette 

—  II.   I. 
Gochhausen,  Frk.  von  —  Weimarsk  Hofdame    —    I.   213,  226. 
Gortz,  Johann,  Grev  von  —  Karl  August's  Hovmester  —  I.    194 — 96,   214. 
Goschen,  G.  J.  —  Goethes  Forlægger  —  I.   310,  320,  340. 
G'ottling^  Joh.  Fried.  —   tysk  Chemiker   —    I.   296. 


H. 

Hackert^  Jakob    -    tysk  Maler  —  I.  319  —  II.   230. 

Hafis,  Sjems-ed-din  Muhamed  —  persisk  Lyriker  —  I.  6,   7  —  II    242 — 43. 

Haide^  Friedrich  —  Skuespiller  i  Weimar  —  II.    132. 

Haller,  Sophie  von  —  Baggesens  første  Hustru  —   II.   16. 

Halm,  Friedrich  —  Pseudonym  f.  Friherre  v.  Miinch-Bellinghausen  —  øster- 

rigsk  Forfatter  —  I.  333. 
Hamann,  Johann  —  tysk  Mystiker  —  I.  46,  60,  82,   lor,    122. 
Hamann,  Richard  —  tysk  Æstetiker  —  II.   288,  290. 
Hammer,  Joseph  von  —  tysk  Sprogmand   —  II.   242. 
Hansen    Theophilus  —  danskfødt  østerrigsk  Arkitekt  —  II.   261—62. 
Haugwitz,  Christian,  Greve  af,   prøjsisk  Statsmand  —  I.    198. 
Hausen  —  tysk  Redaktør  —  I.   79,  80. 

Hegel,  Georg  Wilhelm    -  ty.sk  Filosof—  I.  211,   299  —  II.  84,   115,   160. 
Heiberg,  Johan  Ludvig   —    dansk  Digter  —  I.  263,  281. 
Heine,  Heinrich  —  tysk   Digter  —  I.   192—93,    37o    —  H.   51,  320—21. 
Heinse,  Wilhelm  —  tysk  Forfatter  —  I.    126,    162,    186,   352. 
Hellen,  E.  v,  d.  —  Goethe-Forsker  —  1.   161. 
Helvetius,  Claude  —  fransk  Filosof  —   I.    171   —  II.   156. 
Hemsterhuis,  Tiberius  —  hollandsk  Filolog  —  II.    11. 
Hennings  —  tysk  Tidsskriftudgiver  —   II.    137. 
Hensel,  Sophie  —   tysk  Skuespillerinde  —  II.   117. 

Herder,  Johann  Gottfried  von  —  tysk  Forfatter  —  I.  15,  45—51,  52—54, 
56,  59-63,  65,  73,  75,  76,  78,  82,  84,  93,  95,  96,  98,  loi,  107, 
117—18,    120,    122,    126,    141,    179,    185,    206,    217,  241,  265,  284, 

294,  303—5,  313,  356—57,  366  -  n.  13,  28,  34,  62,  97,  133, 
149—50,  170,  210,  232,  318—19. 

Herder,  Caroline  —  se:  Flachsland  C. 
Herodotos  —  græsk  Historieskriver  —  II.   75. 


IX 

Herzlieb^  Minna  —  Plejedatter  af  Frommann    —    II.    162 — 64,   174 — 75. 

Heygendorf^  Fru  von  —  se:  Jagemann  Caroline. 

Himburg  —  berlinsk  Boghandler   —   I.   250. 

Himly^  Karl  —  tysk  Mediciner  —  II.    116. 

Hippokrates  —  græsk  Læge  —  II.  45. 

Hirzel^  Salomon  —  tysk  Forlægger  —  I.   120. 

Holbein,  Hans  —  tysk  Maler  —    I.  318  —  II.   219. 

Holberg,  Ludvig  —  dansk  Forfatter  —  I.  9,  37,  214  —  II,  6. 

Homer  —  græsk   Digter  —  I.   52,    55,    60,    84,    133,    141,  214,  220,  334 

—35,  337  —  n.   loi— 2,   107,   112. 
Horn^  Joh.  Adam  —  Ungdomsven  af  Goethe  —  I.  37. 
Huber^  Ludwig  —  tysk  Forfatter  —   I.  4   —   II.    145. 
Hugo^  Victor  —  fransk  Digter   —   I.    177,  344  —  II.  9,  53,    157,  325. 
Humboldt,  Alexander  von  —  tysk  Naturforsker  —  II.   332. 
Humboldt^  Wilhelm  von  —  tysk  Sprogforsker  og  Statsmand  —  II.  31,  78. 
Hutten^  Ulrich  von  —   tysk  Humanist    —    I.   318. 
Huffer,  Herm.ann  —  tysk  Retslærd  og  Historiker  —  II.  245. 
Hyginus^  Gajus  Julius  —  romersk  Grammatiker  fra  Spanien  —  I,  332. 
Hopfner  —  juridisk  Professor  i  Giessen  —  I.   76. 


I. 

Ibsen,  Henrik  —  norsk  Digter  —  I.   237,   255, 

Iffland,    August   —   tysk    Forfatter    og    Skuespiller    —    II.    118,    120 — 22, 

125 — 26,   128.  260 — 62. 
Imhof  —  tysk  Maler  —  I.   229. 
Immermann,  Karl  —  tysk  Forfatter  —   II.  320. 
Ingemann,  Bernhard  Severin   —   dansk  Digter   —   I.    149,   280. 
Irving,  Edward  —  Stifter  af  en  religiøs  Sekt  —  II.  329. 


J. 

Jacobi^  Betty  —  gift  med  F.  H.  Jacobi  —  I.    £21,    162 — 63,   183. 
Jaccbi,  Friedrich  Heinrich  —  tysk  Forfatter  —  I.  80,  8i,  loi,  153,  162—72, 

183,   186—87,   306.   —  II.  27,  62,  225,   231,  270. 
Jacobi,   Johann    Georg  —   tysk    Digter   —  I.   58,    79,    80.    162—63,    165, 

186,  207   —  II,  62. 
Jagemann,    Caroline  —  tysk  Sangerinde   og  Skuespillerinde,  —  I.  224  — 

II.    125 — 26,    128—31. 
Jeremias  —  Profeten  —  I.  209, 
Jerome  —  Konge  af  Westfalen  —  II.    167. 
Jerusalem,  Karl  Wilhelm  —  Sekretær  v.   Kammerretsvisitationen  i  Wetzlar 

—  I.  75.   134—35,   141.   146. 


X 

Josef  II,  Kejser  af  Østerrig  —  I.   133. 

yulianus  Apostata  —  romersk  Kejser   —  I.  313. 

yung-Stilling  —  Johann  Heinrich  —  tysk  Forfatter  —  I.   45,  48, 


K. 

Kaiser  G.  —  tysk  Forfatter  —  I.   120. 

Kalb,  Joh.  Aug.  von  —  Weimarsk  Kammerraad  —  I.  201,  214 — 15. 

Kalb^  Charlotte  von^  født  Marskalk  von  Ostheim  —  Schillers  og  Jean  Pauls 

Veninde  —  I.   234.    —   II.  97. 
Kalidasa  —  indisk  Digter  —  II.   138. 
Kalische?,  S.   —  tysk  Naturforsker  —  I.  296. 
Kant^   Immanuel    —   tysk   Filosof   —    I.    16,    46,    354    —    II.   9,    28,  29, 

III. 
Karl  den  Store  —  frankisk  Konge  —  I.   14. 
Karl  VII  —  Kejser  af  Tyskland  —  I.    15,  22, 
Karl  August  —  Storhertug    af   Sachsen-Weimar    —    I.   76,   193 — 200,   214 

—21,  224-28,  230—31,  241,  260,  262,  310,  342,  351  —  52,  355—56, 

363,  367=   371,  373  —  II.  8,   17,  45,  96,  97,  113,  118,  120,  128—30, 

134,    149,    160,    166—67,    169,    175,    197,    224,   227,  239—31,  243, 

270,  273,  314,  319. 
Kauffmann^  Angelica    —  tysk    Malerinde  —   I.  315,   319   —    II.   72,    105, 

219. 
Kauffmann^  Christoph  —  pædagogisk  Reformator  og  Charlatan  —  I.  218. 
Kaulbach,  "Wilhelm  von  —  tysk  Maler  —  II.   74,   75,  225. 
Kayser,  Philipp  —  schweizisk  Komponist  —  I.    218,   262,  320. 
Keats^  John  —  engelsk  Digter  —  II.   298,   330. 
Keim  —  tysk  General  —  II.    11. 
Keller^    Fru    von    —    Hustru    til    Grev    Doro^^heus  von  Keller  —  preussisk 

Diplomat  —  I.  187. 
Kepler^  Johannes  —   tysk  Astronom  —  II.   219, 
Kestner,  Charlotte  —  se:  Buff,  Charlotte. 

Kestner,  Johann  —  Legationssekretær  i  Wetzlar  —  I.   5,    133 — 36,    151. 
Kierkegaard^  Søren  —  dansk  Filosof  —  I.  9,  60,   263. 
Kirms^  Franz  —  Medlem  af  Teaterkommissionen  i  Weimar  —  II.  127,  260. 
Kir  Stein  —  tysk  Læge  —  I.  32. 
Kleist,  Evi'ald  von  —  tysk  Digter  —  I.   50. 
Kleist,  Heinrich  von  —  tysk  Digter  —  I.  229,  261. 
Klettenberg^  Susanna  von  —  Veninde  af  Goethes  Moder  —  I.  41,  44,  206, 

314  —  40,  52. 
Klinger,   Maximilian  von  —  tysk  Digter  —  I.  84,    1 19 — 20,   126 — 30,  162, 

203,   218,   344   —  II.   22. 


XI 

Klopstock^  Friedrich  Gottlieb  —  tysk  Digter  —  I.  15,   28,  33,   50,  52,   82, 

98,    99,    122,    142 — 43,    160,    186,    198—99,   219—20,    257—58   — 

II.  48,  62,  71,  276,  317. 
Kloiz,  Christian  —  tysk  Arkæolog  —  I.   79,  80,    163, 
Knebel,    Karl    Ludwig    von  —  tysk    Forfatter    —    I.    193,     196 — 98,    200, 

214,   226,   269,  303  —  II,   13,  97,   118,    149,  217,   231,  241,  319. 
Kniep,  Christoph  —  tysk  Maler  —  I.   319. 
Koch^  Heinrich  —  tysk  Skuespiller  og  Teaterleder  —  II.    117, 
JConstanti?i   —  Weimarsk  Prins    —    I.   193 — 97,  214,    218  —  II.  41,    118. 
Konstantin  —  russisk  Storfyrste  —  II.  240. 
Kotzebue.  Amalie  —  Søster  til  August  Kotzebue  —  I.   236. 
Kotzebue,    August    Friedrich    —    tysk   dramatisk   Forfatter    —    I.   125,   244, 

249 — 50,   280  —  II.    126,   130,  211,  279. 
Kranz,  Joh.  Friedrich  —  Weimarsk  Kapelmester  —  II.    128. 
Krildener^  Julie,  Baronesse  de  —  Forfatterinde  —  II.   323, 
Kiittner,  K.  A.  —  tysk  Literaturhistoriker  —  II.  317. 
Kochy  —  tysk  Smædeskriver  mod  Goethe  —  II.   320, 
Korner^  Christian  —  Højesterets-Assessor  i  Dresden.   —    I.  4,   393 — 94  — 

II.   17,   18,   20,  26,   28. 
Korner^  Karl  Theodor  —  tysk  Digter  —  II.  241,  242,  261. 


L. 

La  C/iaussée^  Pierre    —    fransk  Skuespilforfatter  —  I.  24. 

Laniartine,  Alphonse  de  —  fransk  Digter  —  I.  52. 

Lamb^  Caroline,  Lady,  født  Ponsonby  —  engelsk    Forfatterinde  —  I.  245. 

Lamothe,  Jeanne  de  St  Remy  de  Valois,  Grevinde  de  —  fransk  Even- 
tyrerske —  II.   I. 

Langkavel,  Martha,  tysk  Forfatterinde  —  II.  328. 

Lannes,  Jean  —  Marskal  af  Frankrig  —  II.    159. 

Laplace^  Pierre  Simon  —  fransk  Matematiker  og  Astronom  II.  332. 

Lappenberg^  Johann  —  tysk  Historiker  —  I.  43. 

Laprade,  Victor  de  —  fransk  Digter  —  II.   324. 

La  Roche^  Sophie  von  —  tysk  Forfatterinde  —  I,  120 — 21,  162.  — 
II.    160. 

La  Rochefoucauld,  Frangois  —   Hertug  af  —  I.   372  —  II.   281. 

Lavater,  Johann  Caspar  —  reformert  Præst  og  Forfatter  —  I.  73,  99 — loi, 
115,  120,  160 — 62,  167,  185,  189,  199,  208,  218,  269,  313  —  II.  2, 
59,   137.  232,  318. 

Lazu^  John  —  Grundlægger  af  et  Banksystem  —  II.   303. 

Laya^  Alexander  —   fransk  Faustoversætter  —  II.   327. 

Leibniz^  Gottfried   —   tysk  Filosof  —   II.   24, 

Leisewitz,  Johann  —  tysk  Dramatiker  —  I.   344  —  II.  22,   23. 


XII 

Lengefeld,  Fru  von   —  Moder  til  Schillers  Hustru  —   II.    i8. 

Lengefeld^  Charlotte  von  —  se:  Schiller,  Charlotte. 

Lenz^    Reinhold    —  tysk    Forfatter    —    I    119  —  27,     131,     162,    199,    203, 

217—18,   283,   248   —  II.   232,   316. 
Lerse^  Franz  —  Goethes  Kammerat  i  Strassburg  —  I.  45,  93. 
Lesguillon  —  fransk  Dramatiker  —  II.  326. 
Lessing^  Gotthold  —  tysk   Forfatter  —  1.  2,    3,    15,    31,    38,    49,    54,    55, 

64,  74,  79,  82,   loi,   119,   130,   149,   164,  203,   262,  306—7,  321  — 

II.  22,  24,  27,   117,  222,  317,  321,  330. 
Leuchsenring^  Franz  —  tysk  Literat   —  I.   77,    116. 
Lewes^  George  Henry  —  engelsk  Forfatter  —  I.  4. 
Lewetzow^     Familien     —     Goethes     Omgangsvenner    i     Marienbad     —    II. 

271—73. 

Lewetzoiv,  Ulrike  von   —   elsket  af  Goethe  —  II,  271  —  73. 

Lichtenberg^  Fru  von    —    Weimarsk  Hofdame  —  I.   224. 

Lichtenberg^  Georg  —  tysk  Satiriker  og  Fysiker  —   113. 

Ligne,  Carl  Joseph,  Fyrste  af  —  født  i  Bryssel,  østerr.  og  russ.  Felt- 
marskal, Skribent  —  II.    162, 

Linné,  Carl  von    —   svensk  Botaniker  —   I.  2,  338 — 39. 

Lionardo  da  Vinci  —  italiensk  Maler  —  I.  2,  8,  12,  298,  316,  324  — 
II.  219,  230. 

Lips^  Johann  —  tysk  Maler  og  Kobberstikker  —  I.   319. 

Liszt,  Franz  —  ungarsk  Klaverspiller  og  Komponist   —   I.  245 — 46, 

Loder,  Justus  —  Professor  i  Medicin  i  Jena  —  I.  296,  304. 

Loen  von   —   Goethes  Grandonkel  —  I.    15. 

Loeper^  G.  von  —  Goethe-Forsker  —  I.  268. 

Louise,  Dronning  af  Prøjsen  —  II.  263. 

Liicretius^  Titus  —  romersk  Digter  —  I.    196.   —  II.  27,  217. 

Ltidvig  I  af  Bayern  —   II.    153. 

Ltidvig  XIII  af  Frankrig  —  II.   24. 

Ludvig  XIV  af  Frankrig  —  II.   24. 

Ludvig  XV  af  Frankrig  —   I.    1 90. 

Ludvig  XVI  af  Frankrig  —  II.    12. 

Ludvig  den  Hellige  af  Frankrig  —    I.   57. 

Luise  —  Hertuginde  af  Sachsen- Weimar,  gift  m.  Karl  August  af  S.-W.  — 
I.  196,  199,  214,  216,  220,  248,  250,  252,  303,  342,  355  —  II.  158, 
166,  236,   270. 

Lukian  —  græk  Satiriker  —  II.   89, 

Luther,  Martin  —  tysk  Reformator  —  I.  2,  85,   108,   194. 

Lyncker  von  —  tysk   Major  —  II.  234. 


XIII 


M. 

Macpherson,  James  —  skotsk  Digter   —    I.   52. 

Maeterlinch,  Maurice  —  belgisk  Digter  —  II.    310. 

Malcolmi,  Amalie  —  tysk  Skuespillerinde  —  II.    125. 

Manso.  Johann  —  tysk  Historiker  og  Filolog  —  I.   279.   —  II  83, 

Marc-Monnier  —    fransk  Faustoversætter  —   II.   327. 

Maret,  Hugues  —  Hertug  af  Bassano,  fransk  Diplomat  —  II.    168 — 69. 

Maria  Ludovica,  Kejserinde  af  Østerrig  —   II.   223 — 24. 

Maria  Paulovna  —  Karl  August's  Svigerdatter   —   II.   233,   238 — 40. 

Maria   Theresia  —  Kejserinde  af  Østerrig   —    i.    15. 

Marie  Antoinette,   Dronning  af  Frankrig  —  II.    i. 

Marie  Louise,  Kejserinde  af  Frankrig  —   II.    167. 

Marinetti,  F.  T.   —  italiensk  Forfatter  —  II.   305. 

Marivaux,  Pierre  de  —  fransk  Skuespil-  og  Romanforfatter  —  I.  24. 

Marlowe,  Christophe  —  engelsk  Digter  —   202 — 3,   327.   —  II.   286. 

Martialis,  Marcus  Valerius  —  romersk  Digter.   —  I.  6. 

Marx,  Adolf  —  tysk  Musikteoretiker  —   I,  262, 

Masaccio,  Tommaso  —  florentinsk  Maler  —  II.   219. 

Masolino  Tommaso  —  florentinsk  Maler  —  II.   219. 

Maupertuis,   Pierre  Louis  de  —  fransk  Matematiker  —  II.  224. 

Maussenet  —   fransk  Faustoversætter   —   II.  327. 

Meisling,  Simon  —  dansk  Skolemand  —  I.   254. 

Meixner,  Charitas    —   Veninde  af  Goethes  Søster  —  I.   40,  41,   44. 

Mendelssohn,  Moses  —  tysk  Filosof  —  I.  203,   306.   —  II.   72. 

Mengs^  Raphael   —  bøhmisk  Maler  —  I.  315.  —  II,  219. 

Menzel^  Wolfgang  —  tysk  Literaturhistonker  —  II,  93,  206,  320 — 21. 

Merck,  Johann    —  tysk    Forfatter  —    I.    19,    47,    76,    77,    120,    135 — 36, 

155  —  56,    163,    164,    187,    399,    300,    304,    309.   —  II.  27,   37,   232, 

243,  318. 
Merimée,  Prosper  —   fransk  Forfatter  —  II.  324. 
Merkel,  Garlieb  —  tysk  Forfatter  —  I.  249.  —  II.    149,  279. 
Metternich,  Clemens,  Fyrst  —  østerrigsk  Statsmand.   —  II    162. 
Metzger  —   Student  i  Strassburg  —  I.   72. 
Meyer,    Heinrich  —  tysk  Maler    og  Oldtidsforsker  —  I.    229,   319.  —  II. 

113— 14,    132,   153,  218,  277,   315. 
Michaelis  Caroline  —  se :   Schelling.   Caroline. 
Michelangelo  —  italiensk  Billedhugger,   Maler  og  Arkitekt  —  I.   3,   314 — 16. 

—  II.    176,   230. 
Mickiewicz^  Adam  —  polsk  Digter  —  II.   274. 
Mieding  —  Maskinmester  ved  Teatret  i  Weimar  —  II.    118,    137. 
Mill,  John  Stuart  —  engelsk  Filosof  —  I.   17. 
Miller,  Johann  —  tysk  Forfatter  og  Præst  —  I.   148;   255. 
Milton,  John  —   engelsk  Digter  —   I.   202. 


XIV 

Maliere^  Jean  Poquelin  de  —  fransk  Komediedigter  —  I,    2,    24,    33,    39, 

116,    214  —  II.   321. 
Montecatino^  Antonio    —    Statsmand  i  Ferrara  —  I.   281 — 82. 
Moors   —  Ungdomskammerat  af  Goethe   —   I.  26. 
Morhard  —  tysk  Sanger  —  II.   129. 
Moritz^  Karl  Philipp  —   tysk  Forfatter  —  I.  319. 
Morris,  Max  —  tysk  Goethe-Forsker  —  I.  208. 
Moser^  Friedrich  von  —  tysk  statsretslig  Forfatter  —   II.  59. 
Mozart^  Wolfgang  —   tysk  Komponist  —  I.  2.  —  II,   53,  332. 
Murai,  Joachim  —   Konge  af  Neapel  —  II.   158, 
Murray,  John  —  engelsk  Forlægger  —   II.  329. 

Musset,  Alfred  de  —  fransk  Digter  —  I.   245 — 46.  —   II.  229,   332. 
Musdus,  Johann  —  tysk  Forfatter  —   I.  226.  —  II.    118. 
Muller^  Adam  —  tysk  Romantiker  og  Publicist    —  II.    155. 
Muller,  Friedrich  —  tysk  Digter,  Maler  og  Kobberstikker  —  I.    120. 
Muller,  Friedrich  von  —  Kansler  i  Weimar  —  I.  231.  —  II.  129,  235 — 36, 

277. 
Muller,  Johannes  —  tysk  Fysiolog  —  II.   108,   116,  215. 
Muller,  Johannes  von  —  Historieskriver,  kgl.  Westfalsk  Minister  —  II.   167. 
Muller,  Max  —   tysk-engelsk  Sprogforsker  og  Forfatter   —    I.  351. 
Muller,  Wilhelm  —  tysk  Digter  —  I.  351. 

Munch,  Anna  Sibylla  —  Veninde  af  Goethes  Søster  —  I.    151,    183. 
Munch,  Susanna  —  Veninde  af  Goethes  Søster  —  I.   151,   183. 
Munter,  Baltbasar  —  tysk  Prædikant,  Hofpræst  i  Kjøbenhavn  —  I.   78. 
Mynster,  F.  L.  —  dansk  Oversætter  —  I.   53. 
Måbius,  P.  I.   —  tysk  Læge  og  Forfatter  —  I.   32. 


N. 

Napoleon  Bonaparte  —  Kejser  af  Frankrig  —  I.    52,    74,    149,    198,    211, 

376.  —  II.    132,    143,    159—60,    166—71,    173—74,    210,    233—40, 

261 — 62,  265,  268,  270,  276,  278. 
Necker  —  tysk  Billedhugger  —  I.    156. 
Nerval  Gérard  de  —  fransk  Forfatter  —  II.  325,  327. 
Neumann,  Christiane   —  se:  Becker,  Christiane. 
Neumann^  Johann  —  tysk  Skuespiller  —   II.   123. 
Newton,    Isaac    —    engelsk    Fysiker    —    I.    2,    161,    205.    —    II.    105  — 7, 

109—13,   115— 16,  219-20. 
Ney,  Michel  —  Fyrste  af  Moskva,  fransk  Marskal  —  II.    159,  215—16. 
Nicolai,    Christoph  —  tysk  Forfatter  —   I.    3,    1 19,    150.    —    II.    81,    96, 

137—38,  229,   232. 
Nietzsche,  Friedrich  —  tysk  Filosof  —  I.   374. 
Nodier,  Charles  —  fransk  Digter  —  I.   149.    —   II.  323—24. 
Novalis  —  Hardenberg,  Fried.  von  —    tysk  Digter    —   II.  320. 


XV 


o. 

Odyniec,  Antoni   —  polsk  Digter  —  II.  274. 

Oehlenschlåger^   Adam  —  dansk   Digter    —    I.    96,    114  — 15,   306.    —    II. 

13,  72,  228,  231,   318. 
Oeser^  Adam    —    tysk  Maler    —    I.    30,    40,    58,    314.   —   II.  219. 
Ossian    —    keltisk    Barde    —    I.     50,     52,    84,     141,     148,    204.    209.     — 

II.   323. 
Ostade,  Adriaan  van  —  hollandsk  Maler  —  I.   31, 
Ovidius  Naso^  Publius  —  romersk  Digter   —  I.  361.   364 — 66. 
Owen  ,  Robert  —  engelsk  Socialist  —  II.   193. 


P. 

Palissot  de  Montenoy^  Charles  —  fransk  Digter  —   I.  24.  —  II.    156 — 57. 

Paracelsus,  Theophrastus  —  tysk  Læge  og  Filosof  —  II.  218,   305. 

Fascai,  Blaise  —  fransk  Matematiker  og  Filosof  —  I.   297.   —  II.  280. 

Paul,  Jean  —  se;  Richter,  Jean  Paul. 

Percy,  Thomas   —    engelsk  Biskop,  Samler  af  Folkeviser  —    I.   50. 

Pestalozzi,  Johann  —  schweizisk  Pædagog  —  II.  243. 

Petrarca,  Francesco  —  italiensk  Digter  —  I.   135,  318.  —  II.    163. 

Pf ister  —  Forf.  af  en  Bog  om  Middelalderens  Trolddom  —  I.    140. 

Pindaros  —  græsk  lyrisk  Digter  —  I.   60,   61,    133,  204,   365. 

Platon  —  græsk  Filosof  —  I.  47,  60.  —  II.  217. 

Plautus  Titus  Maccius  —  romersk  Skuespilforfatter  —  II.    133. 

Plessing   —    ung  Melankoliker  i  Werningerode,    senere   Prof.  i  Filosofi  — 

I.   253. 
Plinius^  Gajus  P.  Secundus  —  romersk  Lærd  —  II.   99. 
Plotinos  Nyplatoniker  —  I.   311.  —  II.    iii. 
Pogwisch,  Ottilie  —  se:  Goethe,  Ottilie. 

Pogwisch,  Ulrike  —  Søster  til  Ottilie  von   Goethe  —   II.   272. 
Pope,  Alexander  —  engelsk  Digter  —  II.  298,  330. 
Pradez,  Georges   —   fransk  Faust-Oversætter  —   327. 
Prévost  d'Exiles,  Antoine  —  fransk  Abbed  og  Forfatter  —  II.   229. 
Prope7-tms,  Sextus  —  romersk  Digter  —  I.  6,   196,  361,  364,   366. 
Purkinje^  Johannes  —  bøhmisk  Mediciner  —  II.    116. 
Pustktichen,    Johann    —    tysk  Præst,    pædagogisk  Forfatter    —    I.    318.   — 

IL   197,  206—9,  279,   320. 
Pythagoras  —  græsk  Filosof  —  II.   217. 

Q. 

Qtiinet,  Edgar  —  fransk  Historiker  og  Digter   —  II.   324. 


XVI 


R. 

Rabelais,  Frangois  —  fransk  Forfatter  —  I,    192. 

Racine^    Jean    de    —    fransk  Tragediedigter  —  I.    2,    6,    24,    115,    273.   — 

II.   23,   24,    150. 
Raffaello  Santi  —  italiensk  Maler  —  I.   315 — 16,  324,  376.   —  II.   219. 
Rahbek^  Knud  Lyhne  —  dansk  Forfatter  —  I.    149, 
Rameau^  Jean  Philippe  —  fransk  Opera-Komponist  —  I.   161. 
Ramler^  Karl  —  tysk  Digter    —    I.    119. 

Reichardt,  Johann   —  tysk  Komponist  —  I.   262.   —  II.  81. 
Reid^  Thomas  —  skotsk  Filosof  —   I.   171. 

Reiffenstein^  Joh.  Friedr.  —  Hofraad,  tysk  Kunstkender  —  I.   319,  339. 
Reinhard,  Karl,  Greve  af  —   fransk  Diplomat  —  II.   162,    167. 
Rembra?idt  van  Ryn,  Harmensz,  hollandsk  Maler  —  I.  30.  —  II.  287,  332, 
Renan,  Ernest  —  fransk  Religionshistoriker  —  I.   57,   —  II.   84,   327. 
Reni,  Guido   —   italiensk  Maler  —  II,  219. 
Reuchlin^  Johann  —  tysk  Humanist  —  I.   318,   376. 
Reynolds,  Joshua  —  engelsk  Maler  —  II.  219. 
Ricci,  Maddalena  —  Milaneserinde   —    I.   320.   —  II.  52. 
Richter^   Jean  Paul  —  tysk  Forfatter    —    I.  234.  —  II.    95,    97,  98,   loi, 

143,  329. 
Riemer,  Friedrich  —  tysk  Lærd  —  I.  267,  355.  —  II.    151,   159,   267,  277. 
Rietz^  J.  —  tysk  Komponist  —  I.  262. 
Ritter^  Carl  —  tysk   Geograf  —  II.   245. 
Robertson,  John  G.   —  engelsk  Forfatter  —  II,  30. 
Rod,  Edouard  —  fransk-schweizisk  Forfatter  —  I.  3. 
Rodin,  Auguste  —  fransk  Billedhugger  —   1.   56,   57. 
Rohan^  Louis  René  de  —  fransk  Kardinal  —  II.   i,  2. 
Rossini,  Giacomo  —  Italiensk  Komponist  —  II.   53. 
Rousseau,    Jean  Jacques    —    fransk-schweizisk    Forfatter    —    I.    6.    33,    46, 

46,   47,  49,  82,    96,     117,     120,     126—27,   144,    148,    162,   170,    179, 

207—8,    255—56,    283,    339,    347.  —  n.    21,    24,   28     35,  47,   127, 

227—28,  298,  323. 
Runeberg^  Johan  Ludvig  —  finsk  Digter  —  II.  74. 


S. 

Saadi,  Scheich  Moslich  ed-din  —  persisk  Digter  —  I.  6. 

Sabaiier^  Frangois   —   fransk  Oversætter  —  II.   327. 

Sabatier,   Paul  —  fransk  Forfatter  —  I,   313. 

Sachs,  Hans    —    tysk  Digter  —  I,   203. 

Sahmann,  Johann  Daniel  —  Aktuar,  Goethes  Omgangsven  i  Strassburg  — 

I-  45,  93,   120. 
Sand,  George  —  fransk  Forfatterinde  —   I,  245. 


XVII 

St.  Aignan^  Baron  de  —  fransk  Gesandt  i  Weimar   —    II.  234. 

Saint  Aulaire,  —  fransk  Faust-Oversætter   —    II.   327. 

Saint- Hilair e^  Auguste  de  —  fransk  Naturforsker  —  I.   340. 

Saint- Hilaire.  Geoffroy  de  —  fransk  Naturforsker  —  II.  313 — 14^  326. 

Saint-Pierre,  Bernardin  de  —  fransk  Forfatter  —  II.   229. 

Saini-Réal,  César,  Abbé  de  —  fransk  Historiker  —  II.   26. 

Saint-Simon,  Claude  Grev  de  —  fransk  Socialist  —  II.    193. 

Scaliger,  Julius  Cæsar  —  latinskrivende,  italiensk  Filolog  —  II.  218. 

Schalcken,  Godfried  —  hollandsk  Maler  —  I.  31. 

Schandorpii,  Sophus  —   dansk  Forfatter  —  I.   254. 

Schilling,  Friedrich  Wilhelm  von  —  tysk  Filosof  —  I.    16.  —  II.    115,  143, 

Schelling^  Caroline,  fodt  Michaelis  —  gift  med  F.  W.  Schelling  —  II.   155. 

Scherer^  Wilhelm  —  tysk  Literaturhistoriker  —  I.   78,    116, 

Schill.  Ferdinand  von  —  prøjsisk  Officer  og  Patriot  —  II.   223. 

Schiller,  Charlotte  von  —  født  v.  Lengefeld,  Schillers  Hustru  —  I.  359. 
II.  17—19,  31- 

Schiller,  Johann  Friedrich  von  —  tysk  Digter  —  I.  2,  4,  49,  64,  89,  90, 
127,  158.  180,  199,  226,  234,  248—49,  276,  290,  316,  324—25, 
341,  344—45.  353  —  54,  360.  —  II.  15—36,  45,  62,  78,  79,  81-94, 
97,  loi— 3,  "3—15.  123,  125—27,  131—33,  135,  13S,  144—45, 
149—52,   156,   170,  197.  210,  223,  257,  276.  285,  317,  319,  321,  330. 

Schimmelmann^  Ernst,  Greve    —    dansk  Statsminister  —  II,   16,   17. 

Schimniehnann ^   Grevinde  —   gift  med  fornævnte  —  II.    15. 

Schlegel,  August  Wilhelm  von  —  tysk  Digter  —  I.  4.  —  II.  133.  155, 
279,  319—20. 

Schlegel,  Dorothea,  født  Mendelssohn  —  Friedrich  Schlegels  Hustru  II.  1 54 — 55, 

Schlegel,  Friedrich  von  —  tysk  Forfatter  —  II.  81,  134,  143,  149,  154 — 55, 
279,  319—20. 

Schlosser,  I.   H.   —  Advokat  i  Frankfurt  —  II.  231. 

Schlosser^  Johann  —  tysk  Forfatter,  Goethes  Svoger  —  I.  75,  123,  183. 
—  II.   12,  62. 

Schmettau,  Grev  —  Oversætter  af  Werther  til  Fransk.  —  II.  323. 

Schmidt^  Erich  —  tysk  Literaturhistoriker  —  I,   213. 

Schmidt^  Friedr.  Wilh.  kaldet  Schmidt  von  Werneuchen  —  tysk  Digter  — 

II-  95-97. 

Schopenhauer,  Arthur  —  tysk  Filosof  —   I.   2,  299.   —  II.    ii6. 

Schrøder,  Friedrich  —  tysk  Skuespiller,  Teaterleder  og  dramatisk  For- 
fatter  —    II.    118,   120  —  22,    127. 

Schroter,  Korona  —  tysk  Skuespillerinde  —  I.  224,  257,  264 — 65.  —  II. 
118,    123. 

Schubart  —  dansk  Minister  i  Haag  —  II.    16. 

Schulthess,  Fru  Barbara  —  schweizisk  Dame  som  afskrev  G. 's  første  Ud- 
kast til   ^Wilhelm  Meister«    —  I.   260. 

Schweigger,  Johann  —  tysk  Fysiker  —  II.    116. 

G.  Brandes:  Wolfgang  Goethe.    II.  23 


XVIII 

Schiitz,  Johann  Georg  —  Maler  fra  Frankfurt  —  I.  319. 

Schiitz^  Friedrich  —  tysk  Historiker  —  II.  209. 

Schonborn,  Gottlob  —  dansk  Konsulatssekretær  i  Algier  —  I.   loo. 

Schdnemann^  Fru,  født  d'Orville  —   Moder  til  Lili  S.   —   I.    172. 

Schonemann^  Lili  —  forlovet   med    Goethe    —   I.    172^77.    182 — 83,   191, 

200,   213,   221,   260,   359,   —  IL   227. 
Schdnkopf,    Anna    Katharina  (Kåtchen)    —    Datter    af   Goethes  Spisevært    i 

Leipzig  —   I.  26,  32,  33,  35,  37—38,  67,  92. 
Scott,  Walter   —    skotsk  Digter  —   II.   322. 
Seckendorf,  Siegmund  von  —  Weimarsk  Hofmand  —  I.  226. 
Secundus,  Johannes  —   nederlandsk  Digter  —  I.   31  S, 
Seebeck^  Thomas  —  tysk  Fysiker  —  II.   116. 
Seidel^  F.  L.  —  tysk  Komponist  —   I.   262. 
Segtiy,  F.  L.   —  fransk  Oberst  —  II.   240. 
Sénancour,  Etienne  de  —  fransk  Forfatter  —  IL   323. 
Serassi,  Abbed  Pierantonio  —  italiensk  Historiker  —    I.   279. 
Sevelinges  —  Oversætter  af  Werther  —  IL   323. 
Seyler  —  tysk  Teaterdirektør  —  IL    117. 

Shafiesbury,  Anthony  —  Greve  af  —  engelsk  filosofisk  Forfatter  —   II.   29. 
Shakespeare,  William    —    engelsk  Digter    —    I.   2,   6,   50,    53—55,   58.  63, 

82,  84,    91,  96,   99,    119,    122,    126,    130—31,    158,    207,    214,    235, 

324,   343.    —    II.    6,   22  —  24,   53,    124-25,    131—32,  266,   298.   321. 
Shelley,  Percy  Bysshe   —   engelsk  Digter  —  I.   232.  —   IL   253,  270.   298, 

328,   330. 
Sibbern,  Frederik    —    dansk  Filosof  —  I.    149 
Sickingen,  Franz  von    —    tysk  Ridder    —    I.   318. 
Sieyes,  Emanuel  —   fransk  Statsmand   —    I.   373. 
Sirach,  Jesus  —  gammeltestamentlig  Forfatter  —   II.  44. 
Sofokks  —  græsk  Tragediedigter  —  I.  55,  214,   239,   332. 
Sokrates  —  græsk  Filosof  —  I.  60.  —  IL   72. 
Somienfels,  Joseph  von  —  tysk  Forfatter  —  I.  78. 
Soret,    Frédéric    —     fransk    Schvi'eizer,    Opdrager    v.  Hoffet   i    Weimar    — 

n.  277,  313—14. 

Souham  —  fransk  General  —  II.   235. 

Soult,  Nicolas  —  Hertug  af  Dalmatien,  fransk  Marskal  —  II.    169. 
Spazier,  I.  G.  K.  —  tysk  Forfatter  —  II.  279. 
Spencer,  Herbert  —   engelsk  Filosof  —   II.    187, 
Spener,  C.  —  tysk  Boghandler  —  IL  96. 
Spener^  Philip  —  Stifter  af  en  religiøs  Sekt   —  I.  42. 
Spielmaufj  —  tysk  Chemiker  —   I.   295. 
Spies,  Johann  —  Boghandler  i  Frankfurt  —   I.  202. 

Spinoza,  Benedict  de  —  panteistisk  Filosof  —   I.  48,   lOi,    165.    189,    299, 
306 — 10,  —  IL  222. 


XIX 

Staé I- Holstein,  Anne  Louise,  født  Necker,  Baronesse  —  fransk  Forfatter- 
inde —  I.  3.  —  II.   53,   150,   323,  329. 

Stapfer^  Albrecht,  fra  Bern  —   fransk  Skribent  —   II.  325,  327. 

Staps^  Friedrich  —  Attentat  paa  Napoleon  I  i  Schonbrunn  —   II.  233. 

Steensen^  Niels,  kaldet  Steno,  Geologiens  Grundlægger  —  I.   300. 

Stein^  Charlotte,  Freifrau  von  —  Hofdame  hos  Hertuginde  Amalie  —  I. 
71,  121,  123,  161,  196,  229—50,  269,  271,  275,  278,  283,  288, 
300,  303,  305,  310,  313,  318,  352,  355,  359.  —  II.  17,  62,  96, 
270,  318—19. 

Stein^  Fritz  von  —  Søn  af  Charl.  v.  Stein  —  I.  233,  244,  249.  352,  — 
II.  319. 

Stein,   Gottlob  Friherre  von  —  Staldmester  i  Weimar  —  I.    196,  234. 

Stein,  Heinrich,  Friherre  von  —  tysk  Statsmand  -  -  II.  43. 

Steinbach,  Erwin  von  —  Strassburger  Domkirkens  Bygmester  —  I.   56. 

Sterling^  John  —  engelsk  Forfatter  —  II.  269,   330. 

Sterne,  Lawrence  —  engelsk  Humorist  —  II.  97. 

Stock   —   tysk  Kobberstikker  —  I.   30. 

Stolberg,  Auguste,  Grevinde  af  —  gift  m.  A.  P.  Bernstorff;  Brevveksling 
med  Goethe  —  I.    174,    198 — 99,  228.  —  II.   315. 

Stolberg,  Christian,  Greve  af  —  tysk  Digter  —  I.  33,  77,  100,  198 — 99, 
220,  259.  —  II.  62. 

Stolberg,  Friedrich,  Greve  af  —  tysk  Digter  —  I.  77,  100,  198  —  99, 
219—20,   259.  —  II.   71,   81,  83,  270. 

Strada  —  Forf.  til  en  Bog  om  Nederlandenes  Oprør  —  I.  274. 

Strindberg,  August  —  svensk  Forfatter  —  I.  204,  347. 

Stromeyer,  Karl   —  tysk  Sanger  —  II.   129 — 31. 

Stådel,  Johann   —   tysk  Kunstven  —   II.   244. 

Swedenborg^  Emanuel   —   svensk  Teosof  —  I.  204 — 5,  314. 

Swift,  Jonathan  —  engelsk  politisk  Satiriker  —  I.   182. 

Swinburne,  Algernon  Charles  —  engelsk  Lyriker,  Dramatiker  og  Essayist 
-  U.  256. 

Szymanowska^  Marie  —  polsk  Adelsdame,  russisk  Hof-Pianistinde  —  II.  274. 

S'ommering^  Samuel  von  —  tysk  Mediciner  —   I.   303 — 4. 


T. 

Tacitus,  P.  Cornelius  —  romersk  Historiker  —  II.    173  —  74, 

Taine,    Hippolyte    —    fransk  Forfatter    —    I.    322,    360—61,    374.  —    II. 

115,  327. 
Talma,  Frangois  —  fransk  Skuespiller  —  II.    169. 
Tasso,  Torquato  —  italiensk  Digter   —    I.  7,  94,   280 — 82,   347, 
Tegner^  Esaias  —  svensk  Digter  —   I.  2. 
Terentius,  Publius  —  romersk  Lystspilforfatter  —  I.  47.  —  II.    133. 

2r 


XX 

Textor^  Johann   Wolfgang    —    Embedsmand   (Stadtschultheiss)   i   Frankfurt, 

Goethes  Bedstefader  —  I,   19,  27. 
Thales  fra  Mil  et  —  græsk  Filosof  —  I.  302. 
Theokritos  —  græsk  Digter  —  I,   55,  60.   —  II.  99. 
Thieriy^  Augustin  —  fransk  Historiker  —  II.  332. 
77iojnas^  Ambroise  —  fransk  Komponist   —   II.   53. 
Thoranc\  Grev  —  den  franske  Konges  Repræsentant  i  Frankfurt  —  I.  23, 

24,  33- 

Thorvaldsen^  Bertel  —  dansk  Billedhugger  —  I.   314.  II.   153,  230. 

Tiberius  —  romersk  Kejser  —  I.   161. 

Tibullus^  Albius  —  romersk  Elegiker  —  I.  364,  366. 

Tieck,   Johann    Ludwig    —    tysk    Digter    —    I.    4,    123,    181,    254.  —    II. 

153—64,  279,   320. 
Timur-i-Leng  —  mongolsk  Erobrer   —    II.  243. 
Tischbein,  Johann  —  tysk   Maler   —   I.  319. 
Titus,  Flavius  —  romersk  Kejser   —    I.    161. 
Tiziajio^  Vecellio  —  veneziansk  Maler  —  II.  219,  287. 
Todi^  facopone  da  —  italiensk  religiøs  Digter   —  I.   209. 
Trappe  Augustin  —  Ungdomsven  af  Goethe  —  I.  41. 
Troxler^  Ignaz   —  Læge  i  Luzern,  schweizisk  Fysiker  —    II.   116. 
Tiirck,  Hermann  —   tysk  Forfatter  —  II.   310. 
Tiirkheim,  Friherre  von,  Bankier  —  gift  med  Lili  Schonemann   —  I.    175. 


U. 

Unzdmann,  Karl  —  tysk  Skuespiller  —  I.  352, 


V. 

Varnhageii^  Rahel,  født  Levin  —  II.    143,    161,  319. 

Veit^  Dorothea  —  se:  Schlegel,  Dorothea. 

Velasquez^  Diego  —  spansk  Maler  —  IL  290. 

Ver  di,  Guiseppe  —  italiensk  Komponist  —  IL   53- 

Vergilius^  Publius  —  romersk  Digter  —  I.   204,   306,  311. 

Verlaine^  Paul  —  fransk  Digter  —  I.   232. 

Victor^  V.  Claude,  Hertug  af  Belluno   —  Marskal  af  Frankrig  —  II.    159. 

Vischer,  Friedrich  —  tysk  Æstetiker  —  II.  61,   62. 

Vitet^  Ludovic  —   fransk  Forfatter  —   II.  324. 

Vogler  —  Forf.  af  et  Smædeskrift  mod  Goethe  —  II.  320. 

Vohs,  Heinrich  —  tysk  Skuespiller  —  II.  132. 

Voigt,  Johann   —   tysk  Geolog  —   I.  300.  II.  239. 

Voltaire,  Frangois  Arouet  de  —  fransk  Forfatter  —  I.  2,  3,  5,  9,  22,  55, 
64,  72,  74,  99,  143,  206,  300  —  IL  22,  24,  28,  117,  129,  131,  133, 
155  —  57,   168—69,   171,  220-24,  230,  259,  273,  298. 


XXI 

P'oss,  Johann  —  tysk  Digter  og  Filolog  —  I.  99.   122.    199.  —  II.   71 — 74. 
Voss,  Johann  Heinrichj  den  yngre   —   Gymnasielærer  i  Weimar  —  II.  104. 
Vossius,  Isaak,   —   Kanonikus  i  Windsor  —  II.  219. 
P^ulpius,  Christian   —  tysk  Forfatter  —  I.  357. 


W. 

Wackenroder,  Wilhelm  —  tysk  Romantiker  —  II.    153. 

Wagner^   Gretchen  —  Opvartningspige  i  Frankfurt  —  I.   25  —  27,  67,  207. 

Wagner,  Heinrich    —   tysk  Dramatiker  —  I.    120,    159. 

Wagner^  I.  I.    —  Professor  i  Wtirzburg  —  II.   305.  ^ 

Wagner,  Johann  —   Rets-Tilforordnet  i  Frankfurt   —  I.  27. 

Wagner,  Richard  —  tysk  Komponist  og  Digter  —  I.  2,  265.  —  II.  291,  303. 

Wa/dner,  Henriette  von  —  tysk  Adelsdame  —  I.   93. 

Weisse,  Christian  —   tysk  Æstetikei   —   II.   24. 

Wendel  —  tysk  Komponist  —  I.   262. 

Welhaven^  Johan  Sebastian  —  norsk  Digter  —  II.   207. 

Werner,  Abraham  —  —  tysk  Mineralog  —   II.    162,  329, 

Werner,  Zacharias  —  tysk  Digter  —   II.    163. 

Werthern,  Grev  von  II.  43. 

Werthern^   Grevinde  von  —  Søster   til    den    prøjsiske  Statsminister  v.  Stein 

-  n.  43. 

Wessel,  Johan  Herman  —  norsk-dansk  Digter  —  I.    182.  —  II.  229. 

Weyrauch  —  Weimarsk  Skuespillerinde  —  II.    128. 

Whistler,  J.  —  amerikansk  Maler  —  II.  291. 

Wieland,  Christoph  —  tysk  Digter  —  1.    16,   33,  40,   54,   55,  58  —  60,   76. 

77,     109,     III,     120—22,     126.     162 — 64,     167,     186  —  87,    194—95, 

197 — 98,    210,    218.    226,    336.  —   II.    13,    23.    26,    27.   59,   71,  97, 

124,   143,   160,    171—74,    222,   232,   317. 
IVillemer,  Johann  von    —   tysk  Geheimeraad  og  Bankier;    gift  m.  Marianne 

V.  W.  —  II.   243—47,  249,  252. 
Willemer,  Marianne  von,   født  Jung  —  gift  m.  den  forrige  —  I.   52.  —  II. 

243  -  56. 
Willemer,    Rosette    von   —  Datter    af  v.  W.;   gift  m.  Johann  Stådel    —   II. 

244,   246. 
Winckelmann,  Johann  —  tysk  Kunstforsker  —   I.  30,  60,  74,  269,  314.  — 

II.    152—55,  230.   320. 
Winckler,  Johann  Heinrich  —  Professor  i  Græsk  og  Fysik  i  Leipzig  —  II,  105. 
Wolf,  Friedrich  —  tysk  klassisk  Filolog   —    II.   10 1,    107.   152. 
Wolff,  Christian  von  —  tysk  Filosof  og  Matematiker  —  II.  24. 
Wolff,  Pius  —  tysk  Skuespiller   —   II.    125. 

Wolozuska,  Kasimira  —  Søster  til  Pianistinden  Marie  Szymanowska  —  II.  274. 
Wolzogen,  Wilhelm  von  —  Weimarsk  Hofmand  —  II.   170. 
WordswoHh,  W^illiam  —  engelsk  Digter  —   II.  330. 


XXII 

Xenofon   —   græsk  Historieskriver  —  I.     o. 

Y. 

Youngs  Edward  —  engelsk  Digter  —  II.   323. 

z. 

Zelter,  Karl  —  tysk  Komponist  —  I.    132.   IL  96,   151 
Zeno  —  græsk  Filosof  —  II.  217. 

Zimmermann  —  Livlæge  i  Hannover  —   I.   186.  —  II.  318. 
Zinzendorf,  Nicolaus,  Greve  —  Stifter  af  en  religiøs  Sekt  — 
Zoega^  Johan  —   dansk  Arkæolog  —  I.   I53- 

Æ. 

Æschylos  —  græsk  Tragediedigter  —   II.  209,  266, 


RETTELSER: 

Bind  I.  Side   15,    Linje    10    f.  o.    Franz    II's    Kejservalg   og   Kejserkroning, 
læs  Joseph  II's  Kroning  som  romersk  Konge. 

Side   17,  Linje  5  f.  o.    1772,  læs   1782. 

Side  22,  Linje  9  f.  n.  ikke  desmindre  udgaar. 

Side  31,  Linje  8  f.  n.  Schalken,  læs  Schalcken. 

Side  37,  Linje  9  f.  o.  Aaret  før,  læs  snart  efter. 

Side  95,  Linje  8  f.  o.  Han,  læs  Hun. 

Side   164  og   165  1.  H.  Jacobi,  læs  F.   H.  Jacobi. 

Side   186,  Linje   14  f.   n.    1773,  læs   1774. 

Side  201,  Linje   15   f.  n.   180,  læs   170, 

Side  226,  Linje  20  f.  o.   Gochenhausen,  læs  Gochhausen. 

Side  318,  Linje  8  f.  o.   Kranach,  læs  Cranach. 

Side  349,  Linje   10  f.  n.  Oldtiden,  læs  Middelalderen. 
Bind  IL  Side  4,  Linje   16  f.  o.   Gilrge,  læs  Gorge. 

Side   105,  Linje  5   f.  o,   Winkler,  læs  Winckler. 

Side  207,   Linje   i   f.  o.  Wergeland,  læs  Welhaven, 

Side  245,  Linje    15  f.  o.    1710,   læs   1810. 


CfYLDENDALSKE 


NORDISK- FORIAa 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 


UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


^y^™ 

O  « 

3 

^^^ 

^^uj  m 

^= 

»-  o 

LU 

^^O) 

>  = 

=  0  to 

cn  — 

^=Q-  o 

5^ 

^^LL. 

^ 

O 

_l 

Q 

■^=^>- 

» 

t— 

=^^25  < 

5 

CD  o 

1 

— ^m 
O 

,_ 

_)  = 

<    . 

=oc  . 

m 

o  CO 

1^